The Lucky Girl Syndrome

”Jegerdenheldigstepigeiheleverden”,”uventedemulighederopståraltidformig”,”jeg erligeder,hvordetermeningen,jegskalvære”,”universetfåralttilatlykkes”

Det er, som det altid er; med et enkelt klik er du i gang – den mekaniske scrollen, de endeløse indtryk og en hvirvelvind af stemmer, musik og tusindvis af trends sætter dagsordenen for TikToks indtog i hverdagen. Din for you page boomer med indhold, der er klar til at sende dig i forskellige retninger og samtidig fastholde din opmærksomhed i flere timer ad gangen. En af de trends, der mingelerer sig ind i mængden og snor sig rundt, er The Lucky Girl Syndrome. Og hvad er det nu lige, det er, spørger du?

Chancen for, at din algoritme ser anderledes ud end min er stor, så hvis ikke du er faldet over den, kan jeg lige give dig et lille bitte indblik i, hvordan min for you page har set ud den sidste tid (bemærk: kun en lille del. Resten er en god blanding af hyperaktuelle Pedro Pascal eller moodie #ceilings på replay, der er den eneste grund til, at jeg måske ville overveje at stikke af på en lille dramatisk løbetur?

Nå sidebemærkning, tilbage på sporet). Video efter video af den samme slags dukkede pludselig op, før jeg overhovedet bemærkede, at der var et navn for det. Det var først en mørk januar aften, hvor de seriøse tømmermænd var ved at blive afløst af de efterfølgende obligatoriske blues, hvor en af mine veninder sendte et af de daglige TikTok links i vores messengergruppe, at jeg begyndte at tænke nærmere over det. Jeg fulgte som en digital zombie tankeløst linket, absorberede indholdet og svarede begejstret tilbage ”Ja, ja, ja, det skal vi”. Det handlede kort og godt om at tage billeder af de små øjeblikke i sin hverdag, sende det i gruppen og på den måde romantisere de øjeblikke, vi ellers er så hurtige til at glemme – eller i hvert fald glemmer at sætte pris på. I videoen kaldte de det for lucky girl øjeblikke, vi kaldte det at romantisere hverdagen. Her kunne jeg mærke, at jeg pludselig tog mig selv i at jagte de gode øjeblikke, hvad end det så betød at romantisere en ellers kedelig

SU-venlig indkøbskurv eller værdsætte kvali-tid med mig selv på en solo-shoppetur i en ny by, hvor voksenlivet pludselig var til stede for fuld basarm. Det var startskuddet til, at min TikTok nu flød over med den ene efter den anden video omhandlende, hvordan man skal ændre sit mindset, tro på sig selv og tiltrække de gode ting ind i sit liv.

Her dukkede ordet lucky girl igen op i forbindelse med influencere, tiktokkere og almindelige collegepiger, der havde fået øjnene op for, hvor livsomvæltende det kunne være at høre og sige positive affirmationer højt for sig selv. At tro på, at man er verdens heldigste pige. At der sker gode ting for en. Og, at universet holder med dig. Er på din side. Med andre ord - at du kan ændre dit liv blot ved at manifestere det. The Lucky Girl Syndrome. De siger, at det har ændret deres liv fuldstændigt, og at vi skal prøve det. At have en gut feeling af, at alting lykkes og vi får det, vi drømmer om? Det lyder jo egentlig meget godt, gør det ikke?

Det dufter dog også lidt af vanilje og lyserøde skyer – fluffy, abstrakt og lidt for sødt. Endnu en manifestations trend, der ryger ind i en bølge af højtflyvende ord som affirmations, frequency og vibrations, der kan virke som lidt for meget af det gode. Ja, jeg ser tiktokken, forstår pointen, vil gerne gøre det, men gør jeg det? Hmm, der er stadig lidt vej endnu. Det er jo egentlig slet ikke en ny ting, det der med den positive tankegang, at tro på sig selv og ændre sit mindset. Har vi ikke altid hørt det? Det med at se tingene på den lyse side og glasset som værende halvt fyldt? Det er gammel psykologi, der bliver sat på nye formler og nu bliver medieret på de platforme, der måske i virkeligheden er grunden til, at vi har brug for at høre det i første omgang. Jeg er næsten sikker på, at hvis ikke du lige er faldet over Lucky Girl Syndrome, så har du helt sikkert mødt hende i en anden udklædning. Efter jeg blev fanget af Lucky Girl Syndromet, blev jeg fanget i mit eget ekkokammer og pludselig var tendensen overalt. Skuespillere der proklamerede fra talerstole, at den eneste grund til, at de stod, hvor de gjorde, var troen på, at de kunne. En anden trend greb også ind og fortalte, hvordan intuition er vores fremtidige jeg, der fortæller os, at vi allerede har det, vi drømmer om. Hvis du drømmer om at være globetrotter, så er det fordi, at du allerede står ude i fremtiden og vinker til dig selv fra et bjerg i Asien. Jeg må indrømme, at jeg godt kan lide det. Drømmene er mulige. For gud, hvor har jeg også været der, hvor min algoritme græd sammen med mig, sadtok var en tæt ven, og jeg konstant snublede over mine egne ben. Så måske det der med lige at leve lidt i sin egen positive vrangforestilling slet ikke er nogen dårlig ide?

Det taler ind i vores digitale samfund, hvor vi har slået rødder i et blomstrende mediemiljø, hvor vi konstant bliver eksponeret for det ene og det andet. Vores basale behov er for længst blevet opfyldt, og nu begynder vores kære hjerne at kæmpe mod sig selv. Det er den samme sang, som vi kender – de sociale medier er dårlige for os, og de mentale omkostninger er store. Og det er de. Men hvad nu hvis der også er et andet perspektiv til det? Det ene behøver ikke at afløse det andet. Måske er det okay en gang i mellem lige at fjerne de kritiske briller, sænke den løftede pegefinger og sige: nu er vi her. Lige midt i det digitale miljø. Det forsvinder ikke lige pludselig i morgen, og måske det digitale miljø også kan være med til at skabe et positivt miljø, et virkelighedsmiljø, hvor tingene er mulige. Det er viral selvhjælp. Det betyder ikke, at vi skal tegne et glansbillede, at det aldrig er svært. Men at det svære bliver lidt nemmere at bære. At når jeg for tredje gang i samme uge taber min morgenkaffe så er det for, at jeg skal have noget at grine af, ikke græde af. Og hvis naboen vækker mig klokken 6 om morgenen, jamen ja, så kan jeg i det mindste se solen stå op over smilets by. Det er The Law of Assumption, positiv psykologi og taknemmelighed om og om igen - det jeg sender ud, det får jeg også tilbage.

Min pointe er vist bare: Det er nemt at se sig sur på tiden, på dagen, på tendenserne, på miljøet, på livet, på ja sig selv. Derfor tror jeg, at det er mere end okay, en nødvendighed faktisk, en gang imellem at fremhæve alt det gode, der også følger med. Måske kan TikTok rent faktisk være en hjælp. Måske det hjælper at romantisere indkøbsturen eller rengøringen.

Måske det hjælper at sige positive affirmationer højt til sig selv om morgenen eller foran spejlet. Måske det hjælper at tro, at man er lidt en lucky girl. Eller måske gør det ikke. Det fede ved trends er, at vi kan tage det vi vil fra dem og glemme alt det andet. I sidste ende er det alligevel et spørgsmål om tid før den ene trend tager den næste, og vi har glemt alt om, at der overhovedet var noget med noget … var det lucky girl? Så hvis du skal gøre noget andet end du plejer, når den endeløse scrollen alligevel får en ende – hvorfor så ikke lade det være en positiv challenge til dig selv? I allerværste fald kan det være at det smitter.

Obscura

Medievidenskabs nye tutorforening

Vidste du... Obscura er opkaldt efter det optiske apparat Camera obscura, der kan propro jicere et billede af dets omgivelser. Det har været en af opfindelserne, der har været med til at bane vejen for det modmod erne kamera.

Mange studier har en tutorforening tilknyttet, der hjælper med at facilitere studiestarten. Dette har dog ikke været tilfældet for medievidenskab i de næsten 30 år studiet har eksisteret på Aarhus Universitet. Det vil vi som cheftutorer for studiestarten i 2023 gerne lave om på! Derfor har vi valgt at oprette den medievidenskabelige tutorforening: Obscura

Formålet med Obscura er først og fremmest at sørge for, at de nye studerende får den bedst mulige start på studielivet. Denne opgave bliver hvert år løftet af en gruppe hårdtarbejdende tutorer, der gør deres bedste for at skabe gode og trygge rammer for studiestarten. Med Obscura bliver der bedre muligheder for at overdrage erfaringer fra tidligere årgange, hvilket vil skabe fundamentet for de fremtidige. Med et fundament af gode og til tider dyrekøbte erfaringer, bliver det lettere at skabe den gode og trygge studiestart, som alle nye studerende fortjener.

Vi har i forbindelse med vores arbejde som cheftutorer også prioriteret at sammensætte tutorholdet af studerende på tværs af alle årgange af studiet. Udover at ældre studerende kan bidrage med en anden erfaring, håber vi også at Obscura kan være med til at styrke sammenholdet og fællesskabet på tværs af årgangene.

Vi håber at alle studerende vil støtte op om foreningens arbejde og hjælpe med at gøre den til en integreret del af studielivet på medievidenskab.

Jegerverdensheldigsteog(”indsætselvbemærkning”)

#luckygirl #luckygirlsyndrome #mindset #affirmation #manifestation

Viggo anmelder film: gamle, nye & kommende

Halløj! Mit navn er Viggo, og jeg elsker film. Endnu engang får her mit bud på 15 film, der bare skal ses, inddelt i 3 velkendte sektioner:

- 5 anbefalinger af ”gamle” film, som er skidegode.

- 5 anmeldelser af forrygende nye film.

- 5 bud på kommende film, du kan se frem til. :)

Go’ læselyst!

The Peanut Butter Falcon (2019)

1t 37m, Tyler Nilson & Michael Schwartz Zak, en ung mand med Downs syndrom, flygter fra et hospital for at forfølge sin drøm om at blive professionel wrestler. Denne feel-good film fortæller en simpel, men livsbekræftende historie om at opnå sine drømme. Helt fremragende filmen er skuespilleren Zack Gottsagen, som spiller karakteren Zak med en veludført snilde og ægthed. Du får svært ved ikke at smile i det meste af filmens spilletid.

5 IMDb.com

Gone Girl (2014)

2t 29m, David Fincher Nick Dunne melder sin kone savnet. Sagen havner i mediernes søgelys, og alle stiller samme spørgsmål: Slog Nick sin kone ihjel? Instruktør David Fincher er kendt for at lave intense, hjernevridende thrillers, som Seven (1995) og Zodiac (2007). Gone Girl er ikke en undtagelse! Som filmen skrider frem, afsløres mere og mere information om karakterernes forhistorie. Dermed ændres måden for, hvordan fortællingens nutid opfattes gang på gang. Med sine mange twists vil filmen få dig til at sidde på kanten af dit sæde indtil rulleteksterne.

gamle

Casablanca (1942)

1t 42m, Michael Curtiz En amerikansk caféejer Casablanca er i et dilemma om, hvorvidt han skal risikere sit eget liv og hjælpe flygtninge fra 2. Verdenskrig. Bliv ikke skræmt af årstallet! Denne legendariske bedste-film-oscarvinder er meget moderne sin historiefortælling, og filmens hovedkarakter har endda et karakterark, hvilket ellers var sjældent film dengang. Filmklassikeren er en af dem, man bare skal have set sit liv.

Three Billboards Outside Ebbing, Missouri (2017)

Kingsman: The Secret Service (2014)

2t 10m, Matthew Vaughn Eggsys liv er kørt fast, da han pludselig får muligheden for at tilslutte sig den hemmelige organisation af gentlemanspioner, Kingsman. Det stjernespækkede cast bestående af bl.a. Colin Firth, Michael Caine og Samuel L. Jackson bør egentlig være grund nok til at se filmen. Denne moderne, engelske spion-thriller er fyldt med god humor og spion-klicheer – på den fede måde. Filmens action-scener er helt unikke, og specielt en brutal scene i en kirke står ud, da den er designet til at ligne et oneshot. En af de fedeste actionfilm, jeg har set!

The Menu

1t 47m, Mark Mylod

En ung kvinde og en gruppe madkritikere bliver inviteret på en eksklusiv restaurant, som har forberedt en chokerende menu. Denne satiriske gyser stiger gradvist intensitet, som menuens dele afsløres, og har en genial afslutning omhandlende en vital cheeseburger. Essentiel for denne intensitet er Ralph Fiennes, der spiller den rædselsvækkende chefkok. Filmen har samfundskritikken højsædet og laver sjov med fisefornemme overklasse-madanmeldere. En kortere, men fed film!

Guillermo del Toro’s Pinocchio

1t 54m, Guillermo del Toro En sorgfuld fars ønske bringer på magisk vis en dreng af træ live. Del Toros dystre version af den klassiske historie er ikke for de helt små. Størstedelen foregår under 2. Verdenskrig, og filmen går i dybden med temaer som liv og død. Den fantastiske stop-motion animation giver fortællingen en sjæl og personlighed, som kun få nyere animationsfilm har. Ikke overraskende resulterede alt dette i, at filmen velfortjent vandt oscaren for bedste animerede film!

Mission Impossible 7: Dead Reckoning Part 1

Christopher McQuarrie, udgivelse: 14/07/23

Meget kan siges om Tom Cruises kontroversielle privatliv, men det er indiskutabelt, at manden er en ÆGTE filmstjerne. Og efter at have fløjet sit jagerfly den populære Top Gun: Maverick, er hans stjernestatus kun blevet understreget. En promoverende video til Dead Reckoning viser et stunt, hvor Cruise kører ud over en klippe på en motorcykel med en faldskærm – det er helt sindssygt. Mission Impossible filmene er generelt et af de få aktuelle franchises, der har formået at holde et konsistent højt niveau (lige bortset fra film nr. 2). Der er meget at se frem til for action-glade filmgængere!

Oppenheimer

Christopher Nolan, udgivelse: 21/07/23

For anden gang prøver Nolan kræfter med historisk fiktion. 2017’s Dunkirk omhandler hændelserne i den Nordfranske by under 2. Verdenskrig – dog med Nolans eget fortællermæssige twist. Oppenheimer omhandler udviklingen af atombomben, og spørgsmålet er her, hvordan Nolan kommer til at sætte sit narrative præg på denne virkelige historie. rollen som Oppenheimer er Cillian Murphy, og derudover har bl.a. Robert Downey Jr., Florence Pugh og Matt Damon roller filmen. Instruktør Nolan har spyttet klassiker på klassiker ud de seneste 20 år, så der er uundgåeligt høje forventninger til filmen.

Avatar: The Way of Water

3t 12m, James Cameron

Da en gammel trussel viser sig på ny, må Jake Sully og hans familie slå sig sammen med en vand-klan for at beskytte sit hjem. I skrivende stund er filmen den tredjehøjest indtjenende film nogensinde – hvis der nogensinde skulle have været tvivl om Camerons gennemslagskraft. Ligesom forgængeren er størstedelen af filmen CGI (Computer Generated Images) – og det er flottere end nogensinde. Specielt de hyperrealistiske vandeffekter står ud. Trods lidt langtrukne perioder, formår filmen at give hver af de mange karakterer sin egen distinkte personlighed, hvilket øger indlevelsen i fortællingen. Højdepunktet er nok den episke, afgørende actionscene, der varer nærmest hele sidste tredjedel af filmen!

Glass Onion: A Knives Out Mystery

2t 19m, Rian Johnson

Detektiv Beniot Blanc inviteres til en privat ø i Grækenland, hvor gæsterne sammen skal opklare et fiktivt mord-mysterium. Men under festlighederne begås et rigtigt mord. Efter filmens geniale forgænger, Knives Out (2019), var der meget at leve op til – og det gør den. Ryan Johnson skaber igen en fortælling fyldt med twists og en (næsten) uforudsigelig slutning. Det unikke ved denne ”whodunnit” er nemlig, at det for den opmærksomme seer er muligt at opklare mysteriet på samme vilkår som detektiven. Samtlige hints, der bruges til at opklare sagen, vises på skærmen, hvis man ellers kigger det rigtige sted. Det er derfor en film, man har lyst til at se mange gange!

Triangle of Sadness

2t 27m, Ruben Östlund

Da en luksusyacht fyldt med rige mennesker bliver ramt af en storm, synker båden. Passagererne og skibets besætning strander på en øde ø, hvor hierarkiet hurtigt bliver vendt på hovedet. Ligesom The Menu, gør Triangle of Sadness grin med den snobbede overklasse. Den viser på excessiv vis, hvordan disse personer ville klare sig situationer, hvor penge er værdiløse. filmens begyndelse bygges passagererne op som nogle snæversynede idioter, så det er yderst tilfredsstillende, når det først begynder at gå ned ad bakke for dem. Trods den synes en smule for lang, er denne sorte komedie klart værd at se.

Indiana Jones and the Dial of Destiny

James Mangold, udgivelse 30/06/23 Efter stor forsinkelse ser det endelig ud til, at vi får den nye Indiana Jones film at se i 2023! Planer om filmen blev offentliggjort helt tilbage i 2016 - dengang med en rygtet udgivelse i 2019. Den originale trilogi fra 80’erne, med Steven Spielberg spidsen, er fuldstændig legendarisk – hans fjerde film i serien fik dog ikke samme gode modtagelse. Med en middelmådig 4’er og en 80-årig Harrison Ford, er skepsis måske forståeligt. MEN! 5’eren instrueres af James Mangold, der bl.a. står bag de fantastiske film Logan (2017) og Le Mans ’66 (2019). Desuden er vores elskede Mads Mikkelsen at finde blandt de medvirkende. Så alt i alt er der god grund til optimisme, når vi vender tilbage til det velkendte filmunivers.

Killers of the Flower Moon

Martin Scorsese, udgivelse: maj 23 Den ikoniske Scorsese er tilbage i biograferne med gengangerne Leonardo DiCaprio og Robert De Niro markante roller. Skuespillerne har hhv. været med i fem og ni af instruktørens tidligere film. True-crime fortællingen er baseret på en bog af samme navn, der omhandler de virkelige ”Osage mord” i 1920’ernes Oklahoma. På nuværende tidspunkt er blot et enkelt stillbillede fra filmen udgivet, som giver en klassisk western-vibe. Men mere skal der ikke til for at blive begejstret for en Scorsese-film!

Spider-man: Across the Spider-verse

Justin K. Thompson, Joaquim Dos Santos & Kemp Powers, udgivelse: 02/06/23

Sony Animation Pictures har været inde en stime af gode film de seneste år, eksempelvis med Spiderman: Into the Spider-verse (2018) og The Mitchells vs the Machines (2021). I år er de tilbage med efterfølgeren til førstnævnte, som er animationsstudiets mest indtjenende film nogensinde. 2’eren kommer til at følge en ældre Miles Morales, der skal bekæmpe en ny fjende, som er en trussel mod hele spider-verset. Traileren synes at vise en værdig fortsættelse til den banebrydende animations-stil fra 1’eren. Om historien kan leve op til den fantastiske foregående fortælling bliver spændende!

Spiderman: Across the Spider-verse er anden film i en planlagt trilogi.