Når Gud taler til din eller min ånd, er det ligesom en vind eller en svag brise, der blæser forbi dit sind og afleverer en tanke. Fx ”Jeg elsker dig”, eller ”Du er mit barn”, eller ”Jeg er stolt af dig!”. Det er ofte så svagt, at de fleste af os slår tanken fra os, idet vi tænker: ”Nej, det var sikkert bare mine egne tanker.” Men Gud taler mange forskellige ting på denne måde. Fx oplever jeg ofte, at der pludselig bliver plantet en skrøbelig, lille tanke eller fornemmelse i mit sind, når jeg søger Gud for input før et bedemøde, eller før jeg skal tale et sted. Tanken er tit så skrøbelig, at jeg meget let kan skubbe den til side. Og ærlig talt er det noget, som jeg gør alt for ofte. Omvendt har jeg igen og igen oplevet, at tanken bliver bekræftet af Gud eller andre mennesker, når jeg tager et skridt i tro og handler på den. Det er en livslang vandring at blive “tunet ind på sin ånd” og at lære at gribe fat i de impulser og tanker, som Gud sender. Denne vandring forudsætter samtidigt, at man må lære at vurdere de tanker, som man får, for at filtrere det fra, som ikke kommer fra Gud. Bibelen giver os nogle få generelle retningslinjer, som kan hjælpe os i denne proces. Fx 1 Kor 12,3: ”Derfor vil jeg gøre jer bekendt med, at ingen, som taler ved Guds ånd, kan sige: Forbandet er Jesus! og ingen kan sige: Jesus er Herre! undtagen ved Helligånden.” Med andre ord; de signaler, som kommer fra Gud vil altid fremme Jesu herredømme i vores liv. Omvendt vil de signaler, som kommer fra andre end Gud, have en tendens til at modarbejde Jesu herredømme i vores liv. Ved fx at lede os til at gøre noget, som strider mod Jesu bud om at elske Gud, næsten og os selv.
53