Rask magasinet august 2014 by RASK Media ApS

Danmarks eneste magasin til patienter, pårørende og personale

TEMA Hygiejne Seniorliv Health & Rehab

MAGASINET Nr. 8 2014 9. årgang

De UGE nn 3 hyg ødve 8 iejn ndi eug ge e

Lasse Spang Olsen:

Næste gang jeg dør Åreforkalkning:

Interview:

HPV-virus:

Interview:

Med skanning kan man forebygge

Især mænd rammes af kræft i mandlerne

Trine Larsens succes med fedmeoperation

Sex and the City-skuespiller Cynthia Nixon har rosacea

Rottesyge og manglende hygiejne

Jeg er alkoholiker – men jeg drikker ikke mere

Af Charlotte Søllner Hernø Chefredaktør csh@raskmagasinet.dk

Minnesota-behandling har hjulpet tusinder til et bedre liv – uden alkohol Vi kan også hjælpe dig.

Ole ”Bogart” Michelsen

Døgntelefon 70 20 40 80 www.tjele.com

føre alvorlige sygdomme, hvis vi ikke tager de nødvendige forholdsregler. Leptospirose, der også kaldes rottesyge, er en zoonose, der skyldes infektion med bakterier af arten Leptospira interrogans, som rotter kan være bærere af. Andre pattedyr kan også være smittet, men hvis der er tale om hunde hedder bakterien L. canicola og hos kvæg L. pomona, ligesom andre dyr, også kæledyr, kan være smittet af leptospirose, men det skal bemærkes, at kun rottesygen giver alvorlige symptomer. Smitte til mennesket sker enten via direkte kontakt med urin fra rotter eller indirekte fx via kontakt til ferskvand i åer eller kloakvand og bakterien bliver overført gennem små hudlæsioner eller via slimhinderne. Urin fra patienter, der lider af leptospirose skal også betragtes som smittefarlig, men allerede kort tid efter behandling med antibiotika anses urinen ikke længere for at være smittefarlig. Problemet med leptospirose er, at symptomerne ofte kan minde om influenza og behandling sættes derfor nogle gange for sent i gang. Alvorlige tilfælde, som kaldes Weils sygdom, ses indimellem i Danmark, og der dør omkring 10 personer om året af rottesyge. Omvendt skal man dog huske, at den faktisk kan behandles med penicillin. Leptospirose er en individuelt anmeldelsespligtig sygdom, ligesom man har pligt til at anmelde det, hvis man finder tegn på rotter. Hver eneste kommune landet over har således en rottebekæmpelsesplan. Men – MRSA undtaget – ikke en plan for bekæmpelse af manglende hygiejne for borgere indlagt på landets sygehuse og hospitaler. Det må folk selv slås med. Eller dø af. Og det gør de så. 3.000 årlige dødsfald på grund af mangelfuld hygiejne og 10 dødsfald på grund af leptospirose. Rotteplagen kan man sætte effektivt ind over for, så landets borgere ikke bliver smittet af dødfarlige bakterier, men hygiejneproblemet er der ikke en effektiv handlingsplan for. Det er simpelthen for ringe.

Foto: Jan Skaarup.

Når man læser ældre udgivelser af kogebøger, fylder afsnittene om hygiejne temmelig meget. Det samme kan ses i ældre bøger om spædbørnspleje og i de forskellige udgaver af lægebøger, som man typisk har i hjemmet til at slå op i, når man er i tvivl om dette eller hint i familien. I moderne kogebøger og andre håndbøger står der imidlertid i dag stort set intet om hygiejne. Det formodes, at alle er bekendt med, hvorfor hygiejne stedse skal have bevågenhed og hvordan det praktiseres. Det er blot ingenlunde tilfældet. Der er derfor god grund til igen at afholde Hygiejneugen i uge 38, som flere og flere kommuner, faktisk hovedparten, heldigvis bakker op om. Rådet for Bedre Hygiejne arrangerer hvert år en kampagneuge, hvor der sættes fokus på værdien af en indsats for bedre hygiejne i hjemmet, på arbejde, i skoler, på hospitaler, på plejehjem, i kantiner, på farten og mange flere steder i danskernes private og professionelle liv og virke. Hygiejneugen er et fremragende tiltag, for værdien af god hygiejne er tilsyneladende blevet udvandet, siden penicillin blev tilgængeligt og har gjort det muligt at slå næsten alle infektioner ned, så de ikke længere udgør en reel risiko for os mennesker. Sådan da. For hvert år dør godt 3.000 patienter på grund af infektioner, de pådrager sig på sygehus eller hospital. Der er noget, der tyder på, at hygiejne ikke bliver tilstrækkeligt prioriteret på nationalt niveau. Det gør rotter til gengæld. I løbet af sommeren er det blevet klart, at der nu er flere rotter end tidligere, muligvis på grund af de seneste års milde vintre, og rotterne forventes at blive et større problem end hidtil det kommende år. De fleste mennesker bryder sig ikke om rotter. Nogle bliver ligefrem forskrækkede, hvis de møder gnaveren og det ligger instinktivt og dybt i os alle, at rotter er plagsomme skadedyr. Skrækken er nu heller ikke grebet ud af den blå luft, for en af de væsentligste årsager til, at rotter er uønskede i samfundet, er deres evne til at bære smitte. Rotter er i stand til at smitte mennesker med både bakterier, vira og encellede organismer, som kan med-

Indhold

2 Leder 3 Indhold og kolofon 4 Nyt om behandling 6 Lasse Spang Olsen: ”Næste gang jeg dør, har jeg nogen at snakke med. Nu ved jeg, der er en, der vil lytte.” 10 Skannet for åreforkalkning: Slap med en ’betinget dom’ 13 HPV-virus: Kræft i mandlerne rammer fortrinsvis yngre mænd 14 Første benamputerede rytter til Paris med team Rynkeby 16 Rehabilitering spiller tæt sammen med teknologi 18 ”Handicappolitiken hænger ikke sammen,” siger formanden for Danske Handicaporganisationer, Stig Langvad 22 Handicapliv er barsk Danmarkshistorie 24 Mød fremtiden på Health & Rehab Scandinavia

25 Banebrydende faldalarm nu i Danmark 26 Jeg overgiver mig ikke – en personlig beretning om at kæmpe for anerkendelse af den invaliderende sygdom osteoporose 28 Osteopati eller manuel medicin afhjælper smerter i ryg og lænd 31 Krammebamser beroliger de yngste patienter 32 Hudlidelse der giver ansigtsrødme – men rosacea kan nu behandles 34 Forestillingen om god hygiejne har ændret sig dramatisk siden opdagelsen af penicillin

38 Husk god hygiejne i dit eget køkken 40 Nyt fra forskningens verden 42 En hjælp til selvhjælp. BilledBladets Trine Larsen har tabt sig 72 kilo, efter hun fik en gastric bypass 44 Nyt om helse 47 Kun få med infektion søger erstatning 48 Nyt på disken

Distribution, målgruppe, læsertal og oplag: RASK Magasinet distribueres gratis til alle de offentlige og private sygehuse, lægehusene og de praktiserende læger, apotekerne, blodbankerne samt tandlægerne. Magasinet sendes ligeledes til den trykte og elektroniske presse foruden hospitalernes indkøbsafdelinger, offentlige råd, nævn og udvalg indenfor sundhedssektoren samt regionerne, kommunerne, patientorganisationerne og Folketingets medlemmer. Årligt oplag er 342.000 eksemplarer og det samlede læsertal er 2.770.200.

Ansvarshavende udgiver: Carsten Elgstrøm Dir. tlf. 28 87 07 70 ce@raskmagasinet.dk Chefredaktør: Charlotte Søllner Hernø Dir. tlf. 28 87 07 71 csh@raskmagasinet.dk Redaktion: Lars Aksel Jakobsen Dir. tlf. 28 87 07 75 laj@raskmagasinet.dk

RASK Magasinet Frydendalsvej 3 1809 Frederiksberg C www.raskmagasinet.dk Tlf.: 33 26 95 20 Fax: 33 22 95 20 rask@raskmagasinet.dk Layout: Jacob Schrøder, RASK Media Graphics

Forsidefoto: Dennis Lehmann/Scanpix

Charlotte Søllner Hernø Chefredaktør

Gregers Hermann Overlæge dr. med.

Flemming Hatting Hansen Formand for Patientforeningernes Samvirke

Carsten Elgstrøm Ansvarshavende udgiver

Tryk: PE Offset, Varde

Skribenter i denne udgave: Bibi Kirkegaard Charlotte Søllner Hernø ISSN Danmark: Gitte Haack 1902-5092 Lars Aksel Jakobsen Der indlægges årligt 1.100.000 danskere på hospitalerne. De udskrives efter 7,6 dage i gennemsnit jævnfør Danmarks Statistik Abonnement: Ring på tlf. 33 26 95 20 eller send en mail til rask@raskmagasinet.dk Få 12 udgaver for kr. 329,-

Redaktionsudvalg

Tilmeldt Fagpressens Medie Kontrol:

Karsten Skawbo-Jensen Formand for Landsforeningen mod Brystkræft samt regionsmedlem.

Få RASK Magasinet hver måned 12 numre kr. 329,- (kun 27,42 pr. udgave) Telefon: 28 87 07 70 Mail: rask@raskmagasinet.dk Eller via: www.raskmagasinet.dk

• Af Charlotte Søllner Hernø csh@raskmagasinet.dk

Sjældne sygdomme omfatter en lang række alvorlige medfødte eller arvelige sygdomme, misdannelser og syndromer som forekommer hos højst 500-1.000 personer eller mindre i Danmark. Mange af sygdommene er meget sjældne med 1-2 tilfælde om året eller også ses der kun et tilfælde i Danmark med års mellemrum. Der er mange udfordringer forbundet med de sjældne sygdomme. Symptomerne kan være komplekse og uklare og involvere mange forskellige organer. Problemerne ved diagnostik, behandling og rehabilitering er ofte komplicerede og kræver særlig viden og sagkundskab, men fordi tilstandene forekommer så sjældent mangler læger og andre fagpersoner ofte tilstrækkeligt kendskab og viden om sygdommene. Det kan medføre forsinkelse af diagnosen og at behandlingen ikke bliver tilstrækkelig kvalificeret. Eksperterne er typisk få og forskningen både vanskelig og sparsom. Den nationale strategi rummer 94 anbefalinger for en sammenhængende og styrket indsats på en lang række områder bl.a. vedrørende rettidig diagnostik, behandling, opfølgning og rehabilitering, multidisciplinært samarbejde i sygehusvæsenet, mere lettilgængelig valid information om sygdommene, forskning, registrering, uddannelse og kompetenceudvikling af professionelle, samt patient-empowerment og patientuddannelse. Kilde: www.sundhedsstyrelsen.dk Eylea anbefales godkendt til endnu et terapiområde EUs lægemiddelkommite anbefaler, at Eylea godkendes til behandling af nedsat syn som følge af diabetisk makulaødem (DME). I Danmark rammes ca. 12.000 personer årligt af sygdommen, som er den hyppigste årsag til blindhed blandt yngre danskere. Eylea er et lægemiddel godkendt og brugt til behandling af øjensygdommene våd AMD (aldersrelateret makulaødem) og CRVO (makulaødem efter tillukning af nethindens centralvene), også kaldet ”blodprop” i øjet. Risikoen for at patienten bliver blind er høj, hvis rigtig behandling ikke startes i tide, så det er vigtigt med en tidlig diagnose af DME. Den nye indikation indebærer, at de ca. 10.000 danske diabetespatienter, som hvert år rammes af et klinisk signifikant diabetisk makulaødem kan få en behandling, som bremser eller i bedste fald stopper sygdomsforløbet. DME er en almindelig komplikation ved diabetisk nethindelidelse, som er en sygdom, der påvirker blodkarene i nethinden. DME opstår, når væskelækage når ind i til centrum af makula og forårsager ødem (væskeansamling). Makula er meget lysfølsom og er vigtig for synskarphed og vores evne ti at se detaljer. Ødem i makula kan føre til betydeligt synstab eller blindhed. Forekomsten af diabetes er jævnt stigende, og det er anslået, at op til syv procent af alle patienter med diabetes vil udvikle DME i løbet af livet. Kilde: www.bayer.dk

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Sundhedsstyrelsen bag national strategi for sjældne sygdomme

WHO vurderer at polio ikke er under kontrol Sundhedsstyrelsen anbefaler at overveje poliovaccination før rejser fra Danmark til Pakistan, Syrien, Cameroun eller Equatorial Guinea, hvis rejsen varer over 4 uger, idet WHO har vurderet, at spredningen af polio ikke er under kontrol i disse lande. Sundhedsstyrelsen vurderer, at man er fuldt beskyttet mod at få polio, hvis man er færdigvaccineret efter det til enhver tid gældende danske vaccinationsprogram. For personer som er færdigvaccinerede giver vaccinationen imidlertid en ekstra beskyttelse mod at kunne føre smitten videre. Vaccinationen sikrer mod krav om vaccination ved udrejse fra Pakistan, Syrien, Cameroun eller Equatorial Guinea. Sundhedsstyrelsen anbefaler vaccination af personer, som ikke er fuldt vaccinerede. Udover ovennævnte lande gælder dette især ved rejser til Afghanistan, Etiopien, Irak, Israel, Somalia og Nigeria, hvor polio har været påvist mere sporadisk. I disse lande er der dog ikke et krav fra WHO om vaccination ved udrejse. Medbring dokumentation for poliovaccination på et internationalt WHOvaccinationscertifikat på rejser til de fire ovennævnte lande. Vaccinationen skal være givet inden for Foto: Scandinavian Stock Photo. et år før udrejse fra pågældende lande. Poliovaccination er kun gratis, hvis vaccinen bliver givet som en del af børnevaccinationsprogrammet og man er under 18 år. Kilde: www.sundhedsstyrelsen.dk

Hjerteoperationer er af høj kvalitet i Danmark De hjerteindgreb, der bliver foretaget på landets hjertecentre, er samlet set af høj og ensartet kvalitet. Det konkluderer Dansk Hjerteregister i sin offentliggjorte årsberetning. Dansk Hjerteregister er en landsdækkende klinisk kvalitetsdatabase, der overvåger behandlingen af patienter med hjerteklapsygdom og forsnævring i kranspulsårerne. Begge lidelser vil føre til dårlig livskvalitet, sygelighed og død, hvis de ikke bliver behandlet med en operation. Et indgreb indebærer risiko for komplikationer. En overvågning og evaluering af behandlingen er derfor påkrævet for at opbygge erfaringer og gøre indsatsen endnu bedre. Kvaliteten af indgrebene bliver vurderet af Dansk Hjerteregister ud fra en række indikatorer, som er fastsat af hjertespecialister. Det er eksempelvis dødelighed, komplikationer, procedurer, og om centrene lever op til den fastsatte standard for røntgenstråledosis. Endvidere fremgår det af årsberetningen, at risikoen for død efter ballonudvidelse af kranspulsåren er lav og ligger indenfor den fastsatte kvalitetsstandard. Dog er hospitalernes registreringer ved operationskomplikationer stadig lav og uensartet. Det vil sige, at der ses en meget lav og uensartet registrering af komplikationer eksempelvis i forbindelse med ballonudvidelse af kranspulsårerne. Dansk Hjerteregister har sekretariat på Statens Institut for Folkesundhed, SDU. Kilde: www.si-folkesundhed.dk

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Nyt om behandling

Advertorial

Underernæring er et overset problem

Adosan er et smagsneutralt energi- og proteintilskud med en høj biologisk næringsværdi, der bl.a. er ideel at tilsætte mellemmåltider. Adosan kan købes på apoteket eller via nettet. Foto: PR-foto, Adosan.

et truer nemlig helbredet på mange måder, bl.a. kan det medføre svimmelhed, manglende appetit, ringe sårheling og manglende selvhjulpenhed, og dermed give et dårligt liv. Det danske firma Sanacare arbejder aktivt på at afhjælpe underernæring på en nem måde. I stedet for kostplaner, øget måltidsfokus og særlige retter til underernærede, tilbyder Sanacare et smagsneutralt næringsmiddel som pulver, der røres i den mad, man er vant til at spise og drikke, så både kalorie- og proteinindtaget øges, uden at det kan ses eller smages. ”I de seneste år har der været øget fokus på overvægt, fordi en stadig stigende del af befolkningen i den vestlige verden vejer for meget. Mange tror måske ligefrem, at et vægttab eller det at være tynd er sagen, og på den måde er der en tendens til at overse, at man kan veje for lidt og ligefrem lide af underernæring. Underernæring er faktisk også et stort problem, men de fleste, herunder sundhedsfaglige, kender slet ikke nok til konsekvenserne af underernæring og ser det dermed ikke som en medvirkende årsag til rigtig mange sygdomstilfælde og dårlige liv. Og omfanget herhjemme er ganske stort,” siger diætist Ginny Rhodes på baggrund af de

faktiske tal, som afslører, at hver fjerde danske sygehuspatient og over halvdelen i ældreplejen er i risiko for at blive underernæret. ”Underernæring er særlig problematisk blandt ældre mennesker, da der samtidig florerer en myte om, at man naturligt taber sig som ældre. For dermed bliver problemet faktisk usynligt. Når vi sammenholder det med, at vi ved, at antallet af ældre over 80 år vil blive mere end fordoblet i årene fremover, så er risikoen for endnu flere underernærede jo indlysende,” fortæller Ginny Rhodes. ”Og selvom man skulle komme usynligheden til livs, vil problemet stadig være rigtig svært at løse. Der er ofte mange personer involveret i den proces, der afgør, om en person får tilstrækkelig med mad og drikke. Så hvis personen ikke selv kan håndtere spisesituationen, er man meget afhængig af, at ens omgivelser har fokus på, at man får opfyldt sine næringsbehov. Men der er travlt, måske ikke nok personale, fagkundskaben mangler, og så ender det ofte i en ond spiral, hvor den ældres manglende appetit fører til vægttab, som igen fører til manglende energi og lyst til at spise Der er altså behov for at udvikle og også benytte alternative og nemme løsninger,” siger Ginny Rhodes. Nem og effektiv løsning Adosan, som fremstilles af virksomheden SanaCare, er faktisk den nemme og effektive løsning, som diætisten efterlyser. Pulveret er beriget med kalorier, proteiner og øvrige næringsstoffer, som er alfa og omega for kroppens velbefindende. Underernæring opstår, når man fx på grund af sygdom, spisevanskeligheder eller manglende appetit ikke får nok næringsstoffer. Selv om man ’bare’ skal spise og drikke mere for at rette op på tilstanden, kan det være meget svært at komme tilbage til en god ernæringstilstand. Adosan er fremstillet ud fra tankegangen: Hvorfor ændre madvaner eller spise mere, når man ikke har lyst til at spise. Så er det en bedre idé at berige det, man er vant til at spise, med proteiner, fedt og kulhydrater, uden at det kan ses eller smages. Dermed sikres det, at den smule, der bliver spist, indeholder flest mulige næringsstoffer. Og da hverken mennesker eller mad er ens, er den Adosan-berigede kost tilpasset individuelle behov. Pulveret er samtidig fremstillet i samarbejde med ernæringsfaglige personer og er udviklet som en hel produktserie, hvor forskellige individuelle behov kan tilgodeses. ”Det er en god mulighed for de mennesker, der lider af underernæring. For den rette ernæring har en vigtig rolle i genoptræning og rehabilitering, ligesom en god ernæringstilstand er med til at øge velvære og livskvalitet. Skal man blive eller forblive rask, skal underernæring derfor behandles på lige fod med andre sygdomstilstande,” slutter Ginny Rhodes.

Smagsneutralt næringsmiddel ”Underernæring er særlig problematisk blandt ældre mennesker, da der florerer en myte om, at man naturligt taber sig som ældre.,” siger diætist Ginny Rhodes. Foto: Privatfoto.

Adosan er et smagsneutralt næringsmiddel, der er rigt på energi og proteiner. Det er specielt udviklet til småtspisende, hvor næringsbehovet ikke dækkes af kosten alene. Adosan er nem at berige maden med, da det er i pulverform og bare kan drysses i stort set al slags mad og drikke, varme som kolde, og herefter røres op. Det er muligt at bestille en gratis prøve og læse mere om de forskellige varianter Transparent, HøjEnergi, HøjProtein og Kold/ varm på www.adosan.dk

Langfredag den 18. april lod Lasse Spang Olsen sig korsfæste i San Fernando på Filippinerne. Her er den første nagle sat i den ene hånd og smerten er ulidelig. Foto: Ezra Acayan, Demotix.

Næste gang jeg dør Lasse Spang Olsen, som har instrueret en lang række film, ligesom han også har skrevet manuskripter, var med til at indføre stunts i Danmark. Han har været en af de bedste stuntmænd nogensinde og har derfor ikke overraskende været udsat for dramatiske ulykker mere end én gang og må siges at være en smertensmester. Noget af det mest smertefulde er brandsår, siger han, og at blive korsfæstet, som han blev i april måned på Filippinerne, var lige ved at få ham til at miste bevidstheden, men tarmslyng overgår alligevel alt på smertebarometeret, ligesom det viste sig at være så alvorligt, at han blev bedt om at sige farvel til sine nærmeste inden narkosen – for en sikkerheds skyld.

• Af Charlotte Søllner Hernø csh@raskmagasinet.dk

Lasse Spang Olsen har udover at lave stunts og være stuntkoordinator på et hav af produktioner, også instrueret en lang række fremragende spillefilm, som de fleste kender, fx ’I Kina spiser de hunde’, ’Gamle mænd i nye biler’ og ’Inkasso’. Han har imidlertid også lavet en række dokumentarfilm. I 2012 var Lasse Spang Olsen på Filippinerne for at lave en dokumentar om Ruben Enjai, der har ladet sig korsfæste hvert år i knapt 30 år. Lasse fortæller medrivende om filippineren, der

efter han faldt ned fra et stillads og kom slemt til skade, lavede en aftale med gud om, at hvis han blev rask igen, ville han hvert år ni år i træk lade sig korsfæste med søm igennem hænder og fødder. Indtil da var korsfæstelser på Filippinerne symbolske, idet stærkt troende mænd i påskedagene blot blev bundet fast på et kors. Gud forstod budskabet og overholdt aftale ”Det syntes gud åbenbart var OK, for Ruben Enjas ben kom i orden, og han lod sig selvfølgelig korsfæste. Da der var gået syv år, fik hans kone en knude i kæben, hvilket på Filippinerne godt

en sikkerheds skyld. Lasse Spang Olsen nåede inden narkosen lige at tænke ’satans også’ og at han var ærgerlig over, han ikke var religiøs som Ruben Enjai, for så han havde kunnet tale med gud. Da han vågnede op efter operationen, var han lettet og regnede med, at det var gået godt. Det var det bare ikke. ’Nej. Desværre. Det gik rigtig skidt, så vi skal gøre det igen. Nu er din datter her, så du kan sige farvel, hvis du vil,’ sagde lægen til ham. ”Hvad skal man sige? Jeg fik ikke rigtig sagt noget særligt og så tænke jeg igen: ’Satans også. Jeg skal huske det med at blive religiøs, næste gang jeg dør.’ Og så vågnede jeg igen. Heldigvis. Det tog sindssygt lang tid at blive rask.” Den næste operation resulterede i, at der blev fjernet et 45 cm langt stykke tarm, at alle mavemusklerne blev skåret over og at Lasse Spang Olsen tabte 35 kilo samt 45 % af sin muskelmasse. For at holde tingene på plads er der nu isat et net i bughulen. Før jul blev han endnu engang opereret og de tre operationer har resulteret i en hel del arvæv, som så igen har forøget risikoen for at få tarmslyng. Noget af en ond cirkel. Og lidt efter jul røg han da også ind igen med tarmslyng, men blev lykkeligvis rask af sig selv. For endnu en operation vil blot skabe endnu mere arvæv og øge sandsynligheden for, at man til sidst vil blive nødt til at pille det hele ud og anlægge en stomi. ”Det er egentlig mærkeligt, at jeg har det så godt, som jeg har det i dag. Men det er anden historie. ”Da jeg var på vej hjem, sagde min søde mor, som havde hentet mig: ’Hvad er der sket med tolken. Det er mærkeligt hun ikke har ringet denne gang.’ Samtidigt med at hun sagde det – og det er altså ikke en efterrationalisering – kom der en SMS fra Filippinerne, hvor Korsfæstelsen i april på Filippinerne har kun efterladt fine, små der stod: ’What’s wrong? hvide ar, som er svære at se. Foto: David Leth Williams, Scanpix. I feel you cry.’ Det understregede bare, at jeg skulle derud igen.

kan være rigtig slemt, for der er hospitalssystemet nærmest ikke eksisterende. Ruben gik igen til gud og spurgte om de kunne lave en ny aftale og forlænge den anden til 18 år i stedet for – altså to gange ni år – hvis konen til gengæld ville blive rask. Det var gud med på og hun blev rask. Da der var gået 15 år, blev hans datter syg. Meget syg. Ruben spurgte, om de kunne lave en aftale til og det kunne de godt. Heldigvis tilstødte der ikke stakkels Ruben mere. Jeg fulgte ham det sidste år, han var oppe at hænge på korset, fordi jeg var interesseret i, hvorfor man kan finde på at gøre det. Jeg har altid syntes, det var noget mærkeligt noget, som har virket meget frastødende på mig.” På Filippinerne har man en anden tilgang til religion, end vi har, fortæller Lasse Spang Olsen. Det er et spirituelt land, hvor befolkningen dels er meget katolsk og dels har bibeholdt mange naturguder, ligesom man tror på trolde, nisser og ånder. ”Jeg så en masse virkeligt sindssyge ting, som jeg slet ikke kan forklare og hvis jeg begynder at fortælle om det, så vil folk tro, jeg er tosset. Det holder jeg derfor meget tæt ind til kroppen.” Ruben Enjai bliver i øvrigt stadigvæk korsfæstet, selv om han har opfyldt sin del af aftalen med gud og vice versa. Men byen har lagt stort pres på ham for at fortsætte, da korsfæstelserne er blevet et tilløbsstykke, der tiltrækker mange besøgende hvert år. Han synes, han skylder byen det, siger Lasse.

Ignorerede SMS fra Filippinerne og kom på operationsbordet Det gjorde et stort indtryk på Lasse Spang Olsen at overvære korsfæstelsen af Ruben Enjai, selv om han også syntes, det var virkelig underligt. Særligt som helt ureligiøs om end principielt protestant. ”Jeg kunne ikke se nogen som helst grund til at gøre det. Jeg syntes bare, det var fascinerende, at nogen kunne finde på det.” Flere måneder efter han var kommet hjem fra Filipinerne, gik han og byggede hønsehus, da han modtog en SMS fra et ukendt og meget langt telefonnummer, hvor der i teksten stod: ’Drink water. There is something wrong with your stomach.’ Ikke andet. ”Jeg fandt ud af, at det var fra vores tolk i Filippinerne og som jeg ikke havde snakket med, siden jeg kom hjem. Jeg tænkte, det var mærkeligt, men skrev tilbage: ’Tak. Det skal jeg nok.’ Hvilket jeg selvfølgelig ikke gjorde. Fire timer senere lå jeg på oprationsbordet på Hillerød Sygehus. Hvis jeg havde drukket vand, var det sandsynligvis ikke sket,” kommer det eftertænksomt. ”Jeg må indrømme, at jeg ikke spekulerede over det på det tidspunkt, for det gjorde så sindssygt ondt. Jeg har aldrig tidligere oplevet en tilsvarende smerte og jeg har ellers prøvet rigtigt mange smerter. Det her, som viste sig at være tarmslyng, overgik alt. Tarmslyng lyder som sådan noget, heste får, men mennesker får det også en gang imellem. Det gjorde så ondt, at jeg besvimede af smerte flere gange. Og der skal meget til. Man kunne ikke sige, hvad det var, særligt ikke, da jeg er bygget delvist spejlvendt indeni, og så var der det uheldige, at noget af tarmen gik rundt om hovedpulsåren, med risiko for, at den ville blive lukket af.” Nu er din datter her, så du kan sige farvel, hvis du vil En snarrådig læge sagde til sidst ’nu lukker vi bare lortet op og kigger’ samtidigt med at han mente, Lasse skulle sige farvel for

Jeg skal i hvert fald vide, hvad jeg gør, næste gang jeg dør Trods det faktum, at Lasse Spang Olsen principielt som stuntmand har leget med døden det meste af sit liv, er det aldrig tidligere faldet ham ind, at han kunne dø. Men tarmslynget gjorde, at han tænkte dybere over det: ”Jeg skal i hvert fald vide, hvad jeg gør, næste gang jeg dør. Jeg har satanedme været tæt på mange gange og jeg har ikke skænket det en tanke, hvad jeg ville gøre, hvis jeg havnede der. Og det er ellers en ting, vi alle sammen kan være fuldstændigt sikre på, nemlig at vi havner der på et eller andet tidspunkt.” Derfor besluttede Lasse Spang Olsen sig for, at han ville gøre noget ved det og gik derfor i gang med dokumentarfilmen ’Næste gang jeg dør’. Han er ikke færdig med den endnu, men den kommer i fjernsynet til påske næste år. Filmens omdrejningspunkt er, om man kan sætte sig for at blive religiøs helt ind i kroppen, når man som udgangspunkt ikke er det. ”Så jeg, næste gang jeg ligger og skal dø, har en gud, jeg kan snakke med og sige farvel til. Det er et ambitiøst projekt, kan man sige, og stor set dødfødt, for jeg ikke er vokset op som troende og kunne heller ikke forestille mig nogensinde at blive det,” siger Lasse lidt kryptisk. Redaktøren på DR, som ikke synes om noget som helst, der er den mindste smule religiøst, viste sig at være ’sindssygt modig’ og var med på projektet.

”Det takker jeg min gud for, skulle jeg lige til at sige. For at være helt sikker på at have en målstreg, satte jeg mig for at skulle korsfæstes langfredag på Filippinerne sammen med de 10 andre, der også skulle korsfæstes.” Gik i lære som katolik og det var mildest talt kedeligt Det tog otte måneder at få tilladelse til at lade sig korsfæste på Filippinerne, for myndighederne ønsker ikke, at den meget religiøse begivenhed skal blive til et mediestunt, og så vidt vides, er der heller ikke tidligere nogen udlænding, der er blevet korsfæstet. At det lykkedes, skyldes den tidligere omtalte tolks dygtighed rent politisk samt dynger af papirer og bestikkelse. ”Jeg tog til Filippinerne for at være der en måned forinden, have en privat religiøs mentor, gå i kirke hver dag og konvertere til katolicismen. Det blev jeg nødt til ellers kunne jeg ikke blive katolsk korsfæstet,” forklarer Lasse om det temmelig ambitiøse projekt. ”Jeg har faktisk ikke snakket om det, for der kommer jo en film om det til næste år. Men det berører denne her historie, så vi kan jo lige så godt tale om det. Jeg læste religiøse tekster hver dag i Bibelen, mediterede, lærte at bede og prøvede i det hele taget at blive religiøs.” Lasse Spang Olsen trækker en fin og enkel rosenkrans frem fra under T-shirten og siger, at han stadigvæk går med den, for den gør, at man kan bede de rigtige bønner i den rigtige rækkefølge. ”Jeg gik hver dag ad en junglesti op til toppen af et bjerg for at bede noget, filippinerne kalder de 18 stationer og prøve at føle med Jesus. De første par dage havde jeg stor tiltro til det og gik på med krum hals. Men jeg blev mere og mere mismodig, for det er simpelthen den kedeligste måned, jeg har haft i hele mit liv. Det havde heller ingen effekt, der var ingen kontakt og jeg forstod ikke et klap. Der er så mange modsigelser i bibelen.. Jeg blev mere og mere kritisk over for mit eget projekt og var der én ting, jeg var sikker på, så var det, at jeg fandeme ikke blev religiøs. Helt sikkert ikke. Og det var lidt ærgerligt, for det var det, filmen handlede om. Enhver idiot kan jo regne ud, at en 45 minutter lang film om noget, der ikke kan lade sig gøre, bliver en rigtig dårlig dokumentarfilm.”

hovedstaden Manila, er der aktiviteter, der leder tanken hen på et kræmmermarked, selv om det hele også er gennemsyret af det religiøse. Der er issælgere, børn på cykel med drager, folk med klokker, og nogle, der går rundt klædt ud som Jesus med store indianerparykker på. Der er også masser af soldater med plasticsværd, der skal forestille Pontius Pilatus’ romerske hær, fortæller Lasse og siger at han selvfølgelig selv har fået syet Jesus-tøj af en skrædder, der syer alt Jesus-tøjet i nylon. ”Der er også mange flagellanter, som man havde her i 1300-tallet, selv om det har været bandlyst af katolicismen siden år 1400. Paven vil virkeligt ikke have det, men der er ikke nogen, der har fortalt filippinerne, at det er holdt op, for de har tonsvis af dem i det, der hedder Holy Week. Lige meget, hvor du går på gaden, bliver du sprøjtet til med blod. Der er hele tiden trafikkø, fordi der er nogle, der ligger på vejen og bliver pisket med torne og den slags.” Det gjorde så overdøvende ondt, at det kun overgås af tarmslyng ”Først da jeg kravlede op på korset (der ligger ned, red.) tænkte jeg, at det godt kunne være, at det ville komme til at gøre lidt ondt. Jeg havde simpelthen ikke spekuleret på det før. Også fordi jeg tidligere har lavet nogle programmer på DR omkring smerte og i den forbindelse har fået testet min smertegrænse som værende ekstremt høj. I forhold til hvad jeg ellers har været ude for, skulle det ikke kunne gøre særligt ondt, tænkte jeg. Jeg er blevet syet, jeg ved ikke hvor mange gange uden bedøvelse. Så sådan nogle små søm, som jeg i øvrigt selv havde fået en grovsmed til at lave af en bøjlestang fra et klædeskab, kunne sgu ikke gøre så ondt. Men det gjorde det,” siger Lasse med betoning.

Lige meget, hvor du går på gaden, bliver du sprøjtet til med blod Og så nærmede dagen sig med hastige skridt, hvor Lasse Spang Olsen skulle korsfæstes. Forinden udbrød der dog panik, idet en borgmestersekretær satte en kæp i hjulet, formentlig på grund af manglende bestikkelse, men der blev smurt og snakket med de rigtige mennesker, så tilladelsen kom i hus. ”Jeg var sindssygt stresset og havde overhovedet ikke tid til at blive religiøs. Det endte med, at jeg pludseligt befandt mig der, hvor jeg skulle op på korset. Jeg havde fået lov i sidste sekund,” fortæller han så medrivende, at man slet ikke tør trække vejret. Korsfæstelserne er ikke blot en klinisk foreteelse. Omkring hele stedet, byen San Fernando, der ligger omkring 80 kilometer fra

Lasse Spang Olsen om forbøn ”Jeg har efterfølgende lavet en anden temalørdag, hvor vi har et indslag med en meget karismatisk fyr, Hans Berntsen, som er forbønsprædikant. To forskere på Aarhus Universitet og som ikke er troende, har forsket i det rent klinisk. De har fundet ud af – overraskende nok – at det virker. Forbøn virker. Så når du fx har slidgigt, haft smerter i lænden i 10 år og det etablerede system ikke kan gøre noget ved det, så kan du risikere efter et forbønsmøde på et par timer, at du for første gang er uden smerter. Måske kureret for smerter. Det er enormt interessant. De her mennesker har sikkert stadigvæk slidgigt, den forsvinder ikke, men fordi de har bedt gud eller Jesus om at hjælpe med at få smerten væk, så forsvinder den.”

Lasse Spang Olsen er stuntmand, filminstruktør, manuskriptforfatter og den første dansker, der nogensinde er blevet korsfæstet. Foto: David Leth Williams, Scanpix.

”Det gjorde så overdøvende ondt, at det kun overgås af tarmslyng. Lige midt i hænderne – det efterlader nogle ganske uimponerende ar – men hold kæft, det gjorde ondt. Jeg tænkte: ’Det kan jeg ikke det her.’ Først den ene hånd og så den anden.” Når kroppen oplever så megen smerte, vil den instinktivt reagere mod det, forklarer Lasse. Derfor bliver man holdt fast af de romerske soldater. Bad alt hvad han kunne og det virkede lige med det samme ”Og så er der noget med det der kors, som svarer til at vise en krage et træ-gevær. Kragen er også bange for geværformen, selv om den aldrig har prøvet at blive skudt. Der er et eller andet i os, der gør, at vores krop ikke kan lide korset. Jeg kunne i hvert tilfælde ikke, jeg blev bange for det. Jeg sagde til mig selv, at jeg skulle lade være med at tro, at jeg skulle dø af det, men det troede min krop altså. Jeg begyndte at hyperventilere og få tunnelsyn, selv om jeg om nogen er vant til at holde stressniveauet nede. Hvis du sidder og venter på, at du skal sprænges i luften, så er man jo godt klar over, at det ikke hjælper noget at hyperventilere. Tværtimod skal man koncentrere sig og det plejer jeg sagtens at kunne. Da de tog den anden hånd og begyndte at holde den fast, tænkte jeg: ’Nu besvimer jeg’. Men jeg tænkte også, at det ville være en dårlig idé, fordi hvis jeg besvimede, ville jeg ikke blive hængt op på korset, men taget ned og lagt i samariterteltet og så havde jeg slet ikke nogen film,” kommer det lakonisk. ”Da de slog den anden hånd fast på korset, begyndte mine ben at kollapse og ryste helt ukontrolleret. ’Det kan jeg ikke det her,’ tænkte jeg. Så rejste de korset op. Først da tænkte jeg: ’For helvede, man skal jo bede. Det er jo det, jeg er her for.’ Så begyndte jeg at bede. Jeg forsøgte at bede på den måde, jeg havde lært det indtil da. Katolske bønner man skal lære udenad – på engelsk i dette tilfælde. ’Det skider jeg på,’ tænkte jeg. ’Det bliver på dansk.’ Så det gjorde jeg. Alt hvad jeg kunne. Og umiddelbart lige med det samme, virkede det. Det er ret imponerende, eftersom jeg ikke er troende. Det var lidt som at tale i telefon med et lille barn, som ikke svarer, men laver grimasser og nikker, når du siger noget. Man er godt klar over, at der er nogen i den anden ende, men barnet ved ikke, at du ikke kan se, at det nikker eller ryster på hovedet. Men de er der,” forklarer Lasse om det pludselige fravær af uudholdelig smerte. ”Måske rømmede gud sig lidt. Der var i hvert fald hundrede procent sikkert en kontakt.” Næste gang jeg ligger og er ved at forbløde, har jeg nogen at snakke med Kunne du virkeligt ikke mærke smerten? ”Den forsvandt med det samme. Jeg har set det på film efterfølgende, så det er ikke noget, jeg tror. Jeg ved derfor og har hørt, hvad jeg klart siger og jeg kan se, at det er som at trykke på en knap, da jeg begynder at snakke. Bom, så holder det op med at gøre ondt. Det kan selvfølgelig sagtens være noget psykosomatisk, men jeg kan bare huske, at jeg inde i hovedet havde en kontakt. Normalt står man på korset i mellem et og tre minutter. Jeg havde sagt til dem, at jeg gerne ville være der så længe som muligt, gerne tre minutter, men jeg siger til, hvis jeg vil ned inden. Da der var gået 15 minutter, tænker jeg, at jeg også måtte se at komme ned. Jeg troede, jeg havde været der i tre minutter. Jeg var den, der hang længst tid på korset og det var virkeligt ikke noget, jeg gjorde som en konkurrence eller for at være sej,” siger Lasse med overbevisning, så man tror ham på hans ord. ”Jeg snakkede jo med gud – eller hvem det nu var. Jeg skal huske at understrege her, at jeg sådan set stadig ikke tror på gud. For det giver ingen mening, det der er nedskrevet om ham – eller hende. Men der er helt klart et eller andet.” Det lyder som om du nu har to bevidstheder, fornuft og følelse? ”Ja, og eksperimentet lykkedes jo, for næste gang jeg ligger og er ved at forbløde i en grøft, så har jeg nogen at tale med. Nu

Lasse Spang Olsen med sin smukke kæreste, skuespilleren Laura Drasbæk, til premiere på TAM TAM i Tivoli i sommer. Foto: Jonas Skovbjerg Fogh, Scanpix. ved jeg, der er en, der vil lytte. Og det er jeg meget, meget glad for. Det er nok noget inde i en selv, ens egen bevidsthed, man snakker med. Men det er fuldstændigt ligegyldigt, hvad det er. Jeg synes sådan rent logisk, at det jo beviser, at der er en gud. Ikke at der fysisk er en gud, for det vil man nok have svært ved at bevise, men jeg da ledte efter det og skulle bruge en, var det der. Jeg synes det er meget interessant. Jeg har tidligere haft nærmest en allergi overfor religiøsitet, fordi jeg syntes det var sådan en usund holdning, at lægge sine problemer i andres hænder.” Jeg har jo selv mærket, at der var noget ”Jeg tror, at det man går galt af – det jeg selv gik galt af, da jeg forsøgte at læse om det, det var, at jeg syntes, det var så latterligt, at jeg skulle tro på, at der helt konkret befandt sig en gud. Det er bare fordi, vi bruger gud begrebet forkert. Jeg tror hverken, det er noget inde i en selv eller nogen som helst andre steder, men et begreb, som vi ikke definerer. Og hvis det er et begreb, der hjælper en, så er det der jo. Jeg har jo selv mærket, at der var noget. Jeg ved ikke, hvad det hedder, for det har ikke noget ord for mig, men det var der.” Er du blevet religiøs? ”Man kan nok sige, at jeg i katolsk forstand ikke er blevet religiøs af det, men jeg er kommet derhen, hvor jeg gerne ville. Næste gang jeg skal dø, har jeg nogen at tale med. Så derfor blev jeg korsfæstet. Det var et langt svar,” afrunder Lasse Spang Olsen sin fantastiske beretning og tilføjer: ”Korsfæstelsen er det mest spændende, jeg nogensinde har lavet, selv om det godt kan være, at det ikke bliver den bedste dokumentarfilm.”

Lasse Spang Olsen om smerter ”Brandsår er den ultimative smerte. Det troede jeg i hvert fald indtil, jeg fik tarmslyng. For smerten bliver ved og det bliver faktisk værre. Jeg har haft tre alvorlige tredjegrads forbrændinger, hvor man ligger med plasticbandager i månedsvis. Det er virkelig, virkelig væmmeligt. Det er sådan en smerte, hvor man tænker, at man ikke vil være her. Det er kun fordi, der er nogle der holder på dig, at du ikke bare hopper ud foran et tog. Der sker noget med kroppen, når man har så mange smerter og ikke synes at have udsigt til, at det skal holde op nogensinde, og hvor bare det at tænke på i morgen, er umuligt. Og så vil jeg sige, at der jo altid er folk, som er langt, langt mere syge end jeg har været.”

Skanning kan afsløre tegn på åreforkalkning, allerede 10-20 år inden det udmønter sig i en blodprop. Foto: Cardiolab.

Skannet for åreforkalkning:

Slap med en ’betinget dom’…

Jeg fylder 61 år lige om lidt, og mit hidtidige liv har på ingen måde lignet en nystrøget skjorte. Jeg ryger stadig cigaretter og kan også godt li’ et par øl efter arbejdstid. Alder og livsstil ligger altså klart op til en risiko for åreforkalkning og blodpropper, hvorfor det endte med, at en kombination af paratviden om korrekt og sund livsstil parret med lige dele dårlig samvittighed og nysgerrighed, førte mig til en ny og banebrydende skanning hos klinikkæden CardioLab, som kan afsløre, om jeg har åreforkalkning eller ej. Og her er så beretningen om, at en sådan undersøgelse faktisk altid er en god nyhed. For enten er man syg og kan nå at gøre noget ved det, mens tid er. Eller også får man den endnu bedre nyhed, at man er fin i karrene.

• Af Lars Aksel Jakobsen laj@raskmagasinet.dk

Sidste år viste en undersøgelse fra Aarhus Universitetshospital, at et helbredstjek hos lægen i virkeligheden giver falsk tryghed. Det viser sig nemlig, at hele 93 procent af de danskere, som fik en blodprop i hjertet, så sent som dagen forinden kunne være gået igennem et lægetjek af kolesterol og blodtryk, uden at advarselslampen lyste. Det chokerede både mig og mange af mine læsere, så på egne og deres vegne, besluttede jeg mig for at gøre brug af en helt ny, men i virkeligheden ganske simpel ultralydsskanning, som her og nu kan afsløre, om man lider af truende åreforkalkning med risiko for blodpropper til følge. Herhjemme foretages skanningen af CardioLab, som har klinikker i Hellerup, Dragør, Frederiksberg, Kokkedal, Roskilde Odense, Herning ,Århus, Vejle og snart også i Ålborg. Indtil videre er den typiske kunde mellem 50 og 80 år med ligelig fordeling mellem

mænd og kvinder og typisk er klientellet relativt veluddannet samt med interesse for eget helbred. Denne interesse underbygges blandt andet af de kedelige tal, som fortæller, at ca. 25.000 danskere hvert år rammes af en blodprop – og at 3 ud af 10 danskere ender ned at dø af en hjertekarsygdom Den genetiske arv spiller ind Udover usund livsstil ved jeg, at genetik spiller en temmelig stor rolle i spørgsmålet om åreforkalkning eller ej. I visse familier går meget høje kolesteroltal ofte i arv, og netop det faktum er ensbetydende med svær åreforkalkning, blodpropper og tidlig død. Men samtidig er der også familier, som rammes af blodpropper trods normale kolesteroltal. Her havde jeg allerede min far i tankerne. Han, som levede meget sundere end jeg, fik en blodprop i hjertet, da han var kun 56 år. Bagefter holdt han straks op med at ryge og drak stadig højst en øl om dagen. Alligevel endte det med, at han op i 70-års alderen fik begyndende koldbrand i begge ben. Da han døde, var det ene ben allerede

blevet amputeret og det næste stod for tur. Det tog simpelthen livsmodet fra ham og han døde få dage før sin 80 års fødselsdag. Dengang sagde lægerne til bekymrede mig, at min far havde ’tykt blod’ – og jeg var selvfølgelig rædselsslagen, fordi jeg jo har hans gener i mig. Men den nævnte lægeudmelding kom vel at mærke i 1995, hvor man ikke havde den viden, som man har i dag. Til skanning efter udfyldt spørgeskema Jeg stillede til undersøgelse på CardioLabs klinik på Frederiksberg en fredag i slutningen af juni. Forinden havde jeg udfyldt et spørgeskema, som spurgte ind til mine vaner – og især uvaner – så med mit skema og min eventuelle genetiske arv i bagagen, forventede jeg på ingen måde at få udskrevet en fribillet til en fortsat ubekymret livsstil. Undersøgelsen varede godt en halv time og bestod foruden introduktion til det, der nu skulle ske, af selve skanningen. Sonografen smurte lidt gel først på den højre halspulsåre, hvorefter hun med sin skanner kørte forsigtigt frem og tilbage, samtidig med at hun via sit kamera kiggede ind i min halspulsåre. Det samme gentog sig med den venstre halspulsåre og med hovedpulsåren, som sidder midt i maven. Alle steder så det ’fint ud’, som sonografen udtrykte det – dog var der nogle få forstadier til dannelse af plaque at spore i den venstre halspulsåre. Men alt i alt intet at bekymre sig om. Derefter pænt farvel med en besked om, at jeg snarest muligt ville få en lille rapport på undersøgelsen skrevet i et let forståeligt sprog.Rapporten kom en uges tid efter og holdt sprogligt, hvad den lovede, hvorfor det ikke var svært for mig at lave en hurtig og foreløbig konklusion, som glad og lidt bramfrit hedder ”Der er heldigvis ikke ild i lokummet”. Herudover var der to sort-hvide skanningsbilleder, hvor en lille smule gult markerede, hvor jeg havde begyndende plaque-dannelse. Ved eftertanke dukkede spørgsmål op Så det var først senere, at de lidt dybere spørgsmål meldte sig. Derfor kontaktede jeg straks CardioLabs administrerende direktør, Tom Olesen, og spurgte blandt andet om følgende: Har I en politik om ikke at skræmme livet af nogen – uanset hvor galt det står til? ”Vi skræmmer ikke folk – eller prøver at undgå det. Resultatet af vores undersøgelse er altid en god nyhed. Enten er du syg og kan nå at gøre noget, mens tid er, og det er jo en god nyhed. Eller også er du helt fin i karrene, og det er vel en endnu bedre nyhed.” Udover den ’betingede dom’ var lægens rapport også ledsaget af forventelige råd om fremover nul cigaretter og max 3 øl om dagen – plus opfordring til masser af motion og sund og varieret kost. Så det affødte spørgsmålet: Tror du på, at jeres undersøgelser effektivt kan åbne folks øjne og forståelse for gevinsten ved en sund levevis? ”Vores tanke er, at når du ser et billede af dine kar indvendigt, hvor du kan se eventuelle urenheder, og hvor du muligvis får at vide, hvordan du kar-aldersmæssigt ligger i forhold til din biologiske alder, ja så er det pædagogisk og kan flytte nogle holdninger. Vores baggrund for de her skanninger er som sagt, at så uhyggeligt mange af dem, der bliver indlagt med en akut

Hver fjerde dansker over 40 år bærer intetanende rundt på forstadier til blodpropper, men 80 % af alle blodpropper kan undgås, når den rette forebyggelse startes i tide. Foto: Scan Stock Photo. blodprop, alligevel ville have ’klaret frisag”’ ved et traditionelt tjek hos egen læge. Også selvom de altså måske havde været der så sent som dagen før – simpelt hen fordi man ikke kan se ens egen situation, og fordi der ingen symptomer er, før det er for sent.” Helbredelse frem for forebyggelse CardioLabs overlæge, dr. med. Marie Louise Grønholdt, siger: ”Ideelt ville jeg foretrække, at alle fik tilbuddet om en skanning i 50-års alderen. Vi ved, at ældre mennesker som regel har lidt tegn på åreforkalkning, mens yngre mennesker under 40 år typisk meget lidt har. Samtidig ved vi, at selvom man kun er i fyrrene, motionerer, er slank, har normalt kolesterol og ikke ryger, kan man godt være på vej mod en blodprop – og det helt uden symptomer, før blodproppen rammer. Det er her skanning er genialt.” Men til trods for at det virker fornuftigt – også ud fra et samfundsøkonomisk perspektiv – afslog Sundhedsministeren og Sundhedsstyrelsen så sent som sidste år at støtte gratis skanninger. Dog med den tilføjelse, at ”hvis der kommer ny viden på området, så må vi se på det igen.” Tom Olesen siger: ”Overordnet kan du sige, at det er billigere at forebygge end at reparere, så regnestykket burde være indlysende. Derfor må jeg for nuværende desværre konstatere, at Danmark ikke ligefrem er kendetegnet ved forebyggelse – bortset fra skanning for brystog tarmkræft. Nej, man vil mærkeligt nok hellere bruge pengene på at bringe ventelisterne ned – altså de lister, hvor folk venter på at blive opereret, måske især fordi forebyggelsen totalt har manglet. Og det er da lidt grotesk.”

Årsager til åreforkalkning Der er adskillige faktorer, der er forbundet med øget risiko for udvikling af åreforkalkning, der på lægelatin kaldes aterosklerose: • Rygning. Ses meget ofte i sammenhæng med sygdommen, og i alle aldre nedsættes ens risiko markant ved rygestop • Mandligt køn. Mænd udvikler aterosklerotiske følgesygdomme ca. 10 år tidligere end kvinder • Arvelige forhold. Der er øget risiko, hvis åreforkalkning forekommer i familien • Manglende motion. Men selv ½ - 1 times daglig gang er forebyggende for åreforkalkning • Fedme

Åreforkalkning medfører forsnævring og tilstopning af kroppens pulsårer. Det giver et dårligt kredsløb og kan føre til hjertekrampe, blodprop i hjertet, slagtilfælde eller andre sygdomme, som skyldes dårligt kredsløb. Foto: Scandinavian Stock Photo.

• Øget kolesterol i blodet. særligt LDL-kolesterol er skadeligt • Diabetes (sukkersyge), type 1 og type 2 • Forhøjet blodtryk • Stress Kilde: www.sundhedsguiden.dk

ULYKKE

ARBEJDSSKADE ELLER FORSIKRINGSSAG ?

Det koster ikke noget at spørge - men det kan være dyrt at lade være!

Muligheden for erstatning kan være afgørende for både økonomien, fremtiden og familien. Vores advokater giver dig en gratis og grundig vurdering af, om der er grundlag for at gå videre med din sag. Hos KLA Personskade rådgiver vi udelukkende om personskadeerstatning, og det har vi gjort i mere end 17 år. KLA Personskade består af 28 engagerede mennesker, som alle har unikke kompetencer til glæde for dig.

Vi vil kæmpe for, at du får den erstatning, du er berettiget til!

FÅ EN GRATIS VURDERING AF DIN SAG

RING 70 30 10 14 www.personskade.dk En del af Advokatpartnerselskabet Kirk Larsen & Ascanius

Torvet 21 · DK-6700 Esbjerg · T: 70 30 10 14 · info@klapersonskade.dk

Kræft i mandlerne rammer fortrinsvis yngre mænd Tre ud af fire tilfælde af tonsil cancer eller mandelkræft rammer mænd, og hvis kræften skyldes HPV, er mændene ofte under 55 år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en kraftig stigning i HPV-relaterede mandelkræfttilfælde over hele den vestlige verden, samtidig med at ikke-HPV-relateret mandelkræft er på tilbagegang på grund af faldet i tobaks- og alkoholforbrug. Det er dog i Danmark stadigvæk kun piger, der tilbydes gratis vaccination mod HPVinfektion, mens andre lande som Schweiz og Østrig nu tilbyder begge køn beskyttelse mod forskellige HPV-kræfttyper, der kan være mange år om at manifestere sig. • Af Charlotte Søllner Hernø csh@raskmagasinet.dk

Piger er allerede gennem en årrække blevet tilbudt gratis vaccination mod HPV-virus som en del af børnevaccinationsprogrammet. Drengene er imidlertid endnu ikke omfattet, selv om andre lande allerede har vist vejen, idet også drenge rammes af kræftsygdomme foranlediget af virussen. HPV er en lumsk virus, som kan overleve i kroppen, uden at den kan påvises, så infektionen i cellerne bliver kronisk og dermed med tiden kan udvikle sygdom, fx når immunforsvaret bliver svækket på grund af alder eller anden sygdom. Har aldrig røget men fik alligevel kræft i mandlerne Et eksempel på en HPV-relateret kræftsygdom i vækst er tonsil cancer eller kræft i mandlerne, som det hedder på almindelig dansk. En af de efterhånden mange, der netop har haft kræft i mandlerne er Peter Johnsen, der er 55 år, smed, familiefar, Harley Davidson entusiast og som aldrig har røget. I november sidste år opdagede han en knude under kæben ved venstre side på halsen. Han tænkte, at det kunne være en tandbyld, men tandlægen meldte hus forbi og sendte han videre til lægen, som igen sendte ham videre til en øre-, næse- og halspecialist. ”Han stak en kanyle ind i halsen og tog en prøve,” fortæller Peter Johnsen. ”Han ville ringe til mig med svaret, men da jeg ikke lige var til at få fat på i løbet af dagen, gik der fire dage, hvor han vidste, hvad det var, mens jeg ikke vidste det.” Prøven viste, at der var celleforandringer og sandsynligvis kræft i knuden. Heldigvis røg Peter Johnsen hurtigt videre på sygehuset, hvor endnu en specialist undersøgte ham på samme måde. Handlingsplan og behandling gik i gang efter tre dage ”Det var kræft og så gik det ellers slag i slag,” forklarer Peter Johnsen. ”Dagen efter skulle alt undersøges, øjne, ører, hjertet, nyrerne – jamen, alt blev tjekket. Der blev lagt en handlingsplan og tre dage efter var jeg i behandling.” Behandlingen bestod af 33 dage med stråler, op til weekenden

HPV-relateret og ikke-HPV-relateret mandelkræft, som i overvejende grad rammer yngre mænd, behandles med strålebehandling, som gives i alt 33 eller 34 gange og der suppleres ofte med kemo. Modelfoto: Scandinavian Stock Photo.

stråler to gange om dagen, samt kemobehandling hver mandag. ”Det gik sådan set godt nok i 10-12 dage, men så kom smerterne. Jeg kunne slet ikke få noget ned i halsen. Det gjorde kampondt, hvorfor jeg fik 8 gram morfin om dagen. Jeg fik derfor lavet et hul i maven, for at jeg kunne få flydende kost den vej. Men jeg fik kvalme og kastede op. Jeg gav op og hældte det ud i vasken. Da behandlingen var overstået, havde jeg tabt mig 21 kilo,” siger Peter Johnsen og tilføjer lakonisk, at der nu også var noget at tage af, fordi han tidligere vejede mellem 106 og 108 kilo. Der er nu gået godt et halvt år, siden behandlingen blev overstået. Der er dog stadigt nogle gener i form af tandkød, der har trukket sig tilbage i undermunden, tørhed i halsen og manglende spytsekretion. Det betyder, at maden helst skal være lidt blød i det, som kartofler med sovs og medisterpølse. Dertil kommer træthed, som betyder, at Peter Johnsen endnu ikke efter et halvt år er fuldt arbejdsdygtig, men arbejder på deltid. Set i tilbageblik siger Peter Johnsen om behandlingsforløbet, der var så afsindigt smertefuldt, at han var ved at give op: ”Jeg tænkte undervejs på, om det var det værd.”

HPV-virus kan ligge skjult i årevis Ifølge professor Jan Blaakær, der er professor ved Institut for Klinisk Medicin, Aarhus Universitet og overlæge ved Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital, Skejby, er årsagen til, at forskerne er blevet klar over, at HPV-virus kan ligge skjult i kroppen i mange år, uden at man ved det, bl.a. forløb med patienter, der har været i immunosuppressiv behandling i forbindelse med knogletransplantationsbehandling, nyretransplantation m.v. Det har nemlig vist sig, at når immunforsvaret således holdes nede, kan en HPV-infektion pludseligt bryde ud.

14 14

HEALTH & REHAB

Første benamputerede rytter til Paris med Team Rynkeby 28-årige Daniel Kulonka fik som barn amputeret sit højre ben lige over knæet som følge af skinnebenskræft. I juli måned cyklede han som en del af velgørenhedscykelholdet Team Rynkeby til Paris for at indsamle penge til børn med kræft og deres familier via Børnecancerfonden. Daniel Kulonka er den første benamputerede rytter nogensinde på Team Rynkeby, og motivationen har været stor. Børnecancerfonden har nemlig givet ham mange gode oplevelser, da han selv var indlagt med kræft på Rigshospitalet. • Af Charlotte Søllner Hernø csh@raskmagasinet.dk

Fredag den 4. juli lød startskuddet til dette års Team Rynkebytur. I alt 1.200 ryttere på 26 lokale teams fra seks lande satte sig i sadlen med kurs mod Paris med et fælles mål – at indsamle penge til børn med kræft og deres familier via seks nationale børnecancerorganisationer. Feltet bestod af ministre, politikere, sangere, tv-værter og ganske almindelige, ukendte danskere, men i år var der særligt en deltager, der skilte sig ud. En kæmpe udfordring og et vanvittigt projekt 28-årige Daniel Kulonka fra Frederiksberg, som kører på Team Rynkeby Vordingborg, er den første benamputerede rytter nogensinde på Team Rynkeby. Som 6-årig fik han konstateret skinnebenskræft og fik amputeret sit højre ben lige over knæet. Da han i juli cyklede med Team Rynkeby til Paris, anvendte han en specielfremstillet cykelprotese fra Össur. ”Jeg har altid spillet fodbold, svømmet og klatret, men turen til Paris har været et vanvittigt projekt. Det har været en kæmpe udfordring, som jeg glædede mig rigtig meget til. Jeg besøgte i god tid forinden Össur, hvis produktudviklere har hjulpet med at sammensætte en protese, der er specialdesignet til at cykle og til mig. Indtil da trænede jeg med en protese, som bestod af et me-

Össur Össur er en af verdens førende medtechvirksomheder inden for udvikling og salg af ortopædiske hjælpemidler. Virksomhedens kernekompetencer ligger inden for anvendelsen af silikone og kulfiber til skinner, støtteprodukter, proteser og kompressionsbehandling. Fundamentet i virksomheden er specialistviden. Össur er særdeles kendt for sine proteser til sportsudøvere og har samlet en gruppe af førende eliteatleter på Team Össur. Fra Danmark deltager Daniel Wagner Jørgensen, som bl.a. har vundet bronze i længdespring ved De Paralympiske Lege i London i 2012. Össur har de senere år fokuseret meget på forskning og udvikling i proteser til dagligt brug. Nye produkter er blandt andet baseret på bionikteknologien, som muliggør en tæt efterligning af kroppens naturlige bevægelser. Power Knee-protesen som Daniel Kulonka anvender i dagligdagen er et eksempel på denne nye teknologi. Össur blev etableret i 1971 i Reykjavik, Island, hvor det globale hovedkontor fortsat ligger. Össur har siden 2009 været børsnoteret i Danmark. Læs mere på hjemmesiden www.ossur.com

Daniel Kulonka gennemførte turen på 1.200 km fra København til Paris som den første med kun et ben. Foto: Privatfoto. kanisk knæ og en kulfiberfod, og test hos Össur viste, at det var mit raske ben, som stod for 100 % af arbejdet på cyklen. Den nye cykelprotese har gjort det muligt bedre at kunne fordele arbejdet på begge ben og kan i perioder, hvor jeg virkelig træder til, stå for helt op til 37 % af benarbejdet”, siger Daniel Kulonka. Og 37 % er rigtig meget, når man stort set mangler det meste af sit ene ben. ”Jeg har kun 10 centimeter tilbage af mit lår,” forklarer Daniel. ”Jeg mangler derfor rigtigt mange muskler, som kan forplante kraft ned i benet. Men Össur har givet mig et ben til at køre med. Det viste sig, at mit knæled skulle flyttes højere op, så jeg kan forplante mere kraft ned i benet. Hos Össur gik der 15 ingeniører rundt og lavede beregninger. Hvis de ikke havde været ind over, var jeg ikke nået til Paris,” siger Daniel Kulonka med vægt i stemmen. Turen til Paris var hård men fantastisk Og til Paris på cykel, det kom han. ”Turen til Paris gik rigtig fint og vi ankom som planlagt den 11. juli. Men det var en hård tur. Det regnede i fire dage, det blæste og var rigtig koldt. Helt ned til 8 grader,” siger Daniel Kulonka. ”De første fire dage kørte vi i Danmark, Holland og Tyskland, hvor der er fladt terræn. Det går til gengæld op og ned i Belgien og Frankrig. Belgien var modbydeligt hårdt.” Daniel forklarer således, at den hårdeste del af turen var i Belgien,

HEALTH & REHAB Daniel Kulonka begyndte turen mod Paris fra Rigshospitalets hovedindgang fredag den 4. juli som en del af Team Rynkeby Vordingborg. Rytterne ankom til Paris fredag den 11. juli. Foto: NoGo Studio.

mange positive og gode ting fra mit eget forløb, som jeg dog ved, gik så godt, fordi det skete så tidligt i mit liv. Man ved, at man har det dårligt og bare vil være rask, men tænker ikke så meget mere over det.” Gode oplevelser på Rigshospitalet Da Daniel Kulonka som 6-årig fik konstateret kræft og amputeret sit højre ben lige over knæet, var han indlagt på Rigshospitalet. Samme sted som startskuddet til årets Team Rynkeby lød fredag den 4. juli. Sygdomsforløbet var hårdt, men Daniel Kulonka husker også tilbage på mange gode oplevelser. ”Børnecancerfonden har en stor stjerne hos mig. Da jeg var indlagt på Rigshospitalet, arrangerede det, som et par år senere blev til Børnecancerfonden, mange gode oplevelser for os kræftramte børn. Vi fik for eksempel besøg af Jørgen Clevin, som klippede med os. Vi besøgte også fodboldlandsholdet i træningslejren, og jeg kan huske, at vi kunne få besøg af en kok, som lavede vores yndlingsretter. Det er det jeg tænker tilbage på i dag, og jeg håber at jeg kan være med til at samle mange penge ind og støtte de kræftramte børn og deres familier via Børnecancerfonden,” siger Daniel Kulonka. Når Daniel Kulonka ikke træner til Team Rynkeby, arbejder han som ortopædist hos Sahva i København. Hans egne erfaringer som protesebruger giver ham en særdeles værdifuld indsigt, som han bruger, når han hjælper og vejleder andre amputerede.

Team Rynkeby Team Rynkeby er et international velgørenhedscykelhold, som siden 2002 har kørt til Paris for at indsamle penge til børn med kræft og deres familier. Sidste år indsamlede Team Rynkeby 23 mio. kr. i Danmark, Sverige og Finland. Resultatet af dette års indsamling vil blive offentliggjort den 20. september.

Daniel Kulonka bruger en Power Knee-protese i dagligdagen og har fået fremstillet en specialdesignet cykelprotese fra Össur, som på grund af sin særlige konstruktion giver mulighed for at træde godt til i pedalerne, her på en stejl strækning mod Paris. Foto: Privatfoto.

hvor Mur de Huy (muren i Huy) er en 128 meter høj bakke i den belgiske by Huy. Bakken er berømt, fordi den er en del af cykelløbet La Flèche Wallonne. Selvom Mur de Huy officielt regnes for at være 1.300 meter lang med en gennemsnitlig stigning på omkring 9,8 %, er selve ”muren” 800 meter fra Place St. Denis, som dermed stiger med cirka 13 % i gennemsnit. Omtrent halvvejs fra Place St. Denis ligger et enkelt sving, hvor den maksimale stigningsprocent når op på 26,5 %. ”Jeg har tænkt rigtig meget på de syge børn undervejs – det er jo derfor, at vi gør det her. Hver gang vi har siddet på en eller anden skodbakke og tænkt, at det hele var umuligt, så er der gået mange tanker til børnene, siger Daniel Kulonka. ”Men jeg kom igennem og kom til Paris. Det var fedt, da der stod 4.000 mennesker og ventede,” kommer det med begejstring. Skal du af sted igen med Team Rynkeby? ”Det kan jeg love dig for, at jeg skal. Det er en af de største oplevelser, jeg har haft. Og hvis jeg derudover kan være med til, at børnene kan få en tiltrængt ferie med deres familie eller en iPad, så vil jeg gøre, hvad jeg kan for dem. Selv kan jeg huske så

Ideen med Team Rynkeby begyndte, da 11 motionscykelryttere med tilknytning til den danske juiceproducent Rynkeby i 2002 kørte turen til Paris for at se afslutningen af Tour de France. Rytterne fik sponsorater hos Rynkeby og andre virksomheder, og overskuddet på 38.000 kr. blev givet til afdelingen for børnecancer på Odense Universitetshospital. Siden er pengene blevet givet til de lokale børnecancerforeninger, og i Danmark modtog Børnecancerfonden sidste år et rekordbeløb på 15,2 mio. kr. I år deltog der 1.200 ryttere i Team Rynkeby på i alt 26 lokale hold fra Danmark, Sverige, Finland, Norge, Færøerne og Australien. Alle ryttere cyklede til Paris, hvor de kørte over målstregen fredag den 11. juli. Fra Danmark deltog 16 hold i år. Daniel Kulonka på Team Rynkeby Vordingborg sammen med bl.a. direktør i Børnecancerfonden, Marianne Nielsen. Team Rynkeby Vordingborg begyndte turen mod Paris ved Rigshospitalets hovedindgang fredag 4. juli. Læs mere på hjemmesiden www.teamrynkeby.dk

Handicaphjælpen sammensætter teams, som opfylder alle brugerens krav og forventninger til dagligdagen.

P. P. Handicapservice sammensætter teams, som opfylder alle brugerens krav og forventninger til dagligdagen.

Mød os på stand E0007

Mød os på stand C2-019

15 15

HEALTH & REHAB

Rehabilitering spiller tæt Fra den 9. til den 11. september afvikles i Bella Center København Skandinaviens største fagmesse for hjælpemidler til mennesker med behov for god rehabilitering, typisk i forbindelse med et handicap af en eller anden karakter. Arrangøren er Dansk Rehab Gruppe, som i år sætter fokus på temaet ’Et Selvstændigt Liv’, og ny teknologi spiller en hovedrolle. • Af Lars Aksel Jakobsen laj@raskmagasinet.dk

Anno 2014 spiller udviklingen af nye og stadig flere sundheds- og velfærdsteknologier en voksende rolle. Derfor er de teknologiske produkter en naturlig del af Health & Rehab Scandinavia, hvor hovedtemaet ’Et Selvstændigt Liv’ er rettet mod netop social- og sundhedsområdet. Ønsket er at øge kvaliteten og trygheden for patienter og borgere, samtidig med, at ny teknologi øger effektiviteten og letter arbejdsbyrden for personalet, ligesom arbejdsmiljøet forbedres. Den vigtige innovationsproces ”Sundheds- og velfærdsteknologier er under konstant og hastig udvikling, og den dybere mening med fagmessen er da også at komme i direkte dialog med beslutningstagere, fagpersoner, in-

Foto: Vejlefjord Rehabiliteringscenter.

Rehabilitering via ny teknologi på Vejlefjord Vejlefjord Rehabiliteringscenter har gennem flere år arbejdet målrettet med at implementere brugen af neuromuskulær elektrisk stimulering (NMES) i rehabiliteringen af personer med nedsat fysisk funktion. Og det viser sig, at el-terapi kan bruges i genoptræning af en stor mængde skader i muskler og bevægeapparat. Forskning viser, at træning med elektrisk stimulering er særdeles effektivt i forhold til at genvinde muskelstyrke, og elektrisk stimulering er vidt udbredt i sportens verden. Ligeledes viser studier, at anvendelse af elektrisk stimulering i rehabilitering, har en god effekt. Derfor ser Vejlefjord Rehabiliteringscenter med rette den elektriske stimulering som en genvej til, at man hurtigst muligt opnår sit fulde potentiale. El-stimulation kan med god effekt benyttes i den fysioterapeutiske genoptræning af hånd- og armskader eller til behandling af lammelser eller nedsat styrke efter for eksempel hjerneskade eller operation. Elektrisk stimulering kan dog kun anvendes, hvis nerverne til musklerne fortsat fungerer. Hvis nerven er skåret over eller afklemt som ved for eksempel en diskusprolaps, vil det typisk ikke have en særlig god effekt. læs mere på www.vejlefjord.dk

teressenter og brugere, fordi der er dem, der er med til at præge den vigtige innovationsproces. Så hvis man er innovatør, forsker, en del af en netværksklynge eller noget helt fjerde, så er Health & Rehab det rette sted,” siger Dansk Rehab Gruppe. Vi har talt med Dansk Rehab Gruppes bestyrelsesmedlem, Troels Oliver Vilms Pedersen, som til daglig er centerchef hos Teknologisk Institut, der blandt andet udvikler, tester og implementerer hjælpemidler og velfærdsteknologi. Hvad angår øget selvhjulpenhed, kontrol i eget liv, rehabilitering og implementering af løsninger i daglig drift, siger han: ”Der sker virkelig meget på området. Mobile enheder med Apps såsom Tablets og Smartphones til struktur af dagligdagen, styring af omgivelserne og kommunikation såvel professionelt som socialt, er blot nogle af mange eksempler.” Troels O.V. Pedersen henviser blandt andet til Mobile Fitness, som er stiftet i 2005 som et spin-off fra Københavns Universitet. Visionen var og er stadig at udvikle et videnskabeligt dokumenteret digitalt sundhedsprogram. Her kan man hente viden til eksempelvis en sundere livsstil ved at teste sin sundhed og sin krops alder, man kan få unikke værktøjer til at nå sine mål med eksakt viden om vidt forskellige emner som kalorieforbrug og forbrænding, kost og motionsplan og rygestopprogram Endelig kan man følge sin udvikling og få løbende feedback. Hjælp til kognitive forstyrrelser Mobilize Me er et godkendt hjælpemiddel til personer med kognitive forstyrrelser som fx autisme, ADHD, downs syndrom og afasi. Over 20 kommuner har allerede godkendt og bevilliget Mobilize Me som en mérudgift og/eller et hjælpemiddel. Det kræver en individuel afprøvning og ansøgning, men der er stor velvilje fra sagsbehandlerne. Mobilize Me er et støtteværkstøj til iPad og tablet, som hjælper børn, unge og voksne med kognitive forstyrrelser med at visualisere hverdagens struktur ved hjælp af tidsmarkør og billeder. Flere års erfaring viser, at Mobilize Me styrker brugerens evne til at klare sig selv, modvirker stress og giver en gladere hverdag.

HEALTH & REHAB

sammen med teknologi Health & Rehab er Skandinaviens største fagmesse inden for social-, sundheds- og hjælpemiddelområdet og også i år finder man seneste nyt i forbindelse med hjælpemidler til nedsat hørelse. Foto: Scandinavian Stock Photo.

Mobilize Me lader et helt team af ressource personer hjælpe og samarbejde om én fælles indsats målrettet den enkelte elev/bruger. Ressourcepersoner bliver aktiveret, og strukturen følger brugeren gennem hverdagen. Erfaringerne viser, at motivationen og selvstændigheden stiger markant hos brugerne af Mobilize Me. Aktiviteter der før var svære at gennemføre, bliver pludselig mulige og en morgen, der før tog 60 minutter at komme igennem, tager nu under 30 minutter samtidig med at stress fjernes og glæden i hverdagen højnes. Firmaet e-mergency står bag software og konceptudviklingen til fremtidens trivselsskærm – carePlan, der gør den ældre borger mere selvhjulpen og giver plejepersonalet et værktøj, der letter deres arbejde. Via tablet’en kan borgeren se deres kalender med både private og fælles arrangementer, få påmindelser om begivenheder, videokalde med deres pårørende, vælge hvilken mad de ønsker og ikke mindst styre lys og varme i deres lejlighed – såkaldt homeautomation. Trivselsskærmen anvendes i dag i Gentofte, Aalborg, Odense, Roskilde og Ishøj Kommuner. Hjemmemonitorering og stemmestyret værelse Betyder den teknologiske udvikling, at egentlig fysisk lægekonsultation er ved at være en saga blot? ”Fysiske konsultationer vil bestå længe endnu, men en række konsultationer er også oplagte at flytte. Fx diagnosticering af ”simplere” sygdomme som kræver receptpligtig medicin. I fremtiden vil disse diagnosticeringer, udskrivning af recepter og udlevering af medicin endda kunne automatiseres helt og foregå uden involvering af læger i det hele taget, men i stedet ske gennem robotter, der genkender symptomer sikkert og udleverer medicin på stedet. Lidt i stil med pasfoto-automater,” siger Troels O.V. Pedersen. Omgivelseskontrol af især døre, vinduer, gardiner og lys har jo været i brug længe. Er der andre eksempler? ”Selv dagligdagens små opgaver kan være umulige, hvis man som følge af en skade har mistet førligheden. Til den gruppe mennesker er der opfundet en såkaldt kammertjener. Det er en computer, der hjælper bruger med mange ting, som vi andre tager for givet. Prøv eksempelvis at forestille dig, at du ikke kan åbne et vindue i din lejlighed, fordi du ikke kan nå det. Eller forestil dig, at du er afhængig af plejepersonale for at nå dit tøj på bøjlestangen. Til disse mennesker har firmaet Vikærgården opfundet ’de stemmestyrede værelser’. Med hjælp fra dem får man selvstændig

kontrol over de små dagligdags ting, og så kan man koncentrere sig om sin træning og blive klar til at komme hjem igen.” Flere robotter i fremtiden Hvad med spiserobotter og rengøringsrobotter i fremtiden? ”Denne type robotter vil begynde at vinde frem i stort tal om 5 – 10 år. De vil tømme opvaskemaskine, dække bord, hente ting i hele boligen, rydde op osv. Vi vil se dem både i det private hjem og på institutionerne. Præcis som det skete med støvsugerrobotterne.” Hvor langt er man i øjeblikket med udviklingen af ’Smart home’ med interaktion og central styring? ”Smart home teknologien modnes fortsat meget, men det er især på integration af sensorer og motorer i døre, gardiner osv. at udfordringen består. Faktisk er teknologien langt mere moden, end det umiddelbart forekommer. Det skyldes, at det er svært at få hul på et ellers lovende marked. I industrien kæmper man hårdt om at komme til at definere platforme og standarder på samme måde som det tidligere i perioder er lykkedes for Microsoft og Apple at være de facto standard på henholdsvis pc og smartphone styresystemer. Der er store interesser på spil,” slutter Troels O.V. Pedersen

Health & Rehab Scandinavia Messen finder sted i Bella center i København i dagene fra den 9. til den 11. september. Der er en metrostation lige til døren og gratis entré. Læs mere på www.health-rehab.dk

Når du søger en alternativ behandler, så vælg en behandler, der er medlem af

SAB stiller krav til sine medlemmer, og du får professionel, etisk og reel behandling samt veluddannede behandlere.

SAB har RAB-registrerede medlemmer www.sabnyt.dk eller ring til sekretariatet: tlf. 7020 7045 se behandlerliste på:

HEALTH & REHAB

”Handicappolitikken hænger ikke sammen” Det siger formanden for Danske Handicaporganisationer, Stig Langvad, som samtidig mener, at sammenhængs- effekten i den danske handicappolitik generelt er blevet ringere igennem de sidste 10 år. Og han taler på 330.000 medlemmers vegne, når han sammenligner den danske handicappolitik med en æbleplukker: ’Det må endelig ikke blive for svært – derfor er det kun de lavest hængende æbler, man rækker ud efter’. Fremover kræver formanden derfor større politisk ansvarlighed og mindre overfladiskhed.

• Af Lars Aksel Jakobsen laj@raskmagasinet.dk

”Jeg er ikke en sur gammel mand, men derimod en landsformand for en stor og alt for presset gruppe af mennesker med handicaps af forskellig karakter. I den stol skal jeg nok aldrig være helt tilfreds. Derimod skal jeg vise vejen og forvente, at de ansvarlige politikere og udøverne af det vedtagne har skarpt fokus på at løse problemerne bedst muligt. Derfor er det trist at måtte konstatere, at det samlede udkomme af den såkaldte sammenhængseffekt generelt er blevet ringere i de sidste ti år. Den væsentligste årsag er, at alt indenfor handicapområdet kun bliver gjort op i kroner og ører. Og ikke ud fra det faktum, at alle handicappede mennesker er unikke individer, som man ikke kan køre over en kam.” Det siger formanden for Danske Handicaporganisationer, Stig Langvad, hvis foreløbige status på dansk handicappolitik anno 2014 derfor lyder:

”I Danmark må man desværre erkende, at velfærdydelserne er ulige fordelt og at lovgivningen ikke sikrer en tilstrækkelig lighed på tværs af samfundet. Der er for eksempel tale om mere og mere brugerbetaling på hjælpemidler, som rammer skævt, og lovgivning, som kun imødekommer behov hos nogle med handicap. Andre efterlades uden nødvendig støtte, hvilket kan konstateres, når man kigger på målgruppen og Servicelovens egentlige intentioner med ledsagerordningen. Samtidig holdes nogle uden for det såkaldte normale samfund i form af botilbud, som minder om fortidens institutioner. Hver gang økonomien udfordres eller lovgivningen har mangler, så reduceres ganske enkelt mulighederne for at skabe et inkluderende samfund.” Nye store totalinstitutioner er igen på dagsordenen Stig Langvad uddyber: ”Hvis den, der søger om ledsagerordning for eksempel er udviklingshæmmet eller sindslidende, siger systemet per automatik: ’Her er en sag, hvor der kræves ganske særlige kompetencer ud

Motion og bevægelse er sundt - oplev det igen ! Få mere styrke i benene og bedre gang med LEMCO Bʼﬁt mini Prøv den i 14 dage!

Hælkappen på specialpedalerne sikrer, at fødderne ikke glider af - og da cyklen generelt er let at bruge, motiverer det til daglig brug.

Kr. 2.450,incl. moms

Få gratis personlig rådgivning på messen eller pr. telefon

3325 4002 Prøv den og andre hjælpemidler til træning på stand: C2 007

HJÆLPEMIDDELBASEN www.hmi-basen.dk

Find information om tusindvis af hjælpemidler i Danmarks største database på området

HEALTH & REHAB De danske kommuner etablerer mere og mere fjernt beliggende botilbud uden store muligheder for at bevæge sig ud i det omkringliggende samfund. Foto: Scandinavian Stock Photo. opstår en tilstand af ’dem og os’ og ’sådan nogle som dem’. Man udelukker nærmest på forhånd inklusion og fremmer i stedet segregering.”

fra diagnosen – og altså ikke ud fra behovet. Og når de mest udsatte mennesker med handicap visiteres til et botilbud, så risikerer de at blive visiteret til noget, der minder om de skrækkelige, gamle dage med store totalinstitutioner. Vi ser kommunerne etablere større og større fjernt beliggende botilbud, ofte med over 60 beboere, og med en yderst forskelligartet sammensætning af beboerne. Groft sagt et sted, hvor beboernes samlede behov ligesom dengang bliver varetaget inden for kollektivet/ institutionens lukkede kredsløb og dermed uden store muligheder for at bevæge sig ud i det omkringliggende samfund. Vi gør det ud fra ideen om rationel stordriftsfordel – nærmest i stil med en slags miniindustri. Men rammerne er institutionelle med faste mødetider og spisetider, og beboerne må ikke bestemme, hvornår de vil det eller det – især ikke, hvis der er ’ubalance’ i den øvre del af deres hoved. Det betyder i sidste ende, at der

Nej til svære løsninger Efter din mening lever Danmark altså ikke op til intentionerne om rimelige offentlige tilbud ved nedsat funktionsevne for at tilværelsen for handicappede kan normaliseres? ”Som sagt er der nogle med handicap, som er mere såkaldt normaliseret end andre. Det er oftest dem med de såkaldte fysiske handicap. Men selv denne gruppe er endnu ikke tilstrækkeligt inkluderet eller kompenseret. Andre grupper af mennesker med handicap er oftest endnu længere fra det inkluderende samfund og fra den rimelige lovgivning. Det virker som om, at det er meget vanskeligt at finde ud af, hvordan man indretter lovgivning bedst muligt på tværs af alle handicapgrupper. Derfor sammenligner jeg ofte den danske handicappolitik med en æbleplukker: ’Det må endelig ikke blive for svært – derfor er det kun de lavest hængende æbler, man rækker ud efter’. Som et forsøg på at sætte plaster på såret, bruger vi så i øjeblikket kontanthjælpen som støddæmper. Det bliver helt grotesk, når man behandler mennesker med et varigt handicap som alle andre. Som når man fx beslutter, at kontanthjælpen skal være forsørgelsesgrundlaget på lige fod med de borgere, der midlertidigt er ude af stand til at optjene til dagligdagens udgifter. Det er utroligt, at politikerne tilsyneladende har den opfattelse, at man kan eliminere et handicap med en økonomisk gulerod.” Handling kræver en plan Regeringen udsendte sidste efterår en længe ventet handlingsplan på handicapområdet. Om den sagde Stig Langvad blandt andet:

Reck Motomed Letto 2

Aktiv- Passiv træning til sengeliggende patienter.

Forbedre blodcirkulationen Forbedre peristaltikken Forkorter indlæggelsestiden Passiv træning = patienten trænes vha. motor Aktiv træning = patienten træner selv(uden motor) Besøg os på stand C2-030 HEALTH & REHAB SCANDINAVIA 9. - 11. september 2014 Bella Center - København

Kontakt vores kundeservice for yderligere information Tel: 4344 4200 • pt@proterapi.dk • www.proterapi.dk

HEALTH & REHAB ”Det er en handlingsplan, som giver mange lovende pejlemærker i forhold til, hvor den danske handicappolitik skal bevæge sig hen. De overordnede visioner for handlingsplanen passer fint ind i forhold til Handicapkonventionen, som heldigvis nu ratificeres fuldt ud med løftet om at fremsætte et beslutningsforslag i denne folketingssamling. Det store ønske fra handicaporganisationerne var en lovgivning, der forbyder diskrimination på baggrund af handicap. Det fik vi ikke, men vi har fået en anerkendelse fra regeringen om, at mennesker med handicap oplever diskrimination, og det tager regeringen fat på at bekæmpe på anden vis – effektivt, håber vi. Endelig er det godt at se, at der er en lang række konstruktive bidrag til en større inklusion i lokalsamfundet og respekt for befolkningens mangfoldighed, ligesom der er løfter om en større personlig autonomi og selvbestemmelse. Den tilgang rummer muligheder for nogle nye alliancer og indsatser.” Den brede pensel Knap et år senere er Stig Langvad noget mere nedtonet i sine udtalelser: ”Generelt indeholder handlingsplanen stadig gode intentioner, men nu må jeg nok tilføje, at der er malet med for bred pensel i planen – at den i virkeligheden svarer til blot at male fodpanelerne i et stort hus – og måske engang imellem med genbrug af maling. Bekymringen hos mennesker med handicap og dermed bekymringen hos mig er, at der ikke er en klar plan for opfølgning på de mange analyser og undersøgelser, som også er en del af handlingsplanen.” I artiklen skrev du også: ’Handlingsplanens mange analyser og undersøgelser er et særdeles godt tiltag.’ Men er disse tiltag blevet til konkrete resultater her et år senere? ”Dengang var jeg glad for intentionerne med undersøgelserne. Men jeg understregede dog, at de kunne risikere kun at give et øjebliksbillede, hvor der ikke blev sikret opfølgning på initiativerne. Der er foreløbig kommet en rapport, som viser, at der er en tydelig sammenhæng mellem handicap og sygdom, men at der samtidig og på trods alligevel er dårligere adgang til forebyggelse og behandling for disse mennesker. Og især er de udviklingshæmmede udsat. Det store MEN er derfor, hvad gør man så ved det? Mit gæt er, at holdningen lyder: Det bliver for

svært. Men overordnet mener jeg selvfølgelig, at det er vigtigt at sætte undersøgelserne i system og gentage dem for at sikre, at der rent faktisk sker en udvikling. Ny viden skal jo bruges til at sikre handling i retning af større lighed mellem mennesker med og uden handicap, og lukke de gab, der er i forhold til fuld og ligeværdig inklusion.” Kommunerne får for lang snor I forbindelse med udgivelsen af Handlingsplanen sidste år udtrykte Stig Langvad også sin glæde over en voksende forståelse hos politikerne for behovet for en indsats i forhold til kommunernes varetagelse af deres ansvar over for mennesker med handicap. Men er der så kommet en øget indsats i året, der er gået? ”Det kniber stadig med konkrete tiltag, som ikke kun er luftige politiske visioner. Samtidig er der nogle kommuner, der er svage på nogle område og stærke på andre. Man kan derfor ikke tale om en bestemt kommune som en slags sort plet på landkortet. Kommunerne havde inden udlægningen i forvejen mange forskelligartede pligter. Men på handicapområdet mangler kommunerne helt klart en iver efter større og mere ekspertise. Jeg tillader mig at håbe på et bedre samarbejde fremover imellem de danske kommuner – ja måske ligefrem et skandinavisk samarbejde på nogle meget specialiserede områder. Som det er nu, kan man sige, at de danske kommuner tror, at de er dygtigere end de rent faktisk har mulighed for at være. Det skaber en malplaceret selvtilfredshed på bekostning af borgerne, og det er min opfattelse, at kommunerne får for lang snor. Under alle omstændigheder tager det lang tid at få diverse projekter ud at rulle, fordi den retning, kommunerne har valgt, betyder at de hele tiden gør vejen for deres beslutninger og indsatser bredere. Men der er altså en grænse – kald det en blød rabat. Det er vigtigt med mere klare, politiske udmeldinger, som definerer rammerne for kommunernes selvbestemmelse.” Genbrug duer ikke Ved handlingsplanens fremkomst sagde du tillige, at den rummer elementer, som lugter af genbrug? ”Ja, her kunne man godt have ønsket sig nogle højere ambitioner, når man tager i betragtning, at erhvervsfrekvensen blandt mennesker med nogle handicap er helt nede på 44 procent i arbejde. Eller sagt på en anden måde: Ville du som borger uden et handicap acceptere en arbejdsløshedsprocent på 56 procent, selvom de 56 procent også omfatter de personer, der ikke har mulighed for at arbejde som følge af deres handicap? Helt tilbage i starten af 60’erne var det da også bedre med erhvervsfrekvensen, som dengang lå på 50 procent, og for fem-seks år siden toppede det foreløbigt med 56 procent i arbejde. Nu er vi helt nede på 44 procent. Indtil videre ønsker jeg at tro på politikernes velvilje. Men først skal de altså få øje på forskelligheden .Jeg forventer derfor mere konkrete initiativer i stedet for det genbrug, man har sat i gang. For afløseren for den 10-12 år gamle handlingsplan burde vel betyde højere ambitioner,” slutter en spørgende Stig Langvad.

Handicappolitisk handlingsplan Regeringen udgav sidste år ”Handicappolitisk handlingsplan 2013 – kort fortalt. Et samfund for alle”.

”I Danmark må man desværre erkende, at velfærdydelserne er ulige fordelt, og at lovgivningen ikke sikrer en tilstrækkelig lighed på tværs af samfundet,” siger Stig Langvad, der er formand for Danske Handicaporganisationer. Foto: Tina Enghoff.

I handlingsplanen er visionen formuleret: Regeringen ønsker et samfund, hvor børn, unge og voksne med handicap har samme muligheder for at udnytte deres potentiale og samme ansvar for eget liv som alle andre samfundsborgere. Læs hele handlingsplanen på www.sm.dk

ÉN SAMLET BPA-LØSNING

GØR DET LETTERE AT VÆRE ARBEJDSLEDER Samlet IT-løsning Timeregistrering Vagtplansmodul APV

Hjælp til det praktiske Rekruttering Fast rådgiver Vikarservice

MØD OS PÅ HEALTH & REHAB SCANDINAVIA 9. - 11. september 2014 – Bella Center – København

København

Aarhus

bhf@formidlingen.dk

tlf. 3634 7900

tlf. 7026 2709

formidlingen.dk

KONTAKT

tlf. 3634 7 900 eller e-ma il bpa@form idlingen.dk formidling en.dk

HEALTH & REHAB

Handicapliv er barsk Lovgivningen eller mangelen på samme, omgivelsernes fordomme og nedsat livskvalitet har altid været en fast del af hverdagen for Danmarks handicappede. Og tingenes tilstand har indtil videre kun udviklet sig fra at være helt uhyrlige til nogenlunde tålelige, fordi det at have en personlig hjælper, en kørestol og andre hjælpemidler til sin rådighed i sig selv ikke nødvendigvis er den perfekte løsning i et moderne samfund. Derfor er de handicappede stadig midt i historieskrivningen, som faktisk helt frem til 1700-tallet udelukkende var baseret på barmhjertighed fra familie, kirke og klostre.

ret til at indgå ægteskab! Det var først takket være fattiglovgivningen i henholdsvis 1799 og 1802-03 , at det første af mange små skridt på en lang vej mod anstændighed overfor de handicappede blev taget. Det skete med indførelsen af en kommunal forsørgelsesforpligtelse over for alle uden evne til selvforsørgelse. Men vel at mærke kun til personer, hvis forsørgelse ikke allerede påhvilede andre. Samtidig påtog den danske stat sig i løbet af 1800-tallet stadig flere forskelligartede opgaver, forstået på den måde, at den nu ikke længere kun havde ansvaret for at håndhæve lov og ret, men også skulle danne rammen om den enkelte borgers liv fra fødsel til død.

Funktionsnedsættelser i tal WHO konkluderer i deres World Report on Disability (2011), at ca. 15 % af verdens befolkning lever med et handicap. SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd har i 2008 forsøgt at opgøre antallet i Danmark således:

• Af Lars Aksel Jakobsen laj@raskmagasinet.dk

Helt frem til 1700-tallet var kronisk syge og handicappede enten overladt til sig selv eller i bedste fald henvist til hjælp fra familie, kirke og klostre. For dengang var det kun i et yderst begrænset omfang, at der eksisterede plejestiftelser under fattigvæsenet, hvor der var mulighed for et beskedent ophold og pleje. Og konsekvensen af at modtage fattighjælp var i øvrigt tab af helt centrale borgerlige rettigheder som for eksempel stemmeret og

Center for Hjerneskade

Kender du

Slut med ømme fødder

N Y H E D E R

ARCOPEDICO skoens unikke design bevirker

en tilpasning til foden, så skoen støtter og ikke strammer om foden. -

at kroppens vægt fordeles ligeligt over hele fodsålen, så ingen områder belastes unødvendigt.

en korrekt gangafvikling og kropsholdning, hvorved fødder, ben, lænd og ryg aflastes, så ømhed og træthed minimeres. Nærmeste Arcopedico forhandler anvises på tlf.: 47 98 15 33

”Af de godt 3,5 mio. mennesker i landet i gruppen 16-64 år anslår undersøgelsen, at 90.000 har funktionsnedsættelse på ben som største handicap, 63.000 på arme, 107.000 på hænder, 30.000 på syn, 50.000 på hørelse, 46.000 på adfærd og 187.000 på intellekt. I en del tilfælde er der imidlertid tale om mindre grader af funktionsnedsættelse, det gælder især intellekt. ”

e-mail: info@arcopedico.dk

se mere på www.arcopedico.dk

Specialiseret træning efter hjerneskade FYSISK TRÆNING  Gang, styrke, balance og kondition KOGNITIV TRÆNING  Koncentration og opmærksomhed  Hukommelse  Planlægning og systematik SPROGTRÆNING  Evnen til at tale og forstå hvad andre siger

Center for Hjerneskade - ww.cfh.ku.dk

Amagerfælledvej 56 A, 2300 Kbh. Tlf. 35 32 90 06

HEALTH & REHAB

Danmarkshistorie Storstilet anstaltsbyggeri i 1800-tallet Beslutningen betød, at der inden for socialforsorgen skete en opsplitning og en udskillelse af de grupper, der indtil da havde delt skæbne under fattigvæsenet. Som en direkte følge heraf blev der i 1800-tallet indledt et storstilet statsligt og kommunalt anstaltsbyggeri. Byggeriet blev opdelt efter, hvilke grupper der skulle forsørges. Derfor blev der eksempelvis oprettet kommunale børne- og opdragelseshjem for børn og unge, der ikke kunne indrette sig efter tidens love og moral, ligesom flere behandlings- og helbredsanstalter skød frem. Og det var i kølvandet på netop disse

Ifølge handicapkonventionens artikel 19. skal mennesker med handicap have mulighed for selv at vælge, hvor og med hvem man vil bo. Foto: Scandinavian Stock Photo.

anstalter, at tanken om en egentlig revalidering så dagens lys: Sindslidende blev anbragt på sindssygehospitaler med egentlig psykiatrisk behandling, og invaliderede skulle under institutionel behandling og optræning. Spiren til en egentlig handicappolitik var lagt. I 1920 vedtoges med Blindeloven mulighed for fattighjælp uden fattighjælpsvirkninger for - som man udtrykte det – ”abnorme personer: blinde, døvstumme, idioter, sindssyge, epileptikere, vanføre, lemlæstede, tuberkuløse, skrofuløse, lupuspatienter, stammende, andre talelidende samt ganespaltepatienter.” Hjælpen bestod i anbringelse på en anstalt. Blinde kunne dog modtage hjælpen uden at blive anbragt på en anstalt. Ved revisionen af lovene om offentlig forsørgelse i 1933, også kaldet Steinckes socialreform, var det yderligere et skridt i den rigtige retning, at begrebet særforsorg blev indført, for nu blev det lovfæstet, at staten skulle have ansvaret for og bære udgifterne til hjælp til personer med særligt alvorlige og oftest varige handicap. Det hører dog med til historien, at næsten alle disse grupper i forvejen var blevet støttet af hjælpeforanstaltninger oprettet på privat initiativ. Og da disse foranstaltninger for manges vedkommende i forvejen havde fået statsstøtte, var der i virkeligheden tale om, at hjælpen nu fik det officielle blå stempel. Efter Bistandslovens ikrafttræden i 1976 blev særforsorgen decentraliseret og udlagt til amtskommuner og kommuner. Og efter strukturreformen i 2007 er det kommunerne alene, der varetager opgaverne omkring handicappede. Det store spørgsmål er så, om decentraliseringen kan siges at være lykkedes.

Vigi’Fall byCarePartner Vigi´Fall er den første fuldautomatiske faldalarm, der registrerer alle typer af fald. Den patenterede teknologi giver tryghed og sikkerhed for både ældre derhjemme og på plejehjemmet, hos plejepersonalet og de pårørende. Vigi´Fall er udviklet, testet og fremstillet af det franske ﬁrma Vigilio.

Vigi´Fall er ny på verdensmarkedet medio 2013 og anvendes allerede nu i stor stil i bl.a. den franske plejehjemssektor. I Norden forhandles Vigi´Fall eksklusivt af CarePartner. Et søsterselskab til TopPartners, der har 13 års erfaring indenfor plejesektoren.

Healingsmassage Grundkursus 10. - 14. sept. eller 12. - 16. nov. Du lærer den grundlæggende healingsmassage, så du efter kurset kan give en god afspændende massage til familie og venner. Og får en større viden om og erfaring med, hvordan krop og psyke hænger sammen.

To-årig RAB godkendt uddannelse Har du lyst til at arbejde professionelt med healingsmassage og samtaleterapi, kan du gå videre på vore fortsætterkurser og den to-årige uddannelse. På de 1.000 timer uddannelsen varer, får du et virkeligt grundigt kendskab til massagen og samtalen som terapeutisk redskab. Du lærer en lang række gode teknikker til at støtte andre og får samtidig lejlighed til selv at indgå i en dyb udviklingsproces. Kildens uddannelse er RAB-godkendt, så du kan blive Registreret Alternativ Behandler i både Healingsmassage og Samtaleterapi efter Sundhedsstyrelsens regler når du har gennemført uddannelsen.

Massiv satsning på specialudviklede it-løsninger og nye redskaber og dynamisk håndtering af vidensdeling karakteriserer BHF’s nye it-system. Foto: Scandinavian Stock Photo.

Mød fremtiden Kom og oplev den nye, store IT-satsning fra Danmarks største private leverandør af serviceydelser til borgere med særlige behov. • Af Charlotte Søllner Hernø csh@raskmagasinet.dk

Der er investeret tusinder af arbejdstimer og millioner af kroner i Bruger - Hjælper Formidlingens (BHF) nye IT-system, der vil gøre en række praktiske gøremål betydeligt lettere, både for borgere med særlige behov og deres hjælpere. Systemet vil blive præsenteret på messen Health & Rehab Scandinavia, der foregår den 9. til 11. september i Bella Center i København, og direktør for BHF Daniel Sten Andersen glæder sig: “Med den her IT-løsning er vi i dén grad på forkant med udviklingen. Det handler om at gøre det så nemt og bekvemt som overhovedet muligt, både for vores brugere og vores hjælpere,” siger han.

Basic One fra 975,-

Den gode ramme Systemet indeholder blandt andet et særligt vagtplansmodul, der gør det betydeligt lettere at undgå problemer omkring sygdom, ferier, rejser med videre. Samtidigt sikrer det borgeren mere kontrol over, hvem der kommer og hjælper og hvornår. En anden vigtig funktion er et modul, som gør det nemt og bekvemt for brugeren og dennes hjælpere at udarbejde en arbejdspladsvurdering, en såkaldt APV. “Vi leverer ikke livskvalitet, som vi plejer at sige i BHF. Vi leverer gode rammer for det, og det nye IT-system er en klar brik i den gode ramme”, siger Daniel Sten Andersen.

Mød BHF i Bella Center

Med deluxe hovedstøtte, side armstøtter, armhylde og ansigtshul og transporttaske. Vælg mellem 71, 66 og 55 cm bredde. Pris inkl. moms. Ring efter brochure: 70 400 614 eller besøg os på www.kilden.dk

Kilden, Søndermarksvej 14, 2500 Valby.

Health & Rehab Scandinavia foregår i Bella Center den 9.-11. september fra kl. 9-17, og man kan møde Bruger - Hjælper Formidlingen, deltage i diverse konkurrencer, møde medlemmer af BHF’s rådgivende Borgerpanel, og samtidigt opleve det nye IT-system på stand nummer 2, som ligger lige ved indgangen. Der er gratis entré med tilmelding på messens hjemmeside www.health-rehab.com. For spørgs-mål eller yderligere kommentarer kontakt venligst direktør Daniel Sten Andersen på telefon 2149 5924 eller via mail til dsa@formidlingen.dk

HEALTH & REHAB

Banebrydende faldalarm nu i Danmark Det danske firma Carepartner har netop fået eneforhandling i Norden af en fransk opfindelse – en faldalarm, som registrerer, hvilken type fald, borgeren har været ude for, og derefter automatisk sender et opkald til hjemmeplejen eller callcenteret. På den måde undgås opkald, som ikke er livstruende. • Af Lars Aksel Jakobsen · laj@raskmagasinet.dk

”Mange ældre er i dag udstyret med en tryghedsalarm. Hvis de falder, skal de trykke på en knap, som ringer op til alarmcentral eller plejegruppe for at tale med dem, hvorefter der bliver sendt hjælp af sted. Vores nye faldalarm Vigi´Fall, som er opfundet og udviklet af det franske firma Vigilio, er den første af sin art på verdensmarkedet. Den er fuldautomatisk og skal i modsætning til andre

Carepartner Foruden den fuldautomatiske faldalarm, Vigi´Fall, forhandler Carepartner blandt andet inkontinens tekstiler, sølvbandage til patienter med børneeksem og psoriasis, mobile håndgreb med vakuumsugekopper og GPS ur/tracker med GEO-fench til demente. Læs mere på www.carepartner.dk

I Frankrig har producenten af Vigi´Fall fået guldmedalje for årets mest innovative produkt. Og Carepartner har nu søgt om at blive nomineret til den lignende pris på Healt & Rehab Scandinavia, fortæller Pia Larsen. tryghedsalarmer ikke aktiveres manuelt.” Det fortæller Pia Larsen, som er uddannet sygeplejerske og ejer firmaet Carepartner, der er specialiseret i ny, innovativ og intelligent teknologi indenfor health care, og som nu har fået eneforhandlingen på Vigi´Fall i hele Norden. ”Det nye ved Vigi´Fall alarmen er, at den selv registrerer, hvilken type fald, borgeren har været ude for, og derefter automatisk sender et opkald til hjemmeplejen, som så kan tale med borgeren. Vigtigheden heraf understreges af internationale undersøgelser, som viser, at omfanget af følgesygdomme efter faldulykker er direkte afhængig af, hvor længe borgeren har ligget på gulvet efter et fald. Efter en time stiger dødsrisikoen markant. Disse fakta skal samtidig ses i lyset af, at helt op til 80 procent af alle tryghedskald i virkeligheden er såkaldte ’sociale opkald’, hvor det for borgeren handler om et ønske om social kontakt, og at der altså ikke er tale om en nødsituation.” Pia Larsen slutter:”I fremtiden vil der være et behov for og et ønske om mere service for færre penge. Husk på, at et sygehusophold koster 15.000 kroner om dagen samtidig med, at alle bestræbelser går i retning af at gøre ældre borgere mere selvhjulpne. Og meget gerne i eget hjem.”

NATURLIG LINDRING AF FYSISKE SMERTER

Gør din hverdag bedre med velvære for hele kroppen Biofreeze ®

-eﬀektiv smertelindring for aktive i alle aldre

CE-mærket Medical Device

Knas med nakken? YourCare Body puden Anbefales som afslapningsog aﬂastningspude. For gravide og ammende, urolige personer, og ved længerevarende sengeleje

Veludhvilet? Sover du godt? ▪ Fås i 6 varianter ▪ Minder om en alm. hovedpude ▪ Kan bruges af hele familien ▪ Åndbare, allergivenlige ﬁbre ▪ Vaskbar og anti-støvmidebehandlet betræk/Microstop

For yderligere information: YourCare · Skovsgaard Agentur ApS · Tlf. 8654 0058 · info@yourcare.dk · www.yourcare.dk 2013-85_YC_RASK_180X135mm_3pro.indd 1

19/12/13 15.16

HEALTH & REHAB

Jeg overgiver mig ikke En personlig beretning om at kæmpe for anerkendelse af invaliderende sygdom Ebba er en energisk og livsglad kvinde med et stort socialt netværk, og hun elsker at rejse. Først i efteråret valgte hun at lægge en lang, aktiv karriere som selvstændig psykoterapeut i både Danmark og England bag sig. Men en læges manglende anerkendelse af hendes kroniske sygdom, knogleskørhed, havde nær kostet hende jobbet og sendt hende i plejebolig. • Af Charlotte Søllner Hernø csh@raskmagasinet.dk

”Det værste var, at jeg ikke blevet taget alvorligt. Det havde næsten kostet mig jobbet som selvstændig psykoterapeut, hvor jeg tilbragte halvdelen af året i England og rejste derover hver tredje måned,” fortæller 70-årige Ebba From. For ti år siden fik hun mistanke om knogleskørhed eller osteoporose, som omkring 300.000 danskere lider af, men hun fik først en egentlig diagnose fem år senere. ”Både min mor og mormor havde knogleskørhed, og da jeg selv gik tidligt i overgangsalderen, fik jeg mistanke om, at jeg kunne være i risikogruppen for også at få sygdommen. Jeg gik til min læge, som udskrev et præparat mod knogleskørhed, men en knoglescanning kunne der ikke blive tale om. Jeg blev altså sat i behandling uden en egentlig diagnose,” forklarer Ebba.

Selvhjulpen på Badeværelset. Kombination af Wellness og Care produkt. HS 130 K – Hæve/Sænkesystem udviklet og produceret i Danmark af SmartHome. Kombiner HS 130 K med Wellness produktet fra Geberit AquaClean 8000 UP som er et komplet vaske/tørre toilet og opnå herved bedre hygiejne, komfort og øget selvhjulpenhed.

Ebba From har det i dag godt, men det skyldes alene hendes stædighed og skift af læge, at hun kom i behandling for knogleskørhed, der kan ende med at være stærkt invaliderende. Foto: Privatfoto. Et liv i evig angst Den manglende diagnose skulle vise sig at have store konsekvenser for Ebba. Hun fik flere og flere symptomer og blev gradvist mindre mobil. ”Efterhånden kom symptomerne væltende. Eksempelvis fik jeg pludselig en voldsom smerte i ryggen, mens jeg underviste i England. Det viste sig at være et sammenfald i ryggen, der kom som lyn fra en klar himmel. Behandlingen, jeg havde fået fra min læge, virkede ikke, og jeg levede i evig angst for at få et nyt sammenfald. I løbet af de fem år, der gik, inden jeg fik den rigtige behandling, blev jeg 7 cm kortere,” fortæller Ebba. Sammenfaldene i ryggen og de store smerter, der fulgte med, gjorde at Ebba ikke længere kunne løfte sine små børnebørn. Haven måtte hun lade gro og selv dagligdagsting som madlavning og indkøb blev næsten uoverkommelige opgaver. Til sidst kunne hun knap løfte en gryde. Og den ellers så livsglade og

Hjælpemidler ved osteoporose Når man har osteoporose er det vigtigt, at man i alle daglige aktiviteter undgår foroverbøjning og rotation af ryggen, for at nedsætte risikoen for at få nye sammenfald. Ryggen skal holdes så lige som muligt, for at de enkelte ryghvirvler kan få en jævn belastning. I stedet for at lave en foroverbøjning af ryggen, skal man bøje i hofte og knæ. Nogle personer kan have svært ved at bøje i hofte og knæ, fx på grund af slidgigt. For at kunne klare de daglige funktioner, kan det derfor være nødvendigt at bruge hjælpemidler.

SmartHome rådgiver dig til den bedste helhedsløsning i badeværelset. Stort erfaringsgrundlag med løsninger til såvel private kunder og kommuner. Kontakt os for yderligere infornation. SmartHome ApS. Messingvej 33, 8940 Randers SV Tlf: 22 47 22 44 Mail: smarthome@smarthome.dk Web: www.smarthome.dk

Ifølge Lov om Social Service, § 112 om hjælpemidler og § 113 om forbrugsgoder er der forskellige muligheder for at få tilskud til hjælpemidler. Men da der i disse år sker en en stramning af hjælpemiddelbegrebet, kan det betyde, at man bliver henvist til at købe hjælpemidlet selv. Det anbefales, at man kontakter kommunens hjælpemiddelafdeling for at høre om, hvordan mulighederne er i egen kommune. Kilde: Osteoporoseforeningen, www.osteoporose-f.dk

HEALTH & REHAB Hvad er knogleskørhed? • Knogleskørhed kaldes også osteoporose, der betyder ’porøse knogler’ • Knogleskørhed er en knoglesygdom, der nedsætter kroppens knoglemasse og -styrke i en grad, så man risikerer knoglebrud ved selv beskedne belastninger • Knoglebrud pga. knogleskørhed rammer hyppigst håndled, ryghvirvler og lårbenshalsen. Men en person, der har knogleskørhed får også lettere brud andre steder end personer uden knogleskørhed • Knogleskørhed vil oftest være helt uden symptomer og dermed ”usynlig”, indtil der udvikles knoglebrud, som fremkalder smerter Hvem får knogleskørhed? • Sundhedsstyrelsen skønner, at ca. 300.000 danskere har knogleskørhed. En præcis opgørelse findes ikke i Danmark • Sygdommen rammer primært kvinder over 50 år, men forekomsten blandt mænd er stigende. Den samlede forekomst på verdensplan er også stigende Hvorfor får man knogleskørhed? F lere faktorer kan øge knogletabet og mindske knoglemassen tidligere end normalt, bl.a.: • Knogleskørhed i familien • Stort forbrug af alkohol • Rygning • Inaktivitet • Utilstrækkelig kalk og D-vitamin i kosten Hvordan behandler man knogleskørhed? • Den grundlæggende behandling af knogleskørhed foregår med lægemidler, som begrænser eller stopper tabet af knoglevæv • Lægemidlet Forsteo hjælper som den eneste behandling på markedet med at genopbygge knoglerne. Foresteo er godkendt til behandling i op til 2 år Kilder: Gigtforeningen, http://www.gigtforeningen.dk/ viden+om+gigt/diagnoser/osteoporose og Osteoporoseforeningen, http://osteoporose-f.dk/om-osteoporose/havd-erosteoporose.html

aktive kvinde, måtte trække sig fra sociale sammenhænge og blev mere og mere isoleret. Ebbas sammenfald i ryggen skyldtes, at hun fik et brud på knoglerne. Knogleskørhed nedsætter nemlig knoglemassen og –styrken i en grad, så man risikerer knoglebrud selv ved små belastninger. Behandling gav livsglæden tilbage – og igen en fremtid ”Min største skræk var at få en pukkel på ryggen og ikke længere kunne kigge op på himlen. Så jeg skiftede læge og fik konstateret to sammenfald i ryggen. Her bankede jeg i bordet og krævede at få den behandling, jeg var berettiget til. Efter fem års kamp kom jeg så endelig til en specialist, der ikke tøvede med at udskrive medicinen til mig – heldigvis,” sukker Ebba. ”Jeg begyndte på behandlingen, Forsteo, der hjælper med at genopbygge knoglerne – og derfor er min ryg helt rank i dag,” forklarer Ebba, hvis knogletæthed er steget med 12 %, siden hun kom i behandling. Behandlingen gav Ebba livsglæden tilbage. Tidligere var fremtidsperspektivet en indlæggelse på sygehuset, når knogleskørheden blev så slem, at hendes ribben ville komme til at skrabe mod hendes hofteben. En hospitalsseng og morfin var alt, hendes læge kunne tilbyde hende. Nu kan hun i stedet gå i haven igen og opretholde sit aktive liv. ”Det har gjort en verden af forskel. Jeg har jo fået energien og livskraften igen. Mine fremtidsudsigter var meget dystre, og jeg levede i konstant frygt. Det er væk nu,” smiler Ebba.

Efter behandling med medicin, der hjælper med at genopbygge knoglerne, er Ebba Froms ryg i dag blevet helt rank, og hendes knogletæthed er steget med 12 %, siden hun kom i behandling. Foto: Privatfoto.

Kursen er sat mod NYT liv og NYT humør! Et ophold på Vejlefjord Rehabilitering giver dig n tværfaglig behandlingsplan – tilpasset dine ønsker og behov n rådgivning, viden, støtte og vejledning n kompetent pleje og trygge rammer døgnet rundt

Smukke omgivelser og moderne faciliteter n Neurorehabilitering til unge, voksne og ældre n Rehabilitering efter operation eller længere tids sygdom n Rehabilitering efter kræftforløb n Hjerterehabilitering n Ambulant behandling n Kortere og længerevarende ophold

Bestil ophold på 7682

Mød os på Health & Rehab messen 9.-11. september VIND GAVEKORT!

3333

Sanatorievej 27b | DK-7140 Stouby | Tel. +45 7682 3333 sekretariatet@vejlefjord.dk | www.vejlefjord.dk

HEALTH & REHAB

Helle Frederiksen er en af verdens bedste kvindelige triatleter – og så har hun gennem flere år været hun fast klient hos osteopat Claudio Colombi, efter at hun i 2007 fik diagnosticeret en diskusprolaps i ryggen. Foto: Danske Osteopater

Osteopati eller manuel medicin

- afhjælper smerter i ryg og lænd

Tre ud af fire danskere kender til smerter i ryggen og lænden, og for cirka hver femte er smerterne blevet kroniske. Der betyder ofte et højt medicinforbrug og i værste tilfælde kan det ende med en operation. Den statistik vil Danske Osteopater gerne være med til at lave om på – for kroppen er oftest i stand til at helbrede sig selv. • Af Bibi Kirkegaard redaktion@raskmagasinet.dk

Rygsmerter er en folkesygdom i Danmark – det er ikke en nyhed. Det er heller ikke en nyhed, at osteopati er en behandlingsform med særdeles gode resultater i kampen mod at blive smerterne kvit. Der er stadig bare alt for få danskere, der kender til de muligheder, der er med osteopati, oplever foreningen Danske Osteopater. Er du rygpatient kender du sikkert alt til at have prøvet en lang række behandlingsformer, som har dæmpet symptomerne i kortere eller længere tid. Mange oplever dog, at smerterne vender tilbage igen, og så går jagten ind på nye muligheder, fx osteopati. Behandling med osteopati har mere end 120 år på bagen. Den amerikanske læge Dr. Andrew Still udviklede behandlingsformen for at redde sine børn fra meningitis, da de ikke responderede på den daværende medicin. Behandlingen tager udgangspunkt i kroppens struktur og funktion og dens evne til at helbrede sig selv. Behandlingsformen er udbredt og godkendt i flere europæiske lande, bl.a. England, Frankrig, Schweiz, Italien, Holland, Norge m.fl. I USA er osteopati en del af medicinstudiet, og i Norge er osteopatuddannelsen fra 2014 blevet godkendt som en selvstændig SU-berettiget uddannelse, mens osteopati stadig her i landet bliver betragtet som alternativ behandling. En osteopat i Danmark er uddannet læge, fysioterapeut eller kiropraktor og har derefter taget en 5-årig uddannelse til osteopat.

Kroppen hjælpes til at behandle sig selv Claudio Colombi har arbejdet som osteopat i mere end 20 år. Han møder rigtig mange på sin klinik i Farum nord for København. For manges vedkommende har de på det nærmeste accepteret, at de skal leve med deres rygsmerter resten af livet – med piller som eneste lindring. Men sådan behøver det ikke at være. Hvis man finder frem til årsagen til smerten i stedet for kun at behandle symptomet, kan man komme langt tættere på et smertefrit liv. Og det er netop det en osteopat er specialiseret i. ”Rygproblemer skal tages meget alvorligt. Men hvis man ikke behandler årsagen, er det jo helt naturligt, at smerten kommer tilbage. Den osteopatiske tankegang er, at vi arbejder med at fjerne de blokeringer, der fastholder smerten. En blokering, der kan sidde et helt andet sted i kroppen. På den måde bliver kroppen hjulpet til at helbrede sig selv – osteopatien sætter bare processen i gang,” siger Claudio Colombi, der er formand for Danske Osteopater. Bevægelighed, bevægelighed, bevægelighed Rygsmerter kan have mange forskellige årsager. Måske har du gennem længere tid har haft en forkert arbejdsstilling, måske har du lavet et forkert løft. Smerterne kan også være symptomer på et fald i barndommen, som har lavet en nærmest usynlig skade, men som over en årrække har givet en skævhed i kroppen. Uanset, hvad der har givet dig smerten, så skaber denne form for ubalancer oftest en blokering, som over tid kan forplante sig

HEALTH & REHAB til andre dele af kroppen, fordi blokeringen forhindrer kroppens naturlige bevægelighed. Og det er netop essensen i osteopati. En osteopatisk behandling tager udgangspunkt i, at kroppen er skabt til at bevæge sig. Derfor er det vigtigt at skabe balance mellem knogler, muskler, sener og nervesystem, forklarer Claudio Colombi, der har klienter, som både kommer hele vejen fra Jylland og fra udlandet for at få en behandling. ”Hvis et leds bevægelighed ændrer sig, kan bindevævet rundt om skaden blive belastet. Det kan betyde, at der ophobes affaldsstoffer, og at ilt og næring til muskler og led nedsættes med smerter til følge. Fx kan smerter i lænden og den nederste del af ryggen stamme fra en skævhed i hoften, som har fået dig til at bevæge dig uhensigtsmæssigt skævt. Og så er det jo i første omgang hoften, vi skal behandle – ikke lænden eller ryggen. Som osteopat bruger jeg derfor meget tid på at bestemme årsagen og arbejder så med at genskabe en sund blodgennemstrømning til det skadede område, så kroppen kan gå i gang med at genopbygge sin naturlige bevægelighed igen. På den måde er chancen for at mindske smerterne betragteligt fremadrettet meget stor.” Hvis din krop var en bil Osteopati kaldes også manuel medicin, fordi en osteopat alene ved at bruge sine hænder stiller diagnose, lindrer smerter og fjerner de blokeringer, der generer og plager din krop og nedsætter din bevægelighed og udfoldelsesmulighed. Selve behandlingen foregår primært gennem manipulation, tryk og stræk. Ved f.eks. at bearbejde bindevævet og de bløde strukturer som nerver, sener og muskler omkring det sted, hvor årsagen sidder. ”Udgangspunktet er selvfølgelig, at vi skal passe på vores krop, og har den gennem mange år været udsat for spændinger og blokeringer, så skal man altid huske at være realistisk i forhold til resultatet. For selv om vi ofte oplever, at vi skaber små mirakler med vores behandling, så er der ingen garanti for, at du, hvis du har haft problemer med ryggen i mange år, pludselig selv kan løfte rundt på sofaen igen,” siger Claudio Colombi. ”Tænk på din krop som en bil, du har haft helt fra ny. Hvis du ikke har sørget for at vedligeholde den, så er det svært at forvandle den til noget, der minder om en Porsche igen. Men med hjælp fra en god mekaniker, er det muligt, at den kan blive en godt kørende BMW. Sådan er det også med osteopati.”

Foto: Danske Osteopater

Osteopati er en vigtig nøgle i min sportskarriere Helle Frederiksen er en af verdens bedste kvindelige triatleter – og så har hun gennem flere år været fast klient hos osteopat Claudio Colombi, efter at hun i 2007 fik diagnosticeret en diskusprolaps i ryggen. Det kom som et chok for den dengang kun 26-årige sportskvinde. ”Jeg havde kun været i triatlonsporten to år, og var slet ikke klar til at lægge min karriere på hylden. De fleste læger og fysioterapeuter havde givet op, men da jeg kom til Claudio, tog han det meget afslappet. Han var slet ikke i tvivl om, at han kunne ”Rygproblemer skal tages meget alvorligt. Men hvis man ikke behandler årsagen, er det jo helt naturligt, at smerten kommer tilbage. Den osteopatiske tankegang er, at vi arbejder med at fjerne de blokeringer, der fastholder smerten. En blokering, der kan sidde et helt andet sted i kroppen. På den måde bliver kroppen hjulpet til at helbrede sig selv – osteopatien sætter bare processen i gang,” siger Claudio Colombi, der er formand for Danske Osteopater.

hjælpe mig. Og det gjorde han,” fortæller Helle Frederiksen, der oplevede den første konsultation hos Claudio som fantastisk. Jeg var og er meget imponeret over Claudios måde at arbejde på. Han kan mærke utrolig meget med sine hænder, det er næsten som om, der er røntgen i dem. Det er en fantastisk gave, han har. Og så ser han kroppen holistisk, som en helhed, som han med sine hænder hjælper i balance, så den kan helbrede sig selv. Han har samtidig en meget rolig, betryggende og selvsikker personlighed, som gør, at du føler dig i de bedste hænder.” Kun et år efter Helles første besøg hos Claudio Colombi, fik hun sit store internationale gennembrud og samme år blev hun dobbelt dansk mester. ”Claudio er uden tvivl en af nøglepersonerne i min karriere. Min krop skal være 100 procent i balance for at kunne træne 30+ timer om ugen og samtidig være i stand til at være konkurrencedygtig mod verdens bedste triatleter. Han har utallige gange fået min krop tilbage på sporet, så jeg har kunnet gå ud og vinde.” Helle Frederiksens store mål i 2014 er VM i Ironman 70.3, som foregår i Mont Tremblant i Canada til september. Osteopati Filosofien bag osteopati: • Din krop er en helhed og skal betragtes og behandles som sådan • Din krop kan under de rigtige betingelser hele/helbrede sig selv • Din krops struktur og funktion er gensidigt afhængige af hinanden • Der findes i dag 50 osteopater i Danmark fordelt over hele landet. Man bør som patient altid sikre sig, at osteopaten bærer den godkendte titel Osteopat DO M.R.O.DK. Læs mere og find en osteopat i dit område på www.danskeosteopater.dk

medemagruppen

HEALTH & REHAB

"TurnAid" - Nyt Vendesystem Dansk Plejeteknik, kendt som et loyalt og effektivt servicefirma, deltager i årets Rehabmesse i Bella-Centeret i dagene 9-11 September2014 Stand nr. C3-022. Udover sit kendte serviceprogram har Dansk Plejeteknik udviklet et nyt vende- og forflytningshjælpemiddel til montering på plejesenge systemet kaldes TurnAid. TurnAid er en kombination af de to kendte grundfunktioner sengehest og elektrisk vendesystem. TurnAid er udviklet med det formål at optimere situationen omkring pleje, vending, forflytning og ophold i plejesenge. Vi har skabt en unik kombination af vendesystem og sengehest, der væsentligt forbedrer arbejdsmiljø ( tunge løft ), sikkerhed og værdighed i forbindelse med arbejde i og omkring plejesenge. Vending kan foretages diskret og uden af- og påmonteringer af separate sengehestdele.

Ny genvej til effektiv rengøring og desinfektion af overflader

Med WipeClean sparer du tid og øger sikkerheden. Tag en klud, tør af og smid ud. Nemmere kan det ikke blive. Du er sikker på at have det rette blandingsforhold til opgaven. Vi har udviklet et komplet sortiment af wipes til rengøring og desinfektion af overflader og løse genstande. Løser ethvert behov og bryder smittekæden – nemt, hurtigt og sikkert. Kontakt os på tel. 6471 2112 eller læs mere på www.plum.dk

Se mere på www.danskplejeteknik.dk

LEMCO hjælper til bedre bevægelse LEMCO er et dansk firma med 25 års erfaring indenfor hjælpemidler og træningsløsninger. LEMCO er specialiseret i at hjælpe og vejlede personer til et bedre liv i egen krop. Kunderne er bla. gangbesværede og kørestolsbrugere, som LEMCO hjælper med løsninger i forbindelse med genoptræ ning og vedligeholdelsestræning, hvad enten det er efter ulykke, hjerneblødninger og blodpropper eller sygdomme som f.eks. Parkinsons, Sclerose. Løsningerne hjælper med at styrke muskulaturen og øge blodcirkulationen og derved opnås bedre fysisk og ofte psykisk velvære. hos den enkelte. Kunderne får ved hjælp af løsningerne typisk et bedre liv i eget hjem og LEMCO samarbejder bredt med fysioterapeu ter og fysioterapier samt offentlige genoptræningscentre i hele landet. Løsningerne bruges hundredevis af steder i Danmark og er et godt supplement til offentlige tilbud. LEMCO er fleksible, og man kan i mange tilfælde prøve produkterne i 14 dage. Hvis du ønsker, at vide mere om LEMCO's produkter, kan du på www.lemco.eu, opleve LEMCO´s produkter og se produkt beskrivelser samt små informative videoer. Lemco kan også kontaktes på tlf: 3325 4002. Du finder LEMCO i Bellacenteret på stand Hal C2, stand 007, hvor du kan prøve nogle af LEMCO's udvalgte produkter.

Vandtæt beskyttelse til Gips & Bandager. Lmbos vandtætte beskyttelse er en enkel løsning, der gør det muligt for folk at gå i bad – ja endda også en tur i svømmehallen eller i poolen, uden frygt for at deres gips eller bandager bliver våde. Limbo findes i over 50 forskellige modeller/størrelser- lige fra børn til voksne. Produktet skaber en vandtæt forsegling, som er nem at anvende og tage på og af igen. Den er behagelig at have på, og hindrer ikke blodgennemstrømningen - ideel for personer med nedsat blodcirkulation. Limbo er 100% latex fri, og holder gennem hele behandlingen/perioden. Det er vigtigt for patienterne at kunne tage bad, så den personlig hygiejne opretholdes. Glæden ved et afslappende bad bidrager til at fremme en følelse af generel velvære. Virksomheden tilbyder en række komplementære produkter. Også til udendørs brug, så forbinding eller støbt støtte holdes tør i dårligt vejer. Vi har også SealSkinz sok til børn med f.eks. underbenet i gips, hvilket gør det muligt for dem at lege på stranden uden frygt for at få sand i deres gipsbandager. I Danmark forhandles gipsbeskytteren hos Gode cremer Aps. de sælges på www.gipspå.dk eller www.godecremer.dk og leveres fra dag til dag, prisen er 225,- pr.stk.

Krammebamser beroliger de yngste patienter På landets hospitaler sidder isbjørnebamserne Thea og Theo på rad og række – klar til at tage imod små og større børn, der skal indlægges og i fuld bedøvelse. Bam serne er med til at berolige børnene og gøre opholdet på sygehuset til en bedre oplevelse.

• Af Charlotte Søllner Hernø csh@raskmagasinet

Mange børn bliver utrygge, når de bliver indlagt og møder fremmede voksne i hvide kitler. Derfor har TrygFonden siden 2007 uddelt flere end 400.000 krammebamser til sygehuse, hospitaler og specialklinikker over hele landet. For sygeplejersker og læger er det en god måde at skabe kontakt til børnene ved at forære dem en bamse, for bamsen bliver et naturligt samtaleemne. Det kender de til på Aarhus Universitets Hospital: ”Det er en utryg situation for børn at skulle igennem en operation, og derfor kan bamsen være med til at fjerne opmærksomheden fra det, der skal ske. Når vi ser børnene til opfølgende operationer, har de ofte bamsen med igen, og man kan se, at den er blevet godt brugt og krammet i mellemtiden. Børnene knytter sig til bamsen, fordi den har hjulpet dem igennem en svær tid, og det er en stor glæde at se,” siger Peter Ahlburg, overlæge på Dagkirurgisk Center, Aarhus Universitetshospital. Bamsen får en indsprøjtning Ofte bryder børnene sig ikke om at blive stukket eller tage medicin, men så kan det hjælpe, hvis bamsen modtager samme behandling. Sygeplejersken viser fx barnet, hvor dygtig bamsen er til at blive stukket i poten, og så bliver det ofte nemmere at få lov

Bamserne bliver børnenes ven på hospitalet, som de kan dele oplevelsen med. Børnene får at vide, at bamsen passer på dem, mens de sover, og den er ved deres side, når de vågner igen. Foto: TrygFonden.

til at give barnet en indsprøjtning. På den måde er bamsen med til at afmystificere behandlingen, som barnet skal igennem. Når barnet er indlagt, er det lægerne og sygeplejerskerne i samråd med forældrene, der tager alle beslutninger om, hvad der skal ske med barnet. Bamsen giver mulighed for, at barnet selv kan få lov til at bestemme, hvad bamsen skal og ikke skal, fx have forbinding på eller have medicin. Ved på den måde at kunne sige til og fra, kan barnet bevare en del af kontrollen over, hvad der sker. Bamserne nedsætter behovet for beroligende medicin Tilbagemeldingerne fra hospitalerne er, at bamserne gør en kæmpe forskel – nogle afdelinger melder endda om, at der er behov for mindre beroligende medicin inden operationerne, når børnene får en bamse. ”En indlæggelse kan være en voldsom oplevelse – især for et barn. Derfor er det fantastisk, når en bamse kan være med til at berolige børnene. Vi får mange positive tilbagemeldinger fra både forældre og hospitalspersonale, som fortæller, at bamserne giver børnene tryghed i en sårbar situation. Og det er med stor glæde, at jeg kan konstatere, at en stor del af børnene knytter et tæt forhold til deres bamser, også længe efter indlæggelsen er overstået,” siger Christoffer Elbrønd, projektleder i TrygFonden.

Peter fik Theo-bamse på hospitalet Der er flere hospitaler, der har erfaring med, at børnene har behov for mindre beroligende medicin, inden de skal bedøves, når de får en krammebamse:

På hospitalerne får børnene bogen ”Den lange bamsefærd” sammen med bamsen. Bogen handler om krammebamsens tilblivelse og dens lange rejse, før den møder børnene på hospitalerne. Fortællingen bygger på undersøgelser, der viser, at børn og forældre har brug for noget at samles om, mens børnene er indlagt, og med bogen og bamsen er der grundlag for mange timers snak og fantaseren. Bogen er skrevet af Christina Hesselholdt med illustrationer af Birde Poulsen. Foto: PR-foto.

”Vores søn Peter på 2 1/2 år blev opereret på Glostrup Hospital. Den søde narkoselæge havde på forhånd lovet, at Theo ville vente på Peter på operationsstuen, men vi havde ikke forestillet os, hvor blød og dejlig han ville være – og havde slet ingen forestilling om, hvilken effekt sådan en fyr kan have på situationen. Peter tog med det samme Theo i favnen, og minutterne, inden Peter blev lagt i narkose, gik med at kigge i bogen om Theos færd til Danmark og uden urolig opmærksomhed på det forestående.” - En hilsen fra Peters forældre Læs flere hilsner og historier om, hvordan krammebamserne har hjulpet børn igennem operationer på www.trygfonden.dk

Hudlidelse der giver Foto: PR-foto, Galderma.

Rosacea er en kronisk, inflammatorisk hudlidelse, som påvirker mindst 40 millioner mennesker verden over. Lidelsen omfatter forskellige tegn og symptomer, som typisk veksler mellem perioder med bedring og perioder med forværring. En ny medicinsk behandling kan imidlertid nu holde symptomerne nede. • Af Charlotte Søllner Hernø csh@raskmagasinet.dk

RASK Magasinet, Berlin: Rødme i ansigtet eller ansigtsrødmen er en almindelig tilstand, som normalt kun varer et kort øjeblik, især når rødmen opstår på grund af følelsesmæssige reaktioner såsom flovhed, stress eller vrede. Følelsesmæssige reaktioner er imidlertid ikke den eneste årsag til rødme i ansigtet. Ansigtsrødme kan også opstå og være et mildere udtryk for hudsygdommen rosacea, der er en kronisk betændelseslignende hudsygdom og som kan være meget belastende. Hvis en voksen rammes af aknelignende udslæt i ansigtet, taler man ofte om ”voksenakne”. Selv om man kan få og have akne som voksen, er det mere sandsynligt, at man har fået rosacea. Sygdommen er kronisk og optræder tilbagevendende. Det er karakteristisk, at det røde udslæt er placeret centralt i ansigtet og ligner bumser, men det indeholder ikke bakterier, ligesom der ikke er hudorme. Rødmen forekommer ofte og yderligt liggende blodkar er almindelige. Alvorligere tilfælde af rosacea, især hos mænd, kan eventuelt med tiden medføre en stor og klumpet næse som følge af kraftig talgkirtelvækst, såkaldt rhinophyma. Mange får også ofte problemer med øjenbetændelse. Act on Red – ny medicinsk behandling netop godkendt Rosacea kan imidlertid nu behandles. Lægemiddelvirksomheden Galderma har således fået markedsføringstilladelse til Mirvaso, en receptpligtig gel, som smøres på huden, virker hurtigt og som kan bevare effekten i op til 12 timer. Mirvaso er godkendt til symptombehandling af erytem – som ansigtsrødme kaldes med en medicinsk term – i ansigtet hos voksne patienter med rosacea. I den forbindelse har Galderma derfor præsenteret Mirvaso

Rosacea er en kronisk, inflammatorisk og vaskulær lidelse ”Rosacea er en kronisk, inflammatorisk og vaskulær lidelse, der hovedsageligt påvirker ansigtet hos voksne og som har ansigtsrødme som et af de mest fremtrædende kendetegn. Ubehandlet har tilstanden ofte alvorlig indflydelse på patientens livskvalitet,” siger Peter Bjerring, Professor, dr. med., speciallæge i hudsygdomme, Privathospitalet Mølholm i Vejle. ”Indtil nu har vi ikke haft nogen klinisk godkendt medicinsk behandling mod ansigtsrødmen ved rosacea, og Mirvaso kan derfor komme til at spille en central rolle i behandlingen af rosaceasymptomer. Mirvaso tilbyder patienterne en let anvendelig og langtidsvirkende behandling med synlige reduktioner i ansigtsrødmen inden for 30 minutter efter påføring af gelen – og kan dermed medvirke til en bedre livskvalitet.” Kilde: Galderma, www.galdermanordic.com

Den amerikanske skuespillerinde Cynthia Nixon fra ”Sex and the City”, led i mange år, før hun blev diagnosticeret med rosacea. Hun har valgt at stå frem for at hjælpe andre til at søge professionel hjælp, hvis de har mistanke om, at de har hudlidelsen. ved en større event, Act on Red, i Berlin her i juli måned med deltagelse af forskere, dermatologer og et kendt ansigt, som i dette tilfælde næppe er en overdrivelse, idet der er tale om den amerikanske skuespillerinde Cynthia Nixon, der en årrække spillede den ene af de fire hovedroller i tv-serien ”Sex and the City”. Cynthia deltog via live video-konference. Cynthia Nixon gik i mange år uden at være diagnosticeret Cynthia Nixon kunne fortælle forskere og holdet af et halvt hundrede inviterede journalister fra hele Europa, at behandlingen af rosacea er en hjertesag for hende. ”Mit liv blev transformeret fra det tidspunkt jeg blev diagnosticeret,” forklarede hun. ”Det første skridt er at fortælle om det – spread the word – så færre fremover skal kæmpe alene.” Cynthia fortalte således, at hun selv kæmpede alene med sin ansigtsrødme i mange år, uden at vide hvad det var og at hun ikke kunne forestille sig, at det var en lidelse, der kunne behandles. Og da slet ikke, når hudlægen ikke selv bragte emnet på bane. En periode var hun ligefrem bekymret for, om det kunne være en form for hudkræft. ”Jeg bemærkede, at der var tale om egentlig rødmen, da jeg var omkring 37 år, og jeg fik også udbrud af acne. Når der var tale om egentlige udbrud, følte jeg det, som om jeg ikke kunne passe ordentligt på min ansigtshud og som om folk måtte tænke, jeg måtte have drukket. Når vi filmede blev det selvfølgelig dækket med foundation, men ikke til dagligt.” Cynthia Nixon blev langt om længe diagnosticeret, da hun var 43 år og hendes råd til andre, der lider af tilbagevendende ansigtsrødme, er, at man skal opsøge professionel hjælp: ”Lad være med et prøve at diagnosticere dig selv. Spar penge, undgå bekymringer og find en hudlæge, der kan stille diagnosen. Det gør hele forskellen,” sagde hun og supplerede med egne erfaringer: ”Det er min erfaring, at vin, et varmt bad, varme i det hele taget, krydret mad og stress kan udløse udbrud i ansigtet, men jeg føler derudover også, at jeg har en sensitiv hud.” Skandinaver, englændere og irlændere rammes oftere Det er helt i tråd med data fra National Rosacea Society fra 2013, idet personer med lysere hud har størst risiko for at få rosacea. Nogle kan således være genetisk disponeret for at udvikle hud-

ansigtsrødme

– men rosacea kan nu behandles sygdommen. En undersøgelse udført blandt 2.052 patienter har vist, at 33 % af respondenterne har mindst en forælder med irsk oprindelse, 27 % har en forælder med engelsk oprindelse og andre etniske grupper, der har en højere forekomst af rosacea, inkluderede personer fra Skandinavien, Skotland, Wales eller Østeuropa. Mange, der lider af rosacea, tror måske, at de blot har let tendens til at rødme eller at de er overfølsomme overfor solen. Rosacea forårsager imidlertid et karakteristisk mønster af rødme, som især påvirker midten af ansigtet, kinder, næse, hage og pande. Behandlingen af rosacea bliver typisk anbefalet på baggrund af de symptomer, den enkelte oplever. Hvis rosacea ikke behandles, kan patienterne opleve store følelsesmæssige og sociale handikap. Patienterne kan blive vurderet som mindre sunde, mindre troværdige og mindre succesfulde sammenlignet med dem, der ikke har lidelsen. Tegn på og udløsende faktorer for rosacea Ansigtsrødme, som bliver ved med at vende tilbage, er det første tegn på rosacea, mens konstant ansigtsrødme er det mest normale tegn på hudlidelsen. Tilstanden opstår, når små blodkar i ansigtet udvider sig og bliver mere synlige i huden. Ansigtsrødme på grund af rosacea bliver ofte mistolket som akne, eksem, overeksponering af solens stråler eller hudallergi, dvs. en forbigående tilstand, men hvis tilstanden forbliver ubehandlet, kan rødmen med tiden blive til en rødmossen af mere permanent karakter. Visse udløsende faktorer kan forårsage en pludselig opblusen i ansigtet og forværre tilstanden. En forståelse af disse faktorer er det første skridt mod at afhjælpe problemet. Ujævnheder i huden og bumser kan samtidigt også forekomme og særligt mænd kan have tydelige tegn. Blandt de mest kendte med rosacea er W.C. Fields og USA tidligere præsident Bill Clinton. Der er identificeret en række faktorer, der er udløsende for rosacea. Nogle former for mad, fx krydrede retter og store varme måltider, kan udløse opblussende eller forværret rødme i ansigtet. Det samme kan varme drikke og alkohol, men i modsætning til, hvad mange tror, så skyldes rosacea ikke alkoholmisbrug. Den væsentligste faktor til at udløse symptomer på rosacea er ifølge en amerikansk undersøgelse soleksponering, idet 81 % af 1.066 rosacea-patienter har angivet dette. Men også akutte temperaturforandringer, varme bade og ekstrem motionering kan medføre øget blod-

Patient med rosacea før og efter behandling. Foto: Galderma. strømning til ansigtet og resultere i, at ansigtsrødmen blusser op. Herudover kan hudprodukter, som indeholder alkohol, parfume, mentol, pebermynte og eukalyptusolie give hudirritation og ansigtsrødme, ligesom følelser som flovhed, stress eller vrede kan lede til opblussende ansigtsrødme. Endelig kan sygdom som højt blodtryk og kronisk hoste samt hormonelle forandringer som overgangsalderen samt nogle medicinformer udløse opblussende ansigtsrødme. Langt flere kvinder end mænd rammes af rosacea Rosacea rammer to til tre gange flere kvinder end mænd og opstår typisk i 30 til 50-års alderen. De mere alvorlige symptomer ses dog hos mænd. Det skyldes hovedsageligt, at mænd udskyder lægehjælp indtil tilstanden har nået et mere fremskredent stadie. Primære symptomer på rosacea inkluderer: Forbigående rødme i ansigtshuden, kontinuerlig rødme i ansigtshuden, papler og pustler (”bumser”) i ansigtet og små tydelige blodkar i ansigtet. Sekundære symptomer på rosacea inkluderer: En brændende og stikkende fornemmelse i ansigtet, en ansigtshud, der ser meget tør ud, fortykkelse af huden på kinder, næse, hage eller pande, øjenirritation og følsomhed overfor lys, øjne, der løber i vand eller er blodsprængte og hævelse i ansigtet (forårsaget af stor væskeophobning). Mange kendte kvinder og mænd lider af rosacea, fx Mariah Carey, Bill Clinton, Cristina Fernández de Kirchner, Sir Alex Ferguson og W. C. Fields.

Årsag er stadig en gåde Hvorfor nogle mennesker rammes af rosacea er stadig en gåde. En del af forklaringen kan være, at mekanismer, som styrer blodkarrenes funktion i ansigtet, på en eller anden måde starter en inflammationsproces. Rosacea forekommer oftere hos personer, som har let til rødmen som følge af varme og stress. Sol og kronisk solskadet hud er uden tvivl en vigtig baggrundsfaktor, som er hyppigere hos personer med lys hud, ligesom det er tilfældet med rosacea. Der findes også teorier om, at rosacea, ligesom akne, har sit udspring i ansigtets talgkirtler. På trods af at man ofte benytter sig af antibiotika i behandlingen, har man dog aldrig fundet bakterier, som skulle forårsage rosacea.

Cynthia Nixon, som er nummer tre fra venstre, spiller den ene af de fire storbykvinder i tv-serien ”Sex and the City”. Foto: Photobucket.

Kilde: Garderma, www.galdermanordic.com

Håndvask og hånddesinfektion er især på hospitaler nogle af de vigtigste metoder til at forebygge sygdom ved at forhindre ophobning af snavs og forurening og hermed spredning af smitstoffer. Foto: Scandinavian Stock Photo.

Forestillingen om god hygiejne I dag er der ingen mennesker, der ikke er klar over, at hygiejne er en nødvendig foranstaltning, og alle børn lærer tidligt, at de skal vaske hænder, inden de fx sætter sig til bordet. Beklageligvis glemmer mange voksne, hvad de har lært som børn. De vasker ikke hænder, når de har været på toilettet, når de skal håndtere fødevarer eller når de har pudset næse. Selv læger bliver taget i manglende håndvask til trods for, at de om nogen ved, hvad god hygiejne indebærer. Vi skal ikke vaske hænder, fordi vores mor har sagt det, men fordi det beskytter os, vores nærmeste og alle vi kommer i kontakt med, mod bakterier, vira og dermed mod infektion og sygdom. Så enkelt er det.

• Af Charlotte Søllner Hernø csh@raskmagasinet.dk

Hygiejne kommer af navnet på den græske gudinde for sundhed, Hygieia, og er læren om renlighed. Ordet bruges også om at gøre eller holde rent. Det omfatter rutiner til opnåelse og opretholdelse af sundhed og renhed for mennesker, dyr og andre organismer. Enhver, der har dyr i husstanden, har bemærket, at hunde, katte, fugle og andre dyr dagligt slikker pelsen, pudser fjerene eller rengør sig på anden måde. Det ligger instinktivt i dyrene. Det gør det på sæt og vis også i mennesker, men igennem tiden har tænkning, religion, dogmer og ren og skær uvidenhed afstedkommet, at hygiejne er blevet nedprioriteret. Den antikke verden havde højtudviklet badekultur Det er almen kendt, at man i Rom og det udstrakte romerrige lagde stor vægt på personlig hygiejne, at bade og smøre sig i velduftende olier. Men de første spor efter en organiseret badekultur findes i Egypten og Indien. Romerske kilder beretter, at der i tempelanlæg ved Abusir i Egypten omkring 2500 f.Kr. var installeret bade med vandledninger lavet af kobber. Den indiske Harappa-kultur ved floden Indus (ca.2500 – 1500 f.Kr.) havde ifølge historien ligeledes gode sanitære forhold og store badeanlæg. Den første højtudviklede badekultur i Europa opstod i det antikke Grækenland, hvor man var meget optaget af menneskets krop, dets skønhed, helbred og styrke. Idrætsudfoldelser var en del af dagligdagen og idrætspladser lå typisk i nærheden af floder, så man kunne skylle kroppen af efter udfoldelserne. Senere

blev der etableret såkaldte gymnasier til de fysiske udfoldelser og omkring disse var der omklædningsrum og bade. Et fuldt græsk bad skulle foregå ved opvarmning og svedning fremkaldt enten gennem kropsøvelser, frottering eller svedbadstue. Selve badet begyndte med en grundig afvaskning, hvorefter man tog et varmt bad. Derpå fulgte skylninger med koldere vand, strigling med badeskraber og sidst, inden huden var rigtig tør, indgnidning med olie. Badet blev af grækerne anset som middel mod åndelig træthed og til fysisk genfødsel.

Overdreven hygiejne er skadelig Det er ikke ualmindeligt, at kvinder på grund af misforståede hygiejniske vaner havner i en ond cirkel. Nogle kvinder oplever deres udflåd som ulækkert og uhygiejnisk og vasker sig derfor flittigt med vand og sæbe forneden. Men brug af sæbe udtørrer de sarte slimhinder omkring skeden, som derfor reagerer ved at danne mere sekret. Så jo mere kvinden vasken sig – jo mere sekret og udflåd kommer der. De gode mælkesyrebakterier skylles ud eller bliver i mindretal og forsvinder. Når det sker, kan der trænge fremmede og skadelige bakterier ind i skeden og føre til generende udflåd. Også kløe ved endetarmen kan skyldes overdreven hygiejne, idet sæbe og vådservietter som regel vil forværre kløen, ligesom hudlotion og duftmidler kan gøre det. Overdreven brug af vand og sæbe fjerner ganske enkelt hudens beskyttende fedtlag. Kilder: www.sygevoksne.dk og www.raskov.org

TEMA

Opførelsen af den første akvædukt i 312 f.Kr. indledtes i Rom en udvikling af badelivet, som bredte sig til fx de kendte kurbyer Budapest (Aquinium) i Ungarn og Baden-Baden (Aquae Aureliae) i Tyskland. Også England fik sine bade i Bath, hvor romerne anlagde et betydeligt badeanlæg. Foto: Scandinavian Stock Photo.

I Ungarn er der en udbredt badekultur, hvor man anvender mere end tusinde naturlige termiske kilder til at fylde bassiner hver dag. Derudover er egentlig behandling ved hjælp termalkildevand et subspeciale, kaldet balneologi, til lægeuddannelsen. Foto: Charlotte Søllner Hernø.

Private badeværelser blandt velhavende romere Romerne stiftede bekendtskab med gymnasierne ved erobringen af Sicilien år 240 f.Kr., og blev begejstrede for disse indretninger. Med opførelsen af den første akvædukt i 312 f.Kr. indledtes i Rom en fantastisk udvikling af badelivet, som først kulminerede 600 år senere. I det første århundrede før vor tidsregning var der 170 offentlige bade alene i Rom, mens velhavende romere havde eget bad og under kejsertiden, som indledtes med kejser Augustus, fandtes der 856 folkebade. Men med barbarernes indtog forsvandt bade, rørledninger og akvædukter. Kristendommens indtog gjorde det ikke bedre. Tværtimod. En ren, from sjæl i et snavset legeme blev en dyd. Da maurerne erobrede Spanien i år 711, gjorde vandet dog igen sit indtog i Spanien, både i form af springvand og som middel til renlighed. Vand indgik i renselse før bøn, ligesom vand indgik i jødernes religiøse ritualer. Men ikke hos de kristne og som en reaktion på maurernes regime fejrede de kristne sejren over dem ved at smadre badene. Inkvisitionen betragtede endvidere ”dem, som bader”, altså arabere og jøder, som kættere, mens snavs blev ligestillet med dyd og den sande tro. Man badede dog stadig i blandt andet Tyskland, og der fandtes badeanstalter rundt omkring i Europa, om end deres popularitet var svingende i de forskellige lande, blandt andet fordi de blev betragtet som umoralske. Senere så kendte kurbyer som Budapest (Aquinium) i Ungarn og Baden-Baden (Aquae Aureliae) i Tyskland var i øvrigt oprindeligt romerske forlægninger.

per for badstuer og vandvask. 25 millioner mennesker døde, mens man desperat søgte efter forklaringer på, hvordan det kunne ske. En af de årsagssammenhænge, som samtiden fandt frem til, var at varme bade åbnede huden for sygdom og død: ”Dampbade og badehuse skal forbydes, fordi ens hud er blød og porerne åbne, når man går derfra. Derfor kan pestbefængte dunster let trænge ind i kroppen med følge af hurtig død, som man ofte har kunnet konstatere,” skrev den kongelige læge Ambroise Paré i 1568. I århundrederne herefter var det derfor ikke almindeligt at bade og gøre sig ren. Det medførte selvfølgelig en liflig odør af sved og snavs – det kunne ligesom ikke være anderledes. Ikke alle fandt lugten af krop og sved sexet. Således var den engelske forfatter Charles Dickens en for sin tid fanatisk vandhund. I sommeren 1849 var han og familien på ferie på Isle of Wight, hvor han fik konstrueret sit helt eget private styrtebad med et hegn omkring et vandfald på stranden til stor forbløffede for lokalbefolkningen. Dickens fik i øvrigt også bygget et topmoderne badeværelse med såvel badekar som brusebad i sit hus i London samt et wc anbragt bag en væg. Dickens var således foran sin tid og varslede på sæt og vis begyndelsen på en ny æra, hvor bade og personlig hygiejne gradvist

500 år med sved og dunstende kropslugte I 1347 hærgede pesten Europa for første gang og satte en stop-

Manglende hygiejne slår patienter ihjel Manglende hygiejne koster hvert år omkring 3.000 patienter livet på danske sygehuse og hospitaler. Derudover rammes over 100.000 patienter af en infektion, mens de er indlagt. Det svarer til, at hver 10. patient bliver syg af at blive indlagt, viser tal fra Statens Serum Institut. Professor i klinisk mikrobiologi på Odense Universitetshospital, Hans Jørg Kolmos, kalder det et etisk problem: ”Sundhedsvæsenets første opgave skulle jo være ikke at skade patienterne. Og det gør vi jo faktisk, så det er et kæmpestort problem,” siger han. Vicedirektør for Hvidovre Hospital og hygiejneansvarlig i Region Hovedstaden, John Mogensen, indrømmer, at hospitalerne har store problemer med at holde afdelinger og operationsstuer rene nok. ”Når patienterne oplever, at der er snavset, så er det fordi, der er snavset. Og der er beskidt. Vi har selv haft situationer, hvor rengøringen ikke er god nok. Og det synes jeg ikke er godt nok. Det er helt stensikkert.”

Hunde behøver ikke at blive vasket med sæbe, med mindre de har rullet sig i ekskrementer eller sundhedsfarlige stoffer. Hvis det det dog skulle være nødvendigt, skal man anvende en hundeshampoo af hensyn til pH-værdien. Foto: Scandinavian Stock Photo.

Det er regionerne, der står for at styre og kontrollere landets sygehuse. Alligevel mener formand for landets regioner, Bent Hansen (S), ikke, at han har ansvaret for at sætte ind over for lemfældig rengøring på landets hospitaler: ”Jeg giver en sum penge til et hospital. Ud af den sum penge går noget til læger og sygeplejersker og noget går til rengøring,” siger han til DR.

TEMA blev mere almindeligt og da bakterier blev opdaget, satte det yderligere skub i udviklingen. Alligevel skal man ikke langt tilbage i tiden, før det var normen kun at få bad om lørdagen og samtidigt få rent undertøj på. Det ville de fleste betakke sig for at skulle nøjes med i dag, selv om det tilsyneladende er udbredt accepteret, at gamle mennesker, der er afhængige af hjemmehjælp, sagtens kan klare sig med et ugentligt bad eller langt mindre. Sammenhæng mellem manglende hygiejne og dødsfald Personlig hygiejne har således i tidligere tider i det væsentlige handlet om, at man ikke lugtede og dermed generede andre mennesker, hvorfor det netop også til dels kan tilskrives urbaniseringen, dvs. at folk kom til at bo tættere sammen, at hygiejne blev mere nødvendig. At mangel på hygiejne kunne medføre sygdom, vidste man godt i antikken, selv om man ikke kendte til bakterier. Man kunne, præcist som i dag, naturligvis observere og deducere ud fra erfaring og komme frem til, at hygiejne og renlighed sikrede fx færre maveonder og mindre sygdom. En ny æra blev imidlertid indvarslet, da lægen Ignaz Semmelweiz i 1847 påviste, at barselsfeber og dermed dødelighed blandt fødende kvinder kunne reduceres markant ved at indføre håndhygiejne blandt lægerne, selv om samtiden ikke umiddelbart anerkendte hans opdagelse. Bakteriologien påviste dog senere, hvorfor kvinderne døde i alarmerende grad, men hygiejne blev i Danmark først et selvstændigt fagområde i 1913, da det første

I dag opfatter vi det som et naturligt dagligt ritual for børn og voksne at komme i bad, men det er i historisk perspektiv for så vidt et nyere fænomen, selv om romerne for et par tusinde år siden havde et utal af offentlige badehuse, hvor mange tilbragte timer hver dag. Foto: Scandinavian Stock Photo.

professorat i hygiejne blev oprettet ved det lægevidenskabelige fakultet i København. Årene omkring 1900 var i det hele taget præget af bakteriologiens udvikling og af forsøg på at styrke den almene modstandskraft med renlighed, frisk luft, sollys, gymnastik, idræt m.m. Manglende hygiejne mindre farligt siden 2. Verdenskrig Hygiejne var en lang periode et speciale på lægeuddannelsen, men blev for et par årtier siden nedlagt som selvstændigt fag og kom til at henhøre under specialet miljømedicin. Især efter 2. Verdenskrig blev opmærksomheden i stigende grad rettet mod kemiske stoffer snarere end mod de mikroorganismer, som hidtil havde udgjort det største sundhedsproblem. Smitsomme sygdomme hører nu mest hjemme i det lægelige speciale infektionsmedicin, mens miljømedicin ud over de kemiske og fysiske miljøfaktorer omhandler de biologiske allergener. En anden faktor, der har haft betydning i forhold til frygten for bl.a. resultatet af manglende hygiejne, er opdagelsen af penicillin. Før penicillinet døde mange mennesker af tuberkulose, af blodforgiftning og af infektioner, som kroppen ikke selv var i stand til at bekæmpe. Eksempelvis var alene tuberkulose i årene 1890 - 99 årsag til 14 % af alle dødsfald i Danmark. Men den

Det eneste sted, hvor de romerske badeanlæg i øvrigt ikke forsvandt, men blev videreført som en del af den offentlige hygiejne, var i den muslimske verden, hvor de fortsat kan besøges. Tyrkiet er bl.a. kendt for sine badehuse, som kaldes hamam, hvor man kan blive sæbet ind, skrubbet, bade i koldt og varmt vand m.v. Foto: Scandinavian Stock Photo.

frygt, som mange mennesker indtil da måtte leve med, forsvandt, da det ikke længere var forbundet med risiko for at dø, når man oplevede en betændelsestilstand. Jord og snavs blev derfor også forbundet med mindre fare. Men selv om det stort set altid er muligt at behandle en hvilken som helst bakterieinfektion, så bør man ikke tage let på hygiejne. Manglen på hygiejne er nemlig fortsat et stort problem fx på hospitalerne, hvilket bevisligt koster tusindvis af liv hvert år, samt på kontorer, i institutioner m.v., idet et stort antal luftvejsinfektioner kunne undgås ved større opmærksomhed på smittevejen. Du skal vaske dine hænder Vi kan nemlig selv gøre meget for at undgå infektioner i hverdagen. Håndvask og hånddesinfektion er nogle af de vigtigste metoder til at forebygge sygdom ved at forhindre ophobning af snavs og forurening og hermed spredning af smitstoffer. Metoderne virker ved at fjerne mikroorganismer og snavs fra hænderne, enten fordi mikroorganismerne vaskes og skylles af huden eller fordi disse ikke kan tåle den kemiske påvirkning af sæbe, alkohol og andre desinfektionsmidler. For det har vist sig, at hænderne er en af de smitteveje, som oftest bringer infektion, diarre og influenza videre. Det er en god ting at holde hånden for munden, når man nyser eller hoster, men det er ikke hensigtsmæssigt, at man derefter bruger samme hånd til at hilse på folk med, tage i dørhåndtag eller røre ved fødevarer.

Hygiejne er læren om renlighed Hygiejne, som stammer fra det græske ord hygieinos, er læren om renlighed. Ordet bruges også om beskæftigelsen med at gøre eller holde rent. Det omfatter rutiner til opnåelse og opretholdelse af sundhed og renhed for mennesker, men også dyr og andre organismer. Fra tidlig tid har man været klar over, at renlighed fremmer sundheden og der har været opstillet talrige regelsæt for at opnå og bevare sundhed. Begrebet slog igennem i Danmark med denne betydning i 1820’erne, men har efterhånden ændret karakter og har fra 1960’erne overvejende været brugt om den rette brug af vand og sæbe, dvs. renlighed. Hygiejne går i virkeligheden ud på at forebygge og afhjælpe angreb af skadelige mikroorganismer, bakterier og svampe. Forebyggelse består i en række tiltag, der har det fælles sigte at holde mennesker adskilt fra mikroorganismerne: For det første opspores og fjernes smittekilderne, for det andet afbrydes smittevejene og for det tredje isoleres de allerede angrebne fra de endnu sunde.

FARVEL TIL BAKTERIER I KØKKENET!

Nu kan du ved hjælp af Dettols nye køkkenspray dræbe 99,9% af bakterier inklusiv Salmonella, helt uden at efterlade barske kemikalierester. Dettols Active Oxygen stof nedbrydes nemlig til kun vand og ilt – og så er den oven i købet parfumefri! Brug Dettols køkkenspray på køkkenbord, komfur, kakler, køkkenvask, køleskab og meget mere for god hygiejne og rene resultater.

Den effektive vej til bedre Dettol Danmark: Følg os på Facebook og få flere gode råd og rene facts!

hygiejne og sundhed

TEMA

Husk god hygiejne i dit eget køkken Med jævne mellemrum kommer det frem, at der er campylobacter eller salmonellabakterier i kylling, svinekød eller andre fødevarer, som kan gøre os syge. Det er selvfølgelig et problem, men risikoen for sygdom minimeres eller elimineres, hvis man tænker sig om og husker de klassiske råd om god hygiejne. Og der, hvor god hygiejne virkeligt batter noget, er i køkkenet og i det hele taget, når man håndterer eller spiser mad.

• Af Charlotte Søllner Hernø csh@raskmagasinet.dk

Dårlig hygiejne er en af de helt store syndere, når det kommer til overførsel af bakterier og smitsomme sygdomme. Ifølge Rådet for Bedre Hygiejne er dårlig hygiejne også er en dyr fornøjelse, som årligt forårsager langt over 1 million sygedage, koster samfundet milliarder af kroner og fører til at 3.000 danskere mister livet. Der er nemlig bakterier alle vegne, på alt i vores omgivelser, på huden og inde i kroppen. De fleste bakterier er imidlertid harmløse og forårsager aldrig sygdom eller skal ligefrem være til stede, som fx i roquefort. Mange bakterier gavner os i så høj grad, at vi faktisk ville blive syge, hvis ikke de var til stede. Det gælder fx bakterier på

Er du opereret for brystkræft? Vi tilbyder en række ydelser specialdesignet til at hjælpe dig til en nemmere hverdag. Brystproteser. Vi hjælper dig med at finde den brystprotese og tilhørende lingeri, der er det rigtige valg for dig. Parykker. Sammen vælger og tilpasser vi din paryk så den minder mest muligt om dit eget hår. Vi har også et stort udvalg af flotte hovedbeklædninger. Læs mere og bestil en tid på Svaneklinik.dk LYNGBY HOVEDGADE 27 - 29, 2. SAL 2800 KGS. LYNGBY. TELEFON: 45870110

Svaneklinik - omsorgsfuld kompetence

huden, der beskytter mod angreb udefra, og bakterier i mavetarm systemet, der sikrer en god fordøjelse. Der hvor vi i hverdagen skal være særligt opmærksomme på at forhindre spredning af uønskede eller skadelige bakterier er i køkkenet og i forbindelse med al håndtering af fødevarer, lige fra de kommer ind i huset til de bliver indtaget. I vores fødevarer findes der nemlig en masse bakterier, som

Rengøringsmidler til en hygiejnisk hverdag Det er for mange en daglig kamp at holde hjemmets travle overflader fri fra snavs og bakterier. Særligt i køkkenet gælder det om at opretholde en god hygiejne, når rå og tilberedte fødevarer mødes og kan være den direkte kilde til mavepine og maveonde. Gør Med Dettol som en del af hverdagsrutinen, er det kun er de gode og sunde ingredienser, der kommer i familiens middagsmad. Dettol Power & Pure overfladesprays er udviklet i den gode hygiejnes navn og dræber 99,9 % af alle bakterier, helt uden at efterlade barske kemikalierester. Dettols Active Oxygen stof nedbrydes nemlig til kun ilt og vand. Rengøringsmidlerne er desuden parfumefri og deklareret i samarbejde med Astma-Allergi Danmark. Dettol Power & Pure fås også som praktiske wipes og forhandles i dagligvarehandelen over hele landet. Læs mere på www.dettol.dk eller Facebook: www.facebook.com/DettolDanmark Foto:PR-foto, Dettol.

Handi Et tidshjælpemiddel Handi i lommeformat! Et tidshjælpemiddel i lommeformat!

Handi er en enkel smartphone der gør det nemt at planlægge og få struktur på dagen. Handi er en enkel smartphone der gør det nemt at planlægge og fåHandi’s struktur på og dagen. enkle overskuelige

kalender giver støtte til hukommelse, fokus og koncentration. Handi’s enkle og overskuelige kalender giver støtte til behov, hukommelse, Ved et dokumenteret kan fokus og koncentration. Handi søges som hjælpemiddel hos

din kommune. Ved et dokumenteret behov, kan Handi som hjælpemiddel hos Handisøges bruges bl.a. af mennesker med din kommune. ADHD, Autisme, psykiske lidelser og senhjerneskader. Handi bruges bl.a. af mennesker med

ADHD, lidelser og Scan koden forAutisme, at se en psykiske lille film omsenhjerneskader. hvordan Handi kan hjælpe i dagligdagen. Scan koden for at se en lille film om hvordan Handi kan hjælpe i dagligdagen. Abilia Aps. Vi hører gerne fra dig! Phone +45 70 22 98 08 | info@abilia.dk | www.abilia.dk Abilia Aps. Vi hører gerne fra dig! Phone +45 70 22 98 08 | info@abilia.dk | www.abilia.dk

TEMA I forbindelse med god hygiejne er det vigtigste at vaske hænder igen og igen. Dermed forhindres spredning af uønskede bakterier. Foto: Scandinavian Stock Photo.

kan overføres til mennesker og give diare og opkastninger. Eksempler er campylobacter og salmonella, som man blandt andet finder i kyllinger, æg og svinekød. Salmonella er særlig farlig, og man kan i værste fald dø af infektionen, særligt hvis man i forvejen er svækket af sygdom. Levnedsmidler er således et af de helt store problemer, når det gælder sygdomsfremkaldende bakterier. Men vi har selv mulighed for at gøre meget for at undgå risiko for overførsel. Man kan let komme til at sprede uønskede bakterier Man kan nemt komme til at sprede bakterier via køkkenredskaber. Knive, maskiner og skærebrætter skal derfor altid være rene og gøres grundigt rent efter brug. Redskaber, der har været brugt til råt kød, fjerkræ, fisk, æg og grøntsager, bør fx rengøres straks de har været brugt. Hvis en kniv, der har været brugt til råt

kød, umiddelbart efter bruges til fx salat, vil salaten blive forurenet med bakterier fra kødet. Det kan være nok til, at man bliver syg med mavepine og diarré. Og man skal selvsagt også huske at vaske hænder – både før man laver mad, og når man skifter mellem fx råt kød og tilberedt mad. Man kan nemlig også meget let sprede bakterier via hænderne. Læge Peter Lund Madsen, der tidligere har været ambassadør for Hygiejneugen, udtalte i den forbindelse til RASK Magasinet, at den vigtigste forholdsregel vi kan iagttage i hjemmet til hverdag, er at vaske hænder, når vi har været på toilettet og i alle sammenhænge i forbindelse med mad, dvs. når man håndterer fødevarer, laver mad og før man spiser. Man skal således først og fremmest sørge for god håndhygiejne for at undgå de farlige bakterier. ”Herhjemme ville vi spare mange sygedage, hvis vi havde en endnu bedre håndhygiejne. Men når det er sagt, vil jeg samtidig understrege, at der ikke er grund til at være overdreven renlig, men vise respekt for smitte,” siger professor, overlæge, dr.med. Hans Jørgen Kolmos, der er ansat på Klinisk Mikrobiologisk afdeling på Odense Universitetshospital, og han er således helt på linje med Peter Lund Madsen.

God håndhygiejne er en direkte vej til færre infektioner

DET ER IKKE KUN DET GODE HUMØR, DER SMITTER

Rene hænder burde være en selvfølge. Alligevel er dårlig håndhygiejne stadig den største smittekilde til ekstra sygedage i sundheds- og plejesektoren. Og det koster. Ikke kun kroner og ører, men også arbejdsglæde og i værste fald liv. Lad os hjælpe med at sætte den gode håndhygiejne i system. Med et moderne produktsortiment og en kompetent rådgivning tilbyder vi løsninger, der er tilpasset lige præcis jeres behov. Hygiejnisk og enkelt! Med en god håndhygiejne skaber du tryghed for både personale og patienter.

Kontakt os på tel. 6471 2112 info@plum.dk · www.plum.dk

Nyt fra forskningens verden • Af Charlotte Søllner Hernø csh@raskmagasinet.dk

Forskere tættere på at kunne forudsige risiko for tarmkræft

Data fra 6 millioner viser nye sygdomssammenhænge Forskere på Københavns Universitet og Danmarks Tekniske Universitet har fulgt seks millioner danskere i 15 år via patient- og sygdomsregistre. Studier i det komplekse datalandskab sætter nu forskerne i stand til at udpege tæt befærdede ruter for folkesygdomme som kræft, gigt og diabetes. Resultaterne er offentliggjort i Nature Communications og baner vejen for skræddersyet medicinsk behandling. ”Vi kan se klare sammenhænge, der ikke tidligere er belyst – fx er en sygdom som podagra stærkt forbundet med hjertekar-sygdomme, når vi ser på den store mængde data, og de sygdomsnetværk som viser sig. Det er en overraskende sammenhæng, som forskere ikke tidligere har været opmærksom på. Jo hurtigere vi spotter et uhensigtsmæssigt mønster, jo bedre kan vi forebygge og behandle kritiske sygdomme. I fremtiden vil vi kunne forudsige mange sygdomme med en enkel test,” siger Søren Brunak, som er professor på Danmarks Tekniske Universitet og The Novo Nordisk Foundation Center for Protein Research, Københavns Universitet. Vores resultater giver mulighed for at se sygdomme i en større sammenhæng. I stedet for at betragte hver sygdom for sig, kan man tale om et komplekst system, hvor mange forskellige faktorer spiller sammen. Ved at se på den rækkefølge forskellige sygdomme optræder i, kan man begynde at tegne mønstre og se komplekse sammenhænge, som udstikker en retning for det enkelte menneske, siger postdoc Anders Boeck Jensen, The Novo Nordisk Foundation Center for Protein Research, Københavns Universitet. Kilde: Københavns Universitet, www.ku.dk

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Claus Andersen og hans 4 kolleger fra Molekylær Medicinsk Afdeling nu arbejdet med at undersøge de udvalgte regulerende enheder, fx hvor meget hver variation øger risikoen for tarmkræft, og om der eventuelt er et samspil mellem dem, som forstærker eller mindsker hinandens indflydelse på kræftrisikoen. Kilde: Aarhus Universitet, www.au.dk

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Mutationer i vores gener kan være en af årsagerne til, at nogle mennesker har større risiko for kræft. Generne fungerer som byggetegninger over vores krop, mens en lang række faktorer har indflydelse på hvor, hvornår, hvordan og hvilke gener, der i sidste ende bliver aktiveret. Og nu viser ny forskning, som fem forskere fra Aarhus Universitetshospital sammen med forskere fra flere andre lande står bag, at ændringer i disse regulerende enheder kan spille en væsentlig rolle i risikoen for kræft. Ved at undersøge prøver fra 103 danske patienter med tarmkræft har forskerne set på forskelle imellem kræftvæv og normalt væv. Dernæst har de analyseret, hvilke dele af arvemassen der blev udtrykt i henholdsvis det raske og det syge væv, og hvilke forskelle der var i de tilhørende regulerende enheder. ”Hos patienter med tarmkræft fandt vi en stærk sammenhæng mellem en række gener og variationer i de bagvedliggende regulerende enheder. Det giver os grund til at tro, at der er mere at hente ved at undersøge disse enheders rolle i udviklingen af kræft,” siger professor Claus Andersen fra Aarhus Universitetshospital, som har deltaget i den nye forskning. På baggrund af de netop offentliggjorte resultater fortsætter

Ny viden om hjernens komplicerede barrrierevæv Forskere på Institut for Farmaci ved Københavns Universitet har genskabt den komplicerede blod-hjerne-barriere i en laboratorieskabt model, som er baseret på celler fra dyr. I et nyt studie har forskerne undersøgt de genstridige udsmiderproteiner i barrierevævet. Proteinerne beskytter hjernen, men er samtidig med at til at forhindre behandling af hjernesygdomme: ”Blod-hjerne-barrieren kemisk tæt, fordi cellerne indeholder transportproteiner, der sørger for, at stoffer der kommer ind i cellerne, øjeblikkeligt bliver smidt ud i blodet igen. Vi har nu vist, at vores laboratorieskabte barriere indeholder de samme udsmiderproteiner – og at de virker på samme måde som i en ’rigtig’ hjerne. Det er vigtigt, fordi modellen kan bruges som værktøj til at prøvekøre den vanskelige vej ind i hjernen. Komplekse fænomener – der hidtil kun har været mulige at undersøge i levende dyr – kan nu undersøges i enkle laboratorieforsøg med dyrkede celler,” siger postdoc Hans Christian Cederberg Helms, Institut for Farmaci. ”Det er vigtigt for behandlingen af hjernesygdomme som fx Alzheimers, at vi finder en vej forbi hjernens effektive forsvarsværk. Universitet og industri må samle kræfterne inden for området, hvis vi skal løse den fundamentale udfordring i fremtidens lægemiddeludvikling,” siger Lassina Badolo, som er seniorforsker i H. Lundbeck A/S og ekspert i lægemidlers optagelse i kroppen. Kilde: Københavns Universitet, www.ku.dk

Naturlig fødsel styrker immunforsvaret viser museforsøg Forskere fra Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet har sat fødslens betydning for immunforsvarets udvikling under lup i et studie på nyfødte museunger. ”Studiet viser, at museunger født ved kejsersnit har udviklet et lavere antal af celler, der styrker immunforsvaret,” siger Camilla Hartmann Friis Hansen, adjunkt ved Institut for Veterinær Sygdomsbiologi. Ved en fødsel ad naturlig vej bliver et barn udsat for flere bakterier fra moderen end ved et kejsersnit. Ifølge en forsknings-hypotese kaldet hygiejne-hypotesen lærer barnets immunsystem på den måde at adskille egne uskadelige molekyler fra fremmede. I forsøget havde museungerne, der var født ved kejsersnit, et lavere antal celler af en type, der spiller en vigtig rolle i at forhindre reaktive immunceller i at reagere imod molekyler fra kroppen selv, fra kosten og fra uskadelige tarmbakterier. Det er netop en overreaktion fra immunforsvaret, der karakteriserer immunsygdomme som eksempelvis type-1-diabetes, chrohns sygdom og allergi. ”Forsøgene med mus kan give os et fingerpeg om, hvad det kunne være interessant at undersøge nærmere i kliniske forsøg, så vi på sigt kan udvikle metoder til at styrke immunforsvaret hos nyfødte, der er disponerede for immunsygdomme,” siger professor Axel Kornerup Hansen, Institut for Veterinær Sygdomsbiologi.

Bispebjerg Hospital udvikler ny teknik til hudkræft En forskergruppe på Bispebjerg Hospital har udviklet ny teknik til at behandle hudkræft. LEO Pharma har nu købt opfindelsen. Professor Merete Hædersdal og ph.d.-studerende Andres Mar Erlendsson, Dermatologisk Afdeling, Bispebjerg Hospital, har i samarbejde med medicinalvirksomheden LEO Pharma opfundet en ny metode til behandling af hudkræft, hvor man giver medicin gennem huden ved brug af laser. Med laseren laves små, lodrette kanaler i huden, der så kan bruges som en alternativ vej til at få lægemidlet ind i huden og dermed behandle hudkræft mere effektivt. Teknikken gør, at man kan opnå en større lægemiddelkoncentration i det syge væv og dermed en mere effektiv virkning. Koncentrationen af lægemidlet i den syge hud kan øges med op til 4 gange og giver en mere skånsom og effektiv behandling. Derudover kan man begynde at bruge helt nye typer af lægemidler med større molekyler. Det vil åbne perspektiver for helt andre typer af behandlinger. ”Picato® er i dag en 2-3 dages effektiv og sikker behandling til forstadier til hudkræft, som patienter er meget tilfredse med. Nye kliniske data med laserteknikken i kombination med Picato® kan danne grobund for en behandling, som er effektiv og sikker, mod forstadier af hudkræft samt hudkræft,” siger senior vicepræsident for Global udvikling i LEO Pharma Kim Kjøller. Kilde: www.bispebjerghospital.dk

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Genvariant giver 41 % lavere risiko for åreforkalkning Forskere på Rigshospitalet og Københavns Universitet kan for første gang vise, at en særlig genvariant resulterer i 41 procent lavere risiko for åreforkalkning. Resultaterne er baseret på data fra knap 76.000 forsøgspersoner og er publiceret i det anerkendte tidsskrift New England Journal of Medicine. Mennesker med ændringer i et arveanlæg, som hæmmer et bestemt protein i blodet – det såkaldte apolipoprotein C3 – har signifikant lavere niveau af ’almindeligt blodfedt’ end andre. Samtidig har de pågældende personer 41 procent lavere risiko for åreforkalkning. ”Forskningen er meget aktuel, da mindst ét medicinalfirma er langt i undersøgelserne af et lægemiddel, som netop hæmmer det særlige protein,” siger Anne Tybjærg-Hansen, overlæge ved Klinisk Biokemisk Afdeling på Rigshospitalet og klinisk professor ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet. ”Ved hjælp af genetiske undersøgelser, som efterligner medicinsk hæmning af apolipoprotein C3, har vi vist, at proteinet spiller en vigtig rolle, når det handler om at sænke niveauet af ’almindeligt blodfedt’ og dermed risikoen for hjerte-kar-sygdomme. Mennesker med livslang arvelig hæmning af proteinet har meget lavt niveau af fedt i blodet (under 1 mmol per liter blod) samt en stærkt nedsat risiko for åreforkalkningssygdomme.” Kilde: www.rigshospitalet.dk

Kilde: Københavns Universitet, www.ku.dk Løb langt hele livet, og udskyd din aldring Løbere, der livet igennem løber langdistancer, udskyder deres aldring. De mange kilometers løb sørger for, at færre skadelige sukkerkrydsbindinger – et velkendt tegn på aldring – hober sig op i bindevævet i sener, muskler, hjerte og kar. For langdistanceløberne betyder det også færre skader i fx sener, menisk og brusk, og risikoen for livsstilssygdomme er samtidig mindre. Det er resultaterne af et nyt studie fra Institut for Idrætsmedicin på Bispebjerg Hospital. Med alderen ophobes skadelige sukkerkrydsbindinger i kroppens bindevæv. Det er et kendt tegn på aldring og en af de vigtigste årsager til, at risikoen for skader i bindevæv og risikoen for livsstilssygdomme stiger med alderen. Men det nye studie viser, at man selv kan påvirke sin aldring positivt, hvis man går i gang med at løbe halve eller hele maratonløb. ”Vi har påvist, at livslangt langdiFoto: Scandinavian Stock Photo. stanceløb gør en forskel. De ældre langdistanceløbere, som har været med i vores studie, har over 21 procent mindre ophobning af de skadelige sukkerkrydsbindinger i deres bindevæv, sammenlignet med slanke, raske, stillesiddende personer. Så det er altså muligt at udskyde sin aldring ved at løbe langt hele livet,” siger post.doc Christian Couppé fra Institut for Idrætsmedicin. Samlet set betyder det, at langdistanceløberne er mindre syge og lever længere. Kilde: www.bispebjerghospital.dk

Det er ikke til at se, at Trine Larsen tidligere har været en størrelse 56, men nu er en meget flot størrelse 38, som ikke har problemer med at skrue sig ned i flysædet, når hun er på pressetur til fx Frankrig, hvor dette foto er taget. Foto: Privatfoto.

En hjælp til selvhjælp For snart fire år siden fik journalist Trine Larsen en fedmeoperationen, som hun mener, er den flotteste gave man kan få, når man er overvægtig. Man skal dog ikke tro, at en gastric bypass er som at ’knipse med fingrene’, fortæller hun. Det er en livsstilsændring, hvor man skal tænke sig om og ændre kurs. Det har Trine Larsen gjort og resultatet er, at hun i dag er en flot kvinde, der passer størrelse 38 i tøj og som i øvrigt ikke længere har smerter i knæ og led.

• Af Gitte Haack, BMI Brikken redaktion@raskmagasinet.dk

Den ene dag dækker hun Grevinde Alexandras 50 års fødselsdag. Den næste dag handler det om, at Prins Joachim og Prinsesse Marie flytter fra Schackenborg Slot. Trine Larsen, journalist på Billed Bladet, har nok at se til. Og midt imellem dækningen af de royale begivenheder tager hun sig også tid til et interview omkring overvægtige danskere og fedmeoperationer. Vægttab forudsætning for knæoperation Trine Larsen har siden teenageårene været en ’stor pige’, men en trafikulykke i 2008 satte for alvor sine tydelige spor. ”Det tog mig et år at komme mig efter trafikulykken, og efter en længere periode, hvor jeg sad i kørestol, tog jeg endnu mere på i vægt,” husker Trine. En ortopædkirurg, som skulle forestå en knæoperation efter ulykken, mente, at hun var nød til at tabe sig først for at få gavn af operationen, og han foreslog hende en gastric bypass. Trine, der aldrig tidligere havde overvejet en fedmeoperation, begyndte at læse om denne form for hjælp til selvhjælp og valgte at sige ja. Med en vægt på 135 kilo blev Trine Larsen indstillet til operationen og i efteråret 2010 fik hun foretaget en gastric bypass på Aleris-Hamlet i Søborg. Fedmeoperationen har reddet mit liv Trine Larsen er ikke et sekund i tvivl om, hvad fedmeoperationen har betydet for hende: ”Den har reddet mit liv. Før havde jeg smerter i knæ og led – og jeg spiste smertestillende piller. I dag er jeg smertefri, har ingen gener, jeg har det fantastisk, og jeg tager

ikke andre piller, end de vitaminer og mineraler, som anbefales efter en gastric bypass.” Siden operationen for snart fire år siden har Trine tabt 72 kilo – og er i dag en flot kvinde på 1,72 cm og kun 63 kilo, men hun har også trænet en del. ”Jeg svømmer et par gange om ugen, går i fitnesscenter, når tiden tillader det, og jeg har også tidligere gået til zumba,” forklarer hun. ”Jeg har været ekstrem heldig – man kan næsten ikke se, at jeg har været overvægtig - andet end lidt på arme og lår, så jeg har ikke behov for hudreduktion.” Efter Trines fedmeoperation, som hun betragter som ’en gave for livet’, har hun måtte udskifte sin garderobe op til flere gange – fra en str. 56 og nu str. 38 – ligesom hun også er gået en skostrørrelse ned. Junkfood? Nej tak! Trine Larsen mener, at man skal se en gastric bypass som en livsGastric bypass Gastric bypass er et kirurgisk indgreb, som kombinerer en lille mavesæk med en delvis frakobling af tyndtarmen. Herved begrænses fødeindtagelsen, fordi man ikke længere kan spise så meget, ligesom næringsoptagelsen begrænses, da tarmsystemet får en forringet evne til at optage føden. Operationen udføres som kikkertoperation. Det forventes, at man kan tabe ca. 70 - 80 % af sin overvægt, hvilket giver livskvalitet og bevægelighed. Kilde: Aleris-Hamlet.

”Jeg glæder mig hver dag over den gave, jeg har fået – en gastric bypass – en hjælp til selvhjælp,” siger Trine Larsen, der her er fotograferet i Tivoli for kort tid siden. Foto: Privatfoto.

stilsændring, hvor man skal tænke sig om og ændre kurs. ”Det er den flotteste gave man kan få, når man er overvægtig. Men man skal ikke tro, at det bare er at ’knipse med fingrene’ – man skal arbejde med det både fysisk og psykisk.” Efter min operation satte jeg – måske for første gang – mig selv i forreste række. Jeg vil ikke gå på kompromis. Jeg spiser INTET junkfood – så hellere undvære,” siger Trine, der også fra dag et har fulgt ’regelsættet for gastric bypass opererede’ 100 % og som bl.a. går ud på at spise mange og små, proteinholdige portioner og ikke drikke under madindtag. Om Trine Larsens langt lettere liv fortæller hun, at hun nu kan røre sig, uden at det gør ondt – ja, at hun faktisk kan alt. ”I kraft af mit job rejser jeg jo meget. Nu kan jeg fx sætte mig i flysædet, uden først at tænke; hmm, kan jeg mon være dér? Som tyk kender de fleste til mange fordømmende blikke eller ydmygelsen ved, at man ikke kan prøve diverse forlystelser i forlystelsesparker. Det er et svært liv at være overvægtig. Jeg har dog aldrig selv været udsat for ydmygelse eller fordømmende blikke. Det er måske på grund af mit arbejde, at folk har opfattet mig på en anden måde.” Det er en sygdom, der skal behandles ”Jeg synes, at der er meget tabu omkring tykke mennesker. Man tager ikke fat om det, som det handler om. Det er som en sygdom, der skal behandles. Det er ikke bare et spørgsmål om at lukke munden. Som overvægtig kan det være svært at klare det selv – det kræver hjælp.” Trine mener videre, at de fleste, som får en fedmeoperation, spiser på følelserne, og dermed har indarbejdet dårlige spisevaner. Ligesom landsforeningen for overvægtige og tidligere overvægtige, BMI Brikken, mener Trine Larsen, at når man skal have en fedmeoperation, skal man også tilbydes psykologhjælp før og efter. ”Man skal finde ud af, hvorfor man er blevet så tyk. Der sker også store forandringer efter operationen, hvor man taber sig hurtigt – oftest rigtig meget – og dette kræver også psykologhjælp for at håndtere det.” Midt i Trines livsstilsændring mistede hun begge sine forældre, og fik på den baggrund tilbud om ti timers psykologbehandlinger. Igennem disse samtaler fik hun imidlertid også styr på sit nye liv som gastric bypass-opereret. ”Jeg betragter mig selv som begavet, men alligevel kan man som tyk altid finde på undskyldninger som ’det er også synd for mig’, ’Jeg har heller ikke tid til at stå og ordne råkostsalat’ eller ’Jeg starter på mandag’ – og dermed udsætte livsstilsændringen og fortsat

Trine Larsen ses her i 2008 i træffe de forkerte valg omkring mad,” siger Mozambique i sine velmagtsdage Trine, og fastslår dermed, at psykologhjælp er – før hun fik en fedmeoperation, tabte en vigtig brik. 72 kilo og vandt masser af livskvalitet. Foto: Privatfoto. Dyrt for samfundet med så mange over”Jeg kan se mig i spejlet, og se vægtige resultatet, og jeg glæder mig hver Sommeren har budt på noget ensidig medidag over den gave, jeg har fået edækning af såvel overvægtige danskere som – en gastric bypass – en hjælp til fedmeopererede. Trine Larsen har i denne forbindelse valgt at fortælle om sit nye liv efter selvhjælp,” slutter Trine Larsen, der blot er én af mange tidligere mere end en halvering af sin vægt, og har overvægtige, som har fået en fedsåledes også en holdning til fedmedebatten: ”Mange af de historier man har læst og hørt meoperation, og som ikke er en økonomisk belastning for samfunom, er skrevet uden empati og forståelse,” det – i forhold til følgesygdomme mener hun. på grund af overvægt. ”Hvad koster det ikke samfundet med så mange overvægtige mennesker? Overvægt kan medføre hjertekarsygdomme, sukkersyge, diabetes og flere former for kræft – det koster samfundet millioner af kroner. Derfor bør man lave en tidligere indsats for børn og unge, men i stedet for lukker man Julemærkehjem og sparer penge præcis dér, hvor man bør sætter ind.” Trine Larsen foreslår endvidere, at hvis man indførte differentieret moms til fordel for de sunde fødevarer, så ville det allerede være en stor hjælp for mange danskere, som måske ikke har økonomisk mulighed for at købe de sunde og oftest dyrere fødevarer. Gastric bypass er som et eventyr Imens enkelte medier betragter de fedmeopererede som en dyr post for samfundet – med henvisning til eventuelle efterfølgende komplikationer og plastikkirurgiske operationer – ja, så er Trine Larsen et strålende eksempel på en succeshistorie. ”Min gastric bypass er som et eventyr: Jeg har ikke fået nye laster – tværtimod er jeg faktisk også holdt op med at ryge. Jeg oplever kun positiv respons og det bedste er en livskvalitet, jeg aldrig havde turdet håbe på. Jeg kan handle tøj i helt almindelige modebutikker, og jeg skal ikke være nervøs for, om stolen følger med, når jeg rejser mig op,” fortæller hun glad.

Nyt om helse • Af Charlotte Søllner Hernø csh@raskmagasinet.dk

Dansk frugt og grønt indeholder færre pesticidrester Dansk frugt og grønt indeholder færre rester af pesticider end udenlandsk. Så klar er konklusionen efter at DTU Fødevareinstituttet har sammenlignet indholdet af pesticidrester i frugt og grønt på det danske marked. ”Som forbruger og fødevareminister er jeg stolt af, at resultatet er så entydigt – dansk frugt og grønt er bedst. Mange forbrugere er bekymrede for pesticidrester i deres fødevarer, og derfor er det glædeligt, at vi nu trygt kan anbefale dem at vælge danske æbler og tomater. Og vil man være helt fri, så bør man stadig vælge økologisk”, siger Dan Jørgensen. Det er første gang, at der udarbejdes en oversigt, der rangordner frugt og grønt efter indholdet af pesticidrester, herunder forskellen på danske og udenlandske afgrøder. DTU Fødevareinstituttets rapport er baseret på Fødevarestyrelsens kontrolresultater fra 2008 til 2012 med mere end 10.000 prøver af frugt og grønt. Og konklusionen er entydig: Der er færre pesticidrester i dansk frugt og grønt. Ingen af de afgrøder forskerne har set nærmere på har et indhold af pesticider, der udgør en sundhedsrisiko. Dette gælder også for de afgrøder, der har det højeste indhold af pesticidrester. Der er således stadig masser af gode grunde til at spise både frugt og grønt, uanset om det kommer fra Danmark eller udlandet. Kilde: www.foedevarestyrelsen.dk

D-vitaminberigelse af mælk og brød virker Ved at drikke mælk og spise brød beriget med D-vitamin, kan D-vitaminmangel i vintermånederne næsten undgås. Det viser et Katja Howarth Madsens ph.d.-projekt fra DTU Fødevareinstituttet. I Katja Howarth Madsens forsøg medvirkede næsten 800 børn og voksne fra cirka 200 familier, hvoraf halvdelen fik deres normale indtag af mælk og brød udskiftet med D-vitamin berigede produkter. Den anden halvdel drak almindelig mælk og spiste almindeligt brød. Forsøget varede i seks måneder hen over vinteren, for at deltagerne ikke blev påvirket af D-vitamin fra solen. Ifølge blodprøver taget undervejs i forløbet faldt D-vitamin status gennem perioden kun lidt blandt de deltagere, der fik berigede produkter. Ved forsøgets afslutning var D-vitaminstatus kun hos 1 % faldet til under det niveau, der defineres som mangel. Blandt deltagere, der ikke fik berigede produkter, led 25 % derimod af D-vitaminmangel, da forsøget var forbi. Forsøget viser dog, at indtag af vitaminet ikke har samme effekt på alle. For eksempel var D-vitaminstatus mere ens for børn fra samme familie end for forældrene. Det tyder på, at gener formodentligt spiller en rolle i forhold til D-vitaminstatus. Desuden viser forsøget, at folk med den højeste Dvitaminstatus om efteråret behøvede et lavere indtag af vitaminet gennem vinteren for at opretholde en tilstrækkelig status, end de som startede forsøget med en lav D-vitaminstatus. Kilde: www.food.dtu.dk

Foto: Scandinavian Stock Photo.

“Nu siger jeg fra”... GRATIS hjælp til børn og unge!

GRATIS tilbud til børnefamilier som har levet eller lever med afhængighed i familien.

Ring

3321 7300

www.frederiksberg-centeret.dk

Akrylamid i maden kan øge risikoen for kræft Siden 2002 har det være kendt, at akrylamid dannes i tilberedningen af visse fødevarer – både industrielt fremstillede og tilberedt hjemme i folks køkkener. Det sker, når kulhydratrige fødevarer som eksempelvis kartofler bliver stegt, bagt, grillet eller fritteret ved temperaturer over 120 grader. Forskere ved DTU Fødevareinstituttet har været med til at udføre undersøgelser, som har vist en mulig sammenhæng mellem akrylamid i fødevarer og kræft i mennesker. På baggrund af den stigende bekymring om stoffets sundhedsskadelige effekt opfordrede DTU Fødevareinstituttet i august 2012, sammen med tilsvarende institutter i Sverige, Tyskland og Frankrig, EFSA, som er den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet, til at foretage en opdateret risikovurdering. EFSAs panel for kemiske fødevareforureninger har nu udarbejdet en ny risikovurdering, som er sendt i høring. Den foreløbige risikovurdering slår fast, at akrylamid i maden potentielt øger risikoen for at udvikle kræft. Panelet har baseret vurderingen på en gennemgang af flere hundrede videnskabelige studier og årlige overvågningsresultater af akrylamidindhold i fødevarer. Vurderingen indeholder foreløbige anbefalinger fra panelet om fremtidig forskning og forbedrede dataindsamlingsmetoder, der kan give et mere retvisende billede af hvor meget akrylamid, der dannes i hjemmelavet mad. Kilde: www.food.dtu.dk

Dagbehandling for afhængighed og pårørende.

Foto: Scandinavian Stock Photo.

44 44

45 45

Foto: PR-foto, Bioforce Danmark AS.

Foto: PR-foto, Drogens Vital.

Baldrian – naturens eget godnatkys Det er en hjælp til en god nattesøvn at være fysisk aktiv i løbet af dagen, så kroppen bliver træt og har brug for hvile om aftenen. Man kan også gå en kort tur en times tid før sengetid. Det er er også en god idé at være opmærksom på ikke at spise for sent i forhol,d til, hvornår man går i seng. Der skal helst være tre timer imellem, idet en fyldt mave ofte giver en urolig nattesøvn. Hvis man alligevel har svært ved at sove og få sin søvn, kan baldrian give en hjælpende hånd. Drogens Vital har endnu en nyhed blandt sin produktlinje, nemlig Drogens Vital Baldrian, som er et kosttilskud, der er fremstillet ud fra baldrianekstrakt og citronmelisseekstrakt. Både baldrian og citronmelisse har været brugt i generationer som naturligt afslappende middel. Baldrian bidrager således til vedligeholdelse af naturlig søvn og har også navnet ”naturens eget godnatkys”. Drogens Vital en ny bred apoteksserie af kosttilskud med varianter, der både indeholder traditionelt anvendte urter/ planter, vitaminer og mineraler. Drogens Vital fås på apoteket. Kilde: www.drogensvital.dk

Få en god og velfungerende fordøjelse En ubalanceret kost, for meget stress og for lidt søvn kan give problemer med fordøjelsen og mavens naturlige funktion, hvilket en meget stor del af befolkningen lider af. A.Vogel har imidlertid en godt og fint produkt, der på naturlig vis kan afhjælpe problemet. Valleforce Berry indeholder såvel valle som juice fra aroniabær og granatæbler samt calcium, der bidrager til fordøjelsesenzymernes normale funktion. Og der er mange fordele ved at anvende kosttilskuddet Valleforce Berry: En barneskefuld i et glas vand morgen og aften – man kan dog også indtage den anbefalede dagsdosis på 20 ml på én gang – giver ro og balance i maven, idet indholdet af calcium bidrager til fordøjelsesenzymernes normale funktion. Valleforce Berry smager derudover godt, idet det er sødet med stevia ekstrakt samt indeholder aroniabær og granatæble. Valleforce Berry er rubriceret som kosttilskud. Kosttilskud dækker over produkter, der supplerer den normale kost. Oftest forbindes det med vitamin- og mineralpræparater, men det dækker også en række andre produkter, der indeholder stoffer eller ingredienser, som fx fedtsyrer, kostfibre eller andre ingredienser af vegetabilsk, animalsk eller mineralsk oprindelse. For alle kosttilskud gælder, at de skal indeholde tilstrækkelige mængder til at påvirke kroppen ernæringsmæssigt og/eller fysiologisk – dog uden at det kan være sundhedsskadeligt. Valleforce Berry fås hos Matas, i helsekost-butikker, på apoteker m.v. Kilde: www.avogel.dk

Klare retningslinjer for kanel i bagværk Fødevarestyrelsen anbefaler, at man ikke spiser for meget kanel, da det i store mængder kan være skadeligt pga. kumarinindholdet. ”Vi er særligt opmærksomme på børn, som kan få kanel fra flere kilder i løbet af en dag fx fra kanelsukker på grød og fra kager,” fortæller kontorchef i Fødevarestyrelsen Henrik Dammand. Fødevarestyrelsen og erhvervet har derfor i fællesskab sikret den håndværksmæssige tradition for fremstilling af kanelholdigt bagværk, uden at forbrugeren behøver at bekymre sig om et sundhedsskadeligt indhold af kumarin. En arbejdsgruppe med deltagelse fra Fødevarestyrelsen, DI Fødevarer, Bager- og Konditormestre i Danmark (BKD), Coop og De Samvirkende Købmænd har de seneste måneder arbejdet målrettet på at nå frem til en fælles løsning for at bibeholde det traditionelle danske bagværk. ”Vi er glade for, at vi stadig kan bage kanelsnegle, der smager af noget, uden at kumarinindholdet bliver for højt,” fortæller formanden for BKD Hardy Christensen. Kanelsnegle og andet bagværk fremstillet af samme dejtype vil fremover blive defineret som traditionelt dansk bagværk med mulighed for et højere indhold af kumarin end andet bagværk. Branchen skal nu udforme arbejdsprocesser, der kan styre kumarinindholdet i bagværk, som indeholder kanel. Kilde: www.foedevarestyrelsen.dk

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Nyt Vende- og Forflytningssystem Præsenteres på Health & Rehab Messen i Bella centeret d. 9-11 Sep. 2014 / Stand / C3-022

TurnAid er en kombination af to kendte funktioner, en sengehest og et elektrisk vendesystem. TurnAid er skabt med det formål at optimere situationen omkring pleje, vending, forflytning og ophold i plejesenge. www.danskplejeteknik.dk / support@danskplejeteknik.dk / 58 85 34 40

NYT OM HELSE

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Børn skal ikke drikke energidrikke med koffein Energidrikke solgt på det danske marked er ikke skadelige, men da de indeholder koffein, bør børn og unge bør være varsomme med deres indtag. Hvis man får meget koffein, kan det således have nogle ska-

delige effekter. Børn påvirkes ved lavere doser end voksne og bør holde sig under 2,5 mg koffein pr. kg kropsvægt pr. dag. Det betyder med andre ord, at et barn på 40 kilo (dvs. et barn på ca. 11 år) højst bør få 1 energidrik på 25 cl pr. dag, dvs. max 100 mg koffein pr. dag. Det er kun en anelse mere, end der er i en almindelig dåse energidrik på 25 cl. Derfor fraråder Fødevarestyrelsen, at børn drikker energidrikke, og derfor skal alle energidrikke, der sælges i Danmark, være mærket med en advarsel om, at børn ikke bør indtage produktet. Fra 13. december 2014 skal alle energidrikke i EU have advarselsmærkningen. Koffein i større mængder kan betyde, at man bliver både urolig, nervøs, irritabel og får svært ved at koncentrere sig. Samtidig kan man få mavesmerter, hovedpine og kvalme. Nogle bliver rastløse, mens andre får hjertebanken og muskelrystelser. Man kan også få svært ved at sove ordentligt, når man har drukket energidrikke. Det betyder paradoksalt nok, at man får mindre energi, jo flere energidrikke man drikker. Man kan herudover opleve en følelse af afhængighed af koffeinen, som kan gøre det svært at styre forbruget. Kilde: www.altomkost.dk

Alle med ADHD burde have én! Med det rigtige it-hjælpemiddel kan mennesker med selv svær ADHD få hverdagen til at lykkes. 36-årige Frederik er glad for sin ’Handi’ – en specialtilpasset smartphone, der hjælper ham med at få struktur på hverdagen. Frederik har ADHD i svær grad. Det betyder, at han har svært ved at få en almindelig hverdag til at fungere uden støtte. Frederik har svært ved at koncentrere sig i længere tid ad gangen. Han har problemer med at skabe overblik og struktur, og har svært ved at organisere og gennemføre hverdagsaktiviteter. Struktur og tryghed For snart tre år siden fik Frederik bevilliget hjælpemidlet ’Handi’. Han ærgrer sig over, at han først fik hjælp så sent, fordi han med den rette støtte kunne have undgået mange nederlag. – Handi er en stor hjælp og tryghed for mig. Den gør mit handicap mindre, fortæller Frederik. Hele hans hverdag er tastet ind i Handi, så han husker, hvad han skal i løbet af dagen. Har fået mere selvtillid Siden Frederik fik smartphonen har han udviklet sig meget positivt. Tidligere kunne han end ikke gå ud at handle uden at få det dårligt. Han blev stresset og ’hyperaktiv inde i hovedet’. Men det gør han ikke længere – takket være Handi. Når Frederik er ude at handle, viser den tjeklister med billeder af det, han skal købe. På den måde kan Frederik overskue sine indkøb og undgår ADHD impulser i supermarkedet. – Jeg foretrækker mobilen i stedet for en hjælper, for så skal jeg ikke forholde mig til en person. Mobilen er altid den samme. Det forebygger stress og konflikter, fortæller Frederik. Jeg har fået mere selvtillid, fordi jeg er blevet mere selvstændig. – Jeg ved ikke, hvad jeg skulle gøre uden Handi, siger Frederik og tilføjer: Alle med ADHD burde have én! Læs mere på www.abilia.dk

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Cøliaki eller overfølsomhed over for gluten Cøliaki skyldes overfølsomhed over for gluten. Behandlingen er som ved andre former for overfølsomhed over for mad, hvor man skal undgå det, som man ikke kan tåle. Cøliaki skal dog ikke forveksles med fødevareallergi. Cøliaki er delvis arvelig. Derfor er der ofte flere inden for samme familie, som har cøliaki. Man regner med, at op mod 1 procent af befolkningen har sygdommen. Blandt personer med cøliaki har kun én ud af syv klare symptomer. Cøliaki kan opstå i alle aldre. De første symptomer på cøliaki kommer dog oftest i barndommen, men en del får først symptomer omkring 30- til 40-årsalderen eller endnu senere. Årsagen til, at nogle personer udvikler cøliaki, er endnu ukendt, men man ved, at sygdommen pludselig kan bryde ud, hvis modstandskraften er påvirket, fx ved en infektion. Når personer med cøliaki spiser mad med gluten, skader proteinerne tyndtarmens frynsede slimhinde. Tarmens overflade bliver derved mindre, og maden fordøjes dårligere, så vitaminer og andre næringsstoffer ikke bliver optaget, som de skal. Hvis en person med cøliaki spiser en glutenfri kost, heler tyndtarmens overflade, og evnen til at optage næringsstoffer bliver langsomt normal. Hvis man igen spiser mad med gluten, bliver tarmen atter skadet. Derfor er det meget vigtigt, at personer med cøliaki spiser glutenfrit resten af livet. Kilde: www.foedevareallergi.dk

Kun få med infektion søger erstatning I 2013 blev der i anmeldt lidt over 9.000 sager til Patienterstatningen, som betaler erstatning for behandlingsskader påført i sundhedsvæsenet. Tallet må siges at stå i skærene kontrast til de 90.000 hospitalsinfektioner, som Statens Serum Institut skønner rammer syge danskere hvert år, og hvor en del ender med at dø af infektionen.

• Af Charlotte Søllner Hernø csh@raskmagasinet.dk

De godt 9.000 anmeldte sager ved Patienterstatningen dækker ikke blot skader som følge af infektioner, men mange typer behandlingsskader, som fx forsinket diagnosticering, fejlbehandling, svigt i udstyr, lægemiddelskader m.v. Det er selvfølgelig afgørende for anerkendelse og erstatning, at man er blevet påført en skade og at den har betydet et økonomisk tab. Det kan i nogle tilfælde være forklaringen på, at der ikke er flere af de mange infektioner, som fører til en sag ved Patienterstatningen. Men det forklarer alligevel ikke den store kontrast i tallene, for en infektion kan hurtigt betyde et forlænget behandlingsforløb og tab af indtægt for den syge. De patienter som dør af den påførte infektion har desuden en helt klar patientskadesag – og de pårørende kan få forsørgertabserstatning m.v. Færre anmeldelser end faktisk antal registrerede infektioner ”Vi får mange anmeldelser, der vedrører infektioner, men når dette antal alligevel afviger fra antallet af registrerede infektioner på landsplan, kan det skyldes flere ting. Efter loven erstattes infektioner fx ikke, hvis de er en uundgåelig følge af den sygdom, patienten behandles for, eller hvis infektionen stammer fra patientens egne bakterier. En velbehandlet infektion, der ikke efterlader patienten med økonomiske tab eller varige mén, kan heller ikke erstattes, men derfor burde antallet af anmeldte sager nok være en hel del højere, end det er i dag,” fortæller Patienterstatningens direktør Karen-Inger Bast. Et andet svar kunne være, at patienterne ikke er klar over muligheden for erstatning via Patienterstatningen. Opmærksomheden er dog stigende og antallet af anmeldelser stiger år for år – ligesom erstatningsudbetalingerne, som i 2013 beløb sig til samlet 742 millioner kroner. Men der må være nogen, som går glip af erstatning efter infektioner i deres behandlingsforløb. ”Der er helt sikkert skader, der aldrig bliver anmeldt. Derfor tager vi bl.a. også rundt og fortæller sundhedspersonalet om erstatningsordningen. De er vores vigtigste samarbejdspartner, når det drejer sig om at nå patienterne med oplysninger om erstatningsmuligheder, hvis der sker en potentiel behandlings – eller lægemiddelskade. Vi har også et godt samarbejde med patientvejlederne og patientforeningerne, og det er da også mit indtryk at flere og flere er bevidste om erstatningsordningen”, siger Karen-Inger Bast bekræftende. Infektionerne bør forebygges, men opmærksomhed på erstatning bør også øges Advokat og partner Gitte Møller Iversen, KLA Personskade, har igennem mange år hjulpet patienter med at få erstatning via patienterstatningen. Hun har også oplevet en generel stigning i antallet af patientskadesager, men er samtidig meget overrasket over tallene for hospitalsinfektioner. ”Det er jo skræmmende, at der er så mange mennesker, som rammes af infektioner i sundhedsvæsenet. Tallene viser jo tydeligt, at mange simpelthen går glip af erstatning, samtidig med,

Gitte Møller Iversen har igennem mange år hjulpet patienter med at få erstatning fra patienterstatningen via KLA Personskade, som er en specialafdeling i Advokatfirmaet Kirk Larsen og Ascanius, som udelukkende arbejder med personskadesager, herunder patientskader. Det er dog ikke et krav, at man har en advokat, hvis man vil anmelde en patientskade og derfor dækkes advokatudgifter stort set aldrig. Foto: Privatfoto.

at de har været så uheldige at få varige gener af hospitalsinfektioner. Gener som måske vil følge dem resten af livet, og påvirke deres arbejdsliv og dagligdag.” Hun understreger, at der selvfølgelig skal arbejdes for at forebygge de mange infektioner. Men hun håber også, at der samtidig kan komme mere opmærksomhed omkring muligheden for erstatning, så de mange mennesker ikke snyder sig selv for at få erstatning for deres patientskade.

Patienterstatningen Hvis du kommer til skade i forbindelse med behandling i det danske sundhedsvæsen eller på grund af en lægemiddelskade, kan du søge om erstatning. Patienterstatningen er en særlig erstatningsordning, som udbetaler erstatning til de patienter, som bliver påført en skade i forbindelse med deres behandlingsforløb. Behandlingen kan både være sket ved egen læge, på sygehuset eller ved kiropraktor og fysioterapeut m.v. Ordningen dækker også skader ved brug af medicin. Som patient kan man dog kun få erstatning for den merskade, man er blevet påført og altså ikke for den grundsygdom, man oprindeligt fik behandling for. Brug Patienterstatningens on-line guide ”Tjek din Skade”, før du anmelder. Her kan du få svar på, om din skade opfylder lovens grundbetingelser for en erstatningssag. Herefter kan du anmelde din skade elektronisk eller ved at udfylde et skema. Du behøver ikke en advokat for at anmelde en skade til Patienterstatningen. Du kan ringe på tlf. 3312 4343, sende en mail til pebl@patienterstatingen.dk eller læse mere på www.patienterstatningen.dk

• Af Charlotte Søllner Hernø csh@raskmagasinet.dk

Foto: PR-foto, Pharma-Vinci A/S.

Foto: PR-foto, Apotekernes A.m.b.a.

Tørshampoo er rart i en fart og fås nu på apoteket Tørshampoo er et alternativ til almindelig hårvask og er i stigende grad igen kommet på markedet i indtil flere varianter, hvilket er fint, når man har brug for at friske håret op, uden at man har tid eller mulighed for at vaske og tørre håret, som fx på rejse eller når man har mega travlt. Nu har apoteket også fået sin egen tørshampoo – endda i to udgaver, nemlig med og uden parfume. Tørshampoo er en effektiv hjælp til hurtig opfriskning og styling mellem hårvaske, før byturen og på ferien, særligt hvis man har svedt. Naturlig stivelse fra majs og tapioka virker rensende og fedtabsorberende på hår og hårbund, så håret friskes hurtigt op og får ny fylde. Man anvender tørshampooen ved at først at ryste flasken godt inden brug. Dernæst sprayer man tørshampooen i tørt hår, lidt ad gangen direkte på hårrødderne på ca. 20 cm afstand. Man skal lade tørshampooen virke et minuts tid og derefter børste håret godt igennem. Man kan brug fingrende til at purre op i håret, hvis man ønsker ekstra fylde. Apotekets Tørshampoo indeholder ikke aluminumchlorid., er enten mildt eller slet ikke parfumeret samt dermatologisk testet. Man skal dog undgå inhalation og kontakt med øjnene. Kilde: www.apotekernes.dk

Knoglerne skal passes og plejes og have tilført kalk Gennem hele livet sker der en konstant opbygning og nedbrydning af knoglemassen. Den er på sit højeste i 25-30-års alderen, men herefter mister man i gennemsnit 0,5 – 1 % af sin knoglemasse om året. Det er bedst få tilført kalk via kosten, hvilket kræver, at man spiser varieret hver dag. I modsat fald kan det være en god idé at spise et kalktilskud. Særligt visse grupper har et særligt behov for ekstra kalk, nemlig børn og unge i vækst, personer med spinkel kropsbygning og et BMI <19, kvinder i overgangsalderen eller kvinder, der mangler kønshormon, kvinder og mænd over 60 år, småtspisende og spisevægrende samt gravide eller ammende. UniKalk er et kosttilskud, der findes i tre varianter. UniKalk Silver er til personer, der har behov for kalktilskud som supplement til den daglige multivitamintablet, UniKalk Forte indeholder ud over kalk også D-vitamin, som bidrager til en normal optagelse og udnyttelse af calcium og UniKalk Forte K2 indeholder både D-vitamin og K2 vitamin. Begge vitaminer er essentielle for kroppens optagelse af calcium. K-vitaminet er nødvendigt for aktivering af proteinet og osteocalcin, som indbygger kalk i knoglerne. Derudover bidrager vitamin K til en normal størkning af blodet. UniKalk fås på apoteket og i Matas. Kilde: www.unikalk.dk

Bevar en beskyttende lav pH-værdi i den intime zone Intima er en ny intimplejeserie i dagligvarehandlen og er en intimplejeserie, der består af en række produkter specielt udviklet til den daglige pleje af den intime zone. Det betyder, at produkterne har en lav pH-værdi, som er med til at bevare den naturlige balance i den intime zone, hvilket beskytter mod udtørring og irritation. Intima-produkterne indeholder mælkesyre, er milde mod huden og indeholder ikke parabener, farvestoffer og parfume. Derudover er Intimas produkter deklareret i samarbejde med AstmaAllergi Danmark. Intima-serien indeholder tre forskellige produkttyper, der alle kan fås i dagligvarehandlen. Intima intimsæbe, som fås i to størrelser, er ideel til daglig pleje af den intime zone og kan også anvendes mod mindre lugtgener. Intima intimsæbe har en lav pH-værdi på 4. Med Intima intimservietter kan man føle sig frisk i løbet af dagen – helt uden vand. De er nemme at have med i tasken, når man fx er på rejse, job, festival og ikke har adgang til rindende vand. Samtidig er de fx meget anvendelige i forbindelse med menstruation. Man kan skylle servietten ud i toilettet efter brug. Intima intimgel anvendes mod vaginal tørhed samt som glidecreme. Den tilfører huden fugt og er med til at sikre, at den igen bliver modstandsdygtig. Kilde: www.mestforpiger.dk Foto: PR-foto, Axellus

Nyt på disken

Vær helgarderet mod bakterier med desinfektionsservietter I en travl hverdag er det ikke altid lige nemt at sikre sig mod virus og bakterier, og dermed smitte, fra omgivelserne. Dørhåndtag, håndtryk, nys og næsepudsning, toiletbesøg - der er mange muligheder for påvirkninger udefra. Det kan specielt være vanskeligt at få vasket hænderne og sikre en ordentlig hygiejne, når man er på vej og på rejse, hvad enten det er i Danmark eller i udlandet og man kommer i kontakt med fx snavsede mønter og pengesedler. Apoteket har en ny form for beskyttelse: Apotekets Desinfektionsservietter, som er en æske med 20 engangsservietter, der er pakket enkeltvis, så de intet fylder og derfor er nemme at tage med over alt i tasken eller lommen. Servietterne virker desinficerende og efterlader huden bakteriefri, når der er behov for ekstra beskyttelse, eller der ikke er adgang til vand og sæbe. De er også velegnede til at desinficere overflader som toiletsæder og termometre. Apotekets Desinfektionsservietter virker ikke udtørrende og er uden parfume. En æske med 20 stk. enkeltindpakkede desinfektionsservietter koster knapt 40 kr. Kilde: www.apotekernes.dk Foto: PR-foto, Apotekernes A.m.b.a.

49 49

Hverdagsmad uden sukker, laktose og gluten Rie Randrup er uddannet kostvejleder med speciale indenfor vægttab, kostvejledning for eliteudøvere samt børn og overvægt. Hun har også stået for sundhedsprojekter i mellemstore virksomheder og har gennem en årrække haft madbloggen blogfood.dk. ”My Food Day” er hendes nye kogebog, der kan inspirere enhver til sundere hverdagsmad, gerne uden tilsat sukker, laktose og gluten, ligesom opskrifterne også kan være medvirkende til at ændret fokus og dermed et vægttab. Rie har selv tabt sig 55 kg efter en nødvendig gastric bypass-operation og har lært at leve et sundt liv med allergi, da hun lider af cøliaki og heller ikke kan tåle laktose. Der ligger således overbevisende viden og erfaring bag den spændende kogebog, som visuelt også er interessant. Opskrifterne er ganske inspirerende, også for andre, der ikke nødvendigvis skal holde sig fra laktose og gluten, men for allergikere er den nu særligt fin og Foto: PR-foto, FADL’s Forlag. inspirerende, ligesom der er mange fine, personlige kommentarer. Kogebogen vinder ved nærlæsning og Rie Randrup aftvinger stor respekt for sin formidling af egen historie og for kogebogen i sig selv. Kan varmt anbefales. Kilde: www.fadlforlag.dk

Sunde måltider uden tilsat sukker Allévo har lanceret tre nyheder, herunder en smoothie og en chokolade-bar, som begge er uden tilsat sukker samt en fyldig suppe. Nyheder, der er med til at give det optimale udgangspunkt for vægttab og en sund livsstil. Coffee Chocolate baren kombinerer den bløde chokolade med en fyldig kaffesmag og er et alternativ, som kan benyttes som måltidserstatning eller som en snack. Den er uden tilsat sukker og indeholder kun 200 kcal. Allévos nye færdigdrik uden tilsat sukker har en frisk smag af lemon og lime og er et salternativ til andre læskedrikke, der ofte indeholder store mængder sukker og kalorier. Færdigdrikken har en friskhed som et sommerligt glas koldskål med en naturlig sødme fra laktose og frugtjuice og indeholder kun 200 kalorier. Drikken er samtidig en måltidserstatning, som kan erstatte et måltid eller mellemmåltid. Den kan endvidere fryses ned og nydes som en lækker is uden alt for mange kalorier. Den fyldige og friske broccolisuppe er den nyeste variant i VLCDserien og er et lækkert og varmt alternativ til de kolde shakes og smoothies. Suppen har en frisk smag af basilikum og får en fylde fra dens tredje ingrediens, couscous. Suppen blandes med 2-3 dl vand og indeholder kun 110 kalorier. pr. portion. Der er 14 portioner i hver æske. 5 portioner udgør samlet det kalorieindtag, man må indtage på fastedagen i 5:2-kuren. Kilde: www.allevo.dk

3 dages super diæt i én pakke fra Nutrilett Når man er på kur, er der altid mange overvejelser og ting at tage hensyn til. Derfor skal selve kuren være nem at gå til. Det er grundtanken bag Nutriletts nye start-now kit, der er en 3-dages kur med morgenmad, formiddagssnacks, frokost, eftermiddagssnack, aftensmad og dessert. Kosterstatningerne er sat sådan sammen, at kroppen får præcist de næringsstoffer, den har brug for, baseret på et højt indhold af protein men med et reduceret kalorieindtag om dagen. Samtidig tager kosterstatningen hensyn til, at man i dag er vant til at spise flere små måltider i løbet af dagen. I start-now-pakken er der til morgenmad shakes med chokoladesmag og eller shake med jordbærsmag, som hver indeholder 118 kcal. Som formiddagssnack er der tomatsuppe, som indeholder 18 kcal. Til frokost er der Caramel toffee-bar, Crispy chokolade-bar eller eller Premium chocolate-bar, som hver indeholder ca. 220 kcal. Som eftermiddagssnack er der vegetar suppe, som kun indeholder 18 kcal og til aftensmad er der tomatpasta, pasta carbonara eller kyllingesuppe, som hver indeholder ca. 271 kcal. Endelig er der til dessert budding med hhv. chokolade eller vaniljesmag, hver indeholdende 102 kcal. Flere af retterne er unikke for startpakken og kan ikke fås som en del af Nutriletts øvrige sortiment. Kilde: www.nutrilett.dk

Foto: PR-foto, Bioderma.

Foto: PR-foto, Nutrilett.

Foto: PR-foto, Allèvo.

Nye Bioderma-produkter til den sarte hud på apoteket Franske Bioderma, der for nylig er introduceret på apoteket i Danmark, kommer i september med flere nyheder i serien Atoderm, der er de ultimative plejeprodukter til huden, når den udsættes for vinterens kulde og tørre luft. Bioderma Atoderm Intensive er en beroligende og rensende creme til tør, irriteret og kløende hud og for hele familien. Atoderm Intensive indeholder blandt andet Lipigenium-kompleks, der består af biolipider, der styrker og bevarer hudens naturlige barriere og Skin Barrier Therapy modvirker forekomsten af irritationer samt bevarer huden blød og smidig. I serien kommer også Atoderm Lèvres, som genopbygger tørre og skadede læber, en ansigtscreme, Atoderm Nutritive, der sikrer fugtighed og som genopbygger tør og meget tør ansigtshud., der samtidigt er meget sensitiv samt en vaskesæbe og en rensecreme, der begge er velegnede til meget sensitiv og tør hud. Atoderm produkterne er uparfumerede og uden parabener. Biodermas filosofi er, at et produkt ikke blot skal skal gøre arbejdet for huden, men skal hjælpe huden med at gøre sit arbejde bedre, så den genvinder sin oprindelige funktion og dermed selv genopretter en sund balance. Dette princip kalder Bioderma for biologisk efterligning. kilde: www.bioderma.dk

Foto: PR-foto, Allévo, Cederroth.

Ny kogebog til dysfagi – spise og synkeproblemer Spise og synkeproblemer er i sig selv en ubehagelig oplevelse i forbindelse med mad og måltider, hvor konsistensen er forkert i forhold til funktionsevnen. Det betyder ofte store ernæringsmæssige, sociale og sygdomsmæssige konsekvenser for den, der lider af dysfagi. Det er derfor vigtigt at rette fokus Anna-Grethe Thøgersen på maden og måltidernes konsistens, men maden MAD & & MÅDER MÅDER MAD skal samtidigt smage godt, Kogebog til dysfagi se indbydende ud og være - spise og synkebesvær anrettet i passende portions størrelser, ligesom maden ernæringsmæssigt skal være er i top. Det betyder, at kreativiteten skal i højsædet. Anna-Grethe Thøgersen har skrevet kogebogen ”Mad & Måder” med udgangspunkt i, at maden Illustrationer af Jarl Egeberg AGT skal have smagsmæssig god variation og en genFoto: PR-foto, Anna-Grethe Thøgersen. kendelighed i oplevelsen af retternes karakter på trods af forandret konsistens. Opskriftsamlingen er målrettet køkkener, produktionssteder, som tilbereder, leverer og serverer mad til personer med dysfagi, men kan også være til inspiration for private. Læs mere om krop og næring på www.adosan.dk Kogebogen koster 250 kr. og kan bestilles via mail til thogersen2014@gmail.com Kilde: www.adosan.dk

Foto: PR-foto, Apotekernes A.m.b.a. Foto: PR-foto, LIVOL/Axellus.

Italienske måltidserstatninger er nemme og sunde Allévo har tre nyheder til de mange danskere, der forsøger at smide nogle overflødige kilo og som ofte kører sur i gængse slankeprodukter. Måltidserstatningerne, der kun indeholder 250 kalorier pr. portion. er lavet i samarbejde med den kendte italiensk kok Alexandra Zazzi og er retter, der er hurtige at tilberede og som efter tilsætning af 2 dl vand kan tilberedes på komfur eller i mikroovn. Allévo Stufato con Prosciutto indeholder røget skinke, kidney bønner, linser, soltørrede tomater og spændende krydderier som persille, paprika, chili, spidskommen og oregano. Allévo Ratatouille con Mozzarella er en vegetarisk ret bestående af italienske grøntsager som squash, fennikel, rød peber m.fl. samt mozzarella og soltørrede tomater, ligesom der er tilsat en række krydderier som hvidløg, oregano, chili og spidskommen. Den tredje variant er Allévo Casserola de Pollo, som indeholder kylling, ris og grønne bønner, der er krydret med balsamico, hvidløg, persille, timian og sort peber. Alle retter kan erstatte et eller flere af dagens måltider og de kan hver især med fordel tilføres friske forårsløg og røde peberfrugter, frisk chili og frisk oregano eller frisk basilikum og solmodne tomater. Alle tre måltidserstatninger forhandlesd af Bilka, Føtex og Matas fra september samt på www. cederroth-shop.dk Kilde: www.allevo.dk

Apotekets hudpleje – nu også til tør hud Apotekets hudplejeserie findes i to udgaver – med og uden parfume. Fælles for dem er, at de er baseret på kvalitetsråvarer og naturlige aktive ingredienser som kreatin, E-vitamin, glycerin, mandelolie og shea butter. Nu er repertoiret udvidet med tre nyheder til tør og meget tør hud. To ansigtscremer og en 3-i-1 Ansigtsrens, der alle er dermatologisk testede på sensitiv hud. Apotekets 3-i-1 Ansigtsrens er skånsom og effektiv. Den fjerner ansigts- og øjenmakeup, renser huden og har opfriskende skintonic effekt. Skånsomme aktive ingredienser opløser og fjerner effektivt makeup og snavs og beroliger huden. Apotekets Dagcreme er fugtgivende og nærende og virker genopbyggende. Glycerin og naturlige ingredienser fra kakao og avocado sikrer en blød og smidig hud. Betain stimulerer dannelsen af kollagen, mens kreatin har en regenererende effekt. Apotekets Natcreme er såvel dybdevirkende og intensivt fugtgivende. Natcremen plejer og nærer huden i dybden og forstærker den naturlige cellefornyelse. Glycerin og naturlige ingredienser fra kakao og avocado sikrer en blød og smidig hud, mens kreatin virker genopbyggende. Med plejende panthenol og antioxidanten tocopherol. Cremen har en fyldig og behagelig konsistens. Alle produkterne fås på apoteket priserne er meget moderate. Kilde: www.apotekernes.dk

Kosttilskud med naturlige ingredienser og urter Kroppen har brug for dagligt at få tilført både vitaminer og mineraler. Hvis man spiser en varieret kost, bliver behovet dækket, men når vi har travlt, kommer vi hurtigt til at vælge det lette måltid, og vi når tit ikke at spise salat eller frugt og grønt nok. Med en daglig indtagelse af en multivitaminpille er man imidlertid altid sikker på, at det daglige behov er dækket, uafhængigt af kosten. Vitaminpillen er et af de mere omdiskuterede kosttilskud, men Fødevarestyrelsen gennemgår imidlertid altid undersøgelserne, og understreger, at et dagligt indtag af multivitaminpillen stadig er 100 % sikkert. Et af de kendte og gamle mærker, der kan fås stort set alle steder, er Livol. Til voksne er der fx produceret Livol Multi Total Voksen, som indeholder en nøje afbalanceret kombination af urter med hver sin funktion og historie, som paprikafrugt, der indeholder capsaicin og C-vitamin og agerpadderok, der indeholder naturligt silicium og selen og flere andre urter. LIVOL er i øvrigt et veldokumenteret vitamin- og mineraltilskud, som kom i handlen helt tilbage i 1959 og man har lige siden kunnet købe vitaminerpillen, hvor man handler dagligt. Alle produkter bliver produceret i Danmark under farmaceutisk kontrol. Kilde: www.livol.dk

Advertorial

En god og naturlig hjælp Det er ofte de mindre løsninger, der gør den helt store forskel, hvis man døjer med infiltrationer, muskel- eller ledsmerter. Det er fx vigtigt for søvnen at have en god og støttende hovedpude, der passer specielt til ens behov, så man undgår smertende nakkemuskler og hovedpine. Har man til gengæld allerede fået ømme muskler kan udvendig behandling med en kølende gel være særdeles virkningsfuld.

De fleste mennesker får ondt i muskler og led på et tidspunkt i livet. Rigtigt mange oplever at få ondt i ryg og lænd eller i nakke og skuldre, ligesom det også er meget udbredt at have ondt i arme, hænder, knæ, hofter eller led. Smerterne kommer typisk på grund af arbejdsstillinger, sovestillinger, uvant fysisk arbejde og til dels med stigende alder. Men det betyder ikke, at man ikke kan gøre noget ved smerter, der allerede er opstået eller for at forebygge smerter. For det kan man i meget høj grad – også uden de store omkostninger. En hovedpude er ikke bare en hovedpude Vi sover i omkring en tredjedel af døgnet, så det er ikke ligegyldigt, hvordan vi ligger og hvilken madras vi har. Men også

kvaliteten og karakteren af hovedpuden har stor betydning. Det er således vigtigt at vurdere en hovedpude i forhold til madrassens hårdhed og den liggestilling, man typisk sover i. Man skal fx have én type hovedpude, hvis madrassen er blød og man sover på siden og en anden type, hvis madrassen er hård og man sover på ryggen. Silvana Support hovedpudekoncept er en ergonomisk hovedpude udviklet i tæt samarbejde med professionelle behandlere, fysioterapeuter og kiropraktorer. Hovedpuderne produceres i seks forskellige hårdheder og de kan yderligere tilpasses individuelt. Dermed kan man få en hovedpude, der i hårdhed, højde og form passer til hver enkelt. Silvana Support hovedpuderne er allergivenlige åndbare hovedpuder. Opbygget med tallalay latex nakkestøtte og Dupont-kuglefibre, ligesom betrækket er 100 % økotex-bomuld. I Silvana Support hovedpuden har man 2 puder i én. Effektiv udvendig behandling af smerter i muskler og led Trods en god hovedpude kan man alligevel opleve at få ondt i nakkemusklerne, ligesom man kan få muskel- og ledsmerter som følge af kontorarbejde, sportsskader og smerter forårsaget af overbelastning og forkert brug af muskler og led. Den type smerter kan lindres ganske effektivt ved hjælp af Biofreeze, som er en kølende

Your Care Skovsgaard Agentur Aps. Virksomheden har siden 1997 specialiseret sig i at forhandle produkter af høj kvalitet som kan lindre eller støtte. Læs mere om de mange produkter på www. yourcare.dk

smertelindrer til udvendig brug og anvendes ved rygsmerter, smertende muskler og led samt ved skader. Ved afkøling af musklerne dæmpes hævelse og ømhed, og smerten aftager herefter gradvist, da nervespidserne ikke længere irriteres af væsketryk. Det betyder, at stive og smertende muskler og led slapper bedre af og i længere tid, hvilket fremmer helbredelsesprocessen. De nævnte produkter kan fås hos en lang række forhandlere. Læs mere på www.yourcare.dk

Silvana Support hovedpuder fås til alle individuelle behov, så man vågner uden smerter. Foto: Your Care Skovsgaard Agentur Aps.

Vind smertelindrende produkter Vind 5 Silvana Support hovedpuder med specialsyet betræk til en værdi á 1.500 kr. eller 10 Biofreeze smertelindring Spray til en værdi á 170 kr. Sæt kryds ved de rigtige svar og send kuponen i lukket konvolut til: RASK Magasinet, Frydendalsvej 3. 2., 1809 Frederiksberg C. Mrk.: Konkurrence Kuponen skal være modtaget senest den 1. juli 2014. Hvad er Silvana Support?

Hvad er Biofreeze?

■ ■ Et italiensk fodboldhold

■ Et nyt køleskab ■ En kølende smertelindrer

Et hovedpudekoncept

Navn: Biofreeze er en kølende smertelindrer til udvendig brug og anvendes ved smertende muskler og led samt ved skader. Fås i tube, roll-on, og spray. Foto: Your Care Skovsgaard Agentur Aps.

Adresse: Postnr. og by: Telefon:

E-mail:

Flere varme poter i ældreomsorgen

TrygFonden Besøgshunde gør en forskel for ældre og demente på plejecentre over hele landet og skaber glæde og nærvær. Ordningen er baseret på banebrydende forskning i samarbejde med Aarhus Universitet og Universitetshospital. Resultaterne viser, at besøgshunde på plejecentre baner en ny vej inden for ældreomsorg. Det er gratis for plejecentre at deltage. Læs mere på besøgshunde.dk

TrygFonden varetager TryghedsGruppens almennyttige arbejde. TryghedsGruppen er hovedejer i forsikringsselskabet Tryg og skaber værdi og tryghed gennem langsigtede investeringer og almennyttige uddelinger.