RASK Magasinet nr. 6/7 - 2012 by RASK Media ApS

Danmarks eneste gratis magasin til patienter, pårørende og personale

TEMA

Smerter Sårpleje Tænderne

magasinet Nr. 6/7 2012 7. årgang

A TEM på Pas len so

James Sampson:

Jeg har haft nogle fantastiske bildæk Lars-Georg Herzoug

Kræftbehandling

Overlæge Julie Gehl

Slankepiller

Forurening gør folk mere sultne og fede

Stadig flere faktorer udløser hudkræft

Ny kemo-behandling med færre bivirkninger

Fødevarestyrelsen advarer mod kosttilskud til vægttab

Er det sundhedsmediernes skyld? Folkemødet på Bornholm, som fandt sted over flere dage i juni måned, med deltagelse af landets fremmeste politikere, pressen og interesserede borgere, omhandlede blandt andet mediedækningen af sundhedsvæsenet. I den forbindelse diskuterede politikere og redaktører fra Ekstra Bladet, B.T. og TV2, hvorvidt den intensive mediedækning gør danskerne utrygge ved sundhedsvæsenet. Ifølge en vurdering fra chefredaktøren for Dagens Medicin, Kristian Lund, er antallet af sundhedsrelaterede historier i medierne nemlig steget med 531 procent fra 2001 til 2011. Især kritiske historier om lægesjusk, bivirkninger og lange ventetider optræder jævnligt på avisernes forsider. Formand for Danske Regioners Sundhedsudvalg, Ulla Astman, efterlyste mere selvransagelse fra journalisterne, idet hun angav, at de mange historier nemlig ofte fører til, at patienter dropper deres medicin uden at rådføre sig med egen læge. ”Mediernes overskrifter er gang på gang skyld i, at fokus bliver flyttet i sundhedsvæsnet. Lægen får travlt med at dække et bekymrings- og ængstelsesbehov hos patienterne. Der kan også være overskrifter, hvor medierne ”kloger” sig på sundhedsvidenskab og medicin. Den her slags overskrifter er med til at trække ressourcer fra behandlingen og fra dem, som virkelig er syge,” sagde hun. Det opponerede nyhedsredaktør på TV2, Michael Dyrby, imidlertid imod, idet han udtalte: ”Grunden til, at vi har et godt sundhedssystem, er, at vi har en presse, der er så kritisk, som den er. Pressen har tvunget systemet til at være åbent. I får det til at lyde som en forbrydelse, at der er kommet mere sundhedsstof i medierne. Men jeg synes, det er strålende.” Det kan ikke siges bedre. For hvorfor skulle netop sundhedssektoren være undtaget kritisk journalistik? Har patienterne ikke krav på at vide så meget som muligt, så de selv kan tage stilling og vurdere, hvad de vil være med til? Jo, selvfølgelig har de det. Det synes som om nogle politikere - og sundhedsfaglige med for den sags skyld - glemmer, at alle over 15 år med en

normal dømmekraft har suveræn ret til at bestemme, om de vil have den undersøgelse eller behandling, de bliver tilbudt, eller ej. En forudsætning for at kunne tage stilling er selvfølgelig, at man i givet fald læser sin journal, hvilket man også har ret til, og er nogenlunde godt informeret. Det sidste medvirker medierne blandt andet til. Den kritiske afdækning af bivirkninger ved flere typer medicin eller anvendelse af problematiske hofteproteser skyldes jo ikke en godhjertet sundhedssektor eller medicinalindustri, der af egen drift har reageret af hensyn til patienterne, dvs. potentielt os alle sammen. Nej, det er de kritiske journalister, der har været med til at ændre kritisable procedurer eller ligefrem har medvirket til at farlig medicin en blevet trukket af markedet. Det er vanskeligt at opfatte det som andet end positivt. For so oder so er den kritiske mediedækning af sundhedssektoren betydeligt mere på patienternes side end på hvad man lidt primitivt kan kalde systemets side. Hvis medierne antages kun at gøre patienterne ængstelige og bekymrede, så skulle konsekvensen selvfølgelig være, at vi kom tilbage til forne tider, hvor lægens ord var lov og ethvert spagt spørgsmål fra patenternes side blev opfattet som en utidig provokation. Enhver kan jo blot spørge sig selv, om det førte noget godt med sig? Eller om det er en god idé at lade ræven vogte gæs? Nej, vel. Politikerne og sundhedsvæsenet bør tværtimod være taknemmelige for mediernes stærkt stigende antal sundhedsrelaterede historier, særligt de kritiske, for patienterne har krav på at få mest mulig viden og bedst mulig behandling. Det opnås blandet andet ved, at ’vagthunden glammer’.

Af Charlotte Søllner Hernø Chefredaktør csh@raskmagasinet.dk

Lidt skygge skader ikke Hvert år bliver mere end 13.500 danskere ramt af kræft i huden. Kræft i huden skyldes hovedsageligt for meget UV-stråling fra sol og solarier. Det kan undre, at vi har så høj forekomst af sygdommen, da vores lille land ikke er det mest privilegerede, når det kommer til solskinstimer. Problemet er, at vi danskere er alt for dårlige til at beskytte os i solen, når den endelig viser sig. Dertil kommer, at danskerne også udsætter sig selv for meget UV-stråling på solrige destinationer i udlandet. Resultatet er alt for meget UV-stråling med solskoldninger til følge. Og netop kombinationen af intens UV-stråling og solskoldninger øger markant risikoen for at udvikle kræft i huden. Egentlig gælder dette her langt de fleste danskere. Men skulle man særligt fremhæve nogen, må det blive de unge kvinder. Ingen bliver så ofte solskoldede, som de 15-19-årige, og ingen er dårligere til at følge solrådene om at søge skygge, bruge tøj og hat som beskyttelse og smøre solcreme på, der hvor skygge og tøj ikke dækker. Således oplevede hele 71 % af de 15-19-årige piger at blive solskoldet i løbet af sommeren 2011. På trods af de mange solskoldninger, er de unge piger faktisk blevet lidt bedre til at passe på i solen de senere år. Andelen af 15-19-årige piger, der er blevet solskoldet i løbet af sommeren, er faldet fra 81 % i 2010 til de 71 % i 2011, men det er stadig alt, alt for mange, der ikke solbeskytter sig godt nok. Samtidig er modermærkekræft blevet den hyppigste kræftform blandt unge danske kvinder mellem 15-34 år og den næsthyppigste blandt unge danske mænd i samme aldersgruppe. De unge 15-39-årige danske kvinder indtager desuden en kedelig verdensrekord, de ligger nemlig på en international førsteplads i antal nye tilfælde af

modermærkekræft. Ser man samlet på alle aldersgrupper, ligger danskerne på en international fjerdeplads i antal nye tilfælde af modermærkekræft (Australien, New Zealand og Schweiz ligger foran). Så selvom de unge har de værste solvaner – har alle vi andre også noget at lære. Kræftens Bekæmpelse & TrygFondens Solkampagne anbefaler, at man beskytter sig i solen, når UV-indexet er 3 eller mere. Det er her, at skyggen kommer ind i billedet. Skygge er nemlig den simpleste, billigste og mest effektive måde at forebygge solskoldninger og kræft i huden på. Mange danskere glemmer solbeskyttelsen, når de fx ordner haven eller er til et udendørsarrangement og kommer derfor hjem med en solskoldning om aftenen. Det er heldigvis hverken besværligt eller bekosteligt at søge skyggen, når solen brager og UV-indexet er højt. Solkampagnens opfordring til danskerne er derfor at indrette haver og udendørsarealer således, at de skyggefulde rammer bliver det naturlige sted at nyde de dejlige sommerdage, så solskoldninger og kræft i huden kan undgås. Og så er det en myte, at man ikke kan få lidt kulør i skyggen. Omgivelserne som vand, sand, beton og græs reflekterer solens stråling og derfor kan man også blive brun der – det tager bare lidt længere tid. Mit sommerråd til dig er derfor – lidt skygge skader ikke. Mange hilsner fra Line Rasmussen Daglig faglig leder af Kræftens Bekæmpelse og TrygFondens Solkampagne

Indhold 2 Leder. 3 Indhold og kolofon. 4 ”Jeg har haft nogle fantastiske bildæk,” siger James Sampson, der det meste af sit liv har været overvægtig, men som nu i flere år har ligget stabilt på en normal vægt. 9 Fri for briller efter en grå stær operation. 10 Kræftens Bekæmpelse: Forbyd solarier! 12 Ny kemo-behandling med færre bivirkninger. 14 Stadig flere faktorer udløser hudkræft. 19 Den naturligt udseende løsning. 20 RASK Magasinet, Australien: De varme, men dræbende stråler. 22 Nyt om helse. 26 Når smerter opstår. Hvad er det smerterne prøver at fortælle dig om dit liv og din livsstil? 28 Kroniske smerter tages ikke seriøst, selv om mellem 800.000 og 1 million danskere er plaget af kroniske smerter.

32 Nyt på disken. 34 RASK Magasinet, Indien: Fattigdom brændemærker indiske kvinder. 37 Vulnus eller ulcus. Et sår er ikke bare et sår. 38 Forurening gør folk mere sultne – og fede. 41 Nyt fra diætisten: Sommerens feriefælder. 42 Kampen for de spiseforstyrrede fortsætter.

43 RASK Magasinet, Tyskland: State of the art elektrisk tandbørste på vej. 44 Paradentose udløser farlig kædereaktion. 47 Kvalitet i verdensklasse til lavpris. Til tandlæge i Ungarn. 48 RASK Magasinet, Ungarn: Rejs til Ungarn og få det van(d)vittigt godt. 50 Eva Nystads klumme: Angsten for sygdommene. 51 Både mænd og kvinder lider: 17.000 smittes årligt med kønsvorter.

Distribution, målgruppe, læsertal og oplag: RASK Magasinet distribueres gratis til alle de offentlige og private sygehuse, lægehusene og de praktiserende læger, apotekerne, blodbankerne samt tandlægerne. Magasinet sendes ligeledes til den trykte og elektroniske presse foruden hospitalernes indkøbsafdelinger, offentlige råd, nævn og udvalg indenfor sundhedssektoren samt regionerne, kommunerne, patientorganisationerne og Folketingets medlemmer. Årligt oplag er 348.000 eksemplarer og det samlede læsertal er 2.818.800.

Der indlægges årligt 1.100.000 danskere på hospitalerne. De udskrives efter 7,6 dage i gennemsnit jævnfør Danmarks Statistik.

Ansvarshavende udgiver: Carsten Elgstrøm Dir. tlf. 28 87 07 70 ce@raskmagasinet.dk Chefredaktør: Charlotte Søllner Hernø Dir. tlf. 28 87 07 71 csh@raskmagasinet.dk Redaktion: Lars Aksel Jakobsen laj@raskmagasinet.dk

Abonnement: Ring på tlf. 33 26 95 20 eller send en mail til rask@raskmagasinet.dk RASK Magasinet Frydendalsvej 3 1809 Frederiksberg C www.raskmagasinet.dk Tlf.: 33 26 95 20 Fax: 33 22 95 20 rask@raskmagasinet.dk

Layout og tryk: Skribenter i denne udgave: artegrafix og PE Offset, Varde Anna Klitgaard Charlotte Søllner Hernø Eva Nystad Lars Aksel Jakobsen ISSN Danmark: Lisa Bolting 1902-5092 Annoncesalg: Mads Elgstrøm Dir. tlf. 28 87 07 76 mel@raskmagasinet.dk Forsidefoto: Bengt Juliusson

Tilmeldt Fagpressens Medie Kontrol:

Redaktionsudvalg

Charlotte Søllner Hernø Chefredaktør

Gregers Hermann Overlæge dr. med.

Flemming Hatting Hansen Formand for Patientforeningernes Samvirke

Carsten Elgstrøm Ansvarshavende udgiver

Karsten Skawbo-Jensen Formand for Landsforeningen mod Brystkræft samt regionsmedlem.

Se vores reklamefilm! Få RASK Magasinets nyhedsmail!

Foto: Bengt Juliusson.

Jeg har haft nogle fantastiske bildæk James Sampson blev med et landskendt, da han i 2001 blev den overbevisende og suveræne vinder af DRprogrammet ”Stjerne for en aften”. Siden fulgte en række albumudgivelser, der solgte vanvittigt godt. I dag er han imidlertid en glad familiefar, der lever af at hjælpe børn med vægt- og andre problemer, uden at musikken dog er glemt, for han er leder af et gospelkor, tager indimellem ud og optræder og har komponeret og skrevet en del numre, som han løbende har indspillet.

• Af Charlotte Søllner Hernø · csh@raskmagasinet.dk

James Sampson er født og opvokset nær Los Angeles i USA, i en uhyre musikalsk familie, hvor han allerede som spæd fik musikken ind med modermælken. ”Jeg vågnede som regel til lyden af gospel, soul eller R&B. Mine forældre lyttede altid til radio eller spillede musik fra LP’er eller båndoptager. Vi sang også meget i familien, og mine søskende kunne spille på forskellige instrumenter,” husker

James, der allerede som barn beviste, at han var et sangtalent ud over det sædvanlige. Han sang solo i skolekoret, og stillede op i forskellige sangtalent konkurrencer. Som 15-årig gik han til optagelsesprøve til børnekoret ”Children of the World” som skulle medvirke til at samle penge ind til sultkatastrofer og ofre for jordskælv. Frank Sinatra var sød og venlig ”Jeg tror, der var 4.000 amerikanske børn til prøve, men der var kun plads til 75 i koret, og jeg var altså en af de udvalgte. Vi

5 James Sampson blev verdenskendt i Danmark, da han i 2001 blev den suveræne vinder af DR1-programmet ”Stjerne for en aften”.

optrådte på tv og ved velgørenhedsarrangementer. Det bedste var, da koret ved en koncert i Los Angeles på Beverly Hilton Hotel sang sammen med Frank Sinatra og Sammy Davis Jr. Det var en oplevelse, jeg aldrig nogensinde glemmer,” siger James Sampson og fortsætter. ”Frank Sinatra kiggede på mig og spurgte mig om jeg havde fået et glas. Jeg sagde nej og så rakte han hånden ud og tog et hvidvinsglas, hældte al hvidvinen ud og tørrede det af. Og så sagde han: ”Værsgo”. Jeg fik på den måde et helt særligt glas, hvor de tos autografer var graveret. Glasset findes endnu, men er desværre i Californien hos min mor,” siger James med et beklagende smil. ”Det var nu ret sjovt. De sagde også: ”Kan du se det der salt- og peber-sæt? Det skal du også tage med hjem, for det er ret dyrt. Du skal bare tage det.”.De var begge to så søde overfor mig.” Jeg troede ikke Frank Sinatra var særligt venlig? ”Han var virkeligt venlig den dag. Han var sød ved os børn.”

Det er OK at snakke om følelser James Sampson ser tænksom ud: ”Egentlig ville vi gerne lave det på nationalt plan,” siger han. ”Så alle i Danmark kunne få mulighed for at være med. Det er vigtigt, at børnene får at vide, at det er OK at sidde og snakke om følelser. For nogen skal være advokat for dig og snakke med dine forældre, hvis ikke du tør eller det føles for tungt. Så vi snakker med ungerne og vi snakker med forældrene. Vi har udvidet det til også at omfatte undervægtige børn, børn der ikke helt passer ind i flokken og børn der føler sig lidt udenfor. Det har givet pote for rigtigt mange børn. Mange forældre har så travlt med deres job og med overfladen, men hvad er det der sker på underfladen?,” lyder det retoriske spørgsmål. ”Udover den fysiske træning vi laver med børnene, så har vi også coaching-samtaler med dem. Vi snakker med dem om, hvordan de har det, om deres følelsesmæssige tilstand. Mange tror, at overvægten kommer på grund af dovenskab og forkert kost, men det er følelser, det handler om. Det ved jeg alt om,” siger James Sampson med eftertryk og fortsætter: ”Jeg havde en stærkt alkoholiseret far. Han lå i lage hele tiden, kan man sige,” kommer det med en afvæbnende latter. ”Jeg kan ikke huske, at jeg nogensinde har set min far ædru. Så jeg spiste meget, uden at jeg vidste hvorfor. Jeg var meget utryg ved min far. Jeg vidste aldrig, hvor jeg havde ham, om han var glad eller han var sur, om han var bare en lille smule fuld eller han var meget fuld.” Spiste meget som barn og blev kuglerund Så du kompenserede ved at spise? ”Ja, det mener jeg i hvert fald. Hvis ikke det var sangen, så var

Foto: Bengt Juliusson.

Trækker på egne erfaringer i arbejdet med børn med vægtproblemer Sangen fylder stadigvæk en del i James Sampsons liv, men han arbejder også med børn, der har vægt- og andre problemer. Noget han selv kender til, for han har selv som barn og også som voksen været mere eller mindre overvægtig. Men for fem-seks år siden tabte han sig langt om længe så meget, at han i dag er tæt på at være rigtig tilfreds med sin vægt. Han har derfor stor forståelse for børn, der har problemer med vægten, hvorfor det også er ham en stor glæde at arbejde med en gruppe børn, der har brug for en hånd i en tid, hvor vi formentlig kun har set toppen af isbjerget for så vidt angår en egentlig fedmeepidemi. ”Vi må prøve at finde en måde at stoppe det på,” siger James Sampson. ”Sundhedsvæsenet snakker om det, men gør ikke særlig meget. Der er mange tilbud, men de bliver ikke set. Jeg arbejder med overvægtige børn i en forening, der hedder Super Børn, hvor vi laver styrketræning og anden forskellig træning. Forældrene kan komme med deres børn – eller børnene kan komme alene – for at få en prøvetime, så børnene kan prøve, om det er noget for dem. Vi har omkring 12-14 børn i foreningen, der udover at have fo-

kus på den fysiske træning også lægger vægt på børnenes trivsel og madvaner. Vi træner dem hver tirsdag og torsdag. Den sidste torsdag i måneden har vi det, vi kalder skolekøkkenet, hvor børnene og deres forældre kommer og laver mad. Vi har en ernæringsekspert tilknyttet foreningen. Hun hjælper dem med forskellige opskrifter og lærer dem, hvad der er godt og hvad der ikke er så godt for kroppen. Projektet er et rent privat projekt, det vil sige man betaler selv for at deltage. Vi har forsøgt at få et samarbejde med kommunen, men det har der endnu ikke været interesse for. Men vi er meget åbne overfor et eventuelt samarbejde på sigt, så projektet kan nå ud til flere, fordi problemet med mistrivsel og overvægt blandt børn er stort og er stadigt stigende.”

James Sampson har været stærkt overvægtig både som barn og som voksen. I dag har han fundet den bagvedliggende årsag til, at han blev overvægtig, og er slank og fit, ligesom han nu hjælper børn, som har vægtproblemer.

Foto: Bengt Juliusson.

Hvad skete der for 5-6 år siden? ”Der skete det, at jeg mødte en fantastisk kvinde, som hedder Guinevere Hansen. Hun er clairvoyant, coach og healer. Min kone startede først hos hende og fortalte mig så, at Guinevere skulle til at lave et udviklingshold for mænd. Det syntes jeg, jeg skulle være med på. Det var fantastisk, men det var hårdt,” siger James og ler. ”At skulle åbne den sorte pose og kigge ned i den, tage alle de der grimme ting, som man har haft i sin historie og har gemt væk og skulle tage dem op og kigge godt og grundigt på dem. Snakke om dem. Alle de følelsesmæssige ting. Det var først der, jeg begyndte at komme af med kiloene og de er ikke kommet tilbage.”

”Jeg vil sige, det er gået lidt op og ned, men indenfor det sidste halvandet års tid har jeg ligget på en vægt under 90 kilo. Det er jeg rigtig glad for. Jeg vejer 86 kilo og det synes jeg er helt fantastisk. Jeg har det fint,” fortæller James Sampson, der vejede 140 kilo, da han i sin tid mødte sin danske kone Evy.

det mad. Der var et hul indeni, som man som barn ikke helt ved, hvad er. Jeg synes, det er vigtigt, at forældre lærer deres børn fra en tidlig alder, hvordan de kan komme i kontakt med deres følelser og hvordan de kan få talt om, hvordan de har det. Det gør vi i hvert fald hjemme hos os. Vi har en syvårig og en treårig – det er selvfølgelig lidt svært med den yngste – men til vores syvårige siger vi altid, at vi skal finde ud af, hvad det er sket. Han kan sagtens fortælle, at der er sket et eller andet i skolen og at han derfor er sur. Men når vi har fået ham til at sætte ord på, finder vi måske ud af, at han er ked af noget, der er sket, eller at hans lillesøster har haft fået al den tid, hun har haft brug for, men at han ikke har fået den tid, som han ønskede,” forklarer James Sampson. ”Tilbage til min barndom, så vidste jeg som sagt aldrig, hvor jeg havde min far. Jeg har altid været en god dreng, kan man sige. Jeg lavede ikke meget ballade, fik gode karakterer i skolen og var høflig. Det sidste er vel det, min far har bidraget med, som er positivt. Men alt andet var bare hæsligt, skrækkeligt. Livet med en, der var så dybt alkoholiseret, at man ikke kunne finde ud af hvilket ben, man skulle stå på. Så jeg spiste meget og før jeg vidste det, var jeg lige så rund som jeg var høj. Det var nærmest nemmere at gå over mig, end at gå uden om mig. Det tog mig mange år, før jeg fandt ud af, hvorfor jeg blev så stor. Det er faktisk ikke mere end 5-6 år siden.” Spisning kan gøre det samme som alkohol? ”Ja, eller stoffer. Det dulmer.”

James Sampson James Sampson, født 17. november 1970 i Lynwood, Californien, er en amerikansk-dansk sanger, der slog igennem, da han i 2001 vandt talentkonkurrencen ”Stjerne for en aften”, der blev sendt på DR1. I 2002 udgav han debutalbummet ”James” på Sony Music, der solgte i 95.000 eksemplarer. Blot ni måneder senere udkom ”All I Want”, der solgte 40.000 eksemplarer. James Sampson deltog i øvrigt i 2007 i Dansk Melodi Grand Prix med ”Say You Love Me”, der fik en andenplads. James Sampson flyttede til Danmark i 1999 efter at have mødt sin danskfødt kone Evy, der arbejdede i USA som au pair. Parret bor syd for København og har to børn på hhv. 3 og 7 år.

Jeg har haft nogle fantastiske bildæk Skete det, fordi du forstod sammenhængen? ”Jeg kunne mærke det. Da jeg kom af med den gamle historie og alle de der øv-følelser, fik jeg mindre brug for sukker og søde sager, end jeg før havde haft i livet. Jeg har trænet rigtig, rigtig meget i mange år, men der skete ikke noget som sådan. Det var først, da jeg virkelig tog fat på årsagen, at jeg begyndte at rasle ned i vægt. Jeg har haft nogle fantastiske bildæk, som jeg tænkte, kun kunne forsvinde, hvis jeg blev skåret op. Jeg har virkelig haft deller, som jeg ikke troede på kunne komme væk, med mindre jeg fik plastikkirurgi. Men sjovt nok er de alligevel blevet meget mindre, betydeligt mindre end jeg nogensinde havde turdet håbe eller tro på. Jeg er dog helt sikker på, at det ikke er nok. Man kan sige, jeg er blevet en lille smule forfængelig efter jeg er gået fra størrelse 42 i bukser til størrelse 33, så er det knapt så fedt at have denne her lap, der hænger. Jeg har talt mange gange med min læge om plastikkirurgi eller ej, men jeg tror egentlig, jeg er gået væk fra den tanke. Der er en klinik med en hjemmeside, der hedder www.undo-it.dk, hvor de fjerner ar og tatoveringer med laserbehandlinger. De kan også fjerne strækmærker. Og dem har jeg mange af. Så hvis de kan laserbehandle dem, så de bliver mindre, så vil stort set alt det, jeg ønsker, skal væk, komme væk, tror jeg.” Kroppen fortæller, når der er noget galt Man skal vel egentlig også være varsom med kirurgiske indgreb? ”Ja, jeg har haft slidgigt i det ene knæ siden jeg var 18 år, som følge af at jeg slog en flik flak, hvor min fod kom ned i et hul og så røg knæet. Jeg har levet med det i mange år, men ind imellem kommer der lidt for meget væske i knæet og så skal jeg slappe af en uges tid, til det er fint igen. Men det kan også være følelsesmæssigt forbundet. Igennem denne her udvikling jeg har været igennem, har jeg fundet ud af, at smerter i kroppen også har noget med følelser at gøre. Der er rigtig mange mennesker, som ikke snakker om, hvordan de har det. Jeg er af den overbevisning, at hvis ikke du taler om, hvordan du har det og hvis du prøver at skubbe det væk, så skal universet og kroppen nok fortælle dig, hallo, det er noget, du lige skal være opmærksom på.” ”Jeg havde et arbejde, hvor jeg egentlig troede, jeg var meget glad for det, selv om det var svært at være ude af huset fire aftener om ugen. På et tidspunkt fik jeg bare ufatteligt mange smerter i mit knæ. Jeg kan huske, at jeg snakkede med min kone og vi blev enige om, at det ikke duede med en lille bebs at skulle være ude af huset fire aftener om ugen fra 18 til 22, lige dér hvor hun havde brug for hjælp. Så jeg sagde op. Dagen efter spurgte hun mig, hvordan det gik med mit knæ. Gud, det havde jeg glemt alt om. Ingen smerter overhovedet. Jeg ved, det lyder lidt mystisk, men mange mennesker har smerter og tager piller. Men piller hjælper ikke altid og hvad gør de så? Så går de til lægen, skal opereres, men bliver ikke kureret alligevel. På en eller anden måde er der stadigvæk noget galt. Det er simpelthen, fordi følelser og ting, der er sket i ens liv, bliver pakket så godt og grundigt ind. Hvis de ikke tager dem op og kigger på dem, så viser kroppen, at der er noget galt. Det er i hvert fald min overbevisning. Der er mange sygdomme, som ikke er sygdomme som sådan,

Foto: Bengt Juliusson.

”Jeg har altid været fysisk aktiv. Jeg har altid danset, spillet basketball, baseball, tennis og volleyball,” fortæller James Sampson der er uddannet personlig træner og har læst og lært meget om kost.

men som mere er tilstande, som kroppen går i, som et signal om, at der er noget, du skal tage dig af.” Fordi man har behov for omsorg for eksempel? ”Ja, det mener jeg. Det var derfor, jeg blev så tyk. Jeg fik ikke den omsorg, som jeg ønskede fra min far. Til gengæld spiste jeg rigtig, rigtig meget.” Har næsten en hel plade klar Hvor er din sang nu? ”Jeg har de sidste to år haft et gospelkor i Køge. Vi er omkring 60. Det er mange, men jeg har en vision om, at vi kan komme op på 100. Det er ikke alle, der er lige gode, men hver fugl synger med sit næb, ikke? Koret er ikke bare et kor, det er også terapi. For rigtigt mange mennesker har det skidt. Og jeg ved, at de kommer til gospel, fordi det gør dem glade. Der er mange, der siger, at når de kommer hjem om mandagen, så kan de slet ikke sove, fordi de er helt oppe at køre og er rigtigt glade. Det er et forum, hvor folk får det godt. Det er også et socialt netværk, hvor folk er begyndt at være venner på kryds og tværs.” Hvad med din egen sang? ”Jeg har næsten en hel plade klar. Jeg har lavet 8 sange, men jeg skal bare lige mærke, hvornår jeg er klar til at fortsætte. Jeg synes, det har været fint at være almindelig dødelig borger, familiefar og bruge tid på andre ting end musik, som stadig er min passion og min kærlighed. Det vil det altid være. Jeg er også stadigt ude og optræde til koncerter og shows, men jeg har bare ikke haft en plade ude i længere tid. Og det er egentlig mit eget valg, men det er også svært at komme ind i industrien igen, efter man har holdt en pause. Og på en måde bliver man stemplet, når man har været med i ”Stjerne for en aften” og Melodi Grand Prix. I Danmark i hvert fald. Hvis du har været med i sådanne programmer i England, i USA og andre steder, så er folk helt vilde for at arbejde med dig. Her er det nærmest en skændsel, som om man ikke har fortjent det. Det gør jo ikke én til en dårligere sanger på nogen som helst måde og jeg kan højt og tydeligt sige, at jeg ikke synes, der er nogen mænd i dette land, der synger lige så godt som jeg gør,” siger James Sampson og tilføjer så: ”Det er måske lidt højrøvet, men – fuck Janteloven,” kommer det med et smil og en stor latter. ”Første gang fik jeg det hele serveret og det var meget fint, men jeg ved ikke, om jeg håndterede det på den rigtige måde. Jeg ved ikke, om jeg som menneske var taknemmelig over for den mulighed, jeg fik. Jeg vil ikke sige, at jeg blev ledt i den forkerte retning, men det var ikke helt det, jeg havde lyst til at synge. På denne her måde kan jeg få lov til at gøre det, som jeg brænder for, uden at der er nogen, der skal sætte en finger på

noget som helst og sige, om det duer eller ikke duer. Man kan sige, at det jeg tidligere har lavet, har været meget pop-præget. Men jeg er ikke popsanger. Jeg er soulsanger. Jeg er vokset op i en familie, som er fra sydstaterne og med en musik, som er soul og R&B samt gospel. De ting er forbundne. De her sange, som jeg har klar, har jeg selv skrevet alle tekster og melodier til. Ja, jeg er faktisk en rigtig god sangskriver, hvis jeg skal sige det selv, men jeg har aldrig haft mulighed for at bevise det overfor folk. Ikke før nu.” Det er helt dit eget produkt? ”Ja, hele vejen igennem.”

Der kommer hele tiDen nye muligheDer Få gode råd til et bedre liv med multipel sklerose på levmedms.dk

www.almirall.com

Fri for briller efter en grå stær operation I dag er det muligt at ’lave om’ på øjets optik, så patienter typisk med grå stær eller synsfejl i form af langeller nærsynethed eller bygningsfejl, opnår et godt syn helt uden briller efter operation. Succesen skyldes opfindelsen af den multifokale linse, som på samme tid sikrer både et godt afstandssyn og et godt læsesyn. RASK Magasinet har talt med en øjenkirurg og en af hans ny-opererede patienter, der tilhører en stadig voksende skare.

• AF Lars Aksel Jakobsen · laj@raskmagasinet.dk

”Selvom prisen er omkring 40.000 kroner, var jeg ikke på noget tidspunkt i tvivl om, at det her var den helt rigtige løsning for mig. Og det mener jeg vel at mærke stadig i dag, hvor der er gået snart ni måneder siden operationen.” Det siger den 55-årige socialrådgiver fra Århus, Linda Bennet Secher. Løsningen hedder multifokale linser, som i tilfælde af folkesygdommen grå stær kræver et lille og totalt ukompliceret indgreb med ultralyd. Indgrebet varer kun omkring 15-20 minutter, og indebærer et mikroskopisk lille hul på 2,2 mm i øjet. Herigennem suges den uklare linse ud, og den nye linse foldes sammen og føres ind på plads gennem et lille, tyndt rør. Linda Bennet Secher havde som så mange andre i denne alder fået grå stær og havde brug for operation på begge øjne: ”Det blev klaret med en uges mellemrum, og jeg har ikke på noget tidspunkt oplevet gener eller komplikationer. Derimod kun masser af glæde ved at kunne leve et liv uden afhængighed af briller. Dels bruger jeg qua mit arbejde som socialrådgiver dagligt mange timer foran en computer. Dels er jeg ivrig motionist og kan nu bevæge mig frit uden tanke for, at der sker noget med brillerne.”

Foto: Privatfoto.

Billigt på den lange bane Linda Bennet Secher synes i det hele taget ikke, at 40.000 kroner er en høj pris for to nye, skarpe øjne: ”Almindelig hovedregning siger, at det i alt fald i mit tilfælde er en god investering på den lange bange. Siden jeg som 42-årig blev afhængig af briller har jeg brugt x-antal 10.000 kroner på

”Jeg kunne ønske mig, at patienterne i det mindste kunne få det offentlige tilskud til behandlingen og så betale forskellen mellem en almindelig grå stær operation og en multifokal linse. På linje med reglerne for tilskud til høreapparater,” siger Michael Lindholt.

Grå stær er en hyppig operation To af de mest almindelige kroniske øjensygdomme er glaukom (grøn stær) og katarakt (grå stær). Begge er aldersrelaterede og begge kræver behandling hos en speciallæge. Der foretages ca. 50.000 kataraktoperationer årligt, hvilket gør denne operation til en af de allerhyppigste operationer overhovedet i Danmark.

diverse briller med glidende overgang, som i øvrigt generede mig voldsomt, når jeg eksempelvis skulle gå ned ad en trappe, og på briller med glas, der reflekterer solens stråler. Jeg har såmænd også brugt penge på solbriller med styrke – og jeg er overbevist om, at det indtil operationen kun har været den spæde start på et livslangt forløb med en hel masse renderi hos øjenlæge og optiker og skift af styrke i glas og nye brillestel dikteret af den altid skiftende mode.” Linda Bennet Secher havde ud over grå stær også en lille bygningsfejl. Øjenkirurg på Aros Klinikken i Århus, Michael Lindholt, der opererede hende fortæller: ”Det gode ved den multifokale linse er netop, at mange med grå stær også har bygningsfejl: I langt de fleste tilfælde kan de to skavanker nu ryddes af vejen på én gang. De multifokale linser har vi haft i Danmark i fire-fem år, men for godt et år siden kom den mere specialiserede type, der også korrigerer for bygningsfejl. Og det betyder faktisk, at omkring fire gange så mange som for 4-5 år siden nu vælger en multifokal linse eller at knap 5 procent i dag vælger den nye løsning, hvor tallet dengang var lidt under 1 procent.” Før den tid var det almindeligt at få en såkaldt monofokal linse, der erstatter den uklare linse, som opstår typisk ved grå stær. Men man er stadig ikke brillefri, idet der er brug for en læsebrille til avisen og teksten med småt på varedeklarationer og lignende: ”Det er fordi den monofokale linse kun har én styrke. Ved nærafstand skal du bruge en brille, mens det ikke er nødvendigt ved lang afstand. Til gengæld er der et problem med de såkaldte mellemafstande, typisk fra 1-3 meter. Her er synet ikke 100 procent og der er en nedsat evne til at se kontraster og skelne eksempelvis grålige muancer,” siger Michael Lindholt, Giv offentligt tilskud! Er det rigtigt, at nogen i den afdeling, der bestemmer, mener, at det er naturligt at have et ’ældresyn’ – altså at gøre brug af briller ved eksempelvis læsning. Har det i virkeligheden noget med sparehensyn at gøre?’ ”Ja, det drejer sig om sparehensyn. Men, i disse krisetider har jeg fuld forståelse for, at det offentlige mener multifokale linser er for dyre. Dog kunne jeg ønske mig, at patienterne i det mindste kunne få det offentlige tilskud til behandlingen og så betale forskellen mellem en almindelig grå stær operation og en multifokal linse. På linie med reglerne for tilskud til høreapparater. For som det er i dag skal patienter med grå stær og ønske om multifokal linse betale for hele operationen, hvis de ønsker multifokal linse,” slutter Michael Lindholt.

ABONNÉR

PÅ

RASK

asin

g eo

en rør

p ter,

asin

til

tie pa

rat

est

rks

a nm

a is m

este

ks en

mar

Dan

ale

on ers

ag tis m

MAGASINET sonal

g per

de o

øren

r, pår

iente

at til p

Ad TElsM bran år

–

DET

HAR

GODT

TEMA

Overgangsalderen Led og knogler

A TEivM atr

MA TEjertet H MA hed TEfhængig

Danmarks eneste gratis magasin til patienter, pårørende og personale

Ha aves &m

gra

rigtig

Pr spitale ho

A TEreM ss

Danm

arks en

este gr

atis m

agasin

til patie

nter,

pårøre

nde og

perso

nale

TILLÆG

TEMA

Tab & vind

Søvn e Den n vare rene

Fedm

& ovee rvæg t

TILLÆ G H

MAGASINET Nr. 2 2012 7. årgang

ealt & Rehh ab

MAGA SINET Nr. 4/5 2012 7. årg ang

ET ASIN MAG 2011 Nr. 12 ng ga 6. år

valgte Fås på ud ER APOTEK

s 7 år pise s e kk Livet er et blokfløjtekursus dei n ne i ristri hæ n Cv u Jeg ha n gk r få å e Je

n rge o S

a nic Mo

gs ro ha

: nd ba ter Rit

R PA isiko t su r e ne om mm tei ælle gdo

Pron fortstilssy Ka livs for

æum jubil

Nikolaj Lie Kaas:

s: thau Feld

et sin ga 1 ma 9 201 nr. rgang 6. å

ach

erl Jes G

r tte inu r r ed rte -5 m leve rne e muligh te sta or 4 ver m rte denf 0 % o Patiehnaevses samhandling e j H ød in 40-5 keallln rtig be S t u S r at w rehnde gø og efo ss e aler spa fstr lels ospitn e ie, m a rkæ vath Ferlæg o selvfo Prir slet ikkeelse E Til blim rete ny fo su

e rnen rlæg Ove ss får hje e Stre skrump til at

ll e Hofteoperered kadeforløbsprogram Muc 0 % e Proaktivt

8 d g til esår n Horsens B. S. rsi aHospitalsenhede Ove icin er å nde mav Med e bløde Kroppens fedtceller af all Er stærkere end viljen til at tabe sig

Keld Heick :

HPV relateret kræft Er i stigning blandt drenge og mænd

Overlæ ren Overgangsalde ge An I

et så m ange g aver

incibetydene Mar kan Livet efter pr medic ppet kan al ie Hellebe mere sygdom k in væ

tem

re gift ig Profes so Vægt r Kim Ove ta rvad altid su b er ikke ndt

s om gssy ind nin ed k R løn igh nriens befhæng e H n a r Hje ag til års

Søvnfo Søvnlø rsker Jes Ge risiko shed er en rlach for hv su er fem ndhedste dans ker Rigsho Revoluspitalet tio n in taktis k strå den for st lebeha er ndling eo

RASK Magasinet læses af voksne mennesker, der har fokus på sundhed og helbred, hvad enten det er af interesse eller af nødvendighed. Vi forbedrer dialogen mellem patienterne og behandlerne og giver patienterne en klarere opfattelse af deres situation. RASK Magasinet informerer læserne om nye muligheder indenfor behandling og fortæller om, hvad man selv kan gøre. Artiklerne er positive og fagligt korrekte, mens månedens forsideinterview oftest er af mere underholdende karakter. RASK Magasinet bringer således stof til eftertanke, eventuelt til handling og forbedrer læserens livskvalitet.

Som abonnent på RASK Magasinet sikrer du dig opdateret viden om din sundhed og dit helbred. RASK Magasinet udgives én gang om måneden og indeholder typisk 2-3 spændende temaer samt faste sider som fx ”Nyt på disken”, ”Nyt fra forskningens verden”, ”Nyt fra sundhedssektoren” og ”Nyt om helse”. Temaerne indeholder artikler om almindelige og sjældne sygdomme – men der er også artikler om, hvad du selv kan gøre for at hjælpe dig selv eller en af dine nærmeste.

Ja tak, jeg vil gerne abonnere på RASK Magasinet:

 12 numre, kr. 329,-

 6 numre, kr. 179,-

 3 numre, kr. 99,-

Virksomhed Navn Gade og nr. Postnr. og by

Frydendalsvej 3, 1809 Frederiksberg C

Abonner på RASK og bliv løbende opdateret.

Land E-mail

Telefon

Priserne er inkl. moms og porto. Dit abonnement starter med det samme. Vi sender det seneste nummer indenfor 3 hverdage. Abonnementsbetingelser: Dit abonnement er løbende og fortsætter indtil det opsiges. Ønsker du at opsige dit abonnement, kan dette gøres ved at sende en e-mail til: abonnement@raskmedia.com eller ringe på tlf. 33 26 95 20.

Rask Magasinet + + + 23893 + + + 0893 Sjælland USF B

tema

Kræftens Bekæmpelse: Forbyd solarier! Kræftens Bekæmpelse opfordrer nu de danske politikere til at glemme partitaktik til fordel for folkesundheden. Baggrunden er en stadig og foruroligende stigning af kræft i huden, som for en stor dels vedkommende skyldes overdreven brug af solarium. Foreningen ser helst et total forbud mod solarier for alle under 18 år men arbejder også med at inddrage den hårdest ramte gruppe netop nu, de 15 til 34-årige, i en omfattende oplysningskampagne. • Af Lars Aksel Jakobsen laj@raskmagasinet.dk

”Det er i de kommende år, at regningen skal betales. Selvom antal tilfælde af kræft i huden aldrig har været større end nu og er blevet den mest udbredte kræftform, har vi stadig kun set toppen af isbjerget. Situationen vil forværres i de næste 5 - 20 år.”

Det siger projektchef for Kræftens Bekæmpelse og TrygFondens Solkampagne, Anja Philip. Derfor opfodrer hun politikerne til at stå sammen i en sag, der virkelig vil fremme folkesundheden: ”Solarier bør forbydes for alle under 18 år. Slet og ret! Man kan sammenligne med forbuddet mod køb af spiritus og tobak for unge. Kræft i huden er ikke længere en sygdom, der primært rammer de ældre. Hver eneste dag bliver et ungt menneske helt unødigt ramt af kræft i huden. Det er en trist udvikling, som burde afholde alle fra at lægge sig i solariets stærke stråling, Så i Kræftens Bekæmpelse håber vi på, at Folketinget hurtigst muligt vil vedtage en lov. En række andre lande har allerede forbudt solarier til de unge og i Brasilien er der indført et totalforbud mod solarier, simpelthen fordi kræftrisikoen er så høj.” Solarierne blomstrede op i Danmark i 80’erne, men har i de seneste fem år oplevet en stor nedgang. ”Alligevel er problemet ikke løst endnu. Derfor vores opfordring.” Forbedring af tallene Siden Trygfonden og Kræftens Bekæmpelse i 2007 gik sammen om en massiv kampagne mod overdreven solbadning og brug af solarier, har man oplevet gode tal. Dengang viste undersøgelser, at halvdelen af de 15 til 19-årige gik i solarium. Nu siger tallene en femtedel: ”Vi har haft held med at inddrage de unge selv i kampagnen fx med at lave små kampagnefilm med mobiltelefonen. Her formidler de unge selv til hinanden i deres eget sprog og med deres eget medie, og det har givet god effekt,” forklarer Anja Philip. ”I 1978 var antal nye tilfælde af kræft i huden hos befolkningen cirka 3.000 om året. Den danske befolkning er blevet ældre i løbet af de seneste 30 år. Derfor bør der tages højde for aldersfordelingen i befolkningen, hvis udviklingen i antallet af nye tilfælde af kræft i huden skal undersøges. Tager man højde for aldersfordelingen i befolkningen, var der i 1980 ca. 40 pr. 100.000 danskere, der fik konstateret kræft i huden hvert år. I 2010 var det steget til 146 pr. 100.000 danskere pr. år. Samlet set var der i 2010 ca. 13.500 danskere, der fik konstateret kræft i huden. Men man registrerer kun den første gang folk bliver ramt.

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Gode råd i solen • Mere end 10 - 20 minutters ophold i solen mellem kl. 12 og 15, hvor UV-indexet er 3 eller højere, kræver beskyttelse. • Derfor anbefaler Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden følgende, overkommelige sol-råd i prioriteret rækkefølge: • Siesta, (skygge). ”Tager man højde for aldersfordelingen i befolkningen, var der i 1980 ca. 40 pr. 100.000 danskere, der fik konstateret kræft i huden hvert år. I 2010 var det steget til 146 pr. 100.000 danskere pr. år. Samlet set var der i 2010 ca. 13.500 danskere, der fik konstateret kræft i huden,” siger Anja Philip.

• Solhat, tøj, solbriller. • Solcreme, typisk faktor 15, hvor skygge og tøj ikke dækker. • Sluk solariet.

tema

Derfor er det reelle tal anslået til tre gange højere, eftersom hver tredje patient rammes mere end én gang.” Ældre har jo også været unge og taget sol – før solariet og solcremen blev udbredt. Er eksplosionen forårsaget af manglende viden og de senere års øgede tilgang til Sydens sol? ”Det er begge dele. Vi var ikke så vidende om, at man skal beskytte sig i solen, når man er ude i mere end 10 - 20 min. Samtidig har vi også fået mere tid og råd til at rejse til Syden, og dermed desværre også den kraftige UV-stråling.” Forfængelighed frem for fornuft Undersøgelser viser, at det mest er unge kvinder, der dyrker solbadning og solarier. Den store stigning i kræft i huden blandt kvinder betyder, at der siden år 2000 har været flere danske kvinder end mænd, der rammes. Anja Philip siger: ”Langt de fleste unge ved godt, at solariernes stærke UVstråling er kræftfremkaldende, men for dem gælder det om at se godt ud her og nu. Fordi udseendet betyder så meget, virker udsigten til rynker ofte mere skræmmende på de unge end en risiko for at få kræft. Rynker dør man ikke af. Men når vi interviewer de unge, kan vi høre, at det kosmetiske gør et større indtryk end en øget kræftrisiko. Desuden er det jo altid de andre, der bliver ramt. De unge tror lidt firkantet sagt, at de er udødelige.” Situationen bliver ikke bedre af, at den farlige modermærkekræft nu har udviklet sig voldsomt blandt de 15 til 34-årige. 200 ud af årligt 400 tilfælde af modermærkekræft forekommer i denne aldersgruppe. Dansk Solarieforening forsvarer sig med næb og klør i sin introduktion til kunderne, og siger, at der ingen ko er på isen? ”UV-stråling er UV-stråling. Der findes tre hovedtyper, nemlig

”Selvom antal tilfælde af kræft i huden aldrig har været større end nu og er blevet den mest udbredte kræftform, har vi stadig kun set toppen af isbjerget,” siger Anja Philip, der er projektchef for Kræftens Bekæmpelse og TrygFondens Solkampagne.

UV-A, UV-B og UV-C. Ozonlaget tilbageholder UV-C, men UV-A og UV-B når ned til os fra solen. Mængden og sammensætningen varierer gennem året, alt efter hvor højt solen står. Her i Danmark bliver UV-indexet maximalt 7 på en højsommerdag. Ved Ækvator kan det blive 15. I et solarium kan sammensætningen også variere, men styrken kan være så høj, at det svarer til at ligge splitternøgen i solen midt på dagen ved Ækvator,” slutter Anja Philip.

CoaguChek

Selvstyret AK-behand

Ved du hvordan din blodfortyndende behandling har det?

Bedre resultater

At måle INR oftere, er terapeutisk niveau 1 og u

Næsten en halv million patienter verden over har allerede en CoaguChek XS og styrer egen behandling Selvstyret blodfortyndende behandling giver dig øget frihed, øget livskvalitet og bedre behandlingskvalitet.2 Se www.coaguchek.dk for yderligere oplysninger.

Måling uanset hvor o

CoaguChek®XS sparer nemmere at rejse

Hver enkelt teststrimm

Så godt som smertefr

Et lille stik i fingeren m den rette bloddråbe til

Roche Diagnostics A/S Industriholmen 59 2650 Hvidovre Tlf. 36 39 99 52 www.coaguchek.dk www.roche.com

Siden 1994 har flere en AK-behandling verden selvstyret AK-behandlin 1: Baseret på data fra Roche Diagnostics. 2: J. Ansell et al: Guidelines for implementation of patient self-testing and patient self-management. Int.J.Card.99(2005) 37-45.

tema

Ny kemo-behandling med færre bivirkninger Den danske kræftforsker Julie Gehl, Onkologisk Afdeling på Herlev Hospital, vækker international opsigt med en ny behandling af hudkræft og andre kræftformer. Danskeren kombinerer elektrotransfer teknik med kemoterapi og har allerede brugt metoden på patienter med metastaser i huden fra forskellige typer kræft såsom modermærkekræft og brystkræft. Resultatet er forbløffende, fordi metoden med at kombinere kemo og strøm og føre det til det område, hvor kræften sidder, viser sig at give op til 300 gange bedre effektivitet end hidtil set. Samtidig er der færre bivirkninger og typisk er det kun nødvendigt med én behandling. • Af Lars Aksel Jakobsen laj@raskmagasinet.dk

”Når vi behandler patienter, skal vi altid give de behandlinger, hvor effektiviteten er bevist. Men samtidig afprøver jeg hele tiden nye behandlingsformer til patienter, hvor de andre behandlinger ikke har virket. Det er ud fra den tankegang, at elektrotransfer med kemoterapi er skabt. Jeg kalder det frontlinieforskning og kan notere, at vi i Danmark er endog meget langt fremme også set med internationale briller.” Det siger kræftforsker ved Onkologisk Afdeling på Herlev Hospital, Julie Gehl. Hun fortsætter: ”Skønt tidligt i forløbet har vi erfaret, at vi med elektrotrans-

ferbehandling med kemoterapi undgår de gængse bivirkninger i form af hårtab og kvalme og utilpashed i det hele taget. Det drejer sig kun om én behandling, hvor man via de elektriske pulser skaber transparens i den enkelte kræftcelles membran, sådan at det kemoterapeutiske stof kan trænge ind. Og det afgrænser i sig selv behandlingsområdet i forhold til almindelig kemoterapi, hvor hele kroppen belastes. Til gengæld betyder de elektriske pulser, at virkningen af stoffet bliver 300 gange stærkere. En klar begrænsning er dog, at det kun er der, hvor det elektriske felt gives, at behandlingen virker. Vi er startet med behandling af tumorer i huden, og har derefter været med til at udvikle nye elektroder til behandling af hjernemetastaser.” Den nye behandlingsform er altså indtil videre brugt i forhold til kræftsvulster på huden, men Julie Gehl håber, at man

Koffein hæmmer udvikling af hudkræft Ny forskning viser, at koffein, altså typisk kaffe, har en hæmmende effekt på udviklingen af hudkræft. Blandt andet viste en større amerikansk undersøgelse af godt 94.000 mennesker i 2007, at en daglig kop koffeinholdig kaffe hang sammen med fem procents reduktion af forekomsten af hudkræft. Årsagen til koffeins hæmmende effekt har imidlertid hidtil været ukendt, men nu har forskere fra University of Washington og flere amerikanske kræftforskningsinstitutter undersøgt koffeinens kræftmodvirkende egenskaber. Forskerne har fundet frem til, at koffein bekæmper hudkræft på et molekylært niveau. Når celler i huden bliver beskadiget af UVbestråling fra solen eller solariet, sætter kroppen gang i en

reparationsprocedure. De beskadigede celler i kroppen skal enten repareres eller slås ihjel, så de ikke skader kroppen på længere sigt. Når kroppen vælger at kassere en beskadiget celle, kaldes det for programmeret celledød. Denne celledød bliver imidlertid besværliggjort af bestemte molekyler i kroppen, særligt et protein kaldet ATR. Dette protein bremser kroppens forsøg på at kassere de beskadigede celler, og vil i stedet prøve at reparere cellen. Når den ødelagte celle får lov til at blive i kroppen, øges risikoen for at udvikle hudkræft. De amerikanske forskere har i deres undersøgelser gjort brug af mus, som er blevet udsat for en konstant UV-bestråling. Nogle af musene fik koffein i deres drikkevand, hvilket medførte, at de udviklede tumorer tre uger senere, end de mus der ikke fik koffein. Bo Bang, der er ph.d. og overlæge på Bispebjerg Hospital og har forsket i UV-bestråling og programmeret celledød, er positivt stemt over for de amerikanske forskeres resultater. ”Undersøgelserne er først og fremmest interessante, fordi forskerne har sandsynliggjort, at ATR-proteinet spiller en vigtig rolle i udviklingen af hudkræft.

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Det har man ikke tidligere fokuseret på. Dernæst er det interessant, at koffein ser ud til at have en hæmmende virkning på proteinet. Resultaterne med musene viser, at det har en effekt,” siger Bo Bang. Forskernes nye opdagelser skal dog ikke opfattes som en kur mod hudkræft. Undersøgelserne viser, at musene før eller siden udvikler tumorer, også selvom de har fået koffein. Efter 34 uger med konstant UV-bestråling, havde alle musene udviklet tumorer. Koffein kan altså bremse kræftudviklingen, men ikke fjerne den helt. Ifølge Bo Bang skal koffein ses som et forebyggende middel. Koffein kunne måske bruges fx i solcreme. Kilde: Videnskab.dk

tema

på sigt kan anvende metoden på en række andre cancersygdomme. Calcium en ny mulighed Og som det ikke var nok, fortsætter Julie Gehl sin forskning. Netop nu med studier i en behandlingsform, hvor strøm og kalk kombineres: ”Endnu er calcium elektrooperation ikke afprøvet i kliniske forsøg med mennesker, men det ser ud til, at der bliver etableret et videnskabeligt kontrolleret forsøg inden for en overskuelig fremtid. Kliniske forsøg med dyr viser nemlig, at den nye cocktail kan dræbe kræftknuder effektivt.” Godkendes metoden til behandling af kræftsygdomme hos mennesker, vil det få endog meget positive konsekvenser for såvel patienter som samfundsøkonomien. Ved at bruge kalk i stedet for kemo er regnestykket forbløffende: Der er nemlig en markant prisforskel på calcium og de velkendte kemoterapiske stoffer, faktisk fra 3 - 400.000 kroner for traditionel kemoterapi og til ca. 15 kroner for den ny!

Med et måleapparat til selvkontrol tager Preben Mandrup ansvar for sin egen behandling, og det går så godt, at han kun skal til kontrol hvert 1½ år i stedet for hver måned.

Annonce

Jeg ved, hvordan min blodfortyndende behandling har det

Foto: Privatfoto.

”Skønt tidligt i forløbet har vi erfaret, at vi med elektrotransferbehandling med kemoterapi undgår de gængse bivirkninger i form af hårtab og kvalme og utilpashed i det hele taget,” siger Julie Gehl, som her behandler en patient med den nye metode.

Formanden for Blodprop- og AK-Patientforeningen, Preben Mandrup, regner med at blive 100 år. Preben Mandrup har haft adskillige blodpropper i sine ben på grund af en genfejl og er derfor i livslang AK-behandling (anti-koagulationsbehandling, dvs. behandling mod blodpropper) med Marevan, der nedsætter risikoen for/evnen til at danne blodpropper.

– et sted, hvor man kunne stille spørgsmål om alle de faktorer, der påvirker blodpropforebyggende medicin – et sted, hvor intet spørgsmål er dumt og – ikke mindst – et sted, hvor man kunne møde andre i samme situation og få viden om, hvordan man selv styrer sin AK-behandling.

”På et tidspunkt i 2000 hørte jeg, at man kunne få udleveret et måleapparat til selvkontrol, så man kunne lære at dosere sin egen medicin” forklarer Preben Mandrup. Sådan et måleapparat fik Preben Mandrup fat i og kom i den forbindelse i kontakt med andre i samme situation.

Denne forening er nu en landsdækkende forening for alle i blodpropforebyggende medicinsk behandling. Foreningens formål er at støtte medlemmerne, hvis de har spørgsmål, at arrangere medlemsaftener med relevante emner samt at blive en vidensbank til gavn for medlemmerne, deres pårørende og andre, der har interesse i blodpropforebyggende behandling. Ligeledes arbejder foreningen aktivt for, at så mange patienter som muligt kan oplæres til selvstyret AK-behandling.

På dette tidspunkt eksisterede der ingen patientforening, som Preben Mandrup kunne få støtte hos. Derfor gik han i 2002 sammen med en lille gruppe patienter og fik dannet en patientforening, som i dag hedder Blodprop- og AK-Patientforeningen. De savnede et sted med indsigt og viden

Man kan læse om foreningen på www.akpatient.dk, som er foreningens hjemmeside. Her er det også

muligt at melde sig ind i foreningen og at tilmelde sig til foreningens nyhedsbrev. Er du AK-patient eller pårørende til en AK-patient, og vil du melde dig ind i foreningen, kan dette ligeledes ske på medlemsservice@akpatient.dk eller ved at ringe på telefon 70 20 86 03. AK-journalen er foreningens medlemsblad. Her kan man blandt andet læse referater fra afholdte møder og generalforsamlinger, og her videreformidles nyheder og gode råd i forbindelse med den medicinske behandling af øget tendens til blodpropper. Medlemmerne har også her mulighed for at komme til orde og at fortælle netop deres historie. Af Janni Tøttrup, janni.tottrup@roche.com

tema

Stadig flere faktorer udløser hudkræft Overdreven brug af solarier eller ubeskyttet solbadning er stadig de største risikofaktorer, når man taler hudkræft. Men nye fjender melder sig hele tiden på banen, senest nogle af de kemikalier, som findes i noget så tilsyneladende uskyldigt som rengøringsmidler og kosmetik. Derfor er det vigtigt, at man søger læge, når man har mistanke om hudkræft, for der er heldigvis gode behandlingsmuligheder for det hastigt voksende antal patienter.

• Af Lars Aksel Jakobsen laj@raskmagasinet.dk

”Der sker hele tiden skader på et menneskes celler – og det uanset om man dyrker ubeskyttet solbadning og solarium. Alle får sol i en eller anden grad, og selv små mængder kan fremkalde hudkræft., men det er meget tydeligt, at jo mere sol eller solarium, jo større risiko, specielt hvis man ikke beskytter sig med solfaktor creme. Desuden er hidtil ukendte faktorer som giftige kemikalier i eksempelvis rengøringsmidler og kosmetik også mulige medskyldige. Derfor er det vigtigt at sætte en tyk streg under, at folk, der har mistanke om hudkræft, øjeblikkelig skal søge professionel hjælp.” Det siger overlæge på Onkologisk Afdeling på Herlev Hospital, Julie Gehl. Udover at stå for kræftbehandling driver hun også frontlinieforskning på området. (Læs artikel om dette andet steds i magasinet, red.). Men uanset hvilken kasket, Julie Gehl har på, siger hun: ”Langt de fleste patienter skal have den gode standard be-

”Det er vigtigt at sætte en tyk streg under, at folk, der har mistanke om hudkræft, øjeblikkelig skal søge professionel hjælp,” siger kræftlæge Julie Gehl.

Foto: Privatfoto.

handling, som allerede er tilgængelig. Vi forsker for dem, der mangler et alternativ.” Fine prognoser Den gode og grundige behandling har dog heldigvis fine vilkår, hvis den sættes i gang i tide: ”Forstadierne til hudkræft hedder bl.a. solkeratoser og Bowens sygdom, og de kan helbredes. Almindelig hudkræft

DANMARKS FØRENDE

PARYKATELIER

Rundt om hudkræft Almindelig hudkræft er den hyppigste kræftform i Danmark, og hyppigheden er fortsat stigende. Symptomerne på hudkræft er ofte en skællende plet eller knude på huden, som vokser og eventuelt bløder eller udvikler sår, der ikke heler. Det er vigtigt at gå til læge ved mistanke om hudkræft. Hudkræft kan næsten altid helbredes. Almindelig hudkræft opdeles i to hovedtyper – basalcellekræft og pladecellekræft – der står for henholdsvis 83 og 17 procent af tilfældene. Basalcellekræft opstår oftest i ansigtet og på overkroppen, men kan i princippet opstå overalt på huden. Den vokser i overhuden og spreder sig meget sjældent. Næsten alle, der får konstateret basalcellekræft, bliver helbredt, men cirka halvdelen får et nyt tilfælde mere inden for fem år. Særligt solskoldning, men også mange års overforbrug af sol eller solarier, øger risikoen for basalcellekræft.

LEVERING TIL HOSPITALER OG KOMMUNER TIDSBESTILLING

TELEFON: 33 21 00 24 GL. KONGEVEJ 131 - 1850 FREDERIKSBERG C WWW.CARINAERWIN.DK STILFULDT - DISKRETION - HØJ KVALITET - FØLGER MODEN

Pladecellekræft opstår på hud, som har været udsat for ekstraordinært meget sollys – typisk i ansigtet, i nakken og på håndryggen. Det er den samlede mængde sollys, som man har været udsat for, der er afgørende for udviklingen af pladecellekræft. Den kan i få tilfælde sprede sig til lymfeknuderne og kan derfor i sjældne tilfælde være en meget alvorlig sygdom. Det er vigtigt at skelne almindelig hudkræft fra modermærkekræft (malignt melanom). Modermærkekræft forekommer også hyppigt i huden, men er en helt anden og mere alvorlig kræfttype.

LIDT SKYGGE SKADER IKKE på fERIEn

ge g y Sk

t Solha Solcreme

Solcreme er ikke altid nok. Brug skyggen, og nedsæt din risiko for at blive én af de 13.000 danskere, der hvert år får kræft i huden.

tema

Ved operation af pladecellekræft bliver man først lokalbedøvet, hvorefter lægen skærer kræften bort og syr huden sammen igen.

har også en særdeles god prognose. Det afgørende er at være opmærksom på symptomerne, som kan være ret forskellige. Det kan være en plet, der vokser eller bløder. Det kan være et sår, der ikke vil læges, eller huden kan føles tyk og anderledes. Jo hurtigere behandling, jo bedre. Solkeratoser viser sig som en lille rød skællende plet, og opstår ofte i hårbunden hos mænd med kun lidt hår. Bowens sygdom opstår på hud, der er udsat for sol, og viser sig som en brun-rød velafgrænset skællende plet, der kan mistolkes som eksem. Man kan få fjernet solkeratoser og Bowens sygdom fx ved, at lægen fryser området på huden med flydende kvælstof. Efter behandlingen kan man få blærer og sår på det behandlede område, men huden heler i løbet af to-tre uger. Frysning efterlader ofte et hvidt mærke.”

Foto: Scandinavian Stock Photo.

To hovedtyper af hudkræft Det er variabelt, hvor lang tid der går fra forstadie til kræft til egentlig hudkræft. Men er skaden endelig sket, står man med to hovedtyper hudkræft, som har forskellig farlighedsgrad og kræver forskellig behandlingsform. Det er basalcellekræft , der som regel har et fredeligt forløb, og pladecellekræft, som kræver hurtigt reaktion. Men man kan ikke altid se forskel på de to former: ”Langt de fleste tilfælde af basalcellekræft ordnes af hudlæger. En typisk behandlingsform er skrabning af huden, og et meget anvendt alternativ er creme- og lysbehandling. Det klarer de fleste tilfælde. Det kan dog også ske, at basalcellekræft kræver operation.”

Hver fjerde dansker benytter akupunktur - og vælger faguddannede akupunktører Halvdelen af befolkningen gør i dag brug af alternative behandlinger, viser en ny undersøgelse fra Statens Institut for Folkesundhed, som netop er offentliggjort. Og her ligger akupunktur i førerfeltet - sammen med massage og zoneterapi – som de mest populære, alternative behandlingsformer Hvor 16 % i 2005 gik til en akupunktør, er tallet nu oppe på 24 %. Det betyder, at hver fjerde dansker i dag benytter akupunktur i forbindelse med en lidelse eller som supplement til en lægelig behandling. I virkelighedens verden er tallet langt større. For undersøgelsen om-

fatter alene dem, der har fået udført akupunktur af faguddannede (registrerede) akupunktører, og tæller således ikke dem med, der har fået samme behandling af autoriserede sundhedspersoner, såsom læger, fysioterapeuter, jordemødre, sygeplejersker etc. - Tallene i undersøgelsen dokumenterer, at flere og flere danskere opsøger de rigtige akupunktører, nemlig dem, der er registrerede. Og det er vigtigt, for kun her kan de være sikre på, at akupunktøren er underlagt regler om uddannelse og efteruddannelse, god klinisk praksis samt etiske retningslinjer, forsik-

Alle medlemmer af Praktiserende Akupunktører er Registrerede Akupunktører (RAB), idet foreningen er godkendt af Sundhedsstyrelsen som registreringsansvarlig brancheforening. Det betyder, at de er underlagt regler om uddannelse og efteruddannelse, god klinisk praksis og etiske retningslinjer m.m.

Flere og flere danskere opsøger de rigtige akupunktører, nemlig dem, der er registrerede.

ringsforhold m.m., fortæller Birte Nielsen, der er formand for foreningen af Praktiserende Akupunktører, hvis medlemmer alle er registrerede behandlere.

Nærmeste registrerede akupunktør kan findes på www.aku-net.dk samt yderligere information på www.etsikkertstik.dk Telefon 70 25 25 09 eller e-mail: info@aku-net.dk

Registrerede Akupunktører www.aku-net.dk

tema 83 procent af alle typer af hudkræft er basalcellekræft. Nogle typer af basalcellekræft har en større risiko for at komme igen efter fjernelse, og disse typer kaldes høj-risiko basalcellekræft. Har man høj-risiko basalcellekræft, vil behandlingen oftest være operation eller strålebehandling, da det er de mest effektive behandlinger. Man taler om høj-risiko basalcellekræft, når kræften sidder nær læber, næse, øjne, ører eller skalp og er stor i størrelsen. Det samme gælder, hvis kræftknuden tidligere har været fjernet og er kommet igen, eller hvis den mikroskopiske undersøgelse viser, at der er tale om særlige undertyper af basalcellekræft, der kan sprede sig i det omgivende væv.” Indenfor de sidst par år er der kommet flere nye metoder til behandling af basalcellekræft, men det er endnu ikke helt afklaret, hvor de enkelte behandlingsformer er mest velegnede: ”Næsten alle, der får diagnosen basalcellekræft, kan helbredes – men sygdommen kan hos nogle mennesker komme igen.” Flere nye metoder Den hyppigste form for hudkræft er basalcellekræft, mens pladecellekræft er den mest sjældne form for hudkræft, som tegner sig for 17 % af tilfældene. ”Der er en stadig stigning i antallet af pladecellekræft. Pladecellekræft vokser hurtigere, ellers er symptomerne de samme. Pladecellekræft kan behandles ved hjælp af forskellige metoder afhængig af størrelsen og placering af pladecellekræften. Da pladecellekræft kan sprede sig til bl.a. lymfeknuderne, er det vigtigt, at alle kræftceller fjernes. Har man pladecellekræft, vil man som regel blive tilbudt operation eller strålebehandling. Strålebehandling bruges specielt, hvis kræftknuden sidder et sted, hvor det er vanskeligt for lægen at

operere. Næsten alle med diagnosen pladecellekræft helbredes. Selv hvis sygdommen har spredt sig til lymfeknuderne, er der ofte gode behandlingsmuligheder, forklarer Julie Gehl.” Transplantation eller strålebehandling Ved operation af pladecellekræft bliver man først lokalbedøvet, hvorefter lægen skærer kræften bort og syr huden sammen igen. Hvis området med pladecellekræft er stort, eller hvis knuden sidder et sted, hvor det er vanskeligt at lukke huden igen på grund af stramning (fx på issen), kan det være

Modermærkekræft i stærk stigning I 2012 forventes omkring 400 at dø af hudkræft, de fleste af modermærkekræft, som er den mest aggressive hudkræfttype, nu med status som en af de helt store dræbere.. Dermed er der tale om mere end en fordobling af nye årlige tilfælde sammenlignet med 1990. og det får nu førende kræftforskere til at råbe vagt i gevær. De mener, at danskerne undervurderer, hvor farlige stråler fra sol og solarier er. Der forskes ivrigt i en behandling, men foreløbig findes der kun én sikker kur, nemlig at opdage modermærkekræften tidligt i sygdomsforløbet. Eksperterne siger samstemmende, at det essentielt farlige ved modermærkekræft er, at den har tendens til at sprede sig til hele kroppen. Og hvis det sker, er kræften næsten umulig at helbrede. Synderen er altså først og fremmest solbadning og solarier i stor stil, men eksperterne gør opmærksom på, at selv en lille mængde sol kan være farlig.

FERIE- OG REKREATIONSOPHOLD PÅ HERREGÅRDEN VEDBYGAARD Vi tilbyder: • Rekreations- og ferieophold • Plejepersonale hele døgnet • Egen fysioterapeut • Fælles måltider i ﬂotte stuer

• Historisk herregårdsmiljø • Naturskønne omgivelser • Morgengymnastik • Morgen- og aftensang

Mulighed for at søge friplads og tilskud til ophold Kontakt os og hør mere om priser og ophold på Vedbygaard på tlf. 5826 1003 Vedbygaard, Hovsøvej 5, 4291 Ruds Vedby, Vestsjælland Mail: vedbygaard@diakonissen.dk • Internet: www.vedbygaard.dk

tema nødvendigt, at man får foretaget en hudtransplantation, og også her er strålebehandling et alternativ.” Julie Gehl slutter: ”Hvis pladecellekræften spreder sig til de nærliggende lymfeknuder eller med blodbanen, kan man blive behandlet med operation og i nogle tilfælde efterfølgende strålebehandling. Behandlingen foregår i givet fald hos kirurger i samarbejde med kræftlæger. Næsten ingen dør af almindelig hudkræft, men pladecellekræft hos patienter i immunhæmmende behandling eller hos patienter med svær, kronisk hudsygdom kan være mere alvorlig.”

Alle kan rammes af hudkræft Ca. 12.000 danskere rammes årligt af almindelig hudkræft og ca. 1.600 af dem har modermærkekræft.

Svaneklinik

- diskret og omsorgsfuld kompetence

Ly m

fø d

to pe

re re t?

Miste

Onl NYHED ww ine boo ! w.sv k ane ing på klin ik.d k

SVANEKLINIK FRB. HOSPITAL

SVANEKLINIK LYNGBY Lyngby Hovedgade 27 - 29

? t håret

2. sal

Ndr. Fasanvej 57

2800 Kgs. Lyngby

Vej 5, nr. 3

Telefon:

(også indgang fra Nyelandsvej)

45 87 01 10

P-kælder og elevator

2000 Frederiksberg

Bus nr. 190 til døren

Telefon:

Åben mandag - fredag 10 - 16

Åben tirsdag og onsdag 10 - 16

45 87 01 20

E-mail: kontakt@svaneklinik.dk www.svaneklinik.dk

Over de sidste 30 år er antallet af nye tilfælde af kræft i huden tredoblet blandt kvinder og mere end fordoblet blandt mænd. Over 100.000 danskere er således ramt af sygdommen og tallet stiger stadig. Tillige ligger danske kvinder mellem 15 og 34 år på en kedelig førsteplads i verden, når det gælder antallet af tilfælde af modermærkekræft., og Danmark ligger nu på en 4. plads på verdensplan, når det gælder antal nye tilfælde af modermærkekræft. Andre områder med voldsom vækst af hudkræft er Norden, Europa, USA og Australien, altså i lande, hvor der er en høj forekomst af lyshudede mennesker. Der konstateres flere tilfælde blandt de veluddannede og blandt mennesker, som altid arbejder udendørs, fx landmænd og fiskere. Mennesker med mørk hud udvikler dog også hudkræft. Sorte, asiater, indianere og folk i den spansktalende verden udvikler ganske vist i mindre grad hudkræft, men dør til gengæld oftere af den. Årsagen er, at når der konstateres hudkræft, er den ofte mere aggressiv og diagnosticeres på et sent tidspunkt. Som en ekstra krølle skal det også lige nævnes, at selv vore husdyr kan blive solskoldet og udvikle hudkræft. Næsen, ørerne og maven med lidt eller ingen behåring er sårbare steder.

tema

Den naturligt udseende løsning

For de mange mennesker, som har behov for en løsning for livet, har Toftild Alternativt Hår udviklet ’Hår for livet’, som er en teknik, hvor medicinsk hudlim, kirurgisk tape og støbeform er vigtige ingredienser i konceptet ’den individuelle løsning’. Toftild udvikler til stadighed sine produkter og kan på nuværende tidspunkt tilbyde omkring 15 forskellige bundtyper, der udgør fundamentet for parykken og hvorpå hårene implanteres til det færdige produkt. Ligeledes kan Toftild i dag tilbyde forskellige hårkvaliteter.

Foto: Toftild Alternativt Hår.

Ikke to hoveder er ens og derfor bliver mange hel- og delparykker ofte produceret individuelt til den enkelte bruger. Toftild Alternativt Hår i Ålborg har i mere end en generation leveret parykløsninger til kunder i alderen fra otte år og op til 70’erne samt til forhandlere i Danmark, Island, Irland og Norge samt på Færøerne og Grønland.

Man kan sove med sit hår, svømme, dyrke sport og andre fysisk krævende aktiviteter, idet håret kun tages af ved den månedlige kontrol. Her ses individuelt fremstillet hårprotese til front- og panderegion efter strålebehandling for hudkræft.

Jomfruhår fra Indien ”Parykkerne bliver produceret i Østen og råvaren – håret – er typisk indisk og kinesisk hår,” forklarer Lise Toftild. ”Det har noget med de to landes helt specielle kultur at gøre. I Indien hedder det eksempelvis tempelhår og bag udtrykket gemmer sig det faktum, at mange indere lader håret gro langt inden de klipper det af, for derefter at ofre og donere det til templerne. Indisk hår er specielt velegnet til vores produkt, fordi håret minder meget om det europæiske samtidig med, at det har den kvalitet, at det er ’jomfruhår’. Betegnelsen betyder, at håret ikke har været udsat for kemisk behandling, for eksempel farve eller permanent. Til særlig følsom hud, fx efter strålebehandling og hudtransplantation

efter fx hudkræft, har vi mulighed for at tilpasse hårløsningen efter nøjagtig de behov brugeren har. Ud over hårkvaliteten kan vi også vælge den helt rigtige bundtype på parykken.” Alle kan i princippet få sat nyt hår på hovedet uanset omfanget af hårtabet: ”Er der eksempelvis tale om en helparyk eller større skaldede områder, laver vi en afstøbning af kundens hovedform eller det ramte område og fremstiller herefter håret individuelt til kunden. Det sikrer en hundrede procent optimal pasform. Håret sidder fast i hovedbunden i en periode ad gangen – typisk fire uger – hvorefter det tages af, renses, sættes på igen og styles,” afslutter Lise Toftild.

Hår for livet Toftild Alternativt Hår, som har udviklet det geniale koncept ’Hår for livet’, har mere end 2.000 kunder i egen klinik og dertil kunder over hele Danmark og en lang række andre lande, idet Toftild leverer som grossist til forhandlere. Læs mere om den individuelle parykløsning på www.parykker.dk eller ring for yderligere information på tlf. 98 10 32 11.

EL-SCOOTER - FÅR DIG FREM OVERALT!  3- og 4-hjulede senior el-scootere.  Lokal forhandler = din tryghed.  Priser fra kr. 9.995,Kontakt os på tlf. 44 83 09 10 og få oplyst din nærmeste forhandler. Læs mere på www.cr-mobility.dk

tema

De varme, men dræbende stråler Hudkræft rammer to ud af tre australiere, inden de bliver 70 år gamle. Et hul i ozonlaget, lys hud, stærk sol og mange udendørs aktiviteter har givet grobund for den kedelige statistik, og på trods af gentagne kampagner har det vist sig svært at knække kurven og få indbyggerne til at søge skyggen. Alligevel er der håb for fremtidens generationer, siger en dermatolog i Sydney, for i dag er befolkningen meget mere opmærksom på faren end tidligere. • Tekst og foto: Anna Klitgaard · redaktionen@raskmagasinet.dk

RASK Magasinet, Sydney, Australien: Parkerne rundt om i Sydney er fyldt med soldyrkende mænd og kvinder i disse sensommerdage. Selv om vinteren her langt fra er så kold som i Danmark, og man kan blive brun hele året, så nyder australierne som turister alligevel strålerne - også selv om de er farlige. Langt de fleste australiere ved det, for de er vokset op med kampagner som slip, slap, slop (slip in a shirt, slap on a hat, slop on some sunscreen) og ”no hat, no play”. Sidstnævnte gælder for alle skoler i landet i dag, så har barnet ikke en hat på, kan det ikke lege i skolegården. Og tiltagene hjælper, siger dermatologen Dr. Monisha Gupta, der arbejder for Skin & Cancer Foundation Australia (SCFA) i Sydney, selv om mange australiere stadig gerne vil se solbrune ud. Hvid, sårbar hud Dr. Monisha Gupta kom til Australien fra Indien for seks år siden og har de sidste tre år arbejdet for organisationen SCFA. I den tid har hun set, hvordan australierne i modsætning til inderne søger solen og higer efter den solbrændte hud, men for mange med europæiske aner, er det en farlig cocktail, siger hun. ”Over Australien og New Zealand er der et hul i ozonlaget. Det giver højere rater af UV-stråling. Desuden har de fleste mennesker her lys hud, de dyrker meget sport ude, og mange arbejder udenfor. Australien ligger også relativt tæt på ækvator, så solens stråler er stærke her, hvilket de fleste ikke tænker over, hvis det er skyet. Men faktisk skal man i Sydney bruge solcreme hver dag, undtagen i juni og juli, hvis man vil være sikker på at beskytte sig.” Sådan er det også i hovedstaden Canberra og den vestlige by Perth, men længere mod nord i Darwin skal man bruge en høj-faktor creme året rundt, og det samme gælder i Brisbane, der ligger i delstaten Queensland.

Australien i tal Australien er verdens 6. største land og har et areal på 7.682.300 km2. Der bor 22 millioner indbyggere, hvoraf 89 procent af indbyggerne bor i byerne. Den gennemsnitlige levealder er 81,6 år, og gennemsnitsindkomsten per indbygger er 228.500 kroner om året. Australien bruger 8,5 procent af BNP på sundhed, og de største udfordringer på området er kampen mod rygning, hudkræft og fedme, da op mod 75 procent af alle australiere er overvægtige eller fede.

kræft, fordi kysten tiltrækker så mange, og solen er så hård. For de fleste mennesker med lys hud er det dog tilstrækkeligt at være ude i solen et par minutter om dagen for at få dækket det personlige D-vitamin behov, men for en del australiere er det ikke nok til at opnå den grad af solbrændthed, der stadig er eftertragtet her. ”Der er brug for, at flere kendisser tager afstand fra at være solbrune. Også medierne kunne gøre mere for at sprede budskabet om, at farve og helse ikke hænger sammen. Da prins William og prinsesse Kate blev gift, skrev de for eksempel, at de så solbrændte og sunde ud, da de kom tilbage fra bryllupsrejse, men solbrun hud er ikke sundt.” Nogle af følgerne af for meget sol kan være tidlig ældning af huden, mange modermærker, hvoraf et enkelt eller flere udvikler sig til maligne melanomer og hudkræft. Og især modermærkekræften er farlig og i få tilfælde dødelig, hvis den ikke opdages i tide, for så kan den sprede sig fra huden til blodet og lymfekirtlerne samt andre indre organer.

Solen kan dræbe Heldigvis er både læger og australiere blevet meget mere opmærksomme på kroppens farvede mærker de senere år. Derfor Hudkræftens centrum er melanomerne, som Dr. Gupta ser i dag tyndere og ofte mindre Dr. Gupta kalder netop Queensland verdens centrum for hudend tidligere og derved lettere at behandle. Pjecer på SCFAs kontor og klinik i Sydney opfordrer også til regelmæssige og dokumenterede tjek af kroppen, besøg hos lægen, hvis der er den mindste tvivl og øget information til de erhvervsgrupper, der arbejder ude i solen. ”Mange soldater, politibetjente, postbude eller bygningsarbejdere er ude det meste af tiden, så de er mere udsatte end de, der arbejder indendørs. Derfor tilbyder vi disse grupper regelmæssige tjek. Det samme tilbud får folk, der kommer fra en familie, hvor melanomer og hudkræft er set før. Jo flere vi kan snuppe i tide, jo færre vil dø af solens stråler.” Solbadning er stadig populært i Australien på trods af faren. Landet har den højeste rate af hudI dag regner Sundhedsministekræft i verden, og dette skyldes dels et hul i ozonlaget over Australien og New Zealand, solens riet i Australien med, at omkring stærke stråler, lyse mennesker med europæiske aner samt megen udendørs aktivitet. Sydney, 2.000 mennesker dør om året af hvor billedet her er fra, er den største by med 4,4 millioner indbyggere, men Canberra (384.000 enten hudkræft eller ondartede indbyggere) er hovedstaden i landet.

tema melanomer, mens 430.000 mennesker diagnosticeres med hudkræft. I alt besøger en million australiere hvert år deres læge på grund af mistanke om sygdommen. Gode helbredelsesmuligheder For mange betyder mistanken, at de får et mærke eller flere fjernet fra kroppen. Alt efter hvor det sidder, kan det være ubehageligt. hvis gjort operativt, og derfor er dermatologer som Dr. Gupta i de senere år også begyndt at behandle med cremen Aldara. Den kan i en periode på seks uger smøres på de dele af huden, hvor mærket eller mærkerne er og har vist glimrende resultater. Det samme har cremen Metvix PDT og efterfølgende lysbehandling, for den fremgangsmåde giver ingen ar, og medicinen påvirker kun de syge celler i huden. ”Hvis folk kommer til os i tide, så er der rigtig gode helbredelsesmuligheder. Derfor er det også glædeligt, at de melanomer, vi ser i dag, generelt er under en millimeter i diameter og tynde. Det gør, at de kan fjernes uden alt for mange gener eller efterbehandling.” Både indgrebet og efterbehandlingen betaler patienterne delvist for selv. Alle indbyggere i Australien og de med permanent opholdstilladelse er godt nok med i Medicare, der er en sundhedsforsikring, men den dækker kun noget af beløbet, hvis behandlingen sker på et privathospital. Derfor kan en konsultation ende med at koste omkring 1.000 kroner, men for de fleste i Darlinghurst, hvor SCFAs ene klinik i Sydney ligger, er det ikke noget problem, siger Dr. Gupta, for her er arbejdsløsheden lav, indtægterne generelt gode, og indbyggerne går op i deres sundhed. Mange modermærker Dog er det ikke kun på behandling, at australierne skal bruge penge. Det er nemlig også meget vigtigt at forebygge, og det kan blandt andet gøres ved at påføre faktor 30+ (den højeste i Australien) på huden i rigelige mængder og ofte, eller ved at tage dækkende tøj på. For børn som voksne er det også en god ide at have en hat på, hvis man er ude og en langærmet trøje til eventuelt at svømme i. Mange solcremer holder nemlig ikke til længere tid i vandet, og da det især er her solen brænder, så er det en god ide at dække sig til. På trods af alle de gode råd og kampagner bliver nogle børn og unge alligevel forbrændte og bruger for meget tid ude i solen, og det betyder, at australske teenagere er nogen af de unge i verden med flest modermærker. I gennemsnit har de omkring 100, når de fylder 15 år, og mens modermærker ikke i sig selv er skadelige, så kan de udvikle sig til maligne melanomer. Dog håber dermatologer som Dr. Gupta på, at de kampagner, de unge er vokset op med, med tiden vil hjælpe med at bringe antallet af australiere med hud- og modermærkekræft ned. ”Hudkræft er lang tid om at udvikle sig, så vi vil ikke kunne se gevinsten af vores arbejde i dag før efter omkring 40 år. Lige nu kan vi ikke spore noget fald i antallet af nye tilfælde, men forhåbentligt vil det ske i fremtiden. Hudkræft er dyrt for samfundet og skrækkeligt for den enkelte, og det er noget, vi kan forebygge. Derfor må vi blive ved med at oplyse og sørge for at folk bruger solcreme og tager de forholdsregler, de kan, når de bor i et land som Australien.” Trebenet arbejde En af de ting, SCFA kan gøre lige nu, er dog at blive ved med at forske i hudsygdomme og træne dermatologer. Organisationen

Skin & Cancer Foundation Australia har to klinikker i Sydney. Den ene ligger i Darlinghurst, og det er her 45-årige Dr. Monisha Gupta arbejder. Hun kom for seks år siden til landet fra Indien, og der er stor forskel på, hvordan indbyggerne ser på solbrun hud i de to lande, siger hun. I Indien er det arbejdere og andre, der ikke har råd til at holde sig skyggen, der er brune, mens det her er eftertragtet af alle. startede for mere end 30 år siden, og hvert år hjælper den flere tusinde patienter med mere komplicerede tilfælde af hudkræft eller melanomer. Selv om det er en privat organisation bygger den ikke på et stort økonomisk overskud, men snarere på en tredelt tanke om fokus på forskning, træning af flere dermatologer og behandling. Og hjælpen klinikken i Darlinghurst tilbyder, når ikke kun ud til områdets indbyggere, men også til andre steder i Sydney, Queensland mod nord, Melbourne mod syd og Perth mod vest. ”Vores patienter kommer med en henvisning fra deres praktiserende læge, for vi samarbejder med det offentlige sundhedssystem. Vi er en non-profit organisation, så vi går ikke efter et stort overskud, men efter at hjælpe så mange som muligt og forske i hudsygdomme. Igennem vores klinik her og i Westmead uddanner vi, som den eneste private organisation, hvert år 10 nye dermatologer, og den træning er lige så vigtig for os som forskning og behandling.” Vigtigst af alt er dog at få bragt den kedelige statistik for hudkræft ned. Lige nu ligger Australien nemlig i top i verden, når det gælder hudkræft, og det er man ikke stolte af. Da hullet i ozonlaget ikke heler lige nu, og strålingen ikke bliver mindre stærk, er det derfor nødvendigt at følge ”slip, slap, slop” og ”no hat, no play”, for det er den eneste måde at undgå de skader, solen i dag kan give i fremtiden.

Næsten alle cafeer tilbyder overdækkede borde, for alle her ved, at solen kan være farlig. Dog ligger ikke mange legepladser i skygge, hvilket kan overraske.

Nyt om helse

Foto: Scandinavian Stock Photo.

• Af Charlotte Søllner Hernø · csh@raskmagasinet.dk

Det du spiser mellem hovedmåltiderne Hvis dine mellemmåltider ofte består af slik, chokolade og kage, så er du som danskerne er flest. En ny rapport fra DTU Fødevareinstituttet viser at danskernes mellemmåltider desværre oftest ikke er specielt sunde. Mellemmåltiderne i dagens Danmark bidrager med ca. 30 % af energien og er for de fleste en vigtig del af hverdagen. Det er fint så længe der også er vitaminer, mineraler og fiber i de små måltider. Desværre er de små måltider ofte fulde af tilsat sukker. For børn og unge mellem 4 - 24 år består det lille måltid ofte af slik, chokolade, kager og is. DTU Fødevareinstituttet har offentliggjort rapporten ”Grundlag for ernæringsmæssige kriterier for mellemmåltider”, som kan gøre det nemmere at få overblik over, hvordan et sundt mellemmåltid sammensættes. De små sukkerholdige måltider kan nemt blive sundere alternativer ved at følge rådene i rapporten. I stedet for at snacke hele dagen, kan du få stillet sulten på en fornuftig måde, og du får derved masser af energi ved fx at spise frugt, grønt og fuldkornsprodukter samt ved at begrænse indtaget af sukker og salt. Rapporten er bestilt af Fødevarestyrelsen, og indeholder forslag til de ernæringsmæssige kriterier for sundere mellemmåltider til henholdsvis børn, unge og voksne. Rapporten, som er primært målrettet fagpersoner, kan læses i sin helhed på Fødevarestyrelsens hjemmeside. Kilde: www.altomkost.dk

Får dit hjerte den bedste behandling?

Fødevarestyrelsen advarer mod farlige slankepiller Fødevarestyrelsen advarer forbrugerne mod en række kosttilskud til vægttab, der kan give alvorlige sundhedsskadelige effekter, blandt andet hjerte-karproblemer. Kosttilskudsprodukterne sælges fra de dansksprogede hjemmesider www.stackerx.dk og www. lepigenx.dk. Enkelte produkter sælges fra www.nutramart.dk. Hjemmesiderne ser umiddelbart ud til at være danske. De er dog registrerede i Hong Kong, med engelsk kundeservice adresse, og derfor ikke underlagt de danske myndigheders kontrol. Produkterne, der sælges primært til vægttab og fedtforbrænding, hedder: • TestoMax indeholder Tribulus terrestris L. • Super Delight indeholder grøn the (koffein) og ekstrakt af pomerans (synefrin) • Therma Fusion indeholder grøn the (koffein) og ekstrakt af pomerans (synefrin) • Therma Pro Slim indeholder grøn the (koffein) og ekstrakt af pomerans (synefrin) • Ultra Fatburner indeholder koffein og synefrin Herudover forhandles lignende produkter, hvor oplysningerne om indholdet er mangelfuld. Det er imidlertid kombinationen af stofferne koffein og synefrin der kan give alvorlige hjerte-karproblemer. Fødevarestyrelsen råder forbrugerne til at være varsomme i forbindelse med køb af kosttilskud på internettet, især fra udenlandske hjemmesider. Hvis man vil sikre sig, at et kosttilskud er registreret til markedsføring i Danmark og dermed omfattet af fødevaremyndighedernes stikprøvekontrol, kan man finde oplysninger på Fødevarestyrelsens hjemmeside www.altomkost.dk. Kilde: www.foedevarestyrelsen.dk

Når du søger en alternativ behandler, så vælg en behandler, der er medlem af

Når det gælder dit hjerte, må du ikke gå på kompromis med kvaliteten. Vi råder over de dygtigste og mest erfarne læger, den nyeste viden og det mest moderne udstyr.

•• •• •

HjerteCenter Varde tilbyder bl.a.: Udskiftning af hjerteklapper Bevarende behandling af aortaklappen (eneste i DK) Bypass-operationer Ballonudvidelser Pacemaker-behandling.

Skandinaviens største behandler af hjerteflimmer. Læs mere på www.hjertecentervarde.dk.

SAB stiller krav til sine medlemmer, og du får professionel, etisk og reel behandling samt veluddannede behandlere.

SAB har RAB-registrerede medlemmer www.sabnyt.dk eller ring til sekretariatet: tlf. 7020 7045 se behandlerliste på:

Hjertensvej 1 • DK-6800 Varde • Tlf. +45 76 95 01 00

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Kraftig stigning i danskernes brug af alternativ behandling Danskernes brug af alternativ behandling stiger stadig støt. Det viser en helt ny undersøgelse fra Statens Institut for Folkesundhed. Hvor 44 % af den voksne danske befolkning valgte alternativt i 2005, er tallet i dag 53 %. Det svarer til knap 3 millioner danskere. Mest populært er manipulative teknikker som massage og osteopati, som nu bruges af hver tredje dansker, mod tidligere hver femte. Men også behandlingsformer som akupunktur, zoneterapi, kranio-sakral terapi, ernæringsterapi og homøopati er kraftigt på fremmarch. Kvinderne udgør stadig den største andel af brugerne. Men stigningen i forbruget er særlig stor blandt de 35 - 44-årige mænd, hvor 29 % har brugt alternativ behandling inden for det seneste år. I 2005 var tallet 21 % blandt mænd i aldersgruppen 25-44 år. ”Stigningen kommer ikke bag på os. Sådan har tendensen været i flere år. Undersøgelsen bekræfter, at danskerne i stor stil har taget alternativ behandling til sig,” siger Hans StødkildeJørgensen, bestyrelsesformand for ViFAB, dr.med. og professor ved Institut for Klinisk Medicin, Aarhus Universitet. Kilde: www.vifab.dk

Havregryn til morgen Er havregryn nu så sunde som vi går og tror? Gennem et stykke tid er dette blevet diskuteret, da nogle ernæringsfolk ikke mener, at folk med stillesiddende jobs bør starte morgenen med en skål havregryn. Men Fødevarestyrelsen slår fast, at havregryn er et glimrende valg til morgenmad.Havregryn er et fuldkornsprodukt, der har en fornuftig sammensætning af kulhydrat, protein, fedt og kostfibre. Kostfibrene bidrager til, at havregryn mætter godt, og at kulhydraterne i havregryn giver brændstof over en længere periode – ikke mindst til hjernen, som netop bruger kulhydrater som brændstof. Kulhydrater er derfor ikke et fyord, uanset hvornår på dagen de spises. Det væsentlige er, at havregryn er en god kilde til ’langsomme’ kulhydrater i kosten til både børn og voksne i modsætning til ’hurtige’ kulhydrater, der findes i form af sukker i slik, sodavand, kager og søde morgenmadsprodukter. Havregryn med mælk i en lille skål er et fint morgenmåltid for kontorfolk, hvorimod folk med mere fysisk aktivitet i løbet af dagen gerne må bruge den dybe tallerken. Hvis man ikke er fysisk aktiv, har man et mindre energibehov end mennesker med fysisk krævende arbejde, det er der ikke noget nyt i. DTU Fødevareinstituttet er i øjeblikket i gang med at opdatere den videnskabelige dokumentation, der ligger til grund for de nuværende 8 kostråd, men der er intet, der tyder på, at retningslinjerne for fuldkorn vil blive ændret. Kilde: www.altomkost.dk

AllergiKompagniet - kendt fra “tv2 praxis”

Bliv fri for allergi og astma - uden medicin Mange af vores kunder tænker først: ”Det er for godt til at være sandt” – efter AllergiKompagniets behandlinger er 97 % tilfredse! Forestil dig en metode, der er fuldstændig harmløs, og hvor 5-6 behandlinger reducerer i gennemsnit 77 % af alle allergiske symptomer – uanset hvilken allergi, overfølsomhed eller intolerance det drejer sig om, og uanset hvor ung eller gammel, du er. Det kan vi tilbyde dig! 97 % tilfredse færdigbehandlede kunder blandt 811 tilbagemeldinger bekræfter de overbevisende resultater.

r Vi teødig giv ncen! cha at r a p e du - eril at tag t den?

På baggrund af vores mange succesfulde behandlinger tilbyder vi dig nu en unik, skræddersyet behandlingspakke til en fast pris – uanset hvor mange allergier, du har.

TRYGHEDSGARANTI Hvis du ikke er tilfreds med resultatet inden for 2 år, får du pengene tilbage! ”Jeg har haft allergi over for birk, græs, kat, bær og frugter. I mere end 10 år har jeg været på allergimedicin, de sidste år både indsprøjtninger og receptpligtige piller. I dag bruger jeg intet. Mit råd til dig: Prøv det. Det kan forandre dit liv.” Finn Overgaard, 47 år, direktør, Relationshuset Gekko.

København, Lyngby, Næstved, Århus – www.allergikompagniet.dk – kontakt@allergikompagniet.dk – tidsbestilling 70 25 50 99

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Foto: PR-Foto af læge Lasse Hessel.

Dansk DNA-diæt vil revolutionere slankekuren Der er godt nyt til det stigende antal overvægtige danskere, som hvert år kæmper med deres vægt og bruger tusindvis af kroner på dyre eller fejlslagne slankekure. Den danske virksomhed Diet & Genes har nemlig lanceret en DNA-baseret kost- og motionsanalyse, som giver nøjagtige anvisninger til en kost og motion, der sikrer et sundt og varigt vægttab hos den enkelte. Spytprøverne, der bruges til at kortlægge DNA’en med, analyseres med 99,8 % nøjagtighed, hvorved man opnår en meget høj sikkerhed for at de anvisninger, der gives til den enkelte om kost og motion, er korrekte. Lægen Lasse Hessel, der står bag konceptet i Danmark, udgav som ernæringsforsker på Rigshospitalet DR’s undervisningsafdelings bog, ”Sund & Slank”, der blev solgt i 850.000 eksemplarer. ”Vægttab sker naturligvis kun hvis viljen er til stede – men man skal også have korrekt viden om hvad der er sundt for ens krop. Generne lyver ikke – og man kan ikke snyde sine gener, så hvis man får vores DNA-baserede kost- og motionsanalyse, har man markedets sundeste, mest effektive og præcise værktøj til et varigt vægttab. Der er ikke to mennesker, der genetisk set er ens og derfor virker den samme slankekur forskelligt på forskellige mennesker,” forklarer Lasse Hessel. Kilde: www.dietandgenes.com

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Nøglehulsopskrifter – også på mobilen Nøglehullet findes i dag på produkter i supermarkederne, på mad man køber på farten og på menukortet på spisesteder. Som noget nyt kan man nu også lave mad med nøglehulsmærkede opskrifter, idet et mobilsite hvor man kan hente nøglehulsmærkede opskrifter og få inspiration til at lave sundere mad for nylig er lanceret. Nøglehullets nye mobilsite med nøglehulsmærkede opskrifter gør det nemt at lave sundere mad derhjemme. Man kan bruge mobilsitet når man handler ind og samtidigt blive inspireret til at komme nemt i gang med at lave sundere madretter. Udover opskrifter, kan man finde informationer om Nøglehullet, nyheder og konkurrencer på det nye mobilsite. Mobilsitet kan let tilføjes med ikon på smartphone eller tablet. Der er lige nu ca. 60 opskrifter på mobilsitet og på Nøglehullets hjemmeside – og flere vil komme til. Alle opskrifterne lever op til kriterierne for Nøglehullet; spar på fedt, spar på sukker, spar på salt og spis flere kostfibre og fuldkorn. Opskrifterne er udviklet af Fødevarestyrelsen og forskellige samarbejdspartnere. Tjek opskrifter på m.noeglehullet.dk eller på www.noeglehullet.dk

Body-sds er en del af et dansk udviklet system Body-sds, hvor forkortelsen står for Self Development’s System, er en behandlingsform, som blandt andet kombinerer massage, justering af led, åndedrætsteknikker og samtale og som i stigende grad vinder udbredelse. I Body-sds indgår kropslig behandling som massage og frigørelse af spændinger i muskler og led. Det sker ved hjælp af særlige massageteknikker samt ved mild justering af leddene. Der behandles over hele kroppen. Under den kropslige behandling kan behandleren spørge ind til klientens tanker og følelser. Tankegangen er, at når tanker og følelser bearbejdes, medvirker det til at løsne fysiske spændinger i kroppen – og omvendt. Klienten kan også blive bedt om at bruge åndedrættet på en særlig måde under behandlingen fx ved trække vejret dybt. Et væsentligt princip i Body-sds er nemlig, at åndedrættet har betydning for den fysiske og psykiske trivsel. Body-sds terapeuter vejleder derfor klienten i at få en gavnlig rytme og dybde i åndedrættet. Body-sds (Body Self Development’s System) er en del af et dansk udviklet system, som udover selve behandlingen indeholder træningsprogrammer og udrensningsforløb. Behandlingen med kan gennemføres alene, dvs. uden trænings- eller udrensningsforløb. Ifølge Body-sds terapeuter bruges Body-sds ved smerter og spændinger i fx ryg, skulder og hofte, ved skævheder i bevægeapparatet, allergi og astma, stress, depression, angst og traumer samt ved problemer i kroppens funktioner, som fx fordøjelsen. Læs mere om behandlingsformen på www.body-sds.dk Kilde: www.vifab.dk

A k upun k t u r k l i n i k ken

Poul Bech

Øjet afspejler kroppens ubalancer Førende i akupunktur, irisanalyse og coaching Poul Bech startede som en af de første akupunktører i 1983. Firmaet har i dag klinik i Hammel, Sønderborg, Odense og Aarhus. Alle nye patienter starter med en konsultation hos Poul Bech, der

laver en spændende irisanalyse, hvor øjet jo er kroppen/sjælens spejl. Herefter får man grundig råd og vejledning omkring, hvad vi kan gøre for dig, samt hvad du selv kan gøre.

- mennesket er skabt af naturen og skal altid behandles i pagt med denne! Vi sætter stor pris på, at du får en rigtig god helhedsoplevelse, derfor er klinikkerne eksklusive, hyggelige samt funktionelle. Hos os føler du dig i centrum fra du kommer til du går, og bliver altid mødt med et smittende godt humør.

Poul Bech har haft besøg af førende professorer fra Kina en gang om året i 16 år, og har hermed en viden der i bredde/dybde er i en klasse for sig. Desuden har Poul stor indsigt i østens spirituelle/ åndelige aspekter.

Er du stresset Har du smerter Yder du ikke 100% Mangler du livskvalitet

? ? ? ?

Ring og hør nærmere alle ugens dage mellem kl. 8.00 - 18.00 på Telefon: 87 62 01 60 post@poulbech.dk

- den der helbreder har altid ret!

Hammel Sønderborg Odense Aarhus

Læs mere på www.poulbech.dk

tema

Når smerter opstår… Milde smerter opstår hos alle, og de fleste kan kureres uden brug af medicin. Men hvad er det smerterne prøver at fortælle dig om dit liv og din livsstil?

• Af Charlotte Søllner Hernø · csh@raskmagasinet.dk

Alle oplever smerter – men der er mange måder at kurere dem på Lang de fleste af os oplever smerter fra tid til anden i vores hverdag. Måske er det bare hovedpinen efter en sen nattefest? Måske er det spændingerne i nakke og ryg? Måske er det de ømme led efter den overdrevne motion? Eller måske er det nogle helt andre smerter, der opstår hos dig. De pludselige smerter i hverdagen har ofte en naturlig årsag, som ikke kræver ekstra behandling, men snarere en mindre ændring af ens livsstil. Visse faktorer i livsstilen forøger fx tilbøjeligheden til hovedpine i hverdagen. Det kan være for kort eller lang nattesøvn, for meget røg eller alkohol, for stort arbejdspres, for dårligt indeklima eller måske bare noget så enkelt som for lidt væske i løbet af dagen. Hovedpine er et af kroppens første tegn på dehydrering, og det er ofte et underskud på kroppens væskebalance, der udløser hovedpine. Sørg derfor for at drikke tilstrækkeligt med væske hver dag. Det er også vigtigt at spise sundt, varieret og ikke mindst regelmæssigt i løbet af dagen. Paracetamol

og Vær proaktiv e in undgå hovedp n rie fe på il

– Klip ud og sp

Hvad skal vi lege i dag?

Muskel og ledsmerter opstår ofte som følge af manglende søvn eller manglende motion. Derfor er det vigtigt, at få sin nattesøvn uforstyrret og gerne i frisk luft i et køligt rum, så kroppen er udhvilet efter hverdagens travlhed og bekymringer, uanset om de opstår på arbejdet eller i fritiden. Lettere muskel og ledsmerter og hovedpine kan ofte kureres med regelmæssig motion, som er med til ”løbe” spændinger og ”stress” ud af kroppen. Motion og evt. efterfølgende afspændingsøvelser og massage er med til at øge blodtilførslen til alle områder af kroppen og dermed forebygge smerter. Efter motion slapper man bedre af i kroppen, og supplerer du med små øvelser for nakke og skuldre i løbet af dagen, er du hjulpet rigtig godt på vej til at undgå lettere smerter i hverdagen. Bring motion og frisk luft ind I hverdagen De fleste af os ved det godt, vi får ikke nok motion eller frisk luft i løbet af dagen, men der er mange små tricks, der kan gøre det lettere for os at få den nødvendige motion, og dermed forbedre vores livskvalitet med færre smerter i dagligdagen og øget velvære generelt. Brug trappen, i stedet for elevatoren. Gå eller tag en cykeltur, når du skal handle – og tag endelig børnene med. Kom ud i den friske luft efter dine måltider, i stedet for at sætte dig direkte tilbage på arbejdspladsen eller foran fjernsynet. Ikke mindst, når vi sætter øjnene og hjernen på overarbejde i forbindelse med skærmen, skaber vi ofte milde hovedpiner og spændingssmerter, som nemt forebygges ved en hurtig rask gåtur – og 5 minutters frisk luft gør en stor forskel, ikke mindst når man har travlt. I de travle børnefamilier, glemmer vi ofte motionen og den friske luft, og man får ikke gjort det til en daglig rutine, som er vigtig for både krop og sjæl. Og ikke mindst med børnene er det vigtigt at bringe motion og leg ind i hverdagen. Det kan være ved de fælles indkøb, på cykel eller gåben, det kan være lidt hurtig leg med bolden i haven eller gården.

Illustration: Small Copenhagen.

Medicin bør altid følges ad med faglig vejledning Når vi i hverdagen har travlt, glemmer vi ofte at årsagen til vores smerter kan findes i vores livsstil, og at kuren ikke altid er medicinen i skabet. Derfor er det vigtigt at medicin til smertebehandling altid følges op af rådgivning, omsorg og ansvarlighed. Det er vigtigt, at smertelindringen gives med den rette vejledning og ikke mindst følges op af forebyggelse, så smerterne ikke opstår igen. Der er så mange ting, vi ikke selv er opmærksom på i vores hverdag, og her kan den faglige vejledning og sparring på apoteket til dig gøre en permanent forskel i dit liv. Medicin bør derfor kun købes på apoteket, hvor du er sikret faglig rådgivning. Lettere muskel- og ledsmerter eller hovedpine kan ofte kureres med regelmæssig motion, som er med til ”løbe” spændinger og ”stress” ud af kroppen. Og motion kan også være leg.

Når børn har smerter – gør det ondt på hele familien Børn med smerter skaber tit bekymringer og uro i familien, og her

tema

Det kan være forebyggende at bevæge kroppen og komme ud i den friske luft. Foto: Shutterstock Images.

er det vigtigt at vælge den rette behandling af smerterne, så søvn, ro og trygheden hurtigt genetableres i familien. Valget af den bedste smertebehandling til dit barn kræver, at du kender årsagen til barnets smerte. Og husk at være opmærksom på smerter ofte påvirker børns lyst til at spise og drikke, og de har ofte svært ved at sove. Har du haft et barn med luftvejsinfektion eller mellemørebetændelse, har du måske også oplevet, at barnet først ville drikke, når smerterne bliver behandlet. Korrekt smertelindring er ofte en forudsætning for, at hele familien får lidt søvn. Brug smertestillende midler til febernedsættelse med omhu Børn med feber behandles ofte med smertestillende midler for at få feberen til at falde. Her skal man være opmærksom på, at dette ikke skal gøres uden faglig vejledning og sparring, dette er særligt vigtigt hos børn med risiko for feberkramper. Derfor bør du altid tage en dialog med læge og apotek, inden du anvender smertestillende midler til febersænkning. Bevæg dig på ferien og mærk en forskel Hovedpine kan skyldes mange ting, og det er godt at have fokus på, hvorfor du får hovedpine. Især på ferien, kan det være en god ide at lægge sine bevægelsesvaner om og få forebygget evt. smerter og ladet op til arbejdslivet igen, det er jo derfor vi holder ferie. Det kan være forebyggende at bevæge kroppen og komme ud i den friske luft, men er hovedpinen kommet, er det vigtigt at have pakket rejseapoteket, der dækker hele familiens behov. Drik masser af vand Drik vand hele dagen især når det er varmt, så du ikke dehydrerer din krop. Væskemangel opdages ved mundtørhed, hovedpine, sløvhed og i nogle tilfælde reduceret vandladning. Kom ud i naturens friske luft Alt for mange af os undervurderer betydningen af frisk luft. Tag familien med ud på legepladsen, i skoven eller en tur på stranden. Når du pakker dit rejseapotek så husk: Paracetamol som førstevalget mod svage smerter. Få flere varianter med, så hele familiens behov kan dækkes. Paracetamol benyttes mod svage smerter som fx hovedpine, tandpine, muskel og ledsmerter Paracetamol bør købes på apoteket. Her får du den vigtige faglige rådgivning, når du har smerter som fx hovedpine. På apoteket kan du få råd og vejledning om, hvilke produkter du kan have med i dit rejseapotek og hvad der passer til din familie. Husk altid at læse indlægssedlen. God ferie!

Paracetamol – førstevalget Paracetamol er det lægemiddel som Sundhedsstyrelsen anbefaler som første valg til behandling af svage smerter. Kilde Institut for Rationel Farmakoterapi. Lægemidler med Paracetamol fås på apoteket i mange varianter fx som noget nyt, også som smeltetabletter til børn eller til voksne med synkebesvær. Også til børn Til børn er Paracetamol også det anbefalede førstevalg, og i dag er der mange varianter til børn på apoteket. Producenterne har haft fokus på at udvikle smagsvarianter fx med jordbær, som børnene godt kan lide. Og ikke mindst at gøre produkterne lette at synke eller sluge.

Fakta & gode råd Væskebehov Under normale forhold har en voksen dansker brug for at drikke ca. 1½ liter væske om dagen. Nogle ældre har sværere ved at føle tørst end andre voksne. Med alderen får man sværere ved at koncentrere væsken fra urinen. Der sker derfor et større væsketab af den vej. Det anbefales derfor, at ældre mindst drikker 1,5 l om dagen. Motion Vær fysisk aktiv mindst 30 minutter om dagen. Aktiviteten skal være med moderat til høj intensitet og ligge ud over almindelige kortvarige dagligdags aktiviteter. Hvis de 30 minutter deles op, skal aktiviteten vare mindst 10 minutter. Kilde: Sundhedsstyrelsen. Søvn Det er vigtigt at føle sig helt udhvilet efter sin søvn. Behovet for søvn, er individuelt og varierer med alderen. Dog er søvnbehovet forholdsvis konstant efter 25-30 års alderen. Det gennemsnitlige søvnbehov for voksne er cirka 7½ time med store individuelle forskelle. Kilde: Netdoktor.

tema

Kroniske smerter tages ikke seriøst Et sted mellem 800.000 og 1 million voksne danskere er plaget af kroniske smerter. Det er flere end antallet af patienter med diabetes-, cancer- og hjertesygdomme – tilsammen. Alligevel findes der ingen national handlingsplan på området. Det betyder, at lægerne og det system, der skal følge op, er så ringe klædt på, at det anslås at koste staten 17,8 milliarder kroner årligt – og ikke mindst en masse sagesløse mennesker et uværdigt liv. • Af Lars Aksel Jakobsen laj@raskmagasinet.dk

”Pludselig begyndte det at sove i mine fingre på højre hånd. Jeg gik naturligvis til lægen, og det endte med en operation i hånden. Her blev nogle nervetråde ved en fejl skåret over. Det er otte år siden. Først fik jeg voldsomme smerter i den højre arm, men smerterne bredte sig langsomt til begge arme, til skuldrene og til sidst helt ned til lænden. I hele perioden har kraftige og vedholdende smerter været min faste følgesvend her i livet. Heldigvis sammen med min dejlige mand. For faktisk viser undersøgelser, at omkring 75 procent af landets omkring 1 million voksne, som lider af kroniske smerter, også må lide den tort, at gennemleve en skilsmisse.” Det siger 39-årige Pia Frederiksen, Virum, som dog ikke undgik at miste sit gode arbejde som salgs- og kontorassistent: ”Men udover det og den uhyggelige høje skilsmisseprocent, er det værste næsten, at mennesker med kroniske smerter konstant mødes med mistro af omverdenen. Den tror typisk, at man enten er hypokonder eller hysterisk. Sandsynligvis fordi smerte jo ikke umiddelbart kan ses.” Efter fejloperationen blev Pia Frederiksen sendt fra den ene specialist til den anden. Men det var nærmest en march på stedet: ”Efter to år blev jeg dog endelig henvist til en af de alt for få smerteklinikker, vi har herhjemme. Her mødte jeg i det mindste forståelse. Og ikke mindst fandt jeg ud af, at der er uhyggeligt mange, der har det ligesom jeg. Det er baggrunden for, at jeg i dag er landsformand for Foreningen Af Kroniske Smertepatienter, FAKS.” Lægerne ved ikke nok om smerter Pia Frederiksen og hendes forening var den 29. til den 31. maj medværter ved en stor europæisk kongres i Bella Center. Efic stod for den videnskabelige del, Grünenthal for finansieringen og det logistiske:

FAKS giver lys i mørket Foreningen Af Kroniske Smertepatienter, FAKS, blev dannet i 1990 med det formål at samle smertepatienter til aktiviteter og derigennem ved egen indsats at opnå større livskvalitet. FAKS forsøger at afhjælpe de problemer, der opstår, som følge af fysisk, psykisk og social inaktivitet. Dels gennem arrangementer, såsom skov-, teater- eller biografture, hvor man som smertepatient kan være sammen med andre mennesker og fjerne fokus fra egen tilstand. Dels gennem foredrag omkring den seneste udvikling indenfor smertebehandling, vejledning af pensionssager og information om sociale forhold. FAKS arbejder for at kroniske smertepatienter skal have behandling i tide, de skal betragtes ud fra et holistisk perspektiv, og de skal sikres en individuel og kvalitativ behandling. I april udgav Foreningen Af Kroniske Smertepatienter, FAKS, en selvhjælpsguide til kroniske smertepatienter. Det er et længe ønsket redskab, der især kan hjælpe nydiagnosticerede patienter til at navigere rundt i systemet. Selvhjælpsguiden kan downloades og bestilles på www.faks.dk

Foto: Lars Aksel Jakobsen.

”Mennesker med kroniske smerter mødes konstant med mistro af omverdenen. Den tror typisk, at man enten er hypokonder eller hysterisk. Sandsynligvis fordi smerte jo ikke umiddelbart kan ses,” siger Pia Frederiksen, der er formand for FAKS.

Over 400 mennesker fra mere end 30 europæiske lande var samlet. Kongressen Societal Impact of Pain (SIP) var den tredje af sin slags. Meningen med SIP’en er at implementere gode solide handlingsplaner rundt om i Europa for at sikre en god og individuel smertebehandling. Her er Danmark rystende langt bagud i forhold til de førende lande, som netop nu er Sverige, Frankrig , Italien og Portugal: ”Her har man en national handlingsplan, mens niveauet i Danmark nærmest er rystende lavt. Eksempelvis synes jeg, at det taler for sig selv, at en læge under uddannelse kun bruger 14 dage af de normerede 7 år på at beskæftige sig med emnet smerter. Det være sig akutte smerter og smerter som symptom. Læren om kroniske smerter er slet ikke en del af uddannelsen. Derfor er lægerne ofte usikre overfor behandlingen. Jeg har utallige eksempler på decideret forkert

Store smerter og høje tal DSI anslår at kroniske smertepatienter årligt koster den danske statskasse 17,8 milliarder kroner i form af produktionstab, sygefravær og behandling. Men kun 3 procent af den gigantiske sum penge bliver brugt til at give tilskud til smertestillende medicin. Undersøgelser viser at 75 procent af de voksne danskere, som lider af kroniske smerter, samtidig gennemlever en skilsmisse. Undersøgelser viser, at 20 procent af smertepatienterne lider af manglende livslyst. 40-60 procent af smertepatienterne lider eller har lidt af angst og depression. Der er i dag en kapacitet på de offentlige tværfaglige smerteklinikker på ca. 3.000 patienter om året, men tal viser at der kommer 5-6.000 nye smertepatienter til hvert år.

Arthro creme

Særlig effektiv ved ledproblemer. F.eks. gigtsmerter og nedsat bevægelighed. Effekten dokumenteret i dansk studie

Sports spray:

Lokal og øjeblikkelig nedkøling. Virker også ved overfladiske brændmærker og insektstik.

Kuldegel:

Til vedvarende kuldebehandling ved muskelsmerter, forstuvninger og forstrækninger

Roll-gel:

Anvendes som kuldegel. Med smart massagerulle.

Cold-Hot pack:

Kulde- og varmebehandling ved led-og muskelsmerter. Kan anvendes flere gange.

Instant kuldepakning:

Akut engangsbehandling. Fortsæt evt. med kuldegel. Også velegnet til mindre forbrændinger og solskoldninger

ICE POWER

Ønsker du en gratis prøve tilsendt, kan du sende os en frankret svarkuvert med kr. 7,40 i porto til: Medica Clinical Nord Korskildelund 4 2670 Greve

Hurtig og effektiv smertelindring • • • •

ØMME LED OG MUSKLER AKUTTE SKADER SPORTSSKADER FIBERSPRÆNGNINGER

Kuldebehandling reducerer inﬂammation og hævelse, hvilket medfører færre smerter! Yderligere information eller oplysning hos Medica Clinical Nord på tlf. 4611 6669 eller på www.medicanord.dk Ice Power serien forhandles hos Matas og på udvalgte apoteker.

tema medicinering, som eksempelvis i stedet har medført mavesår hos patienten.” Uenighed om medicintilskud Sundhedsstyrelsen blev af regeringen tilbage i 2005 sat til at revurdere tilskud på al medicin i Danmark, men Foreningen Af Kroniske Smertepatienter, FAKS, vurderer, at det i stedet har udviklet sig til en spareøvelse: ”23. december 2011 blev der sendt et forslag til høring fra medicintilskudsnævnet. Forslaget gik på, at man ville fjerne tilskud på alle stærke smertestillende opioider, undtagen den gamle morfin og metadon, der er toksisk og kun bør doseres af specialister. Til svage smerter ville man beholde tilskud på tramadol og kodein. Udsigten var, at over 70.000 kroniske smertepatienter skulle skifte til anden medicin, og det satte gang i en langvarig høringsproces. Derfor er medicintilskudsnævnet nu kommet med en ny indstilling, der betyder, at tre præparater mere får lov at beholde tilskud: Oxycodon, fordi producenten har nedsat prisen et halvt år før patentudløb, og fentanylplaster og buprenorfin som resoribletter. Den sidstnævnte er ifølge nævnets indstilling medtaget, fordi prisen matcher oxycodonen. Men plaster med indhold af buprenorfin er ikke medtaget, for den er for dyr. Det tyder på, at økonomien – og ikke det aktuelle indholdsstof – er afgørende. FAKS vil kæmpe videre for at beholde minimum generelt klausuleret tilskud til alle præparater. Vi er nødt til at bevare et bredt udvalg af lægemidler til så bred en problematik som kroniske smerter er.”

En svært håndterlig problematik Pia Frederiksen fortsætter: ”Men det siger sig selv, at når antallet af voksne danskere med kroniske smerter er så højt som 800.000 til 1 million, kan det ikke blive ved med at være sådan. Det skal vi simpelthen ikke finde os i. Derfor må der mere undervisning, forskning og behandling til. Men jeg tror slet og ret, at politikerne er lidt bange for at give sig i kast med så massiv en patientgruppe. Arten af kroniske smerter er tilmed så mangfoldig, at det i sig selv gør det svært at overskue. Samtidig er jeg bange for, at det for politikerne også tæller med, at der ikke kan garanteres synlige resultater af en øget indsats på den korte bane. Endelig er det langt enklere at hjælpe en mindre og afgrænset gruppe, som man kan nemt kan aflæse. Her er diabetikere et godt eksempel – heldigvis. For dem er der nemlig en helt klar køreplan i behandlingssystemet.” Kæmpe regning til samfundet Tal fra DSI viser, at det forsigtigt anslået koster samfundet 17,8 milliarder kroner om året for de mange kroniske smertepatienter. Rapporten medtager kun udgifterne til hospital og sygehusvæsen, langtidssygemeldinger, førtidspensioner samt medicin. Her ud over kommer alle de afledte udgifter til hjemmepleje/hjælp, tabt arbejdsfortjeneste, ekstra lægebesøg m.m. for ikke at tale om følgesygdommene til de kroniske smerter, angst og depression: ”Men hvad der ikke kan sættes et prisskilt på, er det uværdige liv, som mange patienter lever. Undersøgelser viser, at 40-60 procent af smertepatienterne lider af angst og depression,” siger Pia Frederiksen.

Er du – eller én du holder af – afhængig af medicin eller alkohol? Intensiv behandling efter Minnesota modellen

har gennem 20 år hjulpet titusinder ud af deres afhængighed. Vi kan også hjælpe dig.

Døgnbehandling • Familiebehandling Vore centre råder over landets højeste faglige ekspertise. Vi har egne:

• læger • psykiatere • psykologer • sygeplejersker • socialrådgivere • uddannede rådgivere

Rådgivning og konsulentbesøg er gratis og sker anonymt

www.tjele.com

Døgntelefon 70 20 40 80

tema Hun slutter: ”Hvad koster det at hjælpe gruppen og hvad kan man spare i den sidste ende? Sidste år ved SIP’en blev der implementeret en road map for action. En drejebog om, hvad der skal gøres bedre. Dette års konference endte med, at der blev nedsat en arbejdsgruppe bestående af Gitte Handberg, specialeansvarlig overlæge på OUH, Per Rotbøll Nielsen, overlæge ved tværfagligt smerteteam på Rigshospitalet, Per kjærgaard-Andersen, speciallæge på Vejle sygehus, Kjeld Møller Petersen, professor i sundhedsøkonomi fra SDU, jeg selv og Lars Bye Møller også fra FAKS. Vi skal nu arbejde målrettet for, at der bliver lavet nationale handlingsplaner på smerteområdet.

Mental lindring af kroniske smerter Psykolog Søren Frølich giver her 10 gode råd til, hvad man kan gøre, hvis smerter er en del af ens hverdag: • Accepter, at smerten er en del af dit liv. • Flyt din opmærksomhed fra smerten. • Lær at meditere. • Find den rigtige balance i dagligdagen. • Vær aktiv. • Tag din medicin. • Sørg for at have folk omkring dig. • Bekæmp din stress. • Undgå katastrofetænkning. • Lav ting du godt kan lide.

Et sted mellem 800.000 og 1 million voksne danskere er plaget af kroniske smerter. Det er flere end antallet af patienter med diabetes-, cancer- og hjertesygdomme – tilsammen. Alligevel findes der ingen national handlingsplan på området.

Fjern flåten og test samtidigt for borrelia Tidligere var borrelia sjældent forekommende i Danmark, men risikoen er nu i stigende grad til stede, hvis man bliver bidt af en skovflåt. Det vurderes, at op mod 15 % af alle flåter i dag er inficeret. Nu kan man imidlertid selv teste om en flåt, man har fundet på kroppen, er inficeret med borrelia, så man kan søge læge og komme i antibiotikabehandling og dermed minimere risikoen for at blive alvorligt syg. Trix er ny skovflåt-fjerner, der blev opfundet af en svensk jæger i 1996. Hans hund havde ofte skovflåter på sig og han var ikke tilfreds med de eksisterende fjernere. Derfor opfandt han en ny skovflåt-fjerner med en løkke og opkaldte den efter sin hund Trix. Trix skovflåt-fjerneren griber fat under skovflåten på rette sted, så dens bagkrop ikke klemmes. Man drejer en omgang og løfter dernæst skovflåten væk. Det betyder, at hele skovflåten fjernes på en hurtig og sikker måde og at risikoen for infektion reduceres. Efterfølgende kan man selv med Trix Borrelia Test undersøge om flåten er inficeret med borrelia. Trix Borrelia Test findes som enkelt test, i en pakke med tre tester og som kombineret test og skovflåt-fjerner. Alle udgaver fås på apoteket. Læs mere på www.tickremover.com Immunforsvarets nye ABC Pernille Lund har tidligere sammen med Marianne Palm udgivet ”Sundhedshåndbogen”, som er en fremragende opslags- og brugsbog om helbred, livsstil, kost og vitaminer m.m. Nu har Pernille Lund, som er naturopath og biopat udgivet ”Immunforsvarets nye ABC” med undertitlen ”bekæmp infektioner, allergier og inflammationer”. Emnet er særdeles aktuelt, for immunforsvaret er udsat for et voldsomt pres, idet vi i stigende grad fx konfronteres med nye farlige bakterier og der synes at komme flere og flere bakterier, som er resistente over for antibiotika. Bogen giver klar besked om immunforsvarets opbygning, bakterier, virus og svampe, psykens indflydelse, stress og hvordan vi hæver stresstærsklen, sund kost, vitaminer, mineraler, homøopatiske produkter og kroppens mikroflora. Bogen er meget pædagogisk og brugervenligt opdelt i en blå, en rød og en grøn del: om immunforsvaret, om sundhed og kostterapi og om forskellige terapier eller praksisser. Endelig rummer bogen en opsummering og et forslag til, hvad et lille husapotek bør rumme. Pernille Lund sammenfattet megen god viden i en fremragende brugsbog, som ikke desto mindre også er spændende at læse. Man bliver let grebet af teksten og det er jo ikke så ringe endda. Læs mere på www.hovedland.dk

Foto: PR-foto, Forlaget Hovedland.

Foto: PR-foto,Trix.

• Af Charlotte Søllner Hernø · csh@raskmagasinet.dk

Hvad er alternativ behandling og virket det? En ny bog, ”Alternativ behandling – praksis og fakta”, sætter fokus på de mest brugte alternative behandlingsformer i Danmark. Bogen er en letlæselig og kortfattet introduktion til alternativ behandling, som kommer hele vejen rundt lige fra kloge folk til kvaksalvere, brugere, alternative behandlingsformer, evidens, forskning og fremtidsperspektiver. Bogen behandler således centrale forhold om emnet og diskuterer, om alternativ behandling virker og i så fald på hvilken måde. Relevante cases inddrages i forbindelse med beskrivelsen af forskellige typer alternative behandlingsformer. Bogen har fokus på danske forhold og hermed brugen og opfattelsen af alternativ behandling i Danmark, men sammenligner også nationale forhold med internationale. Bogens forfattere, professor ved Syddansk Universitet Helle Johannessen og lektor ved Syddansk Universitet Ann Ostenfeld-Rosenthal, har begge gennem mange år arbejdet med alternativ behandling i tværfagligt perspektiv. De har bred indsigt i emnet og inddrager både egne og andre relevante forskningsresultater på området. Bogen har sundhedsprofessionelle som målgruppe, for at disse kan indgå i dialog med patienterne på et informeret grundlag. Men da bogen giver et fremragende overblik over de mest almindelige former for alternativ behandling i Danmark er den ligeså anvendelig for alle andre, dvs. brugerne af sundhedsydelser eller alternativ behandling. Denne bog har vi manglet, men nu er den her heldigvis. Læs mere på www.munksgaard.dk

Benzodiazepiner – afhængighed på recept Benzodiazepiner blev opfundet i 1950’erne og de første præparater, Librium og Stesolid, kom på markedet i 60’erne som midler mod bl.a. angst, søvnløshed og kramper. Problemet er, at benzodiazepinerne efter kort tids brug ikke længere virker optimalt og at de skaber stærk afhængighed. En fysisk og psykisk afhængighed, der giver voldsomme abstinenser ved ophør som angst, panik, uro, søvnløshed og svimmelhed – ofte de tilstande, der var årsag til, at den receptpligtige medicin blev ordineret. Benzodiazepiner blev nok engang set som et mirakelmiddel, men i dag burde det være almindelig kendt, at bivirkningerne er mange og store. En ny bog ”Benzodiazepiner – afhængighed på recept” tager Lis Kunckel, Annette Stauning Flicker og Birgit Signora Toft et nødvendigt livtag med medicinen, som skønnes at blive anvendt af mere end 400.000 danskere. Bogen tager kontant fat på problemets omfang og beskriver minutiøst benzodiazepinernes kemi, virkning, bivirkning, halveringstid og de tilstande, der er årsag til brug af medicinen. Men den største del af bogen, som trods emnets karakter er let at gå til, handler om afhængighed og misbrug, behandling og rådgivning, nedtrapning, abstinenser og om hvad man selv som afhængig kan gøre. Det er rystende læsning, men det er en af de mest nødvendige bøger, der er udkommet de senere år om medicin. Bør være et must for enhver læge, der påtænker at udskrive en recept på medicinen. Bogen henvender sig til de mennesker, der er i berøring med benzodiazepinafhængighed enten som afhængige, som pårørende, som behandlere eller på anden måde. ER du i målgruppen kan det ikke gå hurtigt nok med at læse den. Læs mere på www.gyldendal-akademisk.dk

Foto: PR-foto, Hans Reitzels Forlag.

Nyt på disken

Foto: PR-foto, Forlaget Munksgaard Danmark.

Ny anti-age pleje fra franske Avène på apoteket Overgangsalderen sætter sine spor på vores hud. Overhuden bliver tyndere, mens det yderste hornlag bliver tykkere. Fugtindholdet falder, huden bliver mere tør og den mister dermed sin fasthed og vitalitet. Men det kan der imidlertid gøres noget ved. Avènes nye anti-age serie Sérénage er udviklet specifikt til at imødekomme denne hudtypes behov. Kombinationen af hyaluronsyre og glycoleol styrker og nærer huden, virker opstrammende og tilfører fugt. Huden får dermed ny vitalitet og spændstighed samt mere glød og føles behagelig. Sérénage har en høj tolerance og er mildt parfumeret. Sérénage fra Avène indeholder en dagcreme og en natcreme med hver deres styrke. Sénénage Day udglatter huden og gør den mere spændstig, stimulerer den naturlige lipidsyntese og beskytter mod de frie radikaler. Cremen er blød og forfriskende, giver huden en foryngende glød samt en let og lækker konsistens, der absorberes hurtigt. Til natten kan anvendes Sérénage Night, der opstrammer og vitaliserer huden og fremmer den naturlige regenerering takket være aminosyren Arginin. Natcremen tilfører næring, styrker huden og gør den mere fast og smidig. Konsistensen er let og lækker og cremen absorberes hurtigt i huden. Med Sérénage til kvinder over 60 år har Avène fuldendt sit anti-age program, som derudover omfatter Ysthéal til de første alderstegn op til 45 år og Eluage til tydelige rynker og manglende elasticitet fra 45 til 60 år. Læs mere på www.apotekernes.dk

Lækker velduftende kvalitetshudpleje der er til at betale Alle vil gerne have en sund, blød og smidig hud, men ikke altid for enhver pris. Apoteket har ny løst opgaven ”lækker kvalitetshudpleje der er til at betale” på fornemmeste vis med nyheden Apotekets Hår- og Hudpleje. Apotekets nye serie, sækker over en række enkle, sikre, dermatologisk testede produkter, der dækker ethvert behov for personlig pleje. Produkterne er baseret på kvalitetsråvarer og naturlige, aktive ingredienser, der får hud og hår til at fremstå sund og blød. Serien indeholder naturligvis ikke parabener og er diskret og mildt parfumeret og er derudover emballeret i et fint, diskret design, der matcher ethvert badeværelse. Serien omfatter i alt 13 produkter, hvoraf tre er til ansigtspleje. Apotekets Dagcreme er en beskyttende og fugtgivende ansigtscreme med mandelolie og antioxidanten E-vitamin. Cremen virker blødgørende og stimulerer den naturlige cellefornyelse. Til natten er der en intensivt fugtgivende ansigtscreme med kreatin og sheabutter. Apotekets Natcreme er nærende, blødgørende og fremmende for den naturlige cellefornyelse. Derudover findes der i den nye serie Apotekets 24 timers Ansigtscreme, som øger hudens fugtindhold i hele 24 timer, styrker cellefornyelsen og sikrer blød og smidig hud. 24 timers cremen indeholder kreatin, sheabutter og E-vitamin. Alle produkter koster 59,95 kr. Læs mere på www.apotekernes.dk

Foto: PR-foto, Apotekernes A.m.b.a.

Gastric Bypass – inspiration til livet og maden efter operationen Mere end 15.000 danskere har allerede gennemgået en gastric bypass-operation, og rigtigt mange overvejer eller venter på en operation. Valget er svært. Men når valget er truffet, vil det få afgørende indflydelse på, hvordan livet bagefter kommer til at forme sig. Har man først sagt ja, er det derfor vigtigt at vide, hvordan man får et godt og velfungerende liv efter en operation. En ny bog, ”Gastric Bypass – inspiration til livet og maden efter operationen”, henvender sig til de mange opererede. Man kan kort og godt kalde denne bog for grundbogen for alle, der har fået eller overvejer at få en gastric bypass-operation.. Hvilke spørgsmål presser sig på før og efter operationen, og hvordan klarer man den efterfølgende tid, hvor livsstil og madvaner lægges ind i helt nye rammer. En bog, der også kan være en god vejleder og hjælp for pårørende. Bogen fortæller på en overskuelig måde, hvordan kosten sammensættes i de forskellige perioder efter operationen, så man har det godt og samtidig får en sund og varieret kost. Opskrifterne er på velsmagende retter, som alle kan finde ud af at tilberede – illustreret med informative og smukke billeder. Carsten Olsen, også kendt som Den Skaldede Kok, fortæller om sine personlige oplevelser efter sin gastric bypass-operation og kommer med en lang række gode råd og anvisninger, mens diætist Stine Junge Albrechtsen har udarbejdet modellen til bogens kostplaner og kostsammensætning. Sammen giver de en række gode råd om, hvordan en gastric bypass-operation kan blive en god oplevelse for både krop og sjæl. Læs mere på www.muusmann-forlag.dk

Foto: PR-foto, Apotekernes A.m.b.a.

Foto: PR-foto, Muusmans Forlag.

tema

Fattigdom brændemærker indiske kvinder Ujævne gulve, åben ild og flagende sarier. Omkring 1.000 indiske kvinder dør hvert år af forbrændinger, som de får i forbindelse med madlavningen i tætpakkede huse, under selvmords- eller mordforsøg. Fattigdommen spiller en væsentlig rolle i deres skæbne, for det er nærmest kun blandt de fattige i de overfyldte slumkvarterer og på gaden, at den åbne ild dræber. • Tekst og foto: Anna Klitgaard redaktionen@raskmagasinet.dk

RASK Magasinet, Indien: Kvinden ligger stille i sengen på intensivafdelingen. Hele hendes krop er pakket ind i gaze, men alligevel slipper ferskenfarvet væske ud på det hvide lagen under hende. På et stykke papir, tapet fast på den skinnende metalende af sengen, står 95 % med store sorte tal. Farven gengives i ansigtet på kvinden. Ud over nogle få meget lyserøde plamager er hun helt sort i hovedet, og det står i skarp kontrast til de hvide og nærmest sterile omgivelser på afdelingens otte isolationsstuer. Lige nu er fem af sengene fyldt op, men det ænser hverken kvinden med forbrændinger på 95 procent af kroppen, eller de andre patienter på Mumbais Burns Centre i udkanten af byen. En ensom kamp Dr. Sunil M. Keswani er manden bag Indiens eneste brandsårshospital i Mumbai. Faktisk er det det eneste i hele regionen, for hverken Bhutan, Nepal, Bangladesh eller Pakistan har et lignende. I resten af Indien som i nabolandene må de, der bliver forbrændt, på den ene eller anden måde søge hjælp ved de almindelige hospitaler, men ofte slår infektioner patienterne ihjel, hvis ikke skaderne gør det, sukker Dr. Keswani. Selv havde han aldrig nogen drømme om at blive brandsårsspecialist. Det var hans fars, Dr. Manohar H. Keswani’s, drøm. I stedet drømte sønnen om en karriere som plastikkirurg, hvor han for gode penge kunne suge de riges fedt, fylde deres bryster med silikone eller rette rynker og ar ud, så de ikke længere kunne ses. I 2002 blev faderens livslange drøm om at åbne brandsårshospitalet i Airoli-forstaden dog til virkelighed, uden hjælp fra staten, men med private donationer. Glæden var derfor stor, men sorgen så meget større, da Dr. Manohar Keswani inden længe blev lammet af en hjerneblødning.

”Dette var min fars drøm – hans livs ambition. Da han blev syg, bad han mig om at fortsætte drømmen, men jeg ville hellere plastikkirurgien. Som et kompromis blev det til halvdelen af min tid her og halvdelen som plastikkirurg. Jeg var den eneste søn og tilmed uddannet læge, men i starten var jeg ikke begejstret for tanken. Forbrændinger rammer nærmest kun de fattige, så der er ingen penge i dette arbejde, men i dag ser jeg dog anderledes på det.” Fattigdommen brænder En af grundene til Dr. Keswanis holdningsændring har været mødet med patienterne, der stort set alle kommer fra slummen. Det er nemlig i her, i små overfyldte huse, på ujævne gulve og i nærheden af kerosengassens flammer, at de fleste ulykker sker. Med meget lidt arbejdsrum er det nærmest udelukkende kvinderne, der står for madlavningen, men dette foregår oftest i en sari, som består af et syv meter langt stykke stof, hvoraf den sidste meter eller så slynges over skulderen. ”Hvis snippen fanges af flammerne, går det hurtigt. Og blusen til sarien sidder stramt, så det er svært at få den af bagefter. Mange slumboere ved heller ikke, at de skal komme vand på et brandsår, så kvinderne kan være meget hårdt medtaget, når de kommer ind.” Dog er de uheldige kvinders skader ofte intet imod, hvad Dr. Keswani og hans personale ser, hvis en kvinde har forsøgt at begå selvmord - eller hendes mand og svigerfamilie mord.

Desperat handling Ild er noget, der findes i alle fattige hjem, for ellers ville ingen familier kunne få mad på bordet. Derfor er flammerne for mange desperate kvinder også den nærmeste udvej, hvis de ikke ønsker at leve mere eller manden hellere ser sin kone død. I begge tilfælde kan vold og trusler have været en del af dagligdagen forud for hændelsen, nogen gange kan et ønske om en højere brudepris også spille ind, men lige meget hvad, så bliver kvinden taberen, sukker Dr. Keswani. ”Indiske kvinder er udsatte. Mange lever med vold, og så er der hele problematikken omkring brudepriserne. Det driver mange til vanvid. Er familien tilmed fattig, manden drikker pengene op, er arbejdsløs eller lader konen arbejde, mens han finder en elskerinde, så kan livet blive for meget for nogle. Vi ser ikke sjældent, at koner tager deres børn med i døden, fordi de ikke kan se nogen anden udvej – men for nogle glipper det.” Livet efter et selvmordsforsøg kan være uudholdeligt. Lokalsamfundet og familien tager måske afstand fra kvinden, børnene ligeså, da deres mor nu er arret og grim, og hun lever med konstante smerter. Ikke ret mange tager nemlig imod tilbuddet om fysioterapi eller psykologhjælp bagefter, da fattigdommen kræver fortsat arbejde, og Familien Bhagyawant er på besøg hos deres femårige søn Soham, der for nylig fik en både transporten og tiden på sygehuset stegende varm gryde sovs ned over sig og blev forbrændt på 15 procent af kroppen. koster. Soham er nu i bedring, og Dr. Keswani tror på, at drengen kan slippe uden mén.

National Burns Centre åbnede i 2002. Hospitalet får ikke penge fra staten, men kan levere sine services til de ofte fattige patienter, da det modtager penge fra en række indiske og internationale fonde. Behandling og efterfølgende genoptræning er gratis for de fattige, men for de, der kan betale lidt, koster hjælpen – alt efter familiens indkomst. Her er det Dr. Sunil M. Keswani, der er leder af hospitalet og søn af dets grundlægger.

Den indre smerte Dr. Keswani gør ellers hvad han kan for at hjælpe. For de fattigste tilbyder han nemlig gratis lægehjælp og indlæggelse – for de allerfattigste også gratis medicin. I alt kan han hjælpe 30 patienter om året på den måde, der ellers ikke ville kunne få den behandling, de behøver, men behovet er meget større, siger han. ”Vi behandler 30 patienter gratis. Derudover har vi omkring 200 patienter, der betaler lidt eller fuldt ud – alt efter, hvad de kan. Men jeg vil tro, at vi kunne hjælpe 4.000 patienter om året alene i Mumbai, hvis hospitalet havde mere plads og flere penge.” Blot i Mumbai menes 1.000 kvinder at dø af forbrændinger om året – enten som følge af selvmord, mord eller ulykker. I forhold til forbrændingsskader rammer syreangreb blot en håndfuld, men til Dr. Keswanis frustration får de angreb meget mere opmærksomhed i medierne. Ingen sensation Et par gange om året dukker ofrene for syreangrebene op på hospitalet, og mens disse kvinder ofte ender uden syn eller hørelse samt med skrækkelige ar som følge af syrens forbrændinger, så er problemer med kerosen stadig langt større og dræber mange flere, siger han. Men medierne har valgt at fokusere på syreangrebene i den senere tid, for der ligger ofte historier om forsmåede bejlere og smukke piger bag, og det er noget aviserne kan tjene penge på. Han ser bekymret ud ved tanken om, hvilke konsekvenser bevågenheden kan få i fremtiden, for ofte får andre gode ideer fra aviserne, siger han. Frem for at gå den vej for at videregive informationer om, hvordan tilskuere til ulykker med kerosen skal forholde sig, har han og de 120 ansatte ved hospitalet derfor valgt at tage ved lære af Dr. Manohar H. Keswani, der allerede for længe siden begyndte at besøge skoler og gymnasier. ”Vi kan nå ud til 100 skoler om året. Der er måske 200 elever på hver skole, og de fortæller om deres viden ved middagsbordet. På den måde kan vi nå rigtig mange. For os er det en bedre måde at sikre, at forbrændte i fremtiden kan få bedre hjælp på ulykkesstedet, for det kan afgøre liv eller død senere hen. Smertende skæbner For kvinden med det sorte ansigt på intensivafdelingen er der kun lidt, lægerne endnu kan gøre. Først i de kommende dage

Ude på skrammer… Nexcare – det naturlige valg • Plastrene tilpasser sig huden. • Plastrene tillader huden at ånde. • Plastrene har en hudvenlig, vandbaseret klæber. • Plastrene efterlader ikke klæbestof. Plastrene kan købes på apoteket.

3M a/s Fabriksparken 15 2600 Glostrup Tlf.: 43 48 01 00 www.nexcare.dk

tema

0348 National Burns Centre samarbejder med et britisk forskningshold om at bruge stamceller fra den forbrændte patient til at producere ny hud. Lige nu afhænger hospitalet af donationer af hud fra enten levende eller døde, men hvis den nye teknologi viser sig at kunne bruges uden for laboratoriets fire vægge, så kan lægernes evige søgen efter ny hud til de forbrændte måske være ovre.

National Burns Centre i Mumbai Hospitalet har 50 sengepladser og tilbyder ud over behandling af forbrændinger også rehabilitering som gruppeterapi, psykologhjælp og fysioterapi. Centeret ser omkring 200 indlagte patienter om året samt 300 ambulante, og gennemsnitsindlæggelsen for de forbrændte er omkring otte uger. Dog er den ofte længere for de meget fattige, siger Dr. Sunil M. Keswani, for de har ikke råd til at komme tilbage bagefter for genoptræning og yderligere operationer, så alt skal klares, mens de er indlagt. Desuden har centeret en del socialarbejdere tilknyttet, som tager ud på skoler og gymnasier, hvor de taler med eleverne om førstehjælp i forbindelse med ulykker.

ved de, om hun overhovedet overlever, hvilket Dr. Keswani ikke tror. De 95 procents forbrændinger fortæller ham, at dette var et forsøg på selvmord eller et mordforsøg, for er der tale om en ulykke er graden af skaderne sjældent så høj. Han ser ind til hende igennem glasruden, men hun ænser ingenting. Hendes sorte ansigtshud hviler slapt mod puden, mens den ferskenfarvede væske løber fra den manglende hud under gazen. På de andre isolationsstuer er responsen på lægens tilsyn den samme, men på gangen ovenover er der livstegn. I fem af eneværelserne ligger mænd, der er kommet til skade ved deres arbejde og nu venter på at blive raske, så de kan komme tilbage, mens der i otte andre ligger kvinder. For enden af gangen – i et rum med en finere dør – kigger en femårig dreng sky op fra briksen, da Dr. Keswani kigger ind. Han fik 15 procents forbrændinger på kroppen, da stegende hed sovs faldt ned over hans bryst, skuldre og højre arm, men i dag, sukker forældrene lettede, er han med Dr. Keswanis hjælp ved at være rask. Familien takker lægen igen og igen, men de er nogle af de få, der kan betale, hvad det koster at være her, så samtidig med at lægen hjælper dem, støtter de hospitalet med at levere hjælp til andre mindre ressourcestærke familier. En af dem er en kvinde, der kan høres selv igennem de lukkede døre ud til gangen. Hendes skrig ruller fortvivlet ned gennem korridoren, for smerterne fra forbrændingerne kan ikke længere holdes inde. Dr. Keswani og et par sygeplejersker løber hen imod døren, men om de kan dulme den virkelige indre smerte over at vågne op igen efter selvmordsforsøget, ved han ikke endnu. Nogen gange lykkedes det, men andre gange kommer kvinderne ind igen nogle år efter – med nye forbrændinger.

misbruger du rusmidler eller kender du en der gør? guldborgsund kommune tilbyder gratis rådgivning og behandling, også til dig som pårørende

Center for afhængighed har åbent for personlig henvendelse uden forudgående aftale:

man-tors kl. 10-12 Center For Afhængighed, Nørregade 21A, 4800 Nykøbing F

tlf. 5473 2450 - hent flere informationer på guldborgsund.dk Klik dig videre via ”BORGER” og ”SUNDHED”

tema

Vulnus eller ulcus Et sår er ikke bare et sår, som overskriften illustrerer. Det skelnes nemlig mellem om et sår er tilføjet udefra, vulnus, eller er opstået på grund af sygdom, ulcus. Derudover skelnes der mellem sår opstået på samme måde, som fx hudafskrabninger, tryksår, stiksår eller bidsår, idet det har betydning for behandlingen, der tager sigte på bedst mulig og hurtigst mulige heling. • Af Charlotte Søllner Hernø csh@raskmagasinet.dk

Sårhelingsproces i fire trin Den normale sårhelingsproces foregår i fire trin. Straks efter en læsion vil kroppen mobilisere sit forsvar mod bakterieangreb og samtidig indlede de reparative processer, som har til formål at genskabe adskillelsen mellem legemets sterile, indre væv og den inficerede omverden. Efter få minutter koagulerer blodet i sårets små blodkar, så den sivende blødning standser. Blodkarrene udvides, og karvæggene bliver utætte. Væske og salte passerer fra blodbanen ud i vævet, som derved bliver hævet. Der sker en ophobning af kuldioxid, og surhedsgraden forrykkes med en række biologiske forandringer til følge, bl.a. frigørelse af enzymer og vandring af hvide blodlegemer fra blodbanen til det læderede væv. I denne fase renser såret sig for døde celler. Helingsforløbet begynder med en nedbrydning af dødt væv (nekrose), der fortsætter, så længe der er dødt væv til stede. I et sterilt snitsår tager det 2-3 dage, mens det i et ulcus med store nekroser kan vare uger eller måneder. Først når sårbunden udelukkende består af levende celler, begynder væksten. Cellerne deler sig, og små blodkar vokser frem ledsaget af bindevævsceller, der siden producerer kollagentråde, som øger arrets styrke. Under helingsforløbet sker der en sammentrækning, hvorved afstanden mellem sårrandene mindskes. Fremvæksten af blodkar og bindevæv (granulationsvæv) viser sig som højrøde gryn på sårfladen. Tilstedeværelsen af granulationsvæv gør et sår modstandsdygtigt over for infektion, og det er dette karførende væv, som skal ernære de epithelceller, der i helingsprocessens sidste fase vokser frem fra sårets rande. Epitheldækket standser væksten af granulationsvæv og lukker såret. Faktorer der kan påvirke sårhelingen: Mange faktorer, både eksterne og interne påvirker sårets mulighed for at gro, men det man først og fremmest skal være opmærksom på er dødt væv, infektion, medicin, kost og væskebalance, eventuelle sygdomme samt hvor på kroppen såret er lokaliseret, idet sårets mulighed for opheling indirekte kan påvirkes af, hvor på kroppen det befinder sig. Nogle sår som tryksår udsættes for belastninger, som gør sårhelingen vanskelig. Et andet problem opstår med sår i og omkring analregionen. Det er nemlig svært at undgå forurening med tarmbakterier og holde sårets omgivelser rene. Derved bliver risikoen for infektion, og hermed forsinket sårheling, større. Forskellige typer medicin kan også direkte hæmme sårhelingen, som fx cytostatika, steroider i større doser og antikoagulatia medicin. De to førstnævnte svækker personens immunforsvar og kan forlænge helingsprocessen og øge risikoen for sårinfektion. Prednison svækker desuden dannelsen af kollagent væv og griber på den måde ind i sårhelingsprocessen. Endelig kan også en del sygdomme gribe ind i de mange

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Når man har fået et sår vil en sårhelingsproces automatisk gå i gang uanset sårets opståen eller det enkelte individ. Sårhelingsforløbet består af et kompliceret samspil mellem lokale og systematiske faktorer og gennemgår forskellige faser i ophelingen. Målet er en regeneration af en ny hudoverflade.

Sår kan defineres som alle ikke naturligt forekommende huller af huden.

fysiologiske funktioner i kroppen, som er med til at igangsætte og styre immunforsvaret og dannelse af nye celler som er en vigtig del af sårhelingen. Det drejer sig især om svære lever- og nyrelidelser, diabetes mellitus, dårligt blodomløb, forskellige leukæmiformer, udbredt cancersygdom og AIDS. Disse personers sår kan være særdeles svære at få til at hele. Fluelarver renser sår for dødt væv En gammel metode til at rense sår er de senere år taget op igen, nemlig fluelarver, der har en enestående evne til at rense og hele især kroniske sår hos sukkersygepatienter. Og nu ved forskerne også hvorfor, idet det er lykkedes et forskerhold fra Statens Serum Institut i samarbejde med biotekvirksomheden Novozymes at løse gåden. Forskningsprojektet har gjort det klart, at larverne renser på to måder: De producerer antimikrobielle stoffer, som kan slå farlige bakterier som streptokokker og stafylokokker ihjel og de udspyr en cocktail af fordøjelsesenzymer, som fortærer det betændte kød. Fordøjelsesenzymerne klipper ganske enkelt det døde væv i bittesmå stykker, så der dannes en slags suppe, som larverne kan suge op. Da fordøjelsesenzymerne kun går til angreb på det syge væv, vil processen stoppe, så snart det betændte kød er væk og der kun er raskt kød tilbage. Larverne udspyr derudover antibakterielle stoffer i såret, så patientens risiko for at få en ny infektion er meget lille.

Forurening gør folk mere sultne – og fede Verdenssundhedsorganisationen WHO har erklæret fedme for en global epidemi. Rundt omkring i verden er der derfor iværksat undersøgelser af årsagerne til, at fedme breder sig som en steppebrand. Selvom de bagvedliggende årsager langt fra er afklarede, foreligger der en del dokumentation for forskellige årsagskompleksers betydning for udvikling af fedme. Den danske forsker Lars-Georg Hersoug er en af dem, som ser på sammenhængen mellem forurening og fedme.

Foto: Privatfoto.

• Af Lars Aksel Jakobsen laj@raskmagasinet.dk

Danske forskere spekulerer og forsker nu i, hvor vidt verdens store udledning af CO2 ved brug af eksempelvis fossile brændstoffer som kul, olie og naturgas måske kan være med til at gøre mennesker mere sultne og dermed tykkere. Mistanken opstod første gang for nogle år siden, da LarsGeorg Hersoug, der i dag er postdoc på Center for Forebyggelse og Sundhed på Glostrup Hospital, satte sig ned og kiggede nærmere på udviklingen i fedme blandt mennesker, som i årevis var blevet fulgt i store befolkningsundersøgelser, kaldet Glostrup-undersøgelserne (eller MONICA), der kortlægger livsstil blandt tusindvis af danskere. USA er et uheldigt foregangsland Kurven afslørede højst overraskende, at tynde og tykke danskere over en periode på 22 år havde taget forholdsvis lige meget på. ”Man forestiller sig umiddelbart, at tykke bliver tykkere, fordi de ikke bevæger sig så meget. Men undersøgelsen viste altså, at de tynde også blev tykkere. Det sagde mig, at der måtte være noget i miljøet, som påvirkede tykke lige så meget som tynde. Og det kunne måske være CO2,” siger Lars-Georg Hersoug. Herefter kiggede han til USA, hvor udviklingen i fedme på verdensplan er gået hurtigst fra 1986 - 2010 – og det netop de steder på Østkysten, hvor koncentrationen af CO2 er størst. Desuden viste et studie fra 2010, som involverede mere end

Listen over farlige stoffer bliver længere og længere Flere og flere undersøgelser peger på, at nogle af de stoffer, vi forurener vores omgivelser med, kan have hormonforstyrrende virkninger og listen af disse stoffer forlænges i takt med, at de bliver nøjere undersøgt. Listen indeholder i dag stoffer, som vi alle udsættes for: • Plastblødgørende phthalater, som fx findes i creme, kosmetik og emballage. • Flourerende forbindelser, der er vand- og smudsafvisende og bl.a. findes i Gore-Tex, mikrobølge popkorn poser og slip-let pander. • Polyclorerende biphenoler, som ophobes i fødekæden og især findes i fed fisk. • Bisphenol A, der anvendes i hård plast og bl.a. er fundet i modermælkserstatning efter opvarmning af plastic sutteflasker. Kilde: Professor, ph.d. i miljømedicin og epidemiologi på Syddansk Universitet, Tina Kold Jensen.

Ifølge Lars-Georg Hersoug, der er postdoc på Center for Forebyggelse og Sundhed på Glostrup Hospital, er der en sammenhæng mellem fedme og udledningen af CO2. Selv det ufødte foster påvirkes, siger han.

20.000 dyr fra forskellige laboratorier, at alle dyrene løbende tog på i vægt – også selvom de fik mad under kontrollerede forhold og derfor ikke burde tage på. Målingerne omfattede hunde, katte, mus og aber, og resultatet var det samme, da forskerne undersøgte rotter i byer og på landet i USA: ”Men sandsynligheden for at alle dyr inden for otte forskellige arter tager på af tilfældige årsager, er så mikroskopisk som 1 til 10 millioner. Også det tyder på, at en miljøfaktor har påvirket dem,” siger Lars-Georg Hersoug. Overbevisende pilotprojekt I 2011 gik han sammen med kollegerne Anders Mikael Sjödin og Arne Astrup fra Københavns Universitet for at teste hypotesen i et mindre forsøg på mennesker. Forskerne satte seks unge mænd ind i særlige klimakamre, hvor nogle af dem blev udsat for ekstra meget CO2. Efter syv timers ophold i kamrene fik mændene herefter lov til at spise så meget mad, de ville. Det lille pilotstudie afslørede, at dem med ekstra meget CO2 i blodet indtog seks procent mere føde, end dem som også havde siddet ned, men her i et klima med normale mængder CO2. ”Vi kunne også se, at ekstra CO2 fik fx hjerterytmen til at stige, og det er med til at pege i retning af, at CO2 påvirker nogle særlige nerveceller i hypothalamus - også kaldet orexinneuroner – som blandt andet kontrollerer vores næringsomsætning og appetit. Så selv en meget lille ændring i nervecellernes aktivitet vil formentlig have stor betydning for, om vi

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Over en periode på 22 år har det vist sig, at både tynde og tykke danskere har taget forholdsvis lige meget på. ”Det sagde mig, at der måtte være noget i miljøet, som påvirkede tykke lige så meget som tynde. Og det kunne måske være CO2,” siger Lars-Georg Hersoug.

udvikler fedme eller på hvilket niveau, vi vedligeholder vores vægt,” siger Lars-Georg Hersoug og uddyber: Surt blod giver lyst til at spise mere ”En undersøgelse fra 2007 viser, at når vi indånder CO2, gør det vores blod mere surt. Det igen påvirker vores hjerne, så vi får lyst til at spise mere. Ved en forsuring på bare 0,1 pH-

enhed - et mål for surhedsgrad - øges aktiviteten af orexinneuronerne med 100 %. Når vi indånder højere koncentrationer af CO2, gør det vores blod mere surt, og kan derved påvirke vores hjerne med orexinneuronerne, der regulerer en lang række funktioner - bl.a. appetit og stofskifte. Det sidste, fordi orexinneuronerne også er involveret i reguleringen af vores søvn. For når CO2 øger aktiviteten af orexinneuronerne vil de også

kunne være med til at holde os vågne og få os til at gå senere i seng. Ad den vej påvirkes også stofskiftet.” Lars-Georg Hersoug og hans kolleger har estimeret, at den CO2 stigning der er sket i de sidste 100 år i udeluften, kan have medført en 1 %’s øget aktivitet i orexinneuronerne: ”Hvis dette medfører, at vi både bliver mere sultne, nedsætter vores energiomsætning, fordi mere energi lagres i fedtdepoterne og vi holder os vågne længere, så vi yderligere har mere tid til at spise mere, så er det sandsynligt, at det på befolkningsniveau vil kunne føre til en øget fedmegrad. På individ niveau kan forholdene dog være mere komplekse, da arvelige egenskaber og miljø kan interagere.”

trækker ilt ned i lungerne og udånder kuldioxid, altså CO2. Så små rum i vores hjem eller på kontoret på arbejdspladsen indeholder typisk mere CO2 end luften udenfor. Man kan faktisk godt sige, at det er farligere at opholde sig inde end ude, og årsagen ar altså at koncentrationen af kemikalier fra inventar og materialer og af partikler fra indendørs partikelkilder fra fx rygning er større inden døre. Hvis man til gengæld er ude at løbe, får man både frisk luft, gang i blodomløbet og ventileret sin CO2 ud. Derfor er vores hypotese nærmere et yderligere argument for, at det er sundt at dyrke motion – og at det måske bliver endnu mere nødvendigt at røre sig i fremtiden, hvor vi må leve med en højere CO2-koncentration i luften.”

Skrot ikke slankekuren Lars-Georg Hersoug advarer dog mod den tankegang, at hvis CO2 i luften alligevel gør os alle sammen tykke, hvad er så pointen med at gå på en pinefuld slankekur eller med at forsøge at svede kiloene af under en håbløst kedelig løbetur: ”Men det er ingen undskyldning for at lade stå til – tværtimod. Vi ved allerede, at stillesidning er en risikofaktor for mange sygdomme, og ifølge vores teori kan det bl.a. være, fordi man syrer til, når man er stillesiddende. Yderligere kan det forværre situationen, at vi opholder os så meget inden døre, hvor CO2-koncentrationen er højere end udenfor. Mennesker

Handling kræver viden Lars-Georg Hersoug tilføjer, at frugt og grønt også nedsætter blodets pH-værdi, så CO2-teorien er altså også et argument for at spise sundt. Med henvisning til din hidtidige forskning tør du så sige, at vi mennesker og dyr i virkeligheden er gidsler i industriens kyniske maskering/bearbejding af og med kemiske stoffer. Og at benhårde økonomiske interesser får politikerne til at vende det blinde øje til? ”Nej! Man kan ikke generalisere på den måde. Industrien er med til at opfylde vores behov, og det er vores behov, der gør, at en vare kan sælges. Selvfølgelig forsøger industrien også at skabe behov. Men det er meget komplekse sammenhænge, hvor man ikke kan generalisere. Mit indtryk er, at det primært er mangel på viden, der gør, at det går galt. Når viden er etableret, kan der handles, reguleres og politiseres.”

Et studie fra 2010, som involverede mere end 20.000 dyr fra forskellige laboratorier, viste at alle dyrene løbende tog på i vægt – også selvom de fik mad under kontrollerede forhold og derfor ikke burde tage på. Meget tyder på, at det er en miljøfaktor, der har påvirket dem, siger Lars-Georg Hersoug. Foto: Scandinavian Stock Photo.

Nyt rotteforsøg Lars-Georg Hersoug og hans kolleger er netop nu i gang med at lave et pilotstudie på Panum Instituttet baseret på rotteforsøg: ”Det skal være med til at underbygge eller aflive hypotesen. Og det store håb er, at vi senere hen får penge til at lave flere og større forsøg, der bl.a. skal kaste lys over, hvordan forskellige typer kost spiller sammen med CO2. Er du også en af de forskere, der leger med tanken om, at CO2 påvirker fostret i mors mave, så der udvikles anlæg for fedme. Og er det i så fald én af de hypoteser, som skal testes i rotteforsøget? ”Ja! Det vides, at risiko for fedmerelaterede sygdomme, fx diabetes-2 og højt blodtryk, kan grundlægges i fostertilstanden. Så muligheden for at også fedme kan have elementer af det, man kalder foetal programmering, er til stede. Man mener at dette fænomen skal forberede fosteret på et liv fx med sparsomme føderesurser og derved forbedre dets overlevelseschancer under de forhold. Men under andre forhold kan denne programmering måske ikke være hensigtsmæssig,” slutter Lars-Georg Hersoug.

Nyt fra diætisten

Sommerens feriefælder Foto: All Over Press.

Sommer er lig med ferie og ferie er lig med afslapning og hygge. Læs denne artikel og gå uden om de værste feriefælder. • Af Lisa Bolting, chef og diætist, SlankeDoktor.dk redaktionen@raskmagasinet.dk

Undgå de værste feriefælder Rigtig mange øger deres vægt i ferien. Det skyldes, at man ofte tænker – ferie, så skal jeg holde fri fra det hele. Men ferie betyder ikke, at du skal holde fri fra den sunde mad. Det går nemlig alt for tit galt, hvis du tænker: ”Her i ferien vil jeg ikke tænke ret meget på vægttab og grøntsager, men i stedet nyde nogle af feriens goder som is, grill, vin, lokal og fremmed mad og ikke mindst - sene og store måltider.” Tænk i oplevelser - ikke i mad Det er mere end almindelig svært at hive sig selv tilbage på ”de nye sunde vaner” efter en ferie med en vægtøgning på måske flere kilo. Selvfølgelig skal ferien være noget andet end hverdagen, men prøv at tænke den mere som ”at lave andre ting” end ”at spise andre ting”. Det er det at være sammen, der er det vigtigste og at opleve andre ting end i hverdagen. Her er en lille guide til, hvad du kan gøre ved de forskellige ferieformer: Skal du ud og rejse? • Læg en stor pakke rugbrød og en pakke fiberrigt knækbrød i kufferten, hvis du skal ud og rejse. Godt at have til mellemmåltider og fx din frokost. • Læg også en pakke havregryn eller fiberdrys i kufferten. Du ved ikke om morgenbordet på dit hotel byder på fibre. • På rejsemålet skynder du dig at købe masser af frugt og grønt, som du supplerer dine dage med. • Når du vælger is, så vælg sodavandsis. • Pas især på alkoholen, den tæller rigtig meget i et ferieregnskab. • Husk at bede om at få din salat uden olie. • Bed om ris i stedet for pommes frites, som er en af de allerværste feriefælder. • Indarbejd en rytme i din ferie, så du fx starter hver dag med en times motion. Også selvom de andre synes, det er noget pjat. • Har du købt ’All inclusive’? Lad være med at se det som: Jo mere jeg spiser, jo mere får jeg for pengene. Fryd dig i stedet over, at du kan sammensætte din mad, lige som du har lyst til.

Lisa Bolting er chef og diætist for SlankeDoktor.dk. Lisa har mere end 20 års erfaring inden for faget, og hun har skrevet tre bøger om mad, vægttab og sammenhængen mellem kost og kræft. par små regler, som inkluderer fx en times motion og udvalgte vin/ eller øl dage. Elsker du dit sommerhus? Har du dit eget sommerhus eller har du lejet et, så burde det ikke give nogen forandring fra den måde, som du lever til hverdag. I et sommerhus er der alle muligheder, og det er op til dig at forsøge at håndhæve de mange grøntsager, din motion og stadig huske at tilpasse størrelsen af dine måltider, selvom der er ferie. Du får her en lille liste over kalorieindholdet i de værste feriefælder. Du kan sammenligne det med, at de fleste i forbindelse med et vægttab kan tillade sig dagligt at spise 12 – 1.600 kalorier om dagen. De værste feriefælder: Softice – almindelig størrelse:

2200 kJ/629 kcal

Pommes frites fra friture, 150 g:

2640 kJ/635 kcal

1 almindelig øl:

521 kJ/125 kcal

1 glas rødvin:

540 kJ/125 kcal

1 grillpølse: ½ liter sodavand:

1135 kJ/273 kcal 840 kJ/202 kcal

Så selvom du måske tænker, at et glas rødvin ikke tæller så tungt i kalorieregnskabet, så tager du måske to glas, og så er der pludselig kun omkring 1.000 kalorier tilbage til dagens mad. Det er altid de ekstra ting, der tæller i sidste ende.

P re ver ll O Fot o: A

På SlankeDoktor.dk har du adgang til din egen kalorieberegner. Her får du hurtigt overblik over hvor mange proteiner, kulhydrater, fedt og fibre du får. Meld dig ind med rabatkoden ”RASK” og spar opstartsgebyret.

s s.

Er camping lige dig? Hvis du er en af dem, som camperer i flere uger om året, er de værste fælder: Hygge med mad og vin med de andre campister, og at du får rørt dig alt for lidt. Derfor kan det være en god ide, at du laver et

Kampen for de spiseforstyrrede fortsætter Da Kildehøj Privathospital startede for 6 år siden, var der ingen, der syntes, det var en god idé, bortset fra patienterne og deres pårørende. Mange mente, at det var for tidligt med et hospital for spiseforstyrrelser. ”Selv synes jeg, vi var 10 - 15 år for sent på den,” siger Rachel Santini, der er Kildehøjs hospitalsdirektør.

Da Kildehøj blev etableret som specialhospital for spiseforstyrrede, rystede mange fagfolk på hovedet. Man hævdede, at der ikke var nævneværdige ventelister og derfor heller ingen behov for ventelistegaranti, som fx inden for somatikken. ”Men kort tid efter vores start havde vi lange ventelister. Familier og pårørende kæmpede for at få det offentlige til at hjælpe med at redde deres børn og unge. Børn som var fysisk og psykisk medtaget af deres spiseforstyrrelse og som enten forgæves havde afprøvet offentlige behandlingstilbud eller - som det viste sig stod og ventede i halve eller hele år på offentlig behandling. Problemet med denne patientgruppe er dog, i modsætning til en del andre psykiatriske patienter, at hvis de ikke modtager rettidig behandling, så kan de dø af de fysiske konsekvenser, som alvorlig under- og overvægt resulterer i. I den forbindelse indså man omsider, at lange offentlige ventelister kunne risikere at fungere som dødslister,” forklarer Rachel Santini.

for nylig været umuligt at få det offentlige sundhedsvæsen til at indse og acceptere nødvendigheden af intensiv behandling til bulimipatienter. Da det offentlige angiveligt ikke selv havde gode behandlingsresultater med intensiv bulimibehandling, ønskede de ikke at indgå samarbejdsaftale med Kildehøj. Efter flere års tovtrækkeri blev absurditeten i at nægte patienterne en aftale om det Kildehøj havde gode erfaringer med dog så åbenlys, at Danske Regioner i januar 2012 indgik en fornuftig startaftale om dagbehandling til bulimikere. Alle bulimipatienter, der er alvorligt syge, har i dag derfor ret til og mulighed for at få i det mindste dagbehandling for deres lidelse. Det er fortsat kun selvbetalende patienter, der behandlingsmæssigt kan få døgnbehandling, men samarbejdsaftalen med de 5 regioner er et behandlingsmæssigt mega-skridt for bulimipatienter og en win-win situation for alle – for hverken menneskeligt eller samfundsøkonomisk kan det jo betale sig at en stor gruppe unge havner på livsvarige overførselsindkomster. Især ikke når de kan helbredes, hvis de modtager rettidig kvalificeret behandling.

Megasejr for bulimikere fra 2012 Efter års kampe er ventelistegarantien for psykisk syge blevet en kendsgerning. Man behøver ikke længere at være rig for at få hjælp til rettidig behandling til spiseforstyrrelser. I hvert fald hvad angår anoreksi. Med hensyn til den langt større patientgruppe, der lider af bulimi, har det indtil

Utilstrækkelige behandlingstilbud til overspisere ”Hvad angår Binge Eating Disorders (BED) har man trods ventelister ikke ønsket at indgå aftaler om behandling. Angivelig fordi behandlingen er under udvikling i det offentlige. Kildehøj har dog ikke desto mindre 6 års gode erfaringer med

Foto: Privatfoto.

• Af Charlotte Søllner Hernø csh@raskmagasinet.dk

Rachel Santini er hospitalsdirektør på Kildehøj Privathospital, som hun her står foran.

Behandling på Kildehøj Kildehøj Privathospital er det eneste private hospital der har Sundhedsstyrelsens tilladelse til at behandle komplicerede spiseforstyrrelser på regionsfunktion. Kildehøj kan derfor tilbyde behandling til bulimi og BED patienter i både dag- og døgnregi. Siden januar 2012 kan Kildehøj som det eneste psykiatriske privathospital tilbyde gratis dagbehandling for bulimipatienter, der står på offentlig venteliste i mere end 8 uger. Kildehøj benytter behandlingskoncepter, der reducerer risikoen for hospitalisering/institutionalisering. Kildehøj benytter multiintegreret terapi. Kildehøj tilbyder rehabilitering og udslusning. Kildehøj anvender biologiske og psykosociale effektmål og succeskriterier. Kilde: Rachel Santini. Læs mere på www.kildehoj.dk

at behandle og helbrede alvorligt syge bulimi- og BED-patienter i døgn- og dagregi, og det vil vi naturligvis blive ved med at tilbyde til de patienter, der ønsker det og selv kan betale. På sigt håber vi naturligvis, at Folketinget vil være med til at reducere uligheden og urimelighederne og redde patienternes liv. Jeg synes, det må være en brugerret, at det ikke kun er de riges børn, der reddes,” siger Kildehøjs hospitalsdirektør Rachel Santini.

tema

State of the art elektrisk tandbørste Når man går mere end 100 år tilbage var tandbørster dyre og dermed en luksusvare. I dag er tandbørster imidlertid en billig, specialdesignet massevare med skaft af plast og nylonbørster. Forsøg med fremstilling af elektriske tandbørster fandt sted i USA i 1880’erne, men den første egentlige elektriske tandbørste blev markedsført i Schweiz lige efter 2. Verdenskrig og i USA fra 1960. • Tekst og foto: Charlotte Søllner Hernø · csh@raskmagasinet.dk

RASK Magasinet, Kronberg: Tandbørster produceres over hele verden under et væld af navne, men en af de kendteste tandbørster blev udviklet i løbet af 1950’erne af den amerikanske tandlæge Dr. Robert Hutson. Tandbørsten havde afrundede nylonhår og fik navnert Oral-B 60. Tallet refererer til, at tandbørsten har 60 små grupper af børstehår. Tandbørsten er sidenhen blevet udviklet, så der findes forskellige størrelser og hårdhedsgrader, ligesom Oral-B, der i dag er ejet af Procter & Gamble, også findes som elektrisk tandbørste med et lille rundt, roterende børstehovede. Ny tandbørste 7 år undervejs Netop børstehovedets form kan være forklaringen på, at kun 22 % af befolkningen anvender elektrisk tandbørste, selv om 65 % udtrykker interesse for at anvende en. Den problematik har udviklere derfor arbejdet på i 7 år i Kronberg i Tyskland, hvor Oral-B’s kæmpestore udviklingsafdeling er beliggende. Og det er nu lykkedes at udvikle en elektrisk tandbørste, der i form ligner en traditionel tandbørste, dvs. aflang, men med børster, der rækkevis bevæger sig i modsat retning fra side til side samtidigt med at spidsen eller de forreste børster bevæges dynamisk. Det er ganske enkelt genialt. For selv om en almindelig tandbørste

Oral-B TriZone TriZone er en den nyeste elektriske tandbørste fra Oral-B, som det har taget forskerne 7 år at udvikle. Tandbørsten fjerner dobbelt så meget plak som en almindelig tandbørste og reducerer hermed risikoen for inflammation af tandkødet.

føles glimrende, så er det et faktum, at en elektrisk tandbørste fjerner dobbelt så meget plak som en almindelig tandbørste og derfor også i betydeligt højere grad sikrer en sund mund. Denne nye tandbørste, Oral-B TriZone, som kommer på markedet i løbet af sommeren, børster tænderne så godt, at der bagefter – under forudsætning af korrekt brug, dvs. mindst 2 minutter – ikke resterer plak på tænderne. Sørger for at man ikke børster for hårdt Det er i øvrigt et generelt problem, at de fleste mennesker trykker for hårdt, når de børster tænder. Det ser tandlægerne ofte, ligesom de ud fra patienternes slidskader kan se, om patienten er højrehåndet eller venstrehåndet. Dette problem har Oral-B allerede længe haft en løsning på, idet den eksisterende elektriske tandbørste har en såkaldt ”triple pressure control”, der betyder, at tandbørsten ved for hårdt tryk stopper puls-bevægelserne, lyser rødt og sætter tempoet ned. Det nye TriZone tandbørstehovede kan i øvrigt monteres på eksisterende elektriske tandbørster og yder derfor også kontrol med, om man trykker for hårdt mod tænder og tandkød under tandbørstningen.

Der er et element af konkurrence mellem den nye TriZone tandbørste og den traditionelle Oral-B elektriske tandbørste, men hos Oral B mener forsker Eva Kaiser, at man nu giver folk en fin mulighed for et valg mellem to typer, der principielt er lige gode, men som føles forskellige. Det er den nye TriZone til højre, som hvirvler vandet meget mere op end den traditionelle tandbørste.

”SuperSeal® er en vand-kalium sammensætning, der giver hurtig og effektiv reaktion ved dentin overfølsomhed i op til to år, efter blot en enkelt behandling”

SuperSeal

® today, Nov. 2000, First impression George Freedman, DDS, FAACD, ABAD. Dentistry

SuperSeal ®

• DESENSITIZER • DENTIN BLOKKER • DIAGNOTIKUM • Dokumenteret effekt • Lufttørrer • Lang holdbarhed – 2 år

• Enkel – ingen ætsning • Hurtig effekt – 10 sek.

Test selv!

SuperSeal bestilles direkte hos Vitaflo på mail: infodk@vitaflo.net eller tlf. 48 22 18 38

tema

Paradentose udløser farlig kæderektion En tand er teknisk set en emaljedækket benvækst i munden på pattedyr, øgler og fisk. Tænderne har mange forskellige funktioner, de bruges først og fremmest til at tygge og bide med, men de har også afgørende betydning for vores udseende og for tale og sang. For nogle generationer siden var det ikke ukendt, at man ”fik ryddet munden” ved konfirmationsalderen, så man fik et fint, nyt gebis. Det er utænkeligt i dag og med god grund. Ny viden om paradentose viser, at den nedvurderede lidelse, kan få endog meget alvorlige konsekvenser.

• Af Charlotte Søllner Hernø – csh@raskmagasinet.dk og Lars Aksel Jakobsen – laj@raskmagasinet.dk

Nye videnskabelige studier fra bl.a. Tandlægeskolen og universiteterne i København og Oslo bekræfter, hvad forskerne længe har haft begrundet mistanke om: At betændelse i mundhulen, eksempelvis affødt af paradentose, har langt større betydning, end vi hidtil har troet, for hele kroppens

Risiko faktorer for tænderne • Nedsat eller manglende spytsekretion. • Dårligt mineraliserede tænder. • Fejlstilling af tænderne. • Hyppigt indtag af sukker. • Dårlig mundhygiejne. Kilde: www.tandportalen.dk

sundhedstilstand. Forskere har nemlig fundet bakterier fra mundhulen i vævsprøver fra hjerteklapper, hovedpulsåren, hjernen, lunger og led. I en artikel på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultets hjemmeside uddyber professor, dr. odont. Palle Holmstrup, der er afdelingsleder på Tandlægeskolen, den nyeste viden på området, der giver afgørende ny viden om sammenhænge mellem paradentose og udviklingen af sygdomme som diabetes og iskæmisk hjertesygdom. Samtidig understreger han, at den nye viden endnu engang beviser, at der er behov for at gøre op med den brugerbetalte paradentosebehandling. Palle Holmstrup siger: ”Ordentlig tandbørstning er ingen garanti mod udvikling af tandkødsbetændelse. Så enkelt er det desværre ikke for alle mennesker. Aggressiv paradentose kan forekomme både hos børn og unge, og det er ikke til bære at se dem miste deres tænder i en ung alder og gennemgå omfattende behandlinger, som de oven i købet selv skal betale i dyre domme. Det er udtryk for at stenaldersamfund, at tandsygdomme ikke bliver opfattet på linje med andre sygdomme, der bliver behandlet gratis.”

MALMÖ IMPLANTATGRUPP

HOLD PARADENTOSEN NEDE

TANDIMPLANTAT Tænder, som sidder fast, som kan bruges til at tygge med, som du tør le og grine med! Med tandimplantater har vi i 20 år kunnet hjælpe mange mennesker til et liv med en bedre kvalitet.

Prøv fantastiske

Stefan Ohlsson

- meget mere end blot en tandpasta PARODOLs indhold af stærke og antibakterielle planteolier • Bekæmper belastende bakterier • Dæmper uro og ømhed ved tænder og tandkød • Hæmmer tandkødsbetændelse • Begrænser blister Apoteket kan skaffe den hjem fra deres grossister eller køb den på www.parodol.dk Udviklet af paradentosetandlæge ved

DEN PRØV RK Æ OG M EN ! KT EFFE

Paradentoseklinikken Hovedgaden 16 A, 4270 Høng. Tlf. 5885 1213

Vi kan derfor tilbyde den bedste individuelle løsning med hensyn til udseende og fysiske forudsætninger. Det system vi vælger er f.eks. Brånemark, Astra.

Det er en stor fordel, at hele behandlingen sker på vor klinik. Du er velkommen til en uforbindende konsultation, som kan blive begyndelsen til et nyt og rigere liv!

MALMÖ IMPLANTATGRUPP Friisgatan 31 · 21421 Malmö Tlf. 0046 4097 5757 · Fax 0046 4030 5627 tandl@stefanohlsson-dental.se · www.malmoimplantatgrupp.se

tema

Paradentosebakterier, der går over i blodbanen, kan forværre udviklingen af iskæmisk hjertesygdom.

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Paradentose Paradentose er en sygdom, der udvikler sig fra bakteriebelægninger ved tandkødsranden. Belægningerne (plak) breder sig ind mellem tandkød og tand og danner en fordybet tandkødslomme (poche). I første omgang reagerer organismen med tandkødsbetændelse (gingivitis), men det kan udvikle sig videre til paradentose med nedbrydning af knogle og bindevæv - og dermed også til tab af tænderne. Den mest almindeligt forekommende paradentose er langsomt fremadskridende og er den hyppigst forekommende tandsygdom hos ældre mennesker. Denne form kan typisk behandles og holdes i ave uden alvorlige problemer. Den hurtigt fremadskridende aggressive paradentose findes i to varianter:: ungdomsparadentose, der optræder hos 0,1 procent af befolkningen og har debut i pubertetsalderen og voksenparadentose, der optræder hos mellem 2 og 10 procent af befolkningen og har debut i nogle tilfælde allerede i 20 års alderen. Kilde: Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet.

Smertefulde blister i munden ?

Paradentose tærer på samfundsøkonomien Palle Holmstrup understreger, at flere store undersøgelser peger på, at arvelige faktorer bærer helt op til 50 procent af ansvaret. ”Men vores nyeste viden om de alvorlige bivirkninger ved paradentose bør give sygdommen en helt ny status. Hvis man kan forbedre forløbet af andre alvorlige sygdomme ved at

Lad ikke smerter eller manglende nattesøvn tage glæden... Aftamed gir effektiv hjælp mod smertefulde blister i munden. Fås uden recept på apoteket. Aftamed giver effektiv hjælp helt naturligt 0 Umiddelbar smertelindring af smertefulde tilstande i munden, som Vitaflo_halvside_2012.indd Vitaflo_halvside_2012.indd 2 2 0 Fremskynder healing fx blister og tandfrembrud.

0 Klæber til mundens slimhinde af spædbørn, børn & voksne • Fremskynder heling Også til rifter og småsår i munden • Fås • Fås somsom gel, gel, spray spray og mundskyl og mundskyl • Hæfter til mundens slimhinde • Også • Også til rifter til rifter og småsår og småsår i munden i munden 0 Fås som gel og spray • Helt naturligt - kan anvendes fra 0 år • Helt • Helt naturligt naturligt - kan - kan anvendes anvendes fra 0fra år 0 år 0 Fås 0 Fås som som gel gel og og spray spray • Også til rifter og småsår i munden • Hæfter • Hæfter til mundens til mundens slimhinde slimhinde • Fås som gel, spray og mundskyl Også Også til rifter til rifter og og småsår småsår i munden i munden • Fremskynder • Fremskynder heling heling • Umiddelbar • Umiddelbar smertelindring smertelindring Produktet købes uden recept på apoteket eller på www.vitaflo.net www.vitaflo.net 0 Kan 0 Kan bruges bruges af spædbørn, af spædbørn, børn børn & voksne & voksne Skriv ”MOR” Rabatkode feltet og få 5% rabat ved køb på www.vitaflo.dk 0 Klæber 0 Klæber til mundens til mundens slimhinde slimhinde SkrivSkriv ”MOR” ”MOR” Rabatkode Rabatkode feltetfeltet og fåog 5%fårabat 5% rabat ved køb ved på købwww.vitafl på www.vitafl o.dk o.dk www.vitaflo.net www.vitaflo.net 0 Kan bruges Produktet købes købes udenuden recept recept på apoteket på apoteket eller eller på www.vitafl på www.vitafl o.neto.net •Produktet Umiddelbar smertelindring

10/01/12 10/01/12 14.50 1

tema

Tandbørstning Generelt anbefales den såkaldte gnubbe-metode. Tandbørsten placeres, så hårene rører både tandkød og tænder. På ydersiderne børstes tænderne med tandbørstens hoved parallelt med tandrækken og på indersiderne med tandbørstehovedet lodret. Når tandbørsten er placeret, bevæges den i små cirkelformede bevægelser. Bevægelserne skal være så små, at hårene kiler sig ind i mellemrummene mellem tænderne. Herefter flyttes tandbørsten en tand ad gangen. Tyggefladerne børstes med små bevægelser frem og tilbage. Mange får en bedre mundhygiejne ved at bruge en elektrisk tandbørste. Spørg din tandlæge til råds. Under alle omstændigheder er en elektrisk tandbørste et meget godt hjælpemiddel til fysisk handicappede. Kilde: www.netdoktor.dk

Tung og polstret - for at du ikke skal blive det.

Flad mave Slankere talje Styrk korsetmuskulaturen

den originale

Tlf. +45 2284 6599 • www.powerhoop.dk

Generelt anbefales det at børste tænder med den såkaldte gnubbemetode.

støtte behandling af paradentose, må det være til fordel for samfundsøkonomien.” Flere og flere forskningsresultater peger nu på almensygdomme, som vides at have alvorlige konsekvenser for tændernes og mundhulens sundhed. Et eksempel er diabetes: ”Det er velkendt, at diabetes øger risikoen for paradentose, men eksperimentelle undersøgelser i rotter med type 2-diabetes har vist, at paradentose omvendt kan forværre diabetes. I en af de undersøgelser, der er blevet gennemført på Tandlægeskolen, blev blodsukkerværdierne hos type 2-diabetiske rotter forværret med 30 procent, når de også havde paradentose, i forhold til rotter, der kun havde diabetes,” fortæller Palle Holmstrup. Også hjertet berøres Han fortsætter: ”Der er også forskningsresultater, der tyder på en sammenhæng mellem paradentose og iskæmisk hjertesygdom. Her viser det sig efter korrektion for fælles risikofaktorer, at patienter med svær paradentose har en 6,6 gange større sandsynlighed for også at have iskæmisk hjertesygdom i forhold til andre patienter. Men der er mistillid overfor teorien om, at man får paradentose af iskæmisk hjertesygdom. Vores hypotese er, at det er paradentosebakterier i blodbanen, der kan forværre udviklingen af iskæmisk hjertesygdom. Når man har paradentose, dannes der nemlig sår på indersiden af de fordybede tandkødslommer. Det vil sige, at bakterierne kan gå lige over i vævet og ind i blodbanen, og vi har vist, at man kan få bakteriæmi, altså bakterier i blodbanen, bare ved at børste tænder og ved at tygge.” Videre undersøgelser har samtidig vist, at bakterierne kan binde sig til røde blodlegemer og derved beskytte sig mod at blive opslugt af de hvide blodlegemer. Det indebærer, at de senere kan blive frigjort et helt andet sted i organismen: ”Hvis de sætter sig i de forkalkede karvægge, kan de skabe inflammation dér og forværre en åreforkalkningsproces og formentlig medvirke til en blodprop i hjertet,” slutter Palle Holmstrup.

tema

Kvalitet i verdensklasse til lavpris Normalt så upåagtede Ungarn kan tilbyde verdens bedste og mest avancerede tandlægebehandlinger – og vel at mærke til priser, der ligger mellem 50 og 80 procent lavere end i Danmark. De små mirakler udføres på Kreativ Dental Clinic i Budapest, og her kommer der efterhånden også et stort og stigende antal danskere. Manden bag ’invasionen fra Nord’ er Dental Clinics mand i Danmark og direktør for Tandrejser, Michael Rexen.

”Alene i forhold til samme tidspunkt sidste år har vi haft en stigning i antallet af kunder på omkring 50 procent. Det gælder både her i Danmark og på vores andre markeder i Grønland, Island og Færøerne. Det, der trækker, er uden tvivl kombinationen af ferie og tandregulering med streg under kvalitet til priser, der ligger klart under de danske,” siger direktør Michael Rexen. Han er selv tidligere kunde på de rejser til Ungarn, som han nu sælger: ”Derfor ved jeg, hvor vigtigt det er at føle sig tryg, når man drager udenlands for at få ordnet sine tænder. Jeg kender de mange overvejelser og spørgsmål, som dukker op, og jeg opfordrer altid interesserede kunder til hellere at spørge en gang for meget end en gang for lidt.” Der er ikke nogen logisk forklaring på, at Ungarn er førende på så vigtigt et område som tandregulering. Men faktum er, at klinikken i Budapest siden starten i 1997 har haft og stadig har kunder fra alle verdenshjørner, eksempelvis USA, New Zealand og Rusland samt de fleste af de nordeuropæiske lande: Super system ”Men Dental Clinic er også en af de meget få klinikker i verden, som bruger det såkaldte ARCUSdigma-system, der blev introduceret sidste efterår. Og det er den eneste klinik som bruger teknikken konsekvent, hvilket vil sige, at samtlige otte tandlægestole betjener sig af den dyre tyske opfindelse. Det er fordi, vi ikke ønsker at gå på kompromis med kvaliteten. Samtidig lover vi en perfekt kvalitet til en perfekt pris. Og her er ARCUSdigma-systemet et godt eksempel på vores ambitionsniveau. Systemet besidder nemlig et tre-dimensionelt måleudstyr og gør det dermed muligt at lave og fremstille endnu mere præcise tandreguleringer med implantater end hidtil set. Vores nye system gør det også muligt at fremstille de hidtil mest præcise tandrestaureringer,” fortæller den daglige leder af Dental Clinic, Attila Knott. Glæde og lettelse Michael Rexen besøger qua sit job ofte klinikken i Budapest og for-

En nyttig og behagelig rejse En tandrejse omfatter overnatning på et godt hotel lige ved siden af Dental Clinic. Hotellet er kun for gæster med ærinde hos Dental Clinic. Derfor er alle i samme båd – også når det gælder om, at der skal tages hensyn til menuen under ferien, hvis egentlige formål jo er at få ordnet tænderne, der kan gøre lidt ondt under opholdet. Men der vil være en del ledige timer på en typisk tandrejse. Og her det en oplagt mulighed at nyde den ungarske hovedstad Budapest, som oser af historiens vingesus og eksempelvis rummer masser af kulturelle og naturskønne oplevelser. En tandrejse kan laves som flere forskellige pakker. Priser og muligheder kan studeres på www.tandrejser.dk Tilskud som i Danmark Både den offentlige sygesikring og Sygeforsikringen Danmark yder tilskud på samme vilkår, som hvis behandlingerne blev udført i Danmark.

Foto: PR-Foto, Dental Clinic.

• Af Lars Aksel Jakobsen · laj@raskmagasinet.dk

Dental Clinic i Budapest har et højt kvalitetsniveau, men til gengæld lave priser sammenlignet med Danmark, hvilket flere of flere har fundet ud af, for tilstrømningen af danskere er øget stærkt de seneste år. klarer baggrunden for den nyeste succes på en lidt mere jordnær facon: ”Et typisk problem hos mange patienter er jo forkerte kæbe- og ledpositioner, som opstår stille og roligt, når man år efter år tygger skævt. Den klassiske årsag er, at der eksempelvis er faldet tænder ud i den ene side af munden og at man så bruger – og dermed overbelaster – den anden side i stedet. Og det ukorrekte bid kan medføre alle mulige gener som smerter i nakken og migræne. Når jeg er på klinikken, har jeg set mange mennesker forlade den igen efter endt behandling – glade, lykkelige og smertefrie. Og det er da klart, at sådan en ’mirakelkur’ får folk til at studse og spørge: Hvorfor er det så billigt,” siger Michael Rexen og slutter: ”Omkostninger og lønninger i Ungarn er simpelthen lavere end i Danmark. Desuden øger det effektiviteten betragteligt, at alle specialister og udstyr er samlet under et tag, ligesom længere åbningstider gør, at klinikken kan behandle tre-fire gange så mange patienter som en traditionel, mindre klinik. I Budapest er klinikken på 1.600 kvadratmeter, og det er et team på ikke mindre end 10 tandlæger, 18 tandteknikere, 16 klinikassistenter og et større antal andre medarbejdere, der sørger for, at alle patienter er i kyndige hænder.

Problemer med ParadentoSe? Så kan moderne laSerbehandling gøre en forSkel Kontakt Faaborgklinikkerne & Fyns Implantatcenter og hør mere: Tlf. Faaborg afd. 62 61 34 02 | Haarby afd. 64 73 13 90 www.clinics.dk

Rejs til Ungarn og få det van(d)vittigt godt Ungarn har på grund af sin geologiske egenart henved 1.400 varme, termiske kilder, der springer fra undergrunden over det meste af landet. De fleste ungarere benytter sig af muligheden for at gå i kurbad eller termalbad, enten fordi de har konkret behov for det, af forebyggende årsager eller fordi det slet og ret er rart og hyggeligt. At gå i termalbad skal dog ikke forveksles med wellness-begrebet, for termalbade har en medicinsk indvirkning på en lang række sygdomme. • Tekst og foto: Charlotte Søllner Hernø csh@raskmagasinet.dk

RASK Magasinet, Ungarn: Allerede for to tusinde år siden udnyttede romerne de varme, helbredende kilder i Ungarn og etablerede kurbade, men det var i 1600og 1700-tallet, mens Ungarn var under tyrkisk herredømme, at en omfattende badekultur fik sin opblomstring. Nogle af disse flere hundrede år gamle kurbade eksisterer fortsat i bedste velgående. Men de fleste termalbade er fra nyere tid, som fx Gellért Badet og Széchenyi Badet i hovedstaden Budapest, og inden for de senere år er der yderligere etableret en lang række hoteller med såvel spa- som termalbadafdelinger i store dele af det vestlige og sydlige Ungarn. Termalbadene benyttes som helhed af helt almindelige borgere, mens termalhotellerne typisk har adgang til egne termiske kilder og dermed også har termalbade samt almindelige inden- og udendørs svømmebassiner, hvorfor de i høj grad tiltrækker turister fra Ungarn og de omkringliggende lande, Rusland og i stigende grad også resten af Europa.

Man spiser vanvittigt godt i Ungarn Ungarns traditionelle køkken er ikke let, men omvendt serveres der på termal- og spahoteller typisk sunde, grønne og ofte økologiske måltider. Køkkenet i Ungarn er kendt for paprika, som krydrer den ungarske salami samt nationalretterne gulyás, der i Ungarn er en suppe og pörkölt, som er ragout af okse, kalv eller fjerkræ. I disse og andre gryderetter indgår ofte peberfrugt, tomat, røget flæsk, syrnet fløde og milde løgsorter. Krebs, gedde, karpe og sandart er basis for fiskekøkkenet. En særlig stamme af sandart, fogas, fra Balatonsøen er en specialitet. Ungarn har derudover en meget fin konditoritradition, bl.a. kan nævnes palacsinta, pandekager med fyld af valnød, rosin og rom. Hvad angår vin og spiritus, så fremstiller Ungarn selv exceptionelt gode hvidvine og en brændevin baseret på frugt, kaldet pálinka, som i øvrigt nu er blevet et beskyttet navn, ligesom champagne og cognac er det.

Det er karakteristisk, at der til stort set alle termalhotellerne er tilknyttet speciallæger (reumatologer og/eller dermatologer) samt fysioterapeuter, massører, diætister m.v., som man kan få professionel hjælp fra, hvis man har behov for det. I Ungarn er balneologi (læren om rehabilitering og behandling med kurvand) rent faktisk et subspeciale på lægestudiet på alle fire universiteter enten som en del af specialet reumatologi eller som en del af læren om rehabilitering. Behandling af sygdomme ved hjælp af termalvand Ordet balneologi, som også kaldes balneoterapi, stammer fra det latinske ord balneum, som betyder bad, og balneologi dækker derfor over behandlingen af sygdomme ved hjælp af medicinske bade i termalvand eller alternativt ved indånding af dampe fra vandet, ved at drikke nogle typer kildevand eller ved indpakning i mudder indeholdende mineraler fra de varme kilder. Mange termalkilder indeholder en lang række mineraler som silicium, svovl, selen, radium, magnesium, calcium, jern, mangan, brom, jod, natrium, kalium, lithium m.fl. Det er vandets indhold af disse mineraler, der har helbredende virkning på en lang række sygdomme som fibromyalgi, hudsygdomme som dermatitis og psoriasis, reumatologiske sygdomme, ledsmerter, underlivssygdomme hos kvinder m.v. Derudover anvendes medicinsk behandling i termalbade i forbindelse med genoptræning efter knæ-, hofte- og rygoperationer, ligesom mange patienter anvender badene som led i en forebyggende behandling. Da termalvand er kraftigt indvirkende, må man som regel kun bade i 20 minutter ad gangen og maksimalt tre gange om dagen. Hjertepatienter og gravide frarådes at bade i nogle af termalbadene og børn under 12 år bør heller ikke komme i vandet, hvilket illustrerer, at vandet har betydelig effekt. Harkánys særligt helbredende vand I den sydligste del af Ungarn ligger området Baranya, som grænser op til Kroatien. Provinshovedstaden Pécs blev i 2010 sammen den tyske by Essen og tyrkiske Istanbul valgt som europæisk kulturhovedstad, hvilket ikke er underligt, for byen er en kulturhistorisk perle, som bl.a. huser Zsolnay procelænsfabrikken, hvorfra noget af det fineste og smukkeste porcelæn i verden gennem tiden er produceret.

Der er dokumentation for, at termalkildevandet i Harkány har en helbredende effekt på specielt psoriasis og psoriasisgigt, siger Dr. Béla Sebök.

Få kilometer fra Pécs ligger byen Harkány, som i snart 200 år har tiltrukket turister i særdeleshed grundet byens særlige termalkildevand. Vandets helbredende virkning blev efter sigende opdaget i 1823, da brøndgraveren Pogány János gennem en lang dag havde gravet en grøft, som var fyldt med kildevand. Om aftenen opdagede han, at de gigtsmerter, han havde lidt af i årevis, ikke længere plagede ham, og han var med det samme klar over, at det var vandets egenskaber, der havde haft effekt. Andre konstaterede det samme og fra 1860’erne blev der etableret behandlingssteder på stribe. Harkány er således i dag en af de mest kendte spa-byer i Europa med et utal af hoteller, som enten har direkte adgang til egen kilde og derfor kan fylde kæmpe bassiner op dagligt, eller som får det tilført i mindre mængde fra andres kilder. 62 grader varmt termalkildevand pumpes op hver dag Thermal Hotel Harkány ligger i et vidunderligt stille 40 hektar stort område med udsigt til blå bjerge og grønne vidder. Her tilbydes alle typer behandlinger baseret på Harkánys særlige termalkildevand, som hotellet har tilgang til at hente 100 kubikmeter af om dagen. Kildevandet, som kommer dybt fra undergrunden, er 62 grader varmt, når det pumpes op, og har et særligt stort indhold af bl.a. svovl, som er særligt effektivt til at helbrede gigtog ledsygdomme, underlivssygdomme, infertilitet og til at hele og forebygge skader forårsaget af hudsygdommen psoriasis. ”Vandet

Harkánys store offentlige wellness- og terapikompleks, indeholder et utal af faciliteter udover disse store udendørs bassiner, hvor man tydeligt kan se, at det forreste er fyldt med termalkildevand og det bageste med almindeligt vand.

kan anvendes forebyggede på tre måder,” forklarer Miklós Lévai, som er præsident i Harkánys turistorganisation og direktør for hotellet. ”Man kan indånde dampene, drikke vandet eller bade i det. Men man er nødt til at være i Harkány for at kunne få glæde af vandet. Forsøg med at hælde vandet på flaske har vist sig ikke at være en holdbar løsning, for vandets indhold af svovl og mineraler reagerer hurtigt med luften, så effekten forsvinder.” Man kan faktisk se det med egne øjne. For hver dag tidligt om morgenen, bliver der hentet frisk termalkildevand til de store bassiner. Når vandet bliver pumpet op, er det krystalklart, men allerede efter få timer bliver det mere uklart, for om aftenen at være helt mælket at se på. Samarbejder med specialhospital Thermal Hotel Harkány samarbejder i øvrigt ligesom Dráva Hotel Thermal Resort, der ligger centralt i Harkány, med det lokale hospital, Harkány Medicinal Bath Hospital. Netop nu har en milliardinvestering resulteret i, at der er ved at blive bygget et helt nyt psoriasiscenter i forbindelse med hospitalet. Hospitalets fokusområde er et rehabiliteringscenter, som hjælper gigtog gynækologiske patienter med at blive

symptomfrie, samt behandling af patienter med psoriasis, hvilket der fremover bliver endnu større mulighed for at fokusere på. Dr. Béla Sebök er speciallæge i hudsygdomme og har praksis i Pécs, men er også tilknyttet hospitalet. ”Uafhængige, kontrollerede dobbeltblinde forsøg har vist, at termalvandet i høj grad bedrer tilstanden for psoriasispatienter, især for patienter med psorisisgigt, hvor effekten varer mellem 6 og 12 måneder efter behandlingerne, som er systemiske og hjælper på to måder, via direkte kontakt med huden og via indånding af vandets gasarter. Men alene det at bade i vandet er yderst effektivt,” siger han. I Ungarn er der omkring 200.000 mennesker, som har psoriasis, men der er store variationer mellem de forskellige lande i Europa. Fx er der stort set ingen patienter på Sardinien, der har sygdommen. Ifølge Dr. Béla Sebök influerer stress og livsstil på psoriasis, men også vægten har en betydning. Overvægtige har nemlig statistisk set større sandsynlighed for at udvikle sygdommen. Der er ingen data på sammenhængen mellem forskellige fødevarer og psoriasis, men det er dog kendt, at omega 3-fedtsyrer har en gavnlig effekt, hvorfor fed fisk

Harkánys termalkildevand reagerer i løbet en få timer med luftens ilt og bliver mere mælket i løbet af dagen, hvorfor der pumpes rent vand op hver morgen – også af hensyn til vandets helbredende virkning. Da vandets virkning er temmelig kraftig, anbefales det, at man ikke opholder sig længere end 20 minutter i vandet og højst tre gange om dagen.

Tag på kurophold eller ferie i Ungarn Læs mere om Ungarn på www. ungarn.dk, om Harkány på www. mecsektours.hu og www.harkanyturizmus.hu og om de nævnte termalbade- og hoteller på www. dravahotel.hu og www.thermalhotelharkany.hu. Man kan selv booke sig ind på hotellerne og køre i bil dertil, idet der ikke er særlig langt til Ungarn. Man kan også flyve til Budapest og blive afhentet for et beskedent beløb af det hotel i Harkány, man har booket sig ind på. Men man kan også henvende sig til en af de danske turoperatører, som arrangerer individuelle rejser til Ungarn.

anbefales, ligesom frisk frugt og mange grøntsager, siger Dr. Béla Sebök. RASK Magasinet var venligt inviteret på rundtur i det sydlige Ungarn af Ungarns Turistråd. Tak til Zsanett Sikabonyi-Angyal og Zoltán Furák.

Man kan også bestille bade i termalkildevand i badekar, som bliver fyldt op til en efter aftale, som her på Dráva Hotel Thermal Resort.

Angsten for sygdommene Sygdomsangst koster dyrt ifølge Sundhedsvæsenet, en overlæge og en psykolog. Angiveligt koster patienter med sygdomsangst sundhedssystemet 8.000 kr. hver om året, mens en gennemsnitlig patient koster 4.000 kr. årligt.

De har lavet et regnestykke, der både er morsomt – og trist. Morsomt fordi ”de” åbenbart synes, det er belastende, at kunderne, klienterne, patienterne, borgerne (medmenneskene) M E N K L U M bruger sundhedssystemet, som er så indarbejdet, på så mange måder er godt (vi skal ikke tale svipsere her) og er så eftertragtelsesværdigt, set med udenlandske borgeres øjne. Spørg bare en amerikansk statsborger. Regnestykket er trist, fordi det fremkommer på grundlag af noget så trist som folks angst. Angst for sygdom. Dermed for at dø. Obs på mindste symptom. Hævelser. Vægtøgning. Vægttab. Hårtab. Udtrædninger. Tungebelægninger. Smerter. Sekreter. Misfarvninger. Nye legemslugte. Hudændringer. Forandringer. Det er ellers det, lægerne har lært os, at vi skal være: opmærksomme på forandringer. Fra kroppens normale adfærd, funktion og udseende. Men ifølge sidste nye fællesmelding, er lægerne ligefrem frustrerede over al denne selv-observering hos patienterne, med tidsbestilling hos de praktiserende til følge, og synes det er for meget. Det må der forskes i. Er det rigtigt, er der noget galt – med lægerne, der synes det! Så skal de behandles. Angst for patienters sygdomsangst – helt nyt felt. Min læge er sund Jeg har nu svært ved at forestille mig min læge frustreret over dét. Ja, frustreret overhovedet. Han virker som en sund læge, både psykisk og fysisk. Jeg har også svært ved at tro, at flertallet af læger er angste for patienters sygdomsangst, og frustreres over tiltagende henvendelser fra patienter. Hvorfor skulle de så være blevet læger? Troede også at læger blev rigere, jo flere patienter de har i konsultationen og jo flere recepter, der udskrives. Overhovedet er det et usædvanligt statement, at læger frustreres over flere konsultationer og henvendelser fra deres patienter. Det svarer til at mekanikere pludselig klagede over, at folk ville have gjort mere ved deres biler, fordi de var endnu mere obs - fra de mindste ting, overgang i afviserblinket, hosten om vinteren, lyde og mislyde fra ophæng til det helt afgørende, at bilen fx ikke kan starte. Nej. Mekanikeren er afhængig af sine bilejere. Lægerne af legemsejerne. Og pr. definition lykkelige for, at en del i legemsindehaverne, nemlig bevidstheden, får dem til at kontakte lægen for konsultationstjek. Og at patientens motorik og legemsdele

Denne klumme udspringer af udtalelser som disse: ”Sygdomsangste bruger omkring dobbelt så mange sundhedsydelser som den gennemsnitlige patient i den almene lægepraksis gør. De er meget bekymrede for deres helbred og går jævnligt til lægen for at blive tjekket for deres mistanke. Ubehandlet er de derfor en økonomisk belastning for sundhedssystemet,” siger Per Fink, klinisk professor og ledende overlæge ved Forskningsklinik for funktionelle lidelser på Aarhus Universitet, hvor han har forsket i sygdomsangst. ”Patienter med sygdomsangst koster sundhedssystemet 8.000 kr. hver om året, mens en gennemsnitlig patient koster 4.000 kr. årligt.” ”Man kan hurtig regne ud, at regningen for undersøgelser og konsultationer bliver stor for sundhedssystemet,” siger Per Fink. ”Vi oplever, at rigtig mange læger er frustrerede. De møder rigtig mange mennesker, som er bekymrede for deres helbred og har brug for bekræftelse i den formodning om sygdom, man har som sygdomsangst. Om det er hver anden måned eller dag, så fylder det rigtig meget i praksis. Det koster enormt mange penge for systemet,” mener psykolog Pia Callesen, der behandler sygdomsangste«.

kan udføre den kontaktskabende handling – fingrenes trykken på telefontasterne til lægen. Uden patienter, ingen læger. I hvert fald ingen praktiserende. Og patienterne er ikke tjent med læger, der forsker i, om deres sygdomsangst eller opmærksomhed, er ”belastende” for lægerne. Har man hørt magen! Tænk på Hr. Møller Salig Mærsks vidunderlige mantra: ”Rettidig omhu” blev verdenskendt i Danmark. Med god grund. Kan bruges så mange steder. Også i Sundhedsvæsenet. For raske biler og raske mennesker gælder i øvrigt det samme. De øger sikkerheden. På vejene. I hjemmet. På arbejde. På ferie. I verden. Driftssikkerheden øges. Så, kære Sundhedsvæsen – hvem du end er: helliger hensigten ikke midlet? Er det ikke bedre at gå til læge et par gange ”ekstra”, med chance for at stoppe langvarige, virkelige behandlingskrævende sygdomme i opløbet? Hvis vi fokuserer på den økonomiske udregner – frem for den, der måler, om vi alle sammen har det så godt, som vi kan ha’ det?

Foto: Scandinavian Stock Photo.

• Af Eva Nystad · redaktionen@raskmagasinet.dk

Både mænd og kvinder lider:

17.000 smittes årligt med kønsvorter En HPV-vaccine beskytter ikke bare mod livmoderhalskræft men også mod kønssygdommen kondylomer. På trods af den tilgængelige vaccine smittes flere og flere i dag med sygdommen, og hvert år konstateres 17.000 nye tilfælde af kondylomer. En ny undersøgelse foretaget blandt danske kvinder, som har haft kondylomer, viser, at de genstridige blomkålslignende kønsvorter også påvirker kvinderne psykisk. De føler sig forlegne, urene og utilpasse ved deres krop, og undlader at tale om sygdommen. Ekspert opfordrer til at bryde tabuet og lade sig vaccinere for at bremse stigningen i forekomsten af kondylomer.

• Af Charlotte Søllner Hernø · csh@raskmagasinet.dk

lavt antal livstidsseksualpartnere, da det er sjældent, at man er smittet med alle de fire HPV-typer, som vaccinen beskytter mod.”

Kondylomer – også kaldet kønsvorter – er flade, stilkede eller blomkålslignende vorter på kønsdelene eller omkring endetarmen. De rammer både mænd og kvinder, og det kan tage årevis at slippe af med sygdommen. Kondomer beskytter kun delvist mod kondylomer, da huden kun beskyttes dér hvor kondomet dækker. Derimod kan kønssygdommen forebygges med en HPV-vaccine. Kondylomer forårsages nemlig af HPV-virus, hyppigst af to HPV-typer, der er dækket af vaccinen. Andre HPV-typer kan forårsage kræft. HPV rammer 80 pct. af danskerne på et tidspunkt i løbet af livet. Det vil sige, at stort set alle, der har et seksualliv, smittes med en eller flere HPV-typer, og dette stiger med antallet af seksualpartnere.

Eksplosiv stigning i antallet af HPV relateret kræft hos mænd HPV relateret kræft hos mænd har i øvrigt også været i voldsom vækst de seneste 10 år og eksperter forventer at man snart ser ligeså mange tilfælde af hoved-hals-kræft forårsaget af HPV hos hovedsagligt mænd, som man ser livmoderhalskræft tilfælde hos kvinder. Problemet hos drenge og mænd er man ikke har mulighed for at screene for denne type HPV kræft og eneste forebyggende mulighed er derfor HPV vaccination.

Genstridig kønssygdom i vækst Antallet af danskere, som smittes med kondylomer er steget kraftigt over de seneste 30 år, og i dag rammes 17.000 danskere årligt af kønssygdommen. Og har man først én gang fået kondylomer, kan kondylomerne bryde ud igen på et senere tidspunkt, hvilket sker for 20-30 pct. af de smittede mænd og kvinder. ”Fra man smittes, til kondylomerne går i udbrud med synlige vorter, kan der gå helt op til 8-9 måneder – men i denne periode smitter man alligevel. Dermed kan man smitte andre uden selv at vide, at man har kondylomer. Det gælder både første gang, man får kondylomer, og når de kommer igen senere i livet,” siger Helle Kiellberg Larsen, der er speciallæge i hud- og kønssygdomme på Bispebjerg Hospital.

Kondylomer og HPV Kondylomer kaldes også kønsvorter. Det er en kønssygdom som rammer både piger og drenge i form af flade, stilkede eller blomkålslignende vorter på kønsdelene eller omkring endetarmen. Hvert år diagnosticeres 17.000 danskere med kondylomer. Kondylomer er således den hyppigste kønssygdom i Danmark. Kondylomer skyldes den seksuelt overførte virus HPV (humant papilloma virus). I 90 procent af tilfældene skyldes kondylomerne HPV type 6 eller 11. Antallet er steget kraftigt de seneste 30 år. Er man én gang blevet smittet med kondylomer, risikerer man, at de med mellemrum dukker op resten af livet. Det sker for 20-30 pct. af de smittede mænd og kvinder. 70 pct. af partnerne til personer med kondylomer har også selv kondylomer.

”Bryd tabuet” Helle Kiellberg Larsen mener, at der er en tabuisering af kønssygdommen: ”I dag kan man forebygge en række HPV-relaterede kræftformer som fx livmoderhalskræft ved at vaccinere mod HPV. Men det er en vigtig sidegevinst, at vaccinen også kan beskytte mod kondylomer, som jeg opfatter som et stort problem, vi desværre ikke hører ret meget om, fordi det er så tabubelagt. Jeg vil derfor opfordre til større åbenhed især over for nye seksualpartnere, hvor der må anvendes kondom eller den nye partner kan vælge at lade sig vaccinere,” siger hun og fortsætter: ”Problemet er, at den nye partner også kan være smittet forud, uden at være klar over det. Men ved et lavt antal livstidsseksualpartnere ser der ud til at være noget at hente ved vaccination, også selv om vaccinen gives efter den seksuelle debut. Personen med kondylomer kan også vælge at lade sig vaccinere, især hvis man har haft et

Forebyggelse af kondylomer Kondylomer kan forebygges med en vaccine, der beskytter mod de hyppigste virustyper HPV 6 og 11. Vaccinen beskytter også mod livmoderhalskræft og virustyperne HPV 16 og 18. Vaccinen er en del af børnevaccinationsprogrammet for 12-årige piger, og ved finanslovsforhandlingerne for 2012 blev det besluttet, at alle piger tilhørende årgangene 1985-1992 (dvs. op til 26 år) skal have tilbudt gratis HPV-vaccination i løbet af 2012 og 2013. Vaccinen er indregistreret til børn og unge af begge køn i alderen 9-15 år og til kvinder op til 45 år. Drenge og kvinder over 26 år skal selv betale for vaccinen.

Fra hjertet Arv og gaver forlænger livet Hjerteforeningen siger tak til alle, der gennem arv og gaver har gjort det muligt at støtte forskningen i hjertekarsygdomme og derved vist, at de tror på et længere og bedre liv for os alle. Igennem de seneste 15 år har Hjerteforeningen støttet dansk forskning i hjertekarsygdomme med mere end 400 millioner kroner og dermed bidraget til 60% af al forskning på området. Hjerteforeningen er en privat organisation, der ikke modtager offentlig støtte. Derfor er vi taknemmelige for alle de bidrag,

vi modtager gennem arv og gaver. Uden disse bidrag er det ikke muligt at støtte forskning i hjertekarsygdomme. Og derved redde liv – også i fremtiden.

Du kan kontakte Hjerteforeningen og få tilsendt en gratis brochure, der fortæller mere om vores arbejde eller bestille den på www.hjerteforeningen.dk

Fra hjertet

Arv og gave

r forlænger

livet

Hauser Plads 10 . 1127 København K . Telefon 33 66 99 15 www.frahjertettak.dk Hvis du vil vide mere om mulighederne for at støtte Hjerteforeningen gennem arv og gaver, kan du kontakte chefjurist Ann Marie Panduro på: telefon 33 67 00 56 eller advokatsekretær Helle Christensen på telefon 33 67 00 24