På samme måde sker Guds vilje heller ikke ved vores gudstjenester. Gud bruger mennesker til at åbne døren for hans nærvær, og hvis en stor del af menighedens medlemmer undlader at følge Åndens indskydelser, så vil menigheden miste en stor del af det, Gud havde lyst til at gøre. Sådan er det virkelig. Der er alt for mange, som kommer til kirkens møder med en afventende og tilbagelænet attitude.”Nå, lad os se, hvad Gud har til os i dag.” ”Gab … havde han virkelig ikke mere end det?” Men alt dette har intet med Guds vilje at gøre. Nej, Gud kommer nær, når vi inviterer ham, og når vi virkelig ærer ham. Vores halvkedelige møder er ikke Guds skyld, men vores. For han er altid motiveret for mere og kender slet ikke til halvhjertethed. Han ofrede sin egen søn for at få fællesskab med os, og han vil gøre hvad som helst for at komme nær til os.
Han siger til os: Bed om hvad som helst i mit navn, og så vil jeg give det til jer. Han står klar med alle himlens ressourcer og ønsker at dele dem ud. Men spørgsmålet er: Vil vi virkelig bede: ”Ske din vilje, som i himlen, således også på jorden”?
21