At bede sammen

Page 41

handling under bønnen, bliver deltagernes forskellige sanser involveret. Derved får Gud mulighed for at kommunikere igennem alle fem sanser. Han kan tale til forbederne igennem det, de ser, og igennem det, de mærker, når de rører ved noget, og igennem det, de lugter osv..

Tænk på nogle af de ting, Gud ledte sine profeter til at gøre: Esajas skulle fx gå nøgen rundt i tre år (jf. Es 20,1-3). Handlingen skulle illustrere for folket, hvad der ville ske med dem, hvis de fortsatte i deres frafald. Men handlingen har uden tvivl også kommunikeret en masse til profetens eget hjerte. Han har mærket, hørt, set og erfaret på egen krop den skam og elendighed, som snart ville ramme folket, hvis ikke de omvendte sig. Mon ikke alt dette har påvirket både profetens egne bønner for folket og hans hjerte for dem. På samme måde skulle Ezekiel gå nøgen rundt i længere tid, og han skulle desuden tilberede sin mad ved at brænde indtørrede kokager (jf. Ez 4,15). Gud har uden tvivl talt en masse igennem dette – også igennem stanken.

3) Profetiske handlinger er en mægtig form for bøn:

Samlet udstiller de to første punkter, hvorledes Gud vil bruge de profetiske handlinger til at åbenbare og levendegøre ting. Men han vil langt mere end dette. De profetiske handlinger er langt mere end en klargøring til bønnen, ligesom en god indledning før selve mødet. Nej, de er i sig selv en mægtig form for bøn, som virkelig baner vejen for Guds kraft.

41


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.