Fremtidens ledelse

Page 1

ANNONCE TILL ÆG

Januar 2024

fremtidens ledelse ”En af nutidens ledelsesudfordringer, som kræver den største styrke, er ledelse af diversitet og inklusion. Der er nemlig ikke nogen agenda, som får flere følelser og holdninger frem i folk, end den.” Sara Louise Muhr, PhD, Professor of Diversity & Leadership Copenhagen Business School

Læs mere side 5

DYGTIGE LEDERE BALANCERER DIGITAL INNOVATION MED MENNESKELIG FORSTÅELSE Iben Bjerring Ledercoach, erhvervscoach og sparringspartner

Læs mere side 6-7

GØR ORGANISATIONEN LEVENDE MED REGENERATIVT LEDERSKAB Mikkel Flod Storgaard, CEO og partner Promentum

Læs mere side 8-9


Less is more* Tag en praksisrettet Mini MBA fra Aros Business Academy! 9 ud af 10 stjerner i snit fra de mere end 1.000 studerende. * I nogle tilfælde er more faktisk more. Det gælder fx for kaffe, flødeskumskager og bøger, men altså ikke nødvendigvis for efteruddannelser.


Aros Mini MBA - Lederuddannelse • Udviklet i samarbejde med professor Steen Hildebrandt • 6 moduler over 6 måneder • Næste holdstart: København d. 8. februar, Aarhus d. 30. januar • Blot 34.750 kr. ekskl. moms • arosbusinessacademy.dk/sustain

Mini MBA i Artificial Intelligence • Udviklet sammen med professor Anders Kofod-Petersen • 6 moduler over 3 måneder • Næste holdstart: København d. 21. marts, Aarhus d. 14. marts • Blot 29.750 kr. ekskl. moms • arosbusinessacademy.dk/ai

Mini MBA i Sustainability Management • 6 moduler over 6 måneder • Næste holdstart: København d. 21. marts, Aarhus d. 19. marts • Blot 34.750 kr. ekskl. moms • arosbusinessacademy.dk/sustain

Mini MBA i Finans & Økonomi • 6 moduler over 6 måneder • Næste holdstart: København d. 18. april, Aarhus d. 16. april • Blot 33.000 kr. ekskl. moms • arosbusinessacademy.dk/finans


4

I ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD

MERE LIGESTILLING OG MANGFOLDIGHED VIL PRÆGE FREMTIDENS LEDELSE

I fremtiden vil det være vigtigt for ledere at tage hensyn til mangfoldighed og inklusion i deres beslutningsprocesser. Dette kan opnås ved at ansætte medarbejdere med forskellige baggrunde og erfaringer, og ved at skabe en arbejdsplads, der er åben for forskellige perspektiver og ideer.

L Af redaktionen

edere kan også tage initiativ til at fremme ligestilling mellem kønnene ved at tilbyde lige muligheder for karriereudvikling og ved at sikre, at deres organisationer har politikker og procedurer på plads, der beskytter mod diskrimination og chikane. En af de virksomheder, som længe har gået forrest i at fremme ligestilling mellem kønnene er IKEA. Ved at tage initiativ til at sikre lige muligheder og behandling for alle medarbejdere, uanset køn, og ved at fremme ligestilling i deres forsyningskæde, har IKEA positioneret sig selv som en førende virksomhed inden for dette område. IKEA har også taget initiativ til at fremme ligestilling mellem kønnene i deres forsyningskæde. De har indført en række politikker og procedurer for at sikre, at deres leverandører overholder deres standarder for ligestilling og mangfoldighed. Dette inkluderer at sikre, at kvinder har lige adgang til beskæftigelse og uddannelse og at bekæmpe diskrimination og chikane på arbejdspladsen. I Danmark har regeringen allerede taget skridt til at fremme ligestilling mellem kønnene ved at indføre lovgivning, der kræver, at virksomheder med mere end 50 ansatte rapporterer om deres kønsfordeling og lønforskelle. Dette vil hjælpe med at øge gennemsigtigheden og ansvarligheden i virksomhederne og kan føre til yderligere fremskridt i retning af ligestilling mellem kønnene.

Ansvarshavende redaktør Henning Andersen, henning@partnermedier.dk Projektleder Sophie Sayk Gregersen, sg@partnermedier.dk Journalister Pia Bundgaard Hansen

Kære Læser Indholdet i denne udgivelse er bl.a. blevet til i samarbejde med vores mange sponsorer og annoncører. Vores tekstforfattere og journalister har gjort sig umage med at finde og skrive

Art Director Heidi Carlsen, heidi@partnermedier.dk

indhold til dig, som vi håber vil give dig god information og inspiration. God læselyst!

Grafisk produktion Majbritt Høger, majbritt@partnermedier.dk Forside fotograf Camilla Schiøler

Udgiver Distribueret i samarbejde med Børsen

Medlem af

Hold dig opdateret, følg din branche på www.businessreview.dk

Vi tager forbehold for evt. trykfejl og farveafvigelser.

Adobe Stock, 258077786 Mediteraneo

Digital strategi kan være afgørende I fremtiden vil det også være vigtigt for ledere at have en stærk forståelse af teknologi og dens indvirkning på arbejdspladsen. Dette kan omfatte at have en klar strategi for digital transformation og at investere i teknologier, der kan hjælpe med at øge effektiviteten og produktiviteten på arbejdspladsen. Alt i alt vil fremtidens ledelse være mere mangfoldig, inkluderende og teknologisk avanceret. Ved at tage hensyn til disse tendenser og ved at tage initiativ til at fremme ligestilling mellem kønnene, kan ledere positionere sig selv og deres organisationer til succes i fremtiden.


ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD I

5

LEDER, GØR DIN SÅRBARHED TIL DIN STYRKE Livet igennem får vi at vide, at vi skal være stærke, stå imod, holde ud, blive ved, stræbe efter hele tiden at blive en bedre udgave af os selv. Måske har du selv en inspirerende selvhjælpsbog med disse budskaber stående på hylden. Det er mantraer, som man i lang tid har ment var nødvendige for ledere eller personer med ambitioner om at blive ledere. Af Sara Louise Muhr, PhD, Professor of Diversity & Leadership Copenhagen Business School

M

en nyere forskning i lederskabets psykologi har vist, at denne måde at lede på kan gøre det svært for os som ledere at mærke vores egne fornemmelser og følelser. Vi ender med at lade, som om vi har styr på alle situationer – også når det ville være bedre for alle, hvis vi accepterede, at vi ikke har styr på det. Vi tonser videre, indtil vi begår fejl eller bryder sammen … Hav styrken til at vise sårbarhed Vi er nødt til at lære at lede på en anden måde for at kunne lede i en verden, der kun bliver mere og mere usikker, foranderlig og mangfoldig. Vi må væk fra troen på, at styrke handler om aldrig at udvise svaghed og altid at vide, hvad der skal gøres. Også selvom det kan virke både nemmere og sikrere at tage kontrollen og selvsikkerheden på som en beskyttende rustning. Vi må glemme, hvad vi har lært og er blevet vænnet til at tro – nemlig at den eneste vej til et stærkt lederskab er at udholde, kontrollere og forudsige. Det, vi i stedet skal, er at forstå, at sårbarhed er helt afgørende for det stærke lederskab. Sårbarhed er ikke svaghed. Det er snarere, som Brené Brown så kraftfuldt pointerer, vores mest præcise målestok for mod og lige præcis dér, hvor innovation, kreativitet og forandring fødes. Smid rustningen Når vi kæmper for at være stærke ved at afvise sårbarhed, danner vi en rustning omkring vores følelser, som kvæler vores evne til at være empatiske. Det afskærer os fra den verden, vi lever i. Vi skal turde lægge den rustning fra os og få kontakt

til vores følelser. Kun uden rustning kan vi skabe relationer til de mennesker, vi gerne vil inspirere, influere og lede. Sårbarhed er adgangen til autentisk lederskab. Når du gemmer dig bag din rustning af kontrol og selvsikkerhed, er det meget vanskeligt for andre at fornemme, hvem du er, og hvad du tror på og står for. Det betyder, at du ikke fremstår autentisk. Omvendt sætter sårbarhed os i stand til at bringe hele vores personlighed i spil, når vi rækker ud til andre. Sårbarhed gør det muligt for andre at opfatte dig som autentisk – og giver dig mulighed for at have autentiske møder med andre. Det er selvfølgelig ikke ensbetydende med, at du kan sige lige, hvad der passer dig, til alle og enhver, fordi du bare er ”helt dig selv”. Men det betyder, at du tager din rustning af og åbner dig for andre. Det autentiske møde er det, hvor alle kan blive påvirket og bevæget. Du bliver dermed klar til at forstå og rumme andres forskelligheder.

og udfordringer, som diversitets- og inklusionsdagsordenen bringer med sig, bliver alle andre ledelsesmæssige udfordringer og dilemmaer også nemmere. Du bliver bedre til at lægge rustningen. Autentisk ledelse af diversitet og inklusion er derfor ikke blot for din virksomheds bedste. Du bliver også selv en bedre leder, når du for alvor får øvet dig på at gøre din sårbarhed til en ledelsesstyrke.

Ledelse af diversitet og inklusion som træningsbane for stærk og sårbar ledelse En af nutidens ledelsesudfordringer, som kræver den største styrke, er ledelse af diversitet og inklusion. Der er nemlig ikke nogen agenda, som får flere følelser og holdninger frem i folk, end den. Og, måske lidt provokerende, vil jeg vove at påstå, at der ikke er noget andet ledelsesrelevant emne, som din ledelsesgruppe samlet set ved så lidt om. Det betyder, at der er stor sandsynlighed for, at det er et område, hvor I tager den fulde rustning på. Men vil I løse ledelsesudfordringen er I nødt til at have modet og styrken til at vise præcis, hvor usikre og tøvende og sårbare, I er, når det kommer til inklusion af forskellighed. Lige netop derfor er denne agenda også den allerbedste træningsbane for stærk ledelse. Lærer du at mestre de dilemmaer

At lede gennem styrke er en af de 5 lederkompetencer, som Sara Louise Muhr og Poornima Luthra skriver om i bogen ”Den Inkluderende Leder: 5 trin til at lede gennem bias”. De andre 4 lederkompetencer er: 1) at lede med overbevisning, 2) at lede med klarsyn, 3) at lede med ansvarlighed og 4) at lede med allyship. Bogen findes også på engelsk med titlen ”Leading through bias: 5 essential skills to block bias and improve inclusion at work”.

FAKTA


6

I ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD

DYGTIGE LEDERE BALANCERER DIGITAL INNOVATION MED MENNESKELIG FORSTÅELSE I dagens komplekse ledelseslandskab er det afgørende for fremtidens ledere at jonglere med teknologiske fremskridt og det menneskelige element. Mens strategiplaner og processer er en del af opgaven, må ledere ikke glemme, at det grundlæggende handler om mennesker, der ikke altid agerer rationelt og lineært.

L

Af Pia Bundgaard Hansen edere befinder sig i en kompleks situation, hvor de står over for udfordringer fra krav om indbringende resultater, hurtig udviklende ny teknologi, omskiftelige markeder og et mangfoldigt medarbejderlandskab, der spænder over fem generationer. Mens teknologien kan forenkle arbejdsdagen og spare tid, skal vi som mennesker finde mening og motivation i det arbejde, der ikke skal automatiseres. Skab grundlaget for tillidsfuldt samarbejde Menneskelig adfærd er ofte kompleks og ikke altid rationel, og vores reaktioner ændrer sig i mødet med forskellige situationer. Dette kan enten motivere os eller skabe pres, og under pres kan vi udvise en nedsat forståelse og overblik, som nedsætter vores samarbejdsevne. Nogle mennesker får energi af forandringer og udfordringer, mens andre bliver skræmte. Men verden er jo i konstant forandring, ja faktisk siden Big Bang har verden forandret sig, så det vil være naivt at tro, at det stopper. Tværtimod, det vil kun går endnu hurtigere. ”Når en leder er i stand til at kende både egne og medarbejdernes behov og adfærd, skabes der et grundlag for et mere tillidsfuldt og effektivt samarbejde. Det betyder, at lederen kan håndtere uventede situationer og undgå potentielle konflikter og holde fokus på vores fælles mål, hvilket er afgørende for en vellykket ledelse. Samlet set skaber denne indsigt en mere tryg og positiv arbejdskultur, hvor vi rummer, byder ind med hver vores styrke og samarbejder mod fælles mål,” forklarer Iben Bjerring, der er ledercoach, erhvervscoach og sparringspartner til erhvervslivets ledere. For en leder er det ofte en kompleks opgave at omsætte visioner og mål til virkelige resultater gennem mennesker. Det er som forskellen mellem at tænke på at løbe et maraton (visionen) og at stå midt i løbet (den virkelige verden). Den centrale faktor er vores menneskelige formåen og reaktioner i disse situationer. ”Derfor mener jeg, at en afgørende del af fremtidens lederuddannelse er at fordybe sig i forståelsen af menneskers behov og reaktioner både i medgang og modgang. Ledere skal være

velrustede og trænede til at forstå at lede mennesker i denne komplekse balanceakt mellem teknologi og menneskelige behov,” siger Iben Bjerring. Det begynder hos ledelsen ”Dygtige ledere viser vejen, håndterer konflikter og stiller krav,” understreger Iben Bjerring. Det er blevet lederens ansvar at balancere hverdagen på arbejdspladsen, så ingen medarbejdere føler sig overset, samtidig med lederen skal kunne sætte krav og udvikle den enkelte. ”De bedste ledere har trænet selvudvikling, så de hviler i sig selv, er nærværende, handlekraftige, tydelige i kommunikationen og tør konflikthåndterer i tide. De lytter og tør stille krav til medarbejderne. Det er afgørende at indse, at en kompetent leder proaktivt tager fat på og løser konflikter løbende. Konflikter forsvinder sjældent af sig selv; tværtimod kan de udvikle sig og manifestere sig på andre måder, hvis de ikke håndteres effektivt,” forklarer Iben Bjerring og uddyber: “Hvis du vil være god til noget, skal du gå til det.” Ledelse er da noget man går til Kan man som leder ikke selv holde balancen og skabe det trygge, udviklende og ledende rum, så forsvinder tilliden og evnen til at lede andre. Derfor skal det være lige så naturligt at ”gå” til lederskab, som vi går til fodbold eller golf, så vi føler os forberedte og klar til det pres, vi møder i dagligdagen. Den erfarne erhvervscoach Iben Bjerring fortæller om, hvad der er med til at skabe en balancerede dygtige leder: ”Det indebærer en forståelse af ens egne ressourcer og indsigtsfuld anvendelse af dem i vores konstante foranderlige verden. I en tid med klimaudfordringer, AI’s indtog på arbejdsmarkedet og store kulturændringer, er det afgørende for ledere at være rustede til at håndtere disse udfordringer og guide deres teams med succes.” Det professionelle fortrolige rum Iben Bjerring skaber et skræddersyet og fortroligt rum til individuelle ledere og ledergrupper. Et af hendes mest givende værktøjer er Enneagrammet, en personlighedsmodel, der

identificerer ni grundlæggende personlighedstyper. Hver type beskriver karakteristiske egenskaber, adfærdsmønstre og motivationsfaktorer. Enneagrammet anvendes som et redskab til selvudvikling, samarbejde og lederskabsudvikling ved at hjælpe os til at forstå vores egen og andres adfærd, reaktioner på pres, og måder at interagere med andre på. Enneagrammet fokuserer på både styrker og faldgruber for at fremme personlig og professionel vækst. Enneagrammet som ledelsesværtøj ”I over 14 år har jeg arbejdet med Enneagrammet, og det er virkelig et fantastisk redskab. Det giver os ikke kun et fælles sprog, men også en forståelsesramme, der styrker samarbejdet. Enneagrammet kaster lys over vores styrker og faldgruber, og det er virkelig afgørende for samarbejde. Ofte skruer vi for højt op for vores styrker, især under pres. Hvis en styrke bliver for dominerende og for larmende, kan det være udfordrende i et samarbejde,” fortæller Iben Bjerring og tilføjer: ”Hvis min styrke er at udvise effektivitet, og jeg skruer for højt op på den styrke, kan konsekvensen for mig eller andre i mit samarbejde være, at jeg ikke får pauser, presser andre unødigt eller kommunikerer usympatisk. Så når vi skruer for højt op for vores styrker, skaber det ofte konflikter,” forklarer Iben Bjerring. Hun pointerer: ”Når man kender sig selv - både styrker og faldgruber – kan man selvregulere og blive mere balanceret og tydelig i sin adfærd. Den enkelte leder bliver bedre til at skabe tillid, samarbejde og fremdrift. Det er i tilliden, at samarbejdet blomstrer, og det skaber bedre rammer for at nå fælles mål og succesfulde resultater.”

Begynd rejsen mod at blive en balanceret leder, der lykkes i hverdagen, her: www.ibenbjerring.dk.


ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD I

”Når en leder er i stand til at kende både egne og medarbejdernes behov og adfærd, skabes der et grundlag for et mere tillidsfuldt og effektivt samarbejde.” Iben Bjerring Ledercoach, erhvervscoach og sparringspartner til erhvervslivets ledere

FAKTA Centrale fokuspunkter i lederudvikling: • Lederskabets kompetencer og stil via Enneagrammet • Kommunikation, lytning og coaching af medarbejdere • Gaven i feedback og evaluering • Konfliktforståelse og håndtering • Enneagrammet i dit team Mød erhvervscoach, Iben Bjerring Lyngby Hovedgade 26 F, 2800 Kongens Lyngby 24 44 35 86 | iben@ibenbjerring.dk Læs mere her www.ibenbjerring.dk

7


8

I ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD

GØR ORGANISATIONEN LEVENDE MED REGENERATIVT LEDERSKAB Stress og mistrivsel udfordrer de danske arbejdspladser, der er præget af så stor kompleksitet og viden, at ledere og medarbejdere har svært ved at løfte opgaverne. Konsulenthuset Promentum, der er specialiseret i regenerativ ledelse, guider til, hvordan virksomheder genskaber vitaliteten ved at gentænke lederrollen, nedbryde strukturer og frisætte medarbejdernes faglighed. Regenerativ ledelse skaber energi, flow og de bedste betingelser for arbejdsglæde, trivsel og økonomisk vækst.

F

Af Pia Bundgaard Hansen

remtidens organisationer formår at frisætte medarbejderne, skabe flow i faglighed, produktion og opgaveløsning og skabe forudsætningerne for liv. Det er fokus i den regenerative ledelse, som styrker betingelserne for levende organismer, der forløser og skaber overskud af livskraft, kan håndtere den aktuelle kompleksitet af viden og skaber mening og trivsel. ”Vi oplever nærmest en epidemi af stress i erhvervslivet her i Danmark. En af årsagerne er, at videnskompleksiteten nærmest har været eksponentiel stigende de seneste mange år. Det har organisationerne gennem tiden håndteret ved at strukturere, kvalitetssikre, bygge kasser og siloer, som man har forsøgt at få organisationerne til at passe ind i. Og det til trods for, at forskning i komplekse systemer, som vores organisationer må siges at være, viser, at vi ikke kan kontrolleres og styres på den måde,” siger Mikkel Flod Storgaard, CEO og partner i konsulentvirksomheden Promentum, der de seneste 10-15 år har arbejdet med frisættende ledelse, der er en central bestanddel af det regenerative ledelsesparadigme. Mikkel Flod Storgaard uddyber: ”Resultatet har været, at medarbejderne bl.a. er blevet overkon-

trolleret, og livet i organisationerne er blevet decideret hæmmet i at udfolde sig, hvilket i sidste ende kan udløse mistrivsel.” Lederen skal frisætte medarbejderne Med den nuværende videnskompleksitet kan opgaverne kun løses fornuftigt, hvis organisationens interne og eksterne faglighed bringes i spil i en organisatorisk samskabelsesproces. Dog er det sådan i mange organisationer, at lederen tit bliver flaskehals på faglige beslutninger, hvilket ofte forsinker resultaterne. ”Hvis vi skal genskabe livet i organisationen, må vi frisætte medarbejdernes faglige viden og nedbryde de strukturer og systemer, der hæmmer organisationens naturlige liv i at blomstre, og som begrænser medarbejderne. Gennem regenerativ ledelse kan organisationen omdefinere rollerne og ansvarsfordelingen i organisationen,” siger Mikkel Flod Storgaard, og han uddyber: ”I regenerativ ledelse arbejder vi mod at skabe organisationer, hvor medarbejderne er fagligt frisatte. Organisationerne skal være regenerative, så de strukturer, der begrænser vitaliteten, skal fjernes.” Det betyder, at dem, der har den faglige viden på arbejdspladsen, er dem, der tager beslutningerne. Et greb, der også sikrer bedre trivsel og skaber fundamentet for vækst.

Fem vigtige fokusområder i det konkrete arbejde med at udvikle en frisættende og mere regenerativ organisation Promentums arbejde med at etablere regenerative organisationer tager typisk udgangspunkt i fem fokusområder: 1. Skab mening og identitet gennem organisationens mission 2. Styrk fællesskabet og forbundetheden – internt og eksternt 3. Genforvild organisationen 4. Frisæt medarbejderne 5. Skab en ad hoc-organisering omkring organisationens faglighed.


ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD I

”Hvis vi skal genskabe livet i organisationen, må vi frisætte medarbejdernes faglige viden og nedbryde de strukturer og systemer, der hæmmer organisationens naturlige liv i at blomstre, og som begrænser medarbejderne.” Mikkel Flod Storgaard, CEO og partner Promentum

Skab forudsætningen for liv For blot få år siden havde kun et par procent i erhvervslivet hørt om begrebet regenerativ ledelse, der nu spirer frem og spreder sig med største naturlighed hos virksomheder og organisationer. Og det er der ifølge Mikkel Flod Storgaard god grund til, at det gør. ”Det regenerative ledelsesparadigme finder sin inspiration i den organisering af systemer, der om nogen har overlevet tidens tand – i flere milliarder år faktisk – nemlig naturen. I naturen oplever vi, at økosystemerne regenererer og revitaliserer sig over tid. Naturen er altid i proces, hvor det der bliver tilbage, konstant tilpasser sig og bliver mere levedygtigt. Økosystemerne i naturen skaber herigennem forudsætningerne for liv, og for at livet konstant kan udvikle og tilpasse sig,” forklarer Mikkel Flod Storgaard og uddyber: ”I arbejdet med regenerativ ledelse er det derfor også centralt, at elementerne er forbundne præcist som i naturens økosystemer. I naturen står intet alene, men elementerne udvikler sig i kraft af hinanden og er en del af det samlede økosystem. På samme måde skal vi anskue virksomheder, hvor den enkelte medarbejders faglighed bliver frigjort for at styrke fællesskabets bedste.” Genopdag de små åndehuller Et centralt begreb i det regenerative paradigme er genforvildning, der i al sin komplekse enkelthed går ud på at nedbryde de strukturer og systemer, der hæmmer organisationens naturlige liv, og som begrænser medarbejdernes faglige udfoldelse. Igennem en genforvildning genskaber den regenerative organisation også den interne og eksterne forbundethed, der er vigtig for livet, flowet og energien i organisationen. I genskabelsen af forbundetheden opstår bl.a. også hverdagens vitale åndehuller. ”Effektiviseringen i mange virksomheder har betydet, at tiden, hvor medarbejderne mødes over kaffemaskinen, i kantinekøen og ved printeren, er forsvundet. Det er blot et ek-

sempel på de små åndehuller, der skaber videndeling, vitalitet og kultur på en arbejdsplads,” siger Mikkel Flod Storgaard og uddyber: ”Når de små åndehuller, der skaber forudsætningerne for liv, ikke er en del af arbejdspladsen, så stopper udviklingen, flowet og sammenhængskraften.” Bryd med de gamle paradigmer For mange organisationer kan det være en udfordring at bryde med de gamle vaner og paradigmer, fordi vanerne med at implementere planer og oparbejde strukturer sidder dybt. Det gamle ledelsesparadigme strider mod genforvildingen, der sætter fagligheden fri og skaber den livgivende forandring. Hos Promentum er de klar til at hjælpe med transformationen, der sikrer vitaliteten. Nogle vil så måske spørge, om lederrollen bliver overflødig i det nye paradigme: ”På ingen måde; lederrollen bliver blot anderledes og mere faciliterende. En organisation har stadig brug for rammer og en retning, der skal følges. Lederen skal stadig understøtte det livgivende flow,” understreger Mikkel Flod Storgaard og uddyber: ”Ledelsesfokus vil blive mindre fagligt og rette sig mere mod det strategiske og det personlige lederskab. Det vil også betyde, at organisationen vil opleve en helt ny sammenhængskraft – både internt og eksternt ud mod omverden. Kom godt i gang med regenerativ ledelse Tag de første skridt mod en mere frisættende og regenerativ ledelse, der skaber forudsætningen for liv, flow, trivsel og forbundethed. Læs mere her www.promentum.dk og få inspiration til arbejdet med regenerativ ledelse og organisationsudvikling, samt hvordan du gennemfører en regenerativ transformation i din organisation.

NY BOG PÅ VEJ OM REGENERATIV LEDELSE I april 2024 udkommer bogen ”Den regenerative organisation,” som Mikkel Flod Storgaard har skrevet sammen med Klaus Bakdal. Bogen er en grundbog inden for regenerativ organisationsudvikling, og den tager afsæt i, hvordan vi skaber de bedste betingelser for, at livet, flowet og arbejdsglæden i organisationen genopstår og blomstrer.

FAKTA Promentum er Nordens førende konsulenthus inden for regenerativ ledelses- og organisationsudvikling. I tæt samarbejde med internationalt anerkendte thought leaders er Promentum fagligt epicenter i udviklingen af fremtidens ledere og fremtidens regenerative frisættende organisationer. Læs mere her www.promentum.dk

9


10

I ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD

Af Thomas Hanssen, direktør i CfL, november 2023.

HELT I ORDEN, AT FOLK STILLER KRAV TIL ARBEJDSLIVET Danskernes uvilje mod at arbejde handler ikke bare om svigtende arbejdsmoral hos forkælede unge generationer og dovne boomere med store pensionsopsparinger. Samfundsbevægelsen kan faktisk også handle om noget konstruktivt, nemlig at vi for første gang i historien insisterer på ordentlig ledelse af vores arbejdspladser.

P

å allerhøjeste politiske plan bliver danskerne formanet om at yde en livslang arbejdsindsats. Ellers står verden, som vi kender den, ikke længere. Statsministeren siger ”glem det” i debatten om arbejdsliv, og i disse dage udgiver integrationsminister Kaare Dybvad Bek en bog med den ideologiske titel, ”Arbejdets Land”. Samfundsbevægelsen får altså vægtig politisk opmærksomhed. Medierne flyder også over med historier om danskeres fravalg af arbejdsliv og deres forventninger til jobbet. Generationer Især de unge stiller krav til arbejdslivet. Der er meget, som Generation Z (født fra 1995 til 2012) enten ikke vil eller absolut har behov for. De kritiserer forholdene på arbejdsmarkedet, for de vil ikke være fortravlede fraværende forældre. Derfor har Kaare Dybvad Bek også mødt massiv modstand efter sine udtalelser i JP’s podcast ”Under gulvtæppet” om stoltheden over at hente børn “fem minutter i lukketid”. De unge stiller også krav til selve jobbet, så de modsiger chefen og forventer meningsfuldhed, involvering og anerkendelse. En rekrutteringsvirksomhed med speciale i unge generationer offentliggjorde for nyligt en analyse med konklusionen, at hver tredje unge brændte ud af dårlig ledelse (YPAI Guide 2023). Men det er ikke nyt, for AS3 lavede i 2021 en analyse, der nåede til samme budskab. Dog var det her +40 årige privatansatte i mellemstore virksomheder, som var absolutte topscorere på ønsket at forlade arbejdspladsen pga. dårlig ledelse. Måske forklaringen på tidlig tilbagetrækning, hvor ældre generationer stræber efter en arbejdsfri tilværelse ved at udnytte pensionsopsparing og skattefri friværdi.

Så det handler næppe om generationer. Det handler om menneskers behov i arbejdslivet. De unge taler højt I debatten er det overset, at udviklingen har stort konstruktivt potentiale. Vi er begyndt at debattere ledelse og stille kvalitetskrav til arbejdslivet. I Center for Ledelse følger vi udviklingen i vores medlemsvirksomheder og holder ofte arrangementer om ledelsestemaer som generationsledelse, fire-dages arbejdsuge, hybridledelse med ret til hjemmearbejdsplads, forebyggelse af stress osv. Det nye er, at de unge er tydeligere i deres krav end forrige generationer. De sætter ord på behov og forventninger i et omfang, så ledere i vores medlemsvirksomheder beskriver, at jobinterviews i dag er gensidige, frem for arbejdsgiverens velkendte ret til ensidig stillingtagen til ansøgere. Der er fire generationer på arbejdsmarkedet nu. Hvis vi i de ældre generationer prøver at lytte, så kan vi høre væsentlige budskaber, fremfor bare at kløjs i at unge ofte formulerer sig meget personligt med udgangspunkt i egne nære behov. Budskaberne er, at når jobbet stiller så store krav, og arbejdslivet er så langt, så må vi ændre på arbejdsmarkedsstrukturer, og arbejdsgivere må tilbyde fleksibilitet. Ellers er der ikke plads til menneskers helt grundlæggende behov og forventninger, som fx at kunne passe sine børn ordentligt, at kunne tage vare på sin sundhed (altså tænk, at vi i dag taler seriøst om menneskers behov for tilstrækkelig søvn!) eller have overskud til at håndtere de sorger og belastninger, som alle oplever i løbet af et liv. Men er det egentligt så urimeligt, at medarbejdere stiller disse kvalitetskrav til arbejdslivet og jobbet? Overvej om vi ikke alle kan genkende disse behov? Det kræver god ledelse at imødekomme behovene, men vi ved jo heldigvis, hvad der skal til.

FAKTA CfL står for Center for Ledelse. Cfl er et ledelseshus, og det betyder, at de udbyder det fulde spektrum af ydelser, der skal til for at udvikle ledere og organisationer. Nu og i fremtiden. CfLs formål er at løfte ledelseskvaliteten i Danmark, og det unikke ved CfL er, at de er ejet medlemmerne. Alle virksomheder - private såvel som offentlige - kan blive medlem. Som medlem bliver din organisation en del af CfL-Community, der udgør kernen i CfL. De øvrige indgange til CfL er rådgivning, kurser, netværk, testværktøjer og HR-jura. Cfl tror på, at ledelse er den enkeltfaktor, der har størst og mest vedvarende effekt på værdiskabelse. Det er derfor omdrejningspunktet for alle aktiviteter i CfL. I samarbejde med medlemsvirksomheder og CfL-Advisory Board sætter Cfl hvert år dagsordenen for de temaer og trends, der har aller størst betydning for god ledelse. Læs mere på www.cfl.dk


ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD I

11

LEDELSE ER ET FAG Ledelse er ved at blive anerkendt som et fag, fremfor bare et personligt talent, man måske kan have eller ej. Udviklingen af ledelsesfærdigheder bliver ikke længere overladt til ”learning by doing”. Fx ser vi i CfL, at deltagere på vores kompetenceudviklingsprogrammer oftere kommer inden eller i sammenhæng med tildeling af personaleansvar. Før kom mange deltagere først, når de havde slået sig på ledelsesopgaverne eller som kompensation for ikke at magte rollen som personaleleder. Det er et sundhedstegn, fordi det indikerer erkendelse af nødvendige kompetencer. Ledelsesfaget er hypet og ofte kritiseret for at være præget af modediller. Men det er ikke helt korrekt, for mange metoder har årtiers historik. Unødvendig bekymring Et par eksempler på regulært håndværk, der dokumenterbart øger kvaliteten af arbejdslivet:

1. Situationsbestemt Ledelse Metoden Situationsbestemt Ledelse træner ledere i at matche konkrete opgaver med medarbejderes forudsætninger. Det sikrer, at medarbejdere faktisk får den nødvendige og korrekte ledelse, hvilket er afgørende for kvaliteten af arbejdslivet.

”Et kørekort til ledelse”, som en af vores certificerede kunder kalder denne metode. Trygfonden har netop offentliggjort tryghedsmålingen for 2023. Her svarede 20 pct., at de er bange for at få en uoverskuelig opgave på jobbet. En stigning fra 4 pct. i 2004. Det gælder især unge under 29 år, hvor 32 pct. har denne bekymring, men skarpt forfulgt at de 30-39-årige, hvor 27pct. deler bekymringen. I samme undersøgelse svarer 40 pct. af de 30-39-årige, at de ”frygter alvorlig stress, så de ikke kan klare kravene i hverdagen”. Det gælder også +30 pct. af de 40-49-årige. Bemærk, at her er det jo ikke bare de unge, som bekymrer sig over arbejdslivet. Det er helt unødvendigt, at mennesker skal leve med sådan en frygt. Vi har jo metoder til at etablere det nødvendige samarbejde om arbejdsvilkår og jobindhold.

2. Personlighedstest Mange har også mødt personlighedstest i deres arbejdsliv. I dygtig ledelse anvender man ikke udelukkende test til selektion, men også til at forstå den enkeltes personprofil. Men-

nesker er forskellige, og derfor har vi forskellige behov. Det, der stimulerer en person, kan skabe stress hos en anden. Det træner man ledere i at arbejde med for at optimere arbejdsforholdene, tilpasse opgaver og kommunikere konstruktivt med hver enkelt medarbejder. Eksempler på metoder, der er udviklet gennem årtier og i dag meget veldokumenterede. Ledelse skal imødekomme menneskers helt grundlæggende naturlige behov. Derfor er det helt i orden, at folk insisterer på et meningsfuldt og bæredygtigt arbejdsliv, og truer med at tjekke ud hvis de oplever for lav ledelseskvalitet til at kunne leve godt.


Danmarks nye podcast om Diversitet & Inklusion I Business Review´s nye podcast ”DIVERSITET” gives talerøret til nogle af de personer og virksomheder, der har valgt at tage diversitet og inklusion til sig, som et fælles mål. Vi dykker ned i de mange facetter, der er ved diversitet og inklusion, og om hvordan vi kan ved at løfte den enkelte, også kan løfte i flok. I stærkt samarbejde med IT-branchen sætter vi også fokus på nogle af de udfordringerne der måtte være,

DIVERSITET Pink washing

DIVERSITET

FREMTIDENS LEDER: CAROLINE FARBERGER

IT-Branchen & Partnermedier

- i stærkt samarbejde mellem

Podcasten er tilgængelig og kan tilgås direkte via de største podcastplatforme; Spotify, Apple podcast, Podimo m.fl . og vil desuden kunne tilgås direkte via IT-branchens hjemmeside samt på businessreview.dk.

Pexels Cottonbro Studio

DIVERSITET


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.