Ejendomme by Partnermedier

ANNONCE TILL ÆG

Torsdag den 25.01.2024

ej endom m e

REMA 1000 SÆLGER 64 DANSKE BUTIKSEJENDOMME FOR 1,8 MIA. KR. Læs mere side 2

DE LYSE UDSIGTER FOR HOTELEJENDOMME ER VENDT TILBAGE EFTER MØRKE ÅR Læs mere på side 4-5

KUNST ER EN OPLEVELSE, DER SKAL GIVES VIDERE Læs mere side 8

ANNONCETILLÆG OG SPONSORERET INDHOLD

EJENDOMME

3 HURTIGE

Foto fra LinkedIn

PR-foto

PR-foto: ATP Ejendomme

NY ORGANISATION I EJENDOMSBRANCHEN FÅR ANSIGT UDADTIL

REMA 1000 SÆLGER 64 DANSKE BUTIKSEJENDOMME FOR 1,8 MIA. KR.

KONTOREJENDOM I GLOSTRUP FØRES TILBAGE TIL AT BESTÅ AF MINDRE LOKALER

Den store erhvervsorganisation Dansk Industri oprettede sidste år en sektion for ejendomsbranchen – DI Ejendom. Pr. 1 februar for denne sektion også en chef, som branchen – og politikerne på Christiansborg – nok kommer til at høre meget mere til: Helle Juhler-Verdoner. Hun kommer fra en stilling som branchechef for Intelligent Energi i Green Power Denmark. ”Vi er meget tilfredse med at kunne byde Helle velkommen i DI Ejendom. Hun kommer med en lang og værdifuld erfaring, som vi i ejendomsbranchen får stor glæde af. Hun har solid erfaring indenfor erhvervsorganisationer og et stærkt kompas, der kan navigere i et kompliceret juridisk og teknologisk fagområde,” udtaler Per W. Hallgren, adm. direktør i Jeudan og formand for DI Ejendom, i en pressemeddelelse. Det er ikke første gang at Helle Juhler-Verdoner sætter sine fødder i Industriens Hus. Hun har tidligere været ansat i Dansk Industri, hvor hun fra 1998 til 2008 varetog roller som energi- og klimachef og chef for ledelsessekretariatet. ”Jeg glæder mig meget til at vende tilbage til Dansk Industri og repræsentere ejendomsbranchen. Branchen står de kommende år overfor store forandringer, og der er brug for et mere tværgående samarbejde og bedre dialog mellem beslutningstagere og de virksomheder, som vi repræsenterer i DI Ejendom,” udtaler Helle Juhler-Verdoner. Den nye ejendomschef er cand. polit. fra Københavns Universitet (1993) og har desuden en MBA fra Henley Business School. Ifølge sin LinkedIn-profil har hun et stort netværk i ind- og udland og har gennem sin karriere specialiseret sig i at arbejde med brancher og virksomheder, der arbejder under tæt regulering fra myndighedernes side.

2024 er trillet godt i gang på det danske ejendomsmarked. Allerede i tredje uge kom meddelelsen om, at REMA 1000 i en sale and lease back-transaktion har frasolgt 64 ejendomme til et norsk konsortium. Salgsprisen er 2,8 mia. norske kroner, eller 1,8 mia. danske. Det er, til sammenligning, lige så meget i den næststørste ejendomshandel gennem hele 2024, ifølge en opgørelse fra ReData. ”Vi har arbejdet struktureret med denne transaktion siden foråret 2023. Dialogerne har naturligvis været påvirket af et uklart rentemiljø, men ikke desto mindre har der været stor interesse fra primært internationale investorer, som kunne se en betydelig værdi i et langsigtet samarbejde med REMA 1000 som lejer,” udtaler Steen Storgaard Møller, partner i Nordicals’ capital markets-team, der har formidlet handlen i samarbejde med partner Bo Pinholt fra Nordicals Horsens. ”Transaktionen er gennemført uden de prisreduktioner, man ellers kunne forvente i et mindre gennemsigtigt investeringsmarked. Men vi er selvfølgelig også bevidste om, at det er et meget attraktivt aktiv, der har været udbudt,” fortsætter Steen Storgaard Møller. Køberen er et norsk konsortium bestående af selskaberne AKA, Reitan Ejendom og AS Straen, oplyses det i en pressemeddelelse. Selskaberne erhverver ejendommene med REMA 1000 som lejer på en længere lejekontrakt. Ejendommene er til dels REMA 1000’s egne udviklede butikker, dels ejendomme, som kæden har overtaget i forbindelse med, at ALDI lukkede sine aktiviteter i Danmark. Ejendommene ombygges til REMA 1000 og afleveres til køber i løbet af 2024. Den omtalte næststørste handel i 2023, ifølge ReData, var Ikeas køb af logistikejendomme, koncernen anvender i Danmark. Nummer et på listen er AP Pensions køb af Codanhus og KB23 fra svenske Corem.

Talrige gamle kontorejendomme er blevet nyindrettet, så brugerne sidder i storrum. Det er det, de fleste virksomheder ønsker i dag. Det er også sket for den 5566 kvm. store ejendom på Sydvestvej 102-104 i Glostrup, der er opført i 1987. Men nu skal ejeren, ATP Ejendomme, i gang med at føre ejendommen tilbage til udgangspunktet. Det sker efter ønske fra den nye lejer, Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center under Region Hovedstaden, oplyses det i en pressemeddelelse fra EDC Erhverv Poul Erik Beck, der har formidlet lejeaftalen. ”Det skyldes, at medarbejderne sammen med barnet/den unge og pårørende skal kunne sidde og snakke uforstyrret. Vi er rigtig glade for ejendommen, hvor vi får fordoblet pladsen, så vores kapacitet bliver meget større. Desuden får vi gode lejevilkår, og det har også haft betydning, at ejendommene er placeret lidt tilbagetrukket og diskret. Der bliver måske senere også mulighed for at skalere op på sigt, alt efter hvilke behov vi vil få i fremtiden,” udtaler Søren Henrik Helsted, strategichef Region Hovedstadens Center for Ejendomme. ”Det er nogle virkelig gode og gedigne kontorlokaler, hvor besøgende, lige så snart de træder ind i bygningen, vil få et godt indtryk af en god og solid bygning. Selve forløbet har taget et stykke tid, da der var behov for en dispensation til lokalplanen, men det er gået fint,” fortsætter han. Simone Dahl, Asset Manager, ATP Ejendomme, siger: ”Vi er naturligvis rigtig glade for, at vi har fået en rigtig god og solid lejer ind med Region Hovedstaden. Det betyder, at vi igen har alt fuldt udlejet på Sydvestvej i Glostrup. De har lejet sig ind på en minimum 10-årig lejeaftale, hvilket selvfølgelig er baggrunden for, at vi er begyndt på en omfattende renovering, som lever op til deres ønsker og behov for mange små samtalekontorer.” Thomas Møller Rudlang, der er partner og salgs- og udlejningschef i EDC Erhverv Poul Erik Bech Herlev, fremhæver også betydningen af den kommende letbane. Den vil for mange gøre det nemmere at komme fra og til ejendommen i Glostrup.

Ansvarshavende redaktør Henning Andersen, henning@partnermedier.dk Udviklingsredaktør Julie Brix, brix@partnermedier.dk Redaktør og journalist Sten Thorup Kristensen Salg Leo Brorstrup Smidt, leo@partnermedier.dk, Nicklas Laustsen nicklas@partnermedier.dk Art Director Heidi Carlsen, heidi@partnermedier.dk

Kære Læser Indholdet i denne udgivelse er bl.a. blevet til i samarbejde med vores mange sponsorer og annoncører. Vores tekstforfattere og journalister har gjort sig umage med at finde og skrive indhold til dig, som vi håber vil give dig god information og inspiration. God læselyst!

Grafisk produktion Majbritt Høger, majbritt@partnermedier.dk Forsidefoto: Adobe Stock 513431529 Raisa Kanareva Udgiver: Medlem af Distribueret i samarbejde med Berlingske Media

Hold dig opdateret, følg din branche her

www.businessreview.dk

Vi tager forbehold for evt. trykfejl og farveafvigelser.

ANNONCETILLÆG OG SPONSORERET INDHOLD

EJENDOMME

COLLIERS:

VÆRDITAB PÅ KONTOREJENDOMME ER FLADET UD Kun på Vestegnen steg afkastkravet på kontorejendomme i sidste kvartal af 2023. I resten af hovedstadsområdet lå det fladt, ifølge Colliers. Mægler- og rådgivningsfirmaet vurderer, at et stærkt udlejningsmarked i Danmark tager toppen af de prisfald på kontorejendomme, man ser andre steder i Europa.

Af Sten Thorup Kristensen vis man længe har drømt om at eje en kontorejendom i en europæisk storby, er muligheden der nu. Den slags ejendomme bliver solgt til tilbudspriser. En kombination af højere renter og frygt for, at de nye normer med en eller flere hjemmearbejdsdage hver uge før eller siden skal føre til tomgang, har sendt priserne i bund på de ejendomme, der ikke ligger allermest centralt. I ejendomsbranchen taler man ofte om ejendomsværdier i afkast – det vil sige hvor mange procent, det løbende driftsafkast udgør af handelsværdien af ejendommen. I byer som London, Paris og Amsterdam har afkastkrav på prominente kontorejendomme sneget sig op over 7 eller endda 8 pct. Det fortalte EDC Erhverv Poul Erik Bechs globale samarbejdspartner, JLL, på en konference i København forrige måned. Ifølge Colliers, hvis løbende markedsstatistik mange i og omkring branchen anvender, ser det imidlertid langt fra så slemt ud i og omkring København. Firmaet offentliggjorde i for nyligt Markedspuls for fjerde kvartal. Af den fremgår det, at afkastkravet på prime kontorejendomme centralt i hovedstaden endnu er under 4 pct. I forstæderne ligger afkastkravet mellem 4,6 og 5,5 pct. Sammenhængen mellem afkastkrav og handelspriser er omvendt – jo lavere afkastkrav, jo højere handelsværdi. Stærkt udlejningsmarked ”Danmark er langt mindre ramt, fordi vi har et utroligt stærkt udlejningsmarked. Men det kan godt være, at vi ikke har set hele effekten endnu. Vi kan godt forestille os, at vi vil se stigende huslejer på centrale beliggenheder, men faldende huslejer på perifere beliggenheden. Det vil også have konsekvenser for afkastkravene,” siger Peter Winther, executive director i Colliers. Nok så bemærkelsesværdigt ved Colliers’ tal er imidlertid, at det kun er i forstæderne syd og vest for København – groft sagt på Vestegnen – at afkastkravet er steget yderligere fra tredje til fjerde kvartal. I såvel det centrale København som i de nordlige forstæder og på Sjælland lå det fladt, mens de i det foregående halvandet år er steget markant. Det billede, som ellers er blevet tegnet af kilder i markedet, er, at især nuværende ejere har strittet imod at sænke priserne, men at nogle af dem nu er ved at nå til den konklusion, at der ikke er nogen vej uden om, hvis de ønsker at sælge. Dette forløb skulle alt andet lige give en kurve, der snarere havde det omvendte forløb og viste først beskedne, siden mere tydelige stigninger i afkastkravet. Peter Winther forklarer, at i et marked, hvor der er relativt langt mellem handlerne, indgår det også, hvad man erfarer fra diskussioner, som enten aldrig bliver til konkrete handler, eller hvor det trækker ud med at nå til en endelig aftale.

En af de kontorejendomme, der er ramt af prisfaldet, er Grande Arche – tegnet af den danske arkitekt Von Johan Otto von Spreckelsen – i Paris. Ejendommen har dog vist sig at være dyr i vedligehold, hvilket givetvis også har påvirket prisen. Foto: Flickr. / patrick janicek

I dette billede tager Colliers især pejling efter, hvad de potentielle købere siger. Den nordiske illusion ”Vi synes, at markedet er der, hvor køberne er. Når der ikke har været nogen transaktioner, er det fordi sælgerne har været urealistiske i forhold til, hvor markedet virkelig var. Derfor ser stigningen i afkast i vores opgørelser ud til at være kommet lidt tidligere,” siger Peter Winther. Det var på den konference i november, hvor EDC Erhverv

Poul Erik Bech fremlagde sin forventningsundersøgelse for 2024, at to eksperter fra JLL’s kontor i Stockholm fik forsamlingen til at spidse øren, da de fortalte om, hvordan kontormarkedet havde udviklet sig ude i Europa. De nævnte flere eksempler på ejendomme, der for tiden bliver handlet til, hvad der for blot tre år siden var blevet betragtet som spotpriser. Deres tese var, at dette fænomen i et eller andet omfang også påvirker kontorejendomme i Norden. Her er der blot endnu ikke håndfast dokumentation for det, fordi der har været så få handler.

ANNONCETILLÆG OG SPONSORERET INDHOLD

EJENDOMME

Hornbæk Badehotel er opført i 30’ernes funkis-stil og fylder godt i bybilledet. Nu skal det ombygges, så det matcher moderne turisme, og samtidig har tilbud til de lokale. Visualiseringen her viser et bud på, hvordan det kan komme til at se ud. Det er udarbejdet af arkitekt Jon Clausen fra NVMBR Architects og er stillet til rådighed af ejendomsselskabet Freja.

DE LYSE UDSIGTER FOR HOTELEJENDOMME ER VENDT TILBAGE EFTER MØRKE ÅR For mange af dem, der under coronaen erstattede udlandsrejsen med et hotelophold herhjemme, synes det at have været en god oplevelse, der skal gentages. I hvert fald er der stadig langt flere danske overnatninger på hotellerne nu end før coronaen. Da de udenlandske gæster samtidig er vendt tilbage, er der igen optimisme omkring hotelejendomme.

Af Sten Thorup Kristensen

ilbage i november solgte det statslige ejendomsselskab Freja Hornbæk Badehotel til COPI Group. Umiddelbart var det en triviel nyhed, for selv om ejendomsmarkedet har været sløvt gennem halvandet år, er der dog handler hele tiden. I dette tilfælde var der også tale om en budproces, hvor sælger som udgangspunkt accepterede den pris, en køber nu engang var indstillet på at give. Men der er en lidt større historie bag det, når badehotellet – opført i 1935, i slutningen af denne ferieforms storhedstid – nu skal renoveres til at gå ind i en ny epoke. I 2010’erne oplevede hotelbranchen fremgang, og det medførte en del hype om hotelejendomme. Fremgangen blev brat sat på pause med coronaen, der fik folk til at blive hjemme. Men nu er gæsterne i den grad vendt tilbage. Det har også betydning for de investorer, der beskæftiger sig med den ejendomsmæssige side af sagen. Hvor kontor- og butiksejendomme på hver sin måde stadig lider under eftervirkninger fra pandemiens dage, er det modsatte tilfældet med hotelejendomme. Nye gæster Som vi alle kan huske, var ferierejser til udlandet under coronaen besværlige, hvis ikke helt umulige. Mange valgte i stedet ferier i hjemlandet om sommeren, når smittespredningen var lav. Set fra danske hotellers side betød det, at mens antallet af udenlandske gæster lå meget lavt i 2020 og 2021, var faldet i antallet af danske gæster kun moderat. Denne gruppe af danske gæster var dog ikke helt samme

personer som før. Mange af de vanlige gæster holdt sig væk, mens de blev i noget grad opvejet af andre, som uden corona måske end ikke ville have overvejet muligheden af, at ferien kunne afholdes i Danmark. Men mange af disse nye gæster synes at have haft så god en oplevelse, at de har gentaget den efter pandemien – nu blot ikke længere som et alternativ til udlandsrejsen, men som et supplement til den. I hvert fald viser tal fra Danmarks Statistik, at antallet af danske gæster på danske hoteller lå hele 29 pct. højere i 2023 end i 2018. Samtidig er også de udenlandske gæster vendt tilbage, og mere til. Her er væksten på 9 pct. fra 2018 til 2023. Længerevarende effekt Sammenlagt er det den næsten perfekte verden for hotellerne. Det har flasket sig for dem i en grad, de næppe havde turdet håbe på i de svære år under pandemien. Man kan naturligvis ikke udelukke, at en normalisering stadig er undervejs, og at 2023 viser sig at være et særligt godt år med en tilstrømning af danske gæster, som vil ebbe ud i den kommende tid. Men i brancheforeningen Horesta er man optimister: ”Vi vurderer, at det vil have en længerevarende positiv effekt. Danskere har måske i højere grad lært om de tusindvis af muligheder, der er for at holde ferie Danmark. Det har bl.a. betydning for den sæson, der er i det. Er det bragende godt sommervejr, vælger flere med kort varsel at holde ferien herhjemme,” siger viceadm. direktør Jeppe Møller-Herskind. Han påpeger, at coronaen også motiverede andre dele af turistindustrien i Danmark, f.eks. forlystelsesparker, til at

udvikle sig og få flere oplevelser på programmet. Dermed handler det ikke kun om, at mange har set mulighederne for at opleve noget i Danmark. Der er også blevet mere at opleve under korte ferier og forlængede weekender, ligesom lokale destinationsforeninger er blevet mere aktive i markedsføringen over for det danske publikum. Rekordår for udlændinge Før pandemien var 40 pct. af gæsterne udlændinge, og da de ofte lægger flere penge end danskerne, er det vigtigt, at de kommer tilbage. Det har de altså indtil videre også gjort – i 2023 var de her i rekordstort antal. Det skal endda ses i lyset af, udviklingen i valutakurser har dæmpet søgningen fra to af de store markeder for danske hoteller, nemlig Sverige og Norge. Til gengæld har der været stor søgning fra USA og Storbritannien, og i branchen konstaterer man også med lettelse, at asiaterne – især japanere, kinesere og sydkoreanere – er vendt tilbage, ifølge Jeppe Møller-Herskind. Held og tilfældigheder, som det med valutakurserne, spiller ind, når det gælder udenlandske gæster. Men også her lyder vurderingen fra Horesta, at de gode tal for 2023 ikke var nogen enlig svale. ”Vi har fortsat en forventning om vækst i antallet af udenlandske gæster. Ser du eksempelvis på København, voksede hotelkapaciteten markant under coronaen. Det handlede også om, at man forventede vækst på længere sigt, og det har vi nu set blive virkelighed,” siger Jeppe Møller-Herskind. Med denne udvikling i turismen i Danmark forstår man de muligheder, som COPI ser i Hornbæk Badehotel. Der er

ANNONCETILLÆG OG SPONSORERET INDHOLD

langt fra tale om et nostalgisk forsøg på at genoplive gamle dage, inspireret af en populær tv-serie på TV2. Hornbæk Badehotel skal ombygges, så det appellerer til nutidens turister fra ind- og udland. ”Vores vision er at bringe den ikoniske bygning tilbage til dens oprindelige udtryk og funktion som badehotel. Vi ønsker at skabe et badehotel, der kan fungere som frirum og

EJENDOMME

pusterum for de lokale i området, samt turister fra ind- og udland. Projektet skal rumme et femstjernet badehotel med en aktiv og udadvendt stueplan med restaurant og spa-område,” udtalte Peter Julius Jensen, partner og investeringsdirektør i COPI, i en pressemeddelelse fra Freja i forbindelse med købet. ”Projektet realiserer vi i samarbejde med en kendt og vele-

Kilde: Egne beregninger på tal fra Danmarks Statistik Note: Tallene omfatter både hoteller og feriecentre og gælder for alle årene månederne januar-november.

tableret hoteloperatør. Vi ønsker, at hotellet skal bidrage til at binde Hornbæk by sammen med havnen og vandet samt skabe liv og aktivitet i området hele året rundt. Vi glæder os til at tage hul på arbejdet og ser frem til et positivt samarbejde med Helsingør Kommune,” fortsatte Peter Julius Jensen.

ANNONCETILLÆG OG SPONSORERET INDHOLD

EJENDOMME

Foto EjendomDanmark

EN ØJENÅBNER I KØBENHAVN Mange arbejder allerede med ESG uden, at de er klar over det. Det var en af de primære læringer for virksomhederne til workshop i EjendomDanmarks læringsforløb om bæredygtighed.

Af Martin Mitchell Wihlborgs fine lokaler i Kastrup var flere sjællandske virksomheder, der deltager i EjendomDanmarks og Rambølls læringsforløb om bæredygtighed, mødt op til workshop. Workshops foregår rundt om i landet disse dage; København, Fredericia og Aarhus. Her får deltagerne mulighed for at få inspiration og sparring på de øvelser, der blev igangsat til første læringsdag i november måned i Munkebjerg Business Park i Odense. Opgaverne udfordrer deltagerne til at identificere deres motivationer og ambitioner for at arbejde med bæredygtighed samt at kortlægge deres værdikæde. Det vil sige, at deltagerne skal finde ud af, hvilke interessenter, de er afhængige af, og den indvirkning parterne har på hinanden og omverdenen, for at kunne drive deres kerneforretning. ”Vi opfører os ordentligt” Det er svære, men også øjenåbnende øvelser, mener Bent S. Arvidsen, Ejendomschef i Knud Højgaards fond, der har en mindre ejendomsportefølje. ”Vi har ikke arbejdet struktureret med bæredygtighed før. Vores motivation for at tilmelde os læringsforløbet, var at blive klædt på til at leve op til fremtidige lovkrav, vi har ikke haft en specifik politik på området. Men da vi begyndte at lave disse øvelser, fandt vi ud af, at måden, vi driver virksomhed på, allerede indeholder mange bæredygtige værdier: Vi opfører os ordentligt. Vores ejendomme er velvedligeholdte og optimerede i drift. Og selv på de lidt mere bløde værdier er vi med, når vi for eksempel sørger for cykelparkering, badefaciliteter og fælles taghaver til vores lejere,” siger han og tilføjer:

”Vi har bare ikke nedfældet de værdier på papir endnu. Derfor skal vi have formuleret en strategi og nogle procedurer, der formaliserer dét, vi allerede gør.” I løbet af workshop-dagen blev det tydeligt, at det er en gennemgående tendens blandt virksomhederne i forløbet. Initiativerne og værdierne er der for manges vedkommende, men strukturen mangler. Skal nedfælde ESG-politik Samme oplevelse har Marie Skovgaard, ejer, ejendomsadministrator og ejendomsudvikler, der har familieejede ejendomme i Aarhus og København. ”Vi gør allerede mange ting, som kan ses som ESG-tiltag, men som for os blot har været fornuftigt købmandskab: Vi genbruger materialer, hvor vi kan, vi udskifter til LED-lys, vi tager godt vare på vores lejere, så de er glade og trygge i vores ejendomme, og vi arbejder med lydisolering,” siger hun. Nu handler det om at få nedskrevet en politik i overensstemmelse med ESG-terminologien, lyder det fra Marie Skovgaard, der samtidig fortæller, at forløbet indtil videre har gjort hende klogere på, hvad bæredygtighed i ejendomsbranchen er for en størrelse. Netværksopbygning Hun peger desuden på, at det er rart at møde andre virksomheder, der måske har samme overvejelser som en selv. ”Det var rigtig godt at høre, hvad de andre virksomheder i forløbet havde gjort sig af tanker i forhold til eksempelvis deres værdikæde,” siger hun. En lignende pointe kommer fra Bent S. Arvidsen. Han har

gjort brug af det netværk af fonde, der blev faciliteret i forløbet via bordplanen til første læringsdag: ”Jeg sad sammen med virksomheder til første læringsdag, der har samme størrelse og udfordringer som os. Vi bruger hinanden til at diskutere, hvordan man kan gribe de her opgaver an,” siger han. Godt med, trods fravær For Per Solberg Hansen, direktør i Dansk Financia, der forvalter og udlejer boliger i København, var workshoppen hans første fysiske møde i forbindelse med læringsforløbet. Han var forhindret i at deltage ved første læringsdag i Odense i november og har derfor deltaget i et opfølgende møde, der online har samlet deltagere i samme båd som Per Solberg Hansen. Han føler sig derfor godt klædt på til at deltage i forløbet på lige fod med de resterende virksomheder. ”Jeg har forsøgt at forberede mig så godt som muligt på denne workshop og næste læringsdag, da vi har fået tilsendt mails med øvelser. Men jeg føler mig også godt grebet af projektteamet, der forsøger at gøre et meget flyvsk emne som ESG konkret for os i ejendomsbranchen,” siger han og afslutter: ”Jeg skal hjem og have valgt ud af de punkter i vores værdikæde, som vi arbejder på, men måske ikke har formuleret ned på skrift. Det er især vigtigt at få nedskrevet for at tilgodese nogle af de interessenter, vi har, der vil spørge ind til ESG-området.”

ANNONCETILLÆG OG SPONSORERET INDHOLD

EJENDOMME

”Krav til beboersammensætningen i lokalplaner kan få stor betydning for fremtidige ejendomsprojekter, da den mulige lejerkreds indskrænkes væsentligt. Det formodes at medføre et generelt lavere lejeniveau og højere risiko for tomgang for de ejendomme, som er omfattet af bestemte krav til beboersammensætning.”

STEFFEN BANG-OLSEN Advokat og partner, og fagligt forankret i Kromann Reumerts ejendomsteam. Kromann Reumert vil her på siden dele viden, der omhandler alle juridiske aspekter inden for fast ejendom.

EJENDOMSADVOKATEN

LOVÆNDRING ÅBNER OP FOR FLERE STUDIEBOLIGER Den 19. december 2023 vedtog Folketinget et lovforslag på baggrund af en politisk aftale fra 15. juni 2022 om ”Opfølgning på evaluering af planloven m.v.”, der indeholder ændringer af planloven, lejeloven og lov om boligforhold. Vi fremhæver her en række væsentlige ændringer af betydning for udlejere, bygherrer og øvrige aktører i ejendomsbranchen. Ændringerne i planloven trådte i kraft den 1. januar 2024, mens ændringerne i lejeloven og lov om boligforhold træder i kraft den 1. juli 2024. Planlægning for studieboliger i lokalplaner Det er et generelt princip i planloven, at der ikke kan planlægges for en bestemt ejer- eller brugerkreds. Med ændringen af planloven har kommunerne nu mulighed for i lokalplaner at fastsætte bestemmelser om, at bygninger inden for et bestemt område skal udlægges til ustøttede private ungdomsboliger. Det er boliger, som opføres med henblik på udlejning til unge studerende, og som ikke udgør støttede private ungdomsboliger eller almene boliger. Hvis en ejendom udlægges til ustøttede private ungdomsboliger i en lokalplan, må den eller de pågældende bygninger alene anvendes (og udlejes) som udlejningsboliger til studieaktive eller uddannelsessøgende på en offentligt anerkendt ungdomsuddannelse eller en videregående uddannelse. Ændringerne i planloven har alene virkning for lokalplaner vedtaget efter den 1. januar 2024 og påvirker dermed ikke ejendomme, der er opført i henhold til allerede vedtagne lokalplaner. Bygherre skal sikre en deklaration på ejendommen, der angiver, at den kun kan bebos af studerende.

Krav til beboersammensætningen i lokalplaner kan få stor betydning for fremtidige ejendomsprojekter, da den mulige lejerkreds indskrænkes væsentligt. Det kan potentielt medføre et generelt lavere lejeniveau og højere risiko for tomgang for de ejendomme, som er omfattet af bestemte krav til beboersammensætning. Hvis en bolig imidlertid ikke kan udlejes til studieaktive eller uddannelsessøgende til trods for udlejers forsøg herpå, kan kommunalbestyrelsen beslutte, at boligen kan lejes ud til andre, eller at hele eller dele af ejendommen for en periode eller permanent, undtages fra kravene i kapitel 1 a i lov om boligforhold. Udlejers forpligtelser Med ændringerne i lejeloven er udlejere nu forpligtede til at specificere i lejeaftalen, at boligen er en ustøttet privat ungdomsbolig. Desuden skal udlejer mindst én gang årligt anmode lejeren om at fremsende nødvendige oplysninger om lejers studieaktivitet. Dette sikrer, at boligerne konstant er beboet af studieaktive eller uddannelsessøgende. Hvis lejeren ikke længere er studieaktiv, skal lejeforholdet ophøre. Indeholder lejeaftalen ikke sådanne oplysninger, kan udlejer blive pålagt erstatningsansvar. Udlejer er derudover forpligtet til at opsige en lejer, som

ikke opfylder kravene til studieaktivitet. Manglende opfyldelse af kravene i lov om boligforhold sanktioneres med bøde, hvis der ikke foreligger godkendelse fra kommunalbestyrelsen, eller hvis lejeforholdet ikke er undtaget fra kravene. Kommunalbestyrelsens opsigelses- og anvisningsret Med lovændringen får kommunalbestyrelsen beføjelser til at ophæve en lejeaftale vedrørende en ustøttet privat ungdomsbolig, hvis boligen er udlejet til en lejer, som ikke er studieaktiv eller uddannelsessøgende. Hvis boligen ikke er udlejet på ny inden en måned efter, at udlejeren fra kommunalbestyrelsen har modtaget meddelelse om, at ophævelsen af lejeaftalen er gennemført, kan kommunalbestyrelsen anvise en studieaktiv eller uddannelsessøgende, som udlejeren vil være forpligtet til at udleje boligen til. Kommunalbestyrelsen kan gennemtvinge udlejningen ved at lade den boligsøgende indsætte af fogeden. Lovændringerne er med andre ord udtryk for et principskifte i relation til reguleringen af private udlejningsejendomme.

ANNONCETILLÆG OG SPONSORERET INDHOLD

EJENDOMME

KUNST ER EN OPLEVELSE, DER SKAL GIVES VIDERE Leif Djurhuus’ kunstsamling bliver beskrevet som blandt de største og mest kontroversielle i Danmark. Ved årsskiftede takkede den garvede advokat af. Han vil nu engagere sig endnu mere i kunstens verden.

”

Af Stine Rud Skov Folk i min omgangskreds kan godt finde på at sige til mig: Du kan da ikke blive ved med at se på den firkantede ting. Men det kan jeg bare. At stå foran det rigtige kunstværk giver mig et kick.” Sådan indleder Leif Djurhuus vores interview om hans helt store interesse: kunst.

Udlånt til Arken Interessen for kunst begyndte allerede tidligt i karrieren, da Leif Djurhuus i midtfirserne arbejdede som advokatfuldmægtig hos højesteretssagfører Oskar Bondo Svane – en passioneret kunstentusiast. ”Oskar var engageret, levende og fortællende, når han omtalte kunsten. Et skelsættende øjeblik for mig var, da han inviterede advokatkontoret på en rundvisning på udstillingsstedet Den Frie. Her faldt jeg for konceptkunstneren Sven Dalsgaard, og snart havde jeg min egen lille samling af kunstnere fra 80’erne, der gik under navnet ”De unge vilde”. Siden har samlingen kun vokset sig større. I dag hænger kunsten på gangene hos Klar Advokater, hvor Leif Djurhuus har været advokat og partner, i lejligheden på Frederiksberg og hos klienter, familie og venner. En del af samlingen har endda været udlånt til Louisiana og Arken. ”For mig er kunst en oplevelse, som jeg godt kan lide at give videre,” siger han og mener, at adgang til kunst i hverdagen både inspirerer, motiverer og baner vejen for de gode samtaler blandt medarbejdere, klienter og modparter.

Kunstpause i Egypten Kunsten fylder selvsagt også i hans eget liv, og gennem hele sin karriere har Leif Djurhuus bevæget sig mellem to verdener – nemlig juraen og kunsten. ”Kunsten er mit fristed her i livet og gør, at jeg kan slappe af og reflektere over tilværelsen, livet og døden. Når du lever i en lidt konservativ verden, så synes jeg, det er dejligt at kunne tage et break,” siger han. Kunstpauserne har bragt ham vidt omkring. Blandt andet til udstillingen Documenta i den tyske by Kassel, der kræver særlig invitation til kunstnerne, men også så langt som til Egypten for at mødes med en upcoming kunstner som Anna Boghiguian. Hovedværk ved et tilfælde Et af de værker, han holder mest af i sin samling, hænger på advokatkontoret og er af Sven Dalsgaard. Kunstværket går under titlen ”Til minde om”, og kom ham i hænde ved lidt af en tilfældighed i en periode, hvor han var ved at stable en udstilling på benene af selvsamme kunstner. ”Jeg var i Jylland for at arrangere lån af en række af Dalsgaards værker, men ender med at køre til en forkert adresse. Da jeg ringer på, er det Peter Myginds far (skuespiller, red.), Søren Mygind, der åbner. Bag ham i entreen hænger kunstværket, og jeg siger bare wau – og tilføjer, at hvis han nogensinde vil sælge det, må han sige til.” Efter nogle måneder bliver Leif Djurhuus ringet op. ”Kun på grund af en fejl bliver jeg ejer af det billede, jeg i dag betragter som et hovedværk. Nogle gange kommer

tingene til én på det helt rigtige tidspunkt. Det har mit liv været meget præget af.” En tom kasse Leif Djurhuus sætter nu punktum for en lang karriere som advokat, hvor rådgivning om køb, salg og udlejning af fast ejendom har været et af omdrejningspunkterne. Noget af det, han selv er mest stolt over, er at have bidraget til at udarbejde EjendomDanmarks standarderhvervslejekontrakt, som nu er den mest benyttede erhvervslejekontakt i Danmark. Selvom han lægger sit advokatarbejde på hylden, er det ikke planen at ligge på den lade side. Først og fremmest skal kunstsamlingen plejes. ”En kunstsamling er sårbar i nogle henseender, og det kræver en indsats at sørge for, at værkerne ikke går i stykker eller rådner op. Jeg har kunst, der er lavet af skumgummi eller noget, der minder om spindelvæv, og det kan nemt forgå. Det er sket for mig, at kunsten er forgået, og jeg står tilbage med en tom kasse,” siger han med et smil – for også dét er der kunst over. Derudover er Leif Djurhuus formand for Det Danske Kunstsamlerselskab. Et af hans kommende mål er at støtte unge kunstnere ved at hjælpe dem med at finde udstillingssteder. Måske endda i samarbejde med ejendomsbranchen: ”I ejendomsbranchen vil der altid være lokaler, der ligger tomme i perioder, og dem ville man godt kunne bruge til gratis udstillingssteder, mod at kunsten bringer oplevelser, liv og opmærksomhed på et bestemt område. Den idé kunne være interessant at arbejde videre med.”

TIL LEJE

EKSKLUSIVE KONTORLEJEMÅL

Her skal I og jeres kunder føle jer velkomne! Udgangspunktet er en af Københavns absolut bedste placeringer i en fantastisk velholdt og enestående bygning, vi alle kender – og som hilser rigtig mange mennesker godmorgen hver eneste dag. Vores hovedlejer er vokset ud af ejendommen, hvorfor vi nu byder yderligere virksomheder

Kontaktinfo Henriette Tetsche Salgs- og udlejningschef

Tlf.: 24 91 35 45 ht@mgh.dk

indenfor i disse smukke omgivelser. Med udsigt til Nyboder og Kastellet venter en helt unik hverdag i historiske og grønne omgivelser. Få minutters gang fra ejendommen ligger Østerport Station, hvor der er forbindelse med både regionaltog, S-tog, metro og bus.

Store Kongensgade 128, parterre

Udlejet

Store Kongensgade 128, st.

Udlejet

Store Kongensgade 128, 1. th.

Udlejet

Store Kongensgade 130, 2. sal

Udlejet

Store Kongensgade 132, st. og parterre

405 m2

Store Kongensgade 132, 1. sal

1.115 m2

Store Kongensgade 132, 2. sal

314 m2

Grønningen 17, st.

Udlejet

Grønningen 17, 1. sal

Udlejet

Grønningen 19, st. th.

232 m2

Grønningen 19, 5. + 6. sal

337 m2

Grønningen 23, 1. sal

Udlejet

Grønningen 25, st.

620 m2

'HWDLO 7,/ 6$/* +\VNHQVWU¨GH 67 .ºEHQKDYQ . 7HOHIRQ 6$*

.RQWRU 7,/ /(-( 3ULV $UHDO $INDVW

NU Pt

.RQWRU 7,/ /(-( %UHJQHUºGYHM $ %LUNHUºG 7HOHIRQ 6$*

9¨UQHGDPVYHM .ºEHQKDYQ 9 7HOHIRQ 6$*

.RQWRU 7,/ /(-( $UHDO UOLJ OHMH

Pt NU

.RQWRU 7,/ /(-( $UHDO UOLJ OHMH UOLJ GULIW

Pt NU NU

2UGUXSYHM &KDUORWWHQOXQG 7HOHIRQ 6$*

%DOGHUVEXHQ & WY +HGHKXVHQH 7HOHIRQ 6$*

$UHDO UOLJ OHMH UOLJ GULIW

Pt NU NU

$UHDO UOLJ OHMH UOLJ GULIW

Pt NU NU

.RQWRU 7,/ /(-( $UHDO UOLJ OHMH UOLJ GULIW

Pt NU NU

%DOGHUVEXHQ ' 79 +HGHKXVHQH 7HOHIRQ 6$*

9HOEHOLJJHQGH NRQWRUOHMHP§O L VÜNODVVH XGOHMHV Ð )DQWDVWLVN XGVLJW RYHU E\HQ Ð .RQWRUOHMHP§O L VÜGHOHV JRG VWDQGDUG Ð ,VWDQGVDWWH NRQWRUHU DI YDULHUHQGH VWºUUHOVHU Ð 5XPPHOLJ IRUGHOLQJVJDQJ VRP IRUELQGHU DOOH bbbNRQWRUHU RJ PºGHORNDOHU Ð /RNDOHUQH IUHPVW§U NODU WLO LQGÙ\WQLQJ Ð 3DUNHULQJVSODGVHU NDQ OHMHV HIWHU QÜPHUH DIWDOH

.RQWRU 7,/ /(-( 0LGWDJHU % 79 %UºQGE\ 7HOHIRQ 6$*

.RQWRU 7,/ /(-( $UHDO UOLJ OHMH

Pt NU

/DJHU 3URGXNWLRQ 7,/ 6$/* 5LQJEDNNHQ 6WHQOºVH 7HOHIRQ 6$*

*ODGVD[HYHM 6ºERUJ 7HOHIRQ 6$*

UOLJ OHMH

/DJHU 3URGXNWLRQ 7,/ 6$/* 3ULV $UHDO $INDVW

NU Pt

%¨NJ§UGVYHM $ %RUXS 7HOHIRQ 6$*

$UHDO

.RQWRU 7,/ 6$/* 3ULV NU $UHDO Pt 3ULV SU Pt NU

*\QJHPRVH 3DUNYHM 6ºERUJ 7HOHIRQ 6$*

3ULV $UHDO $INDVW

NU Pt

LEJE INDFLYTNING FRA OKTOBER 2024

FLYT IND I NORDISK INSPIRERET KONTORHUS

Ejendommen fremstår i dag helt rå og renoveres fra A-Z med bl.a. nye gulve, lofter, belysning, installationer, toiletter og tekøkkener. Kvaliteten er høj og stilen bliver gennemført med varme materialer og nuancer.

HIGHLIGHTS • Lejemål fra 958 m² - 12.459 m² • Plads til ca. 750 arbejdspladser • Op til ca. 3.200 m² i ét plan • Fantastiske fællesfaciliteter • Sprinkling, køl og ventilation • Gode parkeringsfaciliteter • Energimærke løftes til A2010 • Grøn profil med bl.a. solceller

FAKTA Holmbladsgade 139, 2300 København S Leje fra kr. 1.350 pr. m2 ekskl. drift og forbrug Lergravsparken St. Kongens Nytorv

OLIVER HANSEN +45 22 27 66 00 oha@cw-red.dk

ANDERS KROGH +45 25 15 80 02 ak@cw-red.dk

BJARNE EILERTSEN +45 60 16 84 56 be@cw-red.dk

900 m 3 km (cykel)

Motorvej E20

5,7 km

Københavns Lufthavn

5,8 km

AMALIEGADE 3, 5. SAL | 1256 KØBENHAVN K +45 33 13 13 99 | RED@RED.DK | RED.DK

'(7$,/ 7,/ /(-(

.21725 7,/ /(-(

'(7$,/ 7,/ /(-(

1MDOVJDGH .ºEHQKDYQ 6

%DJJHVHQVJDGH & VDO VDO .ºEHQKDYQ 1

$PDJHU 6WUDQGYHM VW .ºEHQKDYQ 6

Pt EXWLN WLO OHMH Ð ,VODQGV %U\JJH

)UD RS WLO Pt Q\LVWDQGVDWWH NRQWRUHU WLO OHMH

Pt EXWLN Ð $PDJHU 6WUDQGSDUN

1X XGOHMHV KºMORIWHGH RJ \GHUVW UHJXOÜH OHMHP§O OLJH RYHUIRU .8$ /HMHP§OHQH XGJºU KKY Pt Pt RJ Pt RJ KDU DOOH VWRUH YLQGXHVSDUWLHU XG PRG WUDYOH 1MDOVJDGH 0HG 5HPD %LNXEHQ NROOHJLXP RJ .8$ PHG FD VWXGHUHQGH VRP QÜPHVWH QDERHU HU GHU JDUDQWHUHW HW JRGW ÙRZ DI PHQQHVNHU bb(QKHGHUQH RYHUWDJHV VRP ÎZKLWH ER[Î PHG IÜGLJLQGUHWWHGH WRLOHWWHU

VDO HU S§ Pt RJ VDO HU S§ Pt 'H WR HWDJHU VDO VDO NDQ OHMHV VDPOHW S§ L DOW Pt È GRJ HU GHU LNNH GLUHNWH VDPPHQK¨QJ PHOOHP HWDJHUQH HOOHU GH NDQ OHMHV KYHU IRU VLJ " )O\W LQG L IXOGVW¨QGLJ Q\LVWDQGVDWWH NRQWRUORNDOHU $OW HU Q\W *XOYH Y¨JJH ORIWHU NºNNHQ WRLOHW P Y -XQFNHUV PDVVLYH HJHSODQNHJXOYH RJ ÙRW JUDQLW S§ JXOYHQH /\GG¨PSHGH ORIWHU (OHYDWRU SHUVRQ

3§ $PDJHU 6WUDQGYHM ØQGHU GX HQ HQHVW§HQGH EXWLN L 6WUDQGJ§UGHQ 0HG NXQ NP WLO .ºEHQKDYQV FHQWUXP WLOE\GHU GHWWH OHMHP§O S§ Pt HQ YHUGHQ DI PXOLJKHGHU VRP EXWLN HOOHU VKRZURRP 2PU§GHW RPNULQJ EXWLNNHQ KDU JHQQHPJ§HW HQ EHPÜNHOVHVYÜGLJ IRUYDQGOLQJ RJ HU QX HW \GHUVW DWWUDNWLYW EROLJRPU§GH IRU IRUVNHOOLJH P§OJUXSSHU 'H LQGE\GHQGH ORNDOHU E\GHU S§ HW EODQN OÜUHG WLO NUHDWLY XGIROGHOVHbb'HU HU HQGGD HW OLOOH WKHNºNNHQ EDG RJ WRLOHW

$UHDO UOLJ OHMH

Pt NU SU Pt

6DJV QU

Pt NU SU Pt

'ULIWVXGJLIWHU SD 6DJV QU

NU SU Pt

Pt NU

'ULIWVXGJLIWHU SD 6DJV QU

'(7$,/ 7,/ /(-(

1RUGUH )ULKDYQVJDGH VW .ºEHQKDYQ

VWHUEURJDGH VW .ºEHQKDYQ

$UHDO UOLJ OHMH

Pt NU

$UHDO UOLJ OHMH

Pt NU

6DJV QU

ͼ %HOLJJHQGH OLJH YHG 1RUGKDYQ 6WDWLRQ ͼ Pt YHOLQGUHWWHW OHMHP§O L VWXHSODQ ͼbb,QGUHWWHW PHG «W VWRUW KºMORIWHW EXWLNVORNDOH L YLQNHO ͼ /HMHP§OHW KDU πHUH DQYHQGHOVHVPXOLJKHGHU

ͼ /\VW RJ UHJXO¨UW EXWLNVORNDOH ͼ %HOLJJHQGH L FKDUPHUHQGH IUHGHW HMHQGRP ͼ 7¨W S§ RIIHQWOLJ WUDQVSRUW ͼ ,QNO JRG RJ WºU N¨OGHU

.21725 7,/ /(-(

'(7$,/ .21725 7,/ /(-(

'DJ +DPPDUVNM¸OGV $OO« .ºEHQKDYQ

/XQGWRIWHJDGH VW .ºEHQKDYQ 1

$UHDO

'(7$,/ 7,/ /(-(

$ & 0H\HUV 9¨QJH .ºEHQKDYQ 69 Pt

$UHDO

UOLJ OHMH

6DJV QU

ͼ /\VW NRQWRU EHOLJJHQGH S§ VDO ͼ /HMHP§OHW KDU HJHQ DOWDQ ͼ PLQXWWHU IUD VWHUSRUW 6WDWLRQ ͼ 2YHUWDJHV Q\PDOHW RJ PHG WKHNºNNHQ

ͼ 0DQJH NYDGUDWPHWHU WLO HQ JRG OHMH ͼ 7R VWRUH IDFDGHYLQGXHU XG PRG JDGHQ ͼ ,QGHKROGHU VWRUW UHHOW ORNDOH ͼ /LJHOHGHV N¨OGHU S§ FD Pt

'(7$,/ 7,/ /(-(

$PHULND 3ODGV ( VW .ºEHQKDYQ $UHDO UOLJ OHMH

Pt NU

UOLJ GULIW 6DJV QU

ͼ 3¨QW OHMHP§O PHG KºMORIWHGH ORNDOHU ͼ 2SODJW WLO VSHFLDOIRUUHWQLQJ JDOOHUL IULVºU PP ͼ 2PU§GH PHG PDQJH EROLJHU RJ NRQWRUHU ͼ 2YHUWDJHV Q\PDOHW RJ PHG DIVOHEQH WU¨JXOYH

ͼ 6WRUW VDOJVORNDOH PXOLJKHG IRU RSGHOLQJ ͼ /DQJH IDFDGH PHG VWRUH YLQGXHU ͼ 2PU§GH SU¨JHW DI JRG HNVSRQHULQJ ͼ .DQ EUXJHV WLO GHWDLO VKRZURRP

'(7$,/ 7,/ /(-(

0DULHQGDOVYHM $ VW )UHGHULNVEHUJ

'(7$,/ 7,/ /(-(

)UHGHULNVERUJYHM VW 6ºERUJ

$UHDO UOLJ OHMH

Pt NU

$UHDO UOLJ OHMH

Pt NU

6DJV QU

ͼ $WWUDNWLY EHOLJJHQKHG S§ )UHGHULNVEHUJ ͼ +MºUQHEXWLN PHG EUHG IDFDGH ͼ OHMHP§O VO§HW VDPPHQ PDQ NDQ GULYH NRQFHSWHU ͼ *RGH RJ UHHOOH NYP

ͼ <GHUVW YHOSODFHUHW EXWLN PHG N¨OGHU ͼ *RGH XGVWLOOLQJVYLQGXHU ͼ 5XPPHOLJ N¨OGHU S§ Pt ͼ )OHUH DQYHQGHOVHVPXOLJKHGHU

.21725 7,/ /(-(

1ºUUH 9ROGJDGH WY .ºEHQKDYQ .

'(7$,/ 7,/ /(-(

6WUDQGYHMHQ VW .ºEHQKDYQ

$UHDO UOLJ OHMH

Pt NU

$UHDO UOLJ OHMH

Pt NU

6DJV QU

ͼ 'HMOLJW O\VW OHMHP§O S§ Pt ͼ 7¨W S§ 1ºUUHSRUW 6WDWLRQ ͼ /RNDOHUQH OLJJHU L πRW IUHGHW HMHQGRP ͼ (QKHGHQ HU PRPVIUL

ͼ 7¨W S§ RIIHQWOLJ WUDQVSRUW ͼ 3¨QH RJ UHJXO¨UH ORNDOHU ͼ %UHG IDFDGH PHG JRG HNVSRQHULQJ ͼ 0DQJH DQYHQGHOVHVPXOLJKHGHU

.21725 7,/ /(-(

9DONHQGRUIVJDGH WY .ºEHQKDYQ . Pt NU

$UHDO UOLJ OHMH 6DJV QU

ͼ , KMHUWHW DI .ºEHQKDYQ . W¨W S§ 0HWUR ͼ 'HMOLJW RJ K\JJHOLJW VHOYVW¨QGLJW NRQWRUOHMHP§O ͼ %OLYHU S¨QW LVWDQGVDW ͼ 3DVVHU WLO SHUVRQHU

.21725 7,/ /(-(

.Y¨VWKXVJDGH & VDO .ºEHQKDYQ . $UHDO UOLJ OHMH UOLJ GULIW 6DJV QU

ͼ 6NºQW NRQWRUOHMHP§O S§ VDO ͼ <GHUVW YHOKROGW HMHQGRP ͼ %HVW§U DI GHMOLJW VWRUUXPVNRQWRU PP ͼ *DPPHOW SDNKXV PHG FKDUPH RJ VM¨O

.21725 7,/ /(-(

.RPSDJQLVWU¨GH VDO .ºEHQKDYQ .

.21725 7,/ /(-(

VWEDQHJDGH VW WY .ºEHQKDYQ

$UHDO UOLJ OHMH

Pt NU

$UHDO UOLJ OHMH

Pt NU

6DJV QU

ͼ &KDUPHUHQGH OHMHP§O L .RPSDJQLVWU¨GH ͼ /HMHP§OHW LQGHKROGHU NRQWRUHU PºGHORNDOHU ͼ 'HU HU DGJDQJ WLO I¨OOHV WDJWHUUDVVH ͼ /HMHP§OHW RYHUWDJHV Q\PDOHW

ͼ 8QLNNH KºMORIWHGH ORNDOHU YHG VWHUSRUW 6WDWLRQ ͼ 0HJHW πRWWH DGJDQJVIRUKROG ͼ /HMHP§OHW V¨WWHV L VWDQG LQGHQ RYHUWDJHOVH ͼ $O RIIHQWOLJ WUDQVSRUW OLJH IRUDQ HMHQGRPPHQ

352' . ..(1 7,/ /(-(

'(7$,/ 7,/ /(-(

*HRUJ %UDQGHV 3ODGV NOG .ºEHQKDYQ . $UHDO UOLJ OHMH UOLJ GULIW

Pt NU NU

6DJV QU

Pt NU NU

*RGWK§EVYHM VW bb)UHGHULNVEHUJ

ͼ %HOLJJHQGH OLJH YHG .RQJHQV +DYH 6ºHUQH PY ͼ 9HOLQGUHWWHW SURGXNWLRQVNºNNHQ L KMºUQHHMHQGRP ͼ /HMHP§OHW OLJJHU L HQ N¨OGHU PHG JRG ORIWVKºMGH ͼ 0XOLJW DW WLOOHMH SDUNHULQJVSODGV HU W¨W YHG OHMHP§OHW

$UHDO UOLJ OHMH

Pt NU

6DJV QU

ͼ 6NºQ EHOLJJHQKHG S§ VROVLGHQ DI *RGWK§EVYHM ͼ *RG EXWLN PHG UHHOW VDOJVDUHDO L HQ YLQNHO ͼ *RGH XGVWLOOLQJVPXOLJKHGHU ͼ .DQ DQYHQGHV WLO DOOH IRUPHU IRU GHWDLO GRJ LNNH PDG

'(7$,/ 7,/ /(-(

.21725 7,/ /(-(

.ºEPDJHUJDGH VW WK .ºEHQKDYQ .

:LOGHUVJDGH VDO .ºEHQKDYQ .

.RPSDJQLVWU¨GH % WY .ºEHQKDYQ .

$UHDO

UOLJ OHMH

6DJV QU

ͼ *RG EHOLJJHQKHG S§ .ºEPDJHUJDGH ͼ +ºMW WLO ORIWHW RJ QLYHDXIUL DGJDQJ ͼ 5HHOW DπDQJW EXWLNVORNDOH ͼ <GHUOLJHUH Pt EUXJEDU N¨OGHU

ͼ /\VW RJ UHJXO¨UW ORNDOH S§ Pt ͼ 0LGW S§ FKDUPHUHQGH &KULVWLDQVKDYQ ͼ 2YHUWDJHV Q\LVWDQGVDW ͼ +XUWLJ RYHUWDJHOVH PXOLJ

5(67$85$17 7,/ /(-(

)UHGHULNVERUJYHM VW 6ºERUJ

$UHDO UOLJ OHMH UOLJ GULIW 6DJV QU

NU NU

ͼ 6NºQW NRQWRU L S¨QW J§UGKXV ͼ %HOLJJHQGH L KMHUWHW DI .ºEHQKDYQ ͼ /RIW WLO NLS RJ IULWOLJJHQGH ORIWVEM¨ONHU ͼ /HMHP§OHW HU PRPVIULWDJHW

'(7$,/ 7,/ /(-(

:HVWHQG VW WY .ºEHQKDYQ 9

.21725 7,/ /(-(

*HRUJ %UDQGHV 3ODGV VW .ºEHQKDYQ .

$UHDO UOLJ OHMH

Pt NU

$UHDO UOLJ OHMH

Pt NU

$UHDO UOLJ OHMH

Pt NU

6DJV QU

UOLJ GULIW 6DJV QU

ͼ <GHUVW YHOSODFHUHW UHVWDXUDQW PHG NÖGHU ͼ 5HJXOÜW VHUYHULQJVDUHDO ͼ 5XPPHOLJ NÖGHU S§ Pt ͼ 8GVXJQLQJ HWDEOHUHW

ͼ <GHUVW FKDUPHUHQGH EHOLJJHQKHG S§ :HVWHQG ͼ 0DQJH DQYHQGHOVHVPXOLJKHGHU ͼ (W VWRUW JRGW UXP PHG WR JRGH XGVWLOOLQJVPXOLJKHGHU ͼ 2YHUWDJHV Q\PDOHW RJ PHG Q\EHKDQGOHGH WU¨JXOYH

ͼ &KDUPHUHQGH NRQWRUOHMHP§O L IUHGHW HMHQGRP ͼ 6NºQ EHOLJJHQKHG YHG .JV +DYH ͼ 3¨QH RJ Q\GHOLJH UXP ͼ 0XOLJW DW WLOOHMH SDUNHULQJVSODGV HU Q¨U OHMHP§OHW

'(7$,/ 7,/ /(-(

9HVWHU 9ROGJDGH VW WK .ºEHQKDYQ 9

'(7$,/ 7,/ /(-(

)UHGHULNVERUJYHM VW 6ºERUJ

*XOGEHUJVJDGH & VW WK .ºEHQKDYQ 1

$UHDO UOLJ OHMH

Pt NU

$UHDO UOLJ OHMH

6DJV QU

ͼ 7¨W S§ 0HWUR YHG 5§GKXVSODGVHQ ͼ *RG HNVSRQHULQJ S§ WUDοNHUHW VWU¨NQLQJ ͼ 6WRU IDFDGH PHG JRGW O\VLQGIDOG ͼ 2YHU PHWHU WLO ORIWHW

Pt NU

ͼ <GHUVW YHOSODFHUHW EXWLN PHG N¨OGHU ͼ *RGH XGVWLOOLQJVYLQGXHU ͼ 5XPPHOLJ N¨OGHU S§ Pt ͼ )OHUH DQYHQGHOVHVPXOLJKHGHU

'(7$,/ .21725 7,/ /(-(

$UHDO UOLJ OHMH UOLJ GULIW 6DJV QU

ͼ 1\LVWDQGVDW EXWLN ͼ 3ODFHULQJ L SXOVHUHQGH *XOGEHUJVJDGH ͼ 0DQJH DQYHQGHOVHVPXOLJKHGHU ͼ +XUWLJ RYHUWDJHOVH PXOLJ

'(7$,/ 7,/ /(-(

)DVWH %DWWHUL 9HM .ºEHQKDYQ 6

Pt NU NU

6WDPSHVJDGH NOG .ºEHQKDYQ 9

'(7$,/ 7,/ /(-(

,VWHGJDGH VW .ºEHQKDYQ 9

$UHDO UOLJ OHMH

Pt NU

$UHDO UOLJ OHMH

Pt NU

$UHDO UOLJ OHMH

Pt NU

6DJV QU

ͼ /\VH RJ UHJXO¨UH ORNDOHU ͼ 7¨W S§ ,VODQGV %U\JJH PHWUR ͼ 0DQJH DQYHQGHOVHVPXOLJKHGHU ͼ 1\W VSUXGOHQGH RPU§GH S§ $PDJHU

ͼ &HQWUDOW SODFHUHW YHG PHWURVWDWLRQ ͼ /\VH RJ UHJXO¨UH ORNDOHU ͼ $QYHQGHV WLO SXEOLNXPVRULHQWHUHW HUKYHUY ͼ /HMHP§OHW HU PRPVIULW

ͼ &HQWUDOW SODFHULQJ S§ ,VWHGJDGH ͼ 0DQJH DQYHQGHOVHVPXOLJKHGHU ͼ 0XOLJKHG IRU DW V¨WWH VLW HJHW SU¨J ͼ 6WRUW IDFDGHYLQGXH PHG XGVWLOOLQJVPXOLJKHG

'(7$,/ 7,/ /(-(

*DPPHO .ºJH /DQGHYHM / 9DOE\ $UHDO UOLJ OHMH UOLJ GULIW

Pt NU NU

6DJV QU

+XVXPYHM VW WY %UºQVKºM

ͼ %XWLN PHG JRG IDFDGH ͼ .DQ DQYHQGHV WLO πHUH IRUP§O ͼ 6WRUW RJ KºMORIWHW VDOJVDUHDO ͼ 2PU§GH PHG PDQJH PHQQHVNHU

$UHDO UOLJ OHMH

Pt NU

6DJV QU

ͼ 0HJHW V\QEDU IRUUHWQLQJ ͼ *RGH YLQGXHVSDUWLHU RJ PXOLJKHG IRU VWRU VNLOWQLQJ ͼ /HMHP§OHW HU KºMORIWHW PHG JRGH UHHOOH UXP ͼ *RG N¨OGHU S§ Pt WLO RSEHYDULQJ

'(7$,/ 7,/ /(-(

6PDNNHJ§UGVYHM VW WK *HQWRIWH

$PDJHUEURJDGH VW WY .ºEHQKDYQ 6

$UHDO UOLJ OHMH UOLJ GULIW 6DJV QU

$UHDO

NU NU

UOLJ OHMH 6DJV QU

ͼ *RG IDFDGH RJ WR VWRUH YLQGXHU ͼ 6WRUW RJ UHHOW VDOJVORNDOH ͼ 7ºU RJ KºMORIWHW N¨OGHU ͼ )LQ SDUNHULQJ S§ EHJJH VLGHU DI YHMHQ

ͼ /\VH RJ UHJXO¨UH ORNDOHU ͼ &HQWUDOW S§ $PDJHUEURJDGH ͼ 0DQJH VS¨QGHQGH RJ HWDEOHUHGH QDERHU ͼ +XUWLJ RYHUWDJHOVH PXOLJ ,19(67(5,1* 7,/ 6$/* '(7$,/ 7,/ /(-(

'(7$,/ 7,/ /(-(

)DONRQHU $OOH VW )UHGHULNVEHUJ ,VODQGV %U\JJH % VW .ºEHQKDYQ 6 $UHDO UOLJ OHMH

Pt NU

UOLJ GULIW 6DJV QU

ͼ 8QLN PXOLJKHG IRU OHMH L $ KXVHW ͼ *RG IDFDGH PRG ,VODQGV %U\JJH ͼ 6WRUW RJ UHJXO¨UW VDOJVDUHDO ͼ 2YHUWDJHV S¨QW LVWDQGVDW

Pt GHWDLO Ð ,QYHVWHULQJ S§ )UHGHULNVEHUJ 6XSHU KMºUQHEHOLJJHQKHG S§ )DONRQHU $OOH V¨OJHV XGOHMHW /HMHU HU HQ VSHFLDOEXWLN LQGHQIRU YLQ RJ WLOEHKºU KHUWLO GHU KDU OLJJHW KHU L PHUH HQG §U *RGW VWDUWDINDVW S§ /HMH XGJºU FD NU SU Pt S D KYLONHW HU OLGW XQGHU PDUNHGVQLYHDX (QKHGHQ DQYHQGHV WLO GHWDLO RJ LQGHKROGHU VWRUW VDOJVORNDOH L IRUELQGHOVH PHG ORNDOH GHU DQYHQGHV WLO VPDJQLQJHU OLOOH EDJORNDOH PHG WKHNºNNHQ VDPW WRLOHW 6WRUH XGVWLOOLQJVYLQGXHU WLO E§GH )DONRQHU $OOH RJ 5ROIVYHM

$UHDO 3ULV

Pt NU

$INDVW 6DJV QU

)UHGHULNVERUJYHM VW 6ºERUJ $UHDO UOLJ OHMH

Pt NU

6DJV QU

ͼ <GHUVW YHOSODFHUHW EXWLN PHG N¨OGHU ͼ *RGH XGVWLOOLQJVYLQGXHU ͼ 5XPPHOLJ N¨OGHU S§ Pt ͼ )OHUH DQYHQGHOVHVPXOLJKHGHU

Foto: Unsplash Sumeet B.

NYSGERRIG PÅ EJENDOMSMARKEDET? – Lyt med hver torsdag

BusinessReview EJENDOMME er en professionel podcast, hvor nogle af Danmarks dygtigste fagfolk, rådgivere og ejendomseksperter dykker ned i nye muligheder og udfordringer for ejendomsbranchen og samtidig kommer med masser af gode og brugbare råd til alle, der er interesserede i ejendomme.

Podcasten er produceret i samarbejde med EjendomDanmark og BusinessReview fra Partnermedier, som udgiver sektionen EJENDOMME i Berlingske hver 2. torsdag. Podcasten udkommer hver torsdag og er tilgængelig via ejd.dk, Spotify, Apple Podcast m.fl.

CPH

Pulse Havneholmen 2-4, København

Øverste etager i CPH Pulse udlejes CPH Pulse er nyt kontorbyggeri på 15.800 m² med en attraktiv beliggenhed i centrum af København og med Havneholmen Metro lige uden for døren. Bygningen er et flerbrugerhus, hvor der er adgang til fælles møderum, reception og kantine.

• Fra 830-3.200 m2 kontor på de 3 øverste etager. • Mulighed for at etablere 45-200 arbejdspladser. • Flot udsigt fra tagterrassen og lejemål. • 50 meter til Havneholmen Metro. • DGNB Platin præcertificeret. • Indflytning fra Q4 2025.