Rask 01 2016 by RASK Media ApS

Læs RASK Magasinet – det har du rigtig godt af

TEMA Vitaminer Afhængighed Mundsundhed Nyt om behandling

MAGASINET Nr. 1-2 2016 11. årgang

Baln Beha eolog i ndlin te g rma med lk i Slo ildevand veni en

Christian Bitz:

Det er ret fedt Stråling:

Trykkammer:

Stress:

Aldringsforskning:

Skal vi være bange for stråler fra fx mobilen?

Stress bør tages alvorligt som anden sygdom

Intensiv iltterapi på Riget har stor effekt

Det er et paradoks at vi ældes forskelligt

Du er ikke alene En overvældende stor del af danskerne er medlemmer af op til flere foreninger, hvor man kan have et interessefællesskab og eventuelt opnå fordele. En de største landsdækkende foreninger, man kan blive medlem af, er COOP, hvor medlemskab giver mange fordele, gode rabattilbud, ret til at få udleveret månedsmagasinet Samvirke gratis i alle butikker, og opsparing af point, som kan indløses til gratis køb af varer.

måde ved enten at bagatellisere sygdommen, ved lige pludseligt at glemme at ringe eller ved at sige, at man da bare selv kan ringe, hvis man synes. Det sidste gør man sjældent, hvis man har det skidt eller føler sig ynkelig. Særligt alvorlig sygdom kan skille vandene. De heldige har et godt netværk, der er der for dem uanset, hvad der sker og hvordan man har det og ser ud. Andre er knapt så heldige.

Andre er medlemmer af FDM, Forende Danske Motorejere, som bl.a. driver en række testcentre og udgiver et fremragende magasin, Motor, som mange har glæde af at læse. Har man hund, hvad enten der er tale om en fin racehund eller en dejlig hund uden stamtavle, kan man finde et fælleskab for interessen for hundes liv, adfærd og meget mere ved at melde sig ind i Dansk Kennel Klub, der udgiver månedsmagasinet HUNDEN og står bag udstillinger i hele landet m.v.

Selv om man føler sig meget alene og udfordret af både sygdom, chok og omgivelsernes manglende evne til rigtigt at sætte sig ind i, hvordan man har det, så skal man vide, at man ikke er alene. Der er – bortset fra meget sjældne tilfælde – altid andre, der har den samme diagnose, de samme symptomer, de samme bivirkninger af medicin, og de samme tanker om livet og døden, som man selv har. Disse andre kan man finde i en patientforening. Her vil man kunne opleve, at de andre er i samme båd og forstår, hvad man taler om.

I hver enkelt af landets 98 kommuner er der ligeledes et stort antal lokalafdelinger af landsdækkende foreninger eller mindre og helt små, uafhængige foreninger, bygget op på en fælles passion eller interesse for mad, hjælpearbejde, gospelsang, historie, børn, træskærerarbejde, modelskibe, kaniner, motion, badelaug, meditation, natur eller alternativ tilgang til livet i alle dets afskygninger. Det er næsten noget for enhver smag. Og kan man ikke finde en forening, man gerne vil være medlem af, kan man faktisk selv danne en – der er nemlig foreningsfrihed i Danmark. Det er med andre ord afgjort ikke danskerne fremmed at være medlem af og være aktive i en eller flere foreninger. En anden kategori af organisationer er de foreninger, som er baseret på sygdomme, lidelser eller diagnoser. Her kan man få mere at vide om sin egen sygdom, få støtte og hjælp og frem for alt finde ud af, at man ikke er alene.

Danmark har ud over en lang række foreninger inden for det kulturelle område og idrætsforeningerne også et meget stort antal patientforeninger. De største er kæmpestore, som fx Hjerteforeningen, Kræftens Bekæmpelse og Diabetesforeningen. Disse og mange andre patientforeninger er yderligere med i hhv. tværgående paraplyorganisationer som Danske Patienter eller Patientforeningernes Samvirke. Men der er betydeligt flere mindre og helt små patientforeninger, idet der er flere hundrede forskellige patientforeninger fordelt over det ganske land. Måske er der også en for dig? Der er ingen tvivl om, at det kan være godt for hver enkelt patient at være medlem af en patientforening. Men det er også godt for foreningerne, at flere melder sig ind i de respektive foreninger. På den måde er man nemlig også med til at støtte forskning i sin egen sygdom og eventuelt også nye behandlinger, der kan komme nuværende og fremtidige patienter til gode.

Det kan føles meget ensomt at stå i en sådan ny situation. Omgivelserne kan trække sig på forskellig

Af Charlotte Søllner Hernø Chefredaktør csh@raskmagasinet.dk

Foto: Jan Skaarup.

Tænk over det. For mange mennesker udløser en livsvarig og eventuelt livsforkortende diagnose et reelt chok. Særligt hvis man aldrig har fejlet noget særligt ud over lidt forkølelse, maveonde eller eventuelt en lunge- eller blærebetændelse. Chokket udløses af diagnosen i sig selv, manglende indsigt i og viden om, hvad sygdommen betyder både for en selv på den korte og den lange bane, for jobbet, økonomien, familien, dagligdagen og selvopfattelsen – alt efter hvilken diagnose der er tale om.

Indhold

2 Leder og klumme 3 Indhold og kolofon 4 Christian Bitz: ”Det er ret fedt,” fortæller ernæringseksperten, der netop nu udgiver endnu en kogebog skrevet sammen med kokken Claus Holm 8 Skal vi være bange for stråling? 10 Nyt fra forskningens verden 12 Afhængighed – en sygdom som kan behandles 16 Stress skal tages alvorligt – for det er den sygdom, der sender flest ud i langtidssygemelding 20 Nyt om behandling 22 Intensiv behandling i trykkammer har stor effekt – ved akutte tilstande og planlagte behandlinger af patienter med stråleskader og sår, der ikke vil hele

26 Nyt fra sundhedssektoren 28 Paradoks at vi ældes forskelligt 30 Vitaminer og mineraler er livsnødvendige 35 Kød, saft, kraft – og risikoen for kræft 36 Nyt på disken 40 Mundsundhed rimer på grundsundhed 42 Der er fortsat brug for patientforeningerne – læs hvorfor

46 God kommunikation fremmer forståelsen – siger coach og træner Nete Nørgaard-Nielsen 48 Nyt til din helse 50 Slovenien – Europas dejligste wellness-land, hvor man kan få alle typer behandling bl.a. ved hjælp af det livgivende termalkildevand 54 Et ordentligt menneske

Redaktionsudvalg

Kontakt RASK Magasinet Frydendalsvej 3 1809 Frederiksberg C www.raskmagasinet.dk Tlf.: 33 26 95 20 Fax: 33 22 95 20 rask@raskmagasinet.dk Ansvarshavende udgiver: Carsten Elgstrøm Dir. tlf. 28 87 07 70 ce@raskmagasinet.dk Chefredaktør: Charlotte Søllner Hernø Dir. tlf. 28 87 07 71 csh@raskmagasinet.dk

Redaktion: Nanna Bisbjerg nb@raskmagasinet.dk Dir. tlf. 28 87 07 75 Ole Toft redaktion@raskmagasinet.dk Dir. tlf. 28 87 07 71

Layout: Artegrafix www.artegrafix.dk Tryk: PE Offset, Varde

Tilmeldt Fagpressens Medie Kontrol:

Skribenter i denne udgave: Charlotte Søllner Hernø Lene Pia Madsen Nanna Bisbjerg Ole Toft Forsidefoto: Claus Bech, Scanpix Denmark

Køb 10 numre TIL KUN 290,-

ISSN Danmark: 1902-5092

Medlem af:

Abonnement: Jette Sehstedt, dir. tlf. 28 87 07 77 - js@raskmedia.com - eller bestil via www.raskmagasinet.dk

Charlotte Søllner Hernø Chefredaktør

Gregers Hermann Overlæge dr. med.

Flemming Hatting Hansen Sekretariatsleder i Patient Foreningernes Samvirke

Carsten Elgstrøm Ansvarshavende udgiver

Karsten Skawbo-Jensen Medlem af Regionsrådet, Region Hovedstaden

Foto: Nikolai Linares, Scanpix Denmark.

Det er ret fedt Christian Bitz er danmarkskendt som sundhedsrealistisk og motiverende ekspert i sund mad og sund livsstil. Som cand.scient. i human ernæring og forskningschef på Herlev og Gentofte Hospital ved han, hvad sund mad skal indeholde, men de senere år har Christian Bitz også kastet sig ud i nye discipliner, fx som vært på DR1-programmet ’Bitz og Frisk’, som ernæringsekspert på ’Go’ Morgen Danmark’ på TV2, som foredragsholder i ind- og udland og som forfatter til en lang række kogebøger. Nu udkommer en ny og spændende måltidsbog fra hans hånd, skrevet i samarbejde med kokken Claus Holm, for det skal være sjovt og let at lave lækre måltider med fokus på smag, sæson og sundhed, siger han.

5 • Af Charlotte Søllner Hernø csh@raskmagasinet.dk

Mere fokus på forsker- og ekspertrollen gør glad Christian Bitz laver latte iført sit ulastelige løbetøj og virker mere balanceret og glad, end da han blev interviewet til RASK Magasinet for snart tre år siden. Og det er han egentlig også, siger han og forklarer, hvorfor han ikke længere toner frem på skærmen hver uge i flere mad- og livsstilsprogrammer i samme grad som før: ”Jeg vil gerne bruge tid på andre ting end fjernsyn. Jeg synes, jeg har lavet rigtig meget fjernsyn, som er enormt tidskrævende, meget mere end man aner og er klar over, når man ser programmerne. Og der er så mange andre ting – også formidlingsmæssigt – som jeg godt kunne tænke mig at prøve af. Så derfor er jeg nu tilbage og lave ’Go’ Morgen Danmark’, der hvor det hele nærmest begyndte. Det laver jeg en gang om ugen, og det er jeg super glad for. Det passer enormt godt sammen med en normal arbejdsdag, for jeg kan lave fjernsyn, mens andre mennesker sover eller er i gang med at stå op. Og når klokken så er ni, så er jeg færdig, og kan fortsætte min hverdag bagefter. Så det passer fint. På den måde kan jeg være rigtig ernæringsekspert og formidler med fokus på forsker- og ekspertrollen igen, fremfor at det hele går op i så meget madlavning og underholdning. Det er jeg glad for,” siger Christian Bitz. Arbejder mindre og har lært at sige nej ”Jeg har personligt også været igennem nogle svære år med skilsmisse og store forandringer privat, så jeg har fået et andet fokus på mit arbejde, idet jeg nu arbejder mindre, men mere effektivt, tror jeg. Og jeg er også blevet bedre til at sige nej til ting, som jeg egentlig ikke har lyst til at lave,” forklarer Christian Bitz, inden han fortæller om de mange andre tiltag han for resten også har gang i for tiden – ud over sit fuldtidsarbejde. ”Foredrag, som jeg laver en del af, er ganske vist underholdende, men de er nu blevet mindre underholdende end før og med mere indhold, synes jeg. Jeg har også været med i udviklingen af en ny app, som netop er kommet ud i hele verden og som er en ny måde at tænke kogebøger på – apropos kogebogen, som snart udkommer. Vi er rigtigt mange kokke og madentusiaster, som bidrager med opskrifter i en samlet app, kaldet Feast, så man ikke skal købe 10 forskellige kogebøger, men har denne her applikation på sin telefon. Den er blevet lanceret i USA og i Dan-

Christian Bitz er super sportstrænet, kreativ som få og er præcis i sin sprogbrug, så han kan levere knivskarpe oneliners som: ’Sundhed kan ikke aflæses på en badevægt’, ’En kur er kickstarten på et sundere liv’ og ’Det er en myte, at man skal tabe sig langsomt.’

Foto: PR-foto, Politikens Forlag.

anledning af Claus Holms og Christian Bitz’ nye kogebog ’Sund appetit’, har Christian Bitz sagt ja til et interview i hjemmet nord for København tæt på naturen. Jeg er kommet i lidt for god tid og går lidt op ad vejen for ikke at komme brasende for tidligt. Pludseligt ser jeg en mand komme løbende i perfekt siddende løbedress – Christian Bitz er på vej tilbage fra en frisk morgentur. Han ser umanerligt godt ud og er overhovedet ikke forpustet. Slet ikke. Han er i topform. Ser glad ud. Og er ikke spor irriteret over, at jeg er ankommet for tidligt. ”Så bliver det bare i det her tøj,” siger han overskudsagtigt, mens vi går ind i et smukt gammelt hus. Den 8 måneder gamle hvalp bliver ellevild og er i hopla under hele interviewet, som finder sted i det smagfulde og rustikke køkken, der går ud i et med stuen – perfekt til en moderne familie med flydesofa, lækker lilla velourpuf, fladskærm i ankelhøjde og plads til den sammenbragte børnefolk, som det nye parforhold har medført.

Kogebogen ”Sund Appetit” af Christian Bitz og Claus Holm indeholder 80 inspirerende, dansende lækre måltider. Ingen hokuspokus. Ingen lange indkøbssedler. Ingen lange dage i køkkenet. Det er sjovt, og så smager det, så sokkerne ryger af dig af begejstring. Bogen er i handlen den 29. februar og er udgivet på Politikens Forlag. mark samt er på vej i Tyskland og resten af verden. Det går sindssygt godt. Det er Jakob Jønck, der også har udviklet Endomondo, som er frontmand på det.” ’Verdens Bedste Kur’ skal udkomme i nyredigeret udgave i USA ”Jeg er nu i gang med redigere ’Verdens Bedste Kur’,” forklarer Christian Bitz om kogebogen, der for flere år siden blev en kæmpe salgssucces. Og med rette. For den handler om en anden måde at spise på. Der er lidt færre kulhydrater og kun de rigtige af slagsen, der er lidt flere proteiner, masser af grøntsager og alt er lavet af helt almindelige råvarer. Alt smager så godt, at sokkerne blæser af af begejstring. Og det er det, det handler om, når man ændrer livsstil. Bestselleren, som skal udkomme i USA i foråret 2017, er skrevet sammen med Arne Astrup og en australsk medforfatter, der hedder Jennie Brand Miller, som også er med på den australske udgave, der udkom sidste år. ”Vi tager det bedste fra de forskellige udgaver af bogen og laver én bog ud af dem. Det er rigtigt spændende. Så jeg har mere fokus på udlandet, specielt USA. Ikke at jeg skal til USA lige nu, men jeg har en plan om, at jeg inden for de næste fem år skal have flere aktiviteter ikke bare i USA men også internationalt, for ligesom at lægge de første sten til en mere international foredragskarriere. Lige nu holder jeg rigtigt mange foredrag i Danmark, og det er jeg meget begejstret for, men jeg får også flere og flere forespørgsler fra udlandet om at holde foredrag i forbindelse med forskning og særligt fra virksomheder, som vil gøre noget for sundheden blandt deres medarbejdere. Fokus er i høj grad motivationsforedrag, ligesom dem, jeg laver i Danmark,” siger Christian Bitz og rejser sig endnu engang for at lukke hunden ind igen, efter den lige har været ude for at se, hvad der sker

Christian Bitz Christian Bitz er uddannet cand. scient. i human ernæring, hvilket for nemheds skyld ofte blot kaldes ernæringsekspert. Han er forskningschef på Herlev og Gentofte Hospital og er forfatter eller medforfatter til otte bøger om sund kost m.v., ligesom han ud over sit fuldtidsarbejde holder mange foredrag og er med i ’Go’ Morgen Danmark’ på TV2 tidligt om morgenen en dag om ugen.

i haven. Heldigvis har jeg hundeguf i lommen, så vi er sådan set blevet rigtigt gode venner på sådan cirka fem sekunder.

Kan godt lide at prøve grænser af og blive udfordret ”Man skal nogle gange forsøge at skabe nogle nye muligheder selv i stedet for at sidde ved telefonen og vente på, at andre kommer til en. Jeg kan også rigtigt godt lide at lave mange forskelige ting,” forklarer Christian Bitz, hvilket han allerede på overbevisende måde har demonstreret. ”Måske også prøve nogle grænser af og blive udfordret af noget, hvor jeg ikke altid er helt på hjemmebane. Jeg sætter pris på det. Og i forbindelse med den nye serie bestik og stel, kan jeg faktisk bruge noget tid på det sammen med min kæreste, som

Foto: Claus Bech, Scanpix Denmark.

Ny bestikserie og nyt stel: Det er ret fedt De internationale aktiviteter bliver flere og flere. Men de kommer ikke af sig selv og Christian tager det meget seriøst: “Selvom jeg er god på engelsk, så vil jeg gerne blive endnu bedre,” fortæller han og derfor har han startet et træningsforløb med en amerikansk skuespiller. Og så har han gang i endnu en projekt: ”Jeg skal til Frankfurt for på en messe at lancere en ny serie bestik og et stel med navnet ’Bitz’, som også lige har været præsenteret i Paris. Det er F&H of Scandinavia, der producerer, samme virksomhed, som producerer Mette Blomsterbergs serie af køkken- og bageudstyr. Det er min egen idé og det er super sjovt,” fortæller Christian Bitz, mens han viser nogle meget rustikke og dog elegante, matte stentøjstallerkener frem i fire shades, grå, grøn, hvid og sort, samt eksempler på det bestik, der også er sat i produktion. Vanvittig lækkert og helt i tråd med nordisk trend uden at være kedeligt og så er det let, trods materialevalg. Tallerkenerne er ikke så store i diameter og det er med fuldt

overlæg. For man spiser mindre, hvis spisefeltet er lidt mindre, forklarer Christian Bitz og tilføjer at prisniveauet på alle dele bliver særdeles moderat, så alle kan være med og glædes over det i hverdagen. ”Min kæreste, der er designer, har været inde over og hjælpe mig, men det er min egen grundidé, som har materialiseret sig efter halvandet år. En ting er, at man selv synes, man skal lave sådan nogle ting, men det er også blevet taget sindssygt godt imod. Der er butikker, restauranter og kæder fra hele verden – fra Skandinavien til Asien – der allerede har købt godt ind. Det er ret fedt,” siger Christian Bitz og ser meget glad ud. Projektet er gået fra at være et sjovt projekt ved siden af til at være en stor succes. Den bagvedliggende tanke for Christian Bitz har været, at blive endnu mere involveret i folks madvaner, for det må gerne være lidt sjovt at spise. Det kan godt være lidt kedeligt det hele, når man kun anvender hvidt service, mener ernæringseksperten. Man må derfor godt gøre lidt mere ud af måltidet til hverdag og anrette maden på en pæn tallerken. ”Broccoli kan være nådesløs, hvis det ligger der udkogt på en bleg tallerken. Sund mad handler ikke om noget, der bare skal overstås, men er faktisk noget, som man godt må gøre noget ud af,” siger han.

”Sund appetit” er skrevet sammen med kokken Claus Holm, som Christian Bitz har kendt gennem mange år. De er sparringspartnere og bedste venner inden for sundhed og smag. I deres nye kogebog jonglerer de videre med fokus på smag, sæson, sundhed og hverdagsmad, man aldrig bliver træt af.

Foto: Camilla Schiøler, Scanpix Denmark.

Christian Bitz er nok forsker og ekspert i human ernæring, men han er også så meget en menneskekender, at han ved, at rigide anbefalinger, hvor videnskabeligt underbyggede de end er, kun appellerer til de få. Han er derfor måske snarere en sundhedsrealist, der ved, at det er vigtigt at se på kostens byggesten og være opmærksom på BMI-tallet, hvis man længst muligt skal kunne leve et godt liv uden skavanker og sygdom, samtidigt med at han også er opmærksom på, at en optimal vægt ikke alene betinger sundhed. Man skal også have lov til at være glad for mad og nyde at være til.

bl.a. designer møbler og køkkener. Ikke at jeg skal til at indrette køkkener, men køkkenet er for mig et værksted. Et køkken skal være brugbart,” siger han og vender sig mod sit eget køkken, som han mener skal være anderledes og mere brugbart, næste gang de flytter. ”Det har enorm stor betydning i min hverdag, at jeg kan stå og lave mad ved en køkkenø midt i lokalet og samtidigt være sammen med alle, der samtidigt befinder sig i samme rum, dvs. det kombinerede køkken og stue ud i et. At man kan stå med front ud mod alle. Vi bruger meget tid på at lave mad i hverdagen; vi elsker at hygge os med at lave det i alle mulige og umulige kombinationer sammen med vores tilsammen fire børn.” Hvis man har brug for at trække sig lidt tilbage, så er der dog også mulighed for det. Christian Bitz’ kæreste har introduceret begrebet ’egen tid’, hvor man prioriterer at være uforstyrret fx en halv time for at løbe en tur, læse i en bog eller hvad man nu har brug for. Man skal se opskrifterne som muligheder frem for begrænsninger I den nye kogebog, ’Sund appetit – saft, kraft og masser af smag’, som er i butikkerne i slutningen af februar, lægges der stor vægt på, at råvarerne skal være til at finde i den almindelige dagligvarehandel, og at opskrifterne skal være lette at lave eller finde inspiration i, for det er meningen, at man skal tænke på tværs og bruge sin fantasi, og at det ikke skal tage lang tid at lave retterne. ”Jeg kunne godt tænke mig, at den vil inspirere danskerne i en travl hverdag til at lave lidt mere spændende og faktisk lidt sundere mad. Det er meget en hverdagskogebog, som forsøger at anvende almindelige råvarer og hvor der kun engang imellem skrues op for ’granatæble-knappen’. Vi vil jo gerne have, at man ser opskrifterne som muligheder frem for begrænsninger. Hvis man sætter sig ned og læser en opskrift med løg, som man måske ikke kan lide, ja, så kan man bare bruge noget andet. Det er i hvert fald sådan, jeg selv bruger opskrifter. Det er meget sjældent, jeg slavisk følger en opskrift. Jeg kigger måske på billederne og bliver inspireret af et eller andet, for så selv at gå i køkkenet. Jeg kunne godt tænke mig, at vi kunne lære folk at lave mad og komme lidt væk fra, om det nu er en halv eller en hel deciliter olie, der skal i, eller om det er et eller fem gram salt, der skal bru-

ges. Det er vi selvfølgelig nødt til at have med i en kogebog, dvs. ret stramme opskrifter, men den skulle gerne i høj grad kunne inspirere til hverdagsmaden, så man måske opdager, at man fx kan komme kikærtemel i frikadellerne i stedet for hvedemel eller rasp. Mange af os har jo en tendens til at lave de samme retter hele tiden, men måske kan man med denne kogebog blive lidt mere modig og få lyst til at prøve flere ting af, som jeg tror både vil gavne velsmagen, men selvfølgelig også sundheden.” Mange af os kan godt leve lidt sundere Christian Bitz mener, at det måske heller ikke vil være dårligt, hvis vi kommer væk fra at spise så meget kød, som vi danskere generelt har for vane, og får lidt mere fokus på grøntsagerne samt fisk og andre proteinkilder. ”Det er bare ikke hensigtsmæssigt, at vi sidder og spiser store, røde bøffer for ofte, heller ikke ud fra et bæredygtigt perspektiv. Vi skal også lære at bruge rester. Så i stedet for et dessertkapitel, har vi valgt at lave et kapitel om, hvordan man kan anvende rester til dejlig mad i stedet for at smide så meget mad i skraldespanden.” Har vi brug for at lære at leve sundere? ”Ja, jeg synes generelt, at mange af os godt kan leve lidt sundere. Der er stor fokus på sundhed, men der er også en stor polarisering. Der er nogle, der bliver sundere og sundere og så er der mange, som ikke går op i det. Hvis man kunne få lidt flere af dem, som ikke går så meget op i det og selvfølgelig også de mennesker, som også gerne vil være lidt sundere, til at lade sig inspirere, ville det være godt. Nu er det dog ikke en sundhedsbog, men en kogebog, der her er tale om. De folk, der kommer til mine foredrag, har i forvejen en interesse for sund kost. Nogle skal måske bare bekræftes i, at det, de gør, er det rigtige, hvor dem, som måske i virkeligheden burde være der eller have sådan en kogebog og blive trænet i at lave mad, de kommer aldrig. Sådan er det nok. Vi rammer dem, som i forvejen er motiverede og godt i gang og som gerne vil mere. Det er også godt, for det er en stor målgruppe, som jeg synes, man godt kan hjælpe, men jeg bilder ikke mig selv ind, at jeg får fat i dem, som er fuldstændigt ligeglade. Dem tror jeg ikke bogen rammer. Så jeg bilder ikke mig selv ind, at man kan redde verden med en sådan en kogebog.”

Skal vi være bange for stråling? Vi udsættes for stråling livet igennem. Strålingen kommer bl.a. fra helt almindelig hverdagsteknik og fra rummet. Nogle typer stråler er skadelige for levende celler, men samtidig kan disse stråler anvendes i medicinske undersøgelser og behandling. RASK Magasinet ser nærmere på, hvad elektromagnetisk stråling er, hvor vi bruger det, og hvilke forholdsregler vi bør tage. • Af Nanna Bisbjerg nb@raskmagasinet.dk

lektromagnetisk stråling er overførsel af energi i form af bølger. Nogle typer elektromagnetisk stråling, som fx varme og synligt lys, kan vi opfatte med vores sanser, men de fleste typer, fx radio- og mikrobølger, ligger udenfor det område, mennesker kan opfatte. To slags stråling Både støvsugere, radioer, mikrobølgeovne, mobiltelefoner, solen og røntgenapparater afgiver elektromagnetisk stråling. Elektromagnetiske bølger har forskellig frekvens, det vil sige, at de har forskellig bølgelængde og derfor et forskelligt antal bølger pr. sekund. Det er den forskellige frekvens, som gør, at vi fx kan høre P1 på radioens P1 og P2 på P2, mens politiet kommunikerer over politiradioen på deres frekvens. Når man taler om elektromagnetisk stråling, er det først og fremmest vigtigt at skelne mellem ioniserende og ikke-ioniserende stråling. Frekvens måles i herz (Hz). Én Hz er én bølge pr. sekund, og én megaHz (MHz) er én million bølger pr. sekund. El-nettet er 50 Hz, en FM radios frekvens er omkring 100 MHz, og mobiltelefoner har en frekvens på mellem 800 og 2200 MHz, mens røntgenstrålers frekvens er én million MHz. Ved ekstremt høje frekvenser har elektromagnetiske stråler, fx røntgenstråler, så høj energi, at de kan bryde kemiske forbindelser. Dette kaldes ionisering. Hvis atomer i en celle ioniseres, kan

Mobiltelefoner er blandt den hverdagsteknologi, som udsender elektromagnetisk stråling. Foto: Scandinavian Stock Photo.

der opstå skader på cellens DNA. Kan cellen ikke reparere skaderne, kan det føre til, at cellen dør eller, i et længere perspektiv, udvikler sig til en kræftcelle. Ioniserende stråling er altså skadelig for os, men findes dog overalt. Jorden rummer radioaktive stoffer og rammes også konstant af kosmisk stråling fra rummet. I gennemsnit er 74 % af den ioniserende stråling, mennesker udsættes for, naturligt forekommende. Stråling til skade og gavn Udover den naturlige stråling udsættes vi også for menneskeskabt ioniserende stråling. Denne udgør gennemsnitligt 26 % af den ioniserende stråling, vi gennem livet udsættes for, og kommer primært fra medicinske apparater. Man kan ikke sige, hvor lidt eller meget ioniserende stråling der skal til, før det er skadeligt. Derfor udsætter man ikke unødigt nogen for ioniserende stråling, og sundhedspersonale, der arbejder med røntgen, skal fx gå ud af rummet eller bære beskyttelsesdragter, når et billede tages. Som patient er der dog ikke grund til at bekymre sig. Den mængde stråling man udsættes for, fx når tandlægen tager et røntgenbillede, er meget begrænset. Mængden er højere ved en CT-skanning, men de skadelige effekter overstiges trods alt af den betydning, skanningen har for at opdage visse sygdomme. Celler er mere sårbare når de deler sig. Derfor er børn, hvis celler deler sig hurtigere end voksnes, mere sårbare overfor ioniserende stråling og skal beskyttes ekstra. Samtidig er det også denne egenskab ved celler, man udnytter, når man bruger stråler i kræftbehandling. Kræftceller deler sig unormalt hurtigt, og derfor rammer den skadelige virkning af ioniserede stråler kræftceller langt hårdere, end den rammer det omgivende raske væv. Resultatet er, at kræftcellerne dør, mens det omgivende væv overlever. Ingen fare påvist ved stråling fra mobiltelefoner Den elektromagnetiske stråling, som udsendes af mobiltelefoner, har fra tid til anden givet anledning til bekymring. Først og fremmest skal det slås fast, at den stråling, disse apparater udsender, ikke er ioniserende og derfor ikke påvirker os på samme måde som fx røntgenstråler. Ikke-ioniserende elektromagnetisk stråling kan godt være skadelig. Solens stråler kan fx give forbrændinger og være årsag til hudkræft, og andre typer stråler kan også give brandskader. Mobiltelefoner udsender stråler i mikrobølgeområdet og kan afsætte en smule varme i fx hjernevævet. Dette resulterer dog kun i en meget begrænset temperaturstigning på max 0,1 grad, og forskere har ikke entydigt kunnet påvise helbredsmæssige konsekvenser ved udsættelse af stråling fra mobiltelefoner. De danske sundhedsmyndigheder har på baggrund af den forskning, der findes på området, konkluderet, at stråling fra mobiltelefoner ikke udgør nogen sundhedsmæssig risiko så længe, grænseværdierne overholdes. Danske mobiloperatører følger de anbefalinger og grænseværdier, som myndighederne har fastsat. Da mobiltelefoni stadigvæk er en relativt ny opfindelse, er antallet af studier, der vurderer lang tids brug af mobiltelefoner, dvs. længere end 13 – 15 år, fortsat begrænset. Det gælder specielt for studier, der vurderer eventuelt sundhedsskadelige konsekvenser af børn og unges brug af mobiltelefoner. Det er derfor på baggrund af et forsigtighedsprincip, at Sundhedsstyrelsen på sin hjemmeside anbefaler, at borgere begrænser brugen af mobiltelefoni, fx ved at bruge headset.

Invitation til en verden af muligheder på

Skandinaviens største fagmesse Oplev tre fantastiske dage på Health & Rehab Scandinavia. Her samles nøglepersoner fra hele social-, sundheds- og hjælpemiddelområdet, som præger området - og i sidste ende livskvaliteten og hverdagen for os alle. Slip for at stå i kø! Udfyld og udskriv dit gratis adgangskort hjemmefra på www.health-rehab.com

Pleje

10.-12. maj 2016 i Bella Center · København

Inspiration

Kost og trivsel

Workshops

Produktnyheder

Læs mere og tilmeld dig vores nyhedsbrev på www.health-rehab.com

Livskvalitet

Nyt fra forskningens verden

Kræftceller får hjælp til at vokse af hudens bakterier Ny forskning fra Københavns Universitet viser, at giftstoffer fra hudens stafylokok-bakterier hjælper kræftceller til at få kontrol over raske celler. Forskningen er støttet med 3 mio. kr. fra Kræftens Bekæmpelses ’Knæk Cancer’ indsamling. Patienter med lymfekræft i huden får oftere bakterieinfektioner end raske. Nu viser ny forskning fra Københavns Universitet, at kræftcellerne ligefrem kan have gavn af infektionerne. Giftstoffer fra nogle bakterier af typen stafylokok får nemlig raske celler til at danne stoffer, som fremmer kræftcellernes vækst. ”Vi har fået et vigtigt kig ind i de processer, der gør kræftcellerne aktive og får dem til at vokse. De hyppige bakterieinfektioner hos patienterne er måske ikke blot en bivirkning af sygdommen – tværtimod, ’hjælper’ bakteriernes giftstoffer faktisk kræftcellerne. Vores næste skridt er nu at undersøge, om vi ved at bekæmpe infektionen kan dæmpe kræftcellerne og bremse sygdommen,” siger professor Niels Ødum fra Københavns Universitet. Sammen med ph.d. studerende Andreas Willerslev-Olsen står han bag de nye resultater, som er offentliggjort i verdens førende tidsskrift inden for hæmatologi Blood. Kilde: www.sund.ku.dk

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Danske forskere har fundet metode til mindre kviksølvforurening Kviksølvforurening er globalt set et stort problem for folkesundheden, idet kviksølv forårsager store fysiske og mentale skader hos mennesker, selv i små koncentrationer. Den værste årsag til kviksølvforurening er guldgraveri, idet guldgravere bruger en metode, hvor der går godt 20 gram kviksølv til at producere 1 gram guld. Nu har danske forskere introduceret en metode, så kviksølv helt kan udelades. Metoden går bl.a. ud på at udskifte kviksølv med saltet borax, når guldet skal udvindes. Den nye metode kræver lidt mere manuelt arbejde, men udbyttet af guld er til gengæld højere. ”Kviksølvforurening er en stor trussel mod sundheden. Når kvinder i den fødedygtige alder indtager kviksølv i deres kost, bliver det ophobet i deres krop, hvor det skader fosteret, når kvinden en dag bliver gravid. Det er et problem, vi skal sætte ind over for nu. Der findes ingen behandling, så vi må fokusere på at forebygge forureningen. Med vores forskning tager vi et stort skridt på vejen. At nedsætte kviksølvforureningen er formentlig det vigtigste lægearbejde, jeg kommer til at være med til i min karriere”, siger læge og ph.d. Rasmus Køster-Rasmussen fra forskningsenheden for Almen Praksis ved Københavns Universitet. Kilde: www.sund.ku.dk

Spiseforstyrrelser opdages ofte i tandlægestolen Omkring 75.000 personer i Danmark lever med en spiseforstyrrelse, og det anslås, at yderligere 80.000 er i risiko for at udvikle en spiseforstyrrelse. Tandlægen er ofte en af de første sundhedsprofessionelle, der opdager, at en person har en spiseforstyrrelse på grund af de karakteristiske skader på tænderne. Det er vigtigt, at tandlæger reagerer på deres mistanke, konkluderer en ny undersøgelse, som Tandlægeskolen i København og Videnscenter om spiseforstyrrelser og selvskade, ViOSS, står bag. ”Tandlægen kan spille en unik rolle i forhold til at opspore personer med en spiseforstyrrelse og vejlede om de konsekvenser, som spiseforstyrrelsen har for tænderne. Og i modsætning til hvad man måske skulle tro, viser undersøgelsen, at mange med en spiseforstyrrelse faktisk ønsker, at tandlægen italesætter det,” fortæller Sabine Elm Klinker, sociolog og leder af ViOSS. Undersøgelsen giver for første gang indblik i, hvordan personer med en spiseforstyrrelse forholder sig til tandlægebesøg og tandpleje, og hvordan danske tandlæger håndterer patienter med en spiseforstyrrelse. Kilde: www.tandlaegeforeningen.dk Modermælk kan viderebringe vigtige beskeder fra mor til barn Modermælk indeholder en bred vifte af vigtige næringsstoffer. Det er imidlertid mere end blot næringsstoffer, der gør modermælk værdifuldt. Modermælk indeholder også en række bioaktive stoffer, som giver spædbarnet sundhedsmæssige fordele langt ind i livet. Disse stoffer findes ikke på samme måde i modermælkserstatning. ”Man har observeret, at børn, der har fået modermælk, kan have visse fordele frem for børn, der ikke har fået modermælk. Det gælder med hensyn til vækst, næringsstatus, sygdomshyppighed og sammensætningen af deres tarmflora. Analyser af langtidseffekterne tyder på, at modermælk også sænker risikoen for udvikling af visse livstilssygdomme,” siger ph.d. Kristine Blans fra Institut for Molekylærbiologi og Genetik ved Aarhus Universitet. ”Vi fandt, at mælk indeholder mange forskellige typer af ekstracellulære vesikler. Det er derfor sandsynligt, at de leverer forskellige typer af beskeder fra moderens celler til barnets celler. Dertil er der lighed i beskedernes molekylære sammensætning I komælk og modermælk, så udveksling af ’mælkepost’ mellem arterne kan ikke udelukkes,” fortæller Kristine Blans. Kilde: www.dca.au.dk

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Foto: Wikimedia.

• Af Charlotte Søllner Hernø · csh@raskmagasinet.dk

Mytedræber – rygestop giver den naturlige vægt tilbage Ny dansk forskning fra Københavns Universitet rydder op i myten om vægtstigning ved rygestop. De, som stopper med at ryge, oplever en vægtøgning, som sender dem tilbage til deres naturlige vægt. Resultaterne kan få stor betydning for lægers rygestoprådgivningen, mener forsker bag undersøgelsen. ”Rygere vejer mindre end ikke-rygere, fordi nikotin mindsker appetitten og øger stofskiftet. Det vil sige at rygere har en kunstig lav vægt, og når de stopper med at ryge, tager de på. Med undersøgelsen får vi nu et værktøj, vi kan bruge i vores rygestop-rådgivning i almen praksis. Det er nok nemmere for folk at acceptere en vægtøgning, hvis du ved, den er naturlig, idet du kommer tilbage til din normale vægt,” siger læge og ph.d. Rasmus Køster-Rasmussen. Undersøgelsen er lavet blandt 1.374 helt almindelige danskere, som var tilknyttet den samme almene lægepraksis fra 1998– 2008. Efter 9 år var den gennemsnitlige vægtøgning som følge af rygestop 3,5 kg. Ikke-rygerne havde taget 1,8 kg på. Men det skal med, at almindelige mennesker i gennemsnit tager på i vægt gennem voksenlivet indtil 60-årsalderen, hvorefter vægten stagnerer og begynder at falde. Kilde: www.sund.ku.dk

Forældres livsstil og miljø har betydning for fremtidige børn Der er øgede beviser på, at forældres livstil og miljø har indflydelse på deres kommende børns helbred. Forskere på Novo Nordisk Foundation Center for Basic Metabolic Research står bag en ny undersøgelse, der sætter lys på hvordan. Ved at lokalisere forandringer i mikro-RNA (hvor funktionen endnu ikke er afgjort) og DNA metylase mønstre har forskerne bevist, at vægttab kan ændre den epigenetiske information i mænds sperm, så det, der overføres via denne, kan påvirke udviklingen af et fremtidigt foster, og i sidste ende kan forme barnets fysiologi. ”Der er absolut et behov for at undersøge betydningen af disse ændringer nærmere, men nu har vi tidlige beviser på, at spermcellerne er bærere af information om mænds vægt. Og vores resultater indikerer, at vægttab hos fædre kan påvirke deres fremtidige børns spisevaner,” siger Romain Barrès fra The Novo Nordisk Foundation Centre for Basic Metabolic Research. Tidligere undersøgelser har vist, at akut ernæringsstress, fx hungersnød, i én generation kan forhøje risikoen for, at de kommende generationer udvikler sukkersyge eller hjertekar- og stofskiftesygdomme. Kilde: www.sund.ku.dk Støtte til udvikling af nyt lægemiddel mod synstab og blindhed Institut for Molekylær Medicin, hvor institutleder Uffe Holmskov, som også er overlæge på OUH, har sammen med lektor Grith Sørensen og lektor Anders Schlosser netop modtaget en såkaldt pre-seed bevilling på 2,5 millioner kroner fra Novo Nordisk Fonden til udvikling af et nyt lægemiddel mod alderspletter på nethinden, AMD. AMD mærkes ved tiltagende læseblindhed, som giver problemer hos 12 % over 60 år. Hvis blodkarrene i nethinden også vokser, giver det flere gener, såkaldt våd AMD. Forskningsgruppen på SDU har sammen med forskere fra Nottingham Universitet i en sygdomsmodel på mus vist, at et biologisk lægemiddel rettet mod proteinet MFAP4 kan hæmme karvæksten, som ses ved våd AMD. ”Våd AMD er en tilstand, som er ressourcekrævende for både patienter og samfund. Den nuværende behandling er dyr og skal gentages med korte intervaller. Den fortsatte udvikling af MFAP-hæmmende medicin rummer vigtige perspektiver, og forhåbentlig kan behandlingen senere rettes mod tilsvarende sygdomsmekanisme som blandt andet diabetiske øjenkomplikationer og venøse blodpropper på nethinden,” siger professor og overlæge Jakob Grauslund fra Øjenafdeling E på OUH og Klinisk Institut, SDU. Kilde: www.ouh.dk

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Foto: Small cell lung cancer by Nephron/Wikimedia.

Bakteriers cellegift effektiv mod sejlivede kræftceller Naturen er et godt sted at lede efter nye midler mod kræft. En almindelig bakterieslægt, Micromonospora, producerer fx cellegiften rakicidin A, der er effektiv mod sejlivede kræftceller. Nu har forskere på Aarhus Universitet fundet en metode til at fremstille stoffet kunstigt, fortæller adjunkt Thomas Bjørnskov Poulsen fra Institut for Kemi på Aarhus Universitet. Det særlige ved cellegiften rakicidin A, er, at den målrettet angriber celler, der vokser i miljøer næsten uden ilt – såkaldte hypoxiske celler. Videnskaben har siden 2007 vidst, at rakicidin A fra bestemte Micromonospora-bakterier kan angribe og dræbe hypoxiske kræftceller, som dannes i ondartede kræftsvulster. Det kan den syntetiske rakicidin A, som forskergruppen har skabt, også. Forsøg har vist, at det kunstige rakicidin A slår hypoxiske kræftceller fra bl.a. bugspytkirtelkræft ihjel, men hyppigt lader normoxiske (normalt iltede) celler i fred. ”Da rakicidin A strukturelt er et ganske unikt molekyle indikerer det, at dets virkningsmekanisme er ny. Når vi har klarlagt den, kan det potentielt føre til nye angrebsvinkler for kræftbehandling,” siger Thomas Bjørnskov Poulsen. Kilde: www.scitech.au.dk

Foto: Scandinavian Stock Photo.

TEMA

Afhængighed

– en sygdom som kan behandles At være afhængig af alkohol indebærer, at man på trods af, at man har indset de store konsekvenser for både én selv og ens nærmeste, ikke er i stand til at stoppe sit misbrug. Heldigvis er der hjælp at hente. RASK magasinet har sammen med behandlingsansvarlig overlæge hos Lænke-ambulatorierne, Thomas Fahmy, set nærmere på alkoholafhængighed, og hvordan man behandler det.

vorfor nogle bliver afhængige, mens andre kan have et afslappet forhold til alkohol hele livet, er svært at svare på. I første omgang skal alkohol være tilgængeligt, for at man kan blive afhængig af det. I Danmark er alkohol let tilgængeligt og billigt, og vores alkoholforbrug har siden 50’erne ligget blandt de højeste i Europa. Vi bliver tidligt og ofte eksponerede for alkohol, det er accepteret at drikke alkohol, og alkohol er i høj grad blevet blandet sammen med vores kultur og traditioner. Samtidig er der bred enighed om, at var alkohol blevet opfundet i dag, så havde det næppe været lovligt. 585.000 danskere har et skadeligt alkoholforbrug med risiko for at udvikle afhængighed, og 140.000 danskere er afhængige af alkohol. Alkoholafhængighed er dermed et af de største samfundsproblemer i Danmark og en af de førende risikofaktorer for sygdom, funktionsnedsættelse og dødelighed.

dopamin i belønningssystemet. Det samme sker når vi glæder os til ting. Dopamin bliver også udløst, når man drikker alkohol. Men hos afhængige har man fundet biologiske forandringer i hjernens belønningssystem, man kan sige, at afhængighed er en sygdom i belønningssystemet.” Thomas forklarer, at principperne er de samme i alle former for afhængighed også dem, som ikke involverer rusmidler men i stedet en skadelig aktivitet eller handling. Derfor er det, man kalder den fysiske alkoholafhængighed, heller ikke den sværeste del at komme ud af. Selvom de fysiske abstinenser er meget ubehagelige både fysisk og psykisk, så forsvinder de efter en uges tid. Tilbage er det, nogle kalder den psykiske afhængighed, den del som sidder i hjernen. ”Man har blandt andet denne her trang, også kaldet craving, man tænker hele tiden på det, man nu er afhængig af, og har lyst til det. Den trang kan være meget ødelæggende og meget, meget stærk. Det er forskelligt, hvor svært det er at komme over den her trang, nogle kommer helt af med den, hos andre bliver den siddende til de dør,” fortæller Thomas.

Afhængighed forandrer hjernen Det, der kendetegner rusmidler herunder alkohol, er, at de aktiverer belønningssystemet i hjernen. Dette frigiver dopamin, som udløser en følelse af velvære, der kan stige til eufori afhængigt af, hvor kraftigt rusmidlet påvirker systemet. Thomas Fahmy, speciallæge i psykiatri og behandlingsansvarlig overlæge hos Lænke-ambulatorierne, fortæller: ”Belønningssystemet er et vigtigt system for indlæring og motivation. Når vi føler akut glæde, for eksempel når vi lykkes med noget, er forelskede eller får gode nyheder, så udløses der

Arv, miljø og tilfældigheder spiller alle en rolle Hvorfor nogle bliver afhængige mens andre ikke gør, skyldes i mange faktorer, og alle kan i princippet udvikle afhængighed. Når det er slået fast, så ser det dog ud til, at nogle har en forhøjet risiko for at udvikle afhængighed. Både arv og miljø spiller en rolle. ”Man har ikke fundet de præcise gener for afhængighed, men når man kigger på familier med afhængighed, kan man se, at der er tendens til arvelighed. Der findes også nogle ældre tvillingestudier altså studier af enæggede tvillinger, som ikke er

• Af Nanna Bisbjerg nb@raskmagasinet.dk

Foto: Scandinavian Stock Photo.

WHO’s definerer alkoholafhængighed som samtidig tilstedeværelse af mindst tre af følgende symptomer: Stærk, tvangspræget trang til at drikke, svækket evne til at styre indtagelsen af alkohol, abstinenssymptomer eller indtagelse af alkohol for at undgå disse, toleransudvikling, alkohol er dominerende med hensyn til prioritering og fortsat misbrug trods erkendelse af fysiske, psykiske og sociale skadevirkninger.

TEMA vokset op sammen og derfor kun har generne tilfælles, som tyder på, at der er en arvelig komponent. Et større dansk studie peger på, at det især gør sig gældende fra far til søn,” fortæller Thomas og understreger, at det ikke skal forstås sådan, at nogle er født som misbrugere. ”Man kan godt rent genetisk være ’overdisponeret’ for at udvikle afhængighed, men der skal noget udløsende til. Man kan sammenligne det med ptsd hos soldater. Soldaterne har været udsat for de samme oplevelser, hvorefter nogle udvikler ptsd, mens andre ikke gør. Man taler meget om en stress-sårbarhedsmodel i forhold til afhængighed. Tidligere kaldte man det arv og miljø. Sårbarhed er ens gener, mens stress betegner det, som er udefrakommende, fx og opvækst, mobning og skilsmisse.” Alle kan få gratis, anonym alkoholbehandling Thomas Fahmy har arbejdet med afhængige i mange år. Hans erfaring er, at forskellige faktorer kan ligge bag misbruget. ”Mange tror, at alle alkoholafhængige er ens. Sådan er det ikke, man drikker af forskellige årsager. Jeg har ikke sjældent hørt fra afhængige, at første gang de drak alkohol, så oplevede de en helt særlig følelse, det var deres ’ting’. Andre begynder at drikke i 30’erne. De er måske blevet fyret eller skilt, og så er alkoholforbruget eskaleret. Derudover er der en stor gruppe, typisk ældre, velstillede og på alle andre områder ret velfungerende mennesker, hvor alkohol er blevet en vane, der så har taget overhånd. De opdager først, at de har et problem, hvis de prøver at skære ned eller stoppe.” Thomas forklarer, at omkring 50 % af alle alkoholafhængige

Alkohol øger risikoen for udvikling af mere end 200 sygdomme og er direkte forbundet med mere end 60 sygdomme. Lever, hjerne og hjerte bliver først ramt. Omkring 3.000 årlige dødsfald skyldes alkohol. Foto: Scandinavian Stock Photo.

også har en ofte udiagnosticeret psykisk lidelse, og derfor bruger alkohol som en form for selvmedicinering. Fælles for alle afhængige er, at det er svært at komme ud af misbruget på egen hånd. Heldigvis er der hjælp at få. Alle kommuner tilbyder gratis alkoholbehandling. Behandlingen kan lægges uden for normal arbejdstid, og man kan være anonym, hvis man ønsker det. Nogle kommuner driver egne ambulato-

Er alkohol problemet? Så har Lænke-ambulatorierne løsningen • • • •

Du får professionel behandling af læger og alkoholbehandlere Behandlingen er gratis – vi har ingen ventetid Mulighed for anonymitet Vi har 50 års erfaring med alkoholbehandling

Lænke-ambulatorierne i Danmark Find dit lokale ambulatorium på laenken.dk eller ring på tlf. 39 455 455

TEMA rier, andre samarbejder med organisationer som bl.a. Lænken. Man kan komme på ambulatorierne efter aftale med sin læge eller sagsbehandler, ligesom man er velkommen til selv at tage kontakt og til at komme direkte ind fra gaden. Behandling starter ofte med afrusning ”Det første der sker på ambulatoriet, er, at man tager en snak med en læge eller en sygeplejerske,” fortæller Thomas Fahmy. ”Har man abstinenser, kan vi sætte behandling i gang, hvor man dagligt møder her og får abstinensmedicin i en uges tid”. Abstinenser er rysten, sved, høj puls, uro og rastløshed samt tristhed, angst og skyldfølelse. Nogle kan få så kraftige abstinenser, at de udvikler delirium, krampeanfald, forvirring og hallucinationer. Det er en livsfarlig tilstand, og derfor foretages afrusning af personer, der er i fare for at udvikle delirium, som indlæggelse. Abstinenser kan behandles med benzodiazepiner, som er beroligende medicin. Dæmpes abstinenserne, øger det chancerne for, at den afhængige gennemfører afrusningen eller har mod på at gøre et nyt forsøg, hvis han eller hun ikke gennemfører eller får et tilbagefald. Benzodiazepiner kan dog i sig selv være afhængighedsskabende. Derfor bruges typisk Risolid eller Klopoxid, som giver mindst risiko for afhængighed og medicinen gives kun i 7-9 dage. Terapi og træning individuelt og i grupper ”Vi tager først en grundig samtale med den afhængige og laver et komplet overblik over, hvor omfattende misbruget er, og hvor indgribende det er i vedkommendes liv. Vi har også fokus på, om der er nogle psykiske symptomer, vi skal være opmærksomme på, og om der skal inddrages en psykiater. Her adskiller vi os fra mange tilbud, det er nemlig langt fra alle, der screener for, om der er en samtidig psykisk lidelse, selvom man ved, at

STOP SNORKEN Garanteret effekt eller pengene tilbage! STOP SNORKEN Garanteret effekt eller pengene tilbage! Snorker du? Er du træt og uoplagt? Snorker du? Snorker din partner? Er du træt og uoplagt? Har du søvn Apnøe? Snorker din partner? Har du søvn Apnøe? Løs dine snorkeproblemer med SNORBAN® Få en god nattesøvn og vågn udhvilet! Løs dine snorkeproblemer med SNORBAN® Stop din partners snorken! Få en god nattesøvn og vågn udhvilet! Stop din partners snorken! SNORBAN - en effektiv løsning på din snorken SNORBAN - en effektiv – klinisk testet. løsning på din snorken Køb den i dag på – klinisk testet. Køb den i dag på

www.snorban.dk www.snorban.dk Vi giver garanteret effekt eller pengene retur! Vi giver garanteret effekt eller pengene retur!

www.snorban.dk www.snorban.dk

Hjernens belønningssystem blev påvist i 1954 ved et forsøg med rotter, som fik en elektrode opereret ind i hjernen. Ved tryk på en pedal kunne rotterne aktivere elektroden. Rotterne tilsidesatte alle andre behov og trykkede på pedalen konstant, lige til de gik omkuld af udmattelse. Selv udsultede rotter foretrak at trykke på pedalen frem for at spise. Elektroden havde ramt belønningscenteret. Foto: Scandinavian Stock Photo.

Her er der hjælp at hente Alkolinjen, tlf. 80 200 500. En landdækkende telefonlinje med professionel rådgivning, som altid kan henvise dig til nærmeste kommunale behandlingstilbud. Lænken er en non-profit organisation, som tilbyder gratis alkoholbehandling efter samme retningslinjer som kommunerne. Se www.laenken.dk Anonyme Alkoholikere mødes i selvhjælpsgrupper i mange byer. Se www.dkaa.dk Der findes også en række private behandlingsinstitutioner. Nogle sundhedsforsikringer samt mange arbejdspladser giver tilskud til alkoholbehandling.

det er tilfældet hos ca. halvdelen af alle alkoholafhængige,” siger Thomas. Behandlingen varer typisk 4 til 9 måneder. I den første, kritiske fase kommer man ofte, derefter en gang om ugen og senere sjældnere. Behandlingen foregår både individuelt og i grupper og består af psykoedukation, hvor man lærer om, hvad alkoholafhængighed er, og kognitiv terapi, hvor man lærer, hvordan tanker, følelser og adfærd hænger sammen og fx ser på, i hvilke situationer man er mest sårbar for at drikke, laver eksponeringsøvelser og arbejder med strategier til at håndtere svære situationer og trangen til alkohol. Ligesom mange kommunale ambulatorier underviser Lænken også i mindfulness, som er øvelser inspireret af meditation, hvor man træner sin evne til at være til stede i nuet og acceptere det, som er, uden fx at skamme sig over fortiden eller bekymre sig om fremtiden. Terapi understøttet af medicin har den bedste virkning Terapien understøttes ofte af medicin. De fleste kender Antabus, som gør at man får en livstruende forgiftningstilstand med hovedpine, kvalme og opkastninger, hvis man drikker alkohol. For nogen kan det være en støtte at vide, at de ikke kan drikke alkohol uden at blive alvorligt syge. Man er dog, blandt andet

TEMA den implementeret, da alkoholbehandling ligger hos kommunerne, mens psykiatrien hører under sygehusvæsnet og dermed regionerne. ”Vi taber hele den her store gruppe, som går glip af effektiv behandling, fordi vi ikke er gode nok til at koordinere behandlingen”, siger Thomas. ”Vi vil gerne have et meget tættere samarbejde med psykiatrien. Jeg vil foreslå, at man lovmæssigt ikke må afvise patienter fra psykiatrisk behandling på grund af misbrug, men det kræver, at det kommer op på et højere politisk plan.

fordi det kan være decideret livsfarligt, hvis man drikker alkohol på antabus, i høj grad gået over til lægemidlet Campral som førstevalg i behandlingen af alkoholafhængighed. Campral, som virker i hjernens belønningscenter og dæmper drikketrangen, er den medicin, der har den bedste evidens for at virke på alkoholafhængighed. Selvom der findes forskellig medicin, som kan hjælpe alkoholafhængige, så kan medicinsk behandling ikke stå alene. ”Ens adfærd er forbundet med tanker og følelser, og når man har et alkoholmisbrug, så har man typisk udviklet et handlingsmønster, hvor man drikker, når man har det dårligt. Derfor har man brug for at lære at genkende dette handlingsmønster og for at få strategier til at ændre det,” forklarer Thomas og tilføjer: Psykoterapi kombineret med medicin er den bedste form for behandling, det kan man ikke komme udenom.” Svært for afhængige med psykiske lidelser at få ordentlig hjælp Afhængige med en samtidig psykisk lidelse kan have brug for psykiatrisk behandling i tillæg til alkoholbehandlingen for at komme ud af misbruget. Her støder de desværre ofte ind i problemer, fortæller Thomas: ”Vi oplever desværre, at det er svært at få patienterne i behandling. De bliver afvist gang på gang i psykiatrien, fordi de har et misbrug og ikke har været ædru længe nok, eller de bliver afsluttet i behandlingsforløb, hvis de får et tilbagefald.” Thomas forklarer, at får disse patienter ikke psykiatrisk behandling, så er det meget svært at holde dem ædru, for så har de ikke redskaber eller støtte til at håndtere de psykiske lidelser, som alkoholen dulmede. ”Det svarer lidt til, at man bliver afvist i kræftbehandlingen, hvis man har ubehandlet sukkersyge, og det ville vi jo aldrig acceptere.” Sundhedsstyrelsen har dog i februar i år udgivet en ny national klinisk retningslinje på området, hvor et centralt budskab er, at det er god praksis at tilbyde integreret eller koordineret behandling til personer med samtidig alkoholafhængighed og psykisk lidelse. Thomas Fahmy har siddet i arbejdsgruppen bag den nye retningslinje og håber, at den får en god effekt, men frygter, at det kommer til at blive et langtrukkent, kompliceret forløb at få

Behandling omfatter også pårørende Alkoholafhængighed går ikke kun ud over den enkelte men også ud over de pårørende. På spørgsmålet om, hvad de pårørende kan gøre, svarer Thomas prompte: ”De skal gå med i behandling.” For ikke blot højner det den afhængiges chancer for at bryde afhængigheden, når pårørende inddrages i behandlingen, pårørende har også selv ofte stor gavn af behandlingen. Pårørende inddrages i behandlingen gennem både gruppeterapi, parsamtaler og individuelle samtaler med den pårørende. Som pårørende bliver man nemt fanget i et mønster, hvor man tilsidesætter sine egne behov og bruger al sin energi på fx at dække over den afhængige over for familie og arbejdsplads, og det er ikke godt, hverken for den afhængige eller for den pårørende. Det er vigtigt, at man får sagt fra som pårørende. Motivationen til at komme i behandling skal komme fra den afhængige selv forklarer Thomas, men den motivation opstår nogle gange først, når de pårørende siger fra. ”Jeg har haft flere i behandling, hvor motivationen er kommet af, at de fx ikke får lov at passe deres børnebørn. Der er mange forskellige årsager til at gå i behandling, men familien er en stor årsag.”

Behandlingscentret Filsø tilByder: aFgiFtning, døgnog eFter Behandling Filsø behandlingscenter ligger i et naturskønt område tæt på skov og strand. Behandlingscentret består af 2 selvstændige og separate afdelinger, en afgiftningsenhed og en primær behandling som har hver deres behandlingskoncept og fast tilknyttet personale. Tilbuddet henvender sig til voksne mennesker over 18 år som har et misbrug af narkotiske stoffer. Personalegruppen på Filsøcentret består af sygeplejersker, terapeuter pædagoger, social- og sundhedsassistenter, håndværkere, socialrådgiver, økonoma og zoneterapeut. aFgiFtningen

individuelt tilpassede afgiftningsforløb · stabilisering og afklaring til videre misbrugsbehandling på Filsø eller andet sted · Stabilisering og afklaring til hjemkommune tilbagefaldsbehandling · Vurdering og behandlingsplanlægning. Primær Behandlingen

12 ugers modul undervisning · Individuel terapi · adl Kost og motion · relations arbejde · Praktisk arbejde aktiviteter

w w w. Fil soece nte r . dk

TEMA

Stress skal tages alvorligt Stress er den sygdom, som sender de fleste mennesker på langtidssygemelding. 35.000 danskere er i dag stresssygemeldte, og det koster på nuværende tidspunkt den danske stat over 8 mia. kroner årligt i sygedagpenge. 25 % af danskerne føler sig konstant stressede, og går det galt, fyres hele 44 % af de langtidssygemeldte, hvoraf mange ender med aldrig at komme tilbage på arbejdsmarkedet igen. Den gode nyhed er, at det er muligt at gøre noget ved stress, fx via konceptet indre fitness.

• Af Lene Pia Madsen redaktion@raskmagasinet.dk

Søs Oppermann Reinhardt på tagterrassen, inden hun sætter deltagerne på indre retreat opholdet ind i sine tre dogmer, som alle kan lære at følge. Der er ikke noget voldsomt anderledes og grænseoverskridende i tilgangen, men blot tale om tre simple justeringer i hverdagen.

Men man skal ikke lade sig narre. Hun har en plan med sit liv og sit virke. For det er blodig alvor. Vi er nødt til at sadle om, vi har for travlt, bliver syge, er ulykkelige, lever halvt. Men det behøver ingen, for der findes en anden vej. Søs’ vej. Og efter 4 dages forkælelse, kærlighed og åbenhed er vi overbevist, fyldt

Foto: Lene Pia Madsen.

Der findes en anden vej RASK Magasinet har kigget på, hvad du selv kan gøre for at modvirke de mange krav, som det moderne samfund stiller. En af mulighederne er fx at tage på indre fitness retreat i en lille landsby i Umbrien – en bjergrig italiensk region grænsende op til Toscana – med forfatter og indre fitness-instruktør Søs Oppermann Reinhardt, hvilket vi har gjort. ”Når I ankommer til Castello delle Forme, skal I køre venstre om det hus, som ligner et lagkagestykke, og så er vores vej byens østligste,” havde Søs Oppermann Reinhardt skrevet i rutebeskrivelsen til vores firedages retreat i indre fitness i vidunderlige Umbrien. Søs Oppermann Reinhardt har udviklet sit koncept indre fitness over 10 år og er så berigende at møde, at man ikke kan lade være med at smile. Her er ingen skarpe kanter eller respekt for konventioner. Hun er i lyset, livet og kærligheden og formidler fra et åbent hjerte og med en energi, så det for en mindre oplyst kan føles som en stor mundfuld.

Foto: Lene Pia Madsen.

kal vi tage stress alvorligt? Ja, det skal vi. Ikke mindst for vores egen skyld. For ud over hvad stress koster samfundet i tabt arbejdsfortjeneste og overførselsindkomster, så er stress noget af det, der går allerhårdest ud over vores livskvalitet og trivsel. Depression og angst er således ofte ledsagere til et langvarigt stressforløb, hvor det kan føles uoverkommeligt overhovedet at komme ud af sengen.

Indre fitness retreat afholdes på 10. år hver anden måned af Søs Oppermann Reinhardt i Castello delle Forme i Umbrien, som grænser op til Toscana. Området er smukt, bjergrigt og fyldt med druemarker samt træer med pinjekerner, abrikoser, blommer og figner.

TEMA

Foto: Lene Pia Madsen.

Morgenen begynder stille først med morgenmad og derefter med en smuk vederkvægende tur i naturen, så man kan at koble af, sanse og ikke mindst flytte hovedet ned i kroppen.

op med gode nærende tanker og overvejelser, for ikke at tale om gode vaner og mod på at give livet et serviceeftersyn.

bedste af Italien og de mennesker, som har tabt deres hjertet til stedet.

Retreat i smukke omgivelser med alt inkluderet Castello delle Forme er en typisk Umbrisk landsby, som har kendt bedre dage. Her lever i dag 180 sjæle, de unge flytter fra byen og der findes én eneste café tilbage efter fordums storhed med 1.800 indbyggere og både slagter, bager og restaurantliv. Men det får ikke byboerne til at bøje nakken. De er stolte af deres by og deres traditioner. Hvert år bæres Santa Rita, byens skytshelgen, i procession igennem hele oplandet og bymidten, og Rosita, som står bag baren på Café Bella Vista er et livsstykke, hvis stemme, farverige gevandter og hjertevarme kan mærkes helt i Perugia, som ligger en lille halv times kørsel væk. Ildsjæle sætter biografvisninger op på byens smukke torv, Piazza Vittorio Emanuele, der arrangeres jazzfestival og byboerne benytter enhver lejlighed til at iføre sig stiveste puds og give den gas. Her findes det ægte Italien, og det er ikke så underligt, at det er her Søs og hendes mand, Kim, har fundet deres sted. Huset – Casa Kimme – er indrettet med stor respekt for det oprindelige, men med et mere praktisk forhold til bekvemmelighed. Her er moderne køkkener og badeværelser og under renoveringen, som var nødvendig, var det helt naturligt at tilkalde ekspertise fra kunstakademiet i Perugia, nemlig professor Luciano Tittarelli, som over flere måneder sammen med 4 svende dekorerede lofter og vægge, så huset i dag fremstår som et helt kunstværk. Som deltager på indre fitness retreat indlogeres man på hver sit dobbeltværelse – er man et par får man den lille lejlighed, som er indrettet i husets garage. Alle måltider og al undervisning er inkluderet, man skal ikke tænke på noget, bare bruge tiden på at blive en bedre udgave af sig selv, samtidig med at man nyder det

Tre simple dogmer danner kernen i indre fitness Søs Oppermann Reinhardt har brugt mere end 10 år på at udvikle sit koncept, og det mærkes. Helt konkret lænkede et voldsomt benbrud hende til sengen i seks måneder, og mens hun lå dér med uudholdelige smerter og en fyreseddel, som kom med posten, var hun klar over, at det var tid at sadle om. At tage sit liv og sig selv alvorligt og se at få fundet en måde at leve på, som ikke indebar stress, bekymringer, livsstilssygdomme og underskud.

Indre fitness retreat Indre fitness retreat afholdes cirka hver anden måned året rundt. Man flyver til Rom i Italien mandag morgen og kører sammen til Castello delle Forme i Umbrien. Indkvartering sker i eget dobbeltværelse med adgang til bad. Alle måltider og transport i Italien er inkluderet. Fredag er der afgang lige efter morgenmaden. Pris excl. flybillet er ca. 5.900 kr. Læs mere på www.innersmiling.dk

KOM STÆRK TILBAGE EFTER SYGDOM

Ring og hør om mulighederne på 76 82 33 33

Vejlefjord Rehabilitering tilbyder omsorgsfuld, nærværende og individuel genoptræning på et højt fagligt niveau. Efter eksempelvis; Erhvervet hjerneskade Cancer Hjerteoperation Operation eller skade i bevægeapparatet Vi er klar til at modtage dig. Så ring, hør nærmere og bestil et ophold allerede i dag og få en fantastisk genoptræning i helt unikke omgivelser.

www.vejlefjord.dk

TEMA

Foto: Lene Pia Madsen.

På et indre fitness retreat ophold er alt inkluderet, herunder vidunderlige middage tilberedt af sæsonens og egnens råvarer. Umbrien er kendt for sit fantastiske køkken samt for særligt fin olivenolie, oliven og vilde urter. Det er ikke tilfældigt, at man kalder Umbrien for Italiens spisekammer.

Stille morgen kræver lidt tilvænning De fleste mennesker skal bruge tid på at komme til sig selv om morgenen. Ikke desto mindre er det første mange gør at tjekke mobilen og tænde for radio eller tv. På indre fitness retreat er det strengt forbudt. Morgenen er helliget stilheden og roen. ’Stille Morgen’ er således det første af de tre dogmer. Vi mødes i køkkenet i hovedhuset til en skål frisk frugt og en kop te eller kaffe. Her er levende lys og skodderne er slået op til udsigten over markerne, hvor disen så småt er ved at slippe sit tag. Vi skufler lidt stille rundt og falder i staver foran udsigten, mens den eneste lyd er skeernes klirren mod skålenes sider. Det er rart, men også en lille smule intimiderende. Vi er så vant til at relatere og forholde os og interagere, at stilheden og manglen på udvendig stimuli er akavet. Men ikke så længe. Allerede på dag to er vi inde i rutinen og kan begynde at nyde uden at skulle yde. Ah! Ophold i naturen åbner hjerte og sanser Stille morgen efterfølges af ’Ophold i Naturen’ som er det andet af Søs’ dogmer. Mennesket har brug for naturen til at koble af, sanse og ikke mindst flytte hovedet ned i kroppen. Sansningen er sat i system, for også her handler det om stilhed og om at åbne hjerte og sanser for det naturen har at byde på hver eneste dag. Derfor gås samme tur hver dag året rundt, så der for alvor kan følges med i årstidernes skiften, luftens friskhed, bladenes farver samt blomster og dyreliv. Vi går en lille times tid. Ned af stien mod landsbyens skole, forbi vinmarkerne, forbi byens smukke agriturismo og op, op, op til landevejen og tilbage mod landsbyen. På vejen stopper vi for at smage på abrikoser, blommer, figner og de vilde krydderurter, som vokser langs stien. Pinjerne er ved at være modne, og de ranke træer er ved at gå i knæ af frugt. Det har også været et godt pinjekerne-år. Nogle enkelte solsikker har anden blomstring på markerne, og det er ikke svært at forestille sig, hvor smukt det er, når en hel mark af gule solsikker har vendt sig mod lyset.

Her er også masser af vildt, så vi møder en flok jægere, som er tidligt ude for at sikre søndagsmiddagen. Kanin er en rigtig stor spise i det meste af Italien, og i Umbrien tilbereder man dem al ragu, med masser af smag fra områdets olivenolie, oliven og vilde urter. Det er ikke tilfældigt, at man kalder Umbrien for Italiens spisekammer. Ophold i hverdagen så hjernen får lov at koble fra Hvis alt starter med stilhed, så er den indre stilhed måske den vigtigste bestanddel i Søs’ program. Så tredje dogme handler om

Kom i dit livs indre form ’INDRE FITNESS – find din ro på 21 dage’ er en bog til dig, der søger mere ro og balance i livet – både i krop og sind. Du får redskaber til, hvordan du kommer ned i gear, og hvordan du opnår mere harmoni og ægthed i hverdagen Bogen er en både opfordring og en hjælpende hånd til, hvordan du giver dig selv de bedste vaner, og hvordan du imødegår livets mange krav og den lurende stress. Søs Oppermann Reinhardt har udviklet konceptet indre fitness over 10 år. Metoden indeholder 3 simple grundbegreber, som tilsammen danner kernen: Stille morgen, ophold i hverdagen og ophold i naturen. Med disse 3 simple justeringer i dit liv booster du din livskvalitet og giver dig selv en større samhørighed med både det store og det små i livet. Søs Oppermann Reinhard er uddannet terapeutisk healer. Ud over at skrive bøger, arbejder hun i dag som terapeut og som indre fitness-instruktør, hvilket hun har gjort i mere end 10 år. Søs Oppermann Reinhardts bog ’INDRE FITNESS’ er udkommet i januar måned på FADL’s Forlag. Læs evt. mere på www.fadlforlag.dk

Foto: PR-foto, FADL’s Forlag.

Hendes metode indeholder tre rimelig simple dogmer, som tilsammen danner kernen i indre fitness, som hun har skrevet flere bøger om. Den seneste er udkommet i januar i år, hedder ’Indre fitness – find din ro på 21 dage’, og er målrettet den horde af stressede og overspiste danskere, som har brug for et los for at komme i vater efter årsskiftet eller i det hele taget. De tre dogmer passer med de tre hele dage, retreatet varer, og starter med erkendelsen af, at vi for at få det fulde udbytte er nødt til at lære at forlade hovedet og gå ned i kroppen. Som hyperaktiv udearbejdende dansker med mindst tre skærme kørende samtidig, er det noget der kræver tilvænning.

TEMA

Indre fitness til alle der har brug for et inspirerende skub Indre fitness retreat henvender sig til mennesker, som har brug for et skub til at tage ansvar for egen sundhed. Vi taler ikke om et stramt regime med helt umulig omlægning af et udfordret og stresset liv, men om tre små justeringer som tilsammen giver et boost til livskvaliteten, større samhørighed med både det store

Foto: Lene Pia Madsen.

meditation eller mindfullness – at tage et ’Ophold i hverdagen’. Man sætter sig ned et antal minutter, trækker vejret dybt og forsøger at gøre sig selv så tanketom som muligt, så hjernen får lov til at koble fra, og der bliver plads til de signaler, krop og sind giver fra sig. Så for mig er der intet hokuspokus i det. Søs har udviklet konceptet med enkle åndedrætsøvelser til at sætte seancen i gang, og hun bruger både Østens lære om de enkelte chakra blandet med healing og visualisering til et helstøbt program. Da retreatet varer i alt fire dage, hvoraf de tre er hele dage fuldt helliget praksis med flere meditationer om dagen, får vi allerede på ankomstdagen en forsmag på metoden, da vi efter en helt vidunderlig middag tilberedt af sæsonens og egnens råvarer, sætter os til rette i havestuen til en introduktion og en times fordybelse. På dette retreat er vi tre fuldtidsdeltagere med hver vores forudsætninger, hvilket giver en god dynamik. En har en stor sorg at bearbejde, en arbejder for meget og er bange for at blive fyret og en bøvler med familieproblemer og gamle sår, som ikke vil læges. Alle får vi hver især åbnet for sluserne og med stor nænsomhed og forståelse for grænser, flyttes vi fra ubevidste til fuldt bevidste på forholdsvis få dage. Det er imponerende. Specielt fordi der ikke er noget voldsomt anderledes og grænseoverskridende i tilgangen. Det er vitterligt bare tre simple justeringer i hverdagen, der skal til.

Casa Kimme er en smukt og højt beliggende ejendom, som efter grundig og nænsom renovering er indrettet med stor respekt for det oprindelige, men med et mere praktisk forhold til bekvemmelighed i form af bl.a. moderne køkkener og badeværelser.

og det små og en stor mulighed for at komme den livstruende stress til livs og få et nyt syn på, hvad livet kan være. Derfor er der også indlagt et opfølgningsmøde i Danmark 21 dage efter retreatets afholdelse, så deltagerne fastholdes i at få indarbejdet de gode vaner. Selv har jeg og min familie taget ’Ophold i Naturen’ til os, så vi hver morgen kl. 6.30 tager vandrestøvlerne på og går ud i den natur, vi har lige uden for hoveddøren. Det er intet mindre end fantastisk. RASK Magasinet var inviteret af Søs Oppermann Reinhardt fra www.innersmiling.dk

Er du opereret for brystkræft? Vi tilbyder en række ydelser specialdesignet til at hjælpe dig til en nemmere hverdag. Brystproteser. Vi hjælper dig med at finde den brystprotese og tilhørende lingeri, der er det rigtige valg for dig. Parykker. Sammen vælger og tilpasser vi din paryk så den minder mest muligt om dit eget hår. Vi har også et stort udvalg af flotte hovedbeklædninger. Derudover har vi badetøj, permanent makeup, måltagning til lymfødemstrømper, støttestrømper, kropspleje og meget mere.

Læs mere og bestil en tid på Svaneklinik.dk

SVANEKLINIK LYNGBY HOVEDGADE 27 - 29, 2. SAL 2800 KGS. LYNGBY TELEFON: 45 87 01 10 E-MAIL: KONTAKT@SVANEKLINIK.DK

ÅBNINGSTIDER MANDAG - ONSDAG TORSDAG FREDAG

10 - 16 10 - 18 10 - 15

Svaneklinik

- omsorgsfuld kompetence

Nyt om behandling

Indsats skal finde mennesker med KOL tidligere Sundhedsstyrelsen har opdateret anbefalingerne for KOL-patienter. Anbefalingerne til kommuner, almen praksis og sygehuse skal medvirke til, at mennesker med KOL bliver diagnosticerede tidligere end i dag, og får behandling, rehabilitering og opfølgning, der er af høj ensartet kvalitet. Målet med at diagnosticere KOL tidligt er at forebygge yderligere tab af lungefunktion og symptomlindring. Målgruppen er personer, der kommer i almen praksis og med særlig risiko for at have KOL. Dvs. blandt personer over 35 år, der har lungesymptomer eller ryger – ud fra den vurderede risikoeksponering. Forventningen er, at de praktiserende læger skal gennemføre omkring 250.000 lungefunktionsmålinger om året med henblik på at diagnosticere patienter med KOL. Vurderingen er, at indsatsen vil medføre op til 60.000 diagnosticerede KOL-patienter årligt. Forløbsplanerne skal give patienter med udvalgte kroniske sygdomme et overblik over deres behandlingsforløb. De faglige anbefalinger er udgangspunktet for retningslinjerne for forløbsplaner til mennesker med KOL, der skal udarbejdes i 2016. Kilde: www.sundhedsstyrelsen.dk

WHO bekræfter sikkerheden ved HPV-vacciner WHO’s globale komite for vaccinesikkerhed, GACVS, har i december 2015 afgivet en udtalelse vedrørende sikkerheden ved HPV-vaccinerne, hvoraf det fremgår, at man ikke har fundet sikkerhedsproblemer, der giver anledning til at ændre brugen af vaccinerne. Udtalelsen handler blandt andet om de to syndromer POTS og CRPS, der for nyligt også er blevet vurderet af Det Europæiske Lægemiddelagentur. WHO vurderer, at selv om det er vanskeligt at diagnosticere og fuldt ud karakterisere syndromerne POTS og CRPS, har en gennemgang af data før og efter godkendelsen af vaccinerne ikke påvist, at disse syndromer er relateret til HPV-vaccinerne. ”Fra Lægemiddelstyrelsens side synes vi, det er betryggende at WHO er enige med både EMA og de danske sundhedsmyndigheder i denne sikkerhedsvurdering” siger Line Michan, der er specialekonsulent i Lægemiddelstyrelsens Enhed for Lægemiddelovervågning og Medicinsk Udstyr. Lægemiddelstyrelsen fortsætter dog sin intensive overvågning af sikkerheden ved vaccinen og opfordrer patienter og læger til at indberette ved mistanke om bivirkninger. Kilde: www.laegemiddelstyrelsen.dk

Nye lægemidler til behandling af hepatitis C en revolution Nye lægemidler kan være dyre, men betyder ofte signifikante forbedringer af behandlingsmulighederne. Fx har nye lægemidler til behandling af hepatitis C siden 2012-2013 revolutioneret udsigterne for en gruppe meget syge mennesker. Der er således kommet en kur for en forfærdelig sygdom. Hepatitis C er en virusinfektion, som i mange tilfælde fører til kronisk leverbetændelse og kan medføre alvorlig leversygdom. Sygdommen smitter via blod og udvikles gradvist over 10-30 år og kan i sidste ende medføre skrumpelever, leverkræft, leversvigt og død. Det skønnes, at mellem 17.000 og 25.000 danskere lider af kronisk hepatitis C, og der bliver konstateret ca. 250-350 nye tilfælde årligt. Inden for de sidste år er der udviklet helt nye og meget effektive lægemidler til behandling af hepatitis C. Hvor man tidligere kun kunne bekæmpe virus hos 40-80 % af de smittede, kan man i dag helbrede mere end 90 % – og med flere nye lægemidler på vej øges behandlingseffekten konstant. Hertil kommer, at de nye lægemidler har langt færre bivirkninger, skal anvendes i kortere tid og er nemmere at administrere. De nye lægemidler giver håb og nye perspektiver for en stor gruppe af meget syge patienter Kilde: www.lif.dk

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Avanceret hjerte-CT-scanner indviet på Svendborg Sygehus Svendborg Sygehus har kort før jul indviet en af Europas mest avancerede CT-scannere, som forventes at være i fuld drift i 2016.Den avancerede scanner skal bruges til forskning i åreforkalkning i hjertet og bringer Svendborg Sygehus frem i førerfeltet på området. Der er kun to af slagsen i Europa, en i Paris og en i Svendborg. ”Scanneren gør det muligt, at vi her i Svendborg kan kvalificere både forskning og behandling i forhold til åreforkalkning i hjertet. Dette er en yderst relevant forskning specielt i forhold til diabetespatienter, som er i særlig høj risiko for at udvikle hjerte/ kar sygdomme. Derfor er det flot, at A.P. Møller Fonden har gjort det muligt at få den nyeste teknologi på området her til Svendborg. Det understreger Svendborg Sygehus fremtidige rolle som specialsygehuset på Fyn,” siger adm. dir. på OUH Niels Nørgaard Pedersen. For patienten betyder CT-scanneren, at undersøgelserne bliver mere præcise end tidligere, den diagnostiske sikkerhed højere, og man vil i sidste ende kunne spare unødige undersøgelser. Og så åbner den op for muligheden for, at man fremover kan scanne patienter, det ikke tidligere har været muligt at scanne. Kilde: Odense Universitetshospital, Svendborg Sygehus.

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Foto: Odense Universitetshospital/Svendborg Sygehus.

• Af Charlotte Søllner Hernø · csh@raskmagasinet.dk

Patientinddragelse på mave-tarmafdelingen på Hvidovre Hospital Selv om patienterne generelt er tilfredse med den behandling, de får på Hvidovre Hospitals mave-tarmafdeling, så viser en undersøgelse, at kvaliteten af samtalen mellem behandler og patient kan forbedres. Undersøgelsen afdækker bl.a., at rammerne for samtalen mellem behandler og patient ikke inviterer til at inddrage patienterne eller deres pårørende i de beslutninger, der tages om den medicinske behandling. Der er også patienter, som efterspørger bedre mulighed for dialog både før og mellem de planlagte besøg i ambulatoriet. Det anbefales derfor fx at forbedre dialogen med patienterne ved systematisk at stille patienterne de relevante spørgsmål, hvilket kan give patienterne større overblik og styrke deres viden om de beslutninger, der træffes. Det anbefales også, at patienterne altid får mulighed for at beskrive deres egen bekymring. På den baggrund har afdelingen startet et projekt i samarbejde med medicinalvirksomheden MSD Danmark. MSD Danmark ønsker at medvirke til en øget behandlingskvalitet ved at forbedre graden af involvering af patienter. Kilde:www.kora.dk

Foto: National Geographic Channel.

Deep brain stimulation mod rystelser ved Parkinsons Medtronic DBS-behandling, dvs. deep brain stimulation med elektriske impulser, for Parkinsons sygdom har vist gode resultater, hvilket fremgik da neurokirurger i december 2015 ved hjælp af en 3D-billedbaseret kortlægning førte ledninger præcist ind i bestemte områder af en patients hjerne. Impulser fra ledningerne blokerer de fejlagtige hjernesignaler, der fremkalder rystelser, ufrivillige spjæt samt rystende og rykvise bevægelser. DBS kan ikke kurere Parkinsons, men har vist sig som en effektiv måde at kontrollere rystelserne på samt andre af sygdommens symptomer, selv om lægerne endnu ikke med sikkerhed kan sige præcis, hvordan det virker. ”Vi står ved tærsklen til en helt ny æra, hvor DBS-enheder både vil stimulere og også registrere hjerneaktivitet,” sagde dr. William Marks, professor i neurologi ved University of California, San Francisco. ”Dette er kun den indledende fase af det, der bliver en bemærkelsesværdig udvikling af vores viden, og det vil hjælpe os til en bedre forståelse af mange forskellige hjernelidelser og danne basis for udviklingen af endnu mere effektive behandlinger.” Kilde: www.medtronic.com

Udvikling af vaccine til personer med kronisk HPVinfektion Bavarian Nordic og Janssen, en del af medicinalvirksomheden Johnson & Johnson, har indgået aftale om udvikling af en ny type HPV-vaccine, der skal forebygge kræft hos patienter med kroniske HPV-infektioner. I modsætning til de kendte, forebyggende vacciner, er målet for den nye vaccine at behandle personer, der allerede er smittet med HPV, og som følge deraf allerede har udviklet – eller er i risikozonen for at udvikle celleforandringer, der er et forstadie til kræft. Der findes over 100 HPV typer, hvoraf de fleste er harmløse. Mindst 12 HPV typer er dog kræftfremkaldende, og skønnes at være årsag til op mod fem procent af alle kræfttilfælde. Mest kendt er livmoderhalskræft, men også mere sjældne former for kræft – herunder kræft i hoved og hals kan relateres til HPV. I dag vaccineres hovedparten af unge kvinder mod HPV, men en stor del af befolkningen er allerede smittet med virusset, og mange udvikler en kronisk infektion. Den nye vaccine skal stimulere dannelsen af antistoffer mod HPV samt øge mængden af T-celler, der kan hjælpe til at modvirke og behandle celleforandringer, og dermed mindske risikoen for udvikling af kræft. Kilde: www.bavarian-nordic.com

Foto: National Geographic Channel.

Positive lægesamtaler hjælper diabetespatienter til sundere liv Et nyt internationalt studie viser, at kvaliteten af patienters samtale med lægen, når de får diagnosen type 2-diabetes, påvirker deres fremtidige livskvalitet. ”Vi ved, hvor vigtigt det er for patienter med type 2-diabetes at have en sund livsstil, så sygdommen ikke forværres. Derfor er det interessant, at et så enkelt og let tilgængeligt værktøj som god kommunikation kan forbedre patienternes generelle sundhedstilstand,” siger Kirsten Kassø, Medicinsk Direktør i Boehringer Ingelheim Danmark. Konklusionen på studiet er, at de patienter, der oplever samtalen som opmuntrende og inddragende, efterfølgende spiser sundere, motionerer mere, har færre diabetes-relaterede følelsesmæssige udsving og i højere grad tager deres medicin som anvist af lægen. IntroDia™ er den største globale type 2-diabetes undersøgelse nogensinde, der fokuserer på den tidlige læge-patient kommunikation. I studiet indgik mere end 10.000 patienter fra 26 lande. Studiet er gennemført på initiativ af den internationale diabetesforening The International Diabetes Federation (IDF), Eli Lilly og Boehringer Ingelheim. Kilde: www.introdia.com

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Intensiv iltterapi i trykkammer har stor effekt Trykkammerbehandling med indånding af ren ilt anvendes bl.a. ved akutte tilstande som dykkersyge og kulilteforgiftning og er i denne sammenhæng livsvigtig. Men trykkammeret i kælderen på Rigshospitalet anvendes også til en lang række planlagte behandlinger til patienter med fx stråleskader efter kræfthandling, sår som ikke kan hele på normal måde og knogleinfektioner som ikke kan behandles på anden vis. Resultaterne er gode og der pågår for nærværende studier, der skal validere behandlingsformen, som patienter kan henvises til fra landets læger og sygehusafdelinger.

• Af Charlotte Søllner Hernø csh@raskmagasinet.dk

Hvad angår behandling i trykkammer for andre patientkategorier, så er man langt fremme i nabolandet Norge, hvor kræftpatienter med sværere strålefølger og patienter med sår ofte behandles med HBO-behandling. I Danmark lavede Sundhedsstyrelsen i 2013 en national handlingsplan for diabetiske sår og ifølge denne opfattes trykkammerbehandling som udelukkende eksperimentel, der først skal anvendes, når alle andre muligheder er udtømt. Derudover skal HBO-behandling bruges i et protokolleret forløb, hvilket nærmest vil sige forsøgsbaseret. Der er

Foto: Charlotte Søllner Hernø.

rykkammerbehandling består i, at man indånder ren ilt ved overtryk. Der kan være tale om et stort kammer, hvor flere personer kan opholde sig og blive behandlet samtidigt, eller om et monokammer, hvor en patient ad gangen kan behandles. Trykkammeret i kælderen på Rigshospitalet er en donation fra Gad Andresen Fonden og hører til under Anæstesi- og

operationsklinikken, HovedOrtoCentret. Trykkammeret, der næste år er 20 år gammelt, blev taget i brug tilbage i 1997 og behandlingen, som også kaldes HBObehandling – en forkortelse for hyberbar oxygen behandling – tilbydes mange patientkategorier. Den langt overvejende del af de patienter, der behandles i afdeling 4092, tilbydes såkaldte elektive, dvs. planlagte, behandlinger, der dog kan udskydes eller afbrydes, hvis akutte patienter med fx dykkersyge eller kulilteforgiftning skal i øjeblikkelig behandling.

Der kan være 7 patienter og en sygeplejerske ad gangen i trykkammeret. Behandling i trykkammer hjælper både tidligere kræftpatienter med stråleskader, kulilte- og røgforgiftede patienter samt patienter med infektioner og sår, der ikke kan hele op.

23 tilsyneladende lang vej igen, før HBObehandling bliver opfattet som ligeværdigt supplement med andre typer behandlinger.

mikroniserende blødningsinfektion og kulilteforgiftning.” Ole Hyldegaard supplerer med, at der derudover kan være tale om visse ortopædkirurgiske patienter, hvor kirurger vurderer, at man er nødt til at gå mere aggressivt til værks. ”Dem har vi ikke så mange af, men nogle få udvalgte patienter,” siger han.

Bliver kapaciteten udnyttet fuldt ud? ”Hvis vi skal have et akutberedskab, og det skal vi have, så bliver det svært at få ret meget højere kapacitet i kammeret og få flere planlagte patienter ind,” siger Henrik Rottensten og fortsætter: ”Vi har faktisk travlt. Vi har 1,7 akutte behandlinger i døgnet, har vi regnet os frem til, svarende til 600 akutte kørsler om året på de tre hoveddiagnoser, dykkesyge,

Trykkammerbehandling til specielle tilfælde af diabetiske fodsår Intensiv iltterapi synes ikke anerkendt i alle kredse? ”Man skal dele tingene op. I forbindelse med sår, der ikke vil hele op, er der lavet randomiserede videnskabelige undersøgelser, der viser, at det kan være en fordel at behandle patienter med fx diabetiske sår eller andre iskæmiske sår. Der er dog

Foto: Charlotte Søllner Hernø.

Travlt med akutte og planlagte behandlinger i trykkammeret Overlæge, ph.d., dr.med. Ole Hyldegaard, der er cheflæge for trykkammerenheden og den kliniske forskning samt forskningslaboratoriet, har særlige kompetencer inden for trykkammerbehandling af diverse akutte og elektive lidelser herunder dykkersyge, kulilteforgiftning samt nekrotiserende fasciitter, som er en sjælden bakteriel infektion, mens overlæge Henrik Rottensten, der har særlige kompetencer inden for trykkammerbehandling af akutte og elektive medicinske tilstande, er driftsleder af selve trykkammeret. ”Trykkammerbehandling kan finde sted her på Rigshospitalet og i andet regi i Odense og i Aarhus, men i anderledes set up,” forklarer Ole Hyldegaard venligt, mens vi sidder lige op ad Danmarks største trykkammer i et rart hjørne forbeholdt ventende patienter. ”Her har vi et beredskab og mulighed for at lave intensiv terapi på alvorlige infektioner samt intensivpatienter.”

Henvisning til behandling for dykkersyge sker normalt gennem søredningsberedskabet eller landets skadestuer og akutmodtagelser, andre akutte patienter henvises fra sygehusafdelinger, mens henvisninger til elektive, dvs. planlagte, behandlinger sker fra landets læger og sygehusafdelinger. nogle betingelser, der skal være opfyldt, for at man med en vis sikkerhed kan forudsige, at sårene vil hele, når man er i behandling. Det er bl.a. derfor, vi måler på sårene, dvs. hvor meget ilt, der kommer ned til dem, hvilket man måler med en elektrode, man sætter på fødderne, hvis det fx er udvortes fodsår, der er tale om, og som man kan se. Det samme kan man jo ikke gøre med sår, der sidder inde i kroppen. Det kunne fx være sår efter strålefølger. I Danmark er det dog i øjeblikket sådan, at trykkammerbehandling til diabetiske sår er forbeholdt specielt udvalgte tilfælde, hvor man i lang tid har gået med et sår, som ikke har kunnet hele ved det, vi kalder konventionel behandling. Men vi vil jo gerne flytte grænsen, så man intervenerer lidt tidligere. Og derfor arbejder vi på de indre linjer i øjeblikket på at lave

Trykkammeret på Rigshospitalet

Under behandlingerne kan patienterne læse eller tage et hvil. Kilde: Rigshospitalet.

Foto: Charlotte Søllner Hernø.

Trykkammeret med plads til 8 personer ad gangen i kælderen på Rigshospitalet kan levere et tryk svarende til, at man dykker 50 meter. De sædvanlige behandlingstryk er svarende til 18 meter til akutte behandlinger og 14 meter til elektive behandlinger. Patienterne indånder 100 % ren ilt under behandlingen via en maske eller en særlig gennemsigtig hætte. Trykket gør, at iltprocenten kan hæves fra 21 %, som er det normale indhold i luften, til 100 %. Den store iltmætning presser sig ud i kroppens kroge, så der kommer liv i blodkarrene, hvilket fremskynder helingsprocessen.

Trykkammeret, der er døgnbetjent, betjenes altid af mindst to personer. En holder øje med tankens instrumenter og funktion og en er klar til at tale med patienterne inde i kammeret, hvis der opstår problemer. Ved behov kan en af personalet sluses ind i kammaret, mens behandlingen foregår.

24 et nyt studie på diabetiske fodsår sammen med de sårcentre, der henviser patienter til os,” forklarer Ole Hyldegaard. ”Men vi samler dog allerede nu data på de transkutane målinger (af ilttilførsel til sårene, red.),” indskyder Henrik Rottensten. Ilt er den væsentlige energisubstral ved sårheling Hvordan ser det ud med hensyn til resultaterne? ”Der er grund til at fortsætte med arbejdet. De resultater, der er internationalt, peger i retning af, at det kan være en fordel med trykkammerbehandling som supplement til anden sårbehandling, som den man giver på sårcentrene. Trykkammerbehandling står ikke alene, hvilket er vigtigt at huske,” forklarer Ole Hyldegaard. Hvorfor virker det så godt? ”Når man har foretaget screeningen korrekt og man ved at måle på det er sikker på, at den ilt, man forventer patienten skal have nede omkring såret, også kommer derned, så virker ilten ved at stimulerer indvækst af nye små blodkar i området omkring såret, der hvor de små blodkar mangler og hvor der hele tiden er iltmangel.”

Trykkammerbehandling efter stråleskader Undersøgelser har vist, at halvdelen af alle kræftpatienter, der har fået trykkammerbehandling for sene stråleskader, bliver symptomfrie, mens en fjerdedel mærker en væsentlig bedring. Erfaring og enkelte videnskabelige undersøgelser tyder på en varig eller meget langvarig effekt af behandlingen. Forsøg tyder på, at det høje tryk i kammeret får knoglemarven til at frigive stamceller, som transporteres til de stråleskadede områder. Her medvirker stamcellerne til at genopbygge vævet. Mængden af stamceller bliver ottedoblet efter 20 behandlinger i trykkammeret. Desuden medfører den høje koncentration af ilt, at der frigøres et hormon i kroppen, som får blodkarrene til at danne nye, raske blodkar. Sår, der har haft svært ved at hele, heler helt eller delvist op. Desuden kan behandlingen fjerne eller kraftigt mindske selv stærke smerter udløst af stråler. Kilde: Kræftens Bekæmpelse.

”Vi har et fint samarbejde med Bispebjerg Hospitals sårafdeling,” siger Ole Hyldegaard, der er overlæge og leder af den kliniske forskning i trykkammeret samt forskningslaboratoriet og som ved sin side har overlæge Henrik Rottensten, der har særlige kompetencer inden for trykkammerbehandling af akutte og elektive medicinske tilstande.

Er det kroppens egne selvhelbredende kræfter, der bliver aktiveret? ”Ja, pulserende iltterapi stimulerer kroppen til at tricke de enzymsystemer og hormoner, som gør, at der kan dannes nye små blodkar omkring såret, så mængden af ilt i og omkring såret kan nå op på et niveau, hvor det kan begynde at hele selv. Der vil ved meget dårligt blodomløb være nogle sår, som uanset hvor mange anstrengelser, man gør sig ved konventionel sårbehandling, aldrig vil kunne hele op, fordi de mangler den væsentlige ’energisubstral’, nemlig ilten. Og det er den, man kan supplere med her.” Sår, der ikke vil hele, er ofte forbundet med store smerter ”De kan også være så dårlige, at man kommer for sent i gang med behandlingen. Og det er det, vi arbejder på at ændre, for hvis der ikke er noget kredsløb, er der heller ikke noget at bygge videre på. Der skal være bare et minimum og det er derfor, der skal være en vis grænse, for at vi kan få behandlet patienterne,” tilføjer Henrik Rottensten. Sår, der ikke vil hele, er ofte forbundet med store smerter. Det igen betyder, at man ikke bevæger sig ret meget. Men ved opheling af sår, kan man igen blive mobil, hvilket selvsagt er gavnligt for patienterne. Trykkammerbehandling har en positiv effekt, men er der slet ikke noget blodkredsløb i et område med sår, typisk fodsår, kan det ende med amputation. ”Det vi i de tilfælde kan gøre er, at vi rykker grænsen for, hvor amputationen

skal ske, dvs. hvor langt oppe, og hvordan helingen er bagefter,” siger Ole Hyldegaard. ”Men det bedste vil selvfølgelig være, hvis man med tidlig behandling kunne reducere antallet af amputationer og i nogle tilfælde helt undgå det. Et videnskabeligt projekt, hvor vi tester tidligere behandling, er derfor meget nødvendigt. Svenske såvel som internationale undersøgelser viser i øvrigt gavnlig effekt på andre vævsområder end i sårene, idet man ser en generel karstimulation.” Flere lande anvender behandlingen mere og mere systematisk Er behandlingen mere anvendt i andre lande? ”I USA, hvor behandlingen er FDA godkendt, er anvendelse af trykkammer mere systematiseret ved sårbehandling. Og det bliver også brugt mere. Det bliver også brugt mere i mange europæiske lande og der findes europæiske videnskabelige selskaber, hvor man diskuterer metoden. Trykkammer bliver tillige brugt i Norge og Sverige og vi har på nuværende tidspunkt et samarbejde i gang med vores svenske og norske kolleger, hvor vi vil lave et fælles nordisk register for behandlingseffekten, fordi det jo i Danmark er en mindre gruppe patienter, vi behandler på, og det betyder, at hvis vi vil lave en stor klinisk undersøgelse, der beviser effekten, skal der et større patientgrundlag til, ligesom det vil tage lang tid. Hvis man derudover skal lave undersøgelsen blindet, vil det kræve en stor indsats fra patienterne, fordi

25 kan man sige, man gør, hvis såret heler eller man beholder sin arm eller sit ben. Vi har vundet meget, hvis vi kan hjælpe med det,” indskyder Henrik Rottensten og fortsætter: ”Det eneste, patienten skal investere i behandlingen, er tid. Og da der med vores nuværende viden ikke er noget af det, vi gør, der har væsentlige bivirkninger eller forværrer sygdommen, har man dybest set kun gevinst ved behandlingen. Det er imidlertid selve behandlingsformen der stiller særlige personale krav til uddannelse og sikkerhed, ligesom patientudvælgelsen er kritisk. Og den proces, vi starter her, fortsætter i måneder, efter man er ophørt med behandlingen. Effekten, dvs. de blodkar, der bliver dannet, forbliver i vævet i lang tid bagefter. Og hvis virkningen viser sig at aftage, så kan patienterne dog først erfter forudgående undersøgelse komme tilbage og få gentaget behandlingen.”

”Sårsygeplejersken, der kommer hjemme hos mig, tager det meget mere seriøst, fordi jeg kommer her,” siger Poul Jahn, der er blevet henvist, da han pga. dårligt blodomløb har lidt af smertefulde sår, der ikke har villet hele op. Her ved afslutningen af en behandlingsserie på 40 gange trykkammerbehandling over 8 uger, ser sårene fine ud.

de vil så skulle møde ind og blive ’snydt’ en gang om dagen, 40 gange i alt over 8 uger. Og det er meget. Som patient skal man være rigtig meget motiveret. Sætter man et sådant studie op, så skal det selvfølgelig være sådan, hvis man beviser effekten, at dem, der har været randomiseret, skal have tilbuddet med det samme, dvs. komme først i køen,” forklarer lederen af den kliniske forskning i trykkammeret. Få bivirkninger men til gengæld potentiel gavnlig effekt Er der en risiko forbundet med trykkammerbehandlingen? ”Der er nogle bivirkninger til trykkammerbehandling. Den hyppigste er, hvis man ikke kan trykudligne i sine ører, ligesom hvis man er ude at flyve og får propper i ørerne,” forklarer Ole Hyldegaard. Når man får propper i ørerne, skyldes det, at tryk udefra presser trommehinden indad. Det kan udlignes ved at man puster ud, mens man trykker på næsen. Hvis patienten ikke er i stand til at trykudligne, kan ørelægerne lægge dræn ind, præcist lige som hos børn. Den lille skade, der sker, er i øvrigt reversibel, dvs. den heler op igen i løbet af kort tid. En pudsig bivirkning er, at 20-30 % af patienter oplever, at deres syn ændrer sig undervejs, så nærsynede bliver mere nærsynede, mens nogle langsynede kan smide brillen en periode. Bivirkningen er dog forgående og ophører ca. 8 uger efter, man er stoppet med behandlingen. Man frarådes derfor at gå ud og købe

en ny, dyr brille, mens man får trykkammerbehandling, hvis synet ændrer sig, for det vil gå tilbage, når man er stoppet. Hvis det dog er meget generende, er der en aftale med Rigshospitalets øjenlæger, der kontrollerer patienterne efterfølgende. ”Overordnet må man sige, at der selvfølgelig kan være bivirkninger til trykkammerbehandling, fordi det er et potent lægemiddel, vi giver patienterne. Ud over de nævnte bivirkninger, kan der opstå iltkramper, som dog er meget sjældent forekommende, idet det drejer sig om 3 til 5 promille, der oplever det. Det er ilt, der kan udløse det. Behandlingen er, at vi kommer ind og tager hætten af og så forsvinder krampen. Der er således ikke tale om nogen blivende effekt. Det korte af det lange er, at den overordnede bivirkningsprofil til interventionen er mild i forhold til den potentielle gavnlige effekt,” siger han. Mere livskvalitet og mulig reduktion i antal af amputationer Kan man ved tidlig behandling undgå amputationer? ”Vi kan ikke med sikkerhed sige, at vi vil kunne undgå amputationer, men vi vil kunne reducere niveauet, og hvis man intervenerede tidligere, kunne det godt være, det kunne bonne ud i den ende, så man kunne reducere antallet af amputationer. Det er der i øvrigt et amerikansk studie, der har vist. Vi kan ikke helbrede det, der ligger til grund for sår, der ikke vil hele, men hvis vi kan give noget mere livskvalitet, og det

Ønske at kunne tage imod akutte patienter uden at aflyse andre ”Vores svenske kolleger fra Lund og Hälsingborg har publiceret et studie på diabetiske fodsår med trykkammerbehandling. Studiet var blindet og randomiseret, dvs. der sad patienter i trykkammeret, der blev ’snydt’ og fik luft i stedet for ilt. Der har man lavet en to års-opfølgning og fundet, at der er en større overlevelse i den gruppe, der har fået aktiv trykkammerbehandling med ilt. De får i øvrigt også færre hjertekomplikationer,” fortæller Ole Hyldegaard. ”Ikke alle undersøgelser har været entydige i deres svar på behandlingens effekt. Et problem ved nogle undersøgelser er imidlertid patientudvælgelsen og undersøgelsernes størrelse. Når man ikke har foretaget en screening af patienterne i forhold til hvordan og hvor meget de reagerer på behandlingen vil der hurtigt opstå en risiko for fejlagtige konklusioner. Derfor er yderligere studier nødvendige,” forklarer Ole Hyldegaard. ”Vores primære udfordring er, at fordi vi har 5-600 akutte patienter om året, som ofte ikke kan vente, så er vi nødt til at aflyse nogle af de andre patienter og det er altid skidt, for den optimale behandling er kontinuerlig behandling. Det optimale ville være, og det kunne vi godt tænke os, et kammer med flere sektioner, dvs. med en akutsektion og en elektiv sektion og så tre sluser, så kan man køre begge dele samtidigt. Det ville være rationel drift også for samfundet. I dag får vi nok ikke det antal patienter, som vi burde have og som vi faktisk kan hjælpe. Der er alene omkring 4.000 sårpatienter om året med baggrund i diabetes og så er der alle de andre, som også har dårligt kredsløb i fødder m.v. og som udvikler sår, samt dem med alvorligere følger af strålebehandling,” afslutter Ole Hyldegaard.

Nyt fra sundhedssektoren

MR-scanninger viser præcis, hvor julestemning er placeret Mennesker som er vant til at holde jul reagerer med et bestemt mønster af hjerneaktivitet, når de ser julerelaterede billeder. Det ses ikke, når man ikke holder jul. Det viser en undersøgelse af hjerneaktiviteten med MR-scanner, som en gruppe forskere med tilknytning til Dansk Hovedpinecenter samt Klinik for Klinisk Fysiologi, Nuklearmedicin og PET ved Rigshospitalet har foretaget på 20 raske forsøgspersoner. De nye resultater blev offentliggjort i British Medical Journals julenummer. ”I forsøget scannede vi to grupper af forsøgspersoner: Halvdelen af dem holdt jul, den anden halvdel gjorde ikke. Begge grupper fik vist en billedserie med en del julerelaterede billeder som en julepyntet gade og julesmåkager. Hos den gruppe, som holdt jul, reagerede hjernen med tydelig aktivitet i områder af hjernen, som normalt forbindes med spiritualitet, sansning og ansigtsgenkendelse. Denne reaktion blev ikke udløst hos de forsøgspersoner, som ikke holdt jul,” fortæller læge, ph.d. Anders Hougaard, som er førsteforfatter på studiet. Forsøget er analyseret og beskrevet med gængs videnskabelig metode. Forskerne understreger dog, at fundene skal fortolkes med varsomhed. Kilde: British Medical Journal.

Tarmbakterier skal bekæmpe dødelig leversygdom En forskergruppe, GALAXY, anført af Odense Universitetshospital har netop modtaget 47 millioner kroner fra EU til at bekæmpe skrumpelever, hvor overlevelsesmulighederne er lavere end for flere kræftformer. Lederen af forskningsgruppen, Aleksander Krag, professor på Syddansk Universitet og Overlæge på Odense Universitetshospitals afdeling for mavetarm- og leversygdomme, har store forhåbninger til projektet. Omkring 5-10 procent af dem, der drikker meget, får skrumpelever og nogle allerede ved et beskedent overforbrug. Formålet med projektet er at finde en let og effektiv metode til at finde dem, der særligt hurtigt vil udvikle skrumpelever og derfor har mest brug for behandling. Svaret skal formentlig findes i bakteriefloraen i tarmen, forklarer Torben Hansen fra Metabolisme Centeret ved Københavns Universitet: ”Vores tese er, at bakterierne i tarmen i samspil med leveren enten beskytter eller fremmer dannelsen af arvæv i leveren. Bakteriefloraen fungerer som et helt nyt organ, som vi først for ganske nyligt er blevet opmærksomme på, siger han. Forskningsprojektet begynder 1. januar 2016 og løber seks år frem. Kilde: Odense Universitetshospital.

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Rigshospitalet har netop udført levertransplantation nr. 1000 I 2015 fik i alt 58 patienter, heraf 6 børn, en ny lever på Rigshospitalet, hvilket er rekord. ”Det er fantastisk glædeligt, at vi har øget antallet af transplantationer så markant, hvor vi i en længere årrække tidligere har gennemført mellem 40-50 transplantationer årligt. Tendensen er stigende, og det skyldes primært to forhold: Et stigende antal afdøde donorer og det, at vi i 2010 indførte en ny teknik, hvor man splitter en lever i to dele, så to patienter får gavn af den. Teknikken har betydet en mindre revolution på transplantationsområdet, så der i dag i praksis er meget få alvorligt syge danske børn, der dør, mens de står på venteliste til at få en ny lever,” siger overlæge Allan Rasmussen, der er kirurg og leder af Rigshospitalets levertransplantationsprogram. Overlevelsen 1 år efter transplantation på Rigshospitalet er blandt de bedste på europæisk plan. Hovedparten af de transplanterede patienter i den erhvervsaktive alder kommer tilbage på arbejdsmarkedet, de fleste af de transplanterede børn vokser op til et almindeligt liv. Årsagen til levertransplantation skyldes typisk leversygdom samt sygdom i galdevejene. Kilde: Rigshospitalet.

Rekordmange nyretransplantationer i Aarhus i 2015 Antallet af nyretransplantationer på Aarhus Universitetshospital har de seneste fem år ligget på et historisk højt niveau på mellem 70 og 85 transplantationer om året. I 2015 runder antallet af nyretransplantationer 100, hvilket er ny rekord. Nyretransplantation er generelt en behandling, som giver patienter med nyresvigt et bedre helbred og bedre livskvalitet. ”Patienterne kan leve et næsten normalt liv med mindre medicin og færre indlæggelser, og de kan spise og drikke, som de vil,” siger ledende overlæge Stinne Kvist. Antallet af familietransplantationer, hvor et familiemedlem donerer en nyre, ligger stabilt på ca. 30 transplantationer om året i Aarhus. Stigningen i antallet af transplantationer skyldes flere transplantationer fra afdøde donorer. ”Personalet på intensivafdelingerne er opmærksomme på mulighederne for organdonation, og de gør et stort arbejde for, at det skal kunne lade sig gøre, ligesom transplantationskirurgerne aldrig siger nej, og personalet på sengeafdelingen er med på, at der altid skal findes plads til en transplanteret patient,“ siger Stinne Kvist. Kilde: Aarhus Universitetshospital.

Foto: Aarhus Universitetshospital.

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Foto: Rigshospitalet.

• Af Charlotte Søllner Hernø · csh@raskmagasinet.dk

Mere økologisk mad på Herlev og Gentofte Hospital Patienterne på Herlev og Gentofte Hospital kan se frem til, at den mad, de får serveret, bliver endnu mere lækker og samtidig i højere grad er økologisk. I juni 2016 skal mindst 75 % af de råvarer, der anvendes til alt lige fra sylte til porretærte, være økologiske, hvor det nu er 60 %. Der skal også flere friske råvarer i maden, og maden skal i højere grad afspejle årstidernes råvarer. ”Maden er en del af behandlingen, og derfor skal den være så velsmagende og indbydende som overhovedet muligt. Det kan økologien hjælpe med. Det er en motor for at servere mad af høj kulinarisk kvalitet, fordi vi oplever, at vi med friske økologiske råvarer finder nye muligheder at tilberede maden på,” siger køkkenchef Michael Allerup. Køkkenet på Herlev og Gentofte Hospital har for at nå det ambitiøse mål indgået et samarbejde med Fonden Københavns Madhus. Den højere økologiprocent kommer ikke til at belaste hospitalsbudgetterne yderligere, for produktionskøkkenerne på både Herlev og Gentofte sætter endnu mere fokus på at begrænse madspild og udnytte madrester fra produktionen bedre. Fx kan endeskiver af brød bruges som erstatning for mel i gulerodskagen eller som jævning i karrysovsen. Kilde: Herlev og Gentofte Hospitaler.

Aalborg Universitetshospital i front som Danmarks bedste Aalborg Universitetshospital er samlet vinder af Urologisk Område og af behandling af Hjerte-Karsygdomme i kåringen af ’Danmarks Bedste Hospital 2015’ fra tidsskriftet Dagens Medicins resultat af deres årlige hospitalsvurdering. Aalborg Universitetshospital har stadig til gode at blive Danmarks Bedste Store Hospital – dvs. samlet vinder. Gældende for året 2015 har hospitalet opnået 3. pladsen i sin kategori – de største hospitaler. Men Aalborg UH er samlet vinder i behandling af hjerte-karsygdomme og for det samlede urologiske område. Dagens Medicin har kåret vindere inden for 67 behandlinger og specialer. Og her har Aalborg Universitetshospital en del første- og andenpladser blandt de 62 undersøgelser og behandlinger, hospitalet er vurderet på. Aalborg Universitetshospital har i alt 16 førstepladser. Det er det højeste antal førstepladser blandt alle hospitaler. Kåringen af Danmarks Bedste Hospital er baseret på tre parametre: Behandlingskvalitet som registreret i de kliniske databaser, Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelse 2014, samt en omdømmeanalyse blandt 2.667 sundhedsprofessionelle læsere af Dagens Medicin. Kilde: Aalborg Universitetshospital.

Nyt professorat anerkender klinisk sygepleje som videnskabeligt felt Sygeplejersker spiller en central rolle for kvaliteten af et hospitalsforløb. Susan Rydahl-Hansen har derfor gennem mange år arbejdet målrettet på, at kvaliteten af sygeplejen bliver løftet gennem forskning og evidens. Nu er hun udnævnt til professor i klinisk sygepleje fra 1.december 2015 på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital og Aarhus Universitet. Professoratet er således med til at anerkende klinisk sygepleje som et videnskabeligt felt. Patienternes evne til at håndtere sygdom og lidelse er i høj grad afhængig af den omsorg og sygepleje, de modtager på hospitalet. Og sygeplejersker spiller derfor en central rolle for kvaliteten af et hospitalsophold og ikke mindst for, hvor længe patienterne bliver på hospitalet og klarer sig efter udskrivelsen”, siger Susan Rydahl-Hansen. Derfor er kernen i Susans forskning patienternes lidelse og mestring heraf i samspil med pårørende og professionelle. Den første professor i sygeplejeforskning fik Danmark i 1992, mens man i andre lande har en meget længere tradition for at betragte sygeplejen som et videnskabeligt fag, især i USA, England og Australien og det øvrige Norden. Kilde: Bispebjerg Hospital.

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Banebrydende skanningsmetode for prostatakræft I stedet for standardiserede, men tilfældige vævsprøveudtagninger fra prostata for at undersøge for kræft, mange kontrolbesøg og risiko for overdiagnostik, har Røntgen og Skanning på Aarhus Universitshospital som de første i Danmark specialuddannet personale, som nu kan påvise prostatakræft ved hjælp af skanning og MR-vejledt vævsprøveudtagninger. Med en hollandsk efteruddannelse og et internationalt feedbacknetværk er afdelingen nu certificeret som Centre of Excellence i MR skanning af prostata og MR vejledt biopsi. Noget af det særlige ved de nye scanningsmetoder er, at billeder af hele prostata fremstilles – også de områder, der normalt kun vanskeligt kan vurderes med standardmetoden, ”Endelig sker der noget nyt inden for prostata. Tidligere gik mange patienter til kontrol i årevis for at holde øje med lav-risiko kræft i prostata, som de i nogen tilfælde aldrig ville komme til at opleve sygdom fra. Hos andre var sygdommen langt mere fremskreden, end man var i stand til at påvise,” siger Bodil Ginnerup Pedersen, der er overlæge på Røntgen og Scanning på Aarhus Universitetshospital. Kilde: Aarhus Universitetshospital.

Foto: Aalborg Universitshospital.

TEMA

Paradoks at vi ældes forskelligt I Danmark er den gennemsnitlige levealder omkring 80 år, afhængigt af køn, idet kvinder bliver en del ældre end mænd. Men et gennemsnit siger egentlig ikke noget om, hvor gamle vi kan blive og hvorfor vi ældes forskelligt. Det emne optager naturligvis aldringsforskerne og de seneste 50 år er der fremkommet en del teorier om aldring. • Af Charlotte Søllner Hernø csh@raskmagasinet.dk

løbet af de seneste 35 år er antallet af danskere over 100 år steget med mere end 500 %. Men om det betyder, at vi kan blive væsentligt ældre, dvs. 110 år og derover, synes der indtil videre ikke at være noget, der tyder på. Den hidtil ældste person i verden, Jeanne Calment, blev født i 1875 i Frankrig og var 122 år, da hun døde i 1997. I 1990’erne og i begyndelsen af 2000-tallet var der flere mennesker der blev 116, 117 og 119 år. Men det hører altså til sjældenhederne at blive så gammel. Når gennemsnitslevealderen bliver højere og højere, skyldes det bl.a., at kun få børn dør unge, at der hele tiden udvikles ny medicin og at flere og flere passer på sig selv livet igennem. Alligevel dør

ens

40 år

lutnin

od gen af Danske F

ple

jer

mange før tid af kroniske degenerative sygdomme, først og fremmest åreforkalkning, kræft, fedme, diabetes, knogleskørhed og bronkitis. I mange tilfælde kan forebyggelse i form af motion, ikke for høj vægt og sunde vaner livet igennem gøre en stor forskel, om end man skal huske på, at naturens luner spiller ind, når selv små børn får kræft og dør få år gamle. Hayflick-grænsen angiver, at celler kan kun dele sig et vis antal gange Vi begynder livet med arvemasse fra begge forældre. Arvemassen i cellerne, DNA, har en vis betydning for udvikling af sygdomme og for vores levealder. Det ses fx ved, at man i nogle familier generelt bliver meget gamle og i andre ikke. De biologiske aldringsprocesser er således på det overordnede niveau styret af arvemassen i cellerne. Hvad der betinger

HAR DU IKKE TID TIL DINE FØDDER?

DET HAR VI! www.danskefodplejere.dk

aldringsprocessen, er derimod endnu ikke afklaret. I 1961 gennemførte forskerne Leonard Hayflick og Paul Moorhead en serie forsøg, der viste, at celler dyrket i en petriskål i laboratoriet kun kan dele sig et vist antal gange, hvorefter de indtræder i en tilstand, hvor de ikke deler sig mere. Denne grænse for celledeling fik navnet Hayflick-grænsen. Hayflick observerede imidlertid også, at mens celler fra børn kan dele sig op til 60 gange, så kan celler fra ældre mennesker kun dele sig ca. 20 gange. Det fik Hayflick til at fremsætte hypotesen om, at denne delingsmekanisme er af grundlæggende betydning for aldring og død. Genetiske og miljømæssige faktorer påvirker levealderen Der er mange faktorer, som bidrager til levealderen hos et menneske – både ge-

TEMA

Teorien om forkortelse af telomerer ved hver celledeling Kromosomernes ender betegnes telome-

rer og de er kendetegnet ved gentagelser af specifikke DNA-sekvenser. Molekylærbiologiske forskere har opdaget, at kromosomernes ender bliver beskyttet af disse telomerer.

Foto: Scandinavian Stock Photo.

netiske og miljømæssige. Det sidste kan dække over negative og positive miljøfaktorer som fx forurening, tobak, alkohol, kostens sammensætning, overvægt, motionsvaner m.v. Det bliver lidt mere kompliceret, når der er tale om genetiske faktorer. Alle levende organismer er opbygget af celler. I hver celle findes en cellekerne, der indeholder 23 par kromosomer, dvs. i alt 46 kromosomer, som hver består af et DNA-molekyle, der er en lang kæde af baser, dvs. byggesten, i en ganske bestemt rækkefølge. Samlet set er der ca. 3.000.000.000 baser i menneskets arvemasse. Et gen er en bestemt rækkefølge af disse baser. Arvemassen, der er opbygget af dobbeltstrenget DNA, en såkaldt dobbelthelix, udsættes hele tiden for skadelige påvirkninger fra cellens normale stofskifte, fx dannelsen af frie iltradikaler, som er meget reaktive kemiske forbindelser, der dannes ved kaloriestofskiftet. Derudover er Hayflicks teorier de seneste år blevet udbygget med blandt andet teorien om telomerforkortelse for hver celledeling.

Genetiske og miljømæssige faktorer påvirker levealderen.

Biofreeze smertelindring

Men forskere har også opdaget noget andet. Ved et menneskes befrugtning har telomererne deres maksimale længde. Hver gang cellen deler sig, bliver telomererne kortere. Jo ældre en person er, desto kortere er den enkelte celles telomerer. Forkortelse af telomererne er således blevet knyttet til både normal aldring og til forskellige degenerative sygdomme hos mennesker. I 2003 publicerede forskere et studie i The Lancet, hvor de havde undersøgt 20 år gamle blodprøver. De fandt, at dem med de længste telomerer havde bedst chance for at leve 15 år, efter de fyldte 60. Interessant nok, tyder andre studier på, at telomereres længde kan påvirkes aktivt. I et studie om telomerer, som www.forskning.no skrev om i 2008, fandt forskere nemlig, at folk som trænede meget, havde længere telomerer, end dem som kun trænede lidt. Det er muligvis ikke hele forklaringen på aldring. Men inaktivitet er indiskutabelt usundt. Og det er aldrig for sent at træne kroppen, motionere hjernen og lægge kosten om. Kilder: www. denstoredanske.dk, www.oldetopia.dk, www.sundhed.dk, www.videnskab.dk, www.sundaldring.ku.dk m.fl.

• Ømme og overbelastede muskler • Ondt i ryggen • Ledsmerter • Smerter i benene • Forstrækninger og forstuvninger • Sportsskader

Biofreeze® - koldterapi til lindring af fysiske smerter

GRATIS PRØVE!

Ring 8654 0058 eller ﬁnd nærmeste forhandler

CE-mærket Medical Device

For yderligere information: Tlf. 8654 0058 · info@yourcare.dk · www.biofreeze.dk

KØB PRODUKTET PÅ DIT LOKALE APOTEK ELLER HOS HELSAM HELSEKOST FORRETNINGER

TEMA

Vitaminer og mineraler er livsnødvendige Vitaminer og mineraler er nødvendige mikronæringsstoffer, som kroppen er afhængig af for at kunne fungere optimalt og som man i sidste instans kan bliver syg af at mangle. Da kroppen ikke selv kan producere disse stoffer, skal de tilføres via kosten. Sundhedsstyrelsen siger, at de officielle 10 kostråd sikrer en tilstrækkelig dækning af behovet for vitaminer, mineraler og andre vigtige næringsstoffer for hovedparten af befolkningen, dog med visse undtagelser. Nogle læger og forskere er dog knapt så skråsikre og ved en lang række tilstande er det af betydning, at man får ekstra tilskud af bestemte vitaminer og mineraler. • Af Charlotte Søllner Hernø csh@raskmagasinet.dk

lere og flere mennesker er i stigende grad optaget af kostens byggesten – fedt, protein og kulhydrat – samt af vitamin- og mineralkosttilskud, som i dag udgør et boomende marked, hvilket man kan forvisse sig om ved besøg i helsekostbutikker, hos materialisten og på apoteket. Nogle går af den ene eller den anden grund, evt. af nødvendighed, så meget op i kost, at de fravælger mange fødevarer, de ellers har brug for, og i stedet supplerer med mange kosttilskud. Men selvom vitaminer er nødvendige, så kan indtag i for store doser omvendt være skadeligt. Det er derfor ikke uden grund, at der for alle vitamin- og mineralprodukters vedkommende er en anbefalet daglig tilførsel, forkortet ADT, som generelt ikke bør overskrides. På den anden side er der også mennesker, som ganske enkelt får for få vitaminer, fordi deres daglige kost er for ensidig, fx enlige mænd, ældre småtspisende, unge under uddannelse med begrænset budget og egentligt fattige, som der kommer flere og flere af. Fravælger man grøntsager og frugt og nøjes med fødevareindustriens nemme måltidsløsninger skyllet ned med en cola eller anden sodavand, kan man komme til at mangle væsentlige vitaminer, hvilket kan medføre et dårligere immunforsvar og på sigt også sygdomme. Ikke alle mennesker har tilstrækkeligt sunde kostvaner Får du 300 g fisk om ugen, mindst 600 gram grønt og frugt dagligt og magre mejeriprodukter hver dag? Nå, ikke? Jamen, så er du ikke den eneste, der ikke helt lever op til myndighedernes anbefalinger om at få en alsidig og varieret kost i det daglige. En rapport fra DTU Fødevareinstituttet, ”Danskernes faktiske kost og oplevelsen af sunde kostvaner”, har nemlig vist, at det halter med at få spist 600 gram frugt og grønt hver dag. Blot 40 % af dem, der i høj grad mener, at de har sunde kostvaner, spiser mindst 600 gram frugt og grønt om dagen. Hos mændene er det kun 15 % af dem, der mener, de har sunde kostvaner, der får nok frugt og grønt. Og så er der jo alle de andre, der ikke nødvendigvis selv mener, de spiser sundt. Når kostvanerne således i mange tilfælde ikke lever op til de anbefalinger myndighederne foreslår, så er det sandsynligt, at mange heller ikke får tilstrækkeligt med vitaminer og mineraler, der naturligt findes i kosten, dvs. i fisk, kød, grøntsager, frugt, nødder, planteolier og mejeriprodukter. Alligevel kan man i en forholdsvis ny redegørelse fra DTU Fødevareinstituttet om danskernes indtag af kosttilskud herunder vitaminer læse, at langt de fleste danskere får opfyldt deres behov for vitaminer og mineraler gennem kosten samtidigt med, at danskernes forbrug af kosttilskud er et af de højeste i Europa, idet ca. 6 ud af 10 voksne danskere tager kosttilskud,

selvom der ikke findes nogen anbefalinger til den generelle befolkning om at tage kosttilskud. Sammenhæng mellem lavt niveau af D-vitamin og øget dødelighed Det er et paradoks. For i slutningen af 2014 blev ny forskning fra Københavns Universitet og Herlev Hospital offentliggjort, hvor resultatet viser, at et lavt niveau af D-vitamin i blodet i sig selv kan føre til sygdom og at det øger dødeligheden i betydelig grad. Den videnskabelige undersøgelse er baseret på Østerbroundersøgelsen og Herlev-Østerbroundersøgelsen, hvor der er målt på indhold af D-vitamin i blodprøver fra begge undersøgelser samt undersøgt for specifikke genfejl. Deltagerne er herefter fulgt i de danske registre frem til i dag. ”Vi har undersøgt sammenhængen mellem gener forbundet med livslangt lavt niveau af D-vitamin og dødelighed i et stort dansk studie. Vi kan se, at gener forbundet med et lavere niveau af D-vitamin er forbundet med en øget dødelighed på samlet 30 %, og mere specifikt en højere risiko for kræftrelaterede dødsfald på 40 %. Vores studie har den vigtige egenskab, at det kan vise en klar årsagssammenhæng,” siger Shoaib Afzal, læge ved Klinisk Biokemisk Afdeling, Herlev Hospital i en pressemeddelelse fra Københavns Universitet. D-vitamin begrænser knogletab og bedrer muskelfunktionen Vi får generelt tilført D-vitamin, når solens stråler rammer

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Fødevarestyrelsen anbefaler, at man spiser 200-300 gram fisk om ugen, da fisk indeholder fiskeolier, dvs. Omega-3 fedtsyrer, D-vitamin, jod og selen. Men det er også muligt at indtage vegetabilsk Omega-3 udvundet af marine alger. Læs evt.mere herom på www.dkpharma.dk

TEMA

Foto: Scandinavian Stock Photo.

B12-vitamiet kan ikke produceres af kroppen og skal tilføres via kød eller mælkeprodukter. Mangel på vitaminet er mere udbredt, end man tror, særligt blandt ældre, og kan resultere i blodmangel, demenslignende tilstande og irreversible nerveskader.

huden i perioden fra marts til oktober, og i øvrigt i mindre omfang via kosten hele året. Alligevel vurderes det fra lægeside, at vi får alt for lidt D-vitamin. En af Danmarks absolut førende eksperter inden for Dvitaminer, overlæge Henrik Hey fra Vejle Sygehus, har således længe påpeget, at den danske befolkning som helhed har for lavt D-vitaminniveau i forhold til internationale anbefalinger. Faktisk mangler hver anden dansker D-vitamin, hvilket en undersøgelse fra Vejle Sygehus viser. Godt 45 % af 18.195 undersøgte danskere lider ifølge denne undersøgelse af D-vitamin mangel – også om sommeren. Overlæge Henrik Hey, der står bag undersøgelsen, fortæller ifølge osteoporosedoktor.dk: ”D-vitamin er vigtig for kroppens optagelse og omsætning

af kalk og for styrkelse af knogler, muskler og immunforsvar. Derfor er det utroligt vigtigt, at vi får D-vitamin i rigelige mængder.” Henrik Hey anbefaler – og har gjort det i årevis – at man i Danmark fra myndighedernes side tillader, at der bliver tilsat Dvitamin til mælk og mel – på samme måde som det har været tilladt at tilsætte jod til salt, for at undgå stofskifteproblemer og sygdommen struma. Forskning har inden for de seneste 10-15 år vist, at vitaminet også er med til at modne de enkelte celler og populært sagt gøre dem i stand til bedre at løse deres opgaver. Sidst men ikke mindst har D-vitamin en effekt i forhold til at begrænse knogletab, ligesom det bedrer muskelfunktionen, hvilket mind-

Myndighedernes generelle anbefalinger • Småtspisende ældre anbefales at tage et multivitaminmineralpræparat. Foto: Scandinavian Stock Photo.

• Personer med mørk hud, folk der er tildækkede og ældre over 70 år samt ældre, der ikke kommer ud, anbefales et dagligt tilskud på 10 mikrogram D-vitamin. • Personer med øget risiko for osteoporose anbefales tilskud af D-vitamin på 20 mikrogram kombineret med et dagligt calciumtilskud på 800-1.000 milligram. • Spædbørn anbefales et dagligt tilskud af D-vitamin samt jern i en periode. • Børn med allergi over for mælk anbefales et dagligt kalktilskud og eventuelt også en multivitaminpille.

Mineraler som calcium, natrium, der findes i findes i salt, magnesium, jern og zink, er grundstoffer, man skal have tilført med kosten. Man taler om makromineraler eller mikromineraler, alt efter i hvor stor mængde de forekommer i kroppen. Nogle mineraler er afhængige af vitaminer for at kunne blive optaget og udnyttet i kroppen, som fx calcium, der er afhængig af D-vitamin, og jern der er afhængig af C-vitamin.

• Kvinder, der vil være gravide, samt gravide bør tage tilskud af folsyre. Hertil kan tilføjes, at hvis man er på en skrap slankekur, hvilket mange lejlighedsvist vælger at være, er det af betydning at få ekstra vitaminer og mineraler i form af et kosttilskud. Kilde: Fødevarestyrelsen.

TEMA og mælkeprodukter, så er man enten meget småt spisende eller undgår man mælkeprodukter og kød, kan man risikere at udvikle mangelsymptomer over tid. Tidligt i udviklingen af vitamin B12-mangel har man ingen symptomer. Senere udvikler man efterhånden lav blodprocent og ved yderligere forværring af tilstanden opstår skader på nervesystemet og tegn på psykiatrisk sygdom, herunder også demens. Problemer er, at mangel på vitaminet kan være fattig på symptomer. Selv om det er vanskeligt at stille diagnosen uden symptomer, er det vigtig at stille diagnosen tidligt. Det skyldes, at eventuelle nerveskader kan blive uoprettelige, hvis behandlingen sættes ind for sent. Forskerne har ledt efter målbare stoffer i blodet, som lettere kan afsløre en vitamin B12-mangel. De har fundet to sådanne stoffer, som spiller en vigtig rolle i udredningen i dag: Metylmalonat (MMA) og total homocystein (tHcy). Mangel på vitaminet er i øvrig mere udbredt, end man umiddelbart skulle tro, idet det er en hyppig tilstand, som påvirker mindst 15 % af de ældre.

Foto: Scandinavian Stock Photo.

AMD er en sygdom i nethindens såkaldte skarpsynscentrum eller den ’gule plet’, som betyder at der sker svind af sansecellerne. Øjenlægerne anbefaler indtag af kosttilskuddet Vitalux, da den specielle sammensætning af vitaminer og mineraler i 35 % af tilfældene har en gavnlig effekt.

sker risikoen for faldepisoder. Tilsammen fører disse effekter til en reduceret risiko for knoglebrud især hos ældre. Forskerne ved endnu ikke, om løsningen er, at myndigheder ændrer anbefalingerne om tilskud. Andre lande på samme breddegrader som Danmark anbefaler dog deres befolkninger at tage ekstra tilskud – gerne året rundt. B12-vitamin kan ikke produceres af kroppen og skal tilføres Et andet vitamin, som en del mennesker med tiden kommer til at mangle, er vitamin B12, kobalamin, som ikke kan produceres i kroppen og derfor skal tilføres gennem kosten. Mangel på vitamin B12 kan skyldes enten utilstrækkelig indtagelse, som det ses hos vegetarer og veganere, eller utilstrækkelig optagelse af vitamin B12. Det sidste ses ofte hos alkoholikere. Den eneste kostkilde til vitaminet er dyreprodukter, dvs. kød

Levertran, fiskeoliekapsler, fisk eller vegetabilsk Omega-3 Adskillige forsøg viser, at der også er en sammenhæng mellem indtagelse af Omega-3 fedtsyrer og et sundt hjerte og kredsløb, da det forbedrer vævenes og karrenes funktion. Derudover har Omega-3 fedtsyren DHA stor betydning for øjets signalstier, der omdanner lyssignaler til nerveaktivitet, og er således nødvendigt for et optimalt syn i alle aldre. Fødevarestyrelsen anbefaler, at voksne og store børn spiser 200-300 gram fisk om ugen. Fisk indeholder nemlig bl.a. Omega-3 fedtsyrerne EPA og DHA, som er livsnødvendige fedtstoffer, der skal tilføres udefra via kosten eller tilskud, da de har mange vigtige funktioner blandt andet i hjertekredsløb, hjerne og led. Fisk indeholder også D-vitamin, jod og selen – stoffer man ikke får så meget af i anden mad. Fed fisk indeholder mest D-vitamin, mens torsk indeholder mest jod. Hvis man ikke bryder sig om sild og fisk, kan man have et problem, hvorfor det kan være fornuftigt at indtage et tilskud af fiskeolie. Tidligere var det almindeligt – i hvert fald for børns vedkommende – at få en skefuld torskelevertran om morgenen, men det smager ikke særlig godt. Alternativet er fiskeoliekapsler,

Vandopløselige og fedtopløselige vitaminer Vitaminerne kan enten være vandopløselige eller fedtopløselige og har alle sammen meget forskellige egenskaber og virkninger, hvorfor de ikke kan erstatte hinanden. Der kendes 13 vitaminer, som er nødvendige for mennesker, nemlig vitamin A, C, D, E og K samt otte B-vitaminer – thiamin, riboflavin, B6, B12, niacin, folat, pantothensyre og biotin. Nogle vitaminer er vandopløselige, hvilket betyder, at de findes i fødevarer bundet til væske. Vitamin B og C hører til denne kategori. At vitaminerne er bundet til vand betyder samtidig, at de i kroppen optages sammen med væsken fra maden. Der er meget begrænsede eller slet ingen lagre i kroppen af vandopløselige vitaminer, og vi har derfor behov for at få dem tilført dagligt. Der er også kun en lille risiko for at få for meget af disse vitaminer, idet de overskydende udskilles sammen med urinen. Til de fedtopløselige vitaminer hører vitamin A, D, E og K. Disse vitaminer er bundet til fedtet i kosten, og optages derfor også med fedtet i kroppen, hvor de binder sig til fedtdepoterne og gemmes til dage, hvor man ikke får tilstrækkeligt tilført af dem. Der vil derfor også gå længere tid, før man får mangel på disse vitaminer end med de vandopløselige. Til gengæld kan man også få for mange af disse vitaminer, så man skal være påpasselig med enkelttilskud i store doser.

Foto: Scandinavian Stock Photo.

En førende forsker mener, at den danske befolkning som helhed har for lavt D-vitaminniveau i forhold til internationale anbefalinger. Og det øger risikoen betydeligt for sygdomme som kræft. Kan man ikke lide fisk, kan man indtage fiskeoliekapsler, som fås i helsekosten, på apoteket eller via fx www.deepseapharma.dk

TEMA

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Calcium, som findes i størst mængde i mælk, mælkeprodukter og ost, har stor betydning for knoglevævet, muskelsammentrækning, impuls-ledning i nerverne, størkning af blodet, blodtryk, vægtregulering, nyresten og tyktarmskræft.

som sluges hele, og der finde en lang række på markedet, som oven i købet kan købes i den almindelige dagligvarehandel. Fiskeolie kan være produceret af fede småfisk som sardiner, ansjoser eller lignende, men de senere år bliver fiskeoliekapsler i stigende grad lavet af krill, som er små rejelignende skaldyr, der lever i kolde farvande ved Antarktis og som indeholder en

meget høj koncentration af de rigtige fedtsyrer, de såkaldte omega-3 fedtsyrer. Endelig kan man indtage Omega-3 fedtsyrer via vegetabilske kapsler, der er produceret af havalger, dvs. det er et ideelt plantebaseret alternativ til fiskeolie. Dansk Farmaceutisk Industri producerer således en vegetabilsk Omega-3 kapsel,

Når du søger en alternativ Når du søger en alternativ behandler, behandler, så vælg en så vælgbehandler, en behandler, der er medlem af der er medlem af

SAB stiller krav til sine medlemmer,

og du professionel, etisk ogfårreel SAB stiller kravfår til sine medlemmer, og du professionel, etisk og reel behandlingsamt samt veluddannede veluddannede behandlere. behandling

behandlere. medlemmer. SAB har RAB-registrerede

SAB har RAB-registrerede medlemmer Se behandlerliste på www.sabnyt.dk behandlerliste på: www.sabnyt.dk ellersering til sekretariatet tlf. 70 20 70 45 eller ring til sekretariatet:

tlf. 7020 7045

TEMA baseret på bæredygtige alger med højt naturligt indhold af de essentielle fedtsyrer DHA og EPA. Kapslerne er små, de er lette at synke og så er der hverken bismag at spore eller indhold af miljøgifte. Kalk nødvendigt for at forebygge osteoporose og andre sygdomme Calcium eller kalk, som en voksen person har omkring et kilo af i kroppen, udgør sammen med magnesium og fosfor den faste substans i knoglerne. Det er derfor disse mineraler, der giver knoglevævet dets styrke. Derudover har calcium stor betydning for muskelsammentrækning, impuls-ledning i nerverne, størkning af blodet, blodtryk og måske vægtregulering. Calcium er særdeles vigtigt under væksten, hvor knogler og tænder opbygges, men også ældre har behov for kalk med henblik på at bremse afkalkningen af knoglerne. Derudover øger et for lavt calciumindtag risikoen for andre sygdomme som blodtryksforhøjelse, nyresten og tyktarmskræft. De fleste ved, at mælk er en god kilde til calcium, men også grove grøntsager, brød, gryn og nødder indeholder calcium, dog i mindre mængder. De danske kostundersøgelser viser således, at mælk og mælkeprodukter bidrager med 41 % af danskernes calciumindtagelse, mens ost bidrager med 19 %. Drikkevarer bidrager med 16 %, brød og korn med 8 %, grønsager med 4 %, frugt med 3 %, kartofler, kød, fisk, æg og juice med hver 1 %, sukker og slik med 4 %. Udnyttelsen af kostens calcium er betinget af vitamin D, som kroppen kun selv kan danne, når vi eksponeres for dagslys. Derfor er mange calcium- eller kosttilskud også kombineret med D-vitamin. Antioxidanter har vigtig funktion i forhold til frie radikaler Mange har den opfattelse, at en øget indtagelse af visse antioxidanter, fx C- og E-vitamin samt mineralet selen, kan forhindre flere kroniske sygdomme – for eksempel hjertekarsygdomme, kræft og grå stær. Der forskes på området, men der er endnu ikke nogen sikre beviser for, at disse stoffer har en sundhedsfremmende effekt.

Overdosering Lige så vigtigt vitaminer og mineraler er for kroppens vitale funktioner – lige så farligt kan de være at overdosere. Forkert eller overdreven dosering kan forrykke balancen og skade kroppens funktioner. Indtager man et vitamintilskud, er det derfor vigtigt, at man ikke indtager mere end den anbefalede daglige dosis. Det kan således være farligt at indtage for store doser vitaminer. Især de fedtopløselige vitaminer som A- og D-vitamin. Men selv om de vandopløselige vitaminer så at sige skylles ud, hvis ikke de bliver brugt af koppen, så er der også for de vandopløselige vitaminer, såvel som for mineraler og sporstoffer, beskrevet bivirkninger ved meget høje doser. Bivirkningerne varierer for de forskellige stoffer, men omfatter hovedpine, mavesymptomer, svimmelhed, træthed, depression m.fl., i værre tilfælde blodmangel, kramper og muligvis leverskade. Der skal dog massive doser til – eller sygdomme, som hindrer udskillelsen.

Omvendt er der forskning, der tyder på, at C-vitamin sætter gang i de kemiske processer, der omdanner kolesterol til galdesyre, således at et underskud af C-vitamin kan betyde, at kolesterol hober sig op i blodårerne, mens et tilskud kan sænke kolesterol-niveauet. Dette er blevet undersøgt gennem flere forskellige studier, hvor de mest markante resultater er fremkommet, efter at også E-vitamin er blevet inddraget i forskningen. Således skulle en kombination af C- og E-vitamin nedsætte risikoen for åreforkalkning betydeligt og måske ligefrem behandle sygdommen. Antioxidanterne har overordnet set en meget vigtig funktion, idet de kan binde sig til oxidanterne i kroppen og dermed neutralisere deres mulige skadelige virkning. Oxidanter kaldes også frie radikaler og er stoffer, der dannes i kroppens stofskifteprocesser, og som ved ubalance kan give skader på cellernes arvemateriale, dvs. DNA, hvilket i sidste ende kan øge risikoen for kræft. Hvad skal man så gøre? Helt overordnet kan man konkludere, at hvis man får en varieret kost, bestående af de kostelementer og i de mængder, som myndighederne anbefaler, så bør man være dækket ind. Problemet er bare, at rigtigt mange ikke får en kost i overensstemmelse med anbefalingerne, da det kræver en daglig opmærksomhed og et aktivt valg at sikre dette. Og i mange perioder eller situationer kommer man end ikke i nærheden af at få den optimale kost eller man har problemer med at optage næringsstoffer, fx hvis man er stresset, lever af take-away-mad, er syg, ikke kan lide fisk, ikke kan tåle mælk og mælkeprodukter, er vegetar, drikker for meget, er småtspisende ældre, har en kronisk lidelse eller får medicin. Fx nedsætter paraffinolie optagelsen af fedtopløselige vitaminer, mens tetracyklin kan binde jern og calcium, så det ikke optages fra kosten. Den sunde fornuft vil derfor i mange tilfælde tilsige, at man sørger for at tage et eller flere kosttilskud, fx som minimum en multivitamintablet og fiskeolie samt kalk, hvis man er i målgruppen.

Typisk indgår flere eller alle af følgende vitaminer og mineraler i en multivitamintablet: Vitamin A, tiamin (B1), riboflavin (B2), niacin (B), vitamin B6, vitamin B12, vitamin C, vitamin D, vitamin E, vitamin K, folat, pantotensyre, biotin, calcium, fosfor, magnesium, jern, jod, zink, selen, kobber, krom, mangan, fluor, molybdæn. Foto: Scandinavian Stock Photo.

Kød, saft, kraft – og risikoen for kræft Vi hører oftere og oftere, at for meget kød ikke er sundt. Senest blev der i efteråret råbt vagt i gevær, da sundhedsorganisationen WHO satte bl.a. danskernes elskede bacon på listen over emner, der er bevist kræftfremkaldende. Hvad er det i kød, der er farligt, og hvad kan vi gøre, for at undgå det? • Af Nanna Bisbjerg nb@raskmagasinet.dk

ød indeholder mange vigtige næringsstoffer og vitaminer fx proteiner, A, B, og D-vitaminer samt mineralerne zink, selen og jern. Men vi spiser rigtig meget kød, og det er ikke altid sundt. Ifølge DTU Fødevareinstituttet spiser hver dansker i gennemsnit 48 kg kød om året, mænd spiser i gennemsnit 60 kg og kvinder 38 kg. Ifølge Fødevarestyrelsen spiser de fleste kvinder ikke mere kød end anbefalet, mens det samme kun gælder for halvdelen af mændene. Og det kan have konsekvenser. Udover at være en stor kilde til mættet fedt, som kan øge risikoen for hjerte-kar-sygdomme, indeholder noget kød nemlig kræftfremkaldende stoffer. Begræns indtaget af forarbejdet kød Det er først og fremmest forarbejdet kød, man skal være opmærksom på. Forarbejdet kød er fx bacon, spegepølse,

Husk hygiejnen Ud over de gode næringsstoffer, vitaminer og mineraler kan råt kød også indeholde sygdomsfremkaldende bakterier som campylobacter, listeria og salmonella, som kan give os madforgiftning og infektioner. Derfor er det vigtigt at huske hygiejnen i madlavningen. • Vask hænder. Vask hænderne godt både før madlavningen, og hver gang du har rørt ved råt kød. Husk at fjerne eventuelle ringe. • Kød for sig og grønt for sig. Brug ikke de samme redskaber, spækbrædder, knive etc. til kød og grønsager. • Råt for sig og stegt for sig. Brug heller ikke de samme redskaber, fade, tænger etc. til råt kød og tilberedt kød. Skift også fx karklud, hvis der kommer kødsaft på denne. • Tilberedning. Bakterierne dør ved høje temperaturer. Gennemsteg hakket kød og alt fjerkræ. Det skal have en kernetemperatur på 75 grader. På hele kødstykker som stege og bøffer sidder bakterierne som regel kun på overfladen, derfor behøver disse ikke gennemsteges.

Fødevarestyrelsen anbefaler, at man højst spiser 500 gram tilberedt kød om ugen fra okse, kalv, lam eller svin. Det svarer til to til tre middage om ugen og lidt kødpålæg. Vælg fjerkræ eller fisk de andre dage. Eller gør som flere og flere mennesker og hold hver uge én eller flere kødfri dage. Det er også godt for både pengepungen og miljøet.

pølser, kødpålæg og dåsekød. At kødet er forarbejdet vil sige, at det er saltet, røget eller tilsat konserveringsmidler. I oktober 2015 satte sundhedsorganisationen WHO forarbejdet kød på listen over emner, der er sikkert kræftfremkaldende, dvs. at der er bevist en direkte sammenhæng mellem indtagelsen af forarbejdet kød og udviklingen af visse kræfttyper, bl.a. tyktarmskræft. Jo mere forarbejdet kød man indtager, des højere risiko for tarmkræft. Det er bl.a. nitritsaltet, som bruges til at give især kødpålæg en flot rød farve og til at konservere det med, som er farligt. Nitrit omdannes i kroppen til nitrosaminer, som er kræftfremkaldende. Ifølge Fødevarestyrelsen spiser både mænd og kvinder for meget kødpålæg. Så selvom Danmark har en lavere grænse end EU for, hvor meget nitrit, vi tillader i fødevarer, skal vi altså stadig være opmærksomme. Det er ikke tilladt at tilsætte nitrit til økologiske fødevarer. Meget forarbejdet kød har desuden et højt indhold af salt, og det er endnu en grund til sænke indtaget af det forarbejdede kød. Mange danskere får nemlig for meget salt, og det 10. officielle kostråd er, at vi skal sænke vores indtag af salt. Steg, grill, ryg, og bras med måde Kød og fisk skal ikke brankes, slet ikke på grillen, selvom de sorte striber giver en dejlig grillet smag. Når kød tilberedes ved meget høje temperaturer udvikles der

nemlig polycykliske aromatiske kulbrinter, PAH, også kaldet tjærestoffer samt mutagener, som begge mistænkes for at være kræftfremkaldende og årsag til bl.a. tarmkræft. Både PAH og mutagener dannes kun ved de meget høje temperaturer og derfor ikke ved kogning og kun i lav grad ved ovntilberedning. Stegemutagener er kemiske forandringer i kødet. Det er kreatin, som findes i muskelkød, der er grundlag for mutagener. Derfor dannes der ikke mutagener i indmad som fx lever. PAH dannes ved alle former for forbrænding og findes derfor også i udstødningsgas, røg fra forbrændingsanlæg og cigaretrøg – og i grill-røg og røgen fra rygeovne. Så mens vi kigger efter de første forårstegn og glæder os til sommer, kan vi lige opsummere nogle½ grill-råd. Udover at undgå at grille kødet sort er det, hvis man marinerer i olie, en rigtig god ide at sørge for, at olien ikke drypper ned på kullene. Ved afbrænding udvikler olien nemlig PAH, som sætter sig på kødet. Ligeledes bør man ikke grille over flammer, men vente til flammerne og dermed den værste røgudvikling har lagt sig, og kun gløderne er tilbage. Spiser man røget fisk sidder det meste PAH i skindet, som man lade være med at spise. Grønsager, sølvpapir og øl begrænser tjærestoffer PAH er frie radikaler. Derfor kan udviklingen af PAH i kød modvirkes ved at tilføre antioxidanter. Øl er rig på antioxidanter, som dannes, når byg ristes. Et forsøg har vist, at ølmarineret kød indeholdt halvt så meget PAH, efter det var grillet, som ikke-ølmarineret kød. Andre forsøg har vist reducering af PAH ved brug af koriander, spidskommen, rosmarin, hvidløg og løg. Klorofyl, som er det stof, der giver den grønne farve i grønne grønsager, kan binde en del af det skadelige PAH og dermed begrænse kroppens optag af stofferne. Derfor er det også en god ide at spise masser af grønne grønsager sammen med grillet kød. Sølvpapir kan beskytte kød og fisk mod at branke og forhindre, at fedt og olie drypper ned på kullene og udvikler PAH-holdig røg. Sølvpapir er dog fremstillet af aluminium, som ikke tåler syre fra fx sure fødevarer. Man skal derfor ikke pakke citronen sammen med fisken i en sølvpapirspakke til grillen. Vent med at smage til med citron til fisken er færdiggrillet og klar til at servere.

Nyt på disken • Af Charlotte Søllner Hernø · csh@raskmagasinet.dk

Nye glutenfrie træningsbarer med 40 % protein fra Maxim Nu rimer en glutenfri livsstil også på god træning. Med Maxims glutenfri 40 % proteinbarer kan du fylde dine proteindepoter op uden samtidigt at indtage gluten. Vi har gennem de seneste to år oplevet en næsten eksplosiv vækst i antallet af glutenfri varer på hylderne i danske supermarkeder og det er i dag blevet meget lettere at vælge en glutenfri livsstil til, hvad enten man lider af glutenintolerance eller ej. Derfor er de nye glutenfri proteinbarer fra Maxim også en velkommen nyhed for mange. Barerne indeholder 20 gram protein pr. styk, har et højt indhold af fibre og et lavt indhold af sukker. På den måde får man proteiner og god smag uden at give køb på kostprincipperne. Maxims 40 % proteinbar Almond and Caramel Flavour Glutenfree er velsmagende, indeholder mandelstykker og har en god smag af karamel. Indeholder kun 0,7 g sukker. Maxims 40 % proteinbar Double Chocolate Flavour Glutenfree er velsmagende, blød og samtidigt sprød. Indeholder kun 0,6 g sukker. Barerne er udviklet i samarbejde med nordiske topatleter og fås i COOPs butikker. Kilde: www.maxim.dk

im Foto: Max

/ Orkla Hea

lth A /S.

Fot

PRfot

o, N

ut r

ilet

Nye Nutrilett breakfast barer med havre og quinoa Gennem tiden har danskerne ændret morgenmadsvaner, så de passede til vores livsstil. Faktisk viser tal, at 57 % af de aktive og travle danskerne i dag blot bruger mellem 5 og 10 minutter på at spise morgenmad. Er du også typen, der nogle gange løber ud ad døren uden at nå morgenmaden? Eller melder sulten sig ikke lige med det første? Så er Nutriletts to nye breakfast barer lige noget for dig. De to nye barer er velegnet som en del af din morgenmad, eller når du trænger til en fyldig snack. Barerne er ikke traditionelle måltidserstatninger. De er smagt til efter klassiske morgenmadssmage og er baseret på havre og quinoa, som har en let nøddeagtig smag. Barerne har et højt indhold af fibre og protein. Nutrilett Breakfast Bar Apple & Cinnamon indeholder havre, quinoa og mandler. Baren har en mild smag af æbler og kanel og indeholder 153 kcal per bar. Nutrilett Breakfast Bar Oat & Berries indeholder havre, quinoa og græskarkerner samt blåbær og tranebær. Baren indeholder 162 kcal pr bar. Begge barer fås i velassorterede supermarkeder fra uge 4, 2016. Kilde: www.nutrilett.dk

Ny mysli og tørrede bær til det sunde morgenbord Der er god grund til at jazze morgenmaden op med den nye coconut crunch mysli fra Urtekram, for den smager sindssygt godt. Og mens du er i gang, hvorfor så ikke nyde den i selskab med morbær og gojibær? Alle Urtekrams myslier blandes hver dag i produktionen i virksomheden ved Mariager Fjord og de gode ingredienser hentes fra nær og fjern til de lækreste sprøde drys. Trods den omkringsig gribende nordiske madtrend er de fleste danskere alligevel vilde med kokos. Faktisk er kokosglæden så stor, at man hos Urtekram har udviklet en ny mysli, der kombinerer sprøde flager og klid med eksotisk kokos og syrligt søde tranebær og hindbær. Myslien er fantastisk på skyr, yoghurt eller frugtmos og kan således anvendes på en gammeldags æblekage med flødeskum ovenpå. Den nye mysli kan sagtens kombineres med andre tørrede bær som fx morbær og gojibær. Morbær minder med sin sødmefulde karamelagtige smag lidt om eksotisk slik og kan anvendes på skyr eller yoghurt, som snack eller i salatskålen. Gojibær minder lidt i smagen om kirsebær og kan anvendes ligesom morbær. Kilde: www. urtekram.dk

Foto: PR-foto, Urtekram.

I 1957 sendte Biotta den første økologiske gulerodssaft på markedet, dvs. før økologi var blevet almindelig og tilgængelig for alle. Biotta er stadig indbegrebet af økologi, gode råvarer og schweizisk præcisionsarbejde. Produktionen af frisk saft sker på baggrund af friske råvarer, leveret af lokale økologiske landmænd. Grøntsager og frugt forarbejdes og presses og bliver til enten rene eller blandede safter. Det er de friske grøntsager, økologien og den nænsomme forarbejdning, der sikrer smagen og næringsindholdet. Netop derfor er Biottas juicer gode tørstslukkere og energiboostere vinteren igennem Biottas grøntsagscocktail indeholder tomater, gulerod, selleri og rødbede og er krydret med paprika, rosmarin og løvstikke. Juicen kan også opvarmes til en omgang suppe. Gulerodssaften er mild og sød og egner sig fint som morgenkvikker, mens den laktofermenterede rødbedesaft bidrager med mælkesyrebakterier, der er godt for mave og tarm. Wellnesssaften indeholder pære, appelsin, gulerod, ananas, rødbede og citronsaft og er tilsat valle. Konsistensen er smoothie-lignende. Kilde: www.urtekram.dk

Foto: PR-foto, Biotta.

Drik dig til flere grøntsager via schweizisk økologi på flaske

Nye kostvaner påvirker danskernes tarme i uheldig retning Mere end hver tredje dansker oplever hver uge problemer med maven af en karakter, der kan være til gene i hverdagen, fx luft i maven eller hård afføring. Det viser en undersøgelse foretaget af Epinion for Lactocare. 38 % af kvinderne oplever problemer, men kun 23 % af mændene gør det. Forklaringen kan bl.a. være mere stress, for lidt motion og kostens sammensætning. Tidligere lavede vi mere mad selv, hvilket bl.a. betød fermentering af fødevarer, fx mælkeprodukter, brød og især grøntsager. Fermentering danner mælkesyrebakterier, hvilket gavner fordøjelsen og øger optaget af vitaminer og mineraler. Et dagligt tilskud af mælkesyrebakterier er en rigtig god idé enten i form af hjemmelavet surkål eller som kosttilskud. Actavis Danmark A/S har udviklet en serie laktosefri kosttilskud under navnet Lactocare, der indeholder levende mælkesyrebakterier. Lactocare findes som Travel, Stop, Fiber, Feminine, Plus, Daily, Kids og Baby. Lactocare fås på apoteket, hvor man også kan få professionel rådgivning om, hvordan man sikrer en bedre tarmfunktion. Kilde: www.lactocare.dk

Foto: PR-foto, Lactocare/Actavis A/S.

Forebyg skader og ømhed før og efter fysisk aktivitet med Weleda Det er opløftende og opkvikkende at dyrke sport og andre fysiske aktiviteter. Men efter en god og hård træning bliver kroppen ofte træt og øm. Det kan være fristende at tage et par hviledage, som måske bliver til mange, fordi det gode træningsmønster afbrydes. Træningsgejsten kan imidlertid bevares ved at forebygge skader og ømhed med korrekte plejeprodukter før og efter fysisk aktivitet, så kroppen hurtigere restituerer og dermed er veloplagt til en ny omgang træning, fx med Weledas fremragende produkter. Arnica Massage Oil har en positiv effekt på koncentrationsevnen, idet indholdet af lavendel virker beroligende på krop og sind. Olien anvendes til at massere musklerne inden fysisk aktivitet for at undgå skader. Efter fysisk aktivitet kan massage med arnica-olien holde musklerne varme, så de ikke bliver hårde og anspændte. Arnica Sports Shower Gel er udviklet specielt til brug efter sport og fysisk aktivitet. Duften af rosmarin giver kroppen fornyet energi og en forfriskende fornemmelse. Arnica Sports Shower Gel nærer derudover huden og sørger for en sund fugtbalance. Weledas produkter forhandles i helsekostbutikker og på www.helsam.dk Kilde: www.weleda.dk

Hjælp til tørre næseslimhinder som følge af frost eller forkølelse Om vinteren kan frostvejr og tørt indeklima på grund af aircondition og blus på varmekilder medføre tørre næseslimhinder. Det samme kan ske efter en omgang forkølelse, især hvis man har været flittig til at bruge næsespray. Det kan være stærkt generende og give kløe såvel som småsår. Problemet kan imidlertid afhjælpes med Apotekets nye Sesamolie Næsespray, der netop virker naturligt fugtende og blødgørende på næsens tørre slimhinde. Sesamolienæsesprayen kan anvendes tre gange om dagen. I denne forkølelsestid skal man huske, at man let kan blive smittet via hænderne, som rører ved utallige genstande i løbet af dagen, ligesom man selv kan smitte, hvis man er forkølet. I begge tilfælde kan det være en god idé at desinficere hænderne. Det k an man fx gøre ved hjælp at Apotekets fine lille Desinfektions Spray, der indeholder glycerin og som er bakteriedræbende. Man sprayer et par pust ud i hænderne og gnider godt ind. Desinfektionssprayen lufttørrer hurtigt og så er man på den sikre side. Begge produkter fås på apoteket. Kilde: www.apotekernes.dk

Foto: PR-foto, Apotekernes a.m.b.a.

Calendula Weather Protection Cream beskytter i vinterkulden Vinterkulden kan være meget hård ved huden ved udendørs aktivitet eller blot man bevæger sig ude. Weledas klassiske Calendula Weather Protection Cream danner imidlertid en naturlig barriere på huden i ansigtet og beskytter mod vind og kulde. Mandelolie styrker hudens naturlige barriere, og morgenfrue virker beroligende. Huden kan således stadig ånde optimalt under den beskyttende creme. Den milde og beskyttende creme er fra Weledas babyserie, men den egner sig bestemt også til voksne. Weleda startede i 1921 i Schweiz som et apotekerlaboratorium med egen lægeplantehave, og er i dag en verdensførende producent af holistisk naturkosmetik samt lægemidler til antroposofisk terapi og er repræsenteret i over 50 lande. Weledas grundfilosofi er ansvarlig behandling af både natur og mennesker, hvilket det har været siden Rudolf Steiner formulerede sin vision om en virksomhed, der fuldstændigt er til tjeneste for mennesker og verden som en helhed, hvad enten det er igennem fair trade, biodynamisk dyrkning eller udvikling af medarbejderne, så er bæredygtighed en del af rødderne. Weledas produkter forhandles i helsekostbutikker og på www.helsam.dk Kilde: www.weleda.dk

Foto: PR-foto, Weleda.

oto, Foto: PR-f

Weleda.

Foto: PR-foto, Innovative Skincare.

Tør hud i vinterkulden bekæmpes med Nutritic Intense Vinterkulden er hård for tør hud. Om vinteren er huden både påvirket af vind og ekstrem kulde samt overdreven indendørs opvarmning. Det gør det svært for huden at regulere sebum-niveauet. Niveauet af sebum, der er rigt på lipider, mindskes, og hudens beskyttende barriere svækkes og bliver porøs. Det kan føre til fordampning, tab af fugt og af den hydrolipide film, der ellers beskytter huden, og det kan mærkes, idet huden får en strammende fornemmelse, en let skallende overflade og føles ekstra sensitiv, ligesom den kan blive rødmende og irriteret. For at beskytte huden kan Nutritic Intense og Nutritic Intense Riche være den hjælp, den har brug for. Begge beskyttende og nærende cremer er formuleret for at bekæmpe symptomerne og give guden velvære. Nutritic Intense fra La Roche-Posay er rige ansigtscremer, der indeholder MP-lipider og som er særligt udviklet til det kolde vejr. Cremerne mindsker den stikkende og strammende fornemmelse ved meget tør hud og modvirker tørhedskløe – symptomer der er typiske i det skandinaviske kolde klima – idet de genopretter hudens komfort og velbehag. Cremerne fås på apoteket. Kilde: www.laroche-posay.dk

Foto: PR-foto, La Roche-Posay.

Natcreme kompenserer for menopausens virkning på huden Vichy hudplejeserie har taget navn efter den franske by Vichy, som er berømt for sine termalske kilder med helbredende effekt. Det termalske kildevand indgår da også i de videnskabeligt udviklede hudplejeprodukter til enhver hudtype. Det nyeste skud på stammen er Neovadiol Compensating Complex Night, målrettet kvinder i overgangsalderen, som kan byde på både tør hud om dagen og varm, svedig hud i løbet af natten. Neovadiol Compensating Complex indeholder et kompleks af nøje udvalgte ingredienser, der kan hjælpe med at kompensere for de ændringer, der typisk sker i huden i forbindelse med overgangsalderen. 15 års forskning og 16 patenter ligger til baggrund for skabelsen af Compensating Complex, der forener en unik kombination af Hedione, H.E.P.E.S., hyaluronsyre og en høj koncentration af Pro-xylane, så huden gradvist opnår mere fylde, fasthed samt ensartet hudtone med frisk og levende glød. Neovadiol Night er skabt med Aquakeep teknologi, dvs. polymerer, der straks giver en intens følelse af friskhed samtidigt med at cremen virker som et trækplaster for sebum og sved. Kilde: www.vichy.dk

Youth Intensive Creme fra iS Clinical giver super resultat Innovative Skincare, som står bag iS Clinicals fantastisk effektive produkter, producerer cosmeceutisk hudpleje med et højt indhold af virksomme farmaceutiske ingredienser hentet fra hele verden. Produkterne er veldokumenterede og klinisk validerede og er uden parabener, parfume og unødige tilsætningsstoffer. iS Clinical lancerede sidste år Youth Serum, som nu i foråret følges op med Youth Intensive Crème, der sikrer øjeblikkelige resultater og også virker langsigtet, hvilket ses af en glattere og fastere hudstruktur med en ungdommelig udstråling. Youth Intensive Crème anvendes morgen og/eller aften i ansigt samt på hals. Formuleringen af Youth Intensive Crème er med vækstfaktorer af farmaceutisk kvalitet og et højt indhold af de reneste, botaniske ingredienser som hyaluronsyre, antioxidanter samt blide eksfolierende ekstrakter. Udover hyaloronsyre, som er naturens mest kraftfulde fugtbooster, kan fremhæves indholdet af Superoxide Dismutase, SOD, som er den nok mest kraftfulde og effektive antioxidant til bekæmpelse af frie radikaler og er derudover et enzym, der forbliver stabilt og ikke som de fleste antioxidanter går til grunde, når de frie radikaler nedbrydes. Se forhandlere via link. Kilde: www.isclinical.com og www.noscomed.com

Ny ren ansigts- og kropsplejeserie i høj kvalitet der virker Xellence Skincare er en ny serie uden parfume, farvestoffer, konserveringsmidler eller mineralske olier, hvor det bedste fra naturen og videnskaben er samlet. Ansigts- og kropsplejeserien byder på meget høj kvalitet, synlig effekt, ren enkelhed og er nøje og minimalistisk udtænkt. Serien er udviklet med det klare formål at gøre det nemt at pleje og beskytte huden samt at afhjælpe hudproblemer. Flere produkter har derudover multifunktionelle egenskaber. Kvinden bag Xellence er Flora Nasab, der er kemiingeniør med mere end 16 års erfaring som produktudvikler, heraf 11 år i den kosmetiske branche, og hun har stået bag flere kendte og patenterede danske produkter og brands. Hendes arbejde har omfattet alt fra forskning, produktudvikling, kvalitetssikring og produktion til at sikre overholdelse af den relevante lovgivning omkring hudplejeprodukter. Flora Nasabs Xellence produktlinjer er udviklet ud fra den tankegang, at vi kun behøver tre forskellige typer hudplejeprodukter til vores hud; problemløsende, som serien Visible Change står for, plejende, som serien Harmony klarer og beskyttende, som serien Shield er skabt til at gøre. Produkterne kan købes via firmaets webshop. Kilde: www.xellence-skincare.com

Foto: PR-foto, Xellence Skincare.

Foto: PR-foto, Apotekernes a.m.b.a.

KOL-patient blev fri for hosteanfald og medicin I årevis døjede Jonna Nielsen fra Kolding med kraftige hosteanfald forårsaget af rygerlunger. Nu er hun imidlertid - efter seks måneders brug af danskproduceret luftrenser - blevet hostefri og kan undvære inhalationsmedicin.

Jonna Nielsen har røget det meste af livet – og gør det fortsat, selvom hun for år tilbage fik stillet diagnosen KOL (rygerlunger). Den 48-årige alenemor fra Kolding vil stadig gerne stoppe med at ryge, men mærker ikke længere meget til at være KOL-patient. De kraftige hosteanfald og afledte muskelsmerter er nemlig gradvis forsvundet i løbet af et halvt års tid. Vendepunktet blev et besøg hos frisøren. – Hun har en luftrenser stående, som forhindrer de skrappe hårprodukter i at skabe et dårligt indeklima i salonen. Ifølge hende havde samme maskine hjulpet andre af med vejrtrækningsproblemer samt astmatiske og allergiske reaktioner, og hun mente, at luftrenseren også kunne hjælpe mig, siger Jonna Nielsen, der dog fra starten var skeptisk. – Jeg turde ikke tro på, at det lille apparat kunne gøre så stor nytte, beretter koldingenseren, der ikke desto mindre valgte at anskaff e to luftrensere af typen Jimco MAC 500, der er på størrelse med en skotøjsæske. – Det var først og fremmest i håb om, at de ville gøre en forskel for mine børn, der blev udsat for dårligt indeklima pga. passiv rygning og skimmelsvamp i hjemmet. Det gjorde udslaget, at forhandleren gav mig mulighed for at få en luftrenser uforbindende på prøve i 14 dage. Aldrig mere hosteanfald derhjemme Efter at have anskaff et luftrenserne kunne Jonna Nielsen hurtigt mærke en bedring. – Indeklimaet blev mærkbart bedre. Hosteanfaldene aftog i styrke, og de afledte muskelsmerter fortog sig. Alt i alt følte jeg mig langt bedre tilpas og fik mere overskud i hverdagen. I løbet af et halvt års tid ophørte hosteanfaldene helt, og det var ikke længere nødvendigt at bruge inhalationsmedicin. Til daglig mærker jeg ikke længere noget

til, at jeg har KOL, fortæller koldingenseren, der er i dag er fuldstændig medicinfri – bortset fra, når hun er væk hjemmefra i længere tid. – Når jeg er væk i ﬂere dage, er Jonna Nielsen det stadig nødvendigt at bruge inhalator. Jeg bliver tung i hovedet og hoster, men slet ikke så voldsomt som tidligere. Problemet kan løses ved at medbringe en af luftrenserne. Dræber mikroorganismer og forbedrer indeklimaet Jonna Nielsen glæder sig også over, at luftrenserne har forbedret indeklimaet og reduceret røggenerne. – Luften føles mere ren og frisk, og vi mærker ikke længere en kraftig røglugt, når vi træder ind i huset eller snuser til vores tøj. Ikkerygere, der kommer på besøg, kan heller ikke lugte, at her ryges. Allermest vigtigt er det, at børnene ikke generes af røgen på samme måde som tidligere, siger hun. Ifølge Marlene Olsen fra AIR-TECH, som forhandler luftrenserne, eliminerer de bl.a. bakterier, skimmel og pollen og forebygger således også smitte med eksempelvis inﬂuenza. – Teknologien, som er patenteret af danske Jimco, har modtaget EU’s miljøpris og anvendes af mange tusinde private, virksomheder og institutioner over hele verden. Ud over af personer med KOL, vejrtrækningsproblemer, astma og allergi benyttes de bl.a. til at fjerne lugtgener fra mados og brændeovne samt i sommerhuse, campingvogne og kældre, oplyser hun.

Fakta om luftrenseren Jimco MAC 500 • Afhjælper vejrtrækningsproblemer og hoste, samt øvrige reaktioner forårsaget af allergi, astma og KOL • Reducerer lugtgener fra bl.a. rygning, brændeovne, fugt, inkontinens, madlavning og manglende udluftning • Skaber et bedre indeklima og forebygger smitte

Ring til Marlene på telefon 4051 9933 og hør nærmere !

AIR-TECH › TLF. 7553 9933 › AIR-TECH@AIR-TECH.DK › WWW.AIR-TECH.DK

TEMA

Mundsundhed rimer på grundsundhed Mund og tænder blev længe betragtet som en mindre vigtig del af organismen, men mund-og tandsundhed er vigtig for vores grundlæggende sundhedstilstand, og sygdomme i munden har direkte sammenhæng med sygdomme i hele kroppen. Desværre har mange af os ikke så god mundhygiejne, som vi tror, og især unge går for sjældent til tandlægen. Desuden har mange plejehjemsbeboere og borgere med funktionsnedsættelser brug for hjælp til at klare den daglige tandpleje. • Af Nanna Bisbjerg nb@raskmagasinet.dk

Tænderne er vigtige for vores almene sundhed Ud over vigtigheden af at kunne give et pænt smil, fx til jobsamtalen, udtale ordene fejlfrit og spise, hvad man har lyst til, så har tænder og mund også stor betydning for vores almene sundhedstilstand. Munden er indgangen til resten af kroppen. Gennem munden indtager vi føden, som giver næring og energi til alle kroppens funktioner og er grundlæggende for vores sundhed, og her spiller tand- og mundsundhed en afgørende rolle. Optagelse af næring starter allerede i munden, hvor tygning findeler føden, og enzymer i

spyttet starter nedbrydningsprocessen, så vi kan optage næringsstoffer fra maden. Manglende tænder, smerter i mund og tænder samt dårligt fungerende proteser gør det sværere at tygge grov kost som fx rugbrød og grove grønsager, og fører til et mindre sundt valg af kost. Det øger risikoen for fejlernæring og overvægt samt, hos den ældste del af befolkningen, underernæring, tilstande som alle kan medføre andre sygdomme og generel svækkelse af immunforsvaret. Den seneste store undersøgelse af danskernes tandsundhed, KRAM-undersøgelsen fra 2008, viste, at borgere med færre end 21 egne tænder havde tre gange større tilbøjelighed til fedme. Egne tænder har betydning for hukommelsen Caries, altså huller i tænderne, opstår, når bakteriebelægninger på tænderne, kaldet plak, ved forbindelse med sukker fra den mad, vi spiser, omdannes til syre. Syren

Foto: Scandinavian Stock Photo.

et i et historisk perspektiv opfattede man længe ikke tænder og mund som noget, der havde nogen særlig betydning for sundheden. Tandproblemer gjorde man først noget ved, når smerten blev uudholdelig, og man trak rask væk tænder ud og erstattede dem med gebis, så var man af med problemerne. Vigtigheden af tand- og mundsundhed er langt op i tiden blevet undervurderet, hvilket sandsynligvis også er forklaringen på, at tandlægerne ikke kom ind under Loven om offentlig sygesikring, da denne trådte i kraft i 1971. Selvom man i dag ved, at tand- og mundsundhed har stor betydning for hele kroppens sundhedstilstand, så hænger tidligere tiders opfattelse desværre ved i mange situationer. Når der er brugerbetaling hos tandlægen, mens den offentlige

sygesikring dækker det meste anden behandling, så giver det social ulighed i sundhed og sender desuden fortsat et signal om, at tænderne er mindre vigtige for sundheden. Ligeledes burde tand- og mundhygiejne i mange tilfælde prioriteres højere på sygehuse samt behandlings- og plejeinstitutioner.

Voksne har mellem 28 og 32 tænder afhængigt af antal visdomstænder. Den synlige del udgør kun 1/3 af hele tanden, 2/3 findes under gummen. Tændernes yderste lag består af emalje, som er kroppens hårdeste materiale. Under emaljen består tænderne af dentin, også kaldet tandben, som minder om knogle men er hårdere og mere smertefølsomt. Det bløde væv i midten af tanden kaldes pulpa og består af nerver og blodkar, som holder tanden i live ved at forsyne den med ilt og næringsstoffer.

TEMA Tænderne er vigtige for fordøjelsen. Da fugle ikke har tænder, sluger de småsten, som i kråsen fungerer som fuglenes erstatning for kindtænder og hjælper med at findele føden. Selv om fugle mistede tænderne for 65 mio. år siden, har de stadig anlæg for tænder, der dog aldrig udvikles, da dannelsen af skindet på næbet holder tændernes udvikling tilbage. Foto: Scandinavian Stock Photo.

ætser sig gennem tændernes beskyttende emalje og videre ind i tanden. I de fleste tilfælde kan skader udbedres med en fyldning eller en krone, men er hullet blevet for stort, kan tanden ikke altid reddes. Huller er dog kun den næsthyppigste årsag til mistede tænder. Førstepladsen indtages af paradentose. Når plak og tandsten finder ned under tandkødsranden, kan bakterierne forårsage tandkødsbetændelse, som kan udvikle sig til paradentose. Ved paradentose har betændelsen bredt sig til det binde- og knoglevæv, som holder tænderne fast, og er begyndt at nedbryde det. Det kan give løse og i værste fald mistede tænder. Paradentose skyldes først og fremmest utilstrækkelig mundhygiejne. Arvelighed og sygdoms- og medicinbetinget mundtørhed kan dog også spille en rolle. Og der er flere gode grunde til at huske den gode mundhygiejne. Norske og japanske undersøgelser har nemlig vist, at jo flere af vores egne tænder vi

Gode råd til tand- og mundhygiejne • Børst tænderne 2 gange dagligt i minimum 2 minutter. • Børst i cirkler, du skal gnubbe nærmere end skrubbe. Børst også tungen. • Brug en blød tandbørste med tætte hår og et lille hoved. En elektrisk tandbørste kan være en god investering. • Brug en tandpasta med fluor, og spyt ud men skyl ikke munden efter tandbørstning. • Børst ikke tænder umiddelbart efter indtagelse af juice, det kan give syreskader på emaljen. Skyl munden med vand og vent en time. • Brug tandtråd. • Skyl ofte munden med vand, hvis du har tør mund og brug evt. sukkerfri tyggegummi eller pastiller til at stimulere spytproduktionen. • Pas tandlægebesøgene. Kun tandlægen kan fjerne tandsten, som giver optimale betingelser for bakterier og plak.

har, des bedre er også vores hukommelse. Det skyldes, at visse nervebaner med kontakt til både tænder og hjerne dør, når tænderne er væk, og dette påvirker hukommelsen negativt. Paradentose påvirker diabetes og andre sygdomme Diabetikere er blandt dem, som har øget risiko for at udvikle paradentose, især hvis de har dårligt reguleret blodsukker. Det skyldes blandt andet, at diabetes ofte er forbundet med mundtørhed og nedsat immunforsvar. Uheldigvis er det også sådan, at paradentose gør det vanskeligere for patienter med specielt type1-diabetes at regulere deres blodsukker, da inflammationen gør kroppen mindre følsom over for insulin. Får man styr på paradentosen, bliver blodsukkeret nemmere at regulere, og insulinbehovet falder. I dag ved man desuden, at såvel tandkødsbetændelse som paradentose har en direkte sammenhæng med en række sygdomme og betændelsestilstande i hele af kroppen og blandt andet kan medføre eller forværre forstyrrelser i hormonbalancen, leddegigt, hjernehindebetændelse, graviditetskomplikationer og først og fremmest hjerte-kar-sygdomme. Børst tænderne – også for dit hjertes skyld KRAM-undersøgelsen fra 2008 viste, at 63 % af den voksne befolkning havde tandkødsbetændelse og 46 % havde moderat til alvorlig paradentose, og selvom andre faktorer spiller ind, så er dårlig mund- og tandhygiejne den vigtigste årsag. Undersøgelsen viste nemlig også, at selvom 81 % af danskerne børster tænder flere gange om dagen, så har kun knap hver tredje af os en god mundhygiejne. Vi børster simpelthen ikke vores tænder godt nok. Ved tandkødsbetændelse og paradentose kan betændelsesfremkaldende bakterier sprede sig fra tandkødslommerne og direkte ud i blodbanen. Her kan de medføre hjerte-kar-sygdomme som åreforkalkning, blodpropper og betændelse i hjerteklapperne. En dansk undersøgelse har vist, at risikoen for forsnævringer i hjertets

kranspulsårer er hele 6,6 gange større, hvis man lider svær paradentose. Britiske studier har fundet, at risikoen for hjertekar-sygdomme var 70 % større hos dem, der ikke børstede tænder sammenlignet med dem, der børstede tænder to gange dagligt. Hjælp med mundhygiejnen kan redde liv blandt ældre Når man bliver ældre, og syn, gribestyrke og finmotorik svækkes, kan det blive svært at børste tænderne ordentligt. Kniber hukommelsen, kan det også være svært at huske, om tænderne allerede er børstet eller ej. En undersøgelse i Københavns Kommune viste i 2012, at 80 % af alle plejehjemsbeboere havde brug for hjælp til den daglige tand- og mundhygiejne, mens man anslog, at under 10 % fik den nødvendige hjælp. Har man mange bakterier i munden, er der større risiko for, at nogle af bakterierne ender i lungerne. Risikoen øges yderligere, hvis man som mange ældre lider af synkebesvær kaldet dysfagi. Bakterier i lungerne kan medføre lungebetændelse. Ca. 5.000 plejehjemsbeboere bliver hvert år indlagt med lungebetændelse, og omkring hver femte indlæggelse ender med, at patienten mister livet. Det anslås, at omkring 10 % af alle lungebetændelser blandt plejehjemsbeboere kan forebygges med bedre mundhygiejne. Derfor er man i flere kommuner i gang med at implementere forebyggelsesprogrammet Shared Oral Care (SOC), som skal lære plejepersonalet at hjælpe beboerne med mundhygiejnen. I Københavns kommune regner man med, at SOC er implementeret på alle kommunens plejehjem i 2018.

Der er fortsat brug for patientforeningerne Danmarks første patientforening blev stiftet i 1901 som en reaktion på manglende behandlingstilbud. Selvom patientforeningerne med enkelte undtagelser ikke længere driver behandlingssteder, så har patientforeningerne fortsat mange funktioner og har i dag endnu større tilslutning, end nogensinde før.

• Af Nanna Bisbjerg nb@raskmagasinet.dk

Foto: National Cancer Institute, Stanford University, Wikipedia.

er findes et sted mellem 200 og 300 patientforeninger i Danmark, og rigtig mange af os betaler hvert år kontingent til én af dem. De to paraplyorganisationer for patientforeninger, Danske Patienter og Patientforeningernes Samvirke har tilsammen over 890.000 medlemmer. En patientforening er en forening, der uafhængigt af det offentlige sundhedsvæsen støtter patienter, som har en bestemt lidelse, med oplysning og rådgivning om både sygdommen, behandling og rettigheder samt ofte også arbejder for at udbrede kendskabet til sygdommen, få patienternes vilkår og rettigheder i behandlersystemet på dagsordenen og støtter forebyggelse og eventuelt forskning. Måske vigtigst af alt tilbyder patientforeningerne et netværk af folk i samme situation. Får man en diagnose, melder der sig en masse spørgsmål og følelser, og det er ofte blandt andre i samme

Kræftens Bekæmpelses historie begyndte med, at en flok fremtrædende danske læger i 1904-05 besluttede at det var på tide at gøre en ekstra indsats for at bekæmpe kræft og dannede i første omgang foreningen Den Almindelige Danske Lægeforenings Cancerkomité. Her ses den første patient, der fik strålebehandling mod retinoblastoma i 1957.

situation, at man møder den største forståelse for situationen og kan finde svar på helt specifikke spørgsmål samtidig med, at man kan rumme og støtte hinanden i perioder, hvor modet er lavt eller kræfterne små. Her kan både de små og store patientforeninger være med og har deres berettigelse. Patientforeningernes historie går langt tilbage De første patientforeninger blev ofte dannet af bl.a. læger som protest mod manglende tilbud fra det offentliges side. Det gælder også Danmarks ældste eksisterende patientforening, Lungeforeningen, der blev stiftet under navnet Nationalforeningen til Tuberkulosens Bekæmpelse i 1901 og som etablerede og drev en række sanatorier. Behandlingen blev senere lagt ind under det offentlige og de fleste sanatorier solgt fra; tidligere tuberkulosesanatorier fungerer i dag bl.a. som privathospitaler og kurhoteller. Kræftens Bekæmpelse, som i dag er Danmarks suverænt største patientforening, blev dannet i 1928 ved en sammenlægning af Den Almindelige Danske Lægeforenings Cancerkomité og Radiumfondet. Radiumfondet havde, siden dannelsen i 1912, for indsamlede midler drevet en række såkaldte radiumstationer, hvor kræftpatienter kunne få behandling med det radioaktive stof. Den første åbnede i 1912 i det nedlagte Kongelige Frederiks Hospital i Bredgade i de bygninger, som i dag rummer Designmuseum Danmark, tidligere Kunstindustrimuseet. Også Radiumstationerne blev efterhånden lagt ind under det offentlige, og i dag har kun meget få patientforeninger deciderede behandlingstilbud, men bl.a. Gigtforeningen har nogle få. Frivillige kræfter og økonomisk støtte fra driftspuljen Mens patientforeningerne i tidligere tider blev startet af læger og andre fagpersoner, da patienterne selv ofte simpelthen var for syge eller ikke havde midler eller viden til at repræsentere egne interesser, så er mange af de yngre patientforeninger dannet af patienter og drives stort set af frivillige kræfter. En undersøgelse af danske og norske patientforeninger publiceret i tidsskriftet Politica i 2010 viser, at ud af 122 danske patientforeninger var 59 % drevet udelukkende af frivillig arbejdskraft. Foreningerne får deres midler fra medlemskontingenter, Tipsog Lottomidler, indsamlinger, arv og gaver, og i nogle tilfælde sponsorater fra medicinalindustrien. Sundheds- og Ældreministeriet uddeler hvert år 2,95 % af Danske Spils overskud til sygdomsbekæmpende organisationer. Hovedparten af midlerne fordeles efter størrelsen af foreningens egenfinansiering, altså efter hvor mange penge foreningen selv har været i stand til at samle ind. Det vil sige, at i 2014, hvor 111 patientforeninger modtog midler fra den 42 mio. kr. store driftspulje, gik over halvdelen af pengene til landets to største patientforeninger, Kræftens Bekæmpelse og Hjerteforeningen, som fik henholdsvis 18 og 4 mio. kr. De to foreninger har tilsammen omkring 566.500 medlemmer. Knap halvdelen af patientforeningerne modtager ifølge førnævnte undersøgelse bidrag fra private virksomheder, hvilket først og fremmest vil sige medicinalindustrien. For at sikre foreningernes uafhængighed af industrien har både Danske Patienter, som er paraplyorganisation for 17 store medlemsorganisationer dækkende over 79 medlemsforeninger, og Patientforeningernes Samvirke, som er paraplyorganisation for

43 19 mindre patientforeninger, indskrevet i deres etiske retningslinjer, at det altid skal være muligt at se sammensætningen af en forenings økonomi, og at sponsorstøtte skal fremgå detaljeret. Danske patienter kræver af deres medlemmer, at støtte fra medicinalindustrien ikke må overstige 5 % af det samlede driftsregnskab. Lægemiddelindustriens brancheforening, Lif, offentliggør ligeledes årligt hvilke foreninger de 33 lægemiddelvirksomheder, som er medlemmer af Lif, hver især har støttet og med hvilke beløb.

Horton Hovedpineforening samler penge ind til mere forskning Horton Hovedpineforening er patientforening for patienter med Hortons hovedpine, migræne og andre hovedpinepatienter. Hortons hovedpine kaldes også klyngehovedpine og er blevet beskrevet som den værste hovedpine lægevidenskaben kender. Årsagen til sygdommens opståen kendes ikke. Foreningen har omkring 700-800 medlemmer, fortæller foreningens formand Christian Hansen og fortsætter: ”De fleste af vores medlemmer lider af en hovedpinesygdom, men der er også mange pårørende blandt vores medlemmer. Det at være pårørende til en patient med den her sygdom er også rigtig hårdt, så derfor henvender vi os også i høj grad til dem. Vores vigtigste opgave er at rådgive om, hvordan man på trods af, at man lider af kraftige smerter, får skabt livskvalitet, altså hjælp til at fungere med sygdommen og bibeholde et godt familie- og arbejdsliv,” fortæller Christian. Foreningen har også en bisidderordning, hvor en bisidder kan tage med til møder med fx kommunen og tage med ud på arbejdspladsen og informere om sygdommen. ”At oplyse om sygdommen er også en vigtig opgave for os, der er mange, også læger, som ikke kender den her sygdom. Og så at skaffe penge hjem til forskning. Vi vil selvfølgelig rigtig gerne have, at forskerne finder ud af, hvordan man knækker lige præcis vores sygdom, og gør derfor meget ud af at samle penge ind til forskning. Vi håber at kunne sætte et forskningsprojekt i gang, og det går da den rigtige vej,” siger Christian. Pengene får foreningen fra medlemsskaber, tipsog lottomidler, firmasponsorater, støtte fra fonde og frivillige bidrag. ”Vi blev paragraf 8 A godkendt for et år siden,” fortæller Christian. ”Det krævede noget arbejde og vi mangler også stadig et par gaver i år for at opfylde kravene, men fremover regner vi med, at det kører. Det har stor betydning for os at være blevet godkendte. Vi er jo en lille forening, så det betyder virkelig noget, at vi nu kan se, at vi fx er begyndt at få testamenteret arv.” Endometriose Foreningen bruger 50 % af indtægter til forskning Endometriose er en kronisk sygdom, hvor væv, der ligner livmoderslimhindens, findes uden for livmoderen, som regel på

Foto: Wikimedia.

Bidrag til patientforeninger kan ofte trækkes fra i skat Rigtig mange af os danskere giver enten fast eller af og til et større eller mindre beløb til en af patientforeningerne. En del af patientforeningernes midler kommer nemlig fra landsindsamlinger, donationer, arv og gaver fra privatpersoner. Det gælder måske i større grad de store foreninger, som laver indsamlingsshows på TV og landsdækkende kampagner, men også de mindre foreninger, som er knap så kendte, kan finde god anvendelse af donationer. Bidrag til patientforeninger kan trækkes fra i skat, hvis de gives til foreninger, der er godkendt som almenvelgørende eller almennyttige efter Ligningslovens § 8 A, ligesom foreningerne, hvis de er godkendte efter denne paragraf, kan modtage arv og gaver uden at blive beskattet efter boafgiftsloven. At blive godkendt efter § 8 A kræver dog blandt andet, at en forening skal have mindst 300 betalende medlemmer og modtage mindst 100 gaver á 200 kr. om året, hvilket for nogle af de små foreninger kan være vanskeligt eller umuligt at leve op til. Polioforeningen eller Landsforeningen til Bekæmpelse af Børnelammelse og dens Følger, i dag PTU, blev stiftet i 1945. Epidemier af polio hærgede dengang verden, da der ingen vaccine var på daværende tidspunkt. I 1950’erne var det ikke ualmindeligt at se børn med tydelige tegn på lammelser efter polioepidemierne i form af benskinner og nødvendige kørestole. æggestokke, blære, tarme og bindevæv. Dette kan forårsage en betændelseslignende tilstand og føre til sammenvoksninger og arvæv på fx æggestokke og tarme, som kan give mange smerter, træthed og nedsat fertilitet. Endometriose behandles med hormoner og/eller operation. Man mener, at op mod 10 % af alle kvinder lider af endometriose i forskellig grad, og man ved ikke, hvad sygdommen skyldes. Endomertriose Foreningen har 972 medlemmer, og foreningens formand, Anne Houmøller, fortæller, at medlemmerne stort set alle lider af endometriose, mens kun omkring 20 er støttemedlemmer. ”Vores vigtigste opgave er at støtte dem, som får diagnosen og informere dem om behandlingsmuligheder og om, hvordan man lever godt med den her sygdom,” siger Anne Houmøller og fortsætter: ”Rigtigt mange lever rimelig ukompliceret med den rigtige behandling, men for omkring 20 % bliver det aldrig rigtig godt, for dem kan kroniske smerter og træthed betyde, at flexjob eller førtidspension bliver nødvendigt. Herudover er det også en rigtig vigtig opgave for os at informere resten af Danmark om sygdommen. I forhold til hvor udbredt endometriose er, er det vores klare indtryk, at det stadig er en meget tabubelagt sygdom. Hvis alle kendte sygdommen, så ville det ikke i samme grad, være tilfældet. Og så støtter vi i høj grad forskning. Vi så gerne, at der var meget mere forskning på det her område, for set i forhold til hvor mange, det berører, er der ikke meget forskning. Derfor går halvdelen af hvert eneste medlemskontingent til forskning, og vi lægger mange kræfter i at søge fonde til forskning. Vi er paragraf 8 A godkendte, og vi får lidt donationer en gang imellem, men det er ikke meget. Arv tror jeg aldrig, vi har fået, ikke i min tid i hvert fald, så det er i fondsansøgningerne, vi lægger vores kræfter. Vi er jo en 100 % frivilligt drevet forening, det gør det lidt vanskelig

44 nogen gange. Økonomien løber rundt på driftstilskud fra Tipsog Lottomidler og på medlemskontingenter. Vi får også penge fra aktivitetspuljen. Vi får ikke penge fra medicinalindustrien. Forskning er vigtig for os, og det er vigtigt for os at have et godt forhold til lægerne, så vi vil ikke være i lommen på industrien, det går ud over vores forhold til lægerne. Så her har vi valgt at stå udenfor, det er vores oplevelse, at industrien stiller for høje krav i forhold til, hvad de vil have igen.”

Foreningerne spiller en sindssygt vigtig rolle Foreningen Sjældne Diagnoser er ikke en egentlig patientforening men en paraplyorganisation med 52 patientforeninger for sjældne sygdomme og handicap som medlemmer. ”Vores medlemsforeninger har mellem 10 og knap 2.000 medlemmer, typisk ligger medlemstallet på nogle hundrede,” siger foreningens direktør Lene Jensen, som også fortæller, at blot 6 af de 52 medlemsforeningerne er paragraf 8 A godkendte, og kun 2 af foreningerne har lønnet arbejdskraft, ellers er det 100 % frivillig arbejdskraft, som driver foreningerne. ”Så snart man kommer ind på området for sjældne sygdomme, så er der meget lidt viden tilgængelig. Her spiller foreningerne en sindssygt vigtig rolle, for det er her, du kan møde nogen, der ved, hvad det fx vil sige at få et barn med lige netop denne diagnose. Det tre ud af fire med en sjælden diagnose ønsker mest, det er at møde en som dem selv,” fortæller Lene, som ser det som foreningernes vigtigste opgave at skabe netværk. Som paraplyorganisation fordeler foreningen Sjældne Diagnoser øremærkede Tips- og Lottomidler blandt de 52 medlemsforeninger, afholder temadage, hvor foreningerne kan lære af hinanden om organisatoriske spørgsmål, advokere for alle borgere med sjældne sygdomme og så udbreder de viden blandt foreningernes medlemmer, fx på familieweekender med kurser i bl.a. sorg- og krisehåndtering og i, hvordan man opnår positiv dialog med fx socialforvaltningen. ”Man er typisk i forbindelse med rigtigt mange faggrupper i social- sundheds- og uddannelsessystemet, når man har en sjælden diagnose. Og manglen på viden om, hvad det vil sige at leve med en sjælden diagnose, er kæmpestor. Der har fx vist sig at være fejl i 40 % af afgørelserne på det her område i Ankestyrelsens praksisundersøgelser. Derfor er noget af det vigtigste, vi kan gøre, at udbrede viden og ’empowerment’ blandt vores medlemmer,” slutter Lene Jensen.

Foto: Wikimedia.

Dansk Acusticusneurinom Forening modtager gerne donationer Acusticusneurinom er en godartet tumor, der udspringer fra den 8. hjernenerve, som ligger i den lille knoglekanal bag det indre øre. I den indre øregang løber også hørenerven, ansigtsnerver og ligevægtsnerver. Symptomerne er derfor ofte høretab, svimmelhed, føleforstyrrelser i ansigtet, synsforstyrrelser og evt. hovedpine. Nogle vil mærke flere af symptomerne andre næsten ingen, men selvom tumoren er godartet og oftest vokser meget langsomt, er placeringen sådan, at den kan skade hørenerven samt hjernestammen eller lillehjernen efterhånden, som den vokser. Operation er derfor oftest nødvendig, og dermed følger, ud over de risici, der altid er ved operationer, genoptræning og risiko for tab af hørelse og ansigtslammelse. Det vides ikke, hvad der forårsager acusticusneurinom, som årligt rammer omkring 170 personer. Dansk Acusticusneurinom Forening har omkring 440 medlemmer, fortæller formand Ulla Rasmussen. ”Vi ved, at der er meget stor brug for vores patientforening. Acusticusneurinom er en ret sjældent sygdom, og det er svært at finde oplysninger om denne sygdom. Derfor er foreningens vigtigste opgave at hjælpe sygdomsramte med råd og vejledning,” forklarer Ulla Rasmussen og fortsætter: ”Det er også vigtigt, at medlemmer har mulighed for at møde ligestillede og udveksle erfaringer. Det sker for eksempel ved vores årsmøde. Vi er en lille, frivilligt drevet forening og søger midler, hvor vi kan. Vi får noget fra Tips- og Lottomidlernes aktivitetspulje, og Biblioteksvæsnet støtter udgivelsen af vores medlemsblad. Vi er

ikke paragraf 8 A godkendte, men arbejder på at blive det. Som det er nu, modtager vi gerne donationer, men får det desværre meget sjældent.”

Danmarks ældste eksisterende patientforening, Lungeforeningen, blev stiftet under navnet Nationalforeningen til Tuberkulosens Bekæmpelse i 1901. Tuberkulose blev tidligere behandlet på sanatorier som her på Broomfield Sanatorium i Chelmsford i England i 1945.

Få ny viden og i Diabetesforeningen rådgivning Diabetesforeningen arbejder for at sikre et godt liv for mennesker med diabetes. Vi støtter forskning i både forebyggelse og helbredelse og taler din sag over for politikerne.

Som medlem får du adgang til mange fordele:

Bliv medlem for

• Diabetesforeningens rådgivere bl.a. diætister, jurister, sygeplejersker, socialrådgivere, motionskonsulenter og læger

kun kr. og få kogeboge n ”Fuldkorn – der frister” i velkomstgave fuldkorn

• Medlemsbladet Diabetes fire gange om året • Medlemstilbud på bl.a. kogebøger, forsikringer, rejser og rabat i Diabetesforeningens netbutik på diabetes.dk

- der frister

• Faglige foredrag, kurser, motivationsgrupper og frivilligt foreningsarbejde • Diabeteslinjen, som er et panel af erfarne diabetikere, du kan tale med om livet med diabetes • Gruppelivsforsikring, hvis du er mellem 18 og 60 år

Sådan bliver du medlem:

WWW diabetes.dk

Dia_Fuldkorn_indho

ld-omslag-sept-2014

23-09-2014 08:29:35

66 12 90 06 på hverdage 9-15

Et medlemskab koster normalt: Alm. medlemskab: 280 kr. / Pensionist/efterløn: 180 kr. / Husstandsmedlemskab for pensionister: 250 kr. Unge mellem 18 og 30 år: 180 kr. / Familiemedlemskab: 395 kr. Medlemskontingentet gælder fra 1. januar til 31.december

Diabetesforeningen · Rytterkasernen 1 · 5000 Odense C

.indd 1

info@diabetes.dk

God kommunikation fremmer forståelsen

• Af Charlotte Søllner Hernø csh@raskmagasinet.dk

et er generelt ikke så svært at tale sammen i hverdagen og blive forstået, særligt ikke når vi befinder os sammen med kolleger og familie, som vi kender i forvejen. Sådan da i hvert fald. Det er straks noget andet, når vi kommunikerer, hvad enten man er sælger, leder i en virksomhed, konsulent, politiker eller læge, som skal formidle vigtig information til patienterne på sygehuset, hospitalet eller i lægepraksissen. Kommunikation handler nemlig ikke kun om ord, men i mindst lige så høj grad bl.a. om nærvær, stemmeføring og kropssprog.

Operasanger og leverandør af gennemslagskraft, Nete Nørgaard-Nielsen, har blandt andet coachet og trænet ledere og medarbejdere i lægemiddelvirksomheder som Coloplast, Novartis, Novozymes, Novo Nordisk, ALK Abello og Lundbeck samt Region Syddanmark og Bispebjerg Hospital.

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Skab synlige resultater med din stemme og dit kropssprog ”Vi har alle et potentiale til gennemslagskraft og det kan vi lære at udnytte,”

forklarer stifter og ejer af virksomheden Ministry of Music Nete Nørgaard-Nielsen, som siden 2006 har fungeret som stemme- og kropssprogs træner. Hun er privatuddannet operasanger fra København og London samt cand. mag. i musikvidenskab, italiensk og iværksætteri. Nete Nørgaard-Nielsen har til dato trænet langt over 5.000 ledere og medarbejdere til en varieret stemmeføring og et understøttende kropssprog. Og der er i øvrigt i stigende grad efterspørgsel efter hende, for behovet er evident, siger hun. Umiddelbart skulle man tro, at der er langt fra musik, som sætter følelser i gang, og til stemmetræning og læring. Men det forholder sig omvendt, idet en af de helt eminente veje til læring er musikken. Nete Nørgaard-Nielsen har i sin bog ’Skab synlige resultater med din stemme og dit kropssprog’ interviewet Kjeld Fredsens, der er læge, hjerneforsker,

Foto: Mikael Hjuler.

Dialogen mellem læge og patient kan blive forstyrret af dårlig kommunikation. Det kan betyde, at patienten ikke forstår, hvad lægen siger, ikke er med på behandlingsstrategien og ikke rigtigt får fat i, hvad en eventuel diagnose indebærer. Det er på alle måder uhensigtsmæssigt for såvel læge som patient – eller for afsender og modtager af ethvert budskab. Situationen kan imidlertid undgås med bedre kommunikation, som enhver kan lære at mestre, siger Nete Nørgaard-Nielsen, der siden 2006 har trænet ledere og medarbejdere individuelt såvel som i grupper, bl.a. i en lang række lægemiddelvirksomheder og hos offentlige myndigheder.

God kommunikation mellem læge og patient handler i høj grad om nærvær og øjenkontakt fra lægens side, om at give information, vide hvad der skal siges, at stille åbne spørgsmål til patienten – og vice versa – samt at lytte og observere. Dermed spares der på lægens kostbare tid, når forklaringer ikke skal gentages, og patienten undgår at blive frustreret eller urolig.

Ministry of Music Ministry of Music tilbyder kursusforløb og individuel træning til bl.a. virksomheder, hospitaler og offentlige myndigheder i, hvordan man får de bedste forudsætninger for at blive set, hørt og forstået – hver gang. Læs evt. mere på www.ministryofmusic.dk

Foto: Mikael Hjuler.

Større virksomheder, organisationer m.fl. vælger ofte som tillæg til et kursus hos Ministry og Music, at nøglepersoner og medarbejdere får et brush up på de indlærte færdigheder, så de ikke glemmes eller støver til. De allerfleste har brug for at lære, hvordan man blive bedre til at blive hørt, set og forstået, fordi de færreste har styr på, hvordan de opfattes af andre for så vidt angår fx de verbale virkemidler som tonefald, stemmeføring og –dybde og den non-verbale kommunikation i form af kropsholdning, mimik, gestik, energiniveau og øjenkontakt.

foredragsholder, forfatter m.m. I bogen fortæller Kjeld Fredens meget forenklet, at musik er gymnastik for hjernen, hvilket der er masser af dokumentation for. Musik har således helt andre kvaliteter end det talte ord. Man behøver nemlig ikke noget bestemt talesprog for at kunne forstå eller nyde musikken. Nydelsen, oplevelsen og tolkningen af musikken kan derudover ske helt på tværs af religion, kultur, tradition, geografi og livsholdning. Musikken opfattes lynhurtigt uden filter. Man kan næsten sige, at musikken grundlæggende varmer hjernen op, så den er i stand til at tage imod ny læring. Og det kan være stemmetræning og aflæsning af nonverbalt sprog. Højre hjernehalvdel er åben og hurtigt i gang, mens den venstre hjernehalvdel kobler sig på, når omfanget af informa-

Fem gode råd til gennemslagskraft • Fasthold din samtalepartners op mærksomhed gennem variation i dit tonefald, taletempo og krops sprog. • Dit glade smil og tonefald smitter. • Giv din mening tilkende med din kropsholdning. • Tydelig udtale af ord og endelser fremmer forståelsen af dit budskab. • Hvis du bliver nervøs: Smil, rank ryggen og fokuser på vejrtræknin gen. Kilde: Nete Nørgaard-Nielsen, Ministry of Music.

tioner bliver stort og skal bearbejdes. Stemmeføring og kropssprog, gestik og mimik hører til i den højre hjernehalvdels systemer. Det er en færdighed at blive set, hørt og forstået ”De fleste er såkaldt ubevidst inkompetente, når vi kommunikerer. Vi gør ting som støjer i kommunikationen, fx ved at bruge ubevidste fagter og gestik, ved at fingerere med en kuglepen eller ved manglende øjenkontakt. Det betyder, at der er uoverensstemmelse mellem kropssprog og stemme, hvorfor eventuelle budskaber ikke bliver opfattet. I et videnssamfund, som det vi lever i, er det uhensigtsmæssigt, at viden går tabt, når vi ikke er bevidste om mekanismerne,” forklarer Nete. ”Når vi er ubevidst inkompetente, betyder det, at vi er lykkeligt uvidende om, hvad vi bør vide om kommunikation. Næste fase handler om, at vi bliver bevidst inkompetente, dvs. at vi forstår, hvad vi har brug for at lære, men endnu ikke mestrer færdigheden at blive set, hørt og forstået. Den tredje fase gør os bevidst kompetente, således at vi forstår færdigheden, og lykkes hvis vi virkeligt koncentrerer os. Når vi kommer til fjerde og sidste fase, er vi blevet ubevidst kompetente. Færdigheden er blevet en del af vores natur.” Man skal dog ikke læne sig tilfreds tilbage og tro, at man så i al evighed er verdensmester i kommunikation, for færdigheden skal løbende vedligeholdes. Man skal stedse være opmærksom på, om man bliver set, hørt og forstået – man skal bruge sine sanser og øjne.

Man skal gøre sig klart, hvad man vil sige og forberede sig Det er én ting at træne, hvordan man performer. Men mindst lige så vigtigt er det at huske på, at generel og overordnet forberedelse er afgørende. Man skal simpelthen vide, hvad man vil sige, hvad nøglebudskabet er, hvem man kommunikerer til og hvad tidsrammen er. Der er indlysende nok stor forskel på, om man skal holde et oplæg eller et foredrag på en time i erhvervssammenhæng, holde en tale til en konfirmation på et kvarter eller skal have en alvorlig samtale med en patient, hvor resultatet af en biopsi er kommet tilbage fra laboratoriet. Læger er lige så forskellige personer som andre mennesker. Nogle er gode til at være nærværende, holde øjenkontakt, til at tilpasse kommunikationen den enkelte situation og person. Andre falder, ligesom vi stort set alle sammen gør, tilbage i en karakter eller i en rolle uden at være bevidst om det. Det kan ligeledes være en hindring for god kommunikation. Men også det kan man lære at mestre, så man bevidst kan træde ind i eller ud af en bestemt karakter. Tænk blot på, hvordan man – ubevidst – taler, gebærder og eventuelt klæder sig ved forskellige lejligheder, fx når man er på arbejde, taler med sin chef eller taler med sin mand, kone, mor, barn – eller med lægen, når man ligger ned i sengen som patient på et sygehus eller hospital. Temmelig forskellig måde man kommunikerer på, ikke sandt? Nu er der ikke kun én, der er ansvarlig for god eller dårlig kommunikation fx i læge-patient sammenhænge. Det kan godt være, at lægen ikke er skarp til at være nærværende og klar i mælet, Men så man kan jo hjælpe den pågældende lidt på vej. Der kommer sjældent noget skidt ud af at bede lægen om at blive tiltalt direkte eller at talt til i et sprog, man forstår.

Nyt til din helse

Foto: Urtekram.

Veganske alternativer er godt for helbred og miljø I landene omkring os vækster veganertendensen, og også herhjemme vil vi i de kommende år se flere og flere spise mere vegansk mad. Et vegansk måltid er fri for kød, mejeriprodukter, æg, gelatine og andre animalske produkter. Nogle vælger at gå vegansk en periode som en del af en detoxkur, andre vælger det af sundhedsmæssige årsager eller ud fra et holdningssynspunkt. Under alle omstændigheder er det godt for helbred og miljø at skrue ned for indtaget af animalske produkter. Urtekram er et af de danske leverandører, der har mange økologiske alternativer til dem, der gerne vil leve mere vegansk og som sætter fokus på det ude i butikkerne. ”Vi ønsker ikke at overbevise danskerne om at lægge kødet helt på hylden, men vi vil gerne opfordre til en enkelt kødfri og vegansk dag om ugen, hvor grøntsager, bønner og linser kan få lov til at spille hovedrollerne på menuen,” forklarer marketing manager hos Urtekram, Steen Resen, for den veganske tilgang til naturen og mad har været en del af grundprincipperne bag Urtekram siden grundlæggelse i 1972. Kilde: www.urtekram.dk

Evnen til at komme igen efter knubs i livet Gennem livet oplever mange at blive slået ud, fordi de ikke kan mobilisere styrken til at stille op for sig selv. Det er dog aldrig for sent at opbygge robusthed og tolerance for modgang. Du kan fx få hjælp via bogen ’Knubs i livet’ af Irene Henriette Oestrich, der er cand.psych.aut., ph.d., adj. professor, specialpsykolog i psykiatrien, specialist i psykoterapi og chefpsykolog på Psykiatrisk Center Frederiksberg. Modgang og traumatiske oplevelser skal helst resultere i, at man udvikler sig og kommer videre med fornyet styrke. Det kaldes posttraumatisk vækst. Nogle kalder det evnen til at komme igen, for vi mennesker har en fantastisk evne til ikke at finde os i at blive slået ud, men i stedet stille op for os selv og få det bedste ud af det. Bogens mange gode råd, anvisninger og eksempler viser, hvordan man kan udvikle sin modstandskraft og udvikle strategier til at klare livets små og store kriser – og komme styrket videre. At være godt forberedt på modgang kræver færdigheder, og derfor indeholder bogen forslag til strategier, der styrker modstandskraft og livskraft. Det personlige arbejde er dit eget, men med bogen som guide bliver arbejdet meget lettere. Kilde: www.dpf.dk

Foto: Dansk Psykologisk Forlag.

• Af Charlotte Søllner Hernø · csh@raskmagasinet.dk

Fantastisk inspirerende og smuk kogebog om alle slags kål Kogebogen ”KÅL” fra FADL’s Forlag er den ultimative kogebog med kålopskrifter og den er spækket med inspiration til, hvordan man kan tilberede kål. Kål i alle afskygninger har således fået en kulinarisk renæssance som en yderst moderne ingrediens i de danske køkkener fra studenterhybler til de finere restauranter. Og med rette, for kål dyrkes i stor stil i Danmark og så er grøntsagen hamrende sund. ”KÅL” er skrevet af kokken Peter Nøhr Christensen og historikeren Asmus Gamdrup Petersen Jensen, og det er med deres store fælles interesse i madlavning og madhistorie, at denne kogebog er blevet til. Som læser får man derfor masser inspiration til nye og anderledes måder at anvende kålen på i køkkenet. Den kan både koges, bages, steges, sauteres, dampes, blancheres, braiseres, saltbages og syltes! Bogen er bygget op efter et simpelt princip. Der er 13 kapitler, som er inddelt i kåltyper. Hvert kapitel indledes med en fortælling om, hvordan kålen har været dyrket, tilberedt og spist gennem historien. Herefter følger en række opskrifter med hver kåltype, og i alt når bogen omkring både forretter, hovedretter og ja, også desserter med kål! Kilde: www.fadlforlag.dk

Miljøvenlig velvære med mild og fugtgivende hudpleje

Foto: PR-foto, Grøn Balance.

Med den nye ansigtsplejeserie introducerer Grøn Balance flere produkter til den miljøbevidste forbruger, der siger nej tak til kemi – uden at ville gå på kompromis med god kvalitet. Grøn Balances ansigtsplejeserie sikrer mild og skånsom pleje og holder huden blød og smidig.

Alle produkterne bærer naturligvis det nordiske miljømærke Svanen og er deklareret i samarbejde med Astma-Allergi Danmark. Grøn Balances nye hudplejeserie rummer alle de ansigtspleje-produkter, du bruger mest i hverdagen og inkluderer dagcreme, skintonic, 3-i-1 rensegel, 3-i-1 ansigtsrenseservietter og øjenmakeupfjerner. Alle produkterne er naturligvis uden parfume og farvestoffer. Det gør det nemt at handle med omtanke for dig selv, dine nærmeste og miljøet. Det er ikke dyrere at købe grønt. Filosofien bag Grøn Balance er, at det skal være let at købe ind med omtanke, ligesom det skal være let at vælge Grøn Balance, fordi det ikke koster ekstra. Grøn Balance føres i MENY, KIWI, SPAR og Min Købmand. Produkterne er i butikkerne fra uge 4 - 2016. Kilde: www.groenbalance.dk

Foto: PR-foto, FADL’s Forlag.

Sødt og syndigt men sundere uden mel og sukker Sødt, sundere, syndigt er en dessertbibel for alle med en ustyrlig trang til søde sager, men som ønsker at opretholde en sund livsstil uden mel og sukker, men med masser af smag. Den nyudklækkede kogebogsforfatter Xenia Østerby Jensen inviterer læserne ind i et univers med lækre og velsmagende desserter, hvor man får moderne og traditionelle kreationer med et sundt twist. Opskrifterne varierer fra små lækre appetitvækkere til hverdagskager som æblekage med pekanknas og krydret gulerodskage med creamcheesefrosting, men der er også udsøgte dessertkreationer som Gateau Marcel med hindbærsirup og hasselnøddeknas og blødende chokoladefondanter med saltkaramel. Xenia er en passioneret madblogger på siden ’hjemmehosxenia’, som hver dag inspirerer mange følgere. Sødt, sundere, syndigt beviser, at man godt kan holde af søde sager samtidig med, at man tænker på sin krops sundhed og velvære. Bogen giver også læseren en hjælpende hånd til at komme i gang med sukker– og melfrie bagning. Der er altså ingen sund undskyldning for ikke at bage løs! Kilde: www.fadlforlag.dk

Foto: PR-foto, FADL’s Forlag.

Indbydende og velsmagende retter med masser af grønt ”Grønt og skønt” er den ultimative grøntsagskogebog, som er spækket med retter, hvor grøntsagerne er i centrum. Og så er den tilmed lækker og med smukke fotos. Man finder alt fra morgenmad til desserter, ideer til madpakken og gæstemad. Alle opskrifter er nemme at gå til. Det behøver ikke at være besværligt at få flere grøntsager ind i hverdagen. Tværtimod. Og så er det jo den vej, vi helst skal gå – for sundhedens skyld. ”Grønt og skønt” er en grøn kogebog uden løftede pegefingre og fanatisme — her er det glæden til mad og den gode smag, der er i centrum. Bogen er madblogger Camilla Thelins første kogebog. Med mere end 200 opskrifter deler hun ud af sin viden og gode ideer til et lidt grønnere liv. Camilla Thelin skriver i bogens forord: ”Jeg håber at bogen her kan inspirere dig til at arbejde videre med dejlige grøntsager og udforske de mange muligheder, de rummer. Husk at lege med grøntsagerne og prøv at tilberede dem forskelligt fra gang til gang. Hvorfor altid koge et blomkål, når det kan både steges, bages, grilles, sauteres, marineres eller blot spises råt?” Kilde: www.fadlforlag.dk

Coconut Collection – ny økologisk og lækker body care serie Dette forår lancerer Urtekram en helt ny hudplejeserie baseret på kokosolie og kokosnektar i kombination med banebrydende økologiske skønhedsplejeingredienser. Alle produkterne er ikke blot lækre i konsistens og virkning, men dufter så fint og dejligt, at man simpelthen bliver afhængig. Kokosolie og andre fødevarer med kokos hitter lige nu på hylderne i supermarkeder og helsekost, for vi danskere har i den grad taget sydhavspalmens egenskaber til os, ligesom man i århundreder i de samfund, hvor kokos-

palmen gror, har brugt kokosnøddens egenskaber til skønhedspleje og næring af hud og hår. Selvom der er tale om hverdagsprodukter, får man en plejeoplevelse i topklasse, idet produkterne er udviklet af Urtekrams eget team af skønhedsplejespecialister, bliver produceret hos Urtekram i Mariager efter de højeste økologistandarder og med de nyeste og mest banebrydende ingredienser tilgængelige indenfor økologisk skønhedspleje. Serien har alle produkter, man har brug for, nemlig håndsæbe, hånd-

creme, shampoo, conditioner, leave in spray conditioner, shower gel, body lotion og creme deo. Urtekrams plejeprodukter har i øvrigt levet op til den såkaldte Cosmos Organic Standard siden 2014, selv om den først skal være fuldt ud implementeret den 1. januar 2017, og Urtekram var de første i Danmark til at implementere de nye, strengere regler. Ved at vælge Urtekrams produkter er man således sikker på at få helt rene og økologiske produkter. Serien forhandles i Kvickly, SuperBrugsen og Irma fra uge 4 2016.

Kilde: www.urtekram.dk

Foto: Urtekram.

Foto: PR-foto, FADL’s Forlag.

Slovenien – Europas dejligste wellness-land Slovenien er et natur- og kulturrigt land, der ligger med en kort kystlinje ud til Adriaterhavet og grænser op til Østrig, Ungarn og Kroatien, og generelt er meget vestligt orienteret. De verdensberømte Lippizaner-heste, som anvendes på Den Spanske Skole i Wien, er siden 1580 blevet opdrættet her. Derudover har landet en lang række naturligt forekommende, underjordiske, termalske kilder, som man har en mangeårig tradition for at udnytte i wellness- og behandlingsøjemed. Slovenerne er et ualmindeligt behageligt, veluddannet og sprogkyndigt folk – de fleste taler glimrende engelsk eller for de ældres vedkommende tysk – som byder alle velkommen til deres meget smukke land, hvor prisniveauet er betydeligt lavere end i Danmark. Det lyder næsten for godt til at være sandt, men det er det på ingen måde. • Tekst og foto: Charlotte Søllner Hernø csh@raskmagasinet.dk

RASK

Magasinet, Slovenien: Allerede for mere end to tusinde år siden udnyttede romerne de varme, helbredende kilder i det vidtstrakte Romerrige, der gik fra England i vest til Sortehavet i øst. Langt senere under påvirkning af ottomanerne, dvs. tyrkerne, udvikledes og etableredes termal- eller kurbade, så en omfattende bade- og wellnesskultur fik sin opblomstring i det, der i dag er republikken Slovenien. Her har man udviklet og perfektioneret en moderne bade-kultur for alle, lige fra unge, der gerne vil have det dejligt, til voksne og ældre, der ønsker lindring af ømme led og muskler via vandets helende egenskaber, suppleret med professionel massage og for dem, som vælger egentlige behandlingsophold – under lægetilsyn – mod en lang række sygdomme, lidelser og tilstande. Kilderne indeholder særlige mineraler, der kan udnyttes Mange af de slovenske termalbade benyttes af helt almindelige borgere, mens termalhotellerne, som typisk har adgang til egne termiske kilder og også har termalbade i form af inden- og udendørs svømmebassiner, i høj grad tiltrækker turister fra de omkringliggende lande og i stigende grad også fra resten af Europa. Det er karakteristisk, at der til flere termalhoteller er egent lige behandlingsenheder, dvs. afdelinger, hvor der er tilknyttet

”Alle patienter bliver først grundigt tjekket og undersøgt, hvorefter der bliver lagt en behandlingsplan for hver enkelt,” fortæller dr.med. Mateja Lukši Gorjancer, som er specialist i fysisk rehabilitering.

speciallæger som fx reumatologer, dermatologer, urologer m.v. samt fysioterapeuter, massører og diætister, som man også kan få professionel hjælp fra, hvis man har behov for det. I Slovenien er balneologi, dvs. læren om rehabilitering og behandling med kurvand, rent faktisk et subspeciale på lægestudiet på universitetet enten som en del af specialet reumatologi (gigtsygdomme) eller som en del af læren om rehabilitering. Termalbadenes kildevand er således sygdomsforebyggende og kan lindre såvel som helbrede mange af kroppens skavanker og ubalancer.

Slovenien Slovenien har et areal på 20.273 km2, dvs. landet er knapt halvt så stort Danmark, og et indbyggertal på omkring 2 millioner mennesker. Sproget, der tales, er slovensk, mens et mindretal taler hhv. ungarsk og italiensk. Slovenien er opdelt i 147 kommuner. De to største byer er hovedstaden Ljubljana og mod øst Maribor. Gorenje-fabrikkerne ligger i byen Velenje.

I Špa Dolenjske Toplice kan man bade dagen lang – også om aftenen – i de termiske bade med 32 grader varmt vand. Man kan lade sjælen holde fri, slappe af og bare nyde. Allerede så tidligt som i 1777 blev vandets medicinske fordele analyseret og kendt. Siden har Spa Dolenjske Toplice været et af mest velrenommerede kursteder i Europa.

Slovenien var fra 1918 til 1991 en delrepublik i Jugoslavien, og har siden uafhængigheden i 1991, der blev internationalt anerkendt året efter, været præget af politisk stabilitet. I 2004 blev Slovenien optaget i EU og NATO. Landet kvalificerede sig i øvrigt som det første af de nyoptagne, tidligere kommunistiske lande til overgang til euro som officiel valuta den 1. januar 2007. Slovenien betragtes som den rigeste og mest vestligt orienterede region i eks-Jugoslavien. Landet er dækket 50 % af skov. Kun Sverige og Finland har mere skov i Europa. Slovenien har en ganske kort kystlinje til Adriaterhavet og grænser op til Italien, Østrig, Ungarn og Kroatien.

Rejser til Slovenien er rejser til et spændende men næsten ukendt land. Ikke mange ved, at Slovenien kun ligger 2 timers flyvning fra Danmark, og er et spændende grønt, meget gæstfrit og moderne land. Her den smaragdgrønne flod, Krka.

Sammensætningen af mineralerne varierer, dvs. kilderne indvirker på forskellige lidelser, og indeholder typisk store mængder af kalcium, magnesium og hydrogene karbonater samt mange andre mineraler afhængigt af den enkelte kildes beskaffenhed. Fra lækker wellness til effektiv behandling i termalsk kildevand Fra lufthavnen i Ljubljana, hvorfra man ser sne på bjergtoppene, er der ikke langt til et af de mest fantastiske kursteder. På vej dertil kører man et stykke langs den 111 km lange og usandsynligt betagende, smaragdgrønne flod, Krka (udtales karka), der har sin farve på grund af særlige mineraler, omkranset af bjerge, bakker og dale. Terme Krka tilbyder ophold og behandling på kurstedet Spa Dolenjske Toplice, som ligger i det sydøstlige Slovenien. Spa Dolenjske Toplice har været anerkendt som et af de mest velrenommerede kursteder i Europa i flere århundreder. Gæster kommer gerne langvejs fra for at nyde de mange muligheder for at svømme i det 32-40 grader varme vand og for at få behandlinger. På kurstedet springer tre termiske kilder under de ældste bade og så langt tilbage som i 1777 blev vandets medicinske virkninger analyseret og påvist. Området omfatter flere hoteller, fx Hotel Kristal, Hotel Vital og Hotel Balnea Terme Dolenjske Toplice samt Balnea Wellness Centre og et egentligt medicinsk, rehabiliteringscenter, hvor særligt udfordrede med belastende lidelser eller egentlig sygdom kan tage ophold og blive behandlet af speciallæger og andre fagligt uddannede specialister. Omhyggelig udredning inden behandlingsplan igangsættes Den medicinske afdeling har et stor stab bestående af 4 læge-

lige specialister, 20 sygeplejersker, 20 fysioterapeuter, ergoterapeuter og 8 massører og man er specialiseret i bl.a. dermatologi, ortopædi, reumatologi, neurologi, gastroenterologi, gynækologi, rehabilitering og kardiologi. En af lægerne på den medicinske afdeling, hvor man har kapacitet til i alt 250 patienter ad gangen, hvoraf dog halvdelen er dagpatienter, er dr.med. Mateja Lukši Gorjancer, som er specialist i fysisk rehabilitering. Hun fortæller: ”Alle patienter bliver først grundigt tjekket og undersøgt,

De grupper af patienter, som i særlig grad kan have gavn af behandlingsophold med bade i termisk vand, har typisk gigtsygdomme, leddegigt, rygproblemer, hudsygdomme, aldersbetingede skavanker eller har behov for efterbehandling efter ortopædkirurgiske-eller brystkræftindgreb.

Nyt: Svensk region sender nu patienter til Slovenien Som noget helt unikt har virksomheden Strömsundshälsan indgået en 3-årig aftale med Region Jämtland i Sverige om en ny form for rehabilitering. Målet er at hjælpe mennesker med smerter i nakke, ryg og skuldre. Strömsundshälsan har udviklet et 7-ugers specialforløb, hvoraf de 3 uger skal foregå på Spa Dolenjske Toplice i Slovenien. Her bliver der lavet et individuelt program for hver enkelt gæst. Programmet vil have særligt fokus på praktisk motion, de helt rigtige øvelser og forskellige behandlinger. Det termiske vand indgår som en central del af hele opholdet. Strömsundshälsan og Region Jämtland forventer at sende 100 mennesker til Spa Dolenjske Toplice om året over de næste 3 år. Nærmere oplysninger hos Susanne Brøgger, www.weforyou.dk

hvorefter der bliver lagt en behandlingsplan for hver enkelt, som for en tredjedels vedkommende er henvist fra anden læge, eventuelt som forsikringskunder. To gange om året kommer der i øvrigt en gruppe svenske patienter, primært gigtpatienter, som har gavn af behandling med og i det mineralholdige termalkildevand, der er 36 grader varmt. Vandet medvirker til heling fx ved superviserede øvelser i bassinerne og er derudover effektivt til stress-behandling, osteoporosebehandling m.v. Har en patient osteoporose eller knogleskørhed bliver knogledensiteten indledningsvist målt, ligesom der tages blodprøver i fornødent omfang. Alt bliver i øvrigt noteret i journalen, som de enkelte får en kopi af,” forklarer lægen omhyggeligt og tilføjer: ”Enhvert behandlingstiltag sker naturligvis altid i samarbejde med patienten og ifølge dennes ønsker.” Patienter, der opholder sig på behandlingsstedet, indkvarteres på store stuer til to personer, men der findes også enkeltværelser, hvis man ønsker at være mere privat. Balneoterapi og termo-terapi med blanding af fango-ler og parafin De grupper af patienter, som i særlig grad kan have gavn af behandlingsophold, har typisk gigtsygdomme, leddegigt, rygproblemer, hudsygdomme, aldersbetingede skavanker eller har behov for efterbehandling efter ortopædkirurgiske indgreb eller brystkræft, hvor der efterfølgende er opstået lymfødem. Man

Helt overordnet er tilgangen på Špa Smaješke Toplice holistisk og man lærer hvordan man skal træne sig selv til en bedre livsstil og til at blive mere disciplineret i sin tilgang til kosten, så man i højere grad vælger det, der er godt for kroppen. For som Janja Strašek siger, så kræver kroppen disciplin og at man spiser langsomt.

tilbyder således såvel behandling som efterbehandling og fysioterapi og der lægges også en kostplan for hver enkelt. Opdages der anden sygdom, anbefaler lægerne hvilke undersøgelser, der bør foretages hos andre speciallæger. Behandling i Doljenjske Toplice kan indbefatte fx elektroterapi, som bl.a. medvirker til at reducere smerter, også efter knoglebrud, magnetterapi, som anvendes efter knoglebrud, ved smertetilstande, dårlig blodcirkulation og osteoporose, ergoterapi, som er velegnet til behandling af arme og skuldre og til behandling af neurologiske patienter samt ’gamma swing’, der anvendes til evidensbaseret rygtræning af især yngre sportsfolk. En helt særlig behandlingsform er termo-terapi, der indbefatter behandling med opvarmet parafin og en særlig fin mudder, fango-ler, fra Italien. Behandlingen forbedrer blodcirkulationen i væv og er derfor særlig god ved gigtsmerter, kroniske smerter og artrose. Patienterne pakkes ind i en blanding af paraffin og fango-ler, typisk tre gange om dagen af 20 minutters varighed, hvorefter ler og paraffin renses af og man fortsætter med hydroterapi i det 36 grader varme termalske vand, gymnastik og gåture. Denne behandling er samlet set fuldt ud tilstrækkelig. Hvis man

Behandling ved hjælp af termalkildevand

Ud over medicinske behandlingsophold er Slovenien også i stigende grad blevet populært til detox- og slankeophold. hvor man i løbet af en uge bliver afgiftet og får toxiner ud af kroppen, bl.a. ved hjælp af forskellige juicer af fx vandmelon med ingefær spist med ske!

Ordet balneologi, som også kaldes balneoterapi, stammer fra det latinske ord balneum, som betyder bad, og balneologi dækker derfor over behandling af sygdomme ved hjælp af medicinske bade i termalvand eller alternativt ved indånding af dampe fra vandet, ved at drikke nogle typer kildevand eller ved indpakning i mudder indeholdende mineraler fra de varme kilder. Mange termalkilder indeholder en lang række mineraler som silicium, svovl, selen, radium, magnesium, calcium, jern, mangan, brom, jod, natrium, kalium, lithium m.fl. Det er vandets indhold af disse mineraler, der har helbredende virkning på en lang række sygdomme som fibromyalgi, hudsygdomme som dermatitis og psoriasis, reumatologiske sygdomme, ledsmerter, underlivssygdomme hos kvinder m.v. Derudover anvendes medicinsk behandling i termalbade i forbindelse med genoptræning efter knæ-, hofte- og rygoperationer, ligesom mange patienter anvender badene som led i en forebyggende behandling.

53 gerne vil være alene, kan man i øvrigt bade i termalkildevand i badekar i sit eget behandlingsrum. Detox-kur under faglig diætistvejledning virker Ud over medicinske behandlingsophold er Slovenien også i stigende grad blevet populært til detox-og slankeophold. Špa Smaješke Toplice er således et kursted, der er blevet kåret som det bedste, hvis man har behov for at slanke sig eller blive detoxet samtidigt med at man bader og træner i termalpools. Og det er der mange fra andre lande, fx fra Sverige, Holland og Tyskland, der benytter sig af. For et detox-ophold kan i høj grad anvendes til at kickstarte en egentlig livsstilsændring, som mange i disse år har behov for og ønsker hjælp til. Diætist Janja Strašek fortæller, at man anbefaler, at man en uge før et påtænkt detox-ophold ikke drikker kaffe, ryger og spiser kød som optakt til opholdet, hvor man i løbet af en uge bliver afgiftet og får toxiner ud af kroppen, bl.a. ved hjælp af forskellige juicer af fx vandmelon med ingefær spist med ske! Metoden signalerer dels til hjernen, at der er tale om mad og dels fremmer det spytsekretionen, der er fremmende for fordøjelsen. Sideeffekten af et detox-ophold er i øvrigt, at man opnår at få en smuk hud og et stort velvære. Har man behov for eventuel samtale og dialog med en diætist eller at blive nøjere undersøgt af en læge, er det også en mulighed, hvilket er en god idé ved fx hjertesygdom m.v. Erfaringen viser i øvrigt, at et detox-kurophold kan sænke kolesterolniveauet, blodsukkeret og et for højt blodtryk – en effekt som i øvrigt varer i længere tid efter et ophold. Kroppen kræver disciplin og at man spiser langsomt Helt overordnet er tilgangen på Špa Smaješke Toplice holistisk og man lærer hvordan man skal træne sig selv til en bedre livsstil og til at blive mere disciplineret i sin tilgang til kosten, så man i højere grad vælger det, der er godt for kroppen. For som Janja Strašek siger, så kræver kroppen disciplin og at man spiser langsomt. Det er således meningen, at man skal spise for at få energi og ikke for at blive træt og få trang til at sove. Det skal kosten afspejle. Får man gode erfaringer med et bedre velvære efter et ophold med en anden kost, vil man lettere blive motiveret til at

Det slovenske køkken er yderst spændende og i høj grad baseret på rene, lokalt producerede råvarer. Således spiser 70 % af slovenerne hjemmedyrkede grøntsager og frugter. Det mindste lille jordstykke bliver udnyttet til at dyrke noget spiseligt. Slovenien har derudover mange vinproducenter og laver fremragende vine. fortsætte de gode kostvaner. For kurgæster, hvortil der skal vises særligt hensyn, eksempelvis gæster med behov for at undgå mel, gluten m.v., kan alle behov imødekommes. Man har også særlig opmærksomhed på personer med lille muskelmasse, for det er ikke meningen, at man skal tabe sig på en detox-kur. Vil man tabe sig skal man i stedet vælge et decideret slankeophold. RASK Magasinet var venligt inviteret på rundtur og spaophold i Slovenien af Sloveniens officielle turistorganisation Spirit Slovenia, Terme Krka og rejsebureauet Weforyou, som er en ideologisk båret virksomhed. Alle aktiviteter præges af helhedstanken om, at krop, sjæl og ånd er indbyrdes afhængige. Weforyou arrangerer bl.a. Life Balance Retreat-, wellness- og wellbeing-ophold i Slovenien samt i andre udvalgte lande. Stor tak til specielt Susanne Brøgger. Læs eventuelt mere på www. spiritslovenia.si og www.weforyou.dk

I Slovenien har man udviklet og perfektioneret en moderne spa-kultur for alle, lige fra unge, der gerne vil have det dejligt, til voksne og ældre, der ønsker lindring af ømme led og muskler via vandets helende egenskaber.

Et ordentligt menneske ”Du skal være mod andre, som du ønsker andre skal være mod dig,” er en væsentlig og vigtig talemåde, der hjælper os til at være ordentlige mennesker og møde hinanden i øjenhøjde. Men måske har vi i al vores velfærd mistet noget af den almindelige sunde, medmenneskelige fornuft? overskrider selv de dyriske grænser, når de fortsætter med at påføre voldsofret skade efter ”overgivelsen”. • Af Ole Toft redaktion@raskmagasinet.dk

e, der har prøvet at ligge på hospitalet, husker sikkert stuegangen, hvor overlægen fulgt af reservelæger og sygeplejersker kom forbi på hospitalsstuen for at blive briefet om patientens sygehistorie og aktuelle tilstand. Det var dagens højdepunkt at være i centrum og at kunne udtrykke sin egen oplevelse af egen tilstand. Sådan fungerer det slet ikke i dag. Såvel tiden som teknologien har naturligvis betydet omfattende rationaliseringer, så unødigt tidsspilde undgås. Til gengæld har man misset idéen med tidligere tiders ”sundhedsopløb”. Flere øjne ser bedre, og flere ører hører bedre. De, der dengang oplevede seancen, husker dog sikkert også, hvordan det føltes at ligge i en sygeseng og blive nedstirret og talt ned til. Det sidder stadig dybt i mig. Jeg hader, at få besøg ved sygesengen, da jeg således liggende føler mig både svageliggjort og mindreværdig. De gange jeg har været sengeliggende patient, så jeg helst, at kun den allernærmeste familie kom på besøg.

Den bedste rettesnor for lægmand og behandlere Denne talemåde ligger i øvrigt dybt i min empatiske tilgang til samvær, såvel hos raske, som hos syge. Jeg gør primært det, jeg ville forvente, at andre ville gøre for mig i en lignende situation. Måske burde jeg først og fremmest overveje, hvad den pågældende person ville ønske, at jeg gjorde, og så følge det? Dette kan dog medføre flere kejtede situationer. Jeg tror, der skal et helt særligt passe-gen til også at kunne være troværdig på den måde. Heldigvis har jeg mødt flere dygtige professionelle behandlere, der magter den situation, og jeg slår mig til tåls med, at jeg jo på det punkt bare er en ganske almindelig lægmand, og at tesen om, at du skal være mod andre, som du ønsker andre skal være mod dig, er den bedste rettesnor, når man skal agere som ”en rigtig gentleman” eller blot et ordentligt menneske.

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Selv dyr accepterer den overgivendes position Som mennesker skal vi møde hinanden i øjenhøjde. Det er elementær pædagogik, og det ved pædagoger, lærere såvel som sundhedspersonale, reddere og andre, der i deres arbejde får kontakt med såvel små børn som granvoksne tilskadekomne mennesker. Selv i dyreverdenen er det velkendt, at et levende individ, der ligger stille på ryggen, er mere end sårbart. Det er på alle måder prisgivet andres hensigter og adfærd. Selv om mange dyr dræber for at spise, accepterer de alligevel den overgivende position blandt andet under kamp om hunnerne – i hvert fald blandt egen art. Det er der, voldsmænd

Betydningen af de kendte danske ordsprog I mit barndomshjem lærte jeg betydningen af alle de kendte danske ordsprog, og jeg har også selv brugt dem over for mine børn, for de udtrykker i korthed etiske retningslinjer, som ellers ville fylde mange flere ord og sætninger. ”Du skal være mod andre, som du ønsker andre skal være mod dig,” er en talemåde, vi ofte har brugt, når vi var i tvivl om den rigtige måde at handle på. Hvis man sidder i et selskab, bør man rejse op, når en gæst kommer forbi for at hilse på. Man bør også altid rejse sig i bussen for en person, der skønnes at være svagere end en selv og derfor har større behov for at sidde ned. Det behøver ikke at være en ældre pensionist, men det kunne jo eksempelvis være et barn med et ben i gips. Det har tit slået mig, at jeg oplever netop denne gestus langt oftere i udlandet end hjemme i lille trygge Danmark. Måske har vi i al vores velfærd mistet noget af den almindelige sunde medmenneskelige fornuft?

Stuegangen på hospitalerne kunne tidligere være en blandet oplevelse, idet det både var dagens højdepunkt samtidigt med, at man som patient liggende i sygesengen, mens man var allermest svag i bogstavelig og overført betydning, kunne komme ud for både at blive nedstirret og talt ned til.

Få de 10 næste numre

sendt hjem i postkassen

Kun

290,Ring på tlf: 33 26 95 20 eller mail: rask@raskmagasinet.dk Du kan også gå på: www.raskmagasinet.dk 1. Klik på fanen “abonnement” 2. Udfyld formularen

Ja tak, jeg vil gerne abonnere på RASK Magasinet:

■ 10 numre, kr. 290,Virksomhed Navn Gade og nr. Postnr. og by Land E-mail

Telefon

Priserne er inkl. moms og porto. Dit abonnement starter med det samme. Vi sender det seneste nummer indenfor 3 hverdage. Abonnementsbetingelser: Dit abonnement er løbende og fortsætter indtil det opsiges. Ønsker du at opsige dit abonnement, kan dette gøres ved at sende en e-mail til: rask@raskmagasinet.dk eller ringe på tlf. 33 26 95 20.

Frydendalsvej 3, 1809 Frederiksberg C

3. Send

Rask Magasinet + + + 23893 + + + 0893 Sjælland USF B

200.000 lider af hovedpine hver dag Er du en af dem? Faktisk lider 500.000 danskere af hovedpinesmerter mindst én gang om ugen. Det gør hovedpine til en af vores mest almindelige folkesygdomme, som er skyld i utallige sygedage. Der findes mange forskellige hovedpinesygdomme, f.eks. • Migræne • Horton Hovedpine

• Spændingshovedpine • Og mange flere

Det er vigtigt, at man får stillet den rette diagnose. Som patientforening rådgiver vi om, hvordan det kan lykkes – det er nemlig ikke helt ligetil. Har du svært ved at passe dit job eller din uddannelse? Eller er din hverdag bare helt håbløs grundet hovedpinesmerter? Støt kampen mod hovedpine Giv et bidrag til hovedpineramte via MobilePay tlf. 23 24 26 43. Husk at skrive navn og adresse, hvis du melder dig ind eller støtter os via MobilePay.

Meld dig ind og få alle fordelene Vi hjælper med gratis patientrådgivning, bisidderordning i sociale sager, landsdækkende netværk af psykologer, medlemsblad, foredrag og meget mere, uanset hvilken hovedpine du har. Læs mere og bliv medlem på www.hortonforeningen.dk – det koster kun 300 kr. om året.

Danmarks patientforening for hoveDpineramte

Blekinge Boulevard 2 2630 taastrup tlf. 23 24 26 43 hortonforeningen.dk