RASK Magasinet nr. 2 - 2006 by RASK Media ApS

Danmarks eneste magasin til dig, der er indlagt

Pris 49,95 kr.

® MAGASINET Nr. 2

2006

Pedro :

Er det fedt at være sund?

Ghita Nørby om sit liv :

Jeg ved ikke hvor de lave gærder er Tidligere skibsreder Per Henriksen skænker :

1 mia. til privat forskning i sygdomme

Det er ikke tanken, der tæller RASK er kommet godt fra start. Den første udgave af RASK Magasinet er blevet overvældende godt modtaget. Tusind tak for det. RASK har formået at berøre emner, som er relevante, vedkommende og interessante for alle. Men vi har ikke tænkt os at hvile på laurbærene. Tværtimod. I denne udgave af RASK er en rød tråd blandt andet, at det ikke er tanken, der tæller. Den gode læge nøjes ikke med at tænke på sine patienter. Han giver sig tid, interesserer sig for mennesker og vil gerne lære dem at kende. Det kan du for eksempel læse om i artiklerne om den amerikanske læge Patch Adams, som netop har været i Danmark, og i interviewet med praktiserende læge Torben Sørensen. Hvad vil det sige at være et godt menneske? Det spørgsmål har den svenske læge og professor, Stefan Einhorn, som også er formand for Etisk Råd i Stockholm, sat sig for at undersøge. For nylig er hans bog med titlen ”Kunsten at være et godt menneske” udkommet på dansk. Det er ikke tanken, der tæller – det er handlingen. Hvis handlingen er god, er årsagen til handlingen i reglen sekundær. Dette budskab går igen igennem bogen, ligesom at det vi gør for andre, det gør vi også for os selv. Patch Adams er helt på linie med Stefan Einhorn, idet han citerer Albert Einstein

for at have sagt : ”Kun det liv, man lever for andre, er noget værd.” Vi kan alle lægge os på sinde, at vi skal huske at gøre noget for andre mennesker : lægerne, sygeplejerskerne, patienterne, de pårørende – vi kan alle give lidt mere omsorg, nærvær, interesse og kærlighed – det koster så lidt og betyder så meget. Vi på RASK husker også på, at vi skal give der, hvor vi kan. Mange artikler i RASK skal gerne bibringe dig, som læser bladet, en god og glad mavefornemmelse, enten fordi du føler, du bliver godt orienteret og godt underholdt eller fordi du eksempelvis glædes over et skønt interview med et dejligt, varmt menneske som Ghita Nørby. God læselyst – vi tænker på dig, som er indlagt. Venlig hilsen og velkommen til RASK Charlotte Søllner Hernø Redaktør

Den Hvide Verden

Sundhed på akkord

Hvis man arbejder på et sygehus, ved man det godt: Det går rasende stærkt! De tørre tal bekræfter det. I 2004 slog sygehusene rekord og udskrev patienter over en million gange og gennemførte mere end 600.000 operationer.Den høje aktivitet er ikke sket af sig selv. Tværtimod: Alle knokler, som var de på akkord. Og det er de faktisk også - på godt og ondt. For overalt i vores sundhedsvæsen belønnes aktivitet. Det gælder ikke mindst sygehusene, der i høj grad belønnes efter, hvor mange patienter de behandler. Gevinsten har været højere produktivitet og kortere ventetid. Det skal vi glæde os over. Men lige så godt det kan være med økonomiske gulerødder, lige så sikkert er, at de ikke skal overdrives - og slet ikke i et så følsomt og komplekst foretagende som sundhedsvæsenet. Eller med andre ord: Sygehusene kan ikke bare blive ved med at behandle flere og flere patienter på akkord uden på et eller andet tidspunkt at gå på kompromis med omhuen, den kærlige hånd og den ekstra pleje. Grænsen er i hvert fald nået, når kræftpatienter f.eks. fortæller, at læger og sygeplejersker ikke længere har tid til at tale med dem. Når sygeplejersker oplever, at der ikke er tid til at pleje

patienterne. Eller når 99 procent af alle patienter med rygerlunger ikke fik den genoptræningsplan, de havde krav på. Politikerne må drøfte langt mere åbent, hvor grænsen for belønning går. Alt kan eller skal ikke sættes på takst. Det nytter heller ikke, at kun ”rå” aktivitet præmieres. I dag giver høj kvalitet eller patienttilfredshed ikke en klink. Er man sygehuschef, er budskabet: Behandler I mere, får I ved kasse ét, men hvis I ”bare” behandler bedre, så er kassen lukket. Der er brug for at udvikle et sundhedsvæsen, der balancerer bedre mellem produktion og kvalitet. Høj kvalitet i behandlingen skal også give bonus. Sygehuse, der f.eks. har flotte resultater i de landsdækkende patienttilfredshedsundersøgelser eller de nationale kvalitetsmålinger, bør præmieres. Der er ingen vej udenom, hvis kvalitet skal tages lige så alvorligt som produktion. Alternativet er sygehuse, der risikerer at gå til i ren akkord uden tid til hverken omsorg, omtanke eller omhu. Charlotte Fischer, MF (R)

Parykker ved kemobehandling Vi samarbejder både med hospitalerne og

Læs mere i artiklen s. 17 i dette nummer

leverer til private. Hos os ﬁnder De både

og på www.svaneklinik.dk

frisør, sygeplejerske og en overlæge.

Lyngby Hovedgade 27 2800 Lyngby Telefon: 45870110

��

Indhold 2 3 4 8 10 13 14 16 18 20 25 26 28 30 31 32 33 34 36 37 39 40 41 43

Leder og Den Hvide Verden Indhold og kolofon Interview med Ghita Nørby: – Jeg ved ikke hvor de lave gærder er Anmeldelse: Kunsten at være et godt menneske Den største dræber – brystkræft Kun for kvinder Musik som medicin Interview med Per Henriksen: – 1 mia. til privat forskning i sygdomme Interview med praktiserende læge Torben Sørensen – Man skal kunne lide mennesker Interview med AnnMari Max Hansen: – Fra skuespil til psykoterapi Eksklusivt for RASK Pedro: Er det fedt at være sund? Patch Adams: Kærlighed, nærvær, omsorg og humor Konkurrence – Vind bøger Risikofaktorer der koster liv Ny patientforening: Forening for alle med polypper eller blærekræft Urologer fik klar besked i Lissabon Blodprop i hjertet Anmeldelse: Skønne kogebøger fra Hjerteforeningen Hudkræft fjernes med rødt lys – ikke skalpel Et bjæf der kan høres Ole Michelsen: Et godt liv som ædru alkoholiker Venteværelset: Sudoku og krydsogtværs – Vind præmier Handicappede og dårligt gående til Thailand Advokaten: Erstatning ved personskade Nyhed: Abonnementstilbud

Ansvarshavende chefredaktør Carsten Elgstrøm

Rask Magasinet Frydendalsvej 3 1809 Frederiksberg C

Redaktør Charlotte Søllner Hernø

www.raskmagasinet.dk Tlf.: 33 26 95 20 redaktionen@raskmagasinet.dk abonnement@raskmagasinet.dk salg@raskmagasinet.dk doktor@raskmagasinet.dk

Skribenter Birgit Brunsted Charlotte Fischer (MF) Charlotte Søllner Hernø Jørgen Lind Karsten Skawbo-Jensen Kjeld Vang Peder Christoffersen alias Pedro Pia Stokvad Hansen

Virksomheder i profil: Hjertecenter Varde A/S Griffin Ejendomme A/S Kysthospitalet, Skodsborg

Fotograf: Anders Beldring

Redaktionen har ingen bestemmende indflydelse på teksterne i profilerne

Produktion Roll Design Group

Oplag: 25.000

Tryk Schultz Grafisk

Redaktionsudvalg

Charlotte Søllner Hernø Redaktør

Karsten Skawbo-Jensen Formand for Patientforeningen Danmark

Flemming Hatting Hansen Formand for Patientforeningernes Samvirke

Frede Heilberg Specialist i Almene Medicinske Sygdomme, læge

Gregers Hermann Overlæge dr. med.

Jeg ved ikke hvor de lave gĂŚrder er

Af Jørgen Lind Billeder: POLFOTO

hita Nørby, der har haft kræften inde på livet, er et lattermildt alvorsmenneske, som helst skal le mindst en gang om dagen ”Jeg bryder mig kun om livsfare: Jeg vil gerne betale med mit liv og mit blod, hver gang jeg går på scenen. Det må gerne gøre ondt, være konkret livsfarligt. Ellers er der ingen grund til at gå ind på en scene. Så længe der er livsfare, er der liv.” Mener Ghita Nørby. Og hun udstrækker gerne sine ord om det farlige til også at dække privatsfæren. Det er ikke kun som kunstner, Danmarks store skuespiller gerne går planken ud. Og det meste af Danmark iagttager hende gøre det – både når hun går i fru Thalias tjeneste, når hun er i pressens søgelys, og når hun yder en indsats inden for det frivillige arbejde, ikke mindst som protektor for Børnecancerfondet.

Kan slet ikke lade være Ghita Nørby fik konstateret underlivskræft for 13 år siden. Hun er også blevet raskmeldt. Men siden har hun gjort sit for at hjælpe kræftramte, der kæmper og håber. ”Jeg interesserer mig for mennesker. Hvis der er noget, jeg kan hjælpe med, stiller jeg mig gerne til rådighed,” siger Ghita Nørby til RASK. Er det rimeligt, at Børnecancerfondet, Kræftens Bekæmpelse, Ghita Nørby og mange andre skal bruge så mange kræfter på det, der vel egentlig er en samfundsopgave? ”Man kan ikke gøre nok,” understreger hun. ”Personligt kan jeg slet ikke lade være. Jeg tilbyder det, jeg nu kan, som skuespiller, og hvis den omstændighed, at jeg er et såkaldt kendt ansigt, også kan føre til, at Børnecancerfondet får nogle donationer – så er jeg glad. Er det da ikke godt, at mennesker, der brænder for et eller andet, siger: Det vil jeg gerne støtte eller arbejde for, ja, der er jo også dem, der ofrer deres liv på en sag.”

En stor glæde ved at give ”Noget andet er, at det også er givende at give. Når jeg på vegne af Børnecancerfondet modtager en check fra et menneske eller en virksomhed, kan jeg se en stor glæde hos giveren.” Og det er altså den gode side af det at være et kendt ansigt? ”At være kendt er et stort, stort arbejde. Og du bliver det ikke bare, fordi du er lyshåret eller yndig. Derved har alle tingene altid – for mig – en stor alvor og et stort arbejde

inde i sig. Der er intet, jeg nogensinde er kommet let til. Jeg ved ikke, hvor de lave gærder er – jeg har aldrig mødt dem,” ler Ghita Nørby. ”Jeg synes, man helst skal le én gang om dagen, mindst, for ellers er tilværelsen da for grum. Latteren og overflødighedshornet må vi aldrig glemme. Det er jo det, der helst skal risle ned ad ryggen på én en gang imellem og være det, som giver os lyst til at gå videre. ”Det er et stort arbejde at have så stor en sygdom. Det kræver mange kræfter af patienten og af de nære omgivelser. Jeg må give Karen Blixen ret, når hun siger: ”Alle mennesker bliver ulykkelige. Det er ikke interessant. Det interessante er, hvordan man tackler det.” Det er opgaven, også når det gælder kræft.” Ghita Nørby i bogen ”Vi længe leve”, Kroghs Forlag Når det drejer sig om mit arbejde eller mit engagement i forskellige sager, så gør jeg det altid med alvor, for det kan jeg bedst li’. ”

At kunne se under huden Tog du det også dødsens alvorligt, da du var baronesse fra benzintanken som ganske ung? ”Nej, for dengang vidste jeg jo meget lidt. Jeg var så ung,” ler Ghita Nørby. ”Efterhånden som man går gennem livet og møder både den ene og den anden sten på vejen og skal flytte dit eller dat - ja lever livet, så fatter vi jo i stigende grad hvor alvorligt …” Ghita Nørby afbryder sig selv og siger med understregning : ”Jeg kan godt li’ alvor. Jeg er selv et alvorligt menneske – selv om jeg også er baronessen fra benzintanken. Sådan en som mig, der i mange år lignede en baronesse fra en benzintank og har det dér søde ansigt med smilehuller og så videre – for sådan en som mig har det været et stort held, at der fandtes mennesker, der kunne se mig ind under huden. En ting er, at hun er sød og sjov og er et fremkommeligt menneske, men gad vide, hvad der egentlig er bagved? Og så er det selvfølgelig også et stort held at kunne indfri de forventninger, man er blevet mødt med. Derfor har min udvikling bevæget sig meget langt væk fra mit udseende. Jeg er karakterskuespiller. Jeg har aldrig haft nogen forfængelighed med hensyn til mit udseende på den kunstneriske bane… at jeg er et forfængeligt menneske rent privat, bliver min egen sag… men jeg sætter gerne udseende og skønhed over styr i kunstens tjeneste. Jeg har haft roller, hvor jeg lignede jeg-ved-ikke-hvad. Jeg har ingen bekymring over at udsætte min karakter og mit udseende for rollens krav.

Var flov over at have fået kræft

Ghita Nørby der har modtaget et stort antal hædersbevisninger, betragtes som en af vore fremmeste skuespillere. Teatermæssigt har hendes karriere udspillet sig på Det kongelige Teater, Alléscenen, Det Ny Teater, Betty Nansen Teatret, Folketeatret, Gladsaxe Teater og Privat Teatret, hvor hun har spillet utallige hovedroller, bl.a. i ”Fra Regnormenes Liv”, ”Hvem er bange for Virginia Wolf”, ”Maria Stuart” og ”Dødsdansen”. På skærm og lærred har vi oplevet hende i så vidt forskellige, uforglemmelige roller som titelpersonen i folkekomedien ”Baronessen fra benzintanken” over Ingeborg Skjern og Regitze til Marie Hamsun, rottedræberen Rigmor i ”Riget” og politichefen i ”Ørnen”. Ghita Nørby er formand for Dyrefondet og protektor for Børnecancerfonden, KIU (Kvinder med Kræft i Underlivet) og Hospicefonden Danmark.

Og hvad har du så ikke gjort? ”Man kan altid sige ”nå, det fik du ikke spillet eller udrettet” – men så fik jeg jo spillet noget andet. Jeg har aldrig ligget på den lade side. Hvis jeg begyndte at sige ”åh, jeg ville gerne have spillet det-og-det” – så ville jeg være en utaknemmelig sjæl.”

Du har altid været flittig. Hvordan formåede du at passe dit arbejde, da du havde fået diagnosen cancer og gennemgik behandlinger for sygdommen? ”Det gjorde jeg heller ikke. Jeg meldte fra til alt. Det var en rædsom og mærkelig tid. Før da gik jeg og havde det lidt skidt. Jeg blev så indlagt og skulle opereres for, hvad min læge vist mente var en vandcyste. Da jeg vågnede op efter bedøvelsen, så han så utrolig ked ud af det i hovedet. Man havde fundet to forskellige slags celler, som ikke burde have været der. Han sagde, at han havde spulet mig indvendig, så der intet farligt skulle være tilbage. Men for en sikkerheds skyld skulle jeg have kemoterapi. Det er unægtelig en ordentlig én på sinkadusen at få, når man går og tror, at kræft bare er noget andre mennesker rammes af. Jeg reagerede meget mærkværdigt. Jeg blev så forfærdig flov. Jeg skammede mig. Jeg skammede mig over at have fået kræft. Jeg syntes, jeg var et menneske, der kunne stå på jorden med en vis form for selvfølelse, og nu følte jeg, at jeg skulle forsvinde, og at jeg ikke var noget værd. Jeg blev vel også flov over, at jeg var så skråsikker i mit liv. Jeg kunne ikke se ordet kræft i en avis uden at lægge den til side, eller læse ordet cancer på en brochure uden at vende den om. Jeg flygtede hele tiden fra begrebet, lige indtil jeg – min natur meget tro – pludselig vendte mig om og så Monstret i øjnene. Monstret forsvandt næsten, da jeg begyndte at kalde det ved navn: Sygdom og død. Da Monstret blev mere konkretiseret, blev det også mindre uhyggeligt. Det var ikke nogen morsom proces at gå igennem. Jeg må tilføje, at min form for kræft ikke var så alvorlig, som man ellers kan opleve den. Jeg fik relativt få gange kemoterapi og heller ikke den kemoterapi, der giver hårtab.”

En glæde at få kemoterapi Ghita Nørby mindes en episode, der satte hendes sygdom i perspektiv i forhold til andre.

”Jeg fik kemoterapi på Odense Universitetshospital. Der var en ganske vidunderlig oversygeplejerske, Kamma, som en dag fortalte i fjernsynet, at hendes patienter var så glade for at få kemoterapi. Dagen efter gik jeg op til hende og sagde, at hun altså ikke måtte sætte lighedstegn mellem kemoterapi og glæde. Denne lille episode fortalte jeg, da jeg nogen tid efter holdt et indlæg på et af Kræftens Bekæmpelses gruppemøder, hvor kræftramte mødes. Pludselig rakte en herlig pige hånden op - køn var hun, og med en flot, klædelig paryk. Hun sagde: “Det har du ikke ret i. Når min læge fortæller mig, at jeg er rask nok til at få kemoterapi, så er jeg glad”. Se, dér fik jeg en ordentlig én på snotten, og det havde jeg rigtig godt af. Jeg glemmer hende aldrig.”

Man må ikke trække sig tilbage Du har holdt mange indlæg og foredrag over for kræftramte og kræftramte børns familier. Havde du aldrig behov for selv at modtage den form for støtte? ”Nej, egentlig ikke. Jeg trak mig lidt tilbage. Men det må man ikke! Man skal faktisk deltage. Da min meget gode ven Jørgen Buckhøj fik kræft, låste han sig næsten inde og ville ikke gå ud. Om det forværrede hans sygdom, så han døde af den, kan jeg ikke dømme om, men det var så synd, at Jørgen ikke åbnede sig. Man må ikke lukke sig inde. Man forværrer sin situation på den måde. Det er vigtigt at tale.” Vil du karakterisere dig selv som et stærkt menneske? Tavshed, eftertanke. Og så: ”Det ved jeg sør’me ikke rigtigt. Jeg forstår udmærket, at man ser på mig som et stærkt menneske, fordi man ser på min glæde, min parathed og nysgerrighed over for livet. Men jeg synes, der ligger et både ja og nej i svaret. Hvis jeg svarer entydigt ja til spørgsmålet, ville jeg jo forsømme den svage del af mig, og svarer jeg nej, ville jeg forsømme den stærke del. Jeg er gjort af begge dele, og desuden er det noget, der er i bestandig udvikling – der findes en stadig duel mellem det svage og det stærke.” o

”Kræft er altid en urimelig sygdom, især når den rammer børn. Jeg tror, det sværeste forældre kan komme ud for, er at have et barn med en livstruende sygdom. Det må være en forfærdelig situation at se det dyrebareste i sit liv være truet. Og det er uden tvivl en situation, hvor man har brug for al den hjælp og støtte, man overhovedet kan få. Den hjælp er Børnecancerfonden med til at yde.“ Ghita Nørby i sin egenskab af protektor for Børnecancerfonden

Af Charlotte Søllner Hernø csh@raskmagasinet.dk

Nyt led – nyt liv I juni måned blev dørene slået op for Kysthospitalet Skodsborg, som udover at være et af de smukkest beliggende privathospitaler i Danmark også er udstyret med landets mest moderne operationsstue og de største lægelige kapaciteter med speciale i ledudskiftning. De fleste patienter, som får udskiftet led, er mellem 70 og 80 år. Der er imidlertid ikke grund til at vente helt så længe, hvis man oplever stærke hvilesmerter og det ikke længere er nok med gigtmedicin, men nødvendigt med morfinpræparater. En protese er ganske vist en reservedel, som man skal passe på, men 95% af alle proteser fungerer faktisk efter 10 år. Og man skal huske på, at mange års indtag af stærk medicin også har omkostninger for helbredet. Hvor man tidligere først og fremmest koncentrerede indsatsen om at udskifte hofteled, er det i dag blevet almindeligt at udskifte knæled. På Kysthospitalet udskiftes der således også dobbelt så mange knæled som hofteled. Det skyldes dels et vist efterslæb med hensyn til udskiftninger og dels at teknikken er blevet perfektioneret.

Danmarks mest moderne operationsstue Klaus Harager, som er speciallæge i ortopædkirurgi, og Dr. med. Carsten Tørholm, en af landets største kapaciteter inden for ortopædkirurgi, fortæller samstemmende, at den største risiko ved udskiftning af led i dag reelt er faren for infektion. Netop derfor er Kysthospitalet blevet udstyret med landets mest moderne operationsstue, en såkaldt flowstue. Operationer foregår i et sterilt miljø, idet luften udskiftes 450 gange i løbet af en time ved at luft presses ind via bakteriefiltre i hele loftets udstrækning. Der er derfor hele tiden et lille overtryk på stuen, som gør at ingen kontamineret luft kan trænge ind udefra. Derudover opererer lægerne i fuldstændigt tætsluttende hætter og masker og altid med dobbelte handsker. Nyt knæled – nyt liv Et typisk forløb kunne være en patient, der igennem mange år har fået at vide, at han må lære at leve med f.eks. et stift knæ. Det er naturligvis et belastende handicap. Imidlertid vurderer Carsten

Tørholm, at patienter mange gange igen vil kunne opnå fuld bevægelighed i knæleddet ved udskiftning med en protese. Patienten vil kort efter operationen næsten ikke opleve smerter og benet er heller ikke hævet, som man ellers oplever det efter den type operationer. Claus Tørholm og Klaus Harager anvender nemlig en teknik, hvor man sammen med bedøvelse også injicerer adrenalin i vævet. Dermed løber der kun lidt blod til det område, som opereres. Resultatet er betydelig færre hævelser, færre smerter og meget pænere ar. En patient indlægges om mandagen og udskrives om torsdagen. I mellemtiden er han blevet opereret, tilset mange gange dagligt af den samme læge, som har opereret ham, nydt sin indlæggelse på luksuriøst indrettet eneværelse og bestilt det han har kunnet tænke sig at spise hos gourmetkokken. Gratis for patienter på venteliste Det lyder dyrt. Det er det ikke nødvendigvis. Patienterne, som opereres på Kysthospitalet, falder typisk i tre grupper. Den første gruppe er patienter, som står på venteliste i offentligt regi, men som vælger at benytte sig af det frie sygehusvalg, når ventetiden er over 8 uger. Den anden gruppe er patienter, som har en sundhedsforsikring typisk via deres virksomhed og endelig er der den tredje gruppe, som er rene privatpatienter. o

Kysthospitalet Skodsborg er et privathospital med særlig ekspertise i ortopædkirurgi. Med lægerne Klaus Harager og Carsten Tørholm har Kysthospitalet samlet et stærkt team med stor rutine og operationserfaring. Kysthospitalet er smukt beliggende ved Øresundskysten med udsigt til Sverige i Skodsborg Sundhedscenter, som har faciliteter som hotel og restaurant, vigørcenter med svømmehal, spa og kurbad, fysioterapi m.v. Læs mere på www.kysthospitalet.dk eller ring for yderligere information på tlf. 45 58 58 54.

Kirurgerne Klaus Harager og Carsten Tørholm i landets mest moderne operationsstue. Foto : Anders Beldring

Af Charlotte Søllner Hernø csh@raskmagasinet.dk

Kunsten at være et godt menneske Man hører ofte, at det er tanken, der tæller. Men intet kunne være mere forkert. Det er handling, der skal til. Den svenske læge Stefan Einhorn har skrevet en blændende bog om det at være et godt menneske. Forfatteren Stefan Einhorn er professor og formand for Etisk Råd ved Karolinska Institut i Stockholm, cancerforsker og overlæge ved Radiumhemmet. Ved siden af sin forskerkarriere har han skrevet flere bøger om livsfilosofi og etik. Stefan Einhorn mener, at godhed er det bedste, vi kan tilbyde vores omverden og os selv. Bogen giver en udførlig og inspirerende gennemgang af begreber som godhed og etik og får på forbilledlig vis demonstreret, at det kan betale sig at være god og rar. I et langt kapitel om emnet sammenfatter Stefan Einhorn sine iagttagelser således : ”Vi har meget at vinde ved at være gode. Og intet at vinde ved at være onde. Fordelene rækker lige fra større muligheder for at finde en partner og videregive sine gener til en lykkeligere og mere meningsfuld tilværelse og frem til en tilværelse efter døden.”

Velkommen til Rømø Kur & Rekreation

Vi har én hjertesag året rundt: at sikre dit velvære, mens du er gæst hos os!

Hvorfor skal jeg hjælpe min mor, når hun aldrig har hjulpet mig? Vi ønsker selv at blive behandlet godt af andre mennesker. Naturligvis. Men vi bør derfor så også se på, hvordan vi selv behandler andre. Stefan Einhorn kommer med et eksempel på den betingede eller måske ligefrem fraværet af godhed, som ikke giver glæde hos nogle af parterne : ”For et stykke tid siden talte jeg med en ven, hvis mor var blevet meget syg. Hun ringede til ham hver dag og bad om hjælp med forskellige ting. Nogle gange føjede han hende, men han sagde lige så ofte nej. Da jeg spurgte, hvorfor han ikke hjalp hende, blev hans ansigt fortrukket, og han svarede med lede i stemmen : ”Jeg har haft brug for hende i mange år, men hun har aldrig bekymret sig om mig. Min mor har altid sat sine behov over mine. Men nu hvor hun har brug for mig, eksisterer jeg pludselig. Hvorfor skal jeg stille op for hende, når hun aldrig har gjort det for mig?” Han så vredt på mig. Jeg svarede : Måske fordi det sidste, du vil, er at være som din mor.” Årsagen til at være god er underordnet ”Kunsten at være et godt menneske“ kommer vidt omkring. Både i og udenfor hospitalsverdenen. I det afsluttende kapitel opsummeres alle bogens kapitler. Stefan Einhorn konstaterer, at vi får det godt af at gøre det gode og mennesker rundt omkring os får det godt, hvis vi gør noget godt for dem. Det er for så vidt såre simpelt og dog så svært at være et godt menneske. Men selv en om en handling synes egoistisk så ændrer opfattelsen af handlingen sig ikke hos Stefan Einhorn : ”I mine øjne ødelægger det faktum, at gode gerninger ofte er egoistiske, ikke noget af det fine, jeg oplever, når jeg møder godhed og omtanke. (…) I sidste ende er det ikke årsagen til, at vi gør det, der er godt for vore medmennesker, der tæller, men selve handlingen.”

Vi tilbyder: • Genoptræningsprogram • Frisør • Livsstilsvejledning • Fodpleje • Fysioterapi • Massage • Zoneterapi • Kropsterapi • Akupressur • Ansigtspleje

Rømø Kur & Rekreation

er Ring eft ure h en broc

Stefan Einhorm KUNSTEN AT VÆRE ET GODT MENNESKE Forlaget Møntergården 192 sider Pris 199,- kr.

Havnebyvej 119 . 6792 Rømø . Tel. 74 75 52 14 . www.rkrc.dk

Kvalitetsparykker i alle prisgrupper Vi leverer fra dag til dag til frisører over hele landet Ring og få anvist nærmeste forhandler på:

4738 5022 Eller kig forbi

www.waldorf-ragn.dk

Forstoppelse? - Prøv Dix, når maven holder lukket Vores fordøjelse er omfattet af stor opmærksomhed, og vi er bedst tilpas, når både det at spise og toiletbesøgene foregår regelmæssigt. Fordøjelsen er dermed en vigtig faktor, når vi skal vurdere vores velbeﬁndende. Dix er et helt nyt afføringsmiddel, som kan hjælpe, når maven holder lukket.

være en god idé at spise grove, ﬁberrige fødevarer, drikke rigeligt med vand og få tilstrækkelig med motion. Dobbelt effekt Dix virker allerede i løbet af 8-10 timer og er dobblet effektiv idet præparatet både virker afførende og beroligende på maven på samme tid. Spørg efter Dix hos Matas, på apoteket og i helsekostbutikker.

a der er vide rammer for, hvad der er normalt, kan en lille huskeliste være nyttig for at vurdere, om man lider af forstoppelse. En engelsk fysiolog sagde allerede i 1909, at en hyppighed fra tre gange om dagen til en gang hver tredje dag ikke er unormalt – og den tommelﬁngerregel er stadig anvendelig. Forstoppelse optræder hyppigere hos ældre og gravide end hos andre befolkningsgrupper, men alle kan komme ud for forstoppelse, enten i kortere perioder eller mere kronisk. Visse sygdomme og anvendelsen af en række lægemidler (læs indlægssedlerne for de produkter, der anvendes) kan øge risikoen for forstoppelse.

Hvad er Dix? Dix er et plantebaseret produkt, der stimulerer tarmfunktionen og dermed afhjælper forstoppelse. Virkningen er baseret på to planter: Sennes og kamille med hvert deres virkeområde:

• Sennes indeholder stoffer, som virker stimulerende på tarmfunktionen og fremmer transporten af tarmindholdet og dermed hyppigheden af toiletbesøg. • Kamille virker beroligende og kan dæmpe nogle af de gener, der kan optræde i forbindelse med forstoppelse og afhjælpningen af denne tilstand. Hvornår kan man anvende Dix? Dix er et naturlægemiddel, som fås uden recept hos Matas, på apoteket og i helsekostbutikker. Produktet er beregnet til at afhjælpe mindre gener, som man normalt ikke ville søge læge for. Forstoppelse kan ramme alle og er oftest ufarlig og forbigående, men kan også være tegn på andre sygdomme, som bør behandles i samråd med lægen. Andre tiltag Der ﬁndes mange ”husråd”, som kan supplere anvendelsen af Dix. Det kan

Hvornår har man forstoppelse? Hvis man har haft 2 eller ﬂere af følgende symptomer samtidig, inden for en tremåneders periode i det seneste år, kan der være grund til at søge behandling: • At man ved toiletbesøg må ”presse” mere end hver fjerde gang. • Afføringen er hård eller knoldet mere end hver fjerde gang. • Man føler, at man ikke er ”blevet færdig” mere end hver fjerde gang. • Man føler, at endetarmen er ”blokeret” mere end hver fjerde gang. • Det er nødvendigt at hjælpe afføringen manuelt mere end hver fjerde gang. • Mindre end tre toiletbesøg om ugen.

Anvendelse: Naturlægemiddel til kortvarig anvendelse ved forstoppelse. Dosering: 1 kapsel ved sengetid. I særlige tilfælde op til 3 kapsler daglig. Må ikke anvendes til børn under 12 år uden lægens anvisning. Kontraindikationer: Bør ikke anvendes ved forsnævringer i mave-tarm kanalen eller andre tilstande, der kan forhindre en normal passage gennem denne. Bør ikke anvendes ved mavesmerter af ukendt årsag. Forsigtighed bør udvises ved betændelsestilstande i tarmen. Interaktioner: Ingen kendte. Graviditet og amning: Generel forsigtighed, specielt i 1. trimester bør udvises. Bør generelt ikke anvendes uden samråd med læge. Bivirkninger: Kan bevirke mavekolik samt elektrolytforstyrrelser. Dix kan farve urinen gul-brun ved sur pH og rød ved basisk pH. Overdosering: Ved indtagelse af doser, som giver tynd afføring, eller ved for langvarig anvendelse er der risiko for forstyrrelser i vand- og saltbalancen. Ved længerevarende overdosering kan udvikles leverbetændelse (toksisk). Ved langvarig brug kan udvikles en atonisk ikke-funktionel tyktarm.

Af Charlotte Søllner Hernø csh@raskmagasinet.dk

Den største dræber – brystkræft Brystkræft er den hyppigste dødsårsag på grund af kræft blandt kvinder i Danmark og sygdommen er i stigning. Lægerne ved ikke præcist, hvad der forårsager brystkræft, selv om de i dag kan påvise, at der dels kan være tale om genetisk disposition og dels at hormoner spiller en afgørende rolle for udviklingen af brystkræft.

5882

Den mest frygtede sygdom blandt kvinder Der findes næppe en sygdom, som er mere frygtet blandt kvinder end brystkræft. Ikke uden grund. Brystkræft er farlig og blandt brystkræftpatienter er der en relativt høj dødelighed. Selv om kræft i brystet bliver opdaget i tide og bliver fjernet operativt, så følges der ofte op med strålebehandling eller kemoterapi. Operationen kan resultere i livslang lymfødem, strålebehandlingen ødelægger huden og kemoterapien resulterer ofte i, at man mister håret, om end ikke for stedse. Kvinder, som får konstateret brystkræft, får en dødalvorlig diagnose, som forandrer dem for altid. De har set døden i øjnene. Og de har oplevet et at få maltrakteret deres kroppe. Nogle kvinder er robuste og først og fremmest fokuserede på at blive helbredt.

Kur- og træningsophold – uden ventetid Med et kur- og træningsophold på Center for sundhed og træning kan du træne din krop i samarbejde med professionelle fagfolk. Vi sætter fokus på dig, hvad enten du allerede har problemer – eller blot ønsker at forebygge skader. Ring til os hverdage mellem 9 –15 på telefon 58 19 42 53 og hør, hvordan du hurtigt kommer i gang – uden ventetid. Prisen afhænger af opholdets varighed og indhold.

Andre kan næsten ikke håndtere at miste et bryst. Nogle mænd er heller ikke altid så gode støtter, som de kunne være. Alt for mange kvinder oplever, at deres mand væmmes ved dem, når de er blevet amputerede og ender med at forlade dem. Andre mænd er mere pragmatiske. En mand, hvis kone skulle have fjernet brystet, sagde inden operationen: ”Det vigtigste er, at hun bliver rask. Hun kan jo bare få en ny tut bagefter, hvis hun synes.” Brystkræft og statistikker Brystkræft udgør 22,1% af alle kræfttilfælde hos kvinder og 0,1% hos mænd. Brystkræft er altså den hyppigste kræftform hos kvinder, men meget sjælden hos mænd. Sygdommen ses næsten ikke før 30 års alderen, men forekomsten stiger kraftigt fra 35 år til 60 år og holder sig derefter på det høje niveau. Risikoen for at kvinder får brystkræft inden de bliver 75 år er 8,9%. Hvor ønskeligt det end kunne være, så kan statistikker ikke bruges til at fortælle noget om risikoen for at få kræft eller om chancerne for helbredelse. Statistikker kan derimod bruges til at afdække antallet af tilfælde, ændring over tid, sandsynlighed for overlevelse m.v. Vi er godt med i Danmark, men halter bagefter f.eks. Australien I dagspressen florerer fra tid til anden nye tal om brystkræft i Danmark eller de lande vi ynder at sammenligne os med. I oktober måned udsendte det Nationale Bryst Cancer Center i Australien en rapport om brystkræft. Rapporten dokumenterer, at 86% af alle kvinder, der har fået diagnosen brystkræft, er i live 5 år efter. Præcist det samme tal er gældende i Sverige. Det tilsvarende tal i Danmark er derimod 77%. Alle tal dækker over ”relativ overlevelse”, dvs. tallene er renset for dødsfald af andre årsager, som f.eks. hjerte-kar sygdomme, trafikulykker m.v. De australske og svenske tal giver dog alligevel anledning til undren. Hvorfor er den relative overlevelse i Danmark markant lavere end i Australien? Overlæge Inge Haunstrup Clemmensen fra Kræftens Bekæmpelse siger: ”Jeg medgiver, at vi i Danmark ikke har jordens bedste overlevelse. Men når det så er sagt, så har vi også det problem, at cancerregistret ikke er ført up to date. De nyeste tal vi har til rådighed er fra 2001. Jeg tror, håber og mener, at tallene siden da er blevet ganske meget bedre. Eller rettere det ved jeg, de er. De er blot endnu ikke blevet publiceret videnskabeligt, men ligger på omkring 80-81%. Vi er måske ikke lige så gode som visse andre lande, men vi er ved at være fint med. En del af forklaringen ligger formentlig i, at vi endnu ikke har en national plan for screening af brystkræft. Tilbuddet gives endnu kun i udvalgte regioner, selv om screening giver en bedre overlevelse.” Australien er et positivt eksempel på, at en national brystkræftplan virker ”Breast cancer in Australia: an overview 2006”, som blev udsendt i oktober måned, viser ikke kun, at den relative overlevelse for kvinder med brystkræft er betydeligt højere i Australien end i Danmark. Den dokumenterer også, at årsagen til det meget positive resultat

Rapporten ”Breast Cancer in Australia: an overview, 2006” kan læses i sin fulde udstrækning på: http://www.nbcc.org.au/cgi-bin/htsearch Find mere information om brystkræft og patientforeninger for brystkræftramte på www.cancer.dk. F.eks. om Patientforeningen De Brystopererede (DBO), Foreningen for arvelig bryst- og æggestokkræft (HBOC), DALYFO Dansk Lymfødem Forening og Vejledergruppen De Brystopererede. Se i øvrigt sammenlignelige tal fra Sverige på www.cancerfonden.se – Cancer i siffror 2005, Bröstcancer. er en national handlingsplan. Allerede i begyndelsen af 90’erne besluttede man, at alle kvinder fra 50 år og opefter skulle have tilbud om screening for brystkræft. De fleste delstater (landet består af 6 delstater og to territorier) var med fra 1991, mens de sidste snart fulgte efter. En del af forklaringen på de betydeligt bedre overlevelsestal i Australien skyldes bl.a. denne tidlige beslutning om screening for brystkræft på nationalt plan. Ophav og årsager til brystkræft Forskere i hele verden står stadigvæk på bar bund, når det handler om brystkræfts ophav. Dog ved man i dag, at brystkræft grundlæggende er to forskellige sygdomme, som er kendt som den østrogenfølsomme og den ikke-østrogenfølsomme. Når man ser på årsager til brystkræft, så antages det, at antallet af ægløsninger har betydning for risikoen for at i udvikle brystkræft. Jo tidligere man får sin første menstruation og jo senere man kommer i overgangsalderen, jo større er risikoen for at udvikle brystkræft. Kvinder, der får deres første barn sent i livet, har ligeledes en forøget risiko. Heri ligger så omvendt, at børnefødsler sænker risikoen. Muligvis også amning. Andre faktorer Andre faktorer, som ikke i sig selv har noget at gøre med at være kvinde, har tilsyneladende også en indvirkning. For eksempel øges risikoen for at udvikle brystkræft, hvis man er svært overvægtig efter 50-60 års alderen. Svær overvægt defineres som BMI over 30. Fysisk inaktivitet øger også risikoen. Faktisk er det sådan, at jo mere fysisk aktiv man er, jo mere mindskes risikoen. Stimulanser som nikotin og alkohol giver ligeledes en øget risiko for at udvikle brystkræft, ligesom det at arbejde om natten og blive udsat for lys tilsyneladende øger risikoen. Helt nærliggende er det så at tro, at der er en sammenhæng mellem stress og risiko for udvikling af brystkræft. Det mærkelige er, at det faktisk er omvendt. En dansk undersøgelse synes at underbygge dette.

er socioøkonomisk status. Sagt på klart dansk betyder det, at højtuddannede kvinder har en større risiko for at dø af brystkræft end andre kvinder. Hormonforstyrrende stoffer i miljøet En helt anden faktor er stoffer i vores fødevarer og i vores omgivelser. Der er mange hormonforstyrrende stoffer med østrogenlignende virkning i vores miljø og som nævnt er der veldokumenteret sammenhæng mellem brystkræftrisiko og østrogeneksponering. De hormonforstyrrende stoffer er eksempelvis en række pesticider, parabener, phthalater (blødgørere) og antioxidanter. Disse kemiske stoffer findes så uendeligt mange steder, at det vil være for omfattende at komme nærmere ind på emnet her. Blot må man konstatere, at forskere nærer stærk og begrundet mistanke til mange stoffers umådeligt skadelige virkninger på mennesker og dyr og at bl.a. forekomsten af brystkræft er steget voldsomt siden år 1900 især i den industrialiserede verden. Hvad kan man selv gøre? Det siger sig selv, at man ikke kan beslutte sig for at blive født et andet sted eller at man ikke vil have en uddannelse. Men man kan beslutte sig for at leve sundere. Dvs. lade være med at drikke alkohol i andet end meget begrænsede mængder, lade være med at ryge, passe på med vægten og i særlig grad være opmærksom på sin vægt efter klimakteriet samt sørge for at være aktiv, røre sig. Endelig bør man tænke over, hvor mange kemikalier man indtager og bliver påvirket af. Ved at læse varedeklarationer bliver man en hel del klogere ret hurtigt. Disse råd er så af generel betydning ikke blot i forbindelse med risikoen for at udvikle brystkræft, men også af hensyn til risikoen for at udvikle en lang række andre sygdomme. Herudover skal man naturligvis huske på at sørge for regelmæssig selvundersøgelse og straks gå til sin læge, hvis man synes noget ikke er som det plejer at være. Heller blive undersøgt en gang for meget, end en gang for lidt. o

Fødested og bopæl har en betydning Den omtalte australske brystkræft rapport dokumenterer, at også andre faktorer synes at være på spil. Kvinder bosiddende i større byer har den største risiko for at dø af brystkræft, mens kvinder i de yderste landdistrikter synes at have den mindste. Endnu mere overraskende er det resultat man har fået ud af at se på fødested. Dødelighed som følge af brystkræft er mindst for kvinder født i Middelhavslande som Italien og Grækenland samt i asiatiske lande som Kina og Vietnam og højest for kvinder født i f.eks. England og Irland. En sidste faktor i rapporten, som synes at gøre sig gældende,

Fordele der er til at forstå

God søvn er grundlaget for et godt liv, fordi din krop får genopladet sine batterier i løbet af natten. En god nats søvn kræver 4 ting: En god dyne, som sikrer dig den rette temperatur - En god hovedpude, som støtter din nakke - En god madras, som understøtter din krop - Og vigtigst af alt, en god sengebund, fundamentet for det hele. Kom ind og få tilpasset din profil blandt de 16 millioner stillinger som Sleep DNA kan tilbyde dig.

D E H Y N

Få en gratis computertest af din ideelle sovestilling

�

60 dg. ombytningsret

�

6 mdr. rente- og afdragsfri

�

56 års erfaring med senge og tilbehør

�

Faguddannet personale

�

Branchens største serviceprogram

�

Madrasser i alle mål

�

Komplette sengestudier fra GETAMA, DUNLOPILLO, TEMPUR, CARPE DIEM og SleepDNA

�

Det bedste indenfor senge og madrasser samlet ét sted

�

Leveret og monteret af uddannede montører i hele landet

Hvad er din DNA på god søvn? Måling af din SleepDNA og dit personlige Sleep DNA kort Før du kan få din egen SleepDNA, skal din krop opmåles. Det sker hos forhandlere på en speciel testseng og det er gratis. Her måles først dit kropstryk, mens du ligger på ryggen, og derefter trykket, når du ligger på siden. SleepDNA computeren bergner dine data, og du får en udskrift af din personlige profil

S E N G E U D S T Y R � S I D E N 1 9 5 0

Det hele varer kun et par minutter. Men resultatet er en nøjagtig oversigt over hvilken position hvert enkelt lamel skal stå i for at passe perfekt til din krop. Og dermed bestemmende for, hvor godt du skal sove resten af dit liv

Århusgade 85, Østerbro Tlf. 35 42 78 20 � Mandag-fredag 10-18, lørdag 10-14 Ordrupvej 65, Charlottenlund Tlf. 39 64 01 77 � Mandag-torsdag 9.30-17.30, fredag 9.30-18, lørdag 9.30-14

www.schwarz.dk

Af Charlotte Søllner Hernø csh@raskmagasinet.dk

Kun for kvinder Svaneklinik hedder en relativt nystartet klinik for brystopererede kvinder. Alle ansatte har en baggrund i sundhedssektoren og de er alle kvinder. Midt på hovedgaden i den smukke nordsjællandske by Kongens Lyngby ligger en lidt tilbagetrukket 4-etagers bygning. Bygningen er nærmest et sundhedstempel, idet der både er tandlæger, fysioterapeuter, psykoterapeuter samt på 2. sal Svaneklinikken. Klinik lyder i de flestes ører lidt sterilt og køligt, men det er ikke et ord, der er dækkende for Svaneklinikken. Klinikken er derimod lyst og venligt indrettet med skønne lamper og en markant feminin atmosfære.

Alle ansatte er kvinder Klinikken ejes af Pia Hermann, som er uddannet sygeplejerske og har mange års erfaring med brystopererede kvinder, samt af hendes mand Gregers Hermann, der er overlæge på Frederiksberg Hospital. Pia Hermann er daglig leder, mens hendes mand kun er med på sidelinien. Klinikkens feminine touch er ikke en tilfældighed. Pia Hermann fortæller, at hun f.eks. har udvalgt lamperne ud fra et ønske om at understrege en god og rar stemning, der især appellerer til kvinder, som netop også er den primære målgruppe. Klinikken er et helhedsorienteret tilbud til brystopererede kvinder. Pia Hermann forklarer : ”Det vi skal gøre er, at løse nogle praktiske ting for brystopererede kvinder. Vi skal gøre livet lettere for patienterne. Et er det praktiske. Noget andet er det psykologiske. Hos os ligger det psykologiske bl.a. i, at her dels er en feminin atmosfære og dels i, at her kun er ansat kvindeligt personale. Et personale, som ikke kun er udvalgt på grund af deres faglige baggrund, men først og fremmest fordi de er rummelige folk, som tager hensyn. Det er runde og rare kvinder. Og så er de er uddannet i sundhedssektoren og har klinisk erfaring med brystproteser. Det giver tryghed”.

Proteser, lingeri, badetøj, parykker og meget mere Svaneklinikken tilbyder brystproteser i enhver form og en bred vifte af lingeri, således at der er bh’er for enhver smag og figur. Derudover har klinikken specialiseret sig i lækkert badetøj, badedragter og bikinier, i såvel klassisk som ungt snit samt kompressionsærmer og -strømper (en slags støttestrømpe). For kvinder med midlertidigt eller permanent hårtab som følge af f.eks. kemoterapi forhandles elegante specialsyede hovedbeklædninger og smukke parykker, som kun et meget trænet øje vil kunne se ikke er kvindens eget hår. Klinikken er endvidere så småt begyndt at forhandle cremer fra NU Skin. Mange patienter, som har undergået strålebehandlinger, får ødelagt huden

i større eller mindre grad. Det har derfor været en logisk følge at begynde at forhandle en velegnet creme, for som Pia Herman fortæller, hun tænkte : ”Kan vi hjælpe de patienter. Kan vi finde frem til noget fornuftigt”,

Lymfødembehandling Klinikken har gradvist taget flere produkter ind og gradvist udvidet med andre tilbud. ”Vi forsøger at lave et sted, hvor folk kan få løst så mange problemer som muligt. Vi prøver at være en klinik, hvor vi Svaneklinikkens daglige har det meste,” forklarer Pia Hermann. Klinikken tilleder, sygeplejerske byder derfor også lymfødembehandling udført af en Pia Hermann fysioterapeut med speciale indenfor dette område. Omkring 12-15% af brystopererede kvinder udvikler lymfødem, som er en livslang og belastende følge af at have fået fjernet et bryst samt lymfeknuder i armhulen. Behandlingen afhjælper i høj grad generne, men de brystopererede kvinder kan også selv lære at gøre noget ved lymfødemer. ”Vores fornemmeste opgave et at lære folk selv at lave øvelser,” forklarer Pia Hermann. ”Vi arrangerer også foredrag for interesserede. Vi har netop afholdt et foredrag om lymfødembehandling og der kom faktisk flere, end vi havde plads til. Behovet er der altså”.

Der sættes altid rigelig tid af til hver enkelt Klinikken er åben mandag til torsdag mellem kl. 11 og 16, om fredagen dog kun til kl. 15. Mange kunder bestiller tid i forvejen, men man kan dog også lige smutte forbi, som RASKs udsendte oplevede det. Under interviewet med Pia og Gregers Hermann går døren pludselig op og en høj, rank kvinde træder frejdigt hen til den lille skranke og siger : ”Jeg vil gerne have en protese”. Kvinden følges dernæst ind i et af de tilstødende rum af Pia Hermann, så hun og kunden under private former kan finde den rigtige protese. ”Når en kunde Svaneklinik bestiller tid, så sætte vi altid rigelig Lyngby Hovedgade 27, 2. sal tid af”, forklarer Pia Hermann. ”Det 2800 Lyngby handler jo ikke kun om proteser. Tlf. 45870110 En patient, som er nyopereret, kan www.svaneklinik.dk pludseligt bryde sammen. Det skal der være tid til også”. o

Harmony brystproteser er et sortiment udviklet til at møde den moderne kvindes behov og ønsker. Proteserne har en ekstra lav vægt – ca. 30-35% mindre end traditionelle silikoneproteser i tilsvarende størrelser.”

Et væld af brystproteser, parykker, tørklæder, undertøj, badetøj og behandling mod lymfødem er ting, der skal hjælpe brystopererede kvinder tilbage mod en normal hverdag.

Telefon 43 96 66 99 Ring for forhandlerliste.

www.campscandinavia.se

Af Charlotte Søllner Hernø csh@raskmagasinet.dk

Musik som medicin Det er et veldokumenteret faktum, at støj kan forårsage en stressreaktion, som kan medføre et øget niveau af adrenalin i kroppen og at immunreaktionen bliver svækket. Det er skidt for børn og voksne, men er især problematisk for indlagte patienter. Allerede i 1914 viste den amerikanske kirurg Evan Kane, at patienter, som lyttede til rolig musik før en operation, behøvede mindre medicin for at komme sig over operationerne end patienter, der ikke hørte musik. Musiks potentiale som helbredende faktor meget stor Musica Humana er en dansk videnskabelig projektorganisation igangsat i 1998 af professor, dr.med. Lars Heslet, Rigshospitalet, og sektoradministrerende overlæge Per Thorgaard, Aalborg Universitetssygehus, i tæt samarbejde med komponist og musiker Niels Eje. Målet med organisationens Komponisten og musikeren Niels Eje, som står bag de mange MusiCure indspilninger

Læs mere om musikken Læs om musikken på www.musicure.dk og om forskningen på www.musicahumana.dk. MusiCure kan kun købes på apotekerne.

forskning er at øge patienters velvære og tilfredshed med ophold på sygehuse, at nedsætte deres angst- og stressniveau og samtidigt bedre deres evne til restitution. Nyere forskningsrapporter indikerer, at musik kan være en af de mest potentielle af de nonspecifikke (i modsætning til f.eks. medicinsk og kirurgisk behandling) faktorer i helbredelse. Livline til naturen og inspiration til selvhelbredelse Den 26. oktober udkom den 6. CD i serien MusiCure – musik som medicin af komponisten Niels Eje. ”Siden vi startede projektet Musica Humana i 1998 har naturens lyde, herunder vandlyde, spillet en vigtig rolle i udarbejdelsen af de specielt designede

lydbilleder som samlet har fået betegnelsen MusiCure. Forskerne og jeg var meget bevidste om, at naturens lyde skulle have en central plads i kompositionerne, som en form for livline til naturen og dermed som en inspiration til (selv)helbredelse for patienterne,” fortæller Niels Eje. MusiCure kan hjælpe spædbørn og hjemsendte soldater Den specielt designede og videnskabeligt dokumenterede musik anvendes nu i mange former for behandling på sygehuse, men også i institutioner, klinikker, virksomheder m.v. som et effektivt middel mod bl.a. stress. Forældre finder ligeledes musikken anvendelig til spædbørn, som er urolige, og til lidt større børn, som har svært ved at falde i søvn. En ansat i forsvaret fik efter at have været udstationet i Bosnien konstateret posttraumatisk stress. Trods hjælp fra psykolog og medicinsk behandling var det først, da han adskillige år senere stiftede bekendtskab med MusiCure, at han evnede at falde til ro og slappe af. Musikken hjælper unge og gamle, syge og raske og trods den voldsomt helbredende effekt ordineres den ikke på recept. Musikken sælges frit i håndkøb – på alle landets apoteker. o

MusiCure 6. Waves

��

Specialdesignede hovedbeklædninger Nærmeste forhandlere 70 25 00 77 www.christinesite.dk

Af Charlotte Søllner Hernø csh@raskmagasinet.dk

1 mia. til privat forskning i sygdomme Mercandia rederiets grundlægger har besluttet, hvad hans ganske anseelige formue skal anvendes til efter hans død. Tidligere skibsreder Per Henriksen annoncerede midt på sommeren, at han er i færd med at stifte en fond, som forventes at ville komme til at rumme over en milliard kroner. Fonden skal støtte formål som privat forskning inden for hjerte-, lunge- og diabetes-

Per Henriksen på terrassen til sin store villa. Foto : Anders Beldring.

sygdomme, socialt dårligt stillede elever på Det Kongelige Vajsenhus samt forskning i dyrevelfærd og -sygdomme. Man skal ikke skue hunden på hårene Når man læser om Per Henriksens meriter gennem et langt liv, oprettelsen af Mercandia rederiet, der på et tidspunkt rådede over 100 skibe, anpartseventyret fra 80’erne og de utallige andre aktiviteter, han har haft gang i, kan man nemt få indtryk af en barsk

herre, som man ikke lige sådan bider skeer med. Og privatboligen i Charlottenlund, nord for København, synes også umiddelbart at være en uindtagelig bastion. Men man skal ikke skue hunden på hårene. Vivi, Barry og Per Henriksen Den store mørke egetræsdør åbnes af Vivi Henriksen, som lyser op i et stort smil og er meget venlig. Lyset strømmer en i møde fra de enorme panoramaglasdøre langt væk i

Per Henriksen blev født den 3. november 1919. Hans far døde før han fyldte 1 år, og hans mor valgte at fokusere på at give ham en god opvækst. Han voksede op på Amager, på Amagerbrogade, hvor han boede på 12 m2 sammen med sin mor. Som søn af en enke, kunne han gå på Det Kgl. Vajsenhus, hvor i øvrigt også tidligere statsminister Anker Jørgensen gik i skole. De fulgtes ofte ad til og fra skolen.

Hunde har altid fyldt meget i Per Henriksens liv. Her er han sammen med den 9 måneder gamle Barry og den lille, ny hvalp, Bølle. Foto : Anders Beldring.

baggrunden. Først trænger Barry sig dog på. En logrende og glad sort labrador på bare 9 måneder. Vivi Henriksen og Barry følger med ud på en imponerende terrasse, hvor Per Henriksen sidder og sveder på årets absolut varmeste dag. Lige som sin kone, lyser han op i et venligt smil og byder mig velkommen. Trods sine 86 år, ser Per Henriksen forbløffende sund og rask ud. Så hvorfor har han valgt, at hans fond skal støtte privat forskning i udvalgte sygdomme? Har levet med diabetes i 46 år ”Jeg fik konstateret diabetes, da jeg var 46 år”, fortæller Per Henriksen. ”Jeg bliver undersøgt to gange om året af overlæge, dr. med. HansHenrik Parving. Jeg tror kun på Parving. Jeg har ellers prøvet 16 andre læger, men jeg føler mig rask, når jeg har været hos Parving. Han er det menneske, jeg har fået størst hjælp fra.” Per Henriksen får dagligt injektioner med insulin, men overholder i øvrigt en diæt, som holder blodsukkeret nogenlunde stabilt og som er til at leve med. Der er også plads til et lille glas juice om morgenen og lejlighedsvist et glas vin. Hans yndlingsret er stegt flæsk, men det tåler han ikke ret godt mere, ligesom han heller ikke længere kan tåle stærk spiritus. Et enkelt stykke fyldt chokolade i ny og næ, ”men man kan ikke få fyldt chokolade med creme mere. Der er marcipan i det hele”, siger Per Henriksen. Her indskyder Vivi Henriksen, at hun og Per Henriksen har anbefalet Hans-Henrik Parving til Preben Møller Hansen, den tidligere sømandsboss, som også lider af sukkersyge. ”Han har det ikke så godt;” fortæller hun, mens Per Henriksen hellere vil fortælle, at Preben Møller Hansen var en god mand for søfolkene. ”Han tog aldrig redernes parti,” siger han. ”Og når han deltog i middage med rederne, så skubbede

han altid rejerne til side. De var for dyre for ham, sagde han.”

Per Henriksen har altid vidst, at han ville have med handel at gøre og tjene penge. Lige fra han var 6 år gammel. Han ville gerne have været i lære hos en købmand, som også ejede skibe, men det var allerede fortid, da han var ung. I stedet kom han i lære i en købmandsforretning i provinsen, som handlede med så godt som alt. Siden kom han til rederiet J.Lauritzen og til en handelsvirksomhed med egne agenturer.

Lider ikke af andre sygdomme og har aldrig været pivet Egentlig hjertesygdom eller lungelidelse lider Per Henriksen ikke af. Han har dog en gang imellem svært ved at få luft, siger han og har haft et par mindre blodpropper inden for de seneste 5 år. Han ynker ikke sig selv. Tværtimod, for det betyder mere for ham, at da han på et tidspunkt var faldet omkuld, var det Vivi, der fandt ham. ”Frygteligt for hende”, siger han omsorgsfuldt.

I 1962 havde Per Henriksen sparet tilstrækkeligt op til at kunne få bygget sit første skib, m.s.Mercantic i Marstal. At han valgte at få bygget coasteren i Marstal var ikke tilfældigt., idet hans mors familie stammede derfra. Samtidigt med byggeriet af skibet arbejdede Per Henriksen på at få etableret en selvstændig agenturforretning inden for bl.a. kemikalier, medicinalvarer, korn- og foderstoffer m.v.

I det hele taget har Per Henriksen aldrig været pivet. Han fortæller, at han ikke har skulket fra kontoret en eneste dag i hele sit liv. Han havde fået en lektie tidligt i livet. Da han var dreng prøvede han at komme lidt for tidligt hjem fra skole. Da han efterfølgende blev sat til at hugge brænde i kælderen af sin mor, hvilket var ganske hårdt, fik han lært ikke mere at skulke.

Rederiet Mercandia blev etableret i 1966. I midten af 80’erne havde Per Henriksen kontraheret 84 oceangående lastmotorskibe alene ved Frederikshavn Værft og dertil kom 53 nybygninger ved andre værfter. Mercandia rederiet rangerede på et tidspunkt som Danmarks 4. største rederi.

På spørgsmålet om, hvorfor Per Henriksen har valgt at ville støtte privat forskning i sygdomme, siger han: At give pengene til en enkelt arvtager ville være vanvittigt ”Jeg kunne godt have valgt at støtte noget andet. At have bygget et hospital eller støtte søfartsmuseer mere, end jeg gør i forvejen. I min levetid har jeg oplevet fattigdom. Men der er ikke så mange fattige i dag. I min tid var der mange. At give pengene til en enkelt arvtager. Det ville være vanvittigt. På denne måde gives pengene tilbage til samfundet,” slutter Per Henriksen. o

Per Henriksen nævner ikke uden glæde, at han altid har fået fin hjælp af konkurrenten, A.P. Møller, f.eks. da Mercandia skulle i gang på Østen. Han har haft et godt forhold til både den gamle og den unge, som han siger.

Per Henriksen har fra sit første ægteskab en datter på nu 48 år og 3 børnebørn. Ingen af disse har haft ønsket at gå i Per Henriksens fodspor. Vivi og Per Henriksen har snart været gift i 25 år. De har ingen børn sammen, men har til gengæld haft en lang række højt elskede Rottweilere og nu senest to Labrador hunde.

Af Charlotte Søllner Hernø csh@raskmagasinet.dk

Man skal kunne lide mennesker – ellers er man fejlcastet Den praktiserende læge er oftest den første læge man er i kontakt med, når man bliver syg. Derfor er forholdet mellem læge og patient også af stor betydning. Men hvad er en god læge? En god patient? Og hvad er en god relation mellem læge og patient? Torben Sørensen er praktiserende læge i en mellemstor nordsjællandsk by, godt 20 km fra København. Han er relativt ung, idet han blev færdig som læge i 1982. 12 år senere gik han i praksis – han overtog på næsten klassisk vis sin fars konsultation. I dag har han fælles praksis med to andre læger, en moderne løsning, som giver fordele for såvel læger som patienter. Torben Sørensen er en engageret læge, som så vidt det er muligt altid sætter meget god tid af til første konsultation med en ny patient. Han vil gerne lære patienten at kende. Spørger ind til familierelationerne ”Jeg spørger ind til, hvor folk kommer fra. Dels er det sjovt at vide og dels vil jeg oprigtigt gerne vide noget om patienten. Jeg prøver også at få styr på familierelationerne, om der er anden familie i byen, en bror eller søster for eksempel. Det kan være vigtigt at få disse ting på plads,” fortæller Torben Sørensen. ”Jeg kan give et eksempel. En af mine patienter, en ældre herre på 90 med prostatakræft og metastaser var temmelig trist, havde en depression. Han havde fravalgt yderligere behandling med i dette tilfælde et hormonpræparat. Men jeg vidste, at han ville kunne få det bedre med den tilbudte behandling. Jeg kendte imidlertid til en søn og et

Torben Sørensen, praktiserende læge siden 1994

Praktiserende læger i Danmark: Der er 3.611 praktiserende læger i Danmark. Heraf er 1.219 kvinder og 2.392 mænd. Gennemsnitsalderen er 53,0 år. For kvinders vedkommende er gennemsnitsalderen 49,7 år. Gennemsnitsalderen for mænd er 54,5 år. 2.209 praktiserende læger er beskæftiget i kompagniskabspraksis og 1.402 i solopraksis. I kompagniskabspraksis er 866 kvinder og 1.343 mænd. I solopraksis er 353 kvinder og 1.449 mænd. I alt er der 2.199 praksis. Heraf er 797 kompagniskabspraksis og 1.402 solopraksis. Kilde: PLO, Praktiserende Lægers Organisation, ultimo 2005.

yndlingsbarnebarn, som i øvrigt er dyrlæge. Jeg ringede til hende og satte hende ind i sagen. Hun var hurtigt helt på det rene med situationen og forstod, hvad jeg ville have hende til. Hun kontaktede derfor sin farfar. Og hun kom faktisk igennem med budskabet. Patienten kom tilbage og valgte at få behandling. Han fik det meget bedre.” Den gode patient ”Den gode patient, hvis man ellers kan tale om en sådan, er for mig en patient, der har tænkt over, hvorfor man går til læge. Nogle er helt ureflekterede og har f.eks. ikke tænkt over, hvorfor han eller hun har ondt i ryggen. Om der er en baggrund for det. Tungt arbejde eller lignende. De fleste har heldigvis tænkt over problemet inden de kommer i konsultationen,” forklarer Torben Sørensen. ”Det, der kan være svært for mig, er hvis man har bestilt en tid til ét problem og så - i ventetiden og nogle gange vist nærmest i samtalens løb - kommer i tanke om alle mulige andre ting. Det kan give en ”rodet” konsultation hvor der ender med at være for lidt tid til det oprindelige problem. Jeg er ikke bekymret over folk, der har været på nettet for at søge yderligere information, inden de kommer hos mig. De fleste sites er jo rigtigt gode. Og ved kroniske og eventuelt sjældne sygdomme er det faktisk en fordel, at patienten ved meget. Jeg har lært meget af patienter med kroniske sygdomme. I sådanne tilfælde vil jeg meget

Kendskab til familierelationer en fordel. En patient blev via barnebarn overbevist om, at han ville få det bedre, hvis han ville tage imod medicinsk behandling.

gerne være sparringspartner. Gå i dialog med patienten om behandling. Det kræver så også, at jeg kender folk godt. Jeg er grundlæggende positiv overfor afprøvninger (forsøg, red.). Alle lærer meget af det og patienten får derudover ofte lidt ”særbehandling” på afdelingen” Jeg er glad for den faste patientkontakt ”Nu ved jeg så godt, at det er svært at være læge i visse områder af landet”, fortsætter Torben Sørensen. ”Socialt belastede områder med mange svære misbrugere for eksempel. Det her sted – det er jo et smørhul. Jeg er glad for den faste patient kontakt.” På spørgsmålet om, hvordan Torben Sørensen så vil beskrive den gode læge og den gode læge-patient relation svarer han: ”Alle, der går i praksis, skal kunne lide mennesker. Ellers er man fejlcastet. Det er sjovt - overordnet set – læger arbejder meget forskelligt. Det faglige er i orden, men der er forskel på, hvordan læger er. For mig at se, er det vigtigste, at man som læge hører efter, hvad folk siger. De fleste mennesker vil gerne have en relation til deres læge, selv om nogle få procent ikke magter det eller ikke kan. Måske fordi de har en depression eller er socialt handicappede. Men ellers skal vi være enige – patienten og jeg. Det er bl.a. det, der kendetegner den gode relation,” siger Torben Sørensen til afslutning. ”Og”, når han lige at indskyde ”det er jo guld værd at have et godt hjælpepersonale. Det har vi heldigvis her.” o

HjerteCenterVarde – den bedste hjertebehandling i rette tid

”

Vi ved, at mange danskere venter alt for længe på hjertebehandling. Det gælder f.eks. personer med små blodpropper i hjertet. Sundhedsstyrelsen anbefaler behandlingen inden for 5-7 dage, og Dansk Kardiologisk Selskab anbefaler behandling inden for 48 timer. Hos os kan patienterne altid komme til inden for de anbefalede frister

”

Ricardo Sanchez, Cheﬂæge på HjerteCenterVarde.

HjerteCenterVarde undersøger og behandler ca. 2000 voksne patienter med hjertelidelser om året. Og resultaterne er blandt de allerbedste både i Danmark og internationalt. Grundlaget for HjerteCenterVarde er et godt samarbejde med det offentlige, som henviser 90 % af hospitalets patienter. Men centret modtager også private, og der er indgået aftale med Amtsrådsforeningen, Sygesikringen Danmark og samtlige forsikringsselskaber i Danmark

Rart miljø gør dig hurtigere rask

”Hos os er alle specialiseret i hjerter. Vi laver kort sagt det, vi er bedst til og er placeret der, hvor ingen andre er. Vores ekspertise gør, at du som patient altid kan komme til at tale med nogen, der ved noget om din sygdom og kender dit forløb godt. Det er faktisk meget vigtig, for tryghed og velvære er en afgørende forudsætning for, at vores patienter kommer hurtigt til hægterne igen,” siger Ricardo Sanchez.

Høj volumen og høj kvalitet

HjerteCenterVarde opfylder både Sundhedsstyrelsens og Dansk Kardiologisk Selskabs anbefalinger til antallet af behandlinger på et høj-volumencenter. Og alle hospitalets læger gennemfører et meget stort antal behandlinger og operationer hvert år. ”Vi er ekstremt fokuserede på kvaliteten. Både den absolutte kvalitet af vores behandlinger og på at gøre patientforløbende så gode som

muligt med så få komplikationer som muligt. For at være sikre på, at vi leverer de bedste resultater, måler og registrerer vi samtlige patientforløb og sammenholder løbende vores resultater med danske og internationale databaser,” fortæller Ricardo Sanchez. Patienter og pårørende kan let tjekke HjerteCenterVardes kvalitet, da resultaterne er frit tilgængelige på hospitalets hjemmeside.

Moderne udstyr

På HjerteCenterVarde bliver man behandlet med det mest moderne udstyr. Alle sengestuer er udstyret med højteknologisk udstyr til overvågning og til enhver form for intensiv behandling efter en hjerteoperation. De 24 senge er fordelt på 1, 2 og 4-sengs stuer.

Forskning og uddannelse

HjerteCenterVarde råder over to kardiologiske laboratorier og har forskningssamarbejde med Sydvestjysk Sygehus i Esbjerg og Karolinska Instituttet i Sverige. Sygeplejersker fra Sydvestjysk Sygehus indgår i fast uddannelsesturnus på HjerteCenterVarde, der også deltager i uddannelsen af nye PCI-operatører. ”At vi påtager os uddannelsesopgaver handler selvfølgelig om at tage et medansvar for samfundet, men det er faktisk også sundt for vores hospital, at der løbende er nogen, der stiller spørgsmål ved, om noget kan gøres bedre” siger Ricardo Sanchez.

Du kan få mere at vide om HjerteCenterVarde på www.hjertecentervarde.dk

Af Charlotte Søllner Hernø csh@raskmagasinet.dk

Fra skuespil til psykoterapi ”Når vi får løst op for spændinger og konflikter på arbejdspladsen, frigøres en masse energi. Vi bliver mere effektive og målrettede og i sidst ende også bedre kolleger”, siger AnnMari Max Hansen, som er gået fra de skrå brædder til de bonede gulve. AnnMari Max Hansen har en lang og vidtfavnende karriere bag sig som skuespiller og i mindre grad også som instruktør. Hun har haft engagementer på teatre og revyer, haft roller i en lang række spillefilm, hvor Astrid Henning Jensens ”Vinterbørn” nok er en af de mest kendte, og hun har haft roller i tv-serier som Leif Panduros ”Smuglerne” og senest i et afsnit af ”Rejseholdet”. AnnMari Max Hansen har altid elsket at spille teater og hun bedyrer, at alle hendes drømme inden for teaterverdenen er blevet opfyldt. Alligevel følte hun for nogle år siden, at det var tid til at gå videre med sit liv. Hun gik i gang med at læse psykologi og er i dag eksamineret psykoterapeut og eksamineret i personlig og organisatorisk lederskab. Gennem de seneste 3 år har AnnMari Max Hansen bl.a. stået for instruktionen af Miljøministeriets årlige personalerevy med 40 medvirkende. I dag arbejder AnnMari Max Hansen som coach, supervisor, terapeut og som instruktør for virksomheder, ledere og medarbejdere.

AnnMari Max Hansen er i dag eksamineret psykoterapeut og hun tilbyder supervision og coaching til sundhedssektoren. Foto : Miklos Szabo Photography

Den svære samtale ”Jeg blev selv opereret for kræft som 28årig, uden af jeg dog anede noget om det, før længe efter,” fortæller AnnMari Max Hansen. ”Efter operationen var overlægen vældigt sød. Det springende punkt var dog samtalen med mig. Han rømmede sig og tog tilløb. Og så sagde han bare : ”Ja, vi har fjernet noget væv og nu skal du holde en måneds rekreation. Og så skal du have stråler på Finsen“. Jeg var meget ung og naiv og jeg vidste faktisk ikke, hvad det betød. Jeg havde ikke skyggen af mistanke. Senere på Finsen sagde overlægen, at man havde fjernet en ikke godartet knude. Jeg blev bestyret og spurgte hvad det betød. Først da fandt jeg ud af, hvad jeg fejlede.” Læger kan ikke få lov til at være mennesker i arbejdssammenhænge Denne historie illustrerer fuldstændigt, hvad der også er gældende på danske sygehuse i dag, mener AnnMari Max Hansen. ”Mange læger er stressede og overbebyrdede. Det kan være svært for de enkelte at indse det og se på deres egen formåen, og at det er den menneskelige side af sagen, der halter. Den menneskelige del er ikke på plads. Lægerne er næsten en slags robotter, som er fagligt kompetente, men hvor prisen eller omkostningen er, at de ikke kan få lov til at være mennesker i arbejdssammenhænge. Det går selvsagt også ud over patienterne. Sygeplejerskerne er på samme måde hårdt belastede. De skal tage imod følelseskaos fra patienter og lægge det fra sig, når de går hjem. Nogle evner at lukke af. Andre tager det med hjem. Det er her, det er vigtigt med supervision – et frirum, hvor de kan lette sig for dagens trakasserier. Vi projicerer hele tiden ”Det jeg som coach og supervisor kan tilbyde er, at jeg kan give personalet nogle værktøjer, som de kan tage med. Jeg tager fat i konkrete situationer, måske i en konkret person – hvad gør denne patient ved dig? Vi projicerer hele tiden. Vi skal lære at hive vores projektioner hjem til os selv. Når vi sender en projektion af sted mod andre mennesker, så er det ofte de sider af os selv, vi ikke vil eller kan se. Vi kan derimod godt se det hos andre.” Bliver læger og sygeplejersker så bedre til at forholde sig til og kommunikere med patienterne efter coaching og supervision? Det kan AnnMari Max Hansen kun bekræfte. ”Man bliver bevidst om, hvornår det for de enkelte er svært og ikke mindst hvorfor,” forklarer hun. ”Man bliver bevidst om, hvad

man har af muligheder, når kommunikationen bliver blokeret. Den svære samtale – og den er svær – men man kan træne. Jeg arbejder med rollespil, hvor deltagerne på skift er tilskuere og deltagere. Man lærer meget ved at stå i situationen, ved at se på kollegers deltagelse i rollespillet og især af sine egne fejl.” ”Patienterne vil efterfølgende møde et personale, som er i stand til at møde dem som mennesker, som ikke er bange og som ikke er stressede. Et personale som kan takle de situationer, de dagligt står med. Det er rarere for patienterne, når personalet ikke er nødt til at lukke af. Kontakt er livgivende. Vi skal jo huske, at vi kan hente næring på vores arbejdsplads, hvis vi går opfyldte hjem, hvis der er fyldt op i næringsbeholderne. Ingen kan i længden holde ud ikke at være menneske.” Langt mere tilfredsstillende at lave det, jeg gør nu AnnMari Max Hansen har foretaget et stort spring fra den glamourøse skuespillerverden til et liv som eksamineret gestalt terapeut. Men hun har ikke fortrudt. ”Det er langt mere tilfredsstillende at lave det, jeg gør nu. Men skuespillerfaget handler jo også om sprog, formidling og psykologi – hvordan får jeg dette her frem. Jeg finder, at det er en god kombination. Jeg har en god bagage. Ja, jeg føler, jeg har en kæmpe rygsæk at øse af. Det ville være næsten kriminelt ikke at anvende det. Det ville være nærigt og egoistisk at holde det for mig selv”, afslutter AnnMari Max Hansen, som er skær og fin som et meget ungt menneske, men som afsløres af en kraft, en passion i stemmen, man ikke tager fejl af. Hun mener, hvad hun siger. Og hun har noget at have det i. o

AnnMari Max Hansen tilbyder supervision og coaching til social- og sundhedssektoren og til andre virksomheder i øvrigt. I 2007 udbydes kurset ”Modstand og forsvarsmekanismer i arbejdet med andre mennesker”. Kurset henvender sig til alle inden for sundhedssektoren og finder sted i Farum i dagene 3. – 4. februar. Der tilbydes endvidere færdige eller individuelt tilpassede forløb af kortere eller længere varighed. Kontakt AnnMari Max Hansen på tlf. 26 57 11 11 eller læs mere på www.annmarimaxhansen.dk

�� Griffin befæster sin position som en af landets førende udbydere af ejendomsprojekter for investorer bosiddende i Danmark Det har været et stort år for Griffin, som i 2006 har leveret to nye produkter, der med succes er introduceret på Københavns Fondsbørs. Først den populære konvertible obligation, udstedt på basis af en stor ejendomsportefølje i Nordrhein-Westfalen – og her i november ejendomsaktier i Griffin III Berlin A/S, udstedt på basis af en stor portefølje af boligudlejningsejendomme i det attraktive Berlin. – Produkterne er udviklet på direkte opfordring fra mange af vores investorer, som har udtrykt ønske om at kunne få del i den ”boligfest”, som alle forventer i Tyskland efter en lang stagnationsperiode. Ud fra dette arbejdede vi, modsat mange andre spillere på markedet, med en model, hvor vores investorer får en stor andel eller hele andelen i ejendommenes værdistigningspotentiale, oplyser Griffins salgsdirektør, Jesper Zerlang, og fortsætter: Vækst på 94% på et år I mere end 12 år har Griffin Koncernen været en af de førende udbydere af ejendomsprojekter for investorer bosiddende i Danmark, og vi har i dag udbudt over 140 ejendomsprojekter. Vi tilbyder en professionel, personlig og pålidelig rådgivning til personer, der ønsker at investere i erhvervsejendomme med højt a�ast og lav risiko. – Vores regnskab for perioden 2005/2006 er netop offentliggjort, og vi er meget tilfredse med det opnåede resultat på 180 mio. kr. og en egenkapital på 230 mio. kr., som giver grobund for yderligere kontrolleret vækst de kommende år. I perioden omsatte Griffin ejendomme for 3,3 mia. kr., som svarer til en vækst på 94% i forhold til sidste regnskabsår. Griffin indtager Berlin … Gennem de seneste 12 måneder har Griffin nøje udvalgt attraktive udlejningsejendomme i Europas nye, spændende metropol, Berlin.

Boligmarkedet i den tyske hovedstad er efter Griﬃns mening meget gunstigt netop nu. Det skyldes, at ejendomsmarkedet stort set ikke har udviklet sig prismæssigt de seneste 10 år pga. generel afmatning i den tyske økonomi og den store integration af det tidligere Østtyskland. Dette billede er dog ved at vende, og mange eksperter spår, at Berlin vil nærme sig udviklingen i andre store europæiske byer. Mange store koncerner er nu etableret i Berlin, og universitetsmiljøet tiltrækker de unge, skarpe hjerner, som også føler sig tiltrukket af det fantastiske kulturliv, som præger Berlin.

Fire eksempler på Griffin-succeser K/S Dundee er i 2006 blevet solgt, og selskabet likvideres med en egenkapital, der er større end forventet i prospektbudgettet i 2013. Ejendommen er solgt for 26,13 % mere, end K/S Dundee erhvervede ejendommen til. K/S Ipswich har i 2006 fået afsluttet sin lejeforhandling med virkning fra 25. marts 2005. Lejen skulle reguleres på baggrund af markedslejen. Griffin fik forhandlet en lejestigning på hele 19,85 %. K/S Bridgwater blev erhvervet i 2004, og der er i 2006 opnået en lejestigning på hele 39,45 %, hvilket er mere end dobbelt så meget som budgetteret. Investorerne har dog valgt at beholde ejendommen, da der skønnes et endnu større potentiale i de kommende år. K/S Edinburgh blev i 2003 erhvervet som det største ejendomsprojekt i Griffins historie. I løbet af 2005 ændrede lejeren Woolworths koncept og nedlagde konceptet for ejendommen, og i den forbindelse var det naturligt at sælge ejendommen. I foråret 2006 opnåede investorerne en pris, der lå 20,10% over købsprisen tre år tidligere.

Griﬃn III Berlin A/S

Tilbydes ejendommene før andre – Vi har nu investeret for mere end 2,5 mia. kr. i Berlin og over 4,1 mia. kr. i Tyskland i de seneste 15 måneder, hvilket gør os til en interessant samarbejdspartner for de store europæiske banker og ikke mindst ejendomsmæglere. Det betyder, at vi får tilbudt de attraktive ejendomme før det generelle marked, hvilket giver os mulighed for at tilbyde vores investorer det bedste af det bedste, understreger salgsdirektør Jesper Zerlang. Griffin har etableret eget kontor i Tyskland og arbejder intenst på at udvikle de store porteføljer, så udlejningsprocenten stiger, og ejendommene konstant vedligeholdes og forbedres – alt sammen med fokus på at øge værdien af ejendommene. Griffin III Berlin A/S – hurtigt fuldtegnet I Berlin har Griffin investeret i 86 ejendomme med i alt 3.357 lejemål. Ejerskabet af disse ejendomme ligger nu i et selvstændigt aktieselskab, Griffin III Berlin A/S, som introduceres på Københavns Fondsbørs 1. december 2006. Griffin udbyder B-aktier til en samlet værdi af 525.000.000 kr. – konkret udstedes 262.500.000 B-aktier a 1 kr. til kurs 200. Minimumsinvesteringen er 50.000 kr. via køb af 25.000 B-aktier.

Produktet, der blev introduceret i november og hurtigt blev fuldtegnet, er godkendt af Finanstilsynet og Københavns Fondsbørs. Prisen pr. m2 i Berlin er ca. 1/3 af prisen i København – i Griffin III Berlin A/S ejendomsporteføljen er gennemsnitsprisen 6.400 kr. pr. m2 . Omfattende kvalitetskontrol – Gennem hele 2006 har vi også arbejdet med mange spændende ejendomsprojekter i England og Tyskland, men hovedparten af ejendommene har ikke kunnet godkendes af vores meget omfattende kvalitetskontrol, fortsætter Jesper Zerlang. Hovedelementerne i vores kvalitetskontrol består i, at ejendomme skal være udlejet på lange, uopsigelige lejekontrakter til meget bonitetsstærke lejere. Det kan kun opnås med ejendomme, som har den bedste beliggenhed, idet ingen store virksomheder vil binde sig til at hæfte for en lejekontrakt på mellem 20 til 35 år, medmindre der er tale om en attraktiv beliggenhed. Da denne form for sikkerhed ofte betyder et lavt starta�ast, har det samtidig været vigtigt for Griffin at erhverve ejendomme med potentiale for en merværdi, som ikke umiddelbart kan aflæses af budgettet. En sådan merværdi kan bestå i udvikling af en del

Tunbridge Wells, JD Wetherspoon

af lejemålene, eller det kan være i form af en omlægning af finansieringen. Alle Griffins ejendomsprojekter er dog budgetteret, uden at disse muligheder er skitseret, så der er stadig tale om muligheder og ikke fakta, som med sikkerhed kommer til at ske. Mulighed for merværdi Et eksempel på, hvor en sådan mulighed kan opnås, er i engelske ejendomme, som Griffin erhvervede for nogle måneder siden. Ejendommene har absolut bedste beliggenhed i større engelske byer som Birmingham, Manchester mfl. De er udlejet til det engelske børsnoterede selskab JD Wetherspoon, som i alle ejendommene har indgået en lang, uopsigelig lejekontrakt med en restløbetid på mere end 20 år. JD Wetherspoon driver fra ejendommene pubber, men i nogle af ejendommene er der mulighed for at ombygge de øverste etager til boliger, og i andre er der opnået tilladelse til at drive hotel. JD Wetherspoon har netop i flere engelske byer startet et hotelkoncept på de øverste etager over deres pubber, så det er også en mulighed i de pubber, som Griffin har erhvervet.

– På vores hjemmeside, www.griffin.dk, opdaterer vi løbende vores ejendomsprojekter i udbud . Senest udbudte ejendomsprojekt med JD Wetherspoon er K/S Tunbridge Wells, som blev udsolgt på under 24 timer, siger Jesper Zerlang. Somerfield – succesrig detailhandel I løbet af december vil Griffin også udbyde ejendomme fuldt udlejet til en af Englands mest succesrige detailhandelskæder, Somerfield. Karakteristisk ved alle disse ejendomme er, at Somerfield Stores Ltd. har indgået en 25-årig, uopsigelig lejekontrakt med garanteret lejestigning på 11,77% hvert femte år i de næste 20 år. – For at sikre lejen endnu bedre har moderselskabet Somerfield Ltd., som har den absolut bedst opnåelige kreditrating på 5A1 hos D&B, garanteret for lejens betaling.

Travelodge, London City Airport

Årets bedst beliggende hotelinvestering Griﬃn har erhvervet en af Londons mest attraktivt beliggende ejendomme, direkte ved London City Airport i området Docklands. Der er tale om et nybygget Travelodge-hotel med 157 værelser fordelt på 5 etager. I stueetagen er der reception, bar og restaurant. Til hotellet hører 75 parkeringspladser. Hotellet blev taget i brug i december 2005 og udbydes i november/december 2006. Yderligere facts: • Travelodge har option på at etablere 13 værelser mere • Lejer er Travelodge Hotels Ltd., som hos Dun & Bradstreet har den højest opnåelige rating, 5A1 • Travelodge har drevet hoteller i Storbritannien siden 1985 og har p.t. 291 hoteller i Storbritannien, Irland og Spanien. Samtidig driver Travelodge en lang række motorvejsrestauranter • Omsætning pr. 31. december 2005: 2,9 mia. kr. Overskud før skat pr. 31. december 2005: 291,5 mio. kr. Egenkapital pr. 31. december 2005: 6,4 mia. kr. • Antal ansatte: 4.700

Griﬃn

Paul Bergsøes Vej 14 2600 Glostrup Telefon: 46 900 300 info@griﬃn.dk www.griﬃn.dk

House of Fraser, Wolverhampton

House of Fraser midt i Wolverhampton I disse uger udbyder Griﬃn sin hidtil største enkeltstående ejendomsinvestering - en af de bedst beliggende ejendomme i Wolverhampton i Midtengland. Ejendommen, der i mange årtier har været stormagasin, er senest blevet renoveret i 90’erne. Den er blevet erklæret bevaringsværdig og er fredet. Yderligere facts: • Beatties stormagasin på 27.178 m2 fordelt på 5 etager, heraf ca. 1.000 m2 restaurant i stueetagen • Lejer er House of Fraser (Stores) Ltd, som hos Dun & Bradstreet har den højest opnåelige rating, 5AI • Lejegarant er House of Fraser Plc, som hos Dun & Bradstreet har den højest opnåelige rating, 5AI • Omsætning i 2005: 7,7 mia. kr. Overskud før skat: 245 mio. kr. • Antal ansatte: 10.000

��

� � � � � � ��

� � � � � � �

��

� � � � � � �

��

Af Pedro redaktionen@raskmagasinet.dk

Er det fedt at være sund? Journalisten og forfatteren Peder Christoffersen alias Pedro havde for 2 år siden kræft i tyktarmen. Da han blev udskrevet fra Gentofte Amtssygehus vejede han 70 kg. Men nu er han igen oppe på omkring 90 kg. Er det fedt at være sund? Eller: Er det sundt være fed? Begge dele kan besvares med både ja og nej. Naturligvis er det fedt at være sund. På den anden side. Hvis vi skal afstå fra alle livets små og store fornøjelser som lækker mad, en lille go’ cigaret og et bæger eller to til at løsne hverdagens jerngreb, ja så skal man være født kedelig, hvis det er fedt. Der er vel ikke meget ved at være 95 og have været tørvetriller ligeså længe. Hvis det kan styres, og frikvarterer er tilladte, så er det selvfølgelig særdeles fedt at være sund. Masser af motion Nr. 2 spørgsmål kan sagtens besvares med et ja. Vi plejer at sige, at vi hver især må veje ligeså mange kilo, som vi er højere end en meter. Desuden er vi nådigt tilstået en regulering på små 10 kg opefter. Det ville betyde, at jeg højst må veje 82 kg. Men det gør jeg nu ikke. Jeg vejer omkring 92. Men da jeg får masser af motion, sidder det nogenlunde pænt fordelt. Der er også depoter omkring brystkassen og skuldrene. Jeg føler mig sund og glad, selvom jeg ryger 20 cigaretter hver dag, spiser både rigtigt og forkert og i perioder drikker lidt rigeligt. Det helt afgørende for sundhed er efter min mening motion. Masser af motion. Jeg får selv for lidt for tiden, men dét skal der laves om på. I gamle dage fik jeg en times motion hver dag ved at cykle til og fra arbejde. Fra Østerbro til Ekstra Bladet på Rådhuspladsen. Min motion havde et formål, gratis transport. Tilbage i 1970’erne boede jeg i Nivå nord for København. Det var halvanden times cykeltur hver vej, og jeg var også kraftig dengang, men alle depoterne sad helt oppe under hagen.

min yndige hustru Birthe Marie Strandgaard kendte omfanget af mine følelser. Hun stod fast ved siden af mig, som hun har gjort i 20 år. Jeg er sød og sjov og fingernem, men hører ikke til de nemme mænd. Jeg tænkte ikke over det, men tabte mig og mistede appetitten, hvad jeg aldrig har prøvet tidligere. Da det endelig lykkedes at drive mig til lægen, blev jeg sendt til en specialist, som konstaterede, at jeg havde kræft i tyktarmen lige der, hvor overgangen til tyndtarmen begynder. Opereret for kræft Altså indlæggelse på Gentofte Amtssygehus, hvor kræft-operationsgarantien på højst 14 dages ventetid virkede. I hvert fald i mit tilfælde. Hospitalet kunne trænge til en grundig renovering. Jeg lå selv på en seks sengs stue, men personalet var hævet over kritik. De kompetente, de var venlige, og de var servicemindede. Men de havde travlt, og mens vi i lang tid i aviser og tv har svælget i, hvordan plejepersonalet og hospitals ditto taler til patienterne, så oplevede jeg på min egen stue, at visse patienter taler så grimt til personalet, at de kunne fortjene at få en lussing midt i ansigtet. Jeg har fået en fortrinlig behandling og efterbehandling med tilsyn hvert halve år, hvor jeg bliver scannet grundigt igennem. Mens jeg lå hospitalet, gik alverdens tanker gennem mit hoved. Hvis jeg nu skulle dø, var jeg så tilfreds med det liv, jeg havde levet. Det svarede jeg ja til, samtidig med at jeg også var bange. Sandheden er jo, at intet menneske rigtigt ved, hvad der gemmer sig omme på den anden side. Et fyndord siger, at ”den som ikke frygter døden, har ingen fantasi”.

Men fem uger efter operationen blev jeg frikendt. Det hele var kommet med ud, og nu skulle jeg bare tage fat forfra. Jeg snakkede med overlægen om, hvordan jeg skulle lægge mit liv an, og hvilken ernæring jeg skulle følge. ”Ligesom før”, svarede han. Jeg havde beskrevet for ham, at jeg spiser tungt, men aldrig slik eller kager. Og det var der ikke noget i vejen med. Jeg skulle bestemt ikke give mig til at leve anderledes end før. Ja, jeg kunne kvitte smøgerne, men lige det råd kan man trække i enhver automat. Tilbage til gamle jeg i små ryk Jeg vil sige det sådan, at jeg kom tilbage til mit gamle jeg i små ryk. Til en start gik jeg små ture, så lidt længere ture, og så snart jeg kunne side på min store velindrettede havelåge af en cykel, så sad jeg der. Appetitten kom tilbage, og jeg spiste helt som før. Der er en del fed stegemad imellem, stegt i smør og olie, for det nu en gang sådan, at smagen sidder i fedtet i kødet. Derfor køber jeg altid fedtmarmoreret kød. Magert kød smager som viskelæder, hvis det steges et halvt minut forkert. Det kom ligeså stille tilbage, det hele inklusive sundheden. Dog må jeg sige med en tilføjelse. Jeg er ikke så stærk som før operationen. Jeg er glad og veltilfreds og kan langt det meste, men der er fysiske øvelser, som jeg ikke længere giver mig i kast med. Løfte alt for tunge ting og den slags. På den anden side må jeg da også tilstå, at jeg er 65 om et halvt år. Klar til folkepensionen. Det kan ikke være gratis at blive gammel. Sådan er det nu engang skruet sammen. Vi lander på livets tallerken, vi går henover den, og pludselig en dag står vi på den anden kant og falder ned. Når vi falder ned, er det bedst at være sund. Men der skal være måde med galskaben. Det skal også være sjovt at leve. Før vi dør. o

”Alle kan få kræft, også de gennemført sunde”, siger Pedro, som selv i 2004 blev ramt af kræft i tyktarmen.

Undertrykte depression Men sygdom er hver mands herre. Alle kan få kræft. Også de gennemført sunde. Det ramte mig i 2004, hvor jeg faktisk fik masser af motion. Men jeg havde nogle personlige sorger, som sendte mig ind i en depression, som det var vigtigt at undertrykke, fordi jeg skulle virke glad overfor de mennesker i min familie, som behøvede mig. Kun

Af Charlotte Søllner Hernø csh@raskmagasinet.dk

Hvordan vi alle sammen kan helbrede

verden med et besøg ad gangen

PATCH ADAMS, M.D.

Patch Adams Illustrationer Jerry Van Amerongen

PA S TC e fil H me AD n AM

– kærlighed, nærvær, omsorg og humor

Vind ”Sygebesøg” 10 eksemplarer af Patch Adams’ nye bog til læserne af RASK En mand kommer ind til lægen og siger : ”Doktor, jeg har ondt i albuen. Hvad skal jeg gøre?” Lægen tramper voldsomt patienten over tæerne. ”Avvv! Hvorfor gjorde du dét?” Lægen spørger ham : ”Har du stadig ondt i albuen?” ”Nej.” ”Næste.” Ligner det den måde, din læge behandler dig på? Nå, måske tramper din læge ikke ligefrem på dine tæer, men er han eller hun en gang imellem upersonlig eller ligeglad? Så skulle din læge måske kigge lidt i denne bog. Citatet er den amerikanske skuespiller Robin Williams fra det forord han har skrevet til Patch Adams’ bog ”Housecalls”, som netop er udkommet på dansk med titlen ”Sygebesøg”. Bogen er en slags best of Patch Adams råd til hvordan man kan hjælpe med at gøre et sygeophold eller livet på et plejehjem sjovere, mere fantasifuldt og kærligt. Men bogen er mere end det. Rådene handler også om medmenneskelighed, venskaber, familierelationer, kærlighed, selvværd, hobbyer, lidenskab, døden og meget, meget mere. Erstatter man ordene patient og personale i bogen med menneske og ven, har man en bog, der handler om alle. Svar på spørgsmålet og indsend kuponen i lukket konvolut senest den 7. februar 2007 til :

RASK Magasinet Frydendalsvej 3, 2. 1809 Frederiksberg C Mrk. : Sygebesøg

Vinderne får direkte besked og vil modtage bogen fra Forlaget Univers

Hvem er Patch Adams? o En amerikansk klovn o Læge og ophavsmand til begrebet hospitalsklovn o Direktør i medicinalindustrien

Navn : ____________________________________________________ Adresse : __________________________________________________ Postnr. og by : _____________________________________________ Tlf. : _______________ Mobil : ________________________________ E-mail : ___________________________________________________ Vinderne får direkte besked og vil modtage bogen fra Forlaget Univers.

Hospitalsklovnens fader Patch Adams er især blevet kendt i bredere kredse fra filmen af samme navn, hvor Robin Williams i rollen som Patch gav indblik i hans liv og utraditionelle metoder. Hans skæve og i amerikanske sammenhænge meget kontroversielle udmeldinger er dog knapt så provokerende i Danmark. Snarere tværtimod. Og hans betydning for omsorg og pleje af patienter i Danmark og resten af verden skal ikke undervurderes. Humor er en meget væsentlig del af Patch Adams filosofi og det er da også hans fortjeneste, at der i dag er hospitalsklovne på mange afdelinger verden over. I Danmark er der nu 34 uddannede hospitalsklovne, som gør livet gladere og dermed lettere for især børn på 40 sygehusafsnit og institutioner. Spraglet skjorte og blå hestehale Patch Adams rejser det meste af året rundt i hele verden. Også for nylig til en række arrangementer i Danmark. Et af arrangementerne er en workshop på Hotel Scandinavia i København med deltagelse af et par hundrede mennesker. Patch Adams træder frem på gulvet i salen, som er uden stole, men med et tykt væg-til-væg tæppe. Patch Adams behøver ikke gøre sig anstrengelser for at få opmærksomhed. Hans blotte tilstedeværelse er nok. Han er en meget høj mand, med grå, svunget moustache og lang delvist blåfarvet hestehale, som når til taljen. Iført gul spraglet skjorte og rød- og blåblomstrede vide bukser, kan man kun trække på smilebåndet og blive glad over at se på ham. Patch Adams har en stærk karisma og alle deltagerne på workshoppen følger ham opmærksomt med øjnene, ligesom de hænger ved hans læber. Han har derfor ikke besvær med at få alle til at gøre, som han siger. Øvelser i kærlighed på gulvet Første halvdel af den 3 ½ time lange workshop består af aktive øvelser. Indledningsvist skal alle lægge sig fladt ned på gulvet og tænke på kærlighed til mennesker i verden – til alle 6 mia. Der fortsættes med øvelser, hvor deltagerne skal finde sammen to og to og give hinanden knus i 5 minutter. Øvelsen fortsættes med anden partner. En ny øvelse efter samme mønster indebærer at tage hinandens hoved mellem hænderne og sige ”jeg elsker dig” igen og igen med forskellig betoning. Ret grænseoverskridende for nogle, fnis og latter høres. Den fjerde øvelse handler om at give omsorg. Man sætter sig med sin makkers hoved i sit skød og aer personen. ”Forbliv fokuseret”, formaner Patch Adams, mens han går rundt blandt alle deltagerne med en lånt baby på armen. Den sidste øvelse handler om at tale uafbrudt i 5 minutter om kærlighed, kærlighed i alle afskygninger. Alle disse øvelser skal vise deltagerne, at kærlighed og omsorg er det allervigtigste i hele verden. Ikke at modtage, men at give kærlighed og omsorg. At være aktivt lyttende og fokusere på et andet menneske, idet fokusering er livgivende.

Ophavsmanden til begrebet hospitalsklovn, den amerikanske læge Patch Adams, har været på turné i Danmark, hvor han har besøgt hospitaler og afholdt workshops fortrinsvist for ansatte i sundhedssektoren.

Kærlighed er det vigtigste, hvorfor står det så ikke på skoleskemaet? ”Jeg er en familielæge”, fortæller Patch Adams i anden halvdel af workshoppen. ”Jeg kan gøre for patienterne, hvad jeg vil, for jeg tager ikke penge for konsultationer. Til det første besøg sætter jeg 4 timer af. Jeg vil lære patienten at kende. Det vigtigste i livet er kærlighed – livet giver mening, når man giver kærlighed. Hvis vi er enige om, at kærlighed er det allervigtigste i livet, hvorfor står det så ikke på skoleskemaet på et eneste tidspunkt i løbet af 13 års skolegang? Jeg er meget overrasket. De fleste af de 4-timer lange interviews, jeg har lavet med patienter, viser, at mennesker grundlæggende er ensomme. En ensom forsamling”. Patch Adams fortsætter, mens han går frem og tilbage : ”Depression er ikke en sygdom. Det er et symptom på ensomhed. Jeg har aldrig ordineret medicin mod depressioner. Jeg giver kærlighed. Hvis en patient siger til mig, at han er deprimeret, så siger jeg til ham : Tag til Afrika for at arbejde et par år. Og er Afrika for langt væk, så har I vel også nogle flygtninge i Danmark. Hjælp dem. Giv til andre, giv omsorg til andre mennesker. Ved at give, får du mening med tilværelsen. Når man først en gang har prøvet følelsen af at hjælpe andre, så fatter man meningen med livet”. Ikke overraskende er Patch Adams ikke vild med medicinalindustrien, for som han direkte siger : ”Jeg er fjendtligt indstillet over for de farmaceutiske virksomheder. Jeg støtter dem ikke”. Humor som forløser Patch Adams kommer vidt omkring på workshoppen og han holder sig ikke tilbage med hensyn til angreb på amerikansk politik og politikere. Til gengæld siger de små korte filmsekvenser, han viser, mere end de mange ord han udøser over forsamlingen. En kort film viser ham på besøg på et hospital i Moskva, hvor han i øvrigt kommer en gang om året. En lille pige, som er opereret flere gange for en tumor i hjernen nægter at spise og kommunikere. Patch Adams får gradvist kontakt med pigen via klovnerier, rød næse og smil. Til sidste lyser pigen op og smiler til ham. Efterfølgende begyndte hun igen at tage føde til sig, fortæller Patch Adams. Kvinder skal overtage ansvaret for alt Patch Adams’ strategi i livet er at give kærlighed og omsorg til andre mennesker. Han siger det og han praktiserer det. Hver dag.

Men er kærlighed nok, spørger han. ”Kan kærlighed redde os som art. Er det effektivt nok? Privatiseringer, krig og sult er overalt. Jeg tror, vi vil være uddøde ved midten af dette århundrede. Jeg ønsker, at mennesker arbejder for fred. Jeg er en aktivist. At hade andre mennesker støtter ikke fredsbestræbelser. Mænd er alt for villige til at besvare vold med vold”, siger Patch Adams, inden han afslutter med en opfordring til hele verden : ”Mit forslag er, at kvinder overtager ansvaret for alt”. Patch Adams og Gesundheit Hospitalet Patch Adams, eller Hunter Adams som han rigtigt hedder, blev født i 1945. Han havde en svær teenagetid og blev på et tidspunkt indlagt på en psykiatrisk afdeling. Den oplevelse ændrede hans liv. Patch Adams oplevede, hvor vigtige personlige relationer, humor og omsorg er for helbredelse. Patch startede på medicinstudiet i 1967, fordi han ønskede at bruge lægegerningen som løftestang for social forandring. I 1971 startede han The Gesundheit Hospital Project i USA’s fattigste stat, West Virginia. Han regnede med, at det ville tage relativt kort tid at skaffe midler til at bygge hospitalet bygget på princippet om gratis behandling, omsorg, empati og opmærksomhed. Imidlertid har det endnu ikke været muligt at bygge hospitalet og indsamlingsaktiviteterne fortsætter ufortrødent. Det har dog langt fra taget modet fra Patch Adams. ”At være idealist er ganske enkelt en belønning i sig selv. Jeg har aldrig følt, at jeg har ofret noget eller tænkt, at det var en hård rejse. Hårdt ville det have været at arbejde i den traditionelle lægeverden og lyve for patienter og mig selv hver dag. Min bekymring for menneskehedens fremtid driver mig til at yde hvad jeg kan for at ændre alt, der skader mennesker og natur. Det er det The Gesundheit Institute er for mig”, skriver Patch Adams på sin hjemmeside. Læs mere på www.patchadams.org Latter forløser og helbreder At le kan virke afstressende, det ved enhver. Men latter kan også påvirke kroppen og dens immunforsvar i positiv retning. Latter kan reducere stresshormon niveauet, hvilket ikke er uvæsentligt, da stresshormoner påvirker immunforsvaret i negativ retning. Et stigende antal læger er i dag derfor også blevet opmærksomme på latterens helbredende virkning ikke mindst takket været Patch Adams indsats. o

Af Birgit Brunsted redaktionen@raskmagasinet.dk

Risikofaktorer der koster liv For første gang har forskere beregnet, hvor meget en risikofyldt livsstil koster den enkelte i dårligt helbred og tabte leveår Vi har snakket levevis og livsstilssygdomme i snart mange år. Det er der ikke noget nyt i. Det nye er, at forskere fra Statens Institut for Folkesundhed har fundet ud af, hvad en række risikofaktorer koster danskerne i liv og helbred, og hvordan det belaster samfundsøkonomien på grund af sygefravær, lægebesøg, indlæggelse på hospital og førtidspension. De risikofaktorer, der spiller den største rolle for danskernes sundhed er, ikke uventet, rygning, alkohol, mangel på motion, usund kost og overvægt. Sagt mere direkte:

• Folk, der ryger flere end 15

cigaretter om dagen, dør 810 år for tidligt • Alkohol giver 70.000 henvendelser til sygehuse hvert år • Fysisk inaktivitet medfører 3,1 millioner sygedage på arbejdsmarkedet • For meget mættet fedt i maden giver 2.200 ekstra dødsfald om året • Danskernes overvægt koster sundhedsvæsenet 1,5 mia. netto årligt • Svært overvægtige kvinder taber ti leveår i forhold til normalvægtige kvinder Familie og arbejde Der er flere faktorer, der spiller ind på vort helbred. Et stressende arbejdsmiljø, både fysisk og psykisk, koster både liv og

sygedage. Det, der stresser folk mest, er et job, hvor der stilles lave krav, og hvor medarbejderen har ringe indflydelse på sin egen arbejdssituation. Det går så hårdt ud over den enkelte, at forskerne har beregnet, at der hvert år dør 1.400 danskere på grund af psykiske belastninger på arbejdet. Men vores forhold til andre – familie, venner og kolleger – har også stor betydning for vores sundhed. I undersøgelsen har forskerne set på to faktorer: ”Man ikke kan regne med hjælp fra andre i tilfælde af sygdom” og ”træffer sjældent familie”. Den – man kunne vel kalde det ensomhed - opgøres i alt til 2.500 for tidlige dødsfald om året. En bagvedliggende risikofaktor er ’kort uddannelse’, altså den sociale ulighed. Kort sagt : Jo højere uddannelse, jo bedre helbred. Den sociale ulighed koster ifølge forskerne 7.700 dødsfald om året, særlig på grund af en livsstil med rygning, alkohol og mangel på motion. Hjælp til forebyggelse Rapporten ”Risikofaktorer og Folkesundhed i Danmark” er udarbejdet for Sundhedsstyrelsen af Statens Institut for Folkesundhed. Det er ordentlig moppedreng på 343 sider. Ideen med at udarbejde en så omfattende rapport er at få en holdbar viden om danskernes livsstil, så man kan sætte ind med forebyggelse til gavn for den enkelte og samfundet. Derfor har Sundhedsstyrelsen også udgivet en pjece med dele af rapporten, der bliver sendt til alle de nye kommuner.

Vindere af krydsordskonkurrence i RASK nr. 1/2006 : Det rigtige svar på krydsordskonkurrencen var : fjerkræsaks Vinderne har fået direkte besked. Vinder af 1. præmien fra Skagen Food bestående af luksuspakken med fisk samt grøn kasse, der passer til: Hanne Ullsø Jyllands Allé 11, 2.tv. Århus

Vinder af 2. præmien fra Skagen Food bestående af conveniencekassen til fire personer : Ib Kristensen Gormsvej 14 Kolding

Statens Institut for Folkesundhed præsenterer for første gang en samlet, bred beskrivelse og analyse af udvalgte risikofaktorers betydning for folkesundheden i Danmark. Rapporten er på 344 sider og kan downloades eller bestilles på instituttets hjemmeside, som nævnes i faktaboksen.

Her skal de kunne hente hjælp og inspiration, da kommunerne jo får ansvaret for en stor del af

forebyggelsen, når Strukturreformen bliver virkelighed den 1. januar 2007. o

Rapportens risikofaktorer Rygning, alkohol, stofmisbrug, fysisk inaktivitet, overvægt, usund kost, usikker sex, forhøjet blodtryk, arbejdsulykker, arbejdsbetingede lidelser, psykisk arbejdsbelastning, passiv rygning, hjemme- og fritidsulykker, trafikulykker, svage sociale relationer og uddannelse. Sundhedsstyrelsen: www.sst.dk Statens Institut for Folkesundhed: www.si-folkesundhed.dk

��

Af Charlotte Søllner Hernø csh@raskmagasinet.dk

Forening for alle med blærekræft eller blærepolypper En kreds af indsjæle har stiftet en patientforening for mænd og kvinder, som har fået diagnosen blærekræft eller har fået konstateret blærepolypper. Foreningens navn er Blæreforeningen. Overset kræftsygdom Blærekræft er en sygdom som aldrig har haft den helt store bevågenhed blandt læger, politikere og i befolkningen som helhed. Heller ikke selv om der årligt konstateres omkring 1.600 nye tilfælde. Efter behandling skal patienterne til kontrolundersøgelser 2 til 4 Blæreforeningen afholder informationsmøde torsdag den 25. januar kl. 19.00 hos Kræftens Bekæmpelse på Strandboulevarden 49 på Østerbro i København. Tilmelding skal ske på tlf. 45 93 51 51 eller via mail til lyngby@cancer.dk. Det er gratis at deltage i informationsmødet. Hvis du vil meldes ind i foreningen, kan det ske ved at sende en mail til samme adresse. Det årlige kontingent er kun 150,- kr.

gange om året – resten af livet. Det betyder dels, at sygdommen er belastende for patienterne og dels at sygdommen er dyr for samfundet. Hver patient koster i gennemsnit dobbelt så meget som patienter med blærehalskræft. Foreningen har to formål Formålet med patientforeningen er at udbrede kendskabet til sygdommen til patienterne, de pårørende og til behandlere i sundhedssektoren. Foreningen skal konstituere et netværk at patienter, der kan kommunikere med nye patienter. Ofte er det således, at patienterne kun vanskeligt får svar på deres mange spørgsmål til lægerne. ”Man får langt bedre information fra andre patienter”, siger Carsten Elgstrøm, en af foreningens stiftere. ”Ingen læge har kunnet give mig så gode og tilfredsstillende informationer om og forklaringer på blærekræft, som jeg har oplevet andre patienter kan”. Et andet og ikke mindre væsentligt formål med foreningen er at danne en pressionsgruppe, der kan råbe politikerne op, så sygdommen kommer mere

i fokus og der allokeres flere midler til forskning i behandlingen af blærekræft. Informationsmøde for alle i januar Foreningen har etableret et samarbejde med Kræftens Bekæmpelse, som lægger lokale til informations- og netværksmøder. Det næste informationsmøde finder sted i slutningen af januar. Man kan melde sig ind i foreningen allerede nu eller møde op i januar for at høre nærmere. Tilmelding er dog tilrådelig af hensyn til traktement. o

Efter undersøgelse skal en del patienter tisse meget ofte.

Informationsmøde for patienter med polypper eller blærekræft Blærekræft er en af de mest belastende sygdomme både for patienterne og sundhedsvæsnet, og der er behov for at sætte mere fokus på denne sygdom.

Mødet a�oldes: Torsdag den ��. januar �� kl. ��.�� – ��.��

På mødet vil der være oplæg fra lægelig specialist samt oplæg fra en kræftpatient, som fortæller om sine erfaringer fra et sygdomsforløb med blærekræft.

Kræftens Bekæmpelse Kantinen (Ind ad hovedindgangen, lige frem til receptionen på højre hånd) Strandboulevarden �� København Ø

Patientforeningens formål og fremtid vil blive gennemgået. De fremmødte opfordres til at stille spørgsmål, og der vil være en drøftelse om fordelene ved at være med i en patientforening, der arbejder med de problemer, patienterne med denne sygdom oplever.

��

Tilmelding og yderligere information ved henvendelse til kræftrådgivningen på nedenstående telefonnummer Kræftens Bekæmpelse Kræftrådgivningen i Københavns Amt Tlf. �� Lyngby@cancer.dk www.cancer.dk

Af Charlotte Søllner Hernø csh@raskmagasinet.dk

Urologer fik klar besked i Lissabon Urologer fra hele Europa har i november været samlet i Lissabon i Portugal til et europæisk interaktivt forum om blærekræft. Blærekræft er blandt de fem hyppigste kræftformer hos mænd, men er helt nede på 10. pladsen for kvinders vedkommende. Selv om forekomsten har været stigende især hos mænd frem til 1990, så har udviklingen over tid i dødeligheden for mænd ikke fulgt forekomsten. For mænd er dødeligheden stagneret, selv om forekomsten er steget. Internationalt ser det heller ikke ud til, at der er markante forskelle. Til gengæld ved man, at rygning øger risikoen for blærekræft. En tredjedel af alle blærekræfttilfælde tilskrives tobaksrygning. Nu er blærekræft og kræft i det hele taget mange år om at udvikle sig, men på længere sigt burde det slå igennem, at langt mange færre mennesker ryger i dag i den vestlige verden.

Andre faktorer der øger risikoen for at få blærekræft Udover tobaksrygning så mener forskere, at hårfarvning muligvis øger risikoen for at få blærekræft, ligesom visse erhverv ser en højere forekomst. Arbejdere i farvestofindustrien, malere, chauffører, frisører og trykkere har en øget risiko. Blærekræft kan være en ret aggressiv kræftsygdom, idet den relative overlevelse efter fem år er 69% for mænds vedkommende. Relativ overlevelse betyder, at de, der er døde af andre årsager ikke tælles med. Imidlertid er en videnskabelig undersøgelse af en ny metode til at opdage blærekræft sat i gang bl.a. i Danmark. Et flourescerende stof, Hexvix, sprøjtes ind i blæren og ved efterfølgende undersøgelse med blåt lys, fremstår celleforandringer og kræftceller som lysende røde områder. Selv meget små kræftområder kan derfor ses og dermed fjernes.

Klar besked til lægerne Blærekræft har trods sin store forekomst blandt mænd dog ikke den store bevågenhed hverken blandt læger eller blandt politikere, som er med til at sikre bevillinger til behandling. En mulig forklaring kan være den en anonym læge kom med, om at der ikke skabes mange helte blandt kirurger, som opererer for blærekræft, fraset dem, der udfører de relativt få operationer, hvor blæren fjernes. Det er patienterne vel egentligt også ligeglade med. De ønsker optimal behandling og svar på deres mange spørgsmål. Men tilsyneladende kan kommunikationen mellem læger og patienter være betydeligt bedre. På mødet i Lissabon var udgiveren af RASK, Carsten Elgstrøm, en sjælden fugl, idet lægekongresser som regel kun har læger som deltagere. Carsten Elgstrøm var inviteret med for at fortælle om sine personlige oplevelser som blærekræftpatient og om nødvendigheden af at danne en patientforening for blærekræftramte i Danmark. ”Ingen læge har kunnet give mig så gode og tilfredsstillende informationer om og forklaringer på blærekræft, som jeg har oplevet andre patienter kan. Det er derfor af stor betydning at danne en patientforening for denne egentligt ret oversete gruppe kræftpatienter i Danmark”. Efter oplægget kom adskillige læger hen til Carsten Elgstrøm for at takke for den øjenåbner det var, at han sagde tingene ligeud. Det gav stof til eftertanke, sagde de. Forhåbentligt også til handling. o

Blærekræft rammer mellem 1.200 og 1.400 mænd om året. Tallet for kvinder ligger mellem 400 og 500 tilfælde. Blærekræft udgør 8,7% af alle kræftformer for mænd og 2,8% for kvinder. Læs mere på www.cancer.dk

GE Healthcare inviterede i november europæiske urologer til Lissabon. Mødet fandt sted i det fornemme palæ, Pestana Palace.

Har du mistet håret? Hos Toftild finder du Nordens største udvalg af parykker. Både færdiglavede og skræddersyede. Vi leverer alternativt hår til såvel private som til amt og kommune og har stor specialviden inden for både permanente og midlertidige hårløsninger. Individuelt fremstillede parykker er vores speciale herunder også “Hår For Livet”. Klik ind på vores hjemmeside og få mere at vide:

www.parykker.dk

Budolfi P lad s 9 • 9 00 0 Aa lborg

98 10 32 1 1

www.parykker.dk

Af Charlotte Søllner Hernø csh@raskmagasinet.dk

Blodprop i hjertet Hvad betyder det egentligt, når man får en blodprop i hjertet? Hvor sidder blodproppen og hvorfor får man det? En blodprop i hjertet betyder, at en af de årer, der forsyner selve hjertemuskulaturen med ilt er blevet tilstoppet. Disse årer kaldes kranspulsårer. Hvert år bliver omkring 16.000 personer ramt af en blodprop i hjertet. Dobbelt så mange mænd som kvinder rammes. Som regel opstår en blodprop i hjertet, fordi man i forvejen har en åreforsnævring. Åreforsnævringen, som egentlig er en fedtaflejring, starter allerede i 20-årsalderen og udvikler sig gradvist med alderen. Forsnævringen gør, at blodårernes normalt glatte inderside bliver mere ujævn. Hvis der går hul på en forsnævring indvendig i en kranspulsåre, vil blodpladerne straks forsøge at udbedre skaden, ligesom hvis der var tale om en rift på huden. Når blodpladerne klumper sig sammen, dannes en prop af blod, der lukker kranspulsåren. Det er det, der kaldes en blodprop. Hvordan føles det, når man får en blodprop? Hvis man pludseligt oplever meget stærke smerter bag brystbenet, kan der være tale

om en blodprop i hjertet. Ofte vil der også være tale om udstråling af smerterne til venstre arm, men de kan også stråle ud til højre arm, hænderne, underkæben, maven, ørene eller ryggen. Man kan samtidigt blive svimmel eller besvime. Det er selvsagt vigtigt, at man øjeblikkeligt kommer under lægebehandling, dvs. der skal ringes 112. Lægen stiller diagnosen på baggrund af et hjertediagram og blodprøver. Hvis det viser sig, at der er tale om en blodprop, vil man blive sat i medicinsk behandling eller muligvis få tilbudt en såkaldt ballonudvidelsesbehandling. Behandlingen nedsætter risikoen for at dø og følgevirkninger formindskes ligeledes. Det helt afgørende er dog, at behandlingen sættes i gang så hurtigt som muligt, hvilket i praksis vil sige helt ned til 30 minutter efter blodproppen er opstået. Hvordan forebygger man en blodprop? Hjerteforeningen har oplistet 8 farlige forhold, som har indflydelse på risikoen for at udvikle åreforsnævnring og som man selv kan gøre noget ved. Arvelig disposition kan man ikke selv gøre noget ved, men man kan påvirke de vigtige risikofaktorer: • • • • • • • •

Rygning Forhøjet kolesterol Usund mad For lidt motion Højt blodtryk Sukkersyge Svær overvægt/fedme på maven Stress

Det er slet ikke så svært og belønningen er stor Man kan forebygge åreforsnævring ved at sætte aktivt ind på at ændre sine

Hjerteforeningen har udgivet en række bøger, som kan købes enten hos Hjerteforeningen i eller i Webbutikken via hjemmesiden. Derudover kan man rekvirere en række gratis foldere.

Hjertet set forfra. De mange kranspulsårer ses som årer uden på hjertemuskulaturen.

dårlige vaner. Og en af de værste er rygning. Rygere har mere end dobbelt så stor risiko for at få blodpropper som ikke rygere. Rygning både forårsager og forværrer åreforsnævring. Kolesterol kommer dels ind i kroppen via den mad, vi spiser, og dels fra leveren, som danner kolesterol. Det sidste kan man ikke selv påvirke, mens indtag af mættet fedt, som påvirker kolesteroltallet, kan begrænses. Det mættede fedt findes især i kød, smør, ost, margarine og fede mælkeprodukter. Ved at begynde at motionere kan man påvirke flere risikofaktorer. Man kan dels tabe sig ganske gradvist, opleve et faldende blodtryk og dels vil motionen i sig selv betyde, at de trænede muskler bliver bedre til at optage ilt fra blodet. Hjertet vil allerede efter kort tid blive mindre belastet under motionen. Ved at motionere kan man også gradvist blive mere motiveret for at spise sundere. Endelig virker motion også ret ofte afstressende. Men husk at bygge din form op ganske langsomt. Tag det stille og roligt og få integreret motion som et naturligt led i hverdagen. o

Hjerteforeningen har en omfattende hjemmeside, hvor du kan få mere at vide. Du kan også melde dig ind i hjerteforeningen for 145,- kr. om året. For det beløb får du bl.a. foreningens blad, Hjertenyt, tilsendt fire gange årligt. Se mere herom på www.hjerteforeningen.dk

Af Charlotte Søllner Hernø csh@raskmagasinet.dk

Skønne kogebøger fra Hjerteforeningen God, velsmagende mad er ikke ensbetydende med smør, fedt og piskefløde i store mængder. Mindre kan gøre det og også så mænd synes om det. Hjerteforeningen har udgivet to skønne kogebøger, Hjertens god mad og Mad til Rigtige Mænd. Kogebøgerne indeholder begge to gode og hjerterigtige råd, som vi alle uden undtagelse har godt af at blive mindet om. Især skal Hjertens God Mad fremhæves for sin punktering af utallige myter. At man skal spise efter sin blodtype afvises for eksempel, idet blodtypen ingen betydning har for, hvilken mad man bør spise. Det samme gælder myten om, at kartofler feder. Det gør de ikke. Kartofler er derimod en af de fødevarer, som giver størst mæthed pr. kalorie. De ledsagende fotos i Hjertens God Mad er i øvrigt i særklasse. Æstetiske, smukke og meget appellerende. Det viser sig da også, at det er nogle af landets bedste fotografer, som har fotograferet de appetitlige retter. Hjertens God Mad Opskrifterne i Hjertens God Mad er af såvel traditionelt tilsnit som meget moderne – fra bøf bearnaise, burger og ossobuco

til japansk oksekødsgryde, kalvekrebinetter med melonsalat og braiseret lammeskank i øl. En opskrift på skinkesnitsler foreslår et bragende godt tilbehør af snittet løg og æble, som svitses i olie. Dernæst tilsættes saften af en appelsin og et par spiseskefulde ahornsirup. Smagen er genial sammen med svinekød. Det er simpelt og enkelt og alligevel nytænkende. Det er blot med at få idéen. Og sådan er kogebogen hele vejen igennem. Pragtfuld bog, som kun kan anbefales alle, der savner gode idéer til sund mad alle ugens dage. Mad til Rigtige Mænd Den lidt mindre kogebog, Mad til Rigtige Mænd, supplerer Hjertens God Mad på fortrinlig vis. Der er ingen tøseretter, hvis man lige ser bort fra fiskefrikadeller. Alle retter er rigtige manderetter med kød og tilbehør, som f.eks. barbecuekylling med cole slaw, stegt medister med stuvet spinat, stegt flæsk (jo, det er rigtigt) med persillesovs og gule ærter med nakkefilet. Det lyder meget traditionelt, men er det faktisk ikke, idet der er justeret blandt ingredienserne, så alle retter er fuldt ud forsvarlige, hvis man skal have hjertevenlig mad. Hakkebøf med bløde løg laves selvsagt af fedtfattigt, hakket oksekød, men ret så genialt tilberedes de bløde løg, der ellers normalt kan suge voldsomt meget fedtstof til sig, på en smart måde. De skiveskårne løg svitses klare i meget lidt flydende margarine. Så tilsættes et par spiseskefulde vand og måske senere et nip sukker, så løgene karamelliserer. Denne måde at tilberede bløde løg på er smagsmæssigt fuldt ud på højde med traditionel fremgangsmåde. Med Mad til Rigtige Mænd i Hånden er der ikke længere nogen undskyldning for ikke at spise sundt.

HJERTENS GOD MAD 200 sider, indbundet udgave 275,- kr. (medlemspris 199,- kr.) MAD TIL RIGTIGE MÆND 74 sider, med spiralryg 125,- kr. (medlemspris 98,- kr.)

Bøgerne kan købes hos mange boghandlere rundt omkring i landet, evt. kan de bestilles hjem. Kogebøgerne kan også købes direkte hos Hjerteforeningen via webbutikken på www.hjerteforeningen.dk

�� L

��

Af Charlotte Søllner Hernø csh@raskmagasinet.dk

Hvornår skal man søge læge? Når man observerer et sår, som ikke synes at ville læge, har rødlige pletter, som skaller og forandringer af enhver art, skal man undersøges af en læge. Opsøg hellere din læge en gang for meget end en gang for lidt.

Hudkræft fjernes med rødt lys - ikke skalpel En revolutionerende behandlingsform betyder, at mange hudkræftpatienter ikke længere behøver at blive opereret med tydelige ar til følge. Norge er af de fleste danskere først og fremmest kendt for myseost, Holmenkollen, langrendski og olie. Norge huser imidlertid også en medicinalvirksomhed, PhotoCure ASA, som indtil videre nu har to godkendte produkter på markedet i Danmark og store dele af den øvrige verden : Hexvix, som bruges til at diagnosticere blærekræft (omtalt i RASK nr. 1/2006) og Metvix, som anvendes i behandlingen af flere hudkræftformer. Begge produkter er baseret på den samme fotodynamiske teknologi, som er udviklet af forskere og læger på Det Norske Radium Hospital i Oslo, det mest vidtspændende cancer center i Nordeuropa.

Hudkræft hurtigst voksende blandt yngre Hudkræft er den hurtigst voksende kræftform først og fremmest blandt yngre kvinder i USA. Men hudkræft er også i voldsom vækst i Danmark, Norden, Europa og Australien, i lande hvor der er en høj forekomst af lyshudede mennesker. Der konstateres flere tilfælde blandt de veluddannede og blandt mennesker, som altid arbejder udendørs, f.eks. landmænd og fiskere. Mennesker med mørk hud udvikler dog også hudkræft. Sorte, asiater, indianere og folk i den spansktalende verden udvikler ganske vist i mindre grad hudkræft, men dør til gengæld oftere af den. Årsagen er, at når der konstateres hudkræft, er den ofte mere aggressiv og diagnosticeres på et sent tidspunkt. Mørkhudede skal altså i lige så høj grad som lyse sørge for at beskytte sig mod solens skadelige stråler ved at bruge solcreme med

Før Tidligere var den eneste mulighed at få fjernet hudkræft ved operation med grimme ar til følge.

beskyttelsesfaktor. Som en ekstra krølle skal det også lige nævnes, at selv vore husdyr kan blive solskoldet og udvikle hudkræft. Næsen, ørerne og maven med lidt eller ingen behåring er sårbare steder. Fotodynamisk terapi - PDT Den hyppigst forekommende hudkræfttype er basalcellehudkræft, også kaldet almindelig hudkræft, aktiniske keratoser, som er hudkræftforstadier, modermærkekræft og pladeepitelkræft. Den nye behandlingsmetode, fotodynamisk terapi (PDT), kan anvendes til at behandle almindelig hudkræft og aktiniske keratoser, men anbefales ikke til modermærkekræft og pladeepitelkræft. Behandling af almindelig hudkræft og forstadier til hudkræft sker på dermatologiske afdelinger eller på hudklinikker i hele landet af uddannede hudlæger. Behandlingen foregår i to trin.

Efter

Hudkræft tilfælde før og efter fotodynamisk behandling med Metvix. Fotos : Kari Saarinen, Finland og PhotoCure ASA.

Metvix®- Illustration på celleniveau Risikofaktorer for udvikling af hudkræft er radioaktiv stråling, arsenik, andre kemiske forbindelser og visse hudsygdomme, men først og fremmest sollys. Vi har alle en ”solkonto” for, hvor megen sol vi kan tåle. Overtræk af kontoen kan i værste fald give hudkræft. Så i modsætning til hvad mange tror, kan huden ikke trænes op til at tåle mere og mere sol. Jo mere sol man har været udsat for gennem livet, jo mindre sol har man derfor tilbage til disposition. Den største betydning for senere solskader har den mængde sol, vi har været udsat for de første 20 leveår og antallet af forbrændinger. Det kan derfor ikke gentages ofte nok, at alle børn og unge skal beskyttes i særlig grad, ligesom voksne skal beskytte alle udsatte steder som ansigt, arme, bryst m.v. og undlade at opholde sig i solen mellem kl. 12 og 15, mens solens stråler er mest skadelige.

Først smøres Metvix cremen, der indeholder stoffet methylaminolevulinat, på hudforandringen efter fjernelse af skæl og eventuelle skorper. Cremen smøres på selve hudkræften og på 5-10 mm af den omgivende hud. Det indsmurte område tildækkes med en forbinding i 3 timer. Herefter fjernes forbindingen og som trin to belyses det behandlede område med almindeligt rødt lys i ca. 10 minutter. Hemmeligheden bag metoden er, at stoffet i Metvix trænger ind i de syge kræftceller, hvor det ophobes. Resultatet er en akkumulering af fotoaktive porphyriner (PAP). Når huden belyses med rødt lys danner PAP reaktivt oxygen (ilt) inde i de enkelte

Kræft i huden udgjorde i 2000 21,4 % af alle kræfttilfælde hos mænd og 22 % hos kvinder. Risikoen for at mænd får hudkræft inden de bliver 75 år er 7,9 %. Risikoen for at kvinder får hudkræft inden de bliver 75 år er 8%. American Academy of Dermatology opgiver, at over 10 millioner amerikanere bliver ramt af almindelig hudkræft hvert år. En undersøgelse har bekræftet, at der ikke er sket væsentlige ændringer i amerikanernes adfærd gennem de sidste to årtier. Amerikanerne opholder sig mere og mere udendørs, beskytter ikke huden i tilstrækkeligt omfang og synes generelt, at solbrændthed er et udtryk for sundhed.

Metvix®

Rødt lys

Fotoaktive stoffer

Frigjort ilt

Celle destruktion

Huden påføres Metvix og bestråles med rødt lys. Den dannede ilt slår kræftcellerne ihjel uden at beskadige det raske væv. Illustration : PhotoCure ASA.

cancerceller, som således elimineres, mens de sunde hudceller efterlades ubeskadigede. Behandlingen er ofte helt smertefri, mens nogle patienter kan få en varm og stikkende følelse. For nogle få patienter kan behandlingen være decideret smertefuld. Efter behandling med Metvix og rødt lys Umiddelbart efter man er blevet behandlet med Metvix og lysbehandling skal man undgå stærkt lys, både solens stråler og lys fra en stærk lampe. Huden bliver rød og lidt hævet og der kan forekomme vabler og sår. Såret beskyttes med forbindinger. Sårhelingen kan tage fra to til fire uger og efterlader

huden lidt rødlig eller forbigående brunlig. Behandlingen efterlader dog hovedsageligt ingen ardannelse og er derfor indlysende at foretrække, når der er tale om almindelig hudkræft i ansigt, på arme og bryst m.v. Overfladiske forstadier kan ofte nøjes med en behandling, mens andre tilfælde behandles to eller flere gange. Tidligere var behandlingstilbuddet alene kirurgisk fjernelse af de angrebne område med tydelig ardannelse til følge. Nu findes der altså en godkendt, sikker og ikke kirurgisk metode, som efterlader huden pæn og med et godt kosmetisk resultat. o

Har danskerne forstået budskabet? Hvis man spørger Anja Philip, projektchef i Kræftens Bekæmpelse, så er svaret på spørgsmålet meget kort. ”Nej, det har de ikke,” forklarer hun. ”Danskerne er ganske vist blevet opmærksomme på, at der er noget med solen. Der er en øget opmærksomhed, men ikke blandt alle grupper. Alt for mange mennesker går stadigvæk i solarium og solbader. Og de meget unge har tilsyneladende heller ikke forstået budskabet.” Hvor vigtigt det end er at advare mod solens skadelige stråler, så mener Anja Philip dog også, at solen er vigtig for os. Og det skal vi huske. Dannelsen af D-vitamin sker som bekendt, når huden bliver påvirket af solen. Men når det så er sagt, så giver Anja Philip klart udtryk for, at vi skal tænke os om : ”Vi skal omgås solen i Danmark med sund fornuft. Man skal tage sine forbehold i middagstimerne. Og så skal man være ekstra påpasselig, når man rejser mod sydlige himmelstrøg .” o

Af Charlotte Søllner Hernø csh@raskmagasinet.dk

Et bjæf der kan høres I oktober måned blev dørene slået op for et nyt initiativ på Mercandiagården i Ishøj. Gården danner rammerne for en ny nonprofit forening, Dansk Handicap Service- Socialhunde (DHSS), hvis formål er træning af service-, social og attackhunde, som handicappede kan ansøge om at få tildelt. Service-, social- og attackhunde Mange handicappede, hvis ikke de fleste, må se deres udfoldelsesmuligheder stærkt begrænsede, og det er derfor af stor betydning at få hverdagen til at fungere med så få barrierer som muligt. Hunde kan hjælpe på et utal af måder, men de skal selvfølgelig være både egnede og veltrænede for at kunne fungere i samklang med et handicappet menneske.

Vivi Henriksen uden hvem Dansk Handicap ServiceSocialhunde aldrig var blevet en realitet.

Servicehunde er, udover at være en god social støtte, trænet til at kunne hente og bringe ting, samle tabte ting op, åbne og lukke døre, tænde og slukke lys m.v. Socialhunde fungerer som bindeled til omverdenen og giver tryghed til både børn og voksne. Kravet til en socialhund er, at den er meget lydig og har et venligt og meget omgængeligt temperament. Attackhunde er hunde, der er trænet til at give signal før et epileptisk anfald, insulinchok eller lignende. Dansk Handicap Service-Socialhunde Dansk Handicap Service-Socialhunde er blevet en realitet takket være en stor gruppe frivillige, midler tildelt af Socialministeriet på foranledning af Dansk Folkeparti og takket være Vivi Henriksens erhvervelse af Mercandiagården i 2003. Vivi Henriksen grundlagde i 1996 sammen med sin mand, Per Henriksen, STH – Servicehunde til Handicappede, som i dag kører videre uden Vivi Henriksens deltagelse. Men hjertet banker stadigvæk for hundene og for de mange handicappede, som via en specialtrænet hund kan få hjælp

og livskvalitet i dagligdagen. Vivi Henriksen har skabt forudsætningerne for, at den nye forening kunne blive en realitet, men har nu overdraget den daglige ledelse til en kapacitet på området og nøjes selv med beskedent at sidde i bestyrelsen. En ildsjæl som af et oprigtigt hjerte ønsker at gøre en forskel Mercandiagårdens daglige leder er Susanne Rubini, som har en solid baggrund som træner, instruktør, opdrætter og som ansat i Dansk Kennel Klub gennem 17 år. ”Det har altid været et ønske for mig at kunne gøre en forskel, at beskæftige mig med noget, der giver mening. Jeg har igennem mange år været klar over, at hunde kan gøre hele forskellen. Jeg har på tæt hold oplevet sklerosepatienter og unge såvel som ældre, som har været henvist til et liv i kørestol. Jeg har på den måde et nært forhold både til hunde og til det at være handicappet,” forklarer Susanne Rubini idet hun ivrigt fortsætter: ”Hunde skaber dialog med folk. Handicappede kommer i kontakt med andre mennesker på en helt anden måde via hundene. Hundene er isbrydere. For generelt er folk usikre over for det at tale med et handicappet menneske. De ved ikke rigtigt, hvordan de skal bære sig ad. I det hele taget er det nok et generelt problem, at de fleste har svært ved at tage kontakt til andre mennesker. Men når man, handicappet eller ikke handicappet, har en hund, så ændres billedet med det samme.” Forholdet mellem hund og ejer er unikt Når en handicappet får tildelt en socialeller servicehund, så ænder det naturligvis ikke på behovet for hjælpetimer fra andre mennesker. Dyr er ikke er erstatning for den menneskelige hjælp, selv om hundene f.eks.

Når man er blevet godkendt til at modtage f.eks. en servicehund, får man tildelt hunden helt gratis. Foder og forsikring betaler man selv, mens dyrlægeregninger og receptpligtig medicin dækkes af foreningen så længe hunden er servicehund. Hunden og den handicappede følges løbende nøje, ligesom det er muligt for den handicappede at tage sin hund med til leg og træning på Mercandiagården. Stedet er udstyret med en specialindrettet agilitybane, som er flisebelagt. En kørestolsbruger kan derfor let følge sin hund rundt på banen. Dansk Handicap Service-Socialhunde kan kontaktes på tlf. 29601403 eller læs mere på www.dhss.dk godt kan hjælpe med at tage tøj af. At få tøj på kræver derimod et menneskes hjælp. Men hunde kan noget intet menneske kan, siger Susanne Rubini. ”En hund er altid glad og hengiven over for sin ejer. Forholdet mellem hund og ejer er unikt. Intet menneske kan erstatte den kontakt.” På nuværende tidspunkt er man i gang med træning af 6 servicehunde og der er allerede ansøgere til både service- og socialhunde. Hundene udvælges tidligt som små hvalpe ud fra ønskede egenskaber, som f.eks. en naturlig lyst til at ville samarbejde. En hund, som er udvalgt til at være servicehund og som måske senere i forløbet ikke helt viser sig at have de rigtige karakteristika, kan i stedet for bruges som socialhund. Hverken hundens eller trænernes indsats og store arbejde er derfor nogen sinde gjort forgæves. o

Trænere og hunde på Mercandiagården i Ishøj. Susanne Rubini, som er foreningens daglige leder, står i midten.

Af Kjeld Vang redaktionen@raskmagasinet.dk

Et godt liv - som ædru alkoholiker ”Jeg er et levende eksempel på, at man kan få et nyt og bedre liv efter en Minnesota-behandling. Derfor kan jeg give håb til andre, der er fanget i afhængighed af alkohol”

anmark lærte ham at kende som den altid korrekte og skarpsindige filmanmelder på DR’s filmprogram ”Bogart”, hvor han var vært i hele 17 år fra 1985-2002. I mange år vidste kun en snæver kreds, at Ole Michelsen kæmpede med et alkoholproblem. Et problem, der blev stadigt større og som førte ham ud i en konstant kamp med de indre dæmoner, han senere fortalte om i bogen ’Den dansende dæmon’, der beskrev hans mange år i alkoholens vold. I dag kender hele Danmark Ole Michelsen som journalist og forfatter – og som tørlagt alkoholiker i nu 15 år. En alkoholbehandling efter Minnesota-modellen på Behandlingscenter Tjele i Midtjylland gav Ole Michelsen et helt nyt liv – uden alkohol. Et meget bedre liv, vel at mærke. Alkoholisme er en sygdom ”Som alle alkoholikere benægtede jeg problemets omfang, og jeg var vildt skeptisk den første tid i behandlingen. Men jeg fik efterhånden øjnene op for, at jeg lider af den sygdom, der hedder alkoholisme. En sygdom, som jeg i øvrigt har tilfælles med mange tusinde andre danskere. Jeg er bare så heldig, at jeg har erkendt min alkoholisme og derfor kan vælge at holde min sygdom i skak ved at leve helt uden alkohol,” siger Ole Michelsen, der har valgt at bruge en god del af sit nye liv til at fortælle om alkoholisme og arbejde for at udbrede kendskabet til Minnesota-modellen. ”Jeg er hverken terapeut eller alkolog, men jeg går jo nu på 15. år rundt som et levende eksempel på, at man kan få et nyt og rigere liv som ædru alkoholiker. Jeg kender problemet fra egen krop og sjæl, og jeg har som journalist, forfatter og foredragsholder erfaring i at sætte ord på et problem, som mange – herunder læger, psykologer og andre profesionelle behandlere - har svært ved at tale om. Jeg ved, hvor desperat man kan være, når man er fanget i et alkoholmisbrug, som man ikke kan se nogen vej ud af. Jeg ved, at der faktisk findes en vej ud. Det kan jeg fortælle dem, som er fanget i deres afhængighed. Og måske kan jeg få den store glæde at hjælpe dem på vej,” siger Ole Michelsen. Ingen udenomssnak ”Men jeg kan kun hjælpe dem, hvis de er parat til det. Alkoholikeren skal erkende, at han er afhængig af alkohol og ikke kan styre sit eget liv. Det hjælper ikke at snakke udenom og lede efter årsager i en ulykkelig barndom eller i et stresset arbejdsliv. Skal jeg hjælpe, er jeg nødt til at skære igennem og sige tingene, som de er : Nogle af os har en sygdom, som gør os ude af stand til at styre alkohol. Derfor skal vi forstå og acceptere, at vi kun får et bedre liv, hvis vi lever helt uden alkohol. Det er kernen i Minnesota-modellen, som har hjulpet mig og mange tusinde alkoholikere over hele verden.”

”Jeg ved, hvor desperat man kan være, når man er fanget i et alkoholmisbrug, som man ikke kan se nogen vej ud af. Jeg ved også, at der faktisk findes en vej ud. Det kan jeg fortælle dem, som er fanget i deres afhængighed. Og måske kan jeg få den store glæde at hjælpe dem på vej” siger Ole Michelsen, som hele Danmark lærte at kende som vært på DR’s filmmagasin ’Bogart’.

Ole Michelsen har beskrevet sin ”karriere” som alkoholiker og sit liv efter Minnesota-behandlingen i bogen ’Den dansende Dæmon’ (Lindhardt & Ringhoff). Han har udgivet flere andre bøger, bl.a. den roste novellesamling ’Natten har tusinde øjne’ (2002), og han er en meget benyttet foredragsholder, der foruden at tale om alkoholisme og alkoholbehandling også fortæller sit livs store passion: Film. o

Alkoholisme og behandling Sundhedsstyrelsen vurderer, at mere end 200.000 danskere har udviklet en afhængighed af alkohol, som kræver professionel behandling. Alkohol er direkte eller indirekte årsag til hvert 20. dødsfald i Danmark. I Danmark har alkoholbehandling efter Minnesota-modellen været kendt i mere end 20 år, og mange tusinde alkoholikere holder sig i dag ædru efter at have gennemgået behandlingen. Læs mere på www.minnesotagruppen.dk.

Af Charlotte Søllner Hernø csh@raskmagasinet.dk

Penicillin – en af de vigtigste opdagelser Uden penicillin ville mange af os slet ikke have oplevet at blive voksne. En rift, et sår eller en lungebetændelse ville før Alexander Flemings opdagelse af penicillinen i værste fald have betydet døden. Penicillin blev opdaget i 1928 af den skotske bakteriolog Alexander Fleming ved et rent held. Skimmelsvamp var ved et uheld røget ned i en petriskål med stafylokokbakterier. Fleming, som gennem en stor del af sin karriere arbejdede på at finde muligheder for behandling af sårinfektioner, opdagede at bakterierne rundt om skimmelsvampen døde. Imidlertid var det først mod slutningen af 2. Verdenskrig, at to engelske læger, som arbejdede i USA, var i stand til at sætte en større produktion i gang, så der var nok til at behandle soldaterne. I Danmark var det patologen dr.med. Kai Adolf Jensen, der var pioner i fremstillingen af penicillin. Under 2. Verdenskrig fremstillede han det første danske penicillin, uafhængigt af udlandet. Et vidundermiddel Penicillin, som er en af flere typer antibiotika, virker kun på bakterier og ikke på virus. Det betyder, at for eksempel forkølelser og influenza ikke kan behandlers med penicillin. Når det så er sagt, så er det stadigvæk et faktum, at penicillin på mange måder forandrede verden. Hvor mennesker før døde af småsår og luftvejsinfektioner, kan man i dag behandle rigtig mange betændelser. Ligeledes behandles hjernehindebetændelse (menigitis), lungebetændelse, store bylder eller knoglebetændelse med penicillin. Faktisk er midlet så effektivt, at det i lange perioder og især naturligvis umiddelbart efter det blev

opdaget, har været opfattet som et vidundermiddel, der virkede mod hvad som helst. Det har på lang sigt fået konsekvenser. Bagsiden af medaljen En af de alvorlige konsekvenser ved brug af specielt bredspektret antibiotika er, at der er dukket nye bakteriekulturer op, som er resistente over for flere medikamenter. Et eksempel er den multi resistente stafylokokinfektion (MRSA, som egentligt betyder methicillin-resistent Staphylococcus aureaus), man kan få på hospitaler, hvis man er meget uheldig. Heldigvis endnu især i udlandet. Det er derfor ikke så mærkeligt, at flere læger kan synes som om de er tilbageholdende med at ville udskrive recepter på penicillin. De skal de også være. Eksempelvis forventer mange patienter, at de kan få penicillin mod halsbetændelse bare sådan uden videre. Det kan de ikke nødvendigvis. Det forholder sig nemlig sådan, at halsbetændelse kan skyldes både bakterier og virus, hvor penicillin altså kun virker mod halsbetændelsen i det ene tilfælde, men ikke i det andet. o

Swop dig i form! Hvad udretter Swopper stolen? Med Swopper træner du ryg, hofter, knæ m.m., når du sidder ved din arbejdsplads. Din ryg får den rette holdning uden du tænker over det. Du opnår bedre blodtilførsel til musklerne. Swopper tilpasser sig dig, følger dine bevægelser. Betræk i originalt italiensk Alcantara®. Udstillet på Museum of Modern Art i New York. Designer: Henner Jahns.

Prøv *gratis i 14 dage

”På den moderne arbejdsplads er Swopper et godt valg for folk, der både ønsker at træne deres muskler og forebygge skader”. Ergoterapeut Susanne Hald.

Store mængder antibiotika bruges også til andet end behandling af mennesker. F.eks. til behandling af syge dyr, som vækstfremmere i foder eller til eliminering af organismer i fødevarer. Dette fremmer resistensudviklingen i bakterier i eller i nærheden af landbrugsbesætninger. Der er allerede på nuværende tidspunkt hos dyr fundet eksempler på resistente bakterier, som er sprunget over på mennesker.

Bestil din prøvestol på www.swopper.dk og swop i morgen. *Retur porto må påregnes hvis du ikke ønsker at beholde stolen.

Jørgen P. ApS . Bjerringbrovej 143 · 2610 Rødovre Tlf. 44 94 52 44 e-mail: jp@jpe.dk

Venteværelset

Sudoku

Find kodeordet i kryds og tværs opgaven og send kuponen til RASK. Der trækkes lod blandt alle rigtige besvarelser. I denne udgave af RASK har vi store og flotte præmier fra Skagenfood på højkant.

1. præmie:

Luksuspakke, som indeholder 600 g fisk udvalgt i forhold til sæson og kvalitet. I pakken kan der f.eks. være skærising, rødtunge, kulmule, frisk tun, havkat, rødspætte, lange eller lyssej. Der medfølger aktuel opskrift sammen med pakken. Præmien indeholder endvidere en grøn kasse, som passer nøje sammen med fiskepakken. Indholdet vil være 10-12 slags grønsager fordelt på rodfrugter, lettere grønsager, salater og krydderurter.

2. præmie:

Convenience kasse til 4 personer. Pakken indeholder 600 g fisk, 500 ml hjemmelavet fond eller sovs og et fisketilbehør. Pakken er næsten klar til brug, du skal blot varme op, stege og smage til. Så er der serveret. Læs mere om Skagenfood og de mange abonnementskasser på www.skagenfood.dk. Her kan du også tilmelde dig, så du 2-3 gange om måneden modtager et gratis nyhedsbrev fyldt med inspiration.

Sværhedsgrad : middelsvær

Vi skal have kuponen i hænde senest den 7. februar 2007. Send kuponen til :

RASK Magasinet Frydendalsvej 3 1809 Frederiksberg C Mrk. kuverten : Krydsord Læs mere om Skagenfood og de mange abonnementskasser på www.skagenfood.dk

Kryds og tværs

Telefonnummer

Postnr. og by

Adresse

Navn

Kontrolord

Af Charlotte Søllner Hernø csh@raskmagasinet.dk

Kanchanabure ved River Kwai et par hundrede kilometer fra Bangkok. Lagunen har det reneste og klareste vand. Selv om man ikke selv kan hoppe i vandet, er naturoplevelsen i sig selv underskøn.

Handicappede og dårligt gående til Thailand

Gert Kongensgaard, som har oprettet og driver Handi-Rejs-Thai formidlingsbureauet i Silkeborg.

”Jeg syntes, at der også var andre, der som jeg skulle have muligheden for at se Thailand”, siger Gert Kongensgaard. Et lille rejseformidlingsbureau, Handi-Rejs-Thai, i Silkeborg viser verden, at det at være handicappet ikke betyder, at man ikke har mulighed for selv at rejse ud og se andre dele af verden. Bureauet er startet op af Gert Kongensgaard, som selv er handicappet. Han ved derfor, hvordan det er at rejse, når man er handicappet, dårligt gående eller har brug for hjælpere.

Troede han skulle ende sit liv i kørestol Gert Kongensgaard fik som 10-årig konstateret en godartet svulst i hjernen, som imidlertid ikke kunne bortopereres. Et indsat dræn afhjalp kun til dels et stigende væsketryk i hjernen. De fysiske følgevirkninger begyndte for alvor at vise sig for omkring 6 år siden, hvor Gert Kongensgaard fik problemer med motorikken, med at gå. I begyndelsen af 2005 så det ud til, at han skulle ende i kørestol for evig tid. En ny operation samme år blev imidlertid en mirakuløs redning. Et nyt dræn blev indsat i hjernen og allerede en time efter var effekten fuldstændigt mærkbar. Gert Kongensgaard kunne gå igen, resulterende i gå-på-mod, fuld energi og kreativitet.

blev frivilligt tilbage, herunder også en handicappet mand i kørestol. Han bad Gert Kongensgaard om hjælp på vej hjem ad alternativ rute og han blev så glad for hjælperen, at han kort tid efter bad om, at Gert Kongensgaard rejste med som hjælper til Cuba og Sri Lanka. En annonce førte til flere ture som handicaphjælper. Disse rejser måtte dog opgives, da Gert selv blev kørestolsbruger.

Syntes andre også skal have mulighed for at opleve Thailand ”Efter den vellykkede operation i 2005 var det største ønske at komme ud og rejse igen”, fortæller Gert Kongensgaard. ” Jeg tog derfor til Thailand i to måneder. Og der så jeg så mange smukke steder og mødte så mange mennesker, der på forskellig måde kunne være behjælpelige, at idéen om at arrangere rejser for andre handicappede og dårligt gående blev født. Jeg syntes, at der også var andre, der som jeg skulle have muligheden for at se Thailand”.

Klar med rejser til Thailand til og med 2007 Handi-Rejs-Thai rejseformidlingsbureauet har nu rejser klar til Thailand hver måned frem til og med juni 2007. Der kan maximum være 20 deltagere på hver rejse, hvilket gør rejserne overskuelige for hvert enkelt. Der flyves med Thai Airways, som er et af verdens bedste flyselskaber og udrejse sker fra Københavns lufthavn. Rejserne indkluderer ophold og udflugter i Bangkok, ture og ophold på tømmerflåder på River Kwai og ophold i en lille fiskerby. Der vil for eksempel også være mulighed for at se graciøse thaidansere optræde og for at få livgivende massage til en beskeden pris. Alt sker naturligvis med ekstra tryghed. Allerede ved ankomsten til Thailand står der hjælpere parat til at tage sig af de gæster, der har brug for støtte og en hjælpende hånd og der er naturligvis dansk og engelsktalende guider med overalt. Der er tænkt på det hele. o

Jorden rundt som handicaphjælper Tanken om at rejse ud i verden er dog ikke af nyere dato. For ti år siden var Gert Kongensgaard på rejse i Venezuela. På vej hjem viste det sig, at flyet var overbooket. Gert og et par andre passagerer

Få yderligere information på tlf. 86 81 58 16 eller 40 56 34 16 Læs mere om Handi-Rejs-Thai på www.handi-rejs-thai.dk.

Erstatning ved personskade

Af Pia Stokvad Hansen Advokatfuldmægtig DINE Advokater

Når man har været ude for en ulykke er det ganske naturligt, at man først og fremmest koncentrerer sig om, hvordan man kan blive rask, komme tilbage til sin hverdag og sit arbejde. De fleste tænker først senere på, at de muligvis som følge af ulykken er berettiget til at få en erstatning. Ulykker uden en ansvarlig skadevolder Mange gange kommer folk til skade, uden at der er nogen, man kan gøre ansvarlig. For eksempel når man vælter på sin cykel eller stigen, som man står på, vælter. I disse tilfælde kan man kun få erstatning, hvis man har tegnet en ulykkesforsikring.

•Erstatningens størrelse og præcise dækning afhænger af, hvad man 1

har aftalt med sit forsikringsselskab. Erstatningen udgør samme procentvise andel af ens forsikringssum, 2 som ens varige mén udgør. I nogle forsikringsaftaler (policer) er det aftalt, at hvis ens varige mén er på mere end 30 %, så sker der en fordobling af erstatningen. Har man flere ulykkesforsikringer, får man fuld erstatning fra begge/ alle forsikringsselskaberne.

• • •

Ulykker med en ansvarlig skadevolder: 3 Hvis en anden person er ansvarlig for en ulykke , skal denne person eller personens ansvarsforsikring betale erstatning. Hvad der skal betales i erstatning er naturligvis ikke på forhånd aftalt mellem den, der kommer til skade og den, der er ansvarlig for skaden. Erstatningen reguleres af Erstatningsansvarsloven. Efter denne lov skal den, der forvolder skade på en anden betale ikke blot en erstatning for det varige mén, men også erstatning for f.eks. tabt arbejdsfortjeneste, svie, smerte og erhvervsevnetab. Der kan være tale om meget store beløb, især hvis der et tale om erhvervsevnetab.

www.

Det kan være svært at overskue, hvad man har krav på, hvornår man kan kræve erstatning og hvordan man skal dokumenterer sit tab. Det kan derfor i disse tilfælde være en rigtig god idé, at få professionel rådgivning. Selvom man får erstatning fra den ansvarlige skadevolder, har man stadig krav på også at få erstatning fra sit eget ulykkesforsikringsselskab. Arbejdsskader Kommer du til skade på dit arbejde, er denne skade dækket af Arbejdsskadeloven og den erstatning, som du kan få, er reguleret af denne lov. Efter Arbejdsskadeloven kan du få erstatning, også uden at der er noget at bebrejde din arbejdsgiver. Det er lovpligtigt for en arbejdsgiver at have en arbejdsskadeforsikring og alle arbejdsskader skal anmeldes til Arbejdsskadestyrelsen, som træffer afgørelse i arbejdsskadesager. Det er vigtigt i forhold til arbejdsskaderne, at disse bliver anmeldt, idet for sen anmeldese af skaden kan medføre, at man ikke får berettiget erstatning. Ofte kan du få god hjælp i forbindelse med arbejdsskader hos din fagforening. I visse tilfælde er arbejdsgiveren direkte ansvarlig for den skade, som arbejdstageren er kommet ud for. Det kan være tilfældet, hvis der er farlige installationer, hvis der har været givet forkert eller mangelfuld instruktion o.l. Spørgsmålet om arbejdsgiverens mulige erstatningsansvar bør derfor altid drøftes enten med ens fagforening eller med en anden professionel rådgiver inden for området. Hvis arbejdsgiveren er erstatningsansvarlig, vil man kunne kræve erstatning efter såvel Arbejdsskadeloven som Erstatningsansvarsloven, således at man får dækket de poster efter Erstatningsansvarsloven, som ikke dækkes af Arbejdsskadeloven af arbejdsgiverens eller dennes ansvarsforsikring.

1) 2)

Se din forsikringspolice. Har man således fået et varigt mén på 10 % og har man tegnet en forsikring med en forsikringssum på 1 mio. kr., så skal man have 100.000 kr. Man kan også blive ansvarlig uden at have gjort noget forkert, for eksempel er der det. For eksempel betyder objektivt ansvar for motorkøretøjer, at ansvarsforsikringen (som er lovpligtig) skal dække uanset om ejeren/ føreren af bilen kan siges at være skyld i en given ulykke eller ej.

DINE-ADVOKATER.dk

er specialister i personskadesager. I mange sager kan vi tilbyde GRATIS advokathjælp. Ring og hør, om dette også er tilfældet i din sag og hvad vi kan gøre for dig. Hos os er første møde i sager om personskade altid gratis. Advokat fm. Pia Stokvad

Tlf. 70 200 848 Mandag-fredag 8.00-22.00

Charlotte Dinesen

�� Handi-Rejs-Thai rejseformidlingsbuVores rejsemål i øjeblikket er en rundHandi-Rejs-Thai Handi-Rejs-Thai rejseformidlingsburejseformidlingsbuVores Vores rejsemål i øjeblikket i øjeblikket er en erog rundenHua rundreauet giver handicappede og ældre rejse til rejsemål Bangkok, River Kwai reauet reauet giver giver handicappede handicappede og ældre og ældre rejse tilmed Bangkok, til Bangkok, River Kwai Kwai Hua ogtalenHua mulighed for rejser i Thailand med eks- rejse Hin dansk,River engelsk ogogthai med med dansk, dansk, engelsk engelsk thai ogdeuden thai talentalenmulighed for rejser rejser i Thailand i Thailand medmed eks-eks- Hin tramulighed tryghed. Ifor vores rejser er der taget deHin guider/hjælpere. Viog kan guider/hjælpere. de guider/hjælpere. Vi kan Vi kan deuden deudeni tra tryghed. tra tryghed. I vores rejser der er ferie der taget taget meget storeI vores hensyn tilrejser aterDIN med detilbyde at arrangere rejser overalt tilbyde at arrangere at arrangere rejser rejser overalt overalt i i meget meget store store hensyn hensyn til attilDIN at DIN ferieferie med os skal blive DIN DRØMMEFERIE og med tilbyde Thailand efter Deres ønske, grupperejThailand efter Deres Deres ønske, ønske, grupperejgrupperejos skal os skal blive blive DIN DRØMMEFERIE og og Thailand tempoet er satDIN nedDRØMMEFERIE så alle kan følge ser ellerefter individuelt guidede rejser. ser eller ser eller individuelt individuelt guidede guidede rejser. rejser. tempoet tempoet er sat er ned sat ned så alle så alle kankan følge følge med. Vores motto er: med. med. Vores Vores motto motto er: er: Vi lover ikke mere end vi kan holde. Fra foråret 2007 går vores rejser også Vi lover Vi lover ikkeikke mere mere endend vi kan vi kan holde. holde. FratilFra foråret 2007 2007 går går vores vores rejser rejser også også 10 foråret kør-selv destinationer over hele tilEuropa. 10 tilkør-selv 10 kør-selv destinationer destinationer overover helehele Jeg kan Europa. love alle deltagerne Europa. Jeg Jeg kan kan love love alle alle deltagerne deltagerne

at indkvarteringen er opti Henvendelse til at at indkvarteringen indkvarteringen erHandi-Rejs-Thai er opti opti Handi-Rejs-Thai til Handi-Rejs-Thai mal og Henvendelse atpåHenvendelse vi vil tilgøre vores tlf.86815816 eller E-mail mal mal ogog atpåat vi vi vil vil gøre gøre vores vores tlf.86815816 på at tlf.86815816 ellereller E-mail E-mail yderste for du skal få en kontakt@handi-rejs-thai.dk yderste yderste for for at at dudu skal skal få få enen kontakt@handi-rejs-thai.dk kontakt@handi-rejs-thai.dk god ferie. god god ferie. ferie.

��

Handi-Rejs-Thai Handi-Rejs-Thai Handi-Rejs-Thai

www.handi-rejs-thai.dk www.handi-rejs-thai.dk www.handi-rejs-thai.dk

��

Teknisk rejsearrangør: Private Guide Teknisk Teknisk rejsearrangør: rejsearrangør: Private Private Guide Guide

��

Modtag RASK direkte Danm

MAGA Nr. 1

arks

enes

te ma

gasin

til dig

, der

er ind

��

lagt

SIN ET

2006

NY M

AND

BAG LÆ

GENS Det e BORD r at væ sikkert ik k re be rømt e så slemt i Århu s

Danm

arks

enes

te ma

gasin

til dig

, der

er ind

��

lagt Pris 49 ,95 kr.

SUZA NN

Det svE BJERREHUUS ærest OM SIT e i mit BARNEBAR liv no NS SYGD gensi OM nde SIN ET

2006

Pedr o

Er de : t fedt

Tidlig

at væ re su nd?

��

MAGA

Nr. 2

��

Ghit

Jeg v a Nørby om de la ed ikke h sit liv: ve gæ v rder or er

1 miaere skibsre . til pr der Pe ivat fo r Henrik rsknin sen skæn g i sy ke gdom r: me

��

Nu kan du også abonnere på RASK Magasinet. Få RASK sendt hjem til dig selv hele næste år for kun 199,- kr. inkl. porto og forsendelse. Det hurtigste er at overføre beløbet via netbank til Roskilde Bank konto 6160 4068900. Husk at skrive navn og adresse. Du kan også udfylde kuponen og sende den ind, sende en mail til abonnement@raskmagasinet.dk eller ringe på tlf. 33 26 95 20. Vi glæder os til at høre fra dig. Indsend kuponen til: RASK Magasinet Abonnementsafdelingen Frydensdalsvej 3. 2. 1809 Frederiksberg C

��

# Ja, tak. Jeg vil gerne abonnere på RASK Magasinet:

Navn: Adresse: Postnr./by: Tlf: Evt. e-mail:

Mobil:

o 6 numre for 199,- kr. o 12 numre for 329,- kr.

��