Evaluering hs 2004 05

Oure Idrætshøjskoles selvevaluering for skoleåret 2004-2005 I august 2004 besluttede Oure Idrætshøjskole, at selvevalueringen for det forestående skoleår – 2004/2005 – skulle evaluere den alment perspektiverende undervisning1. Baggrunden herfor var, at Oure Idrætshøjskole i foråret 2004 besluttede, at værdigrundlaget for dette område af vores skolevirksomhed i ”Mod til fornyelse” (værdigrundlaget for Idrætsskolerne i Oure) skulle være tydeligere i højskolens hverdag. I praksis betød dette: En videreudvikling af den alment perspektiverende undervisning, som blev indført fra skoleårets begyndelse.

Denne selvevaluering af den alment perspektiverende undervisning og kostskolepædagogikken indeholder: Side 2-5 Side 5 Side 5-9 Side 9-11 Side 11 Side 12-16

En redegørelse for udvikling af den alment perspektiverende undervisning og udviklingens sammenhæng med ”Mod til fornyelse”.

Evalueringsmetode Læring og idræt som eksempel. ”Den demokratiske verdensborger og det amerikanske præsidentvalg” Den alment perspektiverende undervisning i øvrigt Bilag: Resultater. Halvårsplaner

1

Planen for selvevalueringen som blev besluttet i august 2004 var denne: Evaluering af den alment perspektiverende undervisning for elever på de lange kurser i skoleåret 2004/2005.

Vi evaluerer i forhold til: 1.

Tilrettelæggelse og metode 2.

Relevans 3.

Fagenes teorier og begreber Vi evaluerer på elevernes oplevelse af de tre nævnte forhold. Evalueringen bliver brugt i den løbende udvikling af undervisningen. Allan Kruse er ansvarlig for evalueringen og udfører den i samarbejde med lærerne.

1

Redegørelse for udvikling af den alment perspektiverende undervisning Dette afsnit gør rede for den seneste videreudvikling af den alment perspektiverende undervisning med udgangspunkt i ”Mod til fornyelse” samt for evalueringen af undervisningen. Redegørelsen fremhæver faget læring som eksempel på udviklingen og brugen af evalueringen i denne.

I Mod til fornyelse er der formuleret fem dimensioner2.

1.

2.

3.

4.

5.

Den eksistentielle og etiske dimension Den naturvidenskabelige og biologiske dimension Den psykologiske og pædagogiske dimension Den sociologiske, kulturelle og historiske dimension Den æstetiske-musiske dimension

Den alment perspektiverende undervisning på Oure idrætshøjskole tager udgangspunkt i disse fem dimensioner. Denne undervisning har eleverne 8 timer om ugen. Dertil kommer 4 timers undervisning i linje perspektivering, hvor de enkelte idrætter er udgangspunkt for undervisning i de fem dimensioner.

I videreudviklingen af den alment perspektiverende undervisning, som fandt sted i foråret og efteråret 2004, besluttede Oure Idrætshøjskole, at eleverne fremover skulle modtage undervisning i alle fem dimensioner.

Tidligere kunne de vælge nogle dimensioner fra efter en kort introduktion til dem. Konsekvensen var ofte, at eleverne valgte at fordybe sig i den anden og tredje dimension. Fordybelsen var god og lærerig. Men fravalget af dimensioner opfattede vi som problematisk i forhold til værdigrundlaget, hvori de fremstår som ligeværdige og væsentlige for enhver idræt og dens udøvere. Vi udviklede derfor en ny struktur, hvorefter eleverne ville få undervisning i alle fem dimensioner3. For fortsat at imødekomme elevernes ønske om fordybelse og opfattelse af relevans, gav vi den anden og tredje dimension flere timer end de resterende dimensioner. Ligeså indførte vi et større fokus på anden og tredje dimension i den linje perspektiverende undervisning.

Foruden denne strukturelle udvikling lavede vi en didaktisk udvikling og besluttede en didaktisk procedure for planlægningen og gennemførelsen af undervisningen. Et formål med dette didaktiske arbejde var at gøre op med det, vi kaldte ”den privatpraktiserende højskolelærer”, som er en lærer, der planlægger og gennemfører sin undervisning uden at skulle gøre rede for dens sammenhæng med et værdigrundlag og den fortolkning af dette, som en undervisning altid er udtryk for. Oure Idrætshøjskole besluttede at lede sine lærere bort fra denne position i retning af en position, hvorfra deres undervises med frihed, men under ansvar overfor og refleksion i forhold til værdigrundlaget.

Som et redskab til at styrke den didaktiske ledelse af lærerne, og til at skærpe lærernes egne didaktiske refleksioner over undervisningen formulerede daglig ledelse i samarbejde med lærerne korte motivationer og læringsmål for den alment perspektiverende undervisning med udgangspunkt i formuleringen af dimensionerne i ”Mod til fornyelse”. Dette afstedkom flere lærerige diskussioner og udviklede i sig selv lærernes refleksion over indholdet i deres undervisning.

I dette didaktiske arbejde blev de fem dimensioner omsat i fem fag, som vi kaldte: Naturvidenskab, psykologi, sociologi, etik og æstetik. Herudover udviklede vi et sjette fag, som vi kaldte læring og idræt4.

Baggrunden for dette fag var kort sagt et ønske om at styrke elevernes læring ved at give dem mulighed for at ”lære at lære” samt at give dem viden om nyere læringsteori. Motivationerne og læringsmålene for fagene er følgende: Naturvidenskab 2

Mod til fornyelse side 39-45 Dette viste sig dog ikke at være muligt for eleverne på vores alpin og snowboard linie, fordi de har flere rejseuger end de øvrige elever.

4 Faget tager udgangspunkt i kapitlet ”Hvad forstår vi ved læring og kompetencer”, Mod til fornyelse side 46-55 3

2

I faget naturvidenskab kan eleverne erhverve viden om det naturvidenskabelige grundlag for at dyrke idræt. Kendskab til dette grundlag er nødvendigt for at forstå kroppens reaktioner under fysisk udfoldelse. Dvs. forstå hvad der sker anatomisk, fysiologisk og kemisk i kroppen (muskler, sener, knogler osv.) under forskellige belastninger, og hvad dette betyder for fornuftig idrætsudfoldelse.

Herunder forholdet introduktion til idrætsskader og overbelastning.

Fagets læringsmål er: • At eleverne deltager i en grundlæggende introduktion til ernæring (kost og væske) og kroppens behov.

• At eleverne deltager i en grundlæggende introduktion til anatomi og fysiologi.

• At eleverne deltager i en grundlæggende introduktion til biomekaniske årsager til idrætsskader samt forebyggelse heraf.

• At eleverne kan lære at anvende den herved erhvervede viden i deres træningsplanlægning.

Psykologi I faget psykologi kan eleverne erhverve viden om elementære psykologiske og idrætspsykologiske begreber og modeller som er relevante for den individuelle og gruppedynamiske udvikling, særligt i en præstationspsykologisk kontekst. Kendskab til den psykologiske teori er nødvendig for enhver, som vil forstå og kvalificere sin væren i sportens verden. Samtidig rummer psykologien store muligheder for den enkelte i forhold til at arbejde med de mentale aspekter af præstationen. Der vil i dette fag forbindelse blive lagt særligt vægt på identitet, motivation og præstationspsykologiske teorier og metoder for individet og holdet.

Fagets læringsmål er: • At eleverne får mulighed for at lære om psykologiske processer og om de begreber som er nødvendige for at forstå den individuelle og gruppedynamiske udvikling.

• At eleverne får mulighed for at lære at analysere og forstå psykologiens betydning for egen præstation i idrætten.

• At eleven udvikler bevidsthed om teams og gruppers måde at fungere på, og herunder bevidsthed om egen måde at indgå i teams og grupper på.

Sociologi I faget sociologi kan eleverne erhverve viden om de to store forandringsprocesser i det 20. århundrede: Individualisering og globalisering. Kendskab til disse processer er kvalificerende for den enkelte, idet det giver forståelse for socialiteten. Dvs. forståelse af, hvordan den enkeltes livshistorie hænger sammen med den historie, vi har til fælles med andre mennesker i de samfund, vi lever i.

Fagets læringsmål er: • At eleverne får mulighed for at erhverve en grundlæggende viden om individualiseringen og globaliseringen. Herunder om årsager og virkninger i de to processer.

• At eleverne får mulighed for at lære at analysere deres socialitet og leve myndigt i den vekselvirkning mellem individ og samfund, som vi lever i. Æstetik I faget æstetik får eleverne mulighed for at prøve andre måder at udtrykke sig og være krop på end dem de kender i idrætten. Faget arbejder praksisorienteret med musik, billedkunst og drama. Indholdet veksler mellem praktiske øvelser og refleksioner over øvelserne.

Fagets læringsmål er • At eleverne får mulighed for at blive (mere) bevidste om andre måder at udtrykke sig og være krop på end de idrætslige: At være spontan, intuitiv, samarbejdende, i flow i musikken, billedkunsten og dramatikken.

3

•

At eleverne lærer at arbejde med andre udfordringer end dem de kender i idrætten.

Etik I faget etisk kan eleverne erhverve viden om forskellige opfattelser af etik og deres konsekvenser for opfattelsen af idræt og krop. Kendskab til etik er kvalificerende i et samfund, hvor borgerne dagligt skal dømme om rigtigt og forkert, herunder om idrætten og kroppen, er kendskab til forskellige etikker vigtige. Jo større viden om etik, des dybere dømmekraft.

Fagets læringsmål er • At eleverne får mulighed for at lære om forskelle på etik og moral.

• At eleverne får mulighed for at lære om mindst tre typer etik.

• At eleverne får mulighed for at udvikle deres dømmekraft og afprøve den i praksis med efterfølgende refleksion.

Læring og idræt I faget læring kan eleverne erhverve viden om elementære læringsteoretiske begreber og modeller, som er relevante for især læring i idræt, men også for læring i øvrigt. Kendskab til læringsteori er kvalificerende for enhver lærende, som vil forstå og kvalificere sin læring, herunder dens sociale, psykologiske og kognitive processer.

Fagets læringsmål er: • At eleverne får mulighed for at lære om læringens komplekse processer og rum • At eleverne får mulighed for at lære nogle begreber, som kan bruges til at forstå en læring og tage ansvar for den.

• At eleverne får mulighed for at lære at analysere og forstå deres læring i idrætten.

• At eleverne får mulighed for at lære om forskellige typer læring: kropslige, kognitiv, social osv.

Ifølge den indførte didaktiske procedure skal lærerne en uge før de skal gennemføre deres undervisning fremlægge en lektionsplan for denne for daglig ledelse samt gøre rede for deres overvejelser over, hvordan undervisningen står i forhold til fagets læringsmål. Ligeledes skal lærerne gøre rede for deres metodiske overvejelser. Daglig ledelse stiller vejledende spørgsmål til det fremlagte. Denne procedure har afstedkommet følgede: Dels er højskolens daglige ledelse informeret om undervisningen. Dels arbejder lærere og daglig ledelse sammen om undervisningen. Og dels er lærerne blevet mere reflekterede over deres undervisning.

Således fik vi etableret en sammenhæng mellem det didaktiske niveau – undervisningens værdier og mål – og det pædagogiske niveau – undervisningens planlægning og gennemførelse.

Endvidere affødte det didaktiske arbejde tre fokuspunkter for planlægningen og gennemførelsen af undervisningen: • • •

Tilrettelæggelse og metode. At finde balancen mellem lærer og elevstyret undervisning. At afstemme stoffets omfang med undervisningstiden. At skabe sammenhæng i undervisningen.

Brugbarhed og relevans. At eleverne opfatter indholdet som relevant og kan bruge det i deres idræt samt i deres personlige og sociale liv.

Teorier og begreber. At formidle en teoretisk og begrebslig viden.

Vi besluttede som nævnt ovenfor at evaluere på disse tre fokuspunkter i evalueringen af den alment perspektiverende undervisning.

4

Vi forventede, at dette didaktiske-pædagogiske arbejde og evalueringen ville blive et redskab til målrettet udvikling af undervisningen, og at denne udvikling ville give bedre evalueringer af de tre fokuspunkter.

Evalueringsmetode Oure Idrætshøjskole valgte at bruge spørgeskemaer i evalueringen. Vi spurgte til elevernes oplevelse af de tre fokuspunkter i undervisningen. Skemaerne gav eleverne mulighed for at skrive kommentarer.

Evalueringerne blev foretaget ugen efter, at undervisningen var afsluttet. I enkelte tilfælde to uger senere pga. rejser. Altid med en introduktion og beskrivelse af formålet. Svarprocenten var mellem 70 og 95 procent.

Læring og idræt som eksempel Faget læring og idræt – som ikke fik de bedste evalueringer - bliver fremhævet som eksempel, fordi det var et nyt fag, og fordi vi i forbindelse med dette fag i særdeleshed kunne bruge evalueringen til udvikling.

Efteråret 2004 Da vi planlagde efteråret 2004, lagde vi læring tidligt på efteråret, for at faget kunne give eleverne en viden, som de skulle kunne bruge i resten af deres ophold med større udbyttet til følge. Eleverne havde læring og idræt i deres anden uge på Oure Idrætshøjskole efter følgende undervisningsplan for de tre lektioner med i alt 8 timers undervisning: Læring og idræt uge 34: I undervisningen vil vi sætte fokus på læring som: 1) En social proces, hvor gruppen eller praksisfællesskabet har stor indflydelse på motivation, læring mm. Herunder ”moderne læringsformer” som mesterlære mm.

2) En kognitiv proces: hvor kognitive faktorer som erkendelse, hukommelse, perception mm. har indflydelse på læring. Herunder ”moderne teorier” om refleksion og erkendelsesbaseret læring.

3) En kropslig proces: Hvor kroppen kan lære ”i egen ret” og efter egne principper. Herunder indlæring af ”tavs viden”, intuition mm.

4) Et spørgsmål om transfer: hvor vi i mange sammenhænge ønsker at den læring der finder sted i situationen kan generaliseres og benyttes i andre sammenhænge Lektion 1: Indføring til læring som fag, situeret læring og læring i samspillet med omgivelserne.

- Hvad er læring? En generel introduktion til læringsbegrebet, læring – undervisning, medlæring, dannelse.

- Øvelse med refleksion over indholdet en god læringssituation.

- Situeret læring (Lave & Wenger), o Deltagelse og læring i en social praksis o Den legitime perifere deltager o Hvordan er praksisfællesskabet struktureret, hvordan skabes der forbindelse til læringsmuligheder o At flytte sig mod fuld deltagelse i et praksisfællesskab indebærer ikke bare en større forpligtelse af tid, intensiveret indsats, mere og bredere ansvar i praksisfællesskabet, men mere vigtigt en stigende følelse af identitet Lektion 2: Læringens kognitive karakter.

- Fra adfærdspsykologi til kognitionspsykologi - et historisk rids - Øvelse til demonstration af erkendelsens/refleksionens, nødvendighed for tilegnelsen af læring.

- Dreyfus og Dreyfus’ 5 stadier for læring, fra regelbaseret til erfaringbaseret læring, en teori der understøtter en kropspsykologisk og refleksiv tilgang til læring.

- Kolbs læringscirkel og et handlingsteoretisk fundament. Sammenhængen mellem oplevelse, refleksion, begrebsliggørelse og eksperimenteren foldes ud.

5

Lektion 3: En kropslig tilgang til læring og transfer - Kroppens tavse viden – irationel viden, Intuition, Flow - Kropsskama – Kropsbillede - Læring som produkt – læring som proces - 1. jeg – 2. jeg - Øvelse: Transfer til andre praksisfællesskaber.

Litteratur: Knud Illeris: Læring, Lave og Wenger: Situeret læring Undervisningen fik følgende evaluering på de tre fokuspunkter. Tallene angiver svar i procent af svarere: •

Tilrettelæggelse og metode: Undervisningen i læring var sammenhængende og havde en rød tråd: Helt uenig: Uenig: 8 Hverken enig eller uenig: 38 Enig: 48 Helt enig: 6 Undervisningen i læring havde en tilpas balance mellem læreroplæg og øvelse/praksis Helt uenig: 2 Uenig: 21 Hverken enig eller uenig: 37 Enig: 37 Helt enig: 4

•

Brugbarhed og relevans: Undervisningen i læring har været brugbar og relevant i forhold til min idræt: Helt uenig: 13 Uenig: 24 Hverken enig eller uenig: 30 Enig: 24 Helt enig: 9 Undervisningen i læring har givet mig noget jeg kan bruge personligt: Helt uenig Uenig: 26 Hverken enig eller uenig: 31 Enig: 34 Helt enig: 9 Undervisningen i læring har givet mig noget der har udviklet mig socialt: Helt uenig: 12 Uenig: 31 Hverken enig eller uenig: 35 Enig: 23 Helt enig:

•

Fagets teori og begreber: Undervisningen i læring har givet mig et grundlæggende kendskab til fagets grundlæggende begreber og teorier?

Helt uenig: 2 Uenig: 11 Hverken enig eller uenig: 38 Enig: 43 Helt enig: 6

Evalueringen var ikke tilfredsstillende om end den langt fra var entydigt negativ. Dette var vurderingen af alle tre fokuspunkter.

Elevernes kommentarer til fokuspunkterne kunne uddybe denne vurdering: •

•

•

Fem procent af eleverne skrev, at undervisningen lå på et forkert tidspunkt om eftermiddagen. Om formiddagen havde eleverne idræt, hvorefter de ofte var trætte. Dette blev også skrevet flere gange ved andre fag og formuleret ved samtaler med eleverne om undervisningen. Enkelte elever skrev med forskellige formuleringer, at læreroplæggene var for ”tunge og teoretiske” og at diskussionerne tenderede til ”snak”. Ligeså skrev enkelte elever med forskellige formuleringer, at der ikke var tid nok til det i øvrigt ”spændende emne”. Flere elever skrev i øvrigt, at tilrettelæggelsen og metoden var ”inspirerende” og ”tilpas afvekslende”.

Kommentarerne til brugbarheden og relevansen viste entydigt, at de kognitivt stærkeste elever generelt opfattede undervisningen som brugbar og relevant. De øvrige elever havde svært ved at se brugbarheden og relevansen eller kunne ikke se den overhovedet. Det afstedkom flere konstruktive kommentarer om flere øvelser i undervisningen.

Der var ingen kommentarer til faget teori og begreber.

6

Foråret 2005 I planlægningen af undervisningen af læring og idræt i foråret 2005 blev resultaterne inddraget med følgende konkrete udvikling til følge: For det første fordoblede vi antallet af timer til næsten det samme indhold. For det andet lavede vi mere praksis. For det tredje fastlagde vi nogle debat- og opsamlingsfokus for at lede diskussionerne udenom ”snakken”. For det fjerde lagde vi undervisningen lidt senere for at eleverne skulle have nogle fælles erfaringer at relatere til. For det femte lavede vi en afsluttende mundtlig refleksion af undervisningen med fokus på brugbarhed og relevans.

Eleverne havde læring og idræt i deres femte og sjette uge på Oure Idrætshøjskole efter følgende undervisningsplan for de 5 lektioner med i alt 16 timers undervisning: Læring og idræt i uge 5 og 6: I undervisningen vil vi sætte fokus på læring som: 1) En social proces, hvor gruppen eller praksisfællesskabet har stor indflydelse på motivation, læring mm. Herunder ”moderne læringsformer” som mesterlære mm.

2) En kognitiv proces: hvor kognitive faktorer som erkendelse, hukommelse, perception mm. har indflydelse på læring. Herunder ”moderne teorier” om refleksion og erkendelsesbaseret læring.

3) En kropslig proces: Hvor kroppen kan lære ”i egen ret” og efter egne principper. Herunder indlæring af ”tavs viden”, intuition mm.

Lektion 1 Intro til forløbet, etc.

Hvad er læring? En generel introduktion til læringsbegrebet, læring – undervisning, medlæring, dannelse. ( Grundtvig – skole situationer(er der noget der er specielt i den danske dannelse i forhold til andre landes) og hvor er vi på vej hen)). Øvelse med refleksion over indholdet en god læringssituation.

Lektion 2 – hold deling Læringens kognitive karakter.

Fra adfærdspsykologi til kognitionspsykologi - et historisk rids Øvelse til demonstration af erkendelsens/refleksionens, nødvendighed for tilegnelsen af læring.

En kognitiv proces: hvor kognitive faktorer som erkendelse, hukommelse, perception mm. har indflydelse på læring.

Fra adfærdspsykologi til kognitionspsykologi - et historisk rids Øvelse til demonstration af erkendelsen/refleksionen, nødvendighed for tilegnelsen af læring.

Situeret læring (Lave & Wenger), Deltagelse og læring i en social praksis Den legitime perifere deltager Hvordan er praksisfællesskabet struktureret, hvordan skabes der forbindelse til læringsmuligheder. At flytte sig mod fuld deltagelse i et praksisfællesskab indebærer ikke bare en større forpligtelse af tid, intensiveret indsats, mere og bredere ansvar i praksisfællesskabet, men mere vigtigt en stigende følelse af identitet.

Lektion 3 Teori - praksis Intro: Kolbs læringscirkel og et handlingsteoretisk fundament. Sammenhængen mellem oplevelse, refleksion, begrebsliggørelse og eksperimenteren foldes ud.

Spil i hallen, boldt etc. – hold spil.

Samling: hvordan går det med Kolbs læringscirkel?

Gentag spil Opsamling: Herefter præsenteres Dreyfus og Dreyfus’ 5 stadier for læring, fra regelbaseret til erfaringsbaseret læring, en teori der understøtter en kropspsykologisk og refleksiv tilgang til læring.

Hvor eleverne nu pladserer sig ind efter deres egne stadier.

7

Evt. debat; hvilket stadie er de på i forhold til deres egen sport/idræt?

Lektion 4 Teori/debat/opgaver Oplæg: Læringsstile.

Forskellige lærer typer udfra: ”Det forsømte forår” og ”Ondskab” – som beskriver forskellige måder at undervise på.

Udvælge læringssituationer, som passer til eleverne, ud fra en scoringssignifikans på – Aktivist – Reflektor – Teoretiker – Pragmatiker. Herefter arbejde man i grupper med; Planlæg et forløb som tager udgangspunkt i linieidrætten – Hvilken læringsstile er lette at tilgodese? – Hvorfor?, - Hvordan vil udvikle medstudiernes opmærksomhed på egen læring?

Lektion 5 Holddeling modsagt!.

Teori – Praksis – Debat/evaluering Læring som giver er at give omsorg og støtte!

Opsamling. Spørgeteknik – gode spørgsmål for den coachende træner - Praksis i hallen. De 4 grupper vælger to træner/vejleder som ikke deltager i aktiviteten men skal stille de rigtige spørgsmål, og vejlede gruppen til at opnå et lærerigt resultat.

Opsamling/diskussion – på løbet/øvelsen Kan man overfører det du har lært her til andre arenaer? I mange sammenhænge ønskes at den læring der finder sted i situationen kan generaliseres og benyttes i andre sammenhænge.

Opsamling og evaluering, af hele forløbet.

Litteratur: Illeris, Kund; Læring, s.33-39. Roskilde Universitets Forlag Nielsen, Klaus & Kavle, Steinar(red); Mesterlære, s.11-22, 162-178, 200-218. Hans Reitzels Forlag Korsgraard, Ove; Kampen om Lyset, Gyldendal Forlag Undervisningen fik følgende evaluering på de tre fokuspunkter. Vi tilføjede i denne evaluering et spørgsmål om den fremtidige brug af faget. Tallene angiver svar i procent af svarere: •

Undervisningen i læring var sammenhængende og havde en rød tråd: Helt uenig Uenig 4 Hverken enig eller uenig 16 Enig 72 Helt enig 8 Undervisningen i læring havde en tilpas balance mellem læreroplæg og øvelse/praksis Helt uenig: Uenig: 4 Hverken enig eller uenig: 12 Enig: 68 Helt enig: 16 Helt uenig: 4 Uenig: 4

•

Hverken enig eller uenig: 21 Enig: 54

Helt enig: 17

Undervisningen i læring har været brugbar og relevant i forhold til min idræt: Helt uenig: 4 Uenig: 4 Hverken enig eller uenig: 21 Enig: 54 Helt enig: 17 Undervisningen i læring har givet mig noget der har udviklet mig socialt: Helt uenig: Uenig: 22 Hverken enig eller uenig: 39 Enig: 35 Helt enig: 4 Undervisningen i læring har givet mig noget jeg kan bruge personligt: Helt uenig: Uenig: 13 Hverken enig eller uenig: 29 Enig: 50

Helt enig: 8

Jeg kan bruge det jeg har lært i læring, når jeg skal uddanne mig efter Oure?

Helt uenig: 4 Uenig: 13 Hverken enig eller uenig: 26 Enig: 39 Helt enig: 17

8

•

Undervisningen i læring har givet mig et grundlæggende kendskab til nogle af fagets grundlæggende begreber og teorier?

Helt uenig: Uenig: 4 Hverken enig eller uenig: 52 Enig: 39 Helt enig: 5

I forhold til evalueringen af faget i efteråret 2004 var evalueringen meget tilfredsstillende. Vi lægger mærke til, at fokuspunkterne tilrettelæggelse og metode og brugbarhed og relevans har fået markant bedre evalueringer end efter faget i efteråret 2004. Elevernes kommentarer støtter denne vurdering, idet flere elever kommenterede positivt på faget.

I efteråret evaluering fik vi som beskrevet ovenfor en vigtig viden, som vi kunne omsætte i fem konkrete udviklingspunkter. Vi mener derfor at kunne tillægge vores brug af evalueringen i det didaktisk-pædagogiske arbejde med at udvikle undervisningen en afgørende betydning for det markant bedre resultat. Således blev vores ovenfor formulerede forventning opfyldt.

Den demokratiske verdensborger og det amerikanske præsidentvalg Dette afsnit gør dels rede for temaugen ”Den demokratiske verdensborger og det amerikanske præsidentvalg” og dens sammenhængen med Mod til fornyelse, dels for evalueringen af den. Temaugen blev afholdt 1.-5. november 2004. Vi har valgt at fremhæve denne temauge, fordi den var et forsøg på at tematisere og aktualisere verdensborgerbegrebet i ”Mod til fornyelse”. I de seneste år havde temaugerne på Oure Idrætshøjskole taget udgangspunkt i idrætten og dens første og tredje dimension5.

Verdensborgeren Begrebet om verdensborgeren er et centralt begreb i Mod til fornyelse. Verdensborgeren er heri formuleret som den, som ”med udgangspunkt i universelle værdier som menneskerettigheder, demokrati og videnskabelig indsigt påtager sig et medansvar for sin egen og menneskehedens fremtid” (s. 8.-9). At kunne tage dette medansvar forudsætter, dels en viden om disse universelle værdier og globaliseringen, dels et engagement i den globale gensidige afhængighed, som globaliseringen sætter stater såvel som individer i.

For Oure Idrætshøjskole er det et vigtigt mål at formidle denne viden og mobilisere dette engagement for at give vores elever handlekompetencer og myndighed.

Overordnet var formålet med temaugen om den demokratiske verdensborger og det amerikanske præsidentvalg at bruge det amerikanske præsidentvalg som et aktuelt eksempel på de udfordringer og muligheder, som realiseringen af verdensborgeren står over for. Således skulle eleverne i temaugen få mulighed for at lære om de globale perspektiver i det amerikanske præsidentvalg, forstået som den mulige indflydelse den amerikanske politik har på tilværelsen for almindelige borgere overalt i verden. Eleverne skulle også gerne få mulighed for at forstå det politiske forløb, som går forud for valget af ”verdens mest magtfulde mand”, samt få udvidet deres forståelse for USA og amerikanere.

Forud for temaugen havde eleverne et 16 timers sociologiforløb i den alment perspektiverende undervisning om globalisering. Dette forløb introducerede eleverne til centrale begreber om og forståelser af globaliseringens historiske opkomst og aktuelle betydning for den enkelte borger.

Programmet blev lavet, så eleverne skulle få mulighed for at lære om: • • • 5

Valget af den amerikanske præsident: Hvordan bliver han valgt, hvilke procedurer foregår det efter osv.

Hvordan valgkampen var: Hvilke strategier har været på spil? Hvilke politiske temaer har været dominerende? Hvad siger det om ”tidsånden” i USA? Hvilken rolle USA spiller i globaliseringen. Herunder om perspektiverne efter valget.

”Mod til fornyelse” side 39-45

9

• •

Forholdet mellem Europa og USA Den demokratiske verdensborgers betydning i globaliseringen.

Derfor indgik følgende undervisningselementer i temaugen • • • • • • • •

Rollespil om demokrati, som foregik hele ugen.

Foredrag om ”den demokratiske verdensborger” og kosmopolitisme.

Foredrag om hvordan amerikanerne vælger deres præsident og workshop om valgkampen.

Foredrag og workshop om USA's rolle i globaliseringen: Økonomisk og kulturel betydning, amerikanske interesser, amerikansk selvopfattelse osv.

Debat med Niels Helveg og Søren Pind om valget og dets perspektiver. Herunder grundig forberedelse til debatten.

Workshop om globale reaktioner på valget: Læse artikler og se interviews.

Et forløb med ”typiske” amerikanske sportsgrene.

To uger efter valget holdt David Trads foredrag om reaktioner og perspektiver på valget.

Evaluering af temaugen Temaugen blev evalueret med følgende spørgsmål. Tallene angiver hvor mange procent som gav dette svar: Rollespillene fik mig til at tænke over den måde politik fungerer på: Helt uenig: 4 Uenig: 4 Hverken enig eller uenig: 20 Enig: 44 Helt enig: 28 Rollespillene var inspirerende: Helt uenig: Uenig: 4 Hverken enig eller uenig: 4

Enig: 52 Helt enig: 40

Foredragene gav mig nye perspektiver på USA: Helt uenig: Uenig: Hverken enig eller uenig: 16 Enig: 48 Jeg er blevet mere bevidst om USA’s rolle i globaliseringen: Helt uenig: Uenig: 4 Hverken enig eller uenig: 24 Temaugen var relevant for mig som almindelig borger: Helt uenig: Uenig: Hverken enig eller uenig: 7

Helt enig: 36

Enig: 44

Enig: 62

Helt enig: 28

Helt enig: 31

Evalueringen var meget tilfredsstillende. Vi lægger især mærke til de mange, som svarer helt enig eller helt enig til spørgsmålene om USA. Vi var meget opmærksom på at afbalancere undervisningen om USA. Foredragsholderne var overvejende positive, men saglige, overfor USA, hvilket provokerede flere af vores elever og rykkede ved deres fordomme om USA og amerikanere. Vi lægger også mærke til de mange elever, som er enige eller helt enige i, at temaugen var relevant for dem som borgere.

Således gjorde Oure Idrætshøjskole med ”Den demokratiske verdensborger og det amerikanske præsidentvalg” en god erfaring med at lave en for os anderledes temauge med udgangspunkt i ”Mod til fornyelse”.

Den alment perspektiverende undervisning i øvrigt I den øvrige alment perspektiverende undervisning i skoleåret 2004/2005 brugte vi evalueringen i det didaktiske-pædagogiske arbejde på samme måde som beskrevet i forbindelse med faget læring ovenfor. Som det fremgår af resultaterne nedenfor (se bilag), gav det også gode evalueringer i de øvrige fag. I psykologi og naturvidenskab er resultaterne ikke lige så markante. Det skyldes formentlig, at disse to fag generelt får meget gode evalueringer, hvorfor det er svært at forbedre resultaterne, men også, at vi har eksperimenteret med fagene på baggrund af deres evalueringer. De gode resultater gav os mod på at ”tage nogle chancer”.

Dette har givet lærerne gode erfaringer, men kan ikke ses som forbedringer i evalueringerne.

10

Konklusion Selvevalueringen og det løbende arbejde med evaluering i det didaktiske-pædagogiske arbejde har vist: • •

At det didaktiske-pædagogiske udviklingsarbejde har kvalificeret vores alment perspektiverende undervisning.

At evaluering har givet os en afgørende viden, som vi kunne omsætte i konkret udvikling af undervisningen.

Således kan vi konkludere at selvevalueringen har opfyldt vores forventning: At dokumentere sammenhængen mellem Mod til fornyelse, skoleudvikling og evaluering som redskab til denne.

11

Bilag 1 Efterår 2004 Tilrettelæggelse og metode Undervisningen i læring var sammenhængende og havde en rød tråd: Helt uenig __ Uenig _8_ Hverken enig eller uenig _38_ Enig _48_

Helt enig _6_

Undervisningen i læring havde en tilpas balance mellem læreroplæg og øvelse/praksis Helt uenig _2_ Uenig _21_ Hverken enig eller uenig _37_ Enig _37_ Helt enig _4_ Undervisningen i naturvidenskab var sammenhængende og havde en rød tråd: Helt uenig _2_ Uenig _7_ Hverken enig eller uenig _11_ Enig _64_ Helt enig _9_ Undervisningen i naturvidenskab havde en tilpas balance mellem læreroplæg og øvelse/praksis: Helt uenig __ Uenig _11_ Hverken enig eller uenig _17_ Enig _56_ Helt enig _17_ Undervisningen i psykologi var sammenhængende og havde en rød tråd: Helt uenig __ Uenig _10_ Hverken enig eller uenig _10_ Enig _56_ Helt enig _15_ Undervisningen i psykologi havde en tilpas balance mellem læreroplæg og øvelse/praksis Helt uenig _2_ Uenig _8_ Hverken enig eller uenig _20_ Enig _53 Helt enig _18_ Undervisningen i æstetik var sammenhængende og havde en rød tråd: Helt uenig _3_ Uenig _9_ Hverken enig eller uenig _22_ Enig _31_ Helt enig _34_ Undervisningen i æstetik havde en tilpas balance mellem læreroplæg og øvelse/praksis Helt uenig __ Uenig _16_ Hverken enig eller uenig _25_ Enig _18_ Helt enig _38_ Undervisningen i sociologi var sammenhængende og havde en rød tråd: Helt uenig 0 Uenig 15,4 Hverken enig eller uenig 34,6 Enig 42 Helt enig 7 Undervisningen i sociologi havde en tilpas balance mellem læreroplæg og øvelse/praksis: Helt uenig 3,8 Uenig 3,8 Hverken enig eller uenig 19 Enig 69 Helt enig 3,8 Undervisningen i sociologi gjorde mig engageret i indholdet: Helt uenig 0 Uenig 19,2 Hverken enig eller uenig 30,8 Enig 46,2 Helt enig 3,8 Undervisningen i etik var sammenhængende og havde en rød tråd: Helt uenig 0% Uenig 0 Hverken enig eller uenig 11,5 Enig 46,2 Helt enig 3,8 Undervisningen i etik havde en tilpas balance mellem øvelse/praksis: Helt uenig 0% Uenig 3,8 Hverken enig eller uenig 15,4 Enig 42,3 Helt enig 3,8 Undervisningen i etik gjorde mig engageret i indholdet: Helt uenig 0 Uenig 3,8 Hverken enig eller uenig 26,9 Enig 26,9 Helt enig 3,8 Brugbarhed og relevans Undervisningen i læring har været brugbar og relevant i forhold til min idræt: Helt uenig _13_ Uenig _24_ Hverken enig eller uenig _30_ Enig _24 Helt enig _9_ Undervisningen i læring har givet mig noget jeg kan bruge personligt: Helt uenig __ Uenig _26 Hverken enig eller uenig 31_ Enig _34_ Helt enig _9_

12

Undervisningen i læring har givet mig noget der har udviklet mig socialt: Helt uenig _12_ Uenig _31 Hverken enig eller uenig _35_ Enig _23_ Helt enig __ Undervisningen i naturvidenskab har været brugbar og relevant i forhold til min idræt: Helt uenig _2_ Uenig __ Hverken enig eller uenig _19_ Enig _56_ Helt enig _23_ Undervisningen i naturvidenskab har givet mig noget jeg kan bruge personligt: Helt uenig _2_ Uenig _8_ Hverken enig eller uenig _23_ Enig _45_ Helt enig _23_ Undervisningen i naturvidenskab har givet mig noget der har udviklet mig socialt: Helt uenig _12_ Uenig _25 Hverken enig eller uenig _42_ Enig _17_ Helt enig _4_ Undervisningen i psykologi har været brugbar og relevant i forhold til min idræt: Helt uenig _3_ Uenig __ Hverken enig eller uenig _17_ Enig _50_ Helt enig _29_ Undervisningen i psykologi har givet mig noget jeg kan bruge personligt: Helt uenig _2_ Uenig _6_ Hverken enig eller uenig _15_ Enig _50_ Helt enig _27_ Undervisningen i psykologi har givet mig noget der har udviklet mig socialt: Helt uenig _2 Uenig _15_ Hverken enig eller uenig _40_ Enig _33_ Helt enig _10_ Undervisningen i æstetik har været brugbar og relevant i forhold til min idræt: Helt uenig _21_ Uenig _48_ Hverken enig eller uenig _21_ Enig _10_ Helt enig __ Undervisningen i æstetik har givet mig noget jeg kan bruge personligt: Helt uenig 17__ Uenig _7_ Hverken enig eller uenig _17_ Enig _41_ Helt enig _17_ Undervisningen i æstetik har givet mig noget, der har udviklet mig socialt: Helt uenig _10_ Uenig _7_ Hverken enig eller uenig _24_ Enig _48 Helt enig _10_ Undervisningen i sociologi har givet mig noget jeg kan bruge personligt: Helt uenig 3,8 Uenig 19,2 Hverken enig eller uenig 26,9 Enig 46,2 Helt enig 0 Undervisningen i sociologi har givet mig noget der har udviklet mig socialt: Helt uenig 7,7 Uenig 26,9 Hverken enig eller uenig 34,6 Enig 23 Helt enig 3,8 Undervisningen i etik har givet mig noget jeg kan bruge personligt: Helt uenig 0 Uenig 11,5 Hverken enig eller uenig 19,2 Enig 34,6 Helt enig 0 Undervisningen i etik har givet mig noget der har udviklet mig socialt: Helt uenig 0 Uenig 23,1 Hverken enig eller uenig 34,6 Enig 11,5 Helt enig 0 Fagenes teorier og begreber Undervisningen i læring har givet mig et grundlæggende kendskab til fagets grundlæggende begreber og teorier?

Helt uenig _2_ Uenig _11_ Hverken enig eller uenig _38_ Enig _43_ Helt enig _6_ Undervisningen i naturvidenskab har givet mig et grundlæggende kendskab til fagets grundlæggende begreber og teorier?

Helt uenig _2_ Uenig _7_ Hverken enig eller uenig _22_ Enig _52_ Helt enig _17_

13

Undervisningen i psykologi har givet mig et grundlæggende kendskab til nogle af fagets grundlæggende begreber og teorier?

Helt uenig _2_ Uenig _10_ Hverken enig eller uenig _16 Enig _53_ Helt enig _20_ Undervisningen i æstetik har givet mig et grundlæggende kendskab til nogle af fagets grundlæggende begreber og teorier Helt uenig _10_ Uenig _10_ Hverken enig eller uenig _41_ Enig _14_ Helt enig _24_ Forår 2005 Tilrettelæggelse og metode Undervisningen i læring var sammenhængende og havde en rød tråd: Helt uenig __ Uenig 4 Hverken enig eller uenig 16 Enig 72 Helt enig 8 Undervisningen i læring havde en tilpas balance mellem læreroplæg og øvelse/praksis Helt uenig __ Uenig 4 Hverken enig eller uenig 12 Enig 68 Helt enig 16 Undervisningen i naturvidenskab var sammenhængende og havde en rød tråd: Helt uenig __ Uenig 23 Hverken enig eller uenig 23 Enig 42 Helt enig 12 Undervisningen i naturvidenskab havde en tilpas balance mellem læreroplæg og øvelse/praksis: Helt uenig __ Uenig 15 Hverken enig eller uenig 19 Enig 46 Helt enig 19 Undervisningen i psykologi var sammenhængende og havde en rød tråd: Helt uenig 0 Uenig 4,5 Hverken enig eller uenig 11,5 Enig 53,8 Helt enig 13,6 Undervisningen i psykologi havde en tilpas balance mellem læreroplæg og øvelse/praksis Helt uenig 0 Uenig 13,6 Hverken enig eller uenig 4,5 Enig 53,9 Helt enig 9,1 Undervisningen i æstetik var sammenhængende og havde en rød tråd: Helt uenig 4,5 Uenig 13,6 Hverken enig eller uenig 18,2 Enig 36,4 Helt enig 22,7 Undervisningen i æstetik havde en tilpas balance mellem læreroplæg og øvelse/praksis Helt uenig 4,5 Uenig 4,5 Hverken enig eller uenig 9,1 Enig 50 Helt enig 27,3 Undervisningen i sociologi var sammenhængende og havde en rød tråd: Helt uenig 0 Uenig 5,5 Hverken enig eller uenig 11,1 Enig 72,2 Helt enig 11,1 Undervisningen i sociologi havde en tilpas balance mellem læreroplæg og øvelse/praksis Helt uenig 5,5 Uenig 11,1 Hverken enig eller uenig 16,7 Enig 38,9 Helt enig 11,1 Brugbarhed og relevans Undervisningen i læring har været brugbar og relevant i forhold til min idræt: Helt uenig 4 Uenig 4 Hverken enig eller uenig 21 Enig 54 Helt enig 17 Undervisningen i læring har givet mig noget der har udviklet mig socialt: Helt uenig __ Uenig 22 Hverken enig eller uenig 39 Enig 35 Helt enig 4 Undervisningen i læring har givet mig noget jeg kan bruge personligt: Helt uenig __ Uenig 13 Hverken enig eller uenig 29 Enig 50 Helt enig 8 Jeg kan bruge det jeg har lært i læring når jeg skal uddanne mig efter Oure?

Helt uenig 4 Uenig 13 Hverken enig eller uenig 26 Enig 39 Helt enig 17

14

Undervisningen i naturvidenskab har givet mig en større forståelse af kroppens reaktioner under idræt: Helt uenig Uenig 4 Hverken enig eller uenig 24 Enig 40 Helt enig 32 Undervisningen i naturvidenskab har givet mig en større forståelse af årsagerne til skader: Helt uenig Uenig 4 Hverken enig eller uenig 8 Enig 42 Helt enig 46 Undervisningen i naturvidenskab kan jeg bruge i min fremtidige træningsplanlægning: Helt uenig __ Uenig 13 Hverken enig eller uenig 29 Enig 46 Helt enig 13 Undervisningen i psykologi har været brugbar og relevant i forhold til min idræt: Helt uenig 0 Uenig 4,5 Hverken enig eller uenig 27,3 Enig 40,9 Helt enig 27,3 Undervisningen i psykologi har givet mig noget jeg kan bruge personligt: Helt uenig 0 Uenig 0 Hverken enig eller uenig 13,6 Enig 72,7 Helt enig 13,6 Undervisningen i psykologi har givet mig noget der har udviklet mig socialt: Helt uenig 0 Uenig 13,6 Hverken enig eller uenig 72,2 Enig 9,1 Helt enig 4,5 Undervisningen i æstetik har været brugbar og relevant i forhold til min idræt: Helt uenig 22,7 Uenig 50 Hverken enig eller uenig 27,3 Enig 0 Helt enig 0 Undervisningen i æstetik har givet mig noget jeg kan bruge personligt: Helt uenig 9,1 Uenig 22,7 Hverken enig eller uenig 27,3 Enig 31,8 Helt enig 9,1 Undervisningen i æstetik har givet mig noget, der har udviklet mig socialt: Helt uenig 4,5 Uenig 18,2 Hverken enig eller uenig 54,5 Enig 18,2 Helt enig 4,5 Undervisningen i sociologi har været brugbar og relevant i forhold til min idræt: Helt uenig 0% Uenig 38,9% Hverken enig eller uenig 38,9% Enig 16,7% Helt enig 0% Undervisningen i sociologi har givet mig noget jeg kan bruge personligt: Helt uenig 0% Uenig 16,7% Hverken enig eller uenig 33,3% Enig 38,9% Helt enig 11,1% Undervisningen i sociologi har givet mig noget der har udviklet mig socialt: Helt uenig 5,5% Uenig 27,8% Hverken enig eller uenig 38,9% Enig 27,8% Helt enig 0% Fagenes teorier og begreber Undervisningen i læring har givet mig et grundlæggende kendskab til nogle af fagets grundlæggende begreber og teorier?

Helt uenig __ Uenig 4 Hverken enig eller uenig 52 Enig 39 Helt enig 5 Undervisningen i naturvidenskab har givet mig et grundlæggende kendskab til nogle af fagets grundlæggende begreber og teorier?

Helt uenig __ Uenig 9 Hverken enig eller uenig 30 Enig 43 Helt enig 17 Undervisningen i psykologi har givet mig et grundlæggende kendskab til fagets grundlæggende begreber og teorier?

Helt uenig 0 Uenig 22,7 Hverken enig eller uenig 27,3 Enig 50 Helt enig 0 Undervisningen i æstetik har givet mig et grundlæggende kendskab til fagets grundlæggende begreber og teorier?

Helt uenig 9,1 Uenig 18,2 Hverken enig eller uenig 45,5 Enig 22,7 Helt enig 4,5

15

Undervisningen i sociologi har givet mig et grundlĂŚggende kendskab til fagets grundlĂŚggende begreber og teorier?

Helt uenig 0 Uenig 11 Hverken enig eller uenig 28 Enig 50 Helt enig 11

16