2
35902_karanagalaksen_log2_tillid_140x215mm.indb 2
24-09-2018 10:04:11
Titel
CECILIE EKEN
TILLID KARANAGALAKSEN LOG II
HØST & SØN 3
35902_karanagalaksen_log2_tillid_140x215mm.indb 3
24-09-2018 10:04:11
Kolofon
Karanagalaksen Log 2. Tillid © Cecilie Eken og Høst & Søn/ROSINANTE & CO, København, 2018 1. udgave, 1. oplag, 2018 Omslag: Henrik Koitz Sat med Utopia hos Christensen Grafisk og trykt hos CPI books GmbH, Leck ISBN 978-87-638-5760-4 Printed in Germany 2018 Enhver kopiering fra denne bog må kun ske efter reglerne i lov om ophavsret af 14. juni 1995 med senere ændringer.
Til Anne Gry Tak for dine kloge ord på de helt rigtige tidspunkter
Tak til Statens Kunstfonds litteraturudvalg og Autorkontoen i Dansk Forfatterforening for rejse- og arbejdslegater
cecilieeken.dk
Høst & Søn er et forlag i ROSINANTE & CO Købmagergade 62, 3. | DK-1150 København K rosinante-co.dk
4
35902_karanagalaksen_log2_tillid_140x215mm.indb 4
24-09-2018 10:04:12
INDLEDENDE CITAT
Alt, hvad der gengives her, er en nøjagtig kopi af de optegnelser, som blev efterladt i hukommelsen på rumskibet Brimdir tilhørende Saga Sølvisdatter fra Hvidøy. Jeg indestår for ægtheden med både hånd og segl. Z. BnBaruch Storarkivar
5
35902_karanagalaksen_log2_tillid_140x215mm.indb 5
24-09-2018 10:04:12
6
35902_karanagalaksen_log2_tillid_140x215mm.indb 6
24-09-2018 10:04:12
FORORD TIL DIG, DER SENDTE MIG Jeg blev skabt til at adlyde dine ordrer, og da du anbragte mig om bord på rumskibet Brimdir, fik jeg til opgave at observere Saga Sølvisdatter og aflægge beretning, uden at noget men neske bemærkede min tilstedeværelse. Den opgave har jeg udført, så godt jeg kunne. Undervejs er al tilgængelig infor mation om væsentlige forhold i Karanagalaksen blevet ind samlet og overført via den skjulte Central, præcis som du bad om. Her følger min rapport om de begivenheder, der specifikt angår Sagas rejse til planeten Kamenia. Da jeg er skabt uden anden stemme end skriftens, har jeg været nødsaget til at finde en måde, hvorpå jeg med ord alene kan gengive kom pleksiteten af det, jeg har oplevet. Der er meget at fortælle, og jeg har efter bedste evne forsøgt at vurdere, hvad der er det vigtigste og mest relevante. Allerede under den første del af min rejse med Saga fra Navara og videre til Aohm fik jeg dog den tanke, at der foregår mere mellem menneskene, end jeg umiddelbart begriber. Af alle de fremstillingsformer, jeg kender til, har jeg derfor efter nøje overvejelse valgt denne her, fordi den forekommer mig at være den mest anvendelige til at formidle mange lag af betydninger, mange relationer og sammenhænge. Intet er opdigtet, selvom jeg har forsøgt at give teksten både vellyd og spænding. Jeg håber, du vil bifalde mit valg og synes om min historie.
7
35902_karanagalaksen_log2_tillid_140x215mm.indb 7
24-09-2018 10:04:12
8
35902_karanagalaksen_log2_tillid_140x215mm.indb 8
24-09-2018 10:04:12
DAG 1 ANKOMST TIL KAMENIA Kamenias bjergtoppe er dækket af skyskrabere. Nogle rager op som firkantede monolitter, sorte og blanke, andre snor sig organisk om klippetinderne, rundede, buede flader som bøl ger i skinnende sølv. Nogle ender i tårne med spir, forsiringer og enorme statuer af fabeldyr, der bærer fakler, kloder eller stjernesten i deres kløer. Fælles for alle bygninger er deres svimlende højde, for de mange etager skal huse en hel klodes befolkning. Nede ved bjergenes brændende rødder findes de stjernesten, der siden Skabelsen har gjort Kamenia til en af de rigeste planeter i Forbundet, men kun oppe i højderne er det muligt for mennesker at leve. Temperaturen er gunstig, selvom luften er giftig, og intet kan gro på de stejle bjergsider, der rejser sig op over dalenes hvirvlende skydække. Måske er det de barske livsbetingelser, der har gjort, at størstedelen af Kamenias indbyggere er skabt på en særlig måde – det ved kun du og andre af din slags. På denne planet har de tre køn – mænd, kvinder (som altid er født på andre planeter end Ka menia) og så de neutrale fyrstefødte: De er mænd af udseende, men har ingen anden drift end den at tjene fællesskabet. En fyrstefødt kommer til verden fuldt udvokset og er usædvanligt stærk og udholdende. Han kan sættes til at arbejde nærmest fra første øjeblik og bliver gammel, gerne halvandet hundrede år eller mere. Stjernestenene er en kilde til Kamenias magt,
9
35902_karanagalaksen_log2_tillid_140x215mm.indb 9
24-09-2018 10:04:12
men de fyrstefødte er mindst lige så vigtige. Skabt til at lystre fyrsterne, skabt til at hente stjernesten i minerne og møjsom meligt at bygge og vedligeholde byerne på tinderne. Kamenia er en af de mest ugæstfrie af Forbundets 193 planeter, og uden de fyrstefødte ville en menneskelig civilisation ikke have kun net eksistere her. Solnedgangstimen nærmede sig, da Saga Sølvisdatter ankom til Bashnagrad, det område, hvor den regerende fyrste og de fyrsteslægter, som står ham nærmest, traditionelt bor. Lyset fra den lave, orangerøde sol fik skyskrabernes glas og stål til at gløde. Hendes fartøj, Brimdir, tilhørte ikke Handels kompagniet og var langt mindre end de magellanske Kaptaj ner, selvom de havde samme skabere. Dets styrke var fart. Rej sen fra Forbundets centrale planet, Aohm, til Kamenia havde kun taget lidt over to standardmåneder. Lige nu var tre af de i alt syv pladser optaget: af Saga, hendes mormor, Duchenna af Venardi, Moderabbedisse fra Navara, og Den Øverste Cirkels udsending, Uweso Berin fra Eurondo. Selv fyldte jeg meget lidt, og ingen af dem anede, at jeg også var med. Saga havde lænet hovedet tilbage i sædets nakkestøtte og prøvede at gøre sin vejrtrækning dybere. Duchenna, der sad ved siden af, rakte over og lagde en hånd på hendes. »Du skal ikke være bange, søde. De kan ikke gøre dig noget længere.« Ordene fik Saga til at dreje hovedet mod sin mormor. »Jeg er ikke bange.« Fra min position registrerede jeg hendes forhøjede puls og optrukne skuldre. Jeg finder det sandsynligt, at hun løj.
10
35902_karanagalaksen_log2_tillid_140x215mm.indb 10
24-09-2018 10:04:12
»Bare lad gesandt Berin om at føre ordet, så skal det hele nok ordne sig. Fyrst Almaz sætter sig ikke op mod Den Øver ste Cirkel. Kamenia er afhængig af handel og kan ikke klare en embargo.« »Du fejlvurderer ham muligvis ...« mumlede Saga lavt, som var ordene kun en tanke. »Begynder du nu igen?« De havde haft lignende samtaler før, og Duchennas mening var urokkelig som navaranernes tro på efterlivet i Paradis. Lige siden Saga havde kastet sig i hendes arme i rumhavnen ved Cordonizi, havde hendes mormor ikke på noget tidspunkt vist tegn på uro. Hun havde været rasende på fyrst Almaz, men fuldkommen sikker på, at han ville få sin straf, og mens Saga fik lov til at tilbringe nogle dage med sin mor og afholde en mindeceremoni for sin far, havde Duchenna arrangeret deres rejse og overgivet alle sine be føjelser som Moderabbedisse til sin stedfortræder. Derefter var hun fulgt med Saga til Aohm og havde været med til at fremlægge hendes sag for Forbundets Øverste Cirkel. I mod sætning til Saga havde hun været uendeligt tålmodig, mens Cirklen indhentede information og voterede. Saga trak sin hånd til sig. »Jeg mener bare, at det er helt tydeligt, at han ikke vil tale med os, mormor. Så snart Cirklen afsagde sin dom, var Kame nias ambassadør på Aohm pludselig forsvundet. Og Forbun dets ambassadør her på Kamenia var tilfældigvis lige blevet forvist på grund af en eller anden unævnelig skandale. Han gør alt for at undgå at høre det, vi vil sige til ham. Måske er han her slet ikke.«
11
35902_karanagalaksen_log2_tillid_140x215mm.indb 11
24-09-2018 10:04:12
»Selvfølgelig er han det. Den der meddelelse fuld af dår lige undskyldninger, som han sendte som svar på Cirklens forespørgsel – den kom jo fra en opsamlingsstation mellem Hvidøy og Kamenia. Desuden har Handelskompagniet be kræftet, at han er rejst hertil med Kaptajn Tredecim, som vi lige passerede.« »Men kan vi være sikre på, at det er rigtigt?« »Tror du, at Kaptajnerne lyver?« Nu lød hendes mormor, som om hun havde sagt, at Jom frumoderen ikke eksisterede. »Nej, bare glem det ...« På Aohm havde ingen virket særligt interesserede i hendes oplysninger om, at en Kaptajn eller flere havde bragt våben og soldater til Hvidøy og tilsyneladende var forblevet i omløb om planeten. Handelskompagniet havde på forespørgsel forsikret Cirklen om, at alle Kaptajner fulgte deres ruter som altid, og at ingen af dem tog våben eller soldater om bord. Derefter havde Den Øverste Cirkel afgjort, at fyrst Almaz på en eller anden måde havde narret Kaptajnerne, og afsluttede den del af deres undersøgelse på trods af Sagas indvendinger. Hendes mormor havde været helt på deres side. Nu sagde hun: »Jeg ved godt, du synes, vi skulle være taget direkte til Hvidøy, søde skat, men stol nu på mig, og lad os gøre tingene i den rigtige rækkefølge. Når fyrsten først har hørt sin dom, er den officiel, og du kan rejse hjem med Forbundets fulde magt i ryggen.« Saga rettede sig rastløst i sædet. »Det er bare så svært ikke at tænke på, hvad der kan være sket, mens jeg har været væk.«
12
35902_karanagalaksen_log2_tillid_140x215mm.indb 12
24-09-2018 10:04:12
»Jeg forstår godt, at du er bekymret, og lige så snart vi er færdige her, fortsætter vi til Hvidøy.« »Men hvor lang tid vil det tage?« Nu brød Uweso Berin, der sad på hendes anden side, ind: »En udsending som mig lader man ikke vente, Saga. Med lidt held kan vi rejse videre allerede om få dage.« Han talte på sin sædvanlige rolige, syngende måde. Den Øverste Cirkel havde valgt netop ham som deres gesandt, fordi hans Styrke som fredsstifter var velkendt. Duchenna nikkede. »Du kan glæde dig over, at du ikke er afhængig af Kaptaj nerne, Saga, men har det her vidunderlige rumskib, der kun adlyder dig.« Hun talte i et tonefald, man ville bruge for at trøste et barn. Saga rullede med øjnene, men sagde ikke mere, for nu med delte Brimdir: VI ER DER NÆSTEN, SAGA. ANMODER OM TILLADELSE TIL AT INDLEDE LANDING. »Tilladelse givet.« Sæderne formede sig blødt efter deres krop, så de blev holdt fast, idet fartøjet krængede i en sidste bue omkring Bashnagrads høje bygninger og gled ind på rumhavnens landingsbane, der lå nede i et udslukt vulkankrater. Nor malt ville rejsende til Bashnagrad ankomme med en Hånd, et landingsfartøj, der i modsætning til Kaptajnerne kunne klare nedstigningen gennem atmosfæren, og en Hånd bragte altid sine passagerer det sidste stykke ned med en
13
35902_karanagalaksen_log2_tillid_140x215mm.indb 13
24-09-2018 10:04:12
løftestråle. Brimdir derimod strakte sine ben ud og landede direkte på jorden. Så snart de sidste pulseringer i dets haleparti havde lagt sig, koblede rumskibet sig på den luftsluse, der blev skudt frem. Gennem den kunne de bevæge sig direkte over i Modta gelsespaladset, en lav, funklende bygning, der fulgte kraterets øverste kant. Saga rejste sig næsten modvilligt og gik i gang med at skifte fra biodragten til en lang, rød kjole med guldstukket læder bælte og vide ærmer i Venardi-stil. Hendes mormor havde insisteret på vigtigheden af at være velklædt og havde brugt lang tid på at pakke til dem inden afrejsen fra Navara. Nu iførte hun sig den mest prangende udgave af moderabbedis sernes kjortel i sølvbrokade med tilhørende diadem. Hun satte omhyggeligt både sit eget og Sagas hår og erklærede så endelig, at de var klar. »Vent på mig, Brimdir,« bad Saga, mens hun som det sidste tog et par små, gyldne øreringe på. »Luk ingen ind. Og hvis jeg ikke kommer tilbage i morgen eller overmorgen, så husk det, vi talte om.« JA, SAGA. »Der er ingen grund til at være så dramatisk.« Duchenna ret tede lige lidt på hendes kjoleskørt. »Selvfølgelig kommer du tilbage.« Uden at svare strøg Saga en hånd over de levende celle vægge, der bølgede næsten umærkeligt, som om hendes fartøj åndede blidt. Hun lod sin mormor og Uweso Berin gå
14
35902_karanagalaksen_log2_tillid_140x215mm.indb 14
24-09-2018 10:04:12
forrest gennem luftslusen og videre ind i det buede rør, der beskyttede dem mod Kamenias atmosfære. Undervejs blev den iltmættede, duftløse luft, de havde indåndet om bord på Brimdir, erstattet af en, der var varmere og fuld af en svag lugt af menneske. Eller mand, for at være helt præcis. Fra røret trådte de ind i en halvdunkel hal og blev mødt af to bukkende adjudanter i Almaz-slægtens mørkeblå uniform. Synet fik musklerne i Sagas nakke til at spændes. »Fyrsten vil byde jer velkommen med det samme. Denne vej,« sagde den ene. »Der kan du bare se!« hviskede Duchenna til hende. »Han er her, og han lader os ikke vente.« Gennem endnu en hal nåede de indgangen til Modta gelsessalen. De måtte vente bag adjudanterne, mens de enorme fløjdøre i mørkegrønt søtræ fra Dol langsomt svin gede op. Hele denne bygning var afsat til det ene formål at modtage gæster udefra, og salen foran dem var paladsets hjerte. To rækker søljer gik ned gennem det buede rum, på hver eneste sad lamper af antændte stjernesten, hvis skær lyste som små sole. Mellem søjlerne stod, hvad der måtte være hundredvis af mænd. Blå uniformer med guldepaulet ter og skinnende knapper. Sorte støvler og hvide handsker. Ingen våben, men deres antal var en voldsom overmagt i sig selv. Ved siden af Saga sukkede Uweso Berin næsten umær keligt. Der blev ikke lagt op til en venskabelig samtale. De kunne ikke se den anden ende af salen, men uden tvivl be fandt fyrst Almaz sig helt dernede. Jeg valgte ikke at flyve i forvejen for at få det bekræftet, men blev tæt på Saga.
15
35902_karanagalaksen_log2_tillid_140x215mm.indb 15
24-09-2018 10:04:12
Uweso Berin gav sig god tid til at skridte af sted mellem de to rækker adjudanter. Den Øverste Cirkels udsending blev altid modtaget med høflighed og respekt på alle pla neter i Forbundet, og i forvisning om dette kunne han gå det sidste stykke vej i sit sindige tempo. I øvrigt var han heller ikke nogen ung mand, og den lange ceremonielle høvdin gedragt med de mange frynser besværliggjorde hans be vægelser. Saga og hendes mormor holdt sig lige bag ham. »Her er ikke mange kvinder,« bemærkede Duchenna efter et stykke tid. Saga smilede svagt. Efter at de havde forelagt deres sag for Den Øverste Cirkel, havde de tilbragt uger med at vente på dommen, og hendes mormor havde brugt tiden på at sove længe, gå til store middagsselskaber på ambassaderne og flirte med en handelskompagnon fra Bhutoon. Faktisk var der nok tale om langt mere end at flirte, men Saga havde ikke udtrykt nogen lyst til at få nærmere besked, og hendes mormor havde, modsat hvad hun ellers havde for vane, ikke fortalt noget uden at blive spurgt. Selv havde Saga udnyt tet dagene anderledes. Hun havde lært at skyde med både serumpistol og faser og havde taget timer i rumnavigation og KaFaw, en kampteknik fra Zimbark. Desuden havde hun tilegnet sig al tilgængelig viden om Kamenia, og i hypnosøv nen om bord på Brimdir havde hun sørget for at lære kame niansk. Denne planet var ikke længere en fremmed verden for hende. »Der findes ikke særligt mange kvinder på Kamenia. De kvinder, der bor i fyrstepaladserne, er enten fyrstinder eller
16
35902_karanagalaksen_log2_tillid_140x215mm.indb 16
24-09-2018 10:04:12
elskerinder, og de er fra andre planeter. Alle kamenianerne er mænd.« »Alle sammen?« Vantroen sendte Duchennas stemme op i et lyst leje. »Ja. Men de er neutrale mænd langt de fleste. De har ingen kønsdrift, og de får ingen børn. Kun fyrsterne gifter sig med kvinder, der altid føder dem sønner.« »Jamen, hvor kommer alle de her mænd fra, hvis der ikke er kvinder til at føde dem?« På Navara spillede kvinderne en dominerende rolle, og en hver fødsel var omgivet af ritualer og lovsange til Jomfrumo deren. At forestille sig en verden, hvor hendes eget køn havde så meget mindre betydning, krævede tydeligvis, at Duchenna strakte sin fantasi til det yderste. Det virkede, som om Saga prøvede at svare på en måde, der ikke rystede hendes mormor alt for meget: »De blev lavet under Skabelsen. Kamenia er den eneste planet, hvor det foregår sådan. Alle de fyrstefødte ligger klar i noget, der bliver kaldt Dronningen. Hvor mange der er helt præcist, bliver holdt hemmeligt, men når den regerende fyr ste bestemmer det, sættes en proces i gang, og en af de der neutrale mænd, en fyrstefødt, kommer til verden.« »Mener du i fuld størrelse? Allerede voksen?« Saga nøjedes med at nikke, og Duchenna fnøs. »Mænd uden barndom. Hvor sært. Har de Styrke?« »Nej.« Hendes ved-alt havde forklaret, at på Kamenia fandt man kun Styrke i de omtrent tre hundrede fyrsteslægter, hvor sønnerne var kvindefødte. Derfor havde fyrsterne stadig
17
35902_karanagalaksen_log2_tillid_140x215mm.indb 17
24-09-2018 10:04:12
brug for fyrstinder. Uden dem ingen fyrstesønner, ingen med Styrke, som var nødvendig for at finde stjernesten. Disse sidste oplysninger fik hendes mormor til at udstøde en tilfreds lyd. Saga skævede til de ubevægelige adjudanter, som de sta dig havde på hver side af sig. Alle forskellige og alligevel på en sær måde ens: høje, mørkhårede, lige bryn og kraftige hager, brede skuldre, stærke hænder. Disse fyrstefødte ud strålede en sammenbidt beslutsomhed, som om intet i ga laksen ville kunne forhindre dem i at udføre deres fyrstes ordre. Hun rettede sit fokus mod gulvets mønstrede fliser, måske ved tanken om, hvad der var sket på Hvidøy. Kame nianerne havde taget hendes hjem så let, som man samler en sten op fra jorden. På hendes venstre hånd åbnede en række enorme trekan tede vinduer nu ud mod de omkringliggende tinder. Himlen var begyndende tusmørkeblå, og en stjernevrimmel af små firkantede lys fra rækken af skyskrabere blinkede på den nærmeste bjergryg. Den anden ende af salen blev nu synlig, og dér tronede fyrst Almaz som forventet på en forhøjning af sort marmor. På denne afstand lignede han en lille figur i en stivrygget stol, et legetøj for et barn. Der stod to skikkelser ved siden af ham, og det gav et næsten umærkeligt gib i Saga, men de havde ikke Almaz-slægtens blå uniform på, og de var ikke ens af hverken højde eller statur. Efterhånden som de nærmede sig, kunne hun afgøre, at den ene var mørkhå ret og omkring 45 og bar en grøn uniform med sølvknapper, den anden, gråhåret og ældre, var i hvidt med røde epaulet ter. Som mig kendte hun nok til uniformerne på Kamenia til
18
35902_karanagalaksen_log2_tillid_140x215mm.indb 18
24-09-2018 10:04:12
at kunne genkende fyrst Izuruds og fyrst Karmins farver. De to blev regnet for fyrst Almaz’ nærmeste allierede blandt de andre fyrstefamilier. »Hvor er hans søn?« spurgte Duchenna. »Kompagniet sagde, at han tog sin ene søn med sig fra Hvidøy.« »Jeg ved det ikke.« Foran dem standsede Uweso Berin nær forhøjningens ne derste trin, og Saga og hendes mormor stillede sig ved siden af ham. Saga stirrede direkte på fyrsten. Hans blik fandt hendes og veg ikke. »Fyrst Feodor Rodionov Almaz,« begyndte Uweso Berin på fællessprog. »Godaften. Jeg kommer fra Aohm på vegne af alle Forbundets planeter, og med mig har jeg Saga Sølvisdatter fra Hvidøy og hendes mormor, Moderabbedisse Duchenna af Venardi fra Navara.« Først da kiggede fyrst Almaz over på den ældre mand. »Gesandt Uweso Berin, jeg hilser dig.« Det var en kameniansk høflighedsfrase overført til fælles sprog. Saga pressede læberne hårdt sammen. »Og jeg hilser dig, velærværdige Duchenna af Venardi, vel kommen til Kamenia.« Hendes mormor lagde håndfladerne mod hinanden og bukkede hovedet let, som stod hun ved porten til sit kloster og tog imod gæster. »Og ikke mindst hilser jeg dig med glæde, kære prinzessa Saga. Det fryder mit hjerte at se dig frisk og i live.« Saga havde tilsyneladende forventet noget i denne retning. »Fagrest vi taler, når falskest vi tænker«, sådan lød ordsproget på Hvidøy. Hun løftede op i sit ærme, så det tynde armbånd,
19
35902_karanagalaksen_log2_tillid_140x215mm.indb 19
24-09-2018 10:04:12
hun endnu bar om håndleddet, blev synligt, og hendes svar kom uden tøven: »Ja, jeg er i live, men det er ikke takket være dig, fyrst Almaz. Glæden ved vores gensyn er helt på din side.« Hun afventede hans reaktion, men han valgte at ignorere hende og henvendte sig i stedet til Forbundets udsending. »Gesandt Berin, er det korrekt forstået, at du er kommet for at meddele mig en dom afsagt af Forbundets Øverste Cirkel i denne sag, hvor prinzessa Saga så uretfærdigt beskylder mig for adskillige overtrædelser af Forbundets love?« Uweso Berins store hoved med det krusede hår vippede alvorligt op og ned. »Det er korrekt. Den Øverste Cirkel har behandlet an klager indgivet af Saga Sølvisdatter, barn af Hvidøys afdøde høvedsmand Sølvi Sigrunsson. Anklager, der lyder på, at du har besat hendes planet, myrdet hendes fosterbror og til bageholdt hende mod hendes vilje for at tvinge hende til et uønsket ægteskab med din søn. Derudover har du på fuld kommen ulovlig vis eksperimenteret med liv i et forsøg på at finde en kur mod goldhed.« Hvis der havde været bare en antydning af venlighed i fyrst Almaz’ opførsel, forsvandt den nu. »Dette er jo alt sammen grundløse anklager, som jeg al lerede har forsvaret mig imod. Modtog Den Øverste Cirkel ikke min meddelelse?« »Det gjorde vi, fyrst Almaz. Men Saga Sølvisdatter har fremført beviser, der støtter hendes anklage, hun sekunde res af sin mormor her, og hele to medlemmer af Cirklen med Skelne-Styrke bekræfter, at hun taler sandt.«
20
35902_karanagalaksen_log2_tillid_140x215mm.indb 20
24-09-2018 10:04:12
Saga holdt nøje øje med fyrst Almaz, som han sad der på sin tronstol mellem sine loyale støtter. Måske var det i dette øjeblik, hun fornemmede, at hun skulle havde lyttet til ad varslerne i sit indre. Noget var på vej. Ikke en storm, ikke en skovbrand, ikke noget af det, et menneske med Styrke kunne beskytte sig selv eller andre imod. Det ville gå galt, for man den foran hende spillede et helt andet spil, end de havde reg net med. Uweso Berin gjorde et ophold, men da fyrsten ikke rørte sig, fortsatte han: »Fyrst Almaz, jeg er kommet for at fortælle dig om den dom, Den Øverste Cirkel har afsagt, og for at sikre mig, at den føres ud i livet, så der atter kan sluttes fred mellem Kamenia og Hvidøy. Vi er søstre og brødre i evigt forbund.« Tavshed. De to fyrster i grønt og hvidt kiggede på Forbun dets udsending med et blankt udtryk, som om de aldrig havde hørt den sidste sætning før. »Der er desværre et mindre problem, gesandt Berin.« Nu rejste fyrst Almaz sig og trådte frem, så han stod på kanten af forhøjningen. »Et problem?« »Ja. Jeg er ikke særlig interesseret i at høre på, hvad du har at sige.« Ganske roligt løftede fyrsten den faser, han med ét havde i hånden, og skød gesandten midt mellem øjnene. På dette tidspunkt havde Saga allerede grebet fat i sin mormor og trak hende med sig over mod det nærmeste vindue. I samme se kund flammede stjernestenene på alle søjler op til en eksplo sion af blændende lys, som sendte de mørkeblå uniformer
21
35902_karanagalaksen_log2_tillid_140x215mm.indb 21
24-09-2018 10:04:12
tumlende forover og fik fyrsterne til forskrækket at rykke baglæns. Fra lamperne skød hvidgule flammer ud og dan nede nærmest en mur af ild, som Saga dog hvirvlede uskadt igennem. Men idet hun forsøgte at få sin mormor med, faldt fyrstens andet skud. Duchenna af Venardi tumlede sidelæns og slog hovedet i fliserne med en hård lyd, der næsten blev overdøvet af Sagas skrig. Hen over flammerne så hun, hvordan fyrsten nu rettede sit våben mod hende og tog sigte. Lynsnart kastede hun sig mod vinduets glas, der gav sig, først i en lang revne, så krøllede de to sider af sprækken væk fra hinanden, og hun holdt vejret, satte af og sprang det korte stykke ned på toppen af et under jordisk tunnelrør, hvis ene side lå i det fri. Blæsten herude i det åbne flåede i hendes kjole og hår, men det lykkedes hende at balancere de ti skridt hen ad røret og så rutsje på maven ned til den udvendige platform foran en af nødudgangene. Med et hårdt tryk aktiverede hun låsen til luftslusen, smut tede ind og lukkede bag sig. Da flammerne var blevet slukket, og iltniveauet i Modtagelsessalen igen bragt under kontrol, anede ingen, hvor hun var blevet af. Kun jeg fulgte med hende ned i mørket.
22
35902_karanagalaksen_log2_tillid_140x215mm.indb 22
24-09-2018 10:04:12