Troldepus i skoven – og andre historier © Dines Skafte Jespersen, 1967 Illustrationer: Karl Tornby Høst & Søn/rosinante & co, København, 2018 3. udgave, 1. oplag, 2018 Versionering af omslag: Jette Aagard Enghusen Sat med Garamond hos Christensen Grafisk Trykt hos CPI Books GmbH, Leck ISBN: 978-87-638-5920-2 Printed in Germany 2018 Enhver kopiering fra denne bog må kun ske efter reglerne i lov om ophavsret af 14. juni 1995 med seneste ændringer.
Høst & Søn er et forlag i rosinante & co Købmagergade 62, 3. | DK-1150 København K rosinante-co.dk
35783_s002_kolofon_troldepus_i_skoven_og_3u1o2018.indd 2
03-07-2018 14:58:38
Indhold TROLDEPUS fra troldhøj . . . . . . . . . . . . . 7 Troldepus i skoven . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 9 Hvisle. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 26 På engen. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 37 Den lille sorte stav . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 42 Barkhornet lyder. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 49
TROLDEPUS i skoven . . . . . . . . . . . . . . . . 57 Foråret kommer. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 59 Den gnavne Sortsvans . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 61 Luskes sidste jagt –. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 69 Pus på eventyr . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 76 Skoven rundt –. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 89 Den store jagt. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 95
TROLDEPUS i Norge . . . . . . . . . . . . . . . . 107 Forår. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 109 Hos Mikkel Ræv . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 114 Troldepus på rejse. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 120 Pus møder Langmule. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 126 Rødtjavs fortæller. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 132 Knurre, Murre og Nalle. . . . . . . . . . . . . . . . . . . 136 Ved skovsøen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 148 Pus og Sorte Bæver. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 152
TROLDEPUS ved vintertid . . . . . . . . . . . . 161 Vinteren nærmer sig. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 163 I hasselkrattet. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 170 Toben kommer igen. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 177
34244_troldepus_1-10_3opl2012.indd 3
12-04-2012 11:34:28
Ved vejkanten. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 181 Pus og Bulderkok. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 186 Snestormen raser. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 192 Krumtak hjælper . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 198 På skibakken. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 203 Pus holder gilde . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 209
TROLDEPUS ved juletid. . . . . . . . . . . . . . 215 Troldepus og Gråpjusk. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 217 Juletræet hentes hjem. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 225 Ude blandt mennesker. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 233 På juleudstilling. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 241 En rigtig levende nisse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 249 Pus holder jul. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 253
TROLDEPUS på nytårssjov . . . . . . . . . . . . 263 En tosset aften . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 265 Med krudt og knald. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 272 Nytårsløjer!. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 277 Da Rødtop var til juletræ. . . . . . . . . . . . . . . . . . 286 Gnavgnav og Spidsnæse. . . . . . . . . . . . . . . . . . . 297 Endelig hos Bedstefar. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 306
TROLDEPUS i den store by. . . . . . . . . . . . 313 Det bliver forår. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 315 Det runde hus. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 319 Troldkassen og den røde vogn . . . . . . . . . . . . . . 329 Pus i parken. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 336 Vaks. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 344 Troldemor redder Pus. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 352
34244_troldepus_1-10_3opl2012.indd 4
12-04-2012 11:34:28
TROLDEPUS i Zoo . . . . . . . . . . . . . . . . . . 359 Hjemme i skoven. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 361 Vaks får en lufttur . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 365 Mellem skræpperne . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 373 Den vilde jagt. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 379 Højt til vejrs. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 384 Den nye forårshat. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 390 Hos dyrenes konge. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 396 Dyret med de to haler. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 402
TROLDEPUS og Pussi Troldunge . . . . . . . 411 I skoven . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 413 Pussi Troldunge . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 418 Pus morer Pussi . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 427 Stakkels Knejs . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 430 Kresten Krybers jagt. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 435 Den røde, den blå og den gule . . . . . . . . . . . . . . 443 Hos dronningen. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 456
TROLDEPUS til søs . . . . . . . . . . . . . . . . . . 463 Troldepus og Bertel Brok. . . . . . . . . . . . . . . . . . 465 Hvordan det gik Buskhale . . . . . . . . . . . . . . . . . 471 Det hemmelige rum. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 479 Pussi på langtur . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 484 Det blå pulver. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 492 Krumtaks barkskib. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 498 Pus og skovsvinene. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 503
34244_troldepus_1-10_3opl2012.indd 5
12-04-2012 11:34:28
34244_troldepus_1-10_3opl2012.indd 8
12-04-2012 11:34:29
dines sk afte jespersen
T ROL DEPUS
fra troldhøj Illustreret af
karl tornby
34244_troldepus_1-10_3opl2012.indd 7
12-04-2012 11:34:28
Troldepus i skoven Dybt inde i en stor skov lå der en høj med slåenkrat på toppen og med ældgamle egetræer i kreds omkring. Her boede en skovtrold med sin kone og sin lille søn, som hed Troldepus. Troldefar havde selv bygget højen, og oppe omkring skorstenen var der plantet buske, for at ingen skulle opdage den. Døren var heller ikke let at finde; den var nemlig ikke større end et ganske almindeligt musehul, så der måtte trolderi til for at slippe igennem. Lige inden for døren lå der en lille sten, og når de slog én gang på den, blev de ganske små, så de let kunne smutte ud, og her lå så en anden sten, som de skulle slå to gange på for at blive store igen. Troldefar var i reglen så stor som en lille mand – det var den rareste størrelse for ham, syntes han, men han kunne gøre sig både større og mindre. Det var også ham, der bestemte, hvor stor Troldepus skulle være. Der var ingen vinduer i højen, for troldfolk bryder sig ikke om frisk luft, men der var dejligt lyst alligevel. Troldefar havde nemlig samlet en masse af de allerstørste grankogler og smurt dem over med en særlig farve, som kun han forstod at lave, og det fik dem til at lyse meget bedre end elektriske pærer. Væggene inde i huset var af kampesten med grønt mos på i stedet for tapet. Det så kønt ud. De var vældig glade for deres hus, hvor ingen kunne forstyrre dem, og hver gang de gik ud, stak de blot en hvid pind 9
34244_troldepus_1-10_3opl2012.indd 9
12-04-2012 11:34:29
i munden – så var de straks usynlige, og derfor var der aldrig nogen, der fik dem at se. Desværre var Troldepus slem til at lave spilopper. Han kedede sig nemlig, og så hitter børn altid på gale streger. Engang havde han på samme formiddag puttet knaldperler i Troldefars pibe og gemt sin mors briller i brændekassen, så det var ikke så sært, at han både fik skænd og smæk, men det værste var dog, at den hvide usynlighedspind blev taget fra ham. »Nu beholder jeg den i fjorten dage, så kan du måske lære at opføre dig ordentligt,« brummede Troldefar – og så var den sag afgjort. Pus var fortvivlet. Tænk, at skulle holde sig inde i højen i hele fjorten lange dage – for det kunne slet ikke gå at strejfe rundt i skoven uden pinden. Ræven kunne tage ham – han var jo så lille – og måren og kragerne. Nej, han måtte pænt blive inden døre. Det gjorde han også den første uge, men så kunne han ikke holde det ud længere, og en dag så han sit snit til at forsvinde, uden at Troldefar opdagede det. Forsigtigt listede han af sted under de allertætteste buske, han kunne finde. Det var dejligt igen at røre sig frit. Solen skinnede, fuglene sang, og tusinder af insekter summede omkring ham. For hvert skridt, han tog, sprang der en hel lille sværm af græshopper til alle sider. Før han vidste af det, var han nået hen til den store, åbne plads, hvor han tit legede, og så kom han pludselig til at tænke på den lærkerede, han havde fundet ude ved den store sten. Mon der var kommet 10
34244_troldepus_1-10_3opl2012.indd 10
12-04-2012 11:34:29
unger i den? Troldepus så sig om til alle sider – så lagde han sig på maven og kravlede hen mod reden, idet han gjorde sig så lille som muligt. Men det skulle han ikke have gjort, for i det samme kom der en flok krager flyvende – og de ser alting. 11
34244_troldepus_1-10_3opl2012.indd 11
12-04-2012 11:34:29
Med skrig og skrål styrtede de sig over ham. Han blev meget forskrækket, men greb dog en stok, som han svang over sit hoved, mens han løb så hurtigt, benene kunne bære ham, hen mod en grøft, der var helt overgroet med tæt tjørnekrat og brombærranker. Kragerne var lige bagefter, men Troldepus klarede sig ned i grøften, og dér var han nogenlunde i sikkerhed – de kunne i hvert fald ikke slå lige ned på ham. Han var dog ikke helt rolig, før han havde gemt sig inde i et hult træ, som stod ved grøftekanten. Længe blev kragerne ved at flyve rundt, men Pus sad ganske stille, til de blev kede af legen og fløj ud efter andet bytte. Da den sidste var forsvundet over trætoppene, vovede han sig frem – men det var en rigtig uheldig dag for ham. Netop som han pilede af sted mod højen, løb han lige i gabet på Mikkel Ræv, der var på vej hjem fra jagt. Heldigvis var ræven ikke sulten, for så havde det været ude med Pus. Nej, Mikkel havde spist sig dejlig mæt i en lækker høne, som havde vovet sig for langt væk fra den mødding, hvor den hørte til – og nu var han oplagt til at lege. Han tog Troldepus i nakken og løb af sted med ham – så standsede han – trillede ham rundt og lod ham løbe et lille stykke – snappede ham igen – ruskede ham lidt og morede sig i det hele taget dejligt. Troldepus var sikker på, at det hele var forbi, men så opdagede han, at de var lige i nærheden af højen – og pludselig kom han i tanker om, at han havde sin kniv i lommen. Mærkeligt, at han ikke havde tænkt på den før – i en fart fik han den frem. Mikkel havde netop besluttet at tage sin 12
34244_troldepus_1-10_3opl2012.indd 12
12-04-2012 11:34:29
fangst med hjem for at lade ungerne lege med den. Han greb Pus i nakken og satte af sted – men i det samme huggede Pus af al magt kniven i Mikkels snude. Med et hyl slap han sit bytte – og i et nu var Pus henne ved stenen og forsvandt gennem hullet. Mikkel snusede lidt rundt uden at finde noget og vendte snart sin bloddryppende næse hjemefter. Pus holdt sig inde resten af dagen. Der var ingen, der havde savnet ham – men han fortalte ikke noget om sine oplevelser. Allerede næste dag, da Troldefar og Troldemor sov til middag, var Pus ude igen. – Han var forsigtig og holdt sig hele tiden under de tætte slåen oppe omkring skorstenen. Han havde fanget en græshoppe, og mens han sad og legede med den, hørte han pludselig noget pippe over sit hoved. Nej, se – der var jo en fuglerede – så var der nok unger i. Forsigtigt krøb han til vejrs – ganske rigtigt – fire nøgne unger stak deres sultne næb lige i vejret. Det så morsomt ud. Pus satte sig til rette på kanten af skorstenen – det var rart med lidt underholdning. »Du må ikke gøre mine børn fortræd,« pippede en ængstelig stemme lige over hans hoved. Pus så op. Det var en lille musvit, der hoppede fra gren til gren og så bedende på ham. »Hvor kan det falde dig ind at bygge lige ved vor skorsten?« Han havde slet ikke tænkt sig at gøre ungerne noget, men det morede ham at drille fuglen lidt – han var i det hele taget temmelig slem til at drille. »Jeg tænkte ikke, det kunne gøre noget, og buskene er 13
34244_troldepus_1-10_3opl2012.indd 13
12-04-2012 11:34:29
så dejlig tætte. Vil du ikke nok lade mig være i fred?« Troldepus svarede ikke. »Jeg vil gøre alt, hvad det skal være for dig,« blev fuglen ved. »Hvad skulle sådan en lille fyr, som du, kunne gøre? Det eneste, jeg virkelig trænger til, er en usynlighedspind, for far har taget min fra mig, og sådan en kan du selvfølgelig ikke skaffe.« »Jo, det er netop det, jeg kan. Jeg har selv set, hvor din far henter dem.« »Hvis det er sandt, skal jeg ikke fortælle noget om din rede til én eneste,« sagde Troldepus. »Følg så med, det er ikke ret langt.« Musvitten fløj i forvejen ned mod en bæk, der rislede gennem skoven. Pus gjorde sig så lille, han kunne, og slap derned, uden at hverken ræv eller krage fik øje på ham. »Her har vi den,« sagde musvitten og satte sig til rette i en mærkelig lille busk, der stod lige ved vandet. Den havde rød bark og store, hvide blomster. »Er du sikker på, at det er den rigtige?« Troldepus havde allerede sin kniv fremme og snittede en lille kvist af. Énto-tre var den skåret til og skrabet fint hvid – og så ind i munden med den. Musvitten gav et lille forskrækket pip fra sig, da Pus forsvandt. »Kan du se, at det var rigtigt,« sagde han. For at være helt sikker i sin sag, listede Pus sig hen mod fuglen, som sad ganske stille, så han let kunne gribe den. Den flagrede skrækslagen med vingerne, men Pus sagde: »Jeg ville blot prøve, om pinden virkede. Tak skal du 14
34244_troldepus_1-10_3opl2012.indd 14
12-04-2012 11:34:29
ha’ – jeg skal nok hjælpe dig en anden gang, hvis det behøves. Flyv så.« Musvitten fløj glad af sted til sin rede. Troldepus var lige så glad, han hoppede og sprang hen ad stien; nu følte han sig igen som skovens herre. Der kom hans gode ven Peter Pindsvin trissende. Troldepus var oplagt til narrestreger. Hurtigt plukkede han tre-fire 15
34244_troldepus_1-10_3opl2012.indd 15
12-04-2012 11:34:29
store paddehatte, der voksede under en væltet gran – listede sig hen bag pindsvinet og trykkede dem godt ned på piggene. Peter Pindsvin gav et hop af forskrækkelse – et pindsvin kan nemlig godt hoppe, selv om man ikke skulle tro det – men i næste sekund lå det helt stille og lignede en nålepude med fastelavnsboller på. Troldepus hylede af latter, så han måtte tage pinden ud af munden for ikke at tabe den. Straks stak Peter snuden frem. »Er det dig, din slubbert. Hvor kan det falde dig ind at gøre mig så bange?« »Du må ikke være vred, men jeg er i så godt humør. Hør, kan du ikke sige mig, hvor Mikkel Ræv har sin hule?« »Det kan jeg godt. Du skal blot følge bækken, til du kommer til en bakke med tre høje graner på toppen – der bor han.« »Tak for det, så må jeg hen og hilse på ham.« »Pas nu på. I aftes måtte jeg ligge sammenkrøbet i lang, lang tid, fordi hans fire unger havde opdaget mig. Jeg er helt øm i ryggen endnu.« »Jeg skal nok hilse dem fra dig. Farvel – jeg har travlt.« Troldepus strøg af sted langs bækken, og snart fik han øje på de tre høje graner, der ragede op fra en bakketop. Nu gjaldt det blot om at finde Mikkels indgangsdør. Dér var den – lige ind under en trærod. Troldepus satte sig i det oprodede sand foran hullet og så sig om. Der lå et harehoved og et par hønsefødder. Det var nok ungernes legetøj – men der var ingen Mikkel at se. 16
34244_troldepus_1-10_3opl2012.indd 16
12-04-2012 11:34:29
»Han sover måske til middag,« tænkte Troldepus og lis tede sig helt hen til hullet. Puh, hvor var der mørkt, men han måtte derned for at sige Mikkel tak for sidst. Der lugtede ikke rart, men det brød han sig ikke om. Han kunne gå helt oprejst i den lange gang. I begyndelsen måtte han føle sig frem – men trolde har øjne som katte – så da han havde vænnet sig lidt til mørket, kunne han tydeligt se alt omkring sig. Der var nu ikke meget andet at kikke på end de lange rodtrævler, som hang ned fra loftet og kildede ham i nakken. Nu kunne han høre nogen snorke. Gangen blev bredere, og snart stod han i selve hulen. Der lå Mikkel Ræv og hans kone og sov tæt ved siden af hinanden, og lidt derfra lå de fire unger og snorkede om kap. Troldepus listede hen og trak Mikkel i halen. Han fór op med et bjæf og skældte drabeligt ud. Rævemor vågnede og sagde, at hun virkelig ikke havde rørt ham. »Det er nok noget, du har drømt. Lad nu være med at vække ungerne.« Mikkel Ræv brummede vredt og lagde sig igen. Pus tog en håndfuld sand og dryssede i øret på rævemor. Hun sprang op og skældte ud – meget værre end Mikkel før. »Ti dog stille,« sagde Mikkel søvnigt. »Du har selvfølgelig også drømt. Lad os nu få ro. Jeg må have sovet ud, inden jeg skal på jagt i nat.« Rævemor rystede sandet ud af øret, og snart efter sov de igen. Nu fik Troldepus et stykke snor frem, som hans mor 17
34244_troldepus_1-10_3opl2012.indd 17
12-04-2012 11:34:29
havde spundet af kæruld. Forsigtigt bandt han ungernes haler sammen i et bundt. »Det er en lille hilsen fra Peter Pindsvin,« hviskede han. Så førte han snoren hen til rævefar og rævemor. Deres haler blev også surret sammen, og den frie ende af snoren gjorde han fast om en solid rod, som stak frem i det ene hjørne af hulen. Da det var i orden, gik han ganske roligt hen og kneb både rævefar og rævemor i halen. De fór op samtidig med sådan et sæt, at alle ungerne blev trukket et stykke hen ad jorden. De vågnede selvfølgelig og hvinede af forskrækkelse. Mikkel stirrede rasende på sin kone – og hun lige så rasende på ham. Nu kunne der jo ikke være tale om, at de havde drømt. De var begge to sikre på, at det var den anden, der drillede, og skulle lige til at ryge i totterne på hinanden – ræve har nemlig ikke begreb om, hvordan man skal opføre sig. Pludselig tog Troldepus pinden ud af munden. Rævene gloede forbløffet på ham, og alle seks sprang frem for at gribe ham – men snoren holdt – og de tumlede rundt mellem hinanden i en bunke, så man hverken kunne se ende eller begyndelse. Troldepus lo, så han måtte sætte sig ned. »Kan du så opføre dig ordentligt, hvis vi to ses igen – ellers bliver det meget værre næste gang, jeg kommer herned,« sagde han til rævefar, som var kommet til at ligge nederst – man kunne kun se hans snude stikke frem. Den var helt rød endnu efter sammenstødet med kniven. Mikkel knurrede arrigt og gnavede løs på snoren, men 18
34244_troldepus_1-10_3opl2012.indd 18
12-04-2012 11:34:29
den var solid, og inden han kom fri, var Troldepus smuttet bort og løb mod udgangen – det vil sige, det troede han da – men inden ret længe blev han klar over, at han var faret vild i de mange underjordiske gange, der løb på kryds og tværs. Og nu kunne han høre rævene rumstere rundt. De var nok sluppet fri. Godt at han havde pinden – blot de nu ikke kunne snuse sig til, hvor han var. Nu kom de. Troldepus klemte sig fladt op mod væggen. De var ganske nærved. »Han er måske hernede endnu,« knurrede rævefar. »Sæt dig op til hoveddøren, mutter – så kan ungerne passe på ved de to andre døre. Vi skal nok få fat på ham.« Rævemor kom smuttende lige forbi Pus på vej mod udgangen. Han var ikke sen, men listede bagefter, og snart kunne han skimte det klare sollys forude. Rævemor lagde sig uden for døren. Pus skulle lige forbi hendes snude. Bare det dog gik godt. Hun kunne måske se sandet røre sig under hans fødder. Han betænkte sig længe, men nu var Mikkel lige bag ved ham – han måtte ud. Hurtigt sparkede han noget af det løse sand op i øjnene på rævemor og fór ud i det fri. Hun gav et hyl af overraskelse og sprang tilbage – men Mikkel var lige i hælene på ham med snuden mod jorden. Det hjalp ikke, at han løb i store sving – Mikkel fulgte med og halede ind på ham. Der var ikke andet at gøre – han måtte til vejrs. Mikkel fulgte hans spor lige til træets fod og var straks klar over, at Pus måtte være deroppe. Han satte sig på halen og stirrede op mellem bladene. Mutter og 19
34244_troldepus_1-10_3opl2012.indd 19
12-04-2012 11:34:29
ungerne var kommet til. De blev enige om alle sammen at holde vagt, til Pus kom ned. Han måtte jo være der, selv om de ikke kunne se ham. Troldepus var slet ikke glad. Han skulle helst være hjemme, inden hans far og mor vågnede af middagssøvnen. Hvad skulle han gøre? – Træet stod for sig selv, så han kunne ikke redde sig over i et andet – og kravle ned til seks arrige ræve havde han slet ikke lyst til. Mens han sad og spekulerede på en udvej, fik han øje på et stort hvepsebo, der hang yderst ude på en tynd gren. Han vidste, at hvepsene er de mest arrige og kradsbørstige væsener i hele skoven. Måske de kunne hjælpe ham. Forsigtigt kravlede han udefter – fik sin kniv frem og begyndte at skære den gren over, der bar boet. Det kunne jo ikke undgås, at grenen rystede lidt, og hvepsene begyndte allerede at summe faretruende. Rævene hylede som besatte, da de så noget røre sig deroppe. Så, nu var det nok. Han stak kniven i lommen – tog fat i grenen uden for snittet – brækkede den af og slyngede hurtigt den grå hvepserede ned mellem rævene, idet han tog pinden ud af munden og råbte: »En lille hilsen fra mig.« Nåda, hvor der blev livligt. – De gul- og sortstribede hvepse troede selvfølgelig, at det var rævene, der havde ødelagt deres hjem, og fór løs på dem i vildt raseri. De arme dyr glemte både Troldepus og alt andet og styrtede af sted til alle sider – hver med sin flok rasende krigsflyvere summende om ørerne. Det gik særlig slemt ud over gamle Mik20
34244_troldepus_1-10_3opl2012.indd 20
12-04-2012 11:34:30
kel Ræv. Hans snude var allerede helt ophovnet af utallige stik, og han standsede ikke sit løb, før han kunne springe på hovedet i en skovsø og forsvinde under vandet. Dér kunne hvepsene ikke gøre ham noget, men hver gang, han måtte stikke den ømme snude op for at trække vejret, var de over ham. Se, Mikkel er måske nok en slubbert – men snedig er 21
34244_troldepus_1-10_3opl2012.indd 21
12-04-2012 11:34:30
han. Han fandt snart på at stikke næsen op under et stort åkandeblad. Så kunne de ikke få ram på ham og fløj snart deres vej, så Mikkel kunne liste hjem til hulen, hvor mutter og ungerne allerede lå og slikkede hinandens ømme snuder. Under alt dette spektakel var Troldepus smuttet hjem. Han nåede lige at komme ind i rette tid, og da Troldefar kom ud fra soveværelset, sad han nok så uskyldigt og legede med nogle grankogler i en krog af stuen. »Hvor er han dog et artigt barn,« sagde Troldemor. »Se, hvor sødt han leger med sine ting, og ikke en eneste gang har han forstyrret os.« »Bare det varer,« brummede Troldefar – han var aldrig helt rolig, når Troldepus så for artig ud. »Ja, ved du hvad, han har da virkelig været sød i disse dage – og nu i aften, lille Pus, kan du nok være alene hjemme. Din far og jeg skal en lille tur op at besøge din bedstefar i Norge. Din onkel fra Finmarken kommer også, men vi kommer tidligt hjem, så du skal ikke være bange.« »Jeg er slet ikke bange,« sagde Troldepus – og hele eftermiddagen opførte han sig nydeligt. Om aftenen tog hans far og mor af sted. – Den rejse var de ikke længe om. Troldefar tog sin kone under armen, svingede en sort stav i luften og – vips – så var de der. Så snart de var borte, kom Troldepus frem fra højen. Han kendte hver sti i skoven, og selv om det var temmelig mørkt, fandt han hurtigt frem til de høje træer, hvor kragerne altid sov om natten. Fuglene var ikke faldet helt til ro endnu. »Kra – kra – kra … « lød det deroppefra. De skændtes 22
34244_troldepus_1-10_3opl2012.indd 22
12-04-2012 11:34:30
som sædvanlig om de bedste pladser. Troldepus gik hen under det træ, hvor de fleste sad. Det havde slet ingen grene nede ved jorden, kun en krone højt oppe, men det var Troldepus forberedt på. Han havde engang lavet et par klatrejern af to hjortetakker – dem havde han taget med sammen med en solid snor. Én-to-tre var jernene spændt på hælene og snoren lagt om stammen, og så gik han til vejrs – akkurat som en arbejder i en telefonmast. Da han nåede den første gren, stak han snoren i lommen og klatrede videre på almindelig vis. Kragerne mærkede ikke noget – en del af dem havde allerede stukket hovedet under vingen. Troldepus skubbede sig godt til rette i en kløftet gren – der sad krager til alle sider. »Uh – huh – uh …,« skreg han pludselig. Han kunne efterligne den store hornugle. Nej, hvor det virkede! Troldepus blev næsten forskrækket, da alle de mørke fugle fløj op med skrig og skræppen – de troede jo, at deres værste fjende var over dem, og flagrede forvildet rundt. Det varede længe, før de faldt til ro. De havde alle sammen travlt med at fortælle hinanden, hvor nær den store »Uhu-hu« var suset forbi dem – men næste gang den kom – pralede de – skulle de nok fare i hovedet på den. »Uh – huh – huh – hu,« hylede Troldepus, meget værre end før. – Alle de tapre krager baskede igen af sted ud i mørket. De var så søvnige og bange, at flere af dem fløj imod grenene. Nu turde de slet ikke komme tilbage til det træ, hvor Troldepus sad. Han ville dog nok tale et par ord med 23
34244_troldepus_1-10_3opl2012.indd 23
12-04-2012 11:34:30
dem, og snart var han oppe i det nye træ, de havde valgt. Kragerne sad ganske tæt ved siden af hinanden, så følte de sig mere sikre. – Troldepus nåede lige at høre, hvad anføreren sagde. »Nu må vi passe på.« Han pegede med den ene vinge på to store krager. »I skal først holde vagt, og så snart I hører noget, må I straks vække os andre. – Kri-Kra har talt.« De to udvalgte mukkede, de var nemlig forfærdelig søvnige, men fløj dog op på en gren lidt højere oppe og prøvede på at se vågne ud. De andre krager faldt øjeblikkelig i søvn. Troldepus sad lige neden under de to vagtposter. Han kunne tydeligt se, at deres øjne faldt i den ene gang efter den anden. Stille listede han snoren frem og bandt dens to ender om et ben på hver af kragerne. Midten af snoren surrede han fast til grenen under dem. Da det var gjort, krøb han ud på den gren, hvor Kri-Kra sad, og rystede den så voldsomt, at kragerne dryssede ned som modne blommer. De fik dog alle sammen vingerne bredt ud, inden de nåede jorden, og Kri-Kra susede øjeblikkelig op mod de to vagtposter. »Hvordan er det, I holder vagt,« skreg han rasende, men da han så dem baske rundt i snoren, glemte han at skælde ud af lutter forbløffelse. Da tog Troldepus igen pinden ud af munden, og i det samme kikkede månen frem bag en sky, så alle kragerne tydeligt kunne se ham. »Hør efter, alle I skrighalse. Det er Troldepus, der taler til jer. Det var mig, I jagede i går – men hvis I én eneste gang 24
34244_troldepus_1-10_3opl2012.indd 24
12-04-2012 11:34:30
endnu prøver på det, så skal jeg komme og binde jer alle sammen fast til træerne, ligesom jeg har gjort ved de to, der skulle holde vagt. Du er måske nok anfører for kragerne, Kri-Kra, men jeg er herre i hele skoven. – Husk det.« Kragerne sad ganske stille og strakte hals. »Var det også dig, der skreg som den store Uh-hu?« spurgte Kri-Kra. »Det var det, men I har mere grund til at være bange for mig end for ham.« I det samme var han borte – men et øjeblik efter viste han sig igen på grenen foran Kri-Kra. Den store krage blev så bange, at den nær havde mistet fodfæstet, men den var jo fører og måtte vise sig modig. »Vi skal nok lyde dig,« skyndte den sig at sige. »Og hvis du får brug for vor hjælp, behøver du blot at kalde på mig – men vil du ikke nok give de to deroppe fri?« »Det vil jeg, men først skal de bære mig hjem til højen.« Troldepus løste snoren fra grenen, så den kom til at hænge mellem de to krager som en gynge. Han satte sig på snoren og sagde dem, i hvad retning de skulle flyve. Kri-Kra fulgte med lige til højen, hvor de to blev befriet. Pus smuttede ind og kravlede i seng – veltilfreds med, hvad han havde udrettet den dag. Det var lige i rette øjeblik, han fik trukket dynen op over sig, for samtidig havde Troldefar lånt en troldekikkert for at se, hvordan det stod til derhjemme. Da han så Pus ligge fredeligt i sin seng, besluttede han at give ham pinden tilbage næste dag – og det var jo meget rart for Pus – så gjorde det ikke så meget, om han skulle tabe den ene.
25
34244_troldepus_1-10_3opl2012.indd 25
12-04-2012 11:34:30