·- ~
I
'tJ'
. .
'ln" ·:i'' :. I
'
'7
,
~.'
l-~---"•
·~·
~
-.
~
N
-0
'"t
-·--
:-0
~
·; """'
~~ µ.
93 .l /1
( ;
~!
-t~ .
z
:"
L_~-~----~--~---~--=--~~--j,
~
l
).~' ~".\· _ 1
"
2
ALLERS FAMILIE -JOURNAL
En meget lærerik historie om tidevand og dets virkninger.
Nr. 1-1
Maren kokkepike optrær som dekoratør. :;
i"
,..r.
l\'"f" 11
"{
r:
tn·:--
I
"Her har vi den!" sa kapteinen paa "Mary Ann". ,,Her er øen, der g jemmer den store skat som jeg har læst saa meget om. Jeg kan tyc!elig se at det er den, og jeg gad egentlig vite hvorfor ikke likesaa godt vi som nogen andre sku lde gaa iland og ta os litt av den skat. Hvad sier dere, kammerater? Er dere med?"
. De var med, alle som en - baade styrmanden og jungmanden Ching-Chung og negerkokken Sambo. "Mary Ann" kastet anker i en dertil udmerket indrettet klippehule, mens alle mand gik iland, grepet av glade forventninger om den sto1;e skat og alt hvad de kunde kJØPe for den, naar de kom hjem.
At si at de gode sjømænd fra "Mary Ann" fandt e n s k a t paa denne ø, vilde være litt misvisende, med mindre man vil kalde tre sorte, frygtelig sultne menneskeætere for "en skat". Derimot blev mandskapet høit skattet ;iv kannibalene, som uten videre puttet sjømændene i en gryte og tændte ild under. ·!
Menneskeæternes tænder løp allerede i vand ved utsigten til det gode maaltid, da tidevandet med et hævet "Mary Ann", saa stormasten stak op gjennem jorden like under gryten, som derved blev løftet i veiret paa en for kannibalene mystisk maate, saa de skyndsoms·t flygtet. "Mary Ann"s brave mandskap var reddet! s
"Det · var forleden dag," fortæller Maren kokkepike, "jeg vår netop færdig med at banke det store teppe, saa kommer frøkenen ut og begynder at snakke en hel mængde op om dette teppe, at det var et meget pent teppe osv., men det var for ensformig at se paa der manglet m Ø n ster i det. 'Men det kan De jo ikke godt lage, Maren!' tilfØide hun.
Dertil svarte jeg ingenting. Men i mit stille sind tænkte :Jeg: Aa. d e t skal du nu ikke være saa sikli:er paa, min ven! Maren har kunnet løse opgaver som var meget vanskeligere end denne! Vent bare og se, hvad Maren kokkepike kan lap:e naar hun vil! Saa gik jeg bort _t il maleren og laante en av hans bøtter med maling i - cinober var det.
Saa dyppet jeg teppebankeren i malerbøtten og trykket mønsteret av paa teppet, saa det kom til at staa der likesaa pent, som var det vævet ind i tøiet paa selve den kongelig-keiserlige gobelinfabrik, og man kan ikke tænke· sig, hvor lila bundfarve og cinober-m ønster 'staar' henrivende sammen. Det va r virkelig pent, naar jeg selv skal si det.
Av samme mening· var frøkenen ogsaa, da hun kom og saa mit mesterverk, som jeg stolt præsenterte for hende. Ganske vist slog hun hændene sammen, men det var i beundring, - og rigtignok fældte hun taarer, men det var gl æ dens taarer som trillet nedover hendes kinder. Jo, Maren kan alt! Hun kan ogsaa være dekoratør, naar det skal være specialitet: Gulvteppemønstre! "
.
s
111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111
.ft. ·
.
ve~~.al!~f~r~! .~B1r!~~~ otuw~.t~~i~_i\n-lil befales av flere læger. Utmerket resultat. Portioner h1 1<r. 6.00, 8.00, 10,00, 12,00, H,00 og 16,00 sendes n1ot efterkrav. Attester kan sendes mot 20 øre i frim.
Arnt E• Hansen ' .
·
i
1
Ved kjøp av lomme-, væg- og vækkeure, urkjeder, medal· Joner, ringe m . m . billi <te pris for videreforhandlere. streret prisliste sendes grati•.
fi1u-
.Jared .fohansson, u .r lager, Viirnø.mo, (Sverhre).
Torvg~ten 14, Krist1Ania.
Det Norske
Llvsforslkrlngssels~ap
FQAM
A/s
overtar alslags livsforsikring ogsaa med ukentlig præmiebetaling.
g,rr4' !
ØJ ~ .1
Ø.d.,,,. paa,I I
Hil en kem. fabrik,
"G~G/G
Kristiania. Telegr. adr.: !\ ilwollo. 7---'~~ Husholdningsessenser ~ · . Cltron, Mandel, Vanilje
er og blir bedst.
IJ,.uj,_ ~~,.daa~~~ /uuu<d.
Damer og Herrer!
~udJmJ~~~fou. BIBRl"FABRIKeN • FQEOQIKSVÆ QN
gjør gjenstanden skinnende som sølv!
W olff' 5 Likøressenser. Curacao, Munk, Cha,treuse, Marashno, Cacao. Mocca, Kirsebær, Pepermynte, Rhum, Genever etc. Cognakessens, Whiskyessens. Akkevitessens. Pris kr. 1.00 pr. fl.
Porto utenbys 50 øre.
Enefabrikant Wolff, Orænsen JO. Kristiania, A.
I
Ny illustrert
Verdens bedste ideal - barberknive
Nr. 47 mot 25 øre frim.
pro,·et ad elektrisk vei og ane rkjendte for deres uovertræffelige holdbarhet. Over 2 millioner i bruk. Send es mot efterkrav kr. 3.90, 2 stk. kr. 6 .90 franko. Pe ngene faas igjen efter 3 maanedr:rs prove, hvis De ikke blir tilfreds. Opfinde ren V. S<·en sson. Gull ringen, Sveri[!e.
frimerkeka1alog I Harry WBnnberg, Stockholm 1.
~~..... Barberknive fahrikeres og sælges fra Berg's Bolag, Eskiistuna. Skriv cft. Katal. og Prisliste.
i
Lomme·, Væg- og Vække-Ure. UhrkJæder, optiske Artikler m . m . kjo· bes billigst i Skandinavien fra Aug. PeterssonsUhrlager,Gislaved . Sverige. lllustr. Prisliste gratis.
"NORSKE FOLK"
Livsforsikring med maanedlig præmiebetaling.
Hvis De skurer kjøkkentøi, saa skjæmmes det som regel av mange fine riper. Selvfølgelig blir det da vanskeligere at pudse næste gang. Men hvis De pudser med "Bon Ami" blir der aldeles ikke nogen riper! flatene vil altid være glatte, de vil se ut som splinternye og følgelig vil de være lette at pudse næste gang. "Bon Ami" ser ut som et stykke skuresaape, men stoffet er laget av et bløtt mineral. Det gjør ingen riper, dets virkning er mild og myk, "Bon Ami" er ogsaa utmerket for spe-iler, vinduer, rnetal og malte gjenstander. Ved indsendelse av 15 øre i porto tilsendes 2 prøvestykker gratis. BONA.MI CO. Kristiania Havnelager, 9 etg.
176N
:t;ig1t og trykt av A/S "Allers Familie-Journal":i trykkeri, Storgaten 49, Kristiania.
Hvem vil brevveksle med danske og norske damer og herrer? lndsend 2 kr. i postanvisning eller brev, hvorefter dpr tilsendes flere hundrede adresser.
A.POLLE, Kjelsaasveien, Grefsen, Kristiania. N~!!
Nyt!!
l{QIGS-BØl{E:Q. Hvem bærer skylden for krigen Kr. 1,00 Amerikas deltagelse i krigen • • 0,25 Engelsk verrlenspolitik . : ••• ~.e n
Den tyske rikskanslers tale • • Elsass-Lothringen . •••••• , -
0,25 O,i5 0.2'.> 0,75 0,25 0,2:> 0,25
Hvem har skylden? • , ••••• Det nye Europa . . . • • • • • • Det tysk• fredstilbud •••••• En samtale med Prins Max •• Løgnen; riddervagt . . . . . • • Søkerne sælges kun samlet. JO stk. kr, 4,75 + p <•rt' mot pnstopkrav fra Oscar M • .Jensen, Stavanger.
BROWNINGKal. 7.65Kr.29.00 ~ Jagtvaaben. Bentkendorff, ~ Rheinstr. 47, Balin -friedenau. Bankkonto: Norske Creditbank. Kr a.
r- · ~
30 øre pr. nummer.
Pris kr. 3,75 pr. kvartal
Nr. ·14
44 aaru.
l ap1 il 1920.
1--
R.edningsbaaten nærmer sig. Oi·i !~i 11nill'gning
av Ch. Dixon.
En heltedaad. (Til
unn~la:1cr11lu
billcclr.)
De frygtelige stom1er som har rast paa alle hav ivinter har krævet mange - altfor mange ofre av skib og menneskeliv. Selv om det frie liv paa sjøen kan ha sine lyse sider, saa er der ogsaa i sandhet mange skyggesider ved det. Paa 1 ,,Jledet ovenfor gjengir tegneren en episode som desværre ikke hører til de sjeldne i sjømandslivet, nemlig at elementene blir herrer over me1'1neskene. Begivenheten som her er avbildet har virkelig f·,mdet sted og skibet hører til Eng-lands handelsflaate. Da stormen satte ind befandt det sig utenfor en farlig klip:tmkyst. Ankrene slet sig løs og skibet viloe blit slaat istykker mot stenene og mandskapet forlist, hvis ikke fiskere fra land hadde sat ut en redningsbaat og var kommet dem til undsætning. Billedet viser selve befrielsens øieblik, de rædselsfulde, s pændende sekunder før vraket blir knust og forsvinder i bølgene for bestan<lig.
~ ~~)
Encrcpro Lluklionsrc tlc n
for
Sknnllinavicn
crhyc:·yct av
Man kalder det kjærlighet. Av H. Courths-Mahler. (Autorisert
oversætlcls~)
(Sluttet.)
"Nei, Pia - jeg har lært at foragte hende, og jeg er for længe siden kommet over min tilbøiclighet for hende. .T eg elsker bare dig - elsker dig av hele mit hjerte, du min egen, kjære Pia. Derfor er jeg kommet i slikl sterkt sindsoprør. For hvis du virkelig er flyglet for mig paa grund av disse brevene - hvis du virkelig har graau. over dem - da tør jeg tro at den grund du gav for at du ikke kunde bli min hus.tru - at du ikke e 1 s k et mig - ikke er sand. For hvis du av slolthet har skjult dine andre følelser - saa elsker du mig, Pia - · :aa, Pia - tal, skynd dig - ta bort min sidste tvil - jeg ber dig, jeg trygler dig om at si mig sandheten!" Pia var blit gloende rød mens han lalte. Hun saa paa ham som om hun ikke kunde fatte hvad han sa. Saa hvisket hun sagte, likesom viljeløst: "Jeg flyglet fordi jeg ha dele læst <lisse
"Alle rs
Familic-Jo11rnat··.
bre\'cne - fordi jeg skammet mig OYer al elske en mancl hvis hjerle tilhørte en anden kvinde." Mecl el glædesroip tok han hende i sinearmer, og holdt hende saa fast at hun ikke kunde røre sig. "Pia - min søle, lille Pia - nu holder jeg dig fast for evige tider," hvisket han med bevæget stemme. Han maatte hegg<' baand paa sig for ikke at forskrække hen· de med sin voldsomhet. Men hun følle hans hjerte banket heflig og hurtig og som i en drøm lyttet hun til, hjerteslagene. Hun saa <>'P paa ham med et blik som fyldte ham med jubel. "Hans - aa, Hans - kan det være mu lig? Du har jo elsket fru Brinken -- hun som er saa vidunderlig vakker, henne har du elsket saa høit - det har jeg jo læsl til min store sorg - læst det mange ganger. Kan det være mulig at du nu elske1 mig - jeg som bare er en taapelig, ubetydelig ung pike? - Aa nei - det kan ikke være mulig - man kan ikke elske mer end en gang!" Han maålte smile og kysset hende paa øinene. "Aa, du søte, dumme Pia! Og dette har du pint dig selv med? Se paa mig - se
~
ALLERS FAMILIE - JOURNAL , .
Nr. 14
~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~--------~-----~
- - --
mig intl i øinene - fortæller de dig ikke "Jeg er ikke længer et slikt taapelig, tan"Du vel det meget godt, din skoicr. Ilcilwa<l du er for mig? Det største, det kjæ- keløst barn som jeg var før, Hans. Jeg friddc baron Hans Rif til Rifsborg Lil komreste, det vidunderligste i hele verden! Tro har set og lært meget ute i den store tesse Pia Bøkeho,lm. Her kysset han hende mig - mit hjerte rummer ikke andre end verden. Og du og far - dere behøver for førsle gang. Men han gjorde det ikke dig. Det tilhører dig alene. Aa, Pia, hvor . · ikke længer tænke paa at skaane mig: Naar • riglig. Delte førsle kys . holdt he1.1.de ikke jeg har lidt ved t~.ken paa at jeg bad- jeg s~al bli din bustru, Hans, · saa vil jeg fasl. Derfor maa han nu ·paa sårrtme slecl de mislet dig. Jeg var jo ræd for at du h::j. del baade i dine wrger og dine glæclcr. trykke el segl paa den mund som smiler hadde skjænket dit hjerte til en anden mand Aa, Hans - er det sandt at dti - elsker saa soll til ham ." dcrute i verden!" . mig?" · Han drng . hende ·til sig og kysset hende Hun ryslet paa hodet, aldeles overvæl- - Hun kastet sig mo.t hans bryst. Der slocl varmt o.g ømt. del a" lyksalighet. de med øinene sænket i hverandre. Tause "Sr: saa," sa han. "Det var mit segl. Del ".\a nei, Hans - jeg er bare glad i dig og lykkelige saa de paa hverandre uten å.t be Lyr al denne fortryllende, søte kom lesse -- fra første gang jeg saa dig. Da visste finde. ord indtil deres læber møttes i et er in in." jeg bare ikke at det var kjærlighet jeg følte ømt kys. Il urr lo sagte. for clig. Det blev jeg først sikker paa da Tielle kys indgav Pia den rette tro paa "Ingen vil gjøre dig din eiendomsret slrijeg l::esle dine brever til fru Brinken. Jeg hans kjærlighet. Længe stod de slik og dig." maulf.c, Jæse dem om og om igjen - og glemte hele verden omkring sig. Ilan grep hendes haand og kysset <len. ~lik som jeg har misundt hende din kjærEt vrinsk fra "Guvernanle" vækket clem "Denne lille haancl er min i ;11 csigligJiet! Jeg kunde ikke fatte at hun ikke av deres drømmer. Pia rettet sig op og hel." elsket dig igjen! Aa, Hans - jeg er al- slrøk haaret fra panden. De red videre men la ikke merke lil de]es fortumlet av. ·1ykke ! Jeg er jo ingen"Del er vist sent - far blir vist æng- veien; de saa bare paa hverandre. ting .i sammenligning med -en saa vakker stelig fordi jeg ikke kommer hjem. Jeg Del var ieo<lt at 11estene kjendle veien og stolt kvinde!" maa gaa - " og kunde finde frem paa egen haand. Hau tok hendes hode mellem sine hæn"Kom, Pia, saa skal jeg bære dig slik "Hans - jeg tror det er meget over lelid der og saa hende ind i oinene. oom dengang da jeg fandt dig mellem mur- - Solen er jo gaat ned alt," sa Pia da "lkkc sammenlign dig med hende, Pia. blokkene!" . de naadde Bøkeho·lm. Ilcndes skjønhet er bare et hylster for en Hun saa skjælmsk paa ham. Paa trappen utenfor portalen slocl fru lav ·og uætlcl sjæl. Jeg kan ikke tænke ,,l\Ien idag har jeg gode ben og kan løpe Dammer. p::rn hende med andet end foragt. Ikke se selv!" "Aa, Gud, komtesse, hYor rædcle vi har sac-1 ængstelig paa mig, Pia. For at du kan Han kysset hende med en lykkelig været for Dem! De har været saa længc se og dønune klart i saken skal jeg for- latter. bor le. Greven er rent fortvilet." lælle dig det som din far og jeg ikke har "Ja, men jeg vil bære min egen lykke Pia hoppet av hesten, støttet av Hans Yillel si dig før. Det er bare med de la- ut aY ruinene og ut i solskinnet paa mine Rif og løp bort til fru Dammer. Hun grep vesle hensigler og under falske flag at fru sterke armer!" damen i skuldrene og sa muntert: Brinken lrængtc sig ind paa dig. Hun er Saa bar han hende bort til hesten. Der "Ikke skjænd, Dam, der staar min fornemlig din fars anden hustru - din sted- bleY han ,staaende og lot hende gli ned lovede - han taaler ikke at nogen skjænmor." efter først at ha kysset hende cndnu en der pav mig." Pia saa forskrækket op. gang. Fru Dammer blev svært glad, men ikke "Hun - min sledmor?" "Guvernante" snudde sig likesom forban- meget forbauset. Hun lo over hele :m"J a. Pia. Og der er mer: Den mand som set og saa paa dem. sigtet. Arm i ra rm gik de nedover fjelds.lien. ulgav sig for hendes svoger, denne Brin"Del har jeg jo ventet længe. Jeg ønsker ken som dit rene hjerte hadde saa inslink- "Guvernante" kom efler dem. Da de kom hjerlclig tillykke." livl imot - han er din sledmors nuvæ- ned maatle Pia bli med til slotlet. Hans Pia la sin haand over hendes mnncl. 1 rencle egleiælle og den samme mand som ropte paa sin staldkar og fik ham til at "Hysch - del er endnu en slor hcmmcødela din fars livslykke - og skjøt l1am i sadle hesten i en fart. lighcl, Dam - far maa forst faa Yilc det." knæel under en duel." Saa red de fo.rloYede side om side tilHun løp ind i huset. Pia blev blek og lænet sig mot hans bryst bake til Bøkeholm. De slanset ofle underHans var allerede Yecl siden av hende. som om hun trængte beskyltelse. Han tryk- veis for at veksle kjærlegn og blik. Haancl i haand gik de ind til greY Bokekei hende ind til sig. De kom forbi det sted hvor Hans Rif holm. "Min sledmo,r - forlot hun far for Brin- engang hadde bedt Pia om at bli hans huGreven saa fo,rbauset · paa deres lykkeken~ skyld?" strn . Her stanset lian sin hest. lige ans.i gler. Hans skjøv Pia bort til ham. "Ja, Pia, hun salte ikke din fars og sin "I-!Yor er vi nu, Pia?" "Her kommor jeg med min forlovede, far, " egen ære meget høit. Hun lønnet din fars Hun saa rødmende paa ham. sa .hun bevæget. kjærlighet med lø_:" og bedrag. Hun har ;,Paa veien lil Bøkehohn!" sa hun skøierGrev Bøkeholm reiste sig. Der gled el gjort ham lil en ulykkelig, menneskesky agtig. smil over hans alvorlige ansigt. eneboer." "Kei, paa hisforisk grund!" sa han spøMed godl paatat vanlro saa han incl i "Aa, Gud - s:aa vakker - og saa kende. Pias ansigt. Og du og fyrst Irkan som gik for at Yære "Hvad .menei- du?" spurte hun. "Naa - ~r elet alvor dennegang? Jeg hendes lilkom- 1 vildc ikke være mcnde?" saa tryg i dit S t i I I e s t u n d e r. sled, Hans. Kan"Fyrslen og Et litet utvalg av ije mest kjendte salmer og andre religiøse sanger f let harmonisering. ske hun løper jeg ..:.... vi har fra dig en gang vel lidt samme I t. - 11 til." skjæbne vi ' " • var bare et I " Pia slynget nummer i henarmene om hans f) " I'-' I " des beregninger. hals og la sit Død , sens Baand Laa for vor Synd hen Den Her - re Krist I vet! Lf Kom - mer der for Men la os ikke < kind ind til ha ver bragt os ved Guds Haand, Og Han er op -stan -den lale mer om hans . J,...... .J ... It+ .fL b+ " " " " - "Nei, far dette. Det passer ikke for dit kjære, kjære far rene sind. Det -· .denne -gttng gjør mig .~ ondt er jeg virkelig at jeg ikke kunhans forlovede de skaane dig og vi skal al: for disse oplysdrig ~l~i)l~~J1~1~. _ n inger. Men Kri st- ae, lad Jeg elsker ham Os I tak - ke Gu~ og Og 1syn - ~e: Hal - le lo .-· jli:! . _ .lP IU 1 jeg syntes du saa usjgeliJ bøi!., ::---.., lwdde rel lil at far. En enc,stc Yiie alt." gang i mil liv -.;;:...,. IIun lok hans har jeg løiel Paa Jorderig var ei den Mand, ~len Jesus Krist, Guds Søn saa bold, haand mellem for dig - fot· . Men sterkest .Magt er funclen, Som kunde Døden binde, ~ine og saa op di jeg ikke kun. For alt var her i syndig Stand, Af ham betalt er Syndens Sold, paJ. ham m ed En Reen var ei at finde; Og Ooclen overvunden. de andet - jeg Derfo1· kom nu Døden bradt, AI hans Magt og al hans Ret sine solskin~ har altid elsket Er blot et Suk, en Søvn saa let, Med Vold og l\Iagt han tog os Taf. harri !" øine. Og holdt os alle fangne. Halleluja I Sin Brod den har han mistet. Halleluja l I
l
[,--Rr vR,
.,,.
......
...
-
·r:!r r·
..
'Nr
11
- ----
AL L E R S F A MT L J E -J 0 UR N A L
--- - - -----
·Langfredag.
To malerier av R. Volcke1-
Paaske
Faren drog hende til sig og løflcl hendes hoåe op. ,,.Min lille Pia! Men hvorledes har du c, nu rin eler vælclig dagen, fundel tilbake til ham?" spurte hun blodl. se, den mørke nattesky Pia vendle sig til Hans. Han saa ømt paa hende. Da kastet hun sig i Jrnns arrnrcler guid og rik skarlagen mer. i .del store morgengry. "Fortæl du far alling, Hans. Imens skal 0\'er østens guld derborte jeg skifte. Jeg skal straks være tilbake hvælver lysels straaleporle; igjen. straalende ig_icnncm dem Hun kys1set ham og skyndlc sig ul av værelset. skrider Solen herlig frem . Saa fortalle Ilans grev Bokeholm ;1tl som var skedd. Greven lyttet spænclt. Da -I-fons var færdig, trak han et dypt suk. La nu dagen vældig rinclc ,,Gudskelov al alt har vendt sig Lil 'det over hjertets nat og nod, gode. Hvis ikke tilfæklet var kommet dig saa med Jesus du kan \·incte tilhjælp og hadde ført brevet ned til dig slaget over synd og docl. var vel Pi as lykke strandet for bestandig, Naadern!en, guddomslysel takket være Uane Brinkens slclhet. At hun skulde sende Pia disse brcYer, hun drive aY dit hjerle gysel; som aldrig hadde gjordt hende nogel ondt, knæl for elet, og La imol det viser i fuldt maal hendes lave tankefrelsens ncld i Jesu blott. gang." Hans tok lærvæsken med brevene og gik borl lil ·kaminen hvor der brændte en La den sorle nat forsvinde klar ild. Han kastet den ind og flammene med al angst og gru den ba r. hadde snart fortæret den. Nu er livets soldag indc, "Jeg irriterte hende kanske i Baden-Baden naaclcclagen lys og klar . . ,. og vi ste hende altfor tydelig min foragt ..Jeg Gi dig h e 1t lil den at tjene, husker godt at øinene hendes lynle av had. Slaget var ment for mig, ikke for Pia. Han glem al yerden for det ene. har kanske slet ikke ment at gjøre Pia Voks av syndens dodsmagt fri . naget ondl. Men la os glemme det. I sin J csus Krist vil kran clig gi. egen skjæbne vil hun finde straf for det onde hun har begarcl." De to mænd sat nu tause indtil Pia kom Paaskedag, du iike, slore ! ind igjen. Hun hadde tat paa sig en festRing del ut med fryd, med fynd : lig hvil kjole besat med kniplinger. Kindene Syndens slegt, ved guddoms-ordet glødet, øinene straalte som to soler og det gulllrune haar dannet en gylden glo'l'ie om kan du løses av din synd, bendes ho de. kan du ind i frihet Lræde, Hans Rifs hjerte banket voldsomt ved syfylde s helt med fred og glæde, net av hende. Der kom hans lykke lil ham se den sorte cl'Jdens sky - en dyp, ren1 lykke. Han tok hende i som et vældig morgengry . sine anner. SJik gik de bort til faren som fik taarer Ewald Sulldlicrg. i øiuene ved at se dem. Pia omfavnet ham og kysset ham varmt. Hendes hjerle var fuldt av medlidenhet Rifsborg fik hun nok at gjore. Hun maalle med ha~ . Nu forstod hun jo først hvilke hj;;elpe Hans med forberedelsene til den unge sorger hvet hadde bragt ham. slolsfrue skulde komme. "Far - kjære, kjære far," hvisket hun Brylluppet var fastsat til tidlig paa vaaømt. ·· ·ren. Han trykket hende til sig. Og Hans'· og Men i begyndelsen av c.lecember blev der Pias kjærlighet virket som lægende balsf1111. , git en stor fest paa slo!tet Rifsborg. for hans sorg. ':__ , .. . · Rek naboskapet vm· indbudt, : likel~des, Da grevinde Egberg i november ··koh1 'til ·'mange gjesler ·fra byen og andre -sleder.-
S
L
5
Paaskemorgen. Ved denne anledning bJev Hans Rifs forlovelse: deklarert. Mange av gjestene hadde aldrig set komtesse Bokeholm, men kjenclle hende bare av omtale. l\Ien de faa som kjendle hendt· fra før blev forbausel og begeistret ·ove1 den store forandring som var forcg11al med hende. Da baronesse So·lclen el nieblik s1tt :1lcnc med grevincle Egberg i en krok, sa hun smilende : "De har Iuldfort el mcslcn·erk i opdragerkunst, fru grevinde; elet er jo mcsten ikke mulig at kjcncle igjen komtesse Bøkeholm, - jeg vikle næslen "ikke Lro mine egne oinc cia jeg saa hende for mig. Hun gir slet ikke incllryk av at det hai· faldt hende lungt at tilegne sig elet hun saa henge manglet. Grev Bøkeholm urna da være Dem taknemlig, fordi De har bragt hans forkjerle opclra.gelse til et saa udmerkel resultat. Jeg urna faa lov til ·at komplimentere Dem." Grevincle Egberg smille. "Jeg fortjener slet ikke nogen kompliment, fru grevincle. For det første var greY Bøkeholms opdragelsesmetode slet ikke sa11 forkjert som De tror; han har nemlig p<l<l en uclmerket maate utdannet sin datters hjerte og aand og lagt mest Yegt paa el sundl legeme. Det var bare nogen faa, yclre smaating som manglet - og at ·Pia hai· tilegnel sig dette saa hurtig skyldes ikke saa meget min fortjeneste som en slørrC' og mægtigere læremester - kjærligheten.'· Slik svarte tante l\farie. Hun var lykkelig O.Yer at Hans og Pia endelig hadde fund et h Ycrandre. "Ellers vilde jeg helt ha mistet troen paa min menneskeknudskap," hadcle hun sagt til Hans da hun hørte om hans lykke. Grev Bøkeholm fanclt sig claarlig Lilretle i den muntre selskabelighet, men for Pias skyld holdi han ul til feslen var over. Nogen uker senere oplevcle fru Dammer virkelig al slollet Bokeholm igjen aapncl sine porler. Paa den nydeligste maale fungerte Pia som vcrti.nde i sin fars hus. Til denne førsle fcsl J)na Bøkeholm nuogsaa de to baronesser Linden og deres forældrc inclbuclt og (~ ~ hadde mottal indbydelsen. Hilde og Ilcrta Linden blev paa slottet nogen dager efter kslen. Ofte gled der et smil o-ver grev Bokcholms alvorhgc ansigt naar han hørte Pias og hendes veninclers · latter lyde gjennem huset. Der var el Yist. trylleri ved deres l.mgdo!1:i'sfdske . laller. · Der mr nu 1:.ommet el stille Yemod over
ALI ER S FAMILIE - JOURNAL
6
ltans lræk. Den bilre smerte hadde forvandiei sig til resignalion. Tankene dvællc ikke længer saa hCJardnakket ved tie sidsle li aars sorger og skuffelser; de gik længer tilbake i tiden, til dengang cia han ogsaa var ung og sorgløs. Hans og Pia gfædet sig inderlig o,·er al se denne forandring i farens væsen. T anle Marie var ikke clen som bidrog· mindst til at føre greven li I bake li! li vet. Hendes klokskap og takt fandl mange gode ord for den trisle mand og grev Bøkeholm salte stor pris paa grevindens aandfulde og forslandige ord. . Hun blev paa Rifsborg til brylluppel. JJ ans hadde bedt hende incllrængende om del. Hun reis le bare bort lil sin datter nogen dager i julen, fortli hun længlet saa efter sil harnebm·n. - Kort for paa~k c slod Pfo.s bryllup og slolBøkeholm tet "Lro lclet ela al sin pragt og glans . Ut paa crtcnniddagen drag del unge par aYslcd paa bryllupsreise. J fans vilde Yise Pia Jilt av wrden før han lok Il ende. med hjem li! Rifsborg. Tanle Marie hadde loYl al hl i paa Rifsborg indtil de kom I ilbakc og LR sig lill a,· greYe11 saa nt han ikke skulcle føle ensig altfor
]'~ \".
Under sverdets skygge. Av ~ylJil
Campbell A1.1lurise rt
'
J~ethbriclgc.
o v e r~~ r llelsc.
I.
Den ma::;kerto maud. .,Del er Deres eneste chance, Francesca; de l haaber jeg De forslaai·." "Jeg burde jo gjøre det, 1\Irs. \Vylie, for De: har jo forlall mig det saa ofle. ,,Javist, men De bør virkelig se sanclhelen i øinene. Hvis De ikke tar inlQil l\.Ir. Mounlforcls tilbud er De henYist lil Deres egne hjælpekilder, og De -- en ung pike p~ia nillen aar, uten penger, uten venner
~ ; 0111.
Da vognen n;ed lJrudeparret paa Yeien li! slalionen kom O\' Cl' brol'JJ, Jiyjs nx:: k verk Pia dengang hadde rtilclJet uedoYer i sin gulledragl, pekte Hans bod dil hvor l1an hadde sillel, cl:1 han saa hende komme. "Derborle sal jeg, Pia - ela lykken kom Tilig stormende imøle i vilde hop og la sig bokstavelig Lalt for mine føller. Men jeg visste del ikke straks. l\Ien nu holder jeg den fasl - 'fasl med hele mil hjerte." Hun klynget sig til ham. ..Blev du ikke besln-Lel OYer al se g11lt c1{ forrnndlc sig til ~n pike? " spurte lrnn
En
~:igte .
flan lo lykkelig. "Beslyrlet? Nei - bare uendelig forbauset over del lille vidunderbarnet som ikke kjendte Lil forfængelighet, - men uengang drømte jeg ikke om den søle, unge kvinclc _jeg nu holder i armene. Hun gjø r mig ikke bare glad, men usigelig lykkelig! " · Og tæ.~ klynget til lwerandre kjørle de Jyh.ken imøte. Ende.
Daad og taalmodighet. l\risundelseswe1·dig er den, som Himlens naacle Iorunrler at Yirke gjennem daad . Men den, som dette ikke er blit tildel, kan virke gjenn em taalmodighet. lktte er slet ikke den mest bekvemme vei; for ham vokser hverken berømmelse eller glæde, bare selvovcrvindelsens bitre frugt, det bitre i at maatte yd1uyge sig for verden. Men ogsaa denne vei fører til mnalet, og nnar seierherren har naadd maalet, spør ingen hvor ømme hans ·røtter er; og hvor hans hjerte er blit saaret derved ·
av
kildene hvorfra
Jordan
kommer.
EL god L ~Lykke n o rd for Gr nesa rcl sjo 11 Lspr ing~ r krhll'ndomm ens hellige C'h". Der har \·æret s l rid 0111 ltdik<'n a ,. dr smaarlvrr h,·orav Jordan opslaar er 110,·cd c-}\·cn og h\'ilkr C'r hirh·enc. De J'lrsl c a 1) ~ c 1 · Jen \'l'sllig<' arm , El -llashnni, ror hoYe •1<'!H'11. d enne er ganske Yisl ckn 1:-c ngsle, men :1nil1L·rn c ))(•I rngil' r ele lo osLJigslc rlvPr som lopcr "u11111c·n Li! 1'11 C'L kort sl.\'kkr ror dr lnpcr sammen 111 C'd d e l \'('SL!igc Li!lnp, ror hovC'dC'i\'C' nC. ]hYC'rlfald er disse Lo tHIJi ~t· clw1· som !teler i\ahr-r l-Leddon og :\nlir- l3i1ni~s mpg('I y:rnclrikere end E l-llasbani. J\lens dl'L \'l'slligP I illop. u lspringer pan s<'clvan li g mani<' oppP paa Jlrr111011rjP!dcl og kan roJgps fra del lrnn• ('1 · <'11 lynd !ilen bæk, ulspringcr ele lo r>slligP l'l\'N paa c·n C'iC'ndomml'lig maale, idet (\c pludsl'li.~ bryicr ul av Jjclcl,·æggen som kral'tigc k ilder. En :•\ liissP ldicll't· ser \'i her paa ]Jilledel. Del er d e n osl!igsle :'\\' dr lo, i\alir-B:rnias. Kilden slrr,11111H'l" op a,· grollrn som kan sees lill lilhoire paa !Jill<'d r l. Den er fl e re 111rle1· i omkreds, 3-4 meler dyp . \'a ndel som bobJcr frem med stor ki-:1[L er kryslalklarl og skinner aldeles bl:rnt. Oppe paa Ijc·Jd cl h\'Orl'ra kilden springer ni, ligger en !ilen lr1ncls1Jy, Bauias. hvis navn er en forvanskning av Pnn<'OS, nn\ nel paa den rcldgamlr by sdm far.elles pan rlc\le slcd cnrlnu rør trlrarken Herodes hyggc l sil .\ugusluslcmpel her, del som efler hans clod l>lcv grui;cl!agcl for den slore, vakre by hans son, T'i!ipp:ts, anla her og kaldle Cæsarca. I grollen h\'Or kilden springer ul har befolkrringcn 1 ældgamle Liocr dyrket hyrclcguckn Pan, hvilket dens navil og;aa lyder paa. I Jandshycn som ligger mirll i ruinene, der uu er rorfaldl men som allikP,·el laler sl erkt om fortids storhet, bor der hare nogen liw1dre gjælerc og beduinc1-, Stcclc l er megel vakker! og eflcr syriske forhold useclYnnlig frodig.
:..-
og sleglninger - ja, kjære Dem, De nrna undskylde mig at jeg ikke betraglcr Landons som andet end en ge,ne og en plage - blir da . nødt Ul at tjene . .De1:es brød.
I
1-!
Del er sørgelige ulsigler, særlig for en ung pike som er opdraget som De." "Del var min fars feil; hrnrfor lol lwn mig ikke lære noget nyltig, saa at jeg kunde være istand lil at tjene mil brød hvis hau dode? De behøver ikke at se saa forfærdel ul, ..\In;.. Wylie; jeg foler at jeg er blit urelfærdig behandlet. Det var grusomt at la mig svæve den tro at alt nu- som for, saa :it jeg ikke behøvde at bekymre mig •om fremtiden. Nu ønsker jeg <lt jeg ogsaa var død, - det vikle spart mig for mange sorger." Den lave, sørgmodige stemme fik en lyd som om graalen holdt paa at bryte frem, og da l\Irs. Wylie hørte det holdt hun til bake den bebreidelse som svævet hende paa lungen. - Igrunclen maalte hun indrømlll(' al cku unge pike hadde grund lil at gjorc sin <ffll0dc far bebrei.delscr: hau burde: ha sørget for si L barns fremlicl. Da 1rnn saa paa det yndige, sorgmodige ansigL foran sig, som ikke enga1w taarene kund~ vansire, da følle Mrs. Wylio sig overbevist om al Char lesworlfl Eyrc hadde bega at en slo1· urcL mol sin daller. Av all c ele unge piker som maatle. kjæmpc sig frem i verden var der sikkert ingen mer uskikket fo1· en saadan kamp end Prancesca. "Deres far hørte til de mennesker sorn aldrig L::enker paa den dag imorgen," sa hun nnclskyldencle. "De maa ikke snakke ondl om ele docle, Francisca, det er ikke pent. '' "Skulde jeg snakke ondl om de døde om min for? " svarte Franccsca og fæslet. sinl' slorc øine paa l\frs. Wylies venlige ansigl. " H\'Orledes kan De tro at jeg vil del'/ Jeg onsker bare at jeg ogsaa var død - aa , jeg omker det av hele mit hjerte! JT vad gocll nlreller jeg her i verden absolut ingenting! " "De vil 'bli lykkelig hos l\fr. Mountford," sa 111rs. Wylie forhaabningsfuldt. "Prøv bare al nere snil mot ham og gjøre ham tilfreds . Dr vet al han er megeL rik, meget ekscentrisk og lill sær og underlig av sig. Det sies at han er meget lunefuld med hensyn lif sine sympatier og antipatier; jeg lro.r han maa være godhjertet, ellers vildc han ikke ha skrevet og tilbudt sig at adoptere· Dem, med det samme han hadde set averliss.cmentet i avisen om Deres fars død. Jeg er saa glad over at doktoren og jeg satlc avertissementet ind i "Times" og ,.l\Iorning Post" ; det var sandelig værd pengene, . for ellers hadde aldrig Mr. Mountford faal Yite noget om Dem. Det var en skjæbnens .sty1""€lse. '.' "Var elet? Det kommer jeg .kanske 'ikke til ,a l mene hvis jeg paa - en eller anden . -maate .slrnlcle .,v.ække .l\Ir: l\Iounlfords mis-
r
A I. L EI< S I- \ \1 I I. I E . .I 0 l: R 8 AL
Nr. 1-1
7
nøie og l:ao sender mig bort," svarte Fran- sel i Burfell med sine boker og alle sine mc a'", lrc:nklc Francesca, at hendes far nlcesca likegyldig. "Gam· De, :Mrs. Wylie? kemiske inslrumenler. Del var paa disse drig hadde omlalt ham? l\Ien doklor :wyDet var meget pent av Dem at komme hil sidsle han hadde odslcl "ele penger som lie var rei sl li l bven for at tale med i\Ir. skulde ha sikret Franecseas fremtid. Skjønl l\fountford og var· vendt tilbake med meget i eftermiddag." "Nei, aldeles ikke," svarte doktorens frue hun dengang bare var li aar g;11nmel hadde lilfrcclsstillc.nde oplysninger, og tlermed nir Yenlig; "det er bare hyggelig for mig at hun allerede reist gjennem halve Europa ; Francescas skjæbne avgjort. Hun 1mskel se bort li! Dem. Men vil De ikke folge Charlesworth Eyrc hadde aldrig opholdl huu kunde føle sig mer l;1knC'mlig o nTmed mig hjem? Det maa da være saa en- sig saa længe paa noge l slC'cl som i Bnr- for dokloren for den ulcili ~hcl han hadde ' omt for Dem her i huset - nu naar frll. Kanske var ekt det al hans hustrus gjort sig for h endes skyld , m en hun kunde omtrent alle møblene er borte - og Dina sleglninger, Landons, var el er som gjorde ikke . Hun viltle meget heller Yære hlil i sover her jo heller ikke, gjor hun vel·? al han blev, skjønt der aldrig kunek bli Burfell sammen med Lallie; gauske vist hadDet ma a da Yære uhyggelig for Dem al nogen større sympali mcllem Lallie og hmn. de Lallie sjelden penger nok til sit eget Francesca bl ev oYcrvæklrl av cn knugen- behov og hendes bror - Francescas hvite ,·ær e alene." ,Jivorfor del? Hvem Jwr nogensinde de folelse av ensomhel, mens 1 rnn stor! 0g prontlc fik rynk{'r ved tanken paa Roger lwn Yil<le altid bli et mørkt horl om. indbrudslyver hei· i Burfell, og saa pa n den del av Yerpuokl i elhve1·t hjem; men hun skulde der allikevel komme nogen vil de den som htm fra Y:ff glad i Lallie og stollc ikke findc andel end skrinet med fars pa- imorgen paa hende, og hun folle pirer og bøkene hans - og de Yilde vist a t hun aldrig Yilcl chli .for tunge at ln.ekke a,·slecl med," svarte komme til al bli Fr:mcesca træl. ".Jeg er sl.et ikke ned for / glad i l\Ir. ~Io·uol :1l Yære akne - clcsulen ser Lallic indom ~forcl. mi~ senere. '· Regnc l folcl l n u Mrs. Wylies Y~nlige nnm<l forlrak sig S<la tæl al FnmI ill misbilligende; Lallie L1ndon, en cesca kom lil fjern sle.gining av Francesc~1 , Y:H· slet den sl ulning at ikke nogen yndling av clcn lwa d el vi kl: \':-Ct" e doklorfrue. At en person som he el sl ai. fo !ge Lallie idelheletat hlev taall i del Mrs. Wy:ies lut>clerligc, respektable Burlcll raad o,~ g:1a hadde al lid forundret hende; ind. I IendC's m en hun Yissle al Francesca Yar yderst 0mfi111lllig l~1 nde , sor :c k.iole, som var momed hensyn til emnel om dernis ert a.v Lalsin slcglning og hun kom 1ie Lanclon, blev derfor ikke med indvend inger eller ytret nogjen nem va al for hun kom i ly; men ;i:en tvil om at :\liss Fr;.:1cesca var ikke J .Hndon vm· et pasvanl lii at skjcenk!' sende selskap og slike bagateller nogen tmst for Francesca. o pm erksomhe l. For "Det er saa mørkt sidste gang gjorde hun op og uhyggelig iaflen," ild i kaminen dterat hun sa :Mrs. 'Vylie, mens f<;irst pliglskylcligst hadde set hun gik nedover den ener al dører og vinduer var luksmale havegang fulgt ket og sal l-e sig saa i sin yntllingsnv Francesca. )\olaancn slil 1ing paa kaminteppet o.g stirret med kommer· sikkert ikke nlvorlige, eflerlænksomme oine ind i ilrrem; del er jo· alt den. Flan1mone antok gradvis forsk,ielli?:e hcgyndl al regne . Skynd fan·er, fra rødgule Lil sorte og granne og Dem al lope incl. igjen, lilsidst slukket de. De mørke oiem·ippe1· kjære Dem, ellers blir De vaal. '' ~renkel sig over Francescas runde kinder, ,.Det gjør mig ikke nogcl," svCll"le hodet sank fremover og hun sov - dysset dcu unge pike, ,,jeg blir aldrig forisøYn av varmen og stilhelen omkring sig. kjølcl - det er ingenting som biter pa:1 ørkenen. raaskemorg;en Hun s·ov, men ikke med ungdommens m ia -· desværre !" En ua lurforsker som har reist meget i .\frika. tryghet, snarere paa et dyrs aarvaakne, paa)\Ccn hvorledes kan De snakke slik! De forlæll er al der ikke find es el m er oplortencle syn passeligt' mante. Hun drom.te sig tilbake cncl el strnoserede m ed egg i midl ule i den hurde takke himlen fQ1· Deres gode hellorre, lrnsicslose ørken. Slru<lsen e gjor som hrtil clen vildvinbevoksede villa, hYis mtffeibred og for at De ikke behøver at lægge kjcndt ikke stort væsen av sil red es indredning væleeles av bølgene fra Middelhm·et, clromtc beslag paa min mand," sa Mrs. \Vylie med llele redet ei· bare en fordypning i markt•n. l cl r lle primilh·e rede lægger hunnen sine egg al hendes far Yar wndt tilbake fra en eksen mLmler latter. ".Jeg kommer igjen imor12 li! 1.'i stykker iall, og hvert av eggene YCiCl' gen fo.r at kjrolpe Dem at pakke ind, pedition og banket muntert paa hendes lukJikcsaa meget som 24 hønseegg; del er saaledes rn ganske stur kapital et slikt snes egg rcpræs cnikke fordi," tilføidc hun ved sig selv idet kede vindu og ropte paa hende at hun ler er, hvis p;·1scne ellers slille1· sig som de 11u hun Yasset gjennem m udtler og søle som skulde komme ul lil ham. Drømmen nr gj ætclendo eggpriser. Forældrene er kommet til gjorde: Yeien ulcnfor Mr. Eyres hus lil et saa levende al hun vaaknet i den lro nl den skj <•1mesle enighet med hensyn til rugningen :I\" 1'ggene, idet <le ener lidens monster har indsin far ved siden av sig; hun kunde .finde morads i miniatm-, "al eler er saa meget r e llet e11slags S timers !lrbeiclsfordelinl:, saa al m oal pakke ind, stakkars um·n. Gncl vet hvorendnu hore hans stemme i sine orer. r en ruger fra S-·1 om d:lgen, mens faren gDlanl paatar sig dognets øvrige 16 limer. Erler 40 dages ledc~ hun vil komme ut av elet med l\Ir. Forlumlet reiste hun sig op og gned sig rugning begynder elet al bli liv inclenfor l' gge. r.tountford og hvorledes hendes fremtid vil i oiuene. Det halvlomme værelse med del slrnllet; del piper og skraper clerinde og rorælrl1~cn e lægger Lydelig sin glæclo for dagen. Og glæclcn hli." præg av uhygge som fremkommer naar enfaar utslag i uforbeholden henrykkelse i del oieDe samme tanker spøkte i Franceseas del av de bedste møbler er flyttet, var uforhlik dC' første smaa strndsunger liller ut fra del hjerne, mens hun stod ved haveporten uten bnstende sk~J . Det er imidlertid ikke rarl heanclret; det sto·r e, jernbeslaatte skrin som vrndt med de nyfødte med det samme. Førsl efler at bry sig om regnet og stirret drømmende incleholdl hendes fars papirer stod endnu 48 li mers forløp har ele vænnet sig saa meget til utover plantagen hvor ele unge trær knalivet at de foler lrang til at løpe litt omkring. Del op mot væggen, og Francesea saa bort paa skal være meget morsomt at se de surna ta sine keL og stønnet i vinden som stadig tiltok llel med en følelse av lettelse; det var all første skridt. De snubler og tnmler omkring og i styrke. lwad hun hadde tilbake av sin kjære far. slnar krycls paa sine lange hen og ligner mest av att en fuld mana som ikke !mr herredømme over Himlen mr ·o verskyet, men der Y<lr en Drevet av en plndselig indskydelse gik hun sine bcvægeber. l\Ien efter endnu et par <lagers s,·ak lysning i vest, et mat, rødaglig skjær bort til del og idet hun knælle ned slog forlop er slrucl5ungene "nllærl" og kan hegi sig paa Jængere ulriugler med sine slolle forælclre. som fortalte at den store by Ashlyn som h nn armene om det. Jaa no,g en kilometer borle endnu ikke var "Far, far! " mumlet hun sagte. "Aa, far, gaat ti'l h·.rile; det rødlige skjær kom fm jeg savner dig saa - hvorfor -" smelteovnene som brændte dag og nat. av ikke mer skulde se. Hun hadde aldrig Iler slanset hun pluelselig; uvilkaarlig Den eiendommelige glod som hævet sig værel lykkeligere end i Burfell - og nu s1o,Q. hun annene fastere om skrinet. Hun nrnt den mørke himmel hadde altid hat skulde hun forlate det for bestandig, skul- w1~clle sit bleke ansigt mot Yinduet som sin liltrækning for Franeesca like fra den de reise til London og bli ·adoptivdatter var aapent, men dækket av lemmer, og trak dag da hendes far var flyttet fra den hvit- av Stefen 1\Iountford som kaldte sig hen- Yeirel i korte drag. Hvad var elet hun kalkede 1:illa Ycd Mi<ldelha\'ets kyst til hu- des fars ældsle ven. 1-Ivad kunde det kom- hørte - hYad var del for {'Il støi som fik 1
ALLERS F A llfl LI E-J 0 URNA L
8
hcudc Lil. al L<euke paa c.len drøm hun Sela plndselig mr vaaknet op av . Der var nogen som baukel JY<l<l lemmene ·- likesom h11n Jwcl<lc hørl sin for gjøre del i drømme - der Yar uogen som prønle al komme ind i husel hYor lrnn var ganske alene . El uie!Jlik blev h Ull slaaendc ul.le\" ccge1ig og Jyllcl ; sløien lød nu ikke mer som li<!nking, men hadde en slrnrp melalaglig klang som, cndcla saa ned F r <111ce:;ca Yar, fik del Li! al isne i ta.·utlene l1cncles. I [un kuntle ikke røre sig, men slocl som rorslcncl Cl\ skræk; :;Løieu ble\· slcrkerc. hun hørlC" brnkel :w faldende jern. da hæ1i.g:;lcne s.om bar lemmene g:a\· efle1·, saa Jøcl de,· en spJilriug av lnc, de lunge lemmer ~nugle tilbake eg J:rancesca gjemle am;igtcl i h?':ndcne og 11lslølle el vildt skrik H·ll synet aY en maskerl nwnd som hopJ;el iud i Yærelscl.
Tf.
:Frauce:;ta:s løfte. .. !Jysch - gjøl" ikke slikt speklakke! Jeg skal ikke gjøre Dem noget," sa den 111<.i skerle mandsperson høil; han grep om hcucles hæncler som hun lwldt for ansiglcl o~ drog hende op til hnn slocl opreist og slirret paa ham. "Jeg vil ha noget i skrinet der, og De maa la mig ta det ·del er all. !eg ska.I ikke gjore Dem no·g el 0 1;dl: De behøver ikke al $e s<.t<l rorskræk kel ul. La mig hare l'aa del jeg vil ha i skrinel." i\Jen nu · Yar h·aneesea kommet lil sig selv igjen; hun \'ar i besiclclclse a\' slorl mod , del mocl som blir slc?rsl nam· •:n rare er nær selv om del kun svigle i fanlasicns skrrcmmehi I lC'Cl<:>r. Il nn gjeng,iældle 1.Jlikkcl fra øinen.c h;ik nrnsken og f;11·ven steg op i hendes ausigl. . "De fa::ir ikke lo \' lii <1l røre skrinet:· sa hun rolig, "og h\·is De ikke slraks rorL1Lrr lrnscl slam· jeg :tlarm o.g roper eim hjælp. "' ,.Ja, rop saa megel De vil," S\·ar le nrnnden med en laller. "Del vildc \·ære som en tom Jycl, og jeg l viler patl al del Yi I lrn nogen virkning. Hvad pokker kan del nylle Dem al gjør-e slikt speklakke!? .Jeg behøver bare al bruke lill mt1gl. saa kan jeg ta alt In·ad jeg vit i skrinel. - Men jeg Yil ikke gjøre Dem nogel ondl. .leg trodde De hadde Yærel i :-;eng paa denne tid ay døgnet, og da Yiltlc De ikke merket naget li! det. Kom nu og vær fornuflig . Jeg ønsker ikke nogeL av nc·rdi - ialfald ikke nogcl som har ncrdi fo1· Dem, og Le Yil være . bedre slillcl uten del end med de!, del kan jeg loYe Dem." Han forsøkte al lr<-ckkc sine h æ nder ut av Francese11s; men nu holdt h1111 hans likesaa fasl som !1<111 før hadde holdt hendes . Hun Yar fasl bcsleml paa at gjøre sit l.Jedslc for at beskylle sin fars eiene.lom; hun ønsket pludselig at hun hadde lyti.et til Lallie og Hogcr Landons bønner om al lilbringe nallcn hos dem; men hun hadde ·a vsfoat elet fordi hun hadde Yillet tilbringe de sidsle timer alene i sit gamle hjem. Nu maatle hun betale clyrl for denne be sl ulning. . "Hør nu her," sa manclen utaalmodig, "vil De eller vil De ikke gjøre hvad jeg ønsker? Gjør De molslancl blir jeg nødt lil al bringe Dem lil -ro og det vil jeg nødig . Hvo-rfor kjæmper De mot det uunclgaaelige? Jeg er kommet for at faa fat i tingen - " han nikket i retning av skrinet - "og jeg vil ha det. Der skal mer til end De for at hindre mig i at ta c.lel - det kan jeg s i" Dem."
Nr. 14
Frauccscas oiuc, disse slure, slnialeucle oinc, som var istand li! al anla saa mange fo1·skjelligc ull.ryk og skifle- · fo n·e som en kameleon l.Jlcv pludselig sorte :-;om nallen; hun pressel læbenc s<unincn. .,Jeg vilde heller clø," S<l hun langsomt.· "end Ja Dem røre nogel som hat· lillwrl min rar . De kan dræpe mig om De vil - · .i<'g steller ikke slo·r pris paa livet. " llfancleu slirrel 1><1<1 hende el øieblik i laus!Jel. FrancisC<l. hYi:-; hjerte bankel slorrncnde, Iorsokle forgjc.cws al skjelne haus :111siglslræk under den lykke krepmaskc . Pl11clsclig fik han \"!:d en u\·cnlet beY~t· gt·lsC' revcl sine litcudcr ul a\· hendes o·g løp I.Jarl til skrinel: men Francesca kaslel sig i \·eicn for ham, slyngel sine slerl~e, unge armer lasl om skrinel og r opte smnliclig høil om hjælp. "Fo1· pokker!· ' muml{'( man den Yi ldt. ,,Jeg lroudc cjel hele \·ilde lopl slillc a\', og al jeg skulcle hal rnlpladsc·n Jor mig sch·! N11 Yel , lwis De ikke \·il were rolig, urna jeg bruke magl. ,.ll o lcl op med det spektaldel," Lilioidc han sinl; .. jeg skal ikke dra.· pe Dem , men De lYingcr mig til <.lt hruke magl." "Dræp mig :_ men De raar ikke lov til at røre cklle 1· ' srnrlc den nng{' pike. Hendes llaar som var en mel lemling mellem røcll .og kasl<injebnml. n1r kommel i uorden og hang nu som en manke omkring hendes l ikblek{• ansigl, hYorfra oinene lysle ut. Den rrcnunede slirrcl paa hende el oiclJlik , slaat a ". hendes cicnclommelig<.'. n;eslen Y'ilcle skjønhel, og <IV elet billede hun danncl :-;om h11n klynget sig til skrinet hvori hendes rars llcmmclighl'L \":tr skjult, den hemme! ighel som denne mand mr fast bcslultel lH\a al sikre sig. llan hadde lall til hende orn al bruke m<1,.,!.(l. hadde lruel hende med YOld , og allikeYcl. niwr han nu saa paa hende , forslocl h<in al h1rns trusler Yar lomme ord og al han ikke kunde litroie hende no.gel oncll. Hendes skjrinl1ct, l1endcs mod og drislighel o\·crfor liam , all clcllc vaklr han:-; beundring mo·t hans vilje og s_n i:·kkel han-s beslutning om at tilegne sig del som :mlodc Charlesworlh Eyre skin\ \ kl hadde rnglel hele sit liY. lfon gik lHJrl: til Ft;<tnCCsca og la sin lrnancl paa l1end cs skulelei·. .,Ikke rop, jeg vil ikke gjøn, Dem nogcl, " sa · han. .,l\Ien jeg maa ha qet som er i skrinet. .kg sier Dem det er mit; det blev slja;llel fm 111 ig O•g jeg har lovet mig sel v Jor mange aar siden at jeg Yilde ha cll'L li lbakc. Tilfccklet har gil mig det som <d le undersøkelser, alle eJ'terforskningcr ikke h.tr gil mig. La mig aapne skrinet og se om del ikke er der. I-his ikke Yil jeg be Dem undskylde den skræk jeg har vo>lclt Dem saa ydmygl som De kan ønske del - og . !nis del ei· eler -"
-8 li
c
e
:!
rJ~
-~~~
~
vg~
.f.
[
g
h
Wl~
~~·1 ~~ s
~
~, 6
5
I~ i ~ i?
a
B_
i ~ i
• 1 a~·~',!'';?%.""' m~-,~
";zg ~ _ ,~
I' ~~ I E ~ •6_ ~2
3
a
b
c
u
e
f
St: hak up;.;·;i ,.e 17;,2. Ilt'.
.\v 7 C. J. .\. B c r g.
611"'"'"~Ø!!' i:;,.,,;.\".,iæ ~""- ~,~
g
.i
I
Ron11e. (OrigitJaJ. l 5 s 0 r l: K, S,
1
4
3
2 L
7
't 1
B
=
I· !J l.
HV it: K, 2 T.
W~ 2 2 S, 2 L. 4 = 11 lJr. h
b G.
Løsning av gaadene i forr. nr. : l . Sulia -
sol•t. 2. Lnndkarlcl.
Gaade. :\letl .. (; '· Ui( \"il"re(s(' den pryder og skjcr111cr mol nysg-jerrighcl. n1ccl "s·· man til sin gjest den i> yder; og hau med \"elllel.Jag den nyder, H:1a 1·
ch:n
l'l'
riglig god og [el.
Aritmetisk opgaye, :'\:l·vn mig l:l lre<:il'rcl tal , h1·is 11·e rs11m C' r <k~ ;:unme &O lll k1aclralcn av del micllcrsle lal. T:;llel lil1T11slrn e1· Ire ganger sa" s tort som lnlict lilboirC'. Bokstavkvadrat. l.lokslan:nr i tlcnne E IA I EIE on.Hylles slik al ti l'L"
E\ o \ o \ o
l
p
! RI RI R
RI s I s I T
k1·atlml skiil rrcrnkon1111c1· 4 ord, sont Jyder likt i de lo~ og v~;1drel le rader og som h.1r folgC'ncle betydning: 1. En by i Boltmen . '.!. En l>le>msl. 3. En gudrslC'gl. 1 El nnvn, fl<'rr gre1·rr har uaartt.
D et nye Europa. '. Se l>nrlel paa sicle 9.) Slik som mau ,er del paa yorl karl paa sidl" !l, slik Yil 1 s ine slure linjer Europa herefter se 111 i polilisk hrusec1tde, slik vil slalcnrs ::in1·nser være. 1lL·1· l"r cnclnu græuscr, især mot øst, sont er flylt-11dc, og som fnrst senere vil kunne markeres l.Jeslcmt, lllL'll i del store og hele er delte del Europa som fremgik av vt1·cknskrigens hblorie. Om dette E1tropa vil bli tid t;imte, ~om fulgte efter Ragnarok, lor ingen si, 111cn h1·ad nia;t kan se nu er, nl ikke siden lrediveaarskrigcns slului..ug eller siden l'iapoleonspcdoclcn har vur vrrclunsclcl uatlcrgaal en slik fornudring som dc·1t1tc. Det. er i særdeleshet Me!leru- og Syclosleuropa, "un t r r ~nt ellct 11111 . frank1·ike har lal E lsass-Lolllri 11g1·11 lill1ako og slaar nu vl:d Hbine11, og ilalien har t:tl 1 I slykk o :ti' Tyrol og Islrien med Triest. Tyskland h:ir mistet 1>111d i 1·csi:, nord og øst, nemlig Elsass-Loll1ri11 !-{t'11 ~ J\·ci nlslcsvig o~ Poscu , \'cslprøissrn Of.! et sl~· kkc av Sti.Jl'~il:n. Oc;uleu har del mislel Danzig, saa Os l!>L"<·tSsC'n nu Jigger avsk:iaret fra ckl Ol"l"igc Tyskl:tnd or.( som on enl,lltvo mellem Po l('n . frislnlcn IJ<1nzi;.! 11:~ LiL"t1cn. Endmt værrc er det dog gaul ul on·r Øs lc·n·ik<'. Del rn· rcducert lii at uti t·n s tal av storreise >1>111 lfoil:u1d <•g Belgicn tilsammen , et Jnllig og bcrgfyld l land med c:a uhyre sto1· og erlwervsl øs hovedsl:id. lJl't "'. tin <H' 1·0rtlcnsllisloric11s slo rsle katastrofer. En hei r;t kkc Ilje stater er opslaat. Paa ll<1lk:1 11 Lr,cHcr vi Jago-Siavonien, som bcslaar av Kr onlil-11. Hosnir n, lfoncgovina, det g'unle Sl'rl>ien og <leier "" d~t l idl.;:cn· Østerrike-Ungarn. Hurnænicu O;.! Gra·kr-11land har Ja:it Hlviaelscr, Tyrkiels Of( .\lhaniens skj wi>11c er t:nuuu uavgjvrt. I Mellemeuropa !'inder vi a 1· Jt)"danneJscr Tscl1eko-Slovakien med Bohmt·11 som kjerne ug PoJen ~om er gjcnopslaal nv sin ask!', og s kapt :tv siuc gamle pro\lnser: Posen, \'es lpruissen, Ga! iCJt'll. selve Pc1lcn l.tl•·<l \\'arseh:;u og stykker av elet gam le JivilcrnsJand. I1 lot øst er gne.nsrn endnu flytende, og av~lclll1Jlll;.!stll;Lriklcnc i Øvre Scltlesien og Allenslt"in \~ytl for Øslprøis>Cll J har c11dnu ikk e erk1'crl sig, lll t'tt IH"le<lJ 111jcno k.ut >l:S. En stor politisk urelfcerdi;.!ltd er lier lJlil gjort god. Og endC' lig har vi saa , fornlcn <len omt.1!te ft"islat Danzig, de tre randstater: Lila111·11 med Kovno. Lcl(a.11cl-Kurlru1<l med Riga og Esllnnd med ll<'vCl. Ogs<li! Ile.i· er grænseue mot ost Jlylendr, 1111·11 H11sl:u1tls ~k.J:"Clme er jo ogsa:t enchtu 11k jcmlt. 1lvad .\vrden angaar, d<1 er Finland opslaill ~clvsla: ucli,; stat, Daumark bar faat r n betydelig <lcl av Sonderjy!land tilbake, og Norge !tar faat suvc:ra·nil<'l ove1· Spilsocrgen. \"i bringer spe<.:i,tlkarlet on•1· der.11e l~t nd:;tra·kn.iug ø \"e1·st tilhoire pna lto\"edkal"ll"i . Aa!a11ds0cJJcs ~kjæbne er enclnu ikkC' avgjort. ~kn EurnpaJrnrlct er jo heller ikke fænlig- enclnu i sine cnkei lheler. Dc1· vil vel bli relouchrrl paa det li<1atle Ile,· og der. Der Lle\-, mens fredskonferansen sat i Pa ris, oflo kJagel ovc.-, al det lrak saa længe ut med avgjDn:lsen. Den ~ o m ser vort kart og sammenligner del med et Europa!rnrl fra før krigen, vil nu bedre forsl.aa, hvi!l:C'n tid nødvendigvis maalte til !'or at rna avsiukkel diise nye grænscr, skapt disse nye stater, saa der blei· tat l.Jaade politiske, historiske, nalionale og o konomiske hensyn. Det har været et kjæmpearhc·ido at faa ycrdensde!en støpt om. Vil den nye slopning holde og hvorlænge? Ba re fremtiden 1"l!l besvare disse spørsrnaal. Vi maa tiJsa1t bemerke at vort kart er av fransk oprin delsc. Det er tlerfor endel av de smaa navner er med fransk skri.vemaate. Alle større og betydeligere navner er do;: fornorsket.
'"Ill
Litt hodebrud. b
Løsning av sehako11gave nr. 1750. llvis soll ucgyntler , gjor hvil slraks mal; da lt\"it imidJerlid o_kQ[ ucgyude, kan ]Ja re lrækkct g 2 ;.! I brukes, hvon·ed der ln·111ko11\lllL' r en mal men: L"1td Jor. I · opgave nr. l 717 bedes. fu1· al mttlgaa l.>ilosning. sort B d 7 flyllcl li! I> 7 og en lwil l.l lilfoiel p:i , 1
l.l
Hvit gjur lllat i 3 lnck.
I~
~
~
Paa fl'cdskonrera nsen i Pa ris blev elet ga ml e Europa, vor vercl e 11 stl el. som den saa ul li! august 1Ul4 , kas lc l i s lopcskccn og s111ellct om', og slik ser del ul nu , saateclcs viser græ nse11c sig i del stor e h ele. Slom s la ler er blit smaa, snwa s l" lcr er blit l'orokel. og ny sla ler er o pslaal. De l c 1· den s lor slc romndring E uropa har u11d ergaal sill<'n l\apoteons raid og Wi enerkongressens dager, 1 e l s peciatkarl ø1•crs l tili10ire ser man Spilsbc rgc11, SO ill jo er s lill cl und er norsk suvcnc11ilcl. ,\ al:inrlsoenes skj fl.' hn c er cntlnu u:wgjnrl.
· A~· slemningsomraader.
EUROPA 1920.
I_
10
ALLERS FAMILIE -JOURNAL
Egteskapskand idaten. Humoreske av M. B. A.
Toget . dampet ind paa byg~ens stalion og blancll de reisende som- steg ut var der ogsaa en ung pike i lyveaarsalderen. Hun saa sig søkenek~ omkring paa perronen, der var irigen ui -at ta imot hende og et skuffet ul li:yk breqlc ·s ig over hendes ansigt. Eller · at ha indløst sin kufferl forlot hun slnl .i onen . .:: Jrvorlocæ~ kunde onkel Georg la hend.<: -'g-aa alene; tamkle hun. · Da hun talte in.ed ham i telcfon'.eri igaarafles hadde ha:n sagt at han sendte sin nye agronu111 efter hende. "Ell makeløs ung man el," budde han sagt, "Ja, - for at si det rent ut ~el godt parti for dig, Edill" l\fon Edit som husket de fire sidste "partier" han hadde hal lit hende betakket sig. l rvis han lignet de andre agronomer onkel Georg hadde villet betænke hende med kumle hun tydelig tænke s.ig hvorledes den makeløse, unge mand saa ut: slor, grov, inclbildsk og dum. Men skuffet var hun: blit, for hun hadde trodd at onkel Georg selv var kommet efler hende. ·Edit var gaat et 'langt stykke, da hun bcgyndLe at føle sig Lræt. Nei, dette var ikke til at l10lde ut. Hun tok jakken og hallen av og salte -:;ig ned paa grøftekanten. Bare der kom c·u \'Ogn forbi, saa kanske hun kunde faa 1 ov til at hængo paa et slykke, tænkle hun. [inn var aldeles· øm i hændene uv at bære kul'ferten. Edit saa it:ankefuldt frem for sig. Hun <>kul de vel ikke ha saaret onkel Georg igaaraftes, for det vilde jo været synd. Men lian var aldeles uforbederlig med sine egle-;kapskandidaler. Edit kaslet med nakken - den hun sknlde gifte sig med vilde hun finde selv. Hun tok løjet paa sig igjen. Det gik jo ikke an at bli sillendc her. Men da hun ~ iadde gaat i Li minutter, kunde hun ikke ''ære kufferten længer. Hun hadde faat -;lore vabler i hændene og det var hende amulig at bære nogenling. Graatefærdig satte hun sig ned igjen. Bare hun va.r blit hjemme eller - angeren steg <>p i hende - ba.re hun hadde :au den makeløse agronomen hente hende_ Der lød en munter plystring l;lak hende og hun snudde sig forvenlningsfuldt om. Det var en cyklist. Han saa medlidende paa hende og idet hai.i. . høflig · løftcl paa liallen, steg han av t'!yklen. _ "Undskyld, frøken, er ikke den kufferten .for tung for -Dem? Har De noget imot al jeg · tar aen paa cylden et styklrn?" ,.Aa, · tu-s en takl Vil De være iaa snil? .,nL-11 -er fryglelig tung, skal jeg s'i Dem. Se bare paa hændene mine-."'-. D~u_ · unge map.d ~mille. _ , "Hvor , langt skal De?" spurte han. :,.Til Sjoholm. Det .er min onkel som eier 1 anrden.". · ~ "Til Sjøholm ?" spurte ban forund1;et. "Ja, De synes k_anske det er merkelig at ~n mand som · har saa -mange hester og · vogner soih' onkel lar sin niece ga.al M.en det er min egen s.kyld. Jeg telefonerte nemlig igaarafte:& at jeg vilde ko·inrnc . med middagstoge_t og onkel G~org tilbød da at sende sfu agronom efter_mig; me!l da jeg -hørte det, betakket jeg mig. -Hv:t§: De _bor . her _ paa stedet . . saa kjender -De-sikkert ·c1e. sidste eksei;nplarer av agronomer on!_{el har_J~al? Og vil De tr-0 det: onkel vilde .jeg sl,rnlde' -gifte mig_ m.e.ct ,a v dem." Frøk~ri Edit. k~.S~t hodet s t-0lt tilbake, -"Nei,' det skal jeg nok ·bestemme selv." Den unge mancl hadde vanskelig for at holde sig alYorlig. .
~
.)
eq
"Jeg er nelop kommet hit fra utlandet, saa jeg kjender saa faa ber. Mit navn er Storm - Henrik Storm." Edit saa i smug op paa ham. Ja, det var da en mand - akkurat som en mand skulde være efler hendes smag. Høi og rank med et skarpskaaret, glatbarbert ansigt og skøieraglige blaa øine. "Kommer De fra utlandet? Ja, da vet De vel ikke noget om det. Men jeg haaber De vil se over til Sjøholm, sirn at onkel kan takke Dem for Deres venlighet mot mig. Da skal jeg præsentere Dem før den n):esle fremtoning av agronom som onkel har faal." Storm mumlet noget som kunde Lety "Mange takl" Han saa ned paa hende. Ilun var nydelig, synLes han. "Hør her, hr. Storm," utbrøt 'Edit, "De kan da godt eykle videre fot'di jeg gaar. Kan ikke kufferlen bindes fast bakpaa, saa generer den vel ikke?" "Jo, del kan den godt, men jeg synes ikke jeg kan la Dem gaa alene her paa landeveien." "Gid, jo, det kan De saa godt. Jeg kjender veien, •og !n aar De ikke skal videre paa veien til SJølrnlm, kan De Iægge kufferlen ned i grøften saa Iinder jeg den nok, naar Yi avtaler det. H \'Or langl skal De?" "Jeg kan lægge den ind til jomfru Madsen paa Sjøholm!" "Ja, tak, det var udmerket. Skal - De heil forbi Sjohohn? Da maa De love mig at komme indom en dag naar jeg er hjem-
me."
Nr. 14
"J<wisl kjencler jeg ham. Det er jo cu søn av min gamle ven, doktor Storm. lian er netop kommet hjem fra England hvor han luu· lært landbruk! - Men, Edit, kom skal jeg hviske dig noget - " og han h o idc sig ned og hvisket: "Det er den nye agronomen paa Sjøholm. " Edit blev likblek. "Del mener du ikke, onkel - " Onkel Georg nikket triumferende. "Jo, del er nok s.aa!" Edit slog hændene for ansiglcL "Aa, hvad har jeg gjort?" "I-Ivad .du har gjoN? Fot1.·lwabentlig ing('nting'." "Aa jo, onkel. Du kan ikke tænkc dig lwad det var for nogen stygge ling jeg sa til ham." "Til ham? J an1011, barn, du silter jo' o;.{ fo.r tællor hvor snil han var og da sier 111<111 da ikke stygge ling." "Jamen - jamen -" slammet Edit, ,jeg sa jo det om din agronom, og det v<ir jo h am. Hvem kunde lænke - -" "Nei, vet du hvad, Eclil! D-u har jo aldrig sel ham. Du kan da ikko si slyggc ting om el menneske du ikke kjended"' "Aa, ti stille onkel! Hvis du visste lwot· jeg skammet mig, saa pinte du mig ikke slik - -" og u[ løp hun for at fiudc trost hos jomfru Madsen i kjokkencl. Onkel Georg ryslet paa hodet eflc1· hende. "I-I vem kan bli kiok paa kvindeu? Men jeg tro1· nu allikew~l at onkel Georg ha;: h_eldet med sig dennegang! Nu behov'es der vist ikke at opstilles flere kandidater efler hvad j1eg kan forsltla paa. dem begge!"
"Ja," sa han leende. "Saa kan De vise mig hvodedes en agronom ser ut. Ja Lak, je..g skal huske paa det." Edit lo med. "Ja, og for at onkel kan takke Dem for uleiligheten." Det var gaat tilbake med Brumme! i de sidste De vekslet haandtryk hvorefter Storm aar; nu sat han i en ubetydelig stilling i en sulte sig paa cyklen og red avsted. Edit gik nu S'O•rgløst videre. Undres fransk provinsby, hvor folk gik med flanelsskjorhvem Storm var bos? Og hvad han var for ter, hvor hans værelse var oplyst av talglys, og folk spiste middag klokken 12. Det var der noget? Hun syntes han var saa hemme- hvor blit av Brumme!, som engang hadde været EngIighclsfuld. Naa - det fik hun nok vile I:rnds og Frankrikes hersker. senere. - Aa, det skulde bli deilig at komHvem var Brumme!? Den som for hundre aar me ind lil jomfru Madsen og smake paa siden hadde spurt om det i London eller Paris vilhendes nydelige kaker. de ha faat et forbauset blik og et skuldertræk til Hun gik og !nynnet og før bun visste svar. Paa begge sider av Kanalen kjendte alle ord a\ del var hun .fremme . De to store mennesker Georges Bryan Brumme!, selv om nepgaardshundene som kjendle Edit hoppet ·op pe hundre mennesker visste besked om hvor han paa hende og lo,,,oret 'av glædc og hun kun- stammet fra eller kjendte til hans slegts oprinclelse. Man visste bare at han var modcns konde næsten ikke bli kvit dem. I døren stod ge og skaper, hele Englands ane1·kjendte smagsonkel Georg og smilte lil hende. dommer, ven av prinsen av Wales, og, hvad der "Goddag, lille brordatter, og _velkommen! betydde endnu mer, medlem av "Whites Club". Du er sandelig ikke saa dum til al gaal Foruten det visste man bare at hans formue var La mig se - to Limer har du brukt! For ubetydelig, at han ikke bestilte nogent;ng, men fremtiden tror jeg nok jeg vil la nogen allikevel levde som en fyrste. Hans far hadde været underordnet sekretær hos en politiker og hans hente dig, ikke sandt?" bedstefar hadde været silkevæver, og allikevel Edit kysset ham. spillet han, Georges Bryan Brumme!, piquet "Jo, du er en rar onkel! Hvorfor med prinsen av Wales, hertugen av Roxburg og kom du ikke selv og hentet mig? Kan markien av Devonshire, og hele den fornemme verdu ikke skjønne det at jeg er lei av alle den tragtet efter et haandtryk fra ham. Ja, Brumdine egleskapskandidaler? Desulen agter jeg me! hadde hat en smuk karriere, - og nu sat han i to smaa værelser i den franske provinsby Caen; slet ikke at gifte mig." "Nei, - hør paa den! Nu er hun kom- i samme gaard holdtes der griser og hans vaskemet paa de tanker at hun ikke vil gifte vand stod i et spand. Brummels liv er et eiendommelig eventyr som sig. Men det har du ret i, min lille ven, i:nan vanskelig kån forstaa i vore dager, og som det skal du heller ikke gjøre!" selv hans samtid hadde tungt for at forstaa. Der "Hysch, onl{el, nu faar du holde munden er skrevet en hel litteratur om "the life of beau lilt saa jeg kan fortælle dig hvorlede-s det Brumme!", den vakre Brummels liv, men hvor hænger sammen at jeg slaar her isledet- man end slaar op i den ser man forfatterens vanfor al du skulde plukket mig op ute paa skeligheter med at forklare hvorledes Brumme! hadde faat indpas i Englands fornemme verden, . !åndeveien." · Hun fortalte -11run hele historien om kuffer~ og hvad det egentlig var som i over ti aar g j orde . ten som var saa tung og om. sine hænder ham til .niicltpunktet her. Man kan bare konstatere som . gjorde ondt . og om den elskvæ'i·dige at ban -stod der en · qåg og at hele verden i sam- me Øieblik fandt det fuldstændig i sin orden at han ·ring~ .:- !Iland .~ soin var kommer hende Lilvar der: _-_ :_ · · hjreip." , Brumme! var Englands første dandy og det var "Kjender du ham, onkel? Han heter Hen- ham som skapte dandytypen. Dette vil imidlertid rik Storm!" ikke si at han var spjaakete klædt. "At være eleDet blin.ket lurt i o·n kel Georgs øine. gant," sa han, "vil si ikke at være paafaldende."
Det sidste gjestebud.
Nr. 14
ALLER
Dertil kom at han var en meget vakker ung mand, han gjorde stor lykke hos damene, men herrene likte ham om mulig enclnu bedre. Han var ikke netop blændende kundskapsrik eller aandfnld, men han hadde en maate at tale paa saa man uvilkaarlig lyttet til hvert ord han sa og bevarte dem i sin hukommelse. Han brukte de nydeligste slips og red paa de vakreste hester, men det vil ikke si at hverken slipsene eller hestene var særlig kostbare. Det var ham som skapte dem og som om han fremhævet alt ved sin nærværelse. Da han en dag fortalte den elegante Lady Stanhope eu hemmelighet angaaende en ny parfymes sammensætning, red en ung officer forbi. Netop paa den tid blev der talt meget om vedkommende unge officer, og Brumme! sa til Lady Stanhope : "Hvem var egentlig hans far?" "Ja, hvem vet?" sa Lady Stanhope, - "hvem vet noget i disse tider? Man vet jo heller ikke hvem Deres far egentlig var." Brumme! smilte og svarte: "Det er sandt, ingen vet hvem min far var, og ingen vilde heller vite hvem jeg var, hvis jeg ikke bar den maske som bare jeg forstaar at bære. Hvis jeg bare i otte dager lot være at behandle den fornemme verdens dagdrivere og dumrianer saa overlegent og foragtelig som jeg gjør, vilde jeg snart være glemt." Brumme! hadde ret. Dette var kanske netop hans styrke. Da engang en mand som han hadde laant nogen penger av ·tillot sig at minde ham "i ~·~ om gjælclen, svarte Brumme! rolig: "Den har jeg jo betalt for længe siden." Og da kreditoren ' forbauset spurte naar han hadde gjort det, svarte dandyen : "Det var forleden dag da De · ' gik forbi Whites Club og jeg ropte ut av vinduet til Dem: "Naa Jim my , hvorledes har De Krcdilo rcn. det?" At faa en slik hilsen og fore spørsel fra Brumme! mens alle hørte det var ogsaa betragtet som ubetalelig. Brumme! selv delte verden i to deler: de som laante andre penger, og resten, og han hadde ingen skrupler i den henseende. Forøvrig var der ingen som ikke fandt dette· fuld stændig i sin orden. Det blev sagt om - ham, at naar han var tilstede betragtet alle ham som husets herre, skjønt han altid bare var gjest. Han var prinsen av Wales', den se- 1· nere kong Georg . IV's ven. Han led- [ saget ham paa man- !· g-e reiser til fast- I landet, og det blev rngt at de to passet udmerket sam- • men, fordi de var like forgjældet, like 1. elegante og like kyniske, omend Brum-
' .,
(t
\
~ J· \·
s
F A
r.r I L I E - J 0 u R N A L
11
Brummel var medlem før ham. Lord Yarmouth og hertugen av Norfolk hadde indført ham den og han blev midtpunktet ogsaa her, hvor selv en Rothschild ikke fik adgang og hvor der var opstaat kritik over at en Marlborough var blit optat. Ja, elet var gyldne r'!ager, og uu sat Brummel i fattigdom i Caen, paa dette molboersted hvor man spiste røket flesk tii middag og der stod søplebøtter paa fortaugene . For et fald fo1· ham. Det gik Brumme! som det er gaat saa mange andre av motlens og smagens yndlinger. Han blev ældre og der kom nye ideer og nye mænd 'frem med nye aandrigheter; han hadde overlevet sig selv, og da prinsen av Wales bleY konge og lot venskapet falde, var det forbi. Han forstod selv at alt var forbi den dag, da kongen kjørte forbi ham uten at hilse, og han forstod ogsaa at nu var det slut med hans kredit. Han reiste fra England til Calais. Det var dengang det sted hvor alle forgjældede engelske adelsmænd reiste hen for at være i fred for sine rykkere. Hel' forsøkte han igjen at spille dandyens rolle, men det faldt ham stadig vanskeligere. Da Lord Westmoreland en dag kom til Calais paa gjennemreise og inviterte Brumme! til middag, svarte han med sin gamle overlegenhet, at han ikke var vant til .at spise middag klokken tre, men det faldt ham allikevel besværlig at gjennemføi-e sin rolle. Før hadde han laant penger som en selvfølge. Nu var det bare almisser han fik, og hverken skrædder eller vaskekone vilde gi ham kredit mer selv om han vai· medlem av Whites Club . Tilsidst maatte han likefrem flygte fra Calais for at komme væk fra sine kreditorer og søke tilflugt i Caen. Her skaffet hans gamle venner i England ham en stilling som engelsk konsul. Han skulde vareta engelske undersaatters interesser. Men desværre, "the bean Brummel" hadde aldrig forstaat at vareta andre interesser end sine egne, og han matte snart nedlægge embedet. Ran levde videre i fattigdom, han blev graa, mager og claarlig klædt, og en sygdom fortrak hans vakre træk. Det var endelig forbi med ham, den almægtige dandy fra hoffet i St. James og Whites Club i Old Bond Street. En aften klædte Georges B1·ummel sig i restene av sin fordums herlighet. Han dækket bordet med den peneste duk han kunde faa laant i byen, satte vinflasker, glas og frugt paa bordet, fik nogen vokslys paa kredit som han satte i nogen sølvstager han laante hos sakfø1·eren i byen, og da alt var iorden tændte han lysene. Saa gik han selv bort til dø1·en, aapnet den og ropte m ed høi stem-
J;rnmuid
"\':;a, Jimmy, llvorle<lcs h a r De
Et vindstøt kom i det samme ind gjennem en utæt rute og vækket Brummel av hans fantasier. Saa sank han om paa stolen og ·smilte bittert. Den 30. mars 1840 døde Georges Bryan Brum mel i et hospital for fatti ge i byen Caen.
~
1i·' ..
\
I \ ,
i
I
I
~ Dt: tie ~Ile Yar forl Lill.Jords, meldte
Brummrt med hoi, uæslen bevæge! slemme tiL·u forncn:i.stc av alle gjc•slenc: "Georges Bryau Brumme! -
- "
del ~"
me ele incltrædencle gjesters navn: Hans kongelige høihet prinsen av Wales! Hans herlighet hertugen av Devonshire! Hendes naade Lady Coningham ! En for en kom de alle, de som blindt hadde lystret hans luner, moder og indfald: Lorder, prinser, hertuger og baronetter, hele hoffet, hele Westminster, hele St. James. Brummel tok selv imot de indbildte gjester. Han sa en aandr ighet til her1·ene og en kompliment til damene og kysset dem paa haanden, han førte dem alle tilbords. Da alle var ført paa plads, meldte Brnmmel med hØi, litt bevæget stemme den fornemste av alle gjestene: Georges Bryan Brumme! - -
I
mels kynisme ikke Jaa saa aapen_t i dagen som prmsens. Men han var ikke bare tronfØlg~ens ven, han var ogsaa bl it medlem av Whites Club. I den kom ellers bare prinser av blodet og mænd hvis slegt hadde utført de største bedrifter i Englands historie. Hertugen av Wellington maatte først vinde slaget ved Waterloo før han kunde bli medlem. Georges
l>ø iclc sig ul ar
vinduet og ropte til drJJ rorbigammclo kredi lor :
t__
Redigert av Kristian H Holtvcdt.
Il
N yt fra. alle land.
En nethændt ung mand som selv har laget sin baat. Vort blad brag te ifjor en tegning med nærmere beskrivelse av en fiks liten baat som man selv kunde lage. En 16 aarig ung mand, Karl Larsen i Tøn 3berg, var en av dem som tok ideen op med udmerket resultat. Paa billedet ses baade gutten og baaten.
Skolebestyrer Ole Stokkeland i Ekersund som ifjor sommer fratraaclte r.fter 52 aars virksomhet i samme lrnmmune er nu hædret med borgerclaadsmedaljen for langt og fortjen stfuldt arbeide i skolens tjeneste. Hr. Stokkeland som nu er nær 76 aar har indehat en række ti11idshve1;v i sin kommune.
li
_][
To andre nethændte unge mænd har laget sig ovenstaaende kjøretøi.. Det er et apropos til det aktuelle spørsmaal om en brukbar motorslæde. De unge mænd hØre1· hjemme paa Lillestrøm. I kassen foran har de indbygget en motorcykkel. Slæden gaar udmerket - helst naar der er megen sne, skrives der til os.
Nordenfjeldske dampskibsselskaps nye bygning i Dræggen, Bergen, er nu under tak. Den ble"9" paabegyndt i februar ifjor, og det har altsaa tat vel et aar at faa den saalangt som man ser her. Til høsten haaber man at ha den fuldt færdig. Det er et imponerende bygverk, og naar stilasene falder vil man se en vakker renæssance-bygning som komrrer til at staa godt til omgivelsene og danne en prægtig ' tilvekst til , de monumentale bygninger Bergen alle ~·ede hur. ArkitE'kt Michaelsen, Kt:.a. har levert tegningen, og arkitekt Halding forest:l nr <let sto1·e by1;gearbeide. - F ot. Einar Hc!ge: en.
Fra Mehavn i Østfinmarken som er et av landets største fiskevær. Aarligaars møtes her omkring 900 fiskeskøiter og ca. 130 kjØpefartøier. De tjlreisende fiskeres antal utgjør omkr. 10.000 mand. Mehavn har ogsaa Østfinmarkens bedste havn for fartøier og fiskebaater. Stedet er endvidere bl. a . utstyrt med stor kai for dampskibstrafikken.
Nr~ 4 1~ar~!~~.12.
Ingeniør Gunnar Hannaas i :if_~ stiansand som nylig døde bare 29 aar gammel var en meget lovende ung mand. Efter at ha tat ingeniøreksamen var han ansat i statens tjeneste indtil han i 1917 kom ind i ingeniør- og brandvæsenet i Kristiansand hvor man satte megen pr~ paa hans qygtige virke.
Hollifossen i Hallingdal, straks nedenfor Svenkerud bro i Nes, son. nu tænkes utbygget · for at skaffe bygden en bedre elektricitetsforsyning end de nuværende smaaverkel' magter. Hollifossen vil kum1 yde ca. 6000 hk., og denne kraftmængde er større end behovet for . baade Nes, Flaa, Gol og Hemsedal tilsammen. Arbeidet tænkes fremmet hurtigst .
13
ALLERS FAMILIE-JOURNAL
·N r. 14
Den gjærende uro i Mellemeuropa .
.
":-~,,.,
Da de tyske militarister søkte at ta magten i Berlin under ledelse av general Liittwitz. Man ser her troppme plante maskingeværer og kanoner paa "Unter den Linden" og andre vigtige punkter den 13. mars. Det kom ogsaa til endel blodige sammenstøt.
Da berlinerne den 13. mars læste de første meddelelser om det KappLiittwitz'ske statskup. Til at begynde med tok de det med ro, eller kanske de rettere sagt var lamslaat over den dristige manøvre som varslet om nye · skjæbnesvangre begivenheter.
later til at skulle vare længe D etendnu før Centraleuropa kom-
mer ind i ordnede, stabile forhold. Over Tyskland var der efterhaanden tilsynelatende faldt nogenlunde ro, og styret Ebert-Bauer gjorde utvilsomt sit bedste for at bringe landets nærings- og finansliv paafotc samt skaffe det den tillid utad som det saa hØilig trænger. La være at den Bauerske regjering ikke glimret ved sin evnerikhet, men det bør ikke glemmes at den opgave at bringe Tyskland ut av kaoset efter det store sammenbrud er et kjæmpeløft som ikke lar sig klare paa nogen maaneder. Den nød imidlertid ententens tillid som rikets lovlige regjering fremgaat paa forfatningsmæssig maate. Men saa brøt _pludselig det av altyskeren general-landskapsdirektør Kapp og general Liittwitz iverksatte militærkup i Berlin ind i vanskelighetene som en ny forstyr rende faktor. Man trodde straks at det var en aktion til fordel enten for Hindenburgs præsidentkandidatur eller for den landflygtige i Amerongen. Det hele fløt imidlertid ut i intet, og dr. Kapps selvtagne rikspræsidentskap av 13. mars blev bare av nogen dagers varighet. Imidlertid virket militærkupet som et stenkast i mudret vand, og dets følger truet med· nye vanskeligheter, som neppe vilde bli indskrænket til Tyskland alene, men sinke gjenop bygningsarbeidet i Centraleuropå i
Wienerwald er ikke mere. Østerrike er vel blit det mest ulykkelige land efter krigen. Berøvet næsten al sin bedste jord og reducert fra stormagt til en liten stat paa 9 millioner tegner dets fremtid sig meget mørk efter den svære vinter dets befolkning nu har slitt sig igjennem. Sterkest er nøden traadt frem for hovedstadens vedkommende. Wien var kjendt for sine kunstskatte!" og herlige parker. Nu skal kunstskattene sælges, og "Wienerwald", den herlige park, er i vinterens lØp blit helt nedhugget for at skaffe brændsel til de frysende mennesker.
det hele. Blandt de mellemeoropæiske stater indtar Østerrike uten tvii den mest ynkværdige stilling. Siden det militære sammenbrud har denne tidligere stormagt, som jo nu er reduc:ert til en fattig, liten stat paa 9 mill. mennesker, gjennemlevet en frygtelig tid. Fra alle verdens kanter er vistnok almisser strømmet ind til Østerrike i vinterens løp, men et land kan jo ikke leve paa almisser og Østerrikes · fremtid tegner sig derfor saa mørk som overho-det mulig. Det ulykkelige land · maa nu bl. a. ty til salg av sine mange og rike kunstskatter for at skaffe penger til mat, men saa videre? Selvfølgelig gjorde Berlinerrevolutionen dypt indtryk paa de østenikske royalister, men de fulgte dog ikke det Kappske eksempel. Den monarkiske bevægelse i Østerrike ·er forøvrig neppe saa sterk som de royalistiske strømninger i 9ets nærmeste naboland Ungi,i.rJ:!, hvprfra man stadig venter at faa _meddelelse om monarkiets gjenindførelse - enten ved det gamle dynastis gjenindsættelse eller ved at riksforstanderen admiral Horthy lar sig utrope til konge. Som en motsætning til de triste billeder fra Wien hitsætter vi idag et livlig snapshot fra Prag, hovedstaden i den nye stat Tsjeko-Slovakict som med sine 12 mill. mennesker og lovende muligheter er opstaa t av de gamle østerrikske provinser Bøhmen, Mæhren m . v. ~"
'
t
Ung·a!"ns nuværende styrer, admiral-general Horthy, holder i spidsen for sin generalstab rev.y i Buda Pest over Ungarns nye hær: Nikolaus Horthy som ses til.liøire i .billedets forgrul).d er· valgt til Ungarns riksfor.s tander. Nogen .mei1er han vii gJ'enciprette den . habsburgske ti'one, mens andre tror at han har forbeholdt tronen for sig selv og sin slegt.
_1.1 L
Den tsjeko-slovakiske legion vender hjem til Prag og mottas med uhyre begeistring. Det var denne legion som under krigen deserterte fra den østerrikske hær over til msserne og derved bidrog til det store østerrikske · nederlag. Senere · har tsjeko-slovakerne i Sibirien kjæmpet mot bolsjevikene. Efter disses seire er de nu over Vladivostock vendt hjem.
14
AJ;,LER S FAM.ILI -E - JOURNAL
Den bedste kur. Av Leou Frapie. Autorisert oversættelse av Josephine Aarbye.
Lille Gaston Dinard ligger paa hospitalet, og han skal bli der længe, for han er under behandling for et vanskelig benbrudd. Gaston er en: lilen, spinkel fyr paa fem og el halvt aar med lyst haa1· og et blekt ansigt med uregelmæssige træk, men næsen er liten og pen og han har kl øft i haken. Han ser ut som om hau <lllicl søklc efter nogen som kunde ·kjærlegne h am; ma n kan merke at han simpcllhen føler lrang til kjærtegn og at hans !ille person _ikke længter saa meget efter frisk Jufl som cfler smil og kjærlige orcl. Hans mo1r kommer og ser Lil ham hver torsdag og søndag; men hun h ar allid hastverk for hun er "hushjælp" i familier og har aldrig en times frilicl. Ellers kommer der ingen for at se lil ham. Derfor er Gaston blit saa sørgmodig; og sørgmodigheten har berøvet ham appelitlen , viljekraften, ja til og med lysten til at snakke - for det vigtigste mangler i hans tilværelse. Lægen som ikke har lid lil at sEelte sig ind i sine patienters følelsesliv, trækker paa skuldrene med en mine som synes al si : overfor en saa fuldstændig avkræfLclse staar vi magtesløse. Men ela kommer eler en forstaaencle sykepleierske til hospitalet. Frøken de Virnay er tyve aar; hun var færdig med sin utdannelse, og ela eler cnclnu ikke var tale om at gifte sig for hendes vedkommende, vilde hun la sig til nogct nyttig. Venner og bckjendte fortalte hende nt hun var pen og incltagende mecl sit gyld ne ' haar, sin røde og hvile teint og sine blide øine, - at, naar hun korn incl i et værelse var det som en munter solslraale lyste op derinde og at hun vru· <;om en fe som bragte med sig løJler om lykke. I begyndelsen lytlet hun mo·tvillig lil al denne smiger, men en dag besvarte hun komplimentene paa følgende maale: "Jeg tror hvacl dere sier, kjære forældre -0g venner, jeg er vist slr aalende. Dere trænger imidlertid ikke mig for at lyse op i deres saloner; derfor vil jeg la mit smil slraale for smaa, syke barn ." Derfor gik hun nu hver dag lil hospitalet og satte sig ved siden av barnesengene. Men da hun godt forslocl at vur dere sine evner visste hun at hun hverken kunde gjøre tjeneste som læge eller som sykepleierske. Det hun kunde gjøre var at sørge for palientenes sjælelige vel Ycd at være snil mot dem og tale til dem: paa sin milde, bløte maate, og idetheletat for søke at glæcle dem og forkorte tiden for dem. "Goddag! Hvad ·er det som feiler dig? Har du·' ondt i hodet? Det skal du ikke bry di.g om - det gaar snart over. Stol du bare paa hvacl jeg sier! Jeg er din godo ven som kommer og ser til dig og jeg skal fortælle dig eventyr." Frøken de Virnay fik med engang Gaston til at leve op igjen. Han saa at si suget ind hendes godhet og det oplivet og styrket ham straks. 1 løpet av en ukes .tid fandt imidlertid den udmerkede sykepleierske at det ikke v;1 r tilstrække!ig hvad hun kunde utrette. Gaston følle ~ig stadi g fremmed og ute
Nr. 14
av vanle forho!cl; hau trængle . øiensy!llig . størrE\ end . en fyrstikæske _ og · har bare tre ben. te barneansigter vilde sikkert gi ham dep. følelse av forlrolighet og sikkerhet som hyn Da det er paa den lysesle tjd av aaret ikko kudue skaffe ham. har frøken ele Virnay faat lilladelse til at Frøken de Virnay talle med bestyrer- hente nogen kammeraler hver dag · naar d e inden for barnea sylet hvor Gaston hørte er færclige i asylet for a t ele kan kom hjemme og en eftermiddag fik hun over- me bo·r t og leke h os Gaslon. lall en .olle-Li gutter som vru" henrykt ved Han er nemlig fremdeles ikke utenfor ,tanken paa at sk ulle besøke Gaston. De far e. H ans helbred er vaklende. KrisPo blev ogsaa opfordret til at ta noget med er endnu . ikke over og man vet ikke om til ham. naturen vil sdre eller om barnels kra.:JDel Yar en vidunderlig ide! ter er ull ømt. Alle de merkelige, Yærdilose ting som Ilans omgivelser er meget spændt. barn garu· omkring med i lommene bragDel skrøpelige, indskrumpede, gulbleke te med engang asylet, galen, hjemmet, fri- barn som nærmest ligner en voksdukke ligkvarlerene, lekene - koI·Lsagt hele bm·- ger melkm de hvite puter og lakener 0g nels Liln-erelse incl paa h os pi Lalet. smiler el smi l som baade kan be ty liv og død. Nu slaar alle kammoralene rundt sengen Nu gj ælclcr elet at fo.rsøke om man kan og roper i kor: gi Gaslon en rimelig grund til at !eve; han "Vi har nogct rru·t med Lil dig!" maa l'aa et maa! for si n tilbøiclighel til De stikker ha11 nden helt lilbuncls i lom- nnskap eg kjterlcgn . men og trækkcr den op Barnelivels how:cligjen med sto·r anstreni nleresse er lek. Dergelse. foi- maa Gaston som Adam som lærerindcne er noclt Lil at ligge har gil !ilnavnel .,Kloclsu hcYægdig i sengen major '', har Yillct la paa en eller anden ma;1le blandes ind i lrnmmcratenes moro; han nrna delta i ·10kcn og spille e n be1.ydc lig rolle i den som er avpasset efter hans kj ærlige tem pe rament. Kammeratene visste imicllerlicl bare om leker hvor man maatlc r øre sig og i dem kunde han ikke delta. Ilvad skulde man saa gj øre ? Hvad skul.de man fincle paa~ tj.l 'jevnaldtencles . selskap. Synet av kjend~
Heldigvis er elet alslik at mange barn ikke kan mora sig sammen uten a l. ·• J der opstaar uenighet H ver t øicbJ ik forint e r !Jun kamrnrra le nc og kommer bort og sæ llcr ;ig ved og I.rælte. siden av sengen . Placlsen for Gaston ligger clerfo.1- ganske med no.gel storartet, noget som er bedre klai,-: han skal være rnæglercn, mellemmanencl' kaker, nciget som er penere end et den, trøsteren, den som gjenopretter forblankt pengestykke, nemlig et slykke rød slaaelso mellem ele stridende parter. pap som han hadde faat i belønning forDe leker "gjemsel". di han hadde været flittig. Det er · den Ved den første stridighet roper frøken: første og kanske den sidste belønning han Virnay som ogsaa leker med : nogensindc faar. "Det er Gaston som har opsynet 'med Gastens ansigt slraalte av glæcle ela han leken! Del er Gaston som skal avgjøre hvem faar den lille r øde papfirkant i haan- som har rel! Det er Gaston som skal gjøre den; han ser med engang hele klassen for dere gode Yenner igjen!" sig, lærcrinclen, tavlen og det hele. Og han har nok at gjøre for der er en Julie har tat med et stykke kandis- liten pike som ustanselig blir fornærmet. sukker i papir. Det ei· vaalt og klisset Hverl ø1eblik gaar hun fra leken og kommen det gjør ingenting. Det har jo ligget mer bort til ham og sætter sig ved siden i papiret. ay sengen. Dedele, Marie og Achille forærer han1 tegSaa vil hun ikke mer fordi nogen har ninger ay saa interessanle ting som auto- jukset, eller ogsaa er hun lei av leken! mobiler og flyvemaskiner, og Gaston som Hun sætler s ig trut og Gaston har nok maa ligge aldeles stille paa ryggen er me- at gjøre med at trøste hende. get optat med at se paa dem. Saa leker hun igjen et øieblik, men finPaulinc har tat med et viskelær, Totor der øieblikkelig et paaskud til at bli foren .ny pen og Jeanette en nøkkel som er nærmet. gaat islykker. De leker "far og mor" og "frieri paa Thomas gir en skrue som har hørt til narreri". Men hun kan ikke den leken, en vogn - der sitter endnu litt vognsmø- hun har aldrig lekt den før. r else igjen paa den, og Martin har med Hvor hun er vanskelig at ha med at gjøre! en av sine egne tænder som hans mor . G-aston er saa henrykt ; han kommer ·sikhar trukket ut paa ham med en traad. kert til at tilbringe hele sin rekonvalescens Frøken de Virnay som har forstaaelsen med at trø ste og klappe sin grætne lille av at hun maa gi en ting som staar i leke.kammerat. stil med de andre presenter og ikke nedOg frøken Virnay er glad, for nu er sæl-ler dem i Gastens øine, tar ·op av lom- hun sikker paa at Gaston vil komme sig. .; men en liten hund av træ - den er ikke ticl
Nr. 14
ALLERS FAMJLIE - J0URNAL
'·JI-
~· ""'
EN UTVALGT ROMAN- OG NOVELLESAMLING
worlh gik el skricll frem, tok hendes haand og forte hende bort til en stol. Av "Min hustru Jiar glemt at præsentere mig; men Miss Desart vil forstaa det og undskyldc E. Everett-Green. ekt. Yi er her i en meget sorgelig sak, og jeg Autoriscrt oversættclse. Yil ikke slikke noget under stolen eller holde Dem i uYisihet. Mr·s. Francis Grev er clou . (Fortsal.) Han sendte os et telcgra!n igaaraftes og Yi nr hos ham klokken olle i morges og har ,.Francis, du maa lære hende at der ikke n'C'rlc hos ham siden -" ,.Docl - Francis Grcys hustru?" er nogen avgrund saa dyp at kjærligheten ".Ja - har De ikke hort det?" ikke kan bygge bro over den! Det maa rlu "Nei, nei. Francis var her igaar eflcrlære hende - for bare ved det kan hun bli helbredet. Francis, du har lovet hende kjær - middag." "Ja - det mr elet, jeg haabct at hore av lighet og troskap - og du maa holcle clit lofle. Gud vil hjælpe dig. Gud er kjærlighet Dem. Han mr her igaar eftermiddag. Kan - han kan lære os kjærlighet. Gaa tilbake De sig mig bestemt, naar han kom?" ,;Jeg husker at mit ur slog tre faa minuttil din hustru, Francis. Hvis du har saarel hende dypt, saa gaa til hende og si hende at ter efterat han hadde sat sig ned i mit væ . cline oine er aapnet og at du vil gjore bot. relse." "HYor henge blev ·h an?" · La fortiden slætles ut. l{anske du Yil fincle at hun nu forstaar -" "Omlrrnl Lo· timei-. Yi spasede i hiwen Francis skalv sterkt. Han begravet sit an - !'>ainmen en stund; saa gik vi inc! og drak te., ,5igt i sine hæncler. _Han talte i1-:ke, og Silencc Dakefler sat han litt Yecl ilden, incllil 'det lot ham faa ro . hegynclle at bli nwrkt; sna gik han ." "Rocllle han over sjorn ·?" Hun hadde ilJ.;.c mer at si. Det hadde ,.:\ei. · Ilnn kom den vei; men han sn, være! en stor kraftnnslrcngelse for liende at s1 det, hun hadde sagt. Det var kanske bare til han trænglc lil en s.pasertur o•g . han gik Francis at hun overhodet hadde kunnet si ul den Yei der . .Jrg gik med ham sa.a langt saadanne ord. som til midten av .vrirn -" - · · Det varte længe, for tausheten imelle.m .,Gav . hnn nogen grund fordi h~n Yalglc dem bkv brutt og saa sa hun meget blidt : den vei?" "La os gaa ut i haven."' .,Nei, han sa bare, at han forelrak clcn Saa gik ele ut i haven. ve1. Jeg sa at min havcmand skuldc hringo baalen over idag. Hau er _netop kom met tilbake efter at ha gjort det og fortalle min husholderske at eler hnclde lucndt tn ulykke-" IV. "Ja, det er det. Faar jeg lov til at gjøre "Sir Duckworlh og Lady Lelly Lancaster Dem €tpar spørsmaal til : Vn.r der norget rr her, Miss, og ber incltrængende om at faa usedvanlig - nogd særlig oprevet i Frnntale med Dem." cis' væsen, da han var hos Dem igaar 9 " Silence for sammen. Klokken var ikke ti ~ilence rølte sit hjerte banke med tungr' om formiddagen. Sir Duckworth Lancaster! dumpe slag; dels slag syntes at gjenlyde H vad vil de han her? · gjennem elet stille rum, til luften klang og "Jeg lot dem bli i forhallen, mens jeg gik dirret. ind til Dem, Miss." Lucy betænkte sig et oie- · En anelse om noget 'forfærdelig dæmret blik, saa lilføide hun: "Quick har netop for - i hende. Hendes tunge negtet at forme et talt mig at der vist har hænclt en ulykke over spørsmaal; men hun folle at hun rolig og paa den anden side vandet. Han hørte elet klarl maatle besvare ele spørsmaal som dennylig nede ved sjøen." ne advokat med det energiske, bydende blik Silence kom ikke med nogen spørsmaal. slillet hende i en saa :1lvorlig lone. Hendes kinder blev hvile og hendes hjerte "Han kom til mig saaledes som han er banket med korte, dumpe slag. Skedcl en kommel før. Vi hadde ikke set hveranulykke paa The \Voodlancls - og Sir Duck- dre paa en sluncl. Vi vm· begge - lilt worth. Lancaster, den berømte advokat, her -" hun stanset som om hun lette efter ord, i hendes hus saa tidlig paa dagen? Hvad og Lelty falclt hende i talen: kunde det bety? ,,Jav ist - javist - jeg forslaar elet godt. "Jeg skal gaa ut til dem," sa hun, og et Dere var litt bevægeL De mineledes -" oieblik efter traadte hun ut i forhallen hvor "Ja - vi mineledes saa mange vakre og hun fandt dem staaende sammen ved siden av kaminen, t9llende sammen med dæmpete - saa mange smertelige timer. Vod venstemmer. - Letty gik hurtig mot hende; men skap har ikko - været - - helt almindelig. idag Yisle ikke de dype smilebu Uer sig. Hen- Fnmcis kom for at tale med mig om nodes øine var ængstelige og urolige og hun gct der pinte ham. Jeg prøvde paa at trøste ham. Han gik mer fornøiet herfra - " strakte begge hænder ut mot Silence. "Kan De ikke si O•s litt om hvad det "Er det ikke frygtelig?" "Vær saa snil at si mig hvad der er hændt. var som trykket ham?" Det var igjen Sir Duckworth som talte Vi har ikke hørt noget. Der kommer ingen handelsfolk her. Først i dette øieblik har jeg i den samme rolige, bestemte, men venlige hørt at der skal være hændt noget paa The tone som før. "Det var hans bok!" sa Silence stille. \Voodlands." "Aa!" ulbrøt Letty. "Jeg forstaar det "Vet De ikke hvad det er?" den frygtelige, men glimrende skrevne bok! "Nei!' Silence var begynclt at skjæ!Ye. Sir Duck - Idag Yil hele verden tale om den!"
I det stille hus.
1.'i
"II Yorfor?" "Fordi alle mennesker iclc1g vrl at Ida Grey ho.Jdl paa al .hc ~ e s·in mands bok, da -" Lelly fanget sin m<mds hlik og slansrl. Silencc knuget sine hæncler som h1<1 i hendes. fang krnmp<iglig sammen. IIenclrs oine soklc Si1· Duckworlhs ansigt. ".\a, si mig aH," bncl hun. "Det. er saa frygldig," sa lwn . "lgll:ueftermiddag, like for morkct faldt pnn, fond t man J\lrs. Greys J ik i paviljongen riedc ved sjøen - hun vm· hlit sk1!tt gjennem hodet. JI un Jaa med misigtet ned og un der hende Ja:i. hendes mands nye bok. IInn Yar øiensynlig, fris,tet av elet \lm·me, slraalcncle veir, gaat dcrned ror at frese den . Da man fan dl )1 ende, <1Illo k man al hun hatldt" vrcrel clod i lo limer eller mer." "Skult-? - i\fynlct - r "Ja, del kan der tlrsYærrc ikke vrcre no gen tvil om. Hun er - ganske oicnsynli :~ - blit skult mrd den ene av elp<ir piE''lolcr som hun selv sidsle hosl b1«1gle i1Hl i paviljongen, fordi hun syntes, elet Y<lr :;;w cns•mnl der. Hun var vant til <lt skyte og Yar en meget god skylle. Flere av l.rrernc hærer merke av hendrs skytekunst. llun \.~u · saa glad i at skyte lilmaals med sine gjester. Pislokne hlev opbevart i en kasse -- oc: den ene av dem savnes. Den and en Jaa i~aa sin pfacls, Jadet i brgge lop. Dis-.;c kjenclsgjerningrr beviser at i\Irs. Grey ikk~: har beroYel sig selv JiYct. Hun er blit myrdet-"' ,,.\Y -- hYen1?" Silencc sa disse ord mecl !orre Iæb~r. Ihm mindedes at hun i en frygtclig dram hadde set ('n kYincle ligge paa gulvet i <lrn oml;:ille paviljong - o·g ~1t f'rancis vm· kom met til hende med de frygteligc o·r d·: "Jeg har tlncpt min hustru! " En ræclselst"nld angst knugel hendes hjc;·le sammen. i\Ien tlet lrnndc ikke va.' re Frnncis I II un viss le clel! 1I un følte trang til at skrike det ut fra hnsets tak - som -0m det kunde hjælpe ham 1 Han k nndc iUce gjore 110.:.;et sandant. - .Men Sir '.Duckworlh lalle iigjcn - og hun maallo høre hvad han sa. "Ja , del er det punkt som skal opklares. Det er grunden, hvorfor jeg L~r kommet '11 il for forst at lnle med J 1.· m om del. Franci.s Grey kom ned til ~.,oen lilt før klokken t.re ~ efter hans eg ,~ I utsagn, og De he viclner at han vai· hos Pem, for uret hadde sla.at tre. Lægene ul laler som ~in formodning at i\Irs. Grey urna være llod l!eni.mol tre. Forstam· De be tydningen 11v disse kjendsgjerninger?" Silencc bø ide sit hode; hun 1; uncle ikke tale. "Skogene er ensomme; Sf1;1vidt vi knn rorsfan og bringe i erfarin~~ er eler ikke set nogen der paa stedet elk,r i dets nærhet paa den tid av eftcnr'iddagen. Ingen har sel i\Irs. Grcy gaa nr.! i paviljongen - og ingen har s.ct hende der. J\Ian kan ikke bringe i erfal"ing hnd hun har foretat sig mellem lunch, som hun og Franci~ spiste sammen, og i det i'rygtelige oieblik, ela hun fanclt sin død. Francis kan bare si at hun talle om at gaa ut med boken som naturligvis interesserte hende i høi gra.el -" "Aa, men, Silencc, han hadde ret - han hadde rct! Og De hadde ret i at be ham om al brænclc den! Det er en frygtelig bok! i\landen kommer gradvis til at bade sin hustru - hacle hende med et 'forfærdelig, ubarmhjertig, skaansclsløst had - et lrnd, der er beskrevet som bare en mand, der selv kjender det, kan beskrive det. I slutten dræpcr han hende, - Forstaar De hYor forfærclelig alt detle er - netop nu? Han gjennemgaar hver fase i sit bad paa en maate som faar en til at gyse.
10 Skjønl man avskyr den kvinclen, isner elet dog gjcnncrn marv og ben paa en. Jeg kan ikke beskriYe cle-L l\Ien at den boken skal nere kommel ut blandt publikum idag, nelop som Francis Greys hustru er blit f11ndel myrdet med boken liggende nnckr sig - " Lelly slansel og skak Hendes m:rncls ansigl vai· meget alvorlig. Det yru· mer svnet av Sir Duck\vol'lh end hans huslrus slcrke sinclsbevægelse som aapnet Silcncc~ oine !'or den rare, Frnncis sncvel i. :\len for økblikkel ntr en anden Lanke den fremherskende. "Har hun aldrig Yissl -" "\'is sl h vad?" ,.AL hendes mancl," SiJcnce sa:.'nkel sin stemme Ul en hvisken. "haclel hende:->'" "l\Iiss Desarl , vel De hvad De :-;ier?" Hun løflet sH hYile, rolige ansigl op mot llr.m. .,Ja, jeg vet ekt. Og ford i ,ieg kjcndcr Francis, fordi jeg lrnr paa sanclhclens seier, er jeg ikke rmcl for at si clcl. lian kom lil lriig for at lale om denne bok . Han var sna opren~l som følge av den . Hans lrnslni holdt paa at lrcse den - og naar hun hadde lmsl den Lilcnde, ,·il de hun vile at hendes mancl haclcl hende. Det Y<lr hans angsl og sknck. Del mr den hjerlesygdom som han kom Lil mig med for al faa helbredet - " .. For al fn<l helbredet? - Kan De forklare del 11ærme1·c ·1" .. Ne i, del kan jeg ikke. Der er · no.gel mcllem .fr;mcis Grey og mig som ingen uten vi selv kan forslaa. - Men da han l'orlol inig, Yissle han al hnn ikke haclet ~in hnstru. lian Yissle at der laa et tungt ;1rlJeidc for;m ham. Han Yildc forsøke paa ;1l se lh-cl gjcnnem sin hustrus uine og han vilde gaa til hende og be hende om 1ilgiYelsc for den bok, hun hadde faat ham til al skriH' og som - del tror jeg sikkerl - haclclc git ham avløp for meget av den girt wm hadde J'orrnndlct hans natur. lian gik lilbake lil hende i den hensigl al \ ·ille se alt gjcnnem hendes øine. .1 eg tror, han Yilcle ha nmclet seier. i\Ien det IJebøvcles ikke - og hun har aldrig l'aat !~est hans bok. Han vil bli glad over at Yitc at hun aldrig fik vite sandheten . Hun døde med tanken paa hans triumf - om de laurbær, den skulde bringe ham." Sir Duckwo·rl hs ansigt ·var meget al \'Or1ig; men der nll' el mer Lilfrecls uttryk i Il :.1 n s øi ne. ,.~nss Desart," sa han, "dc1· skal \rære forhør i ellermiclclag, og jeg skal ·røre saken for Francis Grey. Enclnu er der ikke utslynget ·nogen anklage mot ham . i\Ien kjrnclsgjerninger er kjendsgjerninger. lian og hans hust.ru levde ikke lykkelig sammen. Der mr ingen synlig uvilje mellem dem; men del \·ar en alminclelig kjendt hemmelighei at de ikke saa meget til 11verandre. Hende!<. døcl gir ham eneret over hendes meget· store formue, og den boken, Yi har talt om, gir en sørgelig psykologisk skildring av et ulykkelig samliv - netop saaledes· som det formode.des at være paa The \\"oodlands. Det er umulig at gaa ut fra al mistanken ikke vil "falde paa ham. Bare juryen ka:n avgjøre, om delte alibi er tilfredsstillende eller ikke. Jeg skulde ønske, Francis Grey hadde været her en time tid1igere." Silince var meget blek. "Mener De at 'jeg vil bli til sagt lil forhør?" "Jeg 'kan ikke si del; men det Vilde være det beclste, hvis De var eler - hvis De vil - -" "Jeg vil det og skal komme." Kanskt det var godt for Silence at synet av Francis - av hans uttærede, bleke ansigt og den grænselose smerte i hans
A L r; E R S ·F A M I L I E - J 0 UR N A L
oine - forlrængle alle andre lanker av hendes sincl. Hun sat i nærheten av Lady Leliy,. mens assessoren indlok sin p-lads ved enden av bonlet, og juryen salte sig paa ele for dem ·bestemte placlse r. Sir Duckworlh Lancaster var nalurligvis ifølge sin lokale stilling og som en av ele ledenek anlo·r iteler selYskre,·en til al føre sin vcns sak - den Fnmcis brey, hvis navn nu vai· pa,a alles læber. Hele omegnen Yar i oprør o\·er den tragiske begivenhet. Den rike dames mystiske og i'ryglelige døcl pila bendes egen jord og grund vilcle i sig sel\' ha vækket opsigt nok; men den omslændighel at den incltraf samtidig med at hendes manets IJo·k utkom - denne merkelige bok som endte med el moret -- og nclop ·som hun holdt paa al læsc den elet gav folk nok nl lale om og forøket clel uhyggelige og mystiske ved hendes død. Publikum mr anndeløs av spæncling og nysgjerrighet. IIrnd vildc rod1ørcl idag bringe for dagens lys? Sile.nec kjendlc meget lilet til dette. Den e1nsomhet, hvori hun levde, Yar som en slo'i· aYgrunc! mel lem hende og verden utenfor. Forhøret Yar blit ops11t en dag for at ·poliliel muligens kunde finde en eller andel! rellesnor at Jølge ; men Silence \;isstc intet om. delte. Hun hadde ikke talt mecl nogen og nu hadde hun baxe tanke for Franeis, hvis ulseencle skar hende i hjertet·. l\le.u eler var inlct spor som kunde fore ti I opklaringcn av forbrydel sen. Forskjellige vidner møtte - men ingen hadde norget nyt al bringe. l\Irs. Grey hadde som sedvanlig spist lunch sammen med sin mand. Derefter hadde hun kastet en kaapc over sig, Lat ·en bok og sagt. til tjenestefolkene at hun gik ut i haven og senere har ingen set hende. Lilt o,·er klokken halv fem var der ko.mmel eu gjest - det var tilfældig,·is stedets el eik Lorfnw - og man hadde lett efter Mrs. r.rey. En av tjenestefolkene blev sendt i relning av sjøen, og han gik bort I.il paYiijongen, hvor han visste at hans frue ofte oplJOldt sig. Da han kom i nærhelen av den, opclaget 1ian at cJoren sloe\ aapen, og ela han kom til døren, saa han den avdøde l iggcnde i den før beskrevne stilling; ela han bøide sig over hende, fors tod han nt hun n1r død og mnatte ha været ·død en sluncl. !fan spr;rng tilbake til huset; doktorens hustru 50111 lilfældigvis visste hvor hendes manti var sendte slraks sin automobil cfler h ~un . Do kloren hadde om eftermiddagen holdt konl"cranse med en anden læge og begge lægene kom slraks til stedet. - Poliliel lutdele ogsaa fant merlclelelsc om begivenheten. En omhyggelig undersøkelse gav bare elet resultat at den avdøde var blit skutt gjennem hodet. Døden maalle være 'indtr~adt slrnk s. Der var intet tegn paa at der haddf· fundet sted nogen kamp og eler var ingen foltrio at se utenfor. Ikke engang fotsporene. av den ræclselslagne tjener kunde s e~ en time efler. Skogbetjentene hadde været beskjæftiget paD. den anden side av eiendommen. De var næslen en halv mil borte og ingen av dem hadde hørt skuddet av pistolen. Vaabnet var sandsynligvis blit grepet og avfyrt slraks - kanske uten overlæg. Kassen med pislolene blev opbevart i paviljongen, og mange . mennesker visste dette. Den ene pistol var borte - den anden Jaa urørt og ladet. Lægene var ganske enige i sit utsagn. Døden var en følge av et skutl i hodet og maalt€' være indtraadt øieblikkelig. Kulen var gaal ind gjennem lindingen og ind i hjernen. Sandsynligvis var skuddet blit
Nr. 14
aYfFL paa megel næd hold. Efter lægenes mening hadde den avdøde været død i omtrent to timc1-, før liket blev fnndct - altsaa maalle døden være indlraadt omkring klokken tre om cflermidclagen. Francis Grey va.r den som sidst hadde set og lc1ll med den avdøde. Han vidnet al de hadde spist frokost sammen, og derefter hadde hun La,l en bok og sagt nl hun YiiLle gaa ul i hav<'n og hese. Han hadde ment al del Yar lill ro1· tidlig paa aaret al sitte ule; men haus hustru hadde ;lllicl Yicrct saa glad i frisk lurt, hvilket var grunden til at hun haclcle lalt denne pavilj.ung opføre. Hun hadclc ikke sagl at ·hun gik dit; men han hadde gaat forbi henclo paa en av de lavesle terrasser paa sin wi ned til sjocn og ela hadde han tænkl at hun kanske var gaat til paYiljongen. Den g~uig lrnclclc hun staal og set paa nogen tidlige vaarhlomsler i el av bedene i den sydlige del av haven. Han var ikke gaal like forbi hende. Det \'ar siclsle gang, han liaddc sel hende. Han ga,· ogs;ia en bcrelning om alt hvacl hnn selY hadde forclat sig. Han V<H· gaal ned til sjøen - elet hadde n'Cret en vak ker eflcrmiclclag - og han hadde rodd elpnr ganger i hele sjøens længclc. Han hadde ikke sel nogen. Der var tre mand som hadde opsigt rnccl skogen, vandet og baatene, men de hadde alle lre været langt 'bo1rle fra pavilj-ongen paa den lid. Ja, han rodde ofte paa sjøen , skjønt den var meget liten . Han var nelop kommet fra London og var saa glad •o.ver denne molion. Lilt før lre lrnddc han rodd over Ul Manor Place og hadde besøkt Miss Desart; eler var han blit lil elet blev mørkt og saa hadde han spasert hjem . Da han kom til ·huset, var hans hustrus lik ncLop blit baaret op. Først da fik lfon høre den sørgelige begivenhet. Han hadde rorclrukket at spasere hjem for at fan nwlion, ogsaa fordi han visste at 'ingen av folkene var tilstede og kunde skyve baalen paa land, og i mørket var det vanskelig al findc veien til ba.atlrnset. Saa blev Silence Desarl 'kaldt ind. IIuu a\'la sil vidnesbyrd med lav, klar s.Lcmme, og hele hendes oplræclen var prægel av rn og værclighet. Hun berigtiget i hvert punkt det, Francis hadde sagt. Han hadde vist sig ved hendes vindu litt før klokken tre. Nei, hun var ikke blit overrasket. Hun hadde kjendt Mr. Grey i olpar aar. Før hun hadde arvet l\Ianor Place, hadde hun arbeidet for · ham som hans sekreta~r. Efter hans ankomst I.il The Woodlands forrige aar hadde han av og til besøkt hende. Hun kunde hjælpo ham litt med hans lillerære arbeide o.g han kom ·underliclen for at tale med hende om elet. Ved saaclanne anledninger rodde han allicl over sjøen. Hun hadde ikke ventet ham netop den dag. De korresponderte som regel 'ikke sammen under hans fravær fra The .w ·oodlands. l\fen hun visste at han Yar kommet tilbake og hun blev derfor ikke forbauset over at se ham. Jo - hun kjendte Mrs. Grey - men bare ganske flyglig. Hun - vidnet - gik aldrig i selskaper; hun var optat med liltenert arbeide; men Mrs. Grey hadde e11 gang JJesøkt hende før deres siclsle reise til London. Mr. Grey hadde været litt oprevet, men det hadde sin gode grund. Han visste at han hadde skrevet en pinlig, ubehagelig bok -- en bok som han - 11:ods dens øiensynlige litterære værcli - hadde betænkt sig paa at utgi. Han hadde næsten beslultel sig til ikke at la den komme ut. Men det hadde hans hustru ikke villet høre tale om. Hun hadde været meaet ivrig fo.r at faa den ut. I novembct· ~aaned hadde hun talt med vidnet om den.
Nr. 14
ALLEns
Men l\fr. Grcy var meget ulykkelig over a l boken var kommet 'ut. Han følle at det Yilde bli pinlig for hans hustru al !æse den . Jn - han var en meget 'følsom natnr. Kanske han hadde været Titt sykelig oprevel i den senere tid . \"idnet hacltle beslræbl. sig for at opmunlre ham. !Inn mr gant fra hende, le!Lerc om hjerlct og i bedre humør - han længlet efter al lale mec.1 sin h uslru og jage bort mulige fabke indlryk, hun kunde ha fant a\" boken. Nei, YiclneL hadde ikke selv læsL boken og kjeml tc ikke dens incllwlcl. Me n hun hadde allicl Yissl al l\Ir. Grey nærcl slorc belæukeli .~ h eler med hensyn til , om han skulde la den komme ul eller ikke - og han gjorde del 'lmre for ikke al skuffe sin hustru. Ja - hun var ganske sikke r i sin sak Yedrø rendu del klokkeslet, cia l\fr. Grey hadd e v'isl siu Ycd hC'ndcs Yindu - klokken hnclde da ~' <.'C rc l omlrenl fem minnlle r paa tre . \"iclnesbyrdene ble\" førL !il prnlok ols, og juryen Irak sig tilbake ; eler faldl en dyp slilhet iover værelse~, og Lelly bøide sig med et blekL og ængslelig ansigl frem for a l prøve paa at 'fange sin mancls 0 ine. Det va r ham som hadde forelagt Silence nogen faa spørsmaal wclrorende Frnncis Greys op reYne sindsslemning. Sir Du ckworlh besvarte Lellys spørrenck blik med et smil og et nik. Han visste at saaledes som sakene nu sloc.l var el er ingen grund lil al sætle Frnncis Grey i forbindelse med mordet paa l.ians huslru. Men hvem kjendle In·acl der vilcle lucnclc? Delle n1r jo bare begyndelsen. Juryen vendte lilbake; kjendelsen V<ll' enstemmig og lød JH1<1: "Forsællig mord!"
V. "Silence - har clu h ø rl del?" Francis Grey stod foran hcncle, mens hun sal med hodel bøiet over sine foldede lw: urler, dypt rystel av sin slerke, indre lJeYægelse. Hun vissle ikke hvorledes han var kommet. AH hvad hun Yissle var at ·han Yar der og al 'd ette fryglelige var over dem. Ved lyden av hans stemme løftet hun hodet. 'iinn saa ham slaa der i den klare vaarsol - blek og utlæret og dog med en uforklarlig mine av kraft og beslutsomhet. If un reiste sig o.g slod et øicblik og saa paa ham; saa gik hun bod !il ham og tok ham i sine armer. "Francis - min elskede - min elskecla - " Han lok hende ikke i sine armer, men
FAMI~IE - JO"URNAL
hun følle han skalv over hele legemet. I et kort, frydefuldt Øieblik stod de saaledes uten anden tanke end at ele v;ir hos hverandre. Saa la han sine hænder pan hendes skuldrer og holdt hende ut fra s'ig, saa han kunde se ind i hendes ansigl og saaledes stod de uten at kunne fincle ord. ,.Silence - har 'ele fortall dig del? " fik lian endelig frem. ,.Ja , Francis." "Vet du hvad elet belyr?" Hun skalv, men svarle ikke . "Jeg kau bli <ffreslert hvert minut. Sir Dnckwo·r lh Lanc:-1sler lror al arrestordren allerede er ulslecll. " " Francis - min elske de - min e lsk ede - " "Silence, vil 'du lro p aa mig?" Hun la sin haand p aa hans læber. Han l.;ysset ·c1en pluclselig, lidenskabe lig. Saa saLLc de sig ned, like ved sid en ;1\· h\·eranclrc som ·10 barn , der e r rfC' d for el oplr::e kk enclc uveir. "Jeg har ikke noget ;1L l r o, Francis. Jeg v c l, ciu er uskylcl'ig." !Jan saa paa hen de med sine lr æ ll e, indsunkne øine. "Silence, jeg lænker, <l e cl v1111111er mig til dc clen. '· ,.Det kan ele ikke. De lrnn ikk e hcYise nogel !" ,.\'enl lill, Silcnce ! La os gjcnnemgaa de bedser der kan være . .Jeg Yil gjerne lal e med dig om elet - saalecles som vi pleide ;1t tale sammen før i !iden. Hør nu paa mi.g, mens jeg frem sli I ler det for clig. Jeg har giflet niig med en nmaadelig rik dame. Hun gjorde ikke noge l tesiamente - hun liaclel tanken paa døden . Naar hun døde, vilc.le all tilhøre mig. \'erden er klar over al jeg er blit træl <:>g kjed av hende. Hendes ømhcl irriterte mig - jeg har forsøkt al flygle fra hendes · nærhei. Undel'Liclen har min irritalion forledet mig til at gaa over høflighelens, ja over sømmelighetens grænser - ' ' ;,.-\a, Francis - skaan mig!« ,.Nei, Silence, Ja mig si den rene sandhel li l dig idag - la mig lale til clig som jeg Yilclc, lale til min skaper, hvis ·jeg visste .ieg skulde dø inal! De maaneder, vi levde sammen i London, mens jeg fnldendle min i.Jok, var forfærdelige . .Jeg levde i og aanclet i den mand i boken - den egtefælle som haclet den kvinclc, han var gift med -- den kvinde som var saa optal av sine egne nydelser, sine egne tilbøieligheter, sin egen lilbedelse av sit vakre, forførende, forkjæledc legeme. Silcnce, læs aldrig den boken ! Den vikle ikke kunne besmille dig, men jeg vil helst al du aldrig læree dens
17
slelhel, dens fordænel ige, ødelæggcnde lanker al 'kjencle - " .,Francis, jeg skal ikke !æse den ." ,,Guci velsigne dig for del-, Silence - og clu Yil nldrig brylc dit løfie. Det var feber-_ roslrer av en febersyk hjerne! Det V<1l' ikke mig , men elet Yar i mig! Jeg km1 ikke forklare de.\. " ,.Du beh oYcr det ikke. Jeg forslam· elet." ,.Det ·visste jeg, du Yilc.le - som ingen anden'. Den clæmon som bodde i mig di·ev mig li! del onde . Jeg sa hnclefulcle on! -- og jrg var hadefulcl i hele min op trædcn . l\Iine ord o.g mine handlinger vil min e.les a v dem som saa og h ørle dem . leia iorslod elet lilclcls - men bare tildels. Hun kalcll c det o,w r sp æ ncllc nen-cr - hun vissle al jeg m·beidet tnec.l fulcl kraft. ·r-run visste al vcrckn \"ilde bifalclc, vikle nyde mil arbeide - vilelc sluke boken med begj ~crlighcl. Den slrnlde frem - hun vildc ikke la sig advare. Hun vilcle ikke hold e mig til ba ke . l\Ien hun visste - delvis - - h\'ad del be tydde for mig, og hun lok dl'! ikke i le.le op, hvilket hun jo let kunde ha gj orl. l\Ien a ndre forslod ikke -" "Du mener - a t folk vil si - " .,.\t "jeg hadct min huslru , at jeg krænkel he nd(\ fo rsø mlc hende, var utro - om ikk e i h andling, saa ellers i all. J eg var lr <c l "" h ende -- det Yil ele si . De !<ese r min bok - og paa ll\'ert · blad finder de bekrrclle lse paa denne formodning -" ,) Ie n, Frarfcis - d~t er jo ikke loven - " " Nei, men alle menneske1· vil vc.c rc s11ænc.lt paa h vad po liliet opclnger. Det jevner veien. Og nu - - du vel, hYacl ele fandl. " "Pislo.len - " "Pistolen - ja - paa bunden av sjøen - - din og min sj ø. Silence - netop der hvor jeg slaker baalen ind mellem sivene, før jeg lander. De tømte vandet gjenuem alle slusene - og dypt · nede paa bunden av muclc.lcret og dyndct 'fanc.lt de elet Yaaben, lwormed min huslru v<1r bl it myrde l _ :" .. Frnncis, jeg vd del. Del er nelop blit fo.rlall mig - " I clen dype slilhel som fulgle efler -disse ord hørles Ikke andet end disse Lo · menneskers aandeclræt, disse to som sat · sammen med den tunge skygge sænkencle sig lm1gs·o mt over dem. "Silence, kan clu nogensinde lilgi mig elet som man komme over dig, naar ele arreslere1· mig og fører mig til forhør?" I-lendes ansigt vm· likcsaa blekt som hans. Hun forstod ham t ildels, men der var ingen angst i hendes øine. ,.Francis, jeg skammer mig ikke over Yorl wnskap." "Kj æ resle, c.lu har ingen grund til del
Fjorten ting som en velo}Jthagcn liten gut aldrig maa gjøre.
q
~ <;;:;:>,0 ,,
1. Ikke kaste Løiet sit paa gulvet naar han klær av sig.
2. Ikke slikke folk i øinene med stokken eller paraplyen $.in.
3. Ikke komme incl stuen ·m ecl sølcle l'øller.
i
.'
-1. Ikke iøpc ommecl løse skolisse!-.
k r in~
. \I
~= E~
8. Ikke sitte og so.ve ved bordet.
9. Ikke glemme at lukke døren efter sig.
10. Ikke sille og skrape med føl lene mot slolbenenc
11. Ikke ga a en vei og se en anden. . vei.
5. Ikke spise med kniven.
Il. Ikke kommehalvtpaaktæcll Lil frokostbordet.
7. Ikke støtte albuene paa bordet.
~" 12. Ikke rækkefrem venstre ha~.nd naar han ·sier godelag.
13. Ikke p_eke paa folk.
U. Ikke stille sig op og snakke paa ga lc11 midt i trafikken. s
Nr. 14
ALLERS FAMILIE - JOURNAL
J8
Fysiognomiske i
-- -·
.. . ..
-
---·
- -
-
- ··
__ "
-·-·
--
-·
-<-
-
-
--·
~
" ·- ·
• -
-
-- ~
it
,.-
Nysgjerrighet.
,\li ikcvcl, Silence -
~~ ~ ----......__
I"
-............_ ........ _,,.. -"
du vet lw:id del vil hcly - for dig?" Il un bøide hodet let ·og smilte. "Del er det, jeg frygler mer end alt andel, hvad de kan gjøre mig. Verden vil haane ()g spolte, Silence, og lrække sine slutninger. Folk vil tale om den mand som forlot sin huslru for i hemmelighet at lJesoke en anden lninde, han hadde kjenclt føl· i tiden, og med lwem han hadde ncrct forloYet ulcu at nogen visste elet. De vil gjøre os begge spørsmaal -" "Vi vil si sandhelen, Francis - den sanclhct som ingen av os bchø,·er al skamme sig over." "Du behøver det ikke. Du har ingen grund til det. l\Ien jeg - og du vil lide - som kvincler allicl gjør - under mrmdens feighet ()g ulroskap -" "Du begik en feil, Francis - <'ll feil du skulcle ha sngt mig del - den gang, du ønsket at gine dig -" ".Jeg ønsket del ikke! Jeg har aldrig ønsket ·det. Der har du den rene sandhel, Silcnce; den sanclhet som bare Gud og .iC'g selv kjcnder! Hun lokket mig, forlryllcl og beclaaret mig - men jeg hm· aldrig elsket 11encle t Jeg kan si dig dette, fordi du vel hYorledes jeg Yar den gang - dn kjendte min ærgjerrighet, min laapelige ærgjerrighet, min kjærlighet til luksus og livets goder! Alt dette viste hun mig - min sjæl tørstet cfler alt dette - og hun kund(' skjænke mig det. Saa blev vi gifte. l\1en like li! det sidste gjorde min sjæl opror mot det - mit liv var jo nøie forenet med dit -" Silence la sin haancl paa hans læber. Han lok den mellem sine brænclende varme hænder. Hans Qrcl kom hurtig og støtvis: "Nu vil ele rive disse hemmeligheter ut :lY os. Vi skal staa som hemmelig elskende overfo1· verden - de vil tale om mine ,,1,emmelige" besøk hos dig - vil uttyde all "paa almindelig vis. - Silence, jeg kan ikke holde del utt Vort vakre, hellige venskap! Den kjærlighet som har været den eneslc sancle, rene himmelske gave i mit liv -" "Kjæreste, nelQ·P. fordi d(}t har været en himmelsk gave, saa la ()S ikke vææ ræclde. IIvad eler kommer fra Gud, kan ikke menneskene besmilte. - La ()S si sandhelen uten frygt, hvi_s det blir paalagt os at tale. Vi elsket 1weråndre engang. Vi skammer os ikke over elet. Siden har vi været venner - la.~saa verden haane ()g spolte. Vi kjender sandheten. Si bare sanclheten, Francis - . for . ·sandheten.· kan . ikke skade os. D!'!t er bare det som er usandt og . falsk som har magt til at saare eller skade." Han vendle sig om og saa hende fast · · ind i øinene. "Silence, si mig sandhelen, den rene sandhei. Tr(H· - du at jeg har . myrdet min husii·u?" ".leg har sagt clig min mening, Francis. Jeg vel at du ikke har myrdet din hu_slru. Selv om hun var død , før du kom til mig - selv om du var kommet direkle
__
Tilfredshet.
Glæde.
Skuffelse.
"
del Slecl, hVO'l' de falllll hende liøcl, S<l<I YC'l jeg at du ikke har gjorl del. Du lJebover aldrig mer at gjorc mig delle sporsmnal." Han rcisle sig og slJ:akle sine armer op mot himlen. .,Saa la verden si o~ lro hntd den Yil. ?\ u kan jeg bære all. ''
fr<I
VI.
I.elly hulket krampagtig: men Silence sal ved siden av hende med et stille, rolig ansigt, skjønt hun var likblek. Letly hadde meddelt hende at" Frnncis Grey Ya1.· blit arreslert, mislrenkt for al ha myrdel sin hustru. De sal Yed siden av lweranclre i forhallen, og Lettys krampagtige hulken var den enesle lyd som avbrøt stilhelen i tlet slore rum. Ved siden av hende sat Silence Desarl, stille og laus og samlet hele sit mod for rolig at ulrnale sig hvad der vikle komme ()g hvorledes det var gaat lil. Da Letty ble,- rnligerc og hendes hulken slanset forsøkte hun al samle sine 1anke1· og forlællc hvad hendes mand hadde forklart hende. "Silencc, det er forega.at saaledcs - jeg kan bare forklare elet ufnldstændig, for jeg har Yæret saa oprevet; men min mand kjender elet hele og han bru: fortalt mig saa meget. De utsledle arreslordren efter at pistoJen var fundet nede paa bunden nv sjoen, nelop paa elet sled hYor Francis landet. Del og saa boken - aa, den frygleligc boken, Siiencet Alle !æser den! De kan ikke trykke den hurtig nok! Hvert oplag et· utsolgt før elet er færclig! Alle taler om den - taler bare (lill det forfærdelige mord og om den boken, i hvilken Francis hm· beskrevet alt det fryglelige - " "Jeg har ikke læst boken - og jeg Yil ikke læse den!" "Nei - gjør ikke del! - An, gid jeg aldrig hadde hest dent Den faar en til at foLe - aa, ·jeg Yct hva.el folk mener, nr.ar de sie·r at han skrev sig gal - og ble\' elet! At han ikke burde anses for tilregnelig - " "Lelty - tror De at han gjorde del'!" Lellys øine var vidt aapne m· blandede og forvirrede følelser. "Det er allsammen saa skrækkclig - jeg er saa fortumlet og forvilclet - men jeg kan og vil ikke tro dett - l\ren hvem kan ha gjo•rt elet? Der er jo ikke stjaalct noget paa den døcle - og en tilfældig landstryker vilde ikke ha visst hvor pistolene Jaa. Ida vis.ste det - hvorfor tok hun saa ikke den anden og forsvarte sig? Naturligvis - · hvis det var Francis som laa i bakhold - aa, hvad er det, jeg sier! De har jo ikke læst boken - De har ikke set og følt og hørt - elet han beskriver i disse uhyggelige kapitler - " hun stanset hral og sa med roligere slemme: "Men Duckworth tror ikke, del ,·ar Francis, skjønt
Medlidenhet.
Sorg.
han sier, li<lll ikke lro·r al elet under disse omslændigheler kan undgaas at ·<1rreslere ham. lian urna stilles for rdlen - og d:1 vil del vise sig, om ckr kan samles nok beviser. Gid der kunde fineles et spo·r! Aa. del er saa uhyggelig t l\fan kan ikke fi ml~· noge-l spor - man har lwerken hørl eller sel nogen - ingen fremmed, ingen lanclslryker eller noget mislænkelig individ e1· sil i omegnen! Aa, Silencc - alts.ammen e:· saa mysl"isk! Og hYis saken kommer for relle-n -'" ,.De .kan ikke bcYi!-:e al h~m er sk.ddig, fo1· han er uskyldig. " ,,Silence, er De sikker pna dd - aldeles sikker?" "Jeg er sikker paa del.'' "Silencc - 1ænk paa hYad Legene sier. Dø vil ikke uttale nogen bestemt mening, men ele taler ()111 sindsforvirringt I momentan sinclsforvirring kan et menneske jo gjøm noget som det bakefter ikke kan huske nogeL om. De sier at Francis var fryglel ig ophidsct over bokens utgivelse. Tjt·nernc siel' al han næsten ikke rørte frokosten. De sier ogsaa at han vm· megel ophidsel, da han v~u· hos Dem - og <Irt Yar angaaendc boken - " Silence knuget hændene sammen og der n11· en 'd yp smerle i hendes oine, men hcnd<'s stemme Yar ro.Jig og fast. "Lclly, han har ikke gjort d<'l.'" "Tkke den Francis, vi kjencler - ikke den virkelige Francis. l\Ien, Silence, hvis der nu var en :melen Francis som hverken De eller jeg har kjcndt? llm· vi 1101g ensill(le kjendt den Francis som skrev den boken? - Doktor Budd sa til Duckworlh at han sporte en sykelig aandelig ophidsclsc i den boken! - - Aa, Silence, se ikke saalecles paa mig! Jeg klynger mig bare 1il et halmstraa. FQr elet kan bli lil hans redning hvis saken kommer for relLeJJ. Duckworth vil være hans defensor, hvis. det kommer saa vidt. Vi gjør alt mulig for at fincle et spor. Politiet m·beiclcr og~<i<I . l\Ien enelnu er alt imot os. Og aa , Silcncc, elet vil ogsaa bli forfærclelig fo1· Dem hvis saken kommer for rellen -'· Silence sat ubevægelig og stille. "Il vodor er verden saa ond?" ulbrot Lclly og sprang op i heflig bevægelse. "lhorfor skal folk alticl lænke onde lanker, tro det værste om all og konune med onde, saarencle spørsmaal? Silence - hvoelecles vil De kunne bære det?" "Ved at si sandheten," svade hun meget rolig. "I sandheten er den intet ondt. Francis yru_· en kQrl tid min forlovede. Senere blev han min ven. Jeg skammer mig ikke over nogen av disse kjendsgjerninger. Vei· den maa si eller lænke om os hvacl den vil. l\1en vi kjencler sanclheten. Vi har intet at skjule. De behøver ikke at være ræd for mig, Letly, jeg kan bære elet. Deres · Yerden betyr saa litet for mig. Jeg hai· ingen baand som binder mig til den. Jeg bryr mig ikke om dens dom. Jeg lever her - i mit stille hus, hvor ,-erclens rø'sler ikke lrænger ind. Jeg er ikke ræd."
10
A .L L E R S F A M I L I E - J 0 U R N A L
Nr. 14
studier.
Fortvilelse.
Mishag.
,,l\Iiu mane! vil allicl Yære li Is lede u mler forhandlingene og stanse alle saarende spørsma ··' . De vel jo lwad aklor vi l prøve paa :1l raa konstaleirt fo~· at slyrke anklagen og tilveiebringe beviser. Duckworth' sier at han 1rn.tw·ligvis vil anse det for sin pligt. Aa, den avskyelige loven! Undertiden undrer .}e:g mig over at Duckworlh kunde bli advokat - men det er jo mænd som han der trænges i saadanne saker. Silence - ela de kom for at henle Francis - som De vel Var han hos os - saa fik han lov lil at si os farvel i enrum . ,Bring Silence min kjærlige hilsen!' Det var alt hvad han sa. Han tænkte paa Dem - ikke paa del forfærdelige som forestod ham selv. .Bring Silencc min kjærlige hils•e n!' Bare tlet !" Silencc saa paa hende med store, dype oine. "Letly, hvis De faai· se 'tiam, saa bring ham min kjærlige hilsen," sa hun.
VIL Om natten, ela Silenoe laa vaaken i sin seng med ansiglet vendt 1110.t vinduet, hvor dngslysel snart vilde glimte frem mellem trærnes grener, hørte hun at .der blev en ~\ ·ak bevægelse i huset. flunden som laa paa lc.ppet ved siden :w kaminen reis le sig op . og knurret lilt. Der hørtes trin paa lrap1)ene og utenfor i p::lllgcn . Hunden gjødde 'ikke, for den kjenclle sna godl trinnene derule; men den vedblev :1l komme med den sagte knurrende lyd :.om om den p1·otesterte mot denne sløi paa en saa usedvanlig tid. SilenC',e sprang ut av sengen og slængte ~·in morgenkjole over sig. Hun tændte et lys og stod paiat, da Lucys sagte banken paa døren hørtes. .,Er der hænclt nogel ?" .,i\iiss, det er Quick; han er svært syk. Lt1ke c1· gaal efter doktoren. Han ber Dem 0:11 at komme Lil sig." ,.l'\aturligvis kommer jeg. Jeg sa til ham igaar at han ikke skulde ha staat op jeg mener iforgaars. Igaar saa jeg ham ikke. Der<' trodde jo, han var bedre." "Ja, jeg tTodde at det b<u-e var en forkjølelse. Han fortalte os ikke noget om del. Men ban maa ha været meget va.at. .Jeg fanclt halls klær i en bylt og de var drivvaate. Maridfo.lk er saa uforsigtige især naar ele er unge og sterke. Men nu sier han at det er · hans .hjerte - at det er blil sagt til ham at han skal dø pludselig. Uan ser ut som en døende og han sier at han endelig maa tale med Dem." Silence klædte · sig hurtig paa og var færdig i løpet av etpar minutter . ... "Quick har so·vet her i huset i de sidste i1ker, Miss, siden den strenge kulden bcgyndte. Del var saa bitterlig koldt i :hans værelse der tite. Han har sine saker derute, men sover herinde. Eller.s hadde jeg o.p -
Forbauselse.
Humor.
daget al han hadde va·rel vaal og hadde sørgel for ham." Som i en drom gik Silcnce gjennem del slillc hus; hunden travet ved siden av hende, ·og Lucy gik foran med et lys i ha anden. Silenoe var sjelden i denne del av huset. Del var allsammen meget gammelt og saa meget forfalclent ut i denne nallige lime. Hun kløv opovcr ele smale trapper op tii de værelser 11Yor hendes tjenestefolk sov, og kort e.fler heJandl hun sig oppe i et langt kYislkamrner. i hvis ene hjørne der brændle en i Id i den gamle slenkamin, og ilden kastcl sil skj ær ovei- Quicks likbleke ansigl. \'ed al se dette ansigt banket hendes hjerte ængstelig. Hun hadde set døden to ganger før i sil liv og nu følle hun al hun vilde slaa ansigt til ansigt overfor den for tredie gang. Hun gik hurtig bod til sengen, for manclens oine syntes al he hende om at komme. .,Lucy, Ja os være aJ.ene," sa han og Lucy lrnk sig Lilbake. "Quick, idet gjør mig meget ondt. Lig nu slille, til doktoren kommer. Hvor længc har De været syk? - Men kanske De ikke bør taJe ~" ;,Jeg maa taJe. Det er cler~or. jeg har sendt bud efter Dem. Det er skrevet ned a.ltsammen. Jeg gjorde elet igaar, og Lucy og Luke saa mig underskrive det og de salte sine navner under det f:o•r nogen timer siden. De vet ikke hvad det er. Men jeg vilcle være sikker paa at det blev gjo>rt . -·· jeg vissle, min time nærmet sig - " Talle han vildt? Var del feberfantasier? Hun salte sig ved siden av ham og talle beroligende ord. - Bare doktoren snart vilcle komme! "Men jeg vil si Dem - jeg vil<le saa gjerne, De skulclc forstaa det som jeg ikke kunde skrive ned. For jeg gjorde elet mesl for Deres skyld ." "Quick, De har gjort saa mange Ung for mig, og jeg lakker Dem for alt hvacl De har været for mig. Men si nu ikke mer - lig stille og hvil - " "Jeg faar snart tid nok til at hvile. Hor paa hvad jeg har at . si, mens jeg endnu orker al tale. Det var mig som skjøt kvindcn som De kalder Ida Grey - " Sirence stirret maalløs paa ham. Var elet Yirkelig feberfantasier - eller var han blit vanvillig? · "Hendes navn har aldrig været Grey heller ikke var det Dexter, den gang hun kom til Europa for at bruke sin store formue her. Hendes navn vnr Ida Swift og hun var min huslru." "Deres hustru?" "Ja, min hustru. Vi blev gift for mange aar siden - like efter at hun var kommet hjem efter at ha værel paa skole herover. Jeg var i kompani med gamle Dexte1·. Jeg var dygtig - det visste han. Jeg hadde hjulpet ·11am til mange ting - og jeg hadde andre i reserve. Men da hun kom b.lev jeg vanvitlig forelsket i hende
Længsel.
Fore1skel2e.
-- 'Og hun !ikle ogsaa mig. Jeg fortalle g<unle Dcxler lwo·rlecles det slocl lit i11ccl mig og stille mine betingelser. Han lot mig raa datlC'ren - om end motvillig." (Fo rls:1'l 1rs).
Løsninger paa opga.vcne i clr. ling i nr. 11.
x·s
UY<lc-
31. ' ' amll>cl1olcte1'CU: 1\aar denne opg<we sknl ](lsrs ulcn ligning, kan del ske paa Jnlgemlc m:rnl r·. som er (angl mer tnnkeulviklende end den forholclsds mekaniske ligningsmetode: Til al bcgynde m rd ~ lori y;indC't ~/s a\· Ilde tontlens hoide oYer bunden. Saa blev der hel<.ll 4JiJ spand vand i, og nu slod vandr! "/1o1 over rnidlen. Vandet fra de 4J/i spancl 11,11· m L' I audre ord medforl en stigning av vandslanclen paa 1/ 3/u J9/oc av hele løndens h øidC'. De •P fi sp:11vl 8 1 9/. ~pand . er H,·er fjerdedel spand fylder all saa 1 1/ bG i be hulderen. Herav er det !el at be regne :: l hete be!Joldcren kan rumme ll spa :1d vand.
+ =
=
32. Sneballene. Kaar man med blyantstreker forbinder sneba!lene paa væggeu i den ordeu, som cl1• veet uogen m· halicne anførte lal angir, vil man finrll'. ,,l der fremkommer et forholdsvis wllruffrl p nrl ræ l av dr. X . 33 Log;og-rif. El rim for de mfadsl e sko 1 e har n a. Sol o,·er aa sen kom oksen paa baasen og bokken og koen og sauen og soen kom alle vorc dvr tokker barna og· flyr over hakken De skraaler ·i kor og sidsl kommer mor med <.len a!lermindsle brnr som hur gulcl gule krnll er i nakl; cn.
14de haandarbeitlcB. 242.
Brodert kjole for smaapiker i alderen.
4 aars -
Til denne kjole som broileres paa mork hoy ],··nkes en underkjole ell er en Jys bluse. Man syi- lil o111 stc11e i si lke med anpne knaphulsUng, pl r llr1.c nwli gronl uldgarn. Til konlurstingradene nnvrndes bn1n l utdgarn. Kjolen, som lrækkcs over lio:ll'l , c1· mr~'.'l !el :ll sr.
Maleria le: Paategnet kjole, . silke, uld~arn, pris kr. gjennem ,.Nordisk Mønster-Tidende"s hroderia,·deling, Storgaten 49. Kristiania. Bestilliugsseddel Tindes i ."Raadgiveren" paa side 2f;. 2::>.00
ALLER S FAMILlE-JOURNAL
20
.
Nr. H
l\J in aand saa lrnm gjore el elle og braglc mil hof. Se, klædt i en fremmed dragt staar han der foran dig. Horu eller Horus mig bud der·o m. Derfor spør jeg clig, fyrdobbeltgjænger; han som hugget dette bil- sle, og jeg spør dere alle, dere hedengangAv H. Rider Haggard. ledt', da jeg hersket over Ægypten, er den ne ægyptiske herskere - er det for disse Ovcrsat uv P. Jerndorff-Jesseu. samme som fandt billedet, den mand som gjerninger at denne mand skal dø?" (Sluttet). Da Irak l\.hæmuas, hevnens haandhæver, slaar for dig - eller kanske en gjeng<wpaa skuldrene og smilte ondl. l\Ien alle ger av ham, formet av samme stof." Smilh gik imidlerlid videre og horie ikk~ Farao Menes vendte sig nu mot lrohl- kongene og dronningene gav et og det sam mer. Nu slod han foran den ærværdig<' me svar, som lød som en dundrende tormanclen Khæmuas og sa: i\Ien{'s. Instinklmæssig bøiet han sig for den, og delte svar var: "Nei!" "Er det saaledes, du slo· r e seer, som Yel <!t·urH." farao som igjen. bøide sig for ham. l\fa-Mee saa bort paa Menes i fon·entJJcrefler vendte han sig lil sidene og bøiet saa meget?" ning om hans dom. Men før han kunde "Saaledes er det," sym·Le Khæmuas. s1;; for hele den kongelige skare. Ogsaa "Denne mand som nu lever her paa jorden si noget traadte farao med den rnorke (ic bøiet sig alle for ham, koldt, men meget er den samme som i længst forbigangne panele, han som hadde kaldt hende viY, frem clypl og anstandsfuldt. og tillalle dem. "Beboer paa denne jord, hvor vi fordum dager var billedhuggeren Horu. Men hvad nylter det ham? Han som nu atler er et "llendes majeslæl, Ægyptens arving, konhadde hjemme, •og derfor bror til os, de levende menneske er likefuldt en skjændcr gelige viv, herskerinde over ele to lancl, har døde," begyndle Menes. "Denne hellige presl og lroldmand - " her pekte han paa av den hellige død. Derfor sU!r jeg at v'i lall! " ropte han. "La nu mig tale, som Khæmuas - "erklærer, at du er en av bør fælde dom over ham, saa at han, naar var hendes majeslæls husbond. Om denne mancl fordum var billeclhugdem som skammelig krænker vore graver dagslyset imorgen trænger herned, likesom os kan være samlet med de døde." ge1· lloru, vet jeg ikke. Var han elet, var og forslyrrer vor aske. Han erklærer viMenes bøide hodet mot brystet og grublet. h<m tillike en inisdæder, som eflcr min dere, al du i dette øieblik har hos dig Smith sa intet. For ham var hele dette dom dode i JandflygliJhet i orkcnen Kush . C' n del av de jordiske leYninger av en vis m ajcstæt, hvis aand ogsaa er her lilstede. skuespil saa sælsomt og belagende, at 1rnn Men hvorledes det end nu forholder sig slet ikke følte lyst til at avbryte det. Hvis med den sak, saa har han nu tilstaat, at Si. er delle sandt?" Til sin slore forbauselse fandt Smith at disse aander ønsket at gjøre ham til en han har skjændet hendes majcstæls grav han ikke hadde det ringeste besvær ved av deres likce, saa kunde de for ham gjerne og sljaalct, hvad tyven fra den gamle lid gjøre det. Han hadde ikke noget baand levnet der. Hendes majestæt sier ogsaa al svare i samme velklingende tone. "0, konge, det er sandt og ikke sandt. som bandt ham til det jordiske liv, og nu, h an selv negler det ikke - at han dristet Hor mig, dere herskere fra Ægypten. Sanclt da han følte sig fuldt overbevist om at sig til at kysse hendes haand. .Men det er det at jeg har forsket i eders graver, der n1r et liv hinsides delle jordeliv længlet Yet <lerc alle at døden er sat som straf fordi mit hjerle er blit draget mot eder, han likefrem efter at faa klarhet over delle for den mancl som vaager at kysse en egtc~ viet ægyptisk dronnings haand. Derfor forog det er blit fyldt av allraa cfler at faa lin; mysterium. Derfor foldet han armene over bryslcl langer jeg at denne mand skal dø for verkundskap om alt, hvad der angik dere. den for sin tid, for at han paa en dag Nelop nu forekommer det mig at jeg for- og avyenl€t sin dom. som skal komme, maa leve og lide i den i\Icn l\Ia-1\Ice avYenlct den ikke. Hun lofdum sch· var en av dere ingen drot ganske vist, men allikevel kanske av kon- tet sin arm saa hurtig og heftig, at hendes anden verden. Ultal denne dom, o l\Ienes!" Da loftet Menes sit hode og sa: gelig blod . Desutcn - for ikke vil jeg for- armbaand klirret derved og lalle derefter "Gjenta for mig den lov, o farao, efter med slor dris!ighcl. tie nogel, selv om jeg kunde - sokle jeg efler en grav frem for alle de m1dre." " Kongelige Khæmuas, fyrsle og m<1gikcr,·' hvilken et levende menneske skal do, fordi "Ihorfor, o menneske?" spurte Llommc- S<l hun, "lyt til den som likesom du Y::tr han har kysset en dod h::1and. I mine daren. iEgyptcns m·ving - den som ogsaa her~ ger og i de dager som gik forut for mine sket OYCL' de Lo land - og det ikke saa var der ingen slik lov i Ægypten. Hvis "Fordi et ansigt lokket og drog mig ilde - hvilket, fyrste, aldrig faldt i din en le,·ende mand kysset en egteviet ægype~ ansigt som var uthugget i sten." Nu vendle alk i den slore forsamling Jod. Srnr 111.ig! Er al visdom samlet i dit tisk dronnings leYende ha.and uten at være ~it blik mot ·ham og lyttet meget opmerkbryst'! Svar mig! Er det el i g alene; som hendes husbond og uten at det skedtle i soml, som om hans ord rørle dem. kjender li vels ·og dødens mysterier? Svar en ccremoni, da var hans straf kanske dø"Fandt du saa denne hellige grav?" spurlc mig! Har din gud .Amon lært dig at he.v- den. Men i graven er der inlet egteskap, Menes. "Og hvis du fandt den, lwad fandt nen gaar forut for medlidenheten? Snu· og .selv om denne mand haqde rundet hendu saa i den?" mig! Har han lært dig at menne•s kene skal de- i live i graven og hadde kysset hen"Ja, farao, jeg fan elt den, og disse fancl l dommes uhørt? At ele voldelig skal sen- des haand, ja, selv hendes læber, saa skuljeg i den." de~; til Osiris for deres bestemt9 Lid og de han dog ikke do for denne gjerning Med disse ord tok han frem av cigar- derved adskilles fra de døde som de el- som. var kjærlighelcns verk. Hør mig alle : Saaledes lyder min dom kassen don visne haand, fra sin lomme sket, og tvinges til at vende tilbake til li1·et i denne sak: La den presls sjæl som først hroncestatuelten og fra sin finger ringen . igjen paa denne onde jord? "Ogsaa andre ting fandt jeg som jeg over- · Hør mig, da det nys nll" næe Yed fukl- skjændct den kongelige l\Ia-Mees grav bli leverte til vokteren av delte slecl ·- flere maanc, s:lt min aand i m.iri grav, som lig- o,·crgit lil ødelæggelsene, at han urna lære vakre smykker, som jeg nu i nat synes ger i dronningenes begravelsesdal. .Min dodens nedersle dybder at kjende, hvis elat se paa en som er tilslede her mellem aand saa da denne mand træ incl i min lers gudene vil .<let saa. l\Ien la denn·.' dere." grav - 1og hvad gjorde han <ler? Med mand gaa fra ()IS fri og uskadt, eftersom "Er den skikkels.es ansigt ansiglet paa den høiel hode saa han paa mine ben som en det han gjorde blev øvet i ærbødig uviclendu søkte?" spurle dommeren. tyv av Amons presteskap hadde plyndret het, og fordi kjærlighelsgudinden I-Iatho1· "Ja, det er hendes ansigt," svm·le Smilh . og brændt ikke engang tyve am· efter deres vai- hans leder fra gammel tid - kjærl\Iene.s tok statuellen i haanden og læsle jonlfæstelsc, ved hvilken han selv hadde ligh elen behersker den verden, i hvilken <len kartuche som var indgravet under dens været lilslecle. Og hvad gjorde denne mancl vi møtes inat, likesom den behersker alle bryst. med disse ben han som' fordum var ele verdener, hvorfra vi er samlet og Jwor"Ifald der her hlandt os," sa han straks Il oru? Jeg sier {lig at han led te op 'e t hen vi skal gaa. II vo kan trodse dens magt'! efter, "fineles nogen som længe efter min skjulested til dem i graven, hvor han trod- Hvo kan motslaa dens dragcber'?. l\Ien nu lid hersket som dronning i Ægypten, og de ele ikke atter kunde fineles. Hvo var herfra og lil The ben!" Der hørtes en susende og brusende lyd hvis navn var l\Ia-~Iee, da la hende træ da den sande tyv og gravskjænder? Ham frem." som plyndret og brændlc mine ben, eller som ay tusen vingeslag og derefter var alle Da nænµ.et l\Ia-1\Ice sig med lydløs og ham som med ærbodighet jordfæslet dem? forsvundet. svævende gang fra eld slet.I, hvor hun stod, Derefter fandt han de smykker som preNei, ikke alle. For Smith stod en<lnu og stillet sig like on·rl"•T Smilh . slen av dit brorskap hadde tat under sin foran den draperle kolos og den Lomme "Si mig, o dronnin ;~." ~.a Menes, "har du flugl, da røken av del brændende lik og trap, og ved hans side slocl slraalencle og nogen kundskap om 1: ·:) ;te sak?" de krydrede urter oven·ældet ham, og sam- oYcrnaturlig l\fa-1\Iees yndige skikkelse. "Jeg kjender clcnnc- l1<1 .111cl," sa hun. "Det men med smykkene fanclt han den haancl "Ogsaa jeg maa hort," hvisket hun. "Dog har været min c;cn J1;rnnd. Jeg kjender som den elendige hadde brukkel av min før jeg gaar bort el ord til dig som fordum 1 igjen denne ring som har tilhørt mig, og majestæts lik. H vad gjorde han da? IIan var en ægyplisk billedhugge1·. Den gang jeg kjendes ogsaa ved dette lille billede av lok smykkene. \'ilde du da at han skul- elsket du mig, og denne kjærlighet lwslel bronce; det er dannet i min lignelse. dig ]iyet, du som engang vovet. at kysse de Ja clem ligge for at bli sljaalel :w den Se paa mig og . døm selv om det ikke er forsle bedsle bonde? Og haanden? .Jeg sier min haand, den som du nu aller kysset i saa . Den kunstner som dannet billedet var dig, han kysset denne slakkars haand, som min grav. For bare av navn var jeg faraos en søn av en konges søn, og hans navn fordum hadde været en del av min majc- viv. "forslaa mig vel - bare :'w navn. Fo1· 'ai- Horu. Den flinkesle av alle billedhug- stæt, og nu skaller h:-.:' den · som en hellig clrn tite! de· gav mig ,kongelige mor' - ei: gere var han og den øvers te kunstner ved relikvie. . en u~:rndhel som blev indgravert paa min
Dronningens ring.
Nr. 14
21
AL.LERS FAMILI.E - JOURNAL
grnY. Horu, aldrig var jeg faraos egteviv, de store høker og blev slaaende eler og vente, og ela du -døde fulgte jeg dig hurlig i graven . id~l 'Irnn inderlig bad, at en eller anden Aa, ja - du har ·glemt elet Men jeg husker lillrods for den muhamedanske sabbat, del granl! mar.tte komme incl i muscel for at se. om Mange andre ting husker jeg. Du lror alling var som det skulde YaTe. nl del var prestetyven som hadde ødelagt det Del varle hare nogen minu ller. for 11,1115 billeclc av mig som du fandt utenfor min onske blev opfyldt, og der kom en opsyns~ grav. Men slik or det ikke. Mig var det mand, hvis lur det Yar at gan en runde i som ødela billedet, fordi du i din kjær- den store bygning. Han lukket de slore dører op samlidig med lighets OYermocl hadde skrevet derpaa : ,Elsket' - ikke ,av guden Horns', som du al han saa op mot himlcn. hvor en glcnle burde ha gjort, men ,av rnanden Horn'. Da Yar paa jagl efler elpnr duer. Smith hadde ikke lysl lil al incllnte sig paa nærmere forjeg skulde jQrdfæstes tok farao som visste det hele derfor billedet ut av mine bind k Jaring og benyltel sig :w opsynsmandcns ~wndsfrm·ærclse lil at smulte ut bak hans og slyngel det langt fra sig. Jeg husker ogsaa støpningen av delle bil- ryg. Dercfler snek han sig fra ·slalue ti'l lede. Da kastet du en guidkjede som jeg statue likesom en slange som snor sig frem hadde gil dig i digelen sammen med bron- mcllcm rullrslenene, og slndig holdt linn cen med de ord, at bare gulclet var vær- sig i skyggen, mens hnn slyi-le ned mol dig at fremstille mig. Og denne signetring de slore dører. Her fik opsynsmanden oie paa ham og som jeg bærer - det var dig som skar signetet. Ta den, Horu, la den, og gi mig ulslølle el skrik aY angst, hYorcfler han den som du bærer paa din haand tilbake skyndte sig at Ycncle hodcl 'til siden. For islcdetfor - Besringen som jeg ogsaa lrnr clcl- .hringer nl~·kke ·al H' pna en nf'ret'l som baaret. Ta den og bær clcn" intllil du aller dør, og la den gaa i graven med dig. Hør nu: N aru· den slore sol opslisliger og du vaakner, da Yil du tro, al el u har urømt en drøm. Du vil ch1 tro, at du i drømmen har set og tait med en ægyplisk dronning som døde for tre tusen aar siden, men h'·is skjønhet, dannet i sten og bro,ncc. har grepet dit hjerte i nuliden. La det bare være saa - ni.en det ·skal du dog vite, o menneske, som fordum bal" navnet l-foru, at slike drømmer ofte er som en skygge av sandhel<:>n. Vit, al den straaleglans som skinner for dig er min, at den skinner i d<:>t land som er baacle fjernt og nær, hmclel hvor jeg lever evindelig. og al elet som har værot mit, er og skal bl i clil for evig. Gudenes herredømme og deres navner skifter. Menneskene kan leve 1og dø og leve igjen for atter al dø. Riker kan omstyrtes, og de som slyrlet dem kan bli til støv; men den sande kjærlighet forblir udødelig som de sjæler hvori clen bJ.ev indfangcn, :og naar smertens og adskillilsens nat er henrundet, da skal 'eier Yed del daggry som oprinder av den udødelige kjærlighet for dig og mig fødes pen fuldkomne fred og fryd. lncllil den dag kommer, søk mig ikke mer, for jeg skal evig være dig nær, som jeg altid har været. Indlil den velsignede stund - fru·vel, Horn!" . Hun bøide sig henimot ham. Duften fra hendes aande og haar ombnlget ham. Glansen fra hendes vidun- Han rakte armene ut for at gripe hende; men se - hun derlige øine trængle til hans inderforsvunden ! sle sjæl og læste det svar som stod skrevel der. kommer tilsyne, lwor inlet menneskelig YæHan rakte armene ut for at gripe hende, scn kan Yise sig. Da han igjen dreiel hodet men se ,- hun var forsvundet. var Smith kommet ut av døren og var ute paa gaten, hvor han blandet sig med mæng* * den. * Smith var baade kold og stiv, da hah Solskinnet var i høl grad n·lgjørendc for vaaknet den næste morgen og fandt sig lig- den som Yisslc al han hadde paactraget sig gende, hvor hwi hadde lagt sig - paa sten- en fo.rkjolelse av den Yærste slags ved al gulvet nedenunder kjølen av en begravel- ha ligget en hel nat paa el fngtig slengnh-. sesbaal i midthallen i det store museum Smil h nød det, mens han vandret videre i Cairo. · til sil hote!, som laa over to kilometer frfl Rystende av kulde krøp han frem av sit museet Paa veien fancll han paa Pn hi skjul, og da han saa sig om i salen, fanclt storie som han kunde forlælle holelporliehan den likesaa tom som den hadde været reu: Han var rcisl ul for al spise midclflg den foregaaende aften. Der var ikke min<lste i Mena I-Ionsc ved pyrnrnidene, men saa tegn eller spor - av farao Menes, eller de yai· han kommet for sent !il den sidsle andre konger eller dronninger, hvem han sporvogn, og han hadde maaltct tilbringe saa levende hadde drømt om om natten. natten derute. Idet Smith tænkte over de mei:kelige fanMens han gik i disse tanker, støtte hans tasier som trætte og ophidsede nerver fyldte venstre h:-and mot hjørnet av cigarkassen sjælen i:ned i drømme, gik han ned til som han hadde i brystlommen, den
kasse som incleholdt dronning l\Ia-1\kc-; ha and: Det gjorde ondt" og_ han saa · nctl paa sine fingrer for ;k overbevise sig om al de ikke hadde lat skade. Han fik da øie paa ringen han bar. Men - Jn-acl ! Det mr jo ikke den som direktøren hadde gil ham! P<rn den yai· indgraYerl billeclel aY guden Bes, men p <la denne slod karluchen a\· dronning l\Ia-1\fre' Og hau hadde droml ;1<1, j<l, lrn11 hncldc clroml - ' Den ting idag spekulerer Smilh paa, {11;1 han ikke i øiehlikk<'ls forjagethet har i<il feil av. )wilken a,· ele io ringer tlet y;ll', direklørcn gm· ham. Siden skrev han lil el ire kloren for al spørre ham derom. l\frn han kunde: bure huske ;11. han hadde gil ham en av [·ingene, og han forsikret ni clen sont har undcrskrHlen ,.B es Ank, ,\:1 1: Bes':. hcJandl sig l;lanclt 'l\Ia-J\Iees andre smykker i museet!; gu ldmonlre. EnciY.iclere spekulerte Smilh paa, om YC I llC\'..(en anden J1roncefjgm· "" en ægyplisk 111;1jcslrcl indeholcler en saa stor procrnlclcl guid som l\fa-Mees brulll' slnlucllc \'C'cl nærmere unclersøkels · haclclc Yisl sig nl gjore. Og haddl' hun ikke i ltans merkelige drom l'orl<1ll ham, al der Yar kaslel en guldkjeclc i smelledigelen, da billedet nr hiil slc,pl'? Yar del bare en drøm, eller v;ir drl. - nogcl mer - haacle ved cL1g o.~ YCd nal grundet han derpaa . illen hYad enten hun nu var 11;c1· eller fjern - inlet svar kommer fra dronning .i\Ia-1\Ice, hvis stolle tiller mr: "l-1 endes majestæl den gode gud, den i Osiris · hYilencle oig reUærdigg,iorle, daller av Amon, kongelige a1·''ing, kQngeligc søster, kongelige viv, kongelige mor, de to landes herskerincle, dobbellkroncns bærerske, dronning <-1" den hvile krone, kjærlighclcn~ yndige blomst, den i al evig- hel skjønne'." Som alle vi andre maa Smith eler~ J'o1· \'CD.le, fø.r han faar spørsmaalel om Jivels sælsomme gander 1øst, og frem for all sporsmaalcl om, hvilke11 av de lo ældgamle ringer, direktørl'll gay ham hin eflermic!.dag dernede 1 Cairo. For os kan det synes at Yære en ubetydelig sak, men for ham er de11 mer <:nrl hele den ovrige verden.
var
Til slor forl>anselsc hlandl Smilhs hdjendle mrllcm ægyplologrrne har han ikke senere besøkt Ægypten. Ifon sier <ll lJflns helbred nu er ganske reslilnrcrl 0,'.1; at han ikke · Jængei- l>eh<wr1· en gang om a:tret al sok c netl lil <lel rnilrlc klima i pyramidernes lanrl .
Men 1111 spor vi lxsrrne og l:t'serin<lenr: J hilken aY de lo kongelige gu lclri nger Ya r ctet, clircklnren Jol hli lilbake pna den hNlrngnngne dronning i\fa-1\kes finger som g:1»·c til Smilh? ENDE.
Havsalt. Man regner at der av 1000 kg. vand fra Atlanterhavet kan utvindes 40 kg. salt ved vandet~ fordampning, mens det samme kvantum vand tat fra Det stille hav bare gir 38 kg. salt. Til gjengjæld gir 1000 kg. vand fra Det døde hav ikke mindre end 93 kg. salt. s
22
Nr. 14
A l L E P. S F A 1\1 TL I E - J 0 U R N A L
- - - -folsclig nødt til al trrckke, hds hau ikke vil gi tapt. Hvilke Lr;ek kan sorl nu gjare·? Slaar han dronningen med sin luper paa e 4, eller sæller han løperen e l sted mcllem g 2 og a S, kan springeren paa d 6 gjøre mat ved al gaa .til f 7, fo rdi feltet f 5, som blev · hold l av springeren, nu beherskes av løperen paa c 2. Slaar sorl denne løper med sin løper, eller sæller han sin IPpe1· et slerl mc!lem d ~ og h 7, kan dronniuge11 ;.;aa tilhake til d 5 og sælle mal. Hvis so rt f!ytler
Lette schakopgave r. En li ten veil ed ning i løsning av schakopgaver fand les i ur. 8. Den var heregncl paa Jæsere, som nlurig lor har beskj æ rtiget sig med løsn ingen av sebakopgaver. For al gi dem so m interesserer sig Jor denn e sporl, anledning til al prøve kræflene, braglc d i nr. 3 tre !elle opgaver med ulforlig moliverlc losninger, saa ac man ved al gaa d isse Josninger igje n11em - med brel og b rikker foran si g - vildc faa en rorstaal'lso av bvad del er del kommet· an paa ved losningen a v en schakopgave. l\ edcu for Ioige1· 2 nye opgave r a ,· let IJcskaffenhl'I og med saa utiør!ige løsninger , al en omhyggelig gjen11en1gaCl -
rise av d isse vil drl;c ba ade o pmuulren de on belærende ro~ dem som enrlnu ikke er meslt·re i dcn <Pelle schakprol.JJemku nst, m en som gjcr1~ e vii bii det. J\Ien - for at gjenta <l et - · glem ikke "t let brcl og hr ikker fr em I Det er ikke tilslrækkelig hare a l se pnn hoss lnut ndc dici~ikkert
3
b
c
d
e
f
g
sin
8 7
1
6
6
5
5
4
4
3
3
2
a
b
c
d
e
h
i
1. opga•c
(Diagram 1.)
~r a nun c r .
1h ·it IJ('gynd t•r og gjor mat i to træk.
Løsning paa hosstaaende schakopgaver . l opg·twe (to tnck) : Sk revet i aiminclelig tegnsprog sel· tegningen sJik ut: l Da l h 1, L X D . 2. s el G r 7. 1. ., L X L. 2. D h 1 - el 5. l. ., d -l - el 3. 2. D h 1 - a 1. 1. ., J 4 - f 3. 2. D h 1 - h 2. 1. ., ~ 7 - g 6 (5). 2. D h 1 - J1 S. 1. . . . . . ., S c 5 likeg. 2. D h 1 x e 4. i\len hyad he.lyr det~e. Del betyr saa meget ~om al 11,·it i forsle Lr•ck flytter sin dronning fra a 1 til h 1. Der er nu træklvang, d. v. s.: Hvit k.unde ikke gjøre m:il, ln·is sort lot være at trække. Men sort er selv-
E t m orsomt, lite t d omin ospil med bille dbrikker. Hele slykket med de 54 snia:i billeder klæbes pan )"lp. Dercf.ler k lipper man hele platen igjennem: paa tver s efter de to linjer A A, saa at man allsaa nu li ar tre lange s lrimle1- . med to rader bil leder . Na ;11· 111an har gj or t det, klipper man efter linjene B B bi llt'dcne fra h verandre lo og to, saa at del derved fre mkommer ialt 27 rlohbe ltbilleder !:?> i form av domi nobrikker. Til delte interessanie "domino spil" skal det \"ære Lo deltager e. Al le ln·i kkene Jægges l"'a bordet rned billedsiden Ded, ":~ liver spiil c1· l;i l" fi re brikkr1·.
o;
/
Jl1'n ene lregger drrpaa frem en 11 rikke med b i 1tedsid~n op, Of( Li en anden ser nu efter, om han bland t sine rire brikk er har ,,ogen s om passc.;r til et a v liilleden e paa den r1·emlagte brikke Er f c.Jis. 11;ikkenm~cl 'tavlelampe lagt Ul, maa spiller n r. 2
enten
hrggc
brikk en m ed 'taffeJi til den ende hvor ta vlen c.;r, eller ogsaa l>rikken m ed para finkanelen til u ~ n anden ende hvor tnmpen er. ll!en h an m <~ a bare 11: iøro en av <I i s~c " li ug, da J1 vc 1· spiller L. ~
I
I
jPi
r ):>
I
9~
•
_.r
.
-
Bond en og bj erken. E L u n g a r s k s a g n.
springl' 1·
a d b e h g pa a c 5 Lo L"l, kan d ronniu8 geo slaa den 8 sorte loper (D 1 il 1 X e ·1) 7 merl mal. S:rn er ha ndcne Li! - 6 6 bake. Hvis so rt lrækker s 5 bo nei en paa d 1[ frem, gaa r 4 4 dronningen til bak e li! a 1, a 3 0" hvis bonden pan r 4 2 2 rykkes frem gaar dronningen til h 2. Og endelig: b a c d e g b hvis bonclc11 paa g 7 tr,æk 2. opgave ~es frem, flyt(Diagram 2). ter dronningen til h S Sort Hvil hegyncler og gjør mal i lo træk. kangjøre,hvacl han vil - han iuaa og skal bli mat i to Lræ k. . 2. opg:n e (to fræk) : I tc-gnsprog ser tosningc-n lil denne opgave slik u l : 1. T g 3 - e 3, likeg. 2. S c ·1 - c 3. Omsa t i aJmindelig sprog betyr dette at hvis ~ort konge eflci· at være gaat li! d 5 kunde gaa vid ere li! c_ 5 epcr c 6, kunde hvil overhodet ikke gjore ma t. El sllkt ulfal d av kampen mua hvit forh indre, o.c~ cl cllc gj ør han ' ed at rtylle tanrncl oaa g 3 til c :1. Og nu kan sort konge v:rJgl', hva tl )1;111 vil, enten h<lll
h
Yil gaa l il d 5, d 4 eller f 5. Ulsiglene er l ike sorte fo r ham, for flytles hvit springer paa c 4 til e 3. er sort mat, lwilken a v de forel iggend e muligllell' r h;111 cncl har vaJgl. s
""
Sagnet forlæller, a~ engang for Jænge, længc siden kom trærne av sig selv til mennes.kenes huser. Folk behøvde ikke al g;1a med sag og øks ut i skogen for at fælde trær; naar en eller anden trængte til tømmer eller ved, stanset han bare foran en ek, bjerk , furu eller bøk og sa : ,,llør mig, bjerk, bøk eller ek, jeg lrænger tiJ Jig, kom til mit hjem." Saa engang vilde eri bonde ha en bjerk med sig hjem. Han vinket til den og sa : "Bjerk, følg mig, jeg har brnk for dig," og træet fulgte lydig med manden ut av skogen. Men da de hadde gaat en s tund og manden saa hV'O'r let tr<~t gik, tænkte han : ,,Hvorfor skal jeg ans.trenge mig med at gaa i denne varme, jeg kan jo bare krype op i træel og satte mig der." Høit sa han : "Bjerk, adlyd din h' i-re, bær mig hjem." Bjei·keJ?. sm11ke t straks sine grener for at Ja ham krype n'p. Men i det samme hørtes en l1 øi, I.ruende stenime, den stnre aands slemme som sa : ,.Stans, bjerk, kast din byrde fra dig og bli slaaende. Hverken du eller noget andet lr<c maa herefter frivillig gjøre et skridt mot m·c nncskencs hjem. De hat· fordret me1- end der blev git dem, la dem hole for sin dovenskap og umæU : ·1i 1:10t." Lydig kastet bjerken mamlcn i et lornekrat og blev staaendc som fastvokset. Siden hai· trærne aldrig adlydt et menneskes l>ud. Slik gaar det na;u· fo,Jk aldrig kan faa nok.
hn r rc-t til al gjøre etl l 1·æk av gan gen. Har spiller ur_ 2 ikke 11 ogeu brikke som passer, maa han ta op av bunken paa bordet, og fo r tsæ tte med dett e til han finå1>.r en som kan brukes. Saa er det spi ller nr. l's lur til at lægge en brikke til, og han gaa r frem paa akkurat samme maate som for klar t for spill er m·. 2. Spillet er færdig naar alle b rikkene er tal i 1Jru1:, og ingen av spillerne kan Iægge til brikke;· mere. Den som har fæ rrest b rikker tilbnke. hi1r ,-uadel s11illct. Her vedfoies ro en fo rtegnelse over billedene, slik som de h ør er sammen : Nøtter- nøtleknækker. sn urbas - piskesnor, hun.. dehus- hund, b-i!lehjul- tril• Iehjulkrok. bus - p ilekO" "er
°'
1116 >0
-.
~ I
-' I ~ ~ I
kc-tser-fj;~baIJ..
,, !
-
." _i
'I ,....~ ..."
.. "~ •'
-ibl
'I
bøker-b okvæsk e, gevær-sk y• teskive, søppd - feiekost, bøtte -skurekost, P"'n - bJx k lms. tavl e - slnfl"eli, Jampe-pararinkande, ball - balllræ, vandm U""e- vaskcvand; bollc, porlræt- r amme, Jys- Jy sestak r, fot- sko, k 11 Jboks- knl, ,-iolin- violiubu e, kam- haarborsle, terrri n- Iok, k n t~ --sk aaJ, tern ia• ger-b~eg er,
te.,-.;
kandc-- tevar mer, s ljerne-s ljerue.
~-
Nr. 14
__, "'"'
ALLERS FAMILIE - JOURNAL gjør uøiaglig som jeg sier: Se Iler Cl' en kake, pak det1 godt ind og gjem den. Saa kau du sende dine ljener1.: in<l i skogen med kaken, de ska l gaa og gaa til de fintlcr lrc store ck~lr:1·r og el lilel hus bak dem. Naar de J'ommcr til husel skat de gua inrl og gi dyrcl sorn boi· dl'rincle kakc:n al spise•. Saa vil prinsen komme lil11ak c Lit dig
Jrnn hatlclc bare !ilt mat igjen . llan det le del met! hundc11 og de gik vil.len: ltr· lc dagen, men da del IJlc\· aften sallc han sig ned og bcgyndl<.: at g1·.1ale. ,./\a, Snap; · - sJ ik hadde !tau I.løpt J111ndl·n "hvatl skal vi gj t1rc·1 J1.:g I ·11· ikkv n<>gl'l mere h,·c·rkt·ll ;i l spist: l"!!c1' drikkl·. J1.>g holdl'r paa al do av ~ui l, og hn·1u \ 'l'l hn•r la ngt \'i cnd 1111 h;1r ;it g:1a. i\Jen kaken lur vi ikke
igjl~Jl.u
Kongen truet og sa at h an nok skuldc scud e folk ul og hente prin~t·n og al linn sc·lv vitrlc ride avsted, nll"n J1issen s~l : "Del vil ikke nyll1.: dig. Dn kan ikke ride seh-, rnen en av dine ljenl"rl' nrna gjure det. Men der er c11 ting til ut huske paa - hvor sullen linn t•1Hl hlit· rnaa han ikke smake en c ncsll" smule' ev kaken, for hvis han ~jr<r dl'l blir h:1n forvnnclll"l lil en liarc.'· Vermecl fo rs\·nn1lt uis~en oa kon((c:n skyndte sig al ri de hjem tit slu l ltl. D1.:r var slor forvirrin!( fo r p rin~<:ll ,." l' s po rlost forsvundcl. Kon!(en for talle nu hvorledes h au kunde l1C'fri<:s c•!-( h~n rnkte ka ken til sin øverste gt•nt·ral og brrat tc ham at ((na. Men gt·neralrn vi lclc ikke. Ifan tæ11ktc w<l sit-( sc-h·: "lhorledes kan jeg vile hvad dl'! er for slngs clyr som er inclespa·rrcl i hust! i ~kn gen ~ Kanske e r dt'l en u lv sc•m ,-il spise mig -0p eller en slange sont vil kvælc u1ig." Og slik tænkte alle de andre tjcll{'i"He ogsaa, der var ingen som viltle dra ut for al frelse prinsen. Først da kongrei kom til skopudscre.11 fik han ja. Drt v::u· bare en liten gul, men l!an syll ll's det var synd at prinsen skulde være alene <lerulc i skog('ll Of( han var ikke ned for dyret. Saa fik hnn kaken (lg litt mal og en n:i~ko mrtl vand i en kurv og hcgyndle at vandre ut i den sto re, n1ork c sko[.!. Han gik Iængr, l:c-ngr, ind lil linn plmlseiig h orle nogen ynkr sig. Da l1a1\ skuJclc se cflc1· op tl aget hau en liten hun<! som hatldr fnat polc1n sin ind i en f relde. F o rsigt ig fik han polen løs· nei og hunden sprnng glad omkring og rul .[ (lr ham Yidere. Gullen delte sit hrud med drn og do s ov ved siden a ,. hv('r::t1H]re. Men næstc daa blev skopudscren u t e m • sig for han' hadde rndnu ikke sct huset i skogen bak de t1·c ekc!rær og
r nr ...·."" I lid sa111111c hq.:yndk Snap :it skrape
i jurtlt·n
C•l! op "" c·l lil~l ii11l kom grollnl· og JJru11e dra_!,!l r111sker du! 'l'"rll' h:in g11 l-
:-. 1 , o~n isst' n ~ ~in
"l ly·nl k11.
Skopudseren og kak~n. D er var engang en konge som ikke forsto<l at opdrn sin s ø n riglig_ llan foid prinsen i el og a tt sa.a han li lsicl st bll'I' overlegen og slem og folk tænkle m"d J.(ru paa hvorledes det skulde gaa naar h au enrrauu blev kon"O En clag r ed kongen ut i skogen. Veirel v'ir varmt, derfor la han sig ned i p:r;.e>oel for at sove. Med et vaak nct ha,1 og saa en lilcn mand staa foran sig. "l~ongc.," sa n1andcn, "na.ar du nu k ommer bjcm til slotlel er din son bo ;·Lt'. Vi skognisser har bortført h am for ~ l opdrage ham tit en bed re k onge en d du kan gjøre del." Kongen blev rasende og spurte sk of(nissen hvorledes de vaagel at gjøre slikt. " \'i har Jænge sel paa at du har fflrkj<eld og skjæml bort prinsen saa mr~ get at att del gode i ham blir til ondskap og nu vil vi redde ham, for igrundeu er der meget godt i prinsen. Men d u k a n faa ham tilbake igjen hvis clu
111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111;111111111111111111111111111111111111111111111;11111111111111111111111111111~
Dr. X's avdeling
I
med lommepenger.
nr.
Der duk saker. "fog oc .<;:.a sulten og to1·,1 -" bcgyudlt: !Jan, mc:n i tkl samme pekte skog11issen hort tilhøirc og sn: "Det-_" S:ia iorsvancll ha11. Gullen sa:1 dit hvor skog11i"l'n hadde prkl og der 1aa en duk ·lm·tll ul p:ta j onle11 og da·kkt-l llll"·I rle ddti~>lc sahcr. Sn a p e>g han spi~tc o!( clrak og lit~idsl faldl de i Ml\·n o(( sn\· til den lyoe 111t1rgl 11 ft1 de \'a:ikm·l ,-a r alle s1•c•r n \' l1erii!l1dt·11l' fl>r,v undc-1 ug gutten :t'l':!rt'l ~i:! over al han ikke hadde f_yltl l flaskl.·u ~in lll(,Li vin t·lll'r ku 1·,·en sin mc'(l kaker, fur nn ltadck han in geniing. i\llikr,·e t marsjc·rk han og !' 11np \·iden-, men UIJJaa dagen h lcv <l<.> s:1a sullne og torstc al de ikke kunde ,::aa \ itlerc. ~fon S11np har si)! at! s om f Pl'l'igc µan<,? O/J. skopudsercn syntes det nr rlc·11 cleitigsl<1 skogtur han nogcn,;111.IC' hml1le v:rrct med pnn . lk11110!(ang lok han 11ogcn av lcvnin !!l'ne mNl sig, •nen da ele skultlc lil nt s1 i.:,e dem n:cste dn:; v;1r de forsvundct. 0
I
s I a g s? (ND. Bo r rrgncs n ton ning_) Om lommepeng(·t' se ovenfor.
n r.
0
ligw At kan en de
41.
Et dyr, en fugl, du her vil se, to lange IJ en den h111-, og derfor kan den lope godt, mcu flyve . . . ? nei, min far.
5. 2_ 6. G. 7. Du det i luften høre kan. nanr du en sommercfog bcrinder di" hvor de1· er bier, det er en "avgjort dak.
1_ 2_ 3. 4. 5. 6. 7. ø. Jeg navn er paa et mcnneskC, men ogsaa paa et dyr, i sidste ralcl i lut"l eu j eg paa Jette vinger flyr.
40.
Om Paa hvor mange for~kj~llige maatcr kan man utoetale 4il kroner i tokroner, e nkroner og femogtyveøre r, s aa der blir 40 mynter i alt ? "Nu !ekel' vi at dere skat ga:t i byen og kjoj:>r noget. " sa en far til sine barn. "Uere ska t kj øpe; for 10 krc•ncr, dere har eu pose med en hel rn:1sse lokroncr, e1<kroacr og fcmc• glyveø rcr med, og ta os saa si at kjopmandcn for langer, at de 4tl kroner skal ulhclalC's i ak kurat 10 mynlrr, nogen tokro11cr, nogen entcron~r og nogen rcmogtyvcør!'l'. !lvorlccles vil de dere saa hwrc tiere ad? Pan hvor· Hvor mange fØnrte r havn• og hvor m ange tønde r hvete indeh'llder de to kornhauger? De:t var i de gode gamle d ager, tla korn e l ikke var saa clyrl endnu, og cl:J. man so lgte elet i tønclcvis. Da tok en kjol>mand en clag en god ,-en med up pa:.t sil kornlort og visle ham hele sin i>d10td11ing av havre og hvete . . _Jlvad vit åu ha for det hete?" spurte vennen. "Du skal raa del for 1800 kron er." s vorte kjøbmanclen. Vennen bød 1700, og kjobmanden sJog li\. Ved opmaalingen visle del sig, al der i det hete var 180 lunder korn, og .v ennen fik siden, da han sol14le kornet, 8 kroner for ·· en løncle lmHe og 12 kroner for en t~nde hvete. Det endte med at han hadde
1. 2_ 3. 7. mange IJ!omsler delte e r , ingcu uægte, naar sommc.rcl:.l!{ med oplatt blik ut paa engen gaat-_ 7. 6. 2.
\l ed hver o pgave raar 1 løser :) luoner som lo mme pe nger og 2 lo, prc 2 k roner h ver. .\tie inrl endlP l(l•·nin!!rr hrnlia ••• r u:rcsl indlil den 16. april. Den pa<J denne llag ved ll\'l'r 1q1ga ,·e fø r !'ll 11 lagm-, r1gtige los11i11 ~ ti lsendes 5 • rnner s om lommepengt'r, de to fol 2<' <Hle faa r 2 kroner hver.
Lommepenge- opgave
•
ll llltlllllllilllll11111111111111111111111111111111111111111111111111111!111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111
tjent 40 kroner paa denne handel. Ifrrm kan nu regue ul hvormange tøndel' korn, der vai· av bvel'
Lommepenge-opgave
1
1
0
Kongen vaaknet og saa en liten. mand staa foran sjg.
Dd ,-ar ikke ande l al gjore end at 111·0,·e raa rat pua en av sk ogniss cuc j!-!j l' n, uµ del gjorde Snap paa :;in sctl_\'a11ti g_.., 111" alL', 111t·n nclop s"m rnssc11 v1lrle l1l :1l lur~\"inclc i hullet, spul'lc gullen: " .i.:i, undskyld, m en jeg kunde ,· e l ikke f:i:. ,-ile ln·itkcn er tll'n mennesle ,.,.l til l1tt>t' i hak ele Ire ckclncr'I'· " \ L'll>ln•-ltoi rc, venstrc-hoire, ,-ensl:·t·li11it'c om, !:'a skognissca akkural !'\(J11t ~n ldalcnc "naar ele marsj e rer og saa 1"11r~y:•11<il han. Culll'11 la·nl.te sig om; saa gik h:1 11 r.1r<t tit n·11, [1·l', sna dn' iet han (>li\ dt•L\ J.'i·>lc sli lil11oin', saa igjen lilvcn~lrc U:! saa Yidt•rc lil lwn pludselig stod roran l'kelnerne og huset. likn hvor var .'>11:1p I ti l ad tran kund e ikke r,11·sl:1n det, han lok1\vl oµ ro pll' 1n c11 dl'r var ingen j1u1ul l• ~ gu ll eu btcv ntclc!e; ule av si!.(. ~len ~"" l uk !1:111 kakt•11 frl"lll og gik hort til tlorrn til husl"l . lian tukk e l <l l'n t'I' og lillcl incl. ild Ya t· el stort, 1"mt v :L" n~lsi.: og i el hjor11e sat S11:1p. l.ll'll hn•r mr dyrd som skulde h a k:. kt•n ~ H:111 stotl og spl'kll[l'rlc og spcku lt•1·te - ,-a r ,-irkl:ti ,<.! all l1:1al1 ulr, ku11dc han ikke g:·dc al lidd pri11'l'll? ~len Sn:ip k rop blll·l I i I ham o!.( ynkel sig saa I011ucrl ig, mens hau s aa paa ham med si11c ktarc oino. Ptutlselig fik gutten rn ille. Jfo11 brnt el slvkke av k:<kC' n O!! pi!llel elet i mu11dc11 · paa Snap. I del samme lori cl c1- et brak - Snap f11 rsYn11<lt og i clrns sic'd stocl !l•·in<;Pn dl'!' (1:~ saa µla·tks,lrnnlt·1!tle paa skopullSl'n'n. ,. Du har liC'fridrl mig,'' sa han, .. elet ,-,11· miu so1n ,."r Sn np_ Men jc!! er sl et ikke ki for al sk0t!11isse11C' borl fn.-l c 111iu De h a r t:L" rl 11li!.( hrnr rtuml del er :it \'l'crc vi ~ li t; <H! ~h·rn. O!! nu h ar ir!? l:t'rl hvoi·tcilt< jr-.! skal · bære mig ·ar! for at hfi en !!Od k,111~c. Oq rlu, so111 ha.- hcfritld 111iu, du ~kal være min J'nrslP111i11islr1·." Saa fulgll's ele hjrm l!.iCnncm skoqPn O'.( rier hil'\· slor gl•ctlc i lanrlet. d a pri11St' 11 ko111 11 je111 e> ·~ var hl it s~a flink og snit oa l'l~kYll·nli •!, oa d:i den ~:i1nle knnge rlt1dc hlev han knn«e O/J. sko pmlsen•n blev h;llls forsk111i11ister. g_
rit
Lommepenge- opgave nr.
mange · Corsk jcltigo maalei: kunde der e cia ull.ictalc kjol>mandcn de 40 kroner? ~ævn mig di>se maalci-." Men det kunde barna ikke. Saa 111aalle faren selv \'ise dem elet. Men licscren behovcr sikkert ingen hj:l'l[J for at regne d el ut. l'rClv at find t• 1) hvoruwnge maalcr og 2) opgiv dbse rnaatcr. 0111 lommcp eugc·r se foran.
42.
:;:;;.~ :~ -" '\
s-. 2. 1. 1. 7. II ds m an gjor el elle med et barn tirr vanker ortr~l skrik. Som slral' i ~koten for de srnaa det er en gamme·! skik.
Logogrif.
2. 3. 8. Jeg . jeg Jeg du
er en meget 1"iy llig ting, vokser paa .. -. nei, stop. heller dig fortælle vil: ba:r mig paa din krop.
5. 3. 2. 4. 8. Naai· regn og b1aasl lar maglen, og mot' vinteren elet gaar, da tlrivc1· jeg mit sten~me spil, og i ; 1:1 k gjerne ra::ir. •
1. ~- 3. ~~fon
findcr mig i d\·t•ns sand og ispra:ngl fjc!tlels sten_ .\ v \".t·scn er jt';! ædl'l, 111iu liltila1Hl atlid ren.
5. li. 7. -!. fh-r.tl jeg kan toge ? Næ slen 1 alt, twmi man av jern kan ra a · Og k1-:"l'l'lc r har jc!(, sn a med fy nd jeg sl''! p:rn slag kau slaa.
Jommrpcn'.!er
se
fora n
Mottagerne av lommepengene for opgavene i nr. 11 : Opgave nr. 31: T. Hødnebø, IIadnclJo pr. r.isor, 5 kr_; B. La r sen, flerre jH'. Porsgrund, 2 kr_; JIL \Yaagaarcl, Charlollen lund sl" Troudhjcm , 2 kr. Opgave 11r. 32 : 0 . Lundh , Th ereses C(l. 32, 2. opg" Kra_, !'i kr.; A. ll111tma1·k, Cort i\cltcrs gt. 23, Kra., 2 kr.; B. Slorm, Landocn pr_ Hvalstad , '.l kr. Opgavc. nr. 33: S. i\ukl~nd, \'i gm os lad p r . Mandal, 5 kr.; T . St:111c;1-, J)r,·kkc, Tor\C,la·I pr. Hnu~l'su11cl, 2 kr_ : H. ~lotv·ig, Kal ium p 1·. Moss, 2 Iu-. Losniugene paa opgavene i clr!IP nummer ol"fentt iggjorcs s amme n m r d navnene paa mullagen1c av lo111111e. pengene i l.Jl'1dl'ls m1mmrt· 17. T.<" 1d11µcne p:ia op~nve nc i dr. X -:H·rlc · !ingen i 11u111 111l'r 1 l f iudcs i dl'l!e mtmmer av l1I :ulct s icle lfl. - J:,-<,·n rtlsene ma:t nere el r. X ilw.•1Htc 111<1 " " 10. :i priI o,'..! hreycr metl 1os11i11gl'r atlrr<st:rt's s aa l~dcs:
Til dr. X, (nr. 14),
"Allers · Familie-Jonrnal", Kristianta.
,.---.-
Nr. 14
ALLERS FAMILIE-JOURNAL
21
:,..- ;..
l\ .
~
l'~l';\
-
·--""~
{-"
Da Hans og Grete var paa .eventyr med finsoldaten.
"
1. "Tit- lit," sa Hans' linsoldat pludselig en dag og stak hodel op over nrnr~n, mcn8 Hans og Grele holdt paa at arbeide i haven. "Har dern ikke lysl Li! al IJli med ut og se dere li'lt om i verden?" Om llans og Grele hadde Jysl? Ja. det kan du lro de hadde. ... ~'.ii&=tt~~ ..-t'"'"2~.c
:!. Saa fin 0g rctl Hans. ".Jeg da•cn. Saa
3. I arken var der fuldt op av dyr. Men de var il<l<e l<l<e morsomme at ha med at gjøre allesammen. Sæ :·Jig løvene var ikke i videre godt humør; det var vist længc siden de hadde spisl middag, for det saa ut som de hadde god lyst til at spise Hans og Grelc.
. /\len c.1 ;iv løvenes sleglnrngcr, k<.illt!u med slovler paa, hvisket li! barna al de ikke skuJde være rædde. Den skuJde hjælpe dem. ,;ra mig i haauden, men skyncl dere, ellers gaar del galt," sa den. Saa tok barna kallen i haandcn, og avsted lop de alle l re.
drog de avoll·rl alle Ire. l'l Jci1· rl'llcrc sagt fi re for soldalen var paa 1.:n av Han~' Jck<'løihcs ll' r. "11 vo1· skal vi lien?" spurte Lænkle vi skulde gaa paa ..:n !ilen visit til Noahs ark," sa solvar de der.
"~ 5. Men da de hadde løpt et stykke,mutle de den store menneskeætcren. Han sa at det var Jænge siden han hadde smal<t menneskekjøl og at han ,·iJde spise Hans og Grele. Det h jalp ikke det mindste at kallen sa del var synd paa dem.
'""°"
6. Menneskeæteren tok ganske roli'.l barna og bandt dem ind i sit Jomml:'lørklæ og gik bort med dem, hjem lil sin kone og sine barn. Han hadde nemlig loYel dem meuncskckjøt Ul dessert idag. Da IJegyndte den snille kallen at graale saa iaarene randt i stride strømmer.
c --
~
-~8-·
--~ 7. "Før vi spiser dere skal de1·e r;a lov li! al se mine IJarns leker," sa menneskeæleren. Saa fik I-lans og Grete se dem. Lekene var saa store, saa slore. ~len pludselig 111ed ell horte barna naget puste. Del var Hans' egen soJ(iat som hadde fuudel dem.
8. "Det var godt jeg fao'dl dere," sa han. "Jeg var saa ræd for at det va r gaal dere gall." Saa kom Grete op paa en av menncskeælerbarnas lel•1.:foihcsler, og nu gik det hjemover · 111ed rurd farl, mens linsoldalen gik i spidscn. Det var en lur barna ikke gir m le saa forl. s
ALLERS FAMILIE - JOURNAL
Nr. 14
ROMANTIK oo VIRKELIGHET
Dodsons time. Av Hylton Clcaver. Tæt op til en mur stod en politikonstabel og: lyttet opmerksomt til en grammofon. Den spilte en vals o·g konstabelen var forelsket. · Hele eftermiddagen hadde · han ikke tænkt paa andet, end at en "Kne11et!" sa politiforelsket politikonstabel konstabelen. var en absurditet. AlJikeYel var Dodson fo1·elsket, og der stod han nu, en typisk politikonstabel baade av ydre og: indre, saa ikke engang· hu n kunde tænke sig ham som et almindelig menneRke. Men allikevel hadde han sagt at han elsket hende. Hvad hadde hun saa svart? I det øieblik da hun hadde været alt i verden for ham hadde hun bare sendt ham et flygtig øiekast, hadde ledd litt og skjøvet ham væk. "Hvacl er det du tænker paa ?" hadde hun sagt. "Du forelsket ? Nei ! Du er jo p o 1 it il.i e t j ent !" Saa var hun gaat bort til skapet, hadde sendt ham et trøstende blik og sagt: "Se hei· - her skal du faa noget godt at spise!" Derfor stod nu Dodson der og lyttet til grammofonen med sorg i sine!. Nuvel, hun skulde faa se!
* Der var gaat nogen ukei'. Ved en amlen mur stod konstabelen paa lur, han hørte en <>vak støi "''m naar nog·en bevæg·et sig - derefter en· forsigtig banking. Han ventet saa længe at han var sikker paa ikke at bli til nar. Nu var h ans time kom 111 e t . Han skjøv sagte døren op og listet sig paa tærne · bortover gangen. Da han var utenfor butikken stanset han og saa inc!. Ved hjælp av en hmmeløgt saa han en mand ligge paa .Jrnæ foran et pengeskap. Døren til skapet stod aapen og manden hadde hændene derinde. Dodson gik et skri~.t fremover. "Knepet!" .s a politikonstabelen. Manden vendte sig halvt om mot ham. ,;og s.a a er du til og med d~n samme kjeltringen. s9n; vil prøve at ta min elskede fra mig," sa Dodson. "Du trodde hun ikke visste at du vilde rdøre dette her." ~and~n svarte ikke straks. Endelig sa han : "Det er jo dig - ikke sanut ?" "Jo, det er mig," sa Dodson . "Ja, du er dreven," sa den andre. "For dreven for . dig ialfald," sa Dodson. "For en ul~e siden fortalte . jeg Maggie hvad du var for en · kar; men hun vilde ikke tro mig, hun sa det var"skinsyke; men nu skal hun faa Øinene op." Der blev igjen ?tille, saa traadte tyven litt tilside. "Jeg forlanger ikke andet end min andel," sa han - "hverken mer eller mindre, forstaar du!" Men Dodson forstod ikke et ord. En dør i butikken blev aapnet og der lød sagte · fottrin derinde. "J e g v i 1 h a m i n f u l el e a n d e l," sa tyven igjen, dennegang tydeligere. "Jeg vil ha det vi blev enige om." "Hvad sier du din tyv!" utbrøt Dodson og gik bort til ham . "Stans!" .~ Dodson vendte sig om, .og lyset fra en lomrneIøgt skar ham i Øinene. "Hvad gjør dere. her?" "Aa - vi er fanget!" ropte tyven og løp bortimot Dodson. Dodson grep ham i armen. "Det er dig som er fang·et, din kjeltring!" ropte han. "Vil du staa stille!" · Men der maatte være noget galt paafærde. Han vi;;ste bare at han maatte holde fast paa manden, koste hvad elet vilde. Det var bare paa den maate hrin kunde redde sin lille ufornuftige pike, som ikke vilde ha en konstabel, men var indtat i en tyv. ..Hvad gjør dere her?" spurte overbetjenten ig:ien.
"Grepet ham paa fersk gjerning," sa Dodson litt andpusten. "De talte med ham," sa overbetjenten, "og han · fodangte sin andel hvad er meningen med det?" "Han er med paa det," sa tyven og vendte sig mot ove1·betjenten. "Han arbeidet sammen med mig. Er jeg sky I el i g sa a er han og sa a." Overbetjenten vendte sig til en konstabel som stod bak ham. "Ta Dem av ham de1-, Williams," sa han. "Doclson, De f_Ø)ger med mig." "De tror da vel ikke ·Jwacl han sier?" utbrøt Dodson. "Da jeg hørte ham f01·lange sin andel, v)ste ingen av dere at jeg stod herincle. Hvo1for tok De i~ke fat i ham? Dere stod og; trættet. Vi ·kunde . h ~ re stemmene," sa overbetjenten. Dodson vilde svare, men betænkte sig. Naar de endelig vilde gjøre sig selv til nar, saa væ1·saagocl! De kom ut paa gaten. Overbetjenten holdt sig ved siden av ham, og Dodson følte sig aldeles forhimlet. Hvis han kåldte Maggic som vidne fik jo folk vite at hun hadde samkvem med e11 tyv. Det vilde han ikke risikere. Tyven gik saa villig og rolig med at Dodson blev mistænksom. Kanske han ikke hadde noget imot at bli straffet, naar bare hans rival blev trukket med i faldet. Hvorfor var de to andre kommet ind i butikken? Var det en fælde han var gaat i? Han følte sig pludselig aldeles hjælpeløs. Han var en ensom mand og han hadde ord paa sig for at være langsom av sig og noget indskrænket. Han hadde jo ogsaa faat en reprimande engang fordi der paa hans vakt var foregaat et inrlbrucl, uten at han hadde lagt merke til det. Det vilde de sikkert huske nu. De vai· kommet til · politistationen. Med mørk mine hørte han paa rapporten som blev avgit om ham. Han hørte dem. nævne tyvens navn: Joseph · Henry Miller. Ja, det var rigtig, han hadde opgit :<it rette navn. Han blev ført bort. Nu vendte de sig mot Dodson. "Vi blir nødt til at undersøke Dem, Doclson!" "Undersøke mig?" · · De begyndte med at undersøke lommene hans. En politibetjent trak triumferende frem en pakke pengesedler. "Hvad er dette?" "Jeg vet ikke," sa han med hæs stemme. "Jeg· har ikke set dem før." "Men de Jaa jo 1 lommen Deres, menneske!" Nu forstod han det hele. Mens han hadde kjæmpet med Miller i mørket hadde denne fuldført sin hevn. Saken mot ham var nu klar. "Miller maa ha stukket dem i min lomme," sa han . "Andet kan jeg ikke si." "Det er godt," sa overbetjenten. "De er arrestert!" Dodson begyn~te :ot forklare, men over-_ betjenten raadet ham til at tie og hans fo:rk1ar'i!1g stanset paa halvV'eien. '
Han hadde set retslokalet m_a nge gan.2:er · før, men nu syntes hai1 det var aldeles forandret. Selv nu kunde han .ikke tænke sig at de ·vilde fæste lid til den skammelige løgnhistorien de hadde opspundet imot hain. Men den var blit oplæst i retten, og jury:mændene visste 'nu hvilken 'claa1·lig kar han var. Miller blev opropt for at avgi sin forklarin .e: og derefter kom overbetjenten, hvis vidnesbyrcl ogsaa gik imot ham. Hvorfo1· skulde han stille sig saa fiendtlig ovelfor ham og hvorfo1· va1· han kommet ·ind i butikken netop som Miller forlangte sin andel? - Der blev nu et frokostophold, og da det var over fik hans forsvarer ordet. ja, han fortalte da endelig sandheten alt undtagen det med Maggie, for elet hadde han ikke engang villet betro sine sakførere. Hende vilde han ikke ha indblandet i saken. Der blev spørsmaal om hans forhold i tjenesten. Overbetjenten sa at han hadde været temmelig slap og at han i den sidste tid hadde hat litt mistanke til ham . Derefter brukte han det gamle tilfældet med indbrutlclet imot ham. Da han endelig vendte tilbake til retssalen for høre sin dom var han dødstræt og aldelse sløv: Hvis han blev frikjendt, vilde han da kunne holde ut at vende tilbake til sin post? Hans kammerater vilde naturligvis uglese ham og ikke ha noget med ham at gjøre; de vilde tro "Skyldig!" Han hørte det skrækkelige ord bli uttalt og stira~
25 ret med glasagtige Øine paa dommeren . Hvatl '! Han og Miller - · begge skyldige! Det var jo utrolig! .Han aapne.t munden· for at tale, men møtte i det samme sin forsvarers blik og stirret Yildt paa ham. "Men -" begyndte han. Han saa sig hurtig om, som om han vikle fincle Maggie mellem tilhørerne . Nu maat.te huri ta ordet for at frelse ham. Men hai;i mplttt? intc.,t venlig· blik fra nogen side . Han møtte bnre kold f(·ragt. Han var jo politikonstabel. Folk hadde stolt paa ham. Derfor maatte hans stra-f nu bli stØfre end Millers. "Tolv maaneder!" Hau vilde ':faa haaret klippet av sig! - Sent samme aften blev han grepet av en tanke som bragte ham enslags ironisk trøst, slik som elet gaar med mennesker, naar deres lidelser er gaat over grænsen av det utholdelige. Han lo n<'rvøst: Nu var han ikke p o I it i k o.n stab el længer' Men var nu ogsaa hans fo1·elskelse .forbi -? :!:
I de iange maaneder som . nu fulgte var der en tanke som fortrængte alle andre hos Dodson: det \'ar tanken paa hevn. I-fan hadde ikke set Miller siden forhøret; men for sit indre Øie saa han ham stadig, dag ut og d«<g ind, men især om natten. Han saa hans haal1E'nde smil og han følte den glæde det vilrle være ai; kunne strække haanden ut, gripe ham om hal~en og vri den rundt paa ham. Han husket ogsaa stadig det siclste blik Miller hadde sendt ham, d~1 de f orlot reb::lokalet - et triuinferende og tilfreds blik . Hver gang han tænkte paa det, fore stilte han sig at han slog Miller i ansigtet. ·"Nu er eler bare nogen faa maanede1' igjen," hvisket han atter og atter ved sig selv - "saa kan jeg dræpe ham!" Maaneclene gik og eftersom tiden, da han skulde slippe fri nærmet sig, studerte han stadig l>aa hvacl han vilcle gjøre naar han kom ut. Allerførst vilde han naturligvis dræpe Miller, men siden? Sk"Ulde han opsøke Maggie? Skulde han forsøke at 'gi hende en · forklaring? Det var vel til ingen nytte - · hun var sikkert gift. I alle tilfælder val' det mest sandsynlig .at hun vikle smelde igjen døren for næsen paa ham. "Nei, saa dum jeg er!" utbrøt han ved sig seh oi; lo haanlig - "dræper jeg Miller saa blir jeg j'o hængt!"'
* Pludselig en dag bl~v han løslatt. Det kom gan ske uventet. Sløvt tok han imot klærne og de faa pE:nger de gav ham, og saa foreslog de ham en vei at slaa ind paa. "De vil vel gaa ind i hæren?" . Dodson stirret paa dem . "I hæren?" gjentok han forbauset. "Ja, for at gaa med i krigen, forstaar De." "Krigen?" sa lian ved sig selv - "ja, naturligYis, der er jo krig. Det er vel beclst je~ melder mig. Naar der er krig vil ingen si et ord til~ .at Miller blir skutt og ingen behøver at fa~ vite at det er mig som har gjort elet."
Han kunde ikke finde Miller; hæren Yar ~aa uhyre stor. Efterat han hadde gjennemp;aat re krutskolen i England blev lian sendt til Frankrike. Han blev snart vant til granatene og de ræclselsfulde skyttergraver. Naar han !'ammenlig·npt sit liv i fængslet med det han nu førte, synte ~ han det var langt at foretrække paa trods av alle farer og anstrengelser. Han saa rigtignok ting so'm var meget værre end de gateulykker han hadde været vidne til i London; men det var no)l:ct man efterhaanden blev vant til. Det fjerde krigsaar var over. Pludselig en dag traf han paa Miller. Han :<tod lænet op til en mur i en gate i en landsby: Han saa ikke i <len retning Dodson var, og; Dorh:on kunde derfor staa Jænge og stirre paa hm11. Til sidst forsøkte han at faa rede p:ia hvilket reg·i ment hai1 tilhørte, men . han kunde ikke kjende uniformen. Tilslut gik han sin vei og gat.te :<ig: ned til at tænke. Dodsons time var kommet. Nu nrn11.tte han ikke slippe Miller av syne. Han vilde tale med ham først. Han maatte se at faa lokket ham ut paa aapen mark, og naar han saa kunde rette
ALLERS
26 sin rifle mot ham vilde han begynde med at for t""lle ham alt hvad han hadde tænkt paa siden den nat, da han hadde fundet ham med hændene inde i pengeskapet. Han fik Øie paa en soldat som øiensynlig hørte tii Millers regiment, og ropte paa ham. "Hvad kakles dit regiment?" spurte han. Soldaten sa ham det og gik videre. Nu visste han hvilket regiment det var og at d<' stod i samme division. I den siclste tid hadde de maattet være ved samme front; det var besynderlig at han ikke hadde set ham før. Han sat længe og studerte, og da han tilslut saa op var Miller forsvundet. Dodson reiste sig og gik tilbake til sin avdeling. - Samme aften hørte han vigtig nyt. "Nu skal det snart gaa løs," . sa en av hans kammerater som var oppasser hos en hØi officer, "og vi skal være med. Om natten Jaa Dodson vaaken og gjentok for sig· selv atter og atter : "N u e r D o d s on s time kommet !" Næste dag mens de marsjerte frem, mumlet hau ved sig selv: "Nu, min kjære Miller - nu er min time kommet !" Før. han visste ord av det var han midt inde i e1J heftig kamp. Fienden hadde sat sig· fast i n1inene av en bondegaard. Nogen faa feltgraa soldater kom flygtende utover marken og englænderne fulgte efter dem. Den ene av dem vendte sig rundt saa at ansigtet tydelig- kunde ses. Det var Joseph Henry Miller. Dodson undersøkte sin rifle og satte sig tilrette i græsset, da en granat sprang like foran Miller. Han vaklet og faldt bakover. Hans kammerater stormet videre frem, men Miller blev lig_!(·ende. · Ute av sig selv av raseri sprang Doclson op , blev staaende et øieblik og stirret paa Miller og lot sig saa synke ned paa et knæ, for ikke at træ saa altfor tydelig frem. Der var ikke mange soldater i nærheten. Der var heller ikke mange ba k dem, og dem som var saa ut til at være optat med sine egne saker. Pludselig gjorde Miller en bevægelse. Med et tilfreds smil saa Dodson at han reiste sig op i sittende stilling og saa sig om. Han kunde ikke se hvor han var rammet - det var rimeligvis ; b0net; men Dodson følte at han endnu vilde ha glæd<' av at dræpe ham. For ham var han hve1·ken saaret eller landsmand - han var bare Miller. Han krøp nærmere og satte sig tilrette bak er'. sten . Han vikle jo snakke med Miller, men først maatte han ha geværet rettet mot ham. Miller hadde endnu ikke set ham. De var nu næsten alene, for skjønt der val! kamp rundt dem, var eler ingen saa nær at de kunde forst.vrre c!"e m. Han
f:tirret som led,het paa dem .. !!an
maatte for al pris fortsætt.e at være alene med Miller. ·1 Pludselig vendte Miller sig halvt om og fik Øie paa Dodson . Han snudde sig rundt og fik fat i riflen, og i næste øieblik harl<le han rettet den mot Dodson. · "Bli sittende stille, rør ikke en finger!" ropte han. Dodson bevæget sig. I samme Øieblik blev han blæncle~. av et sterkt lysglimt og en kule pep · forbi ham. Han holdt paa at graate av raseri og famlet efter avtrækl:eren paa sit gevær; men i samme øieb!ik fyrte Miller - og saa en tredie gang. Der blev en pause og en underlig stilhet. Dodscn saa op. Miller holdt ikke læn~er .riflen til
,.
/.,,.
....
FAi\ilLIE~JOURNAL
Nr. U
-::~~·~::·~·>"' l .
Han grei> sin rifle, og i nreste Øieblik hadde han rettet den mot Dodson. kindet; nu saa Doclson sin chancc og han løftet geværet. · ;fDin tosk!" ropt e Miller; "se dig tilbake!" Han lot slet ikke til at være ræd. Dodson nølte :r:1ed fingeren paa avtrækkeren. Dette var jo det Øieblik han hadde længtet efter i saa mange bitre aar, og allikevel nølte han. Det maatte være fordi Miller ikke visste spor av tegn til frygt. Han hadde ventet at se ham blek og skjælvende av skræk; men han Jaa ganske rolig. "Se dig tilbake, menneske!" ropte Miller igjen. Dodson tok fingeren fra avtrækkeren og saa sig om. Bak ham Jaa to dræpte tyskere. Paa sin flugt fra gaarden var tie ØH!nsynlig kommet til et sted hvor de mente de kunde skyte paa ham under dækning. "Val. elet dem el u s k j Ø t pa a ?" ropte Dobson tilsid st. "Javist var det det!" "Fordømt! Da har du jo reddet mit liv!" ropte Dodson fortvilet. "Ja," sa Miller. De stirret paa hverandre. Pludselig begravet Dodson ansigtet i hændene og brast i graat. Miller saa paa ham en stund i tanker; tilsids t ropte han: "Kom hitbort!" Dodson reiste sig lydig som et barn. Da han var kommet bort til Miller, satte han sig ved siden av ham, men med ansigtet vendt fra ham. Miller begyndte at tale. "Jeg saa dig for nogen dager siden," sa han, "og jeg kunde jo tænke mig . at du lette efter mig." Dodson svarte ikke. "Du var jo forelsket i hen d e du vet," sa Miller. ",Ta, naturligvis," sa Dodson. "Det var jeg
ogsaa," svarte Miller med eftertryk. "Aa, hYor jeg elsket hende, og efterat jeg hadde truffet hende begyndte jeg et nyt liv. Hun visste ikke noget om hvorledes jeg hadde. været før, og hun skulde heller aldrig faa vite dee• Han tidde litt, saa fortsatte han bitende : "Men du fortalte hende det; du var jo politikonstabel.'' "Jeg var ræd for at hun skulda la sig fange," sa Dodson, "jeg trodde - " "Det var der ingen fare for, jeg elsket hende som jeg aldrig har elsket nogen anden kvinde i mit liv, og jeg vilde begynde et nyt liv.'' "Hun trodde heller ikke paa hvad jeg sa," sa Dodson næsten undskyldende: "Jo, hun gjorde; hun sa til mig at jeg var en tyv og at hun ikke vilde se mig mer. Jeg kunde ikke tilgi dig," vedblev han efter en ny pause. "Jeg besluttet at hevne mig, Jeg sendte et anonymt brev til din overbetjent og anbefalte ham at holde Øie med dit forhold til mig. Til hende skrev jeg ogsaa: 'Du tror kanske han er ærlig fordi han har en blaa uniform paa sig, men han er meget værre end jeg: for skjønt han er politikonstabel har han arbeidet sammen med mig.' Derefter satte jeg fælden for dig og fanget dig. Jeg visste overbetjenten var i nærheten og jeg lot ham
se mig. Jeg vi sste jeg vilde bli grepet, men det brydde jeg mig ikke om naar bare du ogsaa kunde bli grepet." Dodson saa motfalden paa ham . "Det var min beslutning at bli et ærlig menneske," sa Miller igjen, "men du ødela min eneste chance, og saa tok jeg hevn. Min fængselstid var som himmerike for mig, for jeg tænkte hele tiden at elet jeg led det led du ogsaa; men da jeg kom ut blev det hele anderledes. Jeg· begy!)dte at spekulere paa om hun virkelig var glad i dig. Jeg hadde ingen ro paa mig, og tilslut - da det var forsent- besluttet jeg mig til at faa visshet.'" "Hun har vel giftet sig?" sa Dodson. "Nei, hun venter fremdeles paa dig," sa Miller mørkt. "Hvad fortalte du hende da?" sp\J.1'te Dodson. "Alt. Hun var virkelig glad i dig. Jeg lovte at prøve at finde dig, og jeg fik vite hvilket r 0giment du stod i. Saa skrev jeg et brev W clig og bad dig om at møte mig, hvis du hadde lyst." "Det har jeg aldrig faat," sa Dodson. Nu kom der en lang pause. De saa ikke paa hverandre. Tilsidst saa Dodson op. "Jeg har en permission tilgode, men jeg har ikke visst hvad jeg skulde bruke den til." "Reis og opsØk hende," sa Miller. "Nu er krigen snart forbi. Reis· hjem, saa hun kan gjøre forberedelser til at dere gifter dere.'' "Jeg kan ikke gifte mig med hende," sa Dodson, "jeg har ingen stilling - og ingen penger." "Det faar du nok," sa Miller. "Jeg har skrevet til politiet og forklart dem det hele, saa du faar nok ansættelse igjen.'' "Aldrig i livet vil jeg ind i politiet igjen," utbrøt Dodson næsten rasende. Litt efter saa han spørrende paa Miller. "Hvor blev du rammet?" spu1te han. ,,Rammet? Jeg blev slet ikke rammet.'' "Men du faldt jo?" "Ja, jeg visste du var efter mig, og saa vilde jeg bli tilbake for at fortælle tlig alt dette.'' "Men var du ikke ræd?" ".Jeg var med i slaget ved Somme," sa Miller tørt. "Det er mang-e som baade dengang og· senere har forsøkt at faa livet av mig, men hittil er det ikke lyktes nogen." "Det var ikke langt fra for litt siden.'' "Jeg har mange ganger været nærmere,'' S'i Mi 1 ler. "Men skal vi ikke gaa herfra?" vedblev han, "kammeratene vore er kommet langt fra os.'' Dodson nikket. "Ja, la os det," sa han . Han trak en fl:.!tldc.•mt pakke cigaretter op av lommen og hød A'lilkr. Han tok imot dem med et nik og lette i lon1men efter en fyrstik.
" "Den melodien har jeg hørt før et sted," sa Dodson tankefuld. ·· Maggie saa paa ham med store, beundrende Øine. "Har du?" spurte hun . "Hvor?" "Det var i et hus; den blev spillet paa grammofon. Jeg stod utenfor og lyttet.'' "Husker du virkelig det? - det var morsomt!" sa Maggie. "Dengang var det ikke saa morsomt som du tror; for du hadde netop budt mig noget at spise." "Det gjør mig virkelig ondt," sa Maggie; "men jeg skal aldrig gjøre det mer.'' "Jo, det skal du," sa Dodson, "for nu er du rn in hustru.''
Nr. 1 l
ALLER S FAMILIE - JOURNAL
'l!7
- I
Deres graa Haar
"GPaat HaaP"
gjcnantage r sin naturlige iarve ved 8 dages bruk av det prisbeløn nede, vandklare, fransl<e haarmiddel Jouventine de junon. faacs å kr. 3,00 pr. flaske i parfumerier, damefrisørsaloner. Hovedoplaget Olga Bakke, Akersgt. 20, . Chr.a.
forsvinder, naar man benytter
Apotheker Wolffs Haarfarve. Blond. Brun. Sort. Ægte. Uskar/elig. Letvindt. Porto ror utenbys 50 øre.
Kr. 4.5 0 pr. æske.
Wolff's Mae:asin. e:rænsen to, Kristiania. A.
I
AMERIKAN S K
'direkte fra Schwelz tolcl · & portofrlt I Hus. forlang endnu 1 Dag vorc garantere! solid e Nyheder til Dragter
Kr. 4.25 per Meter, nye Bomuldstojer for Sommerkjoler fra Kr. 2.15 per Meter. Særdeles righoldig Udvalg i sort saav~I som i hvidt og kulørt. Vor Kollcktion sendes Dem mod et 20 Øres frimærkc franko til Gennemsyn. S amtidig anbefaler vi vor nye Kollckti on i Oragter & Bluser syet og usyet med ægte Scilweizer Broderi paa Batist, Voile, Opaline etc. fra Kr. 8.25. Ogsaa denne Kollcktion sendes til Gennemsyn mod et 20 Øres frimærke.
Enn as
JcheJefJert.Ca
fotografi· appa rater er de bedste, med dem kan enhver straks fotografere overalt. Pris fra 11 kr. kom oiet.
.Lu3ern ;Y t
F1'1ipenser hudorme
og alle andre misprydeber ljern(S 1 med anslgtsbadevand "1917". Et ogsaa fortrinlig mot anslgtsrødme og blodaarer. Huden blir blendende hvit, kr. 3,00. - Rynker fjernes med " Creme de Parafflne". Forbwsende vi kning. Æske kr. 5,00, prøvekr. kr. 3t()O. Gyldenblond haar !•as av "Guldlne", kr. 2,50. Næseformer, ny model 25, overtræffer alt. Retter alle formlei!, saafremt de ligger i den bevægelige del av næsen . Kan indstilles saa den passer til en· hver næse. Anbefale! av Dr. v. Eck. Kr. 9,00 og 12,50. Sendes pr. efterkrav. Porto 65 øre. ·
rSchwm:J
"El Azhar", Svinget 23, .
"Ama tør - Fotografe n", Vimmel-
KØBENHAVN C.
skaftet 47, Kbhvn. forlang prisliste.
urmakere
Parba Gjør et forsøk med Parba, der er hudens naturlige næringsmiddel; den renser alle porer og gir den fine hvite teint, som er saa eftertragtet av alle.
I Parba creme
~ i~~~~er.
I England, Frankrik
+
& Bluser: Duchesse, foulards, Taffctas, Crepes, Voile etc. fra
Christiania.
en bar, mørk-lodden arm. -
1 eller Tyskland fjerner alle damer saadanne generende haar
med "PERFEKT"-Haarfjemer, der tar dem - øiebllkkelig og smertefri!. Ens utseende blir derved uanet mere tiltrækkende orskjønnet samt mindst ti aar yngre. Vi har eneretten til dtnkation og forhandling av dette verd e nskjendte præparat. "PERFEKT" garanteres uskadelig. Bruksanvisning medfølger. Pris kr. 4.00 for stor portion. Faas i enhver velassorteret droge- eller ~arfumeforretning eller direkte fra ".JANUS'", tekn. kem. fabrik, Rusløkveien 12, Kristiania. Utenbys mot forskudsbetaling eller efterkrav porto. Med hver forsendelse følger prisliste over samtlige vore skjønhetsmidler og nyheter.
SKOTØI 12 Grændsens Skotøismagasin 12
inJig for en selv og frastødende for andre er det, naar damer optrær med lange haar i ansigtet - eller med
w~~i;;t~g~1·:im Nordisk Musikforretning 'Is Avd . I
Skriv efter katalog I
(remeS~zon ~Savon (reme Suzon !
Aktieselskabet
Søgaten 2, Christiania. Tlf. 16834. ;
"JUDITH"
Norges : største spe· cialforretning i trækspil.
Christiania St. H. 3.
PAA FJELDET gjælder det at beskytte sin hud mot saarhet og sprækker. Intet middel er saa utmerket herfor som f. Paulis Liljemelkcreme, der lindrer, bevarer og forskjønner huden. Glem derfor ikke at medta
F. Pauti's Liljemelkcreme.
frimerkesamlere. Bemerk ! ! !
Egte
Noget, som alle vil have 'G ERÅ Tyske Kolonimerker: -· il. . 36 s!k. forskj. ustemp. kr. 2. SS " ,, " kr. 6 50. Porto ekstra. Forlang itide ! Ster illl!strert prisliste, lige utkommet, <orsendes mot 50 øre, som godtgjøres Billigste priser. ved fo:-s~c ordre over 5 kr. Katalog s endes grati s. H. Lichtenstein, A. B. 1 'Eldste svenske I ri merkehandel, Stcchholm 3. "Brukte trækspil kjøpes oi tall I bytte",
.r8kff!!· 'HB'Gera ·'!I•,.... Trækspil
llllllllllilllllllllllllllllllllllllllllllllltllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllll1ltllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllltlllllllllllllllllllllll
!jj
-
paa jorden og latt en ny vaar følge den lange, strenge vinter. La det være dig et tegn, du forsagte, bange hjerte. Ta imot denne velsignelse, denne aabenbaring av de guddommelige hemmelig~ heter. Se den himmelske sæd som er dig beredt helt fra verdens grundvold blev lagt og som trods alle angrep aldrig h!tr kun net miste sin seirende livsmagt, fordi der bodde en kraft i den som var sterkere end døden.
Som fugleko1· i mark og lund Lovsynger vaar i allen stund . Med deres toner søde, Saa alle tunger triridt om land Lovsynger dødens overmand I paaske-morgenrøde.
Paaskebudskapet løfter sjælene hØit mot himlen - hØit op over rlØd og graver, op over livets sorg, besvær, travlhet. Du tvilende, forsagte og forgræmmede menneske, luk dit hjerte op, naar paaskeklokkene lyder og ta imot de deilige budskap om at synd og c!Ød er beseiret og at vi, naar vi bare kan tro paa det, engang skal opstaa, likesom Jesus opstod paaskemorgen.
Enlwer vel hvor let man, selv i en skog s<im man lror at kjende gocll, kan misle retningen, naar man vike1· :iv fra veien og trænger inc! i skogens indre.. Nnar ma n da ikk e ha 1· nogcl kompas med sig og ikke, hvi~ del r r m·erskyet, kan finde sig lil re lte efter sotens slilling, saa !'remhyr der si~ ror en god iclgltagrr a lle s lags nalurlige veivisere. so m ror elet 111esle snarl knn !rele en tilbake pna riglig vd. i\fan maa først søke at gjøre sig klart, i hvilken himmelretning man har ut gaa, og i delte oiemed opsoker man et træ der slaar saa frit som mulig og belragler del . noie. Barken paa dette træ e r alltd pa:t sydsiden tørrere, haardere og av lysere ra n·e rncl paa nordsiden . Der e r barken ailicl . mø r kere, og i almindeiighet l'indes der her ved folen <lV træet paa denne side et tykt mosda~kke. Harpiksen, som paa furn trær, gran- og lerketrær perler frem ay grenhuller eller træsaar, er paa sydsiden a I tid Jrnard og lys ravfnrvct, mens den paa nordsiden a v træet for det meste er mørkegran og likesom dækket med et overtræk av slov. Ekelrær, asketrær, elmelrær og bøkelner har likeledes paa nord siden el mosdække. Desuten er bladene Iænger paa denne side, av mør- . kere grønt og gjennemtrukket med lysere aarer end paa sydsiden hvor de er mindre, seigere og gjenpemvok set med et mørkere aarenel. Slenene er sedvanligvis - niikne · lJlla sydsiden, mens de derimot paå nord-
Naar da naturen vaakner av sin vintersøvn og vi paaskedag lytter til klokkenes klang, skal de tillike være et• symbol paa at ogsaa vi vil begynde et nyt liv, og vi vil la os gjennemstrømme av paaskens glæde, idet vort hjerte fornemmer budskapet som forbinder jord med himmel og forlener menneskene med evighetsvisshet. Som foraarssolen morgenrød Stod Jesus op av jordens skjød, Med liv og lys tillike; Derfor, saalænge verden staar, Nu efter vinter kommer vaar Livssalig i Guds rike.
Hjemmet. Naar man farer vild
skogen.
r: -
.) J
næslcn allid er overlrukkl'l med l'l mosdække. Og endelig spincler ccldcrkoppenc allid sil nct paa sydsiden av træ rne. si1k:i
Jangl og 1 cm . bred l, sort silk ehaalJ(J, og a ll e disse haandender sam les under en sirlig knytt e t slcifr.
Brodergarnholder.
Kammer og haarbørster J;.arnmcr og h na rhorsler bnrcle eaen lii•r rense; for slov O" felt Jw e1· 111-e, el~ del sidsle i11dvfrke; paa horn rasene og tænclenc bn'l'kker dened let. En grundig og hm'lig rensning o pna.ar man, idel man hegger kammene og - horstene i lel, koldt snlmitilfrand (1 spiseskefn\d li\ 1 liter .· ,:~·nei ) og saa med en gammel tanflhorsle børstet a,; kammene, inclli \ dr Pr rene. Saa . sk;)·Jle"r mait gjrnslan<lene dyglig i kolcll yand, sprniler dem godl a,r og kan saa straks igjen· hruke kammene, Jn·ori 111ol horsten maa bli liggende med huslrn ned i 11ærheten av lrnkkelovnen e ll er i solen. incllil den er tnr. En n yrlel ig li len wt•ske li I opheya ring tl\' spo1·,·ognspe11ger, hill1f1 ler c· : l~1· lignende. l'rrmsl ill es paa Jøl grnd::- m:1ale:
Liten væske av metalringer. Man kjøper 30 smna melalringer nY 1 cm.s g jennemsnil og hekl e r la~t omkring dem med god, sorl silke. I hver ring syes saa en eddcrkop av sort si lk e, man kan ogsaa ta sølv- eller gu ldlrand, hvis man synes elet ser penere u t. De Jærdige ringer syes sammen p ~~ fol;iende maule: .i ringer ved siden av hYerandre. und er disse 4, under disse 3, derpaa 2 ringer og lilsidst 1. Man har nu rn av 15 ringer hes!aaende trekant. Den anden trekant sam les paa samm e maale. Ku bli r begge disse trekanter hekle t sammen paa de to sider, hvorved man stadig hekler 2 luftma sker, springer o\·er en maske og sammenhekler d en følgende maske paa de sammen\aqte ringer med 1 fast maske. De tre hjørner pyntes saa med smaa dusker av sorte perler. . Paa de to bredeste sider av trekantene som danner aapningen oventil Jastsyes ved hver side et 15. cm.
Til broderi er som for~lrer mange forskjeJ.i:re farver anbefales det megel in iiruke en liten garnordner som man meget !el knn lage sig sel\' Av lykt skind, lyk pap eller ellc1· cellu loitl klipper man enslags slig<' med fem eller seks ovale aapninger, gjennem hvilke de oYerkliple garndukker krydsYis lrækkes ind. Herved uncl gaas det _al der kommer knule1· pna garne t, el ler al det blander s il( med el e andre farve r. Naar man ska l bruke en ende garn, lrækker man hare merl den bulte e nd e av synaa1c11 (den med n:1aleoiel) den øn skede e11cle g:irn ut av den ·samJeck masse og holder 1i'1ed hl'm ndcn 1'<1s1 pnn resten av garnet. Gan1endcr som e1· saa l~nge al de godt kau am·endr-' I rækker nrnn inc\ igjen i rien fa n ·c· h 1·ori ·de passer, man kan ogsaa gje mme en aapni.ng Ill alle slike tiloversll:evn e gnrnender som· man paa den maate spare1·· og · som kan beny ltes YNl en anden anledning.
Sodakake. i50
gr. flormel blandes med 1 hakepui°ver, 250 gr. smør, 1 kop melk, rores med 250 g r. sukker, ~ eggep lomm er, citron - og mandel ilraapcr; tilsidst de piskete hvite1·. Sorlak:tken stekes i 2 former. Fra "Nordisk Mønsler-Tidende"s broderiavdeling bestiller undertegnede hermed materiale til haandarbeicle nr. 1 l. Pris _ _ _ kr. _ __ øre.
For beløp under kr,3.00 bedes betalingen indsendt i frimerker sammen med bestillingen. Betalingen tas .pr. postopkrav uten ut!!ift for abonnent.ene.
28
A L-L E-R S
r .\ ;\f TL TE - J ·O l' R N ;\ L
Nr. 1f.
~'Y~'Y~~~~'Y~'Y~'Y~'Y~'Y~'Y~'Y~'Y111 ~~fl&RI ~~-I
faste, lave p1·1. ser. Godt ut· valg i barne-, sports- og duk· kevoiine, b:trnestole m. 111. Ill. katalog mot 50 øre i frim . c"rl J. Sjøstedt, Sen· dr~ . 4 (vea An· kerbroen). Kr.a..
I Den D;?.!:~~! .!!~~~~!~bank I1· I~ &
Kristiania, Kirkegaten 17.
Trondhjem, Søndregate 13.
Aktiekapital og fonds kr. 80.000.000. Forvalt:ningskaplt:al kr. 325.000.000.
Mott" midl" til ind•kud P" 6 m>anodm op,;g<!" pu .• , • , • , 5'/, pd. rent..
~
I
•
•
•
>
•
•
•
•
>
•
sparevilkaar • • • • • • • • • • • • • • • • 5 folio • . . • • • • • • • • • • • • • • • • • 2
>
>
•
>
Utfører alle arter av bankforretninger.
IB
~
i
~.A'W.A~A.'WA'W..A.~..A.~.Å.'W.A..~.A..'W.A.W'AW'..411R~ 1
Marine Krystal-Oarniturer, Manicure-Etuier, ~ Speile. ~~ Pudsekrem anvendes i alle hjem,
Nor;:el!!i ""tor~te utvnlg Forlang katalog. Avbetaling lndrømmes solide kjøpere.
Imerslund &Co. "/•.
som bedste pudsemiddel for metaller.
Marth. Jacobsen,
TIGEQ·CYl{LEN
Ernst Voss's
Ovne Kaminer
er og blir den bedste I 5 sars garanti.
Olimrende anbefalet. forlang prisliste. Atenter antas. OLAF B. ANSETH, Cykelforretning, Markv. 58, Kristiania. -
Telefon: 21140. Te/Pgramadr.: • Tiger• .
er en pryd for ethvert hjem. • Billige • Solide • Breendselsbesparende Skriv efter katalog til Eneforhandleren for Norge:
Gunnar Bradley,
Parfumeri, Grænsen 17, Kristiania.
Middel til utvortea bruk med utallige anvendelser. Faas gJennem alle apoteker (uten recept). Priaer1 tuber kr. 1.50, krukker 1.75, 3.25 og 6.00, Gratis prøve utleveres paa alle ap~.teker, eller tilsendes fra Generaldepotet for Mentholatum, Østerbrogade H4 København 0.
DE ØVER: EN VELGJER:NING mot ethvert: menneske, De gjør bekendt: med MENT
OLATUM.
WllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllfUlllllllllllllllllllUlllllllll!lllllllU9
-
5'2 -
All. f~m. Journ.s su'mrv. U entlll?e tllskaarnco iLe• papirmøns• r t I dame· og b•rnega deroben. Skriv navn og adr. paa nedenst b lanket og send den tillikemed 15 øre i !rim. til .AltF•m.-Jour.", Storgt 49, Kr.a, og de vil pr. post portofri t motta nedenstaaende snitmønster utklippet i silkepapir, lærdig til bruk.
Kjo1e med Yest til piker paa 9- 11 aarKjolen er sydd av yoiJc. Til vest kan an vendes siJkeslol i en <tndcn J'an:c Den sammenholdes foran av et flojcJslrnand, som er trnkket gjennem snørehuller. De rynkPte a:rmcr sammenholdes av sma21 $.løifcr. Skjorlet syes med 2 brede Iæg. Til kjolen medgaar 11'4 m. voile av 140 cm. bredde, og li! vesten 75 c1t1. silkestof åv 50 cm. bredde. Møuslrct beslaar som bill. vist'r av 4 dele1·. Fig. 1. Den halve bluse. " 2. Jlc-t ll:1l ,·e skjørt. ." 3. )-·",,: •. kke lit vesten. · " 4. 1 '" " lw lve ryg til vesten. Ved li ik i ; 1:i .1.:rcn læg:;es mønsLL'· rct l<iugsllo c. 1 sluffet. ?llilllen av blusen. skjorl1' l · uc"lilluig"". - .. .! l p~a og ryggc·n ti
!Sykurv nr. 14,. Pris 15 ore
tan!!smccl sl.otrels
brct. Navn:
~j ·
1\
\..
! rcsse:
.I.\!>. l.J tyui.:ug s1>.ntt el!."petlllu.>n.
vott.ler feil-
et nyt liv og viljen til at leve et saadant. Det er paaskeklokkenes betydningsfulde mission at sæn"Langfredag var en bitter dag, ke haab, trøst og fred i de hjermen skjøn var paaskemorgen," ter som var forsagt og likesom manglet mod til at leve og dø. sang digteren, og aar for aar fø Det er den store paaskevelsigler vi det samme naar vi gjennelse de bringer, naar de for nemlever langfredags vemod og kynder det .store paaskebudskap : tyngde ved mindet om den bitre "Han er opstanden!" lidelse den bragte ham "som ikMange mennesker har sin aandelige trængselstid, da de har meke kjendte til at synde'', men som get at kjæmpe igjennem, like fra ofret sig av kjærlighet til den mindre anfegtelser til det næsten svake, s%defulde menneskehet. uutholdelige. Da slukkes glanLidelse og skam maatte han ta paa sig, han som var uskyldig sen i øiet, hjertet fortørker og viljen til at leve livet slappes . som et litet barn. Men Gud være lovet, paaskeTilværelsen blir en byrde og livet morgen hilser os med sin fest - - den vidunderlige Guds gave lige, jublende klokkestemme og forekommer en meningsløst. Tro forkynder som en seie1·sfanfare og haab er i denne bitre tid blit vidt om i verden at han, .som korsfæstet og er død. - Men livet skal komme! Paaskesolen bøide sit ædle hode i døden paa Golgatas kors, han som syntes skal straale og· varme helt ind i overvundet, han er opstanden og hjertene og paaskeklokkene skal træder os velsignende imøte paanaar de forkynder: "Han er opskemorgen i vaarsolens lyse standen!" vække den døde tro og sh:jæ1·. Lidelser og kamp _er nu det knuste haab tillive. Det skal glemt, ordene .om 4ødens inagt være vor paaskebøn for alle dem og det store intets herredømme som vansmegter paa et Golgata, er utslettet, de he1lige , 01;d om og som ikke vil vite av livets paa det gamle, evigunge·· paåsi~ebud- ··· skedag. Den : ·guddbmmelige kraft har skap trænger ind i alle mottagelatt 'spirene ·paany bryte frem her lige hjertet og · vækker troen paa
Pa aske.
29
ALLER S FAMILIE - JOURNAL
Nr. 14
r. m. om den lredie av <le følgende - 5 -1., 3 I" . 1 st. i den meste st" 5 . I., 1 sl i deu næste st., 3 I., 1 f. m. om den 3. av de næsle 3 I., 3 I., 1 st. i d en næsle st" 2 I. og 1 st., 3 sl. ved siden nv, 2 I. og 4 st., 3 I., a.rbeiclet vendes. Man gjen lai· nu videre 2. til 11. rad og avsluller hlnnclcn ved clen tungete kant med følgende længde1-adcr: 1. rad: 1 r. m. i hoirc hjornc paa <len forsle laklq•spids, • 5 l., 1 f. m . i v<'nsl..rc hjorne paa samrnc takke, 2 ganger a vveksiende 8 I., 1 f. m. i del fø! gencle ti1kkehjornc, 2 l. , 1 f. m . i del næsle takkehjorne, '.! ganger avveksJende 8 l.. 1 f . m. i det næsle takkehjurne, man gjentar stadig fra •. ~- rad: Om <le 5 I. ved lakkespidsen hekles allid 3 !'. m" 1 pel. (p icol, som beslaar av 4 l. og 1 f. m. i <len sidsle r. m .), 3 L m. om hver bue, som bestaar av ~ I., 3 ganger avvekslende 2 f. m " 1 ])('!., d<'rpaa oodnu 2 f. m.. om ele 2 J. yed lakkefordypni.ng('n hekles lwcr gaug 2 r. m" 1 p<"l.,
•lv, 2 l. og . 1 sl., 3 I., 1
Hvåd der ·interesserer damerne. Pute ined korsstingsbroderi. (Hei-li! hører hill. 1 ug 2.) Til lle1rnc pt1le, su m LT ·15 cm. slo1· i hvatlral. <111vC'nder man hvil. sandl"arvi!l, Jy~rgraa e ll er grnagrøn aida-, panama- eller ja1·nslof, lwor 3 korssling kom1ner til al fylde 1 cm. ~fNl pe rlegarn riler glansfuldl hrodergarn i dr lwlon·r su 11 1 e r angil vNl lrgnrorklarin::!Cn, h1·0LiL'rL'r man den vakr<• hlomsl<• rkraas, som bc>slaar av rode r t1sr r. si.1111 sk iflr1- med Jyse1i1:1 i1. rirblnucdc hi:.im~lcr med g ule mid lpa1·l.i er. HtndPn c e r me1 igrnnne. De C'iL·11do1111nellge fr hjorncfel Ler ]1(11· ayvcksJendc sr,rte orr crrnntH~ 0 linjer ng - p.-ikkenc i11cle i h 1omsle1·k rause n C'r sorlc. i\!onsle1·C'l er av St") r yiJ"J\.n inrt o a --- -·---~ k:u1 ogsaa " J1c'? Bill. l. Pute med korssting nylles til lcpbroderi. (Hertil l1orc1· l>iil. 2.1 p;.•r og sf.:a?uh-r.
Bred, heklet blonde til forkl ær, gardiner, tepper, lø pere etc. (Ilcrlil bører bill.
3 og -1.)
Man hekler d ennc pene, anvcudl'ligc lil1111 <ic' tvers i et opslag av 51 I. (lurtmasker. 1. rad: 1. st. (slangmask e
(1'1'1-
Bill. 3. Bred, heklet blonde til forklær, gardiner, . tepper, løpere.
(llerlil horer hckiepro_ven bill. 4.)
sidslc I., 5 sl. y(d siden av, 2 ganger avvekslende '.! I. og 1 st" ~ sl. ved siden ay, ;; I" 1 sl. i den sjell<·næste sl., 9 sl. Yed siden av, 2 J. og 7 st" 3 1" url>eidet Ycndes. 10. rad: 3 st" 2 J. og 7 st., 5 l., 1 sl. i den sjcllen«•sle st.. 3 l., 1 r. m. om den Lredie av de næslc 5 I. , 3 I" 1 :;l. i d en næste sl., 5 l., 1 st. i den
2
a:·acl;all~ -~i\~c:i ra~1'~:f.Y :~:~;_1:
Intet er sa.a godt Li! kanlcbaaml paa utdskjørler og kjoler som l'loiel, klippC't paa skraa. Hvis man syr del saaledt!l; paa al det staar lill ne<lenfor kanten av kjolen, beskytter det kjoleu meget bedre, end noget andet kanlebaand vil knnne gjore. Ftøielcn har dcsuten ogsaa en viss tyngde, saa at det Lrækker kjolen lilt ned, hvilket bidrar ikke saa Jilel til at den holder faeonen. I de fleste forretninger kan man Iaa kjøpt saavel Bilt 4. Prøve, heklet i virkelig størrelse, av blonden bill. 3. silke- som patenlfløiel klippet paa skraa i den bredde man ønsker, og saa har ma1t sjcllc·m(·~ lc sl" 6 sl. vell siden av, 2 1. og 7 sl., li l., ikke andel al gjore end at sy fløiclen paa. Det "rl.Jeidet Yendes holder mange ganger bedre cud alle aJU.lre kante11. rad : 1 st: i den J'jerdesiclslc J., 5 st. ved siclcn :11-. :3 ).!:inger nYYekslcndc 2 1. og 1 st" 3 sl. ved siden bannd.
1:gm· ,,
•
'
mttJ±tl 111111ttttl11-1111 IJ!W!
~ ~
~
"av
6. rad : ·:l r. 1. :; l 1 r. ont tlen tr~he nv de følgendi! 5 I" 3- I.; 1 st. i den næslc ·sl., 2 ·l. og 4: st., 4 . _ §anger 'sl.:iftc~·is 2 I. og 1 st.: lf!.~. mn·paa· H st. · ·ved si<lcn av, 8 · m.
I., arbeid-el Yen<les. 1 st. i den fjcrclcsic! sle I.. 5 st. , ·e<l siden av, 3 ganger "av>ekslende 2 I. og 1 s t., 6 st. ved siden åv, 2 ga nger avvekslemle - 2 I. og 1 st" 3 st. ved siden av, 5 !., 1 st. i den !ølgencle st.. 3 st. >cd siden av, 3 I., :irbc·idet vendes. 8. rad: 9 s t" 2 ganger avvekslende 2 I. og 1 st., 12 st. ved siden _a v, 2 ganger av\·ekslcnde 2 1- og 1 s t" 6 s t. ved ilden a v, S. 1.. arbeidet vendes. B. rad: 1 st. i den fjer de1.
Ill
Udmerkede kantebaand. ·
ellcl' den .fjml""". . . . sle I., pinde) 5 sl. i ;red siden av · -~it:ttt+11!-tl~+ (det Yil si al eler hekles l · ' ~+m.~ st. i hver a,· de føigende 5 111.\ ,: · · · 3 ganger ayvekslcude 2 I. O'.-f _ 1 st. (hver enkelt st. hekles i · ' den tredjemeste m.), 3 st. 1·c<L siden :l\", 2 I. og 1 st" 3 l., l ~~~~-f. ..; f. m. ([ast maske i den trctli(• næslc m .., 8 l" 1 st i den treclienæslc m" 5 I., 1 s l. i sjetlenæsle m" :3 1" l r. li\, i de11 lrerlie11æslc rn. , ::l I.. 1 st. i det1 Lre<licn<cslc m" 2 I. og 4 st. (det vil si, dl'n 1 sl . eller 2 I. Ju•kies all id i rl<'n lredienæslc m. og de andre sl like ved siden :1 ·:), C'ndnu i !(ang 2 I. og 4 sl" 3 l.. arbl'idet vemies. 2 1 sen · les den ·l. sl. 1 :len nws ls1cl" c st., de andre 2 hekles wd siden av, 2 I. r,rr ; st" 'i I.. t 't. .i den fø lgcn~c ~l. ~ I., 1 r. 111. om den ;;_ av de folgcmle ::i 1., 3 l" 1 sl. · -i cll'n (ø lgc:.mle sl" 5 I.. 1 -st. i den n•t-sle sl., .,,.!6 st. wd ~ idc 11 nv, 2 l. og 7 st" 3 I.. arbeidet Yendcs . 6. st. (den 1. :11· . 3. rarl: disse hek les 1 dc1l mei;ts ids lc st.), 2 gHng(·r <ivvcksJendL· '.! I P.~ 1 sl., 9 st. \'Cd siden ai-, .~ L. 1 sl. i d€n folgeJ1de s t" !) st. ved siden av, 2 I. og 7 sl.," 3 I" 2rbeidet Y~ndes. 1. rnd : 9 . st.. 2 ganger a ,._ ·,,; vekslende 2 I. og 1 sl" 12 st. v<'d siden av, 2 ganger :l\'1·rks!Pnde 2 I. og 1 sl.. G sl. YC'd siden a,·, 3 l., <;rlJciclet vend c's. 5. rad: 6 &t. (de n 1. clisse hekles i Jen næslsidste st.), :J ga1igrr a \'\'el•slende 2 I. og. 1 st" 6 sl. \'ecl siden av, 2 1gnnger iivvckslendc 2 I. og 1 P+ st" 3 st. ved siden av, 5 J. o~ ' 1 st. i ckn ~_jeltenæsle st., ':i st. Yed siden '' ,., 3 1.. arbeidet vendes. T_
r.
I-i
•
rad:
l 7 orJnar i. ng a .v.
Bill. 2. T y pemøns ter til puten bill. 1. le g ne n e: C?> Jyscrøu, B lyseblaa1 t:j suJ, i:!S: grøn,~~: .sor t,
t-t
- - -·
30
J:~r .
ALLERS FAM'TLIE - JOUnXAL
En dyrepassers gjenvordigheter.
14
Smaapluk. ~
~~
~I ~'·~i
\ f.fdf1'
1. "De fleste tænker vi~t ikke paa hvor mange skridt en dyrepasser daglig maa gaa, naar haven er slor og der ei- mange dyr at passe. Men der fintles allikevel folk som har tanke fQr slikt, og fo rled en dag kom der en c.epuca- · Lion ind til mig i haven og bad mig mulla en nydelig, !ilen molorcykkel som lak ror Jang og tro tjenes lc.
2. Jeg blev nalurligvis dypt rørt og sa mange tak, idet jeg uttalte haabet om al moloreyklen ikke bare vilde bli en kilde til glæde for mig, men at jeg ogsaa vilde f"aa praktisk nytte av den. AL det sidste slog til fik jeg bevis for fø r jeg hadde ant det Ved mine soslcrsonncrs hjæJp slap kyæJcl"Slangeu ul
3. Men ikke for har!rle jf'g opdagd dellc ror jeg hes leg min motoreykkl'l og salte rner dyret med ly ne ts fart. En løs kvælerslange i en zoologisk h<we med mange mennesker er en meget alvorlig sak. Der maa handles lrnrlig-_ Og de1· blev handlet hurtig. Og mer end del: Der b lev handlet - 0111 jeg selv skal si det - aldeles genialt.
Forbigaaende_ Ida: ,,Jeg ho rei· n t din for)o v(·Jsr m ctJ h erren fra Kjol.Jenhavn :r11crcde c1· forbi ·1· F rid a: .,J:1, - han ,·ar liarc paa gjrnncmrcisc!·'
Gammel vane_ ".Jeg horer, doktor, at Deres bror tænker paa ål girte sig ·1" Han: "Nei, frnkc11, han er all crecle u I c nr or fa r e!" Hllll :
__ " __
. , #-
.'."·-;?.) 4. Bare hør og se hvad der hænrlle videre: Da jeg indhenlel kvælcrsl an gen sa jeg· lil . mig selv at en slange har ikke slångeform for ingenting, del" nwa , ære en hcnsigt mccl elet. Hcnsigten er na l urJigvis den at naar man slrnJ fange en slange pr. molo1·cyk kct skei- del som vist paa l.Jilledel ovenfor. Cehag a\ se nærmere paa b i!lcdc l.
•/:,,-:-.-
5. Man vil forstaa at nu kunde dyret ikl;e uudslippe. Den var .fanget og jeg maa indrømme at den overgav sig uten at knurre og tilstod at overfor en slik klokskap maatte selv en slange gi tapt. "A!right, kvælerslange," sa jeg til deµ, "nu skal du raa lov W at prøve at styre motorcyk len." Det gjorde den saa.
G. Del vil si : under mit overopsyn. Ellers var det naturligvis endt qalt. i\Jcn tlel gjorde del for den saks skyld ulli.l<eveL Slangc.'1· er nu engang slanger. Ul01t at jeg la merke til det, slynget kvælc.'rslangen halen om et træ som vi kjorle forbi, og bums: der floi _jeg videre - ind i buret til mine speciclle venner, menneskeapene.
~
God gru nd. Gjesten : ,.ne scrvere1· jo rcllcne i gn l orden ' Hvorfor <rir De m;g fisken for" suppen·?" !\eineren: .Jo, jej.( skal si Dem, det var pa.a hoi lid al den fisken blev St'rvcrU''
lfAa
7. Helt ind i buret k()ln jeg imidl ertid ikke, skjont jeg gjorde prisværdige forsøk paa det. Men jeg opnaadde a t raa l.Jøid jernstængene i buret saa mege t tilside at apene kunde slippe ut. Og jeg skal love for at det ikke varte la:nge før d .e sniaa spilopmakere benyttet sig av an)cClningen. Hvad slangen gj,1rde, viser billedet. (Se delle.)
10. Nu gik det 1 s trak strudse-karrifre bor tover veien efter apekattene. Et uieblik efter hadde vi indhentet dem. Nu gjaldt det at stoppe dem. Hvad ,·i1tle læseren ha gjort i mit sted? Hør her b\ad jeg gjorde: · Jeg bad slangen v<"1lig~~ om at låge sig om i lassoform. Det gjorde den, og jeg kastet min J asso' som en anden cowboy.
S. Hvad jeg gjorde? Ja, foreløbig llådde jeg nok at gjøre med at s telle met! kulene i hodet mit. Men da den værsle skade var utb edr et saa jeg at apene tøffet avsted paa min motorcykkel som om de· aldrig i sit. liv hadde gjort andet end at omgaas disse mo<;lerne bcfo1·dringsmidler. Jeg henvendte mig lla om hjæJp hos slangen og strudscn.
11. Den traf akkurat hvor den skulcl e og dalle som et stort tønclebaand ned over hele apeforsam!ingen paa motorcyk!en. At den vakte opsigt - u!Jclrngelig opsigt - her, behøver jeg formoclcnllig ikke at fortælle. Men nu hadde jeg dem aIIesammen i haanden og da jeg kommanderte ,stop' til struclsen. var apene ogsaa nødt til at stoppe.
D. Hvorledes jeg tok disse to nyttige dyr i min tjeneste oplyscs i det folgcndc. SLrudsen er som bek jendt en god løper. Den kau endog manle sig meJ e.n motorcykkel. Jeg utnævnte derfor s lrndsen til min rirlehest. Sl an~en , den fik lov til at slaa nogen krotler pa::: kroppen saa den mest lign et CJI kriugtc. Den tok jeg uuder armen.
12. Hvacl der videre hæn<lte er snart fortale. Jeg fik fat i en lang stang. I den blev apekattene hængt op efter Jw leue, det var som naturen hadde indretlet dem til dette bruk. Kvælerslangen fik ogsaa plads paa stangen, mens strudsen kom op paa cyklen til mig. Saa bar det hjemover ·til ele respektive bur. Dcrrnetl var en mcgt'i JJcva?~l't d·1g !ilende:.~s
!;/ll /;;;;,~;~
'''""i'.il©'~"~ ~. r /'; ·I /. / I/ I'
li
J
/· .
cwlcl ig staacndc !·
1
Undskyld uleiligheten! Peter (falder n er! fm takel paa el hr' sk ri kri"}: ,~k· rcll mig! .Lied mig jeg (avbryter) det kan være det samme - jcf( hxnger pa" en kl'ak!"
Kontorchcfon : ,.Il \'01·for ønsker De at fo rnndre navn? Hvad llL·ter De'l" Damen (ser p na ham, peker paa sin ledsager. h.outorcheJ'cn (lil ledsageren): "llvorl'or Yil hun fora ndre n<wn ·1 J·1· damen slu 111 ?" Lcdsa.'(cren: ,,Nei,
Hvad en struds kan bruke e"1. negerhytte til. .,:'/?J;._;~ ;:;;,.F'./,'-( - ; "1.-:~ H. l/;f
,~;f~~;~·~~fi~i$r' ·,
Ivrig i tjenesten. Direktoren: "I-horfor skjærer De slike grimaser'}" "Kontoristen: "DiL"ektoren staar paa min lik ton1 - (høflig) nei, · vcersaagod, herr direkto1-, jeg ber D1'111 - bli
~--. "'-'~ ~
hun
111en 1
j\
"\\ ullu, wuppo, wappo !" ropte Samho en dag han kom hjem og saa at en struds boldt paa at undersøke boligforholdene i hans hyggelige, lille hytte. ,.Wullu, wuppo, wappo" betydde i Samhos muncl saa meget som: "Jeg skal lære dig. kan du tro I"
l en-lo-tre var Sambo borte ved hytten i hv1s indre strudsen var forsvundet. Bare halen stak utenfor. ,. Halen er bedre end ingenting!" tænktc S:ambo. "llar jeg faat fat i halen Kan ;eg jo med leihet hale dyret baklængs ut av hytten."
...
Ja, det trodde han. Men han maalte nok tro om igjen, fur nu hadde strudscn faat hodet op gjennem "skorstenen" i hytten og løp avsted med hele hytten ,iver sig som en vældig regnkappe. Det eneste Sambo fik var en - strudsefja~ rl
s
k;.tn
ikl-:c
si s.' Konlorcl.:e l'cn: "Det er da ingen grnncl l•l al fli randre navn "/'' I .cclsagercn: Jo, for hu 11 i>~ ter Sigrid So l'ie :..;.:!~~11111e Sh·crscn 1- ~
- ----iiiiiiiiiiiiiiii
31
A LLERS FAMILIE -JOURNAL
Nr. 14
En dukke-gyngestol. De-
for;.kj ell ige
111011-
slre1· 0 1·c-rfures v('(l hjælp av kalkerpapir paa Cil. :; mm. lykt trn·. Dc·l gja·ldr1 om "l tinde d e rigli gc- linjl'r som d e forsk jellige slykkr r er tegne t np 111,·11. I le sman figurer r und l <•m lypemønslr<•l vi s« r di ;se stykker for min 1!,k e l og li njene unckr s l ~·kkenc angir mønsterlegningenes linjer og linjenes nummer. Naar stykkene er slwarc·t ul, sammensælles førsl folsty kket, d. v. s. sæle! s æltes pa a
.- --.Jr.- . - ·_-· -
r-- . -~- ---- _......_ .~
f 4t-.
.i
/'b .
--·-
/
I
'I
- · -- -·~ · ~ · - · -· - ·- .......... V ---. .._ - · -·
'1.\.
'-
'·"·
--·- · - · ~ · -·~ -~.~
-· ~
6
.
/
6'. I
6
-" ...
I I I
;s
C C. Q C C OO
s.
Q
0 Q
5<>" "
c
g d<~
c:-c
S. e/>'·
c
c cooo..,c-c:-" c-oc e·c
r-
S.
5 .'
10
1
\\ c"
I
:1.
6.
r
.....
,
"
.
'
6
I
' f.
;Q'\~
•-.:.-'
.,,._,!:)" ""<'ooo r O
'
..•
llyggen.
\
•
.'......' ... . ,:~·:'
Sætet.
•'
: : :2.
. :
•
•• ••
\
\~
~ \ 3
1.... , ,
/
\. f l s \ • 3'-'
: .." :
'
--- - - -
- -- - J. - --""'
~-3. ' - - - --
.
3
\
S
.
--
-......
~..... .3
'
I
~
J
I
sr.·Uff
·
" ".
3 .\
"'°'
I I
\\
S ?. a
,1.
I
'
I
,
,r r
'
\
(
! I ·r l I I
\\ I
I
I
1'
I
I (
I
I
~ .•
• • •
: :
&
,.
•
,
I'-:
?.,I
I
l-
I
IJ
J!"
~
I
I :
2-.. \':._•
!'
"
/• ':
0
J,
I
.:M~. .: II 2 : 'I ' : I ·: : ~ I :.. ! :A,
/
1&'
I
•
2:
,,r·'"'.,.. ;•·; •,
5
______ ....... ___..,.
. 2
"..
I I
·I
\I1
•• • : : !
v. j
3
~
~...._
"'
'I
·.I
.,
,,, •
. ;r\ '
"';
f
i
i~ . . ..,..J 5 \
,
f
7
1' '
2 ·:~: : ~ ~:
.:3 '-1.._, n . 3. \ b J, _ _..,.. .............. -------'D 7 -----~ .=. <o~__..,.. .....,..~ 2.. _ _ __ ,..~
\.3. ...,..."""..,.""""s
'
J
'
~
J
C'\J·
I l
,'\1_ . \ \
2:
.._ ........ _ _
,r"
·
'\ \
·· ~ 2.. •
f
,I ,I
:';. : 6
~
i
I~
['
..• •.. .. '
~
I
~ - l
\
2. ~~:: --:, ' ·
\
h.,::
I
\
.
--""' ,...r
l
l
" •• !
i\
·····~· ····· ···· ·· · :== 2
\
\
~
f
,
~ ~ I~
''1.•..\ \ \ ' \\
' V:".•
I
I
\
\
"
\
i1 t
I
•~ ': '~
,..,
.
... ' f.',
:
;~.:
'I
6 '
\\ 7-.... $. 1. ,..___ . .... . . . :', · °' .·----..., .z>.'...t·-- . . . ...... ~.... ,, , """ "...; : :
E
l
I .
: ~ !
...• .•... \ \ 3 '°' ~ ""'~ '-.'-'--... .:2:. :. \<3 \"'-.",.s . ..' ..
=6
...
...;"·2... \""'°' -.
\
2. .
~
6
\
'
•
6
0
.. . ' .... :-.-: ,... '"\
'
2
"
l'
~
...... . . . . .. ···'· ... ! .
\
·1.\
I
I
I
,,
\
\
._- C
....
'
\\
'' 1 '-','
6 \\
g, """ \
'
I
\
t-4 O\
Oo'
\.
\ \
\I
'\
..J. ('
--i
·•b
.. .. .. :": 2 .. .....
'
Q OC\
\
\
I
\ :r\~
' "
'\
\
\
"' \
c; c " "-C>"'"
'
6.
{
/ => Cl
"" ·g
Sao~
~~
S .
noe .
\
... 1.
I
~ ,1.
<> o
cc e c- <l o o e-cc-e ~ ,- C:::.Qec:- ~ e"'-::-ce &oeooc- C\O
(
s~c '\
~ <>
I
I
ci c: co o c o o-:.
6
I I
bCc-ooC'>~" o·e>ooo
("()O C'
......... :2.
S:
c-C-O '?~ C'> O"' oc.
f:.<:
0
5 c 'c:-",:,o<"> "' c ~"" h .g .,._,e (1(I 5 e C c
gjænges lykker, og for al holde disse i let skraa ~til l ing paasæltr s for~ lykkcl ~ og ba kslykkel 5 (fig. 1). San sæll es armene paa og li b iclsl ryggen. (Se modc llt•n I) All sammcnsætlcs ved hj ælp !l v lim og sma:i~lirtcr.
o:>e
·
0
!~
b
~
...1
--' ·
I I
I; - ,
,
,
)
cc e~oc oc c co ~~ oooo~ ~o ~
L
c. o oc-~C"
cC
0 <:'
('"0
c-a o
\/1
1.
~
\
' !.'
/
l I I I
'
; .\t
.tl ....-
-'·- -1"
I
\
\
_ .... ~ .
A .
..... _ ,,___ _,v"1., 1' - -.
I
• ..I\
\
/~
--'~
' ·.'
\
.I
l
.y
..... -•
/'
I
~~ -........
6.
6.
.,. "
'
•
i'
c: ceoeoc-ee C> "'oe
~
\4- et.l
·-..." ......•
-
/
-·
/.
-·-·-. -~ ·1- ·- .,
......... . /
'
-- .-i --
~~.
I
f" I
J
I
• . • • • • • • " • • • ." • . • . " • • •-• •·· •• •• -. -.-..-•• •••• "" .••••.• • . • •• · ··•· • ••••••• • ••. • • •• • •••• • • •· • • , I H . c.n .
C~ 3 - -~.,. - - - - r"" - - = 1
Gjængea.
._... ~
..... ..... " ~ ;. 4. forslykket.
~,-;;s;::i O O O t>OOQOO OOD O
Bal;slykkct.
:=
~2 .~lhf'J
5. Armstykkene.
En dul;ke-gyngesto l som den, der vises her paa ntodellen, ba re i meget sl ørre format, er e t løvsagarbeide som d el vil more mange gut ter at ut fø re og glæde> mange pi ker a l faa foræ re t !il sine dukker I Alle de snir klede og indvik leue strek er her paa siden er den lry l le-legning, der bchø v~s fo r at lage · et s li kt uub.k•:møbel. Billedet er et saakaldl "lypcmønsler " og be~ Laar av forsk jellige sa m m~n bæ ngende linjer (pnnk ler •. " . s tr eker - - - o·. s. v.) som h ve r fo r sig utgjør siu del (ryggen, sa.:let, gj ængeue o. s. v.) av gyngestolen.
=
En prinsessekrone, sc.m enhver kan lage og som vil ta sig udmerket ut paa en liten lyshaaret pikes hode. Denne ulklipningssiJ e vil sikkert more vore smaa Jæserinder som ellers kj entlei· de kostbare, juvelsmykkede kro· ner som silter. paa evenlyrprinsessencs hoder, bare fr<\ billedbøkene. ' NI.i k~n de selv komme i bcsiddelse av en slik krone ved hjælp av en saks og !ilt klister, og selv om diamantene og · perlene iki<e er egle vil den allikevel La sig nydelig ut.
8.
H.C./1
Elæb hele siden paa pap og klip derefter de forskjellige stykker uoiaglig ut :;,t:"i samles kransen (,\) o·~ der hvor endene stoler sa1111llL'll paa><Clles den ollende spicls (del lille stykke B). Der ·rt"" ,,,at <lc ul le huer 1... ".<!llL"> ta>l og de limes Ul l:ransen like bak de 8 spitlser i den <rngitlc nummerorden; men for de limes rasl uaa de !on11es med h.f' 1dc 1w ,a.1 de laar den fa;un som er visl paa fi .!!. 1. Ov<'lllil samles c1rkelfla;,."", 1re1mlc1c, i 11u1111ncronlcn, saa nr· 8 kom1ner oversl og pa.t denne ta>tli.ru..:s ~Lyl•ke D (korset og epJel;. Av hoin1Lll silkepapir Jages s,,;i .:nslags lue, livb lllldLJ"kaut klæ!Jcs la;;t paa clen indrcnuige ,1uc av kr<i11,en.