Tusaat Sermersooq Avis by jesper regin

Tusaat Avis Immikkut sammisaq: Ilaqutariit meerartallit

Kommuneqarfik Sermersooq tassaassaaq ataatsimoorfik meeqqanut najoruminartoq, Borgmester Asii Chemnitz Narup oqariartuuteqarpoq.

– Meeqqallu atanerulerpugut oqaloqatigiinnerulerlutalu ...sulili ilikkagassaqaqaagut.

Tema: Børnefamilier

Kommuneqarfik Sermersooq skal være et børnevenligt fællesskab Lyder budskabet fra borgmester Asii Chemnitz Narup.

Ukiussamut peqqumaatissanut qerititsiviit sisamat immerneqartarput. Fire frysere bliver fyldt op med vinterforråd.

– Forholdet mellem børnene og jeg er blevet tættere ...men vi har masser at lære endnu.

Naja Ane:

Asilerisutut suliassat assigiinngittaqaat,

– Kommuunimi pujoorfilerineq eqaannerulersikkusuppara. – Jeg vil have smidigere registrering af skorstensfejningen i kommunen.

Jobbet som naturvejleder er alsidigt.

tuttup quttoraanik nunap iluani siatamik aana qaqitsineq. Her tages en rensdyrkøllesteg op fra jorden.

Tusaat Postboks 1005 – 3900 Nuuk Telefon 34 75 11 info@sermersooq.gl www.sermersooq.gl

Avis

Aviisi Kommuneqarfik Sermersuup saqqummersittagaa kommunimi innuttaasunut agguaanneqartarpoq. Avisen udgives af Kommuneqarfik Sermersooq og husstandsomdeles til kommunens borgere. Aaqqissuisut / Redaktion Stine Johansen (akisuss./ansv.red.) Káte Hansen Else Jensen

Ilusilersuisut naqitsisullu / Layout og tryk Else Marie Jerimiassen / Naqitat A/S Aviisip tullia aggustimi saqqummissaaq, immikkut sammisassaq: Inuussutissarsiorneq Næste avis udkommer i august med temaet: Erhverv

– Siunissaq meeqqat pigaat Meeqqat siunissaraavut

Borgmesteri, Asii Chemnitz Narup

Siunissami nukiit pingaarnerpaat tassaapput meeqqat aamma siunissaq taakku pigaat. Taamaattumik uagut pisussaaffeqarpugut taakku ilaqutaasalu pitsaanerpaamik peqqin narnerpaamillu atugaqarnissaat pisinnaasar put tamaat qulakkiissallugu. Kommuneqarfik Sermersooq tassaassaaq ataatsimoorfik meeqqanut najoruminar toq, tamaani meeqqat aningaasaqarnikkut toqqissisimanartumik inuunissaannut, innut taasut akornanni aamma kulturikkut inooqa taasinnaanerannut, peqqinnissakkut aamma ilinniartitaanikkut tapersersorneqassapput. Uagut nalunngilarput kommunitsinni meeq qat amerlanerpaat pitsaasumik inuuneqar tut. Ajunngitsumik atugaqarput ilaqutariinni ingerlalluartuni aamma nukissaqarluartuni peroriartorput. Ilaqutariippassuit meerartallit aamma inuusuttortallit naleqarluartunik, nuannaarnermik aamma siunissami inuiaqa tigiinnut isumalluarnartumik tunniussaqar tarput. Nunatsinni meerarpassuaqarpoq inuusuttorpassuaqarlunilu pikkorissunik, taakku akooqataallutik pilersitsinermik aamma nutaaliornernik avatangiisiminnut siammartereqataapput. Uagut aammattaaq nalunngilarput aningaa saqarnikkut assigiinngitsorujussuarmik inissisimasoqartoq. Meerartagut ikinnerus suteqartut peroriartorput inersimasuni ani ngaasatigut, inuuniarnikkut aamma inuttut

annikitsunik piginnaaneqartuni. Meeqqanik piitsortaqarpugut, meerar taqarpugut naammattunik peqqinnartunik nerisaqartinneqartanngitsunik aamma qani mut inersimasunik attaveqarnatik inuusunik. Ajornartorsiutit tamakku imaannaanngitsut nipangiutiinnassanngilavut, kisianni inuiaqa tigiittut, kommuunitut aamma sumiiffimmi inuiaqatigiittut piviusut tunngavigalugit akisussaafigisassavut. Ilaqutariit ikiorneqarnissamik pisariaqartit sisut piaartumik aamma pisariaqartitsinertik tunngavigalugu ikiorneqartarnissaat qulak keerneqassappat susassaqartut assigiin ngitsut suleqatigiinnerat tassa atuarfiup, isu maginninnerup aamma peqqinnissaqarfiup suleqatigiinnerat nukittorsartariaqarpoq. Meeqqerivinni, atuarfimmi isumaginninne rullu iluani aamma peqqinnissaqarfimmi pisariaqartinneqartutut pinngitsooratik pif fissaqarfigisariaqarpaat imminnut angajoq qaanillu suleqateqarnissartik, tamannalu pisortatigoornerusumik piffissaliiffigisaria qarpoq sulisussaqartinneqartariaqarlunilu. Meeqqanut suli atualinngitsunut perorsaa nikkut inerikkiartuutaasunik ulluunerani ne qerooruteqartarneq pillugu inatsisartut peq qussutaat nutaaq januaarip aallaqqaataani atuutilerpoq. Taanna malillugu meeqqat suli atualinngitsut sammisassaqartinniarnis saannut nutaanik allaanerusunik kommunit neqerooruteqartarnissaannut ineriartortit-

sineq qulakkeerneqassaaq. Siunertaavoq pinaveersaartitsiniarluni iliuuseqalernissaq, taamaaliornikkut misigisatigut sammisaqar tinneqarnikkullu meeqqap takorluuisinnaa nera, pilersitsisinnaanera aamma timikkut/ tarnikkut ineriartorsinnaanera piginnaan ngorsarneqarlutillu periarfissinneqassam mata. Sammisaqartitsinerit atualernissamut aqqutissiuilluassapput ilinniarusussutsimik meeqqallu inuit akornanniinnissaanik aamma nalinginnaasumik piginnaaneqaler sinnaaneranik ineriartortinnissaanillu isum mersussallugu. Kommuneqarfik Sermersuup sammisassaqartitsinerit tamakku kommunip meerartaminut neqeroorutaatut pisussaaf filiisut pimoorullugit ilanngunniarpai. Atuartuuneq meeqqap ineriartorneranut, inuit akornanniinnissaanut aamma atuagar sorneranut pingaaruteqartorujussuuvoq. Ilumoorlunga ernumassutigaara meeqqat qanoq ineriartornerannik misissuisitsine rup kingulliup takutimmagu meeqqat amerlasuut atuarfimmi toqqissisimallutik ingerlalluannginnerat. Amerlavallaat tarnik kut ajornartorsiuteqarput, qinngasaarneqar tarput, aallussisinnaanermik ajornartorsiute qarput qiningavallaartarlutillu. Meeqqat taamatut toqqissisimasanngitsut amerlanerpaartaat tassaapput nukappiaq qat. Toqqissisimannginneq, aamma angutini inuusuttuni naammattoortagarput. Atuar fimmut aamma angajoqqaaqatigiinnut unamminartuussaaq ajornartorsiutit tamak

ku eqqartussallugit sammisassaqartitsinik kullu qaangiisitsiniaassalluni. Ingammik nukappiaqqat qanoq inissisimalernissaannik ikiortariaqarpagut nunatsinni ullutsinni im minnut ataqqilernissaat aamma toqqissima nerulernissaat anguniarlugit.

opnå en rolle, som giver dem selvrespekt og trivsel i det moderne Grønland.

med værdighed, forsørge sig og sine og være en aktiv del af arbejdsmarkedet.

Det er så betydningsfuldt, at alle børn gennemfører folkeskolens afgangsprøve og gives optimale muligheder for at få en ud dannelse. Uddannelse er den sikreste vej til et selvstændigt liv, og der er brug for alle unge i Grønland!

Vi skal i fællesskab skabe en kommune hvor børn, unge og familier gives gode og tygge vilkår, oplever grobund for udvikling og oprigtig glæde ved at vokse op og bo i vores kommune.

Pingaaruteqarluinnarpoq meeqqat tamarmik meeqqat atuarfianni soraarummeersimanis saat ilinniaqqinnissaannillu pitsaanerpaamik periarfissinnissaat. Ilinniagaqarneq nammi neq inuuneqalernissamut aqqutit pitsaaner saraat, nunatsinnilu inuusuttut tamarmik atorfissaqartinneqarput! Inersimasut inuussutissarsiuteqarnissamut periarfissagissaassapput. Kommuneqarfik Sermersuup suliffissat amerlinissaat sulissu tiginiarpaa, taamaalillutik angajoqqaat ataqqinassuseqarlutik inuusinnaaqqullugit, imminnut ilaquttaminnillu pilersuillutik sulif feqarfinnilu suleqataalluartooqqullugit. Kommuni meeqqanut, inuusuttunut aamma ilaqutariinnut pitsaasunik toqqissimanartu nillu atugaqartitsisoq, ineriartortitsinissamut tunngavilersuisoq aamma peroriartorfigissal lugu najugaqarfigissallugulu nuannaarner mik ilumoortumik pilersitsisoq ataatsimoor luta pilersissavarput.

– Fremtiden er børnenes Børnene er Fremtiden Af Asii Chemnitz Narup, borgmester

Børnene er fremtidens vigtigste ressource og fremtiden er deres. Vi har derfor en forpligti gelse til at gøre vores yderste for at sikre gode og sunde forhold for dem og deres familier. Kommuneqarfik Sermersooq skal være et børnevenligt fællesskab, der støtter børns ret til et liv med økonomisk tryghed, deltagelse i det sociale og kulturelle liv, sundhed og uddannelse. Vi ved, at langt de fleste børn i vores kom mune har et godt liv. De trives, vokser op i velfungerende og ressourcestærke familier. De vokser op med de mange kvaliteter, en barndom i Grønland rummer. Mange familier med børn og unge bidrager aktivt med enorm værdi, glæde og fremadrettet potentiale til vores samfund. Der er så mange dygtige børn og unge i Grønland, der spre der engagement, initiativ og nyskabende ideer omkring sig. Vi ved også, at der er stor økonomisk ulighed. Et stort mindretal af vore børn vokser op med voksne, som har ringe økonomiske, so ciale og personlige ressourcer. Vi har børnefattigdom, vi har børn der ikke får tilstrække lig sund kost og lever uden en tæt voksen kontakt. Det er svære problematikker, som vi ikke må fortie men tage konkret ansvar for som samfund, som kommune og som lokalsamfund. Det tværfaglige samarbejde mellem skole, socialområdet og sundhedsvæsenet skal styrkes for at sikre, at familier, der har brug for hjælp, får hurtig og relevant hjælp. Der

skal på et overordnet niveau afsættes tid og ressourcer, så de ansatte i daginstitutioner, skole, indenfor socialområdet og i sund hedsvæsenet vitterligt har den fornødne tid til at samarbejde med hinanden og med forældrene. 1. januar trådte den nye landstingsforord ning om pædagogisk udviklende dagtilbud til børn i førskolealderen i kraft. Ifølge denne skal kommunerne sikre udvikling af nye former for aktivitetstilbud til førskolealde rens daginstitutionsbørn. Formålet er at igangsætte forebyggende indsatsområder, der giver barnet mulighed for oplevelser og aktiviteter, der stimulerer barnets fantasi, kreativitet og fysisk / psykiske udvikling. Ak tiviteterne skal understøtte en god overgang til skolen, ved at udvikle lysten til at lære og inspirere barnets tilegnelse og udvikling af sociale og almene færdigheder. Kommuneqarfik Sermersooq vil inddrage disse forpligtende aktiviteter seriøst i deres tilbud til kommunens børn. Skoletiden er rigtig betydningsfuld for børns udvikling, socialt og fagligt. Det bekymrer mig oprigtigt, at den seneste undersøgelse om børns trivsel viser, at et stort antal børn ikke trives i skolen. Alt for mange har psykiske problemer, oplever mobning, har koncen trationsproblemer, er aggressive. Blandt børn, der har mistrivselsproblemer, er et stort flertal drenge. Mistrivsel, som vi også ser blandt mange unge mænd. Det er en stor udfordring for skolen og for forældrekredsen at tale om disse problemer og lave aktiviteter, der kan afhjælpe dem. Især har vi brug for at hjælpe drengene til at

De voksne skal have gode erhvervsmulighe der. Kommuneqarfik Sermersooq vil arbejde for øget beskæftigelse, så forældre kan leve

Ilaqutariit qulit ilisimatusarfigineqarput Paamiuni ilaqutariit qulit ukiuni tulliuttuni sisamani malinnaavigineqassallutik ilisimatusarfigineqaleruttorput. Ilisimatusartut tassaapput Københavnip ilisimatusarfiani immikkoortortaqarfimmi Psykologisk Institutimi tarnip pissusiinik ilisimasallit, tassani pisortaasoq Peter Berliner aamma doktorinngorniutigalugu ilisimatusartoq Line N. Larsen. Tarnip pissusiinik ilisimasallit takku marluk Paamiuni ilaqutariittut pitsaanerusumik inuuneq paasiniarusuppaat, soorlu nunar suup sinnerani aamma taamannak ilisimatu sartoqartoq. Ilisimatusariaaseq “ Innuttaasut peqatigalugit ilisimatusarneq” (Community Action Research) atorneqarpoq. Ilaqutariit qanoq ingerlalluanngitsiginersut imaluunniit ilaqutariinni imminoriartoqarsi manersoq ilisimatusarfigineqassanngillat, akerlianilli ilaqutariit siunnnissami pitsaane rusumik inoorusukkunik suna kissaatigine raat paasiniarneqassaaq. Ilaqutariit ukiumiit ukiumut inuunerminni

atugaat, ingammik kissaatigisatik najoqquta ralugit inuunersut paasiniarneqassaaq. Ilaqutariit aamma paasiniaavigineqartut suliniaqatigiiffiup Paamiut Asasarap ilaquta riit qanoq pitsaanerusumik inuunissaannik suliniarsinnaanera pillugu apeqqarissaarfigi neqassapput. Ilisimatuut paasisatik nalunaa rusiarissavaat, nunarsuarmioqatitsinnilu taamannak ilisimatusarnermut sanilliunniar tassallugit. Ilisimatusariaaseq pineqartoq tarnip pissusiinik ilisimasallit nunarsuarmi atortorujussuuaat. ALLATTOQ ASSILIISORLU: SØREN LYBERTH

Der forskes i ti familier En forskning over en fire årig periode, der omfatter ti familier i Paamiut, er nu igangsat. Forskerne, der kommer fra Københavns Universitet, Psykologisk Institut, er psykologerne Peter Berliner, der er chef samt Line N. Larsen, der er medforsker som et led i sin doktorafhandling. De to psykologer vil have større indblik i fa milielivet i Pamiut. Denne form for forskning er også i gang andre steder i verden. Forsk ningsmetoden der anvendes kaldes Commu nity Action Research, en forskningsmetode, hvor deltagerne er aktivt medvirkende. Der skal ikke forskes i, om det går dårligt med familien, eller om familien har været udsat for selvmord. Der skal i stedet forskes i, hvad familien ønsker sig for at få et bedre liv i fremtiden. Psykologerne skal år efter år følge livskårene

hos familierne, især om familierne lever efter deres egne ønsker. De medvirkende skal også interviewes om, hvorledes Paamiut Asasara kan medvirke til at forbedre livet for familierne. Forskerne skal derefter udarbejde en rapport, som skal sammenlignes med forskninger om samme emne andre steder i verden. Denne forskningsmetode er meget benyttet blandt psykologerne i verden. TEKST OG FOTO: SØREN LYBERTH

Naleqqussaaneq Peqataasut eqqartuinerat

Piviusun– ngortitsineq

4 Kingunissat 3 Takunninneq

Kingunissat

1 2

Pilersaarut

Titartakkami takutinniarneqarpoq ilisimatusarfigineqartut ilisimatusa riaatsimi akuutinneqarluinnartut. En illustration af forskningsme toden, hvor deltagerne er aktivt medvirkende.

Iliuuseq

Ilaqutariittut ineriartorneq pikkorissarfigaat Paamiuni innuttaasut 18-it, ilaqutariit arfinillit ilaqutariittut ineriartorneq pillugu marsimi sapaatip akunneri pingasut pikkorissarput. Pikkorissarnerup siunertaraa angajoqqaatut inuunerup ingerlaqqinnerani nammineq iliuuseqarsinnaanissaq, nammineq ujartuisin naanngornissaq, qitornanut attaveqarsinnaa nissaq, imminut qiviarsinnaanissaq, akisus saassuseqarnissaq, allannguisinnaaneq ilaalu ilanngullugit. Pikkorissaasuuvoq ilaqutariit ineriartorsinnaanerannik pikkorissaaqataasi masoq, Najaaraq Røddik.

nut katersortitsillutik pikkorissarsimanertik oqaluttuaraat. Isiginnaartitsissutinnguamillu namminneq isiginnaagassiaminnik aamma takutitsipput, isiginnaartut tarrarsorfigillua gaannik.

Ilaqutariittut ineriartornermik pikkorissartitsi sinnaaneq Namminersornerullutik Oqartus sanit suliaavoq, nunatsinnilu inulerisut arlallit ukioq 2000 aallartilaartoq pikkorissartinne qarput.

Angajoqqaat pikkorissaqataasut pikkorissar nerminni qulequttat pingasut qulequtaraat: “Inuuneq taartuinnaanngitsoq paasisarpara”; “Uanga perorsaasutut” kiisalu “Siunissami suniarpugut”. Qulequttat taakku imartooru jussuupput, pikkorissaqataasullu eqimattak kaarlutik oqaloqatigiittarput, oqaloqatigiissu tillu qulequtanngorlugit allattorneqartarput takusassianngorlugit.

Najaaraq Røddik, kujataani sumiiffinni arlalinni siornatigut taassuminnga pikkoris saareersimavoq, ilaqutariippaalussuarnullu iluaqutaareersimavoq. Pikkorissaaneq sumiif finni pikkorissartussat apeqqutaatillugit na leqqussarneqartarpoq. Pikkorissaqataasullu allagartartaartinneqartarput.

Takusassiat, oqallisigisimasat namminerlu inuttut misigisat Paamiuni inulerinermik at tuumassuteqartunut tusagassiortunullu tal limanngornerit tamaasa saqqummiuttarpaat. Ilaqutariit pikkorissaqataasut Paamiuni Tiliumi ullut 14-ikkaarlugit ataasinngornikkut ataatsimooqatigiittarput.

Innuttaasunut saqqummiussisarput

ALLATTOQ ASSILIISORLU: SØREN LYBERTH

Paamiuni pikkorissartut pikkorissarnermi sapaatip akunnerani kingullermi innuttaasu

Familier på udviklingskursus 18 borgere i Paamiut, i alt seks familier, var på kursus i famieudvikling, i marts i tre uger. Formålet med kurset er at komme videre med sit eget liv som forældre og gøre noget selvstændigt, være opsøgende, at holde kontakt med ens børn, selverkendelse, at have ansvar, at kunne lave forandringer osv. Kursusafholder er Najaaraq Røddik, der før har holdt kurser i familieudvikling. Najaaraq Røddik har holdt kurser i samme emne forskellige steder i Sydgrønland, hvilket har gavnet adskillige familier. Kurset bliver tilpasset de forskellige kursussteder. Og alle kursister får udleveret kursusbevis.

Fremlægger overfor borgerne Kursusdeltagerne i Paamiut benyttede den sidste uge af kurset til at fremlægge overfor andre borgere, hvad de har holdt kursus i.

De opførte også et lille skuespil, som de selv havde lavet og som folk var glade for. Forældrene, som deltog på kurset, behand lede tre hovedemner: ”Jeg forstår, at livet ikke kun består af skyggesider”, ”Jeg som opdrager” samt ”Hvad vil vi i fremtiden”. Emnerne er indholdsrige, og deltagerne taler om disse i grupper, hvorefter nøgleordene blev nedskrevet og vist frem. Opførelserne af skuespil, diskussionsemner samt hvad de enkelte deltageres oplevelser bliver hver fredag forelagt overfor social arbejderne og journalister. De forældre, der deltog i kurset, holder møde i Tilioq i Paamiut hver 14. dag. TEKST OG FOTO: SØREN LYBERTH

– Ilaqutariittut ingerlariaqqilerpugut Paamiuni ilaqutariit arfinillit ilaqutariittut ingerlariaqqinnissamik pikkorissaqataasut inuunerminni siornatigut takusarsimanngisatik pikkorissareernerup kingorna takusinnaalersimasatik misigisimaleramikkit taama oqarput.

Ane-Marie & Ole M. Broberg – Nuanneqaaq, ammarnarluni meeqqatsinnullu attaveqarluarnerulerpugut, nuliaa soq oqaluttuarpoq. Ane-Marie aamma Ole arfinilinnik meeraqarput. – Pikkunarnerpaavoq sapaatip akunnera siulleq atukkatsinnik annissuigatta, illartar luta qiasarlutalu, uiusoq oqaluttuarpoq. Pikkorissarnerup nalaani arnat angutillu immikkut eqimattakkaarlutik sulisarput. Inuunerminni atukkatik sakkortusinnaasartut pillugit pikkorissarnermi nalaani annissuini artarnitik nuliaasup aamma pikkugeqai. – Meeqqanut pisariaqanngitsumik iner teriunnaarpugut oqaloqatigineruleratsigik, uiusoq aamma oqarpoq.

Ilaqutariit pikkorissaqataasut apersukkavut imminnut qiviarsinnaalernertik meeqqaminnullu oqaloqatiginnilluarsinnaalernertik, aapparisaminnullu assortuunnatik oqaloqateqarsinnaalernertik pikkugeqaat. Pikkorissartut atuagarsorpallaanngillat, pissutsilli piviusut aallaa vigalugit oqallisigalugillu qaqilileripput. Pikkorissaasuatali pikkorissartut oqarfigai imaanngitsoq ulluinnarni inuunerat tassa ajorunnaartoq, pikkorissarnermili nalaatatik aatsaat atulissagaat. Paamiuni ilaqutariit saaffiginnittarfiat Tilioq pikkorissarfiuvoq. Pikkorissaqataasut siunniuppaat angojoqqaat peqatigiiffiannik aallarniissallutik. Pikkorissarneq Paamiut Asasaramit aningaasaliiffigineqarpoq. Ilaqutariit pikkorissaqataasut assigiinngitsut nalaassimasatik oqaluttuaraat.

Mina & Tom Petersen

– Sakkortuupilussuuvoq takunarlunilu, nuliaasoq oqarpoq. Uiusullu oqaatigaa siornatigut takusarsimanngisat kukkusartak kallu malugisarsimallugit, pikkorissarnerlu tarrarsorfissaqaqisoq. Aappariit misigisimap put siornatigut imminnut salloqittaattarsi mallutik, meeqqaminnullu attaveqarpallaar tarsimanatik, pikkorissareernerulli kingorna meeqqaminnut angajoqqaajoqqilerlutik, im minnut tatigineruleramik. Aappariit aamma isumaqarput una pikkorissarneq qaqiffinner minngaanniit kiisalu ilaqutariinnut katsor saanermiit pissarsiffiunerusoq. Mina aamma Tom pingasunik meeraqarput, maannalu angerlarnissaat naatsorsuutigilerpaat.

– Det var meget hårdt, og man blev nødt til at nå til selverkendelse, siger konen. Og manden fortæller, at de nu kan se de ting og fejl, de ikke kunne se tidligere, og at de har kunnet genkende sig selv i mange situatio ner under kurset. Parret erkender, at de før i tiden har løjet overfor hinanden, at de ikke har haft særlig meget kontakt med deres børn, og at de nu har mere selvtillid og der for føler, at de kan være forældre igen overfor børnene. Ægteparret mener også, at de har fået mere ud af dette kursus end opholdet på Qaqiffik og familiebehandlingen. Mina og Tom har tre børn, og nu venter de på, at de kommer hjem.

Olivia & Martin Petersen

– Ammanerulerpunga, uinnut oqaloqate qarluarsinnaanerulerpunga, meeqqanullu isiginerulerlunga, anaanaasoq oqarpoq. – Angerlarsimaffitsinni kamattoqassaar poq, ilaqutariittullu oqaloqatigiinnerulerluta, ataataq oqaluttuarpoq. Ilaqutariit sisamanik meeraqarput, angajulliullu Arnannguup oqaatigaa angajoqqaat namminerlu amma nerulerlutik, misigisimavorlu qatanngutini ammanerulersut.

– Jeg er blevet mere åben, jeg snakker bedre med min mand nu, og jeg er blevet mere opmærksom overfor børnene, fortæller moderen. – Vi har ikke længere vredesudbrud der hjemme, vi snakker mere sammen i familien, fortæller faderen. Ægteparret har fire børn, og det ældste barn, Arnannguaq, fortæller, at hun og forældrene er blevet mere åbne. Hun føler også, at hendes søskende er blevet mere åbne.

Lene Josefsen

Lene Josefsen aappaqanngilaq marlunnillu meeraqarluni. Meerai ilaqutariinnit allanit ukiut arfineq marluk missaanni paarineqa raluarput, pikkorissarnerli naammassinngi tsoq meeqqani illoqatigileqqippai. – Uanga gruppertarnerput ataatsimoo reeraangattalu oqallittarnerput pikkunar nerpaatippara, Lene Josefsen oqaluttuarpoq. Qaqiffinnermiit pikkorissarneq pissarsiaqar narnerutippaa, imminullu qiviarnarnerutil lugu. – Meeqqallu atanerulerpugut oqaloqati giinnerulerlutalu kisianni suli ilikkagassaqa qaagut, Lene Josefsen oqaluttuarpoq.

Lene Josefsen er alenemor med to børn. Hendes børn har været i familiepleje i syv år, men børnene flyttede ind hos hende inden kurset var ovre. – Jeg synes bedst om gruppesamtalerne og vores diskussioner efter forsamlingerne, fortæller Lene Josefsen. Hun mener, at hun har fået mere ud af kurset, end opholdet i Qaqiffik og synes, at kurset har været en øjenåbner. – Børnene og jeg har et tættere forhold nu, og vi snakker bedre med hinanden, men vi har en masse at lære endnu, fortæller Lene Josefsen.

– Vi er kommet videre som familie

Siger de seks familier i Paamiut, som har deltaget i et familieudviklingskursus, og som nu efter kurset kan forstå de ting, som de havde svært ved at forstå tidligere.

De familier, der deltog på kurset, og som vi har interviewet, synes efter at have deltaget på kurset, at det er meget dejligt at kunne se sig selv i øjnene, at kunne snakke med sine egne børn samt at kunne snakke sammen med partneren uden at skændes. Kursusdeltagerne har ikke haft så meget teori på kurset, men har ud fra egen situation taget visse emner op til diskussion. Kursusafholderen gjorde det klart overfor dem, at deres dagligdag dermed ikke kommer på rette spor, men at de nu først skal til at lære at bruge de værktøjer, de har lært under kurset. Familiecenteret Tilioq i Paamiut dannede rammen om kurset. Og deltagerne blev enige om, at de vil danne en forældreforening. Kurset blev betalt af Paamiut Asasara. Deltagerne fortæller her om deres forskellige oplevelser på kurset.

Ane-Marie & Ole M. Broberg – Det var dejligt, man føler sig så åben, og vi har nu bedre kontakt med vores børn, fortæller konen. Ane-Marie og Ole har seks børn. – Det sværeste var den første uge, hvor vi fortalte om vores forhold, vi grinte og græd, fortæller manden. Under kurset arbejdede mænd og kvinder i hver sin gruppe. Konen synes, at det var hårdt at rippe op i deres liv på kurset. – Vi er holdt op med unødig at nægte bør nene noget, efter at vi er begyndt at snakke med dem, siger manden.

Maren Markussen

Maren Markussen :

– Imminut qiviarniarneq qamuuna artornartoq pikkunarnerpaavoq, annilaa ngalluni nalullugulu suna annilaangassuti galugu, Maren Markussen oqarpoq. Maren siorna ernigaluarluni meerartaani annaavaa, arfineq-pingasunillu ukioqalersussamik erneqarpoq, aatsaallu ilaqutariittut pikkoris sarneq misilippaa. – Erninnut malunnaqaaq, toqqissisima nerulerpugut aamma ilaqutariit immitsin nut qanilaarnerulerluta, Maren Markussen oqarpoq.

– Erkendelse er det mest hårde rent psykisk. Man er bange, uden at vide hvorfor, siger Maren Markussen. Maren mistede sit barn ved fødselen sidste år. Hun har en dreng på snart otte år. Det er første gang, hun deltager på et familiekursus. – Det er meget givtigt for min søn, vi er mere trygge, og så har vi fået et tættere for hold i familien, siger Maren Markussen.

Marie Kristine Janussen & Nuka Marie Kristine Janussen & Nuka David Rosing David Rosing Nuka Daavip perorsarneqarsimanermini aqqusaakkani takusinnaalersimavai, tusar naarsinnaalerneruvoq siunissamullu isumal luarnerulerluni. Aapparisaa marlunik panilik imminut qiviarsinnaanerulerlunilu panim minut perorsaasinnaasorilerpoq, pikkorissan ngikkallarami naveersineq atorsimaqiga miuk. – Kukkussutigisarsimasama qaqilerniarne rat annernaqaaq, Marie Kristine oqarpoq.

Nuka David kan nu se det liv, han har haft under sin opvækst. Han er blevet mere lyttende og nærer mere håb for fremtiden. Hans samlever, som har to døtre, er nået til bedre selverkendelse og mener, at hun er blevet bedre til at være opdrager. Før kurset skældte hun mere på sine børn. – Det var hårdt at snakke om alle de fejl, jeg har begået, siger Marie Kristine.

Naja Rachlev

– Qaqiffinnermiit pikkunarneroqaaq, Naja nassuiaavoq. Naja imminut qiviarsinnaaneru lerpoq meeqqaminullu piffissaqarnerulerlu ni. Naja sisamanik meeraqarpoq, siornatigul lu assut naveersisarsimalluni, pikkorissarnerli qaangiummat pissuserisartakkani allanngor simanerarpai, sulili ilikkagassaqarnerarpoq.

– Det er langt bedre end opholdet i Qaqif fik, forklarer Naja. Naja er nu nået til selver kendelse og har mere tid til sine børn. Naja har fire børn og plejer ellers at skælde meget ud, men efter kurset har hun ændret sig. Hun mener, at hun har stadig noget at lære.

ALLATTOQ ASSILIISORLU: SØREN LYBERTH TEKST OG FOTO: SØREN LYBERTH

Sulineq, pilineq naammattusaarinerlu inuuniarnerminni tunngavigaat Aappariit imaaliarsaalersut Judithe aamma Enos Ignatiussen Sermiligaamit Isortumillu kingoqqisuupput, ’70–ikkunnili Tasiilami najugaqalersimasut. Ernerata ataatsip paniisalu pingasut arfinilinnik ernutaqartippaat, inuuneranni inituunik. Suliumatuujupput ilinniagaqarsimanngikkaluarlutik aalajaatsumik inuuneqartut, aalajangersimasunillu pitsaasunik suliffillit. Judithe Filateliap tunisassiorfiani pisortaa voq Enosilu Børnehjemmimi pedeliulluni. SIK tunngavigalugu aningaasarsiaqarput, tassun galu tapertaralugu aasami pilisaqaat ukiup ingerlanerani ilaqutariit inuillu allarpassuit inuulluaatigisagaannik.

Suliumatuut ernutserituut Enos Judithelu suliamik ilinniagaqarsi manngikkaluarlutik suliffimminnut tunniusi masuupput. Enos inuusunnerminiit assigiin ngitsunik suliffeqartareerluni 2001-imiit maannamut Børnehjemmemi nutaarsuarmi pedelisut sulivoq. Tamatumalu saniatigut sanaartugassatigut pikkorissuugami unin ngaannarnermik nuannarisaqanngilaq. Judithe qitorniornermi nalaani angerlarsi maannariarluni 1989-imi filateliami asaasutut sulilerpoq. Piffissalli ingerlanerani tassani suliassat allat misiligartareerlugit medhjælper inngorpoq, 1993-imiilli tunisassiornermi aqutsisunngorluni. Tassani ilaatigut isumagi saraat nunarsuarmi tamarmi pisisartut 16.000-it missaanniittut nassiussuiffiginis saat. Ernuttat arfinillit, arfineq-aappassaallu inunngoqqajaasoq, aappariit inuuneranni initoqaat. Enosip ernuttaminnut katersuuf fiusarnertik nuannernerarpaa, namminerlu gooq aatani ataaseq kisiat uissutarigamiuk ernuttamik aataqarlutillu aanaqarnissaat pingaarteqaa. Judithe tapersiilluni oqalut tuarpoq: – Sapaatip akunneri marluk Sisimiuni Oqaatsinut Pikkorissarfimmi pikkorissareer lunga ippassaq tikippunga ernguttakka

kipittut. Ilaat angerlarumanani Aanaami Aataamilu tukkujumammat ullaaq aatsaat meeqqanukaappara. Aappariit qitornaat nukarliit marluk angerlarsimapput, angajulleq ilaquttanilu namminneq illoqarput akullersaallu Savalim miuni najugaqarluni.

Qerititsiviit sisamat immertarpaat Enosi unninnganeq sapernerartoq pisin naaleramili angallateqartuarsimavoq. Nuliilu aasaq atorluarlugu piliffigisarpaat. Taamaan nerani qerititsiviit sisamanit ikinnerunngitsut mamartuutiminnik immertarpaat, ukiuune rani ilaqutariit atorluartakkaminnik qaaqqu saminnullu sassaalliutigisakkaminnik, soorlu qitornatik inuuissioraangata. Judithep puisip neqaa nikkuliarisarpaa, tippassiaralugu qeritittarlugulu. Seqquilu gooq tippassiani mamarineqartaqaat. Tullerunnat paarnallu iginnilerlugit qerititat pilianut ilaasarput, ukiunilugooq kingullerni aamma vindruuat iipilillu akuutigineqartaler puttaaq. Eqaluit, kapisillit, qalerallit qeeqqallu qerititat saniatigullu saarulliit panertut kussartitallu, ammassat panertut qerisullu mamarsaataasartunut ilaapput. Siornaligooq ammassinngitsoorput siko qaqimmat ammassat aqqajaarmata. Qallu naamerngit akisoqimmata piliatik aningaasat tungaasigut iluaqutaasaqisut pinngitsoorsin naanagit oqaatigaat.

Vordingborgbankimit atortarpoq

Akiligassanik isumaginnissinnaaneq soo runami apeqqutaasarunarpoq.

Aningaasanik naammattusaarisinnaanertik iluaqutigalugu aappariit SIK-p isumaqati giissutai tunngavigalugit aningaasarsiatik pisariaqavissunuinnaq atunngilaat. Aam malumi pujortaratillu imertannginnerat aningaasaqarniarnerannut iluaqutaavoq. Tamarmik SIK-mi soraarnerussutisiaqarner mullu aningaasaateqarfimmi SISA-mi ilaasor taanertik pingaartitaraat, feriefondimigooq aamma iluaqutigilluartaramikku. Taanna aqqutigalugu ilaqutariit marloriarlutik Sisi miuniittarsimapput ataasiarlutillu Savalim miunut panimminnut tikeraarsimallutik. Boligstøttehusimik illoqarput alianaatsu mik 1994-imili najorsimasaminnik. Qitornatik allimmata Enosip naqqup ataa nammineq iluarsaallugu isaarianngortippaa majuartar filerlugu, takananilu arlariinnik iniliorluni. Tamaaliorniarluni aningaaserivimmit atortariaqarsimavoq, Vordingborgbankimillu toqqaasimanini ima nassuiarpaa: – Angallatiga siulleq aaqqissuunnialerlugu katalogit ilaanni takuara Vordingborgbankip pilerisaarutaa. Allassimavoq aningaasartuutissaqaraanni tassunga saaffiginnittoqarsin naasoq Grønlandsbanki oqaloqatigeqqaar nikuugaluarakku kinguneqanngimmat Vordingborgbankimut saaffiginnippunga, ajornannginaaqalugulu taamani atukkeq qaarpaannga. Kingorna immikkut aningaa sartuuteqassagaangama saaffigigaangakkit atortittuaannarpaannga. Allaat maanna angallatiga pisiarinialerakku akisugaluartoq aamma atortippaannga.

Qataanneq qatitoorlu Aappariit tamarmik suliffeqaramik arfinilis suarnillu ernutaqarlutik suliassaaleqinngitsut aamma erinarsoqatigiinnut Inngeratsiler’mut ilaapput, Judithe qataannerni Enosilu qati tuuni. Sapaatip akunneranut marloriarlutik Tasiilap Oqaluffiani kusanartumi sungiusar tarput, unnialugooq sungiusarfigalugu tusarneq. Erinarsoqatigiit ullorsiortoqartillu gu ilisisoqartillugulu erinarsoriartarput. Pingaartumik juullikkunni pisassaqartaqaat, naalagiarnerpassuit saniatigut Utoqqaat Illu anni Napparsimmavimmilu tussiariartaramik. Enosi inuusuttuaraallunili nunamini Isortumi erinarsoqatigiinni peqataasimasoq isu maqarpoq erinarsorneq inuunermi saligutit pitsaanersarigaat, oqilisaataallunilu nuan nersuugami. Erinarsoqatigiit nunatsinni pitsaanerpaat ilaattut ilisimaneqartut taakku aamma ilaanneeriarlutik angalanissamut periarfissaqartarput. Taamaalillutik siorna 2008-mi Sisimiuniissimapput, kisiannigooq Reykjavikkip oqaluffissaarsua appisimaarfi galugu suli nallerneqanngilaq. – Tassani appisimaaratta aatsaat taamak tusarnertigaagut, Enosi tulluusimaarluni oqarpoq. ALLATTOQ ASSILIISORLU: JUANA PETRUSSEN

Mamarunartorpassuit sassaal liutigineqarput paniisa ilaata 23-liinerani. Der blev budt på delikates serne på den ene datters 23 år 's fødselsdag.

Arbejde, forrådssamling og sparsommelighed er deres livsgrundlag Det midaldrende ægtepar Judithe og Enos Ignatiussen stammer henholdsvis fra bygderne Sermiligaaq og Isortoq, men har boet i Tasiilaq siden 1970’erne. En søn og tre døtre har indtil videre givet dem seks børnebørn, der fylder godt i deres liv. Begge er flittige mennesker, der trods manglende uddannelse har en stabil tilværelse med gode, faste jobs. Judithe er leder i Filateliens produktionsafde ling og Enos er pedel i Børnehjemmet. De får løn efter SIK’s overenskomst og bruger deres somre til at samle vinterforråd, som de og mange andre nyder godt af i løbet af året.

Arbejdsomme bedsteforældre Enos og Judithe har ingen erhvervsuddan nelse, men meget hengivne overfor deres arbejde. Han, der siden sin tidlige ungdom har haft en række forskellige jobs, har siden 2001 arbejdet som pedel i det store nye Bør nehjem. Da han samtidig er praktisk anlagt og lidt af en handyman, sidder han ikke just med hænderne i skødet i sin fritid. Judithe, der var hjemmegående da bør nene var små, startede i 1989 at gøre rent i Filatelia. Som tiden gik begyndte hun også at arbejde med andre opgaver i produktions afdelingen, som hun siden 1993 har været leder af. Herfra sørger de blandt andet for at sende tusindvis af frimærker til de ca. 16.000 abonnenter over hele verden. De seks børnebørn, og det syvende på vej, fylder meget i ægteparrets liv. Enos fortæl ler, hvor meget han sætter pris på at være samlingssted for børnebørnene. Han selv havde som barn kun oplevet den ene af bedstefædrene, og derfor nyder han at have børnebørnene omkring sig og deler deres glæde ved bedsteforældrene. Judithe bakker ham op og fortæller: – Da jeg kom hjem efter to ugers kursus i dansk på Sprogcenteret i Sisimiut i går, var der ellers nogle børn, der havde længtes

efter bedstemor. Et af dem ville absolut ikke hjem om aftenen og blev og sov hos Aanaa og Aataa, indtil han skulle i børnehave i morges. Familiens to yngste børn bor stadig hjemme, mens den ældste og hans familie har eget hus i byen og en datter har mand og børn på Færøerne.

Enos har ikke ligget på den lade side i sit liv og har altid haft en båd. Sommerperioden udnytter ægteparret til at samle vinterforråd i. Her fyldes hele fire frysere op med alskens herligheder, som spises og nydes i vinterens løb af familie og gæster til f.eks. børnenes fødselsdage. Judithe tørrer, sylter og fryser sælkød. Især hendes syltede sælluffer skulle være populære hos gæsterne. Rosenrod og sorte bær i sælspæk fryses i massevis, og som en sidegevinst er man også begyndt at fryse vindruer og æblestykker i spæk. Ørreder, laks, hellefisk og havkat fryses ned ved siden af tørrede torsk og ammasætter. Desværre var ammassatfangsten udeblevet sidste år, da fisken forsvandt hurtigt på grund af for me get storis. Da importeret dansk mad er dyr på disse kanter, sparer familien mange penge ved at have samlet forråd om sommeren.

sparsommelighed rækker parrets SIK-løn mere end blot til dagen og vejen. Så hjælper det selvfølgelig også på økonomien, at de hverken ryger eller drikker. Ægteparret er loyale medlemmer af SIK og pensionsfon den SISA og nyder godt af organisationens feriefond. Med støtte fra fonden har familien været i Sisimiut to gange og på besøg hos datteren og dennes familie på Færøerne. De har et dejligt boligstøttehus, som de har boet i siden 1994. Da de fire børn be gyndte at vokse, ombyggede Enos huset ved at lave en trappeopgang med indgang fra kælderen, hvor han også indrettede flere eks tra værelser. For at kunne gøre det måtte han låne penge fra banken, og at valget faldt på Vordingsborgbanken forklarer han således: – Da jeg ville renovere min første båd, så jeg tilfældigvis en reklame for Vordingborg banken i en katalog. Der stod, at man kunne henvende sig til banken, hvis man manglede penge til investeringer. Jeg havde prøvet at snakke med Grønlandsbanken, men fik ikke rigtig noget ud af det. Derfor kontaktede jeg selv Vordingborgbanken og fik overraskende nok mit første lån uden besvær. Siden har det ikke været noget problem for mig at optage nye lån, når jeg havde brug for det. Selv da jeg ville låne et større beløb til køb af min nuværende båd, var der ingen proble mer. Det skyldes nok, jeg altid overholder betalingsbetingelserne.

Lånte fra Vordingborgbanken

Alt og bas

Fylder fire frysere om sommeren

Takket være en god økonomisk sans og

Selv om Judithe og Enos har rigeligt at lave

Aappariit Judithe aamma Enos Ignatiussen ukiut 35-t sinnerlugit inooqatigiissimasut, inuit suliumatuut sutigullu tamatigut ikorfartoqatigiittut. Ægteparret Judithe og Enos Ignatiussen, der har levet sammen i mere end 35 år, er begge arbejdsomme mennesker og støtter hinan den i ét og alt.

med deres fuldtidsarbejde og bedstefor ældrerolle for seks børnebørn, har de også tid til at være medlemmer af sangkoret Inngeratsiler, Judithe som alt og Enos som bas. De øver sig i byens flotte kirke to gange om ugen, hvor akustikken skulle være rigtig god. Koret synger til private og offentlige mærkedage eller begravelser. Især juletid er travl tid for koret, hvor det udover mange gange i kirken synger på Alderdomshjem met og sygehuset. Ifølge Enos, der har været med i kor i bygden Isortoq siden sine helt unge dage, er sang den bedste terapi, der gør livet lettere og gladere at leve i. Det sker, at Inngeratsiler, der er kendt som et af Grønlands bedste kor, bliver inviteret og rejser ud til kysten eller til udlandet. Koret var således i Sisimiut i 2008, men akustikken da de sang i Reykjaviks dom kirke er indtil videre ikke blevet overgået af andet. – Der lød vi allerbedst, slutter Enos begej stret. TEKST OG FOTO: JUANA PETRUSSEN

10 Meeqqanik ilaqutariinnillu oqaloqatiginnittarfimmi pisortaq:

– Iluatsittoqaraangat nuannaartaqaagut

Tasiilami meeqqanik ilaqutariinnillu oqaloqatiginnittarfik illup normua tunngavigalugu B2-mik taagorneqarpoq. Tassani sulisuupput perorsaasut marluk, aappaa pisortaasoq Jensine Biilmann suleriaasiat pillugu paasiniaavigaarput. Kikkut maani sullitarivisigit? – Inunnik isumaginninnermut allaffimmi ilaqutariinnik, meeqqanik inuusuttunilluun niit oqaloqateqarnerminni inuunertik pillugu oqaloqatigineqarnissamik pisariaqartitsisu nik naammattuuigaangamik maanga inner suussisarput. Taakkulu uagut suleqatigiilluta akunnitsinni agguartarpagut. Soorlu uanga ullumikkut marlunnik oqaloqatissaqarpunga. Soorlu suusinnaasarpat inuit ajornartorsiutaat? – Ajornartorsiutit amerlanerpaat imigas samik peqquteqartarput. Aamma aappariit akornanni perorsaaniarnerulluunniit tungaa tigut ajornartorsiutit kiisalu kinguaassiuutiti

gut atornerluinerit takussaaqaat. Taamattaaq nalinginnaavoq inersimasut imaluunniit angajoqqaanngortut meeraaner minni misigisimasaminnik avaanngunartunik qaffakaatitsisoortarnerat, ilaqutariinnermut sunniuttumik. Tamatuma saniatigut meerartaasut atuarfim mi paaqqinniffimmiluunniit ajornartorsior nermikkut takutitsisarsinnaapput ilaqutariin ni pissusissamisoortoqannginneranik. Sullissat tamakku isumaginnittoqarfimmilu sagsbehandlerit ataatsimiinnitsinni uatsinnut annguttarput. Aamma napparsimmavimmiit toqqaannartumik attavigineqartarpugut, soorlu imminoriartoqarsimappat imminor nissamilluunniit eqqarsartoqarpat, ima luunniit nalaataqarsimagunik aliasuttunik nanertisimasunillu toqqaannartumik uagut attavigisinnaasarpaatigut inuit taakku oqa loqatigisalernissaat pillugu. Oqartoqarsinnaava nalinginnaasumik psykologit suliassaat ilissi suliarisarisi? – Taamaappoq. Maani B 2-mi psykologeqa raluaratta marlunnik, ajoraluartumik tamarmik suliunnaaramik. Aappaali PPR-imi sulilermat suleqatigillattaasarparput. Soorlu assersuutigalugu imaassinnaasarpoq meeraq atuarfimmi ajornartorsiutilittut nalunaaruti gineqarpat, uagut angajoqqaavi aggersarlu git oqaloqatigeqqaarivut imaluunniit meeraq kisimiitillugu oqaloqatigeriarlugu anga joqqaat aggersarlugit. Taamaalilluta sullissisuusugut susassaqarfi gut akimorlugit suleqatigiissinnaasarpugut. Takusinnaavara manna pinnguaqarlunilu assigiinngitsutigut meerartalinnut iseruminar-

sagaasoq. – Tassa ilaannikkut aamma legeterapi ator sinnaasarparput, meeraq pinnguaqatigalugu oqaloqatigiutigalugu. Meeqqat inersimasu nik ajornartorsiutillit matoqqasorujussuusin naasaramik inersimasunillu tatigisaqarpia ratik, taamaammat ammartinniarlugit pinnguaqatigalugillu titartaatittarpagut. Aamma pisariaqaraangat pisuttuaqatigisin naasarpagut. Meeqqat taamaattut piffissaq sivisooq atorsinnaasarpaat uatsinnut inersi masunut tatiginnilissagunik.

nunaqarfinnut angalasarput. Aallanngin nerminni inunnik isumaginnittoqarfillu ataatsimiinneranni Tasiilap nunaqarfiini tallimaasuni kikkut oqaloqatigissaneraat aalajangerneqareertarpoq. ALLATTOQ ASSILIISORLU: JUANA PETRUSSEN

Meeqqat ilaqutariillu pitsaanerusumik inuuneqalernissaanut ikiorsinnaasarpisigit? – Ataasiakkaanik ikiuisinnaasarpugut. Soorlu assersuutigalugu angajoqqaat kisimiittut inuunerminni ilorraap tungaanut saattut paasigaangatsigu nuannaarutigisar torujussuuarput. Ilaqutariinnulli tamanut ikiuiniarneq nukippassuarnik atuiffiusaria qartarpoq, uagut neqeroorutigisinnaasatsin nit anneroqisunik. Sullitasi allanut innersuussinnaasarpisigit? – Aap, ukiuni kingullerni imigassamik ajor nartorsiutilinnik katsorsaasartut – alkologit – maanngartalernikuusut atorluarniartarpa gut. Paasigaangatsigu alkologimik tikittoqar nialersoq ilaqutariiuteqaruttalu imigassamik ajornartorsiortunik aperisinnaasarpagut katsorsartikkusunnersut. Piumagaangata isu maginnittoqarfimmut nalunaarutigisarpagut, tassanilu aalajangerneqartarpoq katsorsar neqassanersut. Perorsaasut ilaqutariinnik oqaloqatigin nittarfimmi atorfillit taakku marluk aamma qaammatit pingasut/sisamat allortarlugit

Meeqqanik oqaloqateqarnermi pinnguarneq ammarsaatitut atorneqarajuppoq, taamaam mat pinngussat tamani tamaani takussaapput. Leg er en integreret del i samta lerne med børn i centeret, hvor der er legetøj rundt omkring.

Leder af Børne– og familiecenter:

– Det glæder os rigtig meget, når det lykkes os at hjælpe nogen

Børne– og familiecenteret i Tasiilaq kaldes til daglig for B2, efter husnummeret. Her arbejder to pædagoguddannede behandlere. Vi kom forbi for at forhøre os om deres arbejde og talte med Jensine Biilmann, der er leder af centeret.

Hvem er jeres klientel her i centeret? – Socialforvaltningen henviser familier, børn eller unge, der har brug for en dybere snak om deres livssituation her til centeret. Jeg og min kollega fordeler så herefter de henviste imellem os. Jeg har f.eks. to samtaler i dag.

Jensine Biilmann perorsaasutut ilinniagaqar poq Ilaqutariinnillu oqaloqatiginnittarfimmi B12-imi ningiuulluni. Jensine Biilmann er uddannet pædagog og leder af Børne– og familiecenteret B12.

Hvad kan det være for problemer, folk sidder med? – De fleste problemer bunder i alkoholmis brug. Desuden ser vi mange med parfor holdsproblemer eller problemer på grund af seksuelt misbrug. Vi ser også unge forældre, især mødre, der har psykosociale problemer, der er dukket op igen på grund af en trauma tisk barndom. Derudover får vi henvendelser fra skolen eller børneinstitutionerne om børn, der ud viser et problematisk adfærd, der kunne tyde på problemer i familien. Disse opgaver når frem til os på vore møder med socialforvaltningens sagsbe handlere. Det sker også, at vi bliver kontaktet fra sygehuset om personer, der har forsøgt at begå selvmord eller går med selvmordstan ker. Sygehuspersonalet kan også henvende sig direkte til os, når de støder på folk, der er

ked af det eller er depressive og har brug for, at vi snakker med dem. Kan man sige, at I tager jer af psykologers opgaver? – Det kan man godt sige. Vi har da også haft to psykologer her i B2, men desværre har de begge sagt op. Den ene er heldigvis ansat i PPR, og derigennem samarbejder vi tit med hende. Når skolen f.eks. melder om et barn, der har problemer til os, kan vi herfra indkalde forældrene til samtale, eller omvendt snakke med barnet før vi snakker med forældrene. På den måde kan vi som ressourcepersoner støtte hinanden på tværs af de forskellige ressort-områder. Jeg kan se, at I har legetøj og har gjort huset til et rart sted at komme ind til..? – Det er fordi, vi også bruger legeterapi når vi snakker med børnene. Børn, der har problemer med voksne, er som regel meget lukkede og mangler tillid til voksne. Derfor er det tit, at vi må lege eller tegne med børnene for at få dem til at åbne sig. Hvis det er nødvendigt går vi også ture med dem. Det kan tage lang tid for sådanne børn at

opbygge tillid til os som voksne. Lykkes det for jer at hjælpe børn og familier til et bedre liv? – Det lykkes os at hjælpe enkelte menne sker. Når vi f. eks. oplever det er lykkedes for enlige forældre at rette op på deres liv, bliver vi rigtig, rigtig glade. Men at hjælpe hele familier til et bedre liv kræver mange flere ressourcer, end vi kan tilbyde. Kan I henvise jeres klienter til andre? – Ja, vi bruger tit de alkologer, der kommer til byen for at behandle folk for alkohol misbrug. Når vi ved, de kommer, spørger vi familierne om de er interesserede i at gå til behandling. Er de det, giver vi besked til socialforvaltningen, der tager beslutning om de skal i behandling. De to pædagoger, der er ansat i børne familiecenteret tager også på bygdebesøg hver tredje eller fjerde måned. På forberedel sesmøder med socialforvaltningen, besluttes det hvem de to skal snakke med under deres besøg i Tasiilaqs fem bygder. TEKST OG FOTO: JUANA PETRUSSEN

Kinguaariit piffissani assigiinngitsuneersut

Naapippagut 23-nik ukiulik Debo Mikiki, anaanaq kisimiittoq pisiniarfimmiussatut ilinniartoq angutaalu Andreas Sianiali siusinaartumik sornaarneq angerlarsimaannartorlu. Februaarip qaammataani Tasiilami inuusuttunik oqaloqatissarsiukujullunga pisuttuarusaalerpunga. Illunnguaq sungaartoq kommuunip allaffianit ungasinnani aqqusinermit avinngarusima laartoq qanillattorlugu allagartaa pilerpara allassimasoq Verdensuniversitetet. Pisiniarfiugunarmat iserfigaara, pisiniartitsisorlu arnaq inuusuttoq aperaara Tasiilarmiut inuusuttortai sumi kater suuffeqartarnersut. Oqarpoq katersortarfimmi discortarfimmiluunniit katersuuttartut, namminerligooq anivallaartanngilaq erneqarami kollegiat ilaanni najugaqatigisaminik. Ilinniarnerminut atatillugu maani Neriusaami sulinerarpoq, sunaaffami pisiniarfeeraq taama taaguuteqartoq. Debo akuersimmat isumaqatigiippugut aqaguani ernilu hotelimut ornissagaanga.

Ilinniarnini naammassiniarlugu aalajangiussimavaa Aqagoqaammalli Debo sianerpoq apival laaqimmat ernilu peqqippianngimmat angajoqqaaminut ornissinnaannginnerinni. Pilerpara angajoqqaavi hotelimiit ungasin nerpaanut ilaallutik inissiani nutaaliaasuni najugaqartut, Debolu erni Joe peqatigalugu tassaniittut ualimut sulisussaagami nukap piaraq aatakkumini paaritittariaqarmat. Debo meeqqat atuarfianni 11. klassemiit aninikuuvoq, kingornalu Piareersarfimmi atuariarluni maanna pisiniarfimmiussatut ilinniartuuvoq. Ukiuni sisamani ilinniarner mini Neriusaami aalajangersimasumik praktikkertassaaq, akunnerinilu arfineq-pinga soriarluni Qaqortumi Niuernermik Ilinni arfimmut atuariartortassalluni. 2008-p ukiaani Tasiilamiit qulingiluaallutik siullermeerutaasumik atuariarsimapput, maannamullu ataaseq atuarunnaarsimavoq. Debo aperaara Qaqortumiinnini qanoq igineraa: – Ajunngilaq nuannerlunilu, naak angerlar sernartaraluarluni. Meeraqartugut meeqqa

gut nassaqqusaanngimmata uanga ernera angajoqqaama paarisarpaat. Allamik aamma angajoqqaamini paarititsi sartumik atuaqateqarama tapersersoqatigiit tarpugut. Uangalu aalajangersimavunga ilinniarnera naammassissallugu, ernera peroriar tornerani tapersersorusukkakku, Debo aala jangersimarpaluttumik qiviarluni oqarpoq. Atuagassammi tungaasigut malinnaaniarnerit qanoq igaajuk? – Aallaqqaammut ilungersoqaanga, tunu miusuinnaq oqalunneq sungiusimallugu artornalaarami. Qujanartumik kitaamiusut oqaatsit erniinnaq sungiuppakka. Taamatut taaq qallunaatut oqaatsit ilungersunartarput, tamaasa paasisaraluarlugit oqalunniarneq ajornartarami. Kisianni maanna Neriusaami qallunaatut oqallattaartarpunga, qallunaanik pisiniartoqallattaartarami. Tasiilami inuusuttut katerisimaartarfeqar nersut apeqqutigigakku Debo akivoq discortarfimmut aamma imerniartarfiusumut katersortarfimmulluunniit qitigianngikkaanni sumukarfissaaleqinartartoq. Namminerligooq qitornartaaramili aner

piartannginnami tamakku iluamik malinnaaf figinngilai.

Suliffissaaleqineq ilatsiinnalernermik kinguneqartartoq Debo-p ataataa Joe-llu aataa Andreas Sianiali – Anda – 56-inik ukioqartoq ukiorpassuit iffiortuusimavoq, tassungalugooq atagunar tumik puammigut akornuteqalernini pissuti galugu siusinaartumik soraarnerussutisialit tut angerlarsimaannalersimavoq. Tamanna pissutigalugu angerlarsimaffinni suliassanik isumaginnittuuvoq, pingaartumik igaassati gut iffiugassatigullu. Nulia Ennike barnemed hjælperisut ilinniarsimasoq Utoqqaat Illuanni sulilluni peqanngitsoq pulaarpugut. Anda aamma taannaavoq erngutartik napparsimagaangat paarsisuusartoq arnaalu ilinniariarluni aallaraangat aanaavalu paarisar paat. Anda uummammioqaqisoq Tunumi illoqarfiit pingaarnersaanni inuusuttut periar fissaat – immaqaluunniit periarfissalunnerat – pillugu ima oqarpoq: – Uagut inuusuttuunitta nalaani pissutsit qiviassagaanni ullumikkut maani inuusut

tagut mattussaasutut isigisarpakka. Nalune qanngilaq maani suliffissat killeqaqimmata inuusuttut amerlassusaannut sanilliullugit, pingaartumik ukiup imaalinerani (februar 2009, aaqq.) Taamaammat inuit sulerusussu seqaraluartulluunniit tarfiinnartut amerlap put. Meeqqattaaq unnussuarmut aneerujuu ginnartut takussaaqaat. – Isumaqarpunga angajoqqaat suliffissaa leqinerat meeqqat aamma inuiaqatigiit ilu anni ilatsiinnalernerannik kinguneqartartoq, maanilu taamaattut amerlapput. Taamaat tumik pissutsit ilorraap tungaanut saatin niaraanni qinikkanut suliassaq imaannaan ngilaq, Anda Sianiali oqarpoq. Taannattaaq isumaqarpoq utoqqaat nukissaat ilisima saallu atorluarneqanngitsut, oqaatsinilu ima naavai: – Utoqqaat Illuat iserfigalugu nipaattangaarami ingasavippoq. Qangatut inoqati minnik takunnillutik ussersuutigaluni oqaluttuartuerussimavoq. Allaalluunniimmi in ngerneq tusarsaajunnaajusavinnikuuvoq. ALLATTOQ ASSILIISORLU: JUANA PETRUSSEN

To generationer fra hver sin tid Et møde med Debo Mikiki 23 år, enlig mor og butiksassistentelev, og hendes far Andreas, førtidspensionist og hjemmegående I februar måned begiver jeg mig ud på vejene i Tasiilaq, for at se om jeg kan finde unge, der har lyst til at fortælle lidt om deres liv. Lidt afsides fra vejen tæt på kommunekontoret ligger et lille gult hus med skiltet Verdensuniversitetet. Det ser ud til at være en butik, og jeg går ind og spørger den unge ekspeditrice, hvor Tasiilaqs unge mødes. Hun fortæller, at de mødes enten på forsamlingshuset eller diskoteket, men at hun selv ikke går ret meget ud, da hun har en lille søn og bor på et kollegium med ham. Hun er i praktik her i Neriusaaq, så det er altså det, butikken hedder. Debo går med til et lille interview, og vi aftaler, at hun kommer næste dag på hotellet med sin søn.

Opsat på at fuldføre uddannelsen

jeg gerne vil have Joe får en god opvækst, svarer hun med et fast blik.

Dagen derpå ringer hun og siger, at det sner for meget til, hun kan tage sin søn med, der ikke er for frisk, og spørger om jeg ikke kan komme hjem til hendes forældre i stedet for. Det viser sig, at Debos forældre bor længst væk fra Hotel Ammassalik i en ny og moderne lejlighedskompleks, og hun og Joe er der nu, da hun skal på arbejde senere på dagen og må have ham passet hos bedste forældrene. Hun er 23 år, har gennemgået 11. klasse og er i gang med en butiksassistentuddannelse efter at have gået et år i forberedelsesskolen Piareersarfik. I løbet af uddannelsen, der tager 4 år, er Neriusaaq hendes faste prak tiksted. Imellem praktikopholdene skal hun være på teoriophold otte gange i handels skolen i Qaqortoq. I efteråret 2008 rejste hun og otte andre unge fra Tasiilaq første gang til uddannelsesstedet i Qaqortoq. I dag er en af dem droppet ud, og jeg spørger Debo, hvad hun synes om at være i Qaqortoq: – Det er godt og rart at være, selv om vi ind imellem længes hjem. Da vi, der har børn, ikke må tage vores børn med, passer mine forældre min søn. Jeg og en anden pige, der også får sit barn passet hjemme, har heldigvis hinanden at støtte os til. Jeg er fast besluttet på at fuldføre min uddannelse, da

Hvordan går det med at følge med i den teoretiske del af uddannelsen? – Det var hårdt for mig i begyndelsen, da jeg kun har talt på østgrønlandsk i hele min opvækst. Men heldigvis vænnede jeg mig til vestgrønlandsk ret hurtigt. Dansk er ligeledes svært at lære, også selv om jeg forstår alt, hvad der bliver sagt, har jeg svært ved at udtrykke mig på dansk. Men jeg øver mig i at bruge dansk her i Neriusaaq, da der kommer en del danskere her. Da jeg vil vide, hvor ungdommen i Tasiilaq mødes, siger Debo, at der udover diskoteket, som også er værtshus, og forsamlingshuset ikke er rigtig andre steder for unge at gå hen. For øvrigt har hun ikke haft den store lyst til at gå ud, efter hun er blevet mor til Joe.

Arbejdsløshed avler passivitet Debos far og Joes morfar, der er 56 år, Andreas Sianiali – Anda – har i en lang år række arbejdet som bager, og vist nok på grund af det pådraget sig en lungelidelse, der gør, at han i dag er førtidspensionist. Af samme grund er det ham, der tager sig af de hjemlige opgaver, især madlavning og bagning. Hans kone Ennike, der er uddannet barnemedhjælper, var p.t. på arbejde i Alder

Kinguaariit pingasut aataakkuusuni: Debo, ernera Joe aataalu Anda. Tre generationer hjemme hos bedsteforældrene: Debo med sønnen Joe og bedstefar Anda. Joe peqqippianngitsoq aataakkumini paarineqassaaq anaana Debop sulinerani. Joe, der ikke var helt rask, skulle passes af bedsteforældrene, mens mor Debo var på arbejde.

domshjemmet. Det er også Anda, der passer Joe, når han er syg, og sammen med hans mormor, når mor Debo er i skole i Qaqortoq. Anda, der har en masse på hjerte, siger om de unges muligheder – og måske mangel på samme – i Østgrønlands hovedstad: – Når jeg sammenligner med forholdene i vores ungdom, føler jeg, at mange af vore unge i dag er i en meget håbløs situation. Som bekendt er antallet af arbejdspladser meget begrænset i forhold til de mange unge vi har, især på denne tid af året (februar 2009, red.) Derfor er der mange, der bare driver rundt i byen, selv om de hellere vil have arbejde. Som følge deraf går børnene også rundt uden mål og til langt ud på aftenen.

– Jeg tror, at arbejdsløshed hos forældrene præger børnene på sådan en måde, at også de bliver passive medlemmer i samfundet. Derfor venter der politikerne en stor opgave at vende situationen, så der igen kan blive optimisme blandt byens borgere, siger Anda Sianiali. Han mener også, at man ikke gør brug af ældres ressourcer og viden, og slutter med disse ord: – Der er så stille, så stille, når man besøger Alderdomshjemmet. Der er ikke længere gestikulerende, fortællende ældre som i gamle dage, selv trommedansen er nærmest forstummet. TEKST OG FOTO: JUANA PETRUSSEN

Tasiilami pisuttuarneq timigissaataalluarsinnaavoq Illoqarfiup siammasinnera aqquserngillu sivinganertai timigissaatitut atorluarneqarsinnaasut tikeraartutut uppernarsinarujoq

Nuummiit Kulusukkoorluta Tasiilaliarpugut februaarip aqqarnganni 2009 silagissuaq, qangami isigisaq qaamannguarsi. Kingullermik ukiut 15-it matuma siorna Tasiilamiissimagama aqquserngit sivinganerat hotelillu maannattaaq najugaqarfissatta qatsissumiinera eqqaamavakka. Hotel Ammassalimmi illoqarfimmut isikki vilimmi inissinneqarpugut, mannalumi isikkivik. Eqqaamasakka naapertorlugit illoqarfi up pisoqartaanut isikkivik taannaavoq allanngungaarsimanani, immaqa quersuaq umiarsualivimmiittoq eqqaassanngikkaanni. Akerlianik avannamut isikkivik illunissima qaaq. Illut ataasiakkaat, uigulukuttut quleriil lu nutaat ingasavipput, asulumi qalipaatige qalutik apummi qaallorimmi. Pisattagut inisseriarlugit ammut aallarpugut kommuunip allaffianukarniarluta. Ammut aqqusinikkut sivingaqisukkut ingerlalaagin narluta sivinganersaa tikikkippullu Annap, tamaanimiuugami ilisimasortaasup, allakkut uiarteriffikkut aallaruppaatigut, oqarluni tamanna ajunnginnerusoq. Asulumi aqqu serngit nivattaassuarnik nivanneqaqqam mersimagamik, quatsersimanersaasigut quaannaveersaarniaraanni tamakkuninnga sungiussisimasuunissaq eqaassuseqalaarnis

sarlu pisariaqarlutik. Aqqusineq aputeqartil lugu ammut pisuffigeqqaarnera imaannaan ngilaarpoq. Taamaallutami naqqa tikikkatsigu aamma taama sivingatigisukkut qummukartussan ngorpugut. Naluneqanngitsutulli sivinga sukkut qummukarneq ammukarnermiit ajornannginnerusarpoq. Qummut aqqutaata qeqqata missaani aqqusineq saamimmut sanguvoq, suli taama sivingatigaluni im maqaluunniimmi sivinganerulluni. Taavalu qaava manissukujooq kiisami tikip parput, tassaniittullu ilagaat kommuunip allaffeqarfia. Sunaaffalumi aqqut taanna ungasinnerusunullu uteqattaalerumaarluta, sapaatip akunnera ilivitsoq tamaaniinnitsinni. Aqqutaani inunnik naapitassaaleqinanngilaq, aammami silageqimmat. Annartarput ilassi sassaqartuarmat unillattaajutaa ingerlarusaa ratta aqqutaa soorlu takineq nuannernerul

lunilu. Inuit kiinneraartut inussiarnersut, meeqqat, inuusuttut inersimasullu. Pingaar tumik meeqqat inuusuttullu amerlanerat maluginiarnarpoq, ilaat nammineq sanaanik kurebrættinilluunniit qamutartut, sisuffissaa leqinnguannginnamillumi. Biilertut amerlanngikkaluit taama sivinga tigisutigut sangoriasaarfissatigullu inger laniallaqqissusii tupinnaannarpoq. Ilaannilu sivinganersani uneriasaariarlutik niusoqanngikkunik ikisipallariarlutik aallaqqikkaa ngamik naak ajortussaa. Maani biilillaqqit tuusinnaagaanni nunarsuarmi sumiluun niit biilillaqqittuunissaq ajornassanngilaq, eqqarsarpunga. Ulluni tulliuttuni inuit najugaqarfiinut ornis sallugit pileraraakka tamarmik hotelimiit taama ungasitsigisumi najugallit. Paasiartu lerparali illoqarfik tamaat isikkivigalugu inissisimagatta isitta salloqittartaraatigullu

sooq. Tassami imaanngilaq suna tamaat takusinnaagaanni tamarmik qanittumiittut. Pisuttuarnerillu talliartortillugit illoqarfiup qanoq siammasitsiginera paasinarsiartorpoq. Nissutigullu ippigisaqanngikkaanni pisuttuarnerit iluartaqaat, qummukartarneq ammukartarnerlu eqaarsaarutaalluaramik. Makkulumi avaatangiisit kusanat, silaannarik apullu minguik! Paasinarsipallappoq Hotel Ammassalimmi najugaqaraanni illoqarfimmi lu pisassaqartarluni tamanna timigissaataal luarsinnaasoq nissunullu nukittorsaataal luni. Ukiukkulli – ingammik maannakkutut apisarfia nalaakkaanni – quaannaveeqqute qarnissaq pingaarpoq alui kinerluartunik støvleqanngikkaanni. Pisuttuarluarisi! ALLATTOQ ASSILIISORLU: JUANA PETRUSSEN

At gå tur i Tasiilaq giver god motion De stejle, stejle veje og den spredte bebyggelse giver gæsten i byen en enestående chance for motion

Vi fløj fra Nuuk via Kulusuk til Tasiilaq den 11. februar 2009 i strålende vejr og et fantastisk lys. Jeg husker fra mit sidste ophold i byen for 15 år siden, hvor stejle vejene var og hvor højt oppe hotellet lå, hvor vi også denne gang skal bo. Vi bliver placeret på Hotel Ammassalik med udsigt til byen, og hvilken udsigt! Der er så vidt jeg kan se ikke sket væsentlige ændrin ger i udsigten til den ældre bydel, måske bortset fra det store pakhus ved havnen. Derimod er der sandelig kommet mange nye huse i den nordlige del af byen. Enfami liehuse, rækkehuse og to etagers huse i alle mulige farver ’stikker op’ af den hvide sne. Så begiver vi os ned for at besøge kommune kontoret. Et stykke nede på den stejle skråning foreslår Anna, der er lokalt kendt, at vi skal gå en omvej og ikke direkte ned ad endnu en stejlere vej. Vejen er oven i købet netop blevet ryddet for sne, hvilket gør den endnu mere glat visse steder, så man må være ’grønlandskendt’ og helst lidt adræt for ikke at glide. At gå ned ad denne snedæk

kede vej første gang er lidt af en prøvelse. Da vi så langt om længe når bunden, skal vi op ad en lige så stejl vej. Men hvis ikke man ved det, så er det lettere at gå opad end nedad disse stejle veje. Halvvejs oppe drejer vejen så til venstre, stadig lige så skrå – om ikke mere – inden vi nåede ’plateauet’, hvor bl.a. kommunekontoret ligger. Ruten viser sig at være den første af mange ture, der skal gås de næste syv dage, vores ophold i byen kommer til at vare. Vejen viser sig at være ret befærdet, hvor vi møder mange mennesker på en god dag som denne, med høj himmel og strålende solskin. Der er mange, der skal hilse på Anna og omvendt, så vejen synes længere (men også hyggeligere) end den reelt er. Venlige

ansigter af børn, unge og ældre, der alle hil ser en imødekommen. Især antallet af børn og unge er lidt overraskende stort, mange skubbende opad eller kurende nedad på hjemmelavede slæder eller kurebrætter. Selv om antallet af bilister er begrænset, er det bemærkelsesværdigt, hvor gode de er til at manøvrere på de stejle veje med skarpe hjørner. Tit standser de, eller bremser op, midtvejs oppe eller nede, for at sætte en passager af eller samle en op, og vupti... køre videre som om intet er lettere. Er man en god bilist her, må man også være det alle steder på kloden, tænker man. De følgende dage viser det sig, at folk, man har aftale med, alle bor langt fra hotellet. Så går det langt om længe op for én, at det må

være den flotte udsigt, der snyder øjet. Bare fordi man kan se alt, betyder det nødvendig vis ikke, at afstandene er korte. For, jo mere du går, jo klarere går det op for dig, hvor spredt bebygget byen egentlig er. Men med godt bentøj (og støvler) er gåturene rigtig gode, selv om det går op og ned. Så gør det heller ikke noget at omgivelserne er fantasti ske, luften ren og sneen hvid! Man opdager hurtigt, at et ophold på Hotel Ammassalik og ærinder i byen kan give én en god kondi og gode benmuskler. Men et ophold om vinteren – især på denne nedbørstid – kræ ver ’pensionistsøm’ på støvlerne eller et par gode og skridsikre såler. God tur! TEKST OG FOTO: JUANA PETRUSSEN

Nammineq isinik takusariaqarpoq nunap qanoq maniitsiginera maluginiaraanni. Aanali salliarnartaasat qutsinnerit ilaat… Man skal se det for virkeligt at fornemme det markerede og ujævne landskab i byen. Her er dog et af de øverste ’plateauer’…

… kiisalu atsinnerit ilaat. … og her et af de nederste.

OQALOQATIGIIFFIMMI MEEQQAT INGERLARIAQQITTARPUT

Nuummi meeqqanik ilaqutariinnillu sullissivimmi nukappiaqqat 11-niit 15-inut ukiullit oqaloqatigiiffiat ukiut aappassaat ingerlanneqarpoq. Tassani ingerlatsisuupput psykolog Amalia Lynge Pedersen aamma miljøarbejderi Jakob Fencker Noahsen. Taakku paasiniaaffigaagut maannamut misilittagaat aammalu periuseq atugaat pillugit. Periuseq oqaloqatigiiffimmi atorneqartoq Amaliap qanga Danmarkimi kommuunit ilaanni malittarisimavaa, Nuummilu pissutsinut naleqqussarlugu piareersarsimallugu. Periuseq atorneqartoq nukappiaqqat niviar siaqqallu immikkoortillugit oqaloqatigine qartarnissaannut naleqqussagaavoq, aammalu angummit arnamillu aqutsisoqassal luni. Ikinnerpaamik meeqqat sisamat amerlanerpaamillu arfineq marluk oqaloqatigine qartarput. Amaliap tamatumunnga peqqutaanerarpaa 11-niit 15-nut ukiulinni niviarsiaqqat nukappiaqqanut soqutiginar torujussuusarmata killormullu. Tamanna sammisamut tiguartissinnaanerinut akornutaasinnaammat immikkoortillugit oqa loqatigineqartarput.

Misigisimasaat aallaaviusarput

Periuseq atorneqartoq malillugu inersima sut peqataasut tikertillusooq qullarlugu meeqqat qanoq iliornissaannik ilitsersuineq atunngilaat. Akerlianik meeqqat atuarfimmi, angerlarsimaffimmi ikinngutillu akornanni misigisimasaat qitiutinneqartarput. Taman nalu Amaliap ima tunngavilersorpaa: – Meeqqat ilaqutariinni inooqatigiinnikkut ajornartorsiuteqartuni peroriartorsimasuu sarput peqqissumillu peroriartornissamin nut ikiorneqartariaqarlutik. Taamaattumik assigiinngitsutigut misilittagaqqortuujupput, soorlu assersuutigalugu sumiginnagaasima sarlutik, ilaqutariit iluanni inuunerat killeqar piarsimanani allatulluunniit sakkortuujusi malluni. Aamma imaassinnaavoq anaanaq ataatarlu qimassimasut, meerarlu angajoq qaami aappaanut attaveerussimasinnaalluni piffissap ilaani. Soorlu assersuutigalugu atuarfimmi qinngasaarneqarajuttut misigissutsimikkut an niaateqartarput, ilaqarsinnaappullu qinngasaarisuminnut sakkortuuliortunut akisillutik sakkortuuliortartunik. Tamannalu akiniaa teqattaanneq sakkortuumik inuuneqalerner mik kinguneqarsinnaasarpoq, soorlu naamaartalernermik assigisaannilluunniit. Tassalu oqaloqatigiiffik atorlugu taamatut inuuneqartut ilorraap tungaanut saatinniar nissaat ilaatigut siunertaasarpoq.

Imminnut ikorfartoqatigiittarput

Oqaloqatigiinnermi meeqqat imminnut ikor fartoqatigiittarnerat pillugu Amalia Jaakulu ima assersuusiorput: – Soorlu qinngasaartissimasup misigisima sani qaqikkaangagit alla angajulliunerusoq imaluunniit ingerlariaqqissimasoq oqarsin naasarpoq: ’Taamani uanga qinngasaartit tarallarama aamma akiortaraluarpakka. Kisianni ullumikkut unitsiinnartarpakka imaluunniit ilinniartitsisunnut oqariartortarpu nga’. – Aamma peeraqartalerneq atoqatigiin nermullu tunngasut samminerini nukappi aqqat ilaat uunga killippoq oqaluttuarisinnaanngorlugu peerarisimasami atoqatige rusussimagaani namminerliusuup puuju teqannginnami naameersimallugu.Taama oqarmat ilami tupallutik aperimmanni sooq taamaaliorsimanerluni akivoq, nam mineq taamaaliorsimalluni meerartaajaa rusunnginnami aammalu kinguaassiuutitigut nappaammik tunillatsikkusunnani. Tassa piffissap ingerlanerani tatiginnikkiartuaar luni allaat taama ammatigisumik oqarsin naalersimavoq, aammami nalunnginnamiuk tamanna pillugu qinngasaartinnaviarani. – Uagullu oqaloqatigiiffimmik aqutsisu tut saqqummiussat ajunngitsut tamakku atorluarsinnaasarpagut, tunngavilersuutaat pingaarutilittut sammillugit pitsaasumik ingerlariaqqittoqarsinnaanera malugitin niartarlugu.

Inersimasut pissusaat naatsorsoruminartoq

Sooruna oqaloqatigiiffimmi ingerlatsisuususi ilissi inersimasut arnaq angulluunissarsi pingaartuusoq, Jaaku? – Tassani aallaaviuvoq nalinginnaasumik meeqqat anaanaqarlutillu ataataqartarmata, inersimasunngornissaminnut sakkussaan nik tunioraaniartussanik. Taamaammat pisariaqartitsipput inersimasunik tarrarsorfit tullusooq atorsinnaasaminnik, tassungalu uagut Amalialu atorsinnaasussaavaatigut. Aammattaaq uagut inersimasutut ersersin niarsarivarput attaveqatigiittoqarsinnaam

mat misigissutsitigut nikerartorujussuunani. Aggeraangata tassaniittuaannarpugut, aammalu meeqqat immaqa kusananngit sumik pissusilersoraluarpataluunniit uagut pissuserput taannaajuaannarpoq. – Aamma pissutaavoq uagut oqaloqati giiffimmi perorsaasutut inissisimagatta tusar naartussaallutalu. – Nalunngilarputtaaq meeqqani ukiut taakku (11–15) oqaatsitigut inerisarfiullu artartut, misigisanik oqaasertaliisinnaaner mik sungiusarfiullutik. Taannalu atorluarni artarparput meeqqat oqaasertaliinissaannut kaammattorlugit tusarnaarlugillu. Taamaam mat malugisarparput aamma tusarnaaraa ngatta toqqissiartornertik ilutigalugu oqaasertaliisinnaanerat itisiliartorlunilu annertusiartortartoq, taamalu aamma ta tiginninnerat annertusiartorluni, Amalia tapersiivoq.

Ileqqut maleruagassat pisariitsut Sapaatit akunneranut nalunaaquttap akunneri marluk oqaloqatigiiffik ingerlanneqar tarpoq. Akunneq siulleq peqataasut sofami ingillutik oqaloqatigiittarput, taannalu naam massigaangat pauseriarlutik sutuutigalutik spil-ertarput. Sooq taama ingerlariaaseqar nerlutik suleqatigiit ima nassuiarpaat: – Meeqqat ilaatigut sakkortujaanik sammisaqarsinnaasarput, taamaammat angerlannginnerminni nalinginnarnik sam misaqarlutik nunamut tussalaaqqaarnissaat pisariaqartarpoq. Kisianni tassa aamma spilernerup nalaani akunnitsinni pitsaasumik ileqqulersornissaq pingaartittarparput. – Soorlu aallartileraangatta aamma nasatik peersimassavaat, mobiileqarunik taakku qamissavaat, aamma quereersimassapput nalunaaquttap akunnera ataaseq tassaniit tussaagatta oqaloqatigiilluta. Taavalu aamma ataasiakkaarluta oqaluttarpugut, oqaaseqar niartullu nappaasarput. Tamanna tamatigut pisariaqartanngikkaluarpoq, meeqqalli ilaat ilaanni oqaasissaqartorujussuusarmata nap paasarnissaq pisariaqalersarpoq.

Angajoqqaat atuarfillu suleqatigineqarput

Oqaloqatigiiffik aallartitsinnagu meeqqat angajoqqaallu akuersisimassapput meeqqat peqataanissaannut. Taamatuttaaq atuarfik akuersitinneqartarpoq meeqqat atuarnermik nalaani oqaloqatigiiffimmiittarnissaannut. Tassanilu atuarfissat angusassanut kinguar saataannginnerusut nalaanni orniguttarput. Piffissap qiteqqunnerani naalerneranilu nalileeqatigiittoqartarpoq, oqaloqatigiiffim mi angusat saqqummiunneqarlutik. Amaliap oqaatigaa taama naliliinermi angajoqqaat peqataanissartik pingaartittaraat malugi niartarlugu. Taamattaaq ataasiarnatik misigisarsimavaat meeqqap oqaloqatigiiffim mi ingerlanera ilutigalugu angajoqqaani nikeriartoqartartoq. Soorlu assersuutigalugu angajoqqaat ilaasa imigassamik ikiaroor nartumillu atornerluisuunertik nassueru tigisinnaavaat katsorsartinnissartillu aalajangiullugu. Aamma angerlarsimaffimmi ulloq aalajangersimasoq oqaloqatigiiffittut atorneqartalersimasoq maluginiarsimavaat, tamatumalu kinguneranik pisortaqarfinni allani aalajangiinissaagaluaq pinngitsoortin neqarluni. Periuseq kommuuneqatinut siammassallugu naleqqutinnginnerluni? Maanna oqaloqatigiiffimmiittartullu naam massitinnata angalarusuttorujussuuvugut kommuuneqatitta arlaannut. Tassa aningaa satigut tapersersorneqarsinnaagutta nukap piaqqat misigisaqartinniarlugit, aammalu oqaloqatigiiffimmi peqataasarneq qanoq innersoq pillugu peqatigaluta sassariartortil lugit. Taama periarfissinneqassagutta uagut kommuunimi ornitatsinni taamatut oqalo qatigiittarneq inassutigerusullugu Jaakulu eqqartorsimavarput. Tassa pisariaqanngin nami psykologiunissaq, kisianni arnamit angummillu, immaqa ilinniartitsisumit, isu maginninnermut siunnersortimit pædagogi milluunniit ingerlanneqarsinnaalluni. Tassani pingaarnersaavoq maleruagassat malillugit aammalu meeqqat tusarnaarlugit pitsaasu mik ingerlariaqqinnissaannut aqqutissiuun nissaat.

ALLATTOQ: JUANA PETRUSSEN

Børnene rykker sig i samtalegruppe En samtalegruppe for drenge mellem 11 og 15 år kører på andet år i Børne- og familiecentret i Nuuk. Psykolog Amalia Lynge Pedersen og miljøarbejder Jakob Fencker Noahsen er drivkræfterne bag gruppen. Vi aflægger de to besøg for at høre lidt om deres erfaringer og metoden, de bruger i samtalegruppen. Samtalemetoden har Amalia fulgt i Greve kommune for år tilbage og siden tilpasset og forberedt til forholdene i Nuuk. Metoden er udviklet til særskilte samtalegrupper for drenge og piger og styres af en mandlig og en kvindelig socialarbejder. Der skal være mindst fire og højst syv børn i gruppen. Ifølge Amalia skyldes dette, at drenge netop i den aldersgruppe kan være meget optagede af piger og omvendt, og for at forhindre at denne interesse ikke tager fokus væk fra samtaleemnet deles drenge og piger i hver sin gruppe.

Tager udgangspunkt i børnenes oplevelser De voksne, der styrer gruppen, bruger ikke den løftede pegefinger for at belære bør nene, hvad der er bedst for dem. Til gengæld tager man udgangspunkt i, hvad børnene har oplevet på skolen, derhjemme eller blandt deres venner. Det begrunder Amalia med disse ord: – Børnene er jo vokset op i familier med forskellige mellemmenneskelige problemer og har brug for hjælp og støtte til at udvikle sig sundt. De har tit oplevet en masse ting, som f.eks. omsorgssvigt, et familieliv, hvor der ikke sættes grænser for dem eller måske er dysfunktionel på andre måder. Det kan også være, at mor og far er blevet skilt, og at barnet har mistet kontakten til den ene af forældrene, måske for en periode. Børn, der for eksempel er udsat for mob ning i skolen, har tit ondt i livet, og nogle af dem kan svare deres mobbere igen ligeså hårdt som de føler, de er blevet ramt. Denne hævnakt kan resultere i et hårdt og rodløst liv, hvor nogle af børnene måske begynder at sniffe eller lignende. Derfor er et af målene i samtalegruppen at få disse børn til at se, at de kan vende deres liv til det bedre.

Støtter hinanden indbyrdes Som eksempler på hvorledes børnene i samtalegruppen støtter hinanden, fortæller Amalia og Jakob følgende: – Når et barn f.eks. fortæller om, hvordan han er blevet mobbet, kan en anden, der er ældre eller kommet længere henne i processen, sige til vedkommende: ’Dengang jeg blev mobbet, plejede jeg også at svare igen, men i dag lader jeg som ingenting eller fortæller en af lærerne, hvad jeg har oplevet’. – En anden gang, da vi snakkede om kære ster og sex, var der en dreng, der fortalte om en kæreste, der ellers ville i seng med ham, men det ville han ikke, fordi han ikke havde kondomer på sig. Da de andre, undrende, spurgte hvorfor han havde ’afslået tilbud det’ begrundede han det med, at han ikke ønskede at få børn så tidligt og ikke ville smittes med en kønssygdom. Det viser lidt om, hvor langt børnene kan komme i forhold til at have tillid til deres omgivelser, nu vidste han også godt, at han ikke ville blive mobbet med sine udtalelser. – Vi, der styrer samtalegruppen, bruger sådanne positive udsagn ved at dvæle ved de unges begrundelser og understrege vig tigheden i disse, for at vise de andre børn, at det er muligt at ændre sit liv i positiv retning.

Forudsigelighed hos de voksne Hvorfor er det vigtigt, at I, der styrer gruppen, skal være mand og kvinde, Jakob? – Udgangspunktet er, at børn som regel har en far og en mor, der gerne skal give dem redskaber til et liv som voksen. De har derfor brug for nogle voksne, de kan spejle sig i, og det er den rolle Amalia og jeg gerne skal afspejle i gruppen. Desuden vil vi gerne vise overfor børnene, at det er muligt at kommu nikere og tale sammen uden store følelses

udsving. Vi er der altid, når de kommer, og behandler dem i samme tone, selv om de nogle gange måske opfører sig ubehøvlet. – Det skal også tilføjes, at vi er der som voksne, der opdrager og lytter. Vi ved, at børn i den alder (11–15 år) udvikler deres sprog og lærer at italesætte de oplevelser de måtte have. Det er vores opgave at udnytte mulig heden ved at motivere dem til at give udtryk for, og lytte til, deres oplevelser eller følelser. Vi mærker også, hvordan de med tiden bliver bedre til at give udtryk for og uddybe, hvad der rører sig i dem, i takt med de bliver mere tillidsfulde, indskyder Amalia.

Enkle krav, der skal følges Samtalegruppen afvikles hver uge i to timer. Den første time taler gruppen sammen på sofagruppen, og efter en lille pause spises der frugt og drikkes saft, mens man spiller omkring et spisebord. Hvorfor de har delt tiden på den måde, forklarer Amalia og Jakob sådan: – Børnene kan sommetider tage svære ting op i samtaletimen, derfor er det godt, at de ryster det af sig, inden de enten skal hjem eller tilbage til skolen. Men vi lægger vægt på, at vi behandler hinanden ordentligt også mens vi spiller. – Desuden skal alle have taget kasketten eller huen af, inden vi starter samtalegrup pen, mobilerne skal være slukkede, og de skal have tisset, da vi skal snakke sammen uden at blive forstyrret i en time. Så snak ker vi en ad gangen, og man rækker hånd, hvis man vil sige noget. Dette er ikke altid nødvendigt, men når børnene har meget at fortælle, kan det være nødvendigt at minde dem om at markere sig inden de siger noget.

Samarbejde med forældre og skole

Inden samtalegruppen startes op, skal

børnene og deres forældre have accepteret at være med i gruppen, og skolen sagt god for at sende børnene til samtale i undervis ningstiden. Man vælger naturligvis at sende børnene til samtaler i timer, der ikke har afgørende betydning for børnenes læring. Der laves to evalueringer i løbet af perioden, midtvejs og før afslutningen, hvor gruppen fremlægger hvad de har opnået. Amalia fortæller, at der er stor interesse fra forældre nes side for at deltage i disse evalueringer. Enkelte gange har de også set, hvordan for ældre erkender, de har et misbrugsproblem og tager skridt til at få behandling, mens børnene går i samtalegruppen. En familie har endda indført en samtaledag om ugen, og derved undgået at andre myndigheder involveres i sagen. Er det ikke oplagt at videregive metoden til andre i storkommunen? Vi vil meget gerne ud og rejse til en af byerne i storkommunen, inden vi slutter med den gruppe, vi kører nu. Hvis vi kan få økonomisk støtte, vil vi gerne give drengene den oplevelse, hvor de også sammen med os kan fortælle andre om, hvordan det er at være med i en samtalegruppe. Hvis vi får mulighed for det, har Jakob og jeg snakket om, at det vil være på sin plads at tilbyde metoden til ressourcepersonerne i byen. Man behøver nemlig ikke være psykolog for at køre samtalegruppen. Kravet er blot, at det skal være en mand og en kvinde. Så kan det jo være en lærer, socialrådgiver, pædagog el ler lignende. Det vigtigste er blot at følge de enkle forholdsregler og have store lyttende ører, så man kan lede børnene i en positiv retning i deres udvikling. TEKST: JUANA PETRUSSEN

Ingerlariaqqinnissamut periarfissiissut torrallataq Suliffissaqartitsiniutitut neqeroorut nutaaq Piorsaavik Nuummiittoq inuusuttunit atuisunit nalilerluarneqarpoq. Piorsaaviup atoqqitassanik sullivittaani igaffianilu sulisut inuusuttut ilaat qaammatini arlalinni sulereerlutik Piorsaaviup piviusunngortinneqarsimanera iluarisimaarpaat. – Misigisimavunga qanoq pinerpoq manna uannut tulluarsagaasoq. Inuusuttuinna ngajaagatta qiimasorujussuuvugut, sulisit sisugullu qiimallutik ammallutillu pigamik assut suliartornissaq kajungernartarpoq, Arnakkuluk Bech, 17-inik ukiulik aasamut Danmarkimi efterskolernissaminut akueritis simasoq unnersiorpoq. Arnakkuluk meeqqat atuarfianit anigami assigiinngitsunik suliffeqarsimagaluarpoq suliffinili imminut tulluartinnagit suliunnaar tarsimalluni. Siunissami ilinniaqqinnissani Arnakkuluup eqqarsaatiginerulersimane rarpaa assassornermillu nuannarisaqaralua qaluni inulerisoorusulluni Arnakkuluk Bech oqarpoq.

Suli sulinngitsuunngilaq Piorsaavimmi suleriaaseq suliffinnut allanut sanilliullugu allaanerullunilu eqaannerusoq nuannaralugu suli sulinngitsoorsimanani Josef Joelsen, 20-nik ukiulik suliffinnillu assigiinngitsunik misilittagaqareersimasoq oqaluttuarpoq. – Piorsaavittut ittumik suliffimmik periarfis sinneqarama nuannareqaara. Meeraallungali eqqumiitsuliornermik soqutigisaqarnera maaniilerama aamma aallunnerusinnaalerakku assut iluarpoq. Ullaakkut iterniartar nera ajornartorsiutiginngilara maaniinneralu nuannarinermik suli sulinngitsoornikuunngi langa, Joseffi unnersiorpoq.

Piorsaavimmiilersimanngitsuugunilu suli suliffissarsiuussisarfimmiissimassagaluarluni ilimagalugu. Joseffip soqutigisaasa ilagaat politikki. Immaqa politikkimik suliallit siunis sami tusartaligassatta ilassaat?

Piumassuseqaleqqippoq 19-inik ukiulik, Hansigne Egede Motzfeldt, Piorsaaviup igaffiani sulivoq. Piorsaaviup piulernera Hansignep iluaraa torrallatatullu nalilerlugu. – Piorsaaviup ingerlarnga torrallataasoq oqarusuppunga. Maaniilluni ilikkagaqar naqaaq piumassusineqqinnarlunilu. Igasutut ilinnialernissannut INUILI-mit tigutereer nikuullunga suliffimmik misiliiffissannik amigaateqaannarpunga. Maaniinninni nerisasserinerup tungaatigut ilikkagaqarlua lereerpunga, Hansigne oqaluttuarpoq. Hansignep suliffimminni qiimaqatigiittar nertik illaqatigiittarnertillu ilanngullugit kajumissaataanerarpai. Inuusuttoqatinilu unittooqqallutik misigisimagunik piumas suseqarnatilluunniit Piorsaavik aqqutigalugu piareersarsinnaasut kiisalu Internet atorlugu soqutigisatik aallaavigalugit ujaasisinnaasut ilanngullugu kaammattuutigaa. ALLATTOQ ASSILIISORLU: ELSE JENSEN

Joseffip Piorsaavimmeereeruni qanoq inger lariaqqinnissani suli nalugallarnerarpaa,

Alle tiders mulighed for at komme videre Det nye arbejdsmarkedstilbud Piorsaavik i Nuuk blev vurderet godt af de unge brugere. Efter at have arbejdet i genbrugs og køkkenafdelingen i Piorsaavik i flere måneder, er flere unge tilfredse med etableringen af multiværkstedet.

– På en eller anden måde føler jeg, at stedet her er beregnet til mig. Da vi næsten udelukkende er unge, er vi også meget liv lige. I og med at vore arbejdsgivere er glade og åbne er det altid glædeligt at komme på arbejde, fortæller en glad Arnakkuluk Bech på 17 år. Hun skal på efterskoleophold i Dan mark til sommer. Arnakkuluk har, siden hun kom ud af folke skolen, prøvet at arbejde på flere forskellige arbejdspladser, som hun stoppede med, når det ikke er noget for hende. Hun fortæller videre, at hun er blevet mere motiveret til at tænke på en fremtidig uddannelse, efter at hun er startet på Piorsaavik. Arnakkuluk Bech drømmer om at uddanne sig og vil arbejde med mennesker.

Har ikke haft fravær endnu Josef Josefsen, 20, sammenligner de anderle des og smidigere arbejdsforhold i Piorsaavik med andre arbejdspladser, som har bevirket, at han endnu ikke har haft fravær. – Jeg er rigtig glad for at have fået mulig hed for at arbejde i én som Piorsaavik. Jeg glæder mig over at kunne beskæftige mig med min barndomsinteresse, nemlig kunst håndværk. Jeg har ikke problemer med at komme op om morgenen og er så glad for at arbejde her, at jeg endnu ikke har haft fravær, fortæller Josef.

Josef ved endnu ikke, hvad han vil lave efter opholdet i Piorsaavik. Josef mener, at hvis han ikke havde været i Piorsaavik, ville han stadigvæk være tilknyttet arbejdsformidlin gen. En af Josefs interesser er politik. Måske én, vi vil hører mere om i den fremtidige politiske arena?

Har fået motivation igen 19-årige Hansigne Egede Motzfeldt arbejder i Piorsaaviks køkken. Hansigne synes godt om etableringen af Piorsaavik. – Jeg vil kalde oprettelsen af Piorsaavik som en alle tiders mulighed for at komme videre for de unge. Der er meget at lære, og motivationen til at komme videre bliver større. Jeg er optaget på INUILI og mangler kun en praktikplads til at starte uddannel sen som kok. Jeg har allerede lært en del indenfor madlavning under mit ophold her, fortæller Hansigne. Glæden på arbejdspladsen gør også viljen større, siger Hansigne Egede Motzfeldt. Hun opfordrer unge, der er gået i stå, til at komme videre via Piorsaavik eller også bruge Inter nettet til at finde noget, de har interesse i. TEKST OG FOTO: ELSE JENSEN

Piorsaavimmi atoqqinne qarsinnaasunik sullivimmi suliareqqitat ilaat.

Mikisuullunili igasunngorusuttarnini Han signep suliffimmik misiliiffissarsissaguni piviusunngortissinnaanngorunarpaa, misiliiffissarsissaguni INUILI-mi Narsa miittumi ilinnialernissaminut akueri saareernikuugaluarami.

Nogle af de reparerede ting fra Genbrugsafdelingen.

Hvis Hansigne kan finde en praktik plads, kan hun måske realisere sin barndomsdrøm, nemlig at uddanne sig til kok. Hun er optaget på INUILI i Narsaq, men mangler en praktikplads for at kunne starte.

Joseffip eqqumiitsuliornermik sulia qarneq soqutigisani Piorsaavim miilerami aallunnerusinnaanngor simavaa. Josef har kunnet fordybe sig mere i sin interesse for kunst, da han startede på Piorsaavik.

Arnakkuluk Bech assassornermik nuannari saqarnermi saniatigut siunissami inulerinermut tunngasumik ilinniagaqarusuppoq. Arnakkuluk Bech er glad for håndarbejde, men har en drøm om at uddanne sig indenfor arbejdet med mennesker.

Gudmundur Thorsteinsson, Piorsaavimmi ingerlatsisoq:

Gudmundur Thorsteinsson, leder i Piorsaavik:

– Unikaallalluta inuusuttut – Lad os bremse op og lytte isumasiulaartigit til de unge Piorsaavimmik isumassarsiaq Islandimi misilittakkanit aallaaveqartoq ukiut pingasut matuma siorna piviusunngortinniarlugu aallartinneqarpoq. Tamatumani isumassarsiamik politikerinut ingerlatitseqqittuuvoq Gudmundur Thorsteinsson, Gujo, Piorsaavimmi Nuummiittumi ammaqqammersumi maanna ingerlatsisuusoq.

Realiseringen af ideen med Piorsaavik, der stammer fra egne erfaringer fra Island, har været undervejs i tre år. Gudmundur Thorsteinsson, Gujo, der i dag er den daglige leder af den nyoprettede Piorsaavik i Nuuk, er manden, der har luftet ideen til de daværende politikere i Nuup Kommunea.

Inuusuttut namminneq isummersortinneqar nissaat tusaaniarneqarnissaallu aqutsisup pingaartitaasa ilagigaat maluginngitsuugas saanngilaq.

atuartitsissutinik assigiinngitsunik atuartit sisinneqartarsinnaasut, Gujo-p takorluugaasa ilagaat. Inuusuttut illoqarfiup iluani sullivinni assigiinngitsuni ingerlariaqqikkusuttut aqqutissiuussinnaajumallugit kiisalu ilinniarner minni suliffimmik misiliiffigisinnaasaannik aqqutissiuussinnaajumallugit suliffeqarfinnik suleqateqalernissamik ujartuinissaq pilersaa rutit ilagaat.

Lederen prioriterer højt, at de unge kommer med deres synspunkter og bliver lyttet til.

– Piorsaavimmik pilersitsineq neriulluar nartoqarpoq, inuusuttut alakkaanissaannut tikilluaqqukutsoorpavut, Gudmundur Thor steinsson kajumissaarivoq.

– Vi presser på til at få de unge til uddan nelse, uddannelse og atter uddannelse. Uddannelse er ikke alt. Lad os spørge de unge om deres drømme. På den måde taber vi færre.

– Suna tamarmi sukkavallaamik ingerlavoq. Sukkangaarmat inuusuttorpassuit qanoq isumaqarnerinik aperineq ajorpavut. Inersima suusugut uagut inuusuttut sinnerlugit aalajangigassat aalajangersorpavut. Unikaallal luta inuusuttavut qanoq isumaqarnerinik paasiniaavigilaartigit tusarnaarlugillu, Gudmundur Thorsteinsson isummersorpoq nangillunilu: – Ilinniarneq, ilinniarneq aammalu ilinniar neq kiisalu tunniussaqaqqusineq piumallugit kimigiisiutigiuarpavut. Suna tamarmi ilinniar nerinnaanngilaq. Inuusuttut ataasiakkaat sorusunnerinik tusarniaavigilaarniartigit taa maalilluta inuusuttut sapangitavut aamma ikinneruniassammata. Inuusuttut Piorsaavimmi ulloq manna tikil lugu sulisut nuannarinnillutik soqutiginnil lutillu ullut tamaasa takkuttartut aqutsisup ilanngullugu oqaatigaa. Inissaqarnera apeq qutaatillugu sullivimmi sorlermiikkusunner lutik inuusuttut namminneq aamma aalajangertarpaat. Inusuttut akunnerminni Piorsaavik tusartarlugu namminneq allatsikkiar tortalersimasut aamma Gudmundur Thorsteinssonip oqaluttuaraa.

Siunissamut pilersaarutit takorluukkallu Ilinniartitsisut soraarninngorsimasut sapaa tip akunneranut tiimini arlalialunnguani

Piorsaavimmiinneq aalajangersimasumik sivisussuleriigaanngilaq. Inuusuttut ilinnialer nissaminnut imaluunniit suliffittaarnissamin nut piareeraangamik ingerlaqqittassapput. Nuummi Røde Korsip immikkoortortaanik suleqateqarnissaminik Piorsaavik aamma isumaqatigiissuteqarpoq, tamatumani ator nikuerniarfiup isertitaasa ilaat pitsaasumik siunertalinnut Kommuneqarfik Sermersuumi inuusuttunut atorneqartassallutik. Paamiuni Tasiilamilu Piorsaavittut ittumik pi lersitsisoqarsinnaanersoq misissorneqartoq, Suliffeqarnermut Ataatsimiititap siulittaasua ta, Justus Hansenip ilisimatitsissutigaa. Inuusuttut Piorsaavimmi sulisut ilaasa aper sorneqarnerat aviisip ilaani atuarneqarsin naapput. ALLATTOQ ASSILIISORLU: ELSE JENSEN

Inuusuttut tusarnaarneqarnissaat Piorsaaviup pisortaata Gudmundur Thorsteinssonip (saamerleq) pingaartitaa sa ilagilluinnarpaat. Én af grundholdningerne for Piorsaaviks leder, Gudmundur Thorsteinsson (til venstre) er: Lyt til de unge.

– Alting kører for hurtigt. Det kører så stærkt, at vi ikke spørger mange unge om deres meninger. Vi voksne træffer beslutnin ger på deres vegne. Lad os lige stoppe op og spørge de unge om deres holdninger og lytte til dem, siger Gudmundur Thorsteinsson og fortsætter:

De unges interesse og fremmøde på deres arbejde i Piorsaavik har til dags dato været fremragende, fortæller lederen. Så længe der er plads på de fire forskellige værksteder kan de unge selv vælge, hvor de vil være. Gudmundur Thorsteinsson fortæller også, at de unge hører om Piorsaavik fra andre unge i deres omgangskreds og er selv begyndt at komme personligt og spørge om plads.

Fremtidsplaner og visioner Nogle af Gujo´s visioner er, at der i fremtiden eventuelt kan bruges pensionerede lærere, der kan undervise i forskellige fag nogle timer om ugen.

Der er ligeledes planer om at etablere kon takt med byens erhvervsliv, så man på den måde bedre kan få de unge ud på arbejds markedet eller finde praktikplads til dem. – Umiddelbart ser det meget lovende ud med oprettelsen af Piorsaavik. De unge må meget gerne komme forbi for at se stedet, opfordrer Gudmundur Thorsteinsson. Opholdet i Piorsaavik er ikke tidsbestemt. Når de unge er klar til arbejdsmarkedet eller en uddannelse, kommer de videre fra Piorsaavik. Røde Kors´ afdeling i Nuuk og Piorsaavik har også indgået en samarbejdsaftale, der går ud på, at noget af indtjeningen fra Genbrugs afdelingen går til Røde Kors, og at pengene skal bruges til velgørende formål for unge i Kommuneqarfik Sermersooq. Ifølge Arbejdsmarkedsudvalgets formand, Justus Hansen, undersøges der mulighed for etablering af lignende værksteder i Paamiut og Tasiilaq. TEKST OG FOTO: ELSE JENSEN

Meeqqerivinni pisortat sakkussaqarlualerput Nuummi ulluunerani paaqqinnittarfinni aqutsisut NLP-mik pikkorissarsimapput taamalu ulluinnarni suleqatinut, angajoqqaanut meeqqanullu attaveqarluarsinnaalernermut sakkussaqarlualersimallutik. NLP attaveqaateqarnermi atorneqarsinnaasoq aamma maluginiutit atorlugit pissutsinik paasinninniarnermi atorneqarsinnaavoq taamalu kikkunnut tamanut naligiissumik siunertalimmillu attaveqarniarnermi atorneqarsinnaalluni. Nuummi Meeqqerivinnut Sullissivik, meeqqerivinni, sunngiffimmilu sammisas saqartitsivinni ingerlatsisunut ukiuni kingul lerni marlussunni pikkorissartitsinermik ingerlataqarsimavoq. – Pikkorissaatigineqartartoq NLP meeqqe rivinni pisortanut piukkunnartuuvoq, inunnik sullissinermi, ulluinnarni suleqatinik, angajoqqaanillu attaveqarnissamut imaluun niit oqaloqatiginninnissamut sakkussanik pissarsiffiusarmat, meeqqeriveqarnermi ingerlatsisoq Flavia Lyberth oqarpoq. Flavia Lyberth nassuiaavoq, ingerlatsisut

ilaasa angajoqqaanik sulisunillu oqaloqa teqartarnissani ilungersunarsinnaasuni ulluinarni sulinermi ilaatigut sakkussaaleqif figisaraat. Flavia Lyberth tamanna pillugu oqarpoq: – Inuit ilaasa angusaqarfiulluartumik oqaloqateqarsinnaaneq piginnaaneqarfigereer tarpaat, ilaasalu sungiusartariaqartarpaat. Pikkorissarnermi angusaqarfiulluartumik oqaloqateqarsinnaanermut sakkussanik pissarsilluarsinnaapput. Taakkuli sakkussat atorluassappata ataavartumik sungiusaaati galugit atorluarneqartariaqarput.

Flavia Lyberth–ilu naggasiivoq: – Maani pikkorissartitsinissamut ataat simiitsitaliaqarpugut, tassanngaaniillu meeqqeriviit isumasiorneqartarput, sulisut sutigut pikkorissarnissamik pisariaqartitsi nersut paasiniaaffigineqartarlutik, tamakkulu aallaavigalugit, ukiup ingerlanerani pikkoris saanerit assigiingitsorpassuit neqerooruti gineqartarput. Taamaasilluni meeqqerivinni sulisut tamarmik ineriartortuarnissaminnut periarfissinneqartarput. ALLATTOQ: MAGDALINE FONTAIN

Ulluunerani paaqqin nittarfimmi sulisut 17-it NLP pillugu pikkorissaqataapput. 17 personer indenfor daginstitutionsområ det har været på NLP kursus.

Daginstitutionslederne får gode redskaber Daginstitutionslederne i Nuuk har været på NLP kursus og har derved fået gode redskaber til at kunne kommunikere med medarbejdere, forældre samt børn. NLP er en måde at kommunikere på, også gennem adfærd, således at man kan opøve sig i at få en ligeværdig og konstruktiv kommunikation med enhver. Daginstitutionsområdet i Nuuk har de sidste par år stået for forskellige kurser, som er ble vet arrangeret af daginstitutionsafdelingen. – NLP kurset er meget velegnet til dag institutionslederne, idet de får redskaber til hverdagsbrug, hvor de kan samtale eller kommunikere med de ansatte samt foræl drene, siger fagchef på daginstitutionsområ det, Flavia Lyberth.

Skal holdes ved lige Flavia Lyberth forklarer, at der til tider kan

være nogle institutionsledere, som til hver dag kan få behov for nogle redskaber, når de skal have en samtale eller kommunikere med de ansatte, især når det drejer sig om alvorlige eller tunge sager. Flavia Lyberth siger videre: – Nogle mennesker har i forvejen evner til at kommunikere med stort udbytte, mens andre skal øve sig i at gøre brug af dette. På kurset får de redskaber til at kunne kom munikere med udbytte. Hvis man skal have større udbytte af selve redskaberne, skal man øve sig i at bruge dem løbende. Flavia

Lyberth siger til sidst: – Vi har et kursusudvalg, som retter henvendelser til dagsinstitutionerne for at høre om, hvilke kurser, der er behov for. På baggrund af tilbagemeldingerne bliver der i løbet af året tilbudt en masse kurser til både vuggestuer, børnehaver samt fritidshjemme. På denne måde får de ansatte mulighed for at videreudvikle sig løbende. TEKST: MAGDALINE FONTAIN

NLP imminnut tatiginerulersitsisarpoq NLP sunaana?

NLP tuluttut Neuro Lingvistik Program mering–imik taaneqartarpoq, pissutsinik piviusunik paasinninnissatsinni maluginiutit sianiuteqarfiillu aallaavigalugit (N) aammalu qaratsami assilianngortitsinikkut, nipitigut misigissutsitigullu kiisalu oqaatsitigut pi geriikkat atorlugit (L) aalajangersimasumik pissusilersornissatsinnut naalakkiisinnaaneq (P). NLP nammineq inuttut qamani pigisanik atuinissamut kiisalu ajunngitsup tungaanut allannguutissanik pilersitsinissamut sakkus saqartitsilersarpoq. NLP tarnip pissusiinut tunngassuteqarpoq, inuit allat pissutsinut isiginnittaasiannut ataqqinnissinnaanermut attuumassuteqarluni, oqaatigineqartarporlu periuseq taanna atorlugu allannguutissatut kissaatigisamut ikaarsaariarnissamut piler tortumik saamasumillu aqqutissiuisoqarsin naasoq.

Hvad er NLP? NLP står for Neuro Lingvistisk Programme ring, hvor der bliver taget udgangspunkt i, hvordan vores sanser, nervesystem (N) opfat ter virkeligheden og gennem et komplekst, indre sprog (L) af billeder, lyde, følelser og ord programmerer (P) os til en given adfærd. NLP tilbyder praktiske, kommunikative værktøjer til arbejdet med at få bedre ad gang til indre ressourcer og at skabe positive forandringer. NLP er en psykologi, der tager udgangspunkt i respekten for andre men neskers model af verden, og det siges, at det ofte er en forbløffende hurtig og samtidig blid måde at assistere andre i at skabe den forandring, de ønsker.

– Meeqqerivinni sunngiffimmilu sammis assaqartitsivinni ingerlatsisut sulisuminnut attaveqartarnissaminni sakkussaminnik pissarsisinnaapput taamalu oqaloqateqartar nissaminni pitsaanerpaamik angusaqarta lersinnaallutik. Sulisut imminut tatigilernis saannut nukittorsaataasarpoq aammalu angajoqqaanut suleqatigisanullu oqaloqa teqartarnissami sakkussanik pissarsisarput. Taamaasillutik sulisut imminnut suliarisarput taamaalu angajoqqaanut suleqatinullu alla nut namminneq pissusilersuutigisartakkatik attaveqartarnitillu allanngortissinnaallugit, Kommuneqarfik Sermersuumi perorsaaner mut siunnersorti Jenny Nikolajsen, pikkoris sartitsinerni peqataasartoq NLP pillugu taama oqarpoq. Jenny Nikolajsenip ilanngullugu oqaatigaa, suliffeqarfimmi ataatsimi arlallit, soorlu pisor taq immikkoortortamilu pisortaq pikkorissar nermi peqataasimagaangata imminnut attaveqatigiittarlutik ingerlalluarnerusartut, taa maasillutillu pikkorissaatigisaminnik atuillu arnerusartut. Jenny Nikolajsen isumaqarpoq, sumiiffinni siornatigut annikitsumik ajornar torsiuteqarfiusarsimasuni, soorlu meeqqeri

vinni sunngiffimmilu sammisassaqartitsivinni maannakkut ingerlalluarnerulersut.

Suleqatigiikkaanut pikkorissaasoqartarpoq Jenny Nikolajsen pikkorissartitsisarneq pil lugu oqarpoq: – Sulisut amerlasuut ilinniarsimasuusan ngimmata meeqqerivinnut takkulluta suleqatigiikkanut ilaatigut pikkorissaasarpugut. Pikkorissarnerminni allanut attaveqarnissa mut/ oqaloqateqarnissamut sakkussaminnik pissarsisarput. Imminnut qanoq pissuseqar nissartik ilinniartarpaat aammalu allanut pitsaanerusumik attaveqarsinnaaneq/oqalo qateqarsinnaaneq ilinniartarlugu, tassa matumani atorneqartartut tassaapput, tusar naarneq, timimik atuineq, isit atorlugit oqariartuuteqarneq, kiisalu oqaloqatigisat namminneq inissisimaffiat aallaavigalugu oqa loqateqarneq. Perorsaanermi siunnersortip Jenny Nikolajsenip ilisimatitsissutigaa siornatigut pikkorissareersimasut pikkorissartut nutaat sungiusaqatigalugillu tapersersortaraat.

Pikkorisartut taakku marsip 31-ani 2009-mi naammassipput. Tamatuma saniatigut “patititatut ilusilim mik” (sandwich model) taaguutilimmik pikkorissaasoqartartoq, tassani isornartor sioqatigiittoqartarpoq aammalu nutaamik pissuseqalerniarluni qanoq iliuuseqartarnis saq ilisimatitsissutigineqartarluni. Pikkorissartut aamma isumaqatiginnin niarnissamut pikkorissartinneqartarput, assersuutigalugu pisortap atorfilittallu, sulisut angajoqqaallu imaluunniit atorfillit akornanni aporfeqartoqarpat isumaqatigiin ngitsoqarpalluunniit isumaqatiginniarsin naasoqalersarpoq, taamaasillunilu pissutsit ajunngitsussap tungaanut saatsinneqarsin naallutik. Pikkorissaanerit Roskildemi ilinniarfik NLP-skole peqatigalugu ingerlanneqartarput, NLP-mik atuilluni suliaqartartoq pikkoris saanernik ingerlatsisarluni. Nuummi NLP atorlugu eqimattani marlunni pikkorissaa nerit ukiuni kingullerni marlunni ingerlan neqarput. ALLATTOQ: MAGDALINE FONTAIN

NLP styrker selvtilliden – Lederne på daginstitutionerne får red skaber til at kunne kommunikere med deres ansatte, så de kan få det bedste resultat ud fra samtalerne. Det styrker de ansattes selvtillid, og de får redskaber til forbedring af kommunikationen med forældrene og de ansatte. På den måde bearbejder de ansatte sig selv og kan ændre deres egen adfærd og kommunikation i forhold til forældre og andre samarbejdspartnere, siger Pædago gisk konsulent i Kommuneqarfik Sermersooq Jenny Nikolajsen, som blandt andet står for afviklingen af NPL kurserne. Jenny Nikolajsen forklarer, at det går bedst de steder, hvor flere ansatte på een insti tution, eksempelvis en leder og en afde lingsleder, har deltaget i kurset, fordi de kan holde fast i hinanden og at de bliver bedre til at gennemføre det, de har været igennem under kurset. Jenny Nikolajsen har endvidere

– Tusarnaarneq, timimik atuineq, isit atorlugit oqariartuuteqarneq kiisalu oqaloqatigisat namminneq inissisimaffiat aallaavi galugu sulisut oqaloqa tigineqartarput, Jenny Nikolajsen oqarpoq. – Man lytter, bruger krop pen, bruger det visuelle og taler med medarbejderne på deres egen bølgelæng de, siger Jenny Nikolajsen.

den opfattelse, at det går bedre de steder, hvor der ellers har været en del småproble mer, blandt andet i børneinstitutioner og fritidshjem.

Kurser for hele personalegrupper – Vi tager ud til børneinstitutionerne og kører små kurser for hele personalegrupper, fordi meget af personalet ikke er uddan net. Man lærer nogle redskaber, så man kan kommunikere med andre. Og man lærer at forholde sig til hinanden og at kunne aflæse, hvordan man kommunikerer bedst, d.v.s. man lytter, bruger kroppen, bruger det visuelle og taler med dem på deres egen bølgelængde, forklarer Jennye Nikolajsen. Jenny Nikolajsen oplyser, at de har nogle gamle kursister, der øver med og assisterer de nye kursister. Disse kursister færdiggjorde

kurset pr. 31.marts 2009. Derudover bliver der undervist i noget, der kaldes “sandwich modellen”, der handler om at give feedback og hvor man, for at få en ny adfærd, er nødt til at blive gjort opmærksom på, hvad det er, man gør. Kursisterne lærer også at forhandle, som kan være nødvendig, hvis der skulle opstå en konflikt eller uoverensstemmelse mellem en leder og en ansat, mellem en ansat og foræl dre eller internt mellem de ansatte, sådan så det hele får en positiv vinkel. Kurserne afvikles i samarbejde med NLPskolen i Roskilde, hvor en NLP-terapeut har kørt kurset. Der er i løbet af de sidste to år blevet afholdt kurser for to hold i NLP. TEKST: MAGDALINE FONTAIN

NLP-mi pikkorissarnermi nammineq aporfeqarnermini imaluunniit ajornartorsiuteqarnermi oqimaaqatigiissitsiniarneq ilikkarneqarsin naavoq. På NLP kurset lærer man at skabe lige vægt, når man kommer ud for nogle proble mer eller konflikter.

– Pikkorissaat kommunerujussuanngortumut piukkunarpoq

NLP–mik pikkorissarnerit kommuunerujussuanngortumut sulisunullu ataasiakkaanut piukkunnarput. Navarana Dorph aamma Louise Hansen Samuelsen tamarmik NLP–mik misilittagaqarlualersimasut taama oqarput. Nuummi meeqqerivimmi “Najaaraq”-mi pisortaq Navarana Dorph, pikkorissaanermi ilinniakkaminik atuisoq oqarpoq, pikkoris saanerit taamaattut kommunerujussuan ngortumi atorfilinnut ingerlatissallugit piuk- kunnaateqartut, pingaartumik inunnik sullis sisunut.

Angujumasat angujuminarsisarput – Pikkorissaat kikkunnut tamanut piuk kunnaateqarpoq, apeqqutaanani ilinniar simasuunersut, ikiortaanersut imaluunniit ilinniarsimannginnersut. Inuup taamaasilluni nammineq inissisimaffini nassaarisarpaa aammalu pikkorissaanermi ilikkakkat aal laavigalugit tappinnerulersarluni. Taamatut taaq atorfillit ammanerusumik suleqatigiis sinnaalersarput taamaasillunilu anguniakkat ajornannginnerusumik anguneqarsinnaa lersarlutik, Navarana Dorph oqarpoq, asser suutillu marluk saqqummiuppai: • A torfillit inimi ataatsimi sulisut meeqqamut aalajangersimasumut pissusilersuutissaminnik nalornilerpata makku aallaavigalugit oqaloqatigisarpak ka: Massakkut inissisimaffik sunaava?

Susoqarpa? Pisumut suna peqqutaar piarpa? Iliuusissaq suna kissaatigineqarpa? Ajornartorsiut qaangerniarlugu qanoq siunnersuuteqartoqarpa? Kingunissai pitsaasut suuppat? • A torfilik suleqatini, angajoqqaaq meerarluunniit pillugu aporfeqarpat imaluunniit nalornissuteqarpat atorfilik oqaloqati galugu ajornartorsiut qaangertarparput, taavalu pineqartoq ingerlaqqeriarnissaa nut aqqutissiuuttarlugu, tamannalu inuk pineqartoq aallaavigalugu naammassine qartarpoq. Meeqqerivimmi pisortaq Navarana Dorph oqaluttuarpoq, nammineq pisariaqartitsi neq malillugu aqqutissiuineq atortarlugu, aqqutissiuinernilu imaritinneqarsinnaasutut aamma tassaasinnaanerarpai: Atorfillit tamarmik sulinerminni sutigut tappinnerussanersut, suleqatigiinnermut pik korinnerulernissaq, piginnaasaqarnerulernis samut periutsit kiisalu sakkussat pioreersut atorluarneqarnissaat.

meeraaqqerivittaani perorsaasup ingerlat sisumullu tullersortaasup Louise Hansen Samuelsenip suliffimmini suleqatini immik koortortami aqutsisoq Mette Knudsen NLPmik pikkorissarsimanermini ilikkarsimasaanik misilittaaqatigalugu suleqatigaa. Nammineq aporfeqarnermini imaluun niit ajornartorsiuteqarnermini oqimaaqati giissitsiniarneq ilikkarsimavaa. Tamanna ilisimalinngikkallaramiuk ilaatigut suliassat oqitsuinnaanngitsut nalaannerini tamanut pitsaasumik aporfiusoq imaluunniit ajornar torsiut qaangerniarlugu qanoq alloriaqqin nissani nalornissutigisarsimavaa. Louise Han sen Samuelsen tamanna pillugu oqarpoq: – Siornatigumut naleqqiullugu maan nakkut aporfik imaluunniit ajornartorsiut sumik patsiseqarnersoq paaseriataartarpara, tamannalu uannut pitsaasuuvoq, tassami maannakkut sakkussatut allatut aamma misilittagaqarfigilerakku pissarsiaqarfigigak kulu aporfeqarpat imaluunniit ajornartor siuteqarpat qanoq allatut periuseqarnissaq nalorniunnaarpara.

Imminut ilisimanerulerpoq Sakkutsialak Akuleriisitsilluni meeqqeriviup “Soralu”-p

sangaammertarsimalluni eqqissiveeruttu tullu ilaatigut aamma misigisarsimalluni, uffa nalunngikkaluarlugu pisumi nammineq pisuussuteqarani. Louise Hansen Samuelsen ingerlaqqippoq: – Pissarsiakka aallaavigalugit imminut su milu inissisimanera paasinerusutut ippakka. Allaat ilikkakkakka sulereernerup kingorna atorsinnaasarpakka. Isumaqarpungattaaq sakkutsialak taanna suleqatinut allanut imminnut ilisimanerulerusuttunut soqutigin nittunullu kiisalu suliaminnut tunngasutigut inerisarusuttunut tunniutissallugu piukkun nartoq, taamaasillutik sakkutsialak pigilissa gamikku namminnerlu atorsinnaanngussal lugu imminnullu inerisaqqissinnaassallutik. Louise Hansen Samuelsenip suleqataa immikkoortortami aqutsisoq Mette Knudsen pikkorissarnermini pissarsiaminik suli misi leraaqqissalluni pilersaarutigaa, tamannalu nammineq qilanaaraa. Taamatuttaaq nammi neq massakkut sakkussatut pissarsiani kiisalu ilinniarnermini sulinerminilu pissarsiani siunissami sulinermi saniatigut sakkussatut atorluarsinnaallugit oqaatigaa. ALLATTOQ: MAGDALINE FONTAIN

Louise Hansen Samuelsen oqaluttuarpoq, siornatigut oqaloqateqassagaangami pis-

– Kurset er velegnet til storkommunen

NLP kurserne er velegnede for den nye storkommune og de enkelte medarbejdere. Det mener Navarana Dorph og Louise Hansen Samuelsen, der begge har gjort gode erfaringer med brugen af NLP. Institutionsleder i børnehaven “Najaaraq” i Nuuk, Navarana Dorph, som bruger det værktøj, hun har lært under kurset, siger, at kurserne er velegnede for de ansatte i den nye storkommune, især for medarbejdere, der arbejder med mennesker.

Lettere at opnå mål – Kurset er velegnet for alle, uanset om de er udlærte, medhjælpere eller ufaglærte. En person lærer om sit eget ståsted og bliver bedre i stand til at være årvågen ud fra det, vedkommende har lært under kurset. På denne måde bliver de ansatte også i stand til at samarbejde på en mere åben måde, og det bliver derved lettere at opnå de mål, man har sat sig, siger Navarana Dorph og opstiller to eksempler: • H vis de ansatte i en stue ikke ved, hvordan de skal forholde sig til et barn, så snakker jeg sammen med dem ud fra følgende:

Hvor står man nu? Hvad er der sket? Hvad er selve årsagen? Hvad ønsker man at gøre? Hvilke forslag har man til selve løsningen af problemet? Hvilke positive effekter vil det give? • Hvis en ansat har problemer med/er i tvivl med hensyn til en kollega, forældre eller børn, så løser vi problemet ved at snakke med vedkommende og vejleder vedkommende i, hvordan man så går videre. Dette skal ske ud fra personen selv. Institutionsleder Navarana Dorph fortæller, at hun selv bruger coaching alt efter, hvilke behov der er, og hun siger, at selve coachin gen også kan indeholde følgende: At alle de ansatte får oplyst, hvad det er, de skal være årvågen overfor under deres ar bejde, at man bliver bedre til at samarbejde, at man bliver bedre til at opgradere egenska ber samt at man bliver bedre til at udnytte de redskaber, man har for hånden.

Pikkorissaat tamanut naleqquppoq, Navarana Dorph isumaqarpoq. Kurset er velegnet for alle, mener Navarana Dorph.

Godt redskab

Får indsigt i sig selv

Pædagog og souschef i vuggestuen i den integrerede dagsinstitution “Soralu”, Louise Hansen Samuelsen, samarbejder med sin kollega i institutionen, afdelingsleder Mette Knudsen med henblik på at afprøve det, som kollegaen har lært under NLP kurset. Hun har især haft stort udbytte af at lære det at kunne skabe ligevægt, når man kommer ud for nogle problemer eller konflikter. Før det havde hun stået med nogle svære op gaver, hvor hun havde været i tvivl om, hvad der ville være det bedste at gøre for at løse selve problemet. Louise Hansen Samuelsen siger om dette: – I forhold til før har jeg nu fået erfaring i at kunne se selve grunden til problemet eller konflikten med det samme, og det er godt for mig. Nu ved jeg, hvad jeg skal gøre, hvis der opstår et problem eller en konflikt, idet jeg nu har fået erfaring i at bruge andre redskaber, som jeg får udbytte af.

Louise Hansen Samuelsen fortæller, at hun før i tiden blev anspændt og urolig før en samtale, selv om hun vidste, at hun stod uden skyld i sagen. Hun siger videre: – Jeg har fået mere indsigt i mit eget jeg, og jeg har fundet mit eget ståsted. Jeg kan endda bruge de redskaber, jeg har fået, efter arbejdstid. Disse værktøjer vil også være eg nede som redskaber overfor andre kolleger, som vil have indsigt i sig selv, vil videreud vikle sig og som er interesserede, således at de også får værktøjet og kan bruge det og videreudvikle sig. Louise Hansen Samuelsens kollega, afde lingsleder Mette Knudsen, har stadig planer om at afprøve flere af de metoder, som kollegaen har lært under kurset. Det ser hun frem til. Og hun ser frem til at kunne gøre brug af de redskaber, som hun har fået under sin uddannelse samt under sit arbejde. TEKST: MAGDALINE FONTAIN

Kommuneqarfik Sermersuumi asilerisutut sulineq Allattoq Îsâvaraq Petrussen, Nuummi asilerisoq

Maanna kommunerujussuanngornitta kingorna illerngit nutaat aallariarfissavut qimerluuataarlugit aallarteruttorpugut, aam malumi suliniutissavut aallarteraleruttorluti git. Kommuneqarfittaarsuarput isorartoqim mat piffimmiit piffimmut imaaliallaannaq ornigunneq ajornaqimmat, matumuuna suliama ilaat saqqummiutilaassavakka, neri ullunga arlaatigut najukkassinni isumassar siffigalugillu atorsinnaajumaassagisi! Ukioq kaajallallugu sammisassianik atuarfin nut meeqqerivinnullu neqeroorusiortar punga, taakkualu naqitannguanngorlugit atuarfinnut meeqqerivinnullu agguaattarlu git. Sammisassiannut soqutiginnittut uannut inniminniisarput, taamaalillutalu ullormi isumaqatigiissutigisatsinni piffissami tassani neqeroorutigisama ilaanniit sammisaqartitsi nerit ingerlattarlutigit.

Eqqakkat pillugit sammisaqartitsinissat Upernaaq manna sammitinniakkatta ilagaat, meerartatta nunaqqatittalu allat eqqakkat pillugit eqqarsariartinniarnissaat. Sapaatip akunnerani 20-mi aamma 21-mi atuartut 5. – 6. Klasse-t Nuummi ikuallaavik eqqakkanillu tigooraavik (modtager station) suleqatigalugit, illoqarfitsinni eqqakkat qa noq pineqartarneri pillugit paasititsiniaalluta sammisaqartitsiniarpugut. Taamaaliornis satsinni atuartut ikuallaavimmut pulaartit tarniarpavut, tassanilu sulisut ikiortigalugit suliaat pillugit nassuiaatittarniarlutigit. Igitattaaq atoqqinneqarsinnaasut aammalu igitat navianartunik akullit pillugit atuartut sammisaqartinneqassapput. Atuarunnaalivinnerup nalaani Nuummi atuarfiit aamma unammisinneqassapput. Tassani unammisitsinissatsinni qulequtarissa varput: ”Atuarfik Saligaannerpaaq”. Atuartut ilinniartitsisutik peqatigalugit atuarfimmik eqqaat salissavaat, uagullu saliisoqareerpat atuarfiit tamaasa ornillugit eqqaat misissua taarlugit naliliiffigiumaarpavut. Ulloq atuar

fissaq kingulleq nallerpat, atuartut ataat simut katersuunnerat iluatsillugu ”Atuarfik Saligaannerpaaq” suaarutigineqarumaarpoq, atuarfiillumi allat peqataasut soorunami kik kut ajugaanerinik ilisimatinneqarumaarlutik. Taamatut iliuuseqarnitsigut neriuutigilluin narparput maangaannaq eqqaasarnerup millisinneqarnissaa sunniuteqarfigisinnaas sallutigu. Illoqarfinni allani minnerusuni periuseq allanngulaaginnarlugu, soorlu immaqa atuarfik meeqqeriviillu unammiu aartinneqarsinnaapput.

Qupaloraarsuit Qupaloraarsunnguit upernaap takkunnera nik nalunaaruteqarlutik tikiunnerat mee rartatsinnut malugitilluarniarlugu, aammalu timmiaarannguanut taakkununnga meerar tatta ilisimasaqarnerulernissaat anguniar lugu, qupaloraarsuit tikittarneri sumullu aallaqqittarneri, sumi qassinillu manniliortar neri, sutortarneri kiisalu angutivissat arnavis sallu qanoq ilisarisinnaanerinut tunngasut aamma sammitittakkannut ilaapput. Atuar tut uannut ornigukkaangata oqaluttuuteri arlugit, kingorna silamut anilluta qinngutinik meeqqat tamaasa tunillugit qupaloraarsun nik takusassarsiortarpugut.

Geologi Sammisassianni nutaartanut ilaavoq ujaqqat, qaarsup, nunarsuattalu ukiut milliardit inger lanerini pinngoriartorsimaneranut tunngasut pillugit sammisaqartitsineq (geologi). Taan na sammisassiaq aqqutigalugu, Nuummi meeqqat Nuup geologi-anut tunngasunik, meeqqat atuarfiat qimatsinnagu ilisima saqarnerulersussaassapput. Atuartut aallaar simaartut orniguffigigaangakkit geologi-lu pillugu sammisaqartillugit – meeqqat ilik kartagaasa ilagaat, pinnersaasiassaq kuulti – qaarsortani qanoq ittuni nassaarisinnaaner lugu. Ilikkartarpaattaaq ujaqqat qaarsullu nalinginnaanerit aqqinut tunngasut.

Sissaq, puisit eqaluillu kissartumik pujuukkat Nunarput aasallaraangami nuannerluinnar tarpoq! Aasaq tikilluaqqullugu aasaaneranilu atuanngiffeqarnissaq tikisartorlugu, Nuummi atuarfiit tamarluinnarmik atorluavittaqaan nga! Kalaalimineerniarfimmi puisi pilanneqan ngitsoq pisiareriarlugu, eqallullu 15. juni piniagaaleraangata kissartumik pujuugas sanik ilariutaa, sissamut ulliartortarpugut meeqqanut misigisaqarfiusaqisumik nuan nisarfiulluinnartartumillu! Ilaatigut klasse-t ataasiakkaat aammali immikkoortortaq tamarmiusoq, atuarfiit arlaanniit sammisaqa riartortarput. Ullormi taamaattumi ilaatigut meeqqat atuartut 130 missaanni ataatsik kut sissamiitissinnaasarpavut. Soorunami meeqqat ilinniartitsisutik ilagalugit takkut tarput. Ullormi taamaattumi makku sammisarpa vut: Puisimik pilanneq, puisit erniorfii, inger laartarfii, nerisaat, suiaassusaat, timaasalu pisataannut tunngasut, puisip neqaanik saattuliorneq (siaasaaneq), puisip neqaanik igaasarneq, eqalunnik kissartunik pujoorineq, eqalunnik igaasarneq, nakatarneq, piffissa qaraanni sissami uumasuaqqat, tinittarneq ulittarnerlu ilanngunneqarsinnaapput. Eqallut kissartumik pujuukkat alutorsaatigi neqartaqaat mamarsaatigineqartaqalutillu! Taamatut pujoorinermi karsi savimineq matulik atorneqartarpoq, naqqa sannakuaq qanik 5 mm-it missaanni issutigisunik im merlugu. Taamatut pujoorinermi – pujoorivik karsi savimineq – qisuit ikumatitat aamaasa qaavinut ilillugu minutsini 25-ni naammas sineqartarpoq. Pujoorivinnguaq taamaattoq ilumini peertartumik rist-eqarpoq. Eqaloqar finniilluni meeqqanik aallaarsimaaqateqar nerni, ullup qeqqanut kissalaartunik qalarlaa nik qallersuuserumagaanni tassa aatsaat! Tuttut quttoraanik nunap iluatigut siatsineq Nuup eqqaani atuartut aallaarsimaartarfii sisamaammata, aallaarsimaartoqarnerata

nalaani orniguttuartarpunga. Ukiakkut tuttut nalaanni, tuttup quttoraanik kalaalimineer niarfimmi piseriarlunga aallaarsimaartut inniminniinikut ornittarpakka. Ullormi taamaattumi, ullaap tungaa qulit missaanni tikikkajuttarpunga sammisaqartit sinerillu aallartittarlugit. Aallaarsimaartarfiit tamaasa nunap iluatigut siatsivissanik assaallunga sanaffigini kuuakka. (Qanoq siatsiviliortoqarsinna anera pillugu nittartakkami www.asi.gl-imi apeqqutilliisoqarsinnaavoq. aaqqiss.) Tuttup neqaa akugitikkusutanik akooriar lugu, uuliamik nerisassiornermut atugassia mik (madolie-mik) qaavagut kuerariarlugu, qillaalasumik (sølvpapir-imik) annertujaamik poortortarpara. Siatassara ikkutsinnagu marlunnik ikumatitaliortarpunga, appaa siat sivissama naqqani aappaalu siatsivissama eqqaani ikumatillugu. Qisussat – soorlu quassuttuumerngit pilattukkat, ikumaneri naammagileraangikkit – iluarsartuullugit iliorartarpakka. Sianniagara itersaliannut iku matitama qaannut qajassuullugu ilisarpara, ikumatitamalu aappaaniit siatassara quas suttuuaqqanik ikumarusaartunik qaavatigut saneraatigullu ilioraaffigisarlugu. Qisussanik ikumarusaartunik qallersoreeraangakku issumik matusarpara, kisianni ikumarngata ipitinnissaa sianigalugu! Quttoraq anngajaajugaangat marlunngor luguluunniit avittarpara, akunnerillu marluk atorlugit siataq kusanavissumik qalattarpoq. Qillaalasoq siatamut poortuut mianersuul lugu qaavatigut savimmik ammaraanni, poortuutigisap ilua miseqqiarineqarsinnaa sumik isseqarluartarpoq. Tassa asimi mamar torsuarmik siatartorusukkussi misilitassatsia laavoq! Meeqqat aallaarsimaartut taamatut siatamut assorujussuaq mamarsaattarput! Upernaarsiorluarnissassinnik aasarsiorluar nissassinnillu kissaappassi. Nittartagaq ukiumut pilersaarutinik imalik uunga alakkaruk: www.asi.gl

Atuartut eqqakkanik tigooraavimmi. Eleverne i modtager stationen.

Eqallut kissartumik pujukkat qalarlaat. Varmtrøgede ørreder klar til servering.

Qaarsortalik saviminissamik akulik. Klippeparti med jernmalm.

Arbejdet som naturvejleder i Kommuneqarfik Sermersooq

Af Îsâvaraq Petrussen, naturvejleder i Nuuk

Efter at vi er blevet en storkommune, starter vi nu med nye spor, hvor vi nu har gang i nye projekter. Da vores nye store kommune er meget stor, er det svært at komme fra det ene sted til det andet på kort tid, derfor vil jeg komme ind på nogle af de ting, jeg laver og håber, at I kan få idéer og benytte disse, der hvor I bor. Hele året igennem laver jeg tilbud for skoler og børneinstitutioner, som jeg sender ud som pjecer. Når der er interesse for et af tilbuddene, booker de hos mig, hvor vi bliver enige om et tidspunkt, hvor jeg kan komme for at fremlægge det projekt, vi blev enige om.

Projekter om affald Et af projekterne her i foråret bliver med emnet affald at få børn og andre medbor gere til at tænke mere på, hvad affald er. I samarbejde med forbrændingsanlægget og modtagerstationen i Nuuk skal vi i ugerne 20 og 21 have oplysningskampagne overfor 5.–6. klasserne om, hvordan affald i byen bliver håndteret. Når vi kører med sådanne projekter, får vi gerne eleverne til at besøge disse steder, hvor medarbejderne fortæller om deres arbejde. Genbrug af affald samt far ligt affald skal eleverne også gennemgå. Lige før sommerferien skal eleverne i Nuuk konkurrere med titlen ”Den mest miljøbe vidste skole”. Eleverne skal sammen med deres lærere samle affald på skolens område, hvorefter vi udpeger den mest miljøbevidste skole efter at have undersøgt stedet. Når sidste skoledag oprinder, hvor eleverne er samlet, bliver ”Den mest miljøbevidste skole” udråbt. Andre skoler bliver selvfølgelig også underrettet.

Med dette håber vi meget på at være med til at mindske udsmidning af affald alle steder. På de mindre byer kan man ændre lidt på samme procedure ved at få skoler og børneinstitutioner til at konkurrere mod hinanden.

Snespurve At de smukke snespurve kommer med foråret, vil vi gerne have vores børn til at forstå, samt at eleverne får mere indsigt i disse små fugle. Hvornår fuglene ankommer, hvornår de tager af sted, hvor de lægger æg, og hvor mange de får, hvad de spiser, samt hvordan man kan kende hunner og hanner fra hinan den, er nogle af de emner, vi får behandlet. Når eleverne kommer til mig, fortæller jeg om snespurvene, hvorefter alle får udleveret en kikkert, og vi tager ud for at finde snespurve.

Geologi Et af de nye emner er geologi med emner som, hvordan sten, grundfjeld og verden er opstået for nogle milliarder år siden. Med dette emne vil eleverne i Nuuk få mere viden om geologi omkring Nuuk, inden de forlader folkeskolen. Når vi ankommer til eleverne på lejrskole, får vi behandlet faget geologi, hvor de blandt andet lærer om på hvilke fjelde, man kan finde guld. Eleverne lærer også nav nene på de forskellige sten og grundfjelde.

Strand, sæl varmt røgede ørreder Vores land er meget smukt om sommeren! For at ønske sommeren og den kommende sommerferie velkommen, benytter alle sko lerne i Nuuk mig i den grad. Vi køber en uflænset sæl på Brættet i Nuuk, og når salg af ørreder går i gang den 15. juni, køber vi nogle til varmtrygning, hvorefter vi tager ned til stranden til stor fornøjelse for eleverne, og som giver dem mange oplevel ser. Hele klasser, men også en gang imellem en hel afdeling fra en af skolerne, tager med ned til stranden. Nogle gange er der op til 130 elever på en gang ved stranden. Og selvfølgelig er lærerne med. På disse dage får vi disse emner behandlet: Flænse sæl, sælernes ynglepladser, sælernes trækruter, deres føde, køn, sælernes krops dele, grille sælkød på fladsten, koge sælkød på bål, varmtrøgede ørreder, koge ørreder på bål, kaste til måls med sten, og hvis der er tid til det, smådyr på stranden og flod og ebbe. Varmtrøgede ørreder er meget populære, og mange synes, at de smager godt! Når vi ryger ørreder, benytter vi en rygeovn af metal, hvor vi lægger fisken ovenpå gløderne på briket terne i 25 minutter, hvorefter fisken er færdig. Denne lille rygeovn har en rist indeni, som kan tages af. Når man er på lejr et sted, hvor der findes ørreder, er det dejligt med en frisk tilberedt røget ørred som pålæg.

Stegning af rensdyrkølle dækket med jord Da der er fire lejrskoler ved Nuuk, kommer jeg meget tit på disse, mens eleverne er på lejrskole. Om efteråret under rensdyrsæso

nen køber jeg en rensdyrkølle på brættet, hvorefter jeg tager ud til lejrskoleeleverne, som har booket mig. På sådan en dag ankommer jeg gerne om formiddagen ved ti tiden, hvor jeg derefter kan starte med de projekter, vi skal have gang i. På hver lejrskole har jeg gravet et stege sted under jorden. (Spørg efter informationer om, hvordan man kan lave sådant et stege sted kan ses på hjemmesiden www.asi.gl red.) Efter at have tilsat rensdyrkødet de ting, man gerne vil tilsætte den, skal man hælde madolie ovenpå kødet, hvorefter kødet pak kes ind i sølvpapir. Jeg benytter selv meget sølvpapir. Før kødet lægges på, laver jeg to bål, det ene tændt under stegestedet og det andet tændt ved stegestedet. Brændselet, for eksempel brædder, som er savet i små styk ker – og når jeg synes, at de brænder rigtig godt – lægger jeg disse til rette. Derefter lægger jeg kødet forsigtigt ovenpå bålet på det udgravede stegested, og fra det andet bål tager jeg brædder, som skal brænde langsomt og lægger disse ovenpå og langs med kødet. Derefter lukker jeg det af med muld, men passer på med ikke at lukke det helt af for ilt. Når køllen er stor deler jeg den i to, og efter to timers stegning, bliver kødet helt god. Når man forsigtigt åbner for sølvpapiret, kan man lave sovs af den dejlige sky, der er ved kødet. Når man gerne vil spise godt ude i naturen, er dette en måde at gøre det på! Børnene på lejrskole kan meget godt lide det! Jeg ønsker jer alle godt forår og sommer! Se også denne hjemmeside med projekter for i år: www.asi.gl

Iisaavaqqap tuttup quttoraa assaassami uutaq qaqileraa. Iisaavaraq i gang med at tage rensdyrkøllen op af den nedgravede stegested.

Puisip neqaanik killutigut siatsineq. Stensteget sælkød.

Atuartut ilaata puisip puai pullappai.

Aalisagaq qalarlaaq sassaal liutigineqarpoq.

En af skoleeleverne puster sælens lunger op

Så bliver der serveret nykogt fisk.

– Kommunimi pujoorfilerineq eqaannerulersikkusuppara Naja Ane allaffimmiunngorniarluni ilinniartoq:

Allattoq: Kistâra Motzfeldt Vahl, HR konsulent Kommuneqarfik Sermersuumi ilinniartut arlalissuit ilinniaatigalutik sungiusaataasumik sullipput amerlanerillu inuusuttuupput pik korissut misilittagaqaleriartortullu. Nuummi allaffimmiunngorniarluni ilinniartuutitta ilagaat 23-nik ukiulik Naja Ane Heilmann, Tunngaviusumik Niuernermik Ilinniarfimmi ilinniartuusoq. Ukiut sisamassaat ilinniarner minilu naggataat ingerlappaa. Naja Anep sungiusaatigalugu sulinermini paasisaasa ilagaat paaviaasulerineq eqaannerusumik aaqqissuunneqarsinnaasoq. Aaqqissuunne qarnissaalu allaaserisassamini pingaarnermi samminiarpaa. Naja Anep suliffimmi suleqatini assut un nersiutigai: – Massakkut inuit assigiinngitsorpassuar nik inuttut ilinniakkatigullu tunuliaqutallit suleqatigaakka tammanna nuannersupilus suuvoq. Pingaartumik suleqatima Charlottep assut ineriartortippaanga. Suliffiup avataati gut ilaatigut naapeqatigiittarpugut. Charlot te suleqatigilersimanngikkaluarukku qaqqat qangali qaqerusuttarsimasakka massakkut angusimanavianngikkaluarpakka ammalu nunakkut ungasissumut pisoqataasimana vianngikkaluarlunga ataataga aqqaluaralu ilagalugit. Taakkua misigisat inuttut imminut tatiginerulernermik aamma kinguneqarput.

Aporfiusut takusinnaalerpai Suliffimmi ilinniartuunermi immikkoortor tami attaveqaataasutut siunnersortitullu saaffigisartagaq ilinniartup ingerlalluarnis saannut aqqutissiuusseqataasunut ilaalluin nartarpoq. Naja Anellu oqaluttuaraa maanna attaveqaatiminit Flemmingimit ersarissumik oqarfigineqarluni piumaffigineqartarsimal luni: – Siornatigut namminersorsinnaanera an nikinnerusarsimavoq taamaattumillu suliat oqitsutut taasariaqarlutik. Maanna piumaf figineqartarpunga nammineerlunga suliap inernissaa eqqarsaatigalugu anguniassagiga. Allaat maanna ima namminersulersimati gaaq immikkoortortami massakkut suliffigisamini suliat sukkanerusumik ingerlanissaa nut suut aporfiunersut takusinnaalersimal lugu.

Nalunaarsueriaatsit pitsaavallaarsorinngilai Naja Anep praktikkerfiani suliassat assigiin ngitsorpassuupput. Ilaagipputtaaq pujoorfiit allaffissornikkut isumagineqarnerat. Naja Anellu suliarisartagaasa ilagaat pujoorfile risoqarsimatillugu akiligassat eqqortumik ingerlanneqarnissaat. Sulinermini paasivaa

digitaliusumik illut nalunaarsorneqarneri kommunemi pitsaavallaanngitsut, taman nalu peqqutaalluni suliassat annikitsunnguu galuillunniit annertoorujussuanngortarput sulisup piffissaanik atuisitsingaatsiartarlutik, tassami mappini ujartuinerujussuaq pisar mat. Soorlu pujoorfilerinermut tunngatillugu akili gassat takkukkaangata qarasaasiatigut ersa rissumik toqqaannartumillu takusinnaaneq ajorpaat illup pojoorfia paaviarneqarsimasoq kimit pigineqarnersoq, massakkullu pigin nittua illumi najugaqartuunersoq imaluun niit attartortinneqarnersoq, taamaasillunilu assersuutigalugu paaviaanermut akiligassat ilaatigut inunnut kukkusunut annguttarput, toqqaannartumik takuneqarsinnaasanngim mat paaviaasoqarsimatillugu illumiittoq inuk uppernarsaalluni atsiortoq illumik piginnit tuunersoq attartortuunersorluunniit. Taamaasillunilu pappialarsorneq pisaria qanngitsumik kaaviaaqqilertarluni.

Eqaannerusumik aqqutissiuerusuppoq Maanna Naja Anep soqutigilersimavaa illut nalunaarsorneqartarneranut tunngasumik eqaannerusumik sakkussaqarsinnaaneq paasiniaavigissallugu. Tassami sulisorpas suit sulinerminni pisariaqartittarmassuk illut piginnittaanik attartortuinilluunniit imaasiallaannaq paasissutissanik pissarsisin naanissaq. Taamaattumik maanna Naja Ane aalaja ngersimavoq ilinniarnermini allaaserisassa mini pingaarnermi illut nalunaarsorneqartar neranut tunngasumik eqaallisaasinnaaneq sammillugu allaaserisaqarniarluni. Suliarinis saanut paasissutissanik katersilluni aallarte ruttorpoq paasisanillu ulikkaalereersimalluni. Tamatumani ataataminiit paasissutissanik pissarseqqaarnini aallaaviunerarlugu un nerpoq. Taassuma siunnersorsimammagu Nunatta allagaateqarfianut illut pillugit paasiniaaqqullugu. Allaaserisassaanut tunngatillugu suliffimmi saaffigisartagaa Flemming unnersiorpoq Naja Anep suliassaa pissanganarnerarlugu aammalu kommunimi suliat eqaannerusu mik ingerlanneqarsinnaanngornissaannut iluaqutaasinnaassappat assut iluatinnar nerarlugu. Allaaserisassaminut tunngatillugu Naja Anep paasisimavaattaaq Kalaallit Nunaannut ta marmut atuuttumik Sisimiuni illut piginnit taanut nalunaarsuiffeqartoq. Taamaattumik Naja Ane upernaap ingerlanerani Sisimiulias saaq paasisassarsioriartorluni. Maanngaan niit ingerlalluaannarnissaanik kissaapparput.

Naja Anep pujoorfilerineq eqaannerusunngortikkusuppaa. Naja Ane vil arbejde for at smidiggøre registreringen af skorstensfejning.

– Kommunens skorstensfejning skal smidiggøres Kontorelev Naja Ane:

Af: Kistâra Motzfeldt Vahl, HR konsulent Adskillige elever er i forbindelse med deres uddannelse under praktik i Kommuneqarfik Sermersooq, og mange af disse er unge dygtige med flere og flere erfaringer. En af disse er kontorelev i Nuuk, 23–årige Naja Ane Heilmann, som er under basisuddannelse på Niuernermik Ilinniarfik. Hun er nu i gang med fjerde og sidste år af sin uddannelse. Under sin praktikperiode har hun blandt andet erfaret, at arbejdet med skorstensfejningen kan gøres mere smidigt. Og med dette emne vil hun skrive sin hovedopgave. Naja Ane har kun godt at sige om sine kol leger: – I øjeblikket arbejder jeg med folk med mange forskellige personlige og uddan nelsesmæssige baggrunde, som jeg synes er meget godt. Især min kollega Charlotte er med til at udvikle mig. Vi mødes også en gang imellem udenfor arbejdstid. Hvis jeg ikke havde arbejdet sammen med Charlotte, havde jeg ikke kunnet magte at bestige bjerge, som jeg altid har ønsket mig, og jeg ville ikke have travet langt sammen med min far og bror. Disse erfaringer har medvirket til en større selvsikkerhed hos mig.

Kan nu se hindringerne Kontaktpersonen på afdelingen på arbejds pladsen er meget vigtig som vejleder for praktikanten, og i dennes videre forløb. Naja Ane fortæller, at hendes kontaktperson Flem ming giver klar besked og klare krav: – Før arbejdede jeg ikke så meget selvstæn digt, derfor fik jeg tildelt lettere opgaver. Nu stilles der krav til mig om, at jeg selv skal tænke på at udføre opgaven færdig. Nu er hun blevet så selvstændig, at hun nu kan se, hvilke hindringer, der er for en hurti gere sagsbehandling. Registreringsmåderne er ikke de bedste i Naja Anes praktikplads er der mange forskellige opgaver. Blandt andet er der

kontorarbejdet med skorstene. Og Naja Ane arbejder her iblandt med den rette fakture ring efter skorstensfejning. Hun har fundet ud af, at den digitale registrering af husene i kommunen ikke fungerer så godt, og derfor kan selv små opgaver blive store, som kan tage en stor del af en medarbejders tid, da man bliver nødt til at lede længe i mapperne. Når fakturaen kommer i forbindelse med skorstensfejningen kan man ikke direkte se, hvem der er ejer af huset, eller om ejeren bor i huset eller om huset er til leje. Det kan derfor ske, at regningen en gang imellem når frem til de forkerte folk, da man ikke kan se, om vedkommende, der har underskrevet, også er ejer eller er en lejer. Dette udløser en unødvendig cirkulering af papirarbejdet.

Vil smidiggøre registreringen Nu er Naja Ane blevet interesseret i at un dersøge, hvordan registreringen af husene kan smidiggøres. Mange medarbejdere er i forbindelse med deres arbejde interesseret i at kunne se med det samme, hvem der er ejer eller er lejer af et hus. Derfor har Naja Ane besluttet, at hendes hovedopgave skal handle om, hvordan regi streringen af husene kan gøres lettere. Hun er nu i gang med at indsamle materiale og har fundet ud af en hel masse. Hun fortæller, at de første oplysninger, hun har fået af sin far, danner grundlaget for hendes beslutning om hovedopgaven. Faderen har rådet hende til at tage til Grønlands Landsarkiv for at indsamle viden om huse. Hendes praktikkontakt på arbejdspladsen Flemming siger, at Naja Anes opgave lyder spændende, og hvis den kan medvirke til at gøre arbejdsgangen nemmere i kommunen, vil den være meget værdifuld. Og i forbindelse med arbejdet med sin hovedopgave har Naja Ane fundet ud af, at registrering af ejerne for alle huse i Grønland sker i Sisimiut. Derfor tager Naja Ane af sted til Sisimiut i løbet af foråret. Vi ønsker hende en god rejse!

Naja Ane pingaarnertut allaaserisaminut atatillugu Sisimiuliassaaq. Naja Ane tager til Sisimiut i forbindelse med sin hoved opgave.

·················Older people for Allattoq: Zoe Mariah Elsner, Ingerlatsisoq aamma peqqissaasoq Suliniummi 040-mi pineqarpoq utoqqaat najugaqarfiini pilersaarusiornermi aamma pisussat piviusunngortinneranni kiisalu imminnut ilaminnullu sullissisinnaaneranni peqataatissinnaalissanerivut. Tamanna nutaajuvoq aamma allaaneruvoq utoqqarnik sullissinermut atatillugu, ungasinnerusorlu eqqarsaatigalugu utoqqarnik suliaqartitsine rulersinnaanermik utoqqarnillu ilorrisimaar tunik aamma peqqinnissaqarfimmik artukkii vallaarunnaartitsinermik kinguneqartussaq. Upernaakkut 2008-mi Nuup Kommunea Nunatsinni Takornariaqarnermut Inuussu tissarsiornermullu Siunnersuisoqatigiinnit sa affigineqarpoq NPP-suliniummi ” Our life as Elderly – for a better elderly care tomorrow” (”Utoqqartut inuunerput – utoqqarnik aqagu sullissilluarnissaq”) suleqataaqqullugu. NPP tassaavoq Northern Periphery Programme EU-p ataani nunat immikkoortuini suliniu tinik tapiissuteqartarnikkut ingerlatsivik Kalaallit Nunaannit aamma aningaasaliiffigi neqartartoq. Siornatigut NPP-suliniummik tamanna na ngitsineruvoq, pineqarpullu utoqqaat amerli galuttuinnartut unammillernartuunerata, sullinneqarnerisalu pisariinnerusunngortin nissaanik, sukannernerusumik aningaasanik aqutsinerup kiisalu inuusuttut illoqarfinnut

anginerusunut suliartortarnerisa ilinniariar tortarnerisalu qanoq iliuuseqarfigineqarnis saat. 040-mi pineqarput: • nunani peqataasuni 040-mik (older people for older people) suliniaqatigiiffinnik pi lersitsiortornissaq. Siunertaavoq utoqqaat najugaqarfimminni minnerusuni najuga qaannarnissaasa qulakkeerneqarnissaa aamma namminnerminnut utoqqarnullu allanut sammisunut sammisassaqartitsini arnermi pilersaarusiornermi piviusunngor titsinermilu peqataasarnissaasa qulakkeer neqarnissaat. • suliniutip ingerlanneqarnerani ilisimatu saatigineqarnissaa, utoqqaat sullinneqar nerminni sammisassaqartinneqarnermin nilu peqataatinneqarnissaasa qanoq sunniuteqarnera tassani takutinniarneqas salluni. Nunatsinni uagut suliniuterput maanna atuutilersumi Kommuneqarfik Sermersuumi suliarineqassaaq apeqqutinik akisassanik immersuinikkut, apersuinikkut, innuttaasunik ataatsimiisitsinerit kiisalu illoqarfigisami tvkut raatiukkullu aallakaatitsisarnerit iluaqu tigalugit. Naatsorsuutigaarput utoqqaat 50-it sinner

lugit ukiullit tamaasa peqataatinnissaat apeqqutillu immersorlugit akisassat inunnut 1700-t missaanniittunut nassiussorneqassap put. Paaserusutagut ilaatigut makkuupput: Utoqqaaneq qanoq isumaqarpa? Illit utoqqartut misigisimavit? Utoqqalininni eqiingallutit akuunissannut illit qanoq iliuu seqarsinnaavit? Najugaqarfinni utoqqaat qanoq ililluta peqataanerulersissinnaava gut? Sunngiffinni sulerisarpit? Siunissaq eqqarsaatigalugu ikiorneqarnissannut suut naatsorsuutigisinnaavigit? Ikiorneqarnissat pisariaqartilissagaluarukku kimit ikiorneqar nissat naatsorsuutigaajuk? Eqqartorlualeriarutsigit apeqquterpas suussapput. Naatsorsuutigaarput akissutit assigiinngiiaartorujussuunissaat, Nuummi utoqqarpassuit ilinniagaqartuummata avin ngarusimasunili piniarnermik aalisarnermillu inuuniuteqarnerusuullutik. Sumiiffinni assigiinngitsuni kulturikkut assigiinngissutsit annertoqaat, ataatsimulli kattussuukkutta inuit assigiinngitsuni najugaqartuusut ataqqillugit suliniutit sam misassat kikkut tamarmik iluarisinnaasaat pilersissallugit pingaaruteqarpoq. Misissuiffigerusupparput suliniutit maanna ingerlanneqartut suunersut, inuit sullisseqa taasinnaasut pissarsiarinissaat, namminneq

kajumissusertik tunngavigalugu suleqataa rusuttunik pilersitsinissaq aamma annerusu millu utoqqaat peqataanerulersinnissaat. Suliniut tamakkiisoq 2010-p naanerata tungaanut ingerlanneqassaaq, sulinium millu kikkunnut tamanut atuussinnaasumik kinguneqassalluni. Nunat peqataasut tassaapput Skotland, Irland, Finland, Sverige aamma Nunarput. Nunarput sinnerlugu peqataassapput ataani atsiortoq kiisalu Pia Johnsen, Kom muneqarfik Sermersuumi Isumassuif fimmi ingerlatsisoq. Novembarimi Luleåmi ataatsimeeqatigiinnermi peqataavugut, inuit assigiinngitsut 20-t peqatigalugit utoqqar nut innuttaaqatitsinnut neqeroorutitsinnik oqaluttuarfigeqatigiilluta. Suliniutit assigiin ngitsut oqallisigaagut, maannalu EU-mit aku ersissut kisiat amigaatigilerparput aningaa sanut tunngasortaasa aaqqinnissaannut. EU-p aningaasartuutit 50 %-ii akilerpai, 25 % -it aningaasaateqarfinnit kiisalu Nuup Kom muneata kingulliit 25 %-it akilerlugit.

older people 040················ Af Zoe Mariah Elsner, Forstander og Sygeplejerske Projektet 040 handler om, hvordan vi får engageret ældre i lokalsamfundene aktivt i planlægningen og udførelse af aktiviteter og services for sig selv og hinanden. Det er en ny og anderledes måde at tænke ældrepleje, som på sigt forhåbentlig både vil give mere aktive og tilfredse ældre og mindske belast ningen på det offentlige sundhedsvæsen. I foråret 2008 blev Nuup Kommunea kon taktet af Grønlands Turist og Erhvervsråd om deltagelse som partner i et NPP–projekt ” Our life as Elderly – for a better elderly care tomorrow”. NPP står for Northern Periphery Programme og er et regionalt projektstøtte program under EU, som Grønland er med til at finansiere. Projektet er en opfølgning på et tidligere NPP– projekt og handler om, hvad der skal gøres for at håndtere udfordringerne med et voksende antal ældre, voksende krav om mere mobil og fleksibel service, en stram mere økonomi og en ungdom, der søger til større byer for arbejde og uddannelse. 040 handler om: • at etablere 040 (older people for older people) organisationer i de deltagende lande. Formålet er at sikre, at ældre kan blive boende i mindre samfund og sørge for, at de selv får en aktiv rolle i planlæg ningen og udførelse af en række aktivite ter for dem selv og for andre ældre • at gennemføre forskning i projektperio den, der skal demonstrere betydningen af, at ældre selv inddrages aktivt i de services og aktiviteter, der er rettet mod dem. Vores projekt i Grønland skal udarbejdes i den nu etablerede Kommuneqarfik Ser mersooq og vil blive udarbejdet ved hjælp af spørgeskemaer, interview, borgermøder samt ved hjælp af lokal tv, radio m.m. Vi forventer at involvere alle ældre over 50 år og sende spørgeskemaer til omkring 1700 mennesker. De ting, vi gerne vil vide, er

Immersugassanik utoqqarnut 1700-t missaannut kommuunimi tamarmi nassiussuisoqassaaq. Der skal udsendes spørgeskemaer til omkring 1700 ældre i hele kommunen.

blandt andet: Hvad betyder det at være gam mel, føler du dig gammel, hvad kan du gøre for at holde dig aktiv i din alderdom, hvordan tror du, vi kan involvere ældre mennesker mere i lokalsamfundet, hvad bruger du din fritid på, hvilke forventninger har du til at få hjælp i fremtiden, hvis du skulle få brug for dette og hvem forventer du skal give dig denne hjælp Der vil blive mange flere spørgsmål, når vi først får sat os ned. Vi forventer store for skelle i svarene, da mange ældre i Nuuk har en uddannelse, mens flest ældre i yderdistrik terne ernærer sig ved fangst og fiskeri. Kul turforskelle i de forskellige steder er enorme, og når vi sammenlægges, er det vigtigt, at man i respekt for de mennesker, der lever de forskellige steder, får sammensat aktiviteter, som alle kan være tilfredse med. Vi vil undersøge, hvilke aktiviteter der er på nuværende tidspunkt, finde ressourceper soner, etablere frivillighedsgrupper og i det hele taget få aktiveret de ældre. Hele projektet skal vare til udgangen af 2010 og skal munde ud i et brugbart projekt, som kan bruges af alle. De lande, der deltager, er Skotland, Irland, Finland, Sverige og Grønland. Fra Grønland deltager undertegnede samt Pia Johnsen, der er omsorgsleder i Kommuneqarfik Ser mersooq. Vi deltog i et partnermøde i Luleå i november, hvor vi sammen med 20 meget forskellige mennesker fik fortalt hinanden om de tilbud, vi hver har til vores ældre medborgere. Vi fik diskuteret de forskellige projekter og mangler kun det blå stempel fra EU, så vi kan få den finansielle del på plads. EU dækker 50 % af udgifterne, fondsmidler dækker 25 % og Nuup Kommunea dækkede de resterende 25 %.

Angerlarsimaffimmi ikiortit allaffiat pulaarlugu Allattoq Petina Berthelsen, TNI-mi ilinniartoq Nuummi angerlarsimaffimmi ikiortit allaffianni suliassat ullut tamaasa allan ngorarsinnaasarmata suliffik ulluinnarni ulapaarfiusarpoq. Taamaattumik suliffik pissanganartuuvoq ilaatigut pikkunartunik naammattuuiffissaqartarluni. Ukiut 14-it sulisimasoq ilinniartorlu suliaannut tunnga tillugu oqaluttuartippavut. Allaffimmi ulluinnarni sullittarpagut utoq qaat utoqqalinersiutillit, siusinaarlutik sulisin naajunnaarnersiutillit, innarluutillit aammalu nappaammik eqqorneqarsimallutik nappar simasut ikiortariallillu allat Nuummi Nuussu armilu siammarsimallutik najugaqartut. Ulluinnarni allaffik Utoqqaat Illuata illutaani inissisimavoq. Nuussuarmi immikkoortor taqarpoq Ippiarsuup allaffiani.

Dorthe Egede, Angerlarsimaffimmi ikiorti, ukiut 14-it sulisimasoq – Ulapiffiup nalaani 28. november 1994 sulileqqaarpunga. Taamanikkut iigarsiorti taallutalu asaasaqaagut ingammik juullip tungaanut. Saagut piiaarlugit, igalaat salillu git ilami sunnguit tamaasa asattarpagut. Illup iluani killeqanngitsumik sulisarallaratta ima paasillugu illersugaanngikkallaratta. Iggassil luta, pisiniussillutalu pisarallaratta.

Unnukkoortarneq qanga – 1990-ikkut qeqqani unnukkoortaler pugut. Siullermik ullaakkut suliartoriarluta nalunaaqutaq arfineq-pingasuniit tallimat tungaanut suleriarluta, arfinernut suliartoq qittarpugut. Suliassallu ikinngeqaat. Tassami iggassillutalu iisartakkallu isumagalugit su

lisaratta, suliinnaavittarpugummi taamanik kut. Unnukkut soraartarpugut ikiugassarput kingulleq nalunaaqutaq qulinut innarteree raangatsigu. – Soorunami ullut ilaanni qasusaralua qaagut, pissutsilli taamani taamaapput. Aammami ulluinnarni taamanikkut freerfe qaratalu sulisaratta. Tupinnaqaaq ilaquttakka, uigalu peqqikkallarmat naammagittarsimas susii. Taamanikkummi eqqaamavara ulluni 14-ini 120 tiimit angullugit sulinikuullunga ilaatigut. Taamanikkulli pissutsit taamaattus saannartut isigaagut. Suleqatiginikuusakka kisissimagaluarukkit aamma qassiusimassagaluarnerput, amerlaqaalli.

Massakkut suleriaaseq – Taamanikut pissutsit eqqaassagaanni massakkut suleriaaseq allanngorsimaqaaq. Massakkummi suleqateqalerpugut inun nik sullissisunik ilinniarsimasunik, aammalu aalajaatsunik. Assut malunnartumik ikioqa tigiilluarluta suleqatigiikkatta oqinnerusutut misinnarpoq nuanneqaarlu. – Massakkummi pissutsit allanngorsima qaat qujanartumik, illersugaanerusutut malunnarsinikuummat. Tiimigut aalajangersi manerulernikuupput tassami qaangiilluta massakkut sulivallaarunnnaarpugut allatut ajornartumik ikiligaangatta pisoqarsimatil lugu qaangiuttoortarnigut eqqaassanngik kaanni.

Suliffik aalajangersimasoq soormita? – Aananni peroriartornera peqqutaasoraa

ra. Taamaattumik utoqqaat oqaloqatigissallu git sullisissallugillu nuannareqaara. Utoqqaat tunniuttagaat allanit allaaneruvoq, ilaatigum mi kissalaarneq nuannersoq tunniuttarmas suk. Aammami utoqqaat nuannareqaannga, ulluinnarni sullitama unnersiutigalungalu pisarsimammannga nuannareqaara. – Massakkut sulinitsinnut atatillugu ataat simiittarnigut assut iluaqutaasutut isigaakka, tassami iluarsisassagut ataasiakkaarlugit aaqqittarpagut tamatta iluarisagut imaluunniit isummagut aallaavigalugit.

Amalie Poulsen, Sundheds hjælperitut Ilinniartoq – Ilinniarnera aallartippoq upernaaq 2008. Ukiorpassuarni inunnik sullissinikuunera ilinniarusussuseqalerninnut aallaaviuvoq. Sulisitsisunnit kajumissaarneqartarsimanera aammalu inulerinermi piukkunnartutut sullissinissara pissutaalluni ilinniarusulersima vunga, isumaqarama inuuneq tamarmi ilinniarfiusoq. – Ilinniarnerma sivisussusaa ukioq ataaseq affarlu naammagisimaarpara. Neriuppungalu ilinniarnera tamaat ingerlalluassallunga,ajun ngikkuma 14.september 2009 ilinniarninnik naammassinninnissara takorloorpara.

Inuttut ineriartorfiusoq – Suliffimmi sungiusarfinni misigisima vunga ingerlalluarlunga isumaqarama sorpassuartigut inuttut ineriartorfiusoq. Ullut tamaasa ullormut suliarisimasakka asuuler ninni allattortarpakka, inaarutaasumik ilin niarfinni soraarummeerutissannik allaleruma tassuunakkut katersuiffissatut sakkussatullu

– Pissutsit allanngorsimaqaat qujanartumik, illersugaanerusutut malunnarsinikuum mat, Dorthe Egede oqarpoq. – Vi er mere beskyttet af arbejdsmiljøloven, siger Dorthe Egede.

atorsinnaaniassagakkit. Taamaattumik angusaqarluassaguma pingaartippara ullut tamakkiallugit allattuar nissara, aammami angorusoqigakku. – Suliffimmik sungiusarfeqarninni inun nut attaveqartarnera ineriartorluarsimasoq oqarusuppunga, misigisimagama uanga aamma nammineq sullitannut tunniussin naasakka taamaalillutik amerliartortut. – Uanga pingaartippara sullitannut nuannersumik kiinnersinnaanissara, minnerun ngitsumik sullitat kikkuugaluilluunniit nuannaartikkusuttarakkit qanimullu nuannersu mik sullinnissaat pingaartittarakku. Taamaattumik misigisimavunga ilinniar nera inuttut assigiinngitsutigut ilinniarfigisi mallugu, nuannareqaaralumi.

Inuttut pingaartitat – Uanga inuttut pingaartippara piffissamik eqquilluarlunga ullaakkut takkuttarnissara, taamaattumik misigisimavunga tunniussin naasakka annertunerusut. Aammattaaq sullitat piffissaq eqqortoq atorlugu ornin neqartarnerat pingaartippara, isumaqarama sullitanut ataqqinninnerusoq. Minnerun ngitsumik illuatungaanuttaaq tunngatillugu sullitat piffissaqarfigineqarlutik misigisima nissaat pingaartuusoq. Naakkaluamik suliffipput taamaalillugu ilisarisitilaarparput, maanngaanniit Kom muneqarfik Sermersuup sulisui tamaasa sulil luarnissaannik kissaallugit inussiarnersumik inuulluaqqusivugut.

På besøg hos hjemmehjælpernes kontor Af Petina Berthelsen, TNI-elev

Da arbejdet i hjemmehjælpernes kontor i Nuuk er meget afvekslende, har vi altid travlt til hver dag. Arbejdet er derfor spændende og udfordrende. Vi har fået to medarbejdere – en, der har arbejdet i 14 år og en elev – til at fortælle om deres arbejde. Vi arbejder til dagligt med pensionister, før tidspensionister, handicappede samt andre, der på grund af sygdom, har behov for hjælp og som bor spredt både i Nuuk og Nuussuaq. Kontoret har til huse i alderdomshjemmet Utoqqaat Illuat. Kontoret har en afdeling på Ippiarsuk i Nuussuaq.

Vi arbejdede konstant dengang. Arbejdet sluttede, når vi havde lagt den sidste i seng ved 22-tiden. – Selvfølgelig blev vi meget trætte nogen gange, men sådan var vilkårene dengang. Vi arbejdede jo hele tiden uden at holde fri. Det er ikke til at forstå, at min familie og min mand, som var rask dengang, har været så tålmodige. Jeg kan huske, at jeg blandt andet arbejdede i 120 timer i løbet af 14 dage. Sådan var forholdene jo dengang. Hvis jeg havde talt, hvor mange kolleger, jeg har haft, ville tallet være meget højt. Så mange har der været.

Dorthe Egede, hjemmehjælper i Arbejdsvilkårene i dag 14 år – Hvis jeg skulle sammenligne arbejds – Jeg startede som hjemmehjælper 28. november 1994 midt under travlheden. Den gang vaskede vi meget, også vægge, især op til jul. Vi tog gardinerne ned, vaskede vinduer, ja, vi vaskede alt. Der var ikke grænser for, hvad vi blev sat til af arbejde. Forstået på den måde; vi var ikke beskyttet af arbejdsmiljø loven. Vi lavede mad og købte ind for dem dengang.

Aftenvagt dengang – Vi startede med at have aftenvagt i midten af 1990-erne. Først skulle vi møde kl. 08.00 og arbejdede indtil kl. 17.00, så mødte vi igen på arbejde kl. 18.00. Og der var masser at lave. Vi lavede jo mad til dem og skulle også sørge for deres piller.

vilkårene fra dengang til i dag, har tingene ændret sig meget. I dag har vi jo kolleger, der er uddannede som socialhjælpere og socialmedhjælpere, som også er stabile. Vi arbejder meget godt sammen, og arbejdet føles derfor lettere, og det er meget dejligt. – Gudskelov har arbejdsvilkårene ændret sig meget, og vi er mere beskyttet af arbejds miljøloven. Vi har nu faste timer, har ikke så meget overarbejde, hvis man ikke skal tænke på det overarbejde, vi har, når vi er blevet færre, og når der er sket noget.

Et fast arbejde – hvorfor? – Jeg tror, det skyldes min opvækst hos min bedstemor. Det er derfor, at jeg trives

– Utoqqaat oqaloqati gissallugit sullisissallu gillu nuannareqaara, Dorthe Egede oqarpoq. Aana Elionora Jensen imut pulaartoq. – Jeg trives godt med at snakke og arbejde med de ældre, siger Dorthe Egede, der er på besøg hos Elionora Jensen.

godt med at snakke og arbejde med de æl dre. De ældre har anderledes at give, blandt andet nærhed, som jeg synes er dejlig. Og de ældre kan jo også meget godt lide mig. De ældre, jeg arbejder med til daglig, plejer at lægge et godt ord ind for mig, og det er jeg meget glad for. – Vi har meget gavnlige møder på vores arbejdsplads. Vi løser problemerne en for en og efter behov.

Amalie Poulsen, sundhedshjælperelev – Min uddannelse startede i foråret 2008. Jeg ønskede at uddanne mig, efter at have arbejdet med mennesker i mange år. Min arbejdsgiver har opfordret mig til at uddanne mig, og da jeg anses for at være kvalificeret til at arbejde med mennesker, gik jeg i gang med uddannelsen, da jeg er af den opfat telse, at man kan lære hele livet. – Jeg er tilfreds med varigheden af uddan nelsen på 1 ½. Og jeg håber, at det vil gå godt for mig under uddannelsen. Hvis jeg er rask til den tid, regner jeg med at færdiggøre min uddannelse den 14. september 2009.

Udvikler sig som menneske – Jeg føler, at det går godt for mig i min praktikplads, hvor jeg på mange måder udvikler mig som menneske. Hver dag ved arbedjstidens slutning nedfælder jeg det, jeg har udført, så jeg kan bruge dem, når jeg skal

til at skrive min hovedopgave. Hvis jeg skal opnå et godt resultat, er det vigtigt, at jeg skriver ned hver dag. – Jeg har udviklet mig meget i forhold til min kontakt til andre mennesker i min praktikplads, da jeg ad den vej også kan give mere og mere overfor de mennesker, jeg arbejder med. – Jeg mener, at det er vigtigt at have et godt forhold til de mennesker, man arbejder med, især da jeg ønsker at gøre andre men nesker glade. Det er vigtigt for mig at arbejde tæt og godt med dem. Derfor føler jeg, at jeg har lært og udviklet mig som menneske un der min uddannelse, og det er meget dejligt.

De ting, jeg sætter pris på – Det er vigtigt for mig at kunne møde rettidigt på arbejde om morgenen. På den måde kan jeg yde mere. Desuden er det vigtigt for mig at komme rettidigt til de mennesker, jeg arbejder med, fordi vi må vise dem respekt. Ikke mindst er det vigtigt, at de føler, at der er tid til dem. Med denne hilsen ønsker vi alle medar bejdere i Kommuneqarfik Sermersooq god arbejdslyst.

28 Suliffim

mi ni

-nngortorsi or t i 40 o iun k u

u 40-års j

ar bil

Debora Amondsen:

– Suliffik nuannaralugu kajuminnartuaannarpoq

Pisortat suliffeqarfiini ukiuni 40-ni sulinerminik maajip aallaqqaa taani nalliuttorsiutigineqartoq, Kommuneqarfik Sermersuup naatsorsuuserinermik immikkoortortaani allaffianut alakkarterparput. Immikkoortortamut Taqqama allaffiup silatinnguani sanasut allamut nuuppoq qillererpalunnerat tusarsaavoq, tamannalu Tippup ukiorpassuarni kommunimi suline rani misigisassaasa ilagiinnarpaat. Kommu nerujussuanngornerummi kingunerisaanik avatangiisit aamma allanngortiterneqarmata. Debora Amondsen, 57-inik ukioqartoq inuusuttuaraallunili 1969-imi Maniitsumiitil luni kæmnereqarfimmi ilinniartunngorpoq. Tamatumalu kingorna kommunemi kiisalu KNI-imi suleriarluni 1987-imi Nuup Kom muniani meeqqanut akilersuutileriffimmi sulilersimalluni, siorna oktoberi tikillugu suliffigisamini. Maanna Kommuneqarfik Sermersuup Nuummi immikkoortortaata naatsorsuuseriviani sulilluni. Suleqatit suliffiullu qanoq ittuunera suliffim mik nuannarinnermut tunniusimanermullu apeqqutaalluinnartut Tippup ukiorpassuarni sulinerminut tunngaviliisuunerarpai. – Suliffik nuannaralugu kajuminnartuaan narpoq. Suleqatit qiimasut nuannersullu aamma suliffimmik kajungerinninnermut apeqqutaasaqaat, Tippu oqaluttuarpoq.

Meeqqanut akilersuutileriffimmi ukiuni 21–ni sulereersimalluni immikkoortortaqar fimmik allamik misileerusulersimanerminut Tippup tunngavilersuutigaa suliaq ataasiin nanngortutut misinnarsisimammat allamik misileerusulersimalluni: – Akiliisitsiniartarneq Namminersornerul lutik Oqartussanit tiguneqarmat suliagut ataasiinnaanngortutut misinnarmata allamik ujaaserusutsassimavunga, iluatsitsillungalu naatsorsuuserivik sulisussarsiormat nuussi mallunga. Kisitsisilerineq nuannarisuugakku peqqissiminngilanga nuussimagama. Allamik pisoqanngippat soraarninngornis sani tikillugu Kommuneqarfik Sermersuumi suliinnarnissani Debora Amondsen-ip naatsorsuutigaa. Debora Amondsen, maajip aallaqqaataa ni persuarsiorpalaartumik suliffimmini ullaakkorsioqatigiinnermik nalliuttorsiuti gineqarpoq. Qaninnerpaatut pisortarisaata oqaaseqarnermini ilaatigut eqqaavaa, Tippu inussiarnissutsimigut qiimanermigullu sulif fimmini maligassiuisuusoq, neriuutigalugulu suli ukiut amerlasuut suleqataajumaartoq. ALLATTOQ: ELSE JENSEN

Tippu kommunip kantiinaani nalliuttorsiutigine qarpoq, aanalu ilaquttani ilagalugit assinga. Tippu blev fejret i kommunens kantine, her er hun sammen med sin nærmeste familie. Assiliisoq / Foto: Jens Halsøe

Debora Amondsen:

– En god arbejdsplads giver motivation

Vi besøger 40 års jubilaren, der blev fejret 1. maj, på hendes kontor i Kommuneqarfik Sermersooqs bogholderi afdeling i Nuuk. Der lyder brummen fra en boremaskine lige udenfor kontoret, hvor Tippu sidder. Det er bare en af de mange oplevelser, som Tippu har fået i løbet af de mange år, hun har arbej det under kommunen. Kommunesammen lægningen har nemlig betydet, at der også sker ændringer på de fysiske omgivelser. 57-årig Debora Amondsen startede som elev i 1969 i det daværende kæmnerkontor i nabobyen Maniitsoq. Sidenhen har hun haft arbejde i henholdsvis kommunen og KNI, og i 1987 startede hun i bidragskontoret i Nuup Kommunea, som hun forlod i oktober sidste år for at prøve noget nyt i en anden afdeling. I dag arbejder hun i bogholderiet, stadigvæk under kommunen.

Flytter til en anden afdeling

Hvordan kollegaer og arbejdspladsen er, har en stor betydning for arbejdsglæde, begrun der Tippu sin mangeårige loyale arbejde.

Debora Amondsen blev fejret ved en høj tidelig fælles morgenmad den 1.maj på sin arbejdsplads. Den nærmeste arbejdsgiver omtaler Tippu som en eksemplarisk, glad og imødekommende person og håber på endnu mange års samarbejde.

– En god arbejdsplads giver motivation. Glade og muntre kolleger betyder også me get for arbejdsglæden, fortæller Tippu.

Efter 21 års arbejde i bidragskontoret be grunder Tippu sin flytning med, at hun har følt, at arbejdsgangen blev for ensformig: – Da inkassovirksomheden blev overtaget af Hjemmestyret følte jeg, at vores arbejde blev for ensformigt, derfor søgte jeg noget andet og var heldig med at kunne søge og få et arbejde i bogholderiet. Da jeg er glad for at arbejde med tal, har jeg ikke fortrudt min flytning. Hvis alt går vel, regner Debora Amondsen med at kunne arbejde i Kommuneqarfik Sermersooq, til hun bliver pensioneret.

TEKST: ELSE JENSEN

Debora Amondsen-ip suliffini nuannareqigamiuk arlaanik pisoqanngippat soraarninngornissani tikillugu najorusuppaa. Debora Amondsen er så glad for sit arbejde, at hun håber at kunne blive, til hun bliver pensioneret. Assiliisoq / Foto: Else Jensen

19-inik ukiulik IT-supporteritut naammassisoq Kristian Kuluk Olsen Frederiksen Kristian Kuluk Olsen Frederiksen ilinniakka minik naammassinnilluni februarip arfernani allagartartaarpoq. Nuup Kommuuniani ilin niartooriarluni ilinniarnini Kommuneqarfik Sermersuumi naammassivaa. Ilinniarfini pil lugu unnersiorpoq ilinniaqatiminut naleqqi ulluni iluatsitsisimaqaluni, tassamigooq ilin niarfimmini nakkutigineqaannavissimavoq siunnersorneqarlunilu ilinniartinneqarluar luni. Kristian Kuluk nassuerpoq, nammineq aamma piumassuseqarluarsimanini angusa rissaarnerminut peqqutaaqataasimasoq.

Ilinniakkaminik naammasserlaaq IT-qarfimmi sulileqqullugu kajumissaarneqarsimagalu arpoq, namminerli aalajangersimasumik suliffeqalernissani orniginartippallaarsiman ngilaa, suligooq inuusoqigami ilinniaqqikkusukkami ukiuni tallimani ilinniagassami Datafagteknikeritut Viborgimi ilinniaqqinni arluni qinnuteqarsimavoq. Assimi takuneqarsinnaavoq IT-qarfimmi ingerlatsisup Christian Jerimiassenip ilinni arnerminik naammassinnilluni allagartaanik tunniussisoq.

19 år og færdiguddannet som IT-supporter Kristian Kuluk Olsen Frederiksen Kristian Kuluk Olsen Frederiksen modtog sin uddannelsesbevis den 6. februar, efter at have været i praktik i den tidligere Nuup Kommunea, hvorefter han kunne færdiggøre sin uddannelse i Kommuneqarfik Sermer sooq. Om praktikstedet fortæller den færdig uddannede, at han har været overordentlig heldig i forhold til sine uddannelseskamme rater, fordi han under praktiktiden hele tiden har været under opsyn på praktikstedet, der sørgede for, at han fik den rette vejledning

og oplæring. Jo, erkender Kristian Kuluk, det gælder jo også om at være udfarende selv. Den færdiguddannede fik ellers tilbudt et arbejde i IT-afdelingen. Men han synes selv, at han stadigvæk er for ung til fast arbejde og har i stedet søgt ind på den femårige Datafagtekniker uddannelse i Viborg. Her er han fotograferet sammen med IT-chef Christian Jerimiassen, der overrækker ham hans uddannelsesbevis.

Innuttaasut quppernerat · Borgernes side · Innuttaasut quppernerat · Borgernes side

Innuttaasut quppernerat ····································· Apeqqutissaqarpit, siunnersuutissaqarpit allanilluunniit isummersuutissaqarpit innut taaqatinnut apuukkusutannik? Taava innut taasut quppernerat atorluarlugu immersue qataaffigiuk uungalu nassitsillutit:

Kommuneqarfik Sermersooq Postboks 1005 3900 Nuuk. Allakkat qaatiguuliornerani nalunaaqutseruk ”Innuttaasut quppernerat”.

ut ug

tinik uja a a q A asi v

Aamma ilanngukkusutat uunga nassiussinnaavat: info@sermersooq.gl

Borgernes side ······················· Sidder du med spørgsmål, forslag eller syns punkter, du vil dele med de øvrige borgere i kommunen, s å brug borgernes side og send dit bidrag til: Kommuneqarfik Sermersooq Postboks 1005 3900 Nuuk Mærk kuverten med ”Borgernes side”. Du kan også sende dit bidrag til: info@sermersooq.gl

Kommuneqarfik Sermersoormiuuit? Aqaatinik tusarliukkusutannik pigisaqarpit? CD–liaralugit tammatsaaliorneqarnissaannut peqataagit… …uatsinnut nalunaarutigikkit: Kommuneqarfik Sermersooq, Postboks 1005, 3900 Nuuk. Allakkat puuanni allaguk ”Aqaatit”. Aamma uunga nassiunneqarsinnaapput: info@sermersooq.gl imaluunniit uunga sianerlutit: 34 75 11 imaluunniit 53 42 51. Asii Chemnitz Narup, Borgmesteri, Kommuneqarfik Sermersooq

Malik-mi neqeroorutit kommuunimut tamarmut Allattoq Elvira Olsen, Peqqinnissamut siunnersorti, Kommuneqarfik Sermersooq Nuup Kommunea atuukkallarmat naluttar fimmut Malimmut nalukkiarsinnaanermut sulisunut neqeroorutigisimasat ingerla tiinnarlugit Kommuneqarfik Sermersuumi neqeroorutinngorput. Aviisillu qulequtarim magu ”Ilaqutariit meerartallit” naluttarfim mut assigiinngitsunik neqerooruteqartarner put ilanngutissavara.

kisimiittunut ukiumoortumik pisisoqarsin naavoq. Kommuneqarfik Sermersuumi atorfeqarnermut uppernarsaat Peqinnis samut siunnersortimit pineqarsinnaavoq, naluttarfimmili akiliisoqassalluni. E-mailikkut aamma toqqaannartumik nalunaartoqarsin naavoq, taavalu uppernarsaat qinnuteqartup suliffianut nassiunneqarsinnaalluni.

Ilaqutariinnut ukiumoortoq 800 koruune qarpoq, tassani meeqqat ilaatinneqarput 15-inik ukiullit ilanngullugit. Aamma inunnut

Taakku saniatigut makku pineqarsinnaapput: Isissutissaq quleriagassaq, aallartinnermut al lagartaq quleriagassaq, sukuujaatsinnermut

allagartaq kiisalu seqinertinnermut allagar taq aamma quleriagassaq. Allagartat taakku Kommuneqarfik Sermer suup sulisunut nittartagaani takuneqarsin naapput, allagartallu atsioriarluni Peqinnissa mut siunnersortimi aamma Sulisoqarnermut Immikkoortortaqarfimmi aaneqarsinnaap put akissarsianinngaanniillu ilanngaanneqar luni. Allagartat nassiunneqarsinnaanngillat aqqutaani tammariataassagaluarpata inut taata nammineq akisussaaffigissagamigit.

Maliks tilbud til ansatte i kommunen Af Elvira Olsen, Sundhedskonsulent, Kommuneqarfik Sermersooq Nuup Kommuneas tidligere tilbud i svøm mehallen Malik gælder nu også for ansatte i Kommuneqarfik Sermersooq. Og da avisens titel er ”Børnefamilier”, vil jeg nu skrive om de forskellige tilbud, vi har til medarbejderne. Et familiekort koster 800 kroner om året, hvor børn til og med 15 år er inkluderet. Desuden er der mulighed for at købe et årskort for enkeltpersoner. Ansatte i Kommuneqarfik

Sermersooq kan få ansættelsesbeviset hos sundhedskonsulenten, der skal dog beta les for kortet i svømmehallen. Der er også mulighed for tilmelding via E-mail, hvorefter vi sender ansættelsesbeviset til vedkommen des arbejdsplads. Desuden er der mulighed for at købe følgen de kort: 10 turs kort til svømmehallen, 10 turs kort til dampbad, 10 turs kort til helsekabine

samt 10 turs kort til solarium. Kortene kan ses på Kommuneqarfik Ser mersooqs intranet, og de kan afhentes hos sundhedskonsulenten eller hos Personale afdelingen i underskrevet stand, hvorefter betalingen fratrækkes lønnen. Kortene kan ikke sendes, da det er de enkeltes ansvar, hvis de forsvinder under forsendelsen.

Meeqqanut saqqumminngilaq

Børnesiden udgår

Aviisimi matumani Meeqqanut ilanngus saqannginnitsinnut pissutaavoq ajoraluar tumik meeqqanit ilanngunneqarusuttunik tigusaqarsimannginnatta. Taamaattorli aviisip tullissaanut ilanngussaqarusukkuit, kommunerujussuanngornerup kingorna sumiiffinni allannguutinik malugisannik oqaluttuarsinnaavutit, titartaallutit assitaliil lutilluunniit. Taakkulu nassiutissavatit uunga: info@sermersooq.gl imaluunniit Kommuneqarfik Sermersooq, Attaveqatigiinnermut immikkoortortaqarfik, Postbox 1005, 3900 Nuuk. Nalunaaqutserlugu: ”Meeqqanut”.

I denne udgave af avisen må Børnesiden udgå, da vi desværre ikke har modtaget bidrag fra børn. Men, men, men, hvis du vil bidrage med din tegning, billeder el ler fortælling omkring ændringer, du har bemærket i forbindelse med kommune sammenlægningen, skal du sende dem til: info@sermersooq.gl eller Kommuneqarfik Sermersooq, Kommunikationsafdelingen, Postboks 1005, 3900 Nuuk. Mærk kuverten ”Børnesiden”.

Meeqqanut unammisitsinermi ajugaasut

Vindere af børnekonkurrencen

Tusaat Sermersoq Aviisip siulliup saqqum mernerani, Freja, Arnatsiaq kiisalu Marc Nielsen, tamarmik Kangilinnguaneersut, assilisaminnik oqaluttuaminnillu ilanngus sipput. Taakku TUSASS-imik 100 koruuninik nalilimmik akissarsisinneqarput.

I den første version af Tusaat Sermersooq Avis, har Freja og Arnatsiaq samt Marc Niel sen, alle sammen fra Grønnedal, bidraget med deres foto og fortællinger til Børne siden. De har alle vundet et taletidskort, TUSASS til 100 kroner.

Arnat politikkimi

Allattoq: Anette Jørgensen, AC–fuldmægtig, Aningaasaqarnermut Inuussutissarsiornermullu ingerlatsivik, Kommuneqarfik Sermersooq.

Nunarsuarmi tamarmi arnat ulluanni 8. marts ukioq manna danskit arnartaasa kommunal bestyrelsinut qinersisinnaalernerminni qinigassanngortitsisinnaalernerminnilu ukiut 100-nngornerat nalliussivaat. 2009-mi danskit kommunalbestyrelsiini ilaasortat 27 %-ii arnaapput, taamatullu issi mavoq 1993-imiilli. Kisianni kalaallit kommu niini arnat qinigaasut qanoq amerlatigaat? 2005-imi kommunimut qinersinermi qinigaa sut 25 %-ii arnaapput. Agguaqatigiissitsilluni kisitsimmi tassani takuneqarsinnaavoq kom muneni ataasiakkaani arnat kommunalbesty relsini qinigaasut 0-imiit 57 %-iummata. Januarip aallaqqaataani 2009-mi kommunit kattunneqarnerisa kingorna agguaqatigiis sillugu kommunalbestyrelsimi ilaasortat 33 %–ii arnaapput, tamanna 2005-imi qinersi nermit siuariarneruvoq. Maannakkut kom munalbestyrelsini sisamani arnat ilaasortat amerlassusaat assigiinngiiaarput 14-imiit 43 %-imut. Kommuneqarfik Sermersooq siut tuuvoq, tassani arnat kommunalbestyrelsimi ilaasortat 43 %-iummata. Qanormi ippa pisortat tungaasigut, borg mestereqarnermi? Danmarkimi borgmesterit

eqqarsaatigissagaanni ikittuinnaat arnaa sarnerat nalinginnaavoq. 1997-imi kom munimut qinersinermi arnat taaneqartut 10 %-iinnaraat, kommunillu aaqqissuussaanerat 2007-mi atuutilermat tamanna 7 %-imut appariarpoq. Taamaattumik Danmarkimi kommunit nutarterneqarnerat arnanut iluaqutaasimanngilaq. Kalaallit Nunaanni 2005-imi borgmesteriu suni tamanit 23,5 %-ii arnaapput. Kommu nerujussuit sisamat atuutilernerisa kingorna arnat borgmesteriusut amerlassusaat 25 %-imut qaffappoq. Kommunit sisamaan naanerat pissutigalugu tamanna allanngo riasaarsinnaavoq, soorlu assersuutigalugu kingusinnerusukkut qinersisoqarnerani arnap borgmesteriusup issiavia angummit kingornunneqarpat.

Nuna tamakkerlugu politikki Agguaqatigiissitsinermi kommunalbesty relsini ilaasortat pingajorarterutaat arnaasut Inatsisartuni ilaasortat 42 %-ii arnaapput. Danmarkimi Folketingimi ilaasortat 38 %-ii arnaapput. Tassa nunani taakkunani politik kikkut oqartussaaffinni annerpaani nunat sinni arnat sinniisoqarnerupput.

Nunalli avannarliit eqqarsaatigalugit Dan mark kinguariartorpoq. Nunani avannarlerni allani najugaqarfinni nunalu tamakkerlugu politikkikkut sinniisoqarfinni 40 %-ii sinnerlu git arnanik inuttaqarput. Soormitaava kommunini politikkimi arnat ilaasortaasut nuna tamakkerlugu politikkimi ilaasortaasunit ikinneruppat? Arnat pillugit Danmarkimi ilisimatusartut tamanna akiniartaraluarpaat. Nassuiaatiginiarneqarnerus arput kommunimi politikeritut sulinermi arnanut atugassarititaasut. Kommunalbestyrelsimi ilaasortanut asser suutigalugu aningaasarsiaqartitsisoqartan ngilaq, pissutigalugu suliffiup saniatigut tamanna sulinerummat. Piffissami suliffiu sumi akissarsiassaagaluit annaaneqartut ajunngitsorsianik taarserneqartarput. Tamatumunnga ilutigitillugu kommuni mi politikerit ataatsimeeriaasiat ilaatigut unnukkut ingerlanneqartartoq ilaqutariinni meerartalinni ajornartorsiutaasarsinnaavoq. Tamanna tunngavigalugu imatut inerniliisa riaqarpugut: – uagut Kalaallit Nunaanni kommunal politikkimi aamma nuna tamakkerlugu

politikkimi arnat angutillu naligiissitaanissaat eqqarsaatigalugu angusaqangaatsiarsi mavugut: – kommunalbestyrelsini aamma Inatsis artuni arnat amerlassusaat Danmarkimisulli uninngaannanngitsoq amerliartuinnarlutilli. Soorunalimi iluatsitsisimaarnerput uniin narfigissanngilarput. Kommunalpolitikkimik suliaqarnermi suli qitiutinneqartariaqarpoq suiaassuseq. Isumaqartoqaqqajaasinnaavoq kommunalpolitikkimi suliaqanermut arnat inuusunnerusut kajumilersinnissaat ajorna kusoortoq. Kommunalpolitikkimi suliaqar nermut kinguaariinni arnat inuusunnerusut kajumilersinnissaat ukioq 2009-mi suliniutis satut anguniagaalluarsinnaavoq. Sooruna arnat politikkimik suliaqalernissaat pingaaruteqartoq? Tassa kommunalbesty relsip katitigaanerani inuunitsinni piviusut aallaavigineqartariaqarmata. Kisitsisit atorneqartut ukunani pissarsiarine qarput: www.kanukoka.gl, www.landstinget.gl, www.kvinfo.dk aamma Magisterbladet.

Kvinder i politik

Af Anette Jørgensen, AC–fuldmægtig, Økonomi– og Erhvervsforvaltningen, Kommuneqarfik Sermersooq.

På kvindernes internationale kampdag den 8. marts i år fejrede danske kvinder, at det er 100 år siden, de første gang kunne stemme til og vælges til en kommunalbestyrelse. I 2009 er kvinderepræsentationen i de danske kommunalbestyrelser på 27 %, og det har ligget på dette niveau siden 1993. Men hvor dan ser det ud med kvinderepræsentationen i de grønlandske kommuner?

Men hvordan ser det ud på ledelsesniveauet, borgmesterposten? Antallet af kvindelige borgmestre har traditionelt været lavt i Danmark. Ved kommunalvalget i 1997 var kvin dernes repræsentation på 10 %, og efter den kommunale strukturreform i 2007 er dette tal sågar faldet til 7 %. Så kommunalrefor men i Danmark har ikke været til kvindernes fordel.

Ved kommunalvalget i 2005 var 25 % af de valgte kommunalbestyrelsesmedlemmer kvinder. Dette gennemsnitstal dækker over, at kvindernes repræsentation i de enkelte kommuner varierede fra 0-57 %.

I Grønland udgjorde de kvindelige borg mestre i 2005 23,5 % af alle borgmestre. Efter indførelsen af de fire storkommuner er andelen af kvindelige borgmestre steget til 25 %. Da der kun er fire kommuner kan andelen hurtigt ændre sig, hvis f.eks. den ene kvindelige borgmesterpost overtages af en mand ved et senere valg.

Efter kommunesammenlægningen 1.1.2009 har de fire grønlandske kommuner en gen nemsnitlig kvinderepræsentation på 33 %, hvilket er en fremgang fra valget i 2005. Kvindeandelen i de fire kommunalbestyrel ser svinger i dag mellem14 og 43 %. Kom muneqarfik Sermersooq ligger i front. Her er 43 % af kommunalbestyrelsesmedlemmerne kvinder.

Landspolitik Mens kvinderne i dag gennemsnitligt udgør en tredjedel af kommunalbestyrelserne ud gør de 42 % af medlemmerne i Landstinget. I Danmark udgør kvinderne 38 % af Folketin gets medlemmer.

Der er altså en bedre repræsentation af kvin der i landenes øverste politiske organ. Men Danmark sakker bagud i nordisk sammen hæng. Kvinderepræsentationen er nået over 40 % i både lokal– og landspolitik i de øvrige nordiske lande. Hvorfor mon der er færre kvinder i kommu nalpolitik end i landspolitik? Kvindeforskere i Danmark har forsøgt at give nogle bud på dette. Et væsentligt bud på en forklaring er arbejdsbetingelserne for det kommunalpoli tiske arbejde. Som medlem af kommunalbestyrelserne får man eksempelvis ikke løn, fordi det er et arbejde, der skal foregå ved siden af ens fuldtidsjob. Man får i stedet vederlag og kompensation for tabt arbejdstid. Samtidig er kommunalpolitikernes mødekultur med blandt andet aftenmøder vanskelig af forene med et familieliv med børn. Ud fra dette kan vi konkludere: – at vi i Grønland er kommet ret langt, hvad angår ligestilling mellem mænd og

kvinder i både kommunal– og landspolitisk sammenhæng – at kvindeandelen i både kommunalbe styrelser og Landstinget ikke er stagneret som i Danmark men bliver ved med at stige Vi skal selvfølgelig ikke hvile på laurbærrene. Der bør stadig være fokus på køn i det kom munalpolitiske arbejde. Umiddelbart kunne det virke som om det kommunalpolitiske arbejde har svært ved at tiltrække yngre kvinder. At få engageret den yngre genera tion kunne være næste mål for det kommu nalpolitiske arbejde anno 2009. Hvorfor er det vigtigt med kvinder i politik? Fordi det er vigtigt at kommunalbestyrelsen afspejler den virkelighed vi lever i. Tallene bygger på tal fra: www.kanukoka.gl, www.landstinget.gl, www.kvinfo.dk og Magisterbladet.

Tatiginninneq ataqqeqatigiinnerlu pingaaruteqarput Tatigeqatigiinneq, ataqqeqatigiinneq, meeqqallu alliartorneranni malinnaatittuarnissaat ilaqutariiulluni ulluinnarni pingaaruteqarnerpaajupput, aappariit Paamiormiut, tassaa sut nuliaasoq Randi aamma uiusoq Marius Jeremiassen Jakobsen, Tusaat Sermersooq Aviisimut oqaluttuarput.

aamma pingitsoorneqarsinnaanngilaq. Meeqqanut naalakkiisinnaaneq tusarnaar sinnaanerlu perorsaanermi pingitsoorneqar sinnaangitsut kiisalu asanninnermik tuniuarnissaat pingaarnerpaasoq nuliaasoq Randi oqarpoq. Ilaqutariit ileqquliussimavaat unnukkut nereqatigiinnermi ullumiummat susoqarnera tunngavigalugu oqaloqatigiin nissaq, meeqqanullu toqqissisimanartartoq nuliariit oqarput.

Aappariit marlunnik paneqarput, Maja aamma nukarleq Aviaq. Ilaqutariit uumasuu teqarneq nuannarisareqaat.

Meeraqarluni angerlarsimaffimmi akisussaaf finnik tunisineq aamma pitsaaquteqartuusar poq. Susoqassaneranik ilisimatitsiuarnissaq paatsuungatitsinnginnissarlu pingaartuusar put, meeqqat toqqissisimalersarmata.

Aappariit 1991-imi naapeqqaarput, ukiorlu ataaseq qaangiutinngitsoq aappariilerumal lutik isumaqatigiipput. 1996-milu ilinniar fissuarmi ilinniartitsisutut atualerlutik aallartipput. 1999-mi meerartaaqqaarput, tul lialu aamma panik 2001-imi inunngorpoq. Ilaqutariit Paamiuni ilinniartitsisunngorput, kingusinnerusukkullu Marius atuarfiup pi sortaata tulliatut inissisimalerpoq. Ilaqutariit atorfeqarnerminnut atatillugu illoqarnertik iluareqaat, nuannaralugulu nipaannera pis sutigalugu.

– Majap aamma Aviap uumasuutitik ulluin narni isumagilluartarpaat, illoqataagamillu illumi suliassanik aamma suleqataasarput. Meeqqat aanaakkoqaraluarput, aanaak kunnulli meeqqanut akisussaaffik ulluinnarni tunniutinngisaannarparput, soorunami ikinngutigut unnussiuaaqatigissagaangatsi gik pisariaqarfiatigut tukkusarput. Ajornar torsiutinik nalaataqanermi ajornartorsiut pigerusaaginnarnagu aaqqinniapallannissaa pingaaruteqaqaaq, oqaloqatigiittuarnerlu atortaqaarput, Randi oqarpoq.

Ilaqutariittut ingerlalluarnissaq pingaarute qarnerpaavoq. – Aappariinnermi pingaaruteqarpoq tatigereqatigiinnissaq ataqqeqatigiinnissarlu, Marius oqarpoq. Meeqqat isumagilluinnar nissaat ataqqinissaallu aamma pingaarute qarpoq, ilaqutariiullunilu aallutaqartarnissaq

Inuuneq nuannersumik atugassaaavoq Aappariit Marius aamma Randi misigisamin ni suna nuannernerpaanersoq aperigatsigit akipput, inuunermi nalaatat assigiinngitsor passuit nuannersuusut. Aappariit 2003-mi

katikkamik misigisaq nuannersutut misigaat. Aasakkut nunaqarfikumi Kuannini aanaak kut illuanni sapaatip akunnera naanersior neq nuannersut nalaatat ilagaat. Atorfeqar nerminnullu atatillugu nunanut allanut sulinngiffeqarnermi angalasarneq aamma nuannersutut misigisat ilagaat. Ilaqutariiulluni ikinnguteqarnissaq nuan nersut ilagaat, inuttut immersorneqarnis saq pingaaruteqarmat. Tusagassiorfitsigut ajornartorsiutinik tusartuartarneq inuunermi aporfigisanngikkitsik aappariit oqarput, meeqqalli inuit allat ajornartorsiutaat pillugit apersuileraangata nasuiaanerit pisariaqartar tut ilagaat.

Ilinniarsimaneq pingaarutillit ilagaat Ilaqutartaarniartuulluni ilinniagaqarsima neq tunngavik pitsaanerpaasoq, aappaariit nassuiaapput. Atorfeqartuulluni aningaasar siorluarnartuuvoq. Ilinniarluarsimagaanni pitsaasumik angerlarsimaffeqarnissaq piler sittarpaa. Ilinniarluarsimasuulluni meeraqar simagaanni siunnersuineq qaammarsaanerlu atorluarnartuupput, meeqqat ilinniarusussu seqartuunissaannik pilersitsisinnaammat. Ilinniarsimasuulluni ineriartortuarnissaq periarfissaqartuarpoq, soorlu pikkorissarnerit assigiinngitsut periarfissaasarmata. Randi diplomeqalernissamik ilinnialerusuppoq. Ilaqutariit suli inersimalinngitsunik mee raqaramik, meeqqallu alliimineroriarpata periarfissaq takkuteriarpat ilinniaqqinnissaq qilanaaraa. Ilinniarluarsimanerup kingune

risinnaavaa nunatsinni sumulluunniit nuus sinnaanissaq. Ilaqutariit Paamiuniinnertik toqqissisima nartippaat, illoqarfik anginngikkaluarluni nipaatsuummat. Meeqqat namminneq ulapputeqaratik ikinngutitik orneqqaarlugit angerlarsinnaasarput. Paamiormiut nunaq qatigissallugit aamma toqqissinartuusarput inussiarnertarmata. Angallateqaramillu piniagassat qanittuuneri Paamiullu eqqaata angallavikkuminarnera iluaraat. Aappariilli kommunerujussuanngorneq pissanganartutut isigaat. Pissutsit kommuu niugallarnermit atukkat maanna allannguu teqartutut misigaat, ukiullu aggersut qanoq atugaqartitsissanersut pissangagaat. Maannamulli kommunerujussuanngornermi atu gassarititaasut misilittalikkatik ajunngitsutut nalilerlugit. Eqqaamaqquaalli ilaqutariiuga mik inuiaqatigiinnit isumalluuteqarpallaara tik naammineernerujussuullutik. Aappariit aamma misigisimapput inuusuttorpassuit ilaqutariinngortartut amerliartortut, taa maammallu nunatta nammineernerulernis saa aarlerissutaasariaqanngitsoq. ALLATTOQ ASSILIISORLU: SØREN LYBERTH

Tillid og respekt for hinanden er vigtige Tillid til hinanden, respekt for hinanden og børnenes medvirken i familielivet under deres opvækst er de vigtigste for familien, siger ægteparret Randi og Marius Jeremiassen Jakobsen til Tusaat Sermersooq Avis. Parret har to døtre, Maja og den yngste Aviaq. Familien er glade for husdyr. De mødte hinanden første gang i 1991, og inden der var gået et år, blev de enige om at danne par. De startede deres uddannelse som lærere på Ilinniarfissuaq i 1996. Det før ste barn blev født i 1999, det andet i 2001. De blev ansat som lærere i Paamiut, og Marius blev senere souschef på skolen. De bor i en personalebolig, som de er glade for, da der er stille og roligt. Det vigtigste er, at det går godt med familien – Det er vigtigt at kunne stole på hinanden og respektere hinanden, når man er par, siger Marius. Det er også vigtigt at sørge godt for børnene og at respektere dem. Man kan hel ler ikke som familie undgå at have interesser. At kunne befale børn og at kunne lytte til

dem er nødvendige i opdragelsen af børn, samt at kunne give dem ubetinget kærlighed er det det vigtigste, siger Randi. Familien har gjort det til en vane at kunne tale om, hvad der er sket i løbet af dagen, når de spiser aftensmad, og ægteparret mener, at det giver børnene tryghed. Det er også godt at give børn et ansvar i hjemmet. Det er vigtigt altid at kunne melde om, hvad der skal ske, og at der ikke opstår misforståelser, da det giver tryghed for børnene. – Maja og Aviaq sørger godt for deres husdyr, og som familiemedlemmer udfø rer de også husligt arbejde. De har deres bedsteforældre, men vi giver aldrig ansvaret for børnene overfor bedsteforældrene. Når vi skal til fest hos vores venner, overnatter de hos deres bedsteforældre, når der er behov for det. Det er vigtigt at få løst problemer så hur tigst muligt, i stedet for at have disse udeluk kende i tankerne, og vi taler meget sammen, siger Randi.

Et dejligt liv Vi spurgte ægteparret Marius og Randi, hvad deres bedste oplevelser har været, og de

svarer, at de mange forskellige oplevelser, de har haft, er gode oplevelser. Et af højde punkterne var, da de blev gift i 2003. En uges ophold i bedsteforældrenes tidligere bygd Kuannit var en af de dejligste oplevelser. Og i forbindelse med deres ansættelse har de feriefrirejse, hvor de rejser til andre lande, som de kun har gode minder om. Det er også dejligt at have venner, da det er vigtigt med input. Ægteparret vil ikke lade sig begrænse af mediernes evindelige skriverier om problemer, men besvarer gerne børnene, når de spørger til andres problemer.

Vigtigt med uddannelse Når man vil stifte familie, er uddannelse et af det bedste grundlag dertil, forklarer parret. Når man er ansat, kan man tjene penge. En god uddannelse danner grundlaget for et godt hjem. Når man har en god uddannelse, kan man bedre rådgive og oplyse ens børn, da børnene på den måde får lyst til at ud danne sig. Som uddannet er der altid mulighed for at udvikle sig, for eksempel mulighed for at komme på mange forskellige kurser. Randi vil gerne have en diplomuddannelse. Når børnene er blevet større, og når mulighe

den er der, vil hun meget gerne tage denne uddannelse. En god uddannelse giver også mulighed for at flytte til alle andre steder i Grønland. Familien er trygge ved at bo i Paamiut. Byen er ikke ret stor, og der er stille og roligt. Bør nene har lov til at komme på besøg hos ven ner, før de tager hjem. De er også trygge ved borgerne, som er meget venlige. De synes også godt om de gode sejle– og fangstmu ligheder ved Paamiut, som de benytter sig godt af. Ægteparret synes også, at det er spændende med den nye storkommune. De har mærket ændringerne og synes, at det er spændende, hvad fremtiden vil vise. Indtil nu har vilkårene været gode i den nye storkommune. Men de understreger, at de er en familie, som ikke kun sætter sin lid til samfundet og i stedet er en meget selvstændig familie. Ægtepar ret mener også, at der bliver flere og flere unge, som danner deres egen familie, og at man derfor ikke behøver at være nervøs for Grønlands selvstyre.

TEKST OG FOTO: SØREN LYBERTH

Ilaqutariit sugisaallu ataatsimut katsorsarneqartarput

Nuummi meeqqanik ilaqutariinnillu katsorsaavimmi ilaqutariit katsorsarneqarneqassatillugit ataata, anaana, qitornarisat imaluunniit angajoqqaat inooqatigilersimasaat ilaqutariillu qanigisaat ataatsimoortillugit katsorsarneqartarput. Ilaqutariinnimi ingerlalluannginneqartillugu ilaqutariit ataatsimoortillugit katsorsarneqarusuttarput. – Ilaqutariinni ajornartorsiuteqartuni meeraq pissusilersornermigut maluginiarne qartartoq aammalu nipaarluusoq malunniu taagajuttarpoq. Meeraq ”malugeqqusaartoq” kisiat maluginiartanngilarput, ilaqutariilli ilaqutariinnermi katsorsarneqartussat misis sornerini ataatsimoortillugit isiginiartarluti git. Taamaammat katsorsaanermi ilaqutariit tamarmiutillugit sapinngisamik peqataatin niartarpagut, Nuummi Meeqqanik ilaquta riinnillu Katsorsaavimmi tarnip pissusiinik ilisimasalik Amalia Lynge Pedersen nassui aavoq. Attavigisartakkatut avatangiisit ilaqutariit piorsaaviginiarnerini akuutinneqartarput. Taamaammat ikiuineq sapinngisamik an nertusarniarlugu uigilerneqartoq, uigisima saq, nuliarisimasaq, arnassaq, akkaat, angaat ilaquttallu qaninnerit allat katsorsaanermi peqataatinneqartarput, soorluttaaq aamma meeqqap qanigisai attaveqarfiilu peqataatin neqartartut, soorlu atuarfiit, meeqqeriviit, attavigisartakkat allat allallu.

Imminut ikiulernissamut ikiuisoqartarpoq Ilaqutariinnik katsorsaanermi ilaqutariit ukiumut 30-40-t missaat innersuussat peqa taasarput. Ilaqutariit ikiorneqarnissaminni assigiinngitsutigut pisariaqartitsisarput. Ilaat perorsaanermi imminnut naamma ginngitsutut misigisarput, allat perorsaaneq pillugu ilisimasakippallaarsinnaapput il.il.

Angajoqqaat allat imigassamik ikiaroornar tumillu atornerluinertik peqqutigalugu katsorsarneqarnissaminnut utaqqisarput. Katsorsaaneq pisariaqarsinnaavoq, atornerluinikkut annertuumik ajornartorsiute qarneq misigissutsinik suliarinninnissamut tulluutinngimmat. Taamaalereernermi ajornartorsiutaat sunik aallaaveqarnersut misissorneqalersarput. Ilaqutariit angerlarsimaffimminni siunner sorneqarnissaminnik kissaateqarpata taanna aallaavigineqartarpoq. Amerlasuunilli ilaqutareeqarpoq ajor nartorsiutiminnik qaangiiniarnissaminni kiserliortutut misigisunik. Ilaasa misigissutsi minnik iluarsiisimannginnermik misigisaqarlutik isumakkeerfiginninnissaq ajor nartorsiutigisarpaat, allat kamassaminnik imaluunniit aliasuutiminnik toqqorterisin naallutik. Imminut ikiulernissamik ikiuineq katsorsaanermut ilaammat, katsorsaanermi ilaquttat qaninnerit peqataatinneqartarnis saat pingaaruteqarpoq. – Taamaaliornikkut malugitikkusupparput pisortat ikiuunnissaat kisiat utaqqisariaqan ngitsoq. Takutikkusupparput namminneq pisinnaasut, sapinngisarpassuaqartut, uffa erloqissuteqaraluarlutik ajornartorsiutinillu artukkerneqarsimagaluarlutik. Malugitik kusupparput ilaqutariinnik katsorsaasartu nik siunnersorneqalaarlutik nukissaqartut atorsinnaasaminnik, Amalia Lynge Pedersen oqarpoq.

Ilaannilu aamma ilaqutariit ilaquttat allat katsorsaanermi peqataatinneqartut tungaannut ilumiugisimasaminnik qaffakaatitsisariaqar tarput. Ajornartorsiutit suliarineri iluatsinne qaraangata, ilaqutariit qangamut naleqqiul lugu allatut attuumassuteqalersarput. Imaassinnaavoq qanilaassuseq siusinneru sukkut qimassimasartik uterfigeqqikkaat. – Uagut katsorsaasutut ilaqutariit sukumii sumik qanimullu malinnaaffigisariaqarpagut. Ajorsilluinnarsinnaavormi ilaqutariit siumut saatsinniarnerini qaangerlugit siuarpallaas sagutta. Ilaqutariimmi akornusertussaanngi lagut imaluunniit allatigut ajorluinnartumut saatsissallugit. Pingaartittorujussuuarput tapersersorneqarlutik, ingerlariaqqinnissa minnut ikiorneqarlutik aammalu ilaqutariius sutsimi ajornartorsiuteqarnerminni sakkus saminnik nutaanik tuniorarneqarnissaat, Amalia Lynge Pedersen erseqqissaavoq.

Suleqatigiinnissaq tunngavissaavoq Ilaqutariinnik katsorsaanermi tarnit pissusii nik ilisimasallit, isumaginninnermi siunner sortit, ilaqutariinnik siunnersortit kiisalu pitsaaliuinermik sammisaqartut suleqatigiit tarput, suliaqarfiillu akimorlugit katsorsaa neq ataqatigiissarneqartarluni. Suleqatigiit ilaqutariit suleqatigalugit pilersaarusior tarput, ilaqutariinnik ikiuineq qanoq inger lanneqassanersoq, tassanilu katsorsaasut eqqumaffigisorujussuuaat, ilaqutariit inis

Ilaqutariit 30-40-t ukiumut katsorsartittarput. Omkring 30-40 familier visiteres til familiebehandling om året.

sisimanerat pisariaqartitaallu aallaavigalugit ikiuinissaq pissasoq. – Ilaqutariit siumut ingerlasinnaajunnaar lutik ajornartorsiutinik artorsaateqassan ngillat. Ajornartorsiutinik amerlavallaanik nammagaqarunik allannguinissaq killeqar sinnaavoq. Ilaqutariinnut erseqqissaassutigisarparput, suleqatiginngikkunitigut allannguineqarsin naanngitsoq, Amalia Lynge Pedersen nassuiaavoq. Taamaammat ilaqutariit katsorsaasullu tamarmik immikkoorlutik aallarniutitut oqa loqatigiinnermi sunik naatsorsuuteqarnerlu tik saqqummiussisarput, ataatsimoorlutillu nalilersuisarlutik katsorsaaneq alloriarnermit alloriarnermut qanoq ingerlanneqassaner soq. Tassani ilaqutariit saqqummiussinnaa vaat ilaqutariinni qanoq allannguisoqassa nersoq. Amalia Lynge Pedersen nassuiaavoq: – Ilaqutariit ajornartorsiuteqartut inuuner tik qanoq ingerlanersoq inissisimanersorlu paasinissaanut ajornakusoortitsisarput. Annertuunilli misilittagaqakkajuttarput, sulinittalu nalaani misilittagaat amerlasuut pitsaasullu aallaavigikkajuttarpagut. ALLATTOQ ASSILIISORLU: - KHA

Familien og pårørende gennemgår behandlingen sammen

Far, mor, børn eller forældrenes nye samlevere gennemgår sammen en behandling, når en familie er indstillet til familiebehandling i Børne– og familiecenteret i Nuuk. Det gælder nemlig om at se og behandle familien ud fra en helhedsorienteret syn, når mistrivsel opstår i familien. – En familie med problemer opdages ofte gennem et barn, der måske har adfærds mæssige problemer eller er blevet indad vendt. Vi fokuserer ikke kun på det ”larmen de” barn, men vi forsøger at betragte familien som en helhed, når vi skal gennemgå en be handling af en familie, der skal igennem en familiebehandling. Derfor forsøger vi så vidt muligt at inddrage samtlige familiemedlem mer i behandlingen, forklarer Amalia Lynge Pedersen, Psykolog i Børne- og Familiecente ret i Nuuk.

kan skyldes. Hvis familien ønsker rådgivning i deres hjem, tages dette som udgangspunkt.

Brug af netværk er en del af familiearbejdet. Derfor kan den nye ægtemand, eksmand, ekskone, onkler og andre nære familiemed lemmer inddrages som en del af behandlin gen, således kan familiens nære ressource personer også inddrages, eksempelvis skoler, daginstitutioner, netværk m.v.

– På den måde vil vi gerne synliggøre, at det ikke kun er systemet, der kan yde hjælp. Vi vil gerne vise, at de selv kan og at de magter meget, også selvom de har det hårdt og er tyngede af problemer. Vi vil gerne synliggøre, at de har nogle ressourcer, som de kan gøre brug af ved at professionelle familiebehandlere træder til og hjælper dem videre, siger Amalia Lynge Pedersen.

Der ydes hjælp til selvhjælp Omkring 30-40 familier visiteres til familie behandlingen om året. Familierne kan have forskellige behov for hjælp. Nogle kan føle sig utilstrækkelige som opdragere, andre kan have for lidt viden om opdragelse m.m. Så kan der være andre for ældre, der venter på at komme i behandling for deres alkohol eller hashmisbrug. Behand lingen kan være nødvendig, fordi større misbrugsproblemer ikke er forenelige med bearbejdning af følelser. Derfra går man vi dere til at undersøge, hvad deres problemer

Men der er mange familier, der har følelsen af at sidde alene med deres problemer. Nogle kan på grund af uforløste følelser have svært ved at tilgive og andre kan sidde inde med vrede eller sorg. Og eftersom en del af behandlingen går ud på at yde hjælp til selvhjælp, så er muligheden for at ind drage nære familiemedlemmer i behandlin gen vigtig.

Det hænder også, at nogle familier må ribbe op i noget, som de har haft i klemme i for hold til andre familiemedlemmer, når disse inddrages i behandlingen. Når det lykkes at bearbejde problemerne, får familierne et an derledes forhold end tidligere. Det kan være nærhed, som de tidligere har lagt låg på. – Vi som behandlere er nødt til at følge familien skridt for skridt. Det kan gå skævt, hvis vi 20 skridt foran familien forsøger at trække dem fremad. Vi skal jo helst ikke lade

- Ilaqutariit ataatsimoortillugit isiginissaat katsorsarneqarnissaallu pingaaruteqarpoq, Amalia Lynge Pedersen oqarpoq. - Det gælder om at se og behandle familien ud fra en helhedsorienteret syn, siger Amalia Lynge Pedersen.

familien snuble eller lade dem komme galt af sted på anden måde. Vi lægger stor vægt på, at de får en følelse af at de bliver støttet, hjulpet videre og får nye redskaber til videre håndtering af deres familiære problemer, understreger Amalia Lynge Pedersen.

Amalia Lynge Pedersen forklarer: – En familie med problemer kan have svært ved at overskue deres liv. Men de plejer at have en hel del erfaringer, og vi tager ofte udgangspunkt i de mange gode erfaringer under vores arbejde.

Samarbejde er en forudsætning

TEKST OG FOTO: - KHA

I familiebehandlingen samarbejder psyko loger, socialrådgivere, familievejledere og miljøarbejdere og koordinerer behandlingen på tværs af faggrænser. Her lægger parterne i samarbejde med familien planer for, hvordan hjælpen til familien skal ydes, og her er behandlerne meget opmærksomme på, at hjælpen ydes ud fra familiens situation og behov. – Familien skal helst ikke være så tynget af problemer, at de ikke kan bevæge sig ud af stedet. Hvis de er belemret med for mange problemer, kan der være grænser for ændringer. Vi plejer at gøre det klart overfor familien, at der ikke kan ske ændringer, hvis vi ikke samarbejder og de ikke er motive rede for forandring, forklarer Amalia Lynge Pedersen. Derfor fremlægger familien og behandlerne hver især deres forventninger i forsamtalen og vurderer sammen, hvordan de skridt for skridt kan gennemgå behandlingen. Her kan familien fremlægge, hvad de gerne vil ændre i familien.

Ilaqutariit nukissaqalersarput Ilaqutariinnik katsorsaaneq ilaqutariit inuiaqatigiinni ingerlaq qinnissaannut pitsaasunik kinguneqakkajuttarpoq. Imaassinnaavoq angajoqqaat suliffimmik tungaanut, meeqqat atuarfiannut meeqqerivimmullu tunniusimanerulersartut. Ataatsimut isigalugu angajoqqaat meeqqallu imminnut avatangiisimillu isumaginissaannut nukissaqarnerulersarput, nalinginnaasumillu ilaqutariittut ingerlalluarnerusutut ingerlaqqinnissaminnut nukissaqarnerulersarlutik. – Tassaasinnaavoq anaanaasoq kisimiilluni perorsaasoq, meeqqat ataataat qimareerlugu kisimiilluni perorsaalersimasoq. Anaanaasoq ajornartorsiutinik naammattoorsigaangami imigassamik imaluunniit ikiaroornartumik atornerluinermut saattartoq. Imigassartornermigut imaluunniit hashimik pujortarnermigut ajornartorsiutiminik qimarratiginninniarsarisoq. Meeqqanik perorsaanerup tungaatigut imaluunniit angummik naapitsinerup tungaatigut misi gissutsikkut aporfissaqarsinnaasarpoq. – Assersuutigalugu anaanaq taanna, ilaqutariinnik siunnersuisartumit imaluunnit inunnik isumaginninermik siunnersuisar tumit siunnersorneqarnermigut, anger larsimaffimminut pulaarneqarsinnaavoq, taamaalilluni imminut aammalu meeqqami tungaannut qanoq iliussalluni siunnersorne qarluni, kiisalu angerlasimaffimmini toqqis sisimanarnermik pilersitsisinnaanermut siunnersorneqarsinnaalluni, Meeqqanut ilaqutariinnullu Immikkoortortami tarnip pis susiinik ilisimasalik Amalia Lynge Pedersen nassuiaavoq.

Imminut nassuerutiginninneq suliarinninnerlu Ilaqutariinnik katsorsaanermi aamma angajoqqaaqarsinnaasarpoq imaluunniit kiser maamik angajoqqaaqarsinnaavoq, ineriartor nikkut ingerlanerlulersimasunik, taassumalu imminut nassuerutiginnereernermini ajor nartorsiutinik assigiinngitsunik paasisaqaler simasinnaallunilu ilisarsisinnaalersarpoq. – Tassani pineqartut assersuutigalugu oqarsinnaapput, meeqqat pitsaanngitsunik misigisaqartinnissaat siunertarisimanngik kaluarlugu, killiliisinnaasimanatik meeqqallu tungaannut pisariaqartumik isumassuisin naasimanatik. Pineqartut tamaanga killik kaangamik ilisarnaatigisarpaat, pineqartut imminnut nassuerutiginissaminnut piareer simalersut, taamaalilluni meeraanerminni misigisarsimanerminnik kingumut qiviarsin naalersut, taamaallunilu suliarinninnissamin nut aallartissinnaanngortut, Amalia Lynge Pedersen nassuiaavoq nangillunilu: – Angajoqqaat imaluunnit angajoqqaaq kisermaaq imminut nassuerutigileruni immi nullu suliarinini aallartikkuniuk ilaqutariinni ilorraap tungaanut saattoqarsinnaasarpoq. – Angajoqqaat suleqatigisartakkagut tamangajammik meeqqaminnik asannit torujussuupput. Ilaanneeriarlutilli atuk

katik nammassinnaajunnaaraangamikkit imaluunniit ajornartorsiutitik annertusival laaraangata, erloqinertik meeqqaminnut tutsinnialersarpaat. Inuunerminnik aqutsisin naanngorneruleraangamik ataatsimut isigin nilersinnaasarput, ilaqutariillu atugaanni toqqissisimanerulersitsinissaminnut nukis saqarnerusarlutik. Allat imerajuttuunertik nassuerutigisarpaat, imigassamillu atorner luisuunerminnik killilersuisinnaalersarlutik. Allannguutit takussaasut malugisassaasullu aamma kingunerisinnaavaat, ilaqutariit ilaat ilinniaqqinnissaminnik siunniussaqalerne rannik imaluunniit takorluukkamik iliuuse qarfiginissaannut nukissaqarnerulerlutik. Ilaqutariinnik katsorsaaneq immini sivisus sutsimigut nikerarsinnaasorujussuuvoq. Angajoqqaat ilaqutariittut katsorsarneqar nissaminnut kajumissuseqarunik, imigassa millu ajornartorsiuteqanngikkunik, qanorlu ikiorneqarnissaminnik pisariaqartitsinerlutik ilisimagunikku, katsorsarneqarnerat qaam matialunnguanik sivisussuseqarsinnaavoq. Aammattaarli ilaqutareeqarpoq ilaqutariit tut ukiuni marlunni-pingasuni sivisutigisu mik katsorsarneqartartunik. – Aallaqqaammut paasiniartarparput ilaqutariit katsorsarneqarnissaminnut qanoq kajumissuseqartiginersut, ilaqutariimmi aamma atsiornermikkut akuersissut tunniuttar massuk. Ilaanneeriarluni ilaqutariit takkuttar put, angajoqqaajusup aappaa kisimi atsiorsimasoq. Taamaattoqartillugu piffissaq inger lasinnaasarpoq angajoqqaajusup aappaata katsorsarneqarnissaminut kajumissuseqaler nissaanut. Angajoqqaat marluullutik kajumis suseqalerpata, ajornartorsiutitillu nassueruti galugit, ilaqutariittut katsorsarneqarnerat iluatsilluartumik naammassineqarsinnaasar poq, Amalia Lynge Pedersen oqarpoq. ALLATTOQ: -KHA

Familierne får mere overskud En familiebehandling får ofte gode konsekvenser for familiens videre placering i samfundet. Forældre kan måske blive mere hengivne overfor arbejdspladsen, barnets skole og børnehaven. I det hele taget får forældre og børn mere overskud til at tage vare på sig selv og deres omgivelser og kan gå videre som en mere velfungerende familie. – Det kan for eksempel dreje sig om en alenemor, der har været ene om opdragelsen efter bruddet med børnenes far. Moderen kan have en alkohol eller hashmisbrug, som hun tyr til, når hun støder på problemer. Hun forsøger at flygte fra problemerne ved at drikke eller ryge hash. Hun kan have følelses mæssige barrierer i forhold til opdragelsen af børnene eller i forhold til mødet med det andet køn. – Denne mor kan eksempelvis, vejledt af familierådgiveren eller socialrådgiveren, få familiebesøg og blive vejledt i, hvordan hun kan forholde sig til sig selv og sine børn og danne tryggere kår i hjemmet, forklarer Amalia Lynge Pedersen, psykolog i Børne- og familieafdelingen.

Selverkendelse og bearbejdning I familiebehandlingen kan der også være for ældre eller en forælder, der er nået længere i udviklingen og som er begyndt at indse og genkende forskellige problemer, efter at de er nået til selverkendelse. – Her kan vedkommende eksempelvis sige, at selvom det ikke har været hensigten at give børnene dårlige oplevelser, så har de ikke kunnet sætte grænser og har ikke dra get den nødvendige omsorg for børnene. Når vedkommende når dertil, er det et tegn på, at vedkommende er ved at være pa rat til selverkendelse, hvor han eller hun kan begynde at kigge tilbage på sine oplevelser i barndommen, som han eller hun kan be gynde at bearbejde, forklarer Amalia Lynge Pedersen og forsætter: – Når så forældrene eller den ene forælder når til selverkendelse og de begynder at be arbejde sig selv, kan der ske en mere positiv udvikling for hele familien. – Næsten samtlige forældre, vi samarbej der med, nærer stor kærlighed til deres børn. Men nogen gange, når de ikke længere kan overskue tingene eller når problemerne bliver for store, så kan de lade deres fru strationer gå ud over børnene. Når de så efterhånden får mere hold på deres liv, kan de begynde at se helheden og får forny ede kræfter til at give tryggere rammer for familien. Andre erkender deres drikkeri og kan begynde at sætte grænser for deres alkoholmisbrug.

Den synlige og mærkbare ændring kan igen føre til, at nogle forældre går videre til at satse på videreuddannelse eller får flere kræfter til at gøre noget ud af deres drømme. Selve familiebehandlingens varighed kan variere meget. Hvis forældrene er motiverede til at komme i familiebehandling, ikke har alkoholproblemer og ved, hvilken hjælp, der er behov for, så kan forløbet vare nogle få måneder. Men der findes også familier, der har været under familiebehandling i to-tre år. – I starten danner vi os et overblik over, hvor motiverede familierne er for behand lingen, da forældrene jo også skal give deres samtykke ved at skrive under. Nogle gange får vi en familie ind, hvor kun den ene foræl der har skrevet under. Så kan der gå nogen tid, indtil den ene forælder bliver motiveret for behandlingen. Når så begge forældre bliver motiverede og de har sat ord på deres problemer, lykkes det som regel at gennemføre familiebehandlin gen, siger Amalia Lynge Pedersen. TEKST: -KHA

Aviisimik atseeqataagit Tusaat

, utaqqiisaasumik aviisip Avis aterigaa saqqummersumi siullermi naluna arutigaarput, aammalu atissaanik siunnersu uteqarusukkuit nassitsisinnaasutit saqqum miupparput. Aviisi suli atertaanngimmat siunnersuuteqarnissannut suli periarfissaqar putit. Siunnersuutipput tunngavilersornera ilanngullugu uunga nassitsisinnaavutit:

Vær med til at navngive avisen I første udgave af avisen annoncerede vi, at Tusaat er avisens midlertidige navn. Avis Da vi kun har modtaget tre forslag, har du sta digvæk mulighed for at komme med forslag til avisens fremtidige navn. Send forslaget med begrundelse til:

Kommuneqarfik Sermersooq, Attaveqatigiinnermut immikkoortortaq, Postboks 1005, 3900 Nuuk, E-mail: info@sermersooq.gl Nalunaaqutserlugu: ”Aviisip atissaa”. Mærk kuverten: ”Navn til avis”.