Life Science

ANNONCE TILL ÆG Februar 2024

life science UNIVERSITETETS INNOVATIONSKRAFT SKAL VÆRE TIL GAVN FOR FLERE Læs mere på side 2-3

EU’S LÆGEMIDDELLOVGIVNING RISIKERER AT UNDERMINERE DEN DANSKE LIFE SCIENCE-STRATEGI Læs mere på side 6

DI: SÆT TURBO PÅ NY LIFE SCIENCE STRATEGI Læs mere på side 4

2

I ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD

UNIVERSITETETS INNOVATIONSKRAFT SKAL VÆRE TIL GAVN FOR FLERE De studerende skal have mere innovation med i bagagen, og forskningen skal i endnu højere grad bidrage til samfundet, sådan lyder missionen fra Københavns Universitet. Prodekan Trine Winterø fra Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet og prodekan Jesper Thagaard Wengel fra Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet stiller skarpt på, hvordan Københavns Universitet bidrager til at styrke Danmarks position inden for Life Science, og hvor udfordringerne er.

F

Af Pia Bundgaard Hansen

orskning, uddannelse, udvikling, nyskabende ideer og samarbejde er afgørende elementer for, at Danmark kan holde fast i sin førerposition på Life Science-området og leve op til Life Science Rådets vision om, at innovation skal være en kerneopgave i sundhedsvæsenet for at frigøre ressourcer og give patienter bedre adgang til innovative sundhedsløsninger og nye behandlingsformer. Den konkrete målsætning er, at innovation og nye behandlingsformer skal frigøre ressourcer i sundhedsvæsenet, der svarer til 10.000 årsværk i 2030.

En anden central målsætning er, at den offentlige sektor skal videreudvikle sin evne til at være innovativ for på den måde at blive et springbræt for vækst og eksport af danske sundhedsløsninger.

Life Science er et af Danmarks største eksporterhverv, og eksporten er siden 2008 mere end tredoblet. Tal fra Erhvervsministeriet viser, at i 2022 eksporterede Life Science-industrien for 175 mia. kr., hvilket svarer til 20 procent af den samlede danske vareeksport. Det kræver en fødekæde af innovative kandidater fra universiteterne, nye videnskabelige opdagelse og en klar bro mellem universitet, sundhedsvæsen og industri.

Og de studerende er en central del af det. ”Der ligger en stor samfundsopgave i at klæde de studerende på til at kunne løfte dansk Life Science. Innovation er et grund-

vilkår for at være med til at skabe og drive forandringer. De studerende skal trænes i innovation og entrepreneurship, så kandidaterne har innovationskraft med ud i samfundet,” fortæller Trine Winterø, prodekan for innovation og samfundsrelationer, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet, og hun uddyber: ”Innovation er et fag, som kan læres på lige fod med kemi og anatomi. De studerende skal have redskaber og et fælles sprog, når de skal udvikle nye ideer, indgå i teams og producere tests og metoder, der skal løfte fremtidens Life Science. Derfor har vi blandt andet indført innovation, som et obligatorisk fag på medicinuddannelsen.”

Strategi skal sikre førerposition For at blive endnu bedre til at omsætte ny viden og forskningsbaserede idéer til bæredygtige løsninger vil Københavns Universitet i deres 2030-strategi understøtte innovativ undervisningsudvikling og -praksis. Visionen er – i fællesskab med samarbejdspartnere – at bidrage til, at fremragende forskning og dygtige studerende danner basis for innovation, der udvikler nye løsninger, som svarer på samfundsudfordringer og skaber nye arbejdspladser.

Strategien fra universitetet skal bl.a. bidrage til, at Danmark bevarer sin førerposition inden for Life Science. Københavns Universitet har derfor fokus på at styrke samarbejdet gennem

hele økosystemet, så de værdiskabende ideer og den banebrydende nytænkning i højere grad kan udvikles sammen med industrien – til gavn for bedre behandlinger i det danske sundhedsvæsen – ligesom innovative løsninger kan danne grobund for eksport og fremgang i industrien.

Gode samarbejder skal styrkes Universiteterne har en lang tradition for det tætte samarbejde med hospitalerne og den store samarbejdsflade med hele sundhedssektoren og industrien. Det er en position, der skal styrkes yderligere, så Danmark kan videreudvikle sit gode internationale image og fortsat være i stand til at konkurrere med resten af verden om at tilbyde de mest attraktive vilkår. ”Jeg tror aldrig, jeg har mødt en forsker, som ikke ønskede at få sin forskning anvendt i praksis. Den fri forskning er fundamentet hos os på universitetet, men vi arbejder målrettet med at blive bedre til at styrke det kommercielle aspekt, så forskningen kommer ud at arbejde i industrien og i startups,” forklarer Jesper Thagaard Wengel, prodekan for innovation og samfundsrelationer, Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet. Han uddyber: ”Der skal være plads til at gå mange veje på universitetet, nogle forskere foretrækker at være dybt engageret i grundlagsskabende arbejde i laboratoriet, mens andre er klar til at kombinere dette med patentering og industrisamarbejder. Andre

Foto: Bettina Illemann Larsen, SCIENCE, Københavns Universitet.

ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD I

”Jeg tror aldrig, jeg har mødt en forsker, som ikke ønskede at få sin forskning anvendt i praksis.”

Jesper Thagaard Wengel, prodekan for innovation og samfundsrelationer, Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet.

igen ønsker at indgå licensaftaler med virksomheder eller gå startup-vejen. Derfor arbejder vi med at skabe fleksible rammer og en mere samarbejdsorienteret kultur, så vi kan modne ideer og projekter. På den måde kan vi skabe sammenhæng og kvalitet i hvert led, så løsningerne kan komme mange i samfundet til gavn. Det er en hårfin balancegang, hvor vi skal have forskerne med på rejsen uden at kompromittere deres mulighed for at lave den grundlagsskabende forskning. Vi skal have en tæt kontakt med forskermiljøerne, for det er der, at de rigtig interessante ting bliver skabt.”

På begge fakulteter har de allerede med succes fået studerende til at deltage i undervisningsforløb med fokus på innovation, ligesom Ph.d.-studerende, postdocs og mere erfarne forskere har mulighed for at tilegne sig kompetencer inden for entrepreneurship og innovation. ”Vi skal give studerende og forskerne mulighed for at opdage, når de har noget kommercielt interessant. Det kræver, at vi investerer, tilskynder, anerkender og tilbyder interessante karriereveje og vilkår,” supplerer Trine Winterø.

Der skal mere sammenhæng i finansieringen – og tænkes langsigtet Det kræver stabilitet at få den sammenhængskraft som Life Science har brug for. Derfor er det en udfordring for universiteterne, når innovationsprojekter og programmer har en tidsbegrænset og nogle gange kortvarige finansiering. Det betyder, at der ofte skal startes forfra. ”Vi har brug for stabile og langsigtede investeringer, så vi kan uddanne vores råstof - de studerende - og fastholde at viden og kompetencerne bliver i økosystemet,” siger Trine Winterø og uddyber: ”Vi vil gerne kvittere for, at der politisk arbejdes for at sikre flere midler til innovationsområdet, blandt andet via forskningsreserven, ligesom mange af både de offentlige og private fonde gør et virkeligt stort arbejde for støtte og udvikle modeller for innovation og entrepreneurship. Det er dog stadig sådan, at mange puljer skal fornys og genforhandles med jævne mellemrum, og det er en udfordring, som vi håber, der kommer en samlet strategi for på tværs af uddannelsesinstitutioner, så Danmark kan levere et konkurrencestærkt og robust økosystem, der kan konkurrere internationalt og levere løsninger på sundhedsområdet, der er til gavn for flere.”

Derfor er der stadig brug for at arbejde med de danske strategier for Life Science. Det kræver langsigtet tænkning og plan-

lægning at skabe de bedste økosystemer og samarbejde mellem universiteterne og industrien, når fremtidens løsninger skal være til gavn for flere i samfundet.

Begge prodekaner rækker ud til omverdenen og understreger, at universitetets dør altid er åben for fonde, politikere eller virksomheder, der vil samarbejde, vende en idé eller har konkrete ønsker til uddannelsestiltag eller innovationsprojekter.

FAKTA Life science er i dag et af Danmarks største eksporterhverv. Siden 2008 er eksporten mere end tredoblet, og i 2022 eksporterede Life Science-industrien for 175 mia. kr. svarende til 20 procent af den samlede danske vareeksport. Dertil beskæftiger Life Science-virksomheder i Danmark over 50.000 årsværk. Kilde: Erhvervsministeriet

FAKTA Københavns Universitet vil være til gavn for flere. Fremragende forskning, uddannelse og innovation skal skabe ny viden, oplyse den enkelte, bidrage til velfærd, velstand og et bæredygtigt samfund. Sådan lyder 2030 strategien.

”Vi skal give studerende og forskerne mulighed for at opdage, når de har noget kommercielt interessant.”

Trine Winterø, prodekan for innovation og samfundsrelationer, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet,

Mission Københavns Universitet vil være blandt verdens bedste universiteter, målt på kvaliteten af forskning og uddannelse, og anerkendt for excellence og intellektuel kreativitet.

Vision Københavns Universitet er en viden- og kulturbærende institution, der, baseret på fri forskning og forskningsbaseret uddannelse på højeste niveau, skaber rammer for kritisk tænkning, sandhedssøgen og indsigt til gavn for samfundet.

Læs mere på www.ku.dk

3

I ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD Peder Søgaard-Pedersen, underdirektør og chef for DI Life Science

DI: SÆT TURBO PÅ NY LIFE SCIENCE STRATEGI Life science industrien har brug for de bedste vilkår, hvis virksomhederne fortsat skal kunne bidrage til behandlingen af det stigende antal kronisk syge patienter og ældre borgere i et historisk presset sundhedsvæsen. Derfor er det helt afgørende, at regeringen nu får gjort Life Science Rådets anbefalinger til konkret politik.

Manglen på arbejdskraft i sundhedsvæsenet er allerede kritisk, og udviklingen går den forkerte vej. Derfor skal vi gentænke måden, sundhedsvæsenet leverer sundhedsydelser på. Nye teknologier og løsninger skal frigøre 10.000 sæt hænder hos sundhedspersonalet frem mod 2030, og give patienterne mulighed for at få den mest effektive behandling helt ud i eget hjem. Én af de vigtigste af Life Science Rådets anbefalinger, er at innovation skal være en kerneopgave i sundhedsvæsenet – på lige fod med behandling, uddannelse og forskning. Det vil være en gamechanger, hvis det lykkes. Både for patienterne, der får bedre sygdomsforebyggelse og behandling, og for virksomhederne, der får et stærkere hjemmemarked og derfor investerer mere i det danske sundhedsvæsen.

I dag oplever virksomhederne desværre et fragmenteret og svært tilgængeligt sundhedsvæsen, der har vanskeligt ved at tage nye innovative sundhedsløsninger i brug. Det kan f.eks. være kunstig intelligens, der hurtigere kan diagnosticere sygdom eller medicinsk udstyr til patientmonitorering, som sikrer at en alvorlig sygdomsudvikling fanges i tide. Det kan også være innovativ medicin, der behandler sygdom tidligere, hurtigere og bedre end eksisterende behandlinger. Alle løsninger, der gavner patienten og aflaster sundhedspersonalet. Det skal det danske sundhedsvæsen – på tværs af sygehus, lægepraksis og kommunal sundheds- og ældrepleje – være bedre til at ud-

nytte. Det kan være med til at gøre Danmark til et sundhedsfyrtårn for resten af verden. Og dermed også gavne eksporten af medicin, udstyr og sundheds-it.

og bedre EU-regulering er helt afgørende vilkår for life science industrien i Danmark, men alle Life Science Rådets anbefalinger hænger sammen og forstærker hinanden.

Vores europæiske konkurrencekraft skal styrkes Et godt hjemmemarked og gode rammevilkår i Danmark, er imidlertid ikke nok. Det meste regulering, som life science virksomhederne er omfattet af, er lovgivet af EU. Derfor er Danmarks stemme i EU utrolig vigtig for virksomhedernes konkurrenceevne. Et godt eksempel er den kommende revision af EU’s lægemiddellovgivning. Her lægges op til at skære i beskyttelsen af kliniske forskningsdata bag nye produkter fra otte til seks år. Det kan have en enormt stor betydning for europæisk konkurrenceevne, fordi man stiller europæiske lægemiddelvirksomheder, der forsker og udvikler i Europa, dårligere end eksempelvis kollegerne i USA. Men medicinsk udstyr og sundheds-it er også blevet ramt af den regulatoriske tsunami, som er væltet ind over virksomhederne under den nuværende Europa-Kommission og Parlament.

Hvis vi skal undgå det i næste valgperiode, kræver det at Danmark er massivt tilstede på den europæiske arena – både med interessevaretagelse og solid ekspertviden på den danske repræsentation i Bruxelles.

Life Science Rådet har overrakt regeringen et samlet sæt anbefalinger, som også omfatter bedre vilkår for start-up og scale-up miljøet for at sikre, at den næste Novo, Coloplast, Systematic, Genmab eller Demant ikke behøver flytte til udlandet for at vokse sig stor. Endelig omfatter anbefalingerne bedre vilkår for produktion og investeringer i Danmark. Branchen har nemlig så meget vækstpotentiale, at der kan etableres produktionsarbejdspladser i et dyrt arbejdsmarked som det danske. Dermed skaber life science industrien både faglærte jobs og jobs, der kræver længere uddannelse.

Pluk ikke i anbefalingerne – de hænger sammen!

Et bedre sundhedsvæsen, et mere innovativt hjemmemarked

Danmark skal kæmpe for at fastholde sin position som life science nation. Ellers risikerer vi at blive udkonkurreret af andre markeder, og dermed gå glip af potentielt over 370 mia. eksportkroner i 2030. Det er penge, som i dag beskattes og er med til at finansiere vores velfærdssamfund.

Derfor er min bøn til regeringen, at de sætter turbo på at få gjort Life Science Rådets anbefalinger til konkret politik i en ny life science strategi. Det vil gavne både sundhedsvæsenet, patienterne og virksomhederne.

Ansvarshavende redaktør Henning Andersen, henning@partnermedier.dk Projektleder Nicklas Laustsen, nicklas@partnermedier.dk Journalister Pia Bundgaard Hansen

Kære Læser Indholdet i denne udgivelse er bl.a. blevet til i samarbejde med vores mange sponsorer og annoncører. Vores tekstforfattere og journalister har gjort sig umage med at finde og skrive

Grafisk produktion Majbritt Høger, majbritt@partnermedier.dk

indhold til dig, som vi håber vil give dig god information og inspiration. God læselyst!

Forsidefoto Dansk Industri

Udgiver Distribueret i samarbejde med Børsen

Medlem af

Hold dig opdateret, følg din branche på www.businessreview.dk

Vi tager forbehold for evt. trykfejl og farveafvigelser.

4

ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD I

”Der er brug for, at vi ser på patienterne med nye øjne og på det store potentiale, der ligger i, at flere behandlinger finder sted i det nære sundhedsvæsen, hos praktiserende speciallæger og i almen praksis.”

Thea Larsen, Country lead, AbbVie Danmark

AFHOSPITALISERING KAN STYRKE SUNDHEDSVÆSENET Den historiske krise i det danske sundhedsvæsen kan afhjælpes ved at flytte behandling fra sygehusene til det nære sundhedsvæsen eller ud i patientens eget hjem. Det vil frigive kapacitet på hospitalerne og kan samtidig skabe bedre behandling og tryghed for patienterne.

U

Af Pia Bundgaard Hansen dfordringerne i det danske sundhedsvæsen står i kø; ventelisterne bliver længere, mens manglen på personale blot bliver større. Flere løsninger, som at importere udenlandsk arbejdskraft, er på bordet, men spørgsmålet er, om det i længden er nok til at sikre god behandling af det stadig stigende antal patienter. ”I takt med at vi lever længere, stiger antallet af kronisk syge og multisyge markant. Det er en kæmpe udfordring, som kalder på nye løsninger. Der er brug for, at vi ser på patienterne med nye øjne og på det store potentiale, der ligger i, at flere behandlinger finder sted i det nære sundhedsvæsen hos praktiserende speciallæger og i almen praksis. I AbbVie kalder vi det afhospitalisering,” siger Thea Larsen, Country lead, AbbVie Danmark, og hun fremhæver, at det er helt centralt, at kvaliteten af behandlingen ikke må falde, når vi omstiller den kroniske patient til det nære sundhedsvæsen. ”Målet må være, at patienter med kronisk sygdom er så velbehandlede, at de ikke har behov for at møde op på hospitalet til kontroller, som kan udføres i det nære sundhedsvæsen eller ved hjælp af teknologiske løsninger. På den måde kan vi frigøre flere ressourcer i sundhedsvæsenet og samtidig sikre patienterne mere tryghed og livskvalitet.”

Knaster skal høvles af Afhospitalisering ligger godt i tråd med Life Science Rådets ambition om, at innovation skal være en kerneopgave i sundhedsvæsenet for at frigøre ressourcer og give patienter bedre adgang til sundhedsløsninger og nye behandlingsformer. Rå-

dets ambition er at frigøre ressourcer i sundhedsvæsenet, der svarer til 10.000 årsværk i 2030. Potentialet er stort, men kræver også vilje til forandring. ”Afhospitaliseringen kan kun lykkes, hvis et samlet sundhedsvæsen bakker op om, at nogle opgaver skal rykkes fra hospitalerne til praktiserende speciallæger og almen praksis.

Derudover er der nogle aktuelle knaster, der skal høvles af, fx hvordan man deler viden mellem enheder på tværs af sektorer i sundhedsvæsenet og adgangen til medicin, når patienterne ikke længere får udleveret medicinen gratis på hospitalet, men i stedet skal have den udleveret enten hos fx en praktiserende speciallæge,” forklarer Thea Larsen. Hun mener også, at tiden er moden til at udvide perspektivet, når man skal vurdere og anbefale nye lægemidler. ”I lyset af sundhedsvæsenets aktuelle udfordringer er det oplagt at se på, om et nyt lægemiddel er tidsbesparende for det personale, der skal håndtere lægemidlet. Det er fx tilfældet, når man går fra en arbejdskrævende intravenøs behandling til en tabletbehandling, der i princippet ikke kræver personale.”

Bedre rammer for samarbejde Der er talrige eksempler fra ind- og udland på, hvordan behandling med succes er blevet flyttet fra hospitalet til eget hjem. ”Vi kan inden for flere sygdomsområder se et potentiale for at tilrettelægge patientforløbet anderledes. Vi vil i år forsøge at indgå samarbejder med hospitaler, praktiserende speciallæger og patientforeninger, så vi sammen kan realisere potentialet,” fortæller Thea Larsen, som understreger, at hvis afhospitaliseringen skal lykkes, er det helt centralt at sikre gode rammer for offentlig-private partnerskaber:

”Overalt hører vi, at der er behov for flere offentlig-private samarbejder om sundhedsopgaverne. Det, vi mangler, er at få udstukket nogle helt klare og transparente rammer for, hvordan private virksomheder og det offentlige sundhedsvæsen kan samarbejde på et solidt og legitimt grundlag.”

Læs mere om AbbVies arbejde med afhospitalisering på www.afhospitalisering.dk

FAKTA AbbVie er en forskningsbaseret lægemiddelvirksomhed og arbejder med at finde de bedste løsninger inden for sygdomsområderne; Immunologi - Onkologi - Virologi - Neurologi og Øjensygdomme.

Læs mere på www.abbvie.dk

5

6

I ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD

EU’S LÆGEMIDDELLOVGIVNING RISIKERER AT UNDERMINERE DEN DANSKE LIFE SCIENCE-STRATEGI EU-Kommissionen præsenterede tilbage i 2020 et vidtgående, og nu meget omdiskuteret, reformforslag af den europæiske lægemiddellovgivning. Forslaget har til formål at fremme innovation og sikre europæiske patienter hurtigere adgang til nyeste lægemidler. Formålet er prisværdigt.

D

Af Katrina Feilberg, branchedirektør for Sundhed & Life Science i Dansk Erhverv

er er dog ét altoverskyggende problem: EU-Kommissionens forslag risikerer have den stik modsatte effekt end tiltænkt. Kommissionens forslag vil nemlig fuldstændig svække incitamenter til innovation i Europa, og dermed svække lysten til at investere i udviklingen af nye lægemidler til patienterne. Med andre ord risikerer EU’s lægemiddellovgivning at underminere vækstambitionerne den kommende, danske life science-strategi, som Life Science Rådet netop har givet en række ambitiøse og langsigtede anbefaler til.

Når det belgiske EU-formandskab i foråret 2024 sætter fokus på lægemiddellovgivningen, er det altafgørende, at vi fra dansk side kan byde ind med argumenter og løsningsforslag, som vil støtte den fortsatte vækst af den danske life science-branche.

Store konsekvenser for patienterne Den helt store knast i Kommissionens forslaget er udsigten til, at virksomhedernes nuværende databeskyttelsesperiode – dvs. den periode, hvor virksomhederne har eksklusive rettigheder til at markedsføre et lægemiddel, de har udviklet – nedbringes fra otte til seks år på nye lægemidler. Der vil være mulighed for forlængelse på yderligere to år, hvis lægemidlerne lanceres i alle 27 medlemslande indenfor to år efter markedsgodkendelse.

Denne lovændring kan umiddelbart virke ubetydelig, men i virkeligheden vil det få meget store og vidtrækkende konsekvenser for patienterne i EU, da det ganske enkelt ikke er muligt at lancere et lægemiddel simultant i 27 lande. Dansk Erhverv finder det grundlæggende i strid med sædvanlige principper, at Kommissionen betinger en forlængelse af databeskyttelsesperioden på forhold, som lægemiddelvirksomhederne ikke har nogen indflydelse på.

Lancering og markedsføring af lægemidler er afhængig af en lang række komplicerede processer i de enkelte medlemsstater,

som har hver sit individuelle sundhedssystem, herunder ansøgningsprocesser for priser og tilskud. Processer, som virksomhederne ikke har indflydelse på. Kommissionens forslag synes også at bero på den misforståelse, at alle lægemidler er relevante at ordinere i samtlige 27 medlemsstater. Det er dog velkendt, at en række lægemidler alene er relevante i visse medlemsstater pga. de lokale sygdomsbilleder.

Vil forværre forsyningssikkerheden Et krav om at lancere og levere kontinuerlige mængder lægemidler i alle 27 medlemsstater vil forværre et allerede eksisterende forsyningsmæssigt problem, idet det vil kunne tvinge virksomhederne til at allokere produktionsfacilitet til visse lægemidler fremfor andre – der potentielt er mere brug for.

Nye lægemidler koster typisk over 1-3 mia. dollars at udvikle, og mere end ni ud af ti strander undervejs i udviklingen. Der er således store omkostninger forbundet med udvikling af innovative lægemidler. Forskning og udvikling af nye og innovative lægemidler til patienterne, samt en robust forsyningssikkerhed, står og falder med stabile, juridiske og regulatorisk rammevilkår. Og dét kriterium gør sig ikke gældende i Kommissionens forslag. Tværtimod.

Komplekse udfordringerne kræver gennemtænkte løsninger Kommissionens forslag bærer præg af, at man ikke forstået, hvilket komplekst og reguleret system, man opererer i som lægemiddelvirksomhed.

Dansk Erhverv opfordrer først og fremmest regeringen til at arbejde for en fastholdelse eller forlængelse af den gældende regulatoriske databeskyttelsesperiode på 8 år, da en forkortelse kun vil forværre forsyningssikkerheden af lægemidler til patienterne.

Hvis dette ikke er muligt, kunne et alternativt løsningsforslag være at foreslå en mere afbalanceret lanceringsbetingelse, der tilgodeser innovation og samtidig sikrer forsyning i alle med-

lemsstater. I stedet for at kræve kontinuerlig og tilstrækkelig lancering af lægemidler i alle 27 medlemsstater, som i praksis vil være umuligt for virksomhederne at efterleve, kunne virksomhederne forpligter sig til at informere de relevante myndigheder om deres planlagte lanceringsstrategier i de medlemsstater, hvor der ikke er lanceret i den toårige periode.

Alternativt kunne virksomhederne forpligter sig til at dokumentere, at de har søgt om pris og tilskud i alle 27 medlemsstater inden for to år efter lægemidlets godkendelse. Denne løsning suppleres med en dedikeret portal, hvor virksomhederne i fuld fortrolighed regelmæssigt rapporterer lancerings- og markedsføringsinitiativer i de enkelte medlemsstater, så myndighederne kan overvåge udviklingen.

Life science-branchen er en del af løsningen Hvis det ikke er life science-branchen herunder biotek- og lægemiddelvirksomhederne, der skal sikre lægemidler til patienter i EU i fremtiden, hvem skal så? Som branche er vi en del af løsningen.

Branchen kan og vil bidrage med konstruktive forslag til, hvordan vi både kan fremme innovationen i EU og sikre europæiske patienter hurtigere adgang til nyeste lægemidler. Vi ser os selv som en samarbejdspartner, der skal være med til at løse de store samfundsmæssige udfordringer, vi står over for på sundhedsområdet. Men det kræver politisk mod og vilje.

I Danmark er vi gode til innovation, bl.a. fordi vi har et stærkt offentlig-privat samarbejde sammenlignet med andre europæiske lande. Den danske life science-branche bliver overvejende set som en branche, der tager et samfundsansvar, og som bidrager til et vedvarende, bæredygtigt sundhedsvæsen til gavn for patienterne. Lad os få dette samarbejde med til Bruxelles.

Lad os dele ud af de gode erfaringer, vi har med de danske life science-strategier. Til gavn for de europæiske patienter.

ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD I

INVESTERINGER, ARBEJDSKRAFT OG MARKEDSADGANG ER

NØGLEORD FOR DEN KOMMENDE LIFE SCIENCESTRATEGI

Life Science Rådet leverede sine anbefalinger til regeringens kommende life science-strategi i december 2023. For Dansk Erhverv er det af højeste prioritet, at strategien understøtter bedre rammevilkår for life science-branchen, hvis den fortsat skal kunne vokse i Danmark. Ellers risikerer vi, at produktion, investeringer og de mange årsværk forsvinder til udlandet. Det vil hverken gavne patienterne eller samfundet.

A

Af: Brian Mikkelsen, adm. direktør i Dansk Erhverv nalyser viser, at dansk life science-eksport er i et højvækstscenarie og kan komme til at udgøre mere end 40 pct. af den samlede danske eksport i 2030, hvis de rette rammevilkår er til stede. Ikke desto mindre vil Danmark imidlertid ”kun” bidrage med mindre end 2 pct. af det samlede globale salg af lægemidler og medicinsk udstyr i 2030. Dermed er markedet stadig svimlende, og det bør adresseres i en ny strategi, hvordan Danmark med sin styrkeposition inden for life science kan tage en større del af det globale marked. Samtidig viser en ny analyse fra Dansk Erhverv, at de 317 udenlandske life science-virksomheder, som opererer i Danmark, havde 12.800 årsværk ansat i Danmark i 2021. Det svarer til, at 26 pct. af alle årsværk i life science-branchen er ansat i en udenlandsk virksomhed. Potentialet er altså kæmpestort, men vi bliver nødt til at være proaktive, modige og nytænkende i forhold til at udbygge vores styrkeposition på life science.

Ellers taber vi kampen til andre lande, som allerede ånder os i nakken. I Dansk Erhverv har vi givet en række konkrete anbefalinger til, hvordan vi proaktivt kan udnytte potentialet.

Investering i industrizoner Det er væsentligt for Dansk Erhverv, at den kommende life science-strategi prioriterer bedre rammevilkår for produktion og investeringer i Danmark. Derfor anbefaler vi, at man opretter såkaldte industrizoner, med det formål at tiltrække og fastholde life science-produktion og -investeringer i Danmark.

Industrizonerne skal gøre det lettere og smidigere at oprette produktion og lægge investeringer i Danmark. Industrizonerne bør oprettes tæt ved eksisterende life science-klynger med central infrastruktur og stærke vidensmiljøer. Industrizonerne bør på forhånd geares til bæredygtig life science-produktion, som kan skaleres, og som på forhånd er tænkt som symbioser for at genanvende spildstrømme. Vi anbefaler derfor også, at man i den forbindelse prioriterer midler til at etablere og udvide kritisk infrastruktur, herunder særligt transportinfrastruktur, energiforsyning og vandforsyning.

Det vil være oplagt at udvide områderne omkring eksisterende life science-klynger i fx Hillerød, Odense og Kalundborg, samt at etablere nye industrizoner med henblik på at skabe mere produktionskapacitet i flere dele af landet.

Tiltrækning af arbejdskraft Den kommende life science-strategi bør ligeledes have et stort fokus på, hvordan vi kan tiltrække den rette arbejdskraft.

Bedre rammer for tiltrækning og fastholdelse af arbejdskraft, forskningstalenter og internationale studerende, kortere sagsbehandlingstider, en fast track-ordningen for helt små virksomheder, samt ændring af regler rettet mod udenlandske medarbejderes ægtefæller, fx at ægtefæller ikke må arbejde for samme koncern uden særskilt tilladelse, og at arbejdstilladelser kun gælder for fuldtidsstillinger, samt flere målrettede forpligtende samarbejder, der skal skabe flere uddannelsespladser rettet mod life science-produktion og styrke samarbejde mellem virksomheder og uddannelsesinstitutioner. Rammerne for uddannelse og til-

trækning af fremtidens medarbejdere til life science-branchen skal understøtte indfrielse af vækstambitionerne.

Et stærkt hjemmemarked Til fortællingen om den danske, succesfulde life science-branche hører også kravet om et stærkt hjemmemarked, som understøtter udviklingen af life science-løsninger. Vi skal blive ved med at investere i sundhed, i patientbehandling i verdensklasse og i life science- branchen. Og derfor skal vi stoppe den negative udvikling i adgangen til nye innovative behandlinger og i stedet skabe de rigtige rammer, så patienterne kan få adgang til de bedste behandlinger. Innovation bør derfor være en essentiel del af den kommende life science-strategi og understøtte patienternes adgang til innovative behandlinger. Til gavn for patienten, for væksten og for samfundet. Løsningen er ikke nødvendigvis mere af det samme. Ligesom med udviklingen i kræftbehandlingen skal vi udvide værktøjskassen for at opnå

bedre resultater. Derfor er der også behov for, at der skabes incitamenter for at indgå innovative prisaftaler, risikodelingsmodeller og at vi kan medregne dynamiske effekter, når vi tilbyder patienter behandling i Danmark. Og så skal vi måle på det, så vi sikrer, at Danmark bevarer sin styrkeposition inden for life science. For at kunne indfri ambitionerne i den kommende life science-strategi, er det vigtigt, at vi har fokus på, at Danmark agerer udstillingsvindue mod resten af verden.

Implementering og finansiering går hånd i hånd Som det ser ud nu, er der afsat 100 millioner kr. årligt frem mod 2027 til implementering af den kommende strategi. Det er det samme beløb, som blev afsat til den nuværende strategi.

Så det siger sig selv, at når vi nu står med de mest ambitiøse og omfattende anbefalinger til en kommende life science-strategi, vi hidtil har set, skal der også følge mere finansiering med, hvis vi vil sikre, at strategien implementeres og indfries.

7

8

I ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD

Lene Gerlach, Partner i Eir Ventures, grundlægger af Women in Life Science Denmark -WiLD.

Gitte Lillelund Bech, tidligere minister, CEO og bestyrelsesmedlem WiLD.

STYRK DANMARKS GLOBALE KONKURRENCEEVNE -

UDNYT DEN TALENTMASSE VI ALLEREDE HAR

Den danske life science branche oplever i øjeblikket en eksplosiv vækst, og der er en stigende mangel på arbejdskraft som kan være en hæmsko for udfoldelse af det fulde potentiale i branchen. Alene sidste år ansatte Novo Nordisk 6000 medarbejdere1 og flere analyser peger på en stigning på op til 30.000 arbejdspladser i 20302.

Af Lene Gerlach, Partner i Eir Ventures, grundlægger af Women in Life Science Denmark -WiLD og Gitte Lillelund Bech, tidligere minister, CEO og bestyrelsesmedlem WiLD.

A

llerede nu er rekrutteringsvanskeligheder den største udfordring for industrien som helhed og for den enkelte virksomhed, viser en ny analyse fra Force Technology3. Netop derfor er der et stort fokus på at uddanne og tiltrække fremtidens medarbejdere. Danmark sakker bagud i den globale konkurrence, hvis ikke vi har den nødvendige talentmasse. Behovet er indlysende og således adresseret i Life Science Rådets seneste anbefalinger til regeringens kommende Life Science strategi. Rådet understreger vigtigheden af at uddanne flere medarbejdere og tiltrække udenlandsk arbejdskraft for at imødegå det forventede antal ubesatte stillinger i 2030.

I WiLD – Women in Life Science Denmark – bifalder vi Life Science Rådets anbefaling på dette område, men vi mener også at man på kort sigt kan gøre noget for at afhjælpe problemet.

Sagen er, at en stor del af den nuværende talentmasse i life science branchen endnu ikke udnyttes – og i WiLD har vi valgt at smøge ærmerne op og handle på dette. Vores medlemmer som er topledere, bestyrelsesmedlemmer og topforskere stiller sig gratis til rådighed som mentorer i et 1-årigt mentorprogram finansieret af Lundbeckfonden for at hjælpe talentfulde kvinder i branchen til tops. Det viser sig nemlig ikke at være ligetil i Danmark. En ny undersøgelse fra tænketanken Kraka og Deloitte4 konkluderer, at det største benspænd for succes på arbejdsmarkedet er at være kvinde. Tilsvarende viser en OECD-analyse fra januar 20245, at danske kvinder er mindre tilbøjelige til at blive ledere, sammenlignet med kvinder i andre OECD-lande. OECD opfordrer endda Danmark til at adressere kønsstereotyper i uddannelse og foreslår, at Danmark indfører kvoter for at få flere kvinder i topledelse.

Life science sektoren er den Tech branche i Danmark, som har flest kvinder. Faktisk udgør kvinder 53% af arbejdsstyrken i branchen, men på topledelsesniveau og i bestyrelserne er der kun 20% kvinder6. Så selvom det er lykkedes at få mange kvinder til at søge ind i life science branchen og på de relevante uddannelser, afspejles det ikke på topniveau – i de største life

science selskaber er kun 11 ud af 40 selskaber ledet af kvinder7 og på universiteterne er kun 23% af professorerne kvinder8.

Ser vi på Life Science Rådets anbefalinger, er diversitetsudfordringen ikke noget, som Rådet direkte adresserer. Mange vil sikker tænke: hvorfor skulle Rådet også det? Det er der faktisk gode grunde til:’’ Anbefaling 5 adresserer virksomhedernes adgang til finansiering. Fakta viser, at selvom hver fjerde virksomhed er stiftet af en kvinde, går under 2% af den rejste kapital i Danmark til virksomheder, som er stiftet af kvinder. Her vil vi opfordre Erhvervsministeren til at indtænke den indsats, han har lovet at gøre for kvindelige iværksættere. Som ministeren selv har udtalt9: ”Det her er uforklarligt skævt. Konsekvensen er, at vi ikke får skabt de virksomheder, vi kunne, at vi ikke får skabt de arbejdspladser, vi kunne, og vi taber vækst, som helt sikkert vil komme ud af de mange dygtige kvindelige iværksættere.” Skulle vi ikke få gjort noget ved det i life science branchen også?

En anden anbefaling som vi vil fremhæve, er anbefaling 12, der har fokus på vækstvilkår og som blandt andet foreslår, at der i life science strategien opstilles KPI’er inden for centrale områder. Her vil vi opfordre til, at der opsættes KPI’er for diversitet på topledelses- og bestyrelsesniveau. McKinsey & Company’s har i en analyse af 1000 Europæiske virksomheder påvist, at virksomheder som ligger i den øverste kvartil på kønsdiversitet har 25% større sandsynlighed for at have en ’over-gennemsnitlig’ profitabilitet end virksomheder i det fjerde kvartil10.

Kort sagt: virksomhedens bundlinje er bedre, hvis der er kønsdiversitet i topledelsen. Derfor er det oplagt at indtænke diversitet som en KPI i virksomhedernes topledelse og bestyrelse, hvis vi ønsker at stimulere den økonomiske vækst i branchen.

Her kan Regeringen lade sig inspirere af initiativer i både Norge og Sverige, som ligger i top 5 i World Economic Gender Gap Report 2023. Danmark som indtil 2014 lå i toppen sammen med de andre Nordiske lande, ligger nu på en 23. plads.

Samlet set ønsker vi at styrke Danmarks globale konkurrenceevne nu ved at udnytte den talentmasse, vi allerede har!

Kilder: 1. https://borsen.dk/nyheder/virksomheder/novo-nordisk-har-oprustet-med-knap-6000-nye-medarbejdere-i-danmark 2. Dansk life science frem mod 2030 Bedre sundhed skaber vækst og velfærd Novo Nordisk, oktober 2020. Damvad Analytics 3. Force Technology rapport Okt 2023: rekrutteringsvanskeligheder er den største udfordring for industrien som helhed og for den enkelte virksomhed.

4. Fjern barriererne og slip Danmarks talentreserve fri, Kraka og Deloitte, Januar 2024 5. OECD Annual Labour Force Statistics Summary tables; and OECD Gender Database. OECD Economic Surveys: Denmark 2024.

6. Pharma Danmarks Life Science Barometer 2023 7. MedWatch, 05.12.2022. ”Kvinder mangler i toppen af dansk life science”.

8. Akademikerbladet, (16.12.2019) ”Kun hver fjerde professor er kvinde”, Ejlertsen, Martin 9. https://politiken.dk/danmark/art9595911/K%C3%B8n-afg%C3%B8r-iv%C3%A6rks%C3%A6tteres-adgang-til-kapital 10. McKinsey & Company’s ”Diversity Wins: How Inclusion Matters” (January 2020).

FAKTA Women in Life Science Denmark (WiLD) er et netværk for kvindelige topledere, bestyrelsesmedlemmer, erfarne specialister og topforskere i den danske Life Science branche.

Formålet med netværket er at styrke værdiskabelsen i dansk Life Science og øge den globale konkurrenceevne ved at udfolde det fulde talentpotentiale i branchen ved at styrke diversitet.

WiLD blev etableret i september 2022 og har over 200 medlemmer fra mere end 140 virksomheder på tværs af branchen. Tillige tæller netværket Professorer og Dekaner fra universiteterne, samt repræsentanter for fonde og brancheorganisationer.

Netværket modtog i november 2022 en donation på 420.000 kr. fra Novo Nordisk Fonden og i 2023 en donation på 475.000 kr. fra Lundbeckfonden.

Initiativtager til WiLD netværket er Lene Gerlach, Partner i Eir Ventures, som også er forperson for netværket. I bestyrelsen sidder tillige næstforperson Helle Busck Fensvig, Investor i Nordic Female Founders Investors Club; Louise Lyhne, CEO Lyhne Life; Ingelise Saunders, bestyrelsesforperson, Boost Pharma; Mette Rosenkilde, professor Københavns Universitet og serieiværksætter; Lone Veng, Sr Director Novo Nordisk; Claudia Blomgren-Hansen, partner Life Science PLUS Advokater; Pernille Winding Gojkovic, CEO Høiberg; Hervør Lykke Olsen, Sr Global Program Manager LEO Pharma; Vibeke Didriksen, VP Global Head of DE&I Genmab; Gitte Lillelund Bech, tidligere minister og CEO Lillelundbech ApS; Henriette Dræbye Rosenquist, tidligere President Pfizer Frankring, Ejer og CEO Pharmacies Group: Espergærde, Fredensborg, Humlebæk.

Læs mere på www.womeninlifescience.dk Women in Life Science LinkedIn: https://www.linkedin.com/company/women-inlife-science-denmark/?viewAsMember=true

ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD I

Niels Abel Bonde bestyrelsesformand, Medicon Valley Alliance

Anette Steenberg CEO, Medicon Valley Alliance

ANBEFALING 9 ½ - GØR MEDICON VALLEY KLYNGEN TIL ET SELLING POINT FOR DANSK LIFE SCIENCE! Life Science Rådets 12 anbefalinger til, hvordan Danmark bevarer og udbygger sin internationale styrkeposition inden for life science adresserer med kirurgisk præcision de væsentligste barrierer for realiseringen af dansk life sciences fulde potentiale.

D

et kan ikke undre, al den stund, at Life Science Rådets repræsenterer stort set alle de væsentligste stakeholders, herunder adskillige af den dansk-svenske life science klyngeorganisations, Medicon Valley Alliances 300+ medlemmer og øvrige samarbejdspartnere.

Som Øresunds-regional organisation vil vi gerne byde ind med en supplerende anbefaling en nummer 9 ½. Den nuværende anbefaling 9 lyder som følger ”Sundhedsdiplomatiet og det internationale myndighedssamarbejde skal styrkes og målrettes ift. at understøtte den danske life science-sektor og tiltrækningen af internationale life science-virksomheder til Danmark” Men hvorfor ikke udnytte det enorme potentiale, som der ligger i at markedsføre dansk life science som en del - endda den største del - af EU´s største og mest dynamiske life science klynge, Medicon Valley?

Ude i Europa har man allerede fået øjnene op for fortællingen om den attraktive, innovative og hastigt voksende bi-nationale life science klynge i nord, som både målt på antal ansatte i life science industrien, antal produkter i pipeline og antal virksomheder med produkter i pipelinen kan bryste sig af titlen som EU´s førende life science klynge.

Tallene, som bl.a. er dokumenteret i den seneste rapport fra den britiske analysevirksomhed, Citeline, taler deres eget klare sprog. Favner vi Sydsverige som er en del af Medicon Valley, rykker dansk life science på de fleste parametre forbi alle andre klynger i EU og snapper London og Basel i haserne.

Medicon Valley brandet, som har 27 år på bagen, er ovenikøbet allerede velkendt blandt de virksomheder, som vi gerne vil tiltrække, så hvorfor ikke bruge det endnu mere offensivt i markedsføringen af dansk life science, sådan som regionale aktører som Copenhagen Capacity og Invest in Skåne med succes har gjort i årevis?

Opfordringen er hermed givet videre! Medicon Valley Alliance stiller sig gerne til rådighed !!

FAKTA Analysen fra Citeline kan downloades på https://mva.org/press/

9

10

I ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD

Susanne Axelsen er formand for Lægevidenskabelige Selskaber, LVS, og ledende overlæge på Aarhus Universitetshospital. Hun er gynækolog med subspeciale i urogynækologi.

Foto Kåre Viemose.

HUSK DE KOMMERCIELT UINTERESSANTE PATIENTER Vi kan som læger ikke acceptere, at store patientgrupper overses på det groveste, fordi hverken industri eller samfund vil investere i forskning på deres sygdomsområder.

H Af Susanne Axelsen

usk lige patienterne. Alle patienterne.

Også de mange, som er kommercielt uinteressante.

Det har været Lægevidenskabelige Selskabers budskab hele vejen gennem arbejdet med at skrive anbefalingerne til regeringen, som skal udarbejde en ny life science-strategi. LVS anbefaler på det kraftigste, at den kliniske forskning styrkes væsentligt. Det vil både gavne de offentlig-private samarbejder og den forskning, der ikke involverer en kommerciel partner.

Styrket klinisk forskning og tests nævnes heldigvis i Life Science Rådets anbefalinger. Desværre fylder en hurtigere implementering af life science-industriens produkter langt mere. Det samme gælder ønsket om, at sundhedsvæsnet skal efterspørge flere produkter og løsninger end i dag – og dermed ser vi, at sundhedsvæsnets eksistensberettigelse vinkles lidt for meget i retning af at tjene som et marked for life science-industrien, og dermed bevæger vi os lidt for langt væk fra det, der bør være vores alles førsteprioritet: At sikre, at patienterne får tilbudt det rigtige – som vel at mærke ikke nødvendigvis er noget nyt eller noget mere. Danmark er begunstiget af en stor og hastigt voksende lægemiddel- og medicoindustri, som bidrager flot til det danske samfund i form af arbejdspladser, substantielle bidrag til statskassen og banebrydende forskning i udvalgte sygdomsområder.

Men der er også alle de andre områder. Som læger kan vi ikke acceptere, at nogle sygdomme – og dermed patienter – overses på det groveste, fordi der tilsyneladende ikke kan tjenes penge på behandlingen af dem, og at samfundets forskningsinvesteringer ikke samler op, hvor industriens interesse stopper. Derfor insisterer vi i LVS på en anden fordeling af midlerne til forskning, som i langt højere grad tilgodeser de »usexede« sygdomme.

Jeg er urogynækolog, og i mit subspeciale hjælper vi bl.a. kvinder, der lider af urininkontinens. Op imod en halv million danskere døjer med den lidelse, så vi kender altså alle sammen flere

– bare ofte uden at vide det. Men der går i gennemsnit syv år fra det første symptom, til en kvinde henvender sig til sin læge og beder om hjælp. Det er fordi det er en tabubelagt lidelse, og den har store omkostninger for livskvaliteten. Men som med mange andre ikke-ondartede sygdomme – også dem patienterne dør af – skorter det på interesse for at putte penge i forskning i de sygdomme, selvom effekten for både patienter og sundhedsvæsen ville være ­meget stor.

Lægerne i det offentlige sundhedsvæsen arbejder tæt sammen med industri og fonde, og det resulterer i mange spændende og vigtige resultater for patienterne. Nogle patienter.

Der er en tydelig skæv fordeling af forskningsmidlerne. Der er områder, hvor det er relativt let at få forskningsmidler, mens der på en række områder mangler ressourcer til og muligheder for patientnær forskning, der kan forbedre patienternes livskvalitet.

Vi har som samfund svigtet på det forskningsmæssige område.

Beslutningstagerne har svigtet, og vi har som fagpersoner næppe selv råbt så højt, som vi kunne og burde have gjort. Vi har også gjort os skyldige i at pleje egne interesser i for høj grad.

Vi har i stort omfang overladt økonomien og initiativet til industrien, når det handler om at beslutte, hvad der forskes i. Det er ikke industriens fejl. Det er vores egen. Vi er krøbet i ly af meget store pengebeløb, som ved et overfladisk blik får regnskaberne til at se pæne ud: Se, hvor meget der bliver forsket i Danmark.

Forstå mig ret: LVS holder af det offentlige-private samarbejde – uden det var vi ilde stedt. Men vi skal huske, at det er patienterne, der lægger krop og sind til, og at det er sundhedsvæsenets medarbejdere, der skal drive forskningen og udviklingen.

Så LVS’ opfordring er, at det er fint at fortsætte det gode offentlige-private samarbejde med forskning i det attraktive, hvis der samtidig gives tid, rum og ressourcer til, at vi i sundhedsvæsenet kan forske i det, der ikke er penge i – det, der »kun« giver livskvalitet.

Der er ikke noget let svar på, hvordan man når tættere på en fair fordeling af forskningsmidlerne, men vi kan som læger begynde

med at hanke op i os selv og give vores forskning mere direkte relevans for patienterne.

Vi skal forske i at skille skidt fra kanel i de mange tilbud, vi har på hylderne. Det er en del af den hverdagsrevolution, som LVS opfordrer til: at vi i det offentlige sundhedsvæsen ser kritisk på os selv og på hinanden. Det er ikke alt det, vi er glade for at lave, som vi med god samvittighed kan blive ved med. Det er vores pligt at rydde op.

Der er meget forskning, der ikke kommer patienterne til gavn, fordi den metodologisk er for svag. Vi skal også blive bedre til at forklare værdien af vores kliniske forskning og vise, hvordan den kommer patienterne til gode. Og på den måde også tydeliggøre, hvilke konsekvenser den skæve fordeling har for de specialer og patientgrupper, der i øjeblikket ikke får andel i forskningsmidlerne, nemlig for ringe muligheder for forbedring af patientbehandling.

En oplagt vej at gå er at indføre såkaldte platformsforsøg overalt i sundhedsvæsenet. Platformsforsøg en permanent digital struktur, hvor man tester mange behandlinger sideløbende indenfor et sygdomsområde og får løbende svar på, om det er den ene, den anden eller den tredje kombination af behandlinger, der virker bedst – og hvad man straks skal holde op med. Netop platformsforsøg var et væsentligt værktøj til at forbedre behandlingen under coronapandemien – hurtigt, relativt billigt og til gavn for rigtig mange patienter over hele verden.

Det kræver investeringer, gerne både offentlige og private, og der er heldigvis en positiv udvikling på området. Således har Rigshospitalets intensivafdeling netop fået 30 mio. kr. fra Novo Nordisk Fonden til at implementere INCEPT, som er et platformsforsøg til akut indlagte voksne patienter på de danske intensivafdelinger.

Det er et godt eksempel til efterfølgelse, og engangsinvesteringer vil betale sig i patientsikkerhed, kvalitet i behandlingen og reduktion i forbrug af tid og penge på de forkerte ting. Det må være en fordel for alle parter. Og mindske uligheden i sundhed.

ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD I

11

Peter Huntley, direktør Medicoindustrien.

Fotograf Niels Flink.

STÆRKERE RAMMEVILKÅR ER EN FORUDSÆTNING FOR, AT

MEDICOBRANCHEN KAN DRIVE INNOVATIONEN I FREMTIDENS SUNDHEDSVÆSEN Mulighederne for et mere robust og fremtidssikret sundhedsvæsen er mange, når det kommer til sundhedsteknologi og andet innovativt medicinsk udstyr. Derfor skal kommende Strategi for life science sikre bedre synergieffekter mellem medicoindustrien og sundhedsvæsenets drift samt stærkere erhvervspolitiske rammevilkår for branchen.

Af Peter Huntley, direktør Medicoindustrien

L

ife Science Rådet lancerede i december 2023 sine anbefalinger til den kommende strategi for branchen.

Her har Medicoindustrien været en stærk stemme i udformningen af anbefalingerne, der både tæller behovet for en udvidet model for værdibaserede indkøb, et større innovationsfokus i sundhedsvæsenet, bedre rammer for at foretage kliniske afprøvninger og et stærkt dansk myndighedsfokus på implementeringsudfordringerne ved MDR og IVDR. Det er alle vigtige punkter, som nu bør løftes ind i strategien af regeringen, hvis den vil gå ærgerrigt til opgaven og bidrage til at sætte en ambitiøs retning for medicobranchen i de kommende år.

Styrk dansk myndighedsfokus på MDR og IVDR En ambitiøs retning er nemlig tiltrængt. På området for medicinsk udstyr gennemlever europæiske medicoaktører i øjeblikket, at branchen taber terræn i den internationale konkurrence, særligt til USA, fordi certificeringsprocessen for medicinsk udstyr i Europa er for langsommelig og bureaukratisk.

Overgangen fra MDD til MDR har skabt massive flaskehalse, der har betydet, at producenter har måttet trække produkter ud af markedet, men også medført, at nye sundhedsløsninger, arbejdskraftbesparende udstyr og endnu mere patientsikre tilbud bliver lanceret i USA på bekostning af det europæiske marked – og europæiske patienter. En undersøgelse fra Boston Conculting Group og UCLA viser eksempelvis, at 89 procent af respondenterne i fremtiden vil prioritere det amerikanske marked over det europæiske.

Det er også en udfordring for den danske medicoscene.

Danmark mister simpelthen innovationskraft. Derfor bør en

kommende Strategi for life science have fokus på, at Danmark styrker myndighedsfokusset på implementeringsudfordringerne ved MDR og IVDR. For den gode sundhedsløsning kommer aldrig patienterne til gode, hvis ikke vejen til et CE-mærke er smidig og fremmer innovation og nytænkning.

Med det danske EU-formandskab i andet halvår af 2025 er der gode muligheder for, at Danmark kan gøre sin stemme gældende for at sikre bedre rammer for branchen for medicinsk udstyr, der på EU-niveau beskæftiger mere end 850.000 personer. Den chance må ikke glippe.

Afsæt midler til modellen for værdibaserede indkøb Kigger man på driften af sundhedsvæsenet over de seneste mange år, vil det nok komme bag på de fleste, at man i regionernes indkøbsstrategier fra 2010 til 2025 har haft som mål at spare samlet 3,5 mia. kr. på indkøb af medicinsk udstyr. Det er imidlertid virkeligheden.

Sparemålene kan virke paradoksale, fordi man i en årrække har vidst, at den demografiske udvikling ville sætte sundhedsvæsenet under pres og nødvendiggøre investeringer i arbejdskraftfrigørende sundhedsløsninger.

Alligevel har medicinsk udstyr været udset som et område, hvor man med største selvfølgelighed har kunnet spare. Resultatet har hverken været befordrende for sundhedsvæsenets behandlingstilbud eller life science-branchens rammevilkår, fordi Danmark i direkte i modstrid med tidligere strategier for branchen ikke er blevet udviklet til et land, hvor innovative life science-aktører har kunnet lancere sine produkter først. Regionernes økonomi og prioriteter har simpelthen spændt ben.

Kloge sundhedsinvesteringer kan således bidrage til en billigere drift gennem ændrede arbejdsgange, færre genindlæggelser, lavere infektionsrater og færre reoperationer. Men det

stopper ikke her, for indkøb af innovative sundhedsløsninger kan også medføre en lang række dynamiske effekter på samfundsniveau, der går langt ud over den merinvestering, som konkret skal foretages på indkøbsniveau.

Skal potentialerne indfris kræver det imidlertid, at løsningerne bliver købt ind. Derfor bør den kommende Strategi for life science bidrage til, at innovation bliver en prioriteret opgave i det danske sundhedsvæsen. En del af det arbejde går bl.a. igennem et større fokus på optaget af værdibaserede løsninger, hvilket kræver, at der med den kommende Strategi for life science afsættes midler til at udbygge modellen for værdibaserede indkøb.

Kliniske afprøvninger skal blive dansk succes Forskning og udvikling er en grundsten i den danske medicobranche, der sammen med resten af life science-industrien står for mere end en tredjedel af alle private forsknings- og udviklingsaktiviteter her i landet.

Skal de nye løsninger, som udspringer heraf, komme patienterne til gode, kræver det dog, at vejen til at bedrive kliniske afprøvninger gøres mere smidig.

Desværre har vi i de seneste år været vidne til, at gebyrerne for at ansøge om kliniske afprøvninger til Lægemiddelstyrelsen og De Videnskabsetiske Medicinske Komitéer er steget langt over 100 procent.

Det rammer særligt de små- og mellemstore medicovirksomheder, som branchen har mange af, og besværliggør vejen for nye løsninger til det danske sundhedsvæsen. Gebyrbetalingen for at foretage kliniske afprøvninger bør derfor nedbringes som led i den kommende strategi.

Der er således nok at tage fat på. Heldigvis er løsningsforslagene lige til at gå til.

DO YOU HAVE THE RIGHT Executive SEARCH PARTNER WITHIN TECHNOLOGY & LIFE SCIENCE? Best Talent is specialized within Life Science and is a member of the international Global Executive Search Organisation Enex.

Best Talent has more than 20 years of experience in assessing highly talented science executive´s skills, talent, and potential.

Helle Jørnung Managing Partner Tel.: +45 2548 9014

NUMBER 1 PROVIDER OF HUMAN TALENT WITHIN TECHNOLOGY & LIFE SCIENCE

DO YOUDO HAVE YOU HAVE RIGHT PARTNER WITHINWITHIN THESEARCH RIGHT SEARCH PARTNER ECHNOLOGY & LIFE SCIENCE? TECHNOLOGY & LIFE SCIENCE? Best Talent is a Scandinavian Executive Search company covering Life Sciences, Engineering, Pharma, Biotech, Medtech and the food industry.

Since our establishment in 2003, Best Talent has acquired Top Talent for key organizational positions nationally and international.

As the preferred collaborative search partner, our 20 years of industry expertise uniquely position us to deliver ’Best in Class’ results for both clients and candidates. Our commitment is ensuring that we find the perfect executives and specialists securing a pathway for companies to cialized within Lifetheir Science and isgoals awithin member Best Talent Searchperforms across allExecutive functional Best Talent is ambitious specialized Science and isperforms a memberExecutive Best Talent Search across all functional reach and Life achieve success.

nal GlobalofExecutive Search Organisation areas within Engineering, Medical Device, Pharmaceutical, the international Global Executive Search Organisation areas within Engineering, Medical Device, Pharmaceutical, has moreEnex. than 20 do years experience in 20 years Biotechnology Best Talent has moretothan experience inFood Science.

Biotechnology and Food Science.

Please notofhesitate contact Bestof Talent for and further information on +45 4556 5300.and potentials. ates skills,assessing talents and potentials. candidates skills, talents Please do not hesitate to Please contactdoBest for to further notTalent hesitate contact Best Talent for further knowledge the market conditions and information on +45 5300.

Weof have a solid knowledge of the market conditions and 4556 information on +45 4556 5300.

Read more at www.besttalent.dk executivea network, in which we employ very attractive executive network, in which we employ that attract highly qualifiedthat candidates.

Read more at www.besttalent.dk search strategies attract highly qualified candidates.

Read more at www.besttalent.dk

NUMBER 1 PROVIDER OF HUMAN TALENT1WITHIN TECHNOLOGY LIFE SCIENCE NUMBER PROVIDER OF HUMAN&TALENT WITHIN TECHNOLOGY & LIFE SCIENCE

Janne Kofoed Managing Partner Tel.: +45 6095 5111

andtårnsvejTower 77 · DK-2860 Søborg · T:77+45 4556 5300 · info@besttalent.dk · www.besttalent.dk 77 · Vandtårnsvej · DK-2860 Søborg · T: +45 4556 5300 · info@besttalent.dk · www.besttalent.dk

member of Enex Executive Search Organisation and is represented worldwide in ismore than 40 countries.

BestGlobal Talent is a member of Enex Global Executive Search Organisation and represented worldwide in more than 40 countries.