RoskildeNyt - vinter 2011/2012 by Roskilde Festival

e d l i k Ros

nyt

For dig som skaber the orange feeling Vinter 2011/2012

Så rydder vi op:

500 kg dåsemad for en hovedrengøring Masser af skrald på side 12-13

Drømmeby, mudderbad og pop up-scene i 2012:

Kig med i krystalkuglen

Side 8-9

Bookerne satser elektronisk | Unge svenskere skal ud af mor og fars fodspor Den orange leder: Et cirkus kommer til byen | Megafester maser undergrunden Vejen mod en kontantfri festival er brolagt med plastik

Ildsjælenes vogter – Frivillighed handler mere end noget andet om at rykke sig menneskeligt. Og vi kan rykke os enormt uden nødvendigvis at skulle have penge for det, siger Ida Roed. Hjemstavnen var egentlig Roskilde, men det var ikke før, den nu 31-årige specialestuderende for 10 år siden var med til at banke Spoken Word-scenen op for Højskolernes Hus, at Roskilde viste sin vildskab. Sin kærlighed. Sit smukke kaos. Siden hun for fire år siden blev en af festivalens egne medarbejdere, har hun ikke sluppet sit tag, og frivilligheden har grebet om sig: Specialet på Copenhagen Business School handler om, hvad der motiverer frivillige. – Jeg bliver blæst omkuld af de frivilliges engagement og

dygtighed, men jeg ved også, at alle er forskellige. Nogle skal have meget modspil, andre mere opmuntring, siger Ida, der ikke ejer et TV og keder sig bravt, når hun ikke har noget at rive i.

Motivator med stort M

Når Ida ikke dyrker sin hobby, rejser hun verden rundt. Med Roskilde i bagagen. På jagt efter det smukke kaos. I slutningen af august drog hun til Burning Man i Nevadas ørken på jagt efter inspiration. Det drive er en af grundene til, at hendes kollegaer nærer stort håb til ildsjælenes vogter. – Organisatorisk er hun utrolig stærk, både fagligt og teoretisk, men hun har også næse for det

Intet motiverer som ansvar, mener Underholdningssektionens nye vicesektionsleder Ida Roed Rasmussen

praktiske aspekt. Hun er inkluderende i sin tilgang, utrolig empatisk, og så er hun god til at motivere i en grad, så alle ansvarspersoner og gruppeledere tager ejerskab på opgaverne, siger Sebastian Christensen, sektionsleder i Underholdning. Hovedpersonen selv glæder sig til at engagere sig i Fællesforum, gøre op med silotænkningen og kæmpe for, at Roskilde Festivals nye strategi, der i stil med Burning Man i høj grad inddrager publikum, kommer godt fra start. Marcus Lantz

Ida Roe d vil gøre op me d silo tænkninge n.

Ledelse a lá Leise Leise Bernd Andersen er Infrastrukturs nye sektionsleder. Hun bytter det gamle det gamle tæskehold og den lille lavtliggende Suzuki Swift ud med budgetter og en ambition om en mere opsøgende sektion

Leise Bernt Andersen har været med som frivillig siden 2007. Hun begyndte som ansvarsperson hos Infrastruktur i gruppen, der håndterer enheder, altså opsætning og nedtagning af lager-, kontor-, sanitetsmoduler. Siden har hun været dybt dedikeret omkring arbejdet med infrastruktur, som hun kalder festivalens nervecenter. Fra i år kan hun så kalde sig sektionsleder. Imidlertid mener hun, at sektionen måske har haft en tendens til at vente på opgaverne i stedet for at opsøge dem: – Det, som må være min og resten af sektionens første og største

udfordring, bliver at opsøge de andre sektioner og spørge dem, hvad vi kan hjælpe dem med i stedet for bare at vente på, at opgaverne kommer væltende. For principielt er vores succeskriterium at være usynlige. Det er jo først, når tingene ikke fungerer, at folk kommer i tanke om os. Vi skal med andre ord være et skridt foran de andre, så alt klapper under afviklingen af festivalen, forklarer Leise.

Tæsk

Skal man tro Leises kollegaer, bliver den udfordring taget alvorligt. For Leise bliver beskrevet som benhård,

je nte t r o f l e v uddele give op. n a k e s i Le er at og næ g t

pligtopfyldende og ikke mindst ekstremt fair. Dét fortæller vicesektionsleder, Jens Clausen, der hurtigt udnævnte hende som tæskeholdets anfører, hver gang de fem kvinder fra Leises gruppe kom og tjekkede op på moduler i deres lavtliggende Suzuki Swift: – Leise er ikke bare god til at uddele velfortjente tæsk, men samtidig en af dem, der nægter at give op og altid fuldfører de opgaver, der bliver pålagt hende, uanset om de kan virke som

t æs k

fuldstændig uoverstigelige, fortæller Jens. Når Leise samtidig fortæller om sit fuldtidsjob i Vejdirektoratet, sine 600-700 timers frivilligt arbejde på festivalen og den frivillige indsats, som hun desuden yder for belastede unge på Røde Kors’ sommerlejre, lyder vicesektionslederens ord ikke spor fedtende. Leise har styr på de indre linjer. Jakob Mølgård

Foto: Andreas Houmann

Verti-dræning. Hvad hulen er det? Og hvorfor skal du ulejliges med et lettere fremmedartet fagbegreb, som end ikke findes i en nudanskordbog? Verti-dræning er det noble håndværk, der består i at løsne komprimeret jord med kraftige pigge, så regnvandet atter kan sive ned i drænrørene længere ned i undergrunden frem for at omdanne overfladen til et kæmpe mudderbad. Og i efteråret er den hårdt belastede jord foran Orange Scene blevet verti-drænet. Det har sine konsekvenser, når 60.000 mennesker hopper i takt til Deadmau5 og Mastodon. Sådan en historie er rent guf for RoskildeNyts redaktion, som bogstavelig talt elsker at grave historier frem fra festivalpladsen – og som gudskelov er velsignet med en læserskare, som har fingrene endnu længere nede i mulden. For RoskildeNyt er bladet for og om de vaskeægte og uforfærdede hardcore festivalnørder, og 2012-sæsonens første blad nærmest overbefolket af slagsen. Her møder du Bo, som lige har lavet et nyt brætspil om Roskilde Festival, og du kan hilse på Signe, som har kastet sig over en treårig erhvervs-Ph.d – med udgangspunkt i Roskilde Festivals midlertidige arkitektur. Du kan også sige hej til de 25 publikummer og frivillige, som fandt sammen om at diskutere tåleligt naboskab og holdbare campingregler en kold efterårsaften. Og så er der Marie, Morten og Amanda, som ikke engang havde nok i Roskilde Festival og derfor drog ud for at høste erfaringer på festivaler i Norge, Sverige og Tyskland. Roskilde Festival er en følelse og en konkret oplevelsesrejse. For nogle starter rejsen til sommer ved indgangen til camping og kulminerer over fire dage foran scenerne. For andre er det processen bag og skabelsen af en international begivenhed med 130.000 deltagere, der giver mening. For dem er det deltagelsen og engagementet, som skaber Roskilde Festival, og her er rejsen for længst begyndt. Så velkommen til 28 siders nørderi om især processen Roskilde Festival. For og om de ægte festivalnørder.

Foto: Simon Caspersen

Ud af mor og fars fodspor Trendsætterne og nysgerrige mega-nørder skal sparke gang i fortællingen om frisind og fællesskaber på Roskilde Festival i Sverige.

Megafester maser undergrunden Det øverste jordlag foran Orange Scene lider af kraftig komprimering efter sommerens menneskemylder. Lufthuller og luksusgrus skal forhindre fremtidige mudderbade på festivalpladsen.

De drog ud Hvorfor tage på andre festivaler, når man har Roskilde? Tre Roskildeglade frivillige fortæller om det fede, det ufede og det mærkelige ved sommerens andre festivaler.

… og meget, meget mere fra forberedelserne

Kærlig hilsen Redaktionen

RFnet.dk Roskilde Festivals intranet for ansvarspersoner, årsfrivillige og ansatte • Telefon- og fotobog • Nyheder • Vinterkatalog • Opslagstavle

Foto: rockphoto

Nørderne kommer!

• Værktøjskasse • Kalender • Din sektion

Chec din webm k ail på webmail.r os festival.dkildek

RFnet.dk gør dit festivalarbejde lidt lettere hver dag året rundt. Du logger på med samme profil, som du bruger til din e-mail.

RoskildeNyt For dig som skaber the orange feeling Du læser i blad nummer 109 siden 1998. Udgiver Roskilde Festival Havsteensvej 11 4000 Roskilde E-mail info@roskilde-festival.dk Telefon 46 36 66 13 Web roskilde-festival.dk Redaktion Thomas Lenler Olesen, Marcus Lantz og Christina Bilde (ansv.) Layout Michael Blomsterberg, fingerprint.dk Tryk Jannerup offset a/s Skribenter Parastou Booyash, Jacob Friis, Sofie M. Hansen, Mia Josefine Kjeldset, Marcus Lantz, Jakob Mølgaard, Henrik Bondo Nielsen, Julie Nørløv, Thomas Lenler Olesen og Mette Stender Pedersen Korrektur Cathrine Lundager og Jette Hansen Forside Servicemedarbejdere på Get-a-Tent Foto: Khanh Nguyen Næste blad udkommer i foråret 2012

Der er færre gener i vente på Vor Frue Hovedgade, når en ny holdeplads til sommer indvies nær Campingområde P, som i 2011 fik sin egen indgang. Holdepladsen – eller en Kiss ‘n’ Ride som den hedder på stammesproget – bliver desuden nabo til BYcenter East og Depotet, og derfor opretter Kørselskontoret et satellitkontor her, som kan forsyne vognmænd og andre kørende leverandører med de rette tilladelser til at få køretøjet med ind på festivalområdet. Kørselskontoret holder normalt til flere kilometer mod nord ved Port 3. Samtidig laver pladsfolkene en ny vej langs træerne ved Cinema på Camping East, så man nu kan køre fra festivalpladsen til ByCenter East og Depotet helt uden at skulle runde Vor Frue Hovedgade.

Banen er kridtet op for en holdbar løsning på Roskilde Festivals akutte pladsproblemer Nymølle Stenindustri, Roskilde Idræts Union og Roskilde Festival, der alle har interesse i området omkring festivalpladsen, har fundet hinanden i et nyt forslag til fremtidens grusgravning nær festivalpladsen, som netop er sendt til behandling i byrådet. Det fælles forslag lægger bl.a. op til en løsning på Roskilde Festivals flerårige arealproblemer. Bl.a. stod område C på Camping West til at blive omdannet til grusgrav i løbet

af 2012. Men hvis indstillingen til Roskilde Kommune kan vedtages i byrådet, undgår vi, at der graves yderligere på de nuværende festivalarealer i de næste 10-15 år, vurderer pladsansvarlig Søren Mariegård. Forslaget lægger op til, at nogle af fodboldbanerne på Idrætscenteret etapevist flyttes over på bl.a. vestsiden af Køgevej. Derved flyttes idrættens faciliteter tættere mod selve byen, Roskilde Festivals arealtrængsler sættes på stand-by i mange år, og grusgraverne fra Nymølle Stenindustri kommer ikke til at savne højkvalitetsgrus i lige så lang tid, da de overtager de tidligere boldbaner på Darup Idrætscenter. – Jeg fornemmer, at der er rigtig god grobund for at få en politisk aftale i stand,

Foto : Klau s Elm er

Campingarealer kan fredes i over 10 år

Ny kiss ‘n’ ride letter trafikken

Hjo rth Fot o: Chr isti an

update

for alle involverede parter vinder på sådan en aftale, siger Søren Mariegård, som håber på, at forslaget kan vedtages politisk i løbet af nogle måneder. Thomas Lenler Olesen

Mens vi drømmer om

RoskildeNyt Vi nt e r 2 011/2 012

Foto: rockphoto

Det officielle navn er ikke besluttet, og Scenesektionen er først for nylig gået i gang med at undersøge de tekniske muligheder og udfordringer ved at lade en ny mobilscene turnere rundt på campingområdet. Men musikchefen løfter gerne lidt af sløret for indholdet. – Vi vil styrke de elektroniske genrer, for der sker rigtig mange spændende ting i øjeblikket, og vi har ikke haft så meget plads til det elektroniske på scenerne i de seneste år, så der vil vi udvide rammerne fremover, siger Rikke Øxner.

Fo to : ro ck ph ot o

En ny pop up-scene med begrænset sendetid er første skridt på vejen mod helt nye sceneformer i grusgraven

Alternativ til dunkefester

De optrædende acts må vi selvfølgelig vente med at læse på plakaten, men bookerne leger bl.a. med tanken om flader kurateret af dj-teams fra forskellige storbyer. Og selvom det kan blive festligt, er målet ikke at konkurrere med ’dunkefesterne’ på publikums hjemmebane. I warm-up-dagene

spiller musikken fra eftermiddag til midnat, og der bydes på mere tilbagelænede eller udfordrende alternativer til festudladningerne. I første halvdel af festivalugen kan scenen poppe op ved lokaliteter som Bycentrene og Swim City. Under de fire musikdage er det også planen, at scenen slår et smut forbi Skate City, som dermed byder

på et musikprogram i samtlige otte åbningsdage for første gang. Her udvides sende-tiden med de sene nattetimer. I virkeligheden er årets pop-upscene et stop på vejen mod helt nye sceneformer i grusgraven. – I musikgruppen har vi i de seneste år drømt om to nye scener, hvoraf Gloria var én af dem. Men frem mod 2012 er der for meget uvished om anvendelsen af grusgraven til helt nye scenerum, så mens vi går og venter på at udnytte kapaciteten dér, begynder vi at lege med rammerne for den elektroniske musik med den her mellemløsning, forklarer Rikke Øxner. Thomas Lenler Olesen

Der skal også være plads til frirum uden musik og larm mellem koncerterne.

Alt drukner, når der kommer for meget af det gode Musikken strømmer ud af højttalere i boder og barer på pladsen, men nu skal samarbejdspartnerne lære at slukke for baggrundsstøjen, så publikum sikres et frirum mellem koncerterne I Street City konkurrerer stereoanlægget i baren med dj’en ude på ramperne om at spille højest. En kendt kvindelig dj er booket til en fodboldfinalefest på Camping West arrangeret af bl.a. et dansk modeblad, og ikke langt derfra står den på ’skru-ned-for-solenevent’ med høj live-jazz. Inde i Mediebyen brøler Arctic Monkeys ud af højttalerne i baren hos en af de største samarbejdspartnere, og i en luksus-camp på den anden side af Darupvej står den på bidende høj techno kl. to om natten. Og så er der de mange tændte radioer og anlæg i barerne og boderne, som formentlig har til formål at skabe ekstra underholdning blandt de mange gæster og frivillige.

Det er nogle af de observationer, som musikbooker Anders Wahrén gjorde sig på årets festival, da han bevægede sig rundt for at undersøge udbredelsen af ’baggrundsstøj’ – dvs. den musik, der strømmer ud fra boder, barer og de events, som typisk afvikles af samarbejdspartnere og foreninger. – Det er blevet lettere at medbringe store lydanlæg, og der er nok også kommet mere støj til i samfundet, hvilket vi nu ser afspejlet på Roskilde Festival, siger Anders Wahrén.

Frirum til publikum

Udfordringen er, at den stigende mængde baggrundsstøj ikke harmonerer med et mangeårigt princip om, at alt musik – altså

undtaget den i publikums lejre – er noget, Roskilde Festival egenrådigt styrer. Støjprincippet handler om at beholde et kvalitetsniveau i det musikalske udbud, men også om at sikre et frirum til publikum, som skal have mulighed for at fordøje de oplevelser, de får foran scenerne. Samtidig skal publikum have mulighed for at tage pauser fra det generelle støjniveau, som kan være voldsomt og længerevarende på en festival. – Alting drukner, når der kommer for meget af det gode. Samtidig har vi så sindssygt mange andre tilbud, der ikke handler om musik, og når alle tager deres egen musik med, så har vi pludselig tusinder af støjkilder over alt på pladsen, siger Anders Wahrén. Han mener, at det er festivalens opgave at tænke i helheden, og det kan den enkelte bar eller projektafvikler ikke.

Den rette ordlyd

Derfor har ledelsen nu bedt sektioner og stabsfunktioner som

Handel, Musik, Underholdning, Information og Aftalestyring om at kigge grundigt på ordlyden i aftalerne med samarbejdspartnere og andre leverandører af oplevelser. På den måde bliver de alle præsenteret for de støjfrie retningslinjer før festivalen og er klar over, at der skal indhentes tilladelser til musikalske indslag. – Vi har ikke været gode nok til at minde vores samarbejdspartnere om, at de er en del af en enorm pulje af oplevelser, når de er på Roskilde Festival, og mange giver da også udtryk for, at de ikke har overvejet, at der overhovedet kunne være et problem, når vi beder dem om at slukke for anlægget, siger Anders Wahrén. Derfor tror han på, at de fleste barer og eksterne projektafviklere nok skal forstå, at hensynet til publikum vejer tungere end behovet for højlydt underholdning med stereoanlægget i hovedrollen. Thomas Lenler Olesen

fokus

Mere på elektronisk musik Bookernes fokusgruppe foreslår mere formidling af den nye musik og mere elektronisk musik Stærkere opbakning til musikalske satsninger og flere musikermøder på Roskilde Festivals scener. Det var nogle af de idéer, som Musikgruppen fik af deres håndplukkede fokusgruppe på et inspirationsmøde i starten af oktober. Et forslag om at gøre formidlingen af musikprogrammet endnu mere åben, så stadig flere publikummer finder vej til den ny musik på Roskilde Festival, har Musikgruppens særlige prioritet i arbejdet med at præsentere næste års program. Fokusgruppen bestod af nogle af landets hårdeste musiknørder (udover dem fra Musikgruppen, forstås), der delte ud af deres guldkorn forud for starten på bookingen af navne til 2012. Repræsentanter fra printede og æterbårne musikmedier, bookere fra forskellige danske spillesteder samt et par udøvende musikere med vidt forskellig genrebaggrund udgjorde de særligt indbudte til rundbordssnakken om den musikalske fremtid på festivalen. fot o: Per Lan ge

Foto: emma lincoln

update

Julie Nørløv

Vi nt e r 2 011/2 012

RoskildeNyt

Ny taskforce skal spille bold

Det grafiske årsudtryk for 2012 skruer ned for de kommercielle virkemidler

det kreative koncept bag et årsudtryk, så det ikke kun bruges som grafisk baggrund til navnene på plakaten, men også foldes ud i vores brugerinvolverende kampagner før og under festivalen, fortæller talskvinde Christina Bilde. – En godt årsudtryk skal fungere på både tryk og i online medier, og den kombination trækker tænder ud i udviklingsprocessen, så derfor er vi ikke i mål endnu, fortsætter hun. Talskvinden vil dog godt løfte sløret for, at årsudtrykket i år ikke ledsages af et slogan a la ’Join the Feeling’ eller ’Share the Feeling’, som ellers har været tendensen i de seneste to år.

– Jeg kunne godt selv lide vores payoff (slogan, red.), men min oplevelse er, at det hos os kan give bagslag, for det kommer til at sælge festivalen som alle andre forbrugsvarer. Så vi skruer ned for de kommercielle virkemidler, siger Christina Bilde. I stedet skal Kommunikationsafdelingen nu øve sig i at finde frem til de rigtige billeder og stemningsbeskrivelser, så budskabet om, at Roskilde Festival er mere end musik – og en unik international begivenhed – oser ud af plakaten. Thomas Lenler Olesen

Standpunkt retter lyset mod asylansøgere I 2011 og 2012 har Standpunkt fokus på fattigdom og ulighed. Hvor årets festival tog udgangspunkt i hjemløse i Danmark og romaers rettigheder, vil Roskilde Festival 2012 rette opmærksomheden mod unge asylansøgeres forhold i Danmark, Norge og Sverige. – Forholdene på asylcentre i Danmark har været under meget kritik. Fattigdom, manglende muligheder og fratagelse af rettigheder bliver en ond spiral. Det, der for mange asylansøgere startede som et håb om bedre muligheder, ender med at blive et vakuum, en tilværelse i et lille lukket samfund i det store samfund, siger vicesektionsleder i Information

RoskildeNyt Vi nt e r 2 011/2 012

Marie á Rogvi om årets holdningsmæssige fokus. I de kommende uger går en ny kampagnegruppe i gang med at planlægge forløbet frem mod festivalen. Det handler især om at aktivere frivillige og publikummer til at lave involverende aktiviteter for unge asylansøgere inden festivalen, som skaber værdi for asylansøgere og sætter fokus på deres forhold udadtil. Under festivalen vil Standpunkt atter folde sig ud i Poor City. Thomas Lenler Olesen

Foto: Ivan Boll

Har du forgæves søgt efter årsudtrykket for Roskilde 2012, så er det ikke fordi, du har dårlige øjne. Normalt udvikles det grafiske koncept i løbet af foråret året før (dvs. 14-16 måneder før), så det kan prøvekøres på ’farvel og tak’-hilsnerne til publikum på festivalen inden og siden justeres, før det slippes løs på plakater, flyers, bannere og andre steder, hvor budskabet om en kommende festival skal ud til folket. Men i år er processen vendt på hovedet, og årsudtrykket vises frem for første gang i forbindelse med billetsalgsstarten i december. – Vi bruger meget længere tid end hidtil på at udvikle selve

Foto: rockphoto

Ingen payoff i ’12

Et nyt udvalg med frivillige fra Underholdning, Information, Musik og Aftaler skal skabe bedre samspil mellem formidling og kampagner før og under festivalen. Udfordringen har været, at projektmagere og kampagneansvarlige på tværs af sektionerne ikke altid snakker sammen, selvom de har samme mål. Derfor er det sagesløse publikum sommetider blevet bombarderet med velmenende budskaber, der i værste fald er druknet i mængden. Den nye taskforce skal forsøge at adskille storytelling fra markedsføringskampagner og sikre, at projekter fremstår som dele af et samlet hele. – Vi ser det som et fælles ansvar at væve tingene sammen og udfordre og befordre hinanden. Det skal være her, man kan spille bold med de andre kompetencer, siger talskvinde Christina Bilde om samarbejdet på tværs af sektionerne.

Flere beslutninger til frivillige i 2012 Det tager mindst tre år, før vi har en organisation, som vi er trygge ved, siger udviklingschef Esben Danielsen. Derfor er der kun foretaget en lettere ommøblering af organisationen Forvent ingen revolution i 2012. For den organisering med sektionslederteams, gruppeledere og stabsfunktioner i hovedrollerne, som blev lanceret i 2010, er indtil videre kommet for at blive. – Vi lavede den nuværende struktur, fordi vi ville skubbe flere beslutninger ud i det frivillige system og væk fra ledelsen og

sekretariatet. Jeg ved, at det har skabt frustrationer nogle steder, fordi det en overgang har været uklart, hvem der skulle træffe de endelig beslutninger. Men jeg synes, at vi har gjort det rigtige i at få gruppelederne mere på banen, så vi holder fast i denne form og vil arbejde for at styrke formen i mange år fremover.

Erfaringen siger, at det tager cirka tre år, før vi har en struktur, vi er trygge ved, siger udviklingschef Esben Danielsen. Han og produktionschef Henrik Bondo Nielsen er arkitekterne bag den nuværende struktur, og de to har også fungeret som ledelsesrepræsentanter for sektionerne i de seneste år. Trods princippet om at begrænse ændringerne er der dog nyheder på vej i rækkerne. Oven i købet en helt ny sektion.

Nye kasketter her og der

Billetpris skal matche inflation Snart sættes 75.000 billetter til salg. Prisen stiger fra 1.725 kroner i 2011 til 1.790 kroner i 2012. - Vi har justeret årets billetpris, så den matcher inflationen, siger administrerende direktør

Henrik Rasmussen. Han peger på, at inflationen er forholdsvis lav i øjeblikket. Bestyrelsen har i år på baggrund af en indstilling fra ledelsen besluttet at hæve nulpunktet, dvs. breakeven hvor alle udgifter er dækket, fra 62.500 betalende publikummer til 65.000. - Vi har ikke solgt under 65.000 i mange år trods recession i samfundet, så vi mener, at det er ansvarligt at tro på, at vi minimum kan sælge det antal i år, siger Henrik Rasmussen. Han forklarer, at det ændrede

De otte sektioner: Frivillige & Check-In, Handel, Infrastruktur, Information, Scener, Sikkerhed, Plads og Underholdning. De fem stabsfunktioner: Depoter & Arealer, Kort & It-udvikling, Talskvinde, Aftaler samt Musik.

Morten Therkildsen bliver sektionsleder i Sikkerhedssektionen, og da Steen Bechmann kigger efter nye festivalopgaver, leder sektionen pt. efter en ny vicesektionsleder. I Underholdning stopper Signe Brink Pedersen som vicesektionsleder, og ny på posten er tidligere gruppeleder Ida Roed Rasmussen. I Infrastruktur hedder den nye sektionsleder Leise Bernd Andersen, som tager over efter Karen Andersen. Musikchef Rikke Øxner er ny ledelsesrepræsentant for Handel, og direktør Henrik Rasmussen bliver ledelsesrepræsentant for den nye sektion Frivillige & Check-In. Endeligt siger Fællesforum farvel og tak for en formidabel indsats til Hanne Lumholt, der nu vil koncentrere sig om posten som næstformand i Foreningen Roskilde Festival og andet frivilligt arbejde. Jesper Schlamovitz overtager tjansen som formand for Fællesforum, men vil fortsat arrangere sæsonens samlinger for gruppeledere. Thomas Lenler Olesen

er Fot o: Kla us Elm

Foto: Mathias Bojesen

Stabsfunktionen HR og Frivillighed bliver til en rigtig sektion med navnet Frivillige & Check-In, hvor Bente Wulff Christiansen og Henrik Sedenmark fremover udgør sektionslederteamet. Førstnævnte medbringer samtidig to grupper – Check-in og Billet – fra Sikkerhedssektionen. I andre sektioner bytter sektionsledere om på kasketten – eller tager den helt af.

Sådan er de organiseret:

nulpunkt især skal give luft i budgettet til mere musik og underholdning.

Vi nt e r 2 011/2 012

RoskildeNyt

Fo to : m ia yo o w in di ng

ni el se n

Foto: Klaus Elmer

Publikum bygger Dream City Område P skifter identitet og bliver til Dream City. Arealet med plads til over 10.000 indbyggere i den sydlige del af Camping East helliges publikums hedeste drømme om selv at skabe konkrete og fysiske projekter på Roskilde Festival. Den forreste række af campingfelter reserveres til de frontløbere, som melder sig på banen i løbet af foråret, men alle er velkomne til at slå sig ned og inspirere andre – bare man er åben for at bidrage. Publikumsinvolveringen betyder ikke, at de ansvarlige projektgrupper fra Underholdning, Sikkerhed, Plads og Information kan læne sig passivt tilbage i campingstolene. De skal vise vejen og inspirere, og der venter dem en væsentlig opgave i at udforske vores egne og myndighedernes grænser for, hvad der kan lade sig gøre. Størrelsen på lejren skal ikke være noget, der sætter en stopper for folk: Grænser kan og måske skal overskrides i Dream City, hvis det giver mening og er fedt!

Street City udvider aktiviteterne

Det før

krystal

Publikum lever drømmene ud overhaling, og langt om længe bli på Roskilde Festival. Få her et ek på Roskilde Festival 2012 – endelige slag mo

Området, der siden 2004 har favnet den store skatepark, har ikke haft svært ved at tiltrække tusinder af gæster til skate-shows, graffiti-workshops og rap-battles i det urbane miljø på Camping West. Dog kun i warm-upperioden. I 2012 udvides åbningstiden med liv og aktiviteter i løbet af samtlige otte åbningsdage. Området bliver udvidet fysisk ved at inddrage de omkringliggende campingfelter, og publikumstribunen flyttes, så der bliver bedre plads til flere boder, toiletter, installationer og podier. Den nye pop up-scene, der drager rundt på campingområderne i warm-up-dagene, kommer formentligt også forbi her i de fire musikdage.

Foto: Ann Jonasson

Af Anders Danielsen og

F ot

Fl ux

Ny energi til YourSpace

Køreplanen...

RoskildeNyt Vi nt e r 2 011/2 012

Foto: Marie Joensen

Bydelen for musiknørder nær Pavilion-scenen har i en række år været hjemsted for små pladeselskaber, demostudie og paneldebatter mellem publikum og musikbranchens aktører. I 2012 får området en overhaling, der skal sparke ny energi ind i pladsens sydvestlige hjørne. Samarbejdspartnerne skal f.eks. være synlige og aktive hen over året, og publikuminvolveringen øges. YourSpaces ansvarlige har en drøm om at styrke storytelling’en om musikprogrammet, bl.a. ved at inddrage de optrædende kunstnere på Pavilion Junior i form af akustiske mini-koncerter eller interview-sessions. Den fysiske opgradering består bl.a. af bedre skiltning og øget belysning på vejene samt flere toiletter i skellet mellem Cosmopol og Pavilion.

Tiltagene på disse sider er højdepunkter fra Vinterkataloget

vinteren og foråret – for endeligt at blive realiseret, når

2012, som er køreplanen for den kommende Roskilde

publikum stormer ind på markerne i juli. Indholdet har

Festival. Kataloget er den samlede, beslutningsdygtige

været 1½ år undervejs. Vinterkataloget offentliggøres på

oversigt over kort, projekter, strategier og indsatsområder,

RFnet.dk den 6. december og præsenteres af ledelsen på

der skal planlægges, projekteres og udføres i løbet af

fællesmøde om aftenen samme dag.

Området omkring Badesøen undergik en øjenåbnende makeover i 2011, men det var blot første skridt på vejen mod mere velbehag i de bakkede arealer. Det nærliggende Campingfelt K-31 laves om til et område for wellness. Tænk mudderbad, yoga, tai-chi, tørsvømning og økologisk human carwash – altså den slags velbehag og pleje som krop og sjæl skriger efter i den slidsomme hverdag. Der vil stadig være et stort hænge-ud-område med handel, smukke lysinstallationer og den store bølgebar i centrum. Men det er slut med dj’s og konstant musik i området (med mindre pop-up-scenen slår et smut forbi). Hvis alt går vel, får vandhundene i badesøen lov til at lege med oppustelige menneskebolde (dem man kan gå på vandet i) eller leje en vandcykel.

ste kig i

Det endelige slag mod affaldet

Foto: Kasper Fladmose

kuglen

i Dream City, YourSpace får en ver det muligt at få et mudderbad ksklusivt kig ind i maskinrummet året hvor vi også indleder det od affaldsbjergene

2012 står i affaldets tegn. Hvor vi fordoblede antallet af toiletter i 2011, fordobles mængden af ’rullende skraldespande’, der opsamler efterladenskaberne i vejsiden ude hos indbyggerne i campingfelterne i 2012 – stadig uden at der gives præmier for, at man smider affald op i vognen. Målet er, at det skal være muligt at se en (tom) skraldespand eller affaldscontainer, uanset hvor man opholder sig på campingområderne eller Indre Plads. Der kommer endelig Ren Festival-hold i begge BYcentre og i de større agoraer, som skal tømme de cirka 300 ekstra skraldespande tæt på madboderne, så vi slipper for uappetitligt madaffald på jorden. Servicevagterne på camping skal også gennemgå en oplæring, så de bliver bedre trænet i at hjælpe publikum af med affaldet. Det handler bl.a om helt lavpraktiske ting som uddeling af flere skraldeposer og korrekt information til publikum om affaldsindsamlingens omfang og tider.

F ot

Thomas Lenler Olesen

Publikum mærker ændringerne i Mediebyen

Foto: Morten Kjær

Media Zone, måske bedre kendt i folkemunde som Mediebyen, har i de seneste år udviklet sig til at være lige så meget hjemsted for en broget skare af internationale branchefolk og samarbejdspartnere som for mediernes akkrediterede. Udviklingen afspejles i en ny indretning, hvor medier og branchen samles i klart definerede områder, og haven ud mod Darupvej omdannes til et socialt mødested. Har du ikke geografien i frisk erindring, så betyder det en langt bedre fordeling af aktørerne og mere plads til dem alle på det tidligere så trange areal. Publikum får også ændringerne at føle på den anden side af hegnet. Facaderne på den nordlige side af Back Alley, vejen fra Orange til Gloria, rykkes mod nord, så der blive plads til en række boder, der kan sælge mad og drikke i begge retninger til både publikum og branchen i ‘baggården’. Indre Plads bliver på den måde et populært tissehegn mindre. Og så gløder diskussionen i øjeblikket: Skal Mediebyen mon have et nyt navn?

… med ret til forbedringer

Foto: rockphoto

Mudderbad og wellness i Swim City

Vinterkataloget er endnu nogle uger fra den store of-

Så de udvalgte indsatsområder og projekter på disse sider

fentliggørelse. Kysten er klar. Projektskibene er navngivet,

kan stadig nå at blive udsat for adskillige make-overs og

nymalede og klar til søsættelse. Men det ville ikke være

fintuninger. Med andre ord glæd dig til at RF 2012 for

100 % Roskilde Festival, hvis ikke vi arbejdede på alle

alvor foldes ud i december og i de kommende numre af

mulige justeringer og forbedringer lige til det allersidste.

denne tryksag.

Vi nt e r 2 011/2 012

RoskildeNyt

Ud af mor og fars fodspor I Sverige skal trendsætterne og nysgerrige mega-nørder sparke gang i fortællingen om frisind og fællesskaber på Roskilde Festival Af Thomas Lenler Olesen

Noget mor og far gjorde

Der har været mange gisninger om, at dårlig økonomi og forringet

Foto: Kasper Fladmose

Roskilde Festival er et sted, hvor du kan slippe kontrollen, flytte dig og være medskaber af en festival båret af et internationalt udsyn, og hvor der oven i den musikalske diversitet, som ikke har et sidestykke i Norden, ligger en livsforandrende dannelsesrejse. Det er dén historie, som svenske Roskilde-debutanter skal høre med intensiveret kraft i det kommende forår. Og langt ind i fremtiden. For det er ingen hemmelighed, at svenskerne har nedprioriteret Roskilde Festival i de seneste år. Fra 25 % svenskere i 2002 til 4 % i 2011. Selvom ca. 20 % af det samlede publikum fortsat kommer fra udlandet, skal den internationale atmosfære styrkes, lyder meldingen fra ledelsen. – Roskilde Festival er en rejse i oplevelser, men det skal også være en dannelsesrejse, hvor man kommer ud på den anden siden som et anderledes menneske. Og når man rejser, er det nu altså bare sjovere, hvis mange nationaliteter er samlet, og man kan opleve diversiteten fra mødet med andres sprog, vaner og rytmer, siger musikchef Rikke Øxner. Hun savner personligt svenskernes begejstring for musikken på nutidens Roskilde Festival.

skere De unge sven lænfortæller ikke om n gere historie al iv st Roskilde Fe rane ge videre fra n. tio ra ne ge tion til

købekraft efter finanskrisen er skyld i frafaldet. Men måske skal fravælgelsen af Roskilde Festival måske også findes i festivalens støvede image på den anden side af Øresund. I hvert fald peger Rikke Øxner på, at turen til Roskilde Festival for mange svenske unge i dag hænger sammen med noget, som mor og far gjorde. – Jeg tror ikke, at vi i deres opfattelse er nær så hippe, som vi var engang. Og det er derfor, at vi nu skal ud og have fat i trendsætterne og de nysgerrige mega-nørder, som sætter pris på vores frirum og

unikke musikalske diversitet, siger Rikke Øxner.

Fra generation til generation

Så svenskerne skal lokkes tilbage nu. Og midlet er kommunikation – ikke alene om hovednavne og musik, men også om følelser og frisind. – Vi har tidligere været så privilegeret, at historierne om Roskilde Festival er blevet fortalt videre fra generation til generation. Den storytelling er vi ved at miste nu. Derfor har vi nu en kæmpe opgave i at fortælle, at der ligger en anden slags oplevelse i Roskilde, som er større end summen af koncerterne,

og som de end ikke kommer i nærheden af på andre festivaler, siger talskvinde Christina Bilde. Hun gør derfor klar til et forår, der byder på en øget mængde brugerinvolverende kampagner og meget mere målrettet kommunikation i Sverige via hjemmeside og nyhedsbreve. Men også den mentale afstand fra Göteborg til Roskilde skal forkortes med bedre og billigere transporttilbud. Men på længere sigt venter udfordringen med, at historien om Roskilde Festival skal fortælles af svenskere til svenskere. Fra generation til generation.

Roskildestemning på roadtrip Spillesteder i 7-8 europæiske storbyer får til foråret 2012 besøg af en omrejsende tourbus fyldt med danske bands og festivalfrivillige ombord. De vil med Roskilde Festival som spydspids udbrede kendskabet til den nordiske musik og naturligvis sprede festivalstemning uden for landegrænserne. Men målet er at skabe noget andet og mere end bare en

RoskildeNyt Vi nt e r 2 011/2 012

række koncerter, siger de ansvarlige. For Roskilde-ånden skal også med. – Vi vil forsøge at skabe et helhedsindtryk, hvor vi bl.a. involverer kunstnergrupper ude i byerne og får engageret lokale frivillige, så de sammen kan fortælle historien om Roskilde Festival, forklarer Anders Wahrén fra musikgruppen.

Ham og projektleder Christine Byriel Andersen er i øjeblikket i gang med at finpudse konceptet, så kunst, musik, frivillighed og alle de logistiske brikker kan gå op i højere enhed, men allerede nu forventer de at ramme lande som Norge, Sverige, Tyskland og Holland med turen, som har fået navnet Roskilde Roadtrip.

Megafester

maser undergrunden Det øverste jordlag foran Orange Scene lider af kraftig komprimering efter sommerens menneskemylder. Lufthuller og luksusgrus skal forhindre fremtidige mudderbade på festivalpladsen

Da Deadmau5 fik 60.000 festglade publikummer til at hoppe i takt foran Orange Scene til et af sommerens festligste shows, var der næppe nogen, der tænkte, at det skulle være et problem. Og dog. For festivalpladsens brugerråd, som består af repræsentanter fra Veje og Grønne Områder i Roskilde Kommune, Roskilde Dyrskue og Roskilde Festival, har længe været klar over, at jorden på pladsen lider af kraftig komprimering som følge af den megen aktivitet og færdsel. Og efter sommerens festival har de pladsansvarlige fået mere syn for sagen. En jordmåling viser nemlig, at de mest befærdede arealer på pladsen er tæt komprimeret i de øverste 15 cm.

Helt galt står det til på arealet foran Orange scene, hvor den tætte komprimering er oppe på 30 cm. – Problemet er, at når det øverste lag jord er komprimeret, kan regnvandet ikke sive ned gennem og derved føres væk fra området gennem pladsens mange drænrør, der løber på kryds og tværs i en meters dybde under folks fodsåler, fortæller Søren Mariegård, som er festivalens repræsentant i brugerrådet.

Specialgrus og verti-drain

Men en løsning er heldigvis på vej allerede i 2012. Alle arealer skal nu verti-draines, hvilket betyder, at man løsner jorden med kraftige pigge, der ’brækker’ jorden fra hinanden. Området foran Orange Scene samt området ved Nordic forsynes desuden med en særlig slags grus med ensartet kornstørrelse, der er renset for ler og kalk. Dette ’luksusgrus’ sikrer, at hullerne, som piggene fra verti-draineren efterlader, ikke lukkes trods færdsel på jorden. Prisen for disse udbedringer betales via Roskilde Festivals reetableringsomkostninger, og en andel hentes fra puljen af forbedringspenge, som Roskilde Kommune hvert år afsætter til pladsen. Brugerrådet er i øjeblikket i dialog med en række rådgivningsfirmaer om den rigtige behandling af græsarealerne på længere sigt, så pladsen får et gruslag, der ikke komprimeres som følge af det høje pres på arealerne, som er uundgåeligt år efter år. Thomas Lenler Olesen

Foto: Per Lange

Crowden går amok til Deadmau5 og bidrager uden at vide det til en 30 cm tæt komprimering af jorden.

Vi skal ære Turner og Sparrow! Glæd dig til 12. maj

Glemte stolpehuller giver regninger r) (og andre lidelse

Det kunne lyde som de pladsansvarliges version af en svenskerfælde (et uventet og skæbnesvangert hul i jorden gravet af spøgefugle, red.). Men oversete stolpehuller i græsset på festivalpladsen er i år resulteret i en ekstraregning fra Roskilde Kommune. – Vi laver flere tusinder af huller i jorden til stolper og sætninger hvert år, og hvis vi ikke finder og lukker dem ordentligt efter festivalen, vokser græsser op og skjuler hullerne, og vi har desværre oplevet, at folk kan forstuve en fod, når de overser et stolpehul ved andre arrangementer på pladsen, siger Søren Mariegård. Interessant nok er en del metalstolper, pløkker og andre festivalrelaterede efterladenskader for nylig dukket op fra undergrunden. Men pladsfolkene vurderer, at der her er tale om genstande fra 2007 eller tidligere, der er blevet trukket op af de store mængder vand, som sommeren 2011 bød på.

Vi nt e r 2 011/2 012

RoskildeNyt

Oprydning

10 dage efter årets festival blev 1802 tons affald kørt til Roskilde Forbrænding, hvor det blev forvandlet til varme for byens borgere. Der er ifølge pladsansvarlig Søren Mariegård en affaldsmængde, som er ’gennemsnitlig for et solskinsår’, og årets læs er da også noget mere beskedent end de svimlende 2500 tons, der røg samme vej efter regnvejrsfestivalen i 2007.

Trods et acceptabelt vejr under selve festivalen kom vejrguderne ikke oprydningsholdene i møde med samme venlighed. Sommerens historisk latterlige vejr forsinkede den maskinelle oprydning på de ydre arealer, da regnen blødgjorde nogle af arealerne syd for grusgraven i en sådan grad, at der i perioder ikke kunne køre traktorer og lastbiler på markerne. De synker nemlig i og laver dybe hjulspor og gør derfor mere skade end gavn. – Vi kan ikke bare lukke arbejdet ned, da vi har en aftale med lodsejerne om at være færdige til en bestemt dato, så det handlede om at flytte oprydningen hen til de områder, der bogstavelig talt kunne bære det. Så vi blev først færdige sidst i august, hvilket var nogle uger senere end forventet, siger Søren Mariegård. Forsinkelsen i den maskinelle oprydning betød samtidig, at de godt 500 frivillige fra 10 foreninger ikke kunne komme i gang til tiden med at håndplukke markerne for

Foto: Thomas Lenler Olesen

Det tager tid at rydde op efter 75.000 publikummer. Især når vejrguderne belønner oprydningsholdene med en historisk regnfuld sommer

Foto: Kasper Fladmose

Skodsommer forsinkede oprydningen

Foto: Simon Frithjof Schierbeck

Efteroprydningens mange led Når de sidste publikummer har forladt campingområderne, skubbes alt affald sammen i store bjerge, nedknuses på stedet og køres til forbrændingsanlægget. Nu tager traktorerne med de store river over og samler affaldet i lange baner, som skrabes op af en rendegraver. Så kommer strandrenserne til, og hver af dem skraber markerne med 970 pigge, der samtidig ‘lufter’ jorden. Endelig er det de frivillige foreningers tur til at finkæmme jorden område for område med håndkraft. Færdigt arbejde!

cigaretskodder, kapsler og andre genstande, der er for små til river og rendegravere. Disse foreninger møder ikke krav om antal timer i aftalen med festivalen, men skal ‘blot’ rense et område til en aftalt dato. Men færdige blev de. Efteroprydningen var officielt færdig midt i september.

Oprydning er ikke de andres ansvar Renovationsgruppen vil især forbedre oprydningen ude i BYcentrene i 2012 Knap er efteroprydningen overstået, før Lotte Fjelsted er i gang med at overveje hvilke indsatsområder, der kan få pladsen til at fremstå endnu mere ren og indbydende for publikum og frivillige. Hun er gruppeleder for Renovationsgruppen, der hører hjemme i Pladssektionen. – Vi vil gerne have mere styr på oprydningen ude i Bycentrene i 2012. Det har været noget uklart, hvem der egentlig skal rydde op, når man bevæger sig 20 meter

RoskildeNyt Vi nt e r 2 011/2 012

væk fra boderne, siger Lotte Fjelsted og henviser til, at det er bodernes medarbejdere, der selv skal tømme skraldespande og samle affald fra jorden umiddelbart foran facaderne. – Mange har en forventning om, at det er de andres ansvar, så affaldet væk fra boderne har fået lov til at ligge i alt for lang tid, siger Lotte Fjelsted. Hun peger på, at en løsning kunne være at gøre som på Indre Plads, hvor der i alle

bydele er hyret foreninger til at stå for oprydning og service på områder, der ligger uden for bodernes 20 meters grænse. Renovation er også i gang med at evaluere de kampagner, der skal få publikum til at deltage aktivt i oprydningen. Her går tankerne i retning af at mobilisere fællesskabsfølelsen i agoraerne. – Jeg synes, at årets Your Clear Hour-indsamling er et eksempel på, at det er bedre at belønne

– Trods udfordringerne har vi heldigvis fået ros af lodsejere og andre, der kommer på områderne, siger Søren Mariegård, som tilføjer, at en række arealer snart får en kærlig overhaling med ploven og nyt græs, så de står klar til at bære campingbyen til næste år. Thomas Lenler Olesen

fællesskabets indsats frem for bare at stikke en øl i hånden på den enkelte, der afleverer en pose affald, sådan som vi tidligere har gjort, siger Lotte. I år blev den reneste agora nemlig stillet en fest i udsigt, og onsdag aften blev der kørt øl og musikanlæg ind på Agora B/C. – Vi skal også tage det alvorligt, når publikum siger, at de vil have bedre muligheder for at komme af med deres affald, men ikke har lyst til at gå hele vejen over til skraldespandene ved servicetårnene, siger Lotte Fjeldsted og tilføjer, at der skal løses en række praktiske udfordringer f.eks. i forhold til brandmyndighederne, før der kan opstilles flere skraldespande. Thomas Lenler Olesen

Oprydning

500 kg dåsemad for en hovedrengøring Foreningen Gaderummet dukker op med 30 hjemløse i Roskilde efter festivalen for at rydde arealerne for lejrlivets sidste spor. De kalder selv tjansen for det lille fitnesscenter Det er sommerens højdepunkt på samme måde, som festivalugen er det for de betalende gæster. – Vi får mulighed for at bruge vores kræfter, idéer og visioner. Man skal ikke tænke på, hvilken container man nu skal lede i for at finde mad, fortæller Kalle Birck-Madsen, psykolog og initiativtager til Gaderummet, et netværk for hjemløse og unge med psykiske problemer, der siden 2007 har hjulpet til med oprydningen. I ugerne efter festivalen slår Gaderummet lejr og arbejder for at gøre arealerne pinligt rene. For pengene køber de mad, og så får

de hårdest trængende af gruppens medlemmer 200 kroner for en hel dags arbejde på marken. Pengene er transportpenge til og fra

København, men mange sparer dem op ved at blive i lejren. Mange dages arbejde rækker til flere måneder for de hjemløse.

Det lille fitnesscenter

Mange af de hjemløse er ikke vant til fast arbejde, og det er nødvendigt for Gaderummet, at tjansen er fleksibel. – Det er altid spændende at se, om vi bliver mere end 3-4 stykker. Dem, der bor på gaden, er ikke lige så stærke. Folk prøver, men de er slidte, siger Kalle. Oprydningsarbejdet har fået kælenavnet ’det lille fitnesscenter’, for det er hårdt arbejde at rydde ethvert spor af pløkker og cigaretskodder. - Man skulle ikke tro, at man stadig kan finde ting, efter maskinerne og fejebakkerne har været der. Man står i udkanten af en tom mark, og så dukker der bare alt muligt stort op. Vi fandt vel 500 kg dåsemad i år. Det tager vi med hjem, fortæller Kalle, som håber, at Gaderummet fremover kan få lov at beholde tjansen og være med til at passe godt på festivalen. – Det kan godt være, at folk har pisset og brækket sig, men her ligger altså noget metal, som skal væk’, imiterer Kalle og tilføjer: – Vi bekymrer os nok mere om skrald end de fleste. At kunne efterlade stedet uden et fnug - det er da en fornøjelse. Sofie M. Hansen

Roskilde Festival som fodboldsponsor Vordingborg Idrætsforening vandt både guld og bronze i Costa Brava Cup. Turen til Spanien blev betalt af skraldetjansen Det kan betale sig at samle skodder. Gennem de sidste fire år har unge fodboldspillere og deres forældre fra fodboldklubben Vordingborg IF’s ungdomsafdeling stillet op for at tjene penge til klubbens udlandsrejse. På den måde har alle råd til at tage med på turen, der i år lod dem hente både guld- og bronzepokaler med hjem. – Det er arbejde, hvor alle kan være med. Det første år havde vi ølboder på festivalen, men det kunne de unge jo ikke være med til, kun forældrene. Og jeg kan godt lide, at de selv kan gøre noget for at tjene penge til deres tur, fortæller Bente Friis, arrangør af klubrejsen.

Efteroprydningen er netop en af festivalens mest fleksible tjanser, især efter timelønninger er blevet erstattet af en fast pris pr. område.

Et festivaltæppe

I lange kæder finkæmmer fodboldspillerne festivalområdet for de sidste cigaretskodder og glasskår, og det er ikke altid let.

– Jeg fandt 2-3 kvadratmeter, der var fuldstændigt dækket af kapsler og bunden af sådan nogle små jägermeisterflasker, der var banket ned i jorden. Jeg spurgte én fra festivalen om, hvad det mon kunne være og fik at vide, at ’det var jo et festivaltæppe’. Vi var syv mand, der måtte bruge to timer på at få det op, siger Bente Friis. Der dukker mange mærkelige ting op under oprydningsarbejdet, men en tv-udsendelse om festivalen har givet Bente lidt af en åbenbaring: – Jeg tænkte, nårh, det er derfor de sviner sådan! Men jeg kan godt forstå det - det er jo en kæmpe fest. Sofie M. Hansen

Vi nt e r 2 011/2 012

RoskildeNyt

Vi hænger cirka en kilometer oppe i luften over det solbeskinnede festivalområde. Klokken er 17.00 lørdag den 26. juni 2011, og om en time åbnes de uberørte campingarealer for de ca. 20.000 højspændte publikummer i de fem køer, der snart ikke kan eller vil vente længere. Men for første gang siden 2006 bryder ingen igennem afspærringerne før tid. I 2011 bookede 45.000 festivalgæster indgang på forhånd. I 2012 gentages succesen, men indgangene får nye navne, og der opstilles flere toiletter og vandposter til de tålmodige.

Foto: Jacob Dinesen

Præ-party til tiden

Handelsfolkene har tænkt og giver nu ledelsen en bunke gode råd på vejen mod en festival uden kolde kontanter. Plastikkortet er det nye sort, mens mere nymodens løsninger må vente Foto: Sanne Vinter

Vejen mod en kontantfri festival er brolagt med plastik Af Jacob Friis Penge er ikke længere kun papir, og en Roskilde Festival uden krøllede og bøvlede kontanter har længe været blandt handelsfolkenes hedeste drømme. En drøm som de nu har sat ord på i form af en række konkrete anbefalinger til ledelsen, som dermed kan drømme med forud for næste års værdiudveksling på festivalpladsen.

– Vi har testet muligheder, gjort os tanker og holdt en masse småmøder med vores forskellige partnere over de senere år, og nu følte vi os klar til at sende idéerne videre i systemet, fortæller leder af afdelingen for administration og it, Thomas Keller. Han deltog i den såkaldte ”mini-impuls” i september, hvor frivillige fra Handel og

Udviklingsafdelingen brainstormede om alt fra intelligente armbånd til mobilbetaling og prepaid-cards. Det stod dog klart, at plastikkort bliver den helt centrale del af i hvert fald det næste stykke af vejen mod en kontantfri festival.

Kreditkort i centrum

– Folk virker parate til det, så hvorfor

Mobilbetaling lagt på is

hut

ter

sto

RoskildeNyt Vi nt e r 2 011/2 012

o: s

for administration og it. Han påpeger, at folk i 2011 rask væk blev opkrævet gebyrer på godt 10 pct. af deres sms-indkøb, hvilket unægtelig kan mærkes, hvis bestillingen eksempelvis lyder på en ramme bajere. Sms-betaling skal således efter handelsfolkenes mening helt droppes på Indre Plads, mens der på Ydre Plads fortsat skal kunne leges med betalingsformen til ydelser, hvor bekvemmeligheden F ot

Betaling per sms er en smart tanke i festivalsammenhæng. Lidt for smart, mener Roskilde Festivals handelsfolk, som derfor anbefaler, at man fortsætter på det aktuelle testniveau foreløbig. – Mobilbetaling er ganske enkelt ikke en fed model, som det ser ud lige nu. Hovedproblemet er ikke de stadigt ustabile netværk, der giver bøvl og forsinkelser, men overtaksering. Det er fint nok på testniveau, men det er ikke noget, vi har lyst til i stor skala, siger Thomas Keller, leder af afdelingen

er i højsædet – såsom mobilopladning, badefaciliteter, pavillon-pant og togbilletter.

ikke tilbyde dem dét, der skal til, spørger Thomas Keller og påpeger, at over 50 % af pengestrømmen i 2011 kørte via plastikkort. Et af impuls-forslagene er derfor at etablere et eller flere områder i 2012, hvor der kun kan handles med kort. – Det kunne f.eks. være hele Odeon-området, siger Thomas Keller. Alt i alt anbefaler handelsfolkene, at der i 2012 bør være godt 30 % flere kontantfrie boder. Og til de udenlandske gæster, som af gode grunde ikke har Dankort, vil man fra festivalens side anbefale VISA Electron eller Mastercard Direct, da disse kort ikke er tilsmudset med gebyrer, som mange andre udenlandske kreditkort. Desuden er det planen, at de såkaldte prepaid-kort (’Roskilde-kortet’, som en række samarbejdspartnere har testet i år) med tiden skal blive hvermandseje. Kortet kan eksempelvis købes sammen med billetten eller gives til frivillige som erstatning for de klassiske mad- og drikkebilletter.

Optankning a la Skanderborg Desuden skal folk kunne tanke penge på kortene via mobilen eller det i øvrigt øgede antal Dankortautomater – inspireret af det system som Smukfest allerede fifler med i Skanderborg. En dyr, men nødvendig systemudvidelse lyder det i anbefalingen, hvor der også argumenteres for mere selvbetjening – herunder flere beerwalls. Derimod er nymodens tiltag som mobilbetaling – også ved beerwalls – og intelligente armbånd som betalingsform indtil videre sendt til hjørne i anbefalingen.

Hvad har cool cash nu gjort? Kontanter er dejlige, men bøvlede i festivalsammenhæng, hvor alene håndteringen af den klingende mønt trækker tænder ud. Det er både ressourcekrævende at tælle, passe på og ikke mindst fordele. Vi taler i bogstaveligste forstand om tons! Hertil kommer, at rede penge kan forsvinde – kassesvind, tyveri og røverier forekommer trods den gode festivalånd.

Alle har ret til et

brætsp l Camp Roskilde sætter festivaloplevelsen på et bræt

I hele november kan designerspirer verden over deltage i konkurrencen om at få deres eget bidrag med i den officielle merchandisekollektion for 2012. Konkurrencen er åben for alle via hjemmesiden og Facebook, men den er i sær en appel til unge designere ude på de kreative uddannelser om at sætte deres fingeraftryk på årets festival, uanset om de bruger pensel eller Photoshop.

e r: Sim on Buk hav

Nørderne skal quizze

Illu str ati one

Nutiden er rykket online. Og Roskilde Festivals målgruppe er om nogen hurtigløbere, når det gælder om at omfavne de nyeste højteknologiske gadgets. Så hvad gør vi så? Vi laver da et brætspil. Ja, sådan et gammeldaws et med terninger, papplader og papirregler. I Camp Roskilde kan 2-6 spillere dyste om at skabe den bedste lejr på Roskilde Festival. Skal man invitere den headbangende dødsmetaller og kynisk smide den fredselskende lejrhippie på porten? Eller skal man sætte alt på et bræt for at undgå, at ens mor pludselig slår sig ned i en campingstol? Men hvorfor et brætspil i disse tider? – Fordi et brætspil er en rigtig god undskyldning for at mødes med andre og lege, lyder den simple forklaring fra spildesigner Bo Thomasen, der selv placerer spillet i den lettilgængelige ende af skalaen. Netop tilgængeligheden er én af de største udfordringer, for et godt spil må ikke føles som en sur pligt, som man mere har lyst til at proppe tilbage i den nederste skuffe, forklarer han. Sammen med tre frivillige, der alle arbejder professionelt med spiludvikling, har Bo gennem det seneste år overbooket kalenderen med sene aftenmøder og købt sig fattig i kaffe og pizza for at ramme den svære balance mellem let underholdning og konstant udfordring. En tidlig version blev testet og prøvekørt gennem to dage i Game City’s Board Game Lounge på årets festival. Og nu er Camp Roskilde endelig klar til at blive pakket i farvestrålende papæsker og sat

Publikum laver T-shirt

til salg i web-shoppen som en julegave til festivalelskerne. – Der mangler en brætspilskultur i Danmark, så nu går Roskilde Festival foran og viser, at alle har

ret til et brætspil, siger Bo, der selv har over 300 forskellige spil liggende på reolerne hjemme i lejligheden.

Det sørme, det sandt, december. Julen lurer lige om hjørnet, og traditionen tro markeres billetsalgsstarten i julemåneden med en hyggelig kampagne på vores hjemmeside. Men i år skal du kigge langt efter en traditionel julekalender med lækkerier bag lågerne. - Vi laver i stedet en daglig musikquiz med musikbidder og festivalspørgsmål, som bliver sværere og sværere, som dagene går, siger webredaktør Anders Hjortkær Christensen. Han garanterer, at selv de mest garvede musiknørder får noget at tænke over, og at apps som Shazam og Soundhound, der genkender musikken for dig på din smarte smartphone, ikke er nogen genvej til sejr. Til gengæld kan man spørge en Facebook-ven til råds. Man optjener dagslodder, så hvis man er med helt fra starten, øges chancen for at få del i førstepræmien, som er to billetter til Roskilde 2012 og betalt transport - uanset om man kommer fra bagsværd eller Brasilien.

Thomas Lenler Olesen

Vi nt e r 2 011/2 012

RoskildeNyt

Donationer

Festivalpant mætter hjemløse Svævebanepant og festivaloverskud er gået til organisationen fødevareBanken, der nu kan mætte 100 hjemløse maver hver dag i et år med københavnsk overskudsmad foto: robert vutolen

Festivalpant kan mætte 100 hjemløse maver tre gange om dagen i et år.

foto: Klaus Elmer

2.500 måltider til hjemløse og socialt udsatte i København. Hver dag i to og en halv måned. Eller 100 mætte hjemløse maver efter tre måltider hver dag i et helt år. Så meget betyder den donation, som fødevareBanken har modtaget fra Foreningen Roskilde Festival. Organisationen modtager og uddeler overskudsfødevarer fra producenter og supermarkeder og deler det ud til samfundets svageste borgere. Den frivillige organisation modtog panten fra Tuborgs Grønne Tårn, hvorfra publikum kunne få en tur i svævebane over grusgraven og ind på festivalpladsen mod at donere ti stykker pant. Beløbet fra den indsamlede pant rundede Foreningen Roskilde Festival efterfølgende op til 200.000 kr. Og det kan mærkes i fødevareBanken, fortæller Thomas Fremming. Han startede den københavnske organisation i 2008, og i øjeblikket er han den eneste lønnede medarbejder. – For os handler det om at få så meget mad som muligt ud så hurtigt som muligt. Og det giver sådan en donation os mulighed for, siger

Thomas Fremming. Han mener, at organisationen kunne bringe meget mere overskudsmad ud til hovedstadens herberger, hvis de havde flere ressourcer. For mad i overskud er ikke en mangelvare i hovedstaden.

Fodbold, fans og høj sol i Paris. En uge i august skiftede otte danskere hverdagen som hjemløs i Danmark ud med rollen som landsholdsspiller i fodbold ved VM for hjemløse. Det blev en fantastisk oplevelse, som er med til at ændre deres liv. – Stemningen var helt fantastisk, og vores drenge fik enormt meget ros og en større fanskare. Den oplevelse kan simpelthen være et skub i den rigtige retning og vende op og ned på deres tilværelse. En af vores spillere har allerede nu taget springet og er startet på pædagoguddannelsen, forklarer Ole Kristensen, der er sekretariatsleder

RoskildeNyt Vi nt e r 2 011/2 012

Jeppe Lund

Med støtte fra Roskilde Festival fik otte hjemløse en stor oplevelse som nationale idoler ved Homeless World Cup i Frankrig foto: Das Büro

Fra hjemløs til fodboldstjerne

fødevareBanken er finansieret gennem Socialministeriets satspuljemidler og har knap 90 frivillige.

for OMBOLD. Det er en institution, der hjælper hjemløse til et bedre liv gennem idræt. Det var dog lige før, at den lille fodbolddelegation måtte blive

hjemme og dyrke den regnvåde sommer i Danmark. OMBOLD overlever nemlig i høj grad på støttekroner, og normalt må støtten ikke bruges til udlandsrejser.

Derfor skulle der noget ekstraordinært til, hvis turen til Paris skulle sikres. Her trådte Foreningen Roskilde Festival til og støttede det franske fodboldeventyr med 164.000 kroner. – Det betød alt, at Roskilde Festival valgte at støtte vores tur til VM i Paris. Uden donationen var vi ikke kommet af sted, slår Ole Kristensen fast. Og resultatet i Paris? Det er næsten lige meget, for det handler om at være med, men Danmark klarede sig fabelagtigt og vandt over store nationer som Portugal, Frankrig og Mexico. Pelle Fischer-Nielsen

Underholdning laver orden i kaos

Pigerne får åbenbart nok af de vilde warm-up-fester.

foto: Michael Flarup

Det er slut med at kaste installationer, møbler og dimser vilkårligt ind i Hal 1 på Musicon. For nu skal festivalens kunst vises frem og bruges årets rundt. Derfor har frivillige fra Underholdning i efteråret været i fuld gang med at rydde op, smide ud og sortere i hallen. – Vi vil skabe et værksted, hvor de kunstnere og frivillige, der bygger installationerne til festivalen, kan arbejde gennem hele året. Og samtidig vil vi indrette et udstillingsrum, hvor vi kan fremvise alle de flotte ting, Underholdning laver til festivalen, siger Johan Kjærulff Rasmussen. Målet er at skabe lagerfaciliteter, der virker – altså et lager hvor man kan finde de ting, der er opmagasineret. På den måde kan tingene også vises frem for andre festivaler, event-magere eller kommuner, som måske kunne tænke sig at låne noget til egne arrangementer. I efteråret har teltlamperne fra lys-alléen ved Social Zone og en masse lysende palletanke bl.a. været lånt ud til musikarrangementet Rare Nights i Roskilde.

Pigerne vender s i tilbage v g i d l e h Mandehørm og pigefnidder har fyldt lige meget på campingområderne i år. I hvert fald viser årets publikumsundersøgelse, der er udført under den udsolgte festival i 2011, at kønsfordelingen stort set er fifty/fifty - med en lille overvægt

af piger. 54 % hunkønsvæsner betrådte nemlig græsset i år. Pudsigt nok viser undersøgelsen, som er baseret på svar fra ca. 1800 publikummer, at der faktisk er flest fyre på pladsen i dagene mellem tirsdag til fredag. Måske får pigerne nok af de vilde warm-up-fester. Måske trækker tanken om den bløde seng og det varme bad hjemme i København (hvor de fleste kommer fra) bare lidt for meget. Heldigvis vender de alle veloplagte og festklare tilbage om fredagen, hvor musikken for alvor tager fat i folket.

foto: Simon Caspersen

Stemning, musik og venner

At stemningen har været aldeles fremragende i den enorme campingby og foran scenerne, er der ingen tvivl om. I alt er 95 % af de adspurgte gæster tilfredse med festivalen i 2011. Blot 1 % synes, at årets Roskilde var en stinker.

Så hvorfor kommer alle disse tilfredse publikummer så til Roskilde Festival? Næsten halvdelen (over 45 %) kommer for at være på tomandshånd med den flygtige Orange Feeling, mens 15 % procent fortæller, at musikken er det primære lokkemiddel. 32 % kommer for at for at hænge ud med vennerne, og længst nede på listen finder vi bl.a. dem, som kommer for at slappe af. De afslappede skal du dog kigge meget langt efter, for de udgør kun 1.7 %. Analysefolkene spurgte også publikum om, hvilke tre ord de forbinder Roskilde Festival med: Musik (65 % ), fællesskab (41 %) og fest (36 %) er de entydige topscorere her. 0,2 % af de adspurgte forbinder Roskilde Festival med orden…

foto: amund amundsen

95 % af alle publikummer var tilfredse med årets festival, og under 1 % forbinder Roskilde Festival med orden

Thomas Lenler Olesen

Vi nt e r 2 011/2 012

RoskildeNyt

Festivalchef vil være først i ROCKmagneten Her vil power-trioen Roskilde Festival Højskole, Roskildegruppen og Danmarks Rockmuseum holde indflytterfest i 2014 Af Thomas Lenler Olesen

Det bliver det hollandske arkitektfirma MVRDV i samarbejde med danske COBE Arkitekter, der skal realisere opførelsen af ROCKmagneten – et bydelshus og katalysator for udviklingen af bydelen Musicon i det sydlige Roskilde. Et område som i over et århundrede – og frem til 2004 – har været hjemstavn for jord- og betonindustrien i Roskilde. Men nu tager oplevelsesindustrien for alvor over. Roskilde Festivals mange frivillige kan realisere deres drømmeprojekter her. Eleverne på Roskilde Festival Højskole vil lære om urbanitet, kultur og mangfoldighed her. Og Danmarks Rockmuseum vil samle udstillinger, lydstudier og koncertsal i en enorm hyldest til den danske populærmusiks historie her. Rockmuseet går som de første i gang med byggeriet og forventer at slå dørene op for publikum i 2014. Men vinderforslaget lægger op til, at hver af de tre aktører kan

Power-trioen Roskilde Festival Højskole (t.v.), Danmarks Rockmuseum (midt) Roskildegruppen (t.h.) samles i RockMagneten

RoskildeNyt Vi nt e r 2 011/2 012

tage hallerne i brug og opføre sit eget ‘ikon’ uagtet de to andres byggestatus- og takt.

Spektakulære dimensioner

Roskilde Festivals administrerende direktør Henrik Rasmussen har siddet med i arkitektkonkurrencens dommerkomité, og han forventer, at de tre aktører vil samarbejde på kryds og tværs og skabe et hav af fælles initiativer og arrangementer med udgangspunkt i bydelshuset. – ROCKmagneten skal summe af liv og kreative aktiviteter, og Roskildegruppen, højskolen og rockmuseet kan på hver vores måde bidrage aktivt med til at udvikle de eksisterende aktiviteter på Musicon. Museet med publikum, Roskildegruppen med festivalsekretariat og frivillige og højskolen med elever året rundt og en masse åbne arrangementer for byens borgere, siger Henrik Rasmussen. Han har personligt lagt vægt på integrationen med de eksisterende

fabrikshaller, og han fremhæver vinderforslagets spektakulære dimensioner. Han satser desuden på, at Roskildegruppen når at overhale rockmuseet indenom og blive den første, der tager ROCKmagneten i brug om nogle år.

Højskolen skal finde penge

Hos Roskilde Festival Højskole ser forstander Jesper Øland vinderforslaget som starten på et helt nyt kapitel, der i al sin komplicerede enkelthed går ud på at finde penge til det egentlige byggeri.

– Højskolen har indtil videre ’kun’ været båret af en masse menneskers fælles vision om at bygge en ny urban højskole i festivalens baghave. Men nu er der sat billeder og bygninger på visionen, og derfor har vi nu et langt bedre grundlag, som skal præsenteres for fonde og investorer, så vi kan rejse de resterende 80 millioner til byggeriet, siger Jesper Øland. Han synes, at styrken i vinderforslaget er måden, hvorpå de eksisterende betonhaller bruges til at skabe en urban og lidt rå stemning, der passer glimrende til højskolens profil.

Fremtiden er lige rundt om hjørnet

foto: Flux

Ledelsen sætter nu turbo på færdiggørelsen af den strategi, der skal omdanne Roskildegruppen fra en slumrende markedsleder til en brølende markedsudfordrer

Er du gruppeleder, sektionsleder, bestyrelsesmedlem eller ansat i Roskilde Kulturservice, har du ikke kunnet undgå at forholde dig til Roskilde Festival og Roskildegruppens fremtid i de seneste måneder. Du har måske diskuteret trusselsscenarier, kunstneriske, etiske og økonomiske bundlinjer, og du har muligvis overvejet, hvordan du kan være med til at ‘skabe åbne, legende og socialt engagerede mennesker’, som det ambitiøst hedder i det oplæg, der bl.a. har været diskuteret i fællesforum og på Efterårsseminaret.

Præsenteres til marts

Sidste nyt er, at Roskildegruppens bestyrelser i begyndelsen af november godkendte ledelsens strategioplæg for 2012, 2015 og 2020. – Vi arbejder fortsat intenst med processen, selvom vi har været i gang i 16 måneder nu. Den feedback, vi har fået fra det frivillige system i efteråret har hjulpet os i ledelsen til at se de usikre elementer i det samlede oplæg, og de mange diskussioner har virkelig givet processen

et gennembrud, siger Henrik Rasmussen.

En ny generation

Strategien handler om at give plads til den næste generation af sociale og kulturelle iværksættere og progressive unge over de næste 4-5 år. Det skal ske ved at skabe en Roskilde Festival, der begejstrer og engagerer publikum og hele den frivillige bevægelse. – Når vi virkelig er bedst, kan vi skabe en stor og mangfoldig begivenhed, der for den enkelte er en dannelsesrejse i et kreativt univers, hvor legen, deltagelsen og frirummet er med hele vejen. Og hvis vi kan flytte publikum mentalt og medmenneskeligt, så kommer de med garanti hjem fra vores arrangementer som bedre mennesker, end da de tog hjemmefra, siger Henrik Rasmussen. I de kommende uger og måneder skal strategiens hovedtanker renskrives og vil efterfølgende blive præsenteret for dig og den øvrige omverden i forbindelse med Foreningen Roskilde Festivals generalforsamling i marts 2012. Thomas Lenler Olesen

Festivalviden skal skabe vækst Roskilde Festival er et laboratorium for byudvikling i Danmark, siger Signe Brink Pedersen, som nu vil omsætte festivalerfaring til akademiske redskaber med en Erhvervs-Ph.d Hvordan kan Roskilde Festivals faglige kendskab til midlertidig arkitektur udvikles og benyttes som et konkret byudviklingsværktøj? Det kan Signe Brink Pedersen snart svare på. Hun har netop forladt den frivillige tjans som vicesektionsleder i Underholdning for at grave sig ned i en erhvervs-Ph.d. med netop det omdrejningspunkt. Med sin vante gang i Underholdningssektionen kender hun festivalen og det midlertidiges muligheder som sin egen bukselomme. – Midlertidighedens kvaliteter har i de seneste år vundet stort indpas som et centralt element i den eksperimenterende byudvikling, forklarer Signe.

Derfor opsøges Roskilde Festival i højere og højere grad som sparringspartner for den lokale byudvikling landet over, og Signe Brink Pedersen fandt det mere og mere interessant at forvandle sine egne erfaringer til funktionelle redskaber og anskue Roskilde Festival som et laboratorium for den aktuelle byudvikling i Danmark. – Det handler om, hvordan disse midlertidige installationer og den midlertidige arkitektur kan bruges med omtanke som et strategisk redskab i samtidens byudvikling, forklarer hun.

Vækst til branchen

Signes studier i løbet af de kommende

Roskilde Festivals midlertidige arkitektur kan gøre nytte inden for byudvikling, siger Signe Brink Pedersen. år giver bl.a. Roskilde Festival et grundigt og specialiseret kendskab til, hvordan netop de erfaringer, festivalen

har med at opbygge en midlertidig by til over 100.000 mennesker i otte dage, kan omsættes til konkrete metoder. Dermed kan festivalen indgå som en stærk partner eller konsulent i byudviklingsprojekter. – Samtidig får erhvervslivet et nuanceret kendskab til, hvordan vores erfaringer med eventplanlægning kan omdannes til redskaber og forretningsmodeller, der kan tilføre branchen vækst, forklarer Signe. Det er Roskilde Festival, Aalborg Universitet og Aarhus Arkitektskole, der i fællesskab har ansøgt Forsknings- og Innovationsstyrelsen om denne Erhvervs-Ph.d. Mette Stender Pedersen

Vi nt e r 2 011/2 012

RoskildeNyt

“Bare vi havde 700 ledige pladser til bands” Mange af næste års engelske og amerikanske kunstnere blev fundet på musikgruppens delegation til London. En tur der byder på salgstaler, agentmøder, omfattende research og ny musik i et væk Af Julie Nørløv

– Det er pretty much Slaraffenland for os derovre lige nu, så man ville ønske, at man havde 700 ledige pladser til bands i stedet for 170, siger musikchef Rikke Øxner med et stort smil vel tilbage i Roskilde. Hun er ikke i tvivl om, at musikgruppens årlige London-delegation var igen en givende oplevelse. Samtidig beskriver hun arbejdet med at sammensætte Roskilde Festivals musikprogram som et puslespil af snapshots. – Det billede, man i overført betydning tager af muligheder den ene dag, kan ændre sig den næste. Folk kan være klar til at turnere og så pludselig ændre alt, fordi et bandmedlem skal have barn, forklarer Rikke.

Fælles fodslag

Da Rikke Øxner og booker Anders Wahrén drog til London i starten af november, havde de både omfattende research og lysten til at lade sig overraske med i rejsetasken. Rikke og Anders mødes med 15-20 agenter pr. dag og lytter til salgstaler og ny musik i et væk – alt sammen for at finde de helt rigtige kunstnere til næste års festival. En stor del af de engelske og amerikanske navne – foruden de fleste hovednavne på plakaten næste sommer – bookes på baggrund af disse møder.

I år er der fælles fodslag blandt publikum, bookere og agenter. – Det lader til, at en del af de kunstnere, som publikum har ønsket, tilsyneladende turnerer til sommer, afslører en forhåbningsfuld Rikke, som håber på at have de første navne klar til offentliggørelse i december. Samtidig er et andet vigtigt formål med turen til London for Musikgruppen at blive præsenteret for helt nye navne og lade sig overraske – hvad næste års spilleplan også skal bære vidnesbyrd om.

Nysgerrige agenter

Blandt de engelske agenter er der ikke megen tvivl om, at Roskilde Festival er en af Europas førende festivaler, og alle er meget nysgerrige efter at få de sidste nyheder fra os. – Det var rigtig godt at kunne fortælle alle agenterne solstrålehistorier om en udsolgt Roskilde Festival for tredje år i træk. Jeg har som regel flyers og spilleplaner med til dem, der er imponerede over den musikalske mangfoldighed på festivalen. Det fungerer rigtig godt, for så kan den enkelte agent se, hvordan deres

En kuffertfuld ny musik frisk fra London.

RoskildeNyt Vi nt e r 2 011/2 012

bands passer ind i programmet og få en idé om, hvilke kunstnere der f.eks. kunne spille på Pavilion en anden gang.

Først London, så lyttemøder

Med hjem fra London har musikgruppens udsendte – med Rikkes ord – en milliard noter, flere hundrede cd’er og forslag til enormt mange bands. Noterne bliver renskrevet og sendt rundt til resten af Musikgruppen, der på den baggrund mødes til det store lytte-møde, hvor alt materialet fra London lyttes igennem. Herudfra finder Musikgruppen frem til en del af de navne, der ender på Roskilde Festivals plakat den følgende sommer.

Londons bedste spillesteder Musikchef Rikke Øxner fremhæver Shepherds Bush Empire og Brixton Academy som et par af sine favoritspillesteder i London. – Det er mellemstore spillesteder, der tidligere har været teatre eller biografer, hvilket giver en helt særlig stemning, fortæller hun. London-delegationen – aka Rikke Øxner og Anders Wahrén – nåede en tur på Shepherds Bush Empire for at opleve Anna Calvi, der spillede en anmelderrost koncert på Roskilde Festival 2011. Denne vinter kan man blandt andet fange Roskilde-navne som Little Dragon og Mastodon på spillestederne.

Festivalpris støtter egyptisk kulturarv

Tinariwen fra Mali spillede først for 500 publikummer på Roskilde. Senest spillede de for 15.000.

Det egyptiske El Mastaba center for lokalmusik modtog i år Roskilde Festivals World Music Award på 30,000 euro. Prisuddelingen fandt sted i DR Koncerthuset under Womex. Prisen gives til centret for deres arbejde med at inkludere børn og unge i den egyptiske musikkulturarv og samtidig give kommende generationer redskaberne til at kunne føre traditionel egyptisk musikkultur videre. Zakaria Ibrahim, grundlægger og leder af El Mastaba centeret, gæstede Roskilde Festival 2011 i forbindelse med en koncert under navnet Rando, hvor intimscenen Gloria blev velsignet med egyptisk/sudanesisk ceremonimusik.

foto: jacob dinesen

Verdensmusikken sniger sig ind på danskerne Efter tre år i Danmark rykker Womex videre. Brancheeventen for verdensmusik har i den grad smittet af på den danske musiksmag, lyder det fra en begejstret booker, Peter Hvalkof Af Mia Josefine Kjeldset – Det er jo ikke pop og rock. Vi kan ikke lave en koncert på Rådhuspladsen i morgen og forvente, at hele Danmark dukker op. Booker på Roskilde Festival, Peter Hvalkof, brænder for verdensmusik – og han har i en årrække arbejdet for at få åbnet danskernes øjne for nye toner fra afsides verdensdele. Det sker ikke fra den ene dag til den anden, det ved han godt, men vejen til en fyldt Rådhusplads er blevet kortere. Interessen for verdensmusik er nemlig blevet større, og en af forklaringerne på denne udvikling hedder Womex – World Music Expo. Siden 2009 har den internationale brancheevent for verdensmusik holdt til i Danmark, men efter tre år dansk grund – og sidste eventafvikling i slutningen af oktober i DRs Koncertsal og Forum – skal Womex videre ud i verden. – Der er sket meget de sidste 10 år. Da Tinariwen fra Mali i 2001 spillede på Ballroom, trak de

små 500 publikummer til. I 2010 oplevede vi, at selvsamme band skabte en fest for 15.000 glade festivalgæster på Arena. Womex tilstedeværelse i København understreger kun denne udvikling, siger Peter Hvalkof. Han ser det ligeledes som en blåstempling, at de brede medier nu i stigende grad er at finde til koncerter med alle typer af verdensmusik i det københavnske.

Bedre muligheder i Danmark?

Peter Hvalkof var i sin tid med til at få Womex til Danmark. Siden opstarten i Berlin i 1994 var han trofast gæst i stort set alle år, men produktionerne frustrerede ham. Qua hans mange år på Roskilde Festival var han bevidst om, at der ikke var mange penge til sådanne arrangementer, men det burde kunne gøres bedre, tænkte han: – Jeg oplevede, at Roskilde Festival tilbød bedre rammer. Her

har verdensmusikken været en integreret del af programfladen fra starten. Her er den blomstret, her er et nysgerrigt publikum, og her er mulighed for en bedre produktion. Hvorfor ikke lade det komme musikken til gavn og invitere Womex til Danmark? Roskilde Festival, Københavns Jazzfestival, spillestedet GLOBAL og andre interessenter samlede sig og bød ind. Til stor glæde for Peter Hvalkof vandt Danmark muligheden for at afholde messen i 2009 og tre år frem. Og et af målene for værtskabet var for Peter Hvalkof netop at få involveret publikum mere – at vække deres interesse. Womex er i udgangspunktet en branchefestival, men åbner for et antal showcases i løbet af de dage, som festivalen varer. – Livemusik har det bedst med et levende, tændt publikum, så derfor skal de jo inviteres. Så mens branchefolket står med armene

over kors og bedømmer, kan publikum give et vurdering her-og-nu, forklarer Peter Hvalkof.

Grobund for verdensmusikken

Og det har øjensynligt hjulpet på danskernes iver. Der er ikke længere kun tale om nichemusik, nu er langt flere bekendt med genrer som Balkan Brass, Klezmer, Cumbia og Afrobeat. Womex’ afsked med Danmark vil skabe et tomrum, vurderer Peter Hvalkof. Men nu er der skabt en grobund for flere events med verdensmusik i fokus: – Når Roskilde Festival offentliggør navne inden for verdensmusikken, er der i dag en bred skare, der jubler. Nu er det ikke bare verdensmusik. Publikum er i stigende grad bevidste om, at der bag betegnelsen verdensmusik gemmer sig alverdens forskellige genrer, forklarer han.

Vi nt e r 2 011/2 012

RoskildeNyt

De drog ud Af Parastou Booyash

Hvorfor tage på andre festivaler, når man har Roskilde? Tre Roskildeglade frivillige fortæller om det fede, det ufede og det mærkelige ved sommerens andre festivaler

De bærer måske ikke deres brandert så godt Marie á Rogvi, vicesektionsleder i Information, samlede skodder på den norske festival Øya og blev tabt på dansegulvet Jeg var på inspirationstur for at undersøge deres miljøarbejde, deres affaldsløsninger og grønne profil. Jeg skulle se, om der er noget, Roskilde Festival kan lære af Øya. Jeg samlede skodder… eller sneiper som det hedder på norsk. Det var super klamt og alligevel sjovt at prøve.

Hvilken type gæster besøger Øya?

Lidt ligesom Roskilde, men ældre og pænere. Mindre mudrede til og meget mere ædru. Og åbenbart uden synderlig lyst til andet end at høre koncerter og spise lidt mad. I hvert fald er der ikke mulighed for at lege med alle mulige installationer og aktiviteter som på Roskilde. Musikmæssigt spænder det fra Kanye West, Aphex Twin, James Blake, Warpaint og meget mindre norske navne.

Hvad gjorde mest indtryk?

RoskildeNyt Vi nt e r 2 011/2 012

Hvad var så det værste? At det ikke var Roskilde Festival!

Kan Roskilde Festival lære noget af Øya?

Øya har en uskyld, som Roskilde Festival ikke har. Men som også gør det mindre råt, spændende, udfordrende og skævt. Til gengæld har de rigtig gode og hyggelige forhold

Marie har samlet nok skodder til, at hun kan få pant.

Festival med vokseværk

Øyafestivalen finde r sted i Middelalderpark en i det centrale Oslo. Siden den beskedne sta rt i 1999 med 1000 daglige publikummer er fes tivalen vokser til ca. 80.00 0 be søgende og 80 ku nstnere fordelt på fire sce ner. I år lagde Kanye Wes t, Pulp og Aphex Twin ve jen forbi Øya.

h ne s Gr an set fo to : joh an

For det første var der intet skrald på jorden. Og det var sjovt at opleve den gode stemning til frivilligfesten, de holder som afslutning om lørdagen. Det er den eneste dag, hvor de frivillige er samlet og nærmest den eneste dag, hvor de

også er berusede. Det er sgu lidt fascinerende sammenlignet med en drukkultur som vores. Det var klart mit indtryk, at de norske unge er lidt stolte af, at de ikke er så pattestive som os i Danmark. Til festen blev jeg for øvrigt løftet op på skuldrene af en af deres frivillige, en rigtig viking, som står for at koordinere al skraldesortering dag ud og dag ind på Øya. Han tabte mig midt på dansegulvet. Så de bærer måske ikke deres brandert så godt. fot o: Siv Ran di Vin srygg

Hvad lavede du på Øya?

for de frivillige og har meget nemt ved at finde de frivillige i god tid. Men de betaler sig også fra de mest ansvarskrævende (og sikkert også sjove) jobs, så det er jo også en helt anden frivilligkultur. Jeg lærte måske først og fremmest, at det er rigtig sundt lige at pudse brillerne og se, hvordan andre gør det også lige ryste posen engang imellem.

Generelt bare kaos blandt publikum Morten Therkildsen, sektionsleder i Sikkerhed, rejste til tyske Rock am Ring og oplevede crowdsurfing, moshing og crowd collapse Jeg har været både på Copenhell og Grøn Koncert i Danmark og på de tyske Rock am Ring og Rock im Park. På Copenhell var jeg ansvarlig for frontstage-sikkerheden.

Hvordan er publikum på de festivaler?

Hvad var det så det værste?

foto: Morten Therkildsen

Hvilke festivaler har du besøgt i år?

Rock am Ring er meget rå. Der er asfalt over det hele og ingen græsplæne, bænke eller hyggelige steder, hvor man kan slappe af og få et afbræk fra musikken. Og så sælger de kun dårlig fastfood fra typiske tivolivogne. Derudover var det skræmmende at se, hvordan så mange koncertgæster virkelig kan give den gas, og hvor svært det var for sikkerhedspersonalet at administrere det hele.

Rock am Ring har unge gæster, der vil give den fuld gas foran scenen. Der er enormt meget energi blandt publikum. Rock im Park har et ældre publikum, der nyder en dag til koncert, så den minder lidt om Grøn Koncert. Copenhell er en metalfestival, så der kommer hardcore metalfans. Det giver en god stemning af entusiaster, der elsker musikken, moshing og crowd surfing.

To festivaler – én begivenhed

Hvad er det vildeste, du oplevede på Rock am Ring?

Jeg blev temmelig fuld første aften og mistede mit All Access-laminat og den VIP-service, vi fik, fordi vi havde laminat. Ellers var det oplevelsen af at se den energi, der eksploderede, da Wolfmother gik på scenen. De nåede dårligt at starte koncerten, inden der var crowdsurfing, moshing, crowd collapse og generelt bare kaos blandt publikum.

Wolfmother gik på scenen på Rock am Ring, og energien blandt publikum eksploderede.

Rock am Ring og Rock im Park er to tyske ro ckfestivaler, der of te løber af stablen i pinseweekende n. De regnes for at være én begivenhed, idet alle artist er med få undtagelser optræ der begge steder. Mens Rock am Ring finder sted ved rac erbanen Nürburgring i det vestlige Tyskland, foregår Rock im Park i og omkring EasyCredit-Stadion i Nü rnberg i den sydøstlige de l af landet.

Publikum er kun forbrugere Amanda Steenstrup, gruppeleder for kampagner, besøgte Way Out West og Popaganda i Sverige og oplevede, at publikum gerne vil lege med, når de får chancen Hvad lavede du på de svenske festivaler?

Antallet af svenskere på Roskilde Festival er faldet drastisk igennem de sidste ti år. Derfor kiggede vi i Information på, hvordan det kan være, at svenskerne prioriterer de svenske festivaler, og på hvilken måde Roskilde Festival adskiller sig.

Hvilke type gæster besøger Way Out West? Dem der bor i Göteborg eller dem, der kender nogen, der bor der. Det føles for mig som om, at folk er der sammen med deres venner. De virker ikke rigtigt interesserede i at møde nye mennesker.

Hvad overraskede dig mest?

På Way Out West var toiletkøen lang, men man kom lynhurtigt i gennem! Og at man kunne dukke op fem minutter før en koncert og stadig komme forrest, da alle andre stod inde i det aflukkede ølområde uden for festivalen. For man må ikke drikke til koncerter i Sverige.

Har du lært noget af de andre festivaler?

Man lærer altid noget af at se, hvordan andre gør tingene. Om ikke andet så at Roskilde Festival faktisk har ret godt styr på det. Jeg lærte også, hvor meget energi, der kan være i publikum andre steder i forhold til folk på Roskilde Festival. Danskerne er mere afslappede og derved også lidt nemmere at arbejde med.

Jeg tror, vi skal blive bedre til at fortælle svenskerne, hvad Roskilde Festival er. At det er mere end bare musik, at det er fest, opdagelse, leg, ferie, frirum og inddragelse. De kan godt lide det, men de ved ikke, at det hele faktisk findes på Roskilde Festival.

Musik i skov og by

Way Out West fin der sted i Götebor g og spænder over tre dage i august, hv or publikum i år kunne opleve navne som Prince, Thåström, The Hi ves og Fleet Foxe s på den 137 hektar store Slottsskogen. Med by festival-konceptet Sta y Out West lokke r festivalen desuden med show cases på Götebor gs spillesteder, klubber, teatre og kirker. De n første Way Out West fan dt sted i 2007.

Hvad var det værste?

Der var ingen skilte i Göteborg, der viste vej til Way Out West, så den var svær at finde. Popaganda havde meget kedelige venues, og arrangørerne havde ikke gjort noget specielt ved pladsen. Så der var meget dødt, hvis man ikke så en koncert. Det var meget uinspirerende.

Hvad har du lært på de svenske festivaler?

Svenskerne virker meget glade for at gå på festival. Og hvis der findes noget more than music, vil de gerne lege med. Men publikum var forbrugere og kun forbrugere. De var ikke involveret i noget. fo to :

A n n ik

lu a B er g

Vi nt e r 2 011/2 012

RoskildeNyt

Camp Codex Camp Codex er en nedskreven dialogsøgende guide til at slå en camp op på Roskilde Festival. Målet har været at give et samlet overblik over de muligheder, man som publikum har for at deltage i skabelsen af Roskilde Festival. Kodekset blev offentliggjort første gang i maj 2011. En ny version offentliggøres i foråret 2012.

Deltagere, ikke forbrugere En Camp Codex-workshop fik publikum på banen i jagten på tåleligt naboskab og holdbare campingregler. Der er nemlig dem, der er eksperterne i fremtidens campingby, mener arrangøren Af Thomas Lenler Olesen Der er mandag aften, og i et mødelokale på Nørrebro, der normalt huser folk fra Mellemfolkeligt Samvirke, mødes 25 publikummer og frivillige fra sektioner som Information, Underholdning og Plads for at diskutere fremtidens campingområder. Sidste års meget omtale af Camp Codex skal have en gennemskrivning i sin anden sæson, og på aftenens workshop er publikum med til at brainstorme og aflive hellige køer. De fysiske rammer skal tilpasses behovene i de vilde og kreative party-camps – som samtidig skal bevare et tåleligt naboskab med de knap så flamboyante af slagsen. Dem, der f.eks. har et behov for en time eller to på øjet om natten.

Muligheder og udfordringer

– Vi prøver at kigge på muligheder og udfordringer. Vi kender jo en del af campingudfordringerne i forvejen, så det er ikke meningen, at vi festivalfolk bare læner os tilbage og giver publikum ret i, at det er for dårligt, at der mangler toiletpapir, og at der ikke er nok skraldespande. Det handler ikke om envejs-kommunikation. I stedet skal workshoppen skabe inspiration og dialog for os og publikum selv, så vi kan udvikle de fysiske rammer, siger medarrangør Bo Thomasen før workshoppen.

RoskildeNyt Vi nt e r 2 011/2 012

fotos: Bo Thomasen

Som koordinator for Camp of the Year-konkurrencen er han vant til at bevæge sig rundt blandt de allermest aktive publikummer, som gerne arrangerer en julefrokost for 500 naboer eller klæder sig ud som Holger’e, desperate housewives eller tennisspillere. Bare for at være en del af det glade anarki. På aftenens seminar vil han gerne møde den del af festivalfolket, som drømmer om at være aktive medskabere og ikke kun forbrugere af underholdning og musik. En af workshoppens deltagere er 28-årige Lars Sauer fra Søborg, der har vundet titlen som Camp of the Year to år i træk med vennerne i Camp Crazy Legs.

– Jeg vil gerne bidrage med nogle af de erfaringer, jeg har fået gennem mange år på festivalen og samtidig give vennernes idéer og beklagelser videre til festivalen, siger Lars.

Fællesskab og rammer

Ved bordene kastes deltagerne ud i en øvelse med et sindrigt procesværktøj til idéudvikling og problemløsning. De skribler løs på flerfarvede kort, og de nedskrevne tanker skifter nu og da bord for at udnytte den konstruktive gruppedynamik. Hele aftenen tager deltagerne udgangspunkt i de to nøgleord for en festival: fællesskab og rammer.

Det lader til at bære frugt, selvom den kommende festival næsten ikke kunne være længere borte i horisonten. ’Hvordan undgår man, at lejrene bruger for meget plads, ’Fælles sovesalstelte til 50 personer’, ’Få, men meget klare regler som kommunikeres ud før festivalen’, ’Flere regler skaber hurtigt frustration og forvirring’ står der i en af de lange kæder af løsninger, barrierer og spørgsmål, der til sidst dækker bordene. Arrangøren selv er da også tilfreds med udbyttet. – Nu tager vi idéerne med videre i det frivillige system og ser på, hvad vi kan ændre mod 2012, men også længere ud i fremtiden. Og så vil vi bruge inputtet til at skrive en helt ny version af Camp Codex, siger Bo Thomasen efter workshoppen. Han er imponeret over deltagernes engagement og det potentiale, der ligger i det personlige møde med publikum. – Selvom nogen siger, at festivalpublikummet mere og mere tilhører generation Sunny Beach, så synes jeg, at de fleste rent faktisk VIL andre og gerne vil bidrage til at lave en federe festivaloplevelse for alle. Ikke kun dem selv og deres egen lejr, siger Bo Thomasen.

Ko ksmopol

Send dit

No English please...

Vagter viser tænder!

Trofast Publikum kommer og går, men nogle racer er bare mere trofaste end andre. F.eks. denne søvndrukne hvalp, som RoskildeNyts K9-udvalg gætter på er en Siberian Husky.

r Kr ist en sen Fo to : Ka spe

e 8-årige tivalen i år hygged Et par dage før fes og far ve e ub ut Yo n sig med Nikoline Thomasse ator på hovedens mor er koordin blyanter. Og når t at tegne årets l ikke så mærkelig scenen, er det ve ynder at optræde særligt dem som hovednavne – og god grund til Og så er der også iført musemaske. ningen til lov til at forære teg at plage om at få kunstneren selv. ght it is for me and brou ”Nikoline made th st little ole Co e! ild sk Ro om at to my dressing ro ge da n efter admau5, da han girl ever,” skrev De et 4.815 ilk hv n på Facebook, postede tegninge dt om. personer syntes go koline kunne DeadMau5, at Ni . Hr ød tilb Faktisk det var altså ange Scene. Men komme med på Or r Elin. mo sengetid, mente langt efter hendes

Mærkelig ting der ligner Orange Scene Nogle gange sidder du der med en underlig følelse af, at du har set den før...

Så, talskvinde Christina Bilde, skal vi ikke være enige om, at englænderne, dem gider vi overhovedet ikke i 2012?

Nej da. Vi skal have så mange musikelskende, medskabende, mangfoldighedselskende englændere, som vi overhovedet kan få.

Det er måske en fordel for os, at engelske turister er fordrukne og uordentlige og elsker rusk og regn?

Fotos indsendt af Søren Christensen og Anders Jakobsen

Ni ko l i n e og musen

Roskilde Festivals fætter i det engelske, Glastonbury, holder pause i 2012 (alle mobiltoiletter i England er sendt til OL i London), så nu står alle de festivalivrige briter og spejder efter en passende erstatning. Roskilde anyone? Briterne er i forvejen ret vilde med Danmark som turistland, og nu har de så vundet titlen som verdens værste turister i en undersøgelse fra rejsesøgemaskinen Skyscanner.dk. Briterne scorer ‘topkarakterer’ i kategorier som ‘uvillig til at lære lokale sprog” og ‘fordrukne og uordentlige’, og de overgås kun af russerne i disciplinen uhøflighed.

Foto: Jan Hendrikesen

RoskildeNyt listede ærbødigt forbi denne servicevagt nær indgangen til MC Camp og undrede sig over, hvad Porte og Bomme pønser på i det dulgte. –Vi har etableret en række testzoner, hvor vi undersøger, om nye uniformer kan reducere antallet af spørgsmål fra publikum, så de foretrækker at læse svaret i programmet i stedet for at spørge de frivillige hele tiden, siger Birgitte Bech, gruppeleder for Porte og Bomme. Hun understreger, at alle vagter dog instrueres i at smile venligt til vores gæster, men at nogle vagter lige skal lære, at der er forskel på at smile og at vise tænder.

koks til RoskildeNyt

Nu viser undersøgelsen jo også, at briterne giver næstflest drikkepenge efter amerikanerne… OG at de lander på tredjepladser i kategorie r som ’Høflig og omgængelig’, ’villig til at tilpasse sig lokal kultur’. Så jeg tænker, at det hele går op i en højere enhed.

De har også en gruopvækkende madkultur... fish ‘n’ chips og kidney pie. Det er også en fordel på Roskilde?

Når bare man ikke skal kysse dem lige efter, at de har indtaget det…

Vi nt e r 2 011/2 012

RoskildeNyt

Den orange leder: Henrik Bondo Nielsen

Et cirkus kommer til byen… sikkert. Vi kan som sagt bare ikke overholde den formelle lovgivning på området. Vi indsender al vores dokumentation, som vi skal, og godt og vel midtvejs i opbygningen kommer kommunens folk ud og kigger på det, hvorefter vi modtager vi vores byggetilladelser, og mere når myndighederne ikke. Og her taler vi kun om de helt store konstruktioner. De hundredvis af telte, som vi selv, vores foreninger og samarbejdspartnere benytter, skal ifølge lovgivningen også byggesagsbehandles, men bliver det ikke. Det har myndighederne slet ikke ressourcer til. Det giver god mening, at vi og andre arrangører skal lave omhyggelige statiske beregninger for vores scener, telte, tribuner og konstruktioners holdbarhed og styrke. Men hele papir-flowet med tidskrævende tilbagemeldinger og tilladelser er hovedrystende meningsløst, og det gør ikke noget som helst mere sikkert. Heldigvis oplever vi, at lovgivningen kan tilpasses virkeligheden – og fornuften. I flere år har vi (og alle andre frivillige organisationer) lavet arbejdspladsvurderinger for samtlige medarbejdere. Det betød, at over 30.000 frivillige på Roskilde Festival principielt skulle inddrages i en identifikationsproces af risici i det fysiske og psykiske arbejdsmiljø. I praksis handlede det mest om, at Arbejdstilsynet testede os i at fremvise stribevis af ringbind med udfyldte spørgeskemaer og handlingsplaner.

Hvis vi ikke skulle spilde alle vores kræfter på dokumentation, ville vi nå milevidt i forhold til at forbedre det praktiske og konkrete arbejdsmiljø. I sommer så den daværende beskæftigelsesminister lyset og fik arbejdsmiljøloven ændret, så landets frivilligorganisationer nu undslipper bureaukratiet. Vejen ligger nu åben for, at vi kan bruge vores energi der, hvor det virkelig nytter: at fokusere på et godt arbejdsmiljø i praksis. Men papirdyret ligger stadig på lur. Bureaukrati og formelle dokumentationskrav medvirker fortsat til at skabe en illusion af tryghed, der ikke har hold i den praktiske virkelighed. Jeg syntes, at Roskilde Festival er så tæt som muligt på at overholde byggeloven. Men alle og enhver kan jo nå til den samme konklusion for deres arrangement – uden at være i nærheden af vores grundighed og høje standard. Værre er det, når først arrangører og myndigheder er enige om, at de formelle lovkrav ikke kan overholdes. For så begynder systemet at gradvist slække på standarden. I værste fald står man med tikkende bombe, når det er op til alle og enhver at gradbøje, hvor meget eller hvor lidt man ikke kan overholde loven. I bedste fald er vi bare tilbage i cirkus-arenaen. PS: Loven gælder naturligvis også for dig, så husk at afsætte tid og kræfter en byggesagsbehandling, hvis du vil fejre en studenterfest eller et bryllup i et telt hjemme i haven.

Hele papir-flowet med tidskrævende tilbagemeldinger og tilladelser er hovedrystende meningsløst, og det gør ikke noget som helst mere sikkert. Illustration : shutterstock

Uanset hvor meget vi anstrenger os om det modsatte, så bryder Roskilde Festival loven. Heldigvis kommer myndighederne ikke efter os, for de ved godt, at den gældende lovgivning ikke kan håndhæves. Og vi er nu heller ikke alene, for gruppen af lovbrydere inkluderer stort set alle landets arrangører af midlertidige begivenheder. Tillad mig at komme med et eksempel. Når der kommer et cirkus til byen, skal arrangørerne tage sig i agt for papirnusseri og bureaukrati. Inden publikumstribunen kan rejses, skal konstruktionen byggesagsbehandles hos den lokale kommune. Det foregår på samme måde, som når man bygger et hus af rigtige mursten og det hele. Man skal være i god tid, for alle tegninger og dokumentation for, at skidtet kan holde til noget, skal indsendes og vurderes af sagsbehandlere. Når (eller hvis) cirkus-folkene får deres tilladelse, kan de gå i gang med at bygge, og når de er færdige, skal de indsende en skriftlig færdigmelding, så kommunen kan udstede en ibrugtagningstilladelse. Her skal man indregne lidt anstændig sagsbehandlingstid, og nogle gange skal kommunens folk have tid til at komme ud i marken for at tjekke, om tilladelserne nu også stemmer overens med den endelige konstruktion. Men inden vi får os sig om, så har cirkusfolkene pustet teltet op, haft publikum inde til en forestilling eller to, pakket dyr og klovne sammen og er for længst kørt videre til den næste på kortet. Jeg vil vove den påstand, at det er uhyre sjældent, at et cirkus byggesagsbehandles efter loven i Danmark. Nu findes der sikkert dem, som synes, at Roskilde Festival er nogenlunde lige så gøglet som et omrejsende cirkus. Vi gør os i hvert fald en del i telte, og papirdelen af byggelovens paragraf 2 håndhæves da heller ikke hos os. I hvert fald ikke i et omfang, så vi med god samvittighed kan sige, at vi overholder loven. Og det er ikke fordi, at vi ikke kan bygge noget

Henrik Bondo Nielsen er Roskilde Festivals produktionschef. Han er 49 år og startede som frivillig i 1980. Siden 1998 har han haft det privilegium at få lov til at arbejde med Roskilde Festival, når han går på arbejde.