Dtl magasinet februar2015

DTLmagasinet

02 | FEBRUAR 2015 | 17. ÅRGANG

TÆ T PÅ V O GNM A NDEN S H V ER D A G

CHAUFFØRERNES FARTBØDER

ender på vognmandens bord

ÅRETS

TRANSPORTVIRKSOMHED:

KANDIDATERNE FUNDET

EU-KOMMISSÆR VIL BINDE

landene sammen med masser af it og infrastruktur

ARTIKEL

DET NYE HOLD i DTL - Danske Vognmænd

Her er forkæmperne for en bedre varebilsbranche: F.v. Hans Sørensen, Søren Christensen, Flemming Riismøller, Thomas Jensen, Jacob Holm, Leif Jespersen og Assad Khilji. ØSTCHAUFFØRER | LEDERUDDANNELSE | GENERALFORSAMLINGER

PLUS

TEST AF SCANIA VINTERKØRSEL

DTL magasinet

Ansvarshavende: Adm. dir. Erik Østergaard Redaktør: John Larsen Redaktionssekretær: Margrethe Aarup Teknisk konsulent: Finn Bjerremand DTLs kommunikationsafdeling: Public Affairs manager: Claus Perregaard Pressechef: Morten Lindbo Webredaktør: Line Sandgreen

konkurrencevilkår benhårdt. Men forundringen sætter ind, når DI-Transport tilsyneladende ikke kan se problemet, når det gælder godstransport på landjorden. Efter temperament kan man jo enten le eller græde af det paradoksale i dette. Men Ryanair-sagen har under alle omstændigheder gjort det helt tydeligt for danskerne: Vi kan ikke gemme os i diskussionen. Man plejer at sige, at man må dele sig efter anskuelser. Et sundt princip. Og i sagen om social dumping, hvad enten det er på de danske landeveje, om det er mad til SASflyene eller det er regelshopping og omgåelse af vilkårene for personalet hos Ryanair, så er kampen den samme: Vil man acceptere et ræs mod bunden, hvor der ikke findes en nedre grænse for hvor lidt transport må koste? Eller må vi sætte hegnspæle op og forsvare nogle ordentlige løn- og arbejdsvilkår for arbejde, der udføres i Danmark? Den kamp er uden fribilletter. Man kan ikke dukke sig eller tro, at det går over eller blæser forbi én. Man må dele sig efter anskuelser - og tone rent flag. Alle ved hvor DTL-Danske Vognmænd står. Og vi vil blive ved med at føre den sag. Nu er der et folketingsvalg på vej, og spørgsmålet om vi skal acceptere social dumping, i alle dets tilskikkelser – eller om vi skal sætte hårdt mod hårdt – bør blive et helt centralt omdrejningspunkt i den valgkamp. De politikere, der – som Liberal Alliances Joachim B. Olsen – siger ”hvad kommer det os ved” til Ryanair-sagen, har taget stilling. Andre har været meget tydelige med det modsatte synspunkt. Men lad os bruge valgkampen til at få alle ud af busken, så vi ved, hvem vi kan regne med i kampen mod social dumping. Det handler jo trods alt om vores virksomheder, vores ansatte og økonomien under vores tilværelse.

DTL magasinet

SMART-UR. Scania har lanceret et nyt armbåndsur, der kan meget mere end klokken. Her kan chaufføren aflæse diverse kørselsdata og meget andet.

12 ØSTCHAUFFØRER. De radikales transportordfører Andreas Steenberg mener, at brugen af østchauffører skaber andre jobs i Danmark – ligesom rederierne har gjort det.

Erik Østergaard, adm. direktør

Annoncekontakt: DG Media as Telefon: 7027 1155 e-mail: epost@dgmedia.dk Grafisk tilrettelæggelse: AdMad Grafisk Tryk: npc-grafikom a/s Papir: Holmen Ideal Gloss Kontrolleret oplag: 3.410 Abonnement kr. 445,ekskl. moms.

ISSN 1902-5173. Medlem af Danske Medier Bladets adresse: Grønningen 17, postboks 2250, 1019 København K. Telefon: 7015 9500 www.dtl.eu e-mail: dtl@dtl.eu Artikler skal være redaktionen i hænde senest den 25. i måneden.

Interviewedes udtalelser i DTL Magasinet behøver ikke nødvendigvis være i overensstemmelse med DTLs holdning.

FOTO: SVANEKIÆR

”Tommelfingerreglen er jo, at når noget er for godt til at være sandt, så er det også ofte sådan.” Sådan sagde Thilde Waast, formanden for flybranchens personale union, om flyselskabet Ryanairs billige flybilletpriser. Og nu vil DTL-vognmanden måske spørge: Hvad vedkommer Ryanair de danske vognmænd? Ikke så lidt, vil jeg mene. For når transportprisen på gods fra A til B er ekstremt lav – så er det også for godt til at være sandt. Og det er jo dét, vi oplever igen og igen: At gode danske vognmænd må dreje nøglen om og sende chaufførerne hjem, fordi de simpelthen ikke kan være med længere, når konkurrencesituationen i Danmark pludselig er på rumænske vilkår. I den store mediesag om Ryanair påpegede førnævnte Thilde Waast til dr.dk, at kabinepersonalet hos Ryanair ikke ”har helt almindelige danske tryghedsforhold. Altså ikke løn under sygdom, ferie med løn, adgang til pensionsordninger og et lønniveau, hvor man kan regne med, hvad man har at leve for”. Den situation kendetegner også østchaufførernes forhold. Og de er overordentlige vanskelige for den enkelte. Men problemet stikker som bekendt dybere, fordi det presser danske vognmænd og deres forretning. I Dansk Industri, DI, er der den helt forunderlige situation, at DI-Transport godt kan se problemet med social dumping (eller regelshopping som man vist kalder det) når det gælder lufttransport. Og det er jo godt. DI-medlemmet SAS mærker jo de unfair

FOTO: TORKIL ADSERSEN/ SCANPIX

Hvad kommer Ryanair os ved?

FOTO: SCANIA

LEDER

14 MENTALIST. Mentalisten Henrik Svanekiær sætter ens verdensopfattelse på prøve via tankelæsning og hypnose – et af indslagene ved Årets Transportvirksomhed på Transport 2015 i Herning.

FEBRUAR 2015

INDHOLD Kort nyt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4-6 Fartbøder på arbejdsgiverens bord . . . . . . . . . . . . 8 Nye DTL lederkurser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10 Sagt og skrevet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10 Interview med transportordfører Andreas Steenberg . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12 Politiaktion mod social dumping . . . . . . . . . . . . 13 Årets Transportvirksomhed . . . . . . . . . . . . . . . 14-16 EU-kommissæren satser på infrastruktur og it . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 18 Min ny trailer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 20 Mig og min følgebil . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22 Test af Scania vinterkørsel . . . . . . . . . . . . . . . . . 24 Test af Nissan el-varebil . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 26 Jura: Pas på medarbejdernes overarbejde . . . . . 28 FOTO: JOHN LARSEN

Varebilsvognmænd danner DTL specialforening . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 30 Generalforsamling og årsmøde . . . . . . . . . . . . . . 32 Lokalforeningernes generalforsamlinger . . . . . 34 Indkaldelse til DTLs generalforsamlinger . . . . . 37 Uddannelsesfondene . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 38 Erhvervspolitikken lige nu . . . . . . . . . . . . . . . . . . 40 Navne og noter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 42

14 IT-BØLGE. EUs transportkommissær Violeta Bulc vil ride med på den digitale bølge i transportbranchen, fortalte hun på et pressearrangement i Bruxelles.

“

Et skulderklap for de resultater, vi har været med til at skabe.

”

KRAN-BLOK-FORMAND FRANK SEGALL EFTER AT HAVE TALT 36 NYE MEDLEMMER AF ERFA-GRUPPEN, DER NU HAR 112 MEDLEMMER.

SIDE 32

FEBRUAR 2015

Forsidefoto: PER DAUGAARD

DTL magasinet

NYHEDER DE KORTE

Avanceret nødbremsning (AEB), der skal forhindre eller begrænse skaderne ved bagendepåkørsler, bliver EU-lovkrav for nye lastbiler og busser, der registreres fra 1. november 2015. Nu vil Scania standardmontere funktionerne fra og med aprilproduktionen. »Nye lastbiler er spækket med sikkerhedsudstyr, og der er her tale om endnu et markant løft af sikkerheden på de danske veje,« siger Ole Christian Jørgensen, produktchef hos Scania Danmark. Scania går skridtet videre end lovkravet og standardiserer også AEB på fireakslede modeller, og det gælder bl.a. olie- og benzin tankbiler. »Vi standardiserer også Lane Departure Warning (LDW) funktion på alle modellerne,« fortsætter han. Undtaget er specialmodell som fx 4x4 og 6x6.

Stævnet vognmand får opbakning fra Dansk Erhverv 3x34 vognmand Kim Neumann, Amager, der er blevet stævnet af Shell for 111.000 kroner benzinog dieselregninger, som han ikke vil betale, fordi der er tale om kortfalskneri, får nu opbakning fra organisationen Dansk Erhverv. Her udtaler salgschef Jesper Juul-Jensen: »Det bør ikke være vognmandens ansvar, at Shell bliver lænset for 111.000 kroner med et forfalsket dieselkort.« Det siger han til Dansk Erhvervs Avis, der har

VOLVO TRUCKS STØRST I NORDEN Volvo Trucks blev sidste års største lastbilmærke over 16 ton på det nordiske marked. Markedsandelen nåede 39,8 procent. Så ud af 13.984 solgte lastbiler over 16 tons i de nordiske lande var 5.569 af mærket Volvo. Nye lastbilmodeller samt innovationer, der blev markedsført på en helt ny måde, gav løftet. »Resultatet tror jeg har adskillige årsager. Vi har et utroligt stærkt forhandlernet. Der er også blevet taget rigtig godt imod vores nye produktfamilie, og vi kan tilbyde en lastbilmodel til alle typer transportopgaver,« forklarer Hans Börjesson, ansvarlig for det nordiske marked hos Volvo Trucks. Antal solgte lastbiler >16 t

Heraf Volvo

Markedsandel

3.286

1.080

32,9 %

Sverige

4.711

2.083

44,2 %

Norge

4.034

1.666

41,3 %

Danmark

Finland Totalt

1.953

740

37,9 %

13.984

5.569

39,8 %

DTL magasinet

ARKIVFOTO: DANSKE FRAGTMÆND

FOTO: SCANIA

Avanceret nødbremsning bliver standard hos Scania fra april.

Land

Urimelig stævning af vognmand Kim Neumann, mener Dansk Erhverv.

FOTO: JOHN LARSEN

SCANIA GØR SIKKERHEDSSYSTEMER TIL STANDARD

taget sagen op efter omtalen her i DTL Magasinet i sidste nummer. Han lægger samtidig op til, at skulle vognmanden blive dømt til at betale, vil det kræve nye aftaler med olieselskaberne om, at de hæfter for den slags kriminelle handlinger. I dag har Dansk Erhverv aftaler med Statoil og Q8. Som nævnt i sidste nummer har DTL sikret sig i sin nye aftale med Statoil, at man som udgangspunkt ikke hæfter for misbrug af forfalskede brændstofkort.

Fragtmænd indfører trafiksikkerhedspolitik Danske Fragtmænd, der har 1.600 lastbiler på vejene hver dag, lancerer i samarbejde med Rådet for Sikker Trafik en trafiksikkerhedspolitik for virksomhedens medarbejdere. »Som én af landets største transportkoncerner føler vi et ansvar, hver gang vi sender vores medarbejdere ud på de danske veje. Udarbejdelsen af en trafiksikkerhedspolitik ligger i naturlig forlængelse af de seneste års trafiksikkerhedsarbejde, heriblandt kampagnen Trafiksikkerhed i Øjenhøjde. Med en politik på trafiksikkerhedsområdet fastsætter vi nu de retningslinjer, der skal være med til at skabe en endnu bedre trafikadfærd og trafikmoral blandt medarbejderne,« siger HR- og kommunikationsdirektør Peter B. Jepsen. Politikken indeholder ti trafikale

adfærdsregler med holdninger til blandt andet spritkørsel, hastighed, brug af sele og uopmærksomhed. Politikken skal løbende understøttes af interne kampagner, hvor de enkelte regler kommer i fokus.

Danske Fragtmænd tager nyt skridt mod bedre trafiksikkerhed.

Opkrævning til kompetenceudviklingsfond DTLs medlemsvirksomheder modtager i uge 8 en opkrævning til Transport- og Lagerområdets Kompetenceudviklingsfond og Godstransportområdets Uddannelsesfond. Opkrævningen indeholder også bidrag til

Transport- og Lagerområdets Udviklings- og Samarbejdsfond. Sidste frist for indbetaling er den 16. marts. Opkrævningerne til fondene sker halvårligt. Læs mere om fondene side 38-39.

FEBRUAR 2015

Transport

I Vi skal skabe værdi for vores partnere. I hverdagen og på bundlinjen Hos Codan mener vi, at det skal kunne betale sig at være rigtigt forsikret. Ikke bare hvis uheldet er ude, men også i hverdagen. Vi ved fra vores transportkunder, at fordele som reparation af stenslag på stedet og rådgivning af branchekendte servicefolk kan være mange penge værd hen ad vejen. Og at særlige tilbud som vores skadeforebyggende service kan måles direkte på bundlinjen.

07.14. Codan Forsikring A/S, CVR 1052 9638. Der tages forbehold for trykfejl. Der dækkes med de forbehold og undtagelser, der følger af policetekster og forsikringsbetingelser. Du kan se de fulde forsikringsbetingelser på codan.dk.

Vil du høre mere om, hvordan vi kan gøre din virksomhed bedre kørende, så aftal et møde på 33 55 50 50. Du kan også læse mere på codan.dk/transport.

codan.dk

NYHEDER DE KORTE

Lastbilerne bliver større

Transportbranchen har taget de øgede totalvægte til sig. Lastbilerne i Danmark bliver større og større, konstaterer Vejdirektoratet nemlig i sin rapport om statsvejnettet i 2014. I rapporten hedder det videre: ”I de senere år er der sket en udvikling, der har fremmet brugen af større lastbiler og derved øget produktiviteten i transportsektoren.” Vejdirektoratet nævner som årsager, at det fra 2008 blev muligt at køre med modulvogntog, og at det i 2011 blev tilladt at øge totalvægten fra 48 til 54 ton med en ekstra aksel på vogntoget til syv aksler. De tungere vogntog med flere aksler indebærer færre transporter og mindre kørsel på vejnettet samtidig med, at den tungere last ikke øger vejsliddet. I sommeren 2014 er den tilladte totalvægt for syvakslede vogntog øget til 56 tons som led i en ny trafikaftale. ”Helt generelt går udviklingen i lastbilparken i retning mod større lastbiler”, konkluderer Vejdirektoratet. Det betyder så også, at antallet af toakslede lastbiler er faldet. Hvad angår de treakslede lastbiler er der i de seneste år sket en forskydning mod lastbiler med 26 ton totalvægt. Det skyldes, at den tilladte totalvægt blev forhøjet fra 24 til 26 ton i 2011. Desuden er der kommet flere fireakslede lastbiler med 32 ton totalvægt. Kurven viser udviklingen (her er forøgelsen til 56 tons ikke med).

FOTO: MAN

Nye it-systemer i lastbilen sørger for at klemme flere kilometer ud af dieslen.

MAN lancerer sparemodel MAN lancerer en ny sparemodel, der får endnu mere ud af dieselolien end sin forgænger Siden lanceringen af EfficientLine konceptet i 2010 har mere end 27.000 kunder i Europa købt en af MANs EfficientLine modeller. Nu er arvtageren – MAN TGX EfficientLine 2 – klar til at tage over med endnu større brændstofbesparelser. Nye målinger viser helt præcist 6,57 procent mindre brændstofforbrug i forhold til forgængeren. Målingen er foretaget og verificeret af det anerkendte tyske testinstitut TÜV. MAN har bygget videre på det succesfulde EfficientLine koncept og har indført ny teknologi til at finde de yderligere besparelser. Alle de nye elektroniske systemer til at reducere brændstofforbruget er nu standard på TGX EfficientLine 2. Den nye EfficientCruise fartpilot giver en brændstofbesparelse på op til seks procent ved optimal udnyttelse af rulleenergi, ved kørsel på bakker og hældninger. Drivlinien i TGX EfficientLine 2 er baseret på den opdaterede D26 motor med „Top-

Øl køres ud på gas En tankstation med biogas er på vej i HøjeTaastrup Transportcenter. Målet er at fremme biogaskørsel på danske lastbiler. Partnerne bag det grønne projekt er Foreningen af Danske Transport- og Logistikcentre, Høje Taastrup Kommune, Carlsberg og energiselskaberne E.ON Danmark og OK, der i forvejen driver Københavns første gastankstation på Amager.

DTL magasinet

Den nye tankstation skal indgå i et netværk af gastankstationer, som i første omgang vil dække hovedstadsområdet. Brugen af biogas som drivmiddel bliver dermed et reelt alternativ for transportører, som hører til omkring Høje-Taastrup Transportcenter. For Carlsberg, som har sit sjællandske distributionslager i transportcentret, indfrier den nye

Torque“ og dermed ideel til brændstoføkonomisk kørsel ved særligt lave hastigheder. Konsekvent reduktion af luft- og rullemodstanden og fokus på alle energiforbrugende elementer er med til at sænke brændstofforbruget. Derfor er solskærm og kompressorhorn ikke en del af udstyret. Det aerodynamiske chassis hjælper endvidere med at spare brændstof. Indstilling af hastighedsbegrænseren til 85 km/t. i stedet for 89 km/t. mindsker rullemodstanden med ca. ti procent. Desuden er dæk med lav rullemodstand standard. I alle EfficientLine modellerne aktiveres kompressoren kun, når trykluft anvendes. Det reducerer driftstiden med omkring 90 procent i forhold til en permanent kørende luftkompressor. (Air Pressure Management) Den nye TGX EfficientLine 2 leveres også med MAN TeleMatics modul som standard. TeleMatics-systemet kan bruges til at overføre forbrug og vedligeholdelsesdata til kunden, der herefter er i stand til at overvåge brændstofforbruget for køretøjet og chaufføren. Selv dæktrykket og tilstanden af bremserne for køretøjet kan overvåges.

gastankstation et ønske om at gå mere over til alternative brændstoffer. Carlsberg har derfor aftalt indkøb af seks gasdrevne køretøjer med tilskud fra Energistyrelsen, hvoraf de første tre lastbiler vil blive sat i drift i løbet af 2015. De tre sidste gaskøretøjer introduceres hvert år 2016-2019. Hele projektet er medfinansieret af Energistyrelsen.

FEBRUAR 2015

Alle løfter er indfriet! 10,9 % mindre diesel* i 814 dueller. Actros klarer enhver udfordrer uden besvær. Igennem de seneste måneder har vognmænd og chauffører over hele Europa testet Actros under reelle betingelser. Resultaterne indtil nu er ganske overbevisende: I duellerne har Actros i gennemsnit haft et forbrug på 10,9 % mindre diesel.* Og duellerne fortsætter i de næste uger og måneder. Se det selv: www.fuelduel.dk

Et mærke under Daimler AG

* Status 13.01.2015: Gennemsnitligt forbrug ved Euro V- og Euro VI-biler, 4.188.300 kørte kilometer under reelle betingelser, 814 dueller (heraf 114 i Danmark).

FOTO: NIELS AHLMANN OLESEN/ SCANPIX

NYHEDER JURA

Her er en af politiets nye fotovogne i aktion i Valby ved København.

FARTBØDER ENDER PÅ VOGNMANDENS BORD

kriv ind i ansættelsesaftalerne, at fartbøder skal medarbejderne selv betale. Sådan lyder rådet fra juristerne hos Dansk Erhverv, efter en ændring i færdselsloven betyder, at det nu er ejeren af et køretøj, der hæfter for betalingen af fartbøder. Udover lovændringen har politiet fået flere fotovogne og moderne kameraudstyr, så det kan betyde ekstra fart på politiets bødeblokke. Overvågning af trafikken med fotovogne har jo vist sig at være et effektivt redskab for politiets hastighedskontrol. Men en del af de konstaterede hastighedsovertrædelser bliver imidlertid ikke strafforfulgt, fordi politiet må opgive at bevise, hvem der har været fører af køretøjet. Derfor har Folketinget med lovændringen indført en særlig form for ansvar for ejeren (brugeren) af et køretøj. Dette såkaldte betingede, objektive ansvar skal sikre, at så mange overtrædelser som muligt ender med en bøde.

DTL magasinet

Ansvaret i praksis Når et køretøj bliver fotograferet af en fotovogn ved en hastighedsovertrædelse sker følgende: • Ejeren af køretøjet får tilsendt et bødeforelæg. Også selv om ejeren ikke sad bag rattet • Hvis en anden end ejeren var fører af køretøjet og erkender dette over for politiet inden 30 dage efter modtagelsen af bødeforelægget, bliver ejeren ikke pålagt ansvaret. Bøden bliver i stedet sendt til føreren • Hvis denne anden fører trækker erkendelsen tilbage, kan ejeren dog fortsat blive pålagt ansvaret • Ansvaret gælder kun for hastighedsoverskridelser på højst 30 procent • Ansvaret gælder ikke, hvis der er spørgsmål om klip i kørekortet, frakendelse af førerretten eller kørselsforbud. Justitsministeriet forventer, at reglerne træder i kraft her fra februar måned.

givere, der har ansatte chauffører eller medarbejdere, hvor kørsel indgår som en del af arbejdet. For at sikre sig mod at blive pålagt at betale ansattes eventuelle fartbøder bør arbejdsgiveren i ansættelsesaftalerne gøre det klart, at det kan få økonomiske og ansættelsesretlige konsekvenser, hvis medarbejderen overskrider hastighedsbestemmelserne. Det skal desuden tydeligt fremgå, at arbejdsgiveren kan modregne i lønnen, hvis medarbejderen ikke erkender forseelsen og ikke selv betaler bøden. Dansk Erhverv vurderer Ændringen af færdselsloven harmonerer ikke med princippet om, at man kun kan straffes for en lovovertrædelse, man selv har begået. Den nuværende oplysningspligt er efter Dansk Erhvervs mening tilstrækkelig til en sikker og effektiv behandling af sager om hastighedsoverskridelser. ■

Arbejdsgiverens forholdsregler De nye regler gælder også for arbejds-

FEBRUAR 2015

Nu ændrer vi dramatisk på mere end

100.000 originale Scania reservedele.

Men det er altså kun din bundlinje, der kommer til at mærke forskellen. På æresord.

Original Scania fjederbremsecylinder

Gammel pris 3.995,-

Ny pris 1.995,-

1. januar 2015 faldt priserne dramatisk på mere end 100.000 originale Scania reservedele. Få meget mere at vide om dine fordele på www.originalscania.dk Gør noget originalt. Kontakt dit lokale Scania værksted. www.scania.dk/findscania

Originaler lever længere

UDDANNELSE VOGNMÆND Af John Larsen

SAGT & SKREVET GIVER ØGET STRESS

Der ligger et ekstralag stress henover arbejdet på chaufføren. Man ved ikke, om man er købt eller solgt. VOGNMAND MORTEN BACH SØRENSEN, SIMESTED, I LASTBIL MAGASINET. HAN SER KLIPPEKORTORDNINGEN FOR DYRETRANSPORTØRER SOM MEDVIRKENDE TIL AT GØRE CHAUFFØRERNE EKSTRA NERVØSE FOR AT HANDLE FORKERT.

VILLE VÆRE TILFREDS MED TYSK MINDSTELØN

Vi ville være meget tilfredse, hvis vore lastbilchauffører kunne få 8,50 euro i timen ligesom deres tyske kolleger, men det er ikke realistisk med det nuværende erhvervsklima. BRANCHEFORENINGENS FORMAND I TJEKKIET, CESMAD BOHEMIA, I FLENSBORG AVIS.

IKKE EN CHANCE PÅ FRAGTBØRS

På en fragtbørs gik en 600 km tur til midt i Tyskland for 400 euro. Mit bud var 1.000 euro, og det var under, hvad jeg normalt ville køre for. Tankevækkende at det kan lade sig gøre at køre til den pris. Der er vejskatter, omkostninger til bil, diesel, løn mv.. SELVKØRENDE VOGNMAND POUL CHRISTENSEN I LASTBIL MAGASINET

Få det store kørekort som leder DTLs lederuddannelse får comeback i næste måned I slutningen af marts arrangerer DTL det første af en ny omgang lederkurser for vognmænd. I efteråret lykkedes det ikke at samle nok deltagere til et hold, men denne gang er kursets bagmand, DTLs kontorleder i Viborg, Kim Tatt Jakobsen, sikker på tilmeldinger nok til en ny start for lederkurset. Kursusleder bliver Allan Pagh, som har sin egen virksomhed i HR og ledelse, paghConsult, og som også underviste på de lederkurser, der blev gennemført for lidt over et år siden. DTLs lederuddannelse bliver fortsat delt op i fire moduler, hvor det første modul, der starter 26. marts hos DTL i Viborg, har fået overskriften ”Ledelse af vognmandsforretning – god ledelse betaler sig”. »Deltagerne bliver bl.a. gjort mere bevidste om, hvordan de egentlig fungerer som ledere, og de får viden om, hvor forskellige lederrollerne er. De får også nogle bud på, hvordan man får det bedste frem i andre – fx medarbejderne. Og deltagerne lærer, hvordan de bliver bedre til at sige, hvad de mener – uden misforståelser eller anden støj på linjen,« fortæller Allan Pagh. Yderligere oplysninger om lederuddannelsen fås hos Lene Bertelsen på telefon 7015 9555 eller mail lbe@dtl.eu. Næste nummer af DTL Magasinet går i dybden med, hvad man som vognmand kan få ud af at uddanne sig som leder. ■

DTL magasinet

TIP TIL POLITIET

Det er ingen hemmelighed, at der er nogen, der snyder i branchen, og vi vil altid kunne finde nye, der forbryder sig mod lovene. Men ofte hører vi om det. Mange af de politifolk, som arbejder med tunge køretøjer, har været i gamet i mange år og kender branchen. De taler med mange chauffører, og det sker også, at en chauffør ringer til en politikollega med et tip. POLITIKOMMISSÆR PAW KALTOFT, LEDER AF VEJSIDEKONTROLLEN I TCØ, I LASTBIL MAGASINET.

BRANCHEN HOLDT UDEN FOR INDFLYDELSE

Det har været et af de mest besynderlige forløb i lovudvikling, vi nogensinde har været vidner til. Politiet, Justitsministeriet og andre involverede parter har konsekvent holdt branchen uden for enhver indflydelse på udvikling og resultat. FORMAND FOR KRAN-BLOK ERFA, I LASTBIL MAGASINET, OM ARBEJDET IGENNEM 10 ÅR MED AT FÅ UDDANNELSEN TIL SÆRTRANSPORTASSISTENTER OP AT STÅ.

MENNESKELIGT AT FEJLE

Jeg bliver reddet af en anklager, som godt kan se, at der er sket en fejl. Det er menneskeligt at fejle, men man må gerne erkende sine fejl noget før. LASTBILCHAUFFØR PER NIELSEN, HOLMEN ANLÆG, FREDERIKSHAVN, I LASTBIL MAGASINET. POLITIETS SIGTELSE MOD HAM PGA. EN PÅSTÅET ULOVLIG OVERHALING ER NETOP FRAFALDET.

LÆRLING ÉN DAG EN ANDEN I FEM DAGE

Jeg har faktisk ikke selv lærlinge, men har tidligere lagt an til det to gange. Den ene lærling var der én dag, og jeg så ikke mere til den anden efter fem dage. Jeg blev lidt afskrækket dengang og tænkte, nu klapper vi lige hesten et par år. FORMAND FOR FYNS VOGNMANDSFORENING, VOGNMAND FRANTS HANSEN, I LASTBIL MAGASINET.

FEBRUAR 2015

MAN TGX EfficientLine 2 Sparer dig nu for endnu mere. 6,57% for at være præcis. MAN kann.

Normalt ligger det ikke til os, men i dette tilfælde er vi tilfredse med mindre – og vi er stolte over det. Officielle målinger, foretaget af TÜV viser at MAN EfficientLine 2 bruger præcis 6,57% mindre brændstof end sin allerede meget sparsommelige forgænger. Med TopTorque forøgelse af drejningsmomentet i de to højeste gear, det GPS-styrede EfficientCruise og den automatiserede MAN TipMatic®2 samt flere andre brændstofbesparende løsninger forvandles EfficientLine 2 til en forbrugs-mester Se hvad ellers MAN kann på www.man.dk

MAN kann.

INTERVIEW TRANSPORTORDFØRERNE Af Claus Perregaard

FOLKETINGSVALGET NÆRMER SIG. DTL-MAGASINET HAR TAGET HUL PÅ DEBATTEN OG KONFRONTERER TRANSPORTORDFØRERNE. DENNE GANG DE RADIKALES ANDREAS STEENBERG.

FOTO: TORKIL ADSERSEN/ SCANPIX

Andreas Steenberg, de radikale: »Vi har for så vidt en mindsteløn, når det gælder transporter i Danmark, fordi vi har godskørselsloven, som regulerer det. I Tyskland er mindstelønnen indført for at sikre egne borgere.«

ØSTCHAUFFØRER KAN BLIVE JOBSKABERE

Transportordføreren ser dansk international vejtransport i en rolle ligesom rederierne

TL Magasinet har sat den radikale transportordfører, Andreas Steenberg, i stævne på hans kontor på Christiansborgs såkaldte ”ministergang”. Ordføreren får straks et spørgsmål til den højaktuelle tyske minimumsløn og konsekvenserne for de danske vognmænd, der kører til og i Tyskland: »Først og fremmest tænker jeg, at det er svært at gøre noget ved,« starter ordføreren. »Tyskland kan ikke regulere de internationale transporter. Indtil videre har de da også droppet at gøre noget ved de international transit-transporter, som kører igennem Tyskland uden at læsse gods af og på. Men internt i Tyskland må de sætte de regler, de vil.« ”Arbejdsmarkedspolitikken er jo et nationalt anliggende. I Tyskland fastsætter man lønnen politisk, hvor vi i Danmark lader det ske gennem arbejdsmarkedets parter. Men i Tyskland har man meget lave lønninger, og der er jo eksempler på mennesker, som må tage tre job for at få til dagen og vejen. Så jeg tror mest det handler om at sikre deres egne borgere.« »Men i Danmark har vi for så vidt en

DTL magasinet

mindsteløn, når det gælder transporter i Danmark, fordi vi har godskørselsloven som regulerer det. Så det har vi jo sådan set allerede herhjemme.« Men hvad tænker du som transportordfører for et regeringsparti om den voldsomme debat om social dumping, ulovlig cabotage osv. som har fyldt stadig mere de senere år? ”I debatten skal man blive bedre til at dele transporterne op i to grupper, internationale og nationale. Der er jo ikke særligt

“

transport fra fx Portugal til Spanien kunne det være danskere, som planlagde den transport, ligesom vi har rederier, der skaber indtægter og jobs i Danmark på noget, der slet ikke foregår i Danmark men internationalt. Debatten herhjemme betyder, at dét diskuterer vi ikke rigtigt; altså hvordan kan Danmark vinde nogle markedsandele på det store, internationale marked. Om de nationale transporter har man i EU valgt at sige, at dér er der en national beskyttelse af vognmændene, og det er jo

Nej, vi er ikke tilhængere af kædeansvar. Man skal være ansvarlig for dét, man selv laver i sin virksomhed. Det, andre virksomheder gør, kan man ikke tage ansvar for.

mange danskere, der kører lastbil ude i Europa, når vi ser bort fra Skandinavien. Men i EU har man lavet ét stort marked, og her tror jeg, at vi i højere grad skal diskutere, hvordan de østeuropæiske chauffører kan ansættes i danske firmaer, så de kan skabe noget indtjening til Danmark og skabe følgejobs på værksteder, kontorer osv. herhjemme. Jeg synes, vi har en mulighed for, at ved en

”

især dér, at mange af jeres medlemmer er interesseret, fordi de kører kraner eller med grus eller skrald internt i Danmark. Her er det vigtigt, at regler bliver overholdt, og at man ikke bryder de beskyttelser, der er af det danske arbejdsmarked. Det er derfor, regeringen har lavet mange af de tiltag, vi har lavet.« Så du påskønner, at først Pia Olsen Dyhr og siden Magnus Heunicke har forsøgt at

FEBRUAR 2015

arbejdsforhold, og du nævner en dansk virksomhed, som alene ser på hvor billigt transportleddet og distributionen kan blive – uden hensyn til sociale rettigheder – ser du et behov for kædeansvar, så den danske producent får en form for medansvar for vilkårene hos deres transportør? »Nej, vi er ikke tilhængere af kædeansvar. Man skal være ansvarlig for dét, man selv laver i sin virksomhed. Det, andre virksomheder gør, kan man ikke tage ansvar for. Det må være samfundet, der laver regler og kontrollerer. Altså, fordi… Hvis du indfører det her kædeansvarsprincip, så kan det lige så godt være en af jeres små vognmænd, som i princippet er ansvarlig for, hvordan Volvo har produceret lastbilen, altså en enkeltmandsvirksomhed som så skulle kunne drages til ansvar for, hvad et milliardforetagende har gjort? Det synes jeg, der ville komme nogle problemer ved. Og en lille virksomhed ville ikke have en kinamands chance for… Altså, hvad med iPhonen?« spørger Steenberg og peger på den smartphone, der ligger på bordet imellem os, og optager samtalen. »Hvem ved, hvordan den er blevet lavet? Så kan man jo i princippet blive draget til ansvar, så dét synes jeg ikke er rimeligt.« Men kunne man forestille sig et mere politisk afgrænset kædeansvar? I Sverige har man aktuelt en diskussion om den store supermarkedskæde ICA, der i stigende grad føler sig presset af en række skandalesager med transportfirmaerne Frode Laursen og DSV. Har ICA et medansvar, som de burde kunne drages til ansvar for? »Nej. Uregelmæssigheder kan man holde transportfirmaet ansvarlig for. Man skal være ansvarlig for sin egen virksomhed, ikke for andres. Det synes jeg ikke man kan.« DTL-Magasinet slår iPhone-optagelsen fra - i fortsat uvidenhed om produktionen og distributionen af telefonen burde give dårlig samvittighed. Men tvivlen nager…■

Norske vognmænd vil have mindsteløn Nu følger de norske vognmænd i NLF i Tysklands fodspor og kræver mindsteløn for al kørsel i Norge: ”Norges Lastebileier-Forbund (NLF) vil indføre krav om en mindsteløn på 157 kroner per time og diætgodtgørelse for alle som kører på norske veje,” hedder det i en nyhed på organisationens hjemmeside, www.lastebil.no. NLF har, i lighed med DTL-Danske Vognmænd, i flere år presset på for at få myndighederne til at tage sig af

FEBRUAR 2015

problemerne med social dumping, brud på køre- hviletidsbestemmelser, ulovlig cabotage og konkurrence på ulige vilkår indenfor transportbranchen. NLFs adm. direktør Geir A. Mo mener, at indførelsen af mindstelønkravene vil ændre spillereglerne: »Vi har bedt om værktøjer til bekæmpelse af social dumping og etablering af lige konkurrencevilkår. En mindsteløn for al kørsel i Norge kan blive et sådant værktøj, dersom det også vil omfatte cabotagekørsel.«

ARKIVFOTO: PER DAUGAARD

samle en stor gruppe lande om en brugbar strategi for at få dæmmet op for ulovligheder og social dumping? »Ja, det gør jeg. Fordi, altså, hvis vi vil have, at danske virksomheder skal blive bedre til at stå for de her internationale transporter, hvor det formentlig bliver nogle østeuropæere, der kommer til at sidde bag rattet, så er det bare et problem, at reglerne er noget rod. Hvis man gerne vil have det store indre marked, så er de nødt til at få ryddet op i 27 landes bureaukrati. Og så bør man også få afklaret, hvornår noget er cabotage, og hvornår det ikke er – og hvad der er lovligt og hvad der er ulovligt. Det må man få defineret.« »Man bliver også nødt til at diskutere i EU, hvordan man får givet nogle rettigheder til de chauffører, som så at sige ikke er tilknyttet et lands arbejdsmarked, fordi de flytter rundt: I Irland den ene dag, så i Rumænien osv. Hvordan sikrer man dem nogle ordentlige sociale vilkår, når de er uden for nummer? For de arbejder i alle lande men er ikke rigtig beskyttet af nogen sociale rettigheder i noget land. Vi ser nogle ting på landevejene, på rastepladserne, historier om, at chaufførerne selv skal betale dieslen, at de skal være i Danmark og vente på en ny kørsel men selv stå for alle udgifter til mad… der jo er meget dyrere i Danmark, når man er lønnet på rumænske vilkår, så... Jeg synes det er et socialt problem, at de mennesker ikke har nogle rettigheder, ikke optjener til pension osv. Jeg besøgte en virksomhed forleden, hvor produktion og planlægning varetages af danskere, men når de så skal have kartoffelmelet ud til hele Europa, så er det udenlandske chauffører. Der går man efter billigste model.« Men nu nævner du selv østchaufførernes

Politiet afslører underbetaling af udenlandske chauffører i dansk indregistrerede lastbiler.

Politiet afslører social dumping og ulovlig cabotagekørsel Rigspolitiet rapporterer, at Politiets Tungvognscenter Øst (TCØ) i uge 5 var på en målrettet kontrolaktion af udenlandske lastbiler og chauffører. Kontrollen afslørede både lastbiler, der ulovligt kørte med gods i Danmark og udenlandske chauffører, der blev underbetalt. Ved kontroller på Avedøre Holme og ved Storebæltsbroen fandt politiet fem udenlandske lastbiler, hvor chaufførerne udførte ulovlig cabotagekørsel og dermed ulovligt fragtede gods internt i Danmark. Et af vognmandsfirmaerne fik i den forbindelse en bøde på kr. 35.000,00. Under en kontrol ved Transportcenteret i Ølby blev otte danskindregistrerede lastbiler med udenlandske chauffører fra Litauen kontrolleret. Det blev konstateret, at de siden oktober 2014 havde boet i deres lastbiler i 3-4 uger ad gangen. Chaufførerne arbejdede udelukkende om natten fra kl. ca. 22.00 til kl. ca. 08.00 og fik ifølge deres ansættelseskontrakter en fast løn uden tillæg for natarbejde og overarbejde m.v., hvilket ikke er i overensstemmelse med godslovens bestemmelser for at drive dansk vognmandsvirksomhed med en overenskomst med et fagforbund. Sagerne videresendes ligeledes til Trafikstyrelsen med henblik på deres videre sagsbehandling, hedder det i politiets pressemeddelelse. Dokumenterer brodne kar »Vores kontroller viser, at der forsat er brodne kar i branchen, der både underbetaler deres ansatte og omgår reglerne. Det er med til at skævvride konkurrencen og ødelægge det for de mange vognmænd og chauffører, der gør en indsats for at følge reglerne og køre en hæderlig og lovlig forretning,« siger politikommissær Paw Kaltoft, der er af leder vejsidekontrollen i TCØ. ■

DTL magasinet

DE NOMINEREDE ER

NOV, DEC., JAN. MELD DIG TIL

Disse seks virksomheder skal i år kæmpe om titlen som Årets Transportvirksomhed 2015: ● ● ● ● ● ●

Thisted Kloakservice, Thisted NKI Kloak- & Industriservice, Aalborg Rødekro Kurér, Rødekro Johannesen Kran & Maskintransport, Hvidovre Bjarne Pedersen & Søn, Hjerm Bøje Kran- og Maskintransport, Horsens

I 2015 fokuserer kåringen på, hvordan virksomhederne klarer sig i markedet og har optimeret forretningen.

FEB.

DOMMERNES UDVÆLGELSE AF FINALISTER

MARTS

OFFENTLIGGØRELSE AF FINALISTER

PARTNERNE:

FOKUS PÅ OPTIMERING 9. MAJ – FINALE

DTLs GENERALFORSAMLING

»VBG’s MFC multifunktionskobling, som er fuldautomatisk i forhold til sammenkobling af påhængsvogn, lys, luft og hydraulik, giver vognmanden en væsentlig optimering i forhold til tid og fleksibilitet og sikrer et velfungerende arbejdsmiljø under alle arbejdsforhold for chaufførerne. Chaufførerne kan koble til-/fra, når de vil, og hvor de vil i alt slags vejr uden og skulle ud af hytten. Vi leverer godkendte systemløsninger, som er optimeret til alle bilmærker. Det sikrer korrekt montering og overholder bilfabrikantens anvisninger og konflikter ikke med eventuelle chassis typegodkendelser. Disse systemløsninger gør opbygningsprocessen mere smidig og hurtigere.” Per Mikkelsen, Managing Director, VBG Group

»Har du tænkt over, hvad de rigtige dæk betyder for optimeringen af dine biler og virksomhed? Bridgestone, partner i Årets Transportvirksomhed 2015, arbejder hver dag med at udvikle de bedste dæk, så dine lastbiler kan køre sikkert, miljørigtigt og økonomisk ansvarligt. Et eksempel er Bridgestones ”Total Tyre Care”, hvor der tænkes på den samlede levetid for en karkasse, og sørges for regummiering på de kendte Bandag mønstre. Produktion af en Bandag-bane koster mindre CO2-udslip end et nyt dæk, ligesom flåderne kan bruge deres egne Bridgestone Karkasser til endnu et liv på kendte mønstre, hvilket har betydning for totaløkonomien. De rigtige dæk bidrager til optimeringen af din virksomhed, så du opnår den største sikkerhed og lavest mulige omkostninger.« Keld Andersen, Sales & Marketing Manager, Bridgestone Denmark A/S

DTL magasinet

Slipper magien løs på Transport 2015 Mød mentalisten Henrik Svanekiær, der med manipulation, tankelæsning og hypnose vil sætte din verdensopfattelse på en seriøs prøve. Læs mere: dtl.eu

Du må godt ta’ os for

pengenes skyld.

Men gør det for kvaliteten.

Original Scania fjederbremsecylinder

Original Scania hovedgearkasse omb.

Gammel pris 3.995,- Ny pris 1.995,-

Gammel pris 70.700,- Ny pris 54.800,-

Original Scania hyttestøddæmper

Original Scania turbo omb.

Gammel pris 1.440,- Ny pris 1.070,-

Gammel pris 10.200,- Ny pris 7.570,-

Originaler lever længere

Finalisterne kåres

PARTNERNE:

FOKUS PÅ OPTIMERING

Finalisterne til Årets Transportvirksomhed kåres under Årets Transportfest. Læs mere: dtl.eu

»Muligheden for hurtig og effektiv vejhjælp, hører med til en veldrevet transportvirksomhed. Derfor er SOS Dansk Autohjælp partner i Årets Transportvirksomhed. Går lastbilen i stå, eller sker der en ulykke, sidder SOS Dansk Autohjælp klar til at tage imod opkald 24 timer i døgnet. SOS Dansk Autohjælp yder hurtig og professionel vejhjælp til kunder overalt i Europa. I Danmark har SOS Dansk Autohjælp 45 stationer, og den samlede vognpark tæller mere end 350 specialbyggede redningskøretøjer. SOS Dansk Autohjælp er DTLs faste samarbejdspartner, og gennem DTL kan du få op til 68 % rabat på beredskabshonoraret og min. 20 % rabat på listepriserne inklusive skiltevogne.« René Tønnesen, salgschef (BtB), SOS Dansk Autohjælp

»Reduktion af skader er en af vejene til optimering af virksomheden. Færre skader betyder, at du kan beholde pengene i virksomheden i stedet for at give dem ud til selvrisiko, administration og reparation af materiel og bygninger. Codan tilbyder et skadestop-forløb, der hjælper dig med at reducere omkostningerne. Skadestop er et tidsbegrænset forløb, der tager udgangspunkt i din virksomheds skadehistorik, frekvens og gentagelse af skader. Erfaringen viser, at et typisk skadestopforløb mindsker skaderne med op til 30 % pr år.« Niels John Nielsen, udviklingschef, Codan

»Med Communicator – en boks til trådløs datatransmission, som siden sommeren 2013 er blevet standardinstalleret i alle nye Scania lastbiler – har vi hos Scania sat fokus på brændstofbesparelser og chauffør coaching i bestræbelserne på at hjælpe vores kunder til en bedre bundlinje. Brændstof er nemlig langt den største udgift ved godstransport og udgør hele 41 pct. af de samlede omkostninger. Derfor handler det meget om at bringe forbruget ned, og det kan man gøre ved at optimere kørestilen. Med den rigtige indsats, kan besparelserne ligge fra 5-10 procent og helt op til 20 procent.« Anton Freiesleben, salgsdirektør, Scania Danmark A/S

Kun for DTL-medlemmer: Rejse for to med VBG

Vær med i lodtrækningen om weekendtur for to med VBG til Trollhättan: Lækkert hotelophold, bådtur gennem sluserne på Göta Elven, fabriksbesøg, smukke naturområder omkring Trollhättan. Hold øje med din postkasse.

DTL magasinet

Vognmandsdag på Sjælland Fire vognmandsforeninger kalder til ”Vognmandens Dag” næste lørdag 28. februar i Dalby nær Faxe. Det foregår hos MANforhandler HE Jørgensen fra kl. 8:30 til 13:00. Arrangørerne er Sjællands Vognmandsforening, Køge og Omegns Vognmandsforening, Storstrøms Amts Vognmandsforening og Næstved Vognmandsforening. De trakterer med kaffe og rundstykker fra morgenstunden, og senere er der pølser og øl/ vand. Udover at mødes og se på nye MAN-lastbiler er der bl.a. nyt om de store anlægsopgaver, der er eller skal i gang i det sjællandske. En repræsentant fra Netværk Syd beretter om de store arbejdsopgaver og betydningen for de sjællandske vognmænd. DTL - Danske Vognmænds erhvervspolitiske chef Ove Holm giver en aktuel briefing fra det ”erhvervspolitiske maskinrum” på Grønningen. Traditionen tro for vognmandsdagene kommer der en række udstillere, der viser deres produkter frem og er klar til en god snak. Disse er tilmeldte: SOS Dansk Autohjælp Codan forsikring Bevola Tungvognsspecialisten TVS EUC Sjælland Statoil TomTom, Applus bilsyn Højbjerg Maskinfabrik HMF Hema kranudstyr Euromaster dæk Loadmaster, vejesystemer mm TUC om uddannelser Refako, udstyr og reservedele Sjællands Erhvervsbeklædning

FEBRUAR 2015

D E N B E D S T E K vA L i T E T T i L m A R K E D E T S L Av E S T E P R i S E R

FEBRUAR TiLBUD FR A LASTAS

4 akslet

Komplet tr æK 17.995,- *

Kel-Berg rundBundet tiptrailer ▪ 4 x 9 tons BPW-aksler med tromlebremser og luftaffjedring ▪ Sidemonteret lift på den 1. aksel ▪ Hardox indsats

Langtidsleasi

ng fra kr. kun

pr. måned

euro 6

daF XF 510 Ftt aS-t SC 6X4

▪ AS Tronic-gearkasse - 12 gear ▪ Hydraulik til trailer ▪ Space Cab ▪ Euro 6 ®

ASFALT SÆSON - ER DU K LAR? 23 m

14 m

34 m

24 m

28 m

mASSER mODELLER På LAgER TiL OmgåENDE LEvERiNg

37 m

61 m

Kig FORBi - vi HAR ALTiD KAFFE På KANDEN, SUPER HUmøR Og ET gODT TiLBUD * betingelse af finansierings godkendelse

Ko nta K t vo reS

SalgSteam: LASTAS

Følg oS på:

anders larsen +45 4018 2222 Anders.larsen@lastas.dk

Jan Bertelsen +45 2228 1514

Ivan kristensen +45 6039 1651

Jan.bertelsen@lastas.dk

Ivan.kristensen@lastas.dk

Jacob Jørgensen +45 6039 1667 Jacob.jorgensen@lastas.dk

E n e r g i v e j 3 5 | D K - 8 7 2 2 H e d e n s t e d | T l f .: + 4 5 7 219 8 0 0 0 | i n f o @ l a s t a s . d k | w w w. l a s t a s . d k

NYHEDER EU Af John Larsen

FOTO: JOHN LARSEN

Transportkommissær Violeta Bulc fortæller om de største arbejdsopgaver de næste fem år.

EU: Tættere forbindelser Medlemslandene skal bindes tættere sammen af bedre infrastruktur og it, mener EU-Kommissionen

BRUXELLES Us medlemslande skal rykke tættere sammen. Det skal ske ved dels at igangsætte en masse grænsekrydsende infrastrukturprojekter dels ved at fremme digitalisering på stort set alle mulige måder inden for transportsektoren. Der sker naturligvis meget andet, men skåret helt ind til benet bliver infrastrukturprojekterne og en øget brug af it de to hovedspor, som EUKommissionens transportafdeling, DG Move, har lagt for de kommende års arbejde. Og det gælder både person- og godstransport – og uanset om transporten er på land, til vands eller i luften. Kommissionens arbejdsprogram blev serveret på et presseseminar i Bruxelles i sidste måned af transportkommissæren, Violeta Bulc og generalsekretæren for DG Move, João Machado, samt adskillige andre kommissionsfolk og eksperter. Violeta Bulc, der kommer fra Slovenien, fortalte, at hendes femårsperiode bliver en meget spændende tid, hvor den digitale bølge i transportsektoren vil betyde helt nye muligheder og forretningsområder. Især for passagertransporten vil nye digitale services blive til stor gavn og endda betyde øget livskvalitet for borgerne. Digitale

DTL magasinet

løsninger vil fx også komme i brug i forbindelse med en kommende europæisk afstandsafhængig vejafgift. Hun gjorde sig også til fortaler for innovation, der kan mindske transportsektorens afhængighed af olie. Generalsekretær João Aguiar Ma-

chado fra Portugal fremhævede, at transportsektoren har en nøglerolle I europæisk økonomi og befolkningernes daglige liv. Her er hans hovedpunkter for transportudviklingen: - Øgede investeringer i miljøvenlig transport, ”clean power”, og dermed mindre afhængighed af olie.

- Transportsektoren er helt afgørende for at få skabt vækst og nye jobs i Europa - Der skal satses meget mere på digitale og intelligente løsninger. ”Connecting Europe” De godt 30 pressefolk fra de fleste

Transportkommissær kalder til konference om social dumping EU-Kommissionen vil efter aftale med EuropaParlamentet holde en konference om, hvordan man kan bekæmpe social dumping i EU. Konferencen holdes i marts eller april. Det oplyste transportkommissær Violeta Bulc på presseseminaret i Bruxelles, hvor hun over for DTL Magasinet fastslog, at der er tale om en sag, der optager Kommissionen. Den nye slovenske kommissær har på kort tid modtaget mange breve om social dumping i transportsektoren. Hun kunne ikke løfte sløret for andre aktuelle tiltag. I første omgang skal problemet afdækkes på konferencen.

Ligeledes er Kommissionen i færd med at indsamle informationer og synspunkter fra transportbranchen om den nye tyske lov om en mindsteløn. En lov »der jo ikke står som en modsætning til sagen om social dumping,« som hun udtrykte det. »Social dumping opstår på kanten, hvor to vidt forskellige økonomier mødes, og vi må se på, hvad vi kan gøre. Det gælder indenfor fragttransport, luftfart og på mange andre områder,« sagde Violeta Bulc på presseseminaret, hvor hun fortalte om sin dagsorden for de næste fem år og besvarede spørgsmål om talrige transportemner.

Budskab forstået Direktør i Nordic Logistics Association (NLA) Søren H. Larsen betegner kommissærens udtalelser som opmuntrende: »Den nye Kommission synes at have haft lidt vanskeligt ved at komme i gang. Det kostede Bulc et nederlag i Parlamentet i december 2014, da et stort flertal afviste hendes forslag om harmonisering af sanktioner for overtrædelser indenfor vejtransport. Parlamentets argument var netop, at der ikke var nok om kampen mod social dumping. Det ser ud til, at Bulc har forstået budskabet nu,« siger han. ■

FEBRUAR 2015

FOTO: FINN BJERREMAND

EU sætter gang i infrastrukturprojekter til mange milliarder euro. Det skal skabe vækst og arbejdspladser i tusindvis. Billedet er fra den tyske autobahn A7.

af EUs medlemslande blev orienteret om EUs gigantiske satsning på nye infrastrukturprojekter frem mod 2030. Der er afsat ikke mindre end 26,2 milliarder euro. EU-Kommissionen slog fast, at de projekter, der vil løbe af med milliarderne, skal være med til at binde unionen bedre sammen. Derfor er det de grænseoverskridende projekter, der skal fremmes – og ikke nødvendigvis de projekter, der har størst bevågenhed i de enkelte medlemsstater. Målet er at binde Europa sammen på kryds og tværs i ni transportkorridorer for både person- og godstransport. Den ene af de ni korridorer berører Danmark. Den forbinder Finland, Sverige og Danmark med det øvrige EU helt til Middelhavet, og den går både via Storebælt og den kommende Femern-forbindelse. Korridoren har navnet ”Scandinavian-Mediterranean Corridor”. De første planer om de ni transportkorridorer – nu kaldet Connecting Europe Facility, CEF, blev i øvrigt nedfældet i Maastricht-traktaten til-

FEBRUAR 2015

bage i 1993 og er siden blevet kaldt for det transeuropæiske netværk, TEN. Noget er lykkedes i løbet af perioden – Øresundsbron blev nævnt – men rigtigt meget mangler endnu. Bl.a. er den langvarige økonomiske krise gået ud over mange projekter. Men nu skal der altså ske noget. Og kommissionens folk understregede, at EUs egne penge langt fra gør det alene. Der skal tiltrækkes kolossale private investeringer for, at projekterne kan gennemføres. Projekterne vil omhandle infrastrukturprojekter som lufthavnsudvidelser, jernbaneforbindelser, øget havnekapacitet, indre europæiske vandveje, logistik-platforme og motorveje (herunder tunneler og broer). Der blev heller ikke lagt skjul på, at betalingsmotorveje vil blive det normale – ikke mindst af hensyn til afkastet til de private investeringer. De gigantiske CEF-infrastrukturprojekter er et væsentligt element i den nye kommissionsformand JeanClaude Junckers masterplan om at skabe vækst og arbejdspladser i EU.

Den digitale revolution EU-Kommissionen vil også koble transportsektoren på den accelererende digitale udvikling. Som en foredragsholder konstaterede, så er det moderne køretøj ikke mekanisk længere men en computer på hjul – eller rettere mange computere, sensorer og kommunikationsudstyr. I et meget optimistisk toneleje blev ITS-systemer og automatiseringer fremhævet som vejen til at komme transportens tre onder til livs: Trafikulykker, miljøbelastning og trængsel. Et af de helt centrale ”værktøjer” bliver ”real-time” trafikinformationer. Det kan være informationer om færdsel på vejnettet, fartbegrænsninger og andre færdselsreguleringer, forventede rejsetider og forsinkelser, vejarbejder og alternative ruter samt vejrforhold og ulykker. Men også relevant information om betalingsveje og parkeringsmuligheder. De opdaterede trafikinformationer kan gives til trafikanterne på

en række forskellige måder som fx intelligente vej- og hastighedsskilte, andre informationstavler, radiokanaler, navigationsudstyr og ikke mindst smartphones, der ventes at få en kraftigt stigende betydning. En vigtig rolle for Kommissionen bliver at sørge for at tilpasse lovgivning, standarder og diverse specifikationer af udstyr til digitaliseringen af transportsektoren. Fx er der et projekt i gang med intelligent infrastruktur, der udveksler en lang række trafikdata og rejseinformationer. Projektet kaldes Crocodile og er i gang i transportkorridorer gennem disse ti lande: Tyskland, Østrig, Tjekkiet, Ungarn, Polen, Italien, Rumænien, Slovenien, Grækenland og Cypern. Der er specielt fokus på systemer, der fremmer trafiksikkerheden og trafikflowet for at mindske trængslen. Desuden får lastbilchauffører data om tilgængelige lastbilparkeringer undervejs. Projektet, der løber til udgangen af i år, har et budget på 31,5 millioner euro, hvoraf EU bidrager med 6,3 millioner euro. ■

DTL magasinet

NYHEDER TRAILERE

MIN NYE TRAILER

Tekst og foto af Finn Bjerremand

Den flotte kærre med LED trekammerbaglygter i bagkofangeren.

Fynsk kærre med Meiller tippelad Danske FKB Trading har produceret en treakslet version

ntreprenørvirksomheden Kurt Frandsen & Søn A/S i Gudbjerg på Sydfyn har også sin egen vognmandsvirksomhed, og den har for nylig fået et nyt lastvognstog til entreprenørkørsel. Det består af en fireakslet Mercedes med hejs og en tilkoblet treakslet kærre med tippelad, som er leveret af FKB Trading ApS i Odense. Kærren er udstyret med et Meiller tippelad. Men da Meiller endnu ikke har tre-akslede kærrer i programmet, har FKB skam selv udviklet og produceret kærren, der

DTL magasinet

er bygget med et særdeles solidt chassis. Tyskland halter stadig langt efter udviklingen af de tungere vogntog – til forskel fra Nordeuropa – da den højest tilladte vogntogsvægt jo er blot 40 ton. Chassiset er svejset op til I-profiler i stål af typen 18G2A Domex og er desuden forsynet med kraftige tværvanger. Ved tiprøret i bagenden er der desuden påsat forstærkningsplader og tiprøret er med et Ø på 100 mm. Trækstangen, der er integreret i chassiset, er bestykket med et 57 mm øje, og der er monteret et Jost støtteben modul S, som har to hastigheder på op og nedkørslen. Kærren har en totalvægt på 25 ton, og med en egenvægt på 5,2 ton udløser det en lasteevne på 19,8 ton – når der vel at mærke bliver lånt et ton fra forvognens lasteevne, idet trækstangen kan lægge et ton over. Ladet er bygget med en længde

på 5,1 meter, 2,55 meter i udvendig bredde, 2,338 meter i indvendig bredde en sidehøjde på 1,10 meter og et rumindhold på 14 kubikmeter. Trækøjet er placeret i en højde på 0,9 meter, og akselafstandene mellem de tre BPW aksler er 1,31 meter. Fra jorden og op til toppen af ladet er der 2,66 meter – et forhold der kan have betydning, hvis der skal lastes med mindre entreprenørmaskiner. Tippeladet bagtipper går op til en vinkel på 50 grader, så der er en god chance for, at alt gods nok skal skride af. Tipstemplet er placeret centreret under ladet og arbejder med et tryk på 250 bar. Det hydrauliske system er et-strengs anlæg. Selve ladet er et Meiller tippeladskasse, som er fremstillet i U og rørprofiler i Hardox 400, mens bunden er lavet i 5 mm Hardox 450, og den går helt ud i såvel bredden som længden. Forsmækken er svejset i U profiler

med 4 mm Hardox på indersiden, og der er ingen kanter på forstolpen. På forsmækken er der også tænkt på, at chaufføren skal kunne komme op i ladet. Der er placeret tre rør udvendigt, og de virker som en trappestige og der er samtidig trin indvendigt. På forsmækken er der desuden manuelle overcenterlukkere, og bagstolperne er konstrueret i kraftige stålprofiler. Siderne er af typen entreprenørstålside i 60/4 mm i både højre og venstre side, og siderne er tophængte med bundudfald. Bagsmækken er tophængt, hvor ophænget er trukket frem, så bagsmækken åbner ekstra meget ved bagtipning, hvorved ladet så at sige bedre kan komme fri af dyngen, når der er tippet af. Bogieaggregatet er et BPW luftaffjedring med hæve/sænkefunktion, og akslerne er BPW Eco Plus i 9 ton versionen, hvor den forreste aksel i tripplebogien er udstyret med automatisk bogielift. Der er parkeringsbremse på en aksel, og dækmonteringen omfatter 6 stk. 425/65 R 22,5 Continental af typen Regional Traffic. Med singlemonteringen sikres en god brændstoføkonomi, når der køres ud af vejen. Bremsesystemet er et Wabco anlæg med ABS/EBS 2S/2M, og akslerne er udstyret med tromlebremser. Det elektriske system omfatter integrerede Ermax LED trekammerbaglygter i bagkofangeren. Det ser fantastisk flot ud. Blandt lys og lamper er der bl.a. to Led H3 baklygter og to tilsvarende ved det forreste tiprør. Kærren er et virkelig flot produkt med et højt finishniveau, hvor alt samtidig er lavet ”færdigt”. ■

FEBRUAR 2015

SL -AIR

BROSHUIS

Niels Bohrs Vej 24 • 8660 Skanderborg Tel. +45 87 93 81 00 Preben Jensen-Holm Mobil +45 40 55 70 63 • p.holm@broshuis.com

www.broshuis.dk

INTERVIEW ULRIK KNUDSEN / MERCEDES VITO 122 Tekst og fotos af Finn Bjerremand

MIG & MIN

FØLGEBIL

Tro følgesvend med den optimale bil Knudsen Service er en af de store spillere på markedet for sværgodsservice. En af de faste underleverandører har fået en ny bil.

en meget brede eller tunge specialtransport kræver ofte følgeskab af op til flere ledsagerbiler. De blinkende ekskorter er blevet en fast bestanddel i trafikken. Blandt udbyderne af følgebiler finder vi Knudsen Service, en virksomhed med dybe rødder tilbage hos sværgodstransportørerne. Indehaveren Ulrik Knudsen har på trods af sine kun 36 år faktisk mere end 30 års erfaring fra branchen! Som dreng kørte han nemlig med far, der var blokvognschauffør ved BK Transport i Galten, som i 1970erne og frem til begyndelsen af 00’erne var blandt landet største udbydere af special- og sværgodstransporter. En af Knudsens Service’s faste underleverandører, Ivan Rud Larsen fra Lunderskov, har netop fået leveret en spritny Mercedes Vito følgebil, som er udstyret, så den opfylder alle krav til en moderne dansk følgebil. Den har de rigtige reflekser, den rigtige farve, de rigtige skilte, som kan tages væk og sænkes ned, blink osv., og er samtidig udstyret med nødvendigt udstyr så som en køje, køleskab, mikrobølgeovn, tv, mv. I dagens Danmark kører en sådan følgebil hele ugen ude på vejen. Ofte går turen ikke lige forbi hjemmet, så du skal have det hele med på turen. Meget tunge og omfangsrige sværgodstransporter afvikles ofte uden for normal arbejdstid, hvor man generer den øvrige trafik mindst muligt, og derfor er det vigtigt, at føreren har gode forhold, når der holdes stille, og der skal hviles. Ekstra lang Vito med miljømotor Selve køretøjet er en Mercedes Vito 122 af typen

DTL magasinet

Vito’en er specialindrettet til eskorter af særtransporter i flere dage ad gangen.

”ekstra lang” og en miljøvenlig Blue Efficiency motor med en topeffekt på 225 hk samt et hurtigvirkende automatgear, der gør kørslen til en leg. Bilen er leveret af Mercedes-forhandler P. Christensen A/S, Kolding, hvor værkstedet har lavet en stor del af opbygningsarbejdet, bl.a. montage af alt ekstralys og andet strømkrævende udstyr. Samarbejdet mellem Ivan Rud Larsen, der driver virksomheden som et anpartsselskab, og Knudsen Service, går langt tilbage, og det virker sådan, så Ivan Rud Larsen altid er beskæftiget ved Knudsen Service. Følgebiler siden 1999 Ulrik Knudsen begyndte sin karriere med følgebiler tilbage i 1999, hvor han var ansat ved Henning Højlund (BKM Service), hvor han kørte BF3-følgebil (betyder 3. generation følgebil), som selvfølgelig mest var i Tyskland og andre europæiske lande. I 2003 hoppede Ulrik Knudsen ud og blev selvstændig med egen følgebil, hvor han overtog den BF3 følgebil, han havde kørt i ved BKM.

I 2005 kom det store spring, hvor Ulrik overtog Hans Ovesen Sværgodsservice i Horsens, der normalt beskæftigede fem egne følgebiler og en del underleverandører samtidig med, at der også blev søgt tilladelser hjem i hele Europa. Samme år blev der investeret i et par BF3 følgebiler, til servicering af kunder, som havde behov for eskorte i Tyskland. Der blev også etableret et tysk selskab, som kunne stå for afviklingen syd for Danmark. I 2006 tog Ulrik så at sige hjem på kontoret og blev mere administrativ, fordi opgaverne simpelthen voksede, og der skulle søges mange tilladelser. Han så dog finanskrisen komme og BF3 følgebilerne blev solgt, strukturen blev ændret, og han begyndte i stor stil selv at søge mange flere tilladelser frem for at lade udenlandske agenter stå med opgaverne. »Det viste sig at være en stor fordel, fordi vi derved selv har hånd i hanke med, hvordan det går med ansøgningerne,« siger Ulrik Knudsen til DTL Magasinet. Første januar sidste år overtog Knudsen Service tilladelsesafdelingen fra det kendte firma

FEBRUAR 2015

De to samarbejdspartnere, Ulrik Knudsen, tv., og Ivan Rud Larsen, der lige har fået den topindrettede Mercedes Vito.

BH Momsagentur i Padborg, som også havde en stor portefølje inden for ansøgning af tilladelser rundt omkring i Europa. Firmaet blev flyttet til Harrislee, lige syd for grænsen, hvorfra alle de mellem- og sydeuropæiske opgaver bliver administreret. I dag er der fem medarbejdere på kontoret i Harrislee, tre i Randers, hvor Ulrik Knudsen også selv er tilknyttet, og hvorfra alle opgaver i det nordiske område bliver koordineret. Knudsen Service råder selv over to følgebiler men har samtidig 15 helt fast tilknyttede underleverandører, som kører helt fast for firmaet. Dertil kommer 10 løse underleverandører, som ind i mellem også kører for andre.

»I Tyskland er der ligeledes tilknyttet 15 faste følgebiler, og når det rigtig boomer i sæsonen, er det meget normalt, at vi har 50 følgebiler ude at køre i afdelingen i Harrislee, siger Ulrik. Ved afdelingen i Harrislee løser vi rigtig mange sværgodsopgaver i Tyskland, Frankrig, Spanien, Benelux, Italien, Østrig, Schweiz og hele det tidligere Østeuropa. Følgeskab til Israel »Sidste år havde vi også en opgave, der gik helt ned til Israel.« Forhistorien er, at en vognmand henvendte sig, fordi han gerne ville have defineret kravene til afmærkningen på transporten i alle landene.

»Interessant nok havde han fået en organisation til at søge tilladelse, men dér kunne man ikke definere kravene til afmærkningen,« fortæller Ulrik. Så jeg sagde pænt nej tak og henviste kunden til sin tilladelsesudbyder. Resultatet blev, at transporten gik død. Umiddelbart efter blev vi kontaktet af firmaet, som skulle have godset transporteret, og vi sagde, at vi selvfølgelig sagtens kunne løse opgaven, men så ville vi også have lov til at søge tilladelserne. Firmaet hyrede derefter selv en trailer og en vognmand til at trække traileren, hvorefter vi sørgede for alle specielle forhold. Transporten nåede sikkert frem til Israel.« ■

Værsgo, varebil med køje.

Skiltet monteret klar til eskortering.

Et frisk skilt, som kan anvendes når der bare køres ud ad vejen mellem opgaverne. Ivan Rud Larsen og et kik indenfor.

FEBRUAR 2015

DTL magasinet

TEST SCANIA WINTER Tekst og foto af Finn Bjerremand

TEST SCANIA WINTER

TESTKØRER

FINN BJERREMAND

Den rene vintersport Norsk toparrangement med 16 vogntyper og smarte it-løsninger

TRYSIL

orsk Scania har i flere år haft stor succes med sine events om vinterkørsel med tunge køretøjer. Nu har resten af Scania-koncernen opdaget arrangementet og gjort det til et verdensarrangement. Noget vi danskere også kan glæde os over. Når materiellet skal stå sin prøve under vanskelige vinterkonditioner, får man ofte afprøvet nye og ukendte sider. Og i Norge er vinteren jo helt sikker – også denne gang med Trysil Flyplass som omdrejningspunktet. Vi taler om meget skrappe betingelser for kørslen. Det stiller store krav til såvel fører som materiel. Sne og is gør

DTL magasinet

vejbanen særdeles glat, og man er ikke så glad for at gruse i Norge. Så lastbilchaufførerne må klare sig selv ved at anvende gode vinterdæk, overføre vægt til drivakslen ved igangsætning og bruge snekæder og grusningsanlæg. Derfor er toakslede lastvogne nærmest uofficielt bandlyst i vogntogskombinationer i Norge. Vil du frem, så skal det være treeller fireakslede lastvogne med træk på en eller flere aksler. En erfaring som en del østeuropæere efterhånden har erhvervet sig – på den hårde måde. Til Scania Winter arrangementet stod ikke færre end 16 lastvognstyper til rådighed. Der var hele registret fra lette to-akslede 4x4 militære lastvogne til et modul-

vogntog og et skovvogntog begge på 60 ton vogntogsvægt. Rullede bare ud op gennem skoven Min første tur var netop med et 24 meter langt skovvogntog – en 3-akslet Scania R 520 6x4 bygget op med en Epsilon tømmerkran og med en tilkoblet 4-akslet svensk Parator påhængsvogn. Vogntoget havde transportudstyr til tømmer fra Alucar i Finland og vejede de 60 ton, der er norsk maksimalvægt. På rundens returvej gennem skoven nåede jeg ud på en lille skovvej. Her stiger det snedækkede terræn så snart, man kører ind i skoven, og derfor blev der lige reguleret lidt på akseltryksfordelingen. Samtidig var tandembogiens differentialespærring spærret på langs, men

derudover blev der ikke brugt andre fif. Og vogntoget rullede bare stille og roligt op gennem skoven også uden at låse gearkassen. Et forsigtigt konstant tryk på speederpedalen betød, at den kravlede op uden, at Opticruisen på nogen tidspunkt utilsigtet skiftede gear – med risiko for at miste vejgrebet. Jeg må sige, at Scanias afstemning af gearskiftet med tiden er blevet rigtig godt, og der er i dag så at sige ikke nogen, som har en fornuftig grund til at vælge et manuelt gear. Armbåndsuret kommunikerer med vognen Fra Scanias side satses der mere på it-løsninger i kampen for at holde de totale driftsomkostninger

FEBRUAR 2015

Sneploven følger selv vejbanen. Så er det bare at få vognen op på ca. 40 – 45 km/t. Og så flytter vi sne.

Det 6-akslede vogntog med G 490 6x2 kørte fint i sneføret – endda uden brug af sandstrøningen.

sammenligning med en referencetur, så man kunne se forskellen.

Tømmervogntog ruller stille og roligt op gennem skoven. Automatgearet klarede også stigningerne på bedste vis.

i bund – og holde fast i kunderne. Et af it-hovedprodukterne er et avanceret Scania-armbåndsur, der kan kommunikere med lastvognen. Jeg havde nu ikke et af de nye smarte ure til rådighed under testen, så jeg fik alle de vigtige køredata fra min tur sendt på e-mail. Rapporten havde også en

Moderne sneplove To af lastvognene var udstyret med sneplove. Det var en ren fornøjelse – ca. 27 år efter jeg sidst kørte sneplov i Danmark – at prøvekøre en moderne norsk sneplov. Lastvognen var en kort treakslet Scania R580 udstyret med Opticruise gearskifte og med tandembogie. Sneploven var produceret af Øveråsen. Prøvekørslen foregik på flyvepladsen, hvor man kunne skubbe en lang snevold væk: Så lidt op i fart, og når der er sne, som skal flyttes, er det bare at sænke sneploven. Herefter påvirkes en kontakt oven i det store joystick til sneploven i ca. 3 sekunder, hvorefter en kontrollampe lyser. Herefter følger sneploven selv vejbanen, og så er det bare at få vognen op på ca. 40 – 45 km/t. Og så flytter vi sne. R 580 har med et maksimalt drejningsmoment på hele 2950 Nm et stort overskud af kræfter og Opticruise sørger selv for korrekt gearvalg, så det kører bare i sne. Jeg prøvede også en Scania G 370

6x6 med træk på alle hjulene, der var monteret med singlehjul og udstyret med en GA67R gearkasse fra Allison, Prøvekørslen foregik inde på en terrænbane, hvor den takket været den helautomatiske transmission med konverter og træk på alle hjul nærmest var umulig at kvæle. Undgik sandstrøningen Der var også en Scania G 490 6x2 med High Line førerhus, Opticruise gearskifte og bagaksel med navreduktion. Chassiset var bygget op med et Joab kroghejs og et avanceret sandstrøningsanlæg fra norske Autoline. En treakslet overføringshænger var tilkoblet. Vogntoget klarede sig også fantastisk. På trods af stigninger i området kørte den bare op og ind til flyvepladsen, selv om jeg hverken havde låst gearkassen i et bestemt gear eller påvirket akseltryksfordelingen. Opticruisen lavede endog et gearskifte lige, da vi var ved at være oppe på toppen, hvor der skulle drejes, alligevel blev der ikke noget hjulslip. Og jeg fik faktisk ikke grund til at bruge sandstrøningen.

Jeg nåede også et vogntog bestående af en R 580 6x4 sættevognstrækker med en tilkoblet 4-akslet Istrail maskintrailer med bundsektioner, der er hydraulisk udskydelige til siderne. Den var lastet med en hydraulisk gravemaskine. Også dette vogntog klarede sig helt uproblematisk på trods af hårdt vintervejr med is og sne på vejene. Til slut prøvede jeg en fireakslet sololastvogn, R 520 8x4, med en tripplebogie i bag, hvor de forreste aksler er en tandembogie, mens den bageste aksel er en ”danskerrumpe” med en tvangsstyret aksel. Opbygning bestod af et Joab kroghejs, og lastvognen var også lastet med en hydraulisk gravemaskine. God træning En tur ud i vintervejret med en sådan veludstyret lastvognsflåde medfører også, at man får genopfrisket sin vinterkørsel. Samtidig opdager man igen, hvor stor betydning de gode vinterdæk og alt det øvrige vinterudstyr har for en sikker og smertefri kørsel – som jo på den måde bliver den rene vintersport. ■

Armbåndsur med kørselsdata

Det nye Scania-ur Black Griffin.

Scania har lanceret et armbåndsur, der kan meget mere end at vise klokken. Det nye Scania Watch er den nye, enkle måde at få sig oplysninger om forskelligt: Brændstofforbrug, kørselseffektivitet og gennemsnitshastighed. Det kan også bruges til at modtage e-mail, sms og telefonopkald. Scania betragter det som en teknologi forud for sin tid. Mattias Lundholm, leder af Scania Connected Services og løsninger, siger: »Brugen af gadgets er jo sta-

grænset oplag på blot 999 ure kaldet Black Griffin. Uret udvikles fortsat. Scania håber, at fremtidige versioner informerer om sundhed og sikkerhed fx chaufførens puls. For chaufførernes undervisere er det en enorm forbedring. De behøver ikke længere at sidde på køjen mellem sæderne for at se på instrumentpanelet og forsøge at tælle, hvor ofte føreren bremser og accelererer under træningskørsel.

FEBRUAR 2015

dig i sin vorden, men vi ser spændende muligheder for at tilslutte et armbåndsur til de væsentligste oplysninger, der kan hentes fra en lastbils tekniske systemer, og helt up to date informationer fra vores system med overvågning og analyser af lastbilflåder.« Scanias projekt manager Jonas Svanholm tilføjer: »Vi ønskede at udvikle en teknologi, der gør det muligt for Scania Watch at tjene som chaufførens ven. Eksisterende flådestyringssystemer har primært været

FOTO: SCANIA

målrettet transportvirksomheder og flådeoperatørerne. Med Scaniauret kombineret med en nye app tager teknologien et skridt videre og hjælper chaufføren i det daglige arbejde.« Den første version, et Sony SmartWatch3, kommer i et be-

DTL magasinet

TEST VAREBILER Af Carsten Teiner

TEST

NISSAN EL-VAREBIL eNV 200

Nissans grønne løsning. Bilen har en forrygende acceleration – altid først over krydset.

TESTKØRER

Bilen til det grønne bud Nissan er forkæmper for elbiler. Skal du køre i el-varebilen eNV 200 kræver det forberedelse og omtanke

et er fortsat en udfordring at skifte dieselvarebilen ud med en elektrisk af slagsen. Rækkevidden er begrænset. Det er stadig som at starte hjemmefra i en normal dieselbil, hvor advarselslampen for tom tank allerede er begyndt at lyse. DTL Magasinet har prøvet Nissan eNV 200 – én af de få el-varebiler, som nu er kommet i handelen. Rækkevidden er maksimalt 170 kilometer, lover fabrikken – men ikke på en kold vinterdag. Jeg kørte bilen i en lille uges tid. Jeg fik den leveret med 70 kilometers rækkevidde ifølge bilens computer og nåede efter tests i København lige hjem efter at have tilbagelagt 40 kilometer ifølge triptælleren.

DTL magasinet

Jeg ladede op med et såkaldt mormorkabel hjemme i privaten, hvilket i sig selv er irriterende, når der skal gang i kabeltromlen for at nå jordstikket i vaskekælderen på den anden side af huset. Så viste den fuld ”tank” næste dag – men indikerede kun 100 kilometers kørsel til rådighed. Ikke 170 kilometer. Og efter flere timers kørsel i tæt bykørsel, var den ved at være flad igen senere på dagen – men mere end 60 kilometer blev det ikke til. Men – der var også varme i rat og sæder hele tiden. Og jeg kørte heller ikke bevidst økonomikørsel. Alt i alt en hård kost for en elbil. Bilen har ikke, som personbilen Leaf, en varmepumpe til at klare opvarmningen – derfor er sædevarmen valgt.

Husk at være i nærheden af noget strøm. Her er mormorkablet koblet til på privaten.

Den vigtige lynlader Før det bliver interessant med en elbil, skal man have en såkaldt wall-box på væggen i firmaet og/ eller hjemme, så bilen kan lades

CARSTEN TEINER nemmere. Og ruten skal planlægges helt præcist – for det er normalt ikke så let at ringe på et sted og låne en stikkontakt. Dog måske hvis man er på en opgave i et firma. Bedst er det at bruge lynlader, som nogle forhandlere har. Så kan man lade bilen 80 procent op på 30 minutter. Med mormorkabel går der måske 12 timer. Jeg blev også udstyret med et lade-kort til Clever – men det benyttede jeg dog ikke denne gang, men systemet virker godt, har jeg tidligere erfaret med ladning af Kangoo varebilen fra alliancepartner Renault. Kører du med topfarten på 123 km/t for længe, halveres de 170 km rækkevidde. Og dagens kolde klima trækker også ned i række-

FEBRUAR 2015

Et kik på instrumentbrættet. Bilen har naturligvis automatgear.

vide. Der er dog mulighed for via batteriet at forvarme/køle bilen. Temperaturkontrollen kan fjernbetjenes via PC eller mobiltelefon. Varebilsudgaven er en unik bydistributionsbil, ikke mindst fordi en hurtig-opladning til 80 procent kapacitet tager en frokostpauses halve time. Men en elvarebil bør man lægge i faste ruter. Du skal i hvert fald kende hurtigladestationernes placering. I dag er der mange tusind ladestationer i Europa – og nye kommer til hver dag. Senest er der kommet ladestandere langt motorvejene. Kan du lære at køre bilen rigtigt, får du en særdeles komfortabel bil. Der er ingen støj af betydning – 26 decibel er støjen målt til. Det er som blade, der blæser i vinden. Og så har bilen en forrygende acceleration. Den kommer altid først over krydset. Fint hvis der skal skiftes bane eller hurtigt ud fra en gade. Også med læs på er bilen som et lyn. Den elektriske eNV 200 har bortset fra størrelsen intet med dieseludgaven at gøre. Dieseludgaven er knap så veludstyret – bl.a. fordi el-udgaven kræver flere

instrumenter og informationer til brugeren. Bilen har bl.a. en 7-tommer farve-touchscreen Lave totalomkostninger For vognmændene er noget af det mest interessante, at den er 40 procent billigere at køre i end en diesel ifølge Nissans tests. Eller 15-18 kroner på 100 kilometer. Så totalomkostningerne (Total Cost of Ownership) er lave. Fx er der langt færre sliddele i en elbil end i en forbrændingsmotor. Under kørslen kan man også tilkoble eco-mode i stedet for ”D” og spare strøm. Energien samles også op, når speederen slippes – og så spares på bremserne. En ”B”-knap sikrer kraftigere regenerering, så man næsten helt kan glemme bremsepedalen. Bruger man også fartpiloten spares ekstra strøm. Affjedringen er ganske komfortabel – men kabinen føles smal. Til gengæld kan den komme rundt næsten alle steder. Ind- og udstigning er også behagelig høj. Aflæggepladsen er god – bl.a. i en stor midterkonsol. Nissan eNV 200 kører godt på selv

Varerummet er på 4,2 kubikmeter som i dieseludgaven. Så der er plads til to Euro-paller. Der kan ikke kobles en trailer til.

FEBRUAR 2015

snoede veje. Her hjælper batterivægten også. Jeg skal også nævne den øgede sporvidde på i alt 12 cm ved forakslen, som delvist er hentet fra Leaf. Det kan ses ved de bredere forskærme. Der er også forstærkninger i A-søjlen og i loftet. 30 procent af bilens komponenter er unikke for e-NV 200. Et stort plus er bilens lille vendediameter. eNV 200 har samme forseglede batteripakke som Leaf – med 48 gange fire celler – gemt under varebilens gulv, så varerummet fortsat er på 4,2 kubikmeter som i dieseludgaven. Så der er plads til to Euro-paller. Der er en skydedør – men bilen fås også med to skydedøre. Nævnes skal også den lave læssehøjde på 52 cm. Interiøret er delvist hentet fra Leaf – bl.a. dens touch-screen – og så er automatgear jo standard. Så kommer dens støjsvaghed – og at der ikke er forurening ved bilen – i bymiljøet. Der er forurening ved elværket, fordi det ikke er muligt kun at få strøm fra vindmøller. Nissans målinger siger 40 g CO2 emission i snit pr. kilometer – beregnet fra elværket, hvor de fleste dieselbiler i reglen ligger på mindst det dobbelte. Men det tal forbedres efterhånden som flere vindmølleparker skyder op. Og så er der jo solenergien. Trailer er ikke muligt Et minus for nogle vil være, at bilen ikke kan trække en trailer. Men med byernes tiltagende miljøkrav med miljøzoner er bilen jo svaret på kundernes kvaler, dyre adgangsafgifter og andre restriktioner. Udstyret omfatter bl.a. LED-lys for og bag, regnsensor, Bluetooth, USB tilkobling, bakkamera, sideairbags nøglefri betjening (hvor nøglen kan starte varmer eller køling), sædevarme og opvarmet

NISSAN eNV 200 BATTERI: Litium ion, 80 kW. NOMINEL KAPACITET: 24 kWh. BATTERICELLER: 48x4 (267,5 kg.) Ladetid 16/32 A (6,6 kW): 8/4 timer. HUSHOLDNING/10 A: Ca. 12 timer. Kviklader/CHAdeMO (50 kW): 80 pct. på 30 min. YDELSE: 190 hk (som Leaf). MOMENT: 280 Nm fra 0 km/t. (som Leaf). TOPFART: 123 km/t. Acc. 1-00 km/t: 14 sek. FÆLGSTØRRELSE: 15 tommer. RÆKKEVIDDE: Max. 170 km. VENDEDIAMETER: 11,3 m. AFFJEDRING: Uafhængig for/ semiuafhængig bag. SERVOSTYRING: Elektrisk. VARERUM: 4,2 kubikmeter. Lasteevne (DK): 645 kilo. NYTTELAST/FABRIK: 770 kg. Pris testbil - Comfort Plus: 205.810 kr. plus moms.

rat, læderrat, esp sikkerhedssystem, Hill Start Assist (starthjælp på bakker), kopholdere – og en flad bund til optimal køling. Og i den lidt smalle kabine er der ikke plads til tre sæder som i mange andre modeller. Aflæggepladsen er tiltrækkelig – men ikke imponerende. Prisen er 199.900 kroner plus moms for billigste udgave med Comfort udstyr, Comfort Plus koster 205.810 kr., og Premium 219.310 kr. – alle priser plus moms. Det vil sige kun 20.000 kroner plus moms for at få den topudstyrede model bl.a. med sideairbags, navigation og læderrat. En combiudgave fås også – med fem pladser plus varerum bagest (eventuelt med blændede bageste sideruder). ■

DTL magasinet

MEDLEMMERNE JURA

JURA-VINK

- MED EN VOGNSTANG DTLs medlemmer råder over jurister med speciale i transportsager hos både DTL og Dansk Erhverv. DTLs arbejdsgiverforenings medlemmer råder over eksperter i bl.a. overenskomster, personalejura og arbejdsmiljø..

FOTO: SARAH BUTHMANN

Får en centralt placeret medarbejder for meget overarbejde, kan det koste dyrt for virksomheden.

varigt mén med 5 procent og for et erhvervsevnetab med 25 procent. Overarbejdets omfang Medarbejderen havde på de 1 ½ år arbejdet over i væsentligt omfang. I en del af perioden på fire måneder udgjorde den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid ca. 63 timer, og i hele perioden på 1 ½ år udgjorde den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid ca. 50 timer.

PAS PÅ

– AT OVERARBEJDET IKKE LØBER LØBSK PERSONALE

! For meget overarbejde kan blive en dyr affære for en arbejdsgiver. En sag fra industriens område kunne lige så godt have drejet sig om en vognmandsvirksomhed, og den understreger, hvor vigtigt det er at holde øje med, om medarbejdernes overarbejde overstiger den maksimale grænse i arbejdstidsloven. I sidste ende er det nemlig virksomhedens ansvar at have et fuldt overblik over, om den enkelte medarbejder maksimalt arbejder 48 timer om ugen i gennemsnit over en periode på fire måneder. Som virksomhed kan man ikke senere påberåbe sig, at man var uvidende, når de faktiske omstændigheder klart peger på, at overarbejdet var kendt. Det gælder nok især, når overtidstimerne er erkendt, og at det fremgår af lønsedlerne, at der er udbetalt overtidsbetaling. I den situation må man erkende, at det vil være vanskeligt at komme igennem med et syns28

DTL magasinet

punkt om, at overarbejde er udført efter medarbejderens eget ønske og i medarbejderens egen interesse. Her er sagen, der blev dyr for virksomheden: En medarbejder endte med at få en godtgørelse på ca. 180.000 kr. for brud på arbejdstidsloven og en erstatning på ca. 430.000 for tabt arbejdsfortjeneste og svie og smerte. Medarbejderen arbejdede på en industrivirksomhed og havde i periode på 1 ½ år en gennemsnitlig ugentlig arbejdstid på 50 timer. Medarbejderen blev ikke alene tilkendt en godtgørelse for brud på arbejdstidsloven. Retten mente også, at medarbejderens overarbejde var direkte årsag til den senere konstaterede arbejdsskade, hvorfor medarbejderen blev tilkendt både en godtgørelse for tabt arbejdsfortjeneste og for svie og smerte. Arbejdstidsloven Det fremgår af arbejdstidsloven, at

den gennemsnitlige arbejdstid i løbet af en 7 dages periode, beregnet over en periode på 4 måneder, ikke må overstige 48 timer. Medarbejderen skulle især betjene én særlig maskine. Da store dele af produktionen var afhængig af den maskine, havde medarbejderen

“

Virksomheden havde ikke direkte pålagt overarbejdet. Maskinen, som medarbejderen betjente, var imidlertid helt central for produktionen, og da medarbejderen stort set var den eneste på virksomheden, der kunne betjene den, var virksomheden ikke i tvivl om, at medarbejderen havde en stor arbejdsbyrde over en længere periode. Rettens afgørelse For retten var det uden betydning, at virksomheden ikke direkte havde pålagt medarbejderen at udføre overarbejdet. Der forelå en klar overtrædelse af bestemmelsen om den maksimale arbejdstid, og på baggrund af sagens omstændigheder – hvor den lange

Det er virksomhedens ansvar at have et fuldt overblik over, om den enkelte medarbejder maksimalt arbejder 48 timer om ugen i gennemsnit over en periode på fire måneder.

”

overarbejde i en længere periode, hvor der var mange ordrer. Virksomheden og medarbejderen var enige om opgørelsen af overarbejdet, og der var udbetalt overtidsbetaling for alle timer, hvilket også fremgik af lønsedlerne. Men på et tidspunkt blev medarbejderen syg med stress/depression. Sygdommen blev anmeldt og senere anerkendt som en arbejdsskade, hvor der blev tilkendt erstatning for

periode blev fremhævet – skulle virksomheden betale en godtgørelse svarende til fire måneders løn. Retten så også en årsagssammenhæng mellem virksomhedens tilrettelæggelse af medarbejderens arbejde og dennes udvikling af stress/depression. Derfor skulle virksomheden betale erstatning til medarbejderen for tabt arbejdsfortjeneste og svie og smerte på ca. 430.000 kr. ■

FEBRUAR 2015

Skandinaviens største indendørs transportmesse Transportmessen byder på udstillere inden for lastbiler, opbygninger, trailere, kraner, renovation, tilbehør, serviceydelser og meget mere. # Årets Opbygning # Årets Transportfest # RC Trucks

# Brændstofkonkurrence # Politisk Debat # Veteranbiludstilling

Se hele udstillerlisten og print din gratis billet på transport-messen.dk

Mød os på:

MEDLEMMERNE GENERALFORSAMLINGER Af John Larsen / Fotos: Per Daugaard

Her stiftes specialforeningen for de danske kurér- og varebilsvognmænd i passende rammer hos Iveco i Glostrup.

VELKOMMEN

Varebilsvognmænd samler sig Specialforening under DTL er dannet

andets varebilsvognmænd har nu fået deres egen platform, nemlig Specialforeningen for Kurér- og Varebilstransportører. Foreningen blev stiftet på et møde hos Iveco i Glostrup 24. januar. »Nu er foreningen stiftet. Det næste, der skal ske, er, at vi skal arbejde på et tilladelseskrav under rimelige rammer for vognmænd, der kører bil for fremmed regning under 3.500 kg,« oplyser den nyvalgte formand, Thomas Jensen fra Røde Kro Kurérservice. Thomas Jensen har selv været en af de meget fremtrædende initiativtagere til specialforeningen efter at have deltaget i DTL

DTL magasinet

DTLs formand Martin Danielsen byder den nye specialforening velkommen indenfor i DTL-varmen: »Varebilsområdet er i kraftig vækst på grund af e-handelen, og vi påskønner, at en kreds af varebilsvognmænd vil arbejde seriøst for at få ordnede forhold og højnet det professionelle niveau blandt vognmændene. Det falder helt i tråd med DTLs arbejde for hele transportbranchen. Derfor ser jeg også meget gerne, at varebilsvognmændene også tager skridtet til at deltage i det faglige og erhvervspolitiske arbejde lokalt i vores landsdækkende net af lokalforeninger. Jo flere vi er – også lokalt, jo stærkere står vi. Jeg håber naturligvis også, at initiativet får stor opbakning blandt landets øvrige varebilsvognmænd, hvoraf mange jo er uorganiserede.«

For første gang har varebilsvognmændene fået deres eget faglige forum og politiske platform til at få ændret på tingene.

FEBRUAR 2015

– Danske Vognmænds netværk for varebilsvognmænd i længere tid. Den nyvalgte bestyrelse består af repræsentanter fra fem virksomheder, der primært har varebiler i deres stald: Udover formanden Thomas Jensen er der tale om Søren Christensen fra PT reg. 66, Ølgod, som næstformand, Jacob Holm fra A-Way, Karlslunde, Flemming Riismøller fra KurérXperten, Ishøj, og Hans Sørensen fra JL Bud, Grindsted. Suppleant er Assad Khilji fra Transport 24, Glostrup. IVECO Danmarks hovedkvarter i Glostrup dannede en perfekt ramme om den stiftende generalforsamling, som blev gennemført med chefjurist John Roy Vesterholm som dirigent og efter, han havde gennemgået vedtægtsgrundlaget. 15 virksomheder var repræsenteret til det stiftende møde, hvoraf de 11 var stemmeberettigede ved

Foreningens bestyrelse: Fra venstre Hans Sørensen, Søren Christensen (næstformand), Flemming Riismøller, Thomas Jensen (formand), Jacob Holm, Leif Jespersen (revisor) og Assad Khilji (suppleant).

selve stiftelsen af foreningen. Konsulent Jesper Ilsø fra DTL–Danske Vognmænds servicekontor Øst i Roskilde, der vil udgøre det daglige

sekretariat for foreningen, forventer endnu større tilslutning: »Jeg har faktisk tilsagn fra flere vognmænd, der ikke lige kunne

Sværere at blive varebilsvognmand i Sverige Barren for at blive svensk vognmand er lige høj uanset, om man vil drive lastbil- eller varebilsforretning. Der skal en godskørselstilladelse til. Det oplyste jurist John Voxström fra Sveriges Åkeriföretag (SÅ), der fortalte og besvarede spørgsmål om reguleringen af varebiler på den anden side af Sundet. Han kunne berette, at der i Sverige bliver set lige så restriktivt på at lukke varebilsvognmænd ind i erhvervet som vognmænd med lastbiler. Selv om EU-forordningen har et tilladelseskrav fra 3,5 ton totalvægt, så må medlemslandene gerne sænke den tærskel, og det har man gjort i Sverige. Så i broderlandet starter tilladelseskravet ved 0 kilo. Blandt kravene er en vis økonomisk ballast, at man kan bestå en prøve (ikke et krav om uddannelse), og at man har en god vandel, hvilket i princippet betyder en ren straffeattest og ingen gæld til det offentlige. Der er også et krav om hviletid

FEBRUAR 2015

på 11 timer inden for en 24 timers periode. Hviletiden kan deles i to perioder, hvoraf den ene skal være på mindst 8 timer. Hviletiden skal registreres i en personlig ”tidsbog”. I Sverige ser man ikke endnu en kritisk forekomst af varebiler på udenlandske plader. Det rører på sig i EU DTLs erhvervspolitiske chef Ove Holm kunne fortælle, at der på

varebilsområdet sker rigtig mange ting i øjeblikket i EU. Flere europæiske organisationer presser på for at få reguleret markedet, da varebiler efterhånden udgør et stigende socialt og konkurrencemæssigt problem. Blandt andet vil den hollandske søsterorganisation TLN lægge pres på EU-Kommissionen for at få en fælles regulering af markedet.

være her i dag, og jeg forventer, at foreningen i løbet af kort tid vil kunne nå 30 medlemsvirksomheder”, siger Ilsø.

Medlemmer af Specialforeningen for Kurér- og Varebilstransportører E.C. Transport, Nørre Åby Boomerang, Herning Rødekro Kurer, Rødekro A-Way, Karlslunde Kurer Xperten, Ishøj Trans2go, Glostrup Team Vendelbo, Aalborg Joma Budservice, Frederia KK Transport & Rengøring, Stege All In One, Danmark, Glostrup Trustmove, Vallensbæk Logistik Centralen, Odense Nordjysk Transport Service, Nørresundby 3x34 Transport, Glostrup Ny indmeldte DTL-medlemmer: MGK Kurer, Toftlund BHN Kurer og skilte, Jordrup Johnnis Transport, Gislev Leif’s Transport, Hadsten PT REG 66, Ølgod JL Bud, Grindsted Danish Service Providers, Ry Kurerservice, Værløse Clifford Service Contractors, Glostrup

Jurist John Voxström orienterer om, hvordan forholdene for varebilerne er indrettet i Sverige.

DTL magasinet

MEDLEMMERNE GENERALFORSAMLINGER

ENIG DYREBRANCHE:

Afskaf klippekort til

dyretransportører Dyretransportører, chauffører og landmænd gør et nyt, fælles forsøg på at komme af med den såkaldte klippekortordning, der betyder, at man efter fire forseelser kan miste retten til at køre med dyr. Klippekortordningen er for anden gang ved at blive evalueret af Fødevarestyrelsen. Det har fået en række erhvervsorganisationer til at sende en fælles henvendelse til Fødevarestyrelsen med en opfordring om at afskaffe ordningen. Henvendelsen er underskrevet af specialforeningen DTL Dyr, som holdt generalforsamling 31. januar.

Formanden, Stinne Møller Hansen, mener, ordningen er overflødig, og at det er helt ude af proportioner, at de omfattede forseelser kan koste folk deres levebrød. Organisationerne 3F, Landbrug & Fødevarer, Dansk Erhverv, Dansk Industri og ITD er enige med DTL Dyr. I henvendelsen i sidste uge til fødevareministeren hedder det, at formålet med klippekortsordningen fuldt ud kan opnås gennem de øvrige sanktionsmuligheder, som myndighederne har til rådighed. Dels gives der høje bøder – op til 7.000 kroner til chaufføren og 12-14.000 kr. til transportø-

ARKIVFOTO: PER DAUGAARD DAUGGARD

Af John Larsen

ren. Dels betyder en intensiv kontrolindsats, at langt over 90 procent af dyrene kontrolleres ved slagteri eller samlestald. De sanktioner har allerede en betydelig præventiv virkning. Er det ikke nok, så indeholder dyreværnsloven en mulighed for at fratage både chauffører, transportører og landmænd retten til at beskæftige sig med dyr, hvis der er begået handlinger, hvor et dyr er blevet uforsvarligt behandlet. Ifølge organisationerne viser erfaringerne, at klippekortordningen indvirker negativt på chaufførernes og vognmændenes

Større slagkraft hos de tungeste »Et skulderklap for de resultater, vi har været med til at skabe.« En tilfreds formand Frank Segall konstaterede på DTL Kran-Blok Erfa’s årsmøde i weekenden, at erfa-gruppen nu tæller 112 medlemmer, hvoraf ikke færre end 36 nye medlemmer er kommet til siden sidst. Blandt resultaterne har været en meget længe ventet uddannelse af ”særtransportassistenter” til følgebilerne – et ønske som blev fremført første gang i 2005. Et andet resultat er Trafikstyrelsens accept af, at tunge kranbiler nu også kan registreres som blokvogne (mobilkraner) og derved dobbeltregistreres, så de kan anvendes til mange forskellige opgaver. »Kran Blok har i det forløbne år også deltaget i møder med Trafikstyrelsen om revideringen af

DTL magasinet

FOTO: FINN BJERREMAND

DTL Kran-Blok Erfa øger medlemstallet markant Tilladelser til særtransporter kan nu udstedes meget mere smidigt, men kommunerne udnytter ikke muligheden, mener Kran-Blok Erfa.

bekendtgørelsen for særtransporter, som nu er gældende. Af væsentlige ændringer kan vi med glæde se på det klart definerede krav til udsyn. Samt klart definerede mål for hvornår der altid skal være en bagvedkørende ledsagebil,« sagde Frank Segall i sin beretning på årsmødet. Erfa-gruppen har også været med til at få Vejdirektoratet til at gøre det muligt for kommunerne at registrere stækninger i klassificeringskortet. Men her går det meget langsomt.

»Mig bekendt har kun Esbjerg Kommune påbegyndt arbejdet med at lægge strækninger ind. Fordelene er indlysende: Vi kan køre med tunge blokvogne på generelle tilladelser på det klassificerede vejnet. Politiet kan udstede tilladelser uden først at spørge kommunernes vejafdeling. Og kommunerne sparer på sagsbehandlingen ved hver transport,« forklarede han. Men som Segall fortsatte, så siger kommunerne, at det kræver et større

analysearbejde at udstede en generel tilladelse i modsætning til at udstede enkelttilladelser. »Det er delvist rigtigt, men ofte gives der tilladelse til strækningstilladelser, og her ved ingen, hvor mange der reelt køres. Så virkeligheden er allerede nu meget lig situationen, som hvis vejene blev klassificerede,« sagde Frank Segall, der således håber på et gennembrud for afbureaukratiseringen i løbet af året. Bak op om kurser Formanden opfordrede i øvrigt medlemmerne til at udnytte kurserne på EUC Lillebælt, hvor der bl.a. afholdes EU-kvalifikationskursus, hvoraf noget af tiden er målrettet særtransport. »Husk på, at der kan søges næsten fuld dækning for transport og udstationeringsomkostningerne,« sagde Frank Segall. ■

FEBRUAR 2015

Klippekortordning for dyretransportører er overflødig og ude af proportioner, mener enig branche.

arbejdsmiljø - og på konkurrencen i branchen. »Det lader til, at klippekortordningen i højere grad håndhæves over for danske vognmænd end udenlandske vognmænd,” forklarede formanden på DTL Dyrs generalforsamling. Allerede i efteråret 2012 opfordrede de samme organisationer til, at ordningen blev genovervejet og ny viden indsamlet, og det er den evaluering, som Fødevarestyrelsen nu har sat i gang. Projekt om transportegnethed Evalueringen er en del af et større ”serviceeftersyn” af hele dyretransportområdet. På generalforsamlingen kunne Stinne Møller oplyse, at Fødevarestyrelsen således også vil efterse regler og praksis, når man skal vurdere, om udsættersøer og kvæg er egnede til transport. Formanden lagde ikke skjul på, at dyretransportørerne vil følge projektet nøje, og om det vil være muligt at finde ny viden og

KURSeR MeD FoKUS på miljø og renovation Har du brug for efteruddannelse inden for miljø og renovationsområdet, så har Syddansk Erhvervsskole kurserne for dig. Synes du, at sortering og bortskaffelse af affald på en miljørigtig måde lyder interessant? Så er vores renovationsrettede AMU-kurser lige noget for dig.

redskaber til at afgøre dyrenes transportegnethed. Hun forklarede, at DTL Dyrs efterfølgende politiske tilgang bliver, at hvis der ikke kan identificeres metoder til at vurdere dyrs forskellige sygdomme og skader, ja, så kan det heller ikke være rimeligt at overlade vurderingen til transportørerne og straffe så markant, som man gør i dag. Projektet styres af folk fra Århus Universitet med inddragelse af nogle af DTL Dyrs medlemmer og med DTL Dyr som deltager i en følgegruppe. Og det skal være færdigt i år. Bak op om kursus DTL Dyr har samarbejdet med AMU Kolding om et særligt todages indhold for dyretransportører på den obligatoriske efteruddannelse med bl.a. politifolk og dyrlæger som undervisere. Der har været ret få tilmeldte, så hun opfordrede til at bakke op om kurset, så det kan videreføres. ■

Y Vi gør alt for at bringe dig hurtigt videre

Du kan vælge imellem: • • • • • • •

EU-kvalifikationskurser – lovpligtigt 5 dage Affaldsfraktioner – 2 dage Dagrenovation sikkerhed – 2 dage Håndtering af olie og kemikalieaffald – 3 dage Erhvervsaffald – 2 dage Storskrald – 1 dag Grundlæggende flakkøretøjer – 2 dage

For yderligere oplysninger kan du kontakte: Maria Blum Ragner på tlf. 6312 6404 eller på mail mabr@sde.dk Du kan også læse mere på sde.dk/renovationskurser

Alle forsikringer kan være med til at dække tabet og udgifterne, hvis du fx har en skade på en af virksomhedens køretøjer. Hos Codan gør vi også en ekstra indsats for at bringe dig hurtigt videre. Vi er bl.a. kendt for vores hurtige skadebehandling – mindre skader som stenslag i forruden kan vi ordne på stedet.

Vil du høre mere om forsikringer, der gør din virksomhed bedre kørende, så aftal et møde på 33 55 50 50. © Codan Forsikring A/S 09.14 CVR 1052 9638.

xxxx_CL_A_DTL_90x127.indd 3 FEBRUAR 2015

codan.dk/transport

01/09/14 13.22

DTL magasinet

THY VOGNMANDSFO

LSALUAGUG S D D N N A A MM V SOVGONGN er herved i henhold S N N V V A A H ld N G indka g: ØJBØEBNEH KJK DSLAU ugsforsamlin NMAN

Thy Vognmandsforening

RENING

holder ordinær genera

LØRDAG DEN 28. FEBR UAR 2015 KL. 12.00 PÅ HOTEL LIMFJORDEN SIMONS BAKKE 39, TIL ST 7700 THISTED

VOG ær la HAVNS s § 12 til ordin N E B JØ e K rn sartikle til laug 18.00 2015 kl. , s t r a us 6. m Codanh enhavn V g den 2 Torsda n Forsikring, b ø K or 1790 da nskab f Hos Co vej 60, e g n o mt reg K a l s . e n n e m e d g lin sor Gam ort, dag sforsam gangsk ge inden laug d a d e em 6 da Tilsigels ndes senest e s d u 2014 gående des om 24 14. e b e ls ige 21 nde tils toret, tlf. 33 n Mangle o k s g u lt la medde ermand sen, old n Je . K Jørgen

lforsamling:

Indkaldelse med dagso rden bliver udsendt sen est 14 dage før generalforsamlingen. Forslag, som ønskes be handlet på den ordinæ re generalforsamling, skal indsendes skriftligt til foreningens kontor med en kort motivering senest 10 da ge før generalforsamling ens afholdelse På foreningens vegne Egon Sørensen, formand

G RENIN O F S D N OGNMA inær V S T M A ord holder TRØMS S orening f R s d O n T a S Vognm

NORDJY SK VOG NMAND k Vognm SFOREN andsfore ning ho ING lder

Nordjys

LØRDA ordinær G DEN 2 generalf 8. PÅ COL orsamli OR HOT MARTS 2015 ng: K EL SKA GEN, G L. 13.30 L. LAN DEVEJ 3 9, 9990 Indkald SKAGE else me N d dagso alforsam rden bli lingen. ver uds endt se nest 14 Forslag dage fø , som ø r genernskes b skal ind ehandle sendes t p sk å ing sen est 10 d riftligt til foren den ordinære g age før ingens eneralfo kontor generalf rsamlin med en orsamli På foren kort mo g, ngens a ingens v tiverf h o ldelse. eg Klaus M yrrhøj N ne ielsen, f ormand

ts øms Am Storstr rsamling: 0 lfo L. 14.0 genera 2015 K , 4673 RØDVIG S T R A J8 14. M DERVE før G DEN 4 dage N, SØN E LØRDA T IN L enest 1 K s t L d E n T e uds PÅ HO n bliver gsorde a d ng, d e orsamli else m eneralf g Indkald rsamlingen. e r æ in rt lfo den ord d en ko lse. genera dlet på ns kontor me n lde a o h h e f b a ninge gens nskes e n ø r li o f m m o il a s t , t ors Forslag ndes skriftlig eneralf se ge før g a d d in l 0 1 a t k s es ring sen motive s vegne ningen e r o f å P ormand Ibsen, f Henrik

ØSTJYL

Østjylla

nds Vo

HUSK

gener forsam alling

DTL magasinet

LANDS

gnman

VOGNM A

NDSF

ORENIN ing hold TIRSDA G er ordin G DEN ær gen 17. PÅ LÅS eralfors BY KRO MARTS 2015 a m KL. 19.3 ling: HOVED 0 GADEN 49 8670 L ÅS (Vi star BY ter med middag kl. 18.3 0) Indkald else me d dagso genera lforsam rden bli ver uds lingen. endt se nest 14 Forslag dage fø , som ø r n skes be skal ind handle sendes t på de skriftlig motive n or t ring sen est 10 d til foreningen dinære gener alforsa s age før mling, genera kontor med e På fore n kort lforsam ningen lingens s vegne Jørgen B afholde uhl, form lse. and dsforen

FEBRUAR 2015

SFORENIN

D OGNMAN V S D N A L L

VESTJY

nær general g holder ordi in n re fo ds Vognman Vestjyllands g: lin forsam KL. 10.00 MARTS 2015 7. 0 N E D G LØRDA TEL, GAARDS HO PÅ WESTER , 6920 VIDEBÆK 12 BREDGADE 9.30) ed kaffe kl. 0 m r te før ar st i (V nest 14 dage er udsendt se iv bl n de or med dags Indkaldelse lingen. am rs fo al gener neralforsam n ordinære ge med en kort de på et dl gens kontor ønskes behan Forslag, som des skriftligt til forenin amlingens afholdelse. en fo ds general rs ling, skal in t 10 dage før es n se g in er motiv ns vegne På foreninge formand n, Poul Jørgense

MIDTJY LLA

NDS VO Midtjyll GNMAN ands Vo gnmand DSFORE sforenin g holder LØRDAG NING ordinær D generalf PÅ KØR EN 21. FEBRUA orsamli ETEKNIS R ng: K ANLÆ 2015 KL. 09.00 G I VIBO RG. Der serv eres mo rgenkaff eralfors e amlinge n. Ligele kl. 8.30 med ef på THE te des invit Grill, Tin eres til e rfølgende froko gvej 7, 8 s n hygge 800 Vib lig aften t efter genorg, lørd Indkald med led ag aften else me sag d dagso den 21. fe forsamli rden bliv bruar 20 er ngen. er udsen 15. dt senes t 14 dag Forslag, e før gene so ralindsend m ønskes beha ndlet på es skrift ligt til fo den ord senest 1 inære ge reninge 0 dage fø ns k neralfors r genera amling, lforsam ontor med en k På foren skal ort mot lingens ingens v iv a f ering h oldelse. egne Ole Rosg aard, fo rmand

VOGNM ANDSF ORENI Vognm NGEN V andsfore ENDSY ningen forsam Vendsy ling: SSEL ssel hold er ord

inær ge LØRDA neralG DEN 7 .M PÅ TAA RS HOT ARTS 2015 KL EL, BRE . DGADE 10.00 52, 983 Indkald 0 TÅRS els generalf e med dagsord en blive orsamli ngen. r udsen dt sene st 8 dag Forslag e før , som ø nskes b samling e h a ,s n motiveri kal indsendes dlet på den ord skriftlig ng sene t til form inære generalf st 14 da orge før g anden eneralf På fore orsamli med en kort ningens n g ens afh veg Carl Lau oldelse ritzen, f ne . ormand

ORENING F S D N A NM NDS VOG A L L Y J eneralT S r ordinær g e SYDØ ld o h g in dsforen

man ands Vogn Sydøstjyll : forsamling 9.30 015, KL. 0 STOUBY . MARTS 2 J 26, 7140 E 14 V N IE E R D O G T LØRDA D, SANA erVEJLEFJOR ge før gen PÅ HOTEL nest 14 da se t d n se d ver u sorden bli e med dag Indkaldels ngen. orsamling alforsamli re generalf æ in rd o n t på de reningens ftligt til fo s behandle e ri sk sk n n kort s ø e d m n indse ing, med e Forslag, so enen, skal 6000 Kold , rd 2 j so e g a rv d te å n. og sat p n Syd, Cen rsamlinge DTL Regio r generalfo fø e g kontor, c/o a d g senest 10 motiverin e gens vegn På forenin and rm fo , n sse Per Rasmu

G FORENIN S D N A M GN rsamling: FYNS VO generalfo r ordinær

ning holde

mandsfore Fyns Vogn

FEBRUAR 2015

KL. 9.00 RTS 2015 A M . 8 2 EN ODENSE S LØRDAG D RO FANGELVEJ 55 K L dage før PÅ FANGE t senest 14 d n e s d u r ve sorden bli e med dag Indkaldels n. lforsamrsamlinge generalfo ære genera in rd o n e d r, c/o DTL dlet på ens konto kes behan g s in n ring n ø re m o fo s ort motive ligt til Forslag, des skrift , med en k n g e s in d ld in o l K a ling, sk ej 2, 6000 en. d, Centerv orsamling Region Sy g r eneralf fø e g a d senest 10 e gens vegn På forenin and rm fo , n nse Frants Ha

DTL magasinet

SJÆLLAND S VOGNMA NDSFOREN Sjællands V ognmandsf ING orening

holder ordin ær generalf LØRDAG DE orsamling: N 7. MARTS 2 015 KL. 10 PÅ BENLØS E KRO, ROS KILDEVEJ 11 3, 4100 RIN GSTED Indkaldelse med dagso rden bliver generalfors udsendt se amlingen. nest 14 dage før Forslag, som ønskes beh andlet på d ling, skal in en ordinære dsendes sk generalfors riftligt til fo motivering amreningens ko senest 10 d ntor med en age før gen kort eralforsam lin gen. På foreninge ns vegne Frederik Ch ristensen, fo rmand

: mling lforsa a r e n ær ge ordin

SFORENING D N A M N G O V lforsamling: NÆSTVED ordinær genera mandsforening

Næstved Vogn

holder

15 KL. 15.30 28. MARTS 20 00 NÆSTVED LØRDAG DEN REBÆKVEJ, 47 R KA , ER N A PÅ DE HVIDE SV st 8 dage før er udsendt sene iv bl n de or gs ed da Indkaldelse m lingen. am rs lfo ra gene ralforsamordinære gene n de på t le nd kort motiverskes beha anden med en Forslag, som øn rm fo til gt tli rif else. des sk lingens afhold ling, skal indsen r generalforsam fø ge da 14 st ing sene ter Magnus transportminis at , om es er ere inform times varighed Der kan yderlig indlæg på ca. 1 et e ld ho l vi Heunicke vegne På foreningens rmand fo , en rs Lars Ande

lder ng ho i n e r fo ands 0 ognm V s . 10.0 d yllan 5, KL OV j 1 r e 0 d 2 K age Søn ARTS 4 AGERS t 14 d s M e . 7 n 3 e s EN , 65 endt AG D KRO g, r uds e LØRD ERSKOV v i mlin l G en b forsa Syd, l d r a r o PÅ A e s g n on NORDR re ge ed da Regi se m mlingen. rdinæ , c/o DTL t 10 dage l E BIRKS o e d n l e a a r s d k s o r e d t å o n n I VOGNM Nordre let p gens kon ering se eralf d n n e B a g irks Vog ANDSF beh forenin før otiv s m n e m t k r a ORENIN ndsfore ko øns tligt til n e m n in o d f g s L ØRDAG G holder skri ag, , me l g s s o r n e r D i d o E d in d N 14. M F ær gen SKÆVIN sen Kol d 0 A e n r i 0 R a T l lf . 0 S 2014 orsamli GE KRO ska 2, 6 gen KL. 11.0 ng: (Der vil , mlin ervej 0 PÅ være sp JERNBANEV Cent eralforsa E is J n 1 , in n 3 g 3 e 2 efter ge 0 SKÆ før g V neralfo ne Indkald rsamlin INGE s veg and e n ls e e g gen) m m n e i r d n o g d f e e a n r , gsorde eralfors n bliver På fo ng Jensen amling udsend en. a t senes Ole B t 14 dag Forslag , som ø e før nskes b skal ind ehandle sendes t sk på den kort mo or tivering riftligt til fore ningen dinære genera , senes s forma t 10 dag nd eller lforsamling, e før ge På fore kontor neralfo ningen med en r s sv amling Ole Fre en. derikse egne n, form and

HUSK

generalforsamling

DTL magasinet

FEBRUAR 2015

SPECIALFORENING FOR KURÉR- OG VAREBILER

DTLs Generalforsamling 2015

DTLs Arbejdsgiverforenings generalforsamling 2015

I henhold til vedtægterne for Dansk Transport og Logistik meddeles hermed, at DTLs ordinære generalforsamling afholdes: Lørdag den 9. maj 2015 kl. 9.00 i

I henhold til DTLs arbejdsgiverforenings vedtægter meddelelse hermed, at DTLs arbejdsgiverforenings ordinære generalforsamling afholdes: Lørdag den 9. maj 2015 kl. 14.00 på

Herning Kongrescenter Østergade 37 7400 Herning

Dagsorden ifølge vedtægterne: 1. Valg af dirigent 2. Forelæggelse af årsberetning til godkendelse 3. Forelæggelse af årsregnskab til godkendelse 4. Valg af bestyrelsesmedlemmer og suppleanter for disse 5. Valg af to revisorer og suppleanter for disse 6. Fastsættelse af kontingent og indskud 7. Indkomne forslag 8. Eventuelt

Dagsorden ifølge vedtægterne: 1. Valg af dirigent 2. Beretning om Arbejdsgiverforeningens virke i det forløbende år 3. Forelæggelse af revideret regnskab 4. Behandling af indkomne forslag 5. Valg af bestyrelsesmedlemmer og suppleanter, jf. § 10 6. Valg af revisor 7. Fastsættelse af kontingent 8. Eventuelt

Der skal vælges 5 bestyrelsesmedlemmer og suppleanter for disse På valg er Martin Danielsen, Odense, Ole Bang Jensen, Haderslev, Jens H. Petersen, Hanstholm, Kristian Skov Petersen, Taastrup, Steen Tofteng, Rødovre.

Der skal vælges 4 bestyrelsesmedlemmer og 2 suppleanter På valg er Martin Danielsen, Odense, Ole Bang Jensen, Haderslev, Steen Tofteng, Rødovre, Winnie Grant, Kastrup. På valg som suppleanter er Leif S. Jensen og Frants Hansen.

Forslag til kandidater til bestyrelsen skal i henhold til DTLs vedtægter være DTL i hænde senest den 15. marts 2015. Forslaget skal være ledsaget af et suppleantforslag. Ved nyvalg skal kandidatforslag være ledsaget af en skriftlig villighedserklæring fra de foreslåede.

Forslag til kandidater til bestyrelsen skal være DTLs arbejdsgiverforening i hænde senest den 15. marts 2015. Ret til at opstille kandidater har bestyrelsen samt mindst 5 medlemmer i fællesskab.

Forslag, som ønskes optaget på dagsordenen, skal i henhold til vedtægterne være ledsaget af en kort motivation samt være DTL i hænde senest den 15. marts 2015.

Forslag, som ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal i henhold til vedtægterne for DTLs arbejdsgiverforening være DTLs arbejdsgiverforening i hænde senest den 15. marts 2015.

København, februar 2015 Martin Danielsen Erik Østergaard Formand Adm. direktør

FEBRUAR 2015

DTL magasinet

NYHEDER XXXXXXXX

PENGE IND

– penge ud til uddannelse To fonde støtter efteruddannelse og faglig uddannelse. Sådan bruger du fondene KOMPETENCEUDVIKLINGSFONDEN Beløb opkræves: 780 kroner pr. fuldtidsmedarbejder om året. Opkræves af: PensionDanmark Søges: Af virksomheden hos PensionDanmark Fonden støtter: Uddannelse i henhold til Transportoverenskomstens regler (§19): individuel kompetenceafklaring almen kvalificering på grundlæggende niveau og screening erhvervsrettet uddannelse aftalt mellem virksomhed og medarbejder selvvalgt uddannelse uddannelse i forbindelse med afskedigelse uddannelse på virksomhedens foranledning. ●

●

Fondens fulde navn er Transport- og lagerområdets kompetence-udviklingsfond. Den er en del af Transportoverenskomsten.

Når medarbejderen skal have sine kompetencer afklaret Fra og med 1. januar i år skal den ufaglærte medarbejder igennem en individuel kompetencevurdering. Det står i transportoverenskomsten. Her skal man afklare, hvilke uddannelsesaktiviteter medarbejderen mangler for at opnå faglært status. Virksomheden vurderer, hvad der er behov for, så medarbejderen kan varetage arbejdsopgaver og funktioner i virksomheden. Hvis der er nogle kurser udover dem, virksomheden vurderer som relevante men som medarbejderen ønsker at gennemføre, kan det eksempelvis ske gennem aftalen om selvvalgt uddannelse. Når vurderingen er klar, skal de for virksomheden relevante uddannelsesaktiviteter optages på virksomhedens uddannelsesplan. Det er for at virksomheden efterfølgende – og sammen med medarbejderen – kan få støtte til uddannelsesaktiviteten i Kompetenceud-

DTL magasinet

viklingsfonden. Kompetenceafklaringen er en forudsætning for støtte fra fonden. Det er dog vigtigt at understrege, at denne afklaring ikke er det samme som, at medarbejderen har krav på at gennemgå samtlige kurser for at opnå faglært status. Den aktuelle udfordring Den aktuelle udfordring med de nye regler er især, når medarbejdere skal på den lovpligtige efteruddannelse. Det foregår jo inden for bestemte tidsfrister. Skal de frister holdes, kan der ske det, at skolerne, der skal gennemføre kompetencevurderingerne, får svært ved at nå det, hvis mange ufaglærte på én gang skal kompetencevurderes. Yderligere er PensionDanmark i færd med at tilpasse deres it-system til at kunne håndtere de nye regler. Derfor kan tilskud til efteruddannelse af denne årsag bliver forsinket

i 1. kvartal. Kompentenceudviklingsfonden lukker midlertidigt for udbetalingerne her i 1. kvartal 2015. Når fonden åbner igen, kan der søges tilskud med tilbagevirkende kraft. Virksomhederne kan altså stadig få tilskud til efteruddannelse i perioden, men det bliver med tilbagevirkende kraft. Man kan søge om tilskud igen fra den 1. april 2015. Og PensionDanmark Uddannelsesfonde bidrager til at sikre, at alle virksomheder får de tilskud, som de er berettiget til. Her henter PensionDanmark Uddannelsesfonde tilstedeværelsesoplysninger fra skolerne tilbage fra 1. januar 2015, og de virksomheder, der har haft medarbejdere på kursus i 1. kvartal, modtager derefter en mail om, at de kan søge tilskud for den afholdte efteruddannelse. I den forbindelse ændres forældelsesfristen for at søge tilskud fra tre til seks måneder.

FEBRUAR 2015

UDDANNELSES- OG UDVIKLINGSFONDEN, GUU Beløb opkræves: Medlemmer af DTL-A 0,25 kr. pr. præsteret arbejdstime; Ikke medlemmer af DTL-A med tiltrædelsesoverenskomst 0,55 kr. pr. præsteret arbejdstime. Opkræves af: PensionDanmark Søges: Af virksomheder hos Dansk Erhverv, og 3F udbetaler. Fonden støtter: Elevers studieture, svendeprøvegebyr og bogpakker til elever. Fondens fulde navn er Godstransportområdets Uddannelses- og Udviklingsfond

FEBRUAR 2015

DTL magasinet

OVERBLIK ERHVERVSPOLITIK NU Månedens vigtigste branchesager

DTL-opfordring til tysk ambassadør:

Dansk fritagelse for løndokumentation uden af- eller pålæsning af gods indtil videre undtaget. Erik Østergaard udtrykte dog nogen bekymring for den praktiske administration: »Der kan bl.a. være problemer med registrering af det tidsrum, man befinder sig på tysk område,

som næppe findes i eksisterende systemer. Og så kan kravet om dokumentation på tysk også volde problemer.« Derfor lægger DTL op til, at danske lastbiler, der efter den danske godskørselslovs krav skal overholde bestemmelserne om løn- og

FOTO: PER DAUGAARD

Den nyindførte, tyske mindsteløn var på dagsordenen, da DTLs adm. direktør Erik Østergaard og underdirektør Ove Holm gæstede den tyske ambassadør Claus Robert Krumrei først på måneden. Erik Østergaard udtrykte – på vegne af DTL - Danske Vognmænd og som formand for den nordiske vognmandsorganisation NLA, sin støtte til det tyske initiativ. »Konsekvenserne af uligevægten mellem lønniveauerne i EU har nået et utåleligt niveau, og Europa-Kommissionen har været alt for passiv. Derfor må landene selv reagere, og det har Tyskland så gjort med indførelsen af en tysk mindsteløn på 8,50 euro pr. time. Det var væsentligt for os at gøre den tyske regering opmærksom på, at der altså er bred støtte til initiativet,« fortæller Erik Østergaard. Mindsteløn gælder for transport på tysk område – dog har Tyskland for nyligt meddelt, at mens Europa-Kommissionen vurderer initiativet i forhold til EU-reglerne, er ren transit gennem Tyskland

arbejdsvilkår for chauffører, der findes i de kollektive overenskomster, fritages for anmeldelse og løbende registrering af arbejdstid og løn ved kørsel i Tyskland. DTL-delegationen overrakte beregningseksempler og dokumentation for, at en dansk eksportchauffør efter overenskomsten med god margin overholder grænsen på 2.958 euro i månedsløn, som bør give adgang til en fritagelse for yderligere dokumentation. »Ambassadøren var både lyttende og spørgende og takkede for den principielle støtte. Han vil nu viderebringe vore synspunkter og beregninger, som regeringen i Berlin vil se nærmere på,« oplyser Erik Østergaard.

DTLs adm. direktør Erik Østergaard foreslog over for den tyske ambassadør Claus Robert Krumrei, th., en fritagelse fra registreringen af de danske chauffører, der jo ligger langt over den tyske mindsteløn.

Nordisk sympati for tysk mindsteløn De nordiske transportorganisationer i Nordic Logistics Association (NLA) forstår det nye tyske værn mod social dumping. På et bestyrelsesmøde i NLA i Bruxelles for nylig var der enighed bordet rundt om, at man i de nordiske lande til fulde forstår bevæggrundene bag ved de tyske myndigheders indførelse af mindsteløn på bl.a. transportmarkedet. Problemet – konstaterer NLA – er reelt tendensen til social dumping og forringelserne af de generelle arbejdsbetingelser i visse sektorer, hvoraf transporterhvervet desværre af én af dem. NLA støtter derfor initiativet i Tyskland, så længe det kan gennemføres uden bureaukrati, ineffektivitet og forskelsbehandling. »Det skal med andre ord ikke

DTL magasinet

være en papirtiger, som tyskerne sætter i søen, men det må heller ikke hindre nordiske transportørers muligheder for at bruge den tyske infrastruktur lige så uhindret som før,« udtaler DTL-direktør Erik Østergaard, der netop blevet genvalgt som formand for NLA.

“

Erik Østergaard tvivler på, om den tyske løsning i sidste ende er det, der mest effektivt gør op med kontrollen og håndhævelsen af markedsvilkårene for de enkelte landes transporterhverv i det Indre Marked.

”

»Vi tror i NLA på, at man i længden kan undgå en masse bureau-

krati, hvis der i fællesskabsregi bliver etableret et regelsæt eller nogle guidelines, der klarlægger reglerne og den tilhørende gennemførelse af et minimumsniveau i en eller anden form. Det vil lette forholdene både for de kommercielle aktører på markedet og for myndighederne. Det vil samtidig være et velkomment initiativ til at udrydde den sociale dumping, som i sidste ende kun leder til en negativ spiral mod bunden,« siger Erik Østergaard til dagbladet Børsen. Klarhed og fair regler Ifølge NLA-formanden er hele problematikken ikke bare koblet op på problemerne omkring cabotage og kombineret transport: »Uanset hvordan man definerer reglerne for cabotage eller interna-

tional transport, vil det altid være nødvendigt at definere, hvilke regler om løn- og arbejdsvilkår der gælder i forskellige situationer – udenlandske chauffører på nationale køretøjer, international transport, transit, kombineret transport, kontinuerlig international transport mellem andre lande end hjemlandet (tredjelandskørsel) osv. Det er afgørende vigtigt for NLA, at det internationale marked garanterer, at nordiske vognmænd kan drive en lovlig og fornuftig forretning uden at skulle opleve ulovlige eller lyssky konkurrenceforhold fra vognmænd etableret i andre lande i Fællesskabet. Dette kræver både klarhed og fair regler, ligesom selve håndhævelsen af reglerne bør være det.«

FEBRUAR 2015

FOTO: VEJDIREKTORATET

Nyhedsbrev til arbejdsgivere Medarbejderne hos DTLs arbejdsgiverforening har sat et nyhedsbrev i søen for at gøre ”lidt reklame for os selv”, som det hedder i introduktionen. Nyhedsbrevet vil bl.a. giver direkte orientering til medlemmerne om nogle af de aktuelle sager, der ender på juristernes bord. Nyskabelsen er en udvidelse af informationsindsatsen. Medarbejderne vil naturligvis fortsat informere og give rådgivning via telefon, informationsmøder og på hjemmesider. Det kan fx være spørgsmål om pension, løn, arbejdstidsplanlægning, sygdom, ferie, ansættelseskontrakter, arbejdsmiljø og uddannelse.

Overraskende mørklægning på motorringvej kan give bagslag »Vi var klar over, at Folketinget vil evaluere effekterne af de variable tavler på Motorring 3 ved København. Men at man som et led i evalueringen ligefrem slukker helt for tavlerne i en længere periode, den havde vi ikke set komme,« indrømmer erhvervspolitisk chef i DTL – Danske Vognmænd Ove Holm. Fra starten af denne måned vil de mange tusinde bilister, der hver dag kører på motorvejen M3 uden for København, opleve, at de variable tavler, der ellers normalt informerer dem om blandt andet rejsetider, hastighedsgrænser og kø-varslinger, er slukkede. Ove Holm mener, at de sorte tavler kan skabe problemer for vognmændene i forhold til leveringerne i Københavnsområdet: »Jeg bider mærke i, at Vejdirektoratet selv forventer, at der kommer en langsommere og mindre jævn afvikling af trafikken på M3 i de kommende måneder. Men det er åbenbart de store omkostninger ved driften, der gør, at man ønsker et helt vandtæt grundlag for at fortsætte med denne form for ITSløsninger i form af variable tavler.« Vejdirektoratet vil overvåge, om trafikken på M3 kører mere ujævnt og besværet end normalt, når trafikanterne ikke længere bliver hjulpet af informationerne fra de elektroniske tavler, der vil være slukkede fra februar måned og op til fem måneder. ITS med perspektiver »Der er intet så effektivt som en

FEBRUAR 2015

”kold tyrker”, og hvis politikerne skal formås til at stampe penge op til mere ITS i form af online trafikinformation og hastighedsvejledning til optimering af trafikafviklingen, så skal der naturligvis håndfaste beviser til – gerne af den provokerende slags,« mener Ove Holm. Han fortsætter: »Jeg er dog noget usikker på, om politikerne helt har været klar over, at man mørklægger informationsniveauet på en af landets travleste motorveje i flere måneder. Det ligger næsten i kortene, at erhvervstrafikken vil blive generet. Vi har fra vognmandsside altid set store perspektiver i intelligente transportsystemer – ITS – men må også konstatere, at der er sket alt for lidt med at få ITS rullet ud i landet. At man nu ruller tiden tilbage for at se frem er lidt paradoksalt.« Munder forsøget ud i kaotiske tilstande på motorvejen, bør man hurtigst muligt tænde skiltene igen, mener DTL. Og så må der gå et politisk arbejde i gang med at få ITS ud der, hvor der er behov – og det er der givet vis mange steder – fx E45 mellem Trekantsområdet og Aarhus/Randers. I den periode, hvor tavlerne er slukkede, vil M3 for bilisterne fremstå som en helt almindelig motorvej med faste hastighedstavler på 90 og 110 km/t. Når undersøgelsen er færdig, vil resultaterne indgå i overvejelserne om fremtidige investeringer i de intelligente transportsystemer herhjemme.

FOTO: MAN

Vejdirektoratet slukker for informationstavlerne for at se, hvad der sker.

Ny elektronik forbedrer motorerne i MANs lastbiler.

MAN-motorer øger momentet og mindsker brændstofforbrug MAN har opdateret hele sin motorportefølje for de tunge lastbiler med en ny teknologi, der reducerer brændstofforbruget og øger momentet på D26 motoren. TopTorque er et elektronisk system til øgning af drejningsmomentet. Motorens styring øger momentet med 200 Nm i 11. og 12. gear. Takket være den større trækkraft, kan føreren forblive i et højere gear i længere tid, og antallet af nedgearinger, for eksempel på mindre bakker på motorvejen, reduceres. Derved reduceres brændstofforbruget, samtidig med at gennemsnitshastigheden øges og forbedrer kørekomforten. Alle køretøjer med en D26 motor og MAN TipMatic 2 har nu TopTorque som standard. Dette gælder ikke mindst den nye MAN TGX EfficinetLine 2, hvor det nye TopTorgue system er én blandt mange teknologier, der har til formål at nedbringe brændstofforbruget på denne specielt udviklede brændstofbesparende lastbil. Med den nye opdatering af D26 motoren betyder dette at 400 HK motoren, med TopTorque, når det maksimale drejningsmoment ved 2100 Nm. Med TopTorque kan 440 HK motoren nå 2300 Nm, mens MAN har øget 480 HK motoren til en maksimal effekt på 2500 Nm i de højeste gear.

DTL magasinet

Navne NOTER

Denne Ford T fra 1915 er gjort i stand til Herning-messen i næste måned.

Egon træder fra borde En af DTLs mest markante vognmænd har valgt at træde et skridt tilbage. Egon Sørensen, Hanstholm, holder op som formand for Thy Vognmandsforening på generalforsamlingen senere på måneden. Det markeres med en reception på Hotel Limfjorden i Thisted 28. februar kl. 13-16 - efter generalforsamlingen. Han har stået i spidsen for foreningen siden 2003 efter en årrække i bestyrelsen. Egon Sørensen blev selvstændig vognmand som 28årig i 1970 og har siden været aktiv i flere af vognmandserhvervets organisationer. I 1989 kom han i bestyrelsen for Thy Vognmandsforening og i 1993 blev han indvalgt i bestyrelsen for Danske Vognmænd hovedorganisationen af 1985. Han fortsatte i DTL – Danske Vognmænds bestyrelse frem til 2004. Han

DTL magasinet

var også formand for ITD fra 1999 til 2004. Egon Sørensen er æresmedlem i DTL – Danske Vognmænd og i ITD og deltager aktivt i DTLs bestyrelses veteranklub. Vognmandsbranchens ve og vel har betydet meget for Egon Sørensen – lige meget om det drejer sig om uddeling af refleksbrikker i morgenmørket eller en indædt politisk kamp for at få modulvogntogene til Hanstholm. Han kan betegnes som seniormester udi politisk indflydelse og er en af de DTL-formænd med de tætteste politiske kontakter. Det var kendt, at den gamle ”trafikmafia” hørte fra Egon, når der var transportsager på dagsordenen. Han og fru Jytte har holdt grillfester for venner, organisations- og transportfolk og politikere fra nær og fjern. Dialogen kan være meget kontant. Han giver klar besked – også gennem medierne, hvis politikerne ”glemmer” trans-

Ford T fra 1915, som kan fejre sin 100 årsfødselsdag, når den udstilles i Herning. Convoy Buddy med kasserer Claus Filipsen i spidsen har haft ansvaret for veteranbiludstillingen ”Transport gennem tiden”, og arbejdet med at finde bilerne til udstillingen har allerede fremkaldt mange gode historier. »Vi havde jo talt om, at det kunne være sjovt, hvis vi kunne samle biler gennem 100 år, og da vi så finder denne Ford T fra 1915, som samtidig har så god en historie, så var det prikken over i’et,« fortæller Claus Filipsen og understreger, at der er biler i alle aldre, og hver med deres unikke historie, som i virkeligheden

ARKIVFOTO: PER DAUGAARD

Fra en støvet papkasse til transportmessen. Den vej tog en af de i alt 30 biler, der udstilles på veteranbiludstillingen ”Transport gennem tiden”, som er en del af Transport 2015, der finder sted 19.22. marts 2015 i MCH Messecenter Herning. Med en årrække på bagen i tro tjeneste, blev den pakket ned i kasser, sat på paller og henstillet til hjørnet af garagen. Her stod den og samlede støv, indtil den nuværende ejer Ole Holm fik øjnene op for den. Der blev handlet hurtigt, og de mange papkasser kom med hjem til værkstedet i Slagelse. Her blev kasserne pakket ud, stumperne sat sammen, og færdig stod så en flot

FOTO: MCH

Transport 2015 – med meget små og meget gamle biler

Egon Sørensen træder tilbage som formand for Thy Vognmandsforening, og det markeres med en reception 28. februar.

porten. Fx da den daværende konservative transportminister Jakob Axel Nielsen på et møde havde sagt, at modulvogntog kun skulle køre på de først vedtagne motorveje. Det fik Egon til i et læserbrev i Thisted Dagblad at anbefale, at man ikke skulle stemme konservativt eller undlade at stemme. Et par aftener efter ringede ministeren hjem til Egon, og de aftalte en snak om

tingene på Hanstholm Havn med de berørte borgmestre. »Jeg er da spændt på, hvordan det kommer til at gå i bestyrelsen uden Egon,« fortæller næstformand Mark Kristensen. »Men vi slipper ham jo ikke, for han fortsætter jo i seniorforeningen, så vi vil nok trække på hans viden, når vi får brug for det.«

FEBRUAR 2015

er det, der fuldender oplevelsen på veteranbiludstillingen. RC Trucks rykker ind fra hele Norden De små fjernstyrede lastbiler triller også rundt på transportudstillingen. »Vi har fået lov til at udfolde os på transportmessen, og målet er derfor at samle danske og skandinaviske klubber til et kæmpe RC træf. Allerede nu har vi overvældende mange tilmeldinger, så vi glæder os,« lyder det fra Jesper Andersen, en af de tre RC-entusiaster, som står for aktiviteten. Klubkammeraterne Marinus Hougaard og Steffan Boe supplerer: »Vi bygger en bane op med kornsiloanlæg, tankstationer og en masse andre spændende elementer, som gør, at transportopgaverne bliver meget virkelighedstro, og der bliver masser af aktivitet under alle fire messedage,« lover de to. De besøgende har også mulighed for at prøve kræfter med de små fjernstyrede biler. Veteranbiludstillingen ”Transport gennem tiden” fylder hele Hal J3, mens RC Trucks holder sine aktiviteter i Hal K. I alt er ni udstillingshaller i brug. Scania er ikke med Lastbilprocenten Scania har denne gang valgt at melde fra til Herningudstillingen. Til Lastbil Magasinet har adm. direktør Janko van der Baan oplyst, at udstillingen ikke er en del af marketingplanen på lastbilsiden – dog er Scania med på busudstillingen. Lastbilerne vil i stedet blive udstillet på lokale events.

NYE ANSIGTER

Ny konsulent DTL–Danske Vognmænd har ansat Kurt Rinhack, som 1. marts tiltræder stillingen som regionskonsulent i Viborg, hvor Kurt vil rådgive og betjene DTLs medlemmer og lokalforeninger, ligesom han skal fungere som tovholder for planlægning og afvikling af DTLs interne kurser. Han er et kendt ansigt i transportbranchen og har senest arbejdet som faglærer og konsulent ved Aarhus Tech. Gennem denne stilling, har han stiftet bekendtskab med DTL, bl.a. ved samarbejdet med Østjyllands Vognmandsforening om ”Vognmandens Dag” i Aarhus. »Jeg ser meget frem til at rådgive DTLs medlemmer og sammen arbejde med de muligheder, som findes inden for transporterhvervet. Især ser jeg frem til at være tovholder på uddannelsesdelen,« siger Kurt Rinhack.

Pensionsselskab opnår stort investeringsafkast PensionDanmark har fået et investeringsafkast på 16,2 milliarder kroner i 2014 før skat. Årets afkast blev trukket i vejret af gode afkast på tværs af aktivklasser. Fx gav investeringerne i børsnoterede aktier et afkast på 12,2 pct., mens afkastet på almindelige obligationer blev på 8,9 pct.

»Vi er meget tilfredse med afkastet i 2014, hvor vi som andre investorer har nydt godt af de faldende renter og stigende aktiekurser. Hertil kommer et godt bidrag fra vores investeringer i stabile alternativer som ejendomme og infrastruktur,« siger adm. direktør Torben Möger Pedersen.

VELKOMMEN TIL POULSEN TRANSPORT For at være helt ajour med alle personaleforhold har Poulsen Transport i Låsby meldt sig ind i DTL og DTLs arbejdsgiverforening. For som administrativ medarbejder Stine Thyregod nævner, så ser hun frem til at have et sted, hvor hun kan få svar på alle spørgsmål om chaufførernes ansættelsesforhold. Også feriekortordningen spiller ind. Poulsen Transport har 17 chauffører, der kører i 15 lastbiler. Opgaverne er varieret distributi-

onskørsel med dagligvarer, køle-, frost- og tørvarer. Firmaet, der blev etableret i 1999, arbejder også tæt sammen med andre om distributionsopgaverne bl.a. Danske Fragtmænd, Frode Laursen, Freja og Reitan Distribution.

VELKOMMEN TIL NYE MEDLEMMER Kjøbenhavns Vognmandslaug All-in-1 Danmark ApS Naverland 1 C 2600 Glostrup

Vejen Maskinstation v/Lars Nielsen Asbovej 13 6600 Vejen

Midtjyllands Vognmandsforening Vognmand Thomas Krogh Andersen Smedevænget 2, Vorning 8830 Tjele

Sønderjyllands Vognmandsforening BR Transport, v/Brian Rossen Algade 25 6780 Skærbæk

Nordjysk Vognmandsforening AGRO 52 ApS Trendvej 37-39 9670 Løgstør

Østjyllands Vognmandsforening EMJ & SSS A/S Smedeskovvej 101 8464 Galten

Sjællands Vognmandsforening Bent Nielsen 2013 ApS Nykøbingvej 78 B, 4440 Mørkøv

Poulsen Transport Klankballevej 5 8670 Låsby

Storstrøms Amts Vognmandsforening RSH Transport ApS Mosevænget 14 4872 Idestrup

Saars Holding ApS Balticagade 15 8000 Aarhus C

Sydøstjyllands Vognmandsforening Joma Budservice v/Jonni Madsen Morbærvej 48, 7000 Fredericia

Saars Holding ApS Balticagade 15 8000 Aarhus C

DTLs ARBEJDSGIVERFORENING Alex Maimann Jensen Stenvænget 1, Fensmark 4684 Holmegaard EMJ & SSS A/S Smedeskovvej 101 8464 Galten

Klankballevej 5 8670 Låsby Vejen Maskinstation v/Lars Nielsen Asbovej 13 6600 Vejen

RSH Transport ApS Mosevænget 14, 4872 Idestrup Poulsen Transport

FEBRUAR 2015

DTL magasinet

Sorteret Magasinpost ID NR. 42310

FH 500 med Euro 6-motor

Igen har Volvo formået at forbedre brændstoføkonomien Vi oplevede en klar forbedring af brændstoføkonomien, da vi fik “Volvo lastbiler med Euro 5-motorer. Senest har vi fået leveret 25 nye Volvo lastbiler med Euro 6-motorer, og igen er det lykkedes Volvo at forbedre brændstoføkonomien markant.

”

Anders Christensen direktør Skive Køletransport

Al henvendelse: Dansk Transport og Logistik Grønningen 17, Postboks 2250 1019 København K Telefon 2276 7855

Spar brændstof. Spar penge. Hver dråbe tæller

www.volvotrucks.dk

Volvo Trucks. Driving Progress