Rask #8 2015 by RASK Media ApS

Danmarks uafhængige magasin til patienter, pårørende og personale

TEMA

• Stomi • Hygiejne • Hjernen • Seniorliv • Fordøjelsen • Fødderne

MAGASINET Nr. 7/8 2015 10. årgang

RA S me K er o die par fficiel tne r:

Charlotte Bircow

Ikke til at slå ud Stomi

Aldring

Er ingen hindring for et fuldt og aktivt liv

Man kan danne nye hjerneceller hele livet

Prostatakræft

Bevar hjernen

Ny behandling bevarer potensen

Man kan danne nye hjerneceller hele livet

Som at tisse i bukserne e samlede offentlige udgifter er ifølge Danmarks Statistik budgetteret til 1.092 mia. kr. i 2015. Mange af milliarderne bruges til lønninger i staten, bloktilskud til kommunerne, husleje og andre faste udgifter. Sundhedsvæsenet lægger beslag på 15 % af statens udgifter. Statens indtægter stammer fra afgifter, moms, pensionsafkastskat, erhvervsskatter samt fra personskatter, der andrager lidt under halvdelen af de samlede indtægter. Næsten alle udgiftsområder har de seneste år været udsat for besparelser eller krav om såkaldt nulvækst, fx undervisning, der lægger beslag på næsten lige så meget som sundhedsvæsenet. Det mærker man på de enkelte skoler, undervisningsinstitutioner og universiteter. Men sundhedsvæsenet er også under pres. Dels fordi der i alle landets fem regioner er krav om effektiviseringer og direkte besparelser, som fx betyder at lægestillinger på sygehuse og hospitaler ikke bliver genbesat og at de tilbageværende læger derfor skal arbejde mere og nå flere patienter. Samtidigt er budgettet til sundhedsvæsenet også under pres på grund af stigende udgifter til dyr sygehus- og anden medicin. Det har fået røster til at anbefale, at der nu skal prioriteres, så den dyre medicin ikke nødvendigvis kan tilbydes alle. Andre mener, at Danmark i lighed med nogle lande i Europa bør forhandle benhårdt med medicinalvirksomhederne om bedre priser. Det har Norge eksempelvis stor succes med. Medicin kan være dyr. Det er ikke ukendt. Også kompliceret behandling kan være dyr. Til gengæld er succesraten stigende på stort set alle områder, således at patienterne bliver raske eller får mange gode år, hvor de tidligere risikerede at blive stillet i udsigt, at de kun ville have få år eller måneder tilbage at leve i. Der skal her mindes om, at patienterne som helhed ikke er gamle mennesker, som har fået lov til at leve et langt liv. Hvert år får eksempelvis omkring 160 børn – nogle af dem er tilmed små børn – kræft, knapt 5.000 kvinder bliver diagnosticeret med brystkræft, 4.400 mænd får konstateret prostatakræft og flere og flere får hudkræft. Der var tidligere stor risiko for at dø af kræft i de nævnte tilfælde, men sådan er det ikke længere takket være syvmileskridt inden for forskningen, ny medicin og knaldgode læger. Flere og flere børn, unge, mænd og kvinder overlever ganske enkelt kræftsygdomme. Og det er jo vidunderligt for de enkelte og for deres familier, ligesom samfundet som helhed kun kan være tilfredse. Naturligvis. Kræftbehandling i dag står muligvis ovenikøbet over for et paradigmeskift, mener overlæge hos Kræftens Bekæmpelse Jens Oluf Bruun Pedersen, idet immunterapi på sigt meget

vel kan gøre kræft til en kronisk sygdom, man lever med og ikke dør af. Men behandling koster selvfølgelig penge. Mange penge. Og de penge kommer blandt andet fra dig og mig, faktisk fra os alle sammen, der betaler skat af vores lønindkomst, pension eller hvorfra vores indtægter nu kommer. Hver gang der tales om nedsættelse af disse personskatter, bliver de fleste mennesker selvfølgeligt glade, for det betyder, at man kan beholde flere af sine penge selv og fx få råd til en dyrere ferie, udbygning af huset, en ny bil, afdrag på gæld, hjælp til børn og børnebørn eller hvad der nu står øverst på ønskesedlen. Men vi er også nødt til at se i øjnene, at hvis vi fortsat ønsker et retfærdigt og lige sundhedsvæsen, hvor vi alle sammen bliver behandlet ens, når og hvis vi bliver syge, skal have medicin, opereres og undergå anden behandling, så skal der være penge til at betale regningen. For et par år siden blev et medlem af min husstand indlagt på et af landets allerbedste hospitaler, da det ved forundersøgelser og scanning havde vist sig, at der var kræft i milten. Kræften havde ikke spredt sig og kirurgen anbefalede operation dagen efter. Samme dag som operationen skulle finde sted, blev jeg imidlertid ringet op, da hospitalet lige ville sikre sig, at jeg var indforstået med, at det ville koste 2.500 kr. for hver blodtransfusion, det eventuelt ville være nødvendigt at give af hensyn til patientens overlevelse. Da patienten var sygeforsikret, var det ikke noget problem. Havde patienten ikke haft denne forsikring, kunne det af økonomiske årsager måske have været nødvendigt at sige nej til blodtransfusion – med risiko for patientens liv. Spørgsmålet er, om vi i fremtiden ønsker, at vi i fællesskab sikrer et lige og retfærdigt sundhedsvæsen, eller om det i højere grad skal være private sygeforsikringer eller vores egen økonomi, der afgør, om vi får den behandling, vi har brug for? Det kan man godt lige tænker over. P.S. Ovenfor nævnte patient var min hund. Den overlevede.

Af Charlotte Søllner Hernø Chefredaktør

Læs mere på: www.skandinaviskprostatacenter.dk Langgade 57E • 4780 Stege • Tlf. 76104060 • www.privathospitaletmoen.dk

Prostatabehandling - uden kirurgi - organbevarende

• Bevar potensen • Ingen inkontinens • Ingen smerter • Ingen stråleskader • Ingen ar • Ingen rehabilitering

Foto: Jan Skaarup.

Indhold

2 Leder 3 Indhold og kolofon 4 Charlotte Bircow: Ikke til at slå ud, trods brystkræft og kemoterapi – hjælper nu andre patienter via ’Kom tilbage til livet’-ugeophold på Lanzarote. 8 Nyt om behandling 9

NYHED Ny potensbevarende behandling af prostatakræft på Privathospitalet Møn

10 Som en hvid tornado? Sundhed er målet med forebyggelse og midlet er bl.a. forebyggelse. 12 God hygiejne forhindrer sygdom – men vi skal mindes om det igen og igen. 20 Nyt på disken.

22 Godnat og sov godt – hver 10. dansker har søvnproblemer. 30 Fødderne – skridt for skridt. Kun 20 % af os har det, som kaldes en normal fod og en neutral fodstilling. 32 NYHED Nyt fra forskningens verden 34 NYHED Stomi redder liv – og er ingen hindring for et fuldt og aktivt liv. Den største barriere er i dag tabuisering og uvidenhed. 42 Kan man spise sig fra mavesmerter? En australsk diæt har vist rigtigt gode resultater og er ved at vinde indpas i det danske sundhedssystem.

46 NYHED H old hjernen i form, så ældes du langsommere. Demens er således en sygdom og ikke et aldersfænomen. 50 Kolesteroltallet påvirkes af mættet fedt. Det er ikke kolesterol i æg, rejer og hummer, der er problemet. 54 Tilgængelighed for alle? Danmark halter bagefter på området. 58 NYHED Vestnil-feber breder sig via myg. 60 Nyt om helse. 62 Klummen: Fortrolighed med livet.

Redaktionsudvalg

Kontakt Ansvarshavende udgiver: Carsten Elgstrøm Dir. tlf. 28 87 07 70 ce@raskmagasinet.dk Chefredaktør: Charlotte Søllner Hernø Dir. tlf. 28 87 07 71 csh@raskmagasinet.dk Redaktion: Nanna Bisbjerg nb@raskmagasinet.dk Dir. tlf. 28 87 07 75 Ole Toft redaktion@raskmagasinet.dk Dir. tlf. 28 87 07 71

Abonnement: Ring på tlf. 33 26 95 20 eller send en mail til rask@raskmagasinet.dk. Få 10 udgaver for kr. 290,-

Layout: Jacob Schrøder Rask Media Graphics

RASK Magasinet Frydendalsvej 3 1809 Frederiksberg C www.raskmagasinet.dk Tlf.: 33 26 95 20 Fax: 33 22 95 20 rask@raskmagasinet.dk

ISSN Danmark: 1902-5092

Tryk: PE Offset, Varde

Forsidefoto: Anthon Unger, PolFoto Tilmeldt Fagpressens Medie Kontrol:

Charlotte Søllner Hernø Chefredaktør

Gregers Hermann Overlæge dr. med.

Flemming Hatting Hansen Formand for Patientforeningernes Samvirke

Carsten Elgstrøm Ansvarshavende udgiver

Medlem af:

Køb 10 numre til kun 290,1. Gå ind på www.raskmagasinet.dk 2. Klik på fanen abonnement 3. Udfyld formularen 4. Send

Husk at læse abonnementsbetingelserne

Karsten Skawbo-Jensen Formand for Landsforeningen mod Brystkræft samt regionsmedlem.

Da fitnessguruen Charlotte Bircow fik konstateret brystkræft i 2011, gjorde det hende dybt ulykkelig på sine egne og sine børns vegne. Men hun bestemte sig for at være åben omkring forløbet. ”For helt ærligt, hvis jeg kan få kræft, så er der også andre end mig, der løber rundt og spiser gulerødder og tror, de er sunde, der kan blive ramt af det,” sagde hun tidligere i et interview med Eurowoman. Foto: Kaspar Wenstrup/Allover Press Denmark.

slå ud Ikke til at

Charlotte Bircow er først og fremmest kendt over det ganske land som fitnessguru, men et hurtigt blik på hendes CV kan gøre enhver forpustet. Hun har således en lang videregående uddannelse bag sig samtidig med, at hun har adskillige andre tillægsuddannelser samt kompetencer erhvervet via benhårdt arbejde, bl.a. med egne virksomheder. Derudover har hun som så mange andre danskere været ramt af kræft. Umiddelbart tænker man måske, at det er lidt paradoksalt, når man ved, at hun livet igennem har haft en gennemgribende sund livsstil, men som Charlotte Bircow minder om, så ved forskerne ofte ikke, hvorfor den enkelte får kræft.

• Af Charlotte Søllner Hernø csh@raskmagasinet.dk

Navnet Charlotte Bircow er således blevet et brand, der sælger, og at fastholde det, et udtryk for god markedsføring.

I dag ved vi, hvad motion betyder for vores velvære Charlotte er i dag en præcis lige så passioneret udøver af motion, som da hun i sin tid producerede sin første video. Selv om hun har bredt sig over mange flere andre kommunikationskanaler og -metoder, som fx bøger, foredrag, retreats, personlig rådgivning m.v., så er hendes budskab om betydningen af motion det samme som hendes mere end 25 år gamle slogan: ”Hovedgevinsten er det øgede velvære – sidegevinsten den flotte krop, og det er præcis den energi, det overskud og den livsglæde motionen giver, som jeg gerne vil have igennem på såvel mine videoer som mine foredrag. For vigtigheden af motion

harlotte Bircow er bedst kendt som Danmarks ubetingede fitnessdronning med de legendariske ”Balder af stål”, men i forsommeren 2011 blev hun ramt af brystkræft. Hendes identitet og selvopfattelse blev stærkt udfordret, i hvert fald for en stund. Som de fleste andre stillede hun sig selv spørgsmålet: Hvorfor lige mig? Men der var intet svar. Charlotte uddyber og siger: ”Kræft har i mange tilfælde ikke noget med livsstil at gøre. For to tredjedele af kræfttilfældenes vedkommende, ved man ikke, hvor det kommer fra, mens andre sygdomme er livsstilssygdomme.” Selv om der har været kræftsygdom i Charlottes familie, så ved hun på baggrund af en gentest, at hun ikke er bærer af specielle gener, der medfører øget risiko for kræft. Og livsstilsrisiko kan der slet ikke være tale om, hvilket de færreste kan være i tvivl om. Charlotte siger også selv, at hun er fysisk sund og har et positivt mindset. Satsede alt hvad hun ejede på at få produceret en video Charlotte Bircow hedder egentligt Charlotte Næss-Schmidt, hvilket hun er døbt. Hun blev imidlertid landskendt under navnet Charlotte Bircow, da hun i 1990 med en skilsmisse i bagagen, to små børn i favnen og en erhvervsøkonomisk uddannelse i hånden, satsede alt hvad hun ejede, på at hyre et produktionshold og få optaget sin første video: ”Aerobic 1”. Produktionen skete på baggrund af hendes mangeårige passion for motion, aerobics og træning af kroppen. Som tidligere danser med et flot Danmarksmesterskab bag sig, vidste hun om nogen, hvad træning kan betyde. Og det ville hun gerne formidle ud til danskerne, så de kunne lade sig inspirere til selv at gå i gang hjemme på stuegulvet. Da videoen var færdigproduceret, satte Charlotte en annonce i ’Kuponhæftet,’ der blev husstandsomdelt i hele Danmark i begyndelsen af januar 1991. Resten er så at sige historie: Videoen blev revet væk. Knapt halvanden million stykker er det siden da og indtil videre blevet til, for de nu 42 forskellige motions- og andre videoer sælges faktisk stadigvæk, nu selvfølgelig på DVD. Charlotte har i øvrigt også produceret en række CDer. Jane Fonda kunne ikke have gjort det bedre. Charlotte Næss-Schmidt anvender fortsat navnet Bircow, men hun opfatter det nu mest som et kunstnernavn, siger hun, ligesom fx amerikanske skuespillere, der er kendt under et velklingende og salgbart navn, men som egentligt hedder noget andet.

Hårtab • Parykker • Permanent make-up

Paryk – din nye accessorie?

Er du nydiagnosticeret kræft patient og skal du have kemoterapi? Hos la vida nabila gør vi vores ypperste for at skabe tryghed og tillid, så det bliver en positiv oplevelse at få paryk.

Blegdamsvej 68 • København • 27 85 96 36 www.lavidanabila.dk

I 2011 fik Charlotte Næss-Schmidt, også kendt som Charlotte Bircow, konstateret brystkræft. Kvinden, der om nogen udstråler sundhed, styrke og overskud, blev stillet over for en af de sværeste kriser i sit liv og tog så sit livs vigtigste beslutning: Hun ville ikke være syg, og hun nægtede at lade kræften bestemme over sit liv. Foto: Nellie Møberg/Allover Press Denmark. er ikke blevet mindre med årene. I dag ved vi, hvor meget den betyder for vort mentale og fysiske velvære,” siger hun på sin hjemmeside og fortsætter: ”Igennem de sidste 25 år har jeg haft succes med at hjælpe andre mennesker med at få en varig, sund livsstil – og det uden fanatiske motionsprogrammer og stramme kostplaner. I dag er min primære beskæftigelse at være foredragsholder og på en humoristisk og vidende måde at lette hverdagen for folk rundt omkring i virksomhederne. Derudover ligger mit hjerte i beskæf-

Charlotte Næss-Schmidt aka Charlotte Bircow • Er født i 1961 • Mor til 3 voksne børn • Snart mormor • Foredragsholder • Ambassadør for Kræftens Bekæmpelse, ”Børn, Unge og Sorg” samt ”Familier med kræftramte børn” • Danmarksmester over 10 danse • Grundlagt modelbureauet Dancing Models, som siden blev solgt • Uddannet HA/HD i økonomi • Uddannet NLC Lifecoach i USA og NLP • Produceret tv-programmer på TV2 og TV3 og skrevet 7 bøger • Produceret 42 motions-DVDer og solgt 1,5 mio. i Danmark • Tidligere etableret to motionscentre: Sportsclub og Sweatshop • Indført spinning i Norden • Tidligere ejer af fødevarelinjen ”CB Powerfood – mad med viden bag” • Ejer af Charlottebircow.com – online motion og webshop • Medejer af fitness tøj linjen “Ozon fitness by Charlotte Bircow” • Medejer af Ozon fitness by Charlotte Bircow – tøj og fitnessudstyr • Forfatter af bogen ”Kræft æde mig – Nej!” • Opstillet som Folketingskandidat i Københavns Omegns Storkreds for Liberal Alliance • Suppleant til Folketinget i Københavns Omegns Storkreds • September 2015 – til medio februar 2016: CBS Executive Bestyrelsesuddannelse

tigelse med al det arbejde, der er på mit site, tv-programmer, coaching og ikke mindst alle de mennesker, jeg hjælper gennem kræftforløb, samt de godgørende organisationer, jeg støtter.” Hvordan skal man kunne føle sig rask, når man aldrig har følt sig syg? Da Charlotte for fire år siden fik konstateret brystkræft, havde hun godt mærket, at der vist var en knude, men der gik flere måneder, før hun valgte at blive undersøgt. ”Jeg har imidlertid aldrig følt mig syg. Jeg har heller ikke kaldt mig syg. Jeg fik kræft, men følte mig rask og frisk. Det var først, da jeg fik kemo, at jeg blev syg – vel at mærke af kemobehandlngen,” fortæller Charlotte tålmodigt og med stort nærvær over telefonen. Trods en virkeligt tætpakket kalender, sagde Charlotte nemlig uden tøven ja til et interview med RASK Magasinet, hvis det altså kunne ske i et nøje defineret tidsrum over telefonen to timer senere samme dag. For hun var optaget både før og efter og så skulle hun i øvrigt af sted dagen efter. Meget large og ubetinget et udtryk for et beundringsværdigt overskud. ”Eftersom jeg aldrig havde følt mig syg, var det lidt vanskeligt for mig, hvordan jeg skulle føle mig rask efter behandlingen,” forsætter Charlotte til min overraskelse. Hun fortæller også, at omverdenen havde travlt med at komme med gode, velmenende råd. Lidt for travlt. Det er hun så ikke den eneste der har været udsat for. Folk kan udvise anstrengende, uudholdelig og anmassende medlidenhed, når man rammes af sygdom. Ikke i ond mening, selvfølgelig, men måske med for lidt fokus på, at det kan være svært at have overskud til at rumme, hvad ens egen sygdom sætter i gang hos andre. Man har ligesom nok at se til selv. ”Man bliver vanvittig af at høre på alle de gode idéer, folk har. Vi har hver især vores egen facon med hensyn til at tackle fx en kræftsygdom. Og det er også individuelt, hvad der skal til for den enkelte,” siger Charlotte. ”Og jeg vidste i forvejen så meget om kost og livsstil, at jeg ofte ikke kunne bruge de velmente gode råd til noget.” Skrev året efter en bog om sit kræftforløb Charlotte Næss-Schmidt har livet igennem vist omverdenen, at hun er ambitiøs, målrettet og har ben i næsen. Det er en styrke, når sygdom rammer. Nogle mennesker kommer ud for, at de bagefter føler sig punkterede. Men ikke Charlotte. Hun valgte at gå i kødet på sin sygdom og se frygten i øjnene face to face. Hun skrev simpelthen en bog om sit eget forløb. Bogen har den meget direkte titel ’Kræft æde mig - nej!’. Og

titlen er helt i sync med Charlottes tilgang til sin diagnose. Hun nægtede at lade kræften bestemme over sit liv. Bogen er Charlottes personlige fortælling om det at få konstateret brystkræft og om, hvordan hun midt i krisen genvandt kontrollen over sin tilværelse. Om udfordringerne fra hun modtog budskabet, til hun afsluttede sin sidste behandling på hospitalet. Hun beretter åbenhjertigt om hårtab, kvalme og omverdenens reaktioner. Og om den største udfordring af dem alle: angsten for ikke at blive rask. Men først og fremmest fortæller hun om, hvordan hun fandt sin vej gennem krisen. Til gengæld er den blottet for gode råd og opskrifter på, hvad andre i en lignende situation skal gøre. ”Den er kun tænkt som inspiration, trøst og støtte for andre kræftramte. For alle kræfttilfælde er individuelle,” siger Charlotte og tilføjer efter en kort pause ikke uden glæde og en vis beskeden stolthed i stemmen. ”Folk er heldigvis vanvittigt glade for den.” Hurtigt tilbage i topform og har siden gennemført en jernmand to gange Charlotte mener selv, at hun hurtigt kom tilbage i topform – både fysisk og mentalt, fordi hun fastholdt sit positive livssyn og sørgede for et stort ’forbrug’ af motion og mental træning. Hun fortæller, at hun for at teste sig selv sidste år gav sig selv en udfordring, som lå langt ud over, hvad hun tidligere havde prøvet. Hun satte sig i maj 2014 for at gennemføre en såkaldt ’ironman’ inden for sportsgrenen triatlon, hvor man skal svømme 3.800 meter, cykle 180 km og løbe 42,195 km, hvilket er maraton-distancen. Derudover er den samlede

Da Charlotte spurgte på kræftafdelingen, hvad hun kunne gøre for at hjælpe andre, var svaret, at folk skulle opfordres til at komme hurtigere med deres mistanke. Selv havde hun mærket sin knude i et halvt år, og var hun blot kommet hurtigere, kunne hun have undgået at kræften havde spredt sig til lymfekirtlerne. Foto: Kaspar Wenstrup/Allover Press Denmark.

tidsgrænse 17 timer, indenfor hvilket tidsrum, man skal have gennemført alle tre discipliner. Det er ikke for svæklinge. Fitnessdronningen og den tidligere kræftpatient gennemførte sin første ironman, som fandt sted på Lanzarote, men knapt nok inden for tidsgrænsen. Derimod gik det bedre i København i august samme år, hvor Charlotte gennemførte sin anden ironman – nu under tidsgrænsen. Denne vanvittigt flotte præstation overbeviste hende om, at hun rent faktisk var i topform. Og at hun var rask. ”Jeg har det strålende,” siger Charlotte og fortæller at hendes mormor altid sagde: ’Der er en mening med alting.’ Og det må hun medgive, at mormoren nok havde ret i. ”Jeg er så stædig en person, at det ikke har slået mig ud at have haft kræft. Det der derimod virkeligt kan slå mig ud er, hvis der skulle ske mine børn noget.” Hjælper andre via ’Kom tilbage til livet’-ugeophold på Lanzarote Nu, hvor det er flere år siden Charlotte blev diagnosticeret med kræft og skulle have kemoterapi, bruger hun sine egne erfaringer til at hjælpe andre kræftpatienter. Det gør hun bl.a. via forskellige foredrag, hvor hun fx fortæller, hvordan hun i sit liv konstant har sværget til en proaktiv adfærd frem for en reaktiv og konstant har fokuseret på løsningen frem for problemet. I et andet foredrag, ’Sådan skaber du medvind, selv i den strideste modvind’, handler det meget lidt om sorgen og tvivlen forbundet med sygdommen, men langt mere om at overkomme den, slippe bekymringerne og blive sund og rask igen ved at bruge de rigtige gear til at komme positivt og stærkt op ad bakken. Charlotte er i dag også ambassadør for Kræftens Bekæmpelse, samt Børn, Unge og Sorg, ligesom hun er en af frontfigurerne i mediernes ’Knæk Cancer’-dækning og i Hjerteforeningen. Men derudover er Charlotte i gang med at lægge de sidste brikker på plads til ’Kom tilbage til livet’-ugeophold på Lanzarote for kræft- og andre patienter, samt gerne deres pårørende eller andre nærtstående. ”Ugen på Lanzarote er målrettet personer, der på en eller anden måde har været igennem forløb, der har taget pusten fra dem fysisk og psykisk,” fortæller hun entusiastisk. ”Det kan være forårsaget af stress, kræft eller anden sygdom. I ugeopholdet indgår tilbud om motion, meditation, foredrag, workshops, hjælp til selvhjælp, og naturligvis sund kost til alle måltider. Så kan man vælge til eller vælge fra, alt efter hvad man har behov for.” Information om disse ugeophold vil snart være at finde på hjemmesiden www.charlottebircow.com.

”Hjemme på badeværelset fandt jeg krøllejernet frem. Mit lange lyse hår, der fra naturens side er helt glat, skulle i anledning af min halvtredsårs fødselsdag have en gang lak og krøl. Jeg trak børsten igennem håret og kiggede måbende på den. På magisk vis havde den transformeret sig til et uldent hårmonster. Prøvende kørte jeg fingrene gennem håret og stod tilbage med en håndfuld lange, lyse hår. Det var ikke overraskende. Jeg vidste jo udmærket, at det ville ske. Min læge havde forberedt mig på, at håret ville begynde at falde af cirka fjorten dage efter den første kemobehandling. Jeg talte på fingrene. Præcis tretten dage var der gået siden mit første besøg i kemoland ... ”Nå, så er det nu,” hviskede jeg til mig selv i spejlet. Nu ville sygdommen blive præcis så synlig, som jeg hele tiden havde frygtet. Nu ville mit ansigt blive nøgent, og kræften ville for alvor være synlig. Der var to muligheder. Jeg kunne gå i seng, trække dynen langt op over hovedet og have ondt af mig selv. Eller jeg kunne møde verden med rank ryg og et blændende smil. Det var ikke et af de svære valg.” Citat fra bogen ''Kræft æde mig - nej!''

Nyt om behandling • Af Charlotte Søllner Hernø csh@raskmagasinet.dk

Ny dansk forskning giver medicin et kvalitetshop En skelsættende teknik, som forskere fra Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet har opfundet, kan give bedre, billigere og mere effektive glykoprotein-baserede lægemidler, som anvendes mod adskillige sygdomme. Teknikken er netop beskrevet i det videnskabelige tidsskrift Nature Biotechnology. For at glykoprotein-baserede lægemidler skal være virksomme, er det vigtigt, at proteinet får påsat en speciel sukkerstruktur, så det kan holde længere og virke bedre. ”Sukkerstrukturer kan minde om et træ lavet af byggeklodser og populært sagt har vi fundet ud af, hvordan man langt hurtigere og mere effektivt kan designe træet og sætte klodserne sammen. Hvor Foto:Scandinavian Stock Photo. det før kunne tage år at opnå den helt rigtige struktur, kan vi nu gøre det på uger, ligesom vi kan tilbyde mange flere forskellige strukturer, end man har kunnet med de hidtidige metoder,” fortæller forsker Zhang Yang fra Grundforskningscenteret for Glycomics på KU. ”Vi har tidligere set eksempler på lægemidler, hvor det at give dem en optimeret sukkerstruktur gjorde dem op mod 100 gange mere virksomme. Et eksempel er antistoffer til cancerpatienter, som i øvrigt er en meget kostbar behandling”, fortæller Zhang Yang. Kilde: Københavns Universitet. Ny retningslinje om rehabilitering til patienter med type 2-diabetes Sundhedsstyrelsen udgiver en ny national klinisk retningslinje for udvalgte sundhedsfaglige indsatser ved rehabilitering til patienter med type 2 diabetes. Antallet af diabetespatienter i Danmark er fordoblet gennem de sidste 10 år. Mere end 300.000 personer har fået stillet diagnosen, primært type 2-diabetes. Derudover er der mange, som har diabetes eller forstadier til diabetes uden at vide det. Type 2-diabetes kan medføre en række senkomplikationer som fx hjertekarsygdomme, nervekomplikationer, nyresygdom, tandsygdom og fodsår. Retningslinjen giver anbefalinger for rehabiliteringsindsatser, der skal forebygge komplikationer og optimere helbredstilstanden for patienterne, fx via diætbehandling, tilbud om træningsforløb og giver derudover anbefalinger for, hvordan den samlede rehabiliteringsindsats kan struktureres. Det anbefales således, at patienter med type 2-diabetes tilbydes en sammenhængende rehabiliteringsindsats bestående af sygdomsspecifik patientuddannelse, diætbehandling og eventuel fysisk træning. Indsatsen kan være enten gruppebaseret eller individuel. Kilde: Sundhedsstyrelsen. Foto: Gigtforeningen

EMA vil klarlægge sikkerhedsprofilen ved HPV-vacciner yderligere Det Europæiske Lægemiddelagenturs Bivirkningskomité, PRAC, gennemfører en ekstra vurdering af HPV vacciners sikkerhed og skal supplere den eksisterende dokumentation for vaccinerne. Det ændrer dog ikke på myndighedernes anbefaling af HPV-vaccination. ”Sundhedsstyrelsen har bedt om en europæisk vurdering, fordi vi modtager nye indberetninger om formodede bivirkninger ved HPV-vaccination. Der er en bekymring blandt mange piger og deres familier og derfor må vi have undersøgt i EU-regi, om der kan være en sammenhæng mellem de symptomer som bliver indberettet og HPV-vaccination,” siger Henrik G. Jensen enhedschef i Sundhedsstyrelsen. EMA skriver, at den kommende undersøgelse vil se på de tilgængelige data med fokus på sjældne indberetninger af to lidelser: CRPS (complex regional pain syndrome), et komplekst regionalt smertesyndrom, der påvirker lemmerne, og POTS (postural orthostatic tachycardia syndrome), en lidelse, hvor hjertefrekvensen stiger unormalt meget, når man rejser sig fra liggende til oprejst stilling, og som giver symptomer såsom svimmelhed og besvimelse samt hovedpine, brystsmerter og svaghed. Kilde: Sundhedsstyrelsen.

Scandinavian Stock Photo.

Verdensomspændende aktion mod ulovlig medicin Sundhedsstyrelsen, SKAT og politiet har fornylig deltaget i Operation PANGEA VIII – en verdensomspændende aktion med fokus på at bekæmpe ulovligt salg af medicin på internettet og gøre forbrugerne opmærksomme på risikoen ved at købe medicin på nettet. Ulovligt salg af medicin på nettet sker ofte på tværs af landegrænser og kan involvere organiserede kriminelle netværk. Aktionen, som er den ottende af sin art, har igen fokuseret på de tre hovedkomponenter, som indgår i ulovligt salg af medicin på nettet: Hjemmesiden, betalingsmuligheder og vareforsendelse. Aktionen resulterede på verdensplan i 156 anholdelser, kontrol af over 149.600 forsendelser og tilbageholdelse af over 20 millioner enheder potentielt livsvarlig medicin. Over 2.400 hjemmesider er blevet lukket eller har fået fjernet deres betalingsmuligheder. Som forbruger må man gerne købe medicin til eget brug fra et EU- eller EØS-land. Foto: Scandinavian Stock Photo Det kan dog være svært at finde ud af, om en netbutik har de nødvendige tilladelser til at sælge medicinen, og om medicinen er godkendt af myndighederne. Den sikreste måde at købe medicin på nettet er at købe den i et dansk apoteks netbutik eller i en af de netbutikker, som Sundhedsstyrelsen har givet tilladelse til. Kilde: Sundhedsstyrelsen.

NYHED

Ny potensbevarende behandling af prostatakræft på Privathospitalet Møn Prostatakræft er den hyppigste kræftform hos danske mænd, idet omkring 4.400 nye tilfælde diagnosticeres hvert år. Behandlingen består som regel af operation, strålebehandling eller medicinsk behandling, ofte med den bivirkning, at potensen rammes. En ny, minimal invasiv og potensbevarende behandling har dog længe været mulig i USA og i mange lande omkring os. Nu tilbydes behandlingen også danske mænd af førende specialister, dvs. et tværfagligt lægeteam, hos Skandinavisk Prostata Center på Privathospitalet Møn. Her fører kirurger elektroder ind i prostata vejledt af CT- eller MR-scanninger. Når elektroderne er på plads, sendes jævnstrømsimpulser med en spænding på op til 3000V, direkte ind i kræftknuden, hvorefter kræftcellerne dør. Foto: NanoKnife/ AngioDynamics. • Af Charlotte Søllner Hernø csh@raskmagasinet.dk

rostata eller blærehalskirtlen har form og størrelse som en kastanje, dvs. den er godt to cm i diameter. Den sidder lige under mandens urinblære, som urinrøret løber igennem. Den normale prostata vejer omkring 25 gram og består af mange små kirtler, som producerer hovedparten af sædvæsken. Prostata har en tilbøjelighed til at vokse og udvikle en godartet forstørrelse, hvilket kan give problemer med vandladningen. Men hos nogle skyldes forstørrelsen kræft i prostata. Behandling af kræft i prostata betyder ofte fjernelse af kirtlen, hvilket fjerner kræften, men også evnen til at få rejsning. Kræft i prostata kan nu fjernes uden at potensen mistes Behandling for prostatakræft behøver imidlertid ikke at betyde, at potensen går fløjten. En ny amerikansk, innovativ teknik, NanoKnife, som er en behandling med højfrekvent strøm gennem elektroder, der placeres direkte i kræftsvulsten, er vævsbevarende, dvs. kræftcellerne går til grunde, uden at det omkringliggende væv berøres. Prostata-kirtlen og dens funktion bevares således intakt. Rent teknisk lægges patienten på ryggen, bliver bedøvet, hvorefter helt tynde elektroder, præcist placeret ved hjælp af ultralyd, føres ind i prostata gennem mellemkødet. Via elektroderne sendes 90 impulser lavfrekvent strøm. Der dannes hverken varme eller kulde og der sker således heller ikke skade på omkringliggende væv. Strømmen medfører celledød, fordi cellemembranen ødelægges. NanoKnife fra amerikanske AngioDynamics er i øvrigt en meto-

Skandinavisk Prostata Center Centeret er en del af Privathospitalet Møn, som på få år har opbygget en enestående stab af læger, der er specialister i udredning og behandling inden for en lang række specialer. Sygehuset har status som samarbejdssygehus i Region Sjælland vedrørende udredning, undersøgelse og behandling af patienter med gynækologiske og urogynækologiske lidelser og er som det første privathospital i Danmark blevet medlem af Dansk Selskab for Patientsikkerhed. Læs mere på www.skandinaviskprostatacenter.dk

Strømmen ødelægger cellernes membran, og det slår kræftcellen ihjel. Metoden danner hverken høj varme eller kulde, og giver bl.a. derfor meget begrænsede skader på blodkar, nerver og andet væv omkring kræftknuden, således at potensen bevares. Samtidig er indgrebet skånsomt for patienten og har få bivirkninger. Foto: NanoKnife/AngioDynamics. de til behandling af kræftsvulster i flere forskellige typer organer, som fx lever, nyrer, bugspytkirtel og som nævnt prostata. Da der ikke er tale om et kirurgisk indgreb, indebærer metoden mange fordele som fx mindre skade på omkringliggende væv, minimal smerte efter behandlingen, få bivirkninger, kort hospitalsophold samt mulighed for at gentage behandlingen om nødvendigt. Hverken inkontinens eller impotens som følge af indgrebet En analyse af den såkaldte IRE-behandling, en forkortelse for irreversibel elektroporation, af 34 mænd med prostatakræft på hhv. Princess Grace Hospital i London og St. Vincent’s Prostate Cancer Center i Sydney, er blevet publiceret i det anerkendte videnskabelige tidsskrift Nature. De behandlede mænd fik ikke efterfølgende problemer med inkontinens og beholdt potensen, hvis begge dele var intakte, inden det relativt lille indgreb, hvilket forskerholdet bag den publicerede artikel mener er særligt opmuntrende. Forskerholdet er specielt positive over for metoden, fordi den heller ikke afstedkommer andre alvorlige komplikationer som arvæv, smerter eller stråleskader og der skal heller ikke sættes ind med efterfølgende rehabilitering. Patienterne kommer typisk hjem inden for samme døgn, som indgrebet har fundet sted. Efterfølgende tjekkes patientens PSA-tal blot med passende mellemrum hos den praktiserende læge.

TEMA

God fokus på at afbryde smitteveje effektivt og korrekt er ikke kun er en disciplin på hospitalet eller hos fødevareproducenterne – det gælder også i ens eget hjem. Foto: Scandinavian Stock Photo.

Som en hvid tornado? Sundhed er målet – midlet er bl.a. forebyggelse. Selv mindre, banale sygdomme kan snuppe mange raske dage fra et langt liv. I 2015 har Rådet for Bedre Hygiejne derfor fokus på hygiejne i hjemmet – en fantastisk partner til et sundt liv.

• Af Lars Münter, sekretariatschef for Rådet for Bedre Hygiejne redaktion@raskmagasinet.dk

undhed er mere end mangel på sygdom. Meget mere. Aktive læsere af dette magasin kender bestemt mange flere facetter af sundheden. Alligevel bygger et sundt liv dog også på, at man holder sygdom fra kroppen. Af samme grund kan det undre, at nogle kan synes, at hygiejne er keeeedeligt eller tænker, at det er en art udviklingstrin, som vi mennesker for længst har passeret. Hygiejne er nemlig en fantastisk spændende disciplin. Man får ikke kun øvet sund adfærd – man får også udviklet en opmærksomhed over for mikrobiologien i vores liv. Der er plads til alle Verden omkring os er faktisk langt rigere og mere mangfoldig med liv – eller rettere sagt bakterier – end man umiddelbart skulle tro og udgør i virkeligheden en langt større del af og gave til vores liv, end vi endnu helt har forstået eller kortlagt. Bakterier er dermed en af naturens helt store opfindelser, hvor man med små effektive enheder får bugt med selv de mest genstridige udfordringer. I Holland fik man sidste år endda åbnet et helt museum alene om bakterier. Der er kun én markant hage ved dem; De skal helst blive dér, hvor de hører til, for i de forkerte hænder kan bakterier føre til mange både små og store sygdomme i menneskekroppen. Bakteriernes mange gode sider betyder derfor, at man gennem hele sit liv på den ene side bør interessere sig for, at ens bakterieflora har det godt. Det kan bl.a. være gennem varieret kost, oplevelser i naturen og varsomhed med unødig brug af antibiotika. Og på den anden side skal man dog også sikre, at ens hygiejne i hjemmet vil kunne løse opgaven med at passe på egen og familiens sundhed. Det gælder håndhygiejnen og køkkenhygiejnen, men også i forhold til tøjvask og rengøring. Det betyder slet ikke, at ens hjem skal være sterilt eller gøres rent som en hvid tornado dagligt. Men det betyder, at god fokus på at

afbryde smitteveje effektivt og korrekt ikke kun er en disciplin på hospitalet eller hos fødevareproducenterne – det gælder også i ens eget hjem. Fokus for altid I mange år fik vi i vores moderne kultur vist en opfattelse af, at hygiejne var unødvendigt, fordi antibiotika var et redningsbælte for os alle, og derfor kunne vi lægge tidligere tiders bakterieskræk bag os. Udsagnet er delvist helt forkert. Antibiotika er nemlig ikke et redningsbælte for alle situationer. Dels kan intensiv brug gøre bakterier resistente og dels vil mange typer antibiotika ikke kun slå de ”slemme” bakterier ihjel, men også skade nogle af de gode, som kroppen vedvarende skal bruge i et sundt liv. Og nogle gange skyldes sygdommen endda slet ikke bakterier, men en virus. Derfor bør antibiotika også bruges med omtanke. Udsagnet er også delvist rigtigt. Vi bør ikke være bange eller skræmte over bakterier – eller vira. Som med bilerne i trafikken skal vi ikke være bange, men opmærksomme på, at vi skal agere med forsigtighed og omhu, så vi igen og igen kan færdes i sikkerhed i trafikken – dét er sådan set også målet med hygiejnen i hjemmet. Små og store handlinger I 2015 har vi i Rådet for bedre Hygiejne fokus på hygiejnen i hjemmet, hvorfor vi gennem en lang række aktive kommuner, regioner, institutioner og virksomheder i Danmark og Sverige sørger for at skabe flere ringe i vandet omkring det gode budskab om denne slags forebyggelse i uge 38 – vi kalder den Hygiejneugen. På Rådets hjemmeside kan man finde gode råd om hygiejnen – på arbejdspladsen, daginstitutionen og naturligvis i hjemmet. I Rådet for Bedre Hygiejne arbejder vi især med vidensdeling om hygiejnen på professionelt plan, mens forebyggelse af smitte på mange måder kræver en fælles indsats fra alle parter i samfundet. Hver for sig kan vi gennem små handlinger skabe store forandringer. Vi håber, at I vil være med.

Toilet med fokus på hygiejne og velvære Selvom der er åbenlyse fordele ved at prioritere et rent og bakteriefrit badeværelsesmiljø, kniber det dog stadig med hygiejnen i mange danske hjem. Beskidte børnefingre og haltende håndhygiejne er en udfordring for mange danskeres ambition om et rent og hygiejnisk badeværelsesmiljø. Badeværelseseksperten har imidlertid udviklet AquaClean, en serie af intelligente toiletløsninger, som kan fremme hygiejnen på badeværelset. Hemmeligheden er toilettets indbyggede douchefunktion, der skyller intimområderne skånsomt rent på den mest hygiejniske måde. Her ses den nyeste model AquaClean Mera som kommer på markedet den 1. september 2015 Med et tryk på en knap aktiveres en tempereret brusestråle, der føles blid og luftig. Brusestrålens retning og intensitet indstilles nemt efter den enkeltes behov for individuel komfort, og dyserne renser automatisk sig selv efter hvert skyl. Foruden douchefunktionen har de fleste AquaClean-modeller – også den nye AquaClean Mera – lugtudsugning og integreret varmluftstørring som overflødiggør brugen af toiletpapir. Dermed opnås en endnu mere hygiejnisk toiletoplevelse. 1Whirlspray

2Turboflush

De intelligente toiletløsninger fra Geberit er en hjælp i jagten på det rene og hygiejniske badeværelsesmiljø. For at undgå bakteriespredning er det dog stadig alfa og omega at vaske hænderne grundigt med sæbe efter hvert toiletbesøg. Det anbefales også at lukke toiletbrættet ned, inden man skyller ud for at undgå at bakterier hvirvles op i luften og spredes i rummet. AquaClean-serien overholder kravene i EN 1717 kategori 5 til beskyttelse af drikkevandet.

SmartHome har siden 2007 forhandlet og installeret AquaClean-toiletter og er servicepartner for Geberit på AquaClean-serien. De fleste AquaClean-modeller kan monteres direkte på SmartHomes eget hæve-/sænkesystem med kipfunktion HS 130 K.

For yderligere oplysninger kontakt os på tlf.: 22 47 22 44 Se vores øvrige produktsortiment på www.smarthome.dk HS 130 K Dansk design

SmartHome Aps, Messingvej 33, 8940 Randers SV Tlf.: 22 47 22 44 – E-mail: smarthome@smarthome.dk

TEMA

Håndvask og hånddesinfektion er især på hospitaler nogle af de vigtigste metoder til at forebygge sygdom ved at forhindre ophobning af snavs og forurening og hermed spredning af smitstoffer. Foto: Scandinavian Stock Photo.

God hygiejne forhindrer sygdom

– men vi skal mindes om det igen og igen I omkring 100 år har der været et fag i folkeskolen, der hed husgerning og som indbefattede undervisning for piger – efter skoleloven af 1975 også for drenge – i hygiejne, økonomi og ernæring. Fra 2014 skiftede faget imidlertid navn til madkundskab, som skal styrke elevernes kompetencer i forhold til mad og madlavning. Hygiejne er således ikke længere centralt. Og det er paradoksalt, for forståelse for god hygiejne er i høj grad en vigtig forudsætning for at undgå både sygdomme og infektioner.

• Af Charlotte Søllner Hernø csh@raskmagasinet.dk

ældre kogebøger som fx ’Husholdning på landet’, Husholdning: Land og By’ m.fl. er der lange kapitler om, hvordan man sikrer god hygiejne i husholdningen, når man håndterer fersk kød og madvarer, laver mad og gør rent. Kogebøgerne redegør omhyggeligt for, hvordan god hygiejne sikres, så sygdom forhindres og man undgår at mad fordærves af bakterier. I dag indeholder kogebøger ikke på tilsvarende vis omfattende kapitler om hygiejne. Og da husgerning er blevet erstattet af madkundskab, kan man frygte, at hygiejne ikke nyder samme opmærksomhed som tidligere. Behovet kan måske også umiddelbart synes at være mindre, da penicillin – stadigvæk – kan gøre kål på infektioner, blodforgiftning og farlige bakterieoverførte sygdomme.

Hygiejniske foranstaltninger har været kendt i årtusinder Set i historisk perspektiv har mennesker i tusinder af år kendt til, at man kan blive syg, hvis man ikke tager visse forholdsregler i forbindelse med madlavning, madopbevaring, sårpleje og personlig hygiejne. Selv om man ikke på mikrobiologisk niveau har kendt til bakterier, vidste man imidlertid også godt i antikken, at mangel på hygiejne kunne medføre sygdom, dvs. man har haft viden om, hvad der kan ske, hvis ikke man er omhyggelig med hygiejnen. Man kunne nemlig, præcist som i dag, naturligvis observere og deducere ud fra erfaring og komme frem til, at hygiejne og renlighed sikrede fx færre maveonder og mindre sygdom. Oldtidens folk i Egypten og Grækenland og senere romerne udnyttede også det rindende vands lyksaligheder, fordi de opfattede det som vigtigt og kunne lide at være rene. Romerne udviklede således en uforlignelig renlighedskultur med offentlige bade, som der i det første århundrede f.Kr. var 170 af alene i Rom. Mænd og kvinder

TEMA

blandede sig, men kønnene kunne også gå hver for sig. De fattige og selv slaverne kunne tage bad på de offentlige badeanstalter. Badeværelse i egen bolig er relativt nyt Også vikingerne i Norden lagde vægt på at være rene, og langt op i middelalderen var der offentlige badehuse, som dog var få, små og forbeholdt en meget snæver kreds af befolkningen. Badehusene lukkede imidlertid igen, idet kirken så med mindre milde øjne på den i stigende grad omfattende løsagtighed bl.a. med prostitution, der også fandt sted. Og med de nye kønssygdomme, som kom fra Amerika, efter kontinentet blev opdaget af Columbus i 1492, fik badehusene deres endelige dødsstød, idet ønsket om sygdomsbegrænsning og tidens moral tilsammen lukkede dem. Det eneste sted, hvor de romerske badeanlæg i øvrigt ikke forsvandt, men blev videreført som en del af den offentlige hygiejne, var i den muslimske verden, hvor de fortsat kan besøges. I samme periode, hvor badehusene blev lukket ned i Europa, blev det i stigende grad anset for unødvendigt at vaske hele kroppen, idet man var begyndt at bruge linned, som lettere kunne vaskes. I de efterfølgende århundreder var den personlige hygiejne stærkt begrænset; kropsvask blev til tider betragtet som direkte amoralsk, og i de højere sociale lag blev parfume brugt til at dæmpe kropslugte. I flere hundrede år troede man faktisk, at vand var årsag til sygdom og roden til alt ondt, hvorfor man undgik vand som pesten. Fra midten af 1800-tallet blev sammenhængen mellem renlighed og sundhed viet større opmærksomhed blandt de velstillede, mens personlig hygiejne blandt store dele af almuen og byernes underklasse først vandt indpas et stykke ind i forrige århundrede. Generelt har den almindelige hygiejne efter antikken og op til i dag gået ud på, at man vaskede ansigtet, hænderne og med

Ignaz Semmelweis, der var østrig-ungarsk fødselslæge og professor i fødselsvidenskab ved universitetet i Pest fra 1855-65, indførte i 1847 håndvask i klorkalkvand, inden lægerne gik fra dissektionssalen til barselsgangen, hvorved dødeligheden blandt de fødende faldt fra 18 % til 1 %. Foto: Wikimedia Commons.

God håndhygiejne er en direkte vej til færre infektioner

DET ER IKKE KUN DET GODE HUMØR, DER SMITTER

Rene hænder burde være en selvfølge. Alligevel er dårlig håndhygiejne stadig den største smittekilde til ekstra sygedage i sundheds- og plejesektoren. Og det koster. Ikke kun kroner og ører, men også arbejdsglæde og i værste fald liv. Lad os hjælpe med at sætte den gode håndhygiejne i system. Med et moderne produktsortiment og en kompetent rådgivning tilbyder vi løsninger, der er tilpasset lige præcis jeres behov. Hygiejnisk og enkelt! Med en god håndhygiejne skaber du tryghed for både personale og patienter.

Kontakt os på tel. 6471 2112 info@plum.dk · www.plum.dk

14 14

TEMA

I dag har stort set alle mulighed for at tage bad i hjemmet og det er blevet normen at børn og voksne bader dagligt eller i hvert fald hyppigt, således at den personlige hygiejne nyder stor opmærksomhed. Foto: Scandinavian Stock Photo.

mellemrum fødderne. Egentligt bad kom først i moderne tid, hvor der blev bygget badeanstalter i mange byer. I takt med at flere og flere boliger efterhånden fik indlagt vand, kom der efterhånden også badeværelser ind i disse. Kamp for opmærksomhed på hygiejne i 1800-tallet I 1800-tallet medførte industrialiseringen, som først tog fart i England, at mange flyttede til byerne i håb om arbejde og et bedre liv. Det lykkedes dog sjældent og fattigdom, sult, sygdom og

Undgå infektioner i hverdagen Vi kan selv gøre meget for at undgå infektioner i hverdagen. Håndvask og hånddesinfektion er nogle af de vigtigste metoder til at forebygge sygdom ved at forhindre ophobning af snavs og forurening og hermed spredning af smitstoffer. Metoderne virker ved at fjerne mikroorganismer og snavs fra hænderne, enten fordi mikroorganismerne vaskes og skylles af huden, eller fordi disse ikke kan tåle den kemiske påvirkning af sæbe, alkohol og andre desinfektionsmidler. For det har vist sig, at hænderne er en af de smitteveje, som oftest bringer infektion, diarre og influenza videre. Det er en god ting at holde hånden for munden, når man nyser eller hoster, men det er ikke hensigtsmæssigt, at man derefter bruger samme hånd til at hilse på folk med, tage i dørhåndtag eller røre ved fødevarer, da man derved bringer smitte videre.

børnedødelighed florerede i chokerende grad. Den engelske jurist Edwin Chadwick fik til opgave at undersøge, hvordan man kunne reducere de omkostninger, som arbejderklassens skidt og sygdom medførte. Chadwick lavede et omfattende dokumentationsarbejde, der skulle bruges til at pege på besparelsesmuligheder, men ændrede imidlertid undervejs radikalt holdning til problematikken. Han endte således med at være en af frontfigurerne i Sanitation Movement, der havde fokus på at fjerne snavs fra byerne i kampen mod smitsomme sygdomme og advokerede for at bruge offentlige midler til socialpolitiske tiltag. Florence Nightingale, som var en anden central figur i organisationen, argumenterede for, at staten skulle bruge penge på at etablere gode sanitære forhold og sørge for rent vand og bedre boliger. Hun mente også, at omsorg for mødre og børn ville være til gavn ikke blot for den enkelte men for samfundet som helhed. Bevægelsen var således medvirkende til, at verdens første sundhedslov blev vedtaget i det engelske parlament i 1848. Man mente, det var spild af lægens tid at vaske hænder, Året før havde den østrig-ungarske læge Ignaz Semmelweiz, som arbejdede i Wien, påvist, at barselsfeber og dermed dødelighed blandt fødende kvinder kunne reduceres markant ved at indføre håndhygiejne blandt lægerne. Samtiden anerkendte dog ikke hans opdagelse. Mange mente, at alene dét at vaske hænder, før hver enkelt patient blev tilset, ganske enkelt ville medføre for meget arbejde for lægen. Tillige havde datidens lægestand svært ved at acceptere insinuationen af, at de med manglende hygiejne

TEMA skulle have ansvaret for den høje dødelighed. Der gik over 20 år fra Semmelweis kom med sin teori, til den blev alment accepteret, hvilket han dog ikke selv nåede at opleve. Mikrobiologi blev først grundlagt med Louis Pasteur og Joseph Listers arbejder år senere, hvor bakteriologien kunne påvise, hvorfor kvinderne døde i alarmerende grad. Herefter blev antiseptisk behandling gradvist gjort almen. Det er i øvrigt interessant, at en fransk apoteker allerede 25 år tidligere, i 1822, fandt ud af, at en opløsning af klor, kalk og soda kunne fjerne såvel lugt som virke desinficerende efter håndtering af lig. I 1825 skrev han i en artikel, at læger og andre, der havde med inficerede personer at gøre, kunne have gavn af at fugte deres hænder med denne kloropløsning. Hygiejne er blevet udmanøvreret af penicillin Hygiejne blev i Danmark et selvstændigt fagområde, da det første professorat i hygiejne blev oprettet ved det lægevidenskabelige fakultet i København i 1913. Årene omkring 1900 var i det hele taget præget af bakteriologiens udvikling og af forsøg på at styrke menneskers almene modstandskraft med renlighed, frisk luft, sollys, gymnastik, idræt m.m. Trods det faktum, at hygiejne fortsat er en yderst vigtig disciplin, blev hygiejne for et par årtier siden nedlagt som selvstændigt fag og kom til at henhøre under specialet miljømedicin. Især efter 2. Verdenskrig blev opmærksomheden i stigende grad rettet mod kemiske stoffer snarere end mod de mikroorganismer, som hidtil havde udgjort det største sundhedsproblem. Smitsomme sygdomme hører nu mest hjemme i det lægelige speciale infektionsmedicin, mens miljømedicin ud over de kemiske og fysiske miljøfaktorer omhandler de biologiske allergener. En faktor, der har haft betydning i forhold til frygten for manglende hygiejne, er opdagelsen af penicillin. Før penicillinet døde mange mennesker af tuberkulose, af blodforgiftning og af

Man bør vaske hænder • Når man har fået jord på hænderne. • Før man går i gang med at lave mad. • Når man laver mad og hver gang man skifter fra en proces til en anden. • Før man spiser. • Når man har været på toilettet. • Når man har hjulpet andre med toiletbesøg. • Når man har pudset næse, nyst eller hostet. • Når man har sat snavset vasketøj til vask.

Foto: Scandinavian Stock Photo.

RASKhalvside_CropMarks.pdf 1 10-08-2015 13:29:52

Hovedsponsorer for Dansk Rengøringsmesse 2015 er:

Hygiejnefokus hjælper virksomheder, offentlige institutioner og mange andre, med at holde fokus på kvalitet i rengøringen, optimering af hygiejne og opdatering af viden igennem de netværk vi faciliterer.

Gratis Adgang!

Husk forhåndstilmelding!

Kurser, ERFA grupper, Temadage Besøg vores gratis blog Hygiejnefokus.dk

senest

24/9

herefter kr. 495,-

CMY

Hygiejnemålinger, Luftprøvetagning, observationsstudier, optimeringsforløb

af es er ra

væ

m gs k

ør

ill

e fe re nc

N ns

sociale medier

Adgang uden forudgående registrering koster kr. 495,Forplejning er ikke inkluderet, men kan købes på stedet Der kan ikke garanteres plads til alle konferenceindlæg!

Følg os på

Ko n

W: hygiejnefokus.dk T: 53 34 13 55 E: info@hygiejnefokus.dk

www.danskrengøringsmesse.dk

se r

Ring til os idag og spørg hvordan vi kan hjælpe dig!

VEJLE - 8. + 9. OKTOBER 2015

Ku r

Automatiserede hygiejneforanstaltninger, passive og aktive adfærdsregulerende løsninger, udstyr til hygiejnekontrol,

Hygiejnefokus 53 34 13 55

TEMA

Tyrkisk bad, som på tyrkisk kaldes hamam, er den tyrkiske udgave af dampbad, sauna eller russisk bad kendetegnet ved fokus på vand, i modsætning til omgivelser i damp. Det tyrkiske bad som metode til at rense kroppen og til at slappe af er nært beslægtet med praksis i oldtidens græske og antikke romerske bade. Foto: Scandinavian Stock Photo.

infektioner, som kroppen ikke selv var i stand til at bekæmpe. Eksempelvis var alene tuberkulose i årene 1890 – 99 årsag til 14 % af alle dødsfald i Danmark. Og den frygt, som mange mennesker hidtil havde været nødt til at leve med, forsvandt, da det ikke længere var forbundet med risiko for at dø, når der opstod en betændelsestilstand. Jord og snavs blev derfor også forbundet med mindre fare. Man skal vaske hænder mange gange i løbet af dagen Det er dog stadigvæk værd at beskæftige sig med hygiejne og hvordan man sikrer god hygiejne i hverdagen. For selv om det stort set altid er muligt at behandle en bakterieinfektion, så bør man ikke tage let på hygiejne. Manglen på hygiejne er nemlig fortsat et stort problem i det offentlige rum på kontorer, i institutioner m.v., idet alene et stort antal luftvejsinfektioner hvert år kunne undgås ved større opmærksomhed på smittevejene, hyppig håndvask og afspritning af hænderne. Hvis man synes det er lidt

overdrevent at være så omhyggelig med hygiejnen, er det værd at bemærke, at tal fra Statens Serum Institut viser, at over 10 % eller 100.000 patienter hvert år rammes af en infektion, mens de er indlagt på hospitalet. For 3.000 af patienterne, der får en infektion på hospitalet, ender sygehusbesøget med at koste dem livet. Hovedårsagerne til, at så mange danskere bliver syge og dør af infektioner på sygehusene skyldes dårlig hygiejne og beskidte operationsstuer, hvilket DR dokumenterede for et par år siden i programmet ”Hvad du ikke vidste om Danmark”. Håndhygiejne er den bedst dokumenterede metode til forebyggelse

Multiresistente stafylokokker Forekomsten af MRSA-infektioner er steget over de senere år i Danmark og er med rette frygtet, for MRSA, der er en forkortelse for Methicillin Resistent Staphylococcus Aureus, er modstandsdygtig overfor meticillin, som er et specialpenicillin beregnet til stafylokokker. Der findes fortsat effektiv medicin, men det er som regel nødvendigt at give antibiotika intravenøst og behandlingen er krævende. MRSA smitter ikke via luften men udelukkende ved direkte eller indirekte kontakt, fx via forurenede ting. Hænderne er den hyppigste smittebærer, hvorfor håndhygiejne er den vigtigste enkeltstående faktor til forebyggelse af smittespredning. Der blev i 2014 registreret 2.965 MRSA-tilfælde mod 2.092 i 2013, hvilket er en stigning på 42 %. Stigningen skyldtes særligt samfundserhvervede og importerede tilfælde samt MRSA CC398 (husdyrsassocieret MRSA), som nu udgør i alt 43 % af alle nye tilfælde på landsplan. Kilde: Statens Serum Institut.

TEMA Først og fremmest skal man lære børn at vaske hænder og selv huske at gøre det mange gange om dagen: Efter toiletbesøg, når man kommer hjem, før man spiser etc. Det lyder simpelt og det er det også. Alligevel glemmer mange at vaske hænder og mange vasker heller ikke hænderne godt nok. Den hygiejniske håndrenseprocedure kan udføres på to forskellige måder, dvs. enten som en hygiejnisk håndvask eller som en hånddesinfektion. Den hygiejniske håndvask består af en kraftig og hurtig indgnidning af hændernes overflade med vand og skummende sæbe, efterfulgt af afskylning med rigeligt vand.

Hygiejne er læren om renlighed Hygiejne, som stammer fra det græske ord hygieinos, er læren om renlighed. Ordet bruges også om beskæftigelsen med at gøre eller holde rent. Det omfatter rutiner til opnåelse og opretholdelse af sundhed og renhed for mennesker, men også dyr og andre organismer. Fra tidlig tid har man været klar over, at renlighed fremmer sundheden og der har været opstillet talrige regelsæt for at opnå og bevare sundhed. Begrebet slog igennem i Danmark med denne betydning i 1820’erne, men har efterhånden ændret karakter og har fra 1960’erne overvejende været brugt om den rette brug af vand og sæbe, dvs. renlighed. Hygiejne går i virkeligheden ud på at forebygge og afhjælpe angreb af skadelige mikroorganismer, bakterier og svampe. Forebyggelse består i en række tiltag, der har det fælles sigte at holde mennesker adskilt fra mikroorganismerne: For det første opspores og fjernes smittekilderne, for det andet afbrydes smittevejene og for det tredje isoleres de allerede angrebne fra de endnu sunde.

EUROSMART COSMOPOLITAN E BERØRINGSFRIT ARMATUR Begrænser smittespredning Sparer 50 % på vandforbruget Tysk kvalitet 5 års fuld produktgaranti 6 års batterilevetid Læs mere på grohe.dk

En ny hygiejnefunktion, der i stigende grad vinder indpas i private hjem og på offentlige institutioner, er toiletter, der samtidigt skyller brugeren ren, som fx Geberit AquaClean, der sørger for en grundig afvaskning med varmt vand med tryk på en knap. Flere og flere anskaffer sig også toiletsæder med skylle- og tørrefunktion. Læs mere på www.smarthome.dk eller www.welltech.dk. Foto: PR-foto, Geberit A/S.

TEMA Rigtigt mange hunde og katte sover i sengen sammen med deres mennesker, hvilket er rart, trygt og hyggeligt for alle parter, men ikke nødvendigvis særlig hygiejnisk. Hvis man ikke ønsker at ændre på sovevanerne, bør man dog sørge for, hunden indimellem får et bad, specielt hvis den har badet i forurenet vand eller rullet sig i afføring fra ræve, får o.l. Alt efter arten af snavs kan man rengøre med lunkent vand – stille og roligt så hunden ikke bliver stresset – eller ved anvendelse af en speciel hundeshampoo, hvilket er vigtigt, da almindelig shampoo ikke duer. Hundes hud har nemlig en helt anden pH-værdi end menneskers hud og tåler dårligt sæbe. En god hundeshampoo indeholder derimod typisk andre mildt rensende og plejende stoffer, der ikke affedter. Foto: Scandinavian Stock Photo.

Trods antibiotika og anden medicin, som er udviklet efter 2. Verdenskrig, er håndhygiejne stadigvæk den bedst dokumenterede metode til at forebygge smittespredning på hospitaler og sygehuse mellem personale og patient, patient og personale, i køkkener og institutioner – og i alle husstande med for den sags skyld – fordi hænderne giver eventuel smitte videre. Vi hilser med hænderne, rører ved mad, skifter ble på småbørn, skriver på computeren, reparerer bilen, samler hundelort op, pudser næse etc. Hænderne er uden for enhver tvivl vores vigtigste arbejdsredskab. Og selv om vi synes, at vores hænder føles rene og er rene at se på, så kan de alligevel være fyldt med usynlige mikroorganismer i form af bakterier. Kilder: Open Yale Courses, Statens Serum Institut, Arbejdsmiljøinstituttet m.fl.

Bakterierne dræbes ikke, men suspenderes af sæben og skylles bort. Vandtemperaturen har ingen betydning, da der først og fremmest er tale om en mekanisk fjernelse af uønskede mikroorganismer. Ved den hygiejniske hånddesinfektion gnides de tørre hænder med en alkoholopløsning, uden brug af serviet eller håndklæde. Fordelen ved den hygiejniske hånddesinfektion er, at den kan udføres på steder, hvor der ikke er adgang til håndvask med rindende vand, og at det er en hurtig hygiejneprocedure.

De fleste babyer elsker at bade, måske fordi det minder om fostertilværelsen. Men babyer skal ikke nødvendigvis i bad og vaskes over hele kroppen hver eneste dag, da deres hud er sart og let tørrer ud. Mange anbefaler, at man nøjes med at bade sin baby 1-2 gange om ugen. Gerne i et særligt kar til baby, da det dels er mere hygiejnisk end i et stort badekar, hvis man har et sådant, og mere trygt for såvel forældrene som babyen. Et bad kan i øvrigt også bruges som noget beroligende, hvis babyen græder, er urolig eller har ondt i maven. Foto: Scandinavian Stock Photo.

Vandtæt beskyttelse til Gips & Bandager. Limbos vandtætte beskyttelse er en enkel løsning, der gør det muligt for folk at gå i bad – ja endda også en tur i svømmehallen eller i poolen, uden frygt for at deres gips eller bandager bliver våde. Limbo findes i over 50 forskellige modeller/størrelser- lige fra børn til voksne. Produktet skaber en vandtæt forsegling, som er nem at anvende og tage på og af igen. Den er behagelig at have på, og hindrer ikke blodgennemstrømningen - ideel for personer med nedsat blodcirkulation. Limbo er 100% latex fri, og holder gennem hele behandlingen/perioden. Det er vigtigt for patienterne at kunne tage bad, så den personlig hygiejne opretholdes. Glæden ved et afslappende bad bidrager til at fremme en følelse af generel velvære. Virksomheden tilbyder en række komplementære produkter. Også til udendørs brug, så forbinding eller støbt støtte holdes tør i dårligt vejer. Vi har også SealSkinz sok til børn med f.eks. underbenet i gips, hvilket gør det muligt for dem at lege på stranden uden frygt for at få sand i deres gipsbandager. I Danmark forhandles gipsbeskytteren hos Gode cremer Aps. de sælges på www.gipspå.dk eller www.godecremer.dk og leveres fra dag til dag, prisen er 225,- pr.stk.

i et nyt perspektiv

Håndhygiejne

Annonce

merikanske studier viser, at mennesker rører ved gennemsnitligt 300 overflader hver halve time. Dette betyder, at den største risikofaktor for overførsel af bakterier og virus i vores dagligdag, er vores hænder. Med fokus på styrkelse af håndhygiejnen vil vi kunne nedbringe sygefraværet og samtidig reducere antallet af infektioner på hospitalerne. Dette kræver dog en holdningsændring inden for sundhedssektoren, idet der i de sidste 10 år har været en stigende tendens til, at man har fokuseret ensidigt på hånddesinfektion og at man har glemt at fokusere på vigtigheden af håndvask: En korrekt håndvask fjerner døde hudceller og andet snavs, man har på hænderne. Først når hænderne er rene, vil en hånddesinfektion virke optimalt og give den desinficerende effekt som produktet angiver.Vasker man ikke hænderne, før man desinficerer dem, vil desinfektionsmidlet udelukkende fordele det skidt man har på hænderne til hele hånden og skidtet vil forblive på hænderne, idet der hverken afskylles eller aftørres efter desinfektion. Det er et veldokumenteret faktum, at desinfektionsmidler ingen eller ringe desinficerende effekt har på overflader som ikke er rengjorte. Argumenter man oftest hører fra sundhedspersonalet er, ”vi har ikke tid i det daglige til at vaske hænder hele tiden” og ”håndvask med sæbe er hårdt ved hænderne”. Tiden til håndvask er udelukkende et prioriteringsspørgsmål. I Danmark har vi ca. 3.000 dødsfald årligt, som er direkte relateret til dårlig hygiejne og vi ved, at en stor andel af disse kan forebygges gennem bedre håndhygiejne. Hvis vi kunne reducere dette med 10 % ved at bruge tid på håndvask i sundhedssektoren, ville vi redde flere liv, end der årligt mistes i trafikken! Desinfektionsmidler, der indeholder sprit, er hårde ved sundhedspersonalets hænder. Typiske problemer, er udtørring af hænderne samt svie og ubehag. Derudover har traditionelle desinfektionsmidler kun en meget kort virkningstid, typisk sekunder, og herefter er hænderne ”sterile”. Kontamineres hænderne umiddelbart efter desinfektion, er de nu påførte bakterier alene uden konkurrence fra håndens normale bakterieflora og udgør en risiko

indtil næste håndvask eller desinfektion udføres. Alternativet til hyppigere håndvask kunne være hånddesinfektion, der virker i længere tid, således at personalet får en permanent beskyttelse og samtidig ikke flytter smitte fra en patient til en anden eller forurener miljøet. Den slags revolutionerende produkter er udviklet og har været igennem validering (EN-1500 og EN12791) og lanceres nu i Danmark af Food Diagnostics under navnet Guardian.

Guardian hånddesinfektion Produkterne er rengørende og desinficerende og efterlader samtidig en hygiejnisk langtidsbeskyttelse mod bakterier og virus. Teknologien er baseret på en elektrostatisk tiltrækning af mikroorganismer, der gør at produktet virker ligesom fluepapir og tiltrækker bakterier og virus ved at gøre overfladen positiv ladet. Bakterier og virus er negativt ladet og vil tiltrækkes og fanges på overfladen og derefter dræbes uden brug af skadelig kemi eller antibiotika. Dermed fremmer Guardian ikke multiresistensdannelse. Guardian er ekstremt effektiv mod bakterier, gær, skimmel, alger og virus som fx influenza. Produktet er vandbaseret og giver ikke udtørring af hænder. Produkterne giver beskyttelse på hænder i op til 6 timer og gør derfor produktet optimalt for hospitalssektoren, hvor man vil opnå en langtidsbeskyttelse og dermed slippe for afspritning af hænderne. Produkterne findes i mange formater bl.a. som håndsæbe, desinfektionsskum, desinfektions spray og som klude til langtidsdesinfektion af overflader. Forsøg på danske tandlæge- og fysioterapi klinikker har vist, at ved blot at erstatte de almindelige alkoholbaserede hånddesinfektions-midler med Guardian produkter, kan man helt eliminere forekomst af bakterier på hænderne over en hel arbejdsdag. Anvendes Guardian vådservietter har man yderligere den fordel at skidt, snavs og mulige bakterier fjernes fra hænderne øjeblikkeligt. Ønsker du mere information omkring Guardian produkter, kan Food Diagnostics kontaktes på tlf. 87591666 eller du kan læse mere på hjemmesiden www.fooddiagnostics.dk

Nyt på disken

Foto: PR-foto, Actavis A/S

• Af Charlotte Søllner Hernø csh@raskmagasinet.dk

Ny vitaminpille som tyggetablet til voksne Hver femte dansker finder det problematisk at sluge vitaminpiller. Det viser en ny undersøgelse foretaget af Epinion for Dailycare, der nu kommer med en ny multivitaminpille som tyggetablet. ”Vi oplever, at mange forbinder det at sluge piller med noget ubehageligt – og flere har derfor efterspurgt en anden løsning. Tyggetabletter gør det meget nemt at indtage det daglige tilskud af vitaminer og mineraler, hvor man netop undgår besværet med at sluge pillerne. Vi håber, at det kan blive en velkendt løsning for de mange danskere, som finder det ubehageligt at synke tabletter,” siger produktansvarlig for Dailycare, Tina Skærlund. Knap hver femte dansker oplever nemlig problemer med at indtage vitaminpiller eller andre kosttilskud i tabletform og særligt kvinder og unge har problemer. ”Ser man bort fra dem, som faktisk oplever fysiske problemer ved at sluge piller, så er det hos mange noget, der foregår oppe i hovedet. Tanken om at pillerne sætter sig fast, eller at de smager grimt, kan komplicere det at skulle synke. Det kan helt afholde folk fra at tage vitaminer og andre kosttilskud, og selvom det selvfølgelig er noget, man kan forsøge at vænne sig til, så er en tyggetablet et godt alternativ,” siger Tina Skærlund. Kilde: www.actavis.dk

Rawsome – rå og økologisk snacknyhed Karen Volf lancerer i uge 36 de helt nye snackbarer Rawsome, som indeholder hhv. nødder, tørret frugt og gojibær eller kakao, ingefær og frugt fra baobab-træet. Raw-tendensen har vundet indpas i danskernes spisevaner, og mange henter i dag inspiration fra forskellige diæter og måder at spise på. Også rawfood og palæo er trends, der har bidt sig fast, og det er netop disse trends, de nye barer er skabt ud fra. Hos Karen Volf, der ellers mest er kendt for traditionelle søde kager, opfatter man det som en naturlig udvikling at udvide det traditionelle kagesortiment med nye, spændende typer af søde snacks. De nye Rawsome-barer er ganske vist anderledes, når man kigger på ingredienslisten, men nydelsen er den samme. Men i stedet for tomme kalorier indeholder Rawsome-barerne også fx gojibær, som de seneste år er blevet udråbt til superbær, for de har et højt indhold af antioxidanter eller frugten fra baobab-træet, som er rig på jern og vitamin C, og har en skøn sødmefuld smag. Rawsome-barerne vil være at finde i dagligvarehandlen fra uge 36. Kilde: www. karenvolf.dk Foto: PR-foto, Karen Volf.

Smart med inkontinens – underbukser der suger det lille uheld Ca. 100.000 mænd lider af inkontinens og det er stadig et meget tabubelagt emne, som mange mænd ikke engang taler med deres partner om. Hvis du, som mand, lider af inkontinens om dagen, er der nu mulighed for at få nogle underbukser, der suger et lille uheld eller to, samtidig med at de er så smarte, at de ligner helt almindelige underbukser. Underbukserne kan være med til, at flere mænd tør deltage i sociale aktiviteter og ikke bliver hjemme af frygt for, at et lille uheld skulle blive synligt for andre. Underbukserne er designet til let dag-inkontinens og er udarbejdet med et indsyet absorberende indlæg, som kan suge ca. 100 ml. De er designet til at kunne suge så meget som muligt, uden at de kommer til at se klumpede ud. De er produceret i en dejlig blød bomuld, som er lækker at have på og de ligner til forveksling helt almindelige underbukser. UnderbukFoto: PR-foto, Dry & Cool serne kan vaskes på 60 grader. De er åndbare, allergi-venlige og er Oeko-tex certificeret. Underbukserne kan fås i 2 modeller fra størrelse SMALL til 4X-Large. Læs evt. mere på www.kontinens.dk og på www. dryandcool.dk, hvorfra underbukserne kan købes. Kilde: www.dryandcool.dk Echinacea eller rød purpursolhat støtter immunforsvaret Udtræk af planten echinacea anvendes i naturlægemidler, da echinacea bl.a. indeholder koffeinsyre, glykoproteiner, polysakkarider og alkamider, som har antiinflammatorisk og immunstimulerende virkning. Echinacea kan således lindre lettere forkølelsessymptomer, særligt hvis man tager naturlægemidlet tidligt i forløbet, og kan sandsynligvis afkorte forløbet. Særligt i kolde tider kan immunforsvaret have brug for lidt ekstra hjælp. FUTURA Echinacea indeholder saft fra echinacea, som bidrager til at vedligeholde et normalt immunforsvar ved dagligt indtag på 2 ml. Miksturen kan blandes i vand, saft, juice eller i maden. Dagsdosis bør ikke overskrides og bør kun efter aftale med læge eller sundhedsplejerske anvendes af gravide eller børn under 1 år, ligesom personer med allergi over for planter af kurvblomstfamilien, atopikere og personer med specifikke autoimmune tilstande ikke bør anvende produktet uden aftale med læge. FUTURA har været på markedet i mere end 20 år, og markedsfører en komplet serie af kosttilskud, som fås i dagligvarehandlen. Kilde: www.futura-helsekost.dk

Økologiske popcorn uden ekstra kemi Debatten raser i øjeblikket om perfluorerede stoffer (PFC) i fødevareemballage, og særligt mikro-bølgepopcorn, som er et populært produkt blandt mange danskere, er i fokus. PFC bliver ofte brugt til fødevareemballage, hvor der er behov for en fedtmembran til at holde fedtet inden for emballagen. Klassiske mikrobølgepopcorn indeholder olie, og derfor er der som oftest en PFC-membran i emballagen. Selvom reglerne om økologiske fødevarer ikke forholder sig til emballagen, men blot til produktet, har Urtekram en lang tradition for at bruge bæredygtige materialer og samtidigt vælge de omdiskuterede, giftige og hormonforstyrrende materialer fra. Urtekrams mikrobølgepopcorn er således også fri for PFC, og er ikke tilsat fedt, hvorfor man af samme årsag kan nyde lidt flere af den gode, salte snack. Urtekram tilbyder dog også den klassiske variant, dvs. popcorn på den gammeldags måde. Varm en gryde op, og kom lidt kokosolie i bunden. Hæld nogle popcorn ned i gryden, og så snart de popper, kan du hælde resten af kernerne i. Læg låg på og hold gryden i bevægelse. Popcornene er færdige, når de holder op med at poppe. Tilsæt salt og servér straks. Kilde: www.urtekram.dk

Boost testosteron, sundhed og maskulinitet En ny bog af lægen Pia Norup vil lære mænd, hvad de selv kan gøre for at holde testosteronniveauet højt i kroppen livet igennem. Hendes pointe er, at man ved at leve naturligt sundt som mand hele livet kan bevare sin maskulinitet og undgå fald i testosteron og livsstilssygdomme. Testosteron er således det kønshormon, der fysisk adskiller mænd fra kvinder, og det har afgørende betydning for mænds maskulinitet, performance og selvtillid. Læge Pia Norup tager læseren på rejse gennem mandekroppen – fra hjerte til maveregion og understel, og fra muskler til psyke. Hun giver øvelser og kostråd og viser, hvordan et sundt liv ikke alene hjælper til at undgå livsstilssygdomme, men også øger testosteronniveauet. Med stor faglighed synliggør forfatteren, hvordan indre og ydre sundhed påvirker alt fra arbejde til livsglæde og fertilitet. Pia Norup er læge og sundhedsdirektør på Kurhotel Skodsborg. Hun er desuden stifter af My Life Skodsborg, hvor man udfører helbredsundersøgelser, sundhedsforløb, genetiske tests, trænings- og kostrådgivning samt coaching og kognitiv terapi. Kilde: www.gyldendal.dk Foto: PR-foto. Gyldendal.

’Hvad jeg ved med sikkerhed’ af Oprah Winfrey ’Hvad jeg ved med sikkerhed’ er en ærlig, personlig, inspirerende bog fuld af livskloge ord fra en af verdens mest kendte og respekterede kvinder. Her kommer man ind bag den offentlige person og hører om hendes livs svære udfordringer. Oprah Winfrey blev undfanget ved et uromantisk engangsknald, født uden kærlighed og var i det hele taget et uønsket barn. Den eneste følelse, Oprah husker fra sin opvækst, er ensomhed, og det er en grundfølelse, hun har brugt en stor del af sit liv på at bekæmpe. I dag er hun 60 år og en af verdens mest beundrede offentlige personer. I bogen fortæller hun om sin kamp for at hele fortidens sår, og om, hvordan hun, mod alle odds, har skabt sig et liv fuld af Foto: PR-foto, Rosinante & Co. stjernestunder og kærlighed – både til sig selv og andre mennesker. ”Min største bedrift: aldrig at lukke mit hjerte. Selv i mine allermest dystre øjeblikke – gennem seksuelle overgreb, graviditet som fjortenårig, løgne og bedrag – bevarede jeg troen, håbet og viljen til at se det bedste i andre mennesker, uanset om de viste mig deres værste sider. Jeg blev ved med at tro på, at uanset hvor hård turen op ad bakke er, kan man altid lukke en bræmme af lys ind til at lyse op på vejen videre,” skriver Oprah i bogen. Kilde: www.rosinante-co.dk

’Rigtig mad’ gør op med myterne om mad og sundhed Den nye delikate og lækre kogebog ’Rigtig mad’ af Thomas Rode, Thilde Jo Marbjerg og fedmeforsker Arne Astrup, leverer dels opskriften på 89 skønne retter og dels en masse viden om kostens elementer. Læge og fedmeforsker Arne Astrup fortæller fx om den nyeste videnskabelige forskning inden for fedtstoffer, kulhydrater og proteiner, og også hvorfor vi ikke skal være så bekymrede for det mættede fedt, men i højere grad fokusere på at skære ned på indtaget af raffinerede kulhydrater, primært i form af kornprodukter, som kan bidrage til hjertekarsygdomme, diabetes og overvægt. Bogens kolossalt lækre opskrifter er fx afbalancerede kødretter, sunde fiske- og skaldyrsmåltider og vildtretter, ligesom der er opskrifter på mad med æg, nødder og sundt fedt i form af olivenolie, rapsolie, smør og kokosolie. Alt sammen serveret med de lækreste grønsagsretter som fx broccoli med spinat, æble og persille eller gulerod med macadamianødder. Fordelen ved at spise efter principperne i bogen er, at man spiser lækker og balanceret mad, men også taber sig, får stabilt blodsukker, forbedret insulinfølsomhed og boostet de naturlige væksthormoner, så kroppen holdes ung. Kilde: www.politikensforlag.dk Foto: PR-foto, Politikens forlag

Z Z Z

Godnat – og sov godt!

Har du sovet godt i nat? Nej? I så fald er du ikke alene. Hver 10. dansker må nøjes med at drømme om en god nats søvn, og søvnproblemerne har ofte store konsekvenser både fysisk og psykisk. En ny rapport konkluderer, at psykologisk søvnbehandling kan være løsningen for mange. Behandlingen er lige så effektiv som medicinsk behandling men er uden bivirkninger.

• Af Nanna Bisbjerg nb@raskmagasinet.dk

STOP SNORKEN Garanteret effekt eller pengene tilbage! STOP SNORKEN S Garanteret effekt eller pengene tilbage! Snorker du? Er du træt og uoplagt? Snorker du? Snorker din partner? Er du træt og uoplagt? Har du søvn Apnøe? Snorker din partner? Har du søvn Apnøe? Løs dine snorkeproblemer med SNORBAN® Få en god nattesøvn og vågn udhvilet! Løs dine snorkeproblemer med SNORBAN® Stop din partners snorken! Få en god nattesøvn og vågn udhvilet! Stop din partners snorken! SNORBAN - en effektiv løsning på din snorken SNORBAN - en effektiv – klinisk testet. løsning på din snorken Køb den i dag på – klinisk testet. Køb den i dag på

www.snorban.dk www.snorban.dk Vi giver garanteret effekt eller pengene retur! Vi giver garanteret effekt eller pengene retur!

www.snorban.dk www.snorban.dk

øvn er lidt af et mysterium for videnskaben, man ved nemlig stadig ikke helt præcist, hvorfor vi sover. Meget tyder dog på, at en af søvnens vigtigste funktioner er at vedligeholde hjernen. Manglende søvn nedsætter nemlig hjernens funktion. For lidt søvn går ud over både humør, ydeevne og indlæring og allerede ved moderat søvnunderskud nedsættes koncentrations- og reaktionsevnen, ligesom hukommelsen forringes. Gennem længere tid har mangel på søvn også en række negative konsekvenser for helbredet såsom øget risiko for overvægt, hjerte-kar-sygdomme og diabetes samt en generel svækkelse af immunforsvaret. Derfor er det vigtigt at få sin nattesøvn. Hver 10. har søvnproblemer Desværre oplever ca. 10 % af danskerne problemer med at få en ordentlig nattesøvn. Det er helt normalt, at man indimellem vågner i løbet af natten og at kvaliteten af søvnen varierer fra nat til nat, men oplever man i ugevis at have meget vanskeligt ved at falde i søvn, at vågne gentagne gange og dermed ikke få tilstrækkelig sammenhængende søvn, eller at vågne alt for tidligt, betegnes det som søvnproblemer. Der er store individuelle forskelle på, hvor meget vi sover, men generelt har voksne brug for mellem 6 og 9 timers søvn. Den gennemsnitlige søvnlængde for voksne er ca. 7,5 timer. I weekenden sover vi ca. 45 minutter længere end til hverdag og om vinteren ca. 20 minutter længere end om sommeren. Det og meget mere kan man læse i en ny rapport, ’Søvn og Sundhed’, som Vidensråd for Forebyggelse offentliggjorde i slutningen af juni. Rapporten gennemgår for første gang al forskning og behandlingserfaring vedrørende søvnproblemer og kommer i den forbindelse med en række råd og anbefalinger.

Har man svært ved at få en ordentlig søvn, bør man undgå kaffe om aftenen, ligesom alkohol nedsætter søvnkvaliteten og store mængder energi- og fedtrig kost i timerne før sengetid kan afkorte søvnlængden. Foto: Scandinavian Stock Photo.

Døgnrytmen og menneskets indre ur Vi er alle udstyret med et ’indre ur’, som styrer vores døgnrytme. Mange af kroppens fysiologiske funktioner, fx blodtryk, kropstemperatur og hormonudskillelse, følger dette ur. Hvis ens indre ur er ude af trit med det ydre døgn, kan det give store problemer med at falde i søvn eller vågne til den tid, man ønsker. Vores indre ur består af en samling nerveceller, som ligger i den del af mellemhjernen, som kaldes hypothalamus. Når vi sover, er vi sårbare, og det er nødvendigt, at vi kan vågne hurtigt og straks være i stand til at flygte eller forsvare os. Hjernen er derfor i stand til at skifte hurtigt mellem sovende og vågen tilstand. Et system, der let skifter mellem to tilstande, dvs. søvn og vågen, er et ustabilt system, der let påvirkes udefra af sansestimuli. Hjernen har derfor også brug for noget, som kan stabilisere de to tilstande. En af de vigtigste stabiliserende faktorer er proteinet hypokretin, som produceres i den bageste del af hypothalamus, og holder hjernen fast i den vågne tilstand i lange perioder på trods af øget træthed hen mod aften. Personer som lider af søvnsygdommen narkolepsi, som medfører stor søvntrang og mange pludselige ’søvnanfald’ i løbet af dagen, mangler netop hypokretin. Når tusmørket bryder frem, begynder hjernens koglekirtel at udskille hormonet melatonin, som udskilles kontinuerligt natten igennem og er medvirkende til at fremkalde og vedligeholde søvnen og døgnrytmen. Lys og særligt blåt lys påvirker det indre ur En af de stimuli, som har størst indflydelse på vores indre ur, er lys. Kunstigt lys kan forskyde kroppens døgnrytme i forhold til det ydre døgn, det samme gælder mangel på lys. I yderste konsekvens kan mangel på dagslys, som man fx oplever det i meget nordlige egne i vinterhalvåret, føre til, at det indre ur kommer

KOM STÆRK TILBAGE EFTER SYGDOM

Ring og hør om mulighederne på 76 82 33 33

Vejlefjord Rehabilitering tilbyder omsorgsfuld, nærværende og individuel genoptræning på et højt fagligt niveau. Efter eksempelvis; Erhvervet hjerneskade Cancer Hjerteoperation Operation eller skade i bevægeapparatet Vi er klar til at modtage dig. Så ring, hør nærmere og bestil et ophold allerede i dag og få en fantastisk genoptræning i helt unikke omgivelser.

www.vejlefjord.dk

fuldstændig ud af trit med det ydre døgn. I sådanne tilfælde er lysbehandling om morgenen gavnligt. Det er især lys i det blå spektrum, det vil sige lys med en bølgelængde mellem 450 og 500 nanometer, som påvirker vores indre ur. Lysbehandling er derfor mest effektivt med lys med en intensitet omkring 10.000 lux, som svarer til lyset ved en solopgang. Til sammenligning er der under 500 lux i en almindelig glødepære, og på en sommerdag er luxtallet i dagslyset oppe på 100.000 til 150.000. Gennem de seneste årtier er vores brug af skærme som fx TV-, computer- og mobilskærme vokset voldsomt. Meget af det lys, som kommer fra elektroniske skærme, ligger netop i det blå område. Brug af fx tablet eller mobil sent om aftenen kan derfor påvirke søvnen væsentligt. Det blå lys gør hjernen mere vågen og sænker melatoninkoncentrationen, så man får svært ved at falde i søvn. Derfor er det en rigtig god idé at begrænse eller helt undgå brugen af skærme sent om aftenen, hvis man har svært ved at falde i søvn. Kan man ikke undgå eller undvære skærmbrug, kan man på de fleste skærme regulere lysstyrken. Skifteholdsarbejde bør rotere med uret Det er generelt lettere at forlænge sit døgn, end det er at forkorte det. Mange af os har i forvejen en døgnrytme, som er lidt længere end 24 timer. Det er værd at tænke over, hvis man har skifteholdsarbejde, sådan som 16 % af den danske arbejdsstyrke har. Folk med skifteholdsarbejde rapporterer generelt om flere søvnproblemer end personer med fast dagarbejde. Ifølge den nye rapport udgør aftenarbejde ikke noget problem for søvnen, det gør derimod natarbejde og tidligt morgenarbejde. Undersøgelser viser, at søvnlængden ved natarbejde eller tidligt morgenarbejde er 1 – 4 timer kortere end ved normal nattesøvn. Det skyldes, at vores indre ur slet ikke er indstillet på at sove om dagen, og at blandt andet koncentrationen af søvnhormonet melatonin er lav. Endnu en grund kan være, at man er bange for ikke at vågne. Bekymringer har nemlig stor indflydelse på kvaliteten af vores søvn. Hvis man har skifteholdsarbejde anbefaler rapporten, at skiftene roterer med uret, så fx en dagvagt næste dag efterfølges af en aftenvagt, som efter-

Lys har stor indflydelse på vores indre ur, især lys i det blå spektrum, det vil sige lys med en bølgelængde mellem 450 og 500 nanometer, og som typisk kommer fra elektroniske skærme som tv og pc. Det blå lys gør hjernen mere vågen og sænker melatoninkoncentrationen, så man får svært ved at falde i søvn. følges af en nattevagt frem for den anden vej rundt. Både fordi det for de fleste er nemmere at forlænge døgnet, samt fordi man, hvis man kører direkte fra aftenvagt til dagvagt skal møde igen 8 timer senere, simpelthen ikke har tid nok til at komme hjem og både få mad og tilstrækkelig søvn. Generne afgør om du er A- eller B-menneske Ved hjælp af lys kan man til en hvis grad regulere sin døgnrytme, men er du en af dem, som altid føler dig som klistret fast til sengen om morgenen, eller drømmer du om dyner, allerede når børnene er lagt i seng, og kæresten troede i skulle have voksentid, så er det nærmest umuligt at ændre på det. Det er nemlig vores gener, som bestemmer, om vi er A- eller B-mennesker. I 2003 fandt en engelsk forsker ud af, at B-mennesker har en kortere version af det såkaldte Per3-gen end A-mennesker. Det er Per3-genet, som styrer, hvornår på døgnet kroppen er programmeret til at være vågen. Genet findes i to længder, og den korte version er langt hyppigere hos B-mennesker end hos A-mennesker. 15 – 25 % af befolkningen er B-mennesker, 10 –15 % er A-mennesker. Resten af befolkningen er let A, let B eller midt imellem. Studier viser, at flere mænd end kvinder er B-mennesker.

Søvnen ændres hele livet igennem Selvom man som udgangspunkt er A- eller B-menneske hele livet, så ændrer ens søvn og døgnrytme sig betydeligt livet igennem. Spædbørn sover flere gange i døgnet uden nogen identificerbar døgnrytme. Ved 6-9 måneders alderen begynder et mønster med den længste søvnperiode samlet om natten at danne sig, der er dog stor individuel variation i udviklingen af søvnstruktur hos Omkring 10 % af danskerne oplever problemer med at få en ordentlig nattesøvn. Det og meget mere kan man læse i en ny rapport, ’Søvn og Sundhed’, som Vidensråd for Forebyggelse offentliggjorde i slutningen af juni. Foto: Scandinavian Stock Photo.

børn. Fra tre til fem år etableres en normal søvnstruktur med en enkelt længere søvnperiode om natten eventuelt suppleret af en middagslur. Søvn udgør i de første leveår ca. 70 % af døgnets timer, i puberteten ca. 35 % og hos voksne 25-35 %. Den mængde søvn et menneske får på et døgn, falder livet igennem. De hjernemekanismer, der gør hjernen i stand til at sove mange timer i træk, bliver svagere med alderen, og ældre mennesker vil derfor ofte vågne mange gange i løbet af en nat. Derfor kan nogen ældre have glæde af en middagslur. Ældre mennesker har også en tendens til at udvikle en forrykket døgnrytme, hvor de går i seng meget tidligere på aftenen og vågner meget tidligere om morgenen. Teenagere er til gengæld udprægede B-mennesker. Krop og hjerne gennemgår en enorm udvikling i puberteten, derfor ses der hos teenagere et let øget søvnbehov. Samtidig medfører ændringerne en forskydning af døgnrytmen med øget træthed om morgenen og mere energi om aftenen. Et svensk studie blandt

Livsstilsråd til bedre søvn: • Undgå koffein før sengetid. • Undgå alkohol før sengetid. • Undgå store mænger energi- og fedtrig kost før sengetid. • Sørg for at være fysisk aktiv i løbet af dagen. • Sørg for, at soveværelset er veltempereret. Den optimale værelsestemperatur ved søvn er for de fleste 18-21 grader. • Undgå lys fra skærme fx computer, tablets og tv før sengetid. • Sørg for, at soveværelset er mørkt. Brug evt. en maske over øjnene.

Teenageres krop og hjerne gennemgår en enorm udvikling i puberteten, og de har generelt et let øget søvnbehov. Samtidig medfører ændringerne en forskydning af døgnrytmen med øget træthed om morgenen og mere energi om aftenen. Foto: Scandinavian Stock Photo. 2.000 skoleelever viste, at 13 % af eleverne i 7. klasse var udprægede A-mennesker, hvilket er det samme som blandt befolkningen generelt, mens 34 % var udprægede B-mennesker. I 9. klasse var procentdelen af udprægede A-mennesker den samme, mens hele 50 % af eleverne her var udprægede B-mennesker. Kost og livsstil har indflydelse på søvnen

NATURLIG LINDRING AF FYSISKE SMERTER

Gør din hverdag bedre med velvære for hele kroppen Biofreeze ®

-eﬀektiv smertelindring for aktive i alle aldre

CE-mærket Medical Device

Knas med nakken? YourCare Body puden Anbefales som afslapningsog aﬂastningspude. For gravide og ammende, urolige personer, og ved længerevarende sengeleje

Veludhvilet? Sover du godt? ▪ Fås i 6 varianter ▪ Minder om en alm. hovedpude ▪ Kan bruges af hele familien ▪ Åndbare, allergivenlige ﬁbre ▪ Vaskbar og anti-støvmidebehandlet betræk/Microstop

For yderligere information: YourCare · Skovsgaard Agentur ApS · Tlf. 8654 0058 · info@yourcare.dk · www.yourcare.dk 2013-85_YC_RASK_180X135mm_3pro.indd 1

19/12/13 15.16

Alle pattedyr som fx katte og mennesker har brug for søvn. Selv om behovet kan være meget forskelligt, har søvn dog en vigtig funktion for alle arter, idet der fx under søvn produceres forskellige hormoner, der medvirker til hjernens og kroppens genopbygning. Foto: Scandinavian Stock Photo.

Har man svært ved at få en ordentlig søvn, er der en række kostog livsstilsfaktorer, man med fordel kan være opmærksom på. Ikke overraskende er kaffe en af de ting, man bør undgå om aftenen. Koffein kan forlænge indsovningsperioden, altså den tid der går fra man lægger sig, til man falder i søvn, og kan også betyde en kortere søvn. Indholdet af koffein i blodet er på sit højeste 1 1,5 timer efter indtagelse. Følsomheden over for koffein og den tid det tager, før kroppen har nedbrudt koffeinen, varierer meget fra person til person og påvirkes desuden af forskellige faktorer som alder, rygning, p-piller og graviditet. Graviditet forlænger fx nedbrydningstiden, mens rygning forkorter den. Rygning kan også i sig selv påvirke søvnen negativt. En del undersøgelser viser, at rygning er forbundet med kortere søvn, flere søvnforstyrrelser og negativ påvirkning af søvnmønsteret, samt ofte også

forstyrrelse af søvnen på grund af øget snorken. Alkohol nedsætter ligeledes søvnkvaliteten. Nok kan alkohol virke sløvende, men det giver en mere urolig søvn ofte med intense drømme og måske mareridt. Desuden kan alkoholens vanddrivende effekt betyde, at man vågner en ekstra gang eller flere for at skulle tisse. Go’nat-bajeren er altså en myte. Det er ligeledes en fordel at undgå store mængder energi- og fedtrig kost i timerne før sengetid, da undersøgelser viser, at dette kan afkorte søvnlængden. Desuden medfører energi- og fedtrig kost øget forbrænding, som kan sætte din kropstemperatur i vejret, hvilket kan have betydning for søvnkvaliteten på varme nætter. Generelt påvirker det søvnen negativt, hvis vi sover for varmt, mens det ikke påvirker søvnkvaliteten, hvis vi sover koldt. Når vi sover, vil kroppen gerne sænke temperaturen ca. 0,6 grader for at spare energi. Under REM-søvnen, som udgør 25 % af nattesøvnen, sætter den centrale temperaturregulering desuden ud, hvilket kan give nattesved og dermed dårligere søvnkvalitet ved for høje temperaturer. Sov derfor hellere lidt til den kølige side, eventuelt med mulighed for at tage et ekstra tæppe over dig, end for varmt. For de fleste er den ideelle sovetemperatur mellem 18 og 21 grader. Visse fødevarer kan have en gavnlig effekt på søvnen. Tryptofan, som bl.a. findes i mandler, bananer, chokolade, tørrede

Ifølge den nye rapport ’Søvn og Sundhed’ har psykologisk søvnbehandling lige så stor effekt ved søvnproblemer som medicinsk behandling med fx benzodiazepiner og lignende midler, som ca. 240.000 danskere ifølge Dansk Apotekerforening har recept på. Foto: Scandinavian Stock Photo.

dadler og yoghurt, omdannes i kroppen til serotonin, som har en beroligende indflydelse på os, og til det såkaldte søvnhormon melatonin. Det gamle råd om varm mælk er heller ikke dumt, da både modermælk og komælk indeholder melatonin. Stress og bekymringer er søvnens værste fjende Forholdet mellem bekymringer og søvnmangel er historien om hønen og ægget om igen. Det er ofte svært at sige, hvad der kom først. Ligger man søvnløs, er det meget nemt at komme til at bekymre sig om morgendagens problemer og om, hvordan man skal overkomme dem, hvis man ikke får søvn nok. Men der er ikke noget, der kan holde os vågne som bekymringer. Stress og bekymring udløser blandt andet hormonet kortisol, som gør os vågne og oppe på dupperne i tilfælde af, at vi får brug for at kæmpe eller flygte. Med kortisol pumpende rundt i kroppen er det nærmest umuligt at falde i søvn. Derfor er det vigtigt at forsøge at lægge bekymringer fra sig, før man går i seng. Rapporten ’Søvn og Sundhed’ anbefaler blandt andet, at man skriver sine bekymringer ned et par timer før, man går i seng, og på den måde får dem ud og lægger dem fra sig, samt at man, hvis man ikke er faldet i søvn i løbet af 20 – 30 minutter, står op igen, så sengen ikke bliver et sted man forbinder med bekymringer.

I 2013 påviste den danske forsker Maiken Nedergaard fra Rochester universitetet i USA, at hjernen har et særligt system, som bortskaffer affaldsstoffer, og at dette system arbejder 10 gange mere effektivt, når vi sover. Søvn er derfor vigtigt for vores mentale funktion både på kort og på lang sigt, for hvis hjernen ikke renses for affaldsstoffer, kan disse bl.a. helt eller delvist blokere for signalerne mellem nerveenderne. Foto: Scandinavian Stock Photo.

Psykologisk søvnbehandling er lige så effektiv som medicin Råd og teknikker som ovenstående hører ind under det, man kalder

Ring til os alle hverdage kl. 9-15

Få gratis råd og vejledning efter ulykken

Mange, der har været udsat for en ulykke, kan stå med utallige spørgsmål, når man igen møder hverdagens realiteter. Her er UlykkesLinjen klar med råd og vejledning om muligheder og rettig heder. Så kan du og din familie få overblik over, hvordan I bedst tackler udfordringerne efter ulykken. Ved telefonerne sidder erfarne, uvildige socialrådgivere med et bagland af advokater, jurister, læger, psykologer og ergoterapeuter. De kan bla. svare på spørgsmål om: · · · · · ·

Genoptræning Sygedagpenge Forsikringssager Advokatbistand Psykologbistand Familiekrise

Ring på 3673 2000, mail på info@ulykkeslinjen.dk eller læs mere på ulykkeslinjen.dk

Hvem står bag UlykkesLinjen? Initiativet er skabt i samarbejde mellem: Havarikommissionen for Vejtrafikulykker (HVU) · Rigspolitiet · Rådet for Sikker Trafik · Forsikring & Pension · UlykkesPatientForeningen (tidl. PTU). Offerfonden støtter UlykkesLinjen.

Spædbørn sover flere gange i døgnet uden nogen identificerbar døgnrytme. Ved 6-9 måneders alderen begynder et mønster med den længste søvnperiode samlet om natten at danne sig, der er dog stor individuel variation i udviklingen af søvnstruktur hos børn. Fra tre til fem år etableres en normal søvnstruktur med en enkelt længere søvnperiode om natten eventuelt suppleret af en middagslur. Søvn udgør i de første leveår ca. 70 % af døgnets timer, i puberteten ca. 35 % og hos voksne 25-35 %. Foto: Scandinavian Stock Photo.

Blandt andet fugle sover unihemisfærisk, hvilket er en egenskab, som fugle deler med havpattedyr og måske også med visse øglearter. At kunne sove unihemisfærisk, vil sige at halvdelen af hjernen sover, mens den anden halvdel er vågen. Når kun den ene hjernehalvdel sover, vil det kontralaterale øje være lukket; det vil sige, at når den højre hjernehalvdel sover, er det venstre øje lukket, og omvendt. Kilde: Wikipedia. Foto: Scandinavian Stock Photo.

psykologisk søvnbehandling. Man har længe primært behandlet søvnproblemer medicinsk, især med benzodiazepiner og benzodiazepinlignende midler, som ca. 240.000 danskere ifølge Dansk Apotekerforening har recept på, og som rapporten skønner, at 45.000 danskere bruger dagligt. Desværre har benzodiazepiner en række

alvorlige bivirkninger som udvikling af fysisk og psykisk afhængighed, udvikling af tolerans, så medicinen over tid virker mindre og mindre, samt påvirkning af hukommelse, koncentration og motorik, så man alligevel risikerer at blive døsig og uoplagt i løbet af dagen. Benzodiazepiner anbefales derfor kun til kortere brug.

Når du søger en alternativ Når du søger en alternativ behandler, behandler, så vælg en så vælgbehandler, en behandler, der er medlem af der er medlem af

SAB stiller krav til sine medlemmer,

og du professionel, etisk ogfårreel SAB stiller kravfår til sine medlemmer, og du professionel, etisk og reel behandlingsamt samt veluddannede veluddannede behandlere. behandling

behandlere. medlemmer. SAB har RAB-registrerede

SAB har RAB-registrerede medlemmer Se behandlerliste på www.sabnyt.dk behandlerliste på: www.sabnyt.dk ellersering til sekretariatet tlf. 70 20 70 45 eller ring til sekretariatet:

tlf. 7020 7045

Melatonin i kunstig form er også begyndt at vinde frem som sovemedicin. I mange lande kan melatonin købes i håndkøb, herhjemme kan det kun købes på recept. Melatonin har ifølge rapporten Søvn og Sundhed en vis dokumenteret effekt på søvnproblemer, som skyldes forstyrrelser af døgnrytmen som fx skifteholdsarbejde og jetlag, mens der ikke findes dokumentation for effekten af melatoninbehandling af generelle søvnproblemer. Langtidseffekterne af melatoninbehandling er endnu uafklarede. Den nye rapport, ’Søvn og Sundhed’, konkluderer, at psykologisk søvnbehandling er lige så effektivt som medicinsk behandling og som en ekstra bonus ikke har nogen bivirkninger. Ifølge rapporten foretrækker 82 % desuden psykologisk søvnbehandling frem for medicinsk. Psykologisk søvnbehandling fokuserer på forskellige tanke- og adfærdsmæssige forhold, som kan have indflydelse på søvnproblemer fx stress, negative følelsesmæssige reaktioner og uhensigtsmæssige tankemønstre om søvn. Psykologisk søvnbehandling dækker over flere behandlingsformer som fx stimulus-kontrolterapi, der går ud på at genetablere positive associationer med det at sove, mindfulness og afspænding, kognitiv adfærdsterapi og søvnrestriktioner. Behandlingen består som regel af en kombination af flere søvnbehandlingsteknikker og en række livsstilsråd. Brugen og udbredelsen af psykologisk søvnbehandling er begrænset til trods for, at det konkluderes, at denne behandlingsform er lige så effektiv som medicinsk behandling og oveni har den fordel, at den er uden bivirkninger. Dette skyldes blandt andet mangel på kvalificerede behandlere, samt at behandlingen ikke findes i offentligt regi og heller ikke er tilskudsberettiget. Rapporten peger på internetbaseret behandling og selvhjælpsbehandling via fx bøger og cd’er som en mulig løsning på dette.

“DET KALDER JEG ET FRISK PUST TIL PARFORHOLDET” lotte lotte 43, 43, gift gift med med en en snorker snorker gennem gennem 11 11 år. år.

Psykologisk søvnbehandling og søvnråd

Rapporten, Søvn og Sundhed, har følgende råd og anbefalinger til bedre søvn: 1. Gå i seng og stå op på regelmæssige tidspunkter for at fremme og fastholde en regelmæssig døgnrytme. 2. Sov ikke i løbet af dagen, heller ikke selvom du er søvnig. 3. Gå kun i seng, når du er søvnig, og forlad soveværelset fx efter 20 – 30 minutter, hvis du ikke kan falde i søvn. 4. Undgå ikke-søvnrelaterede aktiviteter (med undtagelse af sex) i soveværelset, fx arbejde osv. 5. Lær en afspændingsteknik. Det reducerer spændinger, der modvirker søvn. Brug den, hvis du vågner om natten eller har svært ved at falde i søvn. 6. Undgå at gruble over problemer og morgendagens aktiviteter i sengen. Skriv i stedet problemerne ned flere timer før sengetid, angiv mulige måder at håndtere dem og læg derefter problemerne til side. 7. Vær opmærksom på at overdrevne bekymringer om søvn kan bidrage til at holde dig vågen. Fortæl dig selv, at vi er relativt robuste over for søvnmangel, og at det ikke er en katastrofe, hvis du ikke får det ønskede antal timer søvn hver nat. 8. Mange med søvnproblemer undervurderer det antal timer, de sover. Før søvndagbog, og noter, hvornår du gik i seng, hvornår du faldt i søvn, hvor mange gange du vågnede om natten, hvornår du vågnede om morgenen, og hvornår du stod op. Mange bliver overraskede over, hvor meget de faktisk sover.

Skru nemt ned for snorken med Snoreeze Snoreeze Snoreeze smører smører vævet vævet bagerst bagerst ii halsen halsen og og mindsker mindsker derved derved de de vibrationer, vibrationer, der der fører fører til til snorken. snorken. Få Få Snoreeze Snoreeze som som halsspray halsspray eller eller som som oral oral strips strips til til ganen. ganen. Virker ii op op til til 8 8 timer timer Virker Nem Nem at at bruge bruge Behagelig Behagelig og og frisk frisk mintsmag mintsmag Købes Købes ii Matas, Matas, på på apoteket apoteket eller eller på på www.navamedic.com www.navamedic.com EKT EFFEKTIIV V EFF

K ET K ISK INIS KLLIN TTEER EEN RET M U K O D M DOKU N E OP E O P TIL 8 TI M TIL 8 TI M

Psykologisk søvnbehandling, blandt andet mindfulness, visualisering og afspænding, har vist sig lige så effektiv som medicinsk behandling. Behandlingen kan sagtens gennemføres via internettet eller ved hjælp af bøger og cd’er. Bobby Zachariae, som er professor i psykologi og medforfatter til rapporten ’Søvn og Sundhed’, står bag flere cd’er med visualisering- og mindfulnessøvelser, som hjælper med at genoprette og fastholde gode sovevaner hos både børn og voksne.

FOKUS

Fødderne – skridt for skridt

Vores fødder er kroppens fundament og skal bære os fra første til sidste skridt; der er derfor god grund til at give fødderne opmærksomhed og pleje livet igennem. Men fødderne har trange kår i den moderne verden, hvor vi ofte går med sko de fleste af døgnets timer og lader øjet og ikke fødderne vælge fodtøj.

• Af Nanna Bisbjerg nb@raskmagasinet.dk

oden består af 26 knogler, som holdes på plads af ledbånd og muskler, og har en kompleks struktur, som har stor betydning for resten af kroppens bevægeapparat. Smerter i fødderne kan have store konsekvenser, idet lysten til at bevæge sig ud og opleve verden og lysten til at dyrke motion forsvinder, hvis det gør ondt, hver gang man tager et skridt. Den gode nyhed er, at langt de fleste fodproblemer ret enkelt kan både forebygges og helbredes. Fodterapeuter kan behandle alle fodproblemer, som ikke indebærer kirurgi. En statsautoriseret fodterapeut har gennemgået en 1½-årig uddannelse på en af landets to fodterapeutskoler, og der gives offentligt tilskud til en række forskellige behandlinger, hvis man har behov for det.

Kender du

Skoene er den største synder Langt de fleste fodproblemer skyldes, at vi ikke går i ordentligt fodtøj. Man skal altid prøve skoene, før man køber dem, og man bør købe sko sidst på dagen, hvor ens fødder er størst. Skoene skal passe, når man køber dem, ikke gås til, og de skal have den rigtige størrelse både i længde, bredde og højde. Hvis man tegner et omrids af sin fod og klipper det ud, skal det kunne gå ned i skoen uden at stikke op. Skosålen skal helst være bøjelig, så den kan følge fodens form og bevægelse, og skoen skal støtte og sidde ordentligt fast på foden samt kunne tilpasses, fx hvis fødderne hæver i løbet af dagen. Sko med fast hælkappe og snører, velcro eller spænder er derfor at foretrække frem for hyttesko, slippers og klip-klappere. Ligeledes er et åndbart materiale som læder, skind eller bomuld, der giver huden mulighed for at ånde, at foretrække frem for fx gummi, der indkapsler varme og fugt. At højhælede sko ikke er sunde for fødderne og bør begrænses

Slut med ømme fødder

Kun 20 % af os har det, som kaldes en normal fod og en neutral fodstilling. Det normale er altså unormalt. Foto: Scandinavian Stock Photo. 5 skridt til sunde fødder

ARCOPEDICO skoens unikke design bevirker

en tilpasning til foden, så skoen støtter og ikke strammer om foden. -

at kroppens vægt fordeles ligeligt over hele fodsålen, så ingen områder belastes unødvendigt.

en korrekt gangafvikling og kropsholdning, hvorved fødder, ben, lænd og ryg aflastes, så ømhed og træthed minimeres. Nærmeste Arcopedico forhandler anvises på tlf.: 47 98 15 33

e-mail: info@arcopedico.dk

se mere på www.arcopedico.dk

1) Vælg ordentligt fodtøj, som passer både i længden og bredden, sidder ordentligt til, følger fodens bevægelser og tillader foden at ånde. 2) Giv fødderne motion. Gå med bare tæer ofte og krum og spred dine bare tæer og vip med fødderne. 3 Plej fødderne. Hold fødderne rene og tørre blandt andet for at forebygge fodsvamp. Klip neglene lige over, ellers risikerer du nedgroede negle. 4) H old strømperne rene. Skift strømper dagligt. Strømperne må ikke stramme, skal kunne opsuge fugt og give fødderne mulighed for at ånde. 5) Brug indlæg. Hvis du går forkert på fødderne, kan det give smerter også andre steder i kroppen som knæ, hofter og ryg. Det kan behandles og forebygges med individuelle indlæg.

FOKUS til særlige lejligheder, ved alle, som af og til går i dem, vist godt allerede, men det kan være godt at minde sig selv om indimellem, når øjet er på vej til at sejre over fornuften. Normale fødder er unormale Fødderne ændrer sig livet igennem. Det er fx meget almindeligt at få større fødder efter graviditet, og som ældre kan man opleve, at neglene er blevet fortykkede og er svære at klippe. Ligeledes kan man som ældre opleve, at det kan være svært at nå ned og pleje fødderne. Ældre kan derfor søge om helbredstillæg til fodpleje gennem deres hjemkommune. Fodterapeuter ser alle slags fødder og alle slags problemer. Faktisk mener fodterapeuterne, at kun 20 % af os har det, som kaldes en normal fod og en neutral fodstilling. Det normale er altså unormalt. Blandt de fodproblemer, som fodterapeuterne ser oftest, er: • Ligtorne: Hård hud, som vokser indad i foden i en spids kegleform og kan give smerter. Årsagen er for det meste tryk fra forkerte eller slidte sko eller fra forkert gang. Behandlingen består i at skære ligtornen ud, men den kommer igen, hvis man ikke er opmærksom på de årsager, der ligger bag. • Nedgroede negle: Neglehjørnerne vokser ned i kødet og kan skabe en betændelsestilstand. Ofte skyldes det, at neglene er for brede i forhold til neglelejet, men årsagen kan også være tryk fra for smalle sko eller forkert klippede negle. Nedgroede negle kan være yderst smertefuldt. En fodterapeut kan montere en neglebøjle, som giver øjeblikkelig lindring og kan være med til at rette neglen op, samt vejlede om klipning og pleje. • Hælrevner: Hælrevner opstår, når hård hud i for høj grad får lov til at passe sig selv eller i nogle tilfælde på grund af sygdom.

Årsagerne til hård hud kan være overvægt, overbelastning og forkert eller for slidt fodtøj. • Smerter: Smerter i knæene, når du løber, eller smerter i hofterne og ryggen kan nemt stamme fra et problem i fødderne. Forkert fodstilling kan give problemer hele vejen op gennem bevægesystemet. Fejl af denne type kan ofte afhjælpes med et individuelt fremstillet indlæg. • Fodsvamp: Fodsvamp er en hyppigt forekommende svampeinfektion, som kan give svien, kløen, brænden og afskalning under foden og mellem tæerne. Infektionen smitter ved berøring og gennem håndklæder og gulve i for eksempel svømmehaller og motionscentre. Det er derfor en god ide altid at anvende badetøfler, som også beskytter dig mod fodvorter. Behandlingen er creme eller i svære tilfælde tabletter, som begge er på recept og skal udskrives af din læge.

Fod og hæl De fleste dyr går på forfoden, som fx hunde og katte, eller helt oppe på tæerne, eller neglene faktisk, som hov- og klovdyr. Hælbenet med achillessenen sidder langt oppe på selve benet, det giver dyrene nogle lange afsætsknogler og gør dem til hurtige løbere Hos mennesker er hælbenet nede på jorden, og foden er i forhold til dyrenes relativt kort og er bøjet 90 grader. Det giver mennesket en passende understøttelsesflade, så vi kan stå op og gå på to ben.

PROBLEMER MED FØDDERNE? Så er du i trygge hænder hos Danske Fodplejere

Du kan ﬁnde din fodplejer på www.danskefodplejere.dk • Her kan du ﬁnde klinikker i dit lokale område. • Udekørende fodplejere til hjemmebehandling, plejehjem eller anden institution.

… kend os på logoet

Alle branchegodkendte fodplejere er fuldt ansvarsforsikret, og der ydes tilskud efter gældende regler om udvidet helbredstillæg.

NYHED

Nyt fra forskningens verden • Af Charlotte Søllner Hernø csh@raskmagasinet.dk

14 dages inaktivitet gør unge 40 år svagere Ny forskning viser, hvad der sker med musklerne hos yngre og ældre mænd efter en periode med fuld inaktivitet, såkaldt immobilisering af et ben med en benskinne. ”Vores forsøg viser, at inaktivitet påvirker muskelstyrken hos unge og ældre ens. Efter 14 dage med det ene ben i skinne mister de unge op mod en tredjedel af deres styrke, mens de ældre mister cirka en fjerdedel. En ung mand, som bliver immobiliseret i 14 dage, mister muskelstyrke i benet svarende til, at han bliver 40-50 år ældre”, siger Andreas Vigelsø, forsker ved Center for Sund Aldring og Biomedicinsk Institut, Københavns Universitet. Efter 14 dages inaktivitet, cykeltrænede forsøgspersonerne 3-4 gange om ugen i 6 uger. ”Desværre er cykeltræning ikke nok til, at forsøgspersonerne genvinder deres oprindelige muskelstyrke. Cykeltræning er derimod tilstrækkeligt til at genvinde den tabte muskelmasse og kondition. Skal du også genvinde din muskelstyrke efter, at du i en periode har været helt inaktiv, skal du supplere med styrketræning”, konstaterer Andreas Vigelsø. Resultaterne er blevet offentliggjort i Journal of Rehabilitation Medicine. Forskningen i Center for Sund Aldring er støttet af Nordea-fonden. Kilde: Københavns Universitet. Foto: Scandinavian Stock Photo

Ost er forbløffende sundt, viser nyt forskningsprojekt De opsigtsvækkende resultater stammer fra et forskningsprojekt, som postdoc Morten Rahr Clausen, Institut for Fødevarer ved Aarhus Universitet deltager i, og som foregår i et samarbejde med Københavns Universitet. I undersøgelsen indgik 15 mænd, som fik en diæt, der indeholdt store mængder mælk eller ost men ingen andre mejeriprodukter i to uger. Som kontrol fik et af forsøgsholdene en diæt med smør som eneste mejeriprodukt. Alle fik diæter med samme indhold af kalorier og fedt. Forskerne fandt, at ost gav et højere niveau af kortkædede fedtsyrer i tarmen, måske som følge af Foto: Scandinavian Stock Photo stimulering af de gavnlige tarmbakterier, såvel som øget udskillelse af fedtstoffer med gavnlig effekt på omsætningen af kolesterol. Der sås også et højere niveau af den antiinflammatoriske fedtsyre butyrat, som er med til at reducere hjertekarsygdomme, sætter mere gang i stofskiftet, holder fedtprocenten nede og bidrager til at forebygge fedme. Derudover var der en reduceret produktion af TMAO, et stof, der i andre undersøgelser har været sat i forbindelse med hjertekarsygdomme. Der skal dog flere undersøgelser til for at kortlægge mere præcist hvilke mekanismer, der forbinder spisning af ost med tarmfloraen og kolesterol, siger Morten Rahr Clausen. Kilde: DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug.

Tarmsystemet kan være vejen til forøget sundhed BIBAFOODS er navnet på et nyt projekt, hvor forskerne sigter mod at indkapsle enzymer og bakterier til frigivelse i fordøjelsessystemet på rette tid og sted. ”Vores mål er at skabe strukturer eller samlinger af molekyler, som fx indeholder enzymer eller bakterier, der kan tilsættes vores fødevarer. Materialerne skal være beskyttede og indkapslede, så de kan indeholde og transportere enzymer og bakterier gennem de forskellige miljøer, de møder i fordøjelsessystemet,” siger lektor på Københavns Universitets Institut for Fødevarevidenskab Jens Risbo, der leder projektet. Ideen er, at tilføre nogle gavnlige stoffer, fx til folk med laktoseintolerance eller for at gavne immunforsvaret generelt. Et andet formål med projektet er at finde ud af, hvilke bakterie-konsortier som er gode for tarmsystemet. Med ”konsortier” menes samlinger af bakterier, der har det godt sammen. Der findes ikke mange studier på området, men det lader til, overvægtige har én type bakterie-konsortium, mens Foto: Scandinavian Stock Photo diabetikere har en anden. ”Man bliver mere og mere opmærksom på den mikrobiologi, der foregår i vores tarmsystem,” siger Jens Risbo. Projektet er finansieret af EU’s rammeprogram for forskning og innovation. Kilde: Københavns Universitet. Ny viden: Parkinsons starter sandsynligvis i maven Stadigt flere rammes af den kroniske hjernesygdom Parkinsons og forskere fra Aarhus Universitet og Aarhus Universitetshospital er nu kommet et vigtigt skridt nærmere forståelsen af sygdommen. ”Vi har lavet en registerundersøgelse af knap 15.000 patienter, der har fået vagus-nerven i maven skåret over. Dette indgreb var fra ca. 1970-95 en meget almindelig behandling af mavesår. Hvis det virkeligt er rigtigt, at Parkinsons starter i tarmen og spredes gennem vagus-nerven, må disse vagotomi-patienter jo være beskyttede imod udvikling af Parkinsons sygdom,” siger Elisabeth Svensson, der er Foto: Scandinavian Stock Photo post.doc. ved Aarhus Universitet, om hypotesen bag studiet. Og det viste sig at være rigtigt: ”Vores undersøgelse viser, at patienter, der har fået hele vagus-nerven skåret over ved toppen af mavesækken, var beskyttede mod Parkinsons sygdom. Deres risiko var halveret efter 20 år. Derimod var patienter, der kun havde fået overskåret en lille del af vagus-nerven, ikke beskyttede. Dette passer også med hypotesen om, at sygdomsprocessen er stærkt afhængig af en hel eller delvist intakt vagus-nerve for at nå ind i hjernen”, siger hun. Forskningsprojektet er publiceret i det anerkendte tidsskrift Annals of Neurology. Kilde: Aarhus Universitet.

NYHED Blodprop i maven kan være tegn på kræft Forskere fra Aarhus Universitet og Aarhus Universitetshospital har netop dokumenteret en sammenhæng mellem visse blodpropper og kræft. Forskerne har fulgt mere end 1.000 danske patienter, indlagt med en venøs blodprop i maveregionen i årene 1994-2011. Det er velkendt, at der kan være en sammenhæng mellem blodprop i et ben eller i lungen og kræft. Men vores undersøgelse viser, at også blodprop omkring leveren kan være et tegn på uopdaget kræft,” siger Kirstine Kobberøe Søgaard, der er ph.d.-studerende ved Aarhus Universitet og læge ved Aarhus Universitetshospital og som har lavet undersøgelsen sammen med kolleger fra Klinisk Epidemiologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital. Årsagen til sammenhængen kan blandt andet være kan Foto: Scandinavian Stock Photo være, at kræft øger blodets tendens til at størkne, og at en voksende tumor kan trykke på en vene, så det bliver sværere for blodet at passere, eller at den vokser ind i selve karret og dermed provokerer dannelsen af en blodprop. Undersøgelsen er den første, der dokumenterer en sammenhæng mellem venøs blodprop i maveregionen (såkaldte splankniske tromboser) og kræft. Resultaterne af undersøgelsen er publiceret i det anerkendte amerikanske tidsskrift Blood. Kilde: Aarhus Universitet.

Risiko for KOL kan allerede opstå i ungdommen Kronisk Obstruktiv Lungesygdom (KOL) er en af de mest almindelige dødsårsger i verden i dag – og aktiv rygning er skyld i ca. 85 % af alle tilfælde. Og alligevel indikerer banebrydende ny forskning fra Københavns Universitet at fremskyndelsen af nedsat lungefunktion ikke er en betingelse for at udvikle KOL. Den nye undersøgelse viser, at det kun er tilfældet for 50 % af KOL-patienter, hvorimod de resterende 50 % udvikler sygdommen med næsten normal nedsat lungefunktion. ”Denne kroniske sygdom kan udvikles på forskellig vis, og derfor er udviklingen af normal lungefunkFoto: Scandinavian Stock Photo tion i den tidlige voksenalder vigtig i forhold til risikoen for at udvikle KOL senere i livet,” siger Peter Lange, overlæge på Den Lungemedicinske Sektion på Hvidovre Hospital og professor ved Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet. Det nærværende studie viser, at en højt udviklet lungefunktion i barndommen og den tidlige voksenalder er vigtig i forhold til risikoen for at udvikle KOL senere i livet. ”Derfor bør man tage alle midler i brug for at udvikle en normal lungefunktion i teenageårene, herunder at unge bør holde sig fra at ryge, at man behandler astma tidligt i barndommen, og at man ikke udsætter børn og unge for fx passiv rygning,” konkluderer Professor Peter Lange. Resultaterne er for nyligt udgivet i New England Journal of Medicine. Kilde: Københavns Universitet.

Dårlig søvn et alvorligt problem for folkesundheden Sover man dårligt over en længere periode, er det ikke kun ens velvære, hukommelse og reaktionsevne, det kan gå ud over. Man risikerer også sit helbred. Det fastslår Vidensråd for Forebyggelse i en ny, omfattende rapport om danskernes søvn. I rapporten giver en række af landets førende forskere en samlet vurdering af de helbredsmæssige konsekvenser, der er forbundet med at sove dårligt igennem længere tid. ”Manglen på god søvn er et alvorligt problem for folkesundheden, fordi det øger risikoen for at udvikle fedme og type 2-diabetes,” fortæller en af forfatterne til rapporten Anders Sjödin, professor i sektionen for fedmeforskning ved Institut for Idræt og Ernæring på Københavns Universitet.

Det er ikke farligt at sove dårligt i en kortere periode. Men hvis man flere måneder i træk sover dårligt eller får for lidt søvn, kan det få alvorlige konsekvenser for helbredet. Søvnmangel på sigt svækker immunforsvaret, så man bliver mere modtagelig over for infektioner, ligesom risikoen øges for at få livsstilssygdommme og stress. Ifølge rapporten er risikoen for at udvikle type 2-diabetes fx øget med cirka 50 procent hos personer, der har svært ved at falde i Foto: Scandinavian Stock Photo søvn og sover man mindre end 7-8 timer, har omkring 50 % øget risiko for hjertekarsygdomme og slagtilfælde. Kilde: Københavns Universitet.

TEMA NYHED

Maria Plam er en af de mange unge, der åbent fortæller om sin stomi, som hun har haft i fem år. Maria har valgt at skrive en fremragende blog, www.stomiposen.blogspot.dk, hvor der også er uploadet en række fotos, der viser, hvor smuk og naturlig hun ser ud med sin stomi. RASK Magasinet har fået tilladelse af Maria til at bringe billederne og referere fra hendes blog. Foto: Maria Plam.

Stomi redder liv

– og er ingen hindring for et fuldt og aktivt liv

Selv om stomioperationer har været foretaget i over 200 år, er det at have stomi desværre stædig omgærdet af tabu og uvidenhed, og de største hindringer for et godt liv med stomi ligger derfor ofte inde i hovedet. Heldigvis ser det ud som om, at tabuet er på retur, ikke mindst takket være modige unge, som ikke vil lade sig begrænse. • Af Nanna Bisbjerg nb@raskmagasinet.dk

t få stomi omtales ikke sjældent som ’den sidste udvej’, men for mange betyder det at få stomi tværtimod afslutningen på et langt sygdomsforløb, og at livet nu kan fortsætte. Og en stomi er bestemt ingen hindring for at leve et fuldt og aktivt liv med familie, sport og rejser. Selvfølgelig kræver det for de fleste lidt tid og tilvænning at acceptere hverdagen med en pose på maven, men har ens liv før stomien i høj grad været styret af fordøjelsessystemets luner og medfølgende smerter og behov for altid at befinde sig i nærheden af et toilet, så kan det nye liv med stomi også betyde en langt større oplevelse af frihed. Ved en stomi føres tarmen ud gennem maven Men hvad vil det egentlig sige at have stomi? Lad os starte helt

fra bunden og give svar på spørgsmålene: Hvad er en stomi, hvordan fungerer den, hvem får den og hvorfor? Mellem 10.000 og 12.000 danskere lever med stomi. Stomi er ikke en sygdom, men resultatet af et kirurgisk indgreb nødvendiggjort af en sygdom, skade eller medfødt misdannelse. Formålet med en stomi er at erstatte eller aflaste et sygt eller beskadiget organ, nemlig endetarmen, tyktarmen, tyndtarmen eller blæren. En stomi kan være midlertidig, fx i tilfælde, hvor skader på tarmen efter operation eller ulykke skal have tid til at hele, eller den kan være blivende, fx ved misdannelser eller kronisk sygdom. Ved en stomioperation føres tarmen ud gennem et hul i maveskindet og fæstnes der. Selve stomien er den lille del af tarmen, en lille rød tut med samme farve som det indvendige af munden, som nu stikker ca. 1,5 til 3 cm ud af maven. Stomien er for det meste placeret lidt under navleniveau i en af de to muskler, som løber på hver sin side af navlen. Her er den nemmest at

NYHED TEMA Maria fik en ileostomi da hun var 30 år, efter kort tid med tarmsygdommen colitis ulcerosa. På sin blog skriver hun ærligt om sit sygdomsforløb, operationen og om det at leve med en stomi på godt og ondt. Bloggen er ment som et opslagsværk og ikke som en egentlig blog, siger Maria, men den er fremragende til at få indsigt og viden om det at leve med stomi. Foto: Maria Plam. se og pleje og besværliggør ikke bevægelse. Afføring sker efter operationen gennem stomien. Man har ikke følenerver og heller ikke nogen lukkemuskel i stomien og har altså ikke længere kontrol over sin tarmfunktion. Derfor anvendes stomiposer, ofte kaldet stomibandager, som er specialfremstillede engangsposer, der klistres fast til huden rundt om stomien og tømmes eller skiftes efter behov, typisk 1-5 gange dagligt eller, lidt afhængigt af stomitype, lige så ofte, som man tidligere gik på toilettet. Kræft og tarmsygdomme hyppigst årsag til stomi Der findes overordnet tre typer af stomier. Kolostomi eller tyktarmsstomi anlægges, når en del af tyktarmen og/eller endetarmen er syg eller af anden grund beskadiget. Ved kolostomi føres tyktarmen ud gennem maven, og stomien sidder typisk i venstre side af maven lidt under navleniveau. Hvis stomien er permanent, fjernes den syge eller beskadigede del af tyktarmen og eventuelt endetarmen. Kolostomi udgør ca. 2/3 af alle stomier. De fleste kolostomier er betinget af cancer i tyktarmen eller endetarmen. Andre årsager kan være aldersbetinget inkontinens, medfødte misdannelser, rygmarvsskader, tarmsygdommen morbus Crohn eller skader på tyk- eller endetarmen fx som følge af vanskelige fødsler, vold eller ulykker. Nogle kolostomiopererede kan benytte sig af irrigation, en metode, hvor man ca. hver anden dag via stomien skyller tarmen

igennem med vand og således tømmer den for afføring. Mellem skylningerne kommer der ikke afføring, og man kan på den måde få en vis kontrol over sin afføring og mellem skylningerne nøjes med en prop i stomien og dermed slippe for at anvende stomipose. Færre får en tyndtarmsstomi eller en urinvejsstomi Ved ileostomi eller tyndtarmsstomi afbrydes forbindelsen til hele tyktarmen og eventuelt en del af tyndtarmen. Tyndtarmen føres ud gennem maven, typisk i højre side lidt under navleniveau. Hvis stomien er permanent fjernes tyktarmen og eventuelt endetarmen. Ileostomiopererede skal være lidt ekstra opmærksomme på deres væskebalance og på at få en varieret kost med alle vitaminer og mineraler, da væske samt mange næringsstoffer normalt især optages gennem tyktarmen. Den hyppigste årsag til ileostomi er colitis ulcerosa, også kaldet

Undertøj

UNDERTØJ TIL DIG MED STOMI

“Endelig fri for lækage... “

Som nyopereret med stomi har du sikkert også tænkt:

Blondetrusser

... takket være den bløde convexitet på Pelican poser.  Maximal beskyttelse mod lækage  Forlænget bæretid  Ekstremt ﬂeksibelt skumlag bag   

klæber løser problemerne ved at følge din krops form uden at krølle Hudvenlig klæber bevarer din hud omkring stomien sund Blødt, ﬂexibelt udløb på urostomiposer Convex børnepose fås i tømbar og urostomi

 3 størrelser; Maxi, standard &  

mini convex poser fås til voksne i alle 3 typer lukkede, tømbare og urostomiposer Fås i opklipbare op til 40/60mm og i mange forudstansede hulstørrelser med. 2,5 mm interval Og mange ﬂere fordele !

For mere information og prøver, kontakt venligst:

• Hvordan skal jeg nogensinde blive attraktiv igen? • Hvor finder jeg tøj, som opfylder mine nye behov? • Hvordan skal/kan jeg undgå lækage? • Kan jeg komme til at svømme/bade igen? - svaret er JA!

Med vores nye lækre undertøj fra bybonnesen designet i Tencel®, kan du få opfyldt dine behov for komfort og velvære samtidig med, at du igen vil føle dig attraktiv.

Badehipster Tencel® er et sikkert og komfortabelt valg - reducerer dannelsen af bakterier, svedabsorber- ende og holder huden tør og forhindrer irritationer af huden.

Focuscare Denmark ApS. Østervangsvej 21, DK-8900 Randers Telefon: +45 49 26 13 99 Fax: +45 49 21 02 57 Email: info@focuscare.dk www.focuscare.dk

Pelican Pouch ads NB Aug 2013 (DK).indd 1

Karin Bonnesen

Convexposer også til børn 14/08/2013 11:48:08

Du kan købe bybonnesen undertøj hos: Mediq Danmark på www.medidanmark.dk eller kontakt kundeservice på 3637 9130.

TEMA blødende tyktarmsbetændelse, som er en kronisk betændelsestilstand, som rammer tyktarmen og endetarmen. Andre årsager kan være den sjældne sygdom familiær polypose, som medfører dannelse af polypper i tyktarmen og kan udvikle sig til kræft, den inflammatoriske tarmsygdom morbus Crohn, cancer i tyktarmen, medfødte misdannelser samt skader på tyndtarmen efter vold eller ulykker. Urostomi eller urinvejsstomi anlægges ved skader eller misdannelser i blæren. Ved en urostomi ledes urinen fra nyrerne ikke til blæren, men i stedet via et stykke tyndtarm ud gennem en stomi på maven. Den hyppigste årsag til urostomi er blærekræft. Derudover kan skader på blæren efter strålebehandling, mangeårig kronisk blærebetændelse, medfødte misdannelser samt vold og ulykker medføre urostomi. En urostomi er stort set altid blivende. Urostomi er den mindst udbredte stomiform, ca. 1.000 danskere har urostomi.

langt højere grad lave tarmbevarende operationer ved mange af de sygdomme, som fx tarmkræft, som for bare 10 år siden med sikkerhed ville føre til anlæggelsen af stomi. Der anlægges i dag også langt flere midlertidige stomier, hvor stomien senere kan lægges tilbage. Samtidig bliver de såkaldte reservoiroperationer mere udbredte. Et eksempel er anlæggelsen af en ’J-pouch’, hvor man hos ileostomiopererede skaber en ’indvendig pose’ ud af et stykke af tyndtarmen, som så forbindes til endetarmen, hvorved patienten slipper for stomien. Endetarm og lukkemuskel er bevaret, og man har derfor igen, som alle andre, kontrol over, hvornår man går på toilettet.

En dansk hjemmesygeplejerske opfandt stomiposen Hvordan og med hvilken livskvalitet patienten fra 1776 levede med stomien, melder historien desværre ikke noget om. På den tid var alt, hvad der hed pasning og håndtering af stomien, overladt til patienten selv og til dennes opfindsomhed. De første Fra risikofyldte operastomiopererede har tioner til den nyeste sandsynligvis brugt teknologi halm og klude, eller Den første vellykhvad de ellers har kede stomioperation, kunnet finde på, til man kender til, var en bandager. Senere har kolostomioperation, man forsøgt sig med som blev foretaget af Maria Plam er udover at være uddannet biolog – hun arbejder dog i dag som sindrige konstruktioden franske læge Pilore bioanalytiker – særdeles kreativ og innovativ. Hun har således med hjælp fra sin ner af blandt andet i 1776. De hygiejniske mor sat en lille produktion af stomiposebetræk igang. Man kan se betrækkene og metal, træ og læder forhold på den tid lod bestille via Facebook på siden Betræk til stomiposer. Foto: Maria Plam. med opsamlingsdele meget tilbage at ønske, af glas, porcelæn og det var før penicilog senere gummi, som har ladet meget tilbage at ønske både i linens tid, så det var en risikabel operation med høj risiko for at forhold til komfort og sikkerhed, og lækage, lugtgener og ødelagt dø af medfølgende infektioner. Denne patient var dog heldig at hud har været reglen snarere end undtagelsen. Først da plastic overleve og levede med stomien i 45 år. blev almindeligt udbredt i tiden efter Anden Verdenskrig, skete Lægevidenskaben er nået langt siden dengang, og i dag kan der for alvor noget inden for udviklingen af stomibandager. I 1953 de fleste stomioperationer klares ved en kikkertoperation, hvilket opfandt en dansk hjemmesygeplejerske, Elise Sørensen, engangsbåde betyder, at patienten skal være indlagt kortere tid, hurtigere stomiposen. Elises søster, Tora, havde stomi, og Elises opfindelse kommer sig efter operationen og får mindre operationsar. Bedre af en hermetisk lukket plastpose med et rundt forstærket hul på operationsmetoder betyder også, at langt færre stomiopererede indersiden og et klæbelag, som klæbede direkte til patientens end tidligere oplever at få brok omkring stomien, hvilket tidligere mave, har gjort en kæmpe forskel for Tora og andre stomister på var meget udbredt. den tid. Og lægerne bliver stadig dygtigere. I dag kan man derfor i I dag sker der fortsat stor udvikling på området for stomiposer og tilbehør. Produkterne forbedres hele tiden, ligesom materialevalg og et pænt og lækkert design også er begyndt at få opmærksomhed, og man kan i dag både bade, rejse, dyrke hård motion uden at skulle bekymre sig om, hvorvidt posen holder og bliver på plads.

STOMIFORENINGEN COPA STIFTET 1951 Foreningens formål er at varetage interesser for stomi- og reservoiropererede samt personer med sygdomme, der kan føre til anlæggelse af stomi/reservoir. COPA yder gratis rådgivning til mennesker, der skal have eller har fået en stomi/reservoir.

www.copa.dk • sekretariatet@copa.dk • tlf. 5767 3525

Et hverdagsliv som alle andres I dag lever et sted mellem 10.000 og 12.000 danskere altså et helt almindeligt liv med stomi. Der findes en række tricks, forholdsregler og gode råd, som de fleste med stomi kender. Som for eksempel at varmt, fugtigt vejr og sved kan betyde, at stomibandagen klæber knap så godt, og at det i disse tilfælde kan være smart ved hjælp af en hårtørrer at sørge for, at huden omkring stomien er helt tør, før bandagen klæbes på. Altid at sørge for at pakke rigeligt med ekstra stomibandager i håndbagagen, hvis man skal rejse med fly, for det tilfældes skyld at ens kuffert ikke skulle nå frem sammen med en selv.

Bestil Min Rejseguide

Min Rejseguide - til dig, der rejser med hjælpemidler til stomi eller vandladningsbesvær

En god forberedelse af rejsen giver endnu mere plads til at nyde ferien Min Rejseguide er en samlet rejseinformation med Min Rejseguide, Min Forhandlerguide og Mit Hjælpemiddelpas. Min Rejseguide giver information og tips til, hvordan du kan forberede din rejse og derved komme ubekymret og trygt af sted, uanset om du tager fly, bil eller tog. Min Forhandlerguide indeholder kontaktoplysninger om Coloplast i udlandet. Her kan du få oplyst, hvor dine produkter forhandles på din feriedestination. Mit Hjælpemiddelpas henvender sig til personalet ved check-in og sikkerhedstjek i lufthavne. Informationen forklarer dit behov for at rejse med hjælpemidler og opfordrer personalet til, at eventuel visitation foretages diskret. Informationen er skrevet på flere forskellige sprog. Bestil uden beregning Min Rejseguide: Anvender du stomiprodukt, uridom eller engangskateter kan du bestille Min Rejseguide uden beregning. Coloplast Kundeservice telefon: 49 11 12 13 eller bit.ly/minrejseguiderask

TEMA

Maria Plam har produceret en række betræk til stomi-poser samt også et jersey-bælte, der holder hele posen på plads, fx om natten. Jersey-bæltet er ca. 25 cm bredt, når det er foldet. Læs mere www.facebook.com/stomiposen. Foto: Maria Plam. dyrker en kontaktsport, som fx håndbold, kan være rart at anvende et særligt stomiskjold til at beskytte stomien, ligesom det også ved fx guitarspil kan være rart at beskytte stomien med et skjold eller en pude. En stomi udgør heller ikke i sig selv nogen forhindring for at få børn eller, for kvinders vedkommende, for at gennemføre en graviditet. I sidste del af graviditeten kan det måske være lidt vanskeligt at se stomien, når der skal skiftes bandage, og i nogle tilfælde vil stomiopererede, fx på grund af arvæv, blive anbefalet at føde ved kejsersnit. Ved nogle af de sygdomme, som ligger til grund for anlæggelsen af en stomi, fx blærekræft, kan strålebehandling i bækkenområdet eller operationer hvor fx sædblære eller livmoder og æggestokke fjernes, dog medføre hel eller delvis nedsættelse af ferti- stomiposen der kan skylles ud i toilettet liteten. Ligeledes kan arvæv efter operationer i bughulen hos nogle kvinder betyde, at der er opstået Nu er det slut med fyldte stomiposer i affaldsspanden. forsnævringer eller sammenvoksTræk stoffet af og skyl posen ud i toilettet. ninger i æggelederne, hvilket kan gøre det vanskeligere at blive Helt væk er posen, lugten og tanken om den. gravid på naturlig vis. Heldigvis tilbydes der i dag megen hjælp inden for fertilitetsbehandling, større frihed både for stomiopererede og andre bedre hygiejne barnløse.

At visse fødevarer, især visse grønsager som fx ærter, kål, løg og broccoli, kan give meget luft i maven og dermed kan medføre, at stomien ”snakker” en del eller at posen puster sig op (ofte kaldet ballooning), fordi luften ikke kan slippe tilstrækkelig hurtigt ud gennem posens filter. Nogle undgår derfor disse fødevarer i situationer, hvor de ved, at de fx den efterfølgende formiddag skal sidde til et vigtigt møde, foretage en præsentation eller lignende, hvor der i perioder kan være meget stille, eller de skal være meget ’på’. Derudover er der andre små fifs som for eksempel, at en pude under sikkerhedsselen kan være rart, fordi det fordeler selens tryk på stomien. At det, hvis man

Flair Active Xtra

mere naturligt

www.stotec.dk

tlf.:7584 1166

stotec@stotec.dk

Marathon eller jordomrejse? Stomi er ingen hindring Der er stort set ikke noget, man ikke kan med stomi i dag. Kampsport, som indebærer risiko for direkte slag

Når du søger den optimale balance mellem sikkerhed og komfort Dansac NovaLife Soft Convex - en skånsom og fleksibel løsning

Dansac NovaLife Soft Convex bandage fås som både lukket og tømbar en-dels pose. Vil du vide mere, er du meget velkommen at kontakte kundeservice på telefon 4846 5100 eller mail dk.salg@dansac.com. Eller se mere på www.dansac.dk. Ønsker du vareprøver tilsendt, kan du også benytte kuponen nederst på siden.

NovaLife Soft Convex

KLIP

Ja tak, send mig gratis NovaLife Soft Convex prøver Kolostomi

Ileostomi

Jeg bruger

Lukket pose

Tømbar pose

Jeg bruger et stomiprodukt fra Navn Adresse Postnr Email Telefon

The next generation

Dansac

Min stomidiameter: Anden producent

mm Slotsmarken 17, 1. 2970 Hørsholm

Jeg har en

Dansac & Hollister Danmark + + + 23716 + + + 0893 Sjælland USF B

Det bløde og fleksible konvekse indlæg sikrer, at bandagen lægger et skånsomt tryk tæt på stomien. Stomien skubbes forsigtigt ind i posen, og der skabes en bedre forsegling mellem hud og plade. En hudvenlig løsning, som giver både sikkerhed, tryghed og komfort.

TEMA og spark mod stomien, måske som en enkelt undtagelse, men ellers findes der både stomister, som dykker, løber marathon eller rejser verden rundt. For en del, især relativt nyopererede stomister, står det at svømme og bade med stomien som den største udfordring. Der er både bekymringer om, hvorvidt stomibandagen nu bliver på plads, når den kommer i vand, og tanker om, hvordan andre fx i omklædningsrummet vil reagere på stomien. Men det udgør overhovedet ikke noget problem at bade med sin stomibandage. Mange af de klæbere, som benyttes på stomiposer, klæber faktisk endnu bedre i kontakt med varmt vand, og med hensyn til hygiejnen er stomiopererede faktisk renere end mange andre, da deres ’afføringskanal’ jo er pakket ind i en luft- og vandtæt bandage. Er man nervøs for at bade med sin stomi den første gang, kan man eventuelt kontakte patientforeningen for stomiopererede, COPA, hvor mange lokalafdelinger med jævne mellemrum arrangerer fælles ture i svømmehallen, så man i trygt selskab med ligestillede kan trække i badetøjet den første gang efter operationen og også har nogen at vende eventuelle spørgsmål og bekymringer med.

noget at skamme sig over! Mange kan også have glæde af at udveksle erfaringer med det netværk af ligestillede og benytte den rådgivning, som patientforeninger kan tilbyde. Stomiforeningen COPA er en patientforening for stomi- og reservoiropererede samt for personer med sygdomme, der kan føre til anlæggelsen af stomi. Se mere på www.copa.dk

Tabu på retur fortrinsvis på grund af unge med stomi Heldigvis ser det ud som om, at der for tiden for alvor bliver rykket ved det tabu, som desværre stadig i nogen grad omgiver det at have stomi. Det er især de unge, der ikke vil lade sig begrænse, og som især med deres brug af de sociale medier rykker grænserne for, hvad vi er vant til at se, og hvad mange af os tidligere har tænkt, at man kan og ikke kan med stomi. Den globale kampagne #GetYourBellyOut, som på dansk kan oversættes til ’Vis maven frem’, slog for alvor igennem på de sociale medier i august sidste år. Kampagnen har til formål at vise, at det er helt ok at have stomi og/eller operationsar, og at man sagtens kan have et aktivt liv og fx tage på stranden som alle andre. Indtil videre har over 5.500 lagt billeder op af sig selv med Tabu gavner ikke synlig stomi i alle nogen – slet ikke Maria Plam kan godt lide at rejse sammen med sin mand, som hun blev gift med i slags situationer, og de stomiopere2007, efter de havde været sammen i 10 år. Stomi har på ingen måde hindret hende i der kommer stadig rede at rejse, bade og dykke, hvilket man kan forvisse sig om ved at se billeder og læse om nye billeder til. Se Afføring er bare bikinivalg m.v. på www.stomiposen.blogspot.dk. Foto: Maria Plam. billederne ved at ikke lige noget vi søge på Instagram snakker om, – i og #GetYourBelhvert fald ikke efter lyOut. En af dem, som har lagt et billede op af sig selv, er vi har nået 3-års alderen og har fået styr på det der med at gå 19-årige Matilda Ahdrian fra Sverige. Mathilda fik stomi som uden ble. Derefter er afføring og tarmfunktion en privatsag, som vi nødig diskuterer med andre. Derfor er det at have stomi 17-årig, fordi hun lider af sygdommen colitis ulcerosa ofte kaldet blødende tyktarmsbetændelse. Sidste år oprettede også stadigvæk, her mere end 200 år efter den første stomiMatilda bloggen www,matildaahdrian.blogg.se, hvor hun operation, omgærdet af tabu, og det gavner ikke nogen, slet blandt andet har skrevet om sin nyligt overståede jordomikke de stomiopererede. For at få den bedst fungerende og rejse, hvor hun besøgte Fiji, New Zealand og andre eksotiske mest bekvemme løsning bliver man nødt til at tale om, hvorsteder og undervejs også boede på en sejlbåd tæt sammen dan ens stomi fungerer, og hvilke problemer eller udfordringer med 28 andre. Alt sammen med ’Gunnar’, som hun kalder sin man eventuelt oplever med den. Der findes i dag så mange stomipose, på maven. forskellige modeller og varianter af stomibandager og tilbehør, Også danske unge blogger om livet med stomi. På www.stomiat der ikke er nogen grund til at acceptere en løsning som ikke posen.blogspot.dk skriver 36-årige Maria åbent og ærligt om sit fungerer optimalt. Man kan altid kontakte stomiambulatoriet sygdomsforløb, operationen og det at leve med stomi på godt og eller sin stomisygeplejerske, hvis man har brug for hjælp eller ondt, på www.metteogmatilde.wordpress.com skriver 32-årige rådgivning, ligesom pårørende og hjemmepleje også altid kan Matilde og jævnaldrende Mette, der begge har ileostomi, og på bede om, at stomisygeplejersken inddrages. Der findes en løswww.stomien.dk skriver 33-årige Tonni om sit liv med kæreste, to ning på de fleste problemer, og stomisygeplejerskerne har stor døtre og stomi. erfaring med at hjælpe og rådgive ved alle slags spørgsmål og Blogs og billeder som disse kan være en rigtig god inspiration problemer, som kan opstå i forbindelse med det at have stomi. og støtte både for nyopererede, for dem der står over for en Selvfølgelig har man også som stomiopereret brug for og stomioperation og for pårørende. lov til at være privat om visse ting, men der er ingen grund Og alle de mennesker, som deler deres billeder og historier, til at lade sig begrænse af det at have stomi. Langt de fleste er med til at vise, at der ikke er nogen grund til at lade hverken begrænsninger ligger inde i hovedet. At få anlagt en stomi stomi eller tabu komme i vejen for at leve livet fuldt ud. er for mange en livsreddende operation, og dét er ikke

Esteem

™

Bedre tilpasning af hudpladen til din stomi

Ønsker du at vide mere? Kontakt ConvaTec kundeservice Telefon 4816 7475 eller www.convatec.dk

1-dels Esteem™ Moldable er en modellerbar hudplade, som danner en beskyttende krave rundt om din stomi. Du skal ikke bruge skabelon eller klippe hudpladen til med en saks. Hullet formes med fingrene, hvorefter hudpladen tilpasser sig til netop din stomi med en beskyttende tætningskrave.

 Kupon til Esteem™ + 1-dels Moldable Navn: Postnr.:

❏ Ja tak, jeg vil gerne bestille en vareprøve på Esteem™ Plus 1-dels Moldable. By:

Telefon:

Jeg har en: ❏ Kolostomi Jeg bruger: ❏ Lukket pose

❏ Ileostomi ❏ Tømbar pose

E-mail:

Størrelsen på min stomi er:

mm i diameter

Jeg giver hermed samtykke til, at oplysningerne bliver registreret, så jeg kan modtage skriftlig og telefonisk information fra ConvaTec.

Jeg bruger et stomiprodukt fra: ❏ ConvaTec ❏ Anden producent

Dato:

Underskrift:

AP-014318-MM

Udfyld kuponen og send den i en lukket kuvert til ConvaTec Denmark A/S, Skinderskovvej 32–36, 2730 Herlev, att.: Kundeservice. © 2015 ConvaTec Inc. Symbolerne ®/™ er varemærker tilhørende ConvaTec Inc.

TEMA

Kan man spise sig fra Hidtil har behandlingstilbuddene til personer med irritabel tarmsyndrom været meget begrænsede. Mange, som har døjet med tilstanden i årevis, har oplevet manglende forståelse fra læger og omverden og fået beskeder som, ”det må du lære at leve med”, eller ”det er noget psykisk”. Heldigvis er dette i fuld gang med at ændre sig. En anerkendt australsk diæt, som har vist rigtig gode resultater, er således ved at vinde indpas i det danske sundhedssystem.

• Af Nanna Bisbjerg nb@raskmagasinet.dk

tærke koliklignende smerter, mavekramper, træthed, ekstrem oppustethed, forstoppelse vekslende med diarré og en evig bekymring for, om der nu er et toilet i nærheden, er hverdagen for mange, som lider af irritabel tarmsyndrom, ligegyldigt hvad eller hvor sundt de spiser. Tilstanden er både smertefuld, besværlig og tabubelagt og kan i værste fald medføre sygemelding, forringet livskvalitet og social isolation. Stor indflydelse på livskvaliteten og det sociale liv Vi har alle oplevet perioder med maveproblemer, og alle mennesker slipper en vind 10 til 20 gange i døgnet. Men lider man af irritabel tarmsyndrom, ofte kaldet IBS (en forkortelse af det engelske Irritable Bowel Syndrome), er det, andre kender som undtagelsesvise, smertefulde og udmattende episoder med maveinfektion, forstoppelse eller lignende og enkeltstående, pinlige oplevelser, hvor man ikke har kunnet holde på en vind, har skullet løbe til toilettet nu og her eller har måttet okkupere toilettet i lang tid, ofte hver dag. Når fordøjelsessystemet på den måde styrer ens liv, besværlig-

Hvad er FODMAPs? FODMAP er en forkortelse for de grupper af problematiske kulhydrater, som skal undgås i diæten: F Fermenterbare – fødevarer der gærer ved fordøjelse, da de nedbrydes af bakterier i tyktarmen. O Oligosakkarider – en gruppe kulhydrater med mellem to og ti molekyler. Kaldes også fruktaner og galaktaner og findes bl.a. i hvede, byg, rug, sojabønner, linser, porrer, løg og hvidløg. D Dissakarider – kulhydrater der består af to molekyler. En undergruppe til oligosakkariderne. Består af sukrose, fx almindeligt hvidt bordsukker, maltose, som findes i øl, og laktose, som findes i mælk og mejeriprodukter. M Monosakkarider – kulhydrater som består af et enkelt molekyle. Findes som fruktose, også kaldet frugtsukker i bl.a. æbler, juice, vandmelon og asparges. A And - på dansk ’og’. P Polyoler – sukkeralkoholer, der ofte ender på -ol, fx sorbitol, xylitiol og mannitol. Findes naturligt i nogle frugter, fx avokado og æbler, samt i blomkål og champignon og anvendes desuden som sødestof i form af sorbitol, som tilsættes en lang række fødevarer.

gør det mange dagligdags og sociale aktiviteter. Har arbejdspladsen kun et enkelt toilet, kan det føles både penibelt og utrygt, en biograftur er bare ikke det samme, hvis man hele tiden skal rende på toilettet, og bringes udflugter, skovture eller fx koncerter og andre begivenheder med mange mennesker på bane, melder bekymringerne sig straks om, hvorvidt der nu er et toilet, og om man kan risikere lange toiletkøer. Dertil kommer mavesmerterne, som kan være særdeles stærke, oppustetheden, som kan få en til at ligne en gravid, trætheden og af og til de influenzalignende symptomer som feber, ømhed og generelt ubehag. Diagnosen IBS betegnes ofte som en udelukkelsesdiagnose Ca. 10 -15 % af den danske befolkning lider ifølge de officielle tal på www.sundhed.dk af IBS. Mange kilder anslår dog det reelle tal til at være højere. Tilstanden ses af ukendte årsager oftere hos kvinder end hos mænd, to ud af tre tilfælde er kvinder, og opstår ofte i barne- eller ungdomsårene, selv om den kan forekomme i alle aldre. Symptomerne optræder i varierende grad fra milde til meget svære. Har man mistanke om IBS, bør man altid gå til læge for at få stillet den rigtige diagnose og udelukke andre og mere alvorlige

TEMA

mavesmerter? Norske forskere fra Lovisenberg Diakonale Sykehus og Oslo Universitetshospital publicerede sidste år ved hjælp af skanningsbilleder de første synlige beviser på, at IBS-patienters tarme reagerer anderledes end andre menneskers på visse fødevarer. Foto: Scandinavian Stock Photo.

en udbredt antagelse af, at lidelsen var psykisk betinget. Derfor kaldte man tidligere ofte lidelsen for ’nervøs tyktarm’. Antagelsen er måske forståeligt nok, når man tager i betragtning, at hverken blodprøver eller andre undersøgelser har givet nogle resultater, og samtlige tests for allergier og intolerancer ofte er kommet tilbage negative. Samtidig har undersøgelser vist, at depression og angst er mere udbredt blandt IBS-patienter end blandt befolkningen generelt, hvilket har været med til at bestyrke antagelsen om, at tilstanden var psykisk betinget. Det er da også velkendt, at fx stress og angst har en negativ indvirkning på fordøjelsen, men for mange IBS-patienter, har det desværre oplevedes som ikke at blive taget alvorligt, når lægerne har forsøgt at forklare deres symptomer som psykisk betingede, selvom symptomerne er fortsat eller blevet ved med at vende tilbage uanset, hvad patienterne gjorde eller i øvrigt selv mente om, hvordan de psykisk havde det. På den anden side er det da heller ikke svært at forestille sig, at smerter, behovet for altid at befinde sig i nærheden af et toilet og frygten for ikke at kunne kontrollere luft i maven med tiden, ligesom andre kroniske lidelser i øvrigt, kan blive så stor en psykisk belastning, at det medfører angst eller depression. Manglende forståelse for og behandlingsmuligheder af lidelsen, har også ført til, at mange har oplevet at få den nedslående besked, at det må du lære at leve med. Lægernes råd har ofte været at sørge for at følge de gængse kostråd og sørge for at spise rigeligt fuldkorn, fibre og grønt. Desværre har dette for mange kun yderligere forværret symptomerne, da visse frugter, grønsager og kornprodukter kan gøre tilstanden markant værre, og fibre fortrinsvis hjælper ved forstoppelse og træg mave men kan forværre luft i maven.

sygdomme som fx inflammatoriske tarmsygdomme og tarmkræft. Begynder man at få maveproblemer, uden at have ændret sin kost, og uden kosten tidligere har voldt problemer, har man blod i afføringen, eller taber man sig uforklarligt, skal man altid søge læge. Der findes ikke nogen test eller prøve, som kan påvise IBS. Lægen vil spørge ind til symptomerne, tage nogle blodprøver for blandt andet at udelukke andre sygdomme, evt. undersøge for glutenallergi og laktoseintolerance og muligvis sende patienten videre til en kikkertundersøgelse af tarmen. Diagnosen IBS betegnes derfor ofte som en udelukkelsesdiagnose og kan stilles, når symptomerne har varet i mere end 3 måneder, og andre sygdomme er udelukket. IBS er det, man kalder en funktionel lidelse. Betegnelsen dækker over, at man ikke kender årsagerne til tilstanden, at lidelsen ikke kan fjernes eller helbredes med medicin, samt at lidelsen er ufarlig, selvom den ofte giver store smerter og gener. IBS betragtes altså som en dysfunktion i tarmene snarere end en reel sygdom. IBS-patienter er hidtil ikke blevet taget alvorligt At man ikke har kunnet finde hverken årsagen til lidelsen eller en måde at påvise eller behandle den på, har tidligere ført til

IBS-patienters tarme reagerer anderledes på visse fødevarer Heldigvis er både lydhørhed over for og behandlingsmuligheder af IBS-patienter i fuld gang med at ændre sig. Norske forskere fra Lovisenberg Diakonale Sykehus og Oslo Universitetshospital publicerede sidste år ved hjælp af skanningsbilleder de første synlige beviser på, at IBS-patienters tarme reagerer anderledes end andre menneskers på visse fødevarer. Selvom man stadig er langt fra at forstå, hvorfor nogle mennesker ikke kan tåle en lang række almindelige fødevarer, er dette dog klart bevis for, at der ved IBS faktisk er tale om en fysisk og ikke en psykisk lidelse. Forskerne bag undersøgelsen spekulerer endvidere på, om signalstoffet serotonin spiller en rolle i lidelsen. Man ved, at serotonin har betydning for tarmens bevægelsesmønster, og tidligere undersøgelser har vist, at personer med IBS har mindre serotonin i tyndtarmen end andre. Man ved også, at serotoninniveauet i hjernen spiller en rolle i forbindelse med depression. Forskerne overvejer derfor, om niveauet af dette stof kan have indflydelse på både hjerne og tarm, men understreger dog, at det er et uhyre kompliceret spørgsmål, som handler om meget mere end for meget eller for lidt serotonin, og at de foreløbig ved for lidt til med sikkerhed at kunne sige noget om en mulig sammenhæng mellem IBS og serotonin. Siden 2013 er der desuden på Herlev Hospital blevet forsket i og tilbudt en ny behandling af IBS i form af en diæt, som kan lin-

44 44

En særlig diæt til IBS-patienter kaldt Low FODMAP er udviklet i Australien og er allerede standardbehandling i Australien og England. Diæten er nu også ved at vinde indpas i det danske sundhedssystem. Bananer, honningmelon og jordbær har fx et lavt indhold af FODMAPS. Foto: Scandinavian Stock Photo.

Brød med hvede og rug kan være svært at undvære, men speltbrød indeholder få FODMAPs og kan spises. Bager man desuden sit brød på surdej nedbrydes fruktanerne i spelten yderligere. Foto: Scandinavian Stock Photo.

dre symptomerne betydeligt for hele 70 til 80 % af patienterne. Diæten kaldes Low FODMAP og er udviklet i Australien. Diæten er allerede standardbehandling i Australien og England og er nu også ved at vinde indpas i det danske sundhedssystem.

og certificere diætister i diæten. Low FODMAP er stadig en relativt ny diæt, og der forskes stadig i diæten og undersøges nye fødevarer. Det kan derfor være en god ide at holde sig opdateret via Monash University, hvor diæten er udviklet. Monash har også lavet en app til diæten, som kan hjælpe med at holde styr på indholdet af FODMAPs i de forskellige fødevarer. Se mere på hjemmesiden www.med.monaash.com. Søg på fodmap. Der findes også bøger og apps om diæten på dansk, blandt andet udgivet af danske diætister.

Svært fordøjelige kulhydrater giver uro i maven Low FODMAP-diæten bygger på, at nogle mennesker har meget svært ved at nedbryde de kortkædede kulhydrater, som findes i mange fødevarer, særligt i mange frugter, grønsager og mejeriprodukter samt i visse kornsorter. Disse kulhydrater nedbrydes ikke i tyndtarmen og føres derfor videre til tyktarmen, hvor de nedbrydes af bakterier, hvilket medfører udvikling af gasser, som kan give luft og ubehag i tarmen. Kulhydraterne tiltrækker desuden en hel del vand, som kan udspile tarmen yderligere og give smerter, diarré og løs afføring. Ved at undgå disse kulhydrater får bakterierne mindre at leve af, og der dannes mindre gas. Ifølge FODMAP-diæten skal man fx undgå æbler, men gerne spise bananer, man må ikke spise vandmelon, men gerne honningmelon, ikke rug- og hvedebrød, men gerne speltbrød. Diæten er omfangsrig og kompliceret, og det kan være en stor udfordring finde rundt i, hvilke fødevarer man må spise, og undgå de ”forbudte”, men med en så stor succesrate er det besværet værd. Det kan være en god hjælp og støtte at få vejledning fra en diætist. Tidligere var dette kun muligt via privatpraktiserende diætister, da FODMAP-diæten ikke var anerkendt af sundhedsvæsnet, men siden 2013, hvor Herlev Hospital indførte diæten og havde en succesrate på helt op til 80 % blandt IBS-patienter, er diæten blevet mere og mere udbredt i det offentlige sundhedssystem. Vælger man at få hjælp af en privatpraktiserende diætist til at komme i gang med eller følge diæten, er det en god ide at vælge en diætist, som er ordentligt uddannet i diæten, fx via Kings College i London, som var de første i Europa til at uddanne

IBS – irritabel tarmsyndrom IBS er optaget i Colitis-Crohn Foreningen, en patientforening for patienter med colitis uclerosa, morbus Crohns sygdom, IBS og andre relaterede mave-tarm problemer. Foreningen kan hjælpe med mange former for råd og vejledning. Desuden har rigtig mange (omkring op mod 80 %) af de personer, som er diagnosticeret med inflammatoriske tarmsygdomme som colitis uclerosa og morbus Crohn, i perioder uden sygdomsaktivitet stadig symptomer, som svarer til dem som ses hos IBS-patienter. Se mere på www.cff.dk

Fødevarer genindføres langsomt efter 6-8 uger på diæten Vi kan ikke helt undgå FODMAPs. I så fald ville vi blive alvorligt fejlernærede, da de findes i alt frugt og grønt. Det handler derfor om at finde en balance, at spise fødevarer, herunder frugt og grønt, med det laveste indhold af FODMAPS samt at finde de fødevarer, som man tolererer bedst. En diæt med mindst mulige FODMAPs skal følges fuldstændig i 6 til 8 uger. Herefter introduceres flere fødevarer langsomt og én ad gangen for at finde ud af, hvad og hvor meget man kan tåle og ikke tåle. Hver fødevare indføres og testes over 3 dage. Det er vigtigt at være opmærksom på, at mange fødevarer indeholder mere end en type FODMAP, og derfor starte med de fødevarer, som kun indeholder en enkelt type, så det er en omfattende proces. For nogle er det så stor en lettelse at opleve den store bedring af symptomerne, som sker i udelukkelsesfasen, at det kan virke angstprovokerende at gå i gang med at teste og genindføre fødevarer, da dette jo uundgåeligt også vil medføre tests af fødevarer, som det måske alligevel viser sig, at man ikke tåler. Men det er vigtigt, at man genindfører flere fødevarer. Både for sin egen skyld, så man får en mere spændende kost med mange muligheder, men også for at få en sund og varieret kost med alle de næringsstoffer og vitaminer, man har brug for. Det er meget individuelt, hvilke FODMAPS man tåler og i hvor store mængder, og symptomer fra dårligt tolererede fødevarer går altid over igen, så man må i gang med at teste. Er man heldig, kan det også vise sig, at man, når tarmen i udelukkelsesperioden er faldet til ro og kommet i balance, tåler nogle fødevarer langt bedre end før. , Desuden er det ikke farligt, hvis man afviger fra diæten. Er man fx til selskab, så kan man vælge at spise som alle andre den dag. Sandsynligvis vil det fremkalde symptomer, men de går over igen. Det forværrer ikke tilstanden på lang sigt, og det er ikke farligt. Mange har lært at leve og kalkulere med denne risiko og fundet ud af, hvad der passer dem bedst, hvor store konsekvenser forskellige fødevarer har, og hvad de er villige til at acceptere for at deltage i en middag eller lignende.

KOL-patient blev fri for hosteanfald og medicin I årevis døjede Jonna Nielsen fra Kolding med kraftige hosteanfald forårsaget af rygerlunger. Nu er hun imidlertid - efter seks måneders brug af danskproduceret luftrenser - blevet hostefri og kan undvære inhalationsmedicin.

Jonna Nielsen har røget det meste af livet – og gør det fortsat, selvom hun for år tilbage fik stillet diagnosen KOL (rygerlunger). Den 48-årige alenemor fra Kolding vil stadig gerne stoppe med at ryge, men mærker ikke længere meget til at være KOL-patient. De kraftige hosteanfald og afledte muskelsmerter er nemlig gradvis forsvundet i løbet af et halvt års tid. Vendepunktet blev et besøg hos frisøren. – Hun har en luftrenser stående, som forhindrer de skrappe hårprodukter i at skabe et dårligt indeklima i salonen. Ifølge hende havde samme maskine hjulpet andre af med vejrtrækningsproblemer samt astmatiske og allergiske reaktioner, og hun mente, at luftrenseren også kunne hjælpe mig, siger Jonna Nielsen, der dog fra starten var skeptisk. – Jeg turde ikke tro på, at det lille apparat kunne gøre så stor nytte, beretter koldingenseren, der ikke desto mindre valgte at anskaff e to luftrensere af typen Jimco MAC 500, der er på størrelse med en skotøjsæske. – Det var først og fremmest i håb om, at de ville gøre en forskel for mine børn, der blev udsat for dårligt indeklima pga. passiv rygning og skimmelsvamp i hjemmet. Det gjorde udslaget, at forhandleren gav mig mulighed for at få en luftrenser uforbindende på prøve i 14 dage. Aldrig mere hosteanfald derhjemme Efter at have anskaff et luftrenserne kunne Jonna Nielsen hurtigt mærke en bedring. – Indeklimaet blev mærkbart bedre. Hosteanfaldene aftog i styrke, og de afledte muskelsmerter fortog sig. Alt i alt følte jeg mig langt bedre tilpas og fik mere overskud i hverdagen. I løbet af et halvt års tid ophørte hosteanfaldene helt, og det var ikke længere nødvendigt at bruge inhalationsmedicin. Til daglig mærker jeg ikke længere noget

til, at jeg har KOL, fortæller koldingenseren, der er i dag er fuldstændig medicinfri – bortset fra, når hun er væk hjemmefra i længere tid. – Når jeg er væk i ﬂere dage, er Jonna Nielsen det stadig nødvendigt at bruge inhalator. Jeg bliver tung i hovedet og hoster, men slet ikke så voldsomt som tidligere. Problemet kan løses ved at medbringe en af luftrenserne. Dræber mikroorganismer og forbedrer indeklimaet Jonna Nielsen glæder sig også over, at luftrenserne har forbedret indeklimaet og reduceret røggenerne. – Luften føles mere ren og frisk, og vi mærker ikke længere en kraftig røglugt, når vi træder ind i huset eller snuser til vores tøj. Ikkerygere, der kommer på besøg, kan heller ikke lugte, at her ryges. Allermest vigtigt er det, at børnene ikke generes af røgen på samme måde som tidligere, siger hun. Ifølge Marlene Olsen fra AIR-TECH, som forhandler luftrenserne, eliminerer de bl.a. bakterier, skimmel og pollen og forebygger således også smitte med eksempelvis inﬂuenza. – Teknologien, som er patenteret af danske Jimco, har modtaget EU’s miljøpris og anvendes af mange tusinde private, virksomheder og institutioner over hele verden. Ud over af personer med KOL, vejrtrækningsproblemer, astma og allergi benyttes de bl.a. til at fjerne lugtgener fra mados og brændeovne samt i sommerhuse, campingvogne og kældre, oplyser hun.

Fakta om luftrenseren Jimco MAC 500 • Afhjælper vejrtrækningsproblemer og hoste, samt øvrige reaktioner forårsaget af allergi, astma og KOL • Reducerer lugtgener fra bl.a. rygning, brændeovne, fugt, inkontinens, madlavning og manglende udluftning • Skaber et bedre indeklima og forebygger smitte

Ring til Marlene på telefon 4051 9933 og hør nærmere !

AIR-TECH › TLF. 7553 9933 › AIR-TECH@AIR-TECH.DK › WWW.AIR-TECH.DK

TEMA NYHED

Hold hjernen i form

– så ældes du langsommere

Ligesom kroppen ældes også hjernen, som tiden går. Men betyder det, at man uundgåeligt bliver glemsom og langsomt tænkende, efterhånden som antallet af lys på lagkagen vokser? Og er der noget, man selv kan gøre, for at holde hjernen frisk længst muligt? Vi ser nærmere på, hvad der sker i hjernen, når vi ældes.

• Af Nanna Bisbjerg nb@raskmagasinet.dk

i ved, at alderen uundgåeligt medfører nogle kropslige forandringer. Vores knogler bliver mere skrøbelige, hjertets pumpekraft reduceres, vi får dårligere kredsløb, vores muskelkraft falder, lungekapaciteten forringes og syn og hørelse svækkes. De fleste forandringer er til at leve med, nogle kan vi holde stangen for en tid, og nogle kan vi kompensere for med hjælpemidler som briller eller høreapparat. Så vidt de kropslige forandringer. Heldigvis kan man sagtens have en god livskvalitet, selvom man ikke kan løbe, danse eller spille fodbold som en 20-årig. Så længe man har hjernen i behold. Men hvad sker der egentlig i hjernen, når vi ældes? Hvad er alderdomstegn, og hvad er sygdom? Og hvad kan man selv kan gøre for at holde hjernen frisk så længe som muligt?

des sker der et svind i forbindelserne mellem hjernecellerne. Det hele foregår gradvist, og selvom vi mister hjerneceller med alderen, så mister vi ifølge norske forskere næppe mere end 10 % af samtlige hjerneceller, før vi dør. De fleste af os vil blive gamle uden at mærke nogen nævneværdig forandring i intellekt og kognitive evner. Dog er faldet stort nok til, at der, når man når de 70 år, ikke er nogen tvivl om, at hjernens intellektuelle formåen målt på reaktionstid og hukommelse er svækket. Det betyder, at man som ældre ofte vil opleve at tabe til børnebørnene i memory-spil, at man har lidt sværere ved at lære helt nye ting, hvor man ikke kan trække på sin gennem livet opsparede viden og erfaring, og at man er lidt langsommere til at skifte mellem forskellige opgaver og mellem hvile og opgaveløsning.

Nogle evner forbedres langt op i alderen og svækkes ikke Til gengæld er der også evner, som varer ved og i nogle tilfælde endda forbedres ind i alderdommen. Med alderen bliver man blandt andet bedre til at bruge begge hjerneMan kan danne nye halvdele. Hvor vi tidligere hjerneceller hele livet overvejende brugte en Vi ældes alle forskelligt og halvdel til at løse givne med forskellig hastighed opgaver, begynder vores både fysisk og mentalt. hjerne med alderen i Ligeledes sker aldring ikke højere grad at samarbejde lige hurtigt i de forskellige henover midten og indkropslige systemer. Hvor drage begge hjernehalvgamle vi bliver, og hvorHver gang vi lærer noget, dannes der nye forbindelser i hjernen og med dele i løsningen af opgadan vi ældes, afhænger alderen bliver man blandt andet bedre til at bruge begge hjernehalvdele. ver. Om det så resulterer i således både af gener, Hvor vi tidligere overvejende brugte en halvdel til at løse givne opgaver, mere kreative og originale livsstil og tilfældigheder. begynder vores hjerne med alderen i højere grad at samarbejde henover løsninger, siger forskninViden om hjernens midten og inddrage begge hjernehalvdele i løsningen af opgaver. Foto: gen ikke noget om. funktion og viden om Scandinavian Stock Photo. Derudover forbedres aldringsprocesserne er to almen viden, evnen til at meget komplekse omhandle på basis af erfaråder, hvor man endnu ring og akkumuleret viden langtfra kender alle de samt ordforråd og sprogforståelse ifølge amerikansk forskning faktorer, som spiller ind. Samtidig er det også områder, hvor der helt indtil 60-års alderen, og er ikke evner, som senere svækkes sker rigtig store landvindinger inden for forskningen i disse år. på grund af alderen. Eksempelvis kan ældre have sværere ved at Indtil for bare 20 år siden troede man således, at vi fødtes med huske specifikke detaljer i en tekst end unge, men de er lige så et bestemt antal hjerneceller, samt at alle former for skader på gode eller bedre til at forstå essensen af teksten. hjernen var uoprettelige, og genoptræning fx efter en hjerneskaNetop sprog og især brugen af fremmedsprog er ifølge flere de var formålsløs. I dag ved vi, at man kan danne nye hjerneceller undersøgelser rigtigt godt for hjernen og er med til at holde den i hele livet, og, endnu vigtigere, at vi hele livet kan danne nye og form og forebygge og/eller udskyde eventuel demens. Ifølge unstærkere forbindelser mellem hjernecellerne. dersøgelser fra både Skotland og Canada udskyder det at tale to Men selvom vi nu ved, at vi hele livet danner nye hjerneceller, så kommer der et tidspunkt, faktisk ret tidligt i livet, hvor vi mister eller flere sprog hjernens alderssymptomer. De af undersøgelsens deltagere, som talte to eller flere sprog, havde bedre kognitive flere hjerneceller end vi danner. De fleste forskere er enige om, at evner end dem, som talte et sprog. Effekterne var til stede både det sker i den sidste halvdel af 20’erne, og fra vi er 25 til vi er 75 hos de deltagere, som havde erhvervet de ekstra sprog tidligt, og år gamle mindskes hjernes volumen med mellem 20 og 30 %. Jo hos dem, som havde erhvervet de ekstra sprog sent i livet. længere vi når op i årene, jo hurtigere foregår dette svind. Ligele-

Vi ældes alle forskelligt og med forskellig hastighed både fysisk og mentalt. Ligeledes sker aldring ikke lige hurtigt i de forskellige kropslige systemer. Hvor gamle vi bliver, og hvordan vi ældes, afhænger således både af gener, livsstil og tilfældigheder. Foto: Scandinavian Stock Photo.

At bruge sin pensionisttilværelse på fx i forbindelse med rejser at praktisere eller lære sig et fremmed sprog kan altså udover at være fornøjeligt også være rigtig godt for hjernen. Hjernen skal udfordres livet igennem I det hele taget har hjernen rigtig godt af at blive brugt. Med alderen tager hjernen nemlig ikke kun form efter uundgåelige biologiske aldersforandringer men også efter, hvordan den bliver brugt. Hver gang vi lærer noget, dannes der nye forbindelser i hjernen. Disse forbindelser kan sammenlignes med stier, hver gang vi bruger dem bliver de større og lettere fremkommelige, hvorimod de, hvis de ikke bruges, vokser til og bliver svært fremkommelige. Man kan danne nye forbindelser i hjernen hele livet igennem, det er altså aldrig for sent at lære noget nyt. Det kan godt være, at det ikke går helt så hurtigt, som da man var 20. Til gengæld har man så meget mere erfaring og viden på en masse andre områder, som kan være med til at lette læringsprocessen. Jo flere stier vi har i hjernen, jo flere brikker har vi så at sige at flytte med. I dette tilfælde forstået sådan, at hjernen har flere mulige veje til at komme frem til en løsning på et problem eller til at give ordrer til at udføre en bestemt handling. Det er denne evne i hjernen, man udnytter i genoptræningen af hjerneskader fx efter blodpropper. Rigtig mange kognitive evner kan genvindes ved at skabe nye forbindelser, det vil sige nye veje – eller omveje om man vil – mellem hjernecellerne. Ifølge mange undersøgelser er det at holde hjernen aktiv og blive ved med at lære nyt også med til at forebygge og udskyde demenssygdomme. Rammes man af en demenssygdom, vil man nemlig i højere grad og i længere tid være i stand til at kompensere og bruge andre stier end dem, hvor sygdommen rammer, hvis man har rigeligt med stier at vælge imellem. At bruge hjernen og udfordre den er altså med til at holde den i gang. Hjernen er sparsommelig på den måde, at hvis en sti ikke bruges, så lader hjernen den vokse til og forsvinde igen. Derfor er det rigtig godt for hjernen at blive udfordret og brugt på mange forskellige måder. Så sørg for at bryde vanen en gang imellem og gør noget nyt, alt lige fra matematiske opgaver til kædedans og gode diskussioner udfordrer hjernen og er med til at skabe nye forbindelser mellem hjernecellerne.

Demens er en sygdom, ikke et aldersfænomen Det er ikke mange år siden, at man troede, at demens var et normalt aldersfænomen. Da det tager tid at gøre op med gamle myter, hersker der desværre stadig en udbredt misforståelse om, at den glemsomhed, forvirring og nedsatte dømmekraft, som sammen med problemer med at finde ordene og løse velkendte opgaver er nogle af symptomerne på demens, er en naturlig og uundgåelig følge af det at blive ældre. Men demens er en sygdom og ikke et alderstegn, og det er vigtigt at skelne mellem normal aldring og sygdom. Med alderen får man lidt sværere ved at lære og huske nye ting, og man er knap så hurtig til at løse forskellige opgaver, og det er selvfølgelig helt normalt indimellem at glemme en aftale, glemme hvor man har lagt sine briller eller skulle lede efter et ord. Men oplever man, at oplevelser som disse bliver hurtigt hyppigere, og oplever man samtidig forvirring i forhold til tid og sted, fx at glemme hvor man er på vej hen, eller hvor man kom fra, eller problemer med at udføre en velkendt opgave, som fx at følge en opskrift, man har brugt mange gange før, så er det vigtigt at kontakte lægen, da det kan være tegn på en demenssygdom. Selvom vi ikke kan helbrede eller bremse demenssygdomme, så findes der nemlig medicin, som kan forsinke udviklingen af symptomerne på fx Alzheimer. Desværre er det langtfra alle, som rammes af demens, som bliver udredt og dermed får en diagnose og en medicinsk behandling, som kan sikre dem flere gode og velfungerende leveår. Dette skyldes ikke kun, at demens kan være svær at diagnosticere, men også at den udbredte opfattelse, at det ”bare er alderen, der trykker”, holder mange, både ældre, pårørende og fagfolk, fra at tage symptomerne alvorligt. Man kan gøre meget for at forebygge demens Demens er en fællesbetegnelse for en række sygdomme, som giver celledød og vævstab i hjernen og dermed svækkede mentale funktioner. Demenssygdomme inddeles i tre hovedgrupper: • Neurodegenerative sygdomme som Alzheimer og Lewy Body. • Vaskulær demens, som er forårsaget af mikroblodpropper, blødninger og forsnævringer af hjernens blodkar. • Sygdomme og tilstande som ofte ledsages af demens eller kognitiv svækkelse, fx stofskiftesygdomme, kronisk mangel på

Omega-3 fedtsyrer, som findes i fede fisk, er rigtig god ’hjernemad’. Hjernen består af 60 % fedt, og omega-3 findes i alle hjernens nerveceller og cellemembraner og indgår desuden i isoleringen af nervetrådene, kaldet myelisering, som letter cellernes kommunikation med hinanden. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at man spiser fede fisk som laks, sardiner og sild 2-3 gange om ugen. Gør man ikke det, kan man alternativt supplere med fiskeolie. Foto: Scandinavian Stock Photo.

B-vitamin samt forgiftningstilstande fra bl.a. alkoholmisbrug, opløsningsmidler eller medicin. I Danmark lever 90.000 med demenssygdomme. Alzheimerbetinget demens er hyppigst og tegner sig for 60 % af tilfældene efterfulgt af vaskulær demens, som udgør 20-25 % af tilfældene. Selvom tallet er højt, og demens er den 5. hyppigste dødsårsag, så er der faktisk procentvis færre, der rammes af demens i dag end for bare 10 år siden. Det skyldes blandt andet bedre levevilkår i opvæksten, samt at vi er blevet bedre til at behandle og ikke mindst forebygge mange af de sygdomme, som fx hjerte-karsygdomme, der kan føre til demens. For selvom vi ikke alle kan være lige heldige i det store genlotteri, og nogle af os i højere grad end andre er genetisk disponerede for at udvikle Alzheimer eller sygdomme, som kan medføre demens, så har vores livsstil i langt de fleste tilfælde den største betydning, og som det også er tilfældet i forhold til hjernens almindelige aldring, så er der meget, du selv kan gøre for at forebygge og udskyde demens. Søvn vasker hjernen og forebygger demens At få sin nattesøvn og generelt at få søvn nok er ikke kun vigtigt for at være frisk og veludhvilet dagen efter, det er faktisk også vigtigt for hjernen på lang sigt. I 2013 påviste den danske forsker Maiken Nedergaard fra Rochester universitetet i USA, at hjernen har et særligt system, som bortskaffer affaldsstoffer, og at dette system arbejder 10 gange mere effektivt, når vi sover. Søvn er derfor vigtigt for vores mentale funktion både på kort og på lang sigt, for hvis hjernen ikke renses for affaldsstoffer, kan disse bl.a. helt eller delvist blokere for signalerne mellem nerveenderne, dvs. lukke ’stierne’ i hjernen. Ved Alzheimer ser man en stor ophobning af et affaldsstof kaldet plaque i hjernen, der er derfor meget, der tyder på, at ’affaldsystemet’ fungerer dårligt ved Alzheimer. Man ved da også fra forskellige undersøgelser, at flere års dårlig nattesøvn øger risikoen for Alzheimers. Fysisk motion gavner også hjernen Hjernens behov for ilt og sukkerstoffer, som tilføres via blodforsyningen, er meget større end de øvrige organers. Faktisk er hjernen ansvarlig for hele 20 % af kroppens samlede energiforbrug,

og det er uanset aktivitetsform. Med alderen bliver vores kredsløb uundgåeligt dårligere, og blodforsyningen til hjernen reduceres med ca. 20 %, mens hjernens energibehov forbliver det samme livet igennem. Iltmangel mærkes hurtigt i hjernen, selv kortvarig iltmangel kan mærkes i form af sortnen for øjnene. Derfor gælder det om at holde kredsløbet og dermed energiforsyningen til hjernen så god som mulig. Jo dårligere kredsløb man har, jo større er risikoen også for såkaldt vaskulær demens, som er mikroblodpropper i hjernen, der medfører celle- og vævsdød i små områder, der hvor de rammer. Når det handler om at bevare et godt kredsløb, er motion en afgørende faktor.Det er ikke kun fordi, det er godt for kredsløbet, at motion er gavnligt for hjernen. Motion styrker også ens evne til at håndtere stress samt udløser stoffer, som modvirker og mildner depression, og det er ikke kun godt for ens psykiske velvære men også for hjernens sundhed, da stress og depression er noget af det, som slider allermest på hjernen. Og de gode virkninger, motion har på hjernen, stopper ikke der. Faktisk har det vist sig, at motion ikke kun virker forebyggende, men endda er med til at vedligeholde og udvikle hjernen. Ved motion producerer vi nemlig et protein kaldet BDNF, som er en forkortelse for Brain-Derived Neurotrophic Factor. Dette protein virker som regulær gødning på hjernecellerne. Det fremmer nemlig væksten af dendritter på cellerne, som er små ’arme’, som cellerne skal bruge til at skabe nye forbindelser til andre hjerneceller. Og som nævnt, så er det at skabe nye forbindelser mellem hjernecellerne fx ved at lære nye ting, noget af det bedste du kan gøre for din hjerne.

Motion kan altid betale sig Det er aldrig for sent at begynde at motionere. Selvom vi er højt oppe i årene, kan vi stadig forbedre vores kondition betydeligt. Jo dårligere konditionen som udgangspunkt er, jo mindre fysisk aktivitet og træning skal der faktisk til for at øge den. Således har et dansk studie med 85-årige kvinder vist, at blot én times ugentlig fysisk aktivitet i otte måneder kunne forbedre konditionen med 18 %.

Kender du Dansk Blindesamfunds blad Øjeblikket?

Øjeblikket er Dansk Blindesamfunds magasin, som fortæller om livet med et synshandicap. I dag anslås det, at der i Danmark er mere end 50.000 mennesker, der ser så dårligt, at de har problemer med at læse, med at genkende folk, de møder på gaden, eller med at hælde en kop kaffe op. Det fortæller os, at der er mange mennesker, der kan have glæde af at vide noget om det at være synshandicappet. Øjeblikket er vores bud på et blad, hvor man kan blive inspireret til et lettere liv med et synshandicap. I hvert nummer er der tips og trick, information om den nyeste forskning, præsentation af hjælpemidler, fokus på bestemte øjensygdomme og interviews med nogle af vores medlemmer, der er kommet videre i livet efter et markant synstab. Mange hilsner

Thorkild Olesen Landsformand for Dansk Blindesamfund

Er bladet mon noget for dig? Så udfyld kuponen herunder og send den til Dansk Blindesamfund, Blekinge Boulevard 2, 2630 Taastrup, Mrk. Øjeblikket. Så modtager du automatisk bladet, når det udkommer to gange årligt (maj og oktober). Bladet sendes selvfølgelig uden beregning. Du er også velkommen til at bestille bladet på oejeblikket@blind.dk eller ring på 38 14 88 44

3Ja tak,

jeg ønsker at høre mere om Dansk Blindesamfunds arbejde for blinde og svagsynede i Danmark og ønsker at modtage næste nummer af Øjeblikket, som udkommer oktober 2015. Indsender du kuponen modtager du også automatisk Dansk Blindesamfunds Førerhundekalender 2016. Navn

Adresse

Postnr./By

Telefon

Blekinge Boulevard 2 · 2630 Taastrup Tlf. 38 14 88 44 · www.blind.dk

E-mail

Kolesteroltallet påvirkes Kolesterol er et fedtstof, som er livsnødvendigt for, at alle kroppens celler kan fungere og som hovedsageligt dannes i leveren. Det indgår således i cellemembranerne, fungerer som byggesten for vores kønshormoner og vores hjerne kan ikke fungere foruden. Det meste kolesterol dannes af leveren, men fedtstoffet tilføres også gennem kosten og jo federe kost vi spiser, jo mere kolesterol producerer leveren. • Af Charlotte Søllner Hernø csh@raskmagasinet.dk

edtstoffer i blodet inddeles i to hovedgrupper: Den ene gruppe kaldes kolesterol, der igen inddeles i to hovedgrupper, HDLkolesterol, som er det gode kolesterol, og LDL-kolesterol, som er det dårlige kolesterol. Den anden gruppe fedtstoffer kaldes triglycerider. Både kolesterol og triglycerider er nødvendige for kroppens celler. Kolesterol er en vigtig del i cellernes vægge og er byggestenen i specielle signaleringsstoffer i blodet, i de såkaldte steroidhormoner. Triglycerider er vigtige som energikilde og tjener som opmagasinering af energi. Desuden fungerer triglycerider som en slags isolering af kroppen udadtil. Fedt på kroppen består således af triglycerider. Forhøjet fedt- og kolesterolindhold i blodet giver ingen symptomer i sig selv, men øger risikoen for åreforkalkning. Åreforkalkning kan vise sig som hjertekrampe, blodprop i hjertet, dårligt kredsløb i benene, dårlig blodforsyning til hovedet, blodprop i hjernen eller hjerneblødning. En blodprøve kan afgøre kolesteroltallet For at kende sit kolesteroltal skal man have taget en blodprøve. En sådan prøve kan bestemme mængden af de såkaldte lipoproteiner, som er transportlegemer, der fører kolesterol rundt til kroppens celler. Et kolesteroltal vil typisk blive opgivet som det såkaldte total-kolesterol, der skal forstås som summen af LDL (low desity lipoprotein), HDL (high density lipoprotein) og VLDL (very low density lipoprotein). Når der er god grund til at kende sit kolesteroltal, er det fordi LDL kan aflejres i arterievæggen og forårsage åreforkalkning. Det benævnes derfor også det lede kolesterol. HDL kan derimod fjerne kolesterol fra arterievæggen. VLDL indeholder både kolesterol og triglycerid, der formentlig også udgør en risiko for åreforkalkning. Både triglycerid og kolesterol findes i kosten og begge kan også dannes i kroppen. I modsætning til triglycerid, der kan nedbrydes af kroppen til mindre byggesten ved behov for energi, kan kroppen ikke nedbryde kolesterol. Den hyppigste årsag til for højt kolesterol eller en kombinationen af for højt kolesterol og for højt triglycerid, er for stort indtag af mættet fedt, stort alkoholforbrug og fedme. Andre ikke så hyppige årsager til for højt fedtstofniveau i blodet kan være medfødte fejl i arveanlæggene, sygdomme i lever og nyrer, sukkersyge eller for lavt stofskifte. Endelig kan medicin, som fx vanddrivende medicin, betablokkere (hjertemedicin) og binyrebarkhormon (prednison, prednisolon, hydrocortison) også give anledning til stigning i blodets fedtstoffer. Kostændring, kosttilskud eller medicinsk behandling Stort indtag af mættet fedt stimulerer kroppen til at danne kolesterol. Mættet fedt findes især i mejeriprodukter, animalske produkter, kokosnødolie, palmin og stegemargarine samt i en

Den nye amerikanske rapport Rapporten, hvor det står, at der ikke længere er belæg for at fraråde amerikanerne at undgå æg, kan læses i sin helhed på: http://www.health.gov/dietaryguidelines/2015-scientific-report/

lang række industriprodukter som småkager m.v. Til gengæld har visse fødeemner en direkte sænkende effekt på kolesterolet og kan derfor spises med fordel. Det drejer sig om fx havremel, -gryn og -klid, bælgfrugter, hvidløg m.m. Effekten opnås blandt andet på grund af de fibre, produkterne indeholder. Frugt og grøntsager med højt indhold af C-vitamin og betacaroten har også en sænkende effekt. På den baggrund skulle man tro, at det ville være en smal sag at få banket sit kolesteroltal ned på tilfredsstillende niveau. Men så enkelt er det ikke. En lang række andre risikofaktorer skal også med ind i billedet, såsom tobaksrygning, arvelige forhold, blodtryk, kostvaner, overvægt og motion. Man kan derfor ikke fastsætte en præcis grænse for, hvornår man bør sættes i medicinsk behandling og om man i det hele taget skal det. Al medicin har bivirkninger og der kan være andre muligheder, såsom en kostomlægning, der er den typiske førstevalgsbehandling, eller kosttilskud. Hvis en kostomlægning ikke hjælper, så er der, især hvis man allerede har tegn på åreforkalkning, mulighed for behandling med fem forskellige typer medicin til at regulere indholdet af fedt og kolesterol i blodet. Midlerne er inddelt efter deres virkningsmekanisme og omfatter fibrater, nicotinsyre, anionbyttere, kolesterolabsorptionshæmmere og statiner. Sidstnævnte tilhører en gruppe af midler, som allerflest patienter er i behandling med i dag under navne som Simvastatin Sandoz, Simvastatin Actavis o.l. Statiner kan

af mættet fedt

Det er ikke kolesterol i æg, rejer og hummer, der er et problem for sunde og raske voksne, men for mange måltider, der indeholder mættet fedt. Foto: Scandinavian Stock Photo. Kolesterolindholdet i æg har i mange år været genstand for den sundhedsmæssig debat. Det skyldes, at hønseæg indeholder forholdsmæssigt meget kolesterol, og at man i 50’erne fandt ud af, at for meget kolesterol i blodet kunne være en medvirkende

Smarte inkontinens underbukser

Kosten har en stor betydning for kolesterolindholdet i blodet og hjertekarsygdomme ses således sjældent i lande, hvor man ikke spiser mange mejeriprodukter. Foto: Scandinavian Stock Photo.

Bukserne er egnet til let dag-inkontinens og kan suge et uheld eller to. De kan vaskes på 60 grader.

ordineres, når en fedtfattig diæt ikke er tilstrækkelig til at sænke kolesteroltallet. Statiner hæmmer kroppens egen produktion af kolesterol og kan både sænke indholdet af total-kolesterol og LDLkolesterol med op til 50 %. Hos nogle patienter kan de desuden øge det gode HDL-kolesterol og sænke triglycerid. 40 års frygt for æg tilsyneladende ubegrundet

Dansk rapport fra 2011 Gennemgangen af den videnskabelige litteratur i rapporten ”Æg i kosten og betydningen for sundhed og sygdom”, som er udarbejdet af Fødevareinstituttet, konkluderer, at selv om æg indeholder meget kolesterol, vil et indtag på op til 7 æg om ugen for den raske befolkning ikke føre til øget risiko for udvikling af hjerte-karsygdom. Kilde: www.food.dtu.dk, hvor den interessante rapport kan downloades i sin helhed.

www.dryandcool.dk

52 Fedme medfører i sig selv yderligere fedtaflejringer i blodkarrene, særligt når der er tale om fedt, som er aflejret i bughulen, da det er mere aktivt og frigiver mere skadeligt fedt til blodet end det fedtvæv, som er lokaliseret omkring hofter og lår. Foto: Scandinavian Stock Photo.

Ifølge en ny amerikansk rapport, er der ikke er en målbar sammenhæng mellem indtaget af kolesterolholdige fødevarer og kolesterol i blodet. Foto: Scandinavian Stock Photo. årsag til, at man blev åreforkalket og fik forøget risiko for udvikling af hjerte- og karsygdomme. Siden 1980 har den amerikanske Dietary Guidelines Advisory Committee, DGAC, hvert femte år udarbejdet retningslinjer og anbefalinger om kosten til befolkning og myndigheder i USA. DGAC’s retningslinjer kan bedst sammenlignes med de råd, som Sundhedsstyrelsen og Fødevarestyrelsen står bag til den danske befolkning, fx i form af kostpyramiden, tallerkenmodellen og de officielle kostråd. Formålet med DGAC’s arbejde er at tilvejebringe det videnskabelige grundlag for de anbefalinger de amerikanske myndigheder kommunikerer ud til borgerne i forbindelse med emner som kost, ernæring, helbred og sundhed. Æg har de sidste 40 år været en fødevare, man har skullet undgå i mere end begrænset omfang for at forebygge hjertekarsygdom på grund af ægs indhold af kolesterol. Men sammenhængen mellem kolesterol i æg og for højt kolesteroltal i blodet synes nu ikke længere at kunne dokumenteres. Problemet er for mange måltider, der indeholder mættet fedt I en ny amerikansk rapport på 572 sider, som blev offentliggjort i februar i år, står der sort på hvidt på side 91: ”De tidligere kostanbefalinger til amerikanerne, som anbefalede, at kolesterolindtaget skulle begrænses til max 300 mg om dagen, kan DGAC ikke længere stå bag, fordi tilgængelig dokumentation viser, at der ikke er en målbar sammenhæng mellem indtaget af kolesterolholdige fødevarer og kolesterol i blodet, hvilket er i overensstemmelse med en rapport fra American Heart Association / American College of Cardiology (svarende til Hjerteforeningen i Danmark). Kolesterol er ikke et næringsstof, der bør give anledning til bekymring for overindtag.” De anbefalede ændringer er udarbejdet af 14 amerikanske eksperter i ernæring, medicin og folkesundhed. Danske ernæringseksperter som fx Christian Bitz har faktisk allerede i en årrække fremført, at æg i sig selv ikke konstituerer en helbredsrisiko og nu siger disse 14 eksperter også, at kolesterol i æg, rejer og hum-

Ret dig op!

mer ikke konstituerer et problem for sunde og raske voksne, idet problemet ligger et andet sted, nemlig i for mange måltider, der indeholder mættet fedt, der indtages via animalsk fedt fra kød, mælk og smør. Kroppen regulerer selv indholdet af kolesterolindholdet i blodet Det er en god nyhed, at der ikke er grund til at rationere sit indtag af æg, for æg indeholder alle de næringsstoffer, mennesker har brug for, med undtagelse af C-vitamin. Og selv om æg indeholder kolesterol, så har kolesterolindholdet i maden nemlig ikke nogen videre betydning for kolesterolniveauet i blodet, da kroppen selv er i stand til at danne kolesterol, mens leveren omvendt kan regulere mængden. Derudover nedsætter kroppen sin egen produktion af kolesterol, hvis man indtager fødevarer med et højt indhold af samme, således at kolesterolmængden i blodet ikke stiger. Mange undersøgelser viser da også, at hvis unge og voksne raske mennesker spiser mange æg, så medfører det ikke, at mængden af kolesterol i blodet stiger. Hvis man derimod indtager meget mættet fedt fra fx fede mejeriprodukter, så vil det kunne medføre en stigning i blodets kolesterolindhold, fordi leveren stimuleres til at øge kolesterolproduktionen. Deraf følger, at hvis man har fået konstateret et højt indhold af kolesterol i blodet eller er åreforkalket og har risiko for at få hjerte- og karsygdomme, så skal man nedsætte mængden af kolesterol i kosten ved at nedsætte mængden af mættet fedt i kosten, dvs. fedtholdige kød og mælkeprodukter og sørge for at få flere kostfibre fx fra fuldkornsprodukter og grove grøntsager, da det påvirker kolesteroltallet positivt. Der er dog en gruppe mennesker med et arveligt betinget højt kolesteroltal, der stadig bør være varsomme med hensyn til æg og følge de ”gamle” anbefalinger. Men det er så den eneste undtagelse.

Helsevesten træner hurtigt og effektivt din holdning og rygmuskulatur på gåturen, løbeturen eller mens du arbejder.

Nyt syn på æg

Patenteret

Æg indeholder omkring 12 g protein pr. 100 g og alle 8 essentielle aminosyrer: Valin, leucin, isoleucin, treonin, tryptofan, fenylalanin, metionin og lysin. Derudover indeholder æggeblommen fedt, hvor de monoumættede og polyumættede fedtsyrer udgør ca. 2/3 af fedtsyrerne i blommen. Endelig indeholder æg jod og selen samt A, B og E-vitaminer samt D-vitamin i en mængde, som kun overgås af fede fisk.

Effektiv Flot holdning Modvirker rygproblemer

Flere modeller

God Holdning

Helsevesten www.helsevesten.dk tel. 25 70 50 72

Æg er fantastiske. Æg indeholder nemlig alle de essentielle næringsstoffer, et kyllingefoster har brug for, så det kan udvikle sig til en kylling, der har dun på kroppen, og kan gå og spise, lige så snart den kommer ud af ægget.

Annonce

Ny akupunkturmetode hjælper synet hos folk med ellers uhelbredelige øjenlidelser. Boel Akupunktur har i næsten 30 år forbedret synet hos mange hundrede øjenpatienter, der har fået at vide at deres lidelse er uhelbredelig.

a den 85-årige professor i geologi, Gunnar Larsen, besøgte sin øjenlæge i 2005, blev det konstateret at han led af øjenlidelsen AMD. Øjenlægen fortalte ham, at øjenlidelsen var uhelbredelig og fremadskridende. I løbet af kort tid ville han miste evnen til at køre bil og læse. Gunnar Larsens historie er et typisk eksempel på den melding, mange ældre danskere får, når de går til øjenlægen med svigtende syn. ”En sådan besked er frygtelig hård. Det der egentlig bliver sagt, er, at der ikke er noget håb. Det er vi hos Boel Akupunktur absolut ikke enige i. Vi har nemlig forbedret synet hos folk med AMD mange, mange gange,” siger John Boel Synet forbedret hos 4 ud af 5. I Danmark har vi mange dygtige øjenlæger, men den behandling de har til rådighed, kan kun hjælpe en meget lille del af de mange danskere, der lever som synshandicappede på grund af AMD. Derimod viser forskningsresultater og gennemgang af patientjournaler, at Boel Akupunktur de sidste år har forbedret synet hos 4 ud af 5 med AMD. En af dem er Gunnar Larsen, der efter besøget hos øjenlægen hørte om Boel Akupunktur. ”Synet på mit gode øje blev, før jeg startede, målt til 45 procent. Det venstre duede ikke rigtigt”, forklare han. Efterfølgende har Gunnar Larsen gennemgået et akupunkturforløb hos Boel Akupunktur, først á 14 dages intens behandling. ”I løbet af behandlingstiden har mit syn forbedret sig så meget, at det nu veksler mellem 70-80 procent syn. Det er en fremragende måde at blive hjulpet på,” siger han. Udviklede ny akupunktur metode Boel Akupunktur har siden 1986 behandlet ca 7.000 øjenpatienter. I begyndelsen lykkedes behandlingen blot i hvert fjerde tilfælde.

”Det var godt i forhold til andre behandlings metoder, men vi var langt fra tilfredse. Derfor prøvede vi et nyt akupunkturpunkt hver måned. Hvis resultaterne var bedre end den forrige måned, blev det nye punkt en del af de fremtidige behandlinger. Hvis resultaterne ikke var bedre blev punktet kasseret. Den fremgangs måde brugte vi i en årrække og resultaterne blev langsomt bedre og bedre. I 1999 skete underet. Min far, som er grundlæggeren af Boel Akupunktur, fandt akupunktur metoden Acunova. Den nye teknik har løftet resultaterne betragteligt,” siger John Boel.

Svigter synet? 30 års erfaring med succesfuld behandling af:

Om Boel Akupunktur Boel Akupunktur har siden 1986 behandlet ca 7.000 øjenpatienter med forskellige akupunkturmetoder og grundlæggeren af klinikkerne står bag opdagelsen af akupunkturmetoden Acunova. Familievirksomhedens to klinikker ligger i Aulum, Jylland og på Østerbro i København.

AMD

Grøn stær

RP osv.

samt smerter som nervebetændelse, diskusprolaps, piskesmæld m.v.

Foruden øjenlidelser behandler Boel Akupunktur også sportsskader, smerter som fra diskusprolaps og gigt samt kroniske sygdomme som åreforkalkning og nervebetændelse. De seneste år har Boel Akupunktur behandlet mange hundrede øjenpatienter fra udlandet, ligesom de har uddannet flere hundrede akupunktører, læger og øjenlæger fra så langt væk som USA og Australien i behandlingen af ”uhelbredelige” øjensygdomme. Læs mere på www.acunova.dk

Boel Akupunktur . Østbanegade 17 . 2100 København Ø Industrivej Nord 22 . 7490 Aulum . Tel: 97875800 . www.acunova.dk

54 54

Tilgængelighed For kørestolsbrugere, synshæmmede eller gangbesværede, er fysisk tilgængelighed afgørende for muligheden for at deltage i samfundet på lige vilkår. Men hvordan står det til med tilgængeligheden i Danmark, hvilke udfordringer møder man, og er lovgivningen på området god nok? • Af Nanna Bisbjerg nb@raskmagasinet.dk

t enkelt trin, en rampe, som er for stejl eller en manglende elevator. Detaljer, som de fleste af os sjældent bemærker, kan for kørestolsbrugere i bedste fald betyde en lang og tidskrævende omvej og i værste fald, at et ærinde helt må opgives. Tilgængelighed er alfa og omega for, at borgere med handicap kan leve et selvstændigt og aktivt liv og deltage på lige vilkår i samfundet. Man er ikke handicappet, man har et handicap, og det er oftest først i mødet med barrierer i omgivelserne, at dette handicap opleves. At være kørestolsbruger er ingen hindring for at kunne passe et arbejde, men det kan være en stor udfordring at finde en arbejdsplads, hvor den fysiske tilgængelighed tillader, at man er kørestolsbruger. En arbejdsplads på første sal i en bygning uden elevator er ikke en mulighed for en kørestolsbruger. Manglende tilgængelighed betyder derfor ofte også begrænset adgang til arbejdsmarked, selvstændighed og indflydelse og til deltagelse i kultur- og samfundslivet generelt. Manglende kontrol af tilgængeligheden i nybyggeri Lena Nielsen, kørestolsbruger og medlem af Dansk Handicap Forbunds Bygge- og Trafikpolitiske Udvalg fortæller, at et fokusområde er tilgængeligheden til læger og sundhedsklinikker: ”Det er et stort problem, at mange speciallæger og klinikker ligger på 1. sal i bygninger uden elevator,” fortæller Lena. Der er nemlig intet lovkrav om, at lægeklinikker skal ligge i stueetagen, eller om, at erhvervsbygninger skal have elevator, så længe bygningen er i max to etager. Tilgængelighed til byggeri reguleres gennem bygningsreglementet, som omfatter nybyggeri samt ombygning og anvendelsesændringer. Bygningsreglementet indeholder blandt andet krav om niveaufri adgang, handicaptoiletter og elevatorer, som kan betjenes af kørestolsbrugere. Og det lyder jo meget godt med sådanne juridisk bindende krav til tilgængeligheden. Men der er bare ingen konsekvenser ved at sjuske med overholdelsen af bygningsreglementet. Der skal ikke indhentes nogle forhåndsgodkendelser, og der foretages ingen kontrol. Først når et byggeri står færdigt, kan en klage over manglende tilgængelighed, fx fra en handicaporganisation, føre til, at manglen kræves udbedret. Men det er en meget dyrere løsning at udbedre og ombygge et allerede færdigt byggeri end at sørge for, at bygningen lever op til alle Vi har i Danmark lovgivning mod diskrimination på grund af køn, etnicitet, seksuel orientering og tro, men har ud over et forbud mod diskrimination på grund af handicap på arbejdsmarkedet ikke nogen lov, som i øvrigt forbyder diskrimination på grund af handicap. Foto: Scandinavian Stock Photo.

lovkrav og standarder fra starten, og man kan gisne om, at dette også betyder, at nogle fejl og mangler i stilhed accepteres eller ignoreres. Ifølge en rapport fra 2013 fra Statens Byggeforskningsinstitut, SBi, er Danmark tæt på at være det EU-land, som stiller færrest krav til kontrol af bygningsindretning. Rapporten anbefaler på det kraftigste, at der gøres en indsats for, at bygherrer, rådgivere og bygningsejere i højere grad forstår, at det er deres ansvar, at byggeri opfylder tilgængelighedskravene. Og det er ikke svært at få hjælp til at leve op til kravene. Skal man fx som butiks- eller restaurantejer bygge om, kan man kontakte Dansk Handicap Forbund, som har uddannede tilgængelighedsvejledere, der kan give hjælp og vejledning og sikre, at regler og standarder overholdes ved fx en ombygning. Danmark er bagefter på tilgængelighedsområdet Bevæger vi os ud fra matriklerne og ud på gader og veje er udfordringerne også store. Her er ingen lovgiv-

for alle? ning, som sikrer fx korrekt nedsænkede fortovsoverkørsler, som gør det muligt for kørestolsbrugere at krydse vejen ved egen hjælp. Der findes en række tilgængelighedsvejledninger fra Vejdirektoratet, som heldigvis følges nogle steder, men da vejledningerne er frivillige, kan det i praksis ske, at fx nye fortovsanlæg eller rekreative områder ombygges for millioner, uden at man sikrer, at der er adgang for kørestols- og rollatorbrugere – også selvom det nemt kunne have været gjort rigtigt til stort set samme pris. ”I vores nabolande som fx Sverige og Tyskland er der helt andre forhold,” fortæller Lena Nielsen. ”Når vi besøger andre lande i konferencesammenhænge, roses vi for, at den danske lovgivning har et forholdsvist højt niveau, men kørestolsbrugere som besøger Danmark bliver rystede over den udtalt manglende tilgængelighed til bygninger og den kollektive trafik. I praksis har vi meget at indhente.” På transportområdet er især busserne en udfordring. Bybusser i fx København har ramper til kørestole, men det er manuelle slæberamper, der kræver, at du har en person til at hjælpe dig – for det må chaufføren nemlig meget ofte ikke. Transport, ferier og kulturelle oplevelser kræver omfattende planlægning, hvis du er kørestolsbruger eller syns- eller hørehæmmet.

”Det er et enormt planlægningsarbejde”, fortæller Lena Nielsen. ”Også her er andre lande længere fremme, med både bedre lovgivning, opmærksomhed på problemet og formidling om tilgængelighed, som giver os mulighed for at kunne planlægge”. Ingen lov mod diskrimination af personer med handicap Danmark tiltrådte i 2009 FN’s konvention om rettigheder for

God adgang I ’Tbasen’ på hjemmesiden for rygmarvsskadede i Danmark, www.ryk.dk, kan man søge på adgangsforholdene på alt fra kirker til kaffebarer i hele Danmark. ’God adgang’ er en mærkeordning stiftet af VisitDenmark, Hotel-, Restaurant- og Turisterhvervet og Danske Handicaporganisationer. Hjemmesiden www.godadgang.dk har detaljerede oplysninger om adgangsforholdene til de steder, som er medlem af ordningen. På www.udinaturen.naturstyrelsen.dk kan man under ’ekstra søgekriterier’ få oplyst, om et naturområde er tilgængeligt for kørestolsbrugere eller gangbesværede

Er du kommet til skade – så er advokathjælpen nær Gratis og uforpligtende juridisk vurdering Står du efter et færdselsuheld, en arbejds skade, en patientskade eller en anden personskade og er usikker på hvad dine rettig heder er, så er Sandager Advokater klar til at hjælpe dig. Sandager Advokater giver en gratis og uforpligtende gennem gang og vurdering af din sag. Sandager Advokater er førende specialister i personskade, og arbejder dedikeret for skadelidte fra hele Danmark. Vi opnår

Vi ser frem til at kunne hjælpe dig Kontakt os allerede i dag på tlf. 45 93 21 50 eller skriv os en email: info@sandageradvokater.dk så vender vi straks tilbage

ekstraordinære gode resultater og vores klienter er blandt de mest tilfredse – læs udtalelser og meget mere på www.sandageradvokater.dk, ter.r.rdk, hvor du også kan læse e om vores vilkår om ”Ingen erstatning Ingen regning”. ning”. Med venlig hilsen Sandager Advokater og Lars Sandager”

56 56

Selv om alle restauranter uden problemer kan tillade fører- og servicehunde adgang, så har det tilsyneladende alligevel været nødvendigt at udarbejde en positivliste over de spisesteder, hvor hundene er velkomne. Listen kan findes på www.blind.dk Foto: Scandinavian Stock Photo. personer med handicap. Det betyder, at vi forpligter os til gennem lovgivning at leve op til en række bestemmelser og sikre en række rettigheder for personer med handicap. I september sidste år fulgte FN – for første gang siden Danmark tiltrådte konventionen – op på, om vi også lever op til den. FN kom i den forbindelse med en række anbefalinger til områder, hvor Danmark skal forbedre mulighederne for mennesker med handicap, bl.a. bedre adgang til transport og bygninger. Også Institut for Menneskerettigheder har påpeget, at tilgængelighed er et af de områder, hvor Danmark har udfordringer med at leve op til konventionen. På instituttets liste over de 10 største udfordringer med at leve op til konventionen indtager tilgængelighed tredjepladsen, og instituttet anbefaler bl.a. en effektiv håndhævelse af byggelovgivningen, for at personer med handicap får lige adgang til offentlige bygninger. Øverst på listen over udfordringer for, at Danmark lever op til

Uddrag af FN’s Handicapkonvention om tilgængelighed Artikel 5 (uddrag): ”Deltagerstaterne skal forbyde enhver diskrimination på grund af handicap og skal sikre personer med handicap lige og effektiv retlig beskyttelse imod diskrimination af enhver grund.”

konventionen, har både FN og Institut for Menneskerettigheder Danmarks manglende generelle forbud mod diskrimination af personer med handicap. Vi har i Danmark lovgivning mod diskrimination på grund af køn, etnicitet, seksuel orientering og tro, men når det kommer til handicap, har vi ud over et forbud mod diskrimination på grund af handicap på arbejdsmarkedet ikke nogen lov, som forbyder diskrimination på grund af handicap på trods af, at det i konventionens afsnit 5 hedder at: ”Deltagerstaterne skal forbyde enhver diskrimination på grund af handicap og skal sikre personer med handicap lige og effektiv retlig beskyttelse imod diskrimination af enhver grund.” I praksis betyder denne mangel i den retslige beskyttelse, at der ikke er nogen lovgivning, som forbyder en butik at afvise en blind med førerhund eller en restaurant at afvise en udviklingshæmmet. Samtlige af de andre nordiske lande har et sådant forbud, og det kan kun undre, at Danmark endnu ikke har fået indskrevet et generelt forbud mod diskrimination af mennesker med handicap i lovgivningen. Et generelt forbud mod diskrimination vil udover at være en styrkelse af den generelle retssikkerhed for mennesker med handicap også indebære, at manglende tilgængelighed i nogle tilfælde kan udgøre diskrimination, og derfor medføre større fokus på tilgængelighed for alle.

Artikel 9 (uddrag): ”Deltagerstaterne skal træffe passende foranstaltninger til at sikre, at personer med handicap på lige fod med andre har adgang til de fysiske omgivelser og transportmuligheder.” Artikel 30 (uddrag): ”Deltagerstaterne skal anerkende retten for personer med handicap til at tage del i kulturlivet på lige fod med andre og skal træffe alle passende foranstaltninger til at sikre, at personer med handicap har adgang til steder for kulturelle forestillinger eller tilbud.”

Fører- og servicehunde på restaurant Restauranter og butikker kan uden problemer tillade fører- og servicehunde. Hygiejnevejledningens afsnit 12 tillader fører- og servicehunde i kundeområder, og skulle det ske, at hunden rører ved en fødevare, mens Fødevarestyrelsen er på tilsyn, får det ikke indflydelse på Smiley-resultatet, forudsat virksomheden i øvrigt har styr på procedurer og sørger for, at fødevaren kasseres.

Zincuflex er blevet Lenes daglige ledvogter

Nu kan jeg igen passe min have, uden ledproblemer Efter et aktivt liv med fysisk arbejde, bl.a. på en gård da jeg var helt ung, samt fritidsinteresser såsom håndbold, gymnastik, havearbejde og så naturligvis de huslige gøremål, har min krop ”kvitteret” med en masse problemer og stivhed i leddene. Sådan fortæller Lene Carlsen, da vi møder hende i hendes skønne have i Ejby - For seks år siden fik jeg en ny hofte, og 10 år forinden havde jeg gennemgået en omfattende rygoperation, som har været med til at min bevægelighed har været reduceret, fortæller Lene Carlsen, 68.

glucosamin, hyben og rene ingefær produkter, men de kunne ikke rigtig hjælpe mig, i det omfang at jeg kunne overkomme alle mine gøremål, og føle at jeg havde en tålelig bevægelighed i min hverdag.

Jeg har prøvet så meget - Specielt nu hvor jeg er blevet ældre, og de kendte ”alderstegn” har gjort sit indtog. Jeg har prøvet alverdens produkter, tabletter og piller, men intet af det, kunne hjælpe mig i en sådan grad, at min hverdag var tålelig. Hvis noget hjalp på mine ledproblemer, blev jeg faktisk dårlig i maven af det. Så derfor gik jeg i gang med at undersøge, hvad jeg kunne få af alternative midler. - Jeg har prøvet fiskeolie,

Lene spiller krocket to gange om ugen og er igen begyndt at cykle når hun skal handle ind. Stivheden i leddene er ikke længere et problem.

Kun en kapsel dagligt - For et halvt års tid siden anbefalede min datter mig at prøve et nyt naturmiddel, som foruden ingefær, også indeholder gurkemeje og C-vitamin. Jeg var lidt skeptisk efter alt det andet jeg havde prøvet,

men min datter sagde at hun ville betale for dem, hvis ikke de hjalp. Så jeg havde faktisk intet at tabe. Jeg spurgte hende hvorfor lige netop Zincuflex skulle hjælpe? Hun svarede meget præcist at ekstrakterne er letopløselige og derfor optages de hurtigere og nemmere i kroppen. Et argument jeg også kunne bruge var, at jeg kun skulle tage én kapsel dagligt. Zincuflex hjalp hurtigt - Efter fire uger kunne jeg med lettelse erkende, at de havde hjulpet. Jeg kunne gå længere samt ordne haven, uden at skulle holde pauser. Ydermere var jeg ikke længere lige så besværet, når jeg skulle rejse mig fra min stol. - Det giver øget livskvalitet når man ikke døjer med ledproblemer og stivhed, ligesom det sociale liv bliver mere aktivt, når man kan bevæge sig uden problemer. slutter Lene.

Yderligere information Zincuflex er et helt unikt kompleks bestående af standardiseret ekstrakt af ingefær og gurkemeje til dig, der ønsker at forblive aktiv og rørig. Der er også tilsat C-Vitamin som bidrager til dannelse af kollagen, der har betydning for normalt fungerende knogler og brusk. Zincuflex forhandles i Matas og helsekostbutikker 60 kapsler koster kr. 259,30 kapsler koster kr.169,Kontakt: Medic Danmark www.medicdanmark.dk Tlf. 4611 6669

58 58

NYHED

Vestnil-feber breder sig via myg Sygdommen med det eksotiske navn har spredt sig fra Afrika til Nordamerika og siden 1999 gradvist til flere lande i Europa. Hvis man har opholdt sig i et område, hvor Vestnilvirus forekommer, kan man ikke donere blod inden for de efterfølgende fire uger. Det skyldes risikoen for patienter, der skal have blodtransfusion, da de i forvejen er svækkede. Omkring 20 %, der smittes, får symptomer i form af feber, ledsmerter og hovedpine. I sjældne tilfælde ses komplikation i form af meningitis

Ungarn, Rumænien, Bulgarien, Grækenland, Makedonien m.fl., hvilket i stor stil er feriedestinationer for mange danskere. Har man været på rejse i de pågældende områder, kan man altså dels blive smittet og dels komme ud for, at man ikke kan afgive blod, hvis man har været afsted mindre en måned før den angivne periode, hvilket naturligvis handler om at beskytte de mennesker, der har behov for blodtransfusion. Vestnil-feber blev første gang påvist i Uganda Vestnil-feber blev første gang opdaget i Vestnil-distriktet – deraf navnet – i Uganda i 1937 hos en kvinde med høj feber. Indtil for

Vestnil-virus 1 ud af 5 udvikler feber og symptomer som hovedpine, smerter i led og muskler, opkastning, diarre eller hududslæt. De fleste kommer sig fuldstændigt, men man kan efterfølgende føle sig træt og udmattet i uger til måneder.

• Af Charlotte Søllner Hernø csh@raskmagasinet.dk

loddonorer, der skal give blod, skal i dag forinden tapning omhyggeligt svare på, om de har været på rejse i perioden 1. april til 30. november og i givet fald til hvilke lande af hensyn til risiko for at have pådraget sig smitte med Vestnil-virus. Har man det, får man karantæne i 28 dage efter hjemkomsten. Vestnil-virus er almindeligt forekommende i Afrika, Mellemøsten, Nordamerika og det vestlige Asien og nu også i lande tæt på Danmark. De lande i Europa, der nu er omfattet af Vestnil-virus karantænereglerne, er bl.a. Italien, Frankrig, Spanien, Portugal, Slovenien,

Mindre end 1 % af dem, der udvikler symptomer, kan udvikle neurologisk sygdom som meningitis eller hjernebetændelse. Symptomerne på neurologisk sygdom inkluderer hovedpine, høj feber, stivhed i nakken, desorientering, muskelsvaghed, koma, spasmer, krampeanfald og lammelser. Symptomerne bør behandles øjeblikkeligt. I sjældne tilfælde er den neurologiske effekt blivende. Kilde: Centers for Disease Control and Prevention, National Center for Emerging and Zoonotic Infectious Diseases (NCEZID), Division of Vector-Borne Diseases (DVBD), USA.

Er du opereret for brystkræft? Vi tilbyder en række ydelser specialdesignet til at hjælpe dig til en nemmere hverdag. Brystproteser. Vi hjælper dig med at finde den brystprotese og tilhørende lingeri, der er det rigtige valg for dig. Parykker. Sammen vælger og tilpasser vi din paryk så den minder mest muligt om dit eget hår. Vi har også et stort udvalg af flotte hovedbeklædninger. Derudover har vi badetøj, permanent makeup, måltagning til lymfødemstrømper, støttestrømper, kropspleje og meget mere.

Læs mere og bestil en tid på Svaneklinik.dk

SVANEKLINIK LYNGBY HOVEDGADE 27 - 29, 2. SAL 2800 KGS. LYNGBY TELEFON: 45 87 01 10 E-MAIL: KONTAKT@SVANEKLINIK.DK

ÅBNINGSTIDER MANDAG - ONSDAG TORSDAG FREDAG

10 - 16 10 - 18 10 - 15

Svaneklinik

- omsorgsfuld kompetence

NYHED Vestnil-virus findes normalt hos fugle og overføres til mennesker med dagmyg, dvs. myg, der er aktive om dagen. Mennesker, der har fået virus i kroppen smitter ikke andre. Foto: Scandinavian Stock Photo.

ca. 20 år siden blev Vestnil-virus hovedsageligt fundet i Asien og Afrika, men siden da har der været konstateret udbrud på andre kontinenter rundt omkring i verden, herunder i Asien og i Nordamerika, der blev ramt første gang i 1999. I løbet af de sidste ti år er Vestnil-virus også blevet påvist i flere europæiske lande, ligesom der har været udbrud i Israel. Det skal dog tilføjes, at risikoen for at blive smittet er størst i landområder. I Danmark har forskere ved DTU Veterinærinstituttet fundet den smittebærende myggeart, culex modestus, i et vandhul tæt ved stranden i Greve, hvor særlige miljøforhold giver den gode betingelser for at avle, men virussen, der kan afstedkomme Vestnil-feber, er dog ikke påvist hos disse myg. Det er således ikke myggen i sig selv, der udgør en risiko, men derimod virussen, som kan overføres fra fugle til myggearten og dernæst til mennesker. Det særlige ved myggearten er, at den gerne stikker om dagen, hvilket ikke er normalt for de almindelige myg, og at den er i stand til at overvintre, hvorved virussen også kan leve videre til den efterfølgende forårs- og sommersæson.

Op mod 20 % får fra milde til svære symptomer Den eksotiske Vestnil-feber er ikke kun en sygdom, der kan ramme mennesker, for også heste, andre pattedyr og som nævnt vilde fugle, der typisk fungerer som reservoir, kan blive smittet. Vestnil-feber forårsages af et flavivirus – en familie af ca. 80 RNA-virus, der karakteristisk smitter via leddyr, især myg og flåter – og som er tæt beslægtet med den virus, der kan medføre japansk hjernebetændelse. Infektion med Vestnil-feber forekommer typisk om sommeren og det tidlige efterår og giver i 70-80 % af tilfældene ingen symptomer. De resterende 20 % udvikler derimod efter en inkubationstid på 3-14 dage generel sygdomsfølelse, feber og hovedpine. Symptomerne varer fra 3-6 dage. I under 1 % af tilfældene udvikles såkaldt neuroinvasiv sygdom, ofte meningo-encefalitis, som er betegnelsen for en type hjernebetændelse, som man på lignende vis i uheldige tilfælde kan udvikle efter skovflåtbid. Komplikation i form af hjernebetændelse forekommer især hos ældre og immunsupprimerede, dvs. mennesker med nedsat immunforsvar. Da der ikke findes tilgængelig vaccine mod infektion med Vestnil-virus, bør forebyggelse mod myggestik vægtes ved ophold i områder, hvor virussen forekommer.

Hvorfor siger 75% af medlemmerne, at PROPA er deres vigtigste kilde til viden om prostatakræft?

Dialog med andre i samme situation Foredrag med kræftspecialister Online medlemsforum Aktiv patientstøtte Indragelse af pårørende

Hvis du rammes af kræft i prostata, får du brug for både støtte, fællesskab og viden. En aktuel medlemsundersøgelse* slår fast, at 75% nævner PROPA, som deres primære kilde til viden om deres sygdom. Ring 33 12 78 28, og bliv medlem for kun 275,- pr. år. *Nordisk spørgeundersøgelse 2014 finansieret af Astellas Pharma A/S

ere på læs m a.dk prop

60 60

Nyt om helse • Af Charlotte Søllner Hernø csh@raskmagasinet.dk

Spis mad med mindre salt og undgå ulemper De fleste får næsten dobbelt så meget som anbefalet – altså når det kommer til salt. Fire ud af ti danskere har for højt blodtryk og en af årsagerne er, at de fleste får for meget salt. 400.000 danskere vil hvert år undgå at få forhøjet blodtryk – med alt hvad det kan medføre af følgesygdomme – hvis toppen bliver taget af saltforbruget. Det viser beregninger fra Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed. Størstedelen af den salt vi får, kommer direkte fra den mad, vi køber. Især får Foto: Scandinavian Stock Photo vi salt fra brød og kødpålæg, men vi får også en del fra fx ost og færdigretter. Vi får langt mere salt herfra, end når vi griber ud efter saltbøssen derhjemme og giver maden et ekstra pift. Ifølge rapporten ’Salt og sundhed’ udarbejdet af DTU Fødevareinstituttet, vurderes det derudover for sandsynligt, at der er en øget risiko for mavekræft ved et højt indtag af salt. Et højt saltindtag fra kosten øger udskillelsen af kalcium i urinen, hvilket muligvis øger risikoen for nyresten og knogleskørhed. Ligeledes kan et højt saltindtag muligvis være en medvirkende faktor for udvikling af nyresygdom. Kilde: www.altomkost.dk

Vælg økologiske afgrøder, hvis du vil undgå pesticidrester Økologiske afgrøder er dyrket uden eller med meget få sprøjtemidler. Derfor indeholder økologiske fødevarer meget sjældent pesticidrester. Ved at vælge økologisk frem for konventionelt sparer man sig selv og miljøet for sprøjtemidler. At spise økologisk frugt, grønt og kornprodukter er en god og sikker mulighed for at undgå pesticidrester fra fødevarer mest muligt. Der må således kun ved særlige behov anvendes nogle få former for sprøjtemidler i økologisk dyrkning. Derfor findes der stort set ikke pesticidrester i økologiFoto: Scandinavian Stock Photo ske afgrøder. Kun i få tilfælde registrerer Fødevarestyrelsen pesticidrester i økologiske fødevarer. Der er som oftest tale om meget små mængder, der sandsynligvis skyldes forurening fra områder der dyrkes konventionelt, eller sammenblanding af økologiske og konventionelle fødevarer. Det er ikke bevist, at økologiske fødevarer er ’sundere’ end tilsvarende konventionelle produkter. Men de undersøgelser der er foretaget, viser ofte, at økologisk frugt og grønt indeholder fx flere antioxidanter end konventionelt frugt og grønt. Kilde: www.foedevarestyrelsen.dk

Nødder indeholder sundt fedt, vitaminer og mineraler Fødevarestyrelsen anbefaler, at alle fra 4 år og derover spiser op til 30 gram usaltede nødder om dagen, hvilket svarer til en lille håndfuld, da nødder har et betydeligt indhold af visse vitaminer og mineraler samt et højt indhold af det sunde fedt, der tilsammen har en forebyggende effekt på hjerte-karsygdomme. Spis derfor gerne en blanding af usaltede valnødder, uristede mandler, hasselnødder, pecannødder, jordnødder/peanuts og cashewnødder. Nogle nødder kan dog indeholde aflatoksiner. I en risk-benefit vurdering fra DTU Fødevareinstituttet opgøres det gavnlige i nødder mod det skadelige, og her viser afvejningen, at de gavnlige effekter er størst, hvis man spiser nødder som cashew, jordnød/peanuts, uristede mandler, pekan og valnød. Danskere fra 4-75 år spiser i gennemsnit knap 7 gram nødder om dagen, men det dækker over, at kun ca. 38 % af befolkningen i det hele taget spiser nødder. Foto: Scandinavian Stock Photo Disse spiser omkring 14,5 gram nødder om dagen. Der er derfor plads til, at alle spiser flere nødder. Kilde: www.altomkost.dk

Vidunderlig wellness lige ovre på den andet side af sundet Sveriges smukke og fredelige natur er grobund for super lækker wellness, og svenskerne forstår at sætte hverdagens stress og jag på standby med en tur i den varme sauna og et dyp i det friske hav. Falkenberg Strandbad byder på masser af afslapning, behandlinger og fransk gastronomi. Der er mulighed for at vælge mellem fire forskellige, luksuriøse spa-pakker, der også kan inkludere krops- og ansigtsbehandlinger. Spa-oplevelserne varer fra 2,5 – 6,5 timer, og under hele forkælelsen sørger en vært eller værtinde for, at man blot kan Foto: Scandinavian Stock Photo nyde at være til. Om aftenen kan du slappe af i hotellets franske bistro med beroligende havudsigt og nyde en delikat 3-retters middag. Efterfølgende kan du slå mave med en gåtur på en af Sveriges smukkeste strande og snuse havluft ind fra Kattegat. Det hele foregår kun få timers kørsel fra Danmark og ovenikøbet til en pris, der er til at betale med en konkurrencedygtig lav svensk kronekurs. Hotellet er placeret på Skrea strand syd for Göteborg, hvor man nemt kan komme til fra både Jylland og Sjælland. En oplagt weekend get-away for krop, sjæl og sanser. Overnatning, 3-retters middag og morgenmad til en pris fra 1.345 svenske kroner pr. person. Kilde: www.strandbaden.se

Nye regler for mærkning af glutenfri fødevarer fra 2016 Der introduceres nye regler for fødevaremærkning med “glutenfri” og “meget lavt indhold af gluten” fra 20. juli 2016. Hidtil har fødevarer til glutenintolerante været reguleret som fødevarer til særlig ernæring. Begrebet ”særlig ernæring” afskaffes, og fødevarer, der overholder de fastsatte maksimumsgrænser for indhold af gluten, kan mærkes med denne egenskab. Men der er ikke fundamentale ændringer i det nye regelsæt, idet grænserne for indhold af gluten i produkter, der kan markedsføres med “glutenfri” vil være de samme. Formålet er at give personer med cøliaki eller med Foto: Scandinavian Stock Photo glutenintolerance information om fravær eller reduktion af gluten i særlige fødevarer, og at forbrugerne har mindst den samme beskyttelse, som de har under de nuværende regler. Som noget nyt kan fødevarer, der bærer mærkningen “glutenfri” og “meget lavt indhold af gluten”, forsynes med angivelserne: Egnet til personer med glutenintolerans” eller ”egnet til cøliakere” og/eller ”fremstillet specifikt til personer med glutenintolerans” eller ”fremstillet specifikt til cøliakere”, hvis dette er tilfældet. Kilde: www.foedevarestyrelsen.dk

Nigella sativa frøolie er effektiv mod mange lidelser Nigella eller sort spidskommen kendes fra indisk lægekunst Ayurveda og kinesisk medicin og blev i gamle dage omtalt som “en kur mod alting”. Frøolien er blevet anvendt fx som blodtrykssænkende middel, men også mod bakterier, svampe, parasitter, vira, sår, diabetes, kronisk inflammation og ved sygdomme i lever og i bugspytkirtel. Siden 1964 har 458 offentliggjorte undersøgelser bekræftet, at nigella har stærke anti-bakterielle og anti-inflammatoriske egenskaber samt hjælper til at beskytte kroppen mod skader fra kemoterapi og strålebehandling. Nigella indeholder over 100 kemiske forbindelser, hvor den vigtigste er krystallinsk nigellone, men også beta-sitosterol, thymoquinon, myristinsyre, palmitinsyre, stearinsyre, palmitoleic syre, oliesyre, linolsyre, arachidonsyre, proteiner og vitaminerne B1, B2 og B3 samt calcium, folsyre, jern, kobber, zink og fosfor. Den indeholder ligeledes et højt antal phytosteroler, som er nødvendige for kroppens naturlige produktion af hormoner, samt provitamin D og galdesyre, som medvirker til at forebygge endokrine/hormonelle sygdomme, immundefekter og hjertekar-sygdomme. Nigella understøtter med andre ord hele kroppen. Kilde: Natur-Drogeriet A/S

Foto: PR-foto, Natur-Drogeriet.

Coop i Sverige har vist, at valget af økologisk mad har effekt Det svenske miljøinstitut, IVL Svenska Miljöinstitutet, har for Coop i Sverige gennemført et testforsøg, The organic effect, hvor en ganske almindelig familie med far, mor og tre børn i to uger kun må spise økologisk. Ved eksperimentets start får familien udtaget urinprøver, som viser sig at indeholde mange giftstoffer som fx insektog svampemidler og stråforkortere. Efter 14 dage på udelukkende økologiske fødevarer, fra æg og mælk til kød og grønsager, tages nye urinprøver og rester af pesticider og andre giftstoffer er stærkt reduceret. Rapporten konkluFoto: Scandinavian Stock Photo derer, at mad har Foto:stor Scandinavian Stock Photo en betydning som kilde til giftstoffer og kemikalier i kroppen. Ved at vælge økologiske fødevarer reducerer man mængde og antallet af pesticider, som vi bliver eksponeret for, men vi reducerer også risikoen for langtidseffekter og uønskede kombinationsvirkninger. Det er således en vigtig pointe, at man ved at vælge økologisk undgår eller i hvert fald reducerer mængden af giftstoffer, som man dagligt får gennem en traditionel kost. Rapporten gennemgås i en kort video på www.coop.se/ organiceffect Kilde: www.coop.se

Religiøse rammes sjældnere af hjertekarsygdomme Danske adventister og baptister får langt sjældnere en blodprop i hjertet, hjertesvigt eller andre hjertekarsygdomme sammenlignet med resten af befolkningen. Det viser et nyt studie fra Statens Institut for Folkesundhed, SDU, og Kræftens Bekæmpelse. I studiet har man siden 1977 fulgt over 6.500 medlemmer af de to kristne trossamfund, Syvende Dags Adventistkirken og Baptistkirken. Ifølge studiet bliver medlemmerne ikke nær så ofte ramt af hjertekarsygdomme som andre danskere. Fx får 18 % færre adventister og 24 % færre baptister hjertesvigt end befolkningen generelt. Den samme tendens ses for hjerteklapsygdomme og iskæmisk hjertesygFoto: Scandinavian Stock Photo dom såsom blodprop i hjertet. ”Adventisterne forventes at være fysisk aktive, spise vegetarisk og holde sig fra alkohol, tobak og koffein. Baptistkirken har også tidligere opfordret til afholdenhed og ikke-rygning. Så den overvejende forklaring på den lave forekomst af hjertekarsygdomme ligger i den sunde livsstil,” siger videnskabelig assistent Nanna Schneekloth Christiansen, der sammen med Annette Wittrup Schmidt står bag studiet, men peger også på, at religiøse overbevisninger kan have positiv effekt på sundhed. Kilde: Statens Institut for Folkesundhed.

62 62

I vore dage er det ikke jagtinstinktet og det primære behov for mad og overlevelse, der udfordrer vores sanser og evner for at begå os iblandt mennesker og dyr. Men evnen til at kunne aflæse både dyr og menneskers sindstilstand er stadig vital og afgørende for at kunne udvikle empati.

Fortrolighed med livet Uanset hvor og hvordan vi lever, har vi alle brug for kompetencer til at kunne eksistere blandt andre mennesker. Evnen til at kunne aflæse både dyr og menneskers sindstilstand er for eksempel stadig vital og afgørende for at kunne udvikle empati. • Af Ole Toft redaktion@raskmagasinet.dk

eg husker fra min drengetid, når vi købte billetter til en filmaften og et foredrag med 50’ernes og 60’ernes store eventyrrejsende: Jørgen Bitsch og Jens Bjerre. Her så jeg de første farvefilm fra junglen i Ny Guinea og fra Amazonas i Brasilien, hvor Jørgen Bitsch sidstnævnte sted var i kamp med og tog kvælertag på en kæmpe anakonda. Det var både gys og gru, men også fascinerende at se, hvordan de primitive stammefolk lærte deres børn fra den tidligste barndom, hvordan de skulle jage, og hvordan de forskellige dyr reagerede på menneskers nærvær. I dag hedder det vist signalindlæring, situationsfornemmelse og empati. Vi reagerer på og lærer af andres adfærd I vore dage er det jo ikke jagtinstinktet og det primære behov for mad og overlevelse, der udfordrer vores sanser og evner for at begå os iblandt mennesker og dyr. Men evnen til at kunne aflæse både dyr og menneskers sindstilstand er stadig vital og afgørende for at kunne udvikle empati. Når man ser små børn i vuggestuen betragte kammerater, der skriger, griner eller græder, kan man ofte opleve en mimik og en forbløffelse, der kan tydes som et ”hvad i alverden sker der her?” Senere i børnehaven og i skolen er det interessant at iagttage, hvordan de andre børn reagerer, når en kammerat ”går agurk”. Som voksen kan man gå på kursus i adfærdslæsning og sproglig kommunikation. Man kalder det vist nok ”ulvesprog” og ”girafsprog.” Og ja… sidstnævnte er en samtaleteknik, hvor man ved både stemmeføring og adfærd så at sige ”taler den ophidsede til ro.”

Nye pædagogiske redskaber giver muligheder Inderst inde ved vi det jo godt. Der kommer sjældent noget godt ud af at råbe til hinanden. Det er dog godt nok lettere sagt end gjort. Vores reaktionsmønstre er jo også et udtryk for vores egen sindstilstand, og det er rent skuespil at tale pænt og afdæmpet, når man selv er ophidset og måske nærmest magtesløs over for eksempelvis hysteriske teenagere. Det er derfor også et bevidst valg, at skolelærere, pædagoger og plejepersonale ofte henter dialog-hjælp hos team-kolleger, der ikke lige er en del af konflikten og derfor umiddelbart kunne være bedre til ”at tale konflikten ned”. Nu er der jo godt nok langt fra datidens nostalgiske verdensopfattelse og til nutidens virkelighed med krigszoner og naturkatastrofer, hvor tusinder almindelige civilister bliver ufrivillige aktører i både død og ødelæggelse. Således bliver mange af disse familier og børn både flygtninge og migranter i tilfældige lande langt fra deres egne kulturer. Ikke mindst børnene efterlades med store psykiske mén og traumer, hvor hverken girafsprog eller de veludviklede adfærdsvurderinger er til megen hjælp. Det må give problemer, ikke mindst når personernes intuition og empati er ødelagt af deres voldsomme oplevelser. Heldigvis har nye pædagogiske redskaber givet mulighed for, at de psykisk ramte kan komme på fode igen. Berigtigelse: RASK Magasinet har ved en fejl krediteret Ole Toft for fotos bragt i RASK Magasinet nr. 6/2015. Billederne er taget af Mariager Saltcenter. RASK Magasinet beklager fejlen.

Få de 10 næste numre

sendt hjem i postkassen

Kun

290,-

Ring på tlf: 33 26 95 20 eller mail: rask@raskmagasinet.dk

Du kan også gå på: www.raskmagasinet.dk 1. Klik på fanen “abonnement” 2. Udfyld formularen 3. Send www.facebook.com/RASKMAG

TrygFonden smba (TryghedsGruppen smba), Hummeltoftevej 49, 2830 Virum

Del ud af jeres glæde TrygFonden Besøgshunde er landets største korps af frivillige hundeejere, der har tid og overskud til at dele deres hund med sårbare og udsatte mennesker på institutioner i Danmark. Vi søger lige nu flere hunde og ejere, der vil gøre en forskel for andre. Læs mere og meld jer til på besøgshunde.dk

Glæde

Forskning

Fællesskab

TrygFonden varetager TryghedsGruppens almennyttige arbejde. TryghedsGruppen er hovedejer i forsikringsselskabet Tryg og skaber værdi og tryghed gennem langsigtede investeringer og almennyttige uddelinger.