Tunesien_miniguide_2013

Page 3

Velkommen til Tunesien Bravo Tours byder hjerteligt velkommen til den vidunderlige ferieby, Sousse. Området har en afslappet atmosfære med en venlig befolkning og en særpræget natur med olivenplantager, små kornmarker, grønne palmelunde og billedskønne strande. Sousse ligger placeret midt på kystlinjen, hvilket gør det nemt at komme ud til alle landets spændende attraktioner – lige fra sejlture på det vidunderlige, blå Middelhav, de velbevarede, romerske ruiner, underjordiske huler til den store Sahara-ørken. Alt dette kan opleves i løbet af din ferie. Denne miniguide er tænkt som en følgesvend – en hjælper og rådgiver i ferien. Hav den med i lommen eller i tasken, så er det nemt at finde restauranter og seværdigheder. På de følgende sider finder du masser af oplysninger og informationer om de praktiske forhold i Sousse. I miniguiden findes kort over byområderne ved Sousse og et landkort. På kortene er nævneværdige restauranter, hoteller m.m. indtegnet, så det er nemt at få vejledning, når vi rejseledere ikke er i nærheden. Det er vores mål at yde høj service og vejlede alle gæster, så de får den bedst mulige ferie. Vi er på hotellet de fleste dage, og tiderne findes i informationsmappen i receptionen på hotellet. Hvis du har spørgsmål, vil tilmelde dig udflugter eller har lyst til en hyggesnak, er du meget velkommen. Vi håber, Tunesien opfylder ferieforventningerne. Vi rejseledere vil i hvert fald gøre vores til, at ferien bliver fyldt med gode og solrige oplevelser. Endnu engang velkommen! Med venlig hilsen Team Tunesien Bravo Tours 3


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.