Andem SKAM 3 ISAK (Læseprøve)

Page 1


SKAM3_forsats.indd 2

18/12/2018 16.49


SKAM3_forsats.indd 3

18/12/2018 16.49


SKAM3_forsats.indd 4

18/12/2018 16.49


Titel

Julie Andem

Sæson 3: Isak | Råmanus

På dansk ved Eskil Hein

HØST & SØN


Kolofon SKAM sæson 3: Isak er oversat fra norsk af Eskil Hein efter SKAM sesong 3: Isak Copyright © Julie Andem 2018 SKAM, an original NRK series, produced and broadcasted by the Norwegian Broadcasting Corporation 2015-2017 Published by agreement with Salomonsson Agency Oversættelsen af manuskriptet lægger sig efter aftale op ad den originale tekstning af tv-serien for Danmarks Radio Denne udgave: © Høst & Søn/ROSINANTE & CO , København 1. udgave, 1. oplag, 2019 Omslagsdesign: Snøhetta Dansk versionering: Jette Aagaard Enghusen Sat med Post Grotesk 9/11 hos Christensen Grafisk og trykt hos Livonia Print, Riga ISBN: 978-87-638-6150-2 Printed in Latvia 2019 Enhver kopiering fra denne bog må kun ske efter reglerne i lov om ophavsret af 14. juni 1995 med senere ændringer.

Høst & Søn er et forlag i ROSINANTE & CO Købmagergade 62, 3. · DK-1150 København K rosinante-co.dk


MANDAG 22. AUGUST 2016 KL 09.11

FILM

TITEL: 21

EVEN kommer ud fra kontorbygningen på Nissen sammen med en af studievejlederne. STUDIEVEJLEDER: Skal jeg følge dig op og vise dig, hvor det ligger? EVEN høfligt: Nej tak, jeg skal nok finde det. STUDIEVEJLEDER peger mod bygningen på den anden side af skolegården. STUDIEVEJLEDER: Det er den indgang. EVEN nikker: Okay, tak. STUDIEVEJLEDER forsvinder ind i kontorbygningen igen. EVEN ser uroligt over mod døren på den anden side. Hans telefon giver lyd fra sig, og han tager den op. Displayet viser 09.11 mandag 22. august. Han bliver rolig. Beskeden er fra hans mor. Han åbner den og læser: Ét skridt ad gangen <3. EVEN trækker vejret dybt og skal lige til at tage et skridt ... SANA (off): Even? EVEN ser op. Der står SANA. EVEN stresset: Hej. Han ved ikke helt, hvad han skal gøre, så han giver hende et kram. Det bliver et akavet kram. SANA smiler. SANA overrasket: Går du her? EVEN: Ja! Gør du også? SANA nikker. SANA: 3.g? EVEN bliver urolig. SANA ser spørgende på ham. EVEN føler, at han må svare, det er naturligt at svare. EVEN: Ja. SANA nikker. Der bliver stille. SANA kan se, at EVEN er utilpas. SANA: Jamen så ses vi bare. Hyggeligt at se dig. EVEN nikker. SANA forsvinder.


EVEN bliver stående tilbage med 3-tallet fra SANA. Han ser sig stresset om efter et andet tal, som kan neutralisere det, men der er jo ikke så mange tal i skolegården på Nissen. Selvfølgelig er der ikke det. Det er jo ikke meningen, at han skal være der. Han skal jo slet ikke engang gå i 3.g. EVEN beslutter sig for at tage hjem, jamen helt seriøst, det er lige så fint bare at tage hjem. Han kaster et blik mod indgangen på den anden side, og så vender han sig mod udgangen i skolegården. Elever passerer ham, alle sammen på vej i den modsatte retning. Alle ser ham. Alle kan se, at det ikke er meningen, at han skal være der. EVEN når hen til trappen i den anden ende af skolegården, EVEN når ned til bunden af trappen i den anden ende af skolegården. Snart er han helt ude af skolegården ... FREMMED FYR (råber vredt): Men, Lea, du er 21!!! EVEN stopper op. Han vender sig om. På bænken, der vender væk fra skolegården, sidder der en rasende fyr og råber i sin telefon. SLOWMO og Angel af Gavin Friday starter her. (lyden af råbene fader ud under sangen). Fyren har mellemblondt hår, grønne øjne og en T-shirt med et billede af Jesus på korset. Fyren rejser sig, han råber og gestikulerer. EVEN kan ikke få sig selv til at se væk. Han kan ikke huske at have set nogen være så rasende i fuld offentlighed før. Fyren samler sin taske op (0:46 inde i sangen) og går hen mod skolebygningen. Han forsvinder ind gennem den samme dør, som EVEN skulle være gået ind ad. EVEN bliver stående og ser efter ham, og så følger han efter ham ind i skolebygningen.


indledning

Det her er manuskripterne til SKAM sĂŚson 3, som de blev skrevet i efterĂĽret 2016.



EPISODE 1 UGE 40


SØNDAG 2. OKTOBER

KL. 01.05

TITEL

--- SCENE 1/MUSIKCOLLAGE TIL SANDRA LYNGS »Who’s In The Mood«: INT EVAS HUS. Collagen forsøges løst som en steadycam-agtig sekvens. En slags tour gennem festen, som begynder i gangen og bevæger sig fra punkt til punkt. På cirka hvert fjerde sekunds beat er der et flash af homohad i forskellige varianter. Kun så få frames, at man er usikker på, hvad det var, så det mest opleves som glimt. EKS: Demonstrationsoptog med GOD HATES FAGSplakater, sårede mennesker i Orlando, mennesker med bind for munden. SARA står i gangen og græder og bitcher, mens INGRID prøver at trøste hende. INGRID forlader SARA og går ind til festen for at se efter EVA og CHRIS. Hun kommer hen til beerpongbordet. SANA står ved siden af et beerpongbord og styrer spillet benhårdt. Hun råber op, når nogen prøver at snyde. CHRIS og KASPER passerer beerpongbordet på vej til dansegulvet, hvor de fyrer fjollede dance-moves af. De bliver skubbet væk af FEM HOTTE 1.G-PIGER, som indtager dansegulvet og danser meget udfordrende. VILDE står ude i siden og betragter de hotte 1.G-piger med frygt og afsky i blikket. Hun piler hen til EVA, som står og snaver med PENETRATOR-CHRIS. VILDE bekymret: Eva, har du inviteret de der 1.g-piger? EVA ser uinteresseret ud mod dansegulvet. Det samme gør PEN-CHRIS. Han kan lide, hvad han ser. EVA bryder sig ikke om at miste hans opmærksomhed, og hun presser hans hoved tilbage mod sit eget og snaver videre med ham. --- SCENE 2: INT BADEVÆRELSE: (CONT. Whos in the mood fra 0:49) ISAK tager et dybt hvæs af en ghetto-bong. Han holder røgen inde, før han puster ud med et smil. ISAK, JONAS, DAVID og MAHDI sidder i badekarret på EVAs badeværelse. ISAK sender bongen videre. IMPRO: De diskuterer 1.g.piger. Hvem er lækre, hvem har de været sammen med, og hvem skal de være sammen med. ISAK trækker på det. Han synes ikke, der er nogen specielt lækre. De presser ham for at høre, hvem han synes er lækre. ISAK siger, at han synes, at hende med det mørke, korte hår er sød. De andre siger, at hun er langt over hans niveau, og at hun ligner Natalie Portman på en prik og vist har en kæreste på 20 år, og at hun vist har været model eller sådan noget. MAHDI siger, at han er for grim til at være kræsen. ISAK siger, at han sagtens kan

10


score hende. Ingen af drengene tror på ham. En af dem fyrer op under bongen igen og kaster en stor pose med weed hen i skødet på JONAS. MAHDI: Du må holde vores stash. JONAS kaster det tilbage: Jeg kan ikke tage det. Min mor stresser over det. MAHDI kaster det tilbage: Så gem det udenfor. JONAS kaster det tilbage: Kan du så ikke gemme det udenfor? MAHDI: Jeg kan ikke have det på mig. Jeg får noia. ISAK tager posen. ISAK: Jeez, altså. Jeg tager det. MAHDI tager posen: Det er ikke engang dit. ISAK trækker på skuldrene: Okay. JONAS tager posen og giver den til ISAK: Bare lad Isak tage det. MAHDI tager posen: Der er for 1000 kr. Jeg kender ham ikke. ISAK: Hvad snakker du om? Du kender mig da. MAHDI: Ikke godt. JONAS: Jeg kender ham godt. Bare giv det til ham. MAHDI tøver et øjeblik, men så kaster han posen over til ISAK. ISAK putter posen i lommen. ISAK selvtilfreds: Hvad skulle I egentlig gøre uden mig? Sådan helt seriøst? EN 1.G-PIGE (herefter kaldet MARIA) braser ud på badeværelset. Drengene beder hende om at lukke døren. De siger, at de prøver at hotboxe rummet. MARIA siger, at hun skal tisse. Hun lukker døren bag sig og sætter sig ned og tisser. Døren bliver igen åbnet, og der står PIGE MED KORT, MØRKT HÅR (herefter kaldet EMMA), som ISAK netop talte om. EMMA til MARIA: Du må da ikke bare gå, så jeg sidder alene tilbage med ham nørden. MARIA: Hallo, jeg tisser! DAVID til ISAK: Din dame. EMMA kommer ind og lukker døren bag sig. Hun bitcher over, at festen er kedelig, og at der skal ske noget. DAVID sender ISAK et blik. 11


EMMA begynder at lede efter piller i medicinskabet/skuffen. DAVID: Hejsa! EMMA kaster et overlegent blik på drengene. Hun gider ikke engang at sige hej til dem. DAVID til ISAK: Okay, held og lykke. EMMA glad til MARIA: Jeg tror faktisk, de her virker. Kan du huske de piller, vi tog hos Sara, hvor vi var helt væk? Jeg tror, det er de samme. ISAK ser EMMA an et øjeblik: Hej, ved du, hvem du ligner? EMMA: Ja. EMMA er uinteresseret. Hun har hørt det 100 gange før, at hun ligner Natalie Portman. ISAK: Du ligner hende den lille fyr fra Stranger Things. ALLE drengene begynder at grine. EMMA ser forvirret på ham. ISAK: Du ved nok hende den lille fyr, som egentlig er en pige, Eleven. MARIA: Det var da sygt grimt sagt. ISAK: Nej, nej, det var ikke grimt ment. Hun er jo skidesød ... hvis man tænder på 13-årige drenge. ALLE drengene griner igen. EMMA fornærmet: Undskyld, hvad? ISAK: Slap af. Jeg tager pis på dig. EMMA ser fornærmet og forvirret på ham. ISAK seriøst: Undskyld. Seriøst. Det var bare pis. Jeg hedder Isak. Hvad hedder du? EMMA modvilligt: Emma. ISAK helt alvorligt: Emma. Du er fandeme smuk. Det, ISAK siger, rammer EMMA, og hun bliver meget smigret, men prøver trodsigt at skjule det. MARIA: Kom, vi smutter. EMMA hører ikke på sin veninde. Hun kigger på ISAK.

12


EMMA spiller modvillig: Ved du, om de her virker? EMMA holder en pakke Zyrtec op. ISAK rejser sig. Han kigger på æsken. ISAK: Det er allergipiller. Du bliver bare søvnig af dem. EMMA ser skuffet på ISAK. ISAK: Vil du have noget, der virker? EMMA håbefuldt: Har du noget? ISAK mærker efter i sin lomme. Han finder to Ibux og popper den ene ud af plasten uden at tage den op. Han holder en rund, hvid pille op foran EMMA. EMMA ser på pillen. EMMA: Hvad er det? ISAK lægger pillen på tungen. ALLE DRENGENE ser imponeret på ISAK. EMMA ser begejstret på sin veninde, og så vender hun sig mod ISAK og begynder at snave med ham. MARIA: Okay, nu smutter jeg. DAVID: Nej, du må ikke gå! ISAK og EMMA bliver ved med at snave. JONAS synes, det bliver lige lovlig intimt. JONAS: Lad os tjekke, om der er noget mad her. JONAS rejser sig. DAVID følger modvilligt efter de andre drenge. ISAK kigger lidt uroligt efter vennerne. Der er en, der siger noget sjovt, idet de lukker døren til badeværelset. ISAK venter et øjeblik, og så trækker han sig væk fra EMMA. EMMA griner: Jeg blev sygt skæv. ISAK smiler: Fedt. EMMA bøjer sig frem og snaver videre med ISAK. ISAK vrister sig høfligt fri igen. EMMA fortsætter ned ad hans hals og videre ned. ISAK griner stresset. Han hiver hende op. ISAK: Hey. EMMA griner: Hey! De begynder at snave igen, EMMA søger igen nedad. Der kommer høje lyde fra festen. ISAK stresset: Skal vi tjekke, hvad der sker derinde? 13


EMMA: Nej. EMMA er i gang med at åbne ISAKs bukser. ISAK rykker sig brat væk fra EMMA. EMMA rejser sig forvirret op. Hun ser spørgende og lidt fornærmet på ISAK. Før ISAK når at undskylde, bliver døren til badeværelset flået op. Pigen, der var der før, står i døråbningen. MARIA stresset: Emma, Yousef er her! EMMA ser stressset på sin veninde og skynder sig ud. ISAK står lettet tilbage. ---- SCENE 4: INT GANG/STUE ISAK kommer ud fra badeværelset (Smoke Bomb af Datski/Snoop Dogg fra 0:38), VILDE går direkte hen til ham. VILDE stresset: Har du set Eva? ISAK ryster på hovedet. VILDE vimser videre. ISAK kigger ind i stuen og ser sig overrasket omkring. Festen er i totalt kaos. Det er meget voldsomt. Folk danser på bordene, og det sprøjter med sprut til alle sider. Glas smadres. Der er nogen, der råber. To fyre bærer et tv forbi ISAK. ISAK vender sig om efter dem. ISAK: Hallo?! I det samme ser han, at politiet er på vej ind henne for enden af gangen. De stopper de to fyre. ISAK sukker opgivende. Og så kommer han i tanke om, at han har en masse weed på sig. Han trækker sig stresset ind i stuen og blander sig med festen. Han kan ikke se JONAS eller de andre drenge. Nogen sætter »Fuck Tha Police« af NWA på, andre jubler. ISAK tænker hurtigt og ser sig omkring. Politiet træder ind i stuen. En af betjentene stopper op foran badeværelset og kigger ind. Der stinker. Han kommer ud igen med bongen i hånden. ISAK får øje på en krukke i et hjørne. Han trækker langsomt hen til krukken, og mens han holder blikket på betjentene, lader han posen falde ned i krukken. Han bevæger sig væk fra krukken. SANA, som sidder på hug ved krukken og pakker sine ting sammen, kigger op på ISAK. ISAK maser sig gennem mængden og tager sin telefon op og prøver at ringe til JONAS. Han går ud mod hoveddøren. --- SCENE 5: EXT EVAS HUS ISAK kommer stresset udenfor, hvor han stopper op. Der står politi ved lågen og lyser nogle i øjnene med en lygte. ISAK skrår over græsplænen, klatrer over hegnet og gennem buskene. På den anden side af busken står der en politibetjent. Han stopper ISAK. 14


IMPRO: Betjenten spørger ISAK, hvor han skal hen, og om han har taget noget. Lyser på ham og siger, at hans pupiller er små (?) han spørger, hvor gammel han er. ISAK lyver og siger, han er 18. ISAK hører nogen pifte. Han kigger rundt. JONAS står med en cykel ved en indkørsel længere henne ad vejen. Betjenten spørger ISAK, om han har noget ID på sig. Det siger ISAK, at han ikke har. Betjenten beder ham om at vente der. Idet betjenten vender ryggen til og går hen mod bilen, spæner ISAK, så hurtigt han kan, hen til JONAS og hopper op bag på cyklen. De drøner af sted. -- BLÆK

15


SØNDAG 2. OKTOBER

KL. 11.25

TITEL

ISAK vender og drejer sig og sætter sig så brat op. Han sidder midt i sengen på NOORAs gamle værelse. Det går op for ham, hvor han er. Han lægger sig ned igen og sukker. Han kigger op i loftet og prøver at komme i tanke om, hvad der skete aftenen før. Ikke noget at stresse over. Han kigger hen mod vinduet og prøver at se, hvordan vejret er, gennem en lille flig i gardinet. Det virker, som om solen skinner. Han får fat i sine bukser, der ligger på gulvet, roder i den ene lomme og finder 20 kr. og emballagen til to Ibux, hvor den ene pille er væk. Han leder i den anden lomme og fisker sin telefon op. Han har fået én besked fra MOR og to fra JONAS, og der er et ubesvaret opkald samt en venneanmodning fra EMMA. Han åbner beskeden fra MOR. MOR (SMS-GRAFIK): [2]Du må ikke lave dig noget gudebillede i form af noget som helst oppe i himlen eller nede på jorden eller i vandet under jorden. Du må ikke tilbede dem og dyrke dem, for jeg, Herren din Gud, er en lidenskabelig Gud. Jeg straffer fædres skyld på børn, børnebørn og oldebørn af dem, der hader mig; men dem, der elsker mig og holder mine befalinger, vil jeg vise godhed i tusind slægtled!!! ISAK gider ikke læse det hele. Han åbner beskeden fra JONAS. JONAS (SMS-GRAFIK): Du har stadig vores stash? JONAS (SMS-GRAFIK): ring til mig når du vågner politiet fandt noget weed hos Eva i går hun er skidesur tror det er mit. ISAK sukker. Så gav det vist alligevel en masse problemer. Han prøver at ringe til JONAS, men den går direkte på svarer. ISAK skriver en besked: Så tag dog telefonen. Sorry jeg måtte gemme det hos Eva men det kan ikke være det de har fundet for jeg gemte det vildt godt. lover jeg ordner det. ring til mig. Døren til værelset går pludselig op. LINN og ESKILD kommer ind. Det giver et sæt i ISAK. De taler med NOORA over FaceTime. ESKILD ivrigt: Jo, jo, han er vågen. Han ligger her med morgenpik på. ISAK: What? ESKILD hører ikke efter: Sig hej til Noora! ESKILD vender telefonen mod ISAK. ISAK: Hej. NOORA: Hejsa. 16


ESKILD og LINN slår sig ned i sengen hos ISAK. De overskrider grænsen til ISAKs intimsfære. Han bliver overrumplet og sætter sig op. IMPRO-snak mellem ESKILD og LINN og NOORA. NOORA vil høre om deres planer for dagen. LINN skal bare slappe af, ESKILD skal ___ ISAK ved det altså ikke helt. ESKILD spørger, hvad NOORA skal lave. NOORA fortæller, at WILLIAM skal arbejde, og eftersom hun ikke har fået nogen nye venner, skal hun vel på kunstmuseum eller sådan noget. ESKILD prøver at opmuntre hende med, at hun jo er i LONDON, verdens bedste by. Hun skal nyde det. Måske en improhistorie fra London? NOORA prøver at lyde entusiastisk, men ensomheden skinner igennem. Hun spørger, om de hygger sig med ISAK, om han er lige så hyggelig at bo med som hende. ESKILD siger, at det er hyggeligt, men at han ikke er lige så god til at betale huslejen. ISAK svarer, at han nok skal få betalt.

17


MANDAG 3. OKTOBER

KL. 11.40

TITEL

ISAK sidder på skolen og spiser frokost (alle i scenen har brug for mad) med JONAS, DAVID og MAHDI. IMPRO: David fortæller en syg historie om en pige, han var sammen med, som havde noget virkelig mærkeligt over sig (forslag? Hvis ikke, skal jeg have noget i baghånden). ISAK lytter med et halvt øre, mens han prøver at pille rosiner ud af en rosinbolle. Der høres latter. ISAK ser op og får øje på en fyr i den anden ende af lokalet. Han taler med VILDE og SANA. Han har et rigtig flot smil. ISAKs blik bliver hængende ved ham. Fyren ser pludselig op og møder ISAKs blik. ISAK ser ned og derefter på sine venner. Han prøver at følge med i samtalen. JONAS: Ja, men I ved godt hende, jeg var sammen med til Johannas fest? DAVID: Hende den lyshårede? JONAS: Hun havde ingen klitoris. DAVID: What? ISAK får en besked og tager sin telefon op. Det er fra FAR: Hej Isak, vil du spise middag med mig på onsdag? Kram fra far. JONAS: Jeg sværger. DAVID: Hvor gammel var hun? MAHDI: Hvordan ved du det? ISAK svarer FAR: Jeg har brug for penge til husleje 4000 kr. JONAS: Det kunne jeg jo se. MAHDI: Øh, sandsynligheden for, at du ikke ved, hvor klitoris sidder, er nok lidt større, end for at hun ikke havde en. DAVID: Hvad mener du med, at du kunne se det? JONAS: Det kunne jeg se. Jeg gik ned på hende ... DAVID: Tager du pis på mig? JONAS: Hallo, tror I ikke, jeg ved, hvor klitoris sidder? DAVID: Går du ned på damerne? JONAS: Ja. Gør du ikke det?

18


DAVID: Øh nej. JONAS: Det burde du begynde på. DAVID: Hvorfor det? ISAK får en ny sms fra FAR: Jeg overførte jo penge til husleje den 25. JONAS: Fordi de kan lide det. DAVID ser forvirret på de andre: Går I også ned på piger? MAHDI trækker på skuldrene ... Isak? ISAK ser stresset op fra telefonen og prøver at forstå spørgsmålet og regne ud, hvad det rigtige svar er. VILDE (OFF): Hej! Drengene ser op. Der står VILDE og SANA. (Pastiche af Argentina-scenen e01 s01). VILDE: Skal I være med i revyen? JONAS: Det tror jeg altså ikke. VILDE: Vi er ledere af Hyggegruppen, og vi vil have jer med! MAHDI: Hyggegruppen? Hvad laver Hyggegruppen? VILDE: Det er os, der sørger for, at der er hygge og god stemning til revyen. Vi spreder kærlighed og bager boller og laver mad. Vi holder gruppemøde nu på fredag. Vil I med? DRENGENE trækker på det. De er ikke videre interesserede. VILDE opgivende: Hallo! Vi går i 2.g. Vi går hverken i 1.g eller 3.g. Hvis I ikke markerer jer socialt, er der faktisk stor risiko for, at I ender med at være totalt anonyme på skolen. Er det det, I gerne vil? Gå rundt og være nobodies? DRENGENE trækker på skuldrene. VILDE ser skuffet på drengene, som om al luft/entusiasme går ud af hende. EVA kommer stresset ind bag sine veninder. ISAK: Eva, har du set mine beskeder? Jeg har glemt en trøje hos dig. SANA ser mistænksomt på ISAK. EVA: Ja, jeg skal nok kigge efter den. Jeg har haft lidt andre ting at tænke på, men jeg tager den med i morgen. ISAK stresset: Jamen det er bedre, at jeg selv henter den, for du ved jo ikke, hvordan den ser ud. 19


EVA kan ikke se problemet: Kan du ikke bare beskrive den? ISAK har ikke noget godt modargument: Jo. EVA og de andre piger kigger afventende på ISAK. ISAK: Den er sort. EVA: Okay. Sort drengetrøje, got it. VILDE prøver igen: Så bare sig til, hvis I vil være med i Hyggegruppen. PANORER FRA VILDE TIL SANA, SOM SMILER LIGESOM IGOR (som i s01 e01). PIGERNE går. JONAS ser opgivende på ISAK: En trøje?! MAHDI ser spørgende på ISAK og JONAS: Hvad sker der? JONAS vil ikke sladre. Han ser på ISAK. ISAK: Jeg måtte gemme jeres weed hos Eva. MAHDI opgivende: Tager du pis på mig? ISAK: Jeg skal nok ordne det. MAHDI konfronterende: Du skylder os 1000 kr. ISAK irriteret: Jeg skal nok ordne det, sagde jeg.

20


ONSDAG 5. OKTOBER

KL. 10.40

TITEL

TO STORE BRYSTER UDEN BH UNDER TRØJEN (Herefter kaldet LÆRER) står og snakker foran en tavle. LÆRER forklarer en elev noget om en fejl i en prøve, og hvad der er rigtigt og hvorfor. ISAK stirrer skræmt på brysterne. Flere elever strømmer ind i klasselokalet. Blandt dem er SANA. Hun ser ISAK og tøver et øjeblik, før hun lader sig dumpe ned ved siden af ham. ISAK ser op, som om han vågner af en brysttrance. Han ser overrasket på SANA. SANA smiler fake: Hej. ISAK forvirret: Hej? SANA finder sine bøger frem. Hun ser op mod læreren. SANA med vanlig dæmpet stemme: Jeg har dit narkotika. ISAK stresset: Hvad? SANA: Det, du efterlod hos Eva. Jeg har det. ISAK gør tegn til, at SANA skal dæmpe sig. Han ser sig omkring. ISAK overrasket, dæmpet: Har du? SANA ser dystert på ISAK: Er der noget, jeg ikke bryder mig om, så er det, når nogen fucker med sine venner. ISAK fatter ikke en skid: Hvad snakker du om? SANA: Eva kunne have fået store problemer, hvis de havde fundet det. ISAK kan ikke se problemet: Ja, det kunne hun, men de fandt det ikke, så der er ingen stress. SANA: De fandt det ikke, fordi jeg tog det. ISAK sukker. Han indser, at han må vælge en ny strategi for at trænge igennem til Sana. ISAK: Okay, jeg burde ikke have efterladt det. Tusind tak, fordi du tog det med, men nu må jeg have det tilbage, for det er ikke mit. SANA: Jeg bør få en andel, fordi jeg reddede det fra politiet. ISAK ser mistroisk på SANA: Hvad har du gang i? Tror du, det er et afsnit af Narcos, eller hvad sker der? Giv mig det nu bare.

21


SANA: Jeg vil have 10 % af narkotikaet. ISAK overrasket: Ryger du? SANA: Nej, men det kan være godt at have. ISAK ser forvirret på SANA. SANA: Og så vil jeg have, at du og dine venner går med i Hyggegruppen. ISAK: Tager du pis på mig nu? SANA tager ikke pis på ham. ISAK: Okay, whatever. Vi kan godt være med i Hyggegruppen, men så får jeg det altså tilbage? SANA: Ja. ISAK: Kan jeg få det nu? SANA ser fornærmet på ISAK: Tror du, jeg er dum? ISAK sukker opgivende. SANA: Du får det, når jeg ser jer i Hyggegruppen. SANA smiler. ISAK ser spørgende på hende. Hvem fanden er hun? SANA sarkastisk entusiastisk: Det er den bedste af alle revygrupperne! LÆRER fades ind OFF: Så de næste uger skal I arbejde i teams med sidemanden. SANAs smil blegner, og hun ser sig stresset omkring: Hvad? Nej. Jeg sidder egentlig slet ikke her! LÆRER kommer forbi bordet (vi ser hende stadig kun i brysthøjde. Altid kun i brysthøjde. BRYSTER. Aldrig ansigt). LÆRER: Du kan sagtens arbejde sammen med Isak. Her i Norge er det helt naturligt, at drenge og piger arbejder sammen. SANA og ISAK stopper helt op. Sagde læreren lige det? Hun lægger et stykke papir på deres bord. LÆRER fortsætter: I to skal arbejde med at kortlægge forplantningsmetoder hos dyr. SANA ser forvirret ned på papiret.

22


FREDAG 7. OKTOBER

KL. 10.40

TITEL

---- SCENE 1: INT klasselokale, evt. scenesal, evt. Hyggegrupperummet eller en anden naturlig location på Nissen. EVA, SANA og VILDE står foran en lille forsamling (måske syv personer). Folk er stadig på vej ind. De hilser høfligt (Ikke SANA. Hun ser folk an). ISAK sidder rastløs og utilpas i forsamlingen og prøver at få SANAs opmærksomhed. SANA ser i hans retning, og ISAK nikker/vinker lidt stolt for at vise, at han er der. SANA virker ikke videre imponeret. ISAK kigger ned i telefonen og skriver en sms: Hvor fanden bliver I af? Jeg gider altså ikke at være her alene. Det er jeres shit. CHRIS kommer ind sammen med KASPER. VILDE overrasket/irriteret: Chris! CHRIS ser spørgende på VILDE. VILDE peger på KASPER med øjnene. CHRIS: Nå ja, er det okay, at Kasper er med? VILDE høfligt-strengt: Han går jo ikke engang på skolen. EVA opgivende over VILDE: Ja, det er helt okay, Chris. VILDE ser irriteret på EVA og siger med lav stemme, men højt nok til, at man kan høre det: Det er faktisk ret usundt, at de absolut skal være sammen hvert sekund. VILDE skifter pludselig tone: Hej! DRENG FRA KANTINEN (Off): Hejsa. ISAK ser op. Drengen småsludrer med VILDE, som tydeligvis finder alt, hvad han siger, meget charmerende. Der er noget ved den dreng, som fascinerer ISAK. DRENGEN ser sig omkring og møder hans blik. ISAK ser væk. DRENGEN går hen og sætter sig ikke så langt fra ISAK. I det samme får ISAK en sms fra JONAS: Sorry, jeg måtte hjælpe min mor med noget, kommer så snart jeg er færdig. ISAK kigger opgivende ned i displayet. EMMA off: Hejsa! ISAK ser op. EMMA står der sammen med sin veninde fra festen. Og måske en mere? ISAK: Hej! EMMA: Hyggegruppe, yey! 23


EMMA: Det er ligesom bare her, det sker. ISAK: Yes. EMMA: Vi så på gruppelisterne i mellemtimen i dag og tænkte over, hvor de fede folk på skolen er, og så så vi dit navn og vidste bare, at det var i Hyggegruppen. Det er jo klart. ISAK får noia, fordi han tænker, at hun er psyko, men han prøver at skjule det: Hehe, cool nok. --- TIDSJUMP VILDE IMPRO (Ulle, her er det bare at have fun): Vilde fortæller om visionerne for Hyggegruppen. At det er en gruppe, som er meget vigtig, for den skal sørge for, at hele resten af revyen har energi. At den på en måde er hjertet i revyen. Først og fremmest ved hjælp af mad. Det er dem, der skal lave mad til alle de andre grupper. Gruppen skal derfor inddeles i teams to og to, og hvert team har ansvaret for madlavning hver sin dag. Desuden er det vigtigt, at Hyggegruppen spreder positiv energi ved hjælp af kærlighed, og nu skal de lave en kærlighedsøvelse, så de kan øve sig i at sprede kærlighed. Hun beder alle om at rejse sig op. ISAK har fået nok. Han skal ikke være med i nogen kærlighedsøvelse. Han sniger sig hen mod døren. SANA efter ham: Hvor skal du hen? ISAK lader som ingenting: Jeg skal pisse. --- Gang på skolen. ISAK går langsomt ned ad gangen, mens han lader hånden glide langs væggen. Han har mere end almindeligt god tid. ---- Toiletbås på skolen. ISAK sidder på toilettets låg og spiller Hearthstone. Han kan høre lyde på toilettet, tjekker sit ur og beslutter sig for at gå ud. Han skyller ud. ---- Toilet på skolen. ISAK kommer ud fra toiletbåsen. DRENGEN FRA KANTINEN (DFK) står og vasker hænder. ISAK ser på ham i spejlet, men skynder sig at se væk, da deres

24


blikke mødes. ISAK vasker hænder. DFK tager papir. ISAK er færdig med at vaske hænder. Han venter på at komme til at tage papir efter DFK. DFK tager et papir mere. Og et mere. Og et mere. Og et mere. Og et mere. Og et mere. Han tager helt unødvendigt store mængder papir. Til der slet ikke er mere papir. Og så vender han sig om mod ISAK. DFK spiller overrasket: Åh ... Skulle du bruge papir? ISAK ser mærkeligt på DFK. Hvad har han gang i? Står han og disser ham? Er han retarderet, eller hvad sker der? DFK finder et papir i skraldespanden. Det ser helt urørt ud, og han giver det til ISAK. ISAK ser mærkeligt på ham. DFK smiler, som om han selv synes, at han er sindssygt funny. DFK passerer ISAK: Skal du med ud? DFK går hen mod døren uden at se sig tilbage. ISAK tøver et øjeblik, og så vender han sig og ser efter DFK. Hvad var det, der lige skete? Hvem fanden er han, og hvad vil han? --- Skolegård. DFK sidder på en bænk udenfor, ISAK kommer tøvende efter og ser DFK an. DFK fyrer op for en joint. Han tager et hiv og giver den til ISAK. ISAK tager et hiv og sætter sig ved siden af ham. DFK: Kender du hende gruppeformanden? ISAK: Vilde ... hende med kærlighedslegen? DFK: Hvad. Var. Det? ISAK griner: Jeg måtte bare ud derfra. Hvad skete der? DFK: Alle skulle gå rundt og mærke på hinanden i et mørkt rum, og hvis man stødte på en boner, skulle man sutte den. ISAK chokeret: Nej? DFK: Nej. ISAK griner. DFK: Så havde det jo været sjovt! Eller bøsset. Afhængig af, hvordan man ser på det. ISAK griner igen. Der bliver stille. De rækker jointen frem og tilbage mellem sig. 25


ISAK: Hvilken klasse går du i? DFK: 3STB. ISAK: Du gik her ikke sidste år, vel? DFK ryster på hovedet: Elvebakken. ISAK: Skifter du før dit sidste år? Why? EMMA (Off): Der var du! ISAK rækker jointen til DFK i ren refleks. EMMA lægger mærke til jointen, men hun er jo ikke en total nørd. Hun gider ikke engang at kommentere det. Det er sådan, de gør i gymnasiet. ISAK: Hejsa. EMMA IMPRO: Vi skal skrive os op til de der madlavningshold nu, og jeg kender ingen andre end dig. Eller jeg kender også Maria, men hun skal være sammen med Lea, så jeg ville høre, om du måske vil være sammen med mig? ISAK prøver at tænke hurtigt. DFK: Skulle vi ikke være sammen? ISAK overrasket: Jo ... Jeg skal være sammen med ... DFK: Even, hej. EVEN bøjer sig frem og giver EMMA hånden. EMMA skuffet: Nå. Men måske kan jeg være sammen med jer? EVEN: Det er fint med mig, men skulle det egentlig ikke være to og to? ISAK: Jo, det tror jeg ... ISAK får dårlig samvittighed ... men vi kan jo godt høre, om det går med tre. EMMA bagatelliserer optimistisk: Ja, det er jo sikkert helt fint. ISAK nikker. Der bliver stille. EMMA kan godt mærke, at hun er tredje hjul, men prøver at gøre noget ved det: Må jeg få et hiv? EVEN rækker hende jointen. EMMA sætter sig ned ved siden af ISAK og tager et lidt akavet hiv. ISAK sidder på en bænk i skolegården mellem EVEN og EMMA. – BLÆK Three-Way af The Magnetic Fields under rulleteksterne?


EVEN stadig irriteret over at moren er upræcis: 2. april. SIGRID: Ja. ISAK: Kondolerer. EVEN: Du behøver ikke at kondolere. Det var bedst for hende sådan. SIGRID: Tak, Isak. SIGRID sender EVEN et strengt blik. EVEN bemærker morens blik. EVEN: Hvad? Hun fik det jo bedre. SIGRID irriteret: Det er der vel ingen, der ved, for hun er her ikke her til at svare på det. SIGRID smækker albummet i igen og rejser sig. SIGRID uroligt: Vil nogen have en peberkage? JAN løsningsorienteret: Jeg tager gerne en peberkage! EVEN irriteret: Nu må vi smutte. SIGRID svarer ikke. Hun forsvinder ud i køkkenet. EVEN stirrer efter sin mor. ISAK kigger på EVEN. Han lægger sin hånd oven på EVENs hånd. EVEN vender sig og ser på ham. ISAK smiler roligt. ISAK: Så vi tager en peberkage? EVEN bliver rolig. Han nikker.


SKAM3_forsats.indd 5

18/12/2018 16.50


SKAM3_forsats.indd 6

18/12/2018 16.50


SKAM3_forsats.indd 7

18/12/2018 16.50


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.