Vores skole
Vi tror. Også på lærerne............................................................. 2 En ambitiøs folkeskole med klare mål............................................. 4 Lære at lære – ikke bare lære at læse, regne og skrive..................... 4 Fokus på de danske styrkeområder ............................................. 4 Medborgerskab og demokrati i centrum........................................ 4 Bedre vilkår for folkeskolen......................................................... 5 Hver skole sin identitet – uddannelsens nærhedsprincip .................... 5 Tillid til lærerne – tid til undervisning.......................................... 5 Skolen skal redegøre for sit arbejde og sine resultater...................... 6 Kommuner skal sætte mål for elevsammensætningen i skolen............. 6 Lærere med fagligheden i top ...................................................... 7 Læreren skal være læreruddannet – og have linjefag ....................... 7 Ret – og pligt – til efteruddannelse.............................................. 7 Flere nationale videncentre...................................................... 8 Antallet af fagkonsulenter skal 10-dobles ..................................... 8 Lederne skal uddannes og spottes i tide ....................................... 8 Alle børn skal med.................................................................... 9 Når dansk er andetsprog .......................................................... 9 Spænd sikkerhedsnettet ud ...................................................... 9 Max to måneder for visitation til specialtilbud ............................... 9 Specialundervisningen og resurserne tilbage i klassen......................10 Feer ind på skolerne..............................................................10 Mobning må ikke stå i vejen for uddannelse..................................11 IT – nye veje til læring..............................................................12 IT-baserede undervisningsmaterialer i alle fag ..............................12 Lærernes IT-kompetencer skal styrkes ........................................12 Fungerende IT-systemer .........................................................12 Digital hjælp til de svageste elever............................................13 Rum til læring ........................................................................14 Lokaler som giver lyst til at lære...............................................14 Gode læseoplevelser begynder på biblioteket ...............................14 Skolekøkkener .....................................................................14 Investeringer i Vores Skole .........................................................16 Fodnoter ..............................................................................17
1
Vi tror. Også på lærerne Radikale Venstre har store ambitioner for vores skole. Alle børn skal lære mere end de gør i dag. Alle lærere skal blive bedre til at undervise end de er i dag. Og hver eneste skole skal redegøre for sit arbejde og sine resultater og sætte mål for, hvordan skolen kan blive bedre. For Radikale Venstre er folkeskolen en af de største og vigtigste investeringer i fremtiden. Vi ønsker at investere i en folkeskole, der er for alle. Den skal være vores fælles kulturinstitution, hvor børn skal lære rigtigt meget. Også meget, som ikke umiddelbart kan måles, vejes eller kontrolleres. Radikale Venstre tror på lærerne og på den faglighed, de besidder. Derfor vil vi give dem den frihed, som deres opgave kræver, og vi vil satse massivt på efteruddannelse, som et alternativ til kontrol og bureaukrati. Eleverne bliver bedre af mere og bedre undervisning – ikke af at deres lærere udfylder rapporter. Radikale Venstre vil fjerne de bureaukratiske hindringer, der gør, at efteruddannelsespengene ikke bliver brugt. Og efteruddannelse skal også målrettes landets skoleledere. Radikale Venstre vil stille krav om, at alle skoleledere får en diplomuddannelse i ledelse inden for de første 5 år som leder. Radikale Venstre ønsker, at lærerne kan kvittere for den tillid, forældre viser ved at sende børnene i folkeskolen, med mere tid til undervisning. Derfor foreslår vi, at kravene om at udarbejde elevplaner og kvalitetsrapporter afskaffes. Skolerne skal selv afgøre på hvilket grundlag, de samarbejder om og med eleverne. Og så skal de nationale tests være frivillige. Forældre skal have et ægte medejerskab til skolen. Forældrene skal inddrages i udarbejdelsen af skolens værdigrundlag og i udviklingsstrategien for skolen og de skal kunne genkende skolens værdigrundlag i hverdagen. Vi investerer i alt 1,5 mia. kr. i de forslag, der udgør Vores Skole. Det er mange penge, særligt i en økonomisk krisetid. Men det er en god investering. Folkeskolen holder nøglen til vækst og velstand – men også til demokratiske borgere og glade børn. Og fra forskningen ved vi, at det allervigtigste for elevernes læring er dygtige lærere, som har mulighed for at tage ansvar og udfolde deres faglighed. Radikale Venstre foreslår: •
Folkeskolen skal have sin egen ”grundlov”
•
Styrelsen for grundskolen nedlægges
•
Centralt fastsatte elevplaner og kvalitetsrapporter afskaffes
•
Det gøres frivilligt at anvende de nationale tests
•
Kun trinmål for 5/6 og 9/10 klasse 2
•
Folkeskolerne skal offentligt redegøre for sit arbejde og sine resultater
•
Kommunerne skal sætte mål for elevsammensætningen i folkeskolerne
•
Alle lærere skal have linjefag i de fag, som de underviser i, inden fem år
•
Krav om kommunal medfinansiering af efteruddannelse fjernes
•
Alle lærere skal have ret – og pligt – til efteruddannelse
•
Der skal oprettes flere nationale videncentre
•
Antallet af fagkonsulenter tidobles
•
Alle skoleledere får en lederuddannelse inden fem år
•
Obligatorisk efteruddannelse i undervisning af tosprogede børn, for lærere der underviser på skoler med tosprogede børn
•
Retten til modersmålsundervisning for alle genindføres
•
Hver skole tilknyttes flerfaglig ekspertise, herunder f.eks. socialrådgiver, psykolog og sundhedsplejerske
•
Tidsgrænse på 2 måneder for visitation til vidtgående specialtilbud
•
Specialundervisningen skal tilbage i den almindelige folkeskoleklasse – og resurserne skal følge med
•
Børn med alvorlige problemer skal have hjælp
•
Lov om undervisningsmiljø revideres, så Dansk Center for Undervisningsmiljø kan tjekke elevernes arbejdsmiljø
•
Der skal investeres i IT-baserede undervisningsmaterialer
•
Lærernes IT-kompetencer skal styrkes
•
Det skal indgå i den nye ”grundlov” for folkeskolen, at skolerne har krav på fungerende IT
•
Elever med særlige behov skal have adgang til digitale hjælpemidler
•
Faglokalerne skal moderniseres og skolerne skal renoveres.
•
Skolerne skal have fungerende biblioteker
•
Der skal oprettes en pulje, hvor skoler med madordning kan søge støtte til at etablere skolekøkkener
3
En ambitiøs folkeskole med klare mål Lære at lære – ikke bare lære at læse, regne og skrive Radikale Venstre ønsker at alle børn lærer at læse, skrive og regne. Men de skal lære endnu mere end det. Vi skal uddanne til en morgendag, som ingen kender. Ingen forudså hverken d. 11. september, finanskrisen eller bare den rolle mobiltelefonen spiller i dag. Derfor er det heller ikke muligt at vide, hvilken ny viden eller nye færdigheder vores børn får brug for. Børnene skal blive i stand til selv at tilegne sig den viden og de færdigheder, som bliver relevant for dem. Det kræver, at børnene lærer at lære. Derfor skal fokus bredes ud så børn lærer at lære på mange måder og lærer selv at tilegne sig kundskaber og færdigheder indenfor et bredt felt. Derfor er alle skolens fag højt prioriterede, og ingen fag kan reduceres til at være støttefag for andre fag. Fokus på de danske styrkeområder Radikale Venstre ønsker en folkeskole, som tager udgangspunkt i Danmarks unikke udfordringer, styrker og muligheder. De danske traditioner for bl.a. foreningsarbejde, folkeoplysning, andelsbevægelse mm. har ført til et samfund med korte magtdistancer, evnen til problemløsning og til samarbejde på tværs af skel og grænser. Det har ifølge forskere medført en værdifuld innovationsmæssig konkurrencefordel. i Derfor skal Danmark ikke blindt fokusere på at slå andre lande i globale standardiserede tests. Medborgerskab og demokrati i centrum Radikale Venstre ønsker, at medborgerskab og demokrati skal gennemsyre hele skolens kultur og arbejde. Det er skolens opgave at fremme den demokratiske dannelse. Det kræver fællesskab, deltagelse, empati og respekt for forskellighed. Og et demokrati er aldrig stærkere end det engagement, som borgerne udviser. Folkeskolen skal derfor lære eleverne medborgerskab. Eleverne skal opleve værdien af den demokratiske dialog og lære at værne om de grundlæggende demokratiske principper og have udsyn. De skal kende deres rettigheder og pligter både som dansk borger, som europæisk unionsborger og som verdensborger, og de skal se den gensidige afhængighed, der binder verden sammen. En skole som opdrager til demokrati, må også være demokratisk i sin hverdag. Derfor skal eleverne inddrages i takt med, at de bliver i stand til at tage stilling til beslutningerne på skolen. Eleverne skal opleve, at de har indflydelse og at det nytter at engagere sig.
4
Bedre vilkår for folkeskolen I Radikale Venstre tror vi på den faglighed, som findes på skolerne. Hos både den gode lærer og den gode skoleleder. Derfor tror vi også, at det allervigtigste, vi kan gøre for skolernes arbejde, er at give frihed til, at skolelederen og læreren kan udfolde deres faglighed. Hver skole sin identitet – uddannelsens nærhedsprincip Radikale Venstre vil give folkeskolen sin egen ”grundlov”, indenfor hvilken kommunerne og folkeskolen skal kunne agere uden utidig indblanding fra Christiansborg. Den effektive undervisning er en undervisning, som tager udgangspunkt i de elever, som skal undervises. Derfor skal skolerne i mindre grad styres fra slotsholmen. Derfor vil vi også nedlægge Styrelsen for grundskolen, som i dag fører tilsyn med skolerne gennem de såkaldte kvalitetsrapporter, som hver skole udarbejder. Den enkelte skole skal – i fællesskab med kommunen – tilrettelægge sit arbejde og udvikle et værdigrundlag, som tager udgangspunkt i skolens elever og lærere. Det skal være op til hver kommune om – og hvorledes – der skal være f.eks. frit skolevalg, heldagsskole og tolærerordning. Elever, forældre og lærere skal have et medejerskab til skolen og skal kunne genkende skolens værdigrundlag i skoledagen. Det skal være ”vores skole”. Tillid til lærerne – tid til undervisning Radikale Venstre ønsker at lærerens tid skal bruges på det som læreren er uddannet til. Nemlig undervisning. Radikale Venstre foreslår at erstatte de centralt fastsatte elevplaner og kvalitetsrapporter med det grundlag skolerne selv afgør at de vil samarbejde med eleverne på. Desuden gøres det frivilligt at anvende de nationale tests. I dag går der alt for meget tid og resurser fra undervisningen med kvalitetsrapporter, elevplaner, og tvungne nationale test. Radikale Venstre vil give lærerne frihed til selv at beslutte, hvornår der skal undervises i hvad og foreslår derfor, at der kun fastlægges trinmål for 5/6. klasse og for 9/10. klasse. Lærere skal løbende evaluere undervisningen, så undervisningen kan blive bedre og bedre. I lærernes evaluering af eleverne kan bl.a. indgå de nationale tests, tests udarbejdet af psykologer, tests udarbejdet af læreren selv eller af faggruppen på skolen, diktater, blækregning, tests fra lærerbøger, resultater fra gruppearbejde og lærerens daglige iagttagelser. Det vigtige er om den ansvarlige lærer, vurderer at den evaluering som vælges, kan bidrage til at gøre undervisningen bedre.
5
Fakta: •
Skolerne bruger en stigende del af deres tid på at opfylde dokumentationskrav overfor både stat og kommune. Det mener mere end tre ud af fire skoleledere. ii
•
KREVI har dokumenteret, at skolerne og kommunerne tilsammen bruger mere end 190.000 timer på kvalitetsrapporterne om året. Det svarer til 115 fuldtidsansatte. iii
•
Test optager også en stor del af undervisernes tid. I 2007 brugte skolerne mere tid på at teste eleverne end i 2006, det mener mere end 8 ud af 10 folkeskolelærere. iv
•
Trinmål er nationale mål for, hvad eleverne har tilegnet sig af kundskaber og færdigheder i et fag eller emne ved afslutningen af bestemte klassetrin. Radikale Venstre foreslår at der kun skal være trinmål halvvejs gennem folkeskoleuddannelsen og ved afslutningen. v
Skolen skal redegøre for sit arbejde og sine resultater Radikale Venstre foreslår at skolen offentligt skal redegøre for sit arbejde og sine resultater. Når skolen formulerer sit værdigrundlag og fastlægger sin pædagogiske linje, skal skolen også vælge relevante udviklingsmål og redegøre for, hvorledes den vil evaluere sit arbejde. Disse evalueringer skal være offentligt tilgængelige – sammen med værdigrundlaget og en redegørelse for den pædagogiske linje. Kommuner skal sætte mål for elevsammensætningen i skolen Radikale Venstre vil forpligte kommunerne til at arbejde målrettet med elevsammensætningen i skolerne. Rammerne skal være til stede for at børn kan møde børn, som kommer fra familier og baggrunde, som adskiller sig fra deres egne. Al forskning viser, at eleverne klarer sig bedst når ingeniørens datter går i klasse med kassedamens søn – den såkaldte klassekammerateffekt. Alle børn har stor gavn af at gå i en blandet klasse. Derfor ønsker Radikale Venstre, at alle kommuner skal udarbejde en udviklingsstrategi for folkeskolerne i kommunen og deri sætte et mål for elevsammensætningen. Kommunerne skal forholde sig til aktivt til, hvorledes man i den enkelte kommune får det bedste ud af klassekammerateffekten.
6
Lærere med fagligheden i top Radikale Venstre vil give lærerne mere tid til og mere ansvar for undervisningen. Vi vil give lærerne mere efteruddannelse. Vi vil mindske udskiftningen i lærerkorpset og støtte lærernes arbejdsglæde. For veluddannede lærere - og deres arbejdsglæde – er nøglen til elevernes indlæring. Læreren skal være læreruddannet – og have linjefag Radikale Venstre vil sikre at elever møder lærere, som er uddannet i det, de underviser i. Sådan er det desværre langt fra altid. F.eks. har mindre end 2 ud af 10 natur og tekniklærere faget som linjefag. Det har selvfølgelig konsekvenser for undervisningen og elevernes udbytte. Radikale Venstre vil sikre at alle lærere har linjefag i de fag som de underviser i indenfor de næste fem år. Ret – og pligt – til efteruddannelse Radikale Venstre vil give alle lærere ret – og pligt – til efteruddannelse. Lærere faglighed skal følges op med ny viden. Midler som i dag er betinget af en medfinansiering fra kommuner, ligger desværre og samler støv. De penge skal ud at arbejde. Derfor vil Radikale Venstre fjerne krav om kommunal medfinansiering. Professionshøjskolerne skal systematisk tilbyde efteruddannelse indenfor klasserumsledelse, brug af IT i undervisningen, differentiering af undervisningen og integration af alle elever i undervisningen. Derudover skal efteruddannelse også være med til at sikre, at nye forskningsresultater løbende indgår i det daglige undervisningsarbejde.
Fakta: •
Mindre end to ud af ti lærere i natur og teknik har faget som linjefag. vi
•
Kun 19 % af danske lærere har i høj grad adgang til efteruddannelse. 62 % af lærerne vurderer at mulighederne for at få relevant efteruddannelse er blevet forringet i løbet af de sidste fem år. vii
•
Hver fjerde skolelærer har ikke efteruddannet sig så meget som en eneste dag i de seneste 18 måneder. Dermed ligger Danmark på niveau med f.eks. Tyrkiet, mens Spanien er helt i front. Her har alle lærere uddannet sig inden for det seneste 1½ år. viii
7
Flere nationale videncentre Radikale Venstre vil have flere nationale videncentre og vi vil have et tættere samarbejde mellem universiteter, professionshøjskoler og de enkelte skoler. Forskning i praksis skal bidrage til at kvalificere lærernes grund-, efter- og videreuddannelse. Videncentre agerer netop i et tæt samarbejde mellem professioner og universiteter. De sikrer at den seneste forskning omsættes i praktisk anvendelig viden ude på skolerne. På den måde kommer den nyeste forskning hurtigt ud at arbejde. Antallet af fagkonsulenter skal 10-dobles Radikale Venstre vil tidoble antallet af fagkonsulenter, som skal rundt på landets skoler for at rådgive og indgå i faglig sparring med lærerne om undervisningen og dens indhold og formidle kendskab til den nyeste forskningsbaserede viden på området. I dag er der ansat ca. 1 fagkonsulent pr. fag. De underviser selv i folkeskolen, men bidrager også til at udarbejde opgaver, til at lave læreplaner mv. Lederne skal uddannes og spottes i tide Radikale Venstre vil sikre at alle skoleledere får en diplomuddannelse i ledelse inden for de første 5 år som leder. Langt de fleste skoleledere har en baggrund som folkeskolelærere. Det er en kæmpe fordel, at de har rødder i folkeskolen. Men det er samtidig en meget stor opgave at lede og udvikle en folkeskole. Lederen skal både gå i spidsen for at udvikle skolens samlende vision og pædagogiske linje, have ansvaret for økonomien og være i stand til enten at fyre en dårlig lærer eller gøre ham bedre. Det er ledelsesopgaver, der kræver en lederuddannelse. Skoleledere og skolechefer skal have mulighed for at tilbyde ledertalenter i lærerstaben en efteruddannelse som skoleleder, så næste generation bliver klar til start.
Fakta: •
79 % af danske skoleledere er fyldt 50.
•
Kun 16 pct. af skolelederne har en diplom- eller masteruddannelse i ledelse. ix
•
90 % af danske folkeskoleledere mener, at der er behov for en obligatorisk lederuddannelse for skoleledere. x
8
Alle børn skal med Når dansk er andetsprog Radikale Venstre vil gøre op med årtiers dårligere skoleresultater for tosprogede børn. Derfor vil Radikale Venstre indføre obligatorisk efteruddannelse i undervisning af tosprogede børn, for alle lærere, der underviser på skoler med tosprogede børn. Samtidig skal elever som har behov for det, have mulighed for undervisning i f.eks. matematik på modersmålet, så de dårlige danskkundskaber ikke sætter sig spor i alle fag. Radikale Venstre foreslår, at retten til modersmålsundervisning genindføres. Forskningen viser, at forudsætningen for at blive rigtig dygtig til et fremmedsprog er, at modersmålet er stærkt. Det gælder også, når dansk er fremmedsproget, uanset om eleven er født i Danmark. Derfor er modersmålsundervisning en af vejene til bedre dansk.
Fakta: •
Hvert tiende barn i folkeskolen er tosproget
•
Manglende modersmålsundervisning er et brud på FN’s børnekonvention artikel 29.
•
Kun 5.000 af Danmarks 60.000 tosprogede elever modtager modersmålsundervisning.
•
2. generationsindvandrere i danske skoler klarer sig ikke bedre end førstegenerationsindvandrere. Det gør de ellers i stort set alle andre vestlige lande.
Spænd sikkerhedsnettet ud Radikale Venstre vil sikre, at hver skole får tilknyttet f.eks. en socialrådgiver, en psykolog og en sundhedsplejerske. Skolerne skal have let adgang til en flerfaglighed af resursepersoner. Den rummelige folkeskole må aldrig være en undskyldning for at spare penge. Mange børn har bedst af at blive i fællesskabet i folkeskolen, også selvom de har brug for specialundervisning. Men det kræver at folkeskolen og lærerne klædes på til at rumme forskellige elever. Max to måneder for visitation til specialtilbud Radikale Venstre foreslår, at der bliver indført en tidsgrænse på 2 måneder for visitation til vidtgående specialtilbud. 11.000 børn har så store vanskeligheder i folkeskolen, at de modtager vidtgående specialundervisning. Mange af dem har ventet rigtig lang tid på 9
at blive henvist til et skoletilbud, der passer til dem. For nogle af dem er problemerne så alvorlige, at de bliver taget ud af skolerne, indtil de får tilbud om en skole, der passer til dem. Derfor er det altafgørende, at de børn, der har behov for specielle tilbud, får adgang til tilbuddet hurtigst muligt. Specialundervisningen og resurserne tilbage i klassen Radikale Venstre vil lægge specialundervisningen tilbage i den almindelige folkeskoleklasse – og resurserne skal følge med. Mere end hver 20. elev tages i dag helt ud af den almindelige undervisning i folkeskolen. Det er alt for mange. Størstedelen ville have stor fordel af at forblive i fællesskabet i den almindelige folkeskoleklasse. Når elever med særlige behov forsvinder fra folkeskoleklassen, så forsvinder de specialpædagogiske kompetencer sammen med dem. Derfor mangler folkeskolen i dag kompetencer til det forebyggende arbejde, til at identificere de særlige behov i tide og til at tilrettelægge en undervisning, der er målrettet de særlige behov. Ekspertisen må i stedet hentes udefra. Det giver lange ventetider – til stor frustration for skoler, elever og forældre. Resurserne og kompetencerne skal tilbage i folkeskolens almindelige klasser.
Fakta: •
Mere end hver 20 elev er i dag taget ud af den almindelige undervisning i folkeskolen, for at blive undervist på specialskoler, i specialklasser eller på et opholdssted
•
41 % af forældre til børn i specialundervisningstilbud oplever at det skal vente alt for længe på et tilbud til deres barn. xi
•
I flere kommuner venter børn og forældre op til et år på at blive visiteret til et specialtilbud. xii
•
Færre end 17 procent af eleverne i specialskoler starter efterfølgende på en ungdomsuddannelse. xiii
Feer ind på skolerne Radikale Venstre vil have ”feer” ind på skolerne. En fe er en lærer, der har en særlig opgave i at få øje på de børn, som har ondt i barndommen. På alle skoler er der børn, der går rundt med meget alvorlige problemer, uden at nogen opdager det. Nogle har måske forældre, der drikker for meget eller ikke har overskud til at hjælpe med lektierne. Andre bliver måske mobbet af klassekammeraterne. Det er vigtigt, at der er resurser til at se de børn og hjælpe dem. Radikale Venstre foreslår, at der ansættes skolefeer på skolerne. Skolefeen kan f.eks. hjælpe med en madpakke hvis mor og far glemmer den, tage et overset barn med en tur i svømmehallen 10
eller hjælpe med, at mobbeproblemer bliver løst, og at kommunen hjælper familien med problemer, der fører til omsorgssvigt. Mobning må ikke stå i vejen for uddannelse Radikale Venstre foreslår at Lov om undervisningsmiljø revideres, så Dansk Center for Undervisningsmiljø (DCUM) kan tage initiativ til besøg rundt om på landets skoler. DCUM vil herefter kunne råde skolerne om undervisningsmiljøet og følge op på den enkelte skole. Samtidig skal samarbejdet med Arbejdstilsynet styrkes, så DCUM f.eks. får mulighed for straks at tjekke elevernes arbejdsmiljø på skoler, hvor Arbejdstilsynet har fundet problemer.
11
IT – nye veje til læring IT giver helt nye muligheder for, at elever kan lege sig ind i det svære stof. Det er et fantastisk bidrag til folkeskolen. Det kræver imidlertid at IT i folkeskolen går et skridt videre end whiteboards og internetopkoblinger. Der er behov for en massiv investering i både efteruddannelse til lærerne og i udvikling af IT-baserede undervisningsmaterialer, som for alvor udnytter de nye pædagogiske muligheder. IT-baserede undervisningsmaterialer i alle fag Radikale Venstre vil investere i udvikling af IT-baserede undervisningsmaterialer, som tager udgangspunkt i det enkelte fags didaktik. Det digitale potentiale er nemlig meget forskelligt fra fag til fag. IT kan gøre matematikken eksperimenterende. Geometriprogrammer giver eleverne mulighed for at tage udgangspunkt i egne erfaringer. ”Playware” giver mulighed for at tilegne sig f.eks. musikalske kundskaber gennem leg. IT giver helt nye muligheder for ”learning by doing”. Det er den læringsmåde som små børn lærer på. Det er den måde hjernen er skabt til at lære. Men det kræver helt nye undervisningsmaterialer. Lærernes IT-kompetencer skal styrkes Radikale Venstre vil styrke lærernes IT-kompetencer, både indenfor de basale digitale færdigheder og indenfor de fagspecifikke nye digitale redskaber. Radikale Venstre ønsker fastsat et mål om, at alle lærere skal besidde basale digitale færdigheder. Kun 50 % af danske lærere har taget det digitale kørekort. Uddannede lærere skal opfordres til at tage imod efteruddannelse – herunder at få det digitale kørekort – og anvendelsen af IT i undervisningen skal være en integreret del af læreruddannelsen. Lærere anvender i dag primært IT som et supplement til den almindelige undervisning. IT er sjældent integreret i undervisningen på en måde, så man udnytter de nye måder at undervise på, og det er tilfældigt, hvorledes lærere tager f.eks. ”videndelingssystemer” til sig. For at få det fulde udbytte af den digitale revolution skal lærerens IT-kompetencer knyttes til lærerens faglighed. En løsning kan være at den digitale efteruddannelse tager udgangspunkt i de enkelte fagteams. Fungerende IT-systemer Radikale Venstre vil skrive ind i den nye ”grundlov” for folkeskolen, at folkeskolerne har krav på fungerende IT. I dag er der adgang til godt ITudstyr på langt de fleste skoler. Problemerne opstår oftest med at få udstyret til at virke. Ofte bunder disse problemer i, at det er kommunen, som har ansvaret for drift og teknisk support. Dermed er den tekniske support fjern fra skolen og det giver en langsommere fejlfinding. Det skal sikres, at skolernes IT kommer til at virke, så investeringerne ikke som i dag ender i printere, der ikke virker, og i netværk, der aldrig kommer op at køre. 12
De sidste skoler uden whiteboards og netopkoblinger skal med ind i den digitale tidsalder. Samtidig skal alle skoler kunne tilbyde computere, der virker, til de elever, der ikke har deres egen med. Digital hjælp til de svageste elever Radikale Venstre vil sikre at også elever med særlige behov får udbytte af de digitale landvindinger. Mange nye kommunikationsteknologier og brugergrænseflader er ved at være modne til bred kommerciel brug. Det gælder eksempelvis syntetisk tale, automatiseret oversættelse af talesprog til skreven tekst, berøringsfølsomme skærme og stemmestyrede computere. Disse teknologier kan allerede i dag gøre en markant forskel for børn med læse- og skrivevanskeligheder. Det kræver at der afsættes midler til digitale hjælpemidler til de elever, der har behov for det.
13
Rum til læring Lokaler som giver lyst til at lære Radikale Venstre vil renovere skolerne og modernisere faglokalerne. Radikale Venstre sætter penge af til at modernisere faglokalerne i løbet af fem år, så lokalerne er up to date, og giver eleverne lyst til at lege og lære. Og så skal der skabes ude- og indemiljøer, der giver eleverne lyst til at bevæge sig i løbet af dagen.
Fakta: •
eleverne klarer sig op til 30 pct. bedre, når indeklimaet er i orden.
•
De danske folkeskoler forfalder, og havde i 2009 et vedligeholdelsesefterslæb på 3,7 mia. kr. xiv
•
De går bl.a. ud over legeredskaberne, hvor 60 pct. af skolerne nu har problemer med dårlig stand. Det er 4 gange så mange som for 10 år siden. xv
•
Næsten en ud af fem skoler har problemer med svamp. Det giver både elever og lærere hovedpine, udslæt og astma. xvi
•
Mindre end hver femte lærer oplever at natur- og tekniklokalet lever op til undervisningsministeriets anbefalinger. xvii
•
Halvdelen af lærerne oplever at rammerne er blevet dårligere, de seneste par år. Kun hver femte synes de er blevet bedre. xviii
Gode læseoplevelser begynder på biblioteket Radikale Venstre vil afsætte midler, så folkeskolerne kan få velfungerende biblioteker. Skolernes biblioteker kan være med til at motivere alle elever til at få gode læseoplevelser. Skolebibliotekerne skal også kunne inspirere lærere og elever til den konkrete tilrettelæggelse af undervisning, til projekter osv. Derfor opfordrer Radikale Venstre skolerne til at arbejde med at indrette godt fungerende biblioteker, der kan fungere som samlingssted og inspirationscenter på skolen. Bibliotekerne skal være opdaterede med bøger, film, spil og IT-baserede undervisningsmaterialer og alle elever skal have adgang til aviser, bøger, internet og lektiehjælp. Skolekøkkener Radikale Venstre vil sikre at skolerne selv har mulighed for at tilbyde madordning. Radikale Venstre vil afsætte en pulje, hvor skoler kan søge
14
penge etablere et køkken, så maden kan tilberedes på skolen af et professionelt personale. Elever, som får et sundt måltid mad om dagen, lærer meget mere. Diskussionen om madordninger i institutionerne har vist, at der er stor fare for at madordninger bliver reduceret til vakuumpakket mad. Dermed risikerer skolen at forspilde chancen for et sundt måltid mad, som tilberedes på skolen og inddrager eleverne i tilberedelsen.
15
Investeringer i Vores Skole Radikale Venstre vil investere 1,5 mia. kr. i de forslag, der udgør Vores Skole. Det er mange penge, men en god investering. Bedre lærere og dygtigere elever styrker chancen for, at flere får en ungdoms- eller videregående uddannelse og at Danmark oprustes på viden. Derfor vil Radikale Venstre bruge penge på forbedringer af skolen. Radikale Venstres investeringer fordeler sig skønsmæssigt på følgende: •
500 mio. kr. på efteruddannelse af lærerne, således at der også er råd til dækning af vikarudgifter.
•
300 mio. kr. til styrket specialundervisning
•
100 mio. kr. til modersmålsundervisning
•
500 mio. kr. til bedre rammer og IT
•
100 mio. kr. til andre forslag
Udgifterne er fuldt finansieret af reformerne i Radikale Venstres finanslovsudspil, "Økonomi Der Virker".
Fakta: •
Der anvendes i dag 38,2 mia. kr. på drift og 3,4 mia.kr. på anlæg
•
De penge der bruges på den enkelte elev på almenundervisning er faldet fra 54.866 i 2002 til 51.565 i 2009, svarende til et fald på godt 6 pct.
•
De penge der bruges på den enkelte elev til udvidet specialundervisning er derimod steget fra 5.635 i 2002 til 8.555 i 2009, svarende til en stigning på knap 52 pct.
•
Der er 1542 folkeskoler i Danmark ultimo september 2008, 587.800 elever og 50.513 lærere i folkeskolen Kilde: DST offentlige finanser, DLF og undervisningsministeriet
16
Fodnoter
i
Professor Peer Hull Kristensen har for Mandag Morgens Innovationsråd vurderet, at de danske ”processtyrker” (vores evne til at tage ny avanceret teknologi i anvendelse, til at samarbejde, til at omstille os og være kreative og til at respektere alle samfundets interessenter) er en innovationsmæssig konkurrencefordel, som kan være mindst ligeså vigtig som ny forskning, og som adskiller Danmark fra udlandet. ii
http://aeraadet.regado-dev.dk/media/filebank/org/Skoleanalyse.pdf
iii
Egne beregninger på baggrund af http://krevi.dk/files/VAKKSrapport_Kvalitetsrapportbekendtgoerelsen.pdf og http://www.da.dk/bilag/Kap.6.pdf iv
http://aeraadet.regado-dev.dk/media/filebank/org/Skoleanalyse.pdf
v
Se bekendtgørelsen om slutmål, trinmål og formålene med skolens fag her: https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=125973#K2 vi
http://dlf.org/unders%c3%b8gelser/2007+-+naturfag
vii
Danmarks Lærerforeningens undersøgelse af lærernes efteruddannelse, 2010, http://www.dlf.org/files/DLF/Vi%20arbejder%20for%20dig/Undersøgelser/Analyse% 20efteruddannelse%20030910.pdf viii
http://www.skolestyrelsen.dk/skolen/talis/laerernes%20kompetenceudvikling.aspx ix
http://www.uvm.dk/~/media/Files/Tema/Ledelse/070201_improving_national_ba ggrundsrapport.ashx x
http://www.uvm.dk/Uddannelse/Tvaergaaende%20omraader/Temaer/Ledelse/Fak ta%20om%20kompetenceudvikling%20af%20skoleledere%20i%20Danmark.aspx xi
http://www.eva.dk/presse/pressemeddelelser/2009/specialundervisningforaeldre-oplever-lange-ventetider-og-uklar-information xii
http://www.eva.dk/eva/projekter/2007/vvidtgaaende-specialundervisningefterkommunalreformen/projektprodukter/visitationsprocessen-til-vidtgaaendespecialundervisning-kommunernesansvar-efter-kommunalreformen xiii
http://skolensrejsehold.dk/Skolens%20rejsehold/~/media/SkolensRejsehold/Rappo rter/RapportA_enkeltsider.ashx xiv
http://www.dcum.dk/webfm_send/355
xv
http://www.dcum.dk/webfm_send/356
xvi
http://www.ft.dk/doc.aspx?/Samling/20081/almdel/UDU/bilag/133/index.htm
17
xvii
http://www.ft.dk/doc.aspx?/Samling/20081/almdel/UDU/bilag/133/index.htm
xviii
http://www.ft.dk/doc.aspx?/Samling/20081/almdel/UDU/bilag/133/index.htm
18