/Prosabladet_20120426.pdf

Page 13

Open source

Open source-diskussioner handler i dag mere om besparelser end de oprindelige værdier om fri software, mener Carsten Agger, der er udvikler i Magenta Aps. Foto: Stig Andersen.

open source og proprietær teknologi. Web og databaserne kører måske på Linux-servere, mens e-mails og dokumenter håndteres på Windows-servere. Man har måske et forretningssystem udviklet på en open source platform, men single sign-op af brugerne valideres mod Active Directory på en Windows-maskine. Sune Bøegh er udvikler og partner i Eksponent. Selvom han i de senere år primært har arbejdet i .NET-miljøet, har han siden sin start som selvstændig lige efter gymnasiet været storforbruger af open source-teknologi. – Hvis man vil have noget ud over rampen i dag, plukker man typisk fra alle hylder og kigger udelukkende på de klassiske parametre som behov, løsningens størrelse, pris osv. Proprietære og open source-teknologier bliver ofte blandet, og jeg oplever ikke, at man af den grund bliver nødt til at gå på kompromis rent teknisk. Hvis løsningerne bliver komplekse, er det af andre grunde, siger han. Sune Bøegh oplever ofte, at det eksisterende driftsmiljø hos kunden er afgørende for, hvilken webteknologi man ønsker anvendt. Han kan højst få øje på en enkelt negativ effekt i forbindelse med, at open source er blevet så etableret. – Tidligere var der nok bedre plads i CMSProsabladet · 5 · 2012

branchen til en underskov af systemer, som et par udviklere kunne tjene lidt penge på. Det er svært i dag, hvor der er store open source-baserede CMS'er, man bare kan hive ned fra hylden og bruge, siger han. Han har selv i en periode udviklet et CMS på Windows, men stødte så på Umbraco og satsede på det i stedet.

Værdierne bliver gemt af vejen Historisk set repræsenterer open source en pragmatisk tilgang til den software, der voksede ud af fri software-bevægelsen i 1980'erne. GNU/Linux-kernen var som teknologi en succes, men ikke specielt udbredt i virksomhederne. Folk som Eric S. Raymond og Tim O'Reilly satte sig for at ændre på det forhold ved at distancere sig fra den aktivistiske retorik fremført af Richard Stallman, ophavsmanden til free software-bevægelsen, og i stedet fokusere på de fordele, som selve softwaren og open source-licensmodellerne kunne give virksomhederne. Carsten Agger er udvikler i Magenta Aps, som har specialiseret sig i udelukkende at levere løsninger under open source-licenser som GPL. Han har i mange år været aktiv inden for fri software og er i øjeblikket ved at færdiggøre manuskriptet til en bog om emnet. – Når man diskuterer open source i dag,

handler det efter min mening for meget om besparelser og for lidt om de værdier, der ligger i den oprindelige idé om fri software, mener han. Værdierne ligger ifølge Carsten Agger inden for to hovedområder: Forbrugerbeskyttelsen ved, at der er mulighed for at tjekke koden, eksempelvis for uønsket tracking, samt det positive aspekt, der ligger i, at softwaren bliver del af en fælles pulje, som andre kan bygge videre på til gavn for alle. – Hvis man gemmer værdierne af vejen, når man sælger open source-løsninger, bliver kunderne jo ikke bevidste om dem. Og på den måde kan man rent faktisk risikere at "sejre ad helvede til". For hvis det udelukkende er et spørgsmål om, hvilken software der er den smarteste, så kan der jo ske det, at en kunde vælger et proprietært system, bare fordi det er smartest, men så samtidig sætter friheden og forbrugerbeskyttelsen over styr, siger Carsten Agger. Han anerkender, at man både som kunde og udvikler bliver nødt til at være pragmatisk i en eller anden grad for at få hverdagen til at hænge sammen. Open source-løsningerne skal selvfølgelig kunne leve op til kundekravene på lige fod med de proprietære løsninger, men helt principielt vil han anbefale at anvende en open source-løsning, selvom den > 13


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.