NEJ TIL KRIG Kampagneavis 2011
FRED I AFGHANISTAN DANSKE TROPPER HJEM
NU!
n e s i v a i e r e m e S
www.Nejtilkrig.dk
ET FLERTAL AF BEFOLKNINGERNE I USA OG NATO SIGER, STOP KRIGEN.
REVOLUTIONEN I EGYPTEN VISER VEJEN.
DANSKE POLITIKERE HAR BLOD PÅ HÆNDERNE. STIL DEM TIL ANSVAR.
KRIGEN HAR VÆRET EN KATASTROFE FOR AFGHANERNE
CIVIL HJÆLP ER MULIG UDEN MILITÆR TILSTEDEVÆRELSE.
STØT VORE SOLDATER – TRÆK DEM HJEM
HVAD ER MENINGEN MED KRIGEN?
LAD AFGHANERNE BESTEMME SELV
NEDRUSTNING , VELFÆRD OG JOBS
USA OG NATO HAR TABT KRIGEN
EN AFGHANSK FORTÆLLING
NEJ TIL
NATO
BLIV AKTIV I NEJ TIL KRIG Vi ønsker en aktivN og EJsynlig TIL KRIG krigsmodstand på gaden, på skoler og arbejdspladser. Alle kan gøre en forskel. Se mere på bagsiden
ET FLERTAL AF BEFOLKNINGERNE I KRIGEN HAR VÆRET EN USA OG NATO SIGER, STOP KRIGEN KATASTROFE FOR AFGHANERNE
I USA og NATO landene ønsker et markant flertal af befolkningerne at stoppe krigen. Modstanden mod Afghanistan krigen er nu på højde med modstanden mod Irak krigen. Krigen har mistet ethvert formål. USA og NATO møder massiv modstand både militært og civilt. Skandaler om tortur, valgsvindel, korruption, vold mod kvinder mv. ødelægger billedet af ”den gode krig”. Gennem snart ti år har vi fået fortalt, at det går bedre i Afghanistan, hvis bare vi holder ved. Men krigen koster flere og flere tabte og ødelagte liv, og den tynger budgetterne og ser ud til at fortsætte i
det uendelige. Millioner af mennesker havde baseret deres håb og drømme på Obama. Men Afghanistan krigen er nu også Obamas krig. Han er direkte ansvarlig for de sidste to års blodige optrapning af krigen. Vi må nu basere vores håb og drømme om en fredelig og global retfærdig verden på ”den anden supermagt” – den magt, som mennesker i fællesskab har, når vi kæmper sammen for fælles mål. Den globale freds- og antikrigsbevægelse har en stor udfordring i at omsætte krigsmodstanden i befolkningerne til en mere synlig og aktiv protest og modstand, som kan tvinge USA og NATO til at trække sig ud af Afghanistan.
ZOHREH FAIZI ER 22 ÅR, FØDT I KABUL, FLYGTNING I IRAN OG HAR NU OPHOLDSTILLADELSE I DANMARK.
Her er et lille udpluk af hendes beretning om sin barndom, som var præget af krig og flugt. ”Før jeg startede skole, legede jeg med dukker og levede i en fantasiverden, hvor alle var glade, og mine børn (dukker) legede udenfor og tog i skole og havde et rigtigt hus og nok mad! Men da jeg startede i skole, havde vi næsten hver dag en time, hvor vi lærte at genkende de forskellige slags bomber og miner, som kunne være skjult i en dukke, en blyant, eller andre steder. Derfor skulle vi passe på, for de kunne dræbe eller såre mennesker.
Jeg havde for det meste mareridt om natten, og sommetider havde jeg et så levende mareridt: ”Jeg sidder midt i krigen, og raketterne rammer ved siden af mig. Jeg ser en mand, som bløder og beder om hjælp, og da jeg rører manden for at hjælpe ham, så skriger min lærer og siger, at der er gemt en mine i ham. Men manden smiler og BANG!”. Jeg plejede at skrige om natten efter dette mareridt, for jeg kunne ikke tro på, at jeg stadig levede, og det bare var et mareridt. Min mor eller en af mine søskende sov altid ved siden af mig, for at jeg kunne mærke, at jeg stadig levede, og det bare var et mareridt. I Danmark har jeg fået lov til at uddanne mig. Her har jeg ikke mere frygten for raketter, bomber, og de sorte mænd. Men jeg har stadig den frygt, som jeg havde i Iran for at blive ud-
I dag ønsker det store flertal af afghanerne, at de fremmede tropper skal rejse hjem. Kun et fåtal har interesse i, at krigen fortsætter. Det er dem, som har fået gode jobs eller positioner, hvor de kan berige sig på korruption og bistandsmidler. Alle de mange smukke hensigter om kvindefrigørelse, demokrati, udvikling m.m. har vist sig at være tom retorik. Fra 2001-’05 havde USA og NATO alle muligheder for at realisere de smukke hensigter. Men USA og NATO allierede sig med de mest reaktionære og korrupte krigsherrer i Nord, som nu også dominerer det afghanske parlament. Og de hjalp den loyale Kazai til at blive valgt som præsident. Kazai har givet plads til narkobaroner og mere korruption og til muligheden for, at et fåtal kan berige sig selv på narko og
bistandsmidler. Det var ikke, hvad afghanerne håbede på. I dag – 10 år efter – lever halvdelen af afghanerne i dyb fattigdom. Det betyder, at de ikke har mad nok, ikke har adgang til rent vand, el, lægehjælp eller en sikker bolig. Arbejdsløsheden er enorm, og gennemsnitslevealderen er ca. 40 år. Der lever omkring 5 millioner hjemvendte flygtninge under usle vilkår, mens ca. 3 millioner stadig lever som flygtninge i Iran og Pakistan. Dertil kommer sikkerheden. Afghanistan er et militariseret og brutalt samfund pga. af mange års besættelse og borgerkrig. I snart to generationer er Afghanistans børn vokset op med krig som hverdag.
vist. Og jeg føler mig stadig ikke tryg ved politi og offentlige myndigheder, for jeg har mest oplevet dem som uretfærdige, utroværdige og brutale mennesker. Jeg ønsker at kæmpe for at ende denne afghanske tragedie. Afghanerne er blot et uheldigt folk, som stormagterne har brugt som legetøj”. Læs hele Zohrehs beretning:
”Overlevelsen fra det sorte hul” på www.nejtilkrig.dk
CIVIL HJÆLP ER MULIG UDEN MILITÆR TILSTEDEVÆRELSE
Samlet set er der bevilget mange penge til civile formål og udvikling gennem de sidste 10 år. Det har dog haft minimal betydning for almindelige afghaneres liv. Hvis man bor i en af de større byer, vil der måske være adgang til skole og lægehjælp. Men 80% af afghanerne bor i små isolerede landsbyer, og her er forholdene kun blevet værre. En stor del af pengene til civile formål er aldrig nået ud til afghanerne. I stedet er de gået til korruption og tårnhøje lønninger til NGO´ere og private sikkerhedsfirmaer. Endelig er der brugt ni gange flere penge til militære formål. USA og NATO siger, at den militære indsats er nødvendig for at skabe sikkerhed, som igen er nødvendig for at lave civil genopbygning. Men det er helt forkert. Den danske nødhjælpsorganisation DACAAR har arbejdet med
1
NEJ TIL KRG - KAMPAGNEAVIS 2011 NEJTILKRIG.DK
udvikling i Afghanistan de sidste 25 år og gør det stadig. De samarbejder med lokale folk om lokale op gaver uden militær beskyttelse. Dette er blot et eksempel af mange, som viser, det er muligt at yde civil og humanitær støtte til afghanerne. www.dacaar.org. www.afghanistansboern.wordpress.com
USA OG NATO HAR TABT KRIGEN.
I 2008 blev det klart for USA og NATO, at de var ved at miste kontrollen over Afghanistan. De valgte at sætte hårdt mod hårdt og sende flere soldater til Afghanistan og udvide krigen til Pakistan. Selvom der i 2009 blev sendt mange flere soldater til Afghanistan, og selvom Obama fastslår, at Afghanistan krigen er en nødvendig krig, så fortsætter den militære nedtur samtidig med, at krigsmodstanden vokser. For at vinde tid åbnede USA og NATO debatten om en exit-strategi og inviterede Taliban til forhandling. Det skete samtidig med, at der blev sendt 30.000 soldater mere afsted og forsøgt en ny offensiv. Den mislykkes, hvorefter USA og NATO opgav at
REVOLUTIONEN I EGYPTEN VISER VEJEN De sidste måneder har unge nordafrikanere og arabere gjort oprør mod undertrykkelse og fattigdom. Oprøret breder sig som en steppebrand, og indtil nu har folkelige revolutioner fjernet både Tunesiens og Egyptens diktatorer. Revolutionerne har åbent muligheden for, at frihed, demokrati og social retfærdighed kan blive virkeligheden for millioner af mennesker. Oprøret ulmer i hele Nordafrika og Mellemøsten og inspirerer også iranerne. Da USA under Bush startede ”krigen mod terror” og krigene mod Afghanistan og Irak, blev det begrundet med ønsket om at fjerne Taliban og Saddam Hussein fra magten og sikre frihed, demokrati og udvikling. Krigsmodstandere verden over protesterede og påpegede, at frihed, demokrati og udvikling vokser ud af befolkningernes egne ønsker og ak-
kontrollere landområderne og trak sig tilbage til de største byer. Alligevel taler regeringen om, hvor godt det går i Afghanistan. Enten aner den ikke, hvad den taler om, eller også lyver den. USA og NATO har erkendt, de aldrig kan vinde krigen. Når de alligevel fortsætter krigen, skyldes det et ønske om at trække sig ud med æren i behold og sikre sig kontrol over Afghanistan. De siger, at tilbagetrækningen starter i 2011 og er slut i udgangen af 2014. Så vil arbejdet med at uddanne afghansk politik og militær være gjort færdigt. Det betyder, at krigen fortsætter tre år mere. Det er topmålet af kynisme at sende soldater af sted til en håbløs og meningsløs krig – ligesom det er uacceptabelt at ofre endnu flere civile afghaneres liv.
tiviteter – ikke ud af et geværløb. Oprøret i Nordafrika og Mellemøsten viser, at en demokratisk og social retfærdig verden er mulig, når den bygger på befolkningens frie og aktive deltagelse. Det er også den vej, irakerne og afghanerne må gå. Krig og besættelse er den største hindring for, at de selv kan bestemme over deres land og deres fremtid. Når præsidenter, regeringsledere og udenrigsministre i USA, EU og NATO udtrykker bekymring for ”stabiliteten” i Nordafrika og Mellemøsten, er det reelt deres ”kontrol” med området, de bekymrer sig om. Med præcis samme argumenter forlængede de Irak krigen og nu Afghanistan krigen for efterfølgende at kunne sikre sig kontrollen med landet.
HVAD ER MENINGEN MED KRIGEN I AFGHANISTAN? Fra starten fremstod krigen som en god krig, der skulle fange Osama Bin Laden og hans terrornetværk, befri Afghanistans kvinder for Talibans undertrykkelse og sikre demokrati og udvikling. I dag ligner det mere et fatamorgana. Hvis der var noget om snakken, så er der intet tilbage af det, som mange afghanere håbede på, som mange i vesten troede på, og som unge soldater troede, de kæmpede for, og mange er døde for. USA og NATO har fejlet på alle punkter; Osama Bin Laden er stadig på fri fod;
Al-Qaida betyder ikke noget i Afghanistan, men den globale terrorisme er vokset, netop på grund af krigene; Kvindernes vilkår er endnu værre som følge af krigen og alliancen med krigsherrerne i Nord, som er lige så kvindeundertrykkende og udemokratiske som Taliban. Når USA og NATO fortsætter krigen, er det for at sikre deres geopolitiske interesser i Asien. Planen er at uddanne afghansk politik og militær, som skal overtage kontrollen med landet og sikre Karzais regime. Om få år vil de erklære ”arbejdet gjort færdigt”, ligesom det er sket i Irak. Derefter vil USA og NATO krybe ind i de 48 permanente baser, som de har sikret sig ret til. USA og NATO vil så have kontrol, men ikke ansvar for
Afghanistan. De vil bedre kunne kontrollere regionens øvrige stormagter: Kina, Indien, Pakistan, Rusland og Iran. De vil kunne kontrollere olieledningen, som nu er bygget gennem Afghanistan, og de vil kunne udnytte de nyfundne råstoffer og mineraler i Afghanistan.
NEJ TIL
NATO
NEJ TIL KRIG
LAD AFGHANERNE BESTEMME SELV I efteråret 2010 fortalte journalisten Kirsten Larsen på P1 om en ny stor interviewundersøgelse, som dokumenterede det, som mange uafhængige Afghanistan kendere længe har sagt: Afghanerne er trætte af voksende arbejdsløshed og fattigdom, trætte af at blive bombet, fængslet, tortureret og ydmyget. Afghanerne vil ikke finde sig i, at en bestemt levemåde trækkes ned over hovederne på dem, de vil have ret til at bestemme i deres eget land, og de vil have de fremmede tropper ud. Dette gælder 90-95 % af befolkningen, uanset hvilket samfundslag, de kommer fra. De sidste 5-10% har profiteret af krigen. Hvad så når USA og NATO styrkerne trækkes ud, spørger mange med rette. Det er naturligvis svært at svare på. Alligevel er det en forudsætning for at freden kan få en chance.
For de krigstrætte afghanere vil det sandsynligvis blive oplevet som en lettelse at være fri for bombetogter og natlige raids. Krigsherrer, lokale militser og Taliban vil måske starte en ny borgerkrig med hjælp fra deres venner i nabolandene. Eller også vil de sætte sig sammen og lave en aftale om at dele
magten. Men det afghanske folk vil kunne sætte sig sammen og snakke om, hvordan deres fremtid skal forme sig. Det afgør de suverænt. Det skal være deres valg. USA og NATO skal betale for det, de har ødelagt og hjælpe med genopbygning og udvikling.
NEJ TIL KRG - KAMPAGNEAVIS 2011 NEJTILKRIG.DK
2
DANSKE POLITIKERE HAR BLOD PÅ HÆNDERNE. STIL DEM TIL ANSVAR. Et meget stort flertal i Folketinget har stået bag beslutningen om at sende danske soldater i krig i Afghanistan. Meget få politikere og et mindretal af befolkningen var imod Afghanistan krigen. På grund af udviklingen i Afghanistan, store danske tab og en mere kritisk presse, ønsker et flertal nu de danske tropper hjem. ”Danmarks forsvarslinje ligger i Helmand”, påstod Søren Gade som et ekko af Obama. Samme toner lyder fra Gitte Lillelund Beck. Det forholder sig faktisk lige modsat. Vores deltagelse i Afghanistan krigen er
netop med til at gøre os til mål for eventuelle terrorister. Men truslen kommer ikke fra Afghanistan, hvor Al-Qaida ikke længere spiller nogen rolle. Danmark har nu deltaget i to mislykkede krige – Irak krigen og Afghanistan krigen. Regeringen og de politikere, som har stemt for disse krige, skal stilles til ansvar for konsekvenserne af krigene. Irak krigen blev startet på løgne, men hvad med Afghanistan krigen? Vi vil have en uvildig undersøgelse af grundlaget for alle beslutningerne om at gå i krig. Vi må også have en uvildig undersøgelse af, om Danmark
har medvirket til tortur og krænkelser af menneskerettighederne ved at deltage i krigen.
STØT VORE SOLDATER – TRÆK DEM HJEM.
Når formålet med krigen er smuldret, hvorfor så sætte flere danske soldaters liv på spil i Afghanistan? 40 danske soldater er dræbt i Afghanistan og mange flere invalideret på krop og sjæl.
Vi beklager tabet af hvert eneste liv. Det er en personlig tragedie for soldaten og dennes nærmeste. De danske soldater i Afghanistan er fanget i en umulig mission. Som redskaber for regeringens krigspolitik kommer soldaterne til at dræbe og lemlæste civile mænd, kvinder og børn.. Der er i både Irak og Afghanistan brugt ulovlige våben, angrebet civile mål og systematisk brugt tortur. Som følge af Danmarks deltagelse i disse krige og den måde dansk militær og vore allierede agerer i krigen, kommer danske soldater dermed til at bane vejen for, deltage i, eller måske selv begå, krigsforbrydelser.
Ansvaret for, at unge danske soldater dræber og bliver dræbt, hviler på regeringen og på hver enkelt af de politikere, som har stemt for krigene. Dernæst ligger ansvaret hos militæret, som udsteder ordrer og retningslinjer for krigsførelsen. Endelig har den enkelte soldat selvfølgelig et personligt ansvar. Ingen er tvunget til at tage til Afghanistan. Vi opfordrer soldaterne at blive hjemme og gøre en forskel med fredelige midler.
NEDRUSTNING OG FRED - VELFÆRD OG JOBS TIL ALLE Danmark bruger årligt 20-25 mia. kr. på forsvaret og krigen i Afghanistan. Pengene i forsvarsbudgettet kan bruges meget bedre på velfærd og jobs i Danmark og hjælp til de millioner af irakiske og afghanske flygtninge, som vores krige har skabt. Danmark står ikke overfor nogen militær trus-
sel. Det har vi ikke gjort i 20 år. Hvorfor skal vi så opruste, som EU og NATO pålægger os? Hvorfor skal vi have nye kampfly? Og hvorfor skal vi kunne sende 2000 soldater ud i verden, som partierne bag forsvarsforliget er blevet enige om? Forsvarsforliget fortsætter den aktivistiske og kriger-
iske udenrigspolitik, som Irak og Afghanistan krigen er et udtryk for. Regeringen har allerede luftet planer om at sende danske soldater til Afrika for at ”stabilisere” regionen og bekæmpe terroristerne. To mislykkede krigseventyr må være nok.
NEJ TIL KRIGS Kampagneavis 2011 15.000 EKSEMPLARER
REDAKTIONSGRUPPE: Peter Schjerning, Carsten Andersen og Lene Junker SØG>>NEJ TIL KRIG - HUSK ALLE KRIGENS OFRE <<
SØG>>STØT VORES SOLDATER - TRÆK DEM HJEM <<
MELD DIG IND I NEJ TIL KRIG: Send en mail til kontakt@nejtilkrig.dk STØT NEJ TIL KRIG ØKONOMISK: Indsæt et beløb på 1551-10014905 KORREKTUR: Nicola Weeks LAYOUT: Hans Chr. Nielsen – hans@snah.dk
www.Nejtilkrig.dk
SØG>>HENT SOLDATERNE HJEM <<
NEJTILKRIG.dk fred.dk
Kunstnerforfred.dk
Kvindefredsliga.dk
Fredsakadamiet.dk
fred.dk /mnf
Danmarksfredsraad.dk danmarkforfred.dk
NEJ TIL KRG - KAMPAGNEAVIS 2011 NEJTILKRIG.DK
3