Der er gået et halvt år siden, at SALON 55 sidst lod høre fra sig, men nu er vi klar til at åbne dørene til endnu en omgang i det globales tegn. Vi har nemlig rejst verden tynd - fra Japan og jorden rundt; fra København til Kairo. Vi kan således præsentere en bred af vifte af litteratur, og det er særligt kendetegnende for denne udgivelse, at vi har prøvet at give stemme til den litteratur, som desværre ikke har opnået den opmærksomhed, den fortjener. Eksempelvis har vi alliereret os med en række af Danmarks førende oversættere for at bringe den litteratur til jer, som de selv holder allermest af og som ikke tidligere har fundet vej til de danske boghandlere eller blevet eksponeret på anden vis.