Hvad er meningen

1

HVAD-ER-MENINGEN

HVAD ER MENINGEN Mine indtryk af nogle udtryk A Agurketid? Og hvor kommer udtrykket fra?

Svaret er: Højsommeren er agurkernes modningstid. Det er samtidig det tidspunkt, hvor der normalt er meget få nyheder.

Derfor har pressen ikke meget at skrive om. Den er ofte nødt til at skrive historier

om næsten ligegyldige ting eller påhit og fantasier. Den gamle chefredaktør for Politiken, Viggo Hørup, sagde engang: I agurketiden kan man ikke engang finde noget at skrive om med småt ved siden af den evindelige sommerhistorie om søslangen!

2

B

I dag betyder udtrykket at bide i græsset, at man taber – at man overgiver sig, f.eks. i en diskussion.

Bevæbnet – eller glad for at se mig?

To berømte personer var ud at danse med hinanden. Pludselig siger hun til ham: Did you bring your gun – or are you just happy to see me? Hvem var det?

Som nogle af jer har gættet/vidste, så var det skuespilleren Mae Wests (1893-1980) bemærkning til humuristen m.v.

W.C.Fields (1880-1946), da de engang var på dansegulvet sammen.

Replikken er også brugt ved flere lejligheder i filmhistorien, bl.a. igen af Mae West i hendes sidste film Sextette fra 1978.

Og så siger normalt troværdige kilder, at også selveste Angela Merkel brugte samme bemærkning, da hun for nylig mødte den hollandske statsminister!

Bide i græsset – hvor stammer det fra? Og hvad betyde det?

Dette udtryk optræder første gang i Homér’s digt Iliaden (fra kort før 700 f.Kr.). Her bruger kongesønnen Agamemnon udtrykket at bide i jorden med tænderne om den, der er faldet i krig. I middelalderlig littatur er ordet jorden erstattet af ordet græsset. Og det er et meget brugt udtryk. Hos vor egen Saxo (1150-1220) bruges det i beretningen om Starkads (Stærkodders) død.

Folkemindesamleren Axel Olrik mener i sin bog Danmarks Heltedigtning (1903-10), at Saxos fortælling henviser til en virkelig hændelse.

På engelsk siger man bite the dust. Altså at bide i støvet. Det giver også god mening i den sammenhæng.

Bjørnetjeneste En bjørnetjeneste er en velment tjeneste, som får negative konsekvenser for modtageren. Udtrykket stammer fra den franske digter Jean de la Fontaine, der skrev en fabel fra 1678 om bjørnen og gartneren. En tam bjørn vil slå en flue ihjel på sin sovende ejermands pande. Det gør den med en sten. Men stenen dræber også ejeren.

Fablen kan føres tilbage til Indien, hvor den drejede sig om en abe.

Den er med aldre ord en velment gerning, der gør mere skade end gavn.

Blå mandag Hvad er blå mandag – og hvor kommer udtrykket fra? Det er oprindelig betegnelsen for mandagen i påskeugen, da de katolske kirker ofte var klædt i blåt.

Det var tit en dag, der blev fejret med særlig løssluppenhed. Hvor man festede løs. Og derved blev man naturligvis meget træt og udkørt. Derfor er betydningen af betegnelsen blå mandag senere blevet, at på den dag gjorde man kun det allernødvendigste. Udtrykket spiller også over i udtrykket: en mandagsbil. Dermed mener man en bil, hvor der er sjusket med fremstillingen af den (fordi man var træt og uoplagt).

Bragesnak Brage var i den nordiske mytologi gud for digtining og veltalenhed. Den islandske forfatter Snorre Sturlason skrev i 1200tallet om det i Snorres Saga (Brages Samtaler). Og i 1844 udgav N.F.S. Grundtvig en bog om ”Brage-snak”. Det

3

blev fremstillet som højtidelig, vidtløftig tale, som ikke nødvendigvis havde meget hold i virkeligheden. I nutiden bruges betegnelsen om uklare, svævende stemningsytringer. Eller sagt på en anden måde: Det er talen, der holder manden – og ikke omvendt!

Bæverding Dette slang-lignende udtryk kommer af ordet beværtning. De mange islandske studenter, som var – og delvis er – i København, ville som i alle ord på islandsk lægge trykket på 1. stavelse af ordet. Så når de ville sige beværtning, blev det til bæverding. Denne betegnelse fik efterhånding sit eget liv og sin egen betydning. Det stod for et lille, tarveligt værtshus.

Det sjove er, at man på letzebürgisch (det er det sprog, man taler i Luxembourg) bruger ordet Boeffeding med nogenlunde samme betydning. Det er også navnet på en god luxembourgsk øl. Måske de også har haft islandske studenter i Luxembourg  Bøller – og Bøllemosen Navnet Bølle stammer fra omkring 1885. I Jægersborg Hegn nord for København findes Bøllemosen. Den har navn efter planten Mose-Bølle. Her dannedes i året 1885 er gruppe af uvorne læredrenge, der hver søndag samledes og gjorde tossestreger i området. De kaldte sig selv ”Bølle-Sjakket”. Deraf kom betegnelsen bøller for især unge, der ikke kunne eller kan opføre sig ordentligt.

Det er pudsigt at tænke på, at det engelske ord bullies betyder stort set det samme.

Men de to ord har sprogmæssigt og historisk ikke noget med hinanden at gøre.

D Danaidernes kar Danaos eller Danaus var i den græske mytologi kongesøn fra Egypten. Han havde 50 døtre – kaldet danaiderne. De blev tvunget til at gifte sig med 50 mænd.

Og da de 49 af dem på bryllupsnatten dræbte deres ægtemænd, blev de i underverdenen sat til at fylde et kar, der ingen bund havde. Og ifølge sagnet fortsætter de deres håbløse og uendelige arbejde den dag i dag. Med andre ord: en opgave, der aldrig slutter.

Dans på roser Udtrykket stammer fra perioden med Romerrigets forfald i den 3.-4. århundrede e.Kr. Her gjorde man masser af dekadente ting. En af dem var at strø om sig med roser – eller at leve i evindelige rosenmængder. Sengene var ofte fyldt med rosenblade. Og gulvene var dækket af roser. Skikken blev af og til også brugt i Middelalderen ved særlige lejligheder. I overført betydning vil ”danse på roser” sige ”at have gode dage”.

Danse efter nogens pibe Udtrykket stammer fra langt før vores tidsregning. Den kendte græske historiefortæller Æsop (620-564 f.Kr.) fortæller i en af sine fabler om en fisker, der forgæves spiller fløjte for at lokke fiskene til sig. Da han endelig har fanget dem og de ligger sprællende på stranden, hånede han dem ved at sige: Nu danser I nok efter min pibe, selv om I ikke ville gøre det før!

I dag betyder udtrykket at danse efter nogens pibe, at man retter sig efter nogen.

At man overgiver sig. Man underkaster sig andres vilje.

4

E Espeløv – at skælve eller bævre som et espeløv Dette er et udtryk, vi har overtaget fra tysk. Oprindelig kommer det fra fransk: Il tremble comme la feuille. Espeløv er en gammel dansk betegnelse for ask. Men i virkeligheden er det ikke det træ, der her er tale om. Det er derimod asp (poppel), hvor især bævreaspen hører til Danmarks oprindelige træbestand.. Man mener, det er Danmarks ældste skovdannende træ.

Netop dette træs blade sidder på en fladtrykt stilk, og dennes form medfører, at bladene dirrer ved den mindste luftning.

Det er derfor naturligt, at denne udenlandske vending her til lands er blevet knyttet netop til dette træ.

I dag betyder vendingen at skælve, ryste eller bævre som et espeløv, at man enten er bange eller meget nervøs for noget. Eller at man fryser som en lille hund. Eller begge dele 

F Fanden – fanden er løs i Laksegade Alle ved, at det betyder, at der er noget rivende galt. Historisk kommer udtrykket fra september 1826. Da var der vild panik i Laksegade i det indre København. Fra et eller andet sted i gaden eller i nærheden blev der hele tiden affyret ikke blot tilråb, men mere håndgribeligt skyts mod mange af gadens beboere. Det regnede med kartofler, tørv og pindebrænde, og mange ruder blev smadret. Skytset kom flere forskellige steder fra. Politiet prøvede at løse mysteriet, men det lykkedes dem aldrig at finde gerningsmanden eller gerningsmændene. Det bestyrkede for

alvor folks tro på, at det virkelig var Fanden, der var løs i Laksegade.

Selve udtrykket Fanden er løs kommer oprindelig fra Johannes Åbenbaring og fra en ballet, der blev opført i København i 1791.

Femte kolonne Udtrykket stammer fra den spanske borgerkrig 1936-39. General Franco var i gang med at angribe Madrid med 4 kolonner (fire militærenheder, der angreb fra hver sin side). Samtidig organiserede han, at fascististike tilhængere inde i byen gjorde sig klar til kamp og i det rette øjeblik kunne gøre opstand og angribe regeringens styrker indefra. De fik navnet den femte kolonne. Senere blev udtryk brugt om tyske spioner, der under angivelse af at være pressefolk, videnskabsmænd eller forretningsledere var tyske spioner i Tysklands nabolande – klar til at hjælpe til, når og hvis tyske tropper angreb det land, de var i.

Senere er udtrykket blevet brugt om den type landsforræddere, der af ideologiske årsager føler sig nærmere tilknyttet et andet land end deres eget, og derfor går i det andet lands tjeneste ved at videregive fortrolige oplysninger til dette. Sovjet benyttede sig i høj grad af femte kolonne folk i mange lande, inkl. Danmark.

Flamenco Det er velkendt, at flamenco er en ilter spansk sang med guitarspil, kraftfuld dans og heftig klappen med hænderne. Den kendes især i Andalusien i Sydspanien.

5

Fyr og flamme

Den var oprindelig de fattiges kultur. Den stammer fra 1500-tallet og har sit ophav især i zigøjner-musik og delvis i den mauriske kultur, som blev tilbage efter fordrivelsen af maurerne (araberne) fra Europa op til 1492.

Flamenco er første gang nævnt i 1774. Og da den første Flamenco Cafe åbnede i Andalusien i 1842, var den i første omgang ingen succes.

Hvor kommer så ordet flamenco fra?

Flamenco – også på spansk i dag – betyder flamsk. Hvordan hænger det sammen?

Det gør det, fordi man i Spanien i 1500tallet mente, at zigøjnerne kom fra de Spanske Nederlande (inkluderet det nuværende Belgien). De hørte nemlig under den spanske konge fra 1556-1713.

Så det kan meget vel være, at der er noget om snakken.

Fuld som en allike I virkeligheden hedder det: fuld som en alke(fugl). Det har sin naturligvis forklaring i, at disse fugle har en meget dinglende gang. Det skyldes deres meget oprette gang og meget korte ben. Men udtrykket er i tidens løb blevet til ”fuld som en allike”. Det har ikke samme grund.

Måske er det en forvanskning. Eller også skyldes det, at alliker er meget tyvagtige og drukfældige. Hvad der i hvert fald er helt sikkert er, at det ikke er nogen udpræget ros, når en person får udtrykket heftet på sig.

Dette udtryk kommer oprindeligt fra den store romerske digter Ovid (43 f.Kr. – 18 e.Kr.). Senere blev det meget brugt på tysk (Feuer und Flamme). Det henviser til brand i halm. Det blusser voldsomt op fra starten. Men det er ligeså hurtigt udbrændt. Med andre ord: hvis en person bliver fyr og flamme om nogen eller om noget, så er der en stor risiko for, at det meget snart holder op igen.

G Galimathias Oprindelsen til udtrykket er usikker. Der er flere forklaringer. Den ældste, som vistnok er helt forladt nu, var, at der var tale om en genitiv-form af det latinske ord gallus, der betyder hane. I forbindelse med navnet Mathias betød det hanens Mathias.

Det var nok en almindelig forsnakkelse for: Mathias’ hane.

De seneste forklaringer er: en omdannelse af garrimantia, som Albertus Magnus (1193-1280) skal have dannet af det latinske ord garrire, at sludre. Eller: gallus kunne omkring 1500 betyde hane i den specielle betydning Kamphane i en disputats. Og sidste del af ordet kunne komme af græsk mathia, viden, altså ”disputatsviden”, ”akademisk mundsvejr” – kort sagt: vrøvl.

I Danmark har Holberg brugt ordet i fortalen til Peder Paars.

I dag betyder udtrykket galimathias, at noget er helt tosset – helt ude i hampen.

Gift – det kan du tage gift på Middelalderlig overtro fremkaldte mange prøver på en anklagets skyld eller uskyld.

De hed ordalier eller gudsdomme. Mange

6

husker den gamle danske bæreprøve – at bære gloende jernbyrd. Det vil sige, at en anklaget skulle bære gloende jern. Hvis han eller hun ikke blev forbrændt, var man uskyldig. I mange lande brugte man at lade den anklagede få en såkaldt hostietablet, dvs. et stykke brød i munden. Kunne man nedsvælge genstanden, var man uskyldig, og hvis maden blev siddende i halsen, var man skyldig. Vendingen Maden sidder mig i halsen, der findes på mange sprog, kommer deraf.

En anden test var at lade den anklagede spise gift. Gjorde det ham ingen skade, var han frifundet. I modsat fald led han den fortjente straf. Deraf kommer vendingen: Det kan du tage gift på, når en påstands sandfærdighed eller korrekthed skal understreges. Også den findes på mange sprog.

Giftemål Mænd gifter sig med kvinder i håb om, at de aldrig ændrer sig. Kvinder gifter sig med mænd og håber, de vil ændre sig. I begge tilfælde bliver man skuffet. Hvem har sagt det? Albert Einstein.

Goddag mand – økseskaft Denne vending stammer fra engang, da en døv mand sad oppe i et træ. Han var ved at save en gren af, som han skulle bruge til at lave sig et økseskaft.

Pludselig fik han øje på to mænd, der kom gående imod ham. Manden i træet ønskede ikke, at de to herrer skulle opdage, at han var døv. Derfor prøvede han at regne ud, hvad det første var , de to mænd ville sige til ham, når de nåede træet. Den døve mand blev enig med sig selv om, at de nok ville spørge, hvad han skulle bruge den gren til, han var ved at save af. De to herrer nåede nu træet og sagde: ”Goddag

mand” Hvortil den døve mand svarede: ”Økseskaft!”

Udtrykket bruges som bekendt stadig væk.

Nu betyder det, at man svarer på noget helt andet, end der bliver spurgt om. Eller giver en kommentar, der ikke har noget med det at gøre, man diskuterer.

Gode skind – At gå ud af sit gode skind I gamle dage troede man, at det under visse omstændigheder var muligt at forlade sin ham og iklæde sig en anden skikkelse.

Udtrykket At være ude af sig selv stammer også herfra.

I nutiden er meningen med denne vending, at en person er ved at miste besindelsen, så han eller hun ikke længere (oftest i kortere eller somme tider i længere tid) helt er sig selv.

Godt skåret for tungebåndet Dette udtryk kommer fra det gamle testamente, 2. Mosebog. Her taler Moses til Herren om, at han er uomskåret på læberne. Meningen med dette udtryk i overført betydning er, at han er en dårlig taler. At være omskåren ville efter jødisk lov sige, at man er, som man skal være.

Derfor betyder ordet uomskåren, at man ikke er, som man skal være.

I dag betyder at være godt skåret for tungebåndet, at man taler godt – har gode talegaver – at man er en god taler.

Gravens rand – at gå på gravens rand Man sagde også tidligere: at stå med det ene ben i graven. Udtrykket stammer oprindelig fra græsk mytologi. Her fortæller man om færgemanden Charon, der i sin utætte båd sætter de døde over

7

floden Acheron til Dødsriget. Erasmus af Rotterdam taler f.eks. i sine skrifter om, at alderdommen har det ene ben på Charons båd, og han rammer dermed tanken om, at man skridtvis nærmer sig Dødsriget. Fra at stå med det ene ben på Charons båd blev det efterhånden til at stå med det ene ben i graven. Men da gravskikken gjorde gravene dybere, krævede logikken, at man ikke havde det ene ben i graven, men gik på dens rand. Det indrettede udtrykket sig så efter.

I dag betyder udtrykket at gå på gravens rand, at man nok ikke har så lang tid igen at leve i.

Grundlovsdag den 5. juni: Spørgsmålet er: Hvorfor blev netop den 5. juni valgt til underskrivelsen?

Alle ved, at den 5. juni er Danmarks grundlovsdag. Måske også, at det var tirsdag den 5. juni 1849, at landets fik sin allerførste frie grundlov Men ved du også, HVORFOR det netop blev den 5. juni ? Sikkert ikke.

Det er sød historie. Og det skulle være ganske vist.

Den grundlovgivende rigsforsamling med landets brave mænd ( ingen kvinder, naturligvis ) havde siden oprøret i foråret 1848 drøftet og debatteret, hvordan den nye grundlov skulle se ud. Der var mange synspunkter. Også nogen om, at det slet ikke var nogen god ide med en fri forfatning. Bl.a. salig Grundtvig forfægtede dette synspunkt.

I foråret 1849 var et stort flertal blevet enige om en tekst. En tekst, der ligger tæt på den første belgieske grundlov fra 1830.

Nu skulle den enevældige konge, Frederik den 7., så skrive den under. Det var ikke noget problem. Han ville gerne. Og han interesserede sig i det hele taget ikke så meget for rigets styrelse.

Da datoen skulle fastlægges, tog hans elskede Louise Rasmussen, snart grevinde Danner, fat. Hun insisterede på, at han skulle skrive under den 5. juni.

Hvorfor ? Fordi så var hun sikker på, at hele landet fremover ville flage på hendes søns fødselsdag. Han var nemlig født den 5. juni 1841. Godt tænkt!

Men hvad var det nu for en søn ? Kongens søn? Ingenlunde. Faderen var kongens bedste ven, bogtrykker Johan Carl Ernst Berling. Arvingen til Berlingske Tidende.

Han var siden 1830erne Louise Rasmussens faste elsker. Og han ville egentlig også gerne gifte sig med hende.

Men det satte hans mor og hans søster sig voldsomt imod. Det ville efter deres opfattelse være langt under hans stand at gifte sig med en almindelig danser fra Det kgl. Teater.

Alligevel kom der en søn ud af forholdet.

Han hed Frederik Carl Christian Louis Berling. Han blev født diskret i Flakkebjerg i Vestsjælland. Senere kom han i pleje hos Ane Jacobsen i København under navnet Carl Christian Jacobsen.

Som voksen flyttede han til England og fik en uddannelse på forskellige universiteter.

I 1879 erhvervede han godset Waybread Hall i Suffolk. Og i 1894 blev han britisk statsborger. Han omkom ved en bilulykke i Ipswich i 1907 og efterlod sig to døtre.

Dette er historien om HVORFOR DEN 5.

JUNI. Så sig ikke, at Grevinde Danner ingen indflydelse havde på begivenhederne i landet dengang. Med virkning den dag i dag.

8

Græsenke – hvor kommer det udtryk fra?

Og hvad betyder det?

Udtrykkets oprindelse kendes ikke med sikkerhed. Forklaringerne er mange. Fra tysk og svensk har vi denne forklaring: en forført og forladt pige – specielt en pige, der er forført i det fri (på græs). Det samme siges om det tyske udtryk Strohwitwe. Danske Peder Syv (1631-1702) siger, at ”græsenke kaldes den, hvis mand har hængt sig”. Spøgefuldt har man på mange sprog kaldt en ægtemand, hvis kone er bortrejst, for græsenkemand. En betegnelse, der er vendt tilbage til kvinden, så græsenke blev betegnelsen på en kvinde, hvis mand var bortrejst. I Norge kaldes en græsenkemand ofte græskar (kar=karl).

I dag bruges betegnelsen græsenke stadig som betegnelse på en kvinde, hvor manden er midlertidigt bortrejst. For sømandskoner gælder den særlige skik, at en græsenke sætter to hvide kattefigurer af porcelæn i vinduet. Og kattene kigger udad. Hvis de står der og kigger indad i huset, så er manden hjemme. Så kan man selv fundere over, hvad en sømandsgræsenke på denne måde ønskede (og ønsker) at signalere!

Gå amok Ordet amok er oprindelig malaysisk og betyder rasende og vanvittig. Det kom i sin tid til Europa via Holland, Portugal og England. Det bruges første gang i en bog i England i 1600-tallet med stavemåden amuck.

I dag er betydningen fortsat at blive vild og ustyrlig, ofte med voldsom ophidselse og med vold til følge.

I overført betydning kan at gå amok betyde at handle hurtigt og ukontrolleret – som i

ekstase. Man siger f.eks., at folk går amok i julegave-indkøb.

Gå fløjten Denne talemåde er af meget gammel oprindelse. Og den har ikke noget med at fløjte at gøre. Den stammer fra en ældgammel grov tysk talemåde: He schürde sin gat un gung fleiten. Det betød direkte oversat, at han strøg sin rumpe og gik fjertende. Eller i nutidens sprog: Han listede sig afsted uden at betale.

Det plattyske udtryk fleuten gaan (højtysk: flöten gehn) er det samme ord som det engelske flit, der betyder at flytte og derefter liste sig hemmeligt bort.

Med andre ord kan man sige, at når man i dag bruger udtrykket at gå fløjten, så mener man, at en person eller snarere en mulighed er forsvundet – næsten uden at nogen har bemærket det.

Gå over stregen Dette udtryk stammer fra det ældgamle Norden, hvor det betød at overskride den streg, der ridsedes i jorden for at angive de kæmpendes område under tvekamp.

I dag betyder at gå over stregen, at man gør noget eller siger noget, der ligger ud over det tilladelige.

Gå nedenom og hjem Den islandske høvding og edda-skriver Snorre Sturlason (1178-1241) skrev i sin Edda, at nedover og nordefter ligger vejen til hel (helvede). Dette kan være ophav til udtrykket at gå nedenom og hjem.

Meget senere (omkring 1781) forekommer udtrykket igen i en molbohistorie. Den

9

handler om nogle mænd, der springer i vandet efter en gryde. Men de kommer ikke op igen. Så siger de andre til hinanden: Nå, vi vil ikke bie længere efter dem. De er gået nedenom og hjem for at komme hjem før vi andre.

H

Herostratos var en slave, der var født i Efesos i Lilleasien. For at gøre sit navn kendt til evig tid satte han ild til det berømte Artemis-tempel i Efesos. Det skete ifølge sagnet i år 356 f.Kr. Han blev dømt til døden, og i dommen stod, at hans navn aldrig mere måtte nævnes. Men hans ønske blev opfyldt, da hans navn stadig nævnes i forbindelse med betegnelsen herostratisk berømmelse. Det betyder berømmelse af negative grunde

Hekkenfeldt

Hornene – At løbe hornene af sig

Udtrykket det går ad Hekkenfeldt (eller Hækkenfeldt) til stammer fra oldislandsk.

Hekkenfeldt er et gammelt folkeligt udtryk for vulkanen Hekla på Island. På islandsk hedder den Heklufjall. Ifølge dansk folketro var Hekla det sted, hvor der ved visse højtider, især Sankt Hans nat, holdtes en sammenkomst mellem heksene og fanden. Hver heks muntrene sig med en lille djævel, som de slikkede i rumpen.

Vulkanen ansås i Middelalderen for at være nedgangen til helvede.

Det kommer fra en gammel laugsskik, ikke mindst i Tyskland. En udlært lærling fik en hat med horn på hovedet og kaldtes nu Kornut (Kanut). Det kommer af det latinske cornutus, der betyder forsynet med horn. Inden han blev svend, skulle han aflægge hatten og derved støde hornene af sig. Dette skulle markere, at han aflagde dyret i sig og blev menneske.

I dag betyder udtrykket, at man er gået fallit – at det er gået én ilde.

Så udtrykket ad Hekkenfeldt til betyder det samme som ad helvede til.

Udtrykket er senere kommet til at betyde, at f.eks. unge vildbasser skulle/ville kaste sig ud i et hektisk liv, så de derved kunne ”løbe hornene af sig”, dvs. blive mere fredelige og medgørlige.

Herodes til Pilatus

Hoser – at gøre sine hoser grønne

Når man siger fra Herodes til Pilatus, så låner man et udtryk fra Lukas evangeliet.

Heri beskrives, hvordan Jesus før sin dom blev ført fra kong Herodes til den romerske præfekt Pilatus – og tilbage igen. I en forvrænget form – der ofte bruges – siger man fra Pontius til Pilatus. Det er naturligvis noget vrøvl, fordi præfekten (statholderen) hed netop Pontius Pilatus.

Udtrykket stammer fra en oldgammel opfattelse af grønt som noget lykkeligt, mens sort var ulykkens farve. Dette brugte den ripensiske (dvs. fra Ribe) digter og journalist Anders Bording (1619-77) i sine poetiske skrifter. En forsmået frier fik sorte strømper på, mens en bønhørt fik grønne hoser på. Med andre ord: hvis ens hoser/strømper er grønne, så har man held i kærlighed.

I nutiden betyder udtrykket, at man farer rundt fra det ene sted til det andet.

Herostratisk berømmelse

Hvedebrødsdage Udtrykket stammer fra 1780erne.

Hvedebrød var dengang en dyr sjældenhed for folk. Man spiske grøvbrød/rugbrød.

10

Men hverdebrød blev som noget særligt sereveret i dagene lige efter et bryllup. Det var derfor de nygiftes ”hvedebrødsdage”.

Det svarer til det engelske udtryk honeymoon. Men der forlyder ikke noget om, at de engelske brudepar fik serveret honning !

Hvid pil – at skyde en hvid pind efter noget Dette udtryk kommer fra en gammel skik, hvor man skød et halmstrå eller en hvid pind efter ejendele, man overdrog til andre. Det gjorde man for at symbolisere, at man afhændede tingen for evig og altid.

Når man overdrog jordejendom til andre, kastede man jord eller tørv i skødet på køberen. Dette kaldte at skyde jorden til køberen. Og skyde og skød blev sammenblandet, så deraf kommer navnet ”et skøde” på ejendommen og at ”tilskøde” nogen en ejendom.

I dag betyder udtrykket at skyde en hvid pind efter noget, at man siger til en anden, at den sag, det tilgodehavende eller den ide kan du godt komplet opgive.

Hånden på hjertet Dette udtryk betyder, at man ønsker at vise oprigtighed. I Middelalderen brugte især gejstlige og kvinder at lægge hånden på hjertets plads under edsaflæggelse. Men udtrykket kan spores helt tilbage de nordiske oldtidsfolk, der lagde højre hånd på hjertets plads som en fredelig hilsen, der skulle vise, at de ikke ville bruge hånden til at føre våben med. Dette er senere blevet afløst af skikken med at række højre hånd frem til hilsen, netop for at vise, at man ikke skjulte et våben i den.

I øvrigt er det den dag i dag en amerikansk skik, at man sætter hånden på hjertet, når nationalmelodien afspilles.

J Julemærke I gamle dage havde den danske almue den skik, at man i de 12 juledage fra den 25. december til den 5. januar dagligt tegnede et mærke på loftsbjælken. Dette tegn angav, hvordan vejret var den pågældende dag. Ud fra disse mærker mente man at kunne slutte, hvordan vejret ville blive de kommende 12 måneder. Hver dags vekslende vejr varslede, hvordan vejret ville blive hver af de kommende tolv måneder. Disse mærker kaldtes julemærker.

Man er dog ret tidligt holdt op med at stole for meget på denne form for vejrprofeti.

Den danske folkemindesamler Peder Syv (1631-1702) siger et sted: De passer nu ej så vel som fordum, og derfor har bonden dem sjældnere skrevet op på bjælken i stuen.

Julemærker betegnedes dengang også af og til som solemærker – selv om det i virkeligheden er noget helt andet.

I dag bruges ordet Julemærke som bekendt om et særligt klæbemærke, der bruges ved juletid. Det startede i Danmark i 1904.

Ophavsmanden var postmester Einar Holbøll. Det var et 2-øres mærke, der solgtes på alle landets postkontorer fra den 1. december til den 5. januar. Det kunne bruges som en ekstrabetaling for alle postforsendelselse i denne periode. Og pengene gik til velgørende formål. Senere er ideen blevet brugt i mange andre lande verden over. Ikke mindst under 1. verdenskrig blev ordningen aktivt brugt for at skaffe midler til de millioner af nødlidende. I dag kan man i Danmark

11

også købe et elektronisk julemærke, det såkaldte e-Julemærke – www.julemaerket.dk Pengene går til at hjælpe udsatte børn.

løftede dette op med en kam og så klippede tværs over. I Danmark man vi vistnok fået begge vendinger fra tysk, og de er blevet blandet sammen. Så på den måde opstod udtrykket: at skære alt over én kam. Vor egen Peder Syv (1631-1702) bruger vendingen et sted i sine skriverier.

Junglen

I dag betyder udtrykket at skære alt over én kam, at man ser bort fra alle nuancer.

Man generaliserer. Man ser alt på samme måde.

En franskmand, en tysker og en englænder er blevet fanget af menneskeædere i junglen. Det er civiliserede menneskeædere, så de siger til deres tre fanger, at de må få et ønske opfyldt, inden de bliver kogt og spist. Frankmanden: Jeg vil gerne have verdens bedste måltid inden.

Så gerne – vi har en stjernekok ovre i nabolandsbyen. Tyskeren siger: Jeg vil gerne holde en stor tale, inden I putter mig i gryden. Og hvad siger englænderen mon? Jeg vil gerne koges, inden tyskeren holder sin store tale!

K

Kastanjerne – at rage kastanjerne ud af ilden Det kommer oprindelig fra en fabel fra 1500-tallet. Heri får en abe en kat til at rage nogle kastanjer ud af ilden, så aben kan spise dem. Katten brænder sine poter.

Franske La Fontaine har senere skrevet en lignende fabel. Det betyder i overført betydning, at man får andre til at gøre noget for sig, selv om det på en eller anden måde går ud over den, der hjælper én.

Kadaverdisciplin Udtrykket stammer fra Ignatius Loyola (1491-1556), stifteren af Jesuiterordenen.

Han foreskrev i 1550 ordensbrødrene ”lydighed, som om de var lig, der lader sig bære overalt og på enhver måde”. Det vil sige at gøre ALT som befalet, selv ned til den mindste detalje, og også selv om det måske både er ubehageligt og farligt.

Udtrykket har lige siden været brugt i samme betydning.

Kaste handsken for nogen Dette udtryk stammer fra Middelalderen. I ridderturneringer kastede en ridder sin handske foran den anden ridder, han ville udfordre i en duel.

Forud for denne skik lå en lang udvikling: en handske havde i mange århundreder i mange situationer været et symbol for en hånd og denne igen for en person.

Kam – at skære alt over én kam Den hollandske filosof og humanist Erasmus af Rotterdam (1466-1536) bruger talemåden: Gøre alle sko over én læst.

Dette udtryk blev senere almindeligt i Tyskland. Her havde man samtidug vendingen: at skære over én kam. Det betød, at frisøren, når han klippede hår,

I dag betyder udtrykket at kaste handsken for nogen stadig væk at udfordre dem.

Ikke til duel, men på en mere fredelig måde.

Af og til blandes udtrykket med et andet, så man siger at kaste handsken i ringen. Det burde i stedet være at kaste håndklædet i

12

ringen, og det betyder som bekendt at opgive, at overgive sig. Altså det modsatte af at kaste handsken til nogen.

Katten – At købe katten i sækken Till Uglspil var en lystig person i folkefortællingerne i Middelalderens Tyskland. Det fortælles, at han engang havde syet en kat ind i et hareskind og solgt den for en hare. Muligvis findes der en ældre fabel, som denne historie er bygget på.

Der findes også et gammelt skotsk ordsprog, der siger det samme. I 1652, da den engelske borgerkrig efter 9 hårde år, nærmede sig sin afslutning i Skotland, var befolkningen både udsultet og forarmet.

Enda så meget, at sækkepibespillerne simpelt hen ikke havde luft nok i lungerne til at kunne spille på deres instrumenter.

Skotterne kunne selvfølgelig ikke undvære deres sækkepibemusik, så som en nødløsning puttede man en kat ind i sækken. Når man klemte katten, kunne det frembringe lyde, der mindede en hel del om den rigtige sækkepibemusik. Det sled selvfølgelig på kattene, så alle vidste, at man ikke skulle købe en brugt sækkepibekat! Deraf udtrykket: Man skal ikke købe katten i sækken.

I dag betyder udtrykket, at man ikke skal købe noget ubeset. Eller at man skal sørge for at vide så meget som muligt, inden man beslutter sig til noget.

forkortelse for kredit. Selv om det i virkeligheden er det, ordet betyder.

Nutildags bruges vendingen at tage eller at købe på kridt ikke så ofte mere. Men når den anvendes, betyder det at købe på kredit.

Kurv – få en kurv Denne vending kommer fra en gammel frierskik. En mand, der gerne ville fri til en kvinde, meddelte, at han vil komme til hendes hjem, og her skulle han hejses op til hendes vindue i en kurv. Hvis kurven gik i stykker, betød det ifølge gammel overtro, at han ikke skulle have pigen. Derfor pillede pigen ved kurven inden mandens ankomst, hvis hun ikke var interesseret. Og så faldt manden igennem.

Senere udviklede skikken sig til, at kvinden som afslag på et frieri sendte manden en kurv uden bund.

Udtrykket at falde igennem kommer også fra denne gamle frierskik.

Kridthuset – at være i kridthuset Igennem århundreder har de fleste mennesker haft små æsker med låg, hvor deres kridt blev opbevaret. Det brugte man til at skrive huskesedler på stuens loftsbjælker med. Æskerne blev ofte også brugt til at gemme små breve og sentenser fra ens elskede. ”Man var i kridthuset” – man var populær og elsket.

Kridt – At tage eller købe på kridt Dette er et gammelt udtryk fra en købmandsskik i ældre tider. Købmanden noterede med kridt på en tavle, når han udleverede varer uden at få kontant betaling for dem. Ordet kridt er altså ikke, som det tit opfattes, en spøgefuld

Krybe til korset Dette er et udtryk, der stammer fra middelalderlige bodsøvelser i den katolske kirke. Der står ikke noget om det i bibelen.

Men man indførte det som straf over for

13

personer, der skulle sone noget, de havde gjort (eller ikke gjort) eller sagt. De skulle på den mest ydmyge måde vise deres yderste respekt for kristendommen ved at nærme sig den største symbol, korset, ved at komme krybende hen til det. Måden at krybe på kunne have mange forskellige former. Det var helt klart ment som en ydmygelse af vedkommende.

I dag betyder udtrykket at krybe til korset, at man nødtvungent må indrømme eller gøre noget. Man går til bekendelse.

Köpenick-affæren Dette udtryk kommer fra en affære i 1906.

En berlinsk skomager, Wilhelm Voigt (1849-1922) – tidligere straffefange og en sølle fyr at se til – i byen Köpenick i Tyskland iklædte sig en irregulær uniform, optrådte som kaptajn i den kejserlige garde, fik et kompagni soldater til at følge sig op på rådhuset, arresterede myndighederne og beslaglagde kommunekassen på 4000 Mark. Derefter forsvandt han. Han blev dog ret hurtigt fanget.

Efter to år blev Voigt benådet af kejser Wilhelm og kom ud af tugthuset. Han blev en folkehelt i Tyskland. Nu skrev han selv en bog om affæren. Der blev lavet en komedie om den, og den blev også emne for en film. Sagen blev af Voigt og andre brugt til at at latterliggøre den prøjsiske underdanighed over for militære uniformer.

Mel – have rent mel i posen I gamle dage var København omgivet af volde. Og ved hver indkørsel til byen var der en port (Nørreport, Østerport, Vesterport og Sønderport). Når bønderne fra omegnen ville ind til byen for at sælge deres varer, skulle de betale en afgift/skat/accise af deres varer. Det gjorde de i såkaldte acciseboder, der lå ved hver port. Når en bonde f.eks. kom med en sæk mel, stak tolderne (også kaldt posekiggere) en lang, tynd stang igennem hver sæk for at finde ud af, om der var skjult andre afgiftspligtige varer i sækken. Med andre ord: de ville vide, om ”han havde rent mel i posen”. Dette udtryk har senere fået den overførte betydning, om man skjuler noget.

Murphy’s lov Dette udtryk stammer fra England. Man ved ikke præcist, hvem denne Murphy var.

Men sikkert er det, at det hentyder til en irer (Murphy er et typisk irsk efternavn).

Denne irer var elektriker. Og englænderne havde ingen fidus til hans tekniske evner.

Tingene gik altid galt, når han lavede noget.

Derved kom udtrykket Murphy’s lov til at betyde, at hvis noget kan gå galt, så går det galt. Dette er også betydningen den dag i dag.

Det er uretfærdigt over for de gode irere.

Men historie er som bekendt ikke altid retfærdig.

Muse

Når man en sjælden gang i dag bruger udtrykket, at det er en ren Köpenick-affære, så mener man, at der på en munter måde gøres stor grin med myndighederne.

M

Dette er en betegnelse, der stammer fra græsk mytologi. De var guderne til inspiration for nydannelse/opdagelser i litteratur, videnskab og kunst. De var kilden til viden.

14

Der var 9 muser. De var alle døtre af Zeus og Mnemosyne. Hver af dem havde et særligt speciale: Clio: historie Thalia: komedie Erato: kærlighedspoesi Euterpe: sang Polyhymnia: hymner Calliope: episk poesi Terpsichore: dans Urania: astronomi I vor tid ser man stadig sammenhængen mellem nogle af disse navne og en del ord, der har med de ni ”specialer” at gøre.

Og nu til dags bruger man også vendingen: en mands muser. Dermed menes, at der står kvinder bag ham for at inspirere og opmuntre ham.

N Ny og næ Udtrykket i ny og næ er af gammel oprindelse. Det kommer af betegnelsen for Månens faser. I ældre tid kaldte man en tiltagende (altså når den belyste del af månen blev større og større dag for dag) måne ny og en aftagende næ. Så udtrykket i ny og næ betød – og betyder stadig – at noget sker både på det ene tidspunkt og på det andet. Det er ikke det samme som hele tiden. Når der er nymåne, er månen stort set sort (og derfor hverken i til- eller aftagende). Og når der er fuldmåne, ja så er den heller ingen af delene.

Med andre ord: i ny og næ kan bedst oversættes med: af og til.

Næse – at få en næse

Helt fra oldtiden har mange udtryk drejet sig om næsen – både på en positiv og en negativ måde. Såvel græske og romerske digtere bruger næsen som udgangspunkt for dele af deres digtning. Såsom at blive trukket rundt ved næsen; mand med en tyk næse er vanskeligt fattende; manden puster gennem næsen, hvilket viser han er vittig og klog. Danske Peder Syv brugte udtrykket: manden er så vis, som hans næse er lang.

På gammel dansk betød nesæ eller næsæ skam og vanære. Ordet næse har også ofte haft betydningen at blive skuffet eller narret.

Første gang man har citatet at give en næse er fra 1787. Her har det betydningen at give en irettesættelse. Det passer fint i forlængelse af den første betydning om skam eller vanære.

I dag bruger man mest udtrykket at få en næse i forbindelse med ministre, der får en formél, politisk irettesættelse af Folketinget. Det er ikke noget, de er stolte af.

P Pandoras æske I græsk mytologi fortælles om Pandora.

Hun er en kvinde, der er begavet med alle tænkelige goder, og hun er skabt af Hefaistos af jord og vand. Hun regnes for stammor for jordens kvinder. Da hun blev gift, fik hun af guderne i medgift et stort kar – senere fremstillet som en stor æske med madvarer. Hun måtte ikke i første omgang kigge i karret. Men hun kunne ikke styre sin nysgerrighed og åbnede det trods forbuddet. Derved forårsagede hun, at alle mulige lidelser sprang ud af karret/æsken og spredtes ud til plage for menneskeheden. Tilbage i bunden af æsken

15

blev håbet liggende. Derfor har mennesket altid det tilbage, når alt andet glipper.

I dag bruges udtrykket til at beskrive, at alt muligt uventet kan ske, hvis man foretager sig noget, der kan have uoverskuelige og uforudsigelige konsekvenser. Altså hvis man ”åbner Pandoras æske”.

Panisk rædsel I Oldtidens Rom havde man den tro, at en pludselig opstået larm – panicus casus, på latin – ofte blev fremkaldt af den bukkefodede Pan. Han var en gud i den græske mytologi – gud for fårehyrder og vildt i bjergene. Han havde horn, ben og hale som en ged. Han færdedes på græsgange og i skove. Når mennesker mødte ham, blev de skrækslagne. Især når de kom til at vække Pan, gjorde han dem voldsomt bange. Det gav dem ”panisk rædsel” eller ”panisk skræk”. De gik i ”panik”.

Papegøjen: Hvad betyder udtrykket: "at skyde papegøjen"? Og hvor kommer det fra?

Det kommer fra en skydekonkurrence, der blev opfundet i Frankrig i 1200-tallet, og som siden dyrkedes over hele Europa. Man placerede nogle fjer højt oppe (typisk 25-30 meter til vejrs). Den fineste fjer var en papegøjefjer. I Danmark og andre lande, hvor man ikke have papegøjefjer, bandt man i stedet forskellige fjer sammen og kaldte dem papegøjen.

Så skulle man med bue og pil prøve at skyde dem ned. Og vel at mærke ved at skyde LODRET op i luften. Hvis man ramte papegøjefjeren, så den faldt ned, havde man vundet og blev skydekonge.

Man havde "skudt papegøjen". Vi har

stadig et sådant skydetårn 4 km her fra os, og her mødes Tir à l’Arc medlemmerne flere gange om ugen for at skyde.

I Danmark og de fleste andre lande er denne form for skydning fra 1500 tallet blevet afløst af skydning med ildvåben i skytteforeninger (Fugleskydning). Det eneste sted i Danmark, hvor man stadig bruger den gamle metode med lodret skydning efter fjer med bue og pil, er på Herlufsholm Kostskole, hvor man ryster nye elever sammen i aug-sept med en sådan konkurrence.

Parkinsons lov Den britiske historiker Cyril Northcote Parkinson (1909-93) skrev i 1958 en bog, hvor han præsenterede sine love om, hvordan det offentlige nærmest helt automatisk vokser og vokser.

En af dem var: en embedsmand ønsker at forøge antallet af sine underordnede, ikke af sine konkurrenter. En anden lov: embedsmændene skaber arbejde for hinanden. Derfor stiger antallet af beskæftigede progressivt, uanset at arbejdet ikke øges, ja selv om arbejdsområdet indskrænkes. Og en tredje af Parkinsons love: statsudgifterne stiger uden påviselig årsag lige så progressivt som de ansattes antal.

Parkinsons lov er siden blevet et begreb, der betyder, at det offentlige knopskyder, dvs. automatisk bliver større og større. Det er ikke noget positivt begreb. Når nogen siger, at ”dette er helt Parkinsons lov”, så mener man, at tingene går for vidt. Og at der deffor bør gribes ind.

Penge lugter ikke Dette udtryk siges at stamme fra en hændelse under den romerske kejser Vespasian (9-79). Han havde besluttet til til at lægge en skat på nødtørftshuse

16

(toiletterne). Det var hans søn Titus meget imod. Så holdt Vespasian en mønt hen under næsen på sønnen og spurgte, om den lugtede. Da Titus svarede nej, erklærede Vespasian: Og den kommer endda af nødtørftshusene!

Efter Vespasian hedder nødtørftshusene i Paris iøvrigt stadig Les Vespasienne.

I dag betyder udtrykket penge lugter ikke, at det er ligegyldigt, hvor penge kommer fra. Også hvis det er fra noget ”snavs”, dvs. noget mere eller mindre lovligt. Penge er penge, som man også siger. Med andre ord: udtrykket er ikke særlig positivt.

Pernittengryn Dette udtryk stammer fra beretningen om gamle Per, der gik på markedet for at købe suppegryn. Den slags blev solgt med en snes (20) pr. køb. Da Per kom hjem, talte han dem. Her viste det sig, at den sidste lille pakke, han købte, kun havde nitten gryn. Derfor gik han tilbage til markedet for at klage. Her blev han helt til grin, fordi han han gik så voldsomt op i denne lille detalje. Man gav ham øgenavnet Pernittengryn.

Udtrykket bruges den dag i dag om en meget nøjeregnende person, der lægger overdreven megen vægt på petitesser og detaljer. Det er en negativ betegnelse, så man skal ikke være stolt af at blive kaldt en pernittengryn.

Der er nogen, der i stedet bruger ordet flueknepper. Det er i øvrigt et forvansket ord. Det hedder egentlig flueknippe, dvs. at man bundter fluer i et knippe. Altså samme betydning – at man beskæftiger sig med ligegyldige småting.

Peter-princippet

Dette udtryk siger, at der er en tendens til, at alle ansatte forfremmes ud over deres evner, altså de ender med at blive inkompetente / uduelige til deres job.

Udtrykket blev i sin nyeste form lanceret i en humoristisk skrevet bog af canadieren Lawrence J. Peter i 1969 (deraf navnet), The Peter Principle.

Men allerede tilbage i 1910 skrev Jose Ortega e Gasset, at alle ansatte burde degraderes til niveauet under det, de arbejder på. Dette ville give det bedste arbejde.

Til situationen hører også – hvad andre har beskrevet – at i en sådan situation finder disse folks underordnede ud af at manipulere med deres inkompetente overordnede, så de ikke blander sig i deres arbejde. Man kalder det på engelsk: Managing upwards.

Gad vide, om dette princip eksisterer i dag – spørger en gammel rotte i EU administrationen  Platonisk kærlighed Den græske filosof Platon (427-347 f.Kr) lovpriser i en af sine dialoger den højeste kærlighed, som mennesket må hæve sig op til fra den sanselige, lavere kærlighed. Det er den højere kærlighed, der åbner evnen til at se sjælens og karakterens skønhed. Af denne lovprisning er udtrykket platonisk kærlighed opstået om helt usanselig kærlighed mellem mand og kvinde.

Flere filosoffer har dog hævdet, at Platon er urigtigt fortolket på denne måde, og at Platon udelukkende tænker på trangen til filosofisk erkendelse.

I dag bruges udtrykket platonisk kærlighed vel nogenlunde som den første udlægning af den store filosof. Med andre ord: mere følelses-kærlighed end bare den kontante, fysiske af slagsen!

17

Plimsoller Navnet stammer fra den engelske politiker Samuel Plimsoll (1824-98). Han førte en indædt kamp mod skibe, der ikke var sødygtige (også kaldt ”dødssejlere” eller på engelsk ”coffin ships”). De sejlede rundt, ofte med stor overlast, fordi ejerne gerne ville have dem til at forlise, så han kunne indkassere forsikringssummen. Plimsoll ville derimod sikre engelske sømænd mod druknedøden som følge af disse forhold. I 1875 lykkedes det at få en lov igennem det britiske parlament, hvor sådanne skibe blev forbudt. Der indførtes f.eks. officielle lastelinjer på ydersiden af alle skibe, så man udefra kunne se, om lasten var tungere end tilladt. Med andre ord: en plimsoller er et sø-udygtigt skib, en ”dødssejler” Pokker Ordet pokker er en forvanskning. Det betød oprindelig sygdommen kopper.

Konsonanterne var simpelt hen blevet bevidst eller ubevidst - byttet om.

Efterhånden henviste de også til andre sygdomme, især veneriske lidelser såsom syfilis. Så når man f.eks. sagde For pokker, så var det noget negativt. Noget, der antød, at en sygdom var brudt ud. Pokker stå i det, er et andet udtryk i samme skure. Eller: Pokker er løs. Det betød faktisk i gamle tider, at der var udbrudt kopper.

I dag bruges udtrykkene, især for pokker, mere afslappet. Det udtrykker en slags negativ, mild forbavselse.

Polsk rigsdag Dette udtryk sigter til forholdene i Polen fra 1572 til 1795. I den periode herskede der i den polske rigsdag (der især havde

adelige medlemmer) en sådan uenighed, at næsten intet kunne vedtages. Det kom bl.a. af, at der til beslutninger krævedes enstemmighed. Ethvert medlem af Rigsdagen kunne nedlægge veto (kaldet liberum veto = frit veto), hvorved en sag kunne standses.

Udtrykket en polsk rigsdag hentyder i dag stadig væk til, at der hersker så stor uenighed, at intet vedtages. Man kan kalde det beslutningsmæssigt kaos. Det kan være, fordi der gælder en regel om veto, f.eks. for ethvert land – stort eller lille -, eller fordi partidisciplin eller grundige forberedelser lader meget tilbage at ønske.

FN’s sikkerhedsråd med dets regel om veto til hvert af de permanente medlemmer lammes ofte og kan ikke tage beslutninger (f.eks. om krigen i Syrien). EU lammes på samme vis i mange tilfælde af, at meget fortsat skal vedtages i enstemmighed.

Tænk på, hvor amerikansk politik ville være henne, hvis alle 50 stater skulle være enige, før en beslutning kunne træffes.

Derfor er udtrykket en polsk rigsdag ikke noget positivt. Og det bør man tænke på, når man diskuterer, hvordan f.eks. EU bør udvikle sig og gøre sig mere beslutningsdygtig, så Europa ikke skal gå hen og bliver irrelevant og i stedet helt være underlagt hvad store lande rundt omkring i verden beslutter.

Potëmkin-kulisser Dette udtryk stammer fra 1700-tallets Rusland. Zarina Katarina den Store havde en generalguvernør i det sydlige Rusland, der hed Grigorij Potëmkin (udtales: Patjomkin). Han levede i årene 1739.91.

Han var en dynamisk officer, der var optaget af mangt og meget, ikke mindst kvinder (zarinaen inkluderet). Da han i 1787 skulle vise Katarina rundt i sin del af landet, lod han forinden hele kulisse-byer opføre for at give hende det bedst mulige

18

indtryk. De så alle velholdte og indbydende ud. Og de var fyldt med folk, der så sunde og veltilfredse ud. Zarinaen skulle få det indtryk, at egnene blomstrede under hans styre. Men inde bag kulisserne var alt som før: trist og underudviklet.

Når man derfor i dag taler om Potëmkinkulisser, så mener man, at tingene ikke altid er, som de ser ud ved første øjekast.

En pyntet ”virkelighed” svarer ikke til realiteterne.

R Rabundus Dette er navnet på en domherre, der levede i Lübeck omkring 1420. Da han var død, blev han begravet bag alteret i byens domkirke. Det viste sig efter hans død, at han havde begået bedragerier. Måske var det derfor legenden lod ham gå igen. På sine genfærds-togter lagde han en blomst på den af de endnu levende domherrers stol, som næste gang skulle dø. Men det var åbenbart i blomsten, ikke i den afdødes vilje, at kraften lå. For da en domherre opdagede en blomst på sin stol og uden at nogen så det kastede den over på en kollegas stol, så var det kollegaen, der gik Rabundus, dvs. døde.

Ryggen mod muren Når man har ryggen mod muren, så kan man ikke se skriften på væggen.

Hvem har sagt det?

Det korte svar er: Det har JEG sagt.

Mange gange. Og meningen er ligetil og selvforklarende.

Oprindelsen er naturligvis de to selvstændige udsagn:

1) Ryggen mod muren: Det kommer fra engelsk i det 19. århundrede. Det betød en god forsvarsstilling, hvor man ikke kunne blive angrebet bagfra. I nyere tid betyder det snarere, at der ikke er nogen retrætemulighed - altså noget negativt.

2) Skriften på væggen: Det kommer helt tilbage fra Daniels Bog i det gamle testamente. Ved en given lejlighed viste en hånd sig, mens den skrev noget på væggen. Udtrykket står for et dårligt varsel , et varsel om noget ondt.

Ræv bag øret Dette er et gammel udtryk fra Middelalderen. Det er baseret på en folkelig tro på, at meget udtående øren tydede på snuhed. Man brugte på tysk udtrykket: Etwas hinter den Ohren haben (have noget bag ørerne).

Allerede i Oldtiden havde fabler beskæftiget sig med rævens snuhed. I løbet af 1600-tallet blev ræven direkte et symbol på snuhed. Den danske folkeminde-samler Peder Syv (1631-1702) taler om at have en ræv i ærmet (datidens vide ærmer var gode til at holde noget skjult i). I Svend Grundtvigs værk Danske Folkeæventyr fra 1876 findes der et kort eventyr, hvor en virkelig ræv tager bo bag en mands øre og får syv hvalpe.

I nyere tid brugte tegneren Alfred Schmidt (1858-1938) altid at tegne Venstre-lederen I.C.Christensen med en ræv bag øret. Det morede iøvrigt IC selv.

Den dag i dag betyder udtrykket, at en person har en ræv bag øret, at vedkommende en snu og udspekuleret.

19

Man skal tage sig i agt, når man har med ham eller hende at gøre.

Det er lige siden blevet diskuteret blandt danskere, om generalen var en bangebuks, eller om han var en stor strateg.

Rød tråd Der går en rød tråd gennem det, siger man.

Det er et udtryk, der stammer fra den britiske flåde. Den havde for flere hundrede år siden det problem, at en masse af dens tovværk blev stjålet, og man kunne ikke opspore det igen. Derfor begyndte man at væve en rød tråd igennem alle tovværk. Så kunne de formastelige tyveknægte lettere blive fundet og tovet bragt tilbage til marinen. Metoden bruges stadig. I dag er den dog raffineret på den måde, at mens tov fra flådestationen i Portsmouth stadig har den røde tråd indbygget, så et tovværket fra stationen i Plymouth gulgrøn. Den danske flåde brugte metoden indtil år 1900.

I dag bruges udtrykker den røde tråd for at sige, at der en en sammenhæng i tingene.

Det kan også bruges i betydningen et tegn.

Røven af 4. Division: Hvor kommer udtrykket "røven af 4. division" fra ?

Da den danske hær i februar 1864 i nattens mulm og mørke havde rømmet Dannevirke og derefter blev slået på Dybbøl i april, trak resterne af hæren sig hastigt tilbage i forskellige retninger. 4. division under general Hegermann-Lindencrone forsvandt i hast nordpå i Jylland og opgav bl.a. den stærke fæstning i Fredericia. Den kom i lidt kamp ved Lundby syd for Aalborg og smuttede så bl.a. over til Mors.

Man sagde dengang, at det eneste prøjserne hele tiden så, var "røven af 4. division".

Udtrykket er under alle omstændigheder gået over i historien som noget negativt..

Med andre ord: man skal ikke føle sig voldsomt beæret, hvis nogen siger til én: du er røven af 4. division.

S Sankt Gertrud: Glansen er gået af Sankt Gertrud. Hvor kommer det fra? Og hvad betyder det?

Sankt Gertrud levede i årene 626-59 og var abbedisse i Brabant - faktisk i nærheden af hvor vi bor her i Belgien, dvs. leder af et nonnekloster. Hun blev senere gjort til helgen for de vejfarende. Og træskårne billeder af hende blev ofte sat op langs vejene. De var som andre helgenbilleder malet og forgyldte. Men vejr og vind fik efterhåndende forgyldningen til at falde af.

Den danske sprogforsker og præst Peder Syv (1631-1702) skrev om det på denne måde: "Ingen skal forsmå Sankt Gertrud, fordi glansen er gået af hende!". Med andre ord: man skal stadig ære helgener, selv om glansen er gået af dem.

I nutiden betyder udtrykket snarere tabt skønhed - eller at tingene ikke længere er så kønne, som de plejede at være!

Sinkadusen Udtrykket stammer fra et fransk og middelnedertysk terningespil. Hvis man i dette spil fik først et slag med fem øjne (fransk: cinque og ældre tysk: sinke) og derefter et slag med to øjne (ældre fransk:

20

doues – ældre tysk: dus), så var man meget uheldig. Man havde fået én på sinkadusen!

I dag står udtrykket for modgang eller uheld. Det kan også betyde et kraftigt slag i hovedet.

Sisyfos-arbejde Den græske digter Homer ( ca. 8. årh. f.Kr.) fortæller i Odysseen om den græske kong Sisyfos. Han skal på et tidspunkt bøde for sine mange synder, herunder sin hyppige hybris. Han bliver derfor sat til at rulle en stor sten op ad et højt bjerg. Lige før toppen ruller stenen hver gang ned igen. Så det er om og om igen.

Derfor er betydningen af udtrykket Sisyfos-arbejde i dag, at der er tale om et anstrengende og nytteløst arbejde, som ikke giver nogen resultater.

Skomager – bliv ved din læst Dette udtryk stammer helt fra Alexander den Stores tid. Han levede 356-323 f.Kr. Alexanders store hofmaler hed Apelles.

Han var kendt for at udstille sine billeder på en sådan måde, at han selv uset kunne studere folks reaktion. En dag ændrede han en detalje ved en sko på et maleri for at studere folks reaktion. En skomager bemærkede fejlen. Men da han fortsatte med at kritisere den måde, benene var malet på, ville Apelles ikke længere høre på ham. Ikke bør en skomager dømme ud over skoen, udbrød Apelles. Og det blev til et ordsprog dengang. Det er så senere blevet til: Skomager – bliv ved din læst!

I dag betyder udtrykket, at man ikke bør udtale sig om noget eller gøre noget, man ikke har forstand på.

Man siger, at det regner skomagerdrenge.

Det betyder, at det øsregner. Hvor kommer udtrykket fra?

Det kommer fra en gammel skik, hvor skomagerne holdt fri om mandagen (Blå Mandag eller Skomager-Mandag). De mange skomagerdrenge løb rundt i gaderne – især når der skete noget spændende. Ofte flød Københavns gader over, når det øsregnede, og så plaskede skomagerdrengene med bare ben rundt i vandet eller sejlede omkap på de svømmende rendestens-brædter.

Så udtrykket det øsregner er derfor lige siden blevet til: det regner skomagerdrenge - også på andre dage end mandag!

På tysk er det tilsvarende udtryk: es regnet Bauernjungen, så her må det være bondedrengene, der fór lystigt omkring, når regnen faldt i stimer. Og på engelsk hedder det: it rains cats and dogs. Man mener, at dette udtryk stammer fra 1600tallets England, hvor øsregn i de meget snævre og ulækre gader ofte førte døde/druknede katte og hunde med sig.

Slag på tasken I gammel tid var tasken i dette tilfælde en prangerpung. Det vil sige en særlig tilsnøret stor læderpung, hvor man havde sine penge. Blandt andet hestehandlere var kendt for at have en prangerpung. I stedet for at åbne den og møjsommeligt tælle efter kunne man slå på den og efter lyden af mønter og sedler hurtigt anslå, hvor meget der var i pungen. I visse tilfælde kunne der også være tale om en patrontaske.

I dag betyder udtrykket et slag på tasken et gæt. Og det svarer meget godt til den oprindelige betydning.

Skomagerdrenge Der er af og til nogen, der siger et skud på tasken. Men det er en bevidst eller

21

ubevidst en sammenblanding med en anden vending, et skud i tågen. Det betyder, at man gætter helt ud i det blå, det vil sige uden at have nogen basis for sit gætteri overhovedet.

Smed – for smed at rette bager Dette udtryk kommer fra den norskdanske digter Johan Hermann Wessel (1742-85). Han skriver i sit digt Smeden og Bageren (fra 1777) om en særlig begivenhed i en landsby. Digtet er skrevet for på humoristisk vis at kritisere retsvæsnet og manglen på fornuft i samfundet. Smeden havde forbrudt sig.

Men da man i denne landsby kun havde én smed, men to bagere, henrettede man som straf den ene bager. Dommeren fandt ”intet i loven hvorved forbuden er for smed at rette bager”. En senere forkortet form af citatet er mere almindelig og helt forkert: at rette smed for bager. Det var jo ikke smeden, der blev henrettet i stedet for bageren.

I dag betyder udtrykket for smed at rette bager, at det man gør eller foreslår at gøre er fuldkommen uretfærdig.

Snøvsen – At gå fra snøvsen Når man i gammel tid bandt en sæk sammen foroven for at lukke den, hed det øverste stykke af sækken (i fagsprog) snøvsen. Når bindingen gik op, så sækkens indhold løb ud, gik den fra snøvsen.

Når man i dag siger, at en person går fra snøvsen, så mener man, at han eller hun mister besindelsen og ikke har styr på sig selv eller sine tanker.

Solemærker – efter alle solemærker at dømme

Udtrykket et solemærke kommer fra ældre dansk juridisk sprog. Det var betegnelsen for et døgn. Inden trende solemærker, står der i Danske Lov fra 1683. Det vil sige tidsrummet inden for de to tidspunkter, hvor solen stod i samme position (ved samme mærke).

Betegnelsen solemærke blev af og til også brugt om julemærke (se dette). De var mærker, bonden satte på sin loftsbjælke hver af de 12 juledage for at ”vide”, hvordan vejret (solen) blev hver af de kommende måneder.

Derfra kommer udtrykket: efter alle julemærker at dømme. Det er senere blevet forvansket til: efter alle solemærker at dømme.

Sorte får I gammel tid var det en overtro, at det betød ulykke at have et eller flere sorte får i fåreflokken. Dette kom sig af, at man fik en lavere pris for sort uld end for den hvide uld.

I dag taler man om familiens sorte får, når man tænker på et familiemedlem, der skiller sig ud ved at være anderledes på en negativ måde. Det kan være i opførsel eller i begavelse. Med andre ord: det er ikke ment positivt, når man betegner en anden person som det sorte får.

Spidsrod – At løbe spidsrod Dette var en soldaterstraf i Middelalderen.

Den soldat, der skulle straffes, f.eks. fordi han var deserteret eller var udeblevet fra tjenesten. Han skulle med bar ryg og med bundne hænder løbe mellem to rækker af 300 soldater, der alle piskede løs på ham med hasselkæppe. Det vil sige, at soldaten fik 900 slag. For at sikre at alle deltog, stod der en officer bag ved hver soldat. Og hvis

22

han ikke deltog i pryglene, fik han selv prygl af kæppeslag fra officeren.

En strafudmåling på tre gange spidsrod mellem 300 mand var hyppig. Normalt ansås ni gange spidsrod for dødsstraf.

Den 16. december 1709 blev to soldater ved Marineregimentet idømt 36 gange spidsrod imellem 3000 soldater (108.000 slag). Det var reelt dødsstraf.

Under Frederik IV’s landmilits fra 1701 skulle karle og unge husmænd deltage i militsen fra de var 18 år til de var 45. Hver søndag skulle de møde til eksersits ved kirken efter gudstjenesten. Første gang de udeblev fra eksersitsen, blev de idømt 3 års ekstra tjeneste. Anden gang skulle de løbe 3 gange spidsrod. Tredje gang blev de henrettet eller fængslet på livstid.

Straffen blev anvendt mange steder helt op i 1800-tallet. I Danmark var denne afstraffelse i den militære straffelov frem til 1846.

I dag betyder udtrykket at løbe spidsrod, at man på grund af et eller andet bliver mundtligt angrebet fra alle sider.

Staver – falde i staver Udtrykket stammer fra bødker-verdenen.

Her arbejder man som bekendt med tønder, kar og andre ting i træ. Disse tønder og kar er sammensat af staver, der holdes sammen af tøndebånd. Men hvis de står ubenyttede hen og bliver udtørrede, så falder de fra hinanden. Og der er kun staverne tilbage. Så når man siger til en person: Du skal ikke stå der og falde i staver, så betyder det, at han ikke bare skal stå der og gøre ingenting. For så ”falder han (eller hun) fra hinanden”. Bliver nærmest nytteløs. Og det er jo i grunden ikke så godt 

Svale – Én svale gør ingen sommer Dette udtryk stammer helt tilbage fra den oldgræske historie-fortæller (story-teller) Æsop. Han levede omkring 620 f.Kr. Han var muligvis en slave, som på grund af sin klogskab blev rådgiver for konger og for by-stater. Især hans mange fabler er meget kendte. De handler ofte om dyr, der taler, og som har menneskelige egenskaber.

I fabel 304 fortæller han om en ung mand, der sælger sin kappe, da han ser forårets første svale. Derefter oplevede han at se, at svalen dør på grund af kulde.

Udtrykket Én svale gør ingen sommer er senere brugt af mange tænkere og historiesamlere. Den græske filosof Aristoteles ( 384-322) var en af dem.

Danske Peder Syv (1631-1702) var en anden.

I dag bruges udtrykket stadig væk. Og det betyder, at man ikke skal blive overmodig og tro at noget er sikkert og vist, bare fordi man ser et enkelt tegn, der peger i den retning. Eller sagt med andre ord: Drag ikke for hurtige konklusioner. Spis brød til!

Sveriges nationaldag Det er den 6. juni - Sveriges nationaldag.

Dens oprindelse har med Danmark at gøre.

På hvilken måde?

Dagens oprindelse er fra den 6. juni 1523.

Det var den dag Kalmarunionen sluttede.

Det var unionen mellem Danmark, Sverige og Norge (+ Finland, Island, Grønland og Shetlandsøerne) - det meste af tiden med Danmark som leder. Den startede i 1397 ( huskes på, at det er 7-9-13 bagfra ). Den

23

sidste danske konge over Sverige, Kristian II, gjorde sig ekstra upopulær i Sverige ved at hugge hovedet af 82 svenske adelige, gejstlige og borgere i det stockholmske blodbad i november 1520. Det blev for meget for de gode svenskere. De kalder derfor den dag i dag Kristian II for Kristian Tyran. Derfor valgte de den 6. juni 1523 deres egen konge, Gustav Vasa.

Hans far var iøvrigt en af dem, der blev halshugget i 1520, så han var ikke Danmarks bedste ven. Og det er denne dag, det nyere Sverige ser som sin uafhængighedsdag. Den blev dog først rigtigt fejret som sådan fra engang i 1800tallet. I dag er det en helligdag i landet.

Iøvrigt er der måske en enkelt detalje, der er smuttet for svenskerne omkring datoen.

Det var den 6. juni i den gamle julianske (Cæsars) kalender, der blev brugt af os alle dengang. I vor nye gregorianske kalender er dagen den 16. juni. Så i virkeligheden fester de for tidligt :-) Havde det været os festhungrende danskere, ville vi sikkert have løst problemet ved at fejre uafhængigheden fra den 6.-16. juni :-)

Dette udtryk bruges i dag især i betydningen politisk studehandel.

Det oprindelige ord studehandel betegner en meget vigtig del af Danmarks økonomi fra omkring 1500 og en to-tre hundrede år frem. En stud er en kastreret tyr. Når bøndernes køer kælvede, slagtede de oftest kviekalvene og spiste dem på gårdene.

Tyrekalvene blev kastreret og sat på græs i 4-5 år for at blive opfedet. Når de om sommeren var ude på græs, kaldtes de græsøksne. Når de om vinteren var inde i staldene, hed de fodernød. Når de efter 4-5 år var store og tunge, solgte bønderne dem til en købmand eller en godsejer. Han sendte dem videre til kvægmarkeder ved Hamborg, hvor han solgte dem til storkøbmand. Her handlede og prangede man om prisen. Man lavede en studehandel. Studenes videre vej var enten til slagterierne i Hamburg eller videre til Oldenburg, Holland eller Brabant (det nuværende Belgien). Her kom de ofte på græs igen for at blive endnu større, inden de blev slagtet.

Stor fod – at leve på en stor fod Dette udtryk stammer fra Middelalderens snabelsko, der i stor udstrækning blev brugt i det 14.-15. århundrede og efterhånden fik enorme størrelser. I flere lande blev det ved lov vedtaget, at almindelige borgerlige kun måtte bære sko med 6 tommer lange næser (ca. 15 cm), baroner måtte bære 12 tommer lange næser, mens grever måtte gå med helt op til 24 tommer. Derfor var dem med de største sko lig dem, der var højst på strå og dermed også de mest velhavende.

I dag betyder udtrykket at leve på en stor fod at leve overdådigt og flot, også selv om man måske ikke helt har råd til det.

Studehandel

Denne studehandel var meget omfattende.

En opgørelse fra årene 1545-79 viser, at 40.000 stude på denne måde blev solgt på markederne i Tyskland.

Det er iøvrigt interessant, at det tilsvarende tyske ord er Kuhhandel. Altså ko-handel.

Og på engelsk siger man horsetrading. Det var især heste, man solgte på denne måde i England.

I nyere tid taler man ofte om politisk studehandel. Dette er ikke handel med politikere! Men udtrykket er helt sikkert inspireret af prangeriet i studehandelen i gamle dage. Det er aftaler mellem politiske modstandere, hvor hver part giver afkald på nogle af deres overordnede ideologiske principper for hver især at opnå fordele på

24

kort sigt. Det er ikke noget, der ses særligt positivt på af vælgerne. Men det er ofte en nødvendighed for at få ting aftalt og sat i gang.

Syv – ni – tretten Udtrykket er en overtroisk afsværgelsesformular. Den er i hvert fald kendt fra omkring år 1900, og man mener, at den er opstået trinvis: 7 regnedes for et heldigt tal, 9 for overvejende uheldigt.

Deraf en vending fra midten af 1800-tallet: Hverken syv eller ni , dvs. hverken heldigt eller uheldigt. Hertil føjedes 13. Det skete måske under indflydelse af, at 13 også betragtes som et uheldigt tal, og almindelig overtro fra gammel tid påbyder at afsværge det onde ved at nævne det (den modsatte opfattelse var også almindelig).

Andre forklaringer kunne være, at 13 ligesom 7 er et primtal. Eller måske er forklaringen, at man vil have afsluttet den åbne rytme 7-9 med 13, så det hele lyder mere mundret og afsluttet.

Dette udtryk stammer fra den nyere politiske Danmarks-historie. Efter Christiansborg slot og dermed sædet for Rigsdagen var brændt i 1884, måtte parlamentarikerne flytte til midlertidige lokaler i Bredgade. De rykkede ind i det tidligere Operahus på adressen Bredgade 59. Det var i mellemtiden blevet overtaget af Landkadetakademiet. Og nu rykkede Rigsdagen altså ind. Den holdt til der i årene 1884 til 1928, da det nye Christiansborg stod færdigt. I dag er bygningen hjemsted for Østre Landsret.

Problemet i denne bygning var, at der var for lidt plads til politikerne. Derfor blev det besluttet, at regeringens medlemmer – ministrene – måtte sidde på små taburetter uden ryglæn. Det gjorde de i alle 44 år.

Af og til røg der naturligvis – som i vore dage - en minister. Han faldt af taburetten, sagde man. Fra samme periode stammer udtrykket: at klæbe til taburetten.

Disse udtryk bruges i samme mening den dag i dag – og stadig især om ministre.

Men ikke udelukkende.

Sætte på fri fod Dette udtryk stammer fra den tid, hvor fanger blev sat i stok, dvs. en tømmerbjælke med udskårne huller, hvor fangens ben blev anbragt, så fødderne stak ud på den anden side. Så var det umuligt at stikke af. Hvis man blev løsladt herfra, så hed det, at man blev sat på fri fod.

I dag bruges dette udtryk normalt til at fortælle, at en arrestant eller en fange er blevet løsladt.

T Taburetten – at falde af taburetten

Jeg kan ikke stå for fristelsen til at lave et link til Kai Løvrings gamle nummer: Nye på Taburetterne: http://grooveshark.com/#!/search/song? q=Kai+L%C3%B8vring+Nye+p %C3%A5+taburetterne

Torsk – At trække torsk i land Denne vending betyder at snorke med kraftig lyd på! Hvor kommer det fra? I gamle dage mente man, at torsken (ulken) knurrede, når man på en fisketur trak den op af vandet. Dette er så blevet overført på sovende mennesker.

25

Tuborg Hvornår smager en Tuborg bedst?

Svaret er: ALTID. Og svaret blev i 1943 givet af Perikles på den berømte Tuborgplakat. Han var en af humoristen og tegneren Storm P.'s figurer.

Storm P. hed i virkeligheden Robert Storm Petersen. Han levede 1882-1949. Han lavede ialt ca. 60.000 tegninger og omkring 100 malerier. Mest kendte er nok hans serie"Dagens flue" fra 1939 og fremad. De var små sentenser med humoristiske tegninger, alle med et filosofisk indhold om hverdagens problemer.

Tynd tråd – hænge i en tynd tråd Man taler om at ”hænge i en tynd tråd”.

Eller et ”det var på et hængende hår”.

Det kommer fra et græsk sagn om Damokles-sværdet. Det er senere bl.a. andet gengivet af romerske Cicero.

overvældet af vrede, skal man tælle til tyve, imidlertid går ofte vreden over!” . Før Holberg brugte den danske sprogforsker Peder Syv (1631-1702) det samme udtryk.

Han mente, at det kom fra den græske historiker Plutarchos (4-120 e.Kr.). Peder Syv udvider sit råd mod vrede ved også at foreslå, at man nævner de 24 græske bogstaver eller at man læser Fadervor grundigt, før man hævner sig Tøflen - være under tøflen Udtrykket stammer fra en gammel overtro, der gik ud på følgende: Hvis én af brudefolkene ved et bryllup trådte den anden på foden, betød det, at den, der trådte, ville få magten i ægteskabet. Derfor blev det sådan, at brud og brudgom for sjov sloges om at træde den anden på foden.

I nutiden ved alle, at udtrykket bruges for at fortælle, at en gift person – normal manden ! – er helt eller delvis domineret af konen. Han er en tøffelhelt.

U

Damokles havde lovprist sin herre i Syrakus på Sicilien, Dionysos. Da han besøgte Dionysos, blev han beværtet med stor pragt. På et tidspunkt bad Dionisos Damokles om at kigge opad. Her så han et skarpslebet sværd hængende i et enkelt hestehår lige over sit hoved. Meningen med dette var, at Dionisos ville minde sin gæst om den fare, der altid truer selv den største jordiske herlighed.

Tælle til tyve Dette er et ældgammelt råd mod overilelse.

Ludvig Holberg (1684-1754) brugte det i komedien Den politiske Kandestøber: Han lader Herman von Bremen gentage et råd, han har læst sig til: ”Når én bliver

Ubehøvlet Behøvling var en gammel laugsskik ved optagelse i lauget. Man ”høvledes” ren for smuds gennem en række ceremonier. Disse udartede sig efterhånden sådan, at de blev afskaffet. Udtrykker ubehøvlet betød derfor dengang, at man ikke var optaget i lauget.

I dag betyder udtrykket, at man er uden manérer. Man ved ikke, hvordan man opfører sig. Man generer andre mennesker gennem sin ubeløvlede opførsel.

Ugler i mosen

26

Dette er et gammelt udtryk, der oprindeligt (f.eks. hos Peder Syv) lød: Der er ulve i mosen. Det betød, at der var noget farligt eller noget lusket på færde. Men efter den sidste ulv (dengang) i Danmark blev skudt i 1752, begyndte man at ændre talemåden.

Det kom ifølge gamle leksika muligvis også af, at man bl.a. i Sønderjylland blev ved med at sige: Der er uller i mosen. Det gled efterhånden – da ulven altså ikke var i landet længere – over til det nuværende udtryk: Der er ugler i mosen.

Nu hvor ulven muligvis (og uheldigvis) er på vej tilbage til den danske natur, laver man måske udtrykket om igen  Uriaspost Dette begreb stammer helt tilbage fra Samuels Bog i det gamle testamente. Kong David skrev et brev om, at soldaten Urias skulle stilles blandt de forreste krigere, hvor kampen var hårdest, så han kunne blive slået ihjel. Hvorfor ønskede han det?

Fordi kongen ønskede at gifte sig med Urias’ kone Betseba.

Denne mytologi er nedskrevet i 1200-tallet.

Men den stammer fra ukendte kilder i 900årene.

Her er et billede, som kunstneren Erich Doepler forestillede sig Valhalla i 1905:

En bayersk konge byggede i 1830erne sit eget Walhalla ved Donaus bred. Det ligger der den dag i dag og kan besøges (vi var der). Her findes der buster og statuer af kendte germanere fra mange hundrede år tilbage. Betingelsen for at få sin buste i dette Walhalla er dels at man døde for mere end 20 år siden – og dels at man (evt. efterkommere eller andre) betaler for at få en plads.

Sådan ser dette Walhalla ud i dag:

Derfor har udtrykket han har en Urias-post lige siden betydet, at man er sat i en yderst farlig situation.

V Valhalla Valhalla kommer fra den nordiske mytologi. Dengang hed det Valholl og betød de dødes hal. Den er en norm hal i Asgaard (gudernes gård), hvor overguden Odin regerer.

Og her i den pulveriserende nutid findes der på et ”ukendt” sted i Belgien et meget særligt Valhalla, som har disse grundregler:

Odin udvælger halvdelen af dem, der dør i kamp, til at komme i Valhalla. De føres derhen af Valkyrierne. Her mødes de med tidligere døde, herunder konger og andre helte. Og de skal senere hjælpe Odin, når det bliver Ragnarok (jordens undergang).

VA L H A L LA

VALHALLAs Lyksaligheder

Nogen ved, hvor det er !

Nogen ved endda, hvad det er !

27

Nogen tror, de ved det !

Måske dine tørst-gener kan allerede få én eksempler fra Valhallas ”Drikkehorns-K

Nogen ønsker, de vidste det !

Walhalla: Nogen ønsker, de ikke vidste det !

Nogen har ingen ide om, hvad det er !

2 dele Valhalla-mjød 1 del cognac

Nogen arbejder på at finde ud af, hvad det er Thors ! Hammer: Og Nogen arbejder af og til på at finde UD af 4 cl Valhalla gin !

2 cl tør vermuth 1 tsk pernod Hvad gør D U ?

1 tsk hvid pebermyntelikør isterninger Tilbage i de gode Vikinge-tider var Kimbrertyren: hvor de faldne Guder mødtes over et horn mjød – eller seks. Blandt andet for at komme til kræfter igen. Et helt igennem 1/3ædelt cognac formål!

1/3 cointreau Nutidens Valhalla er selvfølgelig ”upgraded” og tilpasset 1/6 calvados nye behov.

1/6 pernot For at sætte den rette stemning (og nutidens Valhalla-gæster Isterninger kan rystes og sies (normalt) læse!) lader en række evige Horny Hagbard: Nogle få eksempler: 2 dele Bacardi rom Kvinder har krav på 3 ting i livet: tæsk, sex og kartofler.

1 delOg cointreau hvis de ikke opfører sig ordentlig, må de undvære kartofler 1 del grape fruit juice Selv om man holder op med at drikke, flirte og rendeQueens efter piger, Peg:betyder det ikke nødvendigvis, at man lever længere. Det føles bare sådan.

3 cl gin Medbragte kvinder må IKKE nydes i dette lokale Fyld op med champagne Jeg har Syv interesser: Sex og Øl !

Elviras Engblomst: Hellere det mørkeste værtshus end den lyseste arbejdsplads.

1 del Valhalla-mjød Her er vi tilhængere af en 35 liters uge 1 stænk angustura ½ del citronvand Man er ikke beruset så længe man kan ligge på gulvet (evt.) uden ¼ at delholde rom fast.

Valhalla er og bør selvfølgelig især være Vi er alle kendt lige! for ihærdige forsøg på at nedkæmpe den evindelige tørst.

28

Da den danske viking Rollo og hans fæller omkringtil.” år 910 var landet i Frankrig, sendte frankerne riddere ud for at forhandle med dem. I kongens navn forlangte frankerne, at vikingerne foruden deres eget navn også Endelig nævnte, er der hvilket en tredje navnbetydning deres af udtrykket. Den d herre bar. Vikingerne svarede: Intet, for vi er alle lige var som bekendt sindssyg, holdt vilde fester på Christia frankernes konge, gå i hans tjeneste og tage god løn møblerne af ham?, ud af vinduerne. Og til andre tider var han en videre, og vikingerne svarede: Vi vil aldrig give os under byensnogen mangeherre, bordeller. ikke tjene Her traf han den unge pige An nogen og ikke tage løn af nogen. Den løn tykkes os bedst, kom så som tætvipå vinder ham,ved at våben hun begyndte og at blande sig i rege dåd! et tidspunkt ville have en ledende embedsmand afskedi Og hun blev sendt væk. Hvortil? Til Wandsbæk, som v Sådan blev det. Og Rollo erobrede hele Nordfrankrig, længst inklvæk Paris. fra De København. bosatte sigHun i detblev sendt ”ad Wand område, der i dag hedder Normandiet (normannernes apanage. land). At de gode vikinger så i løbet af et par generationer blev helt integreret og assimileret med den lokale befolkning, også sprogligt, er en anden sag. Det skete Og meget hvad betyder hurtigere, udtrykket end deres så i dag? Det betyder nærm danske og norske vikingefæller blev assimileret i England.

Eller, at det der foreslås ikke gælder.

Om det var dette lighed-princip, der bed sig så fast i det franske sind og blod, at det slog igennem knap 900 år senere i den franske revolution (frihed, lighed og broderskab) er nok at trække historien lidt for meget i ørerne. Æ I dag er udtrykket Vi er alle lige stadig gældende – i hvert fald i mange politiske principerklæringer. Det er straks lidt sværere at gennemføre Ævred – at opgive det alleævred steder i praksis.

Det er et gammelt dansk udtryk, der stammer fra jordf havde ofte deres kvæg på samme fælles græsningsareal Vogn: Han er ikke tabt bag en vogn - hvor kommerhvor det fra? alle gårdene Og hvadlåbetyder samlet det? dengang (før 1788). Et ævre fællesareal. Så når en bonde ”opgav ævred”, så betød d deltage i dette fællesskab. Udtrykket har senere fået de give op, melde fra.

W Wandsbeck: Det går ad Wandsbeck til: Hvor stammer det udtryk fra? Og hvad betyder det?

Udtrykket er en talemåde fra tallotteriets tid. Dette lotteri blev startet af Struensee i 1771 og varede til 1851. Der var tre selvstændige og samtidige udtrækninger i tre danske byer: København, Altona og Wandsbeck (på dansk: Vandsbæk). De to sidste er tyske siden 1864 og begge er nu en del af stor-Hamburg.

Niels Jørgen I lotteriets Thøgersen tid var det sådan, at udtrækningen i Wandsbeck ikke var ligeså ”fin” som de andre. Så hvis en vinder i Wandsbeck-udtrækningen ville indfri sin fortjeneste e-mail: kimbrer@gmail.com i København, fik han at vide, at sedlen gjaldt ”af Wandsbeck til” og kunne derfor ikke hæves i København.

Udtrykket brugtes også i gamle dage af håndværkssvende på valsen. Når de kom f.eks til Hamburg og ville have lidt støtte (”Geschenk”) som tilskud til deres videre rejse, var der et problem, hvis de kun skulle til Altona (hvad mange skulle).

Afstanden var for kort. Landsbyen Wandsbeck lå lidt længere væk, så de skrev Wandsbeck i deres vandrebog – og fik støtten. Når svendene så drog videre – til Altona – gik snakken imellem dem, at ”de havde en bog, der gjaldt ad Wandsbeck