RoskildeNyt 110

e d l i k Ros

nyt

For dig som skaber the orange feeling

Mafiametoder eller mediemagt?

Nr. 110 | forår 2012

Hvad vi lærte af bestikkelsessagen Side 8-9

Dream City:

Spørg ikke hvad Roskilde Festival kan gøre for dig

Side 20

| Oprydning: Har du for travlt med at komme hjem? | Frivillig ledelse: Innovation skal rime på motivation | Standpunkt: Asylansøgere skal i sving på Roskilde

Annette er frivillig for de frivilliges skyld Vi skal være verdens bedste til frivilligt arbejde, siger gruppeleder Annette Jørgensen fra den nye sektion Frivillige & Check-In – Selvom hun har været med i relativt kort tid, kaster hun sig hovedkulds ud i alverdens opgaver med krum hals trods modstand i nogle tilfælde. Hun har masser af gå-på-mod, er dynamisk, initiativrig og er ikke bange for at fejle, fortæller vicesektionsleder Henrik Sedenmark om 28-årige Annette Jørgensen.

Annette er gruppeleder for den gruppe, der arbejder med udvikling af frivillige. Det er en ny gruppe i en helt ny sektion. Opgaverne handler især om rekruttering af frivillige, intern kommunikation, kurser og ledelsesuddannelse.

Selv forklarer hun, at hun ønsker at opretholde gode vilkår for de frivillige, og hendes passion, iver og entusiasme for dette skinner tydeligt igennem.

– En stor del af min succes hos Roskilde Festival skyldes, at jeg brænder for dét, jeg laver, og jeg har et fantastisk samarbejde med et hold af dygtige og engagerede mennesker. Mit frivillige arbejde foregår året rundt, og derfor er det vigtigt for mig, at gejsten bliver vedligeholdt hele året, siger Annette.

Gejsten holder hun oppe ved at motivere sine frivillige med snak, grin, oprigtig interesse og

opmærksomhed, fortæller hun.

Når Annette ikke er fuldt optaget af Roskilde Festival, er hun specialestuderende på CBS og arbejder i Ingeniørforeningen med fokus på brugerinvolvering – noget, hun synes, understøtter hendes primære frivillige opgaver ved Roskilde Festival.

– Der ville ikke være nogen festival uden alle

Campingleder med hang til Haribo Haribo Lakrids. Dér slår salgskonsulent Jesper Kjærgaard sine folder til daglig og skaffer sin kone og tre børn mellem 4-16 år mad på bordet.

Når han ikke gør det, går en væsentlig del af fritiden med tjansen

som gruppeleder for Publikumscamping, og samtidig er han en del af afviklingsledergruppen.

– Min vigtigste opgave er ansvaret for hele overnatningsområdet.

Jeg skal sørge for, at gæsterne er tilfredse, at alt forløber uden problemer, og at alle områder er bemandet efter de rette sikkerhedsforanstaltninger. Jeg styrer selve gruppen og diverse budgetter over alt fra grus til bådpladser, vagtveste og mad til de frivillige, fortæller Jesper.

Som afviklingsleder på

de frivillige, så vi skal være verdens bedste til frivilligt arbejde, og det kræver en indsats og konstant udvikling af vores nuværende arbejdsgange, fortæller Annette om ambitionerne som gruppeleder hos Frivillige & Check-in.

Anne Grønskov

Jesper Kjærgaard er en sej lakrids, der har Haribo i hånden og campisterne i hovedet

Beredskabskontoret skal Jesper sikre det optimale samarbejde mellem politi, brandmyndigheder og security-teams. Her er det Jesper, der skal træffe den rigtige beslutning i en alvorlig situation, hvis en gæst eller frivillig har gjort noget dumt. En advarsel eller skal armbåndet klippes?

Ved sidste års tragiske hændelse i Tuborgs Grønne Tårn, hvor en kvinde valgte at springe ud fra tårnet, var det Jesper, der blev tilkaldt og fungerede som bindeled mellem politi og Beredskabskontoret.

36-årige Jesper er frivillig, fordi han har en dyb interesse for festivalen, og fordi han gerne vil sætte sit præg.

– Jeg vil gerne være med til at udvikle festivalen og være med til at skabe den. Og så synes jeg, at det er fedt at have min ”egen” gruppe at bestemme over. Jeg

elsker at arbejde tæt med min gruppe, og jeg prøver at inddrage de andre frivillige i alle processer, fortæller han.

Og her er Pladssektionens top ganske enig.

– Jesper har altid arbejdet hårdt inden for flere områder, inden han landede som gruppeleder for publikumscamping. Han har fuldtidsarbejde og formår alligevel hele tiden at være på forkant med tingene og samtidig kunne styre normeringer for alle overnatningsområder samt et stort budget. Han er samtidig meget vellidt blandt områdekoordinatorerne, som han har flere af, siger sektionsleder Jan Bechmann om Jesper.

Så kan man ønske sig en bedre leder? Én som oven i købet deler Haribo-slik ud til festivalkollegaerne.

Anne Grønskov

Medskabere

De publikummer.

De har det i øjeblikket med at snige sig ind alle vegne, hvor det før var frivillige, der traf beslutningerne om form og farver og festival.

Fra alle os til alle jer.

Men ikke længere åbenbart.

På det netop overståede Road Trip til Oslo, Lund, Stockholm og Berlin var der intet program eller plan (altså ud over planen om, at vi har ingen plan). Kun en invitation til gæsterne: Kan I forvandle et tomt rum til en levende festivalplads?

I Dream City skal beboerne give og (med-)skabe uden at forvente at få andet end taknemmelighed igen. Og det er altså hel by, der er tale om.

Og vi stopper ikke her.

Vi har set publikum overrække store donations-checks fra foreningen til nordiske hjemløseaviser, vi har set dem designe t-shirts, mobile apps og klistermærker. Og når årets program afsløres, er det publikums spørgsmål, der streames ud til resten af kloden.

Og så er der dem, der giver alle andre baghjul.

F.eks. Morten Øberg, der havde 50.000 Legoklodser i overskud og besluttede sig for at genskabe festivalpladsen brik for brik.

Måske er det bestyrelsens nye vision om en ‘social bevægelse for åbne, legende og socialt engagerede mennesker’, der er slået i gennem, inden nogen har nået at tænke, ‘hvad hulen er lige en social bevægelse?’

Måske har hundredevis af frivillige festivalplanlæggere – kollektivt eller hver for sig – opdaget, at de dyrebareste og mest konstruktive sparringspartnere er de tusinder, der betaler for gildet.

Hvis det bliver ved på denne måde, overtager vores fantastisk kreative publikum snart RoskildeNyt. Fra alle jer til alle os.

Hvis vi altså kan blive ved med at kende forskel på hinanden.

RFnet.dk Roskilde Festivals intranet for ansvarspersoner, årsfrivillige og ansatte • Telefon- og fotobog • Nyheder • Vinterkatalog • Opslagstavle

• Værktøjskasse • Kalender • Din sektion • Samlinger

Foto: Klaus Elmer

5

Ledelsen: Gør op med noget-for-noget-princippet Større indsats giver større dedikation og mere motiverede medarbejdere, lyder argumentet for at ændre vilkårene for frivilligt arbejde.

8

Hvad vi lærte af bestikkelsessagen Hvor skadelige var beskyldningerne om bestikkelse for Roskilde Festivals omdømme? RoskildeNyt spørger udviklingschef Esben Danielsen.

19

Countdown til Apollo Mens det endelige scenedesign er undervejs, bliver logistik og produktion omkring den nye udfordrende sceneform vendt og drejet.

26

Selv de mest skeptiske blev grebet Roskilde Road Trip drog på landevejen for at hylde skabertrang og kreative fællesskaber. Men hvordan gør man det uden et fast program?

27

Bizar Koksmopol Vi graver efter småbizart og for længst glemt merchandise fra fortiden. Canopy-honningkage, anyone?

… og meget, meget mere fra forberedelserne

Foto: Klaus Elmer

Kærlig hilsen Redaktionen

Foto: Christian Hjorth

Je n s App e lb e va n d t p k o n k u rre n rg c e n o m a t duesb li k u mign å ret s offi c ie ll e s ti c k e r e

Chec din webm k ail på webmail.r os festival.dkildek

RFnet.dk gør dit festivalarbejde lidt lettere hver dag året rundt. Du logger på med samme profil, som du bruger til din e-mail.

RoskildeNyt For dig som skaber the orange feeling Du læser i blad nummer 110 siden 1998.

Udgiver Roskilde Festival Havsteensvej 11 4000 Roskilde E-mail info@roskilde-festival.dk Telefon 46 36 66 13 Web roskilde-festival.dk Redaktion Thomas Lenler Olesen og Christina Bilde (ansv.)

Layout Michael Blomsterberg, fingerprint.dk Tryk Jannerup offset a/s Skribenter Esben Danielsen, Mille Dreyer-Kramshøj, Sofie Elmgren, Anne Grønskov, Lise Holdt, Lotte Juul, Morten Schwarz Lausten, Jeppe Lund, Martha Louise Madsen, Mille Højerslev Nielsen, Thomas Lenler Olesen, Henrik Reinberg Simonsen og Mette Svalgaard Korrektur Jette Hansen og Mette Dolmer Thygesen Forside Mere gør-det-selv fra sidste festival fotograferet af Christian Hjorth Næste blad udkommer lige inden... du ved nok.

update

um an n Jep sen Fo to : Len e Ne

Frivillige skal skubbe til morgendagens stjerner Det musikalske vækstlag skal styrkes med frivillige kontaktpersoner og masser af kontakt med publikum I vil spille i toget på vej til festivalen? Overtage den officielle Facebook-side for en dag? Eller indspille en video i Poor City?

Jamen, lad os se, hvordan det kan lade sig gøre.

Måske er det sådan, at snakken mellem årets navne på Pavilion Junior, scenen for de uprøvede i løbet af warm-up-dagene, og deres nye kontaktperson i det frivillige system kommer til at lyde.

Med projektet Roskilde Rising tilbydes 24 artister, der ellers kan være svære at spotte på en plakat med 200 navne, en ekstra hånds-

rækning og bliver måske nogle erfaringer rigere. Erfaringer, som kan gøre nytte på den lange vej videre i karrieren.

– Vi har altid haft fokus på det musikalske vækstlag i Norden, faktisk en forpligtelse. Men i virkeligheden kan vi gøre meget mere for kunstnerne, end hvad en 45 minutters koncert giver dem.

Jeg tror, at vi kan give dem en synlighed over for et engageret publikum på en måde, som jeg tvivler på, at andre festivaler er i stand til, siger Jacob Olesen, som er projektleder på Roskilde Rising.

Med netop overståede koncerter i bl.a. Oslo og Berlin ved Roskilde Road Trip i marts og en kommende vækstlags-festival i Tivoli den 20. april har Roskilde Rising sat gang i initiativerne. Og bag linjerne arbejder de ansvarlige på at åbne døren til resten af festivalen for musikerne. Hver artist på Pavilion Junior tildeles bl.a. en frivillig kontaktperson fra Roskilde Festivals netværk af frivillige, som i samarbejde med musikerne skal udarbejde nye måder at profilere bandet på.

– Festivalsystemet jo nærmest uoverskueligt udefra, men når hver

artist får en frivillig kontaktperson, tror jeg, at vi giver bedre mulighed for at lege med publikum og de muligheder, der findes overalt på festivalpladsen, siger Jacob Olesen, som understreger, at idéerne altså skal komme fra musikerne selv.

– Vi stiller jo i virkeligheden alt til rådighed, så nu kan de bare komme an.

I årets junior-line-up finder du navne som Nelson Can, Ulige Numre, Klumben & Raske Penge, Deathcrush og Icona Pop. Thomas Lenler Olesen

”Bare det ikke bliver for højtideligt” Et ændret mediebillede og ønsket om direkte kontakt med publikum ændrer plakat-offentliggørelsen fra pressemøde til Release Event Det er måske ikke noget, der får din kæbe til at ramle mod bordpladen nu. Men offentliggørelsen af årets plakat – og altså det næsten fulde musikprogram – er rykket til kl. 16.00. Hvor der i mange år har stået kl. 12.00 i invitationen til mediernes udsendte, vil arrangørerne i år se gæsterne fire timer senere.

Hovedpersonerne er nemlig ikke længere de trykte medier, men bloggere, webmedier og især publikum selv.

– Release-eventen er fortsat for alle dem, der skal formidle budskabet videre. Men vi er ikke på samme måde afhængige af de traditionelle trykte medier for at få vores historier ud til publikum, så vi timer ikke længere begivenheden efter deres deadline, men efter dem der lige skal

4

RoskildeNyt For å r 2 012

Girlseeker står på scenen til årets Release Event. have fri fra skole, siger talskvinde Christina Bilde.

Offentliggørelsen på Vega i København den 19. april har nu fået navnet Release Event og indledes med en times seance for

en eksklusiv gruppe journalister og bloggere – og 30 indbudte publikummer, mens andre kan følge med via live-streamet på roskilde-festival.dk.

Herefter står den på fest og orange farver resten af aftenen

med håndplukkede upcoming acts som de københavnske støjrockere The Beardy Durfs og de hypede postpunkere fra Girlseeker på scenen i Lille Vega. En begivenhed, der er åben for alle, og som indledes med en Q & A med Christina Bilde og musikchef Rikke Øxner.

– Jeg er ret spændt på at møde publikum face-to-face på den her måde. De er jo sindssygt spørgelystne i alle andre sammenhænge og mindst lige så velorienteret om vores program som journalisterne.

Det må bare ikke blive for højtideligt, for vi har glædet os til det her længe og synes, at det skal markeres med en fest, siger Christina Bilde.

Der er gratis entré til Release Eventen i Vega den 19. april fra klokken 17.30.

Thomas Lenler Olesen

update

Ledelsen: Gør op med noget-for-noget-princippet Større indsats giver større dedikation og mere motiverede medarbejdere, lyder argumentet for at ændre vilkårene for frivilligt arbejde Af Thomas Lenler Olesen

Sådan lød meldingen fra ledelsen, da beslutningen blev truffet i efteråret 2011. Bag beslutningen ligger et præmis, der hedder, at en større indsats giver bedre sammenhold, sjovere fællesskab, bedre resultater og endnu større stolthed.

Blandt mange af festivalens egne frivillige er der måske ikke meget nyt i beslutningen. For internt har indsatsen i vid udstrækning været afstemt til omkring de 32 timer – eller mere. Så det er især de mange service- og handelsforeninger, der har skullet sælge argumentet videre.

Incitamentet er væk?

– Enkelte foreninger har meldt fra som følge af ændringen, og andre foreningsansvarlige har slet ikke købt grundpræmisset om, at det handler om engagement og ikke besparelser, siger udviklingschef Esben Danielsen, der har været med til at opfinde de fire nye basisniveauer.

Han afviser, at der vil mangle foreninger eller frivillige til sommer, men erkender, at festivalens største udfordring som følge af ændringen ligger i at hjælpe nogle af de store og gamle foreninger, som synes, at omstillingen er svær, f.eks. med assistance til vagtsystemer, info-møder eller hvervning via festivalens hjemmeside.

Han mener samtidig, at de medarbejderansvarlige – både blandt foreningerne og i festivalens egne rækker – kraftigt overvejer, hvordan de italesætter indsatsen under festivalen.

– En ansvarlig fra en forening, der hvert år Fo to : Math ia s Bo je se n

Fire nye niveauer for den enkeltes frivillige indsats er midlet, der i fremtiden skal flytte fokus fra timetal og over på selve opgaven og motivationen. Det betyder samtidig, at minimumsatsen for frivilligt arbejde øges fra 24 til 32 timer for de frivillige, der arbejder ud over de fire musikdage. Ændringen skyldes, at ’åbningstiden’ for publikum i de seneste år er udvidet til at strække sig over en kerneperiode på 10 dage. Tæller man opbygning og nedtagning med, strækker festivalperioden sig over adskillige uger. Tidligere er arbejdstiden lagt ud fra, at festivalens kerneperiode i mange år strakte sig over blot fire dage.

Derfor skal den frivillige indsats tilpasses festivalens åbningstid, og her er en indsats svarende til ca. tre dages arbejde meget spredt, og det går ud over motivation og kvalitet. Mange oplever, at instruktionen af medarbejdere skal gentages, at tilhørsforholdet bliver lidt tilfældigt og sporadisk til den gruppe, man arbejder sammen med, og at opgaven ikke kommer ind under huden på folk.

kommer med ca. 100 frivillige, fortalte mig, at vi har fjernet hele incitamentet til at blive frivillig.

Og det kunne jeg virkelig godt forstå, da jeg så deres hvervematerialer, hvor de skrev, at arbejdet er en genvej til at komme billigt på festival, hvor man kunne få øl, mad og drikke og en nem

tjans. Når man taler og tænker i de baner, så får man ikke nogen frivillige til at arbejde mere, siger Esben Danielsen.

Han anbefaler, at man gør op med noget-for-noget-princippet og i stedet taler om, at frivilligt arbejde handler om at give noget af sig selv til et fællesskab.

De fire niveauer for

frivilligt festivalarbejde Kor t indsat s æssigt forløb over de 4 musikdage En indsats der lægges i et samlet tidsm 0). Forventningen timemæssigt (fra torsdag kl. 12:0 0 til mandag kl. 14:0 ring, introduktion etc. er min. 24 timers indsats ud over oplæ Standard-in dsats En indsats der lægges over den fulde festivalperiode (fra fredag – dagen før publikum får adgang til campingpladsen – til onsdag efter at publikum er rejst hjem). Forventningen timemæssigt er mellem 32 og 79 timers indsats ud over oplæring, introduk tion etc. For foreninger forventes min.

32 timers frivillig indsats.

Særlig indsat s En uovertruffen stor og dedikeret indsats. En indsats der lægges i den lange festivalperiode, som indeholder både opbygning, festival og nedtagning (Fra lørdag – 14 dage før publikum får adgang til campingpladsen – til mandag 80 14 dage efter publikum er rejst hjem). Forventningen er timemæssigt min. ning, planlæg af timers indsats i perioden ud over, hvad der er året igennem oplæring, introduk tion etc.

Ilds jælene Dem som bærer Roskilde Festival. Ildsj ælene er med hele året eller meget af det. Kær t barn har mange navne, f.eks. indeholder dette niveau sektionsledere, gruppeledere, ansvarsp ersoner og årsfrivillige.

For å r 2 012

RoskildeNyt

5

update

Det er for vildt, hvad folk kan finde på!

Your Clean Camps’ rullende skraldespande skal fra tidlig morgen til sen aften fjerne tonsvis af affald, der hober sig op på festivalen.

Men de frivillige skal også selv tage mere ansvar, mener gruppeleder for Renovation, Lotte Fjelsted Af Mille Dreyer-Kramshøj

Affald som fokusområde Affaldshåndtering er et særligt fokusområde på Roskilde 2012. Årets tiltag tæller bl.a. flere rullende skraldespande, Ren Festival-hold på Ydre Plads, bedre uddannelse af servicefrivillige, 300 ekstra skraldespande og bedre struktur omkring genanvendelse af campingudstyr efter festivalen. Affaldet håndteres af Pladssektionen. beboerne gravet et hul til, som det vist pænt kaldes, at forrette nødtørften.

– Det er ret vildt, hvad folk kan finde på, siger gruppeleder for

Renovation Lotte Fjelsted, som er ansvarlig for bl.a. affaldshåndtering og oprydning på festivalen. Hun arbejder året rundt frivilligt for, at festivalen skal blive et renere og mere behageligt sted at være.

– Vi har de sidste par år skruet gevaldig op for, at festivalen skal være mere ren. Men det er svært at få alle med, siger hun og forklarer: – De frivillige skal forstå, at også de er en del af at gøre festivalen rar at være på. Det er dobbeltmoralsk, at vi på den ene side kæmper for at få publikum til at rydde op, mens vi på den anden side selv sviner, siger hun.

Ingenmandsland er møgbeskidt

På festivalen er der områder, hvor affaldet hober sig så meget op, at publikum vader igennem nedtrådte

Succes hvis ingen ringer

Lotte Fjelsted håber, at hver enkelt frivillig til sommer vil være med til at gøre festivalen til et bedre sted at være for alle.

– Det manglende ansvar har været gennemgående tidligere. Vi har fået mange opkald hvert år, hvor folk beder os om at komme og rydde op efter dem. De skal blive bedre til at forstå, at det ikke er derfor, vi er sat i verden. Det er en succes, hvis antallet af de opkald bliver reduceret. Så er vi nået ret langt, siger hun.

Målet er, at festivalen er opryddet 1. august, men det er ikke tidligere lykkedes. Sidste år var oprydningen først færdig i starten af september.

Foto: Morten Kjær

Solen bager fra en varm julihimmel. Roskilde Festival er slut, og de frivillige, som svedende rydder op, er i gang med at tømme campingområderne for efterladte telte, soveposer og andet affald, der flyder, efter at tusindvis af mennesker har festet sig igennem en uges kampdruk.

Midt i det hele står et stort velholdt telt. Et af dem med flere kabiner som koster en bondegård.

Oprydningsarbejdet går for et øjeblik i stå. Måske ligger der nogen i teltet. Hvis ikke, kan det gives videre til nogle af de hjælpeorganisationer, som kan bruge Roskildegæsternes efterladenskaber.

Inde i teltet er bunden fjernet i den ene kabine, og det er nogle helt andre efterladenskaber, der møder oprydningsholdet. Kabinen har været latrin. På militærvis har

burgere, brugte servietter, tomme makreldåser og papbakker.

- Der er alt for mange ingenmands-områder især omkring agoraerne og BYcentrene. Hvis folk smider deres affald mere end 20 meter fra en bod, er der ingen, der tager ansvar for det. Det vil vi lave om på i år. Hver kvadratmeter af festivalen skal der være nogen, der føler ansvar for, fortæller Lotte Fjelsted.

Derfor vil Your Clean Camps’ rullende skraldespande i år køre rundt fra morgen til sen aften på campingområderne, ligesom alle frivillige bliver opfordret til selv at tage ansvar for, at der er pænt, hvor de arbejder.

- Det ville være superfedt, hvis alle gæsterne ryddede op efter sig, men vi skal også have de frivillige på banen. Vi håber, det kan have en afsmittende effekt, siger hun.

6

RoskildeNyt For å r 2 012

update

Federe forhold på medarbejdercamping Flere toiletter, bedre badeforhold og lettere adgang til at købe mad.

Til sommer sørger Pladssektionen for, at de frivillige får endnu bedre muligheder for at slappe af efter fyraften

på området. Det tager vi højde for ved at opprioritere vagtsystemet.

Vagterne vil desuden hjælpe med at huske alle på at holde området rent, siger Morten Toft og forklarer, at et tilbagevendende problem har været de store mængder campingudstyr og affald, som desværre efterlades.

– Vi håber, at de frivillige vil blive bedre til at huske at rydde op efter sig. Vi vil helst bruge så få ressourcer som muligt på at rydde op efter vores egne, så ressourcerne i stedet kan bruges på at lave en fed festival for alle.

Når sulten melder sig, tissetrangen er stor, eller håret er blevet for festivalfedtet, er det rart at kunne restituere uden at skulle stå i uendelige køer eller kæmpe med andre menneskers uhygiejniske efterladenskaber. Derfor opprioriterer Pladssektionen medarbejdercamping, så området i år byder på flere og bedre forhold.

– Vi har lyttet til, at de frivillige gerne vil have bedre toilet- og badeforhold, fortæller Morten Toft, der er områdekoordinator for Særlig Camping.

Campingområdet bliver i år slået sammen, så fonds- og foreningsfrivillige deler et stort område ved Darup Idrætscenter, og området

vil byde på langt bedre forhold end tidligere.

– Vi ved, at de frivillige fortjener et godt og rart sted at bo. Derfor vil vi også tilbyde flere og nye faciliteter, siger han.

Bl.a. vil der komme en agora med garderobe, mobilopladning, forplejningsbod, opholdstelt og bålplads, ligesom der også vil komme forskellige tilbud om aktiviteter.

Ubudne gæster – og affald

Det nye og større område betyder samtidig, at der vil komme flere servicevagter.

– Der har tidligere år været problemer med tyverier og overløbere

Foto: Klavs Bo Christensen / Rockphoto

Mille Dreyer-Kramshøj

Har du for travlt med at komme hjem?

Travlhed skaber fejl, og mange er ofte for hurtige til at arkivere festivalen som gårsdagens opgave. Nu skal flere ansvarspersoner sørge for, at sikkerhedsreglerne overholdes, og at ingen stopper, før nedtagningen er færdig Det kan være et koordineringsmareridt at organisere nedtagningen af festivalen, når hundredevis af frivillige skal have styr på tusindvis af materiel, biler, IT, containere og andet festivalgrej. Derfor vil der fra i år blive udpeget en ansvarlig fra hver gruppe, som forpligter sig til, at arbejdsmiljøreglerne overholdes, og at de frivillige ikke smutter, før arbejdet er færdigt.

– Vi skal have reduceret de fejl, der desværre sker. Desuden skal der være en an-

svarlig for, at oprydningsholdet ikke forlader festivalen, før afviklingsfasen er helt færdig, siger Anne Hedin, der er områdekoordinator for Pladssektionen.

– Folk har tidligere været for hurtige til at tage hjem, før arbejdet var afsluttet. Nu vil vi sørge for, at der ikke bliver hængepartier, som andre skal overtage, siger hun.

Forjagede frivillige er frygten for enhver sikkerhedsrepræsentant. Det skaber farlige

arbejdssituationer og kan i yderste konsekvens betyde skader og sygedage.

– Arbejdssikkerheden er ikke altid god nok, fordi folk arbejder i alt for højt tempo og tilsidesætter sikkerhedsreglerne, fortæller Anne Hedin.

De farlige situationer kan f.eks. opstå, når de frivillige glemmer sikkerhedsudstyret, sidder på traktorladene eller kører lidt for stærkt, siger hun.

Mille Dreyer-Kramshøj

For å r 2 012

RoskildeNyt

7

Mere i sagen Har du ikke fulgt med i sagen om ekspropriering, finder du en faktaopsamling på roskilde-festival.dk. Efter redaktionens afslutning har ejeren af jorden solgt planteskolen på Rønøs Allé, der ligger ved siden af det eksproprierede areal på 6 hektar, men ejer altså stadig det eksproprierede jordareal.

Hvad vi lærte af bestikkelsessagen Af Thomas Lenler Olesen

Det er et areal på 6 hektar øst for Arena, som Roskilde Kommune har valgt at ekspropriere.

Hvor skadelige var beskyldningerne om bestikkelse for Roskilde Festivals omdømme?

RoskildeNyt spørger udviklingschef Esben Danielsen De frådende debatbølger er efterhånden blevet til mindre skvulp i blogosfæren, og politiet har ikke iværksat en efterforskning af eventuelle strafbare forhold i Roskilde.

Endnu. Trods alt.

Selv om de mere skingre beskyldninger og udokumenterede udsagn er ebbet ud, ulmer sagen om Roskilde Kommunes ekspropriering af et 6 hektar stort stykke jord øst for festivalpladsen fortsat.

Men den er snarere tilbage, hvor den startede, nemlig som en principiel diskussion om, hvorvidt man er for eller i mod ekspropriering.

Sådan lyder vurderingen i Ledelsen i hvert fald.

– Der er nu flere politikere og kommentatorer, f.eks. Jacob Mchangama og Benedikte Kiær,

8

RoskildeNyt For å r 2 012

der nedtoner Roskilde Festivals rolle i diskussion. Det lader til, at det er gået op for dem, at det måske alligevel ikke handlede om, at kommunen forærede festivalen et stykke jord, som det ellers blev fremlagt. Så vi er ikke på samme måde en fremhævet case i debatten, men snarere én blandt mange cases, mener udviklingschef Esben Danielsen.

Dokumentation, tak

Han har selv bidraget til debatten med læserbreve i Jyllands-Posten og Børsen, siden den gav Roskilde Festival ærgerlig omtale i alle landets nyhedsmedier i slutningen af februar. Det skete, da en donation af to kunststofbaner til Roskilde Kommune blev kædet direkte samme med byrådets beslutning om at ekspropriere.

– Jeg har ikke noget imod, at debattørerne mødes på en politisk kampplads om ekspropriation, men det skal jo foregå med korrekte fakta og dokumentation, og det er det, vi fra festivalens side forsøgte at bidrage med, da vi blev hevet ind i sagen.

Men der er også den berørte part i ekspropriationen. Udviklingschefen er overbevist om, at Roskilde Festival har fået en nabo,

som er endnu vredere på festivalen end før.

– Jeg tror, at vi kan forvente nogle meget voldsomme følelsesudbrud fra den side frem mod festivalen. Jeg forstår godt, at ejeren er ramt på følelserne. Han får frataget et stykke jord mod sin vilje, og det er virkelig ikke noget at grine af. Og han er fortsat meget aktiv med læserbreve, som jeg personligt finder meget skingre. Her er det vigtigt, at vi i vores kommunikation er tilbageholdende og respektfulde – og i hvert fald meget faktuelle, vurderer Esben Danielsen.

Skade i almen-Danmark

Men hvor stor er skaden så?

– Jeg tror, at vores omdømme har lidt skade i almen-Danmark, hvor mange måske har fået bekræftet en rygmarv-fortælling om, at der sikkert stikker noget under, når en stor festival og en stor kommune kører tæt parløb, siger Esben Danielsen.

Han er overbevist om, at drikkevaresagen i 2010 gjorde mere skade, da det dengang var publikum, der protesterede i stort tal og så reglen som udtryk for, at Roskilde Festival var blevet en grådig regelrytter.

– Publikum har jo nærmest været totalt ligeglade denne gang, siger Esben Danielsen.

Så hvis intet er så skidt, at det ikke er godt for noget, hvad har Ledelsen da lært i denne sag?

– Jeg har set og læst meget i pressen, men jeg har virkelig aldrig før oplevet noget, der var så forkert og blev gentaget så mange gange, indtil det i mediefødekæden fremstod som sandheden. Det har været uhyggeligt, siger Esben Danielsen.

Han mener, at Roskilde Festival fremover bør være meget hurtigere og meget mere åben i sin kommunikation omkring forhold til lokalområdet. Både hvad angår forholdet til Roskilde Kommune, men også omkring festivalens traditioner og motiver for sine lokale donationer.

– Vi har jo aldrig sagt højt, at vi ikke får økonomisk støtte af kommunen, og at vi faktisk betaler leje for jorden lige som alle andre. For sådan er det jo bare.

Men det hjælper os ikke, når først kendsgerningerne fordrejes igen og igen, og medierne blot kopierer hinanden i fuld overbevisning om det modsatte.

Så det er os, der skal sørge for fakta. Hele vejen i gennem.

Det Fra donation sagde de til beskyldninger om bestikkelse “Der er muligvis ikke tale om bestikkelse i strafferetlig forstand. Men i moralsk forstand kan vi næppe komme begrebet bestikkelse tættere uden at skulle til Grækenland.”

Jacob Mchangama, chefjurist, Cepos “Jeg tænker bestikkelse, uden dog at vil låse mig fast på den juridiske definition.”

Tom Behnke, Retsordfører (K) “Det lugter langt væk af, at der er lavet en forhåndsaftale.”

Karsten Lauritzen, Retsordfører (V) “Det ser sgu ikke kønt ud.”

Benedikte Kiær (K) “Roskilde Festivalen er dagens svar på Mads Skjern plus Korskæk Bank, og når den magtbevidste ledelse fra festivalen ytrer et ønske, kaster lokalpolitikerne sig ærbødigt til jorden som muslimer mod Mekka.”

Claes Kastholm Hansen, Berlingske “Den virkelige grund til ekspropriationen er den simple, at det bare er den nemmeste løsning for kommunen og dens gode venner i festivalledelsen.”

Lederskribent, Berlingske Tidende “Roskilde Festivals hykleri er til at føle på.

Man iklæder sig en filantropisk kappe, men forfølger en nabo.”

Christopher Arzrouni, Leder i Børsen

Sagen om fodboldbanerne startede, da Roskilde Idræts Union i marts 2011 tog initiativ til en dialog med alle interessenter omkring det vestlige område af Dyrskuepladsen og området omkring Darup Idrætscenter.

Roskilde Idræts Union, festivalen og Nymølle Stenindustrier A/S havde en fælles interesse i at få løst et problem med udgravning af grus ved idrætscenteret. Roskilde

Idræts Union kunne få baner tættere på byen (i Rådmandshaven ved Roskilde Idrætspark), festivalen kunne få flyttet grusgravningen væk fra campingarealer, og Nymølle Stenindustrier A/S kunne få et mere “fredeligt” område til grusgravningen.

Det var Roskilde Avis, der først skrev om donationen af to kunststofbaner. Det skete i avisen 17. februar. 10 dage efter omtaler

chefjurist Jacob Mchangama hos den borgerlig-liberale tænketank CEPOS donationen på sin blog på berlingske.dk som en modydelse for at give Roskilde Festival brugsret til de eksproprierede arealer, og han synes, at sagen lugter af magtmisbrug og usundt tætte forbindelse mellem festival og kommunalbestyrelse. Den 28. februar sender retspolitisk ordfører Tom Behnke (K) under stor mediebevågenhed et Paragraf 20-spørgsmål til justitsminister Morten Bødskov. Herefter fyger beskyldninger om bestikkelse og mafia-metoder blandt andre politikere og samfundsdebattører, og mange danske aviser følger op med lederartikler. Morten Bødskovs svar kommer 5. marts: “Jeg har – ud over de seneste dages presseomtale – intet kendskab til den sag, som spørgsmålet vedrører.”

25 år på sekretariatet Dan Nilausen har i 25 år administreret og hjulpet foreninger og handlende. En af hans første opgaver i 1987 var dog lige at sortere 8000 check-in-kort alfabetisk De fleste foreningsansvarlige bag festivalens madboder har ført mange, lange samtaler med Dan, hvor han har rådgivet dem om alt fra myndighedssamarbejde, bemanding, økonomi til kontraktudformning. Gennem årene er han blevet en populær rådgiver og vejviser i det enorme festivalsystem.

Rammerne var noget mere beskedne i 1987, da 27-årige Dan besluttede sig for, at der skulle ske noget nyt i livet efter seks år som kontorassistent og sagsbehandler i Holbæk Kommune. Han søgte og fik jobbet som medarbejder hos festivalen, som dengang havde til huse i et trangt kælderlokale i Ungdommens Hus på Parkvej i Roskilde.

I det kaotiske festivalsekretariat var kaffepauserne ikke sat i system, og kravene til de ansattes ordenssans var skyhøje. En af hans første opgaver var bl.a. at sortere 8000 check-in-kort alfabetisk.

– Det er utroligt, at vi overhovedet kunne etablere en festival med så få frivillige og tre fastansatte. Det hele var mere enkelt dengang, men som forening må det have været et helvede. Det er mig en gåde, hvordan boderne overhovedet fik strøm, vand og kloaker.

Men det lykkedes jo altid, fortæller Dan Nilausen.

Dan Nilausen er 53 år og bor i Holbæk sammen med hustruen Helle og parrets to piger Frida og Alberte.

Thomas Lenler Olesen

For å r 2 012

RoskildeNyt

9

Fra kolos på lerfødder til gymnast på springfjedre Årets generalforsamling dvælede ikke ved det næsthøjeste overskud i foreningens historie, for formanden ville hellere have medlemmerne med i tidsmaskinen mod fremtiden. En ny strategi for 2015-2020 skal trimme organisationen og bringe Roskilde Festival tilbage til rødderne Af Thomas Lenler Olesen

– Ikke alene har vi igen skabt en særdeles attraktiv festival for vores målgruppe, vi er også rigtig dygtige til at holde husholdningsbudgettet. Så jeg synes, det er på sin plads at sende masser af respekt i retning af de mange frivillige budgetansvarlige, som vogter nidkært over mere end 100 gruppebudgetter.

Det var med de ord, at bestyrelsesformand Steen Jørgensen fik udtrykt sin tilfredshed med det økonomiske resultat af Roskilde Festival 2011 på Foreningen Roskilde Festivals generalforsamling den 27. marts.

19,6 millioner kroner lyder overskuddet, og det er det næstbedste økonomiske resultat i Foreningen Roskilde Festivals historie.

Men rosen stoppede ikke ved dem, som passer på bankbøgerne.

For en perfekt åbning, hvor publikum for første gang i seks år kom ind på campingområderne til

tiden, blev afspejlet overalt i den øvrige afvikling.

– Ikke engang det voldsomme skybrud lørdag aften kunne få medarbejdernes indsats og organisering til at vakle. De frivillige har igen lagt et enormt arbejde i realiseringen af årets festival og årets resultat. Al mulig respekt og endnu mere tak for det, sagde formanden.

Obskurt og profilløst?

Formanden kiggede også tilbage på et år med saftige historier i medierne. Festivalen fik kærligheden at føle fra Love Camp, som publikum dog viste sig at være totalt ligeglad med (”gammel kærlighed ruster aldrig”), og fra anmeldere, som afskrev programmet som obskurt og profilløst og beskyldte publikum for at have mere travlt med at jagte den næste brandert end at engagere sig i koncerterne.

– I forhold til mediebilledet kunne jeg godt tænke mig flere anmeldelser fra festivalens mindre scener. Det ville kvalificere fremstillingen af Roskilde Festivals adelsmærke og ville måske berige en journalist eller to derinde i teltet i selskab med vores helt egne smagsdommere, publikum, lød formandens kommentar til sommerens anmelderdebat.

Så var der mere begejstring at spore omkring lanceringen af det holdningsmæssige fokus Standpunkt, hvor publikum i år blev udfordret på deres holdning til hjemløse og romaers forhold.

Ny strategi skal begejstre og engagere

Og så tog formanden ellers medlemmerne med i tidsmaskinen til fremtiden. I det seneste år har Ledelsen, Fællesforum, gruppeledere og bestyrelserne i Roskildegruppen arbejdet med en analyse

af sig selv og sin omverden med det mål at skabe en strategi for de kommende år.

Så hvorfor er det nødvendigt at agere strategisk, når det går tæt på fantastisk, spurgte Steen Jørgensen retorisk og gav selv svaret: Det er det, fordi selv den største i klassen kan lægges ned.

– Vi vil selv have indflydelse på vores egen skæbne i en tid – og i et marked – der er præget af voldsom konkurrence og dermed et øget behov for profilering. Men strategi handler også om at finde ud af, hvad vi er dygtige til, og hvor ingen andre overhovedet kommer i nærheden af at konkurrere med os.

Vi skal på mange måder tilbage til rødderne. Vi skal kigge indad – og vende ud, sagde Steen Jørgensen om formålet med det igangværende strategiarbejde. Et arbejde, der nu er mundet ud i syv strategiske initiativer, der skal fungere som løftestænger for hele festivalgruppen.

– Vi skal forblive en motor i musiklivet, og vi skal begejstre og engagere publikum på måder, som vi ikke tidligere har set.

Som et af de første skridt på vejen skal organisationen ændres fra ’kolos på lerfødder til gymnast på springfjedre’. Derfor er strukturen i selskaberne omkring Roskilde Festival blevet forenklet, og Roskildegruppen ændrer nu navn til Roskilde Festival-gruppen for at knytte gruppens aktiviteter tydeligere til omdrejningspunktet Roskilde Festival.

Strukturændringen betyder bl.a., at de to selskaber Roskilde Events & Consult A/S og Roskilde Grejudlejning A/S fusioneres ind i Fonden Roskilde Festival.

Foto: Thomas Lenler Olesen

De syv initiativer Bestyrelsen har formuleret syv initiativer, der skal fungere som løftestænger for hele festivalgruppen. De syv initiativer frem imod 2015 er: 1. At skabe en anderledes social bevægelse for åbne, legende og socialt engagerede mennesker.

2. A t gøre Roskilde Festival til en unik international begivenhed.

3. A t udvide Roskilde Festival med 10.000 ekstra gæster ved bl.a. at inddrage grusgrav og nytænke både den fysiske og menneskelige organisering af festivalen.

4. A t udvikle en effektiv innovationsledelse og -organisation.

5. At skabe en effektiv international markedsføringsmaskine.

6. At få alle Roskilde Festival-gruppens aktiviteter til at leve op til den strategiske ambition.

7. At forandre Gruppen fra en kolos på lerfødder til en gymnast på springfjedre.

10

RoskildeNyt For å r 2 012

Vi skal forblive en motor i musiklivet, sagde formand Steen Jørgensen (t.h.)

Her støttede Foreningen Roskilde Festival i foreningsåret 2010-2011

African Youth Panel/1.500.000 Danmarks Indsamling/1.831.449 Dansk Røde Kors/1.000.000 Danwatch/500.000 Kofoeds Skole/200.000 Projekt Udenfor/200.000 Skateistan Danmark/250.000 Børns Vilkår/ 100.000 Concito/ 700.000 Dansk Flygtningehjælp/ 200.000 Dansk Folkehjælp/ 300.000 Dansk Røde Kors/ 250.000 Freemuse/ 500.000 fødevareBanken/ 200.000 Hope Cape Town Association/ 200.000 Mellemfolkeligt Samvirke/ 300.000 Morgencafé For Hjemløse/ 250.000 Mødrehjælpen/ 550.000 Ombold/ 164.000 Rabalder Parken/ 1.000.000 Red Barnet Ungdom/ 200.000

Assist/ 40.000 Bazar Music Shop/ 250.000 Busara Promotions, Zanzibar/ 262.500 Børnehospiceforeningen/ 50.000 Børnenes Kontor/ 40.000 Christiania 40 år/ 40.000 Copenhagen Skatepark/ 35.000 Dansk Røde Kors, Klub 100/ 250.000 Danske Gymnasieelevers Sammenslutning/ 10.000 Dansk-Indisk Børnehjælp/ 49.200 Det Turkise Telt/ 15.000 Die Jurte - Childrens Ger/ 48.000 En Varm Seng/ 600.000 Facing Africa/ 43.321 Foreningen Gelleraps/ 30.000 Foreningen INSP!/ 200.000 Foreningen Makvärket/ 30.000 Frelsens Hær/ 30.000 Gjaestebud/ 30.000 Greenpeace/ 43.321 Hal 12 - skatehallens streetareal/ 500.000 Ingeniører uden Grænser/ 50.000 Jul på Slottet/ 25.000 Juleaften i Konventhuset/ 25.000 Julemærkefonden/ 15.000 Kafé Klaus/ 10.000 Kafé Klaus/ 20.000 Kirkens Korshærs Dagtjeneste, Århus/ 150.000 Klimalegeplads/ 273.920 Kvindernes Ulandsudvalg/ 30.000 Make a Wish Ønskefonden Danmark/ 20.000 Mellemfolkeligt Samvirke/ 50.000 Migrate Energy/ 200.000 Musikdage i Tivoli/ 15.000 Natteravnene i Roskilde/ 20.000 Oceanic Preservation Trust/ 43.321 ORA/ 230.000 Place de Bleu/ 250.000 Play31/ 60.000 Roskilde Børnemusikfestival/ 13.500 Roskilde Jazz Days/ 15.000 Royal Copenhagen Skate Forening/ 27.000 RF@By:Larm/ 1.454.454 RF@Strand/ 359.813 Retshjælpen RUSK/ 50.000 Samugam Trust/ 30.000 Sandblast Ltd./ 165.000 SISU Basketball/ 20.000 Skolemad til Nepal/ 25.000 Solid Rock Association/ 75.000 SOS-Børnebyerne/ 30.000 RF@Stockholm Kulturfestival/ 1.971.941 The Galilee Youth Circus/ 150.000 Ungdommens Røde Kors, Regnbuelejren/ 10.000 Ungdomscaféen K/ 30.000 Unicef Danmark/ 50.000 Vor Frue Skole/ 50.000 Wild Dog Project Africa/ 43.321

Tak til alle frivillige og publikum som gjorde det muligt Samlede donationer fra Foreningen Roskilde Festival: 175.042.802 kr.

roskilde-festival.dk

Kom gerne og lån den lange stige

Broen genåbnes

Der var indkøbt rigeligt med grillpølser og kaffe, og Depotets folk havde været rundt med invitationer i samtlige postkasser i Vor Frue. Kom til åbent hus og hør hvad vi laver, stod der.

Håbet var at lokke en 50 stykker forbi til hygge og guidede rundture i Depotets mange bygninger og kringlede containergader. Men da dagen var omme, havde 125 naboer været forbi på en dag, der viste sig at være første rigtige forårsdag midt i marts, beretter en tilfreds udlejningschef, Søren Mariegård.

– Jeg tror, at mange fik sig en glædelig overraskelse over, hvad der egentlig gemmer sig der bag træerne i det tidligere gartneri, og hvad vi egentlig går og sysler med.

Vi vil gerne have, at vores naboer ved, at de ikke skal være bekymrede

Foto: Hans Borum

Efter to år var det på tide, at Depotet inviterede naboerne til housewarming

over at spørge, om de lige kan låne den lange stige. Én nabo meldte sig til at slå græsset fremover, og en hundeejer var glad for at få bekræftet, at det ikke er noget problem, at vedkommende

Ikke mere grusgravning Den har været en evig kilde til hovedbrud og søvnløse nætter i festivalsystemet, siden den påbegyndte sin lange vandring rundt på Camping East i begyndelse af 90’erne. Men nu er det slut. Der skal ikke længere graves grus her.

Området mellem Port 9 og 10 (den nederste halvdel) har nu fået det sidste lag muld, og græsfrøene er lagt i jorden. I øjeblikket fyldes det resterende hul op, og når vi når festivalen i 2013, er grusgraven pist væk.... eller i hvert fald rykket til andre græsgange.

12

RoskildeNyt For å r 2 012

Den store udfordring bliver måske at overbevise vores gæster om, at selvom området på overfladen er dejlig fladt og grønt, så kan et enkelt regnskyl forvandle det til et stort pløre. Jorden skal falde på plads, og græsset skal have lov til at danne et rodnet. Og måske skal området drænes, før man igen kan slå sit telt op her. Så tidligst i 2013 kan vi bruge det til noget.

Men lad os lige glæde os over udsigten til et sammenhængende campingområde på Camping East.

Thomas Lenler Olesen

lufter sin Siberian Husky i vores baghave, siger Søren Mariegård.

Han lover, at en ny invitation lander i naboernes postkasser til næste år.

Thomas Lenler Olesen

Køgevejsbroen over Holbækmotorvejen åbner for trafik i alle baner den 1. juni, hvilket nok skal skabe glæde hos trafikafviklerne ved både dyrskue og festival.

Broen, der virkeligheden består af to separate broer, har været lukket for trafik på den ene bro i forbindelse med udvidelsen af Holbækmotorvejen.

I det seneste år har bilerne derfor slanget sig i sneglefart i én lang 360 dages peak hour – kun ’afbrudt’ af en lille uges Roskilde Festival, hvor de gående festivaltrafikanter har gjort yderligere krav på deres andel af vej og bro.

Det var ikke let, men det gik dog i 2011. Men i 2012 forventes trafikken i det populære knudepunkt at kunne afvikles uden disse gener.

Selvom Vejdirektoratet fortsat vil opmagasinere vejgrej og køretøjer i tonsstørrelse langs motorvejen i nærheden af Maglegårdsvej, så markerer færdiggørelsen af Køgevejsbroen faktisk, at udvidelsen af Holbækmotorvejen nu er et overstået kapital for Roskilde Festivals vedkommende.

Thomas Lenler Olesen

En kunstners skrald er en anden kunstners guld Når den sidste gæst har forladt pladsen, står Roskilde Festival over for et enormt oprydningsarbejde, der oftest ender i penge- og materialespild.

2011 var ingen undtagelse, da en imponerende kunstinstallation som den kuppelformede Dome skulle destrueres.

– Vi har i mange år været for dårlige til at planlægge, hvad vi skulle bruge vores materialer til efter festivalen, så de andre sektioner har set store mængder af byggeaffald og materialer for mange penge, der kunne genbruges, blive smidt ud. Sådanne hændelser kan med rette give Underholdningssektionen et dårligt ry, og det har vi besluttet at gøre noget ved, fortæller Ida Roed Rasmussen, sektionsleder i Underholdning.

Pallepolitik og showroom

Derfor gør Underholdningssektionens frivillige sig store og strenge overvejelser omkring, hvilke materialer der bliver brugt til at bygge installationerne.

– Vi har tidligere haft tradition for at bygge mange af vores installationer af paller beklædt med krydsfinér. Problemet er dog, at installationerne er svære at genbruge, og arbejdsprocessen er ligeledes tidskrævende. Derfor har vi i år indført en pallepolitik, der i hovedtræk forbyder os selv at bygge større installationer af paller og krydsfinér. Derved minimerer vi vores træspild og sparer samtidig på ressourcer til mandskab og transport, forklarer produktionsansvarlig Jacob Svensson.

Samtidig ryger alle materialer, der kan genbruges, fra i år op i et nyoprettet lager i Hal 1 på Musicon, hvor der også indrettes showroom og værksted. Her har kunstnere og frivillige mulighed for at bygge året rundt og derved

Fotos: Klaus Elmer

Underholdningssektionen har indført en ny genbrugspolitik, der skal minimere spild af byggematerialer

sprede produktionen over en længere periode.

– Vores kunstprojekter skal kunne lejes og lånes ud til andre formål, så de ikke står og samler støv, og showroomet skal fungere som et alternativt mødelokale, som kan bruges til møder med samarbejdspartnere, kunstnere og andre aktører, fortæller Jacob Svensson.

Prioriterer genbrugskunst

Når så mange mennesker arbejder på mange projekter på så relativt

kort tid, vil en del materialer gå til spilde. Men Underholdnings sektionsledere forsøger desuden at mimimere dette ved allerede i planlægning at have fokus på efteroprydning.

– Under udvælgelseprocessen og ved de efterfølgende budgetmøder har vi i år derfor prioriteret kunstprojekter, vi kan forestille os blive brugt i andre sammenhænge end på årets festival. Enten på de efterfølgende festivaler eller til andre projekter, vi berører i løbet af året, siger Ida Roed Rasmussen.

Men faktisk gik Underholdning allerede i gang med genbruget i 2011. Dele af publikums foretrukne siddepladser i Social Zone, den populære installation Sugar Cubes, er nemlig bygget om til et hyldesystem i Hal 1 til brug for opbevaring af andre installationer.

Mille Højerslev Nielsen

Ikke alle døre står åbent Open Borders er årets vinder af designkonkurrencen Build What Here. Værket opføres i Poor City, hvor det bl.a. gør opmærksom på asylansøgeres tilstand i Norden.

Nogle af dørene er åbne, mens andre står på klem eller er aflåst. Du kan banke på eller ringe på dørklokken. Måske bliver du lukket ind på den anden side – men kun måske.

Vinderforslaget er tegnet af Mikkel Møltoft Jensen, Louise Færch Gjerulff, Andreas Møller Nielsen, Kasper Johannessen og Karin Sanfridson, der alle studerer Design & Arkitektur ved Aalborg Universitet.

Open Borders udstilles i Dansk Arkitektur Center fra den 25. maj sammen med andre indsendte forslag.

Thomas Lenler Olesen

For å r 2 012

RoskildeNyt

13

Hvad: Festivalpladsens knudepunkt bygget af 50.000 Legoklodser. Orange Scene består af 14.000 klodser, og de 1700 legodrenge og -piger er omgivet af crowd safety-frivillige, nøgenløbere, medieby, mojo-hegn, delay-tårne og andre lækre detaljer fra virkeligheder. På scenen ser du Volbeat.

Hvem: 34-årige Morten Øberg der har brugt et halvt år på værket.

Hvor: LEGO World i Bella Center – og ifølge udviklingschef Esben Danielsen også et sted på sommerens festival.

Fotos: Mathias Bojesen

Ikke så klodset

Standpunkt Foto: Saskia Lawson-Gern

Scene fra Poor City i 2011.

Ingen medlidenhedsaktivering Asylansøgere må hverken tage en uddannelse eller arbejde i Danmark.

Men de må godt lave frivilligt arbejde. Så nu skal de i sving på Roskilde Festival Af Mette Svalgaard

I 2010 ankom 680 uledsagede børn og til unge Røde Kors’ asylcentre. Det er bl.a. disse unge mennesker, som er hovedpersonerne i årets Standpunktkampagne.

– Vi vil sige ’vi’ frem for ’dem’ og ’os’. Så ved at involvere asylansøgere i en række aktiviteter inden festivalen og i frivilligt arbejde under festivalen, håber vi, at vi kan være et godt eksempel for resten af samfundet, fortæller ansvarsperson Camilla Westersø Olsen, der er en af kampagnens ansvarlige.

Asylansøgere med nål og tråd

I øjeblikket er Standpunkt-gruppen i gang med at arrangere en designer-workshop på Nørrebro og har bl.a. fået kontakt med nogle designere fra Rwanda, som er skrappe med nål og tråd. Måske er det her, at pladsens fedeste flag eller det bedste regnslag skabes.

16

RoskildeNyt For å r 2 012

– De fleste lever i asylcentre rundt omkring i landet, og erfaring og undersøgelser viser, at mange får det skidt i en hverdag uden oplevelser og netværk.

Det kan faktisk være værre end krigstraumer. Sådan må livet i Danmark ikke være. Alle har brug for netværk, oplevelser og muligheder, og på den måde er vi jo i bund og grund ens, siger Camilla Westersø Olsen.

Ingen medlidenhedsaktivering

Du får også muligfor for at arbejde sammen med unge asylansøgere under selve festivalen.

Standpunkt har allieret sig med Røde Kors om at få aktiveret frivillige på festivalen. De præcise rammer er stadig undervejs, men én ting er sikker. Der er rigtig mange asylansøgere, der gerne vil være med.

– Der er utroligt stor interesse i at møde danskerne, og det kan

være svært, når man lever på et asylcenter. Frivilligt arbejde er et vigtigt middel til social inklusion. Derudover er der mange asylansøgere, der føler, de har fået så meget fra danskerne og gerne vil være med til at give noget tilbage, fortæller Troels Peter Koch, som er projektkoordinator for Røde Kors. Han er en af de ansvarlige i projektet med at få asylansøgere inkluderet i frivilligt arbejde.

Men der følger et krav med om ligeværd fra både Røde Kors og Standpunkt-gruppen selv. Ingen medlidenhedsaktivering.

– De er jo ikke dumme. De kan – ligesom alle andre – gennemskue, hvornår de bliver inkluderet af medlidenhed, og hvornår de bliver accepteret som ligemænd. Det er tilfredsstillende at få et ansvar. Dermed føler man sig værdsat, og så vokser man med opgaven, siger Troels Peter Koch.

Standpunkt på vej • D esigner-dag i Trampolinhuset. Få campens flotteste flag eller regnslag og få hjælp af asylansøgere til at sy det.

Hold øje med dato på hjemmesiden.

• Søg penge i vores pulje til at lave noget sjovt, udfordrende eller kreativt med asylansøgere. Grib muligheden og lav dit eget projekt • Søg asyl i Poor City. Mød også politikere, kunstnere og mange andre i byen.

• A rbejde sammen med en asylansøger, der er blevet frivillig på festivalen ligesom dig.

• Følg Standpunkt på Facebook.

Du skal bare like Roskilde Festival Statement. Thumbs up!

Donationer

”Jeres generøsitet hjælper os med at være generøse” En ny organisation vil både vise danskernes generøsitet og give børn og unge fra fattige familier gode oplevelser. Foreningen Roskilde Festival har støttet Oplevelsesbanken med 50.000 kr.

– Det er Danmarks forhåbentlig nye bud på at vise danskernes generøsitet.

Disse er formand for Oplevelsesbanken, Henrik Appel Esbensen, egne ord om den nye forening, der vil give børn og unge fra fattige familier gode kultur-, natur- og sportsoplevelser.

– Der er nogle oplevelsesvirksomheder, der har et overskud af billetter, som de gerne vil give til børn og unge, der ikke ellers har mulighed for at få de oplevelser, uddyber han.

Ved at formidle kontakten mellem blandt andet biografer, cirkus og sportsklubber og så organisationer som Dansk Flygtningehjælp, Blå Kors og

Røde Kors skal gruppen af børn og unge fra mindre ressourcestærke familier få flere gode oplevelser.

Roskilde åbner døre

– Det er jo set i lyset af, at der er 65.000 børn, der lever i fattigdom, siger han med henvisning til tal fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

– Vi definerer ikke fattigdom, men vi forholder os til, at der er en masse børn, som ikke får de oplevelser, mine børn får, forklarer Henrik Appel Esbensen, der glæder sig enormt over de 50.000 kr., som Foreningen Roskilde Festival har støttet med.

– Det betyder sindssygt meget!

Og det åbner jo også nogle

De frivillige i Oplevelsesbanken vil formidle 5.000 oplevelser til børn og unge om året. døre. Roskilde Festival går ind og blåstempler et rigtig godt projekt, siger formanden.

Han sammenligner Oplevelsesbankens grundværdier med Roskilde Festivals. Ligesom festivalen bygger Oplevelsesbanken på frivillige, og så handler begge

en Oplevelsesbank idle rm fo at r te en forv 00 5.0 som minimum rn bø til oplevelser . og unge om året n ka r ne so er ltp Enke del få ikke søge om at en m , ne i oplevelser en Oplevelsesbank ed m er jd be ar sam tioner, sociale organisa ellev op r der så give e. er serne vid

foreninger om at give, mener Henrik Appel Esbensen.

Når man har overskud af noget, så kan man give. Det er jo også det, I gør i Roskilde Festival. Jeres generøsitet hjælper os med at være generøse, siger han.

Jeppe Lund

Prøv du at gøre en forskel, når du ikke eksisterer!

Kvindernes U-landsudvalg kæmper for kvinders rettigheder i Mali Sygesikringsbeviset findes, men du må ikke få et, for du har ingen penge og kan ikke betale for det.

Dit CPR-nummer gælder ikke, og du kan ikke gå i skole, du får ikke tilsendt valgkort, du kan ikke få en bankkonto eller et job, og du kan ikke blive gift. Du eksisterer ikke.

Sådan lever størstedelen af pigerne og kvinderne i Mali. De officielle papirer – fødselsattest, vielsesattest og identitetskort – koster penge, og pigerne skal giftes ind i en anden familie. Så hvis de fattige familier finder penge til papirerne, får sønnerne dem.

Mali er verdens fjerde fattigste land. Hvis det skal ændre sig,

Rettighedspapirer giver Maliske piger selvværd. kræver det, at halvdelen af befolkningen får lov at hjælpe til. Næsten

alle maliske kvinder er sat uden for indflydelse. De kan ikke gå i skole eller stemme, de kan ikke give deres børn en bedre fremtid – uden en vielsesattest eksisterer børnene heller ikke – og hvis en mand ikke gider sin kone længere, kan han sætte hende på gaden og glemme hende.

Hvordan kan du gøre en forskel, når dit liv er så usikkert og dine muligheder så begrænsede?

Den danske NGO Kvindernes U-landsudvalg (KULU) samarbejder med kvindeorganisationen FEMNET-Mali om kampagnen ’Giv en pige ret’. For de indsamlede penge køber FEMNET-Mali papirer, som de uddeler til pigerne og

kvinderne ved store festlige arrangementer.

– FEMNET-Mali fortæller os, at sikring af pigers og kvinders adgang til rettigheder gennem rettighedspapirer giver dem selvværd og redskaber til at kæmpe for deres ret. Det har jeg selv set under besøg i Mali. Samarbejdet er utrolig vigtigt og nødvendigt, specielt lige nu hvor der i Mali foregår en kamp for at bevare kvinders rettigheder, fortæller KULU’s forkvinde Janice G. Førde.

Roskilde Festival har støttet KULU’s arbejde med 30.000 kroner fra 2011’s overskud.

Martha Louise Madsen

For å r 2 012

RoskildeNyt

17

Foto: Andreas Houmann

Nye tider

i landsbyen bag scenen

Rokaden i Backstage Village skaber mere plads til Back Alley.

Området for musikbranche, samarbejdspartnere og mediernes udsendte genopstår under navnet Backstage Village. Målet er at adskille og samle landsbyens mange aktiviteter Af Lotte Juul

Nu er det helt slut med Mediebyen. I år skifter området nemlig navn til Backstage Village, men det er især de mange fysiske ændringer og rokader i landsbyen nord for festivalpladsen, der signalerer nye tider og nyt fokus.

Det er ønsket om at styrke områdets identitet ved at skabe en klarere adskillelse mellem medieaktiviteterne og de andre backstage- og brancheaktiviteter i området, der nu skal realiseres, og de nye tiltag er da også imødeset med spænding og gisninger gennem de seneste måneder, fortæller områdekoordinator Morten Ravn.

18

RoskildeNyt For å r 2 012

En af de mere markante fysiske forandringer er flytningen af sydfacaden, der adskiller Backstage Village og Back Alley.

Sydfacaden vil i år flugte med Hal 1´s nordlige gavl. Det betyder, at Back Alley bliver meget bredere, så publikum får mere plads, når de vandrer til og fra koncerterne på Orange Scene, Arena og naturligvis Glorias scene og spiseområde.

– Vi arbejder i øjeblikket også på at placere salg af mad og drikkevarer i facadehegnet, hvilket giver publikum mulighed for at nyde deres mad og drikkevarer på det grønne område, forklarer Morten Ravn.

Opdeler og samler

Flytningen af sydfacaden har krævet en hel del nytænkning.

For det første får området en ny hovedindgang fra Indre Plads, der placeres på asfaltvejen ved sydfacaden i forlængelse af den gamle hovedindgang.

– Vi eksperimenterer også med en ny ind- og udgang til Backstage Village i den østlige del af området nær Sovebyen og caterings bagområde. Vi håber meget på at det vil blive en succes for flowet i området, siger Morten Ravn.

Rokaden giver også mulighed for at opdele og samle de forskellige samarbejdspartnere, redaktionelle arbejdsområder og udskænkningstilbud i klart definerede områder. Medieredaktionerne samles og placeres nord for Pressecenteret i Hal 2, så der er større overblik over de redaktionelle samarbejdspartnere.

Området mellem de røde bygninger og Hal 1 bliver et opgraderet brancheareal med et større internationalt fokus. Og det nordøstlige område i haven med den fine sø inddrages som socialt mødested og lounge. Det er også her, at Gæstecenteret i år afholder deres special treatmentarrangementer for specielt inviterede gæster.

Havens tidligere beboer, restauranten Rest ’N’ Eat, flytter fra haven til Orange Lanterne, hvor der fortsat er plads til en velbesøgt restaurant med siddepladser til over 800 mennesker.

– Vi håber, at aktiveringen af haven også kan tiltrække gæster, der har brug for et roligt øjeblik væk fra festivalens ellers livlige stemning, så vi byder også på en siddeinstallation til trætte festivalben, siger Morten Ravn.

Ny nordisk musiksamling I 2011 blev de tilstedeværende pladeselskaber samlet i et område, og initiativet var en succes, som fortsætter i år, fortæller musikbooker Anders Wahrén.

Derudover bliver der også plads til en ny satsning på den nordiske musikbranche i samarbejde med interesseorganisationen Dansk Live. Her vil Danmark, Sverige, Norge, Island og forhåbentligt også Finland på skift have værtskabet i det sorte træhus midt i hjertekulen af Backstage Village, hvor de hver især vil byde deres kollegaer samt musikere på debatter om livemusikbranchen, vidensdeling, networking og andet relevant.

– Jeg håber, at vi med dette tiltag kan få lidt mere musikliv ind i området. Det er jo stadig ude på festivalpladsen blandt publikum, at den rigtige oplevelse og musik skal findes, men det bliver her, at musikbranchen kan netværke og arbejde, forklarer Anders Wahren.

Foto: Per Lange

Countdown til Apollo Roskilde Festivals nye scene har fokus på den elektroniske musik. Mens det endelige scenedesign er undervejs, bliver logistik og produktion omkring den nye udfordrende sceneform vendt og drejet Af Henrik Reinberg Simonsen

2012 er allerede en velsmagende Roskilde-årgang for fans af elektronisk musik, der har fået et nyt flagskib med Apollo og lillebroren Apollo Countdown, der ifølge planen skal fungere som nomadescene under warm-up.

– Apollos musikprogram tager for alvor form nu. Vi har lukket aftalerne med en masse spændende elektroniske acts, så vi glæder os til at løfte sløret for det endelige program, siger Musikgruppens Claes Roepstorff, der sammen med Thomas Sønderby Jepsen håndplukker de rette elektroniske kunstnere til scenen.

Nu skal praktikken blot på plads.

En international designkonkurrence

er afholdt for at finde det ultimative produkt, og repræsentanter fra de implicerede sektioner holder møder om produktion, logistik, sikkerhed og masse andet praktisk.

Fra køreplader og adgang til sceneteknik. Der er adskillige ubekendte – også når sceneproduktionen foregår meget tæt på et festende publikum.

Hvordan vil publikum opføre sig? Scenens bagmiljø bliver for eksempel mere åbent, end man er vant til, forklarer Simon Larsen.

Hvordan vil publikum opføre sig?

En ny scene skaber utallige spørgsmål og udfordringer. Og i endnu højere grad når scenetypen er ny, og vi kun har mindre erfaring med koncerter på campingarealet fra Camping- og Kutterscenen.

– Jeg har brugt 90 % af min tid på at arbejde med udfordringen omkring den mobile scene. Hvad skal sådan én kunne?, siger sceneansvarlig Simon Larsen.

Fantastisk støtte

Foto: Thomas Kjær

Når der er ubesvarede spørgsmål, er det vigtigt, at man ikke føler sig alene. Simon Larsen oplever en enorm og positiv interesse omkring den nye scene. Fra alle parter. – Der er vist ikke en scene eller sektion, der ikke har udtrykt støtte eller interesse omkring det her. Det giver en enorm tryghed at vide, at der er så mange, som tager del i det her, når der pludseligt søndag står 10.000 festklare mennesker. Man har ligesom et sikkerhedsnet her.

Sukker med sukker på

Apollo er nyt land for alle involverede. Simon Larsen har med Apollo taget springet fra Handelssektionen til Scenesektionen. ’Sukker med sukker på’, kalder han selv skiftet.

Potentialet i det elektroniske Apollo er helliget den elektroniske musik i alle sine afskygninger. I et indlæg på Musikgruppens blog orangepeeling.com tager programlægger Claes Roepstorff de historiske briller på: “Roskilde Festival genkendte meget tidligt potentialet i elektronisk musik og introducerede et nordisk publikum for store – i dag legendariske – navne som The Orb og Paul Oakenfold i 1990. Med Apollo kan Roskilde Festival bevare sin status hos det elektroniske publikum også i fremtiden.”

– Som glødende fan af elektronisk musik er det her den fedeste legeplads. Jeg håber, at synergien i vores arbejde kommer til at stå klart for både publikum og kunstnere. At de vil omfavne ideen om en unik, mere kollektiv scene, hvor alle, også publikum og kunstnere, hjælper hinanden med at få det hele til at fungere.

For å r 2 012

RoskildeNyt

19

På bytur gennem fantasien Dream City handler om at give uden at forvente at få andet end taknemmelighed igen, fortæller projektleder Jonas Deiborg Af Mille Højerslev Nielsen Foto: Klaus Elmer

Det er tidlig formiddag, men der er allerede liv i Område P på East.

En skægget mand har taget sin citar frem, og en gruppe omkring ham fordøjer gårsdagens indtryk gennem meditation. På rulleskøjtediskoteket lokker de med kys til dem, der danser godt på hjul. I en af de mange hængekøjer, der er spændt ud, ligger et par, der endnu ikke er klar til at give slip på hinanden, selvom en ny dag venter.

Den ene skal se dukketeater med veninderne, den anden skal forsvare sin position i semifinalen i tennis. Og i den transportable biograf flader tømmermændsramte ud til billeder fra Bennys Badekar.

Måske er det sådan, Dream City kommer til at se ud. Visionen og tankerne bag Dream City er at skabe et dynamisk og mangfoldigt fællesskab, hvor publikum bygger deres egen by og selv definerer dens rammer og indhold. Skal deres by have et rådhus, hvor man kan blive gift? Eller et museum hvor man kan udstille minder og festivaloplevelser? Eller en frisør, som kan klippe årets rette Roskilde-frisure?

En tur gennem fantasien

Foto: uffe frandsen

Dream City hylder friheden og kreativiteten ved at afspejle publikums

Dream City handler ikke om, hvad Roskilde Festival gør for sit publikum, men hvad publikum vil gøre for hinanden. egne ønsker og drømme om den perfekte festivaloplevelse.

– Forhåbentlig bliver en tur til Dream City en tur gennem fantasien, der både rummer noget for øjet og noget for sjælen, fortæller Jonas Deiborg fra Underholdningssektionen. Han er projektleder i Dream City.

Med Dream City får the orange feeling en anderledes inkluderende og mere afgørende betydning. Det

handler ikke om, hvad Roskilde Festival gør for sit publikum, men i højere grad hvad det betalende publikum vil gøre for at give hinanden en god oplevelse.

– Dream City er et fysisk rum, der opfordrer til, at man kommer hinanden ved og ikke det modsatte. Det handler om at give uden at forvente at få andet end taknemmelighed igen, fortsætter Jonas Deiborg.

Dream City: Fra løs tanke til strategi Dream City startede som en løs tanke, men udviklede sig efterhånden til en strategi på ledelsesniveau, der nu skal transformeres ud i et konkret projekt.

– Vi har hentet vores inspiration fra kunstfestivalen Burning Man i Nevada og ud fra deres dogmer udviklet vores helt eget manifest, der beror på fællesskab, samarbejde og kreativitet, fortæller Jonas Deiborg.

Dream City placeres i Campingområde P. Publikum kan i øjeblikket udfylde et ansøgningsskema på Dream Citys egen hjemmeside (som du finder via den officielle hjemmeside) og kan forberede sig på kommende workshops i København i løbet af foråret – og naturligvis deltage i opbygningen af Dream City fra 25. juni.

20

RoskildeNyt For å r 2 012

Heldigvis stor opbakning

Allerede nu kan publikum koble sig på Dream City via Facebook og lade sig inspirere af de idéer, der har forplantet sig og støt vokser op. Brugerne kan uploade, kommentere og stemme på andre idéer. I begyndelsen af april åbnede en virtuel markedsplads, hvor brugerne kan finde hjælp til at realisere deres projekt.

– Vi holder selv lidt igen for ikke at forstyrre de idéer, der kommer ind. Men vi er kommet med forskellige forslag til, hvad vi selv kunne forestille os, ville passe ind i Dream City, f.eks. et køkken eller et forsamlingshus. Det er vores måde at bringe folk tættere sammen på, siger Jonas Deiborg.

– Vores største udfordring lige nu er at få samarbejdet på tværs af festivalsystemet til at fungere, men vi møder heldigvis stor opbakning og interesse. Det næste bliver at få engageret så mange betalende publikummer som muligt og opfordre dem til at spille deres drømme ud, fortæller Jonas Deiborg.

Foto: Klaus Elmer

De mest tilfredse grupper er dem, der har god ledelse.

Innovation skal rime på motivation Første hold på Roskilde Leadership Lab har indfundet sig i laboratoriet.

Formålet er at skabe verdens bedste frivillige ledere Af Morten Schwarz Lausten Ledelsen af Roskilde Festivals hårdtarbejdende frivillige og ansatte skal ske i overensstemmelse med festivalens værdier: samspil med omverdenen, fornyelse uden tab af ånd, helhedssyn, passion og handlekraft og samhørighed.

Leadership Lab er derfor et nyt initiativ, der skal udvikle fremtidens festivalledere og skabe nye måder at lede frivillige og ansatte medarbejdere.

– Det er et ”lab”, et laboratorium, ikke et kursus eller undervisning i traditionel forstand. Vi skal udvikle vores egen måde at lave uddannelse, bruge både vores dårlige og gode erfaringer. Det er et forsøg på at lære af hinanden, fortæller Jesper Schlamovitz, som står i spidsen for Leadership Lab. Han er bl.a. tidligere sektionsleder i Scenesektionen og er også cand.scient.soc., ph.D. og adjunkt med speciale i projektledelse og projektorganisering på RUC.

’Den svære samtale’

Som frivillig leder af andre frivillige

mangler man ikke udfordringer, når festivalen brager derudad.

– Men der er også mange forskellige udfordringer – fra gruppe til gruppe – så vi kunne ikke lave en generel lederuddannelse. Der er dog nogle område, hvor der er fællestræk. F.eks. den ’vanskelige samtale’. Det kan være, at der er en frivillig i en gruppe, der føler sig overset, mangler anerkendelse, eller det kan være en frivillig, der ikke lever op til de forventninger, lederen har til arbejdsindsatsen.

Nogle steder er man godt i gang med at holde MU-samtaler, andre stedet er det ikke indført endnu, forklarer Jesper Schlamovitz.

– En vigtig udfordring er også, at vi skal til at tænke os selv som ledere. Ordet ’ledelse’ indgik ikke i organisationen for bare fem år siden, fortsætter Jesper.

Redskaber og støtte savnes

I de seneste år har medarbejdertilfredshedsundersøgelserne peget på, at tilfredsheden med det frivillige

arbejde i høj grad afhænger af, hvordan gruppen fungerer, og hvordan den ledes og egentlig ikke så meget af arbejdets karakter.

Leadership Lab er henvendt til alle ledere i organisationen, både frivillige og ansatte. I første omgang får sektionsledere, vicesektionsledere, gruppeledere samt afdelingsledere ansat i Roskilde Festival-gruppen mulighed for at deltage. Første hold starter midt i april, og andet hold begynder til efteråret. Leadership Lab foregår typisk over to hele søndage og to hverdagsaftener.

– Vi kan se, at de mest tilfredse grupper var dem, hvor der var god ledelse, selv om der var kritik af andre ting som f.eks. toiletforholdene, siger Jesper.

En undersøgelse af de ledelsesmæssige udfordringer i organisa-

tionen viste i 2011, at der arbejdes seriøst med ledelsesudfordringer bredt i organisationen, men at alle savner redskaber, mere støtte og større erfaringsudveksling i arbejdet for at blive bedre ledere.

Blandt ansvarspersonerne er der ingen tvivl om, at mere viden om ledelse kan forbedre indsatsen.

- Jeg tror helt sikkert, der er rigtig mange situationer, hvor jeg kunne have gavn af mere viden omkring det at være leder, specielt i forhold til at motivere frivillige.

Det er nemlig svært at finde balancen i mellem, hvor meget man kan forvente i forhold til, hvad der motiverer frivillige. Nogle er årsfrivillige og bruger deres sommerferie på festivalen, nogle er her for at støtte deres forening, andre for at støtte festivalen, og en del af dem er der helt sikkert blot for billettens skyld, siger ansvarsperson Sabine Levin fra Pladssektionen.

Hun er nu blandt de første, der får adgang til læringslaboratoriet i 2012.

For å r 2 012

RoskildeNyt

21

Solidt overskud trods skybrud

Bag tallene Serviceforeningerne tjente samlet 6.013.000 kr., hvilket er en forbedring på en mio. kr. i forhold til 2010. Madboderne halede 11.165.000 kr. hjem, hvilket er det tredjebedste resultat gennem årene for de handlende, og endeligt tjente

Foreningerne og deres frivillige tjente 17,7 mio. kr. på den udsolgte Roskilde Festival i 2011

efteroprydningen 530.000 kr.

Overskuddet på 17,7 mio. kr. i 2011 er det andenstørste til foreningerne i festivalens 41-årige levetid. Til sammen-

udfører 23.000 af dem opgaver for en lang række foreninger og organisationer fra hele landet.

Nu er det økonomiske resultat af foreningernes uundværlige

Foto: Andreas Houmann

Deres frivillige står i madboder, tømmer skraldespande, tjekker armbånd, sælger solcreme og rydder op igen efter festen. Af festivalens mere end 30.000 frivillige

Råvarer, arbejdsiver og ikke mindst omstillingsparathed! Det var de vigtigste ingredienser, da fem lokale madforeninger blev sat stævne i skolekøkkenet på Hedegårdenes Skole.

Her skulle de hakke, snitte, koge, stege, grine og ikke mindst smage på en masse mad. Begreber som salt, surt, sødt, bittert og umami fløj hen over køkkenbordene, og retternes konsistens, farve og historie blev diskuteret.

Tilmed skulle kokken Per Mandrup, som har været kokkelandsholdets chef siden 2003, og som derudover

22

RoskildeNyt For å r 2 012

har modtaget en Michelin-stjerne, smage på herlighederne og give konstruktiv feedback og nyttige tips.

Målet var, at foreningerne får succes med deres madbod på Roskilde Festival.

Foreningerne skulle ikke alene lægge øre til kritikere, men skulle i lige så høj grad være de konstruktive kritikgivere til de andre deltagende foreninger.

– Deltagerne skulle bl.a. tage hensyn til produktionshastighed og opbevaringsholdbarhed, som er vigtige begreber, hvis lokale

Foto: Thomas nielsen

Her er jeres berømte madret

indsats på Roskilde Festival 2011 beregnet, og resultatet ender på et solidt overskud på i alt 17,7 mio. kr. – penge der i vid udstrækning nu vil gøre nytte i forenings- og kulturlivet i Danmark.

– Foreningerne fortjener en guldmedalje for deres kæmpe engagement og service over for publikum. Samtidig viser deres solide økonomiske overskud i 2011, at Roskilde Festival endnu engang kan bakke op om forenings- og kulturlivet i Danmark, siger administrerende direktør Henrik Rasmussen.

Den udsolgte festival betød maksimal udbetaling til serviceforeningerne, hvis afregning med Foreningen Roskilde Festival er afhængig af billetsalget.

ligning tjente de 19 mio. kr. i 2010, 15,8 mio. kr. i 2009 og 9,4 mio. kr. i 2008.

Foreningerne bag festivalens 116 madboder genererede det tredjebedste resultat gennem årene. Selvom boderne konstant har mange munde at mætte i løbet af en uge, skabte sommerens spredte regnbyger – og et enkelt skybrud lørdag aften – mindre aktivitet i madboderne end på et solskinsår.

Gennem årene har de deltagende foreninger og organisationer tjent mere end 180 mio. kr. på deres arbejde på Roskilde Festival.

Thomas Lenler Olesen

Michelin-belønnet stjernekok gav feedback til fem foreninger, der sælger mad på Roskilde Festival foreninger skal have medvind i boden. Sparringen mellem foreningerne viste, at vores foreningsfolk har et meget højt fagligt niveau og er super gode til at give hinanden konstruktive tilbagemeldinger, fortæller Thomas Nielsen fra Projekt Foreningshjælp.

Thomas Lenler Olesen

iteret shjælp havde inv Projekt Forening IF, ge in nd ejdere) , Vi Hjalte Gruppe (sp ing, en or tsf ræ Id stik og Jyllinge Gymna og Dansk Tyrkisk ub ikl Sk e ild Rosk rangeret . Af tenen var ar ng Venskabsforeni l og va sti Fe ed Roskilde i samarbejde m AgroTech.

Uden mad og drikke…

Vi kan fylde øregangene med nok så meget fantastisk musik, men uden mad og drikke dur’ festivalgæsten ikke. Hvad end den står på flæskestegssandwich fra Meyers eller den klassiske skiburger, er maden en uomgængelig del af festivallivet.

– Vi kan se, at maden betyder mere og mere for festivaldeltagerne. Hvor det før kunne være OK at overleve tre-fire dage på dåsemad og rugbrød, er der i takt med, at festivaloplevelsen varer længere, begyndt at komme fokus på kvaliteten af maden, bodernes udvalg og de deltagende restauratører, siger Mikkel Sander, projektleder for madstrategien.

Derfor har Udviklingsafdelingen og Handel udarbejdet en samlet

Så meget mad • Hvert år spises ca. tre millioner måltider på festivalen.

• Der omsættes for 80 millioner kroner i festivalens madboder fra lørdag til mandag.

• Festivalens restauranter og boder gav sidste år ca. 14 millioner kroner i overskud.

En stor del af dette går til det lokale foreningsliv. Derudover gik 12 millioner kroner til musik og festivalens almennyttige og humanitære arbejde via afgifter.

Maden skal være en integreret del af festivaloplevelsen.

Foto: Klavs Bo Christensen / Rockphoto

Et af årets større indsatsområder er at gøre festivalmaden til en kerneoplevelse.

Mad skal være Reason to Return, lyder den nye strategi

madstrategi for festivalen frem til 2014, der skal gøre maden på festivalen til en integreret del af festivaloplevelsen.

– Vores første skridt har været at omsætte strategien til praksis.

Det har vi gjort ved at tage udgangspunkt i de gode initiativer,

der allerede foregår, taget fat i forskellige samarbejdspartnere og kigget på hvilke aktiviteter, vi synes, kunne være interessante at sætte i værk. Det har foreløbig ført til en liste på 25 konkrete aktiviteter, som vi håber, at festivaldeltagerne vil lægge mærke til på årets festival, fortæller Mikkel Sander.

Lise Holdt

Fra food-jam session til fællesspisning Årets madevents handler især om fællesskabet I år kan de sultne gæster kaste sig over en food-jam session, som er udviklet sammen med Madkulturen. Scenecateringen styrkes med ny nordisk og bæredygtig menu med 65 % økologiske råvarer, der giver kunstnerne en mindeværdig måltidsoplevelse, som forhåbentlig vil skille sig ud fra cateringen på andre festivaler. Årets madtiltag bliver især synligt for gæster og frivillige på Gloria-området, der vil byde på pop-up frokostrestaurant og fællesspisning. Tanken er at bringe fællesskabet ind i madoplevelsen.

– Der er tradition for at have et stærkt fællesskab omkring at drikke sammen, gå til

koncerter sammen og sove sammen på festivalen. Måltiderne har til gengæld tidligere været noget, man ofte indtog hver for

sig, og det skal vi lave om på, fortæller Søren Grimstrup fra Madevents.

Fællesspisningens tema er ’local lunch’, og eventen er bygget op om råvarer fra lokale producenter. Arrangementet vil kunne huse ca. 60 mennesker i indbydende rammer, hvor man er fælles om måltidet. En københavnsk kokkegruppe, der tidligere har lavet lignende popup events i København, kommer til at stå for frokosten.

Gloria-området byder atter på mange oplæg og foredrag med kendte ansigter, smagninger og konkurrencer, som afsløres, når årets festival er endnu tættere på.

Lise Holdt

For å r 2 012

RoskildeNyt

23

Fra Roskilde til Zan Af Lotte Juul Fotos: Morten Therkildsen

Sauti za Busara er et musikmekka med alt fra traditionel afrikansk musik til hiphop, reggae, soul, pop, jazz, funk, rumba, taraab og roots.

Selvom Sauti za Busara (der betyder ’visdomsord’) ligger noget langt væk, er omkring halvdelen af gæsterne tilrejsende vesterlændinge.

Og rammerne er da også helt fantastiske på

Christine: Der var nogle lidt anderledes regler, end vi er vant, og for os var det noget af et kulturclash. Men da hovedvægten af befolkningen er muslimsk er det simpelthen verboten ikke at respektere prayer times.

det gamle fort, som er på UNESCO’s Verdensarvsliste.

Organisationen Busara Promotions, som står bag Sauti za Busara, søgte Roskilde Festival om støtte til at lave et udvekslingsforløb.

Projektleder Christine Byriel Andersen, sektionsleder for Sikkerhed, Morten Therkildsen,

og production manager Lars Lilliengren drog derfor til Zanzibar for at give tips om produktion, pladsindretning og sikkerhed på en ny festivalplads.

Til sommer sender Busara Promotions fem personer til Roskilde Festival.

Morten: En ret komisk situation hvor vi tænkte: Ja, hvad skal man egentligt bruge en truck til, når man bare kan tage fat.

Og på den måde oplevede vi en noget anderledes opfattelse af et mobilt toilet – her på vej backstage.

Lars: Selve scenens opbygning er også meget anderledes, end vi er vant til at se.

Stort set alle instrumenterne har en fast placering, og trommepodiet er bygget ind i scenen. Og størrelsen på hele scenes areal er vel omkring 10 meter i bredden og fem meter i dybden.

Lars: Om torsdagen, hvor festivalen starter, har alle bands lydprøver kl. 10 om formiddagen. Det kan lade sig gøre her, men ville jo slet ikke fungere på Roskilde Festival.

24

RoskildeNyt For å r 2 012

nzibar

Tre frivillige drog til Zanzibar ud for Afrikas østkyst for at deltage i festivalen Sauti za Busara. Christine, Morten og Lars viser billeder fra deres udvekslingsophold på et gammel festivalfort Lars: Det specielle ved Kozman Ti Dalon fra Comora er, at de kun spiller på slagtøjsinstrumenter. Noget af det kan være svært for os at forstå, men stemningen på festivalen er meget sprudlende og smittende med både dans og sang.

Og nogle af de navne, der gav koncert, kunne sagtens spille på Roskilde Festival.

Christine: Vi blev modtaget med åbne arme og der var en fantastisk stemning i festivalorganisationen, og alle var enormt glade for, at vi var der. De havde glædet sig til at få ekstra viden gennem vores samarbejde, og der var en utrolig velvilje til at lære. Også lokalbefolkningen uden for festivalområdet var meget imødekommende.

Christine: Festivalen starter med en karnevalsparade, der strækker sig over 2-3 kilometer.

Folk danser og synger, og glæden er meget smittende. Undervejs støder flere folk til, og de ankommer til sidst i samlet flok til festivalpladsen, hvor de danser i ring og varmer op, til det første band går på scenen.

Morten: Publikum festede og var i højt humør under koncerterne på hovedscenen. Faktisk var det også den eneste rigtige scene. Hele festivalen foregår i et gammelt fort, hvor der ud over den store scene også er et amfiteater. Her vises der både film og teater. Og samtidig kan man følge med i koncerten på hovedscenen via en storskærm. Det er her folk trækker hen, når de gerne vil slappe lidt af.

Der er dog 35 grader i dagtimerne, og derfor bliver det temmelig varmt inde i den gryde, som fortet danner. Folk undgår helt solen i de tidlige timer, og først senere, når solen går væk, fyldes pladsen foran scenen med gæster.

For å r 2 012

RoskildeNyt

25

Selv de mest skeptiske blev grebet Roskilde Road Trip drog på landevejen for at hylde skabertrang og kreative fællesskaber.

Men hvordan gør man det uden et fast program?

Af Sofie Elmgren Foto: Marianne Hendriksen

Tonerne af tung reggae strømmer ud af de åbne vinduer og blander sig med en summen af tyske, norske, engelske, svenske og danske accenter. Godt 30 mennesker har samlet sig på de græsbelagte europaller i forårssolen foran RawTempel i Berlins svar på Christiania.

På et stort stykke stof har en kreativ hånd påsyet de store orange bogstaver Roskilde Road Trip.

– Da vi startede for tre dage siden, var den største udfordring at få folk til at forstå, at vi ikke har et fastlagt program, men at det er deres idéer og projekter, der er interessante for os, fortæller Caroline Carlquist, som er projektleder på Roskilde Road Trip i Berlin.

– Nu kommer folk helt af sig selv. De bygger, kreerer, holder workshops, arrangerer koncerter og møder hinanden på kryds og tværs. Og jo mere vi laver, desto mere begejstrede bliver folk. Selv

de, der var skeptiske i starten, er blevet grebet, fortsætter Caroline.

Motivationen er smuk

Tyske Mike Rabenhorst er en af de frivillige ildsjæle, som har kastet al sin tid og energi i projektet.

– Det bliver ikke til så meget søvn for tiden, siger han, mens de piercede læber breder sig i et stort grin under de tykke brilleglas.

– Men motivationen blandt folk her er så smuk, at det giver mig energi til at komme igen og igen.

Ud over de mange venskaber, som Mike har fået ud af det frivillige arbejde med Roskilde Road Trip, har det også givet ham et helt nyt perspektiv på Roskilde Festival.

– Jeg var på Roskilde Festival i 2010, men der havde jeg ikke

Mike Rabenhorst udsmykker en af Pop Up Loungens tavlemalede vægge med dagens program.

den samme følelse, som jeg har oplevet ved at være en del af det her. Jeg havde ingen idé om alle de alternative projekter, der er på festivalen, så det handlede

mest om koncerterne dengang.

Når jeg vender tilbage til sommer er jeg sikker på, at jeg vil deltage på en helt anden måde, fortæller Mike.

Foto: Lee Ann Hollesen

Publikum skabte “Kan du skabe en festival?” Det spurgte Roskilde Festival de kreative sjæle i Nordeuropa om og drog i marts og april på Road Trip i Oslo, Lund, Stockholm og Berlin. 14 dages pop-up-lounge med kreativ workshop og fællesskab resulterede i projekter, som så vidt muligt skal med festivalen hjem i kufferten.

I hver by blev skabertrangen markeret med en showcase, hvor en række up-coming bands forkælede de mange kreatører.

26

RoskildeNyt For å r 2 012

En flok nyuddannede arkitekter laver de indledende manøvrer til det, der skal blive til en interaktiv rammeinstallation.

Ko ksmopol

Send dit

RoskildeNyt har gravet efter småbizart og for længst glemt merchandise fra fortiden.

Tekst og Fotos: Thomas Lenler Olesen

Roskilde Smat fra Bonbon Lakridshittet fra 1996 kom aldrig ud i butikkerne. Ikke engang ud i boderne på festivalpladsen, men blev delt ud som muntert pr-materiale. Pålidelige kilder siger, at de smager bedre end the real thing.

n Pang-taske Denne plastikske holdige skulderta og pink i potent grøn, lilla n) siges at være ide ers (og gul på ind retro 90’erne, men de fra slutningen af dehøjde ga i e lig da er ver moderne pangfar med nutiden.

Canopy (gold) cards Før mudderfesten i 2007 blev en høj stak canopy cards – fyldt med masser af nørdede spørgsmål og factoids – sendt ud i verden for at sprede orange glæde og forventning. I Finland, Island og Holland fandt Otto, Gudmundur og Christian hver et guldkort i pakken og fik gratis billet, transport, mad og drikke.

Canopy-kagen Aldrig har en canopy smagt så godt. Denne delikate honningkage med bløde kurver og velkendte former markerede julen i det solrige og fodboldtossede Nirvana-år 1992. Fotoet er spritnyt, og fotografen garanterer, at den 20-årige lækkerbisken føles ganske blød og appetitlig.

koks til RoskildeNyt

Ægte vikingefund?

Nej, spændet er ikke gravet op af mulden i nærheden af Vor Frue, men det er næsten lige så sjældent som et ægte bronchealderfund.

For denne prototype fra 1994 i rustikt nordisk design kom aldrig i handel, men udelukkende solgt (og lynhurtigt udsolgt) i en bod på camping West.

The Pin That blinks!

Det var den nyeste teknologi i starten af 80’erne, hvor denne patenterede pin prydede ægte Roskildefans’ jakkelommer.

De to projektører på canopyen blinker ved hjælp af et lille batteri på bagsiden… prangende, men ikke nok til at oplyse et telt om natten.

1st Rock ‘n’ Rail toen er 27. juni, og Klokken er 14.17, da t herrens år 1995. De vi befinder os i det Roskilde Station første festivaltog fra rmen på Camping standser ved plat fo jubler og fejrer den West. Alle passager ed dette badge. rettidige ankomst m For å r 2 012

RoskildeNyt

27

Foto: Simon Caspersen

Foto: Terje Sørgjerd

Den orange leder: Esben Danielsen

Roooossskiiilddeeee – altid i bevægelse Vi har igennem det senest års tid sat gang i et arbejde om ny strategi. Det har du sikkert læst lidt om andetsteds i bladet, men pointen er, at vi har sat en opdagelsesrejse i gang, der skal styrke, løfte og samle os om en fælles sag.

Vi er en stærk social bevægelse, påstår vi! Hvad er nu alt det for noget øregas og buzzwords … strategi, sag og social bevægelse? Har Ledelsen været en tur på camping og se på jordhuggere, eller hvad er der sket?

Derfor bad RoskildeNyt mig om at forklare, hvad det der Social Bevægelse er for noget!

Men se, det er ikke spor nyt. Det er noget, der er der allerede – fra rygraden til fingerspidserne – på alle os der er ramt af ”Roskilde”. Det er noget, der er der, som er svært at sætte ord på, men som du kan mærke og ikke er i tvivl om, når du ser, oplever og selv er en del af det.

Måske er det bedst fortalt med en lille anekdote.

Forleden var jeg i Vor Frue Sognegård (af alle steder). Her var klodsfest 2012. Lego-entusiaster mødes og viser de sejeste kreationer til hinanden. De åbnede dørene for almenheden ganske kort. En af dem havde bygget Orange Scene af 14.000 orange klodser. Og ikke nok med det. Der var et væld af detaljer omkring.

Den lange kø til pitten til Metallica og den tomme kø til Kanye West (!). Volbeat stod på

scenen, og scene-setuppet var selvfølgelig lavet i totalt gennemført mikrodetalje fra deres 2009show. Der var selvfølgelig et telt med to par ben stikkende ud af (vi ved jo alle, hvor børn, der fødes i februar, er lavet, som han sagde).

Jeg faldt i snak med byggeren. Vi kendte ikke hinanden, men der var ikke gået 10 sekunder, før vi bare var på bølgelængde. Og 10 minutter senere stod vi 12 mand høj og udvekslede festival-røverhistorier. Hvad skete der lige der?

Vi stod et helt hold, som ikke kendte hinanden, men bare vidste, vi var en del af det samme.

Esben Danielsen er Roskilde Festivals udviklingschef.

Sammen med sin fætter byggede Esben engang en Lego-limousine med 40 hjulsæt. Legen nåede nye højder, da de to blandede alt deres Lego og Playmobil og byggede en flyvemaskine, der var stor nok til 10 faldskærmsspringende Playmobilmænd. Esben har aldrig stået i kø til Kanye West.

o

kom der en flok, man ikke kendte. De råbte ’hej’ og ’du har vel ikke et bad tilovers’, og vups, så var der 6 nordmænd i hytten, der blev badet, spist sen brunch og derefter hygget og festet. ’Det er sgu kun Roskilde, der kan det der!’

Det handler om, at vi skal dyrke, hvem vi er, og hvorfor vi er her! Vi skal være bedre til at stå stærkt sammen om det, der gør Roskilde Festival helt, helt særlig. Det som gør, at man bare ikke er det samme menneske før og efter.

Vi ved det indeni, men det er svært at bruge det aktivt, og det er svært at arbejde med det

Hvad skete der lige der?

Vi stod et helt hold, som ikke kendte hinanden, men bare vidste vi var en del af det samme.

Det er den sociale bevægelse, vi snakker om.

Eller forleden da jeg var ude og fortælle om, hvordan vi er organiseret på en lederuddannelse. Jeg havde ikke været der i fem minutter, før jeg lige fik anekdoten om, at man jo under Roskilde netop kunne sidde i sin have, og forbi

over for dem, som ikke har prøvet det. Derfor har vi sat gang i at indfange, hvad vores sociale bevægelse er – og hvordan den gør en forskel.

Jeg har brug for, at du tænker over, hvad der gør Roskilde helt særlig – så vi kan få endnu mere af det.