SUP bog by sarakjems

Sar a Kj e m s

DANMARK RUNDT I

VA NDK A N T EN Oplevelsesrige Stand Up Paddle (SUP)-ture krydret med unikke overnatninger

HOVE DL A N D

SUP-surfing i Løkken

Klippeøen i Østersøen

Vesterhavet Gudenåen og Silkeborgsøerne Isefjord, Arresø kanal og Kattegat Københavns kanaler

Lillebælt og de sønderjyske fjorde

Den sydfynske kyst og øhavet Søfartsøen Ærø

Fra klint til klint

INDHOLD Forord 4 1. SUP-oplevelser i vandkanten

2. Klippeøen i Østersøen

3. Københavns kanaler

4. Isefjord, Arresø kanal og Kattegat

5. Fra klint til klint

6. Den sydfynske kyst og øhavet

7. Søfartsøen Ærø

124

8. Gudenåen og Silkeborgsøerne

146

9. Lillebælt og de sønderjyske fjorde

160

10. Vesterhavet

171

11. Om stand up paddle

183

FORORD Ønsket med bogen er at inspirere flere til at tage på SUP-eventyr rundt i Danmark – ud på ukendt vand til alle de spændende oplevelser og fantastiske landskaber i vandkanten byder på. Bogen er en appetitvækker og er bygget op omkring ni områder af Danmark, der byder på spændende SUP-ture med hver sin egen skønhed og eget særpræg. Nogle ture har jeg på forhånd vidst, jeg ville have med i bogen, og er kørt decideret efter dem. Andre er dukket op efterhånden, som jeg har besøgt områderne, udforsket dem og fået inspiration fra andre SUP-padlere. Mange af turene har budt på glædelige overraskelser, for ofte rummer selv en lille plet på Danmarkskortet meget mere, end hvad man lige tror og ved. Nogle områder har jeg besøgt i mange dage og har derfor haft mulighed for mange SUP-ture, mens jeg i andre områder kun har været et par dage og derfor haft mulighed for færre ture. Områderne dækker ikke hele Danmark, det ville ikke kunne rummes i én bog, men er et udpluk af spændende områder i forhold til SUP-oplevelser. Der er i hvert område SUP-ture til flere dage, og derfor indeholder bogen også bud på særlige overnatningsoplevelser, som alle har deres helt egen fortælling og stemning, og som på hver deres måde adskiller sig fra normen i både udtryk og beliggenhed; et fyrtårn, en husbåd, et trætophus, en ombygget industrivogn, et flydende træhus midt i den travle havn og et kanvastelt på toppen af en bornholmsk sprækkedal. Jeg har ønsket at besøge overnatningssteder af lidt utrationel karakter, og som i sig selv netop ikke bare er en seng at sove i. Det er de spændende steder, der med deres unikke udtryk og personlige fortællinger bringes til live i denne bog i tekst og billeder. SUP-turene beskrevet i bogen kan følges slavisk eller varieres i længde alt efter tid og vejr. De 4

SUP-surfers fra Surf Agency, Aarhus.

fleste ture er dagsture, men mange kan også deles op i kortere ture. Du kan bruge bogen som en guidebog til ukendte områder og SUP-ture eller som inspiration til at tage på SUP-ture i dit eget lokalområde. Der er to slags SUP-ture i bogen; envejs- og rundture. En rundtur betyder, at man ikke behøver tænke i logistik, da man jo ender det samme sted, som man startede. Anderledes forholder det sig med envejsture (SUP-ture fra A til B). Ulempen ved envejsture er, at man skal planlægge lidt mere for at få logistikken til at gå op og komme retur til der, hvor man startede turen. Det kan dog løses ved at være flere afsted sammen og have to biler med. Fordelen ved envejsture er, at man kan vælge at starte SUP-turen, så man har en eventuel vind i ryggen og medstrøm. Skal man på en rundtur, kan man, inden man tager afsted, med fordel vurdere hvilken vej rundt, der er den mest fordelagtige i forhold til vindretningen. Turene i bogen er mellem 5 og 20 kilometer lange og alle mere eller mindre kystnære og kan tages af de fleste med en grad af SUP-erfaring, selvfølgelig med hensyn til vejret og egen formåen. Bogen er skrevet over et års tid fra forår til forår, hvor jeg har rejst Danmark rundt i min camper med SUP-boardet på taget. Jeg har været afsted alene, sammen med familien eller sammen med venner. På min vej har jeg mødt nye SUP-venner over hele landet, som har vist mig deres SUP-hood og delt deres ynglings-SUP-steder med mig. Min vej har krydset mange mennesker, både SUP-padlere og lokale ildsjæle, der brænder for deres sted og egn. Hver og en har bidraget til indholdet i denne bog. Spring ud på SUP-eventyr og oplev Danmark fra vandsiden. Sara Kjems 5

STA ND U P PA D D LE B OA R D I NG SUP er forkortelsen for Stand Up Paddleboarding og har rødder tilbage fra den hawaiianske kultur. SUP er en form for surfing, som i al sin enkelhed handler om at stå på et stort surfbræt og bruge en padle til at skabe fremdrift og bevægelse hen over vandet med.

1. SUP -OP L E V EL SER I VA NDK A N T EN Omgivet af vand, utallige søer, åløb og kanaler og med en kystlinje på hele 8.750 kilometer er Danmark et land med uanede muligheder for gode oplevelser på vandet og for SUP-ture rundt i vandkanten. SUP-ture er den perfekte måde til at opleve Danmark på fra vandsiden og til at udforske vandkantens skjulte hemmeligheder. På dit board kan du nemlig komme steder hen, som ellers ikke er tilgængelige, og det er en unik mulighed for at opleve naturen, kulturen og historien fra en anden side, end den du plejer - fra vandsiden. På SUP-ture kan du opleve bakkede istidslandskaber, idylliske småøer, storslåede kridtklinter og klippegrotter til historiske seværdigheder, kystbyer, vandkantscafeer og måske være heldig at se sæler eller marsvin. SUP-ture kan være kortere meditative solnedgangs-ture eller morgenkaffe-ture, men det kan også være lange eventyr-ture på dit board med kulturelle oplevelser, historie og byliv eller ud på åbent vand, hvor der kun er natur, så langt øjet rækker. Et SUP-board kan også bruges til de endnu længere SUP-ekspeditioner med overnatninger og udstyr med til flere dages eventyr. SUP-ture kan være rolige ture i vindstille vejr eller længere ture i bølger og mere vind, hvor du også udfordres på fysik og balance. SUP-ture kan du tage på året rundt, sommer som vinter. Det danske klima er altid garant for varierende SUP-oplevelser, og fra dit board kan du nyde årstidernes skiften på helt tæt hold. Hver årstid har sin charme og hver sine udfordringer, men med det rigtige udstyr bliver en tur på vandet til en god oplevelse i næsten al slags vejr. Udover at give mulighed for at opleve naturen fra et andet perspektiv end det du er vant til, giver SUP-ture og nærkontakten med vandet også mulighed for at være i naturen på en anden måde. Skift fra fast jord til vand under sig betyder, at man mærker bølgernes vuggen, vandets kræfter og naturens storhed på en anden måde end ved aktiviteter på land. Naturen har en afstressende effekt, og især vandet giver en særlig ro. Uanset om man er til pulserende byferie, drømmer om storslået natur eller gerne vil have kulturelle oplevelser, er der masser af inspiration at hente i denne bogs SUP-ture og overnatningsoplevelser. Bogen indeholder således beskrivelser af mange forskellige SUP-oplevelser fra SUP-surfing på Vesterhavets bølger i Nordjylland, dramatiske klipper på Bornholm til laguner, små holme og en nysgerrig delfin på Sydfyn.

4 . ISEFJORD, A RRE S Ø K A N A L OG K AT T EGAT Med Kattegat i nord, Isefjord og Roskilde Fjord i syd og vest, Arresø Kanal gennem Frederiksværk og Arresø i øst er der utallige muligheder for havvand, fjordvand eller søvand under boardet på Nordkysten og i det nordvestlige hjørne af Sjælland. På spidsen af halvøen Halsnæs, i ly af de høje skrænter yderst på næsset, ligger den lille havneby Lynæs, et af de ældste fiskerlejer på Halsnæs, ud til Isefjord. Tidligere var der både færgefart og dampskibssejlads fra Lynæs til havne i det nordsjællandske. I dag er Lynæs mere lystbåde og vandsport end fiskerbåde og færger, men det idylliske havneleje har i høj grad bevaret sin charme. Med sin vestlige placering er der i den lavvandede Isefjord ofte rigtig gode forhold for de former for surfing, der kræver vind. På de mere vindstille dage indbyder det lave vand til SUP-ture på fjorden langs Karlsminde Klint eller måske en tur til den idylliske Arresø Kanal, der snor sig igennem Frederiksværk. Nordkysten, Sjællands kyst mod Kattegat, bugter sig over 60 kilometer fra Hundested til Helsingør og byder på fantastiske SUP-ture langs smukke skrænter, lange strande, små fiskerbyer og historiske badebyer. Kyststrækningen hen over toppen af Nordsjælland oser af sommerstemning og har gennem generationer lokket storbyens velhavere og ferieglade turister til vandet og kysten. Området byder også på flere gode surf- og SUP-surfingsteder. Når forholdene er optimale, trækker området surfere til fra hele Sjælland, og man kan opleve mange i bølgerne.

TUR 1 - A R R E S Ø K A NA L GE N N EM F R ED ER I KSVÆ R K 6 kilometer Turen starter fra anløbsstedet for turbåden Frederikke, hvor der er en mindre bro, man kan bruge for at komme på vandet. Fra broen padles til venstre ind mod Frederiksværk ad Arresø Kanal.

fjorden og Frederiksværk Havn, men det er også mest sidekanalen, der strækker sig fra torvet og Turbinehuset langs Allégade, der er det fineste stykke gennem byen. Det er den del af kanalen, der har givet byen sit tilnavn Lille Venedig. Her er buede broer, dybgrønt vand og okkergule huse helt ned til kanalen. Ved et af baghusene ligger en gondol ved kaj.

DEN IDYLLISKE K ANAL Arresø Kanal med sine skovklædte sider snor sig fra Roskilde Fjord gennem Frederiksværk og ud til Arresø. Det første stykke af Arresø Kanal løber igennem Arresødal Skov med store bøgetræer, der bukker sig ind over kanalen på begge sider. Gennem skoven til Frederiksværk Kirke krydses kanalen af to broer, Arresødalbroen og den større Amtsvejbroen, der er bygget i 1955. Arresødalbroen er en smuk stenbuebro, bygget omkring 1750. Broen fungerer som sluse, hvor Arresøens vandstand kan reguleres. Vandstanden for henholdsvis sommer og vinter er indhugget i Arresødalbroen. Man kan ikke padle hele vejen fra Arresø til Roskilde Fjord, da vandstanden som oftest er for lav på stykket ud mod

K ANALER OG KRUDT Historien om den over 300 år gamle kunstigt gravede kanals tilblivelse og senere grundlaget for byen Frederiksværk er spændende og hænger uløseligt sammen med Arresøs historie. Før i tiden var Arresø en lavvandet fjord, der mundede ud i Kattegat via et smalt sund, men på grund af sandflugt i 1600-tallet blev afløbet ud til Kattegat blokeret. Arresø blev dermed en ferskvandssø uden afløb, hvilket førte til flere oversvømmelser i starten af 1700-tallet. Det stigende antal store oversvømmelser fik Frederik 4. til at grave den nuværende kanal fra Arresø til

Roskilde Fjord. Afløbskanalen stod færdig i 1719 og sikrede derved en stabil vandstand i søen. Det viste sig dog, at højdeforskellen mellem sø og fjord gav vandet et fald, hvor man kunne udnytte vandkraften. Man byggede derfor en vandmølle, som drev et slibeværk for ædelstenen agat. Industrien udviklede sig til et værk, Frederiksværk Krudtmølle og Kanonstøberi, der fremstillede kanoner og krudt. Byen udviklede sig til et lille industrisamfund med fabriksbygninger og boliger til arbejderne, og efterhånden som industrien udviklede sig, blev der anlagt flere kanaler. Der blev først bygget en kanal vinkelret på den oprindelige. Den førte hen til Krudtværket, og fra dette hovedsystem blev der anlagt mindre kanaler frem til de værksteder, hvor vandet skulle bruges. Med tiden udviklede byen sig, og kanalen skabte således grundlaget for Frederiksværk, der ved hjælp af vandkraften blev en af Danmarks første industribyer. Fra Krudtværket padles tilbage gennem byen og de skovklædte skrænter langs kanalen til anlægsbroen.

træhuse, som bliver brugt af fiskerne til garn og kølehus. Arresø har i århundreder været hjemsted for ferskvandsfiskeri, og erhvervsfiskeri har fundet sted i næsten 100 år, men er for nylig blevet forbudt, så der går nok ikke længe, før de sidste erhvervsfiskerbåde er væk fra Ågabet. Der er planer om at etablere et outdoorcenter med mulighed for overnatning og udlejning af kanoer og kajakker på stedet. Træhusene bliver bevaret, og planen er, at de skal indgå i formidlingen af kulturhistorien omkring fiskeriet på søen. Fra Ågabet padles videre ud mod Arresø. DANMARKS STØRSTE SØ Arresø er med et overfladeareal på næsten 40 km2 Danmarks største sø. Desværre er den også en af landets mest forurenede søer. På grund af en høj næringsstofkoncentration er algemængden meget stor, hvilket giver vandet en karakteristisk mudret grøn farve med meget lille sigtedybde. I sommerhalvåret varmes vandet hurtigt op, og algerne formerer sig flittigt, hvilket betyder, at Arresø er uegnet til badning. På trods af forureningen er her dog et ganske rigt fugleliv, og langs søens bred vokser siv og dunhammere, så langt øjet rækker. Fra søen padles tilbage til anlægsbroen, hvor turen slutter.

FISKERLEJET VED ÅGABET Her padles videre i retning mod Arresø forbi fiskerlejet ved Ågabet, hvor et par små fiskerbåde ligger i kanalen og på land flere ældre røde

Den hyggelige Arresø Kanal gennem Frederiksværk, som også kaldes Lille Venedig. 51

TUR 2 - I S E FJOR D OG R O SK I L D E FJ O R D 6 kilometer

Turen starter fra stranden ved Lynæs Surfcenter. Herfra padles mod det lille røde fyr på molen, Lynæs Havns vartegn. Det ligger for enden af den lange mole, hvor mange aftenbader, nyder de lange sommeraftner og solens sidste stråler fra bænken rundt om fyret. Lynæs fyr er et fint rødt ottekantet tårn bygget i træ og har siden 1952 guidet skibene til indsejlingen til havnen. I starten af molen ligger den private badeklub Lynæs Havbad med trapper til vandet og omklædningsbygning og sauna med udsigt til fjorden. Lynæs er et af de ældste fiskerlejer i området, og der har tidligere, i havnens storhedstid, været både færgefart til Rørvig og dampskibssejlads til Frederikssund og Nykøbing fra Lynæs Havn. Der sker i sommerhalvåret en del på havnen med salg af friskfangede fjordfisk fra Isefjordfiskecontaineren, små jollefiskere, sejl- og kajakklub, fiskebutik og restaurant og en butik, der sælger bådeudstyr. Lystbådehav-

nen er ganske stor og især om sommeren med mange sejlere på tur rundt i fjordene og på Kattegat. SKULDE KLINT Fra havnen padles videre øst langs Skulde Klint, den lidt mindre klint mellem Lynæs Havn og Store Karlsminde Klint. Klinten er helt bevokset, og flere steder langs foden af klinten siver kildevand ud og gør kysten lidt mudret. Den mest kendte Boes Kilde, som ligger midtvejs på klinten, var i gamle dage berømt for sin helbredende virkning. Lige efter Skulde Klint padler man forbi det flade område mellem klinterne. Det er stejlepladsen, og her har der for mange år siden været en naturhavn, som helt tilbage til vikingetiden har været med handelsplads, havn og omlasteplads for varer til og fra Roskilde Fjord. Der er gjort mange arkæologiske fund i området, blandt andet det 30 meter lange vi52

kingeskib, Skuldevigskibet, og det mindre Lynæsskibet. Det giver god mening, at det er lige her i den beskyttende fjord mellem klinterne, at vikingerne slog sig ned og senere også brugt af fiskere som stejleplads, hvor de hængte deres garn på stejler (pæle), når de skulle tørre, tjæres eller repareres.

fra stranden op til toppen af den høje klint. Udsigten fra klintens top er imponerende, og på en klar dag har man udsigt til hele fjordområdet derfra. Lige efter den store klint flader landskabet igen ud. Her padles forbi endnu en ældre tjæreplads med flere små joller på stranden. ISEFJORD OG ROSKILDE FJORD Fra klinterne padles videre langs den smukke kyststrækning Sølager, hvor den lille færge til Kulhuse på Hornsherred sejler. På det smalleste stykke mellem Sølager og Kulhuse mødes Isefjord med Roskilde Fjord. Hvis man vil forlænge turen, kan man fra Sølager padle til den lille havneby Kulhuse på toppen af halvøen Hornsherred mellem de to fjorde. Der er omkring en kilometer fra Sølager til stranden ved siden af havnen i Kulhuse. Turen med færgen tager bare otte minutter, hvis man vil spare kræfterne og eventuelt tage en længere tur i Roskilde Fjord eller Isefjord. Fra Sølager padles retur til Lynæs strand og surf centeret.

STORE K ARLSMINDE KLINT Turen fortsætter videre langs den fredede kystskrænt Store Karlsminde Klint, som rejser sig til 33 meters højde over havets overflade. Store Karlsminde Klint er den største sydvendte klint i Danmark, og den er da også imponerende at padle langs med og nyde fra vandsiden. Klinten blev fredet i 2004 og er næsten en kilometer lang. Den er skabt under den seneste istid og er dannet af to forskellige typer moræneler, det blågrå og det gulbrune, som man flere steder kan se. De sydvendte varme skrænter er hjemsted for et sjældent dyr, nemlig den lille nordlige fugleedderkop, som lever i huler i skrænterne. Der går en mindre sti, Klintestien, cirka 50 meter

TU R 3 - K AT T E GAT OG N O R D K YSTEN 25 kilometer (Envejstur) Nordkysten er Sjællands kyst mod Kattegat, det store farvand mellem Jylland og Sjælland, og i øst vores nabo Sverige. Denne tur, fra Hundested til Rågeleje, er en af de længere, men alt afhængig af vindstyrken og dens retning kan man sagtens tage den som en dagtur. Der er mange gode steder at holde pause og mange gode spisesteder og ishuse på vejen. Der er selvfølgelig også mulighed for at dele den op i to eller tre mindre etaper. Turen kræver, at man er flere afsted sammen, og at man har mere end én bil med, så man kan parkere den ene der, hvor man vil slutte turen, eller at man kan blive hentet, der hvor turen slutter. Turen starter fra havnebyen Hundested. Den lille strand, Trekanten, lige efter havnen, er et godt sted at starte turen fra. Har man lyst til at opleve Hundested, er byen og havnen bare en lille gåtur fra stranden. Havnen er hyggelig

med flere spisesteder og små kunsthåndværksbutikker, og især om sommeren et mylder af mennesker. Alt sammen side om side med den autentiske del af havnen med fiskerbåde og bådværft. På havnen kan man se de imponerende sandskulpturer eller besøge platformen »Klap en Fisk«, hvor man kan lære om havets forunderlige verden, klappe en fisk og fange krabber. SPODSBJERG KLINT Fra stranden padles nordøst langs kysten, hvor den imponerende Spodsbjerg Klint begynder at rejse sig cirka 30 meter høj over havets overflade og fra vandsiden, om muligt, endnu smukkere end fra land. Omkring en kilometer langs kysten fra stranden padles forbi det sted på klinten, hvor Knud Rasmussens Hus og Spodsbjerg Fyr er placeret på toppen i det kuperede terræn. Knud Rasmussens Hus er i dag et lille 54

Højt oppe på skrænten står Spodsbjerg Fyr i det bølgende landskab med udsigt over Kattegat. 55

museum om hans ekspeditioner i Grønland. Hvis man vil besøge huset og fyret, er det muligt at lægge til ved det sted på kysten, hvor den lange trappe med stålgelænderet går op. Kysten består dog mest af sten, så man kan med fordel tage vandrestien fra stranden ved Hundested eller fra Kikhavn, som begge er smukke stier langs toppen af klinten. Fra Spodsbjerg Klint padles videre langs den vilde kyststrækning til Kikhavn, hvor der er mulighed for at gå i land mellem en af kystsikringerne. Kikhavn ligger lidt over to kilometer fra Trekanten og er en hyggelig lille by med stråtækte bindingsværkshuse, stokroser og så smalle gader, at bilkørsel ikke er tilladt. Trods navnet har Kikhav aldrig haft en havn, men derimod en landingsplads hvor fiskerne kunne trække de små fiskerjoller op på stranden.

stranden er der etableret bølgebrydere for at sikre kysten mod erosion, et problem man også kæmper med i denne del af landet. Efter yderligere syv kilometer kommer man til Liseleje, som er en af områdets populære feriebyer. Den lange fine sandstrand er på varme sommerdage som et fluepapir for sommerglade turister. Padler man lidt længere mod øst, kommer man til det mere øde klitlandskab ved Melby Overdrev, og den flere kilometer lange strand, hvor der er betydeligt færre mennesker. Liseleje er et gammelt fiskerleje helt tilbage fra 1784, hvor fiskerne levede af at sælge fisk til arbejderne på krudtværket i Frederiksværk. Liseleje er ikke en af de store byer på Nordkysten, men man kan selvfølgelig finde både et badehotel og op til flere ishuse og spisesteder i byen, blandt andet den hyggelige strandcafé Haveje, som serverer både cocktails og burgers i vandkanten. Lige ved stranden finder man Fiskernes Ishus, som dog ikke er et ishus med vafler og sommerens yndlingsspise, men bygget i 1901 af områdets fiskere og brugt til opbevaring af den is, der muliggjorde, at de kunne eksportere deres fisk til blandt andet Tyskland. I dag er Fiskernes Ishus på stejlepladsen Liselejes vartegn med tørfisk hængende på et stativ foran. Fra Trekanten til Liseleje er der små ti kilometer. Der er en god stor p-plads lige ved stranden, så der er mulighed for at have en bil parkeret, hvis man vil slutte turen her og ikke fortsætte til Rågeleje, som ligger yderligere 15 kilometer langs kysten mod øst.

HYLLINGEBJERG OG LISELEJE Turen fortsætter langs Hyllingebjerg, den 28 meter høje jordskrænt med lækker sandstrand forneden. Her kan man lægge til og tage den lange trappe med havtorn og hybenroser til begge sider og nyde udsigten fra toppen. Langs

TISVILDE HEGN Kysten følges langs sandstrand og skov, indtil man kommer til Tisvildeleje Strand. Den eventyrlige skov, Troldeskoven, er en del af det større skovområde Tisvilde Hegn. Skoven ligger bag ved den vidtstrakte strand og strækker sig mellem Tisvildeleje og Liseleje. Troldeskoven blev fredet for over 100 år siden og er i dag en af Tisvilde Hegns mest besøgte områder. Hvis man tager en tur gennem skoven med de forunderlige træformationer, er det ikke svært at 56

forestille sig, hvorfor denne del af Tisvilde Hegn netop kaldes Troldeskoven. De ældste fyrretræer stammer fra slutningen af 1700-tallet, og det menes, at de troldeagtige former skyldes en kombination af vind og angreb af larver. Troldeskoven og Tisvilde Hegn er Danmarks ældste klitplantage og en del af Nationalpark Kongernes Nordsjælland. Området byder på fantastiske cykel- og vandreruter forbi flere ’hellige’ kilder, gravhøje og den tilsandede landsby Torup. Hele området er præget af sandflugten, der hærgede i 1500-tallet, og skoven blev plantet i et forsøg på netop at forhindre yderligere tilsanding.

der siden 1200-tallet har været kendt for kildevandets formodede helbredende kraft. Her kan man også gøre et stop, hvis man vil se stedet og eventuelt samle lidt fornyede kræfter. Tre kilometer længere fremme af kysten padles forbi de over 40 meter høje skrænter ved Vejby Strand, som er Nordkystens højeste punkt mod kysten. Flere steder fører stejle trapper op til toppen, hvor man kan lade sig betage af den smukkeste udsigt over havet mod Kullen i Sverige og på en klar dag ane Hesselø. NATUROMRÅDET HEATHERHILL De stejle skrænter fortsætter videre østpå til Heatherhill, det fredede naturområde med de smukke lyngklædte bakker. Navnet Heatherhill stammer fra en velhavende englænder, der byggede en sommerresidens i bakkerne og navngav den Heatherhill, det engelske ord for lyngbakker. I 1958 købte kommunen grunden og rev det faldefærdige hus ned. Lyngbakkerne blev fredet, men navnet bestod. I samme omgang blev det udlagt som offentligt område og kan i dag nydes af alle, både fra land og fra vandsiden. Bakkerne er næsten 20 meter høje og danner en smuk klint ud mod kysten.

DEN HISTORISKE BADEBY Tisvildeleje, den historiske badeby ved skoven, klitterne og havet, er stedet, hvor storbyens velhavere i generationer har søgt fred for det hektiske storbyliv i sommerhuse og på de fine gamle badehoteller, som byen også har flere af. Feriebyen er populær og ikke mere mondæn, end der er plads til alle. Stranden er lang og det samme er køen ved ishuset i sommermånederne. På de varme dage kan man hverken komme frem eller tilbage i byen eller til og fra stranden, så det er optimalt at ankomme fra vandsiden. Bag ved klitterne cirka 100 meter fra havet ligger Naturrum Tisvildeleje, hvor man kan leje SUP-boards, kajakker og mountainbikes. I den anden ende af stranden mellem Tisvildes handelsliv og Kattegats vand ligger en lille klynge fine badehuse spredt med tilfældig hånd rundt om i klitterne. De små badehuse i kulørte farver er meget eftertragtede, og man skal regne med at stå på ventelisten i mange år, hvis man gerne vil have fingrene i et af dem. Som ved mange af de andre badehuse, der ligger rundt om langs de danske kyster, er overnatning ikke tilladt, og der er ikke vand og elektricitet indlagt. Tisvilde by er bare en kort gåtur fra stranden og har et hyggeligt byliv med gamle fiskerhuse, små caféer, spisesteder og butikker. Turen fortsætter langs kysten forbi Helenekilde Badehotel og videre langs kysten til Helenekilde,

DE STRIBEDE BADEHUSE Fra Heatherhill padles de to kilometer til Rågeleje strand, hvor turen slutter. Rågeleje var oprindeligt ikke andet end et lille fiskerleje, hvor fiskerne trak deres både op på stranden. Siden hen, fra omkring slutningen af 1800-tallet på samme tid som Nordkystens øvrige feriebyer, blev Rågeleje et populært feriested med sommerboliger som velhavende københavnske familier byggede langs kysten. Selv om grundene med tiden er blevet mindre og husene flere, har området stadig charme, og mange af de gamle, idylliske sommerhuse findes stadig. Hvis man padler forbi livredderposten kommer man til de ikoniske bolsjestribede badehuse i forskellige farver, som står i en lang række på stranden.

Flotte stribede badehuse ved Rågeleje strand. 59

Ly n æ s s urf cen t er

På stranden bagved Lynæs Havn finder man en sand surfoase med en afslappet og tilbagelænet surferstemning. Stedet hedder Lynæs Surfcenter og er en slags miniputresort med surfskole, café og bar, outdoor wellness, foodtruck, kontorfællesskab, surfbutik og mulighed for overnatning i både surfshacks og tenthouses i det grønne område ved siden af. Vandsport er i den grad blevet mere etableret i Danmark og i danskernes bevidsthed, og der er i de seneste år åbnet en række nye surfcentre rundt om i landet. Der findes således surfcentre på Møn, Stevns, i Hvide Sande, Thyborøn, Løkken og selvfølgelig i Klitmøller, som de fleste kender, men altså også her ved Lynæs strand. Lynæs Surfcenter er med sin perfekte beliggenhed direkte ud til Isefjorden et populært samlingssted for både vandsportsentusiaster og kaffedrikkende turister, men også de lokale fra området bruger stedet flittigt. Lynæs Surfcenter er båret af en passion til

vandsport og familie. Det er de to brødre, Jeppe og Johan, der sammen driver surfcenteret, men deres familie er i høj grad med hele vejen. Jeppe og Johan har boet i Lynæs det meste af deres barndom, og det var her, de fik vandsport og surfkulturen ind under huden. Familien boede på Købmandsgården og drev den lille købmandsbutik, og med stranden i baghaven blev fritiden brugt på vandet. Jeppe og Johan blev hurtigt bidt af surf, og sammen startede de en lille surfskole med base i en container bag Købmandsgården. Den var de første år base for surfaktiviteten, og mens de arbejdede i forældrenes købmandsbutik, brugte de fritiden på vandet og deres sparepenge på surfudstyr, og stille og roligt voksede surfskolen. I dag er der ikke længere købmandsbutik i Købmandsgården, men lokalerne og barndomhjemmet er nu omdrejningspunktet for surfcenteret med reception, café og surfbutik. Forældrene bor stadig i huset, og i en lejlighed 60

ovenpå caféen bor brødrenes farmor, så familien er i høj grad med på sidelinjen og bidrager med opbakning og hjælpende hænder, hvor det er nødvendigt. Surfskolen, som startede som en hobby ved siden af gymnasiet, er med årene blevet til et familieforetagende i forældrenes hus, og Jeppe og Johan lægger ikke skjul på, at havde det ikke været for deres familie, havde projektet med Lynæs Surfcenter ikke kunnet lykkes og udvikle sig til det sted, det er i dag. Et anerkendt surfcenter, som i dag er en fuldtidsbeskæftigelse for de to brødre med flere ansatte i højsæsonen.

har bygget surfcenteret op omkring, og det er deres bankende vandsportshjerte og passion, der driver stedet. Ideen og drømmen med surfcenteret har fra start af været at skabe et samlingssted for både lokale og turister i alle afskygninger, også dem der ikke er vandsportsudøvere. Tidligere var den lille købmandsbutik, som deres forældre drev, et mødested for lokale og på mange måder et centrum for fællesskab i Lynæs. Det er det, de har ønsket at genopbygge, bare i en ny form med rødderne solidt plantet i surfkulturen. Lynæs Surfcenter er i den grad med til at trække især vandentusiaster til området. Andre mindre vandglade folk finder dog også vej til Lynæs og surfcenteret for den gode stemning. Jeppe og Johan har virkelig formået at skabe en skøn lille oase, der oser af surfvibes og kærlighed til vandet og alle dets muligheder, og som samtidig kan trække oplevelseslystne københavnere ud af byen for en dag eller to. Hver torsdag er der fællesspisning i caféen, hvor lokale og turister samles og nyder et måltid sammen. Fællesspisningerne er gerne fuldt bookede, men det er også hyggelige aftner med samvær, hvor alle på ægte fællesspisningsmaner hjælpes med at få ryddet op bagefter. Jeppe fortæller, at fællesspisningerne er noget de vægter højt og nyder meget, da de netop er med til at bringe folk sammen og skabe et fællesskab i lokalområdet. Der kommer da også en del lokale til spisningerne, og både børnefamilier, unge og ældre finder vej til surfcaféen. Om sommeren er der havekoncerter under åben himmel og i august måned løber festivalen Lyst af stablen.

ET SAMLINGSSTED Med tiden er stedet blevet til meget mere end bare surf, undervisning og udlejning, men selv om der efterhånden er mange aktiviteter, som ikke har noget med surf at gøre, er vandsportskulturen og stemningen forbundet med surf. Det er den stamme, Jeppe og Johan

SURFSHACK MED FJORDUDSIGT Et af surfcenterets nyere tiltag er deres overnatningsmuligheder. På campområdet ved siden af caféen findes de såkaldte surfshacks og det nyeste skud på stammen, de smukke tenthouses. De nye telte og shacksene er indrettet med kyndig hjælp fra de to brødres kærester, som virkelig må siges at have flair for at skabe den helt rigtige hyggelige ramme med tørrede blomsterranker, fine møbler, tæpper og puder. Teltene 62

SURFSKOLEN Med Kattegat, Arresø og det store fjordområde er der uendeligt mange muligheder for at dyrke mange forskellige former for vandsport i området omkring Lynæs Surfcenter. Hvis man ikke selv har SUP-udstyr med eller vil på en kajaktur, kan begge dele lejes på stedet. Der er rigeligt at lave og nok til at få flere dage til at gå i Lynæs, hvad enten man er til yoga, vandreture, kajak eller SUP-ture, men man kan også kaste sig over de mere actionprægede surfmuligheder, som kite- eller windsurf. På surfskolen kan man få undervisning i begge dele på forskellige niveauer, hvor det lave vand ved stranden især er perfekt til nybegyndere. Trekanten, stranden ved Hundested Havn og flere andre steder på Sjællands nordkyst kan byde på gode bølger til SUP-surfing. Det kan du læse mere om i afsnittet om SUP-surfing på Sjælland på side 199. Ud over de mange kurser afholder Lynæs Surfcenter flere sommercamps med fokus på kitesurfing og vindsurf i løbet af sommeren, samt større arrangementer, som DM i kitesurf.

er placerede på campområdet side om side med surfshacksene, med små stier rundt mellem vilde syrener og en masse grønt buskads. Surfshacksene er smukt designet og minder lidt i formen om en køl på et skib og er på den måde anderledes i både form og udtryk. De har alle et stort gavlvindue, hvilket giver en suveræn udsigt udover Lynæs strand og det grønne buskads. Der er ikke meget plads i surfshacksene, men her er alt, hvad man skal bruge, og de er ligesom teltene lækkert indrettede. Der er ikke toilet og bad i shacksene, men det finder man i en fællesvogn lige ved indgangen til campområdet. Med i overnatningen er morgenmad, som man kan indtage, lige hvor man har lyst, i caféen, på stranden eller i sit telt eller surfshack. Der er ikke mulighed for at lave mad hverken i teltet eller i shacksene, men i caféen og foodtrucken udenfor kan man få alt fra burgere, sandwich, tapas, bowls, snacks til far Thomas´ hjemmebagte surdejsboller. Det er muligt at overnatte i surfshacksene og teltene fra april til oktober, resten af året er de lukket ned. Dog kører caféen videre i vinterhalvåret under konceptet Vinterhi med fællesspisningerne, brunch, sauna og vinterbadning.

5. F R A K L IN T T IL K L IN T Den østlige del af Sydsjælland og Møn byder på varierede naturlandskaber, lige fra imponerende kridtvægge til flade enge, og er rig på historiske fortællinger og kulturhistoriske spor. Den lange kystlinje på mere end 150 kilometer, fra Stevns Klint til Møns Klint, snor sig om kystskove, enge, sandstrande, moler og små hyggelige havnebyer og byder på mange fantastiske muligheder for SUP-ture og oplevelser i vandkanten mellem de to ikoniske og dramatiske klinter. Klinter af ler, sand, kridt og kalk findes rigtig mange steder langs de danske kyster, men på den sydlige del af Sjælland ud mod Østersøen findes to af Danmarks største og mest kendte, nemlig Møns og Stevns klinter. Klinterne blotter fortiden og fortæller en helt unik og spændende histore om skabelsen af Danmark og om liv og ødelæggelse. En historie, der går millioner af år tilbage og både indeholder kridt dannet af resterne fra millioner af mikroskopiske alger og havdyrs skeletter, et asteroidenedslag, som medførte en af de værste klimakatastrofer i Jordens historie og sidst, men ikke mindst, store ismasser med enorme kræfter. Fra vandsiden kan man udforske områdets imponerende kridtklinter, kystskove, sandstrande, idylliske småøer, hyggelige havne, kystbyer, et rigt dyreliv, bugter og vige, samt ikke mindst UNESCOs verdensarv ved Stevns Klint, som er ét af Danmarks blot syv områder, der er optaget på verdensarvslisten.

170

10. VESTERHAVET Naturen vestpå er barsk, med storme og havstrømme så kraftige, at de hvert år æder sig ind på landskabet og uundgåeligt over tid forandrer kyststrækningen. Det er en lang sej kamp mod havets kræfter, som på trods af høfder og klitpleje stadig tabes af landet. Men det er samtidig den vilde natur, der fascinerer, og for mange er naturen og havet ved Vestkysten en kæmpe legeplads med bølger og saltvandssprøjt. Den jyske vestkyst strækker sig fra Skagen i nord til den tyske grænse i syd og byder på storslået natur, vidtstrakte strande, klitter, havnebyer og ikke mindst smukke SUP-ture langs kysten, såvel som i fjordene. Det helt særlige ved Vesterhavet er dog mulighederne for SUP-surfing i bølgerne. Det er der rig mulighed for mange steder, typisk i de områder hvor der også bølgesurfes. Cold Hawaii med Klitmøller som hovedby startede surfeventyret på vestkysten tilbage i 80’erne. Her er surferstemning med caféer, surfskoler, surfkonkurrencer, VM i windsurfing og mange surfere, der benytter områdets overflod af bølger og vind på alle tider af året. Surfspots findes mange steder langs kysten, og udover Cold Hawaii er der også gode, og måske lidt mere begyndervenlige surfspots både syd og nord for Klitmøller. I Løkken er det Skagerraks brusende bølger, der slår ind på kysten og skaber ideelle bølger til surf og SUP-surfing, og i fisker- og surferbyen Hvide Sande er der også ideelle forhold til både surf og SUP-ture på den bagvedliggende Ringkøbing Fjord.

171

8 FANTASTISKE SUP-TURE PÅ VESTERHAVET OG DE VESTJYSKE FJORDE/ÅER Vesterhavet er ikke altid blæsevejr og brusende bølger, men byder til tider også på stille og næsten spejlblankt vand. De dage er oplagte til SUP-ture langs kysten. Der er mange smukke kyststrækninger hele vejen fra syd til nord, som i den grad også er særlige set fra vandsiden. Bag ved klitterne er landskabet fladt og flere steder forenes Vesterhavet med de bagvedliggende vestjyske fjorde, som med det roligere vand står i stor kontrast til det store hav. De beskyttede fjorde og åløb byder på SUP-ture langs betagende landskaber, fjordhavne, strand enge, rørskove og et rigt og spændende dyreliv.

SK AGERRAK

Hvidbjerg Å

NORDSØEN

Bulbjerg Knude og Vigsø Batteriet

Krik Vig

LIMFJORDEN

Bovbjerg Klint 6

Bøvling Havn og Nissum Fjord

Vonå

Skjern Å

172

Lønstrup Klint

LØKKEN OG LØNSTRUP KLINT

En SUP-tur fra Løkken og til det ikoniske sandlandskab Rubjerg Knude byder på vand, så langt øjet rækker til den ene side og badehuse, bunkers, fyrtårn og store klitter til den anden.

BULBJERG KNUDE OG VIGSØ BATTERIET

En tur i Vigsø Bugt fra Bulbjerg Knude til Vigsø Strand byder på enestående natur ved den høje knude af kalksten ud mod havet og resterne af Skarreklit i vandet lidt nord for Bulbjerg. Langs de smukke klitter til Vigsø Strand, hvor man kan padle langs og mellem en håndfuld bunkers fra 2. Verdenskrig. Bunkersene blev oprindeligt bygget i klitterne, men da havet stille og roligt æder sig ind på landet, ligger flere af dem nu frit på stranden og ude i vandet. 3

BOVBJERG KLINT OG F YRET

BØVLING HAVN OG NISSUM FJORD

VONÅ MELLEM TO FJORDE

SKJERN Å – DANMARKS VANDRIGESTE Å

ODDER I HVIDBJERG Å

En medstrøms SUP-tur fra Ovesø (start fra Sønderhå Plantage) til Agger Havn for enden af Hvidbjerg Å er en unik natur oplevelse med store træer, der hænger ud over åen, smukke strandenge, græssende får og oddere, der svømmer rundt i vandet. Åsystemet rummer Danmarks største odderbestand. Derfor er sejlads af hensyn til odderne kun tilladt i perioden fra 15. juni til 31. december.

En tur langs den fem kilometer lange Bovbjerg Klint byder på endnu et af naturens store mesterværker langs Vesterhavet. Fra vandsiden kan man nyde det dramatiske og uspolerede landskab og på klintens højeste punkt det smukke rødkalkede Bovbjerg Fyr.

En SUP-tur fra den charmerende jollehavn gennem den lille kanal til Indfjorden og videre ud i Nissum Fjord byder på fjordidyl og et rigt fugleliv. Fra vandsiden har man mulighed for at opleve landskaberne og naturen ved Naturpark Nissum Fjord.

Fra Røjklit Havn i Stadil Fjord til Ringkøbing Fjord langs den seks kilometer lange Vonå. Åen er omgivet af rørskov til begge sider og snor sig på vestkanten af Ringkøbing mellem de to fjorde. Ved Engbro finder man et smukt nyopført madpakkehus helt ud til åen med anløbsbro.

Skjern Å bugter sig smukt gennem det særprægede og betagende landskab og ender i Ringkøbing Fjord. Det er en SUP-tur gennem et genoprettet åsystem med åbne vidder, meterhøje siv, hårnålesving og smukke søer. Åen er 94 kilometer lang og har sit udspring i Tinnet Krat på den jyske højderyg, få hundrede meter fra Gudenåen. Mange tager på kanoture på åen, så der er mange overnatningssteder og isætningssteder i hele åsystemet.

SÆLER I KRIK VIG, LIMFJORDEN

Den vestlige del af Limfjorden, hvor fjorden forenes med Vesterhavet, er hjemsted for en stor bestand af spættede sæler og gråsæler. En SUP-tur i Krik Vig byder på rig mulighed for at se de søde dyr i vandet eller på sandbankerne, hvor de daser i solen, inden jagten på det næste måltid går ind.

173

SUP-SURFING SUP-surfing handler om, at man fanger bølgerne og rider på dem ind mod kysten på et SUP-board, på lige fod med almindelig surf. Forskellen på de to former for surf er, at man ved SUP-surfing skaber fremdriften med padlen stående på boardet og ikke med håndflader og arme liggende på boardet som ved almindelig surfing.

174

SUP-SURFING I LØKKEN Løkken ligger på den nordjyske vestkyst ud for Jammerbugten og er en af de ældre klassiske feriebyer. Allerede fra slutningen af 1800-tallet blev Løkken en yndet feriedestination for især borgerskabet fra de større byer. I 1895 fik byen sit første badehotel, og med det fandt et stigende antal badegæster vej til byen. De første badehuse begyndte også at dukke op på stranden, og blev med tiden en central del af sommerlivet i Løkken. Siden da er de stribede badedragter skiftet ud med mere moderne badetøj og for nogle endda med våddragter.

forbundet med havet. Det nye er, at når der er bølger på Vesterhavet, kan man se mange surfere i vandet ved Løkken Strand. Læmolen er et samlingspunkt ved stranden, og mange nyder at runde spidsen af den på deres gåture langs stranden. På nordsiden holder surferne til, da det som oftest er der, de gode bølger er. De lave sandbanker og molen, der peger imod nordvest og skaber læ, giver gode bløde bølger og suveræne forhold for både begyndere og øvede surfere og SUP-surfere. STRANDBAR OG SURFSKOLE Midt i klitterne ved Løkken Strand ligger North Shore Surf, en surfskole og en hip strandbar med hængekøjer, bænke i sandet og god surferstemning. Ud over surfundervisning har North Shore Surf også en del andre aktiviteter; grill aftener, krabbejagt og sandslotskonkurrencer om sommeren, fællesspisning på Huset HAVS, bålhygge, wellness med sauna og vildmarksbad, samt morgenyoga på stranden. North Shore Surf tilbyder undervisning i surf året rundt og

LØKKEN SOM SURFBY Stranden, molen og bølgerne har de seneste år udviklet sig til at være Løkkens hovedattraktion, og med surfeventyret er Løkken gået fra at være en by, der havde åbent fire måneder om året til at være en by, hvor der også sker noget uden for højsæsonen. Løkken er blevet et surfmødested, hvor vandsportsudøvere, turister, skoler og foreninger kan prøve kræfter med surf og SUP. Løkkens udvikling har sådan set altid været tæt

175

strandbaren holder også åbent sommer som vinter. Surfskolen er for både børn og voksne, og for alle niveauer. Man kan enten booke et introkursus til SUP og surf eller en privat lektion. På de vindstille dage kan man også leje almindelige SUP-boards og tage på tur langs kysten, eventuelt til Rubjerg Knude Fyr. Hos North Shore Surf gøres en dyd ud af at være for de mange og ikke for de få. Der skal være plads til alle – både de dedikerede surfere, dem der aldrig har prøvet det før og alle dem midt imellem. North Shore Surf er ejet og drevet af de to brødre Kasper og Jonas, som er opvokset ved vestkysten med havet i baghaven. Efter nogle år i København trak livet tættere på naturen og havet dem tilbage til Løkken, og i 2015 slog de dørene op for caféen og surfskolen. Det primære for de to brødre er vandet og vandaktiviteterne, og drivkraften kommer først og fremmest af en kærlighed til havet og bølgerne. Men det handler også om at se og gribe muligheden for at kunne give Løkken nyt liv og et nyt image og skabe et miljø, så folk har lyst til at komme, ikke kun om sommeren, men hele året.

skal holde balancen på boardet. For at mestre det kræver det, at man er ude mange gange, men et kursus er et godt udgangspunkt at øve videre fra. Det er helt normalt, at det tager mange forsøg og måske endda flere dage, før man fanger den første bølge, men det bedste råd er bare at blive ved med at øve. Når man først fanger en bølge, også selv om den bare er lille, er det den vildeste følelse, som giver ekstra blod på tanden. På kurset lærer man også at læse bølgerne og vurdere forholdene, inden man tager på vandet. Det gøres bedst fra klitterne, hvor man har godt udsyn og kan se det hele lidt fra oven. Uanset hvor man vil SUP-surfe, er det en god ide at iagttage bølgerne og forholdene, før man padler ud. Hvor breaker bølgerne, hvad er perioderne mellem dem, hvad siger vindretningen, og hvor er det godt at padle ud? Er man et nyt sted, kan man med fordel spørge ind til forholdene hos de lokale surfere, som typisk kan give værdifulde tips. SURF ÅRET RUNDT De gennemsnitlige temperaturer i Vesterhavet ligger på 3–7 C° i januar og 14–18 C° i juli. Det betyder, at man med det rette udstyr kan surfe og SUP-surfe året rundt. North Shore Surf holder åbent både sommer og vinter, og det er muligt at booke undervisning og leje udstyr året rundt. Vesterhavet er stort og vildt og skal omgås med respekt, og derfor er sikkerhed på vandet alfa og omega for surfskolen, og ved farlige vejrforhold som storm og uvejr aflyses kurserne. Det er altid vejret, der dikterer aktiviteten på vandet. Er vandet fladt, er det optimalt til SUP-ture langs kysten, er der små dønninger, der ruller ind, er det godt til SUP-surfing og med større bølger er det surf. For de erfarne og hardcore surfere, som Kasper og Jonas, er efteråret og vinteren optimal, for der kommer de kraftigste vestenvinde og derved de største og kraftigste bølger. Som nybegynder er det en fordel at starte i mindre bølger i ikke al for kraftig vind,

UNDERVISNING I SUP-SURFING Havet ved Løkken Læmole er et rigtig godt begyndersted, hvis man vil prøve kræfter med Vesterhavets bølger på et SUP-board. Hos North Shore Surf kan man leje SUP-boards til formålet, og de tilbyder også undervisning i SUP-surfing. Man kan booke et to timers introduktionskursus, hvor man lærer det grundlæggende og får gode tips til, hvordan man skal stå på boardet, og hvordan man fanger bølgerne. Hvis man er nybegynder, kan det helt sikkert anbefales at tage et kursus, så man ved, hvad man laver, når man er ude på vandet. Instruktørerne hos North Shore Surf er dedikerede og dygtige, og efter et par timer i vandet med en instruktør har man en bedre forståelse for timingen, hvornår bølgen er tilpas stejl, og hvordan man skal positionere sig for at komme med bølgen. Det er ikke ensbetydende med, at det er nemt, for det hele foregår samtidig med, at man 176

både i forhold til sikkerhed, og også fordi det er et bedre udgangspunkt for at lære. Man kan godt SUP-surfe på et almindeligt SUP-board, alt afhængigt af hvilken type man selvfølgelig har, men det er klart en fordel at have et board decideret lavet til SUP-surf. Forskellen på almindelige SUP-boards og SUP-surfboards til bølger er, at boardet til SUP-surf er mindre og bredere, hvilket forbedrer manøvredygtigheden. Man har derved lettere ved at manøvrere rundt i bølgerne samtidig med, at et bredere board forbedrer balancen på boardet. Hvis man vil SUP-surfe på sit oppustelige board, er det mest optimalt, hvis boardet er pustet så meget op, som det er anbefalet til, så det bliver så hårdt som muligt. Men det er dog klart bedst og nemmest med et fast board, der ikke så let påvirkes af vinden og bølgerne.

simple uskrevne regler, der beskriver, hvordan man bør opføre sig i vandet. Som nybegynder er det vigtigt kun at vælge surfspots, som er velegnede til dit niveau og aldrig at gå i vandet under forhold, der overskrider dine evner, og hvor bølgerne er for store og vilde til dit niveau. Typen af bølger afhænger både af selve surfspottet og også af vejrforholdene på dagen. Det kan være ret svært i starten af vælge det rette surfspot og læse vejrudsigten, så er du i tvivl, så forhør dig i surfmiljøet. Ved at vælge surfspots som egner sig for nybegyndere, er risikoen for at være i vejen heller ikke så stor, da de andre surfere vil have nogenlunde samme niveau som du. Husk at respektere de andre surfere i vandet og at padle ud gennem brændingen med forsigtighed så du ikke kommer i vejen for andre surfere, som er på vej ind på en bølge. Giv så vidt mulig ikke slip på dit SUP-board og surf altid med leash. Vildfarende surf- og SUP-boards kan ramme andre surfere og gøre stor skade. På Dansk Surf & Rafting Forbunds hjemmeside kan man læse reglerne og se tegninger, der fint illustrerer dem. Er man i tvivl, så spørg i lineuppen, hellere en gang for meget end en gang for lidt.

SURFERS CODE OF CONDUCT Vil du ud at surfe på bølger, enten på SUP-bo ard eller et almindeligt surfboard, er det vigtigt at have styr på surfetiketten, også kaldet Surfers Code of Conduct, så alle i vandet får en god og sikker oplevelse. Surfetiketten er et sæt af

177

182

10. OM S TA ND UP PA DDL E SUP er en af de hurtigst voksende vandsportsgrene i verden, og også i Danmark er sporten i vækst som konkurrence- og fritidssport med udøvere i organiserede rammer i foreninger og blandt selvorganiserede udøvere. SUP kan være både udfordrende og fysisk krævende, alt afhængigt af hvordan du vælger at bruge sporten og boardet – om det er rekreation, race, surf eller til motion og effektiv muskel- og konditionstræning. Det er en alsidig sport, der henvender sig til alle aldre og niveauer, og som har mange forskellige undergrene. SUP Flatwater og SUP touring er nok de mest populære og dyrkede af dem. Som navnet antyder, foregår SUP Flatwater på fladt vand og er både for naturnyderen og motionisten. SUP touring handler lidt mere om fart og længere ture, men stadig på mere eller mindre fladt vand. Det kan også være lange SUP-ekspeditioner med overnatninger og alt det nødvendige udstyr med på boardet. SUP Fitness er en samlende betegnelse for aktiviteter med bevægelse, der udføres på SUP-boardet, mens det ligger stille på vandet. Aktiviteterne kan være yoga, pilates og crossfit. Ved at udføre aktiviteterne på sit SUP-board får man automatisk et yderligere element af balancetræning i træningen. SUP Surfing er SUP i brydende bølger ved kysten. SUP-surfing er også en konkurrencedisciplin, hvor der gives point for forskellige tekniske elementer, som minder om pointfordelingen inden for traditionelle surfingkonkurrencer. Der er flere velegnede lokaliteter i Danmark, blandt andet nordkysten af Sjælland, Rødvig og selvfølgelig ved den jyske vestkyst ved Nørre Vorupør, Klitmøller, Hanstholm, Hvide Sande og Løkken. SUP Racing er en disciplin, hvor det handler om at komme først. Det kræver god kondition, udholdenhed og en god padleteknik for at få mest fart på. Racingevents kan foregå på søer, ved kysten, i kanaler og havnebassiner og er som disciplin også i vækst i Danmark med flere løb i løbet af året. SUP Racing kan både være et teknisk race og et sprint race, som handler om at padle ud gennem brænding, runde en eller flere bøjer og komme først tilbage til stranden, eller et mere klassisk langdistancerace.

183

S UP E V EN T S, KONK URRENCER OG CUP S SUP er blevet en populær konkurrencesport, og man kan deltage i et væld af SUP-konkurrencer rundtom i hele landet. Dansk Surf og Rafting Forbund afholder en årligt tilbagevendende SUP-cup, Danish SUP Tour, bestående af fem events forskellige steder i landet, som henvender sig til både bredden og eliten indenfor SUP. De fem events afvikles hvert år fra april til oktober og indeholder forskellige former for SUP-discipliner med distancer for alle niveauer fra den absolutte elite til masser af engagerede SUP-motionister. Dansk Surf og Rafting Forbund har siden 2013 afholdt Danmarksmesterskaberne i SUP og et hav af andre SUP-konkurrencer. Flere private aktører og klubber over hele landet afholder også løbende konkurrencer/cups og arrangerede ture, man kan deltage i. Informationer om konkurrencer/cups, sociale ture og andre SUP-arrangementer bliver løbende slået op i de forskellige Facebookgrupper, der findes. Har du lyst til at udfordre dig selv, kan du deltage i det årlige Red Bull Midsummer Viking løb, hvor man som en del af et hold bestående af tre til fem padlere skal padle 24 timer i stræk. Det er op til hvert hold selv at bestemme, hvor ofte der skiftes indbyrdes. Det er et stort SUP-event med mange deltagere og underholdning på land. Løbet, som er det eneste af sin slags i verden, afholdes ved Amager Strandpark i København. På Copenhagen Water Sport festivallen er der mulighed for at deltage i VANAV360 Open SUP race. Løbet er for alle niveauer, også mindre øvede SUP padlere, og man kan deltage på enten 5 eller 10 kilometer. 184

BL I V BEDRE T IL SUP Har du været på et introduktionkursus til SUP eller har godt styr på board, balance og paddeltag, men gerne vil forbedre dine SUP-kompetencer og blive endnu bedre på vandet, findes der flere muligheder. Både DGI og Dansk Surf og Rafting Forbund afholder løbende kortere kurser i, hvordan du kan arbejde videre med de grundlæggende SUP-teknikker. På DGI’s hjemmeside kan du også se videoer om udvidede teknikker og øvelser, som blandt andet fokuserer på, hvordan du kan forbedre og effektivisere din padleteknik, så du kan komme til at padle hurtigere og længere. Du kan også se, hvordan du laver et pivot-turn eller surfer-turn, som det også kaldes. Et surfer-turn, hvor næsen af boardet hæves fra vandoverfladen, er en af de hurtigste måder at dreje på, og især nyttigt hvis du gerne vil deltage i konkurrencer. Dansk Surf og Rafting Forbund slår løbende kurser op, som man kan deltage i, blandt andet i SUPtouring og SUP-surfing med bølgeteori. Kurserne udbydes, når der er behov, så man skal ikke holde sig tilbage med at kontakte dem, hvis man som forening eller privatperson ønsker sig et bestemt kursus. Flere kommercielle SUP- og surfskoler tilbyder også undervisning i SUP-teknik. Det kan være en god ide at tage en privatlektion eller to sammen med en uddannet instruktør, hvor der fokuseres på netop dit behov for udvikling. Mange klubber og foreninger har ugentlige træningshold, man som medlem kan deltage i for at forbedre sine SUP-kompetencer. SUP-kulturen i Danmark vokser støt, og der kommer jævnligt nye foreninger og klubber rundt om i landet. Måske er der også en klub i dit nærmiljø og hvis ikke, er det jo en mulighed at gå sammen nogle stykker og starte en. Dansk Surf og Rafting Forbund hjælper gerne med at stifte en forening. De har udarbejdet en guidebook til formålet, og man kan også altid kontakte dem, hvis man har spørgsmål. Hos både Dansk Surf og Rafting Forbund og DGI kan du tage en SUP-instruktøruddannelse, som kvalificerer dine instruktørkompetencer, så du kan undervise begyndere eller lettere øvede på vandet. For at deltage i SUP-instruktøruddannelserne kræver det, at man har styr på de grundlæggende SUP-færdigheder.

185

DA NM A RK RUND T PÅ SUP Det er ikke altid den nemmeste vej, der er den fedeste vej - Casper Steinfath

Et SUP-board kan også være et transportmiddel til decideret langdistance SUP-ture med oppakning og overnatninger undervejs. Det beviste den danske viking Casper Steinfath, som dyrker SUP på elite niveau og har vundet verdensmesterskaberne i SUP hele seks gange, da han i foråret 2022 padlede sin hidtil længste og hårdeste SUP-tur nogensinde langs en stor del af den danske kystlinje. Alt i alt en SUP-tur på knap 1450 kilometer med start og slut i Klitmøller, som det tog ham 54 dage at gennemføre inklusive et par hviledage og nogle dage, hvor han ikke kunne komme på vandet på grund af vejrforholdene. Det er et vildt projekt at padle rundt om Danmark på et SUP-board, og han er da også den første nogensinde til at gøre det. SUP-eventyret, The Great Danish Paddle, som han kaldte turen, handlede ikke om at komme hurtigst muligt rundt om Danmark, men netop om selve rejsen og de mange små eventyr i det store eventyr og om at opleve alle de skjulte perler og hjørner af landet. Om at skabe muligheden for at kunne fordybe sig i vandet som element og om alle de unikke oplevelser på vandet. På hele turen kunne interesserede følge ham via et GPS-signal på hans tur rundt i de danske farvande og inspireret af Forrest Gump i filmen af samme navn, inviterede Casper alle til at padle sammen med ham undervejs, noget som rigtig mange SUP-entusiaster benyttede sig af på kortere eller længere dele af turen. Bagved eventyret og de sociale padleture lå dog også et ønske om at ville teste sig selv mod naturen, om at se hvad hans krop og mentalitet kunne klare og om at presse sig selv i nysgerrighedens navn. På SUP-turen, som foregik i al slags vejr, lige fra 20 grader og bagende sol til betydelige bølgehøjder og kolde forårstemperaturer med snestorm, stod han på et 14 fod langt board, som var pakket med to store vandtætte tasker med tøj, telt, sovepose, kogegrej og 188

mad – i alt cirka 30 kilo ekstra vægt. Undervejs på turen overnattede han på afsidesliggende strande, i havne eller i varme senge, som gæstfrie danskere tilbød. Det ekstreme og de vilde eventyr ligger ikke fjernt for Casper Steinfath, og det er ikke første gang, at han kaster sig ud i vilde udfordringer. Han har tidligere padlet 147 kilometer over Skagerrak fra Hirtshals til Kristiansand på Norges kyst og 123 kilometer over Kattegat fra Grenaa på Djursland til Varberg i Sverige. Men selv om Casper er vant til at udfordre og presse sig selv, var den lange SUP-tur Danmark rundt hård, og egentlig også langt hårdere, både mentalt og fysisk, end han havde ventet, da han kiggede på Danmarkskortet og planlagde turen hjemme i Klitmøller. Turen var det største eventyr af dem alle og meget vildere og givende, end han havde drømt om, da han tog afsted. For selv om Danmark er et lille land, er kystlinjen lang, og 54 dage på eventyr og gyngende underlag er en af de slags udfordringer, der sætter spor i krop og sjæl, men som samtidig også giver plads til taknemmelighed, tanker og nye perspektiver. The Great Danish Paddle begyndte i Klitmøller, hvorfra han padlede langs Nordjyllands vestkyst til Grenen, hvor de to have Skagerrak mod vest og Kattegat mod øst mødes. Turen fortsatte videre langs den jyske østkyst til Djursland og Århus. Derfra krydsede han over Storebælt til Sjællands Odde, turens længste etape på hele 79 kilometer. Derfra videre langs den nordsjællandske kyst og gennem Øresund til Københavns kanaler. Derfra til Stevns Klint og syd om Møn og videre til Femø, hvorfra han padlede over til Langeland og ramte den sydfynske kyst. Derfra gik turen syd om Fyn gennem Svendborg Sund og Det Sydfynske Øhav til Ærø. Fra Ærø padlede han til Als og videre gennem Flensborg Fjord forbi Okseøerne til Krusåen og grænsestenen i bunden af fjorden. Derfra fortsatte turen på gåben med board og oppakning på en hjemmebygget vogn, cirka 30 kilometer tværs gennem Sønderjylland. Resten af vejen padlede han på mindre åer til Højer Sluse tilbage til Nordsøen. Derfra gennem Vadehavet med det skiftende tidevand til Fanø og derfra op langs den jyske vestkyst tilbage til hjembyen Klitmøller. Den sidste etape fra Fjaltring til Klitmøller på 74 kilometer endte med at blive en vild kulmination på et vildt og balstyrigt projekt med strøm, medvind og bølger, der hjalp ham det sidste stykke hjem, hvor venner, familie og en masse andre tog imod ham på stranden med klapsalver og kram. Selv om man ikke er til så ekstreme SUP-ture, som dem Casper Steinfath kaster sig ud i, kan man jo altid lade sig inspirere til et kortere SUP-eventyr med oppakning surret fast til sit board og overnatninger undervejs som en slags moderne pilgrimsrejse ad vandvejen.

189

U D S T YR T I L SU P At kunne tage på SUP-ture kræver lidt udstyr, især hvis du vil gøre det hele året rundt. Helt grundlæggende kræver det et board, en padle, en leach og en vest for at kunne komme i gang. Hvis du gerne vil på vandet på andre tidspunkter end sommer, kræver det også en våddragt og neoprensko til formålet.

S UP B OA R D S

Der findes rigtig mange forskellige SUP-boards, både i forhold til længde, bredde, tykkelse, volumen, form og konstruktion. Det kan være lidt af en jungle at finde rundt i, og det er bestemt værd at bruge lidt tid på at undersøge mulighederne og kontakte nogle af de større forhandlere for vejledning, før du anskaffer dig et board, så du får det board, der passer dig bedst, og som vil gøre din padleoplevelse bedst mulig. Et ideelt SUP-board er et, der har nok volumen og stabilitet til dine SUP-færdigheder og til din vægt, men samtidig giver mulighed for at padle hurtigt nok til at give en fornøjelig oplevelse, både på de korte og de lange SUP-ture. Lidt simplificeret findes der grundlæggende fire typer SUP-boards bygget til bestemte former for brug: Allround boards er boards, der kan lidt det hele og ikke specialiseret i et enkelt område. Et allround board af en vis kvalitet er et godt begynderboard, da de er stabile og samtidig glider udmærket gennem vandet. Allround SUP-boards er optimale til hygge, leg ved stranden, sjov med små bølger og til at tage på korte SUP-ture. Touring boards er typisk længere og smallere end allround boards og har ofte en mere spids næse, der sørger for, at boardet lettere skærer gennem vandet og skaber et mere effektivt glid. De er gode til de længere ture, da de giver mere retningsstabilitet og mulighed for mere fart. Hvis du ved, at du gerne vil på længere SUP-ture, vil et touring-board på mellem 11-14 fod langt og en bredde fra 28" til 32" være et godt valg. Et touring-board kræver en lidt bedre balance, men du skal ikke mange ture på vandet for at blive fortrolig med balancen på boardet, og så giver det en helt anden oplevelsesværdi på de længere ture. Race boards er designet til at opnå optimal retningsstabilitet og maksimal fart og er derfor lange og ret smalle. Det øger hastigheden, men gør dem også ustabile og svære at holde balancen på. Mange race boards er lavet i kulfiber, som gør boardet lettere. Wave boards til SUP-surfing er typisk mindre og bredere. Det gør det nemmere at dreje i bølgerne, samtidig med at bredden forbedrer balancen på boardet.

190

Næsten alle typer af boards kan efterhånden købes både som oppustelige eller faste SUP-boards. Om man skal vælge det ene eller det andet slags board, er en smagssag, og der er fordele og ulemper ved begge slags. De sidste par år er der kommet mange forskellige mærker på markedet i alle slags prisklasser.

OP P U S T EL IGE B OA RD S

De oppustelige SUP-boards, også kaldet iSUPs, er som oftest de foretrukne begynderboards, da de er billigere end faste boards. Ydermere er de mere holdbare og får ikke så nemt mærker og ridser på samme måde, som et fast board gør. Det rigtigt smarte ved de oppustelige boards er, at de kan pakkes ned i en rygsæk og er derfor lettere at opbevare og lettere at transportere med sig rundt. Ulempen er, at de er mere vindfølsomme og mangler stivhed og vil derfor komme til kort, hvis vandet er uroligt, eller det blæser. Oppustelige SUP-boards laves både i et, to og tre lags materiale. Jo flere lag et board har, jo mere holdbart og jo stivere bliver det, men også det dyrere. Et stift board er klart at foretrække, da det betyder, at boardet ikke bliver slapt og buer ned på midten, når man står på det. Hvis et board buer for meget ned, går både fart og retningsstabilitet tabt.

FA S T E B OA R D S

De faste SUP-boards er mere stabile og mindre følsomme overfor krusninger og bølger på vandet og overfor vind end de oppustelige SUP-boards. Derudover er de stivere, hvilket betyder, at de glider bedre gennem vandet, som igen betyder, at man kan padle hurtigere og bruge færre kræfter på at komme fremad. Ulempen ved de faste boards er, at de er mere skrøbelige og lettere går i stykker, får ridser eller buler, hvis man støder ind i sten eller taber boardet. De er også tungere og mere besværlige at have med sig rundt, og så er de ofte en del dyrere end de oppustelige SUP-boards.

191

VEST

Et SUP-board er et fartøj og skal følge Søfartsstyrelsens regler for søfart. Det betyder, at det er et lovkrav at medbringe en godkendt redningsvest, når man benytter et SUP-board. Det er sådan set lige meget, om man bare padler ved stranden eller tager på længere ture. Hvis man ikke medbringer en vest på boardet, risikerer man ikke bare en bøde, men man går også på kompromis med sin sikkerhed. Det er ikke et lovkrav, at man skal have vesten på, men der er ingen tvivl om, at den hjælper mest, når den bæres på kroppen. Der findes mange forskellige veste, der er egnede til SUP, ligesom der også findes flere oppustelige veste, der er godkendt som svømmevest til SUP. Det er vigtigt, at sikre sig at det er en godkendt vest der er udstyret med en CE-godkendelse. Surfboards er i modsætning til SUP-boards kategoriseret som et badeudstyr, der anvendes i strandkanten. Det er derfor ikke et lovkrav at bruge svømmevest ved surf eller SUP-surfing i brydende bølger nær kysten.

VÅ DDR AG T Den rigtige påklædning er vigtig og afgørende for din sikkerhed på vandet. Især hvis du vil på SUP-ture om vinteren, er det vigtigt at have den rigtige våddragt. Det er vandets temperatur og vejrforholdene, der har betydning for hvilken tykkelse våddragt, man skal hoppe i. Jo koldere vejrforhold og vand, jo tykkere en våddragt er der behov for, i tilfælde af at man skulle falde i vandet. Om sommeren med lunt badevand behøver man ikke en våddragt, men hvis man gerne vil have en på alligevel, er en 1-2 mm våddragt med korte arme og ben rigeligt. Om efteråret og foråret vil en våddragt på 3-4 mm til gengæld være et fornuftigt valg. Dog skal man være opmærksom på, at vandtemperaturen er koldere om foråret end om efteråret, så selv om solen skinner, og luften er lun og forårsagtig, er det vigtigt at være opmærksom på vandtemperaturen. I de kolde vintermåneder bør man have en neoprendragt på 5 mm på eller måske helt op til 6-7 mm på, alt afhængig af vandtemperaturen og vejrforholdene. Hvis solen skinner, og det er en vindstille vinterdag, kan det være varmt at stå i, men hvis man skulle falde i vandet, er det alfa og omega med en tyk våddragt, så man ikke bliver underafkølet. Om vinteren kan man med fordel tage en langærmet tynd uldtrøje eller svedtransporterende sportstrøje på under våddragten og en vindbreaker udenpå. For at opnå den rette effekt af en våddragt skal den passe i størrelsen og sidde helt tæt, næsten som var det et ekstra lag hud. Hvis dragten er løs, vil der kunne komme for meget vand igennem og afkøle kroppen.

PA DL E

På samme måde som der findes forskellige typer SUP-boards, findes der også forskellige typer padler, der opfylder behovet ved de forskellige discipliner inden for SUP og i forskellige kvaliteter og prisklasser. Nogle er lavet i aluminium og plastik, mens andre er lavet i glasfiber eller kulfiber. Padler lavet i aluminium kan være lidt tunge, så ønsker man en lettere og stivere padle, kan man anskaffe sig en lavet i glasfiber eller kulfiber. De er noget dyrere end dem i aluminium, men også mere effektive i vandet og man skal derfor bruge færre kræfter, når man padler. Padler findes i mange forskellige størrelser, både i længden på skaftet og i størrelsen og formen på bladet.

L E A SH

En leash er den spiralledning, der er spændt rundt om dit ben og fastgjort i bagenden af SUP-boardet og er således forbindelsen mellem dig og dit SUP-board, hvis du skulle falde i vandet. Leashen er din sikkerhedsline, og den er vigtig altid at få med og på benet, da strøm, vind og bølger kan gøre det nærmest umuligt at svømme boardet op. Leashen kan sættes fast oppe under knæet eller rundt om anklen. Det er vigtigt, at leashen er i god stand. Til almindelig SUP bruger man en coiled leash, som kan trække sig sammen og være mindst mulig i vejen. Når man SUP-surfer i bølger, skal man bruge lige (straight) leash, som ikke forkortes. På den måde undgår man, at leashen trækker boardet hurtigt tilbage mod en, når man falder i vandet.

192

B ØR N M E D PÅ SU P -TU R E SUP-leg og SUP-ture er oplagt sammen med børn og som familieaktivitet. Både på deres eget board eller foran på en voksens board. Mindre børn er bedst at have med på en voksens board, da det kræver både noget størrelse og styrke at kunne skabe fremdrift og styre boardet. Tager man børn med på SUP-ture, kan man med fordel medbringe en lille padle a la sådan en, man bruger til gummibåde, så der kan padles med en gang imellem for underholdningens skyld. På de længere SUP-ture med børn er det sjovest, hvis der er delmål undervejs. Det er sådan set lige meget, om de selv padler eller er med på boardet. De færreste børn synes, det er sjovt bare at padle derudaf i al for lang tid ad gangen. Det kan være en ispause, en badetur på vejen eller andet sjovt, der kan udforskes og opleves. Man kan også medbringe et lille fiskenet, en undervandskikkert, snorkeludstyr eller andet på turen. De første gange, man er afsted med børn på sit board, er det en klar fordel at vælge de vindstille dage. Både strøm og vind gør boardet sværere at styre og med en ekstra person på boardet blot endnu sværere og turen mindre rolig og hyggelig. Der findes specielle børne-SUP-boards og padler, som gør det nemmere for børn selv at padle.

193

REGLER FOR SUP H VO R MÅ MA N PA D L E , OG HVOR MÅ MA N GÅ I L A ND ? Når man er på SUP-ture og bruger vandet og naturen omkring vandet, er der forskellige regler, som er vigtige at kende, så man ikke kommer til at generere hverken dyr eller andre mennesker. Overordnet handler naturbeskyttelsesloven om at værne og beskytte naturen og dyrelivet, men den handler også om at sikre befolkningens adgang til at færdes og opholde sig i naturen, og ved, på og i vandet. Reglerne tager udgangspunkt i hvilken slags natur og hvilket slags vand, man padler på, om man vil have land under fødderne på SUP-turen eller kun opholder sig på vandet, og om der er dyreliv og planteliv, man skal tage hensyn til.

være tidsbegrænsninger i forhold til tidspunktet på døgnet. Restriktionerne og reglerne tager hensyn til de vilde dyr og planter, der har brug for levesteder i landskabet, hvor de ikke forstyrres af for meget menneskelig aktivitet. På søkort kan man se de fredede områder, men det er altid en god ide at tjekke de enkelte kommuners hjemmesider, inden man tager på tur, for at se, om der skulle være særlige bestemmelser. SUP PÅ HAVET OG I HAVNE På havet er der som udgangspunkt fri færdsel for alle mindre fartøjer uden motor, altså også SUP. Der kan dog være lokale regler, som betyder, at der kan være steder, man ikke må padle/starte ud fra, f.eks. strande med mange badegæster. De lokale regler offentliggøres oftest på opslag og skilte i området. Havne og havneområder er spændende at padle i, da der er meget at se på og opleve. I rigtig mange havne er det tilladt at padle, men der findes dog også havne, hvor det ikke er, eksempelvis de erhvervsaktive havne.

BESK Y T TELSE AF DYRE – OG PL ANTELIV Nogle vandarealer og kystnære områder er naturbeskyttelsesområder og fredede. Det betyder, at adgangen er reguleret, så naturen beskyttes de steder. Nogle fredninger er tidsbegrænsede, f.eks. i fuglenes yngletid, mens andre områder er fredede året rundt. Der kan nogle steder også 194

Det er ikke altid nemt på nettet at finde ud af, om man må padle i en havn eller ej. Hvis man er i tvivl, kan man ringe til havnefogeden, inden man planlægger en SUP-tur i en af de større havne. Når man padler i en havn, er en god tommelfingerregel, at jo mindre ens båd eller fartøj er, des tættere på kanten bør man være. I mange havne er der især om sommeren rigtig mange lystsejlere og små både, hvorfor det er vigtigt at holde et godt øje med den øvrige trafik, så man ikke kommer i vejen og kan sikre sig, at man er synlig for de andre brugere af havnen.

overnatter eller laver bål, skal man selvfølgelig også være mindst 50 meter fra ejerens beboelsesbygninger på de privatejede strande. Man må kun færdes på selve strandbredden, ikke på de bagvedliggende arealer op mod private boliger. Der kan være andre særlige bestemmelser, der gør, at man ikke må gå i land på bestemte kyster, f.eks. forsvarsanlæg (som Nyholm i København), skydebaner, tidligere forskningsøer (Lindholm), men også kyster, hvor strandarealet er en have til et hus og altså en af de dog ganske få private strande, man ikke må være på, fordi den er udlagt som have før 1. januar 1916.

L ANDGANG OG OPHOLD I K YSTNATUREN Man kan sagtens være på SUP-tur uden at gå i land undervejs, men vil man holde en pause på land, er der yderligere et par regler, man skal kende. Som hovedregel er alle kyster og strande åbne for alle, og der er fri færdsel langs hele Danmarks over 8.700 kilometer kyststrækning. Ifølge kap. 4 i naturbeskyttelsesloven er alle strandbredder og andre kyststrækninger åbne for færdsel til fods, kortvarigt ophold og badning, og endvidere er det tilladt kortvarigt at have en båd eller andet fartøj uden motor (SUP og kajak) liggende på strandbredden. Man må også gerne overnatte på alle strande, bare ikke i telt, men gerne under åben himmel eller under primitivt ly, f.eks. en presenning. Man må også gerne lave bål eller bruge et kogeapparat på stranden, hvis det er en ubevokset strandbred, og hvis man ellers følger de almindelige bålregler. Det gælder for offentlige, såvel som private strandbredder og kyststrækninger. På de private strande gælder endvidere, at man skal være mere end 50 meter fra ejerens beboelse, når man opholder sig på stranden. I forhold til landgang og ophold på strande er det udover afstanden til privat beboelse også vigtigt at notere sig reglerne for længden på opholdet. Et kortvarigt ophold bliver defineret som et ophold, der ikke varer længere end en dag, men som dog også gerne må være i nattetimerne. Hvis man

SUP PÅ ÅER OG SØER Retten til færdsel og ophold gælder kun langs strandbredder ved hav og fjord, altså kyster ud til søterritoriet, som det hedder. Langs ferskvandsområder og på søer og åer gælder lidt andre regler. Før man tager sit board med ud på søer og åer, er det vigtigt at finde ud af, om man må padle der og evt. gå i land på bredden, om søen eller åen er offentligt- eller privatejet, og om der er naturbeskyttelsesområder, hvor man ikke må opholde sig. Som udgangspunkt er offentlige søer og åer åbne for sejlads med småfartøjer uden motor (også SUP), og man må gerne gå i land fra søer og åer på de offentlige arealer. Så vidt det er muligt, bør man dog bruge de anlagte ophalingspladser, så man passer bedst på naturen. På et offentligt område ved bredden må man til gengæld gerne overnatte, dog kun i hængekøje eller under åben himmel. På de etablerede lejrpladser langs bredden må man gerne slå telt op. Søer og åer er underlagt privat ejendomsret, så langs med private ferskvandsområder er adgang kun tilladt, hvis bredden er et udyrket areal og kun adgang på vandet, hvis der er flere bred ejere, i henhold til vandløbslovens § 4. Man skal dog lovligt kunne komme frem til søen eller vandløbet – altså ikke igennem bredejernes haver. Hvis der kun er en ejer af bredden eller søen/vandløbet, er det ejeren, der fastsætter reglerne, og her er det som udgangspunkt 195

ikke tilladt at bruge vandet eller opholde sig på bredden, med mindre man har ejerens tilladelse. Der kan være lokale regler, der regulerer sejlads på de offentlige søer og åer, f.eks på den sydlige del af Gudenåen. Eller søer hvor det er helt forbudt i forhold til fredninger af dyre- og planteliv. Hvis man er i tvivl, kan man altid ringe til den kommune, hvor søen eller åen, man vil padle på, ligger. I Danmark er det gratis at bruge vandarealerne, eller det vil sige, det er gratis næsten alle vegne. For der er lige en undtagelse, hvor det faktisk koster at padle eller at sejle i kano/kajak, og det er på den sydlige del af Gudenåen på strækningen Tørring-Klostermølle. Den strækning er også ensrettet.

offentlig, og selvfølgelig også om den ligger i et fredet område, hvor det af hensyn til dyrelivet ikke er tilladt at padle. En del øer er privatejede, og på dem gælder de samme regler for adgang og ophold som andre privatejede strande og kyststrækninger. Det vil sige, man må gerne holde en pause, bade, lave bål, overnatte og så videre, men det skal være længere end 50 meter fra beboelse. Der har i tidens løb været private ejere, der har forsøgt sig med at begrænse offentlighedens adgang eller som på Saltholm i Øresund ud for Københavns kyst at indføre betaling for adgang. Det er ikke lovligt med den slags brugerbetaling eller at hindre adgang på anden vis, og heldigvis for det, da meget af den danske natur er privatejet. Der kan være lokale regler for brug og ophold på strande og søer, der går ud over den gældende nationale lovgivning. Derfor er det altid en god ide at tjekke, inden man tager afsted, hvis man er i tvivl. På Miljøstyrelsens hjemmeside kan man læse mere om mulighederne og reglerne for færdsel i naturen og på vandet, og på kommunernes hjemmeside kan man læse mere om lokale regler og bestemmelser.

PRIVATE ØER OG BADEBROER Hvis en badebro står på en privatejet strand eller kyst, kan man ikke frit bruge den til badning eller lægge til og holde pause. Det er kun, hvis kommunen i sin tilladelse til at opføre både- og badebroen har sat det vilkår, at broen skal kunne benyttes af alle. Hvis ikke, er det ejeren, der bestemmer, hvem der må bruge den. Ønsker man at besøge en af de mange små øer, er det vigtigt at tjekke, om øen er privatejet eller

196

S U P -T U R E OM V I N TER EN Vinter-SUP kan være en fantastisk smuk oplevelse med frostklar himmel, iskrystaller på boardet og et sneklædt landskab. Men kulden og vandtemperaturen er også den største fare ved SUP om vinteren. Med den rigtige beklædning og et par ekstra forbehold er SUP-ture dog muligt hele året. I vintermånederne er det vigtigt at holde sig kystnært, så du hurtigt kan komme i land, hvis du skulle falde i. Kroppen nedkøles hurtigt i det kolde vand, og selv en tyk våddragt vil ikke være nok, hvis man skal opholde sig længe i vandet. Det er også en god ide ikke at padle for langt væk fra sit udgangspunkt, så man hurtigt kan komme tilbage og få tørt tøj på. Som ekstra sikkerhed er det en god ide at medbringe et sæt skiftetøj i en vandtæt pose på turen. I vintermånederne er det også vigtigt ikke at tage alene på vandet, og så er det alfa og omega at kende sine evner i koldt vand og ikke at overvurdere dem.

197

Gilleleje Hundested

Hornbæk Ålsgårde

Rødvig

SUP-surfing ved Hornbæk Strand på Sjællands nordkyst. 198

S U P -S U R FI NG PÅ SJÆ L L AN D Selvom Danmark har en af verdens længste kystlinjer i forhold til landets størrelse, er der ikke så mange steder, der er egnede til surf og SUP-surfing. Heldigvis er det dog ikke kun ved Vesterhavet, at man kan fange bølger. Både Sjællands nordkyst og østkysten ved Rødvig byder på flere gode spots, hvor der kan SUP-surfes, når forholdene tillader det. Det kræver den rigtige vindretning og styrke, før bølgerne for alvor rejser sig på nordkysten og ved Rødvig, og der kan være stor forskel på forholdene på de enkelte spots, da bølgerne opstår tæt på kysten. Farvandene rundt om Sjælland er ikke store nok til, at der kan skabes bølger langt ude til havs, så både på nordkysten og ved Rødvig er man afhængig af vinden, og derfor vil man som oftest også skulle surfe i pålandsvind. Den nordsjællandske kyst byder på meget forskellige forhold, som passer til alle niveauer fra nybegynder til erfaren og tiltrækker mange forskelligere slags surfere fra wind- og kitesurfere til bølge- og SUP-surfere. I Hornbæk er det særligt sandstranden på østsiden af havnen, der er et godt begyndersted til SUP-surfing. For at skabe bølger ved Hornbæk skal vinden optimalt stå i vest eller nordvest og helst gerne have stået på nogle timer, så bølgerne opbygges hele vejen ned fra Norge langs den svenske kyst. I Ålsgårde er det ved Langebro ud for Surf- og Sejlklubben, og i Gilleleje er det området øst for stenmolen, der egner sig godt til begynder-SUP-surf. På strækningen mellem Rågeleje og Smidstrup Strand kan der være gode bølger ved Havstokken, og til tider kan man også være heldig med begynderbølger ved Trekanten i Hundested. På Facebookgrupperne Hornbæk Surf Club og Surf i Hornbæk kan man trække på de lokale surfere, hvis man er i tvivl om vind- og bølgeudsigterne på de forskellige spots og hos SUPspot, som ligger tæt ved Hornbæk Strand, kan man leje boards, booke undervisning og ligeledes få gode fif til hvilke spots, der er velegnede i den aktuelle vindretning. Når vinden er i øst eller sydøst, kan man være heldig at finde gode begynderbølger på Sjællands østkyst ved Rødvig for foden af Stevns Klint. Sydsjællands surfermekka byder på surfspots for både begyndere og erfarne surfere og SUP-surfere. Det mest optimale begynder ved stranden syd for havnen, hvor der er sandbund hele vejen ind til stranden, og hvor bølgerne sjældent bliver rigtig store. Stranden nord for havnen og området ud for Flinteovnen på Christiansø, er også gode surfspots, men begge steder skal man være opmærksom på sten i vandet. For de erfarne surfere er det bølgerne ud for Boesdal kalkbrud, der trækker, når forholdene byder sig. Den lokale SUP- og surfklub, LimeLight BoardSport Club, holder til med klubhus og grejcontainer ved sydstranden. Klubben har en bred vifte af vandsportsaktiviteter; SUP-, surf-, kiteog windsurfing, men også foiling og wingfoil. I Limelight Club Today-gruppen på Facebook kan man følge med i aktiviteter og bølgeopdateringer. Har man brug for at leje våddragt, vest og SUP-boards, både til ture og til SUP-surfing, er det muligt hos LimeLight Watersport, som også tilbyder undervisning.

199

200

S U P -t u r e o g c a m p e r l i v e t Campertur og SUP-ture går hånd i hånd, og der er rigtig mange gode grunde til at tage på tur rundt i Danmark i en campervan med sit SUP-board på taget eller bag i bilen. Der findes mange fantastiske naturskønne steder, hvor man kan parkere og raste for natten, tæt på vand og skønne SUP-ture. Om det er ved havets brusen, et stille åløb, i byen eller dybt inde i en skov tæt ved en skovsø, bestemmer man selv. Man har den maksimale frihed til at rejse uden faste rammer, til at køre efter vind og vejr, og til selv at vælge, hvor man vil overnatte – måske med en ny udsigt hver morgen. Man er ikke bundet af en på forhånd fastlagt booking, og det er nemt at ændre planer og blive længere eller kortere tid i et område. At køre rundt i en camper er noget, alle kan være med på, og der er campere for enhver smag og pengepung. Hvis man ikke selv ejer en, kan de lejes mange steder. Drømme om det frie campervanliv kommer i alle former, aldre og farver, og der findes campervans i mange forskellige størrelser og mærker, lige fra de helt små til de helt store autocampere indrettet med alt fra wc og bad til køkken, sofagrupper og tv. Nogle modeller er oprindeligt indrettet til beboelse, mens andre er ældre varevogne ombygget til formålet. For de fleste, der kører rundt i deres campere, er det en livsstil, hvor frihed, spontanitet, mobilitet, minimalisme og udeliv er i højsæde. En camper kan bruges, som man vil, hvad enten man tager på ferie, weekendture, små hverdagseventyr, længere rejser rundt i Danmark eller udlandet, eller sågar gør op med samfundets normer om en fast adresse og bor fuld tid i sin camper. Der findes mange gode apps til at finde overnatningssteder. De mest kendte er Park4night og Camperkontakt. Man kan også bruge Google Maps og zoome helt ind og på den måde finde et velegnet sted at parkere. Dog er det vigtigt kun at parkere og overnatte, hvor det er lovligt, og hvor man ikke generer andre. Og selvfølgelig skal man passe godt på naturen og følge de simple regler, der gælder for færdsel og ophold, de steder man vælger at overnatte.

201

PA S PÅ VA ND E T O G N ATU R EN Affald er desværre langt fra et sjældent syn, når man padler en tur. På en eller flere af dine SUP-ture er du uden tvivl stødt på affald, enten på stranden, langs kysten eller i vandet. Affald som af den ene eller anden årsag er kommet på afveje i naturen. Havstrømme og vinde flytter rundt på affaldet, og dagligt skyller gamle fiskenet, plastikemballage, glasflasker, sko og alverdens andet affald op langs de danske kyster, åløb og i havnene. Den stigende affaldsforurening i havet og i vandkanten forringer oplevelsen ved at være i naturen, men allervigtigst så gør den stor skade på miljøet og er i høj grad også til fare for dyrelivet. Fisk, sæler, marsvin og fugle risikerer at dø, fordi de kommer til at spise affaldet, eller fordi de bliver indfiltret i det. Heldigvis er der mulighed for selv at gøre noget for at minimere og afhjælpe problemet, både så det ikke ender i vandet og naturen, men også samle det affald op, man støder på langs vandkanten. Lidt har også ret, og gør man det til en vane at samle lidt affald op, hver gang man er på vandet, bliver det til en del på årsbasis. Man kan eventuelt sætte en skraldekrog på sin padle og på den måde få fat i det, der ligger i vandet eller på bunden. Hvis man støder på affald, som er for stort til, at man kan have det med på boardet eller andre problemer med forurening, kan man kontakte de lokale myndigheder og oplyse, hvor og hvad man har set, så det kan blive afhentet og taget hånd om. Ved at samle affald på dine SUP-ture kan du være med til at gøre en forskel og holde naturen ren og fri for affald til glæde for miljøet og dyrelivet. Flere kommuner og lokale SUP-klubber arrangerer løbende strandrensninger, man kan deltage i, og ved Vestkysten er der mulighed for at deltage i ‘Race for Oceans’-stafetten, som netop sætter fokus på plastforurening i verdenshavene gennem stafetløb, sport, informationsindsatser og strandrensninger. ‘Race for Oceans’-stafetten er en årlig tilbagevendende begivenhed langs Vestkysten fra Sylt til Skagen. Stafetten foregår både til lands og til vands og alle kan være med. En del af det affald, der ender i vandet eller langs vandet er faktisk en ressource, der kan genanvendes og blive til nye produkter. I Hvide Sande ligger værkstedet og butikken Omhu, hvor strandet og indsamlet plastaffald og gamle aflagte fiskekasser omdannes til nye produkter fra nøgleringe, surf finner og smykker til skraldekroge til padler. På det åbne værksted på havnen kan man nyde en kaffe, mens man følger plastens vej fra affald til færdige Omhu-produkter og man har også mulighed for at deltage i et par timers strandrensning langs Vesterhavet.

Om forfatteren Sara Kjems har læst Internationale Udviklingsstudier med speciale i miljøplanlægning på Roskilde Universitet og har efteruddannet sig som grafisk designer, som også er det hun til dagligt arbejder med. Sara er bosiddende på Sydfyn ved Svendborg med sin mand og deres fire børn. Hun tager så ofte som muligt, enten selv eller med hele familien, af sted rundt i Danmark og Europa med SUP- og surfboards på taget af camperen. Hun har desuden boet 10 år på en husbåd på Holmen i København og 5 år på Ærø, hvor hun var med til at starte en SUP-klub. Sara er aktiv og passioneret SUP- og bølgesurf-udøver, men har også været på havkajakkursus og prøvet windsurf. Hun er uddannet SUP-instruktør gennem Dansk Surf- og Rafting Forbund, og hun er med i en arbejdsgruppe under DGI om udvikling af SUP-aktiviteter og SUP-kurser. Hun er medlem af den lokale SUP-klub i Svendborg og tager ofte af sted på korte ture i havnen, sammen med de lokale padlere og delfinen Delle, og på længere ture til øerne eller langs den sydfynske kyst.

204

Ta k t i l . . Det har været en stor oplevelse at rejse rundt i Danmark og møde de efterhånden mange SUPpadlere, der findes, og som rigtig gerne har villet vise og dele deres område med mig. Tak til alle, der har bidraget og været med mig på SUP-ture, og som har været rundhåndede med tips og anbefalinger. Og selvfølgelig en kæmpe tak til min famile og venner som har gidet at være med mig, og som har været tålmodige, når jeg har skulle tage billeder, tale med folk og lige tjekke, hvad der var rundt om den næste pynt. Også en stort tak til alle de andre mennesker jeg har mødt på mine ture rundt i vandkanten - for gæstfrihed, hjælpsomhed, og gode fortællinger. Tak til alle overnatningstederne som er med i bogen, fordi I bød mig indenfor i jeres liv og delte jeres historier med mig. Det har været spændende at møde alle de fantastiske ildsjæle, der med passion og drivkraft har bygget unikke overnatningssteder op, som vi andre kan nyde godt af, når vi tager på ture rundt i Danmark. Tak til Hjemhavn for at klæde mig på med lækre hoodies og flotte termodrikkedunke med det fantastiske budskab »Make Oceans Clean Again«. Hjemhavns produkter er inspireret af netop havet, og derfor donerer de 5% af deres omsætning til organisationen Plastic Change, der arbejder for at mindske mængden af plastik i verdenshavene. En særlig tak til forlaget Hovedland og Steen for at tro på min idé om at lave en bog om SUP, selv om han aldrig selv har stået på et SUP-board, og for at være tålmodig hele vejen i processen.

205

206

Jeg håber, at bogen har inspireret dig til at tage på SUP eventyr rundt i Danmark. Jeg ønsker dig nogle enestående og oplevelsesrige SUP-ture, og håber at vi mødes i vandkanten eller på vandet en dag. Følg med på Danmark rundt i vandkanten (@supdanmark) og skriv gerne til mig hvis du kommer til Sydfyn og mangler en af tage på SUP-tur med.

207

Danmark rundt i vandkanten © Sara Kjems og Forlaget Hovedland, 2022 Fotografier: Sara Kjems - hvor ikke anden fotogtaf er angivet på fotoet. Bagsidebillede: Lasse Hjort Omslag og tilrettelæggelse: Sara Kjems Trykt hos Clemenstrykkeriet ISBN: 978-87-7070-776-3 Forlaget Hovedland www.hovedland.dk mail@hovedland.dk