LHN Magasin nr. 1, 2015 by Ørskov Web

13. ÅRGANG · NR. 1/15

magasinet TIL SAMTLIGE JORDBRUGERE

Droppe min planteavlsrådgiver - aldrig Meget grovfoder går til spilde

BRIEF VOM VORSITZENDEN

Über alles strahlt die Sonne Es beruhigt, dass die Sonne fortan strahlt, während die Politiker im Landesparlament auf Christiansborg mit ihrer Politik des Überbietens und mit einem Beschlusstiefschlaf, die während des Wahlkampfes andauert, sich zurück lehnen. Auf einer großen landwirtschaftlichen Tagung vor einigen Jahren in »Agerskov Kro« stand ein junger Landwirtschaftsschüler auf und erklärte keck, dass er sich für eins besonders ängstigte, und das war Mette Gjerskov als Lebesmittelministerin zu haben. Seitdem muss man feststellen, dass die Situation mit Dan Jørgensen nur schlimmer geworden ist. Deshalb schien die Sonne über die Landwirtschaft, als der Minister neulich den Bescheid bekam, dass die »Crosscompliance« nicht bei den 2 Meter Randstreifen gebraucht werden können. Das war ein erfreulicher und Aufsehen erregender Sieg für Axelborg. Es ist nicht das erste Mal, dass die Minister und verschiedene Behörden sich nach Urteilen der Gerichte haben richten müssen. Aber die gesetzwidrige Handhabung der 2-Meter Randstreifen hat unfassbar viel Zeitverschwendung und viel Ärger für uns Bauern mit sich geführt. Das ist wieder ein Beispiel für die fehlende Rechtstaatlichkeit mit der wir verwaltet werden.

Es ist die Art und Weise Im LHN sind wir nach einer guten Hauptversammlung im Februar mit neuen Kräften im Vorstand für die auf uns zukommenden Aufgaben bereit. Auf die Hauptversammlung gab es zwei äußerst relevante Beiträge über Kommunikations- und Imagestrategie von der dänischen Organisation »Landbrug og Fødevare« und vom Bauernverband SchleswigHolstein. Das Thema wird anderswo in diesem Magazin behandelt, und ich glaube, dass wir davon profitieren können, dass wir von beiden Strategien lernen. Die Welt um uns herum verändert sich schnell. Es ist äußerst notwendig, dass wir auch unser Kommunikationsgebiet anpassen, wenn wir nicht eines schönen Tages riskieren wollen, unsere Nachbarn in einer Protestgruppe gegen die Landwirtschaft zu sehen. Die Art und Weise in der man kommuniziert, kann Berge versetzen. Das zeigt die MRSA – Kampagne, die ganz außer Proportion geraten ist. Dass es dann auch

I dette nummer For ovenover alting stråler Moder Sol ...... 2 Direktøren har ordet ................................... 4 21-årig med mod på landbrug .................. 6 Droppe min planteavlsrådgiver - aldrig ... 8 I marken med planteavlsrådgiveren ......... 8 Meget grovfoder går til spilde ................. 10

noch gerade »Danmarks Naturfredningsforening«, die in dieser Debatte das Banner führt, ist sehr verwunderlich. Das Thema hat nichts mit der Zielsetzung dieser Interessenorganisation zu tun und entlarvt wohl eigentlich nur, dass das Motiv ist, neue Mitglieder zu gewinnen. Jetzt kann »Danmarks Naturfredningsforening« nicht mehr die Natur zuschanden reiten und muss anderweitig auf sich aufmerksam machen. Rückenwind Das Wetter ist eines der Faktoren, auf das die Politiker keinen Einfluss haben, und hier haben wir nun eine längere Periode mit Rückenwind auf den Fahrradwegen gehabt. Etwas vom Allerwichtigsten für uns ist der Markt für unsere Produkte. Wenn wir den richtigen Preis für unsere Produkte bekommen, kann sogar eine große Schuldenlast gepflegt werden.

Zucht, Forschung und Technik kann es den einzelnen Besitz, die Zukunft sichern. Wenn auch viele sich in einer äußerst schwierigen Situation befinden, und wenn auch das Landesparlament (Folketing) nicht maßgeblich an unsern Bedingungen ändert, gibt es doch glücklicherweise eine Vielfalt von veränderlichen Verhältnissen, die außer der Reichweite der Politiker sind. Darf ich Allen einen guten Anbau und eine gute Ernte wünschen, und das sei verbunden mit dem Wunsch, dass wir nicht die Verlierer auf dem politischen Markplatz des Sommers werden. Ich hoﬀe, dass wir uns zur Zierschau in Aapenrade sehen. Jørgen Popp Petersen

Nach harten Konjunkturen im Jahre 2014 deutet ein Teil glücklicherweise darauf hin, dass die Situation sich stabilisiert hat, und das es langsam den richtigen Weg geht. Gemeinsam mit Management und neuen Lösungen über

Petersen Beton Tønder ApS Gulve og Fundablockbyg Betongulve for landbrug, ensilagegulve Fra vores betonværk i Tønder produceres alle forskellige silo-elementer. Højde fra 1-3 meter

Billige tilbud på: Betongulvbyggeri & betonbyggearbejde

Ensilagegulve:

Sporskifte.................................................... 12

Tilbudspris ca. 120-140 kr. pr. m2

Den sønderjyske økologi skal boostes ... 14

Tlf. 20 46 67 43

Kommunikationsstrategi.......................... 16

Fri levering af færdigbeton fra vores nye blandeanlæg i Tønder

Tænk på generationsskiftet i tide............ 18

BREV FRA FORMANDEN

For ovenover alting stråler Moder Sol Det er godt at vide, Moder Sol stråler deroppe, når Christiansborg er gået i sort med overbudspolitik og et beslutnings-koma, der varer valgkampen ud. Til et stort landbrugsmøde for et par år siden på Agerskov Kro rejste en ung landbrugsskoleelev sig og erklærede frejdigt, at det eneste, han var nervøs for, var at have Mette Gjerskov som fødevareminister. Siden må man så konstatere at med Dan Jørgensen, er situationen kun blevet værre. Derfor var der solskin over landbruget, da ministeren for nylig fik besked på, at krydsoverensstemmelsen ikke kunne anvendes på 2-meter bræmmerne. En glædelig og opsigtsvækkende sejr for Axelborg. Det er ikke første gang ministeren og diverse styrelser har måttet rette ind efter afgørelser fra domstolene. Men hvor har den ulovlige håndhævelse af bræmmerne dog kostet ufattelig meget spildt arbejde og mange ærgrelser hos os bønder – og den er endnu et eksempel på den retsløshed, vi bliver forvaltet med.

Det er måden I LHN er vi klar til at tage fat med nye kræfter i bestyrelsen ovenpå en god generalforsamling i februar. Her havde vi også to yderst relevante bidrag om kommunika-

tions- og imagestrategi fra henholdsvis Landbrug og Fødevarer samt fra Bauernverband SlesvigHolsten. Emnet behandles længere inde i bladet, og jeg tror, at vi med sikkerhed kan profitere ved at lære af begge strategier. Omverdenen forandrer sig hastigt. Det er yderst nødvendigt, at også vi tilpasser vores kommunikationsmåde, hvis vi ikke vil risikere en skønne dag at se vore naboer i en protestgruppe mod landbruget. Måden at kommunikere på kan flytte bjerge. Det viser MRSAkampagnen, der er helt ude af proportion. At det af alle netop er Danmarks Naturfredningsforening, der er bannerfører på denne debat, er dybt forunderligt. Emnet har intet med denne interesseorganisations formål at gøre og afslører vel bare, at motivet er at høste medlemmer. Nu kan DN ikke skamride naturen længere og må skabe opmærksomhed på anden måde. Rygvind Vejret er en af de faktorer, som politikerne ingen indflydelse har på, og her har vi nu haft en længere periode med rygvind på cykelstien. Noget af det allervigtigste for os er markedet for vore produkter. Når vi blot kan få den

rette pris for vore varer, kan en endog meget stor gæld serviceres. Efter nogle hårde konjunkturer i 2014 tyder en del heldigvis på, at situationen er stabiliseret, og at det langsomt går rette vej. Sideløbende med management og nye løsninger via avl, forskning og teknik kan det fremtidssikre den enkelte ejendom. Så selvom at mange står i en yderst vanskelig finansiel situation, og at Folketinget ikke får ændret afgørende på vore vilkår, er der heldigvis en masse andre omskiftelige forhold, som er udenfor politikernes rækkevidde.

Må jeg ønske alle en god avl, samt ønsket om at vi ikke bliver tabere på sommerens politiske markedsplads. Jeg håber vi ses til dyrskuet i Aabenraa. Jørgen Popp Petersen

2014 - et godt år For LHN

omå de fleste r, p g n a g m e be gsregnska ret netto-fr Der har væ ar fået flere landbru r for andre h e råder. LHN rundet 50 regnskab mmet flere u k n r r er e o og vi ha dbruget. D kommet flere n la d n e erhverv der er kset kunder til, ndom og Jura er vo d ls v a te n la p je va l og LHN E tig godt, h økologer ti og det afspejler rig t. med 40 pc arkedet lige nu. m i r der ske r og re indtægte æ in rd o a tr s ret for eks get tilfred Renser vi å HN’s årsresultat me kan vi L udgifter er så på medlemssiden egen g O . e s den m stillend s quo trod ej af tu ta s re te konsta ab ellermedlemsk debat om Fødevarer. & Landbrug

Direktøre n har ord et

Der er st adig en pr for skal LHN hve esset økonomi p r eneste å mange givninge dag bed n løbende kæmpe deres sa have blik for ku rifter, og lige p ræcis de g. – fagli vores ek ndernes rsis gt be der den optimale terende rådgivn og politisk. I LH hov og via rådin N udvikle rådgivnin nye tilbu gsområd r d g er, så vi kan yde vi nævnt p kan komme til. hele paletten ru v I 2015 v å næste n o il vi især dt på bedriften res kunside. , li rette fok us på om gesom råderne

nder u k ’s N H L r o F taget e n r e d e h ig d n - omstæ i betragtning g dygtige landmænd haravrisratsesigt

krisen nu h ores gode o Mange af v gtige og robuste efter er ved opkøb y rift modstandsd har udvidet deres bed tet, ligesom vi ra i syv år. Flere dvide produktionsappa ier op. Det er il u m t a fa d e e g v n eller arte u st t a l ti d gældende. e å har været m modgangstider af de p ningspriser er i eg stærkt gået ing i landmandens afr deligt, at vi har læ sv De store ud t blive. Derfor er det g en stor del af a t kommet for rtabel robusthed bland d konjunkturerne e set en komfo selv om det sammen m r. Det har i LHN e r, ft vores kunde mien på mange bedri to af vore kunder o e n d presser øko nken ikke har villet la de to familier, r a o b betydet, at er meget berørte overf i V fortsætte. t. det har ram

Advokatfirmaet Fink MØDERET FOR LANDSRET OG HØJESTERET

Klaus Greve-Thomsen (L) Preben Gundersen (H) Joan Vollertsen (H) Jens Chr. Krabbe (L) — Anders Tourlin Kolte adv. Bente Karlsen adv.fm.

www.advfink.dk E-mail: aab@advfink.dk Klinkbjerg 1 - DK-6200 Aabenraa Tlf.: 74 62 15 16 - Fax: 74 62 47 86

Skat og pe nsion

Vi har ud d medarbe annet en af vor e dygtig jdere, sk e at Steensga ard, til o terådgiver Anne føre det, gså at ku lise v tegi- og i i LHN kalder e nne gennemt p områder, ensionstjek. Det skattestrae s og stram om med ændre r vigtige t ø opmærk konomi, kræve lovgivning r so til dagen mhed, for at de mere r o også g vejen, nå er solgt. r bedrift er en

l v a e t n a l P

2015 - Hvad venter der? i g o l o k Ø

syne meget tian v li b n e is logi vil ig idet Chr LHN Øko nmarkskortet, efter i en a ligt på D er vendt tilbage sat i n e et an Peters ave vær g. Økologi er h t a e k orenin ret af årræk k Landsf å Økologis d i vækst, dels b at få økologi e e t k f r e r et ma stræben kener, dels s n e g in e køk reger offentlig igende ind i de ebutikkernes st iske varer. g r dagligva omhed på økolo s k r æ opm

et vi beslutt r a h t e d å avlsomr r at flytte På plante ekstra indsats fo rne. Det e n at gøre e ivning ud til kund ummig g d d e å r m å mere u mere p be merværdi for n d n e e ska vil sig Vi og ud og æsonen. støvlerne ene i hele væksts d en ny, e d landmæn udvidet staben m s Henrik n r a o f H r e r, e d har dgiv å r ls v a e t ang. n stærk pla llerede er godt i g a Post, der

Kvæg

Der sætt e nyt rådg s for alvor turbo ivningso på et helt m foderma nagemen råde, nemlig gro vt. Her er mange b d e misk og drifter et meget er på rigtig ik s potentia ke mindst kvalite tort økonole. Til at tsmæssig lø ansat To rben Ras se den opgave h t mussen, ar vi erfaring de p selvstæn å området og ha r har stor r d årrække ig kvægbrugsråd været giver i en

At holde styr på forsikringerne tager tid, men ikke nødvendigvis din tid! - Lad en professionel forsikringsmægler tage besværet • • • •

Hjemtagning af tilbud Gennemlæsning af tilbud Tilbudssammenligning Altid kundens mand også når skaden opstår

Forsikringsmægler Flemming Post

Tlf. 72 62 35 15 · flemming.post@dansoe.dk · www.dansoe.dk

ÖKONOMIE

21- jähriger mit dem Mut zur Landwirtschaft Es gibt junge Landwirte, die es wagen. Einer von diesen ist Bart Pelgröm. Mit einer Anleihe bei »Vækstfonden« hat er seine eigene Landwirtschaft in der Nähe von Toftlund etabliert. Bart Pelgröm kaufte eigentlich Bjørnhedegård in einer Unterrichtspause in der Landwirtschaftsschule Gravenstein im Jahre 2014. Richtiger ausgedrückt rief er seinen Vater an und erzählte ihm, dass er sich jetzt für einen Betrieb, der zwangsweise verkauft werden musste, entschlossen hätte. Das war ein Betrieb mit 140 Hektar und 190 Jahreskühen. Er hatte jedoch vorher den Hof angesehen und hatte mit seinem Vater einen guten Teil darüber konferiert. - Ich hatte mich in den Hof verliebt, erklärt Bart Pelgröm ohne Umschweife. – Es waren gute Gebäude und ein guter Holstein – Viehbesatz. Er erkennt, dass der Kauf etwas spontan vorkommen kann. Aber er hat immer gewusst, dass er lieber selbstständig sein wollte als auf einer Landwirtschaft zu arbeiten. Der Kauf war also nur eine natürliche Verlängerung nach einem längeren »Suchen«. Aber als es zur Finanzierung kam, sagte die Bank nein – auch als Bart eine zusätzliche Million bot. Erst als er den Betrieb seines Vaters ein-

bezog, hat das Puzzle sich gelöst. Indem er die Jungtiere zu dem kleinen Betrieb umsiedelte, war es möglich, eine größere Produktion auf Bjørnhedegård zu machen. Das letzte Geld kam vom „Vækstfonden“. Ohne das wäre es nicht geglückt, unterstreicht er. Der Fond war ihm jedoch nicht ganz geheuer. - Die Zinsen sind im Verhältnis zu anderen Kreditinstitutionen einfach zu hoch, sagt er. Das ist unlogisch, wenn die Mittel des Fonds öﬀentlich sind. Der primäre Zweck des Fonds ist es so etwas wie mein Projekt in Gang zu setzen. Man konnte aber gut mit ihnen reden. Nichtsdestotrotz ist es Barts klares Ziel, die Anleihe schnellst möglich zu tilgen.

Teilweise Gegenseitigkeit Die Liebe zu dem notleidenden Betrieb beruhte allerdings nur teilweise auf Gegenseitigkeit. Bart erfuhr, dass die Melkroboter oft repariert werden sollten, und beim übrigen Maschinenpark war auch etwas nicht in Ordnung. - Die Melkroboter funktionierten nicht, sagt er. Ich musste notwen-

En glad Bart Pelgröm holder rejsegilde på sin nye malkestald. Her sammen med sin økonomirådgiver Poul Erik Hedegaard, LHN.

digerweise eine andere Lösung finden.

trotz großer Hindernisse es wagen selbstständig zu werden.

Die Rechnung zeigte, dass es billiger pro Liter produzierte Milch war, einen neuen doppelten 16 Melkstall zu bauen als die Roboter zu erneuern. Das Bauvorhaben forderte zusätzliches Geld, das die verkaufende Bank nicht zur Verfügung stellen wollte. Deshalb musste eine neue Bank gefunden werden, eh die Dinge aufgingen.

- Ich glaube, dass viele von vornherein aufgeben, weil sie hören, dass es unmöglich ist, sich zu etablieren, sagt er, - es gilt aber die Möglichkeiten zu brauchen, die da sind. Das gilt auch, wenn sie auch anspruchsvoll scheinen.

Den vergangenen Ärger hat nicht Bart Pelgröm abgeschreckt. Er schmiedet lieber Pläne für die Zukunft. Nun soll der Betrieb 100 prozentig gemacht werden, und die Genehmigung für die 400 Tiereinheiten sollen ausgenutzt werden. Das braucht weder heute noch morgen sein. Das muss aber langfristig so sein. Es belastet ihn auch nicht mehrere Millionen zu schulden. - Ich vertraue der Zukunft, sagt er. – Jemand soll ja die Lebensmittel machen, und daran werde ich teilnehmen.

Andere können auch Abteilungsleiter Poul Erik Hedegaard, LHN, freut sich darüber, dass es junge Landwirte gibt, die

Poul Erik Hedegaard hat einige gute Ratschläge für die jungen Landwirte, die immer noch an den Knöpfen zählen. Klär es mit dir selbst und eventuell mit deiner Familie, was du willst, und womit du arbeiten willst. Man sollte einen landwirtschaftskündigen Partner finden mit dem man Dinge erörtern kann. Ebenfalls sollte man eine klare Zielsetzung für den kommenden Betrieb aufstellen, und es sollte beschrieben werden, wie man das Ziel erreicht. Damit sollte man zur Bank gehen, und es da vorlegen. Aber das Wichtigste ist die Geduld zu bewahren. Es kann ein langer Prozess sein sowohl den richtigen Betrieb zu finden als auch die Finanzierung in Ordnung zu bekommen.

ØKONOMI

21-årig med mod på landbrug Der er unge landmænd, som godt tør. Bart Pelgröm er en af dem. Med et lån fra Vækstfonden har han fået foden på eget landbrug ved Toftlund. Bart Pelgröm købte stort set Bjørnhedegård i et frikvarter på Gråsten Landbrugsskole i 2014. Eller rettere han ringede til sin far og fortalte, at nu havde han besluttet sig for en ejendom, som banken havde krævet solgt. Bedriften var på 190 årskøer og 140 ha. Han havde dog forlods kikket på ejendommen og konfereret en del med sin far. -Jeg havde forelsket mig i gården, erklærer Bart Pelgröm ligeud. – Der var nogle fine bygninger og en god Holstein-besætning.

De sidste penge kom fra Vækstfonden. Uden dem var det ikke lykkedes, understreger han, men han var ikke vild med at få fonden ind over. -Renterne er simpelthen alt for høje i forhold til andre långivere, siger han. –Det er ulogisk, når fondens midler er oﬀentlige, og dens primære formål er at sætte gang i sådan nogen som mig. Men de var da fine nok at snakke med. Alligevel er det Barts klare mål, at det lån skal han bare af med hurtigst muligt.

Han erkender, at købet kan virke noget spontant. Men han har altid vidst, at han hellere ville være selvstændig end at arbejde på et landbrug. Så købet var blot en naturlig forlængelse af hans konstante »kikken på gårde«.

Delvist gengældt

Men da det kom til finansieringen sagde banken nej - også da Bart bød en mio. kr. ekstra. Først da han inddrog sin fars ejendom i puslespillet, gik det op. Ved at flytte alle ungdyrene til den lille ejendom, var der plads til at lave en større produktion på Bjørnhedegård.

-Malkerobotterne duede ikke, siger han, - jeg var nødt til at finde en anden løsning.

Men forelskelsen i den nødlidte ejendom var kun delvist gengæld. Bart erfarede, at malkerobotterne tit måtte repareres, og der var også nogle ting ved maskinparten.

Regnestykket viste, at det var billigere pr. liter produceret mælk at bygge ny dobbelt 16 malkestald end at forny robotterne. Byggeriet krævede ekstra penge, som den sælgende bank var uvillig til at låne, så en ny bank måtte

Gerrebækvej 24 · 6360 Tinglev Tlf. 74 64 28 01 · Fax 74 64 28 11

på banen, inden tingene gik op. Det forgangne bøvl har ikke afskrækket Bart Pelgröm. Han lægger hellere planer for fremtiden. Nu skal bedriften op at køre 100 pct., og tilladelsen til de 400 dyreenheder skal udnyttes – hverken i dag eller i morgen, men på sigt. Heller ikke det at skylde flere millioner tynger han. -Jeg har tiltro til fremtiden, siger han. –Nogen skal jo lave fødevarerne, og det vil jeg være med til.

Andre kan også Afdelingschef Poul Erik Hedegaard, LHN, glæder sig over, at der er unge landmand, der tør tage handsken op trods de dårlige odds. -Jeg tror mange opgiver på forhånd, fordi de hører, det er umu-

ligt at nyetablere sig, siger han, men det gælder om at bruge de muligheder, der er. Også selv om de ikke virker appetitlige. Poul Erik Hedegaard har et par gode råd til de unge landmænd, som stadig tæller på knapper. Afklar med dig selv og evt. familie, hvad det er du vil, og hvad du vil arbejde med. Find en god sparringspartner med forstand på landbrug. Opstil en klar målsætning for din kommende bedrift, beskriv hvordan du vil nå målene, og præsenter så det hele i banken. Men først og sidst: Bevar tålmodigheden, det kan godt være en lang proces både at finde den rigtige ejendom og få den finansieret.

Nogen skal jo lave fødevarerne, og det vil jeg være med til, siger Bart Pelgröm

PFLANZENBAU

Meinen Pflanzenbauberater aufgeben – niemals Er ist mehr als sein Geld wert, sagt Claus Christiansen, Abel bei Tondern. Ich kenne Landwirte, die ihren Pflanzenbauberater aufgeben um Geld sparen zu können, wenn die Kornpreise niedrig sind. Aber keiner würde seinen Wirtschaftsberater aufgeben, weil die Ökonomie ganz schwarz ist. Warum der Unterschied? Ebenso wie mein Wirtschaftsberater meine Ökonomie optimieren soll, soll mein Pflanzenbauberater meine Feldwirtschaft optimieren. Es wird kein bisschen bezweifelt in Claus Christiansens Aussage. Er erkennt allerdings, dass der Pflanzenbauberater nicht den Kornpreis in die Höhe bekommen kann. Er kann aber eine bessere Balance zwischen Einnahmen und Ausgaben in der Feldwirtschaft sichern. Das gilt z.B. bei der Reduktion von Chemikalien.

-Ich brauche 500 Kronen pro Hektar an Chemikalien in der Saison, sagt Claus Christiansen. – Das kann man sicher nicht viel kostengünstiger machen. Gleichzeitig muss ich nicht viel Zeit aufwenden, um mich auf dem Laufendem bezüglich der neuen Mittel, der verbotenen Mittel, der neuen Dosierungen und der Forderungen als solches zu halten. Die Zeit kann ich bei meinen Schweinen verbringen. Claus Christiansen schüttelt abwehrend den Kopf auf die Frage, ob er nicht den selben Service beim Landhandel oder in einer Chemikalienfirma bekommen kann und zwar ganz umsonst. -Das weiß ich, sagt er. –Das sind aber Leute, die die Verkaufsmütze anhaben. Die sollen eher die Interessen der Firma als meine Interessen pflegen. Auch wenn man große Ermäßigungen

versprochen wird, wenn man einen Hauptauftrag abgibt, habe ich bis zum heutigen Datum die Mittel genau so billig ohne diese Ermäßigungen kaufen können.

Seite an Seite Claus Christiansen hat den LHN Pflanzenbauberater Peter Lorenzen »geerbt«, als er 2006 den Betrieb gekauft hat. Das hat er nicht bereut – weder den Kauf noch das Erbe. Peter Lorenzen besucht Claus Christiansen 6 mal in der Saison. Seite an Seite begehen sie die Felder, schätzen das Gedeihen der Pflanzen, schätzen den Bedarf an Dünger und Wasser, den Unkrauts Druck und schätzen eventuelle Schädlinge. Das ist eine Tour, die etwa 1½ Stunden dauert. Dafür hat Claus Christiansen danach die Einschätzung des Expertens wo und wann eingesetzt werden muss, um das optimale Resultat zu erreichen.

Eine doppelte Aufgabe Auf Grund eines rationalen Gebrauchs können die Ausgaben für Chemikalien in Schach gehalten werden. Die andere Aufgabe des Beraters ist es aber über die Sorten, die Fruchtfolge, den Zeitpunkt für die Aussaat und für die Ernte etc. zu beraten, so dass der Ertrag so hoch wie möglich wird. Sie probieren auch neue proteinreiche Feldfrüchte. Claus Christiansen zielt nämlich auf eine größtmögliche Selbstversorgung des Futters. Er kauft jährlich 9.300 Ferkel mit einem Gewicht von 7 Kg, verkauft die 2.000 Ferkel bei 30 Kg und den Rest als Mastschweine.

Mit dem Pflanzenbauberater im Feld Die Chemie laufend beobachten - es geschehen laufend Änderungen, sagt der neueste Pflanzenbauberater des LHN´s, Hans Henrik Post. Es gilt den klugen Ausweg zu finden, wenn Spritzmittel gebraucht werden sollen, meint Hans Henrik Post. Deshalb macht er gerne eine Feldbegehung um einschätzen zu können, wie eventuelles Ungeziefer am besten bekämpft werden kann. Es ist zu teuer das große Geschütz in Stellung zu bringen um 20 Hektar zu spritzen, wenn der Angriﬀ moderat ist, und sich um eine bestimmte Ecke konzentriert

Hans Henrik Post

- Es macht keinen Sinn beim Spritzen seiner Gewohnheiten zu folgen, sagt er. –Viel-

leicht reicht die halbe Dosierung. Wenn der Preis bei 170 Kronen pro Hektar für eine durchschnittliche Spritzung gegen den Pilz liegt, lohnt es sich auch billigere oder eﬀektivere Mittel, die aufgetaucht sind, zu sondieren.

Es wird dauernd geändert Der Markt für Spritzmittel ändert sich laufend, unterstreicht Hans Henrik Post. Neue Mittel erscheinen, andere verschwinden oder werden verboten, die Dosierungen ändern sich, und das selbe Mittel kann unterwegs seinen Namen ändern. Es ist aber nicht genug aufgeweckt zu sein, wenn das

Spritzmittel gekauft wird. Das Chemikalienlager muss laufend für weggefallene Mittel durchforstet werden. Sonst geht es schief, wenn die Kontrolle kommt, hebt er hervor. Auch wenn Hans Henrik Post sehr damit beschäftigt ist die Ausgaben für Spritzmittel niedrig zu halten, muss es ohne Verluste geschehen. Deshalb schielt er auch zur vergangenen Saison, wenn er den Feld Plan macht. Wie haben sich da die Mangelkrankheiten und Schädlinge in welchen Früchten und auf welchen Böden entwickelt.

PLANTEAVL

Droppe min planterådgiver – aldrig Han tjener sine penge hjem og mere til, siger Claus Christiansen, Abild ved Tønder. -Jeg kender landmænd, der for at spare penge dropper deres planteavlsrådgiver, når kornprisen er i bund. Men ingen kunne drømme om at fyre sin økonomirådgiver, fordi økonomien er gået helt i sort. Hvorfor forskellen? Ligesom økonomirådgiveren skal optimere økonomien, skal min planteavlsrådgiver optimere mit markbrug. Der er ikke et gran af tvivl i Claus Christiansens stemme. Han erkender ganske vist, at planteråd-

giveren ikke kan få kornprisen i vejret. Men han kan sikre en bedre balance mellem indtjening og udgift i markbruget, bl.a. ved at minimere udgifterne til sprøjtemidler.

Claus Christiansen ryster afværgende på hovedet af meldingen om, at han kan få nøjagtig den samme service hos grovvaren eller et planteværnsfirma – og ganske gratis.

-Jeg bruger 500 kr./ha samlet set i vækstsæsonen på sprøjtemidler, siger Claus Christensen. –Det kan vist ikke gøres meget billigere. Samtidig skal jeg ikke selv bruge tid på at holde mig ajour med nye midler, forbudte midler, nye doseringer og krav. Den tid kan jeg så bruges hos min grise.

-Det ved jeg, siger han. –Men det er folk, der har salgshatten på. De skal pleje firmaets interesser mere end mine. Selv om de lover store rabatter, hvis jeg afgiver en hovedordre, har jeg til dato kunnet få midlerne lige så billigt uden.

Dobbelt opgave

Side ved side

I marken med planteavlsrådgiveren Hold øje med kemien - der sker hele tiden ændringer, siger LHN’ nyeste planteavlsrådgiver, Hans Henrik Post. Det gælder om at finde de kloge udveje, når der skal bruges sprøjtemidler, mener Hans Henrik Post. Derfor tager han sig gerne en tur i marken, så han ved selvsyn kan vurdere, hvordan der bedst kan sættes ind mod evt. utøj. Det er for dyrt at rulle det store skyts ud og sprøjte alle 20 ha, hvis angrebet er moderat eller koncentreret om et bestemt hjørne. -Der er ingen grund til bare at sprøjte på rutinen, siger han. Måske er halv dosis fuldt tilstrækkeligt. Med en pris på op til 170 kr/ha for en gennemsnitlig sprøjtning mod svamp kan det også godt betale sig at holde øje med, om billigere eller mere eﬀektive midler er dukket op.

Ændres konstant Markedet for sprøjtemidler ændres konstant, understreger

gengæld har Claus Christiansen efterfølgende ekspertens vurdering af, hvor og hvornår der skal sættes ind for at få det optimale resultat.

Hans Henrik Post. Nye midler kommer til, andre udfases eller forbydes, doseringer ændres, og det samme middel kan skifte navn undervejs.

Claus Christiansen »arvede« LHN’s planteavlsrådgiver, Peter Lorenzen, da han i 2006 købte bedriften. Det har han ikke fortrudt – hverken købet eller arven. Peter Lorenzen besøger Claus Christiansen seks gange i løbet af vækstsæsonen. Side ved side traver de markerne igennem, vurderer planternes trivsel, behov for gødning og vand, ukrudtstryk og evt. skadevoldere. En tur, der tager op til halvanden time, til

Gennem rationel brug kan udgifterne til de sprøjtemidler holdes i ave, men planteavlsrådgiverens anden rolle er at rådgive om sortvalg, sædskifte, tidspunkt for såning og høst etc., så udbyttet bliver så højt som muligt. Udover at holde udgifterne til sprøjtemidler i ave bruger Claus Christiansen planterådgiveren til at rådgive om sortvalg, sædskifte, tidspunkt for såning og høst etc., så udbyttet bliver så højt som muligt. Samtidig prøver de nye proteinrige afgrøder. Claus Christensen sigter nemlig efter størst mulig selvforsyning af foder til sin besætning, hvor han årligt køber 9.300 7-kg grise, sælger de 2.000 som 30 kg. og resten som færdige slagtesvin.

Men det er ikke nok at være vaks, når sprøjtemidlet købes. Kemilageret skal løbende gennemgås for midler, der er udgået. Ellers er man på den, når kontrollen kommer, pointerer han. Selv om Hans Henrik Post er stærkt optaget af at holde udgiften til sprøjtemidler i bund, skal det ske uden tab i udbyttet. Derfor skeler han også til, hvordan mangelsygdomme og skadevoldere udviklede sig sidste sæson i hvilke afgrøder på hvilke jorder, når han lægger den nye markplan. Kontakt Planteavlsrådgiver Hans Henrik Post Tlf. 7364 2931 E-mail: hhp@lhn.dk

Claus Christiansen har købt et par gamle harver, der lige skal fikses, så vil han prøve at radrense rapsen i stedet for at sprøjte.

RAUFUTTERMANAGEMENT

Viel Raufutter wird verschüttet Es ist kostspielig, wenn man seinen Feldsilo nicht mit rechtzeitiger Umsicht behandelt, stellt der neue Raufuttermanager des LHN´s Torben Rasmussen fest. Ein sorgfältiges Etablieren, ein sorgfältiges Lagern und ein sorgfältiges Entnehmen sind die drei wesentlichsten Beratungen, die Torben Rasmussen als selbstständiger Raufutterberater in vielen Jahren seinen Kunden gegeben hat. Und als Landwirt und Landwirtschaftstechniker hat er mehr als ein theoretisches Wissen bezüglich der Probleme. Eine fehlende Umsicht bedeutet das Geld auf dem Feld liegen zu lassen, meint er und illustriert es mit einem Rechenbeispiel. - Eine Futtereinheit kostet ca. 1,10 Kronen. Der Unterschied zwischen der bestellten Anzahl Futtereinheiten pro Hektar und was tatsächlich zur Verfügung steht, kann bis zu 2.000 – 4.000 Futtereinheiten ausmachen, sagt er. Das ist also ein Verlust von 2.200 – 4.400 Kronen pro Hektar. Stufe 1-2-3 Torben Rasmussen unterstreicht die Wichtigkeit davon, dass die Schichten gut zusammen zu pressen, wenn der Silo etabliert wird. -Man sollte sich mit einer Schicht von 10 cm aus Mal begnügen, lautet der erste Rat, und dann sollte es gut zusammen gepresst werden, bevor die nächste Schicht gelegt wird. Das ist zeitaufwendig, erkennt er. Es begrenzt aber das Risiko für eine Nachgärung. Wenn die Maschinenstation mit 40 Kubikmeter Wagen fährt, fordert das eine Minimumfläche von 400 M2, wie z.B. 8 x 50 m Wenn Torben Rasmussen zu den Kunden fährt, ist einer der Schwerpunkte Feldsilos, wo die Abdeckung mangelvoll ist oder wo

es lose Enden gibt, die im Winde flattern. Es ist wichtig, dass das Obernetz ausreichend groß ist, und es muss ganz dicht an den Seiten und an den Enden schließen. Man sollte die Abdeckung mit regelmäßigen Zwischenräumen kontrollieren, ergänzt er. Der dritte Rat vom Raufutterberater lautet: Man sollte einen ganz ebenen Boden mit scharf abgegrenzten Seiten behalten, wenn von der Silage genommen wird. Das wichtigste ist zu beachten, dass keine Luft in die Silage, die vielleicht erst später entnommen wird, eindringt. - Je weniger Oberfläche da ist, desto weniger Nachgärung, hebt er hervor. Torben Rasmussen ist davon überzeugt, dass die drei Ratschläge für die meisten Landwirte nicht fremd sind. Aber auf Grund der Eile bei der Arbeit, erblindet man oft für die nicht-optimalen Dinge, die man im Alltag macht Es ist leichtes Geld zu verdienen, meint er.

Raufutterpakete Raufutter kann teuer sein, missglücktes Raufutter ist sehr teuer, lautet die Überschrift der zwei Raufutterpakete, die der LHN jetzt mit Torben Rasmussen als Ankermann herausbringt. Sowohl das Grundpaket als auch das erweiterte Paket umfasst einen Anfangsbesuch im AprilMai und einen Futterabschluss mit einem abschließenden Treffen im November.

Das erweiterte Paket umfasst darüber hinaus einen Besuch in jeder zweiten Woche. Da werden Analysen vorgenommen, und es wird geschätzt, wann geerntet werden soll um die optimale Anzahl der Futtereinheiten zu erreichen. Die Silage Qualität wird mit der Maschinenstation des Landmanns diskutiert.

-Genau so schätzen wir den Mais. Wenn das genommen ist, was zur Ganzsahtsilage gebraucht werden soll - und das sei geschätzt von der Menge und Qualität der Grassilage - kann der Rest eventuell als Kolbenmais geerntet werden und einen Teil des Kraftfutters ersetzen.

- Wenn für das »Kuhfutter« gemäht worden ist, kann der Rest für Fersenfutter gebraucht werden, erklärt Torben Rasmussen.

Torben Rasmussen stikker altid næsen dybt i ensilagen for at lave første umiddelbare kvalitetstest – dufter ensilagen som den skal?

GROVFODERMANAGEMENT

Meget grovfoder går til spilde Det koster dyrt ikke at behandle sin markstak med rettidig omhu, fastslår LHN’s nye grovfodermanager, Torben Rasmussen. Omhyggelig etablering, omhyggelig opbevaring og omhyggelig udtagning er de tre væsentligste råd, Torben Rasmussen i sine mange år som selvstændig grovfoderkonsulent har givet sine kunder. Og som landmand og landbrugstekniker har han mere end en teoretisk viden om problemerne. Manglende omhu svarer til at lade penge ligge på marken, mener han og illustrerer med et regnestykke. -En FE koster ca. 1,10 kr. Forskellen mellem det dyrkede antal FE/ha, og dét, der rent faktisk er til rådighed, kan ligge på 2.0004.000 FE/ha, siger han. –Det vil sige et tab på ca. 2.200-4.400 pr. hektar. Trin 1-2-3 Torben Rasmussens understreger vigtigheden af at presse lagene godt sammen, når stakken etableres. -Nøjes med at lægge et lag på 10 cm ad gangen, lyder det første råd, -og kør det så godt sammen, inden næste lag lægges. Det er tidskrævende, erkender han, men det gør risikoen for eftergæ-

ring minimal. Hvis maskinstationen kører fra med 40 kbm vogne, kræver det et minimumareal på 400 kvm. som f.eks. 8 x50 m.

dagen. -Det er nemme penge at tjene, mener han.

Når Torben Rasmussen kører rundt til kunder, er et af fokuspunkterne markstakke, hvor afdækningen er mangelfuld eller løse ender, der flagrer i vinden. Det er vigtigt, at overnettet er tilstrækkeligt stort, og det skal slutte helt tæt både langs stakkens sider og ender.

Grovfoderpakker

-Husk at tilse afdækningen jævnligt, supplerer han. Det 3. råd fra grovfodermanageren lyder: Hold en hel plan bund og skarpt afgrænsede sider, når der tages af stakken. Og måske det allervigtigste, undgå at løfte i stakken, så der kommer luft ind i den ensilage, der først tages senere. -Jo mindre overflade, des mindre eftergæring, påpeger han. Torben Rasmussen er overbevist om, at de tre råd ikke er fremmede for langt de fleste landmænd. Men på grund af travlhed kan man blive blind for de ikke-optimale ting, man går og gør i hver-

Grovfoder kan være dyrt, mislykket grovfoder er meget dyrt, lyder overskriften på de to grovfoderpakker, som LHN nu lancerer med Torben Rasmussen som ankermand. Både grundpakken og den udvidede pakke omfatter et opstartsbesøg i april-maj og en foderopgørelse med et afsluttende møde i november. Den udvidede pakke rummer desuden et besøg hver anden uge, hvor der tages analyser og vurderes, hvornår der skal høstes for at opnå det optimale antal foderenheder – altså slæt- og fortørringsprognoser. Ensileringskvalitet diskuteres med landmandens maskinstation.

mussen. –På samme måde kikker vi på majsen. Når der er taget det, som skal bruges til helsædsensilage - vurderet ud fra mængde og kvalitet af græsensilage – kan resten evt. høstes som kolbemajs og erstatte en del af kraftfoderet. Kontakt Grovfodermanager Torben Rasmussen Tlf. 7364 2908 E-mail tor@lhn.dk

-Når der er taget slæt til »kofoder«, kan resten sættes af til kviefoder, forklarer Torben Ras-

Grovfoderpakker

Grundpakke

Udvidet pakke

Opstartsbesøg Møde sammen med planteavlsrådgiver i april - maj Møde med maskinstation - Ensilagekvalitet Besøg ca. hver 14. dag - Slæt- og fortørringsprognose Besøg 1 gang pr. måned i vækstsæsonen Vandingsregnskab Græsensilage mængden ultimo august Optimering af majsensilage samt høsttidspunkt Foderopgørelse og afsluttende møde i november med planteavlsrådgiver Foderopgørelse og afsluttende møde i november Fri telefonrådgivning Pris Introduktionspris

✔

✔ ✔ ✔ ✔

✔ ✔ ✔ ✔ ✔ 12.000 10.000

✔ 18.000 15.000

GENERATIONSWECHSEL

Gleiswechsel Die Familie Thomsen ist bei einer Weiche angelangt. Es geht um einen Wechsel vom Vater zum Sohn und von konventionellen Mastschweinen zu ökologischen Eiern. Es begann damit, dass der Junior sich fragte: »Wo bin ich in 20 Jahren?« Die Produktion des Vaters von jährlich 4.000 Mastschweinen würde eine Erweiterung erfordern, wenn es in Zukunft ein Lebensunterhalt sein sollte. Darüber waren sich Vater Hans Christian Thomsen und Sohn Christian Thomsen einig. Beide waren sich aber darüber einig, dass man in Deutschland und Polen billiger als auf dem Betrieb in Bylderup – Bov Mastschweine produzieren konnte. -Es musste also etwas anderes passieren, und wir breiteten die Palette aus, erzählt Christian Thomsen. Es dauerte etwas die verschiedenen Möglichkeiten zu sondieren. Christian wollte eine Produktion mit einem eingebauten Mehrwert. Er lauschte deshalb dem Rat Eier zu wählen. Es sollten nicht Freilandeier sondern ökologische Eier sein. Der Markt war steigend, und der Preis war etwa 25% höher bei den ökologischen als bei den Freilandeiern. Täglich 23.000 Eier Man wagt sich aber nicht ohne weiteres an eine ökologische Eier-

produktion. Im Gegensatz zur Milch – und der Schweineproduktion, meldet man sich nicht als Genossenschaftler bei der Eierproduktion. Hier wird erst Stellung bezogen, ob es mehrere Lieferanten geben sollen. Wenn die eigenen Ökologen der Gesellschaften eine größere Nachfrage bewältigen können, werden nicht neue hereingelassen. Christian Thomsen klopfte fortan an die Tür bei »Danæg«, und das Resultat ist heute direkt sichtbar. 22 Hektar von Hans Christian Thomsens sind heute mit einem hochtechnologischen Hühnerstall und einem eingezäunten Hühnerhof belegt. Hier bewegen sich 24.000 weiße Lohmann XSL Classic und bearbeiten den Boden im Hühnerhof. Dafür liefern sie täglich 23.000 Eier, und die Sterblichkeit liegt bei nur 1,9 %. Vater und Sohn sind dann auch zufrieden mit der Investition von etwa 10 Millionen Kronen. Als die Idee geboren wurde, wurde die Bank sofort orientiert und wurde in dem vierjährigen Prozess auf dem Laufenden gehalten. Es kann immer noch Christian böse machen, dass es so lange dauern sollte, bevor man mit dem Projekt anfangen konnte.

- Bei der Kommune trinken sie scheinbar viel Kaﬀee, kommt es hitzig von Christian. Dieses wird dadurch noch verstärkt, dass die Behörden plötzlich mit Rücksicht auf verschiedene AmphibienArten besondere Umweltauflagen vorlegten. Damals beschloss Christian, dass wenn das Projekt von der Kommune verworfen würde, er sich in Canada ansiedeln würde. Mit Canada hat er gute Erfahrungen bezüglich Landwirtschaft. Gegenseitige Anstellung Das Etablieren von einer Eierproduktion war gleichzeitig der erste Schritt in einem stufenweisen Generationswechsel zwischen Vater und Sohn. Die Hauptproduktion ist fortan die Mastschweineproduktion von Hans Christian, und er hat erst mal Christian die volle betriebsmäßige und ökonomische Verantwortung für die Eierproduktion übertragen. Im Täglichen hilft Hans Christian jedoch bei den Eiern. Servicemitarbeiter nennt er sich mit einem Augenzwinkern. Der weitere Generationswechsel ist mit einer Reihe von Teilzielen geplant, bevor der gesamte Betrieb an Christian Thomsen übertragen wird.

• Al nedbrydning • Asbestsanering • Betonknusning med mobil knuseranlæg • Hydraulikhammer • Ophugning af beton • Sprængning af beton H.P. Hanssens Gade 17 · 6200 Aabenraa Tlf. +45 73 33 17 00 · Fax +45 73 33 17 17 www.kreditbanken.dk

Sechs Wochen ohne Eier Die Eierproduktion folgt dem Prinzip »Alles rein- alles raus“. Die Hühner werden mit 16 Wochen eingesetzt, sind mit 24 Wochen voll ei-legend und setzen in 13 Monaten fort. Danach enden sie als Mink Futter. Bevor der Stall gereinigt und desinfiziert ist, und eine neue Schicht von Hühnern mit dem Eierlegen im Gange ist, vergehen etwa 6 Wochen. In der Zeit kommt kein Geld in die Kasse. Das fordert ein gutes ökonomisches Polster. Die Mastschweineproduktion hat nicht entsprechende Pausen, so dass die Einnahmen hiervon die mageren Wochen bei den Eiern ersetzen können. Ob die Zukunft immer noch eine Mastschweineproduktion beinhaltet ist ungewiss. Christian glaubt es nicht. Das nimmt Hans Christian gelassen. - Wir waren uns im Prozess nicht immer einig, aber wir wurden uns einig, sagt er. Er hat selbst mehrere Gleiswechsel vorgenommen. Von der Milchviehproduktion über die Mastschweineproduktion bis zu den Legehennen. Also die Tiere wurden immer kleiner.

JESSEN & MØRK A/S

Tlf. 74 75 22 60

Skovhøj 100 · 6470 Sydals · Tlf. 20 10 83 53 Mail: delavalsyd@hotmail.com Lager: Kliplev Storegade 16a · 6200 Aabenraa

-Es endet wohl bei den Bienen, schmunzelt er.

GENERATIONSSKIFTE

Sporskifte Familien Thomsen er ved et sporskifte. Fra far til søn, fra konventionelle slagtesvin til økologiske æg.

orienteret, straks ideen var født og holdt løbende opdateret under den fire år lange proces. Det kan stadig få Christian op i det røde felt, at det skulle vare så længe, inden spaden kunne sættes i jorden. -De må være gode til at drikke kaﬀe derinde på kommunen, kommer det med en ilterhed, som nok forstærkes af, at myndighederne pludselig krævede særlige miljøforanstaltninger af hensyn til diverse paddearter. Dengang besluttede Christian, at fik han nej til projektet, ville han bosætte sig i Canada, hvorfra han har gode erfaringer med landbrugsdrift.

Udover adgangen til det frie får hønerne økologisk grovfoder bestående af ensileret græs, lupiner og lucerne.

Det startede, da junior som 19-årig stillede sig spørgsmålet: »Hvor er jeg om 20 år?« Faderens produktion på 4.000 slagtesvin årligt ville kræve udvidelse, hvis det skulle være et levebrød fremadrettet, var både far og søn – henholdsvis Hans Christian og Christian Thomsen – enige om. Men det var også tydeligt for dem begge, at det med at lave slagtesvin kunne landmænd i Tyskland og Polen gøre billigere, end de selv kunne på bedriften ved Bylderup-Bov. -Der skulle altså ske noget andet, så vi bredte paletten ud, fortæller Christian Thomsen. Det tog nogen tid at sondere de forskellige muligheder. Christian ville have en produktion med indbygget merværdi i stedet for et bulkvareprodukt, og lyttede derfor til rådet om at vælge æg. Ikke frilandsæg, men økologiske æg. Markedet var stigende, og prisen ca. 25 pct. højere end på frilandsæg.

23.000 æg dagligt Men man giver sig ikke bare i kast med en økologisk ægproduktion. Modsat Arla og DC, melder man sig ikke som andelshaver i ægbranchen. Her tages først stilling til, om der er basis for flere leverandører. Kan selskabernes egne økologer klare en øget efterspørgsel, lukkes der ikke op for nye. Men Christian Thomsen fortsatte med at banke på Danægs dør, og resultatet er i dag direkte synligt. 22 ha af Hans Christian Thomsens jord er blevet til højteknologisk hønsestald og indhegnet hønsegård, hvor 24.000 hvide Lohmann XSL Classic render rundt og kratter i mulden. Til gengæld leverer de hver dag ca. 23.000 æg, og dødeligheden i flokken er så lav som 1,9 pct. Far og søn er da også tilfredse med investeringen på omkring 10 mio. kr. Banken blev

Gensidig ansættelse Etablering af ægproduktionen var samtidig første skridt i et glidende generationsskifte mellem far og søn. Hovedproduktionen er stadig Hans Christians slagtesvin, og han har i første omgang ansat Christian til at stå med det fulde ansvar driftsmæssigt og økonomisk for ægproduktionen. I det daglige hjælper Hans Christian dog til med æggene. Servicemedarbejder kalder han sig selv med et glimt i øjet.

Det videre forløb for generationsskiftet er planlagt med en række delmål, inden den samlede bedrift overdrages til Christian Thomsen. Seks uger uden æg Ægproduktionen kører efter princippet alt ind-alt ud. Hønerne sættes ind 16 uger gamle, er i fuld æglægning i 24-uger alderen og fortsætter i 13 måneder. Herefter ender de som minkfoder. Inden stalden er rengjort og desinficeret og et nyt hold hønniker er i gang med æglægningen, går der omkring 6 uger, hvor der ikke kommer en krone i kassen. Det kræver et godt økonomisk bryst. Slagtesvineproduktionen har ikke tilsvarende pauser, så indtjeningen herfra kunne fylde de magre uger ved æggene. Men om fremtiden stadig rummer en slagtesvineproduktion er uvist. Christian tror det ikke, det tager Hans Christian roligt. -Vi har ikke altid været enige i processen, men vi er blevet enige, siger han, der selv har foretaget flere sporskifter. Fra mælkekvæg, til slagtesvin og nu æglæggende høns, altså stadig mindre dyr. -Det ender nok med bier, griner han.

Kombinationen af økologiske æg og konventionelle slagtesvin er atypisk. Men ægproduktionen ligger langt væk fra svineproduktionen, hvor Hans Christian (th.) er boss. Sønnen Christian har det fulde ansvar for ægproduktionen.

ÖKOLOGIE

Die nordschleswigsche Ökologie soll geboostet werden Denn niemals zuvor war die Interesse der Politiker und Verbraucher an Ökologie grösser, sagt der neue Ökologieberater beim LHN, Christian Petersen.

Sowohl jetzige als auch potentielle Ökologen können zukünftig Christian Petersens ungeteilte Aufmerksamkeit erwarten. Er hat schon eine »to – do« Liste gemacht - eine Übersicht über die Initiativen, die er – um die Ökologie in Nordschleswig einen Schub nach vorne zu geben - in Gang zu setzen beabsichtigt. Der Zeitpunkt ist gut gewählt, meint er. Noch nie wurde politisch so viel auf die Ökologie fokussiert, und die Verbraucher zeigen ein steigendes Interesse für ökologische Waren. Man spricht nicht nur darüber, sondern es wird auch tatsächlich umgesetzt. - Es besteht ein großes Potential für die Ökologie, stellt er fest. –Sofort sollte man die Möglichkeit ergreifen. Christians Öko-Blog Aber er will in dem richtigen Ende mit dem Kartieren des Gebiets anfangen. Wo sind die Ökologen, und was wünschen sie an Beratung. Gibt es einen Landwirt mit etwas ökologischem Gedankengut, der die Hilfe für eine Umlegung braucht? Besteht die Basis für eine Zusammenarbeit mit Kollegen in Schleswig-Holstein und

einer eventuellen grenzüberschreitenden Vermarktung?

raschenderweise ist das Potential bei den Eiern.

Das klingt wie eine lange dauernde Affäre a la Steuerkommission. Nein, sagt Christian Petersen. Aber es ist klug seinen Markt zu finden, bevor man damit in Gang geht, so dass der Einsatz zielgerichtet wird. Die Absicht ist die, dass die Ökologen mehr von ihrem Berater sehen und hören werden. Über die physische Anwesenheit hinaus wird es auch über Mail, Postverkehr und über die sozialen Medien geschehen. Als etwas ganz Neues will Christian Petersen ein »Christians ÖkoBlog« auf die Homepage des LHN’s etablieren, wo er 3 bis 4 Mal die Woche Einlagen mit Fotos und Videos hat.

- Tatsächlich sind die ökologischen Eier in ganz Nordeuropa ausverkauft, sagt er. –Gleichzeitig ist es ein stabiler Markt, so dass da laut der Aussagen der Branche ein Platz für zusätzliche Produzenten ist.

- Es ist kein Problem Themen zu finden, sagt er mit Überzeugung, und es wird den Dialog auch intern zwischen den Ökologen fördern. Öko-Eier ausverkauft Der LHN hat früher mit Umlegungskontrollen gearbeitet. Das möchte Christian Petersen wieder beleben. Er meint, dass es ein wechselndes Potential für eine ökologische Produktion innerhalb aller Betriebszweige gibt. Über-

Auch »Friland« sucht mehr Ökologen. Die Organisation konnte tatsächlich im vorigen Jahr die Nachfrage an Schweinefleisch nicht honorieren. Hier ist der Markt jedoch problematischer, weil der Markt auf und ab geht, hebt Christian Petersen hervor. Die Verbraucher sind nicht genau so treu beim Schweinefleisch als bei den Eiern und bei der Milch. Die ökologische Milch ist fortan der größte Hit bei den Verbrauchern. Das gilt auch den Leuten, die sich normalerweise nichts aus der Ökologie machen. Raufutterzusammenarbeit Es passt Christian Petersen sehr gut, dass der LHN soeben einen Raufutterberater angestellt hat. Er begrüßt es, dass die Beiden sich bezüglich der Raufutterqualität und der Erträge bei den ökologischen Viehbauern ergänzen können.

Ansøgning om tilskud fra LHN’s fond LHN’s fond indkalder herved ansøgninger om tilskud fra LHN’s fond. Ansøgningen skal for at komme i betragtning opfylde nedennævnte formålsparagraf. Sidste frist for ansøgning: 1. juni 2015 Ansøgningen skal sendes til: LHN’s Fond, att.: Direktør Tage Hansen på tah@lhn.dk LHN Fondens formålsparagraf: Fondens formål er at yde støtte til de til enhver tid værende medlemmer, disses børn og til tidligere medlemmer af foreningen Landwirtschaftlicher Hauptverein

für Nordschleswig, Industriparken 1, 6360 Tinglev. Sådan støtte skal kunne ydes i form af tilskud til anerkendte uddannelser, rekreative formål, og støtte til opretholdelse af en passende levefod for ovennævnte personkreds, som af uforskyldte årsager ikke er i stand til at opretholde en sådan. Bestyrelsen kan endvidere efter et frit skøn beslutte at yde støtte til andre almennyttige formål, såfremt der ikke er indgivet ansøgninger fra den ovennævnte personkreds om støtte, eller ansøgninger ikke findes velbegrundede.

Ganz generell gesehen will Christian Petersen grösseren Fokus haben, auf die Feldwirtschaft mit einer grösseren Variation in der Fruchtfolge,auf die Unkrautregulierung, den Gebrauch von Dünger und Kompost und nicht zuletzt auf die Sortenwahl. - Der Eiweißgehalt der Früchte ist das größte Problem, sagt er. –Deshalb gilt es die guten Sorten zu finden, z.B. »Triticale«. Unser bester Vorschlag für eine Eiweißmischung ist die Pferdebohne. Sie gibt einen guten Ertrag. Sie kann aber schwierig hantierbar sein.

ØKOLOGI

Den sønderjyske økologi skal boostes For aldrig har politikernes og forbrugernes interesse for økologi været større, siger LHN’s nye økologirådgiver, Christian Petersen.

Både nuværende og potentielle økologer kan forvente at få Christian Petersens udelte opmærksomhed fremover. Han har allerede lavet en »todo« liste, en oversigt over de initiativer han agter at sætte i værk for at give økologien et skub fremad i det sønderjyske. Tidspunktet er velvalgt, mener han. Aldrig har der politisk været så meget fokus på økologien, og forbrugerne viser voksende interesse for økologiske varer – ikke bare i ord men også i handling. -Der er et stort potentiale for økologi, fastslår han. –Det er nu man skal gribe muligheden. Christians økoblog Men han vil begynde i den rigtige ende med at kortlægge området. Hvor er økologerne, og hvad ønsker de af rådgivningen. Er der landmænd med en økolog i maven, som mangler hjælp til omlægning? Er der basis for samarbejde med kolleger i SlesvigHolsten og evt. mulighed for grænseoverskridende afsætning? Det lyder som en langvarig aﬀære a la skattekommissionen. Nej, siger Christian Petersen, men det

er klogt at kende sit marked, inden man går i gang, så indsatsen kan målrettes. Hensigten er, at økologerne skal se og høre mere til deres rådgiver. Udover fysisk tilstedeværelse vil det også ske gennem mail, brev og sociale medier. Som noget ganske nyt vil Christian Petersen lave en blog på LHN’s hjemmeside, »Christians økoblog«, hvor han tre-fire gange om ugen har indlæg med foto og video. -Det er ikke noget problem at finde emner, siger han med overbevisning, - og det vil styrke dialogen også internt mellem økologer. Øko-æg udsolgt LHN har tidligere arbejdet med

omlægningstjek, noget Christian Petersen vil genoplive. Han mener der er større eller mindre potentiale for økologisk produktion indenfor alle driftsgrine. Størst er potentialet overraskende nok på æg-siden. -Rent faktisk er der udsolgt af økologiske æg i hele Nordeuropa, siger han. –Samtidig er det et stabilt marked, så der er ifølge branchen selv plads til flere producenter. Også Friland efterlyser flere økologer. Virksomheden kunne rent faktisk ikke honorere efterspørgslen på svinekød sidste år. Men her er markedet mere problematisk, påpeger Christian Petersen, fordi afsætningen går op og ned. For-

brugerne er ikke helt så trofaste overfor svinekødet som overfor æg og mælk. Økologisk mælk er stadig det største hit hos forbrugerne, selv hos dem, der normalt ikke kerer sig om økologi. Grovfodersamarbejde Christian Petersen er meget tilpas med, at LHN netop har ansat en grovfodermanager. Han ser frem til, at de kan køre parløb, når det gælder om at hæve grovfoderkvaliteten og udbytterne for de økologiske kvægbønder. Helt generelt vil Christian Petersen have større fokus på markdriften med en større variation i sædskiftet, ukrudtsregulering, brugen af gødning og kompost og ikke mindst sortsvalg. -Afgrødernes proteinindhold er det største problem, siger han. Derfor gælder det om at finde de gode sorter, f.eks. triticale. Vores bedste bud lige nu på en proteinplante er hestebønne. Den giver et godt udbytte, men kan være lidt svær at håndtere. Kontakt Økologirådgiver Christian Petersen Tlf. 7364 2936 E-mail cp@lhn.dk

KOMMUNIKATION & ÖFFENTLICHKEITSARBEIT

Kommunikationsstrategie Auch wenn es um die Kommunikation der Landwirtschaft mit der Umwelt geht, gibt es eine Reihe von Unterschieden nördlich und südlich der deutsch-dänischen Grenze. Das wurde klar, als der Bauernverband Schleswig-Holstein bzw. »Landbrug & Fødevarer« auf der Hauptversammlung des LHN’s über das Thema sprachen. Nachstehend werden die Strategien von bzw. Sönke Hauschild und Leif Nielsen erklärt. Der Artikel Seite 17 mit Leif Nielsen, »Landbrug & Fødevarer«, wurde auf www.lhn.dk ins Deutsche übersetzt. Sönke Hauschild

Glaubwürdigkeit, Transparenz, Echtheit, Ehrlichkeit Das sind die vier strategischen Säulen in unserer Kommunikationsstrategie, sagt Sönke Hauschild vom Bauernverband Schleswig-Holstein. Was ist der Zweck der Strategie? Nicht nur Nahrungsmittel, auch landwirtschaftliche Erzeugung braucht Akzeptanz. Dem Bauern vertraut man. Das was er macht, wird scharf kritisiert. Zwischen diesen beiden Ufern wollen wir eine Brücke schlagen. Ein neues Mittel zum Zweck sind die Sozialen Medien.

Was sind die Grundzüge der Strategie? Präsident Werner Schwarz hat vier strategische Säulen genannt: Glaubwürdigkeit, Transparenz, Echtheit, Ehrlichkeit. Glaubwürdigkeit setzt Vertrauen voraus. Vertrauen bedeutet Kontakte, Kommunikation. Echt und ehrlich sind unsere Bauern. Sie sind die besten Botschafter der Landwirtschaft. Transparenz signalisiert Entgegenkommen und schaﬀt zudem eigene Bilder und Botschaften, die denen unserer Kritiker oft widersprechen.

Wer ist die wichtigste Zielgruppe eurer Kommunikation – die Bürger, die Politiker, die Medien? Wir wollen erklären aber uns auch wehren. Es sind also zwei Zielgruppen. Wir richten uns an die, die uns vertrauen und versuchen, sie zu bestärken. Und wir wehren uns massiv gegen die gesellschaftlichen »Lautsprecher«,

denen Wirkung vor Wahrheit geht.

Wie ist der Ruf der Landwirtschaft/des Bauers in der Bevölkerung und unter den Politikern? Der Ruf in der Bevölkerung ist weiterhin gut und dies stabil. Leider kennt niemanden mehr den Bauern seines Vertrauens. Hier wollen wir neue Kontakte ermöglichen. Hier spielen die Sozialen Medien eine zunehmend wichtige Rolle. Die Politik nimmt uns vor allem über die Berichterstattung in den Medien und die Verlautbarungen der NGOs wahr, also vornehmlich einseitig und damit negativ.

Ist die Strategie erfolgreich? - Ist das Ansehen der Landwirtschaft und des Bauers gestiegen oder gefallen? Das Ansehen der landwirtschaftlichen Erzeugung wird sich nicht in wenigen Jahren ändern lassen. Wir gehen von mindestens zehn Jahren Arbeit aus. Und danach darf es nicht aufhören. - Werden die Politiker in die richtige Richtung bewegt und reagieren die Medien? Da wir unsere Botschaften in den klassischen Medien nicht mehr ausreichend unterbringen, gehen wir seit zwei Jahren auch den Weg über die Sozialen Medien. Politiker nehmen unsere Aktivität zu-

nehmend - auch störend – wahr. Medien beginnen, darüber zu berichten, weil die »Klickzahlen« stimmen. - Sonstiges? Gerade junge Bauern schöpfen neu Mut. Sie sehen dass es sich lohnt, nach außen zu gehen. Und dass ihr Beruf es wert ist, verteidigt zu werden.

Habt ihr die Strategie unterwegs justiert um den Zweck zu erfüllen? Die vier Säulen werden als erfolgreich wahrgenommen und bleiben. Wir justieren aber laufend, denn uns fehlt im Bereich

der Sozialen Medien die Erfahrung, was funktioniert. Da die Reaktion schnell und die Statistik »brutal« ehrlich ist, lernen wir aber schnell. Man muss auf jeden Fall Abstriche an der Seriosität des Auftritts machen, nicht inhaltlich aber im Auftritt. Damit wir die Wahrnehmungsschwelle überschreiten, werden wir zunehmend »frecher«. Das kommt auch bei den Bauern gut an. Siehe mehr auf www.bauernverbandsh.de

KOMMUNIKATION & OFFENTLIGHEDSARBEJDE

Kommunikationsstrategi Også når det gælder landbrugets kommunikation med omverdenen er der en række forskelle nord og syd for den dansk/tyske grænse. Det stod klart, da Bauernverband Schleswig-Holstein og Landbrug og Fødevarer fortalte om emnet på LHN’s generalforsamling. Nedenfor gør henholdsvis Sönke Hauschild og kommunikationsdirektør Leif Nielsen rede for strategierne. Artiklen side 16 med Sönke Hauschild, Bauernverband S-H, ligger tilgængelig på dansk på www.lhn.dk. Leif Nielsen

Vi vil flytte magten Meldingen er til at tage at føle på, når kommunikationsdirektør Leif Nielsen beskriver, hvorfor Landbrug og Fødevarer har valgt den kommunikationsstrategi, som de har. -Vi vil flytte magt, siger Leif Nielsen. –Vi ønsker, at politikere og vælgere agerer i overensstemmelse med vores interesse. En melding der forekommer at ligge på grænsen mellem manipulation og aggression, men det afviser kommunikationsdirektøren pure. -Landbrug og Fødevarer er en interesseorganisation for danske landmænd, og det en interesseorganisation skal gøre er i bund og grund at varetage medlemmernes interesse, fastslår han. - Det er muligt, vi er blevet mere klare i mælet om, hvad vi vil opnå, men du kan også sige, det er et ærligt – og dermed troværdigt - udspil.

gen er en vigtig faktor, især fordi det svage ideologiske kompas gør dansk politik til en kamp om folkestemningen. Når en politiker afæskes en mening og ikke har et svar, må der laves en meningsmåling, så han/hun ved, hvad folket mener. Målgruppen for Landbrug og Fødevarers kommunikation er derfor menigmand – den ofte omtalte fru Jensen på 4. sal – som nås gennem pressen, hele registret af sociale medier, annoncer, reklamefilm, åbent landbrug, folkemøde, spor i landskabet etc. etc. På den måde får landbruget sin egen stemme og kan gøre sine meninger gældende.

Slut med offerrollen Færre fortalere Landbruget er en del af samfundet, et demokratisk samfund, hvor man kan sige, hvad man vil. Og der siges mange ting om landbruget – som regel mindre flatterende i takt med, at landbruget har fået færre naboer og repræsentanter på Tinge. I 1963 boede hver 4. dansker på landet, i 2012 er det kun hver 8. Samme udvanding er sket i Folketingsalen. I 1963 drev 21 pct. af medlemmerne landbrug, i 2012 var det bare én pct. -Vi har altså færre fortalere, der kan påvirke folkestemningen, siger Leif Nielsen. -Folkestemnin-

Men ét er at afdække sine målgrupper, noget andet er at fastlægge, hvordan tingene skal siges. -Landbruget har alt for længe indtaget oﬀerrollen, lidt af egen fri vilje, siger Leif Nielsen. – I folkemunde hedder det, at »bønder altid klager«, vi synes, klagen er berettiget, fordi tiderne kan være barske og den politiske retfærdighed lille. Men folk synes ikke, det er synd for landbruget. Landbruget er snarere et monster, der fylder, kan ses, høres og lugtes, og det allerværste man kan være, er et klyn-

kende monster, påpeger Leif Nielsen. -Vores grundfortælling om landbrugets vigtighed for dansk økonomi og velfærd er rigtig, fortsætter han, - men den skal vendes, så folk kan se, at landbrugets vilkår også berører dem, men at vi kan anvise en løsning. Som eksempel på en »omvendt« fortælling giver Leif Nielsen kvælstofproblemet: Det danske korn er ikke godt nok til at lave ordentlig brød og øl. Kornet er for ringe, fordi vi ikke må give det nok gødning. Derfor foreslår vi målrettet regulering.

Det rykker Siden 2010 har Landbrug og Fødevarer hvert halve år spurgt, hvad folk synes om landbruget. Der er forbedringer på alle parametre men stadig problemer med resistens og dyrevelfærd, fortæller Leif Nielsen. -Det går altså den rigtige vej, siger han. –Vi vil derfor ikke justere voldsomt på vores strategi. Vi skal flytte magten ved at erobre folkestemningen – men hele tiden gennem en åben og ærlig fortælling. Se mere på www.lf.dk.

GENERATIONSWECHSEL

Rechtzeitig den Generationswechsel bedenken Fehlende Strategie beim Generationswechsel kann im schlimmsten Fall mit »braunem« Papier vor den Fenstern enden, sagt Steuerberater Carsten Schmidt, LHN Erhverv. Schätzungsweise sind 16.000 Betriebsleiter so grauhaarig, dass sie innerhalb der nächsten 10 Jahre die Schlüssel für den Betrieb der nächsten Generation überlassen müssen. Viele haben aber nicht die nötige Strategie festgelegt in welcher Form und zu welchem Zeitpunkt der Generationswechsel vollzogen werden soll.

Keine Pension - Kinder und nahe Mitarbeiter sind vielleicht anderswo in ihrem Leben, und wenn kein Käufer gefunden werden kann, endet es vielleicht mit braunem Papier vor den Fenstern, hebt er hervor. Wir müssen ja erkennen, dass einer der großen Herausforderungen in den Kleinstädten der Mangel an Käufern ist. Das gilt auch für gutlaufende Betriebe.

- Das Problem ist, dass es entweder wegen einer eingetroﬀenen Schwäche oder eines Todesfalls zu spät sein kann, sagt Carsten Schmidt. Er schlägt deshalb vor, dass der Besitzer, wenn er die 50 Jahre gerundet hat, sich von seinem Berater bei dem jährlichen Buchführungsgespräch beraten lässt, so dass eine Strategie festgelegt werden kann. - Das primäre Ziel mit einem Generationswechsel ist die Gewährleistung, dass der Betrieb weiter leben kann, unterstreicht Carsten Schmidt. Wenn der Generationswechsel aber nicht beim Rückzugstag des Besitzers in Ordnung ist, hat er in Wirklichkeit – wenn auch unbewusst – den Betrieb aufs Spiel gesetzt. Dann sind es äußere Bedingungen, die die Übertragung diktieren und nicht die eigenen Wünsche für die Zukunft des Betriebes.

Das ist eine Situation, die unglaublich hart ist. Besonders ist das so, wenn der Besitzer damit gerechnet hat, dass der Verkauf des Betriebes den Lebensabend für ihn und für seine Ehehälfte finanzieren soll.

Betriebsleiter sich schwer von ihrem Betrieb verabschieden können. Das ist vielleicht ein Betrieb, den sie von Grund ab aufgebaut haben. Sie fühlen, dass sie noch viele Jahre Schaﬀensdrang haben. Aber der Generationswechsel kann in mehreren Etappen vollzogen werden. Es sind zwei Glieder in allen Generationswechsel, sagt er. Da ist teils der leitende Generationswechsel und teils der besitzmäßige Generationswechsel. Diese brauchen nicht gleichzeitig vollzogen werden.

Will man sich deshalb mehr Butter auf dem Brot sichern, als was die Volkspension gewährleistet, sollte man schnellst möglich damit beginnen in eine Pensionsordnung einzuzahlen, lautet der Rat des Steuerberaters.

Typisch ist es ein gleitender Prozess, der über eine Reihe von Jahren durchgeführt wird. Das gibt gleichzeitig Zeit den Betrieb zu trimmen, so dass der neue Besitzer nur das bekommt, was er/sie brauchen soll. Der gleitende Prozess gibt auch die Möglichkeit vor der Übertragung die richtige Besitzstruktur zu wählen. Vielleicht kann eine Gesellschaftskonstruktion ein Vorteil sein. Diese kann unter gewissen Voraussetzungen ohne gleichzeitige Steuerbelastung durchgeführt werden.

Den Betrieb trimmen Carsten Schmidt ist sich vollständig darüber im Klaren, dass viele

Die Steuern bleiben, aber es gibt die Freiheit selbst zu bestimmen, wann die Steuern ausgelöst wer-

- Kann der Betrieb nicht verkauft werden, sind die Pensionsersparnisse im Betrieb verloren gegangen. Das ist die raue Wirklichkeit, sagt Carsten Schmidt.

den, sagt Carsten Schmidt. – Es fordert seine Zeit solche Dinge auf den Platz zu bekommen. Deshalb soll der Prozess so früh wie möglich angeschoben werden.

se www.skovgaard.as

Bygmestervej 2 · Øster Højst · 6240 Løgumkloster

Telefon 74 77 50 24 sorensen-byg@mail.dk · www.sorensen-byg.dk Tømrermester Bjarke Sørensen, tlf. 21 69 15 45 Murermester Kenn Sørensen, tlf. 21 72 77 58

Bliv annoncør i LHN-magasinet - ring til Tinglev Bogtrykkeri, tlf. 74 64 40 38

GENERATIONSSKIFTE

Tænk på generationsskiftet i tide Manglende strategi for generationsskiftet kan i værste fald ende med brunt papir for vinduerne, siger skatterådgiver, Carsten Schmidt, LHN Erhverv. Det skønnes, at op mod 16.000 ejerledere er så grå i toppen, at de indenfor de næste 10 år skal overlade nøglerne til næste generation. Men mange har ikke lagt en strategi for, hvornår og hvordan generationsskiftet skal foregå. -Problemet er, at det pludselig kan være for sent, enten på grund af svækkelse eller dødsfald, siger Carsten Schmidt. Han foreslår derfor, at ejeren, når han har rundet de 50, tager en snak med sin revisor eller konsulent på det årlige regnskabsmøde, så der kan lægges en strategi.

-Det primære formål med et generationsskifte er at sikre, virk-

somheden kan leve videre, understreger Carsten Schmidt. – Men hvis generationsskiftet ikke er på plads, den dag ejeren vil trække sig, har han – om end ubevidst – sat virksomheden på spil. Fordi det så er ydre vilkår, der dikterer overdragelsen, og ikke hans egne ønsker for virksomhedens fremtid. Ingen pension -Børn og nære medarbejdere er måske et andet sted i deres liv, og kan der ikke findes en køber, kan det i værste tilfælde ende med brunt papir for vinduerne, påpeger han. –Vi må jo erkende, at en af de store udfordringer i småbyerne er manglen på købere - også til velkørende virksomheder. Det er en situation, der rammer utrolig hårdt. Især hvis ejeren har sat sin lid til, at salget af virksomheden skal finansiere hans og ægtefællens alderdom. -Kan virksomheden ikke sælges, er pensionsopsparingen i virksomheden tabt. Det er den barske virkelighed, siger Carsten Schmidt. Vil man derfor sikre sig lidt mere smør på brødet, end folkepensionen kan give, skal man hurtigst muligt begynde med at sætte

penge ind på en pensionsopsparing, lyder rådet fra skatterådgiveren. Trim virksomheden Carsten Schmidt er fuldt ud klar over, at mange ejerledere kan have svært ved at slippe en virksomhed, de måske selv har skabt fra bunden. De føler, at de har mange år i sig endnu. Men generationsskiftet kan tages i flere etaper. -Der er to led i alle generationsskifter, siger han - Dels det ledelsesmæssige generationsskifte og dels det ejermæssige, og de behøver ikke foregå samtidigt. Typisk er det en glidende proces, som gennemføres over en årrække. Det giver samtidig tid til at få trimmet virksomheden, så den nye ejer kun får det, han/hun skal bruge. Carsten Schmidt giver som eksempel, at en ejer gennem årene har genereret nogle penge, han har brugt til at købe aktier i den lokale fodboldklub. Altså et udenoms-engagement, som den nye ejer måske ikke er interesseret i og skal bruge kræfter på at afvikle. Den glidende proces giver også mulighed for at vælge den rigtige ejerstruktur inden overdragelsen.

F.eks. kan det være en fordel at lave en selskabsdannelse, fordi den under visse forudsætninger kan gennemføres, uden der her og nu skal betales skat. -Det giver ikke skattefrihed, men det giver friheden til selv at bestemme, hvornår skatten skal udløses, siger Carsten Schmidt. –Det kræver tid at få den slags ting på plads. Derfor skal processen sættes i gang så tidligt som muligt.

Kontakt: Skatterådgiver og Teamkoordinator LHN Erhverv Carsten Schmidt Tlf. 7364 2909 E-mail cas@lhn.dk

LHN’s bestyrelse 2015 Formand Jørgen rsen Popp Pete Søvang, er Løgumklost

and Næstform nder Ole Hollæ Rødebæk, Tinglev

Mød LHN på årets Fællesdyrskue Vi står klar til en snak i landboforeningernes telt på stand nr. E9 på årets dyrskue i Aabenraa den 29. og 30. maj og igen i år har vi en masse spændende at byde på. Hele LHN byder dig velkommen Alle LHN´s rådgivningsområder og teams vil være repræsenteret på standen i løbet af de to dyrskuedage. Det samme gælder for LHN’s bestyrelse. Kom og få en snak med vores medarbejdere og folkevalgte og deltag i årets spændende konkurrence, hvor du og din familie kan vinde fine præmier. Der ligger også en fin gave og venter på alle børn, der kigger forbi standen.

Fremtidens landmand Årets hovedtema er »Fremtidens landmand« – hvilket dna og stof er han lavet af? Det giver vi vores bud på. Derudover sætter vi bl.a. fokus på grovfodermanagement og økologirådgivning. Kig forbi og få rabat på dit IT-udstyr til Summax LHN’s samarbejdspartner JYSK IT er med på standen, kig forbi og få lavet et tjek af dit IT-udstyr. Skal du investere i nyt udstyr for at komme i gang med Summax, giver vi dig 500 kroner i rabat på IT-udstyret, hvis du er regnskabskunde hos LHN.

Vi ses den 29.-30. maj til Fællesdyrskuet i Aabenraa

Christian Kock

Bjerndrup, eld Christiansf

sen Dirk Andre Hajstrup, ov Bylderup-B

Dirk Nicon Jürgense Klovtoft, Rødekro

Harro sen Marquard Faurby, er Løgumklost

MAGASINETS REDAKTION Direktør Tage Hansen, tah@lhn.dk Afdelingschef - Sekretariat og Projektrådgivning Rikke Nim Festersen, rnf@lhn.dk

dt Kurt Wrie Madsen Lovtrup, Tinglev

OPLAG 7500 eks. to gange årligt PRODUKTION Tinglev Bogtrykkeri

en Uwe Matz Løjtved, er Løgumklost

Artiklerne i LHN magasinet kan frit citeres med angivelse af kilde. Landwirtschaftlicher Hauptverein für Nordschleswig Industriparken 1 DK 6360 Tinglev tlf. +45 7364 3000

lhn@lhn.dk lhn.dk

n Ellen Bruu n e Andres

ervalgt Medarbejd nt repræsenta