Rask 10 2015 net

Danmarks eneste magasin til patienter, pårørende og personale

TEMA Sukker Brystkræft Diabetes Psoriasis

MAGASINET Nr. 10 2015 10. årgang

Mo bils Kan tråle r dig gøre syg

Ilse Jacobsen:

Viljen skaber styrken Sukker er skidt:

Jens Bjerre:

Salt er godt:

Melatonin:

Kan give højere dødelighed og medføre infertilitet

Mikroniseret salt hjælper mod lungesygdomme

Den væsentligste drivkraft er nysgerrigheden

Naturligt søvnhormon i kampen mod kræft

Biologiske lægemidler virker bedre Fordi biologiske lægemidler minder om naturligt forekommende stoffer, giver de ofte færre bivirkninger end syntetiske stoffer. Vigtigst er en let øget risiko for alvorlige infektioner samt reaktivering af latent tuberkulose og kronisk hepatitis B, hvorfor patienterne typisk screenes forud for eventuel behandling med biologiske lægemidler. Og skulle man få infektion, kan behandlingen indstilles for en periode, men genoptages bagefter.

Sammenlignet med de behandlingstilbud der i dag gives til patienter med fx gigtsygdomme, psoriasis og kronisk tarmbetændelse, har de biologiske lægemidler så mange fordele, at langt flere patienter burde få dem tilbudt.

Det er blot ikke tilfældet. For at komme i relevant behandling med biologiske lægemidler, skal man nemlig først igennem behandling med gængse lægemidler, også selv om man tåler disse meget dårligt, effekten er middelgod eller dårlig og man oplever mange bivirkninger.

De biologiske lægemidler tages nemlig først i brug, når anden behandling ikke har vist sig effektiv og efter indstilling af behandlende læge til sundhedsmyndighederne, hvor et panel skal godkende, at behandlingen tildeles den enkelte patient.

Forklaringen er, at biologiske lægemidler er ekstremt komplekse størrelser og derfor vanskelige at udvikle og producere, hvorfor de er dyrere at producere og dermed naturligvis også dyrere for sundhedsvæsenet.

Det overses i denne forbindelse, at patienterne med de invaliderende og smertefulde sygdomme, som de biologiske lægemidler er målrettet, ofte lider og typisk har gjort det i årevis. Disse ’bivirkninger’ regnes der blot ikke med. Og det er en fejl. Det kan godt være at smerter ikke kan sættes ind i et regneark, men det kan manglende livskvalitet, nedsat erhvervsevne og mange, mange sygemeldinger.

Det kan derfor kun være i samfundets interesse, at langt flere patienter tilbydes relevant, behandling med biologiske lægemidler, end tilfældet er i dag. Jo hurtige det sker, jo bedre.

Af Charlotte Søllner Hernø Chefredaktør csh@raskmagasinet.dk

VÆGTTAB OG SUND KOST

Bliv 20-25 kilo lettere – med en ballon i maven Øvrige specialer: • mave/tarm • knæ/skulder/hånd/fod • åreknuder • vægttab • urologi

Læs mere på: www.maveballonen.dk Langgade 57E • 4780 Stege • Tlf. 76104060 • www.privathospitaletmoen.dk

Foto: Jan Skaarup.

Man hører i disse år oftere og oftere om behandling med biologiske lægemidler, som patienter med udvalgte sygdomme kan blive sat i behandling med.

Biologiske lægemidler er i modsætning til traditionelle lægemidler, baseret på naturligt fremkommende stoffer fra mennesker, dyr eller planter. Langt de fleste biologiske lægemidler, som anvendes i dag, fremstilles således ved hjælp af gen-teknologi med brug af enten pattedyrs celler, gærceller eller bakterier til at producere lægemiddelmolekylet.

Traditionelle lægemidler består typisk af syntetiske stoffer produceret ved kemiske processer i et laboratorium.

Derudover er biologiske lægemidler en ny generation af lægemidler, der bekæmper sygdomme ved hjælp af stoffer, der findes naturligt i kroppen, fx hormoner og antistoffer.

Fordelen ved de biologiske lægemidler er blandt andet, at de i højere grad end traditionelle lægemidler kan målrettes specifikke sygdomsceller og derved har større effekt og færre bivirkninger. Det sidste er ofte temmelig afgørende for patienterne.

Forklaringen er, at de naturlige stoffer i de biologiske lægemidler har en specifik funktion i kroppen og derfor kan bekæmpe sygdomme målrettet og effektivt uden at påvirke resten af kroppen. Forskere har for eksempel udviklet et hormon, der kan hjælpe diabetespatienter til at tabe sig og til selv at begynde at producere insulin igen.

Der findes i dag en række biologiske lægemidler til behandling af sygdomme, hvor behandlingen ikke tidligere har været tilstrækkelig effektiv. For eksempel kan biologiske lægemidler hjælpe mange af de leddegigtpatienter, der ikke har haft gavn af almindelig gigtmedicin. Et andet biologisk lægemiddel har markant forbedret overlevelsen hos patienter, der lider af metastatisk tyktarmskræft. Derudover findes der nu biologiske lægemidler til behandling af bl.a. sukkersyge, sklerose, kræft, psoriasis, inflammatoriske tarmsygdomme, nyresvigt m.v.

Der er blandt forskere og lægevidenskaben ingen tvivl om, at biologiske lægemidler har et stort behandlingsmæssigt potentiale, og der er en forventning om, at biologiske lægemidler vil udgøre en stadigt stigende andel af fremtidens lægemidler. På nuværende tidspunkt udgør de biologiske lægemidler omkring en tredjedel af lægemidler i klinisk udvikling.

Indhold

2 Leder og klumme 3 Indhold og kolofon 4 Ilse Jacobsen: ”Det er viljen, der skaber styrken,” fortæller den driftige iværksætter, som i knap 20 år har kæmpet med mange gigtsmerter 8 Nyt om behandling 10 Nyt om helse 12 NYHED Kender du heller ikke dit kolesteroltal?

14 Sukker på godt og ondt – pas på med tilsat sukker 18 Sødemidler i stedet for sukker – er ikke nødvendigvis godt 20 Nyt fra sundhedssektoren 22 NYHED For få med blodkræft får genoptræning 24 NYHED Beskyt dig mod mobilstråler – de er nemlig langtfra ufarlige 26 Nyt fra forskningens verden

4

28 Psoriasis er mere end en hudsygdom 31 Naturlig hjælp til hudproblemer – udefra og indefra 32 NYHED Salt er godt – renser lungerne og styrker immunforsvaret 34 Nyt på disken 36 NYHED Diabetesmedicin reducerer også risiko for hjertedød 38 Fødevare til særlig medicinsk formål i klemme – men kun i Danmark 40 Globetrotter Jens Bjerre på 94 år: ”Den væsentligste drivkraft er nysgerrigheden”

12

22

40

44

44 Hvis kræft ikke spredte sig var det ikke så farligt – ny forskning 48 Charlotte Bircow hjælper andre med at vende tilbage til livet efter brystkræft eller anden alvorlig sygdom 51 Hold øje med dine bryster – og opdag brystkræft i tide 52 Naturligt søvnhormon i kampen mod kræft 56 Nyt på disken – mest til kvinder 58 Klummen: Skal vi være Des?

Redaktionsudvalg

Kontakt RASK Magasinet Frydendalsvej 3 1809 Frederiksberg C www.raskmagasinet.dk Tlf.: 33 26 95 20 Fax: 33 22 95 20 rask@raskmagasinet.dk Ansvarshavende udgiver: Carsten Elgstrøm Dir. tlf. 28 87 07 70 ce@raskmagasinet.dk Chefredaktør: Charlotte Søllner Hernø Dir. tlf. 28 87 07 71 csh@raskmagasinet.dk

Redaktion: Nanna Bisbjerg nb@raskmagasinet.dk Dir. tlf. 28 87 07 75 Ole Toft redaktion@raskmagasinet.dk Dir. tlf. 28 87 07 71

Layout: Artegrafix www.artegrafix.dk

ISSN Danmark: 1902-5092

Tryk: PE Offset, Varde

Tilmeldt Fagpressens Medie Kontrol:

Skribenter i denne udgave: Charlotte Søllner Hernø Nanna Bisbjerg Ole Toft

Charlotte Søllner Hernø Chefredaktør

Gregers Hermann Overlæge dr. med.

Flemming Hatting Hansen Sekretariatsleder i Patient Foreningernes Samvirke

Carsten Elgstrøm Ansvarshavende udgiver

Forsidefoto: Carsten Seidel

Køb 10 numre TIL KUN 290,-

Medlem af:

Abonnement: Jette Sehstedt, dir. tlf. 28 87 07 77 - js@raskmedia.com - eller bestil via www.raskmagasinet.dk

Karsten Skawbo-Jensen Medlem af Regionsrådet, Region Hovedstaden

Foto: Carsten Seidel.

4

Viljen skaber Ilse Jacobsen er en sjældent talentfuld og driftig iværksætter, som lancerede sine ikoniske gummistøvler for mere end 15 år siden. Siden er det gået stærkt. Meget stærkt.

Ilse Jacobsens vidtforgrenede firma har i dag omkring 200 ansatte, herunder også det meste af familien, som hun er meget tæt forbundet med. Ligesom hun er med Hornbæk, hvor hun kommer fra og har boet hele sit liv. Ilse Jacobsens har en kreativitet og et drive, som er ud over det almindelige, men hun har også en vilje til at ville. For havde hun ikke været så determineret, ville hun næppe have været i stand til at ignorere de smerter, hun i knap 20 år har kæmpet med og som først i 2007 er blevet endeligt diagnosticeret som leddegigt.

• Af Charlotte Søllner Hernø · csh@raskmagasinet.dk

I

lse Jacobsen er de seneste måneder tonet frem på skærmen som en af’løverne’ i investorpanelet i DR1’s programserie ’Løvens Hule’, hvor de fem ’løver’ hver har medbragt millioner af kroner af deres egne penge, som de har kunnet vælge at investere i nye iværksættes forretningsidéer – eller de har kunnet lade være.

Ikke at Ilse Jacobsen selv mangler idéer eller nye projekter at kaste sig over. Tværtimod. Det går mere en strygende i virksomheden Ilse Jacobsen Hornbæk, som hele tiden udvider både sortiment og aktivitetsområde, der fx nu også indbefatter et i danske sammenhænge ualmindeligt kurbad, der bl.a. har et udendørs varmtvandsbassin, som ellers er mest almindeligt i de lande i Europa, hvor naturligt varmt kildevand pibler op fra undergrunden.

Tiden er nok det største problem. Ilse Jacobsen har en temmelig tætpakket kalender, men large og imødekommende, som hun er, finder hun plads til interviewaftalen – søndag morgen kl. 9.

Alligevel er hun ikke specielt stresset. Snarere virker ’løvinden’ som et menneske i dyb balance. ”Det føler jeg i hvert fald, at jeg er. Helt sikkert,” siger Ilse

5 Omsætningen af gummistøvler og regntøj andrager ca. halvdelen af omsætningen world wide i virksomheden Ilse Jacobsen Hornbæk. Gummistøvlerne bliver produceret i Europa ved en såkaldt slow production – det tager lang tid at lave dem i hånden. Støvlerne er lavet af 27 stykker naturgummi, som bliver vulkaniseret sammen. Gummistøvlerne bliver i dag distribueret og solgt i 26 lande. Farverne til næste kollektion er i øvrigt netop besluttet, siger Ilse Jacobsen.

lov til at få biomedicin (biologisk medicin, red.), og det fik jeg så tilkendt for fem måneder siden,” fortæller Ilse Jacobsen.

Giver sig selv injektioner, så hun er fri for at køre på hospitalet ”Jeg vil ikke sige, at der er noget, man skal gøre sig fortjent til, for det vil absolut være et forkert ordvalg, men man skal først have været igennem de muligheder, der er, før man kan få den biologiske medicin Orencia,” forklarer Ilse Jacobsen og fortæller, at hun bliver behandlet på Gentofte Hospital hos en professor, der forelagde hendes journal for det panel, der tager stilling til, om en patient kan få tilkendt biologisk medicin, hvilket heldigvis lykkedes. ”Jeg får medicinen i form af injektioner hver fredag. Jeg gør det selv, for så er jeg fri for at køre ind på hospitalet. Jeg har også lidt på sidebenene – det er sløje tider – så jeg kan slet ikke mærke det, når jeg skyder kanylen ind.

Når jeg når torsdagene, kan jeg sørme også mærke, at min krop har behov for medicinen. Den har nemlig en rigtig, rigtig positiv virkning. Jeg har virkelig kunnet mærke en kæmpe fremgang og har slet ikke så mange smerter på samme måde, som jeg før har haft. Og hvis jeg lægger den eller ikke tager den, så går det galt med det samme.”

styrken Jacobsen, der forklarer, at hun har været oppe for at arbejde siden kl. 7 og i øvrigt ser frem til efter interviewet at hoppe i det varme vand i kurbadet, som er en ren lise for gigtplagede lemmer.

Efter manges års uvished blev gigtsygdom endelig diagnosticeret Det var i mange år uklart, hvilken smertefuld gigtsygdom Ilse Jacobsen i 1998 blev ramt af, men nu er der ingen tvivl mere. ”Jeg har gået i mange år uden at vide, hvad jeg fejlede, fordi der har ikke været helt enighed om, hvad det kunne være. Det er først i 2007 at, jeg fik en diagnose på, at det er leddegigt.”

Er det en lettelse at få den afklaring? ”Ja, det er det jo sådan set. Jeg vil ikke sige, at jeg er glad for, at det er leddegigt, men det er jo ikke cancer, selv om man nærmest bliver behandlet på samme måde. Jeg har efterfølgende været på kemo, Methotrexat, men det kunne jeg altså ikke tåle.

Det gjorde mig stiv i nakken og jeg mistede koncentrationen, fx midt i en samtale, som den jeg nu har med dig. Og det ligner mig slet ikke at stoppe op midt i en sætning for at skulle tænke over, hvad det nu lige er, jeg er i gang med, fordi jeg ikke kan huske det. Så det blev taget fra mig igen. Jeg søgte så længe om at få

Støtter aktivt ny forskning, fordi der ikke er nok fokus på gigt Ilse Jacobsen har i år designet tørklæder i flere farver til støtte for forskning i leddegigt. Prisen for tørklædet er 350 kr., hvoraf 200 kr. går til en ny forskningsindsats, der er blevet mulig takket være den nye Dansk Reuma Biobank. Målrettet, skræddersyet personlig gigtmedicin forventes i fremtiden at kunne sikre den enkelte patient en bedre behandling. ”Der er ikke nok fokus på gigt,” udtalte Ilse Jacobsen ved lanceringen tidligere i år. ”Folk tror, at gigt er noget, hvor man går og skranter. Men det er en utrolig smertefuld sygdom, og der er stadig behov for bedre og mere individuelt tilpassede lægemidler. Jeg, som selv har leddegigt, ved, hvor smertefuld og invaliderende sygdommen er. Derfor ønsker jeg at være med til at skabe mere viden og støtter forskning i gigt.”

Støttetørklæderne forhandles i Ilse Jacobsens egne butikker og webshop samt via Gigtforeningen. ”Dem laver jeg fortsat noget med og bortset fra, at det er nogle utroligt søde mennesker at arbejde sammen med, så giver det rigtig god mening for mig. Jeg synes også, jeg har noget at bidrage med efter næsten 20 år med sygdommen, som fx hvordan lægerne måske skulle kigge på en,” siger Ilse Jacobsen og tilkendegiver, at mange læger ikke har nok viden om gigt, hvilket i hvert fald var tydeligt for år tilbage, hvor de ikke kunne vurdere om en patient som Ilse havde leddegigt, slidgigt eller hvad pokker det kunne være for en gigtsygdom. Patienterne blev sendt godt rundt i systemet. Ønsker også bedre information til de praktiserende læger om gigtmidler ”Jeg har også opfordret producenterne af gigtmidler til at være bedre til at undervise eller i hvert fald informere de praktiserende læger, der sidder rundt omkring i landet, for det er jo dem, der først møder patienterne. Ellers går det som med mig, der bare

6 blev sendt rundt i systemet hele tiden og hvor der alligevel ikke rigtigt skete noget. Det har ikke været særlig sjovt. Jeg har virkelig lidt i 20 år. Så for mig er det en kæmpe, kæmpe hjælp, at jeg har fået et produkt, som jeg virkeligt kan mærke hjælper. Men man kan ikke få i bøtte og spand, siger min læge, der er selvfølgelig bivirkninger ved alt. Og det er der jo også ved det her.

Men jeg har valgt kun at tænke på fordelene. Jeg tror, det er rigtig vigtigt med sådan nogle sygdomme som min, at man har de positive briller på, selv om det gør ondt. Jeg ved, hvor smertefuldt, det er, men hvis jeg bare havde sat mig i en sofa og ikke havde hevet mig selv op og sagt, at jeg skal på arbejde og udføre mine ting hver dag, selv om det gør ondt, så var jeg faldet sammen. Det er der ikke noget at gøre ved,” siger Ilse Jacobsen, der om nogen har bevist, at der er handling bag ordene.

Har det motto, at det er viljen, der skaber styrken Hvad er din væsentligste drivkraft? ”Den væsentligste drivkraft, jeg har, er at jeg har det motto, at det er viljen, der skaber styrken. Det har det været hos mig i hvert fald. Altså, det er viljen til at ville og styrken til at kunne, kan man sige. Det er, hvad jeg altid har brugt gennem mit liv. Hvis ikke jeg havde viljen til at gennemføre alt det, jeg gør, også selv om det gør ondt nogle gange, når jeg står og arbejder, så havde jeg ikke haft styrken.

Når jeg er i gang med at udvikle en ny regnfrakke, gummistøvler, en solcreme eller whatever, så begynder min hjerne at arbejde med nogle andre ting, velvidende at jeg har det rigtig, rigtig dårligt, men nogle gange kan jeg faktisk flytte mit fokuspunkt over på noget andet. Jeg ved ikke, hvordan jeg skal forklare det, men hvis ikke jeg havde kunnet gøre det, så var jeg klappet sammen som en grøntsag. Det er et 100 %,” fastslår Ilse Jacobsen.

Planlægger stort event til næste sommer til gavn for gigtramte Er det derfor nogle mennesker bliver piftede? ”Ja, og det er noget skidt. Det er derfor, jeg nu laver et større samarbejde med Gigtforeningen. Vi har noget kæmpe på vej, som ikke er signet af endnu, men jeg kan sige, at vi i

Ilse Jacobsen er uddannet fra Danmarks Forvaltningshøjskole og arbejdede i 80’erne i Arbejdsskadestyrelsen. Hun blev agent for italienske og danske modesko i 1989, åbnede sin første butik i Hornbæk i 1993 og lancerede sine gummistøvler i 2000. Herefter blev kollektionen udvidet til også at omfatte regntøj, og senere også tøj og accessories. I 2009 åbnede hun sin første Blomsterbutik sammen med sin datter og florist Lars Jon og 2013 åbnede hun sit luksusspa ’Kurbadet by Ilse Jacobsen’ og lancerede sin egen spa- og skønhedsserie ’Ilse by Ilse Jacobsen’. Privat er Ilse Jacobsen gift med Jesper Bo Jacobsen, der er direktør i virksomheden.

Foto: Carsten Seidel.

Leddegigt Leddegigt eller reumatoid artritis, RA, er en kronisk ledsygdom karakteriseret ved ledbetændelser, som fører til ødelæggelse af led. Sygdommen kan også give forandringer uden for leddene.

RA starter hyppigst mellem 45 og 60 år, selv om også børn kan få leddegigt, og mellem 0,5 til 1 % af befolkningen har sygdommen. Kvinder rammes 3 gange så ofte som mænd. Ved RA reagerer immunforsvaret på et ukendt stimulus og starter en inflammation i de hinder, som beklæder indersiden af leddene.

Der dannes efterhånden et betændelsesvæv, som nedbryder brusk og knogler, og det kan give invaliderende skader på skelettet. Hvad der sætter mekanismerne i gang er ukendt.

Kilde: www.sundhed.dk

hvert fald er i gang med, at vi skal holde et stort event i Hornbæk til næste sommer. Der er rigtigt mange, der har gigtsygdomme, så jeg vil gerne lave et kæmpe event enten på stranden eller i Kurbadet, hvor vi sætter telte op og der bliver holdt foredrag om kost og alt muligt forskelligt, så folk både får en oplevelse og en masse viden, som jeg selv gerne ville have haft for år tilbage.

Men nu ved jeg, hvilke spændende mennesker jeg skal hive fat i, og som kan give den viden, som folk med gigtsygdomme forhåbentligt kan bruge.

Jeg har kastet idéen op for dem i Gigtforeningen, og vi har haft møde om det her i efteråret, uden at der dog er fastsat en dato. Jeg synes, det kunne være interessant at give folk en anden oplevelse i Hornbæk, hvor der er sol og sommer, og skabe gode energier.”

Det tænder mig, at folk er passionerede, seriøse og realistiske Det synes som om, du hele tiden favner mere og mere. Du kerer dig fx også om andre potentielle iværksættere, hvilket man har kunnet se i DR-programserien ’Løvens Hule’? ”Jeg er meget passioneret og brænder for det, jeg laver. Men det er essentielt for mig, at jeg kan mærke, at de iværksætterne, du ser i ’løverne’ og som jeg investerer i, også er seriøse, realistiske og passionerede omkring det, de laver. Det er det, der tænder mig. Som fx Emma Jorn eller is-pigerne, som er sådan nogle piger, du ved, som jeg kan se er stærke, brænder for tingene og ikke er bange for at rulle ærmerne op og give den en ordentlig en på hatten, men som mangler støtte til at komme videre. Jeg kunne se, at jeg kunne hjælpe Emma, fordi jeg har så meget viden om det, hun sad med. Jeg havde fulgt hende et helt år forinden – uden hun vidste noget om det – og jeg vidste heller ikke, at hun kom ned af trappen (i programmet, red.). For vi ved overhovedet ikke, hvem der kommer ned, mens dem, der kommer ned ad trappen godt ved, hvem vi er. Jeg var mest nervøs, da vi sad derinde, og tænkte bare: ’Bare Stadil ikke napper hende fra mig’,” fortæller Ilse Jacobsen med en perlende latter. ”Men hun gik efter mig, og det var mit held. Vi er nu i fuld gang. Hun har fået sit eget bord heroppe, det kører bare på fuld skrue, alt er signet og hendes nye kollektion er sat i gang.

Det er en kollektion af lidt yngre regntøj, selv om jeg også selv er begyndt på en lidt yngre linje, et nyt koncept, der hedder ’True Rain’, som er til markant yngre

Foto: Carsten Seidel.

7

Ilse sammen med sin højtelskede hun Konrad, som er en blanding af en broholmer, en labrador og en schæfer. Han er næsten 3 år gammel og Ilse går tur med ham hver dag på Hornbæk strand. Han er ofte med på kontoret - til stor glæde for både ham og medarbejderne på hovedkontoret.

og har et mere urbant udtryk. Det komplimenterer samarbejdet med Emma jo rigtig godt.”

Det er oplagt for mig at lave en ny solcremeserie Kommer der en runde mere af ’Løvens Hule’? ”Det håber vi på, for seertallene har jo været fantastiske, og jeg var så stolt over, at vi også slog Champions League (fodbold, red.) ved en lejlighed. Jeg tror, der er en positiv stemning for det. Og ud fra hvad jeg kan forstå, så føler folk, at det giver en god portion mening, at det er de samme ’løver’, der kommer – ligesom med dommerne i ’X Factor’. Det er jo også nyt på for os, skal man tænke på. Vi har ikke prøvet sådan noget her før og bliver mere klare i spyttet hen ad vejen. Nu ved vi, hvad det går ud på.

Og det, der også er sjovt, er, at man får mulighed for at købe sig ind i så forskellige virksomheder, lige fra børnebog til is og regntøj, som jo ligger lige for i mit tilfælde. Det har været super,

Biologiske lægemidler Biologiske lægemidler er meget komplicerede præparater, som virker ved at hæmme de betændelsesprocesser, der opstår i leddene ved gigtsygdom. Biologisk medicin bruges til behandling af inflammatoriske gigtsygdomme som leddegigt, psoriasisgigt og morbus Bechterew. De biologiske lægemidler, der gives som injektioner under huden, kan tages i anvendelse, når anden behandling ikke har været effektiv eller har haft uacceptable bivirkninger.

Kilde: Gigtforeningen

super spændende at få præsenteret sådan nogle forskellige cases, som man har fået mulighed for at gå ind i. Selv om jeg synes, jeg har nok at lave i forvejen,” kommer det lakonisk. ”Lige nu er jeg blevet færdig med en nyhed, der lanceres til foråret. Jeg har lavet en hel solcremeserie, som jeg har arbejdet på i to år. Det er oplagt for mig at lave solcreme, da det passer perfekt ind i mit livsstilskoncept og det faktum, at jeg bor i Hornbæk. Jeg har valgt nogle ingredienser, som andre ikke har i deres produkter og resultatet er blevet rigtig godt. Jeg har virkelig lagt mange kræfter i det her og jeg synes, vi har fået et fantastisk resultat. Det er ret spændende,” lyder det fra den glade ’løve’.

Kender til udendørs varmtvandsbassiner fra sin mors fødeland Dvs. et produkt du selv har behov for, ligesom Kurbadet efter Esbønderup lukkede? ”Ja, det er fantastisk, at jeg kan gå ud i mit varmebad udenfor nu her bagefter og som er 34 grader varmt. Det er skønt. Når man har leddegigt, som jeg har, er det superlækkert at komme ned i varme bassiner, for man får varmet muskler og led op, og selv om leddegigt er en inflammation, der farer rundt i kroppen, så har kroppen det bare godt i dampbad eller varmtvandsbassin,” forklarer Ilse Jacobsen og tilføjer supplerende: ”Min mor er østriger – hun var wienerbarn – så jeg er vokset op med kendskab til udendørs varmtvandsbassiner. Jeg – og vi – er i mange år kommet et bestemt sted i Østrig, hvor man kan svømme, når det sner. Jeg var også afsted med hele generationen, mormor, mor, søster og mig – kun pigerne, du ved – hvor vi svømmede rundt med badehætter på i snevejr. Jeg tænkte faktisk, at ej, det her bygger jeg selv. Og så fik jeg muligheden for det,” lyder det med henrykkelse i stemmen. ”Det har været fantastisk. Det er dejligt.”

8

Nyt om behandling

Foto: PR-foto, Sahva.

Optimer brugen af din benprotese og kom smerterne til livs Når du er benprotesebruger, tillægger du dig ofte nogle uvaner.

Det kan resultere i smerter i resten af kroppen, fordi du kompenserer for det ben, du mangler. Derfor er det vigtigt hele tiden at være opmærksom på din kropsholdning, når du går.

Peter Holsøe på 45 år har fået lavet en gratis ganganalyse hos Sahva. Han har været benamputeret siden 1987 efter en trafikulykke og har siden tillagt sig nogle uvaner, når han går. ”Da jeg kom ind til ganganalysen bevægede jeg stort set ikke min højre arm, når jeg gik. Jeg har nu fået nogle redskaber, som jeg kan tage med mig hjem og arbejde videre på, således at min gang bliver bedre,” siger Peter Holsøe.

Målet med ganganalyserne er at give benprotesebrugere et liv i bevægelse uden at påføre resten af kroppen unødig smerte. I efteråret har du mulighed for at få vejledning af en erfaren fysioterapeut og bandagist i brugen af din benprotese.

Sahva er Skandinaviens førende virksomhed inden for udvikling, design og produktion af hjælpemidler til handicappede og andre med behov for hjælpemidler til et aktivt liv.

Kilde: www.sahva.dk

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Styrket forebyggelse i almen praksis og på hospitalerne Et øget fokus på forebyggelse i behandlingsforløbet, i form af dialog med patienterne om livsstil og helbred, kan være en støtte til at opnå et bedre behandlingsresultat, nedsætte risikoen for komplikationer i forbindelse med operation og til at forebygge udvikling af sygdom.

Sundhedsstyrelsen har derfor udviklet en guide og flere materialer og film til at inspirere og understøtte arbejdet med forebyggelse i almen praksis og på hospitalerne.

Patienterne er motiverede for denne dialog med sundhedspersonalet, og man er allerede godt i gang både i almen praksis og på sygehusene. Sygehusene har indført Den Danske Kvalitetsmodel for Forebyggelse og Sundhedsfremme, i almen praksis inddrages forebyggelse ofte i behandlingsforløbet, og kommunerne opbygger forebyggelsestilbud. Patienterne efterspørger dog mere dialog.

Den landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser fra 2013 viser dog, at 39 % af patienterne er meget utilfredse med, at de i forbindelse med deres sygehusophold ikke i tilstrækkelig grad får information om deres livsstils betydning for helbredet.

Kilde: www.sundhedsstyrelsen.dk

Psykologbehandling med offentligt tilskud er fordoblet på ti år Godt 84.000 danskere gik i 2013 til psykolog med tilskud fra sygesikringen.

Det er knap 50.000 flere end ti år tidligere. Det viser en kortlægning og analyse af tilskudsordningen for psykologbehandling, som Implement Consulting Group og KORA har udført for Sundhedsstyrelsen.

Siden ordningen i 1995 blev gjort permanent efter tre år som forsøgsordning, er den løbende blevet udvidet til at omfatte flere målgrupper. Den største stigning i brugen af tilskudsordningen skete fra 2007 til 2009, hvor de praktiserende læger i 2008 fik mulighed for at henvise patienter med let til moderat depression til psykologordningen.

Ser man tilsvarende på, hvilke grupper af patienter der er vokset mest de seneste ti år, gælder det især patienter, der er henvist til psykologhjælp på grund af angst, depression og incest/ seksuelle overgreb.

I 2013 var cirka 55 procent af dem, som modtog tilskudsberettigede psykologydelser, i behandling for depression eller angst.

Samlet set var næsten tre ud af fire patienter i 2013 kvinder, og der var flest patienter blandt de 25-34-årige.

Kilde: www.kora.dk

Ny national klinisk retningslinje om behandling af astma hos børn Astma er den hyppigst forekommende kroniske sygdom hos børn, og astmatiske symptomer er en hyppig årsag til indlæggelser på børneafdelingerne. Det anslås, at 20 % af børn i førskolealderen, og 10 % af børn i skolealderen har astmatiske symptomer eller astma. Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin, RADS, har netop udarbejdet anbefalinger for farmakologisk behandling af astma hos børn.

Sundhedsstyrelsens kliniske retningslinje har belyst non-farmakologiske tiltag, der understøtter den farmakologiske behandling af astma hos børn og unge og kan således ses som et supplement til anbefalingerne i RADS rapporten.

Det anbefales i retningslinjen, at barnet eller den unge med astma får tilbud om struktureret patientuddannelse, møder til regelmæssige kliniske kontroller, samt får udleveret en plan for astmabehandlingen. Denne skal blandt andet indeholde anvisninger om dosering af medicin, tidspunkter og dato for næste kontrol samt dato for opdatering af planen.

Kilde: www.sundhedsstyrelsen.dk

Foto: Scandinavian Stock Photo.

• Af Charlotte Søllner Hernø · csh@raskmagasinet.dk

Vidste du, at 200.000 lider af hovedpine hver dag?

Måske lider du selv af hovedpine?

Faktisk lider 500.000 danskere af hovedpinesmerter mindst én gang om ugen. Det gør hovedpine til en af vores mest almindelige folkesygdomme, og den er skyld i utallige sygedage.

Der findes mange forskellige hovedpinesygdomme, f.eks.

• Migræne • Spændingshovedpine • Horton Hovedpine • Og mange flere Det er vigtigt, at man får stillet den rette diagnose.

Som patientforening rådgiver vi om, hvordan det kan lykkes – det er nemlig ikke helt ligetil.

Har du svært ved at passe dit job eller din uddannelse? Eller er din hverdag bare helt håbløs grundet hovedpinesmerter?

Vi hjælper med rådgiVning Uanset hvilken hovedpine du har, er vi klar til at hjælpe dig.

Ring for information på vores hovedpinenummer 23 24 26 43.

Tirsdag kl. 9-12, onsdag kl. 12-14 og torsdag kl. 19-20.

Støt hoVedpinen!

Læs mere og bliv medlem på www.hortonforeningen.dk Eller giv et bidrag til hovedpineramte via MobilePay på tlf. 23 24 26 43.

Christian på 41 år lider af svære hovedpinesmerter og har fået rådgivning hos horton hovedpineforening.

Det har ikke fjernet mine smerter, men rådgivningen har gjort mit liv mere overskueligt, og jeg har fået troen på livet tilbage.

Husk at skrive navn og adresse, hvis du melder dig ind eller støtter os via MobilePay.

DanMaRkS PaTiEnTFOREning FOR HOvEDPinERaMTE

Blekinge Boulevard 2 2630 Taastrup Tlf. 23 24 26 43 hortonforeningen.dk

10

Danskerne ved for lidt om fedt og fedtstoffer Et af de reviderede officielle kostråd lyder ’Spis mindre mættet fedt’. Men mange danskere ved ikke, hvad mættet fedt er og hvor det findes. En ny undersøgelse lavet af Unilever viser således, at 60 % af de adspurgte tager fejl af, hvilke fødevarer der indeholder umættet og mættet fedt.

Vi får ca. 15 % af den daglige energi fra mættet fedt. Det svarer til omkring 35 g rent mættet fedt eller den mængde mættet fedt, der er i ca. 70 g rent smør. Ved et indtag af mere mættet fedt end anbefalet, dvs. mere end 10 % af energiindtaget, stiger risikoen for at udvikle bl.a. hjerte-kar-sygdomme.

Mættet fedt findes især i animalske produkter, dvs. kød og mælkeprodukter. Det mættede fedt er hårdt i køleskabet og det umættede fedt er blødt eller flydende. Kokosolie indeholder imidlertid mere mættet fedt end almindeligt smør, hvorimod palmeolie indeholder omkring samme mængde mættede fedt som smør. Andre vegetabilske olier indeholder langt mindre mættet fedt end palme- og kokosolie.

Som tommelfingerregel er oliven- og rapsolie de sundeste fedtstoffer, man kan bruge. Dette skyldes at fedtsyresammensætningen i disse olier er god.

Kilde: www.altomkost.dk

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Selv lave koncentrationer af kemikalier kan være skadelige Ny dansk forskning om kemikaliers kombinationseffekter viser, at selv lave koncentrationer af kemikalier, der anses som sikre, kan være skadelige, når man udsættes for flere kemikalier samtidig. ”Det er meget afgørende, at vi nu har fået den videnskabelige evidens, som påviser vigtigheden af, at kemikalielovgivningen bliver strammet. Med de nye resultater står det lysende klart, at den hidtidige tilgang til en risikovurdering er forældet,” siger Lone Mikkelsen, seniorrådgiver i kemikalier i Det Økologiske Råd, og fortsætter: ”Det er ubegribeligt, at kemikalier stadig kun testes enkeltvis, når virkeligheden er, at vi udsættes for et væld af kemikalier hver eneste dag.”

Også de såkaldte lavdosiseffekter er blevet påvist muligt skadelige. Det danske forskerteam har testet 27 forskellige kemikalier i koncentrationer tilsvarende dem, som mennesker udsættes for i deres dagligdag. For de enkelte kemikalier er der tale om lovlige koncentrationer, men alligevel så forskerne skadelige effekter på forsøgsdyr, når de blev udsat for en kombination af disse kemikalier i lave doser.

Kilde: www.ecocouncil.dk

Dansk kemisejr ved EU-domstolen sikrer oplysning til borgerne EU-domstolen har i september afgjort en sag, der giver adgang til flere oplysninger om farlige stoffer i forbrugsvarer – i forhold til hvad EU-kommissionen mente der skulle være adgang til. Det er en vigtig sejr.

Oplysning om indhold af farlige stoffer er første skridt til, at man kan handle. Hvis viden om indhold af farlige stoffer holdes skjult, berøves man nemlig muligheden for at handle. ”Dommen er en vigtig sejr for de mest progressive lande i EU, som ønsker at beskytte forbrugerne mod farlige kemiske stoffer,” udtaler Christian Ege, sekretariatsleder i Det Økologiske Råd.

Dommen handler om, hvordan man tolker EU-reglerne for indholdet af særligt farlige stoffer i en sammensat artikel – dvs. en vare med fast form, fx en cykel. Hvis der er mere end 0,1 procent særligt farlige stoffer i en artikel, skal producenten eller importøren give oplysninger videre til de næste led i kæden – i sidste ende forhandleren. Desuden har forhandleren pligt til at informere forbrugeren om dette inden for 45 dage, når forbrugeren anmoder om det. På den måde risikerer man ikke at købe en cykel, hvor håndtaget er fyldt med farlig kemi, uden at man kan få dette oplyst..

Kilde: www.ecocouncil.dk

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Foto: Scandinavian Stock Photo.

• Af Charlotte Søllner Hernø · csh@raskmagasinet.dk

Flere allergimærkede produkter til forbrugerne Ny global virksomhed med base i Danmark tilbyder nu forbrugerne sikkerhed for, at en lang række produkter, der ikke tidligere har kunnet certificeres i forhold til allergi, kan blive allergimærket.

AllergyCertified sikrer, at produkter også inden for makeup og lusemidler kan blive allergimærket, hvis indholdsstofferne vurderes som sikre. Den store skræk for parabener har således medført, at de er blevet erstattet med andre konserveringsmidler. Men de nye konserveringsmidler skaber også allergiske reaktioner, særligt hos børn. Bare for 5 -10 år siden var kontaktallergi hos børn sjældent. Nu viser bl.a. danske undersøgelser, at børn i stigende grad får kontaktallergi over for parfume og konserveringsmidler såsom Methylisothiazolinone også kaldet MI. ”Vi vurderer langt flere typer af produkter, der hidtil i Danmark ikke har været allergitestet. Det er gængse produkter som eksempelvis kosmetikprodukter, lusemidler, men også de råvarer, som producenterne anvender.

Alle produkter gennemgår en risikovurdering og – hvis de består – får de lov til at bære mærket ’AllergyCertified’,” siger toksikolog Ewa Daniél fra AllergyCertified, der har hovedsæde i København.

Kilde: www.allergycertified.com

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Nyt om helse

12

NYHED

Kender DU heller ikke DIT kolesteroltal?

En ny undersøgelse viser, at flere end 96 % af danskerne ikke kender deres kolesteroltal eller aldrig har fået det målt. Resultaterne viser desuden, at danskerne kender til risikofaktorerne ved forhøjet kolesterol, men at de sjældent gør noget ved denne væsentlige årsag til hjerte-kar-sygdom, selv om hjerte-kar-sygdom er skyld i næsten halvdelen af alle dødsfald i vores del af verden.

• Af Charlotte Søllner Hernø csh@raskmagasinet.dk

E

uropean Atherosclerosis Society, EAS, har netop offentliggjort resultaterne af en stor multinational undersøgelse, som inkluderer resultater fra Danmark.

Undersøgelsen viser, at der er en kæmpe forskel mellem at forstå betydningen af forhøjet kolesterol, og at handle ud fra den viden. Resultaterne af ’Think Again About Cholesterol’-undersøgelsen med deltagelse af mere end 12.000 voksne fra 11 europæiske lande samt

Kolesterol er ikke kun skadeligt for os, for kolesterol er faktisk også helt nødvendigt, idet mange af kroppens funktioner er afhængige af fedtstoffet, der bl.a. indgår i dannelsen af alle vores cellers membraner og kønshormoner, D-vitamin og galdesyrer. Vi kan derfor ikke undvære kolesterol, samtidigt med at vores krop heller ikke kan tåle for meget kolesterol. Kolesterol dannes i øvrigt dels i leveren og tilføres dels kroppen udefra via det, vi spiser.

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Japan understreger behovet for yderligere oplysning til at hjælpe befolkningen med at forstå, at forhøjet kolesterol er en væsentlig risikofaktor for hjerte-kar-sygdom. Undersøgelsen er blevet gennemført online for EAS af det internationale analyseinstitut Harris Poll og er sponseret af Sanofi og Regeneron Pharmaceuticals, Inc. Forhøjet kolesterol en af de største risikofaktorer Undersøgelsesresultaterne fra Danmark viser, at selv om 85 % af de adspurgte er enige i, at det er vigtigt at vide, om man har et forhøjet LDL-kolesteroltal, lavdensitetslipoproteinkolesterol, kender hele 96 % ikke deres eget kolesteroltal eller har aldrig fået det målt.

Forhøjet LDL-kolesterol, ofte kaldet ”det lede kolesterol”, er ikke i sig selv en sygdom, men kan medvirke til udvikling af åreforkalkning, også kaldt aterosklerose, som igen kan føre til hjerte- eller slagtilfælde. Det er især indholdet af det skadelige LDL-kolesterol, som er en forkortelsen af det engelske low density lipoprotein, i blodet, som har betydning for dannelsen af åreforkalkning, hvorimod det gavnlige HDL-kolesterol, high density lipoprotein, har en beskyttende virkning. Det er således forholdet mellem LDL-kolesterol og HDL-kolesterol, som har betydning for dannelsen af åreforkalkning. LDL-kolesterol kan sænkes ved diæt og medicin.

HDL-kolesterol kan hæves ved motion og kost- og livsstilsændringer.

Europa har den højeste forekomst af forhøjet kolesterol i verden Det anbefales, at voksne med lav risiko for hjerte-kar-sygdom får deres kolesterol tjekket hvert femte år. For mennesker i

behandling med kolesterolsænkende medicin anbefales i de fleste tilfælde et årligt tjek, når de først har nået deres behandlingsmål.

Resultaterne viser endvidere, at mere end halvdelen, 68 %, af de adspurgte er bekymrede for at få kræft, hvorimod kun 38 % bekymrer sig om at få en hjertesygdom.

Ifølge WHO har Europa imidlertid den højeste forekomst af forhøjet kolesterol pr. indbygger i verden, og hjerte-karsygdom er skyld i næsten halvdelen af alle dødsfald i vores del af verden.

I Danmark skyldes hver fjerde dødsfald hjerte-kar-sygdom. Forhøjet kolesterol, rygning og forhøjet blodtryk anses for at være nogle af de største risikofaktorer for hjerte-kar-sygdom, som man selv kan gøre noget ved. På spørgsmålet om,

Think Again About Cholesterol-undersøgelsen Think Again About Cholesterol er en multinational spørgeskemaundersøgelse, som er gennemført online af Harris Poll for EAS og sponseret af Sanofi og Regeneron Pharmaceuticals, Inc. Undersøgelsen omhandler befolkningens forståelse af kolesterol.

I alt 12.142 voksne fra 25 år og opefter deltog i undersøgelsen mellem den 25. august og den 9. september 2015 i Belgien, Danmark, Finland, Frankrig, Holland, Italien, Japan, Norge, Spanien, Storbritannien, Sverige og Tyskland. 1.012 danskere har deltaget i undersøgelsen.

13

NYHED Kolesterol kan måles via en blodprøve både som totalkolesterol, HDL-kolesterol og LDL-kolesterol. HDL-kolesterol er ofte betegnet som ”det gode kolesterol”, fordi højt HDL-kolesterol har vist at beskytte mod hjerte- og karsygdom. Modsat vil lavt HDL- og højt LDL-kolesterol have en ugunstig virkning på hjerteog karsystemet. Omvendt tåler nogle mennesker at have et meget højt kolesteroltal, uden at de har forkalkede årer. Det er et interessant paradoks, som lægevidenskaben endnu ikke har en forklaring på.

Foto: Scandinavian Stock Photo.

EAS stiftet i 1964 European Atherosclerosis Society, EAS, blev stiftet i 1964 med det formål ”at øge og udveksle viden om årsager, udvikling, behandling og forebyggelse af aterosklerotisk sygdom”. I mere end 50 år har EAS’ ekspertise været anvendt til at undervise klinikere i behandlingen af lipidsygdomme og forebyggelsen af aterosklerose.

Få yderligere oplysninger på www.eas-society.org.

Indtrængende opfordring til løbende at få tjekket kolesteroltal ”De meget høje dødstal i forbindelse med hjerte-kar-sygdom både i Danmark og i resten af Europa kan kun sænkes ved hele tiden at øge kendskabet til de væsentligste risikofaktorer såsom forhøjet LDLkolesterol, rygning, forhøjet blodtryk og diabetes samt at opfordre befolkningen til at holde bedre øje med og forsøge at kontrollere alle deres risikofaktorer,” siger professor Alberico L. Catapano, direktør for EAS, Department of Pharmacological and Biomolecular Sciences, Universitetet i Milano, Italien. ”Vi håber, at vi med resultaterne fra denne undersøgelse, kan være med til at igangsætte en vigtig dialog om den bredere betydning af forhøjet LDL-kolesterol og samtidig være med til at opfordre alle til at få deres kolesteroltal tjekket regelmæssigt hos deres læge. Det er tydeligt, at de fleste er enige i, at det er vigtigt at kende sit kolesteroltal, men i betragtning af at 96% af befolkningen ikke kender deres kolesteroltal, er det af afgørende betydning at få omsat denne viden til handling.”

Mere end 9 ud af 10 kender ikke deres eget LDL-kolesteroltal Undersøgelsen har vist, at der er behov for at omsætte viden til handling. Det betyder, at oplysning er altafgørende, idet knapt tre ud af fire, 71 %, af de adspurgte ikke ved, at LDL-kolesterol er den ”lede” form for kolesterol, og over halvdelen ved ikke, at det er godt for helbredet på langt sigt at have et lavt LDLkolesteroltal.

62 % af de adspurgte er dog enige i, at forhøjet LDL-kolesterol er noget, alle bør være bekymrede for. Langt størstedelen af de adspurgte, nemlig 85 %, forstår betydningen af at vide, om deres LDL-

kolesterol er forhøjet, og mener, at alle generelt bør gøre mere for at holde deres LDL-kolesterol inden for det anbefalede niveau.

Hvis oplysning skal omsættes til handling, er det første skridt derfor at få tjekket sit kolesteroltal. Mere end ni ud af ti af de adspurgte angiver, at de ikke kender deres eget LDL-kolesteroltal eller aldrig har fået det tjekket. Dette til trods for at flertallet mener, at det er vigtigt at vide, om man har forhøjet LDL-kolesterol.

Over halvdelen af de adspurgte mener derudover, der er mangel på information om, hvordan man skal sikre et acceptabelt LDL-niveau.

Opfordring til alle voksne om at få målt deres kolesteroltal Langt de fleste adspurgte er usikre på, hvad de rigtige mål, man skal holde sig

inden for, er. Men som tommelfingerregel bør raske voksne over 40 år have et LDLkolesteroltal under 3,0 mmol/l. ”På trods af væsentlige behandlingsfremskridt og en øget oplysningsindsats omkring den helbredsmæssige betydning af sund kost og motion er der fortsat behov for nye tiltag. Mens det på den ene side er positivt, at befolkningen kender til betydningen af forhøjet LDL-kolesterol, viser undersøgelsesresultaterne også, at folk generelt ikke ved, hvordan de skal gøre noget ved det,” siger professor Olov Wiklund, Sahlgrenska Akademin, Göteborgs Universitet, Sverige. ”Vi vil derfor gerne benytte lejligheden til at opfordre alle voksne til at få målt deres kolesteroltal og få afklaret, om de kan være i risikogruppen for at udvikle hjerte-kar-sygdom.”

Foto: Scandinavian Stock Photo.

hvilke faktorer der har størst indflydelse på hjertesundheden, svarer flere af de adspurgte i undersøgelsen imidlertid andre forhold før forhøjet kolesterol, fx overvægt og stress.

For højt kolesterol eller hyperlipidæmi er ikke en sygdom i sig selv, men en tilstand, der giver øget risiko for, at man udvikler åreforkalkning. Forhøjet fedt og kolesterol skyldes ofte en fed kost, for jo federe vi spiser, jo højere bliver kolesteroltallet. Nogle mennesker har dog en medfødt tendens til forhøjet fedt i blodet.

14

TEMA

Sukker på godt og ondt Sukker er et rent stof hovedsageligt udvundet af sukkerroer eller sukkerrør og er også fællesbetegnelsen for en gruppe simple kulhydrater, der anvendes til fødevarer og slik. Hvad enten sukker er økologisk eller ej, så indeholder det dog ikke vitaminer og mineraler, men kun en masse tomme kalorier og har således ingen sundhedsmæssig værdi. Selv om et stykke kage kan give et energikick her og nu, så omdanner kroppen faktisk selv den almindelige kost til glukose, som er den sukkerform cellerne bruger. Vi har altså ikke brug for sukker i ren form.

• Af Charlotte Søllner Hernø · csh@raskmagasinet.dk

S

Sukkers funktionelle egenskaber

Sukker er gået fra at være en luksusvare til at være billigt fyldstof Indtil sukkerrør, som stammer fra forskellige græsarter, for omkring 8.000 år siden blev transporteret fra nogle små øer i Stlllehavet til Kina, Indonesien og Indien, var folk henvist til at få sukkertrangen styret via dadler, anden frugt, bær og honning, som er det ældst kendte sødemiddel.

De første sukkerrør blev dyrket i det nordlige Indien for omkring 1.500 år siden og spredte sig efterfølgende til resten

Kilde: Biokemisk Forening

Foto: Scandinavian Stock Photo.

ukker smager rigtig godt, men problemet er, at sukker har en meget stor del af skylden for den enorme stigning i alle lidelser forbundet med det såkaldte metaboliske syndrom: Højt blodtryk, høje niveauer af triglycerider, dvs. fedt i blodet, insulinresistens, diabetes og fedme.

Vi er alle fra naturens hånd udstyret med smag for sødt og den søde smag er da også det første, vi møder i livet, når vi får modermælk, der er både sød og fed. Andre pattedyr som hunde, aber og mennesker har også en sød tand. Det vil sige, at de fleste foretrækker noget sødt frem for noget neutralt eller salt. En undtagelse er dog katte og andre kattedyr, som ikke kan smage sødt. Ifølge forskerne er forklaringen, at kattedyrene på grund af en genmutation mangler et sødmereceptor-gen.

Vi er alle fra naturens hånd udstyret med smag for sødt og den søde smag er da også det første, vi møder i livet, når vi får modermælk, der er både sød og fed.

Sukkers primære funktion i fødevarer er at give sødme og energi, men sukker har også andre interessante kemiske og fysiske egenskaber. Det skaber balance mellem sur og bitter smag, fremskynder gæringsprocesser, giver smag, farve og konsistens til bagværk, fungerer som stabilisator i kager og gør dem sprøde, tilfører fylde til drikkevarer og is samt forøger mundfylden, for eksempel i kombination med mælkeproteinerne i yoghurt og kan benyttes som konserveringsmiddel i eksempelvis marmelade, fremskynde nedfrysning og hindre krystallisering af is. Disse egenskaber giver mulighed for utallige anvendelser. Hvis sukkeret - udover at give sødme - anvendes på grund af flere af disse egenskaber, er det ofte svært at erstatte sukker med et sødemiddel. Det kan medføre store ændringer i produktets egenskaber og smag, idet sødemidlernes relative sødeevne, smag og egenskaber er vidt forskellige fra sukker.

af den del af verden, hvor dyrkning er mulig. Sukker vedblev imidlertid at være en luksus for de rigeste indtil for godt 300 år siden, hvor sukkerproduktionen bl.a. i de oversøiske kolonier blev så effektiv, at prisen faldt og sukker blev tilgængelig for langt flere mennesker.

Herhjemme var det dog først, da sukkerroedyrkningen i 1870’erne blev introduceret i dansk landbrug, at sukker blev en almindelig forbrugsvare. Siden er sukker blevet mere og mere udbredt, således at der i dag er sukker i mange flere færdigvarer, end man umiddelbart tror. For sukker er blevet billigt – rigtig billigt – og anvendes derfor som fyld, så industrien kan producere eller maskere fødevarer til uhørt lave priser. Læs fx varedeklarationen på ketchup eller rugbrød. Til gengæld betaler vi forbrugere prisen. Vi bliver federe og mere syge.

Sukker er ikke bare sukker, men går under mange navne Det kaldes ikke kun hvidt sukker, når sukker tilsættes tilsættes fødevarer, for det kaldes i varedeklarationer fx melasse, druesukker, melis, flormelis, rørsukker, glukose, sirup – herunder ahornsirup, hvedesirup og bygmaltsirup – fruktose, laktose, maltrose, frugtsukker, honning, brun eller lys farin. Men selv om der anvendes forskellige navne, så er der alt andet lige tale om sukker eller kulhydrater, der ikke har nogen ernæringsmæssig betydning.

Ret beset er kulhydrater dog ikke bare kulhydrater, idet der er forskel på, hvilken type kulhydrat der spises. Traditionelt klassificeres kulhydrater ud fra en kemisk klassifikation, som deler kulhydraterne ind efter antal molekyler i kulhydratkæden, herunder simple og komplekse kulhydrater. Kulhydrater kan også klassificeres ud fra en ernæringsmæssig klassifikation ud

TEMA fra deres evne til at blive absorberet og fordøjet. Ifølge denne klassifikation deles kulhydraterne op i glykæmiske kulhydrater og kostfibre, der ikke fordøjes i mavetarmkanalen, men som har en positiv effekt på tarmfunktionen.

Glykæmiske kulhydrater er derimod alle kulhydrater, der bliver fordøjet og optaget i tyndtarmen, og de kaldes hhv. monosakkarider (fx glukose og fruktose), disakkarider (fx laktose) og oligosakkarider og stivelse.

Monosakkarider og disakkarider findes primært i frugt, bær, juice, mejeriprodukter og præfabrikerede sukkerholdige produkter som bl.a. frugtyoghurt, morgenmadsprodukter, slik, kage, kiks og sodavand. Monosakkarider optages direkte i tyndtarmen uden spaltning, mens disakkarider spaltes en enkelt gang af tarmens fordøjelsesenzymer.

Oligosakkarider og stivelse findes primært i fødevarer som kornprodukter, kartofler, bælgfrugter og grøntsager. Oligosakkarider og stivelse skal spaltes en række gange, før de optages i tyndtarmen.

Kulhydrater påvirker blodsukkeret temmelig hurtigt Når vi spiser, indtager vi både fedt, protein og sukker, som alle er organiske molekyler i maden, der giver energi til kroppens celler, så de kan udføre deres arbejde.

Processen med at nedbryde og spalte de komplekse kulhydrater til mindre enheder begynder allerede i mundhulen og arbejdet fortsætter i tarmen.

Kulhydraters effekt på blodsukkeret er naturligvis afhængig af mængden, man indtager, men også af typen af kulhydrat, der spises. Men hastigheden af nedbrydningen af kulhydrater

er alligevel så stor, at der reelt ikke er forskel på optagelseshastigheden af simple og komplekse kulhydrater og fælles for kulhydraterne er, at når de optages fra fordøjelsessystemet og derefter kommer ind i blodbanen, så får de blodsukkeret til at stige. Alle glykæmiske kulhydrater vil således resultere i en stigning af blodsukkeret, hvilket kan måles efter få minutter, indtil sukkeret bliver optaget i kroppens muskler og lever.

De forskellige typer kulhydrater kan også klassificeres efter

Problemer med højfruktose majssirup, forkortet HFCS, er ifølge et amerikansk studie offentliggjort tidligere i år i The Journal of Nutrition, at en diæt med HFCS kan give op til 1,9 gange større dødelighed og hos hunmus, ligesom deres fertilitet faldt med 27 %.

Foto: Scandinavian Stock Photo.

NYHED I DANMARK

En patenteret revolution til næserensninger •

•

Nasopure hjælper dig med at holde næse og bihuler fri, og derved fjerne ophobninger af allergener, støv, bakterier og andre irritationsfaktorer.

Nasopure er designet så næseskylningen bliver så bekvem som anatomisk muligt.

Køb hos www.camette.dk

Nasopure sælges med små poser med den rigtige dosering af saltvandsopløsning som er sammensat for at give dig den bedste næseskylning

· Camette A/S · Lillebæltsvej 47 · 6715 Esbjerg N · Tlf. 75 47 05 55 ·

15

16

TEMA Et højt sukkerindhold i kosten vil typisk sætte sig på maven. Det er forklaringen på, at også slanke og ligefrem tynde mennesker, der ellers kan spise masser af søde sager uden at tage voldsomt på af det, kan have topmave.

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Når du søger en alternativ behandler, så vælg en behandler, der er medlem af

SAB stiller krav til sine medlemmer, og du får professionel, etisk og reel behandling samt veluddannede behandlere.

SAB har RAB-registrerede medlemmer www.sabnyt.dk eller ring til sekretariatet: tlf. 7020 7045 se behandlerliste på:

størrelsen på den blodsukkerstigning en fødevare giver, kaldet et glykæmisk indeks eller GI. Glykæmisk indeks er et mål for hvor meget blodsukkeret stiger i løbet af 2-3 timer efter indtag af en fødevare. Mad med et lavt GI angiver, at der er tale om en kost med mange kostfibre og lavt indhold af sukker.

I praksis er det dog mere vigtigt at forholde sig til mængde og type kulhydrat i en given fødevare, når det skal vurderes, hvilken effekt måltidet har på blodsukkeret. Lav GI kost er således ikke nødvendigvist synonymt med sund kost.

Konstant højt sukkerniveau i blodbanen kan føre til sygdom Når sukkeret ved hjælp af styring fra kroppens hormoner, dvs. primært insulin, er nedbrudt og optaget fra mavetarmkanalen, sendes det til blodet, hvor det transporteres som frit sukker. Det vil sige, at det ikke er bundet til andre stoffer i blodet. Fra blodet sendes sukkeret ind i organismens celler. Her foregår den endelige nedbrydning og udnyttelse. Er der ikke brug for alt det sukker, der indtages, enten til energi, vedligeholdelse eller til at fylde sukkerdepoterne op i leveren og i musklerne, så omdannes sukkeret til fedtstoffer og fedtdepoter.

Normalt indeholder sukker lige meget af hver af de to forbindelser glukose og fruktose, som er bundet sammen, men spaltes fra hinanden i tarmen. Højfruktose-majssirup er til gengæld behandlet og indeholder op til 60 procent fruktose og 40 procent glukose. Mens størstedelen af glukosen forbrændes i musklerne og i alle kroppens celler, går fruktosen til leveren. Der lagres overskuddet som fedt, hvilket er forbundet med mange negative sundhedseffekter.

I Danmark er sukkeret underlagt stramme restriktioner, men fra 2017 bliver kvoterne for brugen af højfruktose majssirup i EU ophævet, og det betyder, at fødevareindustrien herhjemme frit kan anvende produktet, der lige nu er begrænset til at måtte udgøre under fem procent af EU’s sukkermarked.

Problemer med højfruktose majssirup, forkortet HFCS, er ifølge et amerikansk studie offentliggjort tidligere i år i The Journal of Nutrition, at en diæt med HFCS kan give op til 1,9 gange større dødelighed og hos hunmus, ligesom deres fertilitet faldt med 27 %. I alt havde forskerne 160 mus, hvor halvdelen fik en diæt med almindeligt sukker, og den anden halvdel fik fruktose-glukose-blandingen i 40 uger. Effekten viste sig ikke hverken hos hanmus eller hunmus, der fik foder tilsat almindeligt sukker.

Når HFCS anvendes i så høj grad som tilfældet er, skyldes det, at sukkertypen ’high er en både billig og medgørlig type sukker, der i dag står for omkring 42 % af alt tilsat sukker i amerikanske produkter.

Sukker kan skabe dyb afhængighed på niveau med narko Udover at smage godt og være medvirkende til sygdom, så kan sukker også skabe stor afhængighed. Ifølge en undersøgelse, forskere har gennemført ved Universitet i Bordeaux, viste forsøg med mus har, at sukker er mere vanedannende end kokain. I forsøget fik man musene til at vælge mellem sukkervand og kokain og valget faldt på sukkervandet. Forklaringen er, at sukker sætter gang i belønningsstofferne i hjernen, som giver velvære.

Mere interessant er det, at forskere har fundet ud af, at også mennesker kan blive fysisk afhængige af sukker.

Mark Gold, der er professor i psykiatri og neurologi ved University of Florida, kompilerede allerede i 2004 en række videnskabelige artikler, ’Eating Disorders, Overeating, and Pathological Attachment to Food: Independent or Addictive Disorders?’, som understøtter hypotesen om, at tab af kontrol over madindtag indeholdende bl.a. sukker og bulimi producerer ændringer i hjernen, som er sammenlignelige med de ændringer, der ses ved misbrug af narkotika.

Andre videnskabelige undersøgelser peger i samme retning.

TEMA

Sund KNOGLESTRUKTUR - med vitamin K2 Foto: Scandinavian Stock Photo.

Det nye vitamin K2 aktiverer proteinet osteocalcin, som sørger for at aflejre calciumsalte i knoglerne, så det ikke havner i blodårerne. Vitamin K2 bidrager således til at opretholde en sund knoglestruktur.

Kalorier fra sukker mætter ofte dårligere og kortere tid end andre energigivende næringsstoffer. Desuden kan de have en tendens til at stimulere appetitten, så man kommer til at spise for meget for tit.

Ifølge en længere videnskabelig artikel publiceret i the International Behavioral Neuroscience Society’s tidsskrift, kan uhindret adgang til sukker lede til en ændret adfærd samt neurokemiske ændringer i hjernen, der ligner den effekt, som også Mark Gold påpegede.

Myndigheder og forskere er ikke helt enige med hensyn til risiko for afhængighed af sukker. Men de fleste danskere kender formentlig til, at for meget sukker i form af slik, kager og is under ferier kan skabe en trang til mere sukker. Man skal således være nødt tage en ’kold tyrker’, når hverdagen igen melder sig. Det i sig selv er jo tankevækkende.

Kilder: www.jn.nutrition.org, www.sciencedirect.com m.fl.

Naturlig Natto Vitamin K2 - med 45 mcg. pr. kapsel

• Naturligt MenaKinon MK7 udvundet af fermenterede soyabønner efter japansk metode • 100% vegetabilsk

Vegetabilsk Vitamin K2 - med 90 mcg pr. tablet

• Bioaktivt MenaKinon MK7 fremstillet via en patenteret synteseproces på basis af bakteriekulturen Bacillus subtilis (natto)

Pas på med tilsat sukker Sukker indeholder kun energi, i modsætning til en ananas eller en appelsin som ud over deres naturlige sukkerindhold også indeholder vitaminer og mineraler. Hvis maden indeholder for mange tomme kalorier, så optager de pladsen for sundere madvarer, og der vil være en risiko for, at man ikke får dækket sit behov for vitaminer og mineraler.

Det anbefales, at en sund kost højst bør indeholde tilsat sukker svarende til 10 % af kostens energiindhold. Denne mængde svarer til maks. 30 gram sukker om dagen for et børnehavebarn, for et skolebarn 45-55 gram, for en voksen kvinde maks. 55 gram og for en mand maks.

70 gram sukker.

Man kan altså godt både spise sundt og samtidig tilgodese den søde tand. I den forbindelse er det værd at huske på, at det naturligt forekommende sukker i frugt og grønsager ikke tæller med i regnskabet.

Kilde: Alt om kost

• Indeholder ingen soyaproteiner • Med delekærv

Fås på førende apoteker, hos Matas, i helsekostbutikker og webshops.

dansk farmaceutisk industri a-s

tlf.: 44 86 05 50 www.dkpharma.dk

17

18

TEMA

Sødemidler i stedet for sukker Ved sødemidler forstås produkter med en vis sødeevne, som i kemisk opbygning eller i fysisk form er forskellig fra almindeligt sukker. Sødestofferne kan inddeles i stoffer, der enten ikke indeholder energi og ikke giver stigning i blodsukkeret og stoffer, der giver lidt stigning i blodsukkeret. Derudover er der forskel på smagen af de forskellige sødestoffer, ligesom nogle har uønskede bivirkninger. Fælles for alle sødemidlerne er i øvrigt, at de ganske vist søder tilnærmelsesvist som sukker, men at de ikke har sukkers konserverende egenskaber eller har fylde, bindeevne og evne til at karamellisere. nogle er naturlige og andre er syntetiske.

Dem, der ikke er naturlige, kaldes normalt for kunstige sødestoffer.

• Af Charlotte Søllner Hernø

csh@raskmagasinet.dk

S

ukkersyge eller diabetes er en sygdom, hvor blodets indhold af sukker er øget ud over det normale, og som man ofte – alt efter type og grad af diabetes – vil være nødt til at behandle medicinsk. Samtidigt skal man som diabetespatient være opmærksom på sit sukkerindtag. Det kan derfor være et alternativ at erstatte det naturlige sukker med sødemidler, hvoraf Stevia rebaudiana stammer fra Brasilien, Argentina og Paraguay, hvor planten vokser vildt. Stevia er en opretvoksende, kompakt staude med modsatte, sødtsmagende og klæbrige blade. Bladenes søde smag skyldes steviolglycosider, hovedsageligt steviosid og rebaudiosid, der gør bladene mange gange sødere end almindeligt sukker.Foto: Scandinavian Stock Photo.

Sødestoffer med mindre eller ingen påvirkning af blodsukkeret Alle sødestoffer, hvad enten de er naturlige eller kunstige, har E-numre fra E 950 til E 967 på EU’s liste over godkendte tilsætningsstoffer i fødevarer. Man kan læse om hver enkelt stof på www.tilsaetningsstoffer.dk/e-numre-guide De sødestoffer, der ikke påvirker blod­­sukkeret og som er velegnede til personer med diabetes er fx: Cyklamat (E 952), sakkarin (E 954), aspartam (E 951), acesulfam K (E 950), thaumatin (E 957), neohesperidin DC (E 959), sucralose (E 955), erythritol (E 968) og steviol glycosid (E 960).

En anden gruppe af sødestoffer kaldes

Ring til os alle hverdage kl. 9-15

Få gratis råd og vejledning efter ulykken

Mange, der har været udsat for en ulykke, kan stå med utallige spørgsmål, når man igen møder hverdagens realiteter. Her er UlykkesLinjen klar med råd og vejledning om muligheder og rettig­ heder. Så kan du og din familie få overblik over, hvordan I bedst tackler udfordringerne efter ulykken. Ved telefonerne sidder erfarne, uvildige socialrådgivere med et bagland af advokater, jurister, læger, psykologer og ergoterapeuter. De kan bla. svare på spørgsmål om: · · · · · ·

Genoptræning Sygedagpenge Forsikringssager Advokatbistand Psykologbistand Familiekrise

Ring på 3673 2000, mail på info@ulykkeslinjen.dk eller læs mere på ulykkeslinjen.dk

Hvem står bag UlykkesLinjen? Initiativet er skabt i samarbejde mellem: Havarikommissionen for Vejtrafikulykker (HVU) · Rigspolitiet · Rådet for Sikker Trafik · Forsikring & Pension · UlykkesPatientForeningen (tidl. PTU). Offerfonden støtter UlykkesLinjen.

TEMA sukkeralkoholer eller polyoler. Disse sødemidler er energigivende, dvs. de omdannes i kroppen og får blodsukkeret til at stige, men i mindre grad end sukker og er fx: Sorbitol (som med E-nummer 420 er rubriceret i gruppen af emulgatorer, stabilisatorer og fortykningsmidler), maltitol/ maltitolsirup (E 965), isomalt (E 953), lactitol (E 966) og xylitol (E 967).

Sukkeralkoholer kan give diarré eller andre gener fra mave- og tarmkanalen, hvis man indtager mere end 20-25 gram af gangen, mens aspartam er under mistanke for at have skadelige bivirkninger som fx for tidligt fødte børn og fedme.

Amerikanske Pepsi har derfor for et par måneder siden meddelt, at man dropper aspartam i Pepsi Light i USA og erstatter sødestoffet med en blanding af de mindre kontroversielle sødestoffer sucralose (E 955) og acesulfam K (E 950). Flasker og dåser med det nye produkt er mærket med ’Now Aspartame Free’, men forbrugerne synes indtil videre ikke begejstrede for den lidt ændrede smag. En dansk hjemmeside har sat sig for at udbrede viden og advare om aspartams virkning.

Læs mere på www.aspartam.dk Sødestof fra birketræer eller den sydamerikanske plante stevia Sødemidlet Birkesød er udvundet af

Sukkererstatninger kan have bivirkninger Ifølge en artikel i det ansete videnskabelige tidsskrift Nature i september 2014 kan sukkererstatninger som fx sakkarin ændre tarmfloraen og føre til nedsat glukose-tolerance. Det kan i sidste ende udvikle sig til problemer med stofskiftet og type 2-diabetes. ”Det er det modsatte af, hvad man skulle forvente – ingen har forventet det, for det er aldrig faldet nogen ind at undersøge det,” udtaler Martin Blaser, mikrobiolog ved New York University i forbindelse med resultatet af forskning udført ved Weizmanninstituttet i Israel.

Kilde: www.nature.com

birkesaft, der indeholder xylitol. Birkesød giver dermed lidt stigning i blodsukkeret, ligesom de øvrige sukkeralkoholer gør det. Derimod giver steviol glycosid ingen stigning. Steviol glycosid er udvundet af den sydamerikanske plante Stevia rebaudiana Bertoni, som er op til 450 gange sødere end sukker.

Steviol har været godkendt og anvendt som sødestof i mange år siden 1970’erne

Beskyt hele familien mod mobilstråling

fx i Japan, hvor man i 1985 godkendte det som sødestof. Senere er mange andre lande fulgt efter som fx USA, Israel, Schweiz og Kina. Men det var først i slutningen af 2011, at EU godkendte sødestoffet steviol glycosid til brug i mad og drikke.

I dag findes sukkerstof fra steviaplanten i flere og flere færdige produkter, ligesom steviol fås i dagligvarehandlen som strøsukker, pulver (flormelis), flydende sukker m.v. og under flere navne som Stevia Sød, Stevia Sweet etc.

Lektor, PhD på Århus universitets­ hospital, Per Bendix Jeppesen har jævnfør Sundhedsstyrelsen og også tidligere interview i RASK Magasinet forsket i steviaplanten både som sødemiddel og til behandling af diabetes – det sidste mangler der dog stadigt yderligere forskning til for at kunne påvises.

Ifølge Per Bendix Jeppesen er der flere positive forhold ved sødestoffet fra steviaplanten: ”Mine undersøgelser viser, at mange synes, at stevia-sødestoffet smager bedre end både sukker og kunstige sødestoffer. Mange mennesker er utrygge ved kunstige sødestoffer, fordi forskningen er uklar med hensyn til, hvilke fysiologisk bivirkninger de kunstige sødestoffer har.

Med stevia får folk et trygt alternativ,” siger Per Bendix Jeppesen.

TEST ET I DAN OG DOK U SK L ABO MENTER RATO E RIUM T

Lækre anti-strålingsprodukter og covers til tablets, smartphones, mobiler er iC v dig en effektiv og babyalarmer, der Radgiver beskyttelse mod 55% - 99,9% af mobilstrålerne. tråler

obils

od m

lse m

skytte

tiv be

Effek

r C ve

Radi

19

cerer Redu ,9% af 99 55% - trålerne s l mobi

Læs mere på www.radicover.dk

20

Nyt fra sundhedssektoren

Med PPJ kommer hospitalet helt ud i ambulancen Alle danske ambulancer sender nu automatisk patientdata som puls, blodtryk, temperatur og iltmætning direkte til akutmodtagelsen, samtidigt med at lægerne kan følge patientens tilstand undervejs, og kan vejlede redderne, hvis der fx opstår hjerteflimmer hos patienten.

Ambulancelægen kan også undervejs se patientens journal, hvilket er en fordel, fx hvis personen lider af allergi eller sukkersyge, som der kan tages højde for i behandlingen.

Med PPJ, den Præhospitale Patient Journal, kommer hospitalet helt ud i ambulancen. Fordelen er, at der spares tid på ulykkesstedet og at PPJ automatisk udregner den såkaldte traumescore, som bruges til at bedømme patientens tilstand. PPJ giver også bedre mulighed for at starte den rette behandling, når ambulancen ruller ind, samt mulighed for at få telefonisk assistance fra speciallæger under transporten.

Personalet i ambulancer, akutlægebiler, på akutafdelingerne og traumecentre samt regionernes AMK-vagtcentraler over hele landet får adgang til den Præhospitale Patient Journal. AMK-vagtcentralerne koordinerer indsatsen og har ansvaret for de patienter, der er på vej til hospitalet i ambulancer og anden befordring. Alle regioner har én for én taget PPJ i brug og fra den 29. september er løsningen i brug i alle ambulancer i Danmark.

Kilde: Danske Regioner.

Patienter sætter forskere i gang på Rigshospitalet Forskere vil nu bruge patientinddragelse til at pege på emner, de bør forske i fremover.

Ph.d.-studerende Karin Piil fra Neurokirurgisk Klinik, Rigshospitalet og seniorforsker Mary Jarden fra Universitetshospitalernes Center for Sundhedsforskning, Rigshospitalet, inviterer i samarbejde med Professionshøjskolen Metropol patienter med hjernekræft eller akut leukæmi og deres pårørende til at fortælle om deres udfordringer.

Ud fra patienterne og de pårørendes oplevelser og forventninger til behandlingen og hverdagen med en livstruende sygdom, vil forskerne finde frem til forskningsområder, der endnu ikke er tilstrækkelig undersøgt. ”Ved at inddrage patienter, pårørende og andre med erfaring med sygdommen håber vi på, at vores forskning bliver nærværende og skaber værdi for de grupper, den handler om. Samtidig bliver vores vanetænkning som forskere udfordret, og vi får brugerperspektivet inddraget i fremtidige forskningsemner,” siger ph.d.-studerende Karin Piil fra Rigshospitalet, der forsker i livet med hjernekræft.

Projektet er støttet af Kræftens Bekæmpelse med 742.000 kr. under forskningsprogrammet ”Patienterne sætter forskerne i gang” og kører frem til maj 2016.

Kilde: Rigshospitalet.

Telemedicin skal passe til den enkelte KOL-patient Har KOL-patienten overskud til selv at betjene videoudstyr hjemme og til at foretage lungemålinger og sende dem ind til hospitalet via en computer? Det er afgørende for, hvilken form for telemedicin en patient skal tilbydes.

KORA har derfor udviklet TeleMatch-modellen, udviklet på basis af en analyse blandt patienter med KOL. Modellen er netop er blevet offentliggjort i Ugeskrift for Læger. ”Det rette match handler på den ene side om patientens sværhedsgrad af KOL og hans eller hendes ressourcer til at drage omsorg for sig selv, og på den anden side om de forskellige tekniske løsninger, der er til rådighed,” siger adjungeret professor Helle Sofie Wentzer, der står bag modellen sammen med seniorprojektleder i KORA, Stinne Aaløkke Ballegaard. ”Ved at tage stilling til disse ting kan man sammensætte et telemedicinsk tilbud, som er mere fleksibelt.

TeleMatch-modellen er et opgør med one size fits all-tankegangen.

Den åbner for en anden planlægning af telemedicinske tilbud, og vores analyser lægger også op til en videre diskussion af, hvordan de teknologiske muligheder kan tænkes mere ind i det samlede patientforløb,” siger Helle Sofie Wentzer fra KORA. Kilde: KORA, Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning.

Foto: Scandinavian Stock Photo.

40.000 KOL-patienter kan se frem til telemedicinske tilbud Danske Regioner, Kommunernes Landsforening og regeringen har indgået aftale om landsdækkende udbredelse af telemedicin til KOL-patienter i 2019. Med apparater til at måle fx blodtryk, vægt og iltmætning i blodet kan konsultationen klares fra patientens hjem og sendes digitalt til en sygeplejerske i den anden ende. Det giver patienterne større tryghed og indsigt i egen tilstand. ”Telemedicin er ikke et ekstra tilbud, men et bedre tilbud til en af de grupper af patienter, som har det værst. Med telemedicin vil patienter hurtigere selv kunne opdage en forværring af deres sygdom. Der er gevinster at hente for både borgerne og sundhedsvæsenet,” siger næstformand i Danske Regioner, Jens Stenbæk.

Det er især en fordel for dem, der i dag må køre langt for at komme til ambulant kontrol. ”Og desuden er der sundhedsøkonomiske effekter. For eksempel som følge af færre ambulante kontroller for de omkring 40.000 danskere, som lider af svær KOL.” Forsøg i Region Nordjylland, Region Midtjylland og Region Hovedstaden danner basis for, at alle patienter med alvorlig KOL i fremtiden bliver tilbudt telemedicin.

Kilde: Danske Regioner.

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Foto: Scandinavian Stock Photo.

• Af Charlotte Søllner Hernø · csh@raskmagasinet.dk

Milliardinvestering i nyt diabetescenter skal hæve niveau til verdensklasse Diabetes er en af de helt store folkesygdomme. Derfor har Region Hovedstaden og Novo Nordisk Fonden udarbejdet en vision om et nyt stort diabetescenter, der vil kunne tilbyde den bedste behandling til patienterne og blive et af verdens førende miljøer inden for klinisk diabetesforskning og uddannelse.

Med den hidtil største enkeltbevilling i Novo Nordisk Fondens historie på op til 2,8 mia. kr. vil det blive muligt at realisere planerne. Fonden vil betale for bygningen af centeret og herefter bidrage økonomisk til centerets aktiviteter med at forebygge og behandle diabetes og til forskning, uddannelse og efteruddannelse af praksislæger.

Centeret, “Steno Diabetes Center Copenhagen”, vil kunne behandle mere end 11.000 patienter årligt inden for alle typer af diabetes og have 24-timers døgndækning for hele Region Hovedstaden i tæt samarbejde med akuthospitalerne. Tilbuddet vil indgå i fritvalgsordningen, og kan dermed komme patienter til gode i hele landet.

Centret skal være en specialklinik med fokus på mennesket og sammenhængende behandling og forebyggelse af alle typer diabetes og dens komplikationer. Centeret skal bygges i tilknytning til Herlev Hospital og stå færdigt i 2020.

Kilde: Herlev Hospital.

Telemedicin hjælper gravide og giver diabetikere fleksibilitet Det er ikke altid nødvendigt at blive indlagt, hvis man har svangerskabsforgiftning, tænkte nogle læger og jordemødre på Aarhus Universitetshospital. De udstyrede en gruppe gravide med en tablet-computer, et blodtryksapparat samt udstyr til at måle ve-aktivitet og fosterets hjertelyd, så kvinderne kunne sende data ind til hospitalet via deres tablet.

Claus Thomsen, lægefaglig direktør på Aarhus Universitetshospital og formand for styregruppen for KIH-projektet, er meget tilfreds med de resultater, som er opnået med Klinisk Integreret Hjemmemonitorering. ”KIH-projektet viste bl.a., at hjemmemonitorering reducerede antallet af hospitalsindlæggelser for gravide med komplikationer.

Og hele projektet har bidraget med vigtig viden i forhold til, hvad man i fremtiden skal satse på inden for telemedicin i det danske sundhedsvæsen,” siger Claus Thomsen.

Medicinsk Endokrinologisk Afdeling på Aarhus Universitetshospital har også afprøvet telemedicin som en del af KIH-projektet.

Her har det været til diabetespatienter – både med type 1 og type 2 diabetes. Patienterne var glade for den øgede fleksibilitet, som ordningen gav. Så det er planen, at hjemmemonitorering skal fortsætte i afdelingen.

Kilde: Aarhus Universitetshospital.

Bioanalytikere afslører unøjagtigheder i blodprøver Saltubalance i blodet hos patienter med blodmangel har hidtil kunnet påvirke laboratorieudstyr til at give unøjagtige resultater.

Standardtesten for størrelsen på de røde blodlegemer har fx hidtil været unøjagtig. Det har bioanalytikere fra Nordsjællands Hospital i et samarbejde med Metropol netop offentliggjort i et videnskabeligt studie publiceret i The Scandinavian Journal of Clinical & Laboratory Investigation. ”Når vi tester patienters blodprocent og antallet af røde blodlegemer, tilsætter maskinen blodprøven en fortyndingsvæske, som indeholder en natrium- eller saltmængde, der svarer til saltmængden i ’normalt’ blod. Vi har fundet ud af, at fortyndingsvæsken kan forstyrre testresultatet, så blodanalysen så at sige ’støjer’ og viser en forkert størrelse på de røde blodlegemer,” siger Jens Peter Philipsen, bioanalytiker ved Nordsjællands Hospital.

Små blodlegemer kan indikere jernmangel og store blodlegemer kan indikere mangel på B12-vitamin. I stedet for at måle på de røde blodlegemers størrelse, kan man i stedet måle deres hæmoglobinindhold. Den analyse er uafhængig af saltbalancen og giver derfor et mere nøjagtigt resultat.

Kilde: Nordsjællands Hospital.

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Pårørende inddrages ikke nok i behandlingen, mener hjertepatienter En ny rapport, som Statens Institut for Folkesundhed har lavet sammen med Hjerteforeningen, viser, at hver fjerde hjertepatient i mindre grad eller slet ikke oplever, at deres pårørende er blevet inddraget i behandlingen af deres sygdom og hver tredje siger, at de i mindre grad eller slet ikke er blevet gjort opmærksom på muligheden. Rapporten ”Livet med en hjertesygdom” bygger på besvarelser fra 2.496 hjertepatienter, der i 2013 var i kontakt med sundhedsvæsenet. ”Vi ved, at de pårørende har stor betydning for patientens håndtering af sygdommen, ofte er de patientens vigtigste støtte i forbindelse med alvorlig sygdom, og vores undersøgelse peger på, at sundhedsvæsenet ifølge patienterne kan blive endnu bedre til at inddrage de pårørende,” siger adjunkt ved Statens Institut for Folkesundhed, Teresa Holmberg.

Især kvinderne føler ikke, at deres pårørende inddrages, idet 41 % af de kvindelige hjertepatienter mod 30 % af de mandlige, svarer, at de i mindre grad eller slet ikke er blevet gjort opmærksom på muligheden for at have pårørende med til samtalen. ”Det har overrasket os, at der er kønsforskel. Et bud kunne være, at personalet er bedre til at inddrage de pårørende til mandlige hjertepatienter,” siger Teresa Holmberg.

Kilde: Statens Institut for Folkesundhed.

Foto: Scandinavian Stock Photo.

21

NYHED

For få med blodkræft får genoptræning Når patienter med blodkræft udskrives fra hospitalet, skal kommunen overtage den mentale, fysiske og sociale genoptræning af patienten. Men alt for få tilbydes rehabilitering, og meget få patienter får lavet et behovsanalyseskema på hospitalet, sådan som sundhedsloven foreskriver.

• Af Charlotte Søllner Hernø · csh@raskmagasinet.dk

lodkræft dækker over en lang række sygdomme, som tidligere var stærkt livsforkortende, men som i takt med landvindinger inden for forskningen og ny behandling i stigende grad i flere og flere tilfælde kan opfattes som kroniske sygdomme, man ikke dør af, men lever med.

Blandt de mange blodkræftsygdomme er MDS, Myelodysplastisk syndrom, eller præleukæmi, en gruppe af sygdomme, der er kendetegnet ved en svigtende funktion af knoglemarven, som fører til blodmangel hos patienten. Der er hovedsagelig to former af myelodysplastisk syndrom, hhv. primært myelodysplastisk syndrom, som har ukendt årsag, og behandlingsrelateret myelodysplastisk syndrom, som skyldes behandling med stråling, cellegift (cytostatika) eller anden medicin. Sygdommen skyldes, at stamcellerne i knoglemarven på en eller anden måde påvirkes. Derved mister de deres normale egenskaber og mængden af normale blodceller i blodet falder. De fleste diagnosticeret med MDS har ikke hævede lymfeknuder eller forstørret milt, som det ses ved visse leukæmier, som kan give et lignende sygdomsbillede.

Leukæmi er således også en sygdom, der opstår i knoglemarvens bloddannende stamceller, men der er her tale om opstået skade på generne i knoglemarvens tidlige forstadie-celler, som fører til en ukontrolleret produktion af umodne hvide blodlegemer, ligesom den normale knoglemarvsfunktion fortrænges.

Lymfekræft er en type blodkræft, der opstår i kroppens lymfeceller, som findes overalt i kroppen. Det mest almindelige er dog, at sygdommen opstår i en lymfeknude.

Flere og flere mennesker lever videre med diagnosen I takt med at flere overlever kræft og dermed også skal leve videre med diagnosen, stiller både patienter og sundhedsvæsen højere krav til rehabilitering, og den skal varetages af kommunerne.

Men i en undersøgelse blandt blodkræftpatienter svarer en fjerdedel, at de ikke har fået den fysiske genoptræning eller sociale støtte, som de har ønsket, og hver tredje svarer, at de gerne

Foto: Norwalk Hospital, Connecticut, USA.

B

Blodkræft er betegnelsen for en kompliceret gruppe sygdomme, der påvirker knoglemarven og kroppens lymfatiske system. Blodkræft forårsager ofte ændret blodprocent, hvilket igen kan føre til infektion, svækkelse eller blødningsrisiko samt forstørrelse af lymfekirtler alle steder i kroppen.

ville have haft psykologhjælp, men ikke har fået det tilbudt. ”Ofte er den behandling, blodkræftpatienter modtager, langvarig og hård. Der er således meget ofte behov for en målrettet genoptrænings- og rehabiliteringsindsats efter afsluttet behandling, med henblik på at så mange patienter som muligt hurtigt kan vende tilbage til det liv, de førte, før de blev syge. Det er desværre noget, de behandlende afdelinger kunne være bedre til og noget, der vil komme øget fokus på inden for den kommende tid. Hovedparten af patienterne skal henvises til deres lokalkommune, og rigtig mange kommuner har jo allerede tilbud til patienterne. Men det kræver naturligvis, at de henvises fra hospitalerne. Kun et fåtal af patienter skal henvises til specialiseret genoptræning på hospitalerne”, siger Lars Kjeldsen, overlæge og klinikchef fra Rigshospitalets Hæmatologiske Klinik og formand for Dansk Hæmatologisk Selskab.

Tabes i overgangen mellem hospital og kommune Langt størstedelen eller 79 % af patienter med blodkræft har

Foto: Privatfoto.

22

”Ofte er den behandling, blodkræftpatienter modtager, langvarig og hård. Der er således meget ofte behov for en målrettet genoptrænings- og rehabiliteringsindsats efter afsluttet behandling, med henblik på at så mange patienter som muligt hurtigt kan vende tilbage til det liv, de førte, før de blev syge,”, siger Lars Kjeldsen, overlæge og klinikchef fra Rigshospitalets Hæmatologiske Klinik og formand for Dansk Hæmatologisk Selskab.

Om patientforeningerne Patientforeningen for Lymfekræft, Leukæmi og MDS, LyLe, oplyser om lymfekræft, leukæmi og MDS og støtter og vejleder de mange, som hvert år rammes af sygdommene.

Dansk Myelomatose Forening hjælper nydiagnosticerede og deres pårørende med viden om myelomatose og de mulige behandlinger, der findes for sygdommen.

Læs mere på www.lyle.dk eller www.myelomatose.dk

23

NYHED ville vi se færre depressioner hos patienterne” siger Kaja Schmidt, formand for Dansk Myelomatose Forening.

Om undersøgelsen Undersøgelsen er foretaget blandt 294 danske patienter med blodkræft, fx lymfekræft, leukæmi, myelomatose eller MDS. Foruden undersøgelsen blandt patienter er der lavet to supplerende undersøgelser blandt hhv. 1.054 danskere og 141 pårørende til blodkræftpatienter. Undersøgelserne er lavet af Kompas Kommunikation på vegne af Danske Myelomatose Forening og LyLe – Patientforeningen for Lymfekræft, Leukæmi og MDS. Undersøgelserne er sponsoreret af Janssen.

Undersøgelsen er gennemført via internettet i perioden maj 2015 – juli 2015. Patienter og pårørende respondenter er blevet rekrutteret via de to patientforeninger samt hospitaler. Danske respondenter er rekrutteret via YouGov. Resultaterne er efterfølgende blevet vægtet på køn, alder og region i henhold til de af Danmarks Statistik oplyste gældende demografiske data for at sikre repræsentativitet.

Flere end 19.000 lever med en blodkræftsygdom i Danmark Selvom nogle typer af blodkræft kun rammer få hundrede patienter, findes der i alt flere end 19.000 mennesker i Danmark, der lever med en blodkræftsygdom, som er en fællesbetegnelse for en lang række alvorlige og kroniske kræftsygdomme i lymfekirtlerne eller blodbanen. Det vil sige, at der er tale om mennesker, der har fået stillet en blodkræftdiagnose og enten er i behandling, i kontrol eller er raskmeldte.

Sygdommene rammer i alle aldre: Nogle typer af leukæmi rammer primært små børn, andre rammer ældre over 65 år, og nogle typer lymfekræft ses ofte hos yngre mennesker i 20’erne og 30’erne.

Foto: Scandinavian Stock Photo.

heller ikke fået lavet et behovsanalyseskema på hospitalet, da de blev udskrevet, så kommunen derefter kan varetage den fysiske, mentale og sociale genoptræning af patienten. Faktisk ved kun 1 % af patienterne med sikkerhed, at de har fået lavet et behovsanalyseskema. Dermed risikerer resten af patienterne at blive tabt i overgangen mellem hospital og kommune, mener patientforeninger. ”Mange myelomatose patienter har svære rygsmerter efter sammenfald af ryghvirvler. Det er meget vigtigt at få startet fysisk træning af en fysioterapeut, der har kendskab til de varige skader, patienterne får i bl.a. rygsøjlen. For det kan have stor indflydelse på den daglige fysiske funktion, hvis ikke træning tilbydes. Privatlivet ændres også totalt ved diagnosticering af en uhelbredelig sygdom, og derfor er psykisk støtte påkrævet – så

Konsekvenser for patienternes mulighed for tilbagevenden til job ”Det kan have ret så omfangsrige konsekvenser for patienters mulighed for tilbagevenden til arbejdsmarkedet eller det liv, de havde før behandlingen, hvis de ikke tilbydes rettidig og effektiv rehabilitering. Vi ser desværre ofte, at privatliv og økonomi lider et alvorligt knæk som følge af sygdommen,” siger Rita O. Christensen, formand for LyLe, Patientforeningen for Lymfekræft, Leukæmi og MDS, der samtidig kræver handling og ansvarlighed fra myndighedernes side.

På hospitalerne skal det derfor i højere grad sikres, at patienterne har et behovsanalyseskema med sig, når de udskrives til rehabilitering i kommunerne: ”Der er ingen tvivl om, at det er en rigtig god idé med en behovsvurdering og samtidig at aftale med den enkelte patient, hvordan de ønsker, at opfølgningen efter afsluttet behandling skal være. På initiativ af Sundhedsstyrelsen og Danske Regioner kommer der ekstra fokus på behovsvurdering og opfølgningsprogrammer i allernærmeste fremtid”, siger overlæge Lars Kjeldsen.

Blodkræft dækker over en lang række sygdomme som fx lymfekræft, leukæmi, myelomatose eller MDS, Myelodysplastisk syndrom.

Sygdommene rammer i alle aldre, således at nogle typer af leukæmi primært rammer små børn, mens andre rammer ældre over 65 år, og nogle typer lymfekræft ses ofte hos yngre mennesker i 20’erne og 30’erne.

24

NYHED

Beskyt dig mod mobilstråler – de er nemlig langtfra ufarlige

• Af Charlotte Søllner Hernø csh@raskmagasinet.dk

40

-årige Enrico Kaarsberg, der i dag har sin egen hastigt voksende virksomhed i Nibe, RadiCover, som sælger anti-strålingsprodukter, oplevede tilbage i 2012-13 tiltagende bivirkninger, når han brugte sin mobiltelefon. Men det startede egentligt længere tilbage, fortæller han, for han konstaterede i stigende grad, at han ofte fik hovedpine og følte sig træt samt havde svært ved at samle tankerne efter længere samtaler, dvs. samtaler på 10-20 minutter og derover. Han erfarede også, at hans øre og kind ofte blev meget varm, når han talte i mobiltelefon. Senere igen kom det så vidt, at bare 3-5 minutters samtale resulterede i en tiltagende skærende smerte inde i øret. Enrico Kaarsberg begyndte at have mistanke om en sammenhæng.

Foto: Privatfoto

Mistænkeligt væv under mobillomme fjernet på lægernes anbefaling I samme periode konstaterede Enrico Kaarsberg, at der på hans lår – lige under

Mistænkelig vækst i form af små kugler under huden på låret.

hans faste mobillomme – var begyndt at vokse en mistænkelig vækst i form af små kugler under huden på et areal i samme størrelse og form som netop hans mobiltelefon. Misvæksten blev større og større, og de 8-9 små kugler havde til sidst en størrelse som Pinocchio-kugler, ligesom huden omkring var rød og irriteret.

For at års tid siden, dvs. i sensommeren 2014, fulgte Enrico endeligt sin kones råd om, at få lægen til at kigge på den mistænkelige vækst. ”Lægen sendte mig ret hurtigt videre til en speciallæge i hudsygdomme, som tog en lille biopsi,” fortæller Enrico og fortsætter: ”Svaret på biopsien kom få dage efter, men det kunne ikke med sikkerhed fastlægges, hvad der var tale om. Jeg blev derfor henvist til Plastikkirurgisk Afdeling på Aalborg Universitetshospital, hvor man bl.a. behandler kræft, for at få foretaget en ny og større biopsi. Den blev taget kort tid efter og svaret var, at man ikke med sikkerhed kunne afgøre, hvad der var tale om, men at vævet havde en struktur, som kunne ligne en sjælden, ondartet tumor eller også at det var tumordannelse, som er ved at mutere til at være ondartet. Flere læger gav udtryk for, at de gerne så misvæksten fjernet, ikke mindst fordi den jo præcist var opstået under min faste lomme til mobiltelefonen, som der var mistanke om kunne have stresset kroppen og dannet grobund for misvæksten. Så selv om man altså ikke præcist kunne sige, hvad misvæksten var, anbefalede lægerne mig klart at få den fjernet med en sikkerhedsmargin på 2-3 cm. Omsat til hudareal endte det til at blive 7 cm x 18 cm og 2 cm i dybden, som blevet bortopereret i november 2014.”

Enrico går nu til kontrol fire gange om året, og skal gøre det de næste fem år.

Opdagede via grundig research, at eksperter advarede mod mobilstråling Både før, under og efter operationen

Foto: Privatfoto

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at man kun bruger mobiltelefonen til korte samtaler og at børn slet ikke bør bruge mobiltelefoner på nær i nødstilfælde. Årsagen er, at radiofrekvente elektromagnetiske felter i dagligdagen kan udgøre en risiko for at udvikle sygdom. Der mangler endnu entydig evidens, mener de danske myndigheder, men advarslen er dog så klar, at man ikke bør være i tvivl. Derudover viser enkeltstående cases, at mobilstråler kan indebære en betydelig risiko for at udvikle kræft, som fx Enrico Kaarsberg har erfaret på egen krop.

Enrico Kaarsberg begyndte at lede efter forskning, der kunne påvise en sammenhæng mellem mobilstråler og kræft, da han selv oplevede bivirkninger og fik kræft i låret.

lavede Enrico en masse research for at få større indsigt i området og for at få viden om den mulige risiko ved brugen af mobiltelefonen og trådløse apparater.

Og det var ikke småting Enrico opdagede. Det viste sig, at der allerede eksisterer kvalificerede undersøgelser samt at kompetente eksperter advarer mod mobilstråling og risikoen for alvorlige bivirkninger. Førende eksperter, anerkendte universiteter og uafhængige og anerkendte forskergrupper i USA, Tyskland, Sverige, Frankrig, England, Rusland, Ukraine m.fl. har fremlagt tunge beviser for mange bivirkninger ved mobilstråling. Og den 600 sider lange rapport, BioInitiative 2012 (www.bioinitiative.org) påviser en sammenhæng mellem elektromagnetiske felter og sygdom. Dertil viser en statistik fra Dansk Serum Institut, at der i Danmark har været en stigning i antal tilfælde af hjernekræft på 46,1 % for kvinder og 41,2 % for mænd i perioden fra 2003 til 2012, og at kvinder der bruger mobiltelefoner, mens de er gravide, har en øget risiko på over 50 % for at få et barn med adfærdsvanskeligheder eller ADHD. Det gik også op for Enrico, at der findes en sygdom, der hedder Electro Hyper Sensitive, EHS, som EU Kommissionen vurderer, at op til 275.000 danskere lider af. Disse mennesker får alvorlige fysiske allergiske reaktioner, hvis de udsættes for mobilstrålig og el.

25

NYHED

Internationale undersøgelser og myndigheder advarer Trådløse apparater udsender radiofrekvent stråling og forskning påviser, at strålingen kan medføre hovedpine og træthed, stress og depression, nedsat fertilitet, kræft og svulster, svækket immunsystem, celleforandringer m.v.

30 min. dagligt tale i mobiltelefon øger risikoen for at få aggressiv hjernesvulst med op til 400 %.

Børn er særligt sårbare og optager op til 60 % mere stråling end voksne.

Gravide, der bruger mobiltelefonen dagligt, har 40-54 % større risiko for at føde børn, der får adfærdsproblemer.

Kilder: Forskning fra Bordeaux, Montpellier Universitet, www.ehjournal.net/ content/12/1/5, Electromagnetic Biology and Medicine, Early Online: 1–18, 2011 - De Salle et al, http://apps.fcc.gov/ecfs/document/view?id=7520958538og School of Public Health, University of California, UCLA, http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/18467962, www.helbredssikker-telekommunikation.dk, www.sundhedsstyrelsen.dk/da/sundhed/ straalebeskyttelse/mobilstraaling-og-traadloese-netvaerk/mobilkommunikation-ogantenner/mobiltelefoni m.fl.

Enrico Kaarsberg fik udarbejder af det anerkendte analysefirma Jysk Analyse.

Foto: Privatfoto

Udbredt bekymring over strålingsfarer fra førende forskere ”Jeg er fantastisk glad for, at vi er lykkedes med at udvikle det brede sortiment af anti-strålingsprodukter, som RadiCover har i dag,” siger en glad Enrico Kaarsberg. ”Vi dækker alt fra tablets, mobiler, bærbare PC’ere til babyalarmer m.v. og mere er på vej. Dette skal ikke mindst ses i lyset af, at antallet af trådløse apparater i danske husstande desværre vil fortsætte med at vækste med høj hastighed, hvorfor der yderligere vil være et stort behov for at kunne beskytte sig, og dermed at vores produkter kan gøre en forskel,” forklarer han. ”I 2002 havde vi i gennemsnit to til tre trådløse apparater i en husstand. I 2014 var tallet steget til mellem 12 og 15 apparater. I 2017 forventes antallet at være ca. 25 og i 2022 siger prognosen

fra brancheforeningen for elektronik, BHEA, at tallet vil være på +50 trådløse apparater. I samme periode vil vores forbrug – og dermed også eksponering for mobilstråler – ligeledes blive mangedoblet.”

Disse tal giver anledning til stor bekymring hos Enrico Kaarsberg og førende eksperter, herunder John Jalving, der er praktiserende læge og konsulent i interesseorganisationen Helbredssikker Telekommunikation, og Charlotte Bech, der er privat praktiserende læge med en fortid som læge på Rigshospitalet. ”Man kan jo håbe på, at den danske stat vil følge den franske. Frankrig har nemlig som det første land I EU vedtaget en egentlig lov om brug af Wi-Fi i institutioner og skoler. Loven skal beskytte børnene mod mobilstråling og de sundhedsmæssige risici herved Fra 0-3 år er Wi-Fi helt forbudt, mens det fra 3 år og i mellemskolen kun må bruges efter behov,” siger Enrico Kaarsberg til afslutning.

Foto: Privatfoto

Søgen efter beskyttelse mod mobilstråler blev til virksomhed På baggrund af sin samlede viden forsøgte Enrico nu at finde anti-strålingsprodukter, der kunne beskytte ham selv og hans familie mod mobilstråler. Og via tilbagemeldinger fra sine nærmeste bekendte, fandt han ud af, at også andre havde samme interesse for at beskytte sig mod mobilstrålerne.

Så fra et ønske om at ville beskytte sig selv og sin familie, kom Enrico Kaarsberg frem til, at han også ønskede at hjælpe andre med at kunne beskytte sig. Han fandt forskellige produkter, hvoraf langtfra alle kunne fremlægge tilstrækkelig troværdig dokumentation.

Men dem, som han havde en vis tiltro til, valgte han at få testet sammen med en helt ny række anti-strålingsprodukter, som han havde udviklet sammen med sin gode ven Kim Jensen, der har arbejdet i mobilbranchen som ingeniør i over 20 år og som bl.a. har været med til at udvikle de første Bluetooth devices.

Testen forgik i professionelle omgivelser i det førende uafhængige og akkrediterede danske laboratorium Delta i Århus. Det blev også startskuddet til virksomheden RadiCover, som han stiftede og i dag har sammen med sin medopfinder Kim Jensen. Virksomheden er i dag halvandet år gammel og er etableret med mere end 100 forhandlere i Danmark og fem i Norge, hvor markedet netop er startet op.

Interessen for produkterne er overvældende – også blandt helt almindelige danskere og familier. Dette til trods for at kendskabet til produkterne fortsat er lavt, ligesom befolkningens kendskab til bivirkningerne ved mobilstråling er foruroligende lav, som Enrico Kaarsberg formulerer det. Faktisk er det kun 6 % af befolkningen, der kender til Sundhedsstyrelsens anbefalinger på området, ifølge en repræsentativ undersøgelse som

Hud på 7 cm x 18 cm x 2 cm i dybden blev fjernet i november 2014.

Et halvt år efter operationen ser arret efter operationen sådan ud.

26

Nyt fra forskningens verden

Ny app til den udbredte hudlidelse nældefeber Ca. hver femte dansker oplever mindst et tilfælde af nældefeber i løbet af livet og kvinder rammes tre gange så ofte som mænd. Nældefeber er kendetegnet ved rødt, kløende og hævet udslæt på huden.

Et nyt studie viser, at personer med kronisk nældefeber oplever en væsentlig forringelse af deres livskvalitet, sociale liv og evne til at arbejde samt at de har højere risiko for at udvikle depression, angst og søvnproblemer. For de fleste forsvinder nældefeberen af sig selv i løbet af få dage, mens nogle kæmper med gentagne udbrud, som kan vare i flere år, hvis ikke man kommer i den rigtige behandling.

Man ved ikke præcis, hvorfor nogle bliver ramt af nældefeber, men med den nye nældefeber app kan man få et bedre overblik over, hvornår udslættet opstår og hvordan det udvikler sig over tid. Med app’en kan man bl.a. registrere antallet af daglige nælder og markere på en skala, hvor meget de klør. Det er også muligt at måle nældefeberens indvirkning på ens daglige livskvalitet og gemme fotos og noter i app’en, som man fx kan vise til sin læge. Læs mere om nældefeber og den nye app på www.naeldefeber.dk Kilde: www.novartis.com

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Sclerosemiddel viser afgørende positive resultater i fase III-studier Roche har annonceret positive og afgørende resultater fra tre fase III-studier med ocrelizumab hos patienter med attakvis multipel sclerose, RRMS, samt primær progressiv multipel sclerose, PPMS. Data fra to identiske studier, OPERA I og OPERA II, viser, at ocrelizumab reducerede sygdomsaktiviteten hos patienter med RRMS, som cirka 85 % af patienterne med MS lider af på diagnosetidspunktet.

Det tredje studie, ORATORIO, er udført på patienter med PPMS, som er præget af en gradvis og fremadskreden forværring af sygdommen uden mulighed for bedring og typisk uden mærkbare stabile perioder. På nuværende tidspunkt findes der ingen godkendte behandlinger til denne form for sclerose. Studiet viser, at behandlingen signifikant reducerer udviklingen af invaliditeten, dvs. kliniske handikap og tab af fysiske evner, sammenlignet med placebo. Alle tre studier var randomiserede, dobbelblindede, globale multicenter-studier, udført blandt patienter med enten PPMS eller RRMS. Roche planlægger at indsende data fra alle tre studier til sundhedsmyndighederne i starten af 2016 med henblik på at opnå markedsføringstilladelse til både RRMS og PPMS. Kilde: www.roche.com Dansk hjelm til behandling af depressioner EU-godkendt Depressionsplagede patienter i hele EU vil i fremtiden kunne få glæde af en speciel hjelm, der ved hjælp af elektriske impulser afhjælper den frygtede sygdom. Den europæiske CE godkendelse er baseret på positive data fra to kliniske forsøg i patienter med diagnosen refraktær depression, der ikke responderer på velkendte antipressiva, hvilket hver tredje patient med depression oplever.

Effekten af behandlingen med den ny hjelm viser imidlertid, at 73,5 % af de behandlingsresistente patienter opnår en sådan forbedring, at de betragter sig som raske efter 8 ugers behandling.

Teknologien er baseret på Transkranielle Pulserende Elektro Magnetiske Felter, T-PEMF, en teknik, der pålægger elektriske impulser i hjernevævet. Bag hjelmen står professor, dr. scient.

Steen Dissing fra Institut for Cellulær og Molekylær Medicin, der har udviklet den i samarbejde med forskere på Panum Instituttet. ”Populært sagt kommunikerer en depressionsramt hjernes celler dårligt med hinanden. Men hjelmens elektriske impulser genskaber nogle af hjernens naturlige elektriske felter og aktiverer nerveceller og celler i kapillærerne. Dermed øges aktivitetsniveauet i hjernen”, fortæller Steen Dissing.

Kilde: www.sund.ku.dk

Foto: Københavns Universitet.

31 millioner til multidisciplinær forskning i hjerteflimmer Thomas Jespersen fra Biomedicinsk Institut har modtaget 31 millioner kroner fra EU-Kommissionens Marie Curie Rammeprogram for Forskning og Innovation. Bevillingen går til at opbygge et nyt europæisk forskningsnetværk der skal udvikle nye metoder til at forebygge og behandle hjerterytmeforstyrrelser.

Der mangler nye måder til at behandle hjerterytmeforstyrrelse, der er ansvarlig for blodpropper og tidlig død for tusindvis af patienter og nedsat livskvalitet for endnu flere. Én af de nye innovative metoder, der spiller en central rolle i netværket, er computermodeller, der gør det muligt at blive klogere på, hvilke molekylære, cellulære og elektriske mekanismer, der gør sig gældende hos patienter med atrieflimmer.

En anden central del af træningsnetværket er etablering af dyremodeller for atrieflimmer, hvor der er stor ekspertise i Danmark.

Det særlige ved bevillingen er, at der både uddannes 15 nye europæiske forskere med speciale i området, og at de med kobling til væsentlige virksomheder rundt om i Europa kommer til at gøre direkte gavn i biotek- og lægemiddelindustrien.

Kilde: www.sund.ku.dk

Foto: James Heilman, MD.

Foto: Scandinavian Stock Photo.

• Af Charlotte Søllner Hernø · csh@raskmagasinet.dk

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Millioner skal gå til forskning i genetiske hormonsygdomme De sidste mange år har Claus Højbjerg Gravholt fra Aarhus Universitet og Aarhus Universitetshospital forsket i genetiske hormonsygdomme. Nu har han modtaget en bevilling på tre millioner kroner fra Novo Nordisk Fonden til sin forskning. Pengene skal gå til at komme nærmere en forståelse af, hvorfor Turner og Klinefelter syndrom opstår.

Claus Højbjerg Gravholt forsker i krydsfeltet mellem endokrinologi og genetik. ”Vi forsøger at forstå, hvorfor kønskromosomabnormaliteter opstår. Tanken er, at det kan hjælpe os med at forstå store sygdomsgrupper som eksempelvis type 2 diabetes og hjertesygdom, som oftere ses ved patienter med Turner syndrom og Klinefelter syndrom,” forklarer han.

Et mål for hans forskning er en ’hele vejen rundt’ aftegning af patienten med Turnes syndrom eller Klinefelters syndrom. ”Forskningen er naturligvis i første omgang vigtig for patienterne, men dernæst er den også vigtig i en større sammenhæng for forståelsen af en masse sygdomsprocesser, både på genetisk, molekylært, klinisk og epidemiologisk niveau,” siger Claus Højbjerg Gravholt.

Kilde: www.health.au.dk

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Danskerne får ikke søvn nok til at føle sig udhvilede Fire ud af ti får ikke nok søvn til at føle sig udhvilet.

Det fremgår af en undersøgelse, som omfatter 14.000 voksne, fra Statens Institut for Folkesundhed, SDU. ”Undersøgelsen viser, at det især er udfordringer på arbejde eller i privatlivet, der holder folk vågne om natten. Eksempelvis oplever omkring hver tredje med søvnforstyrrelse i aldersgruppen 16-44 år, at deres søvn forstyrres af enten personlige, familiemæssige eller arbejdsrelaterede problemer,” siger Heidi Amalie Rosendahl Jensen, en af forskerne bag undersøgelsen.

Er man 45 år eller derover og lider af søvnforstyrrelser, er det oftere sygdom, der forstyrrer søvnen, hvilket omkring hver tredje i aldersgruppen angiver som årsag til, at de sover dårligt. Andelen, der får ødelagt søvnen som følge af sygdom, stiger med alderen.

For kvinder handler søvnforstyrrelser i højere grad end for mænd om familiemæssige eller personlige problemer. For mænd er det især arbejdsrelaterede opgaver, der forstyrrer nattesøvnen. Der er dog også kvinder – især de unge kvinder i alderen 16-24 år – der sover dårligt på grund af udfordringer eller problemer på arbejde. Næsten hver anden ung kvinde med søvnproblemer angiver arbejde som årsag til søvnforstyrrelse.

Kilde: www.si-folkesundhed.dk

Omkostninger ved husdyr-MRSA for sundhedsvæsenet I 2014 blev der registeret 1.279 nye tilfælde af husdyr-MRSA hos mennesker i Danmark. Det første tilfælde herhjemme blev fundet i 2004, og siden er antallet steget kraftigt.

Undersøgelsen viser, at sundhedsvæsenets samlede, årlige omkostninger ved husdyr-MRSA er i størrelsesordenen 43 millioner kroner. Det svarer til 19.266 kroner pr. smittet. Især hospitalernes udgifter til at forebygge spredning af smitte koster dyrt.

Husdyr-MRSA er en særlig type af bakterien Methicillin Resistente Staphylococcus aureus, det vil sige stafylokokker, der er resistente over for almindelig antibiotika.

Bakterien overføres fra husdyr, især fra svin. Mennesker, der dagligt arbejder i svinebesætninger med husdyr-MRSA, bliver hyppigt bærere af bakterien. Bakterien findes sjældent hos personer, der hverken har direkte kontakt med levende svin eller bor i en husstand med en person, som har direkte kontakt med levende svin.

Det er første gang, at sundhedsvæsenets omkostninger ved husdyr-MRSA er opgjort. En fremskrivning af omkostningerne ved husdyr-MRSA viser, at de kan stige væsentligt i de kommende år, hvis ikke smittespredningen holdes under kontrol.

Kilde: www.kora.dk

Ny forskning bringer os nærmere motion på pilleform Banebrydende ny forskning fra Københavns Universitet og Sydney University i Australien afslører mere end 1.000 hidtil ukendte molekylære reaktioner i muskler, der udsættes for fysisk aktivitet. ”Fysisk aktivitet producerer en byge af ekstremt komplekse reaktioner i musklerne. Og dette er første gang, vi har været i stand til at kortlægge så mange af dem.

Når man i forlængelse heraf ved, hvor stor betydning fysisk aktivitet har for behandlingen af livsstilssygdomme, så er denne begyndende kortlægning af sammenhængen mellem motion og sundhed et rigtig stort gennembrud,” siger professor Erik A. Richter, der sammen med professor Bente Kiens og professor Jørgen Wojtaszewski – alle fra forskergruppen Molekylær fysiologi på Institut for Idræt og Ernæring ved Københavns Universitet – har foretaget undersøgelsens danske del. ”Undersøgelsen giver dels et erkendelsesmæssigt gennembrud, men det helt store perspektiv er, at det giver mulighed for at bruge denne viden i udviklingen af nye lægemidler, der har til formål at efterligne de positive effekter af motion,” siger professor Bente Kiens.

Kilde: www.science.ku.dk

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Foto: Scandinavian Stock Photo.

27

28

TEMA Psoriasis er kendetegnet ved røde plamager med hvide skæl.

Udbruddene ses typisk på knæ og albuer men kan forekomme overalt på kroppen. Sygdommen rammer i varierende grad og ledsages for 10-30 % af en særlig form for gigt.

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Psoriasis

er mere end en hudsygdom Psoriasis er den mest udbredte hudlidelse i verden. Sygdommen er kendetegnet ved røde, skallende plamager på huden, men psoriasis er mere end det. Hvor man tidligere troede, at lidelsen alene var en hudsygdom, ved man nu, at psoriasis forårsages af et problem i immunsystemet. 50 % af alle psoriasisramte får én eller flere følgesygdomme, hvoraf psoriasisgigt er den hyppigste.

• Af Nanna Bisbjerg · nb@raskmagasinet.dk

Foto: Celgene.

Navnet psoriasis kommer af det græske ord ’psora’, som betyder kløe eller udslæt, og sygdommen er kendetegnet ved karakteristiske røde, skællende plamager ledsaget af sår, kløe og i de værste tilfælde en brændende følelse. 2-3 % af befolkningen eller ca.

150.000 danskere lider i varierende grad af psoriasis. Plamagerne ses typisk på albuer og knæ men også i hovedbunden, under fodsåler, i håndflader og i negle og kan i øvrigt opstå overalt på kroppen.

Psoriasis blev længe betragtet som en hudsygdom, men man ved nu, at den er mere end det. Psoriasis viser sig ganske vist primært i huden, men er en sygdom, som rammer hele kroppen.

Nye hudceller dannes 7 gange hurtigere end normalt Et psoriasisudbrud skyldes en inflammation i huden, dvs. en betændelsesreaktion uden bakterier. For at bekæmpe inflammationen strømmer hvide blodlegemer til i massevis. De hvide blodlegemer indgår i immunforsvaret og øger blodgennemstrømningen i området, hvilket skaber rødmen og gør, at man ikke skal kradse meget, før huden bløder. Desuden frigiver de nogle stoffer, som får hudcellerne til at dele sig unormalt hurtigt. Normalt tager det ca. en måned, fra en ny hudcelle dannes, til den afstødes.

Ved psoriasis sker det på 3-7 dage, altså op til 7 gange så hurtigt.

Der dannes derved for meget overhud, og hudcellerne når ikke at modnes rigtigt, før de dør. Derfor lægger de sig som tykke, hvide skæl på huden.

Ved psoriasis betyder en infektion i huden, at de hvide blodlegemer, som er en del af immunforsvaret, udsender stoffer som får hudcellerne til at dele sig 7 gange hurtigere end normalt. Der dannes for meget overhud, og de døde celler lægger sig som hvide skæl på huden.

TEMA Hvad der sætter gang i inflammationen, ved man ikke præcist. Man mener, at den skyldes en ubalance eller overreaktion i immunforsvaret, hvis opgave det er at beskytte kroppen mod sygdomme, men ved en fejl angriber kroppens eget væv, som ved andre autoimmune sygdomme.

Immunforsvarets overreaktion skyldes en genfejl, og psoriasis er derfor arveligt betinget. Som hovedregel har man 15-25 % risiko for at få psoriasis, hvis én forælder har sygdommen, og 50-60 % risiko, hvis begge forældre er bærere af generne. Man kan være bærer af sygdommen, uden at den nogensinde kommer til udtryk, og sygdommen kan derfor springe en eller flere generationer over for derefter igen at dukke op i familien.

Psykisk belastning kan udløse psoriasis og psoriasis er psykisk belastende Det første psoriasisudbrud ses typisk i 10-30 årsalderen, men kan opstå både tidligere og senere. Ofte opstår det første udbrud under eller efter en streptokokbetinget halsbetændelse, men både det første og efterfølgende udbrud kan også fremprovokeres af andre faktorer såsom andre infektioner, skader på huden; både småskader, solskoldninger og større skader som fx operationsar, klima, overvægt, graviditet, alkohol og visse typer af hjerte-, malaria- og antidepressiv medicin, samt psykisk stress.

At psykisk stress både kan udløse og forværre psoriasis, kan blive til starten på en ond cirkel, da den kosmetiske side af sygdommen for mange naturligt nok kan opleves som en yderligere psykisk belastning. Klimaterapi, hvor sol og badning kombineres med ferie og samvær med ligestillede, kan for mange, ikke mindst børn og unge, hjælpe til at bryde cirklen. Med tiden vil mange kende deres sygdom så godt, at de ved, hvilke faktorer, der udløser udbrud, og vil til en vis grad blive i stand til, fx via stressmestring og livsstilsændringer, at undgå dem.

SK

N

0

10

I

Psoriasis behandles trinvist Der findes fire former for psoriasisbehandling, som er inddelt trinvis efter, hvor svær graden af psoriasis er. Behandlingen starter med første trin, og er det ikke tilstrækkeligt, tilføjer man, eller går over til, næste trin.

Trin 1: Lokalbehandling Første trin er lokalbehandling direkte på udslettet med salver og

EN

S

B

ID

EV

G

LÆ

U

Host

NYHED! BREATHOX® INHALATOR MED SALT AFHJÆLPER LUFTVEJSIRRITATION OG GIVER LUFT Vidste du, at salt beroliger dine irriterede slimhinder og dæmper hævelse i luftvejene? Breathox® er en inhalator med meget fine mikroniserede saltkrystaller, der fortynder slimet i dine luftveje og giver luft. 100 % naturligt.

Anbefales til lindring af luftvejsirritation, fx ved forkølelse, høfeber, astma eller KOL

SPØRG PÅ DIT APOTEK! ELLER SE PÅ WWW.BREATHOX.DK VEJL. UDS.PRIS

89,95 DK/BR-15015

R

B

T G

Kronisk sygdom, som rammer i varierende grad Psoriasis er en kronisk sygdom, som kan behandles men ikke helbredes. Har man én gang haft et udbrud, kan man livet igennem risikere nye udbrud. Nogle oplever kun små, lokale udbrud, mens andre rammes af smertefulde udbrud over store dele af kroppen.

Sygdommen kan svinge meget i intensitet, og der kan gå måneder til år helt uden udbrud. Hos mellem 10-30 % ledsages sygdommen af en særlig form for gigt, psoriasisgigt, og gennem de seneste årtier er man blevet opmærksom på, at også andre sygdomme kan have relation til psoriasis.

Alt efter hvor mange procent af kroppen, der er dækket, inddeles psoriasis i tre grader. Man kan bruge håndfladerne til at afgøre udbredelsen. Én håndflade svarer til én procent af kroppen. Er mindre end 2 % af kroppen dækket af sygdommen, taler man om mild psoriasis, 2-10 % er moderat psoriasis, mens man taler om svær psoriasis, hvis mere end 10 % af kroppen er ramt.

Denne metode er dog kun vejledende. Man må også tage i betragtning, i hvor høj grad psoriasisen generer. Er man udelukkende ramt i håndfladerne, dækker sygdommen procentvis kun en lille del af kroppen, men kan i så høj grad påvirke ens dagligdag, at det må betragtes som svær psoriasis. Omkring 75 % med psoriasis har sygdommen i mild grad, mens den sidste fjerdedel har moderat til svær psoriasis.

LT 1843 SA IDEN

A A D ENSK

%

29

Norpharma A/S • Frydenlundsvej 30 • 2950 Vedbæk

• www.norpharma.dk

TEMA

Foto: Scandinavian Stock Photo.

30

Den Blå Lagune i Island er velegnet til klimabehandling af psoriasis. Saltet og mineralerne i lagunens vand har sammen med solen, når den er der, en helende effekt på psoriasis. Mange psoriasispatienter besøger også Det Døde Hav i Israel i forbindelse med klimabehandling. cremer, typisk en kombination af cremer med binyrebarkhormon og cremer med et D-vitaminlignende stof. Tjære er også et effektivt middel, men på grund af lugten og misfarvning af hud og tøj udføres tjærebehandling i dag fortrinsvis på hospitaler. For mange psoriasispatienter er lokalbehandling tilstrækkeligt for at holde sygdommen i ave.

Trin 2: Lys- og klimaterapi Solens ultraviolette stråler har en gavnlig effekt på psoriasis, hvilket udnyttes i lys- og klimaterapi.

UVB-behandling: UVB-lys er effektivt, hvorfor psoriasispatienter behandles med lysapparater, som udsender denne type. En behandling tager typisk få minutter og foretages 3 gange ugentligt.

PUVA-behandling: Dækker over behandling med lægemidlet psoralen og UVA-stråler. Psoralen, som gives enten i tabletform eller tilsat badevand, gør huden mere lysfølsom overfor UVA-lyset, som er den lystype, der findes i solarier.

Bucky-stråler: Bløde røntgenstråler, som kun trænger få millimeter ind i huden og kan bruges til behandling af begrænsede områder.

Behandlingen må kun gives i begrænset omfang og er ikke så udbredt længere.

Klimabehandling: Udnytter de gavnlige virkninger af solens stråler kombineret med salt og mineraler i havvand, et mildere klima og eventuelt den afstressende effekt. Klimabehandling foregår typisk ved Det Døde Hav i Israel, men også i Den Blå Lagune på Island og herhjemme i saltbade på Læsø og i Mariager.

Trin 3: Systemisk behandling Systemisk behandling virker modsat lokalbehandling indefra, påvirker hele kroppen og består af tabletter eller indsprøjtninger, som typisk virker ved at dæmpe immunforsvaret og hæmme dannelsen af nye hudceller. Systemisk behandling har ofte mange bivirkninger.

Trin 4: Biologisk behandling Biologisk behandling er den nyeste form for behandling, som består af proteiner, der ligner dem, kroppen selv danner, og virker ved at blokere eller hæmme forskellige signalstoffer, som udsendes af de hvide blodlegemer. Biologiske lægemidler minder om naturligt forekommende stoffer og giver ofte færre bivirkninger. Til gengæld undertrykker de immunforsvaret, hvilket kan sløre symptomerne på alvorlige infektioner. Derfor skal man før behandlingsstart testes for tuberkulose og generelt være meget opmærksom på infektioner.

Selvom hudcellerne ved psoriasis deler sig med unormalt stor hastighed, har sygdommen intet med hudkræft at gøre og øger heller ikke i sig selv risikoen for hudkræft. Behandling med sollys, UV-stråler og især Bucky-stråler kan derimod, hvis de bruges i høj grad eller medfører forbrændinger, øge risikoen for at udvikle hudkræft. Lægemidlet Ciclosporin, som kan bruges til systemisk behandling, øger ligeledes risikoen for hudkræft.

Patientforeninger bekymrede over biosimilære lægemidler Biologiske lægemidler er meget dyre både at udvikle og fremstille og gives derfor kun, hvis intet andet har effekt. I foråret vedtog Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin, RADS, at patienter, som skal i gang med biologisk behandling, skal have såkaldt biosimilær medicin, og at også velbehandlede patienter, medmindre særlige hensyn taler imod det, skal skifte til biosimilær medicin.

Biosimilære lægemidler kan lanceres, når patentet på det originale lægemiddel udløber. Da selv meget små ændringer i råvarer eller i detaljer i fremstillingsprocessen kan betyde, at lægemidlet ikke bliver fuldstændig identisk med det oprindelige, taler man ikke om et kopiprodukt men om et biosimilært produkt, dvs. et produkt, som ligner det originale mest muligt.

Selv meget små ændringer kan ligeledes betyde, at patienten ikke får den samme effekt af midlet som af originalmidlet og fx får ringere virkning og værre eller andre bivirkninger. Det har fået Psoriasisforeningen og andre patientforeninger for sygdomme, hvor biomedicin anvendes, til at udtrykke bekymring for, at velbehandlede patienter, som måske endelig har fundet en behandling, der virker, skal tvinges til at skifte lægemiddel. Psoriasisforeningen har desuden flere gange efterlyst forløbsprogrammer for psoriasisbehandling, så behandlingsmulighederne gøres ens i hele landet.

Som det er nu, er det nemlig betinget af, hvilken region man bor i, om der fx gives støtte til klimabehandling på Læsø, som trods alt er noget tættere på end Israel.

Psoriasisgigt rammer op mod 30 % med hudsygdommen Har man psoriasis og oplever smerter, hævelse og stivhed i ét eller flere led, er det vigtigt at være ekstra opmærksom og søge læge, hvis det fortsætter. Mellem 10 og 30 % af alle med psoriasis rammes nemlig af en særlig form for gigt, og meget tyder på, at mange har psoriasisgigt uden at være diagnosticerede. Psoriasisgigt minder om leddegigt, men kan ikke, som leddegigt, påvises ved en blodprøve og kan derfor være sværere at diagnosticere.

Psoriasisgigt kan ramme alle med psoriasis, men svær psoriasis giver større risiko. Gigten ses i gennemsnit 10 år efter det første sygdomsudbrud. I 15-20 % af tilfældene er rækkefølgen dog omvendt, og hudsygdommen kommer efter psoriasisgigten. Modsat leddegigt rammer psoriasisgigt ofte asymmetrisk, den kan ramme alle led men ses ofte i de yderste led som fingre og tæer, samt i bækkenet og det nederste af ryggen. Typisk kan psoriasisgigt sætte sig langs senerne i hele fingeren og gøre den tyk, dette kaldes pølsefinger. Psoriasisgigt kan desuden give negleforandringer samt røde, betændte øjne. Psoriasisgigt behandles som anden gigt, men klimaterapi, PUVA og noget systemisk og biologisk psoriasismedicin har også effekt på gigten.

Dokumentation for risiko for flere følgesygdomme De seneste årtiers forskning tyder på, at flere sygdomme end psoriasisgigt kan være relateret til psoriasis. Fakta er, at psoriasispatienter i forhold til befolkningen som helhed lever kortere og har øget forekomst af en række sygdomme såsom overvægt, forhøjet

31

TEMA kolesterol, forhøjet blodtryk, hjerte-kar-sygdomme, diabetes, inflammatorisk tarmsygdom og angst og depression. Ifølge Psoriasisforeningen har 50 % af alle psoriasispatienter én eller flere af disse sygdomme.

Forklaringen på den øgede forekomst af angst og depression skal sandsynligvis findes i den psykiske belastning, psoriasis udgør, mens det tyder på, at der er en mere direkte sammenhæng mellem psoriasis og en række andre sygdomme.

Et studie fra Gentofte Hospital har dokumenteret, at psoriasis udgør en selvstændig risikofaktor for type 2-diabetes. Man mener, at sammenhængen skyldes, at den kroniske betændelsestilstand ved psoriasis ikke kun sidder i huden men føres rundt med blodet og påvirker hele kroppen. Diabetes er ligesom psoriasis og psoriasisgigt en inflammationssygdom. Ved hjerte-kar-sygdomme har man endnu ikke afklaret den præcise sammenhæng med psoriasis, man ved derfor heller ikke, om man ved at behandle psoriasisen også behandler følgesygdommene og fx opnår en sænkning af et forhøjet blodtryk. Man ved dog fra flere studier, at der er en sammenhæng mellem sværhedsgraden af psoriasis og forekomsten af hjerte-kar-sygdomme, som peger på, at jo værre grad af psoriasis, jo højere risiko for hjerte-kar-sygdom.

Alle bør behandles og få tjekket kolesterol - og blodsukkerværdier Denne nye viden har givet anledning til overvejelser blandt fagfolk

om, hvorvidt man skal behandle psoriasis mere aggressivt fra start.

I første omgang får psoriasispatienter nu jævnligt målt bl.a. deres kolesteroltal og blodsukker.

Ifølge Psoriasisforeningen får op mod hver 3. psoriasispatient ikke nogen behandling for sygdommen. Det kan skyldes, at de ikke opfatter den som et problem, eller at de ikke orker at smøre sig i cremer hver dag. Men det er vigtigt at tage behandling i brug også ved mild psoriasis, da den ellers kan forværres og dermed altså også medføre forhøjet risiko for psoriasisgigt og andre sygdomme.

Ud over den lægelige behandling, kan man selv gøre noget for at holde sin psoriasis under kontrol. Det vigtigste er at beskytte og pleje huden fx med en god fedtcreme, sørge for at infektioner, især halsinfektioner, behandles hurtigt, undgå stress og holde igen med alkohol. De fleste psoriasispatienter kan godt nyde et glas vin i ny og næ, men for nogle er det bedst helt at undgå alkohol. Derudover er det, som for alle andre, en god ide at leve sundt, undgå rygning og holde vægten. Det er dokumenteret, at en kalorielet diæt samt vægttab, hvis man er overvægtig, har en positiv effekt på psoriasis. Desuden kan Omega-3, som findes i fisk og fiskeolie, bidrage til at sænke betændelsestilstanden i kroppen. Nogle psoriasispatienter har oplevet en bedring af sygdommen ved at undgå gluten. Der er dog ingen videnskabelige undersøgelser, der bekræfter dette, men det er kendt, at en glutenfri kost kan bedre forskellige former for eksem og hudlæsioner.

Naturlig hjælp til hudproblemer Den kolde tid er ikke favoritsæson for folk med hudproblemer. Kold og tør luft får hudirritationer til at blusse op og kræve daglig indsmøring og pleje. Kløe, svien og irritation kan være ulidelig, og eneste fordel ved det koldere vejr er, at lange ærmer og bukser kan dække de udslæt, som kan gøre mange af os helt urimeligt selvbevidste.

• Af Nanna Bisbjerg · nb@raskmagasinet.dk

D

er findes kilometervis af mere eller mindre kradse produkter til behandling af hudproblemer, og mange af os har prøvet en god del af dem i håb om at slippe for kløe, svie, rødmen, akne og udslæt.

Det kan være nødvendigt med receptpligtig medicin for at holde en hudlidelse under kontrol, men både som supplement til dette og til dem, som er mildere ramt, kan der også være hjælp at hente i naturen forrådskammer.

Olier har altid været brugt i hudpleje, og rene olier uden tilsætningsstoffer har en lindrende og beskyttende effekt på tør og irriteret hud.

Vælg en olie, du kan lide, og smør den ind i huden eller tilsæt den til badevandet. Koldpressede olier er renere end varmpressede og tørrer hurtigst ind i huden.

Blandt de ældste kendte olier til hudpleje er nigellafrøolie. Den ægyptiske farao, Tut-Ankh-Amon, havde en flaske af denne olie med sig i graven for over 3.300 år siden, og efter sigende var det også Cleopatras foretrukne skønhedsolie.

Nigellafrø har en aromatisk duft og er kendt og anvendt i hele Østen. Frøenes olie er rig på flerumættede fedtsyrer og indeholder bl.a. 60% linolsyre. Olien er derfor også velegnet som kosttilskud.

T.v.: Nigellafrøolie har været anvendt til hudpleje siden oldtiden.

T.h.: Fermenterede fødevarer kan gavne immunsystemet og hjælpe på hudproblemer indefra.

Visse flerumættede fedtsyrer som omega-3 fedsyrer, der især findes i fisk og skaldyr, og omega-6 fedsyren linolsyre, der især findes i olier fra frø, kerner og nødder, kan kroppen nemlig ikke selv danne, dem skal vi have tilført via kosten. Disse fedtsyrer har bl.a. betydning for vores immunsystem og dets evne til at hæmme de allergiske reaktioner og betændelsestilstande, som ligger bag mange hudproblemer.

Fermenterede fødevarer booster immunforsvaret En anden måde at give immunforsvaret et boost i den kolde tid er via fermentering.

Bakteriesammensætningen i vores tarmsystem har langt større betydning for vores almene sundhed, end vi tidligere har troet, og man ved i dag, at hele 80 % af immunforsvaret findes i tarmen.

En af tidens helt store trends er fermentering af fødevarer, og med god grund. Surkål sauerkraut, kimchi og andre mælkesyregærede fødevarer er ikke kun in, men virker også som probiotika, der øger mængden af gavnlige bakterier i tarmen.

Er man ikke selv klar til at kaste sig ud i fermentering, kan den gavnlige effekt også købes på flaske, fx i form af Brottrunk, en mælkesyregæret drik baseret på fuldkornsbrød, der gavner tarmfloraen og derfor også kan have en gavnlig virkning på en række autoimmunt betingede hudproblemer som psoriasis, nældefeber, neurodermitis og eksemer.

Foto: PR-foto, Natur Drogeriet.

– udefra og indefra

32

NYHED

Salt er godt

– renser lungerne og styrker immunforsvaret En ny dansk opfindelse er klar på apoteket til alle med forbigående eller permanent luftvejsirritation. Der er således tale om en inhalator, der indeholder 100 % rent og naturligt mikroniseret salt udvundet fra undergrunden ved Mariager Fjord. Saltet er forarbejdet til ultrafine partikler, som ved inhalation fremmer rensningen af luftvejene og afhjælper luftvejsirritation og ophobning af slim. Anvendelse af inhalatoren er 100 % uden bivirkninger og kan anvendes kontinuerligt.

• Af Charlotte Søllner Hernø csh@raskmagasinet.dk

S

Nedlagte saltminer anvendes, men kunstige saltgrotter etableres også Under 2. Verdenskrig, søgte indbyggerne i byen Ennepetal i Tyskland i øvrigt ly i Kluvert saltgrotten og oplevede at astmatiske lidelser og lidelser i bronkierne forsvandt.

Ikke overraskende bruges mange nedlagte saltminer i dag som sanatorier til saltterapeutisk behandling af patienter med luftvejsproblemer, og på mange lungemedicinske afdelinger tilbydes nu inhalation af forstøvet salt via maske. Der etableres også såkaldte haloterapi rum i flere og flere lande, fx i England, USA og Australien samt i Norden i Norge, Sverige og Danmark, bl.a. på baggrund af russiske videnskabelige erfaringer siden 1980’erne med kunstige saltgrotter, hvor

Foto: Reise-Line, Wikimedia Commons.

alt har været anvendt til medicinske formål helt tilbage i det antikke Grækenland og siden i Romerriget, men det var først i 1843, at salt vandt anerkendelse i den vestlige lægevidenskab, da den polske læge Dr. F. Bochkowsky konstaterede en overraskende god sundhedstilstand hos østeuropæiske saltminearbejdere. Han mente derfor, at de fleste luftvejssygdomme kunne behandles naturligt eller helbredes med saltterapi, også kaldet haloterapi, efter det græske ord for salt, eller speleoterapi, som også kommer fra græsk, nemlig ordet for hule.

Efter den polske læges forskning og praksis, voksede haloterapi i popularitet.

Behandlingsformen har således været praktiseret i store dele af Østeuropa siden 1800-tallet og behandling med salt er vokset i popularitet i hele Central- og Østeuropa, særligt i Rusland, men også i Polen, Rumænien, Ungarn, Slovakiet og flere andre lande med et højt fagligt niveau inden for lægevidenskab samt

tradition for anvendelse af såvel naturligt forekommende kilder til behandling, som fx termalkildevand, der indeholder mange mineraler, og salt, der har mange anvendelsesmuligheder i forbindelse med lungesygdomme og –lidelser samt også til udvortes brug, fx ved hudsygdommen psoriasis.

Haloterapi eller saltterapi bliver i dag praktiseret i fx Tyskland, som her i et saltterapi rum i Bad Soden-Salmünster. Men saltterapi tilbydes også i Bystrianska i Slokakiet, Wieliczka i Polen, Solotvyno i Ukraine og mange andre Østeuropæiske lande.

Breathox er en inhalator med mikroniserede saltkrystaller, udvundet fra undergrunden ved Mariager Fjord, og som let suges ned i de øvre og nedre dele af luftvejene og kun virker lokalt. Breathox kan både bruges som enkelt behandling eller i kombination med andre produkter mod irriterede luftveje, fx ved bronkitis, KOL, forkølelse, høfeber og astma. Saltinhalatoren virker ved at trække overskydende væske ud af det omkringliggende væv i luftvejene, dvs. ved osmose.

Foto: PR-foto, Norpharma.

vægge og loft er beklædt med salt og miljøet i rummet er nøje kontrolleret. Klienterne sidder i saltgrotten i en time pr. session, medens fx beroligende musik og videoer afspilles for at skabe en afslappet stemning.

Inhalation af forstøvet salt lindrer gener hos patienter Også i Danmark har salt til behandling øget bevågenhed. Senest er der gennemført et pilotprojekt i et samarbejde med Forskningsenhed for Klinisk Sygepleje på Aalborg Universitetshospital og Klinisk Epidemiologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital, hvor der er forsket i saltinhalation til lindring af gener hos KOL-patienter. Kurbadet Læsø Kur lagde rammer til haloterapi undersøgelsen, da det er det eneste sted i Danmark, der har egentlige faciliteter til haloterapi.

Undersøgelsen viste en klar forbedret tilstand hos patienter, som inhalerer forstøvet salt. Ulla Møller Weinreich, klinisk lektor og forskningsansvarlig afdelingslæge på Lungemedicinsk Afdeling, Aalborg Universitetshospital, fortæller:

33

NYHED

Inhalatoren, som er rubriceret som medicinsk udstyr klasse 1, kan anvendes til lindring af luftvejsirritation, fx ved forkølelse, høfeber, astma og KOL. Typisk tages 3-5 doser op til 4 gange dagligt eller efter behov. Det anbefalede maksimale antal doser er 20 om dagen. Inhalatoren anvendes ved at skubbe den øverste halvdel op. Dernæst puster man helt ud, placerer inhalatoren cirka 2 cm inde i munden og lukker læberne tæt om mundstykket.

Så tager man en lang og dyb indånding, hvorved saltet kommer ned i luftvejene. Inhalatoren, som indeholder mikroniseret salt til en måneds forbrug eller 300 doser, koster omkring 90 kr. og kan købes i håndkøb på apoteket.

Læs mere og se forhandlerliste på www.breathox.dk

”Vores undersøgelse viste, at de patienter, som inhalerede forstøvet salt, både fik en forbedret lungefunktion, en bedre fysisk formåen samt en signifikant bedre livskvalitet. Saltinhalation kan ikke helbrede KOL, men vores forskning indikerer, at der kan være klare lindringsmæssige fordele at hente for personer med luftvejsproblemer ved at supplere en eventuel medicinsk behandling med inhalation af mikroskopiske saltkrystaller.”

Haloterapi Haloterapi, dvs. ophold in saltminer eller i kunstige saltrum, hører til kategorien af fysisk terapi, dvs. en ikke medicinsk behandlingsform af sygdomme og lidelser, som særligt har været praktiseret i Østeuropa gennem århundreder.

Rusland er i dag verdensledende inden for udvikling og testning af nye og stadigt mere effektive metoder inden for fysisk terapi.

Mange kliniske forsøg beskrevet i såvel russiske som engelske videnskabelige tidskrifter dokumenterer, at haloterapi har en gunstig effekt på astma og kronisk bronkitis samt andre sygdomme i øvre og nedre luftveje. I modsætning til traditionel medicinsk behandling mod luftvejssygdomme, har haloterapi god effekt uden uønskede bivirkninger.

100 % uden bivirkninger og kan anvendes kontinuerligt Breathox inhalatoren fremmer på samme måde som i nævnte undersøgelse rensningen af luftvejene og afhjælper luftvejsirritation og ophobning af slim. Saltet, som er udvundet fra undergrunden ved Mariager Fjord, er forarbejdet til ultrafine saltpartikler, som let suges ned i de øvre og nedre dele af luftvejene. Inhalatoren virker ved, at saltet trækker overskydende væske ud af det omkringliggende væv i luftvejene – den tekniske term er osmose – hvilket fremmer rensningsprocessen i luftvejene. Derudover beroliger saltet slimhinderne, dæmper hævelse i luftvejene og fortynder slim, hvorved ophobet slim, pollen, støv og sygdomsfremkaldende stoffer lettere kan transporteres væk fra luftvejene. Desuden forebygger saltet vækst af mikroorganismer og har en bakteriedræbende effekt, så immunforsvaret styrkes. Derudover hindrer salt vækst af mikroorganismer og har en bakteriedræbende effekt, så immunforsvaret styrkes.

Den nye inhalator indeholder i alt 950 mg salt og afgiver kun 3 mg salt pr. dosis, hvorfor der ikke er den mindste risiko

Mariager Sydesalt er fremstillet af salt fra undergrunden. Saltet er dannet af havvand for millioner af år siden, da verdenshavet fordampede i det varme klima. Efterhånden blev laget kilometertykt, men blev i senere tidsaldre dækket af andre aflejringer. Salt dannet af havvand indeholder foruden natriumklorid bl.a. magnesiumklorid, calcium og mineraler.

Foto: PR-foto, Mariager Saltcenter.

for at anvende den. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at man ikke spiser mere end 6 g salt dagligt. Man kan derfor tømme og spise saltet fra seks fulde inhalatorer og stadig holde sig under den dagligt anbefalede max-grænse.

Inhalatoren anbefales til lindring af luftvejsirritation, fx ved forkølelse, bihulebetændelse, høfeber, bronkitis, astma og KOL og kan bruges som enkelt behandling eller i kombination med andre produkter mod irriterede luftveje og medicin mod fx astma eller KOL. Inhalatoren kan derudover anvendes for en kortere periode eller kontinuerligt alt efter behov.

Breathox inhalatoren er udviklet og baseret på rent videnskabeligt grundlag og er i øvrigt 100 % uden bivirkninger.

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Breathox

67 nordjyske patienter deltog i undersøgelsen. En gruppe blev bedt om at indånde forstøvet salt, mens en anden gruppe skulle indånde forstøvet saltvand. Resultaterne fra de to grupper blev sammenlignet med en tredje gruppe patienter, der fulgte standardbehandling uden salt. ”Vi fandt frem til, at de patienter, der modtog forstøvet salt mærkede en signifikant bedre livskvalitet. De fik en bedre fysisk formåen målt på, hvor langt de kunne gå på 6 minutter, og de fik en bedre lungefunktion i den periode, hvor de fik terapien,” siger Ulla Møller Weinreich.

Resultaterne er i øvrigt blevet publiceret i det videnskabelige tidsskrift Journal of Palliative Care & Medicine.

Selv om det anbefales at holde igen med saltindtaget, skal man huske, at salt er afgørende for væskefordelingen i kroppen og cellemembranernes funktion. Mangel på salt, som man kan opleve, hvis man fx sveder meget i troperne, kan være direkte farligt, fordi det aktiverer stresshormonerne noradrenalin og adrenalin. På lang sigt kan indholdet af fedtstoffer i blodet som kolesterol og triglycerid stige med tre til seks procent, hvis man er på en meget saltfattig diæt.

34

Nyt på disken

Lækre chokoladenyheder fra ISIS uden tilsat sukker Med ISIS chokolade-nyheder kan man nyde smagen af god chokolade uden at skulle bekymre sig om sit sukkerindtag. ISIS lancerer nemlig netop nu tre gode chokoladenyheder uden tilsat sukker.

Chokoladenyhederne er nemlig sødet med sødestof udvundet fra steviaplanten. Steviol glucosid er et naturligt sødestof, som er blevet brugt i Sydamerika i århundreder, og er et hyppigt brugt sødemiddel i Asien. Stevia er op til 400 gange sødere end sukker og derfor skal der meget lidt til at skabe masser af god, sødmefuld smag. Chokoladeprodukterne har samtidigt et højt fiberindhold og et højt indhold af naturligt kakaosmør. På den måde bliver det helt ok at forsøde tilværelsen med et stykke chokolade, uden at sætte sukkerindtaget over styr.

I ISIS’ nye sortiment findres der nu en mørk og en lys pålægschokolade samt en ny lys chokolade. Begge pålægschokolader forhandles i Rema1000, Kvickly, Bilka, Føtex, Netto og DøgnNetto. Den lyse belgiske chokolade med en perfekt afstemt chokoladesmag og sødestof fra steviaplanten forhandles i Rema1000, Kvickly, Bilka og Føtex. Produkterne forhandles også på ISIS nye webshop: www.isis.dk Kilde: www.isis.dk

Veldrejet og stærk krop med 1 times høj-intens træning om ugen Kunne du tænke dig at ommøblere din krop, så du får en timeglasfigur med slank talje og smukke balder? Så er Anne Bogdanovas bog ’Veldrejet’ noget for dig.

Anna Bogdanova har udviklet et program bestående af skræddersyet træning og nærende mad, der får fedtet til at forsvinde, skaber naturligt smukke former og giver en glad krop.

Med ’Veldrejet’ får du et program på 9 uger, der ommøblerer og genskaber dig i en meget veldrejet og spændstig udgave. Du får også instruktion i at få kroppens muskler til at samarbejde i en smuk, harmonisk helhed, via fine fotos og god kostfattet tekst. Derudover får du hjælp til at træne sikkert og effektivt uden udmattelse eller skader, råd omkring opbyggende og træningsunderstøttende kost samt test af forbrændingstype og råd om madvaner og kosttilskud til de 5 typer.

Bogen indeholder desuden cases fra kvinder, der allerede har afprøvet programmet, og viser de flotte forandringer, de har opnået.

Anna Bogdanova er 30 år, uddannet personlig træner og har en helt unik hjernebaseret tilgang til forandringsprocesser og kropstransformation. Læs mere på www.annabogdanova.dk Kilde: www.politikensforlag.dk

Foto: PR-foto, Politikens Forlag.

Hørfrøolie er en meget god kilde til omega-3 fedtsyrer Natur-Drogeriets Vitaquell hørfrøolie er en ikke-raffineret olie, som har en let, nøddeagtig og lækker smag, og imponerer med sin kraftigt gule farve.

Det centrale ved Vitaquell hørfrøolie er, at olien har et meget højt indhold af essentielle omega-3 fedtsyrer, alphalinolensyre. Ingen anden spiseolie har så meget alpha-linolensyre som hørfrøolie.

Vi får som regel nok omega-6-fedtsyrer via det, vi spiser, fx via vindruekerneolie, solsikkeolie og majsolie og i en række andre fedtholdige fødevarer.

Det kan derimod være sværere at få nok omega-3. Gode kilder til omega-3 er fede fisk, fiskeolie, rapsolie, valnøddeolie og – hørfrøolie.

Det er vigtigt både at få nok af begge essentielle fedtsyrer og at sikre et passende forhold mellem de to.

Mange spiser egentlig nok omega-3 isoleret set, men de spiser for lidt i forhold til den mængde omega-6, de spiser. Her kan et tilskud altså være på sin plads.

Hørfrøolie er en meget følsom olie, som efter åbning skal opbevares i køleskab, hvor den kan holde sig i ca. 4 uger. På grund af det høje indhold af alpha-linolensyre må hørfrøolie ikke opvarmes!

Kilde: www.natur-drogeriet.dk

Foto: PR-foto, ISIS A/S

FIT Smerteplaster afhjælper kontorskuldre og ømme led Rigtigt mange danskere døjer med smerter i ryg, led og muskler, fx forårsaget af forkert arbejdsstilling, for meget stillesiddende arbejde eller en forkert madras.

FIT Smerteplaster er derfor en god nyhed. For plastret afhjælper hurtigt smerter lokalt, så man bliver mindre generet af smerter i det daglige.

FIT Smerteplaster er baseret på infrarød teknologi, der genbruger kroppens egen varme til at løsne op for skuldre og led.

Plasteret indeholder biomineraler, dvs. metaloxider, der udnytter refleksionen af infrarød, som normalt udsendes sammen med kroppens varme, og sender den retur til hudens overflade.

Hermed sker en forøgelse af overhudens mikrocirkulation, dvs. en cirkulationsforøgelse, der afhjælper smerter i led og muskler.

Plastret sættes direkte på området, hvor der opleves smerter i muskler og led, fx i ryg, nakke, skulder eller albuer samt ved slidgigt og iskias. Plasteret kan sidde i 4-5 dage og falder ikke af, når man fx går i bad.

FIT Smerteplaster forhandles af Bioforce Danmark, kan fås i helsekostbutikker landet over og koster ca. 200 kr. for 10 plastre. Nærmeste forhandler oplyses på tlf. 87708770.

Kilde: www.fit-plaster.dk

Foto: PR-foto, Natur-Drogeriet.

Foto: PR-foto, FIT Plaster.

• Af Charlotte Søllner Hernø · csh@raskmagasinet.dk

Den foranderlige hjerne og den forunderlige bevidsthed De senere års hjerneforskning har rokket fundamentalt ved flere af de forestillinger, vi gør os om os selv, om bevidstheden, om den frie vilje og om verden omkring os.

Hvad betyder det for eksempel, at det, vi oplever som virkeligheden, ikke blot er en gengivelse af det, vi sanser, men snarere er hjernens stadigt skiftende forventninger til vores omgivelser?

Det er bl.a. de spørgsmål, Thomas Raab forsøger at undersøge i ’Den foranderlige hjerne og den forunderlige bevidsthed’. Forfatteren giver på underholdende vis læseren et indblik i en ellers lukket verden, nemlig hjernens komplekse og mystiske spind.

Gennem et selektivt overblik over nogle af de mest centrale strømninger i den moderne hjerneforskning, tegnes et både historisk og aktuelt billede af hjerneforskningens forsøg på at besvare et af videnskabens mest centrale spørgsmål: Hvordan former hjernen vores opfattelse af virkeligheden? Hvad giver os identitet? Og hvordan opfatter vi os selv som mennesker?

Thomas Thaulov Raab er forfatter, videnskabsjournalist og foredragsholder og har særligt beskæftiget sig med hjernen og dens funktioner samt forholdet mellem dyr og mennesker.

Kilde: www.fadlforlag.dk

Foto: PR-foto, FADL’s Forlag.

Træn som en mand – den nemme vej til en stærk krop Er dine hofter bredere end dine skuldre? Er der røget lidt for mange kilo på sideben og mave? Bliver du let forpustet? Og har du brug for inspiration til at blive sundere?

Med bogen ’Træn som en mand’ i hånden har du mulighed for at ændre din livsstil, idet Jacob Søndergaard, der er uddannet træningsfysiolog fra Københavns Universitet og er en af landets mest erfarne personlige trænere, skubber dig i gang med træningen, så du kan få en stærkere krop og blive mere stolt af dig selv. ”Træn som en mand er ikke en mirakelkur, der løser alle dine problemer med et snuptag. ”Jeg giver dig nogle få regler – grundprincipper – du kan lægge ned over din hverdag, så du får et sundt liv i en bomstærk krop. Jeg starter helt fra bunden, så alle kan være med. Det første vi kigger på er restitution. Først når søvnen er på plads, og smerterne fra ømme led og gamle ”krigsskader” er væk, vil din hjerne være klar til forandringer. Dernæst kan du gå i gang med at grave ind til sixpacken og finde de store biceps frem,” fortæller Jacob Søndergaard.

Bogen introducerer dig også til et gennemtestet kostforløb, hvor du hver dag kan spise dig mæt, samtidig med at du taber dig kilo for kilo.

Kilde: www.politikensforlag.dk

24 pusterum med forslag til at gribe nuet og få tid til fordybelse Hvem har ikke brug for at geare lidt ned og hengive sig til en rolig stund i hverdagens ræs? Mette Kopps livsbekræftende bog er en guldgrube af forslag til, hvordan man griber nuet og finder tid til fordybelse.

Et pusterum en gang imellem styrker arbejdsglæden, giver mere energi til familie og venner og bringer balance i livet.

Mette Kopp, der til daglig arbejder med stressforebyggelse og selvudvikling ved lige, hvor skoen trykker, og har med denne lille bog i lommeformat samlet en række øvelser, som let kan indpasses i dagens program, og som giver plads til det, der opstår i langsomheden: tid til nydelse, til refleksion. En oplagt gavebog, som man kan give sig selv eller en, man holder af.

Mette Kopp er cand. mag. i moderne kultur & mediesociologi, uddannet yogalærer, personlig træner og livsstilscoach. Hun har 15 års erfaring i at arbejde med krop og sind. I efteråret 2014 udkom bogen 24 pauser.

Se mere på www.pusterum.dk Kilde: www.rosinante-co.dk

Foto: PR-foto, Rosinante.

Nyhed fra Biorto: Komplet multimineral-tilskud Vitaminerne har de fleste styr på. Vi ved, hvad vi har brug for, og er opmærksomme på at få tilskud i perioder, hvor vi ikke får en varieret og sund kost. Men hvad med mineralerne? Mineraler er også vigtige byggesten for kroppen, og nu kan du med Biortos Multimineral tilskud sikre, at der også er styr på mineraler.

Biorto Multimineral indeholder således calcium, magnesium, zink, mangan, selen, chrom, molybdæn, jod og kalium, der alle er vigtige mineraler for kroppen. For eksempel bidrager chrom til at vedligeholde et normalt blodsukkerniveau, og jod og selen bidrager til en normal skjoldbruskkirtelfunktion.

Som alle produkter i Biorto-serien indeholder Biorto Multimineral ingen tilsætningsstoffer, men kun råvarer af særlig høj kvalitet sammensat ud fra den nyeste viden på området. Kapslen er vegetabilsk og let at sluge, og produktet er veganmærket, da alle ingredienser, inklusive kapslen, er af vegetabilsk oprindelse.

Biorto er en komplet serie af vitaminer og mineraler, som kan købes i din helsekostbutik, hos Matas og på www. avogel.dk Kilde: www.bioforce.dk

Foto: PR-foto, Politikens Forlag.

Foto: PR-foto, Bioforce.

35

NYHED TEMA

Diabetesmedicin reducerer også risiko for hjertedød Hidtil har diabetesmedicin alene skullet reducere og stabilisere blodsukkeret. Men et netop offentliggjort studie dokumenterer nu, at en diabetesmedicin som den første nogensinde også reducerer risikoen for, at patienter med type 2-diabetes og samtidig hjerte-karsygdom dør af hjertesygdom.

• Af Charlotte Søllner Hernø · csh@raskmagasinet.dk

isikoreduktionen er markant: Jardiance, som pillen hedder, kan således ud over at sænke blodsukker og vægt også forebygge hvert tredje dødsfald hos patienter, der både har type 2-diabetes og nuværende eller tidligere hjertekarsygdom. Sådanne patienter, som er i højrisiko for hjertekartilfælde, betegnes i dag ellers som velbehandlede.

Resultaterne er en del af et klinisk langtidsstudie med mere end 7.000 voksne patienter med type 2-diabetes, som er i høj risiko for hjertekarsygdom. Studiet, som kaldes EMPA-REG OUTCOME, blev offentliggjort for førende læger og fagfolk på European Association for the Study of Diabetes, EASD, i Stockholm i september.

Det er medicinalvirksomheden Boehringer Ingelheim, der står bag medicinen Jardiance, som tilhører gruppen af SGLT-2 (en forkortelse for Sodium Glucose Co Transporter) hæmmende diabetesmedicin. Denne type diabetesmedicin nedsætter optagelsen af sukker i blodet og virker uafhængigt af insulin ved at hæmme proteinet SGTL-2, som optager glucose fra urinen og derefter afgiver glucosen i blodet. Hermed sænkes sukkerindholdet i blodet.

Det virksomme stof i Jardiance, empagliflozin, anvendes til behandling af type 2-diabetes, når det forhøjede blodsukker ikke kan kontrolleres med diæt og motion hos patienter, som ikke kan tåle stoffet metformin. Medicinen Jardiance kan i øvrigt også anvendes sammen med andre diabetesmidler.

Diabetes og hjertekarsygdom hænger sammen Det skønnes, at 340.000 danskere på nuværende tidspunkt har type 2-diabetes, mens det forventes at flere og flere får sygdommen. Mange patienter med type 2-diabetes har samtidig hjertekarsygdom på grund af usund levevis. De oplever dermed både forhøjet blodsukker og forhøjet kolesterol- og fedtindhold i blodet, som alle er faktorer, der ifølge Hjerteforeningen er forbundet med øget risiko for åreforsnævringer og blodpropper. Derfor hænger type 2-diabetes og hjertekarsygdom tæt sammen, og

Foto: Privatfoto.

R

”Det lyder spændende med en diabetesmedicin, der også reducerer risikoen for flere hjertekarproblemer, fordi det ville være meget nemmere, og fordi det ville gøre mig mere tryg i forhold til hjertesygdommen,” siger Sonny Jensen fra Helsinge – her sammen med sin kone – der har været i behandling for type 2-diabetes i 10 år og for hjertekarproblemer i 4 år.

WHO skønner, at halvdelen af alle diabetikere på verdensplan dør af hjertekarsygdom. ”Når 50 % af dødsfald blandt type 2-diabetikere skyldes hjertekarsygdom, er det helt essentielt at mindske den kardiovaskulære risiko i behandlingen af diabetes,” fortæller professor Hans-Jürgen Wörle, der er Global Vice President Medicine hos Boehringer Ingelheim.

Diabetes forbundet med øget kolesterol- og fedtindhold i blodet Sonny Jensen fra Helsinge har været i behandling for type 2-diabetes i 10 år og for hjertekarproblemer i 4 år: ”Jeg har heldigvis ikke mærket så meget til min diabetes, men for 4 år siden fik jeg en blodprop i hjernen. Derfor får jeg i dag både blodsukkersænkende medicin imod min type 2-diabetes og blodfortyndende medicin for at forebygge endnu en blodprop.

Det lyder spændende med en diabetesmedicin, der også reducerer risikoen for flere hjertekarproblemer, fordi det ville være meget nemmere, og fordi det ville gøre mig mere tryg i forhold til hjertesygdommen,” siger han.

Type 2-diabetes og hjertekarsygdom

Foto: Privatfoto.

36

”Når 50 % af dødsfald blandt type 2-diabetikere skyldes hjertekarsygdom, er det helt essentielt at mindske den kardiovaskulære risiko i behandlingen af diabetes,” fortæller professor Hans-Jürgen Wörle, der er Global Vice President Medicine hos Boehringer Ingelheim.

Ifølge tal fra Statens Serum Institut er antallet af type 2-diabetikere i Danmark steget fra ca. 100.000 i 1996 til ca.

200.000 i 2006. Ifølge Diabetesforeningen har ca. 340.000 danskere type 2-diabetes i 2015, og i 2025 forventes det, at mere end 540.000 har sygdommen.

Ifølge Hjerteforeningen havde ca. 392.000 danskere i år 2000 en hjertekarsygdom, mens det i 2014 var ca. 430.000.

Tallet forventes i 2020 at være steget til ca. 480.000.

Hjertekarsygdom defineres af Netdoktor som bl.a. forhøjet kolesterol, forhøjet blodtryk, blodprop og hjertesvigt.

37

TEMA NYHED

Kontrolleret studie med mere end 7.000 patienter fra 42 lande Studiets vigtigste konklusion er, at Jardiance kan forebygge hvert tredje dødsfald hos patienter, der både har type 2-diabetes og nuværende eller tidligere hjertekarsygdom og som derfor er i højrisiko for hjertekartilfælde. Hvis fx 1.000 af disse patienter, som i dag defineres som velbehandlede, behandles uden Jardiance, vil 82 af dem dø af hjertekarsygdom, mens kun 57 vil dø, hvis de får Jardiance. Jardiances sikkerhedsprofil i studiet svarede til den, der er set i tidligere undersøgelser.

Studiet hedder EMPA-REG OUTCOME og er et randomiseret, dobbeltblindet, placebo-kontrolleret studie med mere end 7.000 patienter fra 42 lande, behandlet i gennemsnitligt 3,1 år. Studiet er designet til at vurdere effekten af Jardiance (10 mg eller 25 mg, 1 gang dagligt) i tillæg til standardbehandling versus standardbehandling plus placebo, i forhold til kardiovasku-

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Ifølge WHO skyldes ca. 50 % af dødsfaldene blandt type 2-diabetikere på verdensplan hjertekarsygdom. Hjerteforeningen beskriver sammenhængen mellem diabetes og hjertekarsygdom således: ”Diabetikere har to problemer, når det gælder blodkar. Det ene er, at de lettere end andre får åreforsnævring. Diabetes medfører svingninger i blodsukkeret, og sygdommen er også forbundet med øget kolesterol- og fedtindhold i blodet. Begge dele giver en øget risiko for åreforsnævringer. Det andet problem er, at der kan opstå karsygdom i de allerfineste grene af pulsårerne. Kombinationen af sygdom i de større blodkar og i de allerfineste gør, at åreforsnævringen ofte er alvorligere og vanskeligere at behandle hos personer med diabetes. Det betyder bl.a. at diabetes og rygning eller diabetes og forhøjet kolesterol er en farlig kombination.”

Det er ofte lægen, der måler blodsukkeret ved kontrolbesøg, men man kan også selv løbende tjekke sit blodsukker ved hjælp af et lille blodsukkerapparat og en-gangs blodsukker-stiks. Stiksen, der sættes ind i apparatet, påføres en lille dråbe blod, og i løbet af få sekunder kan blodsukkerværdien aflæses på apparatet.

lære hændelser hos voksne med type 2-diabetes i høj risiko for hjertekarsygdom og ikke-optimal blodsukker kontrol. Studiet er designet til først at undersøge, at behandlingen ikke er ringere end placebo, dernæst om den er bedre.

De offentliggjorte slides om studiet kan læses via dette link: www.easdvirtualmeeting.org/contentsessions/2030

Har du diabetes?

I Diabetesforeningen kan du finde ny viden, kurser og rådgivning, hvis du eller dine pårørende har fået diabetes (sukkersyge) I hele 2015 koster et medlemskab kun 75 kr. for nye medlemmer, og du får kogebogen ”Fuldkorn- der frister” i velkomstgave.

Du kan se de mange medlemsfordele på diabetes.dk eller ringe til os på tlf. 66 12 90 06.

Test din risiko for at udvikle type 2-diabetes På forsiden af diabetes.dk finder du en test, hvor du kan teste din egen risiko for at udvikle type 2-diabetes.

Sygdommen er meget arvelig, men kan til dels forebygges med motion og sunde madvaner.

Se mere på diabetes.dk

Diabetesforeningen, Rytterkasernen 1, 5000 Odense C , Tlf. 66 12 90 06

38

TEMA

Fødevare til særlig medicinsk formål i klemme – men kun i Danmark Alfa-liponsyre er et vitaminlignende stof, der overvejende er en antioxidant og som mange patienter med diabetisk neuropati har gavn af at tage. Alfa-liponsyre har i flere år været tilgængeligt som kosttilskud, fx i Sverige, England, Holland, Spanien, Irland, Frankrig og Belgien og siden 2012 også her i landet som fødevare til særlig medicinsk formål. Noget tyder imidlertid på, at de danske myndigheder prøver at spænde ben for, at danskerne på samme måde som andre europæere fortsat kan få lov til at købe alfa-liponsyre i Danmark.

Taberne er indlysende nok den stadigt voksende gruppe af diabetikere.

S

undhedsstyrelsen i Danmark har foretaget en vurdering af alfa-liponsyre og konkluderer, at der er tale om en fødevare til særlig ernæring af den funktionelle forstyrrelse diabetisk neuropati, og som derfor ikke er omfattet af lægemiddeldefinitionen i lægemiddelloven. Det er således, som det også meget rigtigt angives, en fødevarekomponent. Det er en anden myndighed imidlertid ikke enig i. Fødevarestyrelsen mener nemlig ikke, at alfa-liponsyre kan klassificeres som en fødevare til særlige medicinske formål, da Fødevarestyrelsen ikke mener, at der er tale om et lægeligt bestemt ernæringsbehov. Sagen endte i Klagecentret for Fødevarer, Landbrug og Fiskere i september 2014 og sagen er stadig – mere end et år senere – endnu ikke afgjort, hvilket må siges at være betænkeligt i forhold til retssikkerheden og i forhold til, at alle med behov uden videre og helt lovligt kan købe alfa-liponsyre i udlandet eller via internettet.

En lang række læger anbefaler i øvrigt alfa-liponsyre til ernæringsmæssig behandling af patienter med diabetisk neuropati og tilkendegiver desuden, at der i deres øjne er et lægeligt bestemt behov for at anvende det vitaminlignende stof.

Diabetespatienterne er selvsagt ligeglade med, hvordan man rubricerer fødevaren eller produktet, blot det sikres, at alfa-lipon også fremover vil være tilgængeligt her i landet.

Foto: Wikimedia.org

Allerede på diagnosetidspunktet har mange diabetisk neuropati Patienter med diabetes udvikler nemlig ofte med tiden diabetisk neuropati. I Lægehåndbogen, som kan læses på www.sundhed. dk og som staten, regionerne og kommunerne står bag, står der om forekomsten, at næsten en tredjedel af alle patienter på

Sundhedsstyrelsen i Danmark har foretaget en vurdering af alfaliponsyre og konkluderer, at der er tale om en fødevare til særlig ernæring af den funktionelle forstyrrelse diabetisk neuropati, som primært viser sig ved nedsat følesans i fødderne, på sigt ved fodsår og i værste fald amputation.

Foto: Charlotte Søllner Hernø.

• Af Charlotte Søllner Hernø · csh@raskmagasinet.dk

Alfa-lipon er en fedtsyre med en B-vitaminlignende effekt, som forekommer naturligt i både plante- og dyrevæv og således også hos mennesker. Men der er en række tilstande eller sygdomme, hvor en tilførsel af alfa-liponsyre som supplement til kosten kan spille en vigtig rolle.

diagnosetidspunktet, hvor de får konstateret diabetes, allerede har udviklet diabetisk neuropati. Således blev der ifølge en engelsk undersøgelse *) fra 1993 blandt 6.487 patienter ved britiske diabetesambulatorier fundet en samlet forekomst af klinisk polyneuropati, dvs. diabetisk neuropati, på 28,8 %. Prævalensen øgedes med alderen, fra 5 % i aldersgruppen 20-29 år til 44 % i alderen 70-79 år. Forekomsten var i øvrigt omtrent ens blandt patienter med type 1- og type 2-diabetes.

12 år efter diagnosetidspunktet har så mange som 70 % af mændene med diabetes udviklet diabetisk neuropati, mens det tilsvarende tal for kvindernes vedkommende er 50 %. Og risikoen for at pådrage sig nerveskader øges, jo længere tid man har haft sygdommen.

Diabetisk neuropati skader nerver uopretteligt i hud og muskler Diabetisk neuropati, som også kaldes diabetisk nerveskade, er en meget plagsom senkomplikation for mange diabetespatienter og er en vigtig risikofaktor. Diabetisk neuropati er en sygdom, der rammer nerverne, hvilket første del af ordet angiver, mens den anden del, ’pati’, betyder lidelse.

Ved diabetisk neuropati beskadiges hudens nerver samt nerver til muskler og indre organer som eksempelvis blodkar, hjerte og blære. Generelt gælder det, at der sker varig skade på alle nerver, der rammes, og i værste fald kan de gå til grunde.

Diabetisk neuropati viser sig primært ved nedsat følesans i fødderne, og på sigt kan tilstanden føre til fodsår og i værste fald amputation. Både det sensoriske, motoriske og autonome nervesystem kan således blive ramt ved diabetisk neuropati i varierende grad. Hos nogle kan eksempelvis smerter og nedsat følesans være de dominerende gener, mens andre har voldsom diarré om natten eller rejsningsbesvær. Sådanne skader kan imidlertid ofte forebygges.

Forebyggelse af diabetisk neuropati Et dårligt reguleret blodsukker øger risikoen for neuropati, hvori-

TEMA mod et velreguleret blodsukker og en sund livsstil kan hæmme udviklingen.

En anden vigtig faktor er iltmangel i nervecellerne. Årsagen skal findes i beskadigelsen af de blodkar, der forsyner nervecellerne med blod. Manglen på ilt bevirker, at nervecellerne langsomt går til grunde. Det er derfor naturligvis en god idé at stoppe med at ryge, hvis man har den uvane. Der findes imidlertid for fuldstændighedens skyld også flere typer medicinsk behandling, som kan være aktuelle. Og så er der fødevaren til særlige medicinske formål, alfa-lipon, som mange læger anbefaler deres patienter at indtage. Dels fordi alfa-liponsyre har en positiv effekt og fordi der ikke er nogen væsentlige bivirkninger ved behandlingen.

Læger anbefaler alfa-lipon til patienter med diabetisk neuropati Læge Claus Hancke fra Institut for Orthomolekylær Medicin, som har fire læger tilknyttet, i Lyngby nord for København, er ikke i tvivl om, at alfa-liponsyre har en gavnlig effekt. ”Alfa-lipon er et naturligt og fremragende stof til diabetisk neuropati. Vi har anvendt det i klinikken i 20 år, da det dæmper nervebetændelse. Der er lavet et utal af videnskabelige studier, der underbygger, at alfa-lipon reducerer neurologiske skader hos diabetikere, hvis helt store problem i denne forbindelse er, at de ikke kan mærke det, hvis de får sår på fødderne,” forklarer Claus Hancke. ”Når diabetespatienter tager alfa-lipon ses det til gengæld nogle gange, at de får lidt mindre behov for insulin, hvilket selvsagt er positivt. Man bør således holde øje med det. Jeg har derudover aldrig observeret bivirkninger ved indtag på 3-500 mg fx to gange om dagen. Og det er måske ikke så overraskende,

Når man sætter en stemmegaffel i svingninger og holder den op mod fodsålen kan man vurdere, om man som diabetespatient har diabetisk neuropati. Kan man ikke mærke noget, er den gal.

for alfa-lipon findes naturligt i vores mad og har ikke skygge af bivirkninger.”

Når man ikke kan mærke vibrationer er den gal Claus Hancke illustrerer med følgende historie, hvad det betyder at have nerveskader i fødderne: ”En af mine gamle patienter oplevede at tabe en teske ned i sin ene sko, inden de blev taget på for at gå ud. Patienten kunne ikke mærke det og det viste sig ved hjemkomsten, at der var opstået kæmpestore sår, som typisk ikke kunne hele op. Det endte faktisk med amputation af foden.”

Claus Hancke forklarer, at man kan undersøge den neurologiske påvirkning af følsomheden i fødderne som følge af diabetes ved at sætte en stemmegaffel i svingninger. Hvis man ikke kan mærke vibrationerne, dvs. at det snurrer, er den gal. Vibrationssansen eller -følsomheden er således det første, der ryger, når man har diabetisk neuropati. *) Young M, Boulton A, Williams D et al. A multi-centre study of the prevalence of diabetic neuropathy in patients attending UK diabetic clinics. Diabetologia 1993; 36: 150-4.

PROBLEMER MED FØDDERNE? Så er du i trygge hænder hos Danske Fodplejere

Du kan finde din fodplejer på www.danskefodplejere.dk • Her kan du finde klinikker i dit lokale område.

• Udekørende fodplejere til hjemmebehandling, plejehjem eller anden institution.

… kend os på logoet

Alle branchegodkendte fodplejere er fuldt ansvarsforsikret, og der ydes tilskud efter gældende regler om udvidet helbredstillæg.

39

40

Den væsentligste drivkraft er nysgerrigheden Globetrotteren Jens Bjerre stikker ud i forhold til alle andre næsten samtidige danske eventyrere og opdagelsesrejsende som Hakon Mielcke, Arne Falk-Rønne og Jørgen Bitsch, idet Jens Bjerre hele livet igennem har været drevet af alt andet end trang til penge og berømmelse, men derimod af nysgerrighed og udlængsel – og så fordi han er her endnu og lever i bedste velgående. I anledning af udgivelsen af bogen ’Globetrotter – Jens Bjerres eventyrlige livshistorie’, har RASK Magasinet haft den store fornøjelse og ære at besøge globetrotteren i hans og hustruens hjem nord for København.

• Af Charlotte Søllner Hernø · csh@raskmagasinet.dk

J

Foto: Privatfoto/Jens Bjerre.

ens Bjerre er ikke hvem som helst. Jens Bjerre er et af meget få mennesker, som har udlevet sin drøm om at rejse ud i verden til ukendte territorier og stammer, og som har kunnet gøre det til sin levevej.

Yngre læsere vil måske være lidt på bar bund om, hvem Jens Bjerre er, mens voksne læsere vil kunne huske hans mange rejseartikler og endnu ældre måske endog kan huske at have overværet hans rejseforedrag ledsaget af film. Min mor kan fx huske at have set et vildt spændende foredrag i Roskilde, da hun var 17 år, mens jeg selv som 10-11-årig hver uge fik forrige uges Familie Journal fra vores unge piges forældre, idet jeg var dybt betaget af Jens Bjerres beskrivelser af sine oplevelser i verdens fjerne egne. Jeg elskede disse artikler så meget, at de alle blev klippet ud og sat ind i en scrapbog.

I den netop udkomne bog ’Globetrotter – Jens Bjerres

I over 50 år var den nu 94-årige Jens Bjerres liv én lang, spændende opdagelsesrejse med hele verden som kulisse for de mest eventyrlige oplevelser. Ikke mindst dokumenteret i de farverige reportager fra fjerne afkroge af verden om de nu for altid tabte ritualer og skikke blandt indianere, kannibaler og som her buskmænd i Kalahari-ørkenen i 1947, som blev et møde, der påvirkede Jens Bjerre dybt og lærte ham noget om, hvad sand civilisation er.

eventyrlige livshistorie’ får man et indblik i et helt eventyrligt liv, først og fremmest kendetegnet ved en stor nysgerrighed og en ubetvingelig udlængsel. Allerede som kun 3-4-årig lykkedes det Jens Bjerre at få åbnet den med tov fastgjorte havelåge hos bedsteforældrene, for at komme ned på stationen og tage et tog, så han kunne besøge sin far på arbejdet. Da han senere hørte et foredrag af den dengang kendte globetrotter Holger Rosenberg, blev han klar over, hvad han ville være, når han blev stor: Globetrotter. Og det blev han noget så eftertrykkeligt, men først efter endt uddannelse som journalist.

Har haft en stærk selvstændighedstrang siden barneårene Jens Bjerre er født den 16. marts 1921 og er således godt 94 år. Det hverken ses eller høres, da Jens Bjerre åbner døren og byder mig velkommen i sit og hans kone Lones hjem. Jens Bjerre er veloplagt og har forberedt sig til interviewet, idet han har lagt forskellige fotos frem, som jeg skal se. En lille charmeklud omkring halsen vidner yderligere om en vis sans for detaljen.

Vi sætter os tilrette i stuen med panoramavinduer mod en skøn have og med adskillige minder fra et begivenhedsrigt liv.

Jens Bjerre svarer på spørgsmålet om, hvordan han adskiller sig fra andre opdagelsesrejsende, ved at fortælle, at han altid selv har villet bestemme. ”Min selvstændighedstrang, som er meget stærk, har jeg haft, lige siden jeg var ganske lille. Jeg adskiller jeg mig nok også ved, at jeg ikke falder for billige fristelser som fx at skulle lave reklame for et eller andet.”

Undtagelsen har dog været, hvis det har været til Jens Bjerres egen fordel i forbindelse med at finansiere sine rejser. Eksempelvis da han i sin tid købte en dansk velegnet trailer, som han ville have med på sin anden ekspedition i Kalahari, eller da han skulle have dæk til en Land Rover, som han fik sendt til Cape Town. Det gav selvstændighed, at han havde egen transport til alt sit udstyr.

Til gengæld har Jens Bjerre gerne samarbejdet med lokale kræfter, som fx den sydafrikanske kunstmaler Francois Kriege, som Jens Bjerre tog med på ekspedition nordpå, for at han kunne tolke på afrikaans og samtidigt tegne buskmændene til South African Museum i Sydafrika. ”Han fungerede som tolk for mig og var en vældig god rejsekammerat,” siger Jens Bjerre.

Den største oplevelse er at stå over for det ukendte Jens Bjerre vovede pelsen og opsagde sin faste stilling, fordi han ville være freelancer.

Foto: Charlotte Søllner Hernø.

41

Jens Bjerre er 94 år, men det er svært at mærke, når man taler med ham. Hans erindringer er lysende klare, hans analytiske sans er skarp, og hans vidensniveau er formidabelt. Derudover har han bemærkelsesværdigt smukke hænder, kun den ene tommelfinger har en skade fra en pilespids, men det opfatter han som et hæderstegn.

”Politiken havde ellers tilbudt mig et virkelig fint job på avisens politiske redaktion, men jeg havde sagt nej tak,” fortæller han i sin nye bog. Redaktøren blev noget forbløffet og ville gerne vide hvorfor. Svaret var ganske enkelt, at så ville redaktøren blive hans chef. Ikke at det var personligt, men en chef ville han ikke længere have.

I slutningen af januar 1947 rejste han ud på eventyr for at gå i fodsporene på sine store helte Henry Stanley og David Livingstone, der var opdagelsesrejsende i 1800-tallet. ”Jeg ville prøve at finde ud af, hvorfor de lokale stammer havde kunnet overleve i så mange, mange år, og om de værdier de havde i sig, som havde gjort det muligt. Det var sådan set det. Jeg havde jo læst om de der stammer af buskmænd, der var blevet fordrevet af tyskerne, som ligefrem gik på søndagsjagt efter dem. De betragtede dem nærmest som dyr. Da de var blevet fordrevet længere og længere sydpå, fik de til sidst af den sydafrikanske regering et område, hvor de kunne leve i fred, hvor ingen andre måtte komme ind. Det var de mennesker, jeg ville møde og finde ud af, hvordan levede. Det var nysgerrigheden efter noget ukendt. Einstein sagde engang, at den største oplevelse det er at stå over for det ukendte. Det har også sat sig hos mig.”

Mødet med en ældre kvinde blev skelsættende Den første rejse gik til krigerstammen zuluerne, hvor Jens Bjerre via en norsk kunstmaler, der boede i området, fik lært sig basalt

kendskab til skikke og natur- og dyreliv. Han faldt godt til i området og fik så nært et forhold til stammen, at de passede ham omhyggeligt, da han blev syg af tægefeber.

Rask igen tog Jens Bjerre tilbage til Johannesburg, for han havde ikke opgivet tanken om at komme et sted hen, hvor ingen før havde været. Men da ingen måtte rejse ind i det område, hvor San-buskmændene levede, var det ikke så ligetil at få tilladelse. En snarrådig dansk konsuls kone og en kontakt til en biskop gav imidlertid mulighed for at komme med gennem Kalahari-ørkenen til en missionsstation. ”Da det endelig lykkedes mig, var det sådan set det største øjeblik. Vi sad og ventede på, at buskmændene skulle komme, uden at der skete noget. Missionæren, der sad ved siden af, sagde: ’Jamen, de er derude, men de har gemt sig’. Vi sad bare stille og roligt og røg på vores piber, så det var meget fredeligt.

Vi sad jo ikke og legede med revolvere. Og så dukkede de her små sorte ansigter op og stirrede på os. Det var noget, som ramte mig med det samme. Og så kom min søde…;” fortæller Jens Bjerre med en stemme som smør, mens han tager en billedramme fra bordet ved siden af sofaen. Billedet viser en gammel kvinde fra det første møde med buskmændene. Jens Bjerre kigger varmt på hende og fortæller, at han smeltede fuldstændigt, da han så hendes venlige ansigt, der strålede af glæde.

Hendes blik var så mildt og godt og hendes glæde så ægte, at han egentlig først senere til fulde har forstået, hvor dybt mødet med hende har påvirket ham. Han siger godmorgen til hende hver eneste morgen og kysser billedet.

42 Foto: Charlotte Søllner Hernø.

Et af de mennesker, der har gjort størst indtryk på jens Bjerre, er denne ældre, hjertevarme og smilende kvinde, som han mødte under sit første besøg hos buskmændene i Kalahari. ”Billedet blev første gang publiceret i Hjemmet til en artikel, og eksperter siger, det er det bedste billede, der nogensinde er taget af naturfolk,” siger Jens Bjerre, der her sidder med kvindens portræt, som står fremme i stuen.

vogte boernes får. Buskmændene blev således udnyttet og tabte deres naturlige værdighed.

Vi har ødelagt den naturlige autoritetsbalance blandt naturfolk Hvorfor tror du, så mange urfolk er gået til? ”Det er fordi, vi har misforstået dem, og fordi vi ikke har respekteret deres kultur og leveform. Vi har villet påtvinge dem vores tankeverden, som de ikke har, så vi har i nogen grad ødelagt deres kultur ved at komme ind og give dem andre værdier. Og der skal ikke ret meget til og ødelægge den naturlige autoritetsbalance, der er mellem naturfolk. De respekterer jo de gamle, som har visdom og erfaring; det er dem der bestemmer.

Men når der så kommer nogen og forærer en knægt en båndoptager eller et eller andet teknisk, så får han med det

samme prestige, så alle flokkes om ham og de gamle bliver skubbet til side,” siger Jens Bjerre.

Alligevel var der allerede i 1950’erne en bevidsthed om problematikken, for da Jens Bjerre fik tilladelse til at komme ind med sin Land Rover på sin anden ekspedition for at filme buskmændene, måtte han skrive under på, at han ikke ville efterlade noget som helst. Han måtte ikke efterlade en konservesdåse, en lighter eller noget som helst. Alt skulle med ud, fordi det ellers ville ødelægge deres naturlige autoritetsbalance.

Alligevel et det senere gået galt.

Boerne, der havde farme, kørte ind i området, forærede øl væk og tog mange af buskmændene med ud, så de kunne

Nægtede at vise film, da nogen mente, han jagtede buskmændene som vilde dyr På alle sine rejser har Jens Bjerre taget fotos, filmet og skrevet artikler. I begyndelsen til Politiken og Jyllands-Posten, senere til langt flere medier. ”Artiklerne blev skrevet undervejs og sendt pr. brev eller afleveret ved hjemkomst. Jeg havde sådan en lille transportabel skrivemaskine med mig – det var det eneste værktøj – og så et kamera, jeg havde lånt. Et meget primitivt 16 mm kamera. En af mine venner sagde til mig, at når jeg nu rejste ned for at skrive, så kunne jeg ligeså godt tage et kamera med og optage film. Jeg havde aldrig taget film før, det havde jeg ingen forstand på, men jeg fik at vide, at det drejede sig om at kunne se, som jeg i forvejen gør som journalist, og så lånte jeg det. Det var med fast fokus, så det var bare med at holde det oppe.”

I Danmark lavede Jens Bjerre foredrag og viste film, fx på skoler. Ved en enkelt lejlighed var der skrevet en tekst om, at en film viste, hvordan Jens Bjerre ’jagtede buskmændene som vilde dyr’. Da det mildest talt ikke var sandt, trak han straks sit tilsagn om at vise filmen tilbage. ”Der var altså en eller anden idiot, som troede, det var vilde mennesker, jeg fulgte, boede hos og flyttede rundt sammen med.”

Har spist som de lokale, hvilket gjorde meget for fællesskabet Jens Bjerre ikke blot levede sammen med de folk, han skrev om og filmede. Han spiste, som de gjorde, samt fik også mad af dem. For ellers havde han ikke kunnet overleve, som han tørt konstaterer.

Under den sidste ekspedition til Kalahari i 1957/1958 havde han ganske vist tilladelse til ’shooting for the pot’, altså at skyde det, han selv kunne spise. ”Buskmændene skød med giftpile, men når der ikke var noget vildt, så kunne jeg bruge min riffel, hvilket jeg havde jeg tilladelse til, men jeg skulle

43 nøjagtigt registrere hver patron, der blev brugt og hvornår den blev brugt. Og så skulle jeg tage hylsteret med mig, der måtte ikke efterlades noget. Der stod i min tilladelse, jeg skulle tage alt med mig ud, også tomme patronhylstre, for ikke at forrykke balancen.”

Også i Australien, hvor Jens Bjerre senere rejse til, levede han af det samme som de lokale urfolk. ”Børnene kunne se på bladene af en busk, at der var en larve i rødderne. Så gravede de ned, tog larven op og åd den levende. De gav også mig larver, men jeg rullede dem nu lidt i noget aske for ligesom at riste dem lidt. Jeg spiste mange af dem,” forklarer Jens Bjerre. ”Det var direkte fra naturen. På den måde overlevede jeg. Og det gjorde jo meget for vores fællesskab.”

Vi kommer længere og længere væk fra naturen Kan vi tage ved lære af disse menneskers respekt for naturen? ”Ja, for det er bevidst selvmord, vi foretager os i dag. Vi kommer længere og længere væk fra naturen, det bliver mere og mere kunstigt, og man blæser på den reelle værdi, der ligger i mange af de fødevarer, som masseproduceres. Et blad skrev på et tidspunkt, at min film var det sidste bindeled til naturen.”

Føler du dig heldig? ”Ja, men jeg har selv skabt det hele, jeg har ikke fået tilskud til noget som helst.”

Jeg mente heldig i den forstand, at du har haft nysgerrigheden og drivkræften og at det er lykkedes dig at møde de mennesker, du drømte om? ”Jo, jeg har været heldig, men samtidigt er tilværelsen jo fuld af tilfældigheder. Nu var det fx et tilfælde, at den danske konsuls kone havde læst i den lokale avis, at den katolske missionsstation ville sende en ekspedition tværs over Kalahari, og at konsulen tilfældigvis kendte biskoppen, som han ringede til.

Sådan fik jeg tilladelse til at komme med ind. Ellers var det ikke sket.”

Den væsentligste drivkraft er nysgerrigheden ”Men den væsentligste drivkraft, det er nysgerrigheden. Det første et lille barn, der bliver født, gør, er at føle sig frem for at finde brystvorten. Det er nysgerrigt, og det har et instinkt for at overleve.

Det er jo nysgerrighed, der driver alt, fremdrift og lysten til at eksperimentere. Den nysgerrighed har jeg altid haft, lige fra jeg var dreng. Jeg skulle undersøge alting, og hvis der ude på en mark var en høj beplantning rundt om en mergelgrav eller sådan noget, så skulle jeg absolut ind og se, hvad der var derinde. Jeg har været heldig, at jeg har levet i, ikke alene i flere generationer, men også i flere faser af udvikling lige fra den lille landsby Alminde, hvor man levede tæt på naturen,” siger Jens Bjerre og vender tilbage til mødet med urfolkene: ”Både buskmændene og de australske indfødte, de lever begge i samfund i ørkenområder, hvor de skal udnytte alle ressourcer i planter og dyr. Det lærer børnene fra de er ganske små. Igennem leg lærer de australske indfødtes børn at overleve, fx ved at kunne se på et træ, at bladene er ved at krølle, fordi der lever en larve ved rødderne. Så venter de lidt til larven bliver stor og fed, og først da graver de den op. Lige sådan med buskmændene, der kan se, at der neden under sandet er en salamander eller et firben, som de så graver de op og spiser. På den måde får de mad.”

Vi kunne lære meget af at bruge vores sanser? ”Ja, u-ha, u-ha,” siger Jens Bjerre med eftertryk og lader forstå, at det har vi sandelig også brug for.

Du kunne måske også have været bukket under af sygdom? ”Ja, jeg har været syg nogle gange af malaria, haft dysenteri og den slags.”

Sund levevis, økologisk mad og gode gener En ting er at leve sundt og af den rene vare. Noget andet er genernes betydning for et godt helbred og et langt liv. I Jens Bjerres familie synes der at være tale om gode gener. Begge hans forældre blev 82 år gamle.

Ifølge Jens Bjerre er noget af forklaringen dog nok, at forældrene, der begge kom fra store gårde i hhv. Vestjylland og Viborg, dels voksede op med modermælken og dels levede et sundt liv, fordi de selv dyrkede så meget som overhovedet muligt. ”Vi levede faktisk også meget økologisk i mit barndomshjem.

Vi havde altid en urtehave, hvor vi havde alle rodfrugter, kartofler, rødbeder og kål og så videre.”

Jens Bjerres fire søskende har også alle opnået en høj alder.

Hans ældste bror blev 93 år, mens hans et år yngre søster, som bor i Johannesborg, lever i bedste velgående. En yngre lillebror på 86 år bor i Canada, mens den yngste søster, som også er fyldt 80, bor i Tørring. ”Det hænger sammen med den måde, vi er vokset op på,” mener Jens Bjerre.

Foto: PR-foto, Politikens Forlag.

Stiftede du bekendtskab med buskmændenes egen medicin?, ”Ja, ork ja, ja-ja, det har de, gennem erfaringen har de jo fundet frem til, hvad og hvilke planter der kan helbrede, og det samme har kineserne også gjort gennem tusinder af år. Mange mennesker køber i dag naturlige fødevarer. Ja det gør vi også.

Min kone sørger altid for, at vi får økologisk, og det breder sig forhåbentligt endnu mere.”

”Globetrotter – Jens Bjerres eventyrlige livshistorie” er skrevet af Jens Bjerre i samarbejde med Lone Theils og er forrygende spændende og medrivende. Nye læsere kan begynde her, og folk, der kender til Jens Bjerre i forvejen, kan få genopfrisket hukommelsen, ligesom bogen også sætter vores egen tid og levevis i perspektiv. Bogen er netop udkommet.

TEMA

Hvis kræft ikke spredte sig, var det ikke så farligt Kræfts evne til at sprede sig er en af de største udfordringer i bekæmpelsen af sygdommen. Har kræften spredt sig, bliver den nemlig meget sværere at få has på. Brystkræft, som årligt rammer næsten 4.900 danske kvinder, er blandt de kræftformer, som ofte spreder sig. RASK Magasinet prøver at forstå spredning og taler med forskerne om fremtidsudsigterne og de nyeste forskningsresultater på området.

• Af Nanna Bisbjerg · nb@raskmagasinet.dk

”H

ar det spredt sig?” Det er ofte det første spørgsmål, som stilles, hvis man diagnosticeres med såvel brystsom mange andre former for kræft. Og med god grund.

Brystkræft er nemlig oftest først rigtig alvorlig, hvis den spreder sig. Den primære tumor, man finder, er sjældent det største problem, det er derimod eventuelle sekundære mikrotumorer, som man ikke kan se på diagnosetidspunktet. En tumor i brystet kan fjernes ved en operation, og et bryst kan man undvære – om end man nødig vil, men har kræften spredt sig til livsvigtige organer eller knogler, er det langt mere kompliceret.

Derfor er forskerne – og på sidelinjen vi andre – meget interesserede i at forstå, hvordan spredning foregår, og hvordan man kan forhindre det.

Spredning er den store udfordring Store fremskridt inden for forskning og behandling samt indførelsen af screeningprogrammer har betydet, at kræftoverlevelsen i Danmark er konstant forbedret gennem de sidste 20 år.

En af de store udfordringer inden for både forskning og behandling af kræft er dog fortsat kræftcellers evne til at sprede sig og danne nye tumorer, kaldet metastaser, andre steder i kroppen end der, hvor kræften først opstod. Hvis kræftcellerne blot blev på deres plads, ville sygdommen være langt mindre farlig, færre organer ville blive ramt, og man ville langt oftere kunne finde og ved en operation fjerne alt det kræftramte væv.

Der er forskel på, hvor meget og hvor hurtigt kræft spreder sig alt efter, hvilken form for kræft, der er tale om. Desværre er det sådan, at brystkræft, som med tæt på 4.900 nye tilfælde årligt er den hyppigst forekommende kræftform blandt danske kvinder, også er en af de kræftformer, som ofte spreder sig. Det betyder, at jo tidligere man opdager brystkræft jo bedre og at

Foto: Privatfoto.

44

Janine Erler, som er forskningsleder for en forskergruppe på Biotech Research & Innovation Centre, BRIC, ved Københavns Universitet, forsker i, hvordan kræftceller bærer sig ad med at sprede sig, og hvordan man kan forhindre metastaser.

der er mindre risiko for, at kræften har spredt sig. Derfor har vi i Danmark siden 2007 haft et screeningprogram, hvor alle kvinder mellem 50 og 69 år, som er den gruppe, der oftest rammes af brystkræft, hvert andet år tilbydes screening. Brystkræft er i dag blandt de kræftformer, som har den højeste overlevelsesrate.

Har kræften spredt sig, er den vanskeligere at behandle Har kræften spredt sig, bliver den desværre langt sværere at behandle med kendte metoder som kirurgi, stråling og kemoterapi. Ved spredning er det vanskeligt kirurgisk at fjerne alt det kræftsyge væv, da mikrometastaser kan være svære at opdage og da de kan befinde sig mange steder i kroppen. Det kan desuden være vanskeligt eller umuligt at operere i organer og knogler. Derudover er det et stort problem, at når en kræftsygdom først har spredt sig, så har kræftcellerne allerede delt sig så mange gange, gennemgået så stor en udvikling og overlevet så mange prøvelser og angreb, fx fra vores eget immunsystem, at det er de stærkeste og mest snu og aggressive kræftceller, som har overlevet. Disse kræftceller har udviklet immunitet overfor megen medicin og lader sig ikke længere i særlig grad påvirke af de cellegifte, som bruges i kemoterapi.

Selvom der findes behandlinger, som kan holde kræftens

Undertyper af brystkræft Brystkræft er ikke kun én sygdom men mange sygdomme. Alt efter hvordan brystkræfttumoren vokser og næres, kan brystkræft overordnet inddeles i 4 undergrupper: Gruppe 1: Denne gruppe kaldes Luminal A og udgøres af hormonfølsom brystkræft, hvor kræftcellerne næres af de kvindelige kønshormoner østrogen (ER) og/eller progesteron (PgR). Luminal A kan derfor ud over primærbehandlingen med operation stråling og eventuelt kemoterapi behandles med antihormoner som Tamoxifen eller Femar, der blokerer for de hormoner, tumoren næres af, og dermed forhindrer videre vækst. Denne type brystkræft er den mest almindelige. Typen betegnes ER+/PgR+/HER-.

Gruppe 2: Denne type brystkræft kaldes Luminal B. Denne type næres af både af hormonerne østrogen og/eller progesteron og desuden af et protein kaldet HER2. HER2-positive kræftceller har nemlig alt for mange kopier af HER2 genet, og producerer store mængder af HER2-proteinet, som nærer tumoren. Denne type behandles ud over primærbehandling med antihormoner som Tamoxifen eller Femar og med lægemidlet Herceptin, som blokerer for HER2-proteinet. Typen betegnes ER+/PgR+/HER+.

Gruppe 3: Denne type er HER2-positiv men ikke hormonfølsom.

Den er sjældnere forekommende og udgør omkring 10-15 % af alle brystkræfttilfælde, men er desværre ret aggressiv. Denne type reagerer ikke på antihormon men kan i tillæg til primærbehandlingen behandles med Herceptin. Typen betegnes ER-/ PgR-/HER+.

Gruppe 4: Brystkræft, der hverken næres af hormoner eller af HER2-proteinet, kaldes triple-negativ eller basal-lignende. Her er der ingen målrettet behandling ud over primærbehandlingen og samtidig er denne type desværre meget aggressiv. Denne type udgør 15-20 % af alle tilfælde af brystkræft. Typen betegnes ER-/PgR-/HER-.

Kilde: brystcancerforum.dk og cancer.dk

45

TEMA

Hårdtarbejdende forskere nærmer sig løsning Spørgsmålene om, hvordan kræftcellerne bærer sig ad med at sprede sig, og hvordan man kan forhindre metastaser, har derfor længe været centrale i kræftforskningen.

En af dem, som forsker i, og har bidraget til, at finde svaret på disse spørgsmål, er kræftforsker Janine Erler, som er forskningsleder for en forskergruppe på Biotech Research & Innovation Centre, BRIC, ved Københavns Universitet.

Janine Erler har forsket i kræft, siden hun var i starten af 20’erne, og den 37-årige forsker arbejder hårdt. Allerede som 26-årig gjorde Janine som forsker ved Stanford University i USA en vigtig opdagelse, da hun som den første fandt ud af, at et bestem enzym spiller en vigtig rolle for kræftcellers evne til at sprede sig. Hun fortsatte forskningen på området som leder af et laboratorium i London, og i 2012 rykkede hun sammen med sin mand, som også er kræftforsker og leder en anden forskergruppe i BRIC, sin forskning til Danmark.

Erler Group, som Janines forskergruppe kort og godt hedder, forsker specifikt i, hvordan kræft spreder sig, især i hvilke faktorer i en tumors mikromiljø, som gør spredning muligt, og hvordan man kan forhindre det, og inden for bare det seneste år har gruppen gjort hele to store opdagelser.

27 % af alle kræfttilfælde blandt kvinder er brystkræft, det svarer til, at 13 kvinder hver dag får diagnosen. Hvis brystkræft spreder sig, sker det typisk til lunger, lever og knogler. Screening betyder heldigvis, at de fleste tilfælde opdages tidligt.

2015 gjorde Janine og hendes gruppe en ny og gavnlig opdagelse. Janine og kollegaen Thomas Cox, som har stået i spidsen for forsøgene fandt ud af, at ved brystkræft, som er østrogenreceptor negativ, det vil sige brystkræft, hvor tumoren ikke næres af det kvindelige kønshormon østrogen og derfor heller ikke reagerer på antihormonbehandling, udsender tumoren høje niveauer af LOX-enzymet. Forskerne beviste, at en af de ting, der sker, når en tumor udsender høje niveauer LOX, er, at enzymet påvirker den fine balance i knoglerne mellem knogleopbyggende og knoglenedbrydende celler. LOX aktiverer nemlig nogle små knoglegnavende celler, så der dannes små huller i knoglerne, og kræftcellerne kan trænge ind og danne metastaser i knoglerne.

Metastaser i knoglerne er svære at behandle. Ofte er operation ikke mulig, metastaserne reagerer dårligt på kemoterapi, og man kan kun strålebehandle det samme område et vist antal gange. Desuden kan knoglemetastaser medføre store smerter.

Kan man forhindre, at kræft spreder sig til knoglerne, har det således stor betydning for både overlevelseschancer og livskvalitet hos kræftpatienter.

Medicin mod knogleskørhed kan hjælpe kræftpatienter Brystkræft spreder sig typisk til lunger, lever og netop knogler.

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Enzym aktiverer knoglegnavende celler, som baner vej for kræften Allerede i 2006 fandt Janine Erler ud af, at et særligt enzym kaldet LOX (Lysyl oxidase) spiller en vigtig rolle i spredningen af kræft. Når man i mus med kræft blokerede for produktion af enzymet, spredte kræften sig ikke. Arresto, en mindre biotechvirksomhed, tog patent på enzymet samt et beslægtet enzym og gik i gang med arbejdet med at udvikle et antistof. Arresto er siden blevet opkøbt af en af de rigtig store medicinalvirksomheder, Gilead Industries. Desværre er det endnu ikke lykkedes at fremstille et antistof, som kan blokere for LOX-enzymet i mennesker, men Gilead er i gang med kliniske forsøg med antistoffer mod det beslægtede enzym LOX-L2, som også spiller en, desværre mindre, rolle i kræftcellers evne til at sprede sig.

I mellemtiden har Janine forsat sin forskning i kræft og metastaser, blandt andet med fokus på LOX-enzymet, og i foråret

Foto: Scandinavian Stock Photo.

udvikling i ro, virke livsforlængende og langt hen ad vejen opretholde livskvaliteten, så er det altså ofte ikke muligt at blive helbredt, hvis kræften har spredt sig. Ved mindst 90 % af alle kræftrelaterede dødsfald har kræften spredt sig.

Kræftceller, der har spredt sig fra den oprindelige kræftknude og taget bolig andre steder i kroppen, kaldes metastaser – det græske ord for omflytning. Selve spredningsprocessen kaldes metastasering. Men det er stadig den oprindelige kræft – fx brystkræft – patienten har, selvom metastaserne sidder i knoglerne eller andre steder.

46

TEMA

Man ved, at den mængde af det kvindelige kønshormon østrogen, en kvinde udsættes for livet igennem, har betydning for risikoen for brystkræft. Det betyder, at graviditeter og amning mindsker risikoen for brystkræft.

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Opdagelsen af, hvordan LOX-enzymet baner kræftens vej til knoglerne, fik forskergruppen til at tænke, om man, når man nu ikke kan blokere selve enzymet, i stedet kan blokere for enzymets effekt på knoglerne og dermed forhindre, eller i hvert fald betydeligt mindske, risikoen for spredning til dem. Derfor faldt tanken på et allerede godkendt lægemiddel, som bruges til behandling af knogleskørhed, nemlig bisfosfornater. Bisfosfornater virker netop ved at blokere for aktiviteten hos osteoklasterne, som de knoglenedbrydende celler kaldes.

Janine og hendes gruppe peger derfor på, at det hos patienter med høje LOX-niveauer i tumoren kan være en god ide at opfølge en operation, hvor man fjerner tumoren, med behandling med bisfosfornater. Behandlingen med bisfosfornater vil kunne virke forebyggende og beskytte mod spredning til knoglerne, og det er en stor fordel. Det er nemlig sådan, at efter man kirurgisk har fjernet en tumor og eventuelt efterbehandlet med stråling og kemoterapi, er der ikke så meget andet at gøre end at vente og håbe, at man har fået ram på alle kræftceller, så

Tidlig pubertet og sen overgangsalder kan højne risikoen for brystkræft. Mange af de hormonforstyrrende stoffer, vi omgiver os med i hverdagen, kan i øvrigt medføre tidlig pubertet.

der ikke kan opstå tilbagefald for eksempel i form af metastaser i knoglerne.

28 % mindre risiko for knoglemetastaser med bisfosfonater Det ser ud til, at bisfosfornater snart kan blive en implementeret del af kræftbehandlingen. I juli i år viste en anden undersøgelse nemlig også, at tillægsbehandling med bisfosfornater kan være en god ide. Undersøgelsen, som blev offentliggjort i tidsskriftet The Lancet, viste, at kvinder, der rammes af brystkræft efter overgangsalderen, har 18 % lavere risiko for at dø af sygdommen, hvis de er i behandling med bisfosfonater, samt at bisfosfornater sænker risikoen for knoglemetastaser hos denne gruppe med 28 %.

I forbindelse med offentliggørelsen af denne undersøgelse sagde Professor Bent Ejlertsen fra Dansk Brystkræftgruppe, en sammenslutning af brystkræftlæger, som har bidraget til undersøgelsen, til Kræftens Bekæmpelse, at resultatet vil blive indarbejdet i de danske retningslinjer for behandling af brystkræft.

Sidstnævnte undersøgelse viste ikke nogen særlig effekt af behandling med bisfosfonater hos kvinder før overgangsalderen. Janine Erler og Thomas Cox tror dog, at hvis man udover at tilbyde behandlingen med bisfosfornater til kvinder, der rammes af brystkræft efter overgangsalderen, også tilbyder bisfosfornater til kvinder med høje LOX-niveauer i tumoren, vil man kunne forebygge spredning til knoglerne og dermed højne overlevelseschancerne hos endnu flere kvinder.

Da jeg spørger ind til, hvordan man finder ud af, om en tumor har høje LOX-niveauer, og om der findes et præparat, som kan måle det, forklarer Janine, at udviklingen af et sådant er mulig, men at det på grund af økonomien kræver, at et medicinalfirma fatter interesse og laver arbejdet og de kliniske forsøg. Men så tager forskerens dedikation til sit arbejde over, og hun når hurtigt frem til, at hun selv burde søge midlerne og udvikle præparatet i stedet for at vente på medicinalindustrien.

Nyt stort gennembrud: Forskerne indkapsler tumor og forhindrer spredning I oktober i år, blot et halvt år efter at have klarlagt hvordan brystkræft spreder sig til knoglerne, udsendte Janines team en ny stor nyhed. Forskerne er nu lykkedes med at indkapsle en brystkræfttumor og forhindre den i at sprede sig fra oprindelsesstedet.

Brystkræft opstår næsten altid i brystets kirtelvæv, kun i under 1 % af alle brystkræfttilfælde opstår kræften i brystets støttevæv eller bindevæv. Tumorer i brystets kirtelvæv kaldes karcinomer, mens tumorer i støtte-eller bindevæv kaldes sarkomer.

TEMA I begyndelsen kan de celler i kirtelvævet, hvor brystkræft opstår, ikke bevæge sig gennem hverken vævet eller de vævsbarrierer, som findes mellem de forskellige slags væv, men det bliver kræftceller desværre i stand til med tiden, og dermed kan kræften sprede sig fra kirtelvævet ud i bindevævet og derfra videre ud til blod- og lymfebaner.

For at finde ud af, hvordan kræftceller bliver i stand til at sprede sig, har Janine og hendes team undersøgt de forskellige stoffer, som en kræfttumor udsender, og her har de udover LOXenzymet nu fundet endnu et stof, som spiller en vigtig rolle for kræftcellers evne til at sprede sig.

Medicin mod blodmangel kan stoppe kræftspredning Forskerne har fundet ud af, at en tumor overaktiverer nogle celler i det omgivende bindevæv kaldet fibroblast-celler. Kræftforsker Chris Madsen, som har stået i spidsen for forsøgene forklarer, at fibroblasterne er involveret i heling og ardannelse og normalt kun er aktive, når der er noget galt, som kræver heling.

Når en kræfttumor udsender bestemte proteiner overaktiveres fibroblast-cellerne i bindevævet omkring tumoren og får vævet til at ændre struktur og blive stift. Når det omkringliggende væv bliver stift, kan kræftcellerne hage sig fast i det og på den måde sprede sig gennem det og nå ud til blod- og lymfekar, hvorfra kræftcellerne kan sprede sig videre rundt i kroppen.

Da Janine og Chris Madsen fandt ud af præcis hvilke celleaktivatorer, der aktiverede fibroblasterne i bindevævet, fandt de også ud af, at et lægemiddel, som kan blokere for netop disse aktivatorer, allerede er udviklet og i øjeblikket testes til behandling af anæmi, altså blodmangel. Forskerne gik derfor straks i gang med at teste, om præparatet mod blodmangel også kunne bruges til at forhindre kræft i at sprede sig, og hidtil er resultaterne positive. ”I museforsøg er det lykkedes os ikke blot at forhindre de forandringer i bindevævet, som gør at kræftcellerne kan sprede sig,” fortæller Chris Madsen, som har stået i spidsen for forsøgene, og fortsætter: ”Det omgivende væv, som allerede havde ændret struktur, blev endda blødt igen. Ved at reprogrammere fibroblast-cellerne kunne vi i forsøgene forhindre den brystkræfttype, som kaldes

Smuk uden hår Dansk design i 100% naturmaterialer Vi har tænkt på helheden, så du kun skal tænke på dig selv!

Christine Headwear giver dig et attraktivt udvalg af smukke tørklæder, hatte, kasketter og turbaner i 100% naturlige og åndbare materialer.

Produkterne er gennemtestede og føles meget behagelige at have på.

Alle Christine-produkterne er desuden tilskudsberetttigede.

Se hele udvalget og nærmeste forhandler på: www.christineheadwear.dk eller kontakt Mediq Danmark for nærmere information.

Mediq Danmark A/S Kornmarksvej 15-19, 2605 Brøndby, Tlf. 3637 9130

triple-negativ, og som normalt spreder sig meget aggressivt og reagerer dårligt på eksisterende behandling, i at sprede sig til lunger og lever.”

Forskerne regner med, at præparatet også forhindrer spredning til knogler og andre områder, men det har de endnu ikke data på. Det er ligeledes sandsynligt, at resultaterne vil være positive for mange andre kræftformer end brystkræft.

Fordel at eksisterende medicin kan bruges til andre formål Janine, Thomas, Chris og resten af Erler Group-teamet er ikke de første, som er lykkedes med at forhindre en tumor i at sprede sig. Men det er første gang, at det er lykkedes ved hjælp af et præparat, som allerede er testet på mennesker, forklarer Janine. Og det er stort. At præparatet allerede er testet i kliniske forsøg betyder nemlig, at man kan springe en masse forsøg, hvor man tester stoffets giftighed og bivirkninger på mennesker, over, og dermed spare både tid og penge. Det betyder kortere vej til et godkendt lægemiddel, som kan indgå i kræftbehandlingen. Så selv om der er lang vej fra mus til menneske, og der stadig er mange forsøg, der skal laves, så tror Janine på, at vi i løbet af 5 år har et nyt lægemiddel, som kan inddrages i kræftbehandlingen.

Forskerne tror på, at kræft er udryddet i år 2050 Med mere end 15 år inden for kræftforskning ved Janine Erler om nogen alt om, at enhver ny opdagelse kan betyde ét skridt frem og to tilbage i kampen mod kræft. Men forskeren er optimistisk og tror på, at kræft om allerede 10-15 år ikke længere er en sygdom, vi dør af, men en kronisk sygdom, vi kan leve med i mange år – og leve godt med.

Janine tror også, ligesom en del andre forskere, på, at kræft i år 2050 stort set vil være udryddet, forstået på den måde, at sygdommen til den tid ikke vil udvikle sig før, vi er langt oppe i alderen og i hvert fald har rundet de 80 år. En optimisme, som når den kommer fra én, der har brugt de sidste 15 år på at forske i sygdommen og allerede har flere store gennembrud bag sig, heldigvis er nem at lade sig smitte af.

47

TEMA

Charlotte Bircow hjælper andre med at vende tilbage til livet Fitnessguruen Charlotte Bircow Næss-Schmidt, der selv blev ramt af brystkræft for tre år siden, bruger nu også kræfter på at hjælpe andre, der har været ramt af brystkræft eller anden alvorlig sygdom, til at komme til kræfter igen. Et målrettet ugeophold på Lanzarote, gør det muligt at genfinde energien ved at få et skub i den rigtige retning.

Foto: Rasmus Kortegaard.

48

• Af Charlotte Søllner Hernø csh@raskmagasinet.dk

C

harlotte Bircow er bedst kendt som Danmarks ubetingede fitnessdronning med de legendariske ”Balder af stål”, men i forsommeren 2011 blev hun ramt af brystkræft. Som de fleste andre stillede hun sig selv spørgsmålet: Hvorfor lige mig? Men der var intet svar.

Charlotte uddyber og siger: ”Kræft har i mange tilfælde ikke noget med livsstil at gøre. For to tredjedeles af kræfttilfældenes vedkommende, ved man ikke, hvor det kommer fra, mens andre sygdomme er livsstilssygdomme.”

Kræftdiagnosen gjorde Charlotte dybt ulykkelig på sine egne og sine børns vegne. Men hun bestemte sig for at være åben og skrev en bog om sit eget forløb, med den meget direkte titel ’Kræft æde mig - nej!’. Og titlen er helt i sync med Charlottes tilgang til sin diagnose. Hun nægtede at lade kræften bestemme over sit liv.

Bogen er Charlottes personlige fortælling om det at få konstateret brystkræft

’Kom tilbage til livet’ med Charlotte Bircow Ugeopholdet finder sted fra den 29. januar til den 5. februar 2016.

Prisen for deltagelse på eventugen er 1.900,- kr. inkl. en fælles middag og T-shirt i valgfri størrelse. Hver deltager får udleveret en mappe med alt det materiale, der bliver arbejder med i løbet af ugen. Læs mere på www. charlottebircow.com Til eventugen med Charlotte Bircow skal tillægges flybillet og ophold i lejlighed, som bookes ved at ringe til Club la Santa på tlf. 76 500 400.

Charlotte Bircow Næss-Schmidt har for nylig lagt de sidste brikker på plads til ’Vend tilbage til livet’-ugeophold på skønne Lanzarote for kræft- og andre patienter, samt gerne deres pårørende eller andre nærtstående.

og om, hvordan hun midt i krisen genvandt kontrollen over sin tilværelse. Til gengæld er den blottet for gode råd og opskrifter på, hvad andre i en lignende situation skal gøre. ”Den er kun tænkt som inspiration, trøst og støtte for andre kræftramte. For alle kræfttilfælde er individuelle,” siger Charlotte.

Hjælper andre kræftpatienter via foredrag og nu også ugeophold Nu hvor det er flere år siden Charlotte blev diagnosticeret med kræft og skulle igennem kemoterapi, bruger hun sine egne erfaringer til at hjælpe andre kræftpatienter.

Det gør hun bl.a. via forskellige foredrag, hvor hun fx fortæller, hvordan hun i sit liv konstant har sværget til en proaktiv adfærd frem for en reaktiv og konstant har fokuseret på løsningen frem for problemet.

I et andet af sine foredrag, ’Sådan skaber du medvind, selv i den strideste modvind’, handler det meget lidt om sorgen og tvivlen forbundet med sygdommen, men langt mere om at overkomme den, slippe bekymringerne og blive sund og rask igen ved at bruge de rigtige gear til at komme positivt og stærkt op ad bakken.

Charlotte er i øvrigt i dag også ambassadør for Kræftens Bekæmpelse, samt Børn, Unge og Sorg, ligesom hun er en af frontfigurerne i mediernes ’Knæk Cancer’dækning og i Hjerteforeningen.

Men derudover har Charlotte for nylig lagt de sidste brikker på plads til ’Kom tilbage til livet’-ugeophold på Lanzarote

for kræft- og andre patienter, samt gerne deres pårørende eller andre nærtstående.

Et tætpakket program med tilbud, man kan vælge til eller fra ’Kom tilbage til livet’-ugeopholdet er specielt målrettet personer, der har været igennem et kræftforløb eller anden sygdom, været ramt af stress eller blot har mistet pusten, og som trænger til at finde energien og få et skub i den rigtige retning? Det er Charlottes intention at give hver enkelt deltager alle de fysiske, mentale og kostmæssige værktøjer, der skal til for at kunne leve det liv, man ønsker.

Men ugen henvender sig også til alle, der godt kunne tænke sig at blive fyldt op med viden, energi og motivation i smukke, solrige og sunde omgivelser på Club la Santa. Charlotte opfordrer til, at man gerne tager sin partner, ven/veninde eller kollega under armen, for at opleve en uge, der kan ændre livet i positiv retning. Ugen er for både kvinder og mænd, og der er masser af muligheder for at dyrke sport ved siden af de valgfrie programsatte aktiviteter.

Aktiviteterne er naturligvis et frivilligt tilbud, som man kan vælge til eller vælge fra, alt efter lyst, temperament eller behov som fx Rise & Shine, som er et 30 minutters wake up stræk program, alt om kost workshop, mental fitness workshop, bodytoning, styrketræning, ’balder af ståltræning, power-walking, funktionel træning, gymball, alt om træning workshop, svømning på alle niveauer, visualiseringsmeditation, stress off samt en fællesmiddag i Restaurant El Lago.

49

Annonce

Det er af stor betydning at føle sig godt tilpas i sin krop, ikke mindst efter brystkræft, hvor man skal finde sig til rette med de forandringer, kroppen har undergået.

Kvinder, der er opereret for brystkræft, oplever en af flere muligheder: • Rekonstruktion: Brystet genskabes ved en kirurgisk operation.

• Brystprotese: Er brystet fjernet helt, er rekonstruktion ikke altid mulig eller ønsket. Man anvender derfor en protese.

• Udligningsdel/delprotese: En udligningsdel giver fylde i bh’en, hvis kun en del af brystet er fjernet. Behovet for en udligningsdel kan opstå straks eller nogen tid efter operationen.

Hvis brystet er fjernet, rekonstruktion ikke er mulig, eller man ikke vil opereres igen, kan en brystprotese – omhyggeligt udvalgt efter individuelt behov – give kroppen den rigtige facon igen. ”En af de mest almindelige reaktioner fra kvinder, der har været gennem brystkræftoperation er, at man føler sig ramt på sin kvindelighed,” fortæller Sales Manager hos Amoena, Lene Heiberg. ”Det vigtigste for Amoena er derfor at levere brystproteser og lingeri, som er fe-

minint og understreger kvindeligheden på en god måde. Produkterne skal samtidig fungere perfekt på det praktiske plan,” forklarer Lene videre. ”Brystprotesen skal have den rigtige facon og man skal ikke mærke, man har den på. Alle Amoenas bh’er og toppe har lommer indvendigt, der holder protese eller udligningsdel sikkert på plads og støtter barmen, så man ser symmetrisk ud og har flotte former.

Hele vores tekstilsortiment er designet for at gøre det lettere at finde sig selv igen, som kvinde og som menneske. En brystoperation skal ikke få dig til at tøve, før du giver et kram til familie og venner.”

I Amoenas udviklingsafdeling siger man, at ”godt nok” ikke er godt nok. Det kan altid blive bedre, og man udvikler og tilpasser produkterne hele tiden. ”En af årsagerne til, at Amoena nu fejrer 40 års jubilæum er, at vi altid har været gode til at lytte til kvindernes ønsker og behov. Vi arbejder sammen med både sundhedspersonale og brystkræftorganisationer for at finde de bedste løsninger – og det vil vi blive ved med,” afslutter Lene.

Det er tydeligt, at hun heller ikke synes, man skal nøjes med noget, der bare er ”godt nok”.

I 40 år har Amoena leveret brystproteser og lingeri til de seje kvinder, der er opereret for brystkræft.

• Brystproteser med ekstra temperaturregulering -en stor fordel hvis du døjer med varmen!

• Den selvsiddende brystprotese, Amoena Contact.

• Mere end 45 faconer/typer i 17 størrelser.

• Udligningsdele - hvis dine bryster er uens.

• Stort udvalg af lingeri, badetøj og active wear -altid med lommer til brystprotese.

Du behøver ikke være brystopereret for at bruge tekstil fra Amoena!

Læs mere om Amoena og vores produkter på www.amoena.dk Amoena A/S, Skomagergade 5, 4000 Roskilde, tlf. 4369 5566

Foto: Amoena.

”Godt nok” er ikke godt nok

Amoena Contact selvsiddende brystprotese giver bevægelsesfrihed og genskaber kroppens naturlige former.

Cancer og akupunktur Vidste du at: • Akupunktur har en gavnlig effekt på bivirkningerne ved kemo- og stråleterapi?

• Ifølge kinesisk medicin opstår cancer fra forskellige ubalancer og derfor skal hver klient behandles individuelt?

• Der sidder et punkt på underarmen, som er effektivt mod kvalme og opkast?

• Der sidder et punkt under knæet, som booster immunforsvaret?

• Der sidder et punkt på pegefingeren, som stimulerer spytsekretionen - selv efter stråleterapi?

Vidste du at forskningen viser, at akupunktur har en gavnlig effekt på*: • Xerostomi – tør mund • Bivirkningerne efter anti-hormonel behandling i forbindelse med brystkræft?

• Hedeture i forbindelse med brystkræft og prostatakræft?

• Kvalme og opkast i forbindelse med kemoterapi?

• Immunforsvaret?

• Neutropeni (lavt antal af hvide blodlegemer) forårsaget af kemoterapi i forbindelse med ovariekræft?

Vidste du at akupunktur har en gavnlig effekt på livskvaliteten hos cancerpatienter?

Mange af medlemmerne hos Praktiserende Akupunktører har været på kursus med Dr. Yair Maimon, som er en internationalt anerkendt læge inden for Integreret og Kinesisk Medicin med over 25 års klinisk, akademisk og forskningserfaring. Han har udviklet en særlig indsigt i diagnose og behandling af forskellige psykiske, autoimmune sygdomme og kræft, der kommer fra en dyb forståelse af anvendelsen af Kinesisk Medicin til at lette lidelse og fremme helbredelse. Han er en inspirerende underviser og hovedtaler ved talrige kongresser over hele verden. Han er leder og medgrundlægger af Tal Forskningscenter med integreret onkologi på Instituttet for Onkologi, Sheba Medical Center i Israel.

Praktiserende Akupunktører er godkendt af Sundhedsstyrelsen som registreringsansvarlig brancheforening.

Foreningen har i alt mere end 600 medlemmer, her af ca. 400 aktivt udøvende akupunktører.

Find din lokale RAB/SA akupunktør på www.aku-net.dk/for-patienter/soeg-behandler.html

*kildereferencer: henvendelse Praktiserende Akupunktører info@aku-net.dk

Læs mere på: www.aku-net.dk

TEMA

Hold øje med dine bryster – og opdag brystkræft i tide At opdage brystkræft tidligt i forløbet er alfa og omega i forhold til overlevelseschancerne. Speciallæge Ahura Etemad fra Aleris-Hamlet Hospitaler kommer her med en række gode råd til tidlig diagnosticering.

• Af Charlotte Søllner Hernø · csh@raskmagasinet.dk

H

vert år får cirka 4.700 kvinder konstateret brystkræft, og oktober sætter traditionen tro fokus på brystkræft, når Kræftens Bekæmpelse udruller kampagnen ’Støt Brysterne’. Et af kampagnens budskaber er, at en tidlig diagnosticering er vigtig for overlevelseschancerne.

Speciallæge Ahura Etemad fra Aleris-Hamlet Hospitaler kommer her med fire gode råd til, hvordan man kan opdage brystkræft tidligt i forløbet: Fire god råd til, hvordan man opdager brystkræft tidligt 1 Hvis man mærker, at brysterne har ændret form eller størrelse, eller man mærker en knude eller andre forandringer i bryst eller armhuler, er det naturligvis vigtigt at blive tilset af en læge. Hvis man observerer forandringer ved hud eller brystvorten er en undersøgelse på sin plads. Det samme gælder, hvis der kommer blodig eller klar væske ud. Hvis man mærker en vedvarende smerte eller en brændende fornemmelse uafhængig af menstruationscyklus, er det også på tide at få brysterne undersøgt. Mange med tidlige stadier af brystkræft har ingen symptomer.

2 Det er en udmærket idé at gå til sundhedsvæsenets regelmæssige mammografiscreening. Tilbuddet gælder alle kvinder i alderen 50-69 år og med et interval på to år. Man skal huske

DANMARKS STØRSTE DANMARKS SPECIALSTØRSTE FORRETNING SPECIALFORRETNING

Speciallæge Ahura Etemad fra Aleris-Hamlet Hospitaler kommer med gode råd til, hvordan man kan opdage brystkræft tidligt i forløbet.

Toto: PR-foto, Aleris-Hamlet Hospitaler.

på, at det i den mellemliggende periode er en god ide med selvundersøgelse for at opdage forandringer i god tid.

3 Selvundersøgelse er generelt en fin måde at opdage forandringer på, og det er en god idé at gøre det grundigt med jævne mellemrum, dog ikke oftere end en gang om måneden. Der bør være passende tidsintervaller mellem selvundersøgelser, da man ellers ikke vil kunne opdage forandringer.

4 At stole på sig selv kan også være afgørende for at opdage kræften i tide. Ved den mindste tvivl skal man besøge sin læge – og være insisterende, hvis man modsat lægen tror, der er noget galt.

Kræftrisiko påvirket af mange faktorer Ifølge Ahura Etemad hænger kræftrisikoen sammen med blandt andet gener, kost, livsstil, tidspunktet for den første menstruation og fødsel, tidspunktet for menopause , dvs. overgangsalder, og overdreven brug af hormontabletter efter menopausen. Midaldrende kvinder befinder sig i den største risikogruppe.

Hårtab • Parykker • Permanent make-up

Paryk – din nye accessorie?

Parykker Ægte hår Parykker Syntetisk Ægte hår Toupeer Syntetisk Toppe - løst hår Toupeer Extensions Toppe - løst hår Turban-tørklæder Extensions Plejeprodukter Turban-tørklæder

PARYKHUSET HÅRKLINIKKEN PARYKHUSET SPECIALFORRETNING HÅRKLINIKKEN Plejeprodukter

VESTERBRO 7 · 5000 ODENSE C SPECIALFORRETNING TLF. 66 14 07 06 · www.parykhuset.dk

Er du nydiagnosticeret kræft patient og skal du have kemoterapi?

Hos la vida nabila gør vi vores ypperste for at skabe tryghed og tillid, så det bliver en positiv oplevelse at få paryk.

VESTERBRO 7 · 5000 ODENSE C TLF. 66 14 07 06 · www.parykhuset.dk

Blegdamsvej 68 • København • 27 85 96 36 www.lavidanabila.dk

51

TEMA

Naturligt søvnhormon i kampen mod kræft

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Søvnhormonet melatonin øger effekten af kemoterapi betragteligt og sænker bivirkningerne. Stoffet selv er uden bivirkninger og tilmed meget billigt at fremstille. Desværre betyder manglende udsigt til økonomisk fortjeneste, at medicinalindustrien ikke har nogen interesse i stoffet, og at afgørende forskning og dokumentation derfor går langsomt.

• Af Nanna Bisbjerg · nb@raskmagasinet.dk

B

rystkræft er med tæt på 4.900 nye tilfælde om året den hyppigst forekommende kræftform blandt danske kvinder.

Antallet af nye tilfælde har været stigende gennem en årrække, og Danmark er blandt de lande i verden, som har den højeste hyppighed af brystkræft. Heldigvis er brystkræft samtidig en af de kræftformer, som flest overlever, og overlevelsesraten er fortsat stigende.

Det skyldes ikke mindst kontinuerlig forskning og udvikling af ny medicin. Siden 2007 er alle danske kvinder i alderen 50 - 69 år blevet tilbudt screening for brystkræft. Hermed opdages flere tilfælde tidligt, og det betyder øget chance for helbredelse. Inden for de seneste år har vi også fået det biologiske lægemiddel Perjeta, som, når det tilføjes basisbehandlingen med kemoterapi og antistoffet Herceptin, markant forbedrer prognosen for kvinder med den aggressive variant af brystkræft kaldet HER2-positiv.

Herudover forskes der fortsat intenst i immunterapi, blandt andet

Melatonin er ekstra gavnligt ved hormonfølsomme kræfttyper, hvor kræftcellernes vækst næres af østrogen, sådan som det er tilfældet ved op mod 80 % af alle brystkræfttilfælde. Melatonin nedsætter nemlig aktiviteten i de østrogenfølsomme receptorer på kræftcellerne.

i udviklingen af en vaccine, som kan gøre immunforsvaret i stand til at genkende kræftceller og dermed bremse udviklingen af kræftsygdomme.

Naturligt hormon øger effekten af kemoterapi markant Blandt de mange positive fremskridt ser det dog ud til, at et naturligt forekommende hormon, melatonin, eller søvnhormonet, som det også kaldes, måske er blevet overset af forskere og behandlere, selvom forskning viser, at man ved at tilføje hormonet til kemoterapi billigt og effektivt kan øge effekten af kemoterapien markant og samtidig reducere bivirkningerne.

En gennemgang af forskningen på området, som blev publiceret i Ugeskrift for Læger dette forår, viser, at melatonin, når det blev givet som supplement til kemoterapi, ikke kun væsentligt reducerede de almindelige bivirkninger af kemoterapi såsom kvalme, træthed, fordøjelsesproblemer, influenzasymptomer og almindeligt ubehag, men også øgede kræftcellernes følsomhed over for kemoterapien og derved øgede effekten af kemotera-

Foto: Scandinavian Stock Photo.

52

SVANEKLINIK LYNGBY Lyngby Hovedgade 27-29 2. sal 2800 Kgs. Lyngby Telefon: 45 87 01 10 P-kælder og elevator. Bus nr. 190 til døren. Åben: Mandag - onsdag 10-16, torsdag 10-18, fredag 10-15 E-mail: kontakt@svaneklinik.dk www.svaneklinik.dk

Kroppens produktion af melatonin påvirkes af lys og varierer i løbet af døgnet. Når mørket begynder at bryde frem, øges produktion af melatonin, som gør os søvnige og sikrer os en god nats søvn. Modsat falder produktionen af melatonin med dagslysets komme, hvor vi skal vågne.

53

TEMA pien. Ved visse kræftformer herunder brystkræft, hvor kræften havde spredt sig, øgede tilføjelsen af melatonin til kemoterapien patienternes overlevelseschancer til næsten det dobbelte, fra 28,4 % til 52,2 % målt over ét år. Gennemgangen fortæller desuden, at der ikke er rapporteret om alvorlige bivirkninger af melatonin ved doser helt op til 1 gram pr. døgn.

Regulerer døgnrytmen og styrker immunforsvaret Melatonin er et hormon, som i forvejen forekommer naturligt i kroppen, hvor det har stor betydning for vores døgnrytme. Melatonin produceres primært i hjernens koglekirtel, og man producerer ca. 0,1 -0,5 mg melatonin i døgnet. Kroppens produktion af melatonin påvirkes af lys og varierer i løbet af døgnet. Når mørket begynder at bryde frem, øges produktion af melatonin, som gør os søvnige og sikrer os en god nats søvn. Modsat falder produktionen af melatonin med dagslysets komme, hvor vi skal vågne.

En af forskerne bag statusartiklen, Professor Emeritus ved Institut for Immunologi og Mikrobiologi på Københavns Universitet, Mogens Claësson, forklarer til RASK Magasinet, at melatonin udover at være et hormon, som regulerer vores indre ur og søvnrytme, er et stærkt antioxidant, som styrker vores immunforsvar blandt andet ved at bekæmpe de frie radikaler, som skader immuncellerne, og ved at fremskynde kræftcellers evne til at tilintetgøre sig selv. Melatonin hæmmer derfor i sig selv kræftceller.

Melatonin er ekstra gavnligt ved hormonfølsomme kræfttyper, hvor kræftcellernes vækst næres af østrogen, sådan som det er tilfældet ved op mod 80 % af alle brystkræfttilfælde. Melatonin nedsætter nemlig aktiviteten i de østrogenfølsomme receptorer på kræftcellerne.

Naturligt forekommende hormon, der primært produceres af koglekirtelen, som sidder på hjernens underside, men som også produceres i øjets nethinde, i huden, mave-tarm-kanalen og immuncellerne. Melatonin dannes ud fra aminosyren tryptofan, og vi producerer 0,1- 0,5 mg melatonin i døgnet.

Melatonin har stærk indvirkning på vores døgnrytme og sikrer os en god nats søvn.

Udskillelsen af melatonin varierer i løbet af døgnet og er højst i mørke og falder ved lyspåvirkning fra såvel naturlige som kunstige lyskilder.

Melatonin styrker desuden vores immunforsvar og er en stærk antioxidant.

Melatonin produceres af alle levende væsener, mennesker dyr og planter.

Blinde producerer, da de ikke registrerer lyspåvirkning gennem øjnene, mere melatonin end seende. Blinde har samtidig markant mindre risiko end seende for at få kræft.

nelle medicin, Tamoxifen, som gives som standardbehandling til mange kvinder med hormonfølsom brystkræft.

Forskere fra Tulane University i USA har påvist, at Tamoxifen bliver næsten helt uvirksom, hvis kroppen ikke producerer tilstrækkeligt melatonin, og konkluderer, at det i tilfælde, hvor patienterne ikke producerer tilstrækkeligt melatonin, fx fordi de ikke får tilstrækkeligt med mørke, kan være nødvendigt at give tilskud af melatonin sammen med Tamoxifen.

Svært at finde penge til forskning, da lægemiddelindustrien ikke er interesserede Når man på trods af de hidtidige forskningsresultater ikke bruger melatonin i kræftbehandlingen, så skyldes det ifølge Mogens Claësson, som er hovedansvarlig for statusartiklen i Ugeskrift for Læger, blandt andet at der stadig mangler danske såkaldt dobbeltblindede forsøg, hvor hverken læge eller patienter ved, hvilken patientgruppe, der får melatonin, og hvilken der får et placebopræparat. Disse forsøg skal selvfølgelig til, både fordi dokumentationen skal være på plads, men også fordi, som Mogens Claësson forklarer: ”Det er svært for dygtige læger og forskere at tro på og forholde sig til, at der muligvis er et simpelt, effektivt og ikke mindst billigt middel lige for næsen af os, som vi har overset.”

Når disse forsøg endnu ikke er lavet, så skyldes det måske, at det er svært at finde penge til forskningen.

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Melatonin har også betydning for antihormonel medicin Kroppens melatoninproduktion påvirkes ikke kun af naturligt lys men også af kunstigt lys fra lamper og computer- og fjernsynsskærme. Udsættes man for lys i døgnets mørke timer, hvad enten det skyldes natarbejde eller at man sidder meget ved computer og fjernsyn før sengetid, dæmper det kroppens naturlige produktion af melatonin. Det betyder i første omgang, at man kan få svært ved at sove og får forrykket sit indre døgn i forhold til det ydre, men på sigt kan det få større konsekvenser.

Det er således anerkendt, at der er en sammenhang mellem natarbejde og forekomsten af brystkræft. Danske undersøgelser viser, at kvinder, som gennem mange år har haft natarbejde eller skifteholdsarbejde, har op til 40 % højere risiko for at blive ramt af brystkræft og nogle amerikanske undersøgelser siger helt op til 60 %. Man mener, at den øgede risiko skyldes kvindernes lave melatoninniveau.

Amerikanske forskere har desuden fundet ud af, at melatoninniveauet også har betydning for virkningen af den antihormo-

Melatonin

Melatonin er udover at være et hormon, som regulerer vores indre ur og søvnrytme, et stærkt antioxidant, som styrker vores immunforsvar blandt andet ved at bekæmpe de frie radikaler, som skader immuncellerne, og ved at fremskynde kræftcellers evne til at tilintetgøre sig selv. Melatonin hæmmer derfor i sig selv kræftceller.

54

Foto: Scandinavian Stock Photo.

TEMA

Danske undersøgelser viser, at kvinder, som gennem mange år har haft natarbejde eller skifteholdsarbejde, har op til 40 % højere risiko for at blive ramt af brystkræft og nogle amerikanske undersøgelser siger helt op til 60 %. Man mener, at den øgede risiko skyldes kvindernes lave melatoninniveau.

Lægemiddelindustrien har nemlig ikke nogen interesse i melatonin. ”Melatonin er et allerede kendt og naturligt forekommende stof. Det er billigt at fremstille og kan ikke patenteres, der er ingen indtjeningsmuligheder for industrien i det her,” siger Mogens Claësson. Derfor skal yderligere forskning altså finansieres af andre end industrien, det vil sige offentlige og private fonde. Og det gør det svært at finde penge til at lave forskningen, selv om den muligvis kan redde liv.

Melatonin er gennemprøvet og har ingen bivirkninger Herhjemme er melatonin bedst kendt for sin søvnregulerende

virkning, og kaldes derfor ofte søvnhormonet eller jetlagpiller. I Danmark er melatonin på recept og udskrives kun mod søvnbesvær. I USA, England og mange andre lande kan melatonin, også i større doser, købes i håndkøb på linje med kosttilskud.

Mogens Claësson er blandt dem, som mener, at det også burde være muligt at købe melatonin i Danmark. ”Hvis jeg selv skulle i kemo, ville jeg ikke tøve med at tage det,” siger Mogens Claësson og fortsætter: ”Det er gennemprøvet og har ingen bivirkninger, og selvom det har været diskuteret, om det er rationelt at kombinere med stråleterapi, fordi det er en kraftig antioxidant, og stråling blandt andet virker ved at oxidere, så mener jeg, at de beskyttende effekter på det normale væv overstiger den interferens, der måske kan være med strålingen. Jeg ville til enhver tid indtage melatonin.”

I Danmark er melatonin på recept og fås kun i form af lægemidlet Circadin, som indeholder 2 mg melatonin pr. tablet og udskrives mod søvnbesvær til patienter over 55 år. ”Det sker, at en brystkræftpatient ringer og spørger mig til råds,” fortæller Mogens Claësson,” og så nævner jeg da, at de kan hjemtage syntetisk fremstillet melatonin i 5-10 mg doser fra udlandet via forskellige hjemmesider, og at 5-10 mg melatonin hver aften før sengetid uden bivirkninger kan have en hæmmende effekt på deres sygdom.”

I Europa fås melatonin i håndkøb i blandt andet England, Polen og Tyskland. Sundhedsstyrelsen bekræfter overfor RASK magasinet, at man frit kan hjemkøbe melatonin til eget brug fra et andet EU-land, mens importlovgivning gør, at det ikke er tilladt at hjemkøbe melatonin fra USA. Artiklen ’Melatonins indvirkning på immunsystem og cancer’ er for nylig også udkommet i det internationalt anerkendte tidsskrift International Journal of Cancer and Clinical Research. Mogens Claësson håber, at den øgede fokus på området og de positive resultater kan sætte skub i forskningen.

Danmarks største udvalg af naturtro parykker, touper og tops

Afdelinger: Ålborg - Herning - Ikast Næstved - Roskilde - København - Hillerød

Tlf. 48 24 21 87

Vi træffes alle ugens dage

Samarbejder med regioner, kommuner og hospitaler

Rådgivningstelefon til smerteramte og pårørende

Smertelinjen.dk

60 13 01 01 Smertelinjen er blevet til på initiativ af FAKS, Foreningen Af Kroniske Smertepatienter og SmerteDanmark med støtte fra Ministeriet for sundhed og forebyggelse

56

Nyt på disken – mest til kvinder

Rødkløver-ekstrakt mod hedestigninger bevarer også knoglevæv Ved et større forsøg i samarbejde med Aarhus Universitetshospital har Herrens Mark afprøvet virkningen af mælkesyregæret rødkløver på de gener, mange kvinder oplever i overgangsalderen.

Igennem det 3 måneder lange forsøg oplevede kvinderne en reduktion i hedestigninger på 28 % og en reduktion i svedmængden på 32 %. Ved DXA scanninger af rygsøjlen kunne man desuden se højsignifikante resultater af bevarelse af knogledensiteten i rygsøjlen.

Samtidig har rødkløverekstraktet en positiv effekt på fordøjelsen, fordi den er mælkesyregæret og upasteuriseret og dermed fyldt med aktive mælkesyrebakterier.

Herrens Mark Rødkløver ekstrakt fremstilles af friske økologiske urter, dyrket og høstet hos Herrens Mark i Nr. Aaby på Fyn. Da rødkløver-ekstraktet mælkesyregæres, frigøres de aktive phyto-østrogener og sikrer en lettere optagelighed, ligesom mælkesyrebakterierne har en positiv effekt på fordøjelsen. Ekstraktet er tilsat pebermynte, salvie, citronmelisse, der bidrager til en frisk smag.

Rødkløverekstraktet forhandles i helsekostbutikker og på www.herrens-mark.dk Kilde: www.herrens-mark.dk

Foto: PR-foto, Vichy.

Neovadiol Compensating Complex til kvinder i overgangsalder I overgangsalderen undergår også huden hormonale ændringer. Det er nøje blevet analyseret af Vichy, hvilket for 15 år siden resulterede i Neovadiol-serien med en banebrydende formulering, der effektivt imødegår overgangsalderens virkning på huden.

Siden da har Vichy været pioner inden for menopausal såvel som postmenopausal hudpleje og tager nu, på baggrund af kontinuerlige studier, skridtet videre ved skabelsen af Compensating Complex, der hjælper med at kompensere for hudens accelererende aldring i forbindelse med overgangsalderen og tilfører huden ungdommelig vitalitet.

Vichy Neovadiol Compensating Serum optages straks af huden, efterlader den behaglig fugtet uden at efterlade en klistret eller fedtet fornemmelse. Serummet er testet på sensitiv hud under dermatologisk kontrol og indeholder thermalsk kildevand fra Vichy I Vichys serie Neovadiol Restoring Complex findes også en dagcreme, der hjælper med at kompensere for menopausens virkninger på huden, fx at kollagen-indholdet mindskes, der kommer flere rynker, huden bliver mindre smidig, mister volumen, elasticitet og glød og ser træt ud. Vichy forhandles på apoteket til en pris, der er til at betale.

Kilde: www.vichy.dk

Den ultimative sundhedsbog til kvinder Forfatteren til de populære Køkkenrevolution-bøger, Umahro Cadogan, har skrevet den ultimative sundhedsbog til kvinder. Bogen behandler kost, træning, hjernen, hormoner, fertilitet, omsorgsgen, balance mellem arbejdsliv og familieliv, stress, seksualitet, aldring, motion, afslapning, rekreation, meditation, humor, vægt og meget andet.

Sundhedsbogen er til kvinder, der vil træne mere effektivt, spise sundere, lave lækrere mad og passe bedre på sig selv. I bogen præsenterer Umahro Cadogan den nyeste viden om krop, sundhed, kost, træning og velvære. En lang række eksperter medvirker derudover i bogen med viden og gode råd fra hvert deres område, bl.a. Anne Bech, Anna Bogdanova, Lone Frank, Sofia Manning og mange flere. Bogen byder desuden på en række lækre, sunde opskrifter på morgenmad, frokost, aftensmad, drikkevarer, sødt m.m.

Alle kvinders sundhedsbibel kan både læses i sin helhed eller fungere som opslagsværk.

Umahro Cadogan er ernæringsekspert med speciale i biokemi.

Han er desuden medstifter af Sundhedsrevolutionen og konsulent for flere helsekostfirmaer, og så underviser han i sundhed og ernæring og er udvikler af helsekostprodukter m.m.

Kilde: www.rosinante-co.dk

Foto: PR-foto, Pretty Ink/Rosinante & Co.

Kål er en af de sundeste grøntsager, du kan spise Kogebogen ’KÅL’ fra FADL’s Forlag er den ultimative kogebog med kålopskrifter og den er spækket med inspiration. Kålen har fået sig en kulinarisk renæssance som en yderst moderne ingrediens i de danske køkkener – både upstairs og downstairs. ’KÅL’ er skrevet af kokken Peter Nøhr Christensen og historikeren Asmus Gamdrup Petersen Jensen, og det er med deres store fælles interesse i madlavning og madhistorie, at denne kogebog er blevet til. Man får masser inspiration til nye og anderledes måder at anvende kålen på i køkkenet. Kål kan koges, bages, steges, sauteres, dampes, blancheres, braiseres, saltbages og syltes! Opskrifterne er i øvrigt nemme at gå til.

Bogen er bygget op efter et simpelt princip. Der er 13 kapitler, som er inddelt i kåltyper. Hvert kapitel indledes med en fortælling om, hvordan kålen har været dyrket, tilberedt og spist gennem historien. Herefter følger en række opskrifter med hver kåltype, og i alt når bogen omkring både forretter, hovedretter og ja, også desserter med kål! ”KÅL” er en spændende, flot og bredt afdækkende hverdagskogebog om en smagfuld, billig og delikat grøntsag, som fortjener stor opmærksomhed.

Kilde: www.fadlforlag.dk

Foto: PR-foto, Herrens Mark.

Foto: PR-foto, FADL’s Forlag.

• Af Charlotte Søllner Hernø · csh@raskmagasinet.dk

57

Rens din sarte hud med avanceret produkt fra La Roche-Posay La Roche Posays rensevand Eau Micellaire er en mild 3-i-1 rens, som renser huden blidt og effektivt fjerner makeup. Rensevandet påføres med vat, og skal ikke skylles af med vand bagefter. Eau Micellaire har således en optimal tolerance for sensitiv hud og kan anvendes til alle hudtyper – selv de mest sensitive, idet huden føles beroliget efter afrensning, da produktet respekterer hudens balance.

Eau Micellaire indeholder som alle La Roche-Posay produkter beroligende og antioxiderende La Roche-Posay kildevand, har en fysiologisk rigtig pH-værdi, er uden sæbe, uden alkohol, uden farvestoffer og selvfølgelig uden parabener.

La Roche-Posays produkter er alle sammen formuleret med de mest avancerede aktive ingredienser, ofte inspireret af den seneste udvikling inden for medicinsk forskning (sårheling, inflammation, diabetes osv.). Ingrediensernes effektivitet evalueres i forhold til placebo i kliniske forsøg som gennemføres på internationale dermatologiske afdelinger i henhold til videnskabelige benchmarkkriterier. Har man en sart eller sensitiv hud er La Roche-Posays produkter et godt alternativ, der forhandles på apoteket.

Kilde: www.laroche-posay.dk

altid koge et blomkål, når det kan både steges, bages, grilles, sauteres, marineres eller blot spises råt? Leg med konsistensen, leg med teksturen og leg med smagen. Lad grøntsagernes tilberedning tilfredsstille både øjet og ganen. Tænk på de 5 grundsmage – sødt, salt, surt, bittert og umami – så får du det bedste resultat. Gå endelig i gang. Det handler om at være eventyrlysten.

Om at lege med råvarerne og glæde sig over de fantastiske grøntager.”

Kilde: www.fadlforlag.dk

Forkæl dig selv med de lækreste, økologiske og rene produkter BIOselect er navnet på en vidunderlig serie hudplejeprodukter, produceret af certificerede økologiske råvarer af en meget høj kvalitet, og med prædikatet ’organic’, der betyder at serien lever op til de strengeste og mest krævende EU-krav om renhed.

Det gør det også nemmere for dig at vælge troværdige certificerede produkter.

Dictamelia, som er basisingrediensen i alle produkterne er en unik kombination af ekstrakt fra økologisk dyrket dictamo, en plante som kun gror i bjergene på Kreta, og økologisk ekstra jomfru olivenolie fra samme græske ø.

Olive Hand Cream Rich Texture er fugtgivende og beskyttende, idet cremens særligt fede sammensætning byder på en intensiv behandling af hænderne og beskytter huden mod miljøpåvirkninger. Dictamelia sheasmør og ekstrakt fra morgenfrue fugter, plejer og beskytter hænderne, mens hyaluronsyre og allantoin forstærker hudens elasticitet og dictamelias helende egenskaber hjælper mod revner og rifter i huden.

Håndcremen anvendes til daglig pleje af særlig tør og sprukken hud, den modvirker revner og er særligt god til udsatte hænder.

Kilde: www.beautyvita.dk

Forkæl dig selv med smuk neglelak og bliv i bedre humør IDUN Minerals lancerer nu en ny kollektion af nye neglelakker med metalliske undertoner som et smukt match til vinterens garderobe – hverdag som fest. Navnene på de nye lakker er hente fra smykkesten: Almandin, Kvarts, Ametist, Granat, Markazit.

IDUN Minerals er formuleret med mineraler, vitaminer og mandelolie. De nærende mineraler bidrager til, at neglelakken lægger sig jævnt på neglen og giver et mere ’chip resistant’ resultat. Den plejende mandelolie tilfører fugt, og E-vitamin beskytter mod frie radikaler, der kan skade neglens struktur.

De plejende ingredienser styrker neglenes kvalitet, samtidigt med at neglene får et godt fundament for et smukt, jævnt og ensartet resultat.

I trit med renheden i IDUN Minerals øvrige produkter, der er produceret af 100 % oprensede råvarer uden nik-

kel, krom, silikone, parfume, konserveringsmidler m.v., er neglelakkerne 5 free, hvilket betyder, at de ikke indeholder kemikalier som DBP (dibutylphthalat), toluen, formaldehyd, formaldehyd-harpiks eller kamfer. Forhandles på apoteket samt på webapoteket.dk og apotekeren.dk.

Kilde: www.idunminerals.com

Foto: PR-foto, BIOselect/Beauty Vita.

af sin viden og gode ideer.

Kogebogen oser af 100 % grøntsagsglæde – og det smitter.

Camilla Thelin skriver i forordet til bogen: ”Jeg håber, at bogen her kan inspirere dig til at arbejde videre med dejlige grøntsager og udforske de mange muligheder, de rummer. Husk at lege med grøntsagerne og prøv at tilberede dem forskelligt fra gang til gang. Hvorfor

Foto: PR-foto, IDUN Minerals.

Foto: PR-foto, La Roche-Posay

‘Grønt og skønt’ er den ultimative grøntsagskogebog, spækket med retter, som er nemme at gå til, hvor grøntsagerne har hovedrollen og hvor det er glæden til mad og den gode smag, der er i centrum. Opskrifterne er sindssygt gode og billedsiden er superlækker. Vidunderlig kogebog.

Det er madblogger Camilla Thelins første kogebog. I over 200 opskrifter deler hun ud

Foto: PR-foto, FADL’s Forlag.

Pas på dig selv og lav mad med den ultimative grøntsagskogebog

58

Skal vi være Des? For ikke særligt længe siden var det almindeligt at sige De til dem, man ikke kendte, ikke var i familie med eller – når man var barn – til de voksne. Ligesom det fx stadigvæk er almindeligt og normalt i Frankrig. Men ikke hos os.

Det er en skam. For det kan lejlighedsvist godt føles ret så anmassende at være dus med nogen, man slet ikke kender og som ringer for at falbyde et eller andet, man ikke i sin vildeste fantasi havde tænkt på, man havde brug for.

• Af Ole Toftn redaktion@raskmagasinet.dk

”Goddag Ole. Jeg ringer med et rigtigt godt tilbud til dig”.

Sådan startede en helt normal morgen for tid tilbage. Ikke dårligt, men hvem var ”den anonyme bekendte”, der ringede mig op? Meget hurtigt stod det mig klart, at det igen var en af de smarte moderne call-sælgere, der havde endnu et uimodståeligt og helt personligt tilbud.

Sælgeren, der ringende, havde ikke det fjerneste kendskab til mig, men i nutidens moderne sprogbrug, er vi alle åbenbart nære bekendte.

”Undskyld! Vi er da vist ikke i familie”?

En ung journalist kom helt galt afsted, da han ved en pressekonference med dronning Magrethe, spurgte: ”Hvad var den største oplevelse for dig”? Da Majestæten ikke svarede, gentog han ordret spørgsmålet.

Dronningen kiggede overbærende på ham og sagde så: ”Undskyld! Vi er da vist ikke i familie”?

I min ungdomstid var tiltaleformen til dronningen: ”Deres Majestæt”. Alt andet ville nærmest blive opfattet som værende en majestætsfornærmelse. I dag er det dog accepteret blot at være Des med Regenten.

Hjemmehjælpere og plejepersonale titulerer i dag næsten altid de ældre og gamle ved fornavn. For mange i den generation virker det lidt underligt. Ikke specielt det at være dus, men at blive kaldt ved fornavn, som i barndommen – og hvor er værdigheden så henne?

Måske skulle vi prøve at blive Des igen.

Foto: Scandinavian Stock Photo.

En svær overgangstid fra De til du I min skoletid var vi flere Ole’r i klassen. Af praktiske grunde kaldte lærerne mig derfor ”hr. Toft”, men som stor dreng følte jeg det nærmest som mobning aldrig at blive kaldt ved mit fornavn.

I hele min skoletid var vi Des med både lærere og voksne bekendte. På seminariet og i militæret var vi også Des. Som uddannet lærer i starten af 1970’erne oplevede jeg en svær overgangstid, hvor nogle familier værnede om den gamle tiltaleform, mens andre var mere positive over for, at alle skulle være dus. I overgangstiden blev jeg tituleret ”lærer Toft”, eller bare ”Toft”, men samtidigt sagde flere og flere du til hinanden.

Hvem husker ikke datidens forskellige tituleringer, som for eksempel i Matador? Maude hed ”fru bankdirektør Varnæs”, da hun var gift med ”hr. bankdirektør Hans Kristian Varnæs”. Havde Maude selv været bankdirektør, ville den rette titulering have været ”Bankdirektør, fru Maude Varnæs”.

Mange yngre er igen begyndt at sige De For min generation har det altid været sværest at skulle sige du til fremmede, især ældre personer. I skolen lærte vi både engelsk, tysk og fransk, og i næsten alle fremmede lande har man fastholdt høflighedsformen ved henvendelse til fremmede, hvilket da også gør, at jeg har langt lettere ved den tiltaleform, når jeg kaster mig ud i et stadigt noget usikkert tysk og fransk. Om det skyldes min efterhånden noget fremskredne alder eller noget andet, ved jeg ikke, men jeg føler det i dag mindre underdanigt og mere rigtigt at vende tilbage til Des-formen, end det tidligere gjorde. Mange yngre er da også begyndt at sige De til mig igen, og i dag føler jeg mig ikke mobbet ved denne henvendelsesform.

Vi er igen i en overgangsform, hvor flere og flere ekspedienter henvender sig således: ”Goddag, Hr. Hvad kan vi hjælpe dig med”? Hvorfor ikke køre linen ud og færdiggøre sætningen med et …”hjælpe Dem med”?

Siger denne kvindelige læge, som du aldrig har mødt før, du eller De til dig?

TØR DU GØRE NOGET...

NÅR DU MØDER ET MENNESKE, DER HAR DET SVÆRT? I løbet af et år oplever omkring 20 procent af den danske befolkning problemer med deres mentale sundhed. Det svarer til 700.000800.000 voksne danskere, der på egen krop stifter bekendtskab med fx depression eller angst.

Psykisk sygdom berører os alle, og derfor er det vigtigt, at kunne handle, når vi møder et menneske, der viser tegn på psykisk sygdom eller som er i en psykisk krise.

En uddannelse i psykisk førstehjælp giver dig værktøjer, så du kan handle, når du står over for et menneske, der har det svært – uanset om det er er nært familiemedlem, en kollega eller en fremmed. Evalueringen af kurset viser, at: • Deltagerne føler sig i bedre stand til at genkende psykiske problemer • Deltagerne oplever, at deres afstandstagen til mennesker med psykisk sygdom er reduceret • Deltagerne har fået større selvsikkerhed i forhold til at hjælpe mennesker med psykiske vanskeligheder Vores Psykisk førstehjælpsinstruktører afholder kurser i hele landet

Download app: P1H

Læs mere om kurset og tilmeld dig på psykiskførstehjælp.dk Eller ring til projektleder Malou Laursen 21844871 for at høre mere.

Mavens venner - også i den søde juletid!

Fiberrig

Resultat Plus er et fiberrigt præparat, der tilfører fordøjelsessystemet vigtige fiberstoffer. Resultat Plus indeholder frøskaller med Skallin, æblefibre/ æblepektin og appelsinfibre.

Mælkesyrebakterier

Til lettere mavebesvær

Maxi flor er mavesyrebeskyt- Mavens Ven indeholder tede kapsler, der indeholder en blanding af 6 forskel11 forskellige mælkesyre- lige urter til lettere mavebakterier til vedligeholdelse og fordøjelsesbesvær. af en normal tarmflora.

Godartede mælkesyrebakterier og enzymer

Fermentkorn er en kapsel med 450 mg pulveriseret, langtidsgæret økologisk fuldkornsbrød. Brottrunk er en specieldrik med 12 sunde, syreresistente mælkesyrebakterier. Brottrunk indeholder 5 mill. godartede, kolonidannende mælkesyrebakterier pr. ml., samt enzymer.

LANDSKENDT FOR NATURMIDLER DER VIRKER

Natur-Drogeriets produkter findes hos autoriserede forhandlere: helsekostforretninger, Matas og apoteker.