Et rart sted at være, et godt sted at lære
ÅRSSKRIFT 2012-13
PERSONALE 12/13
2 / PERSONALE
MØLLEVEJENS SKOLE Skoleleder:
Elin Søborg
Lærere: Søren Krat: Engelsk, dansk, matematik, hjemkundskab, samfundsfag, på vej til voksen Kim Preisler: Matematik, engelsk, dansk, samfundsfag, idræt, historie/geografi Ole T. Madsen: Matematik, engelsk, dansk, samfundsfag, performance, handyman Lena Duus: Dansk, engelsk, matematik, samfundsfag, hjemkundskab, idræt Peter Hammershøj: Matematik, dansk, engelsk, samfundsfag, handyman, historie/geografi Sille Kamara: Dansk, engelsk, matematik, samfundsfag, idræt, performance Henrik Norman Hansen: Dansk, engelsk, matematik, hjemkundskab, på vej til voksen Einar Fuglede: Matematik, dansk, engelsk, samfundsfag, historie/geografi, på vej til voksen Administration: Anne Jensen, Jette Brisson UU vejledning Mette L. Schmidt
LOVGRUNDLAG Heltidsundervisningen Møllevejens Skole er etableret i henhold til Folkeskolelovens § 33, stk. 3. samt Lov om ungdomsskoler. Af lovgivningen fremgår det, at undervisningspligten efter det 7. klassetrin kan opfyldes ved deltagelse i
heltidsundervisning i den kommunale ungdomsskole i henhold til Lov om ungdomsskoler. Heltidsundervisningen skal stå mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen. Undervisningen er dog ikke bundet af folkeskolens regler
INDHOLD / 3
INDHOLD 4
FORORD - ALLE VED DET GÅR OP OG NED
6 MÅLSÆTNINGER 7 ELEVERNE 8
INTROTUR - Sammenhold i SILENDE REGN
10
Rummelighed, tydelighed & ansvarlighed
11
SAMMENHOLD GØR STÆRK
12-13 TRADITIONEN TRO - OG EN NY OPSTÅR 14
VALGFAG - FRA YOGA TIL WORD FEUD
16
I BELIVE I CAN FLY
17 NANNA 18
DIGITALISERING
19
PRAKTIK
20
FRA TERMINER TIL PRØVE-PRØVE
21
RESULTATER - AFGANGSPRØVE
22
HVOR GIK DE HEN?
Årsskriftet er udarbejdet af: Mette Gram Konsulent, Center for Familie, Unge og Integration Elin Søborg Skoleleder, Møllevejens Skole Fotos Møllevejens Skole
om deling på klassetrin, fagrække, læseplaner, timeopdeling mv. Møllevejens Skole er en institution under Center for Familie, Unge og Integration, Fredensborg Kommune.
Projektledelse Charlotte van Hauen Layout Rasmus Finsen/ duusfinsen.dk
4 / FORORD
” VI
GJORDE DET!” Helle Thorning Schmidt, september 2011
Skoleåret 2012-13 har været et skoleår, hvor vi er blevet udfordret på forskellig vis. Øverst på listen står forårets lockout, som satte os ud af spillet i en måned, hvor vi var nødt til at lægge undervisningen om og planlægge helt anderledes. Vi nåede i mål trods den langvarige arbejdskonflikt, og efter endt lockout var det tydeligt, at både lærere og elever glædede sig til atter at være samlet. De lockoutede blev mødt med gensynsglæde. Det store velkomstbanner talte sit tydelige sprog. Der har også været særlige udfordringer i forhold til at skabe et elevfællesskab, som kunne motivere, inkludere og rumme alle. Den samlede elevgruppe har været præget af en stor gruppe af ældre elever og en ligeså stor gruppe af yngre elever, som det til tider har været svært at få til at harmonere. På trods af dette forhold har jeg med stolthed kunne iagttage den rummelighed og forståelse, som eleverne har udvist over for hinanden året igennem. Jeg har erfaret, at det ikke kun er i vores to haller, at der er højt til loftet! Inklusion og rummelighed har været på dagsordenen i medierne gennem de sidste år. Et af Møllevejens Skoles særkende er netop den høje
grad af rummelighed. Igennem året har jeg haft dyb respekt for mine medarbejdere, som i sandhed er blevet budt lidt af hvert, og som alligevel igen og igen formår at udvise gejst og dedikation til deres arbejde. Trods en høj grad af rummelighed og forståelse har vi i år oplevet at måtte sætte grænser for netop skolens rummelighed og været nødsaget til at pege på alternativer til Møllevejens Skole. Dette skoleår har desuden stået i forandringens tegn. Vi bød velkommen til mange nye elever samt til en ny lærer, Ole Madsen. Vi søsatte nye initiativer og indførte blandt andet P-fag, som viste sig at være et godt og tryghedsskabende tiltag, som gav den faglige fordybelse, vi ønskede. Ikke alle nye tiltag fik dog lige stor succes. Sjov motion to gange ugentlig viste sig kun at være sjovt de to første uger! Selvom idræt og motion er vores akilleshæl, måtte vi konstatere, at det ikke er lykkedes os at motivere eleverne eller skabe den nødvendige tryghed for disse aktiviteter. Vi oplever, at vores elevgruppe på en og samme tid både er blevet mere skrøbelig og mere konfronterende. Derfor drøfter vi løbende i pædagogisk udviklingsudvalg og på lærermøderne,
FORORD / 5
” Det gjorde vi også! ” Elin Søborg, september 2013
hvilke behov der er for kompetenceløft i forhold til vores kerneydelse og elevgruppen. I indeværende år har alle medarbejdere deltaget i en studiekreds med temaet relationskompetence. Cand.pæd.psych. Claes Solborg sikrede en fælles teoriforankring og forståelse for vores daglige arbejde, og vi blev udfordret på vores teorier og praktiske gøren. I skoleverden er vi ofte gode til at forklare, hvad vi gør, men mindre gode til at forklare hvorfor vi gør, som vi gør. Vi er i dette skoleår blevet lidt skarpere på begge dele. Blot en enkelt af vores afgangselever var på grund af blandt andet manglende fagligt niveau ikke i stand til at tage afgangsprøven. Et resultat som jeg både er glad for og stolt af særligt i lyset af, hvordan afgangsprøverne landet over blev udfordret af forårets lockout. Vi har relativt kort tid fra eleverne starter hos os, indtil at de skal forlade os igen – typisk et til to år. Dette er meget kort tid, da der ud over det faglige også er behov for at arbejde med social og personlig udvikling med henblik på at kunne vurdere uddannelsesparatheden omkring 1. januar. Arbejdet med udvikling af personlige og sociale kompetencer vægtes lige så højt som det fagfaglige arbejde og er et tilbagevendende punkt i elevsamtaler og skole-hjemsamarbejdet.
Vi siger farvel til i alt 20 elever ved dimissionen i år. Tak for et lærerigt og berigende år til jer elever. Tak for samarbejdet til jeres forældre og til samarbejdspartnere i henholdsvis Hørsholm og Fredensborg Kommune. I er alle med til at gøre en forskel for de unge, der er så stor en del af vores hverdag. Elin Søborg skoleleder
6 / MÅLSÆTNINGER
MÅLSÆTNINGER På pædagogiske dage i år fik lærere og ledelse sammen sat ord på, hvad vi opfatter som Møllevejens Skoles kerneydelse. Vi blev skarpere på, hvad Møllevejens Skoles primære opgave er, og hvad det er, vi er rigtig gode til. Med udgangspunkt i vores kerneydelse har vi i dette skoleår arbejdet efter følgende målsætninger: •A t den enkelte elev får opbygget en struktur i sin hverdag, som kan være til gavn for elevens videre liv, hvad angår uddannelse, beskæftigelse og fritid. •A t tilbyde differentieret undervisning med udgangspunkt i den enkelte elevs faglige, personlige og sociale niveau. •A t der skabes gode muligheder for at forberede og sikre den enkelte elevs chancer for en god overgang fra grundskole til ungdomsuddannelse eller beskæftigelse. •A t tilbyde undervisning i fleksible rammer, hvor klassesammensætning, lærerressourcer, fag og kultur kan justeres på, så elevernes udvikling understøttes bedst muligt. •A t der skabes trygge og motiverende rammer for den enkelte elev, så eleven har lyst til og mod på at lære nyt.
•A t give den enkelte elev selvværd, ansvarlighed og selvstændighed •A t medvirke til et positivt samarbejde mellem skole og hjem
•
STRUKTUR
•
DIFFERENTIERING
•
MULIGHEDER
•
FLEKSIBILITET
•
TRYGHED
•
MOTIVATION
•
SELVSTÆNDIGHED
•
SAMARBEJDE
ELEVERNE / 7
Møllevejens Skole har plads til 34 elever fordelt på 8., 9. og 10. klassetrin. Eleverne visiteres løbende over skoleåret på månedlige visitationsmøder, hvorfor elevtallet typisk varierer hen over skoleåret. Vi siger løbende velkommen til nye elever, ligesom vi må tage afsked med enkelte elever, som forlader os af forskellige årsager.
2012-13
ELEVERNE
I skoleåret 2012-13 har vi haft en lille overvægt af drenge. Skolens elever har været fordelt med langt størstedelen af eleverne på 9. og 10. klassetrin og dermed få elever i 8. klasse.
IN TRO TUR
INTROTUR / 8
UDE GODT MEN HJEMME BEDST Som vi plejer, skød vi også dette skoleår i gang med en todages introtur for skolens elever og lærere. Turen var dog lidt anderledes i år. Da vi tidligere har oplevet, at eleverne har meldt fra ved udsigten til overnatninger langt væk hjemme fra, lod vi i år overnatningen foregå hjemme på Møllevejens Skole for at få så mange eleverne med som muligt. Den første dag mødte alle op på Møllevejens Skole og kørte samlet til naturskolen Nyruphus i Helsingør, hvor Thomas fortalte om skovens dyr og fugle samt om livet som jæger og naturvejleder. Eleverne fik til opgave at gennemsøge et udpeget skovområde for nedlagte fasaner, som vi efterfølgende var med til at plukke, partere og grille og endelig spise til frokost. Andendagen tilbragte vi i Andelslandsbyen Nyvang i Holbæk, hvor eleverne oplevede Danmark anno 1920 – 1970. Efter medbragt frokost deltog eleverne i børnelege fra 1930’erne, som de tog rigtig godt i mod, og alle var meget aktive i legene. Formålet med introturen er dels at ryste eleverne sammen, dels at give rum til at lærere og elever mødes og agerer i andre situationer og rammer end i skolens rum. Introturen giver god næring
til opbygning af et godt fællesskab og en sund fælles skolekultur. Både lærere og elever var glade for årets introdage. Det var god stemning, glæde og grin, der karakteriserede døgnet. Eleverne gav udtryk for, at en enkelt overnatning er for lidt, hvilket vi tager med os i planlægningen af næste års introtur.
10 / GRUNDSKEMA / KLASSEKONFERENCER
GRUNDSKEMA FOR SKOLEÅRET 2012-13 TID
MANDAG
TIRSDAG
ONSDAG
TORSDAG
FREDAG
08.15-08.30
Morgensamling
Morgensamling
Morgensamling
Morgensamling
Morgensamling Evt. til 08.40
08.45-09.30
Dansk UV
Matematik UV
Dansk UV
Engelsk UV
Engelsk UV
09.45-10.30
Matematik UV
Dansk UV
P-fag
Dansk UV
Dansk UV
10.45-11.30
Kontaktlærertid
Engelsk UV
P-fag
Matematik UV
Matematik UV
30 min Motion 15 min
Motion 15 min
11.30-12.15
Spisepause
Spisepause
12.15-13.00
Samfundsfag UV P-fag
13.15-14.00
P-fag
Spisepause
Spisepause
Matematik UV
Valgfag
Engelsk UV
Valgfag
Spisepause
HVORFOR GØR VI SOM VI GØR / 11
HVORFOR GØR VI
SOM VI GØR Lærerne gennemførte i løbet af skoleåret en studiekreds med undervisning af en ekstern konsulent Cand.pæd.psych. Claes Solborg. Emnet var relationskompetencer, og forløbet bestod af forberedelse ved fælles læsning af litteratur, to dages undervisning samt løbende supervision af lærerne. Formålet var at blive skarpere til skolens kerneydelse ved at sætte en udviklingsproces i gang hos lærerne i forhold til denne og deres relation til vores elever. Vi ønskede at blive bedre til at reflektere over egen praksis, hvorfor gør vi, som vi gør, og blive enige om hvilken fælles praksis, vi arbejder videre ud fra.
Vi er en skole, der har til opgave at undervise vores elever og give dem lyst til læring, men virkeligheden er også, at en stor del af dagligdagen på Møllevejens Skole består af socialpædagogisk arbejde. Vores lærere bliver dagligt udfordret af elevernes handlinger og sprog, og det kan til tider være svært ikke at havne i følelserne, hvor det ender med optrapning af konflikten. Derfor er det nyttigt med de værktøjer, vi lærte i studiegruppen, der fremadrettet kan bruges i arbejdet med relationerne.
12 / ÅRETS TRADITIONER
TRADITIONER Noget af det der gør Møllevejens Skole til sin egen, er de faste traditioner som skoleleder, lærere og elever i fællesskab har udviklet gennem årerne. Traditionerne er blevet skabt ud fra et ønske om at skabe en fællesskabsfølelse mellem elever og lærere, og i dag oplever vi, hvordan traditionerne giver tryghed og genkendelsesglæde hos os alle. Traditionerne er både af faglig og social karakter, og ofte lærer eleverne mere end det, der umiddelbart synes at være formålet.
ÅRETS TRADITIONER / 13
INTROTUR ELEVSAMTALER MOTIONSDAG PROJEKTOPGAVE JULEVÆRKSTED JULEAFSLUTNING MED BANKO, JULEQUIZ TERMINSPRØVER LEJRSKOLE PRAKTIKUGE AFGANGSPRØVER DIMMISIONSFEST FÆLLES MORGENMAD OG FROKOST GAMMEL ELEVTRÆF SKOVTUR I DYREHAVEN
SPOT:
MOTIONSDAG Motionsdagen er et godt eksempel på en tradition, der handler om mere end det, man umiddelbart forbinder med begivenheden. Motionsdagen i år blev tilrettelagt således, at eleverne fik rørt sig gennem fysisk aktivitet, mens de samtidig fik udviklet samarbejdskompetencer, strategisk tænkning og kreativitet.
Motionsløbet havde form som et stjerneløb, hvor eleverne inddelt i hold løb fra post til post og løste forskellige opgaver i fællesskab og blev udfordret både kropsligt og mentalt. Eleverne blev for eksempel bedt om at beregne vandets hastighed på en given strækning i Nivå Å, mens en anden opgave var at træne deres visuelle hukommelse i Kims Leg. Der blev lagt lige stor vægt på korrekt opgaveløsning som på samarbejdsevner. Eleverne havde en rigtig god dag, som blev afsluttet med en stor præmie.
14 / VALGFAG
DET SVÆRE VALG De sidste par år har vi på Møllevejens Skole tilbudt elever valgfag to gange om ugen. I år var det reduceret til en enkelt dag om ugen, torsdag eftermiddag i to lektioner. Eleverne kunne her melde sig på en aktivitet af interesse, og valget stod på enten pigeklub, idræt, træværksted, fagligt skub, kreative fag, badminton, svømmehalstur eller volleyball. Valgfagene har de seneste år skabt en masse uro for vores elever, da selve det at træffe et valg, viste sig at være forbundet med en masse vanskeligheder. I stedet for at vælge valgfag ud fra interesse, er det hurtigt kommet til at handle om fravalg i stedet. I det kommende skoleår vil eleverne blive tilbudt to aktive timer i stedet for valgfag. Timerne vil blive brugt til fysiske aktiviteter, men kan også benyttes til elevsamtaler eller klassenstime, hvis der er behov for det.
P-FAG / 15
FAG · NYHED Som noget nyt i år indførte vi p-fag, som primært er praktiske fag eller andre fag, som enten elever eller lærere brænder for at udforske. Eleverne blev ved skoleårets start inddelt i tre hold, som på turnus var igennem alle seks p-fag forløb. Denne faste struktur gav en del modspil i begyndelsen, men netop strukturen viste sig at bringe en masse ro og forudsigelighed, der gav plads til læring og faglighed.
De seks p-fag forløb:
Dette fag voksede under lockouten, da eleverne trods lockout fik undervisning i dette fag og derved ekstra tid til at udfolde det. Maden blev hævet til restaurantniveau, der blev dækket fine langborde, servietter foldet til blomster og maden præsenteret.
På vej til voksen Viden om banken, skattekort, hvorfor betaler man skat, feriepenge, borgerservice, lånetilbud, renter osv.
Handyman Betjene en boremaskine, lære at hænge et billede op, lappe en cykel, vælge den rigtige skruetrækker osv. Idræt, krop og motion Fysisk aktivitet og bevægelse, viden om kroppen, muskler og træning, test af kondital.
Historie og geografi Faget opstod på baggrund af et elevønske. Viden om de forskellige historie tider, finde tidstypiske tegn i tv-serien Matador. Performance Øvelser i forskellige kreative måder at udtrykke sig på f.eks. Stomp, improvisation, skrive en sangtekst, fortælle om sin drømmerejse med mere. Madlavning/hjemkundskab Madlavning og viden om råvarer og ernæring.
16 /IBOOST DI T SELVVÆRD
BOOST
DIT SELVVÆRD Det var lidt af et scoop, da vi ganske gratis fik tilbudt et pilotprojekt ’Boost dit selvværd teenager’ af coach Annette Wulff Larsen fra ZET MIND. Projektet bestod i et seks dages forløb spredt over tre måneder, hvor vores elever arbejdede med blandt andet selvværd, selvindsigt, adfærdsteori, handlemuligheder og team coaching. Vi tilbød pilotprojektet til alle pigerne på skolen. Enkelte fandt det dog for udfordrende og meldte fra efter få gange. De, der gennemførte projektet, fik i løbet af de tre moduler forståelse og respekt for hinanden og oparbejdet en fortrolighed og en åbenhed, som har gjort, at de efterfølgende har turde dele oplevelser og tanker med hinanden, ligesom de har støttet hinanden, når tingene kom tæt på.
Jeg har fået bedre selvtillid og selvværd Jeg kan, hvad jeg vil
”
Forløbet sluttede af med 1½ times forrygende karatesession, hvor pigerne demonstrerede så meget tro på sig selv, at de kunne slå et bræt midt over med håndkantslag. Det var fantastisk at opleve den disciplin, gejst og fælles glæde, der opstod over såvel den samlede som den enkeltes præstation. Det var ubetinget et projekt, der rykkede meget hos mange af pigerne. Der var både tale om en positiv udvikling hos den enkelte elev, men også for det samlede fællesskab på skolen.
Jeg har fået en forståelse for, at folk er forskellige Jeg skal tro på mig selv
”
SKITUR/ 17
Skituren er blevet et af årets højdepunkter. Det er Møllevejens Skoles fælles lejrskole for alle elever, og i år skulle bjergene i Neukirchen i Østrig indtages. Som noget nyt arrangerede et rejsebureau turen for os, da det både var en billig og bekvem løsning. Dette betød desværre også, at vi måtte tilbringe 20 timer i en godt fyldt dobbeltdækker på hjemturen, hvilket var lidt af en udfordring for både elever og lærere. Møllevejens Skoles skitur har altid været en god anledning til at få eleverne at presse sig selv og udfordre egne grænser. Det er skønt at opleve, når eleverne går fra ikke at turde til at opleve, at de faktisk godt kan.
en smule
Overordnet set var det også i år en vellykket tur, der var præget af godt humør, kammeratskab på kryds og tværs og succesoplevelser på ski på individniveau. I evalueringen af turen gav eleverne udtryk for, at de lærte både sig selv og andre elever bedre at kende, at de blev udfordret på det personlige plan, fik testet grænser for eget mod og udholdenhed. Alligevel har vi hvert år den store udfordring at få samtlige elever ud på ski – eller bare med på turen for den sags skyld. Også i år meldte flere elever fra til turen i sidste øjeblik, så det blev desværre en begrænset flok, der drog af sted. Af dem, der tog med, var der flere, der ikke kom ud på ski. Når ikke alle elever deltager i lejrskolen, er formålet med rejsen ikke opfyldt. Tiden er inde til nytænkning af vores lejrtur, og vi vil derfor i det kommende år drøfte nye muligheder i lærergruppen og med eleverne.
op ad bakke
18 / PRAKTIK
ud i den virkelige
VERDEN Forud for praktikforløbet ligger der et stort planlægningsarbejde, hvor eleven med sin kontaktlærer tager samtaler om ønsker til fremtid, arbejde og uddannelse. Eleverne skal motiveres og have et skub for at overvinde angsten for at prøve noget nyt og for at bevæge sig ud på en rigtig arbejdsplads. For at støtte eleven besøger kontaktlæreren og eleven praktikpladsen forud for praktikforløbet. Det er UU-vejleder Mette og lærerne, der finder de spændende praktikpladser til eleverne. I år havde vi elever hos blandt andet Landbohøjskolen, Falck, et autoværksted, en guld/sølvsmed, Politiet, Militæret, Vej og Park, Geologisk Institut, et fritidshjem, en børnehave/vuggestue og en kosmetolog. Som et led i at åbne verden op for vores elever og give dem lyst til at tage en uddannelse, bruger vi to af skoleårets uger på erhvervspraktik, ligesom vi har mulighed for, at elever kan komme i ekstra praktikforløb eller brobygninger i løbet af året. Praktikken er et vigtigt værktøj til dels at støtte eleverne i deres personlige og sociale udvikling, dels at erhvervsafklare eleverne. I praktikperioderne har eleverne mulighed for at stifte bekendtskab med forskellige typer af erhverv og funktioner.
Vi må erkende, at det ikke altid lykkes med et godt match mellem elev og virksomhed, og for enkelte af vores elever er det at skulle i praktik en uoverkommelig opgave. Disse elever møder højst op på arbejdspladsen den første dag, hvis vi tvinger dem, og bliver derefter væk. Dette er skuffende for praktikstedet, og hele det store forberedelsesarbejde med den grundige introduktion til arbejdspladsen bliver forgæves. Derfor har vi besluttet at ændre praktikforløbet til næste skoleår fra to obligatoriske uger til en obligatorisk og en frivillig uge.
DIMISSION / 19
DIMISSION
”Elin er du ikke også stolt af os?” Jo, jeg er stolt. Jeg er også glad, og jeg bliver også bevæget. Jeg er glad og stolt over dette års samlede resultat ved afgangsprøverne. Jeg er glad og stolt over jeres præstationer. I har støttet hinanden, I har jublet og krammet hinanden, og glædet jer over hinandens præstationer.
Citater fra Elins dimissionstale
I har både leet og grædt sammen, og I har også gjort jer jeres erfaringer med, hvem der stiller op for hvem, når det virkelig gælder. Vi bliver klogere på hinanden og måske vigtigst, så bliver vi lidt klogere på os selv. Det er flot. Det er godt gået. Det er mønsterbrydning, der vil noget!
20 / AFGANGSPRØVE
AFGANGSPRØVE matematik i FSA, som blev afholdt som en gruppeprøve. Det var en god prøveform for vores elever, der fik tid til at tænke højt i dialog med andre elever fra gruppen.
I heltidsundervisningsregi har der tidligere manglet en tradition for, at eleverne gennemførte folkeskolens afgangsprøver. Det vil vi gerne være med til at ændre på på Møllevejens Skole. Faktisk har vi allerede formået at ændre dette billede, da det de sidste fire år er blevet undtagelsen, hvis en elev ikke går til afgangsprøve i mindst et fag på Møllevejens Skole. Hvert år opfordrer vi alle elever til at tage afgangsprøven. Vi synes, at det er vigtigt, at eleverne prøver sig selv af, sætter krav til sig selv og lærer at håndtere en eksamenssituation.
Årets gennemsnitskarakterer for afgangseleverne når ikke op over middel, men tallene viser ikke, at eleverne kan have forbedret deres faglige niveau i forhold til det indgangsniveau, de kom til Møllevejens Skole med. Fokuspunkter for det kommende skoleår vil være uddannelsesparathed og faglighed. Vi tør godt opstille et mål om at hæve gennemsnitskaraktererne ved afgangsprøverne, ligesom vi ønsker fremme vores elevers motivation for og syn på læring.
7
7
7
1,38
1,71
2,42
4,50
Højeste karakter
7
4
7
10
4
4
02
7
10
Laveste karakter
0
0
02
02
0
0
0
0
0
FSA - Engelsk Mundtligt
13
2
FSA - Engelsk Skriftligt
13
FSA - Matematik Mundtligt
10 5,40
FSA - Matematik Problemregning
FSA - Matematik Færdighedsregning
9 4,22
FSA - Dansk Skriftligt
8 2
Klasse Karaktergennemsnit
FSA - Dansk Retskrivning
8 3,12
FSA - Dansk Læsning
FSA - Dansk Mundtligt
I skoleåret 2012-13 gik samtlige 10.klasses elever til FS10. Det er en fremgang på ca. 50 procent. I år blev der genindført mundtlig
TERMINSPRØVE / 21
TERMINS PRØVE
Karaktergennemsnit
FS10 - Matematik Skriftligt
FS10 - Matematik Mundtligt
FS10 - Engelsk Skriftligt
FS10 - Engelsk Mundtligt
9
FS10 - Dansk Mundtligt
Klasse
FS10 - Dansk Skriftligt
Som et led i at motivere alle elever til at gennemføre FSA, afholder vi terminsprøve på Møllevejens Skole. Vi gør det dog lidt anderledes end på den almindelige folkeskole. Ved vores terminsprøver lægger vi vægt på, at det er en prøve i at gå til afgangsprøve. Derfor har vi tilladt, at eleverne modtager hjælp fra lærerne under selve terminsprøven. Det er en rigtig god forberedelse til den rigtige afgangsprøve, da de afslappede forhold er med til at afdramatisere det at gå til prøve.
8
5
4
10
7
4,66
5,37
2
4,25
4,80
5,85
Højeste karakter
10
10
4
7
7
10
Laveste karakter
02
02
00
02
02
02
22 / HVOR GIK DE HEN?
HVOR GIK DE HEN ? Det er vigtigt for os, at vores elever bliver støttet i at fortsætte videre i et uddannelsesforløb efter deres tid på Møllevejens Skole. Dette gør vi i samarbejde med UU-vejledere, forældre og evt. sagsbehandlere. Vi fokuserer på at finde et uddannelsestilbud til den unge, som matcher både den unges ønske og kompetencer. SKOLE-UDDANNELSESRETNING
UU-vejlederne følger eleverne tæt, og nedenstående oversigt viser, hvor dimittenderne årgang 2011-12 har valgt at gå hen efter Mølle-vejens Skole.
Drenge
Piger
Antal
Gymnasial - HF
0
1
1
HG Handelsskole
1
4
5
Teknisk Skole
0
2
2
SOPU - Social- og Sundhedsskole
0
3
3
10. Kl. andet sted
2
0
2
Produktionsskoler
3
0
3
EGU - Erhvervsgrunduddannelse
1
0
1
Andet
2
0
2
TOTAL
9
10
19
HVOR GIK DE HEN EFTER SKOLEÅRET 2011-12
KATHRINE / 23 Vi har fulgt Kathrine, fra hun gik ud af Møllevejens Skole i 2011, forsatte på Roskilde Tekniske Skole og siden fik plads som konditorelev. Kathrine er blevet 19 år og er anden års lærling i Superbrugsen i Fredensborg. Kathrine er meget glad for sin elevplads, dels fordi hun har en dygtig svend, der både er god til at få idéer til nye kager, dels fordi hun oplever, at hun har indflydelse på sortimentet, og at der bliver lyttet til hendes idéer. Det er også spændende, fordi Superbrugsen i Fredensborg er kåret som den anden bedste butik i Nordsjælland, og nu kæmper hele butikken i fællesskab om at indtage førerpositionen. Det har dog ikke været lutter lagkage siden sidst. I vinters var Kathrine plaget af sprækker på begge hænder og frygtede for allergi og for, at hun måtte opgive sin drøm om at blive konditor. Kathrine var igennem forskellige test uden resultat, og siden forsvandt symptomerne. Den sidste måned er der atter kommet sprækker i huden, men Katrine forsøger at skåne sine hænder mest muligt og kæmper videre for sin uddannelse. Ud af de 60 elever, der startede på grundforløbet på Tekniske Skole, var Kathrine blandt de 20, der afsluttede, hvoraf kun fem lykkedes med at finde en elevplads.Kathrine mener selv, at hun fik en plads, fordi hun havde lavet en scrapbog med billeder af sine arbejder på skolen, som hun viste frem, når hun besøgte bagerforretninger i Nordsjælland.
NÆSTEN LUTTER LAGKAGE Konditor Kathrine, 2 år efter
Møllevejens Skole Ungecenter Møllevej 9s 2990 Nivå Tlf. 7256 5555 www.mollevejensskole.dk