Skoletube

Page 42

27 cb School bus, Scotland 1966 by PhillipC

Gys i skolebussen Podcasting er, når du automatisk modtager en udsendelse fra en tjeneste, som du abonnerer på, fx DR eller Skoletube. Det svarer egentlig bare til, at du får din avis i postkassen. På Skoletube kan du abonnere på afsnit i podcast-kanaler, hvorved nye afsnit selv finder vej til din computer. Disse afsnit kan du så overføre til din medieafspiller eller telefon, for der at kunne opleve dem, når det passer dig, fx når du sidder i skolebussen om morgenen.

Med lyttebøffer i ørerne kan vi lukke af og lukke os ind i vores egen verden. Vores selvvalgte lydbøger og musik giver os ro og er med til at gøre fx transport mere behagelig, ventetid mere udholdelig og i det hele taget give vores interesser mere plads. Derudover kan skærmen på telefonen, fungere som vores eget private vindue ind til en anden verden. Derfor er medieafspillere så populære. Så når de alligevel er tændte, kunne de jo også lige så godt afspille noget skolerelevant indhold. På den måde får vi trukket en del af skolen med over i elevernes fritid og rejsetid, og egentlig er det måske mere eleverne selv, der trækker i den retning. Vi skal bare vise dem, hvordan de kan abonnere på indhold fra Skoletube over på deres afspillere, så skal de nok selv fortsætte. Abonnerer dine elever på dit fags kanal, betyder det at de automatisk fodres med det indhold, der kommer i kanalen. Du får optimale betingelser for at inspirere dine elever og promovere dit fag. Det giver ekstra muligheder for at blive set, men kræver intet ekstra arbejde fra din side.

42


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.