STENFJAES_GAAR_IGEN_MATERIE_29_10.indd 2
29/10/2018 09.09
STENFJAES_GAAR_IGEN_MATERIE_29_10.indd 3
29/10/2018 09.09
Af samme forfatter: Godmorgenhistorier Mor har en baby inde i maven Tro, håb og gorgonzola Tøselus og vinkeflæsk Dig, mig og lama Smørhår og duksedrenge Pruttebukser og båthorn Stenfjæs Godnat og sjov godt
RO
STENFJAES_GAAR_IGEN_MATERIE_29_10.indd 2
29/10/2018 09.09
Illustreret af Charlotte Pardi
ROS_Stenfjaes_titelside_SH.indd 2
STENFJAES_GAAR_IGEN_MATERIE_29_10.indd 3
25/09/2018 14.53
29/10/2018 09.09
Stenfjæs går igen © Lars Daneskov (tekst) og Charlotte Pardi (illustrationer) og Høst & Søn / rosinante & co, København, 2019 1. udgave, 1. oplag, 2019 Omslag: Alette Bertelsen / aletteb.dk Omslagsillustration: Charlotte Pardi Typografisk tilrettelægning: Dorte Cappelen Sat med Adriane og trykt hos Livonia Print, Riga ISBN 978-87-638-5995-0 Printed in Latvia 2019 Enhver kopiering fra denne bog må kun ske efter reglerne i lov om ophavsret af 14. juni 1995 med senere ændringer.
Høst & Søn er et forlag i rosinante & co Købmagergade 62, 3. | DK-1150 København K rosinante-co.dk
STENFJAES_GAAR_IGEN_MATERIE_29_10.indd 4
29/10/2018 09.09
1 SLOTABER Folk kan være gode til så mange ting. Nogle er gode til at spille tuba eller kan hoppe mere end hundrede meter med ski på, hvis de bare finder en bakke, der er høj nok. Nogle er gode til sprog og taler flydende japansk, allerede når de er fem, men det er nok især dem, der bor i Japan. Lulus far derimod var god til at sukke. Både når han satte sig ned i en blød stol, og når han skulle rejse sig op igen. Når han satte sig, kom der altid en lyd, som om al luft sivede ud af ham. Når han rejste sig, knagede han i stedet, som om det gjorde ondt i hele kroppen. Men især havde han et helt særligt suk, når Lulu spurgte om noget. Den lyd sagde han tit. Lulu havde nemlig altid rigtig mange spørgsmål om alting. »Du spørger hele tiden,« sukkede hendes far hver gang. 5
STENFJAES_GAAR_IGEN_MATERIE_29_10.indd 5
29/10/2018 09.09
»Hvis man ikke spørger, får man jo ingen svar,« sagde Lulu. »Det hedder at være nysgerrig.« Lige den her morgen havde Lulu ekstra mange spørgsmål. Det var i dag, de skulle på lejrskole. Hun havde for længst pakket sin rygsæk, men Verner Dams huskeseddel henne fra klassen lå stadig på bordet. »Hvad betyder praktiske sko?« spurgte hun. »Og hvor mange madder skal jeg have med i min madpakke til bus turen? Hvor længe skal vi køre, før vi er der?«
STENFJAES_GAAR_IGEN_MATERIE_29_10.indd 6
29/10/2018 09.09
Hendes far så træt ud. Han sad selvfølgelig og arbejdede, selv om han egentlig var i gang med at spise morgenmad. Sådan var det med arbejde. Det kunne godt være vigtigere end cornflakes. Lulu forstod ikke helt, hvad hendes fars arbejde gik ud på. Det eneste, Lulu med sikkerhed forstod, var, at hendes fars arbejde var forholdsvis vigtigt. Faktisk var det så vigtigt, at det både var det, han lavede, når han gik på arbejde, og når han kom hjem fra arbejde, og når han spiste morgenmad, og altså også når man for eksempel gerne ville vide, hvor stor ens madpakke burde være, når man skulle på lejr skole. »Vi skal også have lommelygte med,« sagde hun og kiggede på Verner Dams seddel. »Og gummistøvler for en sikkerheds skyld.« Hun så op. »Hvad betyder for en sikkerheds skyld?« Ingen svarede hende, så hun fortsatte med at læse op fra sedlen. »Og ekstra underbukser. Og eventuelt kompas. Måske skal vi på skattejagt?« Lulus far sagde stadig ikke noget. Lulus mor hørte vist heller ikke rigtig efter. Hun var i gang med at lave et stort skilt til vinduet nede i frisørsalonen.
7
STENFJAES_GAAR_IGEN_MATERIE_29_10.indd 7
29/10/2018 09.09
De første damer kom sikkert lige om lidt med deres hår og ville klippes eller farves eller bare se på en vaks frisure. Derfor havde Lulus mor ærlig talt lidt travlt. Tilbage var der så kun Morgan, den lille snotunge af en lillebror, som ikke kunne sige andet en ba-ba og yrk, men, som Lulu var fuldstændig sikker på, forstod det meste af det, der blev sagt. »Jeg skal også sove i sovepose,« sagde Lulu i et sidste forsøg på at få nogen til at høre efter. »Synes I ikke nogle gange, man ligner en fransk hotdog, når ens hoved stikker op ad en sovepose?« »Jeg ved ikke, hvad du ligner,« brummede Lulus mor, der stadig havde travlt med sit skilt. 8
STENFJAES_GAAR_IGEN_MATERIE_29_10.indd 8
29/10/2018 09.09
Lulus far sukkede, men sagde ellers ingenting, mens Morgan selvfølgelig straks lagde mærke til ordet hotdog. »Mam-mam,« hujede han og knaldede sin ske hårdt ned i bordet. Ligesom Lulus far elskede Morgan hotdogs. Det var vel nærmest hans livret. Så sad han der med sine to tænder forneden og den ene foroven og gnavede i spidsen af en pølse, indtil den både var klam og kold. Imens smuldrede han brødet med sine små fedtede fingre, indtil der til sidst lå så mange krummer ud på bordet, at det lignede et foderbræt til virkelig sultne fugle. Det bedste ved den lejrskole var vel næsten, at Lulu slap for Morgan i tre dage og blev fri for at gå tur med ham i barnevognen. Måske ville hun også komme til at savne ham en lille smule, men det sagde hun ikke til nogen. Morgans ansigt var nærmest malet med yoghurt. »Nå,« sagde Lulu, løftede rygsækken op over skulderen og kiggede på sin far. »Skal vi se at komme afsted? Den lejr skole passer vel ikke sig selv.« Alle de andre var allerede ved skolen, da Lulu og hendes far nåede frem. De fleste af dem var også allerede gået op i bussen. Lulus far slukkede motoren på sin ægte Schweinsteiger 500 med sidevogn og 27 hestekræfter. De plejede ellers kun at køre på den gamle motorcykel om søndagen, når de for 9
STENFJAES_GAAR_IGEN_MATERIE_29_10.indd 9
29/10/2018 09.09
eksempel skulle på stranden, men den var også ret perfekt, når man skulle på lejrskole og havde en rygsæk, der var proppet med både praktiske sko, lommelygte og ekstra underbukser. Lulu fik øje på Otto med det samme. Han stod og ventede på fortovet med sin mor og så ikke glad ud. Men sådan var det tit med Otto. »Han har det nok ikke så let,« sagde Lulus mor altid. Otto boede i lejligheden lige oven på Lulu, og engang var der selvfølgelig alt det med hans mor. Hun var altid syg og rullede aldrig sine gardiner op. Hun lå inde i sin seng, og Lulu og Otto skulle være helt stille, når de var oppe på hans værelse. Derfor plejede de bare at være nede hos Lulu. Nu var Ottos mor kun lidt dårlig en gang imellem. Hun sov heller ikke så tit om dagen. Nu hvilede hun sig mere. Men Otto virkede stadig ikke rigtig glad. Måske var Otto bare sådan en, der var bedst til at være stille.
STENFJAES_GAAR_IGEN_MATERIE_29_10.indd 10
29/10/2018 09.09
STENFJAES_GAAR_IGEN_MATERIE_29_10.indd 11
29/10/2018 09.09
»Glæder du dig?« sagde Lulu, men Otto glædede sig ikke. Kort greb han ud efter sin mors hånd, men kom så åbenbart i tanke om, at alle de andre fra klassen kunne se det oppe fra bussen og slap den hurtigt igen. »Det bliver så sjovt,« sagde Lulu. »Tænk, at vi skal bo på et rigtigt slot. Så leger vi, at du er konge, og jeg er dronning. Kong Otto og Dronning Lulu af Hasselback.« Otto forsøgte at smile, men lignede ikke for alvor en, der trængte til at blive konge på noget slot. I det samme kom Verner Dam hen til dem. »Så er det ved at være nu,« sagde han med et fjollet grin. »Slottet kalder. Kan I høre det? Afgang mod fortiden. Kan I sige farvel og finde jeres pladser i den gamle karet, I to små slotaber?« Kareten var åbenbart bussen. Slotaberne var selvfølgelig dem. Selv om Verner Dam var deres lærer, opførte han sig nogle gange, som om han ikke var helt færdig med at være barn. Lulu slog armene om sin far. »Kan du så passe rigtig godt på den store frisørsalon og den lille savlegris? Og kan du have et rigtig godt arbejde med nogle fine tal og farlige møder?« Lulus far smilede og klappede Lulu på ryggen. Det skulle han nok alt sammen, lovede han. Ottos mor satte sig på hug og gav også Otto et knus. »Pas nu godt på jer selv,« sagde hun. 12
STENFJAES_GAAR_IGEN_MATERIE_29_10.indd 12
29/10/2018 09.09
Lulu var allerede sprunget op i bussen og havde fundet to pladser helt forrest. Hun gemte vinduespladsen til Otto. Så kunne han bedre vinke. Han var stadig helt stille, da han endelig kom ind og satte sig ved siden af hende. Nede på fortovet stod Lulus far med sin computertaske under armen og sin gamle styrthjelm af læder på hovedet. Ved siden af stod Ottos mor. Hun smilede op til dem, men så ligesom Otto på en eller anden måde stadig trist ud. »Jeg kan bedst lide at sove derhjemme,« sagde Otto. »Hun er altså gammel nok til at passe sig selv,« sagde Lulu. »Du hørte, hvad hun sagde. Nu skal vi bare passe godt på os selv. Du skal kun sove to gange. Så er du hjemme igen.« »Det er ikke kun dét,« sagde Otto, mens Verner Dam sprang ind som den sidste, og chaufføren lukkede døren. Lulus far og Ottos mor vinkede med begge hænder, som om Lulu og Otto skulle på jordomrejse, eller de selv var i færd med at blive angrebet af en stor sværm af bier. Lulu vinkede tilbage og smilede imens. Otto forsøgte, så godt han kunne, at gøre det samme. »Hvad er der så i vejen?« sagde Lulu. Otto så alvorligt på hende. »Det er også alt det andet. Hasselback Slot ligger midt ude i skoven. Der er kulsort om natten. Og der er spøgelser. Jeg har selv læst det.« Lulu kom til at grine. 13
STENFJAES_GAAR_IGEN_MATERIE_29_10.indd 13
29/10/2018 09.09
»Spøgelser? Der findes da ikke spøgelser.« Men Otto fortrak ikke en mine. I stedet vinkede han en sidste gang ud ad vinduet til sin mor. »Jeg har selv læst det,« gentog han. »Der bor spøgelser på Hasselback Slot. Det er rigtigt, hvad jeg siger.« I samme øjeblik satte bussen i fart og begyndte at køre.
STENFJAES_GAAR_IGEN_MATERIE_29_10.indd 14
29/10/2018 09.09