Creat ive Commons - lærervejledningen

Page 1

Side | 1


CREATIVE COMMONS LÆRERVEJLEDNINGEN Velkommen til denne guide, hvor målet er at samle de mange vejledninger og undervisningsmaterialer om Creative Commons i ét samlet katalog. Guiden henvender sig til lærere, it-vejledere, skolebibliotekarer og andre formidlere, der arbejder med undervisning og læring. Guiden er lavet i A4-format sådan at den er lige til at smide i kopimaskinen hvis man vil.

Guiden tager fat i opgaven at få lært eleverne om ophavsret. Lære dem hvordan de beskytter deres egne værker eller giver dem fri under forskellige betingelser som de er beskrevet med Creative Commons licenserne. Vi tager fat på to områder, nemlig først hvordan læreren kan gå til opgaven for eleverne fra 3.-9. klasse og derefter hvordan det pædagogiske læringscenter også kan bidrage med minikurser, materialer og hjælp til elever og lærere.

Rigtig god fornøjelse. Peter Leth Lær IT.dk Alle materialer du finder i denne guide er produceret af uddannelsesrådgiver for Creative Commons Danmark, konsulent ved Lær IT, Peter Leth. Med undtagelse af henvisningen til videokurset om Lovlige materialer i undervisningen, der er produkt skoler med Lær IT-abonnement har adgang til, vil alle øvrige materialer være udgivet under forskellige Creative Commons licenser. Denne vejledning er CC:BY Lær IT, 2012

Side | 2


Side | 3


OPLAGTE RESSOURCER Her først er en oversigt over nogle af de mange steder, hvor du kan finde materialer og informationer. Denne vejledning ligger her på Issuu

K AN A L EN C R E AT I V E C O M MO N S

S K O L ET U B E

Samlet kanal med præsentationsfilm om Creative Commons www.skoletube.dk/group/creativecommons Her finder du en række af de bedste film om Creative Commons samlet ét sted. Samling af materialer, bøger, links etc. http://www.creativecommons.dk/?page_id=88 Her finder du blandt andet også denne guide.

B O G EN C R E AT I V E C O M MO N S

FO R A L L E

Bogen Creative Commons for alle (154 s.) kan hentes som PDF her, og ses på Issuu.com her. Lærervejledningen (8 s.) Creative Commons en guide til læreren kan hentes som PDF her, og ses på Issuu.com her.

FIND

A L L E DI N E M AT ER I AL E R UN D E R E N

C R E A T I V E C O MM O N S

LI C EN S

Mind map med undervisningsmaterialer kan besøges her. Her er det særligt indholdet under kapitel 5, som du skal være opmærksom på. Mind mappet ”Find lovlige materialer til din undervisning” kan besøges her. Her finder du velegnede materialer til fx undervisning. Videokurset ”Lovlige materialer i undervisningen” kan ses her. Dette indhold er kun for abonnenter af Lær IT.

S P Ø R GS M ÅL

TIL

C R E AT I V E C O M MO N S

Du er altid velkommen til at kontakte Creative Commons med spørgsmål, råd og vejledning. Vi afholder desuden kurser og workshops målrettet netop jeres mål og behov. Se kontaktoplysninger her

Side | 4


VIL DU VÆRE LOVLIG? 3 (+1) OPGAVER – SÅ ER DU KLAR! O PGAVE 1 1. 2. 3.

Find et billede på nettet, du vil bruge Download det Tillykke du har nu klaret første trin

O PGAVE 1B 1. 2. 3.

Find et billede, du må bruge Download det Tillykke – du har nu set at det er lige så nemt at være lovlig.

O PGAVE 2 1. 2. 3.

Åbn et tekstdokument Indsæt det hentede billede Tillykke du har nu meget tæt på målet

O PGAVE 3 1. 2. 3.

Skriv i dit dokument navn eller brugernavn på ophavsmanden Skriv hvilken licens vedkommende har brugt Tillykke – nu er der 500 millioner værker til rådighed.

Side | 5


Side | 6


S ÅDAN

KAN DU UNDERVIS E OM

C REATIVE C OMMONS

Selv med de fire enkle opgaver på forrige side, kan man komme langt. Disse opgaver er henvendt til elever, der er så store, at de kan finde ud af at hente og benytte materialer fra internettet, fx 5.-6.klasses elever. Opgaverne er humoristiske og viser (med opgave 1 og 1B), at det er ligeså nemt at være lovlig som ulovlig. Man skal bare stå det rigtige eller det forkerte sted, når man begynder. Opgave 2 viser eleverne hvor enkelt det er at bygge videre på andres viden, og at det ofte er det vi gør i skolen. Enten som henvisning og baggrund for vores eget arbejde eller som en bearbejdning og ”byggen videre på” andres viden. Opgave 3 handler om kildeangivelse som det digitale pas til at komme ind i internetverdenen. Kan de kildeangive er de velkomne ellers ikke. Så med disse tre – fire opgaver er eleverne altså introduceret til at nu skal undervisningen handle om hvad vi gør ved det vi finder på nettet – sådan at det både er lovligt og rigt i omfang.

O PHAVSRET

FOR MINDRE ELEVER

Hvordan og hvornår skal man introducere eleverne for Creative Commons? For elever i 3. eller 4. klasse er det ikke lige oplagt at starte ud med at vise dem de fire symboler og de seks licenser. Der befinder de sig ikke endnu, ganske enkelt fordi de måske ikke er begyndt at hente indhold fra nettet i deres skoleopgaver. Men selv i de mindste klasser laver de selv indhold, som er deres eget. De er sig selv nærmest og det er et godt udgangspunkt for at snakke om ophavsret. ”UNDERVIS ELEVERNE OM DE FIRE SYMBOLER, NÅR DE ER KLAR TIL AT HENTE ANDRES INDHOLD” Et godt sted at starte er at tage udgangspunkt i elevernes egne ting. De har måske taget et billede eller lavet en flot tegning. Så kan du spørge dem, ”hvem ejer dette billede” Herefter kan man måske komme ind på at det at eje er det samme som at bestemme over det. ”Så hvad må du (ejeren) og hvad må andre med dit billede?” Råderetten. ”Vil det være i orden for dig, hvis andre kunne bruge dit billede i deres skoleopgaver?” Dette spørgsmål handler om retten til at andre bearbejder det. Her er spørgsmålet stillet sådan at det handler om ikke-kommerciel brug (skoleopgaven) ”Hvad kan man bruge billeder til?” kunne være et spørgsmål som også åbner elevernes opmærksomhed overfor at det er noget værd for andre. ”Hvad vil det sige at kopiere?” Når du har taget et billede, kan vi jo bare lave en kopi af billedet på computeren og så sende det til en kammerat. ”Kan du kopiere et billede?”

Side | 7


”Hvis du deler dine ting, skal andre så også dele videre på samme måde som dig?”

U NDERVISNINGSMATERIAL ER I dette afsnit skal vi kigge på nogle af de materialer som læreren kan anvende til sin undervisning. Alle materialer kan hentes i mind mappet ”Creative Commons for alle” under punktet kapitel 5.

C REATIVE C OMMONS S KOLEINTRA

I

Langt de fleste skoler i Danmark benytter Skoleintra. Dette system giver blandt andet mulighed for at læreren kan teste sine elever og udfordre dem med multiple choice opgaver. Så hvis I på jeres skole bruger Skoleintra, og du kender til multiple choice opgaver i elevintra, så kan du hente tre serier af opgaver i mind mappet.

Fra 10 øvelser:

10 ØVELSER

Hvad skal jeg huske, hvis der står NC i licensen?

Når eleverne er blevet introduceret til Creative Commons er det tid til at finde nogle udfordringer. Her har du 10+ øvelser som prøver at vise grænserne for hvad man kan finde. Find det i mind mappets kapitel 5 under 10 Øvelser

Fra 19 spørgsmål: Du har fundet en fed sang på Jamendo.com, som er udgivet under licensen cc:by-nc-nd. Den vil du gerne lave en musikvideo til. Må du det? Hvorfor / ikke?

19 SPØRGSMÅL ( OG 19 SVAR ) Et oplagt materiale til at holde en debat på klassen og snakke om de problemer og muligheder der er med ophavsret og Creative Commons finder du i materialet ”19 spørgsmål”. Det kan du hente her under kapitel 5. Opgaven er lavet i A4 og er derfor lige til at smide i printeren og give for som lektier, lave til gruppeopgaver, bruge som oplæg til et forældremøde, bruge som internt kursus på skolen eller måske som lille opfrisker til en selv. Derudover er der lavet et tilsvarende dokument med 19 svar, som du også finder i mind mappet samme sted.

Fra 19 svar: Licensens sidste betingelse ND betyder no derivatives – altså ingen ændring eller bearbejdning af værket. Det betyder, at man ikke må ændre i værket. Man ændrer i værket, når man sætter billeder og musik sammen. Musikken ændres til en film, kan man sige.

Side | 8


Fra Udfordringen: Kan du finde et billede af dig selv? En sang af Madonna? Et billede af vores regering eller ministre? En kaffebonde i Sydamerika? Et slumkvarter fra Cairo? En nødhjælpsarbejder et sted i Afrika? Din skole?

U DFORDRINGEN HVAD KAN DU IKKE FIN DE ? I dette materiale der ligger samme sted som de foregående er det opgaven at finde ud af at ikke alt kan lade sig gøre, heller ikke med Creative Commons. Gennem en række opgaver vil eleverne opleve at de ikke kan løse de stillede udfordringer, da der muligvis ikke findes disse materialer. Materialet giver dermed anledning til at diskutere hvem der bidrager med indhold, hvad gode søgninger og gode navngivninger betyder. De støder på sproglige problemer og vil måske også erkende at meget licenseret indhold er produceret af personer i ca. samme livssituation som vores.

Side | 9


Side | 10


C REATIVE C OMMONS PÅ DET PÆDAGOGISKE LÆRINGSCENTER Hvordan kan man formidle Creative Commons, det er det vi kigger på de næste sider, der er et uddrag fra Lær ITs vejledning om Skoleblogs på PLC. Hele guiden kan ses på Issuu.com og hentes samme sted som PDF. Uddraget er fra guidens side 32-40

Side | 11


TEMA: LOVLIGE MATERIALER Ophavsretten er kommet for at blive – rigtig længe endda. Men dette gamle spøgelse bliver kun en skygge af sig selv, når vi først får lært at finde viden og værker udgivet under åbne licenser, fx Creative Commons. Her har vi som pædagogisk læringscenter en særlig forpligtelse til at være et godt eksempel, en vejviser, en støtte og ikke mindst et læringscenter. Hvordan den opgave kan løses, kigger vi på her.

HVAD MENES MED LOVLIGE MATERIALER? Som udgangspunkt er alle værker beskyttet af ophavsret, og hvis vi ikke selv har produceret et værk, skal vi have ophavsmandens tilladelse: ellers krænker vi ophavsretten. Det kan være svært at finde ophavsmanden i et globalt internet, og mindst ligeså svært at få aftalt med vedkommende, at man må bruge det pågældende indhold på ens hjemmeside. Men uden aftale – ingen tilladelse. Med Creative Commons har ophavsmanden mulighed for at lave en enkel og tydelig aftale omkring brugen af sit værk, og ved at lægge denne Creative Commons licens sammen med værket, er der lavet et smidigt redskab til at andre kan bruge værket, og måske bygge videre på det og anvende det i andre situationer, alt afhængigt af hvilke licenser ophavsmanden har benyttet. Vi er altså fri for at spørge om lov først, for ophavsmanden har allerede svaret. Hvis vi opfylder licensbetingelserne, er vi altså juridisk dækket ind, og vi kan trygt forvente at vores adfærd hverken giver sure miner eller sagsanlæg til os, eleverne eller skolen. Det er det, vi mener med lovlige materialer. Da omfanget af værker, der bærer en Creative Commons-licens, er langt over 400 millioner, kan vi roligt sende eleverne på nettet efter disse materialer og forvente, at de kan finde et fagligt tilfredsstillende indhold. Det eneste problem for eleverne er, at de ikke ved hvad Creative Commons er. De kender ikke de gode steder på nettet til at finde lovlige materialer og endelig så er de heller ikke for skrappe til at kildeangive. Så det er disse tre opgaver, vi står med i skolen og måske ikke mindst med på det pædagogiske læringscenter. Derfor vil vi her i de næste afsnit kigge på, hvordan vi dels kan være et godt forbillede med vores PLC-portal, dels hvordan vi kan støtte med værktøjer fx linkssamlinger eller mind maps, og ikke mindst hvordan vi med bare 4 gange 10 minutter kan give eleverne en grundlæggende indføring i brugen af Creative Commons.

LICENSÉR JERES PORTAL Vi kan for det første starte med at give vores portal en tydelig Creative Commons licens. Du kan lave sådan en licens, ved fx at sætte en footer ind på PLC-portalen. (Udseende > Widgets) Her kan man blot sætte teksten ”Indholdet på denne blog er udgivet under CC:BY med mindre andet er angivet.” Eller du kan gå ind på CreativeCommons.dk og vælge ”licensér”, og efter en kort guide kopiere en stump html-kode, som du kan sætte ind i tekstfeltet i din footer, sådan som det er gjort på billedet herover.

Side | 12


BYG OMRÅDE OP MED LOVLIGE MATERIALER Jeres PLC-portal er et oplagt udgangspunkt for elever og lærere at søge information, derfor er det også naturligt at lægge information om lovlige materialer her. Vi skal med andre ord have bygget en viden om lovlige materialer op på vores portal, som eleverne kan gå ind og anvende fremover. Til det formål er det oplagt at lave en kategori fx ”CC materialer” som trækkes ind i jeres navigation, fx som en underkategori til menupunktet ”Til eleven”. Lav fx et indlæg med de kursusmaterialer, som vi omtaler om et par sider, et indlæg med mind mappet ”Find lovlige materialer” eller lav indlæg med små skærmoptagelser, der viser, hvordan du besøger de enkelte ressourcesider på nettet, fx Flickr, Jamendo, Archive, Librivox m.fl. Mulighederne er mange, og du kan måske blive inspireret af den måde, vi har lavet det på ccplc.skoleblogs.dk under Eleven. Endelig vil det være en god idé at lave mind maps med de temaer, som eleverne hyppigt arbejder med, og hvor alle punkter i mind mappet linker hen til lovlige materialer, der kunne være nyttige for arbejdet med netop dette tema. Det ser vi mere på i det næste afsnit ”Brug portalen som et fagligt stillads”.

GÅ FORREST MED KILDE- OG LICENSANGIVELSE PLC-portalens centrale omdrejningspunkt på forsiden, er slideren hvor billederne løbende skifter og reklamerer for de seneste blogindlæg. Her vil det også være oplagt, at vi skriver kildeangivelsen tydeligt på disse billeder, sådan at eleven altså både ser reklamen for vores blogindlæg, men også ser et godt eksempel på en tydelig og korrekt kildeangivelse. Du kan se mere om at lave flot grafik til PLC-portalen, og om hvordan vi laver tydelige kildeangivelser i videokurset Grafik på PLC1. På videokursets side kan du også hente en stor samling billeder, der netop passer til slideren på jeres portals forside, og derved have lidt kortere til mål.

UNDERVIS I CREATIVE COMMONS START MED JERES KOLLEGER Læringscentret kan, med fire små kurser a 10 minutter, lære eleverne om Creative Commons og dermed give eleverne en vigtig it-dannelse. Det er en dannelse, som skolen skal give eleverne på linje med færdselslære, læsning og alt andet, og en oplagt opgave for PLC at gøre sig selv uundværlig omkring. Men inden læringscentret hjælper eleverne, kan det være en god ide at klæde lærerne på først. Hold oplæg om ophavsret og Creative Commons. (Der er link til disse kursus materialer i CC-bogens mind map kapitel 5), og gennemgå de påtænkte 4 forløb som eleverne skal igennem med lærerne. Uddel også undervisningsmaterialer til lærerne og lav dem sammen i gruppen. Så har PLC faktisk været et læringscenter.

1

www.laerit.dk/grafik-pa-plcbloggen

Side | 13


U NDERVIS

PÅ BIBLIOTEK ET I

C REATIVE C OMMONS

LICENSERN E

Fire uger a 10 minutter er alt hvad der skal til!

Der er kun fire symboler, som eleverne skal lære. De er enkle at forstå og tydelige at kende fra hinanden, og hvis ”du” (henvendt til eleven) lærer disse mærker at kende er der 300.000 sange til dig i belønning, 200 millioner billeder og millioner af tekster, bøger, hjemmesider og film. Første gang gives denne belønning i udsigt, og de fire symboler introduceres for eleverne på 5 minutter. Ugen efter repeteres de fire symboler. Du viser en hjemmeside fx Flickr eller Jamendo, hvor I sammen kan se at et eller flere af de fire symboler er vist sammen med værket. Tredje uge er det tid til at vise hvordan, og (ikke mindst) hvor på PLC-portalen og på nettet, at de kan finde hjælp og links til cc-licenserede materialer. Her introduceres siden ”Lovlige materialer”, som er beskrevet på næste side, for eleverne. Fjerde og sidste gang er det kildeangivelser, der skal fokuseres på, sådan at eleverne altså lærer at anvende lovlige materialer i deres egne produktioner. Så er eleverne faktisk godt klædt på til Creative Commons. 4 gange 10 minutter giver en digital dannelse, som hjælper dem trygt på vej i både skole og private ærinder på nettet. Sideløbende med disse korte oplæg kan du give klasselæreren nogle (fiks og færdige) opgaver (som du giver læreren i hånden uden at gøre andet end at printe dem ud fra nettet - se bogens mind map kapitel 5) om Creative Commons, og så hænger aktiviteterne på PLC sammen med undervisningen i klassen.

Side | 14


B RUG PLC- PORTALEN

SOM EN SIKK ER HAVN

Det er oplagt at gøre PLC-portalen til et udgangspunkt for eleverne, når de skal finde lovlige materialer, eftersom at det nu også er på PLC, at de har lært om disse materialer. Eleverne kender nu til Creative Commons, men kender måske stadig ikke alle de fine steder på nettet, hvor de kan finde disse millioner af film, billeder, tekster, bøger, lydbøger, artikler, lydeffekter og sange. Det skal vi hjælpe dem med. En enkel løsning på denne opgave er at embedde mind mappet ”Find lovlige materialer” (som allerede er lavet af andre) ind på en side med titlen lovlige materialer. Mind mappet er egentlig en stor linksamling til materialer, sorteret efter medietype. Til hvert link følger en beskrivelse af hjemmesiden, sådan at eleven ved lidt om, hvad man går ind til. En mere hjælpsom løsning vil være at gå tættere på de enkelte fag, temaer eller emner og fx vise eleven, der kommer på biblioteket og fx skal lave en opgave om Christian d. IV, hvor de kan finde digitale materialer til at støtte opgaven. Også det kan med fordel samles i et mind map, sådan at eleven genkender formen fra det første mind map, som I sikkert viste tidligere til introduktionskurserne på biblioteket. En anden fordel ved at lægge det i et mind map er, at det kan klones, bygges videre på, genbruges i det uendelige, det er nemt at holde ved lige og ikke mindst, så kan det nemt deles med kolleger, fagteams, naboskoler, kommuner og alle andre, der også får brug for at vejlede elever om Christian d. IV. En tredje løsning til at hjælpe eleverne med at bruge disse lovlige materialer er, at vise eleverne de videovejledninger, der direkte henvender sig til dem, om hvordan de kildeangiver. I en række små film i videokurset ”Lovlige materialer i undervisningen2” ser de, hvordan man kan kildeangive i film, billedfortællinger, præsentationer og i tekstdokumenter. Det dækker dem godt ind i forhold til de fleste af de skoleopgaver de laver, og gør at de kommer helt i mål. Det kunne være en fjerde gang a 10 minutter på biblioteket, eller den enkelte film kunne vises på klassen eller for den sags skyld være lektier. Eleverne har jo også adgang til videoarkivet på Lær IT.

MERE INFORMATION Ønsker du mere information om Creative Commons, og hvordan det kan integreres i skolen, så læs vores bog Creative Commons for alle, som du kan hente på www.laerit.dk/cc Her vil særligt kapitlerne 3, 4 og 5 være målrettede dine arbejdsopgaver som formidler og igangsætter. Besøg endelig også det tilhørende mind map til bogen (linket finder du også på www.laerit.dk/cc ), hvor du under kapitel 5 vil finde en lang række undervisningsmaterialer, som direkte kan uddeles og anvendes.

2

www.laerit.dk/lovlige-materialer-i-undervisningen/

Side | 15


B RUG PORTALEN SOM ET FAGLIGT STILLADS PLC-portalen er oplagt at benyttet som en ramme for fag, temaer og emner. Det er helt i tråd med det, der allerede foregår på læringscentret, men ved at bygge det ind på vores portal, får vi mulighed for også koblet de digitale værker på vores vidensbank, vi får mulighed for at koble de fysiske og de digitale værker sammen, og ikke mindst, så kommer vi i et tæt samarbejde med skolens fagteams. Vi ved, at eleverne arbejder med indianere, sørøvere, cirkus, færdselslære, seksualundervisning, danske dyr, 2. verdenskrig, vikinger, forfatterskaber, Grønland og meget mere i løbet af deres skoletid. Vi ved sådan cirka også, hvornår i skoleforløbet at disse emner ligger. Det er gode emner, som bliver brugt flittigt og ikke mindst genbrugt.

Måske har vi af samme grund et par reoler klar med bøger og klassesæt. I kælderen står sværd og skjolde klar til ridderdyste og pandekagepander til forældredagen som afslutning på ugens strabadser. Alle disse materialer har vi styr på, og kan sørge for at emnerne er spændende og godt støttede af vores materialer. Men dertil kommer også at nogle temaer har deres materialer på nettet, eller har opgaveark og vejledninger liggende på et fællesdrev eller i Skoleintra, eller at vi på skolen har nogle ressourcepersoner, der bærer på en særlig viden eller særlige evner. Her er vores udfordring at få samlet både fysiske og virtuelle materialer ligesom vi har styr på de fysiske. En oplagt løsning på dette kunne være at gøre brug af vores portal og et mind map. Med mind mappet kan vi lave et samlet oversigtskort over hele emnet, både en beskrivelse af, hvad vi har fysisk på hylderne og i kasserne, vi kan samle vejledninger og øvelsesfiler som bilag, vi kan linke til lovlige materialer om emnet på nettet, vi kan linke til en bibliotekssøgning om det pågældende emne, sådan at resultatet er opdateret selv om vores materialesamling til udlån ændres, og endelig, så kan vi linke til film og lydklip på Skoletube med tidligere produktioner

Side | 16


fra temaugerne, ligesom navne, email-adresser og telefonnumre på de lokale kræfter vi måtte pleje at trække på også kan noteres her i mind mappet (Det er fx Oles far, der plejer at komme med rafter, når vi har vikingeuge) Mind map og andre ressourcer samles på en side som dermed bliver jeres anker og værktøj til at sikre synlighed og holde døgnåbent. Dermed kan læreren nemt finde det mind map, som I har brugt tid på at lave. Det kan læreren så også bygge videre på sammen med jer, for at tilpasse det til netop dette års forløb. Portalen bliver dermed en indgang til den viden læringscentret rummer, som læreren kan besøge i sin planlægning, og blogindlægget er samtidig en forberedelse til det egentlige besøg i læringscentret. I får formidlet jeres materialer samtidig med, at I indirekte giver svar på nogle af de spørgsmål, som brugeren ellers ville søge hjælp til. Samtidig så skubbes en del af læringscentrets rådgivning ud på nettet og dermed bliver de gode råd nemmere at få fat i. Lærerne kan nu sidde i deres forberedelse hjemme og tilgå jeres materialeoversigt uden, at du behøver at være på læringscentret. Når eleverne så skal til at have om vikingerne, kan du nemt lave et lille blogindlæg, der blot reklamerer for jeres vikingeside. Se mere om det i afsnittet ”Årets gang”. I øvrigt så kan du som udgangspunkt også klone andres mind map, og dermed har du mulighed for at kopiere en andens mind map, tilpasse kopien og selv udgive dette tilpassede mind map. Så hvis naboskolen har lavet et godt kort over deres vikinge-ressourcer skulle det være en smal sag for jer at tilpasse det til netop jeres materialer og rammer.

Side | 17



Side | 25


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.