AUTObranchen 04 2021

Page 1

AUTO BRANCHEN

Stil ind på fremtiden · “Frie Danske Værksteder“ · Dagblad jagter sortskrottere ·

FAGBLAD FOR EFTERMARKEDET · AUG 2021

KØRETØJSEJERE I JURIDISK TOMRUM MERCANTEC: GARANTI FOR EN LÆREPLADS

ET LIGE LOVLIGT TÅLMODIGT FOLKETINGSFLERTAL

05 07 08


Dæksalg

2. kvartal 2021 Dæksalget er beregnet på baggrund af indbetalte gebyr til Skat i henhold til Miljøministeriets bekendtgørelse om gebyr og tilskud til nyttiggørelse af dæk nr. 1660 af 13. november 2020. 2021

1.

Dæk med belastningsindeks ≤ 123 til knallert, motorcykel, personbil og varebil samt til andre motordrevne køretøjer med fælgdiameter ≤ 10 tommer

2.

Regummierede dæk med belastningsindeks ≤ 123 til knallert, motorcykel, personbil og varebil samt til andre motordrevne køretøjer med fælgdiameter ≤ 10 tommer

3.

Dæk med belastningsindeks > 123 til personbil og varebil samt til andre motordrevne køretøjer med fælg-diameter > 10 og < 19,5 tommer

4.

Regummierede dæk med belastningsindeks > 123 til personbil og varebil samt til andre motordrevne køretøjer med fælgdiameter > 10 og < 19,5 tommer

5.

Dæk til andre motordrevne køretøjer end knallert, motorcykel, personbil og varebil med fælgdiameter ≥ 19,5 og < 24 tommer

6.

2020

682.520 dæk

565.738 dæk

1.682 dæk

890 dæk

17.569 dæk

10.857 dæk

54 dæk

- 149 dæk

42.659 dæk

41.605 dæk

Regummierede dæk til andre motordrevne køretøjer end knallert, motorcykel, personbil og varebil med fælgdiameter ≥ 19,5 og < 24 tommer

1.074 dæk

294 dæk

7.

Dæk til andre motordrevne køretøjer end knallert, motorcykel, personbil og varebil med fælgdiameter ≥ 24 tommer

8.739 dæk

7.769 dæk

8.

Regummierede dæk til andre motordrevne køretøjer end knallert, motorcykel, personbil og varebil med fælgdiameter ≥ 24 tommer

0 dæk

0 dæk

754.297 dæk

627.004 dæk

Total I forhold til 2020 viser 2. kvartal 2021 en fremgang i dæksalget på 20 %.

Dæksalg 2. kvartal

1.500.000 1.400.000 1.300.000 1.200.000 1.100.000 1.000.000 900.000 800.000 700.000 600.000 500.000 STK Total 201

2012 767.120

2013 905.323

2014 886.469

2015 1.036.227

2016 854.584

2017 775.244

2018 873.795

2019 709.305

2020 627.004

2021 754.297

Dækbranchens Miljøfond • Skagensgade 1 • DK-2630 Høje Taastrup Tlf. +45 39 63 97 79 • www.dækbranchens-miljøfond.dk


EFTERMARKEDET MENER · EU-KOMMISSIONEN VIL HOLDE ØJE MED, AT DEN INTERNETOPKOBLEDE BIL IKKE FORRYKKER KONKURRENCEN MELLEM MÆRKEDELEN OG DEN FRIE DEL AF AUTOBRANCHEN.

TAK!

Det var en milepæl for det frie eftermarked, da EU-Kommissionen i 2010 slog fast, at bilproducenterne eller deres forhandlere ikke må forhindre forbrugerne i at få vedligeholdt deres bil på et frit værksted i bilens garantiperiode. Det skete med Gruppefritagelsesforordningen. I ordet ligger, at en branche i et vist omfang kan fritages fra nogle af EU’s konkurrenceregler, hvis fordelene herved opvejer ulemperne. Forordningen regulerer blandt andet, hvordan en branche godt må indgå aftaler mellem diverse led fra producent til forhandler eller værksted. Aftalerne kan både handle om køb, salg og videresalg af biler eller aftaler om reparation og vedligeholdelse og distribution af reservedele. Forudsætningen for at måtte indgå disse aftaler er naturligvis, at de ikke udelukker andre aktører – for eksempel uafhængige værksteder og reservedelsleverandører – fra at virke i markedet og konkurrere på jævnbyrdige vilkår. I 2023 udløber den nuværende Gruppefritagelsesforordning. Derfor har Kommissionen i forsommeren udgivet en undersøgelse af, hvorvidt Forordningen har levet op til sine formål, og om, i hvilket omfang den bør skrives om. – Jo, Forordningen har i det store og hele levet op til sine formål og fortjener ikke den helt store revision, vurderer Kommissionen. Konkurrencen i autobranchen er levende – både mellem producenter, værksteder og reservedelsleverandører. En af de få knaster er, at den uafhængige del af branchen stadig døjer med at få ubesværet adgang til tekniske reparationsdata. Denne knast bliver dog vigtigere

DANSK AUTOGENBRUG

DANSK BILBRANCHERÅD

og vigtigere i takt med, at bilerne bliver koblet op til producenterne og herunder sender data om fejl og vedligeholdelsesbehov. Disse ”køretøjsintegrerede data” skal være tilgængelige for det frie marked på lige fod med al anden produkt- og serviceinformation, fastslår Kommissionen. I autobranchens eftermarked kvitterer vi for, at Kommissionen er opmærksom på udfordringerne ved den internetopkoblede bil og dermed bilproducenternes formodede ønske om så vidt muligt at sætte sig på hele bilens værdikæde og livscyklus. I tilknytning hertil kan der være grund til at se Forordningen i lyset af debatten om at gøre mærkeforhandlere til rene salgsagenter, hvormed bilproducenten kommer endnu tættere på forbrugeren: Er det nu en sund udvikling – og hvordan sikrer vi et velfungerende marked for omsætning af brugte biler? Vi ønsker konkurrencekommissær Margrethe Vestager god arbejdslyst!

AUTO BRANCHEN

KØRETØJS- OG AUTOSKADEBRANCHEN I DANMARK


INDHOLD

17. ÅRGANG 04/2021

22

Biler hele livet

06

Bolden er givet op –

12

18

Et lige lovligt tålmodigt folketingsflertal Siden sidst 05: Stil ind på fremtiden · EU foreslår fossil-slut i 2035 · Løfterig trafikplan · 17: Benzin i motorolien – hvorfor, og hvad kan der ske? · Kroatisk super-elbil i handelen · 21: SMVdanmark foreslår lavere skat · Lakleverandør med praktisk undervisningsvideo Foreningerne 06: Dél dit dyre specialværktøj og skab netværk! · 07: ”Frie Danske Værksteder” · 14: Bolden er givet op · 15: Ny købelov: To nedslag · Hvorfor medlem?

Mercantec: Garanti for en læreplads Miljø 08: Dagblad jagter sortskrottere Lovgivning 10: Køretøjsejere i et juridisk tomrum · 12: Et lige lovligt tålmodigt folketingsflertal Uddannelse 18: Mercantec: Garanti for en læreplads Portræt 22: Biler hele livet

AUTO BRANCHEN TRYK Jørn Thomsen Elbo A/S

REDAKTION OG LAYOUT Adam Pade (ansvh) Ellepindevej 1, Grøfte · 4180 Sorø Tel 4848 1788 · Mob 2444 8070 post@adampade.dk · www.adampade.dk

ISSN 2445-8457

ANNONCER Mediapunktet Søndervold 170 · 7200 Grindsted Tel 5117 1424 · ar@mediapunktet.dk · www.mediapunktet..dk

Nøgletal LeverandørRegistret

FAGBLAD FOR AUTOBRANCHENS EFTERMARKED UDGIVET AF –

UDGIVER i/s autobranchen Kirkevej 1· 3 · 2630 Taastrup Tel 4399 6633 · Fax 4371 0171 info@dbr.dk · www.autobranchen.info

REDAKTIONSUDVALG Erik S. Rasmussen, · Adam Pade (DAG) · Thomas Krebs (SKAD)

Medlemssiderne 26: Velkommen til · Seks jubilæer i Københavns Automekaniker Laug · 27: DBR Kolding i et corona-år · Fire stik på Lolland-Falster · 60 år · Kalenderen · 28: Repræsentantskabsmødet 2021: 100 +1 · Tag godt imod Keerthika! · Velkommen til Birgitte!

ABONNEMENT Kr. 395,- + moms for 6 numre

NÆSTE UDGAVE – Udsendes i uge 41. Redaktionen slutter fredag den 24. september

Dansk Autogenbrug Ellepindevej 1, Grøfte · 4180 Sorø Tel 2043 8424 · www.autogenbrug.dk Dansk Bilbrancheråd Kirkevej 1-3 · 2630 Taastrup Tel 4399 6633 · www.dbr.dk Køretøjsbygger- og Autoskadebranchen i Danmark Roholmsvej 8 · 2620 Albertslund Tel 7011 1300 · www.skad.dk

DISTRIBUERET OPLAG 2.673 FORSIDEN: I vores række af portrætter af de tekniske skoler er vi nået til Mercantec i Viborg. Læs side 18.

TILSLUTTET


SI DEN SI DST

Stil ind på fremtiden Så ruller den – lærlingekampagnen Tun Din Fremtid – der skal trække nye unge til faget. Og værkstederne – de kan være med.

”Dine sorte fingre er guld værd”. Sådan hedder det udfordrende på lærlingekampagnen ”Tun din fremtid”’s nye hjemmeside på www.tundinfremtid.nu. Hjemmesiden er holdt i et enkelt grafisk udtryk og rummer bare fem undermenu’er; undermenu’er, der blandt andet peger på fremtidsmulighederne i en uddannelse som mekaniker, og som tager livtag med fordommene mod en teknisk uddannelse: Nej, en mekanikeruddannelse er ikke nogen endestation – og nej, mekaniker er ikke noget, enhver kan blive. Dermed udrulles nu en længe forberedt kampagne, der er blevet til i regi af en forening af engagerede branchefolk og med Henrik Hansen, Ci-Pe Care i Odense, som bannerfører. Den lange forberedelse har blandt andet skyldtes ønsket om at indsamle tilstrække-

ligt med midler til at kunne gennemføre en slagkraftig, original kampagne. Bidragyderne er blandt andre Dansk Bilbrancheråd og et antal lokalforeninger, ligesom en række brancheforeninger bifalder kampagnen. Men skal der trækkes unge til branchen, må der også være lærepladser til dem. Derfor får medlemmerne af Dansk Bilbrancheråd en unik markedsføringsmulighed, hvis de vil og kan tilbyde deres lærlinge noget særligt. Således kan man indtegne sig som ”Certificeret værksted”. En værkstedscertificering indebærer en række krav, der skal synliggøre, at hér udviser man et særligt ansvar for at have lærlinge. I kriterierne indgår, at lærlingen knyttes

Sådan mødes besøgende på Tun din fremtids hjemmeside. Prøv det selv og klik på filmen.

til en fast mentor i virksomheden, at en lærekontrakt som minimum skal tegnes frem til montør-eksamen, men helst for hele uddannelsestiden, og så skal man være indstillet på, at lærlinge, der udviser særligt talent, kan blive udtaget til særlige talentforløb på deres skole. Til gengæld bliver værkstedet forsynet med en streamerpakke og et logo og link til opsætning på hjemmesiden. Tun selv ind på Dansk Bilbrancheråds intranet og læs nærmere.

EU foreslår fossil-slut i 2035 EU skal være et klimaneutralt område i 2050. Sådan lyder målet i EU’s klimapakke, der blev offentliggjort midt i juli. Forslagene bygger blandt andet på en stramning af ordningerne for CO2-kvoter – der skal være færre af dem inden for bestemte brancher – og fra 2026 vil EU-Kommissionen indføre en særlig klimatold, der skal sikre, at EU’s virksomheder ikke bliver underløbet af aktører fra knap så klimaambitiøse lande, og som skal forhindre de europæiske virksomheder i at flytte deres produktion ud af EU. Herudover sættes et mål for, hvor stort et energiforbrug der skal komme

fra vedvarende energi – nemlig hele 40 procent. Og bilerne? Jo, fra 2035 skal det være slut med at sælge fossilbiler, og indtil da skal kravene til, hvor meget hver bil må udlede af CO2, strammes yderligere – måske fra 65 til 55 procent. For lastbiler lyder forventningen om 50 procent reduceret udledning i 2030. Reformpakken blev blandt andet lanceret med ordene om, at »vi ofte taler om

at tage skæbnen i egne hænder. Denne pakke er definitionen på det,« som det lød fra kommissionsformand von der Leyen.

04 2021 • AUTOBRANCHEN

5


Dél dit dyre specialværktøj og skab netværk! AF ADAM PADE

FORENINGERNE · Der er ingen grund til, at alle køber det samme kostbare og avancerede værktøjsudstyr. Ny app skal gøre det overskueligt at låne hos hinanden, lød det under årets formandsmøde i Dansk Bilbrancheråd. Har du investeret i kostbart udstyr til kalibrering af ADAS-systemer eller lignende dyrt værkstedsgrej, så er der måske ingen grund til, at alle dine kolleger går ud og gør det samme – måske man kunne låne hos hinanden? I Dansk Bilbrancheråd er der en rodfæstet tradition for ikke alene at være konkurrenter, men også kolleger; man hjælper gerne hinanden i stort og småt. Nu vil Rådet gerne gøre det nemmere at hjælpe hinanden. Under årets formandsmøde på Hotel Koldingfjord den 29. maj gav forsamlingen go til at udvikle en app til mobiltelefon og tablet. I app’en kan man registrere sig som den stolte ejer af dyre diagnoseværktøjer, kalibreringsudstyr mv. og tilbyde kolle-

Flere værksteder skal udløse rabat Driver man mere end ét værksted under samme ejer, så bør man få rabat på sit medlemskab. Sådan lød et forslag under Dansk Bilbrancheråds formandsmøde, der blev afholdt på Hotel Koldingfjord den 29. maj. De forsamlede lokalforeningsformænd erklærede sig ganske enige og gav Hovedbestyrelsen grønt lys til at arbejde videre på et konkret forslag. Et sådant ventes forelagt under rådets kommende repræsentantskabsmøde i september.

6

AUTOBRANCHEN • 04 2021

ger at komme forbi med en kundebil – formentlig til en fornuftig vennepris.

OPSLAGSVÆRK »Yderligere skal app’en være et opslagsværk, hvor medlemmerne kan opliste eventuelle specialer, som de gerne vil stille rådighed for andre medlemmer,« beretter direktør i Dansk Bilbrancheråd, Erik S. Rasmussen, der betegner app’en som et skulderklap til medlemmerne for et godt kollegialt fællesskab: »Det er et værktøj til netværk, der også vil være en markering af det lokale sammenhold.« Ikke mindst vil den kommende app gøre det muligt at dokumentere reparationer med en videofilm.

MULIGHED FOR VIDEO »Vi mener jo ellers, at tillid er et så stærkt kendemærke for vores medlemsværksteder, at det ikke er nødvendigt at skulle filme en reparation. Men både medlemmerne og medlemmernes kunder begynder så småt at efterspørge en sådan mulighed. Det ønske får vi nu mulighed for at efterkomme med den nye app,« forklarer Erik S. Rasmussen. Udviklingen af den nye app er så småt gået i gang, og lanceringen ventes allerede i dette efterår. Blandt formandsmødets øvrige punkter var ”Projekt Lokalforening”, hvorunder Rådets Hovedbestyrelse har afsat et ikke helt ringe beløb til at analysere, hvordan der kan skabes liv – eller yderligere liv – i lokalforeningerne. Projektet genstartes, så snart corona er rykket så langt væk, at man på ny trygt kan mødes fysisk. n


Hjemmesiden friedanskevaerksteder.dk er allerede oppe. Klik ind og se blandt andet de små filmklip.

“Frie Danske Værksteder” FORENINGERNE · Læg godt mærke til overskriften: Under Dansk Bilbrancheråds formandsmøde præsenteredes, hvad der kan blive et nyt brand.

Saglig oplysning til de danske forbrugere om, hvad det betyder at vælge et frit værksted i stedet for et mærkeværksted. Det er hovedbudskabet bag Frie Danske Værksteder, der skal være et nøgternt modtræk til mærkeforhandlernes til tider lidt vel kreative markedsføring. Frie Danske Værksteders ”base” er en hjemmeside af samme navn suppleret af offensiv markedsføring på de sociale medier. Såvel hjemmeside som Facebookside er lagt i professionelle hænder, ligesom de små videofilm, der skildrer de typiske succesoplevelser, der venter forbrugerne hos de frie værksteder. Her slås på geografisk nærhed, den såkaldte Bilgaranti, prisen og kvalificerede fagfolk – samt ikke mindst på, at biler dækket af en nybilgaranti selvfølgelig fastholder garantien, selv om man vælger et frit værksted til at vedligeholde dem.

ET KVALITETSMÆRKE

– et kvalitetsmærke. Endnu er det ikke besluttet, hvilke yderligere virkemidler der skal til; »man skal også passe på, at skilteskoven ude hos værkstederne ikke vokser sig for tæt,« som direktør i Dansk Bilbrancheråd, Erik S. Rasmussen udtrykker det. »Frie Danske Værksteder er ligesom DR’s gamle ”OBS – Oplysninger til Borgerne om Samfundet” – saglig information til bilejerne om bilbranchen. Det er vores signal. Der hersker nu engang megen forvirring om, hvad man får i den ene eller den anden del af branchen. Vi søger at holde en seriøs og objektiv tone og nøjes med at beskrive, hvad den frie del af branchen kan,« uddyber Erik Rasmussen.

KAN UDBYGGES Konceptet og kampagnen skal ifølge direktøren køre ”lige så længe som et ottetal ligger ned”: »Det er en platform, vi også vil bruge på længere sigt, når vi har budskaber om og fra branchen. Den er lagt på et fundament, så der er taget højde for, at den kan udbygges.« n Sociale medier virker allerbedst, når indlæg bliver delt og ”liket”. Check ind på Facebook, søg efter Frie Danske Værksteder og klik på ”Synes godt om” – og kommentér gerne de indlæg, der allerede er der. Og besøg endelig også www.friedanskevaerksteder.dk.

Titlen – Frie Danske Værksteder – blev så godt modtaget under Dansk Bilbrancheråds formandsmøde i maj, at navnet godt kunne gå hen at blive et brand

04 2021 • AUTOBRANCHEN

7


MILJØ · ”Graverhold” har researchet i mere end et år for at vise, hvordan udtjente biler eksporteres ulovligt ud af Danmark. AF ADAM PADE · BRANCHEDIREKTØR · DANSK AUTOGENBRUG

Dagblad jagter sortskrottere

Der er et parallelt marked for autogenbrug i Danmark. Et marked bestående af virksomheder, der ser det som deres levevej at finde smuthuller i lovgivningen, omgå spillereglerne og score den hurtige gevinst. Det er disse virksomheder, dagbladet Jyllands-Posten satte fuldt spot på i avisens søndagsudgave og dagene derefter sidst i juni: ”Ulovlig eksport af skrotbiler kulegraves”, hed det. I artiklen inde i bladet afdækkedes, hvordan man melder køretøjerne for skrottet, indhenter skrotpræmien – og så sender bilerne sydpå. Rigtig langt sydpå. Så langt, at det ifølge den såkaldte Basel-konvention er ulovligt.

MERE END ET ÅR Det har taget Jyllands-Postens journalister mere end et år at finde klare beviser på en trafik, vi andre har vidst, eksisterede, men som har været svær at dokumentere. Men hér er notaen og kvitteringen. Og dér er fragtbrevet. Det er skinbarlig virkelighed. For Dansk Autogenbrugs medlemmer handler det for det første om branchens omdømme. Om

8

AUTOBRANCHEN • 04 2021

myterne om, at autoophuggere nok altid fifler lidt, og mon der ikke ryger lidt penge under bordet? Se bare i Jyllands-Posten!

FORHINDRER, DER KAN UDVISES ANSVAR For det andet handler det om økonomi. Virksomheder, der opererer som Jyllands-Posten beskriver, må vi formode, typisk er dem, der tilbyder afhentning af en udtjent bil til en urealistisk høj pris; en pris, som de færreste, fagligt korrekt drevne autogenbrugsvirksomheder kan give. Det er måske ikke den store fortjeneste, virksomhederne går glip af, men det forhindrer branchen i at udvise det ansvar, som den har for at modtage og håndtere familien Danmarks skrotningsmodne biler.

POLITISK EFTERSPIL Heldigvis har Jyllands-Postens artikler vakt politisk opmærksomhed, og der er grund til at tro, at der kommer et politisk efterspil, herunder et krav om bedre tilsyn – både med tvivlsomme pladser og tvivlsomme lastbiltransporter. Det hilser vi velkomment i Dansk Autogenbrug. n


BILFORSIKRING MED FORDELE

Trygheden er altid nær

Få bred dækning til en skarp pris og kør sikkert på vejene Med en Dansk Bilbrancheråd Bilforsikring fra Sønderjysk Forsikring får du ekstra meget med i prisen: - Lovpligtig ansvarsdækning, hvis du laver skade på andre og deres ting - Kaskodækning, hvis din egen bil kommer til skade - Førerulykkesdækning - Ingen skjult selvrisiko og ingen overraskelser - Fri kilometer, så du kan køre alt det, du vil - Mulighed for månedlig betaling – uden tillæg

15% i raba t

Vælg flere forsikringer og bliv VærdiPlus Kunde Kombiner din bilforsikring med en indboforsikring samt hus-, sommerhus-, ulykke- eller motorcykelforsikring, så får du 15% i rabat på dine tilvalgte forsikringer. Se mere på soenderjysk.dk eller kontakt os på tlf. 73 43 62 52. I samarbejde med:


LOVGIVNING · En principiel sag om ombygning af et køretøj var faldet for forældelsesfristen, da den omsider nåede frem til Landsskatteretten.

Køretøjsejere i juridisk tomrum

I 2011 godkendte det daværende SKAT Motor, at løbende ombygning af et køretøj er afgiftsfri i henhold til registreringsafgiftslovens § 7 a, stk. 2. Det skete efter aftale med Skatteministeren og resulterede i et afsnit i den juridiske vejledning herom. At en medarbejder fra SKAT Indsats havde en helt anden opfattelse end Skatteministeren og den juridiske vejledning, fik en ejer af en motorcykel at mærke, da han i 2017 modtog en nedslående afgørelse af, at den afgiftsmæssige identitet var anset som gået tabt efter en række ombygninger. Motorcykelejeren besluttede at klage over afgørelsen til Skatteankestyrelsen. Desuden var han medlem af SKAD’s sektion for private – TFTB. SKAD anså sagen for så principiel, at organisationen selv rettede henvendelse til Skatteankestyrelsen. Her påpegede SKAD en række konkrete fejl i den oprindelige afgørelse og henviste desuden til den efterhånden knæsatte praksis for, at køretøjer godt måtte bygges løbende om uden at tabe identitet. I årene siden 2017 overgik sagen først fra SKAT Motor til SKAT Indsats og siden til Motorstyrelsen, da den blev dannet i 2018.

I STRID MED LOVEN Skatteankestyrelsen vendte tilbage med et ret klart svar: Den juridiske vejledning, der tillod ombygning som løbende vedligeholdelse, var i strid med loven, hvilket altså også måtte være tilfældet for Skat Motors, nu Motorstyrelsens praksis. Styrelsen redegjorde desuden for, at et køretøj – altså en bil eller motorcykel – aldrig må bygges om og til en hver tid

”Borgere og virksomheder efterlades i et juridisk tomrum, da ingen ved, hvornår loven overtrædes.“ – Thomas Krebs

10

AUTOBRANCHEN • 04 2021

fremstå som ved registreringstidspunktet. Det er udelukkende tilladt at genopbygge efter en skade og da kun med nye eller brugte originale dele. Det betyder i klartekst, at man ikke engang må ombygge en bil med andre fælge, som Skatteankestyrelsen udlægger det. Det blev til en sag ved Landsskatteretten, hvis afgørelse både SKAD og motorcyklist så frem til. SKAD havde engageret advokatfirmaet Bachmann Partners, der havde udarbejdet en omfattende dokumentation for gældende praksis, tekniske forhold og for de fejl, som den pågældende skattemedarbejder mentes at have gjort sig skyldig i ved udarbejdelsen af den oprindelige afgørelse. Men til SKAD’s store skuffelse afviste Landsskatteretten sagen, fordi sagen nu var blevet forældet.

JURIDISK TOMRUM »Vi var utrolig glade, da skatteministeren i 2011 udsendte den tolkning af registreringsafgiftslovens § 7a, der præciserede, hvad man måtte og ikke måtte. Dermed drog mange køretøjsejere et lettelsens suk, fordi det indtil da havde stået fuldstændig uklart, hvornår man overtrådte loven,« siger direktør i SKAD, Thomas Krebs. »Derfor reagerede vi også kraftigt, da vi blev opmærksomme på denne sag.« Desto større er ærgrelsen over, at Landsskatterettens dommere fravalgte at tage stilling til Skatteankestyrelsens holdninger. »Når der ikke blev truffet afgørelse, har motorcykelejeren klaret frisag, og han kan køre videre uden at skulle betale fornyet registreringsafgift. At Skatteankestyrelsens holdning fortsat står til troende, efterlader borgere og virksomheder i et juridisk tomrum, da ingen ved, hvornår loven overtrædes. Og når to styrelser har modsat opfattelse af lovfortolkningen, så må selve lovteksten anses for værende ubrugelig og bør konkretiseres,« kommenterer Thomas Krebs. n


SIDEN

SI DST

Løfterig trafikplan Medtages allerede igangsatte initiativer – herunder letbanerne i Aalborg, Odense og København – så bliver der brugt i alt 161 milliarder kroner på veje, jernbaner og andre trafikanlæg i tiden frem til 2035. Sådan lyder bundlinjen i regeringen og de fleste partiers infrastrukturplan, der blev offentliggjort sidst i juni. 64 milliarder kroner går til vejene, 86 milliarder til jernbaner og ca. 11 milliarder kroner går til andre transportrelaterede ting. De enkelte projekter bliver til efterhånden; det vil sige, at der først træffes endelig beslutning om de konkrete projekter i årene frem til 2028. Blandt de største investeringer bliver færdiggørelsen af Kalundborgmotorvejen (1,8 millliard kroner), den tredje etape af Frederikssundsmotorvejen (2,9 milliarder kroner), og hvad der kunne kaldes påbegyndelsen af en ny Midtjysk Motorvej mellem Give og Billund og Løvel-Klode Mølle (5,9 milliarder kroner). Herudover

Alt i alt 161 milliarder kroner til veje og jernbaner frem til 2035.

skal E45 udvides mellem Kolding og Aarhus (6,2 milliarder kroner), og så skal Fynske Motorvej også udvides syd om Odense (1,1 milliard kroner). Allerdyrest bliver en tredje Limfjordsforbindelse ved Aalborg, men dén træffes der først beslutning om i 2025.

Fra Dansk Bilbrancheråd lyder ”jubel” over den nye trafikaftale: »Al vores erfaring viser, at med flere og bedre veje kommer der mere biltrafik og dermed mere at lave ude ude på værkstederne. Så – jo, vi er glade,« lyder det fra direktør Erik S. Rasmussen.

Anbefalet af:

ET LØNSYSTEM MED ET EKSTRA GEAR

ProLøn er autobranchens bedste co-driver, når det kommer til at ordne løn Vi arbejder tæt sammen med SKAD og Dansk Bilbrancheråd. Derfor kender vi både dine behov og dine medarbejderes overenskomst helt ned til sidste hjulbolt. Det betyder, at du kan ordne løn og feriepenge med ganske få klik og samtidig være sikker på, at alt kører som smurt.

Med få klik sørger ProLøn bl.a. for at: • Lave lønsedler • Sende lønsedler via e-Boks eller mail • Indberette feriepenge • Håndtere fritvalgskonto

Reducér lønarbejdet til et lynhurtigt pitstop, og høst en masse fordele som medlem af SKAD eller Dansk Bilbrancheråd. Vi glæder os til at hjælpe dig i gang.

www.proloen.dk

04 2021 • AUTOBRANCHEN

11


AF ADAM PADE · FOTO: STEEN BROGAARD

ET LIGE LOVLIG TÅLMODIGT FOLKETINGSFLERTAL LOVGIVNING · ET FLERTAL I FOLKETINGET VILLE IKKE VÆRE MED TIL AT FREMME VENSTRES FORSLAG OM REGLER FOR SIKKER HÅNDTERING AF EL- OG HYBRIDBILER. Et politisk flertal ville ikke være med til at pålægge regeringen at analysere, hvordan det kan gøres sikkert at håndtere el- og hybridbiler, herunder biler med batterier, der kan risikere at være ustabile eksempelvis efter en trafikulykke. Det fremsatte Venstre et beslutningsforslag om i marts, og forslaget blev førstebehandlet sidst i maj. Forslaget skulle også være med til at sikre, at brugte batterier i højere grad vil kunne genbruges på sikker vis i Danmark frem for at blive eksporteret ud af landet. Regeringen – ved transportminister Benny Engelbrecht – mente under folketingsbehandlingen, at forslagsstillerne ”sparkede en ottespors motorvej ind” med forslaget, idet der netop nu ses på reguleringen af større oplag af lithium-ion-batterier, sikkerheden ved havarerede el-køretøjer og særlige forhold i parkeringskældre og anlæg.

dan de skal forholde sig,« siger hovedmanden bag Venstres beslutningsforslag, Christoffer Aagaard Melson. »Det ville venstrefløjen så ikke være med til.«

HAVDE GERNE SET KONKRETE TILSAGN »Vi havde håbet på at få lidt mere konkrete tilsagn på området – også når det gælder en deadline – så beredskab, autoværksteder og ophuggere ved, hvor-

12

AUTOBRANCHEN • 04 2021

”Jeg kan love, at (ministeren) ikke får lov at nøjes med den gode vilje og de pæne ord.“ – Christoffer Aagaard Melson (V).


Forslaget gik på at udrede, hvilke regler det kunne være relevant at se på, herunder regler for farligt gods, indretning af bygninger, arbejdsmiljø og elsikkerhed. Baggrunden for Venstres interesse for sagen er ønsket om flere nul- og lavemissionsbiler på de danske veje som led i den grønne omstilling. »Vi skal igennem en grøn omstilling, men den skal skabes på baggrund af erhvervsmæssige styrkepositioner – ikke ved at eksportere mulige miljøproblemer ud af landet, men ved selv at skabe grønne løsninger. Herunder skal vi selv kunne håndtere og genbruge elbilbatterier både af hensyn til miljø og danske arbejdspladser. Her må virksomhederne have regler og retningslinjer, så de føler sig på sikker grund under håndteringen,« siger Christoffer Aagaard Melson. »Det glæder mig, at ministeren var positiv, men jeg kan love, at han ikke får lov til at nøjes med den gode vilje og de pæne ord,« fortsætter Christoffer Aagaard Melson, der er parat til at følge op på sagen »i samarbejde med Dansk Autogenbrug og SKAD.«

MANGLER DEADLINE Regeringen har – i øvrigt efter beslutningsforslaget var fremsat – nedsat en tværministeriel arbejdsgruppe med repræsentation fra flere styrelser. Men af et svar til den konservative transportordfører, Niels Flemming Hansen, der er medlem af Folketingets Transportudvalg, fremgår, at der ikke er sat tid på, hvornår udredningsarbejdet skal være færdigt, eller præcis, hvad det skal munde ud i. Af svar på andre spørgsmål fra den konservative ordfører forlyder det også, at regeringen i hvert fald ikke overvejer noget ”stærkstrømsreglement” for ikke-faste installationer så som biler, og når det hand-

Sådan lyder V og K’s krav I den beretning, som transportudvalgets behandling af Venstres beslutningsforslag om sikker håndtering af elbiler har ledt frem til, beskrev De Konservative og Venstre, hvilke udfordringer regeringen bør tage hånd om – og dét inden juli 2022: · Manglen på retningslinjer, der sikrer, at elbiler bliver repareret sikkerhedsmæssigt og miljømæssigt korrekt efter en skade. · Manglen på regler og retningslinjer for skrotning af udtjente elbiler, som sikrer korrekt håndtering på genbrugspladserne, herunder i forhold til den miljø- og sikkerhedsmæssige håndtering. · Den manglende opdatering af bygningsreglementet, så der tages hensyn til udfordringerne ved brande i elbiler. · Adgangen til uddannelse og adgangen til køretøjsteknisk redningsinformation fra bilproducenterne til beredskabet. · Arbejdsmiljøloven og Arbejdstilsynets bekendtgørelser skal opdateres, så der tages hensyn til udfordringerne ved håndtering af trafikskadede elbiler. · De manglende regler i forhold til at sikre, at lithium-ionbatterier fra udtjente elbiler kan anvendes lovligt i Danmark.

ler om arbejdsmiljø, henviser regeringen alene til arbejdsmiljølovens generelle bestemmelser om arbejdsgiverens ansvar for at tilrettelægge arbejdet på en sundhedsmæssigt forsvarlig måde. n

Pas på med køb af skadede elbiler Hverken værksteder eller autogenbrugere bør indkøbe skadede elbiler, hvis man ikke kan være 100 procent sikker på, at bilerne er sikret eller har eksterne eller interne skader. Desuden bør man være opmærksom på, hvem der er den egentlige ejer af selve batteriet. Denne kan i nogle tilfælde være bilproducenten. Det skriver SKAD i en pressemeddelelse. Når en elbil sættes til salg via forsikringsselskabernes portaler, så kan der være tale om, at selve

højspændingsbatteriet er ustabilt eller har interne skader, der kan føre til kortslutning og eksplosionsagtig brand. Derfor er det væsentligt, at der er en nøje beskrivelse af bilens tilstand og batteriets kondition, når sådanne biler udbydes, hedder det videre. Desuden skal man være opmærksom på, at lithium-ion-batterier er omfattet af reglerne om farligt gods. Ved eksport skal der indhentes særlige tilladelser fra de relevante myndigheder, anfører SKAD også.

04 2021 • AUTOBRANCHEN

13


M

edlemmerne af Dansk Bilbrancheråd kan igen sælge forsikringer til deres kunder. Det sker nu gennem Sønderjysk Forsikring. – Og Sønderjysk Forsikrings partnerchef Claus Jepsen var da også special guest under Dansk Bilbrancheråds fem, velbesøgte medlemsmøder landet over i juni. Her blev medlemmerne præsenteret for et forsikringskoncept, der bygger på gennemskuelighed, frit værkstedsvalg, forsikringer, der også er attraktive for unge, frit kilometertal og ingen skjult selvrisiko. Herudover beregnes forsikringsprisen alene ud fra bilens nyværdi og kundens alder – ikke vedkommendes anciennitet som bilist. Kundegruppen omfatter både bilkøbere og værkstedskunder. Blandt priseksemplerne nævnte Claus Jepsen en ny bil til en værdi af 250.000 kroner med max. 150 hestekræfter. Er man mellem 21 og 25 år, er præmien bare 342 kroner om måneden. Hertil kan i øvrigt tegnes selvrisikodækning og autohjælp, ligesom man kan forsikre sig mod uventede udgifter i forbindelse med tilbagelevering af en leasingbil.

EGEN KONSULENT Rent praktisk udfylder værksted og kunde en forsikringsbegæring, som værkstedet sender til Sønderjysk Forsikring. Som en særlig service kontakter

selskabet de nye kunder og gennemgår den forsikring, de har købt. Det bliver ikke konsulenter fra Sønderjysk Forsikring, der i de kommende måneder vil gøre deres hoser grønne hos medlemmerne. Det bliver derimod Keerthika Thilagarajah, der som ansat i Dansk Bilbrancheråd både vil berette om forsikringstilbuddet og generelt om rådets medlemstilbud (se side 28). For at komme i gang som forsikringssælger, skal man registreres hos Finanstilsynet og derudover underskrive en samarbejdsaftale med Sønderjysk Forsikring. Sønderjysk Forsikring er et 160 år gammelt selskab, der i disse år oplever markant vækst; en vækst betinget af automatisering og digitalisering, og som over de seneste fem år har resulteret i en fordobling af både egenkapital og omsætning (2020-tal). Under de fem møder i Ringsted, Aabenraa, Silkeborg, Odense og Suldrup – midt mellem Hobro og Aalborg – stod andre vægtige sager på programmet, nemlig den nye købelov, reglerne om vanvidskørsel og den uhensigtsmæssige nedsættelse af grænsen for kontante betalinger fra 50.000 til 20.000 kroner. Endelig blev medlemmerne præsenteret for Dansk Bilbrancheråds nye kampagnetiltag – Frie Danske Værksteder – der skal skærpe det frie markeds profil over for mærkeværksteder- og forhandlere. n

FORENINGERNE · Under fem medlemsmøder i Dansk Bilbrancheråd i juni blev medlemmerne introduceret til rådets nyeste medlemstilbud: Bilforsikringer til deres kunder. AF ADAM PADE

14

AUTOBRANCHEN • 04 2021

BOLDEN ER GIVET OP –


Ny købelov: To nedslag

Partnerchef Claus Jepsen gennemgik Sønderjysk Forsikrings autoforsikringskoncept under Dansk BIlbrancheråds medlemsmøder i juni – her billeder fra Fangel på Fyn.

Også den reviderede købelov stod på dagsordenen, da Dansk Bilbrancheråd havde inviteret til medlemsmøde i juni. Loven skal indføre nye EU-regler i dansk lov, hvilket har givet anledning til et større analysearbejde. Herunder var foreslået barske stramninger, der dog ikke nåede ind i den endelige lov: »Det kunne have været meget værre!« som juridisk chef, Johanne Berner, konkluderede under sin stikordsvise gennemgang af de væsentligste ændringer. Herunder foretog hun særlig to nedslag i den ændrede købelov, der træder i kraft 1. januar 2022. For det første er reklamationsretten nok fastholdt på to år, men formodningsreglen er forlænget fra seks til 12 måneder. Med andre ord påhviler det sælger det første år efter købet at bevise, at en defekt ikke var til stede eller under udvikling ved købstidspunktet. Her kan en nyligt afsagt højesteretsdom hjælpe et stykke ad vejen. Dommen fastslår nemlig, at kan man bevise, at der er tale om en sliddel, der bliver defekt inden for dens normale skifteinterval, så er der ikke tale om en mangel. Det vil også hjælpe, at der er udført en brugtbil­attest forud for handelen, som køber får udleveret, samt eventuelt oplyse om, at der kan være sliddele, hvis normale skifteinterval nærmer sig. Helt nyt er det, at sælgere af produkter med digitalt indhold forpligter sig til at levere funktionsrelaterede systemopdateringer i reklamationsperioden. Men som forhandler kan man mangle adgang til opdateringerne, ligesom man må overvåge samtlige solgte biler i mindst to år. Og hvordan kan man vide, om det pågældende køretøj ikke er solgt videre – endvidere til hvem – i løbet af reklamationsperioden? Her anbefaler Johanne Berner at tage et konkret forbehold for, at der ikke fremsendes oplysninger om opdateringer løbende – et forbehold, der skal bekræftes skriftligt af kunden. Først handler indgået efter ikrafttrædelsesdatoen den 1. januar er omfattet af den reviderede købelov – indtil da er alt, som det plejer. Juridisk chef Johanne Berner: Revisionen af købeloven kunne have ramt branchen langt værre, end tilfældet blev.

04 2021 • AUTOBRANCHEN

15


Hvorfor medlem? FORENINGERNE · Tidligere på året fejrede Dansk Bilbrancheråd medlem nr. 2.000. Det blev Foldby Autoteknik. Virksomheden Foldby Autoteknik, etableret i 2015 af Morten Anthonsen. Ejes og drives i fællesskab. Afdelinger i Hadsten (2019) (ledes af medejer Nicholai Eberhard) samt Hammel (2021) (ledes af medejer Morten Christoffersen). Beskæftiger tilsammen 12 medarbejdere, heraf 4 lærlinge. Gør en dyd ud af at investere i forskelligt udstyr fra afdeling til afdeling, så alle bilmærker kan serviceres, samt af at samarbejde på tværs og både socialt og fagligt at dyrke fællesskabet. Hvem? Morten Anthonsen (34), uddannet automekaniker 2007, autoteknolog 2011. Teknisk Rådgiver (uddannet 2013) v. Peugeot i Risskov, fra 2014 hos BMW Bayern Group, Tilst, frem til etablering i 2015. Kæreste med Louise og far til William. Morten Christoffersen (34), uddannet automekaniker 2007. Efteruddannet som autotekniker og arbejdet som ”Mazda Master Tekniker” v. Match Biler, Viby, yderligere efteruddannet til Nissan Master Technician med job hos Sondrup Bilcenter. Gift med Christina og far til Ida og Mathias. Hvorfor blev I medlem? For at få juridisk hjælp, hvis der skulle blive behov for det, og for at give vores kunder større tryghed. Hvornår blev I medlem? Foldby blev medlem i 2015, Hadsten i 2019 og Hammel i 2021 (medlem nr. 2.000). Hvad forventer I af jeres medlemskab? Fint med efteruddannelse; vi har taget kurser i Autotaks/FORSI. Juridisk hjælp, herunder med ansættelsesret. Betyder det noget for jer, at I er tilsluttet en lokalforening? Det har vi ikke rigtig tænkt over! Hvad vil I betegne som den største udfordring ved at være selvstændig mekanikermester / drive egen virksomhed lige nu? Vi har ikke et øjeblik fortrudt at blive selvstændige! Vigtigt at have en plan og strategi for de enkelte afdelinger, for vores omgivelser flytter sig hurtigt med leasing, serviceaftaler, elbiler osv. Udvikler du dig ikke hele tiden, så er du i afvikling! Hvor er I henne om fem år? Hvis den rigtige placering og den rigtige daglige leder/medindehaver melder sig, har vi flere afdelinger. Lige nu fokuserer vi dog på at udvikle de tre afdelinger, vi har, skabe arbejdspladser og uddanne dygtige mekanikere (vi har foreløbig uddannet to, begge med udmærkelser og 12-tal til svendeprøven).

16

AUTOBRANCHEN • 04 2021

Billeder af lokaliteterne i Foldby – nederst overrækker Erik S. Rasmussen en present i anledning af det runde medlemsnummer. Fv. Morten Anthonsen og Morten Christoffersen.


SI DEN SI DST

04 2021 • AUTOBRANCHEN

17

Benzin i motorolien – hvorfor, og hvad kan der ske? Hvor meget benzin må der være i motorolien, inden vi bør reagere? Hvordan påvirker ugunstige kørselsforhold? Og hvordan kan vi forebygge skader? Sådan lyder nogle af overskrifterne i ElektroPartners seneste, særdeles instruktive video, der kan opleves på Youtube. ElektroPartners Martin Møller tager os blandt andet ud på en køretur i en bil fra 2020 for at vurdere, hvornår bilen er tilstrækkelig driftsvarm – så varm, at eventuel benzin i motorolien har mulighed for at fordampe. Benzin i motorolien – ofte konstateret i de små downsizede motorer fremstillet fra 2012 og frem – kan både være årsag til mange fejl eller symptom på mange fejl. Derfor følger også nogle bud på, hvad man kan gøre for at forebygge fejl. Video’en varer knap en halv time, men den er god at få forstand af. Se mere på youtube.com og søg efter ElektroPartner eller scan QR-koden ude i siden.

Kroatisk superelbil i handelen Hvem har hørt om bilen Rimac Nevera? Den britiske bilhandler H.R. Owen har hjemtaget den kroatiske super-elbil fra Rimac Automobili – en elbil med 1,914 hestekræfter, der klarer 0-100 på 4,3 sekunder. Tophastigheden på 300 kilometer i timen nås på 9,3 sekunder.


MERCANTEC: Garanti for en læreplads AF ADAM PADE

UDDANNELSE · I VIBORG ER SKOLE, KOMMUNE OG ERHVERVSRÅD GÅET SAMMEN OM EN REEL LÆREPLADSGARANTI INDEN FOR 11 UDDANNELSER. ET BESØG HOS MERCANTEC. Når en kommende lærling har modtaget tilsagn om optagelse på mekanikeruddannelsen på Mercantec, så venter tilbuddet om en anden aftale lige om hjørnet: Nemlig en kontrakt, der garanterer ham eller hende en læreplads. Lykkes det ikke eleven trods vedholdende, aktiv søgen efter en læreplads under grundforløbet, så venter der en læreplads blandt en af de 20 branchevirksomheder, der har meldt sig som praktiksteder under garantien. Mercantecs lærepladsgaranti er indgået i et samarbejde mellem Viborg Kommune, VIBORGegnens Erhvervsråd og skolen. Garantien omfatter i alt 11 uddannelser. De medvirkende virksomheder opnår synlighed og profilering, ligesom de sikres det bedst tænkelige elevmatch. Ud over de vanlige EMMA-kriterier skal eleverne på deres side ”gøre sig umage og udvise interesse og motivation”, som det hedder i ”kontraktvilkårene”. Heri ligger blandt andet, at eleverne møder – og møder til tiden.

BLIVER HOLDT FAST »Eleverne bliver holdt fast på ”kontraktvilkårene” gennem hele deres grundforløb. Nogle falder så fra undervejs – måske på grund af fravær eller mødedisciplin,« fortæller uddannelsesleder på automekanikeruddannelsen, Anders Murmann. Ikke desto mindre har skolen for øjeblikket 17 elever i skolepraktik. »Der kan være flere årsager til, at en elev lige skal ind og vende i Praktikcentret i nogle måneder. De er måske ikke helt klar til at komme ud på en virksomhed endnu,« forklarer han. Målet er dog altid, at SKP-eleverne afslutter deres uddannelse i en virksomhed, »og det sker næsten for alle,« som Anders Murmann noterer.

50 UDDANNELSER + Mercantec er en stor skole med omkring 50 erhvervsuddannelser, tre gymnasieretninger og i

18

AUTOBRANCHEN • 04 2021

alt 3.200 årselever. Inklusive den samlede kursusog efteruddannelsesindsats løber der hele 30.000 cpr-numre igennem skolens system om året. Blandt automekanikerne har skolen for øjeblikket 100 års­ elever svarende til 400 lærlinge under uddannelse i alt. Teknologisk Videncenter, har skolen under ét kaldt en række tekniske uddannelser, hvori blandt andre indgår automatiktekniker, VVS-energispecialist, industritekniker – og automekaniker. Formålet med at samle de teknisk orienterede uddannelser under én hat er, at mange teknologier går igen på flere uddannelser. På den måde kan skolen ifølge Anders Murmann bedre udnytte de spidskompetencer, der findes. Grundforløbet for de i alt ni uddannelser har samme opbygning og en lang række fælles grundfag. Mercantec tilbyder også EUX-retningen. Men for få elever har øje for kombinationen af en erhvervsog gymnasial uddannelse. »Også for få virksomheder ser potentialet i EUX-elever. Man frygter typisk, at de afvandrer fra branchen, så snart de er færdiguddannede. Men det er jo i bund og grund op til branchen selv at gøre sig så interessant, at lærlingene som færdiguddannede svende vælger at blive i branchen,« påpeger Anders Murmann. Hvert år påbegynder mellem 70 og 80 elever en EUX-uddannelse, heraf mellem fem og 10 på mekanikeruddannelsen. For at styrke studiemiljøet på EUX-uddannelsen har Mercantec oprettet en speciel EUX-linje på gymnasiet. Her går eleverne sammen, når de undervises i de gymnasiale fag.

MÆRKESAMARBEJDET Om nogen dyrker Mercantec samarbejdet med aktører i branchen. Helt siden 2000 har skolen gennemført de såkaldte VGL-kurser – VGL for Volkswagen Group Learning – ligesom VW-gruppens mærker har deres egne grundforløb. Tilsva-


Indtryk fra værkstederne på Mercantec – øverst et kig ind hos grundforløbet, nedenfor og aller nederst hos Renault, i midten VW.

04 2021 • AUTOBRANCHEN

19


Et besøg i Praktikcentret, hvor medarbejderne kan få serviceret deres biler.

rende gælder for Renault, Nissan og værkstedskæden Quickpoint. Grundlæggende følges den helt almindelige mekanikeruddannelse, men med faglige påbygninger. Renault og Nissan har desuden placeret deres efteruddannelsesprogrammer hos Mercantec. Anders Murmann frygter ikke, at skolen så at sige sælger sin sjæl. Tværtimod oplever skolen, at mærker og kæde udviser et særligt ansvar for deres lærlinge og nærer et ønske om at uddanne deres egen arbejdskraft. Og for skolens undervisere er der en fin adgang til ekstra læring. Lærere, der specielt tager sig af Renault, Dacia og Nissan, bliver sendt på efteruddannelse i Frankrig; VW Group-specialiserede lærere efteruddannes hos Semler Gruppen i Brøndby ved København.

EFTERUDDANNELSEN Mercantec dyrker også efteruddannelse i betydelig grad. Det gælder ud over kurserne for Semler Gruppen, Renault og Nissan også i et vist omfang Hella Gutmann Solutions, Au2parts, Würth og Auto-G. Hertil kommer en bred vifte af andre AMU-kurser, der både udbydes på hjemmesiden, og som gennemføres efter princippet om udbud og efterspørg-

sel. Også her har faglærerne på grunduddannelsen mulighed for ”at hoppe på”. Så aktiv er Mercantec, at skolen har sin egen ”salgschef” til formålet, nemlig uddannelseskonsulent Jan Nørgaard. »Vores udfordring består blandt andet i at udvikle kursustilbud, der rammer plet ude på værkstederne. Som udbyder bør vi være en smule foran, når det gælder efterspørgslen,« fastslår han. At holde sig ajour med ny teknologi er bestemt også et anliggende for faglærerne. Skolen indkøber gerne et – to år gamle biler, for da er softwaren ofte låst op eller givet fri. Anders Murmann og Jan Nørgaard glæder sig over, at skolen udstyrsmæssigt er ganske fint med, »men du vil nok se en hel del ”Bosch og Hella Gutmann” rundt omkring,« lyder det fra Anders Murmann. Samlet set beskæftiger autoområdet 21 undervisere, heraf seks inden for efteruddannelse.

UNDER OMBYGNING Alle indgår de i tre teams: Ét for grundforløbet, ét for hovedforløbene og ét for efteruddannelse. Særligt på grundforløbene rekrutteres undervisere med særlig pædagogisk gefühl; som ung lærling er man

Uddannelsesleder Anders Murmann (tv.) og uddannelseskonsulent Jan Nørgaard. Mercantec er karakteristisk ved både et tæt uddannelsessamarbejde med et antal bilmærker og et bredt udbud af efteruddannelse. Det udmønter sig blandt andet i en høj faglighed blandt faglærerne.

20

AUTOBRANCHEN • 04 2021


i de første år under mental ombygning, og det kan kræve sit. Anders Murmann konstaterer i hvert fald, at »der sker noget med dem,« når de kommer op på et hovedforløb; man modnes. Automekanikeruddannelsen benytter sig ikke af de såkaldte talentspor, hvorunder særligt motiverede elever tilbydes sværere opgaver eller påbygninger på uddannelsen. »Det er ikke længere et krav, og vi har i stedet valgt at stille lidt mere udfordrende opgaver – måske i form af lidt diffuse kundeklager frem for konkret, beskrevne opgaver,« forklarer Anders Murmann.

”MEDDELELSER TIL HJEMMET” Under hovedforløbene skal lærlingene hver uge rapportere til deres mester om, hvad de har lært, og hvad de skal se på, når de kommer tilbage til lærestederne. »Det er et initiativ, vi har fået stor ros for. Mestrene kunne hurtigt se fordelen i, at de ikke behøver at følge så nidkært med i, om læringsmålene bliver nået: Det overblik følger nu af afrapporteringerne,« konstaterer Anders Murmann. Anders Murmann (58) kom til Mercantec i 2003 som underviser med mekanikerbaggrund og blev uddannelsesleder for 10 år siden. Jan Nørgaard (59) er oprindelig uddannet karrosserismed og har været på skolen siden 2013. I disse år kan de begge både glæde sig over en større søgning til skolen blandt automekanikerelever og over at være forblevet i top tre i Undervisningsministeriets årlige elevtrivselsundersøgelser. n

TEKNOLOGISK VIDENCENTER MERCANTEC, VIBORG 50 uddannelser samt EUX, HHX og HTX. I alt ca. 2.600 årselever Erhvervsuddannelsen for auto: Gennemfører 8 svendeprøver pr. år for i alt ca.120 elever Efteruddannelse: Gennemfører kurser for ca. 3.500 kursister om året Samarbejder med Semler Gruppen, Renault, Nissan, Dacia, Quickpoint-kæden og Hella Gutmann Solutions om henholdsvis erhvervs- og efteruddannelse

SI DEN SI DST

SMVdanmark foreslår lavere skat En lavere skat på arbejdskraft på arbejdskraft vil give et større arbejdsudbud, og det er der brug for, når samfundet skal komme sig oven på coronakrisen. SMVdanmark har udsendt et nyt skattepolitisk udspil, der argumenterer for et højere beskæftigelsesfradrag og en højere topskattegrænse. Desuden skal selskabsskatten sænkes, aktie- og kapitalskatten skal sættes ned, og arveafgiften fjernes, foreslår SMVdanmark. Forbruget kan stimuleres med en momsnedsættelse. Oplægget gennemgår også, hvordan der kan skabes luft til skattelettelserne. Det forudsætter blandt andet, at de offentlige udgifter holdes i ro, så det offentlige forbrug på længere sigt kommer til at udgøre en stadig mindre del af den samlede økonomi. Læs hele oplægget på SMVdanmarks hjemmeside – det er perspektivrig læsning.

Lakleverandør med praktisk undervisningsvideo Standox har udsendt en undervisningsvideo, der demonstrerer nogle af de mest klassiske fejl i lakbehandlingen såsom små huller eller overfladefejl i klarlakken. Video’en kan ses på YouTube (søg efter Standovision) eller på Standox’ egen hjemmeside. Filmene giver løsningsforslag på de almindelige tekniske problemer og giver professionelle råd om hverdagens udfordringer. Underviser er Harald Klöckner, der er leder af Standox’ Oplærings- og servicecenter for Europa. Således berettes det, hvordan overfladefejl og små huller i klarlakken kan skyldes overmaling med basefarven, og man skal være særlig forsigtig med røde og hvide, solide farver. Endvidere skal basefarven afhærde korrekt. Her er også info om valg af dysestørrelse og optørring med blæsepistol.

21 undervisere, heraf 6 på efteruddannelsen.

04 2021 • AUTOBRANCHEN

21


PORTRÆT · DET ER IKKE SMART AT NEDSÆTTE GRÆNSEN FOR KONTANTE BETALINGER – IKKE SÅ LÆNGE DER IKKE FINDES EN INTERNATIONAL ”MOBILEPAY”, FASTSLÅR OLE THY I PORTRÆTTET AF HOBRO AUTOGENBRUG.

BILER HELE LIVET AF ADAM PADE

22

AUTOBRANCHEN • 04 2021

Ole Thy (tv.) efterlyser “franske reparationsregler,“ der skal forpligte værkstederne til i højere grad at tilbyde deres kunder at få repareret med brugte dele. Th. medarbejder Peter Fangel. Overfor: Miljøbehandling og demontering, et kig fra lageret, førstemand Arturas Macluta og nederst “baggården“ med et udvalg af hjemkøbte biler.


D

et begynder med, at man hjemkøber et antal biler, der skal tjene som donorbiler, hvorfra man sælger de overskydende reservedele. Indimellem kan det gribe om sig, så autogenbrug bliver selve forretningsgrundlaget. Nogenlunde sådan er det sket, at Hobro Autogenbrug er blevet til. Hele tre DAG-flag vejrer fra flagstængerne ude ved vejen; vi må være landet det rigtige sted. Smedevej 9 A har siden 2005 dannet rammen om, hvad der i dag alene er et autogenbrug. Men virksomheden bag fortæller en betydeligt længere historie: Om en virksomhed – ejet i anden generation – der i sin tid blev grundlagt i København med service og drift af Lillebiler, og som igennem årene har solgt Triumph, Opel og Citroën. Yngre læsere kan have glæde af at vide, at driften af Lillebiler – i modsætning til de kommunalt autoriserede taxi’er – ikke var reguleret, og at begrebet først blev afskaffet i 1973 med den nye Hyrevognslov.

FØDT I KØBENHAVN »Jeg er født i København, hvor min far drev autoværksted. Han servicerede blandt andet de daværende Lillebiler og fik også selv nogle. Han lovede os børn, at vi fik fjernsyn, når han nåede op på 15 Lillebiler – og det skete fyldest sidst i 50’erne. Omkring 1960 flyttede familien herover, hvor begge mine forældre stammede fra,« indleder Ole Thy (73) sin livshistorie. Værkstedet blev indrettet i et nedlagt mejeri i Nørager nordvest for Hobro, og Ole Thys far blev også Triumph-forhandler. Den unge Ole gik samme vej som sin far og kom i lære som reservedelsmand hos Ford i Aalborg. Efter værnepligten og et årtis omveje i branchen ”vendte han hjem” og overtog faderens virksomhed i 1975: »Det lå vel mellem linjerne,« som han udtrykker det. En brand i vinteren 1997 gjorde det aldeles af med værkstedet i Nørager. Det var en forfærdelig oplevelse – selvfølgelig – men ledte frem til flytningen fra utidssvarende lokaler til Hobro. Her blev indrettet plade- og mekanisk værksted samt udstilling på Smedevej 18. To af Ole og Bodils sønner – Jakob og Morten – var nu blevet en del af virksomheden. I 2004 overtog firmaet Smedevej 9, der omfattede hele 8.000 kvadratmeter. Her etableredes nu autogenbrug og biludstilling, mens det eksisterende autoværksted blev renoveret. Smedevej 9 kom også til at danne ramme om først en Mazda- og siden en Citroënforhandling. I 2010 blev virksomheden delt.

04 2021 • AUTOBRANCHEN

23


Portræt

Hobro Autogenbrug har holdt til på Smedevej helt siden 1998. Nedenfor: Lagerkig – og medarbejder Mads Kjær i færd med demontering og miljøbehandling.

24

AUTOBRANCHEN • 04 2021


Jakob overtog bilforhandlingerne og opførte nyt bilhus i 2013 – og udlejede bygningerne til Bojsen Biler i 2019. Morten oprettede et specialværksted til renovering og servicering af gearkasser. Selv fortsatte Ole Thy med autogenbruget. Og hvordan begyndte det så – ?

CERTIFICERET I 2005 »Vi kom her til Smedevej i 1998. I 2001 blev vi både miljøcertificeret efter ISO 14001 og fik godkendelse som ophug og arbejdsmiljøcertificeret efter ISO 18001. Bygningen, vi sidder i, er derfor indrettet til autogenbrug,« fortæller Ole Thy om det 1.200 kvadratmeter store halbyggeri, der er suppleret af yderligere en 1.200 kvadratmeter stor lagerhal til motorer og karrosseridele. I årene inden 2001 var værkstedet begyndt at hjemkøbe biler som donorbiler – det var tilbage i 1990’erne – hvis overskudsdele blev solgt via Den Blå Avis. Alene stumper til Golf II førte et enkelt år frem til en million i omsætning. Så tidligt som i 2007 blev Hobro Autogenbrug tilsluttet AD – den ene af branchens to store handelsportaler. »Jeg blev taget pænt imod i branchen og fik mange gode råd undervejs,« husker Ole Thy. I dag har Hobro Autogenbrug 170.000 dele på lager og modtager mellem 600 og 700 biler om året.

KAN LIDE IDÉEN Ole Thy kan lide idéen bag autogenbrug og bæredygtighed. Herpå tyder teksterne på Hobro Autogenbrugs hjemmeside. »Ja, jeg prioriterer miljø- og bæredygtighedstankegangen, ligesom vi er arbejdsmiljøcertificeret. Det er godt at have med,« lyder det fra Ole Thy. Bliver Ole Thy spurgt om branchens udfordringer lige nu, peger han særligt på regeringens nu vedtagne lov, der nedsætter grænsen for, hvad man må modtage i kontant betaling fra 50.000 til 19.999 kroner. Det er især et problem ved eksport af biler: »Udenlandske købere vil jo gerne se bilerne, inden de slår til. Og endnu findes der ingen international straksoverførsel eller noget Mobilepay på tværs af landegrænserne. Derfor er det problematisk, når kontantgrænsen nu er nedsat,« fastslår Ole Thy. Mere overordnet vender også han sig mod registreringsafgiftslovens reparationsregler; regler, der kan tage livet af gode, men skadede biler, når ska-

derne kun må gøres op med udgangspunkt i nye reservedele.

EFTERLYSER FRANSKE REGLER »En ændring af loven ville da give et øget marked. Men jeg kan stadig være bekymret over den modstand, der er blandt værkstederne imod at bruge brugte dele. Her ville den franske ordning være fin at få indført i Danmark.« I Frankrig blev autoværkstederne for nogle år siden forpligtet til at tilbyde brugte dele ved reparation og service. Reglerne har aldrig rigtig vundet genklang – især fordi det franske genbrugsmarked ikke er så overskueligt som det danske. På længere sigt forudser han, at den danske genbrugsbranche bliver mindre, men at hans egen virksomhed nok skal klare sig. »Det afhænger af, om vi finder den rigtige mand til at overtage – en kollega eller medarbejder. Men en overtagelse kan være vanskelig at finansiere,« konstaterer han. Den private Ole Thy er gift med Bodil, som han mødte allerede i grundskolen. Trods et langt liv med biler ser han bestemt ikke sig selv som bilnørd. Til gengæld nyder han at løbe orienteringsløb, som han i dag dyrker sammen med sin søn. Og så er der et enkelt ugentligt indslag, som man både skal og kan tillade sig, når man når lidt op i alderen: Et pot billard med gode venner. n

HOBRO AUTOGENBRUG Smedevej, Hobro

Ejes og drives af Ole Thy Driver autogenbrug med et bredt spektrum af bilmærker og årgange Beskæftiger 9 medarbejdere Tilsluttet: Dansk Autogenbrug, Dansk Bilbrancheråd samt AD Data

04 2021 • AUTOBRANCHEN

25


VELKOMMEN TIL!

Aalborg · Auto KC ApS, 9293 Kongerslev Aarhus · Brdr. Henriksen Auto, 8410 Rønde (ny indehaver) M.B. Autocenter, 8382 Hinnerup Horsens · BC Handel, 8700 Horsens Kolding · Autohuset Kolding ApS., 6000 Kolding Midtjysk · AutoMUS ApS, 7441 Bording

København · Autoplus Greve IVS, 2670 Greve ZN Autocenter, 2600 Glostrup Odense · HKL Auto & Skade, 5260 Odense S. Vest Bilbrancheforening · Poulsen Lastbilservice, 6870 Ølgod Midtsjælland · Lysen Biler A/S, 4100 Ringsted

Roskilde · C.L. Karrosseri, 4060 Kirke Såby Ofielia Autoteknik, 4130 Viby Sj. Au2C, 2640 Hedehusene Auto 5, 4000 Roskilde Sydsjælland · Sjællands Pava ApS, 4700 Næstved Lysen Biler Næstved, 4700 Næstved Vejle · Børkop Autoteknik, 7080 Børkop

er formand for – har opmærksomheden været rettet mod reparationsgrænsen og større trailere, der ikke er omfattet af synsreglerne, og som dokumenterbart kan udgøre en fare i trafikken. Bag de indre linjer var det en udtalt skuffelse, at Københavns Automekaniker Laug måtte droppe de planlagte festligheder i forbindelse med 100 års jubilæet og afholdelsen af Dansk Bilbrancheråds repræsentantskabsmøde i 2020. Lauget tager revanche i år, og medlemmerne er inviteret med til hele arrangementet for en beskeden egenbetaling. »Vi håber naturligvis, at rigtig mange vil takke ja til dette tilbud, så vi sammen kan give den en ordentlig en på gong-gongen for at fejre Danmarks æld-

På billedet fra venstre: Carsten Hansen (50-årsnål), Geert Jørgensen (40 år), oldermand Henrik Pedersen, Ole Kyhl (25 år), Kristian Sondrup Nielsen (25 år) og Jan Gudmund Larsen (25). Øvrige nålemodtagere: Ken Døssing (25) og Egon Jørgensen (40) var ikke tilstede på dagen.

Syv jubilæer i Københavns Automekaniker Laug

Mens al medlemsaktivitet har været på vågeblus i lauget, så har der bestemt været arbejdet videre med det politisk – om end i regi af Dansk Bilbrancheråd og SMVdanmark. Dermed blev oldermand Henrik Pedersens beretning på vegne af sin bestyrelse til et rids af de aktuelle politiske sager, branchen arbejder med, under Københavns Automekaniker Laugs generalforsamling den 14. juni på Restaurant Kastrup Strandpark. Det gjaldt blandt andet Dansk Bilbrancheråds misnøje med Topdanmark, der indskrænker forbrugernes frie værkstedsvalg, og ærgrelsen over, at Eldrup-kommissionens elbil-rapport ikke mundede ud i en omlægning af bilafgifterne fra et værdi- til et teknisk baseret system. I Autoudvalget under SMVdanmark – som Henrik Pedersen

26

AUTOBRANCHEN • 04 2021

ste mekanikerlaug,« lød det fra oldermanden. Der var ingen nyvalg til bestyrelsen, der dog tog afsked med hidtidig kasserer Ken Veidiksen. Hele syv jubilæumsnåle skiftede ejer, idet Henrik Pedersen kunne overrække nål og diplom for 25 års medlemskab til Kristian Sondrup Nielsen, Ole Kyhl og Jan Gudmund Larsen, mens Geert Jørgensen og Egon Jørgensen modtog deres 40 års nål. Endelig modtog Carsten Hansen en nål og diplom for hele 50 års medlemskab.


DBR Kolding i et corona-år Ved DBR Koldings generalforsamling onsdag den 7. juli 2021 på Den Blå Cafe i Kolding kunne lokalformand Torben Thomsen blandt andet berette, at lokalforeningen i 2020 havde afholdt et succesfuldt gokart-arrangement, men ellers var året præget af corona-epidemien. Aftenen bød også på uddeling af 50 års nålen til Michael Frandsen, Sdr. Stenderup Autoværksted. Ligeledes var der 25 års nål til René Holleufer Han-

sen, René’s Autoopretning. René var dog ikke til stede, men nål samt diplom er blevet overrakt. Dansk Bilbrancheråd ønsker stort tillykke.

På billedet fra venstre lokalformand Torben Thomsen og dernæst Michael Frandsen.

Fire stik på Lolland-Falster DBR Lolland Falster har tirsdag den 8. juni 2021 afholdt generalforsamling, dels for 2020 som var udsat, og dels den ordinære generalforsamling for 2021 med deltagelse af 16 personer. Formand Tommy Hansen kunne overrække 25 års nål til Johnny Jensen, Holeby, 40 års nål til Poul Erik Rasmussen, Søllested og 40 års nål til Alsing Christensen, Væggerløse. Der var herudover 50 års nål til Rødby Autoservice, som ikke var til stede, men ejer Jens Therkelsen vil få nål og diplom overrakt ved en senere lejlighed. På begge generalforsamlinger var der genvalg på alle poster, og besty-

Formand Tommy Hansen (th.) overrækker 25 års nål til Johnny Jensen, Holeby –

– En 40 års nål til Poul Erik Rasmussen, Søllested – og

– endnu en 40 års nål til Alsing Christensen, Væggerløse.

relsen sammensættes således: Formand Tommy Hansen, Maribo, kasserer Søren

Olsen, Nykøbing, Jan Hansen, Maribo og Johnny Jensen, Holeby.

Fehr & Co. som malermester, indtil han i 2006 overtog Dyrup Autolakering. I 2012 tilkom Fyens Lakerings-Industri og i 2017 produktion og bygninger fra Malerfirmaet Chrisiong. Privat er Leif gift med Helle Nielsen, og sammen har de to døtre.

Leif Henriksen blev under den seneste generalforsamling indvalgt i SKAD’s bestyrelse.

60 år Malermester Leif Henriksen, Dyrup Autolakering ved Odense, fyldte 60 år den 31. maj. Han blev udlært hos C.M. Eriksen & Søn i 1978, blev senere værkfører hos Toyota – Erik Hansen og var ansat hos

Tor 26. august

DBR Silkeborg Generalforsamling

Fre 24. september

Dansk Bilbrancheråd Repræsentantskabsmøde

Tir 28. september Dansk Autogenbrug

Brugtmomskursus, Silkeborg Tilmeldingsfrist: 25. august

Fre 29. oktober

DBR Kolding Generalforsamling

Fre 12. november

Dansk Autogenbrug Generalforsamling

MÆRKEDAGE? · Fortæl os om runde dage, jubilæer – eller om jeres nyudlærte præmielærling! Skriv til post@adampade.dk eller jeres organisaton!

04 2021 • AUTOBRANCHEN

27


TAG GODT IMOD KEERTHIKA! Dansk Bilbrancheråd har indgået en aftale med Sønderjysk Forsikring om, at medlemmerne nu kan sælge fordelagtige bilforsikringer til deres kunder.

Nyhavns farvestrålende facader menes historisk at være inspireret af de mange skibe, der anløb i kanalen.

Repræsentantskabsmødet 2021: 100 + 1 100 + 1 – eller ”på den igen”: Der var lagt rigtig mange kræfter i at gøre repræsentantskabsmødet sidste år til en helt særlig oplevelse: Værterne – Københavns Automekaniker Laug – fyldte nemlig 100 år, og det skulle ikke gå stille for sig. Men coronasituationen tvang Dansk Bilbrancheråd til at gennemføre et repræsentantskabsmøde på nødblus. I år tager lauget revanche og glæder sig til at byde delegerede, medlemmer og de mange gæster velkommen på Radisson Blu Scandinavian Hotel på Amager Boulevard 70, 2300 S den 24. september. Programmet indledes naturligvis med flaghejsning og morgensang. Derpå følger selve mødet, og om eftermiddagen mødes ledsagere, endnu flere gæster og ikke mindst medlemmerne af lauget til årets temadag. Under repræsentantskabsmødet drager ledsagerne på langfart, og som vanligt er arrangementetsprogrammet på forhånd nærmest en statshemmelighed. Blot vil viceoldermand og event-ansvarlige, Bo Krogså, afsløre, at turen ikke går forbi de samme steder som sidst, lauget var vært – for nu 21 år siden. Under alle omstændigheder bliver det kun en flig af København, deltagerne når, og derfor kan der være grund nok til at blive i byen en dag ekstra. København vokser i disse år, men det er nemt at komme rundt – en tur i den nye Metrocityring med sine 17 stationer kan anbefales. Her er også anlagt helt nye byområder, hvis mage ikke har været set, siden Christian IV anlagde Christianshavn. København har været Danmarks rigeste by helt siden 1300-tallet, men dens historie kan føres tilbage til omkring 800. Herfra er der også spor at følge. Hvis Københavns Museum i det gamle Overformynderis prægtige bygning i Stormgade ikke måtte indgå i ledsagerprogrammet, så kan det anbefales. Dagen afsluttes med aftenfest, hvortil også laugets medlemmer er indbudt. Velkommen til staden!

28

AUTOBRANCHEN • 04 2021

Det er med en helt anden baggrund end forsikring og auto, at Keerthika Thilagarajah (27) nu skal ud at fortælle medlemmerne af Dansk Bilbrancheråd, at de nu kan sælge særdeles favorable bilforsikringer til deres værkstedskunder. Keerthika er nemlig uddannet ergoterapeut. »Jeg har blandt andet arbejdet inden for retspsykiatrien, men følte et behov for at komme ud og møde mennesker dér, hvor de er. Kald det bare en del af min faglige almendannelse,« fortæller Keerthika, der lod sig tiltale af Dansk Bilbrancheråds jobopslag – blandt andet fordi hun elsker biler. Keerthika tiltrådte 31. maj og er ansat for et år. I denne periode skal hun som udkørende konsulent udrulle den nye samarbejdsaftale med Sønderjysk Forsikrings bilforsikringer. Men hun kommer også til at rådgive om andre af Dansk Bilbrancheråds serviceprodukter. »Det er en rolle, der passer mig rigtig fint – at skabe værdi for medlemmerne og gøre en forskel,« lyder det. Og måtte man have et spørgsmål om ergonomi, kan man ligeledes være sikker på et fagligt sikkert svar.

VELKOMMEN TIL BIRGITTE! Med stor tristesse tog medarbejdere og enkelte samarbejdsparter sidst i maj afsked med Christina Birkmose, der igennem de seneste syv år har varetaget Dansk Bilbrancheråds bogholderifunktion med Dansk Autogenbrug som ekstern ”kunde”. Christina havde valgt nye udfordringer inden for hotel og restaurant. Kun få dage senere tiltrådte Birgitte Angelsø (57) i Christina Birkmoses sted. Birgitte er uddannet merkonom i regnskab. Gennem de seneste år har hun virket som regnskabskonsulent hos revisorfirmaet Beierholm med små og mellemstore virksomheder som kunder, men har savnet at være en del af hverdagen på den arbejdsplads, hvis tal hun behandler. Privat bor Birgitte i Ølstykke, er gift og har to børn. Fritiden står på vandreog løbeture, cykling samt kreative aktiviteter. Dansk Bilbrancheråd – og Dansk Autogenbrug – ønsker velkommen til!


NØGLETAL

KONJUNKTURBAROMETRET – 2. KVARTAL · SMVdanmarks konjunkturbarometer blev lidt varmere i 2. kvartal 2021. Faktisk er barometerstanden stort set tilbage på samme niveau, som før corona ramte sidste forår. Barometret bygger på en sammenvejning af besvarelserne af fire spørgsmål om Danmarks og egen virksomheds situation. Den blå kurve er en særkørsel af besvarelser fra virksomheder i vores branche.

10 0 -10 -20 -30 -40 -50 -60

020 vt. 2

2. k

020 vt. 2

021 vt. 2

020 vt. 2

3. k

1. k

4. k

Autobranchen

021 vt. 2

2. k

Små og mellemstore virksomheder generelt

120 90 60 30

Jun

‘20

Aug

‘20

Okt

‘20

Personbiler

Dec

‘20

Feb

‘21

Apr

‘21

Jun

‘21

Vare- og lastbiler

200 150 100 50

Jun

‘20

Aug

‘20

Okt

‘20

Personbiler

Dec

‘20

Feb

Varebiler

‘21

Apr

‘21

Jun

‘21

12000 9000 6000 3000

Jun

‘20

Aug

Benzin

‘20

Okt

Diesel

‘20

Dec

El

‘20

GENREGISTRERINGER · Danmarks Statistik rapporterede om 54.911 brugtbilhandler i juni 2021 mod 56.280 året før. Tallene her er indekstal med januar 2017 = indeks 100. Bearbejdelse: SMVdanmark.

Lastbiler

15000

0

NYREGISTRERINGER · Der blev solgt 20.271 nye biler i juni – mod 17.930 i juni i fjor. De tre førstepladser indtages af henholdsvis VW, Toyota og BMW, mens Toyota Yaris, Ford Kuga og Toyota Rav4 indtager de tre førstepladser på modelniveau. Tallene er indekstal med januar 2017 = indeks 100. Bearbejdelse: SMVdanmark.

Feb

‘21

Apr

Benzin- & dieselhybrid

‘21

Jun

‘21

DRIVMIDDEL · Ud af det samlede bilsalg i juni var de 49 procent benzinbiler, mens pluginhybriderne udgjorde 24 procent. Dieselog elbiler begynder at nærme sig hinandens kurver: Elbiler udgjorde 12 procent af nybilsalget, mens dieselbiler scorede 15 procent af markedet. Tallene i denne graf er faktiske tal, hentet fra Danmarks Statistik.

04 2021 • AUTOBRANCHEN

29


L E V E R A N D Ø R E R

T I L

E F T E R M A R K E D E T

ADVOKATER

BRANCHEORGANISATIONER

Din Biladvokat Kirkevej 1-3 · 2630 Taastrup Tel: 2052 4823 · Mail: info@dinbiladvokat.dk Erik Storgaard Rasmussen, partner, advokat (L) Tel: 4041 45399 Johanne Berner Hansen, managing partner, advokat Tel: 2052 4823

AUTIG Skagensgade 1 · 2630 Taastrup Tel: 3525 0550 · Mail: autig@autig.dk www.autig.dk

Dansk Autogenbrug Ellepindevej 1, Grøfte · 4180 Sorø Tel: 3525 0560 · www.autogenbrug.dk

AUTOLAK & KARROSSERI Eurogarant Danmark ApS Roholmsvej 8, 1 · 2620 Albertslund Tel: 70111300 – www.eurogarant.dk

Olego A/S Georg Jensens Vej 2C · 8600 Silkeborg Tel: 8725 1140 · Fax 8661 4713 · www.olego.dk

SATA GmbH & Co. KG Domertalstr. 20 · 70806 Kornwestheim, D Tel: +49 (7154) 811-200 · www.sata.com

Dansk Bilbrancheråd Kirkevej 1-3 · 2630 Taastrup Tel: 45399 6633 · www.dbr.dk

Dansk Bil-Forhandler Union Fulbyvej 15 · 4180 Sorø Tel: 3030 8478 · www.dbfu.dk

Dækbranchen Danmark Skagensgade 1 · 2630 Taastrup Tel: 3963 9779 · Mail: dbdk@dbdk.dk www.dbdk.dk

HJEMMESIDER/ HJEMMESIDELEVERANDØR AutoIt Skagensgade 1 · 2630 Taastrup Tel 8882 6260 Mail: support@autoit.dk · www.autoit.dk

IT Software · Hardware · Rådgivning AutoDesktop Biltorvet A/S Skagensgade 1 · 2630 Taastrup Tel: 8882 6260 · Mail: info@biltorvet.dk www.biltorvet.as/autodesktop

Bilinfo Axel Kiers Vej 11 · 8270 Højbjerg Tel: 9619 4400 · Fax: 9619 4401 · Mail: bilinfo@bilinfo.dk

Seek4Cars A/S Østergade 23, 2. sal · 9800 Hjørring Tel: 9391 1911 · Mail: info@seek4cars.net www.seek4cars.net cars.net

AUTOTILBEHØR OG -RESERVEDELE Robert Bosch A/S Telegrafvej 1 · 2750 Ballerup Tel: 4489 8989 · www.bosch-automotive.com/da

HC CARGO | Holger Christiansen A/S – A Bosch Group Company Hedelundvej 13 · 6705 Esbjerg Ø Tel: 7614 3322 · Mail: sales.dk@hc-cargo. com www.hc-cargo.dk

BOGHOLDERI · LØNBEHANDLING ProLøn A/S Tronholmen 3 · 8960 Randers SØ Tel: 8710 1930 · www.proloen.dk

30

AUTOBRANCHEN • 04 2021

Køretøjsbygger- og Autoskadebranchen i Danmark (SKAD) Roholmsvej 8 · 2620 Albertslund Tel: 7011 1300 · www.skad.dk

FORSIKRING Købstædernes Forsikring Grønningen 1 · 1270 København K Tel: 3314 3748 · www.kfforsikring.dk

Topdanmark Forsikring A/S Borupvang 4 · 2750 Ballerup Tel: 7015 7777 · www.topdanmark.dk

KEMIPRODUKTER Förch Hagemannsvej 3 · 8600 Silkeborg Tel: 8682 3711 · Mail: info@foerch.dk · www.foerch.dk

KENT Industri Danmark ApS Bjergvangen 5 D · 3060 Espergærde Tel: 4917 7888 · Mail: kentsales.denmark@kenteurope.com · www.kenteurope.com

TUNAP Danmark ApS Kometvej 20 · 6230 Rødekro Tel: 7463 0936 · Mail: kim.petersen@tunap. com · www.tunap.dk


Kontakt til eftermarkedet: Ring til annoncekonsulent Anita Rasmussen, 5117 1424, e-mail: ar@mediapunktet.dk

MARKEDSFØRING

PENSION

TESTUDSTYR

BilBasen Axel Kiers Vej 11 · 8270 Højbjerg Mail: info@bilbasen.dk · www.bilbasen.dk

Pension for Selvstændige Ny Carlsberg Vej 146 · 1799 København V Tel: 3393 8600 · Mail: info@pfs.dk · www.pfs.dk

Elektro Partner ApS Trehøjevej 2 · 7200 Grindsted Tel: 7531 0906 · www.elektropartner.dk

Bilinfo Axel Kiers Vej 11 · 8270 Højbjerg Tel: 9619 4400 · Fax: 9619 4401 · Mail: bilinfo@bilinfo.dk BilBasen

RENOVERING Motorer mv.

Hella Gutmann Solutions Lundborgvej 10 · 8800 Viborg Tel: 8660 2888 · Mail: info@hella-gutmann.dk www.helle-gutmann.dk

Biltorvet Skagensgade 1 · 2630 Taastrup Tel: 8882 6260 · Mail: kontakt@biltorvet.dk www.biltorvet.dk

DBA Axel Kiersvej 11 · 8270 Højbjerg Tel: 8731 3131 Mail: salg@dba.dk · www.dba.dk

Aabenraa Cylinder Service Gl. Ribevej 1-5 · 6200 Aabenraa Tel: 7462 5765 · Fax: 7462 3195 · www.cac.dk

Robert Bosch A/S Telegrafvej 1 · 2750 Ballerup Tel: 4489 8989 · www.bosch-automotive.com/da

RÅDGIVNING OG REVISION BDO Statsaut. revisionsaktieselskab Havneholmen 29 · 1561 København V Tel: 3915 5200 · www.bdo.dk

SPILDOLIEINDSAMLING

Biltorvet.dk – Bilannoncering, Biltorvet A/S Tel: 8882 6260 · Mail: kontakt@biltorvet.dk · www.biltorvet.dk

MÆRKEVARER – AUTODELE Gørløse Autoimport ApS Raasigvangen 6-8 · 3550 Slangerup Tel: 4821 7878 · www.autoimport.dk

BRUGTE & NYE MERCEDES-RESERVEDELE Scan Auto & Dybbroe Group Engholmvej 38 · 8940 Randers SØ Tel: 8877 5000 · Fax: 8877 5095 Mail: scandybbroe@scandybbroe www.scandybbroe.dk

AVISTA OIL Danmark A/S Juelsmindevej 6/18 · 4400 Kalundborg Tel: 5956 5644 · Mail: avista@avista-oil.dk www.avista-oil.dk

SVEJSEMASKINER Udstyr Olego A/S Georg Jensens Vej 2C · 8600 Silkeborg Tel: 8725 1140 · Fax: 8661 4713 · www.olego.dk

V. Løwener A/S Smedeland 2 · 2600 Glostrup Tel: 43 200 300 · Mail: vl@loewener www.loewener.dk

UDDANNELSE Kurser – Efteruddannelse Autobranchens Udviklingscenter EUC Nord Hånbækvej 50 · 9900 Frederikshavn Tel: 7224 6000 · Fax: 7224 6401 www.autoudvikling.dk

AutoVidencenter Fyn Syddansk Erhvervsskole Odense-Vejle Petersmindevej 1 F · 5000 Odense C · Tel: 6312 6660 · www.sde.dk

VÆRKSTEDSUDSTYR Lifte · Værkstedsudstyr · Indretning Förch Hagemannsvej 3 · 8600 Silkeborg Tel: 8682 3711 · Mail: info@foerch.dk · www.foerch.dk

V. Løwener A/S Smedeland 2 · 2600 Glostrup Tel: 43 200 300 · Mail: vl@loewener www.loewener.dk

04 2021 • AUTOBRANCHEN

31


KNUDE PUNKT

Fagbladet AUTObranchen er et knudepunkt for mere end 2.100 virksomheder i branchens eftermarked.

Mere end 2.100 virksomheder i autobranchens eftermarked er tilsluttet én eller flere af eftermarkedets organisationer. De sælger biler, vedligeholder dem, udfører pladearbejde på dem og lakeHUSK rer dem, skifter ”frimærket”! ruder på dem Det behøver ikke at og piller dem være en kæmpeinvestesågar fra hinring at blive set i AUTOanden for at branchen. Et lille, månedsælge dem i ligt visitkort er nok. Ring småbidder. til Anita Rasmussen og hør mere!

AUTO BRANCHEN DANSK AUTOGENBRUG

Alle er de en del af et professionelt, fagligt fællesskab. Et fællesskab, der hver anden måned tegnes af AUTObranchen.

tæl, hvorfor dine produkter og services er uundværlige for mekanikeren, bilforhandleren, pladesmeden og autogenbrugeren.

Her meddeler foreningerne sig til deres medlemmer. Her skildres de seneste trends i og omkring autobranchen. Her løses værkstedsrelevante juridiske knuder. Her er historier ude fra branchens maskinrum – værkstedet.

Også i 2021 udkommer vi med 6 spritnye udgaver omkring den 1. i hver måned. Fyldt med historier om erhvervspolitik, branchefolk, fagligt-tekniske fif og klassisk bilkultur. Er du med?

Kom med i det gode selskab! For-

Kontakt annoncekonsulent Anita Rasmussen på ar@mediapunktet.dk eller ring på 5117 1424. Har du mere på hjerte, end der kan rummes i en annonce, så kontakt redaktør Adam Pade på post@adampade.dk eller på 2444 8070. Velkommen til!

DANSK BILBRANCHERÅD

KØRETØJS- OG AUTOSKADEBRANCHEN I DANMARK


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.