RASK Magasinet nr. 11 - 2013 by RASK Media ApS

Danmarks eneste magasin til patienter, pårørende og personale

TEMA

Stomi Tænderne Inkontinens Hjælpemidler Handicaphjælp

MAGASINET Nr. 11 2013 8. årgang

ladede o k Cho okola

h ndt rk c Mø ktisk su a er f

Timm Vladimir:

Mad gør glad Maveproblemer:

Naturlægemidler:

Telemedicin:

Bakterier:

Diæt på Herlev fjerner symptomer

Styrker egenomsorg hos hjertepatienter

Hvad dækker det egentligt over?

Alle med tænder har dem i munden

Egenbetaling er vel meget rimeligt eller hvad? lende medicin eller manglende tandlægebesøg kan føre til meget mere sygdom, mange flere indlæggelser og i sidste ende til større udgifter for os alle sammen, da regningen for at ligge på hospitalet i det mindste ikke sendes til den enkelte borger, men til fællesskabet. En anden konsekvens er, at vi snigende bliver vænnet til, at behandling for nogle mennesker er udenfor rækkevidde. En stiltiende accept af tingenes tilstand og af at det er i orden at have en gruppe i vores samfund, som på grund af fattigdom, får kortere og mere miserable liv – ligesom det var almindeligt for nogle generationer siden. Processen gør os inhumane. Spørgsmålet er, om det er den vej, vi vil. For sygdom rammer i flæng. Ikke kun mennesker, der har levet et usundt liv rammes. Også helt små børn får fx kræft, hjertesygdom eller anden alvorlig diagnose. Og sygdom rammer unge kvinder, der er under uddannelse, drenge, der dyrker sport, voksne, der hele deres liv har efterlevet de officielle kostråd og pensionister, der har passet godt på sig selv – uden at nogen af dem har en velpolstret bankkonto. Oftest tværtimod. Et velfærdssamfund skal ikke måles på, hvor mange biler, tv eller bærbare computere, der er i husstandene, men på graden af humanisme, fællesskabsfølelse og kollektivt ansvar. Livet er grundlæggende uretfærdigt. Lad os derfor bruge hjerte og forstand, så vi ikke gør det endnu mere uretfærdigt.

Af Charlotte Søllner Hernø Chefredaktør csh@raskmagasinet.dk

Hvad gør vi for de ulykkesramte? Antallet af ulykker med dødelig udgang er nedbragt – særlig i trafikken, og det er jo godt, at flere overlever, også med svære skader og livslangt handicap til følge. Men hvad gør vi egentlig for dem? I PTU – Livet efter ulykken – er vi der naturligvis for vore medlemmer, men dels er langt fra alle ulykkesramte medlemmer af PTU, dels drejer det sig jo i høj grad også om, hvad sundhedsvæsenet og kommunerne gør. Det første næsten alle ulykkesramte spørger om, når de er lappet bare nogenlunde sammen, er: Kommer jeg tilbage til mit job igen? Det lykkes for nogle, men langt fra for alle – men kommer de så i arbejde igen andetsteds, eventuelt i en anden funktion? Nej, heller ikke, og det er for ringe. Det, der er behov for, er rehabilitering og revalidering. Først skal de ulykkesramte genoptrænes og derefter have vedligeholdelsestræning, så de holdes i form og bevarer deres færdigheder. Det slider hårdt at være skæv, asymmetrisk og at anvende hjælpemidler. Dernæst skal de revalideres, herunder have uddannelse eller omskoling. Det er, når vi taler om de svære skader, et job for specialister. Det er PTU. Vi har rehabiliteret og revalideret mennesker i mere end 60 år – de polioramte, rygmarvsskadede, trafikofre m.fl., og det gør vi stadig godt. Vi fik mere end 80 % af alle polioramte i arbejde. Det svarer til normalbefolkningens beskæftigelsesgrad. Det kan vi gøre igen, hvis det offentlige vil være med. Det er ikke modellen ”send flere penge”, vi efterlyser, men offentligt-privat samarbejde, hvor PTU er en del af løsningen.

PTU har to rehabiliteringscentre, et i henholdsvis Rødovre og Aarhus, som med en forøget behandlingsramme kan hjælpe mange flere ulykkesramte. Det er rationelt at udnytte kapaciteten fuldt ud og at nedbringe ventelister. PTU har erfaringen, og den skal bruges. Vore strukturelle fordele er navnlig reel patientinddragelse, en flad organisation og en holistisk behandlingstilgang. Det er ikke kun en funktionsnedsættelse, vi tager os af, men af det hele menneske og dets pårørende. Velfærdssamfundet skal drives mere effektivt, så vi får mere ud af de eksisterende ressourcer. Det kan og vil PTU gerne være med til. Lad kommunerne tage sig af de ordinære tilfælde og overlad trygt de højt specialiserede ulykkestilfælde til PTU. Hvorfor lige nu? Fordi man glemmer de ulykkesramte, når der er fuld gang i økonomien, og i krisetider har man ikke råd. Det er aldrig lige tilpas, og det sker ikke, hvis der ikke er nogen, der siger: Nu skal det være. Hidtil har vi ikke inkluderet ret mange flere på arbejdsmarkedet end dem, der har klaret det selv. Det er alt for få. Vi må holde op med at uddanne flere førtidspensionister ved ikke at inkludere alle, der kan begå sig på et rummeligt arbejdsmarked. Hvad venter vi egentlig på? Af Holger Kallehauge Formand PTU – Livet efter ulykken

Foto: Jan Skaarup.

Efterårets valgkampagne har for nogle politikeres side givet anledning til at lufte tanken om egenbetaling i sundhedsvæsenet, herunder fx ved lægebesøg. Den bagvedliggende tanke er, at det i givet fald vil kunne dæmme op for overflødige henvendelser hos lægen og der henvises til, at det ikke er ualmindeligt i andre europæiske lande, hvor befolkningerne i højere grad har private sundhedsforsikringer. Nu er det jo ikke sådan, at vi ikke har brugerbetaling i Danmark. For det har vi i høj grad. Patienterne skal selv betale en andel, nogle gange en høj andel, af deres medicin, selv om der bl.a. kan søges tilskud ved udgift over 3.710 kr. Tandlægebehandling, som har lige så stor betydning som lægebehandling, er derimod stadigvæk og i stigende grad baseret på egenbetaling, hvilket på alle måder er uforståeligt. Så det er ikke sådan, at danskerne i dag ikke betaler for medicin eller behandling. Og førende økonomer mener tilmed, at vi inden for 10 år også skal til at betale for at gå til praktiserende læge. Det er en glidebane, hvor de svageste, dvs. de fattigste og dermed også dem med dårligst helbred, kommer til at betale prisen. For allerede nu er det klart, at prisen på medicin kan være for høj. Apoteker oplever nemlig, at patienter, når de bliver præsenteret for prisen på medicin de er blevet ordineret, ikke har råd til at betale og derfor går igen uden at få medicinen med sig. En endnu større skævvridning ses, hvad angår tandlægebehandling. De fattigste – og dem er der alt for mange af med eller uden job – de må fravælge nødvendig tandbehandling og tandlægebesøg i det hele taget, fordi de ganske enkelt ikke har pengene. Det har selvsagt konsekvenser for den enkeltes helbred. Men det har også konsekvenser for samfundet, idet mang-

Indhold

2 Leder og klumme 3 Indhold og kolofon 4 ”Mad gør glad,” fortæller Timm Vladimir i en snak om at have udgivet en kogebog og have åbnet et univers for madglade 8 Nyt fra sundhedssektoren 10 Telemedicin – kvalitet eller kassetænkning? 14 Telemedicin styrker egenomsorg hos hjertepatienter 16 Ordning giver frihed og fleksibilitet 18 Gigt er et dobbelt forhindringsløb 20 Et robotskridt i den rigtige retning – eksoskelet ny mulighed til genoptræning 24 Av, min arm – skolesundhedsplejen før og nu 26 Alle har bakterier i munden

29 Husk lige tandbørsten. Tænderne skal børstes grundigt hele livet for at undgå huller og sygdom 32 Større overlevelse efter lungecancer 34 Nyt fra forskningens verden 36 Rene hænder på rådhuset. God tastaturhygiejne giver færre sygedage 38 Rene hænder i lange baner 40 Inkontinens – det taler man ikke om. Men næsten en halv million danskere er ramt

44 Flere får stomi og lever godt med det. Og en del får kun midlertidig stomi 46 Nyt på disken 48 Mørk chokolade er faktisk sundt. Det er flavonoiderne, der gør det 49 Vind bog om de kendtes foretrukne chokolade 50 Nyt om helse

Distribution, målgruppe, læsertal og oplag: RASK Magasinet distribueres til de offentlige og private sygehuse, lægehuse og praktiserende læger, apoteker, blodbanker samt tandlæger. Magasinet sendes ligeledes til pressen foruden hospitalernes indkøbsafdelinger, offentlige råd, nævn og udvalg indenfor sundhedssektoren samt regionerne, kommunerne, patientorganisationer og Folketingets medlemmer. Årligt oplag er 348.000 eksemplarer og det samlede læsertal er 2.818.800. Der indlægges årligt 1.100.000 danskere på hospitalerne. De udskrives efter 7,6 dage i gennemsnit jævnfør Danmarks Statistik.

Forsidefoto: Finn Frandsen/PolFoto

Ansvarshavende udgiver: Carsten Elgstrøm Dir. tlf. 28 87 07 70 ce@raskmagasinet.dk Chefredaktør: Charlotte Søllner Hernø Dir. tlf. 28 87 07 71 csh@raskmagasinet.dk Redaktion: Lars Aksel Jakobsen Dir. tlf. 28 87 07 75 laj@raskmagasinet.dk

RASK Magasinet Frydendalsvej 3 1809 Frederiksberg C www.raskmagasinet.dk Tlf.: 33 26 95 20 Fax: 33 22 95 20 rask@raskmagasinet.dk Layout: Artegrafix www.artegrafix.dk

Charlotte Søllner Hernø Chefredaktør

Gregers Hermann Overlæge dr. med.

Flemming Hatting Hansen Formand for Patientforeningernes Samvirke

Carsten Elgstrøm Ansvarshavende udgiver

Tryk: PE Offset, Varde

Skribenter i denne udgave: Charlotte Søllner Hernø Lars Aksel Jakobsen Michael René ISSN Danmark: Charlotte Strøm 1902-5092 Ole Toft

Abonnement: Ring på tlf. 33 26 95 20 eller send en mail til rask@raskmagasinet.dk. Få 12 udgaver for kr. 329,-

Redaktionsudvalg

Karsten Skawbo-Jensen Formand for Landsforeningen mod Brystkræft samt regionsmedlem.

Få RASK Magasinet hver måned Tilmeldt Fagpressens Medie Kontrol:

12 numre kr. 329,- (kun 27,42 pr. udgave) Telefon: 28 87 07 70 Mail: rask@raskmagasinet.dk Eller via: www.raskmagasinet.dk

Mad gør glad Timm Vladimir tænkte engang, at han gerne ville være advokat eller præst, men han valgte at gå skuespillervejen, for også i det fag står man foran en crowd – og så er uddannelsen kortere. Han kunne imidlertid have valgt hvad som helst og have fået succes, for han har en kæmpe palet af mange talenter, som han forvalter med omtanke og passion og nu er endnu en farve føjet til. Han laver mad, så englene synger og han har en mission om, at flere mennesker skal lade sig inspirere til at gå i køkkenet og blive glade for at lave god, hjemmelavet mad – hver dag. • Af Charlotte Søllner Hernø · csh@raskmagasinet.dk

Titlen på Timm Vladimirs første og fabelagtigt delikate og inspirerende kogebog er ”Timm Vladimirs Køkken”, og er netop udkommet. Det er samtidigt også navnet på hans univers i Valby i udkanten af København, hvor han siden efteråret 2012 har tilbudt madkurser, teambuilding, smagninger, workshops og dagsmøder. Her kan man komme og lære at forholde sig til mad, til de råvarer man står med i hænderne og til at bruge sine sanser til at lege og smage sig frem til glæden ved at lave og spise mad. For mad gør glad, siger Timm Vladimir. For de uindviede er det en overraskelse, at Timm Vladimir er en ekvilibrist i et køkken. For andre er det ingen hemmelighed,

at han i 2011 blev vinderen af TV3-programmet ”Masterchef”. I oktober i år røg han i øvrigt igen helt til tops, da han blev kåret som MasterChef i den store All Stars-finale. Skægt at være i et køkken og på en scene Mad er dog langtfra et nyt interesseområde, som Timm Vladimir har kastet sig over. Han har altid været glad for at gå i et køkken. ”Mad og madlavning har for mig bare altid været noget naturligt i min hverdag. Min mor har haft mig med i køkkenet fra jeg var lille og jeg har syntes, det var skægt. Min mor har også altid lavet god mad, god hjemmelavet mad. Det være sig frikadeller

eller hakkebøf, men hjemmelavet mad,” fortæller Timm Vladimir om sin interesse og glæde for mad, som han helt klart har fået ind med modermælken. Alligevel var det ikke uddannelsen som kok, han tænkte på, da han skulle tage stilling til, hvad han ville være. Han var omkring mange andre overvejelser, inden han besluttede sig for at søge ind på Skuespillerskolen ved Aarhus Teater, hvor han blev optaget i andet hug. ”I skolen var jeg den, der snakkede hele tiden og den, der råbte og skreg. Jeg fyldte meget og krævede opmærksomhed på en eller anden måde. Det var min mor, der ledte mig over i, at jeg da skulle være skuespiller, fordi jeg er udadvendt. Man er ikke bevidst om i den alder, at man bare render rundt og gøgler og er glad for, at folk glor på en. Det er bare noget, der sker. Når man begynder at reflektere over det, så er det rigtigt. Jeg har ikke noget imod, at folk kigger på mig. Jeg har ikke noget imod at gøgle over for folk. Så det er selvfølgelig klart, det var meget naturligt at forsøge sig med noget, der handler om at optræde eller videregive noget til mennesker, ikke,” forklarer Timm Vladimir i en af de maskulint brune lædersofaer i det tilstødende lokale til det store professionelle men hyggelige køkken, hvor alle madkurser og arrangementer finder sted. ”Dengang lavede man også meget teater i skolerne. Der endte altid op med, at det var mig, der skulle spille hovedrollen. Så det var ikke skævt at vælge den vej. Jeg havde også en lille gruppe med mine venner, hvor vi lavede sketches og sådan noget, som vi optrådte med til skolefester. Så det virkede meget naturligt at søge ind på teaterskolen.” Det er tidlig formiddag og der er kun en enkelt medarbejder til stede. Til gengæld får han lynhurtigt organiseret en kop kaffe størrelse large, så energiniveauet kan komme på omdrejningshøjde med en veloplagt Timm Vladimir, der tydeligvis er en glad mand og som hviler i sig selv og i sin rolle som køkkenejer og køkkenchef.

kan godt lide processen. Jeg finder en sær stolthed i fx at sige: Jeg har selv lavet den fond eller jeg har selv pisket det smør. Det er ikke, fordi jeg står og kærner smør derhjemme eller laver fonder hver eneste dag, men jeg kan godt lide at gøre det og jeg gør det så ofte som muligt.” Har givet mig selv lov til at følge nogle passioner Du virker også ekstremt nysgerrig? ”Jeg er meget nysgerrig på mange områder og især madmæssigt.” Er der en rød tråd i det, du laver eller flere parallelle spor? ”Ja, men som ikke kolliderer i min verden. De har jo bare været der hele tiden. Når man ser henover min karriere, kan man godt se, at der ikke har været tale om den store karriereplanlægning. Jeg har ikke bevidst sat mig for, hvad jeg skulle, men jeg har givet mig selv lov til at følge nogle passioner, hvilket jeg er blevet bedre til med alderen. Et af de springende punkter var for nogle år siden i 2005, da min kone og jeg tog et helt år ud af kalenderen og rejste – bare væk fra det hele herhjemme. Lige pludseligt fandt jeg, dvs. vi, ud af, at vi kan undvære en masse ting i livet. Det vigtigste er, at vi er her. Det hjem vi har, er det rum vi har imellem os og nu vores søn. Det er rummet, der er hjemmet. Selvfølgelig er vi glade for at have vores hus og alt muligt andet, men skulle alt gå galt, så er den kerne det vigtigste. Men det jeg også fandt ud af var, at jeg sgu er blevet for gammel til at rende rundt og lave alt muligt pis, som jeg ikke er glad for. Jeg vil hellere lave noget, jeg brænder for, selv om det måske ikke er der, hvor alle pengene ligger. For jeg kan mærke, at jeg ellers har svært ved at motivere mig selv. Det lyder sikkert super fedt bare at gøre det, jeg brænder for. Den hellige grav er jo ikke vel forvaret, hvis ikke du tjener penge. Men jeg kan bare mærke, at jeg ikke kan formidle ting videre, hvis ikke jeg synes, det er fedt.” Når man brænder for noget, kan man fange folks opmærksomhed Når man brænder for noget og tror på det, man gør, så er man som regel også god? ”Folk kan mærke det. Det man kan også se på tv. I Søren

En kokkererende skuespiller Inden Timm Vladimir kom frem til, at han ville uddannes som skuespiller, nåede han også omkring andre overvejelser. Han fortæller, at han blev påvirket af 80’ernes advokatserier på tv: ”Jeg ville gerne være forsvarsadvokat. Det syntes jeg kunne være super spændende. Fx at man skulle stå og optræde foran en lille jury i retssalen. Men så fandt jeg ud af, at det tog syv-otte år at blive advokat og så var den historie droppet, for jeg var ikke glad for skolen. Det var ikke, fordi jeg var utilfreds med den. Det var bare ikke mig at sidde på en stol og læse lektier. Jeg ville dog også være præst på et tidspunkt. Der står man også foran en crowd. Når jeg tænker tilbage på det, så er der en rød tråd i det: Jeg ville gerne stå over for nogle mennesker, jeg ville gerne gøre en forskel, jeg ville gerne gøre et eller andet, ikke.” En overvejelse der ikke gik i retning i at performe, var en kort overgang idéen om at blive bager. Der er ikke langt fra brød til mad, så der er også en rød tråd her. Idéen led imidlertid hurtigt skibbrud, da det gik op for Timm Vladimir, at man skal stå op midt om natten for at bage brød som bager. Så han blev skuespiller. ”Det tog gudskelov ikke så lang tid og så var det en uddannelse, der passede til mig, for man sidder jo ikke på en stol og læser hele dagen. Skuespillerfaget indebærer i stedet meget fysisk og mentalt arbejde, men selvfølgelig er der masser af indlæringsprocesser med at lære sine replikker.” Men har det alligevel ikke været nok, for du har jo også altid lavet mad? ”Jamen, mad skal bare være hjemmelavet, synes jeg. Og jeg

Foto: Kennet Havgaard.

”Det jeg vil, er i virkeligheden at folk får lyst til at lave mad og at folk får en rar oplevelse med madlavning,” siger Timm Vladimir om ambitionen med ”Timm Vladimirs Køkken” i Valby.

”Timm Vladimirs Køkken” åbnede den 28. september sidste år, på en godt beliggende adresse vis-a-vis ”Spinderiet” i Valby og klos op ad Valby Station. Læs mere på www.timmvladimirskoekken.dk

Foto: Kennet Havgaard.

6 Timm Vladimirs nye kogebog er en introduktion til det moderne hverdagskøkken, men med spændende og dybt interessante variationer over kendte temaer. Det er en af de mest inspirerende kogebøger, der er udkommet de senere år og kan på det varmeste anbefales alle med lidt eller mere erfaring og stor lyst til at lave bedre mad. Bogen er udkommet på Lindhardt og Ringhof.

tilbage. Jeg bliver deprimeret af dårlig mad. Jeg ved, at hvis jeg var indlagt, ville jeg have lyst til at skyde mig i hovedet over maden efter bare tre dage.” Maden gør altså en forskel? ”Den gør en kæmpe forskel. Jeg er helt med på, at der er noget lovgivning, som gør, at man skal skamstege ting, for at der ikke skal være risiko for bakterier. Men hvis folk selv kunne vælge, ville de hellere have en rød bøf end en skamstegt bøf – med en god hjemmelavet bearnaise. Jeg ved bare, at det har betydet så meget for min sted-papfar.” Øvelse gør mester ”Jeg er ikke nogen sundhedsapostel, men jeg spiser varieret, fordi jeg godt kan lide at lave mad og jeg gider ikke stå og lave spaghetti bolo hver dag.”

Ryges haveprogrammer render der en mand rundt – lidt af en nisse – i en have med kamera på og fortæller i en time om rodfrugter, mærkelige hække og buske og du hænger på. Folk, der sidder i lejligheder, og folk, der er skide ligeglade med haver, de sidder og ser det, fordi det er mand, der brænder for noget. Det gælder også, når det er folk, der er dygtige til noget. ”Den Store Bagedyst” (på DR, red.) har en million seere, fordi de mennesker, der er med, brænder for det, kæmper for det og er skide dygtige. Man sidder og ser det, selv om man overhovedet ikke kan finde ud af at bage. Hvis passionen er der og folk er gode til at formidle, gider man se og lytte, man bliver grebet af det.” Hvad var det, der gjorde, at du åbnede ”Timm Vladimirs Køkken” for et år siden? ”Vendepunktet var den første gang (i 2011, red.), jeg var med i ”Masterchef” på TV3.” Vidste du godt, at du var så god til at lave mad? ”Ja, altså jeg vidste jo godt, at jeg kunne lave mad, for min mor, min familie og mine venner har sagt det til mig, men det er jo stadigvæk folk, der har nogle aktier i mig, som vil mig det godt. Anyways, det var spændende at være med og det var heldigt, at jeg vandt. Det gav mig vildt meget selvtillid og gav en masse benzin på bålet, da professionelle kokke kom hen og sagde: Hvor er du god. Min idé i første omgang var at tage rundt og formidle eller undervise.” Maden gør en kæmpe forskel, når man er indlagt Hvorfor ville du det? Ville du gerne have andre til at blive begejstrede for at lave mad? ”Ja, for det er jo en af de ting, som jeg føler, jeg kan – at formidle ting videre og inspirere folk. For let’s face it. Vi spiser mad tre gange om dagen, så hvorfor skal det være en pestilens hver gang, man skal stå i køkkenet. Man kan lige så godt lave det ordentligt, for maskinen har brug for god og varieret mad. Jeg mener ikke, at man skal være sundhedsfreak hele tiden. Hvis man derimod er syg, bliver man nødt til at være det i perioder og det skal man,” siger Timm Vladimir og fortæller, at han sted-papfar en meget lang periode var alvorligt syg af kræft og dermed indlagt på hospital. Maden på hospitalet var imidlertid ikke fremmende for stedfarens appetit og lyst til at spise, så Timm og hans kone kørte ud med frisk tillavet suppe eller anden mad til ham i månedsvis. ”Noget som han i det mindste havde lyst til at spise, selv om han ikke kunne. Bare duften og synet gjorde godt. At man i det mindste føler, man får noget mad, som gør en glad, betyder sindssygt meget, når man ligger i lang tid på et hospital og glor ud ad vinduet. Seriøst, jeg mener, at hvis man turde lave noget ordentlig mad til folk, så ville de penge, man bruger på det, kunne spares i den anden ende. Det er jeg slet ikke i tvivl om.” Fordi mad er glæde? ”Ja, glæde ved varieret og veltilberedt mad. For hvis du koger grøntsager fuldstændigt ud, er der jo hverken smag eller næring

Skal man bruge din kogebog som en manual? ”Nej, det skal man ikke. Man skal føle sig frem, ikke stå med fingeren i kogebogen. Det gør, at der bliver sjovere at lave mad. Folk får heller ikke opskrifter hernede, når vi laver mad. Underviseren fortæller, hvad der skal i og cirka hvor meget. Det tvinger folk til at smage på maden og finde ud af, om der skal lidt mere kapers i eller lidt mere noget andet. Bagefter får folk selvfølgelig opskrifterne, så de kan gå hjem og lave maden selv, det er klart. Kogebøger er i min optik guidebøger til, hvad du kan lave, men hvis du har lyst til at putte mere estragon eller kapers i, så er det fedt. Jeg prøver bare at få folk til at forstå, at det ikke er mega svært at lave mad og vores credo hernede er, at øvelse gør mester. Når du har lavet en ting to-tre gange, så har du fanget idéen og så har du i dit katalog ting, du kan lave uden opskrift og så kan man sige: I dag har jeg lyst til at bruge salvie i stedet for estragon. Du kan godt lave spaghetti bolognese tre gange om måneden, hvis du putter lidt forskelligt i hver gang. Så føles det heller ikke så ensformigt. Og hvis man køber de grøntsager, der er i sæson, så er det også tit billigere.” God mad lige så vigtigt for ens velbefindende som en god madras ”Vi har fået tudet ørerne fulde af, at vi bruger en tredjedel af vores liv på at sove, og at man skal købe en god madras. Og det er klart, at hvis man sover dårligt, får man en dårlig dag. Det samme sker, hvis man spiser dårligt, så bliver dagen også dårlig. Hvis man spiser på McDonalds hver anden dag, så kan jeg love dig for, at du vil få det dårligt. Det er ikke, fordi jeg skal sige alt muligt om McDonalds, men der er jo ikke en skid i det, vel.” Vi skal væk fra de hurtige løsninger? ”Jeg er helt med på, at man som enlig mor med fuldtidsjob og to børn ikke har overskud til at stå i to timer og koge fonder ned i

Timm Vladimir Timm Vladimir er en dansk skuespiller, stand-up-komiker, radiovært, fotograf, tv-vært, autodidakt kok og nu også nyslået kogebogsforfatter. Han er uddannet på Skuespillerskolen ved Aarhus Teater 1993. Sammen med makkeren Gordon Kennedy blev han kendt som den ene halvdel af komikerparret Timm og Gordon. Sammen lavede de bl.a. filmen Stjerner uden hjerner fra 1997, der kun solgte 756 billetter og er nr. 78 på listen over de værste film nogensinde på IMDB. I 2011 spillede han med i tv-serien Lykke på DR1 med rollen som Niels Aagaard. Han deltog også i første sæson af ”Masterchef” på TV3, som han vandt og er blevet kåret som MasterChef i den store All Stars-finale på TV3 i oktober 2013. I 2012 og 2013 var han desuden med i tv-serien ”Pendlerkids” på Ramasjang.

Foto: Kennet Havgaard.

”Hvis folk går herfra og siger: Gud, jeg har lært én ting, nemlig at jeg lige skal smage på maden, så er deres madlavning allerede begyndt at blive bedre, for så tager de stilling i stedet for bare at gå hjem og lave en rygradsspaghetti bolognese på 20 minutter og så servere den,” siger Timm Vladimir. hverdagen, men lad i det mindste være med at købe colaer, chips og junk. Køb noget andet. Du kan sagtens få salater i poser, der er blandet og med dressing til. Det er fint og der er ikke noget i vejen med det.” Vil du gerne inspirere folk til at prøve selv? ”Ja, prøv lige et par enkelte ting. Og ved du hvad? Jeg tror ikke, du kan finde nogen, som ikke vil sige, at hjemmelavet mad smager bedst. Det billigste trick i verden er også at servere hjemmebagt brød. Det dufter så godt. Du får jo også opmærksomhed, folk begynder måske at sige, at man laver god mad og lige pludselig begynder man selv at tænke: Gud ja, de synes jeg laver god mad. Jeg bliver nødt til lige at stramme lidt op næste gang de kommer og lave noget, der er endnu bedre.” Grøntsagerne har ikke følelser I din kogebog nævner du dyrevelfærd som et parameter. Betyder det noget? ”Ja, det gør det. Alt måtte gerne være økologisk hernede, men hvis du skal vælge, så vil jeg hellere have, at dyrene har haft det godt og så gå på kompromis med grøntsagerne. Grøntsagerne har ikke følelser. Vi sørger selvfølgelig for, at skylle alt omhyggeligt, også de økologiske grøntsager. Vores citroner ligger fx i vand hele dagen, så uanset hvad der er på, så er det der ikke længere, når folk spiser dem.” At spise kød betyder, at der forud er gået et dødsfald? ”Det er en ting, som folk ikke altid forstår. Folk hader jagt og kan ikke lide at se det. Undskyld mig, men vildt er vel den absolut reneste form for kød. Der er ganske vist folk, der går rundt og jager, fordi de godt vil have horn hængende på væggen. Det forstår jeg ikke en brik af. Det må de selv om. Men hvis du går ud og skyder et dyr og spiser det, så er der tale om et dyr, der har levet frit, rart og godt og i det øjeblik du skyder det, går det så hurtigt. Der er ikke noget stress hele vejen hen til slagteriet. Dyret skal heller ikke stå i en lang kø og se sine meddyr blive skudt i hovedet med en boltpistol. I virkeligheden er den reneste form madlavning den, der starter med, at man selv går ud og skyder vildtet. Jeg har faktisk tænkt mig selv at tage jagttegn. Jeg ved ikke, om jeg når det inden nytår, men i hvert fald efter. Jeg har slet ikke noget behov for at skyde dyr, men jeg får mere og mere lyst til selv anskaffe mig kødet i stedet for at købe det i en vakuumpakke nede i Brugsen. Og så jeg elsker vildtkød. Folk spiser det dog ikke så meget, selv om det faktisk ikke er meget dyrere end almindeligt oksekød nu om stunder.”

Respekt giver lyst til at lave ordentlig mad ”Hvis du har stået og kigget på og klappet en gris, som har fået skåret halsen over bagefter, så har du også lyst til at lave noget ordentlig mad ud af dyret. Du har respekt for det og du ved, at grisen er død, fordi du skal have noget at spise i modsætning til, hvis du bare ser noget hakket kød i kølemontren. Hvis man har et forhold til dyrene – og det skal ikke lyde som om, vi skal gå rundt og klappe alle høns – men hvis man forstår, at man skal tage noget liv for at få en bøf, så giver det lidt mere mening, at man gør det godt og at man gider.” Er dit liv fremover en kombination af dit køkken og lidt skuespil eller? ”Det er egentlig, som det altid har været, der er bare kommet mere – alt, hvad jeg laver i øjeblikket, er madrelateret. Det er opskrifter til det ene og det andet, det er ud-af-huset, det er hernede, det er alt muligt og det er skide skægt. Der er også stresset lige i øjeblikket, fordi der er mange ting i gang. Det der med at man føler, at man er en dag bagud, men det er med noget, jeg synes er vildt fedt i forhold til at være en dag bagud med fx årsregnskab,” siger en tydeligt glad og egentligt ikke særligt stresset Timm Vladimir. Men du har aldrig tidligere haft en butik som denne her? ”Nej, jeg har aldrig haft en fysisk butik. Min forretning har altid bare været mig selv. Nu har jeg ansatte, nogle folk, der også kan stå hernede, når jeg ikke er her. Og det er gudskelov nogle super fede mennesker, som er super dygtige til at undervise og til at inspirere, for det er faktisk det, jeg går mere op i, end at folk har en masse uddannelse bag sig. Selvfølgelig skal de kunne svare på spørgsmål, men det er også ok, ligesom jeg selv nogle gange gør, at sige: Det ved jeg sgu ikke. Godt spørgsmål. Lad os lige google det eller gøre et eller andet. Men det vigtige er, at folk går herfra med en følelse af at have haft en fed aften og en god oplevelse med noget mad, som de oven i købet selv har lavet.” Du virker som en mand, der er blevet voksen og hviler i dig selv? ”Det er meget godt set. Det jeg kan mærke er, at jeg tør stole på, hvad jeg kan og at jeg også godt tør sige det,” siger Timm Vladimir til afslutning. Endnu en super kop kaffe kommer på bordet og det haster tilsyneladende ikke at forføje sig. Der er masser af tid til lidt small talk og til at nyde kaffen uden stress.

Nyt fra sundhedssektoren

Foto: Herlev Hospital.

Foto: Jesper Ludvigsen.

Gentofte Hospital er et af de sikreste hjertehospitaler Et nyt forskningsprojekt fra Aarhus Universitet viser, at det er langt mere sikkert at få indopereret en pacemaker på hospitaler, som foretager mange operationer. Gentofte Hospital er det hospital i Østdanmark, der foretager flest pacemakeroperationer. Konkret viser undersøgelsen, at hvis et hospital laver over 800 pacemaker- og såkaldt hjertestarteroperationer (ICD-enheder) årligt, så falder risikoen for komplikationer. Gentofte Hospital er med næsten 900 årlige operationer det hospital i Østdanmark, der foretager flest, mens Aarhus Universitetshospital med ca. 1200 årlige operationer foretager flest på landsplan. Ifølge undersøgelsen opstår der fra 50 til 100 procent flere komplikationer på de hospitaler, der laver under 750 operationer af pacemakere og ICD enheder. Ledende overlæge og professor på Hjertemedicinsk afdeling på Gentofte Hospital, Jan Skov Jensen, er ikke overrasket over resultatet og siger: ”Undersøgelsen viser, at sikkerheden stiger, jo flere gange en afdeling foretager den samme type operation. På Gentofte Hospital, hvor vi foretager mange pacemaker- og ICD- operationer, overbrændinger af rytmeforstyrrelser, samt kranspulsåreundersøgelser og ballonudvidelser, har vi en meget høj ekspertise inden for disse områder. Vi har nogle meget strømlignede patientforløb og vores forekomst af komplikationer er derfor meget lav.” Kilde: www.gentoftehospital.dk Vink farvel til maveproblemerne via diæt på Herlev Irritabel tyktarm er en folkesygdom forbundet med mavegener og forringet livskvalitet. Men det kan en specifik diæt lave om på, viser et forskningsprojekt fra Herlev Hospital. Ved at undgå fødevarer som løg, kål, mælk, rug og hvede, der er rige på en særlig gruppe kulhydrater, kan lidelserne være fortid. Diæten er udviklet af australske forskere og hedder ”Low FODMAP diet”. ”Når vores patienter har undgået de såkaldte FODMAPkulhydrater i en periode på cirka seks uger, oplever 80 % at være symptomfri. Det er epokegørende og rigtig godt nyt! Tidligere har der nemlig stort set ingen hjælp været at hente for de mange patienter, der lider af irritabel tyktarm,” fortæller overlæge og professor Pia Munkholm fra Gastroenheden. Hun er den, der har bragt kuren til Danmark. ”Patienterne er helt utrolig glade for endelig at have fundet et våben mod deres lidelser,” siger Pia Munkholm. Hun er også selv stærkt begejstret for at have fundet en behandling mod det, hun betegner som verdens dyreste sygdom, fordi den varer hele livet og hidtil har kastet patienter rundt i et system, som ikke har kunnet finde en behandlingsform med virkning. Klinisk diætist Lisbeth Jensen er uddannet i Low FODMAP diet fra King’s College Hospital London og har sammen med fire andre specialiserede diætister skrevet en bog, der skal hjælpe patienterne med de nye kostvaner. Kilde: Herlev Hospital.

Foto: Scandinavian Stock Photo.

• Af Charlotte Søllner Hernø · csh@raskmagasinet.dk

Glostrup Hospital får millioner til migræne Et nyt projekt på Glostrup Hospital skal finde ud af, hvad der udløser migræne. Helt op til 16 % har haft et migræneanfald i løbet af det seneste år og sygdommen er skyld i mere end 700.000 tabte arbejdsdage om året. Forskningsprojektet på Glostrup Hospital koncentrerer sig særligt om den tredjedel af patienterne, der før et anfald oplever en såkaldt ’aurafase’, der påvirker bl.a. syns- og følesans. Det er endnu ukendt, hvad der fremprovokerer migræneanfald med denne aura, men projektet undersøger tre muligheder: Iltmangel, kulilte og et særligt lægemiddel (acetazolamid), som er under mistanke for at kunne udløse migrænen. Region Hovedstadens Forskningsfond til Sundhedsforskning har netop givet lidt over 1,3 mio. kroner til projektet, der skal udvikle en model, som lægerne kan bruge til at undersøge migræne med aura nærmere. Det er aldrig gjort før, og det vil være et kvantespring for den videre forskning i sygdommen, hvis det lykkes. På sigt vil modellen også kunne bruges til at teste ny migrænemedicin. I alt har regionen uddelt 25 millioner kroner til 20 nye forskningsprojekter, der opfylder betingelserne om et højt fagligt niveau med et stort udviklingspotentiale, som hurtigt vil komme patienter og borgere til gavn. Kilde: www.glostruphospital.dk Fysisk træning hjælper måske Alzheimer patienter Hjælper det at træne fysisk, hvis man har Alzheimers sygdom? Kan træningen styrke patienternes hukommelse og forsinke sygdommens udvikling? Det er det store spørgsmål i et forskningsprojekt, som Forskningsenheden for Muskoloskeletal Rehabilitering på Bispebjerg Hospital deltager i. Hos mus med Alzheimers sygdom er det vist, at fysisk træning reducerer mængden af det skadelige protein beta-amyloid i hjernen, og at musenes hukommelse bliver bedre. Projektet skal vise, om det samme er tilfældet for mennesker. Formålet er at udvikle og afprøve et fysisk træningsprogram til hjemmeboende med let-moderat Alzheimer. I alt deltager 192 patienter fra hele Danmark. De træner på kondicykel, cross trainer og løbebånd. En gruppe træner tre gange om ugen i fire måneder en anden tre gange om ugen i en måned Erfaringerne indtil nu er, at patienterne gennemgående er meget glade for træningen – så glade, at der er mere end 90 procent fremmøde. Projektet viser også, at deltagerne kan komme i rigtig god fysisk form. De endelige resultater af forskningsprojektet ligger klar i slutningen af 2014. Kilde: www.bispebjerghospital.dk

13 vitaminer, 10 mineraler og ginseng • Er med til at holde dit immunsystem i balance. • Anvendes ved træthed og svækket koncentration. • Modvirker oxidativt stress af cellerne. • Medvirker til at sikre, at nervesystemet fungerer normalt. • Er med til at transportere ilt rundt i kroppen. • Blot en tablet om dagen, som er meget synkevenlig.

Natur-Drogeriet udvikler, producerer og markedsfører naturlægemidler, kosttilskud og helseprodukter til hele familien. Produkterne findes hos den autoriserede forhandler; helsekostforretninger, Matas og apoteker.

LANDSKENDT FOR NATURMIDLER DER VIRKER

www.natur-drogeriet.dk

TEMA

Telemedicin – kvalitet eller kassetænkning? ”Det er begge dele”, lyder den enige vurdering fra såvel læger som patienter. For relativt begrænsede investeringer kan telemedicin sikre, at fremtidens sundhedsvæsen vil være i stand til at imødekomme udfordringerne med flere ældre og kronisk syge, som samtidig støttes i deres ønske om at være aktive, selvbehandlende og inddragede i deres behandlingsforløb. Ydermere rummer telemedicin potentialet til at øge behandlingskvaliteten, effektivisere behandlingsforløbene og mindske udgiftsniveauet, ligesom den nye teknologi gør det muligt at give patienter den samme behandling, uanset hvor i Danmark de bor. • Af Lars Aksel Jakobsen · laj@raskmagasinet.dk

Der er i dag udviklet løsninger, hvor patienter fra deres egen dagligstue kan foretage videosamtaler med en sygeplejerske eller læge på sygehuset, og hvor patienter kan være overvåget og udføre kontroller fra hjemmet. Eksempelvis kan lungepatienter måle deres lungefunktion og iltmætning i blodet, og hjertepatienter bliver udstyret med en lille sender, som løbende aflæser hjerterytmen og sender informationerne ind til sygehuset. Alle tiltag går under fællesbetegnelsen telemedicin – et begreb, der dækker over forskellige typer digitalt understøttede sundhedsydelser. Og telemedicin bruges i dag både mellem sundhedsvæsen og borgere og de sundhedsprofessionelle imellem. Ved hjælp af borgerens oplysninger om eget helbred, video, billeder, lyd og måleresultater som fx blodtryk, vægt, glukosetal og iltmætning i blodet, kan medarbejdere i sundhedsvæsenet følge, diagnosticere, behandle og forebygge sygdomme hos borgere, som opholder sig i deres eget hjem i stedet for, at borgerne skal ind på hospitalet. Ekspert i sit eget sygeforløb ”Vi taler alt for meget om det stigende antal patienter som en kæmpe byrde i fremtidens sundhedsvæsen frem for at se dem som en ressource og løsningen på at imødekomme fremtidens udfordringer. Hvis sundhedsvæsenet stiller det nødvendige udstyr til rådighed og samtidig sikrer den nødvendige kommunikation, kan og vil patienter klare meget selv fra deres eget hjem, så de slipper for at gå til undersøgelser og kontrol på sygehuset,” siger formanden for Danske Patienter, Lars Engberg. Baggrunden for udtalelsen er blandt andet, at der om ganske få år vil være to millioner danskere, der har én eller flere kroniske sygdomme. Filosofien er herefter, at et liv med kronisk sygdom gør patienten til ekspert i sit eget forløb, og at mange rent faktisk har et ønske om at deltage aktivt i sin egen behandling. Danske Patienter anbefaler derfor, at der skabes de nødvendige forudsætninger for, at telemedicin kan indføres på alle de områder, hvor netop digitalt understøttede sundhedsfaglige ydelser – leveret over afstand – skaber en gevinst for patienterne. En gevinst i form af bedre behandlingskvalitet,

Telemedicin er en bred vifte af muligheder Telemedicin omfatter en bred vifte af muligheder, og kan overordnet opdeles således: • Telemedicinsk hjemmemonitorering: som omfatter løsninger, hvor den sundhedsfaglige ydelse leveres til patientens eget hjem, og hvor patienten monitoreres ved hjælp af telemedicinsk udstyr, eksempelvis en KOL-kuffert. • Telemedicinsk videokonference, som omfatter løsninger, hvor kommunikation mellem behandlerne foregår online ved hjælp af videokonferenceudstyr. • Billedudveksling, som: omfatter udveksling af billeddiagnostiske oplysninger, eksempelvis røntgenbilleder eller laboratoriesvar mellem afdelinger og sygehuse.

”Hvis sundhedsvæsenet stiller det nødvendige udstyr til rådighed, dvs. telemedicinsk udstyr, og samtidig sikrer den nødvendige kommunikation, kan og vil patienter klare meget selv fra deres eget hjem, så de slipper for at gå til undersøgelser og kontrol på sygehuset,” siger formanden for Danske Patienter, Lars Engberg. Foto: Torben Stroyer.

mere effektive forløb, større lighed i adgang til specialistvurdering, mere ligeværdighed i patienternes kontakt med sundhedsvæsenet, bedre støtte til patienters egenomsorg og egenkontrol i forhold til håndtering af deres sygdom med mere: Fra passiv til central aktør ”Og det kræver helt fundamentalt, at patientrollen omdefineres fra at være passiv til, at patienten er en central aktør i behandlingsforløbet, og at vi investerer langt mere ambitiøst i konkrete løsninger, som kan sikre patienter information, kommunikation og sammenhæng. Løsningerne eksisterer, men de mangler at blive implementeret i sundhedsvæsenet som et hele,” siger Lars Engberg Så sent som i oktober offentliggjorde KMD Analyse i samarbejde med Danmarks Lungeforening en undersøgelse, der viser, at der på KOL-området er bred opbakning blandt det sundhedsfaglige personale og patienterne til en større udbredelse af telemedicin. Analysen kom samtidig med, at regeringen præsenterede en ny reform for digitalisering på velfærdsområdet. Reformen sætter blandt andet fokus på udbredelsen af telemedicin, og hvis man ser på analysens resultater, er det et skridt i den rigtige retning. Konklusionerne i analysen lyder nemlig blandt andet, at både patienter og personale vurderer, at telemedicin rummer et uudnyttet potentiale. Med henvisning til KMDs Analyse konkluderes det, at telemedicin bidrager positivt til behandlingen af KOL-patienter, men at der alligevel er flere patienter, som ikke bliver tilbudt telemedicinsk behandling. Og det til trods for at både læger, sygeplejersker og kommunale sundhedschefer vurderer, at behandling med telemedicinske løsninger vil kunne hæve kvaliteten og gøre behandlingen mere effektiv – blandt andet i form af færre indlæggelsesdage. Et stort satsningsområde Men til trods – eller snarere netop derfor – er telemedicin et af regionernes store satsningsområder. Fokus for anvendelsen af telemedicin i regionerne er at forbedre behandlingskvaliteten for patienterne, lette personalets arbejdsgange og samtidig mindske trækket på det offentliges ressourcer. Udgangspunktet er således, at de telemedicinske løsninger skaber en merværdi, både hvad angår kvalitet, effektivitet og økonomi. Samtidig er

TEMA

Foto: Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Aalborg Univversitet.

telemedicin et værktøj, der kan afhjælpe de udfordringer, som kommer til at præge sundhedsvæsnet fremover, hvor Danmark kan forvente en aldrende befolkning, flere patienter med kroniske sygdomme og dyrere behandlingsmetoder. Regionernes Telemedicinstrategi er lagt på bordet og tager sit udgangspunkt på hospitalerne og på, hvordan telemedicin kan optimere sygehusdriften. I forlængelse heraf skal der fastlægges en fælles udviklingsvej for arbejdet med telemedicin i regionerne. Det gælder eksempelvis udbredelsen af telemedicinske driftsløsninger og sikring af en effektiv videndeling mellem regionerne. Eksempler på telemedicin Udover den helt nye analyse af telemedicins positive bidrag til

Anden udnyttelse af muligheden Når røntgen-, ultralydsundersøgelser eller vævs- og laboratorieprøver bliver sendt til vurdering på et sygehus eller mellem sygehuse. Når hjemmeplejen får assistance fra specialister på sygehuset ved behandling af borgere i hjemmet. Når personale vejleder patienter og borgere digitalt fx i forbindelse med genoptræning eller som opfølgning på en indlæggelse. Når patienter kommer i digital kontakt med selvhjælpsgrupper, patientforeninger, lægebrevkasser eller specialister i udlandet. Kilde: Center for telemedicin, Region Midtjylland.

Intelligent brug af teknologi i hjemmet kan give kronisk syge patienter en tryggere hverdag og forhindre unødvendige genindlæggelser. Det er konklusionen på et flerårigt forskningsprojekt ved Aalborg Universitet, hvor måleudstyr i lungepatienters hjem har sendt data til læger, sundhedscentre, hjemmesygeplejen og sygehuse.

Er du i behandling med blodfortyn dende medicin og ønsker du at have medansvar for din egen behandling?

“Jeg kender min værdi”

Er du en ud af de mange, der får tilbudt INR-måling regelmæssigt – enten hos egen læge eller på et laboratorium – så har du måske muligheden for at få indflydelse på din behandling. Kunne du tænke dig at være en aktiv del af din egen behandling, så er selvstyret AK-behandling noget for dig. Selvstyret AK-behandling betyder at du på et udvalgt hospital får udleveret det nødvendige udstyr og får den nødvendige oplæring til, at du selv kan måle din INR-værdi og i langt de fleste tilfælde også selv kan foretage de eventuelt nødvendige medicinjusteringer. Der er i øjeblikket 9 forskellige steder i Danmark, hvor du kan komme i selvstyret AKbehandling. Kontaktoplysninger finder du på www.coaguchek.dk

Foto: Chai With Lakshmi.

TEMA

I Indien ses telemedicin som en stor fordel for patienter, der fx kan nøjes med at komme til et lokalt, landligt sundhedscenter, som så kan være i kontakt med specialister i storbyer via telemedicin og teleradiologi. Læs mere på www.chaiwithlakshmi.in

KOL-behandling, er der allerede flere eksempler på anvendelsen af telemedicin: Specialister vurderer sår ud fra digitale fotos. Det sker via hjemmesygeplejersken, som tager fotos med mobiltelefon af komplicerede og smertefulde sår, opstået fx på grund af diabetes. Billederne bliver herefter sendt elektronisk til en sårlæge på hospitalet. Lægen kan ud fra billede og en beskrivelse af såret i forhold til størrelse, heling eller infektioner, i den fælles sårjournal vurdere, om såret er i bedring, eller om der skal en ny type behandling til. Samtidig undgår borgeren transport til rutinekontroller, hvorefter specialisterne på hospitalet kan bruge kræfterne på tilsyn af de patienter, der har de mest komplicerede sår. Telemedicin betyder også, at gravide med komplikationer, kan følges digitalt i hjemmet. Gravide, der har for tidlig vandafgang eller begyndende svangerskabsforgiftning, kan måle blodsukker, blodtryk, puls, temperatur, infektionstal og tjekke barnets hjertelyd derhjemme. Målingerne bliver vurderet af hospitalets personale sammen med den gravides svar på spørgsmål om, hvordan hun har det. Dermed undgår den gravide mange kontrolbesøg og tidlig indlæggelse. Når hun bliver overvåget derhjemme, får hun både rådgivning og tryghed uden at skulle på hospitalet.

Jeg er alkoholiker – men jeg drikker ikke mere Minnesota-behandling har hjulpet tusinder til et bedre liv – uden alkohol Vi kan også hjælpe dig.

Ole ”Bogart” Michelsen

Døgntelefon 70 20 40 80 www.tjele.com

Foto: Call a Doc Anytime.

I USA er telemedicin på en række områder allerede langt fremme og ses som en fordel for patienterne, da telemedicin fx muliggør tidlig diagnosticering og kan reducere bekymringer hos patienterne. Læs fx mere på www. calladocanytime.info

Når en hjertepatient bliver udskrevet fra hospitalet efter hjertesvigt, kan han eller hun føle sig meget utryg. Med telemedicinsk udstyr kan patienten måle blodtryk, puls og vægt derhjemme. Hospitalet kan følge med i målingerne. Patienten har i nogle tilfælde daglige samtaler om helbredet med hospitalet over telefon eller video, og kan fx aftale at justere den medicinske behandling. Patienten sparer både tid og kørsel og når man er hjemme, bevirker de hjemlige omgivelser ofte, at man føler sig mere rask og rører sig mere, end hvis man er indlagt. Som patient bliver man heller ikke udsat for den smittefare, en længerevarende hospitalsindlæggelse kan udgøre. Borgere med kroniske lungelidelser også udover KOL kan fx måle ilt-mætning i blodet og lungekapacitet derhjemme. De kan ud fra målingerne få rådgivning af personalet om motion, hosteteknikker, rygestop med mere både via video, telefon og mail. Samtidig kan de følge deres egne tal og kan gennem målingerne få mere at vide om deres egen sygdom og sammenhængen med, hvad der sker, hvis man fx dyrker motion, ryger eller andet. Lungepatienterne kan også følge, hvordan tallene ændrer sig forud for infektioner, og kan sætte tidligere ind med behandling sammen med sygehus eller egen læge, hvis der fx er en infektion under opsejling. Det kan giver værktøjer til at bearbejde angst, og til bedre at kunne klare sig derhjemme trods den kroniske lidelse.

ADVERTORIAL

Hjemmehjælp tilpasset nutiden Tryghedsplejen er et af de få private hjemmehjælpsfirmaer, som har afdelinger i tæt på 40 kommuner og dermed geografisk dækker hele Danmark. Succes’en er muliggjort af Tryghedsplejens vilje og evne til den store fleksibilitet, som er påkrævet i et moderne samfund med et stadig mere nuanceret behov for hjælp. Udover de mere traditionelle ydelser er Tryghedsplejen eksempelvis netop nu ved at etablere et bosted for handicappede, samtidig med at man kigger på plejehjem som et eventuelt nyt indsatsområde. ”Tryghedsplejen har nu i over fem år udført hjemmepleje i et stadig voksende antal kommuner i Danmark. Det gælder både borgere visiteret fra Sundhedsforvaltningerne og fra Socialforvaltningerne, eftersom vi er gearet til at hjælpe på de mange nye områder, hvor der hele tiden opstår et behov,” siger direktør i Tryghedsplejen, Tommy Sørensen. Tryghedsplejen er et af de private hjemmehjælpsfirmaer som dækker hele Danmark. Den har hovedkontor i Rødovre og driftskontorer i Køge, Halsnæs, Slagelse, Odense og Vejle. Herfra når man ud til i alt næsten 40 kommuner. Derfor er der altid kort afstand mellem brugeren og Tryghedsplejen, som tror på, at lokalkendskab er vigtigt for at kunne yde en personlig og ordentlig service til den enkelte borger. Tryghedsplejens adelsmærke er alsidigheden i den hjælp, der kan tilbydes: ”Vi arbejder i dag indenfor flere områder – bl.a. sygepleje, hjemmepleje, ledsager- og indkøbsordning og senest også på handicapområdet. I flere kommuner samarbejder vi omkring udviklingen af rehabiliteringsopgaverne, ligesom vi udfører specialopgaver for nogle kommuner, hvor vi fx varetager ”fald i eget hjem”. Her rykker vores team ud med kort varsel efter opkald fra en sygeplejerske. Et andet område er at observere en borger i døgndrift i tilfælde af fx fejlsynkning, ligesom vi har mange respiratorborgere, som kræver vores hjælp hele døgnet,” fortæller Tommy Sørensen. Gennem et søsterselskab er Tryghedsplejen derudover ved at etablere et bosted for handicappede, samtidig med at der kigges på plejehjem som et eventuelt nyt indsatsområde. Omkostningsfrit for borgerne Tryghedsplejen er godkendt af kommunerne og leverer både personlig pleje og praktisk hjælp efter fritvalgsordningen. Tryghedsplejens service er derfor omkostningsfri for den enkelte borger, da kommunen afholder udgifterne ligesom, hvis man får hjælp fra kommunen.

For Tryghedsplejen er gyldne begreber som respekt og medindflydelse i højsædet. Foto: Scandinavian Stock Photo.

Hos Tryghedsplejen tilknyttes brugeren et fast hjemmehjælperkorps: ”Vi ved, hvor vigtigt det er for den enkelte borger at have indflydelse på, hvornår, hvordan og af hvem hjælpen leveres. Derfor planlægger vi altid de faste besøg i samarbejde med hver enkelt borger. Det handler ganske enkelt om gyldne begreber som respekt og medindflydelse. Faste hjælpere skaber tryghed, og for mange ældre borgere, som er afhængige af hjemmehjælp, kan det være et stort problem, når de møder en ny hjælper hver dag. Med et fast hjælperkorps sikrer vi, at borgeren altid ved, hvem de lukker ind i deres hjem. Og denne tryghed bevirker samtidig, at hjælperne kommer tættere ind på borgeren og dermed er med til at garantere en bedre forståelse for borgerens langsigtede behov. Tryghedsplejen kører 24 timer i døgnet, så vi er sikre på, at de ydelser som skal ydes aften og nat også kan planlægges med faste hjælpere på fastlagte tidspunkter,” siger Tommy Sørensen. Tilkøbsydelser Foruden den personlige pleje og praktiske hjælp tilbyder Tryghedsplejen også tilkøbsydelser. Borgere med et ekstra behov, som ikke kan dækkes via de visiterede ydelser, har således mulighed for at købe fx havehjælp, hjælp til indkøb, omsorgsbesøg eller ekstra rengøring: ”Vi følger borgernes behov og afprøver løbende nye tilkøbsydelser. I øjeblikket kører vi eksempelvis to vidt forskellige kampagner, hvor vi tilbyder fodpleje til borgere på Vestegnen og vinduespudsning til borgere i Hillerød og Allerød ,”siger Tommy Sørensen. Nøje udvalgt personale Personalet på Tryghedsplejens hovedkontor er sammensat med omtanke: ”Det er vigtigt med den rigtige sammensætning af kompetencer på vores kontor. For det er her, alle opgaver går igennem hver dag. Det kræver både planlægning, faglighed og vigtigst af alt, overblik og service. Der vil derfor altid være den rigtige person til alle opgaver fx til en meget plejekrævende borger, ligesom de pårørende vil kunne tale med en sygeplejerske eller sosu-assistent fra det faglige team og eventuelt mødes i borgers hjem før hjælpen sættes i gang.” Tryghedsplejen har udover uddannelse valgt at definere faglighed med omsorg, empati og medindflydelse: ”God omsorg tager udgangspunkt i hver enkelt borgers individuelle behov og hænger uløseligt sammen med, at man udviser empati i forståelsen af opgaven. Når borgerens indflydelse er med i planlægningen af hjælpen, opnår man højere sandsynlighed for at borgeren oplever den ”gode” omsorg og empati,” slutter Tommy Sørensen.

TEMA

Telemedicin styrker egenomsorg hos hjertepatienter I et stort forsøg i Nordjylland med telemedicin, Teledi@log, anvendes telemedicin og sociale medier til at forbedre rehabiliteringen af hjertepatienter. Forsøget viser derudover at have en gavnlig psykosocial effekt.

• Af Charlotte Strøm, læge, ph.d., journalist redaktion@raskmagasinet.dk

Tiden efter en blodprop i hjertet kan være svær og for nogle patienter ganske uoverskuelig. Mens mange hjertepatienter overalt i landet døjer med psykiske eftervirkninger, har man i Nordjylland valgt at gå nye veje for at styrke genoptræningen og støtte patienterne psykisk. Men med den fornødne og individuelt tilpassede hjælp, har et telemedicinsk forsøg vist at kunne hjælpe patienterne hurtig på fode igen – og tilbage i arbejde. Det kan umiddelbart virke paradoksalt, at patienterne på distance føler sig nærmere behandlerne på hospitalet. Til det siger psykolog og ph.d. ved Aarhus Universitet, Helle Spindler, som er tilknyttet projektet: ”Det virker ofte beroligende på patienterne, når de ved, at der er kontakt igennem til systemet, og at de dermed føler sig sikre på, at de bliver set og hørt. Det vil sige, at når de spørger om noget – sidder der en sygeplejerske i den anden ende og svarer. Og det beroliger ligeledes mange, at de ved, at deres fysik overvåges med det telemedicinske udstyr.” Susanne Jensen, 56, fra Frederikshavn

tilslutter sig dette. Hun fik en blodprop i hjertet i august måned og fik lavet en ballonudvidelse. ”Det har gjort mig tryg, dels at kunne følge med i de målinger jeg løbende har foretaget selv, og dels, at jeg altid hurtigt har kunnet stille et spørgsmål til sygeplejersken, hvis der var noget jeg undrede mig over eller bare ikke helt forstod,” fortæller Susanne Jensen. Hun forklarer, at hun i tiden efter blodproppen følte sig fysisk klar meget hurtigt, men at hun har haft følelsesmæssige eftervirkninger. Hun har følt sig både forskrækket, sårbar og nervøs – og deltagelsen i Teledi@log har derfor været en stor hjælp for hende rent psykisk. ”Der er dage, hvor man bare ikke har det så godt psykisk, men det vil jo sjældent være noget, man ligefrem kontakter sin læge omkring. Men det er der altså plads til i projektet. Jeg har derfor sendt besked til sygeplejersken og ladet hende forstå, at jeg bare ikke er på toppen psykisk, og så får jeg en snak med hende. Det har givet mig en tryghed og ro.” Tilpasset og individualiseret opfølgning Ud over den telemedicinske overvågning har patienterne fået udleveret en tablet-

computer i forbindelse med Teledi@log, og via den har de adgang til internetportalen Aktivthjerte.dk, hvor der findes nyttige informationer af enhver slags for en hjertepatient. Susanne Jensen har ikke selv deltaget i debatter på patientforummet, men hjemmesiden er blevet flittigt besøgt via den tabletcomputer, som hun fik udleveret ved forsøgets start. ”Der er individuelle behov og derfor forskel på, hvad man som hjertepatient har allermest brug for at vide noget om. For nogen er det vigtigt at få noget mere information om smerter og behandlingen heraf, for andre er det kost og motion og for andre igen er det rygeafvænning. Aktivthjerte.dk giver patienterne en værktøjskasse af muligheder og nem adgang til at tilpasse informationerne til deres individuelle behov,” siger Helle Spindler og fortsætter: ”Patienterne slipper på den måde for at føle sig tæppebombede af informa-

Teledi@log Har udviklet et telerehabiliteringsprogram til hjertepatienter og pårørende Teledi@log projektstyres fra Ålborg Universitet

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Følgende indgår som partnere i projektet: KMD; IBM; Tunstall Healthcare; Oscar Film; Linak; Roche Diagnostics; SOS; Hjerteafdelingen, Sygehus Vendsyssel; Hjertekirurgisk afdeling, Aalborg Universitetshospital; Sundhedscentre i Hjørring og Frederikshavn Kommuner; Institut for Psykologi, Århus Universitet; Institut for Medicin og Sundhedsteknologi, Aalborg Universitet samt Partnerskabet UNIK Læs mere på: www.teledi@log. dk, www.eirbusinesspark.dk og www.partenerskabetunik.dk.

Et stort forsøg i Nordjylland med telemedicin har vist, at hjertepatienterne på distance føler sig nærmere behandlerne på hospitalet. Ud over den telemedicinske overvågning har patienterne fået udleveret en tabletcomputer.

For yderligere information om Teledi@log kontaktes projektleder Birthe Dinesen, e-mail: BID@hst.aau.dk, mobil: 20 51 59 44.

Foto: Privatfoto.

TEMA

”Træningen kan man sagtens udføre derhjemme, og det er dét vi gerne vil vise med projektet,” fortæller Birthe Dinesen, som er projektleder og lektor ved Aalborg Universitets Sundhedsvidenskabelige Fakultet.

tioner. De kan søge oplysningerne i det tempo, der passer dem. Desuden kan de både få adgang til skriftligt materiale, små videofilm og et patientforum, hvor der er andre patienter, de kan spørge til råds og udveksle erfaringer med.” Deri er 66-årige Viggo Jensen fra Aalbæk meget enig. Efter en trippel-bypass

Hjerterehabilitering Rehabilitering efter hjertesygdom (nedsat pumpefunktion eller hjertesvigt, blodprop, kranspulsåreforsnævring og klapoperation) forbedrer patienternes funktionsevne og reducerer risikoen for genindlæggelse 3 % af 86.000 danskere, der hvert år bliver indlagt med hjerteog kredsløbslidelser, modtager et fuldt rehabiliteringsforløb, hvilket er endnu mindre end tilsvarende tal (10-20 %) fra fx USA I Europa anslås det, at kun op til 35 % af hjertepatienterne, som har gennemgået en hjerteoperation, følger rehabiliteringsprogrammer Årsager til manglende deltagelse i hjerterehabiliteringsprogrammer skyldes patientens egen håndtering af sygdommen, bopæl i forhold til sygehus / genoptræning, transport og adgang til sundhedssektorens ydelser.

operation i hjertet på grund af kranspulsåreforsnævring, kunne han i januar 2013 forlade Hjørring Sygehus med en tabletcomputer under armen i stedet for en stak patientinformationer. ”Man ved jo godt, hvordan det går med den slags brochurer. De ligger på sofabordet, fordi man har til hensigt at læse dem, men alligevel ryger de ud med det næste hold reklamer, når man får trang til at rydde nogle bunker af vejen. Det her er tusind gange nemmere. Du går bare ind og læser det, du gerne vil vide noget om,” siger Viggo Jensen. Han har selv blandt andet søgt informationer om kost, opskrifter på sund og hjertevenlig mad samt motion på hjemmesiden – og har ligesom Susanne Jensen også haft glæde af at have online kontakt med hospitalet. ”Det er et godt sikkerhedsnet at have. Min eneste anke er, at jeg godt kunne have tænkt mig at fortsætte lidt længere,” siger Viggo Jensen. Forløbet i projektet Teledi@log varede tre måneder. Han er ikke i tvivl om, at operationen var en gave til ham. ”Det her er min ekstra chance i livet,” siger Viggo Jensen, der var hurtigt på benene igen efter sin operation og i dag nyder livet som aktiv pensionist med interesse i jagt og fiskeri. Ansvaret tilbage til patienten Rehabiliteringen af hjertepatienter efter fx en blodprop eller by-pass operation, er væsentlig for at kunne bevare så meget af hjertets pumpefunktion som muligt. Træning øger funktionsniveauet og mindsker risikoen for genindlæggelse. Alligevel er det kun cirka 3 % af de patienter, det er relevant for, der rent faktisk gennemgår et rehabiliteringsprogram. En af de barrierer, der er for at gennemføre genoptræning kan være, at der er langt til sygehuset eller sundhedscenteret, hvor træningen foregår. ”Træningen kan man sagtens udføre derhjemme, og det er dét vi gerne vil vise med projektet,” fortæller Birthe Dinesen, som er projektleder og lektor ved Aalborg Universitets Sundhedsvidenskabelige Fakultet. Ud over at styrke genoptræningen også blandt patienter, der bor i tyndt befolkede områder af landet, håber folkene bag projektet at kunne påvise, at patienterne bliver bedre til at tage vare på sig selv som følge af de værktøjer, de får med sig i projektet. ”Vi ønsker med Teledi@log at fremme tidlig, hurtig og effektiv rehabilitering af hjertepatienter og gøre dem friske igen i forhold til hverdags- og arbejdslivet. Patienten selv udgør den allervigtigste resurse i den sammenhæng, og derfor er det så afgørende, at vi, som behandlere, husker at give noget af ansvaret tilbage til patienten for at styrke dem i deres egenomsorg.”

Partnerskabet UNIK UNIK har haft som mål at skabe bedre offentlige velfærdstilbud til patienter med kroniske lidelser. Partnerskabet har ligeledes haft det mål at understøtte vækst og innovation i den spirende klynge for intelligent velfærdsteknologi. Partnerskabet har bestået af innovative virksomheder, der udvikler sensorer, robotter, telemedicinske produkter og software til socialog sundhedsområdet. Partnerskabet UNIK har fokuseret på fire store kroniske folkesygdomme: Hjertekar sygdomme, diabetes, muskel- og skeletlidelser og KOL (rygerlunger), som tilsammen udgør cirka 70 % af de samlede offentlige sundhedsudgifter. Konferencen ”Velfærdsløftet er lige om hjørnet” markerer afslutningen på Partnerskabet UNIK og blev afholdt i slutningen af oktober 2013 i samarbejde med Lev VEL.

Teledi@log er en del af et større offentligt-privat innovationssamarbejde, hvor Partnerskabet UNIK deltager. Projektet foregår i et samarbejde mellem Hjerteafdelingen, Sygehus Vendsyssel, Hjertekirurgisk afdeling, Aalborg Universitetshospital, Sundhedscentre i Hjørring og Frederikshavn Kommuner og en række virksomheder. Teledi@log kører fortsat og forventes evalueret i foråret 2014.

STOP åreforkalkning og undgå blodpropper Cardiolab er Danmarks førende speciallægeklinik for åreforkalkning og forebyggelse.

Se mere på www.cardiolab.dk

Ordning giver frihed og fleksibilitet En BPA-ordning efter servicelovens § 96 kan gives til voksne med betydelig og varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, når de ikke eller kun i meget begrænset omfang, kan bevæge sig og udføre almindelige daglige funktioner. • Af Charlotte Søllner Hernø · csh@raskmagasinet.dk LBK nr. 1093 af 05/09/2013

Siden loven om BPA, som er en forkortelse for borgerstyret personlig assistance, trådte i kraft d. 1. januar 2009, har rigtig mange borgere nydt godt af den frihed og fleksibilitet, som BPAordningen giver. I dag er der på landsplan lidt over 2.300 borgere, der har en BPA-ordning. En af hjørnestenene i lovgivningen er sondringen mellem arbejdsleder og arbejdsgiver. Arbejdslederen, dvs. borgeren, varetager, kort fortalt, de daglige arbejdsopgaver i hjemmet, herunder vagtplanlægning, rekruttering, instruktion m.v. Arbejdsgiveren, leverandøren af handicaphjælp, varetager de mere administrative og juridiske opgaver, herunder juridisk opdaterede ansættelsesbreve, lønadministration m.v. Det at borgeren selv, eller en nær pårørende, er arbejdsleder i eget hjem, er med til at understrege den vægtning, som er en af målsætningerne med lovgivningen, nemlig at borgeren oplever så meget frihed i sin dagligdag som muligt. Udviklingen på området har ydermere medført, at borgere med en BPA-ordning kan henvende sig til forskellige private firmaer og foreninger, hvis de ønsker råd og vejledning til deres arbejdslederfunktion. Mange borgere med en BPA-ordning har derudover valgt helt at videregive arbejdsgiveransvaret til et privat firma eller en for-

ABONNÉR nale

de og

perso

røren

r, på

tiente

gasin

ark

Danm

ale

rson

e og

røre

, på nter

tie

asin

til

mag

este

s en

til pa

PÅ Danmarks eneste

Ad n TEalM sbraesår

gratis

personale , pårørende og magasin til patienter

Mt-A TE r riva ale P spit ho

MA TEjertet d H MAighe TEfhæng

TEMA

Overgangsalderen Led og knogler

H mav &

tis ma

gra

RASK Danmarks

eneste gratis

Tab &

ende og

Health & Rehab MAGASINET Nr. 4/5 2012 7. årgang

te udvalg Fås på EKER APOT

7å e spis et blokfløjtekursus : e Liv k er aus et k th i i ld Jeg har få rinde Fe unne rist et så man hæ Cv k ge gaver en Jeg ch

la s Ger ge Je nen

rlæ hjer Ove ss får mpe

inet as 11 mag9 20 nr. gang år 6.

så og

su et e om omm teinrtæll sygd m Proan fo sstils yste K r liv om gss fo ind nnin hed k R elø ngig nri s b hæ Hejernentil af

utt

Til blim su

ny fo

ll de perere de Hofteo forløbsprogram s uckavt % Proakti en Horsen år de Mg til 80es lsenhed B. S. årisaHospita mav Ove icin er ende ller Med le blød Kroppens fedtce al

Stre skru til at

hed

ig r min ver mul rte 4-5 erle erne mme ling sta for ov tient ve ss sa hand rte den 0 % Pa alllha nertig be Ske hu Hje d in 40-5 r de Stø r at ler g wfo en e spita gø a o tress lels , sp afs rkæ ivathoke en rie g om lvfo Pr slet ikteelse e F læ se Er re

Er stærkere end sig viljen til at tabe

læum jubi

Keld Hei ck:

kræft HPV relateret blandt Er i stigning drenge og mænd

Overderen læge Anne Overgangsal Marie Helle I princbetyde

kan ippet kan Livet eftermedi cin være al mere sygdom giftig

Professor Kim Over Vægttab vad er altid sund ikke t

bek

ening. På den måde kan borgeren få frigivet energi og tid, som ellers skulle anvendes på administrativt arbejde, samtidig med at en del af det juridiske ansvar flyttes til den formelle arbejdsgiver. Udlicitering af arbejdsgiveransvaret Et af de private firmaer som kan varetage arbejdsgiveropgaverne for borgere med en BPA-ordning, er Bruger - Hjælper Formidlingen (BHF). BHF har siden 1996 arbejdet med forskellige ydelser på handicapområdet, herunder rekruttering, vikardækning, ledsagelse, opstart og drift af hjælpeordninger m.m. BHF har således lang erfaring med varetagelse af alle administrative

–

DET

HAR

rigtig

GODT

din sundhed og dit helbred. RASK Magasinet udgives én gang om måneden og indeholder typisk 2-3 spændende temaer samt faste sider som fx ”Nyt på disken”, ”Nyt fra forskningens verden”, ”Nyt fra sundhedssektoren” og ”Nyt om helse”. Temaerne indeholder artikler om almindelige og sjældne sygdomme – men der er også artikler om, hvad du selv kan gøre for at hjælpe dig selv eller en af dine nærmeste.

Fedme

: Nikolaj Lie Kaas

Lovbekendtgørelsen kaldes i daglig tale for serviceloven og kan læses i sin helhed på www.retsinformation.dk

Som abonnent på RASK Magasinet sikrer du dig opdateret viden om

personale

TILLÆG

et gasin 1 ma 201 nr. 12 ang 6. årg

R o PA risik e

ter, pårør

& overvæ gt

MAGASINET Nr. 2 2012 7. årgang

r ha ic en on M rg So

til patien

Søvnen Den ren e vare

: nd ba er itt aR

magasin

TEMA

TILLÆG vind

A TEreM ss

MAGASINET

§ 96. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde borgerstyret personlig assistance. Borgerstyret personlig assistance ydes som tilskud til dækning af udgifter ved ansættelse af hjælpere til pleje, overvågning og ledsagelse til borgere med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, der har et behov, som gør det nødvendigt at yde denne ganske særlige støtte.

Søvnforsk er Søvnløshe Jes Gerlach risiko for d er en sundheds hver femt e dansker

Abonner på RASK og bliv løbende opdateret.

Rigshospit Revolutio alet n inden taktisk stråle for stere o behandlin g

H sag år

Ja tak, jeg vil gerne abonnere på RASK Magasinet:

■ 12 numre, kr. 329,- ■ 6 numre, kr. 179,Virksomhed Navn Gade og nr.

Frydendalsvej 3, 1809 Frederiksberg C

atis

TEMA

Postnr. og by E-mail

Telefon

Priserne er inkl. moms og porto. Dit abonnement starter med det samme. Vi sender det seneste nummer indenfor 3 hverdage. Abonnementsbetingelser: Dit abonnement er løbende og fortsætter indtil det opsiges. Ønsker du at opsige dit abonnement, kan dette gøres ved at sende en e-mail til: abonnement@raskmedia.com eller ringe på tlf. 33 26 95 20.

Rask Magasinet + + + 23893 + + + 0893 Sjælland USF B

TEMA

En samlet løsning BHF har altid tænkt i helhedsløsninger til sine kunder og har løbende udviklet en effektiv og brugervenlig IT-platform, som i dag består af online timeindtastning, online vagtplanlægning, online rekruttering m.m. Derudover er der udbygget med forskellige værktøjer, som arbejdslederen kan bruge i sin hverdag. Som fx et specialudviklet IT-baseret Arbejdsplads Vurderings (APV) værktøj, et medarbejderudviklingsværktøj (MUS), anbefalinger til sygdomspolitik samt forslag til det at arbejde med sygdom generelt. BHF har ligeledes udviklet en samlet BPA-guide, som informerer om nogle af de forhold, som gør sig gældende på området. Hvis man spørger BPA-chef hos BHF, Sofus Rossing, hvilke overvejelser, der ligger til grund for de tilbud, de giver til borgere med en BPA-ordning, understreger han tre elementer: ”Først og fremmest betyder vores lange erfaring på området meget. For det andet forsøger vi altid at lytte til vores kunder, da det jo er deres behov vi skal forsøge at opfylde. Sidst men ikke mindst betyder vores aktive inddragelse af både borgere og

Foto: Scandinavian Stock Photo.

opgaver, samt med rådgivning i forbindelse med det at have en hjælpeordning i eget hjem. BHF tilknytter altid en fast rådgiver til en borger med en BPAordning. På den måde får man som borger altid en personlig rådgivning, ligesom det giver tryghed. BHF har i det hele taget løbende udviklet sin BPA-ydelse således, at den tilpasses de behov, som efterspørges på området. Derfor tilbyder BHF også, som en fast del af deres BPA-ydelse, både rekruttering af faste hjælpere og vikarservice til akut opståede vagter ved sygdom og lignende. I forhold til rekruttering, uddannelse og fastholdelse af hjælpere tilbydes de ansatte forskellige kurser og foredrag, som løbende tilpasses efterspørgslen fra området.

Når man har betydelig og varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, er det af stor betydning af have frihed til selv at tilrettelægge de nødvendige hjælperes arbejde i hjemmet. medarbejdere i vores IT-udviklingsprocesser, at vores produkter ofte rammer plet,” udtaler Sofus Rossing. BHF fokuserer således på aktiv deltagelse fra brugerne i det løbende udviklingsarbejde, senest i forbindelse med udviklingen af et vagtplanssystem. ”Det er rart at deltage i udviklingen af de redskaber, som jeg anvender i min hverdag. På den måde kan jeg få indflydelse på hvordan de kommer til at fungere,” siger Mie Juul Pedersen, som selv har en BPA-ordning hos BHF.

CCBR CLINICAL RESEARCH

Har du Type 2 diabetes?

Så kan du måske deltage i et klinisk forsøg! Vi søger i øjeblikket deltagere med Type 2 diabetes til et klinisk forsøg, som evaluerer sikkerheden og effekten af et innovativt nyt forsøgsprodukt sammenlignet med en anden diabetesmedicin, kaldet sitagliptin. Du er muligvis egnet til deltagelse, hvis du: • er mellem 18 og 80 år gammel • har fået diagnosen med Type 2 diabetes for over 3 måneder siden • har taget metformin (en type diabetes medicin, der skal indtages i pilleform) i over 3 måneder • har et blodsukker niveau (HbA1c) ≥58 og ≤91 mmol/mol (≥7,5 % og ≤10,5 %) Hvis du er interesseret i at høre mere om forsøget, kan du kontakte CCBR ved forsøgsansvarlig læge Rikke Rossel telefonisk på tlf. 4470 4470, mandag til fredag mellem kl. 8:00-15:00, eller via e-mail: ccbr.ballerup@ccbr.com. Den Videnskabsetiske Komité E for Region Hovedstaden, jr. nr: H-1-2012-096 Sundhedsstyrelsens jr.nr.: LMST2012082416

WHERE SCIENCE MEETS SERVICE

TEMA

Gigt er tit et dobbelt forhindringsløb For udover smerter, nedsat funktionsevne og forringet livskvalitet indebærer Danmarks mest udbredte kroniske sygdom – gigt – også et stort tålmodighedsarbejde omkring research af hjælpemuligheder og rettigheder. Det gør Gigtforeningen til en vigtig og uundværlig institution, fordi den altid står klar med rådgivning og hjælp. • Af Lars Aksel Jakobsen · laj@raskmagasinet.dk

Gigt, også kaldet muskel- og skeletsygdomme, er den mest udbredte kroniske sygdom i Danmark. Omkring 700.000 mennesker – yngre og ældre – er berørt, hvilket svarer til hver ottende dansker. Gigt dækker over 200 diagnoser, men smerter i led, ryg og muskler er fælles for næsten alle gigtsygdomme. Typiske eksempler er slidgigt, ryglidelser og leddegigt. Gigt kan endnu ikke kureres, men den rette behandling kan mindske symptomerne og i mange tilfælde hæmme sygdommens udvikling. Man kan også selv gøre meget for at få det bedre, fx ved at gøre brug af de utallige hjælpemidler, som i dag findes på markedet og er rettet specielt mod gigtplagede mennesker. Man skal kontakte sin kommune, hvis man ønsker at ansøge om hjælpemidler, forbrugsgoder og/eller boligindretning. Og så er det vigtigt at være klædt godt på både hvad angår muligheder og rettigheder. Det siger loven Lovgivningen siger, at man kan få et hjælpemiddel, hvis det i væsentlig grad afhjælper de varige følger af ens nedsatte funktionsevne, letter den daglige tilværelse derhjemme eller er nødvendigt for at passe sit arbejde Der udvikles til stadighed og findes derfor mange forskellige typer hjælpemidler, som kan være nødvendige for at få dagligdagen til at fungere eller gøre den mindre problematisk. På hjemmesiden www.gigtforeningen.dk nævnes en række vidt forskellige eksempler lige fra særlige køkkenredskaber, hjælpemidler til personlig hygiejne og påklædning til rollator, kørestol, toiletforhøjer og gribetang Loven siger, at man almindeligvis kan låne hjælpemidler gratis hos sin kommune. Men man kan også vælge at købe et andet hjælpemiddel end det kommunen kan stille til rådighed. I så fald skal man selv foretage købet og selv betale en eventuel merpris, hvis hjælpemidlet er dyrere end det, kommunen kan stille til rådighed. Endelig siger loven, at hjælpemidler skal udskiftes, når en individuel bedømmelse viser, at der er behov for det. Det vil typisk være aktuelt, hvis hjælpemidlet er blevet slidt, eller hvis der er kommet et nyt hjælpemiddel på markedet, der er markant bedre egnet til at dække brugerens behov. Hjælpemiddel eller forbrugsgode? Kommunen kan i særlige tilfælde hjælpe til, når man skal købe et forbrugsgode. Ved et forbrugsgode forstås et produkt, som bliver solgt med henblik på ordinært forbrug hos befolkningen i

Hjælp at hente Det er kommunen, der yder hjælp til hjælpemidler, forbrugsgoder og boligindretning. Man er velkommen til at kontakte Gigtforeningens Rådgivning for yderligere information om hjælpemidler og boligindretning. Det kan ske via www.gigtforeningen.dk

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Gigtsygdom i ryggen er smertefuld og en folkesygdom, idet rigtigt mange er ramt. almindelighed. Man kan altså ikke få støtte til ting, som er en del af et normalt indbo, fx almindelige senge, almindelige stole eller telefoner. Forbrugsgode er altså et lidt svævende begreb, men her kommer Gigtforeningen til hjælp med fire typiske eksempler, nemlig kontorstol, el-scooter, hæve-sænkebord og særlig madras. Ellers er betingelserne for at få hjælp til et forbrugsgode de samme som for hjælpemidler, nemlig at forbrugsgodet i væsentlig grad skal afhjælpe de varige følger af funktionsnedsættelsen. Støtten til et forbrugsgode er 50 procent af prisen på et standardprodukt., og man kan få støtte, når udgiften i den enkelte situation er mere end 500 kr. Nødvendiggør den nedsatte funktionsevne et forbrugsgode, der er dyrere end et almindeligt standardprodukt eller en særlig indretning af forbrugsgodet, betaler kommunen de nødvendige merudgifter. Hvis forbrugsgodet udelukkende fungerer som et hjælpemiddel til at afhjælpe den nedsatte funktionsevne, betaler kommunen de fulde anskaffelsesudgifter. Hjælpen kan ydes som udlån. Vurdering af behov Det kan altså være svært at fastsætte forskellen på, hvad man kan få som hjælpemiddel og hvad man kan få som forbrugsgode. Gigtforeningen siger: ”Når kommunen eksempelvis skal vurdere en persons behov for en ændring af ens bolig, sker det typisk ved, at en ergo- eller fysioterapeut fra kommunen aflægger besøg i hjemmet og sammen med ansøgeren gennemgår, hvilke problemer man har og hvilke mulige løsninger, der er. Ved omfattende og bekostelige ændringer, fx etablering af elevator, så er kommunen forpligtet til at kigge på alternativer, der kan være mere økonomisk rentable, fx en flytning. Man vil i sådanne tilfælde tage i betragtning, at man skal kunne bo i sin nuværende bolig gennem længere tid, ligesom man vil sikre sig, at udgifter i forbindelse med boligændringen er rimelige i forhold til de opnåede fordele.”

BRugER - HjæLPER FORMIDLINgEN

EN SAMLET IT-LøSNINg TIL BPA-ARBEjDSLEDEREN Online timeregistrering Online vagtplanlægning Online APV modul og vejledninger Online BPA-guide og arbejdslederværktøjer Aktiv inddragelse af borgere i udviklingsprocesser

FRIHED TIL AT LEVE DIT LIV, MENS VI ORDNER DET PRAKTISKE Fast rådgiver, når du har brug for os Hjælp til rekruttering Vikarservice når du har et akut behov Forsikringer Kursusaktivitet Hjælp til det arbejdsmiljørelaterede arbejde

København

Aarhus

bhf@formidlingen.dk

Tlf. 3634 7900

Tlf. 7026 2709

formidlingen.dk

Ring til os på tlf. 3634 7900 eller gå ind på vores hjemmeside formidlingen.dk

Et robotskridt i den rigtige retning Det robotstyrede Eksoskelet er et ekstra udvendigt skelet, som hjælper en helt eller delvis lammet person med at gå og stå via påmonterede motorer. Opfindelsen, som er amerikansk, blev taget i brug i Danmark i januar i år i fysioterapien på Afdeling for Rygmarvsskader i Hornbæk, som hører under Glostrup Hospital. Afdelingen skal lede et europæisk forskningsprojekt af skelettet og dets potentiale. Og selvom lederen af afdelingen, overfysioterapeut Mette Molin, vælger at dæmpe forventningerne om et ultimativt hjælpemiddel, er hun ikke bange for at kalde robotten et skridt i den rigtige retning. • Af Lars Aksel Jakobsen · laj@raskmagasinet.dk

Patienter med alvorlige skader på rygmarven får nu mulighed for at bruge et helt nyt og avanceret robotskelet under deres genoptræning. Det kaldes for et eksoskelet og blev i første omgang udviklet til amerikanske kampsoldater, som var blevet alvorlig såret. Men siden har man fundet ud af, at det også kan bruges til genoptræning af førligheden blandt mennesker med rygmarvsskader: ”Udviklingen inden for forskning og behandling af rygmarvsskader går utroligt hurtigt, og nu er der ligefrem en robot, der understreger, hvor langt forskningen er nået, og hvad vi kan gøre for at forbedre folks livskvalitet med det sidste nye inden for hjælpemidler,” siger Philip Rendtorff, direktør i PTU, som står for Landsforeningen af Polio-, Trafik- og Ulykkesskadede. Mange funktionsnedsættelser Der findes omkring 3.000 danskere med en rygmarvsskade som følge af en ulykke eller på grund af en sygdom. En rygmarvsskade kan både være medfødt eller sygdomsbetinget, men den kan altså også opstå i forbindelse med en ulykke. Der kommer ca. 130 nyskadede til hvert år, og hvert tilfælde kræver flere måneders genoptræning. En rygmarvsskade kan medføre lammelser i ben og underkrop samt tillige i overkrop og arme. Ofte er der udover lammelserne en reduceret eller manglende følesans, påvirkning af blære- og tarmfunktion, påvirkning af seksualfunktion og påvirkning af vejrtrækningsfunktion. Næstformand i RYK, Rygmarvsskadede i Danmark, Torben Bach Holm, siger: ”Vi ved, at der er et stort behov for at tilegne sig indsigt i de mange rygmarvsskaderelaterede problematikker, man står overfor som rygmarvsskadet. For eksempel kontrol med blæreog tarmfunktion og håndtering af smerter. Og de er for evigt aktuelle hele livet, så derfor er der en stor interesse i at holde sig ajour med den nyeste viden indenfor forskning og behandling.” Danske frontløbere Det er disse mange ’sorte pletter’ på sygdomskortet, som nu har udløst et europæisk forskningsprojektet omkring eksoskelettet,

Der skal findes projektpartnere Det er Glostrup Hospitals Afdeling for Rygmarvsskader, der har 14 fysioterapeuter ansat, som skal lede det europæiske forskningsprojekt om robotskelettet. Projektet kommer formentlig til at løbe over et par år. I den kommende tid vil det danske team finde projektpartnere i nogle af de lande, der ligesom Danmark er begyndt at bruge eksoskeletter til genoptræning. Målet er sammen at kunne teste en større patientgruppe, og allerede nu har et center i Oslo anskaffet sig et skelet. Den amerikanske producent Ekso Bionics støtter forskningsprojektet.

som Glostrup Hospitals Afdeling for Rygmarvsskade skal lede. Afdelingen, der ligger i Hornbæk, fik qua midler fra Soldaterlegatet i januar 2013 mulighed for at købe et eksoskelet, og siden er fire fysioterapeuter blevet certificeret til at varetage træningen. Lederen af afdelingen, overfysioterapeut Mette Molin, siger: ”Skelettet kan bevirke, at vi meget tidligt i genoptræningen kan begynde træning af gangfunktionen og måske være med til at give patienter med lammelser noget af førligheden tilbage. Men det er dog for tidligt at råbe højt hurra, eftersom intet tyder på, at skelettet på nuværende tidspunkt kan benyttes som hjælpemiddel og derved erstatte en kørestol. Men det har et potentiale, som kalder på, at vi fremover laver grundige analyser og studier. Det er i første omgang det, som det internationale projekt går ud på, og for nuværende vælger jeg at kalde robotskelettet for et skridt i den rigtige retning.” Mette Molin fortæller, at omkring 15 patienter indtil nu har afprøvet eksoskelettet i større eller mindre grad. ”Der er ingen tvivl om, at vi hurtigere end tidligere kan få patienterne op at gå ved at benytte eksoskelettet som en del af rehabiliteringstilbuddet. Flere patienter har givet udtryk for, at de har fået en bedre siddende balance og færre smerter. Men her skal man være opmærksom på, at grænsen mellem fakta og følelser på lige nøjagtig sådan et område, er meget hårfin. Omvendt skal man ikke undervurdere den psykiske betydning af at komme op at stå. Flere interviews med patienter, som har prøvet robotten, fortæller, at de synes, de har bedre balance og større håb, ligesom der også er indikationer på, at den fysiske aktivitet via eksoskelettet kan hjælpe til at forbedre eksempelvis

Skabt til hæren Ekso Bionics skelet er et produkt skabt til hæren. Oprindeligt blev eksoskeletterne udviklet til at bære tunge læs for soldater på mission, og denne forretning er nu ført videre af Lockheed Martin, mens Ekso Bionics fokuserer på eksoskeletter til genoptræning i centre og til privat brug. Afdeling for Rygmarvsskader på Glostrup Hospital har således anskaffet sit eksoskelet fra Ekso Bionics, som for et par år siden første gang var ude at fortælle om skelettet. Dengang var det på vej i kliniske test. Det er derfor et af de første eksemplarer, som det danske hospital har erhvervet sig for omkring en million kroner, sponsoreret af Soldaterlegatet.

Foto: PTU

Eksoskelettet blev oprindeligt udviklet til amerikanske kampsoldater, som var blevet alvorlig såret. Men siden har man fundet ud af, at det også kan bruges til genoptræning af førligheden blandt mennesker med rygmarvsskader.

tarmfunktionen og mindske smerter hos patienten Samtidig håber vi med dette forskningsprojekt også at finde andre positive sidegevinster.” Der er begrænsninger Mette Molin siger: ”Men det er en driftstung manøvre på flere måder. Der skal nemlig to specialtrænede fysioterapeuter på opgaven ad gangen.

Det kræver stor koordination imellem dem, da den ene skal guide patienten, mens den anden betjener fjernkontrollen, der får robotten, som vejer omkring 25 kilo, til at bevæge sig fremad. Det sker ved, at de påmonterede motorer aktiveres, efter at vi på en knap har indstillet for eksempel skridtlængden, som jo er forskellig fra person til person. I det hele taget stiller skelettet visse krav til personens højde og drøjde. I runde tal må kropsvægten højst være 100 kilo og max-højden 1,90 meter. Samtidig er det nok

Fordi livets udfordringer klares bedst i fællesskab BPA-leverandør • STU-leverandør • Ledsagelse • Leverandør af helhedsløsninger til den offentlige sektor

Vi står bag dig Vi står til rådighed med: • Støtte, Råd & Vejledning • Serviceordninger • Vikardækning • Løn & Regnskab • Arbejdspladsvurdering (APV) og hjælp til medarbejderudviklingssamtaler (MUS) • Kompetencegivende praktik og handicaphjælperkurser • Formidling og rekruttering af hjælpere • Døgnåbent ved akut opståede situationer • Mange års erfaring inden for branchen Ønsker du et uforpligtende møde står vi naturligvis altid til rådighed.

P.P. Handicapservice ApS INTERNET

E-MAIL

www.pphandicapservice.dk - Tlf. +45 4369 2848

Kontortider: Mandag til torsdag 8.30-16.00 / Fredag 8.30-15.00

22 tvivlsomt, om robotten kan bruges i genoptræningen af hjerneskadede, da træningen i robotten kræver stor koncentration og koordination hos patienten. At komme op at stå er en utrolig positiv ting at kunne tilbyde, men endnu er der altså ikke belæg for, at skelettet kan erstatte kørestolen. Dertil er det for langsomt og skulle i så fald tilpasses den enkelte patient i langt højere grad. Men jeg ved, at der arbejdes på en mere kommerciel udgave af robotten,” siger hun.

Foto: PTU

Snarligt kick-off Mette Molin gør status med følgende ord: ”Vi kan både træne patienter, der er helt lamme og delvist lamme. Og de kan gangtræne tidligere, fordi robotten laver gangen for dem. Vi har også fået opdateret softwaren, så vi kan graduere optræningen. Mens der tidligere på året var tale om ren robottræning, kan vi altså nu indstille udstyret, så man selv hjælper til, hvis man har lidt muskelkraft i benene. Det giver et større potentiale.” Mette Molin slutter: ”Vi er et af de lande i Europa, der er længst fremme med brug og certificering. Lige nu er vi ved at udarbejde en database, der skal rumme resultaterne af de ting, vi vil teste, og så skal ekso-fysioterapeuterne formentlig ud og være med til at sætte kolleger i gang på de europæiske centre. Indtil videre oplever jeg genoptræningen med eksoskelettet som en positiv oplevelse for alle, men om det reelt kan betale sig i forhold til gængs genoptræning, er det altså i øjeblikket svært at give et klart svar på. Og selvom patienterne som nævnt indtil videre er positive, men altså også subjektive, så håber vi her på afdelingen på at få mere kvantitative data ud af forsøgene ved at starte det europæiske projekt.” ”Vi kan både træne patienter, der er helt lamme og delvist lamme. Og de kan gangtræne tidligere, fordi robotten laver gangen for dem,” siger Mette Molin om eksoskelettes potentiale.

Vi ses på stand A1400 på Care festival med en masse super tilbud :o) medemagruppen

Th gi

ri l

na Foto: PTU

Tag et kik på vores nye hjemmeside med webshop.

Der gives 10% på alle bestillinger via webshoppen. Medema Danmark A/S - Enggårdvej 7, Snejbjerg - 7400 Herning Tlf: 70 10 17 55 - info@medema.com - www.medema.dk

”Der er ingen tvivl om, at vi hurtigere end tidligere kan få patienterne op at gå ved at benytte eksoskelettet som en del af rehabiliteringstilbuddet,” siger overfysioterapeut Mette Molin på Afdeling for Rygmarvsskader i Hornbæk, som hører under Glostrup Hospital.

Din nye private hjemmepleje

Omkostningsfrit for borgerne

Vi er godkendt af kommunen og leverer både personlig pleje samt praktisk hjælp efter fritvalgsordningen. Tryghedsplejens service er derfor omkostningsfri for den enkelte borger, da kommunen afholder udgifterne, ligesom hvis man får hjælp fra kommunen. Vi har fast hjælper og døgnhjælp, er altid klar på tlf. 24 timer i døgnet. Ring og book et uforpligtende møde med vores faglige koordinator.

TRYGHEDSPLEJEN www.tryghedsplejen.dk

Tlf. 70 26 22 35

Hvad er meningen? Av, min arm – skolesundhedsplejen før og nu Det var først efter 2. verdenskrig man rigtigt kom i gang med børnesundhedssystemet i Danmark og det var også tiltrængt, for børnedødeligheden var før og under krigen meget stor selv i forhold til lande, vi normalt sammenligner os med. Systemet har imidlertid undergået store forandringer og børn står ikke længere på række med hver deres tisseprøve i hånden foran en sygeplejerske og en skolelæge. • Af Ole Toft · redaktion@raskmagasinet.dk

Vi kaldte hende ”Miss Tis”, når vi drenge stod i rækker foran skolelægen i vores kridhvide nystrøgne underbukser med hver vores lille gule flaske i hånden. Miss Tis var assisterende sygeplejerske, og det var til hende, vi skulle aflevere vores urinprøver i små flasker, som vores klasselærer diskret havde udleveret på skolen nogle dage tidligere sammen med et lille spørgeskema, som mor og far skulle udfylde derhjemme. Skolelægen skulle blandt andet undersøge om vores kønsorganer var alderssvarende, og selv om man kun er 10 år gammel, er man vel naturligt genert ikke mindst med Miss Tis i lokalet. Skolelægen og skoletandlægen havde begge lokaler og samme indgang på byens største skole i midtbyen. Straks man trådte ind i forgangen, kunne man genkende lugten af tandlæge og ved besøget hos skolelægen glæde sig over, at man i dag skulle igennem en smertefri undersøgelse.

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Rød tøsejod eller brun drengejod Anderledes var det, når man skulle gennem døren til ”torturkammeret” med hvinende boremaskiner og tandudtrækning. Der blev sparet på bedøvelsen. Jeg har således aldrig fået lattergas, og skulle mælketænder give plads til datidens bøjleanordninger, kunne de med deres korte rødder let fjernes. Jeg tror, vi blev lidt mere hårdhudede af datidens oplevelser. Kom vi til skade, blev såret skrubbet med en børste, og så kunne vi vælge rød tøsejod eller brun drengejod. Jeg husker godt, hvad der sved mest. Det var først efter 2. verdenskrig, der rigtig kom gang i børnesundhedssystemet både på læge- og tandlægeområdet.

I 1946 blev lov om skolelægeordningen vedtaget. Der blev også lavet en overbygning på sygeplejerskeuddannelsen, så man nu fik sundhedsplejersker til både babyer, førskolebørn og til hjælp for skolelægerne.

Ole Toft er klummeskribent på RASK Magasinet tillige tilknyttet klumme-skribenterne ved Midtjyllands Avis.

Børnedødeligheden var før og under krigen meget stor i Danmark selv i forhold til lande, vi normalt sammenlignede os med. Dårlige boligforhold og mange børn – ofte i samme rum og til tider også i samme seng – gjorde, at man ofte smittede hinanden – ikke mindst i konstant fugtige rum, hvor man måske også skulle kunne vaske og tørre tøj. Til gengæld fik børnene færre huller i tænderne i samme periode på grund af sukkerrationeringen. Vi efterkrigsbørn voksede nu op i et samfund med et mere systematiseret sundhedssystem, hvor nogle få praktiserende læger delte skolerne mellem sig, efter at man i 1946 havde lavet lov om skolelægeordningen. Der blev også lavet en overbygning på sygeplejerskeuddannelsen, så man nu fik sundhedsplejersker til både babyer, førskolebørn og til hjælp for skolelægerne. Ro, regelmæssighed og renlighed I 1950’erne var der meget fokus på det forebyggende arbejde i form af vaccinationer mod smitsomme sygdomme, bedre hygiejne og mottoer som ”ro, regelmæssighed og renlighed”. Der blev indført vaccinations-programmer mod kopper, børnelammelse og tuberkulose, mens vi børn helst skulle gennemleve nogle trælse sygeperioder med nogle af de børnesygdomme, som man i dag vaccinerer imod. Således husker jeg stadig mine sygeforløb med mæslinger, fåresyge, røde hunde og skjoldkopper. Det var ikke særligt morsomt, men godt, at jeg fik dem tidligt, sagde min mor altid. Kun en tåbe frygtede ikke tandlægeboret Det var på den tid, jeg gik på danseskole - altid galant med et kræmmerhus bolsjer i lommen. Sukkerrationeringen var slut, og man kunne få mange bolsjer for 10 øre. Jeg børstede tænder hver dag, men sikkert ikke særligt godt, og fluortandpastaen var endnu ikke opfundet. Kun en tåbe frygtede ikke tandlægeboret, og i min generation var det mere et spørgsmål om hvilke tænder, der ikke var fyldninger i, end det modsatte, og i dag har jeg mere guld i munden end i banken. Til gengæld har vores børn i dag flotte tænder uden fyldninger – dog med tandreguleringer. I 1960’erne og 1970’erne begyndte man regelmæssig fluorskylning i skolerne og tand-

plejere lærte børnene at børste tænderne rigtigt og helst med fluortandpasta. Karius og Baktus blev langsomt fortrængt fra både mund og sind. Samme tandstilling som bedsteforældres gebis I 1980’erne skulle alle børn helst have samme tandstilling som deres bedsteforældres gebis. Nogle børn syntes næsten, de havde flere bøjler i munden end i klædeskabet. I dag synes det som om, man har fundet kompromis’et, og man har mere fokus på det naturlige og funktionelle end på det kosmetiske. De små skævheder kan jo også være charmerende.

Naturligvis må man ikke glemme tandhygiejnen, og med et fortsat stort sukkerforbrug i både mad og drikke er det vigtigt at opretholde de regelmæssige kontroller. I 1970’erne gik man i sundhedsplejen fra de obligatoriske tjek for tuberkulose, sukkersyge, højde, vægt, syn, kropsbygning og platfodethed til at have mere fokus på familie- og boligforhold samt periodevise screeninger. Familiemønstret var ændret. Både far og mor var ofte udearbejdende, og en større del af opdragelsen lå nu hos pædagoger og lærere. De kommende år steg antallet af skilsmisser, så en del børn skulle ofte vænne sig til anderledes familieformer. At vaske sine hænder I skolen kom der ved 1975-loven i de timeløse fag mere fokus på sundhedsfarlige stimulanser som tobak og rusmidler. Seksualundervisningen skulle også omfatte såvel den fysiske som den psykiske dimension. Nye begreber som ”ja-lyst” og ”nej-lyst” gjorde det lettere at snakke om følelser samt lyst og ulyst til sex. Det sidste trekvarte århundrede har man haft fokus på håndvask som den vigtigste faktor til at begrænse bakterier og smittefare. Mens metaforen ”at vaske sine hænder” betyder at fralægge sig ansvaret, er netop det at vaske sine hænder jo i virkeligheden stadig vitalt for vores sundhed.

I 50’erne var sukkerrationeringen slut, og man kunne få mange bolsjer for 10 øre, men selv om man børstede tænder hver dag, var fluortandpastaen endnu ikke opfundet og mange børn havde massevis af fyldninger.

Hvad er meningen? Har du også en historie, du brænder for at fortælle om din oplevelse med sundhedssystemet, så skriv til Charlotte på csh@raskmagasinet.dk

BESVÆR MED MAVEN? · ODET I BL

du?

15 g Sy lliFlor ® om dag en give r Psylliu m husk de ﬁ bre, der kan hjælpe til at sænke ko indhold lesterolet i blo det.

Vidste

T I L AT S Æ N

M HUSK

Sprødt og lækkert kosttilskud med naturligt højt ﬁberindhold.

LIU

hjælper til en blød og regelmæssig afføring.

SylliFlor

TASTY FIBRES FROM PSYLLIUM HUSKS

EST

E ROLI N

Bestil gratis vareprøver på biodanepharma.com / tlf.: 75 555 777 · Køb på apoteket, i helsekost eller på biodanepharma.com

TEMA

Alle har bakterier i munden Hvert år bliver adskillige tusinde bidt – oftest ved et uheld – af deres hund, kat eller andet husdyr, ligesom også hesteejere og landbrugere bliver bidt af heste, grise, køer m.v. Det kan være svært at undgå hændelige uheld, men det er vigtigt, at man ved, at dyr ligesom mennesker har mange bakterier i mundhulen, som ved bid kan overføres til blodbanen og medførte alvorlig infektion. • Af Charlotte Søllner Hernø csh@raskmagasinet.dk

Når man lever med og omgås dyr, kan man risikere at blive nappet eller ligefrem bidt af sin hund eller sin kat. Det sker som regel i kådhed under leg og ofte er der kun tale om en skramme. Alligevel får tusinder hvert år bid, der er dybe nok til, at der reelt er tale om risiko for infektion. Ifølge tal fra Statens Serum Institut skyldes omkring 1 % af henvendelserne på skadestuer i Danmark bidsår, inklusive bid fra mennesker. Hyppigheden af infektioner efter dyrebid angives til gengæld meget forskelligt, fra ca. 2 % til ca. 60 %. I britiske undersøgelser har forskere beregnet, at 740 personer per 100.000 årligt bliver bidt af en hund, men kun et fåtal søger læge. Mere alvorlige tilfælde, nemlig 2,6 per 100.000 behøver sygehusindlæggelse på grund af hundebid. Dødsfald på grund af hundebid er til gengæld og heldigvis sjældne, men forekommer. Over halvdelen sker hos børn under 10 år. I USA ligger tallene på niveau med Storbritannien, idet dyrebid forårsager mellem 1 og 2 % af alle lægevagtbesøg. I vores naboland Norge, har en undersøgelse af bidskader ved Oslo Kommunale Lægevagt vist, at hundebid er den hyppigste årsag til lægekontakt, og opgørelsen medtager også hunderacer: Schæferen er den af hunderacerne, som står for fleste bidskader, efterfulgt af rottweiler og dobermann. Dernæst følger kattebid, som udgør 17 %, hestebid som udgør 2 %, mens menneskebid udgør en endnu mindre andel. Infektion, blodforgiftning eller rabies Infektioner efter dyrebid kan vise sig som større eller mindre bylder omkring bidstedet. Infektionen kan også sprede sig i hud og underhud. Hvis bakterierne spredes i blodet, vil det kunne medføre blodforgiftning fx med hundebidsbakterien Capnocytophaga canimorsus, som meget hurtigt kan spredes i blodet og give en svær blodforgiftning med høj dødelighed, selv ved optimal behandling. Ved infektioner i bidsår findes oftest blanding af flere forskellige bakterier. Der er ofte tale om bakterier, der normalt

Rabies forekomst I Danmark forekommer rabies kun hos flagermus og smitte til mennesker er sjælden. Der er således ikke anmeldt rabies hos mennesker i Danmark i mere end 30 år. Smitte med rabies sker derimod hyppigst i Afrika syd for Sahara samt i Asien. I Europa rapporteres årligt få tilfælde af hundegalskab hos mennesker fra Rusland og andre tidligere Sovjet Republikker. Det skønnes at omkring 35.000-40.000 mennesker dør af rabies om året, stort set alle i udviklingslande. Rabies kan forebygges med vaccination. Ved udstationering og længerevarende rejser i Afrika, Asien og den tidligere Sovjetunion anbefaler Statens Serum Institut, at man bør overveje vaccination, især hvis man skal opholde sig på steder, hvor det er vanskeligt at komme til læge inden for 24 timer. I udlandet forebygges rabies i øvrigt ved at undgå kontakt til dyr, som man ikke er sikker på er vaccinerede. Kilde: www.ssi.dk

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Kattebid er mindre hyppige end hundebid, men der ses til gengæld infektion efter kattebid i mellem 30 til 50 % af tilfældene, dvs. dobbelt så mange tilfælde som for hundebid. forekommer på hud eller i mundhulen. Typiske bakterier kan være forskellige arter af streptokokker og stafylokokker. Efter dyrebid findes ofte Pasteurella arter (P. canis efter hundebid, P. multocida efter kattebid og P. aerogenes efter bid fra svin), som findes i mundhulen hos de pågældende dyr. Hundebid (og anden tæt kontakt med hunde samt eventuelt katte) kan forårsage infektion med C. canimorsus. Ved bylder og lignende infektioner efter dyrebid er der sjældent tvivl om sammenhængen. Hundebid er fx den mest almindelige form for bid fra husdyr – og er i øvrigt også meget mere almindelige end menneskebid. Hundebid medfører infektion i omkring 20 % af alle tilfælde. Hvilken bakterieart, der er tale om, når der opstår infektion, kan afgøres ved dyrkning i et mikrobiologisk laboratorium. Nogle af de aktuelle bakterier stiller særlige krav til dyrkningsmediets og atmosfærens sammensætning for at kunne vokse. Chancen for at påvise dem er større, hvis laboratoriet ved, at det drejer sig om bidlæsioner og indretter dyrkningsbetingelserne på det. Blodforgiftning påvises ved bloddyrkning. Patienter, der er inficeret med C. canimorsus, kan ikke altid oplyse om forudgående kontakt med hunde på grund af deres tilstand ved indlæggelsen. Brugen af profylaktisk antibiotika efter hunde- og kattebid i hånden reducerer infektionshyppigheden ifølge en artikel i Ugeskrift for Læger, særligt i tilfælde med høj risiko efter hundebid. Kattebid kan nemlig være mindst lige så farlige som hundebid, men da de fleste kattebid, som er næst hyppigst efter hundebid, ses som mindre skader, er der formentlig en tendens til at bagatellisere dem. Det betyder, at man ofte søger behandling på et senere tidspunkt, hvilket medvirker til en høj infektionsrisiko, idet der ses infektion efter kattebid i mellem 30 til 50 % af tilfældene, dvs. dobbelt så mange tilfælde som for hundebid. Ved kattebid udgør håndlæsionerne en særlig risiko for infektion, idet de kan forårsage artrit og bøjesene-synovit. Alvorligst er det, hvis en ledkapsel penetreres, dvs. gennembrydes. Andre risikofaktorer for infektion efter kattebid er alder over 50 år eller reduceret immunforsvar.

TEMA

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Gule stafylokokker er årsagen til en lille andel af inficerede sår efter kattebid. Ved hundebid er andelen derimod betydeligt højere, nemlig 20 %. Højeste forekomst, op til 40 %, finder man i sårinfektion efter menneskebid. Rabiesrisiko i udlandet Hvis man bliver bidt af en hund i udlandet kan man risikere at blive smittet med sygdommen rabies, der også kaldes hundegalskab og som kan have et fatalt forløb. Rabies forekommer ikke i Norden, men findes blandt andet i Centraleuropa. Rabies forekommer først og fremmest i udviklingslande og specielt, hvor uvaccinerede hunde strejfer frit omkring. Rabiessmitte fører næsten altid til død og på verdensbasis dør mellem 30.000 – 50.000 mennesker årligt på grund af rabies.. Så selv små bid i højrisikolande bør tages alvorligt. Lokale medicinske råd bør søges snarest og forebyggende tiltag bør eventuelt sættes i værk. Det indebærer at skylle såret i rindende vand i flere minutter, vaske med sæbe eller desinfektionsmiddel.

eller uger efter biddet og symptomerne er smerte og stivhed i kæben, besvær med at åbne munden, generel stivhed i ansigtsmusklerne, stive kropsmuskler som fører til bagoverbøjning af hovedet og svaj i ryggen, krampeanfald, sved, højt blodtryk, høj puls, feber samt uregelmæssig hjerterytme. Stivkrampe er med andre ord er farlig infektion, hvorfor alle børn i Danmark da også bliver tilbudt vaccination samtidigt med de andre børnevaccinationer. Det anbefales, at man bliver revaccineret med stivkrampevaccine hvert 10. år., særligt hvis man har eller arbejder med dyr. Hvis det er mere end 5 år siden, man sidst har fået seneste stivkrampevaccine og bidsåret er dybt og forurenet, vil lægen typisk anbefale stivkrampevaccine, som i øvrigt helst skal gives inden 48 timer efter skaden.

Dybe bid kan give stivkrampe Hvis man får sår efter bid er der udover risiko for infektion også en risiko for at få stivkrampe. Stivkrampe kaldes med et latinsk ord for tetanus og skyldes en gift, som produceres af bakterien Clostridium tetani. Stivkrampebakterien findes i jord, hestegødning, snavs og lignende. Alle sår, som bliver forurenede med jord og snavs, kan føre til stivkrampe. Faren er størst jo større og dybere såret er og jo mere forurenet, det er. Stivkrampe kan vise sig dage

Menneskebid lige så alvorlige som dyrebid Menneskebid kan ofte være lige så alvorlige eller alvorligere end dyrebid på grund af de typer bakterier og virus, som findes i menneskers mund. Ved menneskebid findes en større incidens af infektioner med Staphylococcus aureus, men herudover findes hyppigere beta-lactamaseproducerende anaerobe bakterier, fx streptokokker. Hvis huden efter et menneskebid er gennembrudt, så der kommer blod, skal man til læge eller på skadestue. I de fleste tilfælde vil der blive behandlet med antibiotika. Årsagen er den simple, at menneskebid er farligt, fordi vi er det dyr med flest bakterier i mundhulen, hvilket igen meget nemt kan give infektion.

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Kilder: Statens Serum Institut, www.ssi.dk, www.sundhed.dk

Menneskebid

Blandt bidskader er hundebid den hyppigste årsag til lægekontakt og ifølge tal fra Statens Serum Institut skyldes omkring 1 % af henvendelserne på skadestuer i Danmark bidsår, inklusive bid fra mennesker.

En gramnegativ stavbakterie, Eikenella corrodens, er særligt associeret til menneskebid og forekommer i ca. 25 % af bidskader forårsaget af mennesker. De fleste menneskebid indtræffer i forbindelse med nævekamp og ved seksuelle aktiviteter, såkaldte elskovsbid. Osteomyelit og septisk artrit, dvs. henholdsvis knoglebetændelse og bakterieinfektion i et led, er kendte komplikationer ved infektion med E corrodens, og det nødvendiggør tidlig behandling efter menneskebid, særlig ved håndlæsioner. Menneskebid er i det hele taget associeret med større komplikations- og infektionsrater end dyrebid. Kilde: www.sundhed.dk

4.251.684 tÆnder tager ikke fejl

68 moderne klinikker God mundhygiejne øger livskvaliteten Vi vil gerne sige tak. Tak til alle vores patienter, fordi 97,4% af dem vil anbefale vores behandling til deres kære, venner og bekendte. Det er vi stolte af. Men også ydmyge over for. Det forpligter nemlig. Vi tror, at det er fordi, deres sunde munde har oplevet de forebyggende behandlinger, som 593 ansatte hver dag giver på vores 68 klinikker.

Find nærmeste klinik på www.dintandlæge.dk

TEMA

Husk lige tandbørsten Alle børn får børstet tænder lige så snart de første mælketænder titter frem og de lærer, at de selv skal tage over og fortsætte med tandbørstningen flere gange om dagen resten af livet. For hvis ikke man børster tænder, kan det ende med, at tænderne rasler ud og man risikerer også at blive syg på grund af den dårlige mundhygiejne. • Af Charlotte Søllner Hernø csh@raskmagasinet.dk

Hvis man ikke har børstet tænder en lang dag, kan man som regel mærke, at tænderne ikke føles helt så glatte som om morgenen og man kan også opleve at få dårlig ånde. Årsagen er, at der i løbet af dagen dannes belægninger på tænderne, som igen giver grobund for bakterievækst. Dårlig ånde kaldes også for halitose og i 90 % af tilfældene er årsagen nedbrydning af bakterier i munden. De væsentligste grunde til dårlig ånde er dårlig mundhygiejne, madrester mellem tænderne, huller i tænderne, urene tandproteser, for stor bakterievækst på tungen eller tandkødssygdom. Det skal dog tilføjes, at den dårlige lugt også kan skyldes halsbetændelse, problemer med bihulerne, lav væskeindtagelse med dehydrering til følge, stærk krydret mad, cigaretter, alkohol eller manglende spytafsondring. For at undgå dårlig ånde er det udover god mundhygiejne grundlæggende en god idé at spise sundt og få passende mængde væske hver dag

Mange naturfolk får aldrig huller i tænderne. Det skyldes ikke deres kost som sådan, men det faktum, at de ikke spiser sukker eller drikker sukkerholdige læskedrikke. I løbet af dagen oplever alle mennesker, at der dannes belægninger på tænderne. En del bakterier bliver slidt af, når man spiser grønt og groft og bruger sine tænder. Hvis disse belægninger imidlertid ”fodres” med søde mellemmåltider eller sodavand, danner bakterierne syre og andre affaldsstoffer, som kan give huller og paradentose. Det er dog ikke så meget mængden af sukker i munden, der er vigtig. Det der er vigtigt er, hvor lang tid i løbet af dagen, man har sukker i munden. Hvis man går og spiser sødt slik eller sød mad hele dagen eller går og drikker cola eller sodavand, får bakterierne sukker hele tiden. Og så er chancen for huller stor. Også selvom man er god til at børste tænder.

har fem flader. Tandbørsten kan kun nå de tre, så de flader, der vender mod hinanden, skal rengøres på anden vis, alt efter hvor meget plads, der er. Det er derfor tandbørstningen med fordel kan suppleres med anvendelse af tandtråd og tandstikkere. Mange erfarer også, at anvendelse af elektrisk tandbørste giver et bedre resultat og særligt ældre med svage kræfter i hænder og arme kan have fordel af en elektrisk tandbørste. Bakterier og sukker er hårdt for tænderne Der er imidlertid to ting, der skal være til stede på samme tid, for at der kan opstå caries, nemlig bakterier og sukker. Når bakterierne optager sukker, udskilles syre. Er der kun få bakte-

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Plak giver næring til bakterievækst Belægninger på tænderne kaldes med et andet ord for plak. Plak er en klistret hinde af bakterier, madrester, proteinceller og døde hudceller, der danner en belægning på tænderne og tandkødet og som giver næring til bakterievækst. Plak spiller en central rolle i udviklingen af huller i tænderne, tandsten samt tandsygdomme og tandkødsbetændelse. Selv med god tandbørstning kan det være svært at få fjernet al plak, især fra svært tilgængelige steder i munden som fx omkring de bagerste kindtænder og mellem tænderne. Også fordi en tand

Sukker er skurken

Man skal børste sine tænder hele livet og gøre det lige så omhyggeligt, som man har lært det som barn, for plak danner grobund for bakterier, der igen kan udvikle sig til tandkødsbetændelse og paradentose samt sygdom i kroppens vigtige organer.

TEMA rier og lidt sukker, vil spyttet fortynde og vaske syren væk. Er der derimod overvækst af bakterier og en høj koncentration af sukker, kan syren ikke neutraliseres, og tænderne kan blive angrebet. Nogle bakterier udskiller mere syre end andre og trives ligefrem godt i et lidt surt miljø. Har man mange af sådanne bakterier i munden, og indtager man ofte sukkerholdige fødeeller drikkevarer, er der stor risiko for at udvikle caries. Udover flittig brug af tandbørsten er tandpasta med fluor effektive midler mod caries. Videnskabelige undersøgelser har gennem årtier vist, at fluor har en carieshæmmende effekt og forhindrer tanden i at blive angrebet af de syrer og bakterier, der giver huller. Fluor gør emaljen hårdere og tænderne mere resistente over for syreangreb, der opstår, når tænder i en længere periode mange gange dagligt udsættes for syre fra mad, drikkevarer eller fra maven. De fleste typer tandpasta er af samme grund tilsat fluor. Tandkødsbetændelse Hvis man trods flittig brug af tandbørsten og gode vaner omkring mundhygiejnen alligevel oplever at få blødende tandkød, kan forklaringen være tandkødsbetændelse. Den bagvedliggende årsag skyldes oftest ansamling af bakterier på tandoverfladen, som har gode muligheder for at udvikle sig, hvis man har dårligt tilpassede tandfyldninger, tandkroner og tandproteser. Andre årsager kan være graviditet, diabetes, herpesvirus og visse lægemidler. En i tidligere tider oftere set årsag er mangel på C-vitamin, som medfører sygdommen skørbug. Sygdommen har været beskrevet siden korstogene og plagede nordeuropæerne, når vinteren var streng, og de løb tør for grønne grøntsager og frisk frugt. Og den spøgte på de lange sørejser, hvor kosten var ensidig og uden grønt.

GRATIS

KONSULTATIONSPAKKE DANSK TOLK

Alle har nu råd til et sundt smil

Til alle nye patienter tilbyder vi GRATIS konsultationspakke med • GRATIS Flybillet* • GRATIS 1 overnatning på et af vore hoteller • GRATIS konsultation ogbehandlingsplan(er) • GRATIS OPG X-røntgen (Normalpris 300 DKK)

Skørbug medfører hudblødninger, opsvulmen og blødning af tandkødet, appetitløshed, vægttab, træthed og kan også medføre, at tænderne begynder at falde ud. Tandkødsbetændelse er oftest kronisk, og tilstanden er meget udbredt. Hvis bakteriebelægningerne, der er årsag til sygdommen, ikke fjernes, kan sygdommen videreudvikles til paradentose. Paradentose Paradentose opstår som følge af en vedvarende betændelse i tandens støttevæv, herunder den knogle, som tandroden sidder fast i. Betændelsen starter altid i tandkødet, hvorfra den breder sig til støttevævene. Både ved tandkødsbetændelse og paradentose er der tale om organismens reaktion på bakterier, som sidder i efterladte madrester på tænderne. Nogle mennesker har større risiko for at få paradentose end andre. Det er fx en kendt sag, at rygere har en veldokumenteret øget risiko for at få paradentose. Men også patienter med nedsat immunforsvar har en mindsket modstandskraft over for de bakterier, som sidder i belægningerne på tænderne. Stress kan blandt andet nedsætte immunforsvaret og har man paradentose, vil sygdommen ofte forværres i stressede perioder. Er man er i behandling med medicin, som skal undertrykke immunsystemet, er risikoen endnu større. Men også knogleskørhed synes at øge risikoen for paradentose, ligesom mundtørhed og som nævnt diabetes, mens alder i sig selv ikke er en årsag. Dog kan alder og almensygdomme være medvirkende til tab af tændernes knoglefæste. Behandlingen af paradentose Ved behandling af paradentose, skelner man mellem alminde-

HOLD TANDFERIE OG SPAR

50-80% PÅ DIN TANDBEHANDLING

Nyd en miniferie i pragtfulde Budapest og få en GRATIS konsultation på Europas førende tandlægeklinik Kreativ Dental.

DER YDES TILSKUD FRA SYGEFORSIKRINGEN DANMARK

Alle kroner og broer fremstilles i højeste kvalitet på eget laboratorium (Nobel Biocare).

KLINIK I VERDENSKLASSE!

Kreativ Dental er en tandklinik i absolut verdensklasse. Alle specialister er samlet i samme hus, hvilket sikrer en større kvalitet og præcision. Klinikken ligger igger i Budapest, Ungarn - og er iblandt de mest avancerede klinikker i verden. en.

NYHED

D TAG ME EN® SS E KSPR TANDE l. hotel

Ink 9 dage ad Fra kun m n e g r m/mo

DKK 4.995,-

• GRATIS transport fra og til lufthavnen • GRATIS Budapestrejse, pas til busser og metro

Til alle nye patienter tilbyder vi en GRATIS konsultationspakke som indeholder: • GRATIS busbillet*se betingelser • GRATIS OPG X-røntgen (300 DKK) • GRATIS behandlingsplan på dansk

VORES FASTE LAVE PRISER: • Porcelænskrone MK

DKK 2.000.-

• Porcelæns bro (MK-3 led)

DKK 6.000.-

• Fuldporcelæn krone

DKK 3.850.-

• Klik-protese fra

DKK 23.100.-

• Fuldkæbe implantater fra

DKK 42.300.-

Krone > Kr. 2.150

• GRATIS dansk tolk • GRATIS 1 bytur / udﬂugt til parlamentet og konge slottet • GRATIS dansk Tandrejser guide på hele turen *Refundering af ﬂy – busbilletten op til 1.350 DKK (hvis behandlingsplanen er på 13.500 DKK, og du starter på behandling inden for maks. 6 måneder)

Scan koden og se vores info ﬁlm

Telefon: 4844 7134 www.tandrejser.dk

Hold dig opdateret gå ind på vores Facebook side og klikke på like www.facebook.com/Tandrejser

< Abutment Kr. 1.400

< Implantat Kr. 3.500

KOMPLET KR. 7.050 LIVSTIDS GARANTI

TAG MED TANDREJSER® TANDEKSPRESSEN® (BUS) PÅ EN 9 DAGES TANDFERIE TIL PRAGTFULDE BUDAPEST Vi kører i dansk **** bus med dansk chauffør og dansk Tandrejser guide medpå hele turen! – vi har begrænset antal pladser! så kontakt os nu og reserver din plads på Tandekspressen NU!

TEMA

Mundhulebakterier kan føre til andre sygdomme Forskerne har i løbet af de senere år via videnskabelige studier dokumenteret, at betændelse i mundhulen har stor betydning for hele kroppens sundhedstilstand, idet der er fundet bakterier fra mundhulen i vævsprøver fra hjerteklapper, hovedpulsåren, hjernen, lunger og led. Infektion i mundhulen kan således medvirke til eller forstærke sygdomme rundt om i kroppen, først og fremmest hjerte-kar-sygdomme. Forklaringen er, at når paradentosen udvikler sig, ændres bakteriernes sammensætning, så de kan fremkalde sygdom. Der er fundet flere hundrede forskellige arter af bakterier i mundhulen hos patienter med paradentose. Dansk forskning har således allerede for længe siden påvist en sammenhæng mellem betændelse i munden og iskæmisk hjertesygdom, som betyder reduceret ilttilførsel til hjertemuskelen. Patienter med svær paradentose har således 6,6 gange større risiko for at have hjertesygdommen.

Undersøgelser peger også på, at kronisk betændelse i mundhulen kan påvirke hele kroppens fedtstofskifte, så der dannes mere af det ’lede’ eller skadelige LDL-kolesterol, som er en klar risikofaktor med hensyn til blodpropper. Det er derfor lige så vigtigt at passe på sine tænder, når man er blevet voksen og ældre, som da man fik sine mælketænder. Man skal børste sine tænder omhyggeligt, rense mellemrummene og huske de halvårlige besøg hos tandlægen. Der er ingen lette løsninger eller hurtige genveje til en sund mund.

Foto: Scandinavian Stock Photo.

lig og udvidet behandling. Sidstnævnte er nødvendig, hvis der er tale om fremskreden paradentose. Ved almindelig behandling fjernes tandsten og bakteriebelægninger på tandkroner og rodoverflader i de fordybede lommer, ligesom tænder og fyldninger pudses glatte, så bakterierne ikke så nemt sætter sig fast. Ved udvidet behandling kan det være nødvendigt at fjerne en del af tandkødet, hvormed tandkødslommerne bliver mindre og lettere at holde rene. Inden operation kan der eventuelt suppleres med skylning af tandkødslommerne med en desinficerende væske eller antibiotika-gel, som sprøjtes ned i lommerne nogle gange med en uges mellemrum. Som supplement til paradentosebehandling har det vist sig at være en god ide med et dagligt tilskud af calcium og D-vitamin.

Bakterierne på tænderne lever af sukker og danner syre, der laver huller i tænderne og bakterierne kan omdanne alle former for sukker til syre. Det gælder både det tilsatte sukker og madens naturlige sukker som fx mælkesukker og frugtsukker.

Aftamed slår 7 fluer med et smæk.

Blister Mundsår

Bøljesmerter

Brandsår

Aftamed , der – førstehjælpen te! klarer det mes

Tandfrembrud

Rifter Skoldkopper

Aftamed Gel købes uden recept på apoteket eller på www.navamedic.com

Større overlevelse efter lungecancer De såkaldte pakkeforløb blev indført i efteråret 2007 og har fra starten haft til formål at forbedre patienternes prognose, bedre livskvaliteten og mindske utrygheden ved ventetid uden kendt årsag. Lungecancer er en af de mere alvorlige sygdomme, der nu høster frugten af den skærpede indsats. En helt ny årsopgørelse for 2012, som er blevet offentliggjort i sommer, kan således konstatere, at der er opnået markant bedre overlevelsesresultater for danske lungekræftpatienter.

”Den generelle overlevelse et år efter en diagnose for lungecancer er forbedret med næsten fem procent fra det gennemsnitlige niveau i 2007, hvor de såkaldte pakkeforløb blev iværksat, til i dag 42,7 procent. Samtidig er spredningen mellem regionernes resultater blevet mindre, som udtryk for en mere ensartet behandlingskvalitet over hele landet. ” Det oplyser Torben Riis Rasmussen fra Dansk Lunge Cancer Gruppe (DLCG), hvis formål er at forbedre den danske behandling af lungekræft. Af samme grund er blandt andet Dansk Lunge Cancer Register (DLCR) blevet oprettet. Det er en database, der samler oplysninger om alle danske lungekræft patienter. Oplysningerne bearbejdes i årlige rapporter, og det er den seneste rapport, som bringer de opløftende tal. Pakkeforløbet Et pakkeforløb er et patientforløb, hvor de enkelte begivenheder er lagt til rette med faste krav til tidspunkter og indhold, og som i udgangspunktet følger et på forhånd booket forløb. Pakkeforlø-

Foto: Scandinavian Stock Photo.

• Af Lars Aksel Jakobsen · laj@raskmagasinet.dk

Lungekræft er en af de hyppigste kræftformer i Danmark med cirka 4.280 nye tilfælde per år. bene omfatter hele forløbet fra begrundet mistanke om kræftsygdom, gennem udredning, diagnose, behandling og efterbehandling. Pakkeforløbene beskriver de nødvendige undersøgelser

33 og behandlinger og rummer derudover også oplysninger om, hvor lang tid der må gå med såkaldt fagligt begrundede forløbstider til undersøgelser eller anden udredning for en standardpatient. Pakkeforløbene beskriver desuden, hvor sundhedspersoner undervejs i forløbet skal give information til patienterne, og beskriver de målepunkter, der skal gøre det muligt at monitorere, om pakkeforløbene fungerer efter hensigten. Og det viser de nye tal, som også fortæller, at der for to-års overlevelsen ligeledes er sket en mindre forbedring i landsresultatet. I dag lever hver fjerde patient, som får stillet diagnosen lungekræft, mindst to år efter diagnosen. Og fem år efter diagnosen er nu 12 procent af alle danske lungekræftpatienter fortsat i live. Opererede patienter Samtidig er forbedringerne i overlevelse for de opererede patienter meget markante. Et år efter operation er således nu tæt ved ni ud af 10 opererede patienter i live, mod otte ud af 10 som gennemsnit for den femårige periode op til ikrafttrædelsen af pakkeforløbene. Statistisk analyse af resultaterne viser også, at kvaliteten er den samme på tværs af landet. To år efter en operation for lungekræft er i dag tre ud af fire patienter i live, mod dengang kun to ud af tre; Torben Riis Rasmussen siger dog: ”Men samtidig med disse glædelige forbedringer i behandlingsresultaterne, så er der selvfølgelig forsat plads til forbedring. Der er behov for bedre og mere ens resultater for forløbstiderne. Der er fortsat for lang ventetid mellem en henvisning til udredning på baggrund af mistanke om kræft og indtil en operation, og der er også stadig meget udtalte forskelle mellem regionerne.” Fra tidspunktet for udredning og indtil medicinsk kræftbehand-

Lungekræft Lungekræft opstår i lungernes celler. Der er to hovedtyper af lungekræft, nemlig den småcellede og den ikke-småcellede. Lungekræft er en af de hyppigste kræftformer i Danmark med cirka 4.280 nye tilfælde per år. Forekomsten er stigende for kvinder, men faldende for mænd, men der er dog fortsat lidt flere mænd end kvinder, der får lungekræft. Lungekræft ses især hos ældre, stigende med alderen fra ca. 45-års alderen. Tobaksrygning er årsag til lungekræft for 90 procent af mændene og for 80 procent af kvinderne. Andre årsager til lungekræft er asbest, luftforurening, radon og røntgenbestråling. Kilde: Kræftens Bekæmpelse.

ling iværksættes ses dog generelt for hele landet en betydelig fremgang i sammenligning med det gennemsnitlige niveau fra før pakkeforløbene trådte i kraft. En rimelig standard er nået Torben Riis Rasmussen slutter: ”Og der er tegn på fortsat gradvis forbedring, ligesom der i dag også er mindre spredning mellem regionernes resultater sammenlignet med tiden før pakkeforløbene. Det senest opnåede landsresultat for patienter, som efter endt udredning tilbydes medicinsk kræftbehandling, er ved at være tæt på det niveau, som man anser for en rimelig standard, som alle afdelinger og regioner bør opfylde. Og her lyder det, at 85 procent af alle lungekræftpatienter er udredt og sat i behandling indenfor seks uger.”

Er alkohol problemet? Så har Lænke-ambulatorierne løsningen • • • •

Du får professionel behandling af læger og alkoholbehandlere Behandlingen er gratis – vi har ingen ventetid Mulighed for anonymitet Vi har 50 års erfaring med alkoholbehandling

Lænke-ambulatorierne i Danmark Find dit lokale ambulatorium på laenken.dk eller ring på tlf. 39 455 555

Nyt fra forskningens verden

Sunde tænder og mund ved diabetes www.dinmund.dk

/mundpleje/diabetes Hent pjecen på dinmund.dk eller bestil pr. mail til info@dansktp.dk. Udarbejdet af Dansk Tandplejerforening, Fagligt Selskab for Diabetessygeplejersker og Diabetesforeningen.

Din

tandplejer

forebygger, undersøger og behandler

Kortlægning af vigtig mekanisme i immunforsvaret Det såkaldte komplementsystem er en vigtig brik i immunforsvaret og findes i alle højere organismer fra fisk til mennesker. Komplementsystemet medvirker til at eliminere skadelige mikroorganismer samt sygt væv. Når mikroorganismerne eller sygt væv genkendes danner komplementsystemet små proteiner, som tiltrækker og aktiverer hvide blodlegemer. Derudover opmærker komplementsystemet de uønskede celler ved at binde komplementproteiner på deres overflade. Dette gør det muligt for immunceller kaldet makrofager at optage de uønskede celler ved hjælp af to proteinreceptorer kaldet CR3 og CR4. Funktionen af disse receptorer har været genstand for mange års studier, men det danske forskerhold fra Aarhus Universitet ph.d-studerende Goran Bajic, professor Thomas Vorup-Jensen, professor Gregers Rom Andersen og seniorforsker Laure Yatime har nu ved hjælp af røntgenkrystallografi vist, hvorledes CR3 receptoren genkender et bestemt komplementprotein kaldet C3. ”Når vi er i stand til at kortlægge vigtige molekylære interaktioner mellem komplementproteiner og immuncellernes receptorer, kan vi anvise veje til at forbedre lægemidler til behandling af sygdomstilstande, hvor komplementsystemet fører til uønsket vævsbeskadigelse. Der er en stigende interesse for komplementsystemets bidrag til sygdomme med en lav – men kronisk – aktivering af betændelsesskabende processer,” udtaler Gregers Rom Andersen, der er professor ved Institut for Molekylærbiologi og Genetik. Kilde: www.mbg.au.dk Kan respiratorpatienter være vågne? Syddansk Universitet og Odense Universitetshospital har fået 10,8 millioner kroner til at forske videre i, om det er bedre, at patienter i respirator er vågne frem for at blive lagt i kunstig koma. På OUH’s Intensiv Afdeling har man siden 1999 behandlet intensivpatienter i respirator uden at lægge dem i kunstig koma. Sådan har det ikke været i resten af landet - og resten af verden. Normalt bliver denne type patienter lagt i kunstig koma. I 2010 offentliggjorde en gruppe forskere fra SDU og OUH resultaterne fra det første forsøg i verden med vågne respiratorpatienter. Undersøgelsen viste, at patienter, som ikke blev lagt i kunstig koma, mens de lå i respirator, lå kortere tid på intensivafdelingen og blev udskrevet hurtigere fra sygehuset. Det er resultaterne fra den undersøgelse, som betyder, at Det Strategiske Forskningsråd nu har bevilget 10,8 millioner kroner, så SDU og OUH kan forske videre i en ny stor undersøgelse. I den første undersøgelse deltog 140 patienter. I den nye deltager 700 patienter, og den vil blandt andet fokusere på, om vågne respiratorpatienter har en bedre overlevelse end sovende og den kunstige komas påvirkning af organerne. Sammen med sygehuse i Kolding, Svendborg, Esbjerg og Aarhus samt centre i Norge og Sverige vil Syddansk Universitet og Odense Universitetshospital nu sætte den nye undersøgelse i gang. Tovholdere er professor Palle Toft og overlæge Thomas Strøm. Kilde: www.sdu.dk

Foto: Aarhus Universitet.

Influenzavaccination beskytter også mod blodprop Influenza er en smitsom sygdom, der skyldes en virusinfektion. Den kan ramme alle mennesker og op mod en million danskere smittes ved influenzaepidemier. Vaccination mod influenza beskytter de fleste, men ikke alle. Man kan således godt få influenza, selv om man er blevet vaccineret, men så er det sjældent i alvorlig grad. Vaccinen kan ikke i sig selv give influenza. Er man fyldt 65 år eller lider man af hjertekarsygdom, anden kronisk sygdom, er svært overvægtig eller førtidspensionist kan man blive gratis vaccineret mod influenza året ud. Ny forskning viser, at der er ekstra god grund til at få stikket: Vaccinen beskytter også mod blodprop i hjertet Er nyt australsk studie har nemlig vist, at influenza-vaccinen halverer risikoen for at få en blodprop i hjertet det år, man får stikket. Årsagen til den overraskende positive effekt kan det australske forskningsstudie ikke svare på, mens andre forskere mener, at det kan være fordi influenza giver en betændelsesreaktion i kroppens blodkar, der kan gøre blodkarrene sårbare for blodpropper de steder, de i forvejen er forkalkede. ”Så der er særlig god grund for personer i risiko for at få en blodprop i hjertet til at blive vaccineret mod influenza, siger Hjerteforeningens forskningschef, overlæge og professor Gorm B. Jensen, der anbefaler alle, der kan, at tage imod tilbuddet om gratis vaccination. Kilde: www.hjerteforeningen.dk

Foto: Scandinavian Stock Photo.

• Af Charlotte Søllner Hernø · csh@raskmagasinet.dk

Nogle er genetisk programmerede til at spise mere end andre vis videregive en del af deres vaner til deres børn gennem deres DNA,” siger Kadarmideen og fortsætter: ”Jeg tror, at yderligere studier vil understøtte vores resultater, der viser, at nogle mennesker ikke kan lade være med at overspise, fordi det ligger i deres DNA. Når vi er opmærksomme på dette, kan vi bedre forstå og hjælpe og på den måde fremme livsstils- og adfærdsændringer, der kan opveje virkningen af disse potentielle fedmegener,” siger Kadarmideen. Kilde: www.sund.ku.dk

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Den indiskfødte australske forsker og professor Haja Kadarmideen leder en forskningsgruppe på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet. Han ville gerne forstå, hvorfor det at åbne køleskabet for nogle mennesker er startskuddet til et ædegilde. Knapt 1.200 svin fik over en periode på fire år ubegrænset adgang til mad. Svin er i forvejen meget benyttede som dyremodeller inden for fedmeforskning, idet deres arvemasse (genom) og fordøjelsessystem minder om vores. Med hjælp fra Viden center for Svineproduktion under Landbrug og Fødevarer blev svinene overvåget løbende, og det blev noteret, hvor ofte de spiste, hvor meget tid de tilbragte ved foderautomaten, hvor meget og hvilken slags mad de spiste, og samtidig blev deres samlede vægtforøgelse kortlagt. DNA fra svinene blev analyseret ved hjælp af en genchipteknologi, som samtidig oprettede en genetisk profil 60.000 steder på hvert enkelt svins DNA. Kadarmideen og resten af forskerholdet, som bl.a. talte Duy Ngoc Do, en vietnamesisk ph.d.-studerende, der stod for analysen af dataene, blev overraskede over resultatet. De opdagede store forskelle i svinenes spisevaner. Forskningen viste klart, at for nogle (svin med visse genetiske varianter) var overspisning normal adfærd, og for en bestemt gruppe af svin var det tydeligt, at de var genetisk programmerede til at spise mere mad end andre. ”Vores svineforskning viser, at spiseadfærd nedarves. Hvis en mor eller far eller begge har usunde spisevaner, vil de sandsynlig-

Optimal kost og motion skal bremse diabetes-epidemi Antallet af diabetikere eksploderer verden over. Derfor starter verdens hidtil største undersøgelse af, hvordan man bedst forebygger type-2 diabetes gennem kost, motion og livsstil. 8 EU-lande samt New Zealand, Australien og Canada deltager i det EU-finansierede projekt, som ledes af forskere fra Københavns Universitet. 21 mio. europæere har i dag brug for diabetesbehandling, heraf 300.000 danskere. Dermed er antallet af diabetikere fordoblet på blot 10 år og alene i Danmark koster diabetes det danske samfund omkring 86 mio. kr. om dagen i sundhedsudgifter. De foruroligende tal får nu EU-kommissionen til at skyde penge i et stort forskningsprojekt, kaldet PREVIEW, som skal vende udviklingen og forhindre, at udgifterne til livsstilssygdomme eksploderer i fremtiden.

Formålet med forskningsprojektet er at finde den mest effektive kombination af kost, motion og livsstil i forhold til forebyggelse af type 2-diabetes. ”Vi vil gerne afklare, om vores nuværende kost- og motionsanbefalinger er optimale i forhold til at forebygge type-2 diabetes eller om en anden livsstil er mere effektiv. Det kan spare samfundet for milliarder i sundhedsudgifter at finde en formel for, hvordan man bedst forebygger type-2 diabetes. Det vil vi dels gøre ved et køre et stort treårigt klinisk forsøg med forsøgspersoner fra 8 lande og dels ved at studere data fra flere store befolkningsundersøgelser,”siger overordnet koordinator for projektet, professor Anne Raben fra Institut for Idræt og Ernæring på Københavns Universitet. Kilde: www.science.ku.dk

Rene hænder på rådhuset God tastaturhygiejne giver færre sygedage. En undersøgelse i Hygiejneugen viser at medarbejderne på Frederiksberg Rådhus er godt med. Ved at gøre ren fornuft til sund vane kan 46 % af alle fødevarebårne angreb af norovirus, også kendt som ”Roskildesyge”, forebygges. • Af Lektor Michael René, Ambassadør for Hygiejneugen redaktion@raskmagasinet.dk

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Frederiksberg Kommune satte sammen med Rådet for Bedre Hygiejne fokus på betydningen af god håndhygiejne i forbindelse med den landsdækkende kampagne Hygiejneugen. Det store arrangement på Frederiksberg Rådhusplads, hvor 500 skolelever hen over to dage lærte at vaske hænder korrekt, samtidig med at

En undersøgelse af tastaturernes rengøringsstandard under Hygiejneugen på rådhuset i Frederiksberg Kommune viste, at kvinderne gennemsnitligt havde en bedre tastaturhygiejne.

de dekorerede ”Danmarks længste håndklæderulle” leveret af De Forenede Dampvaskerier, fik i år følgeskab af en undersøgelse af tastaturhygiejnen på Rådhuset. Undersøgelsen blev udført af lektor Michael René fra Det Sundhedsfaglige og Teknologiske Fakultet på Professionshøjskolen Metropol som er ambassadør for Hygiejneugen. 41 tastaturer blev målt Tirsdag den 17. september 2013 blev 41 tastaturer målt jævnt fordelt på Rådhusets kontorer. Der blev målt hos 13 mænd og 28 kvinder. Undersøgelsen blev gennemført med en Sure Plus ATPmåler udlånt af Food Diagnostics Aps. På tastaturet aftørredes et ensartet areal med en vatpind, der dernæst blev nedsænket i en væske, og derefter indsat i Sure Plus måleren, der aflæste mængden af Adenosin Triphosphate (ATP), som udlæses som en RLU-værdi. Stoffet findes i sved, blod, madrester, skidt, bakterier, skimmelsvampe m.v. og er en god indikator for, om en overflade er beskidt. Ved RLU-værdier under 300 anses hygiejnen for tilfredsstillende. Kvinder bedre til hygiejne end mænd? Undersøgelsen viste, at tastaturhygiejnen på Frederiksberg Rådhus er fin. Således lå kun én RLU-værdi over 300, hvilket må anses som tilfredsstillende. Undersøgelsen viste, at kvinder stod for såvel den højeste som den laveste RLU-værdi, men gennemsnitligt havde en bedre tastaturhygiejne.

Når du søger en alternativ behandler, så vælg en behandler, der er medlem af

SAB stiller krav til sine medlemmer, og du får professionel, etisk og reel behandling samt veluddannede behandlere.

SAB har RAB-registrerede medlemmer www.sabnyt.dk eller ring til sekretariatet: tlf. 7020 7045 se behandlerliste på:

SVANEKLINIK LYNGBY Lyngby Hovedgade 27-29 2. sal 2800 Kgs. Lyngby Telefon: 45 87 01 10 P-kælder og elevator. Bus nr. 190 til døren. Åben: Mandag - onsdag 10-16, torsdag 10-18, fredag 10-15 E-mail: kontakt@svaneklinik.dk www.svaneklinik.dk

37 RLU-værdier under 300 er tilfredsstillende RLU-værdier

Mænd

Kvinder

I alt

Laveste

Højeste

265

430

Gennemsnit

103,2

71,4

81,5

Hvilke bakterier er der på tastaturet? Det korte svar er ”mange”. Med kampagnen ”Hygiejne – gør ren fornuft til sund vane” er der sat fokus på sammenhængen mellem håndhygiejne og fødevarer. Eksempelvis findes der omkring 50 varianter af norovirus, som er den virus, der typisk udløser diarré og opkast populært kaldet ”Roskildesyge”. Norovirus er ekstremt smitsom. Sygdommen bryder ud efter en kort inkubationstid på mellem 24 til 48 timer, og du er typisk syg mellem 24 til 60 timer. Du kan smitte andre i op til 48 timer, efter du selv har været syg. Fødevarestyrelsens rapporterer, at 46 % af danske fødevarebårne norovirusudbrud potentielt kan forebygges med sunde vaner, herunder hyppig håndvask med svanemærket sæbe, systematisk brug af håndsprit og jævnlig aftørring af tastatur, mus og telefon med desinfektionsservietter og/eller aftørring med en hårdt opvredet klud vredet op i varmt vand og sæbe. Kilde: Seminar, Ingeniørforeningen IDA, forår 2013

Sveder du for meget? Svedklinikken Hidros Denmark tilbyder hjælp til patienter med øget svedtendens kaldet hyperhidrose. Vi udreder og behandler håndsved, fodsved, svedninger i armhuler, ansigt, hoved, underliv og andre dele af kroppen. Hvis dine svedninger ikke kan tolereres og begrænser dine daglige aktiviteter, kan du kontakte Svedklinikken for hjælp. Vi tilbyder hyperhidrose behandling. Hvis du er henvist til en hudklinik på et offentligt sygehus, og der er mere end 2 måneders venetid, har du mulighed for at blive viderehenvist til konsultation og behandling hos os. Vi har aftale med Danske Regioner om behandling under armene, på hænder og fødder.

Hidros Denmark ApS Hedegårdsvej 88, 1. sal – DK-2300 København S tlf.: 70 14 54 11 – www.svedklinikken.dk

Foto: Frederiksberg Kommune.

Medarbejderne pegede samstemmende på, at nye standere med håndsprit, opsat ved kantinen, sammen med initiativer som Hygiejneugen, er med til at styrke bevidstheden om betydningen af god hygiejne. Alle deltagerne fik en kuglepen fra www.hygiejneugen.dk, en flaske håndsprit fra Dettol og et klistermærke som tak for deres medvirken, der samtidig kan fastholde bevidstheden om vigtigheden af god håndhygiejne og formaningen: Husk – dine hænder er ikke renere end dit tastatur.

Frederiksberg Kommune deltog aktivt i Hygiejneugen i uge 38 og fik syn for sagn. Lav eventuelt selv et hurtigt hygiejnetjek derhjemme på K-forening-Raskannonce-87x130_K-forening87x130 14/11/13 16.13 Page 1 www.pletvæk.dk/hygiejnetjek

Rene hænder i lange baner Rådet for Bedre Hygiejne arrangerer hvert år en kampagneuge i uge 38, hvor der sættes fokus på værdien af en indsats for bedre hygiejne i hjemmet, på arbejdet, i skoler, på hospitaler, på plejehjem, i kantinen, på farten og mange flere steder i danskernes private og professionelle liv og virke. En væsentlig andel af landets kommuner medvirker nu aktivt, således også Frederiksberg Kommune. • Af Charlotte Søllner Hernø csh@raskmagasinet.dk

Foto: Frederiksberg Kommune.

Hygiejne kan godt være sjovt 500 skolebørn fra 0. til 2. klasse i folkeskolerne på Frederiksberg fik over to dage Frederiksberg Rådhusplads til at genlyde af entusiastiske børnestemmer, medens de dekorerede ”Danmarks længste håndklæderulle”. ”Kombinationen af vores gigantiske håndklæderulle og de mange små farverige hænder, giver både nogle fantastiske billeder og leger et alvorligt budskab ind hos børnene,” fortæller Martin Seemann fra De Forenede Dampvaskerier A/S. Og at det virker er der ingen tvivl om, siger sundhedsplejerske Lisbeth Høyby, der til daglig er sundhedsplejerske på Søndermarkskolen og under Hygiejneugen underviste børnene i, hvordan man vasker hænder rigtigt. Ude på skolerne ser man nu, hvordan børnene lukker

Hygiejnehåndbogen kommer hele vejen rundt omkring infektionsforebyggelse. Det er en gennemredigeret udgave tilpasset Frederiksberg Kommune med oprindelse i 4 midtjyske kommuner.

Foto: Frederiksberg Kommune.

Frederiksberg Rådhusplads summede af liv, medens borgmester Jørgen Glenthøj for tredje år i træk åbnede årets Hygiejneuge under sloganet ”Hygiejne – gør ren fornuft til sund vane” og gav startskuddet til to dages intensivt fokus på hygiejne.

Skolebørn fra 0. til 2. klasse i folkeskolerne på Frederiksberg fik anskuelsesundervisning i håndvask og håndhygiejne samt fik lov til at dekorere Danmarks længste håndklæderulle.

vandhanen med albuen og bruger håndklæderullerne. ”Det er tredje år Frederiksberg Kommune var med i Hygiejneugen. I år havde vi lavet en tredeling af aktiviteterne, så der var aktiviteter, der rettede sig mod børnene, aktiviteter der rettede sig imod de administrative medarbejdere og aktiviteter der rettede sig mod de professionelle,” fortæller projektleder Kim Røssell, der koordinerede aktiviteterne under Hygiejneugen. Hygiejnehåndbog til de professionelle Til de professionelle har kommunen i samarbejde med Region Hovedstaden lavet en hygiejnehåndbog til alle medarbejdere på sundhedsområdet. Her kan medarbejderen finde svar på alt fra brug af engangshandsker til den konkrete procedure ved smitsom infektion. Helle Simonsen er sårsygeplejerske og en af nøglepersonerne bag bogen, og hun mener, at den kan minimere forvirring og ubehagelige forskrækkelser – som hun siger: ”Der er mange smitsomme infektioner, som vi gerne vil have undgår at blive overført til medarbejderen eller ført videre til borgeren. Det kan fx være MRSA (Methicillin-resistent Staphylococcus aureus) eller mavetarminfektioner. Ved brug af gode, simple hygiejneregler, som man kan finde i hygiejnehåndbogen, så

Det er et fantastisk pædagogisk virkemiddel at give børnene en unik oplevelse omkring håndhygiejne og knytte eventen til et klingende slogan. Det er noget børnene husker. undgår medarbejderen at få bragt smitten videre på arbejdet eller i hjemmet.” Helle Simonsen tilføjer, at det i sidste ende betyder færre hospitalsindlæggelser og færre isoleringer. Man kan spørge, er det ikke noget medarbejderne ved i forvejen? ”Jo, men medarbejderne manglede et konkret opslagsværk, så de kunne slå tvivlsspørgsmål op og mange har efterspurgt det. Det er godt at have opdateret viden lige ved hånden og dermed blive sikker i sin sag.” Håndbogen supplerer den aftale kommunen indgik i 2012 med De Forenede Dampvaskerier om levering af beklædning, der lever op til de nye hygiejnestandarder. At fokus på hygiejne virker, kan i øvrigt blandt andet aflæses i Frederiksberg Kommunes sygefraværsstatistik, hvor sygefraværet siden 2011 er faldet med godt én dag pr. ansat i gennemsnit.

Fleksibel og komfortabel buks i en god kvalitet

så du kan nyde livet

Buksen har elastisk linning - ingen knapper eller lynlås - som gør den behagelig og utrolig nem at tage af og på. Buksen er også velegnet til personer med gigt eller stomi. Findes i flere flotte dessiner, f.eks som vist på billederne en grå/sort jeans (Dess 310 7270 i kvaliteten 98% bomuld, 2% lycra) eller en flot klassisk grå buks (Dess 310 972 i kvaliteten 54% polyester, 44% uld, 2% lycra).

Besøg vores webshop www.incabukser.dk

Hovedkontor, telefon +45 7422 3530

TEMA

Inkontinens – det taler man ikke om Næsten en halv million danskere lider af inkontinens. Og den ’skjulte’ sygdom kan ramme alle fra 5 år og til 90+. Mange går i flere år med problemet, inden de eventuelt søger behandling, men hele 55 procent undlader at tale med lægen. Undersøgelser viser samtidig, at kun ti procent taler frit om lidelsen. Og det er i sig selv et stort problem, siger Kontinensforeningen, fordi inkontinens i høj grad går ud over livskvaliteten. Langt de fleste kan imidlertid få hjælp, men det forudsætter, at man taler åbent om problemet med sin læge.

• Af Lars Aksel Jakobsen laj@raskmagasinet.dk Stamcelleforskning på eksperimentalplan

Inkontinens, altså evnen til at styre sin blære- eller tarmfunktion, rammer faktisk hver tiende dansker. Det har givet grobund for Kontinensforeningens stadige og stædige kamp for at tale om og informere inkontinenstabuer ihjel. For som foreningen siger: ”Det er plagsomt ikke at kunne styre sin vandladning og sin afføring – både for børn og for voksne. Problemet fylder alt for meget hver dag – og for nogle – også hver nat.” Inkontinens kan altså ramme alle og har samtidig mange former. Overordnet kan man tale om urininkontinens og afføringsinkontinens. Af de to nævnte lidelser er urininkontinens den mest udbredte. Det er den enten i skikkelse af stress-inkontinens eller trang-inkontinens, som i fagsproget også kaldes urgeinkontinens.

Eksempelvis har forskere på Det Farmaceutiske Fakultet på Københavns Universitet i de seneste år forsøgt at finde den helt rigtige lægemiddelformulering til genopbygning af brusk og muskelceller til gavn for patienter med henholdsvis slidgigt og inkontinens. De mener, at stamcelleterapi med patientens egne stamceller, er en behandlingsform med meget stort potentiale. I såkaldt ’autolog stamcelleterapi’ bruger forskere patientens egne celler til at genopbygge for eksempel degenereret brusk eller til at styrke en funktionssvækket blære. Ifølge forskerne giver autolog stamcelleterapi nye muligheder for at helbrede vævsdefekter i hjernevæv, knoglevæv, hud m.v., for behandlingsformen kan potentielt bruges alle steder, hvor man har brug for at regenerere kroppens celler eller væv. Kilde: Det Farmaceutiske Fakultet, Københavns Universitet

nøje sammen med, at hormonproduktionen i æggestokkene falder. Samtidig ophører allerede fra omkring 50 års alderen menstruationsblødningerne. Det kaldes menopause, og efter menopausen fortsætter østrogenproduktionen med at falde. Det igen bevirker, at de østrogenfølsomme slimhinder i skede og urinrør bliver tynde, tørre, skrøbelige og modtagelige over

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Stress-inkontinens har mange årsager Af de to typer urininkontinens er den mest almindelige stressinkontinens, som faktisk halvdelen af alle kvinder med inkontinens lider af. Tilstanden kan skyldes, at bækkenbundsmusklerne er blevet slappe eller beskadigede efter for eksempel en eller flere fødsler. Samtidig spiller også overgangsalderen en rolle, idet symptomerne på stress-inkontinens optræder med stigende hyppighed netop efter overgangsalderen. Fx har omkring halvdelen af 61-årige kvinder symptomer fra skede og/eller urinveje. Overgangsalderens betydning for stress-inkontinens hænger også

Den omkring halve million danskere, der lider af ufrivillig vandladning, kan måske hjælpes af forskerne. De behandlingsmetoder, der findes på nuværende tidspunkt, er ikke særligt gode, men med stamcelleterapi mener forskerne på sigt at kunne reparere en defekt i de glatte muskelceller ved at lade stamceller regenerere urinblærens lukkemuskulatur.

Det er besværligt at være inkontinent, fordi vi mennesker behøver et toilet, når trangen bliver overvældende. Hunde har det meget lettere, selv gamle hunde, der oftere skal lette benet, for de kan gøre det hvor som helst.

TEMA

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Særligt kvinder lider af urininkontinens og det går ud over livskvaliteten. Tilstanden kan skyldes, at bækkenbundsmusklerne er blevet slappe eller beskadigede efter for eksempel en eller flere fødsler.

for infektion. Alle disse ændringer kan blandt andet medføre symptomer fra de nedre urinveje, nemlig urinrør og blære, i form af hyppige vandladninger, altså urininkontinens. Men stress-inkontinens opstår også ved fysisk aktivitet, fx sport, løft, hop, host og nys. Her kan problemet skyldes uhensigtsmæssige tisse- eller drikkevaner, overvægt, operationer i underlivet, sygdomme som fx kroniske lungesygdomme og forstoppelse eller være en bivirkning ved vanddrivende medicin. Stress-inkontinens er kendetegnet ved, at man tisser små skvæt i modsætning til den stærke vandladningstrang, som kendetegner trang-inkontinens, der ses hos 20 procent af de inkontinente kvinder. Her trækker blæremusklen sig pludseligt sammen, og hele blæren tømmes ofte helt uden varsel. 30 procent lider af en blanding af de to nævnte former for inkontinens. Pludselig stærk vandladningstrang Trang-inkontinens eller urge-inkontinens er altså en pludselig stærk vandladningstrang, som er vanskelig at kontrollere. Det er typisk, at man ikke kan nå toilettet, før vandladningen begynder, og ofte er der vandladninger mere end otte-ti gange i døgnet og mere end to gange om natten. I de fleste tilfælde kan man ikke finde nogen årsag til tranginkontinens. Men symptomet kan optræde i forbindelse med en simpel urinvejsinfektion eller hos ældre med sarte slimhinder forårsaget af østrogenmangel. Og stor væskeindtagelse, som her vil sige mere end to til tre liter i døgnet, kan specielt hos ældre give trang-inkontinens. Men også sjældne sygdomme i blæren, typisk svulster, kan medføre trang-inkontinens, ligesom sygdomme i nervesystemet kan udvikle trang-inkontinens. Det vil typisk være dissemineret sklerose, brud på rygsøjlen og hjerneblødning. Hvis der er tale om svær trang-inkontinens, som har stået på i kort tid, bør man snarest søge læge. Det samme gælder, hvis der forekommer blod i urinen. Man kan eventuelt også lave en lille dagbog over, hvor meget man drikker, og hvor stor urinproduktionen er. Såfremt urinproduktionen per døgn er større end to liter, og man i øvrigt er rask, kan man ofte bedre symptomerne ved at mindske væskeindtagelsen noget. Bækkenbundstræning kan endvidere betyde, at man kan holde længere på urinen, når trangen melder sig.

Som regel er der ikke nogen umiddelbar påviselig årsag til trang-inkontinens og det er et emne, der stadig forskes en del i. Livsstilen spiller ind Uanset om man lider af stress- eller trang-inkontinens, er det under alle omstændigheder en god idé at starte med at se på sin livsstil. Drikker man for meget væske? Der er også videnskabeligt belæg for, at det kan hjælpe at holde op med at ryge, hvis man for eksempel lækker urin, hver gang man hoster, og hosten hænger sammen med rygningen. Herudover er det en god idé at slanke sig, hvis man er overvægtig, for som regel skal der kun et vægttab på fem til ti procent til for at opnå god effekt på inkontinensen. Ufrivillig vandladning hænger tillige sammen med hyppigheden af toiletbesøg. Nogle er i stand til at udvikle en selskabsblære, hvis de fx har et arbejde, der betyder at der kan gå mange timer imellem, at de kommer på toilettet. Men her tilrådes det, at man forsøger at få sin blære tømt hver tredje time og ved samme lejlighed giver sig god tid. Man skal lade være med at presse, når man tisser, for presset nedad belaster bækkenbunden, der skal være afslappet imens. Medicinsk behandling eller lille indgreb I de allerfleste tilfælde hjælper det at lægge sin livsstil om og lave bækkenbundsøvelser hver dag. I de få tilfælde, hvor ingen af delene hjælper, kan man enten prøve medicinsk behandling, som desværre har bivirkninger, eller hormoner i form af stikpiller, der først og fremmest hjælper ved trang-inkontinens. Et an-

Patientforening for inkontinente Kontinensforeningen er en privat patientorganisation, der blev stiftet i 1987. Foreningen har til formål at varetage interesser for urin- eller afføringsinkontinente voksne og børn og at bryde tabuet omkring lidelsen. Foreningen arbejder med rådgivning om forebyggelse og målrettet kendskab til udredning og behandling af inkontinens. Læs om foreningen og om inkontinens på www.kontinens.dk

TEMA

Foto: Scandinavian Stock Photo.

At være inkontinent er en meget belastende tilstand for alle, både mænd og kvinder, hvad enten man er afføringsinkontinent eller urininkontinent, for det kan let gå galt, også selv om der er et toilet i nærheden.

det alternativ er operation, og tallene fortæller, at cirka 1.500 kvinder årligt bliver opereret for stress-inkontinens. Ved sådan en operation kan lægerne lægge en lille kunststofslynge ind under urinrøret, der støtter det. For 85-90 procent hjælper det dem til at være tætte i en periode – og efter fem år har langt de fleste stadig god effekt af den. Selve operationen foretages ambulant og tager kun cirka 20 minutter. Kunststofslyngen kan have den bivirkning, at den kan blive for stram, så det er svært at tisse. I de tilfælde er det nødvendigt at få den strukket, så den bliver slappere eller måske at skære den over. Man kan så i stedet vælge at sprøjte fyldstof ind i urinrøret. Det foregår

“Endelig fri for lækage... “

... takket være den bløde convexitet på Pelican poser.  Maximal beskyttelse mod lækage  Forlænget bæretid  Ekstremt ﬂeksibelt skumlag bag   

klæber løser problemerne ved at følge din krops form uden at krølle Hudvenlig klæber bevarer din hud omkring stomien sund Blødt, ﬂexibelt udløb på urostomiposer Convex børnepose fås i tømbar og urostomi

 3 størrelser; Maxi, standard &  

mini convex poser fås til voksne i alle 3 typer lukkede, tømbare og urostomiposer Fås i opklipbare op til 40/60mm og i mange forudstansede hulstørrelser med. 2,5 mm interval Og mange ﬂere fordele !

For mere information og prøver, kontakt venligst:

Focuscare Denmark ApS. Østervangsvej 21, DK-8900 Randers Telefon: +45 49 26 13 99 Fax: +45 49 21 02 57 Email: info@focuscare.dk www.focuscare.dk

Pelican Pouch ads NB Aug 2013 (DK).indd 1

Convexposer også til børn 14/08/2013 11:48:08

også ambulant, tager ti minutter og giver ingen bivirkninger. Til gengæld er metoden ikke så effektivt som en slynge. Afføringsinkontinens rammer også mange Ufrivillig afføring kaldes også afføringsinkontinens. Man kender ikke antallet af personer med ufrivillig afføring i Danmark. Men overfører man tal fra England til danske forhold, vil ca. 200.000 danskere lide af ufrivillig afføring. Ufrivillig afføring forekommer i alle aldersgrupper, men hyppigheden stiger med alderen. Tilstanden kan være akut eller kronisk og skyldes nedsat eller manglende evne til at kontrollere udskillelsen af afføring. Symptomer på ufrivillig afføring er bl.a., at afføringen kommer i utide og at man ikke kan holde den tilbage. Afføringens konsistens kan være normal, hård eller tynd som vand, og man kan have afføringsinkontinens i mild, moderat eller komplet grad. Behandling af afføringsinkontinens Afføringsinkontinens kan behandles på forskellige måder. Helt overordnet kan det hjælpe at spise en sund, varieret og fiberrig kost og spise regelmæssige måltider. Det kan derudover hjælpe at spise fiberrige morgenmadsprodukter eller alternativt indtage et fiberprodukt som HUSK. Hvis der er sivning af afføring eller hyppige afføringer, kan det skyldes, at der står afføring tilbage i den sidste del af tarmen. Dette kan afhjælpes med en Glycerol stikpille i endetarmen efter afføring, idet det fremkalder afføringstrang og den sidste afføring bliver tømt ud. Man kan også skylle med lidt vand fra en øresprøjte eller et klysterapparat. Endelig kan analpropper anvendes ved problemer med at holde på luft og ved lettere sivning af afføring. Coloplast producerer fx en analprop, der holdes sammenpresset af en vandopløselig film. Når proppen føres op i endetarmen, folder den sig ud inde i tarmen og bliver 3-4 gange større end den oprindelige størrelse. Den tager form efter tarmvæggen og beskytter således mod utæthed. Proppen kan sidde i tarmen i op til 12 timer. Kirurgisk indgreb kan være løsningen fx hvis man er anal inkontinent efter at lukkemusklen har været overrevet efter en fødsel. Ved en operation kan lukkemusklen sammensyes En ny metode er sakral nerve stimulation, hvor der indopereres en tynd elektrode, der påvirker nerverne til endetarmen og bækkenbunden. Patienterne får først elektroden indopereret i en tre ugers test periode, hvorefter der på baggrund af testperiodens resultat skal tages stilling til, om sakral nerve stimulation skal tilbydes som en permanent løsning.

tisser du eller din partner om natten?

Over 700.000 danske voksne mænd og kvinder står op to eller flere gange om natten for at lade vandet. Tilstanden kan forstyrre nattesøvnen og være en grund til, at man ikke føler sig frisk i løbet af dagen, og på lang sigt kan det have konsekvenser for helbredet ikke at få en ordentlig nattesøvn. Ofte skyldes tilstanden natlig polyuri. Natlig polyuri betyder, at kroppen producerer for meget urin om natten, som dermed gør at mange skal op at lade vandet om natten. Er du generet at natlige vandladninger, findes der god hjælp

at hente hos din læge.

Okt 2013

Få mere at vide på www.nattetisseri.dk

Ferring Lægemidler A/S, Kay Fiskers Plads 11, 2300 København S, tlf: 88 16 88 17, fax: 88 16 88 19, www.ferring.dk

TEMA

Flere får en stomi og lever godt med det I Danmark er der anslået 10-12.000 mennesker, som har en stomi og antallet bliver ved med at stige, om end der også er flere med en midlertidig stomi. Årsagen er menneskets stadig højere levealder parret med bivirkningerne fra nutidens livsstilssygdomme. Men heldigvis bliver operationsteknikken ved en stomi hele tiden forbedret, ligesom der gøres store fremskridt omkring kvaliteten af stomiposerne. • Af Lars Aksel Jakobsen · laj@raskmagasinet.dk

Der findes ingen officielle tal for hvor mange, der har en stomi i Danmark, men det skønnes, at det handler om 10-12.000 og man ved, at der hvert år anlægges omkring 1.000 stomier. For at forstå de mange forskellige behov, der rejser sig i kølvandet på en stomi, følger her en lille kortlægning af, hvad en stomi er: En stomi kan være enten midlertidig eller permanent. Overordnet set er der tre almindelige typer af stomier, nemlig colostomi, ileostomi eller urostomi. De har alle til formål at lede kroppens affaldsstoffer ud af en anden åbning end den, man er født med. Ordet stomi betyder munding eller mund og bruges om en operativt skabt forbindelse mellem et organ og huden.

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Mange årsager til stomi Der et utal af grunde til, at folk får anlagt en stomi. På den ene side handler det om sygdomme som kræft og inflammatorisk tarmsygdom, eventuelt affødt af livsstilssygdomme. Generne efter en alvorlig ulykke kan være en anden grund. Men eksperterne er enige om, at den væsentligste årsag til stigningen i stomi er, at folk I dag bliver ældre og ældre. Der findes som nævnt flere typer af stomi. Tyktarmsstomi, colostomi, er mest udbredt og udgør totredjedele af samtlige stomier. Herudover er der cirka 2.500 med tyndtarmsstomi,

Rådgivning fra Stomiforeningen Stomiforeningen COPA siger i sin introduktion blandt andet: ”Mennesker med stomi og deres pårørende har helt specielle behov for undervisning, rådgivning og støtte både før og efter operationen. Stomien vil ofte gribe dybt ind i det enkelte menneskes selvopfattelse, integritet og selvværd, og den kan i værste fald berøve den berørte evnen til at kunne klare sig selv i hverdagen. Livet med stomi har indflydelse på alt lige fra arbejde, fritidsliv og samliv samt relationer til familie, venner og øvrige netværk. Man kan læse mere om COPA på www.copa.dk

illeostomi, mens urinvejsstomi, urostomi, forekommer i de øvrige tilfælde. RASK Magasinet har flere gange talt med klinisk oversygeplejerske på Stomiklinikken Hospitalsenheden i Horsens, Kirsten Bach Olsen, fordi hun er internationalt anerkendt for sin viden på området. På spørgsmålet om hvem der får stomi, hvorfor de får det og om det eventuelt hænger sammen med forkert livsstil, siger hun: Flere midlertidige stomier ”Colostomierne er ofte cancerrelaterede og kommer fra tyktarmen, men nye onkologiske behandlingsmuligheder som kemo og strålebehandling gør, at langt flere får midlertidige stomier end tidligere. Strålebehandling kan gives både inden og efter en operation. Bagefter er tumor svundet og kapslet ind og kan derved fjernes med bevarelse af endetarmen og nedlæggelse af stomien. Ileostomierne foretages også i højere grad midlertidigt. Sygdomsbaggrundene er her overvejende inflammatoriske tarmsygdomme, hvor der sker en voldsom stor udvikling omkring den medicinske behandling i disse år.Her kan måske tales om livsstilsygdomme som Colitis ulcerosa og Crohns sygdom, idet de er særlig udbredt i den vestlige verden og forekommer i et stigende i antal. Urostomier, hvor blæren er fjernet, er i stigning. Og her kan med sikkerhed tales om livsstil, da det ofte handler om rygerelationer. Ileostomioperation kan foretages hos mennesker i alle aldre og af mange grunde, men taler man om de inflamatoriske tarmsygdomme, er det overvejende yngre mennesker i alderen 16-40 år. Colostomi kan ligeledes foretages af mange grunde og i alle aldre, men den største del er ældre mennesker med cancer i tarmen. Men også spædbørn med medfødte misdannelser kan få anlagt colostomi. I mange år har colostomiopererede kunnet benytte sig af en særlig teknik, hvor de kan lære at skylle tarmen hver anden dag og hermed have en tom tarm. Det vil sige, at de kan bruge en lille pose eller måske endda en prop. Den bruges af mange, som er aktive og i arbejde, men også af de, der har et særligt behov for at have kontrol over tarmen. Det er vigtigt, at man selv er motiveret for at lære teknikken og ikke mindst selvstændigt kan udføre proceduren efter træning i stomiklinikken.”

Ileostomioperationer foretages ikke sjældent på yngre mennesker i alderen 16-40 år på grund af inflammatoriske tarmsygdomme.

TEMA

Foto: Charlotte Søllner Hernø.

ment, at den kunne have sammenhæng med livsstil, men det er ikke bevist: Der doneres en hel del penge til forskning netop for bl.a. at finde ud af sammenhænge på dette område. Der sker også en stor udvikling omkring den medicinske behandling i disse år. Den medicinske behandling kan bestå af dels behandling med binyrebarkhormon, dels antibiotika eller immunhæmmende behandling. Men såkaldt biologiske lægemidler som Remicade og Humira har vundet mere og mere indpas. Disse behandlinger er dyre, men samtidig meget effektive.”

Tyktarmsstomi eller colostomi er mest udbredt og udgør totredjedele af samtlige stomier.

På spørgsmålet, hvorvidt der er afgørende ny forskning og nye metoder på vej indenfor stomi-behandling, siger Kirsten Bach Olsen: Ny teknik - kortere indlæggelsestid ”Den laparoscopiske operationsteknik, som foretages med en kikkert, har vundet stadig større indpas på de fleste hospitaler og det er et stort fremskridt, fordi den gør indlæggelsestiden på hospitalet og de fysiske ar ved operationen mindre. Fordelene er såvel hurtigere bedring som mindre indgreb uden åben kirurgi. Hos nogle patienter foretages de såkaldte j-pouch operationer. Det er en ’indvendig’ pose brugt hos udvalgte patienter med ileostomi og urostomi. Vi har fået flere af den slags operationer på det seneste, men stadig er det kun de store hospitaler, der foretager dem, fordi det er en meget speciel operation. Særligt ileostomi-operationer foretages på personer i den arbejdsdygtige alder, da de oftest forekommer i skolealderen og indtil 30 års alderen. Colostomi- og urostomi-operationer foretages mest på ældre mennesker eller på spædbørn født med misdannelser.” Ikke bevist at livsstil er årsagen ”Inflammatorisk betændelsestilstand i tarmen varierer i sværhedsgrad, og nogle har ikke symptomer i perioder. Hidtil har man

Lækkert design Kirsten Bach Olsen slutter: ”Der udvikles hele tiden nye fabrikater indenfor stomiposer, som eksempelvis giver mindre lugtgener. Det er fordi filterfunktionen bliver bedre og bedre, men her er der dog stadig en udfordring i at gøre det endnu bedre. Bandagerne udvikles i dag med tynde klæbere, som man godt kan tillade sig at kalde ”lækkert” design, og de findes i et stort udvalg. Klæberne er silketynde takket være et specielt stof, som Coloplast har fundet. Forskerne er også blevet klogere i forhold til kost- og diætvejledning. Populært sagt kan man i større grad kontrollere sin stomi, hvis man er i stand til at se og styre sammenhængen mellem kost, væskeindtag og afføring. Endelig er tøj, der er smart og sidder godt udenpå en stomipose, blevet mere efterspurgt. Og det igen betyder, at interessen for at designe og fremstille lækkert undertøj og bukser til situationen, er stigende. Der kommer simpelthen flere designs. Jo, over en bred kam er livet som stomipatient blevet lettere.” Overordnet og ganske væsentligt siger stomi-lægerne samstemmende, at operationsteknikken, som tidligere ofte har givet brok til følge, er blevet meget bedre.

En dansker opfandt stomiposen Stomiposen blev opfundet af den danske sygeplejerske Elise Sørensen i 1953, og var dengang ikke så lidt af en sensation. Inden Elise Sørensen introducerede sin opfindelse, var livet for stomipatienter ikke særligt sjovt. Der var indtil Elise Sørensens opfindelse ingen velfungerende metode til at opsamle afføringen med. Patienterne måtte benytte primitive hjælpemidler, som indebar bælter, gummibeholdere og ikke mindst udsætte omverdenen for lugte og lyde, der gjorde det ekstra svært for patienten. Elise Sørensen fik godkendt sit patent på en colostomipose fremstillet af væsketæt, tyndt, elastisk plademateriale i 1954. Opfindelse var enkel: Posen var hermetisk lukket i alle fire ender med et rundt forstærket hul på indersiden, og klæbelaget på posens ene side var så kraftigt, at der ikke var brug for andre midler til at holde posen fast til patientens mave og tarmkanal.

Foto: Coloplast.

STOMIFORENINGEN COPA STIFTET 1951 Foreningens formål er at varetage interesser for stomi- og reservoiropererede samt personer med sygdomme, der kan føre til anlæggelse af stomi/reservoir. COPA yder gratis rådgivning til mennesker, der skal have eller har fået en stomi/reservoir.

En kolostomipose er i dag blød og har fremragende klæbeevne, så risikoen for lækage er minimal.

www.copa.dk • sekretariatet@copa.dk • tlf. 5767 3525

Nyt på disken

Foto: PR-foto, MAXIM.

Forbliv rask hele livet Bente Klarlund Pedersen er overlæge på Rigshospitalet, professor ved Københavns universitet og leder af Danmarks Grundforsknings Center for Inflammation og Metabolisme, der forsker i, hvordan fysisk aktivitet gavner sundheden. I hendes nye bog, ”Alt om Sundhed”, kommer Bente Klarlund Pedersen omkring fx holdningen til sundhed., der ikke bør gøres til genstand for selve meningen med livet. Omvendt er der ting, man bør undgå som tobak, for meget alkohol og at være fysisk passiv, siger hun. I ”Alt om Sundhed” kommer Bente Klarlund Pedersen begavet og interessant omkring emner som at holde vægten, at røre sig, vores forhold til mad, om sygdomme, myter om sundhed, hvorfor hundeejere har både lavere kolesterolindhold i blodet og lavere blodtryk og at det betyder noget at investere i forebyggelse snarere end i reparation. Bogen kan læses i en køre, hvilket man let kommer til, for Bente Klarlund Pedersen er en bragende god og klog formidler, men man kan også anvende bogen som opslagsbog og læse de kapitler, man synes, man har brug for eller er særligt interesseret i. ”Alt om Sundhed” er således en brugsbog, en opslagsbog og en fin manual til et sundere og sjovere liv, som ikke nødvendigvis er støvsuget for nydelse. Læs mere på: www.politikensforlag.dk

Det skal være let at træne uden at gå sukkerkold MAXIM har siden 1991 leveret sportsernæring til sportsfolk. I takt med at flere dyrker motion er der også opstået et behov for produkter, der giver energi, når man motionerer for at holde sig i form eller for at genvinde tabte kræfter. Efter et intensivt udviklingsarbejde med professionelle sportsfolk og ernæringseksperter relanceres nu produkter, der er tilpasset målgruppernes forskellige behov. MAXIM opererer med tre kategorier, nemlig Strength med fokus på muskelopbygning, Endurance til udøvere af udholdenhedssport og Active til nybegyndere og let øvede, der træner for at komme i eller vedligeholde formen. Det fremgår af produkterne, hvornår produktet kan anvendes, som fx Before eller After Training bar. Before Training Bar er en sprød og velsmagende chokoladeovertrukket energibar, der kombinerer hurtige og langsomme kulhydrater, så man får en hurtig og kontinuerlig energiforsyning, mens After Training Bar er fyldt med protein og har smag af enten hasselnødder og chokolade eller af mørk chokolade. MAXIM produkterne forhandles i en lang række dagligvarekæder som Kvickly, Superbest, Løvbjerg, Bilka og Føtex samt af Matas, 7-Eleven, Intersport, Sportigan og Sportmaster. Læs mere på: www.www.maxim.dk

Sundhed for kroppen og solskin for smagsløgene Umahro Cadogan er sundhedskonsulent og er adjungeret professor i ernæring samt Functional Medicine på The University of Western States. Han har egen klinik, er medstifter af Sundhedsrevolutionen og har derudover udgivet en lang række kogebøger. Nu er ”Køkken Revolution – de bedste opskrifter” netop udkommet med de bedste opskrifter fra hans tre tidligere udgivne og meget populære bøger. Alle opskrifterne er baseret på ti kostbud, som Umahro Cadogan har udviklet på baggrund af de nyeste forskningsresultater og sin store viden om kost, biokemi og ernæring. Hans bud på en sund og lødig kost går ud på, at man bør undgå tilsat sukker, spise fuldkornsprodukter, få de rigtige fedtstoffer, spise protein af ordentlig kvalitet og spise bælgfrugter, nødder, frø, kerner, økologisk frugt, bær og grønt hver eneste dag, drikke vand eller juice, kun lidt kaffe og alkohol, spise regelmæssigt, spise afbalancerede måltider og at huske vitamintilskud og tilskud af omega-3 fedtsyrer. Disse kostbud går som en rød tråd igennem de gennemarbejdede og meget delikate opskrifter på retter, som den omfangsrige kogebog er fyldt af. Bogen inspirerer til at tænke sundere og gør ganske enkelt glad side for side. Det er slet ikke spor svært at tænke sund madlavning og Omahro Cadogan formår at inspirere, så selv skeptikere må overgive sig. Læs mere på: www.prettyink.dk

Foto: PR-foto: Politikens Forlag.

Ekstra mild shampoo til daglig hårvask Hvis man ofte har behov for at vaske sit hår er det vigtigt at vælge en shampoo, der ikke irriterer hårbunden og ikke udtørrer unødigt. Husk dog også, at glansløst hår kan genvinde noget liv, hvis man skruer ned for vandtemperaturen og skyller håret med lunkent eller koldt vand. Varmt vand fjerner nemlig hovedbundens beskyttende olier, der fungerer som naturlig conditioner. Franske Ducray, som er kendt for sine mange specialshampooer til alle former for skæl – har udnyttet sin ekspertise til at udvikle en shampoo til problemfrie hårtyper og har netop lanceret Ducray Extra-Doux, som er en ekstra mild shampoo til hyppig brug. Shampooen svier ikke i øjnene og er derfor velegnet til alle i familien, herunder børn. Shampooen indeholder provitaminet B 5, som tilfører håret fugt, genskaber dets elasticitet og beskytter mod påvirkninger udefra, mens en mild vaskebase sørger for skånsom vask. Håret bliver blødt og stærkt og får en fyldig og sund glans. Shampooen er, som alle andre produkter fra Pierre Fabre, formuleret med vægt på minimal påvirkning af miljøet og er uden parabener. Shampooen fås i en stor 400 ml flaske med pumpe og forhandles på apoteket. Læs mere på: www.apotekernes.dk

Foto: PR-foto, Pretty Ink.

Foto: PR-foto, Apotekernes A.m.b.a.

• Af Charlotte Søllner Hernø · csh@raskmagasinet.dk

Hvordan får vi lykke i vores liv? Danskerne er verdens lykkeligste folk. Det fastslog Columbia University’s Earth Institute i rapporten World Happiness Report, der blev offentliggjort den 9. september i år. Danmark ligger på førstepladsen over 156 lande bl.a. Norge, Sverige og Holland, som vi ofte sammenligner os med. Men hvad er det så, der gør os lykkeligere end andre folkeslag? Hvad er lykke egentlig, hvordan opnår vi lykkefølelse, og hvordan fastholder vi den? Det giver 100 førende eksperter i positiv psykologi fra 50 forskellige lande deres bud på i bogen ”Lykke – The World Book of Happiness”, som også stiller spørgsmålene: Er flere penge lig med lykke? Kan man være lykkelig, hvis man er The World Book helt alene? Er opskriften på lykke of Happiness den samme i Kina, Mexico og Danmark? Kan man lære at være lykkelig? I arbejdet med denne bog har journalist og forfatter Leo Bormans fordybet sig i forskningsarbejdet fra 100 eksperter og oversat deres resultater på en måde, der er let forståeligt for et bredt publikum. Emnerne omfatter: tid, sundhed, succes, velvære, fremtiden, medfølelse, genetik, fri vilje, humor, smerte, valg, familie, venner og meget mere. Resultatet er en spektakulær global vision for lykke for enkeltpersoner, organisationer og hele nationer. Læs mere på: www.dpf.dk

Lykke Dansk Psykologisk Forlag

Nu bliver det nemmere at få fingre i glutenfri produkter En ny glutenfri produktserie er netop lanceret af Semper i Danmark. ”Vi har de seneste år fået mange forespørgsler på Sempers glutenfri produkter, som mange glutenintolerante hidtil er taget til Sverige efter. Derfor er vi glade for at lancere sortimentet i Danmark, hvor der indtil nu kun har været et meget lille udbud af glutenfri produkter i butikkerne,” siger Camilla Haar, produktgruppechef hos Semper. Sempers glutenfri produktlinje indeholder et bredt varesortiment med alt fra brød, pasta, kiks, kager, melblandinger, morgenmadsprodukter og måltider, og dækker dermed over alle de varer, der er brug for til et almindeligt dagligdags forbrug – og lidt til. Hverdagen bliver derfor meget lettere for glutenintolerante. ”Som glutenintolerant eller pårørende kan det være et detektivarbejde at finde glutenfri produkter. Vi kan derfor kun bifalde, at dagligvarehandlen nu har valgt at udvide produktsortimentet på hylderne væsentligt. Det vil uden tvivl gøre det lettere at leve glutenfrit i Danmark,” siger Casper Pihl Rasmussen, formand for Dansk Cøliaki Forening. Sempers glutenfri produkter forhandles i SuperBest og Irmas butikker landet over og på Irma.dk, SuperBest.dk og Helsam.dk. Læs mere på: www.semperglutenfri.dk Økologisk low carb bageblanding Jo, den er god nok: Man kan nu få en helt reel LCHF-bageblanding fra Urtekram, baseret udelukkende på nødder, kerner og loppefrøskaller. LCHF-trenden har for alvor indtaget de danske køkkener det sidste års tid, hvor mange danskere har fået øjnene op for de muligheder og perspektiver, der ligger i en kulhydratfri kost. Samtidig gør kosten livet lettere for glutenallergikere og mange andre, der har særlige behov. Netop low carb-brød opfylder et særligt behov i LCHF-kosten, da brød spiller en vigtig rolle i en typisk dansk kost. Urtekrams bageblanding kan anvendes til at bage rugbrød og knækbrød. Til rugbrød skal man tilsætte blandingen salt og vand, hvorefter æg røres i blandingen, ét ad gangen. Blandingen kommes i en brødform smurt med olie eller foret med bagepapir og bages ca. 1 time ved 160 grader. Hvis man hellere vil lave knækbrød, hakkes blandingen groft med en kniv eller hæles i en blender eller kaffekværn. Blandingen røres herefter sammen med bagepulver, vand og salt og rulles ud mellem to stykker bagepapir, så det fylder en hel bageplade. Brødblandingen fås i helsekostbutikker og hos velassorterede supermarkeder. Læs mere på: www.urtekram.dk

Foto: PR-foto, Urtekram International A/S.

Foto: PR-foto, Dansk Psykologisk Forlag.

Foto: PR-foto, Welltech.

Bidet mindsker risiko for unrinvejsinfektion Det er ikke så almindeligt at anvende bidet i Danmark som i andre lande og det kan undre, idet et bidet sikrer en høj grad af hygiejne og mindsker risikoen for infektioner betydeligt, hvilket en dansk undersøgelse også dokumenterer. De findes imidlertid en let løsning, der er lige til at montere oven på et hvilket som helst eksisterende toilet. Man udskifter blot sit toiletbræt med et Welltech Coway bidet og tilslutter det strøm og vand. Dog kan man også få hjælp til monteringen fra Welltech. Welltech Coway bidet er brugervenligt, holdbart og energieffektivt samt prisbelønnet med den internationale Red Dot Award for exceptionelt design og innovativ teknik. En af de detaljer, der gør Coway bidetet til et uovertruffet velfærdsteknologisk produkt, er de selvrensende dyser, der kombineret med desinfektionsfunktionerne steriliserer vandet og opløser kalkmolekylerne, hvilket sikrer en høj hygiejnestandard. Welltech Coway bidetet, der er designet til mænd såvel som til kvinder, vasker med blødt vand og tørrer med varm luft, hvormed man sikres en meget høj grad af hygiejne. Fjernbetjeningen giver derudover mulighed for en personlig indstilling af fx varme i brættet, dysernes position og vandreguleringen. Brættet er naturligvis godkendt med CE og EN 1717. Læs mere på www.welltech.dk

Foto: PR-foto, Semper.

Mørk chokolade er faktisk sundt Om chokoladeindtag er godt eller skidt for helbredet har ofte været debatteret, men forskerne er enige om, at mørk chokolade udover fenoler indeholder en række effektive antioxidanter, som beskytter kroppen mod sygdom og forfald. Mørk chokolade er for eksempel med til at gøre det meget skadelige LDL-kolesterol mindre farligt, ligesom også immunforsvaret kan få et tiltrængt løft af indholdet af fenoler. • Af Lars Aksel Jakobsen laj@raskmagasinet.dk

En undersøgelse, som for nylig blev offentliggjort i lægetidsskriftet The Lancet, fremhæver, at stoffer i chokolade og rødvin i særlig grad virker beskyttende over for hjertesygdomme. Et stykke chokolade på 41 gram indeholder nemlig omtrent samme mængde fenoler som et glas rødvin. Rødvinens fortræffeligheder – vel at mærke i begrænsede mængder – har længe været i søgelyset hos videnskabsfolk, uden at det dog endeligt har kunnet bevises, at det er korrekt, når de samme forskere ligefrem konkluderer, at lidt daglig rødvin forlænger livet. Dog skal den nye undersøgelse, som nu ligestiller chokolade med rødvin, ikke tages som en opfordring til uhæmmet at kaste sig over den søde spise. Det er nemlig kun den mørke chokolade, som udover fenoler samtidig indeholder en række effektive antioxidanter, som beskytter kroppen mod sygdom og forfald. Mørk chokolade er for eksempel med til at gøre det meget skadelige LDL-kolesterol mindre farligt, ligesom også immunforsvaret kan få et tiltrængt løft af fenolerne, der bevirker, at modstandskraften mod sygdomme forbedres generelt. Sund stearinsyre Al chokolade har et højt indhold af

mættede fedtsyrer, men de mættede fedtsyrer, der er i mørk chokolade, er hovedsagelig stearinsyre, og den hører til den mere sunde af slagsen. Samtidig betyder det høje indhold af kakao i den mørke chokolade også, at den er en rig kilde til forskellige vitaminer og mineraler. Som en sidegevinst indeholder chokolade endvidere nogle mildt virkende, hashlignende stoffer, der får hjernen til at slappe af. Chokolade har ganske enkelt en behagelig dobbeltvirkning på den mentale tilstand, da den på samme tid både virker afstressende og stimulerende. Chokolade stimulerer ved at få blodsukkeret til at stige og fordi indholdet af nogle stoffer kaldet theobrominer, stimulerer hjernen direkte på samme måde, som koffein gør. Chokolade kan derfor være et godt mellemmåltid, når man er stresset og har brug for et kick til hjernen. Allerede i 2007 stod professor og ernæringsekspert Arne Astrup ved Det Biovidenskabelige Faktultet ved Københavns Universitet i spidsen for en undersøgelse, der stillede spørgsmålet: ’Chokolade – er det sundt?’ Også her var det mørk chokolade, som løb med palmerne. Godt for hjertet ”Mørk chokolade er godt for kredsløbet, godt for hjertet og det hjælper mod diabetes og visse former for kræft. Den mørke chokolade er sund, fordi den har

Mørk chokolade sundt for hjertet Det lyder for godt til at være sandt, men mørk chokolade indeholder et stof, som har en række positive effekter på vores helbred. Men spis med måde, meget chokolade har fortsat ugunstige effekter. Ifølge medicinsk forskning kan mørk chokolade (minimum 50 % kakaoindhold) være godt for hjertet og have en positiv effekt på blodårerne. Det er flavonoiderne i den mørke chokolade, som har denne effekt. I lighed med antioxidanter virker flavonoider på en måde, som kan dæmpe skadelige forandringer i kroppen. Flavonoiderne påvirker endotelfunktionen. Endotel er det tynde lag af celler, som beklæder indersiden af blodårerne. En negativ indvirkning på endotelfunktionen kan på sigt føre til kolesteroludslip og åreforkalkning. Kilde: www.sundhed.dk

et højt indhold af kakao i modsætning til den lyse, fede mælkechokolade. Mørk chokolade med minimum 50 procent kakao indeholder fedt fra det sunde kakaosmør, der fortrinsvis består af oliesyre, der har de samme egenskaber som olivenolie og rapsolie, samt stearinsyre. Derudover er der masser af sunde stoffer

Kakaofrugtens bønner gæres, tørres, ristes og flækkes. Efter skallerne er fjernet presses massen, så de omtrentligt lige store dele kakaosmør og kakaopulver adskilles. Chokolade fremstilles derefter ud fra varierende mængder af kakao og kakaosmør, samt sukker, nødder eller andre ingredienser. Foto: Scandinavian Stock Photo.

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Ifølge en artikel fra BBC, så øger mørk chokolade antioxidantniveauet med næsten 20 %. Har du højt blodtryk, kan en lille bid mørk chokolade dagligt sænke blodtrykket, ifølge den amerikanske hjerteforening American Heart Association. Tidligere studier viser også, at chokolade påvirker frigørelse af endorfiner og serotonin i hjernen, stoffer som hjælper mod stress og giver en følelse af velvære. i mørk chokolade, blandt andet såkaldte polyfenoler der forebygger hjertekarsygdom og kræft,” var konklusionen. Samtidig fastslog undersøgelsen, at den mørke chokolade har en meget kraftig mættende virkning. Så hvis man holder sig til nogle små stykker mørk chokolade med højt kakaoindhold, er der ikke den store risiko for, at chokoladen ødelægger en slankekur. Måske snarere tværtimod. 18,2 kilo chokolade om året ”Hvert år spiser hver dansker 8,4 kilo chokolade, men i Frederiksberg Chokolade spiser vi hver især 18,2 kilo om året.

Og det er endda lavt sat, da det svarer til fire små stykker om dagen…” Blandt andet sådan skriver Tina Jacobsen Wilstrup i bogen ”Kærlighed & Respekt”, som udkom den 2. november. Anledningen er, at Frederiksberg Chokolade beliggende på Frederiksberg Alle, på denne dato kunne fejre sin 90 års fødselsdag. Siden 1996 med Tina Jacobsen Wilstrup som ejer. Den 153 sider omfattende bog er spækket med lige dele historiske facts og beretninger fra trofaste kunder igennem årtier til en lang række opskrifter på nogle af de bedste hjemmelavede chokolader. I øvrigt ofte efter de førnævnte

kunders egne opskrifter, som altså endte med at gå over i historien, fordi de stadig fremstilles og sælges hos Frederiksberg Chokolade. Igennem alle de 90 år har kundekredsen i Frederiksberg Chokolade været en blanding af europæiske kongehuse, kendte personer, helt almindelige borgere og noget så eksotisk som en japansk kejserinde. Men fælles for denne brogede skare er, at de, når talen falder på lækker, hjemmelavet chokolade, samstemmende siger: ”Problemet med at modstå en fristelse er, at den måske aldrig viser sig igen…”

Vind bog om de kendtes foretrukne chokolade Tina Jacobsen Wilstrup har siden 1996 ejet og drevet Frederiksberg Chokolade. Hun er passioneret omkring produktionen og de mere end 60 varianter af chokolade bliver fremstillet i butikken, hvilket man dagligt kan se. I forbindelse med butikkens 90 års jubilæum har Tina Jacobsen Wilstrup skrevet en himmerigsmundfuld af en bog, der dels omhandler butikkens historie lige fra den blev grundlagt i 1923 og til i dag og dels er fyldt med vidunderlige opskrifter. RASK Magasinet har fået stillet 10 eksemplarer af bogen ”Kærlighed & Respekt” til rådighed for en læserkonkurrence. Svar på spørgsmålene og udfyld kuponen herunder og send den til: RASK Magasinet, Frydendalsvej 3, 2., 1809 Frederiksberg, mærk. ”Chokolade”. Tina Jacobsen WilsTrup

Hvad er den væsentligste ingrediens i chokolade?

■ Sukker

■ Kakao

Kærlighed & reSPeKt

■ Kakaosmør

Navn Adresse Frederiksberg Chokolade

Postnummer og by E-mail

Anno 1923

Telefonnr

Forside af Tina Jacobsen Wilstrups bog Kærlighed & Respekt.

Nyt om helse • Af Charlotte Søllner Hernø · csh@raskmagasinet.dk

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Hvad er naturlægemidler Det kan være svært at vide, hvad naturlægemidler egentlig er. Men Lægemiddelstyrelsen, som er underlagt Sundhedsstyrelsen, definerer naturlægemidler som midler, der indeholder naturligt forekommende stoffer i koncentrationer, der ikke er væsentligt større end dem, hvori de forekommer i naturen. Naturlægemidler er således typisk fremstillet ud fra planteekstrakter eller pulveriserede plantedele. Alle naturlægemidler er godkendt af Lægemiddelstyrelsen. Ved godkendelsen får hvert naturlægemiddel et nummer (MT nummer), der skal stå på etiketten. Naturlægemidler er derudover på etiketten forsynet med angivelsen ”naturlægemiddel” så forbrugeren kan se hvilken type produkt, der er tale om. I indlægssedlen i pakningen kan man læse nærmere om brugen af naturlægemidlet. De danske myndigheder, dvs. Lægemiddelstyrelsen, stiller krav til fremstillingen, til kvaliteten, til sikkerheden og til virkningen af produktet. Virksomheder, der fremstiller naturlægemidler skal derfor have en såkaldt §39-tilladelse. Myndighederne fører også løbende tilsyn med virksomhederne. Hvis man er i tvivl om et præparat, har man derudover mulighed for at tjekke det under produktresume på Lægemiddelstyrelsens hjemmeside. Kilde: www.laegemiddelstyrelsen.dk

Hvilke sygdomme kan behandles med naturlægemidler? Naturlægemidler kan købes i fri handel. Det vil sige, de ikke behøver at blive solgt på et apotek. Da lægen og apoteket ikke behøver at være involveret i behandlingen, godkendes naturlægemidler kun til behandling af såkaldt ”lettere sygdomme”. Nogle naturlægemidler er forsynet med forbehold eller præciseringer, som fx ”hvor læge har udelukket anden årsag til sygdommen” eller ”i kortere perioder uden øvrige symptomer”. Der er i dag registreret naturlægemidler til mere end 40 symptomer eller sygdomme, heriblandt: acne, afføringsmidler mod forstoppelse og træg mave, appetitløshed, diarré, forbrændinger, solskoldninger, frostskader og mindre sår, fordøjelsesbesvær, forkølelse, smerter i benene udløst af gang, halsbrand og sure opstød, hjertestimulerende, hoste og katar, hukommelsesbesvær, koncentrationsbesvær og træthed hos ældre mennesker, hævelse og uro i benene, klimakterielle gener, kolesterolnedsættende, nedtrykthed, modløshed og tristhed, prostata, svimmelhed og øresusen hos ældre mennesker, søvnbesvær, uro, urinvejsinfektioner, vanddrivende og ved væskeophobning. Hvilke naturlægemidler, der hjælper på ovenfor nævnte symptomer, kan man få mere viden om på apoteket. Naturlægemidler er i øvrigt altid forsynet med mærket ”naturlægemiddel”, information om hvad midlet er for (indikationer), hvilken dosering, der skal anvendes og at midlet ikke bør anvendes til børn under 2 år uden lægens anvisning samt en indlægsseddel. Kilde: www.apoteket.dk

Gode råd ved brug af naturmedicin og kosttilskud Det er vigtigt at få stillet en diagnose, før man begynder at indtage naturlægemidler, da man bør kunne udelukke, at symptomer skyldes sygdom, der kræver egentlig lægelig behandling. Gå derfor til lægen og få stillet en diagnose, så det bliver klart, hvad der skal behandles. Man bør samtidigt altid fortælle sin læge, hvis man bruger eller overvejer at bruge naturmedicin. Der kan nemlig opstå problemer, hvis man blander naturmedicin og kosttilskud med

lægeordineret medicin, nemlig såkaldt interaktion. Vælger man at søge rådgivning hos en alternativ behandler, der bruger naturmedicin eller kosttilskud som en del af behandlingen, så er det en god idé at undersøge om vedkommende har en uddannelse inden for området. Det er også en god idé at være kritisk. Hvis man møder en alternativ behandler, der mener at kunne helbrede alt, bør man være på vagt, ligesom man bør undgå

en alternativ behandler, der ikke vil samarbejde med lægen. På Sundhedsstyrelsens hjemmeside www.medicinkombination.dk kan man tjekke, om der er naturlægemidler eller stærke vitaminer og mineraler, som man skal passe på med at bruge samtidig med andre lægemidler. Ved at taste navnet på den receptpligtige medicin og på naturlægemidlet, kan man se, om det er sikkert at kombinere de to produkter. Kilde: www.srab.dk

Din hverdag indeholder hormonkemi I vores hverdag støder vi på kemiske stoffer, der kan påvirke vores hormoner. Stofferne findes nemlig i kosmetik, fødevarer, tøj, elektronik og mange andre produkter. I begyndelsen af oktober afholdt Center for hormonforstyrrende stoffer årsmøde, for at fortælle om nogle af de projekter, de har gang i. I de seneste år er der kommet megen ny viden om bisphenol A og der er ikke længere tvivl om, at stoffet er hormonforstyrrende. ”Forskere og myndigheder diskuterer til stadighed, om bisphenol A er et problem, i de små mængder forbrugerne bliver udsat for. Foreløbig er der ikke et enkelt svar, så hvis man vil være forsigtig, kan man prøve at undgå det ved fx at undgå mad på dåse. Man kan også undgå drikkedunke af plasttypen polycarbonat og være opmærksom på ikke at holde kasseboner for længe i hånden eller tage dem op til munden,” siger Mia Kjærstad, akademisk medarbejder i Informationscenter for Miljø & Sundhed. ”Vil man være på forkant og ikke vente på lovgivningen, er der ting, man selv kan gøre som forbruger. For blot at nævne nogle af de gode råd, kan man nedsætte sin udsættelse for problematiske stoffer i hverdagen ved at vælge svanemærkede produkter, når det er muligt. Sørg samtidigt for et godt indeklima ved at rengøre og lufte godt ud. Og vask tekstiler og legetøj før det bruges første gang,” siger Mia Kjærstad. Kilde: www.cend.dk

EU-forbud mod fem problematiske parabener EU har netop vedtaget et forbud mod fem problematiske parabener i alle typer kosmetik og plejeprodukter i hele EU. Kosmetikindustrien har i årevis undladt at levere data, der kan bevise, de fem parabener er sikre at bruge for forbrugerne. Det får nu konsekvenser. Cremer, shampoo, makeup og andre plejeprodukter bliver nu fri for fem potentielt hormonforstyrrende parabener. I dag har medlemsstaterne i EU’s kosmetikkomté vedtaget et totalforbud mod brugen af fem parabener i alle typer kosmetik. Det sker efter, at EU’s Videnskabelige Komite for Forbrugersikkerhed gentagne gange uden held har bedt industrien levere data, der kunne vise, om stofferne er sikre for forbrugerne, når de er i kosmetik. Når det drejer sig om kosmetik, er det industriens opgave at levere data, der viser, at produkterne er sikre. ”Hvis industrien ikke kan levere bevis for, at deres kemiske stoffer er sikre, bør tvivlen komme forbrugerne til gode. Husk, vi taler om produkter, vi dagligt smører direkte på huden. Nu får det en konsekvens, at industrien ikke har løftet deres ansvar med at dokumentere de fem parabeners sikkerhed. Og det er jeg glad for,” siger miljøminister Ida Auken ”Det er en rigtig god nyhed, at vi nu har fået forbudt hele fem problematiske parabener, så de ikke længere kan bruges i cremer, shampoo og andre plejeprodukter. Jeg er især glad for, at det nye forbud dækker alle former for plejeprodukter, så vi beskytter befolkningen bedre – men det er især godt for ikke mindst børn og gravide, siger miljøministeren. Forbuddet træder i kraft, når det er formelt vedtaget af Rådet og Europa-Parlamentet. Kilde: www.mim.dk

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Mange mænd vil have kød Det er en dansk tradition, at aftensmaden centrerer sig omkring valget af kød. Som regel når vi fortæller, hvad vi skal have til aftensmad, så nøjes vi med kun at nævne, hvilket kød vi kan forvente på tallerknen. Vi har allerede afkodet, hvad der følger med af tilbehør: ”Vi skal have frikadeller” – jamen, så ved vi allerede, at der højest sandsynlig følger kartofler, lidt dyppelse og kogte grønsager eller råkost til. Det passer også lige ind i mænds kram, fordi mænd spiser mere kød end kvinder. Undersøgelser af danskernes kostvaner viser, at 3 ud af 4 kvinder allerede spiser efter de nye anbefalinger i de officielle kostråd om spise maks. 500 gram tilberedt kød fra bl.a. svin, okse og lam om ugen. Omkring 50 % af mændene følger denne anbefaling, der svarer til ca. to til tre måltider om ugen. De officielle kostråd opfordrer til nye traditioner ved at lægge større vægt på, at fisk og grove grønsager bør have en større og velsmagende plads i de traditionelle danske kødgryder. Det kan være, at vi kan vende vores fokus til, hvad vi skal spise af grønsager, og betragte kødet som et tilbehør. Men man skal også huske, at i mange traditionelle retter kan fisk fint erstatte kødet – ind imellem. Lasagne, frikadeller og burger er gode eksempler på retter, der er smagfulde og lækre, når man erstatter kødet med fisk. Få eventuelt flere ideer til retter med fisk via www.2gangeomugen.dk. Kilde: www.altomkost.dk

Er det risikofrit at bruge naturlægemidler? Naturlægemidler skal ifølge litteraturen være uskadelige. Men loven kræver ikke, at der er udført dyreforsøg for at dokumentere naturlægemidlernes uskadelige virkning. Der er da også nogle naturlægemidler, hvor man har observeret bivirkninger. Det kan fx være, at huden er blevet følsom overfor lys, så man får hudkløe og rødme af huden. Der kendes også til bivirkninger i form af mavesmerter, vejrtrækningsbesvær, svimmelhed, for lavt blodtryk m.m. Der findes derudover nogle naturlægemidler, som kan give problemer, hvis man indtager dem sammen med andre almindelige lægemidler. Det kaldes interaktioner og betyder, at virkningen af det ene lægemiddel ophæver eller forstærker virkningen af det andet lægemiddel. Eksempler på naturlægemidler, der har mange interaktioner med almindelig medicin er naturlægemidler med prikbladet perikum, ginkgo biloba, ægte venustorn, hvidløg og fiskeolie. Man kan spørge lægen eller apoteket til råds, hvis man er i tvivl om interaktioner. Registrerede naturlægemidler er dog så velundersøgte, at risikoen for bivirkninger er yderst ringe. Der er imidlertid mange planteprodukter i handlen, hvortil der ikke stilles de samme strenge krav til fremstilling og kontrol af det færdige produkt, således som det er gældende for naturlægemidler. Disse produkter sælges som kosttilskud og kontrolleres ikke af lægemiddelmyndighederne. Kilde: www.apoteket.dk

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Arv og gaver forlænger livet Hjerteforeningen siger tak til alle, der gennem arv og gaver har gjort det muligt at støtte forskningen i hjertekarsygdomme og derved vist, at de tror på et længere og bedre liv for os alle. igennem de seneste 15 år har Hjerte foreningen støttet dansk forskning i hjertekarsygdomme med mere end 400 millioner kroner. det betyder, at mindst halvdelen af den danske hjerte forskning er økonomisk afhængig af støtte fra Hjerteforeningen. Hjerteforeningen er en privat organi

sation, der arbejder for indsamlede midler. derfor er vi taknemmelige for alle de bidrag, vi modtager gennem arv og gaver. uden disse bidrag er det ikke muligt at støtte forskning i hjertekarsygdomme. og derved redde liv også i fremtiden. du kan kontakte Hjerteforeningen og få tilsendt en gratis brochure, der fortæller mere om vores arbejde, eller bestille den på www.frahjertettak.dk.

H a u s e r P l a d s 1 0 . 1 1 2 7 K ø b e n H av n K Post@Hjerteforeningen.dK . tel 33 93 17 88

Hvis du vil vide mere om mulighederne for at støtte Hjerteforeningen gennem arv og gaver, kan du kontakte chefjurist ann Marie Panduro på telefon 33 67 00 56 eller advokatsekretær Helle Christensen på telefon 33 67 00 24

Hjerteforeningen 205x276.indd 1

22/11/12 14.39