Bell DET FROSNE TELESKOP (Læseprøve)

Â

35846_de_ualmindelige3_det_frosne_teleskop.indb 2

03-07-2018 14:28:56

Titel

JENNIFER BELL Jennifer Bell

De ualmindelige Det frosne teleskop [sættes som på forsiden af omslagsgrafiker] På dansk ved Nanna Gyldenkærne

DET HØST & SØN P O K FROS NE TELES På dansk ved Nanna Gyldenkærne

HØST&SØN 35846_de_ualmindelige3_det_frosne_teleskop.indb 3

03-07-2018 14:28:56

kolofon

De ualmindelige – Det frosne teleskop er oversat fra engelsk af Nanna Gyldenkærne efter The Uncommoners – The Frozen Telescope Copyright © 2018 by Jennifer Bell and CORGI BOOKS, a part of the Penguin Random House group of companies, all rights reserved Published by arrangement with Rights People, London Denne udgave: © Høst & Søn/ROSINANTE & CO, København 1. udgave, 1. oplag, 2018 Omslag: © Karl James Mountford Dansk versionering af omslag: Lars Rosenquist Bech-Jessen / bogmager.dk Sat med Minion hos Christensen Grafisk og trykt hos CPI Books GmbH, Leck ISBN: 978-87-638-5885-4 Printed in Germany 2018 Enhver kopiering fra denne bog må kun ske efter reglerne i lov om ophavsret af 14. juni 1995 med senere ændringer.

Høst & Søn er et forlag i ROSINANTE & CO Købmagergade 62, 3. | DK-1150 København K rosinante-co.dk

35846_de_ualmindelige3_det_frosne_teleskop.indb 4

03-07-2018 14:28:56

Dedikation

Til Peter, med kærlighed

35846_de_ualmindelige3_det_frosne_teleskop.indb 5

03-07-2018 14:28:56

Â

6

35846_de_ualmindelige3_det_frosne_teleskop.indb 6

03-07-2018 14:28:56

Kapitel et Den nye babysitter var en solid kvinde med mosgrønt hovedtørklæde, lang trenchcoat og runde briller.

Og så var hun død. »Du må være Ivy,« sagde hun kort og lod sin taske dumpe ned på hoveddørsmåtten hvor der stod »Velkommen«. Hendes mundvige løftede sig usikkert, som om hun ikke var vant til at smile. »Din mor og far har fortalt mig alt om dig. Du kan kalde mig Curtis.« Ivy trak sig et skridt baglæns. Selvom hun kunne sanse de forskellige racer af døde, var hun aldrig før stødt på en død i den almindelige verden. »Mine forældre er lige taget af sted så de kunne nå toget ... Nu skal jeg hente min bror.« Hun styrtede op ad trappen med to trin ad gangen og hamrede hånden mod døren til hans værelse. »Seb!« Seb havde en varm hættetrøje, jeans og løbesko på.

Han lænede sig op ad dørkarmen og kiggede surt ud på Ivy gennem sit bølgede lyse hår. Enhver anden aften ville han have været i T-shirt og strømpesokker, men de havde besluttet sig for at stikke af ved midnat og tage til Nubrook – et ualmindeligt marked der lå skjult under New York City – for at hjælpe deres ven Valian med at 7

35846_de_ualmindelige3_det_frosne_teleskop.indb 7

03-07-2018 14:28:56

lede efter sin forsvundne søster. »Du forstyrrer mig lige midt i min yndlingsvideo med The Ripz. Hvad sker der?« »Vores barnepige er død,« sagde hun. »Hvad?« Han rettede sig op. »Er du sikker?« Ivy kiggede ud over gelænderet. Curtis var ved at hænge sin frakke op nede i gangen. En broche formet som en tvedelt pil sad og glimtede på kraven. Det kunne godt være at Curtis virkede normal, men det luskede ved de fleste racer af døde var at man ikke kunne skelne dem fra de levende før de foretog sig et eller andet umuligt – som at glide igennem en væg eller forvandle sig til kæmpestore vandrende pinde. »Helt sikker,« svarede hun. »Jeg kan mærke det.« Ivy var hvisker og kunne mærke de brudstykker af menneskelige sjæle der var fanget i de døde. Hun lod langsomt sine sanser brede sig ud over et større område, præcis som hun havde øvet sig på. Hun anstrengte sin hørelse til det yderste og opfangede den flygtige stemme fra Curtis’ brudte sjæl. »Hun hedder Curtis. Hvis hun er død, må hun være ualmindelig.

Hvad laver hun her?« Seb rynkede sine kraftige øjenbryn. »I går brokkede far sig over at alle babysittere i nærheden var optaget. Vores skole er ikke den eneste der er lukket mens skaderne bliver repareret. Se selv.« Han greb remoten og zappede gennem kanalerne indtil han fandt hvad han ledte efter. Et vejrkort der dækkede halvdelen af skærmen, viste en voldsom storm der bevægede sig hen over Den Engelske Kanal fra Paris til London. Reporteren råbte i retning af kameraet mens hans frakke piskede vildt i stormen.

8

35846_de_ualmindelige3_det_frosne_teleskop.indb 8

03-07-2018 14:28:56

»... Meteorologerne arbejder stadig på højtryk for at forklare hvorfor stormen Sarah pludselig opstod i Paris for tre dage siden. Sarah, der er en kategori 2-storm, har været skyld i udbredte ødelæggelser, og skoler og veje er lukket overalt i London og det sydøstlige ...« »Jeg prøvede at overbevise far om at vi sagtens kunne klare os selv et par dage mens de er til bryllup,« fortsatte Seb. »Men så kom mor hjem og fortalte at hun ved et rent tilfælde var ‘stødt på’ en ledig babysitter ... det må have været Curtis.« Ivy mærkede det prikke i huden. Det kunne ikke have været tilfældigt. Hun snuppede remoten til tv’et og skruede op for lyden for at dække over deres samtale. »Hvad hvis Curtis arbejder for Hexagon? De har masser af døde ansat.

Det kan være hun er blevet sendt herop for at udspionere os, eller noget der er endnu værre.« Hexagon ... Ivy havde ikke lyst til at tale om dem, men det var svært at glemme den organisation der blev ved med at forsøge at slå dem ihjel.

Seb stivnede. »Jeg har kigget i de ualmindelige aviser Valian sendte: Hexagon bliver beskyldt for at stå bag en masse forskellige ting der er sket siden foråret. De må da have for travlt til at interessere sig for os?« Ivy kunne høre på hans dirrende stemme at han ikke selv troede på det sidste han sagde. Men én ting havde han ret i: Det forbryderiske lav havde haft travlt. Deres visitkort – en bøjet sixpence – var blevet fundet på utallige gerningssteder rundtomkring i den ualmindelige verden.

På det russiske undermarked, Mosvok, var Hexagon blevet 9

35846_de_ualmindelige3_det_frosne_teleskop.indb 9

03-07-2018 14:28:57

sat i forbindelse med adskillige tilfælde af afpresning og kidnapning; i Kina med omfattende bedrageri. En række røverier i butikker i det egyptiske undermarked Cryp bar spor af deres metoder. Det samme gjorde de mystiske sager om højtstående personer fra Ausmark i Tyskland. Ivy var forbløffet over at de seks medlemmer af lavet trods al deres kriminelle aktivitet kunne blive ved med at holde deres identitet hemmelig. »Nu hvor jeg tænker over det,« sagde Seb med flakkende blik, »så har det måske noget at gøre med en besked som Valian sendte mig, når Curtis pludselig dukker op.

Han skrev at vi ikke længere kan komme til Nubrook i en ualmindelig kuffert – han skrev ikke hvorfor – men han sendte nye instrukser.« »Gjorde han det? Hvorfor har du ikke sagt det noget før?« »Jeg turde ikke løbe risikoen, ikke mens mor og far var i nærheden. Men du skal ikke være bekymret. Det betyder garanteret ikke noget.« Ivy skar tænder. Hendes bror havde en irriterende vane med at tro på alt hvad folk sagde til ham. »Seb,« sagde hun bebrejdende. »Valian har været alene om at lede efter Rosie i syv år ... han er ikke vant til at bede andre om hjælp. Der må være sket noget ...« Ivy blev tung om hjertet ved tanken om alle de skuffelser Valian havde været ude for mens han ledte efter sin lillesøster. Hun ville gøre alt hvad hun kunne, for at hjælpe ham. »Denne her tur er den bedste mulighed vi indtil nu har haft for at finde hende. Vi er nødt til at være med hele vejen igennem.« 10

35846_de_ualmindelige3_det_frosne_teleskop.indb 10

03-07-2018 14:28:57

Den dårlige samvittighed fik Sebs kinder til at blusse. »Okay, så lad os tage af sted til Nubrook med det samme.

Jeg har alligevel ikke lyst til at blive her for at finde ud af om Zombie Poppins har tænkt sig at slå os ihjel eller ej.« Han trak rygsækken, som han allerede havde pakket, frem under sengen og slukkede for tv’et. Ivy hentede sine ting inde på værelset og stoppede en ekstra trøje i skuldertasken. Øverst lå en tyk, læderindbundet bog. På forsiden af den var der præget et symbol – et rygende timeglas. Seb sendte bogen et bekymret blik. »Har du tænkt dig at tage Amos Stirlings notesbog med?« spurgte han. Ivy forstod hans bekymring. Notesbogen indeholdt mange farlige hemmeligheder om Det Store Ualmindelige Gode – de fem mest kraftfulde ualmindelige genstande der nogensinde havde eksisteret – og den virkede som en magnet på alle mulige former for problemer. »Jeg har kun fået oversat en lille smule af den,« sagde hun. »Amos skrev på sprog som ikke engang Google kender.

Han havde fundet ud af alt muligt om genstandene i Det Store Ualmindelige Gode, og han prøvede at forhindre at Hexagon fik fat i dem. Hvis jeg lader bogen blive her, og Curtis finder den ...« »... så får Hexagon adgang til alle Amos’ hemmeligheder,« fortsatte Seb. »Jeg kan godt se det.« Han gjorde tegn til hende om at komme med ud på badeværelset og lukkede døren efter dem. Ivy trak rullegardinet ned. »Har Valian sagt noget om at der skulle være en hemme­lig indgang til Nubrook gemt herinde?« spurgte hun og tænkte på de gange hvor hun og Seb var kommet ind i Lundinor 11

35846_de_ualmindelige3_det_frosne_teleskop.indb 11

03-07-2018 14:28:57

gennem et skur ude i kolonihaverne. Der var mange forskellige måder at komme til Londons undermarked på, og måske var det det samme når man skulle til Nubrook. »Nej,« svarede Seb, »det var endnu mere underligt.« Han satte proppen i vasken og åbnede for vandhanerne. »‘Vask jeres hænder og find manden i rødt.’ Det var hvad han skrev.« Ivy undrede sig over at Valian havde været så hemmelighedsfuld. Hun trommede med fingrene mod skuldertasken. »Scratch, hørte du det? Har du nogen anelse om hvad Valian har ment med det?« Tasken vibrerede mod hendes hofte. Hun lukkede den op og tog en ramponeret cykelklokke af metal op af den. Ligesom alle andre ualmindelige genstande føltes den mærkeligt varm mod hendes hud, som om den havde ligget i solen. »Af stedelse endeligste!« udbrød en barnlig stemme inde fra klokken. »Aldrig før Nubrook rejselse Scratch.« Ivy kunne høre det brudstykke af en sjæl der hviskede i Scratch – det der gjorde ham ualmindelig. »Hmmm. Ikke sikreste Valian rene hænder menelse,« tilføjede han.

Ivy lod skuldrene synke. Selvom Scratch snakkede bagvendt, forstod hun hvad han mente.

En dør smækkede nedenunder. Curtis gik rundt dernede.

Med en stærk følelse af at det hastede, anbragte Ivy Scratch på kanten af håndvasken, pumpede flydende sæbe ud i håndfladen og fik sæben til at skumme. Måske ville det hele ordne sig hvis de fulgte Valians instrukser til punkt og prikke. Mens hun skyllede hænderne, blev hun opmærksom på en brudt sjæl et sted i nærheden. Den metalliske 12

35846_de_ualmindelige3_det_frosne_teleskop.indb 12

03-07-2018 14:28:57

klang i dens stemme fortalte hende at den var fanget i en ualmindelig genstand ...

Men den kom ikke fra Scratch. Ivy åbnede skabet over vasken, og på en af hylderne fik hun øje på en sølvblank sæbeskål med to håndtag formet som delfiner. »Seb,« sagde hun. »Den er ualmindelig.« »Er den det?« Han så nervøst på sæbeskålen da Ivy tog den ud af skabet. »Jeg har aldrig set den før. Hvad laver den her?« Ivy vendte og drejede skålen mens hun kiggede undersøgende på den. »Måske er det én Valian har sendt? Det var måske derfor han gav os besked på at vaske hænder – fordi han ville have at vi skulle finde den. Hvad tror du den kan bruges til?« Hun overvejede mulighederne.

Alle genstande fik en særlig egenskab når de blev ualmindelige. »Prøvelse Ivy,« foreslog Scratch hjælpsomt og bankede let mod vandhanen. »Godeste måde ualmindelig brugelse finde.« Ivy fulgte hans råd og prøvede om sæbeskålen kunne flyde på vandet. Der opstod et besynderligt grønt skum, der hvirvlede rundt om skålen og trak den hurtigt ned.

Inden Ivy havde nået at beslutte sig for om det var godt eller skidt, hørtes et råb op ad trappen. »Skal jeg KOMME OP til jer?« råbte Curtis. Der var ingen tvivl om at hendes stemme havde en mistænksom klang. »Det varer kun et øjeblik!« råbte Ivy tilbage mens hun prøvede at lyde så afslappet som muligt.

13

35846_de_ualmindelige3_det_frosne_teleskop.indb 13

03-07-2018 14:28:57

Seb tog i håndtaget for at sikre sig at døren var låst. »Vi bliver nødt til at skynde os,« hviskede han. »Måske har hun allerede fået mistanke om at vi har tænkt os at tage af sted – du ligner mere én der skal på bjergvandring, end én der er på vej i seng.« Ivy studerede sig selv i spejlet over håndvasken. Hendes pjuskede rødbrune krøller var dækket af en marineblå ulden hue i samme farve som hendes duffelcoat. Med kraftige lærredsbukser og nypudsede vandrestøvler var hun klædt præcis som Valian havde rådet hende til: Så hun var klar til hvad som helst. »Vi bliver nødt til at forsøge noget andet,« sagde Seb og lod fingrene glide gennem sæbevandet for at finde skålen.

Der hørtes en skarp, skrabende lyd – – og Seb forsvandt. »Seb!« Ivy lænede sig ind over vasken mens hun passede på ikke at komme i kontakt med vandet. Sæbeskålen var forsvundet sammen med Seb. Ude fra gangen lød en knagen der ikke var til at tage fejl af: Curtis var på vej op ad trappen. Ivy overførte sine tanker til Scratch: Hjælp! Ved du hvad der er sket med Seb? Skal jeg røre ved vandet?

Scratch tænkelse, hørte hun ham svare inde i sit hoved.

Ivy passelse på.

Det var først for nylig hun havde udviklet evnen til at kommunikere med ham på den måde. I begyndelsen havde hun kun været i stand til at høre en svag mumlen fra den brudte sjæl inden i Scratch, men nu kunne hun høre hele 14

35846_de_ualmindelige3_det_frosne_teleskop.indb 14

03-07-2018 14:28:57

sætninger og sende sine egne spørgsmål og svar tilbage. Det var gået op for hende at jo mere hun brugte sin hvisken, desto stærkere blev hendes evne.

Det knagede udenfor på afsatsen.

Curtis derude! advarede Scratch.

Fordi hun ikke havde andet valg, proppede Ivy hurtigt Scratch ned i skuldertasken igen. Hun plaskede med hånden i vandet ligesom Seb havde gjort, og det fik små bobler til at stige op og kilde hende i næsen. »A-tjuuh!« nøs hun.

I det splitsekund hun havde øjnene lukket, hørte hun en anden lyd, metallisk og skrabende – – Og i næste øjeblik befandt hun sig i det dirrende skrog på en undervandsbåd. Seb stod ved siden af hende og klemte næsen sammen som om der lige var fløjet en flue op i hans næsebor. »Hvad skete der lige dér?« spurgte han og gned sig i ansigtet med hænderne. »Hvor er vi henne?« Undervandsbåden var lavet af metal og på størrelse med en slæbebåd. Den var rund i begge ender og havde et gennemsigtigt skjold af bobler der dækkede den som et vakkelvornt soltag. Udenfor kunne de skimte stejle klippeformationer i det uklare vand, og tættere på fartøjet de elegante kurver af en sølvblank delfin. »Vi er inden i sæbeskålen!« udbrød Ivy. Efter den stærke strøm at dømme var de dykket ned i en å eller en flod.

Luften stank af en blanding af klorin og parfumeret sæbe ligesom omklædningsrummet i en svømmehal. »Velkommen ombord på vandtransportfartøj nummer 2895,« sagde en maskinagtig stemme. Ivy kunne ikke høre 15

35846_de_ualmindelige3_det_frosne_teleskop.indb 15

03-07-2018 14:28:57

hvor den kom fra. Der var ingen højtalere at se nogen steder. »Hvad er jeres bestemmelsessted?« »Nubrook,« sagde Ivy. Den skrabende lyd kom igen, som metal der gned mod sten. Sæbeskålen begyndte at rokke fra side til side så de tumlede ned på knæ. Seb tog sig til maven. »Åååh ... Jeg bliver dårlig ...« »Vi må hellere blive liggende til det er overstået,« sagde Ivy. Det var ikke til at vide hvor lang tid det ville tage, eller hvor voldsomt det ville blive.

Delfinen bag undervandsbåden slog med halen og sendte dem fremad i fuld fart. Ivy greb ud mod siderne efter støtte. Omgivelserne var almindelige af størrelse, så hun gik ud fra at sæbeskålen var vokset da den kom ned under vandet, men hun fattede stadig ikke hvordan hun og Seb var kommet ind i den.

De fejede af sted gennem blade af mudrede vandaks indtil de nåede mere klart vand og dykkede dybere ned.

Mens de jog af sted, kiggede Ivy ud gennem de regnbuer der dansede hen over bobleskærmen, og kunne se langsomt svømmende fisk og muslingebesatte rør. Snart begyndte de at glide hen over en mørk, sanddækket flade. Havbunden.

Umiddelbart efter begyndte sæbeskålen at sejle opad.

Den steg op til vandoverfladen og stoppede efter en brat drejning ved en platform. Boblen bristede over dem, og det gav et sæt i Ivy da en mur af larm slog mod hendes bryst. »Velkommen til Nubrook,« sagde en munter stemme, »verdens dybeste undermarked!«

16

35846_de_ualmindelige3_det_frosne_teleskop.indb 16

03-07-2018 14:28:57

Kapitel to Den muntre stemme tilhørte en rødkindet mand i mønstret skjorte der rakte Ivy en hånd da hun steg fra sæbeskålen op på en kort anløbsbro. »Pas på hvor du træder,« advarede han. »Tak,« mumlede hun. Der lå flere sæbeskåle for anker ved den lange kanal. Den skar sig gennem kalkstensgulvet i en enorm ankomsthal der myldrede med mennesker. Ude langs kanten af hallen stod der lygtepæle af jern formet som dansere der hver holdt en lysende ualmindelig citronpresser i vejret. »Endelig fast grund under fødderne ...« Seb kom vaklende efter hende, hvid i ansigtet.

Noget ramte Ivy på armen, og da hun kiggede ned, så hun et nusset hæfte der var landet ved hendes fødder. Hun samlede det op og læste hvad der stod på forsiden: Nubrook: Farrows guide for den rejsende handelsmand. »Gratis guidebog til Nubrook!« råbte en dreng med amerikansk accent mens han gik hen ad anløbsbroen. Han kastede et par hæfter mere i retning af en anden sæbeskål. »Læs om hemmelighederne bag undermarkedet der blev bygget nedad, mens de almindelige blev bygget opad.« Farrows guide ... Ivy havde også én til Lundinor. Guide­ bøgerne var skrevet i en mærkelig bagvendt kode som 17

35846_de_ualmindelige3_det_frosne_teleskop.indb 17

03-07-2018 14:28:57

Scratch var i stand til at tolke. Alle andre skulle bruge ualmindelige kikkerter for at læse dem. »Udgangen er den vej,« sagde manden med den mønstrede skjorte og pegede hen mod enden af anløbsbroen.

Han rakte Ivy sæbeskålen med delfinhåndtagene som på en eller anden måde var vendt tilbage til sin oprindelige størrelse.

Hun rystede skålen fri for vand og stoppede den ned i skuldertasken sammen med guidebogen inden hun greb fat i Sebs jakkeærme for at føre ham i den rigtige retning. De begyndte at gå, og farven vendte langsomt tilbage i hans kinder. En horde af andre rejsende der var kommet ad søvejen, masede sig uden om dem. Ivy måtte vige til side for at undgå en pige i guldkantet sari og Sherlock Holmes-hat mens Seb var lige ved at blive klemt inde mellem to skaldede mænd klædt i trompetbukser og romerske sandaler. »Hobsmatch,« mumlede han og trådte til side for en kvinde i selskabskjole og koskindsvest. »De ualmindelige har åbenbart samme stil uanset hvor i verden man befinder sig.« Ivy sendte en venlig tanke til den hobsmatch hun havde gemt hjemme i klædeskabet. Moden gik ud på at kombinere alle mulige stilarter, men hun og Seb havde fulgt Valians råd og ladet være med at tage deres hobsmatch med. Tøjet var ganske vist ekstremt iøjnefaldende, men det var ikke særlig praktisk.

For enden af anløbsbroen stod en kvinde i marineblå uniform. Hun havde et hvidt skærf draperet over den ene skulder og en flot kaptajnskasket på hovedet. Seb puffede til Ivy da de nærmede sig. »Hun må være med i Nubrooks 18

35846_de_ualmindelige3_det_frosne_teleskop.indb 18

03-07-2018 14:28:57

undergarde,« sagde han lavmælt. »Det er de eneste ualmindelige jeg nogensinde har set i uniform.« Kvinden så anderledes ud end de undergardister der patruljerede i Lundinor, men hun havde det samme våben stukket i bæltet: en ualmindelig toiletbørste der var i stand til at lamme enhver der ikke overholdt reglerne for handel i Det Store Ualmindelige Fællesmarked. »God eftermiddag,« sagde undergardisten formelt og spærrede vejen for dem. »Jeg bliver nødt til at bede jer trykke mig i hånden inden I går videre. Sikkerhedsniveauet er blevet hævet efter formiddagens nyheder: Vi kontrollerer alle der kommer ad søvejen.« Formiddagens nyheder? Mens Ivy spekulerede på hvad der mon var kommet frem, fandt hun sine hvide ualmindelige handsker frem fra skuldertasken. Alle handlende havde deres egne personlige handsker som registrerede hver eneste handel ejeren indgik. Ivys handsker så bemærkelsesværdigt rene ud i betragtning af at hun skulle have dem på hele tiden mens hun var på et undermarked. Hun lagde mærke til at Sebs ualmindelige trommeslagerhandsker så meget mere nussede ud. »Undskyld, men vi har ikke nået at se nyheder,« sagde Seb og rakte hånden frem. »Hvad er der sket?« Undergardistens stemme blev hård. »For tre dage siden brød nogle tyve ind i kvartermesterens private bankboks i Montroquer. Det er først blevet offentliggjort her til morgen.« Ivy vidste at Montroquer var et berømt undermarked i Paris. Som alle andre undermarkeder blev det styret af 19

35846_de_ualmindelige3_det_frosne_teleskop.indb 19

03-07-2018 14:28:57

fire kvartermestre. Hun havde ikke læst noget om noget indbrud, men Valian havde på den anden side heller ikke sendt nogen ualmindelige aviser i over en uge. »Beviserne tyder på at tyvene har brugt to uger på at grave en tunnel under Montroquer for at få adgang til bankboksen,« fortsatte undergardisten. »Der blev fundet en bøjet sixpence på stedet. Det er også det faldne lav der har skylden denne gang.« Ivy sank. ‘Det faldne lav’ skulle forestille at være en mindre skrækindjagende betegnelse for Hexagon.

Undergardisten trådte til side og lod dem komme forbi. »De må have været ude efter noget vigtigt,« sagde Seb da han og Ivy gik videre. »Siden de har gjort sig så meget besvær for at få fat i det. Gad vide hvad det har været ...« Ivy prøvede at slippe tanken om Hexagon mens de gik hen over den underjordiske hules gulv og holdt øje med menneskemængden. De måtte fokusere på at de skulle hjælpe Valian med at finde Rosie, og ikke lade sig distrahere af andre problemer. »Det her kommer til at vare en evighed,« stønnede hun. »Vi aner ikke hvad det med ‘manden i rødt’ går ud på. Det kan være et symbol på en mur eller navnet på en butik et sted i Nubrook –« »Eller en person i rød hobsmatch,« tilføjede Seb og kiggede ud over gulvet for at se om der skulle være nogen der passede til navnet. »Problemet er at her er så mange ualmindelige, og jeg kan allerede se tre der er klædt i rødt.

Kunne Valian ikke bare have bedt os om at lede efter en mand i banankostume? Det ville have været til at få øje på.« 20

35846_de_ualmindelige3_det_frosne_teleskop.indb 20

03-07-2018 14:28:57

Ivy tænkte på om det mon havde været meningen at de skulle være kommet senere hvor der ikke ville være så travlt. New York var fem timer efter London, så lige nu var klokken kun to om eftermiddagen i Nubrook. »Vi bliver bare nødt til at lede videre. Måske skal vi kigge efter en mand i rødt tøj der foretager sig noget ekstraordinært.« »Helt sikkert,« mumlede Seb og dukkede sig for at undgå en dreng der kom glidende hen over dem på en flyvende dørmåtte, »for lige nu er vi omgivet af fuldstændig normale mennesker.« Lige meget hvor Ivy kiggede hen, var der folk der kom flyvende på ualmindelige genstande. Gulvmopper, støvsugere og tæpper som alle medbragte adskillige passagerer, kom farende ned gennem enorme huller i loftet, fejede lavt hen over menneskemængden og landede på baner der løb parallelt med kanalerne til vandtransport.

Til sidst, efter godt ti minutter, blev Ivys opmærksomhed fanget af en mand klædt i højrødt fra top til tå. Han stod lænet op ad en gammel kommode i skyggen ved hulens væg mens han pillede ved kæden til sit lommeur. »Hvad med ham dér?« foreslog hun. »Han har ikke travlt med at komme af sted.« Mens de gik hen over gulvet for at undersøge sagen nærmere, så de at manden i rødt blev ved med at tjekke sit ur, igen og igen, som om han ventede på at der skulle ske noget. Pludselig stak han uret i lommen og trak den nederste kommodeskuffe ud.

Jorden buldrede under dem ...

Med en højlydt knitren steg et springvand af små gyldne 21

35846_de_ualmindelige3_det_frosne_teleskop.indb 21

03-07-2018 14:28:57

lys op af den åbne skuffe som gnisterne fra et romerlys.

Hvor de landede, dukkede ualmindelige i fuld størrelse ud af den blå luft, strakte armene og rullede med skuldrene som om de var i gang med en yogatime. Så forsvandt de alle sammen ind i den stadig voksende menneskemængde efter at have glattet deres hobsmatch. »Valian!« hylede Seb pludselig mens han hoppede og vinkede på samme tid. »Herovre!« Ivy blinkede overrasket da hun fik øje på Valians magre skikkelse. Han vinkede til dem gennem mylderet. Det strittende mørke hår var blankt af sved, og han strålede ved synet af dem. »Hvad laver I to her? Jeg havde først regnet med at I ville være her om nogle timer. Jeg havde tænkt mig at blive og vente på jer.« »Er alt i orden?« spurgte Ivy hurtigt.

Valians mund fortrak sig til en grimasse mens han tørrede sig over panden med bagsiden af sin fingerløse handske. »Ja, helt okay. Jeg hader bare at rejse i de tætpakkede skuffer. Jeg har haft ansigtet maset ind i ryggen på en fremmed de sidste tyve minutter.« Han sendte en skulen bagud over skulderen som for at ramme den pågældende person. »Desværre er det den hurtigste måde at rejse langdistance på lige nu. Tidligere på dagen forbød Det Internationale Ualmindelige Råd kuffertrejser for ikke at gøre stormen Sarah værre.« »Nå, så det var derfor du lavede om på planerne ...« sagde Ivy med et lettelsens suk. Af en eller anden grund påvirkede kuffertrejser vejret på kloden. Hun kendte til mindst ét tilfælde hvor et stort antal rejser i ualmindelige 22

35846_de_ualmindelige3_det_frosne_teleskop.indb 22

03-07-2018 14:28:57

kufferter havde fremkaldt snestorm i London, så måske var det en klog beslutning af DIUR. »Jeg blev nødt til at sende sæbeskålen i sidste øjeblik, med spøgelseskurér,« forklarede Valian. »Men jeg går ud fra at I fandt den? Jeg er ked af at instrukserne var så uklare – men der stod et fantom bag ved mig i køen på fjerposthuset, og jeg kunne ikke lide den måde han så ud på.« »Vi fandt ud af det,« svarede Ivy og forstod at der sandsynligvis også havde været et spøgelse inde i deres badeværelse. »Hvordan virker skufferejser?« »Det er stationsforstanderen i rødt der styrer kommoden,« sagde Seb. »Han åbner en ny skuffe hvert femte minut. Hver skuffe har forbindelse til en anden skuffe et andet sted i verden.« Han gjorde tegn hen mod den fjerneste ende af hallen hvor en enorm hvælving dekoreret med kunstfærdige art deco-udskæringer var hugget ind i klippevæggen. »Det er indgangen til Nubrook. Lad os gå indenfor.« De siksakkede tværs gennem ankomsthallen mens de gjorde deres bedste for at undgå de svingende ben fra folk der var ved at lande med deres støvsugere, og masede sig så gennem den gigantiske hvælvede passage sammen med alle de andre. Valian førte an og banede vej gennem menneskemassen. Ivy forstod grunden til hans hastværk. Ligesom de fleste andre undermarkeder holdt Nubrook kun åbent på bestemte tidspunkter af året, og Valian havde ventet seks måneder på at komme til at besøge det.

Det gik op for hende at han ikke havde de sædvanlige 23

35846_de_ualmindelige3_det_frosne_teleskop.indb 23

03-07-2018 14:28:57

røde basketstøvler på som en del af sin hobsmatch, og det undrede hende. I stedet var han iført et par brune sejlersko af læder der var så slidte i hælen at hun kunne se hans sokker igennem dem. »Jeg ved godt at de ser forfærdelige ud,« sagde han da han mærkede hendes blik. »Men de er ualmindelige. De gør at jeg kan gå gennem de fleste vægge, ligesom de døde. Jeg købte dem for min del af præmien fra grivensturneringen. Man kan aldrig vide hvornår man får brug for dem, og jeg ville være så godt forberedt på denne her tur som muligt.« Både varmen og larmen slog imod dem da de kom ud på den anden side. »Her er altid gang i den,« råbte Valian. »Vi skal denne vej.« Ivy tumlede af sted i hælene på ham mens hendes blik fór rundt som var hun tilskuer til en flyveopvisning.

Bygningerne i Nubrook var dækket af strålende neonskilte og blinkende lamper der alle sammen prøvede at fange hendes opmærksomhed. Enorme bordduge der var sat op på murene, viste reklamefilm ligesom skærmene på Times Square, og musikken gjaldede fra konkylieskaller på begge sider af dem. Hun tænkte på de ualmindelige sengetæpper de havde brugt til at livestreame på i Lundinor. De ualmindelige kaldte dem for gendannere. »Wauw,« sukkede Seb og kiggede op på de oplyste billboards på hustagene. »Det er sindssygt, det her.« Næsten alle bygninger var udsmykket til thanksgiving.

Glitrende guirlander af agern var draperet rundt langs vinduesrammerne, og på dørene hang der stjerneformede kranse af hvede og majsblade. Valian tog dem med hen til 24

35846_de_ualmindelige3_det_frosne_teleskop.indb 24

03-07-2018 14:28:57

et sted hvor brolægningen var tæt besat med små vogne der solgte kaffe og hotdogs. En fristende duft af stegte løg fyldte luften.

Ivy så op mod betonloftet højt oppe hvor der hang lange rækker af krystallysekroner på størrelse med varmluft­ balloner. Hun kunne mærke at Scratch var ør af spænding nede i hendes taske. »Jeg troede Nubrook ville være en kæmpestor hule ligesom Lundinor, men det føles mere som om vi er inde i et enormt indkøbscenter,« sagde hun.

Valian lo. »Nubrook er kendt for at være kunstig fra ende til anden. Det bedste er kælderen. Nogle af butikkerne har halvtreds etager under gadeniveau – alle sammen med deres eget tema.« Det dybeste undermarked i verden ... nu forstod Ivy hvad det gik ud på. »Nubrook er delt op i fire kvarterer ligesom de andre undermarkeder,« fortsatte Valian. »Her ligger de bare oven på hinanden. Lige nu er vi i Første Kvarter. Andet, Tredje og Fjerde Kvarter ligger neden under os.« Han tog tre hvide bordtennisbolde op af jakkelommen. »Her, tag en hver. Kast dem mod alle de glatte overflader I kan finde – vægge, butiksfacader, døre, kloakdæksler ... Det er vigtigt at der er så mange som muligt der ser dem.« Seb hævede det ene øjenbryn. »Hvordan kan en bordtennisbold hjælpe os med at finde Rosie?« Valian lod en bold dumpe ned i gulvet. Den udsendte et dæmpet ping da den sprang op fra brolægningen igen og landede i hans hånd. Der hvor den havde ramt, dukkede en farvestrålende A4-plakat op på gulvet. Øverst stod med 25

35846_de_ualmindelige3_det_frosne_teleskop.indb 25

03-07-2018 14:28:57

ballonagtige bogstaver: SAVNET! HJÆLP OS. Nedenunder var der et foto af en lille pige klædt i hobsmatch.

Rosie. »Ualmindelige bruger bordtennisbolde til at kopiere ting med,« forklarede Valian. »Man oplader dem ved at lade dem hoppe op og ned på de ting man vil have kopieret. Når man så bagefter kaster dem mod et eller andet, efterlader de en præcis kopi på overfladen af det.« »Det er hurtigere end at bruge en kopimaskine,« sagde Seb. »Det må jeg indrømme.« Ivy lagde mærke til Valians forbløffede ansigtsudtryk og rystede på hovedet. »Glem det,« sagde hun beroligende.

Man kunne nemt komme til at glemme hvor lidt Valian vidste om den almindelige verden efter at have tilbragt hele sit liv i undermarkederne. Hun puttede sin bordtennisbold i lommen og kiggede nærmere på plakaten. Ivy havde kun set et billede af Valians søster én gang før, men familieligheden var tydelig: Rosie havde samme skrå kindben som Valian og samme faste, brune blik. Hendes snehvide hår var sat op i rottehaler, og der hang en sølvkæde uden på hendes polkaprikkede bluse over de løse shorts. »Billedet blev taget den morgen hun forsvandt,« sagde Valian. »Da hun var seks år gammel. Hun må se anderledes ud nu ... Hun er tolv – tretten i næste måned.« Ivy gemte detaljerne om Rosies udseende i sin hukommelse. »Hendes hårfarve er virkelig speciel. Folk må kunne huske det hvis de har set hende.« »Det håbede jeg også til at begynde med,« sagde Valian, 26

35846_de_ualmindelige3_det_frosne_teleskop.indb 26

03-07-2018 14:28:57

og hans stemme blev hård. »Problemet er bare at der aldrig er nogen der har set hende. Jeg har brugt alle mulige former for ualmindelige genstande til at lede efter hende, men der er ikke noget der har virket. Det eneste jeg har fundet ud af, er at hun helt sikkert er i live.« Ivy så det beslutsomme udtryk på Valians ansigt. Hans forældre var døde ikke så længe før Rosie forsvandt, så han var helt alene om ansvaret for at finde hende. Hun beundrede ham virkelig. Det måtte have krævet stort mod at påtage sig den opgave uden nogen til at hjælpe sig. »Der må være noget ualmindeligt der holder hende skjult,« konkluderede Seb. »Det er den eneste forklaring.« »Ja, men så længe jeg ikke ved hvad det er for en genstand, kan jeg heller ikke ophæve virkningen af den.« Valian rystede på hovedet. »Det må have noget at gøre med det der skete da jeg sporede hende ved hjælp af Stjernesækken. Det kan I godt huske – inden den blev ødelagt, bragte den mig derhen hvor Rosie var. Den kunne bare ikke bestemme sig for et enkelt sted, det var som om hun var flere forskellige steder på samme tid.« Det var et stort mysterium. Stjernesækken, en af genstandene i Det Store Ualmindelige Gode, havde bragt Valian nervepirrende tæt på sin søster, men uden resultat. Ivy havde spekuleret over det hele efteråret og forsøgt at finde en forklaring. »Men den invitation du fik af mr. Punch, har i det mindste givet et nyt spor,« sagde hun.

Valian stak hånden i lommen og tog kortet med den gyldne kant frem som mr. Punch havde givet ham i Lundinor. Han genlæste det ord for ord.

27

35846_de_ualmindelige3_det_frosne_teleskop.indb 27

03-07-2018 14:28:57

KÆRE SIR DE INVITERES HERMED TIL FORWARD & RIFES STORE VERDENSOMSPÆNDENDE AUKTION OVER UALMINDELIGE GENSTANDE NUBROOK UNDERMARKED THANKSGIVING »Det kan godt være mr. Punch er den klogeste mand i Lundinor, men han er også den mest hemmelighedsfulde,« advarede Seb. »Vi ved stadigvæk ikke hvorfor han overhovedet har givet dig den indbydelse – eller hvorfor han gav Amos’ notesbog til Ivy.« Ivy rettede tankerne mod mr. Punch, en af Lundinors kvartermestre. Hun opfattede ham som mystisk, det var rigtigt nok, men han havde også bevist at han var modig og uselvisk da han forsvarede Lundinor mod Hexagons onde planer. »Det eneste jeg ved,« sagde Valian og bankede en finger mod kortet, »er at hvis man skal tro på Stjernesækken, så har Rosie været alle de steder hvor Forward & Rife har holdt auktion. Der må være en eller anden sammenhæng mellem dem.« Han løftede hagen mens han gik videre. »Så nu skal I høre hvad jeg har tænkt mig at gøre for at finde hende: Jeg vil undersøge auktionshuset, sætte plakater op og spørge så mange handlende som muligt om de har set hende. Hvis 28

35846_de_ualmindelige3_det_frosne_teleskop.indb 28

03-07-2018 14:28:57

Forward & Rife er her de næste dage, er der stor chance for at hun også er.« Han kneb øjnene sammen og så hen ad en sidegade. »Kom med, auktionshuset er denne vej.« Mens de gik videre, blev Ivys ører invaderet af utilfredse lyde fra tusinder af brudte sjæle – både nogle der var fanget i ualmindelige genstande, og andre der var blevet til de forskellige racer af døde. Selvom de fleste mumlede uden ord, begrænsede Ivy sine sanser til Scratch, for hun vidste at hun ville få hovedpine hvis hun forsøgte at høre hvad alle de andre sagde. Mens de skyndte sig gennem gadens trængsel, så hun undersøgende på de forbipasserendes ansigter på jagt efter brune øjne og hvidt hår. Det var fjollet at forestille sig at Rosie lige pludselig skulle komme gående forbi, men Ivy havde en følelse af at hun hele tiden var nødt til at være på vagt. Hun lagde mærke til adskillige døde handlende der svævede rundt med sørgmodige ansigtsudtryk og papskilte om halsen. På hvert skilt var der en tegning af en eller anden genstand og teksten HAR DU SET DENNE HER? efterfulgt af en liste over detaljer der kunne hjælpe med at identificere genstanden. Ivy havde aldrig set døde med den slags skilte før. Hun spekulerede på om det mon var noget der var specielt for Nubrook.

Inden længe havde de nået deres mål. Forward & Rifes auktionshus holdt til på den frodige tagterrasse øverst på en høj marmorbygning. En kraftigt bygget kvindelig sikkerhedsvagt i kilt og ringbrynje stod nede i stueetagen uden for indgangen til bygningen. »Kun for inviterede,« meddelte hun og kastede et skeptisk blik på Valians lurvede sko. »Ja – okay,« mumlede Valian og fumlede lidt med sin 29

35846_de_ualmindelige3_det_frosne_teleskop.indb 29

03-07-2018 14:28:57

guldrandede indbydelse inden han rakte den frem mod hende. Det gik op for Ivy at han nok var mere vant til at snige sig ind til den slags begivenheder.

Sikkerhedsvagten læste kortet og sendte dem så et anerkendende blik. »Åh, I er mr. Punchs gæster. Kom indenfor.« De blev vist hen over en gårdsplads og op på et kinesisk tæppe med et indviklet mønster. Tæppet steg op til taget så let som en serviet der flyver i vinden. Luften var tyk af blomsterduft da de trådte ind i en have i taghøjde. Smalle stendækkede stier løb mellem eksotiske planter mærket med deres artsnavn. Mellem dekorative bonsaitræer og kaktus i urtepotter stod der glasmontrer med genstande der skulle bortauktioneres de næste dage. Der var anbragt en etiket på siden af hver montre. Ualmindelige i kunstfærdig hobsmatch bevægede sig rundt mellem hinanden, skålede i champagne og studerede de ting der var til salg.

Sikkerhedsvagter traskede rundt imellem dem.

Ivy kastede et blik på den nærmeste udstillingsmontre.

Den indeholdt to genstande: genstand nummer 235 – en dekorativ spilledåse af keramik som engang havde tilhørt dronning Victoria – og genstand nummer 236 – et forstørrelsesglas af massivt guld som ifølge etiketten kunne forstørre en persons talent. En hastigt nedkradset note i et hjørne af montren fortalte imidlertid at forstørrelsesglasset var blevet trukket tilbage fra auktionen. »Tror I virkelig på at den spilledåse har tilhørt dronning Victoria?« spurgte Seb. »Det er nok tvivlsomt,« sagde Valian. »Jeg har lavet en masse undersøgelser af Forward & Rife, og der har været 30

35846_de_ualmindelige3_det_frosne_teleskop.indb 30

03-07-2018 14:28:57

adskillige rapporter om hvordan de er kommet i problemer på grund af falsk varebetegnelse. Det er mr. Rife der ejer firmaet. Jeg har på fornemmelsen at han har været lidt af en fupmager.« »Hvad mener du med har været?« spurgte Ivy og mærkede nysgerrigheden vokse. »Hvad har du ellers fundet ud af om ham?« Valian trak på skuldrene. »De sidste fem år har der ikke været en eneste beskyldning om luskede handler. Det ser ud til at mr. Rife er kommet på bedre tanker.« Han rystede langsomt på hovedet. »Men på den anden side ...« fortsatte han. »Hvis han virkelig ikke har noget at skjule, er det underligt at det skal være så svært at komme i kontakt med ham. Jeg har sendt ham adskillige fjerbreve i håb om at han måske kunne forklare hvilken sammenhæng der er mellem Rosie og hans firma, men de er alle sammen kommet ulæste tilbage.« De fortsatte videre til den næste montre. Den indeholdt en langstilket pibe drejet af kirsebærtræ. Et sindrigt mønster var indgraveret i dens hoved. »Det er da løgn,« gispede Valian og pressede næsen mod glasset. »Genstand nummer 245 – tobakspibe, cirka 1565,« læste Seb på etiketten. »Giver brugeren evne til at tale alverdens sprog. Opsporet i Bolivia af Cherry og Florian Kaye ...« Han så op. »Kaye – hedder du ikke også Kaye til efternavn, Valian?« Valians stemme var næsten ikke til at høre. »Cherry og Florian Kaye, det er min mor og far.« 31

35846_de_ualmindelige3_det_frosne_teleskop.indb 31

03-07-2018 14:28:57