»H
vordan vil jeg huske 2012? Hektisk, men fedt, tror jeg. Jeg har aldrig arbejdet så meget, som jeg har i år. Jeg sagde til mig selv i december sidste år, at i 2012 skulle der knokles igennem. Nu havde jeg brudt med EMI, havde stiftet mit eget pladeselskab, 'Prestige, Persona, Paranoia Vol.1' var ved at være færdig, så det var tid til en ny begyndelse«. L.O.C. er blevet bedt om at se tilbage på et år hvor alt, trods et par konflikter med sladderpressen og retsvæsenet, endte med at gå op i en højere enhed. I 2012 er L.O.C. for alvor trådt ind i danskernes bevidsthed, og her får han lov til at give sin version af historien.
F.O.R.Å.R.S.T.U.R.N.É. I starten af året begynder man at se L.O.C./TDC-reklamer overalt. Hvordan var det at se sig selv på den måde? »Det var ret syret. Voice havde forberedt mig på det, men den her form for opmærksomhed er meget underlig og i virkeligheden meget tom. De har jo ingen interesse i, hvorfor du som udgangspunkt er blevet interessant nok til at være der. Hvis nogen for eksempel kritiserede reklamerne, var det fint nok. Det har jo ikke noget med mig eller musikken at gøre«.
F.O.R.B.E.R.E.D.E.L.S.E Hvilke forventninger havde du for 2012? »Jeg havde en forhåbning, som også gjorde mig en lille smule usikker. Hvordan ville folk tage imod, at jeg gav en plade gratis væk? Jeg havde forhåbninger om, at det kunne lykkes, men samtidig var jeg nervøs over, om der overhovedet ville være nogen, der ville downloade det. Det kan man jo aldrig være sikker på, og så ville det falde fuldstændig til jorden«. Du valgte at forlade dit pladeselskab og starte dit eget, SGMD. Hvorfor? »Efter jeg i 2009 havde lavet 'Melankolia/ XXXCouture' ville jeg have udsendt et ep-projekt, men det røg i vasken af alle mulige pragmatiske årsager: Pladeselskabet, tidsfrister, optioner og alle mulige kedelige ting. For første gang følte jeg mig en smule begrænset ved at være på et pladeselskab. Jeg ville gerne kunne udgive musik, når jeg havde lyst, men det kunne ikke lade sig gøre. EMI havde option på mit næste album, men efter 'Libertiner' var jeg fri til at kunne starte på en frisk. Og det valgte jeg så at gøre«. Hvornår og hvordan samlede du dit hold til SGMD? »Det er alle folk, jeg har arbejdet sammen med på pladeselskabet, siden jeg fik min første kontrakt. Folk som jeg stoler på. Jeg har aldrig været vild med at blive stylet, men efter at have været med i Voice har jeg fundet ud af, at jeg jo fandme har brug for nye jakkesæt hele tiden, så nu har jeg også fået min egen stylist. Jeg tror, vi fik papirerne til SGMD i januar/februar, men vi begyndte at sætte det hele op i november sidste år«. Du indgik samtidig en stor reklameaftale med TDC. Hvorfor det? »I forbindelse med, at jeg laver Voice, er jeg jo lige pludselig blevet lukket ind i folks stuer på en helt anden måde. Lige pludselig sidder der nogle reklamebureauer og holder øje med en. Og i december – samtidig med at vi ledte efter en måde at kunne udgive albummet på – fik jeg en henvendelse fra TDC. De ville lave en kampagne med blandt andre Oh Land, Peter Frödin og mig. Først syntes jeg ikke lige, det var noget for mig. Jeg havde svært ved at se mit eget univers i det. Når jeg laver Voice kan jeg godt sidde og give mit besyv med om, hvad jeg synes, men folk får jo ikke rigtig mig. Det er jo bare sjov og spas, for i virkeligheden kan jeg jo ikke rigtig tage den der underhold
ning seriøs. Men vi fik tænkt lidt over TDCs idé, og sammen med min manager kom jeg frem til at gå med til at medvirke i kampagnen, hvis TDC samtidig var med på at være afsender på albummet. At det var dem, der gav det gratis væk«. Var du ikke bange for, at folk ville synes, du solgte ud? »Ikke rigtigt. Siden 2006, da jeg lavede 'Du gør mig' og 'Frøken Escobar', har jeg meldt mig ud af de her hiphopdogmer. Mange syntes jo, jeg gik pop, men jeg lavede bare noget, jeg syntes var fedt. Men jeg var da opmærksom på, at der sikkert ville være nogen, der lever under de her dogmer, som måske ville vælge mit nye album fra. Så var det bare, om det var en generel opfattelse, eller om det var et levn fra hiphoptiden inde i mit hoved. Det var dog vigtigt for mig, at man ikke skulle blive spammet med en masse TDC-reklamer, når man downloadede musikken. Du skulle bare kunne trykke på en knap, og så havde du albummet«.
Med den voldsomme eksponering, kan man let blive en ‘figur’. Alle får en me ning om ham der ‘L.O.C.’. Kan det ikke fucke en op i hovedet? »Jeg er meget opmærksom på, hvad jeg giver af mig selv. L.O.C. er meget kontrolleret. Jeg ved præcis, hvad jeg siger på mine plader, og hvorfor jeg siger det. Jeg er meget afklaret med alt det der. L.O.C. er jo også bare mine initialer, ligesom musikken er fragmenter af, hvem jeg er. I første sæson af Voice – hvor jeg egentlig bare sad og tog en lille smule pis på det hele – fandt de ud af at klippe alle de klip sammen, hvor jeg lyder en smule halvpervers. Så det endte med, at jeg fik en masse underlige henvendelser på gaden. For så var jeg jo ham, der godt kunne lide piger, og så måtte jeg jo forklare, at jeg er en sat mand, haha. Men altså, hvis der er noget, jeg hader i hele
»Jeg tror på det danske retssystem og respekterer, hvad de har sagt, og må så leve med konsekvensen af det«.
fucking verden, så er det kendte mennesker, der påtager sig martyrollen: ‘Ej, hvor er det synd for mig, at jeg har succes’. Nej, det er det faktisk ikke, for du kan bare lade være. Kan du ikke lide at folk stopper dig på gaden så hold op med at rappe. Du har kæmpet hele dit liv for, at de skal kigge på dig. Nu gør de det og hvad så? Tør du ikke stå ved det? Så er det lidt ‘arj, jeg ved ikke rigtig, om jeg kan lide det’. Jo, du kan. Jeg har set din Twitter og Instagram. Opmærksomheden må aldrig blive løn i sig selv. Hvis det var det eneste, ville jeg ikke gøre det. Men det er det fedeste rush at stå foran folk, der synes, det du gør er fantastisk«. Du vandt så første sæson af Voice. Hvad husker du bedst? »Det var grineren, og på et konkurrenceplan var det sjovt at vinde. Musikalsk er det sådan med de her programmer, at Voice har den gave, at de folk der stiller op i forvejen er sangere. Det er fandeme godt nok begrænset, hvor meget du kan lære et andet menneske på så kort tid. Og Kim, som så vandt, var meget fastlåst i, hvad han ville«. Han havde også en lang karriere bag sig... »Ja, han var formet. Det der gjorde, at han vandt, var, at jeg kunne se nogle sangvalg, som hev noget desperation frem i ham, for han har en fucking fantastisk stemme. Lige så snart han havde vundet, var det tilbage til hans egne idéer, og så kunne jeg hurtigt se, at det skulle jeg ikke være involveret i. Der var det lidt noget andet med Emilie, der vandt i anden sæson. Vi er meget på samme side i samme bog, og vi var faktisk i studiet sammen i går. Jeg vil aldrig signe andre på mit pladeselskab, for jeg vil ikke kunne tage det fulde ansvar, men jeg vil gerne være der til at kunne give råd og hjælpe med teksterne«. Voice havde i begge sæsoner svigtende seertal. Påvirkede det dig? »Nej. Hvis jeg skal være helt kold og kynisk, kan jeg jo bare sige ‘jeg fik min løn’ og lade det blive ved det. Men altså Danmark er jo et X Factor-land. Det handler ikke om musikken, folk vil bare gerne underholdes. Jeg tror, det har været dyre lærepenge for TV2 at finde begrænsningen for, hvor meget folk gider at være med på musikkens præmisser. I efteråret tabte vi til Matador! Jeg har hørt, at der gennem tiden er solgt 200.000 bokssæt, men alligevel skal folk se det hver gang. Jeg har set ét afsnit, og det er >
Hvad med din medvirken i den første sæson af Voice. Havde du nogen betænkeligheder i forhold til din musik? »Jeg overvejede flere scenarier. Det kunne være, folk ville begynde at opfatte mig som en Remee – og så kan du godt glemme alt om at sælge plader. Samtidig troede jeg på, at folk forstod og forstår, at min musik er så adskilt fra et talentshow på tv, at det kan stå for sig selv«. Havde du en ‘plan B’, hvis dine fans oven på Voice og TDC-reklamerne pludselig vendte sig imod dig? »Så måtte vi starte forfra. Så måtte jeg bare lave en plade, folk ikke kunne overse. Hele det der med ikke at hvile på laurbærrene, men hele tiden tage kampen op. Forretningsmæssigt har jeg arbejdet ud fra, at man skal være villig til at satse det hele. Ellers er det ikke spændende«.
poplick / ANNONCETILLÆG
15