RASK Magasinet nr. 3 - 2007 by RASK Media ApS

Danmarks eneste gratis magasin til dig, der er patient eller indlagt

Pris 49,95 kr.

® MAGASINET

Nov./dec. 2007 2. årgang

TEMA

Privathospitaler og den offentlige sektor

TEMA

Fødevarer til syge og til svækkede Arne Rolighed: Fortsat uacceptabel ventetid for kræftpatienter

Bonnie Erichsen: Plastikkirurgerne har et stort ansvar

Krzysztof T. Drzewiecki: Plastikkirurgi i verdensklasse

Irap-behandling: Tag på hestehospital, hvis du har ledbetændelse

DITTE GRÅBØL:

”Diabetes gav struktur på mit liv”

Det er nu ikke så enkelt Med den nye ventelistegaranti på en måned kunne man frygte, at al kirurgi i fremtiden vil blive varetaget af de private hospitaler, som så til gengæld ikke understøtter faglig udvikling af lægerne. Spørgsmålet er, om det er helt så enkelt. I denne udgave af RASK Magasinet kan du læse om Rigshospitalets Klinik for Plastikkirurgi og Brandsårsbehandling og om de umådeligt mange og komplicerede specialer, der varetages her. Alle specialerne bliver næppe af interesse for privathospitaler. Dertil er de for komplicerede. Og godt for det. For klinikken på Rigshospitalet er behandlings- og forskningsmæssigt i absolut verdensklasse. På privathospitalet Hamlet behandles ledbetændelse på en helt ny og i forbindelse med ledbetændelse næsten revolutionerende måde. Orthokin-behandlingen ødelægger i modsætning til behandling med cortisone nemlig ikke ledbrusken, idet behandlingen er biologisk og uden fremmedstoffer. Overlæge, ph.d. Andreas Hartkopp er endnu den eneste læge, der i Danmark anvender behandlingen. Dyrlægerne derimod anvender behandlingen – ganske vist under et andet navn, nemlig Irap – til heste. Med god effekt. Og som du kan læse i artiklen om ledbetændelse, undrer dyrlæge Hans Schougaard sig over, at læger ikke i højere grad går væk fra cortisone. Et område, som virkeligt har oplevet vækst de senere år, er kosmetisk kirurgi. Dette område bliver omvendt

Den Hvide Verden:

Akut kræftbehandling

Kræftpatienter venter i gennemsnit 99 dage fra de møder op hos deres praktiserende læge med kræftsymptomer, til behandling på sygehuset sættes i værk. Det er uacceptabelt. Det koster det dyrebareste vi har: Menneskeliv. Patienter, der skal have udført planlagte operationer, venter i gennemsnit 59 dage. 30 dage mindre end kræftpatienter! Hvorfor behandles de banale lidelser før de livstruende sygdomme? Forklaringen er antageligt, at de underfinansierede sygehuse har fået mulighed for at opstille pengemaskiner, hvor pengene følger patienterne. Jo mere simpel og enkel en behandling kan lægges til rette, jo flere patienter kan køres igennem maskinen. Det betyder også, at de komplicerede eller udefinerbare sygdomme nedprioriteres. Der er behov for et holdningsskift i hele det danske sundhedsvæsen, som også berører andre patientgrupper. Var der hænder nok, ville løsningen for både kræftpatienter og andre patientgrupper være lettere. De ikke livstruende sygdomme har fået kortere ventetidsgaranti og kan rykke ud i private klinikker, hvor de antageligt både vil tage pengene og andet personale med. Det kan betyde, at der bliver endnu længere ventetid til røntgen, CT, MR, patologi m.v. Vi

næppe af interesse for de offentlige hospitaler. Heller ikke selv om nogle patienter faktisk helt berettiget burde kunne behandles i offentligt regi, dvs. uden selv at skulle betale. Der er dog i dag en udbredt forståelse for nødvendigheden af megen kosmetisk kirurgi. Det var der ikke i samme grad, da speciallæge i plastikkirurgi Bonnie Erichsen blev uddannet. Hun var den første plastikkirurg i Danmark, som udelukkende lavede kosmetisk kirurgi – og sagde det. Du kan læse et interview med hende på side 11. Formand for Danske Regioner Bent Hansen udtalte i sidste udgave af RASK Magasinet, at vi trænger til en prioriteringsdebat. Vi må diskutere, hvor vi med fordel kan bruge privathospitalerne. Det er så først og fremmest vores politikere, som skal tage denne diskussion. I mellemtiden kan patienter ved at sætte sig ind i vilkår og muligheder i mange tilfælde vælge blandt de bedste tilbud. Et af dem kunne være Kysthospitalet Skodsborg. Her bruges som noget nyt ikke længere forbindinger. I stedet for bruger lægerne lim, som lukker operationssår helt tæt, hvilket bl.a. betyder, at man kan gå i bad, selv om man er nyopereret. Det er ganske enkelt genialt. Af Charlotte Søllner Hernø Chefredaktør csh@raskmagasinet.dk

har i Kræftens Bekæmpelse løbende eksempler på, at patienter for at undgå de lange udredningstider selv køber sig til en CT- eller MR-scanning, for herved hurtigere at få stillet diagnosen. Derfor er udviklingen også ved at skabe amerikanske tilstande i det danske sundhedsvæsen. Dem, der har pengene, de kommer til først. Vi bør alle samles om fri og lige adgang til vores sundhedsvæsen. Den, der har mest behandlingsbehov, skal til først. Der bør ikke være penge mellem den enkelte patient og lægen. Det danske sygehusvæsen har hvilet på disse grundværdier i mere end hundrede år. De er i dag sat under et kolossalt pres. Løsningen må være, at vi alle får fri og lige adgang til både offentlige og private sygehuse i ind- og udland. Så vi alle hurtigt og effektivt sikres den bedst mulige behandling – uanset hvilken lidelse vi har. Sådan en politik gør det lettere at være solidarisk og sikrer, at vi ikke ender i en krig mellem de livstruende lidelser og andre lidelser, som for den enkelte kan være nok så pinefuld. Af Arne Rolighed Adm. direktør Kræftens Bekæmpelse

Parykker ved kemobehandling Vi samarbejder både med hospitalerne og leverer til private. Hos os ﬁnder De både frisør, sygeplejerske og en overlæge. Læs mere på www.svaneklinik.dk

Lyngby Hovedgade 27 2800 Lyngby Telefon: 45870110

Indhold 2

Leder og Den Hvide Verden

Indhold og kolofon

4 Interview med Ditte Gråbøl: Diabetes gav struktur på mit liv 7

Operation nu uden forbinding – limstift forsegler sår

8 Interview med klinikchef, professor, dr. med. Krzysztof T. Drzewiecki på Rigshospitalets Klinik for Plastikkirurgi og Brandsårsbehandling: Plastikkirurgi i verdensklasse 11 Interview med speciallæge i plastikkirurgi Bonnie Erichsen: Plastikkirurgerne har et stort ansvar 12 Ændret behandlingsfrit – er budskabet slået igennem? 13

Hope giver håb

14 Interview med speciallæge, gynækolog Christine Felding: Vaccine kan spare samfundet for mange penge 16

Tag på hestehospital, hvis du har ledbetændelse

Jerntilskud i naturlig form

Hjælp til småtspisende og svækkede

21 Interview med læge Claus Hancke: Lad kosten være medicin 22 Hvem stopper Frankenstein: Det Etiske Råd og Det Dyreetiske Råd har barslet med redegørelse, der skal hjælpe vores politikere med at vurdere etiske problemer med blandingsvæsener 24

Heilpraktiker – hvad er det?

Klog som en læge – med et enkelt opslag

29 Plastikkirurgi er blevet en ny dille i Kina: Alt, der kan laves, bliver lavet

30 Spørg Dr. Heilberg: Chlamydiainfektion og mellemøre betændelse 32 Pest over Europa. En ny bog afdækker historien om pes ten, som hærgede over en periode på næsten 400 år 34

Nyt fra forskningens verden

35 CareMatch præcisering: Kompetente ildsjæle til ældreplejen

Redaktionsudvalg RASK Magasinet distribueres til: Patienter og personale på offentlige sygehuse og hospitaler, patienter og personale på privathospitalerne, hospitalernes indkøbsafdelinger, ledelsen på plejehjem og i hjemmeplejen, blodbankerne, offentlige råd, nævn og udvalg i sundhedssektoren, regionerne og kommunerne, patient organisationerne, Folketingets medlemmer samt enkelte praktiserende læger Ansvarshavende udgiver: Carsten Elgstrøm ce@raskmagasinet.dk Chefredaktør: Charlotte Søllner Hernø csh@raskmagasinet.dk

Skribenter i denne udgave: Charlotte Søllner Hernø Arne Rolighed Stephan Alsman Frede Heilberg Fotograf: Anders Beldring Rune Keller Forsidefoto: Martin Lehmann, PolFoto Layout og Tryk: Rosendahls Bogtrykkeri IT leverandør: www.it-pedellen

Kontakt: redaktionen@raskmagasinet.dk salg@raskmagasinet.dk abonnement@raskmagasinet.dk Rask Magasinet Frydendalsvej 3 1809 Frederiksberg C www.raskmagasinet.dk Tlf.: 33 26 95 20

Charlotte Søllner Hernø Chefredaktør

Karsten Skawbo-Jensen Patientforeningen Danmark

Gregers Hermann Overlæge dr. med.

Flemming Hatting Hansen Formand for Patientforeningernes Samvirke

Frede Heilberg Specialist i Almene Medicinske Sygdomme, læge

Carsten Elgstrøm Ansvarshavende udgiver

ISSN Danmark: 1902-5092 Oplag: 25.000

Diabetes gav struktur på mit liv ”Jeg har aldrig kunnet fuldføre noget før, hvis ikke det var sjovt”, siger Ditte Gråbøl i dette åbenhjertige interview. Men da hun fik konstateret diabetes, fik hun struktur på sin kost og dermed også på sit liv. ”Hovedparten af dem, der har følgesygdomme, har folkesygdommen type 2-diabetes,” siger Ditte Gråbøl, som i 27 år har levet godt med type 1-diabetes. Foto: Carsten Lauridsen, PolFoto.

Af Charlotte Søllner Hernø csh@raskmagasinet.dk

itte Gråbøl fremtræder som skuespiller altid som en sjov, skæv, energisk og hyperaktiv kvinde, som ikke lader sig slå ud af noget som helst. Der er sjældent langt fra skuespiller til demaskeret privatperson – heller ikke i Ditte Gråbøls tilfælde. Og dog. Det hyperaktive, man tit fornemmer i de roller, hun har spillet, synes at være fraværende denne efterårsdag under samtalen i køkkenet i den enorme københavnerlejlighed på en af de skønne adresser bag Det Kongelige teater. Der er en eftertænksom ro og klædelig modenhed over Ditte Gråbøl, som smilende serverer kaffe i store latteglas.

Fik konstateret diabetes som 19-årig ”Jeg fik konstateret diabetes i 1980. Som 19-årig. Jeg skulle pludseligt tisse hele tiden og havde 8 fyldte vandkander stående ved siden af min seng. Min mor var kvik nok til at sende mig til en læge, som igen var kvik nok til at sende mig videre til Hvidøre Hospital (diabeteshospital ejet af Novo Nordisk, red.). Diabetes-diagnosen var skræmmende. Jeg var ked af det. Men jeg var også euforisk. Og det fik mig til at skrive dagbog. Jeg havde fået en defineret diagnose på en, synes jeg nok, artig og kedelig sygdom. Jeg skulle til

at overholde en diæt. Og jeg, der aldrig havde kogt et æg,” fortæller Ditte Gråbøl usentimentalt. Blev indlagt på diabetes-hospital ”Jeg var indlagt i 10 dage. Det gjorde man dengang. De andre patienter havde også diabetes. Så jeg kunne relativt let relatere mig til dem og deres situation. Selv om jeg var skræmt, så var det også en rolig periode. Jeg ved og vidste allerede dengang, at diabetes kan være en alvorlig sygdom. Min 10 år ældre kusine fik nemlig også konstateret diabetes som 19-årig. Hun kom og besøgte mig med sin baby på armen, fordi hun selv samtidigt skulle til kontrol på hospitalet. Min storebrors kone er i øvrigt

også diabetespatient. Så diabetes var ikke en totalt ukendt sygdom for mig.” ”At sygdommen er alvorlig og medfører stor smerte for ens nærmeste, oplevede jeg, da mine forældre kom for at besøge mig på Hvidøre. Jeg sad ude på terrassen i aftensolen. Mine forældre kom gående uden først at have set mig. Jeg så sorgen malet i deres ansigter. Så snart de fik øje på mig, lagde de straks ansigtet i andre folder og smilede. Det gjorde et dybt indtryk på mig.” Var god til at integrere sygdommen i sit liv ”De 10 dage jeg var indlagt, var guld værd for mig. Man kunne kalde det, hvad det

Fakta: Ditte Gråbøl har arbejdet med teater, lige fra hun var teenager, og før hun fik sin uddannelse på Skuespillerskolen på Århus Teater i 1981-84. Siden har hun været ansat på Aalborg Teater, Privatteatret og Det Kongelige Teater. Hun har derudover spillet med i en perlerække af film, tv-serier og satireprogrammer, ligesom hun har fået mulighed for at udvikle sit enorme talent i revysammenhænge i Cirkusrevyen, Tivoli Revyen m.fl. Ditte Gråbøl er netop nu i gang med prøver til en Dario Fo-monolog på Kaleidoskop i København med planlagt premiere den 30. november.

Der var nogle venner, der sagde til mig, at det nok endte med, at jeg fik gjort det moderne at have diabetes. var. Man var patient. Og jeg kunne forholde mig til det. Ikke at det var morsomt. Men det var konkret. I dag synes jeg, man gør meget for at skjule det, hvis man får konstateret diabetes. Det var vigtigt for mig at kunne være patient. Jeg kunne hengive mig fuldstændigt. Da jeg blev udskrevet, tog jeg prompte på et Shakespeare-kursus. Og på tur til Skagen i en gammel Jaguar med nogle venner. Jeg var god til hurtigt at integrere sygdommen i mit liv. Jeg fortalte det til alle, og jeg nægtede at skamme mig over det. Det var der faktisk nogle, der gjorde. Især piger. Nogle oplevede også store begrænsninger i deres arbejdsliv og deres liv generelt. Det gjorde jeg ikke. Der var nogle venner, der sagde til mig, at det nok endte med, at jeg fik gjort det moderne at have diabetes.” ”Jeg var på en måde meget moden, da jeg fik diagnosen. Jeg havde indtil da egentlig oplevet en del modgang. Jeg havde f.eks. søgt optagelse på teaterskolen, uden at blive optaget. Efter jeg fik diabetes, var jeg tvunget til at tænke mig om, hvad angår kosten. Jeg fandt ud af, at jeg fik det godt af at spise fornuftigt og leve med omtanke. Jeg kom endelig ind på teaterskolen et år efter. Alle gode ting er sket for mig, efter jeg fik diabetes.´”

forhold til deres jordemor; jeg fik et nært forhold til min læge. Som diabetiker har jeg nok været lidt meget opmærksom på mine børn. Især hvis de pludselig har været meget tørstige. Men efterhånden har jeg lært at tage det meget afslappet. De har da heller ikke udviklet diabetes.” Årlig opstrammer på diabetes-hospital ”Jeg tog en opstrammer en uge hvert år på Hvidøre. Det kunne man dengang. Jeg elskede den tryghed det gav at være der. Jeg syntes, jeg levede livet farligt med et uregelmæssigt liv. Så det var fint at få balance i regnskabet igen på hospitalet.

Det var på alle måder ok at være patient på Hvidøre. Jeg fik mulighed for at følge med i det nyeste inden for forskningen, f.eks. at afprøve nye blodsukkerapparater og den slags. Jeg har ofte diskuteret det at tage en opstrammer, som jeg kalder det, med læger. De synes ikke, man skal være indlagt. Personligt nød jeg nu altså, at nogle andre på en måde tog ansvar for mig i en uge. En årlig ferie.” ”Man kunne også ringe til Hvidøre, når man havde behov for at tale med nogen om noget specielt. På en måde var det en slags hjem. En basisgruppe. Og når man

”Tidligere var der en hel kultur omkring diabetes. Min far havde en fætter med diabetes. Når vi skulle spise, sad han altid med en vægt på bordet for at veje maden nøjagtigt af. Dengang var insulinet nu også dårligt.” Foto: Carsten Lauridsen, PolFoto.

Blev kontrolfreak og fik spiseforstyrrelser ”I de første år medførte den tvungne kontrol af min mad, at jeg røg gevaldigt ud i spiseforstyrrelser. Jeg blev kontrolfreak. Kiloene raslede af mig. Menstruationen udeblev. Jeg havde faktisk ikke menstruation i 6 år. På Hvidøre sagde de til mig, at jeg skulle tage det helt roligt. Når og hvis jeg ville være gravid, kunne man sagtens sætte menstruationerne i gang igen. Det var fint nok for mig. Jeg var heller ikke så romantisk optaget og min kvindelighed blev ikke udfordret af udeblevne menstruationer. Min uddannelse, mad og træning havde højere prioritet.” ”Når man vil være gravid, skal man gerne tale med lægerne og gå til kontrol tre måneder før, man påtænker at blive det. Jeg hoppede bare ud i det. Og blev gravid. Og jeg var helt tjekket. Endnu mere end før. De fleste gravide får et nært

opholdt sig der, kunne der være noget helt rørende ved at sidde og tude på sygeplejerskens kontor. Sammen med en indvandrer, en direktør og en tyk kvinde, som alle havde diabetes.” Har ikke ladet sig styre af sygdommen ”Jeg har det supergodt. Jeg har haft diabetes i 27 år og har ingen følgevirkninger. Jeg har været heldig. Og måske også haft gode gener. Jeg har i mit liv gået efter det, jeg gerne ville, og jeg har ikke ladet mig styre af sygdommen. Jeg tror, man skal have en rimelig god intelligens for at kunne leve med en kronisk sygdom, som kræver så meget som diabetes. I hvert fald kræver det mentalt overskud. Det har nu også været godt for mig, at jeg har haft en fornuftig mor.” ”Lige siden jeg fik konstateret diabetes, har basale ting været vigtige. At mit blodsukker er godt for eksempel. Jeg har aldrig kunnet fuldføre noget før, hvis ikke det var sjovt. Da jeg fik struktur på min kost, fik jeg også struktur på mit liv. Der er derfor altid mad i køleskabet. Det skal der være. Jeg begyndte også at lave mad, da jeg skulle kontrollere min kost. God mad. Man skal lade være med at arbejde imod sygdommen. Det er et stof, man mangler. Slet og ret. Unge synes, det er svært, især unge

”Jeg talte meget om sygdommen, lige da jeg havde fået det konstateret. Siden har jeg ikke talt så voldsomt meget om det.” Foto: Carsten Lauridsen, PolFoto.

fyre, som ikke vil have, at nogle fortæller dem, hvad de skal eller ikke skal. Men det er dumt. Man skal blive gode venner med sygdommen og lade være med at slås.” Bliver glad, når folk tilbyder en sukkerdrink ”Jeg talte meget om sygdommen, lige da jeg havde fået det konstateret. Siden har jeg ikke talt så voldsomt meget om det.

Jeg bliver oprigtigt glad, når folk tilbyder mig en sukkerdrink eller noget chokolade, for så viser det, at det ikke er det første, de tænker på. Og det er et udtryk for respekt for mig. Jeg styrer selv min sygdom. Peter Langdal sagde engang til mig: ’Gud, det tror jeg sgu er meget godt for dig. Ellers tror jeg aldrig, du kommer ned fra de højere luftlag’. Sådan kan man også se på det.” M

Diabetes Mellitus eller sukkersyge Sund kost og motion er nødvendige forholdsregler i tilfælde af en diagnosticeret type 1- eller type 2-diabetes. Men så hører lighederne også op.

Insulinkrævende sukkersyge Type 1 diabetes er en insulinkrævende sukkersyge, som i 50% af tilfældene rammer unge under 30 år. Derfor kaldes denne type også ungdomsdiabetes. Type 1-diabetes er en såkaldt autoimmun sygdom, idet immunsystemet fejlagtigt danner antistoffer, som ødelægger kroppens egne insulinproducerende celler i bugspytkirtlen. Dvs. bugspytkirtlen (pancreas) holder op med at danne insulin, som derfor dagligt skal tilføres kroppen udefra. Man kender ikke årsagen til sygdommens opståen og i modsætning til hvad mange tror, så er arveligheden ringe. Kun 10% af patienterne har en eller flere nære slægtninge med sygdommen.

tige og ikke motionerer, dvs. en velfærdssygdom, som er i voldsom vækst verden over og som nu også ses oftere og oftere hos selv unge mennesker. Ved type 2-diabetes skyldes sygdommen ikke insulinmangel, men derimod at cellerne i lever og muskler ikke formår at reagere på insulin. Behandlingen for de omkring 300.000 danskere, som lider af type 2diabetes er fortrinsvist en nøje kostplan, motion og vægttab. I nogle tilfælde suppleres med tabletter, der øger insulindannelsen i bugspytkirtlen og eventuelt også forbedrer optagelsen af sukker i kroppens celler.

Insulin

Når vi indtager et måltid, stiger sukkerindholdet i blodet. Bugspytkirtlen begynder derfor at frigive insulin, fordi det kan transportere sukker fra blodet ind i cellerne, hvor det anvendes til energi. Hvis insulin mangler eller ikke fungerer, kommer cellerne i underskud af sukker, som derfor ophobes Ikke-insulinkrævende sukkersyge i blodet og udskilles med urinen. Cellerne må for at få energi Type 2-diabetes er en ikke-insulin krævende sukkersyge, som i stedet forbrænde fedt. En del af fedtet omdannes til syre, også kaldes aldersdiabetes eller gammelmandssukkersyge. som ved udtalt mangel på insulin kan føre til at kroppen Denne type rammer ofte ældre voksne, som er overvæg 0976_ANZ_Image-Tønder :Layout 1 05.09.2007 15:34 Uhr Seite 1 bliver syreforgiftet (diabetisk koma).

DAMP SUNDHEDSCENTER TØNDER Gør brug af de udvidede frie sygehusvalg og få en hurtig behandling uden ventetid. hofte knæ skulder WWW.UDENVENTETID.DK

hånd og albue fod og ankel

ryg åreknuder

EN DEL AF DAMP KONCERNEN

Carstensgade 6-10 DK-6270 Tondern Telefon +45 73 92 62 41 Telefax +45 73 92 62 65

Af Charlotte Søllner Hernø csh@raskmagasinet.dk Af Charlotte Søllner Hernø csh@raskmagasinet.dk

Operation nu

uden forbinding Kysthospitalet Skodsborg anvender som noget nyt en slags limstift til at forsegle sår med en beskyttende hinde efter knæ- og hofteoperationer. Hermed forhindres ind- og udsivning og patienterne kan gå i bad umiddelbart efter de er blevet opereret.

LiquiBand pennen, er en to-trins applikator, som bruges til at lukke operationssår med lim fra den dråbefornmede ende og til at forsegle sår og hud fra den anden ende med en beskyttende og vandafvisende hinde, der dels opløses af sig selv efter godt en uge og dels gør, at patienterne ikke behøver forbinding og hyppige skift af samme.

På Kysthospitalet Skodsborg er man specialister i knæ- og hofteledsoperationer. Privathospitalet prioriterer i ekstrem grad forebyggelse af infektioner. Udover en state-of-the art operationsstue, en såkaldt flowstue, hvor bakterier ikke kan trænge ind, og omhyggelig behandling før, under og efter operationer, er man begyndt at anvende en type limstift til at forsegle operationssår. Ingen bakterier kan trænge igennem Klaus Harager, som er lægefaglig direktør og speciallæge i ortopædkirurgi, forklarer: ”Vi har de sidste tre måneder anvendt LiquiBand til patienter, som er blevet opereret i knæ eller hofte. Det er dels meget mere behageligt for patienterne og dels mener vi, at det helt smarte er, at ingen bakterier kan trænge ind i operationssåret bagefter. Bakterier, som vi på alle måder gør vores yderste for at undgå, dels ved omhyggelig afspritning af huden før operation, anvendelse af flowstue, antibiotika-behandling før og efter indgreb og så limstiften, som er prikken over i’et.” Ikke behov for forbinding LiquiBand kan i visse tilfælde erstatte tråd, klemmer og bandage. Dog er trækket så stort, når der er tale om knæog hofteoperationer, at kirurgerne på Kysthospitalet Skodsborg også lukker sår traditionelt, dvs. med tråd og klemmer. Det nye er, at man Klaus Harager, lægefaglig direktør og spesupplerer med LiquiBand. ciallæge i ortopædkirurgi på Kysthospitalet Når et sår lukkes, sker det Skodsborg. centimeter for centimeter. Dråbevis dryppes samtidigt lim fra LiquiBand pennen ned i såret, når kirurgen har sikret sig, at huden klæbes sammen, nøjagtigt

som den skal. Når såret er helt lukket, sikrer man sig, at huden er fuldstændigt tør. Som afslutning påføres lim fra pennens modsatte ende. Det nu helt smalle operationssår dækkes af en tynd hinde af lim, ligesom huden op til et par centimeter på begge sider af arret dækkes med hinden. Efter et minuts tid er limen helt tør og såret er forseglet. Der er derfor ikke behov for bandager, som ellers ofte skal skiftes og patienten kan risikofrit tage brusebad. Sivningsproblemer reduceres betydeligt ”Vi er, så vidt vides, de eneste, der anvender LiguiBand på denne måde,” siger Klaus Harager. ”Metoden har reduceret sivningsproblemer betydeligt og patienterne er meget glade for, at de kan bade, at de ikke skal have skiftet forbinding og at limen opløser sig selv efter ca. 10 dage.”

Fakta: Kysthospitalet Skodsborg, som slog dørene op for første gang sidste sommer, har oplevet en støt opadgående kurve. I begyndelsen opererede man 4 patienter om ugen, men hurtigt nåede man op på en fordobling af patientantallet. Med ansættelse 1. december i år af en ny kirurg med speciale i knæ- og hofteled, vil man kunne operere 12 patienter om ugen. Det svarer til 600 patienter på årsplan. Kysthospitalet Skodsborg er beliggende i tilknytning til Skodsborg Kurhotel & Spa. Læs mere på www.kysthospitalet. dk eller ring for informationsmateriale på tlf. 45 58 58 54. Du kan vælge at blive opereret på Kysthospitalet, uanset hvor i landet du bor, når ventelistegarantien på en måned ikke kan overholdes på et offentligt sygehus.

TEMA

Af Charlotte Søllner Hernø

csh@raskmagasinet.dk

Plastikkirurgi i verdens Rigshospitalets Klinik for Plastikkirurgi og Brandsårsbehandling har med klinikchef, professor, dr. med. Krzysztof T. Drzewiecki ved roret løftet afdelingen til internationalt højt niveau. Afdelingen er Europas største inden for det enorme område, som plastikkirurgi omfatter, og er drivkraft bag europæiske behandlings guidelines på flere væsentlige områder.

Professor, dr. med. Krzysztof T. Drzewiecki er klinikchef på Rigshospitalets Klinik for Plastikkirurgi og Brandsårsbehandling.

Plastikkirurgisk rekonstruktion af venstre hånd. Muskelvæv med egen blodforsyning taget fra højre side af brystkassen. Denne form for plastikkirurgi kaldes mikrokirurgi. Håndens funktion blev genskabt. Kirurg: J.J. Elberg. Foto: Rigshospitalet.

klasse P

lastikkirurgi er et enormt kirurgisk speciale, som de fleste umiddelbart forbinder med kosmetisk kirurgi. Dette er imidlertid det eneste, man ikke udfører på Rigshospitalet. Her behandles i stedet mere end 3.500 patienter om året, som har erhvervede defekter eller medfødte misdannelser. Eller sagt på anden måde, så er plastikkirurgi på Rigshospitalet et speciale, hvor man ved hjælp af specielle teknikker genskaber eller omformer dele af kroppen, som enten mangler eller er blevet ødelagt af kræft, ved ulykker, forbrændinger eller medfødte misdannelser. Plastikkirurgi strækker sig derfor over et stort spektrum af behandlinger - fra avanceret sårbehandling, korrektion og rekonstruktion af brystet som led i brystkræftbehandling, behandling for modermærkekræft og hudkræftbehandling af svært tilskadekommende patienter, kirurgisk korrektion af ar til behandling af læbe-gumme-ganespalte og andre misdannelser hos børn og voksne, operation for transseksualisme og behandling af alvorlige brandskader. Første professorat i plastikkirurgi Krzysztof T. Drzewiecki var som medicinstuderende på besøg i Danmark i 1966. Her stiftede han bekendtskab med plastikkirurgi, et speciale som ikke fandtes i Polen på samme tid. Det beseglede hans skæbne. “Faget som sådan har altid fascineret mig. Det er kreativt udfordrende for såvel tænk-

ning som håndværk. Man har hele tiden mulighed for - og er nødt til - at vælge nye løsninger. Og så er det et område, hvor man bliver konfronteret med effekten af sit arbejde lige med det samme og bliver udsat for at blive belært af andre - hver dag,” fortæller Krzysztof Drzewiecki, som ikke er en hvilken som helst kirurg. Han har forsket meget og flittigt, især inden for onkologi, dvs. kræftbehandling, som 60% af alle patienter på afdelingen lider af. Krzysztof Drzewiecki er professor og klinikchef på afdelingen. Han fik i øvrigt det første professorat i plastikkirurgi i Danmark for tre år siden. Europas største afdeling for læbe-ganespalte behandling Der fødes flere hundrede børn om året med medfødte misdannelser som læbeganespalte, hypospadi (for kort urinrør hos drenge), anden ekstern anomali eller store modermærker. Antallet af f.eks. børn med læbe-ganespalte ligger årligt på omkring 150. Alle disse børn behandles kirurgisk på Rigshospitalet. I dag begynder behandlingen allerede ved 2-3-måneders alderen. Behandlingen er meget organiseret. Med det samme et barn er født med misdannelse af læbe og gane, dedikeres en specialuddannet sygeplejerske til forældrene. Der gives massiv faglig information, så al tvivl så vidt muligt elimineres. Når børnene er blevet opereret på Rigshospitalet, bliver

TEMA

de efterfølgende tilknyttet et taleinstitut i København eller Århus, som varetager behandling, kontrol af udvikling eller vejledning med hensyn til normalisering af mundhulens vækst, tandudvikling, bidudvikling, spiseevne og naturligvis taleevne. På europæisk plan udveksler læger viden om teknikker og tiltag, som Krzysztof Drzewiecki betegner som forbilledlig. Rigshospitalets plastikkirurgiske afdeling for læbe-ganespaltebehandling er størst i Europa, hvis ikke i verden, og hører til blandt eliten på dette område. Børn med misdannede kønsorganer Klinik for Plastikkirurgi og Brandsårsbehandling varetager i samarbejde med afdeling for Vækst og Reproduktion og Gynækologisk afdeling også det kirurgiske speciale, der benævnes urogenitale anomalier. Det betyder oversat til dansk, at man for eksempel behandler drengebørn, der er født med en misdannet tissemand, piger født uden skede og børn, hvor man ikke ved fødslen ved, om der er tale om en dreng eller en pige. Behandling går fra relativt enkle indgreb til overordentligt omfattende udredninger og operationer. Drenge, som fødes med hypospadi, har ofte et urinrør, som munder ud på undersiden af penis nogle få centimeter oppe. Kirurgerne danner den manglende del af urinrøret af hud fra oversiden af penis, hvor der er heldigvis oftest er meget hud at fortsættes næste side...

Rekonstruktion ved dobbeltsidig læbe-ganespalte. Kirurg: M. Andersen. Foto: Rigshospitalet.

TEMA Af Charlotte Søllner Hernø

csh@raskmagasinet.dk

tage af. Hvis penis også er skæv eller krum, rettes denne skavank ligeledes ved samme lejlighed. Drengebørnene får på denne måde en normalt fungerende penis og som også ser sådan ud. Nogle børn fødes, så man ikke ved, om barnet er en dreng eller pige. Man foretager derfor genetiske og hormonelle analyser for at fastsætte kønnet. Nogle mangler skeden og har en lillebitte penis. Hvis barnet genetisk er en pige, kan man reducere penis med udtagelse af en lille trekant af glans, der bliver til en følsom clitoris. For at skabe en skede anvendes eventuelt hud fra låret. Børnene bliver så godt som normale, selv om kun få har en livmoder og altså ikke senere i livet kan få børn. Alle plastikkirurgiske specialer på samme sted Klinik for Plastikkirurgi og Brandsårsbehandling kan på grund af størrelse og kapacitet uddanne plastikkirurger fuldstændigt, da man har alle plastikkirurgiske subspecialer på samme sted. “Vi underviser på europæiske kurser i plastikkirurgi en gang om året, ligesom vi eksaminerer de europæiske plastikkirurger. Vi får naturligvis også en del besøg fra andre lande. Uden at prale kan jeg godt sige, at vi absolut er med på forposten,” forklarer Krzysztof Drzewiecki beskedent. “Der er fire områder, hvor vi er med helt fremme. Vi er specialister i mikrokirurgisk rekonstruktion, behandling af modermærkekræft, hvor vi i øvrigt i samarbejde med

Nuklearmedicinsk afdeling har initieret arbejde omkring de europæiske guidelines på området. Hvad angår læbe-ganespalte behandling, så er vi størst Europa, måske verden. Inden for bandsårsbehandling - her er vi drivkraften bag de europæiske guidelines. Eneste sted i Danmark, der kan behandle visse tilbagefald af modermærkekræft med en avanceret teknik. “Helt overordnet, så behandler vi de helt svære misdannelser og de svære skader på afdelingen, som eksemplerne også illustrerer. Men jeg vil da også gerne tilføje, at vi er det eneste sted i landet, der kan behandle tilbagefald, dvs. metastasedannelse, ved modermærkekræft og bindevævskræft med en speciel teknik.” Krzysztof Drzewieckis øjne lyser af engagement og virker begejstret parat til at lade sig interviewe en time mere, selv om telefonen i lommen bipper adskillige gange. “Vi anvender en speciel teknik, hvor vi kobler en hjertelunge maskine til ekstremiteter (arme eller ben, red.). Det vil sige, at vi lukker af for blodtilførsel til for eksempel en arm, hvor der forekommer aggressiv hudkræft metastasedannelse. Ved at lukke helt af fra kroppen og tilslutte ekstremetiten til hjerte-lungemaskine, får vi lavet en slags lukket kredsløb. Den isolerede arm kan nu behandles for kræft. Vi opvarmer til 40 grader og tilsætter cellegifte, kemo, til armen i et omfang, som hele kroppen ikke ville kunne tåle. Men en ekstremitet

som en arm kan. Over 50% bliver faktisk helbredt ved denne metode.” Hvordan ser fremtiden ud? “Alle de teknikker, som vi arbejder med, udvikles hele tiden for at give bedre behandlingstilbud til vores patienter. Der er ingen tvivl om, at vi i fremtiden vil få en ny patientgruppe. Det er patienter, der har været stærkt overvægtige og har tabt sig voldsomt meget, som en stigende patientgruppe. Når man taber sig meget, vil der uvægerligt komme hud, der hænger overalt på kroppen. Huden kan ikke trække sig sammen i samme omfang som vægttabet. Ikke engang huden på børn, som har tabt sig voldsomt, kan trække sig helt sammen. Men det er endnu et fremtidsscenarie,” afslutter Krzysztof Drzewiecki, idet han rejser sig op og svarer på spørgsmålet, om ikke han nyder den fremragende udsigt over hovedstaden fra Rigshospitalets 10. etage. “Jo, hvis jeg har tid til det.” M

Rekonstruktion af højre kind på kvinde med kræft. Væv til rekonstruktion taget fra hals og bryst. Kirurg: K. T. Drzewiecki. Foto: Rigshospitalet.

TEMA

Af Charlotte Søllner Hernø csh@raskmagasinet.dk

Plastikkirurgerne har et stort ansvar

”De der har skoen på, ved hvor den trykker”, siger Bonnie Erichsen, en af landets mest respekterede plastikkirurger. Hun er særdeles kompetent, men har også klare grænser for, hvad hun vil lave. Hun lægger vægt på, at hun altid kan se sig selv i øjnene bagefter.

De, der har skoen på, ved hvor den trykker ”Plastikkirurgi er mange ting. Medfødte misdannelser, brandskader og traumatologi (skader på kroppen, f.eks. efter trafikulykker, red.) ligesom cancerkirurgi er et kæmpeområde. Det kosmetiske område er der nogle, der mener, er ren luksus. Det vil jeg nu ikke sige. En kosmetisk operation kan da have meget stor betydning. De, der har skoen på, ved hvor den trykker. Omvendt bliver nogle mennesker ikke mere glade efter en kosmetisk operation. Plastikkirurger har derfor et stort ansvar. For mig betyder det psykologiske meget. Der er mange, måske helt op til en tredjedel, som jeg spørger, om det nu også er det rigtige at blive opereret.” Anbefalede en kvinde at bruge penge hos tandlægen i stedet ”En kvinde på omkring 50 år konsulterede mig, fordi hun havde arvet 30.000 efter sin mor. Hun ville bruge penge på en ansigts løftning. Men jeg vurderede hendes ansigt og gav hende det råd, at hun i stedet burde bruge pengene på at få rettet og ordnet sine tænder, samt at hun skulle holde op med at ryge. Hun blev lidt overrasket, men fulgte mine råd. Hun kom senere rigtig glad tilbage med flotte tænder, hun havde kvittet cigaretterne og havde sparet op til en ansigtsløftning. Den fik hun så efterfølgende.” Jeg er meget konservativ ”Jeg har opereret rigtig mange poser under øjnene, øjenlåg og bryster. Og en del ansigtsløftninger. Men jeg er meget konservativ. Man skal ikke nødvendigvis have en ansigtsløftning. Et ansigt skal vise et men neskes stemning og humør. Det er vigtigt, at man kan se rar ud.” ”En etnisk pige kom til mig sammen med adskillige familiemedlem mer. Pigen havde en flot, buet næse. Lidt arabisk. Alle de øvrige kvinder havde små spidse næser. Nu skulle hun altså også have opereret sin næse. Men jeg anbefalede, at hun ikke skulle have ændret sin næse. Pigen var pæn og klassisk. Familien blev sur. Men pigen blev glad. For hun var glad og tilfreds med sit udseende, sådan som det var.”

Bonnie Erichsen

”Jeg har altid godt kunnet lide at sy”, forklarer Bonnie Erichsen med et smil på spørgsmålet om, hvorfor hun valgte plastikkirurgien. ”Jeg besluttede faktisk allerede inden, jeg gik igang med at læse medicin, at jeg ville være plastikkirurg. Jeg har altid syntes, at det er et fantastisk spændende område. Jeg startede på Finsen, Diakonis sestiftelsen og Rigshospitalet, men måtte til USA for at lære at lave ansigtsløftninger.”

Bonnie Erichsen blev læge som 27-årig i 1973. I 1981 blev hun speciallæge i plastikkirurgi, et speciale hun har suppleret med eksamen i kosmetisk kirurgi i USA. I 1981 åbnede hun sammen med sin mand Erichsens Klinik i Charlottenlund. Fra sommeren 2007 har hun valgt at være selvstændig og tilknyttet Københavns Privathospital som konsulent i plastikkirurgi.

er dem, der har fået opereret brysterne. Men der er også en risiko. F.eks. kan der opstå kapseldannelse. Og brysterne bliver alt andet lige mere hårde af implantater. Mænd er ligeglade, med om kvin der har store eller små bryster. Det er ikke det, der er afgørende. Når helt unge piger konsulterer mig, så er jeg ofte afvisende. Unge under 18 vil jeg ikke operere, men unge piger over 18 kan jeg også fraråde operation. Jeg synes, de skal være mere modne og gerne i fast parforhold. En ny kæreste kan tage afstand fra en pige, hvis hun har implantater. Og det var jo ikke meningen.” M

Ufrivillig vandladning/ inkontinens. Kan der gøres noget ved det?

Bonnie Erichsen var den første speciallæge i plastikkirurgi, der udelukkende lavede kosmetisk kirurgi – og sagde det. Andre gik mere stille med dørene. Det var ikke rigtigt fint, faktisk var det sådan lidt flovt, fortæller Bonnie Erichsen. De seneste år er det dog blevet temmelig anderledes. Muligheden for at få foretaget plasti koperationer er i vidt omfang til stede og det er et emne, folk i dag åbent taler om. Holdningen har ændret sig.

70 % kan helbredes/få en langt bedre livskvalitet – alene ved korrekt rådgivning/vejledning. Henvisning ikke nødvendig.

Pigerne skal være modne ”Mange unge piger tror, at store bryster er lykken. Og det kan det være. Nogle af de mest taknemmelige patienter jeg har og har haft

v/kontinenssygeplejerske Bente Thordsen Laurids Skaus Gade 8 c 1.th. • 6100 Haderslev

thordsen klinik for inkontinens

tlf. 74 53 08 00 • www.bente-thordsen.dk

TEMA

Af Charlotte Søllner Hernø csh@raskmagasinet.dk

Ændret behandlingsfrist – er budskabet slået igennem? Fra den 1. oktober blev behandlingsfristen nedsat fra 2 måneder til kun 1 måned. Vi spurgte i forrige udgave af RASK Magasinet hhv. Nis Alstrup, formand for SPPD, Sammenslutningen af privathospitaler og privatklinikker i Danmark, og Bent Hansen, som er formand for Danske Regioner, hvad de regnede med ville ske. Nu spørger vi så igen.

Nis Alstrup svarer: ”Nu er der jo kun gået godt og vel en må ned siden den nye behandlingsfrist trådte i kraft. Jeg forventede for nogle måneder siden en lille fremgang på privathospita lerne. Og det tror jeg nok kommer til at holde stik. Vi har kunnet mærke det lidt. Men ikke meget. Stigningen med hensyn til patienttilstrømning har været beskeden. Der har altså ikke været tale om en eksplo sion. Jeg vil nok sige, at det er for tidligt at sige noget konkret. Vi ser derimod frem

til den opgørelse, vi laver efter 3 måneder, dvs. ved årsskiftet.”

Fuldmægtig Rikke Ringgaard Jepsen i Region Midtjylland svarer på vegne af Bent Hansen: ”Det kan konstateres, at Patientkontoret (i Region Midtjylland, red.) oplever en stigning i det samlede antal af henvendel ser. I oktober var der således en stigning

i førstegangshenvendelser, men ingen væsentlig stigning i skriftlige henvendelser. Den primære stigning skyldes dermed, at der kommer flere henvendelser pr. telefon, hvilket også kan skyldes, at flere kommer igennem pr. telefon nu, hvor Patientkon toret har fået flere medarbejdere og har arbejdet sommerens sagsophobning væk. Patientkontoret har i oktober måned henvist flere patienter til udvidet frit syge husvalg end gennemsnittet for årets første 9 måneder. Hvor niveauet fremover lander, er ikke til at sige på nuværende tidspunkt, da det ikke er muligt at vurdere, hvor me get der skyldes øget pressebevågenhed og forskydninger over året. Det er endvidere ikke hensigtsmæssigt, at se virkningen af den ændrede behand lingsfrist isoleret. Indførsel af lungekræft, hoved- og halskræft samt tarmkræft som akutkræft vil kunne forskyde ventelister på visse behandlingsområder. Det er dog endnu for tidligt at udtale sig om, hvilken virkning indførslen af akutkræft har for den øvrige del af behandlingssystemet. M

ENDOSKOPI KLINIKKEN – Speciallæger i gastroenterologi og urologi • Kikkertundersøgelse af spiserør, mavesæk og tolvfingertarm (Gastroskopi) • Kikkertundersøgelse af endetarm og nedre del af tyktarm (Sigmoideoskopi) • Kikkertundersøgelse af hele tyktarmen (Koloskopi) • Kikkertundersøgelse af urinrør og blære (Cystoskopi) • Måling af urinstrålen og rest urin i blæren (Flowmåling og blærescanning) • Vævsprøver fra prostata (Prostatabiopsi) • Vandladningsoperationer hos mænd • Laseroperation af Prostata

Patienten i centrum ”Ved undersøgelse af mavesækken benytter vi os af et superslankt kikkertinstrument, der sikrer minimalt ubehag for patienten” siger sygeplejerske Lone Fly, som vi talte med på den travle klinik. ”Hos os lægger vi vægt på at give hver eneste patient en god og positiv oplevelse, også selvom der kan være tale om undersøgelse for en alvorlig lidelse”, tilføjer hun. Lone Fly oplever, at patienterne falder til ro i klinikkens behagelige omgivelser og afslappede miljø.

Mave-tarmsygdomme og sygdomme i urinvejene Endoskopiklinikken er specialister i gastroenterologi og urologi. Speciallægerne er i stand til at undersøge både mave, tarm og blære ved hjælp af det mest moderne kikkertudstyr.

Ingen ventetid Alligevel tilbyder man på Endoskopiklinikken noget ganske særligt: Hurtig og effektiv undersøgelse og behandling af speciallæger uden ventetid.

Operation Gennem samarbejdet med Danske Privathospitaler tilbydes vandladningsoperationer hos mænd og Laseroperation af Prostata.

”For at patienten skal føle sig tryg, er det vigtigt, at personalet er opdateret på højest faglige niveau, og at logistikken er i orden, så vi kan overholde vores ventetidsgaranti som er nul ventetid”, understreger Lone Fly.

Aftale med forsikringsselskaberne Aftale med Regionerne Medlem af SPPD, Sammenslutningen af Privathospitaler og Privatklinikker i Danmark Patientgrupper: Forsikringspatienter Ventelistepatienter Privatpatienter, som selv betaler, med eller uden henvisning fra egen læge.

Jens Baggesens Vej 88E · 8200 Århus N · Tlf: 86 13 08 46 · www.endoskopiklinikken.dk

Af Charlotte Søllner Hernø csh@raskmagasinet.dk

Hope giver håb

de fleste hjem er julen hjerternes fest. Og sådan skal det også være. Men juledagene er samtidigt den tid på året, hvor mange voksne er fulde i dagevis. Sundhedsstyrelsen skønner, at mindst 60.000 børn lever i familier med alkoholproblemer. Konsekvenserne er voldsomt store. Imidlertid kan alle nu få rådgivning og hjælp via Hope.dk. Når voksne skejer ud med umådeholdent alkoholforbrug, må børnene tage ansvar for deres fulde forældre. Disse børn får ofte varige skader af det omsorgssvigt, der

Hope.dk har været på Internettet siden november 2003, og har i gennemsnit 10.000 unikke besøg pr. måned. Hope-projektet er finansieret af Sundhedsstyrelsen, Undervisningsministeriet og Ole Kirk’s Fond. Projektet ejes af De Frivilliges Netværk mod Misbrug (Blå Kors Danmark, KFUM’s Sociale Arbejde, Landsforeningen Lænken, IOGT, Alkoholpolitisk Landsråd

arbejder på Hope.dk. Han betegner sig selv som alkoholiker, der har været ædru gennem 10 år. ”Men mange er for konfliktsky, har berøringsangst eller er bange for at miste. Der er også nogle, som ligger under for misforståelser og myter. Som at de, der drikker, da bare kan holde op. Eller at de blot fester lidt rigeligt. Sådan er det bare ikke. Og man må sige, at børnene – de er de helt uskyldige ofte. For deres skyld skal voksne i højere grad tage ansvar. Det være sig de nære pårørende, kolleger, naboer eller sundhedspersonale. Man skal ikke bare passivt se til, mens børn lider under forældrenes omsorgssvigt.”

ligger i at ”blive glemt”. Et svigt, man kan beskrive som ”passiv druk”. Man ved, at disse børn har en større risiko for senere i livet at udvikle depression, angst, selvmordstanker og afhængighed af rusmidler. Man kan med andre ord godt tale om, at alkoholisme er arvelig. De voksne skal i højere grad tage ansvar – i det mindste for børnenes skyld ”De fleste pårørende ved godt, at der er noget galt. At tingene falder fra hinanden”, siger Allan Jonas, der er projektmed-

En bred vifte af rådgivere sidder parat Hope.dk er Danmarks mest besøgte hjemmeside omkring alkoholproblemer. Formålet er at rådgive og henvise alkoholafhængige, alkoholstorforbrugere, voksne pårørende og børn/unge der vokser op i alkoholiserede familier til de steder, der tilbyder behandling, støtte og omsorg. Også i juledagene vil der være en bred vifte af kompetente rådgivere til rådighed. Fra den 10. december i år til den 11. januar 2008 vil behandlingschef på Ringgården Per Nielsen, overlæge for alkoholbehandling i København Finn Zierau og speciallæge i psykiatri Henrik Rindom samt bl.a. sygeplejersker fra Det Udgående Team være blandt rådgiverne. M

Benyt den nye behandlingsgaranti

AROS KOMMUNIKATIONA

Andrologi • Anæstesi • Bryst- og organkirurgi • Fertilitet • Gynækologi Helbredsundersøgelse • Idrætsklinik • Karkirurgi • Mammografi Ortopædkirurgi • Plastikkirurgi • Rygcenter • 3D/4D scanning • Tumorkirurgi Ultralydscanning, røntgen og MR • Øre-, næse- og halskirurgi

Fra 1. oktober 2007 har du ret til at vælge behandling på et privathospital, hvis du skal vente mere end 1 måned på behandling i det offentlige. Ciconia Aarhus Privathospital er et af Danmarks førende privathospitaler, og vi tilbyder undersøgelse og behandling af højeste kvalitet inden for 16 forskellige

specialer. Her kan du komme til med det samme – uanset om du betaler selv, benytter dig af det udvidede frie sygehusvalg eller har en sundhedsforsikring. Læs mere på www.ciconia.dk, send en mail til aarhus@ciconia.dk eller ring 86 27 76 26 og hør, hvordan vi kan hjælpe dig.

Ciconia Aarhus Privathospital · Saralyst Allé 50 · 8270 Højbjerg · Tlf. 8627 7626 · aarhus@ciconia.dk · www.ciconia.dk

Af Charlotte SĂ¸llner HernĂ¸

csh@raskmagasinet.dk

Vaccine kan spare samfundet for GynĂŚkolog Christine Felding kunne slet ikke fĂĽ armene ned, da Gardasil sidste ĂĽr blev godkendt som den fĂ¸rste krĂŚftforebyggende vaccine. Gardasil forventes snart at blive en del af det gratis 12-ĂĽrs vaccinationsprogram til piger. MĂĽlgruppen er dog for begrĂŚnset, mener Christine Felding. Det danske samfund kunne spare enorme summer ved at tilbyde gratis vaccination af flere. â&#x20AC;&#x153;Vi gik og ventede pĂĽ lanceringen af Gardasil den 23. oktober sidste ĂĽr,â&#x20AC;? fortĂŚller Christine Felding, som er speciallĂŚge i gynĂŚkologi i Rungsted. â&#x20AC;&#x153;Derefter havde vi travlt med at udskrive sĂĽ mange recepter, vi kunne nĂĽ. Jeg spĂ¸rger altid mine patienter, om de har bĂ¸rn. Hvis de har det, udstyrer jeg dem med Gardasil-brochuren. Nogle forĂŚldre har spurgt mig, om ikke ogsĂĽ drenge burde vaccineres. Og jo, det burde de egentlig. For drenge overfĂ¸rer Human Papilloma Virus, HPV, som er ĂĽrsag til 75% af alle tilfĂŚlde af livmoderhalskrĂŚft.â&#x20AC;? Vaccinerer unge piger, men ogsĂĽ kvinder op til 30 ĂĽrs alderen â&#x20AC;&#x153;Jeg havde faktisk aldrig forestillet mig, at jeg som gynĂŚkolog skulle vaccinere. Men jeg har det sidste ĂĽrs tid vaccineret rigtig Christine Felding er speciallĂŚge i gynĂŚkologi og obestetrik, dvs. kvindesygdomme og fĂ¸dselshjĂŚlp. Christine Felding blev fĂŚrdig som speciallĂŚge i 1986. Hun har arbejdet pĂĽ en rĂŚkke af de store sygehuse og hospitaler i hovedstadsregionen, i Sverige, Norge, Finland, Ungarn og Saudi Arabien. Siden 1996 har Christine haft egen klinik i Rungsted i NordsjĂŚlland. Foruden sit arbejde med patienterne har hun en omfattende foredragsvirksomhed.

!FHÂ?NGIG AF ALKOHOL ELLER MEDICIN )NTENSIV BEHANDLING EFTER -INNESOTA MODELLEN HAR HJULPET TUSINDER UD AF DERES AFHÂ?NGIGHED 6I KAN OGSĂ? HJÂ?LPE DIG $Â&#x2019;GNBEHANDLING s $AGBEHANDLING s &AMILIEBEHANDLING 6ORE CENTRE RĂ?DER OVER LANDETS HÂ&#x2019;JESTE FAGLIGE EKSPERTISE 6I HAR EGNE s LÂ?GER s PSYKIATERE s PSYKOLOGER s SYGEPLEJERSKER s UDDANNEDE RĂ?DGIVERE

AKTIVE OPHOLD PĂ&#x2026; SKODSBORG

Kur-ophold (5 dage for 4 dages pris) Dygtige fysioterapeuter vil under opholdet give inspiration til fysiske aktiviteter med respekt for ens individuelle behov med udgangspunkt i krop og fysik. Inkluderer: Pension, samtale ved fysioterapeut/lĂŚge, individuel fysioterapi og holdaktiviteter. Fra DKK 7.000,- pr. person i dobbeltvĂŚrelse DKK 8.600,- i enkeltvĂŚrelse. GĂŚlder i uge 51-52, (1 & 2 i 2008 med nye priser). Nyhed! VigĂ¸r-ophold â&#x20AC;?Nydâ&#x20AC;? et aktivt VigĂ¸r-ophold med personlig trĂŚner, hvor motion og sund gastronomi fra vores spa-kĂ¸kken er i hĂ¸jsĂŚdet, krydret med afslappende spa-behandlinger. Se priser pĂĽ VigĂ¸r-opholdet og andre ophold pĂĽ skodsborg.dk

"EHANDLINGSCENTER 4AARUP

$Â&#x2019;GNTELEFON WWW MINNESOTAGRUPPEN DK

Skodsborg Kurhotel & Spa â&#x20AC;˘ Skodsborg Strandvej 139 2942 Skodsborg â&#x20AC;˘ Tlf.: +45 45 585 800 www.skodsborg.dk â&#x20AC;˘ info@skodsborg.dk

Af Charlotte Søllner Hernø csh@raskmagasinet.dk

mange penge mange. Jeg vaccinerer selvfølgelig piger i 12-15 års alderen, men jeg har også vaccineret kvinder helt op til 30 års alderen. Og hvorfor ikke? Vaccinen virker også på denne gruppe. Man bliver vaccineret 3 gange i løbet af en 6 måneders periode. Dernæst virker den.” “I mit distrikt er stort set alle patienter medlemmer af Sygeforsikringen Danmark, hvorfor de kun betaler halv pris for Gardasilvaccinationerne. I andre kommuner er der helt klart social slagside. De, der ikke har penge til vaccinationer, bliver heller ikke vaccineret og dermed heller ikke beskyttet. Men jeg forventer nu, at vores sundhedsminister efter valget finder pengene til vaccinationsprogrammet for i det mindste de 12-15 årige piger”. “Mange forældre og unge kvinder kender endnu ikke til Gardasil. Og mange læger kender heller ikke til vaccinen. I hvert tilfælde er der stadigvæk mange læger, der endnu ikke anbefaler vaccinationen. Det kan jeg unægteligt godt undre mig over.” Vaccinen er kræftforebyggende og modvirker seksuelt overførte sygdomme “Vaccination med Gardasil bekæmper som sagt HPV. Men den modvirker også andre seksuelt overførte sygdomme som kønsvorter eller kondylomer. Faktisk får 10% af alle kvinder på et eller andet tidspunkt i deres liv konstateret kønsvorter. Behandlingen indebærer pensling hver uge i en kortere eller længere periode. Det koster. Endnu mere koster det, når der er så mange kønsvorter, at de skal fjernes operativt på hospitalet. Tænk, hvad det koster

samfundet. Og hvis vi lige skal have resten af økonomien med, så registreres der ca. 450 tilfælde af livmoderhalskræft om året, hvor 75% i fremtiden burde kunne forhindres ved et effektivt vaccinationsprogram. Det lyder måske ikke af så meget, men de fleste glemmer, at der på årsbasis foretages 5-6.000 kegleoperationer, altså fjernelse af celleforandringer på livmoderhalsen. Det koster unægtelig et betragteligt beløb. Også fordi mange kvinder bliver indlagt for at få foretaget operationen. Jeg mener ganske enkelt, at det danske samfund kunne spare rigtigt mange penge, hvis alle piger og unge kvinder blev vaccineret,” fastslår Christine Felding.

Fakta: Gardasil er verdens første kræftforebyggende vaccine. Den bekæmper Human Papilloma Virus, HPV, som er årsag til 100% af alle tilfælde af livmoderhalskræft. Vaccinen beskytter dog “kun” mod 70-80%, da ikke alle HPV-typer er med. HPV overføres via sex. Vaccinen modvirker udover livmoderhalskræft også andre seksuelt overførte sygdomme, der udløses af HPV, herunder kønsvorter, samt en række sjældnere kræftsygdomme som analkræft, peniskræft og kræft i mund og hals. Gardasil er udviklet og produceret af Sanofi Pasteur MSD. Der registreres i Danmark ca. 450 årlige tilfælde af livmoderhalskræft. Forstadier, som typisk opdages ved screening, registreres derimod ikke som kræft.

SPECIALISTER I BEVÆGELSE Alloplastikoperationer Ortopædkirurgi Rygkirurgi Reumatologi

Præcis og hurtig diagnose, tværfaglig vurdering og behandling...

Uddannelse i naturmedicin Uddannelsen til heilpraktiker med holdstart i Jylland nu! Og på Sjælland i foråret 2008.

Kiropraktik MR skanning Ultralydskanning Røntgen Fysioterapi Psykologi Smerteklinik Idrætsklinik Bandagist Diætist

Privathospitalet Valdemar er den direkte vej til specialister inden for lidelser i muskler, led og ryg. Under samme tag ﬁnder du ekspertisen til både diagnostik – herunder MR skanning, behandling, genoptræning og forebyggelse. Vi dækker alt fra fysioterapi, kiropraktik, medicinsk behandling samt kirurgi i et nyt højteknologisk operationsafsnit med tilhørende helt nye behagelige sengestuer. Vi kan desuden tilbyde en række støttefunktioner.

Øreakupunktur – Homøopati – Zoneterapi Kostvejledning – Phytoterapi – Detoxing ◊ ◊ ◊ ◊

◊

Solid holistisk uddannelse efter tyske traditioner Individuel behandling i fokus Hold-undervisning og klinisk træning 3-årig deltids-uddannelse med anatomi og basisfag Undervisning af bl.a. Frede Damgaard, Kenn Øhlenschlæger, Anne Marie Vester og Arvin Larsen

12807 bureaulist.dk

Læs mere på www.bliv-heilpraktiker.dk

Sct. Knudsgade 3 · 4100 Ringsted Telefon 57 61 09 14 · www.phvaldemar.dk

HEILPRAKTIKERSKOLEN Naturheilschule Tlf: 60 88 50 70 Email: skole@heilpraktiker.dk

Af Charlotte Søllner Hernø csh@raskmagasinet.dk

Tag på hestehospital – hvis du har ledbetændelse

Dyrlæger har ofte viden om dyrs sygdomme og deres behandling, som kan være til gavn for mennesker. Heste behandles for ledbetændelse med Irap. Det kan mennesker også blive.

Ledbetændelse eller arthritis er en smertefuld sygdom, som kan gøre uoprettelig skade på de ramte led og som medfører nedsat funktion. Hidtil har læger behandlet patienterne med cortisonepræparater, der har mange uønskede bivirkninger. Imidlertid er en ny behandling nu mulig. En behandling, som med stor succes helbreder ledbetændelse. Uden bivirkninger. Hvis man altså er en hest.

Dyrlæger har ofte viden om dyrs sygdomme og deres behandling, som i høj grad kunne være til gavn for mennesker, hvis lægerne var lidt mere åbne over for de erfaringer og den viden, dyrlægerne ligger inde med. Irap er en behandling mod ledbetændelse, som specialiserede dyrlæger i nogle år med stor succes har anvendt til heste. Behandlingen findes også til mennesker. Da hedder den OrthokinTherapie. Tyske læger anvender den, mens kun en enkelt læge i Danmark er begyndt at undersøge virkningen – direkte inspireret af dyrlægerne.

med topidrætsfolk som håndboldpigerne, fodboldspillere og lignende. Derfor får disse heste naturligvis som mennesker mange skader, specielt ledskader, som er den sygdom, der er årsag til at flest heste stopper deres aktive karriere.” ”Da ledsygdomme er så hyppige hos heste, har vi dyrlæger, der arbejder med sportsheste, meget, meget stor erfaring i forståelsen af ledsygdomme og behandlingen af disse. Led har en speciel anatomi og fysiologi, som ikke findes andre steder i legemet. Således er der ingen blodkar og nerver i ledbrusk, hvilket betinger, at der er en helt speciel ernæring og stofskifte i ledbrusken. Det betyder også, at sygdomme her, har en hel speciel udvikling og helbredelse.”

Ledbetændelse er den hyppigste årsag til, at heste stopper deres aktive karriere Dyrlæge Hans Schougaard på Nørlund Hestehospital i Them forklarer, at han gennem længere tid har anvendt Irap til sine heste-patienter. ”Den sygdom, der er hyppigst hos sportsheste, er ledbetændelse. Det skyldes selvfølgelig, at mange heste er topatleter og kan sammenlignes

Læger er ivrige efter at give cortisone, som ødelægger led ”Jeg har tit undret mig over, at læger er så ivrige efter altid at give cortisone, da det har mange negative effekter specielt i leddene, hvor det er med til at nedbryde ledbrusken. Vi anvender meget lidt cortisone, da vi har set masser af led totalt ødelagt af cortisone og hvis vi endelig giver det, be-

Af Charlotte Søllner Hernø csh@raskmagasinet.dk

skytter vi ledbrusken så meget som muligt ved at give steril ledvæske, hyaluronsyre, der er tykt og derved forbedrer ernæringen i leddet og beskytter ledbrusken.” Irap-behandling med rigtig god succes ”Irap er en helt ny behandling, som vi har anvendt i godt halvandet år med faktisk rigtig god succes. Specielt skal vi her tage

Overlæge, ph.d. Andreas Hartkopp på Privathospitalet Hamlet behandler ledbetændelse med Orthokin injektionsbehandling. Det er den samme behandling, man anvender til heste, blot under navnet Irap.

Ledbetændelse er den hyppigste årsag til, at heste stopper deres aktive karriere.

i betragtning, at vi har anvendt den på led, hvor alle andre behandlinger først har været forsøgt uden helbredelse,” afslutter dyrlæge Hans Schougaard. Gigtforeningen mener ikke, der er dokumentation Kommunikationschef Rasmus Helveg Petersen hos Gigtforeningen, som er en af de største patientforeninger i Danmark, siger forelagt oplysninger om Irap- eller Orthokin-behandlingen. ”Vi har ingen studier på Orthokin. Det er muligt, at behandlingen virker, men vi har ikke den nødvendige evidens til at sige det med sikkerhed. Behandlingen udbydes allerede i dag, fra et privathospital, men det er på et ikke evidensbaseret grundlag.” Overlæge Andreas Hartkopp på Hamlet er overbevist Det privathospital, der refereres til, er Privathospitalet Hamlet. Her blev overlæge, ph.d. Andreas Hartkopp for et par år siden opmærksom på behandlingen med Irap via dyrlæge Nikolai Jarløv, der ligesom Hans Schougaard på Nørlund Hestehospital i Them anvender behandlingen i sin hestepraksis i Hørsholm. Når ret skal være ret, så var det faktisk Nikolai Jarløv, der oprindeligt fik behandlingen til Danmark og han har på nuværende tidspunkt behandlet omkring 300 patienter (heste) i sin praksis. Andreas Hartkopp fik af Jarløv at vide, at behandlingen virker så godt, at selv heste, der var dømt til slagtning, blev helbredt. Det gjorde naturligvis et stort indtryk, specielt da han vidste, at heste er nogle af de mest sarte dyr. Resolut tog

Andreas Kartkopp til Düsseldorf for at besøge den tyske forsker, der har opfundet og patenteret behandlingen. Her blev han overbevist. Behandlingen har rigtig god effekt – og ødelægger ikke noget Ca. 20 patienter på Hamlet har indtil nu haft stor glæde af Orthokin-behandlingen, som altså hedder Irap, når der er tale om heste. ”Et halvt år efter behandlingen, oplever 57% af patienterne mere end 50% lindring i smerter og mere end 50% forbedring i funktionsevnen. Behandlingen lægger ganske enkelt inflammationen ned,” forklarer Andreas Hartkopp. ”Jeg startede med min mor. Med rigtig god effekt. Hun omtalte ikke sit knæ i et halvt år efter behandlingen. Det gode ved behandlingen er også, at den kan gentages. Den ødelægger nemlig ikke noget, og på længere sigt er

der formentlig tale om en stabiliserende effekt.” Publicerede forsøg Der er dog ikke tale om eksperimentel behandling. Så langt fra. Der er på nuværende tidspunkt gennemført 2 lodtrækningsstudier (hvoraf et er publiceret), hvor man sammenligner Orthokin med den bedste nuværende injektionsbehandling i slidgigtramte knæ. Begge forsøg faldt klart ud til Orthokins fordel. Samtidig skal man huske på, at Orthokin er givet i mere end 100.000 doser uden bivirkninger, udtaler Andreas Hartkopp. M

Fakta: Irap/Orthokin-Therapie er en biologisk behandling uden fremmedstoffer, baseret på hestens/patientens eget blod. En mindre blodportion tappes fra patienten. Blodet opbevares ved 37 grader i 24 timer. Dernæst aktiveres de hvide blodceller mekanisk ved, at blodcellerne bredes ud over et stort areal i en speciel sprøjte med glaskugler. Blodet producerer selv antistoffer samt væksthormoner i meget stort omfang ved denne proces. Nu kan et serum udtrækkes, som efterfølgende injiceres tilbage i patientens inflammerede led. Det anbefales for at opnå fuld effekt, at den første behandling består af fem til seks injektioner. Irap/Orthokin har vist sig virkningsfuld ved både akut og kronisk arthritis samt ved muskelskader, der angiveligt heler som lyn og torden, når Orthokin-behandling anvendes. Læs mere på www.irap.de eller www.orthokin.de.

Ledbetændelse behandles hos heste med god succes med Irap-behandling – helt uden bivirkninger.

Af Charlotte Søllner Hernø

csh@raskmagasinet.dk

Jernstilskud i naturlig form kød som oksekød, kalvekød, indmad, and, struds og vildt samt i mindre grad fra brød, kornprodukter, bønner og rosiner.

ennesker danner ikke selv jern i kroppen. Vi er altså nødt til at få det igennem kosten. Men selv om vi spiser sundt og varieret, så vil mange, især kvinder, opleve, at de er trætte og mangler jern. Det samme gælder, når man har været syg eller er blevet opereret og måske har mistet blod. Kvinder har behov for mere jern end mænd. De officielle anbefalinger for indtag af jern i kosten er 10 mg for mænd og mellem 12 og 18 mg for kvinder. Jern får vi gennem den mad, vi spiser. Især fra rødt

Behov for jern, hvis man har været syg – eller er kvinde Problemet er dels, at kvinder, som har størst behov for jern i kosten, også er dem, der spiser mindst af det røde kød. Og for alle gælder det, at når man er eller har været syg, så får man for få vitaminer og for lidt jern. For lidt jern i kroppen kan vise sig ved, at man er træt, svimmel og får mere hovedpine, end man plejer. Får man for lidt jern, danner man for få røde blodlegemer. Og det er rigtig skidt, for de røde blodlegemers vigtigste funktion er at bære ilt rundt i kroppen. Flydende jerntilskud, der ikke giver ondt i maven Hvis ikke man får opfyldt behovet for jern gennem kosten, kan man kompensere ved at tage et tilskud af jern. Jerntilskud findes i mange varianter og i mange styrker. Nogle tabletter giver ondt i maven og så holder man op med at indtage dem, selv om man faktisk har behov for tilskuddet. Ny

EJ@OECP KC PNUCDA@ CP KC PNUCDA@ Ia`e_ejd j`^kcaj¤ .,,3).,,4 / ^ej` gn* /05()

Chefomcp [^a[ha ncf qqq(g_^c]chb[[h^\ia_h(^e

- <CH> EL( -.3&'

G»^ ^kcaj l ]lkpagap( dko ^kcd]j`hanaj ahhan âopeh àj l sss*`he*`g @aj jua pnaêjòq`c]ra Iaè_ejd j`^kcaj¤ an kloh]corºngap rºngap bkn èc( àn d]n ^nqc bkn reàj ki iaè_ej kc ouc`kiia( bknie`hap e ap hap kc harajà olnkc* B»nopa êj` ejàdkhàn ehhqopnanaà âognerahoan ]b kran .,, ouc`kiia kc ànao âd]j`hejc* E ]jàp kc pna`fa êj` Újàn `q aj àp]hfanap( ]hb]âpeog cajjaic]jc ]b o]ipheca hºcaie`han l àp ie`han l àp `]joga i]nga`*

forskning dokumenterer imidlertid, at man ikke nødvendigvis behøver at indtage store doser for at opnå effekt. Man kan uden at få problemer med maven indtage jerntilskud i flydende form. Floradix Kräuterblut fra Mezina er en velsmagende urte-jerneliksir baseret på blomster, frugter og bær. Produktet indeholder en lang række urteudtræk og frugtsaftkoncentrater sammen med B- og C-vitamin samt jerngluconat i flydende form. Floradix Kräuterblut er helt fri for gluten, farvestoffer, alkohol, konserveringsmidler og kunstige sødestoffer. Hvis kroppen har brug for jern optages det ”Kraüterblut optages nemmere og tåles bedre,” forklarer produktchef hos Mezina Karl Peter Andersen. ”Jernet absorberes let af tarmslimhindens celler, hvor det forbliver et par dage, indtil cellerne udstødes. Hvis kroppen har brug for jern, optages det. Hvis ikke, ryger det ud på naturlig vis. Det er kroppens måde at undgå jernforgiftning på.” Kraüterblut er helt uskadeligt. Men det siger sig selv, at hvis man bliver ved med at være træt og uoplagt eller har andre symptomer, så skal man søge læge. M

DEN HURTIGE VEJ TIL EKSPERTISEN

Hurtig behandling Hamlets højt specialiserede læger samarbejder på tværs af et stort antal medicinske og kirurgiske specialer om at give dig et optimalt undersøgelses- og behandlingsforløb.

.00 t ion til 15 a m 0 for 8.3 n . I l k t 0 ien fra Pa t r d a g e 050 7 1 8 ve le h lefon 3 l a å e gp på t Rin

Gode patientforløb Tryghed, nærvær og sikkerhed er nøgleord for os. Derfor følges du tæt af samme speciallægeteam gennem hele forløbet. Speciallæger i anæstesi sørger for din sikkerhed døgnet rundt alle ugens syv dage.

n af e g n rg ni øbo byg S p i o al di spit .dk me o g h l let ye Fø ts n w.ham e l Ham på ww

Indbydende omgivelser Overalt på Hamlet hersker der en intim og rolig atmosfære – ikke mindst i vores stemningsfyldte atri atri-umgård. Alle stuer er smagfuldt indrettet og forsynet med tv, telefon, internetadgang samt eget bad og toilet. Moderne faciliteter Hamlet har 5 store operationsstuer og en øjenoperationsstue. Alle opererede patienter overvåges af specialuddannet personale på et opvågnings- og intensivafsnit. Derudover råder vores billeddiagnostiske afdeling over MR- og CT-skanner samt ultralyds- og mammografiudstyr.

PRIVATHOSPITALET HAMLET H. V. Nyholms Vej 21 • 2000 Frederiksberg www.hamlet.dk • information@hamlet.dk

Hamlet tilbyder bl.a. • Skanning og røntgen • Neurologi • Behandling af svimmelhed • Psykiatri • Øjenkirurgi • Øre-næse-hals kirurgi •

Høreapparater

• Idrætsklinik • Operation for brystkræft • Plastikkirurgi • Ortopædkirurgi • Fod- og ankelkirurgi • Rygkirurgi •

Mave-tarm kirurgi

• Kikkertundersøgelser • Behandling af overvægt • Urinvejskirurgi • Gynækologi • Helbredstjek

TEMA

Af Charlotte Søllner Hernø csh@raskmagasinet.dk

Hjælp til småtspisende og svækkede Når man er syg, mister man ofte appetitten og taber sig. Måske har man også besvær med at tygge og synke, hvilket heller ikke fremmer lysten til at spise. Men det er der råd for. Af Charlotte Søllner Hernø csh@raskmagasinet.dk

Når kroppen er svækket af vægttab og protein– og energimangel, tager det længere tid at blive rask. Det ved man på de fleste syge huse og plejeafdelinger, selv om ikke alle yder en lige aktiv indsats for at imødegå problemet. Det er nu ikke så vanskeligt. Flere dan ske virksomheder har specialiseret sig i energitæt ernæring i form af smagssættere, tilskud eller i egentlige færdige produkter.

Fælles for Adosan og Ryå Energitæt Is er, at produkterne også sælges til private. Ryå Is leveres fra uge til uge og bestilles via hjemmesiden. Isen leveres i frostkasser med tøris. Adosan bestilles og betales også via internettet.

Ryå energitæt is til den lille sult døgnet rundt Aabybro Mejeri er et af landets ældste mejerier, hvor man siden 1888 hver dag har modtaget mælk, der forarbejdes til gammel dags friskkærnet smør, rygeost, knapost og et særligt produkt, Ryå Is, som omfatter 80 forskellige varianter, herunder en energitæt is. Ryå Is energitæt is er et nydelsesmiddel med et højt indhold af protein, fedt og kulhydrat, som er specielt udviklet til personer, hvis næringsbehov ikke dækkes via kosten eller som har mistet lysten til mad. Der produceres fire typer energitætte produkter, nemlig flødeis i tre smagsvarianter, sorbet, fromage og trifli. Alle produkter leveres i små bægre og er således lette at have på lager på afdelinger med småtspisende patienter og lige til at servere på alle tider af døgnet, når den lille sult melder sig.

Læs mere om Adosan og om hvordan man bestiller og betaler på www.adosan.dk Ryå Energitæt Is bestilles og betales via www.ryaais.dk Læs om Gelé Rugbrød og energitætte fødevarer på www. nordicingredients.dk

Fakta:

Energi- og proteintilskud til kolde drikke og varme retter Ligesom professionelle sportsudøvere kan have brug for energitil skud i form af proteinpulver, kan også patienter med lille appetit have gavn af energi- og proteintilskud, som blandes op i juice, mælk, kakaomælk eller koldskål og som indtages som mellemmål tid. Adosan er et nyt smagsneutralt levnedsmiddel, som anbefales til personer med utilsigtet vægttab på mere end tre til seks kilo i løbet af nogle måneder. Et portionsbrev Adosan kan, som nævnt, tilsættes drikke, men kan også iblandes havregrød, yoghurt, ris á l’amande, suppe eller sovs. Adosan kan anvendes til opererede, akut syge og kronisk syge, herunder også af diabetikere. Småtspisende med tygge- og synkebesvær For personer, der lider af tygge- og synkebesvær, kan indtagelse af livsvigtig næring være forbundet med store vanskeligheder. Alene det at tygge og synke eksempelvist rugbrød er umuligt, men stadigvæk et stort ønske for mange. Nordic Ingredients produce rer en rugbrødsvariant, Gelé Rugbrød, som smelter på tungen og så at sige bliver flydende. Det skal derfor ikke tygges, men blot synkes, samtidigt med at smagen og duften af rugbrød fastholdes. Virksomheden har i øvrigt specialiseret sig i andre produkter til småtspisende med tygge- og synkebesvær, som f.eks. energitæt kartoffelmos- og øllebrødspulver.

Ryå Is’ energitætte svesketrifli, som er genial som mellemmåltid til svækkede eller småtspisende, idet triflien ligesom de øvrige produkter i serien, har et højt indhold af protein, fedt og kulhydrat.

Plastikkirurgisk Speciallægeklinik Kosmetiske operationer og Laser & IPL behandlinger Tlf. 4733 0030 alle hverdage 9-15. info@PlasticSurgeon.dk · www.plasticsurgeon.dk Jernbanegade 42,1. 3600 Frederikssund

før

efter

Af Charlotte Søllner Hernø csh@raskmagasinet.dk

Lad kosten være medicin Man kan forringe sin chance for at blive rask, hvis man som cancerpatient ikke sørger for at undgå sukker, fortæller læge Claus Hancke i dette interview med RASK Magasinet. I det hele taget er lødig kost og kosttilskud krumtappen i at forblive sund og rask og grundlæggende vigtigt, når man er svækket på grund af sygdom.

laus Hancke er en af få læger i Danmark, som har taget konsekvensen af sin utilfredshed med den etablerede medicin. I 1988 afhændede han sin sygesikringspraksis og etablerede Institut for Orthomolekylær Medicin i Lyngby nord for København. Claus Hancke og de øvrige tre læger ansat på instituttet anvender bl.a. behandlingen EDTA mod åreforkalkning. En behandling, der bremser åreforkalkningens kronisk fremadskridende forløb og som afhjælper symptomer og følger. Det etablerede behandlingssystem har forsøgt at miskreditere behandlingen, selv om den er billigere og langt mere skånsom end voldsomme kirurgiske indgreb.

Claus Hancke er læge med videreuddannelse fra USA. Han er leder af Institut for Orthomolekylær Medicin i Lyngby, formand for Scandinavian Board of Chelation Therapy, formand for Vitalrådet samt medlem af Sundhedsstyrelsens Råd vedrørende Alternativ Behandling. Læs eventuelt mere på www.iom.dk

Vi køber de forkerte fødevarer og får mangelsygdomme ”Mange mennesker lider af mangelsygdomme”, siger Claus Hancke indledningsvist. ”Rigtigt mange mangler helt basale næringsstoffer som essentielle fedtsyrer, D-vitamin, magnesium og selen. Og der er fire grundlæggende årsager til fejlernæringen. For det første køber vi de forkerte fødevarer. Der er ikke noget sundhedsmæssigt argument for, at vi skal spise 15.000 ton pommes frites om året. Noget andet er, at det vi køber, ikke indeholder det, vi tror. Drivhusgrøntsager, som står i stenuld

og aldrig har set jord, mangler vigtige sporstoffer. Stoffer vi har brug for. Grøntsager er ikke bare grøntsager. Ja, faktisk bør der være varedeklaration på drivhusgrøntsager. De fleste ved heller ikke, at den laks, vi spiser, for 90% vedkommende er farmet laks og at disse laks kun indeholder meget lidt omega-3 fedtsyrer. Så jeg kan kun gentage, hvad jeg netop har sagt: industrimaden er blevet ændret, så den ikke indeholder det, vi tror.” Kosten indeholder giftstoffer ”Noget helt tredje er, at vores kost indeholder stoffer, vi ikke forestiller os. Som for eksempel tungmetaller i tun, PCP og DDT i farmede fisk og pesticid-rester i især spanske drivhusgrøntsager og for den sags skyld også i de danske, blot i mindre grad. Endelig tilbereder vi generelt maden forkert, ved at vi steger for meget i frituregryde eller får hærdet fedt på andre måder. Og det er et problem, for det skader vores centralnervesystem. Helt alarmerende er det, når jeg ser gravide, som spiser margarine, chips og pomfritter. De undlader dermed at forsyne deres foster med de essentielle fedtsyrer, som er så vigtige for centralnervesystemets normale dannelse.” Politikere tillader at vi får gift via kosten ”Vores politikere tillader, at vi indtager giftstoffer via kosten, samtidigt med at de samme forholder befolkningen muligheden for at få viden om kosttilskuds gavnlige effekt. Også selv om det er bevist, at det virker. Producenter af kosttilskud fortæller ikke altid, hvor gavnligt et tilskud er, for så risikerer de, at det bliver opfattet som et lægemiddel. Vi lever ganske enkelt i et embedsmandsdiktatur.” Kosten kan bruges terapeutisk ”Hvis jeg lige skal samle tråden op igen, så er sund kost for en rask person, en kost, som på ingen måde forringer ens helbred. En kost, som er giftfri, dvs. økologisk, og som indeholder de stoffer, vi skal bruge. Er man derimod svækket af sygdom, så er det af afgørende betydning, at man lader ko-

TEMA sten være medicin. Kosten kan bruges terapeutisk. Det ved mødre alt om, men det synes som om, voksne mennesker i øvrigt glemmer al børnelærdom. Tre gode råd er: Sørg for at få de næringsstoffer, kroppen har brug for via kosten, sanér kosten for giftstoffer og tilsætningsstoffer og supplér kosten med de fedtstoffer, vitaminer og mineraler, som en dansk normalkost ikke indeholder.” Kræft bliver næret af sukker ” For cancerpatienter er det vigtigt at vide, at cancerceller lever af sukker. Det betyder, at man skal undgå kager, slik, sodavand og sukker i en hvilken som helst form. Man skal leve som en diabetiker. Faktisk er det sådan, at sukker svækker immunforsvaret. Man kan altså svække chancen for at blive rask ved at indtage sukker.” M

Kosmetisk kirurgi Benedikte Thuesen Michael Munksdorf Bonnie Erichsen

Speciallæge i plastikkirugi ◗ Brystoperationer ◗ Fedtsugninger ◗ Ansigtsløftning ◗ Operationer for løs hud (mave, arme, ben, hage) ◗ Maveopstramning ◗ Øjenlågsoperationer ◗ Stritører ◗ Rynkebehandling med Botox og Restylane

Idrætskirurgi samt fod & ankelkirurgi Preben Duun Søren Winge Peter Basse

Mave-tarmkirurgi Bo Jacobsen

Øre - Næse Halskirurgi Claus Barfoed

Rygkirurgi Lars Nimb

Københavns Privathospital Jægersborgvej 64 2800 Lyngby Tlf. 45 933 933

kbh-privathospital.dk21

Af Charlotte Søllner Hernø

csh@raskmagasinet.dk

Hvem stopper Frankenstein? H

ovedpersonen i Mary Shelleys roman Frankenstein, er indbegrebet af den uhæmmede naturvidenskabsmand, der vil beherske alle livets processer. Forskere over hele verden ville formentlig også gå over gevind, hvis ikke lovgivningen satte grænser for dem. Det Etiske Råd og Det Dyreetiske Råd har netop publiceret en redegørelse, som skal hjælpe vores politikere til at vurdere fremtidige etiske problemer med blandingsvæsener. Frankenstein skabte ud fra ligdele et uhyre, som ikke kunne få en plads i det menneskelige samfund og som derfor i frustreret kærlighed vender sig mod Frankenstein og myrder hans familie. Teoretisk set kan forskere i dag frembringe et blandingsvæsen ikke af ligdele, men f.eks. af et æg fra en ko og en cellekerne fra et menneske. Resultatet ville blive en såkaldt kimære, et blandingsvæsen mellem en ko og et menneske. Hvad ville det så være? Et individ, der skulle opfattes som et dyr eller et individ, der skulle tildeles et personnummer?

Mand eller mus – virkeligheden har indhentet fantasien Det Etiske Råd, som principielt beskæftiger sig med aspekter ved menneskelivet, og Det Dyreetiske Råd, som beskæftiger sig med dyr, har for første gang fundet det nødvendigt sammen at udarbejde en redegørelse. Begge råd er sammensat af særdeles kompetente og vidende fagfolk og de respektive råd fungerer som særlige tænketanke for vores politikere i Folketinget. I slutningen af oktober udkom en redegørelse, ”Mand eller Mus? Etiske aspekter ved kimæreforskningen”, som skitserer problemer den eksisterende lovgivning ikke tager højde for. Hidtil har ingen haft fantasi til at forestille sig, at der nogensinde kunne opstå problemer med blandingsvæsener. Men virkeligheden har indhentet fantasien. Nobel hensigt med forskning i menneske-dyr-kimærer Kimærer har altid været en del af menneskers forestillingsverden. Tænk blot på sfinksen i Ægypten, som er en blan-

ding mellem en løve og et menneske, på Minotauros i græsk mytologi, som havde menneskekrop og tyrehoved og så selvfølgelig på vores havfrue. Men et er mytologi; noget andet er den skinbarlige virkelighed. Når man forsker i menneske-dyr-kimærer, er et helt overordnet fællestræk, at formålet er at øge kendskabet til grundlæggende biologiske spørgsmål (herunder stamcellebiologi) og på sigt at udvikle nye sygdomsbehandlinger til gavn for mennesker, der lider af sygdomme, hvor celler, væv eller organer i kroppen nedbrydes. En på alle måder nobel hensigt. Mennesker og dyr opfattes som fundamentalt forskellige Vi opfatter normalt mennesker og dyr som to adskilte kategorier og det er fundamentalt i vores kultur og lovgivning. Mennesker beskyttes vidtgående af loven, mens dyr blandt andet kan indgå i risikable medicinske forsøg, aflives, holdes om husdyr og spises. Mennesker har visse særlige bevidsthedsmæssige egenskaber, såsom evnen til at forholde sig til sig selv og andre menne-

P AT I E N T E N I C E N T R U M

Ventetiden kan føles meget lang ... Vi hjælper gerne med råd om reglerne for udvidet frit sygehusvalg. Vore dygtige speciallæger kan tilbyde behandling og operation uden ventetid inden for: Ansigtsrødme og håndsved Brystkræft - inkl. mammografi Børnesygdomme Diætist Gynækologi Helbredsundersøgelser Hjerte- og lungesygdomme HudCenter - hudsygdomme og hudkræft Idrætsskader Karkirurgi Laserbehandling - inkl. acne, ar, rynkebehandling ■ MR- og Ultralydsskanning ■ Nervesygdomme ■ ■ ■ ■ ■ ■ ■ ■ ■ ■ ■

Organkirurgi Ortopædkirurgi - hånd, skulder, knæ, hofte Overvægtskirurgi Plastickirurgi - inkl. brystforstørrelse og - reduktion RygCenter - neurokirurgi Smertebehandling Urinvejssygdomme, prostatakræft Øjenkirurgi - grå/grøn stær, nær- og langsynethed, øjenlåg ■ Øre-næse-halssygdomme ■ ■ ■ ■ ■ ■ ■ ■

Vi tager udgangspunkt i dit behov!

Brummersvej 1 . 7100 Vejle . Tlf. 75 83 20 99 . www.molholm.dk 22

Rent teoretisk kunne en menneske-lĂ¸ve som den ĂŚgyptiske sfinx her skabes. Den etiske problematik ville vĂŚre uoverskuelig, for som formanden for Det Etiske RĂĽd, Ole Hartling spĂ¸rger, hvad ville det vĂŚre? Et vĂŚsen under dyrevĂŚrnsloven eller et individ, der skulle tildeles et personnummer?

sker, evnen til selvbestemmelse, evnen til at se sin egen tilvĂŚrelse som vĂŚrdifuld og kan f.eks. i modsĂŚtning til dyr frygte at blive aflivet. Det er dog ikke fuldt ud dĂŚkkende for alle mennesker. Nogle mentalt handicappede ejer ikke disse evner, men det gĂ¸r dem jo ikke i mindre grad til mennesker.

Behov for lovgivning, sĂĽ blandingsvĂŚsener ikke skabes PĂĽ nuvĂŚrende tidspunkt er der flere love, der beskĂŚftiger sig med problematikken, uden dog at forholde sig til den yderste konsekvens, altsĂĽ kimĂŚrer. RĂĽdenes medlemmer anbefaler derfor meget forsigtigt, at der igangsĂŚttes overvejelser over, hvorvidt tiden er inde til at samle lovgivningen pĂĽ omrĂĽdet og fĂ¸re den ajour pĂĽ de omrĂĽder, hvor forskningens fremdrift har skabt behov for grĂŚnsedragning efter etiske principper. Det skal dog tilfĂ¸jes, at enkelte medlemmer af de to rĂĽd mener, at man totalt bĂ¸r ophĂ¸re med at foretage manipulationer pĂĽ mennesker og dyr uanset pĂĽ hvilket niveau. Begge rĂĽd anbefaler ogsĂĽ, at lovgivningen fremover definerer, hvad det vil sige at vĂŚre menneske, et spĂ¸rgsmĂĽl man hidtil har regnet med var evident.

et elsket familiemedlem, at de dĂ¸r af sorg. Alle, der lever tĂŚt sammen med dyr ved ogsĂĽ, at f.eks. en hund fĂ¸ler glĂŚde, sorg, smerte, vrede, at den tĂŚnker sig om, er kreativ i problemlĂ¸sning og at den kan fĂ¸le forventningens glĂŚde. Tidligere â&#x20AC;&#x201C; og det er ikke sĂĽ forfĂŚrdelig lang tid siden â&#x20AC;&#x201C; har grupper som kvinder og farvede for eksempel ikke haft samme moralske status som andre mennesker, dvs. mĂŚnd, og har derfor vĂŚret underlagt medicinske forsĂ¸g, ingen ved deres fulde fem, ville godtage i dag. Der er ingen tvivl om, at en Frankenstein kan lade sig rive med af sin forskning og ikke stopper sig selv. Det skal andre gĂ¸re for ham, f.eks. Folketingets medlemmer, idet det er dem, der fremsĂŚtter lovforslag og vedtager dem. ForhĂĽbentlig gider de lĂŚse â&#x20AC;?Mand eller Mus?â&#x20AC;?. M

Mennesker beskyttes â&#x20AC;&#x201C; dyrs rettigheder er rudimentĂŚre RedegĂ¸relsen fra de to rĂĽd beskĂŚftiger sig dog ikke med, om tiden nu ikke ogsĂĽ er inde til at inddrage dyrs rettigheder. Vi ved i dag, at de store primater (menneskeaber) har bevidsthedsniveauer til fĂŚlles med os mennesker. F.eks. har man dokumenteret, at aber kan fĂ¸le sĂĽ stor sorg over, at miste

Fakta: â&#x20AC;?Mand eller Mus? Etiske aspekter ved kimĂŚre forskningenâ&#x20AC;? er en bĂĽde oplysende, rystende og dybt spĂŚndende redegĂ¸relse, hvor man hele tiden bliver udfordret pĂĽ sine holdninger. Publikationen er pĂĽ 160 sider, koster 50 kr. og kan bestilles pĂĽ Etisk RĂĽds hjemmeside www. etiskraad.dk.

eira PR IVATH O S PITALET S K EJ BY

i de bedste hĂŚnder 6IDEN Ă?BENHED OG TRYGHED ER VÂ?RDIERNE BAG EIRA 6IDEN FORDI VI TILBYDER DE BEDSTE SPECIALISTER OG DEN NYESTE VIDEN ÂżBENHED FORDI VI OFFENTLIGGÂ&#x2019;RER ALLE VORE RESULTATER OG VI HAR TILGÂ?NGELIGE STANDARDER FOR VORE BEHANDLINGER 4RYGHED FOR INDIVIDUEL AFKLARING OG BEHANDLING AF SAMME LÂ?GE GENNEM HELE FORLÂ&#x2019;BET SOM UDEN VENTETID GIVER DIG EN PERSONLIG EFFEKTIV OG PROFESSIONEL BEHANDLING 6I SIKRER AT DU FĂ?R DEN BEDSTE BEHANDLING n BĂ?DE FAGLIGT OG MENNESKELIGT +ONTAKT OS PĂ? TLF FOR SPÂ&#x2019;RGSMĂ?L ELLER LÂ?S MERE PĂ? WWW EIRADANMARK DK

% ) 2 ! n 02 )6!4( / 3 0)4!,%4 3 + %* "9 3CIENCE #ENTER 3KEJBY q "RENDSTRUPGĂ?RDSVEJ q $+ ÂżRHUS . q 4LF q INFO EIRADANMARK DK q WWW EIRADANMARK DK %IRA n 0RIVATHOSPITALET 3KEJBY SAMARBEJDER MED $ANSKE 2EGIONER OG FORSIKRINGSSELSKABER q ) %IRA n .ORDIC 3KILLSLAB ER VI MED TIL AT UDDANNE ANDRE LÂ?GER

s IDRÂ?TSSKADER s KNÂ?ALLOPLASTIK s HOFTEALLOPLASTIK s HOFTEARTROSKOPI s SKULDERKIRURGI s ALBUEKIRURGI s HĂ?NDKIRURGI s ANKELKIRURGI s RYGKIRURGI

s TUMORKIRURGI s ORGANKIRURGI s ALMEN MEDICIN s REUMATOLOGI s PÂ?DIATRI s FYSIOTERAPI s ERGOTERAPI s DIÂ?TIST

v i d e n & ĂĽ b e n h e23d

Af Charlotte SĂ¸llner HernĂ¸â&#x20AC;&#x192; csh@raskmagasinet.dk

Heilpraktiker â&#x20AC;&#x201C; hvad er det? Indenfor alternativ medicin findes ogsĂĽ heilpraktik. Det lyder tysk og det er det ogsĂĽ. En heilpraktiker er en naturmedicinsk behandler, som med udgangspunkt i forskellige discipliner, fokuserer pĂĽ en sygdoms ĂĽrsag, frem for pĂĽ dens symptomer. Heilpraktikerskolen har siden 1981 uddannet behandlere i Danmark. De sidste to ĂĽr pĂĽ NĂ¸rgaards HĂ¸jskole i Bjerringbro, midt i GudenĂĽdalens skĂ¸nne natur. Man kan imidlertid nu ogsĂĽ tage uddannelsen midt i det gamle latinerkvarter i KĂ¸benhavn, nemlig i Sundhedshuset i TeglgĂĽrdsstrĂŚde, som er beliggende mellem NĂ¸rreport og Vesterport. Lang uddannelse og eksamen forestĂĽet af tyske lĂŚger og heilpraktikere Uddannelsen som heilpraktiker tager 38 mĂĽneder. Undervisningen foregĂĽr i weekends en gang om mĂĽneden i 11 af ĂĽrets mĂĽneder. Dog kan der vĂŚre seminarer af flere dages varighed. Uddannelsen er grundig og indbefatter bl.a. grundlĂŚggende heilpraktik, kost og ernĂŚring, anatomi, fysiologi, sygdomslĂŚre, psykologi, klinikvejledning og â&#x20AC;&#x201C;behandling samt andre alternative behandlingsformer. Den afsluttende eksamen finder sted i Tyskland pĂĽ dansk

med tolk til stede. Eksamen bliver forestĂĽet af en tysk amtslĂŚge, en tysk speciallĂŚge, som ogsĂĽ er heilpraktiker samt en dansk heilpraktiker. Naturmedicin kan tages som Âoverbygning pĂĽ medicin I Tyskland har heilpraktikken vĂŚret statsanerkendt siden 1939 og integreret i sygesikringen siden 1954. OgsĂĽ i Danmark tilstrĂŚber heilpraktikere at samarbejde med det etablerede system. Men. Og der er et men. â&#x20AC;?Vi mĂĽ nok erkende, at de danske lĂŚger i det store og hele ikke kender os,â&#x20AC;? siger Jesper Hollensberg, som er heilpraktiker og leder af Heilpraktikerskolen sammen med sin kone, der er lĂŚge. â&#x20AC;?Hvis de kender os, sĂĽ opfatter de os som arbejdende pĂĽ lige fod med andre alternative behandlere. SĂĽdan opfatter vi ikke os selv eller heilpraktik. Vi stĂĽr snarere mellem to lejre. I Tyskland kan en lĂŚge f.eks. tage en tillĂŚgsuddannelse i Naturheilverfahren og dermed fĂĽ

BlĂŚreforeningen For patienter med polypper eller blĂŚrekrĂŚft og deres pĂĽrĂ¸rende BlĂŚrekrĂŚft er en af de mest belastende sygdomme bĂĽde for patienterne, de pĂĽrĂ¸rende og sundhedsvĂŚsnet. Der er behov for at sĂŚtte mere fokus pĂĽ denne sygdom. Derfor er der stiftet en patientforening, som samarbejder med KrĂŚftens BekĂŚmpelse.

Fakta om blĂŚrekrĂŚft

13.000 mennesker er i livslang behandling for sygdommen 3.000 fĂĽr taget vĂŚvsprĂ¸ver fra blĂŚren under fuld bedĂ¸velse ĂĽrligt 6.000 fik fjernet en eller flere tumorer i 2005 Ca. 10 % kommer i kemoterapi 206 mennesker fik fjernet blĂŚren i 2005 Der opstĂĽr 1.700 nye tilfĂŚlde ĂĽrligt â&#x20AC;&#x201C; heraf 400 kvinder Vigtigste symptom er blod i urinen Rygning er vigtigste ĂĽrsag

tilladelse til at arbejde med naturmedicin. Vi anvender kliniske undersĂ¸gelser ligesom lĂŚgerne. Men det siger sig selv, at vi gerne sender folk videre til lĂŚgen, hvis vi finder det tilrĂĽdeligt.â&#x20AC;? UnderstĂ¸tter kroppens egen evne til at helbrede sig selv Overordnet kan man sige, at heilpraktik handler om at understĂ¸tte kroppens iboende evne til at helbrede sig selv. I heilpraktik hjĂŚlper man kroppen til at eliminere belastninger, stimulere til udrensning og aktivere immunforsvaret, sĂĽ kroppen fĂĽr de bedste muligheder for at genvinde sundhed. â&#x20AC;?Rigtigt mange mennesker kommer til en heilpraktiker, nĂĽr de er blevet ĂŚldre og mĂĽske lider af en sygdom. Vi ville Ă¸nske, at folk ville komme, mens de er unge, sĂĽ de i stedet for behandling snarere efterspurgte et servicetjek,â&#x20AC;? lyder opfordringen fra Jesper Hollensberg. M

#-Â&#x160;3&'03&/*/(&/ ' 03 1"5*&/5&3 .&% 10-:11&3 &--&3 # - Â&#x160; 3 & , 3 Â&#x160; ' 5 0 ( % & 3 & 4 1ÂŻ 3 Â? 3 & / % & X X X C M B F SF O F U

BlĂŚreforeningens har bl.a. fĂ¸lgende formĂĽl: â&#x20AC;˘ StĂ¸tte og vejledning til patienter af begge kĂ¸n og deres pĂĽrĂ¸rende â&#x20AC;˘ At Ă¸ge kendskabet til sygdommen â&#x20AC;˘ At forbedre kommunikationen mellem behandlere og patient â&#x20AC;˘ At oprette lokale netvĂŚrk overalt i landet InformationsmĂ¸der: I efterĂĽret afholdes informationsmĂ¸de i NĂŚstved den 3. oktober og herefter i HolbĂŚk og Frederikssund.

Yderligere information og tilmelding: BLĂ&#x2020;REFORENINGEN Frydendalsvej 3 1955 Frederiksberg C 1809 Tlf: 33 26 95 20 Mail: info@blaere.net www.blaere.net I samarbejde med

! 3

HCPRC CLRCP ?PBC PGQT?BTCH é¦ ä òò ?PBC JD ãä ¾¦ òÂ òò FAT FHCPRCACLRCPT?PBCÍBI

Videns- og behandlingscenter for spiseforstyrrelser

SPISEFORSTYRRELSER Speciale: Bulimi og overspisning KILDEHØJ er det eneste danske privathospital, der behandler spiseforstyrrelser anoreksisig i at spiseforstyrrelserog oghar harudover specialiseret specialiseret sig i at behandle misbrugs-relaterede behandle misbrugs-relaterede spiseforstyrrelser som spiseforstyrrelser som bulimi, overspisning ogbulimi BED. og overspisning (BED). KILDEHØJ har specialviden på disse områder. Denne viden inddrages i en intensiv og fleksibel behandlingsmodel, hvor patienten er i centrum. •

Intensiv ambulant behandling

•

Døgnindlæggelse

•

Weekendbehandling

•

Støtte til patienter og pårørende

•

Anonym rådgivning

•

Supervision og undervisning til socialog sundhedsvæsenet

KILDEHØJ ligger i Nivå i skønne naturomgivelser ved skov og strand og danner rammen om et varmt og kompetent behandlingsmiljø med højtuddannet, professionelt personale. For yderligere information samt eventuel rådgivning om finansiering hverdage mellem 10 og 16 på telefon 39 64 29 37.

w w w. kILdE hO j. d k

Klog som en læge – med et enkelt opslag Kunne du tænke dig at være lige så velinformeret om lægemidler, sygdomme og behandlingsformer som din læge? Et enkelt opslag i Medicinhåndbogen giver dig viden på højde med lægernes.

GRYMER

PRIVATHOSPITAL

S K E J BY

Hospitalet med fokus på kvalitet, service og dialog Af Charlotte Søllner Hernø csh@raskmagasinet .dk

nternettet er en vildledende jungle, når det gælder informationer om lægemidler, og derfor kan du aldrig være sikker på, om du får korrekte oplysninger, når du selv søger informationer om f.eks. medicinske behandlingsformer eller sygdomme. Med Medicinhåndbogen ved hånden har du en 100% troværdig og opdateret kilde til de nyeste informationer om lægemidler og sygdomme. Medicinhåndbogen, der inkluderer Medicinhåndbogen.dk, er udgivet af Dansk Lægemiddel Information (DLI) og opdateres hver 14. dag i overensstemmelse med de oplysninger, som udgår fra Lægemiddelstyrelsen. Informationerne er skrevet i et forståeligt sprog og alle beskrivelser er suppleret med interaktive animationer og fotografier. Medicinhåndbogen og Medicinhåndbogen Online kan købes på landets apoteker eller på Dansk Lægemiddel Informations hjemmeside www.dli.dk. M

Plastikkirurgi: Brystoperationer Fedtsugninger Facelift/pandeløft Maveskindsoperationer Øjenlågsoperationer Arkorrektioner Injektionsbehandlinger Peelinger Avanceret hudpleje

Øre-næse-halskirurgi: Næsekirurgi Bihulekirurgi Tonsillectomi

Søvn og respirationscenter: Snorkebehandling Søvnapnøbehandling Medicinhåndbogen er din adgang til information om sygdomme og behandling formidlet i et letforståeligt og levende sprog - på et højt fagligt niveau. Bog, inkl. webabonnement, koster 349,- kr. ekskl. forsendelse.

Magasinet Gratis til dig der er indlagt – de heldige abbonerer Se mere på: www.raskmagasinet.dk

Allergi Lungesygdomme

Operationer udføres udelukkende af speciallæger.

Overenskomst med sygesikringen og Region Midt. Godkendt af sygeforsikringen ”danmark”

Her kan du også finde tidligere udgaver af RASK Magasinet samt alle artikler og du kan læse om, hvordan du tegner abonnement

RASK Magasinet

Tlf. 33 26 95 20

Tueager 5 • 8200 Århus N • tlf: 86 10 80 11 e-mail: grymer@grymer.dk • www.grymer.dk

RYGPROBLEMER SKAL BEHANDLES I TIDE Mange danskere med ondt i ryggen er sygemeldt i lang tid uden at blive undersøgt til bunds – og flere ender med at miste deres arbejde.

På privathospitalet Center for Rygkirurgi råder vi folk til at tage sagen i egen hånd. Vidste du at: • Alvorlige rygproblemer kun bliver værre, hvis der ikke tages hånd om dem med det samme. • Rygproblemer kræver en helhedsorienteret indsats: Hurtig diagnose og behandling samt opfølgning via motion og styrketræning. • Det offentlige sygehus har pligt til at oplyse patienten om en behandlingsplan inden for otte dage, efter at sygehuset har modtaget henvisningen fra patientens egen læge. • At patienter, der ikke inden for to måneder efter henvisning fra egen læge kan tilbydes forundersøgelse og behandling i det offentlige sygehusvæsen, ifølge loven har ret til at blive behandlet på et privat sygehus. Center for Rygkirurgi er et videns- og behandlingscenter med fokus på rygproblemer og rygoperationer. Vi tilbyder sammenhængende, individuelle behandlingsforløb – uden ventetider og på det højest tænkelige faglige niveau.

Booking Du kan træffe aftale på Telefon 39 77 70 70 Man.-tors. kl. 9.00 –20.00 Fredag kl. 9.00 – 16.00 Hans Bekkevolds Allé 2 2900 Hellerup www.ryghospitalet.dk

Faciliteter Center for Rygkirurgi er indrettet med alle moderne faciliteter. Vi har 24 enkeltstuer, 3 operationsstuer, ambulatorium, røntgenfaciliteter og 2 MR-skannere til diagnosticering samt vort eget fysioterapeutiske team til forebyggende behandling og genoptræning.

Af Stephan Alsman

TEMA

redaktionen@raskmagasinet.dk

Plastikkirurgi er blevet en ny dille i Kina Kina lægger sig under kniven for at få vestligt ansigt Fra at forkaste jagten på skønhed som vestlig overfladiskhed har Kina fået direkte skønheds-feber. Landet oplever en eksplosion i antallet af plastikoperationer – og pigerne vil skulptureres efter vestlige idealer. RASK Magasinet, SHANGHAI: Jian Feng fra det nordlige Kina blev mistænksom, da hans smukke kone fødte et grimt barn. Da det kom frem, at hans kones skønhed – silkehvid hud, store runde øjne, en stolt rundet næse og fyldige bryster – skyldtes en lang række plastikoperationer, sagsøgte han hende for bedrageri. Hvor kinesiske studerende for 13 år siden forkastede jagten på skønhed som ”meningsløs vestlig kultur,” så er trenden i dagens Kina, at kinesiske kvinder vil opereres, så de ligner deres idoler – idoler som er vestlige, hvide og slet ikke har asiatiske ansigtstræk. Det har ført til en eksplosion i antallet af plastikoperationer. Og det kan føre til udbredt forvirring, som i ovenstående tilfælde fra Nordkina, hvor moderen havde fået bortopereret alle fællestræk med det nyfødte barn. Også ekstreme plastikoperationer i Kina De mest populære operationer i Kina er øjenlågsoperationer, der både forstørrer øjnene og gør dem mere runde – som det ses på folk fra Vesten. Dernæst kommer næseforstørrelser, kunstige bryster og i de helt ekstreme tilfælde er der sågar piger, der får udført meget risikable benforlængelser. Helt almindelige er daglige indsmøringer i creme, der gør huden hvid. Vi møder pigerne Zhong og Gao uden

for en skønhedsklinik i det centrale Shanghai. Pigerne har afbleget både håret og huden. Begge piger har øjnene dækket til og er lidt generte. Under bandagerne skulle der gerne være to nye øjne, skulpturerede til at ligne pigernes idol, sangeren Mariah Carey fra USA. Gao har fået opereret sine øjne rundere og hendes veninde Zhong har fået opereret sine øjenlåg, så de ligner øjenlågene på folk i vesten. ”Jeg gør det for at blive smukkere. Hvorfor skulle jeg ikke gøre det? Enhver er da fri til at forfølge sine drømme,” siger hun. Skønhedskonkurrence for menneskeskabte skønheder Feberen for det perfekte ansigt i Kina har skabt nye berømtheder. Landet har en dediceret skønhedskonkurrence for ”menneskeskabte skønheder”. Det hele bliver understøttet af industrien selv, der forærer operationer til folk, mod at de bagefter reklamerer for de kosmetiske operationer. Som berømtheden Zhang Di, der før blev omtalt som ”den grimmeste pige i Shanghai”, men nu er blevet lavet om og ofte optræder i et talkshow på kinesisk fjernsyn, hvor piger fortæller om deres nye liv efter kosmetiske operationer. Plastikkirurg vil ikke selv lægge sig under kniven Plastikkirurg Wang Bi Bo har gennem de

Plastikkirurg Wang Bi Bo har opereret hundreder af piger. ”Mange piger vil ligne deres idoler fra Hollywood,” siger han.

sidste seks år oplevet en eksplosiv stigning i populariteten af plastikoperationer. Han forklarer, at der hvert år er 30 procent flere, der vil have operationer. Det gør det til en af de hurtigst voksende industrier i Kina. Og der er travlhed på hans arbejdsplads, det offentlige Ruijen Hospital, der tjener til den normale drift på de kosmetiske operationer. ”Jeg tror, mange piger gerne vil ligne deres idoler fra Hollywood. De siger, at de får det bedre med sig selv,” forklarer Wang Bo Bi, der ofte udfører op til 10 operationer om dagen. Han ville dog aldrig selv lægge sig under kniven. ”Nej, jeg tror mange af de operationer – på trods af at det er noget ydre, der laves om – så drejer det sig i virkeligheden om folks indre selvværd,” lyder vurderingen fra en kirurg, der har skåret i mange hundrede piger. M

Zhao vil ligne sit vestlige ideal Mariah Carey og har fået opereret sine asiatiske øjne mere runde.

INKONTINENSKLINIKKEN

Rådgivning om ufrivillig vandladning både til børn og voksne

Har du problemer med inkontinens og ønsker undersøgelse eller behandling? Har du problemer med at finde de rigtige hjælpemidler eller bind? Har du brug for hjælp til at ansøge din kommune om økonomisk tilskud til hjælpemidler? Har du brug for nogen at tale med om problemet? Har du brug for at få udelukket at din inkontinens skyldes anden sygdom? DEHNSVEJ 6.1 · 4700 NÆSTVED · TLF. 55 72 73 44 FAX 55 75 73 45 · www.inkontinensklinikken.dk

Spørg Doktor Heilberg Dr. Heilberg besvarer i hver udgave spørgsmål fra læserne. Mangler du en forklaring på en sygdom eller skal du have et godt råd, så skriv til RASK, Spørg Dr. Heilberg, Frydendalsvej 3, 1809 Frederiksberg C eller send en mail til doktor@raskmagasinet.dk.

Frede Heilberg Læge Frede Heilberg er specialist i almene medicinske sygdomme og har praksis i Glostrup. Frede Heiberg har tidligere været redaktør af Lægebladet i Københavns Amt samt i en 10 års periode været formand for dels Praksisudvalget i Københavns Amt, dels Københavns Amts Lægekredsforening. Han har således også haft et medansvar for den lægelige del af Regionsdannelsen.

Alle, der får besvaret deres spørgsmål i RASK, vil også få tilsendt svaret privat. Husk derfor både navn og adresse. Alle andre kan desværre ikke forvente et svar.

Chlamydiainfektion en eller flere sygdomme Kære dr. Heilberg, Jeg har i de senere år læst en del om Chlamydiainfektioner i underlivet hos kvinder, men nu har jeg i avisen læst om en person, der havde fået Chlamydia i lungerne. Er det den samme infektion eller er det en helt anden? Vi er to søstre, der er uenige herom. Karen S.

Chlamydiainfektion -

en eller flere sygdomme

Kære Karen S., Det er et godt spørgsmål du stiller, og jeg skal forsøge at udrede de sommetider lidt snørklede navne på bakterier. Navnet Chlamydia er fællesnavnet for en familie af bakterier, der alle har vigtige fællestræk, men

ligesom søskende alligevel opfører sig noget forskelligt. De for mennesker 3 mest interessante typer er 1) Chlamydia Trachomatis 2) Chlamydia Pneumonia 3) Chlamydia Psittaci Chlamydia Trachomatis har været kendt i mange år som årsag til øjensygdommen Tracom, også kaldet ægyptisk øjentørsot, en form for øjenbetændelse, der kan føre til blindhed. Den smitter ved direkte smitteoverførsel eller evt. via insekter. De sidste ca. 25 – 30 år har denne bakterie overtaget og bredt sig. Den opfattes nu som årsag til underlivsbetændelse og ødelagt evne til at opnå graviditet. Den kan ødelægge æggelederne, men man skal også være opmærksom på dens evne til at give betændelse urinrør og bitestikler. Denne form

for infektion er seksuelt overført. Den er meget let at helbrede,når den først er diagnostiseret. Chlamydia Pneumonia er en luftbåren infektion (nysen og hoste), som medfører luftvejsinfektioner, d.v.s. lungebetændelse, bronchitis og mellemørebetændelse. Chlamydia Psittaci kaldes også ornitose eller papegøjesyge. Denne sygdom, der heldigvis er sjælden i Danmark, hvor der kun registreres ca. 50 tilfælde om året, er den farligste af de nævnte typer, da den ubehandlet kan medføre døden. Man smittes med afføringsrester støv, når f. eks. fuglebure med inficerede fugle rengøres. Der findes flere gode antibiotika til behandling af Chlamydia og ved rettidig behandling er der fremragende muligheder for hurtig helbredelse uden følgevirkninger og mén.

Mellemørebetændelse ses da også langt hyppigst hos patienter, der er inficeret i de øvre luftveje. En række forskellige bakterier kan vandre op gennem røret og forårsage mellemørebetændelse. Tilstanden er i øvrigt så hyppig, at 50 % af alle børn i 4 års alderen har haft mellemørebetændelse. Hvad skal man så gøre ved mellemørebetændelse? Der er 4 hovedprincipper: 1) smertebehandling med paracetamol og så afvente spontan Med venlig hilsen bedring Frede Heilberg 2) antibiotika 3) punktering af trommehinden Mellemørebetændelse 4) punktering af trommehinden Kære dr. Heilberg, med evt. anlæggelse af dræn, Min søn på 3 år, har 4 – 5 gange såfremt det drejer sig om hyppig haft mellemørebetændelse og jeg er tilbagevendende betændelse. ved at blive helt forvirret af de forDer er store undersøgelser, der skellige oplysninger, jeg har fået af viser, at det på langt sigt går lige de forskellige læger, der har set på godt med børnene, uanset hvilken ham. Han er ellers en rask, kvik og behandling der vælges. Der kan veloplagt dreng, der går i børnehave. dog argumenteres for, at har barnet Hvad er den rigtige forklaring? meget ondt, så er der sædvanligvis Urolig mor. god og hurtig smertelindring ved punktur. Samme princip som ved behandling af bylder. Såfremt barMellemørebetændelse net har hyppige infektioner og går Kære ”urolig mor”, i børneinstitution, kan den øgede forekomst af luftvejsinfektioner i Jeg forstår godt, du er lidt forvirret, børneinstitutionerne medføre, at for blandt læger er der heller ikke enighed om, hvordan mellemørebe- disse børn i nogle tilfælde tilrådes at komme i dagpleje, hvor der er langt tændelse skal behandles. Mellemøret er det lille hulrum, der ligger bag færre børn. Endelig kan jeg trøste dig med, at de allerfleste børn optrommehinden og foran det indre hører med mellemøreproblemerne øre. Fra mellemøret, der indeholder når de kommer i skolealderen. de 3 små høreknogler, hammeren, ambolten og stigbøjlen, går der et tyndt rør ind til næsehulen. Dette rør Venlig hilsen Frede Heilbergder skal sikre, at der er samme tryk på

DANMARKS LANDSDÆKKENDE PRIVATHOSPITAL

TEL. 7020 2624

den indvendige- og udvendige side af trommehinden (det atmosfæriske tryk). Vi kender alle problemet, når vi er oppe at flyve og får fornemmelse af trykken for ørene og hørenedsættelse. Når vi så holder os for næsen og puster, udligner vi trykket. Dette rør, har altså en vigtig funktion ved trykudligning, men det giver desværre også adgang til mellemøret for bakterier fra næsehulen.

'± -/$ "%$2% 4)$%2

+OM VIDERE 3ELVHJ LP ER INITIATIV TIL FORANDRING ) EN

OG LYTTE TIL DERES ERFARINGER 'RUPPEN

SELVHJ LPSGRUPPE M DER DU MENNESKER

BESTÍR AF MENNESKER OG BYGGER PÍ

SOM S GER SAMME FORANDRING I LIVET SOM

LIGEV RDIGHED GENSIDIGHED FRIVILLIGHED

DIG EKSEMPELVIS I FORBINDELSE MED

OG TAVSHEDSPLIGT

SKILSMISSE SYGDOM SORG ELLER MISBRUG ) GRUPPEN FÍR DU ST TTE TIL AT GENNEMF RE

, S PÍ WWW SELVHJAELP DK HVORDAN DU

FORANDRINGEN VED AT TALE MED LIGESINDEDE

KOMMER MED I EN SELVHJ LPSGRUPPE

Af Charlotte Søllner Hernø

csh@raskmagasinet.dk

Pest over Europa Forestil dig, at halvdelen af alle de mennesker, der bor i dit nærområde, pludselig begyndte at dø meget hurtigt af en uforklarlig sygdom. Det oplevede generation efter generation i hele Europa over en periode på næsten 400 år. Pesten hærgede og sparede ingen. Hvad der skete, og hvad det kom til at betyde for de berørte samfund, forsøger en ny bog af afdække.

dag synes vi, det er naturligt, at alle sejl sættes til, når dødelige og på det nærmeste uhelbredelige sygdomme rammer. Læger nærmer sig kun patienter iført beskyttelse og åndedrætsværn, inficerede sættes i karantæne og ingen smittede må rejse væk fra en ramt region. Der er netop igen rapporteret om et udbrud af Ebola i det centrale Afrika og her er der ingen pardon. Naturligvis ikke, for resten af verden skal beskyttes. Tænk også på de foranstaltninger, verdenssamfundet griber til ved udbrud af fugleinfluenza og SARS. Alle ved, at det handler om at begrænse skaden hurtigt og effektivt. Det vidste

ingen, hverken læger, politikere, præster eller den menige befolkning, da det første pestangreb slog til i Europa. Hvis en blev smittet, døde alle i en husstand I oktober 1347 blev byen Messina på Sicilien ramt af en hidtil ukendt sygdom. Den spredte sig så hurtigt, at det så ud som om, man faldt om på gaden umiddelbart efter, man havde talt med nogen, der allerede var smittet. Hvis bare en i et hjem blev smittet, blev resten af husstanden smittet og alle var dødsdømte. Ikke underligt at folk blev skrækslagne og flygtede, hvis

Et trygt valg Høj lægefaglig standard, moderne faciliteter og et imødekommende personale. Hvis det er vigtige parametre i dit valg af behandlingssted, så kan du trygt komme til os.

en sundhedsforsikring eller benytter det udvidede frie sygehusvalg. Specialer: Rygkirurgi Skulder-albue kirurgi Idrætskirurgi Knæ- og hofteprotesekirurgi Fod-ankel kirurgi, Børneortopædi Håndkirurgi Fysioterapi Q

Ortopædisk Hospital Aarhus er et privathospital med fokus på ortopædisk kirurgi. Vores personale – både læger og øvrige medarbejdere – hører til blandt de allerbedste på deres felt. Det er din garanti for et højt behandlings- og serviceniveau. Vi har de mest moderne faciliteter med den nyeste teknologi indenfor operationsstuer og anæstesi. Hospitalet er beliggende i Scandinavian Center midt i Århus.

Kontakt: www.oh.dk email: oh@oh.dk Tel. 86 12 11 86 Ortopædisk Hospital Aarhus a/s Margrethepladsen 3 Scandinavian Center 8000 Århus C Q

Vi samarbejder med Danske Regioner og de danske forsikringsselskaber. Vi hjælper gerne med råd og vejledning i relation til proceduren, hvis du har

de kunne – også fra deres kære. Pesten spredte sig så hurtigt, at den efter tre et halvt år havde ramt alle lande i Europa og også kom til Skandinavien. Hvorfra den kom er ikke rigtigt klart. Kun at sygdommen kom udefra. Måske med handelsskibe langvejs fra til havnebyen Messina. Byld i lyske eller armhule Når man blev ramt af pest var man imidlertid ikke i tvivl. Det første tegn var en prikkende fornemmelse i huden. Næste stadie var en voldsom byld i lyske eller armhule, evt. andre steder på kroppen. Siden fulgte blødende plamager eller misfarvede udtrækninger på huden, blister, blærer, opkastninger og influenzalignende symptomer. Samtidige beskrivelser af obduktioner fortæller om, at de indre organer var nedbrudte og at der var sort flydende væske i mavesækken. 42 millioner døde af pest under det første angreb Pave Clemens 6, som residerede i Avignon i midten af 1300-tallet, forsøgte at beregne, hvor mange der var døde af Den Sorte Død. Han kom frem til over 42 millioner. Dette tal er blevet bekræftet af en nutidig forsker, som har beregnet Europas befolkning til at være på omkring 80 millioner, før pesten ramte. Med 40-50% døde i løbet af det tre et halvt år lange første angreb svarer begges beregninger til hinanden. Men nogle faggrupper blev ramt i højere grad end befolkningen som helhed: læger, ligbærere og præster. De døde vitterligt som fluer, eftersom de var i direkte kontakt med smittede og døde. Af samme grund flygtede nogle over hals og hoved, hvilket samtiden opfattede som umoralsk, og

To ligbærere bærer en pestdød ud til den ventende ligkærre, der skal bringe hende til graven. I juli 1711 havde pesten hærget København i ca. to måneder, og der var ikke længere plads på byens kirkegårde til de mange døde. De fleste blev begravet i massegravene på den nye kirkegård udenfor byen, på det nuværende Østerbro. Foto: Medicinsk Museion.

helt præcist: ud af en befolkning på ca. 66.000 var der 22.535 døde.

andre benyttede anledningen til at kræve højere løn og langt bedre vilkår. Ikke Guds straf, men jødernes skyld Helt andre vilkår fik man også i landbruget. Før pesten ramte kunne godsejere sætte arbejdernes lønninger lavt og bøndernes afgifter højt. Med en halvering af arbejdskraften skete der en enorm forskydning af magtforholdene; bønder og andre arbejdere kunne sætte krav og få dem honoreret til en vis grad. Alle hænder var nødvendige. Det betød også, at tiggere og arbejdssky ikke blev tolereret. Så hårdt presset som samfundene blev, blev presset også stort for at finde en årsag og ikke mindst en syndebuk. At pesten skulle være Guds straf til menneskene var ikke en tilfredsstilende forklaring. I hvert tilfælde ikke i det nuværende Tyskland, Østrig, Schweiz og Sydfrankrig. Her fik befolkningen afløb for deres frustrationer i en grusom jagt på jøderne. Hele familier, ja hele samfund blev brændt inde eller begravet levende. Dette skete for 650 år siden. Ikke meget synes at have ændret sig. Det store pestudbrud i København Uden at vide hvordan pesten smittede, gik man alligevel systematisk og radikalt til værks i Venedig. Så tidligt som i 1348 oprettede man en særlig sundhedskommission, som senere blev permanent. Myndighederne indførte karantæne og pesthospitaler og metoderne blev et forbillede for resten af Europa. Alligevel oplevede København et stort pestangreb i 1711. Trods allehånde forholdsregler var nettet ikke finmasket nok. Da pestens hærgen efter fem måneder stilnede af, kunne politimester Johan Bertram Ernst opgøre dødstal og dødsårsag

Pest smitter fra menneske til menneske Pesten rettede et voldsomt angreb på Marseille og resten af Sydeuropa i 1720. Drastiske metoder blev taget i brug og myndighederne byggede en mur gennem Sydfrankrig, en pestmur. Kort efter forsvandt pesten for altid. Hvorfor det? Bogens efterskrift, som ikke er skrevet af forfatteren Lone Leegaard selv, men af Mads Baastrup, påpeger som væsentlig årsag myndighedernes systematiske kontrol med folk, der var i bevægelse. Det drejede sig om at forhindre kontakt mellem syge og raske. Men selv om det lykkedes, så var sygdommen stadigvæk et stort mysterium. Det er den for vidt stadigvæk. Mange forklaringer har været bragt på bane: Rotter, lopper på rotter, menneskelopper m.fl. Ingen af dem synes at være rigtige. Det eneste, der synes at være sikkert er, at pest smitter fra menneske til menneske og at den eneste metode til at hindre epidemi er karantæne og kontrol med folk i bevægelse. En rystende øjenåbner Bogens berettigelse er primært historien om en fuldstændig uforståelig og rædselsvækkende sygdom, om familiers og samfunds kollaps, de mange kilder og uddrag heraf og et forsøg på at beskrive, hvad det var, der hærgede Europa i løbet af en 400 år lang periode. Bogen er skrevet i på et meget letforståeligt dansk. Og det er samtidig dens akilleshæl. Kan man imidlertid abstrahere fra et til tider meget dårligt sprog, er bogen en rystende øjenåbner, som ikke lige er til at ryste af sig. M

Pesten – Europa i katastrofens tegn Lone Leegaard 240 rigt illustrerede sider Jyllands-Postens Forlag, 299,- kr.

Bliv

ZCD

Zoneterapeut Landets største og ældste skolesystem (28 år) Udbyder zoneterapeut uddannelser m.m. over hele landet på højeste niveau. København - Herlev Holbæk - Køge Odense - Langeskov Kolding - Århus Aabenraa - Skive Aalborg - Sindal

Find din skole på www.zcd.dk

Sekretariat: tlf. 44 99 99 50

Af Charlotte SĂ¸llner HernĂ¸

csh@raskmagasinet.dk

Nyt fra forskningens verden SammenhĂŚng mellem forkĂ¸lelsessĂĽr og Alzheimers Britiske forskere mener at have fundet dokumentation for en sammenhĂŚng mellem herpes simplex, den virus der forĂĽrsager forkĂ¸lelsessĂĽr, og udviklingen af den frygtede sygdom Alzheimers. Professor Ruth Itzhaki fra Manchester Universitet udtaler, at man har fundet en hĂ¸j tilstedevĂŚrelse af virusen i hjernen hos ĂŚldre, som sammen med en genetisk faktor, tilsammen peger pĂĽ en stĂŚrk risiko for at udvikle Alzheimers. NĂĽr herpes simplex inficerer hjerneceller, resulterer det i en stor forĂ¸gelse af et bestemt protein, som ses ved Ă¸delĂŚggelsen af celler i hjerner ramt af Alzheimers. Selv om opdagelsen ikke ses som den vigtigste ĂĽrsag, sĂĽ opfattes den som vĂŚsentlig. Professor Ruth Itzhaki mener, at behandling i form af en forebyggende vaccine nok ligger langt ude i fremtiden, men at det nok vil vĂŚre muligt. Vaccine skal i givet fald gives i tidlig alder. Kilde: www.abc.net.au

Honning til sĂĽrbehandling fĂĽr comeback Honning er blevet brugt til sĂĽrheling i umindelige tider. Men da man opfandt antibiotika i 1940â&#x20AC;&#x2122;erne gik honnings lĂŚgende og antibakterielle egenskaber i glemmebogen. â&#x20AC;?Honning har en rĂŚkke egenskaber, som gĂ¸r det effektivt mod bakterievĂŚkst,â&#x20AC;? siger dr. Fasal Khan ifĂ¸lge sundhedsmyndighederne i North West Wales. Studier har vist, at honning kan sterilisere sĂĽr, nĂĽr det bliver smurt pĂĽ sĂĽr fra en gang i timen til to gange om dagen i lĂ¸bet af en uge. Forskerne mener endvidere, at anvendelsen af honning kan reducere antallet af amputationer blandt diabetikere og ogsĂĽ vĂŚre effektiv til at hele sĂĽr efter krĂŚftkirurgi. Kilde: www.newsmax.com

ForsĂ¸g dokumenterer at hyben lindrer slidgigtsmerter

Energidrikke med coffein kan give forhĂ¸jet puls og blodtryk

Et nyt dansk forsĂ¸g, der netop er blevet offentliggjort, viser at hybenpulver kan styrke ledene hos slidgigtpatienter. I forsĂ¸get indgik 47 personer med slidgigt. â&#x20AC;?Vi ved fra andre forsĂ¸g, at cellemembranerne i blodceller ikke sĂĽ let gĂĽr i stykker, hvis man har spist hyben. Om det ogsĂĽ gĂŚlder ledbrusk, ved vi ikke endnu, men det vil fremtidige studier forhĂĽbentlig vĂŚre med til at afklare. Jo mere vi ved om prĂŚcis, hvordan hyben gĂĽr ind og styrker leddet, desto bedre kan vi hjĂŚlpe de tusindvis af slidgigtpatienter, der hver dag dĂ¸jer med invaliderende smerter,â&#x20AC;? siger ledende overlĂŚge pĂĽ klinisk biokemisk afdeling pĂĽ Frederiksberg Hospital, Kaj Winther, der har stĂĽet bag forsĂ¸get.â&#x20AC;? Kilde: fpn.dk â&#x20AC;&#x201C; JyllandsPostens forbrugerportal pĂĽ nettet

Et mindre studie har vist, at indtag af energidrikke med coffein og taurin, som er en amoniosyre man isĂŚr finder i proteinholdige fĂ¸devarer som kĂ¸d og fisk, kan give forhĂ¸jet blodtryk. Forskere advarer folk med hjerteproblemer om, at de skal undgĂĽ disse drikke. James Kalus fra Henry Ford Hospitalet i Detroit fortĂŚller, at man fandt forĂ¸get blodtryk og puls hos sunde og raske frivillige, der sad helt stille og sĂĽ film.â&#x20AC;? Forskerne fandt ogsĂĽ, at pĂĽvirkningen blev stĂŚrkere pĂĽ anden dagen. Energidrikkene indeholdt 80 mg coffein og 1.000 mg taurin. Kilde: www.abc.net.au

0LASTIKKIRURGISK +LINIK ÂŞRHUS 30%#)!,,Â&#x2030;'%2.% "!'6%$ 4%!42%4

*ETTE +IIL OG 0IA 3JÂ&#x2019;GREN 3PECIALLÂ?GER I PLASTIKKIRURGI KOSMETISK KIRURGI OG REKONSTRUKTIV KIRURGI

WWW PLASTIKKIRURGISKKLINIK COM /VERENSKOMST MED DEN OFFENTLIGE SYGESIKRING 'ODKENDT AF $ANMARK SYGEFORSIKRING !FTALE MED $ANSKE 2EGIONER VEDR FRIT SYGEHUSVALG

3KOLEGADE # ÂŞRHUS # 4LF

Vi kan ogsĂĽ afhjĂŚlpe symptomer fra andre tarmproblemer â&#x20AC;&#x201C; ring venligst for ydereligere information.

CareMatch præcisering: Kompetente ildsjæle til ældreplejen

enterleder Anne Nielsen, Gildhøjhjemmet i Brøndby, ønsker præciseret og korrigeret nogle udtalelser, hun blev citeret for i artiklen ”Kompetente ildsjæle til ældreplejen” i RASK Magasinet i maj/juni 2007. Anne Nielsen siger, at hjemmets samarbejde med rekrutteringsvirksomheden CareMatch resulterede i besparelser på tid til annoncering og udvælgelse af ansøgere. Siden blev samarbejdet med CareMatch udvidet til hele centret, men stadig med de svære personalegrupper, der er svære at rekruttere til. I afsnittet ”Fagligt løft og fald i sygefravær”, hvor der gives et eksempel på et samarbejdsforløb fra et plejehjem på den københavnske vestegn, oplyses bl.a., at ”efter syv måneder er der ansat 12 medarbejdere og sygefraværet er gået ned fra 7,2 % til 3,4 %.” Anne Nielsen oplyser, at der blev ansat 10 medarbejdere i afsnittet, men tre er efterfølgende stoppet. Sygefraværet gik ned, både på grund af nye medarbejdere og en dygtig og synlig afdelingsleder. I afsnitte under teambuilding citeres afdelingslederen for ”at kunne se en rød tråd i de personer der er kommet fra CareMatch.” Anne Nielsen præciserer: ”Den røde tråd var blandt alt personalet – både de nye og de gamle, som i fællesskab ønsker at gøre en forskel og har samme værdigrundlag som det, vi har udarbejdet for hele Gildhøjhjemmet.” I artiklens slutning hed det, at der var indgået eksklusivaftale med stedet om at levere alle nye ansatte i fremtiden. Dette var ikke korrekt citeret, siger Anne Nielsen. ”Det er stadig ansættelse af nye medarbejdere, hvor det er svært at rekruttere, vi har indgået aftale med CareMatch om, og ikke for alle.” M

Træf det rigtige valg

Bliv vikar hos Assistance Sundhed Vi har forrygende travlt og søger derfor: Sygeplejersker • socialog sundhedsassistenter plejehjemsassistenter • syge- og hjemmehjælpere • sygeplejestuderende Vi tilbyder god løn, gode arbejdsforhold og lægger stor vægt på, at du, som medarbejder hos os, føler dig godt behandlet. Vi glæder os til at høre fra dig. Ring nu på 70 10 00 19 eller mail til info@assistance.dk www.assistance.dk København, Odense, Kolding, Odder og Herning

Hagemann Gaver og Interieur Besøg vores interieurbutik og kjolesalon og nyd en cappuchino eller en kop te i vores skønne franske café. Indtil 1. januar 2008 giver vi 20% rabat på alt Villeroy & Boch procelæn, bestik og glas.

Telefon 39 40 05 88 – Solbjergvej 3A, 2000 Frederiksberg (v.opgangen fra Frederiksberg Metro) 35

Nyopereret, længere tids sygdom eller brug for fred og ro? Vejlefjord tilbyder rekreationsophold og genoptræning i professionelt regi. Genvind kræfterne på Vejlefjord!

Rekreation på Vejlefjord I professionelle hænder Vejlefjord har en stor stab af professionelle og erfarne fagpersoner indenfor sygepleje, fysioterapi, ergoterapi, psykologi, socialrådgivning, pædagogik m.v. Rekreationsopholdet omfatter n Kompetent pleje og trygge rammer med fokus på omsorg n Plejepersonale hele døgnet n Tilrettelagt forløb iht. handlingsplan, der passer til dig og din situation n Ophold i velindrettet, røgfrit værelse med udsigt til smukke omgivelser n Udsøgt mad og vin fra Vejlefjords køkken n Adgang til varmtvandsbassin n Rekreative områder med bl.andt andet 20 km afmærkede stier n En fysioterapibehandling dagligt

Atmosfære og natur Vejlefjord er beliggende i naturskønne omgivelser 20 km fra Vejle omgivet af vand, løvskov og bakker. Det gamle, velholdte parkanlæg går helt ned til fjorden og rummer mange sjældne vækster og træer, blandt andet store rododendroner. Her er rige muligheder for gå- og vandreture i skoven eller ved vandet. Stedets skønhed og smukke omgivelser har en klar terapeutisk effekt og med sin unikke beliggenhed er Vejlefjord den perfekte ramme for et kortere- eller længerevarende rekreationsophold. Tilskud og betaling Ophold kan finansieres via egenbetaling, forsikringsordning og i specielle tilfælde via lægehenvisning. Der ydes tilskud fra Danmark i henhold til gældende regler.

FAKTA OM VEJLEFJORD n Selvejende institution n 125 ansatte

Livet tilbage igen Fra at have været en glad og aktiv pige tog livet en 180 graders vending for Susanne, IT-leder i vækstvirksomhed. – En kraftig hjernerystelse tog helt modet fra mig, konstaterer Susanne. Jeg kunne intet, var sygemeldt og sengeliggende efter to hospitalsophold – og humøret var helt i bund. Men et rekreationsophold på Vejlefjord Sundhedscenter fik mig på ret køl igen. Efter bare to uger med døgnovervågning, personlig handlingsplan med bassintræning, fysioterapi, gåture i naturen og afslapningsterapi er Susanne nu på vej tilbage til det gamle job og sit oprindelige aktive jeg. – Jeg har fået mit liv tilbage, mener Susanne, der har fundet livsglæden frem igen.

INFORMATION Og bOOKINg Tlf. +45 7682 3333 sekretariatet@vejlefjord.dk

n Vejlefjord Neurocenter: Godkendt som specialsygehus, omfattet af reglerne for frit sygehusvalg og internationalt godkendt (CARF). n Vejlefjord Sundhedscenter: Forebyggende helbredsundersøgelser. Kortere eller længerevarende rekreationsophold med genoptræning.

Vejlefjord Sundhedscenter Sanatorievej 26, 7140 Stouby www.vejlefjord.dk/sundhedscenter

getting better