Codan CSR Rapport DK

Page 1

T ÆT PÅ ANSVARLIGHED ANSVARLIGHEDSRAPPORT 2012/2013



Vi tror på, at vi skaber mest mulig værdi for vores kunder og for samfundet, når vi integrerer ansvarlighed i vores forretning.

04 TÆT PÅ KUNDERNE 06

VORES TILGANG TIL ANSVARLIGHED

10 TÆT PÅ VORES INTERESSENTER 12

KORT OM VORES ANSVARLIGHED

16

TÆT PÅ : KLIMA 23 CASE: FOREBYGGELSE AF VEJRRELATEREDE SKADER 24 CASE: KLIMAFORSKNING 25 CASE: KLIMASKOLEN

26 TÆT PÅ: SIKKERHED 32 CASE: BØRNEULYKKESFONDEN 33 CASE: LUFTAMBULANSEN

35 CASE: SET MED TYVENS ØJNE

36 TÆT PÅ: SUNDHED

42 CASE: DANSKE LÆGERS FORSIKRING

45 CASE: ALMEDALSUGEN

43 CASE: CODAN CARE

46 TÆT PÅ:VORES MEDARBEJDERE 52 TÆT PÅ: CODAN 56 REVISORERKLÆRING 58 RAPPORTERING 59 GRI INDEX


TÆT PÅ KUNDERNE Som forsikringsselskab har vi igennem mange år hjulpet vores kunder med at reducere risiko for skader og ulykker i hverdagen. Derfor er ansvarlighed en del af vores DNA.

Jeg bliver altid stolt, når jeg tænker på, hvordan vores virksomhed skaber værdi for både vores kunder og samfundet. Vi er det økonomiske sikkerhedsnet for borgere og virksomheder, der giver den nødvendige tryghed til eksempelvis at købe et hus eller udvide virksomheden. Ved at sikre borgere og virksomheder mod økonomiske tab er vi med til at fastholde interessen for investeringer og køb af forbrugsgoder. Det er med til at opretholde økonomisk stabilitet i samfundet. Samtidig tilbyder vi vores kunder produkter og løsninger, der er med til at reducere risikoen for skader og ulykker. Vi hjælper blandt andet vores kunder med at undgå skader på boligen, som følge af mere ekstremt vejr, og med at undgå ulykker i trafikken. Bedre kundeoplevelse I august 2011 lancerede vi en ny forretningsstrategi under overskriften Think!Customer. Strategien er baseret på et princip om, at alle vores handlinger har betydning for kunden. Med strategien opfordrer vi alle vores teams og medarbejdere til altid at sætte kunden i centrum i forbindelse med planlægning og håndtering af projekter og opgaver, og vi har allerede iværksat en række tiltag, som skal forbedre kundeoplevelsen. Vi har for eksempel forbedret vores onlineprofil ved at styrke kommunikationen på de sociale medier og skadebehandlingen på vores websites. Vi har omskrevet eller ændret vores brevskabeloner, så de nu er mere brugervenlige og sammenhængende, og vi har reduceret ventetiden i alle vores servicecentre. Vi vil fortsætte med at lancere nye initiativer, som kan give kunderne konkrete fordele og indfri vores målsætning om at levere branchens bedste kundeoplevelse. Forebyggelse af skader og ulykker Vores strategi for ansvarlighed er en integreret del af vores forretningsstrategi med aktiviteter målrettet kunderne. Vores strategi for ansvarlighed bygger på tre grundpiller: klima, sikkerhed og sundhed. Det er områder, som har afgørende betydning for både kunderne og vores forretning og områder, hvor vi har mulighed for at gøre en positiv forskel gennem vores produkter og services. I starten af 2013 gennemførte vi en kundeundersøgelse på ansvarlighedsområdet for at finde ud af, om vi er på rette vej. Gennem denne rapport kan du løbende se, hvad kunderne synes om vores forskellige initiativer, og det er tydeligt at se, at vores kunder ønsker, vi skal tilbyde løsninger, som kan forebygge ulykker og skader. Det er vi allerede i fuld gang med, og de kommende år vil vi øge indsatsen på området yderligere.

04 <


Et godt eksempel er vores vejrvarsel på SMS, som vi introducerede i Danmark i starten af 2012. Denne gratis service advarer abonnenter om risiko for skybrud og andre ekstreme vejrforhold i deres lokalområde. Servicen har i dag 5.600 abonnenter, og der kommer hele tiden flere til. I 2012 opfordrede vi også vores danske kunder til at forebygge oversvømmelser ved at tilbyde 15% rabat på husforsikringen til kunder, som installerer en højvandslukker. Ingen økonomisk erstatning kan fjerne følelsen af at være blevet krænket efter et indbrud. Derfor har det høj prioritet at hjælpe vores kunder med at sikre hjemmet mod ubudne gæster. I 2012 producerede vi en række informationsvideoer, der viser vores danske og svenske kunder, hvordan de kan sikre deres hjem og værdigenstande bedst muligt. Vi relancerede også vores tilbud om rabat til danske kunder, som yder en særlig indsats for at forebygge indbrud. De har nu mulighed for at få 20% rabat på indbodækningen, hvis de installerer en tyverialarm efter vores anvisninger.

43% af vores kunder siger, at deres valg af forsikringsselskab er påvirket af, om selskabet har integreret ansvarlighed i forretningen.

Nogle af vores tiltag er mere direkte forbundet med vores kerneforretning. Det gælder eksempelvis vores sundhedsprodukter, hvor vi leverer alternative løsninger til den offentlige sundhedssektor i samarbejde med partnere som Vertikal Helse i Norge. Efterspørgslen på dette område er stigende, og vi kan hjælpe med at fremme kundernes sundhed ved at tilbyde gode, alternative produkter. En engageret og lønsom virksomhed Vores ambition er at videreudvikle vores ansvarlighedsarbejde, så det giver endnu større værdi for kunderne, samfundet og vores forretning. Hvis det skal lykkes, er det nødvendigt at fastholde det store medarbejderengagement, vi har i dag. Flere hundrede medarbejdere deltog sidste år i frivilligt arbejde i arbejdstiden. De uddelte for eksempel 100.000 reflekser i de tidlige morgentimer til danskerne, svenskerne og nordmændene for at sætte fokus på trafiksikkerhed, og de organiserede et stort julearrangement for ensomme og fattige personer i Danmark. Jeg er stolt af vores medarbejderes store engagement, og det giver mig en stærk tro på, at vi kan løfte vores ansvarlighedsarbejde yderligere i fremtiden. Mit eget beskedne bidrag var en indsamling til WWF Verdensnaturfonden, da jeg deltog i London Marathon 2013. Lønsomhed er en del af enhver ansvarlig forretning, og jeg er glad for at konstatere, at vi har leveret et godt regnskab på et svært marked i 2012, primært på grund af præmiestigninger og et solidt underwriting-resultat. Vi bygger vores forretning på et solidt fundament, der skal sikre, at vi også leverer stærke resultater i fremtiden.

Mike Holliday Williams > CEO

> 05


VORES TILGANG TIL ANSVARLIGHED Vi fokuserer på områder, hvor vores indsats kan skabe mest værdi for samfundet, vores kunder og vores forretning.

Vi har defineret vores strategi for ansvarlighed for 2011-13 baseret på en formel væsentlighedsproces, som følger AA1000-principperne (involvering, væsentlighed og lydhørhed). Det første skridt bestod i at identificere interessenter, som påvirker eller bliver påvirket af vores forretning, herunder kunder, medarbejdere, investorer, leverandører og NGO’er. Derefter indledte vi en dialog med de udvalgte interessenter for at få indsigt i deres bekymringer og holdninger til vores tilgang til ansvarlighed.

Vores ambition er at tænke ansvarlighed ind i hele vores værdikæde fra udviklingen af nye produkter til den skadebehandling, vi tilbyder vores kunder, når skaden er sket.” Jeanette Fangel Løgstrup

Vi har sammenfattet resultatet af undersøgelsen i væsentlighedsmatrixen i figur 1, som illustrerer vores prioriteter. De er:

Director Corporate Communications & CSR

KLIMA SIKKERHED SUNDHED Med udgangspunkt i de tre temaer og vores vision om at “forsikre en bæredygtig fremtid” tog vi hul på arbejdet med at skabe endnu større kundefokus og integrere ansvarlige løsninger i vores kerneforretning.

Figur 1: VÆSENTLIGHEDS- OG PRIORITERINGSMODEL

Gennemsigtige forsikringsløsninger Naturkatastrofer God selskabsledelse Forretningsetik Kriminalitet

INFLYDELSE PÅ INTERESSENTER

Trafiksikkerhed Børneulykker Klimaforandringer Sundhed Leverandører Miljø Korruption

Dyrevelfærd Fattigdom

Uddannelse Arbejdsløshed

Energisikkerhed Lovændringer

INFLYDELSE PÅ CODANS FORRETNING

06 <

Kunder Medarbejdere

Investeringer


Vi gennemfører ikke omfattende undersøgelser hvert år, men i 2012 tog vi pulsen på vores ansvarlighedsarbejde ved at gennemføre undersøgelser blandt vores medarbejdere, og som led i udarbejdelsen af denne rapport har vi gennemført nye undersøgelser blandt vores kunder for at få deres aktuelle syn på vores ansvarlighedsarbejde. Vores plan er at igangsætte en ny, omfattende undersøgelse i slutningen af 2013 som en del af strategiudviklingen for 2014-2016. Her vil vi igen følge AA1000-principperne som beskrevet tidligere, og strategiudviklingen vil føre til en opdatering af vores fokusområder og mål. Vores kunders holdning Vores kundeundersøgelse fra starten af 2013 viser en tendens til, at vores svenske kunder har størst fokus på ansvarlighedsspørgsmål. 53% af de adspurgte i Sverige svarede, at deres valg af forsikringsselskab er påvirket af selskabets arbejde med ansvarlighed, mod kun 42% i Norge og 32% i Danmark og med et gennemsnit for hele Skandinavien på 43 %. Sikkerhed er det område, hvor vores kunder forventer mest af os. I forhold til hvilke samfundsmæssige udfordringer et forsikringsselskab bør bidrage til at løse, var de tre hyppigste svar forebyggelse af indbrud, børneulykker og ulykker i trafikken. Undersøgelsen viser også, at vores kunder efterspørger konkret handling fra vores side. Blandt andet synes 74% af vores kunder, at det er relevant, at vi hjælper dem med at komme sig efter sygdom og 80% finder det relevant, at vi tilbyder løsninger, der kan forebygge skader på boligen som følge af ekstremt vejr. Resultaterne af undersøgelsen var i store træk de samme, da vi kørte den i mindre målestok for vores erhvervskunder.

Corporate Governance Du kan få mere at vide om vores Corporate Governance på codan.dk/csr. Alle vores politikker er udarbejdet og godkendt af bestyrelsen og vores CEO. Politikkerne fungerer som generelle retningslinjer for vores indsats for ansvarlighed, herunder vores tilgang til menneskerettigheder, miljø, donationer og frivilligt arbejde. Du kan også læse om vores værdier og forretningsprincipper, som ligger til grund for vores indsats for ansvarlighed i hele organisationen.

> 07


Integreret del af vores forretning Vi tror på, at vi gør den største forskel for kunderne, samfundet og vores forretning ved at integrere ansvarlighed i hele vores værdikæde. På den måde bliver vores ansvarlighedsarbejde en del af den daglige forretning, og dermed sikrer vi, at vi gør en positiv forskel i dag og i fremtiden. Figur 2 viser eksempler på, hvordan vi har integreret ansvarlighed i vores værdikæde. Vores kundeundersøgelser viser, at vi opnår den højeste score med hensyn til relevans inden for de områder, der ligger tættest på vores kerneforretning, eksempelvis skadeforebyggelse. Det bekræfter, at vores arbejde med at integrere ansvarlighed i vores værdikæde og udvikle skadeforebyggende løsninger er helt i tråd med vores kunders ønsker. Som led i vores fokus på at forebygge skader arrangerer vi hvert år en række kampagner med fokus på forebyggelse, for eksempel Årets Refleksdag, der skal skabe større bevidsthed om trafiksikkerhed i Danmark. Vi samarbejder også med organisationer, der er med til at øge sikkerheden, eksempelvis den norske ”Luftambulansen”, der hurtigt kan komme skiløbere til undsætning, hvis de kommer ud for en ulykke i de norske fjelde. Derudover producerer vi forebyggelsesfilm, blandt andet med gode råd til hvordan boligejere kan sikre hjemmet mod indbrud og oversvømmelse.

Figur 2: EKSEMPLER PÅ HVORDAN VI INTEGRERER ANSVARLIGHED I HELE VÆRDIKÆDEN

Produkter og risikostyring

Rabatter til danske kunder, der installerer en højvandslukker Rabatter til danske kunder med tyverialarmer Gratis brandslukningssæt til nye kunder i Sverige

Salg og marketing

Hovedsponsor for Verdensnaturfondens Earth Hourkampagne i Danmark

forventer, at vi hjælper med at forebygge indbrud

08 <

Større onlinedistribution for at begrænse papirforbrug og forsendelse

Årets refleksdag i Danmark og reflekskampagner i Sverige og Norge

50%

Skadehåndtering

Distribution

Kundeservice

Code of Conduct med miljø- og menneskerettighedsstandarder, som vores leverandører skal leve op til Klimavenlig løsning til reparation af stenslag på bilruder

SMS-service, som advarer kunder om ekstremt vejr i deres lokalområde Videoer om forebyggelse af eksempelvis oversvømmelse, indbrud og brand Gratis førstehjælpsapp til iPhone

39%

forventer, at vi hjælper med at forebygge børneulykker

80%

synes, det er relevant, at vi hjælper med at forebygge skader på boligen som følge af ekstremt vejr


FN’s Global Compact Som en del af en af verdens største forsikringskoncerner, RSA, er vi medunderskrivere af FN’s Global Compact; et politisk initiativ, der forpligter virksomheder til at udvise samfundsansvar baseret på ti principper for menneskerettigheder, arbejdstagerrettigheder, miljø og antikorruption. Vi er desuden aktive i Global Compact Nordic Network, hvor vi drøfter, hvordan nordiske virksomheder kan tilpasse deres forretning og strategier til de ti principper.

Større ledelsesansvar I 2012 etablerede vi og vores moderselskab, RSA, en ny governance-struktur inden for arbejdet med ansvarlighed. Den nye governance-struktur afspejler både RSA’s og vores interessenters opfattelse af, at der er behov for større ledelsesansvar, hvis vi skal være det førende forsikringsselskab på ansvarlighedsområdet. Som led i den nye struktur har vi nedsat en ny styregruppe, Group Corporate Responsibility Steering Committee, med flere medlemmer fra den øverste ledelse i RSA. Styregruppen udstikker koncernens strategi for ansvarlighed og er ansvarlig for at følge op på målene inden for de enkelte fokusområder. Det overordnede ansvar ligger hos koncernens CEO. Ansvaret for at implementere strategien ligger hos koncernens Director of External Communications, koncernens CSR-team og et netværk af CSR-chefer i alle de lande, hvor vi opererer. Hvert lands CEO er ansvarlig for at tænke ansvarlighed ind i forretningen med rådgivning fra Corporate Responsibility Steering Committee. Den nye governance-struktur skal i endnu højere grad involvere medarbejderne i ansvarlighedsarbejdet og samtidig styrke integrationen af ansvarlighed i vores forretning. Du kan læse mere om vores nye governance-struktur i RSA’s ansvarlighedsrapport: rsagroup.com.

DERFOR

Vil vi fortsætte med at styrke vores fokus på forebyggelse af skader med aktiviteter, der er målrettet vores kunder.

> 09


TÆT PÅ VORES INTERESSENTER Det er vigtigt at lytte og involvere mange forskellige interessenter i arbejdet med ansvarlighed.

Stærke partnerskaber og samarbejde med vigtige interessenter i erhvervslivet og resten af samfundet er hjørnestenen i vores strategi for ansvarlighed. Ved at støtte og samarbejde med vores partnere og interessenter kan vi lancere mere ambitiøse projekter til fordel for vores kunder, samfundet og vores forretning. Når vi skal udvælge, hvilke projekter og interessenter vi vil fokusere på, lægger vi stor vægt på, at de afspejler vores strategi for ansvarlighed og vores tre strategiske områder: klima, sikkerhed og sundhed. Kunder, medarbejdere og leverandører Vores primære interessenter er vores kunder, som har fået endnu mere fokus siden lanceringen af vores forretningsstrategi i 2011. En del af strategien har været øget fokus på måling af kundetilfredshed, som i 2012 var 81% for danske privatkunder og 80% for danske erhvervskunder. I Sverige var tallene hhv. 79% for svenske privatkunder og 76% for svenske erhvervskunder. I Norge målte vi kun kundetilfredshed blandt privatkunder, og her var scoren 83 %. Vi har lanceret en række initiativer for at forbedre kundetilfredsheden, men vi har desværre oplevet et mindre fald i tilfredsheden i 2012 sammenlignet med 2011. Det viser, at resultater ikke er noget, der kommer af sig selv, og at kundetilfredshed er et område, vi hele tiden skal arbejde på at forbedre. Vi har også oplevet et fald i scorerne for vores generelle omdømme (se tallene på side 58), men samtidig har vi set en forbedring i vores score på samfundsområdet og vores score som arbejdsplads. Vores medarbejdere er en anden vigtig kilde til input, og vi har en lang række kanaler, hvorigennem vores medarbejdere kan udtrykke deres holdninger. Vi foretager for eksempel en årlig undersøgelse af jobtilfredshed og medarbejderengagement, som giver os omfattende indsigt i vores medarbejderes syn på deres arbejdsplads. Ud af en mulig score på 5 point opnåede vi i 2012 en samlet score på 4,31 i Danmark, 4,2 i Sverige og 4,21 i Norge – med forbedringer hele vejen rundt. Samtidig har vi givet den enkelte medarbejder mulighed for at gøre sin indflydelse gældende gennem deltagelse i faglige organisationer og samarbejdsudvalg. Vores medarbejdere har også mulighed for at give deres holdning til kende på vores intranetsites eller gennem bestyrelsens medarbejderrepræsentant. For to år siden udarbejdede vi en Code of Conduct for at sikre, at vores leverandører lever op til de principper og standarder, vi forventer – særligt med hensyn til menneskerettigheder og miljøspørgsmål. Vores Code of Conduct er nu en obligatorisk del af alle nye leverandøraftaler, og den er blevet implementeret i 55% af vores samlede leverandøraftaler.

10 <

Leverandørdilemma – G4S Vi blev i november gjort opmærksom på problemstillinger i forhold til vores underleverandør, vagt- og sikkerhedsfirmaet G4S. Leverandøren var blevet kritiseret for at levere ydelser til de israelske bosættelser på Vestbredden. Vores Code of Conduct gælder kun for den danske afdeling af G4S, men vi valgte at kontakte det britiske moderselskab, som fortalte, de tog kritikken meget alvorligt, og at de har taget flere skridt til at råde bod på situationen, herunder tilmelding til FN’s Global Compact-initiativ og opsigelse af de aftaler på Vestbredden, der var årsag til konflikten. Vi følger situationen tæt for at sikre, at de lever op til deres løfte. Vi har også taget kontakt til NGO’er, der har været kritiske over for G4S. Vi fortsætter vores samarbejde med G4S, men er ekstra opmærksomme på situationen.


Investeringer Som finansiel virksomhed er investeringer en væsentlig del af vores forretning her i Codan. Derfor har vi også fokus på, at vores investeringer bliver placeret ansvarligt. Hovedparten af vores investeringer foretages i nordiske stats- og realkreditobligationer, og derudover foretager vi relativt beskedne investeringer i virksomhedsobligationer og aktier.

Vi er også aktive bidragydere til følgende forsikringsbrancheorganisationer: Forsikring & Pension i Danmark, Svensk Forsäkring og Finansnæringens Fellesorganisasjon (FNO) i Norge.

Eksterne forvaltere håndterer hovedparten af Codans investeringsportefølje, og i vores valg af forvaltere vurderer vi deres indsats på ansvarlighedsområdet. Hver forvalter forventes at have en klar og dokumenteret politik for ansvarlighed samt at være i stand til at dokumentere efterlevelse af denne politik. Vi overvåger løbende investeringsporteføljen og foretager mindst én gang årligt en formel undersøgelse af forvalternes håndtering af ansvarlighed. NGO’er, offentlige partnerskaber og brancheforeninger Vi ønsker at være en aktiv del af samfundet, og vi deltager i forskellige aktiviteter, som spænder fra frivilligt arbejde over forskningsstøtte til donationer til velgørende organisationer. I Sverige samarbejder vi for eksempel med Stockholms Miljøforvaltning, og i Danmark har vi et meget tæt samarbejde med Børneulykkesfonden. Codan Fonden i Danmark yder hvert år støtte til en række forskellige velgørende formål, og i 2012 har fonden blandt andet støttet Hjerteforeningens arbejde med hjertesyge unge. Vi har også tætte relationer til flere NGO’er i hele den nordiske region. I både Sverige og Danmark deltager vi eksempelvis i Earth Hour-kampagnen i samarbejde med WWF Verdensnaturfonden. I Danmark samarbejder vi desuden med forskellige interesseorganisationer, herunder Ældresagen og Landsforeningen LEV (for udviklingshæmmede personer) om at tilbyde forsikring og aktiviteter til gruppernes medlemmer. I Sverige samarbejder vi blandt andet med Røde Kors og Svenska Livräddningssällskapet (SLS), og i Norge samarbejder vi med den norske luftredningstjeneste “Luftambulansen”. Vi støtter ikke politiske partier, men vi deltager aktivt i den offentlige debat, hvis det har betydning for vores forretningsaktiviteter. Vi er medlem af Danmarks grønne tænketank CONCITO, og vi afholder seminarer og taler i forbindelse med Almedalsugen, der er Sveriges største politiske forum. Endelig er vi involveret i forskellige netværk og organisationer, som arbejder med ansvarlighed, herunder Global Compact Nordic Network og Rådet for Bæredygtig Erhvervsudvikling.

> 11


KORT OM VORES ANSVARLIGHED Vi har i 2012 arbejdet med vores fokusområder, som skal være implementeret inden udgangen af 2013.Vi er nået langt på de fleste områder, men der er stadig enkelte områder, hvor vi skal forbedre indsatsen.

I 2011 begyndte vi at arbejde på vores nye strategi for ansvarlighed. Strategien bygger på vores første ansvarlighedsstrategi, som vi lancerede i 2007. Vi arbejder som tidligere beskrevet ud fra visionen “vi forsikrer en bæredygtig fremtid” med tre strategiske temaer: klima, sikkerhed og sundhed. Ud over disse strategiske temaer arbejder vi også med følgende fokusområder: kunder, medarbejdere, samfund, miljø og leverandører. Det gør vi for at sikre, at vi er alsidige i vores ansvarlighedsaktiviteter og inddrager de relevante interessenter. Du kan se en oversigt over vores fokusområder på side 14-15. Her kan du desuden få en status på alle vores strategiske mål. Du kan finde en komplet oversigt med status på alle vores mål på codan.dk/csr. Det er vi stolte af Vi har siden 2011 styrket vores skadeforebyggelsesstrategi og iværksat forskellige initiativer i forhold til vores kunder og den brede offentlighed. Vi har for eksempel: • Lanceret videoer og en gratis SMS-service til vores danske kunder for at forebygge skader forårsaget af ekstremt vejr. • Lanceret videoer og givet gratis brandslukningssæt til vores svenske kunder for at forebygge brand i hjemmet. • Lanceret videoer og produkter til vores kunder i både Danmark og Sverige for at forebygge indbrud. • Lanceret førstehjælpsapps til smartphones i både Sverige og Danmark med hjælp til håndtering af nødsituationer. Det er også lykkedes os at engagere vores medarbejdere i vores ansvarlighedsarbejde, blandt andet har flere end 1.000 medarbejdere deltaget i frivilligt arbejde i 2011 og 2012. I Danmark, Sverige og Norge har medarbejderne for eksempel uddelt gratis reflekser for at øge fokus på trafiksikkerhed.

12 <


I 2011 opstillede vi et mål om at reducere vores samlede CO2-udslip med 5% fra 2010 til 2013. Vi er derfor glade for at kunne konstatere, at vi allerede fra 2010 til 2012 har reduceret vores samlede CO2-udslip med 6,4 %, primært på grund af et lavere varmeforbrug i Sverige. Vi vil fortsætte med at fokusere på, hvordan vi yderligere kan reducere vores CO2-udslip, særligt i Danmark, hvor vores udledning af CO2 er steget i den samme periode, primært på grund af et øget antal flyrejser. Vi valgte derfor at fokusere ekstra meget på flyrejser i vores klimauge i starten af 2013 ved at inspirere medarbejderne til at benytte videokonference i stedet for at tage flyet, når de holder møder på tværs af landegrænser. Her er der plads til forbedringer Vi arbejder løbende på at sikre, at alle vores leverandører underskriver vores Code of Conduct, som indeholder miljø- og menneskerettighedsstandarder, som den enkelte leverandør er forpligtet til at overholde. Ved udgangen af 2012 var vores Code of Conduct implementeret i 55% af vores samlede leverandøraftaler svarende til niveauet ved udgangen af 2011. Vi arbejder på, at vores Code of Conduct bliver implementeret i alle vores leverandøraftaler. Vi er glade for at kunne sige, at vi har nået vores mål i Sverige i forhold til at forbedre vores omdømme for ansvarlighed, men i Danmark har vi stadig en del arbejde foran os. Selvom vores omdømme for ansvarlighed er steget i Danmark i 2012 sammenlignet med 2010, har vi ikke nået vores mål, og vi vil derfor fortsætte med at styrke vores kreative formidling af vores ansvarlighedsarbejde til danskerne. Vi arbejder endvidere på at rebrande både Trygg-Hansa og Codan. Med rebranding-projektet vil vi gøre det mere klart for vores kunder og potentielle kunder, hvad der gør vores produkter og ydelser unikke. Dette er afgørende for forbedringen af vores omdømme.

Ekstern anerkendelse RSA høster hvert år anerkendelse for koncernens ansvarlighedsarbejde. Her er nogle eksempler fra 2012.

EKSTERN ANERKENDELSE

Opnået Platinum status i Business in the Community’s CR Index

En del af “FTSE4Good Index”

Vinder af “2012 Gallup Global Workplace Award”

Opnået Bronze i “Dow Jones Sustainability Investor Index”

Sjetteplads i “2012 Sunday Times Best Big Companies to work for”

Opnået Prime Status af Oekom Research

> 13


VORES TILGANG TIL ANSVARLIGHED

SAMFUNDSUDFORDRINGER

VÆSENTLIGHED

KLIMA

SIKKERHED

SUNDHED

FOKUSOMRÅDER 2011– 2013

MÅLSÆTNING

KUNDER

MEDARBEJDERE

SAMFUND

MILJØ

LEVERANDØRER

Udvikle en ny skadeforebyggelsesstrategi.

Fortsætte med at udvikle sundhedsfremmende aktiviteter for vores medarbejdere for at reducere sygefravær.

Dele vores viden om skadeforebyggelse med resten af samfundet.

Øge vores forskningssamarbejde inden for oversvømmelser og målrette vores viden mod politikere, medier og kunder.

Identificere nye bæredygtige metoder til skadebehandling i samarbejde med vores leverandører.

Vi arbejder løbende på at udvikle vores skadeforebyggelsesstrategi. Her er nogle eksempler på vores initiativer:

Antallet af sygedage blandt vores norske medarbejdere faldt med næsten tre dage pr. medarbejder fra 2011 til 2012. Niveauet er det samme i Danmark, men vi har oplevet en mindre stigning i Sverige.

Vi har oprettet flere sider på vores websites med gode råd om forebyggelse af skader i forbindelse med ekstremt vejr, brand i hjemmet og indbrud.

Vi er involveret i en række projekter, som fokuserer på klimatilpasning, herunder et nordisk forskningsprojekt og den grønne tænketank CONCITO i Danmark.

I 2012 samarbejdede vi med leverandører om bæredygtig skadebehandling, eksempelvis i forbindelse med glasskader på biler: Ved at reparere den ødelagte rude i stedet for at udskifte den reducerer vi vores CO2-udslip med mere end 1.000 tons pr. år.

STATUS

Informationsvideoer og en SMS-service til vores danske kunder for at forebygge skader forårsaget af ekstremt vejr. Informationsvideoer og gratis brandslukningssæt til vores svenske kunder for at forebygge brand i hjemmet. Informationsvideoer i Danmark og Sverige samt rabat på forsikringen til danske kunder for at forebygge indbrud. Førstehjælpsapps til smartphones i både Sverige og Danmark.

14 >

I Danmark har vi også vist forebyggende film på landsdækkende tv med fokus på ekstremt vejr og indbrud. I Sverige er vi en del af et program på landsdækkende tv, som fokuserer på forebyggelse af brand i hjemmet. I både Danmark og Sverige har vi lanceret førstehjælpsapps til smartphones.

FARVEKODER: På rette vej Mangler et stykke endnu


Baseret på vores fokusområder har vi opstillet seks strategiske mål, som skal være implementeret inden udgangen af 2013.

STRATEGISKE MÅL 2011– 2013

MÅL 1

MÅL 2

MÅL 3

MÅL 4

MÅL 5

MÅL 6

Udvikle mindst tre nye bæredygtige produkter til vores kunder.

Forbedre vores omdømme i forhold til samfundsansvar til 59 i Sverige (fra 57 i 2009) og 57 i Danmark (fra 54 i 2009) i Reputation Institutes omdømmeanalyse.

Være blandt de tre foretrukne arbejdspladser inden for forsikringsbranchen i Norden.

Deltage i frivilligt arbejde med mindst 1.500 medarbejdere.

Reducere vores CO2udslip med fem procent fra 2010-2013.

Indgå i dialog med vores største leverandører og sikre, at alle leverandører har underskrevet vores Code of Conduct.

Alle kunder med vinduesskader i hjemmet bliver tilbudt en gratis energirapport, der viser, hvor meget energi de kan spare ved at skifte til mere energieffektive vinduer.

Analyser fra starten af 2013 viser, at vi har nået vores mål i Sverige, mens vi stadig har en del arbejde foran os i Danmark. Det samlede indeks viser en score på 59 i Sverige og 52 i Danmark.

En undersøgelse foretaget blandt økonomistuderende i Danmark viser, at vi er den tredje mest attraktive arbejdsplads i forsikringsbranchen. I Sverige var vi ikke i top 100 og kender derfor ikke vores placering i branchen. Vores undersøgelse af medarbejderengagement i 2012 viste, at stadig flere medarbejdere vil anbefale vores virksomhed som et godt sted at arbejde.

Flere end 1.000 medarbejdere deltog i frivilligt arbejde i 2011 og 2012.

I 2012 reducerede vi vores CO2-udslip med 6,4% i Danmark, Sverige og Norge i forhold til 2010.

Ved udgangen af 2012 var vores Code of Conduct implementeret i 55% af vores leverandøraftaler.

Gratis brandslukningssæt til svenske kunder, der køber en husforsikring.

I 2013 har vi startet en rebranding-proces i både Trygg-Hansa og 15% rabat på Codan. Med rebrandinghusforsikringen til danske projektet vil vi gøre det kunder, der installerer mere klart for vores en højvandslukker kunder og potentielle til forebyggelse af kunder, hvad der gør kælderoversvømmelser i vores produkter og forbindelse med skybrud. services unikke. Det kommer til at spille Rabat på tyverialarmer til en afgørende rolle i både svenske og danske forbedringen af vores kunder. Danske kunder omdømme. får desuden 20% rabat på indboforsikringen, hvis de installerer en alarm.

FARVEKODER: På rette vej Mangler et stykke endnu

Du kan finde en komplet oversigt over vores mål og status på codan.dk/csr.

> 15


TÆT PÅ:

KLIMA


80% synes, det er relevant, at vi hjĂŚlper vores kunder med at forebygge skader forĂĽrsaget af ekstremt vejr.


TÆT PÅ: KLIMA Vores klimainitiativer spænder fra konkrete løsninger til forskningsstøtte, der hjælper med at forstå de langsigtede effekter af klimaforandringerne.

Thomas Færgemann, direktør for den grønne tænketank CONCITO:

Vores kunders holdning Når det handler om klimaet, kan vi se, at 80% af vores kunder synes, det er relevant for os at tilbyde løsninger, der kan hjælpe dem med at forebygge skader forårsaget af ekstremt vejr. Det er dog kun 43%, der synes, det er relevant for os at hjælpe med at reducere den globale opvarmning, og blot 11% anser klimaforandringer som et problem, vi bør være med til at løse. Den største udfordring på klimadagsordenen er den økonomiske krise, som får mange lande til at skifte fokus fra klimaspørgsmål, eksempelvis reduktion af CO2-udslip, til økonomiske spørgsmål som for eksempel jobskabelse. Det giver dog et glimt af håb, at et stadigt større antal markante spillere, for eksempel Verdensbanken, fremhæver klimaforandringer som den vigtigste udfordring i dette årti. I Skandinavien er der imidlertid et stort fokus på at udvide den grønne energisektor, men det lader til, at dette fokus overskygger diskussionerne om, hvordan vores høje forbrug har negative konsekvenser for vores miljø og klimaet.”

80%

synes, det er relevant, at vi hjælper med at forebygge skader forårsaget af ekstremt vejr, for eksempel skybrud

18 <

Vores klimadilemma Der er en tydelig kløft mellem de udfordringer, som Thomas Færgemann fra CONCITO fremfører vedrørende klimaforandringer, og de prioriteter vores kunder nævner. Vi mener, at det er vigtigt, at der både bliver gjort en indsats for at finde en langsigtet løsning på klimaforandringerne, samtidig med at der udvikles løsninger, der kan afbøde de mere kortsigtede konsekvenser, som vores kunder oplever. Derfor indgår begge aspekter i vores klimaarbejde, dog med mest vægt på de kortsigtede konsekvenser, hvor vi som forsikringsselskab kan spille den største rolle ved især at hjælpe vores kunder med at forebygge skader som følge af mere ekstremt vejr. Deling af værktøjer og viden Vi har lanceret forskellige initiativer for at hjælpe vores kunder med at forebygge skader forårsaget af ekstremt vejr; for eksempel vores SMS-varsling og informationsvideoer, der viser, hvordan man sikrer sin bolig mod skybrud. Vi tilbyder også økonomisk støtte til kunder, som installerer en højvandslukker, og vi tilbyder 15% rabat på husforsikringen, når højvandslukkeren er installeret.

43%

synes, det er relevant, at vi arbejder for at reducere den globale opvarmning

11%

anser klimaforandringer som et problem, de forventer, vi skal hjælpe med at løse


DERFOR

Vil vi fokusere endnu mere på de kortsigtede konsekvenser af klimaforandringerne og hjælpe vores kunder med at forebygge skader forårsaget af ekstremt vejr.


TÆT PÅ: KLIMA

Vi har desuden et tæt samarbejde med forskellige kommuner, den grønne, danske tænketank CONCITO og forskellige forskere om at styrke indsatsen for klimatilpasning i Norden. Vi samarbejder for eksempel med forskningscenteret NORD-STAR om at udvikle et nyt webbaseret visualiseringsprogram, som viser, hvilke områder der har risiko for at blive oversvømmede, hvordan klimasituationen udvikler sig fremover samt hvad man som boligejer kan gøre for at undgå vejrskader. Du kan læse mere om vores samarbejde med NORD-STAR på side 24. Hvis den negative udvikling fortsætter, bliver det vanskeligere at forebygge skader forårsaget af stadig mere ekstreme vejrforhold, så selvom vores kunder tilkendegiver, at klimaforandringerne ikke er det mest relevante for os at fokusere på, er det stadig vigtigt, at vi yder en aktiv indsats for at bekæmpe global opvarmning. Vi mener derfor, at vi både har et godt udgangspunkt for og en forpligtelse til at støtte klimaarbejdet på lang sigt. For at understøtte det formål, har vi siden 2009 samarbejdet med WWF Verdensnaturfonden om at skabe større fokus på klimaforandringerne blandt andet gennem Earth Hour-kampagnen i Danmark og Sverige.

VORES ØVRIGE KLIMAINITIATIVER OG -AKTIVITETER OMFATTER:

• Via brancheorganisationen Forsikring & Pension overfører vi data om vejrrelaterede skader til kommuner for at optimere deres investeringer i klimatilpasningsløsninger. • En gratis energirapport til kunder med vinduesskader på deres bolig. Rapporten indeholder en oversigt over, hvor meget de kan spare ved at udskifte deres gamle vinduer til mere energieffektive vinduer. • Vi forsikrede verdens allerførste havvindmølle, og vi er i dag det markedsledende forsikringsselskab inden for vedvarende energi.

20 <

Vores CO2-udslip Vi har en klar ambition om yderligere at begrænse vores klimaaftryk, og vi er glade for, at vi i dette års imageundersøgelse fra Reputation Institute er gået 11 point frem i kategorien for miljøansvarlighed. Vi er også på vej til at nå vores mål om at reducere vores CO2-udslip med fem procent i 2013, men vi har desværre haft en betydelig stigning i antallet af flyrejser i 2012. Du kan finde en detaljeret oversigt over vores samlede udslip på side 59.


KLIMA:

Vores mål for 2013

• Blive det markedsledende

forsikringsselskab inden for vedvarende energi og dele vores viden på området til fordel for vores kunder

Klimauge Vi afholder hvert år en klimauge for at øge vores medarbejderes fokus på klimaforandringer. Under klimaugen har vores medarbejdere mulighed for at deltage i forskellige klimaaktiviteter og konkurrencer og få mere at vide om, hvad de selv kan gøre for at reducere klimaforandringerne.

• Lancere en ny ekstern klimaportal med gode råd om forebyggelse af skader forårsaget af ekstremt vejr • Arbejde på at minimere vores CO2-udslip, blandt andet gennem en ny intern klimahandlingsplan og en ny klimavenlig bilpolitik • Fortsætte med at udvikle vores partnerskab med WWF Verdensnaturfonden inden for forskning, uddannelse og bæredygtige løsninger • Indgå partnerskaber med DONG Energy, leverandører og samarbejdspartnere for at reducere vores og kundernes CO2-udslip • Arbejde på at identificere klimavenlige tilbud og løsninger for at mindske miljøpåvirkningen og CO2-udslippet i udbud og forhandlinger i samarbejde med leverandører

> 21



CASE: FOREBYGGELSE AF VEJRRELATEREDE SKADER

Er du forberedt på det næste skybrud? I Codan kender vi alt til konsekvenserne ved mere ekstremt vejr, og især skybrud har ført til store skader hos vores kunder de seneste år. Vi har derfor lanceret en gratis vejrvarslingsservice og tre forebyggelsesfilm, der viser, hvordan man bedst sikrer sin bolig mod skybrud. “Med vores store viden om skader som følge af ekstremt regnvejr, er det naturligt, at vi hjælper kunderne og danskerne med at tage de rette forholdsregler, så de kan undgå at få skader på deres bolig. Derudover er det også en fordel for vores forretning, så vi synes, det er sund fornuft.” forklarer Peter Hupfeld, Storskadechef. Gode råd til boligejerne Vi har lanceret to initiativer, der skal hjælpe boligejerne med at forebygge skader fra skybrud. Det første er en række kortfilm med programvært og handyman Erik Peitersen, hvor han blandt andet forklarer, hvordan man kan undgå oversvømmelser ved at installere en højvandslukker i kælderen. Filmene ligger på vores skybrudssite og er også blevet sendt som en del af OBS-programmerne på tv. Vejrvarsling på SMS Det andet initiativ er en vejrvarslingsservice, som alle danskere gratis kan tilmelde sig. Vejrvarslingen fungerer ved, at man som abonnent modtager en SMS, når der er risiko for storm eller skybrud i den by, man bor i. Omkring 5.600 personer tilmeldte sig servicen inden for det første år efter lanceringen, og stadig flere kommer til.

At være velforberedt er det mest effektive middel til at forebygge oversvømmelsesskader. Ved at kombinere gode råd om, hvordan man bedst forbereder sig på et skybrud med et varsel på SMS, giver vi vores kunder mulighed for at handle, før himlen åbner sine sluser” siger Peter Hupfeld. De to initiativer blev præsenteret som en del af WWF Verdensnaturfondens årlige globale Earth Hour-kampagne, som Codan sponsporer. Kampagnen blev nomineret til årets nationale kampagne af IAA Danmark, hvor den fik hædrende omtale.

Tilmeld dig Codans gratis vejrvarsling. Send en SMS med teksten UVEJR til 1919

> 23


CASE: KLIMAFORSKNING

Visualisering af klimarisikoen Et nyt forskningsprojekt skal visualisere fremtidens kliimaudvikling. Det er ikke ofte, man ser et større samarbejde på tværs af de nordiske forsikringsselskaber. De omfattende skader efter de seneste års skybrud har dog dannet grundlag for, at Codan er gået sammen med tre nordiske forsikringsselskaber om et stort forskningsprojekt, der skal visualisere fremtidens klimaudvikling i Norden. Formålet med projektet er at udvikle et nyt onlineværktøj til test af klimarisikoen i et bestemt område. Vores rolle i projektet er at hjælpe med finansieringen, mens forskningscentret NORD-STAR står for selve udviklingen. “Vi vil udvikle et webbaseret visualiseringsprogram, som viser, hvilke aktuelle områder i Norden der risikerer at blive oversvømmet, hvordan situationen vil udvikle sig fremover, og hvad boligejerne kan gøre for at undgå skader fra det mere ekstreme vejr,” siger professor Bjørn-Ola Linnér fra Linköping Universitet, Societal Dialogue Domain Leader hos NORD-STAR. Til fordel for mange Det nye værktøj er primært tiltænkt som en planlægningshjælp til boligejere, men det har potentiale til at hjælpe endnu flere.

24 <

Mange skader kan forebygges med kommunale tiltag, eksempelvis ved at kommuner anlægger grønne parker, skaterbaner eller andre områder, som kan holde på regnvandet, når skybruddet rammer landet. Det nye værktøj kan derfor give kommuner en pejling af, hvor det kan være relevant at investere i nye klimasikringsprojekter,” forklarer Dorte Eckhoff, Nordisk CSR-chef. Det nye værktøj forventes at blive lanceret i 2014.


CASE: KLIMASKOLEN

Børn bekymrer sig om klimaforandringerne En rapport fra Trygg-Hansa har vist, at børn har behov for mere information om klimaforandringerne - hvert fjerde barn tror, at klimaforandringerne betyder jordens undergang. Der er behov for større offentligt fokus på klimaforandringerne blandt alle samfundsgrupper – uanset alder. Det fremgik tydeligt af rapporten “Världens chans,” som Trygg-Hansa udgav i forbindelse med den svenske Earth Hour-kampagne. Rapporten indeholder en undersøgelse af, hvor mange børn der er bekymrede over klimaforandringerne, men som ikke drøfter det med deres forældre. Undersøgelsen viste, at syv ud af ti børn i alderen 11-15 år bekymrer sig om konsekvenserne af klimaforandringerne, og hvert fjerde barn tror, at klimaforandringerne vil betyde jordens undergang. Det har vist sig, at børn bekymrer sig mere om klimaforandringerne end for eksempel at være dårlig til sport eller ikke at have nogen venner i skolen. Involver børnene i debatten “Det er vigtigt, at vi begynder at undervise børn om klimaforandringerne i en tidlig alder, så de ikke lader sig påvirke af den stærke retorik i den offentlige debat, og så vi kan give dem faktuelle oplysninger om, hvad fremtiden vil bringe,” siger Johan Eriksson, chef for PR og sociale medier i Trygg-Hansa. Undersøgelsen viser også, at familier der ofte taler om klimaforandringerne er mere tilbøjelige til at tage initiativ til at reducere deres udledning af CO2. Seks ud af ti børn taler dog kun sjældent eller aldrig med deres forældre om denne problemstilling. Klimaskolen Som led i udfordringen med at informere børn om fakta om klimaforandringerne har Trygg-Hansa gjort Världens chans-rapporten tilgængelig via Sveriges onlineundervisningsforum “lektion.se” med en opfordring til at bruge klasseværelset til at informere om klimaforandringerne. I månederne efter udgivelsen downloadede flere hundrede lærere rapporten via forummet.

> 25


TÆT PÅ: SIKKERHED


39% mener, vi bør hjælpe med at forebygge børneulykker


TÆT PÅ: SIKKERHED Sikkerhed er et område, som står vores hjerte nært, og som betyder meget for vores forretning. Vi lægger vægt på at støtte forebyggende tiltag, særligt i relation til børn, trafik og indbrud.

Vores kunders holdning

Professor Bjarne Laursen, seniorforsker ved Statens Institut for Folkesundhed: En af de største udfordringer ved forebyggelse af ulykker er, at det forudsætter samarbejde mellem mange forskellige interessenter, for eksempel offentlige instanser og private organisationer. Vi har set betydelige fremskridt på området de seneste år, særligt med hensyn til reduktion af dødelige børneulykker og trafikskader. Der er dog altid plads til forbedring. For eksempel er der brug for en generel reduktion i antallet af alvorlige (men ikke dødelige) ulykker, og antallet af sportsulykker er heller ikke faldet. Med hensyn til børneulykker har vi set et fald i antallet af skader, men der er behov for yderligere undersøgelser, før vi kan afgøre, om faldet blot er et udtryk for mindre fysisk aktivitet blandt børnene.”

50%

synes, at vi bør hjælpe med at forebygge indbrud

28 <

Vores kunder mener, at sikkerhed er det område, hvor vi har den største forpligtelse til at bidrage. Områder som forebyggelse af børneulykker og drukneulykker er topscorere sammen med forebyggelse af trafikulykker. Endvidere forventer 64% af vores kunder, at vi informerer om forebyggelse af for eksempel indbrud.

Vores sikkerhedsdilemma Vores tiltag på sikkerhedsområdet fokuserer mest på forebyggelse, hvilket er en naturlig forlængelse af vores forretning. Vi er involveret i en lang række initiativer, som skal skabe fokus på blandt andet indbrud, trafiksikkerhed og forebyggelse af børneulykker, og vi deltager ofte i kampagner sammen med offentlige instanser og NGO’er. Vi bliver tit spurgt, om vores initiativer og kampagner rent faktisk gør en forskel, og svaret er, at vi ikke kan vide det med sikkerhed. Som professor Bjarne Laursen siger, kan vi se et generelt fremskridt med hensyn til forebyggelse af ulykker, men det er meget vanskeligt at måle den direkte effekt af vores kampagner. Vi tror på, at vi gør en forskel, men samtidig mener vi, at kampagnerne skal følges op af mere konkrete initiativer. Fokus og handling Vores initiativer vedrører forskellige sikkerhedsproblemstillinger. For eksempel har vi for længe siden indgået et partnerskab med Børneulykkesfonden, som vi hvert år samarbejder med om forskellige tiltag og kampagner. En af de tilbagevendende kampagner er Årets Refleksdag, der sætter fokus på trafiksikkerhed. Vi samarbejder også med Luftambulansen i Norge om forskellige initiativer, for eksempel førstehjælpskurser til børn.

39%

synes, at vi bør gøre en indsats for at forebygge børneulykker

39%

mener, at vi bør arbejde for at øge trafiksikkerheden


Vi tilbyder også produkter, som giver vores kunder incitament til at investere i deres egen sikkerhed. For eksempel tilbyder vi 20% rabat på indbodækningen til kunder, der installerer en tyverialarm, og vores serie af “Skadestop”-produkter er særlige skræddersyede forebyggelsesprogrammer baseret på en virksomheds skadehistorik og -frekvens. Særligt vores kunder i transportbranchen har haft stor succes med at reducere antallet af arbejdsrelaterede skader gennem Skadestop, og programmet har sænket skaderaten med op til 30%.

VORES ØVRIGE SIKKERHEDSINITIATIVER OG -AKTIVITETER OMFATTER:

• Partnerskab med Skistar om at forbedre sikkerhed på skiløjper. • Produktion af film og rapporter om indbrudssikring af private hjem. • Samarbejde med den svenske nationale livreddertjeneste SLS om svømmeundervisning til børn.

DERFOR

Er der ingen tvivl om, at vores kunder forventer, at vi arbejder med sikkerhed, og vi vil fortsætte med at fokusere på forebyggelse, særligt i relation til indbrud, børneulykker og trafiksikkerhed.

> 29


TÆT PÅ: SIKKERHED

Vores egen sikkerhed Selvom vi ikke er i en højrisikobranche i forhold til sikkerhed på arbejdspladsen, tager vi emnet meget alvorligt, og vi er glade for at konstatere, at vi har reduceret antallet af arbejdsskader fra 17 til 7 i perioden 2011 til 2012. Nogle af vores leverandører opererer i brancher med en meget højere risiko for arbejdsskader. For at højne sikkerheden i disse brancher indeholder vores Code of Conduct for leverandører bestemmelser om, at alle medarbejdere skal have adgang til relevant sikkerhedsudstyr og omhyggeligt informeres om sundheds- og sikkerhedsforhold. Vi foreskriver også, at kemikalier skal håndteres og bortskaffes forsvarligt.

SIKKERHED:

Vores mål for 2013

• Udvikle en ny skadeforebyggelsesstrategi • Yde donationer til velgørende organisationer på sikkerhedsområdet • Søge at reducere antallet af børneulykker gennem børneulykkesfondene i Sverige og Danmark • Dele vores viden om skadeforebyggelse med resten af samfundet • Deltage i frivillige aktiviteter med fokus på sikkerhed

30 <


> 31


CASE: BØRNEULYKKESFONDEN

Sikkerhed er at blive set Sammen med Børneulykkesfonden har vi arrangeret Årets Refleksdag i Danmark to år i træk. I 2012 fandt Årets Refleksdag sted den 25. oktober, hvor 100 frivillige Codan-medarbejdere uddelte 40.000 reflekser og 4.000 refleksveste til danskerne i den travle morgentrafik. “Vi er meget glade for, at det er lykkedes os at gøre Årets Refleksdag til en årlig tradition, hvor vi har fokus på synlighed i trafikken, inden vi går ind i den mørke vintertid” siger Henriette Madsen, leder af Børneulykkesfonden. Refleksløbet Som led i kampagnen har Codan også været med til at arrangere to motionsløb i Fælledparken i København, ét for voksne og unge og ét for børn i alderen 2-10 år. 300 løbere iført reflekser fra top til tå deltog i det fem kilometer lange refleksløb gennem den mørke park. Til arrangementet deltog omkring 50 børn, som tilbagelagde det imponerende 42.195 centimeter lange Centimetermaraton iført refleksveste. Sjov med alvor bag Selvom Årets Refleksdag er organiseret som en sjov dag for både frivillige og deltagende voksne og børn, er formålet med dagen at sætte fokus på trafiksikkerhed. Undersøgelser viser, at en refleks kan øge cyklister og fodgængeres chance for at blive set af bilister i mørket med hele 70%. Alligevel viser en undersøgelse fra oktober, at kun 34%, bærer reflekser på tøjet, når det er mørkt. Reflekser til svenskere og nordmænd Også i Sverige og Norge deltog frivillige medarbejdere i uddelingen af reflekser. I Sverige uddelte 150 frivillige 50.000 reflekser og 250.000 slap wrap-reflekser, og i Norge uddelte 50 frivillige 10.000 reflekser.

32 <

Gratis sikkerhedsboks Sammen med Børneulykkesfonden tilbyder vi en gratis sikkerhedsboks til børn mellem 6-9 måneder. I boksen får du blandt andet et førstehjælpskit, information om forebyggelse af børneulykker og et halvt års gratis børneulykkesforsikring fra Codan. Bestil boksen på: www.sikkerhedsboksen.dk


CASE: LUFTAMBULANCEN

Sikkerhed i luften i Norge Den norske Luftambulansen fungerer som livline for skiløbere og vandrere i Norges smukke, men fjerntliggende områder. Den kan være forskellen mellem liv og død. Når en person kommer alvorligt til skade eller bliver alvorligt syg i et af Norges mange fjerntliggende og svært tilgængelige områder, er Luftambulansen klar til at yde øjeblikkelig lægehjælp og hurtigt transportere vedkommende til hospitalet. Luftambulansen tilkaldes gennemsnitligt 20 gange hver dag over hele Norge. ”Reaktionstiden er afgørende i en redningssituation, og med vores helikoptere

kan vi reagere på en situation i løbet af minutter i stedet for timer,” forklarer Marte Ramborg, kommunikationsdirektør ved Stiftelsen Norsk Luftambulanse. Samarbejde siden 2010 Stiftelsen Norsk Luftambulanse er en nonprofitorganisation med 760.000 medlemmer blandt en befolkning på 5 millioner. Stiftelsen ejer den største lægehelikoptertjeneste i Norge og deltager i omfattende forsknings- og udviklingsprojekter for at yde tilskadekomne og syge den bedste hjælp hver eneste dag. Codan i Norge har samarbejdet med Stiftelsen Norsk Luftambulanse siden 2010, og et af de væsentligste initiativer har været at tilbyde gratis medlemskab af organisationen til de kunder, der køber en børneforsikring. ”Vi betragter Codan som en slags rollemodel for partnerskaber, fordi de har

forstået at integrere vores målsætninger om at øge sikkerheden direkte i deres forretning, og fordi vi føler, de viser ægte begejstring for at forbedre sikkerheden i Norge,” siger Marte Ramborg. Uddannelse af små redningsdrenge og -piger Er man som barn medlem af Stiftelsen Norsk Luftambulanse, bliver man tilbudt et kursus i førstehjælp helt ned til seksårsalderen.

Det er vigtigt, at børn ved, hvad de skal gøre, hvis uheldet er ude. Vi lærer dem færdigheder som at ringe efter en ambulance og lægge en person i aflåst sideleje, og allerede fra 11-års alderen er de i stand til at give hjerte- og lungemassage og instruere en voksen i teknikken,” understreger Marte Ramborg. Førstehjælpskurser til børn var også fokus for et andet fælles initiativ. Ved Barnas Holmenkolldag i marts 2013 samarbejdede Norsk Lufambulanse og Codan om at uddanne omkring 800 unge skientusiaster, så de er bedre rustede i tilfælde af en nødsituation.

> 33



CASE: SET MED TYVENS ØJNE

Kend din fjende Som et middel til bedre at forstå og imødegå problemet med et stigende antal indbrud i Sverige tog Trygg-Hansa initiativ til et utraditionelt samarbejde med to tidligere indbrudstyve. Der er de sidste ti år sket en drastisk stigning i antallet af indbrud i Sverige. Indbrud i huse er steget med 30%, og indbrud i lejligheder er steget med 50%, og hver tiende svensker vil sandsynligvis komme til at opleve det besvær og den følelse af krænkelse, der følger med et indbrud. Trygg-Hansa har de seneste år også set en støt stigning i antallet af anmeldte indbrud og tog i 2012 et utraditionelt initiativ til at forsøge at imødegå problemet ved at rådføre sig med to tidligere indbrudstyve.

Vi er til for at hjælpe, hvis vores kunder er så uheldige at blive ramt af indbrud, men det bedste for både dem og os er helt at undgå indbrud. Vi håber, at rapportens insiderviden og film kan hjælpe alle med at forstå, hvordan man beskytter hjemmet mod ubudne gæster,” siger Håkan Franzén, ekspert i hus- og indboforsikringer hos Trygg-Hansa.

Insiderviden Christer Karlsson og Sven Lönn har hver omkring 5.000 indbrud bag sig. I dag er de ude af kriminalitet og arbejder for at råde bod på deres gerninger ved at hjælpe andre med at komme ud af den kriminelle løbebane. Med deres hjælp har Trygg-Hansa udarbejdet rapporten “In the Mind of the Burglar”, som fortæller, hvordan man bedst beskytter sit hjem mod indbrud. Rapporten er ledsaget af en række kortfilm med de to tidligere indbrudstyve og en opsummering af rapportens konklusioner.

Film om forebyggelse af indbrud i Danmark Også Codan i Danmark har i løbet af 2012 produceret film om forebyggelse af indbrud – i samarbejde med politiet. Du kan få mere at vide om vores danske initiativer på: www.codan.dk/indbrud

> 35


TÆT PÅ: SUNDHED


57% mener, det er relevant, at vi hjĂŚlper vores kunder med at forebygge sygdom


TÆT PÅ: SUNDHED Sundhedsområdet er tæt knyttet til vores forretning gennem både partnerskaber og produkter.

Vores kunders holdning

Professor Göran Tomson, Health Systems and Policy, Karolinska Institute: Livsstils- og tobaksrelaterede sygdomme, for eksempel overvægt og lungekræft, er nogle af de største udfordringer i Skandinavien. Det samme gælder mentale sygdomme, idet hver tredje unge kvinde og hver fjerde unge mand vurderer, at deres mentale tilstand ikke er optimal. Der er også fortsat forskelle i den gennemsnitlige levealder, eksempelvis mellem personer med lang og kort uddannelse. Det er en generel antagelse, at menneskers forventninger til sundhedsydelser vil stige, men det er ikke klart dokumenteret. Tilfredshedsniveauet på sundhedsområdet er konstant ca. to tredjedele, og kun en lille minoritet er slet ikke tilfreds.”

44%

synes, det er relevant, at vi støtter organisationer, der fremmer offentlig sundhed

38 <

Det er ikke ret mange af vores kunder, der forventer, vi skal bidrage til at styrke den offentlige sundhed, idet kun 21% har angivet det som en problemstilling, som et forsikringsselskab bør være med til at løse. Der er dog tendens til, at forventningerne stiger, når det drejer sig om mere konkrete initiativer. 74% mener for eksempel, det er relevant for et forsikringsselskab at hjælpe kunderne med at komme hurtigt tilbage på arbejde efter en ulykke eller sygdom.

Vores sundhedsdilemma Der er forskel på, hvad eksperterne anser som sundhedsudfordringer og de områder, hvor kundernes synes, vi bør være aktive. På samme måde, som med klimaet, er det et spørgsmål om at fokusere på langsigtede løsninger eller reagere på konsekvenserne på kort sigt. Vi anser det som vores højeste prioritet at fokusere på konsekvenserne af sundhedsproblemerne på kort sigt, fordi det er det, der ligger tættest på vores forretning og kompetencer. Vi mener dog samtidig, at vi kan spille en vigtig rolle i forebyggelsen af de basale årsager til livsstilsrelaterede sygdomme, for eksempel overvægt. Vores sundhedsinitiativer retter sig derfor både mod konsekvenser og symptomer som vist på de næste sider.

57%

mener, det er relevant, at vi hjælper med at forebygge sygdom blandt vores kunder

74%

mener, det er relevant, at vi hjælper vores kunder hurtigt tilbage på arbejde efter en ulykke eller sygdom


Sundhedspartnerskaber og -produkter Hovedparten af vores forebyggende arbejde på sundhedsområdet foregår gennem partnerskaber, for eksempel vores partnerskab med Ældresagen. Vi har i fællesskab stiftet en fond, som yder økonomisk tilskud til forskellige initiativer på baggrund af ansøgninger via Ældresagens lokalafdelinger. Via fonden har vi i 2012 ydet økonomisk støtte til 35 initiativer, herunder lokale madklubber, gymnastikhold og støttegrupper til demensramte. Vores ældste partnerskab er med Danske Lægers Forsikring, som yder støtte til medicinsk forskning. Den del af vores tiltag, som vedrører direkte behandling af sundhedsproblemer, er primært relateret til vores sundhedsforretning. Gennem vores sundhedsforsikringsprodukter i Codan Care hjælper vi både erhvervskunder og private kunder med at komme sig efter en sygdom eller ulykke hurtigere end i det offentlige sundhedssystem, og vi samarbejder med nogle af de dygtigste private sundhedsudbydere om at tilbyde sundhedsydelser af høj kvalitet til vores kunder.

VORES ØVRIGE SUNDHEDSINITIATIVER OMFATTER: • Samarbejde med Landsforeningen LEV, som er en særlig dansk interesseorganisation for udviklingshæmmede. • Aktiv deltagelse i den offentlige debat om sundhed.

DERFOR

SUNDHED:

Vores mål for 2013 • Dele vores viden om skadeforebyggelse med resten af samfundet • Involvere vores medarbejdere i vores ansvarlighedsaktiviteter med en årlig sundhedsuge • Give donationer til velgørende organisationer på sundhedsområdet • Fortsætte vores frivillige aktiviteter med fokus på sundhed • Fortsætte med at udvikle sundhedsaktiviteter for vores medarbejdere for at reducere sygefraværet.

Vil vores højeste prioritet fortsat være konsekvenserne af sundhedsproblemerne på kort sigt. Det er det område, der ligger tættest på vores forretning og der, hvor vi kan gøre den største positive forskel.

> 39


TÆT PÅ: SUNDHED

Download vores førstehjælpsapp

Hvis uheldet rammer, kan hvert sekund gøre en forskel, så det er vigtigt, at du ved, præcis hvad du skal gøre. Vi har derfor lanceret en gratis app til iPhone, der viser, hvordan man giver førstehjælp til børn. App’en indeholder både gode råd samt et interaktivt modul, der kan lære dig at give kunstigt åndedræt til de allermindste.

DOWNLOAD VORES GRATIS FØRSTEHJÆLPSAPP HER:

Svensk – til Android og iPhone

40 <

Dansk – til iPhone


Vores eget sundhedsarbejde Vi mener, det er vigtigt at være med til at inspirere vores medarbejdere til at føre en sund livsstil. I 2011 gennemførte vi en omfattende undersøgelse af vores medarbejderes sundhed i Danmark. Den viste et opmuntrende lavt forbrug af alkohol og tobak, men desværre også et højt niveau af overvægt. Vi håber, vi kan være med til at vende denne tendens ved fortsat at tilbyde vores medarbejdere sunde kostalternativer og ved at fortsætte vores støtte til medarbejderdrevne sportsforeninger, som har haft en støt stigende tilgang af nye medlemmer. Sundhedsarbejdet når hvert år sit klimaks i vores sundhedsuge, der er en tilbagevendende begivenhed med sundhed i højsædet. Under sundhedsugen tilbyder vi blandt andet vores medarbejdere massage, fysioterapi og andre behandlinger, og vi arrangerer også foredrag med førende sundhedseksperter. Alle vores medarbejdere er endvidere dækket af vores egen Codan Care-sundhedsforsikring.

Top tre blandt Danmarks sundeste virksomheder I 2013 deltog vi i konkurrencen om at blive Danmarks sundeste virksomhed. En jury bestående af syv sundhedseksperter tildelte os en plads i top tre ud af 130 virksomheder, hvilket vi er meget stolte af. Juryen sagde blandt andet.: “Vi vil gerne fremhæve Codans imponerende indsats for at fremme medarbejdersundhed, særligt med hensyn til sund kost og styrkelse af medarbejdernes fysiske form. Codan gør samtidig et stort stykke arbejde for at sikre, at sundhedsindsatsen når ud til alle medarbejdere på lokalkontorerne.”

> 41


CASE: DANSKE LÆGERS FORSIKRING

Hundrede år med støtte til lægevidenskaben Lægevidenskab bygger på forskningsresultater, og Codan har i mere end hundrede år ydet økonomisk støtte til både eksisterende og kommende medicinske topforskere i Danmark. Skelsættende forskning i forståelse af medicinske bivirkninger under en graviditet, store fremskridt inden for forskning i stofskiftesygdomme og inflammatoriske processer samt banebrydende arbejde inden for diagnosticering og behandling af demensramte. Det er blot nogle af de resultater, som tre medicinske forskere har opnået med økonomisk støtte fra den uafhængige forening Danske Lægers Forsikring, som Codan og SEB har støttet økonomisk i mere end hundrede år. I de seneste fem år har vi hvert år doneret omkring 200.000 kr. En investering i fremtiden Danske Lægers Forsikring uddeler hvert år 100.000 kr. til en læge, som gennem sin forskning har ydet et særligt bidrag til lægevidenskaben; og hvert andet år uddeler foreningen endvidere en uddannelsespris på 50.000 kr. til en læge, som har ydet en særlig indsats for at fremme medicinsk uddannelse. Danske Lægers Forsikring uddeler også rejselegater til studerende, der rejser til udlandet, samt økonomisk støtte til værdigt trængende ægtefæller og børn efter afdøde medlemmer.

42 <

Vi ønsker at støtte både nuværende og kommende topforskere, og vi ligger i dag i top tre inden for medicinsk forskning. Hvis vi vil fastholde den position og sikre sundhedssystemet de nødvendige kompetencer, er det afgørende, at vi investerer i vores unge talenter,” siger formanden for Danske Lægers Forsikring, professor Henning Beck-Nielsen, DMSc.


CASE: CODAN CARE

Codan Care – til det nye sundhedsplejemønster i Skandinavien Selvom Skandinavien er kendt for sin offentlige sundhedspleje, er der tegn på utilfredshed med plejeniveauet, og antallet af private sundhedsforsikringer er stigende. Distriktsdirektør Nalle Pedersen modtog i marts 2012 et hasteopkald fra en af sine Codan Care-kunder. Hans kone var blevet syg. Lokale læger havde diagnosticeret det som stress og hovedpine, men hendes mand frygtede, at der kunne være noget mere alvorligt galt. For en sikkerheds skyld arrangerede Nalle Pedersen hurtigt en undersøgelse på et privathospital, og det viste sig, at kvinden havde en stor svulst, som lægerne valgte at fjerne med det samme. Hun er siden kommet sig, men hospitalet fortalte hende, at hun muligvis ikke ville have overlevet uden det hurtige indgreb. Bekymringer om den offentlige pleje Kvindens prøvelser er et oplagt eksempel på fordelene ved en privat sundhedsforsikring – fordele, som stadig flere kunder efterspørger. En undersøgelse fra 2011 foretaget af YouGov på vegne af Trygg-Hansa viste, at næsten en fjerdedel (23%) af alle svenskere er utilfredse med det plejeniveau, de modtager. Undersøgelsen viste desuden, at hele 50% mente, at de ville blive nødt til at påtage sig et større personligt økonomisk ansvar for deres lægebehandling fremover.

Det er et nødvendigt sikkerhedsnet. Særligt for små virksomheder, som er ekstra afhængige af den enkelte medarbejder. Hvis de kan fremskynde et behandlingsforløb gennem en sundhedsforsikring, kan de hurtigt få afkast af deres investering,” forklarer Kent Andersson. Han tilføjer, at produktets stigende popularitet faktisk også er en udfordring. Kunderne er blevet vant til at have en sundhedsforsikring og bruger den i stadig større grad. Så selvom markedet er i vækst, er der også stigende omkostninger forbundet med at tilbyde sundhedsforsikringer.” 25% af alle Codan Care-kunder benytter deres police i løbet af et år, og 61% af omkostningerne til policen går til operationer.

”Der har været et klart marked for et alternativ til de etablerede sundhedsydelser. Både privatpersoner og virksomheder har brug for smartere løsninger,” siger Kent Andersson, direktør for Nordic Care. Åbenlyse fordele og stigende popularitet En sund og produktiv arbejdsstyrke er afgørende for konkurrenceevnen i en presset økonomi, og sygedage er både forstyrrende og dyre. Derfor giver vores sundhedsforsikringer virksomheder klare fordele.

> 43



CASE: ALMEDALSUGEN

Vi deltager i den nationale debat om sundhedspleje Almedalsugen er Sveriges største offentlige tværpolitiske forum. Trygg-Hansa var til stede for at præsentere nye data og forsikringsgivernes synspunkt. Trygg-Hansa deltog for fjerde år i træk i den nationale debat om sundhedspleje i Sverige under Almedalsugen, som er et årligt sommerarrangement og offentligt forum, hvor politikere, borgere og andre samfundsaktører samles i byen Visby til en uge med taler, præsentationer og livlig debat. Skal vi betale mere eller forvente mindre? Trygg-Hansa præsenterede som sit bidrag til Almedalsugen resultaterne af en ny undersøgelse om svenskernes holdning til fremtidens sundhedspleje. Den samme undersøgelse blev foretaget blandt 60 politikere for at sammenligne de to grupper. Undersøgelsen viste blandt andet, at den svenske befolkning tror, at Sveriges omkostninger til sundhedsydelser vil stige de kommende år, og at svenskerne mener, at en løsning bør være højere beskatning snarere end nedskæringer og brugerbetaling for visse ydelser. Hovedparten af befolkningen mener tillige, at der er behov for private sundhedsforsikringer – et synspunkt, som mange af de politikere, der deltog i undersøgelsen, var uenige i. Et væsentligt debatemne Helt i Almedalsugens ånd blev præsentationen af undersøgelsen fulgt op af en paneldebat om den fremtidige finansiering af Sveriges sundhedssystemer med deltagelse af flere svenske folketingsmedlemmer og eksperter på området.

Kent Anderson, direktør for Codan Care, gav den indledende præsentation og deltog i panelet. Han har følgende at sige om Almedalsugen: Det er en vigtig platform for os. Den giver os mulighed for at skabe netværk og være med til at præge debatten på et område af den offentlige politik, som er meget tæt på vores hjerte og forretning.”

Danmarks politiske festival Codan deltager i det årlige Folkemøde på Bornholm, som er Danmarks svar på den svenske Almedalsugen. I 2012 deltog Codan blandt andet i drøftelser om sundhed, og om man kan gøre virksomheder mere ansvarlige gennem strammere lovgivning.

> 45


TÆT PÅ:

VORES MEDARBEJDERE



TÆT PÅ: VORES MEDARBEJDERE Vi betragter det som et faktum, at sunde, glade og engagerede medarbejdere er afgørende både for vores forretning og vores arbejde med ansvarlighed.Vi arbejder hele tiden på at styrke vores brand som arbejdsgiver og samtidig fastholde vores medarbejderes store engagement.

Vores medarbejdere er vores ansigt udadtil i forhold til kunder og offentligheden, men også internt i forhold til kollegerne. Derfor er det vigtigt, at vores medarbejdere er tilfredse og engagerede, så de kan yde den bedste service hver eneste dag. Det er derfor utrolig positivt, at medarbejderengagementet steg fra et gennemsnit på 4,15 sidste år til et gennemsnit på 4,24 i 2012. Ditte Marstrand Wulf, HR Director, siger: Vi er meget glade for at have opnået forbedringer på flere områder. Særligt inden for udvikling og læring, hvor jeg synes, vores fokus på e-learning begynder at give resultater. Men også med hensyn til vores mission og formål, hvor jeg ser klare tegn på, at vores kundeorienterede forretningsstrategi er ved at blive bedre integreret i hele organisationen.” Engagerede medarbejdere er drivkraften Vores medarbejderes store engagement er også drivkraften bag mange aktiviteter, for eksempel muligheden for at bruge to betalte arbejdsdage om året på frivilligt arbejde samt vores årlige klimauge og sundhedsuge. I 2012 benyttede 454 af vores skandinaviske medarbejdere sig af muligheden for at udføre frivilligt arbejde. Det store medarbejderengagement og vores medarbejderes bidrag til at implementere vores ansvarlighedspolitik er i høj grad i tråd med to af vores virksomhedsværdier – “Doing the right thing” og “Positive people”. Du kan se alle vores virksomhedsværdier på side 51. Selvom vi har en årlig sundhedsuge, er de sunde initiativer på ingen måde begrænset til en enkelt uge om året. Vi tilbyder sunde kostalternativer og støtter sportsforeninger og sportsaktiviteter året rundt, og alle disse aktiviteter er en del af vores arbejde for at fremme sundheden i hele organisationen. Mental sundhed er vigtig Vores medarbejderes mentale sundhed er også afgørende for vores resultater, og det er et område, som vi har sat ekstra fokus på de seneste år. Problemer med mental sundhed kan dog være en svær udfordring, fordi det ofte er et meget privat og følsomt emne med mange fordomme. I Danmark har en af løsningerne været at tilbyde vores medarbejdere kurser i at genkende de første symptomer på stress, ikke blot hos dem selv, men også blandt deres kolleger. Initiativet startede efter en række tilsvarende kurser blandt

48 <


ledelsen, som viste, at kolleger kan være mindst lige så gode til at identificere og reagere på de første symptomer på stress. Spørgsmålet blev særligt aktuelt, da en officiel audit og en ekstern undersøgelse afslørede problemer med mobning i dele af vores norske organisation. Vi forsøgte at komme problemet til livs gennem en række initiativer, og vi er glade for, at den opfølgende officielle audit ikke fandt yderligere tegn på mobning. Antallet af sygedage pr. medarbejdere i Norge faldt endvidere til 9,6 i 2012 mod 12,5 året før. Det er svært at sige, hvorvidt der er en sammenhæng, men hændelsen er en kraftig påmindelse om vigtigheden af at skabe et sundt arbejdsmiljø, både fysisk og mentalt, for alle vores medarbejdere. Fokus på medarbejderfastholdelse og branding I forlængelse af vores bestræbelser på at skabe et positivt arbejdsmiljø nåede vi en milepæl for flere års indsats, da vores medarbejderudskiftningsrate begyndte at falde. Efter en periode med stigende medarbejderudskiftning, særligt i vores call center, introducerede vi en række initiativer for at styrke fastholdelsen. Ved slutningen af 2012 kunne vi se tilbage på en udskiftningsrate på 13,6% mod 16,3% i 2011. Et andet vigtigt fokusområde i 2012 har været en mere proaktiv branding af vores virksomhed som en attraktiv arbejdsplads. Vi har i den forbindelse deltaget i rekrutteringsmesser og været mere synlige på sociale medier. Vi har derudover prøvet at drage nytte af vores medarbejderes egne faglige og personlige netværk mere strategisk for at optimere vores rekruttering, for eksempel ved at opfordre vores medarbejdere til at dele relevante ledige stillinger via deres LinkedIn-profil. Vi har også introduceret vores nye Talent Finder Programme, der giver ledere og medarbejdere incitament til at anbefale en stilling til højt kvalificerede personer i deres personlige netværk. Vores branding-indsats kan ses på scoren for vores omdømme som arbejdsgiver: Codan i Danmark tog et imponerende spring fra en score på 50,4 i 2011 til 57,1 i 2012, og Trygg-Hansa gik fra en score på 55,7 til en score på 60,6. Fremadrettet vil vores arbejde med at rebrande både Trygg-Hansa og Codan også gøre det endnu tydeligere for potentielle medarbejdere, hvad der gør vores organisation unik. Derfor har vi en tro på, at vores omdømme som arbejdsgiver vil blive yderligere styrket fremover.

> 49


TÆT PÅ: VORES MEDARBEJDERE

Parat til fremtiden Som alle andre virksomheder er vi nødt til hele tiden at følge med og tilpasse os til ændringer, der påvirker branchen og vores virksomhed, hvis vi proaktivt skal kunne udvikle produkter og ydelser, der lever op til kundernes forventninger både nu og fremover. Vi har derfor givet alle vores ledere mulighed for at komme på ledelseskurser i 2012 og 2013. På kurserne lærer vores ledere, hvordan de fokuserer på mennesker og skaber de rigtige betingelser for specielt de medarbejdere, som bliver berørt af ændringer, og som i sidste ende er nødt til at tillægge sig nye adfærdsmønstre og arbejdsmetoder. På den måde får lederne styrket deres evne til at coache og udvikle medarbejderne i deres teams. Respektfuld og værdig afgang Sideløbende med vores store bestræbelser på rekrutteringsområdet arbejder vi også for at sikre, at medarbejdere der forlader virksomheden får den bedst mulige platform til at fortsætte deres karriere. Ligesom mange andre store virksomheder er vi i gang med at forberede og tilpasse vores organisation til fremtidens behov. Det er en nødvendig proces, som skal sikre vores position på markedet i årene fremover, men den har nogle uundgåelige konsekvenser. Nogle stillinger ændres, og andre nedlægges. Vi kan ikke se bort fra behovet for at modernisere vores organisation, men vi føler os forpligtet til at gøre overgangen så problemfri som muligt for de berørte medarbejdere, og vi mener, det er vigtigt, at de får den nødvendige hjælp og rådgivning til at komme videre. Vi samarbejder i den forbindelse med forskellige førende udbydere af outplacement-programmer om at tilbyde vejledning og rådgivning til medarbejdere, der forlader vores organisation.

50 <

Whistleblowing Vores whistleblowing-politik er implementeret i hele organisationen. Den sikrer, at vores medarbejdere ved, hvordan de skal agere, og hvem de skal kontakte, hvis de opdager eller har mistanke om svindel, bestikkelse eller underslæb, eller hvis vores forretningsprincipper ikke efterleves i det daglige arbejde. Vi havde i 2012 et enkelt tilfælde, som blev rapporteret via systemet.


Mangfoldighed og rummelighed Vores stærke fokus på mangfoldighed styrker vores relation til kunderne og deres behov og tiltrækker og fastholder de bedste medarbejdere. Derfor understøtter vores mangfoldighedsstrategi i sidste ende vores strategiske forretningsmål. RSA lancerede i 2012 et globalt program, der har til formål at gøre mangfoldighed til en strategisk prioritering og integrere diversitet i vores identitet, kultur og adfærd som global organisation. Vi har desuden nedsat et globalt D&I-team og en global styregruppe, som skal undersøge, hvordan vi kan fremme et mere rummeligt arbejdsmiljø og opbygge en fremtidig arbejdsstyrke med de nødvendige kvalifikationer. Styregruppen består blandt andet af koncernens CEO, koncernens Human Resources Director og regionale CEO’er, mens D&I-teamet består af uafhængige eksperter, som rådgiver og kommer med input fra eksterne undersøgelser.

VORES VIRKSOMHEDSVÆRDIER Ansvarlighed er centralt i alt, hvad vi gør, og vores værdi “doing the right thing” er en afgørende del af vores kultur. Vi ønsker, at Codan skal være en virksomhed, der er kendetegnet ved integritet, fairness og gennemsigtighed, og at Codan overholder alle etiske standarder og reagerer rigtigt på vores interessenters behov. Vores forretning bygger på følgende fem værdier: USING BRIGHT IDEAS DOING THE RIGHT THING GETTING THE JOB DONE POSITIVE PEOPLE PROVIDING BRILLIANT SERVICE

> 51


TÆT PÅ: CODAN

Vores virksomhed Codan-koncernen er en integreret del af RSA Insurance Group plc., som er en af den globale forsikringsbranches førende multinationale koncerner. RSA har omkring 23.000 medarbejdere og 17 millioner kunder i 140 lande.

Vores produkter og nøgletal Vi sælger et bredt udvalg af forsikringsprodukter til både private og virksomheder.

Vores to primære forretninger er Codan i Danmark og Trygg-Hansa i Sverige, og vi har også forsikringsaktiviteter under Codan-brandet via vores afdeling i Norge.

Vores privatforsikringer omfatter blandt andet indboforsikringer, familieforsikringer, bilforsikringer og rejseforsikringer. Vores erhvervsforsikringer omfatter blandt andet forsikring af ejendomme, transport, marine og vindmøller. Vi sælger sundhedsforsikringer til både privatkunder og virksomheder.

Vores officielle hovedkontor er i København, men i praksis fungerer vi som en integreret nordisk organisation med hovedkontorer i Danmark, Sverige og Norge.

Fakta

SELSKABSSTRUKTUR

• Codan-koncernen har omkring 3.400 medarbejdere i Skandinavien, heraf 1.702 i Sverige, 1.463 i Danmark og 260 i Norge.

RSA KONCERNEN

CODAN A/S

• På skandinavisk plan modtog vi i 2012 ca. 730.000 skadeanmeldelser, svarende til ca. 2.000 anmeldelser pr. dag. CODAN FORSIKRING A/S

52 <

TRYGG-HANSA FÖRSÄKRINGS AB

• I 2012 udbetalte Codan og Trygg-Hansa 10,34 mia. kr. i erstatning.


NØGLETAL

2011

2012

2011

2012

2011

2012

16.008 million

16.438 million

2.351 million

2.176 million

85,4 %

86,6 %

Nettopræmier

Underwriting resultat1

Combined ratio2

*) Tallene for 2010 er omregnet til valutakurser for 2012. 1) Underwriting-resultatet består af nettopræmieindtægter minus erstatninger og omkostninger. 2) Combined ratio er summen af nettoerstatningsprocenten (opgjort i forhold til optjent præmie) og nettoomkostningsprocenten (opgjort i forhold til tegnet præmie).

Bestyrelsen Selskabet har en todelt ledelse, hvor bestyrelsen er adskilt fra direktionen og topledelsen. Bestyrelsen er ansvarlig for den overordnede ledelse og selskabets risikovillighed. Bestyrelsen vælges på den årlige generalforsamling og består af otte medlemmer. Siden april 2012 har Lars Nørby Johansen været bestyrelsesformand. Tre af bestyrelsens medlemmer er eksterne og uafhængige bestyrelsesmedlemmer, og ét medlem er uafhængigt bestyrelsesmedlem med særlige kvalifikationer inden for regnskabsvæsen. Tre medlemmer er endvidere medarbejdervalgte. Bestyrelsen har nedsat to udvalg: 1) En Nomination/Remuneration Committee, som evaluerer bestyrelsens arbejde og kompetencer, og 2) et revisionsudvalg, som overvåger nøgleprocesser, herunder regnskabsaflæggelse, interne kontrolsystemer, risikostyring og den interne revisionsfunktion. Revisionsudvalget overvåger også den lovpligtige revision af årsregnskabet samt de eksterne revisorers uafhængighed. Bestyrelsen modtager en årlig rapport over status og fremdrift for vores ansvarlighedsinitiativer.

> 53


TÆT PÅ: CODAN

Bestyrelsen og topledelsen Bestyrelsen udpeger en direktion, som er ansvarlig for den daglige ledelse af selskabet, herunder for implementering og varetagelse af vores strategi for ansvarlighed. Bestyrelsen gennemgår sammen med topledelsen fastsatte benchmarks og strategiske områder for at sikre, at implementeringen følger planen. Relevante medarbejdere og medlemmer af topledelsen har i den forbindelse ansvarlighedsinitiativer som en del af deres bonusmål. Ansvarlighed i hverdagen Bestyrelsen og topledelsen overvåger implementeringen af vores ansvarlighedsstrategi, mens de daglige aktiviteter i implementeringsprocessen administreres af Corporate Communications og CSR. Implementeringsarbejdet foregår ofte i samarbejde med andre relevante afdelinger, for eksempel HR eller Product Development, og en lang række ansvarlighedsinitiativer håndteres af tværfaglige teams. Dette er med til at sikre, at ansvarlighedsinitiativerne implementeres i hele organisationen. Vores årlige temauger med fokus på klima og sundhed forankrer processen yderligere. Vi har også introduceret en Guide to Green Business Conduct, som er obligatorisk e-learning for alle medarbejdere, og vi er i gang med at udrulle en Code of Conduct for alle vores leverandører.

54 <

Rapportering på ansvarlighedsområdet Vi har udarbejdet og udgivet ansvarlighedsrapporter siden 2008. Rapporterne præsenterer de forskellige områder, aspekter og nye tiltag i vores ansvarlighedsarbejde. Rapporten beskriver, hvordan vi lever op til AA1000-principperne (involvering, væsentlighed og lydhørhed). De data, vi har indsamlet siden 2006, revideres af uafhængige revisorer. Vi rapporterer i overensstemmelse den internationale GRI-standard, hvor vi igen i 2012 lever op til niveau B. Internt i virksomheden bruger vi ansvarlighedsrapporten som en årlig målestok for vores aktiviteter og tiltag i forhold til strategiske områder og mål.



DEN UAFHÆNGIGE REVISORS ERKLÆRING om Codans Ansvarlighedsrapport 2012/2013 Til Codans interessenter Vi er af Codan A/S’s (Codan) ledelse blevet engageret til med begrænset sikkerhed (review) at vurdere om Codan efterlever AA1000 AccountAbility-principperne, og til med begrænset sikkerhed (review) at vurdere, om udvalgte kvantitative, ikke-finansielle data dækkende 1. januar til 31. december 2012 på siderne 58 og 59 i ”Tæt på ansvarlighed - Ansvarlighedsrapport 2012/13” (rapporten) er dokumenterede. Kriterier for udarbejdelse af rapporten Kriterierne for udarbejdelse af ikke-finansielle data og informationer fremgår af notatet ”Codan om Rapporten”. Notatet, som kan findes på http://www1.codan.dk/ om-codan/csr/pages/rapportering.aspx, indeholder informationer om, hvilke af Codans aktiviteter og funktioner der er omfattet af rapporteringen, typer af data samt metoder, der anvendes til registrering og indsamling. Ledelsens ansvar Det er Codans ledelses ansvar at sikre efterlevelse af AA1000 AccountAbility principperne for involvering, væsentlighed og lydhørhed. Det er endvidere ledelsens ansvar at udarbejde de CR data, herunder at etablere dataindsamling og registrering samt interne kontrolsystemer, med henblik på at sikre pålidelig rapportering, specificere acceptable rapporteringskriterier og vælge data, som skal indsamles til brugerne af rapporten. Erklæringsgivers ansvar Vores ansvar som erklæringsgiver er på grundlag af det udførte arbejde at fremsætte anbefalinger vedrørende karakteren, samt graden af Codans efterlevelse af AA1000 AccountAbility-principperne, samt at vurdere pålideligheden af rapportens CR data med henblik på at udtrykke en konklusion. I løbet af rapporteringsperioden har vi ikke udført arbejde eller ydelser for Codan eller andre klienter, som ville have været i modstrid med vores uafhængighed, og vi har ydermere ikke haft ansvar for udarbejdelse rapporten eller dele heraf. Vi er derfor uafhængige som defineret i AA1000AS(2008), og betragter os som kvalificerede til som uafhængig part at udføre denne erklæringsopgave. Vores ekspertteam besidder kompetencer i relation til erklæringsopgaver vedrørende ikke-finansielle data og

56 <

informationer, samt efterlevelse af AA1000 i relation til vurdering af data og informationer. I tilgift besidder vores team de nødvendige kompetencer for at kunne foretage en vurdering af ledelsessystemer i relation til bæredygtighed. Afgrænsning, anvendte standarder og kriterier Vi har tilrettelagt og udført vores arbejde i overensstemmelse med AA1000AS(2008) under anvendelse af kriterierne i AA1000APS(2008) med henblik på at udføre en Type 2-opgave og i overensstemmelse med den internationale standard for erklæringsopgaver (ISAE) 3000, “Assurance engagements other than audits or reviews of historical financial information”. Den opnåede sikkerhed er begrænset i forhold til en gennemgang med høj grad af sikkerhed, idet vores arbejde har været begrænset i forhold til arbejdet i forbindelse med en finansiel revisionsopgave. Principielt har vores arbejder omfattet forespørgsler, interview og analytiske handlinger. Vi har arbejdet med henblik på at opnå: • Begrænset sikkerhed (review) for, at Codan efterlever AA1000 AccountAbility-principperne; • Begrænset sikkerhed (review) for, at de kvantitative CR data for 2012 i rapporten er dokumenterede. Metode, tilgang, begrænsning og arbejdsomfang Vores tilgang har omfattet handlinger til opnåelse af bevis for ledelsens engagement i AA1000 AccountAbility-principperne og for implementeringen af systemer og procedurer, der understøtter principperne på koncernniveau. Vores tilgang har også omfattet handlinger til opnåelse af bevis for de i rapporten anførte CR data for 2012. Handlingerne er valgt på basis af vores vurdering, herunder vurdering af de risici, der er forbundet med væsentlig fejlinformation. I udførslen af disse risikovurderinger har vi taget interne kontroller i betragtning, som er relevante for udarbejdelsen og fremstillingen af miljø- og sociale data med det formål at designe revisionsprocedurer, som er passende for denne opgave. Vores arbejde har, baseret på en vurdering af væsentlighed og risiko, inkluderet: i. Forespørgsler og interview med medlemmer af ledelsen, medarbejdere fra CR-teamet samt ledelsen i forskellige


funktioner på koncernniveau såvel som regionalt, hvad angår Codans engagement i og efterlevelse af AA1000 AccountAbility-principperne såvel som tilstedeværelsen af systemer og procedure til understøttelse af efterlevelsen af principperne samt forankring af principperne i koncernen.

Med hensyn til måling af virkninger og fælles værdiskabelse af den nye fremgangsmåde anbefaler vi, at Codan ikke afgrænser sig til målinger af input og output, men også målinger af resultater og virkninger som en del af udviklingen af den regionale ansvarlighedsstrategi.

ii. Stikprøvevise test af nøgleprocesser og kontroller, som udgør en del af ledelsesrapporteringssystemet, -processerne og -procedurerne på koncernniveau, samt opnåelse af dokumentation for grundlaget for de CR data, der er offentliggjort i rapporten. Vores gennemgang af CR data er blevet udført i Danmark, Norge og Sverige kombineret med analytiske procedurer for data, dækkende hele koncernen.

Væsentlighed Codan fortsætter med at bruge en bred vifte af kilder fra medarbejderundersøgelser indenfor ansvarlighed til feedback gennem tredjepart fra interessenter og vurdering af væsentlighed til benchmarking i beslutningsprocessen omkring væsentlighed, der definerer Codans treårige ansvarlighedsstrategi og rapportens indhold. I 2012 Codan har udviklet et sæt kriterier, der skal anvendes i vurderingen af væsentlighed i 2013 i forbindelse med udviklingen af den nye skandinaviske ansvarlighedsstrategi.

Konklusion Vedrørende AA1000APS (2008) Vi er på grundlag af vores gennemgang ikke blevet bekendt med forhold, der giver os anledning til at konkludere, at Codan ikke efterlever AA1000 AccountAbility-principperne. Vedrørende data Vi er på grundlag af vores gennemgang ikke blevet bekendt med forhold, der giver os anledning til at konkludere, at CR data for 2012 i rapporten, som anført på siderne 58 og 59, ikke er præsenteret i overensstemmelse med metode og kriterier som anført i notatet ”Codan om Rapporten”. Observationer og anbefalinger I henhold til AA1000AS(2008) skal vi medtage observationer og anbefalinger til forbedringer i relation til Codans efterlevelse af AA1000 AccountAbility-principperne. Involvering RSA koncernens forretningsmæssige principper, brand beliefs og ansvarlighedspolitikker udgør fortsat Codans forpligtelse til ansvarlighed og engagement. I løbet af 2012 er denne forpligtelse blevet styrket af RSA koncernen gennem en omfattende strategiudviklingsproces og etablering af en ny ledelsesstruktur indenfor ansvarlighed. Det inkluderer et forretningsudvalg for ansvarlighed samt ejerskab fra ledelse af prioriterede områder i ansvarlighedsstrategien - et ejerskab, der direkte involverer ledelsen i Codan. AA1000 principperne afspejles i det overordnede tema forebyggelse og beskyttelse, og fremadrettet indebærer tilgangen til arbejdet et stærkere fokus på interne og eksterne interessenters engagement på tværs af organisationen. Forpligtelsen til principperne er angivet i rapporten og det øgede fokus på engagement vil blive synligt når Codan i 2013 udvikler sin regionale ansvarlighedsstrategi.

Vi har ingen væsentlige anbefalinger vedrørende væsentlighed. Lydhørhed Codan fortsætter med at respondere på væsentlige interessent- temaer gennem sin forpligtelse indenfor ansvarlighed og sit engagement i de centrale og tværgående ansvarlighedstemaer klima, sikkerhed og sundhed ved at fokusere på de skandinaviske markeders forskellige niveauer af modenhed og ressourcer. Det fremgår af den løbende kommunikation inkl. rapporten og integrationen i produkter og serviceydelser. Lydhørhed fremgår også af nye og mere kreative måder at engagere og kommunikere på ved hjælp af nye medie-kanaler og kampagne aktiviteter. Specifikt har Codan i 2012 udviklet et standpunkt indenfor ansvarlige investeringer, som vi har bemærket os. Vi har ingen væsentlige anbefalinger vedrørende lydhørhed.

København, 3. juli, 2013 PricewaterhouseCoopers Statsautoriseret Revisionspartnerselskab

Ole Fabricius Jens Pultz Pedersen State Authorised civilingeniør, HD statsautoriseret revisor

> 57


DATA RAPPORTERING 2010-2012 – KUNDER Kunder

Danmark

Sverige

Norge

2010

2011

2012

2010

2011

2012

2010

2011

2012

Privatkunder

83%

83%

81%

79%

79%

79%

83%

Erhvervskunder

86%

86%

80%

79%

78%

76%

Privatkunder

43%

46%

N/A

36%

38%

N/A

Erhvervskunder

43%

42%

N/A

44%

41%

N/A

Privatkunder

81%

80%

79%

75%

74%

80%

72%

Erhvervskunder

77%

80%

73%

73%

69%

67%

2010

2011

2012

2010

2011

2012

2010

2011

2012

1.466

1.493

1.463

1.658

1.682

1.702

236

269

260

- % kvinder

30%

31%

33%

38%

39%

39%

40%

32%

26%

Kundetilfredshed Kundeloyalitet

1

Kundetilfredshed - skadesbehandling

1. Målingen af kundeloyalitet indstilles i 2012 (baseret på Gallups Brand Tracking)

RAPPORTERING 2010-2012 – MEDARBEJDERE Medarbejdere

Danmark

Antal aktive fuldtidsmedarbejdere (pr. 31. december)

Sverige

Norge

Kønsfordeling for ledere (pr. 31. december) - % mænd

70%

69%

67%

62%

61%

61%

60%

68%

74%

Medarbejdertilgang

14%

14%

10%

15%

14%

11%

35%

34%

13%

Medarbejderafgang

11%

12%

12%

16%

19%

13%

27%

14%

23%

Generel tilfredshed og engagement1

4,12

4,23

4,31

3,93

4,10

4,20

4,04

4,06

4,21

Gns. antal sygedage pr. medarbejder

8,20

8

8

7,30

8,10

8,30

12,40

12,50

9,60

12

11

4

3

5

3

0

1

1

2

Arbejdsskader Arbejdsskader pr. 1.000 aktive fuldtidsansatte Omdømme som arbejdsplads - Reputation Institute3

8,19

7,37

2,73

1,81

2,97

1,76

0

3,72

3,85

52,704

50,40

57,10

55,704

55,60

60,60

1. G allup-undersøgelse om medarbejdertilfredshed. Undersøgelsen tildeler virksomhederne en score på en skala fra 1 til 5, hvor 5 er det højeste niveau af medarbejdertilfredshed og -engagement. 2. Faldet i antallet af sygedage i Norge skyldes delvis ændringer i målemetoden. 3. Virksomhedens omdømme som arbejdsplads måles hvert andet år. Bemærk, at alle tal i relation til omdømme er blevet renset for kulturelle faktorer. Tallene for 2009 og 2011 er derfor forskellige i forhold til de tidligere rapporter. Tallene for 2012 er baseret på undersøgelser af virksomhedens omdømme, som blev gennemført i foråret 2013, og viser den samlede RepTrak Pulse-score. 4. 2009

RAPPORTERING 2010-2012 – SAMFUND Samfund

Danmark

Sverige

Norge

2010

2011

2012

2010

2011

2012

2010

2011

2012

Donationer til velgørende formål (mio. DKK)1

5,50

7,60

3,70

6,30

6,50

5,70

0,03

0,01

0,07

Antal medarbejdere, der har deltaget i frivilligt arbejde i arbejdstiden2

235

220

213

757

345

182

89

11

59

50,604

48,30

47,50

59,504

60,10

57,80

Generelt omdømme - Reputation Institute3

1. Tallene for Danmark omfatter donationer uddelt via Codan Fonden, men ikke sponsorbidrag til markedsføringsformål. Beløbene er inkl. moms. 2. En medarbejder tælles muligvis med flere gange i statistikken, hvis vedkommende har deltaget i flere frivillige aktiviteter. 3. G enerelt omdømme foretages hvert andet år og er den overordnede score fra en undersøgelse lavet af Reputation Institute blandt kunder og ikke-kunder. Bemærk, at alle tal i relation til omdømme er blevet renset for kulturelle faktorer. Tallene for 2009 og 2011 er derfor forskellige i forhold til de tidligere rapporter. Tallene for 2012 er baseret på undersøgelser af virksomhedens omdømme, som blev gennemført i foråret 2013, og viser den samlede RepTrak Pulse-score. 4. 2009

58 <


RAPPORTERING 2010-2012 – MILJØ Miljø

Danmark

Elforbrug (MWh) Varmeforbrug (MWh)

1

Flyrejser (km)

Status

Mål for 2013

Sverige

Status

Mål for 2013

Norge

Status

2010

2011

2012

2010-12

2010

2011

2012

2010 -12

2010

2011

2012

2010 -12

4.398

4.400

4.136

-6%

-5%

8.654

8.424

8.210

-5%

-5%

960

989

716

-25%

2.092

1.901

1.912

-9%

Uændret

12.038

7.723

8.433

-30%

Uændret

845

603

369

-56%

44%

-3% 6.273.795 8.657.572 8.789.120

40%

-3%

402.272

877.519

708.485

76%

Togrejser (km)2

6.856.324 7.303.588 9.849.749 592.023

663.181

655.108

11%

Uændret 1.855.577 1.527.861 1.430.994

-23%

Uændret

73.822

97.761

98.797

34%

Bilkørsel (liter)3

799.172

756.095

689.720

-14%

-7%

300.237

294.568

254.121

-15%

-7%

5.272

4.981

4.624

-12%

4.401

4.246

4.490

2%

-5%

3.768

3.276

3.197

-15%

-5%

213

212

162

-24%

CO2 udslip (tons)4 Affald (tonnes)

272

229

187

-31%

-3%

133

145

137

3%

-3%

29

11

20

-31%

Vandforbrug (m2)6

10.570

10.959

10.532

0%

Uændret

57.240

43.319

48.023

-16%

Uændret

2.609

2.658

2.484

-5%

Papirforbrug (mio. ark)

14,90

20,90

18,50

24%

-5%

43,10

44,40

44,60

3%

-5%

1,60

2

1,50

-8%

Papirforbrug (tons)

67,90

104,30

92,20

36%

215,20

221,60

222,30

3%

8,40

10,20

7,0

-10%

5

1. Tallene for Sverige og Norge er blevet korrigeret for alle forudgående år og omfatter nu alle afdelinger. Tallene for Danmark for 2011 er også blevet korrigeret. 2. Tallene for Sverige for 2010 og 2011 er blevet korrigeret med rejsestatistik fra SJ (Svenska Jernväger). 3. M egajoule fra bilkørsel i 2012: Danmark: 23,92 mio. mJ, Sverige: 8,77 mio. mJ og Norge: 0,16 mio. mJ. Faldet i brændstofforbruget i Danmark skyldes en ny, miljøvenlig bilpolitik. 4. CO2 udslip for Sverige og Norge er blevet korrigeret for 2010 og 2011, og udslippet for Danmark er blevet korrigeret for 2011. Codan har siden 2010 købt strøm produceret af en vindmølle svarende til forbruget i det danske hovedkontor Codanhus. Hvis CO2-udslippet fra Codanhus’ elforbrug fratrækkes, er CO2-udslippet 3.275 tons. Du kan finde en oversigt over CO2-udslippet fordelt på Scope 1, 2 og 3 under “Om rapporten” på www.codan.dk/csr 5. Tallene dækker nu kun hovedkvartererne i Danmark, Sverige og Norge. 6. Tallene for Danmark, Sverige og Norge er blevet korrigeret for alle forudgående år og omfatter nu alle kontorer.

GRI INDEKS Vi har et mål om hele tiden at forbedre og udvikle rapporteringen af vores ansvarlighedsarbejde. Vi har derfor valgt at følge flere af retningslinjerne fra Global Reporting Initiative (GRI). Tabellen viser de GRI-indikatorer, vi har valgt at dække i denne rapport. Vores vurdering viser, at rapporten lever op til kravene for niveau B i GRI G3-retningslinjerne. Du kan finde vores GRI-indeks på codan.dk/csr Du kan også finde flere oplysninger om retningslinjerne og de kategorier, vi har valgt at dække i rapporten, på www.globalreporting.org/home

> 59


Vi modtager gerne kommentarer til vores arbejde med ansvarlighed og vores rapport: Dorte Eckhoff, Nordisk CSR-chef: dec@codan.dk Danmark: Rune Sandholt, CSR-chef rus@codan.dk Sverige: Anna Sv채rd, CSR-chef anna.svard@trygghansa.se Norge: Mari B. Faaberg, CSR-chef mari.faaberg@codanforsikring.no

Paper from responsible sources


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.