AKKC 60 års jubilæumsbog

Page 1

Fra Aalborghallen i 1953

til Aalborg Kongres & Kultur Center 2013


60 år – ingen alder!

Til gavn og glæde i 60 år

60 år på bagen

60 år er jo ingen alder - især ikke, når man til stadighed formår at forny sig og følge med tiden. Sådan er det med Aalborg Kongres og Kultur Center. Som alle andre glæder jeg mig hver gang, jeg besøger AKKC. Jeg glæder mig over alle de positive oplevelser, der altid er forbundet med stedet - uanset om jeg er til et kulturarrangement, et møde, en kongres eller en udstilling. Aalborg Kongres og Kultur Center er et af Aalborgs og Nordjyllands store aktiver. Her er arrangementer for ung og gammel, her er arrangementer af lokal, nationalt og internationalt karakter. AKKC er med til at gøre Aalborg kendt som en by - både i Danmark og i udlandet. Aalborg er en glad og festlig by, og vi holder meget af at have gæster. Hvert år er der titusinder af mennesker, der vælger at besøge os - og mange lægger også vejen omkring AKKC. I Aalborg Kongres og Kultur Center har man mod på meget og er altid klar til at tage nye udfordringer op. Er kulturcentret for eksempel for lille til en stor koncert - ja, så flytter Trillingsgaard og hans personale bare til Gigantium. Mens vi fejrer 60 års jubilæet for Aalborg Kongres og Kultur Center, er en ny kulturinstitution på vej til Aalborg - Musikkens Hus - på havnen. En institution, som jeg glæder mig meget til. Musikkens Hus bliver ikke en konkurrent til AKKC. Tværtimod. Det bliver en tæt samarbejdspartner. Musikkens Hus vil kunne huse mange af de koncerter, som ikke kan fylde den store hal i AKKC, og på den måde bliver hallen frigjort til andre arrangementer til gavn for vores by og vores landsdel. Jeg vil gerne afslutte med at takke alle de, der i de første 60 år har været med til at gøre Aalborg Kongres og Kultur Center til det, det er i dag. En kendt, anerkendt og særdeles veldrevet institution. Jeg vil glæde mig meget til også at følge AKKC i de næste mange år. Hjertelig tillykke med de første 60 år- og god vind i årene fremover!!

Det var modige og meget fremsynede byrådspolitikere, der endnu inden 2. Verdenskrig var slut, besluttede den kæmpeinvestering, det var at bygge Aalborghallen. Og det var modige politikere, der holdt fast ved de oprindelige planer og ved byggeriets kvalitet, selv om mange kritiserede den store investering, fordi prisen løb fra budgetterne. ”Prisen stiger hvert kvartal”, sagde daværende borgmester Marius Andersen (den første) i 1950. Prisen blev cirka det dobbelte af budgettet. Men det mod, politikerne viste dengang, har Nordjylland nu haft glæde og gavn af i 60 år. Glæde ikke alene ved, at vi kan opleve international kunst som i en af Europas hovedstæder - men absolut også i form af de mange arbejdspladser, som Aalborg Kongres & Kultur Center skaber i Aalborg og i Nordjylland i kraft af centrets mange gæster til kunst og kultur og til messer og konferencer. AKKC’s bestyrelse ønsker ikke kun centrets ledelse og dygtige medarbejdere tillykke med jubilæet - lykønskningerne går til alle nordjyder. Uden dygtige og engagerede medarbejdere samt mange trofaste sponsorer var vi ikke, hvor vi er i dag. Og medarbejderne og alle andre glade nordjyder, som tager godt imod de titusinder af gæster, der hvert år er i AKKC, er med til, at vi kan ryste på hovedet, når nogen snakker om Udkants-Danmark. Tillykke til medarbejderne - og tillykke til Aalborg og Nordjylland med denne flotte og velfungerende 60-årige.

Med 60 år på bagen er den første ungdom forsvundet. Men takket været fornuftige investeringer gennem alle årene er Aalborg Kongres & Kultur Center klar til fremtiden. Ved et jubilæum skal man kikke tilbage og glæde sig over fortiden. Men man skal især kikke fremad. Vi har netop afsluttet en omfattende renovering af det meste af huset, så vi er både bygningsmæssigt og teknisk klar til at tage imod selv de mest krævende gæstespil på vore scener. Vi er også klar til at huse de store kongresser, der foruden de to store mødesale også kræver 30-40 mindre møderum. Og husets Restaurant Papegøjehaven kan klare både frokost og dinér. Vi har et stort og moderne First Hotel Europa bygget sammen med centret - foruden alle de andre hoteller i Aalborg. AKKC står godt rustet til fremtiden. Kunder skal passes og plejes. Det ved vi i AKKC. Derfor vil jeg her ved 60 års jubilæet i Aalborg Kongres & Kultur Center især takke vore dygtige medarbejdere. De har æren for, at AKKC står så stærkt i konkurrencen om store kulturbegivenheder og om danske og internationale kongresser og udstillinger. Tak også til Aalborg Byråd, som gennem alle årene har været os en god medspiller med et årligt driftstilskud og som ejer af bygningerne altid har haft forståelsen af nødvendige nybygninger og renoveringer. Jeg vil også takke vore sponsorer og andre samarbejdspartnere, som er med til at gøre det muligt at fastslå: Aalborg Kongres & Kultur Center er klar til fremtiden!

Henning G. Jensen Borgmester, Aalborg Kommune

Kurt Tinus Nielsen Bestyrelsesformand

Ernst Trillingsgaard Direktør


Fra Aalborghallen i 1953 til Aalborg Kongres & Kultur Center 2013 Af Lars Brix

Flere end 25 millioner mennesker har besøgt Aalborg Kongres & Kultur Center siden starten som Aalborghallen for 60 år siden. De har været i centret til kunst og kultur, til møder og kongresser, til udstillinger og messer. Vi har forsøgt at give et bredt billede af den mangfoldighed, der har ­kendetegnet centret i de 60 år. Ofte har der været flere end 1000 arrangementer i centret om året, så det er umuligt at beskrive det hele. Men vi fortæller her om mange af de begivenheder, der gennem 60 år har været med til at gøre Aalborg Kongres & Kultur Center til et stort nationalt og internationalt multihus.

1953-2013 1


Aalborg Kongres & Kultur Center 1953-2013 Efteråret 1944: Aalborg Byråd udskriver arkitektkonkurrence om den nye Aalborghallen. Den gamle fra 1933 - som lå cirka, hvor nu Nordjyllands Kunstmuseum er - brændte i 1941. Den nye hal skal bygges i Papegøjehaven (nu Kildeparken). Juni 1945: Arkitekterne Arne Kjær, Preben Hansen og Otto Frankild vinder arkitektkonkurrencen. Der er 33 forslag. Nordens største hal får et bebygget areal på 8000 kvm., hovedhallen får en loftshøjde på 14 meter. Blandt de små rariteter bør nævnes, at kælderen får keglebaner - og Danmarks første bowlingbane.

1946: Kaptajn R. O. Løvschall knyttes til projektet. Han bliver senere direktør for Aalborghallen. Marts 1949: Byggeriet starter. Knapheden på byggematerialer - ikke mindst cement - efter krigen gør det først muligt nu. Budgettet er på knap 9 mio. kr., cirka det halve af Aalborg Kommunes skatteindtægt det år.

2

Den gamle hal, som også hed Aalborghallen, blev bygget i grusgraven neden for Aalborgtårnet til Nordjysk Udstilling i 1933. Den blev brugt til udstillinger og koncerter. I 1940 satte besættelsesmagten sig på hallen og brugte den til indkvartering af tyske soldater. Hallen brændte i januar 1941. Brandårsagen blev aldrig opklaret, men det var sandsynligvis en kakkelovn (1933).

I slutningen af 1940’erne og begyndelsen af 1950’erne lavede Aalborg reklame for det nye kæmpebyggeri hver gang, mulighed bød sig. Aviser og ugeblade også i vore nabolande blev inviteret, og Aalborg deltog i udstillinger. Her er det i Göteborg, hvor Aalborg viste en model af hallen for 125.000 gæster. Den svenske Kong Gustav VI Adolf får her fortalt om projektet af blandt andre borgmester Marius Andersen til venstre (1950).


Aalborg Kongres & Kultur Center 1953-2013 3. december 1949: Grundstensnedlæggelse, som foregår på den måde, at statsminister Hans Hedtoft, borgmester Marius Andersen (den første) og landboforeningsformand Hans Pindstrup vipper hver sin trillebørfuld beton ned oven på grundstensdokumentet.

Der gik mere end fire år fra vindeprojektet til Aalborgs nye stolthed, Aalborghallen, var fundet, og til byggeriet kunne markere grundstensnedlæggelsen. De tre unge arkitekter Arne Kjær, Preben Hansen og Otto Frankild tegnede det projekt, som et modigt og fremsynet Aalborg Byråd besluttede sig for i sommeren 1945. Men først i foråret 1949 kunne der i rationeringstiderne skaffes byggematerialer, sådan at byggeriet kunne gå i gang. Det betød mange nye og velkomne arbejdspladser i Aalborg. Flere end 160 virksomheder var involveret i byggeriet. Men manglen på byggematerialer - og måske manglen på tilladelser til at bruge byggematerialer til andet end boliger - gjorde, at byggeriet kun skred langsomt fremad. 3. december 1949 blev grundstenen lagt. Det foregik på den måde, at statsminister Hans Hedtoft, folketingsmand og formand for Aalborg Amts Landboforening Hans Pindstrup og Aalborgs borg-

mester Marius Andersen (den første) hver vippede en trillebørfuld beton ned i et hul. Det var en markant begivenhed. Ikke kun for Aalborg men for hele Danmark. Det var grundstenen til Nordens største forsamlingshus, der her blev lagt. Og som det ses på billedet herover, var begivenheden så stor, at den dengang allestedsnærværende Gunnar Nu Hansen havde forladt Sporten og rapporterede i mikrofonen. Det er statsminister Hans Hedtoft, der vipper med børen Men Aalborghallen kaldte også mange panderynker frem. Især på grund af økonomien. For også dengang løb de offentlige byggeprojekter ofte løbsk. Aalborghallen var oprindelig budgetteret til 9 mio. kr. Da bygningerne stod færdige i 1952-1953, lød regningen på omkring 17 mio. kr. Et beløb, som var meget tæt på Aalborg Kommunes samlede indtægter i et helt år!

Sommeren 1950: Budgettet skrider og har nu rundet 10 mio. kr. ”Prisen stiger hvert kvartal”, siger borgmesteren. Kritikere snakker om, at hallen er ”betydelig større end strengt nødvendigt” og at ”drejescenen i samme størrelse som Det Kgl. Teaters er overdimensioneret”. Få måneder senere er prisen steget til 13 mio. kr. Vinteren 1950-1951: Cementrationering og en hård vinter forsinker byggeriet. 24. april 1951: Rejsegilde. 15. januar 1952: En navnekonkurrence giver mest stemning for Aalborghallen. Det Jyske Kongreshus er også på tale.

3


Aalborg Kongres & Kultur Center 1953-2013 20. januar 1952: Det første arrangement afvikles i Aalborghallen. Aalborg Politiorkester giver en hurtig - og kold koncert midt i hallen, der endnu ikke har fået tag på.

4. juli 1952: Hotellet bag Aalborghallen (i dag skuespillergarderober) tages i brug i forbindelse med Rebildfesten. Flere af værelserne er udstyret med køjesenge - men med toilet og bad til hvert værelse. 16. oktober 1952: Aalborghallen er officielt i brug for første gang til Den Danske Købstadsforenings årsmøde. Aviserne fortæller, at Københavns overborgmester H.P. Sørensen blegner, da han træder ind i Aalborghallen. ”Den måtte godt have ligget i København….”, siger han. Købstadsforeningen, som senere bliver til Kommunernes Landsforening, bliver en trofast gæst i Aalborghallen.

4

Endnu inden der var kommet tag på Aalborghallen, var prisen steget til mere end 13 millioner kroner - hvilket dengang cirka svarede til Aalborg Kommunes buget for skolerne i fem år. Det blev kritiseret kraftigt af mange aalborgensere - og flere og flere kom til efterhånden, som budgetterne skred. De havde hellere set de kommunale skattekroner brugt til andre ting, der ”kommer aalborgenserne til gavn”, som der blev sagt. Men der kom også ret hurtigt kritik af Aalborghallens indretning. Overretssagfører Knud Grünwald rettede i et langt indlæg i Aalborg Stiftstidende en kraftig kritik af blandt andet Aalborghallens store scene og scenetårnet.

”Naar vi derfor spørger, om der i denne Sag er begaaet nogen Fejl, saa er jeg bange for, at jeg som min Opfattelse maa udtale, at der er begaaet næsten alle de Fejl, som det overhovedet har været muligt at begaa, og at Teatret i den form, det har nu, paa Forhaand er dømt til at blive en Fiasko”, skrev overretssagfører Grünwald. Han forudså i artiklen også, at antallet af kunstneriske gæstespil i Aalborghallen ville blive meget, meget begrænset, fordi kommunen hver gang måtte betale underskuddet. ”Et Gæstespil fra Paris vil komme til at koste Kommunen et Beløb på mellem 150.000 og 200.000 Kr.”, skrev han.

- Aalborghallen var Nordens største hal i 1953 - en kongresbygning, en udstillingshal og en kæmpe teatersal i ét og samme hus. Og med en stor scene og en drejescene med præcis de samme mål som i Det Kgl. Teater. Det må dengang have været helt fantastisk. Direktør Ernst Trillingsgaard er i dag fuld af lovord og roser til de lokalpolitikere i Aalborg, som dengang alene med kommunekassens penge turde bygge så stort og flot. - Selv om det heldigvis har vist sig, at overretssagførerens kritik ikke var berettiget, så kan man jo godt forstå, at mange rynkede panden over de mange penge. Det var meget modigt gjort af Aalborg Byråd, at man endnu inden krigen var slut udskrev arkitektkonkurrencen - og ikke mindst, at byrådet holdt fast i planerne i efterkrigsårene, hvor

der var nok af problemer, blandt andet udbredt boligmangel, siger Ernst Trillingsgaard. Skeptikere var der masser af dengang - overretssagfører Grünwald var kun en af dem. Den store scene stod for skud i meget af kritikken. De færreste kunne se, at en by som Aalborg skulle have behov for en scene som på Det Kgl. Teater. - Men der er ikke tal på, hvor mange gange hallen i de 60 år har været propfyldt med glade mennesker. Og netop det, at scenen har de store mål fra Det Kgl. Teater, har været årsagen til, at vi har kunnet få adskillige store gæstespil til Aalborg. Ikke kun fra Det Kgl. Teater, men selv i dag kommer scenemestre fra de store ballet- eller koncerthuse i Europa med anerkendende nik, når de skal se og godkende scenen og hallen, inden vi skriver kontrakt, siger Ernst Trillingsgaard.


Datidens største sanger, Benjamino Gigli, var begejstret for Aalborghallen. Gigli havde optrådt i den gamle hal i 1934, men da han kom tilbage i den nye Aalborghallen i 1952, lød hans uforbeholdne kompliment til hallens akustik ifølge aviserne: ”Det er det eneste Lokale i Verden, hvor jeg ikke faar den sidste Tone tilbage i Hovedet!” Berlingske Aftenavis fortalte, at Gigli var så glad for Aalborghallen og de knap 3400 publikummer, at han blev ved med at synge og bogstavelig talt måtte rives væk fra scenen for at nå Aalborgbåden i rette tid.

Aalborg Kongres & Kultur Center 1953-2013 19. oktober 1952: Aalborg By-Orkester med Victor Schiøler som solist giver sin første koncert i Aalborghallen. Et par uger forinden har orkestret med glæde afprøvet akustikken. Koncerten bliver transmitteret i Danmarks Radio, som samtidig indvier studiefaciliteterne i Aalborghallen. Orkestret - nu Aalborg Symfoniorkester - har siden spillet omkring 3000 koncerter i hallen. 20. november 1952: Den italienske tenor Benjamino Gigli samler cirka 3400 mennesker til koncert. Den berømte tenor roser akustikken i hallen som enestående. November 1952: De nyeste biler vises frem ved en stor biludstilling i hallen. December 1952: Efter to en halv måned gøres status: Besøgstallet til forskellige arrangementer og udstillinger i Aalborghallen runder allerede inden den officielle åbning 250.000 - over tre gange Aalborgs indbyggertal. December 1952: Byggeregnskabet viser en totalt udgift på cirka 17 mio. kr., tæt ved det dobbelte af det budgetterede. Så der skal spares. Byrådet beslutter, at byens honoratiores ved indvielsesfesten få uger senere selv skal betale for soupéen. Og lokale inviterede gæster skal selv betale for eventuelt ledsagende ægtefæller. Nogle steder bliver der grinet af denne nordjyske sparsommelighed. En københavneravis mener dog, at det er udmærket at få ”stoppet det utidige Spiseri på det offentliges Regning!”

Der blev sandelig ikke ruttet med pengene, da Aalborghallen blev indviet i 1953. Og i invitationen blev fortalt, at inviterede lokale gæster kunne købe billet til ”en kvindelig ledsager”.

5


Aalborg Kongres & Kultur Center 1953-2013

10. januar 1953: Inden den officielle åbning bliver de enorme køkkenfaciliteter for alvor afprøvet. 1608 medlemmer af Arbejderforeningen af 1853 fejrer 100 års jubilæum. Menuen er suppe, fisk, steg og dessert. Den nyudnævnte restauratør Hans Jørgen Petersen, meddirektør hos naboen, Restaurant Kilden, er tilfreds. Det samme er alle gæsterne.

15. januar 1953: Aalborghallen indvies officielt med indvielsestale af udenrigsminister Ole Bjørn Kraft, som kalder hallen for Skandinaviens største forsamlingshus. Det Kgl. Kapel og Det Kgl. Teater med balletten ”Coppelia” medvirker. På forreste række Ole Bjørn Kraft, borgmester Marius Andersen og frue og radiorådsformand Julius Bomholt.

6

Premiereaftenens store opstilling med de inviterede gæster på de første rækker. Noget af indvielsesfesten blev sendt direkte i radioen, så publikum ventede pænt på, at den røde lampe lyste - lampen som viste, at radiotransmissionen var begyndt. Det var med Det Kgl. Kapel, som spillede ”Vølund smed”.

Skuespilleren Ib Schønberg var en af de populære kunstnere, som optrådte ved Aalborghallens fire dage lange indvielsesfest. Her er han omgivet af nogle af de tusinder af aalborgensiske skolebørn, der var inviteret til festen. Ib Schønberg fik hele salen til at gynge med på den populære vise om båden, der kommer med bananer.


Aalborg Kongres & Kultur Center 1953-2013 15. januar 1953: ”Jeg vil gerne bringe en tak til de største givere, byens mange skatteydere, baade store og smaa. Fremtiden skal nok vise, at pengene er godt anvendt. Derfor haaber jeg, at skatteyderne - i hvert fald med tiden - vil svare mig med et selv-tak”, siger borgmester Marius Andersen (den første) blandt andet i sin indvielsestale.

Aviserne dækkede naturligvis indvielsen bredt. Også de udenbys dagblade. Her er det JyllandsPosten 16. januar 1953.

1800 løse stole blev kørt frem sat op enkeltvis til den store åbningsaften. Når der var disse store publikumsopstillinger, blev stolene stak for stak hentet i depotet og kørt ind i hallen på sækkevogne.

15. januar 1953: Scenens store Harlekin-fortæppe bliver officielt afsløret af blandt andre solodanser ved Det Kgl. Teater Frank Schaufuss, der har siddet model til Helge Refn’s Harlekin fortæppe. 15.-18. januar 1953 Den fire dage lange indvielsesfest er ”Kongelig kunst og en borgerlig fest”, som Aalborg Stiftstidende skriver. Foruden den første aftens musik og ballet fra Det Kgl. Teater er der i de efterfølgende dage både folkefest og sportsstævne. Både kongelig kunst og folkefest med ”aalborghumøret, det berømmede og forkætrede i al sin umiddelbarhed, dets smitsomhed og dets formløshed”, som Stiftstidende fornemt beretter på avisens forside. Den flere dage lange indvielsesfests budget er på 57.500 kr. Godt 50.000 kr. kommer ind ved billetsalget.

7


Aalborg Kongres & Kultur Center 1953-2013 31. marts 1953: Med få timers varsel melder Kong Frederik på ferie i Trend sin ankomst. Kongen vil gerne se det nye bygningsværk.

4. juni 1953 Kongen kommer igen - denne gang sammen med Dronning Ingrid. Regentparret ankommer til Aalborg med Kongeskibet Dannebrog og bliver på kajen budt velkommen af bl.a. borgmester Marius Andersen. Kongen og Dronningen kører gennem en flagsmykket by til Aalborghallen i Krone 1-limousinen. Borgmesteren kører i en politibil for at nå frem før Krone 1. Men også dengang opstår trafikpropper på Vesterbro i Aalborg. For Krone 1 når planmæssigt frem, men borgmesterens politibil sidder fast i trafikken. Så Kaptajn Løvschall er ene om at byde Kongeparret velkommen til Aalborghallen. Da borgmesteren når frem, er det Kong Frederik, der står for enden af den røde løber og byder borgmesteren velkommen. Her er Kongeparret kommet ind i hallen og vises rundt af borgmesteren og haldirektøren.

8

Prins Joachim og Prinsesse Alexandra besøgte AKKC i 1996 få måneder efter deres bryllup.

Dronning Ingrid ved Food Fair i 1961.

Prins Axel (nummer to fra højre) besøgte Food Fair i Aalborghallen i 1963. Ved siden af ham landbrugsminister Karl Skytte.

Prinsesse Benedikte sammen med direktør ­Trillingsgaard i 1994.

Tirsdag den 31. marts 1953 først på formiddagen nærmest sprang direktør R. O. Løvschall op fra sin kontorstol. Der var nemlig telefon fra borgmesterkontoret, som var blevet ringet op fra den kongelige jagthytte i Trend i Himmerland. Kong Frederik ville gerne samme eftermiddag klokken 15 se det nye flotte kæmpebyggeri i Aalborg. Et par måneder tidligere var Aalborghallen blevet officielt indviet med et hav af prominente gæster. Men ingen fra Kongehuset - dengang var det absolut ikke sædvane, at Kongehuset deltog i sådanne begivenheder. Og slet ikke i provinsen langt fra København. Sådan er det heldigvis ikke mere. I de seneste årtier har medlemmer af Kongehuset gæstet Aalborg Kongres & Kultur Center adskillige gange - ikke kun til store koncertarrangementer

men også som protektorer ved udstillinger og konferencer. Tilbage til tirsdag den 31. marts 1953. Direktør Løvschall var tidligere officer, så han fik hurtigt arrangeret besøget. Hallens tre arkitekter, Arne Kjær, Otto Frankild og Preben Hansen, skulle vise Kong Frederik rundt. Men Frankild og Hansen boede i København. Kaptajnen - som Løvschall hed i daglig tale - fik organiseret afhentning med privatfly fra København til Aalborg. Absolut ikke en hverdagsbegivenhed i 1953. Men både arkitekter og hallens direktør stod klar, da Kong Frederik ankom kl. 15. Rundvisningen varede godt en halv time, inden Kongen returnerede til Trend. Besøget blev planlagt så hurtigt og var så uofficielt, at end ikke byens pressefotografer nåede at blive orienteret.


Prins Henrik var på besøg i AKKC i august 2000. Samme dag havde Ernst Trillingsgaard inviteret Cirkusrevyens personale til at kører travløb. Prinsen blev inviteret med og sagde straks ja. Her griner han sammen med Ulf Pilgaard af præstationerne på travbanen.

Dronning Margrethe ankommer her til Lauritz Melchior International Singing Competition i november 2010.

Parate var både fotografer og resten af byens befolkning, og den røde løber var rullet ud et par måneder senere, da Kong Frederik og Dronning Ingrid var på officielt besøg. Den røde løber har været rullet ud foran Aalborg Kongres & Kultur Center adskillige gange siden da. Der har næppe været et eneste royalt besøg i Aalborg uden, at AKKC er blevet besøgt. Og skiftende borgmestre bortset fra den første Marius Andersen har været der til tiden! Det har også været en glæde for Aalborg Kongres & Kultur Center, at Dronning Margrethe og Prins Henrik flere gange har overværet de store internationale gæstespil, der har været i AKKC. - Og Kongehusets engagement i konferencer og udstillinger har givet AKKC uvurderlige fordele i markedsføringen. Vi er stolte og glade hver gang, vi har besøg af Kongehusets medlemmer, og når de

royale på andre måder viser interesse for vore arrangementer, siger direktør Ernst Trillingsgaard. Kongefamilien har været - og er - protektorer for adskillige af de internationale arrangementer i Aalborg Kongres & Kultur Center. Blandt andet var det markant midt i 1990’erne, da fem medlemmer af Kongehuset var protektorer for fem af de EU-temakonferencer, som AKKC arrangerede. Det er ikke sket hverken før eller siden, at fem medlemmer af Kongehuset har engageret sig så kraftigt i en privat organisation eller institution som AKKC. At være protektor for f.eks. en konference betyder, at protektoren bliver en slags ærespræsident for konferencen. Protektoren har ikke noget ansvar for konferencens tilrettelæggelse eller afvikling. Men et kongeligt protektorat er en garanti for, at arrangementet har en vis karat.

Kronprinsparret på besøg i Aalborg kort efter deres bryllup i 2004.

Og et royalt protektorat for et internationalt arrangement i Aalborg Kongres & Kultur Center bliver bemærket i Europa - både når arrangementet skal markedsføres og under afviklingen. - Når f.eks. Prins Joachim er protektor for en stor udstilling og konference, engagerer han sig i arrangementet. Prinsen åbner udstillingen og bruger et par timer på at hilse på deltagerne. Det sætter arrangementet et par klasser op, siger Ernst Trillingsgaard. Og det giver AKKC den medieomtale, der er så nødvendig for at slå husets navn fast som et af Danmarks førende konference- og udstillingscentre.

9


Aalborg Kongres & Kultur Center 1953-2013

To mand til aflæsning af dekorationer bad teaterdirektør Herman Gellin om i 1953. I dag er det noget helt andet, når AKKC har gæstespil. Ofte kommer der flere store lastvognstog med kulisser og andet udstyr. Og det kan godt tage et halvt hundrede mand en dags tid at læsse af og gøre scenen klar.

7. juli 1953: Herman Gellins Teaterselskab skal spille i Aalborghallen, og teaterdirektørens regissør anmoder nogle uger forinden på et postkort haldirektøren om, at hallen har mandskab klar: en elektriker til at sætte dekorationer op og to mand til aflæsning af kulisser.

Januar 1954: Aalborghallen fejrer 1 års jubilæum. Den Jyske Opera opfører uddrag af ”Barberen i Sevilla” og ”La Bohème” med Aalborg By-Orkester. På tårnet mellem selve hallen og kontorbygningen markeres det med et stort skilt. Siden dengang er pladsen en fast plads for Hallens egenreklame. De seneste mange år er det blevet til levende lysreklamer. Men funktionen er den samme.

10

I 1954 fejrede Aalborg Teater 75 års jubilæum. Teatret gik i samarbejde med Aalborghallen, og fra 24. april og 16 dage frem spillede teateret operetten ”Sommer i Tyrol” for fulde huse. 1600 gæster så hver aften operetten og Jens Schrøder og Aalborg ByOrkester. Aviserne roste både operette, musik, scene og hal. Her reportagen fra Ny Tid.


Medierne har altid været en vigtig samarbejdspartner for Aalborghallen. Omtale om kommende publikums-arrangementer er guld værd for hallen. Men at en teaterdirektør sådan ligefrem bestiller tre stk. journalister med hver sin fotograf hører til sjældenhederne. Men i provinsbyen Aalborg er det i 1954 en begivenhed, at to berømte skuespillere kommer til byen. Så det fremgår af håndskrevne notater, at haldirektør Løvschall skam fik fat i tre journalister fra byens aviser.

Aalborg Kongres & Kultur Center 1953-2013

31. marts1954: Stor Påskemesse i Aalborghallen. Det er en forbrugermesse a la de senere så populære Forårsudstillinger. Gæst nummer 25.000 får et stort påskeæg af direktør Løvschall.

11. november 1954: Teaterdirektør Herman Gellin meddeler pr. brev haldirektør Løvschall, at han skal sørge for tre journalister med fotografer på Hotel Phønix tre dage senere til at interviewe Marguerite Viby og Preben Mahrt inden deres optræden i farcen ”Himmelsengen”. Herman Gellin er en af datidens store arrangører af teater og revyer, som turnerer rundt i landet. Han har et mangeårigt tæt samarbejde med Aalborghallen. Herman Gellin kommunikerer næsten udelukkende med åbne postkort. Sjældent med breve - og med telegrammer, når det skal gå hurtigt.

11


Aalborg Kongres & Kultur Center 1953-2013

Et selskab fra Frederikshavn, som skulle overvære ”Flagermusen” i Aalborghallen, blev kørt direkte til døren af DSB. Toget havde endestation lige uden for hallens store sideport. Begivenheden i 1955 var stor nok til, at Aalborg Stiftstidende ofrede fotograf på historien. Året efter var der en weekend parkeret sovevogne på sporet. Her overnattede deltagere i et stort sangerstævne.

November 1954: Endnu et år efter den officielle åbning af Aalborghallen fryder aalborgensere og nordjyder sig lidt over den misundelse, der specielt er i København. Her linier fra Berlingske Aften Avis. 31. december 1954: Aalborghallen har i 1954 været udlejet i 218 dage - siden åbningen i 1953 har hallen været udlejet i 523 dage. Juli 1955: Da halbyggeriet starter, bliver der lagt togspor fra banegården til hallen til transport af byggematerialer. Da hallen er færdig, bliver sporet bevaret og brugt til transport af udstillingsmateriel. Det bliver også sagt, at Kongeparrets salonvogn kan køre direkte ind i hallen. Det sker dog aldrig. Men derimod bruges sporet til at køre hallens gæster helt til døren. September 1955: Cirkus Ib’s besøg i hallen aflyses. Revyen fra Bakken har i år været uden den populære skuespiller Ib Schønberg. Han er syg og sengeliggende hele sommeren og dør den 24. september 1955.

12

Skuespilleren Ib Schønberg var en kær og populær gæst i Aalborghallen ved åbningsfesten i 1953. Han skulle have været med sin Cirkus Ib-revy i Aalborg i september 1955. Men gæstespillet blev aflyst på grund af Ib Schønbergs sygdom.


Aalborg Kongres & Kultur Center 1953-2013 26. september 1955: Aalborghallen modtager det første russiske operaog ballet gæstespil med blandt andre dansere fra Bolshoi. Som et ekstra nummer sang en af operaens medvirkende ”Nu er dagen fuld af sang” - på dansk.

Aalborghallen tog en ordentlig bid af Papegøjehaven - Kildeparken. Der var ikke så mange biler i begyndelsen af 1950’erne, så parkeringspladserne kom lidt efter lidt, efterhånden som DSB og andre flyttede fra arealerne, og de gamle bygninger bag hallen blev tomme. I første omgang blev det til godt 100 p-pladser, nogle år senere 250. Først i 1976 kom der 500 p-pladser.

Aalborg By-Orkester var - og er - en kær gæst i Aalborghallen. Orkestret, der blev dannet 1943, har spillet i Aalborghallen siden før den officielle åbning både med egne koncerter og sammen med kunstnere og gæstespil. Orkestret kom i 1992 til at hedde Aalborg Symfoniorkester og flyttede i egne lokaler i den tidligere Europa Bio i Kjellerupsgade. Symfonien, som stedet hedder, har egen scene, men Aalborghallen bruges fortsat af symfoniorkestret til koncerter flere gange om måneden. Når Musikhuset står færdigt på havnen i Aalborg i 2013, flytter Aalborg Symfoniorkester dertil.

Oktober 1955: Cirkus Schumann, der er fast årlig gæst i Aalborghallen siden åbningen, har denne gang elefanter med. De indvier den store port mod p-pladsen. Siden da hedder porten Elefantporten. Der hænger oven i købet en elefant over porten. December 1955: Juletræsfester for især de store fagforeninger trækker folk til hallen. Mellem jul og nytår er der i alt 16.000 børn, forældre og bedsteforældre til juletræsfesterne.

13


Aalborg Kongres & Kultur Center 1953-2013 30. august 1956: Cirkusrevyen gæster for første gang Aalborghallen. Cirkus Revyen 1957, 1958 og 1960 bliver også opført i Aalborghallen. I 1960’er er Helsingør Revyen og Stig Lommers ABC-Revyerne på gæstespil. Og fra 1986 og fremover er Cirkus­ revyerne publikumsmagneter. 25. marts 1957: Det storslåede isshow Holiday On Ice for første gang i Aalborghallen. 20. november 1957: Besøgstallet i Aalborghallen runder 1,5 mio. Det svarer til mere end 100 hver dag siden de første arrangementer i 1952 før den officielle åbning.

Den Gyldenblonde, Povl Sabroe, var direktør og iscenesætter af Cirkus Revyen 1956. Med revyen var blandt andet 10 balletdansere ”Baronesserne fra Paris”. Den Gyldenblonde optrådte naturligvis i programmet sammen med to af pigerne fra Paris.

Februar 1958: En koncert med den amerikanske jazzmusiker Lionel Hampton og hans orkester bliver en så stor succes, at hallen både i 1958 og i de efterfølgende år har mange store jazz-navne på plakaten.

14

I marts 1957 prøvede Aalborghallen noget helt nyt: Det store isshow Holiday On Ice rykkede ind i hallen. I ni dage trak showet fulde huse, og den succes gjorde, at showet vendte tilbage de efterfølgende fem år.


Aalborg Stiftstidende ryddede hele forsiden, da Tronfølgeren var i Aalborghallen i 1960.

Aalborg Kongres & Kultur Center 1953-2013 26. marts 1958: Tommy Steele giver to koncerter i hallen, hver propfyldt med 3000 tilskuere.

23. januar 1959: Louis Armstrong og hans orkester trækker to fulde huse. Januar og april 1959: Professionelle boksestævner i hallen. August 1959: Dirch Passer henrykker for fulde huse i fire dage med komedien ”Charleys Tante”. I 1959 var der jubilæum i Aalborghallen. Sådan forstået, at det var 25 år siden, at Det Kgl. Teater første gang var i Aalborghallen med et gæstespil. Det var i den gamle hal på Skovbakken. 21.-23. april markerede Det Kgl. Teater og Aalborghallen de 25 år med ”Som man behager” iscenesat af John Price. Skuespiller Bendt Rothe, der i 1959 var turneleder på Det Kgl. Teater, kikker på hallens lille udstilling sammen med borgmester Jens Jensen.

10. december 1959: Håndboldlandskamp Damark-Vesttyskland. 3. juni 1960: Tronfølgeren Prinsesse Margrethe åbner den 10 dage lange udstilling Danish Food Fair, der fylder ikke blot alle kvadratmeter i halkomplekset men også forpladsen og dele af Kildeparken, hvor der er opstillet pavilloner. Food Fair-udstillingerne bliver gentaget i 1961 og 1963.

15


Aalborg Kongres & Kultur Center 1953-2013 19. november 1960: Det Unge Aalborg trækker næsten 3000 unge nordjyder til dans - uden alkohol. I de efterfølgende år holdes fem-seks lignende arrangementer om året med 2500-3000 deltagere hver gang. 25. december 1960: Aalborg Boksealliance holder boksestævne - og starter en tradition, som kører i årevis. 21. februar 1961: Louis Armstrong og hans jazzband er tilbage. Men ikke med så stor succes som i 1959. Kun godt halvdelen af billetterne til de to koncerter sælges. I sommeren 1962 var der diskussioner om at flytte Tyren fra Vesterbro ud foran Aalborghallen. Det blev som bekendt ikke til noget - Tyren står fortsat på Vesterbro. Måske som et udslag af sommerens agurketid klistrede pressefotograf J. A. Kirkegaard i Stiftstidende to billeder sammen og illustrerede en flytning.

Juni 1961: Kong Frederik og Dronning Ingrid besøger den store Food Fair messe i hallen og i Kildeparken. Kongen bliver vist rundt af bryggeridirektør Henrik Sander.

16

Der var populær musik i en propfyldt Aalborghallen 21. januar 1961. Schlager Parade med Volmer Sørensen ved mikrofonen og Otte Franckers Septett og blandt andre Blue Boys, Jan & Kjeld, Lill-Babs, Dorthe, Grete Sønck, Natt Russel - og en meget ung italiener i korte bukser, Robertino (Loreti)


En tv-transmission med Gunnar Nu Hansen ved mikrofonen var i 1962 en langt større publikumstrækker end det ellers så populære Nordjysk Mesterskab i indendørs fodbold. Det var kun få år siden, at tv kunne modtages i hele Danmark, og nord­ jyderne var ikke særlig hurtige til at købe en modtager.

Aalborg Kongres & Kultur Center 1953-2013 Januar-februar 1962: De nordjyske mesterskaber i indendørs fodbold som er seks store stævner - trækker i årets to første måneder knap 15.000 gæster i hallen. I 1962 var tv-modtagerne få, men tv transmitterede med Gunnar Nu ved mikrofonen. Mesterskaberne har været spillet i Aalborghallen hvert år siden 1955. 4. juli 1962: Kongeparret og Tronfølgeren er igen på besøg. De deltager i 4. juli-festlighederne, der ikke alene er festen i Rebild Bakker men traditionelt også aftenfest i Aalborghallen. Den amerikanske hovedtaler, den dengang tidligere vicepræsident og senere præsident, Richard Nixon, deltager også. Marts 1963: Et forsøg på at flytte en tekstilmesse fra Midtjylland til Aalborg mislykkes. Texfair afvikles ganske vist over ni dage arrangeret af et lokalt firma, som lejer Aalborghallen. Men publikum udebliver, og messeselskabet går konkurs. Aalborghallen overtager udstillingsmaterialet og får derved dækket lidt af tabet.

Sådan forestillede erhvervsfolkene bag Danish Food Fair udstillingerne sig, at det samlede messeareal skulle se ud. Nederst til venstre er Restaurant Kilden, øverst halkomplekset. Resten af bygningerne er midlertidige pavilloner og telte. Trappen til højre fører over jernbanen og cirka til arealet, hvor der i dag er rutebilstation (1963).

31. maj 1963: Food Fair er tilbage. Statsminister Jens Otto Krag åbner den 10 dage lange udstilling, som igen er en publikumssucces. Men med så mange udstillere, at der bruges mange ressourcer og penge på at lave udstillingsområder i Kildeparken. Aalborg er for lille til den store Food Fair - og udstillingen kommer ikke igen. Den første Food Fair udstilling er i 1960, og da stifter nordjyske erhvervsfolk et aktieselskab udelukkende med det formål at køre Food Fair udstillingerne. Det er Aalborgs hidtil største satsninger på at gøre byen og landsdelen kendt og på at fortælle verden, at Aalborg har et stort internationalt messecenter.

17


Aalborg Kongres & Kultur Center 1953-2013 Oktober 1963: ”Teenagerlove” spiller med stor succes en hel uge. Preben Neergaard, Birgitte Reimer og Buster Larsen har nogle af hovedrollerne. 9.-11. januar 1964. 70-årige Osvald Helmuth gæstespiller med Helsingør Revyen, som også er Osvalds 50 års jubilæum. Udsolgte huse tre aftener i træk - billigste billet koster 4,90 kr. Februar 1964: For første gang bruges hallen til et gocart-stævne.

5.-10. maj 1964: Egentlig er Scan Fair de skandinaviske isenkræmmeres indkøbsmesse. Men i tre af dagene åbnes for publikum. Der er masser af mennesker, selv om politiet forbyder, at udstillerne må sælge deres varer. Dog sådan at forstå, at de kan optage bestillinger og levere varerne efter udstillingens afslutning. Scan Fair kommer igen i maj 1965. December 1964: Aalborg Filmklub får hjemsted i Det Lille Teater i Aalborghallen. En aften om måneden holder filmklubben et arrangement i salen, der har plads til 272 gæster.

18

Elga Olga

Gunnar Lemvigh

Tre aftener med hver 1392 tilskuere trak Helsingør Revyen i Aalborghallen i januar 1964. Den absolutte hovedkraft var 70-årige Osvald Helmuth, der blev hyldet for sit 50 års jubilæum på de skrå brædder. Egentlig var jubilæet 6. september 1963 - men revyen kom først til Aalborg året efter. Det var den dengang meget aktive turneteatermand Herman Gellin, der sendte Helsingør Revyen på turne. Gellin kaldte sig i øvrigt ikke teaterdirektør, derimod chefdirektør! Der var flere andre stærke kræfter med i Helsingør Revyen - Elga Olga, Peter Kitter, Jytte Abild­ strøm og instruktøren Gunnar Lemvigh. Men revyen var Osvalds, og det er fra den, at ikke helt unge fortsat kan huske og synge med på viserne ”En grimasse der ka’ passe” og ”Opad eller nedad”. Den sidstnævnte er Osvald sminket til på billedet herover. Det var under besøget i Aalborg, at Osvald fastslog om hallen, at ”Det er ikke en hal. Det er en hel”. Herman Gellin slog meget på, at TV midt i december havde vist glimt fra revyen, og alle billetter til de tre forestillinger i Aalborghallen var da også solgt på få dage. De bagerste pladser kostede 4,90 kr., de forreste i midten - orkesterplads - kostede 16,90 kr. Men så var det også med gaderobegebyr.


Dronning Ingrid beærede udstillingen Byggeri for Millarder med sit besøg. Dronningen blev vist rundt på den store udstilling - men det var nu mest udstillingsområderne med møbler og ting til hjemmet, der interesserede Dronningen (1965).

Aalborg Kongres & Kultur Center 1953-2013 4.-12. september 1965: Danmarks første egentlig byggeudstilling holdes i Aalborghallen og på forpladsen. Byggeri for Milliarder, kaldes udstillingen, der er mere en publikumsudstilling end en fagudstilling. Der bygges boliger i massevis, og nordjyderne er interesserede i både byggeri og indretning. Trods stor succes kommer udstillingen ikke igen - den flyttes til København.

”Sommer i Tyrol” kom til Aalborghallen fra Falkoner Centret i København, hvor operetten var blevet opført tre gange. I Aalborg var der to forestillinger, og Wiens operettekompagni’s turné i Danmark var arrangeret af en direktør, der senere skulle blive meget kendt i Aalborg, Ingvar Blicher-Hansen. ”Sommer i Tyrol” fortsatte til Holstebro Hallen, hvor operetten spillede to gange. Direktøren i Holstebro Hallen hed Ernst Trillingsgaard (1966).

6. oktober 1966: Borgerbal i Aalborghallen med Teddy Petersen og hans 14 mands danseorkester. En uges tid tidligere var naboen, Restaurant Kilden, lukket. Kilden var kendt for de populære danseaftener, der ofte blev sendt i radioen. Kaj Julian og Teddy Petersen muciserede i Kilden - og Aalborghallen var hurtig til at indbyde til ”Borgerbal med familiedans og liegstouw til gammelkendte toner” med Teddy Petersen. 28. og 29. oktober 1966: Vienna Operetta Company gæstespiller med operetten ”Sommer i Tyrol”. Operettekompagniet møder med hele 10 tons dekorationer og kostumer - den hidtil største mængde udstyr til et gæstespil i Aalborghallen.

19


Aalborg Kongres & Kultur Center 1953-2013 December 1966: Aalborghallen bruges til mange forskellige ting: Postvæsenet mangler plads til sortering af julens pakkepost og lejer hallen i adskillige dage op til jul. Det gentager sig i de efterfølgende år.

19. og 20. oktober 1967: Turneteatrene har gode dage i Aalborghallen. Scenen er kæmpestor, skuespillergarderoberne perfekte, hallen har masser af tilskuerpladser - og hvis det er mere intimt, er der plads i Det Lille Teater på 1. sal over Restaurant Papegøjehaven. Harald Jørgensen Tourneen er et selskaberne. Her med ”Det suser i Sassafras’en” med Hans W. Petersen, der netop har rundet de 70 år, i hovedrollen. Januar 1968: Aalborghallen får en biograf. Efter at blandt andet Aalborg Filmklub jævnligt har brugt Det lille Teater på 1. sal til filmvisning i nogle år, indrettes Teater Bio i teatersalen. Der er plads til 272 biografgængere, og der spilles hver aften. I dagtimerne bruges salen til andre formål. Driften er kommunalt sikret, og Teater Bio skal spille lidt smallere film. Biografen drives sammen med den kommunalt ejede Europa Bio i Kjellerupsgade. Overskuddet herfra dækker underskuddet i Teater Bio. 1. januar 1969: Restaurationsforpagteren siden åbningen, H. J. Petersen, opsiger kontrakten og Torkild og Peter Mouritzen - far og søn - overtager forpagtningen. Et par måneder senere bliver Peter Mouritzen eneansvarlig.

20

Det var en hastigt voksende møde- og kongresforretning, Torkild og Peter Mouritzen overtog i 1969. Men selv om forretningen også udviklede sig til restaurant for både selskaber og a la carte, er det alligevel de store selskaber, som der set udefra har været mest fokus på. Alle, der har været til store møder eller kongresser med 1000, 2000 eller måske 3000 til spisning, kender det: Sovsen er kold, grøntsagerne slaskede - og øllet er varmt. Men ikke i Aalborg! For siden den første store spisning i Aalborghallen i januar 1953 har det været en lov, at både mad og drikke skal være i topkvalitet. Og hallens gæster skal have en høflig og første klasses behandling fra start til slut. I januar 1953 var det 1608 medlemmer af Arbejderforeningen af 1853, der spiste suppe, fisk, steg og dessert til foreningens 100 års jubilæum. Siden da har der været massevis af spisende selskaber på 1000, 1500, 2000 - ja, 3000 og somme tider lidt til. Aalborg Kongres & Kultur Centers restaurant Papegøjehaven kan klare både det kolde og varme og den kæmpe logistik, der skal til, når nogle tusinde gæster både skal holde møder, spise frokost og senere middag.

Forpagterne af Papegøjehaven har været få. Hans Jørgen Petersen, der også var restauratør i Kilden, var forpagter til 31. december 1968. Torkild Mouritzen fra smørebrødsforretningen og restauranten Favoritten i Vesteraa i Aalborg - og før det restaurant Ritz Safari - blev bedt om at søge forpagtningen. 1. januar 1969 overtog far og søn, Torkild og Peter Mouritzen, forpagtningen. Allerede efter et par måneder blev Peter Mouritzen ene ansvarlig. Det var han til 1. januar 2004, hvor sønnen Lars tog over. Både Torkild og Peter Mouritzen var uddannede som isenkræmmere og selvlærte restauratører. Lars har en hotel-uddannelse bag sig og flere års erfaring fra blandt andet Herninghallerne, inden han blev inspektør i Papegøjehaven og nogle år senere direktør. Billedet herover med de tre generationer Mouritzen er fra 1996. - Massevis af Aalborgs gæster spiser og fester i Aalborg Kongres & Kultur Center og i Papegøjehaven. Vi skal altid huske, at vi på den måde tit er byens ansigt udadtil, siger Lars Mouritzen. Han er stolt over at være 3. generation i Papegøjehaven. Men han ved også, at det forpligter. - Vi skal levere kvalitet. Og det skal vi hver eneste gang - lige fra folk kommer ind i huset, til de


Lars Mouritzen er tredje generation i Papegøjehaven. Her er han (til venstre) i det store køkken i hallens kælder sammen med køkkenchef Kristian Mikkelsen. På billedet til højre er en god ven af Aalborghallen, sanger og skuespiller Ove Verner Hansen, hoppet i kokketøjet og får lov til at servere Papegøjefrokost for Ernst Trillingsgaard og Peter Mouritzen.

forlader det igen. Vore gæster skal altid mærke, at de får en god behandling, og det uanset om det er fire til et bestyrelsesmøde eller 3000 til en kongres, siger Lars Mouritzen. - Maden og serveringen har stor betydning, når en kongresarrangør skal bedømme, om arrangementet har været i orden - og om kongressen skal tilbage til Aalborg, supplerer direktør Ernst Trillingsgaard. Det kan godt være, at nogle kongresdeltagere har glemt noget af det, der blev sagt fra talerstolen. Men de kan huske, hvis maden ikke var i orden. De mange små og store mødelokaler i Aalborg Kongres & Kultur Center bliver også brugt af Papegøjehaven til private fester. Her bliver holdt masser af firmafester og fødselsdage, konfirmationer og så videre. Desuden har Papegøjehaven udviklet en omfattende forretning med Diner Transportable. Begge dele er med til at sikre, at restauranten kan have en dygtig og solid fast stab i køkkenet og restauranten. Restaurant Papegøjehaven beskæftiger 64 årsværk. Når der skal serveres en tre retters middag til f.eks. en kongres med 1000 eller 1200 gæster, er der over 150 på arbejde i køkken og restaurant.

- De første år var så absolut op ad bakke. Vi havde ingen penge, hallen havde ingen penge, kommunen havde ingen penge. Så det var småt med de nødvendige investeringer. Meget foregik nærmest på feltfod, og i dag vil jeg godt erkende, at jeg de første år ikke altid var særlig stolt af det, vi leverede. Men det blev heldigvis hurtigt meget bedre. Restauratør Peter Mouritzen er en af de få, der har arbejdet tæt sammen med alle fem direktører i Aalborghallen. 1. januar 1969, da Peter Mouritzen sammen med sin far Torkild Mouritzen overtog forpagtningen, hed direktøren R. Løvschall, derefter I. Blicher-Hansen, Sven Bengtson, den konstituerede Anni Walter og senest Ernst Trillingsgaard. Peter Mouritzen er i dag en travl pensionist, mens sønnen Lars som tredje generation har overtaget forpagtningen af Papegøjehaven. De første år bestod Papegøjehaven kun af restaurationslokalet og det lille Papegøjeburet. - Og det var næsten umuligt at have den nødvendige og erfarne kapacitet til de store møder i hallen, når der ikke var en daglig drift, som kunne betale de dage, hvor der ikke var arrangementer i hallen, siger Peter Mouritzen.

Først sidst i 1970’erne fik Papegøjehaven lov til at bruge nogle af de andre lokaler. Kælderen var dengang indrettet lidt primitivt, men lidt efter lidt blev lokalerne forbedret, og det gav flere selskaber. Da Peter Mouritzen i 1982 solgte restaurant Favoritten på Vesteraa i Aalborg, flyttede han forretningsdelen med Mad-ud-af-huset til Papegøjehaven. Det hele var med til at sikre, at Papegøjehaven altid kunne have det erfarne personale, der er nødvendigt for at kunne give det bedste til møde- og kongresgæsterne. - Det var også i 1982, vi lancerede Papegøjefrokosten - et koncept, som kører videre i dag, siger Peter Mouritzen. Men ét er god mad og et erfarent personale. Logistikken, når en hal skal ryddes efter et møde og dækkes op til mange hundrede, som skal have serveret tre retter mad, er lige så vigtig. Logistikken holder sovsen varm, og en flere retters menu kan serveres med præcision. - Den logistik, vi udviklede i midten af 1980’erne, er den samme logistik, der bruges i dag. Og jeg nyder da fortsat at se, at vi i Aalborg kan noget, andre kongreshuse har svært ved, siger Peter Mouritzen.

21


Ingvar Blicher-Hansen nød altid at være i godt selskab - her sammen med to af de kunstnere, der optrådte i Aalborghallen. Billedet er taget 8. marts 1972 inden balletdanserne Kirsten Simone (til venstre) og Anna Lærkesen samme aften skulle på scenen i Flemming Flindts ”Svanesøen” fra Det Kgl. Teater.

Aalborg Kongres & Kultur Center 1953-2013 6. og 10.-18. maj 1969: Limfjordstunnelen åbnes 6. maj af Kong Frederik, og om aftenen er der åbningsfest i Aalborghallen. Nogle dage senere er hallen ramme om en stor E3-udstilling. E3 for Europavej 3, motorvejen gennem Europa, som den nye Limfjordstunnel er en del af. 23.-26. oktober 1969: Den første fiskerimesse i Aalborghallen har udstillere fra 15 lande og fylder både hallen og forpladsen. Den første messe er starten på en stor international udstillingssucces. 4.-6. april 1970: Den første egentlige forårsmesse trækker 35.000 besøgende. Messen er en blanding af forbrugerudstilling og underholdning - og det koncept bruges forsat.

Februar 1971: Hallens direktør siden start, R. Løvschall, dør, og Sven Bengtson (billedet), der har været ansat siden 1956 og inspektør i et års tid, konstitueres. 1. september 1971: I. Blicher-Hansen tiltræder som direktør. BlicherHansen kender Aalborghallen - som impresario har han i årevis leveret kunstnere og gæstespil. Bl.a. var han impresario for den første store kunstner i hallen i 1952 lige inden den officielle indvielse, Benjamino Gigli.

22

Ingvar Blicher-Hansen var 60 år og netop fratrådt stillingen som direktør for Falconer Centret i København, da han startede som direktør for Aalborghallen 1. september 1971. Hans ansøgning kom i sidste øjeblik, for faktisk havde Blicher - som han hed i daglig tale - ikke tænkt sig at søge stillingen i Aalborg, der blev opslået efter direktør R. Løvschalls død i februar. Men i løbet af sommeren blev Blicher så uenig med bestyrelsen for Falconer Centret, at han besluttede sig for at søge direktørstillingen i Aalborg. Blicher kendte både byen og hallen. Fra helt tilbage til omkring 1950 havde Blicher som impresario skaffet kunstnere til Aalborgs forlystelsessteder. Det tog for alvor fat, da Aalborghallen var færdig, og Blicher havde siden åbningen haft et tæt samarbejde med direktør R. Løvschall, og siden 1956 også med Sven Bengtson, da han blev ansat i hallen. Med Blicher-Hansen i Aalborghallen kom der et lidt mere internationalt snit over hallens arrangementer. Uden på nogen måde at forklejne den kæmpe indsats, Kaptajn Løvschall havde gjort for Aalborghallen, siden han blev ansat helt tilbage fra hallen var et byggeprojekt, så havde Blicher i kraft af sin erfaring og sine bekendtskaber bedre muligheder for at skaffe internationale kunstnere til Aalborg. Blicher færdedes også mere på de bonede gulve i København og havde bedre adgang til politikerne. Det resulterede blandt andet i, at han

ret hurtigt skaffede et rente- og afdragsfrit lån på en lille million til et nyt lydanlæg. Blicher havde også et tæt samarbejde med Holstebro Hallens unge direktør siden 1965, Ernst Trillingsgaard. Mange af Blichers turnéer fra ind- og udland var også omkring Holstebro. Og Ernst Trillingsgaard er stadig i dag fuld af beundring for Ingvar Blicher-Hansen. - Han lærte mig utroligt meget. Han kendte stort set alle i faget, og han var glad for at lære fra sig. Jeg er ham meget taknemmelig for de mange timer, vi har brugt sammen - uanset om det var møder her i Danmark, eller vi var rundt i Europa for at finde kunstnere til vore scener, siger Trillingsgaard. Og i dag vil han godt fortælle noget, som han ellers er gået meget stille med. Trillingsgaard var nemlig en af de ansøgere, der ikke fik jobbet som direktør for Aalborghallen i 1971. - Joh, det er rigtigt nok. Jeg søgte stillingen dengang, og det var faktisk på kraftig opfordring netop fra Blicher-Hansen. Han anbefalede mig også til stillingen - men det var inden, han selv besluttede at søge. Han ringede og fortalte mig, at han var blevet så træt af Falconer Centret, at han ville til Aalborg. Og så var jeg jo godt klar over, at det job kunne jeg ikke få. Men Blicher og jeg var lige gode venner for det. Vi udbyggede vores venskab, og jeg havde endnu flere pragtfulde år i Holstebro, siger Ernst Trillingsgaard.


Aalborg Kongres & Kultur Center 1953-2013

September 1971: Musical’en Hair bliver en af hallens største publikumssucceser i årtier. 18.000 ser musicalen i Aalborghallen.

Blicher-Hansen forstod at fange mediernes interesse. Hvordan kommer man i aviserne, når der ikke er andet at fortælle, end at nu starter den ”ny og hidtil største sæson” i Aalborghallen? I sommeren 1972 dækkede Blicher op med borde og stole på forpladsen, samlede ”hallens faste personale og vennerne fra Restaurant Papegøjehaven” - og ringede efter en fotograf. Forrest fra venstre er det kontorelev Hanne Jørgensen (i dag bookingchef og med efternavnet Frennesen), kontorassistent Bodil Søgaard Olsen, direktionssekretær Tove Sørensen, direktør Ingvar Blicher-Hansen, inspektør Sven Bengtson, assistent Kathrine Andersen, restauratør Peter Mouritzen, overtjener Frode M. Udengaard og køkkenchef Kurt Hansen. Bag dem fra venstre kontrollør Bendt Axelsen, rørlægger Aksel Rank, belysningsmester Harry Gregersen, tonemester Niels Jørgen Andersen, forvalter Poul Villadsen og maskinmester Angelo Mortensen.

2. oktober 1971: Victor Borge er på scenen i Aalborghallen, hvor han på sin vanlige festlige facon er dirigent for Aalborg By-Orkester. Kontrakten om Victor Borges optræden i Aalborg - og turné flere andre steder i landet - er Blicher-Hansens første kontrakt som direktør for Aalborghallen. Januar-februar 1972: Aalborghallen renoveres. Hallen males indvendig. De harlekinfarvede vægge bliver dybrøde, og der indsættes 600 nye stole. Scenen får nyt fortæppe i stedet for det Harlekin-fortæppe, der har været i brug siden hallens åbning. 8. marts 1972: Balletten fra Det Kgl. Teater danser Flemming Flindts ”Svanesøen”.

Harlekin-farverne, der havde været på hallens vægge siden åbningen, blev malet over, og væggene fik en varm dybrød farve i stedet. Der blev lavet en lille model - og Blicher var igen hurtig til at fange pressefotografernes opmærksomhed (1972).

31. oktober 1972: Renoveringen af Aalborghallen med ny maling, stole og fortæppe markeres af kulturminister Niels Matthiasen og den sovjettiske Bolshoi ballet. 13. november 1972: Roger Whittaker er på Aalborghallens scene for første gang. Han vender tilbage adskillige gange, ikke mindst takket være et personligt venskab mellem ham og Ernst Trillingsgaard, der på denne turné også havde besøg af Whittaker i Holstebro.

23


Borgmester Marius Andersen var populær. Også hos pressefotograferne. Marius Andersen var nemlig altid klar til at posere. Her er han lige efter åbningen af årets forårsmesse, hvor han øver bowlingspil på en udendørs bane fra Løgstør (1974).

Aalborg Kongres & Kultur Center 1953-2013 10. januar 1973: Politimester Elmar Nyborg meddeler, at der ikke vil blive givet flere tilladelser til beatkoncerter i hallen før, at de unge mennesker lærer at opføre sig ordentligt. I fem-seks år har der været flere store beatkoncerter i den stoleløse hal. Senest med blandt andet Gasolin. Men med for meget alkohol og ”speciel tobak” er grænsen nået for politimesteren. Trods protester fra byens unge sanktioner Aalborg Byråd senere på året et stop for beatkoncerter i hallen. I 1975 ophæver byrådet dog forbuddet igen. 12. august 1973: En russisk rumfartsudstilling med bl.a. en kopi af Juri Gagarins rumskib trækker over 38.000 besøgende. 16. august 1973: Et over 500 kvadratmeter stort kunstværk afsløres i Aalborghallens foyer. Det er billedkunstneren Richard Mortensen, der har udsmykket den store væg. Statens Kunstfond betaler 50.000 kr. September 1973: Der er næsten 40.000 gæster til den 10 dage lange udstilling BYG 73. En del af udstillingen består af 31 nybyggede enfamilieshuse i Gistrup, og der er direkte bus mellem hallen og Gistrup. 2. oktober 1973: Tommy Steele er tilbage - dyreste billet helt fremme ved scenen koster 48 kr. 17. oktober 1973: Les Humphries Singers spiller og synger for 1796 publikummer. Koncerten er arrangeret af Knud Thor­bjørnsen, som betaler 5000 kr. for leje af hallen - plus 1 krone pr. solgt billet. 27. marts-1. april 1974: Endnu en forårsmesse med over 40.000 gæster.

24

Billedkunstneren Richard Mortensen signerer det store vægmaleri i Aalborghallens foyer. Vægmaleriet skulle i de efterfølgende år give problemer. For Aalborghallen ”satte sig” og væggen slog revner (1973).

Blicher-Hansen drog ofte til udlandet for at skaffe gæstespil til Aalborghallen. For det meste var det af økonomiske grunde nødvendigt at få andre danske kulturhuse med, sådan at der kunne laves en turné. Og i Østlandene var det tit en fordel at have hjælp til at åbne døre til de statslige scener. Her er vi i Leningrad - nu Skt. Petersborg - i foråret 1974. Til venstre for Blicher står Holstebro Hallens direktør Ernst Trillingsgaard. Yderst til højre H. Spengler fra Falconer Centret - i midten Ingmar Wagner, kaldet Ingmar Laksko, formand for Landsforeningen til Samvirke mellem Danmark og Sovjetunionen.


Borgmester Marius Andersen var altid god for en vittighed og en historie. Her har han i 1975 i Aalborghallen besøg af Danmarks Dronning Margrethe og Sveriges Kong Carl XVI Gustaf - og borgmesteren har åbenbart lige fyret en go’ historie af. Pressefotografen i midten er Stiftstidendes Preben Veiby, og mellem majestæterne anes antydning af et smil i politimester Elmar Nyborgs ansigt. Marius og Mester var ikke altid gode venner - mildt sagt - og helt galt gik det en måneds tid senere, da politimesteren lod udskrive stribevis af parkeringsbøder til ulovligt parkerede biler under LO’s kongres i Aalborghallen.

Aalborg Kongres & Kultur Center 1953-2013 November 1974: Nordisk Råd holder i Aalborghallen sin første session uden for en hovedstad. Aalborg Kommune giver over 50.000 kr. til arrangementet og udlåner hallen gratis for at gøre byens kendt.

Parkeringspladser har altid været en udfordring for Aalborghallen og ikke mindst senere, da den som Aalborg Kongres & Kultur Center kunne have en stor udstilling og måske en teaterforestilling og flere møder på samme tidspunkt. Først var der 100, så 250 parkeringspladser, i 1976 blev det 500 - i dag er der 700, hvoraf de 180 er i P-huset, der var færdigt i 2002. Billedet her er fra en forårsudstilling, hvor bilerne holder tæt på skovarealet mellem kirkegården og Hobrovej over for Hotel Hvide Hus.

De absolut alvorlige miner til trods var det et tilfreds Nordisk Råd, som i 1974 holdt sin første session uden for en hovedstad. Rådet med svenske Johannes Antonsson i spidsen var særdeles glad for faciliteterne i Aalborghallen. Kommunen havde udlånt hallen gratis og havde oven i købet lagt 50.000 kr. til udgifterne. Det var første gang, at kommunen betalte så meget i direkte støtte til ét arrangement. Til gengæld fastslog turistchef P. E. Jensen, at de godt 400 delegerede havde brugt 250.000 kr. i byen. Og at Aalborg fik masser af reklame.

Vinteren 1974/1975: På Restaurant Parnas i København sker noget, som på det tidspunkt ikke har noget med Aalborghallen at gøre. Men det giver genlyd i hele showbizzDanmark. Holstebro Hallens direktør Ernst Trillingsgaard laver - meget sent på natten…. - aftale med Danmarks revykonge Dirch Passer, som i de to efterfølgende år optræder i Holstebro Revyen. Indtil nu har unge Trillingsgaard mest været kendt i Vestjylland og naturligvis i kunstnerkredse. Men kontrakten med Dirch, der har sagt nej til andre store revyer, er et kæmpe scoop, som gør Trillingsgaard kendt i hele landet. 12. april 1975: Den svenske Kong Carl XVI Gustaf og Dronning Margrete og Prins Henrik er på bybesøg i Aalborg. Efter en byrundtur er der modtagelse i Aalborghallen efterfulgt af frokost. Maj 1975: En stribe p-bøder giver ballade. LO holder kongres, og 400 af deltagerne må bo uden for Aalborg på grund af mangel på hotelværelser. Mange kører til og fra Aalborghallen, hvor de 250 p-pladser er alt for få. Men Aalborgs politimester Nyborg har beordret p-pladsen holdt under opsyn og udskrivning af bøder til de bilister, der parkerer uden for båsene. Det får borgmester Marius Andersen til at tale om politimesterens herskesyge - og Marius erklærer offentligt, at han ser frem til politimesterens pensionering senere på året. Måske er balladen årsag til, at p-pladsen i 1976 udvides til det dobbelte.

25


Forårsudstillingerne i 1970’erne trækker massevis af publikummer til Aalborghallen. Udstillingerne betragtes også i dag som nordjydernes sikre forårstegn. Det er hallens absolut største succes gennem alle årene, når måles på antallet af gæster, og for mange er det fortsat i dag en årlig tradition at besøge Forårsudstillingen. Det er næsten en lige så fast tradition, at byens borgmester åbner udstillingen. Her er vi i 1976. Borgmester Marius Andersen har lige åbnet udstillingen og poserer her i samme båd som haldirektør Blicher-Hansen, souschef Sven Bengtson med købmand Leo Eriksen bagved.

Aalborg Kongres & Kultur Center 1953-2013 18. januar 1976: 3000 boksetilskuere ser for første gang en Uganda-bokser ved navn Ayub Kalule i ringen. Han bokser kun et minuts tid, inden hans engelske modstander må stoppe på grund af en øjenskade. Men Kalule kommer igen som professionel med Danmark som base. 25.-30. januar 1976: Fem aftener i træk fylder i alt 6000 nordjyder Aalborghallen til Det Kgl. Teaters operette ”Flagermusen”. Flemming Flindt har instrueret. Han er Aalborg en god mand, mener borgmester Marius Andersen og haldirektør Ingvar Blicher-Hansen. Så efter femte og sidste forestilling overrækker Maris Andersen ”Aalborghallens Gyldne Nøgle” til Flemming Flindt. En lignede hæder er allerede overgået billedkunstneren Richard Mortensen, som i øvrigt næsten samtidig er i Aalborghallen for at reparere revner i det kun tre år gamle kunstværk i foyeren.

Forår 77 havde 45.028 besøgende. Andelssvineslagteriet i Nørresundby og Pandrup Brød havde en fællesstand, hvorfra der blev uddelt cirka 25.000 smagsprøver i form af snitter med pålæg samt slagteriets nye frankfurterpølser. Dem blev der spist 12.000 af.

27. april 1976: Prins Henrik er hovedtaler ved Dansk Røde Kors’ 100 års jubilæum. Oktober 1976: Holstebro Revyen med bl.a. Dirch Passer og Elga Olga gæstespiller i Aalborghallen. 26. februar 1977: En musikfestival for amatører fylder i 10 timer hallen med musik fra over 1000 unge musikere. Festivalen kommer igen året efter, og indirekte bliver festivalen grundlaget den kæmpe musikfestival for unge, som fortsat er i hallen hvert år, og som trækker tusindvis af unge fra hele landet. 1. maj 1977: Årets forårsudstilling er endnu en publikumssucces. 45.028 går gennem tælleapparaterne.

26

Dirch Passer var tilbage i Holstebro Revyen i 1976 - og revyen gæstespillede i Aalborghallen. Her er det fra venstre Lone Helmer, Dirch Passer, Elga Olga og John Martinus; foran dem Lizzie Varencke og Ernst ­Trillingsgaard


Aalborg Kongres & Kultur Center 1953-2013 8. maj 1977: Skuespillerparret Lise Ringheim og Henning Moritzen modtager ”Aalborghallens Gyldne Nøgle”. 20.-26. oktober 1977: 200 udstillere fra 14 nationer deltager i ”Den 9. Internationale Fiskerimesse.” Messen åbnes af fiskeriminister Svend Jakobsen.

”Det koster os 360 kr. pr. kvadratmeter plus ekstra for hver eneste lampe og sådan. Men det er pengene værd at være med.” Sådan sagde en af de 200 udstillere ved den ”9. Internationale Fiskerimesse” i Aalborghallen i oktober 1977 til Stiftstidendes udsendte reporter. Han havde også talt med et par af messegæsterne, to fiskere fra Esbjerg, der var med deres skipper på udstilling for at se radioudstyr. ”Ja, vi skal da også se på Aalborgs natteliv”, som de bemærkede. Der var knap

20.000 gæster på messen; stort set alle var fagfolk. Messen blev åbnet af fiskeriminister Svend Jakobsen, som herover (i midten) kikker på nybygninger uden for hallen. Nederst serverer en elev fra kokkeskolen i Aalborg, Lilian Madsen, fiskespecialiteter for ministeren, borgmesteren og haldirektøren. Hertil havde Spritfabrikkerne venligst doneret nogle pæne smagsprøver på den helt nye snaps, Havstryger.

18. december 1977: Igen er man i Aalborghallen glade for, at arkitekterne byggede hallen med den store elefantport. For den er præcis stor nok til, at de store postbiler kan køre ind og ud af hallen, som igen er udlejet til postvæsnets sortering af julens pakkepost. 9. januar 1978: Som en del af festen ved Aalborghallens 25 års jubilæum er der boksekampe i hallen. Et udvidet Aalborg-hold bokser mod USA’s landshold. Speaker er Gunnar Nu Hansen.

27


Aalborg Kongres & Kultur Center 1953-2013

10. januar 1978: Få dage før Aalborghallens 25 års jubilæum bekræfter Blicher-Hansen i Aalborg Stiftstidende, at han har meddelt kommunen, at han trækker sig tilbage med udgangen af august, selv om borgmester Marius Andersen har meddelt ham, at han kan blive så længe han vil. Blicher har haft syv år som succesrig direktør. Han nærmer sig de 67 og vil flytte til Tisvildeleje, hvor en af sønnerne bor. Han er læge, og Blicher siger til avisen, at ”han har sagt, at når jeg er 67, er jeg kommet i reparationsalderen, og så skal jeg bo i nærheden af en god læge”. 15. januar 1978: Den store jubilæumsfest er tæt ved at ende i et mediekaos. Danmarks Radio laver direkte tv-transmission. En del af programmet er, at borgmester Marius Andersen skal overrække hallens gyldne nøgler til arkitekterne bag hallen. Men dagen før vil DRs Jakob Nielsen og Carsten Fischer have det strøget fra den del af festen, der sendes i tv. Det nægter Blicher. Efter heftige telefondiskussioner bøjer DR sig få timer før. Men nu er borgmester Marius Andersen blevet sur. Så han vil ikke optræde i tv og bliver siddende på sin plads i salen. I øvrigt giver jubilæumsfesten også dønninger rent kunstnerisk. Nordjyder brokker sig over, at festen er så godt som uden lokale kunstnere.

28

På jubilæumsaftenen 15. januar 1978 fik Aalborghallens tre arkitekter hver overrakt ”Aalborghallens Gyldne Nøgle”. Preben Hansen, Arne Kjær og Otto Frankild blev kaldt på scenen, mens tv transmitterede. Men det var ikke borgmester Marius Andersen, der overrakte hæderen, derimod

Blicher-Hansen. Borgmesteren bliver arrigt siddende på sin plads i salen, fordi tv-folkene først havde sagt nej til, at han skulle overrække. Godt nok sagde de ja alligevel nogle timer før festens start men da var Marius Andersen blevet vred.

I dagene omkring jubilæet var der nogen surhed især blandt nordjyske kunstnere. Man knurrede over, at de fleste af de kunstnere, der optrådte ved den ugelange jubilæumsfest, var hentet uden for Nordjylland. Det satte tegneren Henry Lauritzen i streg. Nederst til højre har vi hunden Plyds, som altid var med på Henrys tegninger. Plyds står mellem dirigent Jens Schrøder og borgmester Marius Andersen. Bemærk, at Plyds i dagens anledning har fået en gylden nøgle i halsbåndet.


Fra jubilæumsdagene i januar 1953: Øverst til venstre jubilæumsaftenens program. På billedet til højre får Flemming Flindt overrakt en blomsterkurv efter balletten ”De tre Musketerer”. Herunder til venstre kikker Marius Andersen og billedkunstneren Per Arnoldi på sidstnævntes store billede - en jubilæumsgave fra Aalborgs pengeinstitutter. Til højre fra eftermiddagens reception, hvor aftenens festtaler, kulturminister Niels Matthiasen, Ruth Hansen og Marius Andersen synger med på ”Skipper Lars”. Niels Matthiasen kaldte i øvrigt besøget i Aalborg for en mægtig familiefest i landets største forsamlingshus. Marius Andersen drak kun vand - han var nemlig her på tredje måned på slankekur, som medierne fulgte! Nederst til venstre Lise Ringheim og tegneren Hans Bendix. Til højre Niels Matthiasen og Henning Moritzen.

29


Aalborg Kongres & Kultur Center 1953-2013 15. januar 1978: Ved 25 års jubilæet har hallen haft over 8.750.000 besøgende siden den officielle åbning i 1953. 12. april 1978: Direktøren for Danmarks Turistråd, Ernst Klæbel, taler, og Dirch Passer underholder ved åbningen af Forår 78. Der er 175 udstillere i hallen og på forpladsen og cirka 53.000 gæster. 21.-23. august 1978: Det russiske statscirkus trækker masser af mennesker i tre dage

Efter lidt gimmick på scenen sprang Dirch Passer direkte ud i det svømmebassin, som et af de deltagende firmaer i Forår 78 havde opstillet i Aalborghallen. Dirch skulle åbne messen. Han var i smoking, og der var efterfølgende lidt snak, om det var forberedt eller en pludselig indskydelse, komikeren fik, da han opdagede bassinet. Efterføl-

gende sagde Dirch Passer til aviserne: ”Hver gang, jeg er i Aalborg, falder jeg i….. så kan jeg lige så godt selv hoppe.” Det var måske en hentydning til en episode en lille halv snes år tidligere, hvor Dirch Passer en morgen troppede op på Stiftstidendes redaktion - direkte fra et af byens morgenværtshuse og temmelig overrislet.

Der blev sagt farvel til Blicher-Hansen med maner, da Aalborg Kommune og Aalborghallen holdt afskedsreception for ham 3. september 1978, få dage efter, at han officielt var fratrådt. Borgmester Marius Andersen overrakte Blicher-Hansen

”Aalborghallens Gyldne Nøgle” og uddelte også store verbale roser. På det andet billede er der mere tæt snak mellem Marius, Blicher og hans efterfølger, Sven Bengtson.

1. september 1978: Efter Blicher-Hansens farvel bliver den hidtidige inspektør, Sven Bengtsson, 51, direktør. Han konstitueres i første omgang. Året efter fastansættes Bengtson, der har været i hallen siden 1956. 3. september 1978: Aalborghallen og Aalborg siger farvel og tusind tak til I. Blicher-Hansen, der flytter til Nordsjælland og til et job som international konsulent i ARTE.

30


En sikker succes på alle forårsmesser i Aalborghallen er uddeling af diverse smagsprøver. Det skaber kø. Billedet her er fra Forår 1979 - 3.-7. april - men det er dog ikke kø for smagsprøver. Derimod er det alle udstillerne, der efter lukketid får en gang røde pølser m. brød ved en interimistisk buffet midt i udstillingen. Publikumsmæssigt satte Forår 79 rekord med 54.031 besøgende.

Aalborg Kongres & Kultur Center 1953-2013 16. januar 1979: Holiday on Ice er tilbage i Aalborghallen i form af det nye Hollywood Ice Revue, som laver otte forestillinger. Det er Bengtsons første store kontrakt som chef for hallen. Da han i 1956 startede som overassistent, var en af hans første opgaver at lave kontrakt netop med Holiday on Ice, der var i hallen 1957-1962.

Sådan endte revyholdet til ”Skålborgrevyen” i Aalborghallen i sommeren 1979 med at se ud. Danny Drags - Poul-Kristian (Jensen) og Bendt Reiner yderst og Kirsten Lehfeldt, Willy Rathnov og Sonja Oppenhagen i midten.

Efter 36 år med dirigentstokken og Aalborg By-Orkester trak 70-årige Jens Schrøder sig i 1979 tilbage. Orkestret har været en fast gæst i hallen siden start. Billedet af orkestret er fra omkring 1960.

April 1979: Kongeligt gæstespil i hallen. Flemming Flindts ballet ”Salome” med seks opførelser. 16. juli 1979: Premiere på sommerrevyen ”Skålborgrevyen” i Aalborghallen. Teaterproducenten og tøjmanden Erik Hostrup laver en treårig kontrakt om årlige sommerrevyer i hallen. I månederne forinden var oplægget, at Malene Schwartz skulle instruere og blandt andre Jørgen Ryg og norske Rolf ”Fleksnes” Wesenlund medvirke. Ingen af dem er med, da premieren går over scenen. Publikummer er der for få af, og revyselskabet går hurtigt konkurs med en gæld på flere hundrede tusinde kroner, og der er stor ballade om økonomien mellem alle involverede. Kontrakten for de to næste år annulleres. Og forsøget på at gøre Aalborg til selvstændig revy-by bliver ved forsøget i denne omgang. 6. november 1979: Endnu en stor mærkedag for Aalborghallen - og ikke mindst for Aalborg By-Orkester. Orkestrets dirigent siden starten i 1943, Jens Schrøder, giver afskedskoncert med orkestret. Jens Schrøder er netop fyldt 70 år. Han hædres med ”Aalborghallens Gyldne Nøgle” og en indsamlet gave på 36.000 kr. 31. december 1979: Året slutter med et besøgstal i 1979 på i alt 365.000 og en belægningsprocent på knap 80.

31


Aalborg Kongres & Kultur Center 1953-2013 Marts 1980: Aalborg Stiftstidendes chefredaktør, Alf SchiøttzChristensen, er stolt, da han byder velkommen til nordisk avisteknisk kongres. Chefredaktøren, der er en af de avischefer, der ligger forrest i udvikling og indførelse af ny avisteknik, har fået sin organisation til at holde sin kongres i Aalborg. 31. marts 1980: Det er et surt forårsvejr, og det lokker ekstra mange til Forår 80 i Aalborghallen på denne sidste åbningsdag. På et tidspunkt er der så mange i hallen, at Aalborg Brandvæsen lukker for flere. Efterfølgende må gæsterne lukkes ind i hold. 49.146 har været i hallen i udstillingens fem dage. 9. juni 1980: Aalborg Byråd har i årevis holdt byrådsmøder i Aalborghallen, men denne dag bliver anderledes. Nogle hundrede hjemmehjælpere og pensionister protesterer over forslag om fyring af 13-14 procent af kommunens hjemmehjælpere. Demonstranterne følger med ind i hallen, op ad trappen og står og synger og råber lige uden for den sal, hvor der er byrådsmøde. Borgmesteren forlanger, at politiet skal smide dem ud - det lykkes nogle tilkaldte politibetjente at tale dem ud.

Stiftstidendes chefredaktør, Alf Schiøttz-Christensen sad på første række, da han havde fået sin avistekniske fagorganisation ”Nordgraf” til konference i Aalborghallen (1980).

Aalborg Brandvæsen havde hovedrollen på sidste udstillingsdag for Forår 80. Den kolde og blæsende søndag trak nemlig så mange til forbrugerudstilling, at gæsterne måtte lukkes ind i hold. Det gav lange køer på forpladsen helt ud til Vestebro. 24.531 var inde om søndagen.

19. september 1980: Eric Clapton optræder for 2300 i den store hal. Nogle timer forinden underholder Ebbe Rode med Storm P.-tekster for 250 i Det Lille Teater. 9. oktober 1980: Aalborg Byråd flytter fra Aalborghallen. Det nye medborgerhus er færdigt, og her tages en ny byrådssal i brug. 14. december 1980: Teater Bio viser film for allersidste gang. Biografen, der om aftenen har brugt Det Lille Teater, lukker dagen efter.

32

Mel Brooks-filmen ”Forår for Hitler” blev den sidste film i Teater Bio. Kommunen lukkede biografen i Aalborghallen blandt andet med den begrundelse, at den privatejede biograf i Nørresundby viste samme type film. Og kommunen ville ikke konkurrere med private. Kommunen lukkede samtidig Europa Bio i Kjellerupsgade, der havde økonomisk sammenhæng med Teater Bio. Europa Bio bliver hjemsted for Aalborg By-Orkester. Europa Bio bliver til det, vi dag kender som Symfonien. Og Teater Bio bliver igen Det Lille Teater. Også om aftenen (1980).

Aage Lassen, formand for Pensionistklubben i Bygge & Anlæg, er før byrådets møde en af talerne ved demonstrationen foran Aalborghallen mod fyringen af hjemmehjælpere. Nordjyllands Radios Johannes Mortensen laver reportage (1980).


Aalborg Kongres & Kultur Center 1953-2013 9.-14. april 1981: Den 11. internationale fiskeriudstilling - den tredje i Aalborg - arrangeret af det private udstillingsselskab UFESAS har udstillere fra 14 lande. 23.-24. maj 1981: En nordisk fredskonference arrangeret af faglige tillidsfolk i Aalborg og omegn trækker over 1300 deltagere fra hele landet, især fagforeningsfolk og politikere. En af parolerne er ”Norden som Atomfri Zone”.

I forsommeren 1981 øjnede direktør Sven Bengtson muligheder for at få endnu mere kunst fra Det Kgl. Teater til Aalborghallen. Teatret skulle nemlig lukkes i to år på grund af ombygning, og Bengtson mobiliserede, hvad han kunne inden for kunst og politik for at få flyttet forestillinger til Aalborg - ikke mindst i kraft af, at Aalborghallen som det eneste kulturhus i Danmark har en scene af samme størrelse som Det Kgl. Teaters. Men det lykkedes ikke. Kulturminister Lise Østergaard var enig i, at

Aalborghallen er det eneste egnede sted. Men det vil være for dyrt, sagde ministeren. Det Kgl. Teater brugte koncertsalen i Tivoli i stedet. Nordjyderne måtte nøjes med to gæstespil. I februar spillede ”Komedie i Grænselandet” med Ebbe Rode og Erik Mørk i hovedrollerne. Og i september opførte Det Kgl. Teaters ballet ”Coppelia” - i øvrigt den samme ballet, som teatret opførte til Aalborghallens åbningsfest i 1953.

August 1981: Chefen for Den Jyske Opera, Otto Halstrøm, trækker sig tilbage. Som tak for mange års godt samarbejde får han ”Aalborghallens Gyldne Nøgle”. 11.-15. september 1981: International udstilling og konference, Handicap-81 i samarbejde med Muskelsvindfonden. Med kort varsel er Dronning Margrethe en af gæsterne - hun ferierer med familien i jagthytten i Trend. Richard Mortensens malerier på den store væg i foyeren giver fortsat knuder - eller rettere: revner. Væggen, som blev malet i sommeren 1973 efter Richard Mortensens tegninger, bliver ved med at slå revner. Nu bliver der lagt en nylonbeklædning på væggen, og det hele males igen. I øvrigt har

hallens arkitekter aldrig været begejstrede for, at den over 500 kvadratmeter store væg skulle males. ”Det var vores mening, at væggene skulle stå hvide og ubehandlede. Men Richard Mortensen burde have samarbejdet med os, det ville have givet et bedre resultat”, har arkitekt Otto Frankild sagt.

23.-24. september 1981: Det Jyske Opera med to opførelser af ”Trubaduren”.

33


Aalborg Kongres & Kultur Center 1953-2013 September 1981: Tre store politiske partier, Socialdemokratiet, Venstre og Det Radikale Venstre, holder landsmøder i Aalborghallen i løbet af september.

20.-22. oktober 1981: Udstillingen Ung-81 viser i den sidste weekend af efterårsferien lidt af hvert. Der reklameres blandt andet med Danmarks største diskotek, 15 modeshows og masser af biler og motorcykler. 23. april 1982: Dronningens Livregiment fejrer 325 års fødselsdag. Om eftermiddagen er der parade i Skovdalen, og to dronninger, Dronning Ingrid og Dronning Margrethe, slår de to første søm i en ny fane. Om aftenen festes der i Aalborghallen. 27.-28. august 1982: Dansk Skotøjsarbejderforbund holder i Aalborghallen sin sidste kongres. Forbundets medlemmer flytter fra næste årsskifte over i Beklædnings- og Textilarbejdernes Fagforening. 14. oktober 1982: Cliff Richard giver på sin 42 års fødselsdag koncert i en stuvende fyldt Aalborghal. 22. november 1982: Eddie Skoller giver koncert. Showet er arrangeret af Scleroseforeningen.

34

Danmarks Radio og Aalborghallen har været tæt forbundet siden hallen blev bygget. Radioen havde både studier og fast personale på 1. sal i hallen. Men i oktober 1982 var det slut. Danmarks Radio besluttede at bygge et nyt radiohus til 30 mio. kr. på Fredrik Bajers Vej i Aalborg - dengang langt ude på landet omgivet af kornmarker. For at spare arkitekt- og udviklingsudgifter besluttede DR at bygge et hus præcis magen til i Odense. Senere kom endnu et i Vejle. Husene blev dimensioneret sådan, at der også var plads til de regionale tv-stationer, politikerne var begyndt at snakke om. De fleste anså det dengang for ganske naturligt, at de skulle være en del af Danmarks Radio. De endte få år senere i TV2-systemet. Men det er en hel anden historie. Tilbage til Aalborg. Allerede i 1949 tog Aalborgs borgmester Marius Andersen (I) de første kontakter til radiorådsformand Julius Bomholt. Borgmesteren skrev til radiorådets formand, at Aalborg skulle i gang med at bygge nyt kulturhus - og at huset ville være et oplagt sted at lave ”radiofoniske installationer, der gør Hallen til Provinsens første Radiohus”, eller i hvert fald at få ”udstyret nogle Rum formaalstjentligt”, som borgmesteren skrev. Julius Bomholt var afvisende - Danmarks Radio havde økonomisk rigeligt at gøre i hovedstaden. Og det var jo alligevel her, det meste skete. Desuden havde Radiohuset allerede et lillebitte talestudie oven på posthuset i Algade i Aalborg.

Men borgmester Marius Andersen var både stædig og en god forhandler. Her taler vi historisk om den første - men begge dele gælder faktisk både Marius Andersen I og II…… Så i 1949, 1950 og 1951 inden Aalborghallen var bygget, forhandlede Marius Andersen (I) videre med Danmarks Radio. Dengang foregik den slags pr. gammeldaws brev og med sjældne møder - fysisk var der trods alt en natlig rejse med AalborgKøbenhavn båden imellem de to parter. Men det lykkedes. Da Aalborghallen stod færdig i 1952/1953, var Radiosalen - eller Radiofonisalen, som den dengang hed - indrettet på 1. sal i Aalborghallen. Desuden var indrettet et hørespilsstudie, et talestudie samt naturligvis de nødvendige kontorer, som Danmarks Radio i 1953 skulle betale 3000 kr. i årlig leje for. Der var også lavet installationer, så der kunne laves transmissioner fra både Restaurant Papegøjehaven og fra de forskellige møderum i hallen. Selve hallen blev indrettet efter den nyeste akustiske viden. Borgmester Andersen forsøgte at få 300.000 kr. af Radiorådet til at lave ordentlig akustik i hovedhallen. Forhandlingerne sluttede med, at radioen betalte 100.000 kr. Og det var borg­ mesteren efter sigende svært godt tilfreds med! Så på 1. sal blev indrettet lokaler til radioens fulde brug, og faktisk blev en del af studierne allerede taget i brug få dage før juleaften 1952, da der blev sendt julehilsner til Færøerne. Fra 1960 lavede Danmarks Radio regionalradio fra studierne i Aalborghallen. Først en enkelt gang om ugen; senere flere gange om dagen. Men i 1982 blev det lejemål, som havde eksisteret mellem Danmarks Radio og Aalborghallen siden 1952, sagt op med virkning fra efteråret 1984. Dengang ville DR og Nordjyllands Radio gerne beholde et kontor inde i Aalborg, nu studierne flyttede ”helt ud til Aalborg Øst”. Men Aalborghallen havde brug for pladsen, så direktør Sven Bengtson sagde nej og fik i stedet fundet penge til at gøre de frigjorte arealer til mødelokaler og dermed til en mere integreret del af halkomplekset. Danmarks Radio flyttede ind i det nye radiohus på Fredrik Bajers Vej 1. oktober 1984. Men heldigvis fortsatte et glimrende samarbejde mellem Aalborghallen og Danmarks Radio - et samarbejde, som fortsat udbygges år for år.


Sammenslutningen af Sociale Udvalg holdt årsmøde i Aalborghallen 9.-10. maj 1983. Sammenslutningen var og er i årevis en god kunde. Og som alle andre store kongresser ikke alene en god kunde for hallen men for hele Aalborg. Hoteller, restauranter, forretninger og taxa. Billedet til højre er socialudvalgsmedlemmer, der i 1983 venter på taxaer til enten en bytur eller turen tilbage til hotellet. Billedet herunder er fra sammenslutningens årsmøde 16.-17. maj 1984.

Aalborg Kongres & Kultur Center 1953-2013 December 1982: Aalborghallen har for alvor markeret sig som Jyllands kongreshus. I 1982 afvikles et stort antal kongresser, som giver over 10.000 overnatninger på byens hoteller. Det er ikke så sært, at byrådet bevilger en god halv million kroner til udskiftning af hallens gulv. Der er også brugt en kvart million kroner til ombygning af de lokaler, Aalborg Symfoniorkester tidligere har brugt. 1. januar 1983: Året starter med kommunalt besluttede prisstigninger i Aalborghallen. En udstillingsdag koster nu 18.000 kr., en koncertdag med fuld stoleopstilling og plads til 2400 tilskuere koster 13.400 kr. 22. januar 1983: Landsforeningen Ungdomsringen afvikler sin festival med 63 amatørbands. Der var tilmeldt 120, men hallens scener har kun plads til de 63, der er fundet ved lodtrækning. Festivalen bliver en fast årlig gæst i Aalborghallen.

Forårsudstillingerne fylder meget i Aalborghallens historie. Hvert år trækker de tusindvis af gæster. Men også udstillerne er tilfredse, og mange bruger store beløb på at deltage. I 1983 blev der bygget fritidshuse på forpladsen - huse, som få dage senere blev transporteret væk.

27.-28. februar 1983: Malmø Stadsteater har to opførelser af Elsa-Marianne von Rosens opsætning af balletten ”Napoli”. Men nordjyderne bliver væk. Kun godt halvdelen af billetterne er solgt. Der tales om fiasko, og Stiftstidende starter en artikelserie om Aalborg som kulturby. Det giver stor debat. Komponist og organist Erling Bjerno, der også er lærer ved Nordjysk Musikkonservatorium, fastslår, at ”Aalborg kulturelt set er et hul i jorden” i forhold til f.eks. både Odense og Århus, der har bygget koncerthuse. Derfor er det på tide, at Aalborg beslutter sig for et koncerthus, mener Bjerno. Arkitekt Claus Bonderup fastslår, at Aalborgs havneområde er en god placering for nye kulturinstitutioner. Han kritiserer også Aalborghallen for manglende lyst til at eksperimentere. 20.-24. marts 1983: Nordjyderne fylder ikke hallen til alle kulturelle arrangementer. Det gør de derimod til den traditionelle forårsmesse.

35


Aalborg Kongres & Kultur Center 1953-2013 September 1983: To koncerter med hvert sit publikum: Bandet Tøsedrengene og Harry Belafonte. Efteråret 1983: Det store scenetårn isoleres og beton facaden bliver renoveret. Pris cirka 6,3 mio. kr. 6. januar 1984: Victor Borge, netop fyldt 75, er tilbage - igen med stor succes. Han får hæderen ”Aalborghallens Gyldne Nøgle”. 30. marts-3. april 1984: Den 13. forårsmesse fylder hallen. Over 55.000 gæster og Sven Bengtson oplyser, at alt allerede er udlejet til næste års forårsmesse. Foråret 1984: Aalborg laver kampagner for kongresbyen med de 300 restauranter og 1600 hotelsenge. Men antallet af hotelsenge imponerer ikke. Arbejdernes Fællesorganisations formand, byrådsmedlem Frank Iversen, kan fortælle, at Aalborg har mistet både LO’s og SiD’s kongresser, fordi byen ikke har hotelsenge nok. Kongresdeltagerne vil ikke indlogeres langt væk i nabobyerne eller i sommerlandet. Han foreslår et nyt hotel med 200 værelser ved siden af Aalborghallen. Borgmester Kaj Kjær bebuder, at kommunen vil tage initiativ til et hotelbyggeri, hvis private ikke vil. Kaj Kjærs provokation giver ikke et nyt hotel her og nu (det kommer senere) - men byens andre hoteller både udvider og renoverer i de efterfølgende år 1.-7. september 1984: Smedene lader sig ikke skæmme af snakken om for få hotelværelser. Dansk Metalarbejderforbund holder sin kongres nummer 44, den første i Aalborghallen.

36

Både LO og SiD valgte i begyndelsen af 1980’erne andre byer til deres kongresser på grund af for få hotelværelser i Aalborg. Det anfægtede dog ikke Dansk Metalarbejderforbund, der i september 1984 holdt en ugelang kongres i Aalborghallen. Det var forbundets første i Aalborg. Forbundsformand Georg Poulsen bød velkommen (øverst til højre), og borgmester Kaj Kjær (herover) og formanden for Socialdemokratiet, tidligere statsminister Anker Jørgensen, hilste kongressen. Og Aalborghallens og Papegøjehavens personale viste igen, at der samme dag kan holdes stort møde, spises - og stilles om til aftenunderholdning i samme hal.


Aalborg Kongres & Kultur Center 1953-2013 30. september 1984: Danmarks Radio flytter fra Aalborghallen til det nye radiohus i Aalborg Øst. Aalborg Lokal-TV overtager dele af radioens studier og sender lokal tv til aalborgenserne via Stofas kabelnet. 9. november 1984: Fiskeminister Henning Grove åbner den internationale fiskeriudstilling. Udstillingen har massevis af gæster fra ind- og udland. Januar 1985: Cirka Arena har flere forestillinger i Aalborghallen. Det er Arenas første besøg i hallen side 1968.

9. april 1985 dør Aalborghallens direktør Sven Bengtson pludselig. Han har været ansat i Aalborghallen siden 1956 som souschef og har været direktør siden 1978. Borgmesterkontorets kontorchef Anni Walther konstitueres som haldirektør.

3. april 1985: Turistforeningens formand, Louise Støtt, foreslår, at Aalborghallen udvides med yderligere et par store møderum, sådan at der kan være flere større arrangementer i hallen samtidig. Hun glæder sig også over, at der nu er flere hotelværelser på vej. 9. april 1985: Direktør Sven Bengtson dør, 58 år. Han får et hjertestop i hjemmet. Borgmesterkontorets kontorchef, Anni Walther, konstitueres kort efter.

Fiskeriminister ­Henning Grove ­smager fiskelækkerier efter den officielle åbning af den ­internationale fiskeriudstilling (1984).

20. april 1985: Aalborg Byråd starter jagten på en ny direktør. Nogle uger senere har et halvt hundrede søgt, kun én indstilles. Hvem det er forsøges hemmeligholdt. Borgmester Kaj Kjær frygter, at kommunen ikke får kvalificerede ansøgere til topjobs, hvis kommunen ikke kan hemmeligholde ansøgeres navne. Hr. X kaldes favoritten. Flere aviser gætter - og Stiftstidende fastslår ”fra velunderrettet kilde”, at hr. X ganske sikkert er Holstebro Hallens direktør, Ernst Trillingsgaard. 14.-15. maj 1985: Det Kgl. Teater gæstespiller i to dage med Verdis opera ”La Traviata”.

37


Aalborg Kongres & Kultur Center 1953-2013 20. juni 1985 Holstebro Hallens direktør gennem 20 år, den 45-årige Ernst Trillingsgaard, skriver kontrakt med Aalborg Kommune. Han skal tiltræde 1. november. Sommeren 1985: Ikke nok med, at Ernst Trillingsgaard får nyt job i Aalborg. Få måneder inden kontrakten underskrives, indgår Trillingsgaard et tæt samarbejde med Torben Træsko Pedersen, der netop har overtaget Cirkusrevyen på Bakken i Klampenborg. Trillingsgaard bliver kunstnerisk konsulent - og har været det lige siden. Hvilket også fornøjer i Aalborg: Hvert år siden 1986 har Cirkusrevyen sluttet sæsonen i Aalborg for fulde huse.

20.-25. august 1985: Nordjysk Udstilling 85 åbnes af statsminister Poul Schlüter. Udstillingen har Dronning Margrethe som protektor. 130 udstillere viser nordjysk erhvervsliv. Logoet fra Nordjysk Udstilling 1933 bruges som skulptur foran hallen - men 1985-udstillingen får slet ikke samme succes som forgængeren i 1933. Besøgstallet i de fem dage er under 18.000.

38

En glad - og stolt - Ernst ­Trillingsgaard på sin første arbejdsdag som direktør for Aalborg­ hallen. Hvis Ernst Trillingsgaard selv var med til at skabe mediemystik om Aalborghallens nye direktør i foråret 1985, så var det utilsigtet. Men Trillingsgaard erkender i dag gerne, at han dengang ikke - igen ville stå som den ansøger, der ikke fik jobbet. - Jeg var glad for Holstebro Hallen og Holstebro. Og jeg ville ikke over for bestyrelsen og kommunen fremstå som en direktør, der gerne ville væk, siger Ernst Trillingsgaard. Han søgte direktørstillingen i Aalborghallen i 1971, men Blicher-Hansen blev uenig med sin arbejdsgiver Falconer Centret i København, søgte i sidste øjeblik og fik jobbet. Da han sagde op i 1978, anbefalede han Trillingsgaard at søge. Men det gjorde Trillingsgaard ikke - han havde det godt i Holstebro, og hallen var blevet kendt som et godt sted for både kongresser og scenekunst. - Og da stillingen blev slået op efter Sven Bengtsons død, søgte jeg heller ikke. Først da jeg fik en henvendelse fra Aalborg Kommune i 1985, kom de store overvejelser. Det har ikke noget med krukkeri at gøre, men jeg ville ikke risikere at irritere min bestyrelse, hvis det igen glippede. Så da jeg søgte, var min betingelse, at min ansøgning blev holdt hemmelig, fortæller Ernst Trillingsgaard. Ansøgningsproceduren endte med, at han var den eneste, der var indstillet til jobbet. Men hvorfor forlade Holstebro Hallen, når tingene dér kørte så fint? - Aalborghallen var jo også dengang langt større og med mange flere udfordringer. Jeg kendte Aalborg både fra min soldatertid på flyvestationen

og HH-studierne, og jeg kendte Aalborghallen fra nært samarbejde gennem mange år med både Blicher og Bengtson. Og vel var jeg superglad for at arbejde i Holstebro Hallen. Men drømmejobbet var Aalborghallen, fastslår Ernst Trillingsgaard i dag. Men en ekstra ting skulle han helst have ind i sin nye kontrakt i Aalborg. Få måneder forinden fik han nemlig i Holstebro lov til at være konsulent på Cirkusrevyen. - Det gik Aalborg Kommune heldigvis med til, siger Trillingsgaard. I 1985 havde Torben Træsko Pedersen overtaget den skrantende Cirkusrevyen, og han bad Trillingsgaard om hjælp. - Vi kendte ikke hinanden dengang, men mine betingelser var, at min bestyrelse gav lov - og at jeg kunne få Lisbet Dahl med, siger Trillingsgaard. Han kendte Lisbet Dahl fra flere års medvirken i Holstebro Revyen og vidste, at hun havde det, der skulle til. Lisbet Dahl sagde ja, og de fik sammen sat et revyhold. Revyen blev en succes. Det har den faktisk været lige siden. Med nogle få undtagelser har Lisbet Dahl enten været på scenen eller instruktør - eller begge dele - på Cirkusrevyen siden 1985. Konsulenten hedder fortsat Ernst Trillingsgaard og direktøren Torben Træsko Pedersen. Hvert år siden 1986 har Cirkusrevyen med fulde huse sluttet sæsonen i Aalborg. Undtagen én gang. Da var hallen optaget af en stor kongres, som var aftalt flere år forinden.


Custom Car-udstillingen viste anderledes biler. Custom Cars er biler, som er blevet ændret til at yde mere, eller som er ændret til ejerens helt personlige stil (1986).

Aalborg Kongres & Kultur Center 1953-2013 21. oktober 1985: Tre år efter sin første koncert i Aalborghallen er Cliff Richard tilbage. Selvfølgelig trækker han igen fulde huse. 1. november 1985: Aalborghallens nye direktør Ernst Trillingsgaard tiltræder sit nye job. 7.-10. januar 1986: I fire dage fyldes Aalborghallen med glade pensionister til Socialforvaltningens nytårsfester med underholdning. Dagen efter en hel anden slags musik: Ungdomsringens årlige fest for amatørbands. 28. januar 1986: Violinisten Gideon Kremer og Aalborg Symfoniorkester kan ikke trække mange gæster i hallen - kun godt halvdelen af billetterne sælges. 11. marts 1986: Den Jyske Opera med ”Madame Butterfly”. 4. og 5. oktober er Den Jyske Opera tilbage med ”Czardasfyrstinden”. 29. august 1986: Udstillingen Custom Cars viser hurtige biler af de typer, vi ikke ser til dagligt. Hallen er fyldt af et interesseret publikum - mest unge mænd.

Cirkusrevyen anno 1985 - den første med suscces efter nogle års fiaskoer. Fra venstre Torben Pedersen (som ikke er revydirektøren), Lisbet Dahl, Bjørn Puggaard-Müller, Kirsten Lehfeldt, Kirsten Rolffes og Erik Paaske.

1986: I løbet af året snakker flere byrådspolitikere om at gøre den kommunalt ejede Aalborghallen til en selvejende institution. Og både borgmester Kaj Kjær og den nyvalgte formand for Aalborg Turistforening, politimester Jørgen Andreasen, nævner flere gange i årets løb ønsket om at lave en mindre hal i tilknytning til den nuværende, sådan at der kan holdes flere større arrangementer på samme tid. ”Der skal kunne være for eksempel opera og 300 mennesker til møde i Aalborghallen samme aften, uden at de forstyrrer hinanden”, mener turistforeningsformanden.

39


Det er en festdag, når kultursponsorerne samles i AKKC. Og hvert år har Ernst Trillingsgaard fundet en ny situation, som sponsorerne skal fotograferes i. Det giver mange grin og det giver gode muligheder for, at billedet kommer i pressen. Her er sponsorerne i 1987.

Aalborg Kongres & Kultur Center 1953-2013

9. oktober 1986: Den første forestilling med økonomisk sikkerhed fra sponsorerne er på hallens scene. Det er New York Harlem Opera Ensemble med ”Carmen Jones”. Her er sponsorholdet fra 1996.

21. november 1986: Jomfru Ane Gades restauranter er populære hos gæsterne i Aalborghallen. Og gadens restauratørforening er med i holdet af sponsorer. Så naturligvis etableres der en hotline fra hallen til bordbestilling i gaden.

40

Et godt kulturliv er vigtigt for en by som Aalborg. Gode kulturelle tilbud giver et positivt billede af Aalborg og Nordjylland. Det er med til at tiltrække studerende til universitetet og de andre uddannelsesinstitutioner - og det er med til at tiltrække og fastholde attraktive medarbejdere i de nordjyske virksomheder. Med mere end 100 musik- og teaterarrangementer om året er Aalborg Kongres & Kultur Center en af Skandinaviens største udbydere af kultur. Og kultur dækker fra rockkoncert til opera, fra revy til teater. Aalborg skal have det udbud af kulturelle begivenheder, der giver alsidighed. Men det koster mange penge. Den tidligere haldirektør Blicher-Hansen lærte den nuværende Ernst Trillingsgaard, at der ikke kan tjenes penge på at vise kunst. Lidt firkantet sagt, måske. Men alligevel rigtigt. Hvis der skal vises udenlandsk scenekunst af

verdensklasse i Aalborg, koster det mere, end der kan hentes ind i billetindtægter. Skatteyderne skal ikke betale for en dyr opera eller en dyr berømthed på scenen i Aalborg Kongres & Kultur Center. - Her skal vi have hjælp fra sponsorer, der forstår vigtigheden af at vise god kunst i Aalborg, siger direktør Ernst Trillingsgaard. Derfor gik han i aktion i 1986 få måneder efter, at han startede som direktør i Aalborghallen. Han havde prøvet noget tilsvarende i mindre målestok i Holstebro, og i løbet af en måneds tid havde Trillingsgaard fundet 10 sponsorer, som hver stillede 40.000 kr. til rådighed om året. Og ”stillet til rådighed” er det helt rigtige udtryk. For sponsorerne blander sig aldrig i, hvad pengene bruges til. Og det har heller aldrig været meningen. Det hænder, at en sponsor har haft en


I 1997 blev sponsorholdet vist frem med musikledsagelse fra ­hallens husorkester Anker Møller og Rudi Lykkegaard.

I juni 1986 er det første hold sponsorer klar til at sende borgmester Kaj Kjær og direktør Ernst Trillingsgaard til vejrs. kulturel oplevelse i udlandet, som sponsoren mener, at AKKC skal interessere sig for. Men den slags ideer kommer lige så tit fra ikke-sponsorer. Og sponsorerne forventer ikke et regnskab hvert år. De kan se på plakaten, at deres penge er blevet brugt til at købe store navne til Aalborg - og ikke til den almindelige daglige drift af Aalborg Kongres & Kultur Center. Dengang i 1986 var kultursponsorer noget nyt. Sponsorer var kendt i sportsverdenen - men i dag bruges den aalborgensiske model af mange af landets kulturinstitutioner. - Der er ingen tvivl om, at vi fik mange musikhuse til at tænke anderledes, siger Ernst Trillingsgaard. For med pengene fra sponsorerne som et sikkerhedsnet tør Trillingsgaard tage chancer. Han kan skrive kontrakt med f.eks. et verdensberømt opera-

Sponsorholdet 1998 klar til regnvejr. kompagni eller store solister, hvor det er tvivlsomt, om omkostningen kan dækkes af billetsalget. - Heldigvis sker det ofte, at økonomien holder. Og så har vi pengene til det næste store gæstespil. Men der er også eksempler på, at vi på forhånd kan se, at et stort navn enten i hallen eller i Gigantium simpelthen ikke kan give overskud, selv om der er udsolgt. Men takket være sponsorerne kan vi alligevel vise sådanne verdensnavne i Aalborg, siger Trillingsgaard. AKKC bruger ikke pengene fra sponsorerne til at sælge billetterne billigere end det niveau, som billetter til den pågældende kunstner koster andre steder i Europa. Men prisen for en topkunstner er ofte den samme uanset antallet af solgte billetter. Så når der ikke kan være for eksempel 12.000 til en optræden i Aalborg, må der ekstra penge til for at holde billetpriserne på et realistisk og acceptabelt niveau. Og det var aldrig gået uden sponsorerne.

De første sponsorer i 1986 blev selvfølgelig kontaktet. Det er også sket nogle gange siden, at Trillingsgaard har været i gang med de overbevisende overtalelsesevner. Men de fleste gange er det sponsorerne selv, der er kommet til Aalborg Kongres & Kultur Center. Det startede i 1986 med 10 sponsorer. Et par år senere var det 12. De seneste års økonomiske krise har kunnet mærkes, men sponsorerne er trofaste. I dag er der i alt 112 sponsorer i forskellige grupper. De får nogle få fordele. Der er et antal billetter til de forskellige sponsorgrupper. Som i sportens verden plejes de store sponsorerne lidt mere. Men det er absolut ikke det, der får en eneste af sponsorerne til at betale år efter år - det er fornøjelsen ved at medvirke til, at Aalborg bliver kendt som en dygtig og driftig kulturby.

41


Aalborg Kongres & Kultur Center 1953-2013 5. januar 1987: Det nye år starter flot med Johann Strauss Operette Ensemble med ”Cirkusprinsessen”. 12. januar 1987: Den store tyske sanger med de russiske folkemelodier, Ivan Rebroff, gæster hallen. 28. februar 1987: Roger Whittaker er tilbage. Ham vil det nordjyske publikum møde flere gange i de efterfølgende år.

9. april 1987: Den traditionelle forårsudstilling åbnes af skuespilleren Per Pallesen, der straks finder hvile i politiets favn. Politiets store udstilling på forårsmessen er i øvrigt særdeles populær. Her kan gæsterne blandt andet prøve den nye teoretiske køreprøve. Manden på billedet bestod. Det er nemlig vicepolitikommissær Jørgen Larsen.

42

Sponsorpengene blev der brug for sidst i maj 1987, da det sovjetiske Bolshoi Teater gæstede Aalborghallen med operaen ”Tosca”. Der var omkring 325 medvirkende på og bag scenen i Bolshoi’s første optræden i Danmark. Økonomisk ville det være en umulighed at se Bolshoi-operaen i Aalborg uden sponsorer. Gæsterne i den fyldte hal kom fra hele Norden - og de fik en kæmpe oplevelse. Alle betingelser med det sovjetiske kulturministerium var et halvt år forinden forhandlet på plads af den danske impresario Gösta Schwarck, der havde prøvet det før. Men alligevel var det nær gået galt. Hele ensemblet med kulisser og det hele var vel ankommet til Aalborghallen. Men om eftermiddagen nægtede russerne pludselig at gå på scenen. Der var et eller andet galt i kommunikationen mellem de russiske teknikere og deres kolleger i hallen. Hvad, der præcis var årsagen, er aldrig opklaret. - Men vore folk var forskrækkede over russernes vrede, fortæller Ernst Trillingsgaard. Og ingen vidste rigtigt, hvad vi skulle gøre. Så vi fandt en stribe gaver frem, som russerne fik overrakt. Det var i øvrigt gaver, de skulle have haft efter forestillingen. Nu kom de straks på scenen, og vi skålede med spidserne i Bolshoi-kompagniet i adskillige store vodkaer, mens vi diplomatisk snakkede om det gode kulturelle venskab mellem Sovjetunionen og Danmark. Så fik vi heldigvis det hele blødt op, sådan at publikum fik den flotte forestilling.

I 1986-87 begyndte Aalborghallen jævnligt at ­annoncere de kommende måneders ­arrangementer. Og sponsorerne fik deres logoer med i ­annoncerne.


Aalborg Kongres & Kultur Center 1953-2013

Cliff Richard er tilbage i Aalborghallen 28. november 1987. Han spiller - naturligvis - for en fyldt hal. Cliff Richard planter et egetræ i Kildeparken bag ved hallen. Cliff Richard starter dermed en tradition. Siden da er det lykkedes direktør Ernst Trillingsgaard af få så godt som alle internationale berømtheder i Aalborghallen til at plante et træ. 25 år senere, 6. juni 2012, er Cliff Richard - nu Sir Cliff - tilbage. Han tager turen fra England til Aalborg en eftermiddag for at indvie Park of Music i Kildeparken. 78 kunstnere har plantet træer, og nu er der kommet musik på. Parkens gæster kan trykke sig til et medley med træplanterens musik. 48 blev færdige i 2012, de resterende bliver klar i 2013.

2.-5. september 1987: Cirkusrevyen er tilbage i Aalborghallen efter sommeren på Bakken. Men det er ikke det hold, som oprindelig blev præsenteret i forsommeren 1987. På billedet er det fra venstre Claus Ryskjær, Lily Broberg, Ulf Pilgaard, Jørgen Buckhøj og Lisbet Dahl med Torben Træsko Pedersen og Ernst Trillingsgaard foran. Men endnu inden prøverne på revyen startede, meldte Lily Broberg fra af helbredsmæssige grunde. I stedet trådte Lene Funder til. .

27. september-2. oktober 1987: Kort tid efter, at Aalborghallen har lagt scene og stor stoleopstilling til Cirkusrevyen, viser hallen, at det er en multihal. Senere i september kommer udstillingen UNG 87 med 32.072 gæster og udstillingen Mad og Gæster med 24.928. Måneden slutter med international lægekonference. 1350 eksperter fra hele verden diskuterer osteoporose (knogleskørhed). Konferencen er arrangeret af læge Claus Christiansen, der er opvokset i Aalborg.

43


Aalborg Kongres & Kultur Center 1953-2013

30. oktober 1987: Jazztrompetisten Miles Davis spiller i Aalborghallen. Direktør Trillingsgaard henter Miles Davis i lufthavnen. Men da Trillingsgaard rækker hånden frem for at sige pænt goddag, beholder berømtheden hænderne dybt i lommen, tier og skuler en del. Hallen og gæsterne kan heller ikke få at vide, hvor lang tid aftenens koncert vil vare. ”Det afhænger af hans humør”, lyder svaret fra impresarioen. Humøret er heldigvis godt, da Miles Davis først kommer på scenen - koncerten varer cirka tre timer. 16. november 1987: ”Tosca” kan igen opleves på Aalborghallens scene. Denne gang er det Compagnia d’Opera Italiana. 31. december 1987: For første gang runder besøgstallet i Aalborghallen en halv million på et år.

44

Da Blicher-Hansen i 1972 renoverede Aalborghallen, blev det store Harlekin-fortæppe fra 1953 rullet sammen oppe under loftet i scenetårnet. Der hang det til december 1987, hvor Stiftstidendes Ove Lilleør i spalterne undrede sig over det hengemte kunstværk. Artiklen fik Ernst Trillingsgaard til at finde scenetæppet frem. 16. december skulle DR’s tv-producere Pia og Peter Borgward optage ønskekoncert med juletoner med Aalborg By-Orkester. Producerne og teknikerne så fortæppet og sagde straks ja til ideen. Fortæppet blev brugt i de

efterfølgende år og bruges fortsat, når det passer til forestillingerne. Takket være hallens sponsorer blev det renoveret i 1993. Fortæppet, der er på 146 kvadratmeter, er tegnet af teatermaleren Helge Refn. Billedet herunder til venstre er fra Kong Frederik og Dronning Ingrids besøg i hallen i 1953. Kongeparret anes nederst til højre. Det andet billede herunder er fra 1952. Sadelmagermester Frode Fredgaard og hans folk syer på tæppet, overvåget af Helge Refn.


Aalborg Kongres & Kultur Center 1953-2013

- Man skal behandle sine gæster ordentligt. Og der skal så lidt til at give dem lige præcis den ekstra gode behandling, der gør, at de er glade for at komme igen. Direktør Ernst Trillingsgaard betragter alle som gæster. Ikke kun dem, der køber billet til en forestilling eller deltager i møder og kongresser - men også alle på scenen og alle de teknikere, der skal til for at lave en forestilling. Derfor er der tit efter en stor forestilling en lille bid natmad og en øl eller et glas vin. Ofte laver Papegøjehavens personale en hurtig buffet på bagscenen.

De fem store og fem små skabslåger på Ernst Trillingsgaards kontor beundres altid af gæsterne. Da Trillings­gaard kom til hallen, var lågerne af den almindelige grå slags. Trillings­gaard overtalte Aalborgmaleren Knud Erik Færgemann til at sætte masser af kulører på. I første omgang kun de fem nederste låger. Dem brugte Færgemann på en udstilling, inden de kom plads. De øverste skulle også males, men der gik tre år og mange godmodige drillerier mellem Trillingsgaard og Færgemann, inden de små låger blev malet. Mens lågerne var hos kunstmaleren, blev skabenes indhold dækket med et gardin. Gardinstangen hænger i øvrigt fortsat i loftet til nogen undren for dem, der opdager den, og som ikke kender historien.

- Det behøver slet ikke at være det store kolde bord. Et par snitter eller lignende er fint. Det er hverken dem på scenen eller teknikere vant til men de kan huske den positive oplevelse i Aalborg, siger Ernst Trillingsgaard. Ofte inviteres sponsorer med bag scenen efter tæppefald. På billedet herover er det dansere og teknikere fra Bolshoi balletten 1988, der slutter dagen ved buffeten.

23. marts 1988: Borgmester Kaj Kjær åbner årets forårsudstilling. Kok Bent Kryger får Kaj Kjær til at skære for i dagens specielle borgmesterkringle. April 1988: En renovering af det nu 35 år gamle halkompleks påbegyndes. Det koster 28 mio. kr. og er en langvarig affære - først året efter er den færdig. Men til gengæld har det ikke været nødvendigt at aflyse et eneste arrangement. I de 16 måneder, renoveringen står på, besøger over 700.000 gæster hallen til blandt andet næsten 100 teater- og musikarrangementer. April 1988: Efter at have været på ønskesedlen i flere år har Aalborg Byråd sagt ja til at bygge Hal 2. Så samtidig med renoveringen af Aalborghallen gøres der klar til at bygge den nye hal på arealet mellem Aalborghallen og Hobrovej. Den nye hal skal have en sal med plads til 600-700 gæster og vil aflaste den store hal, idet mange arrangementer både kongresser, musik og teater - ikke kræver de mange pladser i den store hal. Pris: 40 mio. kr. Vinderprojektet blev fundet blandt 42 forslag. Arkitekter Hans Dall & Torben Lindhardtsen tegner den nye hal.

45


Aalborg Kongres & Kultur Center 1953-2013 9. november 1988: Det Ungarske Nationalteater gæstespiller med ”Wienerblod”.

14. november 1988: Den franske sangerinde Mireille Mathieu og hendes hold af musikere fylder hallen. Ernst Trillingsgaard har hørt, at Mireille Mathieu har sagt, at hun kender Aalborg fra akvavitterne - så i afskedsgave får hun en flaske af hele sortimentet fra spritfabrikkerne. Snapseflasker har siden været en meget værdsat gave til kunstnere og andre gæster i Aalborghallen. 6. februar 1989: Danzig Statsopera gæster AKKC med operaen ”Lucia di Lammermoor”. Det er hallens første gæstespil fra Polen og er starten på et tæt samarbejde mellem hallen og polske kulturinstitutioner.

46

Jazzpianisten Oscar Peterson og hans trio gav koncert i Aalborghallen 8. november 1988, og den berømte jazzmusiker plantede naturligvis sit træ i Kildeparken. I en stille stund spurgte Trillingsgaard den berømte jazzmusiker om årsagen til en passus i kontrakten. Her stod nemlig, at ”arrangøren skal garantere, at der til alle koncerter er adgang for negre og andre farvede”. Med et smil forklarede Oscar Peterson, at det ikke er et problem her, men den klausul blev indført efter en koncert i det sydlige USA, hvor der var skiltet med ”For Whites Only”.

Den Bulgarske Nationalopera Plovdiv gæstespillede i Aalborghallen 22. maj 1989 med operaen ”Aida”. Det var en stor opsætning, og bulgarerne havde omkring 200 medvirkende på scenen. Men for at spare på omkostningerne blev nogle af statisterne hjemme i Bulgarien. I stedet blev hyret godt et halvt hundrede sergentelever fra Nr. Uttrup Kaserne, der medvirkede som ægyptiske soldater. En af soldaterne var Stiftstidendes Johannes Mortensen, der fik sin debut som skuespiller i Aalborghallen - og som i avisen dagen efter lavede en hel ny form for teaterreportage. På billedet er det soldat Mortensen, der truer med sin økse.


29. september 1989 blev en af Aalborghallens store mærkedage. Den dag blev der nemlig symbolsk taget første spadestik til Hal 2 - som senere skulle komme til at hedde Europahallen. Med vanlig sans for at lave gode pressebilleder arrangerede Ernst Trillingsgaard, at borgmester Kaj Kjær oppe fra en kran tog første spadestik med en 7,5 meter lang spade. Og op fra hullet kom en lang kineser, dog i skikkelse af en til lejligheden udklædt Ulf Pilgaard. Trillingsgaard opnåede det han ville: Billederne gik landet rundt. Aalborg kom i aviserne. Budgettet for den nye hal var på 40 mio. kr. Hallen skulle være en selvstændig bygning på 3350 kvadratmeter med en møde- og teatersal til godt 600 gæster og med store panoramavinduer mod Kildeparken. Hallen fik en stor scene med de nødvendige teknikrum og skuespillergarderober bagved. - Med den nye hal fik Aalborghallen tre scener, som der kunne spilles på samtidig - den store i hovedhalen, Det Lille Teater og i den nye hal. Eller vi kunne have en stor kongres i den ene hal og musik eller teater i den anden. Det var ret fantastisk, siger Ernst Trillingsgaard. Men Europahallen frigjorde også plads i hovedhallen. Så ikke nok med, at Aalborghallen fik muligheder for flere arrangementer - der blev også muligheder for en bedre udnyttelse af hovedhallen. - Her er der plads til 3000 gæster, men mange af arrangementerne har ikke brug for plads til flere end de 600-650, der kan være i Europahallen. Så nu fik vi mulighed for at lave arrangementer for 500-600 gæster uden at sætte skiltet med optaget på den store hal, siger Trillingsgaard. Straks efter spadestikket gik byggeriet i gang. Billedet herunder er fra december 1989.

47


I 1989 kom der kom fest og farver på en af Aalborghallens store vægge ud mod Kildeparken. Den 4. november var den officielle dag for afsløring af Knud Erik Færgemanns over 20 kvadratmeter store udsmykning. Det er her, kunstnerne og udstillerne slapper af enten på terrassen eller lige inden for vinduerne. Udsmykningen blev mulig takket været en donation fra logen Veritas, der havde 50 års jubilæum. Fra venstre Knud Erik Færgemann, direktør Ernst Trillingsgaard, borgmester Kaj Kjær og logemester Jørgen Brønnum.

Aalborg Kongres & Kultur Center 1953-2013

15.-18. marts 1989: Den årlige forårsudstilling er fortsat en publikumssucces. En del af underholdningen sørger radiokendisserne Jørn Hjorting og Georg Julin for. 18. oktober 1989: Den Bulgarske Nationalopera Plovdiv spiller ”La Traviata”. Operaen spiller kun i Aalborghallen og i Falconer Centret i København. 10. november 1989: Den Czekiske Statsopera Usti gæstespiller med ”Figaros Bryllup”. 15. december 1989: Hallen fyldes med julestemte nordjyder til det svenske danseband Vikingarna. De kommer igen med julebal i 1990, 1991 og 1992. 16.-30. december 1989: Fire fagforeningers juletræsfester fylder hallen med 6000 børn og voksne. 31. december 1989: Fra nogle få i 1985 vokser antallet af udenlandske gæstespil og internationale sangstjerner i Aalborghallen til 20 i 1989. Aalborghallen omsætter for 50 mio. kr. i 1989, og byrådet beslutter at forhøje tilskuddet fra 6 til 9 mio. kr. om året med virkning fra 1990. Turistforeningen vurderer, at hallens gæster bruger omkring 75 mio. kr. på hoteller, restauranter og i byens butikker.

48

Det var en for ham helt uvant negativ mediestorm, direktør Ernst Trillingsgaard røg ind i på grund af Europahallen. For budgettet holdt ikke. Aalborghallen var dengang en kommunal institution, og byggeregnskaberne kørte i kommunalt regi. En budgetoverskridelse på fem millioner kroner var en byrådssag. Og en sag, der gav masser af medieomtale og kritik af haldirektøren. - Det var ikke rart, siger Ernst Trillingsgaard nu godt en snes år senere. Bogføringen lå uden for huset her, og der er mange forklaringer på, at det løb løbsk, men det kan vi ikke bruge til noget i dag. Heldigvis er Europahallen blevet en succes. Måske

en endnu større succes, end vi dengang turde håbe på. Overskridelsen betød, at der skulle spares. Så en overdækket bro mellem de to haller samt en renovering af forpladsen blev sparet væk, sådan at budgettet kunne holdes. Men Trillingsgaard fik både sin bro og sin nye forplads alligevel. Ib Nielsen, Kreditforeningen Danmark (t.h.), og Ole Jørgensen, Sparekassen Nordjylland, overrakte 9. maj 1990 en pæn stor check til Ernst Trillingsgaard og borgmester Kaj Kjær, og forpladsen blev doneret af Kroghs Stensiloer og IBF Nord.


18. april 1990 er der fest i Aalborghallen. Der er kombineret rejsegilde og grundstensnedlæggelse til Hal 2, som efter en navnekonkurrence kom til at hedde Europahallen. Nogle år før var Aalborg blevet kåret som Årets By i Europa og tidligt i foråret udnævnt til Europas Reneste By, så navnet passede fint, når der i Europa skulle trækkes kongresser og kunst til Aalborg. Billedet her er taget et par uger før rejsegildet.

Aalborg Kongres & Kultur Center 1953-2013 26. januar 1990: Årets første jazz arrangement er Mr. Acker Bilk med band, som spiller i Aalborghallens foyer. Men det er tæt ved at gå i vasken. Bandet flyver fra England til Tirstrup og skal herfra til Aalborg med bus. Men vejret driller. Flyet omdirigeres til Billund. Men her er også problemer. Til sidst dirigeres flyet heldigvis til Aalborg, og en lille time før koncertens planmæssige begyndelse lander bandet i Aalborg. Koncerten starter næsten til tiden. 20.-23. marts 1990: En hotel- og restaurationsmesse mest for fagfolk trækker over 10.000 gæster til Aalborghallen. Der er så mange udstillere, at en udstillingspavillon sættes op i Kildeparken. Borgmester Kaj Kjær og direktør Ernst Trillingsgaard var i gang med mursten og mørtel assisteret af Harlekin og Columbine. Grundstensdokumentet var svejset ind i en metalcylinder sammen med dagens gangbare mønter og Harlekins fløjte.

Som traditionen byder, var der røde pølser og håndbajere til håndværkere og inviterede gæster ved rejsegildet. I dagens anledning var menuen udvidet til blandt andet også frikadeller, som Papegøjehavens navnkundige Mutter Struds, Karen Strudsholm Sørensen, og hendes kolleger serverede.

14.-17. april 1990: Forårsmessen åbning er lagt i hænderne på Varnæs-familiens kokkepige Laura alias Elin Reimer. 10.-17. september 1990: Udstillingen Mad & Mennesker har over 20.000 besøgende.

49


Aalborg Kongres & Kultur Center 1953-2013 September 1990: Ernst Trillingsgaard kan konstatere, at antallet af teatergæster i Aalborghallen er tredoblet på fire år. Og samtidig har Aalborg Teater bevaret sin belægningsprocent.

Et år efter første spadestik - på nær nogle få dage - tages Europahallen i brug. 28. september bliver den nye hal indviet med festmiddag for godt 400 læger til kongres i hovedhallen. Papegøjehavens tjenere var også på nye områder, men som altid fungerer det hele. Nogle dage senere er der offi-

18.-21. oktober 1990: Fiskerimessen åbnes af fiskeriminister Kent Kirk, der vises rundt af borgmester Kaj Kjær. Fiskerimessen har 248 udstillere, så Europahallen tages også i brug. Godt 18.000 fagfolk besøger messen. 3.-4. november 1990: Det Konservative Folkeparti holder landsråd med 1800 deltagere. 8. december 1990: Der er boksning i Aalborghallen. Mogens Palle arrangerer VM-kamp mellem nordmanden Magne Havnå og argentineren Daniel Netto. 31. december 1990: Året bød på 21 internationale gæstespil, blandt andet for første gang Den Norske Operas Ballet med ”Vølven”.

50

ciel indvielsesreception med over 500 gæster. Den nye Europahallen har fra salen og trappetårnet store vinduer ud mod Kildeparken. Foruden den store sal er der mindre konferencerum på 1. sal. Adgangen til hovedhallen skete dengang i det fri eller via den lille gangbro.

14. november 1990 var der igen fast revy i Aalborg. Ernst Trillingsgaard, som i de samme dage fejrede 25 års jubilæum som revydirektør, havde i flere år tænkt revytanker. Men først med Europahallen var de rigtige rammer til stede. Han havde sat Ulf Pilgaard og Thomas Eje sammen i Aalborg Vinterrevy ”Bar for Sjov”. De to er sjove hver for sig, men senere måtte også Trillingsgaard erkende, at de havde forskelligartet kemi. Det havde dog intet med kemien at gøre, at Ulf Pilgaard ved en af opførelserne i december fik et blackout. Han kunne pludselig ikke huske teksterne. Thomas Eje gav sammen med pianisten publikum nogle timers underholdning, og Ulf Pilgaard var tilbage i sædvanlig form ved næste revyaften. Publikum blev gratis inviteret til en af de følgende forestillinger. Med forskellige kunstnere er Aalborg Vinterrevy blevet en tradition. Og efter samme recept: Gæsterne får Papegøjehavens store julebord, revy og bagefter dans.


Kvindeligt Arbejderforbund holder fagforeningens 30. ordinære kongres i Aalborghallen i dagene fra 29. september til 5. oktober 1991. Der er 650 kongresdeltagere. Som ved flere andre fagkongresser viser Aalborghallen igen den fleksibilitet, der gør, at f.eks. fagforeninger kommer igen. Hallen har mange små og store møderum til gruppearbejder, og sammen med Papegøjehaven klarer hallen både møder, frokost og aftendinér i samme hus.

Aalborg Kongres & Kultur Center 1953-2013 15. januar-4. februar 1991: Der er travlt i Europahallen. 20 musik- og teaterarrangementer på tre uger sluttende med en god gæst i Aalborg, Roger Whittaker.

Euro Traffic 17.-20. oktober 1991 med Kronprins Frederik som protektor er den første spæde start på Aalborghallens Euro-arrangementer kombinerede fagudstillinger og konferencer. Med kun 60 udstillere og godt 400 deltagere er udstillingen i 1991 ikke imponerende. Men det bliver Euro-arrangementerne de efterfølgende år.

15.-20. februar 1991: Der er Slaraffenland med blandt andet Bubber og Pjerrot som trækplastre for de ferierende børn. Herover er det dog ingen af dem, der gør klar til Slaraffenland, derimod haldirektøren, Grethe Tellefsen (t.v.) og Lotte Thomsen 12. marts 1991: Victor Borge er tilbage og dirigerer Aalborg ByOrkester til stor morskab for både musikere og publikum.

Victor Borge har tidligere fået ”Aalborghallens Gyldne Nøgle”, og efter koncerten i marts 1991 planter han et træ. Ernst Trillingsgaard og Victor Borge bekræfter bekendtskabet og samarbejdet, der startede med Borges optræden i Holstebro Hallen 20 år tidligere.

11.-12. april 1991: Amtsrådsforeningen er en trofast gæst i Aalborghallen. 650 deltager i årsmødet. 18. april 1991: Gdansk Statsoperas ballet og orkester med ”Coppelia” - samme ballet, som Det Kgl. Teater opførte ved Aalborghallens officielle åbning 15. januar 1953. Gdansk Statsopera er tilbage igen i oktober med Verdis opera ”Nabucco”, og 8. december med balletten ”Nøddeknækkeren”.

51


Trafikradioen sender direkte fra Aalborghallen. Her er Lars E. Christiansen i midten omgivet af radiofolk og trafikeksperter, bl.a. Aalborgs politiinspektør Paul Wrobel (til højre i uniform) (1992).

Aalborg Kongres & Kultur Center 1953-2013 25.-28. april 1991: Lions Club holder biludstilling med over 10.000 gæster. 15.-21. september 1991: Murerforbundet i Danmark har kongres med godt 400 deltagere. 10.-13. oktober 1991: ”Hold på hat og briller” skal tages bogstaveligt. Deltagerne i Nordisk Magiker Festival optræder ikke kun i Europahallen - også på Aalborgs torve og pladser. Der sker i samarbejde med Aalborg City Forening. 17.-21. oktober 1991: Euro Traffic er Aalborghallens første fælleseuropæiske udstilling og konference. Året før havde Aalborghallen og Aalborg Kongres Bureau (turistbureauets kongresafdeling) sammen ansat Lise Lotte Christiansen som lobbyist i Bruxelles, og hun var medvirkende til, at Euro Traffic fik opmærksomhed i EU.

13. november-14. december 1991: Flemming Jensen spiller Aalborg Vinterrevy sammen med Sort Teater fra Prag. Mens han var i Aalborg, fejrede Flemming Jensen 25 års skuespillerjubilæum.

52

Den krøllede tanke på det rigtige tidspunkt - og i det rigtige selskab. En tanke, som måske i første omgang bare kradses ned på en lap papir eller en halvbrugt serviet. Men som senere via snak, grin og gerne store armbevægelser bliver til en idé, som udvikles seriøst og prøves af på såvel fagfolk som menigmand. Og som bliver en succes. Sådan er mange af de store arrangementer i Aalborg Kongres & Kultur Center blevet til. De internationale EU-konferencer og -udstillinger er et flot eksempel på det. I Forår 89 deltog trafikeksperter fra Rådet for Større Færdselssikkerhed sammen med Mister Trafikradio, Lars E. Christiansen, der sendte direkte radio. Lars E. var en god ven af Huset, og han tog folkene fra Rådet for Større Færdselssikkerhed med ind på direktør Ernst Trillingsgaards kontor, der har lagt stole og borde til mange gode snakker. Under trafik-besøget luftede Trillingsgaard ideen om en europæisk - eller måske international trafikkonference i Aalborg. I tre-fire-fem dage skulle eksperter diskutere det seneste nye og sammen med udstillerne videreudvikle tiltag til en mere sikker trafik. Lige fra f.eks. en ny type autoværn til bedre lys i trafikken. Tanker og ideer til en sådan konference var der masser af. Derimod kneb det med at få økonomien til at hænge sammen. Trafikministeriet blev kontaktet. Det samme blev Kommunernes Landsforening, Amtsrådsforeningen, Vejdirektoratet, EU-

kontoret i København, og det danske EU-kontor i Bruxelles. Alle var positive og lovede hjælp i form af lidt manpower. Ingen ville være med økonomisk. Men ideen havde bidt sig så meget fast hos Ernst Trillingsgaard og hans medarbejdere, at det blev besluttet at prøve alligevel. Aalborg skulle på Europas trafik-kort. Og i 1991 arrangerede Aalborghallen en international trafikkonference kombineret med udstillinger. Aalborghallen har gennem årene været vært ved utallige konferencer og udstillinger, hvor arrangører lejer sig ind - men her skulle huset ikke bare være vært. Hallen skulle selv være hovedarrangør og økonomisk ansvarlig. Det første Euro-arrangement i 1991 blev ikke en ubetinget succes. Der deltog fagfolk, men også mennesker ”fra gaden”, altså ikke-fagfolk, havde adgang til både konference og udstilling. Det mix var ikke vellykket. - Men fagfolkene var alligevel så glade for arrangementet, at vi ret hurtigt besluttede at prøve igen - men denne gang som en ren lukket konference og fagmesse. Den blev arrangeret i 1993, og Euro Traffic 1993 blev en succes med deltagelse af over 300 inviterede trafikeksperter fra store dele af verden. Samtidig trak messen omkring 4000 inviterede - alle med speciel interesse for trafikforhold, fortæller Ernst Trillingsgaard. Normalt er det messen eller udstillingen, der bærer konferencen. Her var det omvendt: Konferencerne trak udstillerne til. Aalborghallens opbyg-


Falck har gennem årene deltaget i mange udstillinger i Aalborghallen. Til venstre er direktør Nels Petersen på Euro Traffic-udstillingen.

Til højre daværende EU-kommissær Henning Christophersen og Ernst Trillingsgaard til natmad hos Christophersen i Bruxelles i december 1993. I baggrunden Aalborghallens inspektør Børge Sørensen. ning var også ideel - de mange små og store mødelokaler og sale gjorde muligt at afholde adskillige konferencer og møder. Euro Traffic 1993 blev også bemærket hos EU i Bruxelles. Men det var alligevel svært at åbne de rigtige og ofte meget tunge EU-døre. I december 1993 var Ernst Trillingsgaard i Luxembourg og Bruxelles med dette års Aalborg Vinterrevy - ”Nød i Præstegården”. De fleste af tilskuerne var knyttet til EU, og efter premieren i Bruxelles blev revyholdet inviteret hjem i privaten hos EUkommissær Henning Christophersen og hans kone Jytte. Over natmaden bragte Ernst Trillingsgaard naturligvis, vil de fleste sige - Aalborghallens Europlaner på banen. Henning Christophersen kendte Euro Traffic 1993, og han blev så interesseret i konceptet, at han, da han godt et år senere gik af som EU-kommissær, blev tilknyttet som konsulent for Aalborghallen. Han skulle være manden, der kunne skaffe Aalborghallen de rigtige kontakter i EU-systemet. Successen med Euro Traffic 1993 betød også, at konceptet med EU-fagkonferencer kombineret med fagudstillinger nu var så gennemarbejdet, at Trillingsgaard og Co. fandt planerne om de andre Euro-emner frem. Så i 1994 arrangerede Aalborg Kongres & Kultur Center - som huset nu var kommet til at hedde - Euro Handicap. I 1995 endnu en Euro Traffic, og i 1996 både Euro Education (uddannelse), Euro Sport, Euro Point (embedsmænd fra regionale og

lokale myndigheder), og Euro Environment (miljø). I 1997 Euro Communications og Euro Brain (forskning), i 1998 Euro Environment, Euro Food og Euro Education. I 1999 Euro Brain, i 2000 Euro Food og Euro Environment, som kom igen også i 2002 og 2005. I alt 18 store internationale arrangementer efter samme koncept: En konferencedel med eksperter fra hele verden og en udstillingsdel, hvor udstillerne kan vise det seneste nye for specielt indbudte fagfolk. Og med relevante ministerier, institutioner, organisationer - og ikke mindst EU - som medtilrettelæggere. Alle deltagerne var inviterede, og både konferencer og messer var lukket for alle andre. Kongehuset gav Euro-konferencerne et ekstra plus i markedsføringen. Kronprins Frederik var protektor for Euro Traffic, Prinsesse Benedikte for Euro Handicap, Prins Henrik for Euro Education, Prins Joachim for Euro Sport og Prinsesse Alexandra for Euro Communication. Fem medlemmer af Kongehuset som protektorer for samme konference-koncept i samme private institution var ikke set før. Den royale interesse og tilstedeværelse var guld værd for Euro-konferencerne. - En anden væsentlig årsag til EU-konferencernes succes var de styregrupper, der blev nedsat. Fagfolk fra institutioner, ministerier, organisationer og store private firmaer var med i styregrupperne. Det gav ikke kun stort fagligt indhold - det sikrede også adgang til de eksperter, der var nødvendige

for den høje standard på konferencerne, siger Trillingsgaard. Og successerne betød også, at både Aalborg Kommune, Nordjyllands Amt og EU nu leverede lidt økonomisk opbakning til Euro-messerne. Som alle andre arrangementer i Aalborg Kongres & Kultur Center havde Euro-konceptet især to hovedformål: For det første at gøre Aalborg og Nordjylland mere kendt i Europa og resten af verden. Dengang var det misvisende og frygtelige ord ”udkants-Danmark” endnu ikke opfundet, men netop i 1995 var der en ekstra grund til at hamre Aalborgs navn fast som kongresby. Århus var nemlig klar med et nyt stort kongrescenter, og selv om ingen i Aalborg rigtigt ville erkende det, så frygtede man, at det nye hus i Århus ville løbe med nogle af kongresserne. Derfor var det også dengang vigtigt, at Aalborg er kendt som et kongresmødested, hvor både det faglige og det fysiske er i top. Konferencerne og den store faglige aktivitet - uanset emne - er også med til at trække nye virksomheder til landsdelen. For det andet at give indtægter til landsdelen. En konference- eller udstillingsdeltager fra udlandet brugte i midten af 1990’erne et par tusinde kroner pr. døgn. Så 5000-6000 deltagere i en Euro konference og messe betød altså en ekstra omsætning i byen og landsdelen på et stort millionbeløb.

53


Aalborg Kongres & Kultur Center 1953-2013 1. januar 1992: Aalborghallen bliver efter en byrådsbeslutning fra efteråret 1991 en selvejende institution. Formand for bestyrelsen bliver borgmester Kaj Kjær. Bestyrelsen får 10 medlemmer, der er bredt sammensat fra det politiske og kulturelle liv. 18.-19. januar 1992: 7000 unge er til året Amatør Musik Festival i Aalborghallen. Der ung er musik i hele komplekset.

29. februar 1992: Efter lange og seje forhandlinger over flere år lykkedes det for første gang Ernst Trillingsgaard at få Danmarks Radio til at lave Melodi Grand Prix i Aalborg. Vindersangen blev ”Alt det som ingen ser” med Kenny og Lotte. 2,8 mio. fulgte med i tv. De så også en flot film om Aalborg og Aalborghallen. En næsten uvurderlig reklame for byen og hallen. 20. marts 1992: The American Music Company i den store hal med ”Oklahoma”.

54

Selv om Aalborghallens mange brugere ikke mærkede det direkte, blev 1. januar 1992 en markant mærkedag for både Aalborg Kommune og Aalborghallen. For efter at have været en del af den store kommunale driftsøkonomi siden åbningen i 1953 blev Aalborghallen en selvejende institution. Aalborg Kommune fortsatte med at give samme årlige tilskud til Aalborghallen - men fra nu af er der ingen underskudsgaranti. Får hallen underskud et år, må hallen selv sørge for, at det hentes hjem via efterfølgende besparelser eller merindtjening. - Der er naturligvis fortsat stærk kontrol af både budgetter og regnskaber, men som selvejende institution har bestyrelsen frihed under ansvar til at drive hallen, som bestyrelsen beslutter, siger Ernst Trillingsgaard. Og skiftet fra kommunalt drevet til selvejende institution betyder også, at hallen kan overføre et overskud til efterfølgende år.

- Det betyder, at der er penge til at satse på f.eks. gæstespil eller store solister, som vi ikke turde før, fordi tallene i de kommunale budgetter ses i de enkelte poster og ikke i det store hele. Det er ikke ment som en kritik, og det skal heller ikke opfattes som om, at vi bare kaster penge til højre og venstre - men det er en kendsgerning, at det er svært at drive showbizz og et sted som Aalborg Kongres & Kultur Center efter de kommunale regnskabsprincipper, siger Ernst Trillingsgaard i dag en snes år efter ændringen. Formand for bestyrelsen i den selvejende institution fra starten i 1992 bliver borgmester Kaj Kjær. I dag hedder formanden Kurt Tinus Nielsen, og bestyrelsen har i alt 11 medlemmer, der er bredt sammensat fra det politiske og kulturelle liv. Kun tre af medlemmerne udpeges af byrådet. Desuden af VisitAalborg, Dansk Industri, LO, Erhverv Norddanmark, Region Nordjylland og landsdelens kulturliv. Og centrets medarbejdere er i bestyrelsen med to repræsentanter.

På forårsudstillingen 1992 er der kø ved lidt usædvanlige smagsprøver. Kommunen vil levere frostmad til de ældre, og økonoma Bodil Brandt udleverer prøver. Ifølge Stiftstidendes reportage blev prøverne positivt modtaget.


Aalborg Kongres & Kultur Center 1953-2013

I 1992 var årets højdepunkt for både Aalborg og Aalborghallen besøget af Dronning Margrethe og Prins Henrik den 24. maj. Regentparret var i Aalborg i anledning af byens 2X650 års jubilæum. Efter modtagelse i byrådssalen og en kort spadseretur i Aalborg kørte parret til Aalborghallen. Her var der rundvisning og frokost. Det var meningen, at Dronningen skulle have afsløret et nyt kunstværk på forpladsen. Men værket var blevet et forsinket. Direktør Ernst Trillingsgaard forsøgte i stedet at få Dronningen til at plante et træ i Kunstnerlunden i Kildeparken. Men Dronning Margrethe afslog høfligt med et smil og med ordene: ”Det selskab er vist for fint for mig”. På det øverste billede modtages Dronningen uden for Aalborghallen af borgmesterparret Britta og Kaj Kjær og af Else og Ernst Trillingsgaard. Prins Henrik er skjult bag Dronningen. Til venstre vises regentparret rundt i Aalborghallen.

9.-12. april 1992: Der er gået for meget Klovtoftekrydset i Trafikradioen - så i stedet for at tale meget og længe om det store trafikkryds ved Roskildevej i Taastrup sender Trafikradioen med Lars E. Christiansen (øverst til venstre) fredag eftermiddag direkte fra forårsudstillingen i Aalborghallen. Selve åbningen af den populære folkefest er lagt i hænderne på Hr. Vejr, meteorologen Henrik Voldborg, som i hvert fald i påklædningen lover sommer og sol.

55


Aalborg Kongres & Kultur Center 1953-2013

27. juli-4. september 1992: Udstillingen Fantastiske Fremtid trækker mere end 22.000 gæster. EU-kommissær Henning Christophersen (t.v.) åbner udstillingen og er en interesseret gæst hos messens udstillere af ny teknologi. September, oktober, november 1992: Fire store kongresser har i alt over 4000 deltagere. Socialdemokratiet i 6 dage, Husligt Arbejderforbund 8 dage, Danmarks Lærerforening 3 dage og BUPL i 3 dage. Byens hoteller glæder sig over de mange overnatninger og byens restauranter og detailhandel over de mange mennesker, der bruger kongressernes fritid i byen.

16. oktober 1992 krones flere års arbejde fra Ernst Trillings­gaards side med held: Den spanske tenor José Carracas står på Aalborghallens scene. Det lykkes takket være støtte både fra hallens faste sponsorer og andre. Carracas havde i ugerne forinden aflyst to koncerter på grund af dårlig hals, og Aalborghallen vidste faktisk først på selve dagen,

om han kunne optræde. Men det kunne han! Publikum stod op og klappede efter næsten hvert nummer. Verdens-tenoren sagde ja til at plante et træ. Men han ville beskytte sin hals mest muligt, så træ-plantningen foregik i en stor balje i Aalborghallens foyer.

I forbindelse med Aalborghallens 40 års jubilæum i 1993 besøgte Ny Carlsberg Fondets direktør Hans Edvard Nørregård-Nielsen hallen. På en rundtur til Aalborghallens kunstværker genså han blandt andet billedhuggeren Henrik Starckes ”Livsglædens Herold” i forhallen. Den blev i 1956 skænket af Ny

Carlsbergfondet. I mange år - og også i 1993 - var ”Livsglædens Herold” delvis dækket af spindeltrappen til 1. sal. I dag er trappen væk (til højre) og kunstværket igen fuldt synligt, så snart man træder ind i forhallen.

12. november-19. december 1992: Årets vinterrevy i Europahallen er et one-man show med Danmarks revydronning, Lisbet Dahl. Det er samtidig hendes 25 års jubilæum. 31. december 1992: Endnu et succesår for Aalborghallen - hallens første som selvejende institution. 15 store kongresser og en stribe kulturarrangementer, blandt andet 15 udenlandske gæstespil. Det resulterede i 512.000 gæster og et overskud i forhold til budgettet på næste samme antal kroner.

56


Sponsorerne giver i anledning af jubilæet i januar 1993 et ekstra beløb, som bruges til at renovere det 40 år gamle scenetæppe. Selv om det har været gemt lidt væk nogle år, trænger det til opfriskningen. Det fik det, og tæppet bruges fortsat, når forestillingen passer til det.

Aalborg Kongres & Kultur Center 1953-2013 11. januar 1993: Første gæst i flere måneders jubilæumsarrangementer i Aalborghallen er den spanske sopran Montserrat Caballé. Hun og hendes pianist bliver afhentet ved privatflyet i Aalborg Lufthavn af haldirektør Trillingsgaard, som i bilen undervejs mod hallen forsøger at overtale hende til at bruge mikrofon i den store hal, der for længst er udsolgt. Verdenssopranen nægter. Det viser sig, at frygten for, at hun ikke kan synge salen op, var helt ubegrundet! Koncerten slutter med mere end 10 minutters klapsalver. 15. januar 1993: Aalborghallen fejrer 40 års jubilæumsdagen med gæstespil fra Det Kgl. Teater med balletten ”Napoli”.

På selve jubilæumsaftenen var der gæstespil fra Det Kgl. Teater i en fyldt hal. På billedet forrest til højre rådmand og senere borgmester Henning G. Jensen. Jubilæumsdagen blev også fejret med borgerbal og dans for alle - unge som gamle. Og herunder tre af Aalborghallens trofaste venner til jubilæumsfest, tryllekunstner og impresario Paul Arland (t.v.), sangeren Bjørn Tidmand og kapelmester Anker Møller.

15. januar 1993: På jubilæumsdagen afsløres billedhuggeren Anita Jørgensens vandkunst på forpladsen, ”Mur med tårne”, der finansieres af Statens Kunstfond og Aalborg Kommunes Kunstfond.

57


Aalborg Kongres & Kultur Center 1953-2013 28. januar 1993: The American Musical Company med ”Annie Get Your Gun” er en del af jubilæumsfestlighederne. 17. marts 1993: Gdansk Statsopera opfører ”Madame Butterfly”.

Selv om Storm P ved indvielsen i 1953 i en vittighedstegning lod en af sine vagabonder sige, at en ”hal’ Aalborg” lyder dejligt, så blev navnet Aalborghallen mere og mere besværligt at forklare, når der skulle hentes et udenlandsk gæstespil eller en international kongres til Aalborg. Der blev brugt megen energi på at forklare, at en hal i Danmark ikke nødvendigvis er en sportshal med streger på gulvet og sportsreklamer på væggene. Så 10. februar 1993 besluttede bestyrelsen, at hallen skal skifte navn til Aalborg Kongres & Kultur Center. På engelsk: Aalborg Congress and Culture Center. - Det var nødvendigt. Hal-navnet gjorde, at vi havde besvær med at overbevise udlændinge om, at vi er et stort og fuldt moderne multihus med både scenefaciliteter til kultur og kapacitet og møderum til store kongresser, siger direktør Ernst Trillingsgaard. Jeg har absolut ikke noget mod sports-

1.-4. april 1993: Den traditionelle succes Forårsudstillingen byder i år på et sjældent syn: Stiftstidendes reporter Mads Stenstrup smider det meste af tøjet og interviewer en af udstillerne, direktør Jørgen Munkholt Kristensen, der sælger spabade. 18. april 1993: Den engelske musicalstjerne Elaine Paige fylder hallen. September-oktober 1993: Oplevelserne i hallen spænder vidt. Mandestrippergruppen Chippendales, Den Polske Statsopera med ”Den Flyvende Hollænder”, Poznan Statsopera med ”Skæbnens Magt”, det finske rockband Leningrad Cowboys, den svenske sanger og skuespiller Tommy Körberg og Den Schlesiske Statsopera med ”Tosca” er blandt det, gæsterne kan opleve i de to efterårsmåneder.

58

Direktør Ernst Trillingsgaard viser, at han er en høflig mand! Trafikminister Helge Mortensen besøger forårsudstillingen i april 1993, hvor han skal medvirke i den direkte Trafikradio. Inden da vises han rundt i hallen - nu uden risiko for at falde i de løse snørebånd.

haller - men det er bare noget andet, vi skal sælge i udlandet. Trillingsgaard skynder sig dog at erkende, at det nye navn måske er blevet lige langt nok. - Men nu blev det altså sådan. Det virker, som det skal, og AKKC bruger vi jo også. Selv om det gamle navn forsvandt, så hænger Aalborghallen stadig fast i den gamle hal og Europahallen i den nye. Og det er fint nok. Men sammen er det Aalborg Kongres & Kultur Center. Navneskiftet betød også nyt logo. Her kom minderne frem. Harlekin fra Helge Refns fortæppe fra 1953 indgår nu i centrets logo.


Fiskeriudstillingerne i Aalborg er anerkendt som en af verdens føren­ de fiskeriudstillinger, og skiftende fiskeministre har altid officielt åbnet udstillingerne. Her er det fiskeminister Bjørn Westh (t.h.) i oktober 1993 sammen med borgmester Kaj Kjær og direktør Ernst Trillingsgaard.

Aalborg Kongres & Kultur Center 1953-2013 10.-13. november 1993: Den anden EU-udstilling og konference om trafik afvikles over fire dage. Omkring 5000 fagfolk fra hele Europa deltager i Euro Traffic 1993. 15. november 1993: Radiounderholdningsorkestret med koncertopførelse af ”La Boheme”. Blandt de medvirkende er Barbara Hendricks.

DanFish International er et typisk eksempel på, hvordan Aalborg Kongres & Kultur Center med gode samarbejdspartnere kan udvikle en regional præget udstilling til en stor international udstilling med tilhørende seminarer og konferencer. På trods af at det er i Aalborg og ikke i en hovedstad eller en storby. Oven i købet er fiskerimesserne i Aalborg blevet så anerkendte i branchen, at AKKC også arrangerer Polar Fish-udstillingerne i Sisimiut i Grønland. Fiskerimesserne i Aalborghallen startede i 1974. Siden har der med to eller tre års mellemrum været holdt messe og udstilling med fokus på fiskerne, skibene og fangstredskaberne. Fiskernes Egen Messe blev udstillingen i Aalborg kaldt. Danmark havde op gennem 1980’erne en anden stor fiskerimesse. Det var i København. - Men Nordjylland er centrum for store dele af dansk fiskeri, så i 1993 besluttede vi selv at være arrangør og at gøre Fiskernes Egen Messe større og mere international. Vi gik i samarbejde med Udenrigsministeriet for via ambassader og konsulater at invitere udenlandske indkøbere til messen i Aalborg. Det gik over al forventning, og i 1996 skiftede messen navn til DanFish International, fortæller Ernst Trillingsgaard. AKKC satte en god halv million kroner på højkant i markedsføringen af DanFish og Aalborg. En lille snes lande var største målgruppe - delegationer fra 16 af dem deltog i messen. Samarbejdet mellem AKKC, Udenrigsministeriet, fiskerisektionen i Dansk Eksportforening og fiskeriets egne organisationer er siden intensiveret. I 2011 var der delegationer og indkøbere fra 45 lande. AKKC bruger ved hver DanFish-udstilling et større beløb til at invitere udenlandske indkøbere til

Aalborg. De får opholdet og en del af rejseudgifterne betalt. De repræsenterer ikke tilfældige virksomheder i fiskeribranchen - de bliver fundet i tæt samarbejde med blandt andet Danmarks Eksportforening og dens medlemmer og især de første år også med hjælp fra de danske ambassader. Og antallet af udstillere viser, at det virker at invitere toneangivende indkøbere. Det gør messen attraktiv for udstillerne, og de mange udstillere betyder, at messearealet nu er udvidet med en kæmpe mobilhal i Kildeparken. Trods finanskrise i verden blev DanFish 2011 en af verdens førende fiskeriudstillinger, og Aalborg er for alvor blevet porten til fiskeriets virksomheder i Nordeuropa. I 2011 valgte Aalborg Kongres & Kultur Center også at gennemføre en ny messe, DanAqua, rettet mod fiskeopdræts sektoren. Det er planen at udvikle denne messe til at blive Danmarks internationale messe for hele opdrætsindustrien. DanAqua vil fremover blive afholdt hvert andet år samtidig med DanFish. Aalborg har altid haft tætte relationer til Grønland, og da kommunalbestyrelsen i Qeqqata Kommunia i Grønland bad AKKC om at være arrangør af en fiskerimesse i Grønlands næststørste by Sisimiut, sagde AKKC straks ja. Den første Polar Fish var i 2006, og siden har messen været holdt hvert andet år. AKKC laver al salg af udstillingsstande, arrangerer konference, lavet PR for messen og så videre. Og selv om det på grund af transportudgifterne er noget sværere at få udstillerne til Sisimiut end til Aalborg, så er Polar Fish også blevet en succes. DanFish International 2013 i Aalborg Kongres & Kultur Center finder sted i dagene 9.-11.oktober.

21. november 1993: Cliff Richard er endnu en gang tilbage i en fyldt hal. 14. december 1993: DR optager TV-sportens årsrevy med 1500 tilskuere i hallen. Blandt sportsfolkene på scenen er cykelrytteren Bjarne Riis og håndboldpigernes VM-hold.

December 1993: Vinterrevyen har lige spillet ”Nød i Præstegården”, og hele revyholdet drager med forestillingen til Luxembourg og Bruxelles. Dog ikke i kane men med fly.

59


Aalborg Kongres & Kultur Center 1953-2013 12. januar 1994: Den Polske Statsopera gæster Aalborg Kongres & Kultur Center med ”Tryllefløjten”.

Prinsesse Benedikte var protektor for konferencen Euro Handicap i februar 1994. Prinsessen åbnede konferencen, der blev holdt i Europahallen.

1. februar 1994: Finn Nørbygaard og Jette Torp med ”Musik og fis”. 6.-11. februar 1994: Euro Handicap er endnu en kombineret konference og fagudstilling. 22. marts 1994: Ulla Henningsen er i Europahallen med ”Kald mig Liva”.

24.-26. marts 1994: Spabadet på forårsmessen trækker igen kunder og fotografer til. Her er radiomanden Georg Julin hoppet i, mens hans kollega Lars E. Christiansen rapporterer. 28. marts 1994: Den græske sangerinde Nana Mouskouri er for 10. gang på AKKC’s store scene, hvor hun synger for et trofast publikum. ”Amazing Grace” og ”The White Rose of Athens” kan hele hallen nynne og synge med på.

60

Dronning Margrethe og Prinsesse Diana åbnede Forår 94 i marts. Det var i skikkelse af Ulf Pilgaard og en engelsk skuespillerinde, som i de år rejste rundt som Lady Di. Ulf Pilgaard på høje hæle blev pænt fulgt op til scenen af Ernst Trillingsgaard.


Aalborg Kongres & Kultur Center 1953-2013 25.-27. maj 1994: Repræsentanter fra 27 lande og 20 europæiske hovedstæder deltager i den internationale konference om bymiljø. Bæredygtighed er nøgleordet. Konferencen udformer et ”Aalborg Charter” som en fremtidserklæring. 28. august 1994: En modemesse gæstes af 2500 - kun få af gæsterne var mænd. I 1994 slog Aalborg Kongres & Kultur Center for alvor sit navn fast som importør af kultur. Da Den Polske Statsopera i januar 1994 gæstede AKKC med ”Tryllefløjten”, var det gæstespil nummer 50 siden 1985, som var direkte importeret af AKKC. Og med Istanbul Statsoperas ”Turandot” (billedet) passerede AKKC udenlandsk gæstespil nummer 75 siden 1985. Sponsorerne er hovedårsagen til, at Nordjylland kan få disse store gæstespil til landsdelen. De er den økonomiske sikkerhed for, at AKKC tør binde an med store gæstespil, hvis forestillinger enten giver en stor økonomisk risiko - eller måske på forhånd aldrig vil kunne løbe rundt endsige give overskud. En fyldt hal kan ikke sælge billetter nok. Men en anden væsentlig årsag er, at Aalborg Kongres & Kultur Center er blevet kendt i Europa. De store scener er ikke afvisende, når AKKC dukker op og snakker gæstespil i Aalborg.

- Vi kan mærke, at de kender os, og at de ved, at forholdene for både dem på scenen og alle dem bagved er i orden. De ved, at vi betaler til tiden, og at vi kommer igen, når forestillingerne holder, hvad de lover, siger Ernst Trillingsgaard. Men det er økonomisk nødvendigt, at de store opera- og balletforestillinger vises andre steder end i Aalborg. Ellers ville det være helt umuligt at se dem på scenen i AKKC. - Derfor sælger vi ofte en eller flere forestillinger videre til andre af landets musik- og teaterhuse. På den måde kan vi få nogle af omkostningerne hjem. Vi har et godt netværk mellem de store kulturhuse - og efterhånden er der også groet et personligt venskab frem mellem direktørerne. Det hjælper gevaldigt, at man kender hinanden godt, når en svær kontrakt skal forhandles færdig, siger Ernst Trillingsgaard.

Gennem alle årene er det pigerne, som Trillingsgaard siger, der har gennemført forhandlingerne med import af udenlandske gæstespil såsom ballet, opera og musicals. Disse gæstespil er i de fleste tilfælde blevet videreformidlet til andre koncert- og kulturhuse i Danmark. Direktionssekretær Tove Sørensen (t.h.) stoppede i 2007, og hendes job blev overtaget af Anne-Stine Kjær Lyng.

5. september 1994: Røde Kors holder stort indsamlingsshow i Aalborghallen. Det transmitteres i tv. På scenen er blandt andre Joe Cocker og Stig Rossen (t.h.), her sammen med Røde Kors’ generalsekretær Jørgen Poulsen. 16. september 1994: Selv om ordet hal er væk fra navnet for at undgå forvekslinger med en sportshal, så er der naturligvis fortsat passende sportsarrangementer i AKKC. Mogens Palle afvikler stævne med 20 professionelle boksere, og i juledagene arrangerer Sparta boksestævne. 30. september-2. oktober 1994: Den udstilling, der i efteråret 1994 får flest gæster gennem tælleapparaterne, er årets erotikmesse. Over 10.000 besøgte messen.

61


Aalborg Kongres & Kultur Center 1953-2013 6.-9. oktober 1994: Antikvitetsmessen i Europahallen trækker knap 6000 gæster i de fire dage. Det er nok til, at antikvitetsmessen kommer igen de følgende år.

Det Lille Teater er perfekt til forestillinger, hvor publikum er tæt på skuespillerne på scenen. Her leger børnene sig gennem årets juleforestilling ”Jul i Købmandsgården” i december 1994.

29. oktober 1994: Dronning Ingrid gæster AKKC. Hun er protektor for Røde Kors og deltager i organisationens repræsentantskabsmøde. 30. september 1994: Chris Barber og hans jazzband spiller jubilæumskoncert i Europahallen. 25.-26. oktober 1994: Det Kgl. Teater gæstespiller i to dage med balletten ”Sylfiden”. 8.-11. november 1994: Danmarks Lærerforening har 600 deltagere i den fire dage lange kongres. 11. november 1994: Otto Brandenburg underholder i Europahallen. 13. november 1994: Den Jyske Opera opfører ”Orfeus i Underverdenen”.

Aalborg Symfoniorkesters store julekoncert få dage før jul trækker fulde huse i AKKC’s store hal 17. december 1994. Symfoniorkestret spiller julemelodier sammen med børn fra flere af Aalborgs kor og orkestre.

62


Danske Fjernvarmeværkers Forening er en af AKKC’s trofaste gæster - 1200 deltager i årsmødet 27.-28. oktober 1994

Aalborg Kongres & Kultur Center 1953-2013 16. november 1994: Skansespillet 1994 er i AKKC. Det er med musicalen ”The Sound of Music” instrueret af Ebbe Trenskow. 17. november-17. december 1994: Søs og Kirsten spiller årets Vinterrevy i Europahallen. Roger Whittaker er en kær gæst i AKKC. Men da han 7. februar 1995 gav koncert, varede den kun nogle få numre - så blev hallen indhyllet i røg. Det kom fra en brand i et teknikrum i kælderen. Branden blev hurtigt slukket, og der blev luftet ud. Men røgen var alligevel generende både for publikum og for sangerens hals. Så han opgav at gennemføre koncerten. Ernst Trillingsgaard har arrangeret mange koncerter med Whittaker, og de to har efterhånden opbygget et personligt venskab, så Trillingsgaard lover fra scenen, at Whittaker kommer tilbage og laver en ny koncert. Det gør han to år senere.

22. november 1994: Under meget sjov og rappe replikker plantes egetræ nummer 25 i Kunstnerparken i Kildeparken. Dame Edna og Trillingsgaard griner sig gennem ceremonien. Madge var naturligvis med på scenen - men ikke til træplantningen. 23. november 1994: Logen ”Ørkenens Sønner” fyrer for første gang finurligheder af fra Europahallens scene. Niels Olsen, Henrik Koefoed, Søren Pilmark og Asger Rehrer er i topform foran det grinende publikum. Skuespillerne var så meget i topform, at flere publikummer udvandrede. De fandt showet plat og sjofelt. 29. november 1994: 20 udenlandske kunstnere og gæstespil besøgte AKKC i 1994. Den polske statsopera slutter året med Verdis ”Nabucco”. 3.-4. januar 1995: To dage i træk fyldes den store hal med glade pensionister. Social- og Sundhedsforvaltningen inviterer til nytårskoncert med Aalborg Symfoniorkester, Lasse og Mathilde, Bjørn & Okay, Kim Sjøgren og Pensionistorkestret. Konferencier er Finn Magnussen.

BUPL har knap 500 deltagere til ordinær kongres i den store hal 25.-27. november 1994.

22.-25. februar 1995: Slaraffenland henrykker igen vinterferierende børn og deres forældre og bedsteforældre. Knap 25.000 gæster den store legeplads.

63


Aalborg Kongres & Kultur Center 1953-2013 2.-5. marts 1995: ”Den Grønne Elevator” kan fortsat trække fulde huse. Det er Privatteatret, der er på turné med farcen. På scenen er blandt andre Lisbet Dahl, Claus Ryskjær og John Martinus. 8.-9. juni 1995: En af centrets rigtige gode kunder er tilbage. Kommunernes Landsforening holder kongres, som også markerer foreningen 25 års jubilæum. Kommunernes Landsforening hed tidligere Den Danske Købstadsforening og var den forening, som 16. oktober 1952 tog Aalborghallen i brug endnu inden den officielle åbning.

”Dansk sommer- norsk vinter” lød udfordringen til Aalborgs børn i en plakatkonkurrence forud for Norske Dage i Aalborg i sommeren 1995. På billedet herunder kikker Norges Dronning Sonja på nogle af plakaterne med vinderen øverst. På billedet til venstre modtages Dronning Sonja af direktør Ernst Trillingsgaard og borgmester Kaj Kjær.

14. september 1995: Røde Kors laver igen underholdnings-tv med indsamling. I år medvirker blandt andre Aalborg Symfoniorkester. Line Baun Danielsen og Jes Dorph-Petersen er værter.

22. oktober 1995: Harry Belafonte giver koncert og planter bagefter træ nummer 26 i Kunstnerlunden i Kildeparken.

64

Cirkusrevyen mange gæster nikker genkendende til billedet fra Cirkusrevyens besøg i Aalborg i 1995. Det var det år, at Lisbet Dahl kunne lave Claus Ryskjærs strudsehals. Bag dem Ditte Gråbøl og Niels Olsen. Med i revyen var også Ulf Pilgaard og Britt Bendixen Balletten


Elefanten, som står over den store Elefantport fra p-pladsen til Aalborghallen, blev sluppet løs, da hallen i 1996 fik nyt gulv. Og det bragte straks minder frem fra byggeriet af Aalborghallen i 1950. En af arkitekterne, Preben Hansen, fortalte engang, at han og kollegerne beregnede understøtningen af hallens gulv sådan, at det kunne bære en cirkuselefant. Men også scenen skulle have samme understøtning, sådan at scenen også kunne bære cirkuselefanten. - Men en dag kom jeg pludselig til at tænke - hvad nu, hvis elefanten er dresseret til at stå på ét ben….? Det kræver en hel anden vægtberegning af trykket. Så den gik ingeniørerne i gang med. Og scenen blev lavet, så den kan bære en elefant på ét ben, fortalte Preben Hansen.

Aalborg Kongres & Kultur Center 1953-2013 November 1995: AKKC og Ernst Trillingsgaard kan ved Trillingsgaards 10 års direktør-jubilæum i Aalborg Kongres & Kultur Center blandt andet glæde sig over disse ord fra kulturminister Jytte Hilden: ”Tiden med kulturelt krukkeri og berøringsangst over privat kapital er forbi. Fremtiden er fastholdelse af samarbejde mellem de offentlige og private kulturkasser. Ikke mindst Aalborg Kongres & Kultur Center har vist vejen på dette område. Et succesfuldt og fremragende samarbejde med lokale, private virksomheder har sikret nordjyderne en række enestående kulturelle oplevelser.” 16. november 1995: Margrethe Koytu, Anne Herdorf og Dario Campeotto er på scenen og Thyge Thygesens Trio spiller til årets vinterry. 22.-24. november 1995: Kronprins Frederik åbner som protektor den tredje Euro Traffic udstilling og konference i AKKC. 5000-6000 internationale trafikeksperter deltager. Udstilling og konference er kun for inviterede. 10. januar 1996: Brno National Teater med balletten ”Svanesøen” på den store scene.

Den 11. november 1995 ville AKKC have ­komponeret en ny EU-march til hallens Euro-arrangementer. Der blev udskrevet en konkurrence og nedsat et dommerpanel, som her istemmer de indleverede forslag. Fra venstre Ernst ­Trillingsgaard, Anker Møller og Evan-Thore Vestergaard samt pianist Lone Brix Hessellund.

Til venstre er direktør Trillingsgaard i maj 1995 steget til vogns sammen med oberst Bruno ­Schnoor i anledning af Jyske Trænregiments udstilling Fra Tros til Træn. Hestevognen er en ambulance fra 1878.

21.-22. januar 1996: Ungdomsringens årlige musikarrangement for amatørbands fylder hele halkomplekset. De 238 amatørbands spiller på alle scener - og hvor der ellers er plads. 16. februar 1996: AOF’s Syng-Med er en tilbagevendende begivenhed, som mange aalborgensere ser frem til. I årets første arrangement synges der sammen med blandt andre Bjørn & Okay, Anne Herdorf og Sangforeningen Brage. Konferencier er Lise Sæderup.

65


Aalborg Kongres & Kultur Center 1953-2013 Marts 1996: Euro Point hedder en konference for nordiske lokalpolitikere. Konferencen er som de andre Euro-konferencer arrangeret i samarbejde med EU-organisationerne og AKKC’s EU-konsulent, tidligere EU-kommissær Henning Christophersen.

Nordjyderne stod i kø langt ud på parkeringspladsen for at komme ind til forårsudstillingen 21.-24. marts 1996. Kirsten Hüttemeier, 81 år, fik af direktør Ernst Trillingsgaard overrakt Forårsprisen, der i år var udbygget med et par skåneærmer a la dem, Kirsten Hüttemeier var blevet så kendt for i de hyggelige tv-udsendelser fra køkkenet i Skagen. Udsendelserne var lavet af TV2 Nord, men de var så populære, at TV2 senere sendte dem i hele landet.

Maj 1996: Uddannelseskonferencen Euro Education med Prins Henrik som protektor har deltagere fra 18 lande. 7. maj 1996: Den amerikanske sanger Willie Nelson trækker ung som gammel til koncert. Han planter dagen efter træ nummer 30 i Kunstnerlunden i Kildeparken.

6. juni 1996: Der var masser af grin og skæg og ballade, da Dr, Hook - som hedder Tom Sawyers - planter sit træ i Kunstnerlunden. Damen er ifølge Dr. Hook ”The Daughter of Sylvia’s Mother”.

66

For at få nordjyderne til at hjælpe med at få flere internationale kongresser til landsdelen lavede Aalborg Kongres & Kultur Center og turistforeningens kongresafdeling den 11. april 1996 et korps af Aalborg-ambassadører. Det var erhvervs- og organisationsfolk, som fik til opgave at argumentere for, at deres organisation skal have den næste kongres i Aalborg. Baggrunden var den stigende konkurrence, som - selv om det var tilfældigt - illustreres ved,

at ambassadør-korpset blev dannet næsten samtidig med, at social- og sundhedsudvalgenes årsmøde var i Aarhus og Kommunernes Landsforenings i Odense. Begge organisationer plejer at være i Aalborg. I medierne fik det næsten mere opmærksomhed, at alle 32 ambassadører var mænd. Seks måneder senere blev korpset udvidet med yderligere 50, hvoraf de 35 var kvinder.


Socialdemokratiet har ofte holdt partiets årlige kongresser i Aalborg. I september 1996 var det partiets 125 års jubilæumskongres. Der var 1250 delegerede, og kongressen varede seks dage. Det er gode gæster for hallen men også for byens hoteller, restauranter og butikker. Som det også er tilfældet, når fagforeninger har kongres i Aalborg, skal byens restauranter dog kun vente besøg af kongresdeltagerne, hvis restauranterne har overenskomst. På billedet er statsminister Poul Nyrup Rasmussen i gang med sin tale til kongressen.

Aalborg Kongres & Kultur Center 1953-2013 17. august 1996: Aalborg Symfoniorkester prøver lidt af hvert. For første og eneste gang dirigeres orkestret af multikunstneren Jens Jørgen Thorsen. Som tak for dirigentstokken skænker han AKKC et stort maleri. Det hænger i gaderobegaden. 22.-25. august 1996: Udstillingen og konferencen Euro Sport er årets tredje EU-konference. Euro Sport har Prins Joachim som protektor.

Vinterrevyen 1996 er skuespilleren Jan Schou i et one-man-show. Dog har han selskab af en kapelmester, en tryllekunstner og fire nissepiger fra Dance Action i Aalborg.

Den rumænske panfløjtespiller Gheorghe Zamfir gæstespiller 30. september 1996. Han betragtes som mesteren på instrumentet, der har helt op til 30 piber. Zamfir hører ikke til blandt de billigste verdenssolister, så sponsorerne er med til at betale.

23. august 1996: Lisbet Dahl arbejder bag scenen i Cirkusrevyen. På scenen er Ulf Pilgaard, Ulla Henningsen, Niels Olsen, Thomas Mørk, Tina Christiansen og Jes Ingerslev. Et af Ulf Pilgaards numre vækker ekstra jubel - han optræder som Kirsten Hüttemeier med flotte skåneærmer. 20. september 1996: De Nattergale giver koncert - dog ikke med samme besætning, som nogle få år tidligere gav engelsklærerne grå hår på grund af sproget i ”The Julekalender”. Uffe Rørbæk holder pause, og Viggo Sommer og Carsten Knudsen suppleres af Søren Dahl og Henning Amstrup. 1. oktober 1996: Istanbuls Statsopera med Strauss-operaen ”Salome”. Det er et af de gæstespil, som Aalborghallen tør købe, fordi sponsorpengene giver økonomisk sikkerhed. 10.-13. oktober 1996: Aalborghallen sætter en halv million kroner på højkant til den første fiskeriudstilling under navnet DanFish International. Men det er en god investering. DanFish bliver en succes. Der er 225 udstillere fra 14 lande og mange opkøbere. Udstillingen fylder hele halkomplekset, og der må opstilles en pavillon i Kildeparken.

67


Aalborg Kongres & Kultur Center 1953-2013 19. oktober 1996: Elvis er på besøg. Dog i form af et stort udstoppet hoved af en elg sammen med Finn Nørbygaard i musikshowet ”Mig og Elvis”. Showet er hurtigt udsolgt og kommer igen 7. december og igen i oktober 1997. 31. januar 1997: Cirkus Arena laver vintercirkus i Aalborghallen. 23. februar 1997: Musikerne fra Smokie fylder endnu en gang Aalborghallen. 2600 fans synger med. 24. februar 1997: Dagen efter Smokie sættes ny rekord i hallen. Det hidtil største mødearrangement, Den Danske Banks aktionærmøde, har 3400 deltagere, hvoraf 400 følger med på storskærm i Europahallen. Restaurant Papegøjehaven har den hidtil største servering i AKKC: Buffet til de 3400 deltagere.

Tre gode venner af Aalborg Kongres & Kultur Center. Ove Verner Hansen (i midten) som Christian IV bliver akkompagneret af Anker Møller (t.v.) og Rudi Lykkegaard. I nogle år optrådte de sammen flere steder i Europa, hvor de gjorde reklame for Aalborg som turist- og kongresby. På billedet har Ove Verner Hansen mikrofon, men det var normalt ikke nødvendigt. Hans stemme klarer selv store forsamlinger uden elektronik. (1997)

26. marts 1997: Den Jyske Opera med ”Greven af Luxembourg”. 2. april 1997: Seniorfest i hallen med Ove Verner Hansen, Aalborg Pensionist Orkester og Hanna Vig. 23. april 1997 Roger Whittaker, der forsvandt i røgen i februar 1995, holder sit og Trillingsgaards løfte om en ny koncert. Juli 1997: Sommerpausen udnyttes til lidt opfriskning. Forhallen renoveres. Det blev den også i 1989 men har ellers stort set stået urørt siden 1953 blandt andet med gamle plakater klistret på hele den ene endevæg. Der installeres samtidig brandalarmer i samtlige rum. Spabade tiltrækker på forårsmesserne. 17. april 1997 åbner Ib Grønbech årets messe og griber straks kameraet for at filme borgmester Kaj Kjær og direktør Ernst Trillingsgaard, der hilser på Susanne i badet.

68


Det er ikke kun de store udenlandske gæstespil, der besøger AKKC. Her er det i januar 1998 Det Danske Teater med ”Pinafore”. I midten Kaja Phil som Lille Forglemmigej omgivet af blandt andre Michael Moritzen, Lars Uhrenfeldt og Christine Schøtt.

Aalborg Kongres & Kultur Center 1953-2013 27. juli 1997: Prins Henrik åbner kongres for reserveofficerer fra 25 lande. 6. oktober 1997: Istanbuls Statsopera med ”Carmen”. 25. oktober 1997: Danmarks Radios TV optager udsendelsen ”Dans på Tværs” i Europahallen. 26.-28. november 1997: Forsker konferencen Euro Brian er den sidste af årets tre Euro konferencer. Euro Communication blev afviklet 14.-16. maj og Euro Traffic 12.-14. november. 12.-13. december 1997: Birthe Kjær fylder to aftener i træk Europahallen. Publikum synger med på masser af julemelodier. 31. december 1997: Året bød på 11 internationale gæstespil og verdenskendte solister - de fleste skaffet til Danmark af AKKC, som sælger forestillinger til andre danske koncerthuse. Det spænder vidt - fra ”Barberen i Sevilla” med Warszawa Kammeropera til den amerikanske bluesmusiker B. B. King. 7. februar 1998: Der swinges til big band musik med Glenn Miller Orchestra.

Aalborg Vinterrevy er i 1997 lagt i hænderne på Niels Hausgaard. Med premiere 20. november er han er på scenen med egne tekster og musik, og revyen er mere et show end en revy. Med i showet er guitaristen Christian Alvad. Niels Hausgaard har gæstet AKKC adskillige gange - og kommer igen hvert år med flere og flere forestillinger.

23. februar 1998: Ballet Galla med Den Ukrainske Statsopera og Orkester. Det er et af de store gæstespil i 1998, som AKKC selv skaffer til Danmark med økonomisk sikkerhed fra centrets sponsorer.

69


Aalborg Kongres & Kultur Center 1953-2013 26.-27. marts 1998: Amtsrådsforeningen i Danmark holder stort årsmøde. Senere kommer blandt andre Kommunernes Landsforening to gange, skatteankenævnene, biblioteksforeningen og Dansk Sygeplejeråd, så 1998 bliver et af de største kongresår i AKKC.

Succesen fra starten af 1960’erne genoplives. Food Fair 98 i dagene 7.-11. juni 1998. Udstillingen kombineres med lidt dyrskue på forpladsen og i et telt i Kildeparken, efter at Aalborg Amts Landboforening har opgivet det ellers traditionelle dyrskue i Skalborg. Fødevareminister Henrik Dam Kristensen åbner Food Fair 98.

3. maj 1998: En koncert med den amerikanske sopran Barbara Hendricks er ved at gå i vasken. Der er strejke i lufthavnene, og Tivoli i København har derfor måttet aflyse. Men i Aalborg hyrer AKKC et privatfly, som henter Barbara Hendricks i Göteborg, hvor hun bor. Direktør Trillingsgaard tager i mod i lufthavnen, og Barbara Hendricks og hendes pianist giver et par timer senere koncert i en udsolgt hal. 17.-18. september 1998: I løbet af to dage besøger næsten 20.000 unge Danmarks største musikfestival for skolelever. På AKKC’s scener er der i de to dage tæt ved 100 små og store koncerter med professionelle solister og bands, der vil vise, hvad de kan. Nordjyllands Amt er vært for festivalen.

70

Euro Education blev afviklet to gange i AKKC - i maj 1996 og maj 1998. Som de øvrige Euro-arrangementer var det en udstilling samt en faglig konference. Skole- og uddannelsesfolk fra hele

Europa diskuterede undervisning. Men der blev ikke kun set fremad. En flok elever fra Aalborg fik ved udstillingen i 1996 lov at prøve en gammeldags undervisning.


Vinterrevyen 1998 i Europahallen er med Pernille Schrøder, Henrik Lykkegaard og Finn Nielsen med Jens Krøyers Trio på scenen. Der var premiere 23. november 1998, og det var her, revygæsterne kunne opleve tryllekunstneren og hans assistent fra det fallerede polske statscirkus.

Aalborg Kongres & Kultur Center 1953-2013 23.-25. september 1998: Endnu en Euro-konference med royalt protektorat. Prinsesse Alexandra er protektor for Euro Invi­ronment. Over 300 industrichefer fra flere end 25 lande drøfter bæredygtig udvikling. 1.-4. oktober 1998: Danmarks Radios TV optager i Europahallen otte udsendelser i serien ”Dans på Tværs”. 28. oktober 1998: Der er igen mulighed for at høre og se en af de store operaer. Tatarstan Statsopera præsenterer ”Tosca”. 6. november 1998: Jomfru Ane Teatret flytter i Europahallen med ”Baskervilles Hund”. 9. november 1998: Bent Fabricius Bjerre spiller 50 års jubilæumskoncert i Europahallen.

Nordjyllands Amt var vært for en af de store successer i AKKC i 1998. Skolemusikfestivalen havde 39 solister og orkestre i to dage, og selv om der var næsten 20.000 gæster, var der flere tusinde, der ikke fik plads. Amtsborgmester Orla Hav og formanden for amtets skole- og kulturudvalg Gudrun Bach Nielsen åbnede festivalen.

16. og 17. november 1998: På to dage er der mulighed for at opleve to solister i verdensklasse men med hvert sit repertoire. Græske Nana Mouskouri optræder 16. november, og 17. november er det den New Zealandske sopran Kiri Te Kanawa, der synger hele hallen op akkompagneret af en pianist. Efter koncerten hilser Kiri Te Kanawa på nogle af de sponsorer, der gjorde koncerten mulig, og direktør Trillingsgaard.

71


Aalborg Kongres & Kultur Center 1953-2013 23. november 1998: Victor Borge gæster igen Aalborg. Den næsten 90-årige entertainer underholder med sit flygel på AKKC’s store scene. 26. november 1998: Den Norske Opera og Aalborg Symfoniorkester med ”Barberen i Sevilla”. 28. november-13. december 1998: Morskabs-Theatrets juleforestilling i Det Lille Teater er ”Nøddebo Præstegaard”. 8.-10. december 1998: Nytåret kommer tidligt til Aalborg Kongres & Kultur Center. TV2 udstyrer et publikum med skralder og hatte og optager over et par dage Nytårsbal med blandt andre Sweetharts og Bamses Venner. Stationen sender nytårsballet som første udsendelse i det nye år. 16. april 1999: Endnu en unik musikoplevelse i AKKC: Komischer Oper Berlin, hvis ledelse direktør Ernst Trillingsgaard har opbygget et professionelt bekendtskab med, er i Aalborg med operaen ”Orpheus og Eurydike” sammen med Aalborg Byorkester og Philharmonisk Kor. 30. april 1999: Den engelske sopran Sarah Brightman giver koncert for 2000 publikummer. Hun kommer igen året efter. 19. august 1999: Cutty Sark Tall Ships Race sætter Aalborg på den anden ende med et besøgstal i byen, der slår alle rekorder. I AKKC afvikles byens fest med Captains Dinner med 400 gæster fra de flotte sejlskibe.

72

Der er både kunst og jazz i AKKC 20. januar 1999. Med udstilling nummer 70 fejrer en af AKKC’s måske mindre kendte afdelinger 10 års jubilæum. Siden 1989 har skiftende kunstnere udstillet i Galleri Aalborghallen i den store foyer på 1. sal over Restaurant Papegøjehaven. Dronning Margrethes ceremonimester Christian Eugen-Olsen åbner jubi-

”Var det nu også nødvendigt” var der nogen, der sagde, da fire bøgetræer i Kildeparken nærmest hallen blev fældet inden fiskerimessen DanFish 7.-10. oktober 1999. Men det var det. Messen blev så stor, at der skulle opstilles store teltpavilloner til udstillere. Messen blev en kæmpe succes, og både den og de efterfølgende DanFishudstillinger er anerkendte som værende blandt de væsentligste i faget. Og træerne er for længst erstattet af 78 nye plantet af gæstende kunstnere.

læumsudstillingen og underholder bagefter med sit Uptown Jazzband, som er gode gæster i AKKC. Blandt andet er orkestret fast underholder ved udstillerfesten ved fiskerimesserne. Eugen-Olsen er ved pianoet, og bandet har her lokale gæster fra centrets husorkester, Ib Bøg på bas og Rudi Lykkegaard på harmonika.


Aalborg Kongres & Kultur Center 1953-2013 30. oktober 1999 Nordjyderne kan igen takke sponsorerne for en unik musikoplevelse. To af stjernerne fra Metropolitan Operaen, Roberto Alagna og Angela Gheorghiu giver deres eneste koncert i Danmark. Det koster AKKC omkring halvanden million og er et af de arrangementer, direktør Ernst Trillingsgaard på forhånd ved, vil give et betragteligt underskud. Det hentes hjem fra sponsorernes bidrag.

Sponsorerne løfter i flok men her er de selv kommet til vejrs over en lille svensk pige. Det er sponsorholdet 1999, som Pippi Langstrømpe løfter.

18. november 1999: Vinterrevy nummer 10 er med Søs & Kirsten - Søs Egelind og Kirsten Lehfeldt. Eller Carsten & Helge. Eller Finn & Gunner. Eller Dikael og Moster Elly. To store stjerner kan i efterårskulden glæde sig over en stribe Aalborgakvavitter efter træplantningen. Det er Metropolitan Operaens Angela Gheorghiu og Roberto Alagna.

31. december 1999: Året slutter med gallafest. Lions Club Aalborg har i samarbejde med AKKC arrangeret festlig indgang til det nye årtusinde. Hallen og Papegøjehaven har indkaldt personale, som langt ind i det nye år servicerer de 1300 spisende gæster. Aalborg Symfoniorkester spiller, og blandt andet Keld & Hilda er på scenen. 31. december 1999: Gæsterne nytårsaften slutter et rekordår for AKKC. 519.582 gæster til 1045 forskellige arrangementer. I gennemsnit næsten 3 arrangementer hver eneste dag. Godt 150.000 af gæsterne var til kulturelle begivenheder med blandt andet 23 udenlandske gæstespil og internationale solister.

41 år efter sin første optræden i Aalborg er Tommy Steele tilbage. Også han planter træ i Kildeparken og får små akvavitter som tak.

Januar 2000: Efter at Aalborg Kommune i 1999 har vedtaget en lokalplan, der tillader byggeri af et seks etager højt hotel ved AKKC, går det hurtigt. Hotellet skal bygges sammen med centret, sådan at både kunstnere, kongresgæster og publikum kan gå tørskoet fra hotel til arrangementer. I 1988 var der også planer om et hotel ved hallen. Det var entreprenør Kay Wilhelmsen, der ville bygge 26 etager. Det gav masser af protester, og projektet blev senere skrinlagt.

73


Aalborg Kongres & Kultur Center 1953-2013 Januar 2000: Samtidig med hotellet rykker planerne om at sammenbygge de to haller med et glasparti nærmere. Den oprindelige gruppe af kultursponsorer er udvidet, sådan at der nu er hovedsponsorer, kultursponsorer og erhvervssponsorer, og sponsorerne indvilger i, at nogle af deres penge kan bruges til den gavn og glæde, det vil være, at centrets 40 store og små mødelokaler reelt er i én og samme bygning.

En af gaverne, da direktør Ernst Trillingsgaard 27. marts 2000 fyldte 60 år, var et par guldboksehandsker. Borgmester Henning G. Jensen stillede op til nævekamp. Men kun til ære for fotografen. Begge har nemlig samme holdning: Når det går godt for Aalborg Kongres & Kultur Center, går det godt for Aalborg. Og omvendt.

14.-15. januar 2000: Traditionen fortsætter: Ungdomsringen arrangerer musikfestival for amatører. Musikere og tilhørere fylder samtlige husets lokaler. 28.-30. januar 2000: Den store campingmesse giver nordjyderne muligheder for at se nyhederne inden sæsonen. 8.-10. februar 2000: Endnu en Euro udstilling, Euro Education. 3. marts 2000: En fyldt hal danser til Vikingarna, Thorleifs og Kandis. 7. marts 2000: Endnu en stor forestilling for operaelskere: Kiev Statsopera med ”Rigoletto”. 11. marts 2000: Sopranen Kiri Te Kanawa er tilbage. Denne gang sammen med Aalborg Symfoniorkester. 4.-5. maj 2000: Der er nogen murren i krogene hos AKKC’s kolleger i hovedstadsområdet. Københavns Kommune sender 350 medarbejdere på konference inklusiv festmiddag i Europahallen. Forårsmessen fylder begge haller hvert år. Dagene 30. marts - 2. april 2000 var ingen undtagelse. Halvandet døgn inden forårudstillingen åbnede, havde sangeren Joe Cocker underholdt en fyldt hal, så AKKC’s personale havde travlt med at ændre fra koncertsal til udstillingshal.

74


Aalborg Kongres & Kultur Center 1953-2013 15. august 2000: Europahallens 10 års jubilæum fejres med fest. Nordjysk kulturliv inviteres til at komme med ideer, og resultatet er 2000 på scenen og 5000 tilskuere i den ugelange kulturfest. 18.-20. oktober 2000: Euro Environment - udstilling og konference for fagfolk fra uddannelsesområdet i hele Europa. 16. november 2000: Pernille Schrøder og Henrik Lykkegaard er tilbage i Vinterrevyen. Denne gang har de Thomas Mørk med som tredjemand. Aalborg Pensionistorkester har deltaget i mange arrangementer i Aalborg Kongres & Kultur Center. Kapelmester Anker Møller grundlagde orkestret i 1978 i regi af AOF. Han var 52 år og pudsigt nok dengang orkestrets yngste. Gennem årene

har orkestret spillet i hallen blandt andet ved de populære Syng-Med-arrangementer og de lige så populære Lørdagstimen. Her er orkestret omkring 2002 sammen med sangerinde Hanna Vig.

Broen mellem Europahallen og Aalborghallen blev hvert år i en lille snes år brugt til en ceremoni, hvor AKKC udnævnte Årets Aalborg Europæer. Det er en person, som har gjort en indsats for at gøre Aalborg kendt i Europa. Nummer 11 i rækken fik prisen i foråret 2001. Det var den professionelle fodboldspiller Jesper Grønkjær, der ganske viste er thybo men har spillet for AaB i flere sæsoner. I 2001 spillede han for Chelsea, men i hele sin udenlandske karriere beholdt han sin lejlighed i Aalborg. Prisen blev uddelt i samarbejde med Kreditforeningen Danmark og Spar Nord, og bankdirektør Henrik Schou ser til i baggrunden til højre sammen med turistchef Kaj Handberg, mens borgmester Henning G. Jensen får en autograf.

31. december 2000: Med 41 kongresser og i alt 18.000 deltagere er 2000 det hidtil største kongresår for AKKC. I alt har der været 1197 arrangementer med 543.532 besøgende i AKKC. 9.-12. marts 2001: AKKC laver Danmarks første operafestival. På fire dage er der fem operaforestillinger. Blandt andet Gdansk Statsopera med ”Madame Butterfly”, Kiev Statsopera med ”Eugene Onegin” og Det Nordjyske Operakompagni med ”Tyven og Enken”. 6. april 2001: Den hollandske violinist og grundlægger af Johann Strauss Orchestra, André Rieu, spiller for fulde huse. 19. april 2001: Peter Schaufuss Balletten gæster AKKC flere gange hvert år. Her er det med forestillingen ”H.C.Andersen”.

75


Her er der tv på. Otto Brandenburg er på besøg i AKKC, og som alle andre venner af huset er han på visit på Trillingsgaards kontor.

Aalborg Kongres & Kultur Center 1953-2013 5.-11. oktober 2001: I syv dage har fagforbundet HK lejet hallen og mange af centrets mindre mødelokaler til den årlige kongres. 21. november 2001: Niels Hausgaard er tilbage i vinterrevyen i Europahallen. I år har han selskab af Anne Christina Poulsen, der er musikstuderende i Aalborg. Hun blev hasteindkaldt nogle dage før, fordi Hausgaard og Trillingsgaard syntes, at revy-showet manglede noget…. Tidligere på året har Haus­ gaard tre forestillinger med sit årlige show. 27. november 2001: Den 71-årige jazz og blues musiker Ray Charles giver koncert og planter derefter træ nummer 45. Det sker indendørs i en stor potte. Sangeren vil ikke ud i Kildeparken i det sure efterårsvejr. 4. december 2001: Lene Siel og Jesper Lundgaard synger julen ind. 31. december 2001: I løbet af 2001 har AKKC tilbudt gæsterne blandt andet 22 udenlandske gæstespil og store internationale solister. Der har også været 25 store konferencer, møder og udstillinger. 17. januar 2002: Det Kgl. Teater gæstespiller med Rossinis opera ”Rejsen fra Reims”. 28. februar-4. marts 2002: Sidste års succes med operafestival udvikles og udvides. I AKKC er der flere store forestillinger med danske og udenlandske solister, og andre steder i Aalborg og omegn synges der opera. Også på flere virksomheder og på den kunstige skøjtebane på C. W. Obels Plads. Operafestivalen bliver en årlig tilbagevendende begivenhed.

76

Det er guld værd at få omtalt AKKC i medierne. Der er ikke ret langt mellem Aalborg og København. Der er til gengæld utrolig langt mellem København og Aalborg. Det synes så godt som hele den københavnske medieverden. I hvert fald ifølge Aalborg Kongres & Kultur Centers direktør, Ernst Trillingsgaard. Utallige er de gange, hvor han har revet sig selv i håret, slået i bordet og skældt ud på medierne. Især hovedstadens men så sandelig også de store jyske og de lokale. ”Sådan noget pjat, Trillingsgaard er da i avisen hele tiden”, vil nogle nordjyder måske sige. Men det er ikke ham selv, han vil have i medierne. Det er Aalborg og Aalborg Kongres & Kultur Center. For god medieomtale gør, at endnu flere får lyst til at besøge Aalborg og de forestillinger, AKKC tilbyder. Trillingsgaard bliver vred, når de store københavnske aviser og de store TV-stationer ikke vil omtale de store internationale kunstneriske begivenheder i Aalborg. Når store ensembler optræder i Aalborg Kongres & Kultur Center som det eneste sted i Danmark - ja, ofte som det eneste sted i Skandinavien, fortælles det i medierne i Gøteborg og Oslo. Men i de store københavneraviser bliver det i bedste fald til nogle få linier. Og Danmarks tv-stationer ignorerer det. ”Jamen, er I da ikke klar over, at der laves store kulturbegivenheder andre steder end i København? Tror I, at Nordjylland er et uland?” Et vredt telefonopkald fra AKKC’s direktør kender de fleste af de skiftende københavnske mediechefer efterhånden. - For sort på hvidt kan vi jo konstatere, at væsentlig mindre kulturelle arrangementer i Køben-

havn får masser af medieomtaler i både aviser og TV, mens de samme medier kun sjældent og i givet fald meget begrænset beskæftiger sig med f.eks. et stort internationalt gæstespil i Aalborg, siger Ernst Trillingsgaard. Han er ikke alene om den opfattelse - flere andre nordjyske kulturinstitutioner giver ham fuldstændig ret. I de seneste godt 25 år har Aalborg Kongres & Kultur Center haft en presse- og informationsmedarbejder. Altså flere år før det blev anset som passende, at store virksomheder har medarbejdere, som kun skal tage sig af kontakten mellem virksomheden og medierne. Det var helt fra start en erkendelse af, at Aalborg og AKKC kun med kraftig medieomtale bliver kendt i resten af landet. Og det er en væsentlig nødvendighed for at trække mennesker til AKKC, til Aalborg og til Nordjylland - mennesker som skaber omsætning på hoteller, i restauranter og forretninger, uanset om de deltager i en kongres eller overværer et kunstnerisk arrangement. Men Ernst Trillingsgaard kan også fare i blækhuset eller i telefonen, når de regionale medier bruger for lidt spalteplads eller for få minutter på Aalborg Kongres & Kultur Centers arrangementer. Det kender Nordjyllands mediechefer alt til. Og når Ernst Trillingsgaard bliver rigtig sur over, at aviserne ikke vil, som han gerne vil have dem til, indrykker han en halv eller en hel sides annonce, hvor tekst og billeder ofte forsøges opsat så tæt på redaktionel tekst som muligt. For danskerne skal altså have budskabet om, hvad der foregår af store begivenheder i Aalborg Kongres & Kultur Center!


Aalborg Kongres & Kultur Center 1953-2013 23. maj 2002: Kiri Te Kanawa er glad for Aalborg - og nordjyderne for hende. Hun er tilbage med koncert i en fyldt hal. 24. oktober 2002: Den amerikanske sanger og musiker Prince giver en tre timer koncert i den store hal. 9. november 2002: Opera interesserede får en drømmeaften med en af de rigtig store stemmer, den argentinsk fødte tenor José Cura.

Wiener Philharmonikernes koncert i Aalborg Kongres & Kultur Center 8. april 2002 blev en af årtiets største begivenheder for AKKC. Det var 21 år siden, at Philharmonikerne senest var i Danmark - og det hører absolut til sjældenhederne, at orkestret spiller i byer af Aalborgs størrelse. Det var mange års forsøg fra AKKC, som lykkedes. Sponsorerne trådte til, og det var en kunstnerisk oplevelse, som trak gæster fra både Norge og Sverige. Blandt gæsterne var også Prins Joachim og Prinsesse Alexandra, som (til venstre) blev modtaget foran AKKC af borgmesterparret, Birgit og Henning G. Jensen, og direktørparret, Else og Ernst Trillingsgaard.

16. november 2002: Leif Maibom, Arne Lundemann og Pia Rosenbaum er på scenen i årets vinterrevy. Henrik Krogsgaard er kapelmester. Med sig har de balletten fra Dance-Action i Aalborg. 28. november 2002: For femte gang siden 1982 optræder Cliff Richard på hallens store scene. 7. januar 2003: De Fem Italienske Tenorer serverer opera i den store hal. 11. januar 2003: Som en del af 50 års jubilæumsfestlighederne gæster et berømt orkester Aalborg: London Philharmonic Orchestra giver koncert.

77


I jubilæumsåret blev et stort og mangeårigt ønske for Aalborg Kongres & Kultur Center endelig en realitet. Et nyt hotel, som er bygget sammen med centret, blev indviet. Quality Hotel - i dag First Hotel Europa - med 168 værelser bliver en kæmpe fordel for AKKC, når der skal skaffes kongresser til centret. Cirkusrevyens skuespillere var straks med på at klippe snoren, da der var åbningsceremoni for hotellet.

Aalborg Kongres & Kultur Center 1953-2013 14. januar 2003: Mr. Acker Bilk & The Paramount Jazzband er tilbage og spiller i Europahallen. 14.-16. februar 2003: For tredje år i træk arrangerer AKKC en messe og udstilling for det grå guld - de +50-årige. 20. februar 2003: Den belgiske sanger Helmut Lotti er på sit andet besøg i AKKC.

De har fået Harlekinprisen: Frits Helmuth, Lisbeth Dahl, Ulf Pilgaard, Søren Østergaard, Kurt Ravn, Niels Olsen, Malene Schwartz, Susse Wold, Ghita Nørby og Tommy Kenter.

13. maj 2003: Den tyske violinist - og modtager af Sonnings Musikpris i 2001 - Anne-Sophie Mutter giver koncert. 25. maj 2003: Den engelske sanger Tom Jones planter egetræ nummer 51 i Kunstnerparken. 9.-11. oktober 2003: DanFish International fylder igen alle lokaler i AKKC samt den nærmeste del af Kildeparken, hvor der er opstillet pavilloner. 12. november 2003: Søs & Kirsten er tilbage i vinterrevyen. Denne gang kommer publikum også i selskab med blandt andet John og Libber på camping og Claus og Lone.

78

I anledning af centrets 50 års jubilæum blev der indstiftet en ny pris, Harlekinprisen. Den skal hvert år ”Tildeles en dansk skuespiller, som har tilført skuespillerkunsten et væsentlig bidrag via sit årelange engagement eller nytænkende skuespillerkunst, og som har været en levende ambassadør for skuespillerfaget - ikke mindst som ideal for

skuespilleraspiranter og yngre skuespillere”. Prisen består af en Harlekinstatuette lavet af billedhuggeren Thorvald Odgaard samt 15.000 kr. Første modtager var Frits Helmuth. Han og de efterfølgende modtagere hædres på en væg mellem hotel og forhal.


Januar 2003 blev en festmåned for Aalborg Kongres & Kultur Center. 50 års jubilæet blev fejret med pomp og pragt og Det Kgl. Teater med en opera festforestilling sammen med Aalborg Symfoniorkester. Prinsesse Benedikte sad på første række, og præcis som ved indvielsen 15. januar 1953 (side 6) blev der taget et billede fra scenen. Men også bygningsmæssigt var der grund til glæde. Kort forinden var de to haller bygget sammen, og med det nye hotel var Aalborg Kongres & Kultur Center nu ét stort kompleks. Med Hotel Hvide Hus som nabo var der nu 336 værelser i og tæt ved centret. Det er en stor fordel, når der

skal tiltrækkes kongresser og andre store arrangementer. Af praktiske grunde var den store jubilæumsfest 24. januar. Men på selve dagen var Den Kgl. Ballet på scenen med ”Odyseen”. Aalborg Kongres & Kultur Centers mangfoldighed illustreres af, at centret i weekenden mellem de to store jubilæumsarrangementer var fyldt med nogle tusinde musikglade unge. Ungdomsringens Musikfestival for amatørbands betød ung musik på og ved siden af alle scener. Og i ugerne efter kunne centrets gæster også møde blandt andre Nana Mouskouri og André Rieu. 79


Aalborg Kongres & Kultur Center 1953-2013 31. december 2003: Jubilæumsåret blev et travlt år for Aalborg Kongres & Kultur Center. Der var besøg af 36 udenlandske gæstespil og store solister. Fra Den Russiske Marines Kor over ”Carmen” med Tatarstan Statsopera til Lisa Nelson. Hallerne havde syv store messer og udstillinger og 15 store kongresser. Desuden et væld af andre teaterforestillinger og koncerter på alle tre scener. 25. februar 2004: Den Jyske Opera spiller ”Hoffmanns Eventyr”.

Storhertugparret af L­ uxembourg Henri og Maria Teresa besøgte i oktober 2003 sammen med Kronprins Frederik Aalborg Kongres & Kultur Center, hvor de tre royale gæster blev modtaget af direktør Ernst Trillingsgaard. Men også af Luxembourgs konsul. For Trillingsgaard var nemlig i 2002 blevet udnævnt til honorær konsul for ­Luxembourg. Det var han til 2009, hvor han mente, at det var tiden at skære ned på de ting, der ikke har noget med AKKC at gøre.

14. marts 2004: Deutsches Nationaltheater und Staatskapelle Weimar opfører Wagners opera ”Den Flyvende Hollænder”.

6. juni 2004: Efter mange og lange forhandlinger - og takket være sponsorernes penge - lykkedes det at få Elton John til at give koncert i AKKC. 12. oktober 2004: Flying Danish Superkids, de unge danske gymnaster der turnerer verden rundt, er i Aalborg. 18. november 2004: Tryllerierne fra det polske statscirkus er tilbage i årets vinterrevy. På scenen er Pernille Schrøder, Henrik Lykkegaard og Niels Ellegaard med Jens Krøyer som kapelmester.

80

Wiener Philharmonikernes koncert i Aalborg Kongres & Kultur Center i 2002 var ikke kun en stor kunstnerisk succes. Arrangementet var også så vellykket bag scenen, at orkestret i 2004 bad AKKC om at arrangere en tilsvarende koncert i København. Trillingsgaard fik mobiliseret blandt andet Aalborg Kommune og Nordjyllands Amt samt en række nordjyske virksomheder. Falkoner Centret blev lejet, og 29. november 2004 lavede

Aalborg og Nordjylland et kæmpe stort erhvervsog kulturfremstød i København. Wiener Philharmonikerne med dirigent Michael Tilson Thomas gav koncert blandt andet for en række inviterede. På billedet her er det fra venstre Susan Moody og John ­Donaldson, Aalborgs borgmesterpar Birgit og Henning G. Jensen, amtsborgmester Orla Hav, Kronprinsparret samt Else og Ernst Trillingsgaard.


Aalborg Kongres & Kultur Center 1953-2013 31. december 2004: AKKC kan igen se tilbage på et travlt år med langt over 500.000 gæster i centret. De var blandt andet til 28 udenlandske gæstespil, 8 store messer og udstillinger og 16 store kongresser. Alle kongresserne er af mere end en dags varighed, så det giver mange overnatninger på byens hoteller. 10. marts 2005: Tenoren José Caracas har ved sin anden optræden i Aalborg selskab af Nuova Quartetto Italiano. 1.-3. april 2005: Der trylles i Europahallen, hvor der er magisk konference for tryllekunstnere. 7.-8. april 2005: Kommunernes Landsforening fylder igen hallen og byens hoteller til det årlige landsmøde. 10. juni 2005: Rod Steward giver koncert i den store hal i AKKC. Kylie Minogue, den australske sanger og sangskriver, fik Aalborg Kongres & Kultur Center mulighed for at få til Aalborg i foråret 2005. Men det var en dyr gæst. Sangeren, hendes show og showets teknik kostede så mange penge, at besøget ville koste alle årets sponsorpenge. Så AKKC flyttede ud i byen. Koncerten blev arrangeret i Gigantium i Aalborg Øst med over 7000 gæster. Den første koncert i Gigantium blev en succes, og siden har AKKC lejet Gigantium adskillige gange, når store stjerner eller shows har været i Aalborg. - Det er en god løsning, fordi vi kan have så mange gæster. Men det er hamrende dyrt, så vi skal være sikre på, at vi kan sælge de billetter, der er nødvendige, inden vi lejer os ind, siger Ernst Trillingsgaard. Det koster det meste af en million kroner at leje Gigantium og alt det, der også er nødvendigt, teknik, toiletter og så videre. Der er involveret cirka 200 medhjælpere ved hver koncert.

31. august-3. september 2005: Cirkusrevyen slutter som altid sæsonen i Aalborg. I år medvirker Lisbet Dahl, Ulf Pilgaard, Claus Ryskjær, Henrik Lykkegaard, og Maria Askehave. Kapelmester er James Price. 9.-11. september 2005: Velkommen igen kan AKKC’s personale sige til Socialdemokratiets medlemmer, der holder en ugelang kongres, som fylder både hal og mødelokaler og giver travlhed i byen.

- Men det er det eneste måde, vi kan få så store navne til Aalborg på, når vi skal være inden døre, siger Trillingsgaard. Kylie Minogue optrådte med sit show for udsolgte huse. Og der var lang kø foran billetkontoret i AKKC, da billetsalget startede.

12. september-14. september 2005: Den danske musical ”Atlantis” spiller i en opsætning fra Musikteatret i Vejle og Musikhuset i Århus. Den kommer igen 2. og 3. oktober. 24.-15. september 2005: Det Konservative Folkeparti holder årets landsråd.

81


Aalborg Kongres & Kultur Center 1953-2013 5. oktober 2005: Jazz fans har en stor aften i AKKC med Chris Barber og hans jazz musikere. 16. november 2005: Hans Holtegaard, Jeanne Boel og Leif Maibom underholder i årets vinterrevy. 22.-23. november 2005: DR optager det store juleshow. To afteners underholdning i AKKC bliver klippet sammen til én udsendelse i DR TV. Det er dyrt at få DR til at lave så omfattende tv-optagelser i Aalborg, så kommunen yder et ekstraordinært tilskud. Til gengæld får Aalborg masser af reklame i tv - og nordjyderne får to fine shows i AKKC. DR føler sig så godt behandlet, at der optages juleshows igen i Aalborg i 2007, 2008, 2009, 2010. 26.-28. januar 2006: Uddannelse Uden Grænser hedder en stor messe og udstilling, som hvert år i januar har mange unge gæster. 1. februar 2006: Dansk Melodi Grand Prix i Gigantium. 6000 tilskuere overværer showet på selve aftenen, hvor kameraerne ruller. Og næsten lige så mange er til generalprøven aftenen før. 3. februar 2006: Det lykkes AKKC at få DR til at lave nytårskoncert i Aalborg. Det har ellers været forbeholdt København og Århus. Det er Radiounderholdningsorkestret med The Bootleg Beatles. DR’s nytårskoncert kommer igen de følgende år. 18. februar 2006: Norske Sissel Kyrkjebö giver koncert. Sissel Kyrkjebö har besøgt AKKC adskillige gange og har et trofast publikum i Aalborg.

82

Efter adskillige om- og tilbygninger er der stor forskel på Aalborghallen i 1950’erne og Aalborg Kongres & Kultur Center efter årtusindskiftet. På det øverste billede fra 2005 er Europahallen nederst bygget sammen med hovedhallen. Øverst til venstre det nye hotel, og øverst til højre det

nye parkeringshus. Det gamle vandtårn mellem scenetårnet og jernbanen, som også skimtes på det nederste billede fra begyndelsen af 1950’erne, stod der også inden halbyggeriet gik i gang efter krigen.


Melodi Grand Prix 2006 bliver optaget til tv i Gigantium. Det er samtidig en stor begivenhed for Aalborg, fordi showet altid tiltrækker masser af fans fra hele Danmark. Her er deltagerne fra 2006 på scenen i Gigantium ved generalprøverne.

Aalborg Kongres & Kultur Center 1953-2013 12. april 2006: Direktør Ernst Trillingsgaard hædres af det polske kulturministerium med en polsk orden, Merits for the Polish Culture. Årsagen er, at haldirektøren er den person i Europa, der har importeret flest gæstespil fra polske kulturinstitutioner. Operaen ”Der Rosenkavalier” fra Danzig Statsopera en måneds tid forinden er gæstespil nummer 43 siden 1989. 28. april 2006: Robertino underholdt ved Schlagerparade i Aalborghallen 21. januar 1961. Nu er han tilbage til AOF’s Syng-med-arrangement sammen med blandt andre Dario Campeotto. Når Danmarks Radio skal optage f.eks. det store juleshow, rykker teknikere og scenefolk ind i hallen flere dage før, sådan at de sammen med centrets egne teknikere med scenemester Henrik Hansen i spidsen kan opstille kulisser og sikre, at både lys og lyd fungerer, som det skal.

3. oktober 2006: Elaine Page fylder endnu en gang hallen. 15. november 2006: Wiener Sängerknaben - det berømte drengekor underholder. 17. november 2006: Leif Maibom er tilbage i vinterrevyen. Denne gang i selskab med Kirsten Price og Jan Schou samt den italienske akrobat Annalisa Catena. 17.-19. november 2006: AKKC arrangerer den første fiskerimesse i Grønlands næststørste by Sisimiut. 20.-22. april arrangerer AKKC også fiskerimesse i Bergen.

Da Aalborghallen blev indviet i 1953, var et af de store slagnumre, at hallen fik Danmarks første bowlingbane. Den er for længst væk. Men i kælderen er fortsat Danmarks måske sidste keglebaner med levende keglerejsere. Kælderen under

foyeren er indrettet med mødelokaler men også med en pub og de tre originale keglebaner. Baren er dog kun åben under arrangementer i AKKC, når det på forhånd er aftalt.

31. december 2006: Året bliver et stort kongresår for AKKC. Fagforbundene FOA, Finansforbundet, Dansk Metal, Skolelederforeningen, Lærerforeningen, Malerforbundet, El-forbundet, 3F og tandlægeforeningen holder deres kongresser og årsmøder. Foruden blandt andre Kommunernes Landsforening, amterne, skolebibliotekerne, Indre Mission og Socialdemokratiet.

83


Hvert år i august, når Cirkusrevyen slutter sæsonen i Aalborg, forsøger AKKC at lave en lille udflugt for skuespillerne som en slags afslutning på deres travle sæson og samtidig en fotomulighed for pressen. I 2007 var holdet en tur i Aalborg ZOO, hvor Ulf Pilgaard og Ditte Hansen mødte ”nogen, der er højere end dem selv”, som det blev udtrykt. Billedet herunder er taget ved den traditionelle natmad efter premieren i Aalborg, æggekage, som indtages på scenen efter tæppefald. Fra venstre Henrik Lykkegaard, Gitte Hansen, Andreas Bo, Ulf Pilgaard og Lisbet Dahl.

Aalborg Kongres & Kultur Center 1953-2013 31. december 2006: Der var besøg af 18 udenlandske gæstespil og internationale solister i 2006. Syv af dem er købt til Danmarks af AKKC og de fleste af dem videresolgt til andre koncerthuse i Danmark. En god forretning for AKKC. 11.-12. januar 2007: Kommunernes Landsforening laver skolerigsdag i hallen og mange af de mindre mødelokaler. To måneder senere er landsforeningen tilbage med årsmødet og senere på året med endnu to store møder. 9. marts 2007: Columbianske Shakira - sanger, sangskriver og meget mere - fylder Gigantium. 17. marts 2007: Cliff Richard er tilbage i Aalborg - denne gang i Gigantium. 5. maj 2007: Den amerikanske sanger og sangskriver Beyoncé i Gigantium. 19. august 2007: AKKC rykker udendørs i samarbejde med RIM/ Skråens Venner. Den georgisk fødte 24-årige sangerinde og sangskriver Katie Melua synger i Skovdalen blandt andet om de ni millioner cykler i Beijing. 9.-10. november 2007: Den engelske gruppe Take That er på Europaturné. I Aalborg laver gruppen to store koncerter i Gigantium, som trækker især unge tilskuere fra hele landet og vore nabolande. 14. november 2007: Kendte ansigter i årets vinterrevy: Pernille Schrøder, Henrik Lykkegaard og Niels Ellegaard sammen med kapelmester Jens Krøyer. Shakira fylder Gigantium i marts 2008.

84

Beyoncé var i Gigantium i maj 2008.


Aalborg Kongres & Kultur Center 1953-2013 23.-24. november 2007: DR optager igen årets juleshow i AKKC. Denne gang blandt andet med engelske Paul Potts den første aften og italienske Andrea Bocelli den anden aften. TV-seerne oplever de to koncertaftener klippet sammen til én udsendelse. 30. november 2007: Årets vinterrevy var forestilling nummer 3000 i dansk shiwbizz, som der står Ernst Trillingsgaard på. 1. december 2007: Radiomanden Søren Dahl optager Café Hack’s Julekoncert i den store hal. Det er levende radio fra den store scene i AKKC. Den 30. november 2007 fik Ernst Trillingsgaard selv lov til at plante et træ - som dog ikke er flyttet ud i Kildeparken. Anledningen var, at dette års Vinterrevy er forestilling nummer 3000, som Ernst Trillingsgaard har sat op i dansk showbizz. Efter forestillingen kom overraskelsen fra bankdirektør

Erik B. Hansen på vegne af Aalborg Industri- og Handelskammer. Erik B. Hansen er også næstformand i AKKC’s bestyrelse. Han huskede også buket og lykønskninger til Else Trillingsgaard, der dagen før fejrede rund fødselsdag. Med til fejringen af det hele var også sønnen Claus Trillingsgaard (t.h.)

8.-10. februar 2008: Den årlige campingmesse fylder hallen. Fire uger senere er der forårsmesse - to sikre forårsbebudere for nordjyderne. 27. marts 2008: Aalborg Symfoniorkester arrangerer en koncert med Wagner Galla.

Dansk Melodi Grand Prix 2007 blev afviklet på den måde, at der var to semifinaler og en finale. DR TV optog den ene finale i Holstebro, den anden i Aalborg. Finalen var i Horsens. Efter semifinalen i Aalborg er der Grand Prix lagkage til fra venstre Jørgen Olsen (”Vil elsker bare danske piger”), Aud Wilken (”Husker du”) og Stig Rossen (”Så nær som nu”) sammen med borgmester Henning G. Jensen. Finalevinder blev sangen ”Drama Queen”.

22.-23. april 2008: Ørkenens Sønner kommer igen. Og i modsætning til logens første optræden i Aalborg i 1994 er der vist ingen, der denne gang forlader salen i protest mod det platte og sjofle. 18. maj 2008: AKKC rykker sammen med Skråen i Skovdalen med en koncert med den engelske sanger Paul Potts. 11.-16. august 2008: I fem dage holder Tupperware forhandlerkonference. 16.-19. september 2008: Fagforbundet NNF holder kongres.

85


Aalborg Kongres & Kultur Center 1953-2013 17. september 2008: Den blinde amerikanske sanger og sangskriver Stevie Wonder spiller i Gigantium. 14. oktober 2008: Wiener Philharmonikerne er i Aalborg for anden gang. De var her i 2002, og desuden har AKKC arrangeret koncert med philharmonikerne i Falconer Centret i København i 2004. 31. december 2008: Et år med mange verdenssolister i Aalborg Kongres & Kultur Center, i Gigantium og i Skovdalen. Foruden de allerede nævnte blandt andre Barbara Hendricks, Willie Nelson, Roger Whittaker og Sissel Kyrkjebø.

Den store mur ud mod parkeringspladsen ved AKKC’s kontorbygning og First Hotel Europa har i årevis irriteret både gæster og personale. Muren til Vesterbro-ejendommenes gårde har mildt sagt set forfærdelig ud. Nogle år tidligere udsmykkede kunstnergruppe Sæhrimmer muren, men vejr, slid og graffiti har ødelagt maleriet. Kunstnerne Bruno Kjær og Thorvald Odgaard blev hyret til at lave muren om til et mere solidt kunstværk. Det blev til ”Mur med Skibe”, som i eftersommeren 2008 blev afsløret af Aalborgs teknikrådmand Mariann Nørgaard.

31. december 2008: I 2008 skabte centrets aktiviteter en afledt omsætning på 271 mio. kr. og en beskæftigelse, der svarer til 791 fuldtidsstillinger på hoteller, restauranter og i detailhandlen. 523.474 gæster i besøgte centret i 2008, heraf 208.474 til kulturarrangementer. Gæsterne købte blandt andet 5540 flybilletter mellem Aalborg og København 10. februar 2009: Wiener Johann Strauss Galla Konzert. 11.-13. marts 2009: Danmarks Biblioteksforenings årsmøde og udstilling. 14. marts 2009: Det er en stor festdag på kontoret. Efter fire års intense forhandlinger lykkes det AKKC at skrive kontrakt med ledelsen af det verdenskendte opera- og balletteater i Milano, La Scala - Teatro alla Scala - om seks store forestillinger i Aalborg Kongres & Kultur Center. Men det giver også lidt sved på panden: Budgettet er på over 10 mio. kr.

86

I 2008 kunne den gamle sceneelevator ikke klare mere. Den gennemgik en omfattende reparation, som løb op i cirka 12 mio. kr. Det havde dog ikke noget med sceneelevatoren at gøre, at der blev savet et stort hul i scenegulvet. Det var nødvendigt i et af numrene i årets cirkusrevy, hvor Ditte Hansen og Henrik Lykkegaard lavede synkronsvømning. En af hallens håndværkere måtte i gang med saven, men inden da havde scenemester Henrik Hansen været en tur på Bakken for at, hvordan hans kollega der, Gert Pedersen, havde løst det.


Dronning Margrethe overværede en af la Scala’s balletforestillinger ”En Skærsommernatsdrøm”, og i pausen hilste hun på gæsterne fra la Scala.

Aalborg Kongres & Kultur Center 1953-2013 16. marts 2009: Kiev Statsopera gæstespiller med operaen ”Boris Godunov”. Kiev Statsopera har gæstespillet i Aalborg en halv snes gange med stor succes. Maj 2009: De cirka 500.000 gæster om året slider. En omfattende indvendig renovering til omkring 70 mio. kr. sættes i gang. Arbejdet gennemføres i 2009, 2010 og 2011. Renoveringen laves i respekt for hallens historie - men også med fokus på halkompleksets energiforbrug.

Alle medvirkende på og bag scenen ved la Scala’s besøg i AKKC blev efter forestillingerne inviteret på lidt natmad. Det sker jævnligt, når der er store kulturbegivenheder i AKKC, og det er ikke noget, de medvirkende er vante til. Derfor giver det dem et ekstra positivt minde om Aalborg.

Det traditionelle træ blev naturligvis plantet i Kunstner­ lunden i Kildeparken. Fra venstre dirigent Marco Guidanni, Ernst Trillingsgaard, generaldirektør Maria di Freda, scenograf Laila Eteita og påklæderske Clara Sarti, der planter træ nummer 67.

27. august 2009: AKKC skriver kontrakt om DRs Melodi Grand Prix, som for tredje gang kommer til Aalborg i februar 2010. Det bliver i Gigantium - og der skal findes mellem en halv og en hel million kroner i sponsorpenge. 18.-24. oktober 2009. La Scala fra Milano er i Aalborg og optræder for første gang i Norden. Der er 200 medvirkende, og teatret har først tre forestillinger med balletten ”En Skærsommernatsdrøm”, og efter en pausedag er der tre forestillinger med operaen ”Viva La Mama”. Økonomisk er det AKKC’s hidtil største satsning. Budgettet er på 10,6 millioner kroner. Foruden centrets sponsorer har Ernst Trillingsgaard fået støtte fra tre store fonde og fra Region Nordjylland. Inden kunstnere og teknik ankommer til Aalborg, har teknikerne fra la Scala været her flere gange for at se scene og teknik. De seks store forestillinger trækker gæster ikke kun fra Danmark men fra hele Skandinavien og fra Nordtyskland. 10. november 2009: Søs og Kirsten - Egelind og Lehfeldt - er tilbage i Vinterrevyen i Europahallen. Det er revy nummer 20, og mere end 100.000 har i de år været til revy og til Papegøjehavens store julebord i Europahallen.

87


Aalborg Kongres & Kultur Center 1953-2013 December 2009: Omkring en halv million gæster har besøgt AKKC i 2009. Flere store kongresser, konferencer og udstillinger giver Aalborgs forretningsliv den hidtil højeste afledte omsætning i hallens historie: 318,2 mio. kr.

Direktøren demonstrerede både evner som kanonér hos Aalborg Kanonlaug og stortrommeslager hos Sigfreds Fodvarmere, da han 25. oktober 2010 fejrede sit 25 års jubilæum i Aalborg Kongres & Kultur Center. Ernst Trillingsgaard startede ganske vist en uge senere i 1985. Men når AKKC den rigtige jubilæumsdag og de nærmeste dage omkring dagen er optaget af to kongresser, en opera og en koncert, ja, så må direktørens jubilæumsreception naturligvis flytte!

6. februar 2010: Knap tre fjerdedele af de 6600 gæster til Dansk Melodi Grand Prix i Gigantium har bopæl uden for landsdelen. Det betyder en kæmpe omsætning i Aalborgs forretninger og hoteller. 7. marts 2010: Den italienske sanger Eros Ramazzotti skuffer flere tusinde gæster i Gigantium. Ramazzotti har 40 i feber og må aflyse. AKKC må refundere samtlige solgte billetter. Men på Ramazzotti’s næste verdensturné planlægges en ny koncert i Gigantium. Det er 19. maj 2013. Sommeren 2010: Den omfattende renovering og modernisering af AKKC og Papegøjehaven fortsætter hele sommeren. Det startede i 2009 og fortsætter i 2011. Men kun om sommeren for at forstyrre AKKC’s gæster mindst muligt. 6.-13. november 2010: Aalborg Symfoniorkester arrangerer The Lauritz Melchior International Singing Competition, der har som mål at finde nutidens bedste Wagner sangere. Unge fra hele verden konkurrerer, og symfoniorkestret spiller. Dronning Margrethe overværer finalen den 13. november. December 2010: Krisen kradser i Danmark. Men ikke i AKKC. Trods et stramt år i hele samfundet nåede besøgstallet i hallerne næsten 500.000. Det er et lille fald i forhold til året før - men slet ikke i et omfang som frygtet.

88

AKKC er arrangør af fiskerimessen i Grønlands næststørste by, Sisimiut, nord for Polarcirklen. Messen holdes hvert andet år, og AKKC står for alt det praktiske. Med det er AKKC med til at binde det bånd, der knytter Aalborg sammen med Grønland. Borgmester Hermann Bertelsen åbner messen.


Aalborg Kongres & Kultur Center 1953-2013 Januar 2011: AKKC rykker i bogstavelig forstand i marken. Der laves nemlig aftaler med organisationerne omkring Hjallerup Marked - Hjallerup Event - om en kæmpe koncert på markedspladsen i Hjallerup med gruppen Eagles 15. juni 2011. Faciliteterne, der er i brug ved Hjallerup Marked, gør det muligt at konkurrere med de andre store udendørs koncertpladser i Danmark. 26.-27. januar 2011: Konferencen og udstillingen Uddannelse uden Grænser er blevet en årlig tilbagevendende begivenhed, som tiltrækker mange af Nordjyllands uddannelsessøgende, Det er ikke alle kulturarrangementer i AKKC, der giver overskud. Men det rettes der op på via hjælp fra sponsorerne – og via det overskud, som andre af centrets arrangementer giver. En af overskudsforretningerne er kongresser og store møder. Der er stor konkurrence på det marked mellem danske kongreshuse, så derfor skal der ydes noget særligt for at sikre, at de gamle kunder kommer igen

Den hollandske violinist og dirigent André Rieu og hans Johann Strauss Orchestra har besøgt Aalborg adskillige gange med sit flotte musikshow. Senest i Gigantium 1. marts 2011. Og showet kommer igen. Det er også i Gigantium den 3. maj 2013.

og at nye kommer til. I AKKC holdes der jævnligt såkaldte ”site inspections”, hvor kommende kongreskunder vises rundt centret. Her er det i januar 2011 yderst til venstre konferenceassistent Tanja Markussen og yderst til højre bookingchef Hanne Frennesen, der sammen med direktøren har kommende kongresarrangører på besøg.

11.-13. februar 2011: Der er flot besøg på to nye messer i AKKC, Outdoor 2011 og Nordjysk Natur 2011. Naturen er flyttet ind i hallen. Ideen til messen, som AKKC selv arrangerer, opstod under Forårsudstillingerne, hvor naturhjørner trak mange til. 1. marts 2011: André Rieu og hans orkester er tilbage i Aalborg. Denne gang fylder de Gigantium. 3.-4. marts 2011: Papegøjehaven leverer mad-ud-af-huset - og nu starter AKKC med messer-ud-af-huset. Danske Kloakmestre skal holde messe og udstilling i Brædstrup, og foreningen køber hele arrangementet af AKKC. Huset leverer alt udstyr, som opstilles af AKKC’s erfarne messefolk til en fast pris. Et nyt forretningsområde for AKKC, som er langt mere omfattende end Polar Fish i Grønland. 5. marts 2011 Uge 10 betyder Operafestival i Aalborg og omegn. Der synges opera på gader og torve og hos virksomheder. Kiev Statsopera gæster AKKC med operaen ”La Bohéme” og Det Kgl. Teater med ”Madame Butterfly”.

89


Østrigske Hansi Hinterseer begejstrer et propfyldt Gigantium 27. marts 2011. Han kommer igen et års tid senere, og ved begge koncerter kommer trofaste fans fra både hele Danmark og fra vore nabolande.

Aalborg Kongres & Kultur Center 1953-2013 1. april 2011: For 25. gang uddeler AKKC Forårsprisen til en person eller organisation, som gennem sin indsats har formået at gøre Nordjylland kendt - og som har været med til at skabe glæde og sammenhold i større dele af Nordjylland. Prisen uddeles på den årlige forårsudstilling, og som altid til overraskelse for modtageren. I år er modtageren lufthavnsdirektør Søren Svendsen, der troede, han skulle til forretningsmøde i hallen. Sommeren 2011: Den omfattende renovering fortsætter, bl, a. med nye stole. 3000 faste stole og de fleste teaterstole er nu udskiftet. De gamle stole er foræret væk til forsamlingshuse, teaterforeninger og lignende. Gulvet i forhallen udskiftes, og tæpperne erstattes med fliser. Det nye AKKC fejres ombygningen med et stort Åbent-Hus-arrangement i eftersommeren.

Gruppen The Eagles er på Hjallerup Marked. Næsten da. 15. juni 2011 arrangerer AKKC og Hjallerup Event stor udendørs koncert på det område, hvor der hvert år er Hjallerup Marked.

August 2011: Aalborg er nu Danmarks Melodi Grand Prix by. Direktør Ernst Trillingsgaard underskriver kontrakt med Danmarks Radio om Grand Prix i januar 2012. Det bliver femte gang, at Danmarks prestigefyldte musikarrangement laves i Aalborg. September 2011: Så er der sang og musik i Kildeparken. Ved ni af de træer, som gæstende kunstnere har plantet i den del af Kildeparken, som kaldes Kunstnerparken, er der opsat en stander. Og når forbipasserende trykker på en knap på standeren, kommer nu kunstnerens musik. Ideen fik centrets pressechef Susanne Kabel. 12.-14. oktober 2011: Rekordstor tilslutning til DanFish International. 300 udstillere fra 24 lande og knap 14.000 besøgende fra 45 lande til udstilling og konference. DanFish 2011 blev åbnet af Prins Joachim, der også brugte et par timer sammen med udstillere og

90

gæster. Udstillingen var så stor, at både forplads og en del af Kildeparken måtte tages i brug.


26. februar 2012 arrangerer AKKC for tredje gang koncert med Wiener Philharmonikerne. Første gang var i hallen i 2002, så i Falconer Centret i København i 2004 - og nu er det verdensberømte orkester igen tilbage i Aalborg. Dirigent er Lorin Maazel

Aalborg Kongres & Kultur Center 1953-2013 7. december 2011: Gæst nummer 5.000.000 de seneste 10 år fejres i AKKC. Erling Nielsen fra Roslev ved Skive overværer sammen med sin veninde Anna-Grethe Sperling fra Farsø Tartarstan Ballettens opførelse af ”Nøddeknækkeren”. Inden forestillingen bliver Erling Nielsen kaldt på scenen og hædret som jubilæumsgæst.

Den omfattende renovering af store dele af AKKC nærmer sig sin afslutning Der er siden 2007 investeret omkring 87 mio. kr. i renoveringen. Arbejdet har strakt sig over flere år, fordi det er lavet i sommermånederne, hvor centret alligevel har lukket eller kører for nedsat blus.

87 mio. kr. til renovering på få år er mange penge. Men centrets mange gæster får glæde af de nye omgivelser. Med investeringens størrelse i tankerne er der her lige inden 60 års jubilæet grund til at fortælle en spare-historie fra hallens indvielse i 1953. Dengang blev der i kontorbygningen lavet elevator - i hvert fald elevatorskakt og elevatordøre med runde glasvinduer og i teaktræ, som vi kender dem fra 1950’erne. Men elevatoren blev sparet væk. I dag er der lagt dæk ind på hver etage, så gæster, der vil tage elevatoren, ender på hver etage i et depot!

31. december 2011: Trods den almene økonomiske krise bliver 2011 besøgsmæssigt det bedste år i AKKC’s historie. Der er 524.086 gæster til i alt 1354 forskellige arrangementer. Antallet af gæster er 20 procent større end i 2010. 20.-21. januar 2012: Ungdomsringen gæster AKKC for 30. gang. 260 ungdomsbands underholder hele weekenden deres jævnaldrende i AKKC. 23.-25. marts 2012: Efter et par år med stilstand og lidt tilbagegang i antallet af gæster til den traditionelle forårsudstilling vender billedet. Forår 2012 har besøg af 26.635 gæster på trods af, at messens sidste dag, søndag, er årets hidtil varmeste forårsdag. April 2012: Efter mange års fravær er boksning tilbage i AKKC. DM i amatørboksning afvikles i påskedagene. Det er 20 år siden, der senest var DM i Aalborg. 6. juni 2012: 25 år efter, at han plantede det første træ i AKKC’s kunstnerpark i Kildeparken, vender Cliff Richard tilbage for at indvie det, der nu kaldes Park of Music. Til nu har 74 kunstnere siden 1987 plantet et træ. 48 af dem har fået musik, resten får det i sommeren 2012. Et tryk på en knap ved træet afspiller et lille medley med kunstneres musik. (Se side 43)

91


Nye røde stolerækker i den store hal med rødt møbelstof fra Gabriel i Aalborg og doneret af Herman Sallings Fond. De indvies her af Karin Salling sammen med chefen for Salling i Aalborg, Michael Deluran, og Ernst Trillingsgaard.

Aalborg Kongres & Kultur Center 1953-2013 12. juni 2012: Den russiske opera stjerne Anna Netrebko optræder kun i verdens storbyer. Det regnes Aalborg ikke som, så AKKC lejer sammen med koncertarrangør Horsens & Friends DR Byens koncertsal i København. 1798 publikummer får en kunstnerisk oplevelse af de sjældne. Og AKKC viser, at Nordjylland kan og vil - i håb om, at den russiske opera superstjerne næste gang, hun er i Danmark, regner Aalborg som en storby. August 2012: Den omfattende renovering af AKKC, som startede i 2009, er færdig. Gulvet i foyeren var det sidste - de 1500 kvm. fliser blev sat fast med 4500 kg lim. Renoveringen har kostet omkring 87 mio.kr. 26. august 2012: For første gang arrangerer AKKC koncert i Mølleparken i Aalborg. Leonard Cohen optræder for 9000. Koncerten er arrangeret i samarbejde med Skråen og Musikkens Venner. Den 77-årige Leonard Cohen planter naturligvis et træ i kunstnerlunden i Kildeparken. Hans manager har oprindelig sagt nej, men centrets pressechef Susanne Kabel får klemt direktør Ernst Trillingsgaard forbi sikkerhedsvagterne, hvor han får fat i Cohen, som straks siger ja.

De gamle teaterstole blev foræret væk til små og store sale i hele landet. Frivillige fra mindre teatersale fik lov til at hente enten et antal løse stole eller - som her stole i rækkevis.

September 2012: Med fem store kongresser bliver september 2012 AKKC’s hidtil største kongres-måned. De mange kongres-gæster betyder en meromsætning i Aalborg på over 25 mio. kr. 1. oktober 2012: For første gang giver Købmand Herman Sallings Fond en donation uden for Aarhus. Herman Sallings enke, Karin Salling, indvier AKKC’s nye teaterstole, der har kostet fire millioner kroner. Virksomheden Gabriel i Aalborg, der laver møbeltekstiler, har leveret stoffet til stolene.

92

21. januar 2012 blev dansk Melodi Grand Prix afviklet i ­Gigantium. Omkring to millioner tv-seere fulgte udsendelsen fra Aalborg. Billedet er fra generalprøven med værterne Emil Thorup og Louise Wolff samt direktør Ernst Trillingsgaard foran solisterne.


Aalborg Kongres & Kultur Center 1953-2013 Pernille Schrøder

HenriK Lykkegaard

Der var 2,4 mio. kr. i sponsorpenge til Staatsoper Berlin’s to opførelser af ”Barberen i Sevilla” i Aalborg. Uden sponsorpengene ville gæstespillet være umuligt. Foruden centrets egne sponsorer er det Den Danske Forskningsfond, Spar Nord Fonden, Det Obelske Familiefond, Knud Højgaards Fond samt Region Nordjylland. Regionens støtte var til 700 unge nordjyske studerende, som gennem AKKC’s projekt Ung i Opera var til en af forestillingerne og brugte gæstespillet i undervisningen.

Jesper Asholt Vicki Berlin

Alle forestillinger i Vinterrevyen 2012 var udsolgt inden premieren 15. november. Kapelmester Jens Krøyer står for musikken. Henrik Lykkegaard, Jesper Asholt, Vicki Berlin og Pernille Schrøder er på scenen - efter at publikum har nydt Papegøjehavens store julebord. Og så er der bal bagefter.

4. oktober 2012: De tre scener i AKKC får nye fortæpper skænket af Ny Carlsbergfondet. Det største scenetæppe er til Aalborghallens scene. Det har krævet 400 meter velour og 300 timer ved sybordet. Tæppet er lavet af kunstneren Malene Landgreen. Tekstilgruppen Illusion bestående af Anne Mette Larsen, Anne Louise Bang og Helle Trolle har lavet tæppet til Europahallen. Det er i uld med glødetråde, der lyser et kort øjeblik, når lyset i salen slukkes. Scenetæppet i Det lille teater er lavet af kunstneren Mikael Thejll. 10. november 2012: Den tyske schlagerdronning Helene Fischer trækker gæster fra hele Jylland til Gigantium. Lige inden koncerten planter Hele Fischer træ nummer 78. På grund af årstiden bliver det i en stor balje til senere udplantning. 20.-22. november 2012: Staatsoper Unter den Linden Berlins gæstespiller med operaen ”Barberen i Sevilla”. Berlins statsopera har Staatskapelle Berlin med sig. Hele ensemblet er i Aalborg i fem dage, og der skal være en hviledag mellem de to forestillinger. Det har taget flere år at få gæstespillet aftalt. Teknikere har været i Aalborg tre gange for at studere sceneforholdene. Det er Berliner-operaens første gæstespil i Skandinavien. Muligheden for at få gæstespillet opstod, fordi Staatsoper’s teater i Berlin er under ombygning. December 2012: Med udgangen af december har AKKC i 2012 haft over 500.000 gæster til kultur, kongresser, messer og udstillinger. Året har budt på 19 udenlandske gæstespil og verdenskendte solister. Og med de seneste års investeringer på 87 mio. kr. er Aalborg Kongres & Kultur Center klar til fremtiden.

Linie 3 fyldte den store hal i AKKC fem gange i oktober 2012 med deres nye show ”Linie 3 Live”. De har været der før - massevis af gange.

Der er næste 30 år mellem disse to billeder af de tre kunstnere og direktør Ernst Trillingsgaard.

93


Aalborg Kongres & Kultur Centers og Restaurant Papegøjehavens medarbejdere ved 60 års jubilæet 2013.

94


Bestyrelsen for Aalborg Kongres & Kultur Center. Fra venstre Peter Rindebæk, Mogens Gade, Elin Møller, Henrik Thomsen, Lars Hellerup, Erik B. Hansen (næstformand), Kurt T. Nielsen (formand), Helge Søgaard, Hermann Blankschøn samt direktør Ernst Trillingsgaard. To af bestyrelsesmedlemmerne, Peter Reinau og Carsten Wosylus, var fraværende.

Centret med 2 haller og 40 mødelokaler Aalborg Kongres & Kultur Center er et af Skandinaviens største kongrescentre. Der er to store haller, 40 små og store mødelokaler og tre scener. Der er siddepladser til over 4000 gæster, hvoraf de 2414 er i Aalborghallen, de 625 i Europahallen og resten i mindre lokaler. Ved forestillinger, hvor publikum står op, kan der være 3250 gæster i Aalborghallen. Centret besøges hvert år af over 500.000 gæster fra ind- og udland til forskellige arrangementer. Fra den nyrenoverede forhal er der adgang til alle haller og lokaler i stueetagen samt til mødelokaler og andre faciliteter i kælder og på 1. sal. Foyeren med store vinduer ud mod Kildeparken bruges som pauseareal ved forestillinger. Men der kan også dækkes op til 925 spisende. Hovedhallen er 72 meter lang og 32 meter bred. Hallen kan deles i to ved hjælp af to lydisolerede

vægge, der hver er 30 centimeter tykke. De vejer hver 32 tons og kører på stålskinner. Foran scenen findes tre elevatorer, der transporterer stole til og fra lagerrum i kælderen. Scenen er 600 kvadratmeter. Sceneåbningen er 14 meter bred. Scenen er en nøjagtig kopi af scenen på Det Kgl. Teater i København. Der er 77 tæppetræk. Bag scenen er garderober og andre rum og faciliteter til kunstnere og teknikere. På 1. salen er der mødelokaler. Det største har plads til 240 gæster. Desuden Det Lille Teater, der efter en renovering nu har plads til 224. Scenen her er 50 kvadratmeter. I de ni garderober i Gaderobegaden i kælderen er der plads til mere end 4000 stk. overtøj. Europahallen har plads til op mod 625 gæster alt efter stole- og bordopstilling. Scenen er 80 kvadratmeter.

Restaurant Papegøjehaven er en del af centret. Restauranten, der hører til blandt Danmarks største, er bortforpagtet. Papegøjehaven kan bespise mere end 5000 gæster til frokost og middag om aftenen. Der serveres over 125.000 måltider mad om året - og der serveres mere end 50.000 flasker vin. Cirka halvdelen af omsætningen kommer fra arrangementer i centret. Resten er fra a la carte serveringer, private selskaber og mad-ud-af-huset. I kælderen har Restaurant Papegøjehaven tre selskabslokaler med plads til fra 16 til 36 spisende. Større selskaber benytter lokalerne på 1. sal. I kælderen er desuden en pub samt blandt andet keglebaner.

95


Administrationsfløj/ mødelokaler på 2. sal Administration wing Meetingrooms 2. floor

11 “Papegøjeburet” Restaurant med plads til 264 gæster Restaurant, seating 264 diners

2 Indgang til Aalborg Kongres & Kultur Center Entrance Aalborg Congres & Culture Centre 3 Arrangørkontor Organizer office

18 “Musiksalen” Mødelokale med plads til 160 Meeting room, seating 160 19 “Radiosalen” Mødelokale med plads til 240 Meeting room, seating 240

12 Forhal med information, billetkontor,“Café Oasen” og arrangørkontor Vestibule with information desk, box office and “Café Oasen” and organizer office 14 Mellemgang fra “Papegøjeburet” til “Gæstesalen” Passage from “Papegøjeburet” to “Gæstesalen”

4 Billetkontor Box office 5 Indgang til Aalborg Kongres & Kultur Center Entrance Aalborg Congres & Culture Centre 6 “Skipperstuen” Mødelokale med plads til 10 Meeting room, seating 10

15 “Gæstesalen” Mødelokale med plads til 160 Meeting room, seating 160 16 Foyer på 1. sal 1st floor foyer 17 Garderobe Cloak room

23 Skydevægge, til opdeling af “Aalborghallen” Sliding walls, dividing “Aalborghallen” into 2 separate halls

30 Restaurant “Papegøjehaven” med plads til 200 spisende gæster Restaurant “Papegøjehaven”, seating 200 diners

24 Forscene/orkestergrav Forestage/orchestra pit

31 “Europahallen” Teater-, koncert- og kongressal med plads til 550 Auditorium and congress hall, seating 550

20 “Det lille Teater” Teatersal med 224 lænestolspladser (“The little Theatre”) Auditorium with 224 fixed seats

25 Scene, 600 m2 Sceneåbning 13,8 x 8 m Stage, 600 m2 Stage opening 13.8 x 8 m

21 Scenen i “Det lille Teater”, 40 m2 Stage of “The little Theatre”, 40 m2

26 Scenetårn Stage tower

22 “Aalborghallen” Teater, koncert- og kongressal med plads til 2430 Auditorium and congress hall, seating 2430 22A Hal Øst 22B Hal Vest

27 Skuespillergarderobe/kontorer Dressing rooms/offices

Aalborghallen

37

7 “Kræmmerstuen” Mødelokale med plads til 22 Meeting room, seating 22

27

First Hotel Europa

8 “Bondestuen” Mødelokale med plads til 66 Meeting room, seating 66

1

4

3

7

18

17

6

16

14

15

28

29

11

35 33 5

31

30

32 Scene, 90 m2, sceneåbning 9 x 5,5 m Stage, 90 m2, stage opening 9 x 5.5 m 33 “Harlekinsalen” Mødelokale med plads til 48 Meeting room, seating 48

32

www.akkc.dk

Europahallen

21

Det lille Teater

19

12 36

34

20

22B 8

2

25

22A

22 9

10 “Laugsstuen” Mødelokale med plads til 98 Meeting room, seating 98

24

23

10

9 “Latinerstuen” Mødelokale med plads til 78 Meeting room, seating 78

96

26

28 Foyer med altanadgang til Kildeparken Foyer with balcony access to park

34 “Columbinesalen” Mødelokale med plads til 30 Meeting room, seating 30

29 Selskabslokaler og keglebaner Reception rooms and bowling alleys

35 Foyer med pausebar og garderobe Foyer with bar and cloak room

GRUNDPLAN/FLOOR PLAN

1

36 Glasoverdækket gangbro mellem “Europahallen” og “Aalborghallen” Glass covered corridor connecting “Europahallen” and “Aalborghallen” 37 First Hotel Europa med 168 værelser. Direkte adgang til Aalborg Kongres & Kultur Center First Hotel Europa with 168 rooms Direct access to Aalborg Congres & Culture Centre


Udgivet ved årsskiftet 2012/2013 af Aalborg Kongres & Kultur Center i anledning af 60 året for centrets indvielse 15. januar 1953. Tekst og grafisk tilrettelæggelse: Lars Brix. Grafisk produktion: PRinfo Aalborg

Billederne er fotograferet af blandt andre: Jørgen Anker Kirkegaard, Harry Dalby, Clausen Foto, Svend Aage Kühl, Viggo Kragmann, Preben Veiby, Jens Morten, Grete Dahl, Leif Nielsen, Max René, Søren Schnoor, Palle Hedemann, Lars Horn, Per Kolind, Jens Astrup, Michael Bygballe, Bent Madsen, Tage Nielsen, Michael Bo Rasmussen, Brems Foto, Henrik Bo, Steen Troensgaard, Anne Mette Welling, Ane Marie Jensen, Flemming Lodberg, Peter Halskov, Martin Damgaard, Nordjyske Medier.

Vi mener at have afklaret alle fotorettigheder. Skulle det ikke være tilfældet, bedes pågældende fotografer kontakte AKKC.

Tak til Aalborg Stadsarkiv, Nordjyske Mediers redaktionsarkiv - og AKKC’s medarbejdere for hjælp til fremskaffelse af billeder og research. Alle har fundet sig pænt i forfatterens utålmodighed.

Aalborg Kongres & Kultur Center, Europa Plads 4, 9000 Aalborg. 99.35.55.55 E-mail: akkc@akkc.dk


1953-2013


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.