februar06

sportsfan Danmarks nye sportsmagasin – for ægte sportsfreaks!

manden bag jernmasken

morten olsen ups! ups! ups! de største kommentatorbrølere

livet efter don Ø og per bjerregaard dansk fodbold bliver aldrig det samme

David Beckham overvejer pensionen

Vinter-OL optakt Reportage fra Torino

super bowl BK 02.02.06 - 02.03.06 · Februar 2006 · Pris 49,95

Årets afgørende finale + Peter Nielsen, Arsenal, Formel 1, Taekwondo, Søren Busk, frontfigurerne i dansk fodbold, pokerspillets historie, Herlev Ishockey, masser af mode og gadgets.

Â¥ ADIDAS 3ALOMON !' ADIDAS THE ADIDAS LOGO AND THE 3TRIPES MARK ARE REGISTERED TRADEMARKS OF THE ADIDAS 3ALOMON !' GROUP

Á

`>Û `ÊLiV > ʳ«Ài`>Ì ÀÊ Ê>Là ÕÌi

ADIDAS COM FOOTBALL

(5'/ "/33 $%.-!2+ !03 0HONE WWW HUGOBOSS COM

Indhold februar 2006

40

48

Oppe foran

46 På hemmelig mission i Argentina – del 2 8

Leder

10 Holdet bag

Henrik Hvillum er hjemme igen og skal prøve at følge sin handel til dørs. Men der er flere forhindringer.

12 Kort om sport 17 Månedens bedste fanfotos

48 Frontlinien

18 Månedens profil

Topcheferne i de danske klubber har møvet sig helt frem i

20 Hvor blev de af – Søren Busk

forgrunden og tegner nu dansk fodbold.

22 Månedens talent

54 Livet efter de store bosser

24 Klumme af Jeppe Horskjær

Per Bjerregaard og Flemming Østergaard har ført deres klubber frem til

26 Den store vs. den lille

komplet kontrol, men hvad sker der, når de to herre går på pension?

28 Klumme af Andreas Kraul 29 Månedens afgørende øjeblik

58 Kampen om det perfekte system

30 Månedens hold i Premier League

Det diskuteres ofte: Hvad er det bedste spilsystem? Denne artikel

Features

tager dig gennem historien og ser på de forskellige forsøg på at finde vinder-systemet.

32 F.C. fagre fremtid

62 Livet efter de 30

I det seneste årti er der kommet masser af fusionsklubber, der for det

Ikonet David Beckham er ved at blive ældre, og nu er han begyndt

meste putter F.C. foran deres navn. Men mange af dem forsvinder

at tænke på livet efter fodbolden.

hurtigt igen.

36 Det var en smutter

68 Wenger, Vieira og vejen mod Ashburton Grove

En samling af de mest spøjse og sjove kommentator-brølere gennem tiden.

Arsenal har haft en svær sæson efter salget af deres midtbane-general Vieira.

40 Demokratisk diktator Interview med den danske landstræner Morten Olsen, der

74 Formel 1 vindes i pausen

fortæller om det ensomme, men sjove job som chef for de bedste

Der knokles døgnet rundt for at blive klar med den hurtigste

fodboldspillere herhjemme.

bil til sæsonstart.

sportsfan

forsidefoto Jørgen Brinks digital billedbehandling Martin Andersen

21 Klumme af Asker Hedegaard Boye

62

54

78 Dobbelt op på Challenge Tour

106 Favoritterne og outsiderne

Ny sponsor sikrer endnu en Challenge Tour-turnering på dansk jord.

Dem skal du holde øje med under legene.

80 De unge danskere er for dårligt forberedte

110 Trukket tilbage i manegen

Esbjergs svenske træner langer hårdt ud efter de danske talenter.

Per Jessen er tilbage som toptræner. Men egentlig har han det bedst uden for rampelyset.

82 Krise uden årsag Økonomien og spillertruppen er i orden. Alligevel går det

112 Kometen suser mod nye mål

ikke godt i Herlev.

Danmarks bedste stregspiller, Jesper Nøddesbo, kunne godt tænke sig, at der kom flere muskler i den hjemlige liga.

86 Den sidste profil er væk Taekwondo-mesteren Jesper Roesen er blevet nødt til at indstille

122 Pokerspillets historie

karrieren. Der er ikke penge nok i sporten.

Fra at have været et spil for ludere og lommetyve er poker nu en milliardindustri.

90 Stort talent – større kæft Terrell Owens kommer i problemer med stort set alle i sine omgivelser.

94 SuperBowl er lig Amerka Finalen er på højde med uafhængighedsdagen, når det gælder amerikansk selvforståelse.

100 Danmarks ukendte verdensstjerne Amjad Khan er en af de allerhurtigste kastere i verden. Men ingen kender ham herhjemme.

114 Modeserie 121 Old School

104 Lidenskaben lever i Torino

126 Krop og duft

Skandaler og pengeproblemer har som sædvanlig været en

128 Gear

del af optakten til Vinter-OL. SPORTSFAN tog ned til Torino

130 Bagsiden: Overraskelsesmomenter

for at følge forberedelser.

– beretning fra en syg sportshjerne. sportsfan

Karaktermord

God fornøjelse Emil Norsker, chefredaktør

sportsfan

FOTO: LASSE BAK MEJLVANG

Vi efterlyser alle karakterer - især på landsholdet - der ud over at være gode sportsmænd også er sjove, farverige måske endda kontroversielle, så vi kan få underholdning i alle de vågne timer, hvor bolden ikke lige ruller på banen.

Manglen på skæve personer kan være en af årsagerne til, at opbakningen til landsholdet svinder, siger Morten Olsen i et interview inde i bladet. Og det er ikke første gang, at vi hører det argument. Spørgsmålet er, om det er rimeligt, at vi (og her tænker jeg især på mit eget fag) kræver, at fodboldspillere og andre sportsfolk skal yde et slags stand up-show eller være fyldt med skarpe politiske analyser ud over det, de faktisk får penge for og gør godt – nemlig sport.

Der er ikke nogen, der kræver samme hopla af sin bankrådgiver eller kassedame (selv om det selvfølgelig ville peppe hverdagen noget op). Man kan selvfølgelig hævde, at fodboldspillere er i underholdningsbranchen og bør levere netop det, men de giver os jo allerede et godt show på banen, og man forventer jo heller ikke af stand uppere, at de skal være gode til sport.

Måske er der også en snigende sentimentalitet over det hele. Preben Elkjær var sjov og charmerende, og det samme var Arnesen, men der var også i de gode gamle dage mange andre, der ikke skinnede helt så kraftigt på skærmen. I dag har vi en lidt spøjs mand som Thomas Gravesen, en vittig person i Martin Jørgensen og en masse sympatiske mennesker som f.eks. Jon Dahl Tomasson og Jesper Grønkjær. Det er fint for mig.

Det er uretfærdigt at forvente, at de - forpustede og svedige efter en kamp - på spørgsmålet: ”Hvordan oplevede du kampen?” hver gang skal levere en sjov bemærkning med intellektuelt bid.

Selv om jeg mener, at der er mange sjove personer i sportens verden, er det på den anden side rigtigt, at nutidens fodboldspillere i de topprofessionelle klubber bliver holdt i kort snor. Det skyldes ikke mindst mediernes øgede fokus, hvor lidt snyderi i poker hurtigt bliver en landsdækkende skandale. De professionelle ledere kan ikke lide røg i køkkenet, og de unge mennesker er i høj grad tvunget til hele tiden at overveje deres karriere, hvis de en dag får lyst til at tage bladet for munden. Derfor må vi lade de skæve, skøre og skiderikkerne få lidt mere snor.

Medierne (de andre, selvfølgelig) skal slappe lidt af og lade være med at blæse historier ud af proportion. Et godt eksempel er den lidt irriterende Juventus-stjerne Zlatan Ibrahimovic, som får utrolig meget snor i det italienske, og spørgsmålet er, om han ville få det i Danmark. Lad os håbe det. For det er selvfølgelig dem, der træder en smule ved siden og ikke kun har levet af pastasalat hele deres liv, som Heine Fernandez engang udtrykte det, der gør sporten mere spændende.

I denne måned lider SPORTSFAN heldigvis ikke af mangel på store personligheder. Du kan f.eks. læse store interviews med den danske landstræner Morten Olsen, provokatøren Terrell Owens, den herhjemme ukendte, danske verdensstjerne Amjad Khan og den engelske superstar David Beckham.

Holdet bag Maria Lundsby Krüger går på 8. semester på Danmarks Journalisthøjskole og er færdig med drømmeuddannelsen til sommer.

Den første sportsoplevelse husker hun tydeligt, da hun som 10-årig i sommeren 1992 sad sammen med sin far og så Danmark blive europamester i fodbold. Og adrenalinet ved sport har aldrig siden forladt hende.

Sportsnørderiet er i det hele taget nedarvet, idet hun har tre ældre brødre, som brænder for fodbold. Liverpool FC og FC København har derfor været faste holdepunkter i hendes opvækst i Roskilde, lige siden hun fik en FCKtrøje med Henrik Larsens navn plus en billet til FCK-Brøndby i konfirmationsgave. Men også bordtennis, badminton og tennis kan få Maria ud på kanten af stolen. Hun har været i praktik på BT Sporten, som hun stadig skriver for. Maria har skrevet om FCK’s nye assistenttræner Peter Nielsen, Den store vs. den lille og taekwondo-europamesteren Jesper Roesen.

Henrik Hvillum. Kommentator på Kanal 5 Sporten, Eurosport og Canal Plus. Bosiddende i Dragør med kone og (snart) 2 børn. 35 år og oprindelig fra Grenå, hvilket delvist (også) forklarer valget af AGF som favorit-hold i Danmark.

Er faktisk det eneste medlem af AGF’s fanklub i Dragør kommune! Begyndte at spille fodbold og interessere sig for sport som 7-årig.

Allerede da var tipskampene fra England lørdag eftermiddag ugens absolutte højdepunkt. Efter en indledende flirt med både West Bromwich og Ipswich var det dog Ricardo Villas mål 3-2 for Tottenham mod Man City i FA Cup- finalen i 1981, der afgjorde sagen. Come on you Spurs!

Den aktive fodboldkarriere blev alvorligt hæmmet af en udpræget mangel på talent, men via lige dele held, tilfældigheder, passion, journalistisk interesse og veludviklet sprogsans er det alligevel lykkedes at få foden indenfor i sportens fascinerende univers.

Henrik Hvillum har skrevet føljetonen ’På talentjagt i Argentina’.

Lars Bech er fotograf og har DAS BÜRO sammen med kollegaen Ulrik Jantzen. Her arbejder de for forskellige magasiner og større firmaer.Lars har altid været sportstosset. Alt fra fodbold til langrend. Han var kæmpe fan af legendariske Gunde Svan - verdensmester i langrend fra Sverige. Da Lars var lille samlede han på autografer, og Lars har både Marco Van Basten, Diego Maradona, Gary Lineker – men helten over dem alle var Jürgen Klinsmann. Hver måned købte han og fodboldvennerne tyske fussballmagasiner og klippede billeder ud af stjernerne, og så sendte de dem til klubberne i håb om at få deres autografer. Senere spillede de fodboldspil og gik amok, da det første fodboldspil kom til Commendor 64. Som dreng startede han karrieren i Nibe Boldklub og spillede senere mesterrække i århusianske TST 79.

På et tidspunkt var Lars den mest scorende drengespiller i Århus Amt med 45 sæson-mål i 21 kampe (Flemming Povlsen 43) i Drenge A, 1988! Men det rakte desvære ikke til mere end det. I dag spiller Lars PlayStation 2 – FIFA og har fast plads i parken.

10 sportsfan

Administrerende direktør / Ansvarshavende Jørgen Brinks jb@sportsfan.nu Tlf. 21233607 Chefredaktør Emil Norsker en@sportsfan.nu Tlf. 28582709 Mode- og produktredaktør Lotte Lund ll@sportsfan.nu Tlf. 23364808 Fotograf Lasse Bak Mejlvang AD / Grafisk Design Martin Andersen ma@sportsfan.nu Tlf. 27223300 Skribenter Andreas Kraul, Jeppe Horskjær, Jes Mortensen, Stine F. Mathiasen, Peter Nielsen, Maria Lundsby Krüger, Lars Fink, Claus Henriksen, Asker Hedegaard Boye, Kristian Leider Olsen, Kent Kirkegaard Jensen, Kim Ravn Mortensen, Henrik Hvillum, Jesper Elbæk, Peter Fredberg, Anders Johansen, Jakob Illeborg, Michael Søvsø, Jens Arnborg, Jacob Michael Larsen, Peter Bruun og Tom Erik Kampmann Fotografer Lasse Bak Mejlvang, Maria Fonfara, Kim Ravn Mortensen, Nils Husted, Lars Bech og Jørgen Brinks Korrektur Julie Damgaard Oversættelse Susan West Norsker Illustration Martin Bowyer og Anders Simonsen Tryk Franzen Distribution Bladkompagniet Udgiver SPORTSFAN Aps Hovedvejen 155 4000 Roskilde info@sportsfan.nu Tlf. (+45) 70226002 Fax (+45) 46497040 Annoncer Ole Petersen Tlf. 30289977 Abonnement abo@sportsfan.nu

www.sportsfan.nu Alle henvendelser i redaktionelle spørgsmål bedes stilet skriftligt til redaktionen, der intet ansvar påtager sig for manuskripter, fotografier og lign., som indsendes uopfordret.

De i magasinet nævnte priser er vejledende, og redaktionen påtager sig intet ansvar for eventuelle fejl.

Artikler, billeder eller annoncer må ikke eftertrykkes uden skriftlig tilladelse fra SPORTSFAN Aps.

UPfront Kort om sport

kære læser

Har du noget på hjertet, modtager vi meget gerne et læserbrev fra dig.

Ris, ros eller noget helt tredje. Bliver dit brev trykt, honorerer vi med en duft fra MONT BLANC. Send en mail til red@sportsfan.nu

”Vi kan ikke konkurrere med Chelsea,” Arsene Wenger.

”Jeg vil ikke lyde selvoptaget, men jeg føler virkelig, at mit fravær har en stor betydning.

De har helt sikkert lidt psykologisk, siden jeg forlod dem. Måske er det, fordi de ikke for alvor forstod, hvorfor jeg rejste, eller også er de først lige begyndt at forstå det.”

Tidligere Arsenal- og nuværende Juventusspiller Patrick Vieira ifølge The Sun.

”Der bliver forandringer i spillestilen, men jeg vil gerne præsentere mine tanker for spillerne, før jeg fortæller mere om dem i pressen.” Ståle Solbakken.

Cheerleaders får alvorlige skader I dag er det ikke nok blot at ryste pomponerne, hvis man vil være cheerleader. Nu bliver de katapulteret op i luften, laver menneskepyramider og griber deres kammerater efter øvelser i luften, skriver JP. Og det har fået skadestallet til at blive mere end fordoblet fra 1990 til 2002, mens antallet af udøvere i USA kun er øget med 18 procent. Ifølge en undersøgelse omtalt i tidsskriftet Pediatrics blev ikke færre end 208.800 (!) cheerleaders mellem 5 og 18 år behandlet på amerikanske hospitaler i den 13-årige periode. De fleste skader blev set hos de 12-17-årige, mens de mest udsatte legemsdele var lægge, ankler og fødder. Tallet er endda formentlig noget større, da mange skadesramte cheerleaders menes at være blevet behandlet af egen læge eller en læge på holdet. Undersøgelsen påpeger, at cheerleading har udviklet sig fra at være en skole-lignende aktivitet til at være udpræget gymnastisk med høje krav til fysikken.

12 sportsfan

”Chelsea har været fantastisk stabile, og der er ingen i verden, der kan matche dem på det område. Jeg mener ikke, at de generelt har løftet kvaliteten i spillet, men de har formået at fastholde en fantastisk stabilitet og er glade for 1-0-sejre.

Chelseas stabilitet rækker ud over vores evner.”

United-manager Alex Ferguson.

Kort om sport Fodbold

Lørdag 4. februar kl. 15.30 Schalke 04 – Dortmund Danskerklubben kommer på besøg hos den gamle storklub, der dog er noget fra fortidens storhed i denne sæson.

Lørdag 4. februar kl. 16.00 Chelsea – Liverpool De to nye giganter i engelsk fodbold støder sammen, i hvad der sandsynligvis bliver 0-0.

Det plejer det nemlig. Hvis nogen skal stoppe Mourinhos dominans, må det blive Liverpool, der går gode tider i møde. Spørgsmålet er bare, om det bliver denne sæson eller næste.

Søndag 5. februar kl. 14.30 Feyenoord – Ajax Topopgør i den hollandske liga, hvor hjemmeholdet har vist sig uhyre stærkt og vandt det første møde, mens traditionsklubben Ajax har haft det bedst i Europa i år.

Tirsdag 7. februar kl. 20.00 Bor. Mönchengladbach – Schalke 04 Der er dansker-opgør midt i ugen i det tyske.

Torsdag 9. februar kl. 20.30 AaB – FC Lyn Oslo Fuld runde i Royal League og mulighed for at smække nogle af vore nordiske brødre. De skal altså sættes på plads, så de ikke render rundt og tror, at de kan andet end langrend.

Torsdag 9. februar kl. 20.35 FC Midtjylland – Hammarby Det samme med svenskerne. De er allerede faretruende kække i det på grund af deres kvalifikation til VM. Vi må gøre alt for, at de ikke vinder mere, for så bliver her ulideligt at være.

UPfront

Rooney og co. får kort til McDonalds

Modstanderholdenes fans synes allerede, Wayne Rooney er for overvægtig, men nu har den unge angriber mulighed for at lægge et par kilo ekstra ovenpå badevægten, skriver Onside.dk I hvert fald får spilleren, ligesom sine landsholdskammerater, et platinkort til fastfoodkæden McDonalds, hvilket gør, at de kan spise gratis på restauranten under VM. En svensk ernæringsekspert kalder det for et engelsk selvmål og mener, det forøger Sveriges chancer under slutrunden.

Peter Crouch på systembolaget

Torsdag 9. februar kl. 20.35 Brøndby IF – FC København Første møde af mange i forårssæsonen mellem de to københavnske ærkerivaler. Taberen er sandsynligvis ude af turneringen.

Champions League

Tirsdag 21. februar kl. 20.45 1/8-dels finaler Real Madrid – Arsenal Her bliver knockout-delen af turneringen skudt i gang, og fra nu af er alle kampe potentielle brag. Englænderne kommer på besøg og skal prøve at redde sæsonen, og det samme skal kongeklubben. To sårede kæmper skal slås for æren. Returopgør 8.marts.

Onsdag 22. februar kl. 20.45 1/8-dels finaler Chelsea – Barcelona Denne lækkerbisken er nok den kamp, hele fodboldeuropa har ventet på. Måske de to bedste hold i Europa (måske verden?), og med sidste års dramatiske møder in mente kan det her kun blive fantastisk. Returopgør 7.marts.

Søndag 26. februar kl. 14.30 AZ Alkmaar – PSV Kenneth Perez skal vise, at han kan følge sit flotte efterår op, og hvilket bedre sted at gøre det end hos konkurrenterne PSV.

Liverpools langlemmede angriber, Peter Crouch, var kendt for at drikke mere øl end vand, da han for fem år siden spillede i den svenske 2. divisionsklub IFK Hässelholm.

I øjeblikket er 24-årige Peter ’Storken’ Crouch en af de bedste angribere i Premier League, men for bare fem år siden var tilværelsen knap så glamourøs, da han var udlejet til den svenske klub. I et interview med den svenske avis Kvällsposten fortæller en af Peter Crouchs gamle holdkammerater, Alexander Söderberg: ”Jeg tror, han drak mest øl i Skåne.” En anden svensk avis, Aftonbladet, har talt med sportsredaktøren på avisen Kristianstadsbladet, Patric Nilsson, der også har minder om Crouch, der peger i en helt anden retning end mod fremtidig stjerne. ”Jeg husker, at han trods sin højde ikke var specielt god med hovedet. Men han havde en glimrende teknik, selvom han var så lang,” mindes Patric Nilsson, der fortæller, at Peter Crouch ofte sad på bænken i det svenske. Peter Crouch nåede at lave tre mål i otte kampe for den svenske sekundaklub. Liverpool købte ham fem år senere for 75 millioner kroner, så storken blev altså alligevel til en smuk svane.

sportsfan 13

UPfront Kort om sport Ny træner til Bjørnen

Danmarks bedste golfspiller vil gerne forbedre sig – ikke mindst sit sving, skriver Ritzau..

Og til det formål har Thomas Bjørn fundet tilbage til træneren Leif Nyholm, som han havde ved sin fra 1993 til 2000. ”Svinget har ikke udviklet sig hurtigt nok i den retning, jeg gerne ville, og Leif og jeg har jo løbende talt om det med mit sving, så efter det kørte lidt fast med Simon Holmes, ringede jeg til Leif. Det tog heldigvis ikke megen overtalelse at få ham til Dubai i tre dage mellem jul og nytår,” siger Thomas Bjørn til Teetime.dk.

Med Leif Nyholm som træner bevægede Thomas Bjørn sig helt op i verdenseliten, så det genstartede samarbejde rummer store muligheder og spændende løfter for fremtiden.

Håndbold

Søndag 12. februar kl. 14.40 Kvindernes Champions League: Aalborg DH – Dinamo Volgograd (Rusland) Aalborgs Champions League-debutanter er formentlig tvunget til at vinde dette opgør i Gigantium, hvis drømmen om en kvartfinaleplads skal holdes i live. Med 5000 tilskuere i ryggen ligner det imidlertid heller ikke en umulig opgave.

Kan du ikke selv komme i hallen og se kampen, sendes den direkte på DR 1.

Lørdag 18. februar kl. 16.15 Kvindernes Champions League: Slagelse DT – HC ”Lada Togliatti” (Rusland) Det her ligner på forhånd en af de afgørende kampe i Gruppe C, og der er lagt op til lidt af en lækkerbisken, når Anja Andersens Dream Team skal forsøge at fjerne en af de alvorlige forhindringer på vejen mod den tredje Champions League-titel på stribe. Kampen vises live på TV2.

Søndag 19. februar kl. 16.00 Mændenes Håndboldliga: GOG Svendborg TGI – KIF Kolding Så er der virkelig dømt topbrag i mændenes liga. Ligaens nummer et, GOG, tager imod Kolding i endnu et klassisk opgør mellem to af de seneste mange års dominerende mandskaber i dansk herrehåndbold – og et opgør, Koldings skadesramte hold nærmest er tvunget til at vinde, hvis jydernes håb om at vinde grundspillet endnu engang skal holdes ved lige.

Ishockey

17. februar spilles en kamp, der kan blive vigtig i kampen om den ottende og sidste plads i slutspillet. Esbjerg tager imod Odense – begge hold kæmper hårdt med Herlev om at undgå den fatale niendeplads, der giver tidlig sommerferie.

24. februar spilles sidste runde i grundspillet i Oddset Ligaen. Topkampen står i Herning, hvor de regerende danske mestre tager imod SønderjyskE. Begge hold regnes for topfavoritter til at nå langt i slutspillet, og kampen kan måske blive en generalprøve på en DM-semifinale eller -finale.

28. februar er første slutspilsaften i dansk ishockey.

Otte hold vil kaste sig ud i en række hæsblæsende ’bedst af syv-serier’ med kampe både tirsdag, fredag og søndag. Den ultimative styrkeprøve!

Cykling

Februar byder på det traditionsrige københavnske 6-dagesløb, der kører i ring i Ballerup Super Arena fra den 2. til 7. februar Derudover byder kalenderen på en række mindre løb i den såkaldte Europa Tour såsom Trofeo Mallorca (5/2) eller Vuelta a Andalucía (12-16/2) samt flere oversøiske løb, fx Tour of Qatar (30/1-3/2), hvor Team CSC sidste år dominerede og Tour de Langkawi (3-12/2).

Andre arrangementer: 2/2-5/2 Badminton DM i Vejen 3/2-5/2 Bordtennis Europa Top 12 i KB Hallen, Kbh. 10/2-26/2 Curling OL i

Torino, Italien 10/2 Cykling DM parløb + DM 4000 km junior hold 10/2-26/2 Olympiske Lege Vinter OL i Torino, Italien 11/2-12/2 Billard Slutspil Elitedivisionen Pool, Holdfinale DM 11/2-12/2 Håndbold EC 1/8-finaler 4/2-19/2 Badminton Thomas & Uber Cup kval. i Grækenland 18/2-19/2 Badminton U19 DM i Odense 18/2-19/2 Billard Slutspil Elitedivisionen 3-Bande Carambole, Holdfinale DM 19/2-20/2 Håndbold EC 1/8-finaler 25/2-26/2 Atletik DM indendørs, senior, Malmö, Sverige 25/2 Brydning DM senior i Frederiksværk 25/2-26/2 Håndbold EC Kvartfinaler 25/2 Vægtløftning DM i Næstved 26/2 Judo U-20 Turnering Vest/Syd: Aabenraa Idrætscenter, Hjelm Allé, Åbenrå. 26/2 Judo U-20 Turnering Vest/ Nord: Ebeltoft Idrætscenter, Øster Alle 17, 8400 Ebeltoft 26/2 Judo U-20 Turnering Øst: Gladsaxe Sportshal, Vandtårnsvej 55, 2860 Søborg

14 sportsfan

Kort om sport ”Jeg har haft lejlighed til at tænke ekstra over tingene i julepausen, og jeg har besluttet at lade klubbens interesser gå foran mine egne. Jeg vil undgå visse typer gestus i offentligheden, når den har en djævelsk betydning for nogle mennesker.”

UPfront

Lazios kontroversielle anfører Paolo Di Canio har efter nogen overvejelse besluttet, at han vil stoppe med sin fascist-hilsen til publikum.

”Ærlighed har været en mangelvare hos mange trænere, jeg har mødt.

De kan ikke informere spillerne omkring, hvorfor en spiller ikke spiller. Jeg synes, at Ståle har været dygtig til - nogle gange i enesamtaler, andre gange i stort forum - at fortælle folk, hvorfor de ikke spiller, eller han har bedt dem om at præstere.”

Jan Michaelsen, som har spillet under Ståle i Ham Kam.

”På dagens spillermøde fik vi at vide, at alle mand har lige store chancer for at kæmpe sig til en plads i startopstillingen. Det er jeg glad for at høre, for så er det jo bare op til mig selv. Kan jeg blive fri for alle de dumme skader og komme i 100 procent topform, så tror jeg på, at jeg er blandt de elleve, der spiller. Når en ny træner tager over, giver det ny motivation, og det kan få flere til at øjne en mulighed. Det gør jeg i hvert fald.”

Peter Løvenkrands vil på det danske landshold igen

Han har skudt mange kasser ind, og nu vil han belønnes af Morten Olsen. Peter Løvenkrands har dog ikke været en del af det danske landshold siden 2-2-kampen mod Georgien i november 2004, og det ærgrer den målfarlige herre, der gerne vil forvandle succesen på klubholdet til flere kampe i rødt og hvidt, skriver Onside.dk ”Morten Olsen kan bare ringe, for han ved, hvor jeg er. Kan jeg bruges på venstrekanten, så spiller jeg der. Kan jeg bruges andre steder, er det også fint,” siger Peter Løvenkrands. ”Jeg vil så gerne være involveret med det danske landshold, og jeg savner at være med i alt det, som omgiver landsholdet. Jeg håber på at få chancen igen, men det er svært, fordi jeg tror, Morten ser mig som en venstrekantspiller,” siger Peter Løvenkrands.

Tyskland syder af optimisme

Den tyske landstræner, Jürgen Klinsmann, er sikker på, at værtsnationen går hele vejen.

Den tidligere Bayern München-, Inter- og Tottenham-angriber har faktisk allerede booket hotel til slutkampen i Berlin.” Jeg er sikker på, at det bliver et fantastisk VM. Vi går hele vejen, for vi så ved Confederations Cup, at vi har fået den rette balance på holdet,” siger Klinsmann til Bild.

Thomas Røll håber på, at karrieren får nyt liv.

sportsfan 15

UPfront Kort om sport Ski Racing 2006 ★★★✩✩✩

Hvis du har behov for lidt pistetræning, inden du skal af sted på vinterferie eller har lyst til at prøve kræfter med nogle af verdens bedste skiløbere ned ad den klassiske styrtløbsløjpe i Kitzbühl, så er Ski Racing 2006 chancen.

Men har du lyst til ikke bare at køre mod stjerner som Hermann Maier, Daron Rahlves og Kalle Palander men også tvinge dem i knæ og stå øverst på sejrsskamlen i World Cup’en, så vær klar til at lægge mange timers træning i joypad’en foran skærmen.

Ski Racing 2006 er svært at mestre selv på den letteste sværhedsgrad. Styrtløbet er det letteste at gennemføre, hvorimod det kræver voldsom forudseenhed og intens læsning af pisten, før man kan gennemføre et slalom.

Til gengæld er der masser af fryd i maveregionen, når en løber sidder i æg-stilling og suser ned af løjperne, mens landskabet pisker forbi. Og har man tid eller overskud i spilsituationen, kan man nyde de fantastiske landskaber fra i de forskellige skiområder fra tre forskellige kontinenter.

Men man skal være mere end almindelig skigal for, at spillet ikke i sidste ende skal vise sig at være lige så trivielt som et norsk skianlæg med tre blå pister som de eneste alpine udfordringer.

Kiesa jager stadig Formel 1 drøm

Selvom Nicolas Kiesa måtte se Alexander Würtz rende med pladsen som reservekører hos Williams, har han ikke opgivet ambitionerne om at få plads i en Formel 1-racer, skriver Ekstra Bladet.

Det er selvfølgelig ærgerligt at gå glip af chancen hos Williams, men det er langt fra nok til at opgive noget som helst. Lige nu er mit hovedfokus rettet mod Midland F1, siger Nicolas Kiesa, der tidligere har testet for Formel 1teamet, da det sidste år gik under navnet Jordan. ”Jeg er i løbende kontakt med deres teamchef, Colin Kolles, og vi prøver at finde frem til alle tænkelige muligheder indenfor de givne rammer.

Midland F1 har ikke alle deres ting på plads op til 2006-sæsonen, så der står stadig en dør på klem hos dem,” siger Kiesa.

Chelsea headhunter dansk træner

33-årige Flemming Berg er måske ikke blandt de bedst kendte trænernavne i dansk fodbold, men hans kvalifikationer var store nok til, at han kort før nytår blev ansat som talentspejder for mægtige Chelsea i manager José Mourinhos hjemland Portugal.

Et forbløffende karrierehop for nordjyden, der for et halvt år siden blev fyret fra trænerbænken i Thisted FC, efter han havde ført klubben til oprykning fra Danmarksserien til 2. division. ”Det er selvfølgelig en kæmpe udfordring og spændende, da det er en jobtype, jeg ikke har haft før. Jeg har været træner i mange år og på mange niveauer, men primært kigget på hold, hvordan et hold spiller og de taktiske muligheder. Nu handler det om at kigge på den enkelte spiller,” siger Flemming Berg til DR Midt & Vest.

Danskeren er allerede flyttet til Portugal med sin portugisiske kæreste, og han går nu i gang med sin første, store opgave, som er at skabe et større og højt kvalificeret netværk i Portugal.

”Jamen jeg er da helt enig i Per Bjerregaards dispositioner. Han har jo aldrig direkte sagt, at der ikke ville blive solgt spillere, men derimod at alle er til salg for den rigtige pris. Og 18,5 millioner danske kroner for Morten Skoubo synes jeg virker som en rigtig god handel for begge parter.”

Formanden for Brøndby Support Jais Tindborg støtter klubbens salg af Morten Skoubo.

16 sportsfan

24 timers cykelmaraton med Holm og Skibby

En række kendte ansigter indenfor cykelsport og showbizz er trækplastrer, når der den 4.-5. februar 2006 køres 24 timers spinning-maraton til fordel for Børnecancerfonden i Farum Park.

På instruktørlisten til 24-timers-eventen er foruden en række internationale topinstruktører bl.a. Jesper Skibby, Brian Holm, Chris MacDonald, Pernille Svarre og Bubber.

Arrangørerne fra fitnesskæden SportsClub forventer, at flere hundrede spinning- og cykelentusiaster deltager i arrangementet. Målet er at indsamle i størrelsesordnen 150.000-250.000 kr. til Børnecancerfonden.

For mere info: www.spinning-world.biz

Læserfotos

UPfront

fanfotos - send os dine billeder

I hvert nummer af SPORTSFAN vil vi vise nogle af de bedste og sjoveste danske fanbilleder. Derfor må du meget gerne sende dit bud ind til os. Vi kårer månedens bedste billede og kvitterer med en duftserie fra Mont Blanc til en værdi af 560 kroner.

Mail dine digitale billeder til red@sportsfan.nu

sportsfan 17

UPfront Månedens profil

I skyggen af Ståle

FCK har fundet endnu en tidligere FCK’er til at assistere Ståle Solbakken. Og netop assistentbetegnelsen har Peter Nielsen det godt med. Af Maria Lundsby Krüger ”Nu kommer Ståle!”

Horden af mimrende journalister rykker tættere sammen omkring døren til omklædningsrummet. Her stikker FCKs nye træner sit skaldede hoved ud og smiler til pressen. Tv-lysene bliver tændt og båndoptagere slået til. Ståle Solbakken er i løbet af få sekunder omringet af folk. Bag ham kommer en mand, der er et halvt hoved lavere med blikket fastlåst på gulvet. Solbakkens nye assistenttræner, Peter Nielsen, sniger sig langsomt bagom kameraer og journalister.

Den tidligere midtbanedynamo i FCK har det godt med ikke at have al opmærksomheden på sig. Og han har ikke taget den styrende rolle med fra græstæppet. ”At være 2. mand passer mig rigtig godt. Jeg er meget rolig og skal være den, der taler med spillerne. Det ligger godt til min personlighed,” forklarer han.

Opmærksomhed var der ellers nok af, da Peter Nielsen i januar 2004 tiltrådte som cheftræner for B93 i 1. division. Et job, som han kun beholdt i et halvt år. Med 3 sejre i 15 kampe. ”Jeg måtte være ærlig overfor mig selv i den situation og erkende, at jeg havde sagt ja til mere, end jeg var klar til. Der var langt større forskel på at være spiller og træner, end jeg havde gjort mig klart. Men jeg er kommet dertil nu, hvor jeg er klar til være assistent. Jeg har i et års tid været assisterende talenttræner, og nu er jeg klar til denne opgave sammen med Ståle,” siger Peter Nielsen efter årets første FCK-træning, som bød på en omgang løb, hvor både assistent og træner fulgte med.

Blevet et par kilo større En journalist vil vide, om Peter Nielsen selv skal spille med under træningen. Og da assistenten et kort øjeblik misforstår journalisten og 18 sportsfan

tror, han mener, om Peter Nielsen selv skal spille for FCK, lyser hans øjne op. Spillet fylder stadig en stor del af den 37-årige træners liv. ”Men jeg er jo nok blevet et par kilo større siden dengang,” griner han genert og klapper sig lidt på topmaven. ”Hvordan Ståle og jeg har tænkt os at fordele rollerne, må I vente lidt med at se. Der er stadig mange ting, der skal på plads, men vi har naturligvis allerede haft en masse samtaler om det.”

Og netop samtalerne med Solbakken var medvirkende til, at der aldrig var tvivl i Peter Nielsens sind omkring jobbet i SAS-Ligaens førende klub. ”Der er en rigtig god harmoni mellem Ståle og jeg. Kemien mellem os er meget vigtig for mig, men det kommer ikke kun an på, hvem cheftræneren er. Jeg er meget beæret over at blive tilbudt dette job, og det er jo ikke ligefrem sådan noget, der hænger på trænerne. Personligt er det meget stort for mig det her. FCK er nordens største klub. Hvem ville ikke synes, det var fantastisk at være træner her?” spørger han ud i luften.

Glæder sig helt vildt ”Jeg har glædet mig, og jeg glæder mig stadig helt vildt til det. Det bliver spændende at komme i gang. Jeg kan godt mærke det i kroppen,” siger han og et kæmpe smil breder sig på hans læber.

For jobbet er en drøm, han har barslet med, siden han indstillede sin karriere i vinteren 2003 efter 131 kampe for FCK. ”Jeg skal arbejde bag linjerne, både for Ståle og spillerne. Jeg skal snakke med dem og have en venskabelig tone med dem. De skal føle, at de kan komme til mig, og så skal jeg altid være klar til at give dem et klap på skulderen. Jeg skal være brobygger mellem Ståle og truppen,” forklarer Peter Nielsen, der har en 3 ½ års kontrakt med hovedstadsklubben.

Tidligere var Peter Nielsen københavnernes midtbane-general.

Nu skal han stå i andet geled som assistenttræner for Ståle Solbakken.

UPfront Hvad blev der af ham? det nok ikke var det, jeg skulle beskæftige mig med. Jeg ville hellere have en fod inden for i erhvervslivet, og da Eigil Nielsen var villig til at give mig chancen, var der egentlig ikke så meget at betænke sig på,” siger han.

Søren Busk nåede at spille 61 landskampe og score to mål på hovedstød. Det vigtigste faldt mod Grækenland, der i Idrætsparken blev besejret 1-0 på forsvarsspillerens scoring.

En sejr, der var med til at sætte fut i 80’ernes dynamitdrenge, som blev ført et godt stykke videre i kvalifikationen til EM i Frankrig 1984.

Buskens sikre indsats i forsvaret på landsholdet førte til interesse fra større europæiske klubber, og i 1986 hentede franske AS Monaco ham til klubben sammen med landsholdskollegaen og navnebroderen Søren Lerby.

80’ernes bolværk på landsholdet, Søren Busk, skulle gennem en ’Labyrint’, før han endte i sin nuværende stilling som salgsdirektør. Et job, hvor den gamle forsvarsspiller stadig har fod på bolden. Af Tom Erik Kampman

P

å landsholdet var Søren Busk aldrig spilleren, der overlod noget til tilfældighederne. Alligevel blev det en tilfældighed, der førte til hans nuværende job.

I slutningen af 80’erne var Busk sammen med en række andre landsholdskæmper inviteret til at deltage i Kim Schumachers gameshow ’Labyrint’. I udsendelsen medvirkede også KBs og landsholdets legendariske målmand Eigil Nielsen. Den gamle målmand var manden bag Select Sport, der som de første havde udviklet den snøreløse fodbold med ventilblære.

I pausen spurgte Søren Busk målmanden, om han ikke kunne bruge ham i firmaet. Det 20 sportsfan

kunne Eigil Nielsen, og det er efterhånden blevet til 15 år hos Select, hvor han er avanceret fra salgskonsulent til salgsdirektør. ”Meget af det, jeg har lært i fodboldens verden, kan jeg også bruge i erhvervslivet.

Det gælder om at have gå-på-mod og være fremme i skoene. Hvis du taber en halvleg, så gælder det bare om at komme endnu mere frem på banen,” fortæller Søren Busk.

SPILLENDE SPORTSDIREKTØR Da karrieren i udlandet var slut, vendte Søren Busk ellers hjem til et job som spillende sportsdirektør i 1. divisionsklubben Herfølge. ”Efter halvanden sæson fandt jeg ud af, at

SØREN BUSK, 52 ÅR 1960-1976 Glostrup IC 1977-1979 SC Westfalia 04 Herne 1979-1982 MVV Maastricht 1982-1985 Gent 1986-1987 AS Monaco 1987-1988 Wiener Sportklub 1988-1990 Sportsdirektør i Herfølge Spiller i dag veteranfodbold i Ejby IK samt på Stjerne- og ShowStarS-holdet Position på banen:Forsvaret Position i det civile: Salgsdirektør

Foto: Lasse Bak Mejlvang

SØREN BUSK

LUKSUSTID I MONACO ”Det var noget af en oplevelse at spille i Monaco. Klubben havde et fantastisk stadion, men der var sjældent ret meget mere end 5000 tilskuere til kampene. Til udebanekampene, som vi blev fløjet til i privatjet, var der altid proppet med tilskuere. Monaco var en tid med megen luksus, men jeg har i det hele taget været glad for de klubber, jeg har spillet i,” slår Busk fast.

På trods af at han er 52 år gammel har Søren Busk langt fra lagt fodboldstøvlerne på hylden. Han spiller stadig veteranfodbold i Ejby/Glostrup, hvor det bliver til en kamp eller to om ugen. Forsvarsspilleren er også fast inventar på Stjerne- og ShowStarS, der stadig er afhængig af hans indsats i forsvaret, selv om han har passeret de 50. ”Jeg er utrolig glad for, at jeg stadig kan være med til de arrangementer. Det er kampe, som jeg nødigt vil undvære, og 3. halvleg bliver også bedre og bedre for hvert år, der går,” siger han.

Klumme af Asker Hedegaard Boye

UPfront

DET STORE SKUESPIL Fodbolden kan betragtes som et stort skuespil. Spektakulære forestillinger finder sted uge efter uge i kolossale arenaer foran tusindvis af tilhængere. Vi har alle vore helte, der fortjener evig tilbedelse, hvorimod skurkene ikke er værdige til andet end forhånelse. Og når tæppet går, har både spilleren, træneren eller lederen en rolle at spille. Men ikke en hvilken som helst rolle. Nej, hver aktør udgør netop dén brik, der får puslespillet til at gå op.

Se bare på træneren! Den velklædte, ældre herre, som fra sit sæde betragter de unge menneskers færden inden for kridtstregerne.

Han er tvunget til at se på fra sidelinien i al sin magt og vælde. Eller snarere afmagt.

Sådan virker det i hvert fald ofte, når den aldrende eminence råber noget, som ingen alligevel hører. Trænerens vigtigste opgave er at udstråle ro, selv når intet menneske kan være roligt. Men hans rolle er tvetydig: elsket, når det går godt – hadet, når det går galt.

I fodboldens hierarki befinder den tekniske direktør sig over træneren. Hans rolle er at sørge for klubbens fremtid, og han spiller ofte spillet fuldt ud. Udover salg og køb er det op til ham at så tvivl om modstanderen via pressen.

I tiden op til en stor forestilling hører vi derfor ofte den tekniske direktør buldre mod sin kollega i nedladende vendinger. En brutal figur, der ikke skyer nogen midler i magtspillet.

Den sortklædte dommer er skuespillets store taber. Uanset hvor elegant, årvågen og dygtig han måtte være, er han dømt til hån. Enten fra den ene eller fra den anden part. Eller i enkelte tilfælde fra begge sider. Han ved det, men påtager sig alligevel jobbet som den retfærdige mægler. Han må hverken juble eller græde ved forestillingens slutning og tæppets

fald, og hans ansigt gør klogt i altid at ligge i de rette folder.

Også blandt spillerne er rollefordelingen tydelig. Ene og forladt vogter den store målmand over… intet. Ikke engang en fornem skat, men kun et tomt mål. På behørig afstand af begivenhedernes gang skal han ikke forvente nogen hjælp. Og da slet ikke, hvis det skulle gå ilde. Uge efter uge udsættes han for et sandt bombardement, og kun undtagelsesvis er han i helterollen. Mestendels skælder og bander vi ham ud af arenaen.

Foran sig har han en stor vagthund, der er sat i verden for at nedbryde, destruere og underkue. Dennes værste fjende er den letbenede dribler, der til stadighed angriber bevæbnet med finter. For centerforsvareren gælder det om at støvsuge egen banehalvdel for modstanderens fredsforstyrrere. Han er scenens stærke og vrede mand, som vi alle gør klogest i at undgå.

Ved sin side har han til gengæld en lille, letbenet figur. Backen er den angribende forsvarer – ham der helst skulle forsvare, men ikke kan lade være med at angribe. Fra sin sidelinie beordrer træneren ham tilbage, selv om han inderst inde godt ved, at det er imod backens natur. Af væsen er han nemlig eventyrlysten og udfordrende, mens han – omvendt – ser stort på al fornuft.

I midtercirklen finder vi den slidsomme arbejder.

Den centrale midtbanespiller er sit holds puls, der vedligeholder helhed og helbred. Han både tænker og arbejder i bredden og i dybden. Ofte svær at få øje på, men aldrig ligegyldig. Han får sjældent del i hovedrollens glimmer, men må nøjes med statistens anonymitet. Det spøjse er, at man først ser hans betydning, når han ikke er til stede! Da efterlader han sig et stort hul, som ingen anden er i stand til at dække.

Langs sidelinien danser kantspilleren i en evig kamp mod den forsvarende back. Han opholder sig på en smal løbebane og duellerer – som en fægter – mod en direkte modstander.

Kantspilleren er ingen stærk slagsbroder, men ejer i stedet spejderens løvehjerte og løvens spejdende blik. Og ser han sit snit, flænser han et stykke af modstandernes defensiv. Han løber, udfordrer og er aldrig tilfreds, før han ser hjørneflaget fra tætteste hold. Kantspilleren er skuespillets ivrige birolle – ofte på scenen uden at udrette det helt store.

Den offensive midtbanespiller er fodboldholdets boheme og den absolutte hovedrolleindehaver. Der er ingen rette vinkler i hans spil. Og er han god, svæver bolden kun i den retning, han ønsker. Foran midtercirklen, på modstanderens halvdel, søger han et hul. Ikke en spiller, ikke en plet på grønsværen, men et hul. Han har blik for de små snævre åbninger, der ofte er de væsentligste. Han benytter sig desuden af en særlig lim, der binder foden til bolden. Eller er det omvendt?

Angriberen skal omsætte oplæggene til mål.

Han er en ubarmhjertig dræber, der nyder at gøre en ende på sin modstander. Det er op til ham at give fjenden nådestødet. Angriberen er spillets berømte og berygtede afslutter, der kun huskes for scoringerne og ikke for de misbrugte chancer. Angriberen er og bliver spillets vinder.

Det er indlevelsen i disse roller, som får os til at følge og føle med uge efter uge, måned efter måned, år efter år. Det er dette skuespil, der bringer millioner af mennesker verden over spænding, sorg og glæde. Og uanset om vi identificerer os med den hårdhændede centerforsvarer eller den utraditionelle kreatør, er der en rolle for enhver i fodboldens velbesøgte teater. sportsfan 21

Amerikansk fodbold er som skak med muskler, fortæller stortalentet Kasper Dyhr Øelund. Han spiller i øjeblikket for Copenhagen Towers, men han drømmer om USA. 22 sportsfan

Månedens talent

UPfront

Mere end slåskamp med regler

Kasper Dyhr Øelund fra Copenhagen Towers er Danmarks ypperste talent, når det gælder noget så udansk som amerikansk fodbold. Af Lars Fink. Foto: Lars bech 189 cm rager den talentfulde 18-årige linebacker op i luften. Han håndterer vægte i fritiden i håb om at få muskler nok på knoglerne til, at karrieren kan bære hele vejen over Atlanten til football-sportens hjemland.

En drøm, som Kasper Dyhr Øelund er opsat på at forfølge, men ikke spilde sit liv på.

Hvornår begyndte du at spille football?

Det gjorde jeg i 2001. En af mine venner fra skolen havde hørt om, at man kunne prøve spillet i Aktiv Sommer, noget man har ude i Gentofte, hvor man kan prøve nogle forskellige sportsgrene. Vi havde været i USA sammen og været helt vilde med det. Første år jeg var til Aktiv Sommer, lærte jeg faktisk ikke rigtig, hvad det gik ud på, men jeg syntes, det var meget sjovt. Så vi tog derhen igen året efter, og der lærte jeg mere om det og blev helt vild med det. Jeg begyndte så at spille noget flag-football – altså uden kontakt. Det spillede jeg et halvt år og ville så gerne prøve med udstyr og begyndte på det.

Hvorfor er du vild med football?

Det er kombinationen af, at det er meget strategisk, og så er det også meget fysisk. Som mange siger – det er skak med muskler. Det, synes jeg, er meget sjovt, for folk, der ikke kender det, siger altid, at man bare løber ind i hinanden, og tror det er en slåskamp med regler, men det er jo meget mere indviklet bygget op.

Hvad kommer den kommende sæson til at betyde for dig?

Den kommer meget til at handle om EM. På juniorlandsholdet skal vi møde Schweiz her til april. Vinder vi, skal vi til EM i Stockholm til sommer. Det er klart det, der betyder mest for mig. Det er målet, fordi klubbens sæson har været lidt forvirrende.

Så landsholdet er første prioritet?

Ja, også fordi alle de spillere og trænere, der er med, virkelig gider

spille football. Hvorimod der i klubben er nogle spillere, der synes det er meget sjovt, men spiller sådan lidt halvhjertet og kun kommer en gang imellem. På landsholdet, der vil alle spille.

Er det et problem i football, når det ikke er højt prioriteret herhjemme?

Man har fornemmelsen af, at der er nogle, der spiller det for at kunne sige, at de spiller amerikansk fodbold og synes, det er sejt.

Når du tænker fremtiden og football, hvad tænker du så?

Man går selvfølgelig rundt med drømmen om, at det skal blive det helt store med USA, men man bliver også nødt til at holde det på et realistisk niveau. Jeg håber stadig på at kunne tage til USA og prøve at gå i skole derovre – se om det skulle være noget og bare give drømmen en chance. Men man bliver også nødt til at tænke på uddannelse, og at det nok ikke lykkes.

Har du nogle kontakter?

Der er nogle forskellige, man kan kontakte. Jeg er ikke begyndt at undersøge det så meget endnu, for jeg har stadig halvandet år tilbage på gymnasiet.

Er der nogen, der har sagt til dig, at du burde tage chancen i USA? Der var en canadisk import-player herovre – altså en spiller, der bliver betalt for at spille. Jeg var med i en seniorkamp, hvor han bagefter sagde, at han gerne ville have mig med til Canada og spille. Han fik min mailadresse, men han kontaktede mig aldrig. Men ellers er der ikke nogen, der har sagt det.

Så det er en drøm, du selv arbejder på?

Ja, sådan har jeg det. Det ville være det bedste, hvis jeg kunne komme derover og måske også leve af det, men det er for meget at satse hele sit liv på det. sportsfan 23

UPfront Ekspert-analyse

Drop fodboldens etiske regelsæt

Den uudholdelige politiske korrekthed stortrives i fodboldverdenen, hvor de færreste spillere tør sige deres ærlige mening. Og i fremtiden bliver det endnu værre, skriver Viasat Sports fodboldkommentator Jeppe Horskjær. Et etisk regelsæt for såkaldt korrekt opførsel er på vej til at blive trukket ned over hovederne på de danske topspillere.

Jeg savner spillere som Preben Elkjær, John Stampe, Peter Lassen og Heine Fernandez. De sagde, hvad de mente. I klare vendinger og uden at lade sig styre af hensyntagen til direktører, trænere, sponsorer og aktionærer. Den slags spillere er uvurderlige for interessen for dansk fodbold. De trækker folk på stadion og skaber fankultur. De sikrer TV- og avisomtale. Men stærke kræfter prøver at kvæle fodboldens ærlige rebeller. Klubberne har for længst indført bøde-regler for, hvad spillerne ikke må gøre og sige. Men trumfen sidder stadig i ærmet og kan blive fisket ud inden længe: Et etisk regelsæt udarbejdet af DBU, topdommer Kim Milton Nielsen og den afgående formand for Spillerforeningen, Peter Møller. I arbejdsgruppen er der dog gud ske lov ikke lutter enighed om, hvor langt man skal gå i forsøget på at indskrænke den enkelte spillers personlige frihed. Regelsættet skulle have været præsenteret i sommeren 2005, men lader stadig vente på sig. Jeg håber inderligt, at uenigheden ender med, at forehavendet opgives. Eller at Spillerforeningen kommer til fornuft og trækker sig ud af et projekt, som vil skabe endnu flere kloninger af den velfriserede og meningskorrekte stereotyp af en SAS Liga-spiller, som vi kender alt for godt. Peter Møller går af som formand for Spillerforeningen her i februar måned, og da han har været en af de varmeste fortalere for et regelsæt, kan man håbe, det dør med hans afgang. I øvrigt er der nok mange, der kan se det hykleriske i, at netop Peter Møller gjorde sig til talsmand for projektet.

Hans albuer har vist ikke altid optrådt helt etisk korrekt.

For tiden er det meget moderne at gøre fodboldspillere til rollemodeller for hele Danmarks ungdom. Stakkels spillere. Mange har aldrig beskæftiget sig med andet end den lille runde, så hvordan skal de kunne være det?

Og hvem siger i øvrigt, at en rollemodel er en, der altid holder sig på måtten? For mig er de mest interessante spillere de grænsesøgende.

De, der tør leve livet fuldt ud - også ved siden af fodbolden.

For nogle måneder siden fik jeg et tip, som mange vil kalde en rigtig god historie. En højprofileret dansk fodboldspiller var i temmelig beruset tilstand blevet set i lobbyen på et københavnsk hotel. Midt om natten og sammen med en yndig og luftigt påklædt kvinde. En historie, der kunne rydde forsider. Hvis jeg havde skrevet den. Men med hvilken ret skulle jeg have gjort det? Jeg vil ikke snage i, hvad spillerne gør i deres fritid. I hvert fald ikke så længe deres handlinger er inden for 24 sportsfan

lovens rammer og ikke har betydning for deres præstation på banen.

I det konkrete tilfælde var der lang tid til næste kamp, så hvad var der at kritisere spilleren for? Han fortjener snarere et skulderklap for en god scoring uden for banen.

Lige så meget som jeg savner Elkjær, Stampe, Lassen og Fernandez, lige så meget savner jeg fodboldspillere, der blander sig i debatten om det etiske regelsæt. FC Midtjyllands David Nielsen er en af de få, der har været fremme med en udtalelse til Spillerforeningens blad ”Indersiden”. ”Hvis vi i dansk fodbold skal have 250 maskiner, der løber rundt og opfører sig helt ens, så kan vi da godt lave et regelsæt for det.

Men efter min mening er det fuldstændig åndssvagt, for det er sport, vi taler om. Det er følelser, frustrationer, temperament og alt det, vi taler om. Det er altså ikke et kontorjob at være fodboldspiller,” sagde Nielsen i april 2005.

Mange spillere holder sig tilbage med kritiske udtalelser om det etiske regelsæt, når nu selveste deres egen fagforening er med til at udarbejde det. Men efter min bedste overbevisning lader spillerne sig ofte trække unødigt rundt i manegen i overdreven angst for, hvad der sker, hvis de en gang imellem giver slip og siger deres mening. I denne sag eller andre, der vedrører dem selv. Eller hvad med sager, der ikke direkte vedrører dem selv og fodboldverdenen? Det ville være befriende at høre en fodboldspiller offentligt tilkendegive sin mening om politik, religion eller pensionsalder. Ytringsfriheden gælder også for fodboldspillere.

Desværre er spillerne selv med til at opretholde meningstyranniet, når de undlader at udfordre det med deres ærlige mening.

Naturligvis kan spillerne ikke snakke løs om forretningshemmeligheder og interne forhold i klubberne, men at så få ytrer sig i den offentlige debat viser bare, hvor handlingslammede og kontrollerede spillerne er. Se på skuespillerne. De har en mening om alting. Fodboldspillerne tager hellere et pokerspil mere med gutterne, i stedet for at påvirke deres egen virkelighed ved at skrive et læserbrev eller på anden vis deltage i debatten. Hellere holde mund end sige noget kritisk, overraskende eller intellektuelt udfordrende. Fordømmelsen og bøden lurer lige om hjørnet, derfor er der så mange duksedrenge foran Tvkameraerne - Og der kommer endnu flere, hvis det etiske regelsæt bliver til virkelighed.

Fly London forhandles hos eksklusive skobutikker. NĂŚrmeste forhandler anvises pĂĽ tlf.: 45 88 89 04

UPfront

De slidte målmandshandsker havde fået en fast plads bagerst i skabet. Men en dag fandt Morten Hyldgaard dem frem igen. Esbjergs træner Ove Pedersen havde brug for en hjælpende hånd mellem stængerne i det vestjyske.

Da AGF ved årsskiftet så overtog Ove Pedersens trænerevner, tog de Morten Hyldgaard med. Derfor står den 198 centimeter høje målmand nu overfor kapitel 2 i sin fodboldkarriere.

DEN STORE vs.

DEN LILLE

Lille og vågen er bedre end stor og doven.

Stor og vågen er bedre end lille og hoven.

Klichéerne er mange, når man taler om størrelse.

SPORTSFAN har sat SAS-Ligaens højeste og laveste spiller, henholdsvis AGFs nyindkøb Morten Hyldgaard og Viborgs Alex Nørlund, stævne til en snak om fordele og ulemper ved centimetermål. Af Maria Lundsby Krüger

Ved du godt, at du er den højeste spiller i SAS-Ligaen? ”Jeg havde det på fornemmelsen, når nu jeg ofte kan gå og kigge lidt ned på de andre,” griner 28-årige Hyldgaard.

Hvad er fordelen ved at være høj? ”Jeg får jo en kæmpe rækkevidde, når jeg er så lang. Og så kan jeg komme ud i feltet og stoppe boldene, før de bliver rigtig farlige. Det er jo langt bedre at redde i luften end at skulle stå og lave en superredning på stregen. Desuden giver min højde mig jo også en vis fysik, når jeg er i luften, og der bliver kæmpet om bolden i det lille felt.”

Hvad er så ulempen ved at være høj? ”Jeg skal nok være i lidt bedre form hele tiden. Jeg har jo mere krop end så mange andre at slæbe rundt på, så der skal arbejdes lidt mere for at holde kondien.”

Driller holdkammeraterne dig med højden? ”Ja, der er altid noget omklædningsgas. Som oftest bliver jeg sammenlignet med andre kæmper, de har set i en eller anden film. Så får jeg et nyt kælenavn, indtil de har set en anden film!”

Er det så et problem at købe tøj? ”Sko er et problem. Jeg bruger størrelse 48, og de fleste mærker slutter ved 46/47, så jeg køber næsten aldrig sko. T-shirts kan det også være svært at finde indimellem. I hvert fald nogle der er lange nok! Men jeg har efterhånden vænnet mig til at bruge xx-large,” smiler 26 sportsfan

målmanden.

Hvad skete der med din karriere? ”Det sidste år vi boede i England, flyttede vi tre gange, og jeg blev godt og grundigt træt af det. Jeg følte, at jeg var træt af fodbold, men da jeg kom hjem, gik det op for mig, hvor meget jeg havde savnet det.

Pludselig ringede Ove Pedersen, og så kørte det hele slag i slag. Min pause har gjort mig meget sulten efter fodbold. Jeg har virkelig fået lysten tilbage, så mit stop er endt med at blive noget meget positivt for mig.”

Hvor står du henne i din karriere lige nu? ”Jeg har en stærk ambition om at presse Stefan Rasmussen. Jeg tror på, at det kan lykkes mig at blive første keeper. Jeg ville jo ikke starte op i en klub, hvis jeg regnede med at skulle spille på andetholdet. Men det er urealistisk, at jeg skal kunne nå at slå ham af til sæsonstart. Der er jeg endnu for langt bagude. Min første udfordring er at komme i samme form som de andre, og derefter går jeg efter posten på førsteholdet.

Der går nogen tid, før jeg vil kunne gøre mig gældende, og det kan være, at det først for alvor sker efter sommerpausen. Men hvis det ikke er sket til den tid, så skal jeg nok have en alvorlig snak med mig selv,” konstaterer den tidligere FC Midtjylland-keeper.

198 cm. / 100 kg

Fodboldstøvlerne har ofte været pakket.

Klar til et udlandsophold. Men heldet har ikke været med Viborgs Alex Nørlund.

Derfor er SAS-Ligaen stadig legeplads for den elegante dribler på 167 centimeter.

Ved du godt, at du er den laveste spiller i SAS-Ligaen? ”Jeg havde nok regnet den ud,” smiler den 31-årige midtbanespiller.

Hvad er fordelen ved at være lille? ”Jeg ved ikke, om der ligefrem er nogle fordele. Men når man falder, så er der ikke så langt ned til jorden! Bevægelsesmæssigt er der måske en fordel, fordi jeg har et lavere tyngdepunkt end mange af mine modspillere. Men jeg bliver nok aldrig rigtig god fysisk, og det havde ikke hjulpet, om så jeg havde styrketrænet, siden jeg var 12 år. Hele min familie er lille, så jeg har altid været meget bevidst om det.”

Hvad er så ulempen ved at være lille? ”Min fysik er meget begrænset af min højde. Og det kan jo slet ikke betale sig for mig at øve mig i at heade bolden i mål. Jeg har nok scoret max fem mål med hovedet i min karriere, sjovt nok er flere af dem sat ind mod OB. Men min højde har sat en del begrænsninger for mit talent. Jeg ville nok have haft nogle helt andre muligheder, hvis jeg havde en anden størrelse.”

Har din højde bestemt din position på banen? ”Jeg har i hvert fald aldrig drømt om at blive forsvarsspiller. Måske ville jeg gerne have været målmand, så jeg ikke skulle løbe så meget,” griner den tidligere Vejle- og AGF- spiller.

Driller holdkammeraterne dig med højden?

”Når der tales om små mennesker, så bliver mit navn i hvert fald altid nævnt. Jeg er jo lidt ”anderledes”. Men jeg kan til gengæld huske første gang, jeg så Morten Hyldgaard på ungdomslandsholdet. Han var flere år yngre end de fleste af os og alligevel kæmpe stor. Jeg glemmer aldrig de dér kæmpe fødder. Han blev hurtigt døbt honey monster!”

Er det så et problem at købe tøj? ”Jeg bruger 39-40 i sko, og der findes ikke mange herresko i den størrelse. Men jeg var i Thailand for nylig, og der havde de alle skoene i min størrelse. Det var fedt.”

Hvor står du henne i din karriere lige nu? ”Jeg er jo i min karrieres efterår. Jeg kan godt mærke, at jeg ikke er 20 længere. Men min størrelse har til gengæld gjort, at jeg næsten ingen skader har haft. Jeg har jo ikke særlig meget at slæbe rundt på.”

Hvad skete der med din karriere? ”Jeg har ikke været tilsmilet af det store held. Jeg sad engang i Italien og forhandlede med Padova i Serie B, da telefonen ringede, og klubben fandt ud af, at de var rykket ned i Serie C. Det var jeg ikke interesseret i. Jeg har også været tæt på at komme til USA, men jeg har måske været meget kritisk og nok lidt under, at jeg altid har spillet i de mindre klubber, som man ikke kiggede så meget på. Jeg har nok heller ikke rigtig fået overbevist nogen om mit talent, og min højde har ikke gjort det lettere for mig. Folk har haft svært ved at tro, at jeg kunne klare at stå overfor store spillere. I bakspejlet kan jeg da godt ærgre mig over, at jeg ikke bare tog afsted, mens jeg var ung. Udlandet er stadig en drøm, og som udgangspunkt har jeg intet hørt fra Viborg, på trods af at min kontrakt udløber til sommer, så jeg regner ikke med at slutte min karriere af her. Hvor det så bliver, har jeg ingen ide om.”

167 cm. / 61 kg. sportsfan 27

UPfront Ekspert-analyse

Premium Danish Export

Hvad kan vi egentlig tillade os at sende af sted til udlandet, spørger DR Sportens fodboldkommentator, Andreas Kraul.

Se, januar har jo været en god måned for fodboldagenterne. En rigtig god måned endda. I hvert fald for de agenter, som har haft fingrene med i de mange handler med Superligaspillere involveret.

Saftige rygter. Store handler. Mange millioner.

Daniel Agger, Morten Skoubo, Mads Junker, Bo Svensson, Elrio van Heerden. Ja, listen er lang, og når man tager stagnationen på transfermarkedet for bare et par år siden med i betragtning - ja, så kan agenternes brancheforening roligt melde ud, at det nu igen går endog rigtig dejligt godt.

Spørgsmålet er så, hvad det er for en vare, dansk fodbold i øjeblikket eksporterer, for ét er, at spillerne bliver sendt rundt til klubber i hele Europa, noget andet er, om de så rent faktisk også kommer til at spille.

Skræmmeeksemplerne på gode superligaspillere, der ryger af sted til udlandet, bliver placeret på bænken eller tribunen og ryger ud i glemslen som dårligere fodboldspillere er desværre mange. Blev Carsten Fredgaard bedre af at komme til Sunderland? Har Hjalte Nørregaard øget sine landsholdschancer ved at skifte til Heerenveen?

Er der overhovedet nogen, som kan huske Peter Madsen? Eller Kim Madsen for den sags skyld?

Selvfølgelig kan man aldrig forudsige, om en spiller vil slå igennem eller ej, og Mads Junker kan muligvis godt gå hen og blive den næste topscorer i Æresdivisionen, mens Daniel Agger måske, når disse linjer læses, allerede er det største hit i Premier League, siden Wayne Rooney dukkede ud af teenageværelset.

Min pointe er bare, at et forkert klubskifte hurtigt kan vise sig at blive en stopklods for en lovende karriere, og at både spilleren og hans agent derfor skal tænke en ekstra gang over, om det nu også er den rigtige klub og det rigtige land – samt se realistisk på, om evnerne rækker til en stamplads.

Medmindre man selvfølgelig udelukkende ser på nullerne på trans28 sportsfan

ferbeløbet, hvilket selvfølgelig kan være reelt nok. På langt sigt er det bare sjældent gavnligt rent sportsligt.

I den forbindelse kommer jeg automatisk til at tænke på en af de gode, gamle anekdoter i dansk sportsjournalistik.

Vi er tilbage i midten af de glade millionhalvfemsere, hvor man stadigvæk uden den store arbejdsindsats kunne få en solid pose penge for en venstrebenet renovationsarbejder med ren straffeattest.

På en hotelgang i forbindelse med en landskamp i Tyskland støder to danske kommentatorer tilfældigt ind i en kendt mellemhandler. Talen falder på en langlemmet angriber, der noget overraskende er ved at blive solgt til en pengestærk europæisk topklub. ”Ja...,” gnækker agenten, ”Jeg har også sagt til min partner, at ham her kan vi sgu’ ikke tillade os at sende af sted. Men han siger, at de vil ha’ ham, og så må jeg jo bare sige: ”okay - så skyd ham da af for helvede.”

Historien er sand, og jeg behøver vel ikke at sige, at angriberen aldrig faldt til i sin nye klub endsige fandt tilbage til sit gamle niveau efterfølgende.

Sådan går det selvfølgelig nogle gange, men jeg synes alligevel, det er påfaldende så få eksempler, der er på en spiller, som har sagt nej til en udenlandsk klub, fordi han ikke mener, det vil være gavnligt for karrieren på langt sigt.

Det mest kendte eksempel er vel næsten Christian Poulsen, som i efteråret 2001 havde is nok i maven til - trods udsigten til en millionkontrakt af de helt store - at sige: ”Nej, jeg tror ikke, at Birmingham er en klub for mig. Der kommer noget bedre”. Med stampladsen i Schalke 04 og kåringen som Årets Fodboldspiller 2005 kan man vist roligt sige, at det gjorde der.

Nå, men nu skal jeg jo heller ikke lyde som en ren sortseer. Det er da fantastisk, at Superligaen kan producere Premium Danish Export i form af fodboldspillere. Man må bare håbe, at i det mindste hovedparten af dem havner det rigtige sted.

Månedens øjeblik

UPfront

FOTO: SCANPIX

Danmarks dyreste spiller

Den største handel mellem en dansk og en udenlandsk klub.

Samtidig var det også en af de mest hypede og omtalte begivenheder på januar måneds transfermarked.

sportsfan 29

Månedens hold, Premier League

Venstre back: Ricardo Gardner, Bolton Han er for alvor tilbage hos et af ligaens bedste forsvar. Det betyder, at vores egen Tømre er blevet omskolet til en plads på tribunen.

Midterforsvarer: Sol Campbell, Arsenal Selv om hans hold har set bedre tider, er han i kanonform og langt stærkere end hans konkurrent Rio Ferdinand, der dog tager prisen for det dårligste hår (har manden ikke et spejl? og hvorfor skal han smitte Wes Brown?)

Midterforsvarer: John Terry, Chelsea Det er svært at komme uden om muren på Stanford Bridge på alle måder.

Lederen af det stærkeste forsvar i Premier League.

Målmand: Thomas Sørensen, Aston Villa Der er ikke mange danske lyspunkter i den engelske liga, men den danske landsholds-etter gør det rigtig godt for tiden, selv om hans hold Aston Villa svinger mere i form end deltagerne i en af de mange doku-soaps om fedme.

Højre back: Gary Neville, Manchester United Efter Roy Keanes primadonna-ryk har Gary Neville fået anførerbindet. Han er en del af det gamle Unitedmandskab og -ånd, hvor man altid kæmpede indtil sidste fløjt. Det kan man godt savne lidt.

Midtbane: Alexander Hleb, Arsenal Indrømmet, det har bestemt ikke været godt indtil nu, men han er en af dem, der må gå under rubrikken: Hold øje med ham. Mange har brokket sig over, at Arsene Wenger solgte Viera, men midtbanespilleren har formentlig kun få gode år i sig endnu, og det lykkedes at få en meget fin pris for ham. Hleb derimod er et modigt forsøg på at modernisere et hold, inden det er for sent.

30 sportsfan

Venstre midtbane: Joe Cole, Chelsea Han er en af de få spillere, som har formået at gå fra at være et kæmpe talent til at synke i værdi, for endelig at komme tilbage via hårdt arbejde og godt spil. Mourinho har godt nok været efter ham på grund af lidt for meget hæl og tå. Men han er en god spiller med målnæse og måske endelig det engelske landsholds permanente løsning på den problematiske venstrekant.

Angriber: Peter Crouch, Liverpool Der er lidt over to meter stankelben at holde af, og man kan ikke lade være.

Selvfølgelig er han et superkøb af Benitez.

Midtbane: Frank Lampard, Chelsea Det er lidt kedeligt og forudsigeligt, at han er på, men det er dæleme svært at komme uden om en spiller, der ikke alene scorer, men også er et forbillede for sine holdkammerater.

Højre midtbane: Steven Gerrard, Liverpool Når hans hold hoster lidt i det, går han som en ægte kaptajn forrest med verdensklassepræstationer. Vores beundring vokser for hver gang.

Træner: Rafael Benitez, Liverpool Det er ikke altid helt åbenlyst, hvorfor han gør, som han gør. Og det er måske en af forklaringerne på, at han kunne løfte Champions League-trofæet sidste sæson, og han nu er på vej til at genskabe fortidens storhed i Liverpool.

Angriber: Henri Camara, Wigan En stærk atlet, der skyder på det hele. Han lider dog noget under den svingende rytme på holdet. Men han kan meget vel gå en stor fremtid i møde.

sportsfan 31

F.C. fagre fremtid

De seneste 15 år er der spiret fusionsklubber op overalt på det danske fodboldlandkort, oftest under FC-navnet. Det er ambitionerne om store sportslige bedrifter og god økonomi, der får klubberne til at smelte sammen. Men ikke alle bliver en succes. Af Kristian Leider Olsen 32 sportsfan

”Der var både amatører og professionelle, der modarbejdede dannelsen af FC Midtjylland. Det var kun i kraft af to formænd, der satte sig sammen og sagde: ’Nu gennemfører vi det her’.”

I

dag er FC-klubberne en naturlig del af den danske fodboldverden. En fjerdedel af holdene i landets bedste fodboldrække har valgt at lade de to initialer stå foran klubbens geografiske placering. Og skal man lave en fusion, er det næsten standard at kalde sig FC – som nu senest FC Fyn. Men selv om mange fusionsklubber står stærkt i dag, var vejen dertil ikke let. Den mest kendte fusion herhjemme (af KB og B1903, red.), F.C. København, sled som bekendt i mange år. For på trods af at klubben havde de professionelle rammer, blev den stadig ledet af amatører, og det var først, da Flemming Østergaard gjorde sin entré i Parken, at der blev ændret på det. Vendepunktet var, at Flemming Østergaard frem for alt var forretningsmand. Hans udtalelse om, at ’økonomisk succes kan give sportslig succes, men sportslig succes ikke nødvendigvis giver økonomisk succes’, skulle blive et mantra i dansk fodbold. Han fik kælenavnet Don Ø, der egentlig var en slags fornærmelse, men som han selv hurtigt tog til sig, hvilket understregede en af hans andre store evner – håndteringen af medierne.

FCK’s gode økonomiske resultater førte til det første danske mesterskab til FCK siden etableringen i 1992. Og siden årtusindeskiftet har FCK og Brøndby udgjort spydspidsen af dansk fodbold, og F.C. København er blevet et skoleeksempel for danske fodboldklubber med store ambitioner. Men det er langt fra hver gang, at to plus to giver fire, når fodboldklubber slår pjalterne sammen.

Konceptet er det samme Mange klubber har forsøgt, og konceptet er næsten det samme overalt.

Man skal selvfølgelig hedde F.C., have en maskot, der ikke kan overleve i det danske klima, nogle cheerleaders under den seksuelle lavalder, og hvis man så i øvrigt kan få kommunen til at bygge et stadion, der under ingen omstændigheder vil blive fyldt op, så er det helt perfekt.

Desværre går det ikke altid så nemt.

FC Nordjylland er et af mange skrækeksempler på klubber, der satte ambitionsniveauet (for) højt og blev tvunget til at skære ned eller dreje nøglen om. Ofte har drømmene været ledet af en ambitiøs rigmand, der hurtigt måtte sande, at folk ikke kommer på stadion automatisk, selv om der nu står FC foran klubnavnet. Problemet for FC Nordjylland var, at der ikke var plads til to store Superliga-klubber i området, og man havde ikke tålmodigheden til langsomt at bygge et fundament op. Man skulle have hurtig gevinst, og da det ikke lykkedes, trak investor Ole Bach Jensen sig ud, og moderklubben Aalborg Chang blev tvangsnedrykket. Mange andre projekter kæntrede også ved, at potentialet simpelthen aldrig var til stede. sportsfan 33

”Jeg tror ikke, det generelt er til gavn, når klubber fusionerer. Hvis man skal gøre det, skal det være for at samle kræfterne på et højt plan. Der er ingen grund til at gøre det på lavere plan, altså i ligaerne under de to højeste. Jeg frygter, at vi mister medlemmer, hvis små klubber fusionerer” Jim Stjerne Hansen

Store ambitioner Ambitionerne var ellers store, da de største klubber på Bornholm gik sammen og dannede FC Bornholm. Nu ville ferieøen bevise, at man kunne spille bold. Men i dag har alle bornholmske fodboldfans måttet sande, at Bornholm næppe bliver sat på det danske fodboldlandkort foreløbig. Anpartshaverne i den bornholmske fusionsklub har valgt at trække sig ud af foretagendet og dermed begravet drømmen om en storklub på ferieøen. ”Vi må erkende, at vi især på seniorsiden ikke har kunnet levere varen de seneste år.

Målsætningen med projektet var fra start at opnå sportslig stabilitet i minimum en DS-række, og det har vi ikke kunnet leve op til,” erkender BBU’s formand Erik Hjorth.

Ligesom for FC Nordjylland var der hverken fans, sponsorer ellers fodboldspillere nok på klippeøen til at skabe et slagkraftigt hold.

Og uden et storhold, så de små anpartshavere ingen grund til at bevare fusionsklubben. Der var ikke nogen klubfølelse overfor fusionen.

34 sportsfan

FC Midtjylland er en succes Listen med FC hold, der ikke har indfriet de høje forventninger, er lang. Der er imidlertid også en masse eksempler på hold, der har haft succes med at fusionere under FC-initialerne. Herning og Ikast indså i slutningen af 90’erne, at en fusion af de to midtjyske klubber kunne føre til et langt mere slagkraftigt superligahold, end der var mulighed for hver for sig, og de to klubber fusionerede i 1999 under navnet FC Midtjylland.

Midtjydernes sportsdirektør, Jens Ørgaard, er ikke i tvivl om, hvad der er vigtigt, når to klubber fusionerer: ”Man skal tænke med hjernen og ikke med hjertet,” siger han.

Han mener, at det er økonomien, der oftest er årsag til fusionsklubbernes manglende succes. Ligesom de fleste andre fusionsklubber var der også problemer i opstartsfasen i FC Midtjylland: ”Der var både amatører og professionelle, der modarbejdede dannelsen af FC Midtjylland. Det var kun i kraft af de to formænd, der satte sig sammen og sagde:

’Nu gennemfører vi det her’, at planerne blev gennemført,” forklarer den midtjyske sportsdirektør.

Det var uenigheder om praktiske ting, såsom hvilket stadion FC Midtjylland skulle spille på, der gav problemer i opstarten.

Derfor prøvede man at løse problemet ved at spille en halv sæson i Herning og en halv sæson i Ikast, indtil man fik det nye stadion SAS Arena. Men de mange kompromiser går ofte ud over klubfølelsen, og Jens Ørgaard mener da også, at man kan komme til at ødelægge fodboldkulturen, når det hele handler om penge. Ødelægger sammenholdet ”Man risikerer at ødelægge det sammenhold, der er i klubberne. Men det er jo et valg, om man vil have sportslig succes eller ej,” siger Jens Ørgaard.

Kendetegnende for de succesfulde fusioner er, om de formår at opnå opbakning.

Både blandt de fusionerede klubbers medlemmer og fans og blandt lokalområdets erhvervsliv og mulige sponsorer.

DBU’s generalsekretær Jim Stjerne Hansen mener, at der vil komme flere fusioner i fremtiden, også selv om man ofte skal tænke sig godt om, inden man smelter sammen.

En række nye klubber står da også klar til at prøve lykken som et fusioneret FC hold.

Senest har tre af Fyns største klubber som nævnt meldt sig på banen for at prøve at skabe en konkurrent til OB under navnet FC Fyn. Den fusion ser ud til at have lært af andres mislykkede forsøg på at skabe en storklub - hvis planerne vel at mærke føres ud i livet. Man har således allerede lavet en sponsoraftale med det fynske bryggeri Albani, og man har også indgået aftale om leje af Odense atletikstadion og holdt døren åben for andre klubber, der måtte ønske at indgå i den fynske fusion. Ligesom tilfældet FC Midtjylland er det tre formænd med superligaambitioner, der har gennemtrumfet fusionen. De tre formænd ser ud til at have overvundet diskussioner om holdnavn, stadion og spillerdragt uden de store problemer, hvilket er altafgørende for, om fusionen overlever de første svære år.

FC Amager og FC Trekanten I fremtiden vil der uden tvivl komme flere fusionsklubber under FC-navnet. De største

klubber på Amager har eksempelvis igennem længere tid været i dialog om at skabe ’øens’ hold. Et eventuelt nyt FC Amager vil sandsynligvis kunne gøre fælles front imod de københavnske storklubber, og klubben vil have et stort opland – både i forhold til tilskuere og sponsorer. Der er dog kommet noget grus i maskineriet efter, at Tårnby boldklub og AB70 har meldt sig ud af samarbejdet.

Og der er da også nogle, der mener, at fusioner ikke nødvendigvis er lykken.

Fusioner er ikke altid lykken ”Jeg tror ikke, det generelt er til gavn, når klubber fusionerer. Hvis man skal gøre det, skal det være for at samle kræfterne på et højt plan. Der er ingen grund til at gøre det på lavere plan, altså i ligaerne under de to højeste. Jeg frygter, at vi mister medlemmer, hvis små klubber fusionerer,” siger generalsekretær i DBU, Jim Stjerne Hansen. Han har igennem årene set adskillige hold smelte sammen – med større eller mindre succes. ”I de klubber, hvor det ikke er gået så

godt fra starten, har jeg oplevet, at man ikke har været afklarede om, hvem der satte dagsordenen. I FCK tog det mange år for de to fusionsklubber at finde hinanden, det var også derfor, det ikke gik så godt de første år,” forklarer Jim Stjerne.

En fusion vil ofte betyde, at mange spillere stopper, og det er sjældent det nye FC-hold står lige så stærkt i baglandet, som de tidligere klubber gjorde. Samtidig skal sammenlægningen helst have superligapotientale, hvis den skal overleve.

I FC Midtjylland har man hele vejen igennem forløbet været bevidst om, at økonomisk succes var en nødvendig forudsætning for at opnå sportslig succes. Og det er en holdning DBU´s generalsekretær bakker op. ”I Herning og Ikast har man samlet kræfterne i lokalområdet. I stedet for at have to hold imellem superligaen og 1. division, fik man dannet en topklub, og det har virket godt. Jeg tror, at der vil komme flere fusionsklubber i fremtiden,” siger Jim Stjerne Hansen.

sportsfan 35

”Der står lange rækker af køer foran Idrætsparken.”

Gunnar NU-Hansen

Det var en smutter

Gennem årene har både sportsfolk, trænere, ledere, eksperter og måske især kommentatorer kvajet sig noget så eftertrykkeligt, når mikrofonen har været tændt. SPORTSFAN kigger på et par ’store øjeblikke’ i kommentarernes historie. Af Claus Henriksen Da Brian Moore fra den engelske tv-kanal ITV i 90’erne havde den store ære at skulle lave et oplæg til en Champions League, hvor norske Rosenborg var ’fjenden’, sagde han: ”De har vundet 66 kampe og scoret i dem alle sammen.”

Desværre er sådan en brøler langt fra enestående blandt kommentatorer i England, men heller ikke andre steder i verden skal man begynde at prale for meget. For hold da op, hvor er der gennem årene blevet lukket nogle gevaldige smuttere ud i æteren.

Mark Viduka fra Middlesbrough udtalte efter et knebent nederlag for åben skærm, da han var stor stjerne hos Leeds United, at: ”Det gør ikke noget, at vi taber hver kamp, så længe vi vinder ligaen.”

Hvordan australieren rent praktisk havde tænkt sig, at dette skulle 36 sportsfan

kunne lade sig gøre, vides ikke med sikkerhed, men han udstrålede en misundelsesværdig selvtillid og fik de engelske fodboldfans til at grine. Nåh ja, måske bare ikke dem fra Leeds.

Det engelske flag En herre, der med sikkerhed ikke fik fodboldfans noget sted i verden til at grine, var vores egen Nils Christian Nils-Christiansen. Ved flere lejligheder og gennem mange år udmærkede sportsentusiasten sig med den ene brøler efter den anden.

Hvem husker ikke fodbold-VM i 1986, hvor englænderne for andet VM i træk stillede op under Skt. George-flaget og altså ikke Storbritanniens flag, Union Jack, som de fleste kender som ’det engelske flag’. Farverne var lige omvendt af det danske flag med et rødt kryds

Selv legendariske Gunnar Nu havde nogle sjove brølere i løbet af sin karriere. Engang beskrev han en spiller som skidt ud af en kanin, hvor han egentlig ville have sagt som skudt ud af en kanon.

sportsfan 37

på en hvid baggrund.

Nils-Christiansen kommenterede onsdag den 11. juni englændernes kamp mod Polen på Estadio Universitario i Monterrey og forstod absolut ingenting. ”Hvad er det dog for et flag, de er kommet til at sætte på,” spurgte han og grinede af mexicanernes uduelighed.

Og i stedet for at en barmhjertig sjæl hjemme fra studiet i tv-byen fattede knoglen og ringede til den forvirrede mand, så lod de ham sidde og riste. Efter fem minutter holdt han op med at tale om det, men med jævne mellemrum vendte han tilbage til det blafrende flag i bunden af skærmen, indtil han en halv time henne i kampen mener at have opklaret mysteriet: ”Nu skulle det være ganske vist. Det er marineflaget!”

England vandt i øvrigt kampen 3-0 på tre mål af VM’s senere topscorer Gary Lineker.

Ud af en kanin Erik Berth kommenterede i mange år gymnastik for Danmarks Radio. Og som chef husker han også mange brølere hos sine kolleger og hos sig selv. ”Den helt klassiske er jo Gunnar Nu Hansen, der direkte i radioen i forbindelse med en landskamp i 50’erne sagde: ”Der står lange rækker af køer foran Idrætsparken.”

Men Erik Berth husker også en anden klassisk Gunnar Nubemærkning. ”Det var under en fodboldkamp, hvor han forklarede, at en hurtig spiller var ”skidt ud af en kanin”. Han skulle selvfølgelig have sagt skudt ud af en kanon.”

Gunnar Nu Hansen kommenterede mange fodboldkampe i radioen og på tv gennem sin lange karriere. Derfor er det heller ikke unaturligt, at der var nogle rigtige brølere imellem. ”Gunnar kommer en dag for sent til en FA Cup finale, og han når dårligt at sætte sig ned, før det ene hold scorer. Men Gunnar havde ikke haft tid til at kigge på papirerne, så han vidste ikke umiddelbart hvem, der var hvem, og derfor sagde han: Der er scoret! Englænderne har scoret! Den har vi også grint meget af.”

Han hedder ikke Dan Efter et vellykket VM i 1986, hvor Argentina med Maradona i spidsen sikrede sig et meget fortjent verdensmesterskab, kunne Liverpools store stjerne, walisiske Ian Rush, juble over at være blevet solgt til Juventus for £3,2 millioner som den – på daværende tidspunkt – dyreste fodboldspiller nogensinde.

Da han kort efter sin ankomst til støvlelandet blev interviewet på engelsk tv omkring sin nye klub og sin nye situation sagde han: ”Det er som at flytte til et andet land.”

Men det er jo ikke kun fodboldspillere- og kommentatorer, der kan lave brølere. En hel bog kunne skrives om Jørn Mader og Jørgen Leths frugtbare samarbejde bag mikrofonerne til under TV 2´s dækning af Tour de France. Enkelte skiller sig dog ud, som da Mader engang forsøger at rette ’fejlen’ på skærmen lavet af hans franske kolleger, der har skrevet Skibby, Dan. ”Han hedder ikke Dan, han hedder Jesper.”

Eller hvad med den legendariske: ”Riis hænger. Riis i vanskeligheder. Riis er sat.” Så fulgte en lang pause. ”Eller er han kørt? Ja, Riis er kørt. Riis er kørt fra gruppen med Indurain. Riis i udbrud.”

38 sportsfan

”Riis hænger. Riis i vanskeligheder.

Riis er sat.” Så fulgte en lang pause. ”Eller er han kørt? Ja, Riis er kørt. Riis er kørt fra gruppen med Indurain.

Riis i udbrud.”

Red hendes mor Den engelske fodboldmanager, Ron Atkinson, har altid været god for en kommentar eller to. Efter en meget skidt dommerindsats blev han interviewet til radioen og sagde: ”Jeg kommenterer aldrig dommernes præstationer, og jeg har ikke tænkt mig at bryde med den tradition på grund af den idiot.”

Det var også Ron Atkinson, der om franske David Ginola sagde: ”Jeg vil ikke sige, at han er den bedste venstre wing i Premier League, men der er ingen bedre.”

I USA kan de også. Ted Walsh, der i mange år kommenterede hestevæddeløb på amerikansk tv, kom engang med bemærkningen: ”Dette er virkelig en fantastisk hest. Jeg red engang hendes mor.”

Murray Walker, der kommenterer Formel 1 på amerikansk tv, sagde engang følgende: ”Den førende bil er absolut unik. Med undtagelse af bilen lige bag den, som er helt identisk med den.”

Den australske golfspiller Greg Norman, der ofte har været med til at kommentere de helt store PGA-turneringer, kom med følgende bemærkning: ”Jeg skylder mine forældre rigtig meget. Især min mor og far.”

Englænderen Alan Minter, der i 1972 vandt bronzemedalje i mellemvægtsboksning, og som senere blev kommentator, udtalte engang: ”Jo, selvfølgelig har der været skader og endda nogle dødsfald i boksning, men ingen af dem har været alvorlige.”

Det er en dejlig dag I 1976 skulle Danmarks Radio sende landskampen mellem Danmark og Sverige forskudt. Kampen var blevet båndet, og Gunnar Nu

Jørn Mader og Jørgen Leth er to herrer vi ikke kommer til at høre kommentere Tour De France.

Men de nåede da at fyre nogle gode brølere af inden afgangen.

Hansen sad klar til at kommentere den kamp, han netop havde set.

Hele den fodbold-interesserede del af Danmark sad foran skærmen og ventede på kampen, og da Gunnar Nu kommer på, kan han ikke styre sin glæde over den første danske sejr over svenskerne i 39 år, så han sprudler: ”Det er en dejlig dag, Danmark vandt 2-1!”

Et eller andet sted er det jo ikke en rigtig brøler, men den er nu meget sød. Palle Holgersen har selv stået for én af samme slags.

Erik Berth husker: ”Det var til VM i cykling sidst i 70’erne. Det var tåget, og det var en meget dårlig forbindelse, vi fik, men vi sendte direkte. Det eneste billede, vi fik, var et oversigtsbillede fra en italiensk dal, hvor man kunne se lidt skov i baggrunden. Efter i to timer at have siddet og talt om alt mulig andet, sagde Palle: ”Nu ville det altså være rart at se en cykelrytter.”

Og Erik Berth husker også en sjov episode fra OL i München i 1972, hvor en ekstramedarbejder, der normalt havde med helt andre stofområder at gøre, var blevet kaldt ind for at dække cykelløb, nærmere bestemt forfølgelsesløb på bane. Her starter to ryttere på hver sin af banen, og når de passerer deres målstreg, lyser deres respektive lamper. ”Han havde fået at vide, at han bare skulle holde øje med de røde og de grønne lamper, så da løbet gik i gang, sad han og sagde: Nu nu, nu nu!

Det var morsomt,” siger Erik Berth.

Den bedste træner David Beckham har et godt hjerte. Det ved de fleste efterhånden, men hans intelligens har der ofte været stillet spørgsmålstegn ved.

Også da han under et interview i sine United-dage udtalte:

”De gode nyheder for Nigeria er, at de er bagud 2-0 tidligt i kampen.”

”Alex Ferguson er den bedste træner, jeg har haft på det her niveau. Okay, han er den eneste træner, jeg har haft på det her niveau, men han er den bedste træner, jeg har haft.”

Nogle brølere kan være lidt svære at oversætte. Som for eksempel den om Julian Dicks, der nød en pæn karriere hos Birmingham, West Ham og Liverpool. Han var en etableret og dygtig fodboldspiller. En kommentar fra Metro Radio lød engang således: ”Julian Dicks is everywhere. It’s like they’ve got 11 Dicks on the field.”

Eller hvad med ham, der for nogle år siden ringede ind til det berømte fodboldmagasin på engelsk radio ved navn Radio 5 Live.

Han udtalte sig om fodboldklubber fra London og sagde: ”London-klubber gør det forrygende i øjeblikket. Arsenal fører Premier League, Queens Park Rangers fører 1. division, Watford er i top i 2. division og Peterborough fører 3. division.”

Da Danmark under VM i Frankrig i 1998 spillede den fantastiske kvartfinale mod Nigeria, var Ron Atkinson medkommentator hos BBC. Her sagde han de berømte ord, som man måske egentlig godt forstår betydningen af, men som han bare ikke slipper heldigt fra: ”De gode nyheder for Nigeria er, at de er bagud 2-0 tidligt i kampen.”

Klarinetten passer Erik Berth får lov til at slutte denne kavalkade. Ikke alene har han kommenteret gymnastik på absolut verdensplan gennem over 20 år, både fra VM, OL og mange andre konkurrencer, han har også dækket de mere hjemlige afarter af sporten. ”Jeg havde selv en brøler en flad eftermiddag under et landsstævne i gymnastik. Hans Grønfeldt lavede nogle virkelig flotte billeder ovenfra. Man kunne se rullemadrasserne i græsset. Og normalt er det en særlig slags musik, man bruger til de her stævner. Denne gang var der kun et enkelt blæseinstrument, og så bevægede gymnasterne sig til rytmen. Og så var det, jeg sagde: ”Ja, hvis ikke klarinetten passer til pigens bevægelser, så bliver resultatet ikke godt.”

Vi kiggede på hinanden, og så måtte vi slukke mikrofonerne, mens vi brød sammen af grin. Den glemmer jeg ikke foreløbig,” siger Erik Berth. sportsfan 39

40 sportsfan

Morten Olsen Fodbold

Demokratisk diktator Der skal være stram disciplin og faste regler, når man skal kontrollere Danmarks bedste fodboldspillere. Upopulære beslutninger, som kan skabe eller ødelægge karrierer, skal tages hurtigt, og man er altid alene om det, fortæller landstræner Morten Olsen. Men der skal også være plads til at tale om tingene. Af Emil Norsker. Foto: Jørgen Brinks

”I det her job skal du smide uret væk. Og jeg gider ikke at arbejde sammen med folk, som går op i, hvor mange timer de arbejder.” sportsfan 41

Morten Olsen kan virke en smule skrĂŚmmende, nĂĽr han deler verbale skideballer ud pĂĽ sidelinien. Men i virkeligheden er han nu en meget rar mand, viser det sig.

42 sportsfan

”Man skal have et bestemt drive for at holde til det her job.

Det havde jeg som spiller, og det har jeg som træner.”

J

eg har altid syntes, at der var noget lidt underligt ved Morten Olsen, måske endda noget lidt skræmmende.

Det virker paradoksalt, at en mand, som arbejder med, hvad der i bund og grund er en sjov leg, er så alvorlig. Altid seriøs.

Men måske har han bare forstået Piet Heins teori om, at den, der kun tager det sjove for sjov og det alvorlige alvorligt, har forstået begge ting dårligt.

Morten Olsen tager præcis det sjove alvorligt, og måske tager han også det alvorlige lidt sjovt. Det er godt nok en side, man ikke ser så tit, men derfor kan han godt besidde den.

Jeg har dog svært ved at ryste den lurende fornemmelse af mig, at der er bestyrelsesmøder i konkurstruede forsikringsselskaber med mere spræl i end et taktikmøde på det danske landshold.

Spillere og medier stod ellers i kø for at få ham til at forlænge sin kontrakt med DBU i slutningen af sidste år, så der må jo være noget ved ham. Om ikke andet har han selvfølgelig formået at få Danmark til at spille attraktiv fodbold, og han har en imponerende sejrsrække at vise frem, selv om kvalifikationen til VM glippede. Det var alle i øvrigt enige om, ikke var Morten Olsens skyld. Men måske er de også bare lidt bange for ham og turde ikke sige det højt.

Inden det her interview, Morten, har jeg været meget nervøs. Tænker du nogensinde over, at du kan have den effekt på folk? ”Det tænker jeg aldrig over. Jeg synes ikke, at man skal lave sig selv om, blot fordi man har et bestemt embede. Jeg er den, jeg er, og jeg har ikke tænkt mig at lave noget om. Jeg tror dog ikke, at jeg er så skræmmende, når man kender mig, men der er kun få mennesker, der kender mig helt,” siger Morten Olsen.

Selv om ingen andre turde spørge, føler jeg, at det er min pligt at få klarlagt, om han føler bare den mindste skyld over, at han har ødelagt min og hele fodbold-Danmarks sommer. Nu bliver vi nødt til at tage på camping, til Djurs Sommerland, Gran Canaria eller et eller andet tåbeligt sted i stedet for at sidde bag skærmen og se Danmark triumfere ved VM. ”Det er absolut mit ansvar. Sådan er det. Det var en kæmpe skuffelse,” fortæller Morten Olsen.

Autoritetsangst Indtil videre går det okay, og han har ikke sendt mig ud på en løbetur eller ladet mig tage armbøjninger for dumme spørgsmål. Måske er min frygt overdrevet, men han prikker til en autoritetsangst på samme måde, som når en patruljevogn kører op på siden af en, selv om man ved, at man hverken har drukket eller kørt for hurtigt.

Jeg vil egentlig gerne lære ham at kende, for han virker også som et interessant menneske, der kompromisløst arbejder for at gøre fodbolden bedre og kønnere at se på, ikke kun på landsholdet men helt ned i juniorrækkerne. Han har noget så prisværdigt som en ægte glød for det, han laver. Og der er ingen tvivl om, at han er dygtig til sit job og samtidig ikke har behov for at synge ’Don’t cry for me Argentina’ i ’Showstars’ eller danse flamenco i ’Vild med dans’ for at opnå en større folkelig appel. ”Det er min interesse i fodbold, der er min største motivation. I det her job skal du smide uret væk. Og jeg gider ikke arbejde med folk, som går op i, hvor mange timer de arbejder. Man skal have et bestemt drive for at holde til det her job. Det havde jeg som spiller, og det har jeg som træner. Derfor er det også nemt at lade dem falde, som ikke gider at gøre en indsats. Men alle kan selvfølgelig have en dårlig dag og have brug for at blive samlet op,” siger Morten Olsen.

Ensomt job Er det et ensomt job at være landstræner? ”Det er ensomt i den forstand, at du er hovedansvarlig. Du står med nogle vigtige beslutninger, og der er du alene. Jeg har selvfølgelig et helt team omkring mig, og vi snakker meget om tingene, og jeg lytter til dem alle, men til sidst skal der jo tages en beslutning, og den må du tage selv. Men det har jeg det sådan set fint med,” fortæller Morten Olsen. ”Jeg går ind for, at man som leder skal kommunikere meget. Det er moderne ledelse. Man skal ikke kun være en autoritet for at klare sig nu om dage. Jeg har haft det held at kunne sidde i et omklædningsrum og se generationer gå forbi, og jeg har lært af dem alle,” siger Morten Olsen.

Der skal være disciplin Jeg har læst, at en kok på Hotel Marina har sagt, at engang Ajax Amsterdam var indkvarteret med dig som træner, mødte holdets spillere op til middag i jakkesæt og slips. Og de ventede med at sætte sig, til du havde sagt ’Værsgo’? ”Det passer ikke. Men der skal selvfølgelig være en disciplin, når vi er så mange mennesker samlet. Det kan være, at mobiltelefonerne f.eks. skal være slukkede under taktikmødet. Men den der historie er ikke rigtig. Man skal stadig være en autoritet, og jeg har ikke noget problem med at være leder, selv om det ikke altid er et populært sæde.

Du ved, at det kan være afgørende for en spillers karriere, om du vender din tommelfinger op eller ned. Og det er klart det sværeste ved jobbet. Men man skal ikke være bange for at tage beslutninger, sportsfan 43

ellers kunne man ikke have det her job. Man må være konsekvent og vælge med forstanden frem for hjertet. Og man kan altid tage fejl,” fortæller Morten Olsen.

Barndom på Sydsjælland Det siges om Morten Olsen, at han allerede fra barnsben var seriøs.

Han var måske ikke det mest lysende fodbold-talent, men via hårdt arbejde og et urimeligt godt blik for spillet fik han en flot karriere ikke mindst som leder på det danske landshold.

Morten Olsens forældre, Alex og Emmy Olsen, drev en farvehandel i Vordingborg, som de førte frem til at blive byens største. Faren havde nok i sit stille sind håbet, at sønnen ville overtage gesjæften, men det er svært at brokke sig, når nu Morten Olsen blev national helt i stedet og kom til at præge dansk fodbold som ingen anden gennem mindst 30 år.

Som træner har Morten Olsen stået i spidsen for store klubber som Brøndby, Ajax og FC Köln – og er blevet fyret fra dem alle. Det er ofte hans kompromisløse stil, der har givet ham konflikter med spillere eller ledere, der ikke så tingene på samme måde som Olsen.

Samtidig er de fleste mennesker tæt på ham også dog enige om, at han er blevet mere afslappet efter, at han er blevet landstræner.

Mere blød. ”Det er et spændende job, hvor man har med mange forskellige elementer at gøre. Der er det mentale og personlige aspekt, og det synes jeg er enormt interessant. Det er ikke sikkert, at jeg ville have det på samme måde i et andet lederjob i erhvervslivet,” siger Morten Olsen.

Landsholdet mister interesse Det er ikke kun til Morten Olsens person, at der knytter sig nogle paradokser. Også landsholdet lider under det. Vi har et succesfuldt hold, som oven i købet spiller flot fodbold. Alligevel virker det som om, interessen er ved at dale en smule, hvilket ikke kun skyldes DBU’s ublu høje priser. Landsholdet er ikke i samme høje kurs i befolkningen, og klubholdene er ved at spise noget af den popularitet, der ellers har været enorm siden succesbølgen startede i 80’erne. ”I dag er der så mange tilbud, og man er måske ikke så trofast længere. Der er heller ikke nyhedens interesse, som dengang, hvor vi startede med at få succes med landsholdet. Men til hver slutrunde, hvor Danmark er med, får man bevis for landsholdets status. Så er alle med. Og det er jo nok det, at folk helst vil være del af et vindende hold. De vil se vindere og karakterer, som da der var fuldt hus i Parken, fordi Beckham kom på besøg,” fortæller Morten Olsen. ”Jeg kan huske, at jeg var ude at se en kamp i Farum, og efter Superliga-kampen strømmede der 6-7000 tilskuere til bagefter for at se FC Zulu. Der tænkte jeg da på, om jeg var i den rigtige verden,” siger Morten Olsen og griner.

Bliver du nogensinde træt af fodbold? ”Ja, det gør jeg da. I julen holdt jeg fuldstændigt fodboldfri, selv om der var masser af kampe. Men jeg bruger meget tid på det. Til gengæld prioriterer jeg så sådan, at jeg måske ser fire kampe i tv frem for én på stadion,” fortæller han.

På tur med ligalandsholdet Nu skal han på tur med ligalandsholdet. Til Hongkong. Til trods for at flere klubber med de store københavnerklubber i spidsen er kommet med voldsom kritik over, at turen smadrer forberedelsen til den kommende sæson. Men det tager Morten Olsen med ro. Det er nærmest 44 sportsfan

som en alfaderlig figur, der børster krummerne af jakken. Og det bliver da også, som han vil have det. ”Turen er beregnet til, at vi kan se nogle spillere an, og spilleren kan komme til at lære hele staben omkring landsholdet at kende. Når de så bagefter måske bliver udtaget til A-landsholdet, kan de gå direkte ind og præstere frem for at være usikre på, hvordan det hele fungerer.” ”Og det er disse ture og samværet med spillerne, der er det bedste ved jobbet,” fortæller han.

Jeg er ved at løbe tør for spørgsmål, og min specielle blanding af modvilje og autoritetsangst er også ved at fordampe. Morten Olsen er faktisk en rar mand, hvilket jeg ikke ville have troet inden, selv om jeg stadig nødig vil være i den modtagne ende af en skideballe fra manden.

Men jeg tror faktisk, at jeg vil stille mig op i koret af mennesker, der hylder, at han fortsætter på en af de vigtigste poster i vort lille land. ”Jeg håber ikke, det har været så slemt,” siger han, da vi skal sige farvel.

Nej, det har været fint.

”Jeg er den, jeg er, og jeg har ikke tænkt mig at lave noget om.”

Morten Olsen Født: 14. august 1949.

Status: Samboende med Mireille.

Uddannelse: Handelsuddannet DBU-funktioner: 1. juli 2000-30. juni 2002: Cheftræner, A- og Ligalandsholdet.

1. juli 2002-30. juni 2006: Cheftræner, A- og Ligalandsholdet.

1. juli 2006-30. juni 2010: Cheftræner, A- og Ligalandsholdet, medansvarlig for ansættelse af talent- og ungdomslandsholdstrænere, ansvarlig for definition af ”den røde tråd” i talentudviklingen.

Spillerkarriere - klubber: 1986-89: 1. FC Köln 1980-86: RSC Anderlecht 1976-80: Racing White Molenbeek 1972-76: Cercle Brugge KV 1970-72: B 1901 1957-69: Vordingborg Spillerkarriere - landshold: 1970: 1 U/21-landskamp.

1970-89: 102 A-landskampe, 4 mål.

Trænerkarriere: 1990-92: Brøndby IF 1993-95: 1. FC Köln 1997-99: Ajax Amsterdam 2000-10: Dansk Boldspil-Union

Træneruddannelse: 1993: Fussball Lehrer Licenz (højeste tyske træneruddannelse, siden 1997 kompatibel med DBUs og UEFAs højeste træneruddannelse, PRO-træner).

Kilde: DBU

www.vernon.dk Tel.: +45 39 16 17 40

Fodbold På talentjagt i Agentina

På hemmelig mission i Argentina

Del 2 – Hjemme igen Journalist Henrik Hvillum er nærmest ved et tilfælde blevet fodboldagent og har været i Argentina for at finde en angriber til FC Nordsjælland.

Det lykkedes at finde en egnet kandidat. Men det er ikke helt så simpelt. Af Henrik Hvillum

A

genter har altid haft et skær af hemmelighed over sig.

De er seje – bare tænk på James Bond! I forbindelse med fodboldagenter er situationen dog lidt anderledes.

Der er nærmest et skær af slavehandlere over dem, når de sidder på stadion i deres lange frakker og hatten trukket godt ned i ansigtet, mens de flittigt noterer: ”Gode ben”, ”stærk i luften”, ”hvide tænder”…

FIFA har ganske vist strammet godt op de senere år, og mange brodne kar er væk. At jeg selv skulle gøre karriere inden for den branche, havde jeg aldrig troet. Jeg har altid haft svært ved at se mig selv i den rolle. Men efter sidste måneds tur til Argentina har jeg fået blod på tanden. Selvfølgelig er der penge i skidtet, som Heino siger i ”Polle fra Snave”, men for mit eget vedkommende var det også en helt ny måde at se en fodboldkamp på.

Fodbold fik et nyt perspektiv Normalt skal jeg som kommentator analysere kampene og det, der sker omkring bolden. Samtidig skal jeg holde styr på statistikker, målscorere og andre faktuelle ting. Efter turen til Sydamerika fik fodbolden dog et nyt perspektiv. Det er noget helt andet at se en kamp, hvor man udelukkende følger én spiller. Hans løbemønstre, hans placeringsevne, hans kommunikation med holdkammeraterne.

Samtidig mærkede jeg en helt ny følelse i kroppen, da jeg så ”min” spiller Christian Yassogna i River Plate. En slags faderskabsfølelse.

Jeg følte, at hvis jeg tog mig godt af ham, ville han også klare sig godt.

Kort sagt vidste jeg med mig selv, at han ville slå til i Danmark, selv om han skulle være langt hjemmefra i uvante omgivelser.

Den anden af agentverdenen Desværre har jeg nu også oplevet en anden af den agentverden, som jeg pludselig er så fascineret af. Nemlig at man kan satse alt på en handel, som så alligevel ikke bliver til noget. Eric Adler sagde det allerede, da vi var i Argentina: ”Nogle gange kan man arbejde et halvt år på en spiller, og så bliver det ikke til noget, andre gange går 46 sportsfan

det helt af sig selv.” Jeg må give ham ret.

Johnny Petersen var meget imponeret over mit arbejde i Argentina, og han var ikke i tvivl om, at Christian Yassogna sagtens kunne bruges i FC Nordsjælland. Men økonomien sætter snævre grænser. ”Vi er nødt til at sælge en spiller, før vi har råd til at give Christian løn,” forklarer Johnny. Chancen er der selvfølgelig stadig, for det er ingen hemmelighed, at Mads Juncker er et godt salgsobjekt netop nu. (artiklen er skrevet før salget af Mads Junker til Vitesse, red.) ”Hvis vi sælger en spiller i januar, har vi ikke direkte kontakt med andre, og så vil vi gerne se Christian an,” siger Johnny.

Gode spillere er ombejlede Men han ved også godt, at gode spillere er ombejlede.”Vi kan ikke bede ham om at vente, til vi måske får solgt en i næste måned, så foreløbig skal han gøre, hvad han vil,” slår Johnny Petersen fast. Meget tyder dog på, at ”Sagen Christian” er en død sild. Specielt da FCN i slutningen af december offentliggjorde, at de har skrevet kontrakt med en dansk U20-landsholdsspiller, Danny Olsen, fra AB. Jeg forstår godt Johnny. Det er unægteligt noget nemmere at flytte 10 km fra Gladsaxe til Farum, end det er at flyve tværs over Atlanten til et nyt land med et fremmed sprog og konstant møgvejr.

Foreløbig ender min karriere som agent altså her. Men (der er altid et ”men”!) Eric Adler bad mig om at holde øje med en spiller i Danmark. Mauricio Ortiz spillede for halvandet år siden et par kampe for AGF, men parterne kunne ikke blive enige om en kontrakt. Nu spiller Mauricio i Ølstykke, og Eric fortalte mig, at aftalen mellem agentfirmaet og spilleren løber til udgangen af sæsonen. ”Tag ud og se et par af Ølstykkes kampe og læs kamprapporterne fra dem, du ikke selv kan nå at se. Hvis han klarer sig godt, finder vi en større klub til ham.”

Jeg er altså stadig med på agent-vognen. Drømmen lever, både for Mauricio Ortiz og for mig. Fortsættelse følger.

FC NordsjĂŚlland har solgt sin topscorer Mads Junker. Nu vil Johnny Petersen gerne have sig en erstatning. MĂĽske fra de varme lande.

sportsfan 47

Flemming Ă˜stergaard og en rĂŚkke andre topledere i de danske klubber tegner de danske klubber i langt højere grad end tidligere.

48 sportsfan

Frontlinjen

Fodbold er den mest synlige sport i Danmark, men hvor det tidligere har været spillerne, der tegnede klubberne, så er meget af fokus skiftet til klubbernes store ledere og den personlige stil, de repræsenterer. SPORTSFAN har talt med tre af de store chefer. Af Claus Henriksen

På Flemming Østergaards visitkort står der President/Chairman.

Herhjemme i lille Danmark bliver det nok ikke større; at kunne kalde sig præsident i et monarki er naturligvis altid tiltrækkende, men den internationale titel holder.

Den 1. juli 1997 blev et vendepunkt for FC København. De havde som sammenlægningsklub vundet et enkelt mesterskab men var på en kedelig rutsjetur nedad, og for at det ikke skal være løgn, havde klubben lige solgt sit største sportslige aktiv, Allan Nielsen.

I dag står der 2006 på kalenderen. FCK ligger solidt i toppen af SAS Ligaen, har tre mesterskaber i bagagen ud af fem mulige, og klubben dominerer sammen med Brøndby IF dansk fodbold.

Men FCK er blevet meget mere end det, siden Flemming Østergaard kom til. FCK er en stor forretning, hvor håndbold og fodbold blander sig med koncerter, Lalandia, speedway-arrangementer og med sikkerhed snart meget mere. Men hvordan i alverden kommer man på blot otte år fra at sidde med et fodboldhold og syv ansatte til i dag at have et selskab med en børsnoteret værdi på 1,2 milliarder kroner og snart 600 ansatte? ”Baggrunden for al succes er, at du bygger den rigtige organisation op. Det vil sige, du skal være synlig, du skal være troværdig, og du skal være et ’FÆ’, som jeg plejer at sige: Flittig og Ærlig. Og så skal du sørge for, at der er den rette stemning. Det vigtigste i hvilken som helst organisation er mennesker. Du kan have verdens bedste produkt,

men hvis ikke du får de rigtige mennesker, kan du glemme alt om det.

Så derfor: Alle skal på alle niveauer være klar over, hvorfor de går på arbejde; der skal være fornuftige beskrivelser af stillinger, og hvad man forventer af medarbejderne,” siger Flemming Østergaard.

Stor udvikling i klubberne Generelt er der sket meget i de danske fodboldklubber gennem de senere år. Hos FC Nordsjælland mener frontfigur Allan K Pedersen, der både er sportsdirektør og bestyrelsesformand, også, at det har betydet meget for den person, der skal tegne klubben. ”Det er der ingen tvivl om. Men det gælder i den grad også omvendt.

Jeg tror, at de ledere, der er i dag, har været med til at ændre klubberne og deres image. Det har jo længe trukket i den retning, at man ikke bare kan leve af at score mål hver søndag. Der skal meget mere til. Det handler jo mere og mere om økonomi,” fortæller Allan K Pedersen.

Og netop økonomien har også medvirket til udviklingen blandt de personer, der tegner klubberne. ”Når der er velstand i samfundet, er der også bedre økonomi i klubberne, fordi sponsorer og investorer tør lidt mere, hvorimod de i strammere tider søger hen imod det mere sikre og velkendte,” forklarer han. ”Vi er blevet bedre til at ’sælge’ fodbolden i Danmark. Det har givet bedre tv-aftaler, bedre sponsorer, en god aftale med SAS, og så er sportsfan 49

”Vi er blevet bedre til at ’sælge’ fodbolden i Danmark. Det har givet bedre tv-aftaler, bedre sponsorer, en god aftale med SAS, og så er der kommet bedre stadioner. Nu er det begyndt at give afkast.” Allan K Pedersen

der kommet bedre stadioner. Nu er det begyndt at give afkast. Flere mennesker kommer til fodbold, selvom niveauet i Danmark jo ikke er højt,” siger Allan K Pedersen. ’Vi er på’ Flere og flere erhvervsfolk er gået ind i fodboldbranchen. De har ændret klubberne til at være forretninger og tegner derfor et anderledes billede af de klubber, de repræsenterer, end de gamle formænd op gennem 50’erne, 60’erne og 70’erne.

Men i AaB sidder en helt anden slags leder. Lynge Jacobsen er i dag sportsdirektør, men han kender klubben fra alle sider. I snart 50 år har han været i klubben både som spiller, træner og leder. ”Vi har plusser og minusser. Vi har den store fordel, at vi er på. Det er ikke så svært at sælge vores produkt. Vi har pressens bevågenhed.

Når vi forlænger med en ung spiller eller skriver en kontrakt med et nyt, ungt talent, så bliver der skrevet flere spalter om det i aviserne.

Når en almindelig virksomhed ansætter en ny elev, så er der ingen, der skriver noget om det,” siger Lynge Jacobsen. ”Minusserne er jo det velkendte. Der er negativ bevågenhed, hvis vi ikke spiller godt. Men hvis vi inviterer pressen med til brylluppet, må vi også finde os i, at de kommer til begravelsen, som man siger.

Fordelene er dog klart flest. Den opmærksomhed, vi får, er ubetalelig.

Så det negative må vi tage med,” siger AaB-legenden.

Ekstra pres Det kan sagtens føles som et ekstra pres men også en kæmpe mulighed, når lederen i dag har så stor en rolle i klubberne. ”Det er helt klart. I dag har vi i FC Nordsjælland ikke bare én fodboldmand, der tager sig af det hele. Hos os er det meget klart delt op og to-strenget. Vi har en direktør og mig som sportsmanager, og vi vil ikke have nogen direkte sammenblanding,” siger Allan K Pedersen. ”Men presset er jo også det, der har lokket mig herind. Jeg har i flere år været med til at lave turn-around for virksomheder, og der er faktisk meget fra traditionelle virksomheder, man kan tage med ind i moderne fodboldklubber,”siger han.

I AaB føler Lynge Jacobsen dog ikke den markante rolle som et ekstra pres. ”Nej, det er jeg kommet over. Det er en del af mit job. Jeg løber ikke 50 sportsfan

skrigende bort, når nogen skriver noget eller konfronterer mig med problemer. Jeg er jo også ansat for at profilere AaB ordentligt. Jeg skal ikke fanges med fingrene nede i en forkert kasse. Jeg kan ikke sige, at nu har jeg fri. Jeg er AaB 24 timer i døgnet,” fortæller Lynge Jacobsen.

50 fanbreve om ugen Flemming Østergaards egen personlighed har ofte været et emne for medierne. Han er som det engagerede menneske, han er, den måske mest markante leder i nogen fodboldklub i Danmark. ”Jeg får mellem 25 og 50 fanbreve om ugen. På syv år har vi bygget en fankultur op, hvor vi snart har registreret små 20.000 mennesker.

FCK’s brand-værdi er en vis størrelse. Vi har jo ikke de store problemer med at få samarbejdspartnere. Der er mange, der gerne vil lægge sig op ad FCK-brandet, så derfor er det jo altid interessant for os at konstatere den udvikling, vi har haft,” siger Flemming Østergaard.

Men hvor vigtig synes Flemming Østergaard, at lederens rolle er i en moderne virksomhed, som de fleste fodboldklubber er blevet? ”Det er vigtigt både internt og eksternt. Folk lægger for eksempel mærke til, at min bil står der før andres, og den kører også tit hjem som den sidste, men det betyder jo ingenting, hvis du er et røvhul. De resultater, du skaber - både internt og eksternt - er med til at danne det image. For eksempel er det utrolig vigtigt, at det, vi som børsnoteret selskab lover aktiemarkedet, holder. Hvis du ikke er en troværdig leder, så mister du også respekten. Respekt og troværdighed er ikke noget, du kan købe. Det er noget, du opnår ved din opførsel og den måde, du er på i dagligdagen,” siger Flemming Østergaard.

Efterligner ikke Flemming Østergaard Allan K Pedersen i FC Nordsjælland er stort set enig. Men han har andre udfordringer med i bagagen, når han ’er på’. ”Jeg har min lederstil. Jeg efterligner ikke Flemming Østergaard.

Selvfølgelig ser vi, hvad der virker rundt omkring, og hvor man har succes, men det er meget vigtigt, at vi har vores egen identitet. Vi skal være det bedste alternativ til de to store klubber, og på Sjælland er vi den eneste udfordrer. Derfor skal vi ikke ligne hverken Brøndby eller FC København. Det er en langt større udfordring for os, men det er også det, der gør det sjovt,” Allan K Pedersen.

Klubejer i FC Nordsjælland, Allan K. Petersen, vil ikke efterligne Brøndby eller FCK. ”Det gør det til en langt større udfordring for os, men det er også det, der gør det sjovt,” siger han.

sportsfan 51

Lynge Jacobsen har snart vĂŚret i AaB i 50 ĂĽr og har om nogen tegnet klubben udadtil.

52 sportsfan

”Vi skal kunne fyre spillere, men vi skal også kunne agere, så folk stadig kan se, at der er tale om en sport. Det må ikke bare blive en virksomhed, hvor det hele handler om overskud og underskud og aktiekurser.” Lynge Jacobsen

Lynge Jacobsen ser en stor udfordring i den rolle, en leder for en moderne fodboldklub har. ”Uden at skulle virke selvglad, så synes jeg, man skal være direkte taknemlig for, at nogen vil over og snakke med dig, hilse på dig og vil have din autograf. I Kiev stod jeg engang udenfor og røg én af mine utallige smøger, og der så jeg en meget flot fyr og en lige så flot pige komme gående ud fra et hotel. Der stod to unge mennesker og ventede og ville have deres autograf, men de så ikke en gang på dem. Der var kun to, der ventede, og alligevel ænsede de dem ikke. De sagde ikke: ’Vi har lidt travlt nu’ eller ’Kom igen om en halv time’. De forsvandt bare. Det er ærefuldt, når nogen vil hilse på os, snakke med os og have vores autograf. Vi skal bare huske på, at det ikke er personligt.

De kommer ikke over for at snakke med mig. De kommer for at snakke med direktøren for AaB.” Kan begge dele Lynge Jacobsen kan sagtens se objektivt på den rolle, han gennem sine mange år i Nordjylland har opbygget. Og han kender sit ansvar. ”Vi skal være i stand til at føre ledelsens strategi og politik ud i livet.

Jeg har været i AaB i snart 50 år. Jeg har lyst til at være i AaB. For mig er det vigtigste signal ikke, om vi blev professionelle for ti eller tyve år siden. For mig er det vigtigste signal, at klubben er fra 1885.”

Lederrollen kan let være et tveægget sværd, og det ved Lynge Jacobsen også godt. ”Vi skal kunne fyre spillere, men vi skal også kunne agere, så folk stadig kan se, at der er tale om en sport. Det må ikke bare blive en virksomhed, hvor det hele handler om overskud og underskud og aktiekurser. Folk kommer altså ikke på stadion for at få aktiekurserne til at stige. Men jeg kan godt begge dele. Du skal turde holde fast i forretningsmæssige strategier, men samtidig kan jeg slet ikke lade være med at tænke på fodbold. Så jeg er meget bevidst om, at vi ikke bare er en virksomhed, men at vi i den grad er en fodboldklub.”

Vi er fanebærere Personlighed kan være en svær størrelse at spille rundt med. Der er ingen tvivl om, at en markant personlighed som Flemming Østergaard

har både hjerte og vilje med ind på arbejde hver dag. ”Det hænger jo sammen det hele. Du kan ikke tage det ene ud af det andet. Du kan være ekstrem professionel, og det skaber også respekt.

Jeg kender mange grå mennesker, der har succes i erhvervslivet. Der er nogle, der adskiller forretnings- og privatliv. Det gør jeg eksempelvis. I vores organisation ser jeg jo ikke nogen privat. Det har jeg aldrig gjort,” siger bestyrelsesformanden i FC København.

Også Lynge Jacobsen føler, at lederens personlighed er vigtig. ”Den har meget stor betydning. Det kan man især se, hvis du tager de to store klubber i København. Per Bjerregaard og Flemming Østergaard fylder meget i deres klubber. Jeg fylder også meget i AaB, og jeg er meget bevidst om, at jeg ikke må fylde for meget. Men vi er jo fanebærere, fordi vi bliver interviewet så meget, som vi gør. Og hvis det går halvskidt, skal vi se, om vi kan skifte fokus over på noget andet.

Hvis det går godt, har vi det lidt lettere,” siger Lynge Jacobsen.

Følelserne uden på skjorten Man har hverken set Lynge Jacobsen eller Allan K Pedersen stå med gigantiske ølglas i hånden eller at rive skjorten af i begejstring. Det har Flemming Østergaard til gengæld, da det i 2001 lykkedes at vinde DM-titlen efter mange års ørkenvandring. Men ville han finde på at gøre det i dag? ”Det kunne jeg da sagtens finde på. Forskellen på at være i sport og at drive de virksomheder, jeg har drevet før, er jo helt klart, at her er der to gange om ugen – og for mit vedkommende fire gange om ugen, fordi vi også har håndbold – hvor følelserne er uden på skjorten. Og som i alle andre sammenhænge viser jeg mine følelser,” siger han.

Men er det fordi, at branchen er sport, at han føler, han kan tillade sig det? ”Kan tillade mig det? Jeg gør da lige hvad fa’en, der passer mig,” siger Flemming Østergaard.

Og der er ingen tvivl om, at det er en del af det image, som Flemming Østergaard har skabt som leder for FC København. ”Jeg er vant til at melde ud og sige min mening i alle sammenhænge på godt og ondt. Det er den ledelsesstil, jeg har. Jeg er jo ikke én, der stikker hovedet i sandet som en anden struds,” siger han. sportsfan 53

Mens succesen vælter ind over dansk fodbolds to absolut mest robuste flagskibe, Brøndby IF og F.C. København, så har eksperterne i kulisserne travlt med at gisne om, hvad der mon sker, når de to markante personligheder, Per Bjerregaard og Flemming Østergaard, ikke længere er med. Af Claus Henriksen 54 sportsfan

S

iden 2000 har to store personligheder siddet på den absolutte top i dansk fodbold. De har delt magten, æren og hele det danske fodboldrige imellem sig, mens de øvrige klubber på skift har haft rollen som myggen, der efterlader stik på deres arme på en varm sommeraften.

Men deres store succes har på ingen måde været letkøbt. Mens de har delt mesterskaberne imellem sig, har de med en bidende entusiasme og kærlighed til sporten været drivkraften bag en stadig stigende tilskuerskares fascination, og har på det nærmeste fået kultstatus. Deres indflydelse har været enorm, og som forbilleder bliver de nærmest umulige at erstatte. Men en dag er Flemming Østergaard og Per Bjerregaard her ikke mere. En dag skal F.C. København og Brøndby have nye talerør, ansigter og ledestjerner. ”Flemming Østergaard og Per Bjerregaard er blevet synonymer for FCK og Brøndby. På den måde minder FCK og Brøndby mere om sydlandske klubber, hvor præsidenten ofte har en overordnet rolle. Per Bjerregaard tegner de store linjer i Brøndby og Flemming Østergaard er stadig den reelle leder i FCK,” siger fodboldekspert Birger Peitersen, der engang var træner i Brøndby. I dag er han kommentator, konsulent og fodboldekspert og er i færd med at skrive en bog om udviklingen i dansk fodbold gennem de seneste 25 år. Han mener, at de to karismatiske lederes betydning for dansk fodbold har været enorm.

Forskellige historier ”Når vi taler om Flemming Østergaard og Per Bjerregaard, er det vigtigt at få historikken med. Per Bjerregaard har via sin klub arbejdet sig op i systemet og ind i DBU’s bestyrelse. Dermed har han været og er i dag med til at præge dansk fodbold,” fortæller Birger Peitersen, ”Flemming Østergaard er kommet ind gennem sponsoraktivitet først i Lyngby og siden ind i FCK og Parken, men han er ikke i DBU’s bestyrelse. Det betyder, at vi har at gøre med en unionspolitik og en virksomhedspolitik, hvor Per Bjerregaard gennem sin position i DBU kan være med til at præge udviklingen i dansk fodbold, og hvor Flemming Østergaard ikke er så bundet af de politiske rammer hos DBU og derfor har større råderum til selv at komme ud med politiske udtalelser.”

På trods af de to lederes tydelige forskelle på såvel det organisatoriske plan som det personlige, så indtager de i form af deres magtposition i hver deres klub den samme markante rolle over for omverdenen. ”Når de to store københavner-klubber dominerer dansk fodbold, får deres ledere automatisk stor magt. Og så har det altså også en betydning, at de to klubber ligger i netop København, for dér ligger medierne. Hvis direktøren i Viborg udtaler sig, så kommer det i Viborg Stifts Folkeblad.” siger han og tilføjer: ”Og så er der naturligvis den med, at mestrene altid har ret. Det er for eksempel mere interessant at høre, hvad Per Bjerregaard eller Flemming Østergaard mener om en ny turneringsstruktur. Deres udtalelser tæller mere. Når de siger noget, så lytter vi mere.”

Kolossal betydning Også Poul Hansen kender til livet på de danske fodboldbaner, både fra sidelinjen og på gangene bag græstæpperne. I dag er Poul Hansen ekspertkommentator og rådgiver, og han mener også, at der aldrig tidligere har været to så store personligheder i ledelsen i dansk fodbold. ”De har haft en kolossal betydning for deres respektive klubber.

Per Bjerregaard, fordi han har været med hele vejen, og Flemming Østergaard, fordi FCK’s succes først begyndte, da han kom til. Han kickstartede simpelthen klubben,” siger Poul Hansen.

Poul Hansen har også et bud på, hvad der gør de to store frontfigurer

så karismatiske. ”Flemming Østergaard er det, fordi han sidder som leder i en topeksponeret virksomhed. Alle spørger ham hele tiden om alt, og han er hele tiden ’på’. Måske er medierne med til at forstærke det billede af ham, men hvis ikke du selv har det i dig, så går du død i det. Han har ikke noget imod at stå frem og fortælle det, som det er. Så skal han til gengæld stå model til mange tæsk, og der er ingen tvivl om, at en så markant figur deler vandene,” siger han.

Beskytter virksomheden Han mener også, at Flemming Østergaard er meget beskyttende over for sin virksomhed, og han nævner blandt andet et eksempel fra en anden sportsgren. ”Vi ser det, når han går ind i håndbold og siger til Dansk Håndbold Forbund, at de gør tingene forkert. Han beskytter FCK, og det skal han også,” siger Poul Hansen.

I Brøndby, hvor Per Bjerregaard sidder som direktør, formand for bestyrelsen, indkøber, kommunikationsdirektør, læge og meget mere, er tingene anderledes. ”Per Bjerregaard er Mister Brøndby. Lige nu er det vel kun ham og Michael Laudrup, der tegner klubben, men han ønsker måske i virkeligheden slet ikke at være så meget på. Per Bjerregaard har skabt det lokomotiv, der kører i Brøndby, og en afløser ville have uendelig svært ved at fylde lige så meget. Klubben er vokset op omkring ham, og han er stadig involveret i alt lige fra ungdomsarbejde, over SAS Liga-holdet til Europa Cup. Han er i den grad synlig på det hele, og det kan man næsten ikke vurdere højt nok,” mener Poul Hansen.

Ledelse er afgørende Reinholdt Schultz er direktør for Skandinaviens største PR-bureau, GCI Mannov A/S. Han har lavet undersøgelser, der belyser, hvor vigtig ledelsen er i en virksomhed. Han mener, at både FC København og Brøndby er gode eksempler, der bekræfter hans undersøgelser. ”Det handler om mediernes måde at fokusere på virksomhederne.

Før i tiden blev der fokuseret meget på resultater og spillere, men i takt med at der bliver skrevet mere og mere, er journalisterne gået bag om stoffet og har kigget på, hvem det er, der tegner virksomhederne.

Desuden er aktieejerne også blevet meget mere afhængige af ledelsens ’performance’. Hvis en virksomhed er i krise, er det altid – eller næsten altid – den øverste ledelse, der træder tydeligt frem. Og det er på det tidspunkt, de viser, om de dur til noget. Der kan aktieejerne bedømme ledelsen,” siger Reinholdt Schultz.

Direktøren sammenligner med den berømte Sydafrikasag, der for snart et par år siden fik medicinalindustrien til at stå i et meget skidt lys, fordi de blev beskyldt for ikke at ville sælge meget billig AIDS-medicin til Sydafrika. De to involverede koncerner i Danmark var Novo Nordisk og Lundbeck, og efter Reinholdt Schultz´ mening fik det kolossal betydning for de to virksomheder, hvordan de to ledere trådte frem i offentligheden for at forklare sig. ”Lars Rebien Sørensen, den nye unge leder hos Novo Nordisk, der havde taget over efter én af de største erhvervsledere herhjemme, Mads Øvlisen, blev meget konfronterende og svarede på spørgsmål og lyttede til kritikken. Han var ikke altid enig, og det gav han udtryk for.

Han tog endog læderjakken på og tog ud og mødte demonstranterne.

Det var udtryk for en meget moderne ledelsesstil. Erik Sprunk-Jansen fra Lundbeck gik kort i medierne og sagde noget i stil med, at han ikke gad høre mere, fordi der var ingen, der forstod, hvad det handlede om.

Det var i hvert fald budskabet, vi modtog. Og hvad skete der? Erik sportsfan 55

To mastodonter når snart pensionsalderen.

Spørgsmålet er, hvor lang tid de bliver endnu, og hvilke konsekvenser det får for dansk fodbold, når de siger farvel.

Sprunk-Jansen er gået af, og Lars Rebien blev årets erhvervsleder i årets virksomhed,” fortæller Reinholdt Schultz.

En nødvendig rolle Én ting er at have en kraftig profil og en markant ledelsesstil i en erhvervsvirksomhed. Kan det samme virkelig gælde for en fodboldklub eller en virksomhed med en fodboldklub som lokomotiv? ”Ja, det er en nødvendig rolle. I Brøndby og FCK skal Per Bjerregaard og Flemming Østergaard påtage sig lederskabet. I afgørende situationer skal de påtage sig at melde ud, og jeg forventer, at disse to klubbers ledere har nogle synspunkter. Derfor bliver jeg også skuffet, hvis de ikke melder ud,” siger Birger Peitersen. ”Hver leder vælger selv en profil, og der er en forskel i den måde, Flemming Østergaard og Per Bjerregaard fremtræder på. Det er også med til at skabe en god dynamik. Der er ikke noget ved at have to Per Bjerregaard eller to Flemming Østergaard,” mener han.

Poul Hansen er enig. ”Det er godt og vigtigt for fodbolden, at de to største klubber har to så forskellige ledere. Det har altså meget stor betydning. Og skal jeg tænke på andre tilbage i historien, der har gjort en lige så karismatisk figur, så kan jeg kun komme i tanker om Hans Bjerg,” siger han.

Og på grund af de to lederes så store personligheder kan Poul Hansen også godt se, at det kan være tankevækkende, når blikket falder på fremtiden og hvem, der kan tænkes at skulle tage over. ”Der er langt større krav til lederne i metropol-klubberne. Og dem skal du kunne leve op til. FCK har helt sin egen stil, og den ligger lige i hjertet. Det skal være underholdning. Det betyder også, at en ny leder ikke kan være en grå mus. Det samme gælder for alle ledere i storbyklubber som Real Madrid, Bayern München og Ajax. Og det er også den rigtige rolle at spille i den klub. Det ville være forfærdeligt, hvis lederen i FCK var for kedelig. Jeg hylder den arrogance, der hører til i en stor klub som FCK. Det holder hele vejen,” siger Poul Hansen.

Meget svært Birger Peitersen mener, det kan være vanskeligt at se de to klubber med en fremtid, hvor hverken Flemming Østergaard eller Per Bjerregaard sidder som ledere. ”Det bliver meget svært at finde afløsere for Flemming Østergaard og 56 sportsfan

for Per Bjerregaard. Men jeg er ikke i tvivl om, at når den tid kommer, så vil klubberne hurtigt finde nogle afløsere, der kan varetage opgaverne og bære det ansvar at være øverste chef for to så fremtrædende fodboldklubber. Men det bliver ikke en Flemming Østergaard 2 i FCK, og det bliver ikke en Per Bjerregaard 2 i Brøndby,” tror han. ”For nogle år siden var det Kim Vilfort, man talte om i Brøndby, men Kim har andre interesser som eksempelvis talentudvikling, der kan stimulere hans ønsker om udvikling og lederskab. Og rygterne om Peter Schmeichel var også konkrete. Jeg kunne godt se en mand som Peter Schmeichel i rollen. Det bliver jo ikke en Per Bjerregaard 2 men én, der ved, hvad klubben står for – en inkarneret Brøndby-fan.”

Reinholdt Schultz mener ikke, at hverken Brøndby eller FCK nødvendigvis får store problemer ved et lederskifte. Men de to store personligheder finder man nok ikke lige med det samme ”FCK og Brøndby er helt unikke. I dansk idræt er det oftest træneren, der tager beslutningerne. Men i FCK og Brøndby er det anderledes.

Hans Backe og Michael Laudrup er mere anonyme. Hvis Brøndby ikke havde haft Per Bjerregaard, så måtte Michael Laudrup nok træde lidt mere frem, selvom han tydeligvis er en mere privat person.”

To største profiler Det kan være svært at se, hvordan to så forskellige typer mennesker som Per Bjerregaard og Flemming Østergaard kan indtage den samme slags rolle i deres klubber. ”Er de så forskellige? Se på den måde, de fremtræder på. Jo, FCK er en mere moderne virksomhed, og i Brøndby er Per Bjerregaard nærmest med til at indkøbe støvler til hver eneste spiller. Men de har jo den samme betydning for klubben. Og personligt er jeg da bekymret over, at de to største profiler i dansk fodbold er direktørerne for henholdsvis FCK og Brøndby, og at det ikke er spillere. Men samtidig er det min egen fornemmelse, at de det seneste halve år har trukket sig lidt mere tilbage. Jeg mener dog godt, man kan være kritisk over for, at de er de to mest fremtrædende figurer,” siger Reinholdt Schultz.

Der skal ændringer til Reinholdt Schultz mener også, der skal visse ændringer til, før et reelt skifte kan finde sted, ikke mindst i Brøndby. ”Det handler om, hvorvidt Per Bjerregaard og Flemming Østergaard

kan forny deres organisation. De er begge visionære, og de ved, hvad der skal til for at drive deres virksomhed frem. Set udefra er det lykkedes Flemming Østergaard at drive FCK med en moderne ledelse, hvor ansvaret er uddelegeret, hvor Per Bjerregaard i Brøndby har en fod med i spillet på mange forskellige områder,” siger han. ”Hvor er den naturlige afløser for Per Bjerregaard? Jeg kan ikke se ham – eller hende. I FCK er man i gang med at sikre klubben, når en dag Flemming Østergaard er væk. Det handler jo om to ting for en moderne leder: 1) at sikre klubben udadtil og efterlade den med et godt omdømme, et godt image; 2) at gøre den uafhængig af lederen selv. Og i den proces er FCK umiddelbart længst fremme,” mener Reinholdt Schultz. Økonomiske konsekvenser Et lederskifte kan også få økonomiske konsekvenser. Hos revisionsfirmaet Deloitte sidder statsautoriseret revisor Jesper Jørgensen, der er ekspert i fodboldøkonomi. Han har vurderet de eventuelle konsekvenser for de to storby-klubber. Først FCK: ”Jeg er ikke sikker på, det får nogen. Jo, kursen vil da lige dykke en gang, som den altid gør, når en bestyrelsesformand forlader posten i et selskab. Men klubberne vil ikke tabe penge på det. Man kan naturligvis spekulere i den ’brand’-værdi, der ligger i Flemming Østergaard selv.

Hvad er der af kroner og ører i ham? Men han har skabt en organisation, der let vil kunne løfte opgaven,” siger Jesper Jørgensen.

Og med hensyn til en efterfølger, er han enig med Birger Peitersen i, at det så absolut aldrig må bliver én, der forsøger at ligne forgængeren for meget. ”En efterfølger må aldrig prøve at ligne Flemming Østergaard. ’Den, der går i en andens fodspor, kommer aldrig foran’, som man siger.”

Men hvordan vil det se ud hos Brøndby den dag, Per Bjerregaard siger stop? ”Det er lidt svært at få et klart billede af, hvilken organisation Brøndby vil have efter Per Bjerregaard. Hvis tingene er faldet på plads, inden han trækker sig tilbage, vil det ikke få nogle økonomiske konsekvenser.

Har Per Bjerregaard ikke kørt en ny leder i stilling, så kan de risikere at tabe penge på det. De løber i hvert fald en større risiko,” siger han, men peger også på en anden vigtig faktor hos vestegnsklubben. ”Man kan jo også forestille sig, at de med deres foreningskultur vil have en slags trods-tanke og vil stå tættere sammen og sige: Nu skal vi vise jer. Brøndby har jo bevist, at de kan overleve kriser som

eksempelvis Interbank-sagen. Det påvirkede dem sportsligt i måske et halvt år. Og ingen af kreditorerne valgte at trække tæppet væk under dem, hvilket nok heller ikke havde været populært.”

Placering

2000/2001 1. FC København 2. Brøndby IF 2001/2002 1. Brøndby IF 2. FC København 2002/2003 1. FC København 2. Brøndby IF 2003/2004 1. FC København 2. Brøndby IF 2004/2005 1. Brøndby IF 2. FC København

Brøndbys store udfordring En ændring i stilen og i organisationen hos Brøndby skal man dog forvente, mener Reinholdt Schultz. Han mener, Brøndby må blive mere forretning og mindre forening. ”Det bliver de nødt til. Det er Brøndbys store udfordring. Vi taler om en klub, der har en helt fænomenal opbakning og en masse værdier.

Men det havde fagbevægelsen også i 70’erne.

Nu sidder der nogle tunge drenge, der gør mere for at sikre deres eget job end de gør for medlemmerne. Og jeg stiller mig selv det spørgsmål: Hvad sker der med Brøndby, hvis Per Bjerregaard – Gud forbyde det – kører galt i morgen? Hvad vil der ske med klubben? Der vil pludselig være rigtig mange mennesker, der skal dække rigtig mange huller,” siger Reinholdt Schultz.

Han kan dog ikke på lignende måde forestille sig det omvendte i FCK. Hvis det ulykkelige skulle ske, at Flemming Østergaard i morgen ikke længere var blandt os, kan Reinholdt Schultz ikke se, at FCK skulle gå hen og blive mere folkelig. ”Nej, de bliver ikke mere Brøndby-agtige. Det er en forretning. Med Flemming Østergaards afgang vil klubben miste noget af auraen, men andre kan træde i karakter i kortere eller længere tid. FCKs model er mere skridsikker,” siger han.

Når de to største personligheder i dansk fodbold vælger at sige stop, er dansk fodbold altså i ganske gode hænder. Lidt turbulens i kulissen, lidt spekulationer og lidt justering må der til, men Jesper Jørgensen fra Deloitte kan godt se et liv efter Flemming Østergaard og Per Bjerregaard. ”Begge er unikke personligheder. De er de rette mænd på de rette steder. Skulle de trække sig tilbage, vil tingene ikke begynde at krakelere. Dansk fodbold er i dag så velsmurt, at den nok skal holde. Verden vil ikke bryde sammen,” siger Jesper Jørgensen. sportsfan 57

MM 2-3-5

1884-1940’erne Fra Midtengland til Europa Alberto Suppici Franz Hansl Vittorio Pozzo

Verrou 1-4-4-1

1937-1962 Schweiz Karl Rappan

WM 3-4-3

Catenaccio 1-4-3-2

1925-1960’erne Fra England til resten af Europa Herbert Chapman

1960-82 Italien Nereo Rocco Helenio Herrera Paolo Rossi

UM 3-3-4

1953-1960’erne Ungarn Marton Bukovi Nandor Hidegkuti Ferenc Puskas

Britisk 4-4-2/4-2-4 Futebol bailado 4-2-4

1958-1970 Brasilien Flávio Costa

WM 3-4-3

Germansk 4-3-3

1953-1965 Madrid Miguel Muñoz A. De Stéfano Gento

1965-1970’erne Tyskland Udo Lattek Dettmar Cramer Franz Beckenbauer

1960-1985 Storbritannien Alf Ramsey Bob Paisley

Nybritisk 4-4-2

Totalfodbold 4-3-3 1965-1970’erne Holland Rinus Michel

Brasiliansk 4-3-3 1982-1993 Brasilien Telê Santana Zico Falcão Socrates

1980-2000 Tyskland/Norden Franz Beckenbauer Sepp Piontek Lothar Matthäus Matthias Sammer

1975Argentina César Menotti Daniel Passarella Mario Kempes

Nybritisk 4-4-2

Germansk 4-1-3-2

Boldbesiddende 4-3-3 1980’erneHolland Johan Cruyff Frank Rijkaard

Germansk 3-5-2

1986Storbritannien Alex Ferguson Alan Curbishley

2000Tyskland Felix Magath Thomas Schaaf

Kontinental 3-4-3/3-5-2 1990’erneTyskland/Italien Marcello Lippi A. Zaccheroni

1986Storbritannien Alex Ferguson Alan Curbishley

Menottisme 4-4-2

Wing-betonet 4-2-3-1 1990’erneJavier Irureta John Toshack

Computerfodbold 4-5-1 1980- Europa V. Lobanovsky Hector Cúper José Mourinho Rafael Benítez

Illustrationen viser den europæiske fodbolds ’stamtræ’. I hver firkant benævnes en stilart, et talsystem, et geografisk område og væsentlige personer (ledere, trænere, spillere). Jo længere mod venstre, desto mere boldbesiddende og offensiv fodbold. Jo længere mod højre, desto hurtigere og mere direkte fodbold. Copyright ® Asker Hedegaard Boye, 2005 58 sportsfan

Spillesystemer Fodbold

Kampen om det perfekte system

I mere end 50 år har forskellige spillesystemer bekriget hinanden. Fra 1950´ernes madrilenske drømmehold over 70´ernes totalfodbold frem til nutidens tempofyldte fodboldspil. Og de største stjerner har som regel stået i spidsen for systemskiftene.

Af Asker Hedegaard Boye. Illustrationer: Anders Simonsen

I

årene efter 2. verdenskrig tænkte de europæiske stater mellemnationalt.

Indenfor politik, handel og populærkultur ville man nedbryde de barrierer, som krigen havde opstillet. Dette gjaldt også indenfor fodbolden. På initiativ fra den franske sportsavis L’Equipe – og den karismatiske Jacques Ferran – lød startskuddet i 1955 til den første udgave af Europa Cuppen for Mesterhold. En midtuge-turnering ikke alene for de nationale mestre, men for de mest populære klubber.

Fra begyndelsen var ingen stærkere end Real Madrid, der satte sig tungt på den euro-

pæiske trone. Nogle vil mene, at de aldrig rigtigt har flyttet sig fra den.

Miguel Muñoz var hovedarkitekten. Han var Real Madrids anfører frem til 1960, og bagefter indledte han som cheftræner en 14 år lang æra, der resulterede i hele ni mesterskaber og seks Europa Cupper i pokalskabet. Med sit offensive mandskab, der talte legender som Pirri, Kopa, Puskás og Di Stéfano, var Muñoz garant for smuk, teknisk betonet fodbold.

Med Muñoz ved roret videreførte madrilenerne egentlig kun den klassiske WM-formation (forsvaret formet som et M og angrebet som et W, se figur 1), som englænderen Michael Keeping indførte i klubben umiddel-

bart efter 2. verdenskrig. Men først med købet af den alsidige Di Stéfano i 1953 gav systemet pote. Denne publikumsvenlige kombination af gode resultater og forførende spil holdt Real Madrid på den spanske såvel som den europæiske trone frem til slutningen af 60’erne.

I løbet af 60’erne udkæmpede Madridholdet ellers en drabelig kamp med Helenio Herreras Inter. Og stilarterne kunne ikke være mere forskellige. Muñoz’ legende tilgang til fodbolden stod i kontrast til Herreras militaristiske syn med fem dybtliggende forsvarere, hvis fornemste pligt var at destruere.

Fælles for spanske Muñoz og argentinske Herrera var dog, at de begge havde en sportsfan 59

Figur 1

fornyende tilgang til fodbolden. Med Muñoz kulminerede den legende sydamerikanske stil, futebol bailado, i Europa. Og med Herrera fødtes sweeperen og ’first touch’-kombinationsspillet (se figur 2).

Total fodbold Men andre steder i Europa blev der gjort andre tanker. I 60’ernes Amsterdam udtænkte den unge Rinus Michels et koncept, der skulle komme til at revolutionere fodbold-Europa. I Ajax (fra 1965) introducerede han en angrebsorienteret stilart, der hurtigt fik tilnavnet Totaal Voetbal. Michels gjorde definitivt op med den gamle WM-formation, der – med betegnelser som innerwing, halfback og centerhalf – havde præget europæisk fodbold siden Arsenalmanageren Herbert Chapman i 1925. Michel gav spillet nye og anderledes nuancer. Noget som det voksende antal TV-seere nu for første gang kunne opleve i farver!

Den michelske totalfodbold – i både Ajax, FC Barcelona og Holland – var kendetegnet ved den ’bestemte vilkårlighed’, hvormed midtbanespillerne og angriberne skiftede positioner. Michels 4-4-2-system (der både var inspireret af Englands VM-vinderhold ’66 samt den succesfulde brasilianske 4-2-4-formation fra VM ’70 se figur 3 og 4) var aggressivt og lod ingen del af modstanderens banehalvdel ligge uberørt hen.

60 sportsfan

Figur 2

Og succesen udeblev ikke. Anført af profilerne Johan Neeskens, Ruud Krol, Johnny Rep og selvfølgelig den mageløse Johan Cruyff vandt amsterdammerne alt, hvad de rørte ved i årtiets begyndelse. Kun tyske Bayern München med stjernespillere som Meier, Beckenbauer og Müller kunne følge med hollænderne. Som modvægt til den hollandske totalfodbold udviklede først Udo Lattek og siden Dettmar Cramer en organiseret, tysk enhed med Beckenbauer som det frie omdrejningspunkt, liberoen.

Englands renæssance Først imod slutningen af 70’erne – et tiår efter VM-triumfen på Wembley – fik englænderne deres renæssance i klubfodbolden. Frontfiguren var den sky Bob Paisley, der om nogen skabte et fundament for engelsk fodbold i international sammenhæng. Han ledte det fysisk stærke og eksplosive Liverpool-mandskab til store triumfer indenlands såvel som udenlands i årene 1977-1984.

Især Paisleys intuitive fornemmelse for spillet samt minutiøse, nærmest psykiatriske kendskab til hver enkel af sine spillere gav genlyd over hele Europa. Længe før ’mandskabspleje’ blev et modefænomen, lod han sine spillere komme til orde. I Paisleys trup var spillerne ikke blot redskaber, men mennesker, der kunne tages med på råd og havde krav på

Figur 3

at vide, hvad der foregik omkring dem. Han var dermed pioner for en række nuværende toptrænere såsom José Mourinho, Rafael Benítez, Roberto Mancini og Frank Rijkaard.

Men efter Heysel-katastrofen og udelukkelsen af de engelske klubber mellem 1985 og 1990 overtog italienerne fuldkommen den europæiske scene. Trænere som Arrigo Sacchi og senere Fabio Capello og Marcello Lippi udviklede en resultatorienteret stil, men med et skarpt blik for spillets individualister. Inspireret af den argentinske bilardisme (efter træneren Carlos Bilardo) sværgede disse trænere til en stærk defensiv tilsat organisation og teknisk dygtige offensivspillere.

Sacchi indfører 4-4-2 i Italien Især den italienske Milan- og landstræner Sacchi var en fornyer på både det strukturelle og det organisatoriske plan. Sacchis vigtigste bedrift bestod ikke i antal vundne titler, men derimod i relanceringen af den organiserede, italienske tankegang, der under Herreras herredømme havde spredt frygt blandt de europæiske naboer.

Sacchi indførte 4-4-2’en i italiensk fodbold.

En formation, der ellers mestendels blev praktiseret på De Britiske Øer. Men italieneren havde blik for, at et firemands-forsvar, der konstant pressede spillet frem, og en bevægelig og jagtende midtbane var vejen frem. Nøglespilleren

Figur 4

var forsvarsgeneralen og offside-bestyreren Franco Baresi samt de centrale midtbanespillere Carlo Ancelotti & Roberto Donadoni.

Udover Sacchis revolutionerende presspil skal tre 80’er- og 90’er-taktikker nævnes: for det første Valerij Lobanovskys teknificerede og videnskabeliggjorte computer-fodbold.

Den resultatorienterede Sovjet-, Ukraine-, og Dinamo Kiev-træner indsamlede udførligt data om alle spillere, mønstre og kampfaser for således at kunne afkode modstanderens taktiske muligheder. Han er på den måde forgænger for og grundlægger af nutidens statistiske og empiriske fodboldanalyser. Det finder vi blandt andet i Milans nuværende MilanLab – et slags laboratorium, hvori alle klubbens spillere konstant måles, vejes, testes og sammenlignes. Lobanovsky tilskrives desuden æren for færdigudviklingen af 4-5-1-systemet (se figur 5).

Frihed mellem kæderne For det andet har vi Johan Cruyffs nyfortolkning af Totalfodbolden. Som træner genoptog Cruyff sin lærermester Michels’ tankegang: holdet bør være godt nok til at kunne slå modstanderen med offensive midler. Men 90’ernes tempofyldte fodbold fordrede en nyfortolkning.

70’ernes frihed imellem kæderne var blevet en utopi. I stedet talte Cruyff om et såkaldt

Figur 5

’frirum’ inden for hver kæde – noget han udfoldede i praksis med det fantastiske El Dream Team i Barcelona mellem 1988 og 1996. Altid i en offensiv 4-3-3-formation med to udfordrende wings og en stærk, enlig frontangriber(se figur 6). I dag sværger blandt andre Danmark, Brøndby, FC Barcelona og Olympique Lyon til netop denne spillestil.

Og for det tredje Fergusons tempofyldte neo-britiske stil. I slutningen af 80’erne etablerede skotten en ny, angrebsivrig stil, der forenede den traditionelle britiske 4-4-2-formation med lynhurtigt kombinationsspil og stor indbyrdes forståelse. Midtbanen bestod af to hårdt arbejdende centrale spillere (Roy Keane og Paul Scholes), mens kanterne var besat af hhv. en pasningsstærk oplægger (David Beckham) og en driblestærk udfordrer (Ryan Giggs).

Og konceptet med de mange britiske spillere tilsat få internationale stjernespillere, såsom Peter Schmeichel, Eric Cantona, Andrei Kanchelskis og Jaap Stam, viste sig hurtigt virksom for Ferguson og hans Manchester United-mandskab. Mellem 1993 og 2003 vandt midtenglænderne således otte nationale titler samt et enkelt Champions’ League-trofæ.

Figur 6

sons neo-britiske stil – som de herskende. En nutidig træner som Chelseas José Mourinho trækker eksempelvis store veksler på de to førstnævnte, mens FC Barcelonas Frank Rijkaard – omvendt – er langt mere påvirket af Cruyffs tanker.

Alligevel har de fire nævnte stilarter undergået store forandringer efter årtusindeskiftet.

De fremtræder ikke længere i deres rene form, men kun i udvandede, sammenblandede og anderledes eksperimenterende former. For sådan er fodboldens taktiske grundlag: konstant i forandring…

Kilder: The People’s Game, A History of Football, Jim Walvin (Edinburgh, 2000) Morbo : the story of Spanish football, Phil Ball (WSC Books, 2003) Flat Back Four : The Tactical Game, Andy Gray g Jim Drewett (Reedswain Inc., 2000) Tor! : the story of German football, Ulrich Hesse-Lichtenberger (Gardners Books, 2003) World Football Yearbook 2002-03, red.

David Goldblatt (Dorling Kindersley, 2002) Vi forsvarer, Birger Peitersen og Jens Bangsbo (Hovedland, 1998) Angrebsspillet, Birger Peitersen og Jens Bangsbo (Hovedland, 2000)

I dag må man især betragte disse fire stilarter – Lobanovskys teknificerede, Sacchis organiserede, Cruyffs sprudlende og Fergusportsfan 61

Det har været en tid med trofæ-tørke, siden David Beckham skiftede til Real Madrid. Det har været hårdt, indrømmer superstjernen.

62 sportsfan

Livet efter de 30 David Beckham er begyndt at overveje, hvad han skal bruge resten af sit liv til, når fodboldkarrieren om få år er forbi. Men han er stadig desperat efter at vinde et VM og et spansk mesterskab, inden han så meget som tænker på at stille støvlerne på hylden.

Af Alan Wilson, Hayters Teamwork, Planet Syndication

E

nglands anfører og Real Madrid-stjerne tænker meget over tingene i denne tid efter et par dårlige sæsoner, negative avisoverskrifter uden for banen og store sportslige skuffelser.

For første gang i sin karriere har han ikke vundet et trofæ i over to år, og det er kun naturligt, at han, efter at have rundet det skarpe hjørne i form af de 30, begynder at spekulere over fremtiden.

Det siges, at livet først begynder efter de 40 for os dødelige, men for fodboldspillere begynder det hele meget før, og for dem, der ikke nåede at lægge planer for fremtiden, kan livet blive svært at håndtere.

Det er umuligt at forestille sig en multimillionær som David Beckham skulle komme til at sidde på fodboldlossepladsen uden at have noget at give sig til. Men selv for den tidligere Manchester United-midtbanespiller er det at tage hul på sit fjerde årti en korsvej, der skal krydses ved hjælp af forsigtighed og god navigation. ”Det er rigtigt, at jeg er begyndt at tænke på alt det,” siger han. ”Når du når en vis alder, begynder du at tænke på, hvad du skal lave efter din karriere, det er helt naturligt. Jeg ønsker at fortsætte med at

spille, så mange år jeg kan. Min karriere som spiller er stadigvæk min første prioritet. Men jeg vil ikke begynde at spille i en lavere rangerende liga, når jeg bliver ældre. Jeg vil være en fodboldspiller, der spiller i den bedste liga, på det højeste niveau, indtil jeg ikke kan det mere, og så stopper jeg.”

Elsker stadig spillet ”Hvornår det bliver, ved jeg ikke. Men jeg vil helt sikkert ikke stoppe endnu. Jeg har endnu et godt stykke tid tilbage i Real Madrid, og jeg ønsker også at fortsætte, når den tid er udløbet. Men der kan ske så meget i mellemtiden. Jeg bliver bare nødt til at vente og se.

Jeg elsker stadigvæk at spille. Når jeg begynder at føle, at mine ben bliver for gamle, og jeg ikke kan præstere på topplan længere, så stopper jeg. Men så længe at jeg kan spille på et højt niveau for England og min klub, og så længe jeg fortsat bliver valgt til at spille, så vil jeg spille.”

Det er gode nyheder for Real Madrid og Englands fans, men det sportsfan 63

”Jeg vil blive skuffet, hvis jeg ikke når at vinde et internationalt trofæ, inden jeg trækker mig tilbage.” efterlader fortsat spørgsmålet: Hvad vil Becks lave, når han endelig lægger støvlerne på hylden?

Den mest åbenlyse mulighed er managerjobbet, fordi der selvfølgelig vil være masser af klubber, som vil være villige til at løbe an på Beckham som boss. Men den engelske anfører er ubøjelig – det vil aldrig blive til noget. ”Managerrollen har aldrig været noget for mig og vil aldrig blive det.

Jeg har altid haft mere lyst til at arbejde med børn. Det er ikke det pres, der hviler på en managers skulder, der gør, at jeg mister lysten. Det er mere bare det, at jeg hellere i højere grad har lyst til at arbejde med børn. Og dermed siger jeg ikke, at andre spillere ikke har lyst til at blive managere. Jeg kender flere spillere, der gerne vil prøve det.”

Andre United-spillere vil være trænere ”Jeg ved blandt andet, at der er en til to spillere i Manchester United, som tager trænercertifikat. Gary and Phil Neville vil blive dygtige managere. Og Roy Keane – han vil også blive en meget dygtig manager.

Han har en stor disciplin, et godt hoved, stor erfaring, og så har han den specielle kant, der er nødvendig. Men det ville aldrig være noget for mig,” siger David Beckham.

I stedet vil han koncentrere sig 100 procent om sit ’David Beckham Academy’, der åbnede i sommers, og som tilbyder træning til både piger og drenge. Der kommer også et Beckham Academy i USA, og den engelske stjerne ser det som sit fremtidige fuldtidsjob. ”Når jeg trækker mig tilbage, vil jeg begynde på fodboldskolen, og den vil blive mit arbejdsliv efter fodbolden,” understreger han. ”Jeg begyndte selv min fodboldkarriere på Bobby Charlton Soccer School, og siden dengang har det været min drøm at åbne min egen skole. Nu er drømmen gået i opfyldelse.

Det er noget, jeg er meget stolt over, og det er det, jeg ønsker at arbejde med i fremtiden. Når man når en vis alder, begynder du at tænke over, hvad du skal lave, når din karriere slutter, og det er det her. At se børnene forbedre sig og more sig giver mig et stort buzz. Det handler om at se børnene lære, at se dem komme væk fra gaderne og se dem have det sjovt. Det handler om at hjælpe børn. Hvis jeg kan få lov til at gøre det, så er jeg lykkelig.”

Millioner af kroner i projektet Beckham poster millioner af sine egne penge ind i projektet. Han har betalt for de fleste af de børn, som deltog i sommerens første fodboldlektioner på de nye faciliteter i Greenwich ved London. Og han føler, at det forstærker hans engagement i projektet. ”Det er mange penge, men det viser, hvor meget jeg tror på projektet.

Folk ved, at jeg har tjent mange penge på fodbold, og jeg ønsker at give noget tilbage. Og hvis det kan gøres ved at lægge mit navn og mine penge i en fodboldskole, så viser det den heldige situation, som jeg er i. Jeg kan gøre det.

Folk har ofte spurgt mig, hvad jeg vil lave, når jeg er færdig med at spille, og det er det, jeg vil. Jeg har altid sagt, at fodboldskoler interesserer mig, fordi det var sådan, at det begyndte for mig – og nu er det lykkedes for mig at starte noget op og holde det kørende.” ”Jeg ved ikke, hvad andre spillere ønsker at lave, når de stopper med at spille, men for mig er fodboldskolen det, jeg altid har haft lyst til.”

64 sportsfan

En opgave på fuld tid ”Det er en opgave på fuldtid. Den vil foregå i skolernes sommerferie, men skolen vil være åben hele året og køre hele tiden. Det vil blive svært at være på skolen hver dag, mens jeg fortsat spiller, men når jeg kan afse tid, vil jeg være der. Det er vigtigt, at spilleren, som lægger navn til akademiet, og spilleren, som børnene ønsker at se, er til stede. Når jeg engang trækker mig tilbage, vil det blive meget lettere.”

I mellemtiden må Beckham koncentrere sig om sine egne mål, der ligger fra nu af, og indtil hans karriere slutter.

Alle overskrifterne om hans privatliv i løbet af de sidste par år har til en vis grad forvirret hans fokus og overskygget hans præstation på banen, som efterhånden er tilbage på et meget højt niveau.

2006 ser han som et utrolig vigtigt år i hans karriere – både for Real Madrid i den spanske liga og især for England i forbindelse med VM. ”Det er et meget stort og vigtigt år for England,” siger han. ”For mig er det meget vigtigt, at vi gør det godt til VM. Jeg har været meget heldig. Der er mange spillere, som går gennem deres karriere uden at vinde noget og uden at vinde landskampe. Indtil videre har jeg vundet 80 landskampe, 6 engelske mesterskaber, FA Cup og UEFA Cup. Og hvis det var muligt, ville jeg gerne opleve det hele en gang til og fortsætte med at vinde trofæer.”

Vil vinde et internationalt trofæ ”Jeg vil blive skuffet, hvis jeg ikke når at vinde et internationalt trofæ, inden jeg trækker mig tilbage. Men jeg vil ikke kigge tilbage på min karriere og mene, at den har været en fiasko, hvis jeg ikke vinder noget med England. Men jeg vil selvfølelig blive skuffet, fordi gutterne på landsholdet er nogle af de bedste spillere i Europa. Og jeg tror på, at vi kan vinde.

Folk har sagt, at vi tidligere har misset chancer for at vinde slutrunder. Man kan altid se tilbage og tænke over, hvad der skete, og hvad vi kunne have vundet. Personligt gider jeg ikke det. Når noget er afsluttet, må man i stedet for kigge fremad med henblik på, hvad vi kan opnå i fremtiden.

Fordelen ved VM i 2006 er, at det skal foregå i Europa, og derfor behøver vi spillere ikke at skulle vænne os til klimaet. Det kan lyde som en undskyldning, men det er meget svært for europæere at spille i vejrforhold som for eksempel de japanske. Nu hvor vi skal spille i Tyskland, ved man aldrig, hvad der kan ske.

Alle kender mit syn på Hr. Eriksson som manager og som person.

Jeg synes, at vi har et erfarent og ungt hold med mange unge spillere, der er slået igennem. Jeg tror på, at vi kan vinde noget, og det vil være en skuffelse, hvis vi ikke har vundet noget, når min karriere slutter. Men jeg tror på det, og vi bliver nødt til fortsat at tro på målet.”

Overvejer landsholdsstop Mens Beckham tænker over sin fremtid, har det engelske landsholds manager Eriksson allerede offentliggjort, at han er klar til at stoppe som træner, hvis de ’tre løver’ vinder VM i 2006.

Men for Becks er den beslutning lidt sværere. ”At vinde VM er højdepunktet i alle spilleres karriere. Men selv da vi vandt the triple med United, spurgte folk: ’Hvad vil du nu?’ Og svaret er enkelt: Man vil gøre det igen! Jeg tvivler på, at jeg spiller endnu et

Beckham har været ansvarlig for at gøre mange ting moderne.

Men cowboy-stilen slog aldrig rigtig an, på nær i Texas, hvor nogle metroseksuelle farmere godt kunne lide kurve-hatte-stilen. sportsfan 65

VM-trofæet er målet for den engelske anfører, der også gerne vil vinde noget med Real Madrid, inden han går på pension.

66 sportsfan

VM, men jeg er fodboldspiller, og jeg elsker at spille, og jeg vil blive ved, indtil jeg føler, at det er rigtigt at stoppe.

Lige nu har vi så mange unge spillere, der slår igennem, og det vil jeg gerne være en del af. Jeg elsker at være Englands anfører.

Der er f.eks. Jermain Defoe og Steven Gerrard, som stadig er unge, og Michael Owen, som også stadig er ung – tro det eller lad være!

Det virker som om, at han har været her i årevis, og han er stadig kun 26 år.

Det bekræfter bare, at vi har mange dygtige unge spillere i vores trup – Rio og Ashley ligeledes. Der er bare så mange. Og så er der Wayne, og han er kun 20 år. Det er det utrolige ved det her engelske hold. Vi har rigtig mange dygtige, unge spillere, men de har også stor erfaring.

Wayne Rooney har spillet meget, meget store kampe – store kampe for både England og Manchester United. Jeg tror, vi er et stærkere hold, end vi var i 2002. Det gode ved den her trup er, at der er gode spillere til at skifte ind, vi kan klare at skifte på næsten alle pladser,” siger han.

En af de gamle Nu hvor Beckham nærmer sig sine sidste år som spiller, oplever han pludselig at være i den uvante situation at være et af de gamle hoveder på Englands landshold. Ganske få i den engelske trup er nået de 30, og Beckhams position som anfører har aldrig været stærkere. ”Jeg har helt sikkert lært, at folk ser mere op til én, når man er Englands anfører. Jeg er kun 30, men alligevel kommer der spillere og spørger mig til råds om, hvad de skal gøre i forskellige situationer, og det er en dejlig del af det at være anfører. På grund af nogle af de

oplevelser, jeg har været igennem, er jeg i stand til at hjælpe de unge spillere.

Da jeg blev anfører, begyndte jeg at score mange flere mål, og jeg føler, at min præstation på det engelske landshold blev et niveau højere.

Og det er jeg meget glad for. Jeg ved ikke, hvorfor jeg forbedrede mig, måske fordi jeg godt kunne lide det ekstra ansvar. Der var mange, der tvivlede, da jeg fik overdraget anførerbindet, og måske var det den motivation, jeg behøvede for at spille mig op på et højere niveau. Det har været med til at udvikle mig.”

Real Madrids fiasko En VM-sejr er dog ikke det eneste mål for David Bechkham. En af de største skuffelser i hans karriere indtil nu har været Real Madrids fiasko i forsøget på at vinde bare ét trofæ. Sidste sæson blev det spanske mesterskab tabt til Barcelona. ”Det gør ondt,” siger han. ”I Manchester United har jeg aldrig prøvet ikke at vinde noget i to år i træk, så det er jeg ikke vant til.” ”Men jeg elsker at spille for Real Madrid, det er en af de største klubber i verden, selv om vi ikke har vundet noget endnu. Jeg elsker Spanien som land, jeg elsker fansene – de er fantastiske og har været fantastiske over for mig, siden jeg flyttede hertil.

Men det er sandelig anderledes, end hvad jeg har været vant til! Da jeg var i Manchester, havde manageren været der i næsten 14 år. Det giver stabilitet, og det er hårdt, når det ikke er sådan. Det er virkelig anderledes nu. Men jeg er fast besluttet på at vinde trofæer med Real Madrid. Det er et af mine største mål.”

Oversættelse: Susan West Norsker

GERIMAX SPORT

D E H NY

®

Udviklet i samarbejde med Tom Kristensen, 7-dobbelt vinder af motorløbet Le Mans.

Hører du til dem, der godt kan li’ en fysisk udfordring, så er GERIMAX® Sport noget for dig.

Der er tale om et helt nyt kosttilskud, der er formuleret, så det tager højde for det, din krop har brug for, når du dyrker sport og motion, eller hvis du har en aktiv og krævende hverdag.

Med sammensætningen af vitaminer og mineraler plus det øgede indhold af GERIMAX® ginseng og - som noget nyt: Hvid te, er der tænkt på ”Gennem min lange karriere har jeg tilegnet mig en bred viden omkring kroppens funktioner, og vedligehold af energiniveau den har jeg draget nytte af i processen omkring udviklingen af GERIMAX Sport.

Det har været vigtigt for mig, at produktet ikke kun skulle gavne topidrætsfolk, men at også samt velvære. ®

idrætsudøvere og motionister på alle planer kunne få glæde af det.”

GERIMAX® Sport indeholder de vigtige vitaminer og mineraler, og fungerer derfor samtidig som dit daglige multivitamin tilskud.

GERIMAX Sport. Hver dag - året rundt. ®

®

Nyt i GERIMAX Sport: 140 mg GGE Ginseng ekstrakt, 50 mg hvid te, 225 mg magnesium tæt pakket med B6 og Zink, 250 mg calcium, 40 mikrogram selen, 90 mg C vitamin. Ingen jern. Alle øvrige vitaminer og mineraler i en mængde, der svarer til 100% ADT. Daglig dosis: 3 tabletter. Fås i 120 og 300 stk.

MED EKSTRA GINSENG + HVID TE

Arsene Wenger har haft en del at spekulere over i denne sĂŚson. Selv om Arsenal for nylig klaskede Middlesbrough 7-0, sĂĽ har det vĂŚret alt for svingende med et helt nyt, ungt hold.

68 sportsfan

Arsenal i krise Fodbold

Wenger, Vieira og vejen mod Ashburton Grove Arsenal er blot i en overgangsperiode, siger manager Arsene Wenger.

Men holdets øjeblikkelige position i ligaen taler snarere om et hold, der balancer utrolig tæt på kanten af komplet sammenbrud. Hvor gik det galt? Hvorfor solgte Wenger Vieira til Juventus, og kan Arsenal komme tilbage på toppen af engelsk fodbold? Jakob Illeborg rapporterer fra et rystet London.

sportsfan 69

Optakt. Maj 2004 Arsenal har vundet mesterskabet for tredje gang på 10 år. Henry, Bergkamp, Vieira og alle de andre bliver fejret, og sommerklædte Islington danner en fantastisk ramme om festlighederne. Syrenerne langs det grønne område på Upper Street stråler i den lune solnedgang. Gaderne og pubberne er klædt i rødt og hvidt, og der danses og synges. Pubben The Kings Head holder den aften åbent længe efter det tilladte. Der er stopfuldt af folk, der fejrer Islingtons helte, og gratis pints ryger over baren i en lind strøm.

Dramatisk sceneskift til december 2005 Samme pub. Det har været koldt i London op til julen, og englænderne har aldrig været gode til det med kulde. På pubben er der indtil flere af de samme ansigter som på hin festdag i 2004, men stemningen er mildest taget olm.

Arsenal har lige tabt til bysbørnene fra Chelsea. Det er klubbens tredje nederlag i Premier League på stribe. ”Unbelievable crap. I can’t remember us being this bad ever. Why did he sell Vieira? Honestly, why?” spørger en dybt frustreret Gunner sin ven, der ser ud som om, han er faldet i søvn med hovedet oven på sin fadøl. Han svarer selvfølgelig ikke.

Et rædselsscenarium Forårssæsonen 2006 vil give det endelige svar på det spørgsmål, der mere end noget andet er samtaleemnet i London i øjeblikket: Hvad sker der med The Gunners?

Efteråret har mildest taget været problematisk for storklubben. Var sæsonen sluttet ved udgangen af det forgangne år, ville skriften på væggen have været mørk læsning for alle Arsenalfans. Og det er der flere grunde til. Først og fremmest ville den sjetteplads, klubben befandt sig på ved årsskiftet, ikke være nok til Champions League-kvalifikation.

Dermed ville klubbens store økonomiske satsning, færdiggørelsen af det nye 60.000-sæder store Emirates Stadium på Ashburton Grove, være en fejlsatsning. Et sådan superstadion er bygget til en europæisk topklub – og ikke et middelmådigt London-hold.

Næsten lige så gruopvækkende for de trofaste Arsenal-fans, ville det være at se ærkerivalerne fra Tottenham to pladser højere end dem i tabellen. SPORTSFAN stillede det drillende spørgsmål – ”Hvad vil det betyde for klubben, hvis tabellen, når sæsonen er slut, ser ud som den gjorde ved årsskiftet?” – til Roberto Coladangelo, en livslang Arsenalfan og sæsonkortindehaver på Highbury. ”Det 70 sportsfan

ville føles som enden på en æra. Det ville blive svært for Arsene Wenger at bibeholde den store opbakning, han har haft igennem sine 10 år i klubben, og spørgsmålet er, om han ville blive? Samtidig ville det være en uværdig afsked med Highbury,” siger Roberto Coladangelo.

Vieiras farvel Arsene Wenger har ellers opbygget en kæmpe respekt om sin person i britisk fodbold. Man kan ikke overvurdere hans betydning for tilblivelsen af det Arsenal-hold, der i årevis har tryllebundet publikum verden over med fremadrettet, teknisk overlegen fodbold. Hans evne til at købe billigt og sælge dyrt, og den tiltrækning hans lederstil havde på udenlandske stjerner, muliggjorde en duel med Manchester United. En kamp, der prægede Premier League indtil 2003. Så kom en russer til byen og ændrede engelske fodbold. Men allerede inden tjente Manchester United over dobbelt så mange penge pr. kamp på grund af en dobbelt så stor tilskuerkapacitet.

Ufejlbarlige Wenger I de seneste ti år har mange ment, at Arsene Wenger var ufejlbarlig. Men sommerens salg af Patrick Vieira til Juventus knækkede tilsyneladende ryggen på det Arsenal-hold, der for bare et godt års tid siden slog rekorden for flest kampe i den bedste engelske række uden nederlag. Og det er skæbnens ironi, at det netop er Vieira, der skulle blive problembarnet, for de to franskmænds samarbejde har været altafgørende for Arsenals succes.

Det har pressen ikke været sen til at påpege, og en tydeligt irriteret Arsene Wenger har ved flere lejligheder måttet bede pressen om at fokusere på det hold, der spiller nu. ”Vi kan ikke blive ved med at tale om, hvordan det ville have været, hvis Patrick havde været her. Vi har et hold, der burde kunne klare sig i toppen af ligaen. Lad os fokusere på det,” sagde Wenger efter endnu et point-tab – denne gang mod Aston Villa på den sidste dag af 2005.

Sandheden er nok den, at Vieira var næsten uerstattelig på Arsenals midtbane. Og på trods af Cesc Fabregas og Flaminis lysende talenter var det for voldsomt et krav at bede dem om at fylde det kæmpe hul, Vieiras farvel medførte.

Vieira var skuffet Hvorfor gav Wenger Vieira lov til at rejse netop i denne sæson, hvor Arsenal skulle prøve at hænge på Chelseas ustoppelige soloridt?

Det er ingen hemmelighed, at Vieira igennem flere år har været skuffet over Arsenals dårlige resultater i Champions League. Og selvom Wenger år efter år har overtalt Vieira til at blive og indfri den fælles drøm om europæisk dominans sammen, har Patrick Vieira sikkert kigget på Arsenal-holdet og hæftet sig ved det faktum, at han selv og de andre stjerner var blevet ældre, og at der på trods af gentagne offentlige anmodninger fra Vieiras ikke var penge til at købe nye spillere af samme kaliber for. Med andre ord blev det år for år mere og mere usandsynligt, at Arsenal ville triumfere i Champions League. At de tidligere engelske mestre før denne sæson heller ikke blev tilskrevet mange chancer i den hjemlige liga betød, at Arsenals bedste chance for en pokal lå i The FA Cup. Det har ganske enkelt ikke været nok for den monster-ambitiøse midtbanespiller. Da tilbudet om at blive midtbanegeneral på det fantastiske Juventus-hold kom, har Vieira sikkert kviet sig en smule på det personlige plan. Men inderst inde har han vidst, at det var nu, hvis han skulle videre. Her er Patrick Vieiras egen beskrivelse af Arsenals form-dyk efter hans afsked med klubben: ”De har uden tvivl fået et psykologisk chok efter mit farvel. Måske forstår de ikke, hvorfor jeg tog afsted, eller de er måske ved at forstå det nu. Jeg er 29 og vil bruge mine bedste år sammen med de bedste. Med folk, der kan indfri mine ambitioner.”

Drillerier Det har været et modbydeligt efterår for Arsene Wenger. Ud over de sportslige øretæver har han måttet lægge øre til en sand tirade af drillerier – og det, der er værre – fra kollegerne Ferguson og Mourinho. Sir Alex Ferguson benyttede sig af Arsenals dårlige december til at fyre denne salve af: ”Arsenal bliver aldrig en lige så stor klub som Manchester United. Det er muligt, at de får et større publikum på deres nye stadion, men de skal have tre stadioner for kunne konkurrere med os – og 33 hold.”

Uvenskabet mellem Wenger og Mourinho er dagligt læsestof i tabloidaviserne. Men uvenskabet eskalerede, da Mourinho nægtede at trykke Wengers hånd, efter at Chelsea havde slået Arsenal 2-0. I England går man MEGET op i sportsmanship. De fleste briter har ikke andet en hån tilovers for folk, der filmer sig til et straffespark (That is not the British way). Men at nægte at trykke sin modstanders hånd er en fornærmelse uden sidestykke. Nu er Wenger jo fransk og Mourinho portugisisk. Men harmen i London var ægte, stor og meget britisk.

”Det her hold vil udvikle sig enormt i løbet af 2006.”

Det europæiske perspektiv Fodbold kommer som meget andet i livet ofte an på øjeblikke. SPORTSFANs udsendte var på Highbury, da Arsenal sensationelt måtte nøjes med uafgjort mod Ajax og siden måtte nøjes med uafgjort mod Roma i 2003. Wenger havde på det tidspunkt været åben om, at klubbens ambition nu hovedsageligt centreredes om succes i Champions League. Arsene Wenger er en meget behagelig og flegmatisk mand. Men efter det uafgjorte resultat mod Roma, var det tydeligt, at han vidste, at en stor chance var gået tabt den aften. Arsenal havde været flyvende i grundspillet, og med en sejr havde klubben været så godt som sikker på videre kvalifikation. I stedet blev det Ajax’ unge løver, der gik videre. Wengers tropper det år var gode nok til at vinde det hele. Og han vidste det. ”Det er en rædselsfuld fornemmelse at vide, at man kan det hele, men ikke viser det. Man skal tage sine chancer. Man ved aldrig, om de kommer igen,” sagde en askegrå Wenger dengang.

Han vidste, at hans hold ikke ville blive bedre, og at det, han allerhelst ville have, måske aldrig blev ham forundt.

Paradoksalt nok har Arsenal klaret sig godt i dette års udgave af Champions League.

Selvom Real Madrid, der er Arsenals modstander i næste runde, lyder som en ordentlig mundfuld, kommer der næppe et bedre tidspunkt at møde den spanske kongeklub på.

En sejr over Real Madrid og et godt resultat i Champions League vil delvist redde sæsonen for Arsenal, og det ser ikke umuligt ud.

Wengers store prøve Kampen mod Manchester United den 3. januar, som for bare to år siden ville have været årets kamp, var en påmindelse om, hvor meget

magtbalancen har skiftet siden Abramovich´ overtagelse af Chelsea. Det var en kamp mellem the also rans. En kamp uden den gnist, der har karakteriseret fortidens voldsomme opgør. Eller sagt på en anden måde – det var en kamp uden Roy Keane og Patrick Vieira. En kamp, der meget sigende for de to klubbers øjeblikkelige krise, endte 0-0. Et resultat, ingen af klubberne kunne bruge til noget. Den eneste sejrherre den aften var José Mourinho.

Efter kampen var Wenger stadig optimist: ”Det her hold vil udvikle sig enormt i løbet af 2006. I dag er nogle af spillerne stadig unge og relativt ukendte. Om et år er de store stjerner.

I 1998 lå vi lige så mange point bag ved nr. 1 i ligaen på dette tidspunkt, og vi endte som nr.

2. Den bedrift tror jeg, vi kan gentage,” sagde Wenger.

Hvis han har ret, står Arsenal særdeles stærkt næste år. Der vil stadig være store udgifter til de lån, klubben har taget for at bygge Ashburton Grove, men entreindtægterne vil kunne fordobles fra næste sæson.

Skulle Arsenal ende som toer og dermed direkte kvalificere sig til Champions League, vil Wengers projekt være tilbage på skinner.

På vej mod gode tider Selv siger han: ”Arsenal er på vej mod gode tider. Vi har haft et evindeligt problem med kun at have halvt så mange tilskuere som Manchester United. Om få år vil Arsenal være en af verdens 3-4 største klubber.”

Der er dog også en meget realistisk mulighed for, at Arsenal ikke kvalificerer sig direkte til Champions League, ja måske slet ikke kvalificerer sig. Som tidligere nævnt vil det være en veritabel katastrofe for klubben og kunne meget vel på sigt betyde farvel til Arsene Wenger.

Balancegangen mellem at holde udgifter

nede og at have en stærk nok trup til at bide skeer med de største er de vilkår Arsene Wenger har levet under al den tid, han har været ved roret på Highbury. Den kommende halve sæson bliver hans største prøvelse endnu i klubben. Skellet mellem succes og fiasko bliver hårfin.

Bindeledet er væk Arsenal er en klub i transition. Talenterne er til stede i den unge del af truppen, men bindeleddet mellem de gamle stjerner og talenterne er ikke synligt. Wenger skal ud og finde en ny Patrick Vieira, og han behøver ikke at være en allerede anerkendt superstar. Da Arsene Wenger kom til Arsenal, betingede han sig, at klubben brugte 40 millioner kroner på at købe en endnu uprøvet kapacitet hos AC Milan. Vieira havde kun spillet et par kampe for klubben. De 40 millioner er de bedste penge, Wenger endnu har givet ud, og han skal gentage kunststykket, hvis kabalen skal gå op, og Arsenal endnu engang skal sidde på toppen af kransekagen i de nye fornemme omgivelser lidt længere inde i Islington i det nordøstlige London.

Der vil blive bidt negle en masse blandt Londons mange Gunners-tilhængere over det næste halve år. Sjældent har der været så meget på spil for klubben. Det gælder om hegemoni, om hvem der er ping i ligaen – og for den sags skyld også i London og i lokalområdet. Chelsea buldrer videre. De gamle storklubber, Manchester United og Arsenal, vakler. Ærkerivalerne fra Tottenham ligner et kommende storhold. Arsene Wenger skal vise, at det stadig er ham, der bestemmer, hvor skabet skal stå. Det bliver en vanskelig opgave, men man har på fornemmelsen, at han ikke har spillet sit sidste kort i denne sag.

I maj måned er vi alle klogere. sportsfan 71

M책nedens bil Honda Civic

72 sportsfan

Fremtidens Civic

Den nye Honda Civic er som skåret ud af granit. Den er bre­d og lav, hvilket giver den det særligt distinkte og sporty udseende, der er unikt for Honda.

Geneva-motoren sikrer en større køreglæde, og den præsenteres med kræfter, der vil tage pusten fra andre i samme segment. Samtidig lever den fuldt og helt op til både de miljømæssige og sikkerhedsmæssige krav. Fremtiden er her.

sportsfan 73

Mange nye regelĂŚndringer har lagt stort pres pĂĽ mekanikerne og teknikerne forud for den nye sĂŚson.

74 sportsfan

Formel 1 sover aldrig Motorsport

Formel 1 vindes i pausen

Bag kulisserne er Formel 1-sæsonen på 365 dage, 24 timer i døgnet. Teknikerne på de forskellige fabrikker knokler konstant for at finde den brøkdel af et sekund, som skal gøre lige præcis deres racer den hurtigste næste år. Og i år er der mange nye ting, der skal inkorporeres forud for sæsonstart. Af Kent Kirkegaard Jensen Der sker et væld af ændringer, når den nye Formel 1-sæson går i gang. Sportsgrenens lovgivende organ FIA, Federation International de Automobile, har indført en stribe tiltag, der skal sænke hastighederne og øge omgangstiderne for at øge sikkerheden. Det betyder, at der skal køres med en 2,4 liters V8 motor i stedet for den 3,0 liters V10, man kørte med sidste år. Bagvingens design bliver også ændret markant for at nedsætte den downforce, der gør det muligt at dreje hurtigt i svingene. Det vil forhåbentlig øge antallet af overhalinger på banen.

Noget mange fans har savnet i lang tid. Derudover har man valgt at genindføre dækskifte under pit-stop og ændre kvalifikationsformatet; noget der er blevet gjort utallige gange de seneste år. Alt sammen for at forbedre showet for de mange fans, både på lægterne og bag tv-skærmene.

Alle disse tekniske ændringer betyder, at ingeniørerne, mekanikerne og designerne tilbage på fabrikken skal sætte sig ind i metertykke bøger med regelændringer fra FIA, nærlæse disse og finde de steder, hvor de kan presse små tiendedele ud af designet alligevel. For jagten på en brøkdel af et sekund er evig i Formel 1, og et mesterskab vindes netop ofte her i off-season, når kørerne holder vinterferie.

det er påkrævet. Derfor tester Formel 1-holdene ustandseligt deres racere i specialbyggede vindtunneller. Disse kører 24 timer i døgnet med skiftende aerodynamiske eksperthold, der konstant overvåger resultaterne og ser, hvor der er mulighed for forbedringer. En kamp, der kæmpes hele året rundt, uanset om det er højsæson eller vinterpause.

Her er der ingen restriktioner fra FIA’s side, og har holdene penge til at drive vindtunnellen, så kører den ustandseligt. For det er her, man finder de små tiendedele.

Og med de mange tekniske ændringer for 2006-sæsonen så er der endnu flere detaljer, der skal inkorporeres i designet. De mange faktorer, der endnu ikke har været testet på en bane, gør, at nogle hold rammer det nye design lige i øjet, mens andre skyder langt forbi, og på den måde kan de være tvunget til at køre med en dårlig bil i en hel sæson. Et problem Ferrari måtte sande sidste år, hvor de aldrig nogensinde kom ovenpå efter at have måttet erkende i åbningsløbet i Australien, at deres bil ikke var hurtig nok. Desperate forsøg med små vingeændringer og nyudviklede dæk fra Bridgestone hjalp dem ikke.

Har man ikke gjort sit hjemmearbejde godt nok forud for sæsonen, er man håbløst bagud i en kamp, der kører uafbrudt.

Det kræver god form I Formel 1 er der mange faktorer, der spiller ind, når man skal forsøge at få en racerbil så hurtigt rundt på en given bane. Der er køreren, motoren, dækkene, og der er selve bilens udformning. Kørerne gennemgår en streng, fysisk træning for at få udholdenhed og styrke.

Det er nødvendigt, for at kroppen kan modstå de G-påvirkninger, der opstår, når en bil drejer med over 200 km/t og bremser fra 340 km/t til bare 60 km/t på under 200 meter. Det kræver også en god form, hvis man skal holde til den voldsomme acceleration, der ustandseligt er under det to timer lange Grand Prix-løb.

Men det er selvfølgelig meget teknikken, der afgør, hvor hurtigt en bil kommer rundt. For er motoren ikke stærk nok, kan det være ligegyldigt, hvor god en kører er. En regel Michael Schumacher fik at føle på egen krop i år, da Ferraris F2005 ikke kunne matche McLarens MP4-20 eller verdensmestrenes Renault R25. Motoren testes derfor konstant, enten på en racerbane eller inde på fabrikken på en testbænk, hvor den udsættes for de samme strabadser, den ville opleve under et løb. Hele tiden presses motoren lidt mere for at få de sidste hestekræfter ud af den.

Magtbalancen forskydes De adskillige nye ting i år kan formentligt rykke på magtbalancen i sporten. Kvalifikationen ændres markant og gøres nu til en regulær elimineringsrunde, mens der igen bliver tilladt dækskifte under løbet.

Der er også den nye motorstørrelse, og her er holdene allerede langt fremme. De fleste hold har på nuværende tidspunkt testet deres V8motorer på baner rundt om i Europa. Både Ferrari, Toyota og Mercedes har været ude og teste deres nye motorblokke i fuld offentlighed, og mens de andre hold måske ikke har været nær så åbne omkring deres fremskredne planer, så forvent, at de er mindst lige så langt i udviklingen. De nykronede mestre fra Renault er i hvert fald kendt for ikke at hvile på laurbærene, så kampen om sejre og podieplaceringer bliver utvivlsomt lige så tæt næste år. Bare med flere nye, ukendte faktorer.

Kvalifikationen er blevet lavet om, så der nu køres tre etaper. Den første er på 15 minutter, hvor alle biler skal på banen. Herefter bliver de fem langsomste biler så siet fra og tildelt pladserne 16 – 20. Tiderne nulstilles igen, og så skal de femten resterende biler igen køre 15 minutter. Også her bliver der siet fem biler fra. Der er dermed 10 biler tilbage, og disse får så 20 minutter, hvor de kører direkte mod hinanden om den bedste tid og nedefter. Et format, der skal øge spændingen og gøre sporten lidt mere publikumsvenlig, da der er flere indlagte klimakser end i dag, hvor hver kører bare kører hver sin omgang. Med det nye format skulle der gerne være flere biler ude på banen ad gangen, og kørerne får flere forsøg til at køre deres bedste omgang.

Vinden spiller ind Vinden er også noget af det mest afgørende. Den vindmodstand der er, når en racerbil kører med de hastigheder, betyder, at designet af raceren er meget vigtig. Vinden skal så let og uhindret henover chassiset som muligt og skal kun presse ned på raceren de steder,

sportsfan 75

Dækskifte tilladt igen Der bliver samtidig tilladt dækskifte under løbet igen. Hver kører får tildelt syv sæt dæk til en weekend, og han må bruge dem lige præcis, hvornår han lyster. Det betyder, at løbet igen kan deles op i 2 – 4 sprinter, som det har været tilfældet i mange år, men som blev afskaffet i år for at nedsætte omgangstiderne, da et dæk så skulle være hårdere for at klare hele løbet. Det bliver lavet om igen i år, og det kan meget vel betyde en lille fordel til Michael Schumacher. Han har vist sig at være en sand mester i at time sine pit-stop og er utrolig dygtig til at hive de hurtige omgange ud af ærmet, når det er påkrævet. Han har hevet alle sine syv VM-titler hjem på den måde, og i 2004 viste han på Silverstone, hvor overlegen han er i den disciplin. Han valgte ganske enkelt at gå i pit hele fire gange. Det var der ingen andre kørere, der gjorde, og på trods af de mange holdepauser i pitten vandt han løbet. Dækkene var nemlig så tilpas bløde, at han kunne presse dem hårdere end de andre kørere i svingene, og den fordel udnyttede han til at holde sig i front.

Tyskeren får en psykologisk fordel Nu bliver den disciplin indført igen, og det kan give tyskeren en psykologisk fordel. Han skal dog ikke forvente, at den nye verdensmester Fernando Alonso skænker dette en tanke. Den unge spanier er også en mester i at køre hurtigt, hvilket han har vist gentagne gange i år, så uanset regelændringer under dækskifter vil der stadig blive kæmpet bittert til sidste sving og sidste benzindråbe.

Regelændringer er ikke noget nyt i Formel 1. Da Ayrton Senna og Roland Ratzenberger omkom på Imola-banen tilbage i 1994, dannede man et sikkerhedsudvalg blandt kørerne, og i ledtog med FIA indførte man gennemgribende ændringer forud for 1995-sæsonen. Det var her, man begyndte at indskrænke aerodynamikken markant, gjorde dækkene smallere og droslede motorerne ned fra 3,5 liters V10 motorer til de 3,0 liters, der sidste år kørte deres sidste kilometre. Altsammen for at nedsætte omgangstiderne. Nu er teknikerne og ingeniørerne dog blevet så dygtige, at der igen er behov for yderligere restriktioner, og disse er så påbegyndt i 2006 med den nye, mindre V8-motor. Men ændringerne stopper ikke her.

Flere ændringer på vej I 2008 skal der igen indføres betydelige ændringer. Her skal bagvingens design laves fuldstændig om, således at den reelt er delt op i to dele, der kun lige dækker bagdækkene. Der vil således ikke være vinge henover midten af raceren. Der vil være et hul, hvor vinden uhindret passerer bilen. Det betyder mindre tryk på bagdækkene og dermed mindre downforce, og så skal bilen lette mere på gassen igennem svingene for ikke at vælte. For når vinden ikke presser bilen ned mod asfalten, må man sætte farten ned for ikke at tippe rundt.

Der vil desuden blive genindført noget af det, man gik væk fra i 1997: slicks. De glatte dæk uden riller. En institution, der har været fraværende i motorsportens fuldblodsklasse siden 1998, hvor man for første gang indførte riller i dækkene. Dengang med argumentet om, at rillerne betød mindre kontaktflade med asfalten og dermed lavere fart gennem svingene. Det genintroducerer man i 2008 samtidig med, at man laver dækkene større. Det lyder umiddelbart som om, det strider mod den logik FIA har haft de sidste ti år, men der er en hage. Der skal kun være én dækleverandør fra 2008 og fremefter.

Kun et dækfirma i fremtiden Denne regel vil betyde, at den kamp, vi ser lige nu mellem Bridgestone 76 sportsfan

og Michelin, ikke længere vil finde sted. For dækfirmaerne kæmper mindst lige så indædt for at finde brøkdele af et sekund i deres regi.

Dækkene er bilens eneste kontaktflade med asfalten, hvorfor det i sidste ende er her, man skal overføre al den saft og kraft fra motorens indre og kørerens evner til praksis. Er dækkene ikke gode nok, kan køreren ikke presse materiellet til grænsen. Derfor udvikler de to dækfirmaer konstant nye og bedre dæktyper, og den udvikling foregår i et lynende tempo. Ingeniørerne hos de to firmaer er mindst lige så dygtige som dem på holdenes fabrikker. Det ved FIA, og derfor indfører de reglen om, at der kun må være én dækleverandør i 2008. Det vil sætte en effektiv stopper for den voldsomme udviklingskrig mellem de to parter.

Dækkene vil derfor forblive nogenlunde de samme over en hel sæson og ikke være en del af de faktorer, der gør, at bilerne konstant bliver hurtigere og dermed farligere for kørerne at sidde i.

Tiden er altid knap i Formel 1 Der er altid en deadline, der hænger over hovederne på folkene i Formel 1. Det virker som om, der er længe til 12. marts 2006, hvor næste sæson skydes i gang i Bahrain. Men for holdene er der ikke særlig lang tid.

Næste års bil skal færdiggøres i vindtunnellen. Motorerne skal testes og testes for holdbarhed, og så skal de testes endnu engang. Kørerne skal holde deres fysik og køre-egenskaber ved lige ved hård træning og tests på de vinterkolde baner i Spanien, England og Italien. På fabrikken arbejdes der imens nonstop på at færdiggøre nye dele til bilen, der så skal sendes ud til banen og testes. Fordele og ulemper analyseres. Data sendes tilbage til fabrikken, der så igen analyserer disse og videreudvikler systemerne. Denne cyklus kører ustandseligt, men der er ikke megen tid. For i starten af marts måned skal det hele være fuldstændig færdiggjort og klart til at blive fragtet i store jumbojetter til Bahrain, Malaysia og Australien til de første tre oversøiske løb i kalenderen.

Raceren skal være klar nu Konkurrencen har aldrig været hårdere, end den er nu. De store bilfirmaer er inde over med astronomiske budgetter, der tillader holdene at køre deres vindtunneller i døgndrift og samtidig have et helt testhold ude og at teste på en bane i Europa. Navne som Renault, Toyota, Ferrari, Honda og BMW har nu deres helt egne hold, mens Mercedes-Benz er stærkt involveret hos McLaren. Det er tunge navne i bilindustrien, og de vil alle have succes. De har alle forhåbninger om at kunne høste et verdensmesterskab – og gerne flere af slagsen. I sidste ende kan der dog kun være én vinder, og sidste år var det Renault-holdet, der vandt. Et hold, som har delt deres projekt i to lejre. Det ene er i England i Enstone, mens den anden halvdel af holdet drives fra Viry-Châtillon i Frankrig. Det har vist sig at være en utrolig stærk alliance, og de vil i 2006 gøre alt for at holde konkurrenterne fra Köln, Tyskland (Toyota), Maranello, Italien, (Ferrari), Brackley, England (Honda), München, Tyskland (BMW) og Woking, England (McLaren-Mercedes) fra fadet. En kamp, der allerede er i gang. og som aldrig helt holder inde.

For mens vi sidder og lader op til 2006-sæsonen er de første spæde skridt taget til 2007-sæsonen. De første streger er slået på chefdesignerens tegnebord, og så snart 2006-sæsonen er undervejs, får han hele fabrikkens fulde opbakning, og så går de igen i gang med at udvikle en ny racer, mens der stadig bibeholdes en vis arbejdsstyrke til at udvikle den nuværende model. Indtil man når efteråret, og så er det igen et decideret udviklingsarbejde på én bil. Bilen der skal vinde næste års mesterskab. Formel 1 sover aldrig

De mange nye regelĂŚndringer kan mĂĽske komme til at rykke pĂĽ magtbalancen i Formel 1.

Finnen Toni Karjalainen vandt Thomas Bjørn Open i Esbjerg 2005. Han endte som nummer 20 på Challenge Tourens Order of Merit og løste billet til European Tour.

78 sportsfan

Challange Tour Golf

Dobbelt op på Challenge Tour i 2006

Et nyt turneringskoncept med ECCO som hovedsponsor sikrer en ny Challenge Tour-turnering i Danmark. Tekst og foto: Kim Ravn-Mortensen

E

fter længere tids rygter er det nu en kendsgerning, at Ecco fortsætter deres store engagement i dansk golf ved at gå ind som hovedsponsor for et nyt tourkoncept med navnet Ecco Tour.

Den nye Ecco Tour vil tælle fire professionelle turneringer samt en finale: Ecco Tour Championship, der bliver en dansk afdeling af Challenge Touren. Dermed er Danmark vært for to golfturneringer i den næstbedste række i 2006, hvor også turneringen med det endnu mere mundrette navn ’Thomas Bjørn Open præsenteret af Multidata’ spilles i Horsens.

Forhandlingerne om, hvilke fem baner der skal lægge fairways og greens til det nye tiltag, er endnu ikke helt på plads, men SPORTSFAN erfarer, at de geografisk vil fordele sig med to baner i Jylland, en på Fyn og to på Sjællland, som dermed også bliver vært for Challenge Tour-turneringen.

Solide præmiepenge Konceptet er, at de professionelle i hver turnering spiller om en præmiesum på 30.000 euro. Vinderen af hver turnering samt top 20 på Ecco Tour Order of Merit får alle et wildcard til Challenge Tour-turneringen: Ecco

Tour Championship med en præmiesum på 130.000 euro. Turneringen arrangeres i samarbejde med Dansk Golf Union, som står for den sportslige afvikling, og unionen modtager også 22 wildcards, som de kan råde over. Firmaet GolfPromote, der har udviklet konceptet, vil stå for den kommercielle og administrative del af Challenge Touren samt alle aktiviteter på ECCO Touren. ”Vi er utroligt glade for det nye koncept, der i høj grad vil bidrage til udviklingen i dansk professionel golf. Da vi i efteråret stoppede efter tre år som titelsponsor for den daværende ECCO Tour, skyldtes det, at Professionel Golf Tour (PGT) og ECCO ikke kunne nå til enighed om kursen og rammerne for et fremtidigt samarbejde. Vi har dog hele tiden været interesseret i fortsat at støtte en dansk tour, og da GolfPromote præsenterede os for deres nye koncept, slog vi hurtigt til,” siger Jesper Thuen, Event Manager for ECCO Golf.

Målet med den nye Ecco Tour er at skabe så professionelle rammer som muligt for de unge talenter, så de er godt rustede i deres videre færd mod Challenge- og Europa Touren. Præmiesummen på de 30.000 euro til hver indledende turnering er dobbelt så stor som hidtil og kan derfor tiltrække de

bedste spillere på third level, der også kan sikre sig en ”nemmere” adgang til Challenge Touren.

Udvikling på højt niveau De fire turneringer afvikles over tre dage med 54 hullers slagspil samt en efterfølgende ProAm som turneringsformat. Feltet vil bestå af max. 120 spillere, der udtages efter tourens kategorisystem, der tager udgangspunkt i Dansk PGA Order of Merit samt Nordic League Ranking 2005. Der vil derfor ikke blive afholdt en kvalifikation. ”Med det nye koncept vil vi skabe en højt profileret dansk tour, der skal afvikles på et niveau, der er eksklusivt både sportsligt og kommercielt. Jeg har altid været af den opfattelse, at det er bedre for udviklingen i dansk golf at lave flere Challenge Tours end én Europa Tour. På den måde får flere unge spillere mulighed for i årets løb at spille og udvikle sig på et højt sportsligt niveau. Derfor er det glædeligt at dansk golf nu får to besøg af Challenge Touren,” siger Flemming Astrup fra GolfPromote ApS. Spillestederne offentliggøres i løbet af vinteren, men terminen for Ecco Tour Championship er bestemt: 24.

– 27. august.

Ishockey Christer Eriksson

De unge danskere er for dårligt forberedte Der er en grund til, at der er mange udlændinge i Oddset Ligaen, mener træneren i EfB Ishockey, Christer Eriksson. Ungdomstræningen skal være bedre i Danmark. Af Michael Søvsø. Foto Niels Husted Det var nærmest et tilfælde, at Christer Eriksson havnede som manden, der skulle genrejse ishockeysporten i Esbjerg.

Efter 12 år i fransk ishockey, senest i mesterklubben Mulhouse, fik han en sensommerdag et opkald fra EfB Ishockey, der manglede en træner til at bygge et helt nyt hold op. Vest-

jyderne havde opdaget, at Mulhouse havde svære økonomiske problemer og besluttede sig derfor til at tage kontakt til Eriksson.

Den svenske træner har efterhånden tilbragt lidt over et halvt år i dansk ishockey og har allerede dannet sig en mening om Oddset Ligaen.

Esbjergs svenske træner, Christer Eriksson, langer ud efter de danske talenter. ”De unge skal være mere robuste, når de kommer op at spille med seniorerne,” mener han.

80 sportsfan

”Den er tæt og jævnbyrdig. Jeg har endnu ikke oplevet en kamp, hvor vi har været sikre på at vinde eller tabe, før vi er gået på banen.

Og sporten er jo til for, at man kan få nogle gode, jævne kampe mod hinanden,” konstaterer Christer Eriksson.

Naturligvis har svenskeren også noteret sig

debatten om de mange udlændinge i dansk ishockey.

Esbjerg har selv 12 udenlandske spillere på holdkortet, og mange af de andre klubber i Oddset Ligaen har næsten lige så mange udlændinge i truppen.

Ikke meget plads til danskere Det levner ikke meget plads til de danske spillere på holdene. Christer Eriksson har et godt bud på, hvorfor danskerne har så svært ved at slå igennem. ”De unge spillere er forbløffende dårligt forberedte til at spille seniorhockey,” siger han. ”I dansk ishockey skal vi tænke på at give ungdomstræningen en langt højere kvalitet, så de unge spillere er mere robuste, når de kommer op at spille med seniorerne,” forklarer Eriksson. ”Det er fint nok, at de unge spillere træner fire-fem gange om ugen med junior 16-holdet, men hvis der ikke er kvalitet på træningen, kan det være det samme,” fortsætter han.

Eriksson mener også, at mentaliteten hos de unge spillere i dansk ishockey skal ændres. ”Jeg læste, at Peter Hindkjær (SønderjyskE-spiller, red.) udtalte, at han manglede muskler for at klare sig i international ishockey. Den indstilling er fin nok, men hvorfor ikke komme med den indstilling, at man mangler muskler for at klare sig i den danske liga også? Der er mange af de unge

danske spillere, der groft sagt ikke har en muskel,” siger Christer Eriksson. ”Det er derfor, at klubledelserne ofte vælger udenlandske spillere frem for danskere. Udlændingene er ganske enkelt bedre forberedte til at spille i den danske liga, og ledelserne vælger gerne de mest robuste spillere. Jeg ser gerne flere danske spillere i ligaen, men det kræver, at de bliver langt bedre uddannet,” understreger Eriksson.

Beskidt spil Hvad har du ellers hæftet dig ved i dansk ishockey? ”Spillet er langt mere beskidt, end jeg har oplevet i min tid i fransk ishockey. Der bliver ofte lavet en masse små, grove ting fem-ti meter væk fra spillet, som dommeren ikke opdager. Jeg har ingenting imod, at man spiller fysisk, men det skal ikke blive destruktivt,” siger Eriksson.

Han ser gerne, at liniedommerne blander sig mere i kampene. ”Jeg synes faktisk hoveddommerne gør det glimrende i dansk ishockey, men de kunne godt bruge lidt mere hjælp fra liniedommerne.

Liniemændene skal simpelthen turde noget mere. Og så kunne jeg også godt ønske mig, at dommerne dømmer helt til kampen er slut.

Det sker ofte, at spillerne får lov til meget mere hen mod kampens slutning.”

Det varer ikke længe, før slutspillet om det

danske mesterskab går i gang, og Christer Eriksson glæder sig til at præsentere sit forstærkede Esbjerg-hold i kvartfinalerne – hvis det altså lykkes at nå så vidt.

Nye spillere ”Vi arbejder stadig hårdt på at spille vores fire nye spillere ind (Esbjerg hentede finske Miika Roukonen og Juha Virtanen, svenske André Selander og canadieren Mike Henderson lige før transferdeadline, red.), og jeg tror faktisk, at vi er det hold, der har mest potentiale til at blive bedre, fordi vi netop ikke er helt sammenspillede endnu,” siger Christer Eriksson.

Han har hidtil i sæsonen været mest imponeret over SønderjyskE, som også er det første hold, han nævner, når han bliver spurgt om, hvem der er mesterskabsfavorit i det kommende slutspil. ”Jeg forstod før sæsonen, at mange havde vurderet dem og os til at ligge i bunden og kæmpe om den sidste plads i slutspillet.

Men de har gjort et fantastisk job dernede og har en meget god trup. De er en af mine fire favoritter i slutspillet. Ellers er det Herning, som har et meget stærkt og rutineret mandskab. AaB, som har et godt spillermateriale, selv om de har været temmelig svingende.

Nordsjælland ser vel også ganske solide ud, men slutspillet bliver lige så jævnt og spændende som grundspillet,” konkluderer Esbjerg-træneren.

”Det er fint nok, at de unge spillere træner fire-fem gange om ugen med Junior 16-holdet, men hvis der ikke er kvalitet på træningen, kan det være det samme.”

sportsfan 81

Ishockey Herlev i krise

Krise uden årsag

I Herlev Ishockey har de gjort alt det rigtige. Økonomien er kommet i orden, spillertruppen er den stærkeste i mange år og Danmarks højest uddannede træner står i boksen.

Men når det ene nederlag afløser det andet, hvad gør man så? Af Claus Henriksen.

Foto: Lasse Bak mejlvang

82 sportsfan

Herlev Hornets er en vanvittig sund ishockeyklub. Det kan lyde lidt underligt, når man ved, hvor meget de har haft at kæmpe med gennem sæsonen. Men ikke desto mindre er det sandt.

Efter i 2001 at have stået med et underskud på to millioner kroner, har klubben kæmpet sig ud af krisen og er i dag en ishockeyklub med en ansvarlig økonomisk politik øverst på dagsordenen. En mønsterbryder i en liga, hvor man ofte ser det ene hold efter det andet lave store og flotte indkøb, for bagefter at gå konkurs eller kaste sig ud i en desperat kamp for sponsor-indsprøjtninger, der i de fleste skøjtehaller kun varmer bukserne et kort øjeblik.

Da Herlev Ishockey i sommer holdt generalforsamling, kunne de præsentere et næsten ubetydeligt underskud samt et budget, der hev dem et godt stykke om på den rigtige af bundlinjefarven.

Flotte tal er ikke nok Men flotte tal var ikke alt, Herlev præsenterede, før sæsonen gik i gang. Allerede i slutningen af sidste sæson besluttede klubben at ansætte den hidtidige næstformand, Peter Nielsen, på fuld tid som direktør for Herlev Ishockey, hvis elitehold på daværende tidspunkt hed Herlev Eagles. ”Vi kunne ikke længere drive forretningen på frivillig basis. Vi var nødt til at have en professionel ledelse. Vi var kommet til en skillevej,” siger Jan Larsen, der dengang var ’menigt medlem’ af bestyrelsen, men som pr. 1. oktober 2005 blev ansat som sportschef på fuld tid.

Og direktør Peter Nielsen er enig: ”Igennem de sidste fire år har klubben reetableret sig økonomisk, så tiden var rigtig,” siger han.

Jan Larsen forklarer, at det handlede om at bringe klubben videre. ”Det var afgørende for os, at vi fandt en person, der 100 procent

ville kunne løfte opgaven, primært omkring det forretnings­mæssige, og sørge for, at vi fik – og får – indtægter. Det er en forretning, der skal drives, og direktørens opgave er blandt andet at sørge for det grundlag, der skal til,” siger han.

Mange nye tiltag Ansættelsen kom til at indebære mange nye tiltag, og allerede før ansættelsen sagde flere bestyrelsesmedlemmer, at de glædede sig til at få tanker og idéer oppe fra, som de kunne arbejde på at føre ud i livet. ”Vi satte os ned i en arbejdsweekend og fandt ud af, hvad der er det basale, hvad der er fundamentet. Og da vi havde det, spurgte vi os selv: Og hvad vil vi så? Det nye navn kom ud af den proces. Det kom af et spørgsmål om, hvordan vi kan signalere vore værdier,” siger Jan Larsen. ”Vi kiggede på ørnen i vores logo og tænkte: Hvorfor er det lige, du hænger der? Vi ville brande klubben, så der var en sammenhæng mellem vore værdier og vore visioner. Et nyt navn skulle favne alle vore interessenter - fra sponsorerne over ledelsen ned gennem 1. holdet til ungdomsspillerne,” siger Peter Nielsen.

Et af oplæggene gik også på, at klubben skulle opgive de traditionelle sorte og gule farver. Men en enig bestyrelse besluttede at bibeholde klubbens måske bedste kendetegn.

Satset på ungdommen Efter ansættelsen af Olaf Eller kom der lidt ballade i kulissen. Olaf Eller var ansat som træner for U/19-holdet og som hjælpetræner for Jesper Duus. Når Herlev spillede, og Duus var koncentreret om at spille sin position som back, skulle Eller stå i boksen, ligesom Michael Faber havde gjort det året før.

Men omkring 14 dage efter Olaf Ellers ansættelse valgte Duus at

forlade sin post, og han flyttede til Rødovre. ”Tingene tog pludselig en drejning, der kom meget bag på os. Der var noget gammelt personfnidder, vi havde undervurderet, og det var 100 procent Jesper Duus’ valg,” siger Jan Larsen. Derfor blev Olaf Eller forfremmet til cheftræner, og Michael Faber blev hevet ind igen som hjælpetræner for Olaf Eller.

Olaf Eller har den højeste træner­uddannelse blandt trænerne i de danske klubber, og det var netop, hvad klubben havde søgt. ”Måske var han endda overkvalificeret til jobbet som U/19-træner, men vi måtte gøre os nogle tanker, da Jesper forsvandt. Hvis Olafs kontrakt skulle forblive uændret, hvordan ville vi så kunne finde en cheftræner, der ikke har ansvaret i boksen? Derfor blev det, som det blev,” siger Jan Larsen.

Aldrig været bedre forberedt Med hensyn til spillerne valgte ledelsen at lave kontrakter med udgangspunkt i historikken. Det betød, at basen var holdet fra sidste sæson.

Mathias Bosson stillede for store økonomiske krav, og det samme gjorde Patrik Boij, der lige var blevet far. Og med klubbens ansvarlige økonomiske politik for øje, måtte de lade begge to gå. ”Men det var ikke kun økonomi. Den trup, vi sad tilbage med, var vi sikre på. Vi har aldrig været bedre forberedt end før denne sæson,” siger Jan Larsen. ”Preseason, træning, oplæg, alt! Aldrig har det set så godt ud. Vi har trænet endnu mere off-ice denne gang, så vi var endnu bedre forberedt,” siger Jan Larsen.

Hovedsponsoren kom dog først i hus få dage før sæsonstart. ”Det er jo ikke noget, man laver på tre dage. Og at den lander 3-4 dage før sæsonstart er måske bare et udtryk for et langt og hårdt arbejde,” siger Peter Nielsen. sportsfan 83

Direktør Peter Nielsen og sportschef Jan Larsen har gjort meget rigtigt, men står alligevel med en klub i krise.

”Vi stod væsentligt bedre, end vi havde troet, vi ville gøre på det tidspunkt,” siger Jan Larsen.

Kom virkelig bag på os Men så begyndte det at gå galt. Først tabte Herlev to pokalkampe til Odense, hvorefter de også i første turneringskamp tabte til dem. Det var en dukkert af de helt store efter den fantastiske forberedelse.

Martin Taborsky, Mikka Jäske og Erik Anderson var kommet til for at være ’de stærke udlændinge’, mens Leonid ”Morfar” Truhno havde overtaget rollen som alderspræsident. ”Vi mente, vi var bedre end Odense. Vi blev nummer tre året før, og vi havde også slået dem i pokalen det år. Det kom virkelig bag på os, at det slet ikke var bare tæt på,” siger Jan Larsen.

Derefter taber Herlev mod Frederikshavn efter forlænget spilletid.

Her spillede holdet flot hockey, men havde ifølge Jan Larsen ikke heldet på deres side. Og så kom Esbjerg-kampen på hjemmebane. ”Vi var foran med 3-2, da der mangler to minutter af kampen. Vi spiller fem mod tre, og så scorer de. Det må aldrig ske. Og der fik vi et knæk,” siger Jan Larsen.

Vi har haft for lidt hierarki Efter halvdelen af sæsonen var gået, havde Herlev et historisk lavt pointtal. 12 point i 18 kampe, afsluttet med et nederlag på 11-2 på hjemmebane mod AaB. ”Du skal som spiller og hold være 100 procent hver gang. Der er ikke plads til kun 80 procent. Sidste år vandt vi de tætte kampe med et mål. I år taber vi dem. Vi er blevet bedre, men det er de andre også,” siger Jan Larsen.

Allerede inden denne kamp har Jan Larsen og Olaf Eller haft samtaler og tænkt over, hvad der kan gøres fremadrettet. Holdet er i dyb krise, og ingen forstår hvorfor. ”Vi begynder at arbejde lidt med kædesammensætningerne og spillesystemet. Men vi har manglet heldet. Der har været for mange stolpe ud i år. Og vi har haft skader. Og frem for alt har vi haft for lidt hierarki. En god og naturlig rangorden er altafgørende,” siger Jan Larsen. ”I midten af gruppen skal der stå en spiller, der udover de faglige kvalifikationer også besidder menneskelige kvaliteter. En naturlig 84 sportsfan

leder. Èn som Søren True,” siger sportschefen. ”Der skal være en leder på holdet, som de andre respekterer. Når træneren ikke er der, skal han være den, der siger: Nu er det nu! Nu skal vi vise dem!” siger han. ”Ingen af profilerne – Taborsky, Anderson eller Jäske – har magtet rollen.”

Røde og grønne skud Det varede ikke længe, før landsholdsmålmand Michael Madsen så ud til at blive påvirket af de mange nederlag. Derfor blev målmandstræner Stefan Lunner, som Michael Madsen kender fra landsholdet, kaldt ind for at hjælpe Madsen i målet. ”Det var vigtigt at få Madsen op i gear igen, og da Madsen på landsholdet arbejder sammen med Lunner, fik vi ham ind for at hjælpe hele forsvaret,” siger Peter Nielsen.

Det handlede om at lære at holde aftaler og at lære at kende forskel på ’røde og grønne skud’ – altså de farlige og de ufarlige. ”Så fik vi nye spillere: Først kom Tatu Backman, så kom Henrik Børner tilbage fra Rødovre, så kom Jouni Vento og sidst var det Tuomo Harjula. Vi prøvede vitterligt at være konstruktive,” siger Jan Larsen.

Men samtaler, ændrede spilsystemer, ekstratræning til forsvaret samt nye spillere var stadig ikke nok.

Der bliver klippet video sammen, så de kan se, hvad de gør rigtigt og forkert. Og både direktøren og sportschefen mener selv, de har gjort alt. ”Nordsjælland havde sidste sæson to mentale coaches, som de brugte med stor succes. Så før hver hjemmekamp og hver kamp på Sjælland kommer Kenneth Munk og Jesper Meyer ind over. Men beslutningen om at hyre dem blev taget hurtigt,” siger Peter Nielsen. ”Vi ringede til dem klokken 21.30, og de mødte dagen efter. Spillerne blev lidt småfornærmede over, at de nu skulle møde klokken 16, når kampen først startede klokken 20,” siger Jan Larsen.

Cocktailen ikke god De to mentale coaches prøver at arbejde med den mentale del af spillet. ”Det vigtige for at kunne lave en toppræstation er, at du har en

positiv tankegang. De to coaches har vist, hvad der sker, når man tænker positivt eller negativt. Og de positive endorfiner gør dig nærmest høj,” siger Jan Larsen.

Jesper Meyer og Kenneth Munk er hyret for resten af sæsonen.

På et ekstraordinært indkaldt spon­sor­møde den 5. december blev sponsorerne gjort bekendt med de mange tiltag. De blev også spurgt, om de ville hjælpe klubben tilbage på rette spor. Resultatet blev en forlængelse af kontrakten med Jouni Vento samt en kontrakt med Tuomo Harjula. Sidstnævnte var dog så uheldig at brække foden i en træningskamp mod svenske IF Pantern den 29. december og er først nu på vej tilbage. Og netop sponsorerne har haft det svært i år. ”De gør det jo efter bedste evne. De har bare ikke haft heldet i år, og det er det, der gør lidt ondt nu,” siger Henrik Schlæger, der gennem sit glarmesterfirma og sin entreprise er en solid støtte for klubben. ”På papiret er det rigtig dygtige spillere og en supergod træner.

Cocktailen har bare ikke været god. Men ledelsen har ageret. De har informeret os sponsorer, og det er nogle seriøse mennesker, der arbejder virkelig hårdt. Det er altid nemt at hamre på nogen, der ligger ned. Det gider jeg ikke,” siger Henrik Schlæger.

Har ikke råd Der er ingen tvivl om, at Olaf Eller også er blevet diskuteret. Som man ofte hører fodboldkommentatorer sige, så er det lettere at fyre træneren end at fyre hele holdet. ”Vi tror ikke på, det ville have nogen effekt at skifte Olaf ud. Hvem skulle tage over? Nu mener vi, at klubben, bestyrelsen, sponsorerne, alle må stå sammen. Der skal ikke skiftes ud,” siger Peter Nielsen.

Og faktum er nok også, at klubben ikke har råd til at skille sig af med Olaf Eller. Henrik Schlæger husker Olaf Ellers boksekamp med sin gamle arvefjende Karsten Arvidsen i Rødovre, da Hornets den 13.oktober tabte 1-0 til de røde. ”Det er altså en skandale. Det er ikke god business at bokse med modstandernes træner,” siger han.

Men hvilken effekt har alle de mange tiltag så haft? ”Olaf har tilkendegivet, at han er glad for de ting, vi har gjort. Og spillernes tilbage­meldinger er positive,” siger Jan Larsen, og Peter Nielsen tilføjer: ”Der er jo ikke én af spillerne i det omklædningsrum, der ikke hellere end gerne vil gå ud og vinde. Men vi har gjort noget. Man kan så altid diskutere, om det er det rigtige,” siger Jan Larsen.

Kæmper som desperate De dårlige resultater har også givet færre tilskuere i hallen. Og når der kommer færre tilskuere, bliver der købt færre sodavand, øl og pølser, hvilket igen giver mindre indtjening. ”Allerede i midten af december havde vi et underskud på 2300.000. Kun en plads i semifinalen kan i dag redde os fra økonomisk underskud,” siger Jan Larsen.

Men på sponsorsiden står de klare støtter. Hvad enten Hornets formår at kvalificere sig til slutspillet eller ej, så er de klar. ”Det ser meget anderledes ud næste år på holdet. En masse nye ansigter. Det er jeg sikker på. Men jeg kan godt forstå, de kæmper som desperate for den kvartfinale. Det kan jo umuligt blive værre,” siger Henrik Schlæger.

FAKTA • Herlev Ishockey er stiftet i 1968. Efter oprykning til landets bedste række i 1982 fik Herlev i de næste år bronze (1983), guld (1984) og sølv (1988).

• I 80’erne havde Herlev Ishockey én af landets bedste ungdomsafdelinger med deltagelse ved DM for flere hold.

• Efter nedrykning i 1992, rekonstruktion i 1993 og tilbagevenden til den bedste række i 1999/2000 var klubben ikke rustet til den nye udfordring • Herlev Ishockey stod pr. 1. januar 2001 med en negativ egenkapital på kr. 1.956.000 • Via aftaler med kreditorer samt positiv drift i de efterfølgende fire sæsoner er den estimerede egenkapital ved regnskabsafslutning 30/6 2005 på kr. -400.000.

• Der budgetteres i næste sæson med et overskud på mellem kr. 2-300.000.

• Herlev Ishockey Klub er selvfinansierende og økonomisk uafhængig, ligesom organisationer (organisationen?) er styrket væsentligt

Vision

• Vi vil være Danmarks bedste og mest attraktive ishockeyklub • Vi vil være Sjællands absolutte tophold i Oddset Ligaen • Vi vil forene bredden og eliten i klubben • Vi vil være med til at skabe større opmærksomhed omkring ishockey på landsplan

Værdier

Klubben arbejder ud fra følgende værdier: • Viljen til at vinde • Fælles klubånd • Plads til sjov og fornøjelser Herlev Hornets ishockey er: • målrettet • teknisk • aggressiv • publikumsvenlig Klubbens forretningsværdier: • Troværdighed • Loyalitet mod egne beslutninger • Økonomisk ansvarlighed

Cheftræner Olaf Eller

• 44 år, uddannet folkeskolelærer med idræt som speciale • Uddannet ishockeytræner steg 3 i Sverige • 500 elitekampe for Rødovre og Rungsted • Cheftræner i bl.a. Rødovre, Rungsted, Frederikshavn og Troja • Beskriver sig selv som en ”menneskelig” coach, der stiller store krav til sine omgivelser • Spillestil skal være aggressiv, tempofyldt og underholdende • Spillesystem skal være offensivt angribende (med 4 spillere), målsøgende og direkte

Udvikling i sponsorindtægter

• År 2000: 1.023.000 kr.

• År 2001: 2.125.000 kr.

• År 2002: 2.921.000 kr.

• År 2003 (halvår): 1.038.000 kr.

• År 2003/2004: 2.883.000 kr.

• År 2004/2005: 3.300.000 kr. (estimat)

sportsfan 85

Taekwondo Jesper Roesen

Den sidste profil er væk

Den tredobbelte taekwondoeuropamester Jesper Roesen har lagt bæltet på hylden. Han kan ikke leve af sin sport og vil nu i stedet træne de unge udøvere. Hans stop efterlader dansk taekwondo i et sort hul uden profiler.

Af Maria Lundsby Krüger

I

en mørk og våd baggård ligger dansk taekwondos største håb – forbundets kraftcenter. Lige ved siden af bingohallen, hvor der flere gange om dagen intenst bliver råbt numre op for pensionister, og bag cykelstativerne findes en lille betontrappe, som fører op til Nørrebro Taekwondo Klub. Den er ikke til at finde, hvis man ikke ved, den er der.

En stor, tung dør fører ind til en lys, finpudset café med udsigt til de tre hvide træningshaller med nyt trægulv. Det er her 30-årige Jesper Roesen vil forsøge at gøre sit til at bringe dansk taekwondo tilbage på toppen.

I sporten er det et anerkendt faktum, at der ikke står nogle store talenter klar til at tage over efter den tidligere world cup-vinder. Sporten er ifølge medlemmerne for amatøragtigt styret, og ildsjæle søges. Fastansatte i sporten er en mangelvare, og først om 5-6 år forventes det, at dansk taekwondo igen kan fostre en profil på højde med Jesper Roesen. Juniorårgangen er det store håb, og det er netop dem, Jesper Roesen har taget til sig i sit nye job som elitetræner. ”Det er en kæmpe udfordring at arbejde med de unge talenter. Og en glæde. Det vigtige for mig er at give al den erfaring, jeg har, videre.

Det er nogle seriøse unge mennesker. Men sporten har problemer, som selv disse unge mennesker ikke kan tage på deres skuldre.

Populariteten er den største hindring for taekwondo. Vi skal være 86 sportsfan

bedre til at markedsføre vores sport. Og vi mangler profiler, som har lyst til at gå ud og markere sig på en eller anden måde. Vi skal prøve at komme lidt ud i forhold til sponsorer. Det skal være mere seriøst,” mener Jesper Roesen.

Mister en stor profil Med hans stop har sporten mistet en af de største profiler nogensinde.

Den seriøse, dedikerede og afbalancerede kæmper sagde 1. december farvel efter 15 år på landsholdet. Simpelthen fordi han ikke kunne leve af det. For mindre end to måneder tidligere stod han ellers igen øverst på sejrsskamlen ved Europamesterskaberne i Riga. For tredje gang i karrieren. ”Det sidste EM har været det bedste ved min karriere. Det var specielt, fordi det var det sidste. Det var som om, alt mit arbejde gennem hele min karriere kom ud den dag. Alle mine ressourcer blev brugt. Det er den mest perfekte kamp, jeg nogensinde har været i,” siger han.

Vejen mod den perfekte kamp har været lang, og der skal næsten overnaturlige evner til, før Jesper Roesen bliver tilfreds med sin præstation. Derfor søgte han før OL i Athen en anden slags hjælp. Via Team Danmark blev han sat i forbindelse med den tidligere OL-guldvinder fra Guldfireren i 1996, Niels Laulund, som sammen med en anden guldvinder fra samme år, sejleren Jesper Bank, har sat sig for at hjælpe sportsudøvere på absolut topplan med firmaet OlymPeak Coaching.

detaljer, hvordan det ser ud, når jeg kæmper. Det handler meget om at visualisere sin kamp fuldstændig, som man gerne vil kæmpe den.

Desuden skulle min træning være så konkurrencepræget som muligt og på den måde minde mere og mere om kamp. Det blev lige så vigtigt for mig som kamp – især mentalt. Det kunne alle idrætsudøvere godt bruge. Det kan jeg se rundt omkring,” beretter Jesper Roesen.

Han er ikke i tvivl om, at coaching har gjort ham til en bedre udøver.

Han har altid været klar over, at det mentale var vigtigt, men han har aldrig rigtig fundet den gyldne løsning før 2004.

Som menneske har han også udviklet sig meget, siden han kastede sig over kampsporten. For seks år siden mødte han en dansk-egypter, som introducerede ham for en ny religion. Det fik Jesper Roesen til for fem år siden at konvertere til islam, og han føler sig i dag mere afbalanceret end nogensinde.

Islam har en stor betydning ”Islam har haft en betydning for mig mentalt. Livet er en prøve på, hvor gode vi er, og Koranen er en vejledning i dårlige og gode handlinger.

Når man dør, bliver man stillet til regnskab for sine handlinger, så livet handler faktisk om et tilbede skaberen for at se, hvem der er bedst i handling. Det er faktisk en konkurrence i at være et godt menneske,” smiler Jesper Roesen.

Han har aldrig været medlem af folkekirken, og religion har ikke optaget ham før. Tidligere optog taekwondo alle hans tanker, og han mener selv, at det har gjort ham til en bedre sportsmand at have andre ting i livet end sin sport. ”Jeg beder fem gange om dagen, og jeg holder ikke jul. Min far er også konverteret til islam, fordi han kunne se de positive forandringer ved mig. Han kunne se, at jeg hvilede mere i mig selv. Jeg tror på skæbnen nu. Alt der sker for mig har en begrundelse, og den modstand man får, betyder bare at skaberen er opmærksom på dig,” siger han og understreger, at han ikke har mødt nogle fordomme kun forståelsesproblemer fra blandt andet kollegerne på Institut for Idræt.

Det mentale er 80 procent ”Jeg har altid arbejdet meget med det mentale, fordi jeg mener, at det er 80 % af en præstation. Det har jeg altid fokuseret meget på.

Det er det, der gør forskellen, når man har to helt lige modstandere.

Så er det den mentale tilstand, der gør, at du vinder. Det tekniske og fysiske kan man altid træne, men der er mange, der ikke strukturerer det mentale. Man skal fokusere meget mere på det. Og her mener jeg alle sportsgrene,” fortæller Jesper Roesen. ”Man skal finde alle sine ressourcer. Dem man ikke kan se, fordi man fokuserer negativt på et problem og glemmer alt det gode. Min coach hjælper med at flytte fokus, og man får en del aha-oplevelser ud af det.

Det, der gør det anderledes for mig, er, at jeg samarbejder med en mand, som selv har været der. Som selv har erfaringerne og har vundet medaljer. Ét er, at man har en masse teorier, men han ved selv, hvad man står i, når man skal lave en toppræstation. Det giver også tillid. Det er ikke bare noget, han har siddet og læst,” siger Jesper Roesen, der også har fået nogle meget konkrete udfordringer af sin coach.

Visualisere kampen ”En af opgaverne var, at jeg skulle skrive en artikel om mine EM-kampe, sådan som jeg gerne ville have, at de udviklede sig. Og jeg skrev selvfølgelig, at jeg vandt, men kom også ind på at skrive i meget små

Taekwondo skal tilbage til toppen Han læser idræt og mangler to år af den 5-årige uddannelse, der hver dag gør ham klogere på mekanismerne omkring idrætsfolk. En viden han håber på at kunne bruge til at bringe taekwondo tilbage i toppen af dansk idræt. For det har været hans ønske, lige siden han som lille tog med sine forældre til karatetræning.

Jesper Roesen mener nemlig ikke, at taekwondo er fulgt nok med udviklingen. ”Vi skal sportificere taekwondo mere. Der skal mere konkurrence ind i det. På den måde kommer der også mere underholdning, som samtidig vil give mere opmærksomhed. Vi skal have langt flere stævner, og de skal arrangeres på en anden måde. Man kunne invitere et andet landshold og lave lidt ud af det. Der skal mere show ind i det. Normalt er stævnerne fra klokken 9 til 17 i en kæmpe hal, og så er der måske 3-5 kampbaner. Det hele er rodet sammen, så med mindre man er interesseret i det, så er man der ikke. Der skal være mere fokus på enkelte kampe, ligesom i boksning, hvor der er en hovedkamp,” siger Jesper Roesen.

Der findes ingen professionel liga i Danmark. Derfor dyrkes sporten kun for at komme på landsholdet. Den dobbelte VM-sølvvinder blev ellers tilbudt at komme til Iran og prøve at kæmpe professionelt i den hårde iranske liga, men kommunikationen og drømmen glippede. ”Jeg er da glad for, at jeg stoppede, selvom det var på grund af økonomien. Men det var fantastisk at stoppe på den måde. På toppen.” sportsfan 87

410354'"/ %BO NB SLT OZ F T QPS UTN

BHB TJO ° G PS HUF TQ PSU

TGS FBL T

#3

DECEMBER 2005 · Kr. 49,95

DENNIS ROMMEDAHL STEPHAN ANDERSEN CHARLTON-DRENGENES ENGELSKE GENNEMBRUD

COB PIIL JA EN SÆSON I HELVEDET RUUD VAL TN S F BROOY S U T GEL Q PST H U F TNI

S P G

#1

R 2005 OK TOBE

TNBHBT

JO

KANT DANMARKS SKARPESTE

/ " ' 4 5 4103

%BONB

T Q P S U S L T O Z F

· Kr. 49,95

R GADEN HA ’SPILLET PÅ HÅRD’ GJORT MIG

TV3 A/S and

ICINNYE MED IL T D N Æ M ANDERSN HANSE

CSC SON MED SUPERSÆ

Coca-Cola Company.

EUROPA ØMMEN OM OPGIVER DR

R OKTOBE 2005 16:03:01

05 - 03.

BK 05.10.

+

2 3 DE SI R

KLUBB kr.

410M3 4 ' TIN AR5 " / N E MJØ IC RGENS %BONB

GRATIS EKSTRA TILLÆG

M V HÅNDBOLD

JANUAR

S L T O Z F

T Q P S U T

N B H B T JO

° G P S

DANMARKS PE SKAR STE KANT

2006 · Kr . 49,95

H U F T Q P

S UTGSFB

ÅRETS TR ÆNER

HAEL LAUDRUP

BK 01.12.05 - 05.01.06

NFL, PETER HIRSCH, BOARD, MARC RIEPER, MASSER AF + STÅLE SOLBAKKEN, SKI OG SNOWTUR, LEON ANDREASEN OG NOEL GALLAGHER FRA OASIS HERNING BLUE FOX PÅ

ÅRETS

EVIL N R E R D R E R O E UDF TRE DRAENTSYKSKLAND

MICHASPIELLLER GRAVGAA RD ÅRET

T KRIS S BEDSTE MICHAOEM L RAS TENSEN MICHAEMLUSSEN MAZE KASPERPLETER REGIN ORENTZEN

EROB

ÅRET DER GIK 2005

RT PÅ · FULD FAPO S JENSEN I KER OFIL: CLAUEN · PSYKOLOGIEN PR S EN ED ØJ LBAGE I TR TRAS · MÅN BERG ER TI LIENSKE UL 10:25:39 23/09/05 TÆT PÅ ITAKIESA · PETER FORS NICOLAS

JANUAR

.indd 1

E MESTER ONISERED DEN DETRCOMEBACK KLAR TIL 11.05

S AGENTERRNE S BEJDE OPE IAR TRLIG INYN US HADE 0,-R DEM INDÆDT ERNE3

BEDSTE

ht 2004 The

© Copyrig

BOBBYH JULIC ARSENEER WENG MICHAMEALCHER SCHU

EVIGT UDSK

ÅRETS

er license.

used und 22/09/05

lag_sp4

DECEMBER 2005

emark of

RERNE

stered trad

UDFORD

RT is a regi

ONSIDE SPO

FCK ER TIL SALG

SSON ÖRAN ERIK SVEN-GÆLDT – ALTID UNDER PRES

#4

STEVEANRD GERR

”JEG ER TRÆT AF AT HØRE OM CHELSEA”

BK 05.01.

DE SMÅ S NØD DE S TORE

06 - 02.

02.06

2006

+ OPTAKT TI

L

OTTE S EKSTR IDER EM I HE A OM HÅNDBRRE OLD

OVE PEDE FODBOLD- OG RSEN SPORTSÅR TILBAGE TIL, KELD BORDINGGA ET 20 ARD, TOPPEN, SE RIE A I KR SUPERLIGAENS HÅ 06 PROFILER ISE, TALEN RD TJAGT I AR E HUND OG BLIDE SPÅR, HVEM GENTINA, LA DER VINDER PETER GA M, IVAN NIELSEN , TO DE, ALL EN GLAND OP TTENHAMS VEJ TAKT, NFL OG NBA

12121105

9:53:40

LT

Få Sportsfan gennem brevsprækken hver måned før alle andre!

Abonnement 6 måneder kun 269 kr.

Abonnement 12 måneder kun 499 kr.

Bestil dit abonnement på www.sportsfan.nu

Terrell Owens havde en hĂĽrd opvĂŚkst. Han blev opdraget af sin mormor, der bankede ham dagligt.

90 sportsfan

Terrell Owens Amerikansk fodbold

Stort talent større kæft

Terrell Owens er en gudbenådet wide receiver, men han er samtidig ekstrem anstrengende for sine omgivelser med en unik evne til at bringe sig selv i centrum – ofte på en måde, hvor han fremstår uprofessionel, egoistisk og blottet for situationsfornemmelse. Af Jesper Elbæk, NFLXpert.com Lille Terrell kom til verden den 7. december 1973 i Alexander City i staten Alabama, hvor han fik det borgerlige navn Terrell Eldorado Owens. Moderen Marylin var kun 17 år ved fødslen, og da hun var enlig mor og derfor måtte arbejde for at tjene til føden, blev Terrell opdraget af en alkoholisk mormor, som dagligt bankede ham. Der måtte i øvrigt gå hele 12 år, før Terrell fandt ud af, hvem der var hans far. Det viste sig at være genboen L.C. Russell, der selv havde familie og børn, og derfor ikke ville kendes ved hverken Terrell eller Marilyn.

Opvæksten var hård og uden megen kærlighed. Mormoderen drak som et hul i jorden og var engang så fuld, at hun lagde sin taske i ovnen og brændte alle sine penge. Terrell måtte ikke se tv, skulle komme direkte hjem fra skole og måtte ikke se sine kammerater i fritiden. På trods af disse hårde betingelser – for ikke at tale om den fysiske afstraffelse – så elskede Terrell sin mormor, som han betragtede som sin anden mor. Det var også ham, der så efter hende, når hun var sanseløst beruset og ikke kunne tage vare på sig selv.

Prøver at glemme I et eskapistisk forsøg på at glemme den triste og svære tilværelse derhjemme, kastede Terrell sig over flere forskellige sportsgrene, og det viste sig hurtigt, at han var et naturtalent til stort set alt. I første omgang var basketball, baseball og svømning Terrells favoritsportsgrene, men med hjælp fra trænere på Benjamin Russell High School blev det besluttet at satse på football og atletik. Terrell var høj, atletisk og usandsynlig hurtig.

Det kunne University of Tennessee at Chattanooga (UTC) også se, og derfor blev han hentet dertil efter high school. På UTC nåede han både at kvalificere basketballholdet til NCAA-turneringen i 1995, og han løb sidste sportsfan 91

tur på universitetets 4x100 meter-hold. Men det var football, der nu for alvor havde Terrells interesse, og han præsterede så godt, at han i 1996 blev draftet til den professionelle liga, NFL. Det var San Francisco 49ers, der i 1996 snuppede den 188 cm høje receiver med de hurtige fødder og gode hænder. T.O. blev taget i tredje runde som nummer 89 overall, og det var meningen, at han skulle være backup til wide receiver Jerry Rice og gribe bolde fra quarterback Steve Young – to spillere som T.O. i sin barndom havde haft som idoler. I starten markerede T.O. sig dog mest på specials team-enheden, men med lige dele held (wide receiver J.J. Stokes blev skadet) og hårdt arbejde fik T.O. chancen for at spille sammen med sine idoler.

Succes fra første kamp I sin første kamp mod Cincinnati Bengals blev han noteret for 94 receiving yards og et touchdown sidst i fjerde quarter, der skaffede 49ers overtime. Da sæsonen var slut, havde T.O. grebet næstflest bolde for næstflest yards for 49ers – kun overgået i begge discipliner af Jerry Rice. Rice er totalt i karrieren noteret for 1549 grebne bolde, 22.895 receiving yards og 207 touchdowns – alle stående NFL-rekorder. Til sammenligning har T.O. dags dato 716 grebne bolde, 10,535 receiving yards og 103 touchdowns.

Det var startskuddet til T.O.’s kontroversielle karriere – på både godt og ondt. I en kamp mod Dallas Cowboys i 2000-sæsonen greb T.O. et kast fra Garcia for touchdown, og i en blanding af begejstring og kådhed sprintede T.O. op til midten af banen og lavede en lille dans ovenpå Cowboys’ logo (en blå stjerne). Senere i kampen – efter endnu et touchdown catch – gentog han bedriften, men så havde defensive back hos Cowboys, George Teague, fået nok. Han tacklede T.O. til jorden, og det hele endte med en bøde til 49ers samt en uges udelukkelse til T.O. 49ers-organisationen bakkede ikke T.O. op, og dét tog den unge receiver ilde op. Dog fortsatte han med at lave flotte præstationer og blev noteret for sin bedste sæson (målt i receiving yards) dét år.

Skænderier med træneren Men T.O. var åbenbart blevet fornærmet på 49ers og skændtes nu offentligt med head coach Steve Mariucci og kom konstant med udtalelser, der kritiserede holdkammeraterne. Når noget gik galt, var det aldrig T.O.’s skyld. Heller ikke, da 49ers satte en 19-points føring over styr i Chicago og tabte i overtime, efter T.O. tabte en bold, han burde have grebet. Det var åbenbart Steve Mariuccis skyld, fordi han udenfor banen var gode venner med Chicago Bears’ head coach Dick Jauron, der behøvede sejren for at beholde sit job. Han beklagede sig også offentligt over, at Jeff Garcia ikke kastede nok bolde til ham og hentydede i øvrigt til, at den klejne quarterback skulle være homoseksuel.

T.O. var ude på et skråplan og blev isoleret i omklædningsrummet af holdkammeraterne.

De provokerende – men dog fantasifulde og tilskuervenlige – fejringer af touchdowns fortsatte også, og efter en scoring mod Seattle Seahawks i 2002 hev han en tusch op af strømpen, skrev sin autograf på bolden og afleverede den til sin økonomiske rådgiver, der befandt sig på tilskuerpladserne. Senere samme sæson lånte han et sæt pomponer fra en cheerleader og lavede et lille show foran modstanderholdets fans, og i 2003 fremviste han et armbånd med påskriften ”the answer” efter et touchdown. Da han efterfølgende blev spurgt, hvad det betød, svarede han iskoldt: ”Because I am The Answer.” Sportskyndige vil vide, at ”The Answer” er kælenavnet for Allen Iverson, der igennem flere år har været basketballholdet Philadelphia 76ers’ bedste spiller og et ikon i NBA. Måske et iscenesat show fra T.O.? I hvert fald var 92 sportsfan

det en offentlig – og dårligt bevaret – hemmelighed, at han gerne ville til Philadelphia og spille football sammen med quarterback Donovan McNabb og resten af Eagles. Undervejs i transitionen nåede T.O. også lige at anklage NFL-organisationen for at være racister og favorisere de hvide spillere i ligaen…

Missede deadline Skiftet til Philadelphia Eagles forløb – naturligvis – heller ikke uden problemer. T.O.’s agent David Joseph klokkede i det, da han missede den deadline, der kunne gøre T.O. til free agent, og dermed ejede 49ers stadig T.O. og kunne trade ham til Baltimore Ravens, der i den grad kunne bruge en receiver til at supplere løbeangrebet, hvor running back Jamal Lewis fungerede som Ravens’ enmandshær. Men T.O. ville ikke til Baltimore og havde i øvrigt allerede forhandlet en kontrakt hjem med Philadelphia Eagles. Efter en masse ballade indgik de tre klubber forlig, og T.O. blev Eagle med en årsløn på syv millioner dollars - ovenpå en engangsbonus på ti millioner dollars. Så var T.O. vel glad og tilfreds?

Måske. Men det afholdt ham ikke fra at kæfte op i preseason hos Eagles. Endnu en gang var det, fordi han ikke syntes, han fik bolde nok at arbejde med fra quarterback Donovan McNabb. Det skabte røre i andedammen, men var blot endnu et bevis på, at T.O. er én person på banen og en helt anden – og meget mindre sympatisk – person udenfor banen. Da sæsonen først gik i gang, var T.O. klar, og allerede i åbningskampen mod N.Y. Giants slog han til og scorede tre touchdowns. Optakten til kampen var dog lidt speciel for T.O., idet han sad fast på motorvejen på vej til kampen og måtte have politieskorte.

Masser af polemik I denne sæson har der også været masser af polemik omkring den dygtige receiver, hvis trøje er den mest solgte blandt alle spillerne i NFL. Op til sæsonen forlangte T.O., at millionkontrakten skulle genforhandles og truede med at blive væk fra træningslejren, såfremt Eagles’ præsident Joe Banner ikke gav ham en ny og bedre kontrakt.

Det gjorde han ikke, og T.O. mødte alligevel op. Til tiden. Hvem sagde tomme tønder? Senere havde T.O. et voldsomt skænderi med head coach Andy Reid, hvilket resulterede i en spilledags karantæne og et skrammet forhold.

I starten af november lagde T.O. sig for alvor ud med hele Eaglesorganisationen ved i et interview på ESPN at sige, at Eagles med Green Bay Packers’ quarterback, Brett Favre, bag centeren i stedet for Donovan McNabb kunne gå ubesejret gennem sæsonen. Han kritiserede også organisationen for ikke at give ham opmærksomhed nok i forbindelse med hans touchdown nummer 100 i karrieren.

Organisationen svarede ikke på kritikken. Et par dage senere blev T.O. suspenderet i fire spilleuger efter at have været involveret i et slagsmål med et medlem af trænerstaben Hugh Douglas. Fire dages karantæne er det maksimale et hold kan idømme en spiller, og efter straffens udløb deaktiverede Eagles T.O. fra holdet for resten af sæsonen.

Hvor T.O. spiller i næste sæson er uvist, men én ting er sikkert: Det kræver en organisation, der er klar til at give T.O. den opmærksomhed og påskønnelse, han kræver. Og som han aldrig har fået. T.O. arbejder stenhårdt i træningslokalet, kan lave de spektakulære og svære catches og er objektivt set NFL’s bedste receiver. Objektivt set er han også mentalt ustabil og kan beskrives som en utilregnelig, tikkende bombe uden timerindstilling. Vi lader den legendariske wide receiver Jerry Rice runde af: ”The only thing that will keep Terrell Owens from being the best is Terrell Owens.”

Når T.O. fejrer scoringer, gør han ofte modstanderne vrede ved bevidst at provokere dem. Han har også ofte lagt sig ud med de klubber og medspillere, han har arbejdet sammen med. Selv forbundet NFL har han beskyldt for at være racister.

sportsfan 93

De amerikanske tropper i krig bliver hyldet, og nationalsangen bliver sunget af en af tidens største stjerner. Der skal ikke mangle noget, nür USA fejrer sig selv.

94 sportsfan

Super Bowl Amerikansk fodbold

Super Bowl er lig Amerika En af verdens største sportsbegivenheder, Super Bowl, er ikke blot en finale om mesterskabet i NFL. Det er ogsü et maskulint fristed, en religion fyldt med ritualer og amerikanernes fejring af dem selv.

Af Lars Fink

sportsfan 95

SuperBowl er et maskulint fristed i en verden, der har ĂŚndret sig markant siden rigtige mĂŚnd var cowboys, og utidig kvindelig indblanding var sjĂŚlden.

96 sportsfan

I modsætning til den europæiske udgave af fodbolden, hvor alle spillere i kampen er aktive på banen gennem samtlige 90 minutter, så er man specialiseret i den amerikanske udgave.

D

en 5. februar vil næsten en milliard tv-seere verden over følge Super Bowl. De vil være tilskuere til den største idrætsbegivenhed på det nordamerikanske kontinent, men samtidig vil de også være vidner til en lang fejring og hyldest af de klassiske amerikanske værdier.

Den amerikanske forsker Martin O. Edu fra Grambling State University beskæftiger sig i sit forskningsprojekt ’Super Bowl – An American Cultural Celebration’ med mesterskabskampens betydning for amerikanerne, og han ser fænomenet som en væsentlig del af den amerikanske identitet.

Selv i sin konkrete form er begivenheden ærkeamerikansk, da den står som afslutningen på en liga, der udelukkende har deltagende mandskaber fra amerikanske byer – i modsætning til baseball, basketball og ishockey, der alle har udenlandske hold med. I Major League, som baseballsportens ultimative liga hedder, deltager et canadisk mandskab – Toronto Blue Jays. I NBA er Toronto også repræsenteret med Raptors, mens der i NHL findes seks canadiske mandskaber.

Desuden er der i amerikansk fodbold tale om en sport, der kun kan drives som en lukrativ forretning i en eneste nation, nemlig USA, og på den måde adskiller den sig også fra de tre andre store holdsportsgrene i Amerika. Basketball og ishockey har prestigefyldte professionelle ligaer i de fleste vestlige nationer, og baseball-sporten har også ligaer, der har økonomisk og talentmæssig tiltrækningskraft - med den japanske liga som den vigtigste.

Amerikanske stjerner Det betyder også, at NFL fortrinsvis har amerikanske spillere som de store stjerner, da det er meget få spillere fra andre nationer end USA, der har kontrakt i ligaen.

I Major League findes der både asiatiske og sydamerikanske og caribiske spillere, der er blandt de bærende i ligaen, mens der er mange europæiske spillere og stjerner i NHL og i NBA. Dermed bliver NFL den ultimative amerikanske sport, som amerikanerne kan fejre, når de, på det som nærmest er en uofficiel national helligdag, er klar til at indtage kolossale mængder af fødevarer og drikkelse.

I begivenheden sættes der også en tyk fed nationalistisk streg under det amerikanske element startende med nationalmelodien, der de seneste år er sunget af underholdningssværvægtere som Beyoncé, Dixie Chicks og Mariah Carey.

Når stroferne af ’Star-Spangled Banner’ erklærer Guds eget land

som ’home of the brave’, så sætter det nationale følelser i kog hos publikum. Følelser, der forstærkes på stadion, idet jagerfly i samme øjeblik krydser himlen.

De amerikanske tropper, der er indsat i brændpunkter rundt om på kloden, æres under afsyngningen af ’God Bless America’, ligesom der er repræsentanter for de amerikanske tropper tilstede på stadion, hvor de har en lille parade som en del af det officielle program op til kampen.

Henry Ford og specialiseringen Også i spillet på banen er der lige linier at trække til amerikanske værdier. Amerikansk fodbold er et spil, der fandt vejen til de amerikanske baner, samtidig med at Henry Ford udviklede samlebåndet og revolutionerede ikke bare bilindustrien men industrien i det hele taget.

Spillet afspejler netop den specialisering ved samlebåndet, der fik USA til at eksplodere som en industriel stormagt.

I modsætning til den europæiske udgave af fodbolden, hvor alle spillere i kampen er aktive på banen gennem samtlige 90 minutter, så er man specialiseret i den amerikanske udgave.

Her har man fundet de 11 bedste angrebsvåben, der går på banen, når holdet har bolden, og der skal sættes point på kontoen. Skal der forsvares, sendes holdets 11 ypperste forsvarseksperter på banen, og i sparkesituationer sendes holdets special teams på banen. Så specialiseret er spillerne, at man sagtens kan gå igennem en lang og glorværdig karriere i NFL uden nogensinde at røre bolden.

Et maskulint vakuum Samtidig gør Martin O. Edu i sin bog også opmærksom på, at Super Bowl stadig er et maskulint vakuum i det amerikanske samfund. Super Bowl gør det muligt at genskabe et øjebliksbillede, hvor kvinderne står uden indflydelse. Både på grønsværen, på sidelinien og indtil for få år siden også i den journalistiske dækning af kampen.

Amerikansk fodbold spilles ikke af kvinder. Ligesom der ikke findes kvinder i trænerstabene blandt de 32 mandskaber, der udgør NFL. Dermed bliver Super Bowl et maskulint fristed i en verden, der har ændret sig markant siden amerikanske mænd var ægte cowboys, der styrede verden uden kvinders utidige indblanding.

På samme måde er de rå mængder af reklamer, som de største firmaer på kontinentet har erhvervet sig for den nette sum af 15 millioner kroner for 30 sekunder, målrettet mod den maskuline del af klodens befolkning. sportsfan 97

SuperBowl er et kæmpe show. Her er plads til både hillbillies på violin, fans malet i hoved, ekspræsidenter, som engang var rivaler, men nu er venner, spetakulær halvlegsunderholdning – og, nå ja, selve sporten, der altid er spektakulær i sig selv.

98 sportsfan

Bilfirmaer viser aktive mænd, der udfolder sig i naturen sammen med en firhjulstrækker og vender ’back to basics’ og besejrer naturen, som dengang rigtige mænd drog mod vest og besejrede den barske natur og opbyggede det, der viste sig at være den eneste langtidsholdbare supermagt på kloden. Ølproducenterne prøver også at ramme mændene, der sidder bænket foran årets største TV-begivenhed, med reklamer, der oftest spiller mere eller mindre elegant på det seksuelle og derved gengiver et billede af kvinden som et objekt, der skal erobres.

Amerikansk fodbold er et spil, hvor det fysiske er i højsædet. Hvor det er de stærkeste, hurtigste og taktisk klogeste, der bliver stjernerne.

Super Bowl – en religiøs højmesse Udover de amerikanske værdier og et maskulint fristed mener Martin O. Edu også, at Super Bowl kan ses som endnu en slags religion i et meget religiøst samfund.

Som de messer i de lokale kirker, der binder nationens kristendom sammen søndag efter søndag henover kontinentet, og har sin højborg i det religiøse midtvesten, så finder Super Bowl også sted på en søndag.

Som sin egen messe med stadion som kirke, hvor de troende tager til den årlige højmesse for at kåre de udvalgte.

Super Bowl er også kendetegnet af ved utallige ritualer omkring nationalmelodi, spillerintroduktion, halftime-shows og vinderceremonier. Alt er ritualer, der er de samme, uanset hvor kampen spilles, og på samme måde i som de kirkelige ceremonier og ritualer, bliver de et fast holdepunkt i en verden, der udvikler sig med en hastighed, hvor det kan være svært at finde fodfæste.

Når Ford Field er football-religionens Super Bowl-katedral for første gang den 5. februar, er det på den måde mere end en simpel sportskamp, hvor vinderen bagefter kalder sig verdensmestre.

Det er en hyldest til amerikanske, maskuline værdier, der giver mening blandt kultens mange tilhængere på en måde, der ligger udover det sportslige.

Super Bowl er ikke sport, Super Bowl er Amerika.

De sidste ti års Super Bowls og MVP’s

XXXIX 2005 New England Patriots-Philadelphia Eagles 24-21 Deion Branch (NE) Spillested: Jacksonville, Florida XXXVIII 2004 New England Patriots – Carolina Panthers 32-29 Tom Brady (NE) Spillested: Houston, Texas XXXVII 2003 Tampa Bay Buccaneers – Oakland Raiders 48-21 Dexter Jackson (TB) Spillested: San Diego, Californien XXXVI 2002 New England Patriots – St Louis Rams 20-17 Tom Brady (NE) Spillested: New Orleans, Louisiana XXXV 2001 Baltimore Ravens – New York Giants 34-7 Ray Lewis (Bal) Spillested: Tampa, Florida XXXIV 2000 St Louis Rams – Tennessee Titans 23-16 Kurt Warner (Stl) Spillested: Atlanta, Georgia XXXIII 1999 Denver Broncos – Atlanta Falcons 34-19 John Elway (Den) Spillested: Miami, Florida XXXII 1998 Denver Broncos – Green Bay Packers 31-24 Terrell Davis (Den) Spillested: San Diego, Californien XXXI 1997 Green Bay Packers – New England Patriots 35-21 Desmond Howard (GB) Spillested: New Orleans, Louisiana XXX 1996 Dallas Cowboys – Pittsburgh Steelers 27-17 Larry Brown (Dal) Spillested: Tempe, Arizona

Flest gange i Super Bowl

8 (5) Dallas Cowboys 6 (2) Denver Broncos 5 (5) San Francisco 49’ers 5 (4) Pittsburgh Steelers 5 (3) New England Patriots 5 (3) Oakland Raiders* 5 (3) Washington Redskins 5 (2) Miami Dolphins 4 (3) Green Bay Packers 4 (0) Buffalo Bills 4 (0) Minnesota Vikings 3 (2) New York Giants 3 (1) St Louis Rams** 2 (1) Baltimore Colts*** 2 (1) Kansas City Chiefs 2 (0) Cincinnati Bengals 2 (0) Philadelphia Eagles 1 (1) Baltimore Ravens 1 (1) Chicago Bears 1 (1) New York Jets 1 (1) Tampa Bay Buccaneers 1 (0) Atlanta Falcons 1 (0) Tennessee Titans 1 (0) Carolina Panthers 1 (0) San Diego Chargers (antal sejre i parentes) * Har også været i Super Bowl som LA Raiders ** Har også været i Super Bowl som LA Rams *** Hedder nu Indianapolis Colts

De mest bemærkelsesværdige Super Bowls

Super Bowl III – 1969: I ugen op til kampen garanterer New York Jets’ playboy af en quarterback, ’Broadway’ Joe Namath, sejr over storfavoritterne fra Baltimore Colts.

Jets vinder 16-7.

Super Bowl VII – 1973: Miami Dolphins fortsatte den perfekte sæson hele vejen til Super Bowl. I den regulære sæson vandt Dolphins, som det eneste mandskab nogensinde, alle sine kampe og slog Washington Redskins med 14-7 i Super Bowl.

Super Bowl XIII – 1979: 70’ernes to stærkeste mandskaber mødes i et brag af en finalekamp.

Pittsburgh Steelers besejrer Dallas Cowboys med 35-31.

Super Bowl XXIII – 1989: San Francisco 49’ers´ legendariske quarterback iscenesætter det afgørende 92 yard drive og scorer det afgørende touchdown med 34 sekunder tilbage på uret til en 20-16 sejr over Cincinnati Bengals.

Super Bowl XXIV – 1990: San Francisco 49’ers besejrer Denver Broncos med 55-10, den største sejrsmargin nogensinde. De 55 på tavlen er også de fleste point, der er scoret af et hold i Super Bowl-historien.

Super Bowl XXV – 1991: En kickers mareridt.

Buffalo Bills´ Scott Norwood forsøger et 47 yard field-goal, mens tiden løber ud. Sparket sejler forbi målet, og betyder at New York Giants vinder kampen med 20-19.

Super Bowl XXX – 1996: Dallas Cowboys er i sin ottende Super Bowl (rekord) og bliver med 27-17sejren over Pittsburgh Steelers det første hold, der vinder tre mesterskaber indenfor fire år.

Super Bowl XXXII – 1998: Endelig lykkes det for Denver Broncos at vinde en titel efter fire nederlag gennem tiderne, da de besejrer favoritterne fra Green Bay Packers med 31-24.

Super Bowl XXXIV – 2000: I en fantastisk afslutning er Tennessee Titans´ receiver Kevin Dyson blot en enkelt yard fra at sikre Titans sejren i kampens sidste sekund. St Louis Rams tager stikket hjem med 23-16-sejren.

Super Bowl XXXVI: Kicker Adam Vinatieri sender bolden mellem stængerne, mens tiden løber ud, og sikrer New England Patriots sin første Super Bowl-triumf med en overraskende 20-17 sejr over St Louis Rams.

De kommende års finalebyer

Super Bowl XLI – 2007: Miami, Florida Super Bowl XLII – 2008: Glendale, Arizona Super Bowl XLIII – 2009: Tampa, Florida Super Bowl XLIV – 2010: Miami, Florida

Hold uden Super Bowl deltagelse

Arizona Cardinals, Cleveland Browns, Detroit Lions, Houston Texans, Jacksonville Jaguars, New Orleans Saints, Seattle Seahawks sportsfan 99

Amjad Khan kaster med op til 150 km i timen. Desuden har han sidste år forbedret sit tilløb og fået mere kontrol og præcision.

Amjad Khan, dansk verdensstjerne i cricket, er på besøg i København og nyder vintersolen i Kongens Have.

100 sportsfan

Amjad Khan Cricket

Danmarks ukendte verdensstjerne Få kastere i verden er hurtigere end Amjad Khan, som er klar til engelsk test-cricket. Af Peter Fredberg.

H

an er muslim og rollemodel for ungdomsspillere med anden etnisk baggrund end dansk. Og han er verdensstjerne.

Men spørger man folk på gaden i Danmark uden for den lille, sluttede kreds af cricketfans, hvem Amjad Khan er, bliver langt de fleste svar skyldig.

Sådan er det ikke i England, cricketsportens moderland, hvor kun fodbold nyder større popularitet. Og slet ikke i domkirke- og middelalderbyen Canterbury i grevskabet Kent.

Her på vejen mellem London og Dover i Englands blomstrende og charmerende sydøstlige hjørne behøver den danske fastbowler ingen nærmere præsentation.

Få kastere i verden er hurtigere end Amjad Khan, og få har de senere år ryddet op i modstandernes gærder med en mere dræbende effektivitet.

Vi møder ham på Kent CCC’s hjemmebane, den legendariske St. Lawrence Cricket Ground, hvor han netop har fået sit billede op på æresvæggen i pavillonen sammen med de 196 andre cap-modtagere i klubbens 136 år lange historie.

Den eftertragtede kasket er det endegyldige bevis på, at han har etableret sig som en af klubbens bærende og mest respekterede spillere. ”Cap’en er en anerkendelse, de fleste spillere drømmer om, og de færreste opnår. Kun én dansker har fået den før mig (Ole Mortensen i Derbyshire i 1986, red.). I en nation som England med cricketkultur og hundrede år gamle traditioner har den en betydning, som kan være svær at forstå i Danmark,” siger Amjad Khan.

Som 19-årig KB’er og nybagt student fra Falkonergårdens Gymnasium kom han i 2000 til Kent med prof-drømme, og allerede i sin debutsæson i 2002 i engelsk first-class cricket fik han sit internationale gennembrud med 63 gærder. Kun én kaster tog flere.

Drengerøv blandt voksne ”Jeg var en drengerøv blandt voksne, da jeg trådte ind af døren i Canterbury, men meget

sikker på mig selv. Jeg lærte hurtigt. Jeg var aldrig i tvivl om, at jeg var god nok, og det var den rigtige beslutning, jeg tog,” siger han. ”Siden drengeårene har cricket været en stor del af mit liv. Jeg har elsket den sport, så langt jeg kan huske tilbage. Tænk at kunne leve af dét, der er ens flammende lidenskab.

Jeg føler mig utrolig privilegeret.”

Amjad Khan rundede i 2005 for første gang en årsindtægt på over én mio. kr. med chance for at fordoble lønnen i år. Han har investeret i ejerlejlighed og hus og kører i en sponsoreret Volvo i luksusklassen. ”Sammen med min rådgiver, Ole Mortensen, forhandler jeg med Kent CCC om en kontraktforlængelse. Klubben vil gerne have, at jeg forpligter mig i tre år, men også andre klubber er interesserede. Jeg er 25 år og har mine bedste fem år som kaster foran mig. Jeg er i en meget gunstig situation,” siger han.

Ikke bange for nogen En fanden-i-voldsk selvtillid, målrettethed og hård selvdisciplin er egenskaber, der kendetegner den ambitiøse kaster. Han har vinderpsyke og er ikke bange for nogen eller noget. Jo mere, der står på spil og jo større pres, des sjovere.

Ikke blot kaster han uhyggeligt hårdt.

Hastigheden er målt til 150 kilometer i timen.

Han er også svær at spille, fordi han svinger bolden. Han har det sidste år forbedret sit tilløb og fået mere præcision og kontrol.

I klubben er han et naturligt midtpunkt ikke kun i kraft af sine sportslige kvaliteter, men også sit humør og sympatiske væsen, og han er elsket af Kent CCC’s fans.

Amjad Khan debuterede på landsholdet som 17-årig og den hidtil yngste i dansk crickets historie ved EM i Holland (sølv), men har spillet sin sidste kamp for Danmark. I løbet af foråret ventes han at få engelsk statsborgerskab, hvilket er en medvirkende faktor i realiseringen af den ultimative drøm: det engelske cricketakademi og testlandsholdet.

Dansk i hjertet ”At spille testcricket er det største, man kan nå.

Men selv om jeg skifter nationalitet, vil jeg altid være dansk i hjertet. Jeg er født i Danmark.

Dér har jeg min familie,” siger han.

Amjad Khan talte for nylig i London for en række erhvervsfolk i Det Danske Handelskammer for at gøre dem interesserede i cricket.

Danske firmaer har ikke tidligere vist gentlemansporten større bevågenhed. Dagen efter rejste han på træningsophold i Indien med det engelske cricketakademi, som er springbræt til testlandsholdet. ”Testcricket er en udfordring for en kaster både på det fysiske og det psykologiske plan.

Der er ingen fejlmargin. Den mindste fejl bliver straffet,” pointerer han.

Amjad Khans forældre kom til Danmark fra Pakistan for over 30 år siden. Religionen spiller en stor rolle i hans tilværelse. Han er troende muslim og stærkt knyttet til islam. ”Religionen giver mig en indre ro og mental styrke og hjælper mig til at koncentrere mig om min sport,” siger han.

Amjad Khan er klar over, at der kommer en dag efter cricket. Derfor har han jurabøgerne med til England, men en karriere som jurist er indtil videre udskudt på ubestemt tid.

Amjad Khan

Født: 14. oktober 1980 på Frederiksberg.

Højde: 183 cm.

Vægt: 82 kg.

Profession: Cricketspiller.

Student fra Falkonergårdens Gymnasium i 2000.

Privat: Single, bor i ejerlejlighed i Canterbury, Kent.

Manager: Ole Mortensen.

Karriere: Klub: Kent County Cricket Club (kontrakt siden 2000). Moderklub: KB. Landsholdsdebut: EM 1998, sølv (var 17 år og yngste danske landsholdsspiller nogensinde).

Tog 63 first class-gærder i debutsæsonen for Kent CCC i 2002 og 55 gærder i 14 fire dageskampe i 2005.

Bedste bowling: Seks gærder for 52 point (mod Sussex, 2002).

Bedste gærdespil: 78 point (mod Middlesex på Lords, 2003).

Hædret med Kent CCC´s cap i 2005, klubbens bedste kaster 2005.

sportsfan 101

Få op til 500 kr. i bonus!

Lige nu kan du få helt op til 500 kr. i bonus, hvis du opretter en konto hos Sportingbet*. Vi giver dig nemlig halvdelen af pengene tilbage på dit første sportsspil, og det kommer du ikke til at fortryde med vores kæmpe spiludvalg på al slags sport og selvfølgelig vinter OL i Torino. Vi har endda en ekstra bonus til alle Sportsfan’s læsere: Benyt dig af bonustilbuddet i februar og få 2 SAS Liga billetter efter eget valg oven i hatten. Det eneste du skal gøre, er at gå ind på www.sportingbet.dk/sportsfan, oprette en konto og begynde at spille. Så kan du blive rig på det du ved om sport på Sportingbet.dk - verdens største online-udbyder af sportsspil, poker og casino. *Tilbudet er tidsbegrænset.

Kun for Sportsfan’s læsere: Bliv kunde nu og få 2 SAS Liga billetter oven i hatten!

Læs mere på www.sportingbet.dk/sportsfan.

Bliv rig på det du ved om sport

Vinter-OL optakt

Lidenskaben lever i Torino

Med vanlig italiensk sans for dramatik har det været med hiv og sving, at Torino nåede at blive klar til Vinter-OL, der starter den 10. februar.

SPORTSFAN besøgte byen, før det bryder løs. Af Peter Nilsen ”Hvad synes du, er den stor nok?” Spørgsmålet sniger sig nærmest umærkeligt ud af munden på en velplejet italiensk kvinde i fyrre års alderen. Klædt i klassisk mintgrøn spadseredragt og matchende sko, som givetvis er købt i en af Torinos mere eksklusive sidegadebutikker. ”Jo, jeg synes bestemt, den er stor nok,” svarer jeg omgående, mens forbløffelsen over spørgsmålet stadigvæk gibber indvendigt.

Det må den da være – Torinos nyopførte olympiske ishockeyhal, som vi begge to står og betragter fra indgangspartiet på vej hen mod en gratis kop espresso.

Med plads til 12.000 tilskuere har jeg temmelig svært ved at forstå den italienske kvindes bekymring.

Men som indfødt Torino-borger gælder det for hende, at der nødigt skulle komme dårlige historier ud til resten af verden om, at byens satsning på De Olympiske Vinterlege har været mere end den norditalienske millionby kan magte.

Vinter-OL er en gigantinvestering i fremtiden for turineserne, og derfor er indbyggerne ekstra på vagt overfor om resten af verden får øje på Torinos dejligheder.

Men tro mig, jeg har været der. Torinos nye ishockeyhal med højglanspolerede stålsider er stor nok, også selvom langt størsteparten af ishockeyturneringen allerede er udsolgt – som en af legenes få konkurrencer i øvrigt.

Men man forstår omvendt kvindens bekymring. Da Torino i 1997 i skarp konkurrence med Sion fra Schweiz i øvrigt, blev tildelt værtsskabet for De Olympiske Vinterlege, der starter den 10. februar, var der stort set ingen lokal opbakning til projektet.

Entusiasmen stiger Siden er den lokale entusiasme steget i graderne, og selvom opbakningen endnu ikke helt er nået op på niveau med legenes motto – ’passion lives here’ – tyder noget på, at turineserne alligevel har taget OL til sig. De 104 sportsfan

ved kun alt for godt, at OL er en fantastisk chance for Torino til at blive sømmet fast på verdenskortet – med de fordele som sådan noget bringer med sig i form af turistindtægter og PR-værdi.

Selvfølgelig har der været historier fremme om, at Torino ikke ville nå at færdiggøre byen og omegnen til startskuddet den 10. februar.

Konkurstruslerne har føget om ørerne – men bare rolig, sådanne rygter er nærmest blevet et obligatorisk vedhæng for værtsbyer for de Olympiske Lege. Torino bliver klar, og det hele ender sikkert også med, at præsidenten for de Olympiske Lege, Jacques Rogge, i sidste ende udnævner Torino til at være den by, der har huset de bedste vinterlege nogensinde.

Sådan plejer det jo at gå.

At det koster kassen at arrangere et VinterOL er imidlertid hævet over enhver tvivl.

25 milliarder kroner har den italienske stat, bystyret i Torino samt private investorer smidt i kassen siden 1997 for at gøre Torino egnet til det gigantprojekt, som Vinter-OL er.

Men så er der også kommet en ny jernbane til Milano, nye undergrundstog i selve byen og mange flotte idrætsanlæg.

Ingen forskønnelse En egentlig forskønnelse af byen sprang imidlertid ikke umiddelbart i øjnene, da jeg før jul besøgte byen. Det er tydeligt, at der arbejdes på højtryk mange steder, men nogen klassisk turistby som eksempelvis Firenze eller Bologna bliver Torino aldrig. Dertil er fortiden som industriby stadigvæk alt for nærværende.

Godt nok huser Torino en af verdens bedste fodboldklubber, Juventus, en af verdens største bilkoncerner, Fiat, samt er hovedstad i Piemonte-regionen, der frembringer noget af den ypperste vin og de fineste madvarer i hele Italien og dermed også i resten af verden.

Men det er alligevel ikke nok til at fortrænge billedet af en slidt og træt by, som har kendt bedre dage.

Torinos største aktiv findes imidlertid uden

for selve byen. Den smukke placering ved foden af de vestlige alper, hvor samtlige OL´s ski- og kælkeaktiviteter skal foregå.

Arrangørerne bag Vinter-OL tror imidlertid på en ny storhedstid til Torino. ”OL vil give Torino et gevaldigt løft og skabe en ny identitet som betydelig turist- og serviceby,” siger tidligere borgmester i Torino og nuværende præsident for TOROC, organisationskomitéen bag Vinter-OL, Valentino Castellani, der har stået i spidsen for organisationen siden 1997.

Ingen hr. hvem som helst Castellani er ingen hr. hvem som helst. Bag de stålindfattede briller, det velplejede grå hår og den ulastelige habit gemmer sig en mand, der snakker fire-fem forskellige sprog og desuden har en lang akademisk baggrund på Torinos berømte tekniske universitet. Altså en mand, der er vant til at begå sig for bordenden, og som også ved alt om, hvordan trælse spørgsmål fra udenlandske journalister skal afværges effektivt. ”Ud af et samlet budget på 25 milliarder er et minus på nogle hundrede millioner en meget lille bagatel, som vi selvfølgelig finder en løsning på – næste spørgsmål,” affærdiger han, da en udenlandsk journalist gerne vil vide mere om, hvor Torino og organisationskomiteen TOROC finder de manglende millioner.

Det skal han selvfølgelig sige, men noget er der nok om snakken. Trods alt er det så sent i processen aldrig sket før i den olympiske historie, at man ikke har løsninger på finansielle problemer.

På den mere jordnære front arbejdes der uanfægtet videre med på at gøre Torino klar til den store indrykning.

Olympisk guldvinder skal koordinere Den olympiske guldvinder i slalom fra 1972, Piero Gross, der slog selveste Ingemar Stenmark i finalen, er eksempelvis indrulleret til at

Konkurstruslerne har føget om ørerne på ledelsen, der har planlagt OL i den italienske by Torino. Selv om det er normalt for en værtsby, har der været ekstra mange denne gang.

koordinere de mere end 20.000 frivillige hjælpere, der har meldt sig under fanen i de seksten dage, legene varer. Gross bruges også, i lighed med legenden over dem alle Alberto Tomba, som PR-mand overfor udenlandske besøgende. Eksempelvis havde han sin guldmedalje fra 1972 med i en æske, da han foran den nyrenoverede og spøjst udformede hal til kunstskøjteløberne på gebrokkent engelsk fortalte om en anden del af hans arbejde – at oplyse de italienske skolebørn om OL. ”Der bliver aldrig ro, før de får lov til at røre min medalje, men derefter hører de altid efter,” siger Gross.

Jeg kan tilføje, at der i den sammenhæng ikke er den store forskel på skoleelever og internationale journalister. Mange af dem, jeg var sammen med, glemte fuldstændig at høre efter, da først æsken var åbnet. Fristelsen over et fotografi til familiealbummet med en ægte olympisk guldmedalje i hånden er trods alt uhyre svær at modstå – uanset hvilken alder og nationalitet, man har.

Forhåbentlig teer samtlige de 10.000 mediefolk, som ventes at indfinde sig i Torino op til legene, sig ikke på samme måde, for så slipper historierne hurtigt op.

Den paneuropæiske tv-kanal Eurosport sender eksempelvis Vinter-OL 24 timer i døgnet samtlige de seksten dage, legene varer. Trods alt lidt af en præstation, men for Eurosport er Vinter-OL en af kanalens absolut højest prioriterede begivenheder nogensinde.

Siden Eurosport eksempelvis startede med transmissioner fra legene i Albertville 1992, er stationen vokset til at samsende sports-tv på tyve forskellige sprog i hele Europa.

Nyistandsat stadion Og hvad vil Eurosport og andre tv-stationer så transmittere?

Helt sikkert fra Torinos olympiske stadion, hvor åbnings- og afskedsceremonierne skal foregå. Stadionet hed oprindeligt Stadio Communale og blev bygget af Mussolini-styret

i 1930’erne. Efter legene bliver stedet hjemsted for den ene af byens to store fodboldklubber, AC Torino, som kvit og frit overtager det moderniserede stadion. Juventus fortsætter med at spille på Stadion Delle Alpi i udkanten af byen. Og mens Juventus er berømt i det meste af verden og højt elsket af italienere fra resten af landet, er der for de fleste indfødte Torino-borgere kun én fodboldklub – AC Torino.

Der vil også blive transmitteret flittigt fra byens flotte centrale torv, symptomatisk omdøbt til Piazza del Medals, hvor størsteparten af medaljerne skal uddeles. På den måde satser arrangørerne på, at OL-atmosfæren for alvor kommer tæt på byen, som huser alle is-konkurrencer på nær curling, som er placeret i forstaden Pinerolo. Det er også her, at det danske curlinghold, som de eneste danske repræsentanter, skal forsøge at vinde en smule ære hjem.

Skikonkurrencerne Halvanden times kørsel fra Torino, i bjergene omkring den kendte skisportsby Sestriere, som senest husede VM i alpin 1997 – en typisk italiensk skisportsby med hoteller og ferielejligheder en masse – bliver der med garanti også transmitteret. Herfra udspringer alle skikonkurrencerne

Der bliver også rapporteret fra Cerano San Sicario, en bjergby små ti kilometer væk fra Sestriere, hvor der er opført en ny kælke- og bobslædebane til den nette sum af en halv milliard kroner. Men så kan den også, som den eneste i verden, overdækkes i løbet af en halv time. Dermed undgås alt for forskellige vilkår for atleterne i form af for megen sol eller sne på den frosne bane. Samtidig er banen sænket ned i landskabet, hvilket betyder bedre vilkår for tilskuere og ikke mindst TV-transmissioner.

Rapporter vil også udsendes i rigt mål fra Pragelato – en anden mindre bjerg- og skiby.

Her vil en af legenes på forhånd mest imødesete begivenheder, skihop, komme til at foregå.

Men flotte idrætsanlæg og en by, der gør sit yderste for at tiltrække folk, gør det ikke alene.

Det er også atleter som svenske Anja Pärsson, norske Ole Einar Bjørndalen, østrigske Hermann Maier, finske Janne Ahonen, russiske Julija Tchepalova og italienske Giorgio Rocca, der skal gøre deres til, at Vinter-OL og dermed Torino forhåbentlig kan leve op til mottoet om, at lidenskaben lever i Italien. Og ikke kun rodet og forvirringen.

Men tjek selv efter, når legene starter den 10. februar. Derefter står den på sports-tv i døgndrift de næste 16 dage. Jeg er klar. sportsfan 105

Slalom, mænd Guld: Giorgio Rocca (ITA). Italiens største guld-favorit i de alpine konkurrencer.

Han har ikke legenden Alberto Tombas karisma, men hvem har for øvrigt det?

Men i indeværende sæson har han været meget stærk i World Cuppen Outsider: Kalle Palander (FIN). Den stabile finne holder altid et højt niveau

Super G, kvinder Guld: Michaela Dorfmeister (AUT). Den 33-årige østriger har vundet stort set alt.

Bare ikke en olympisk guldmedalje. Den kommer i år.

Outsider: Alexandra Meissnitzer (AUT).

Ligesom sin landsmand, Michaela Dorfmeister, mangler hun en olympisk guldmedalje. Motivationen vil derfor være stor.

Slalom, kvinder Guld: Janica Kostelic (CRO). Forsvarende olympisk mester fra Salt Lake City. En af de mest vindende kvinder i alpin skisport.

Outsider: Anja Pärsson (SVE). Vandt bronze i disciplinen i Salt Lake City. Synes at være den eneste, der kan true Janica Kostelic

Styrtløb, mænd Guld: Fritz Strobl (AUT). Den østrigske veteran har haft en glimrende sæson, hvor han endnu ikke er sluttet dårligere end en femteplads. Fører World Cuppen i styrtløb og vil sikkert give alt for at genvinde den guldmedalje, som den forsvarende olympiske mester sikrede sig i Salt Lake City.

Outsider: Bode Miller (USA). Den regerende amerikanske verdensmester i styrtløb har ikke haft den allerbedste sæson, men han evner at slå til, når det for alvor gælder. Det samme gør hans landsmand Daron Rahlves.

Storslalom, mænd Guld: Hermann Meier (AUT). Herminator er for alvor kommet i gang igen ovenpå sit alvorlige motorcykeluheld for år tilbage, der kostede et kraftigt læderet ben. Den tidligere mangedobbelte World Cupvinder har rutinen til et OL-guld.

Outsider: Massimiliano Blardone (ITA).

Juniorverdensmester fra 1999, fører World Cuppen, men spørgsmålet er, om han kan stå for presset foran sit hjemmepublikum Storslalom, kvinder Guld: Anja Pärsson (SVE). Svenskernes største nuværende skistjerne. Har for længst overtaget efter Pernilla Wiberg.

Tørster efter at forbedre sølvmedaljen fra Salt Lake City.

Outsider: Janica Kostelic (CRO).

Super G, mænd Guld: Aksel Lund Svindal (NOR). Den 23-årige nordmand har gennemgået en eksplosiv udvikling i denne sæson, hvor han i øjeblikket indtager andenpladsen i den samlede World Cup. Chancerne for guld er størst i Super G, hvor han blandt andet sejrede i sæsonens første løb i Lake Louise i USA. Outsider: Daron Rahlves (USA). Den 32årige amerikanske skiløber og tidligere jetskier ved godt, at det formentlig er hans sidste chance for at vinde en OL-gulmedalje. Vandt for nylig styrtløbet i italienske Bormio og fører den samlede World Cup. Har haft en glimrende sæson i Super G.

106 sportsfan

Styrtløb, kvinder Guld: Lindsey C. Kildow (USA). Fører World Cuppen og er tilsyneladende den eneste, der er i stand til at tage kampen op med de stærke østrigere.

Outsider: Michaela Dorfmeister (AUT) eller Alexandra Meissnitzer (AUT). Ligesom de to østrigere er topfavoritter i Super G, er de også med i den absolutte guldkamp i styrtløb.

Kombineret, mænd Guld: Kjetil André Aamodt (NOR). Den 34-årige norske veteran og levende legende, der første gang stod på podiet i en World Cup-konkurrence for 14 år siden og siden blev historisk ved at være den første skiløber, der har vundet syv olympiske medaljer – i legene i Albertville, Lillehammer og Salt Lake City – skal aldrig undervurderes.

Outsider: Michael Walchhofer (AUT).

Fører i øjeblikket World Cuppen. Vandt sæsonens hidtil eneste løb.

Skiskydning, kvinder Guld: Anna Carin Olofsson (SWE).

Sammen med Anja Pärsson svenskernes største guldhåb. Indtager i øjeblikket andenpladsen i den samlede World Cup.

Er bedst på de længere distancer Outsider: Uschi Disl (GER). Den 35-årige tyske veteran er netop blevet kåret som årets kvindelige sportsnavn i Tyskland.

Hun er regerende verdensmester og deltager i sit femte Vinter-OL. Skiskydning, mænd Guld: Ole Einar Bjørndalen (NOR). Den firedobbelte norske verdensmester og nationalhelt er meget svær at komme uden om som guldvinder i en eller flere af disciplinerne i skiskydning Outsider: Sven Fischer (GER). Den 34årige tyske veteran vandt to sølvmedaljer i Salt Lake City og indtager i øjeblikket tredjepladsen i World Cuppen. Også Raphael Poiree (FRA) er et godt bud på en guldvinder.

Langrend, kvinder Guld: Marit Bjørgen (NOR). Fører suverænt årets World Cup og klarer sig godt både på lange og korte distancer Outsider: Julija Tchepalova (RUS). Den 29-årige russiske skønhed, der heller ikke går af vejen for at vise offentligt, hvad der findes indenunder skidragten, har indtil videre haft en glimrende sæson. Indtager i øjeblikket andenpladsen i World Cuppen efter Bjørgen. Vandt guld i både Nagano og Salt Lake City.

Langrend, mænd Guld: Tobias Angerer (GER). Fører i øjeblikket den samlede World Cup. Er klart bedst på de lange distancer.

Outsider: Bjørn Lind (SVE). Efter Gunde Swan og Thomas Gustafsson har svenskerne endelig igen fået en dygtig langrendsløber. Bjørn Lind gør sig bedst på de korte distancer Skihop Guld: Jakub Janda (CHECH). Fører årets World Cup, som den 25-årige tjekke dominerer med stor styrke Outsider: Janne Ahonen (FIN). Den forsvarende World Cup-vinder vandt for nylig i Oberstdorf og indtager andenpladsen i årets World Cup.

optakt Vinter-OL

Favoritterne og outsiderne

SPORTSFAN har kigget nærmere på formkurverne hos atleterne ved nogle af de største idrætsgrene ved Vinter-OL. Heldigvis går tingene ikke altid som forventet, men det skal gå meget anderledes, hvis ikke der gemmer sig en del guldvindere bag de nævnte navne.

sportsfan 107

Adidas Chaparal High, 800 kr.

Nike Considered, 900 kr.

Puma The Suede, 600 kr.

4 You, 399,95 kr.

Adidas Porto Sailor High, 800 kr.

4 You, 399,95 kr.

108 sportsfan

Forhandleranvisning: Nike 4918 5050 – 4You 7427 2727 – Adidas 7755 1500 – Le Coq Sportif 3916 1740 – Converse 3388 7800 – Puma 8652 4100

Adidas Pro Model 1970, 1.100 kr.

Puma The Clyde, 700 kr.

Converse All Star, 600 kr.

Le Coq Sportif, 499 kr.

Converse Pro Leather, 600 kr.

Puma Gromment High, 700 kr.

sportsfan 109

Håndbold AaBs nye træner

Trukket tilbage i manegen

Efter fire et halvt års fravær er Per Jessen tilbage i rollen som toptræner – denne gang for AaB Håndbolds herrer. En tilværelse, han ellers havde afskrevet, ikke mindst fordi han trives bedst uden for mediernes konstante søgelys. Af Peter Bruun

D

et lå bestemt ikke i kortene, at 52-årige Per Jessen overhovedet skulle tilbage i rollen som træner for en stor klub. Siden han i foråret 2001 stoppede som træner for ligakvinderne i Frederikshavn fI – i dag Frederikshavn Fox – har Jessen varetaget jobbet som talentchef i AaB Håndbold, og det liv havde han det egentlig helt fint med.

Men pludselig i de sidste dage af november i fjor blev jobbet ledigt, da den hidtidige træner, svenske Anders Fältnäs, måtte give op. Han formåede simpelthen ikke, at få holdet til at indfri de store forventninger.

Slutspilsdrømmen kiksede i fjor. Og trods store indkøb op til denne sæson var det samme godt på vej til at gentage sig. Den 24. november stillede Fältnäs derfor sit mandat til rådighed, og ledelsen var ikke sen til at slå til og sige tak for samarbejdet. Fire dage senere blev talentchef Per Jessen præsenteret som ny cheftræner hos Nordjyllands håndboldflagskib på herresiden.

Modsat hvad der ofte sker, når en klub skifter træner midt i en sæson, er Per Jessen ikke udset som en nødløsning. ”Jeg har kontrakt for to et halvt år,” siger Jessen, som allerede inden Anders Fältnäs´ afgang var blevet kontaktet af klubledelsen med henblik på at overtage træneransvaret fra næste sæson. Nu blev der så bare bygget et halvt år mere på kontraktperioden. ”Men den periode kan selvfølgelig bliver væsentligt kortere, hvis vi taber ti kampe i træk!,” griner Per Jessen.

Rutineret mand ved roret Under alle omstændigheder er det en rutineret mand, AaB Håndbold har fået ved roret på ligaholdet.

Således startede Per Jessens trænerkarriere helt tilbage i 1973, hvor han stod i spidsen for Aalborg KFUM´s kvinder i kvalifikationsrækken – det der i dag svarer til 3. division. Siden har han bl.a. beklædt trænersædet hos Aalborg KFUM´s herrer i 1. division – i dag Håndboldligaen – i slutningen af 80´erne, hos damerne i Ikast/Bording, som han førte til både DM-guld og Europa Cup-sejr i de sene 90´ere samt hos Vadums ligaherrer og som nævnt hos Frederikshavns ligakvinder. På uddannelsessiden har han også drevet det vidt og er i dag i besiddelse af Dansk Håndbold Forbunds to et halvt årige Master Coach-diplom. Det var derfor heller ikke overraskende, at han tilbage i 1998 var blandt kandidaterne, da Ulrik Wilbeks afløser som damelandstræner skulle findes. Som bekendt faldt DHF´s valg dog dengang på Jan Pytlick.

Nemmere at træne mænd end kvinder Efter sine mange år som både kvinde- og herretræner er Per Jessen ikke i tvivl om, hvem der er nemmest af have med at gøre som – i hvert fald mandlig – træner. Det er mændene.

110 sportsfan

”Som kvindetræner stilles der større krav til måden, man kommunikerer på, og det mentale aspekt spiller mere ind. Man er som træner nødt til at være mere blød, især i sin måde at kommunikere med spillerne på,” siger Per Jessen, som har det ganske godt med at være tilbage i rollen som træner på topplan – selv om det kom lidt pludseligt. ”Jeg har det fint med at være træner på absolut topniveau igen og have at gøre med topspillere. Til gengæld siger det mig ikke noget at være i rampelyset og have den mediebevågenhed, der også følger med jobbet,” fortæller den næsten nybagte AaB-træner.

Men hvordan har han så helt konkret oplevet at blive kastet ind i jobbet for et hold, som mange havde udnævnt til at være i krise? ”Jamen alt i alt synes jeg, det er gået fint. Vi har haft nogle rigtig gode træninger med masser af intensitet og humør, og jeg synes også, vi har præsteret nogle gode kampe,” mener Per Jessen.

Pause på kærkomment tidspunkt Men AaB har været ramt hårdt af skader i denne sæson – præcis som det store flertal af klubberne i ligaen, hvor næsten ingen er gået ram forbi. Hos AaB er backen Kristian Gjessing ude på ubestemt tid med en flækket knæskal efter et sammenstød med en holdkammerat til træning, mens fløjtalentet Marco Botin er væk resten af sæsonen – og første halvdel af næste sæson – med et sprængt korsbånd i højre knæ efter et hændeligt uheld i Kolding-kampen lige før jul.

Selv om ingen af de to altså kommer med mere i denne sæson, mener Per Jessen alligevel, at EM-pausen er kommet på et kærkomment tidspunkt. ”Vi kan bruge pausen til både at arbejde med fysikken og med det mentale – selv om vi mangler fire spillere på grund af EM,” siger Jessen og henviser til at Rune Skjærvold, Håvard Tvedten og Børge Lund alle er med i Norges EM-trup, mens Rune Ohm er med i den danske. ”Det er da også allerede lykkedes at få en del nyt humør og spilleglæde ind i holdet. Jeg har fra starten arbejdet med at indføre nye roller på holdet og med at give de enkelte spillere nye opgaver, og det er alle gået op i med liv og sjæl og godt humør,” siger Per Jessen, som dog udmærket er klar over, at den oprindelige målsætning om at nå med i slutspillet er langt væk – med en 7. plads og fem point op til en slutspilsplads. ”Lige nu opererer jeg med to succeskriterier. Dels at vi skal få vort spil til at fungere – opleve at vi lykkes med at spille på den måde, vi gerne vil. Og dels er der selvfølgelig det pointmæssige – at få så mange point som muligt resten af sæsonen. Men selvfølgelig ved jeg godt, at vi bliver bedømt på pointhøsten, og selvfølgelig kan vi som ligaklub ikke tillade os blot at fokusere på, om spillet kører, hvis pointene udebliver,” erkender Per Jessen.

Per Jessen

Alder: 52 år Har på topniveau bl.a. trænet følgende klubber: 1997-98: Ikast/Bordings kvinder 1998-99: Vadums herrer 2002-01: Frederikshavn fI´s damer Siden 28. november 2005: Træner for AaB Håndbolds ligaherrer

”Det er lykkedes at få en del nyt humør og spilleglæde ind i holdet,” siger AaB Håndbolds træner, Per Jessen.

Kometen suser mod nye mål Det er gået stærkt for Jesper Nøddesbo det sidste års tid, både på klub- og landshold. I denne samtale med Peter Bruun erkender han, at det har været lidt svært at vænne sig til prædikatet Danmarks bedste stregspiller, og at han samtidig godt kunne tænke sig mere hårdhed i den hjemlige håndboldliga

D

et er ikke så sært, hvis man sporer en smule frygt i øjnene på diverse håndboldmålmænd – danske såvel som udenlandske – når Jesper Nøddesbos 92 kg kommer flyvende ind over målfeltet. Er den 198 cm høje stregspiller først nået så langt – og det gør han tit – er der ikke meget, man kan stille op. Med sit store skudrepertoire kan Nøddesbo stort set sætte bolden, hvor i målet han vil. Det har gjort ham til en af de meste scoringssikre stregspillere i Danmark – ja måske i verden.

Samtidig har han også formået at fortrænge et ellers sikkert kort som Torsten Laen fra det danske landshold. Da landstræner Ulrik Wilbek udtog truppen til det igangværende EM, tøvede han således ikke med at udnævne den lange Koldingspiller til ’vores bedste stregspiller’ – og tilføjede, at kampen om den anden stregspillerplads i truppen havde været tæt mellem Michael Knudsen fra SG Flensburg-Handewitt og GOG´s Torsten Laen! Den vurdering var der ikke mange, der havde ventet fra Wilbek – heller ikke 112 sportsfan

hovedpersonen selv. ”Jeg har indtil nu ikke set mig selv som Danmarks stregspiller nummer ét, og jeg mener stadig, at den ære tilkommer Michael Knudsen. Jeg havde derfor også regnet med, at det var Torsten Laen og mig, der skulle kæmpe om den sidste EM-billet på stregen,” siger Jesper Nøddesbo, som fejrede EM-udtagelsen ved at score 13 mål på 14 forsøg i en Champions League ottendedelsfinale mod ingen ringere end de tidligere Champions League-mestre Celje fra Slovenien tre dage senere!

Håndbold ind med modermælken 25-årige Jesper Nøddesbo har haft god tid til at opøve sit imponerende håndboldtalent – han har nemlig praktisk taget fået håndbolden ind med modermælken og trådte sine første håndboldsko i den vestjyske landsbyklub Hauge IF. ”Jeg er jo ud af en håndboldfamilie og var vel nærmest i hallen

Jesper Nøddesbo Håndbold dagligt, fra jeg var 5-6 år,” fortæller han.

I betragtning af Jesper Nøddesbos højde kommer det egentlig ikke som nogen overraskelse, at han startede karrieren som bagspiller. ”Jeg spillede i bagkæden, indtil jeg blev juniorspiller – så blev jeg flyttet ud på højre fløj! Det gik slet ikke for en højrehåndet spiller som mig, så jeg blev flyttet ind på stregen, og det viste sig så, at det var dér, jeg var bedst.”

Så god, at evnerne bragte ham videre til Team Tvis Holstebro samt via Y- og U-landsholdet til debut på A-landsholdet i 2001 Fart på udviklingen Turboen på Jesper Nøddesbos karriere er imidlertid for alvor blevet slået til gennem det sidste halvandet års tid siden skiftet fra Team Tvis Holstebro til KIF Kolding, og især i denne sæson har han for alvor udviklet sig fra at være ”en ganske lovende stregspiller” til virkelig at være en profil af internationalt tilsnit. Selv er han ikke i tvivl om årsagerne: ”Det er først og fremmest de hårde internationale kampe i Champions League, der har udviklet mig og givet mig rutine. Dertil kommer, at jeg er kommet til en klub med adskillige internationalt rutinerede spillere, som har prøvet det meste indenfor håndbold – og endelig har det været fantastisk for mig at blive coachet af en kapacitet som den tidligere verdens- og europamester med Sverige, Thomas Sivertsson. Der er vist ikke andre klubber, der kan prale af at have en særlig streg-coach – en træner specielt til stregspillerne.”

Endelig mener Jesper Nøddesbo også, at de mange skader, der har ramt Koldingholdet i denne sæson, har været med til at gavne hans udvikling – ganske enkelt fordi han har fået flere bolde at arbejde med på stregen. ”I størstedelen af efterårssæsonen havde vi kun tre bagspillere, og da Bo Spellerberg ofte blev mandsopdækket, var det tit nærliggende for de to backs, Simon Kristiansen og Henrik Møllgaard, at smide bolden ind til mig i stedet for selv at tage en skudchance hver gang,” siger han.

Betænkeligheder ved kontrakten Jesper Nøddesbo lægger ellers ikke skjul på, at han have sine betænkeligheder inden han kort før jul 2003 skrev kontrakt med Kolding for de følgende to sæsoner – en kontrakt, som i øvrigt siden hen er blevet forlænget med yderligere en sæson, så den nu løber til sommeren 2007. ”Jeg var da skeptisk, især med hensyn til, hvor meget spilletid jeg kunne forvente at få. Dels havde Kolding en kapacitet som den svenske landsholdsspiller Pelle Linders, dels spillede Thomas Sivertsson endnu. Jeg var imidlertid klar over, at skulle jeg videre, skulle det være nu, og det skulle være Kolding. Jeg blev da også fantastisk godt modtaget, og allerede i den første sæson Jesper Nøddesbo fik jeg mere spilletid, end jeg Født: 23. oktober 1980 havde regnet med,” siger Højde: 198 cm Jesper Nøddesbo, som i Vægt: 92 kg.

Antal landskampe: forbindelse med sit klubskifte Ynglingelandskampe: 34 udtalte, at han kunne have tjent Ungdomslandskampe: 40 mere i nogle af de andre klubA-landskampe: 47 Nuværende klub: KIF Kolding ber, han havde fået tilbud fra. (siden sommeren 2004) ”Det kunne jeg også – men Tidligere klubber: Hauge IF, det var de sportslige hensyn, Team Tvis Holstebro

der vejede tungest, og økonomien skulle da nødig styre den slags totalt. Jeg er nok ikke særlig materialistisk indstillet – selv om man selvfølgelig skal have en ordentlig løn.”

Fik endelig lov at dække op Det er nu ikke kun de angrebsmæssige kvaliteter, Jesper Nøddesbo har udviklet i tiden i Kolding. Det forsvarsmæssige er så sandelig også kommet med! ”Hvad vil Kolding med ham – han kan jo ikke dække op!” var der ellers flere, der sagde, da Nøddesbos kontrakt med sydjyderne blev offentliggjort. Han har imidlertid fået lært at dække op – og det i en grad så også hans forsvarsmæssige færdigheder i dag er på internationalt niveau. ”I Team Tvis Holstebro var trænerne næsten konstant under pres, og derfor var der ikke overskud til at udvikle og til at prøve noget nyt. Derfor slog man sig til tåls med, at jeg ikke kunne dække op.

I Kolding har jeg fået lov at dække op og har dermed også kunnet udvikle den af mit spil,” konstaterer Jesper Nøddesbo, der ikke tøver ret længe, da han bliver bedt om at fortælle, hvem hans forbillede er. ”Den svenske stregspiller Magnus Wislander var fantastisk, så han er mit helt store forbillede, men også en spiller som den tidligere danske landsholdsstreg Thomas Steen er blandt mine forbilleder – især fordi han kunne afslutte med begge hænder. Det ville jeg også gerne kunne, men spørgsmålet er, om jeg nogensinde bliver i stand til det.”

Udlandet kalder – med tiden Tager vi Jesper Nøddesbos kometagtige udvikling det sidste års tid i betragtning, kommer det ikke overraskende, at han som så mange andre drømmer om udlandet.

Det skal imidlertid være en Top-4 klub i det pågældende land, og det skal være en klub, der ligesom Kolding er med i Champions League, lyder kravet fra Nøddesbo, som erkender, at feltet dermed nok er skåret ned til de fire topklubber i Tyskland og Spanien.

Indtil videre er der imidlertid udfordringer og oplevelser nok i Kolding, og Jesper Nøddesbo er da heller ikke i tvivl om, hvad der har været karrierens hidtil største oplevelse. ”Det var at vinde det danske mesterskab med Kolding i fjor. Det var helt vildt – især pga. måden det skete på, hvor vi tabte den første finale mod Århus GF og derefter vandt de to næste. Da fornemmede jeg virkelig, hvordan en andenplads ikke kan bruges til noget i den klub.”

Mere hårdhed, tak Som stregspiller er man vant til at få ’tæsk’ i modstandernes forsvar, men alligevel kunne Jesper Nøddesbo godt tænke sig mere hårdhed i den danske Håndboldliga. ”Der er for stor forskel på, hvad der tillades i f.eks. Champions League og i den hjemlige liga. Efter at have spillet en Champions League kamp mod Kiel, hvor der virkelig er blevet gået til den, er det svært at omstille sig til en ligakamp mod Team Helsinge seks dage senere, hvor man dårligt nok må røre modstanderne. En mere international dommerlinie herhjemme ville sikkert ruste de danske klubhold til at klare sig bedre internationalt,” lyder vurderingen fra Jesper Nøddesbo.

Til gengæld er der ingen tvivl om, at Jesper Nøddesbo selv allerede er særdeles godt rustet til de opgaver, der venter forude.

Kometen er parat til at suse mod nye mål. sportsfan 113

4YOU

Jakke 599 kr.

T-shirt 199,95 kr.

Jeans 599,95 kr.

Cardigan 299,95 kr.

4You// 7427 2727

tøjshop

SPORTSFAN giver dig her en lille forsmag på forårets mode. Det er smart og casual på samme tid – lidt til enhver stil. Der er mulighed for at få inspiration til det rette outfit, til når vejret bliver bedre, og vi skal på stadion igen. Det kommer, før du aner det…

Fotograf: Jørgen Brinks Styling: Lotte Lund Assistent: Nadia Al Zagir Hår og Makeup: Rosie Model: Miki Mikkelsen / Scoop Models 114 sportsfan

SELECTED

Bluse 399,95 kr.

Skjorte 299,95 kr.

Solbriller fra Jack & Jones 129,95 kr. Selected// 9942 3299

sportsfan 115

SAMSØE & SAMSØE

Jakke 1.399 kr.

Buks 699 kr.

Bluse 599 kr.

Samsøe & Samsøe// 3537 1166

116 sportsfan

JACK & JONES

Skjortejakke 399,95 kr.

Bluse 199,95 kr. Â Jack & Jones// 9942 3299

sportsfan 117

Cottonfield

Jakke 999 kr.

Strik 499 kr.

Buks 599 kr. Â Cottonfield// 3378 2800

118 sportsfan

BLEND

Blazer 800 kr.

T-shirt 150 kr.

Buks 400 kr.

Sko fra Bianco 1.000 kr. Â Blend// 7943 3056 Bianco// 7634 7900

sportsfan 119

WRANGLER

Sweatshirt 399 kr.

Buks 799 kr.

Sportsfan magasin 49,95 kr.

Wrangler// 4922 2666

120 sportsfan

– H2O 4838 0000 Forhandleranvisning: 4 You 7427 2727 – Ben Sherman 3391 1141 – Adidas 7755 1500 – 4 You 7427 2727 – Signal 4838 0000 – Franklin Marshall 7026 6410

Ben Sherman 599 kr.

Signal 400 kr.

Adidas 400 kr.

Franklin Marshall 599 kr.

4 You 249,95 kr.

H2O 350 kr.

oldschool 1 SPORTSFAN tager dig i denne udgave med et stykke tilbage i tiden – tilbage til dengang, hvor der skulle være prints eller striber på tøjet, ellers duede det ikke!

sportsfan 121

Adidas 600 kr.

Fred Perry 700 kr.

122 sportsfan

Franklin Marshall 799 kr.

Signal 600 kr.

oldschool 2

Peak Performance 699 kr.

Tekst: Lotte Lund Fotograf: Jørgen Brinks Forhandleranvisning: Adidas 7755 1500 – Fred Perry 3886 1477 – Russell 3916 1740 Peak Performance 3378 2828 – Franklin Marshall 7026 6410 – Converse 3388 7800 – Signal 4838 0000 – Evisu 2625 7940 – 4 You 7427 2727

Russell 799 kr.

Signal 800 kr.

Franklin Marshall 899 kr.

Adidas Blazer 1.400 kr.

3 loohcsdlo

4 You 399,95 kr

Converse 600 kr.

Evisu 2.200 kr.

sportsfan 123

Poker Gennem tiderne

Pokerspillets historie Poker har igennem de seneste to århundreder udviklet sig dramatisk. Fra at være et spil for ludere og lommetyve i det vilde vesten til i dag at være en anerkendt sportsgren, hvor de bedste spillere bliver dyrket som stjerner. Af Kristian Leider Olsen

Det er ikke helt klart, hvorfra poker stammer, men formentligt et sted mellem varme pistoler og hurtige damer i det vilde vesten. Sandsynligvis er spillet en videreudvikling af As Nas, et kortspil fra det 17. århundrede. As Nas blev spillet med 25 kort fordelt på 5 kulører. Spillet mindede en del om det, vi i dag kalder 5 card stud. Spillerne sammensatte den bedst mulige hånd, som blev rangeret, næsten som vi kender det fra poker i dag. Hasardspillet var især populært på det vilde vestens salooner, hvor tyveknægte og fuskere regerede. As Nas tog sin tur over Atlanten, hvor franskmændene omdøbte spillet til ”poque”, der lød noget pænere end As Nas. Spillet blev aldrig rigtig populært i Europa, men dukkede op i New Orleans i begyndelsen af det 19. århundrede.

Navnet poker Amerikanerne, der havde svært ved at udtale det franske poque, omskrev ordet til poker, der lå bedre på de amerikanske tunger. Takket være den amerikanske borgerkrig, med dens omrejsende soldater, spredte poker sig hurtigt ud over USA. Det var en periode med masser af gambling, hvilket pokerspillet nød godt af. Mange så mulighederne og gjorde hasardspillet til deres levevej. De første professionelle pokerspillere var født. Professionelle pokerspillere så sig selv som forretningsmænd, der udnyttede det stigende marked for hasardspil, mens den almindelige amerikaner imidlertid så pokerspillerne som simple svindlere. Det var de professionelle gamblere, der udviklede spillet for at optimere deres profit. Men selv for de professionelle blev det først almindeligt at bluffe omkring 1850. I samme periode blev 2. runde indført - endnu en mulighed for de professionelle til at byde og dermed optimere gevinsten. Udviklingen af spillet kom midt i en heksejagt på hasardspillere, som borgerskabet stadig ikke havde accepteret. Siden hasardspillet ikke længere blev accepteret på land rykkede gamblerne ud på dampskibe på Mississippi River. Her var det næsten umuligt at slæbe en roulette ind på skibene, og derfor blev poker endnu mere populært blandt de professionelle gamblere.

Guldfeberen raser Da rygtet om guld i det nordlige Californien spredte sig, kom unge mænd fra hele Amerika rejsende. Guldjagerne lod sig underholde af smukke kvinder og gambling. Grobunden til de første kasinoer var lagt. På kasinoerne stod poker dog i skyggen af bl.a. rouletten, der indbefattede større mulighed for at gamble og vinde i modsætning til poker der var og er rimeligt langsomt. Californien blev alligevel pokerens 124 sportsfan

hovedstad. I takt med at flere mennesker bosatte sig på den amerikanske vestkyst voksede spillet. Der blev udviklet forskellige former for poker, der dog alle var funderet i det samme regelsæt. Men poker skulle først for alvor erobre verden, da internettet så dagens lys. I 1998 blev den første online pokersite præsenteret, og siden er det kun gået frem. Poker gav spillere verden over muligheden for at vinde enorme summer og var i modsætning til mange andre spil ikke alene baseret på held. Internettet har gjort poker til et verdensomspændende fænomen; hver eneste dag skifter milliarder af kroner hænder mellem pokerspillere. Pokerspillets popularitet på nettet har skabt grobunden for tvudsendelser og stjernestatus til de bedste pokerspillere, der bliver anerkendt som andre store sportsudøvere.

Det blev først almindeligt at bluffe omkring 1850.

sportsfan 125

krop&duft ZIRH

Zirh Shave Foam er en rig, luksuriøs og cremet skum med fugtgivende ingredienser, som efterlader huden blød og fugtet efter barbering. Den indeholder Aloe Vera og vitaminer, der sørger for en jævn og mild barbering uden at tilstoppe barberkniven. Zirh er en hel serie af hudprodukter til mænd.

Shave Foam 150 ml.

Pris 125 kr.

BIOTHERM HOMME

Så drenge, her kommer de skinbarlige facts: I får også rynker og slap hud. Men bare rolig, det kan der gøres noget ved. Så er målet en velholdt og glat hud med færre rynker, kan midlet være Anti-Rides Line Peel fra Biotherm. Det er en mild peelende creme, der øger hudens evne til at afstøde døde hudceller og stimulerer dannelsen af nye. Den fedter ikke, er let at bruge og absorberes øjeblikkeligt. Duften er let og frisk.

Anti-Rides Line Peel 50 ml. Pris 425 kr.

DAVIDOFF – SILVER SHADOW

Duften er elegant og maskulin. Den består af 3 elementer: Amber for det sensuelle, Safran for det intense og Pomerans for det friske. Flakonen er ligeledes enkel og elegant: Klart glas i glatte flader med et låg af blankt metal og sort bakelit. Silver Shadow er skabt til storbyens moderne mand – en ikke helt almindelig mand, med en ikke helt almindelig duft.

Eau de Toilette 50 ml. Pris 380 kr.

After-Shave Splash 100 ml. Pris 360 kr.

Deodorant Stick 75 ml. Pris 170 kr.

126 sportsfan

Tekst: Lotte Lund. Forhandleranvisning: Jaguar// 4328 4800 – Wella SP Just Men// 4819 0200 – Zihr// 4499 9099 – Nu Skin// 8024 1020 – Davidoff// 4483 2399 – Biotherm// 4324 6020 – Emporio Armani// 4324 6020

EMPORIO ARMANI NIGHT

Emporio Armani He Night er sort som natten.

Overbevisende selvsikker og uimodståelig tiltrækkende. Duften virker i samme øjeblik, den kommer i kontakt med huden og begynder at træde i karakter. Duften er på én gang frisk og varm – en eksplosiv cocktail, der helt sikkert virker på det modsatte køn. I øvrigt findes serien også til kvinder, den hedder Emporio Armani She Night og er knaldrød.

Eau de Toilette 50 ml. Pris 385 kr.

Gel Douche 200 ml. Pris 199 kr.

After Shave Lotion 100 ml. Pris 345 kr.

Deo Spray 24H 150 ml. Pris 199 kr.

WELLA SP JUST MEN Nu Skin

Nu Skins Nutriol Shampoo og kurbehandling indeholder stoffer udvundet af franske brunalger som hjælper håret til at se fyldigere ud. Op til 70% af alle mænd rammes af hårtab i løbet af livet. Der er mange årsager til hårtab: stress, forurening, farvning og sol. Nutriol er et behandlingsprogram, som genopretter og forstærker håret samt hovedbundens vitalitet og sikrer sundt og frisk hår. Nutriol kan købes på www.nuskineurops.com eller bestilles på 8024 1020 Nutriol Air Fitness Treatment 12 x 7 ml. Pris 555 kr.

Nutriol Shampoo 125 ml. Pris 291 kr.

Wella SP Just Men Crushed Ice Shampoo er lavet specielt til mænd. Den stimulerer hår og hovedbund og har en frisk og maskulin duft. Konsistensen er ikke helt som andre shampooer, så den skal skummes op før den kommes i håret, men det har ingen betydning for effekten.

Crushed Ice Shampoo 200 ml. Pris 129 kr.

Månedens duft: Jaguar

Jaguar er kendt verden over for sine stilfulde og smarte biler. Nu lancerer de en ny duft til mænd, der slet og ret hedder Jaguar. Duften er på en gang sensuel og frisk og kan i øvrigt også bruges af kvinder, der holder af aromatiske dufte. Så hvis du vil dele den med kæresten, så er denne duft helt perfekt. Flasken, derimod, er der intet feminint over. Den er elegant og enkel og naturligvis med det karakteristiske billede af en springende jaguar – det verdensberømte symbol på maskulinitet, styrke og elegance. Jaguar 75 ml Eau de Toilette. Pris 395 kr. Vind månedens duft på www.sportsfan.nu

sportsfan 127

Sport&Lir tee-time Der er masser af fede T-shirts ude i butikkerne. Her er et lille udpluk med forskellig print.

Converse, 300 kr.

Franklin Marshall, 349 kr.

kampen mod skæget Mænd bruger i gennemsnit 3500 timer af deres liv på at fjerne hår i ansigtet og på kroppen – så hvorfor ikke bruge tiden i selskab med den nyeste teknologi og spændende design?

Gillette introducerer nu M3Power Nitro – en ny, batteridrevet skraber, som til fulde tilgodeser danske mænds barberingsvaner

Samsøe Samsøe, 299 kr.

4 You, 129,95 kr.

Puma, 250 kr.

Nyt navigationsanlæg Sonys nye NAV-U serie finder vej til adresser i hele Europa ved hjælp af Sonys egen GPS-chip. Og så har serien som noget helt unikt en overlegen TMC-teknologi indbygget, så systemet finder den hurtigste vej uden om bilkøer, ulykker og andre forhindringer. Pris 3999 kr.

Russell Athletic, 299 kr.

128 sportsfan

minianlæg Få lyden fra telefonen ud i rummet.

Her er to nye bud fra Sony Ericsson

ECCO Nu vil Ecco også være med når det gælder sport og friluftsliv. Se mere på www.ecco.com

sportsfan 129

Bagsiden om at huske resultaterne. Hvem der scorede i hvilken halvleg, hvor mange sæt Wimbledonfinalen gik i, hvordan man staver til Eyup Can og Ayub Kalule, og hvem der var Lene Køppens makker i VM-finalen. Jeg kunne huske det hele – uden tv’s hjælp.

Men hvad så med overraskelsesmomentet? Saltet for enhver sportsfan. Grunden til at sidde oppe om natten gennem 11 forudsigelige bokseomgange med en undertippet prügelknabe, der måske leverer et once in a lifetime lucky punch i sidste minut. Til alligevel at komme til at tænde for en af de kedelige sprinter-etaper i Touren (for hvis nu...?).

Men hvad hvis man så kender resultatet i forvejen? Allerede har læst sidste og ved, hvem morderen er? Uden den afgørende spænding måtte der naturligvis være tale om hyggelige, men også lidt kedsommelige gensyn.

Det var her, jeg fandt ud af, hvor syg jeg er.

Selv om kampene var spillet, trofæerne og førertrøjerne for længst uddelt, så fandt jeg det stadig utroligt spændende.

Jeg genoplevede. Mere end én gang fandt et vidunderligt selvbedrag sted. Et intenst håb om endnu en Mogens Jeppesen-redning på et straffekast i VM semifinalen i håndbold i 1978, selv om jeg og mine gæster udmærkede huskede, at holdet blev nummer 4 (!), eller en fælles sejrssikker bevægelse op ad sofaen til Søren Lerbys 1-0 scoring i EM-semifinalen mod Spanien, selv om alle ved, at det endte med Elkjærs berømte straffespark over mål, osv...

Overraskelsesmomenter Beretning fra en syg sportshjerne. Af Anders Johansen

H

vis jeg skulle have formuleret en jobbeskrivelse for mig selv i foråret 2004, kunne den have lydt: ”Jeg ser en masse sport i tv og får penge for det”. Og i lidt flere ord (det bliver nemlig endnu bedre): Jeg går ned i DR’s tv-arkiver og finder alle de sportsudsendelser og sportsbegivenheder, jeg allerhelst vil se (og især gense) fra 70’erne, 80’erne og 90’erne (plus lidt fra før jeg blev født). Jeg vælger de fedeste klip ud og viser dem gavmildt for en række sportsfans, mens snakken går om helte, skurke og minder fra den fælles fjernsynserindring.

Jeg må indrømme, at der var tale om lidt af et drømmejob (som jeg da også havde været 130 sportsfan

så snu selv at foreslå DR2 under programtitlen ”Sport med briller”). Jeg ved ikke, hvor mange timers sport i fjernsynet det blev til i forår og sommer 2004, men det var en pæn del mere, end jeg har været vant til at se i ... tjah....mit voksne liv. For nu at bruge en dejlig upræcis størrelse. For det er nok især i min barn- og ungdom (jeg er 70’er), at jeg virkelig var godt inde i sagerne. Dengang der kun var én kanal, og hvor det var realistisk muligt at se det hele.

Og hvor jeg så det hele.

Det besynderlige ved gensynet med min barndoms helte og stjernestunder var, at jeg kunne have været alle videobåndene og filmrullerne foruden. Altså, hvis det kun handlede

OK, førstegangsoplevelsen skal nok have været af en vis størrelse, genoplevelsen kommer ikke helt på højde, og selvbedraget kan næppe heller udføres i det uendelige. Man må altså vedblive at samle på førstegangsoplevelser. Investere i en flad etape i ny og næ.

Opsøge heldet, som vi siger på sportssprog.

Gå lidt i barndom for mit vedkommende.

Da optagelserne til Sport med briller sluttede i sommeren 2004, efter EM i fodbold og midt i Tour de France, da var jeg sgu mæt. Til OL var jeg på selvpåtvungen diæt med kvindehåndbold (men sikken en finale - den må jeg genopleve ved lejlighed!). Siden hen har jeg spist et par smertefulde (men spændende) danske fodbold VM-kvalifikationskampe, og appetitten begyndte for alvor atter at indfinde sig under bordtennis-EM i 2005, der var ét langt overraskelsesmoment. Mums! Er der ikke snart noget curling i TV?

bet365.com bet365 giver nu dobbelt-op på dit første indskud op til max 500 kroner - gælder alle indskud fra nye kunder på sportsvæddemål.

500

Stikkontakt

Lauritz Knudsen har fremstillet el-materiel i mere end

skabe helhed i boligens el-installation både funktionelt

100 år med design, funktionalitet og kvalitet i fokus.

og designmæssigt. Så, håndbold er, på mere end en

Næsten lige så længe er der blevet spillet håndbold i

måde, en kontaktsport.

Danmark. Som hovedsponsor for herrelandsholdet i håndbold er vi med til at skabe rammerne for, at lands-

Du kan læse og se mere om vores designserier samt få

holdet kan fungere optimalt. Vi vil også bidrage til at

inspiration på www.lk.dk

Telefon 44 20 70 00 · www.lk.dk

Kontaktsport