d e t s a m f u n d s v i d e n s k a b e l i g e f a k u lt e t kø b e n h av n s u n i v e r s i t e t
Indhold nummer 2, 2010
Interview med Kristoffer Kaack Kristoffer Kaack er scient.soc og skrev i 2009/2010 sit speciale i samarbejde med Projekt- & Karrierevejledningen. Hans speciale beskæftiger sig med et ny og samfundsrelevant felt og er blandt andet blevet omtalt i artiklen ”Inderne i Gentofte” i Weekendavisen. SIDE 9
USA og uran i Iran og Indien 20 år efter den kolde krigs afslutning er atomvåben igen øverst på den internationale dagsorden. Dette blev særligt tydeligt i foråret med det diplomatiske spil omkring vedtagelsen af den fjerde FN sanktionsrunde af Irans atomprogram. SIDE 13 Indhold nummer 2 | oktober 2010 1 ©Københavns Universitet, Det Samfundsvidenskabelige Fakultet 2010
Projekt - & Karrierevejledningen Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet Studenterservice lok. 5.1.12 Øster Farimagsgade 5 1353 København K. Telefon: (+45) 35 32 30 99 E-mail: pkv@samf.ku.dk Web: www.samf.ku.dk/pkv Projekt- & Karrierevejledningen udgiver netmagasinet ‘Indhold’. Magasinet giver både studerende og erhversliv et vue over Projekt& Karrierevejeldningens projekter og services. Projekt- & Karrierevejledningen i Studenterservice på Det Samfundsvidenskabelige Fakultet arbejder aktivt for at skabe en levende kontakt mellem erhvervsliv og studerende. Erhvervslivet kan trække på studerendes evner og ekspertise – studerende kan bringe fagligheden i spil med de udfordringer, som virkeligheden bringer.
Projekt- & Karrierevejledningen tilbyder: Projektformidling: bachelor, speciale Karrierevejledning: Ansøgning, CV, Kompetenceafklaring, Arrangementer
Illustrationer: nation.dk
Indhold nummer 2 | oktober 2010
2
Indhold nummer 2, 2010
Leder _______________________________________4 I første udgave af Indhold beskrev vi de mange forandringer der er sket i Projekt- & karrierevejledningen det sidste år. I denne leder inviterer vi igen læseren med ind i vores hverdag med arrangementer, projekter og nye tiltag. 4
Interview med Kristoffer Kaack __________________8 Kristoffer Kaack er scient.soc og skrev i 2009/2010 sit speciale i samarbejde med Projekt- & Karrierevejledningen. Hans speciale beskæftiger sig med et nyt og samfundsrelevant felt og er blandt andet blevet omtalt i artiklen ”Inderne i Gentofte” i Weekendavisen. 8
USA og uran i Iran og Indien ___________________13 20 år efter den kolde krigs afslutning er atomvåben igen øverst på den internationale dagsorden. Dette blev særligt tydeligt i foråret med det diplomatiske spil omkring vedtagelsen af den fjerde FN sanktionsrunde af Irans atomprogram. 13
Arrangementskalender ________________________19
Indhold nummer 2 | oktober 2010
3
Projekt- og Karrierevejledningen
Leder
I første udgave af Indhold beskrev vi de mange forandringer der er sket i Projekt- & karrierevejledningen det sidste år. I denne leder inviterer vi igen læseren med ind i vores hverdag med arrangementer, projekter og nye tiltag.
Karrierevejledning Der har været mange spændende og omsiggribende forandringer i Projekt- & Karrierevejledningen det sidste år. Den største forandring, har været at tilbyde karrierevejledning på to planer. Det ene plan er de individuelle vejledningssamtaler, og det andet plan er arrangementer for mange studerende ad gangen. I februar åbnede vi officielt for booking af karrierevejledningssamtaler for studerende, et tilbud til alle studerende på SAMF som
Indhold nummer 2 | oktober 2010
4
Projekt- og Karrierevejledningen
bl.a. indbefatter kompetenceafklaring og personlig sparring i forhold til CV og jobansøgninger. Tilstrømningen har ikke været overvældende, men vi har holdt nogle samtaler med god feedback fra interesserede studerende. Vores udfordring på dette område er at sprede budskabet bredere ud, da der stadig er alt for mange studerende, der ikke kender vores tilbud om karrierevejledningssamtaler. Til gengæld oplevede vi en stor tilstrømning til vores første større karrierevejledningsarrangement, som løb af stablen i marts. Første del af arrangementet handlede om jobsøgningsteknikker, hvilket Akademikernes A-Kasse (AAK) stod for, og lokalerne summede af engagerede studerende. Anden del af arrangementet var et møde med repræsentanter fra erhvervslivet, som holdt korte oplæg om deres karrierevej, og senere var der jobcafé, hvor studerende kunne stille spørgsmål til oplægsholderne. Djøf lagde lokaler til, og der måtte slås adskillige ekstra klapstole op, for at der var plads til alle de interesserede studerende. Samlet set var det en rigtig spændende dag, og både evalueringerne og stemningen fortalte os, at de studerende tog rigtig godt imod denne dag i karriererefleksionens tegn. Vi glæder os derfor til at gentage succesen næste forår.
Kommende arrangementer Dette efterår tilbyder vi flere mindre karrierevejledningsarrangementer af forskellig slags. Som man kan læse mere om i arrangementskalenderen på side 19, har vi 4 arrangementer i løbet af november og december. Vi indleder med to karriereeftermiddage, hvor vi trækker på faglige kræfter fra Djøf. Det første arrangement handler om, hvordan de første 100 dage i job opleves som nyudklækket dimmitend, og giver forhåbentlig næstenkandidater nogle konkrete ideer og forventninger at forholde sig til. Det andet handler om netværk, som jo er et ord der i stigende grad nævnes når talen falder på karriere og jobmuligheder. Vi håber med dette arrangement at give de studerende nogle
Indhold nummer 2 | oktober 2010
5
Projekt- og Karrierevejledningen
konkrete redskaber med hjem, så begrebet netværk ikke længere er helt så flyvsk. Herefter gentager vi en anden succes fra sidste år, nemlig et arrangement for internationale studerende, hvor vi sætter fokus på hvordan man som ikke-dansker griber en jobsøgningsproces i Danmark an. Her får vi kvalificerede input fra Udlændingeservice, Workindenmark.dk og AAK. Det fjerde arrangement handler om jobsøgning, og her bliver de studerende udfordrede ved at tage deres egne ansøgninger og CV med, og igennem oplæg og workshops få feedback på faldgruber og muligheder når jagten efter drømmejobbet sætter ind. Det er Magistrenes A-kasse (MA) der leverer det faglige input ved denne workshop. På vores hjemmeside vil der løbende være opdateringer i forhold til disse arrangementer. Tilmelding foregår efter et først-til-mølle princip!
Nyt rapportformat På projektsamarbejdsområdet er vi så privilegerede, at studerende og projektstillere løbende henvender sig til os med ønske om at indgå samarbejde. Selvom denne del af vores tilbud så at sige sælger sig selv, er vi dog alligevel opmærksomme på at brede budskabet ud til endnu flere hele tiden. Et nyt tiltag i denne retning, er at overgå fra at trykke og sælge de færdige rapporter, til at lægge dem ud på vores hjemmeside som ISBN registrerede PDF-filer til gratis download. Vi tror på, at vi på denne måde kan udbrede frugten af samarbejdet endnu mere, så flere kan få glæde af det store arbejde, studerende lægger i projektsamarbejdet og de færdige rapporter.
Indhold nummer 2 | oktober 2010
6
Projekt- og Karrierevejledningen
Indhold I dette nummer af Indhold giver vi læseren mulighed for at få en fornemmelse af to studerendes oplevelser med – og resultater af projektsamarbejdet. Først møder vi, gennem et interview, den sociologistuderende Kristoffer Kaacks erfaringer med at samarbejde med Projekt- & Karrierevejledningen og Ministeriet for flygtninge, indvandrere og integration. Han fremhæver, at det virkede professionelt at have Projekt- & Karrierevejledningen med i den formelle del af samarbejdet. Samtidig oplevede han, at det at samarbejde med en projektstiller udenfor universitetsverdenen gav mening, og gjorde at specialet ikke kun var teoretisk, men omhandlede virkelige mennesker og problemstillinger. Herefter kan man få et indblik i resultaterne af statskundskabsstuderende Christine Søbys samarbejde med Udenrigsministeriets sikkerhedspolitiske kontor. Vi præsenteres her for et bachelorprojekt, som kaster lys over hvordan USA forholder sig til atomprogrammer i henholdsvis Iran og Indien, og hvordan en undersøgelse af dette felt kan give gisninger om en ændret international magtbalance på det sikkerhedspolitiske område. Med dette lille indblik i Projekt- & Karrierevejledningens arbejdsområder, vil vi ønske læseren god fornøjelse med de to studerendes artikler.
Projekt- & Karrierevejledningen
Indhold nummer 2 | oktober 2010
7
Projekt- og Karrierevejledningen
Interview med Kristoffer Kaack
Kristoffer Kaack er scient.soc og skrev i 2009/2010 sit speciale i samarbejde med Projekt- & Karrierevejledningen. Hans speciale beskæftiger sig med et nyt og samfundsrelevant felt og er blandt andet blevet omtalt i artiklen ”Inderne i Gentofte” i Weekendavisen.
Du har samarbejdet med Ministeriet for flygtninge, indvandrere og integration – hvad gik projektet og din undersøgelse ud på? Jeg var på feltarbejde i Indien i to uger, hvor jeg fulgte kvindelige indiske sygeplejersker, der ville rejse til Danmark for at arbejde. Motivationsfaktoren for mange af dem er at forbedre deres levestandard ved at tjene flere penge og at dygtiggøre sig. Det var
Indhold nummer 2 | oktober 2010
8
Projekt- og Karrierevejledningen
der mange, der betonede. Og at få mere uddannelse. Mange af dem er også religiøse, så der er også et aspekt i det, de kalder ”spirituel benefits”. Det betyder, at det er en slags kaldsetik at arbejde som sygeplejerske og man også får en slags kapital ud af det. Og så vil de gerne have respekt. Det at være sygeplejerske er ofte forbundet med meget lav status, og mange oplever derfor en mangel på respekt, både på arbejdspladserne og i det hele taget. Endeligt er der oplevelsesdimensionen i det. De vil opleve verden og udnytte chancen for at komme væk hjemmefra. Mange bor jo stadigvæk hjemme.
Hvordan blev du interesseret i problemstillingen og hvorfor valgte du at skrive dit speciale i samarbejde med Projekt- & Karrierevejledningen? Nogle måneder før det var på tide at få en ide til et specialeemne, gik jeg ind på jeres hjemmeside for at få inspiration. Det har jeg også gjort før i forbindelse med en større opgave, jeg skrev tidligere. Der var så i projektkataloget en meget bred problemformulering fra Ministeriet for flygtninge, indvandrere og integration, som jeg synes var interessant. Det her felt, med at tiltrække indisk arbejdskraft, det er jo et forholdsvist nyt område. Jeg var studentermedhjælper i Integrationsministeriet på det tidspunkt og det var dem, der koordinerede samarbejdet med Projekt- & Karrierevejledningen.
Havde du nogen særlige erfaringer eller forudsætninger for at kaste dig ud i et samarbejde med Ministeriet for flygtninge, indvandrere og integration? Nej egentlig ikke, altså jeg fulgte et migrationskursus det semester og er interesseret i emnet. Jeg har beskæftiget mig med det tidligere og vejlederen siger jo altid: ”lad nu være med at kaste jer ud i noget helt nyt”. Jeg trængte virkelig til at arbejde med noget som var praktisk orienteret. Der er så meget teori på studiet og det
Indhold nummer 2 | oktober 2010
9
Projekt- og Karrierevejledningen
er også godt nok – men jeg ville gerne kunne anvende det i en konkret kontekst. Desuden skiller mit projekt sig meget ud fra mange af de cases, vi læser om på studiet – det er ofte meget økonomisk dårligt stillede der immigrer, men jeg havde med unge sygeplejersker at gøre, som jo havde et job.
Hvad bestod jeres samarbejde i, og hvad tilbød Ministeriet for flygtninge, indvandrere og integration dig som studerende? Som for eksempel adgang til data sæt, kontorfaciliteter, sparring og lignende. Vi havde mest kontakt i opstartsfasen og derefter var jeg meget selvkørende. De hjalp først og fremmest med at fremskaffe konkrete tal på udlændingeområdet, og til at få verificeret de tal jeg selv havde fundet. Derudover hjalp de mig med at skaffe kontakter til informanter og rigtig mange andre organisationer, der beskæftiger sig med området. På det tidspunkt troede jeg, at min undersøgelse skulle tage udgangspunkt i unge, indiske IT ingeniører og de hjalp mig derfor med at få kontakt til Work in Denmark, som er oprettet med henblik på at tiltrække arbejdskraft til Danmark. Det var lidt vildt at få så mange kontakter. Jeg blev nærmest bombarderet med kontakter. Du ved, de sagde: ”Prøv at snakke med Hanne, hun har lavet noget med det og det, og hun sidder lidt længere nede af gangen. Eller prøv at ringe til chefen på det her store it-firma i Nordsjælland”. Og så ringede jeg med bævrende stemme, og jeg kunne bare høre hun tænkte suk, en studerende der ringer. Men på grund af mit netværk fik jeg en god kontakt til hende alligevel. Jeg var lidt blåstemplet igennem samarbejdet med Ministeriet og Projekt- & Karrierevejledningen. Og så tror jeg også, at fordi det er et helt nyt felt jeg beskæftigede mig med, så er der stor interesse i at det bliver afdækket, og derfor var der så mange der ville hjælpe mig.
Indhold nummer 2 | oktober 2010
10
Projekt- og Karrierevejledningen
Hvilken betydning har det haft for dig at tage udgangspunkt i en aktuel og samfundsrelevant problemstilling i forbindelse med din specialeskrivning? Jeg vidste fra starten at jeg ikke skulle skrive en ren teoretisk opgave. Det at arbejde med min egen empiri og en konkret samfundsrelevant problemstilling, det motiverede mig og jeg tror det var det der gjorde, at jeg kom helskindet igennem skriveprocessen. Jeg er heller ikke så bange for at det må kunne bruges til noget.
Har dit samarbejde med Ministeriet for flygtninge, Indvandrere og Integration medført et større netværk udenfor universitetsverdenen? Jeg har fået et stort netværk i ministeriet og en væsentlig større kontaktflade. Særligt det med at turde præsentere sig selv for folk, der egentlig har travlt er jeg blevet bedre til. Og til at få mine ideer ført ud i livet. Man lærer at komme ud over kanten, at være mere fremme i skoen. Siden har jeg også fået chancen for at gæsteforelæse på et migrationskursus på sociologi, og jeg skal fremlægge mit speciale for migrationsinitiativet på Københavns Universitet.
Hvilke fordele og ulemper ser du ved at skrive en universitetsopgave i samarbejde med en projektstiller igennem Projekt- & Karrierevejledningen? Det er helt klart en fordel at man lærer at præsentere sig selv og sit projekt for så mange mennesker. Derudover er det en god proces at lære at holde fast i sine egne ideer og interesser, men samtidig være åben overfor de input man får fra samarbejdspartnere undervejs. Det er en fordel at arbejdet er formaliseret, som det er igennem Projekt- & Karrierevejledningen. Man fremstår lidt mere tjekket og helt klart mere troværdig.
Indhold nummer 2 | oktober 2010
11
Projekt- og Karrierevejledningen
Har du noget råd til andre studerende, som overvejer et projektsamarbejde gennem Projekt- & Karrierevejledningen? Jeg kan anbefale det til studerende der er interesserede i at lave noget, der kan bruges til noget. Hvor der er en konkret aftager. Men man skal huske at følge sin egen interesse, for det er en meget lang og hård proces. Det er super vigtigt at bevare gløden i det. Så hav mod til at opsøge mange forskellige mennesker og lyt til deres råd og ideer, men hold også fast i dine egne ideer.
Projekt & Karrierevejledningens rapportserie 271/2010: "Ny indvandring til Danmark - en kvalitativ undersøgelse af indiske sygeplejerskers arbejdsmigration" af Kristoffer Kaack, kan rekvireres ved at sende en bestilling til bestilling@pkv.samf.ku.dk. Bestillingen skal indeholde rapportens titel, udgivelsesnummer, det ønskede antal eksemplarer og jeres CVR, CPR eller EAN-nummer.
Indhold nummer 2 | oktober 2010
12
Projekt- og Karrierevejledningen
USA og uran i Iran og Indien
Af bach.scient.pol Christine Søby
20 år efter den kolde krigs afslutning er atomvåben igen øverst på den internationale dagsorden. Dette blev særligt tydeligt i foråret med det diplomatiske spil omkring vedtagelsen af den fjerde FN sanktionsrunde af Irans atomprogram.
I februar 2010 erklærede Irans præsident Mahmoud Ahmadinejad ved den officielle fejring af 31-året for den islamiske revolution, at Iran for første gang havde produceret uran med en berigelsesgrad på 20% i modstrid med tidligere IAEA resolutioner, der forbyder Iran at berige uran på grund af statens manglende overholdelse af
Indhold nummer 2 | oktober 2010
13
Projekt- og Karrierevejledningen
dets forpligtelser over NPT 1 . Selvom fremstilling af atomvåben kræver en berigelsesgrad på mindst 90%, bidrog udtalelsen til at forværre den i forvejen eskalerede internationale konflikt om Irans atomprogram. I et samarbejde med udenrigsministeriet sikkerhedspolitiske kontor formidlet igennem Projekt- og Karrierevejledningen har jeg i mit bachelorprojekt valgt at beskæftige mig med forskellen i USA’s udenrigspolitiske respons på udviklingen af henholdsvis Irans og Indiens atomprogrammer.
USA’s diskrimination på atomområdet Jeg har valgt dette emne på baggrund af det tilsyneladende paradoks, at USA i 2005 indgik en omfattende samarbejdsaftale med Indien på det atomare område til trods for, at Indien som et ud af kun fire lande i verden ikke har underskrevet The NonNuclear Proliferation Treaty (NPT), hvorimod Iran, der har underskrevet ikke-spredningsaftalen og ikke har foretaget atomprøvesprængninger, bliver stadigt strengere sanktioneret fra amerikansk side. Hertil kan føjes, at Indien i 1998 foretog en uannonceret atomprøvesprængning og derefter erklærede sig som en atomvåben-stat med kapabilitet til selv at udvikle atomvåben, mens Iran fastholder, at dets atomprogram udelukkende er af civil karakter. USA’s tilgang til den iranske case bliver mere forståelig, hvis den ses i lyset af, at flere efterretningsrapporter over en årrække har peget i retning af et hemmeligt iransk militært atomprogram, om end dette endnu ikke er endeligt bekræftet, ej heller af FN’s organ 1 The Non-Nuclear Proliferation Treaty (NPT) er en FN-traktat, som skal forhindre spredning af atomvåben. Den trådte i kraft i 1970 og omfatter i dag alle lande undtagen Israel, Pakistan, Nordkorea og Indien. Traktaten udgør hjørnestenen i det nuværende International samarbejde om ikke-spredning af atomvåben.
Indhold nummer 2 | oktober 2010
14
Projekt- og Karrierevejledningen
på det atomare området, The International Atomic Energy Agency (IAEA). Den internationale frygt for eksistensen af et hemmeligt iransk atomprogram styrkes af Irans manglende efterlevelse af NPT, afsløringen af et hemmeligholdt atomanlæg nær byen Qom i november 2009, og Irans ovennævnte beslutning om at forøge berigelsesgraden af landets uran til 20%, som er i strid med adskillige IAEA og FN resolutioner.
Teori og konklusion – balancering og betydningen af staternes samlede versus enkelte kapabiliteter Jeg har benyttet neoklassisk realisme som teoretisk ramme for analysen i bachelorprojektet. Dette er en teoretisk retning, der fokuserer på, at historien samt individuelle beslutningstageres opfattelse af en situation kan være afgørende for det udenrigspolitiske outcome - noget der kan synes intuitivt, men som ikke inkorporeres i neorealismen, den mest benyttede teori indenfor internationale politik studier. Konkret undersøger jeg i projektet, hvilken indflydelse 10 faktorer på forskellige analyseniveauer har haft på USA’s udenrigspolitiske respons på udviklingen af Irans og Indiens atomprogrammer med særlig fokus på de sidste femten år. Jeg konkluderer, at 5 af de 10 undersøgte faktorer har haft afgørende betydning for fastlæggelsen af USA’s udenrigspolitiske respons i de to cases. De 5 faktorer er: ”den amerikanske udenrigspolitiske elites 2 trusselsvurdering” af Iran og Indien, de to landes ”geografiske placering”, ”type af politisk system”, ”ressourcerighed” og ”graden af konsensus om den udenrigspolitiske elites trusselsvurdering af de to stater i den amerikanske kongres”. 2 Den udenrigspolitiske elite omfatter den amerikanske præsident og den del af hans administration, der beskæftiger sig med udenrigspolitiske emner.
Indhold nummer 2 | oktober 2010
15
Projekt- og Karrierevejledningen
Årsagen til forskellen i USA’s udenrigspolitiske respons og strategier har således været betinget både af forskelle Iran og Indien imellem og af indenrigspolitiske forhold i USA. Modsat antagelserne i neorealismen er det ikke udviklingen i Indiens og Irans samlede kapabiliteter 3, der har været årsag til USA’s balancering 4 eller mangel på samme i de to cases. I stedet kan det på baggrund af analysen af de 10 faktorer konkluderes, at USA’s valg af henholdsvis en balancerende og accepterende strategi overfor Iran og Indien har været betinget af udviklingen i de enkelte kapabiliteter, som normalt samlet opfattes som lig den pågældende stats relative styrke eller kapabilitet. Dette støtter op om den neoklassiske realismes antagelse om, at det er de enkelte kapabiliteter samt den pågældende udenrigspolitiske elites perception og graden af konsensus i samfundet om denne, der er afgørende for, hvorvidt udviklingen i en anden stats kapabiliteter resulterer i balancering. Antagelsen bygger på den neoklassiske realismes opfattelse af, at forskellige udenrigspolitiske eliter på forskellige tidspunkter vil vægte betydningen af de enkelte kapabilieter forskelligt og ikke kun agere ud fra udviklingen i en stats overordnede kapabilitetsniveau. Denne indsigt muliggør en mere dybdegående udenrigspolitisk analyse end neorealismen kan og neoklassisk realisme skal derfor til trods for sin stilling som præteori 5 anbefales som teoretisk ramme for projekter indenfor internationale politik studier. 3 Et lands kapabiliteter er de ressourcer eller materielle faktorer, som er bestemmende for landets magtpolitiske position internationalt. Oftest inkluderes følgende faktorer: indbyggertal, territorial størrelse, omfang af naturressourcer, militær og økonomisk styrke, samt politisk stabilitet og kompetence. 4 Balancering er en term, der benyttes indenfor det realistiske paradigme, som betegner et initiativ, der skal svække en anden stats relative magt, det være sig militært (hård balancering) eller ikke-militært (blød balancering). 5 Neoklassisk realisme er en nyere udvikling af neorealismen og udgør endnu ikke en fuldt færdigudviklet teori.
Indhold nummer 2 | oktober 2010
16
Projekt- og Karrierevejledningen
Perspektivering – atomvåben og det storpolitiske spil Den 9. juni i år lykkedes det på amerikansk foranledning at få skabt enighed om en fjerde sanktionsrunde af Iran i FN’s sikkerhedsråd. Stemmefordelingen blandt sikkerhedsrådets 15 medlemmer endte med, at 12 stemte for, Brasilien og Tyrkiet stemte imod og Libanon undlod at stemme. Forud for vedtagelsen af den ny sanktionsrunde meddelte Brasilien og Tyrkiet overraskende, i slutningen af maj, at de to lande havde indgået en aftale med Iran, som skulle sikre en mindskelse af Irans besiddelser af højt beriget uran. Dette skabte frygt for, at Kina og Rusland ville benytte denne aftale som påskud til yderligere at udsætte forhandlinger om nye sanktioner mod Iran. Det skete som nævnt ikke, men BRIK-landenes 6 rolle i processen og den udvanding af sit oplæg om indførelsen af hårde sanktioner, som amerikanerne måtte gå med til, viser med al tydelighed, at USA nu mærker en stigende konkurrence med hensyn til at fastlægge morgendagens internationale politiske dagsorden. Dette er med til at så tvivl om holdbarheden af det eksisterende ikke-spredningsregime, særligt fordi regimet afspejler magtfordelingen, som den så ud i 1960’erne og dermed ifølge kritiske røster ikke giver de opstigende BRIK-lande muligheden for at indtage den magtpolitiske rolle, som de finder naturlig. Omvendt kan en succesfuld ændring af det eksisterende ikkespredningsregime være med til at styrke og fremtidssikre det internationale samarbejde på området. Udbredelsen af atomvåben er således i sig selv et højt profileret sikkerhedspolitisk emne men også et af flere områder, hvor USA’s rolle som supermagt bliver udfordret i disse år.
6 BRIK-landene omfatter Brasilien, Rusland, Indien og Kina.
Indhold nummer 2 | oktober 2010
17
Projekt- og Karrierevejledningen
Der er tale om en ændret positionering på den verdenspolitiske scene, hvor tidligere økonomisk svage lande har oplevet en økonomisk opblomstring og agerer med større selvsikkerhed. Magtspillet om udbredelsen af atomvåben kan således kaste lys på denne indbyrdes positionskamp herunder USA’s ageren overfor sine udfordrere.
Projekt & Karrierevejledningens rapportserie 276/2010: " USA og uran i Iran og Indien - En analyse af USA’s udenrigspolitiske respons på udviklingen af Irans og Indiens atomprogrammer" af Christine Søby, kan rekvireres ved at sende en bestilling til bestilling@pkv.samf.ku.dk. Bestillingen skal indeholde rapportens titel, udgivelsesnummer, det ønskede antal eksemplarer og jeres CVR, CPR eller EAN-nummer.
Indhold nummer 2 | oktober 2010
18
Projekt- og Karrierevejledningen
Arrangementskalender
Projekt- & Karrierevejledningens efterårskarrieredage: De første 100 dage i jobbet – hvad skal du være opmærksom på? Er du tæt på at være færdig med din uddannelse og har du brug for effektivt input, sparring mv. til din overgang fra studieliv til jobliv - så er denne workshop noget for dig. På denne tre timers workshop tager du hul på din fremtid. Før eller siden kommer du i job, dit 1. "rigtige" job - kandidatjobbet. Du går en spændende fremtid i møde - du tager næste skridt i din karriere. Nye kollegaer, chefer, opgaver, ansvar og faglighed - alt sammen noget du skal forholde dig til - når du træder ind i dit nye job. På workshoppen får du redskaber og input til hvordan du griber det an. Hvordan kommunikerer du effektivt og tydeligt til kollegaer og chefer? Hvordan får du de opgaver, som du gerne vil arbejde med? Hvad kan du selv gøre for at sikre, at du kommer godt fra start?
Indhold nummer 2 | oktober 2010
19
Projekt- og Karrierevejledningen
Afholdes i samarbejde med DJØF tirsdag d.2. november 2010 kl.14-17 på CSS, lokale:18.01.11 Tilmeld dig via vores hjemmeside: http://samf.ku.dk/pkv/arrangementer/
Projekt- & Karrierevejledningens efterårskarrieredage: Homo conexus - brugen af netværk Begrebet netværk er efterhånden blevet et modeord. Vi taler om netværkssamfund og netværksmennesket. Men hvad er egentlig værdien i et netværk? Og hvordan arbejder du strategisk med dit netværk? På denne tre timers workshop vil du blive inspireret i brugen af netværk. Du vil få vist, hvordan du kan blive bevidst om dit allerede eksisterende netværk, du vil blive introduceret til nogle af DJØFs formelle netværkstyper, og du vil få gode råd til at understøtte dit netværk virtuelt gennem Linkedin. Workshoppen vil være en blanding af oplæg og øvelser, der viser, hvad netværk kan. Afholdes i samarbejde med DJØF mandag d.15.november 2010 kl. 14-17 på CSS lokale: 15.03.01 Tilmeld dig via vores hjemmeside: http://samf.ku.dk/pkv/arrangementer/
Projekt- & Karrierevejledningens efterårskarrieredage: How to Approach the Danish Labour Market – for International Students The objective for this workshop is to give you an introduction to the dynamics of the Danish labour market, a general introduction to
Indhold nummer 2 | oktober 2010
20
Projekt- og Karrierevejledningen
rules and opportunities, and suggestions of how to make a succesful job application and CV. There will be presentations as well as plenary and group discussions. The workshop facilitators are consultants from AAK (The Unemployment Insurance Fond for Academics), Workindenmark and Danish Immigration Services. The workshop will be conducted Tuesday 16 November 2010, 14:00-17:00 in room 15.3.01. (Faculty of Social Science, University of Copenhagen) Registration is required and possible at our website: http://samf.ku.dk/pkv/arrangementer/
Projekt- & Karrierevejledningens efterårskarrieredage: Jobsøgningsworkshop Vil du have inspiration til din kommende jobsøgning og få mulighed for at få drøftet dit ansøgningsmateriale? Så kom til et intensivt kursus, hvor du får bud på det skarpe CV, en målrettet ansøgning og ideer til opmærksomhedspunkter i din jobsamtale. Du skal blot tilmelde dig, sende et udkast til CV og ansøgning med stillingsopslag - og være indstillet på at arbejde med dit materiale på kurset. Workshoppen vil være en blanding af oplæg, øvelser, gruppearbejde og personlig feedback. Afholdes i samarbejde med Magistrenes A-kasse den 29. og 30. november 2010 kl. 14-17 på CSS lokale 1.0.10. Tilmeld dig via vores hjemmeside: http://samf.ku.dk/pkv/arrangementer/
Indhold nummer 2 | oktober 2010
21
Projekt- og Karrierevejledningen
Abonnér på Indhold: Det er muligt at abonnere på Indhold via dette link:http://issuu.com/samf Du skal blot klikke på ’Add RSS feed’, og herefter klikke på ’Abonner på dette feed’.
Indhold nummer 2 | oktober 2010
22