Kulturarvsundersøgelse

202320232023

– komparativ

og 2023

analyse 2017, 2020

202320232023

Forord

I 2017, i 2020 og nu i 2023 har vi i Realdania fået gennemført Kulturarvsundersøgelsen. Undersøgelsen kortlægger, hvad kulturarv betyder for danskerne, deres livskvalitet og de fællesskaber, de er en del af. Helt konkret spørger vi ind til, hvordan danskerne bruger kulturarven, og hvad de interesserer sig for, og så undersøger vi, om det ændrer sig over tid.

Når vi spørger ind til kulturarv, definerer vi det som den danske bygningskultur, dvs. de fredede og bevaringsværdige bygninger og kulturmiljøer i by og på landet, der kan fortælle om byggeskik, arkitektur og kulturhistorie.

Kulturarven er et fysisk vidnesbyrd, der fortæller om fortiden, og kulturarvsundersøgelsen fra 2023 tydeliggør, at kulturarv fortsat har stor betydning for rigtig mange danskere: Kulturarven giver mange en større forståelse af, hvem de selv er, den er vigtig ift. danskernes valg af bolig, mange vil gerne vide mere om kulturarv, og mange opsøger kulturarv på ferier og udflugter. For blot at nævne et par af pointerne fra undersøgelsen.

Som noget nyt har vi i denne udgave spurgt til, hvorvidt danskere mener, at restaurering og bevaring af historiske bygninger kan bidrage til at mindske Danmarks klimabelastning.

Her indikerer svarene, at vi – i Realdania og i byggebranchen generelt – fortsat har en opgave med at opbygge og formidle viden om, hvilken positiv betydning bevaring og restaurering kan have for klimaet.

Vi håber, at den indsigt, som undersøgelsen giver, kan inspirere endnu flere til at beskytte og udvikle den danske bygningskultur, så den fortsat kan skabe værdi for både dig og mig og for de kommende generationer.

Rigtig god læselyst!

Nina Kovsted Helk

Kulturarvsundersøgelsen 2023 | 3

Indholdsfortegnelse

1. Danskernes forhold til kulturarv

2. Danskernes syn på kulturarv og bolig

3. Danskernes syn på kulturarv og turisme

4. Danskernes betalingsvillighed i forhold til kulturarv

5. Baggrund for respondenterne

6. Baggrund for spørgeskemaundersøgelserne

7. Bilag

| Kulturarvsundersøgelsen 2023 4

Danskernes forhold til kulturarv

Kulturarvsundersøgelsen 2023 | 5 Kapitel 1

202320232023

Danskernes forhold til kulturarv

– Hvilke typer af steder, mener du, bør bevares for de kommende generationer?

Sammen med spørgsmålet bliver de adspurgte præsenteret for 13 billeder. Se billederne på side 40.

Danskerne vil helst bevare historiske steder og bygninger fra før 1960.

Runesten og slotte anses mest som værd at bevare, herefter følger et historisk bymiljø og landsby fra 1600-tallet.

Fra 2020 til 2023 er danskerne tilsyneladende blevet en smule mindre tilbøjelige til at ville bevare historiske bygninger og steder.

Hvilke typer af steder mener du bør bevares for de kommende generationer? (Du kan markere flere svar (tal i pct.))

| Kulturarvsundersøgelsen 2023 6

0 20 40 60 80 Ingen af disse steder Højhus fra 1960'erne Rækkehusområde fra 1960'erne Idrætsstadion fra 1950'erne Legeplads i park fra 2010'erne Åbent landbrugsareal

år gamle Vandtårn fra 1960'erne Industrianlæg fra 1800-tallet Ventesal på jernbanestation fra 1930'erne Militærbunker fras 1950'erne Landsby fra 1600-tallet Et historisk bymiljø Slot med park fra 1600-tallet Runesten fra 1000-tallet 76% 82% 76% 81% 74% 77% 73% 76% 59% 61% 53% 58% 37% 38% 30% 33% 26% 30% 13% 13% 11% 12% 10% 11% 6% 6% 4% 3% 2023 2020

med markanlæg, der er ﬂere hundrede

Danskernes forhold til kulturarv

Hvordan passer følgende udsagn på din opfattelse af historiske steder1?

Hvilken betydning har historiske steder for danskernes forståelse af fortiden, nutiden og deres eget liv?

Flertallet svarer, at historiske steder giver en forståelse for fortiden og nutidens forhold. Omkring en tredjedel af de adspurgte angiver desuden, at historiske steder, giver dem en øget forståelse af, hvem de selv er.

Der er ikke en markant ændring i danskernes svar, når man sammenligner tallene fra 2020 og 2023.

Hvor enig er du i at historiske steder giver mig en øget forståelse for, hvordan det var i fortiden? (tal i pct.)

Hvor enig er du i at historiske steder giver mig en øget forståelse for hvem jeg er? (tal i pct.)

Hvor enig er du i at historiske steder giver mig en øget forståelse for nutidens forhold? (tal i pct.)

1Med historiske steder menes fortidslevn, bygningsarv, gamle industrimiljøer, herregårde, parkanlæg, bymidter med ældre huse mv.

Kulturarvsundersøgelsen 2023 | 7

–

82% 2023 2020 0 10 20 30 40 35% 37% 43% 43% 12% 12% 3% 2% 2% 2% 5% 3% 50 Ved ikke Passer slet ikke Passer ikke så godt Hverken eller Passer godt Passer meget fint 2023 2020 82% 0 10 20 30 40 15% 16% 42% 42% 25% 24% 6% 7% 4% 4% 7% 6% 50 Ved ikke Passer slet ikke Passer ikke så godt Hverken eller Passer godt Passer meget fint 2023 2020 2023 2020 0 10 20 30 40 11% 14% 29% 30% 30% 29% 12% 12% 11% 11% 7% 4% 50 Ved ikke Passer slet ikke Passer ikke så godt Hverken eller Passer godt Passer meget fint 2023 2020

Danskernes forhold til kulturarv

– Hvordan passer følgende udsagn på din opfattelse af historiske steder1?

Hvilken betydning har historiske steder for danskernes livskvalitet og fællesskab med andre mennesker?

Omkring hver tredje dansker finder ikke fællesskaber i historiske steder.

Omkring hver tredje dansker gør.

38% svarer, at det ‘passer meget fint’ eller ‘passer godt’, at historiske steder har betydning for deres livskvalitet. 31% svarer ‘hverken eller’.

Historiske steder har betydning for min livskvalitet. (tal i pct.) Historiske steder gør at jeg finder fællesskab med andre mennesker. (tal i pct.)

1Med historiske steder menes fortidslevn, bygningsarv, gamle industrimiljøer, herregårde, parkanlæg, bymidter med ældre huse mv.

8 | Kulturarvsundersøgelsen

2023

82% 2023 2020 0 10 20 30 40 13% 13% 27% 27% 31% 31% 12% 14% 13% 13% 6% 4% 50 Ved ikke Passer slet ikke Passer ikke så godt Hverken eller Passer godt Passer meget ﬁnt 2023 2020 2023 2020 0 10 20 30 40 7% 7% 17% 16% 32% 34% 17% 18% 13% 14% 9% 6% 50 Ved ikke Passer slet ikke Passer ikke så godt Hverken eller Passer godt Passer meget ﬁnt 2023 2020

Danskernes forhold til kulturarv

Hvordan passer følgende udsagn på din opfattelse af historiske steder1?

Hvor enige eller uenige er danskerne i, at historiske steders bevaring og restaurering har betydning for klima og bæredygtighed?

Flere end hver tredje dansker mener, at bevaring og restaurering af historiske bygninger kan bidrage til at mindske Danmarks klima belastning og ressourceforbrug. Kun hver ottende dansker mener ikke, at det kan bidrage.

Fra 2020 til 2023 er der et stigende antal danskere, der vurdere at historiske steder er vigtige i forhold til klima og bæredygtighed.

19% af de adspurgte svarer i 2023 ‘ved ikke’ til, at historiske steder er vigtige i forhold til klima/ bæredygtighed. 25% af de adspurgte svarer ‘ved ikke’ til, at bevaring og restaurering af historiske bygninger kan bidrage til at mindske klimabelastningen og ressourceforbruget.

Historiske steder er vigtige i forhold til klima og bæredygtighed. (tal i pct.)

Hvor enig er du i følgende udsagn omkring bæredygtighed? Bevaring og restaurering af historiske bygninger kan bidrage til at mindske Danmarks klimabelastning og ressourceforbrug?

Kulturarvsundersøgelsen 2023 | 9

–

1Med historiske steder menes fortidslevn, bygningsarv, gamle industrimiljøer, herregårde, parkanlæg, bymidter med ældre huse mv.

(tal i pct.) 82% 2023 2020 0 10 20 30 40 8% 7% 20% 18% 32% 34% 11% 13% 9% 12% 19% 16% 50 Ved ikke Passer slet ikke Passer ikke så godt Hverken eller Passer godt Passer meget ﬁnt 2023 2020 2023 2020 0 10 20 30 40 12% 26% 24% 8% 5% 25% 50 2023 Ved ikke Helt uenig Delvist uenig Hverken eller Delvist enig Helt enig

| Kulturarvsundersøgelsen 2023 10

Danskernes syn på kulturarv og

Kulturarvsundersøgelsen 2023 | 11 Kapitel 2

bolig 202320232023

Danskernes syn på kulturarv og bolig –

De fleste danskere bor enten i parcelhus eller klassisk etageejendom fra før 1950.

De fleste adspurgte danskere ønsker at bo i et parcelhus, murermestervilla, funkisvilla eller på en gård/husmandssted.

Der er en uoverensstemmelse mellem, hvilken type bolig danskerne bor i, og hvilken type bolig de helst vil bo i. Dog med parcelhuse som undtagelse.

12 | Kulturarvsundersøgelsen 2023

Danskernes bopæl sammenlignet med hvor de gerne vil bo, hvis de kunne vælge frit1.

Bor Vil gerne bo i 0 10 20 30 40 50 60 Ved ikke Anden type bolig Etageejendom fra perioden 1951-1980 Klassisk etageejendom fra før 1950 Nyere etageejendom fra perioden 1981 og frem Rækkehus Gård/Husmandssted Funkisvilla Murmestervilla Parcelhus 29% 26% 20% 18% 15% 14% 7% 2% 2% 4% 25% 13% 2% 4% 15% 6% 18% 9% 7% 1%

Hvordan bor danskerne, og hvordan vil de gerne vil bo, hvis de kan vælge frit? (tal i pct.) 1Sammenligning af spørgsmålene “Hvilke af disse boligtyper minder mest om der, hvor du bor?” og “Hvis du kunne vælge frit, hvilken type bolig ville du helst bo i?”

Fra 2017-2023 ses en lille stigning i kulturarvens betydning for valg af bopæl.

Godt hver fjerde dansker svarer, at kulturarven har ‘meget stor’ eller ‘stor’ betydning for deres valg af bopæl.

Hver tredje dansker svarer, at kulturarven har ‘hverken eller’ betydning for valg af bopæl.

syn

Hvilken betydning har kulturarven1 for dit valg af bopæl? (tal i pct.)

1Kulturarven er her forstået som den danske bygningskultur, dvs. de fredede og bevaringsværdige bygninger og kulturmiljøer i by og land, der kan fortælle om byggeskik, arkitektur og kulturhistorie.

Kulturarvsundersøgelsen 2023 | 13

0 7% 6% 8% 21% 20% 18% 34% 35% 31% 12% 13% 16% 19% 21% 20% 7% 5% 6% 5 10 15 20 25 30 35 Ved ikke Meget lille Lille Hverken eller Stor Meget stor 2020 2017 2023

Danskernes

på kulturarv og bolig – Hvilken betydning har kulturarven1 for dit valg af bopæl?

Danskernes syn på kulturarv og bolig

– Hvilken betydning har kulturarven1 for dit valg af bopæl?

Generelt er der ikke meget forskel på, hvor stor betydning kulturarv har på valg af bolig på tværs af alder, køn og region.

Kulturarven har størst betydning for de 18-35-årige og for dem over 56 år. Kulturarven har mindst betydning for de 36-45-åriges valg af bolig.

Næsten hver tredje i hovedstadsområdet svarer, at kulturarven har ’stor’ eller ’meget stor’ betydning for deres valg af bolig, mens det er hver fjerde i Nordjylland.

Hvilken betydning har kulturarven1 for dit valg af bopæl? (svar fordelt på køn, alder og region, tal i pct.)

| Kulturarvsundersøgelsen 2023 14

Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland Hovedstaden 56-74 46-55 75+ 36-45 18-35 Mand Kvinde 0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100 Ved ikke Meget lille Lille Hverken eller Stor Meget stor 7% 21% 34% 9% 18% 11% 6% 22% 34% 5% 20% 14% 5% 23% 30% 9% 17% 16% 6% 21% 35% 6% 22% 10% 7% 22% 40% 5% 16% 10% 9% 22% 37% 7% 15% 9% 4% 18% 36% 7% 22% 14% 6% 23% 34% 7% 20% 11% 6% 18% 37% 6% 22% 11% 7% 21% 35% 6% 20% 11% 6% 24% 30% 7% 15% 15% 7% 18% 26% 6% 28% 16%

Danskernes syn på kulturarv og bolig

– I hvor høj grad er du interesseret i at få større kendskab til kulturarven i dit område?

Lidt over halvdelen af de adspurgte er generelt interesserede i at få et større kendskab til kulturarven i deres område.

Næsten hver femte dansker svarer, at de ‘i meget høj grad’ eller ‘i høj grad’ er interesserede i at få et større kendskab til kulturarven i deres område.

I hvor høj grad er du interesseret i at få større kendskab til kulturarven i dit område? (tal i pct.)

Kulturarvsundersøgelsen 2023 | 15

0 5% 5% 4% 13% 14% 20% 13% 38% 41% 42% 25% 26% 26% 13% 11% 9% 6% 4% 6% 5 10 20 15 25 30 40 45 35 Ved ikke Slet ikke I ringe grad I nogen grad I høj grad I meget høj grad 2020 2017 2023

Danskernes syn på kulturarv og bolig –

Du kan vælge mellem to forskellige boliger (egen bolig) til forskellig pris – hvilken vil du vælge?

I 2023 ses en lille stigning i antallet af danskere, der vil betale mere for en bolig med kulturarvsværdier.

Over halvdelen af de adspurgte svarer, at de vil vælge en bolig uden særlige kulturarvsværdier, som er 600 kr. billigere om måneden.

Lidt over hver fjerde adspurgte er villig til at betale mere for en bolig med en særlig kulturarvsværdi.

Du kan vælge mellem to forskellige boliger (egen bolig) til forskellig pris – hvilken vil du vælge? (tal i pct.)

| Kulturarvsundersøgelsen 2023 16

0 52% 56% 52% 27% 24% 20% 24% 22% 19% 21% 10 30 20 40 50 60 Ved ikke En bolig i en bygning med en særlig kulturarvsværdi En bolig i en bygning uden særlig kulturarvsværdier, men som koster 600 kr. eller mindre om måneden 2020 2017 2023

Danskernes syn på kulturarv og

bolig

– Du kan vælge mellem to forskellige boliger (egen bolig) til forskellig pris – hvilken vil du vælge?

Lidt over hver fjerde dansker er villig til at betale mere for en bolig med en særlig kulturarvsværdi på tværs af alder.

Danskere i alderen 18 til 55 vælger oftere muligheden for en bolig uden kulturarvsværdi, der er 600 kr. billigere end dem over 56 år.

16% af de 18-35-årige svarer ‘ved ikke’, mens 31% af dem over 75 år svarer ‘ved ikke’.

En bolig en bygning med en særlig kulturarvsværdi

En bolig en bygning uden særlig kulturarvsværdier, men som koster 600 kr. mindre om måneden

Kulturarvsundersøgelsen 2023 | 17

Ved ikke 75+ 56-74 46-55 36-45 18-35 27% 29% 25% 26% 26% 57% 54% 54% 47% 43% 16% 17% 21% 27% 31% 0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100

Hvilken type bolig vælger du? (tal i pct.)

Danskernes syn på kulturarv og bolig

Din gode nabo ønsker at udvide sit hus, men det må han ikke ifølge den bevarende lokalplan for området. Der findes to forslag – hvilket finder du mest rimeligt?

Danskerne bliver spurgt til, hvorvidt de finder det rimeligt, at deres nabo ønsker udvide huset uden at tage hensyn til en bevarende lokalplan.

49% vælger forslag B, hvor naboen får nej til udvidelse. 21% svarer ’ved ikke’.

Din gode nabo ønsker at udvide sit hus, men det må han ikke ifølge den bevarende lokalplan for området.

Forslag A: Dispensation

Indebærer at naboen får dispensation fra kommunen og dermed ret til at udvide sit hus.

Forslag B: Ingen dispensation

Indebærer at kommunen fastholder sin beslutning i henhold til den bevarende lokalplan og din nabo får nej til at udvide huset.

Flertallet svarer, at kommunen bør fastholde den bevarende lokalplan, og at naboen ikke bør få dispensation til at udvide sit hus.

| Kulturarvsundersøgelsen 2023 18

–

0 10 20 30 40 50 60 Ved ikke Forslag B: Ingen dispensation Forslag A: Dispensation 28% 30% 51% 49% 21% 21% 2023 2020 Hvilket forslag finder du mest rimeligt? (tal i pct.)

Danskernes syn på kulturarv og bolig

Din gode nabo ønsker at udvide sit hus, men det må han ikke ifølge den bevarende lokalplan for området. Der findes to forslag – hvilket vælger du?

Danskerne bliver spurgt til, hvorvidt de finder det rimeligt, at deres nabo ønsker at udvide huset uden at tage hensyn til en bevarende lokalplan.

De yngre adspurgte vælger i højere grad forslag A, hvor naboen får dispensation til at udvide. Over halvdelen af alle over 45 år vælger forslag B, hvor naboen får nej til udvidelse.

Hvilket forslag vælger du? (svar fordelt på køn og alder (tal i pct.))

Kulturarvsundersøgelsen 2023 | 19

–

56-74 75+ 46-55 36-45 18-35 Mand Kvinde 0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100 Ved ikke Forslag B: Ingen dispensation Forslag A: Dispensation 28% 29% 35% 33% 21% 23% 50% 52% 44% 42% 57% 59% 22% 19% 21% 25% 22% 18% 23% 59% 18%

| Kulturarvsundersøgelsen 2023 20

Danskernes syn på kulturarv og turisme

Kulturarvsundersøgelsen 2023 | 21 Kapitel 3

202320232023

Danskernes syn på kulturarv og turisme

Hvor ofte opsøger du kulturarv på ture, udflugter og ferier?

Omkring 70% af danskerne opsøger kulturarv på ture, udflugter og ferier en gang imellem, ofte eller meget ofte.

Antallet af danskere, som svarer at de ofte eller meget ofte opsøger kulturarv, er faldet fra 2017 til 2023.

Hvor ofte opsøger du kulturarv på ture, udflugter og ferier? (tal i pct.)

| Kulturarvsundersøgelsen 2023 22

–

0 9% 10% 12% 23% 25% 20% 31% 39% 39% 38% 18% 18% 13% 7% 5% 3% 4% 3% 3% 5 10 20 15 25 30 40 35 Ved ikke Aldrig Sjældent En gang i mellem Ofte Meget ofte 2020 2017 2023

Danskernes syn på kulturarv og turisme

– Hvilke, hvis nogen, af følgende steder har du besøgt inden for de seneste 12 måneder?

Klassiske kulturmiljøer såsom ældre byer og byggeri er de mest besøgte.

Militærhistoriske og transporthistoriske kulturmiljøer er mindst besøgt.

Fra 2020 til 2023 er antallet af danskere, der har besøgt kulturhistoriske steder generelt faldet, og 25% svarer, at de ikke har besøgt et historisk sted i det seneste år. Faldet kan være påvirket af corona, men det kan ikke påvises ud fra tallene.

Bymidte med ældre huse (f.eks Ribe, Ebeltoft, Kerteminde, Dragør) 43% 25%

Ældre parkanlæg (f.eks Kongens Have, Herregårdshave)

Fortidslevn (f.eks en runesten eller en ruin)

Herregård

Militærhistorisk miljø (f.eks kaserne eller militærﬂyveplads)

Transporthistorisk miljø (f.eks museumsjernbane)

Andet

Nej, jeg har ikke besøgt et historisk sted

Hvilke, hvis nogen, af følgende steder har du besøgt inden for de seneste 12 måneder? (mulighed for flere svar (tal i pct.)) Ved

47% 41% 32% 47% 34% 23% 3%

Ældre byggeri åbent for o entligheden (f.eks slot, borg, rådhus, kirke) 0 10 20 30 40 50

16% 17% 16% 12% 14% 7% 7% 5% 5%

16% 25% 23% 4% 2020 2023

Kulturarvsundersøgelsen 2023 | 23

ikke

Bevaret industrimiljø, der ikke længere anvendes til industriel produktion (f.eks fabrik, smedje, mine, mølle)

Danskernes syn på kulturarv og turisme

Danskere fra hovedstaden besøger oftere kulturarv end danskere fra Nordjylland.

De 36-45-årige og de 56-74-årige er dem, som besøger flest steder med kulturarvsværdi.

47% af de adspurgte i Hovedstaden har senest besøgt et ældre parkanlæg inden for de seneste 12 måneder, hvorimod det kun er 23% af de adspurgte i Midtjylland. De fysiske omgivelser, det sted man bor, kan have betydning for denne forskel.

Flere mænd end kvinder besøger militærhistoriske- og transporthistoriske miljøer.

Hvilke, hvis nogen, af følgende steder har du besøgt inden for de seneste 12 måneder? (svar fordelt på køn, alder og region (tal i pct.))

Bymidte med ældre huse (f.eks. Ribe, Ebeltoft, Kerteminde. Dragør) Ældre byggeri åbent for o entligheden (f.eks. slot, borg, rådhus, kirke)

Ældre parkanlæg (f.eks. Kongens have, Herregårdshave)

Fortidslevn (f.eks. en runesten eller en ruin)

Bevaret industrimiljø, der ikke længere anvendes til industriel produktion(f.eks. fabrik, smedje, mine, mølle)

Militærhistorisk miljø (f.eks. kaserne eller militærﬂyveplads)

Herregård Andet

Transporthistorisk (f.eks. museumsjernbane)

Nej, jeg har ikke besøgt et historisk sted Ved

| Kulturarvsundersøgelsen 2023 24

– Hvilke, hvis nogen, af følgende steder har du besøgt inden for de seneste 12 måneder?

Nordjylland Midtjylland Syddanmark Sjælland Hovedstaden 56-74 75+ 46-55 36-45 18-35 Mand Kvinde 0 50 100 150 200 250 300

ikke

44% 43% 35% 46% 42% 49% 47% 43% 37% 52% 44% 32% 42% 40% 36% 46% 43% 43% 38% 47% 40% 38% 40% 30% 32% 31% 32% 35% 33% 32% 26% 47% 28% 26% 25% 19% 23% 24% 18% 30% 25% 26% 21% 24% 23% 23% 24% 15% 23% 15% 17% 18% 15% 15% 16% 17% 11% 15% 18% 17% 14% 18% 14% 16% 15% 19% 14% 19% 16% 17% 16% 15% 8% 8% 16% 16% 10% 12% 10% 10% 17% 11% 10% 9% 6% 5% 9% 10% 6% 6% 6% 6% 9% 6% 7% 7% 3% 5% 5% 3% 6% 6% 4% 6% 6% 3% 4% 6% 37% 25% 24% 21% 21% 26% 27% 31% 17% 26% 27% 25% 4% 4% 4% 4% 7% 6% 4% 2% 4% 6% 3% 4%

Danskernes syn på kulturarv og turisme – Er danskerne enige eller uenige i, at kulturarven er en væsentlig faktor for tiltrækning af turister?

Danskerne er generelt enige i, at kulturarven tiltrækker turister.

Antallet af danskere, der er ‘helt enige’ i, at kulturarven tiltrækker turister, er faldet fra 2017 til 2023.

Er du enig eller uenig i at kulturarven er en væsentlig faktor for at tiltrække turister? (tal i pct.)

Kulturarvsundersøgelsen 2023 | 25

Ved ikke Helt uenig Delvist uenig Hverken eller Delvist enig Helt enig 2020 2017 2023 0 41% 42% 47% 37% 38% 37% 12% 11% 9% 3% 2% 1% 1% 1% 0% 6% 5% 5% 5 10 20 15 25 30 35 40 45 50

| Kulturarvsundersøgelsen 2023 26

Danskernes betalingsvillighed i forhold til kulturarv

Kulturarvsundersøgelsen 2023 | 27 Kapitel 4

202320232023

Danskernes betalingsvillighed til kulturarv

58% af de adspurgte mener, at kommunerne bør tage hensyn til kulturarven.

Kun 5% mener ikke, at kommunerne skal tage hensyn til kulturarven.

| Kulturarvsundersøgelsen 2023 28

–

nybyggeri,

erhvervsområde og udviklingsplaner? I hvor høj grad bør din kommune tage hensyn til kulturarven? (tal i pct.) 0 26% 27% 23% 32% 33% 35% 27% 26% 28% 3% 4% 3% 2% 2% 2% 9% 8% 10% 5 10 15 20 25 30 35 Ved ikke Meget lille Lille Hverken eller I høj grad I meget høj grad 2020 2017 2023

I hvor høj grad bør din kommune tage hensyn til kulturarven ved

trafikforhold,

Danskernes betalingsvillighed til kulturarv

– Hvem har ansvaret for at finansiere kulturarven1?

Der er bred enighed om, at det offentlige har et økonomisk ansvar.

I 2023 er 29% af danskerne helt enige i, at det offentlige har et ansvar for at finansiere kulturarven. 43% er delvist enige.

Det

Kulturarvsundersøgelsen 2023 | 29

offentlige

ansvar.

pct.)

har et

(tal i

ejernes ansvar. (tal i pct.) Ved ikke Helt uenig Delvist uenig Hverken eller Delvist enig Helt enig 2020 2017 2023 0 29% 38% 32% 43% 40% 41% 12% 10% 11% 4% 4% 3% 2% 2% 1% 11% 7% 12% 5 10 20 15 25 30 35 40 45 Ved ikke Helt uenig Delvist uenig Hverken eller Delvist enig Helt enig 2020 2017 2023 0 6% 5% 6% 27% 27% 28% 24% 23% 22% 20% 24% 21% 10% 12% 10% 13% 9% 13% 5 10 20 15 25 30 35 40 45

Det er alene

Danskernes betalingsvillighed til kulturarv

– I din kommune er der behov for et nyt plejehjem.

Der findes to forslag – hvilket vælger du?

Danskerne bliver her spurgt til, hvilken mulighed de vil vælge ved etablering af et nyt plejehjem i kommunen.

Forslag A indebærer nedrivning, forslag B indebærer bevaring, hvilket er en dyrere løsning.

Forslag A: Nedrivning

Indebærer at en 100 år gammel murstensbygning rives ned for at give plads til en ny bygning. Nedrivning og nybyg er billigere for kommunen.

Forslag B: Bevaring

Indebærer at den gamle murstensbygning bevares og ombygges til plejehjem. Det indebærer, at byggeriet bliver 2 mio. kr. dyrere end ved nybyg.

Hvilket forslag vælger du? (tal i pct.)

I din 10

kommune er der behov for et nyt plejehjem. 20

60 Ved ikke Forslag B: Ingen dispensation Forslag A: Dispensation

49% 47% 14% 17% 2023 2020

37% 36%

| Kulturarvsundersøgelsen 2023 30

Flere ønsker at bevare det eksisterende byggeri end at rive ned og bygge nyt, selvom denne løsning er dyrere. Der findes to forslag – hvilket vælger du? 0

Danskernes betalingsvillighed til kulturarv

– I din kommune er der behov for et nyt plejehjem.

Der findes to forslag – hvilket vælger du?

Danskerne bliver her spurgt til, hvilken mulighed de vil vælge ved etablering af et nyt plejehjem i kommunen.

Forslag A indebærer nedrivning, forslag B indebærer bevaring, hvilket er en dyrere løsning. Svarene er her fordelt på køn, alder og region.

Mænd og kvinder svarer nogenlunde ens på spørgsmålet om nedrivning eller bevaring.

De 18-35-årige er den aldersgruppe, som vælger nedrivning mest, mens over halvdelen af dem over 56 år vælger bevaring.

I region Sjælland vælger over halvdelen bevaring, mens næsten halvdelen vælger nedrivning i region Nordjylland.

Hvilket forslag vælger du? (svar fordelt på køn, alder og region (tal i pct.))

Kulturarvsundersøgelsen 2023 | 31

56-74 75+ 46-55 36-45 18-35 Mand Kvinde 0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100 Ved ikke Forslag B: Ingen dispensation Forslag A: Dispensation 34% 37% 40% 37% 37% 32% 48% 47% 43% 43% 44% 53% 18% 16% 16% 20% 19% 15% 33% 52% 15% Midtjylland Nordjylland Syddanmark Sjælland Hovedstaden 34% 33% 35% 37% 48% 52% 48% 48% 19% 14% 17% 15% 46% 35% 18%

| Kulturarvsundersøgelsen 2023 32

Baggrund om respondenterne

Kulturarvsundersøgelsen 2023 | 33 Kapitel 5

202320232023

Baggrund om respondenterne – Er du medlem af en kulturarvsforening? (lokalhistorisk

forening, bevarings- og fredningsforening,

| Kulturarvsundersøgelsen 2023 34

bliver her spurgt til, om de er eller har været medlem af en kulturarvsforening. 9% af de adspurgte er medlem af en kulturarvsforening i 2023. 6% 9% 10% 11% 84% 80% 0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100 Nej og har aldrig været Nej, men har tidligere været Ja 2020 2023 Er du medlem af en kulturarvsforening? (tal i pct.)

i 2023 fordelt på køn, alder og region. (tal i pct.) 56-74 75+ 46-55 36-45 18-35 Mand Kvinde 0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100 Nej, og har aldrig været Nej, men har tidligere været Ja 9% 10% 8% 5% 6% 11% 8% 14% 20% 7% 8% 7% 84% 75% 73% 88% 87% 81% 20% 8% 73% Midtjylland Nordjylland Syddanmark Sjælland Hovedstaden 11% 9% 9% 9% 13% 10% 10% 10% 76% 82% 82% 80% 10% 10% 81%

museumsforening mv.) Respondenterne

Svar

Baggrund om respondenterne –

Arbejder de adspurgte med at passe eller vedligeholde et historisk sted?

Danskerne bliver spurgt til, om de med til at passe på og bevare historiske steder f.eks. ved at hjælpe til ved renovering.

7% af de adspurgte deltager ofte eller meget ofte i at passe eller vedligeholde et historisk sted.

28% bidrager indimellem til at vedligeholde et historisk sted.

Hvor ofte deltager du i arbejdet med at passe og/eller vedligeholde et historisk sted?

(Det kan f.eks være ved at vedligeholde, skrive læserbreve, støtte med penge, arbejde som frivillig eller lignende.)

Kulturarvsundersøgelsen 2023 | 35

Svar fordelt på år. (tal i pct.) 0 2% 5% 11% 17% 62% 3% 5 10 20 15 25 30 40 35 Ved ikke Aldrig Sjældent En gang i mellem Ofte Meget ofte 2023

Baggrund om respondenterne

– Hvor ofte ser, hører eller læser de adspurgte indhold om kulturarv på forskellige medier?

15% af de adspurgte i 2023 ser, hører eller læser ofte eller meget ofte om kulturarv.

En tredjedel af de adspurgte ser, hører eller læser en gang imellem om kulturarv.

Svarene fra 2017 til 2023 har ikke ændret sig markant, men der ses en mindre stigning i antallet af danskere, der ser eller hører om kulturarv i medierne.

Hvor ofte ser eller hører du udsendelser om kulturarv eller læser om kulturarv i medierne, på internettet, Facebook, Instagram, bøger eller magasiner? Svar fordelt på år. (tal i pct.)

| Kulturarvsundersøgelsen 2023 36

0 3% 2% 3% 12% 10% 10% 33% 33% 34% 29% 33% 34% 17% 18% 15% 6% 4% 4% 5 10 20 15 25 30 40 35 Ved ikke Aldrig Sjældent En gang mellem Ofte Meget ofte 2020 2017 2023

Baggrund for spørgeskemaundersøgelserne

Kapitel 6

202320232023

Baggrund for spørgeskemaundersøgelserne

Grundlag

• Antal deltagere:

1.009 personer i 2017

2.001 personer i 2020

2.008 personer i 2023

• De adspurgte er danskere i alderen 18+ år

• Data er vejet på køn, alder og region. Danmarks statistik er brugt som kilde, således at resultaterne er repræsentative for befolkningen i relation til ovenstående målgruppe.

• Undersøgelsen er gennemført for Realdania af analyseinstituttet YouGov i 2017, 2020 og 2023

| Kulturarvsundersøgelsen 2023 38

Baggrund for spørgeskemaundersøgelserne

– Billeder til ”Hvilke typer af steder, mener du, bør bevares for de kommende generationer?”

Bilag 1.

Billederne er vist til de adspurgte i forbindelse med spørgsmålet ”Hvilke typer af steder, mener du, bør bevares for de kommende generationer?”

Kulturarvsundersøgelsen 2023 | 39

Legeplads i park fra 2010’erne Industrianlæg fra 1800-tallet Et historisk bymiljø Vandtårn fra 1960’erne Runesten fra 1000-tallet

Baggrund for spørgeskemaundersøgelserne

Åbent landbrugsareal med mark-anlæg, der er flere hundrede år gamle

Ventesal på en jernbanestation fra 1930’erne Slot med park fra 1600-tallet

| Kulturarvsundersøgelsen 2023 40

– Billeder til ”Hvilke typer af steder, mener du, bør bevares for de kommende generationer?”

Rækkehusområde fra 1960’erne Idrætsstadion fra 1950’erne Højhus fra 1960’erne

Baggrund for spørgeskemaundersøgelserne

Kulturarvsundersøgelsen 2023 | 41

– Billeder til ”Hvilke typer af steder, mener du, bør bevares for de kommende generationer?”

Landsby fra 1600-tallet Militærbunker fra 1950’erne

Baggrund for spørgeskemaundersøgelserne

– Billeder til spørgsmål om hvor danskerne bor, og hvor de helst ville bo, hvis de kunne vælge frit

Bilag 2.

Billederne er eksempler på forskelligt byggeri til spørgsmålet om, hvor danskerne bor, og hvor de helst ville bo, hvis de kunne vælge frit.

| Kulturarvsundersøgelsen 2023 42

Parcelhus

Gård/husmandssted Etageejendom fra perioden 1981 og frem Etageejendom fra perioden 1950-1980

Murermestervilla

Baggrund for spørgeskemaundersøgelserne

– Billeder til spørgsmål om hvor danskerne bor, og hvor de helst ville bo, hvis de kunne vælge frit

Kulturarvsundersøgelsen 2023 | 43

Klassisk etageejendom fra før 1950 Funkisvilla Rækkehus

Baggrund for spørgeskemaundersøgelserne

Kreditering til billeder i bilag

Spørgsmål:

Hvilke typer af steder, mener du, bør bevares til kommende generationer?

Slot med park fra 1600-tallet:

På billedet: Ledreborg

Fotograf: Jørgen Jørgensen

Rækkehusområde fra 1960’erne:

På billedet: Elementbyen

Fotograf: Anne Prytz Schaldemose

Militærbunker fra 1960’erne:

På billedet: Regan Vest

Fotograf: Lars Horn/Baghuset

Idrætsstadion fra 1950’erne:

På billedet: Hvidovre Stadion

Fotograf: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix

Landsby fra 1600-tallet:

På billedet: Måle og Viby

Fotograf: Anne Prytz Schaldemose

Legeplads i park fra 2010’erne:

På billedet: Nørre-Snede Skole

Fotograf: Leif Tuxen

Industrianlæg fra 1800-tallet:

På billedet: Maltfabrikken Ebeltoft

Fotograf: Den Ny Maltfabrik

Højhus fra 1960’erne:

På billedet: Vollsmose

Fotograf: Realdania

Spørgsmål:

Danskernes bopæl sammenlignet med hvor de gerne ville bo, hvis de kunne vælge frit

Runesten fra 1000-tallet:

På billedet: Jellingestenene

Fotograf: Christian Ringbæk/Ritzau Scanpix

Åbent landbrugsareal med marker der er flere hundrede år gamle:

På billedet: Luftfoto af Højer

Fotograf: Leif Tuxen

Ventesal på en jernbanestation fra 1930’erne:

På billedet: Nørrebro station

Fotograf: Nicholas Ransome/Arkitekturbilleder.dk

Et historisk bymiljø:

På billedet: Christiansfeld

Fotograf: Leif Tuxen

Vandtårn fra 1960’erne:

På billedet: Svaneke Vandtårn

Fotograf: Per Munkgaard Thorsen/Arkitekturbilleder.dk

Murermestervilla:

På billedet: Murermestervillaer i Brønshøj

Fotograf: Mads Jensen/Ritzau Scanpix

Funkisvilla:

På billedet: Funkisvilla på Frederiksberg

Fotograf: Jørgen True/Ritzau Scanpix

Klassisk etageejendom:

På billedet: Nørrebro

Fotograf: Colourbox

Ny etageejendom:

På billedet: Generelt byggeri Ørestad

Fotograf: Claus Bjørn Larsen

Montagebyggeri:

På billedet: Gellerup

Fotograf: Emilie Koefoed

Gård/ Husmandssted:

På billedet: Trehøje

Fotograf: Cathrine Koppel

Etplansvilla:

På billede: Etplansvilla

Kreditering: Jørgen Bausager/Ritzau Scanpix

Rækkehus:

På billedet: Rækkehuse på Frederiksberg

Fotograf: Torben Christensen/Ritzau Scanpix

| Kulturarvsundersøgelsen 2023 44

–