Husum og Husumvold Kirkeblad september-november 2018

Page 1

Husum & Husumvold

KIRKER URO & Fred

Koncerter s. 5 & 13 Tema: Uro & Fred s. 7 & 10 Ord & Musik s. 16

SEPTEMBER | OKTOBER | NOVEMBER 2018 1


Husum Kirke Menighedsrådsmøder Influenzavaccination Onsdagscafé og Løvfaldstur Høstgudstjeneste med frokost Allehelgen mindegudstjeneste Aftengudstjeneste & aftensang Voksenkor, morgen- og fællessang

s. 3 s. 3 s. 3 s. 3 s. 3 s. 4 s. 4

Sorggruppe s. 4 Koncerter s. 5 1. søndag i advent & Lucia s. 5 Gud & Gaffel s. 6 Syng med din baby! s. 6 Musikalsk Legestue s. 6 FDF s. 6 Siden sidst s. 6 Kalender s. 8 Husumvold Kirke Kalender s. 9 Sorggruppe s. 11 Favntag s. 11 Menighedsrådsmøder s. 11 Musikhøjmesser med brunch s. 11 Skovtur s. 11 Lad lyset fylde s. 11 Høstmarked s. 12 Sognepræst Stig Boel har jubilæum s. 12 Allehelgen mindegudstjeneste s. 12 Forventningsgudstjeneste s. 12 Fredagsmøder s. 12 Koncerter s. 13 Kirkebio s. 13 1. søndag i advent s. 13 Legestue s. 14 Børnehavegudstjeneste s. 14 KFUM s. 14 Spaghettigudstjenester & halloween s. 14 Halloween s. 14 Babysalmesang s. 14 Fælles sider Stilhed der er livets egen s. 2 Tema: Uro & Fred s. 7, 10 Kontakt s. 15 Ord & Musik s. 16 Spire- & Børnekor s. 16 KULT – Kirke Uden Lange Taler s. 16 2

Stilhed der er livets egen ”Sejl mig ud der øst for Suez, der hvor sidste mand er først, hvor de ti bud ikke gælder, og hvor folk kan føle tørst.” Sådan begynder sidste strofe i Kai Friis Møllers danske oversættelse af Rudyard Kiplings berømte digt Mandalay, der handler om en ung engelsk soldat der sidder i det triste, regnfulde London og drømmer sig tilbage til sit tabte burmesiske paradis. Selv har jeg aldrig været i Burma, men jeg kender udmærket godt følelsen af at længes væk fra hverdagen med dens uro, krav og jag. Og at dømme efter Lotto-reklamerne er jeg ikke den eneste! Men måske behøver vi ikke at tage helt til Fjernøsten for at finde paradiset? Slår vi op på nummer 331 i Den Danske Salmebog, finder vi nemlig disse verslinjer: ”Uberørt af byens travlhed og trafikkens tunge brus, som en helle midt i larmen står det underligste hus.” Det er naturligvis kirken, salmedigteren Lars Busk Sørensen tænker på i denne salme, der er skrevet præcis 100 år efter Mandalay og kan synges på samme melodi. Man kan nok ikke sige at lige netop De Ti Bud ikke gælder i kirken, men der gælder i hvert fald nogle helt andre værdier og hierarkier, end der gør i verden udenfor: ”Selviskhed er næsten komisk, her hvor sidste mand er først, og et fattigt barn, der leger for Guds ansigt, kaldes størst.” Derfor er kirken et sted, hvor vi kan finde ro og fred fra vores ellers så forvirrede, forpustede og fortravlede liv – og blive mindet om, at alt det, der gør os urolige, ikke behøver at stå uimodsagt. Det gælder måske især den uro, der stammer fra bevidstheden om alle de gange, vi selv har fejlet og svigtet. ”.. men da hænder søndag morgen det forunderlige, at Kristus hilser os i døren: ”Dine synder er forladt!”” Salmerne, bønnerne, læsningerne og prædikenen er alle sammen kanaler for Guds evighed af fred, der møder os i kirken. Men den stærkeste erfaring af paradiset er dog i nadveren, hvor vi kan spise og drikke kærligheden og freden i skikkelse af brød og vin eller druesaft: ”Stilhed, der er livets egen, falder på os ord for ord, når vi knæler ung og gammel med Guds Søn omkring hans bord.” Og det allerbedste er, at i modsætning til den engelske soldat, der ikke kunne tage Burma med sig hjem til London, kan vi tage Guds fred med os ud af kirken og ind i vores hverdag – og dele ud af den til mennesker omkring os. Sognepræst Nikolaj Hartung Kjærby Kirkebladet udgives af Husumvold Sogns Menighedsråd og Husum Sogns Menighedsråd. Redaktion: Eva Maria Jensen, Line Bjørn Hansen, Poul Herluf, Frank Jarlsfelt, Nikolaj Hartung Kjærby, Wivi Dalhammer og Mette Lilly Nielsen. Redaktør og Layout: Mette Lilly Nielsen. Deadline for næste kirkeblad er den 1. oktober 2018. Kender du én, der ikke modtager kirkebladet, så fortæl gerne, at fejlen kan anmeldes via links på www.husumkirke.dk eller www.husumvoldkirke.dk eller ved at kontakte info- og kulturmedarbejder Mette Lilly Nielsen (kontaktoplysninger s. 16).


DET SKER I HUSUM KIRKE

Menighedsrådsmøder Onsdag den 19. september kl. 18.30 Onsdag den 24. oktober kl. 18.30 Onsdag den 21. november kl. 18.30

Influenzavaccinationer Gratis vaccinationer Mandag den 1. oktober kl. 13-16 i Husum Vænge. Tirsdag den 2. oktober kl. 16-18 i Husum Kirke.

Onsdagscafé

5. september runder vi sommerens ture af ved Vor Frelsers Kirke. Turen begynder som vanligt i Husum Kirkes anneks kl. 10 med kaffe, morgenbrød og introduktion til dagens udflugtsmål. Ca. kl. 11.00 hopper vi på bussen. Dagen er gratis og uden tilmelding. Blot skal du huske madpakke og drikkevarer til turen og penge til en busbillet. Vi går fra Christianshavn Torv til kirken. 3. oktober kl. 11 Løvfaldstur – se omtale t.h. Fra november til marts mødes vi indendørs i Onsdagscaféen i tidsrummet 14-16. 7. november kl. 14-16 5. december kl. 14-16 med adventssurprise!

Er der noget, du er taknemmelig for? Høstgudstjeneste og frokost Søndag den 23. september kl. 10.30 Gudstjeneste for alle: Familier, børn, unge, gamle – og alle jer midt imellem. Husum- og Husumvolds Børnekor synger under ledelse af Christina Schimmell Rindorf. Gudstjenesten er ved sognepræst Bettina Birk Jensen. Bagefter er der høstfrokost. Pris 25 kr. inkl. drikkevarer (husk kontanter). Børn og konfirmander spiser gratis.

Løvfaldstur

med Onsdagscaféen

Onsdag den 3. oktober kl. 11-15 Onsdagscafeens løvfaldstur går i år til Ballerup Museum i den idylliske landsby Pederstrup. Museet er en del af et levende landsbymiljø med gadekær og dyr, der græsser på markerne. To af landsbyens gamle gårde danner sammen med to mindre stationshuse og historiske haver rammerne om museet. Så kom med, og se bl.a. lynsmedens hus! Det koster 75 kr. at deltage. Der serveres et par lette stykker smørrebrød. Drikkevarer er for egen regning. Tilmelding og betaling til Valborg Kofoed-Enevoldsen eller Wivi Dalhammer kan ske ved onsdagscaféen (5. sept.), Fællessang i ANX’et (11. sept.) og ved høstgudstjenesten (23. sept.) eller i forbindelse med vores andre gudstjenester. Glipper alt dette, kan I prøve at ringe til Wivi på tlf. 4022 9199, dog senest den 27. september. Husk, at vi kun modtager kontanter! Kørestolsbrugere skal være opmærksomme på, at der kun er rampe ind til den ene af bygningerne.

Allehelgen mindegudstjeneste Tirsdag den 6. november kl. 19.00 Vi mindes i fællesskab vore døde. Der bliver sat ord og toner på dét at have mistet. På savn, sorg og ensomhed, men også på glæde og taknemmelighed. Man kan tænde et lys for den eller dem, man særligt tænker på. Gudstjenesten er ved kirkens 3 præster. Efter gudstjenesten vil der være kaffe, et glas rødvin, brød og ost.

3


DET SKER I HUSUM KIRKE

Aftengudstjeneste & aftensang

Tirsdage kl. 19

Tid til fordybelse og eftertanke 4. september aftensang og gudstjeneste ved sognepræst Iben Hornshøj Sørensen 18. september ved sognepræst Nikolaj Hartung Kjærby 2. oktober aftensang og gudstjeneste ved sognepræst Iben Hornshøj Sørensen 20. november ved sognepræst Bettina Birk Jensen

Voksenkoret synger

Morgensang

Hver mandag kl. 19.00

Hver torsdag kl. 9-10

Og vi har stadig plads til flere mænd i koret.

Vi mødes til morgensang, andagt, kaffe og morgenbrød. Alle er velkomne! Kirkens sognepræster leder på skift vores morgensang.

Fællessang i ANX’et! Drop-ind anden tirsdag i måneden kl. 10.00-12.00. Her er kaffe, te, hygge og en hel masse sang. Ved roret står korleder og organist Kirsten Thorup. 11. september, 9. oktober og 13. november.

Ny sorggruppe starter i november Det er svært at miste et menneske, der har haft betydning i ens liv. Ofte er der mange omkring én de første dage og måske uger, efter at man har mistet. Men der kan komme en tid, hvor man føler sig alene med sorgen. Her viser erfaringen, at det kan være en stor hjælp at være med i en sorggruppe, hvor man fortæller, lytter til hinanden og støtter hinanden. Derfor giver Husum Kirke mulighed for at være sammen med andre, der oplever det samme. Sorggruppen har eksisteret i kirken i mere end 20 år. Og i disse år har mange taget imod tilbuddet og givet udtryk for, at gruppen har været en stor hjælp. Et forløb i sorggruppen begynder med en indledende samtale med en af lederne om tabet og forløbet i sorggruppen. Gruppen mødes hver anden uge, i alt 10 gange. Således følger gruppen hinanden gennem hele forløbet. Erfaringen viser, at det er gavnligt at vente til mindst tre måneder efter tabet, før man begynder i en sorggruppe. Du er altid velkommen til at ringe for at høre nærmere om sorggruppen i Husum Kirke. Annalise Christensen tlf. 21 66 37 64 – Bettina Birk Jensen tlf. 30 35 35 97 Ønsker du at deltage i sorggruppen, så ring snarest for at aftale tid til en samtale. Annalise Christensen, der har ledet sorggruppen gennem mere end 20 år, er uddannet i sorgbearbejdning hos Samvirkende Menighedsplejer og certificeret HR coach. Bettina Birk Jensen er sognepræst ved Husum Kirke.

4


Koncerter – alle med fri entré

Beethoven# Så tager vi hul på sidste halvdel af koncertrækken med sublime Arild Kvartetten, hvor samtlige Ludwig van Beethovens strygekvartetter spilles over 6 lørdage. Betydningen af denne musik, med dens uendelige dybder, kan ikke overvurderes. Det siges, at Beethovens strygekvartetter betyder for musikken, hvad Shakespeares værker betyder for litteraturen: Evig tidløs og med budskab til alle! Lørdag d. 8. september kl. 16.00 Beethoven#4 Her spilles opus 18 nr. 4 i c mol, opus 131 i cis mol og opus 18 nr. 5 i A dur. Lørdag d. 6. oktober kl. 16.00 Beethoven#5 Her spilles udelukkende opus 130 i B-dur og Grosse Fuge opus 133. Lørdag d. 17. november kl. 16.00 Beethoven#6 Den sjette og sidste koncert i serien, hvor opus 18 nr. 6 i B dur, opus 135 i F-dur og opus 59 nr. 3 i C-dur spilles.

Tidløs trio Torsdag den 20. september kl. 19.00 De tre forrygende musikere, klarinettisten Søren Birkelund, pianisten Merete Westergaard og cellisten Ulrikke Høst-Madsen, spiller skønne, spændende og sjove trioer af Carl Frühling, Nino Rota og Johannes Brahms.

1. søndag i advent Søndag den 2. december kl. 10.30 Husum Kirkes Voksenkor synger til højmessen, og første lys i adventskransen tændes.

Duet Suite Søndag den 30. september kl. 16.00 Organist Karin Schmidt Andersen og pianist Frank Jarlsfelt spiller duet i den usædvanlige kombination klaver og orgel. Musikken er lige så usædvanlig, såvel seriøs som underholdende, og er komponeret af komponisterne Karg-Elert, Franz Liszt og Denis Bedard.

Familiegudstjeneste med Lucia Søndag den 9. december kl. 10.30 2. søndag i advent vil Husum og Husumvold Kirkes Børnekor gå Lucia og synge smukke julesange til højmessen.

5


DET SKER I HUSUM KIRKE

Gud & Gaffel Gudstjenester særligt for børn – og deres voksne. Sidste torsdag i måneden kl. 17 med efterfølgende fællesspisning. Det er gratis at spise med, og det kræver ingen tilmelding. Ved sognepræst Bettina Birk Jensen. 30. 27. 25. 29.

august At begynde på noget nyt. Moses og den brændende tornebusk. september Kom med til fest! Det store festmåltid. oktober Den lamme i Kapernaum november Advent

Syng med din baby!

Musikalsk Legestue

Babysalmesang i Husum Kirke er for babyer på 0-9 mdr. og deres voksne. Det er sang, musik, bevægelse og nærvær. Holdet ledes af organist, korleder og musikpædagog Kirsten Thorup. Én af kirkens præster er også med. Nyt hold starter den 6. september og løber over 10 torsdage - med ferie i uge 42. Tilmelding på www.husumkirke.dk. Det er gratis, men der er et begrænset antal pladser på holdet.

Sang, dans og musik for de 1-4-årige og deres voksne. Formiddagen rundes af med brød, frugt, te, kaffe, fri leg og snak. Organist, korleder og musikpædagog Kirsten Thorup slår tonen an. Legestuen er gratis. Holdet er fuldt, men med venteliste. Tilmelding på www. husumkirke.dk. Har du plads på holdet, bedes du også tilmelde dig de enkelte lørdage senest fredag til Kirsten (se kontaktoplysninger s. 15). Sæsonstart den 1. september.

Torsdage kl. 10.00-12.00

FDF startede igen den 14. august og har sagt velkommen

til en masse dejlige børn. Det er skønt at have flere at lege med – og de glæder sig til en ny sæson og nye venner .... Kom og støt FDFs frivillige børne- og ungdomsarbejde på kræmmermarkedet på Belllahøj den 7.-9. september! Der sælges kaffe, hjemmelavede lagkager og kager. www.k26.dk

Siden sidst Fyrtøjet Den 3. juli var Husum Kirke fuld af sangglade og kreative børn med lyst til eventyr. De var med på vores årlige børnekordag: Fyrtøjet – et musikalsk eventyr. Dagen bød på både sang, leg, dans og tegnerier.

6

Første lørdag i måneden kl. 10.0012.00

Børnehavegudstjeneste Fredag den 14. september kl. 10.00 Sognepræst Iben Hornshøj Sørensen inviterer til gudstjeneste for menighedsbørnehaven og alle andre interesserede. Temaet er HØST. Og vi slutter af med saft.

Nyt ansigt i kirken Den 1. august er Maria Sandborg-Olsen startet som diakonimedarbejder i Husum Kirke - her skal hun arbejde med at udvikle diakonien ud fra Husum Kirke i samarbejde med resten af kirkens medarbejdere, menighed og frivilige. Maria er 30 år, bor i Mjølnerparken på Nørrebro og er uddannet bachelor i teologi og kandidat i diakoni. Hun har praktisk erfaring med frivillighed og diakoni i forskellige kirkelige sammenhænge - senest i Folkekirkens Asylsamarbejde, hvor hun har arbejdet med udvikling af kirkernes engagement blandt flygtninge og asylansøgere.


Tema: Uro & Fred Ansporet af, at 2018 markerer både 100-året for 1. Verdenskrigs afslutning og 75-året for nazisternes jødeaktion i Danmark i 1943, foldes dette blads tema Uro & Fred mere ud, end vi har for vane. Nedenfor kan I læse Poul Herlufs personlige beretning om Reinholt Andresen, Pouls kones onkel, der var soldat i Første Verdenskrig. Poul har også besøgt Jimmy Terkildsen på KFUM Soldaterhjemmet ved Høvelte Kaserne. Jimmy er krigsveteran fra Afghanistan. På side 10 kan I læse hans historie. Poul er medlem af Husumvold Kirkes menighedsråd og sidder bl.a. i kirkebladets redaktionsudvalg. Han har hele livet interesseret sig for fortællingerne fra de veteraner fra l. og 2. Verdenskrig samt Vietnamkrigen, som han har talt med på rejser i Europa og på Filippinerne. ”Overlad fortiden til Guds nåde, fremtiden til hans styring og Nu’et til Hans kærlighed.” Kirkefaderen Augustin (354-430)

Soldat i Første Verdenskrig Om 100 år er alting glemt ... Det passer nu ikke. For jeg husker Reinholt Andresens historie. Reinholt Andresen blev født ca. 1897 i den del af Sønderjylland, der blev tysk efter nederlaget i 1864. Han var 18-19 år, da Første Verdenskrig brød ud, og blev indkaldt til tysk militærtjeneste og kom til at kæmpe på den nordlige del af Vestfronten. Han var min kones onkel. Da jeg blev gift ind i familien i 1959, lærte jeg ham at kende. Vi blev gode venner, og han fortalte mig tit om krigen. Selvom det betød, at han om natten havde mareridt – altså ca. 40 år efter, at han havde været i skyttegravene. Han var i et ”Minekaster Kompagni”. En minekaster er en rørformet konstruktion, der kan skyde en mine i en høj bue og ramme ned ret tæt på affyringsstedet. Det betød at han altid var i skyttegravene nærmest fjenden. Derfor var han også med, når de efterfølgende angreb. Det første han så, var de mange, mange unge soldater, som minerne havde slået ihjel – og det syn kunne aldrig forsvinde fra hans sind. Ligeså kampene i skyttegravene, hvor det var nærkamp, og soldaterne slog hinanden ihjel, medens de så deres modstander i øjnene. Da Reinholt var lidt over 70 år, ville min kone og jeg se minderne fra Første Verdenskrig, og vi spurgte Reinholt, om han ville med. Det ville han gerne, meget gerne. Han var en selskabelig mand, der underholdt i bilen, men da de belgiske vejskilte begyndte at komme, og han dermed blev mindet om sin ungdoms kampe, blev han tavs. Men så sagde han: ”Poul, jeg vil ikke se noget af det – vi kom her ikke for det gode”. Jeg lagde selvfølgelig straks ruten om, og vi holdt ferien et andet sted. Sidste gang, jeg så Reinholt, var han indlagt på et hospital i Sønderjylland. Han lå på en 4-sengs stue, hvor de 3 andre mænd også var veteraner fra Første Verdenskrig. Hver enkelt havde det bedste overvågningsudstyr, så den mindste forandring i deres tilstand ville tilkalde sygeplejerske eller læge. Det var i deres livs aften. Da de var unge og havde livet for sig, blev tusinder og atter tusinder af deres kammerater slået ihjel - - for hvad? Af Poul Herluf Billeder: Nederst ses Poul Herluf sammen med Reinholt Andresen, billedet er ca. 55 år gammelt. I midten Reinholt Andresens tjenestebevis. Øverst et billede fra bogen Die Stählernen Jahre af Werner Beumelburg (1929).

7


GUDSTJENESTER i HUSUM KIRKE

SEPTEMBER Søndag den 2. 14.s.e. trinitatis

Højmesse

Kl. 10.30 BBJ

Tirsdag den 4.

Aftengudstjeneste

Kl. 19.00 IHS

Torsdag den 6.

Morgensang

Kl. 09.00 IHS

Søndag den 9. 15.s.e. trinitatis

Højmesse

Kl. 10.30 NHK

Torsdag den 13.

Morgensang

Kl. 09.00 NHK

Søndag den 16. 16.s.e. trinitatis

Højmesse

Kl. 10.30 IHS

Tirsdag den 18.

Aftengudstjeneste

Kl. 19.00 NHK

Torsdag den 20.

Morgensang

Kl. 09.00 BBJ

Søndag den 23. 17.s.e. trinitatis

Høstgudstjeneste med frokost

Kl. 10.30 BBJ

Torsdag den 27.

Morgensang

Kl. 09.00 IHS

Torsdag den 27.

Gud & Gaffel

Kl. 17.00 BBJ

Søndag den 30. 18.s.e. trinitatis

Højmesse

Kl. 10.30 IHS

OKTOBER Tirsdag den 2.

Aftengudstjeneste

Kl. 19.00 IHS

Torsdag den 4.

Morgensang

Kl. 09.00 NHK

Søndag den 7. 19.s.e. trinitatis

Højmesse

Kl. 10.30 NHK

Torsdag den 11.

Morgensang

Kl. 09.00 BBJ

Søndag den 14. 20.s.e. trinitatis

Højmesse

Kl. 10.30 NHK

Torsdag den 18.

Morgensang

Kl. 09.00 IHS

Søndag den 21. 21.s.e. trinitatis

Højmesse

Kl. 10.30 IHS

Torsdag den 25.

Morgensang

Kl. 09.00 NHK

Torsdag den 25.

Gud & Gaffel

Kl. 17.00 BBJ

Søndag d. 28. 22.s.e. trinitatis

Højmesse

Kl. 10.30 BBJ

NOVEMBER Torsdag den 1.

Morgensang

Kl. 09.00 BBJ

Søndag den 4. Alle helgens dag

Højmesse

Kl. 10.30 IHS

Tirsdag den 6.

Allehelgensgudstjeneste

Kl. 19.00 IHS BBJ NHK

Torsdag den 8.

Morgensang

Kl. 09.00 IHS

Søndag den 11. 24.s.e. trinitatis

Højmesse

Kl. 10.30 NHK

Torsdag den 15.

Morgensang

Kl. 09.00 NHK

Søndag den 18. 25.s.e. trinitatis

Højmesse

Kl. 10.30 IHS

Tirsdag den 20.

Aftengudstjeneste

Kl. 19.00 BBJ

Torsdag den 22.

Morgensang

Kl. 09.00 BBJ

Søndag den 25. sidste søn. i kirkeåret

Højmesse

Kl. 10.30 BBJ

Torsdag den 29.

Morgensang

Kl. 09.00 IHS

Torsdag den 29.

Gud & Gaffel

Kl. 17.00 BBJ

KIRKEBIL

Gangbesværede kan blive hentet og bragt i taxa til alle arrangementer i kirken. Ring til kirkens kontor senest hverdagen før et arrangement for at bestille taxa.

KIRKEKAFFE

8

Efter alle gudstjenester er der kaffe og te.

PRÆDIKANTER I HUSUM KIRKE Bettina Birk Jensen: BBJ Nikolaj Hartung Kjærby: NHK Iben Hornshøj Sørensen: IHS


Højmesse

Kl. 10.00 LM

Torsdag den 6.

Børnehavegudstjeneste

Kl. 10.30 LBH

Søndag den 9. 15.s.e. trinitatis

Jazzhøjmesse med brunch

Kl. 10.00 LBH

Tirsdag den 11.

Ord & Musik for børn i Husumvold

Kl. 17.00 LBH

Fredag den 14.

Andagt inden skovtur

Kl. 09.00 SB

Søndag den 16. 16.s.e. trinitatis

Højmesse

Kl. 10.00 SB

Søndag den 23. 17.s.e. trinitatis

Højmesse

Kl. 10.00 LBH

Torsdag den 27.

Lanterneaften med Tingbjerg

Kl. 18.00 LM MB

Søndag den 30. 18.s.e. trinitatis

Højmesse

Kl. 10.00 SB

OKTOBER Fredag den 5.

Andagt og Fredagsmøde

Kl. 10.00 LBH

Søndag den 7. 19.s.e. trinitatis

Højmesse

Kl. 10.00 LBH

Torsdag den 11.

Andagt og Kirkebio

Kl. 18.30 SB

Søndag den 14. 20.s.e. trinitatis

Højmesse

Kl. 10.00 SB

Fredag den 19.

Andagt og Fredagsmøde

Kl. 10.00 LM

Søndag den 21. 21.s.e. trinitatis

Korhøjmesse med brunch

Kl. 10.00 SB

Søndag d. 28. 22.s.e. trinitatis

Højmesse

Kl. 10.00 LBH

Tirsdag den 30.

Halloweengudstjeneste

Kl. 17.00 LBH

NOVEMBER Søndag den 4. Alle helgens dag

Højmesse Allehelgen Mindegudstjeneste

Kl. 10.00 SB Kl. 19.00 SB LM LBH

Fredag den 9.

Andagt og Fredagsmøde

Kl. 10.00 LBH

Søndag den 11. 24.s.e. trinitatis

Højmesse

Kl. 10.00 LBH

Tirsdag den 13.

Spaghettigudstjeneste

Kl. 17.00 LBH

Søndag den 18. 25.s.e. trinitatis

Højmesse

Kl. 10.00 LM

Fredag den 23.

Andagt og Fredagsmøde

Kl. 10.00 SB

Søndag den 25. sidste søn. i kirkeåret

Højmesse

Kl. 10.00 SB

Torsdag den 29.

Forventningsgudstjeneste

Kl. 18.00 SB

KIRKEBIL

Gangbesværede kan blive hentet og bragt i taxa til alle arrangementer i kirken. Ring til kirkens kontor senest hverdagen før gudstjenesten for at bestille taxa.

GUDSTJENESTER I HUSUMVOLD KIRKE

SEPTEMBER Søndag den 2. 14.s.e. trinitatis

PRÆDIKANTER I HUSUMVOLD KIRKE Stig Boel: SB Line Bjørn Hansen: LBH Lise Mortensen: LM

KIRKEKAFFE

Efter alle gudstjenester er der kaffe og te.

9


Tema: Uro & Fred Soldat & udsendt Jimmy Terkildsen blev født 1987 og er uddannet smed. 24 år gammel aftjente han almindelig værnepligt og meldte sig der til en speciel 8 måneders uddannelse for dem, der ville gøre tjeneste i Afghanistan. Han blev udsendt i begyndelsen af 2010. Jeg besøgte Jimmy i juni 2018 på et rekreationshjem for 15 krigsveteraner, der alle har taget skade på sind og sjæl efter at have deltaget i Afghanistankrigen. Stedet er på privat basis lavet i forbindelse med KFUM Soldaterhjemmet ved Høvelte Kaserne. Her er den historie, han fortalte mig. Soldaterne havde 2 opgaver: De skulle vinde lokalbefolkningens tillid, og få den til at forstå, at man var kommet for at hjælpe dem. Det kunne man gøre ved almindelig venlig omgang med voksne og børn, men man havde også mulighed for at rådgive og støtte lokale landsbyprojekter som for eksempel forbedring af landsbyens vandforsyning. Taliban skulle bekæmpes, men de bar ikke uniform, så man kunne ikke vide, hvem der var ven eller fjende. Derfor måtte de danske soldater kun skyde, efter at der var blevet skudt på dem. Den konstante uvidenhed om, hvornår der blev skudt, var det mest belastende. Helt galt var det, når Taliban for penge havde fået nogen fra landsbyen til at skyde på de soldater, der dagen før havde været deres ”gode venner”. Det var med til, at mange soldater mistede troen på, at deres tilstedeværelse kunne hjælpe på noget som helst. Jimmy var en af de mange, der ikke kunne klare det. Han blev lidt før udløbet af tjenestetiden sendt tilbage til Danmark. I dag, 8 år senere, er han ikke i stand til at leve et almindeligt liv. Han føler, at staten har svigtet ham ved ikke at ville tage psykiske skader alvorligt. Og han føler, at han selv har svigtet de kammerater, der blev derude til den bitre ende. Hvad er så hans drømme og håb nu? Han ville godt have, at forsvaret kunne bruge ham i Danmark. Han håber at kunne nå frem til at leve et almindeligt liv. Da vores samtale skal til at slutte, fortæller Jimmy om sit ønske om at gense Afghanistan som besøgende. Han beskriver hvor smuk den del af landet var, hvor han fik ødelagt sit liv. Af Poul Herluf

ANSIGT til

ANSIGT

Linda Overgaard Nielsen er 65 år gammel. Hun bor i Husum sogn og er meget glad for at komme til musikarrangementer i begge kirker.

Hvorfor kommer du til koncerter og til Musik op til jul og Musik op til påske? For at være ærlig, så interesserer præsten og prædiken mig ikke. Jeg er mere til de stille andagter og de rene musikarrangementer. Jeg oplever musikken meget dybt, bliver ført ind i noget, som jeg ikke selv styrer. Jeg ville ønske, at der var mere af det i kirken. Den tilstand gør mig godt, den giver mig ro, og jeg kan komme dybt ind i mig selv. Hvad kan du bruge kirken til? Kirken er et lyst rum, og der er lys i rummet. Jeg tænder ofte lys i kirken, når jeg kommer; før koncerter eller fredagsandagter og til Musik til jul og - påske. Jeg tænder lys og tager det i mine hænder. Jeg står med lyset, føler, at jeg ligesom bliver født med lyset. At lyset kan nå mennesker, som dukker op i min bevidsthed. Måske mennesker, der har det svært. Jeg sender gode ønsker til dem. Det kan være de nære, mine børn f.eks. Lyset kan også føre gode ønsker til verden. Til dem, som er i krig, som lider. Jeg sender lyset ind i mørket, så de, der har brug for lyset kan mærke, at nogen tænker på dem. At de ikke er alene. Jeg sender også lyset til den, jeg var en gang. Den lille pige, den unge pige, som måske har gjort noget, som ikke var så godt. Også ting, der er svære at bære. Det tændte lys, musikken i rummet – det hjælper mig. Er der andet, du sætter pris på i kirken? Jeg kan lide de korte fredagsandagter,. Her er der ikke en prædiken, men personlige refleksioner. Jeg ville ønske, at der var nadver ved disse andagter.

10


DET SKER I HUSUMVOLD KIRKE

Sorggruppe I Husumvold Kirke er der mulighed for at mødes og tale med andre, der har mistet én, der var tæt på. I sorggruppesamtaler kan du opleve, at din sorg føles knap så ensom som før, og at du møder genkendelse og stor forståelse. Sorggruppen er et trygt og omsorgsfuldt rum, hvor du kan dele noget af det, der tynger efter et dødsfald, så du finder nyt livsmod. Sorggruppen varetages af sognepræst Line Bjørn Hansen. Du kan ringe til Line på tlf. 61 20 18 98.

Favntag – med tro og eksistens Torsdag den 4. oktober kl. 19.3021.00. BØN – hvordan, hvorfor, for hvem og hvor? Levende og medrivende kristendomsundervisning for voksne ved sognepræst Line Bjørn Hansen og frivillig Evy Carstens. Tilmelding: ec2700@outlook.com eller tlf. 2077 5636. Begrænset antal pladser.

Menighedsrådsmøder

Jazzhøjmesse med brunch Søndag den 9. september kl. 10.00 Vi gentager succesen og inviterer til en jazzhøjmesse ved sognepræst Line Bjørn Hansen. Højmessens forløb vil være, som I kender det, men salmerne akkompagneres af vores musikalske gæster, der også vil spille al anden musik under gudstjenesten taget fra jazzens verden: Jakob Lundbak (saxofon), Jakob Roland (bas), Janus Rønn Lind (klaver) og Pernille Mejer (vokal og arrangement). Bagefter samles vi til brunch. Det er gratis og uden tilmelding.

Skovtur Fredag den 14. september kl. 9.00 Så er det igen blevet tid til Husumvold Menighedsplejes skovtur. Dagen begynder med en morgenandagt i kirken kl. 9.00. Efter andagten kører vi til Højerup Gamle Kirke på Stevns Klint, hvor Bo Henriksen vil fortælle os om kirken. Herefter spiser vi frokost på Traktørstedet. Vi er hjemme igen senest kl. 17.00. Hele herligheden koster 200 kr. Tilmelding og betaling hos kordegnen senest d. 9. september.

Tirsdag den 18. september kl. 17.00 Torsdag den 1. november kl. 17.00

Lad lyset fylde Torsdag den 27. september kl. 18.00 – når Husumvold og Tingbjerg mødes til fælles lanterneaften. Aftenen starter i Tingbjerg Kirke kl. 18.00. Her udvælger vi en lanterne og spiser en sandwich. Kl. 18.30 samles vi i kirkerummet til sang og ord om lys. Bagefter går vi sammen, med tændte lanterner, til Husumvold kirke, hvor musik møder os i kirkerummet, og vi samles til en fejring af lyset på overgangen til den mørke tid. Aftenen slutter med varm kakao og kage. Ved 20-tiden siger vi farvel. Ved sognepræsterne Mette Basbøll fra Tingbjerg og Lise Mortensen fra Husumvold sammen med organister og frivillige fra begge kirker.

Korhøjmesse

med toner fra Grønland og brunch Søndag den 21. oktober kl. 10.00 I Husumvold Kirke inviterer vi til endnu en musikalsk højmesse med efterfølgende brunch, når Erinarsoqatigiit/Koret Sarpik kommer på besøg. Sarpik betyder hvalhale på grønlandsk. Og koret, der ledes af Karen Marie Nielsen, vil fylde højmessen med grønlandske toner denne søndag. Det er gratis og uden tilmelding.

11


DET SKER I HUSUMVOLD KIRKE

Høstmarked Lørdag den 27. oktober kl. 12.00-16.00 Kom til høstmarked i Husumvold Kirke! Her er både restaurant, tombola, julegavebod og boder for børnene. Det er dagen, hvor gamle sognebeboere mødes, mens nye kommer til. Og dagen, hvor du har chancen for et fund på det store loppemarked i kælderen. Spejderne modtager meget gerne genbrugslopper. Overskuddet fra salget går til kirkens arbejde for børn, unge og ældre. Hvis du har lyst til at give en hånd med eller har spørgsmål til høstmarkedet, kan du kontakte Morten Fog Jensen, der står for planlægningen: Tlf. 4095 0400 og fog.jensen@mail.dk

Sognepræst Stig Boel har jubilæum torsdag d. 1. november kl. 15.30-17.30 Det skal fejres, at Husumvold kirke i 25 år har været så heldige at have Stig som præst! Derfor inviterer menighedsrådet til reception i kirkens lokaler. Alle er velkomne.

Allehelgens Mindegudstjeneste Søndag den 4. november kl. 19.00 Vi mindes dem, vi har mistet, når Husumvold Kirke inviterer til en stille og stemningsfuld mindegudstjeneste, hvor alle kirkens præster deltager. Her vil navnene på dem, vi har mistet i det forgangne år, blive læst op, og vi vil tænde lys for vores døde. Ved mindegudstjenesten medvirker også Maria Lundbak på obo sammen med organist Eva Maria Jensen, med satser fra baroktiden. Efter gudstjenesten er alle velkomne til ostebord og et glas vin.

Forventningsgudstjeneste Torsdag den 29. november kl. 18.00 Advent er forventningstid, hvor det meste handler om, at julen nærmer sig. Forventningsgudstjenesten er ved sognepræst Stig Boel. Bagefter er alle velkomne til fællesspisning. Det koster 35,- at deltage. Kordegnen modtager tilmeldinger på husumvold.sogn@km.dk - senest den 16. november.

Fredagsmøder – nu med ny mødetid kl. 10-12! Vores fredagsmøder ændrer mødetid. Men bare rolig, form og indhold bevares, blot skiftes kagen ud med morgenbrød. Vi glæder os til at se både nye og kendte ansigter til endnu en sæson med hyggeligt samvær, foredrag og fællessang. Vi begynder med en kort andagt i kirkerummet kl. 10.00. Kaffe/te og brød koster 10 kr. 5. oktober Oktober 43. I netop disse dage for 75 år siden flygtede tusindvis af jøder fra Danmark til Sverige. Info- og kulturmedarbejder Mette Lilly Nielsen fortæller om jødeaktion og flugt i oktober 1943. 19. oktober Højskolesange – om krig, frihed og fred. Med baryton Lau Frederiksen, bas Nicolai Elsberg og organist Eva Maria Jensen. Og fællessang, selvfølgelig! 9. november H. C. Andersen og kristendommen. Bliv klogere på H. C. Andersens forhold til den kristne tro, når sognepræst Bruno Rasmussen fortæller. 23. november Revy! Husumvold Kirkes barytonsanger, Lau Frederiksen, og frivillig Evy Carstens glæder sig til en formiddag sammen med jer i revyens tegn! Der vil være både musik og fortælling. Husum Kirkes organist, Frank Jarlsfelt, akkompagnerer.

12


Koncerter – alle med fri entré

Puccinis heltinder Søndag den 30. september kl. 16.00 En opera-light koncert med store, følelsesladede arier fra Puccinis operaer La Boheme, Tosca, Turandot, Manon Lescaut, Suor Angelica og Gianni Schicchi sunget af sopranen Solveig Hjerrild, krydret med orkestermellemspil fra nogle af operaerne fremført af pianist Berit Johansen Tange og med små historier om kvindefigurerne, der får publikum til at opleve en af det 20. århundredes største operakomponisters heltinder.

Glæd dig, Moder Polen! Ord & Musik i Husumvold Kirke.

Søndag den 25. november kl. 16.00 Se omtale s.

Julekoncert

med Pavlovskys Balalajkaorkester

Søndag den 9. december kl. 16.00 Sæt ekstra skub i julestemningen med Pavlovskys Balalajkaorkester, der ligesom sidste år besøger os med russiske viser og sange – og julesange fra forskellige lande.

Kirkebio Sognepræst Stig Boel kommer med et kort oplæg, og efter filmen er der mulighed for at diskutere det, der gjorde indtryk. Fri entré. Øl og vand: 10 kr. Torsdag den 11. oktober kl. 18.30 En verden udenfor Instruktør: Frank Darabont, 1994. Bankmanden Andy Dufresne (Tim Robbins) bliver dømt for mordet på sin kone og dennes elsker og indsættes i et fængsel styret af psykopatiske voldelige medfanger og et korrupt og magtsygt fængselspersonale. Midt i den trivielle hverdag og det brutale miljø formår Andy at tilføre fængselslivet et strejf af menneskelighed og tænder et lille lys for andre midt i håbløsheden. En film, der giver tro på, at et enkelt menneske kan gøre en stor forskel. Filmen varer 2 timer og 20 minutter, og aftenen begynder med en kort andagt i kirken kl. 18.30. Torsdag den 15. november kl. 19.00 Intet nyt fra Vestfronten Instruktør: Lewis Milestone, 1930. Den 11/11 kl. 11.00 er det nøjagtigt 100 år siden, at 1. Verdenskrig sluttede. Det mindes vi denne aften ved at se filmatiseringen af Erich Maria Remarques delvist selvbiografiske roman fra 1929, der beskriver krigens gru set fra en 19-årig soldats synsvinkel. Filmen er – som Remarque selv skriver i forordet til sin roman – hverken en anklage eller en bekendelse, men et forsøg på at berette om en generation, som blev ødelagt af krigen – selv om den også undslap granaterne.

Første søndag i advent Søndag den 2. december kl. 10.00 Vi synger gode julesalmer, tænder forventningen til julen – og det første lys i adventskransen.

13


DET SKER I HUSUMVOLD KIRKE

Legestue i Husumvold Kirke Onsdage kl. 10.00-12.00 Der er legestue hver onsdag i Husumvold Kirke. Her mødes børn og voksne til hygge, sang og en masse leg. Gerd og Birte synger og leger med jer, og de sørger for hjemmebagte boller, saft, te og kaffe. Det koster 5 kr. pr. familie at være med. Første legestue efter ferien er den 5. september.

Børnehavegudstjeneste Torsdag den 6. september kl. 10.30 Sammen med Husumvold Menighedsbørnehave er der børnehavegudstjeneste ved Line Bjørn Hansen. Gudstjenesten er for menighedsbørnehaven, Husumvold Kirkekirkens legestue og alle andre interesserede børn. Tag jeres madpakker med, for så kan vi spise sammen bagefter.

KFUM-Spejder

Gudstjenester for børn Spaghettigudstjenester En spaghettigudstjeneste i Husumvold Kirke er gudstjeneste, kirke og kristendom i børnehøjde, når der bliver fortalt bibelhistorier, så børnene kan forstå det. Bagefter er der fællesspisning – med spaghetti og kødsovs på menuen. Alle er velkomne, det er gratis at deltage, og det kræver ikke tilmelding. Ved sognepræst Line Bjørn Hansen. Tirsdag den 11. september kl. 17.00 Ord & Musik for børn i Husumvold Kirke. Se omtale s. 16. Tirsdag den 30. oktober kl. 17.00 Halloween. Se omtale nedenfor. Tirsdag den 13. november kl. 17.00

Halloween Med gys og fællesspisning Tirsdag den 30. oktober kl. 17.00

Familiespejderne for 3-6-årige mødes sidste lørdag i måneden kl. 10 i kælderen under Husumvold Kirke. Ulvene fra 0.-3. klasse og Troppen fra 4.-7. klasse mødes torsdage 18-19.30 samme sted. Det er muligt at kigge forbi et par gange inden indmelding. Facebook: Familiespejder hos KFUM-spejderne i Husumvold og KFUM-Spejder HUSUMVOLD GRUPPE.

Kom gerne udklædt, når sognepræst Line Bjørn Hansen lader halloween-uhyggen flytte med ind i kirken. Det sker til en afskyelig børnegudstjeneste, hvor kirken er fuld af væmmelige edderkopper, lodne flagermus og græskarhoveder med spidse tænder. Fortællinger og sange handler om frygt og mod, tro og håb, ondt og godt. Husum og Husumvold Kirkers Spire- og Børnekor synger med, ledet af Christina Schimmell Rindorf. Efter gudstjenesten er der gyserløb i kirkens mørke kælder for de allermodigste – og fællesspisning. Det er gratis og kræver ingen tilmelding.

Babysalmesang Mandage kl. 10.00-12.00 Et musikalsk og rytmisk tilbud til dig og dit barn i alderen 0 - ca. 1 år. Børnene stimuleres med sang, musik og bevægelse, og både forældre og børn har her chancen for at blive fortrolige med salmer og sange. Bagefter er der kaffe, frugt, hygge og snak med de andre voksne og deres babyer. Birthe Karlsson, pædagog og babysalmesangsinstruktør, leder holdet. Næste hold begynder den 3. september Tilmelding på www.husumvoldkirke.dk

14


Kontakt

Husum Kirke Korsager Allé 14 - 2700 Brønshøj www.husumkirke.dk

Husumvold Kirke Gadelandet 25 - 2700 Brønshøj www.husumvoldkirke.dk

Kordegn: Lene Overgaard

Kordegn: Torben Gamst Jensen

Tlf. 38 28 54 46, mail LWO@km.dk Kontortid: Man. - fre. kl. 10-14, tirs. også kl. 16-18. Kirkerummet er åbent i kontorets åbningstid.

Tlf. 38 60 90 40, mail husumvold.sogn@km.dk Kontortid: Man. kl. 9-13, tirs.-fre. kl. 9.30-13, tirs. også kl. 16-18. Kirkerummet er åbent i kontorets åbningstid.

Sognepræst: Bettina Birk Jensen (kirkebogsførende) Tryggevældevej 78, 2700 Brønshøj. Træffes undtagen mandag på tlf. 30 35 35 97, mail bbje@km.dk Sognepræst: Iben Hornshøj Sørensen Solrødvej 24, 2700 Brønshøj. Træffes undtagen mandag på tlf. 51 27 47 84, mail ibks@km.dk Sognepræst: Nikolaj Hartung Kjærby Frederikssundsvej 355A, 2700 Brønshøj. Træffes undtagen fredag på tlf. 41 57 51 22, mail nkj@km.dk

Sognepræst: Stig Boel (kirkebogsførende) Pilesvinget 67, 2700 Brønshøj. Træffes undtagen mandag på tlf. 24 42 03 95, mail sbo@km.dk Sognepræst: Line Bjørn Hansen Klintevej 47, 2700 Brønshøj. Træffes undtagen onsdag på tlf. 61 20 18 98, mail lbh@km.dk Sognepræst: Lise Mortensen Træffes tirsdag kl. 10-11 (i øvrigt efter aftale) på tlf. 38 74 66 00, mail limo@km.dk

Kirketjener: Claus Petersen

Kirketjener: Ole Bergholz-Knudsen

Tlf. 38 28 75 58

Tlf. 38 60 43 06, mail husumvold@mail.dk

1. organist: Frank Jarlsfelt

Organist: Eva Maria Jensen

Tlf. 22 15 33 15, mail frank.jarlsfelt@gmail.com

Tlf. 22 58 59 13, mail organist.husumvold@gmail. com

2. organist: Kirsten Thorup Leder af voksenkor, babysalmesang og musikalsk legestue. Tlf. 61 69 70 59, mail kthorup2@gmail. com Diakonimedarbejder: Maria Sanborg-Olsen Mail maria.husumkirke@gmail.com Menighedsrådets formand: Børge Rossing Tlf. 41 49 40 11 Husum Sogns Menighedspleje: Ulla Nielsen Tlf. 60 12 95 39, mail uan.ulla58@gmail.com Sorggruppen

Menighedsrådets formand: Lars Bo Hansen Tlf. 24 82 95 45, mail lars.bo.hansen@mail.dk Menighedsplejens formand: Stig Boel Tlf. 24 42 03 95, mail sbo@km.dk Samarbejdsrådets formand: Arne Hippe Hansen Tlf. 20 63 91 39, mail arnehippe@gmail.com KFUM-Spejderne: Gruppeleder Signe G. Larsen signegjedstedlarsen@gmail.com Husumvold Menighedsvuggestue og -børnehave Vindingevej 16, 2700 Brønshøj, tlf. 38 80 46 10. Leder: Dorte Zachariassen

Annalise Christensen, tlf. 21 66 37 64 Bettina Birk Jensen, tlf. 30 35 35 97

Begge kirker

FDF K26 Husum: Zenia Kofoed zenia@k26.dk - www.k26.dk

Info- og kulturmedarbejder Mette Lilly Nielsen

Husum Menighedsvuggestue og -børnehave

Tlf. 24 42 03 99, kirkeinfo.husum@gmail.com

Korsager Allé 16, 2700 Brønshøj. Ledere: Cecilie Kiwi Dalgaard, tlf. 38 28 06 50 og Edith Thykén, tlf. 38 28 41 40

Korleder: Christina Schimmell Rindorf

Følg os på

Tlf. 25 34 42 57, csr@rindorf.dk

Husum Kirke & Husumvold Kirke

Tilmeld dig vores nyhedsbreve på kirkernes hjemmesider 15


Ord & Musik Her udforskes lyd, ord og tegn Tirsdag den 11. september kl. 17 i Husumvold Kirke Guds lille klovn - musikteater for børn af GIÒIA om den lille middelalderdreng Alfredo, der blev Italiens bedste jonglør. Som ved spaghettigudstjeneste og Gud & Gaffel slutter vi med at spise spaghetti og kødsovs sammen. Det er gratis, kræver ingen tilmelding – og alle er velkomne. Søndag den 28. oktober kl. 16.00 i Husum Kirke Come away death – Her tæt på Allehelgen: Dødens mysterium, som engelske poeter og komponister modigt har givet den udtryk; fra den ultimative tragedie til galgenhumor og vanvidsscener og fra den største sorg til døden som en velkommen udfrier. Pianisten Mattias Branner og sangerne Charlotte Haugaard, Nanna Ipsen og Lau Frederiksen formidler Henry Purcell, John Dowland, Gerald Finzi og Benjamin Brittens toner. Fri entré. Søndag den 25. november kl. 16.00 i Husumvold Kirke Glæd dig, Moder Polen! – I anledning af 100-året for Polens genopståen efter 1. verdenskrig vil Ensemble Triplum præsentere os for polske nationale og patriotiske sange: Fra 1200-tallets religiøse hymner til 1800-tallets kampsang, der blev Polens officielle nationalsang. Mellem sangene fortæller organist Eva Maria Jensen om de begivenheder i polsk historie, som de præsenterede sange knytter sig til. Fri entré.

Har du et barn, der elsker at synge? Så se her! Husum & Husumvold Kirkers Spire- & Børnekor starter ny sæson

Det er sjovt at synge i kor. Børnene lærer at skabe musik sammen med andre, lytte til hinanden, synge rent og bruge stemmen rigtigt. Korene optræder ved forskellige lejligheder, bl.a. ved Halloweengudstjeneste i Husumvold Kirke, juletræstænding i Husum Bypark, og de skal gå Lucia i Husum Kirke. Det er gratis at være med i korene. Ønsker du at vide mere, kan du kontakte korleder Christina Schimmell Rindorf (se kontaktoplysninger s. 15). Tilmelding: www.husumkirke.dk og www.husumvoldkirke.dk

S

pirekoret for piger og drenge i 0.-1. klasse øver onsdage kl. 16.3017.30 i Husumvold Kirke. Sæsonstart den 29. august.

B

ørnekoret for piger og drenge i 2.-5. klasse øver mandage kl. 16.30-17.30 i Husum Kirke. Sæsonstart den 27. august.

KULT – Kirke Uden Lange Taler Tirsdag d. 20. november kl. 19 i Husumvold Kirke Der er ungdomsKULTgudstjeneste for Husum og Husumvold Kirkers konfirmander – og alle andre, der har lyst til at være med. Husumvold Kirkes band står for musikken, og sognepræst Nikolaj Hartung Kjærby for ordene. Ses vi?

16


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.