Intensivsygepleje

Page 1


·

Intensivsygepleje redaktion: Birte Baktoft & Lise Wolder med bidrag af: Matilde Jo Allingstrup, Christine Bagger, Naveed Baig, Birte Baktoft, Anette Bjerregaard, Pia Dreyer, Ingrid Egerod, Charlotte Hindsgavl, Hanne Irene Jensen, Maria Kristiansen, Karin Kaasby, Anne Langvad, Margrethe Lomholt, Anne Højager Nielsen, Lisa Seest Nielsen, Carsten Michel Pedersen, René Richard, Mette Rosendahl-Nielsen, Anne Skafte, Helle Svenningsen, Dorthe Sørensen, Susan Feldborg Vahl, Anne Sophie Ågård.

nyt nordisk forlag arnold busck · dansk sygeplejeråd


Intensivsygepleje 1. udgave © Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck 2016

Redaktion: Birte Baktoft & Lise Wolder Forlagsredaktion: An-Magritt Erdal Layout: Carl-H. K. Zakrisson/Polytype Sats og tryk: Akaprint a/s, Aarhus Tegninger: Birgitte Lerche/Lerches Tegnestue Forsideillustration: Berit Othman: ”Diversitet/Imago” (www.berit-othman.dk) Skrift: Swift/Kievit Papir: Profimat 90 g ISBN: 978-87-17-04395-4 Printed in Denmark 2016 Mangfoldiggørelse af indholdet af denne bog eller dele deraf er i henhold til gældende dansk lov om ophavsret ikke tilladt uden forudgående aftale med forlaget. Dette forbud omfatter enhver form for mangfoldiggørelse, det være sig trykning, duplikering, fotokopiering, båndindspilning, elektronisk lagring m.m. Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck A/S Pilestræde 52, 3 1112 København K nnf@nytnordiskforlag.dk • www.nytnordiskforlag.dk


Oversigt Om forfatterne 13 Forord 17 1 Komfort: at skabe velvære for intensivpatienten 19 2 Den langtidsindlagte kritisk syge patient 33 3 Noninvasiv ventilation til patienten med akut respirationssvigt 46 4 Sedation, smerter og søvn 57 5 Delirium hos kritisk syge patienter  69 6 Endotrakeal sugning af den voksne intuberede patient 81 7 Ernæring og metabolisme hos intensivpatienten 92 8 Tidlig mobilisering af intensivpatienten 101 9 Tidlig indsats med henblik på rehabilitering af patienten på ­intensivafdeling 112 10 Pårørende i intensivafdelinger 121 11 Pårørendes tilstedeværelse i akutte og kritiske situationer 131 12 Børn og unge som pårørende på en intensivafdeling  139 13 Intensivsygepleje for muslimske patienter 150 14 Dagbøger til intensivpatienter 159 15 Kommunikation med intensivpatienter og pårørende 171 16 Ophør af livsforlængende behandling 181 17 Opfølgning efter udskrivelse fra intensivafdelingen 193 18 Opsporing af kritisk sygdom 202 19 Håndtering af medicinsk teknisk udstyr – viden, færdighed og kompetence 212 Register 219


Indhold Om forfatterne  13 Forord  17 1. Komfort: at skabe velvære for intensivpatienten  19 Mette Rosendahl-Nielsen Indledning  19 Balance mellem målet om overlevelse og målet om lindring  20 Komfort  21 Lidelse, smerte og ubehag relateret til sygdom, pleje og behandling  22 At stå det igennem  24 Den kritisk syge patients oplevelse af lidelse, smerte og ubehag  26 Sygeplejehandlinger til at lindre lidelse, smerte og ubehag  28 Træthed  28 Søvnforstyrrelser  29 Tørst  29 Lufthunger  29 Smerter  30 Uro og angst  30 Afrunding  30 Referencer  31 2. Den langtidsindlagte kritisk syge patient  33 Christine Bagger og Susan Feldborg Vahl Indledning  33 LIP-konceptet  34 Døgnrytmeplan  34 Patientens psykiske status  35 Kommunikation og patientens velvære  36 Respiratoraftrapning  39

Mobilisering og træning  40 Inddragelse af pårørende  41 Justering i døgnrytmeplan og fremadrettet strategi  42 Dato og tid for næste møde  42 Planlægning af overflytning af patienten  42 Støtte til det tværfaglige team  43 Afrunding  43 Referencer  44 3. Noninvasiv ventilation til patienten med akut respirationssvigt  46 Dorthe Sørensen Indledning  46 Formålet med NIV  47 Patientselektion  47 NIV ved eksacerbation i KOL  48 Komplikationer ved NIV-behandling  49 Masken  49 Maskevalg  49 Masketilpasning  50 Patient-respirator/BiPAP synkroni  51 Ventilationen  52 Patientens velvære under NIV  53 Samarbejdet mellem patient og den sundhedsprofessionelle  54 Afrunding  55 Referencer  55 4. Sedation, smerter og søvn  57 Ingrid Egerod Indledning  57 Indlæggelse på intensivafsnit  58 Respiratorens følgesvend  58


8

Indhold

Indikationer for sedering  59 Monitorering af sedationsniveau  60 Sedationspauser og daglig vækning  61 Analgosedation  61 Et paradigmeskift  62 Sedationspraksis  62 Smerter og sedation  64 Multimodal analgesi  64 Protokolleret smertebehandling  64 Procedurerelaterede smerter  65 Søvn og sedation  65 Afrunding  66 Referencer  66 5. Delirium hos kritisk syge patienter  69 Helle Svenningsen Indledning  69 Definition på delirium  69 Undertyper af delirium  70 Risikofaktorer  72 Bevidsthedsvurdering  73 Screeningsredskaber  73 Forebyggelse og sygepleje  75 Ro  75 Søvn  75 Smerter  76 Mobilisering og aktivering  76 Kommunikation  76 Abstinenssymptomer  77 Medicinering  78 Følger af og efter delirium  78 Afrunding  79 Referencer  79 6. Endotrakeal sugning af den voksne intuberede patient  81 Carsten Michel Pedersen og Helle Svenningsen Indledning  81 Respirationssystemets anatomi og fysiologi  82 Komplikationer forbundet med endotrakeal sugning  83

Infektioner og kontaminering af luftvejene  83 Atelektaser  83 Hypoksi  84 Kredsløbspåvirkning  84 Ændring i interkranielt tryk  84 Læsion af trakealslimhinde  84 Indikationer og procedure i forbindelse med endotrakeal sugning  84 Efter behov versus rutinemæssigt  84 Forberedelse af patienten  85 Brug af engangshandsker  85 Præoxygenering  86 Sugekateterets størrelse  86 Åbent versus lukket sugesystem  87 Sugestyrke  87 Indføring af sugekatetere  88 Kontinuerligt eller intermitterende sug  88 Anvendelse af NaCl  88 Hyperinflation  89 Afrunding  89 Referencer  89 7. Ernæring og metabolisme hos intensivpatienten  92 Matilde Jo Allingstrup Indledning  92 Stressmetabolisme hos intensivpatienten  93 Det metaboliske respons  93 Proteinmetabolisme  93 Glukosemetabolisme  93 Lipidmetabolisme  94 Det hormonelle respons  94 Praktisk ernæringsterapi  94 Fastlæggelse af energibehov  94 Fastlæggelse af proteinbehov  95 Enteral ernæring  95 Parenteral ernæring  95 Opstart, daglig monitorering og opfølgning på ernæringsterapi  96 Refeeding syndrom  96 Blodsukkerkontrol  97 Vitaminer, mineraler og antioxidanter  97


Indhold

Immunonutrition  98 Afrunding  98 Referencer  98 8. Tidlig mobilisering af intensivpatienten  101 Anne Skafte og Anne Langvad Indledning  101 Patofysiologi og ICU acquired weakness  102 Strategier i forhold til at forebygge og behandle ICU acquired weakness  102 Træning og mobilisering  102 Effekt af mobilisering  103 Sikkerhed ved mobilisering  103 Udfordringer og overvejelser i forhold til mobilisering af patienten  104 Det tværfaglige samarbejde omkring mobilisering  104 Eksempel på et mobiliseringsprogram  105 Præsentation af konkrete øvelser  107 Quadriceps-øvelse  107 Balanceøvelser på sengekant  108 Stå på gulv  109 At gå  109 Udskrivelse/overflytning til andet afsnit  109 Afrunding  110 Referencer  110 9. Tidlig indsats med henblik på rehabilitering af patienten på intensivafdeling  112 René Richard Indledning  112 Definition af rehabilitering  112 Formålet med rehabilitering  113 Intensivpatienten  114 Immobilitet  114 Tidlig mobilisering  114 Tværfagligt samarbejde i forhold til tidlig mobilisering og rehabilitering  116 Musik som metode i rehabilitering  118 Afrunding  118 Referencer  119

9

10. Pårørende i intensivafdelinger  121 Anne Sophie Ågård Indledning  121 Pårørende spiller en vigtig rolle  122 Pårørende og lovgivningen  122 Pårørendes oplevelser og behov i intensivafdelingen  123 Uvisheden som et vilkår  123 Behov for information  124 Behov for at være hos patienten  125 Behov for at blive inddraget  127 Pårørendes rolle efter udskrivelsen  128 Afrunding  128 Referencer  128 11. Pårørendes tilstedeværelse i akutte og kritiske situationer  131 Margrethe Lomholt og Birte Baktoft Indledning  131 Begrebsafklaring  132 Pårørende  132 Akut og kritisk sygdom  132 Rammer og vilkår i akutte situationer  132 Personalets perspektiv  133 Patientens perspektiv  134 Pårørendes perspektiv  134 Voksne pårørende til voksne patienter  134 Forældre til børn  135 Samtykke til behandling, tavshedspligt og etiske udfordringer  135 Lovgivning  135 Sygeplejeetiske retningslinjer  136 Anbefalinger  136 Afrunding  137 Referencer  137 12. Børn og unge som pårørende på en intensivafdeling  139 Charlotte Hindsgavl Indledning  139 Konsekvenser for børn og unge, hvis pårørende er indlagt på intensivafdeling  140


10

Indhold

Børn og unges reaktioner på kritisk sygdom hos en nær pårørende  140 Børn og unges besøg i en intensivafdeling  142 Holdninger til børns besøg på intensivafdelinger  142 Etiske dilemmaer  142 Børns oplevelser i forbindelse med besøg på en intensivafdeling  144 Sygeplejemæssige tiltag i forbindelse med børn som pårørende på intensivafsnit  145 Omsorg ved dødsfald  146 Mindreårige børn (< 5 år)  146 Større børn (> 5 år)  147 Handlinger  147 Afrunding  148 Referencer  148 13. Intensivsygepleje for muslimske patienter  150 Naveed Baig og Maria Kristiansen Indledning  150 Sygdomsforståelsen i Islam  151 Imamfunktionen  152 Bøn og andre ritualer  153 Bøn og koranrecitation – en almindelig praksis på sygehusene  153 Kost og Islam  154 Sociale netværk  154 Smertelindring og behandlingstop  155 Religiøse ritualer ved dødslejet  155 Afrunding  157 Referencer  157 14. Dagbøger til intensivpatienter  159 Ingrid Egerod Indledning  159 Dagbøger og opfølgning  160 En føljeton, et brev eller en gæstebog  160 Temporale forskydninger mellem afsender og modtager  161 Temporale faser i opfølgningsprogrammer  161 Dagbøger som frivillig praksis  161

Dagbøger eller journaler  161 Konstruktion af sygdomsnarrativet  162 Betydning og effekt af dagbøger  162 Intensivdagbøgers historik  163 Frigørelse og fællesskab  163 Dialogsygepleje og ligeværdighed  163 Åbne og lukkede plejeplaner  163 Dagbøger og opfølgning i Norden  164 Dagbøger i Norge  164 Dagbøger i Sverige  165 Dagbøger i Danmark  166 Sammenligning af dagbøger og opfølgning i Norden  166 International rehabilitering og opfølgning  167 Afrunding  168 Referencer  168 15. Kommunikation med intensivpatienter og pårørende  171 Karin Kaasby Indledning  171 Intensivmiljøets betydning for evnen til at kommunikere  172 Patientens autonomi  173 Den interrelationelle kommunikation  173 Kommunikationen mellem patient og pårørende  173 Kommunikationen mellem patient og sygeplejerske  175 Kommunikationsmetoder  176 Patientens anvendelse af nonverbal kommunikation  176 Sygeplejerskens anvendelse af kommunikationsmetoder  176 Kommunikationstræning  177 Andre kommunikationsredskaber  177 Barrierer og facilitatorer for god kommunikation  178 Den omsorgsfulde kommunikation  178 Afrunding  179 Referencer  179


Indhold

16. Ophør af livsforlængende behandling  181 Hanne Irene Jensen og Lisa Seest Nielsen Indledning  181 Beslutningstagning om behandlingsniveau  181 Patienten  182 Pårørende  182 Sygeplejersker  182 Læger  183 Samarbejde om beslutningstagning  183 Kommunikation med patient og pårørende om behandlingsniveau  183 Etik og lovgivning  184 Etik  184 Lovgivning  184 Livstestamenter  186 Behandlingsophør  186 Lindring ved behandlingsophør  186 Ophør af terapi  187 Dialyse  187 Ernæring og væske  187 Respiratorbehandling  187 Muskelrelaksantia  187 Afsluttende overvejelser i slutfasen  188 De fysiske rammer på intensivafdelingen  188 Udskrivelse til sengeafdeling eller hospice  188 Udskrivelse til eget hjem  188 Afrunding  190 Referencer  190 17. Opfølgning efter udskrivelse fra intensivafdelingen  193 Anette Bjerregaard og Pia Dreyer Indledning  193 Patienternes problemstillinger efter indlæggelse på en intensivafdeling  194 Overflytning til sengeafdeling  194 Udskrivelse til eget hjem  195 Eksempler på opfølgningstiltag  195 Follow-up clinics  195 Opfølgning i en skandinavisk kontekst  196 Effekten af en follow-up clinic  197

11

Information  197 Patientstøttegrupper  199 Afrunding  200 Referencer  200 18. Opsporing af kritisk sygdom  202 Anne Højager Nielsen Indledning  202 Scoresystemer til erkendelse af kritisk sygdom  203 Singleparametersystemer  203 Multiparametersystemer  204 Rettidig reaktion på akut opstået kritisk sygdom  206 Critical care outreach  206 Medical emergency teams  207 Mobile akutteam i Danmark  207 Organisering af mobil akutteamvirksomheden  208 Undervisning og vidensdeling  208 Fastholdelse af forandring  209 Afrunding  210 Referencer  210 19. Håndtering af medicinsk teknisk udstyr – viden, færdighed og kompetence  212 Anne Langvad og Mette Rosendahl Indledning  212 Medicinsk teknisk udstyr  213 Definition og anvendelse af højrisikoudstyr  213 Lovgivning i relation til medicinsk teknisk udstyr  214 Krav til intensivsygeplejerskens viden, færdigheder og kompetencer  214 Patientens perspektiv på medicinsk teknologisk udstyr  216 Krav til intensivafdelingens læringsmiljø  216 Afrunding  217 Referencer  218 Register  219


Om forfatterne Matilde Jo Allingstrup

Pia Dreyer

Matilde Jo Allingstrup (f. 1981). Cand.scient. i klinisk ernæring, ph.d.-studerende. Ansat som ph.d.studerende, Intensiv Terapiklinik 4131, Rigshospitalet.

Pia Dreyer (f. 1963). Sygeplejerske, cand.cur., ph.d. Ansat som klinisk sygeplejespecialist, Operation og Intensiv Syd, Aarhus Universitetshospital, samt lektor, Sektion for Sygepleje, Aarhus Universitet.

Christine Bagger Christine Bagger (1955-2016). Sygeplejerske, cand.pæd.pæd. Forhenværende udviklingssygeplejerske, kvalitetskoordinator og patientsikkerhedsansvarlig, Intensivafdelingen, Odense Universitetshospital.

Ingrid Egerod

Naveed Baig

Charlotte Hindsgavl

Naveed Baig (f. 1975). MA i sjælesorg. Imam og koordinator for Etnisk Ressourceteam, Rigshos­ pitalet.

Charlotte Hindsgavl (f. 1962). Sygeplejerske, specialuddannelse i intensivsygepleje. Ansat som intensivsygeplejerske og klinisk vejleder, Intensivt Afsnit R, Aalborg Universitetshospital.

Ingrid Egerod (f. 1954). Sygeplejerske, cand.cur., ph.d. Ansat som professor i klinisk sygepleje, Københavns Universitet, Institut for Klinisk Medicin samt Rigshospitalet, Neuroanæstesiologisk Klinik.

Birte Baktoft Birte Baktoft (f. 1951). Sygeplejerske, SD, specialuddannelse i intensivsygepleje. Tidligere ansat som kvalitets- og udviklingssygeplejerske, Regionhospitalet Randers. Nu freelanceforfatter og konsulent for Dansk Selskab for Patientsikkerhed.

Hanne Irene Jensen

Anette Bjerregaard

Maria Kristiansen

Anette Bjerregaard (f. 1981). Sygeplejerske, cand. cur. Ansat som adjunkt, VIA University College.

Maria Kristiansen (f. 1978). Kandidat i Folkesundhedsvidenskab, ph.d. Ansat som lektor og forskningsgruppeleder, Center for Sund Aldring, Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet.

Hanne Irene Jensen (f. 1960). Sygeplejerske, specialuddannelse i intensivsygepleje, cand.scient. san., ph.d. Ansat som lektor, Anæstesiologiske Afdelinger, Sygehus Lillebælt, og Institut for Regional Sundhedsforskning, Syddansk Universitet.


14

om forfatterne

Karin Kaasby

Carsten Michel Pedersen

Karin Kaasby (f. 1957). Sygeplejerske, specialuddannelse i intensivsygepleje, MLP. Ansat som klinisk sygeplejespecialist, Klinik Akut, Aalborg Universitetshospital.

Carsten Michel Pedersen (f. 1968). Sygeplejerske, specialuddannelse i intensiv- og anæstesiologisk sygepleje, cand.cur. Ansat som klinisk sygeplejespecialist, Thoraxanæstesiologisk Afsnit, Rigshospitalet.

Anne Langvad Anne Langvad (f. 1962). Sygeplejerske, specialuddannelse i intensivsygepleje, master i klinisk sygepleje. Ansat som klinisk sygeplejespecialist, Thorax intensiv 4141, Thoraxanæstesiologisk klinik, Hjertecentret, Rigshospitalet.

René Richard

Margrethe Lomholt

Mette Rosendahl-Nielsen

Margrethe Lomholt (f. 1965). Sygeplejerske SD, master i uddannelse og læring. Ansat som klinisk afdelingssygeplejerske, Traumecentret, Rigshospitalet.

Mette Rosendahl-Nielsen (f. 1960). Sygeplejerske, specialuddannelse i intensivsygepleje, cand.cur. Ansat som klinisk sygeplejespecialist, Intensiv afdeling 4131, Rigshospitalet.

Anne Højager Nielsen

Anne Skafte

Anne Højager Nielsen (f. 1970). Sygeplejerske, specialuddannelse i intensivsygepleje, master i klinisk sygepleje. Ansat som intensivsygeplejerske og ph.d.-stud., ITA, Anæstesiologisk Afdeling, Regionshospitalet Holstebro.

Anne Skafte (f. 1961). Sygeplejerske, master i klinisk sygepleje. Ansat som klinisk sygeplejespecialist, Slagelse Sygehus, Intensivafsnit.

Lisa Seest Nielsen Lisa Seest Nielsen (f. 1963). Speciallæge i anæstesiologi, intensivist med den nordiske intensivuddannelse og den europæiske intensiveksamen. Ansat som overlæge på intensivafdeling, Kolding Sygehus, Sygehus Lillebælt.

René Richard (f. 1967). Sygeplejerske, specialuddannelse i intensivsygepleje, SD, MKS. Ansat som afdelingssygeplejerske, Klinik for Højt Specialiseret Neurorehabilitering, Rigshospitalet.

Helle Svenningsen Helle Svenningsen (f. 1964). Intensivsygeplejerske, ph.d., master i klinisk sygepleje. Ansat som adjunkt, VIA University College, Aarhus N.

Dorthe Sørensen Dorthe Sørensen (1965). Sygeplejerske, specialuddannelse i intensivsygepleje, cand.pæd.pæd., ph.d. Ansat som pædagogisk koordinator og lektor ved sygeplejerskeuddannelsen VIA og leder ved Forskningscenter for Sundhedsfremme og Rehabilitering i VIA Sundhed.


om forfatterne

15

Susan Feldborg Vahl

Anne Sophie Ågård

Susan Feldborg Vahl (f. 1976). Sygeplejerske, specialuddannelse i intensivsygepleje, stud.cand. scient.san., Syddansk Universitet. Ansat som intensivsygeplejerske, Afdeling V, VITA Odense Universitetshospital.

Anne Sophie Ågård (f. 1962). Sygeplejerske, specialuddannelse i intensivsygepleje, cand.cur., ph.d. Ansat som klinisk sygeplejespecialist, Aarhus Universitetshospital, Operation og Intensiv Øst.



Forord I juni 1997 offentliggjorde Sundhedsstyrelsen en specialuddannelse i intensivsygepleje. Siden da har danske sygeplejersker haft mulighed for at opnå autorisation som intensivsygeplejersker ved at gennemgå den landsdækkende uddannelse, ”Specialuddannelse for sygeplejersker i intensivsygepleje”. Behandling og pleje af den kritisk syge patient har sit primære udspring i naturvidenskaben. Intensivsygeplejersker må derfor have et bredt kendskab til bl.a. anatomi, fysiologi, teknologi og behandlingsstrategier, og gennem årene har litteraturen på uddannelsen været præget af netop den naturvidenskabelige vinkel. Denne første danske bog om intensivsygepleje har til gengæld en overvejende humanistisk tilgang til specialet. Bogen er tænkt som et supplement til den omfattende naturvidenskabelige litteratur, der findes på området, og indholdet beskriver en sygepleje, der balancerer mellem natur- og humanvidenskab, og som sikrer en helhedsorienteret behandling og pleje til intensivpatienten og dennes pårørende. Bogen indledes med et kapitel om, hvorledes man sikrer intensivpatienten mest velvære og komfort i en afdeling, hvor behandlingen af den kritiske sygdom har den højeste prioritet. Kritisk syge patienter findes ikke udelukkende i intensivafdelinger, men af og til også i stamafdelingerne. Bogen indeholder derfor emner og tiltag, der bør sikre kritisk syge patienter en sufficient observation, pleje og behandling både før og efter et eventuelt ophold på en intensivafdeling, herunder tidlig opsporing af kritisk sygdom

og patienternes angst for manglende observation, når de overflyttes til stamafdelingen. Et ophold på en intensivafdeling vil byde på mange udfordringer af instrumentel karakter, som beskrives i bogen. Det gælder alle former for respirationsstøtte, herunder maskeventilation (NIV). Endotrakeal sugning, ernæring, smertebehandling, mobilisering af patienten og håndtering af medicinsk udstyr er andre eksempler på tiltag af mere naturvidenskabelig og instrumentel karakter i bogen. En del patienter tilbringer lang tid på en intensivafdeling, hvilket er beskrevet i kapitlet om LIP-konceptet. Kommunikation med intensivpatienten er ofte vanskeliggjort og kan føre til delirium og svære psykiske problemer for patienterne efter udskrivelsen. Hvordan dette afhjælpes, kan man læse om i kapitlet om dagbøger. Der sættes også fokus på en tidlig tværfaglig indsats, der er med til at sikre den kritisk syge patient et optimalt forløb. Undervejs i bogen vil etiske udfordringer og dilemmaer blive fremstillet. Det gælder bl.a. kapitlerne om, hvordan man tager hånd om pårørende, om børn som pårørende og om pårørendes tilstedeværelse i kritiske situationer. Det kan desuden komme på tale at afslutte behandlingen af den kritisk syge patient, hvilket kræver både etiske og faglige kompetencer. I samfundet og dermed også i sundhedsvæsenet ser vi et stigende antal muslimske patienter, hvorfor der er medtaget et kapitel om, hvorledes man håndterer de udfordringer, det kan medføre.


18

Forord

Endelig belyses udskrivelsen og tiden derefter, som kan være svær for både patient og pårørende. Bogen afsluttes med et kapitel om lovgivning i forhold til håndtering af medicinsk teknisk udstyr, som er en del af intensivsygeplejerskens arbejdsfelt. Forfatterpanelet består af danske forfattere med stor viden om og praktisk erfaring med intensivspecialet, og vi vil gerne rette en stor tak til alle for deres uvurderlige bidrag til bogen. Bogen henvender sig primært til intensivsygeplejersker, sygeplejersker under specialuddan-

nelse til intensivsygeplejerske samt sygeplejersker, der overvejer at lade sig uddanne hertil. Derudover vil bogen være meget anvendelig for studerende på de forskellige sundhedsuddannelser, ligesom andre faggrupper, der er i kontakt med kritisk syge patienter, vil have stor gavn af den. Vi ønsker alle en god læselyst! Lise Wolder & Birte Baktoft April 2016



Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.