Menighedsblad – nr. 2, 2014 by Odder Frimenighed

menighedsbladet Juli 2014

givertjeneste gĂŚstfrihed gavmildhed

NYT FRA PRÆSTEN:

MUSKELTRÆNING, DER IKKE GIVER FIBERSPRÆNGNINGER af Leif Johanson Al træning af muskler kan medføre forstrækninger, forstuvninger og fibersprængninger. Det er særdeles ubehageligt. Jeg har forsøgt mig med lidt løb, og jævnligt er der en lægmuskel, der melder, at denne form for træning er den ikke så vild med. Jeg prøver dog alligevel at løbe regelmæssigt for at få lidt form på kroppen. I kirkesammenhæng er der også nogle muskler, vi trænger til at træne, sangermusklen er ofte brugt og behøver derfor ikke til opmærksomhed lige her, talemusklen og lyttelapperne holder også formen, men der er en særlig muskel trænger til at blive rørt lidt. Den har det nemlig med at trække sig sammen og blive lidt hård i overfladen. Det er 3G musklen, den består af: Givertjeneste, giversind og gæstfrihed.

Giversindet kan nemt afprøves og testes. Prøv at give en hundredemand i drikkepenge til en uskyldig tjener et sted hvor du spiser. Hvis du mærker et lille stik i hjerteregionen, er der måske behov for at opøve giversindet. Det gode ved denne form for træning er, at man ofte kan se ansigtsudtrykket på den der modtager. Det er en god oplevelse at give noget til en der bliver meget overrasket, til den gode side. Man kan også prøve at lægge en hundredemand i lommen på en man kender, og så lade som om man ikke kender noget til hvor pengene kommer fra. Det er også en vældig god træning. Man kan vænne sig til at give lidt ekstra. Det gør egentlig ikke ondt – det gør mest godt, i mere end én forstand.

Givertjenesten kan være svær at få gang i, den kan være stivnet, og trænger til at blive brugt regelmæssigt. Vi kan have en tendens til kun at bruge denne muskel når vi føler for det, men den holdes bedst i form med regelmæssighed.

MAN KAN VÆNNE SIG TIL AT GIVE LIDT EKSTRA DET GØR EGENTLIG IKKE ONDT

”

Gæstfriheden kommer nemt i klemme. Den fanges mellem ønsket om at være gæstfri og ubehageligheden ved, at der kan dukke uventede folk op ved døren. Men det er egentlig nemt at slippe ud af denne klemme. Her er intensiv træning vigtig. Allerede ved døren skal man overvinde sig selv, man smiler og siger: ”Kom ind!” De følgende minutter er af afgørende betydning for opøvelsen af gæstfrihedsmusklen. Gæsten skal jo helst have oplevelsen og følelsen af at være velkommen, så man kan sige følgende: ”Mit køleskab er dit køleskab”, gæsten inviteres til, på egen hånd, selv at forsyne sig. Her skal man, for at optimere træningen, opmuntre gæsten til ikke at være beskeden. Han må gerne snuppe det sidste koldskål. Man kan også sige: ”I vores hjem er der altid mad nok, har du lyst til at spise med?” Lynhurtigt finder man ekstra stole frem og gæsten mærker at han faktisk er velkommen. Med dette forslag til træningsprogram vil jeg ønske dig god træning.

Menighedsbladet udgives af Odder Frimenighed og udkommer hvert kvartal. Vi vil gerne have input og kommentarer fra læserne. Har du et emne som du gerne ser vi tager op, så kontakt os. Ligeledes hvis du har materiale som du gerne vil have i bladet - billeder, artikler eller annoncer. Kontakt redaktionen: leif@odderfrimenighed.dk God læselyst - Leif Johanson Layout og opsætning: Jesper Rais Forsidefoto: iStockphoto

www.odderfrimenighed.dk 2

Rude Havvej 11 - 8300 Odder - Telefon 8654 3604 sekretariat@odderfrimenighed.dk

NYT FRA MENIGHEDSRÅDET:

GUD ELSKER EN GLAD GIVER af Nicolaj Hejslet fotos Jesper Rais Gud elsker en glad giver Sådan står der i 2. Kor. 9. Her står der også (kort gengivet) at man høster som man sår. At du skal give som du har hjerte til – ikke under pres. For Gud elsker en glad giver. Gud har givet os så vi har nok af alt. Altid og i alle måder, som der står. Det er en udfordring og en opmuntring, han giver os. I OFM har vi siden menighedens start delt mange ting sammen. Mange giver meget til menigheden og arbejdet omkring. I forhold til økonomien var det i starten kaffepengene, der blev brugt som støtte til projekter når der var behov. Efter stiftelsen af menigheden blev der talt om givertjeneste. Det blev nødvendigt at give gaver, hvis ønsket om at være frimenighed skulle realiseres. Sådan er det stadig. Det er nødvendigt, at vi giver penge til arbejdet om at nå Odder og omegn, og om at være en kirke hvor det enkelte menneske kan bevares og vokse i troen på Gud.

PER TOFT KRISTENSEN Formand

GERHARD DIRDAL MR-medlem

Lidt om mine erfaringer: Jeg er opvokset i Indre Mission i det vestjyske. Her blev kurven sendt rundt under hvert eneste møde. Der blev samlet ind til forskellige formål under hvert møde. Ofte med Afrika som tema. Altså at give penge til fattige (mennesker med lille økonomi). Jeg lærte at være taknemmelig for det jeg havde. For det var meget. Jeg tror, at taknemmelighed skaber en lyst til at dele med andre. Jeg skal øve mig i at være mere taknemmelig. Det gør en forskel i min givertjeneste. Efter jeg blev voksen og fik egen økonomi, blev det en anden udfordring at give. Som medlem af folkekirken gøres det hele meget retfærdigt i forhold til indkomst, da man betaler en procentdel af sin indkomst til kirken. Så kan man sige, at jo mere man bruger kirken jo billigere bliver det. Efter mit medlemskab i Odder Frimenighed blev jeg udfordret igen. Nu skulle jeg helt selv tage stilling til hvor meget jeg ønskede at give. Der

ANNA-GRETHE RAIS Næstformand

ELLEN BRÄUNER MR-medlem

NICOLAJ HEJSLET MR-medlem

er mange måder at komme frem til det på. For mig selv prøver jeg at leve efter følgende: • Den ene hånd skal ikke vide, hvad den anden gør. For mig betyder det, at jeg ikke altid skal regne på det først inden jeg kan beslutte hvad jeg vil give. Det ligger ellers til mig. • Giv så det kan mærkes. Jeg har tendens til at begrænse mig til at give, så jeg stadig kan gøre alle de andre ting jeg ellers plejer. Så hvis jeg skal give nogen noget, så vil jeg gerne vide at jeg har råd, og jeg vil også gerne at modtager gør sig fortjent. Det er ikke altid så hensigtsmæssigt. Jeg håber at vi i OFM kan opmuntre hinanden i givertjenesten. Det er en tjeneste (tror jeg), som mange af os har det lidt svært med. Lad os dele vores erfaringer.

LEIF JOHANSON Frimenighedspræst

RASMUS KLINTEBERG Suppleant

2 HURTIGE OM GIVERTJENESTE fotos Jesper Rais

BIRTE SKAK Da jeg kom til Odder med et stort flyttelæs møbler til et nybygget hus, stod der 15 mennesker fra menigheden og tog imod mig. Alle ting blev sat på plads, bestik, tallerkener og andet husgeråd. Urerne sat i gang og tæpper lagt på plads. Jeg oplevede meget stor gæstfrihed da jeg kom til byen og skulle til at starte en ny tilværelse. Venligheden og gæstfriheden er fortsat, og jeg er meget glad for at være en del af menigheden. Jeg håber, at alle ved, at min dør altid er åben. Enhver der får lyst til at komme forbi er velkommen!

HANS ERIK LYKKE Romerne kap. 12: Nådegaverne i menigheden “Gud har i sin nåde givet os forskellige gaver, så vi kan hjælpe hinanden.” Og: “De, der har gaver til at yde praktisk hjælp, skal gøre det med tjenersind.” Dette er nok den nådegave der rækker højest i mit tilfælde. I form af at påtage mig praktiske ’tjenester’/opgaver, og så udføre dem med ’tjenersind’….. Jeg stiller gerne op til gudstjenester, laver kirkekaffe/-frokost, passer lyden, deltager i lovsang… Og jeg gør det med ’tjenersind’ – dermed hjælper jeg fællesskabet.

5. Mos. 24,19-22: ”Når du høster kornet på din mark og du glemmer et neg på marken, må du ikke vende om for at samle det op; lad den fremmede, den faderløse og enken få det, for at Herren din Gud må velsigne dig i al din gerning. Når du slår dine oliven ned, må du ikke gå grenene efter; lad den fremmede, den faderløse og enken få, hvad der er tilbage. Når du høster druerne i din vingård, må du ikke plukke rent efter dig; lad den fremmede, den faderløse og enken få, hvad der er tilbage. Husk, at du selv var træl i Egypten. Derfor befaler jeg dig at handle sådan.”

DEN SJUSKEDE LANDMAND …OM ET ENKELT AF DE BIBELSKE PRINCIPPER FOR AT VÆRE GAVMILD

af Peter Thise foto Jesper Rais Versene er taget en af de store taler, som Moses giver til Israels folk inden de indtager deres nye land. Taler, der optegner historien, minder om, hvem de selv er, hvem Gud er, og hvad deres opgaver er. Fyrre år har de været i ørkenen. Det har været en vild rejse, og nu kigger Moses tilbage! Efter at have været i Egypten i 430 år, befrier Gud endelig sit folk fra fangenskabet, og de flygter fra Egypten i huj og hast og med lyden af klageråb fra egypterne i ørerne. Lange og barske gåture gennem vildmark og ørken med børn, gamle, telte, guld; mirakuløse udfrielser, bespisningsundere, straf for ulydigheder, nye love, nye regler, nye forhold, nye vandringer. Fyrre lange år! Og manglen på vand, mad, ordnede forhold og tag over hovedet fører ofte til at tålmodigheden slipper op – hos både Gud og Israels folk. Hvorfor så lang tid? Hvorfor alt det besvær? Fordi Gud har noget, han gerne vil lære sit folk. Og det tager tid, og det koster! Gud vil lære sit folk om gavmildhed og godhed.

Lovene, som Israel skal overholde og demonstrere for verden, viser noget helt nyt! Det hele vender lidt på hovedet i forhold til, hvordan resten af omverdenen tænker. Det nemme vil jo være at tænke: “marken er min, kornet jeg har lagt i jorden er min, og derfor må afgrøderne jo også tilfalde mig… Nu har det været så hårdt i ørkenen, vi er endelig i det nye land, og det er vores!” Men det er ikke Guds måde at tænke på. “Husk på, at du selv har manglet engang…” og da oplevede du Guds godhed! Israel må ikke være nærige og nøjeregnende når det kommer til enkerne, de fattige og de faderløse; altså alle de svagest stillede i samfundet. De må ikke bare hytte deres eget skind, men skal tænke på dem, som ingen tænker på! De bliver kaldet til at være sjuskede med deres landbrug. I hvert fald skal de være sjuskede med deres kærlighed til deres næste.

gavmildt. Et land, der tager sig af de svage. De skal ikke handle ud fra deres egne forståelser af retfærdighed, men ud fra Guds. Gud giver rundhåndet og ødselt, og ham skal Israel efterligne. De har selv fået en masse givet; derfor skal de også give en masse. Det er også en af grundstenene, som vi skal bygge vores kirke på. Ikke kun den lokale kirke, men også den store globale kirke. Vi har selv fået en masse, og derfor er vi ødsle med alt, hvad vi bliver kaldet til at give: penge, tid, kærlighed, praktisk hjælp, lyttende ører, osv. Det får aldrig Gud til at elske os mere, men jo mere vi gør det, jo mere kommer vi til at ligne ham; jo mere vi gør det, jo bedre tjener vi i Guds rige. Det tager tid, og det koster… Og det er det hele værd!

En af grundstenene for landet Israel er, at de skal være et land, der er

GÆSTFRIHED OG GAVMILDHED I PRAKSIS

af Sofie Johanson ”Når nogen kommer til vores dør, så kommer man ind. Lige meget, hvad ærindet er. Det kan være en god historie der skal deles, eller en livsudfordring, der skal vendes. Det er ligegyldigt. Vi prøver på at tage os tid til det, men vi er jo ikke perfekte i det her”, siger de begge til mig med et lille smil på læben. Hos Jonna og Knud Nørlund fylder både gavmldhed og gæstfrihed meget. Lige fra de blev gift, for 29 år siden, besluttede de sig for, at især disse to værdier skulle kendetegne deres ægteskab og senere familieliv. Det har udviklet sig og taget form i løbet af årene. ”Hos os får man lov til bare at være. Være den man er, og komme med det man nu kommer med. Det er nemlig okay, bare at være i vores hjem – at ligge på sofaen eller få støtte til at tage fat på livet. Man må gerne bruge vores hjem, selvom vi ikke inviterer en masse, så er vi her, og man skal bare komme og gøre brug af det!”, fortæller Jonna. Også deres tre børn, Camilla, Maria og Mathias er en stor del af det gæstfri liv de lever. ”Vi taler med vores børn om gæstfrihed. Vi taler om, hvor meget vi kan være gæstfri, og at det er okay at melde fra, men vores børn

er helt sikkert med til, at vores hjem er et godt sted at være.” Men det er ikke altid nemt, det er Jonna og Knud enige om. Engang i mellem er dørene lukket, fordi de har brug for at være; ikke være sociale, men bare at være, med enten familietid eller alene tid. ”Nogle gange lykkes det ikke at virke gæstfri; fx på en dag, hvor jeg har brug for at trække stikket og bare være mig selv. Jesus er vores rollemodel, og nogle gange havde han også brug for at trække sig tilbage og være sammen med sin himmelske far.”

HOS OS FÅR MAN LOV TIL BARE AT VÆRE

”

Gavmildhed er også en væsentlig del af Jonna og Knuds liv. ”Det er Guds gode omsorg, der har givet os vores hjem, som vi kan dele med andre. Men det er ikke kun vores hjem, vi kan dele med andre – vi deler ud af de gaver, kompetencer, kvalifikationer og evner vi er blevet givet i vores liv!” Jonna og Knud oplever at deres respektive evner fungerer rigtig god

sammen. Jonna er ofte den, der først får øje på et behov hos mennesker, hvorefter Knud supplerer med støtte. Det kan være alt lige fra en ”betænkningsblomst” til praktisk hjælp, som f.eks. at hjælpe en med at flytte. Men heller ikke gavmildhed er altid lige til højrebenet ”Det er noget vi skal øve os på og være opmærksomme omkring. Somme tider oplever vi at stå i valget: Skal jeg gå ind i det her? Har jeg tid, overskud, energi og ikke mindst tid? Vi vælger at tage beslutning efter, hvad der er det bedste, fremfor, hvad der er mest bekvemt. Vi har bevidst forholdt os til, hvad vores prioriteter skal være.” ”Gæstfrihed og gavmildhed er ord vi kender fra kirken og vores opvækst, og når der kommer handling på, så er det virksomt. Vi vil gerne, men… At tage skridtet og gå konkret i handling, er en stor beslutning. Vi skal bede Gud om at vise os vejen, og give os mod til at gå den vej, der er ukendt, uvant og udfordrende – for det er den!”

KIRKENS FJERDE G GIV-EN-HÅND af Anne Mie Skak Johanson fotos privat Sidste søndag i måneden rykker Giv-en-hånd ud. Der bliver ordnet haver, gjort rent, klippet hæk og hjulpet med andre praktiske ting rundt om i hjemmene i Odder. Folk ringer ind med de opgaver, de ønsker hjælp til, og Giv-en-hånd gruppen hjælper gerne. Men hvad motiverer egentlig folkene i Giv-en-hånd til at bruge en søndag formiddag på havearbejde og rengøring, når de kunne slappe af hjemme, eller ordne deres egne haver og huse?

MARIA KOLD DALGAARD Jeg er med, fordi jeg godt kan lide at hjælpe folk. Vi oplever gang på gang, at det betyder meget for folk med vores hjælp, også selv om det egentlig bare er små ting, vi hjælper med. Det er en glæde, at se hvor glade folk bliver. Min egen have, den ordner jeg bare på et andet tidspunkt. Det er sådan set ikke så meget, fordi det er en kristen pligt, at jeg er med – selvom

jeg selvfølgelig nogle gange tager af sted søndag morgen, fordi jeg har lovet at komme. Men motivationen er helt klart det at hjælpe og at se folk blive glade for det. Så er det vildt hyggeligt, at vi de fleste steder kan tage vores datter Silje med. Vi kan deltage i Giv-en-hånd som familie. Det er faktisk nogle gange ret hyggeligt at besøge de folk, som vi hjælper.

SEBASTIAN SKAK JOHANSON Giv-en-hånd er en jordnær og helt igennem god måde at hjælpe andre mennesker på. Det er en måde at få udvidet sit perspektiv på. Gennem møde med de mennesker vi hjælper, kommer jeg tættere på livets virkelighed, og jeg får sat mit eget liv og mine prioriteter i perspektiv. Selvom jeg godt ved, at der er mange steder i verden, hvor man kunne hjælpe og donere

penge, så giver den konkrete opgave mig et godt startsted for at gøre en forskel. Giv-en-hånd er en god måde at bruge sin tid på. Det er skønt en se en dame smile, når hendes hæk er blevet klippet, eller se en anden jublende glad over at affaldet er blevet fjernet. Så synes jeg den tid jeg kunne have brugt hjemme, eller på mine egne ting betyder mindre.

SØREN OSLO Der er flere grunde til jeg er med i Giv-enhånd. Primært kan jeg godt lide at hjælpe mennesker. Man går glad hjem – jeg bliver simpelthen glad af at hjælpe, specielt ældre mennesker, som ikke selv kan klare de udfordringer de står med. Jeg er ikke lige typen, der prædiker om Gud og Jesus; det har jeg ikke de verbale evner til. Praktisk hjælp er min måde at forkynde på. Med den praktiske hjælp er vi på en måde kirke med vore hænder. Det, at vi er fælles om opgaverne i Giv-en-hånd, er også en

styrke. Vi tager aldrig ud til en opgave alene. Når vi arbejder, går snakken, og vi har altid en hyggelig dag, uanset om dem man arbejder med er yngre eller ældre end en selv. Og så er arbejdet i Giv-en-hånd organiseret. Vi har den tid vi har, og vi når det vi når, og som deltager behøver jeg ikke følge op og vende tilbage dagen efter. Det hjælper mig til at hjælpe under ordnede forhold. Det ærgrer mig, når jeg en søndag må melde afbud.

GAVMILDHED af Natalie Munkholm grafik iStock Gavmildhed er at dele ud af det vi har, rundhåndet og rigeligt, til de behov vi møder. Det er en praktisk måde at leve efter Guds virkelighed i vores daglige aktiviteter. Gavmildhed handler ikke kun om penge. Paulus skriver 3 steder om gavmildhed: Hebr. 13 om livet til Guds velbehag, i 1. Tim. 6 om vores forhold til penge – vi skal ikke sætte vores håb til usikker rigdom, men være rige på gode gerninger, og i 2. Kor. 8 og 9 om at give penge til de nødlidende, at Gud giver alle nok af alt, og at gavmildhed fører til taksigelse. Gavmildhed er ikke en af åndens frugter, Gal. 5, 22; Paulus viser at gavmildhed er handlinger, der både er til Guds velbehag, gør godt for andre og os selv. Den barmhjertige samaritaner, Luk. 10, viser os gavmildhed i praksis. Samaritaneren stopper på sin rejse (lader sig forstyrre), giver umiddelbar hjælp ved at forbinde den halvdødes sår (giver førstehjælp, bliver sandsynligvis beskidt), transporterer den syge på sit æsel (låner bilen ud), bliver på herberget natten over (mere tid og bøvl), instruerer krofatter i at tage sig af ham (høj grad af ansvar), giver ejeren en pæn sjat penge til de foreløbige udgifter (= 2 hele dagslønninger), kommer tilbage senere (følger op). Samaritaneren var gavmild ved på en helt urimelig måde at dele det han havde: tid, penge, planer, bøvl, renlighed, transportmiddel, ansvar. Den barmhjertige samaritaner følte medynk, men Paulus beskriver ikke en særlig følelse som betingelse. Følelsen af gavmildhed eller barmhjertighed er nice-to-have, men ikke need-to-have. Vi kan vælge at være gavmilde, og valget er ikke betinget af

en særlig følelse eller stemning. Det store spørgsmål Hvorfor anbefaler Gud – i sin uendelige kærlighed og visdom – at vi lever gavmildt. De store svar: 1) Fordi Gud siger det, 2) gavmildhed viser Guds retfærdighed, 3) gavmildhed gør noget ved mig, og 4) gavmildhed bringer Guds Rige. Gud siger det Det burde jo i sig selv være nok, fordi Gud er guddommeligt vis. Men: Guds anbefalinger konkurrerer ofte med meget andet, der trænger sig på. Gavmildhed kan være endnu et ideal, der står i kø for at give os dårlig samvittighed. Når Guds anbefalinger dukker os, er vi et sted, hvor det hele runger af pligt og skyld. Men i Guds verden runger det hele af nåde og kærlighed. Gud kræver ikke noget af os, han ikke selv har givet. Gud er selv gavmild ud i det ekstreme. Han har givet os den ultimative gave, Jesus, helt ufortjent. Samtidig ved Gud, hvordan vi virker, for vi er skabt i hans billede. Og endelig siger Gud gang på gang, at han elsker os. Derfor er Guds anbefalinger ikke hårde krav, men kærlige vejledninger. Gud ved, at et liv i gavmildhed gør godt for os, vores samfund, og vores relation til Gud. Guds retfærdighed i omsætning Når vi lever gavmildt, demonstrerer vi Guds orden; vi giver syn for sagen. Gavmildhed viser verden Guds karakter, at Han elsker os mere end rimeligt. Gavmildhed viser konkret at Guds retfærdighed er ”nåde over nåde” i stedet for verdens retfærdighed ”noget for noget”. Gavmildhed gør noget ved mig Et liv i gavmildhed gør noget ved mig. Ligesom følelser og tanker påvirker

gavmildh

BØJNIN

G -en

UDTALE

[‘gawmi

substanti

v, fællesk

øn

l,heð’] BETYDN - storsind ING det at være g et, gener øs, rundh avmild åndet, to lerant mine handlinger, så kan handlinger påvirke mine følelser og tanker. Ligesom tro påvirker mine handlinger, så kan mine handlinger påvirke min tro. Når jeg handler gavmildt indretter jeg mig efter Guds virkelighed. Gud siger (Matt. 6), at vores del er at søge Hans retfærdighed, og Guds del er at give os alt andet i tilgift. Jeg skal altså ikke bekymre mig for, om jeg selv har nok; det skal Gud nok tage sig af. Netop når jeg lever i gavmildhed, kan Gud komme til og vise mig, at Hans orden holder, at hans løfte om at sørge for mig er sandt, at jeg ikke skal mangle. Når jeg indretter mit liv og mine beslutninger efter Guds overnaturlige virkelighed, tvinger jeg mig selv væk fra en hård tankegang om ret og pligt. Det ændrer mit syn på andre og mig selv, på koncepter som rigdom, fattigdom, bekymring og tro. Mine gavmilde handlinger bevæger mig i retning af Guds orden. Gavmildhed bringer Guds rige Gavmildhed gør godt i verden. Smerte, sorg og lidelser lindres, det starter positive spiraler, det bringer godhed, opmuntring og håb. Gavmilde handlinger og ord giver plads til Guds rige i små dryp i vores hverdag; der hvor vi bevæger os blandt kolleger, naboer, klassekammerater og familiemedlemmer.

melige retfærdighed i stedet for vores egen selvretfærdighed, der ofte ender i pligt, skyld og anklager mod os selv, hinanden og Gud. Han længes efter at se os leve i sin fred, retfærdighed, fællesskab og nåde. Vi kan altid (altid!) bede Gud om igen at lade os blive tørstige efter Ham. Tanken om et gavmildt liv kan hjælpe os til at bede den bøn. Hvordan ser et gavmildt liv ud Et liv i gavmildhed kræver ikke særlig viden, det kræver handling. Når jeg lever gavmildt, lader jeg mig forstyrre, jeg ser andres behov i min hverdag, jeg hjælper mere end rimeligt med det jeg har, mine penge, tid, hjem, status, børn, ægtefælle, evner, holdninger – alt det jeg kalder mit, men som Gud har givet mig at forvalte. Jeg behøver ikke filtrere, om jeg er nærmest, om min hjælp er bedst, eller om modtageren er værdig. Det er ikke min opgave. Gud sender folk på min vej, jeg reagerer gavmildt med det jeg har, og siger Gud tak. Og – det starter et sted. Måske kan vi forsøge os med at være gavmilde mens vi er på sommerferie, eller til familiefest eller vejfest, eller når vi planlægger fritidsaktiviteter næste år? Det ligger lige for; et liv i gavmildhed er til at tage fat på, der er masser af behov omkring os – Guds rige er nær.

Gavmildhed lader Guds rige komme til. Hjælp til at længes Måske vil vi ikke. Vi kan være så fyldt op af andet, at vi ikke længere mærker længsel efter Gud, efter Hans velbehag eller Hans riges komme. Også her møder Gud os gavmildt. Gud gentager gang på gang, at han længes efter fællesskab med os, længes efter at give os sin guddom-

ÆGTESKABSKURSUS af Peter Thise foto Jesper Rais Fra maj til juli lagde Café R5 lokaler til et ægteskabskursus. Ægteskabskursus er et forløb på syv aftener for par. Man kommer igennem emner som konflikthåndtering, kunsten at kommunikere, tilgivelse og meget, meget andet. Det foregår i en afslappet og hyggelig atmosfære, og parrene får serveret en middag med vin og kaffe ved et bord for to. Efter maden er der et oplæg om et bestemt emne fra et erfarent par og imellem oplæggene er der god tid til samtale mellem parrene. Der er aldrig gruppearbejde, “delerunder” eller lignende. Det handler kun om at parret får tid til hinanden og tid til at snakke. Gerhard og Miriam Dirdal har været deltagere på kurset, og de har delt lidt af deres tanker og erfaringer fra forløbet. Fortæl lidt om jeres oplevelse af ægteskabskurset Miriam: Det er meget, meget afslappet. Og fantastisk, at det ikke er sådan “kursus”-agtigt. Vi skal ikke stå på mål for alt muligt eller udlevere os selv overfor de andre. Det er bare en god mulighed for at være sammen som par. Man får mulighed for at snakke om nogle sider af sit forhold, som man måske ikke kommer ind på til hverdag.

Gerhard: Vi havde kobberbryllup i foråret, men har først små børn nu. Det gør, at vi ikke har den form for tid til hinanden, som vi måske havde for nogle år siden. Og det gør også, at det nemt bliver logistik og rutiner, det handler om. Så det er supervigtigt for os – også for vores børns skyld – at vi gør hvad vi kan for at pleje vores ægteskab. Får I noget med hjem, som I kan bruge til noget? Miriam: Ja, det gør vi. Vi har virkelig været omkring alle mulige ting. Det er ikke fordi det er overraskende, men det, at man får snakket tingene igennem, og at man får nogle redskaber, der kan hjælpe en på vejen, er guld værd. Gerhard: Jeg tror også det er godt, at kurset ikke altid lægger op til, at fx konflikthåndtering nødvendigvis skal være sådan noget “touchy-feely”-noget. Det er måske noget, nogle mænd godt kan have en fordom om. Kan I anbefale det? Miriam: Helt klart! Det er dejligt at blive forkælet og vartet lidt op. Vi har valgt at sige, at det koster os en del penge – vi skal jo også betale for børnepasning, men det er helt klart en god investering i vores ægteskab. Og selvom der er ting man er god til

i et forhold, så er der ingen grund til ikke at gøre det bedre, hvis man har muligheden for det. Man skal være indstillet på at ville øvelserne og ville gøre en indsats. Man kan ikke bare være der for den andens skyld. Men det, at parrene på kurset har meget forskellige aldre og forskellige længder af ægteskaber, er også et tegn på, at ægteskabet er en konstant proces. Man bliver jo ikke bare gift, og så er alt fryd og gammen. Vi har satset på, og vil hinanden, og vi er enige om at arbejde for det. Gerhard: Jeg kan I hvert fald anbefale det. Og jeg tror sådan set, at alle par kan få noget ud af det. Men man skal bare være enige om, at det er det man gør! Det er sådan noget, man burde gøre hvert fjerde år. Noget af det vi skulle snakke om den første aften var, hvad vi lagde vægt på ved hinanden. Og det snakkede vi også om, da vi blev gift. Og de ting har altså ændret sig de sidste tolv år. Det er godt at få “skyllet” ægteskabet igennem. Man ændrer sig rigtig meget over tid. Man kan måske sige: ”Kom på ægteskabskursus og find ud af, om du er gift med den samme, som du blev gift med i sin tid.”

OFM I BILLEDER billeder fra facebook.com/odderfrimenighed

ANNONCE

KOLLEKTIVET R5 fotos Jesper Rais Er du ved at: • Starte på ny uddannelse? • Flytte hjemmefra? • Lede efter et fedt kristent ungdomsmiljø?

Kunne du tænke dig at: • Være med til at skabe et nutidigt og relevant ungdomskirkeliv? • Bo sammen med andre unge?

Så er Odder Frimenigheds kollektiv måske noget for dig! Vi har seks flotte værelser i lige midt i Odder – to minutters gang fra bus og tog. Værelserne ligger i en 180 kvm. stor lejlighed med dejlige fælles områder og stor tagterasse danner rammerne for Kollektivet R5. 12

TRE NYE DRENGE I R4

af Anders Haldrup foto Jesper Rais Info: Anders Haldrup 30 år Konsulent i Børne- og UngdomsOase Lærer på Rudehøj Efterskole Barcelona-fan

Jeg er begejstret for at flytte ind i R4 med mine to drenge (Mathias på 6 år og Emil på snart 3 år), og være i tæt kontakt til det liv, der er i kollektivet. At være sammen med, lede og dele med teenagere og unge har været min dagligdag og tjeneste i mange år, og det føles naturligt og meningsfyldt for mig. Den første tid jeg boede i Odder, læste jeg til lærer på Århus Seminarium og var sideløbende frivillig stab i Børne- og UngdomsOase og vikar på Rudehøj Efterskole. I 2011 blev jeg færdig som lærer, og blev ansat på halv tid som konsulent i BUO og halv tid som lærer på Rudehøj. Min rolle i BUO er at være administrerende, visionsbærende og

udviklende. Jeg arrangerer events og besøger lokale menigheder i Dansk Oases netværk. Det er fedt og meningsfyldt. Dog er der også en indre teenager, som gerne vil være på gulvet, og være sammen med teenagerne og de unge. Det har jeg heldigvis også fået mulighed for gennem utallige konfirmandlejre med bl.a. KonfiOase og lokalt i RockSolid og Teenklubben i Odder. Jeg får energi af at dele og opmuntre/udruste børn og unge i liv og tro, samt bare at give den gas og have fællesskab om alle de ting vi planlægger, eller spontant finder på. Som faglig og social støtteperson for nogle af de unge på Rudehøj Efterskole, får jeg mulighed for at skabe ramme for deres personlige udvikling. Det har jeg stor energi i, og jeg tager det som en god og meningsfuld udfordring at være på sidelinjen i deres daglige kamp for at lykkes, og at finde vej i at støtte og udfordre dem i det. Jeg er en udadvendt person, og jeg trives med den daglige kontakt til de mange teenagere og med at drage

særlig omsorg for nogle af dem med særlige behov. Min kontakt til de unge gennem Oase, Rudehøj og lokalt i OFM, håber jeg kan have en positiv effekt, når jeg bliver et ansigt udadtil på kollektivet. Jeg håber, det kan skabe yderligere fødekæde fra især Rudehøj til bofællesskabet. I forhold til hverdagen i R5, vil jeg arbejde på at skabe en naturlig og afslappet fællesskabsramme, hvor discipelfællesskab har plads i en uformel setting. Jeg ønsker at have en lav dørtærskel i mit hjem, så at der, udover det faste ugentlige aftensmadsfællesskab, også kan være mulighed for spontan tid til at hænge ud, dele liv og tro.

JULEHJÆLPEN 2014 Det kan godt være, at det ikke passer helt vildt godt med planlægning, indkøb osv, og det er ikke fordi jeg vil bringe unødig stress ind i livet på folk – og sandt nok: vi har stadig ca. et halvt år at give af, vi har endnu plusgrader på termometeret og der går nok i hvert fald en måneds tid endnu inden det første julekatalog kommer, men jeg føler, jeg bliver nødt til at minde om, at det faktisk snart er jul igen! Og med til julen hører også julehjælpen. Selvom vi kun har gjort det en enkelt gang før, så var det så stor en succes, at vi gerne vil prøve igen.

sprede en masse juleglæde, men inden det kan ske, er der nogle praktiske ting, der skal ordnes. Det er ret simpelt og det tager ikke ret lang tid. Der er tre skridt i processen:

Hvad skal man? Det ultimative mål med julehjælpen er selvfølgelig at dele pakker ud og

Dernæst… skal benarbejdet gøres. Her går man nemlig ned i byens butikker og

Først… skal kommunen kontaktes. Det vil vi fra sekretariatet også hjælpe med. Kommunens sagsbehandlere står for at formidlet muligheden for julepakken ud til dem, de vurderer kan få størst glæde af gaven. Så bliver familierne bedt om at ansøge Odder Frimenighed om en pakke gennem kommunen.

spørger dem, om de kunne tænke sig at sponsorere julegaver til familierne – og det er ikke småting der bliver disket op med! Det er også her, at man kan få mulighed for at være kreativ. Hvem skal fx ellers være med i projekt “Julehjælp”? Borgmesteren? De erhvervsdrivende? Pølsemanden? You name it! Og endelig… skal tingene samles sammen, puttes i kasser og køres ud til familierne. Det er helt vildt simpelt og helt vildt godt! – hvem vil være med?

KURSER TIL EFTERÅRET Til efteråret fortsætter vi med at køre kurser i Odder Frimenighed. Foråret har budt på Alpha-kursus og Ægteskabskursus, og efter sommerferien er der to ting på tapetet. For det første vil vi tilbyde et bibelkursus for alle interesserede. VI kommer til at se på, hvad bibelen handler om, og hvordan man kan læse i den. Kurset kommer til at bestå af tre elementer: kaffe, undervisning og gruppearbejde. Og for det andet starter vi også vores DiakoniTræningsSkole op. Vi har

længe gerne villet have et sted, hvor vi kan tilbyde undervisning, støtte og fællesskab til dem, der står, eller ønsker at stå i en diakonal tjeneste. Det glæder vi os til at kunne give. Det er et af de helt specifikke mål for Odder Frimenighed i 2014. Der kommer selvfølgelig mange flere detaljer ud inden så længe om både bibelkursus og DiakoniTræningsSkolen, men hvis du er en af dem, der bare får ting til at ske, har lyst til at være med til at tænke tankerne om kurserne, planlægge aftenerne, un-

dervise eller måske noget helt femte eller sjette, så meld tilbage til Peter eller Leif. Vi glæder os til at lave kurser sammen med, og for, alle interesserede. Så overvej, om du, enten selv eller sammen med din cellegruppe, skal deltage i ét, eller måske begge, efterårets tilbud.

KALENDER juli

GOD-DAG ODDER

20 Sommersamling Café R5