PRØVERUMMET_INDH_06_10.indd 3
06/10/09 16:28:10
Prøverummet Det var stramt. Alt, alt for stramt. Jeg kunne kun trække vejret mellem drøbel og læbe. Længere nede var der ikke plads til en detalje som ilt. Jeg havde presset mig selv, og jeg kunne lide det. Og så måtte jeg indrømme, at jeg så fantastisk ud. Så meget timeglasform havde jeg ikke drømt om, jeg havde. Den matgrå læderkjole med indbygget corsage sad som malet på mig. Jeg havde barm, jeg havde hofter, jeg havde lår som Marilyn Monroe. Jeg kunne ikke lukke det øverste stykke af lynlåsen på ryggen, armene ville gå af led, hvis jeg prøvede mere. Men det var vigtigt. Vigtigt for pasformen og barmen. Ville brysterne blive mast sammen til en stor bradepande, eller ville de bevare deres udseende af to friske, frejdige, nysgerrige toppe? Jeg lettede lidt på gardinet, men butikken var underlig tom. Jeg så støvfnug danse i halogenpærernes lys. Jeg så de hvide sofaer stå uberørte hen neden for marmor trinene op til prøverummene. Selv tøjet havde umærkeligt trukket sig lidt tilbage på hylderne. Hvem kaldte man på?
PRØVERUMMET_INDH_06_10.indd 7
06/10/09 16:28:10
– Hey, jeg har lige brug for en hånd herinde! Er der nogen? Ingen svarede. Jeg fandt mine stiletter frem fra tasken. En af de dejligste bevægelser i verden er at svuppe dyre sko rundt om bare tæer. Først gør det lidt ondt, når tæerne skal vænne sig til at ligge tæt, men så kommer svajet i vristen og svajet i lænden, knejset i nakken, magten, lyden, skønheden. Stiletterne var kun brugt en gang før. Læderet var stadig spændt, snuden var sylespids og uden uheld. Farven matchede, som om skoene var blevet fremstillet særligt til kjolen. Jeg gik ud i mellemgangen og poserede for endespejlet med de tomme sofaer som eneste publikum. Der var kun trukket for i et af prøverummene, og stilheden og tomheden føltes med et behagelig. Det hvide tæppe foran gulvspejlet sugede lyden ud af stiletterne. Jeg lod hånden hvile på min læderhofte og nød at se min barm bevæge sig, for at jeg kunne få lidt ilt. Hvordan ville den ikke bølge efter en dans? Jeg lod mine hænder glide op og ned ad kurverne. Læderet var glat, køligt, og duften var ikke til at tage fejl af. Det her var den ægte vare. Da jeg havde ladet hoften glide ud til siden igen og igen og igen, fandt den sin rytme. Hånden lod jeg hænge, og nu forestillede jeg mig røde læber og et hår, der ikke hang tirsdagsfladt om ørerne. Jeg lænede mig frem, holdt mig på balderne, tog faktisk hårdt fat på mine glatte balder, og da jeg ville til at kysse mit eget spejlbillede, skete det.
PRØVERUMMET_INDH_06_10.indd 8
06/10/09 16:28:10
Gardinet blev trukket fra i det sidste prøverum. Lyden gjorde lyset fra halogenerne i loftet skarpt. Da jeg vendte mig om, med en svag rødmen, registrerede jeg, at jeg godt kunne lide skarpheden. Mine øjne måtte fokusere og koncentrere sig. – Du havde brug for hjælp? Hans stemme var blød, blødere end håret, der var maskinklippet rundt om ørerne, meget mørkt, meget sort. Jakkesættet var nyt, og prøverummet, han kom ud fra, var ikke et prøverum, men en passage ind til skjulte dele af butikken. Aladdins hule. Min hånd lå stadig på min fremskudte hofte. Jeg nikkede. Hans øjne var ikke venlige, de var ligeglade. Nej, de var bare ikke overraskede. Eller forlegne. – Jeg kan ikke få lynlåsen helt op, jeg er bange for, at jeg så skal have den et nummer større, men det går måske ud over faconen? Han stillede sig lige bag mig. 12 cm, men det føltes som en halv. Han var præcis et hoved højere, han kunne snildt have lagt sin hage i min skilning, men han stod bare bag mig. Hans jakkesæt knitrede en smule. Hans ånde. – Jeg synes, den sidder rigtig flot, sagde han så. – Jeg kan ikke gå rundt med en åben kjole. Det kan jo ende helt galt. Jeg prøvede at få et smil ind i samtalen, så min kortåndethed kunne have en årsag. Han svarede ikke. – Er det dig, der har lavet den? Han svarede stadig ikke, og han gjorde ikke noget.
PRØVERUMMET_INDH_06_10.indd 9
06/10/09 16:28:10
– Prøv lige at gøre, som du gjorde før. Hans øjne ramte mine i spejlet, og jeg lagde an til at læne mig forover. – Ikke den stilling, sagde han så. Måske lidt irriteret? Jakkesættet gav sig. Så lod jeg hofterne vugge fra side til side. Han kiggede kun på mine øjne i spejlet. Så lagde han hånden over min og vuggede med. To gange. – Jeg finder noget hjælp til den lynlås. Så gik han. Stiletterne sank ned i tæppet, og en kuldegysning løb igennem mig. En kvinde, der var ældre, højere, slankere og langt mere korthåret end jeg, dukkede lydløst op bag mig. – Er du klar? Hun lagde en forbløffende tør hånd på mit skulderblad og lirkede med lynlåsen, og hendes læber var fugtige af lip gloss. Hendes mascara sad, hvor den skulle, og jeg fik lyst til at lade en finger tælle hendes smilerynker om øjnene. – Sådan. Hendes stemme var rusten. Som af for meget blues og cigaret. Det strammede ikke mere. Faktisk virkede det modsat, mit bryst blev skudt endnu mere frem, taljen blev endnu mere skarp, og uden at forstå hvorfor rakte jeg begge arme op og lod nakken falde tilbage. – Du er som skabt til den kjole. – Du kan være helt rolig, jeg havde købt den alligevel. Uden at spørge om lov lagde hun hånden på mig igen. 10
PRØVERUMMET_INDH_06_10.indd 10
06/10/09 16:28:10
Lynede kjolen helt ned, så langt ned, at det måtte blive afsløret, at jeg var krøbet ud af trusserne for at optimere pasformen. Hun lod hånden hvile et kort øjeblik for enden af lynlåsen. Jeg forsøgte også at møde hendes øjne i spejlet, men læberne smilede bare og glinsede, mens hånden og øjnene blev liggende på min lænd. – Har du lyst til at komme igen i morgen? – Det bliver vist lidt dyrt for mig. – Vores indkøber vil vise os nye design. Kom kl. 17.30 præcis. Der vil være et glas mousserende. Under min cottoncoat bar jeg min grå læderkjole. De lange støvler havde hæl, og ingen på gaden kunne se, at jeg havde bare ben. Jeg havde hemmeligheder under blotterfrakken, og jeg nød det. Jeg tog ikke frakken af, da jeg trådte ind i butikken præcis kl. 17.30, selvom temperaturen var høj. Kunder var der ingen af, kun denne kvinde, der i dag præsenterede sig som Kate. Hun havde et snehvidt jakkesæt på uden noget indenunder. Kun en lang sølvkæde med et vedhæng, der dinglede, når hun talte. Og lipgloss. Hun rakte mig et glas vin. Glassets stilk virkede lige så langt som kæden. Da mine læber ramte glasset, bemærkede jeg musikken, der var blød som luften i butikken, en musik uden sang, en musik jeg ikke kunne bestemme hvor kom fra, måske var den i vinen eller inden i mig. Kate bad mig tage plads. Den hvide sofa var kølig, det føltes godt mod hænderne. – Kommer der andre? 11
PRØVERUMMET_INDH_06_10.indd 11
06/10/09 16:28:10
– Vil du gerne have, at der kommer andre? Kate satte sig ved siden af mig i sofaen og legede med kæden. Hende fingre var lange, slanke, og neglene var korte og velplejede. Hvis jeg kiggede efter, ville jeg kunne se noget, jeg ikke skulle se, for hendes habitjakke gabte og lod noget ane. Jeg kiggede ikke efter, jeg svingede det ene ben over det andet. Mit bare knæ lyste mellem os. Lyden var lige så forstyrrende som i går. Han trak forhænget tilbage i et snuptag og havde nogle jakkesæts poser over armen. Jakkesættet var stadig sort, men skjorten var hvid, og det ville jeg have husket, hvis den også havde været i går. Øjnene hvilede kun på mig. – Jeg er glad for, at du kunne komme. Jeg tog imod et par stærke wasabinødder og skyllede ned. – Skal jeg hjælpe dig med den første? Det var Kate, der havde rejst sig. Hun havde allerede drukket ud. Han trak en kort midnatsblå kjole frem fra en af poserne. Den var tynd i stoffet. Lignede noget fra tyverne. – Hun må gerne klæde om her, det gør ikke noget for mig, svarede han. – Er det mig, der er mannequinen? – Vil du ikke gerne være det? spurgte Kate og tog min hånd. Hendes hånd mod min. Hun hængte den midnatsblå på knagen inde i prøverummet, og det gav et gib i mig, da hun trak forhænget for med et kontant ryk. Jeg kiggede mig selv i øjnene. Jeg havde langt smukkere øjne nu. Pupillerne udvidede sig. Musikken blev med et højere og alligevel mindre tyde12
PRØVERUMMET_INDH_06_10.indd 12
06/10/09 16:28:11
lig. Jeg trak mig hurtigt ud af cottoncoaten. Lynlåsen på læderkjolen fik jeg selv trukket ned, og da den midnatsblå dumpede ned over mig, og dens spaghettistropper fandt hvile på mine nøgleben, smilede jeg. Stoffet var for tyndt. – Jeg har ingen bh på. – Det gør ikke noget. Kate lød, som om hun stod lige ved siden af mig. Mine øjne blev små med det samme, da hun trak forhænget fra. – Kom herud, kommanderede han. Den bløde stemme passede godt til kommando og bløde tæpper og hvide sofaer. Jeg bevægede mig mod spejlet og kunne se det tynde stof danse om min figur. Henne ved spejlet var mine bryster alt for tydelige. De stod på hver side af mig. Kate rettede på den ene strop. – Mangler den ikke et bælte? sagde jeg med en lille stemme, der kom bag på mig. Jeg viste med hænderne, hvordan kjolen ville klæde mig bedre, hvis den gik ind i livet. Mine bryster blev alt for tydelige, så jeg slap med det samme. – Måske, sagde han, og Kate trak kæden af halsen og lagde den rundt om mine hofter. Jeg kunne mærke metallet gennem kjolen. Det var køligt og hårdt. Vedhænget dumpede mod min ene balde. – Ret dig op, sagde han så, mens han foldede armene foran sig. Hans jakkesæt sagde ingen lyde i dag, eller også kunne jeg ikke høre det, fordi Kate lavede en lyd med halsen. Som en kælen killing. Hun fjernede kæden igen og hængte den om halsen på mig og lod hænderne følge 13
PRØVERUMMET_INDH_06_10.indd 13
06/10/09 16:28:11
hvert et led i kæden helt til navlen. Mine bryster rejste sig, og han vendte sig. – Jakkesættet, sagde hans ryg. Kate hængte et hvidt jakkesæt i mit prøverum. Det var magen til hendes. – Jeg har ingen trusser. Kates sko klakkede på marmortrappen, og jeg var helt nøgen, da hun rakte en arm med et par små trusser dinglende på en finger ind gennem forhænget. De var bløde og af blank satin, og jeg aede mig et kort øjeblik hele vejen rundt om trusserne, inden jeg trak bukserne på. De var for lange. Jakken var alt for stor. Eller også var det min barm. Han spurgte, om jeg snart var færdig. Jeg kunne høre Kates kæde bag mig, før jeg ænsede, at hun igen trak forhænget fra. Jeg vaklede hen foran spejlet uden at snuble i buksebenene, og han bad mig tage jakken af. Kate tog sin egen jakke af og rakte den frem mod mig. Hendes hud var jævn i farven. Hendes bryster var små og faste, og hendes vorter mørke. Hendes kæde dinglede, og hendes læber glinsede. Vi lignede ikke hinanden. Mine bryster duvede ved siden af hendes. Mine skuldre var rundere, og hendes mave var lang, eller også var det linningen, der sad lavt på hende. Han lænede sig op ad væggen, så han ikke længere kunne ses i spejlet. Han støttede hånden under hagen. Jeg kiggede ikke på hans øjne, kun på den jakke, hun rakte mig. Mine arme blev som bly. Mit bryst hævede og sænkede sig, hævede og sænkede sig. Mine bryster var i live, og da Kate trak sin egen jakke på min ene arm, luk14
PRØVERUMMET_INDH_06_10.indd 14
06/10/09 16:28:11
kede jeg øjnene og mærkede hendes tørre hånd løfte den anden arm for at føre den ind i ærmet. – Åbn øjnene, sagde han, og nu forstod jeg, hvad det var med hans stemme. Han hviskede nærmest. Havde jeg stået tre meter væk, kunne jeg ikke høre ham, og uvilkårligt trådte jeg et skridt nærmere ham, og jeg snublede en anelse, men Kate var der. Hendes hænder. Hun holdt fast på min endnu bare skulder, og min arm strejfede hendes bryst. Jeg søgte hendes øjne, men hun var fjern og smilende. Jeg gjorde det igen, og igen. Svingede let armen og lod hendes bryst kærtegne mig. Jeg vendte mig mod hende. Havde lyst. Hun trak jakken op på plads på mig, og den stod åben mod hende. Han rykkede nærmere. Hun lod vores bryster røre ved hinanden. Det var blødt, og så alligevel ikke. Det var insisterende med den hårde midte. Jeg havde lyst til mere. Han stillede sig helt hen til os. Hans ånde. Mine hænder. Mine hænder var stadig passive. For hver gang jeg trak vejret, kom Kate tættere på, og mere af mine bryster rørte ved hende og blev berørt, og jeg havde lyst til at lade mine hænder tage fat. Hun lukkede min jakke med den nederste knap. Andet var ikke muligt. Mine bryster tittede ud, og hendes hænder glattede jakken foran. Holdt fast om mine hofter, og jeg stolede på hendes hænder, lod mine hofter nærme mig hendes. – Tunikaen, sagde han i mit øre. Hvis ikke jeg vidste, 15
PRØVERUMMET_INDH_06_10.indd 15
06/10/09 16:28:11
han var korthåret, kunne jeg have svoret, at jeg mærkede hans hår mod min kind. Kate svøb mig ud af jakken, og jeg syntes, mine bryster fortjente noget. Jeg vendte mig mod ham, og Kate stod bag mig. Hun knappede mine bukser op, og med øjenkontakt med ham trak hun bukserne af mig. Han gik. Hans ryg. Hendes kæde klirrede, og en turkis tunika i skinnende silke aede min ryg. Hun løftede mine arme op i luften, og hendes stadig nøgne bryster dansede på min ryg, da hun trak tunikaen over mit hoved. Ærmeløs uden udskæring til brysterne, der stadig stod rejste under det skønne stof. Kort kjole. Så kort, at idet jeg vendte mig, kunne jeg se de lånte trusser i spejlet. Kate satte sig på hug og stak sine tørre, lange, slanke, ferme hænder ned langs siden på trusserne. Hun lod hænderne følge mine ben hele vejen ned, og jeg steg ud af trusserne. Jeg savnede hendes hænder med det samme. Hans skridt faldt ind i rytmen fra musikken, der måtte være blevet højere. Rytmen ramte gulvet under mine nøgne fødder, og jeg vuggede lidt med i takt. Han standsede på det sidste marmortrin. – Bliv ved med det. Jeg vuggede, og Kate slap en lille, hæs latter løs. Så lagde hun hænderne på mine hofter. Halvt på stoffet, halvt på min hud. Hver anden gang jeg vuggede, ramte jeg hendes bukselår. Jeg støttede min hånd på hendes nøgne skulder. Den var varm. Hendes brune lød for16
PRØVERUMMET_INDH_06_10.indd 16
06/10/09 16:28:11
plantede sig til mine fingre. Hun stillede sig foran mig. Hendes lipgloss var forduftet, hun fugtede læberne med tungen og kiggede ikke på mig. Da hun trak mig tættere på, lagde jeg den anden hånd på hendes skulder, vi dansede, og kæden smuttede rundt om hendes bryst. Jeg løftede den på plads. Mine fingre ramte hendes utroligt hårde vorte. Mine fingre. – Skoene. Han stillede et par høje silkebetrukne turkise pumps, og jeg rejste mig op i øjenhøjde med Kate. Jeg lagde en finger på hendes våde læbe. Hun nappede i den og krøllede lidt af det glatte silke om mine hofter, krammede det i hænderne og hev tunikaen op til midten af mine balder. Hun lagde hænderne til rette på mine balder, og jeg trak min finger ud af hendes mund. Jeg slikkede på min finger, og han bad mig dreje mig en anelse for spejlet. Han var langt væk. I stedet for at flytte på mig for hans skyld, fik jeg øjenkontakt med Kate. Hun nappede mig i læben. Hendes hænder sank nærmest dybere ind i balderne på mig. Jeg åbnede mig helt, og hendes kys var hårdt. Jeg kom til at presse hende op mod spejlet. Hun stønnede, da hun ramte det, og jeg fik fat i hendes spændte brystvorte. Hun førte hånden længere ned ad balden, længere ned, og hun fandt min fugt på inderlåret. Jeg kyssede hendes bryst, mærkede metalsmagen fra kæden blande sig med mit spyt, og da jeg lagde hånden på hendes linning, lagde hun sin over min. Mine øjne søgte hendes, men hun kiggede ikke tilbage på mig, i stedet greb hun 17
PRØVERUMMET_INDH_06_10.indd 17
06/10/09 16:28:11
mine balder, pressede dem en smule fra hinanden og lod den ene håndryg glide ned mellem dem. Jeg lagde hovedet bagover og stak mine runde, spændstige, glatte baller bagud. Klik, sagde det, da mine ben spredtes så meget, at mit køn åbnede sig helt. Jeg trak hendes hage op mod mig, og hun så mig i øjnene, og jeg bad hende om det. Mens hun fugtede læberne med tungespidsen, først den ene vej, og så den anden vej, førte hun hånden ned over min mave, ned mod mit skød, og med to fingre ramte hun mig rent. Jeg troede, jeg stønnede højlydt, alligevel hørte jeg tydeligt et jakkesæt knitre lige bagved mig.
PRØVERUMMET_INDH_06_10.indd 18
06/10/09 16:28:11