Odensemagasinet juli 2013 by Odense Magasinet

Juli 2013

ODENSE Magasinet

Michael Hardinger koncert i Kongens Have

Evil Sons Of The Blues

På aftentur med vægterne

Ny bog om Lindø

Sommer i Eventyrhaven

Yenz International frisør i Odense

Månedens Kunstner: Christina James Nielsen

Læs også tidligere numre af Odensemagasinet. Tryk på det blad du vil læse.

www.odensemagasinet.dk 2

Velkommen til Odensemagasinet Juli 2013

Indhold: Side

4 - 5: Sommer i Eventyrhaven

Side

6 - 13: Michael Hardinger, Koncert i Kongens Have

Side 16 - 21: Yenz, international frisør i Odense

Side 24 - 31: På tur med vægterne Side 32 - 33: Odense Tarteletfestival Side 34 - 39: Bog om Lindø-værftet Odensemagasinet ejes af: Pegasus Foto og Video.

Side 46 - 53: Evil Sons Of The Blues

CVR-nummer: 27 45 41 00 Side 56 - 69: Månedens Kunstner: Kragsbjergvænget 4, 1.Th.

Christina James Nielsen

5000 Odense C. Mobil: 60 16 88 11

Side 70 - 71: Kims Sommerfestival

Kontakt for annonce: odensemagasinet@gmail.com 3

SOMMER I EVENTYRHAVEN

FED ROCK I KONGENS HAVE

Michael Hardinger og Jørgen Thorup Begge har en fortid i Shu Bi Dua. Og selv om ”Bunden” fik en prop, holder rocken aldrig op! Odense Magasinet har lavet interview med Michael Hardinger, der er ”bagmand” for størstedelen af Shu Bi Duas mest rockede numre. Og som snart er aktuel med en bog.

Hvad er det for noget musik du spiller med Jørgen Thorup? Thorup og jeg spiller gamle Shu Bi Dua-rocknumre, og så lidt af vores begges, og B-Joes, solo numre.

Når folk hellere vil lytte til gratis musik, så vil branchen langsomt blive af-professionaliseret, indtil det er amatører og d.j. der mixer lidt sammen, og så de helt store acts, som pladeselskaberne tør satse penge på.

Men mest Fed Rock, Min baby bor i højhus, og den slags numre Der vil nok stadig komme 3-4 hvor der kan skrues pænt op for nye store navne om året, men forstærkerne. den græsrods-vækst som alle snakker om, den forsvinder, Hvordan udgiver I musik i dag? drukner i Pro-tools musik fra folk som har noget andet at leve Vi udgiver ikke rigtigt musik af ved siden af. mere. Der er ingen økonomi i det. Jeg kommer med en EP i forbindelse med bogen jeg skal til at udgive, bare for sjov.

Lidt trist. Men at jamre, kommer hurtigt til at lyde som typograferne gjorde engang. 7

Hvordan var det at gå solo? Jeg gik kun solo fordi jeg skrev så mange sange at Shu Bi Dua ikke var nok. Jeg lavede et andet band, Emanuel D.P. - soloplader, plader med Jørgen Thorup, en der hed "Bongo" og så videre Hvad laver du i USA? for at komme af med idéerne, inden de satte sig til musikalsk Jeg besluttede i 1976 at jeg ville forstoppelse. bo i USA (det står der mere om i min bog "40 år i a-dur" som udkommer 15. august) og Shubidua stod så i vejen for at Skal du spille med Shu Bi Dua den beslutning kunne udleves. igen? Men i 1993 flyttede jeg.

Jeg skal ikke spille med Shu Bi Dua igen.

Og jeg stortrives i dette John Wayne-land.

For der første fordi jeg gik ud for 16 år siden.

Jeg har nu boet i 4 forskellige stater, og alle steder har været helt fantastiske.

Bundesen er stadig mærket af sin sygdom, og i den periode hvor jeg ikke var med, udviklede bandet sig til en meget blidere dims, med nylonstrengsguitar, trækharmonika og sange fra Bamse og Kylling.

Nu er det Las Vegas der må holde for.

Den stik modsatte udvikling af hvad jeg kan tænke mig. Det blev simpelthen for familievenligt for min uforskammede væremåde. 8

I dag går det lidt den anden vej.

Hvordan var det at stå med den første LP med sit eget navn på?

Man følger ikke så interesseret med i musikernes produktioner.

Det var da helt fantastisk. Jeg havde set Beatles i koncert i 1964 i København, og besluttede der at jeg skulle leve af musik.

Man er ikke mere interessant end det sidste pop-hit. Hvor man i gamle dage gennemanalyserede et Pink Floyd album i årevis!!

Så 1. trin på livsbeslutningerne var gået i opfyldelse.

Så nul jammer!

Bare en konstatering af at få mennesker i dag har et fedt Var der "krig" mellem Gasolin´ og stereoanlæg og digger en god produktion. Shu-Bi-Dua? Ja, Gasolin og os havde sammen manager, Knud Thorbjørnsen, fra Fyn, for øvrigt.

For de fleste er en skrattende MP3 på en iPhone godt nok

Og Gasolin var meget hovski snovski over for os, de få gange vi mødte dem. Men vi tillod os at Og så er der sgu da ingen idé være høflige retur. i at lave en indspilning i et rigtigt lydstudie til 7-800.000 kr. Det er som om at musik fra da Shu-Bi-Dua startede har sat et bestemt spor i folks bevidsthed.

Se på salgstallene for hitlisten. Nr. 1 har sikkert solgt 2.300 eksemplarer.

Hvad skyldes det?

Og det betaler jo ikke produktioJeg ved ikke....mon ikke timingen nerne. med at alle fik et stereoanlæg som efterdønning på ungdomsoprøret Allerhøjst fadøls-regningen til gjorde at pladesalg og interesse pressemødet for udgivelsen. for musik eksploderede? 11

Hvordan var det at møde Hej Matematik og deres publikum?

Hvad bliver det næste projekt du skal lave?

Næste store projekt er min bog, og den lille EP, og så at få lavet nye sæder til min gamle Audi, Sikke et band, Danmarks bedste som jeg købte på E-bay for 3.000 musikere, og Søren havde fået dollars. den skøre ide at bruge en sampling af mit gamle nummer. Og at spille i Odense D. 25./7. til Det var fantastisk!

Torsdagskoncert i Kongens Have! Naturligvis!! Og D. 17./8. til Fyns MC Festival Det er sjovt at gå ud og spille nogen af de gamle SBD sange, men mest ”rockerne” med knald på. Og med et band som trykker meget hårdere end den sidste udgave af Shubidua gjorde. Det gik jo meget godt, selvom Kom og hør os!!!! teksten siger noget om at bølge håret Michael Hardinger style, og der er sgutte noget at bølge!!!

Michael Bundesen fik jo en blodprop... Men hvordan går det med ham nu? Bunde er sygemeldt, men vi laver en udsendelse i TV til efteråret, hvor publikum kan møde ham for første gang i 2 år. 13

80erne var glimmer, smart tøj og højt hår. Yenz Van Tilborg havde Odenses mest trendy frisørsalon, lavede shows og satte fest og farver på Odense. Nu er han tilbage, og klar til nye eventyr.

For 23 år siden havde jeg Salon Avantgarde, som jeg solgte.

Der var masser af farver, glitter og stort hår.

Og dér startede mit eventyr.

Det var en af Odenses mest vandvittige frisører i 80erne.

Jeg startede i Nørregade nr. 30.

Vi lavede store frisørshows. Og det ”drive” var vi med til.

Og alle troede jeg var sindssyg da jeg flyttede til nr. 28, fordi det var Flere har sagt at, da jeg så flytteså stort. de fra Odense, døde alt det der Men jeg endte med at have 18 ”vilde liv” ud. ansatte, og det var virkelig en af For det var det eneste sted, hvor de byens største og mest skøre man kunne få alt det du drømte frisørsaloner. om. 17

Før

Efter

Før

Efter 18

Jeg fik tilbud fra Tyskland, om Og så blev vi ”opdaget” af Vella. en ledende stilling hos et af de mest fine firmaer, med produkter Vi lavede et stort show for dem fra Paris, La Biostetique. i USA, og havde stor succes, og blev inviteret der over igen.

”Du har nu 24 timer til at bestemme dig for om du vil være her i 2 måneder”

Her arbejdede vi på fuld tid. Men kun i et år, i Texas… For det var bare så forkert.

Så flyttede vi til Florida, hvor vi Så jeg skulle sælge mit eget hus, kom i kontakt med et firma, og min butik, og jeg skulle sælge der arbejdede med naturlige mit liv. hårfarver. Det sagde jeg så ”Ja” til. Så jeg arbejdede for dem i 5 år og underviste på deres akademi. Efter det rejste jeg til Stuttgart, hvor jeg arbejdede med hår, make-up og fotografi som freelance. På en ferie mødte jeg Reinout, som også er frisør. Og flyttede til Amsterdam, hvor han havde en frisørskole og et par saloner.

Det vil sige at folk med kræft og allergi kan tåle dem. Det valgte vi at arbejde med de næste 10 år. Da vi rejste tilbage til Danmark tog vi de produkter med. Og vi er det eneste firma i Skandinavien der importere produkter og de farver, der er 100 % ægte. Så efter at have rejst over hele USA, og fundet inspiration, valgte vi at bygge det hele op så det var enkelt. 19

Før

Efter

Livet skal være farverigt. Vi valgte Odense fordi jeg er Odenseaner, og Reinout er vild med Odense.

Så det er lidt som et eventyr af H.C. Andersen, hvor jeg kommer ”hjem til andedammen”, og folk tager positivt i mod os. Og jeg har bestemt ikke fortrudt.

Reinout Van Tilborg Og Odense HAR potentiale. Da jeg havde Salon Avantgarde, sagde folk tit at det kunne ikke lade sig gøre i Odense. Men det kunne det godt.

Yenz Internationale Hair ligger i Brandts Passage nr. 4.

Og det kan det også denne gang.

Salonen har allerede haft besøg af flere ”kendisser” der har nydt Det er også sjovt, at selv om det godt af ”det friske pust” fra det store udland, og de mange års er mange år siden jeg havde Salon Avantgarde, så er der rigtig erfaring med nye stilarter og høje kvalitet. mange der kan huske mig. Og det kommer lidt bag på mig.

WWW.YZHAIR.DK 21

På gåtur i Odenses historie Bevæbnet med morgenstjerne, lampe og syngende stemme inviterer Odenses vægtere i sommerperioden interesserede med ind i fortiden Af Martin Anker Jensen

Natmanden Julius kan ikke holde de fyldte spande fra dasserne i ro.

Han vender om på foden og går videre op mod restaurant Grønttorvet.

De skvulper over, og beboerne i husene Manden i den blå uniform er vægter Per rynker på næsen, når han går forbi dem. Henrik Jepsen.

En dag taber Julius sin jakke ned i en af spandene. Han vil fiske den op, da en mand spørger, om den jakke da ikke er udtjent. ”Jo, men jeg havde min madpakke i lommen”. Der går et spontant udbrud og et gys igennem gruppen af mennesker ved Sortebrødre Torv i Odenses indre by.

Gruppen af mennesker omkring ham er nysgerrige turister og odenseanere, der en lille time forinden har sat vægteren stævne foran den Gamle Kro i Overgade. 50 meter fra mødestedet kører bilerne på Thomas B. Thriges Gade, og det elektriske lys fortæller fodgængerne, om de kan gå eller skal blive stående.

Manden i den blå uniform kan ikke lade være med at smile, da han har afleveret pointen. 25

Per Henrik Jepsen er en af tre vægtere i Odense, der hver aften klokken 21, i sommerperioden inviterer interesserede med på en tur tilbage i tiden, hvor der ikke fandtes biler og elektriske lys.

I denne onsdag aftens skumring går vi ind i virkeligheden for århundreder siden, hvor lov og orden i byen var overladt til ”retskafne, stærke og ædruelige mænd”, der kunne passe på Odenses borgere.

”Hov vægter! Klokken er slagen 9. Nu skrider dagen under og natten vælder ud” Vægteren synger efter hver gang, han har gjort hold og fortalt om Odenses historie og de pudsige mennesker, der var en del af den.

Der er bedstemoderen med sine tre børnebørn, som synes, at manden i den blå uniform med morgenstjernen i den ene hånd og en tændt lampe i den anden, gør sommerferien lidt mere spændende. Der er det unge kærestepar, som var ude at gå tur, da vægterens stemme rungede i Overgade og lokkede dem til.

Vi står med udsigt til kirketårnet på Odense Domkirke.

Mens vægteren fortæller om tårnvægterne, der stod på vagt i tårnet og holdt øje med blandt andet ildebrande, Sangen er en del af vægternes historie. sværmer børnene med store øjne om vægteren. Fra klokken 20 til 5 om morgenen De ældre står med hænderne på ryggen, skiftede versene hver time. og kæresteparret holder om hinanden med opmærksomheden rettet mod Efter sig har Per Henrik Jepsen cirka 25 vægteren, der fortæller om sine forgængere. mennesker. 27

Fra det 16.århundrede og indtil midten af 1800-tallet var byens sikkerhed og forsyning lagt i hænderne på de mest tilregnelige mænd; vægterne.

Ofte var der ikke pladser nok i cellerne, og derfor måtte ordenshåndhæverne tage kulkældre i brug.

De skulle sørge for ro og orden, tænde byens lygter, patruljere og holde brandvagt.

Og der var nok at holde styr på i Odense, som led under utilstrækkelig vandforsyning og fattigdom.

Siden 1991 har Odenses moderne vægtere gået rundt i byen og præsenteret Og når der var et værtshus for hver tien- historien for dem, der har lyst til blive suget ind i Odenses fortid. de hus i byen og øl var mindre giftigt end det beskidte vand, var der rig lejlighed for vægterne til at pifte i sin I cirka fem kvarter fortæller de farverige fløjte efter hjælp og sætte sig i respekt historier. over for de kriminelle med piggene på Og det er noget, der falder i god jord morgenstjernen. hos tilhørerne. ”Jeg synes, at det er rigtig festligt”, siger bedstemoderen, mens hun orienterer sig efter børnebørnene, der kliner sig op af vægter Per Henrik Jepsen. ”Man bliver meget mere bevidst om historien i den by, som man bor i”, siger det unge kærestepar, som stadig følger med, da selskabet gør holdt ved Grønttorvet, hvor vægteren skal have fugtet ganen, inden turen slutter med gudstjeneste i Vor Frue Kirke. 29

Per Henrik Jepsen har ikke noget problem med at fortælle. Ifølge hans søster har han klæbehjerne, når det kommer til tal og detaljer.

Historien om fulderikken Jensen, som gang på gang blev spændt på en stige og fulgt hjem til lillemor i Bangs Boder, bliver modtaget med klukkende latter. ”Hun blev altid sur, når hun så vægterne kom slæbende med ham.

Indtil den 31.august kan du, din familie, Men når Jensen så kiggede på hende dine venner og sommerferiebesøgende med de store undskyldende øjne, tøede komme på tur med vægterne. hun op.

Det kan kun ske i eventyrernes by”, fortæller vægteren.

Hver dag undtagen søndag venter vægteren foran Den Gamle Kro i Overgade klokken 21.

KĂ¸b bogen her >>> 34

Ny bog om livet på Lindøværftet Her fortæller forfatteren Steen Gjerdsted om forløbet.

Helt ærlig jeg ved ikke hvorfor jeg har skrevet Lindøplatten, men jeg har en stor rastløshed, så jeg prøver gerne nyt.

Samtidig var jeg begyndt at skrive om det liv, jeg havde set og oplevet på Lindø og det var så sjovt at skriv. Tit sad jeg og skreg af grin under skriveriet.

Jeg har aldrig før beskæftigede mig med det skrevne ord, det skyldtes nok min ordblindhed.

Noget af det, jeg skrev, lagde jeg ud på Facebook-siden Sidste sommer kom jeg så på ”Lindøkammeraterne” og fik en Facebook, under er længere ferie masse positiv respons på det. på de tyske floder. Og der begyndte jeg at skrive om Det gjorde, at jeg på et tidspunkt, besluttede at det skulle fylde det jeg så og især om dem jeg mødte undervejes.

20.000 ord

I begyndelsen af året skriver jeg så et længere indlæg på en Facebook-side om de tyske flygtningebørns grave i Nyborg og laver en del researche omkring det. Det er noget der tænder mig, på en nærmest manisk måde.

Og fordi jeg er ordblind, var det en stor tilfredsstillelse, at opnå det. Det, at fortællingen endte med at komme ind på diverse tragiske begivenheder på værftet, var slet ikke meningen fra begyndelsen af.

Efterhånden som jeg tænkte begivenhederne igennem og så det materiale der kunne skaffes, blev jeg fyldt af harme.

Det tal tror jeg aldrig, at nogen finder ud af eller har interesse i at finde.

Her gjaldt Rettidig Omhu ikke, eller gjorde det? Ja, i hvert fald med hensyn til rettidig levering. Der var også det, at ingen ved hvor mange der blev dræbt på Lindø.

De fortællinger, der er i bogen, om ulykker, er mine egne oplevelser af dem. I 1995 stoppede jeg.

Jeg havde fået værft nok og tog en 1 årig uddannelse som voksenunderviser, på Skårup Seminarium.

Den var præget af totale uhyrligheder og manglende respekt for alt og alle og et svigt ud over alle grænser af de unge, til millioner af kroner om året.

Men det kom til at vise sig, at jeg kom fra asken og direkte ud i Den oplevelse er jeg ved at skrive ilden. om nu, den slår beretningerne fra Lindø med mange længder. De første år efter min nye uddannelse var gode nok. Første stop som underviser, var Odense Produktions skole.

Hvis de to steder skal sammenlignes, må værftet nok betegnes som en søndagsskole.

Her hos Odense Magasinet venter vi med glæde på at se de næste bøger fra Steen Gjerdsted.

Derefter et par år på Tvind på deres Søfartsskole, hvor der også er en masse ”dejlige” historier fra. Kronen på værket må nok være min ansættelse på Møllebakken.

Møllebakken er en behandlingsinstitution med intern skole for børn og unge med særlige behov.

Køb bogen her >>> 39

Fed bluesmusik runger i hele området ved Brandts. Nysgerrige mennesker bliver lokket til af de fede rytmer, en guitar med bløde toner og en mundharpe der lever sit eget vilde liv. En skøn sommeraften, hvor musikken fylder folk til randen. Leveret af et band der spiller fordi de ikke kan lade være...

Ulrik og Poul mødtes… og siden har verden ikke været den samme.

Ulrik Fromholt fortæller: Det startede med at Poul var flyttet til Odense, og var på jagt efter nogen at spille med. Så startede vi noget der hed Det Blå Bluesband. Før det spillede jeg blandt andet med Karsten Skovgaard, der nu spiller med Kim Larsen, i et orkester der hed Kontrast, hvor det galt om at spille så hurtigt og højt som muligt. Så gik Karsten og jeg videre og lavede et band der hed Woody and the Hartbreakers, og senere kom Bo Gryholt med. Og det ligger vel ca. 30 år tilbage i tiden nu. I 1986, indtræf jordskælvet så, og Poul Evald kom til byen. 47

Poul Ewald fortæller: Jeg kommer oprindeligt fra Nord- Vi har altid formået at få en sjov jylland af, og havde fået job her i vinkel på koncerterne. Odense. Og så er det gået over stok og sten siden. Dog med lidt udskiftning.

Blues er jo en fantastisk genre at spille, for vi kommer godt rundt med både stille numre, og dem med gang i.

For Kim Larsen kom jo også til byen. Og der røg jo nogle af vores af dem der var med i det gamle bluesband. Så vi har faktisk været kongelig hofleverandør til Kjukken. Vi havde nogle år, hvor vi havde rigtig rigtig mange job. Vi var af sted hver weekend, samtidig med vi havde vores faste job ved siden af. Så vi var jo mere sammen i bandet, end med vores koner og børn. Det er måske derfor vi stadig er gift med de samme.

I gamle dage havde vi nok spillet det hele dobbelt så hurtigt. Men nu har det hele ligesom fået en ny dimension. Det er det fede ved at blive ældre. Og vi har jo også været ramt af alvorlige sygdomme, og det er jo lidt med livet i hænderne, på den fede måde. 48

Vi har stort set prøvet det hele, så nu har vi kun alt det sjove tilbage.

Evil Sons Of The Blues består af:

Vi har også lavet nogle numre selv. Men fortolker helst andres.

Søren Bøje Larsen (guitar)

Ulrik Fromholt (sang og guitar) Poul Ewald (mundharpe) Bo Gryholt (bas) Rene Dam (trommer)

Og det er jo sjovt at når vi spiller, bliver det ”farvet” af hvordan vi har det den dag, og hvordan det bliver modtaget. Så der er ikke nogen af de numre vi spiller som vi levere på samme måde hver gang. ”Parafrasering” hedder det… Godt ord… Vi tager udgangspunkt i et nummer, og så laver vi det alligevel helt om. Fremtiden er uvis. Men nu har vi fået en

facebookside hvor der ligger billeder og hvor man kan se hvor vi spiller.

Se video her

>>>>>> 52

MÅNEDENS

”Two rare birds”

KUNSTNER Christina James Nielsen laver smukke kunstværker i metaltråd. Her fortæller hun om sine billeder, og om galleriet på Vesterbro, i Odense:

The Studio Gallery Jeg kalder mine billeder for skulpturelle tegninger. De befinder sig lige midt i mellem det 2 dimensionelle billede og skulpture der er 3 dimensionelle - idet stregen er fysisk tilstede. To af de kunstnere som er en konstant inspiration til forbedring af mine skulpturelle tegninger er Charles Weed og Louise C. Fenne - uden dem var jeg ikke kommet videre med min tegning. Det var da jeg så deres billeder at det endelig gik op for mig at man ikke kan snyde sig uden om tegningens disciplin, hvis det skal være rigtig god kunst.... Planer for fremtiden - jo det er min plan at blive ..... dygtig til skulpturel tegning og lave nogle værker som en dag for plads på et museum! 57

”Backwards”

”By this day, with this ring” Jeg har altid arbejdet med kunst. Metaltråd har jeg arbejdet med i Lige fra jeg var lille, hvor jeg gik ca. 8 år. på Steinerskole, fik vi lov til at tegne og male, og vi fik også undervisning i skulptur.

Da jeg så ventede mig, var det jo ikke så smart at arbejde med olie og terpentin. Så jeg prøvede at Senere arbejdede jeg med maleri, arbejde med metaltråd, og det blev jeg grebet af. og udstillede på kunstgården i Skovby. Både store og små billeder. Jeg har også da jeg lavede malerier, været tiltrukket af den der linje, jeg bruger i mine billeder.

De kan både være lavet som 2 dimensioner og 3 dimensioner. 59

”Behave”

Det er utroligt vigtigt at kunne tegne. For man bruger meget tid på at rette på tingene, hvis man ikke får det i de rigtige størrelser og perspektiver. Der er ikke så mange andre der laver kunst på den måde, så jeg kan virkelig gå i detaljer med det, for der er ikke så meget andet at sammenligne med. Tøjet har jeg lavet i forbindelse med en udstilling, hvor jeg havde lavet en stor væg fyldt med tøj der var lavet i tråd. Og så med en dame der hed Vera, der lå på et tæppe. ”B(liv)” ”Miss BeHave”

62 â&#x20AC;?He loves me, he loves me not, he loves meâ&#x20AC;?

Min mand og jeg har boet i Sydfrankrig i nogle år, hvor vi også lavede udstillinger. Noget jeg godt kunne tænke mig at lave, er at dekorere en hel væg for folk. Og derfor har tager vi også imod bestillinger. Fuglene kan jeg rigtig godt lide at lave, for der er så mange flotte aftegninger i deres fjer, der giver en lethed over billedet. ”On wings of Hope”

â&#x20AC;?Self portrait, the side of me I never seeâ&#x20AC;?

”Profile in white with rosa buttons”

”Back to the beginning” Mine ting er baseret meget på tegning. Billederne er levende modeller som jeg har tegnet efter. Og så bagefter formet med metaltråd. 66

”Vera tying the knot” ”Still I rise”

”Entre nous”

”Sweet dreams” ”The Vanilla Lady”

Vi har rejst til Frankrig med en stor udstilling. Men nu hvor vi har åbnet vores eget galleri har vi lagt alle kræfterne her i år. Vi har også andre kunstnere der udstiller her i vores galleri. Og noget af det passer rigtigt godt ind i den stil jeg selv laver. Se mere om galleriet på Vesterbro, i Odense:

The Studio Gallery

Vi startede i 2010 som privat fest med 15 bands og derefter havde vi 18 bands over 2 dage. Og nu har vi 24 bands på 3 dage. Festivalen for hovedsagelig up-comming bands med eget materiale, men også med plads for etablerede bands, som nyt tiltag har vi sort torsdag med dødsmetal.

Hovedsagligt spilles der egen musik, fra de Up-commings bands som er åbne for alle Et par band spurgte Kim om han genere som vi krydder med enkelte kendte band som trækikke kendte nogen festivaler de plaster. kunne spille på... Jeg elsker musik fest og glade mennesker og med hjælp fra mange venner og bekendte som Derefter startet vi op med at finde igennem tiden har hjulpet mig. folk til at hjælpe og bands. Jeg møder kun glade mennesker og vores besøgstal stiger. Og jo... jeg kan da lave en i min baghave.

Festivallen afholdes i Kim´s baghave,

HP Foto

Skovhavenvej 7, sdr. Højrup 5750 Ringe (MIDTFYN)

Altid 1. weekend i august Det hele startede med 5 bands hvoraf det ene band kun kunne om fredagen så jeg valgte at finde nogen flere bands til fredag så det blev til en 2 dags festival www.kimssommerfestival.dk 71

Odensemagasinet ejes af: Pegasus Foto og Video. CVR-nummer: 27 45 41 00 KragsbjergvĂŚnget 4, 1.Th. 5000 Odense C. Mobil: 60 16 88 11 Mail: odensemagasinet@gmail.com