NÆSBYCENTRET 1983 – 2008 En personlig beretning om 25 år i en grusgrav
Et spejdercenter bliver til Uden Næsfolk intet center Bygningerne
Forord
Krisen i 1996 Miljøspejderarbejdet
Denne beretning er ikke sandheden om Næsbycentret. Det er en kronologisk
Det internationale engagement
gennemgang af 25 år, krydret med personlige fortællinger og billeder fra
Forholdet til de andre
forskellige næsfolk. Der er desværre ikke billeder til hele beretningen ej heller
Hvor er vi på vej hen?
beretninger til alle billederne. Billederne er blot sat ind som et krydderi.
Denne beretning fortæller ikke om alle de, der gennem tiden har ydet en indsats for at skabe det bedste spejdercenter, vi kender. Eller om alt det arbejde, alle de begivenheder og oplevelser der har skabt Næsbycentret. Og det bør læseren værdsætte, da det ellers kunne trække i langdrag. Næsbycentret står nemlig på skuldrene af mange, og selvom de ikke er nævnt ved navn, er de i vores tanker, og uden dem ville Næsbycentret aldrig være blevet et af de bedste aktivitetscentre i spejderverdenen.
Beretningen er redigeret af Janus Reingaard og Ole Justesen
Et spejdercenter bliver til Tanken om at spejdere kunne blive forment adgang til friluftsområder, skov og strand var kommet op i 70erne, og forskellige former for spejdercentre havde set dagens lys i flere korps.
I KFUM Spejderne var der flere centre med vidt forskellig struktur og tilknytning, men øst for storebælt var Arresøcentret, med sit Nordsjællandske bagland eneste center. Derfor vedtog Landsmødet i 1982 for at fremme centertanken øst for Storebælt, at der skulle arbejdes for et nyt center på Sjælland med et bredt bagland.
Der blev nedsat en arbejdsgruppe med medlemmer fra Københavns og Bornholms Distrikt og fra Suså Distrikt. Herved fik det kommende spejdercenter et bagland bestående af alle spejderne øst for Storebælt, undtagen de 3 divisioner i Nordsjælland, som stod bag Arresøcentret.
Den første toiletbygning opføres i 1986
Arbejdsgruppen prøvede at finde forskellige lokaliteter selv, men spurgte også i amterne, og Storstrøms Amt foreslog den nedlagte grusgrav, som i dag er Næsbycentret.
I Suså Distrikts arbejdsgruppe var det den energiske viceskoleinspektør Peter Sejersbøl, som hurtigt fandt frem til ejeren af området, og allerede den 28. oktober 1983 blev et betinget skøde underskrevet af fru Ester Larsen som sælger og Arne Feldberg, Kurt Brovil og Kurt Jørgensen som købere. Vidnerne var Peter Sejersbøl og advokat Edvard Nielsen, Roskilde.
Samme dag konstituerede den første bestyrelse for Næsbyholm Centret sig:
Formand: Bjarne Heide Jørgensen Næstformand: Arne Feldberg Kasserer: Kurt Brovil Menigt bestyrelsesmedlem: Kurt Jørgensen
Og Miljøministeriet gav tilladelse til at leje stedet ud til spejderlejr til årligt 250 – 300 personer. Tilladelsen ville bortfalde ved ejerskifte.
I foråret 1984 gav Jordbrugsdirektoratet tilladelse til spejderlejr i henhold til fremsendte projekt med 18 små servicebygninger og henviser til dispensationstilsagn fra fredningsmyndighederne omkring skovbyggelinien.
Det omtalte projekt hed Rolandstorp, og var tegnet af Svend Erik Fangel Petersen.
Efter første ordinære generalforsamling d. 22. maj 1984 skiftes Kurt Jørgensen ud med Finn Weber-Petersen.
Den 6. juni 1984 fik bestyrelsen penge fra korpset til at købe stedet og foretage de første nødvendige investeringer. Pengene blev fremskaffet på den snedige måde, at korpset solgte sin udlejningshytte Brommecentret til Suså Distrikt for 575.000 kr. og derefter lånte 475.000 kr. til Næsbyholm Centret. Købsprisen for grunden var 360.000 kr.
I foråret 1985 skiftede Næsbyholm Centret på opfordring navn til Næsby Centret. Det var først da vi fik brevpapir, at vi begyndte at skrive Næsbycentret i et ord.
Afhentning af varer i kølerum Blandt andet Berit Jacobsen og Per Peetz Nielsen
Men opstarten af Næsbycentret handlede om meget andet end jura og økonomi. Allerede i efteråret 1983 var der blevet sået græs på arealet, i løbet af 1984 blev de første plantebælter plantet, og i foråret 1985 kom de første rafter. Det er ikke hensigtsmæssigt at lave plantebælter af udelukkende eg, bøg og birk, så bælterne blev blandede. Men træsorterne gav alligevel lejrpladserne de navne de har i dag.
Rafterne blev brugt første gang i maj måned af Solbjerg trop, som havde træningsweekend før Frederikshavnslejren. Det var den korpslejr, hvor vi skulle bygge verdens længste spisebord ved, at alle troppene kom med hver deres modul – bygget meget præcist efter en tegning – så de kunne sættes sammen som samlesæt.
Prisen for denne weekend var lugning i nøddehegnet mod nord og fræsning af tjørnen langs amtsvejen. Det sidste var hårdt, men kunne dog lade sig gøre. Men da troplederen sveddryppende kom over for at se til spejderne og deres lugning, havde de opgivet lugningen, men ikke tabt modet. De havde opdaget, at det var lettere at grave buskene op, fjerne ukrudtet og plante dem igen og de var næsten færdige. Efterfølgende betalte troppen for weekenden af fri vilje og bad bestyrelsen om at købe noget Round Up for pengene.
Selvgjort er velgjort… Bare rolig – det er ikke den endelige placering af trappen
Uden Næsfolk intet center I løbet af de første år fik distrikterne ledere og roverklaner til at løse opgaver af større eller længere varighed, og blandt disse første deltagere i arbejdsweekends opstod der en lille meget konstant arbejdsstyrke, som tog initiativ og lagde grunden til det kaos og den spontanitet, som har drevet Næsbycentret frem.
Når man har et ambitiøst projekt, som Rolandstorp, og det i starten kniber med penge, så lad os ikke spilde tiden, men lad os gå i gang med at renovere laden og stakhjælmen. Fjerne stengulvet, rive halvdelen af hver eneste fuge ud i stenvæggene, fuge op på ny, og så fortsætte på ydersiden den anden side.
Og der skulle være en vis kvalitet. Da skolelæreren, i desperation over, at det trak ud med at få klinker på gulvet i Stensalen, sagde, at det skulle han så nok gøre i næste weekend, så kom mureren og gjorde det, for det skulle se ordentligt ud.
På Brommecentret havde centermedarbejderne indflydelse i bestyrelsen, og da Næsbycentrets vedtægter nævnte en medarbejderstab, så det var naturligt at arbejde hen mod en forening af centermedarbejdere.
Stensalen før der kom klinker på gulvet
Før foreningen blev dannet tog en lille flok rundt til Houens Odde og Forlev
På et tidspunkt var Næsfolket ikke ret entusiastiske omkring det
for at undersøge måder at organisere det på. Efterfølgende mødtes flokken i
internationale engagement. Det var vigtigere at arbejde for at servicere den
Sct. Michaels hytte i Slagelse for at blive enige.
umiddelbare målgruppe – spejderne på Sjælland. Derfor måtte det gro langsomt frem ved, at bestyrelsesmedlemmer håndplukkede Næsfolk til
Det blev en lang nat. Der var mange forskellige synspunkter. Nogle var meget
internationale projekter og genfortællingen af deres oplevelser var med til at
tiltalt af Forlevs frie forhold, hvor centermedarbejderne gjorde det, de selv
skabe den begejstring, som i dag er tilstede.
ønskede, og andre var mere indstillet på en Houens Odde model, hvor det var meget mere målrettet det, nogle ønskede, at centret skulle gøre.
Efterfølgende ser det ud til, at vi fandt en mellemløsning. Bestyrelsen fastsætter mål og ønsker, men ikke i modsætning med Næsfolket. Og Næsfolket kommer løbende med forslag, ideer og planer i dialog med bestyrelsen. Bestyrelsen kan godt presse Næsfolket, men Næsfolket når det, det kan. Ønsker Bestyrelsen mere, må den selv gøre arbejdet, og således være en aktiv del af Næsfolket. For bestyrelsesmedlemmerne er, som regel, medlem af Næsfolket.
Det var for øvrigt på denne weekend, hvor Næsfolkemodeller blev diskuteret, at Asger Bergo Friis fremlagde forslag til Næsbycentermærke. Det blev vedtaget, og har prydet mange uniformer siden med sine stærke klare farver. I dag har vi solgt nær ved 10.000 mærker.
bred og stor medarbejderskare i Næsfolket. I begyndelsen kun fra KFUM Der har gennem tiden været mange diskussioner om Næsbycentrets målgrupper. Hvem er de primære, og hvem kan vi tage os af, hvis vi får kræfter til det? Det er let for bestyrelsen at opstille ønsker og visioner, men
Spejderne, men snart begyndte der at komme centermedarbejdere fra andre korps. I dag er der FDF’ere, DBS, DDS, Grønne Pigespejdere og KFUM Spejdere.
det er altid Næsfolket, som skal løfte opgaven. Det har til tider fået Næsfolket til at fremstå som forsigtigt og nervøst overfor nye mål. Men det er en frugtbar dialog og et udtryk for ansvarlighed, at Næsfolket leverer den vare, som det har været med til at sætte i kalenderen. Og bestyrelsesmedlemmer har godt af at være praktikere og med i arbejdet.
Fra starten af Næsbycentrets historie fik vi skrevet ind i vedtægterne for både Næsbycentret og for Næsfolket, at man kunne vælges til Bestyrelsen gennem KFUM Spejdernes Distrikter og valgtes man til Næsfolkets Ledelse, skulle man være medlem af KFUM Spejderne i Danmark. Staben i udklædning allerede ”tilbage” i 1987
Fra starten stod det Næsfolket klart, at det skulle servicere de forskellige grene (altså bævere, ulve eller spejdere) i spejderarbejdet. Derfor blev det således, at der ikke var byggefolk og aktivitetsfolk, men alle måtte tage del i både at bygge, samt lejre og weekends.
Det der skabte kundeunderlaget, som skabte den stadige store skare af Næsfolk, var satsningen på aktiviteter for enhederne i grupperne. Næsbycentret blev snart betragtet som et aktivitetscenter – et spejderstadion.
Det viste sig at være en god holdning, idet det gav mange Næsfolk flere kontaktmuligheder til spejdere og rovere, og en stadig og aktiv indsats gav en
Efterhånden som Næsfolket er blevet mere broget, er det ikke altid KFUM
I maj 1987 holdt vi åbningslejr og officiel åbning med taler og besøg fra
Spejdere, der vælges til Ledelsen, men så betaler Næsfolket dette medlems
kommune og Korps. Fra Næstved Kommune fik vi en kopi af en stammebåd
kontingent hos KFUM Spejderne. Det vigtigste er ikke, hvor man er begyndt sin spejderkarriere, men om man står inde for de holdninger, som
fra Broncealderen som gave. Den var lavet på et beskæftigelsesværksted, og den holdt i mere end 10 år, inden den revnede og ikke kunne holde vandet
Næsbycentret bygger på, nemlig, at det er et KFUM Spejdercenter.
ude. Fra Suså Kommune fik vi 2500 kr., med ønsket om, at de kunne blive til Næsfolket er kendetegnet af sin imødekommende og venlige form, det gode humør og det høje serviceniveau. Vi er på centret for at give spejdere gode oplevelser og vi har altid lagt vægt på at lære vores gæster at kende. I mange
gavn for stedet og spejderne. Dem brugte vi på værktøj. Fra korpset havde vi ønsket 50 sangbøger for at understøtte fællesskab. Men vi fik et spejlvendt litografi af Houens Odde. Det hænger stadigvæk bagved én, når man går op ad trappen til 1. sal.
år var holdningen noget man fik ind under huden, når man arbejdede sammen med de ”gamle” Næsfolk, men efterhånden blev Næsfolket så stort, at vi besluttede at sætte ord på de bløde værdier.
Den første centerlejr i 1986 blev ledet af DC fra Trelleborg Division Niels Erik Larsen. Deltagerne var Store Magleby Gruppe og Klan YT fra Høng. Mange af Klan YT´s medlemmer lagde allerede fra starten et stort stykke arbejde på Næsby.
Allerede på den næste centerlejr digtede Karsten Køllund næsfolkesangen ”Jubi, Jubi”. Han fik lidt hjælp til versefødder og musik af Morten Nicolaisen, og den har været et glædeligt indslag i de fleste næsbyarrangementer siden.
Deltager arbejder med vikingesmykker - 1999
Bygningerne Stensalen i den gamle lade var det første, som blev lavet, og da lejerne flyttede fra stuehuset fungerede det som centermedarbejderhus. Det var her, at vi hovedsageligt spiste medisterpølse i 1986 – der var købt alt for meget ind til det første arrangement – og det næste år fik vi næsten udelukkende hamburgerryg med stuvede grønsager, for det kunne Arne Feldberg få til at lykkes hver gang.
Senere blev 1.salen i laden udnyttet med et lille køkken/spiserum, 30 sovepladser og to toiletter med bruser. Det var for Næsfolket styrtende luksus, og det gav mulighed for at leje ud til lejrskoler. Det gav en stærkt forbedret økonomi, men da byggeriet ikke var institutionskraftigt, medførte det også arbejde i form af reparationer af vægge og lofter.
Hønsehuset var og er særdeles faldefærdigt. Det blev stivet af med fire telefonpæle, og er næsten ikke blevet rørt siden. I den ene ende havde de senere lejere høns og kaniner, og resten har været lagerplads med meget forskellig udnyttelsesgrad. Når vi på det sidste har haft meget store lejre, har Hønsehuset også været brugt som ekstra bix, så slikkøen ikke bliver for lang.
Køkkenet i stuehuset med flot tapet
Toiletterne blev påbegyndt i 1986. De spejdere, som skulle ligge i lejr, syntes
havde sin rigtighed, at intet andet center, udover Houens Odde, havde fået en
ikke ret godt om at grave latriner ned. Ved hjælp af midler fra Granes Fond og
så massiv støtte, som Næsbycentret.
en stor hjælpende hånd fra Tømrermester Knud Verdich fra Store Maglebyspejderne og hans svende, blev de lavet. Knud blev så interesseret i
Stakhjælmen blev materialedepot og Næsbycentrets nerve. Her var service i
centret, at han meldte sig ind i Næsfolket, og sad i bestyrelsen frem til 1993.
højsædet. Det var her, vi byggede et ”Loch Næs uhyre” til et pludselig opstået
Noget af det sidste, han lavede, var at skovle næsten alt gruset til Jagtvejens
natløb, hvor alle slags pløkforlængere og andet mærkeligt spejderudstyr blev
punktfundamenter ind i blandemaskinen på én lørdag.
fremstillet, for straks efter at blive brugt til noget andet. Der var ufattelig lidt plads, og en fantastisk kreativitet.
Badebygningen fik vi op at stå i 1988, da der skulle være roversommerlejr på Næsbycentret. Plantebælterne var ved at være 30 cm høje, og udendørs kropsvask til beskuelse for alle forbikørende mellem Sorø og Næstved bekom ikke roverne godt. Så et hold, hovedsageligt ledet af Ellefolk fra Arresøcentret, byggede grundhuset, så det var klar til sommerlejren, og så gjorde vi det selv færdigt senere.
I 1987 optog vi det sidste lån i Granes Fond (Korpsets fond). Vi havde lånt de 475.000 kr. og efterfølgende 90 + 150 + 100 tusinde kroner af Korpset Der var den gang et underligt forhold mellem korps og Næsbycentret. De, fra centret, som kendte Landsmødebeslutningen af 1982, var af den formening, at selvfølgelig skulle korpset hjælpe med midler til at få centret i gang. Det var ikke venligt, at korpset tøvede. Korpsfolk kunne til gengæld sige, hvad der Her begynder vi at bruge øverste etage (i centerbygningen) - 1987
Det var også herfra at ”Ulækkerhedsløbet” blev kreeret. Mange hvin flængede
Men det var en alt for stor mundfuld. Der måtte professionelle kræfter til.
nattestilheden over centret, når griseøjne tittede frem fra tarme, ting skulle
Knud tilbød at tage taget af og lægge spærene ned, samt save bygningen over
findes med tæerne i havregrød eller mærkværdigheder hang ned under sheltere eller andre mørke kravlebaner.
i seks dele med sit firma, efter et en chef fra Monberg og Thorsen havde tilbudt at køre bygningen til centret på blokvogne. Vi holdt et
Der var et stadigt ønske om at få mere plads, og vi havde, som de fleste andre centre, en væg af gamle køleskabe til madopbevaring. I takt med Næsbycentrets succes, blev der større og større pres på pladsen, og mange
bestyrelsesmøde foran bygningen, og vi var ikke enige, men det overvejende flertal besluttede at bruge årets overskud til at få bygningen ned på centret. Så måtte vi senere skaffe byggetilladelse til opførelsen.
idéer blev luftet i de sene aftentimer over en Hof eller Gl. Dansk.
Jagtvejen flyttede til Næsbycentret da vi i 1992 fik tilbuddet om at få en undervisningsbarak fra Tandlægehøjskolen på Jagtvejen i København. Den var stor. 450 m2. Vi talte meget om det i bestyrelsen. Kunne vi magte det, og hvordan skulle vi få den skilt ad. I efterårsferien drog et af bestyrelsesmedlemmerne til København med en flok elever, som blev indlogeret hos hans gamle mor, for at tage indmaden ud af bygningen, så den kunne deles i elementer. De brugbare dele blev samlet sammen, og en af hans gamle elever sponsorerede en tur med lastvogn med materialerne. Der var tavler, operationsbelysning, borde, stole, trapper, lamper, telefonsystem og meget mere. Hele den ene toiletbygning og hans egen stald blev fyldt med materialer.
Jagtvejen blev flyttet fra Jagtvejen i København – deraf navnet
Det kostede 100.000 kr. at få Jagtvejen på centret, få lavet punktfundament, få
En af Knuds svende, som havde hjulpet med at få Jagtvejen op at stå, Kim,
de seks elementer på plads og lægge et billigt bliktag på. Den har siden fået
blev så begejstret for Næsbycentret, at han meldte sig ind i Næsfolket, og i
spået sit endeligt mange gange, men den står der endnu, og det vil den nok
1994 blev han gift på kirkepladsen af Borgmesteren. De ville helst have haft et
også gøre om 30 år.
kirkebryllup, men biskoppen forbød præsten at forrette det på Næsby, og da det skulle være der, ja så måtte de jo bede borgmester Poul Erik Sørensen om
I dag rummer Jagtvejen materialegård, idéværksted, kontor med
det. Spejderne, som lå på centerlejr havde købt så meget ris, at der bagefter
voluntørsoverum, frostfrit lager, rum til byggemateriel, naturvejlederlager og
var ris nok til at mætte en mellemstor kinesisk provinsby spredt ud over
to store materialerum. Andre centre siger, at de misunder os de muligheder,
centret.
vi har i Jagtvejen. Kirkepladsen. Under Korpsets Landsmøde sidst i 80erne blev det meddelt, at der var kommet en gave til Korpset på 90.000 kr., og dem havde man brugt til en andagtsplads på Houens Odde. Det rejste en storm af protester fra de andre centre, og enden på debatten blev, at Korpset bevilligede 10.000 kr. til hvert af de andre centre til en andagtsplads. Efter nogen tids tovtrækkeri fik vi pengene, og Lejf Larsen tegnede et udkast, som bestyrelsen glad tog imod, og heldigvis fik vi den anlagt således, at den ligger med udsigt over søen. Lejf har også tegnet indgangsportalen ”Styrke og sammenhold”, samt den nordlige raftegård.
Friluftskøkkenet er centrum for mange gode aktiviteter på Næsbycentret
Shelterne blev en del af tilbuddet på lejrpladsen i løbet af 90erne. De blev
med, for de tyske duede ikke. De havde mødt Charlotte og Ole i Athen til
bygget efter en model, som Knud Verdich stod for, og som han købte ind til.
centerlederkonference, hvor denne miljøaktivitet var en stor succes.
Vi fik fire. Nummer et og to blev bygget af roverklaner – den ene hedder Clan Drummond efter Ishøjclanen. Nummer tre, ”Fort Nørd” blev bygget af
Så kørte de over Bucherberg og Kandersteg til ”Le feu Nouveau” ved Melan i
seniorspejderne fra St. Magleby, og da de nu var i gang med at søge AP
Sydfrankrig. Her havde staben et godt lille friluftskøkken midt på lejrpladsen,
Møller, så byggede de også hængebroen. Det sidste blev bygget af Solbjerg
hvor staben om aftenen sad og nippede til rosévin. Det gav inspiration, og
trop, hovedsageligt for midler fra Folkeoplysningsudvalget i Høng
sådan et måtte vi også have, men nissen løb med målet, så det blev meget
Kommune. Den hedder Shelter Synk, for da den var færdig, og græsset kom
større, og hos os drejer det sig mere om service til de, der ligger i lejr.
på taget, så forsvandt den langsomt ned i jorden. Det tog to weekender med store bjælker og dunkrafte at få den hævet, få gravet ud under den og få støbt, så den kom på plads.
I 2006 blev den første af de fire sheltere renoveret. Det vil sige, at vi fjernede den helt. Pionerernes Fagforbund lavede bunden til den nye, og Carina, Judith og Ole byggede den færdig, assisteret af villige Næsfolk, som gravede og slæbte bjælker, så arbejdet ikke skulle gå i stå. Så nu hedder den ”Just No. One”.
Ideen om et friluftskøkken startede, da Charlotte og John var på rundtur med to centermedarbejdere fra Bucherberg i 1998. De startede på Næsby, hvor tyskerne skulle hente 25 1/2liters sodavandsflasker til at lave vandraketter "Mandfolkeaktivitet" Krybe gennem vand under træstamme. Patrulje opfandt den og alle gennemførte før den blev tilbudt andre.
Krisen i 1996
Vi måtte bede korpset om hjælp. Vi fik 160.000 kr. til afbetaling over tre
Træer vokser sjældent op i himlen. Det gik godt. Vi havde overskud, vi havde
penge gennem sommerens centerlejre. Der var forhandlinger, der var breve,
flere og flere glade spejdere og lejrskoler, og vi var ved at blive godt kendt i
der var møder. En dag fandt den nye formand sig selv i midten af det store
internationalt spejderarbejde.
samlingstelt på Sønderborglejren i samtale med korpsets formand, mens
måneder. Det var fuldstændigt uhyrligt. Et spejdercenter tjener de fleste
denne holdt fast i hans lynlås i regnfrakken. ”Om korpset turde lade Da opdagede vi, at der var taget af kassen. Han blev dømt, og han betalte alle
Næsbycentret gå konkurs?”.
pengene tilbage. Vi fandt hinanden, og det var givende for Næsbycentret at gå hele sit apparat Men der sker noget afgørende, når det sker. Det er en meget lang proces at
efter i sømmene. Det var givende psykologisk, for det skabte sammenhold og
komme på den idé, at der mangler penge i kassen. Det er yderligere meget
viste igen evnen til at løfte i flok. Da vi efterfølgende fik del i ’Tre Millions
svært at starte en mistanke til mennesker, som man har tillid til. For det er
Puljen’ fra Korpset – 465.000 kr. – byggede vi for næsten en million i Laden og
næsten lige så forbryderisk at kaste mistanke, hvis det viser sig, at det ikke er
fik en fremtidsorienteret centerbygning ud af det med stort køkken,
sandt. Endelig er det overmåde vanskeligt at opklare forbrydelsen, uden at
mødelokaler, bedre bade og toiletrum og kølerum. Når man har penge er det
det opdages.
meget lettere at få rabat, end når man ingen penge har. Så vi brugte pengene som en ”løftestang” og fik skaffet os store rabatter og sponsorater.
Vi manglede kapital til at komme igennem foråret. Vi havde ubetalte regninger, og vore vedtægter var ved at blive lavet om, og var i øjeblikket ikke lovlige, så bestyrelsesmedlemmerne hæftede med deres personlige formue.
Miljøspejderarbejdet I 1993-94 var der begyndt at komme en lille flok Næsfolk, som mente, at vi skulle købe økologisk. Ja nogle mente endda, at vi skulle tvinge enhederne til at købe økologisk i Brugsen. Det gav brave diskussioner, og det rejste spørgsmålet, om vi kunne lave noget miljøspejderi. Var det muligt at opbygge en samling spejderaktiviteter, der synliggjorde miljøproblematikkerne? Torben Stenstrup søgte Miljøministeriet om støtte til forsøgene, og vi fik 93.000 kr.
Det satte gang i mange gode og håbløse forsøg, men det vigtige var, at vi fik nogle gode erfaringer, samt at vi fik taget vigtige skridt mod en holdning omkring dette vigtige spørgsmål. Da vi rundede 60.000 kr. i elforbrug var holdningen helt klart, at det måtte der gøres noget ved. Vi arbejder stadig på at nedbrineg elforbruget, ved blandt andet at bruge sparepærer, varmepumper, tydelige instruktioner mv.
Vi tog også disse aktiviteter med til de Europæiske Centerleder Konferencer,
I 1995 havde vi nogle drøftelser med Friluftsrådet og med Suså Kommune om
som holdes hvert andet år, og den første europæiske miljøspejderkonference
at få oprettet en naturvejlederstilling med hjemsted på Næsbycentret. Det
blev holdt på Næsbycentret med indvielse af vore pizzaovne og gammeldags
lykkedes at få en mobil stilling oprettet, og den er flyttet med over i den nye
brændekomfurer i friluftskøkkenet. Vi er en del, som husker Sergio Camettis
storkommune, hvilket vi er meget tilfredse med. Det er vores egen Helen
Espressokaffe med smeltet chokolade og Grappa. Det skulle drikkes af en 7-
Holm, som har haft jobbet siden starten. Helen giver hvert år en masse børn
tudet kande, og det smagte godt.
og unge – spejdere såvel som ikke-spejdere – oplevelser i og med naturen, som gør dem klogere på naturen og dem selv.
Kraniekogning med naturvejleder Helen Holm I starten boede hun i stuehuset på Næsby, men hun er på det sidste flyttet til Ravnstrup. En af hendes første bedrifter på Næsbycentret var at bygge Rådhuspladsen – Næsbycentrets affaldssorteringsplads. Torben var kommet forbi Rådhuspladsen i København, da de var ved at lave den nye, og det slog ham, at centret godt kunne bruge nogle af de gamle fliser, og så spurgte han en mand på pladsen. Det endte med, at vi fik et hængertræk fliser med tyggegummi og andet godt. De første blev brugt til vores affaldssorteringsplads, kaldet Rådhuspladsen.
Det internationale
og kontakter, og næste gang blev vi inviteret direkte. Siden har vi deltaget med to eller tre deltagere og holdt en del workshops og andre indlæg. Vores
engagement
største succes er Goose-netværket, som er en direkte følge at et centerledermøde på Burg Rieneck i Tyskland.
Allerede i 1986 havde vi internationalt besøg af et hold skotter, som blandt andet spillede sækkepibe for kommunaldirektøren. Siden har vi haft mange udenlandske besøgende og fantastiske oplevelser. Det er ikke altid
Goosenetværket er i modsætning til andre internationale netværk og konferencer startet nedefra. Det er det enkelte center, der melder sig ind og betaler. Det er også det enkelte centers engagement, der får netværket til at
problemfrit, men ofte lærerigt. Engang blev bestyrelsesformanden ringet op af en fransk far, som kun talte fransk, og det taler formanden meget dårligt. Formålet var, at sønnen holdt i Korsør, og skulle guides til Næsbycentret af faderen over mobilen, ud fra det, som denne forstod af samtalen med formanden. Det lykkedes, og meget af det internationale kan lykkes, når man indser, at personen i den anden ende af røret gerne vil hjælpe og forstå.
Vi kom med til Europæisk Centerleder Konference, fordi Ole Damkjær fra Arresøcentret havde opsnuset, at den fandt sted på Vasserø i Sverige. Vi meldte os bare til på europakontoret i Belgien. Vi sendte et ungt Næsfolk, som var velbevandret på både engelsk og fransk. Berit Berg kom hjem med gode idéer
Sorte ”tysker-telte” – en helt anden måde at ligge i lejr på end vi er vant til
overleve. Der er ikke noget kontor, som med jævne mellemrum sørger for at tingene sker. Det gør Næsfolk og centermedarbejdere fra andre centre, som brænder for ideen.
Senest er vi blevet involveret i Verdensspejderbevægelsens (WOSM) relancering af SCENES (Scout Centres of Excellence for Nature and Environment). Vi er en central aktør i udviklingen af strategien i programmet. Nu handler det om at centrene fortæller WOSM hvad de gerne vil - og Næsbycentret er med på spydspidsen. Vi har centermedarbejderudveksling, International Centerdag over Internet, Centermedarbejderseminar, centerledermøde og fælles aktiviteter. Vi er stolte over, at have været med til at skabe det, og vi er glade over, at Næsfolket er blevet så engageret i programmer som Goose og SCENES.
I 2007 holdt vi Scouting Sunrise på Næsbycentret med 1100 deltagere. Vi havde en DDS divisionslejr, en områdelejr fra Tyskland, en østrigsk trop og 200 tililende danske spejdere til morgenmad, aflæggelse af spejderløfte og en dejlig formiddag med gamle danske lege. Det var en stor international oplevelse i Danmark.
I marts 2007 besluttede Fællesrådet for Danmarks Drengespejdere sig for at lave en ny kategori af spejdercentre i Danmark: De internationale Spejdercentre. Vi er meget beærede over, at vi er udvalgt, sammen med Houens Odde og Stevninghus, til at være i den kategori. Det er en ære og en forpligtelse. Et tidligt billede på hvad Næsfolket også kan…
Forholdet til distrikter, korps og de andre centre
tiltrukket nye gode kræfter og flere ideer og projekter. Vi har aldrig oplevet ønsket om et spejderfrit år.
Desuden har det været givende for Næsbycentrets sammenhold og engagement, at vi somme tider har følt os lidt som ”Den grimme Ælling”. Det,
Københavns- og Bornholms Distriktskasserer Hansson udtalte engang, at han
at vi har kunnet sige til hinanden, at ”vi vil vise dem”, er og har været en
havde været ked af, at Næsbycentret i starten brugte rub og stub, men at hans
positiv motivationsfaktor. - Og vi er stadigvæk det Grønne Center, som har
gamle bogholderhjerte måtte indrømme, at var det ikke sket på den måde, så
fået størst økonomisk støtte fra KFUM Spejderne i Danmark.
var Næsbycentret ikke blevet til det, som det er i dag.
Det viser lidt af de dilemmaer, som Divisioner, Distrikter og Korps ofte har siddet i. Gik det for hurtigt? Havde Næsbycentret kurs direkte mod konkursen? Hvordan kunne Distrikter og Korps sikre sig, at de penge, som de jo havde investeret i Næsbycentret, ikke var spildte, men ville give glade spejdere nu og i fremtiden?
Vi er glade for, at vi her efter 25 år kan sige, at vores politik var rigtig. Vi har satset på byggeri med omtanke, på aktiviteter og aktivitetsfolk, på weekends og lejre, som vores bagland havde behov for og stillet krav til Næsfolket. Vi har haft så meget at tage os til, at vi i Næsfolket aldrig har haft tid til at sætte os ned og blive navlebeskuende. De mange projekter og ideer har hele tiden Lederhygge med Næsfolkesangbogen
Vi synes, at vi har et fortrinligt samarbejde med de andre centre. Mest, selvfølgelig, med de Grønne Centre, men også med de Blå Centre. Vi kan se
Hvor er vi på vej hen?
og høre om hinandens succeser og fejltagelser, og vi lader os gerne inspirere
Næsbycentret er på vej fremad med det spejderi, som vi kan skabe grobund
af hinanden. Selvom vi indgår i venlig kappestrid ved vi, at vi arbejder for
og efterspørgsel for. Det er ikke bare at lave en meningsmåling, og så bruge
samme sag og at den enes succes også kommer den anden til gode. Jo flere
kræfterne der, hvor der er flest kunder. Nej det er også at satse på det, som vi
gode spejderaktiviteter og jo flere glade spejdere, des sjovere for os alle
tror, kan blive spejderarbejdet i fremtiden. Vi laver aktiviteter og
sammen!
arrangementer som vi selv synes er sjove og interessante og har erfaring for at andre er enige. Det er – og skal også være – lysten og engagementet der driver
Det siger lidt om vores engagement og de kræfter, som vi lægger i det
værket.
fælleskorpslige centersamarbejde, at det er vores Eva, som står for Centertilbud, som er den årlige fælleskorpslige centerudgivelse med
Vi har gennem hele centrets levetid haft weekends og lejre, som vi på forhånd
årsprogrammer og invitation til centersommerlejr på alle de Danske
ville tabe penge på. Det har vi gjort for at skabe mødesteder for store spejdere
spejdercentre. Centertilbud giver indblik i de mange forskellige gode
og seniorer, som jo desværre ofte, er en meget lille gruppe i den enkelte trop.
spejderoplevelser der ligger og venter rundt omkring i landet.
På Næsbycentret genoplever mange unge spejdere, at de ikke er ene om at elske de muligheder og udfordringer som spejderarbejdet rummer.
Vi prøver nu at skaffe midler til at købe en god bid af nabogården, så vi kan prøve flere former for lejrliv af. Den ekstra plads vil skabe mulighed for nye aktiviteter og oplevelser for spejdere fra ind- og udland, og det er jo det, det hele handler om. Næsbycentrets berettigelse er fortsat et samspil med sit bagland at give gode oplevelser og skabe glade spejdere, nu og i fremtiden.
Formænd: 1984-86 1986-88 1988-93 1993-95 1995-96 1996-08 2008-
Bjarne Heide Jørgensen Asger Bergo Friis Ole Justesen René Lønnee Helge Christensen Ole Justesen Janus Reingaard
Kasserere: 1984-85 1985-91 1991-93 1993-96 1996-04 2004-
Kurt Brovil Arne Feldberg Kaj Irgens Møller Kirsten Christensen Lola Nielsen Vagn Bentzen
Udlejere: 1985-93 1993-96 1996-02 2002-04 2004-08 2008-
Arne Feldberg Helge Christensen Kirsten Pedersen Gitte Jensen Judith Justesen Lars Jørgensen
Formænd for Næsfolket: 1986-87 1987-91 1991-93 1993-94
Jesper Sørensen Karsten Køllund Carsten Paludan Søren Troels Berg
Ole Justesen og Torben Stenstrup passer grillen
1994-97 1997-98 1998-99 1999-00 2000-01 2001-03 2001 ) 2003-03 2003-06 2006-08 2008-
Thomas Kirkeskov Henrik Bredmose René Lærke Christensen Pia Eccles Serup Henrik Bredmose Charlotte Smith-Sivertsen (Mette Brendstrup konst. foråret Irene Hjøllund Martin Bentzen Lise Daugaard David Kaarsberg